NR. 17, 1962 . 1. OKTOBER

k Efterse fleste inderes'-:'-' 'erj^ '^--opfattelse slutter man deij. jordiske .S ti'lvjerelse på den lykke- ,.5

ligste, mide. hvis ens aske bort- f-skylfes af Ganges/.' -£> =' j)erfor flammer HgbÅlene'tif stadig langs den' hellige flod. , ':_ Se artiklen om Indien inde i bladet. ^ ’ ' r —• -i- -V

Gentofte dykker

ned i foret

lig gerådet i en handelskrig, der resulterede i, at Hamborg som den mest indflydelsesrige prøvede at overtale den dan-ske konge til at jævne konkur-renten med jorden. Intet min-dre. Kongen aflagde da besøg på åstedet, hvor det imidlertid lykkedes Husum-borgeme at overbevise kongen om, at Hamborgs råd til ham var rig-tig dårligt!

Det forpligter at bo i Dan-marks rigeste kommune. Det synes Sønderjydsk Forening for Gentofte også, for nogle år siden forærede man der-for foreningens vestslesvigske fadderskabsby Husum et for-samlingshus, ligesom forenin-gen tog initiativet til, at der på forsamlingshusets grund blev bygget et ungdorrishjem. Foreningen betalte selv halv-delen af udgiften, mens den danske stat betalte resten.

Nu har foreningen påny smøget ærmerne op. Forsam-lingshuset og ungdomshjem-met skal forbindes med en bygning, der blandt andet vil komme til at rumme teatersal med 300 siddepladser og en scene, stor nok til at Det kgl. Teater kan benytte den til sine

turneer. Dette nye byggeri er projekteret til 300.000D-mark; tegningerne ligger klar, og man mangler kun byggetil-ladelse.

På tegningen her ses, hvor-dan hele dette danske kom-pleks vil komme til at tage sig ud. Det er ungdomshjemmet, der danner venstre-fløjen, mens det nuværende forsam-lingshus er den flade fløj, der

helt til højre ligger vinkelret på det øvrige byggeri.

De danske organisationer j Husum tæller i dag cirka 1200 medlemmer, og i den danske skole går 125 børn plus 50 børn i den danske børnehave.

Men havde det ikke været for Christian den Første, kun-ne Gentofte ganske have spa-ret sin indsats. På hans tid var Hamborg og Husum nem-

Hvorfor Et af de klassiske teologisk-filosofiske problemer er, om mennesket er født med synden i sig, eller

rådner om synden først finder vej ind i menneskesindet , ^ efter fødselen.

et HBg. j fami]ie med dette, men på det mere praktiske

jordbundne plan er problemet; hvorfor rådner et æg? Man ved, at ægget rådner, fordi der er kommet bakterier ind

~i det, men hvornår er de kommet ind i det - før eller efter det er blevet lagt?

Løsningen er yderst salomonisk; bakterierne kan nemlig komme ind i ægget både før og efter det er lagt! Undersøgelser af nylagte æg viser, at 7-10 procent af dem har et svagt indhold af bakterier, og at disse kommer ind i blommen, allerede medens blommen sidder på hønens æggestok. Er det nylagte æg sterilt, har bakterier svært ved at trænge gennem skallen, men vaskes ægget, fjernes samtidig

en beskyttende hinde; skal-len bliver derved porøs, og nu har bakterierne let ad-gang.

Ingen behøver dog af den grund at blive ængstelig for at spise hønseæg. Når æg op-bevares køligt, vil bakterie-udviklingen i et inficeret æg være ganske svag og uden betydning; bakterierne er uskadelige for mennesker og kan ikke smages. Bliver et æg kogt eller spejlet, dræbes i øvrigt alle bakterier, og det er fra medicinsk side fast-slået, at et godt kogt æg al-drig har forårsaget sygdom hos mennesker.

Mange digtere og tæn-

kere står og stirrer ned i Sandhedens Brønd. H. C. Andersen øser af den.

(Professor Vagn Børge i „H. C. Andersens usyn-lige smil").

I stationsbyen Ullerslev på Øst-fyn er Brugsens beliggenhed ved en lille vej så indgroet i folks be-vidsthed, at da vejen for nylig skulle have officielt navn, var de kommunale myndigheder ikke i tvivl om, hvad den skulle hedde!

I

Bortset fra det... Det krævede utallige forhandlinger, . . , , ... et opbud af diplomatiske evner, ånde¬

så går det godt. jjgt siagSmål, forretningssnilde og

meget andet af Årby kommune ved Kalundborg, før man fik den amerikanske oliekonge Paul

1 Getty til at bide på krogen og investere 200 mili. kr. i sit olieraffinaderi. - Men det lykkedes altså, og alle er glade.

Ganske vist fik sognerådsformanden mavesår af at for-handle med amerikanerne.

Og ganske vist forpester raffinaderiet luften i indtil 10 kilometers afstand.

Og ganske vist forurener spildevand fra raffinaderiet van-det i fjorden, og det vil koste et millionbeløb at efterkomme sundhedsmyndighedernes krav om et renseanlæg.

Og ganske vist må en kun fem år gammel centralskole i kommunen måske nedlægges, fordi børnene bliver forgiftet af aske fra raffinaderiets skorsten.

Men bortset fra det, så går det godt, så går det godt!

FRA DEfsl NE

TIL DEN ANDEN

Hjælp dig selv I Jeg har vieret enkemand i snart fire ar, og De kan tro, det har vatret drøjt.

I Min kone var ikke alene verdens kæreste menneske, men hun var også så dygtig, så jeg var meget forkælet. Vore hørn bor i udlandet, og ganske vist har jeg venner, men der er jo grænser for, hvor meget de kan tage sig af én. Jeg har været ved at gå helt i stykker, men så en dag slog det ned i mig: Hvad ville Mie (hun hed Marte, min kone) tænke, hvis hun kunne se dig så sølle, og det rod du har i vores pæne hjem.

Jeg talte med min rare nabo-kone og sagde, a. nu ville jeg til at tage fat på livet igen, og hun lærte mig lidt om rengøring og

madlavning, og så læste jeg o det i høger på biblioteket. D kan man nemlig lære meget i. Jeg inviterer vennerne til midda og jeg glæder mig rigtigt til vise, nvad jeg kan, og gøre d godt for dem. Det kan være hi svært at få lov til det, for konen vil altid hjælpe mig, men de sk da netop have fri en aften, ikk

Jeg skriver det til Dem, for d er jo mange i samme sit uat it som jeg, og måske det kan hjælj en og anden at få at vide, hv, meget det har betydet for mig . begynde livet igen ved først være god mod mig selv, for vågner lysten til også at være d mod andre. 1 øvrigt forstår ji ikke, at så mange betragter d huslige som kedeligt. Jeg synt det er meget interessant.

Med venlig hilsen fra en meg gladere enkemand.

ØTak, kære enkemand. D er en kendt ting, at kvii der gennemgående klar sig bedre, når de bliv

alene på deres gamle dage, og d er jo fordi, en kvinde altid h; noget at beskæftige sig me Mange enlige mænd ville føle s

Hårde vilkår for sportsfolk

En af vore mest ædle sportsgrene har haft svære vanskeligheder på grund af den kolde og våde sommer. Det er frilufts-skak; en sportsgren der normalt dyrkes med flid og ildhu i Fælledparken i København. Men be-vars,’ takket være hat og overfrakke har ud-øverne dog kunnet holde sig i så nogenlunde form.

Må ikke vaske sig for godt! På kostskolen i Drejens ved Vejle eksisterer der et forbud, som sikkert mange andre sko-lebørn misunder skolens elever. Det er dem nemlig forbudt at bruge mere vand end højest nødvendigt, når de vasker sig!

Forklaringen er, at skolen er bygget på et geologisk set så uheldigt sted, at det ikke har været muligt at finde vand i jorden. Der er derfor ikke indlagt vand i skolen, og fem gange daglig må eleverne på trækvogn hente skolens forbrug af vand på en gård et kvar-ters gang fra skolen.

Manden, der solgte

Eiffeltårnet Folks evne til at formøble andres penge har den senere tid været for-sidestof i dagbladene, og i den forbin-delse har man genopfrisket, hvad klassiske bedragere i den store stil har drevet det til - rent bedrageri-mæssigt - siden Albertis dage.

Selv om man må indrømme, at ad-skillige af dem, danske forhold taget i betragtning, har drevet det ikke blot for vidt, men også vidt, har de alligevel været rene novicer i sam-menligning med en vis hr. Victor Lustig, hvis snedighed var så stor, at han endog bedrog USAs daværende gangster over alle gangstere, Al Capone, for 5000 dollars!

Victor Lustigs mest fantastiske nummer var alligevel, da han solgte - Eiffeltårnet i Paris!

Under foregivende af at han var fransk regerings-embedsmand, fik han kontakt med fem store forret-ningsfolk og begyndte at forhandle om visse regerings-leverancer med dem. Herunder kom han „for skade" at røbe, at den franske regering tænkte på at bryde Eiffel-tåmet ned og sælge det som gammelt jern. Den forretning var de fem forretningsfolk meget mere interesseret i; de besig-tigede omgående tårnet, og især en af dem masede på for at få lov at købe tårnet. Det var en vanskelig affære, sagde Lustig, men selvfølgelig mod et vist salær - franske regeringsembeds-mænd må desværre beregne sig et så-dant, føjede Lustig til, for lønnin-gerne er alt for små - mente han

nok at kunne ordne

langt bedre tilpas, hvis de kunne tænke sig at gøre som vor enke-mand. Tak, rordi De skrev; sik-kert vil De høste tak og glæde.

Kære Bodil /eg er ked af, at jeg skal tvinges til at lyve for mine forældre og narre dem, bare fordi de er så old-

nordiske. Det er mine øjne. det er galt

med. Jeg må ikke male dem, og De aner ikke, hvor meget jeg lig-ner en lille lyserød gris med mine lyse øine, lyse vipper og lyse bryn. feg bliver faktisk meget kønnere, når bryn og vipper bliver mørke, og der kommer lidt mascara på øjenlågene, men jeg får at vide, at jeg ser simpel ud.

Jeg er 17 °g har en ven, der er meget forelsket i mig. Han er vist nok alvorligt angrebet, men tænk, det er jeg slet ikke. Jeg synes, han er meget sød, og at det er rart at have en at gå ud med. Min veninde siger, at jeg ikke kan være bekendt at holde på ham, når han mener det så alvorligt, og jeg bare vil bruge ham til at gå ud med. Jeg har sagt til ham, at

jeg vist er for ung til den store kærlighed endnu. Jeg vil gerne høre din mening om disse to ting.

FORVIRRET PIGE

En hel og fiks og færdig mening kan du ikke for-lange, jeg skal have. Men lad os begynde med øjnene.

Jeg synes også, man skal have lov til at forbedre naturen lidt. Nu ved jeg jo ikke, hvor energisk du går til værks med pensel og farve, men prøv at lave en beskeden øjen-make-up og spørg de to „oldnordiske", om de kan god-kende den. De vænner sig så til at se dig med det, og den dag oprinder måske så, hvor de vil synes, du ikke er klædt på, hvis du ikke har fået givet øjnene, hvad der tilkommer dem.

Din unge ven må du sige farvel til, hvis det forholder sig, som du siger. Man må ikke lege med et andet menneskes alvorlige fø-lelser, og du finder nok en anden gå-ud-ven, og varer det lidt, så gør det heller ikke noget.

sagen. Som „kunden" se-

nere forklarede i retten, syntes han jo nok, at det lød lidt tvivlsomt dette med salget af Eiffel-tårnet, indtil „em-bedsmanden" Lustig begyndte at snakke om bestikkelse. - Så var køberen ikke længere i tvivl om, at det var ærligt spil og betalte gladelig en kæmpesum i bestik-kelse!

Men så snedig, at han i det lange løb undgik politiet, var Lustig alligevel ikke, så det retslige efter-spil blev alt andet end lustigt for ham!

EN OPTIMIST GÅR I ANDELSBANKEN

De nye skattefradragsregler kom

mig svært godt tilpas. Nu kan jeg

knibe en ekstra bid af skatten ved

at spare op. Jeg må hellere stikke ind i Andels-

banken og sludre med dem om det.

Efter de nye regler er skattefradra-get, som omfatter forsikringer, op-sparing m. m., udvidet til 1500 kro-ner for forsørgere (tidl. 1000 kr.) og 1000 kroner for ikke-forsørgere (tidl. 600 kr.).

Udnyt fradraget 100% gennem op-sparing i

ANDELS BANKEN Banken hvor alle fordele er Deres

KONKURRENCE FREM FOR KONTROL Stærkere og stærkere lyder kra-vet om kontrol med avancer og

riser, og et lovforslag er efter andelsminister Baunsgaards op-

lysninger i Folketinget under ud-arbejdelse, sigtende på at mod-virke uberettigede avancer som følge af omsætningsafgiften og hjemmemarkedsordningen for landbrugsvarer.

Det er sikkert rigtigt, at der in-den for handelen er talrige eks-empler på misbrug af omsen som dækning for avancestigninger. Forbrugerrådet har i den aktuelle situation taget initiativet til ind-samling af dokumenterede klager over uberettigede prisstigninger og havde, allerede inden denne indsamling blev bekendtgjort, modtaget en række klager, som viste prisstigninger langt ud over, hvad omsen gav anledning til.

Taler af både den nuværende og den daværende statsminister på Socialdemokratiets landsmøde indeholdt en tydelig kritik af han-delserhvervets udnyttelse af situa-tionen, og der findes visse grave-rende eksempler på direkte opfor-dringer til de handlende om at indkassere en omsgevinst på varer til „gammel pris“, bl. a. et cirku-lære til fotohandlerne fra deres egen forenings forretningsudvalg om straks efter omsens skærings-dag at beregne sig fuld omsæt-ningsafgift af alle fotoartikler uden hensyn til, hvornår de var indkøbt. Selv Grossistsammenslut-ningen af 1930 har ment sig be-føjet til at råde detailhandlerne til gennem avance-øgninger at skaffe sig dækning for omsens finansiering, skønt de rentetab, der kan blive tale om i forbindelse med omsen i det store og hele vil blive små. Opfordringen smager for meget af påskud.

V i er helt enige i, at sådanne ten-denser skal modarbejdes. - Men hvordan ?

På store og små arbejdspladser rundt om i landet har man åben-bart bidt sig fast i tiltroen til et pris- og avancestop som middel til en universalløsning - at dømme

O

efter omkvædet i de mange reso-lutioner, der strømmer ind til cen-tralorganisationer og regerings-myndigheder herom. Det er ingen sag at kræve pris- og avancestop. Det lyder så let og ligetil.

Men hvad mener man egentlig med et pris- og avancestop? Skal det forstås rent bogstaveligt som en fastlåsning af tilstandene på et bestemt niveau - eller er det en kalkulationsregel, som efterlyses, gående ud på, at avancen i detail-leddet ikke må forhøjes udover hvad engros-omsens faktiske stør-relse i kroner og ører udgør.

Førstnævnte alternativ vil jo nok være populært, men holder ikke til en kritisk analyse. Pris-niveauet danner nemlig ikke et ensartet mønster, som bevæger sig op og ned i samme takt. Det er under indflydelse af stadig skif-tende faktorer lige fra råstofpri-serne til de struktur- og konjunk-turvilkår, hver enkelt branche er underkastet.

Hvad der tvingende nødven-digt lader sig praktisere på basis af vareknapheden under en krig, lader sig ikke overføre på et over-flodssamfund, hvis kredsløbspro-blemer er af en helt anden og mere kompliceret natur.

Et massivt pris- og avancestop vil ikke blot udsætte enkelte hand-lende og hele brancheområder i flæng for ubegrundet forskelsbe-handling samt opmuntre til sort-børshandel, men i ly af det stive prissystem vil hele brancher und-lade at foretage de strukturændrin-ger, som skal medføre faldende omkostninger - altså en virkning stik modsat den tilsigtede.

En kalkulationsregel vil der være mere mening i. Men hvor-dan skal man sikre, at den bliver respekteret? Engros-omsen giver sig jo ikke ensartet udslag i de-tailprisen. I en detailpris indgår mange andre omkostninger end indkøbsprisen, nemlig husleje, te-lefon, lønninger etc., og omsæt-ningstakten er vidt forskellig, hvorfor detailfortjenesten også af denne grund må variere.

Grove overtrædelser af en så-dan kalkulationsregel vil nok kunne efterspores, men over en bred front at finde ud af, hvad der i hver enkelt tilfælde er rime-ligt eller urimeligt, må anses for håbløst. Det er ikke af mangel på sympati for tanken om et pris-og avancestop, vi siger dette, men af respekt for sandheden.

Men der er andre muligheder, som man inden for fagforenings-kredse burde skænke større op-mærksomhed. Der skal blot sættes ind over flere forskellige fronter.

Lad os først nævne de veje, som åbner for en naturlig regu-lering. Det drejer sig om at få forbrugerne til at tænke sig om, gøre deres indkøb kritisk og med skærpet sans for prisforskellene. Det er på dette punkt, lovgiv-ningsmyndighederne kan komme dem til hjælp med påbud om pris-skiltninger, foranstaltninger mod „skæve pakninger", indholdsde-klarationer og andre midler, som

SVENSK Det første udenlandske kæde-butiks-fremstød i Danmark i for-bindelse med fællesmarkedspla-nerne er nu en kendsgerning. Den svenske Tempo-koncern har sluttet kontrakt om at leje en varehusbygning i Vejle, som endnu knapt er færdigprojek-teret, og endvidere har koncer-nen i Randers dels købt Gartner-nes Salgsforenings bygning, som skal ombygges til varehus, dels lejet andre bygninger og en større grund af kommunen.

Disse udenlandske forretninger skal være i gang i løbet af et par år - måske endnu før - og det fremgår allerede af lokaler-nes størrelse, at man regner med en meget stor omsætning. Tem-po-varehuset i Vejle får et eta-geareal på 5-6000 kvadratmeter - d. v. s. mere end en halv snes supermarkeder.

Går forretningerne godt i Randers og Vejle, kan man vente Tempo-varehuse i flere byer, an-tyder koncernens ledelse. Dan-ske forretningsfolk hævder des-uden, at andre udenlandske kæ-

Udgivet af Fællesforeningen for

Danmarks Brugsforeninger

Ansvarshavende redakter: Eggert Nielsen

gør det nemt at drage sammen-ligninger. Varedeklarationer og kvalitetsmærkning er ikke slået igennem i det omfang, som For-brugerrådets arbejde i denne sag berettigede til at forvente. På dette punkt står vi langt tilbage for Norge. Ligeledes bør der drages omsorg for, at Husholdnings-rådets rapporter over sammenlig-nende afprøvninger af varer bli-ver gjort tilgængelige for en bred kreds af forbrugere.

Men der er jo også den mulig-hed, at folk, der er utilfredse med udviklingen i den almindelige de-tailhandel kan ty til en brugsfor-ening, og mener de ikke, at den er effektiv nok, så har de i kraft af deres medlemsskab adgang til at fremkomme med krav om forbed-ringer og reformer. Ingen kan hindre dem i ved hjælp af regn-skabsanalyser at komme til bunds i svaghederne og påvise fejl i pris-mekanikken, og dermed har de selv herredømmet over prisudvik-lingen.

At der er adskillige, der har for-stået dette, viser de tal, som frem-går af FDBs månedsoversigt for hamstringsmåneden juli, den stør-ste i FDBs historie. I forhold til juli det foregående år havde kolo-nialafdelingen en stigning på 52 pct., isenkramafdelingen 84 pct. og for dc mindre afdelinger var der tilsvarende eller endog større stigninger, f. eks. har møbelafde-lingen haft en fremgang på 126 pct.

INVASIOI de-foretagender allerede har købt eller lejet sig ind i en række danske byer, men blot endnu ikke har rundet det belejligt at træde offentligt frem med deres planer.

En sådan udvikling er jo for-længst bebudet både i Samvirke og andre steder. Det nye er der-for ikke, at der er ulve i mosen, men at den første er kommet ud af tykningen, så man kan tage den nærmere i øjesyn. Noget h'-ageligt bekendtskab ser den ikke ud til at blive for detailhan-delen i de områder, den har ud-set til jagtmark.

Tempo er næst efter Epa-kon-cernen Sveriges største private detailhandels-foretagende. Det omfatter 41 varehuse spredt fra Skåne til Lapland og har en års-omsætning svarende til 8-900 mil-lioner danske kroner. Her er både kapital, smartnes og vilje til at presse enhver citron til sidste dråbe.

Alligevel lægges der fra Tem-po-koncernen ikke skjul på, at

Kontorer: Njalsgade 15 København S. Telefon: I København Central 4015 Udenbyssamtaler: (01) Central 1625

Samvirke påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotografier eller tegninger,

der uopfordret indsendes

200.000 KRONER FRA BRUGSEN TIL U-LANDSHJÆLPEN Som et ekstra-bidrag fra danske brugsforeningsmedlemmer til Dan-marks indsats i udviklingslandene fik komiteen for u-lands-hfeelpen forleden overrakt en kærkommen check på 200,000 kr. Til forskel fra en del andre u-lands-kroner er disse tilvejebragt uden halløj af nogen art - kun ved at der i brugsforeningerne landet over blev placeret ind-samlingsbøsser, hvor medlemmerne kunne lægge en skærv, hvis de syntes, de ville ofre lidt mere, end de var kommet af med gennem de andre indsamlingsformer. Denne stilfærdige appel til forståelsen af et vigtigt problem forfejlede ikke sin virkning. Bøsserne (og en side-løbende indsamling blandt FDBs personale) gav ialt 152,147 kr. 21 øre, og denne sum rundede FDB op til 200,000 kr.

Bag disse tal står en tilsvarende aktivitet i brugsforeningerne og dermed en demonstration af til-liden til, at de forøgede indkom-sters købekraft er udnyttet bedst muligt ved at handle i brugsen.

En brugsforening kan ganske vist ikke beskytte nogen mod, at omkostningsforøgelser (f. eks. i form af lønstigninger eller oms) slår igennem i priserne - så ville den hurtigt gå fallit. Men den kan, hvis den aktivt holdes til ilden af sin egen medlemskreds, effektivt bidrage til at hindre, at

riserne løber løbsk, og specielt an den bekæmpe avancer på den

del af prisen, som er skat.

I en fornuftig anvendelse af for-brugeroplysning og andre natur-lige midler, som står til rådighed for en stimulering af konkurren-cen, vil man altså kunne komme langt i retning af at stabilisere prisniveauet gennem forbrugernes egen aktivitet og agtpågivenhed. Er der nogen, som stadig går med bind for øjnene, må det blive deres egen sag - lige så vel som det heller ikke er en opgave for kontrollerende myndigheder at følge folk ind i butikkerne for at se efter, om de får rigtige penge tilbage eller om der nu også er på vægten, hvad der skal være.

Dette gælder alle områder, hvor konkurrencen er åben.

Men det må indrømmes, at der findes farlige brancheområder, hvis forhold i en eller anden form kræver offentlige indgreb.

Det er i forvejen en af Mono-

det er frygten for endnu større og stærkere konkurrenter, der motiverer fremstødet i Dan-mark.

Dette sikrer os, siger Tempo-direktøren Gøsta Åhlen, en bedre udgangsposition i den skærpede konkurrence, man må forvente vil komme i et fælles europæisk marked. .. Og at det er nødvendigt at tænke herpå, illustrerer jeg bedst ved at for-tælle, at de tørende kædeforret-ninger på det europæiske mar-ked alene i Tyskland, Frankrig og Italien tæller en kundekreds på mellem 40 og 50 millioner. Det er 10 gange så mange som hele Danmarks befolkning .. .

Direktør Åhlen ofrer ikke et ord på konkurrencen fra den danske detailhandel - f. .eks. brugsforeningerne. Er det udtryk for overmod eller realitetssans?

Det vil i høj grad komme an på, hvordan brugsforeningerne rea-gerer på den trussel, som en-hver nu kan se, ikke er et luf-tigt skræmmebillede. Enkeltvis

poltilsynets vigtigste opgaver at holde øje med de områder af om-sætningen, hvis konkurrenceeffek-tivet trues eller hindres af mono-poler eller aftaler af forskellige slags, f. eks. mellem producenter indbyrdes eller mellem de forskel-lige handelsled. Men er Monopol-tilsynets kompetence vidtgående nok? Hvis man f. eks. mener, at Monopoltilsynet ikke har tilstræk-kelig autoritet til at hindre anven-delsen af boycot som tvangsmid-del, må Monopoltilsynet udstyres med de nødvendige yderligere be-føjelser hertil. Det er ikke at krænke erhvervslivets frihed at forsøge på at komme direkte sam-mensværgelser til livs. Tvært-imod !

Men de farlige områder begræn-ses ikke blot til at omfatte de egentlige pris- og markedsdelings-aftaler.

Konkurrencen kan også sættes ud af kraft f. eks. ved en pågå-ende reklamepåvirkning, der hen-synsløst bruger alle lokkemidler til at sikre en eller anden vare et førerskab i branchen, som hver-ken dens pris eller kvalitet beret-tiger til, men som kan udnyttes monopolistisk.‘Hertil kan siges, at forbrugerne kan lade være at lade sig udnytte af dette reklamemis-brug, men der findes svagheder i den menneskelige natur, som det er svært at rette på med en appel til den sunde fornuft, og da man ikke kan overlade et stort mar-kedsområde til det rene anarki og

har almindelige brugsforeninger næppe store chancer overfor disse udenlandske kolosser. Ved en fælles indsats i tide vil brugs-foreningsbevægelsen på en egn sikkert være i stand til at tage konkurrencen op.

Det er en opgave, hvor sam-virke mellem en række forenin-ger er så nærliggende som tæn-kes kan. For man skal ikke begå den fejltagelse at tro, det kun er forbrugerne i de pågældende købstæder, direktør Åhlen oa li-gesindede anser for deres lov-lige jagtbytte. Deres fangarme strækkes meget længere ua. Ved Tempo-varehuset i Vejle indret-tes parkeringspladser til 700 bi-ler. En del af dem turde være beregnet til kunder fra et tem-melig vidtstrakt opland.

Skal brugsforeningerne stå sig i den styrkeprøve, det trækker sammen til, må fællesskabsfølel-sen imidlertid kombineres med handlekraft. Den svenske direk-tørs udtalelser viser tydeligt nok, at han forstår betydningen af at komme først til de positioner,

dets smertelige eftervirkninger, må der findes udveje til at gribe ind ved ondets rod.

Noget tilsvarende gælder afbe-talingshandelen. Vi behøver ikke nærmere at omtale, hvor lidt om-tanke mange forbrugere skænker afbetalingsvilkårene, hvor afhæn-gighedsbundet de bliver til visse virksomheder, og hvor dyrt det kan koste. Det har vi tidligere på-vist ved mange eksempler. Ikke desto mindre viser erfaringerne, at afbetalingshandelen sætter sta-dig flere vildskud, og at en beskyt-telse herimod kan være påkrævet både for den enkelte og for sam-fundets skyld.

Der er også andre grunde til, at konkurrencen ikke virker, som den skal. Et aktuelt eksempel herpå er handelen med kød- og viktualie-varer. Gentagne prisundersøgelser gennem det sidste år har vist store

hvorfra det er hans ærlige og redelige hensigt at berøve egnens brugsforeninger og andre detailforretninger den del af om-sætningen, som udgør forskellen mellem fremskridt og tilbage-gang, måske mellem at være og ikke-være.

Et sådant forehavende kan for-hindres, men ikke ved at brugs-foreningerne passivt ser til, mens de svenske og andre udenland-ske kædebutiks-eksperter kon-struerer og prøvekører deres danske apparat. Skal der stikkes en forsvarlig kæp i det hjul, må brugsforeningerne tage initiati-vet - og det må gøres meget snart. Der er ikke tid til at se ti-den an - og heller ingen grund dertil.

Det udenlandske felttog er åbnet, og det er på forhånd klart, hvem der skal betale krigs-omkostningerne, hvis det lykkes: den danske forbruger, den dan-ske detailhandel og det danske samfund.

Hvad er der da at tøve efter?

avancer på dette felt. Efter gen-nemførelsen af hjemmeprisord-ningen for kød, flæsk, æg og fjer-kræ er der grund til at holde mel-lemhandleravancerne på disse vig-tige fødevarer endnu skarpere un-der observation. Ved at sammen-ligne producentpriser i juli i år med de i forbindelse med juli-pristallets beregning offentlig-gjorte detailpriser, kommer man til det resultat, at der er fra 100-200 pct. forskel i producent- og forbruger-priserne - ja for okse-kød viser det sig endog, at land-manden får mindre end to kroner pr. kg levende vægt, mens okse-kødet sælges i butikkerne for 6-10 kr. pr. kg.

Naturligvis må lagring, trans-port, forarbejdning og en del han-delsomkostninger tages i betragt-ning, men misforholdet er ikke mindre iøjnefaldende af den

rund — et misforhold, som skyl-es en forældet struktur på dette

marked, som igen har sin årsag i forældede sundhedsvedtægter. Her er helbredsmidlet ganske sim-pelt at man - som landbrugsmini-ster Skytte antydede det i en fjernsynsudsendelse fornylig ændrer sundhedsvedtægterne, så mange flere butikker får adgang til (og med mindre besvær end i øjeblikket) at sælge kødvarer. Så vil urimelighederne forsvinde af sig selv.

VORT synspunkt er, at det må blive Monopoltilsynets opgave at kortlægge de brancheområder uden for den normale udviklings rammer, hvor der er noget galt, finde frem til, hvad der er galt og beskrive hvilke midler, der må an-ses for tjenlige til at bringe en na-turlig konkurrence igang.

Det vil være langt at foretræk-ke for et kostbart og omstændeligt kontrolapparat, der vil hvile som en dødvægt på den frie handels-udvikling og alligevel være ude af stand til at gøre ret og skel.

O

RUER DANSK DETAILHANDEL

'V\A'ilAV\rVxrv»rwirwi^i/'wV'v v/*virw vwirw vvv/-w vrw vw vwirw vu vrw vrw vw wv w’ww'wvwvww w vwww

Blodets bånd bliver mindre og mindre værd når arvesølvet fordeles

Forslag om nye arveregler, der bl. a. går ud på af:

Fætre og kusiner mister arveretten

Søskende får mindre mulighed for at arve

Enkers og enkemænds stilling styrkes

Mindreårige børns uddannelse skal først og fremmest sikres

Det gamle mundheld, at blod er tykkere end vand gælder vel stadig, men det får

mindre og mindre betydning ved de lejlig-heder, hvor slægtskabets værdi udmåles mest kontant — nemlig når en arv skal fordeles. Denne udvikling har stået på i generationer, og den præger også det forslag til ny arvelov, som Folketinget skal behandle i vinter.

Således foreslås det, at man ikke mere skal have arveret efter fætre og kusiner. Hermed fortsætter man en nedskæring i de arveberet-tigede slægtninges antal, som påbegyndtes i 1954. Dengang bortskar man 4. og 5. arve-klasse, d.v.s. personer som arveladeren kun er beslægtet med gennem henholdsvis sine oldeforældre og sine tipoldeforældre. At man nogen sinde har indført en arveret for så fjerne slægtninge, er lidt svært at forstå i vore dage. Men ordningen var et udtryk for den betydning, man i svundne tider tillagde blods-slægtskabet — selv når der ikke var mange dråber fælles blod tilbage.

Det var vel også en indstilling, som måtte forekomme mere naturlig i 1700- og 1800-tallet end nu. I datidens stillestående lands-bysamfund blev de fleste medlemmer af en slægt ofte boende på samme egn i genera-tion efter generation, så der virkelig kunne eksistere en vis kontakt og familiefølelse mel-lem meget fjernt beslægtede.

I vore dage ville arv i 5. arveklasse i reglen tilfalde personer, som aldrig i deres liv

havde truffet arveladeren eller bekymret sig om hans skæbne - ja, ofte ville de end ikke ane hans eksistens, før den dag, de fik brev fra skifteretten. Det har da også tit voldt uhyre vanskeligheder at lokalisere arvinger i sidste arveklasse, når deres arveret blev ak-tuel. Her var jo tale om personer, hvis for-bindelse afhang af et fætterskab mellem deres bedsteforældre, og det kunne træffe sig, at de pågældende slægtsgrene havde været uden nogen kontakt siden før den første slesvigske krig.

Når blodets bånd er så tyndt, har det ikke nogen praktisk, familiemæssig betydning i dagens Danmark. Desuden er nutidens arve-rets-teoretikere af den opfattelse, at blods-slægtskabet som sådant ikke i sig selv giver nogen tilstrækkelig motivering for arveret-ten. Det er ikke blodsbåndet, men den be-vidste slægtsfølelse, del kommer an på, kon¬

staterede den danske arvelovskommission, på hvis arbejde det nu foreliggende lovforslag for en stor del bygger. Betydningen af slæg-ten er veget noget for familien, der nu dan-ner grundlaget for samfundet. Det er derfor naturligt, at arveretten i første række sikrer den snævrere families fortsatte eksistens.

Folketingets medlemmer udtrykte heller ikke større skrupler ved at slette 4. og 5. arve-klasses arveret. Eksisterer der ikke nærmere beslægtede og foreligger der ikke testamente, snupper staten altså i dag alle dødsboets vær-dier - hvilket nu ikke bliver til imponerende summer.

Problemerne opstod, da man kom til 3. arveklasse, d.v.s. afdødes bedsteforældre,

hans forældres søskende (onkler og tanter), deres børn (d.v.s. arveladerens fætre og ku-siner) samt eventuelt børn og børnebørn af fætre og kusiner. Omfattes de i vore dage af den bevidste familiefølelse i en sådan grad, at det er rimeligt at tillægge dem arveret? Arveretskommissionen svarede både ja og nej, idet den foreslog at bevare arveretten for bedsteforældre, onkler og tanter, men slette den for fætre og kusiner (og disses børn og børnebørn). Det er denne ordning, som nu skal til afgørelse i Folketinget.

Forslaget repræsenterer et brud på det hovedprincip i dansk arveret, at dersom en ellers arveberettiget person er død, træder hans børn i hans sted og deler den pågæl-dende arvepart. Virkningen af, at man bryder denne regel midt i 3. arveklasse vil vise sig i mere specielle, men ikke enestående sjældne tilfælde. Man kan f. eks. (se tegningen) tæn-

A.JENSENS FAR OG FARBRØDRE

Det ene hold fætre arver, det andet arver ikke. Eksem-plet på denne virkning af arveloven omtales i artiklen.

ke sig, at den barnløse velhaver A. Jensen som sine nærmeste slægtninge har to farbrødre, onkel Peter og onkel Søren, hvis børn altså er A. Jensens fætre og kusiner. Dersom nu onkel Peter dør før, men onkel Søren efter A. Jensen, vil hele dennes formue efter de tre dødsfald være havnet hos det ene „hold“ fætre og kusiner (nemlig Sørens børn), mens Peters børn intet får.

Den højere retfærdighed heri er ikke iøjne-faldende. Men motiveringen for forsla-

get er denne: Når bedsteforældre, onkler og tanter overlever en arvelader, betyder det i reglen, at han er død temmelig ung - meget ofte så ung, at han ikke selv har skabt de værdier, han efterlader sig. Det kan måske være en formue, han har arvet efter sine for-ældre eller en af sine bedsteforældre. Eller den kan stamme fra, at en bedstefader eller en velhavende onkel har forstrakt ham med penge til en kostbar uddannelse eller start af en forretning. Eller det kan være slægtsgår-den, han har overtaget. I sådanne tilfælde ville det støde an mod retsfølelsen hos man-ge, dersom staten dukkede op og lagde sin hånd på den unge afdødes efterladenskaber. Endelig står bedsteforældre og onkler/tanter vel også stadig for følelsen som knyttet til den nære familiekreds.

Fætre og kusiner derimod vil i almindelig-hed kun komme til arv, når arveladeren dør i en noget højere alder. Den samhørigheds-følelse, siger kommissionen, som kan have forbundet fætre og kusiner i ungdommen, vil ofte være blegnet, når de er nået en mere fremskreden alder og de ældre generationer - som dannede forbindelsesleddet - er borte. Desuden vil den efterladte formue i disse tilfælde oftere være selverhvervet. Og ende-lig kan man naturligvis indsætte fætre og kusiner i sit testamente. Lovændringen angår kun arveret, som ikke er baseret på et sådant.

I penge har fætres og kusiners arveret be-tydning for et samlet arvebeløb på omkring 1 million kr. om året, der plejer at blive for-delt mellem 3-400 fætre og kusiner. Det er ikke nogen overvældende sum i betragtning af, at det totale årlige arvebeløb her i landet udgør over l/2 milliard kr. Men vil det allige-vel ikke i det enkelte tilfælde kunne virke stødende, hvis staten indkasserer disse penge ? Det skal folketingsmændene nu afgøre. I 1954 standsede de et regeringsforslag om at slette fætre og kusiner af arvelisten — men både slægtsfølelse og retsfølelse er jo begre-ber under stadig omdannelse.

OGSÅ på andre områder er det nye arve-lovsforslag udtryk for, at hensynet til

den nærmeste families eksistens vinder ter-ræn. F. eks. foreslås en væsentlig forbedring af den arveretslige stilling for en efterladt ægtefælle. Hermed fortsættes en udvikling, som har været i gang i mere end hundrede år, og som først og fremmest betyder en ge-vinst for hustruen, idet den kvindelige part jo hyppigst er den længstlevende i et ægte-skab. Ældre tiders arveret tog meget ringe hensyn til enken - og forøvrigt også til døtrene. Lige til 1857 havde pigerne i en søskendeflok kun krav på halvt så store arve-parter efter deres forældre som drengene. Det var jo sønnerne, der bar slægtsnavnet videre. Var der ingen børn, førte denne slægtsbetragtning til en begunstigelse af den afdødes forældre og søskende fremfor en

efterladt ægtefælle. En broder fortsatte slæg-ten, men det gjorde en barnløs enke ikke.

Trods de seneste generationers gradvise forbedring af enkens (og en enkemands) arveretslige stilling, er det stadig sådan, at hvis en gift person dør uden at efterlade sig børn (og uden at have skrevet testamente), så får den efterladte ægtefælle kun halvdelen af arven, mens resten går til afdødes forældre eller søskende. Nu foreslås det, at man i denne situation skubber slægtshensynet helt ud, så ægtefællen får hele arven.

IDE tilfælde, hvor den afdøde efterlader både børn og ægtefælle, foreslås ægte-

fællens arvepart ligeledes forøget, nemlig fra Y* til Vs den efterladte formue (hvor-til naturligvis kommer, at den efterladte ægtefælle normalt ejer halvdelen af boet, men det har jo ikke noget med arv at gøre). Den dybestliggende motivering er vel her den, at en enke i vore dages samfund nor-malt vil have hårdere brug for pengene end de efterladte børn, som i de fleste tilfælde vil være voksne og i stand til at forsørge sig selv, når faderen falder bort.

Men det gælder desværre ikke altid. Der-for stiller justitsministeren - efter tilskyn-delse af arvelovskommissionen — forslag om en nydannelse i dansk arvelovgivning, en så-kaldt forlodsret. Herved forstås, at arvemid-lerne først og fremmest anvendes til dækning af omkostningerne ved eventuelle mindre-årige børns underhold og uddannelse. Kun hvis der bliver noget til overs, når et pas-sende beløb er taget fra til dette formål (eller børnenes uddannelse på anden måde er sikret), kan der være tale om at fordele arv til voksne børn eller opfylde testamen-tariske bestemmelser.

Hvad er et passende beløb i denne for-bindelse? Det vil afhænge af, hvilken

uddannelse, man må skønne, at arveladeren ville have givet barnet, hvis han (eller hun) selv var forblevet i live. Skifteretten må der-for, siger kommissionen, handle som en for-nuftig familiefader ville have optrådt i den givne situation, d. v. s. med hensyntagen til familiens levevilkår, barnets evner og de til-stedeværende midlers størrelse.

I praksis vil dette sikkert ofte blive en vanskelig afgørelse - specielt hvor der er tale om mere end ét mindreårigt barn, og hvor boet ikke er stort nok til at sikre dem alle en passende uddannelse. I så tilfælde kan der f. eks. blive tale om at anvende det lidet, der er i boet, til at fuldende et enkelt barns ud-dannelse, hvis man kan regne med, at barnet derefter vil kunne støtte yngre søskende.

I sin grundtanke tiltaler en sådan forlods-ret utvivlsomt de fleste. Og arvelovskommis-sionen har sikkert ret i, at den gennemgående vil føre til resultater, som stemmer med arve-laderens ønsker. Men også denne lovændring rummer en tilsidesættelse af den traditionelle slægtskabsbetragtning, som hidtil i alminde-lighed har krævet en ligedeling af arven in-denfor en søskendeflok.

Den samme tendens kan spores endnu flere steder i lovforslaget, som også på andre felter end de nævnte rummer ganske væsentlige ændringer. Skønt arveretten næsten natur-nødvendigt må være en af de mest konser-vative bestanddele af et lands kultur, regi-strerer man altså også her, at samfunds-strukturen stadig ændrer sig.

Landmand og bybo - begge ved, at ingen kan und-være den anden. Vi står sammen - spytter i næverne - og ta'r fat - for jobbet skal jo gøres - af os! Men vi behøver da ikke gøre det på den sværeste måde - vi har da lov til at gøre det lettere - ved at finde det bedste værktøj - ved at trække i fornuftigt arbejdstøj - der er lavet så praktisk, at det letter ar-bejdet - i stedet for at'hemme og stramme - tøj, der er gennemtænkt i hver detaille - og gi'r ekstra arbejds-glæde. Landmænd og bybo er enige - vælger Slidmand - arbejdstøj til at arbejde i.

Slidmand fordelene fører: Syet med tre-nåls-

sømme dobbelt bund i

lommer trenseforstærket

overalt knapper, der tåler

kogning sanfor

Arbejdsjakke 29,85

tilsv. benkl 29,85

Battlebluse 29,85

tilsv. benkl 29,85

Vi mødes i BRUGSEN og får del i dividenden

V//W/W/V/V/V/V/W/VA*/W/V/V/\/V'VV/\/V/\>V'V/\^\/v/\/v

HEDENOLDS Der er i år gjort et par

meget interessante old-

tidsfund, begge i Nord-

sjælland. Det drejer sig

om to sten med hellerist-

ninger. På en mark vest

for Gilleleje lå en kampesten med billedet af to skibe.

Det ene havde ni og det andet femten mand om bord.

I en grøft ved Lynge fandt man en stor sten med ind-

mejslede symboler: skåltegn, solhjul og fodaftryk.

Vor artikel fortæller om

den rolle, helleristninger-

ne havde i skandinaver-

nes tankeverden for tre-

fire tusind år siden.

Helleristningerne (af helle: 'sten’ og riste i betydningen indridse) hører som runestenene til de minder fra hedenold, der tidligst tildrog sig opmærksomheden. Og ikke uden grund) For i det nordligste Europa, hvor skriftlige kilder så sent be-gynder at flyde, er helleristningerne de eneste vidnesbyrd om vore fjerne forfædres tænkning og tro. Hugget ind i uforgænge-lig sten belyser alle disse tegninger en tids-alder så langt tilbage, at alt, hvad der fore-gik dengang, uden dem forlængst var gået i glemsel.

Mennesket har gennem alle tider og lande næret en dyb længsel efter at kunne fastholde det flygtige nu. Hvad er vore dages bøger, billedkunst, fotografier vel andet end forsøg på at trodse selve tidens majestæt? I forhistorisk tid, før skrifttegn gjorde det muligt at forevige tankerne, blev gengivelser af det sete hugget i eller malet

Disse inskription i en vældig sten fundet i en midt italiensk egn daterer sig fra di seneste del af bronzealderen eller fra den førs del af jernaldere

De tre små billeder foroven på siden viser nærbilleder af in skriptioner fund\ i Italien, og hvis lighed med nordiske (se næsi side) er meget slående. Til vens en af de ældste inskriptioner, dernæst en jagt-scene og yderst til højre en scene med bevæi nede krigere.

Personerne, der beskuer denne gigantiske svensi helleristning fra Bohuslån —

landskabet langs Skagerrakkysten,

giver et tydeligt indtryk af dens størrelse.

på klippesider. Takket være dem véd vi, hvad menneskene for mange årtusinder si-den tænkte, troede og ønskede om deres jordiske tilværelse og livet efter døden. Som de samme udtryk for noget fællesmen-ne^keligt blev disse billeder skabt i geogra-fisk så vidt adskilte områder som Afrika, Spanien, Italien, Skandinavien, Frankrig og Rusland.

Praktisk taget alt det, som nutiden giver videre til efterslægten, er nedfældet på såre forgængelige ting - papir og lærred. Men tidens tand kan ikke stille ret meget op med granit. Vi kan endnu se, hvor den navnløse billedhugger arbejdede, følge hvert enkelt mejselslag, finde klippens afhuggede splin-ter. Helleristningerne stammer fra tiden mellem 1500 og 1000 før Kristi fødsel. Og de vil eksistere, også når der er gået årtusin-der efter vor tid.

Spaniens og Frankrigs berømte klippe- og hulemalerier er langt ældre, selv om de kunstnerisk betegner et meget højere udvik-lingstrin. De går helt tilbage til istiden, da de første mennesker levede yderst primitivt og kun ernærede sig af det naturen direkte tilbød dem. Det var jægere og samlere — nomader som nutidens eskimoer, Austra-liens urbefolkning og Afrikas buskmænd. Endnu fandtes der hverken agerbrug eller kvægavl. Ikke desto mindre præsterede disse mennesker at frembringe ikke blot Europas ældste kunst, men også tegninger og malerier med en så stilistisk sikker hånd, at nutiden beundrer deres færdigheder.

Var det kun trangen til at dekorere, til at efterligne det sete, som inspirerede istidens kunstnere ? Nej - alt tyder på, at hulemale-rierne er tryllebilleder. Når man ofrede så megen omhu på at gengive dyrene natura¬

listisk, var det for desto mere sikkert at kunne nedlægge dem som jagtbytte. Sten-aldermanden tegnede dyr for at få magt over dem. Mange steder har han anbragt en pil eller et spyd i dyrets krop som en slags foruddateret handling.

Disse ældgamle billeder kan virke frem-mede og sælsomme på os. Og dog eksisterer de selvsamme forestillinger om billedets magt og mystik den dag i dag. Mange na-turfolk vægrer sig ved at blive fotograferet af frygt for, at billedets ejer skal få en hemmelig magt over dem. I Nordtyskland er der stadig folk, som tror, at en heks kan sidde hjemme og pine sine medmennesker ved at stikke nåle gennem en dukke, der skal forestille offeret. Og en udbredt over-tro siger, at et knust spejl varsler syv års ulykke over den uheldige . . . altså perso-nen, som så sit billede gengivet i spejlet.

Et narbillede af en

af de kolossale

svenske hellerist-

ninger, der

findes på en granit-

klippe i Ånger-

manelven. Elge og

skibe er tydeligt

genkendelige

sker akkurat det samme som nutidens. Det er kun den åndelige horisont, som efterhån-den blev større og større. Også helleristnin-gerne udtrykker mange ting, som er velkendt fra vort århundrede.

Lignende magiske dyrebilleder er fundet langs den norske vestkyst og langt ind i Sverige som en fortsættelse af den iberiske halvøs istidskunst. Men i det mellemliggende Frankrig og Tyskland kendes mærkeligt nok ingen klippebilleder fra tiden efter isens af-smeltning.

en Lynge i Nordsjal land fandt man i foråret denne store sten med ind-mejslede symboler: skåltegn, solhjul og fodaftryk. På billedet ses ind-

mejslingerne

motiver. Ingen gruppe klippebilleder fra det forhisto-riske Europa er dog så righoldig og repræ-senteret på så stort et område som Skandina-viens indgraverede figurer. Helleristninger kendes fra hele den nordiske broncealders kulturområde. Norge og Sverige blev forme-lig dækket med dem. I visse egne er de sær-lig talrige - det gælder Bohuslån og tilstø-dende dele af Østfold i Norge samt i Oster-gotland, Uppland, Skåne og Bornholm. I det øvrige Danmark er helleristninger sjældne (ingen klipper!). De fleste blev fundet på store sten i Odsherred. Men i Bohuslån ved Skagerrak-kysten har man alene omkring landsbyen Tanum opdaget cirka 280!

Billederne blev ridset eller mejslet ind i vandrette, sjældent lodrette klippesider, som gletscherne havde slebet plan. Deres indhold er overordentlig broget og mangfoldigt. Vi ser mennesker, der danser, pløjer, kører, springer og kæmper, guder med deres sym-boler i økse, hammer, spyd, ring, bue og pil i hænderne, heste og okser for vogne, slæder og plove, mange slags dyr: køer, hjorte, elge, sæler, slanger og fugle - endvidere træer, soltegn, fodsåler, cirkler og alle mulige cere-monier med dans, akrobatik, optog, tvekamp, parringsscener og folk i dyreham. Skibe er af-bildet i tusindevis - nogle er små både, andre lange og tæt bemandede pragtskibe.

Det siger sig selv, at generationer af for-skere har arbejdet med at tyde meningen med alt dette. Ikke blot er det hele stiliseret; man

har ikke gjort det mindste forsøg på en natu-ralistisk gengivelse - figurerne er også tit anbragt tilsyneladende planløst ved siden af og over hinanden. Det kan være svært eller umuligt at fastslå, hvor den ene gruppe slut-ter og den anden begynder. Går vi ud fra, at helleristningerne blev anbragt på broncealde-rens helligsteder, er den ene billedserie sik-kert blevet føjet til den næste, efterhånden som man fandt det påkrævet. De store klippe-fladers figurer kan således omfatte et meget langt tidsrum, og det forklarer atter det mær-kelige virvar i deres komposition.

Helleristningerne blev engang tolket som udsmykning eller skrifttegn. Men det fore-kommer usandsynligt, at man ofrede så me-gen tid og arbejde på graveringer i granit, hvis de ikke tjente et andet og højere formål. I dag er arkæologerne da også stort set enige om, at der er tale om forevigelse af begiven-heder i broncealderen. At det drejer sig om en slags religiøse „tekster" fremgår blandt andet af den omstændighed, at de samme figurer afbildes med samme stilistiske sær-præg i hele Norden. Det er kun muligt at fatte billedernes betydning og hensigt ud fra denne baggrund. Ikke det kunstneriske, men det religiøse var afgørende for deres indhold.

De præster, som ridsede eller slog bil-lederne ind i klippen, ville ikke skabe noget virkelighedsnært - ikke et rigtigt skib eller dyr, ikke en gud skabt som menneske, men noget symbolsk, mytisk og magisk. Derfor de grove omrids, den ulogiske rækkefølge: her et hjul og en økse, dér et skib og et træ. Vi må forestille os, hvordan folket gennem århundreder drog ud til disse „altre" for at ofre og tænde hellig ild ved solhverv. Bålet lyste over agrene og gav dem grøde og trivsel. Gennem århundreder ridsede præsterne gang på gang en ny tegning, et nyt symbol for en kultisk handling.

Lad os se nærmere på nogle af de hyppigst repræsenterede figurer.

SKIBE. At helleristningerne så ofte gen-giver skibe, kan ikke undre hos Nordens sø-farende nationer. Men de forekommer i tu-sindevis, og det tyder på, at de udtrykker noget ganske bestemt. Nogle af dem bærer soltegn, andre hellige træer eller store økser. Det kan altså ikke dreje sig om almindelige skibe, det er snarere fartøjer, som stod i for-bindelse med en soldyrkelse. I det samtidige Ægvpten blev solen ofte afbildet på en båd. De helleristede skibe med soltegn symboli-serer vel solkuglens transport fra om aftenen til næste morgen. Eller vårens frugtbarheds-guder ankommer pr. skib. Man tænkte sig også færden mod dødsriget som en sejlads, herom vidner de gravlagte både.

TRÆER om bord i skibene er frugtbarheds-symboler, videreført gennem årtusinder til nutidens majtræ, fastelavnsris og juletræ. På en svensk helleristning ses dansende menne-sker omkring en høj pæl, hvorfra der går en masse lange bånd.

FODSPOR. Der er til dem over hele verden knyttet forestillinger om guder, helgener eller ånder, der efterlader frugtbarhed hvor de vandrer. Omvendt visner græsset, hvor hekse og troldtøj har danset — de såkaldte „hekse-

ringe“. Med de indhuggede fodaftryk har man sikkert villet fastholde de guddomme, som sør-gede for landets grøde.

HJUL hører også til de hyppigste symboler i helleristningerne — snart tegnet enkeltvis, snart på en vogn eller en høj stang. Hjulet er ligeledes et ældgammelt sindbillede, kendt fra klippemalerier i Spanien, Irland og Bretagne. Det symboliserer solen, de fire årstider, i videre forstand grøde og formering, fødsel og død. Med en solvogn som den, der blev fundet i Trundholm mose, kørte præsterne i hedenold omkring på markerne. Og endnu fejres i Mellemeuropa sommersolhverv på den måde, at et stort hjul af træ stikkes i brand og triller ned ad en bjerg- eller bakkeside.

SKÅLFORMEDE FORDYBNINGER i og omkring figurerne har sikkert tjent en ilddyrkelse som den, der kendes fra mange af nutidens primitive folke-slag. Ganske de samme forhistoriske skåltegn led-sager klippebillederne i landene omkring Middel-havet, i Frankrig, Tyskland og på de britiske øer. Måske blev der også heri hældt vand, fedt eller øl, og når det fordampede i solvarmen, troede man, at guderne havde taget ofret.

Vi ser altså, at én tanke går gennem alle billeder, alle ritualer: frugtbarheden. Man ville sikre sig den for folk og fæ livsvigtige sol og nedbør, fast-holde lykke og held. Det gælder fodspor og skibe som hjultegn, økser, træer eller gruber. Billederne skulle hente grøde til markerne, styrke de nu-levende i troen og give fred til de døde i grav-højene.

De fleste guder er afbildet: Thor med sin ham-mer, Odin, Tyr o.s.v. Det har den største værdi for religionshistorikerne. Thi ingen litteratur, in-tet pergament beretter om de ældste guder i Nor-den. Al germansk forskning begynder ved helle-ristningerne. De islandske Edda-værker blev skre-vet omkring år 1200 e. Kr. eller over to årtusinder senere. I dem finder vi forbavsende klart bevaret de samme billedlige udtryk for guderne, men hel-leristningen viser andre, som Edda’en ikke læn-gere kendte.

Af helleristningerne ses, at den nordiske myto-logi havde et komplet sæt guder allerede fra mid-ten af det andet årtusinde før vor tidsregnings begyndelse.

Klippetegningerne er de ældste illustrationer til menneskeslægtens kulturhistorie. Dyrebilleder og atter dyrebilleder blev malet, da jagten spillede den største rolle. Så kom kvægavl, og man lavede billeder af de dyr, som blev tæmmet: køer, får, svin. Både i Sverige og Italien viser klippesiderne hele rækker af plove. Og begge steder masser af våben: harpuner, bue og pil, spyd, økser, dolke, sværd og skjold.

Men trods al lighed er der også stor forskel. I Sydeuropa er det agerbruget, i Skandinavien kvæg-bruget, der dominerer såvel datidens samfund som klippebillederne. I Sydeuropa symboliserer man „moder jord“ med vand, måne, slange, i Norden interesserer man sig mest for husdyrets potens, hankønnets styrke. Og det er vel den dybeste årsag til, at Nordens folk så hurtigt annekterede kristen-dommen. For den ny religion stammede jo fra Orienten, hvor kvægbruget ligeledes var samfun-dets økonomiske grundlag. Den lærte om mand-lige profeter, om en menneskesøn som frelser. I Syden fandt Madonnadyrkelsen grobund i troen på Isis, Demeter, Venus og Diana, men hos os havde man lettere ved at erstatte de torden-, regn-og grødegivende guder med Kristus.

V. J . BRØNDEGAARD

Jeg lovede børnene at tage noget med hjem i tasken til den ugent-lige slik-dag. Det er godt, jeg huskede det!

SPRINTER er lige noget de små kan li’. Ren chokolade

i ruller, en sjov pakning — og til næste slik-dag fornyer jeg med Major chokolade

— atter en festdag!

0.79 0.88

VI MØDES I BRUGSEN OG FÅR DEL I DIVIDENDEN

Selvbetjeningens Sejrsgang Selv om Danmark bliver mere og mere selvbetjent, skal vi nu ikke tro, at vi er noget foregangsland på dette område.

En af de nyeste internationale sam-menligninger viser, at USA - hvor selvbetjeningssystemet også har sin op-rindelse - ligger klart i spidsen; dér omsættes 85-90 pct af alle levneds-midler gennem selvbetjeningsbutikker, og noget lignende gælder i voksende omfang også for andre varearter. I Europa har Sverige, Schweiz, Vesttysk-land, Norge og England en ret høj selvbetjeningsgrad, idet 15-35 pct. af alle levnedsmidler sælges gennem selv-betjeningsbutikker. Danmark fører sammen med Holland — an i mellem-gruppen blandt de øvrige europæiske lande, herimellem Finland, Frankrig, Østrig, Italien, som alle har en selv-betjeningsgrad på under 15.

Der er mange forskellige grunde til, at nogle lande er længere fremme end andre på dette felt. F. eks. er der en vis sammenhæng mellem levestandar-dens højde og selvbetjeningssystemets udbredelse - hvilket ganske naturligt skyldes for det første, at dette system nødvendiggør varernes indpakning i ret dyre emballager, og for det andet, at selvbetjening naturligt vil slå først igennem i de lande, hvor arbejdsløn-nen (og levestandarden) er høj.

Men det spiller også en rolle for selvbetjeningens udvikling i et land, hvordan butiksstrukturen er i forvejen. Hvor der allerede findes mange og forholdsvis store betjeningsbutikker som tilfældet var i Sverige - er det no-genlunde let at omdanne disse til selv-betjening. Men i lande som f. eks. Danmark og England, Frankrig og Belgien, hvor detailhandelen er præget af mange og ofte meget små butikker, er den tilsvarende omdannelse slet ikke så enkel en sag, for butikker skal nu engang have en vis størrelse, før det kan betale sig at indrette dem til selv-betjening. Det har endvidere vist sig, at selvbetjeningen har sværere ved at slå igennem, hvor der blev opretholdt varerationeringer i mange år efter kri-gens afslutning, således som det f. eks. var tilfældet i England. - Endelig kan politiske forhold spille ind.

Fra tre køer til to Nu er selvbetjeningen også ved at

vinde indpas i Østeuropa. Sovjetunio-nen antages at have ca. 3000 selvbetje-ningsbutikker, og i hvert af de mere industrialiserede østeuropæiske lande Østtyskland, Polen, Tjekoslovakiet og Ungarn — er der godt 2000. Men dette er en forholdsvis ny bevægelse. I hele Stalin-tiden ville en sådan efterligning

af vestlige handelsmetoder være utæn-kelig, og i øvrigt blev der under svær-industriens voldsomme udbygning slet ikke ofret så mange tanker på for-brugsvarernes problemer og detailhan-delens forhold.

Endnu mærkes virkningerne af denne indstilling deri, at der er langt mellem butikkerne (og næsten ingen russere kan køre på indkøb i bil). Man mærker det også i det gammeldags, ejendommelige indkøbssystem i de russiske betjeningsbutikker: Først får kunden oplysning om prisen på den ønskede vare, og drejer det sig f. eks. om et stykke kød, må man jo i den an-ledning først henvende sig til ekspe-dienten. Dernæst må kunden hen til kassen for på forhånd at betale det for-nødne beløb for varen, og endelig kan man - med kvitteringen i hånden - få varen udleveret.

En uheldig kunde kan derfor kom-me til at stå i kø tre gange i hver af-deling, hvor der skal gøres indkøb. De russiske butikker er meget stærkt delt op, og personalet skal udnyttes godt derfor bliver der megen kødannelse, og forbrugerne spilder en masse tid.

I de første russiske selvbetjenings-butikker havde man ligeledes en dob-belt kontrol på kunde og personale: Efter at varerne var talt sammen og be-talt ved kassen, skulle det hele kon-trolleres én gang til af en anden in-stans. Nu synes man dog at være gået over til det vestlige system, hvor der jo som oftest kun er kø ved kasseappara-tet i de travle timer.

Brugsforeningerne i spidsen I mange vesteuropæiske lande er det

brugsforeningerne, der har indført selvbetjeningssystemet. - Efterhånden har også de store kæder og privathan-delen taget sagen op, men i lande som Schweiz, Sverige og England har brugs-foreningerne endnu mere end halv-delen af det samlede antal selvbetje-ningsbutikker, i Danmark og Norge er den tilsvarende andel 33-50 pct.

Flere og flere familier vil komme til at gøre deres indkøb i selvbetjenings-butikker. Denne salgsform er for længst slået an, og udviklingen er vidt fremskredet. Men også de familier, der handler i butikker med almindelig be-tjening, mærker selvbetjeningens virk-ninger: Der sendes nu i hele Vest-europa næppe et levnedsmiddel i han-delen, uden at varen selv og dens em-ballage er afpasset efter selvbetjenings-salg. Og noget lignende gælder i vok-sende omfang en række andre varer, f. eks. beklædningsgenstande som sok-ker og skjorter. •

NÆR 06 FJERN Magasin Anva i København har for nyligt ved to ejendomskøb lagt grunden til en ra-tionalisering af sine lagerforhold. Selv om magasinets kunder aldrig ser lagrene, hører gode lagerforhold lige så meget som smukke butikslokaler med til at skabe den bedste kundebetjening.

Det er magasin Anvas nærlager og fjern-lager, der ordnes ved de to ejendomskøb. Til nærlager og en del kontorer er købt en bygning i Jernbanegade lige over for den ene fløj af magasinet. Overtagelsen af den nye bygning sker gradvis, idet en del af lo-kalerne nyder opsigelsesfrit helt til 1968.

Til fjernlager er købt en 1500 kvadrat-meter stor étplansbygning i Glostrup. Her samles „store varer“ som køleskabe og møbler m. v. foruden en del udprægede

sæsonvarer. Fjernlagerets beliggenhed, ca. 10 km fra

Anva på Vesterbrogade, er indlysende, for der er f. eks. ingen grund til at ofre dyr lagerplads i en bygning midt i København til f. eks. kælke og ski, der kun har for-brugernes interesse i januar og februar.

De store erhvervs-sammenslutningers

organisationsapparat Nu i begyndelsen af oktober har Andels-udvalget samlet en række forstandere og lærere, der ved højskoler, landbrugsskoler og tilsvarende skoler underviser i fag med tilknytning til samfundsspørgsmål til et firedages kursus på Magleås højskole ved Birkerød. Det er hensigten med dette kur-sus - der er det første i sin art - at give undervisere i samfundsfag en håndsrækning i form af oplysninger og materialer om er-hvervsorganisationer og andre økonomiske organisationer. Derfor gennemgås arbejder-nes, arbejdsgivernes, landbrugets og andels-bevægelsens organisationsapparat i ind-ledende foredrag, hvorefter problemerne skal behandles i gruppearbejde.

Førstedirektør Ebbe Groes deltager i dette kursus med et foredrag: Har højskole og brugsforenin gsbevce gelse interesse for hinanden i dag, og kursus slutter med, at man vil drage konklusioner for samfunds-undervisningen af det behandlede arbejds-stof.

PAKISTANSK GENBESØG I DANMARK En af Vestpakistans ledende andelsfolk, mr. Kazi Mohammad Asad har for nylig gæstet Danmark. Mr. Asad er sekretær i den vest-pakistanske kooperative bevægelse og arbej-der intimt sammen med den danske for-stander ved andelsskolen i Pakistan, direk-tør Robert Starmose, og sammen med Stær-mose har han været med til at udforme det program for en skoling af Vestpakistans kooperative ledere, som blev præsenteret for FDBs formand, professor P. Nyboe An-dersen og førstedirektør Ebbe Groes, da de i foråret efter indbydelse af Vestpakistans regering og andelsbevægelse aflagde dette land et besøg.

Til dette uddannelsesprogram håber Vestpakistan på som dansk u-landshjælp at få stillet danske eksperter til rådighed, og hensigten med mr. Asads besøg var dels at informere de interesserede danske kredse om, hvor langt man er kommet i arbejdet med programmet, dels ved selvsyn at få et indblik i, hvordan undervisningen på An-delsskolen ved Middelfart og på brugs¬

Mr. Asad hilser på professor Nyboe Andersen og førstedirektør Groes, hvis besøg i Vestpakiston i foråret han havde været med til at tilrettelægge.

foreningernes B-kursus på Højstrupgård ved Helsingør er lagt til rette.

Efter besøget i Danmark gik mr. Kazi

Mohammad Asads studierejse videre til England, hvor han skal opholde sig to måneder.

Vi mødes i BRUGSEN

og får del i dividenden

smarte sokletter

...et smukt syn Mandfolk går og tror, at ingen lægger mærke til, hvad de har på. De må tro om igen - vi piger ved nok, hvad der er smart - og maskulint - og rigtigt. Jeg køber altid Corner Crepe til min mand. Ikke bare fordi farve og mønstre er sådan, som mænd - og jeg selv med - ka’ li’, men osse fordi den lækre Corner Crepe er rarere for ham at gå med - og jeg slipper for stopperiet. Det er nemlig sokkefornuftigt at købe

Pris kr. 5.85. - I sæsonens diskrete

Føl Dem fri og ubesværet

De dunlette Gacel* hygiejnebind med runde hjørner har en meget stor absorberingsevne. Fremstillet af silke-blødt engelsk cellstof med fineste gazeomslag. 10 stk. i plasticpose 2,55

Anette* er lidt tyn-dere end Gacel samme fine cell-stof, men med tri-cotslange. 10 stk. i plasticpose ... 1,95

* et Camelia produkt.

briugse;

BRUGSEN

DER SKRIVER REGNING R Adskillige af landbrugets eksportudvalg er pludselig blevet institutioner af direkte interesse for enhver forbruger. Disse udvalg spiller nem-lig en afgørende rolle ved den praktiske ud-formning af den nye hjemmemarkedsordning for landbrugsvarer.

Ordningen skal som bekendt øge landbrugets indtægter med maksimalt 200 millioner kr. in-denfor et år. Hvis ordningen udnyttes fuldt ud, bliver det gennemsnitligt omkring 150 kr. at betale pr. husstand (foruden de mellemhandler-avancer, som måske følger med i købet), og det er først og fremmest eksportudvalgene, som skal finde ud af, hvordan denne forhøjelse bedst for-deles over fru Jensens indkøb af æg, kød, flæsk og fjerkræ, sådan at totalresultatet bliver de 200 miil. kr.

Denne fordeling er vigtig for forbrugerne, men antagelig endnu vigtigere for producen-terne. Der er jo den fare ved enhver prisfor-højelse, at den kan føre til et mindre forbrug af varen, og da de landbrugsprodukter, som ikke spises herhjemme, skal afsættes på meget føl-somme udenlandske markeder, kan man risi-kere, at netto-resultatet af en bestemt prisfor-højelse bliver et minus for landmændene.

Hvad er det for udvalg, som har fået denne vigtige opgave? Hvordan sammensættes de? Hvordan er de opstået? De fleste ikke-landbru-

gere har sikkert en ret tåget forestilling herom, skønt eksportudvalgene også før den nye hjem-memarkedsordning har udfoldet en virksomhed af betydning for de priser, danske husmødre måtte betale.

Ganske vist er udvalgene nemlig, som navnet siger, nedsat for at beskæftige sig med eksporten, men det har i en årrække været sådan, at hjem-memarkedspriserne for de vigtigste landbrugs-produkter holdtes på samme niveau som gen-nemsnits-eksportpriserne. I virkeligheden har de priser, den danske forbruger betalte, derfor længe været afhængig af eksportudvalgenes ar-bejde - rent bortset fra, at de milliarder i frem-med valuta, landbrugseksporten hjembringer, er af fundamental betydning for hele den danske samfundsøkonomi.

Landbrugets eksportudvalg er i deres nuvæ-rende form godt en halv snes år gamle, men de har en forhistorie, der går tilbage til mellem-krigstiden. Under den voldsomme overproduk-tion i trediverne blev det nødvendigt at indføre en central regulering af landbrugseksporten for at undgå en ødelæggende indbyrdes konkurrence mellem de enkelte eksportfirmaer. Der oprette-des derfor en række statslige eksportudvalg, som bestod også under krigen og i den første efter-krigstid. De ophævedes i 1950, men markeds-forholdene i udlandet var (og er) stadig så lidet

MÆLK OG MEJERIPRODUKTER

Mejeribrugets hjemmemarkedsudvalg

repræsentanter for De danske Mejerifor-eningers Fællesorganisation.

4 repræsentanter for Danske Konsummælk-mejeriers Fællesrepræsentation.

1 repræsentant for Foreningen af Privat-mejerier.

1 repræsentant for Dansk Mejeristforening (mejeribestyrerne).

1 repræsentant for Landbrugsrådet. 1 repræsentant for De samv. danske Landbo-

foreninger. 1 repræsentant for De samv. Husmands-

foreninger.

FLÆSK

Bestyrelsen for Eksport-Svineslagteriernes Salgsforening

Formanden for De samv. danske Andels-Svineslagteriers Fællesbestyrelse.

4 repræsentanter for De samv. danske Andels-Svineslagterier.

2 repræsentanter for Privatslagteriernes organisation.

1 repræsentant for De samv. danske Hus-mandsforeninger.

1 repræsentant for De samv. danske Land-boforeninger.

FJERKRÆ ÆG

Fjerkræeksportudvalget

2 repræsentanter for De samv. danske An-dels-Fjerkræslagterier.

2 repræsentanter for Danske Privat-Fjerkræ-slagteriers Sammenslutning.

1 repræsentant for De samv. danske Landbo-foreninger.

1 repræsentant for De samv. danske Hus-mandsforeninger.

1 repræsentant for Danmarks Fjerkræavler-forening.

Ægeksportud valget

3 repræsentanter for Dansk Andels Æg-eksport.

4 repræsentanter for Foreningen af dan-ske Ægeksportører (større privatfir-maer).

1 repræsentant for Ægeksportørforenin-gen af 1934 (mindre privatfirmaer).

2 repræsentanter for De samv. danske Husmandsforeninger.

2 repræsentanter for De samv. danske Landboforeninger.

MILLKR. liberalistiske, at en fortsat samordning af den dan-ske landbrugseksport var påkrævet.

Til varetagelse heraf skabtes derfor de nuværende eksportudvalg, som er udtryk for et frivilligt sam-arbejde mellem private eksportfirmaer, andelsbevæ-gelsens eksport-foretagender og landbrugets'central-organisationer (landbrugsrådet, landboforeninger-ne, husmandsforeningerne etc.). Udvalgene har principielt ikke nogen monopolstilling, men i prak-sis går den altovervejende del af landbrugsekspor-ten gennem de organisationer, som er tilsluttet eks-portudvalgene, d. v. s. eksportvarer for ca. 5 mil-liarder kr. om året.

Skemaet herunder viser sammensætningen af de eksportudvalg, som har interesse i forbindelse med den nye hjemmemarkedsordning, og desuden er vist sammensætningen af mejeribranchens hjemmemar-kedsudvalg. Det beskæftiger sig med den noget ældre hjemmemarkedsordning for mælk og mejeri-produkter.

Repræsentationen i det enkelte udvalg er først og fremmest bestemt af de deltagende parters eks-portomsætning. Det giver, som man vil se, produ-centernes andelsorganisationer en meget stærk stil-ling i de fleste udvalg. De personer, som sidder i udvalgene, repræsenterer ubestrideligt en meget høj grad af sagkundskab både indenfor produktion og handel. Nogen repræsentation for forbrugerinteres-serne omfatter udvalgene derimod ikke.

OKSE- OG KALVEKØD

1 repræsentant for Landbrugsrådet.

4 repræsentanter for De samv. danske Landboforeninger.

4 repræsentanter for De samv. danske Husmandsforeninger.

4 repræsentanter for De samv. danske Andels-Kreatureksportforeninger.

4 repræsentanter for Danske Landbruge-res Kreatursalgsforening.

4 repræsentanter for Eksportørernes lands-forening (private eksportfirmaer).

2 repræsentanter for andre private eks-portører ved firmaerne Brdr. Hansen, København, og Boyskov & Co., Åbenrå.

2 repræsentanter for De samv. danske Andels-Svineslagterier og Privatslagte-rierne.

1 repræsentant for De danske Mejeri-foreningers Fællesorganisation.

SE DE NYE SKJORTE I BRUGSEN...

Der er helt nye kulører og

mønstre i efterårets smarte

sportsskjorter — Sport og

A van ti. Farver som moderne mænd kan lide — oliven,

brun og grå blandet i be-

herskede striber og tern —

skjorter der er syet af den fineste strygefri bomuld —

i de moderne faconer— og

som er velklædt også uden

slips.

VI MØDES I BRUGSEN OG FÅR DEL I DIVIDENDEN

Billederne her på siden er alle taget ved Indiens helligste flod Ganges. Den er ikke blot en flod, men samtidig en gud-inde. Den har et særligt præsteskab og ved dens bredder mødes hvert år millioner af pilgrimme og hellige mænd. At drukne i dens vande er en lykke og derfor en dødsmåde, som frivilligt vælges af mange. Er man ikke så heldig at kunne foretage pilgrimsrejsen til Ganges, bevarer floden også på flaske sin underfulde kraft. Dens noget grumsede vand er der-

for en betydelig handelsvare.

JOMFRU GIFTER men kaste-år Til dels som en konsekvens af den

kaste-samfund gået ind i en reform«

som proces, og både barne-ægtesl

forel

jomfruelig enke søges . . . Sådan kan man formulere en ægteskabsannonce i en indisk avis uden at vække rin-geste opsigt. Det er endda sandsyn-ligt, at man vil få en del svar på annoncen. Den gamle tid er ikke længere borte, end at der stadig fin-des hundredtusinder af indiske jom fru-enker, d.v.s. kvinder, der er blevel gift, mens de var småbørn, og som har mistet ægtemanden, endnu inder ægteskabet blev fuldbyrdet.

Officielt er sådanne ægteskaber nu forbudt, hvad enten barnets brud-gom er en jævnaldrende dreng ellei en voksen mand. Minimumsalderen for giftermål er nu iflg. loven 14 åi for kvinder og 16 år for mænd, o| de indiske kvindeorganisationer ar-bejder energisk på at få aldersgræn sen hævet til henholdsvis 16 og 21

ENKERNE

in lever endnu >miske udvikling i Indien er det gamle

*riode. Det er imidlertid en meget lang-

enke-brænding og kaste-diskriminering

r endnu.

år. Men i hvor vid udstrækning, lov-bestemmelsen overholdes ude om-kring i landet, er et stort spørgsmål.

Et ægteskab i traditionel forstand kan indstiftes uden mellemkomst af nogen borgerlig myndighed — f. eks. ved at to spædbørn bæres syv gange rundt om en hellig ild - og for mange forældre spiller den moderne lov sikkert en meget ringe rolle, når den som her kolliderer med tusind-årige sædvaner og teksten i shastra-erne, de ældgamle, hellige skrifter. Efter dem nedkalder en mand de grueligste plager over sig selv og sine forfædre, hvis han ikke har bortgiftet sin datter, inden hun er 12 år.

Man kan imidlertid af ægteskabs-annoncer som den nævnte læse den kendsgerning, at indiske enker (hvad enten de er jomfruer eller ej) nu kan gifte sig igen uden at vække skan-dale. Det var tidligere utænkeligt.

Efter den ortodokse hinduismes leveregler var en kvinde i den grad afhængig af sin ægtemand, at hun hverken måtte le, høre musik, tale med fremmede mænd, sminke sig

Samtidig med at være

den hellige flod er

Ganges en af Indiens

vigtigste transportveje

og vandingskilde for et

vældigt landbrugsom-

råde. De to drenge på

okserne herunder er et

par repræsentanter for

den landbefolkning på

millioner og atter mil-

lioner, som er afhængig

af flodens luner.

MEJERIERNES & LANDBRUGETS ULYKKESFORSIKRING G/s

VESTER FARIMAGSGADE 19 KOBENHAVN V. - MINERVA 3S0

eller blot se sig i et spejl, hvis han var bort-rejst. Endnu kan man i mere konservative egne, navnlig i Sydindien, støde på ægte-par, der fastholder den gamle skik, at hu-struen altid vandrer fem skridt bag ægte-manden for at bevidne ham sin respekt.

Døde manden, var hustruen henvist til resten af sine dage at leve i enkestand - og en enke betragtedes nærmest som en ud-stødt. Hun klippedes skaldet for ikke at virke tiltrækkende på andre mænd og måtte tilberede sine måltider for sig selv i en eller anden mørk krog af huset. Mange foretrak - mere eller mindre frivilligt - at lade sig brænde levende på ægtemandens ligbål. Det var efter de hellige skrifter det rigtig-ste, en enke kunne gøre, thi der stod skre-vet, at hun så skulle leve videre sammen med sin mand i en ny tilværelse.

Enkebrænding har været forbudt i Indien i over hundrede år - men forekommer sta-dig i enkelte tilfælde. I reglen har enken bekendtgjort sin beslutning på forhånd, så der er samlet hundreder af mennesker, når hun iført sin bryllupsklædning kaster sig ind i flammerne for at blive til aske sam-men med sin døde husbond. Men politiet kommer altid for sent til at hindre sådanne selvmord, og når der senere optages rappor-ter, er det næsten 100 pct. sikkert, at ingen af de tilstedeværende har set noget som helst.

Man kan også være sikker på, at ligbålet vil blive holdt ved lige i dage eller uger, mens omegnens kvinder valfarter til stedet og smører sig ind i asken. Den døde enke er nu i deres øjne en sati - en guddom, fordi hun fortsatte den tradition, som ind-ledtes af Sati, da hun blev enke efter Shiva - måske den gud, som har været dyrket længst her på jorden, ca. 5000 år. For kun få år siden blev en europæisk skribent præ-senteret for en velhavende og veluddannet inder, hvis broder var død et par dage for-inden, hvorefter enken havde kastet sig på ligbålet. Europæeren udtrykte sin med-følelse med familien i anledning af den tragedie, der var hændt, men inderen så desorienteret på ham: Tragedie? Det er en stor ting, der er sket. Folk ser op til os nu .. .

Overalt i Indiens dagligliv vil man i stort og småt blive vidne til konflikten mellem moderne tankegang og et religiøst og so-cialt system, der i ælde overgår næsten alle andre samfundsregler her på jorden.

Enhver diskrimination på grund af kaste eller mangel på kaste er f. eks. nu forbudt. Det vil bl. a. sige, at offentlige brønde, offentlige skoler, templer, spisehuse o.s.v. nu må benyttes også af de urørlige, de 50 millioner mennesker, som er placeret helt nede under det laveste trin af kastevæsenets sociale rangstige. Men regeringsudsendinge og andre reformatorer har gang på gang konstateret, at de næppe var ude af en landsby, før alt var ved det gamle. De urørlige måtte atter nøjes med deres spe-cielle brønde (det er altid dem, der først løber tør), deres børn henvistes igen til at stå uden for skolevinduerne, hvis de ville have del i undervisningen, hvert krus, en urørlig havde haft i sin hånd, blev knust, og spisehusets vært gik i gang med at

skrubbe lokalet igennem med mælk for at udslette pariaernes spor.

Der eksisterer ikke mindre end ca. 4800 kaster og underkaster i Indien. Alene brah-minernes kaste — toppen af pyramiden - er delt op i 1886 enkelte sekter, der f. eks. ikke må blandes indbyrdes ved giftermål, hvis man skal være strengt ortodoks. Netop vanskeligheden ved at finde en ægtefælle indenfor den tilladte snævre kaste-ramme var en af grundene til de mange barneægte-skaber.

I dag kan en mand og en kvinde helt uden hensyn til kastereglerne indgå bor-gerligt ægteskab (og opnå skilsmisse) no-genlunde lige så let, som det lader sig gøre i Danmark. Men i praksis vil mange natur-ligvis bøje sig for familiens tryk eller vige tilbage for de religiøse konsekvenser.

Det stærkeste indtryk af den gamle tros magt over sindene får man stadig i Benares, den hellige by ved Ganges-floden, hvor de fleste af billederne til denne artikel er taget.

Selv på en dag, som ikke er af særlig religiøs betydning, kan der være samlet over en million mennesker på de trapper, der fører fra Benares' paladser og templer ned til floden - eller rettere sagt ned i floden. Står man på et af de nederste trin, når den en til livet.

De hellige vande er ikke noget lækkert syn for europæiske øjne. Floden minder i farve nærmest om tynd kaffe, og den er ofte overtrukket med en tyk hinde af aske og andet flydende snavs, for ikke at tale om, at ådsler og andre udelikate ting driver forbi ude i strømmen.

Normalt er indiske hinduer mere hygiej-niske i deres badevaner end de fleste euro-pæere. De kunne f. eks. ikke tænke sig at sidde i deres eget badevand. Men et bad i Ganges er et renselsens bad i religiøs for-stand. Derfor ser man disse tusinder og atter tusinder af mennesker med et henført ansigtsudtryk dukke sig helt ned i de grum-sede bølger, skylle munden i flodvand, gurgle hals i flodvand, spytte og dukke under igen.

Kemikere og biologer har grundet meget over årsagen til, at dette leben ikke fører til ustandselige epidemier af kolera o. 1. Det sker faktisk ikke ret ofte. For de troende er det naturligvis ikke noget problem. Det er guderne, der beskytter dem.

På religiøse højtidsdage er trængslen i vandet så stærk, at der gerne er en del, der drukner, hvortil kommer, at nogle lader sig drukne, fordi det er en dødsmåde, der giver visse fordele i det næste liv. Lejlighedsvis bliver også et antal børn og svagelige men-nesker trampet ihjel.

På en almindelig dag er der helt god plads i det uhyre amfiteater af trapper, der strækker sig i ca. 6 kilometers længde. Ihvertfald er der så god plads, at mange familier opfører sig omtrent som en dansk familie ved stranden. De medbringer tæp-

per, parasoller og madkurve, og mens de voksne snakker eller døser i solen, leger børnene tagfat op og ned ad trinene.

Legen stopper ikke engang ved de trappe-afsnit, som er særligt beregnet til ligbræn-ding. Enhver hindu håber på at blive brændt ved Ganges og få sin aske strøet i vandet. Derfor hænger røgen fra utallige ligbål som et stadigt slør over folkemæng-den, og på nogle trapper må man sno sig ud og ind mellem stive legemer, indhyllet i hvidt og rødt bomuldstøj - lig, der venter på at blive brændt. Også i døden er der dog forskel. De højst priviligerede brændes på den trappe, hvor guden Vishnu s fod-aftryk på mirakuløs måde er bevaret i en marmorplade.

For de virkelige pilgrimme er det ikke nok blot at bade i Ganges og at besøge nogle af de 1500 templer. Et afgørende led i pilgrimsfærden er pancb kost, en tur ad en bestemt rute rundt om byen. Vejen snor sig sådan, at den bliver på ca. 60 kilometer, og den omfatter besøg i så mange hellig-domme, at turen tager fulde 6 dage. Ved at gennemføre den, får man automatisk syndsforladelse og sikkerhed for i sit næste liv at blive født ind i en højere kaste. Dør man under turen, er man endnu lykkeligere stillet. Så genfødes man slet ikke, men bli-ver ét med Brahrna.

Den brændende tro, som er baggrunden for alt dette, kan let misbruges - og den bliver misbrugt. Indien over findes der for-mentlig ca. 8 millioner „hellige mænd“, hvoraf en del er rene svindlere og platten-slagere. Nehru-regeringen har nu truffet foranstaltninger til tvungen registrering af sådanne personer. Ligeledes er en række religiøst begrundede lovregler mildnet eller afskaffet. F. eks. er det ikke mere strafbart at dræbe en ko, skønt den efter ortodoks hindu-opfattelse er lige så hellig som en brahmin (de blev skabt på samme dag).

Myndighederne er imidlertid nødt til at gå forsigtigt frem, selv overfor systemets vildskud. Der findes betydelige oppositions-partier, hvis politiske program består i kra-vet om genindførelse af alt det gamle — inclusive kaste-diskrimineringen og straffen for at slå en ko ihjel. Det stemmer mange millioner indere for ved hvert valg.

Der er dog næppe tvivl om, at regerin-gens linje vil sejre på dette punkt. Et kaste-system som det indiske lader sig simpelthen ikke praktisere i de moderne fabrikker og kontorer, som vokser frem i stigende tal. Desuden får flere og flere øjnene op for, at mange af de religiøse regler - dyrkelsen af koen f. eks. — repræsenterer en vældig økonomisk byrde.

Man kan derfor nok sige, at der er en religiøs reformation i gang i Indien — ihvert-fald en reformation af det religiøse livs ydre former. Men det er en meget langsom proces. Endnu er den ikke nået stort under overfladen.

tåLiii

- moderne mænd går i

Herretrusser, finrib, i 3 stør-

relser, mellemstr 7,25

dividenden

Drengetrøje i sportsfacon.

Finrib. F6s i 3 størrelser. Mellemstørrelse 4,85

Tilsvarende trusser ... 4,85

Herre undertrøje i finrib med

rund hals og korte ærmer. Fås i

3 størrelser, mellemstr 9,85

Tilsvarende benklæder 8,50

De første af en halv million. De blade, som studeres på billedet her, er de allerførste eksemplarer af Samvirke nr. 15 — det nummer, med hvilket oplagstallet l/2 mil-lion blev passeret. For at markere denne rekord i dansk bladhistorie havde Egmont H. Petersens kgl. Hofbog-trykkeri bedt FDBs formand, professor P. Nyboe An-dersen starte maskinen, da man gik i gang med at trykke den halve million eksemplarer (helt nøjagtigt 501,450). Det er netop sket, og på billedet tager for-manden (længst til venstre) et overblik over resultatet. Sammen med ham ses fra venstre direktør Ole Schou, der er den store trykkerivirksomheds øverste leder, re-daktør Eggert Nielsen og Ebbe Groes. Rekorden er iøvrigt allerede forældet. Med det nummer, De nu læser, er oplaget steget yderligere 2-3000.

MEDLEMMERNE SKAL SELV LÆGGE TUNGE TIL 1872 - Ålborg-brugsforeningen har for nyligt indført kontant beta-ling i alle sine afdelinger og har sam-tidig udleveret hver af sine medlem-mer en dividendemærkebog, hvori medlemmerne skal opklæbe de divi-d?:idemærker, man nu får ved køb i foreningens afdelinger, og som vil lette både medlemmer og forening i det årlige dividenderegnestykke. For-eningens bestyrelse har takket perso-nale for en vældig indsats i forbin-delse med overgangen til kontantsalg og det nye dividendemærkesystem, og takken blev anslået i muntre toner i foreningens personaleblad, bl. a. med denne tegning og tekst:

Sig VTANDEX h når De køber * tandbørste

J V r V v,

SUNDE OG HVIDE TÆNDER MED TANDEX

TANDEX 44 (2-farvst) dobbeltvlrkende 3,60 TANDEX 40 junior.. 1,85

Tandexfås i mange for-skellige modeller, både i nylon og svinebørster - alle pakket i hygiejnisk rejseetui

BAY&.VISSINGA/S

Tænderne er Deres smukkeste og mest værdifulde smykke. Lad Dem ikke skæmme af gule niko-tintænder eller dårlig ånde. Gå til tandlægen hvert halve år, og giv Deres tænder en Tandex-rensning morgen og aften.

TANDEX renser grundigere og skåner tandkødet

DEMENTI: Det understreges, at kunderne selv indklæber deres værdi-mærker i dividende-bogen. Det er så-ledes ikke rigtigt, at bestyreren eller førstemanden skal stille tunge til rå-dighed - nemlig!

Brugsforenings jubilæer

50 ar: Fitting Brugsforening, den 13. okto-ber. Ejsing Brugsforening, den 15. oktober.

25 år: Arnborg Brugsforening, den 9. oktober. Sottrup Brugsforening, den 27. ok-tober.

Med skruer vejl. udsal)

1 Brugsen fås Melaminskeer'd- 3 stk. i pose, passer fil køkkenhoh deren vejl. udsalgspris kr. 4.50

PLADS TIL ALT - ALT PÅ PLADS

0

Filmen Danmark i Europa indgår i det materialesæt, Landbrugsrådet har udarbejdet til brug i debatten om fæl-lesmarkedet. Øverst ses den danske arbejder og nederst den danske landmand, to af filmens hovedpersoner.

SAGLIGT GRUNDLAG FOR FÆLLESMARKEDSDEBATTEN Fællesmarkedsproblemerne må under debat i folkelige organisationers møder og studiekredse. Men debatten får først værdi, når den kan føres på et sagligt grundlag, og det har Landbrugsrådet søgt at bidrage til i form af to „materialesset", som stilles til rådighed for alle interes-serede og egentlig indeholder alt til en fællesmarkedsaften - bortset fra taleren.

De to materialesæt har titlerne Dan-mark i Europa og Landbruget og Fælles-markedet, og hvert af dem omfatter en kort film, der tænkes benyttet som en in-spirerende „opvarmning" til debatten, fordi der i filmens billedsprog sættes fin-geren på de ømme punkter. Det under-streges, at det er nødvendigt, at vi ikke slår os til tåls med opnåede resultater, men tænker konkurrencemæssigt, når vi forestiller os fremtidens Europa, og det hvad enten Danmark kommer med i De

Seks eller forbliver udenfor. Næste punkt på programmet er en sammenkomponeret serie lysbilleder, der med grafiske illu-strationer anskueliggør problemer som f. eks. følgerne af toldmurenes nedriv-ning inden for De Seks. Til lysbillederne såvel som til den efterfølgende debat er udarbejdet „en nøgle" eller et stikords-register, hvor mødets leder eller taler kan søge alle kendsgerningerne, som må nævnes, hvis debatten skal føres på et sag-ligt grundlag.

Landbrugsrådet stiller disse materiale-sæt til rådighed for organisationer såvel indenfor som udenfor landbrugets kreds. De to materialesæt er fremstillet i håb om, at der i den kommende sæson viser sig brug for sådant, og fordelingen af mate-rialesættene sker gennem de forskellige landsomfattende organisationers oplys-ningsudvalg m. v.

Vi mødes i BRUGSEN og får del i dividenden

O

Q ^ Strikketøjet er hurtigt færdigt i disse

år, hvor store og små går i rummelige trøjer strikket af tykt garn med grove pinde.

Det er ikke alle brugser, der har strikkegarn, men hvor det føres, er der i år også forskellige strikkede modeller fra Dansk Strikkemoderåd. Brugsen kan ikke have det store ud-valg i farver og garner, men den har et farvekort med garn-prøver og strikkemoderådets udmærkede strikkebog Strik-mode med modeller i trøjer, sweaters, pullovers, kjoler m. m. for både voksne og børn, som man kan bestille efter. Løse opskrifter kan fås til hver model for 75 øre.

De to modeller på fotografiet er begge i et fint mønster, man ikke bliver træt af at se på. Barnesweateren er i brunt og gult og damesweateren i hvidt, brunt og mat grønt, men enhver kan jo sammensætte farverne efter ønske. Det an-vendte garn er sekstrådet kraftigt Falkegarn af ren, farve-ægte, mølbehandlet uld. Det ligger i nøgler (ikke noget med at vinde garn) å 50 gram og prisen er 3,35 pr. nøgle. Til barne-modellen (nr. 2609) bruges ti-elleve nøgler garn til en 8-10 års størrelse, og til den voksne model (nr. 2626) går der 18 nøgler til en størrelse 40-42.

Der fås mange andre garntyper i brugsen, bl. a. babygarn, som De skal høre lidt mere om en anden gang.

STRIK

ER HVILE

Strikkemoderådet er en modeskabende sam-menslutning bestående af Uldsekretariatet, A/S Odense Kamgarnspinderi, A/S Det Nor-diske Kamgarnspinderi og A/S Holger Peter-sen. Samarbejdet mellem aisse tre store danske spinderier har foreløbig resulteret i den fælles strikmodebog med de mange gode modeller og i tre kendte garnmærker: Falkegarn, Cortine Crepe og Fabiola.

*

KØLE Det tjener sig selv ind, er et meget brugt slogan ved salg af køleskabe. Og det er såmænd sa rigtigt, som ^ ty jr t-\ -i—irri

det er sagt, bare man V. K A K h forstår at udnytte sit ^ J—l -L køleskab. Men der er et andet t>t-n slogan, jeg vil forære køleskabs- C T I J"\ folkene ganske gratis, og det

C Hvordan det går til, vil T T") "F V'i R jeg fortælle lidt om her.

Før mit køleskab holdt sit indtog i huset, måtte megen mad forsvinde i affaldsspanden. Maden kunne simpelthen ikke holde sig fra den ene dag til den anden i spisekammerets temperatur. Nu gemmes den mindste rest, og det er ligefrem blevet en sport at få den godt anvendt. Hvad stiller man f. eks. op med en lille rest mayonnaisesalat - bare en spiseskefuld ? Den dækkes med aluminiumsfolie og pynter senere smørrebrødet med de hårdkogte æg, kolde kartoffelskiver, tomatskiver, fiskefars o. lign. Forleden dag stod jeg med to kogte kar-tofler, en halv kop mælkesovs og en bid røget makrel — der var næsten lige til at kassere, men aet kom i køleskabet, og næste dag blev kartofler og makrel skåret i terninger, og mælkesovsen blev rørt op med sennep, olie og eddike, det hele blandet sammen, og den salat smagte virkelig godt. Det samme kan gøres med en rest kogt fisk eller kogte grøntsager.

I denne æblegrødens tid bliver der tit en lille

* portion grød tilovers. Den kan stå i køleskabet lige til det er aktuelt med dessert. Æblegrøden blandes op i pisket fløde og serveres portionsvis som æble-sne. En deciliter piskefløde kan optage tre-fire deciliter æblegrød. Æblesneen kan varieres med knuste makroner, et drys cornflakes eller en skefuld syltetøj hældt over hver portion. Rester af abrikos-eller svedskegrød kan bruges på samme måde.

Dåsesupper og pulversupper bliver mange gange bedre, hvis de spædes med kogevandet fra grønt-sager, pølser eller en tynd suppe end med det fra posten. Suppen hældes i f. eks. et henkogningsglas med låg og står i køleskabet (dog højst ca. otte dage) til den kolde efterårsdag, hvor man længes efter en tallerken varm suppe. Glem i øvrigt ikke at en klat smør eller margarine og en rest fløde - som gerne må være sur - forbedrer konservessupperne meget.

Billig mad kan smage lige så godt som dyr, blot den muntres op med de rette ting. I køleskabet skulle der altid være poser med persille, tomater, citron og et glas med reven ost.

Vi har ikke tid til at gøre så meget ud af maden er blevet - tilgiv jeg siger det — en rigtig dårlig undskyldning for at sætte vane-mad på bordet de fleste af ugens dage. Men har man køleskab, de rigtige redskaber og lyst til god mad, så har man også altid de fem sølle minutter, det allerhøjst tager at hakke, krydre eller skære det, der skal til, for at maden skal smage og tage sig ud, og for at man selv får en følelse af glæde og tilfredshed ved at have frembragt den. Men mere om dette en anden gang.

svar Jeg har flere gange spurgt

efter runde snørebånd i brug-sen, men de findes ikke. Da der nu er runde snørebånd i næsten alle sko, synes jeg, det var rimeligt, om brugsen og-så førte dem, skriver fru H. Larsen, Pasopvej 15 A, Svend-borg.

Der har været runde snøre-bånd på alle centralafdelin-ger i de sidste tre måneder, men det tager naturligvis no-gen tid, inden alle brugser er orienteret herom. De runde snørebånd er 45 cm lange, brune eller sorte, og de kan som sagt rekvireres gennem den nærmeste centralafde-ling. Fru Larsen får de 35 kr. for at have gjort opmærksom på problemet.

Hvor mange kalorier?

Jeg sætter stor pris på Ka-ren Koks knækbrød, men da jeg skal afmagres, vil jeg gerne vide, hvormange kalo-rier der er i hvert stykke, spørger fru Pedersen, Skive.

Knækbrød indeholder ca. 360 kalorier pr. 100 g. Et stykke almindelig knækbrød vejer ca. 8 g og indeholder ca. 28-30 kalorier. Til sam-menligning vejer et halvt stykke rugbrød ca. 20 g og indeholder 50 kalorier.

Karen Koks knækbrød fås også i en mørkere og tykkere fuldkorns udgave, og det vejer ca. 15 g pr. stk. og in-deholder ca. 50 kalorier.

Kun til Københavnerne?

I HBs afdelinger får man en aldeles dejlig solbærvin, der ifølge etiketten er frem-stillet af Svendborg Vinkom-pagni. I brugserne ude om-kring kan man ikke købe sol-bærvin. Ligesom Vilhelm Bech i sin tid spurgte: „Hvorfor skal de ugudelige have al lammestegen", spør-ger vi herude, hvor solbær-rene gror: Hvorfor skal kø-benhavnerne have al solbær-vinen. Med venlig hilsen Carsten P. Rasmussen.

Sandelig skal københav-nerne ikke have Svendborgs solbærvin for deres egen mund. Men da det er en ny produktion, tager det nogen tid, inden den kommer i fuldt sving, så hele landet kan dækkes. Nu er Svendborgs solbærvin imid-lertid ude i lan-dets brugser, så alle kan få del i „lammestegen". Solbærvin er en let vin og er ligesom kirse-bærvinen Prince of Denmark vel-egnet til efter kaffebordet, foran middagen eller når der trænges til lidt ekstra en kø-lig aften. Den drikkes kæl-derkold eller, endnu bedre, med en isterning i glasset.

Sparebøsse,

malerbøtte o. s. v. At Cirkel-Vac kaffen har

mange tilhængere, det viser salget, men også de mange breve, vi får om brugen af de tomme dåser. Mon det ikke er det tætsluttende plastlåg, der gør dåserne så anvende-lige ? Her er et udvalg af de mange forslag: Fatter bruger dåserne til sine søm, skruer, sejlgarn og til malerbøtter. Mor laver sparebøsser til sig selv og børnene ved med en hed kniv at skære en ridse i plastlåget og låse låget med tape, klistret i flere lag over kanten. (Tape kan fås i brug-sen). Andre bruger dem til opbevaring af ris, kakao, te, fuglefrø, flormelis og andre ting, man ikke har i så store portioner. — Fru Frandsen, Svensonsgade 19, Frederiks-havn har endog gjort sig den ulejlighed at male dåserne hvide med syntetisk emaille-lak (Plenolux) og dekorere dem med forskellige blom-stermotiver. Kan man ikke male selv, anvendes skydebil-leder, skriver fru Frandsen.

Vi takker for de mange gode ideer, også dem, vi ikke fik plads til.

>4

Den ny bage- brochure

IPfClAUTCTI

Har De fået Brugsens bagebrochure med Karen Koks nyeste bagespecia-liteter? Der er opskrifter på lækre medailler, Mariettas orangekager, Coppelialagkage og små italienske pizza'er til fornyelse af frokostens eller aftenmadens varme retter. Der er korendetrekanter, surbrød, som-merhusboller (som bages på en ste-gepande), ingefærstænger og cho-koladetoppe. Alle opskrifter er gen-nemprøvede i FDBs prøvekøkken, og de er enkelt og klart sat op og illustrerede med farvebilleder i for-nemme, velafstemte farver. I tilgift får De mange gode bageråd.

FLER OG FLER FRYSER HJEMME Tiden er inde til overvejelser om anskaffelsen af en, eller, hvorfor ikke måske to, hjemmefrysere. I Husholdningsrådets Rad og Resul-tater nr. 4 , 1962 er der en udmærket oversigt over hjemmefrysere med oplysninger om de størrelser, de forskellige husholdninger menes at have brug for, om hvormeget en hjemmefryser koster i årlige udgifter, om dens anvendelse og behandling. Blandt de under-søgte hjemmefrysere findes også FDBs Major 265 1. Bladet koster 2,50 kr. og fås på Husholdningsrådet, Amagerfælledvej 56,-Køben-havn S. I samme nummer er der iøvrigt en fortsættelse af den i sidste Forbruger-Nyt omtalte undersøgelse over, om det betaler sig at konservere hjemme, en artikel om c-vitaminets bevarelse ved hjemmekonservering m. fl.

Siden Husholdningsrådets undersøgelse har FDB fået flere nye modeller i Major hjemmefrysere på programmet. Her skal dog blot fremhæves Major hjemmefryseren på 230 1, som anbefales af eks-perterne, fordi den i forhold til sin kapacitet og sit udstyr er meget billig. Prisen er kr. 1175 incl. oms. En plasticbeklædt trådkurv føl-ger med fryseren, og i den venstre side er der et rekvisitrum med aftagelig plastbeholder, praktisk til opbevaring af indpaknings-materialer, snor, saks m. m. En nyhed: Hjemmefryseren er forsynet med alarmlampe. Låget er afbalanceret med vippebeslag og automat rullelås, og når det er lukket, giver det en dejlig ekstra bordplads. Overfladen er beklædt med plastic (table top) og kanterne er af teaktræ. Hjemmefryseren kan også, til samme pris, leveres med låg af lakerede stålplader. Major 230 1 er 120 cm lang, 64 cm dyb (med hængsler 70 cm) og 88 cm høj. Der er 5 års skriftlig garanti på den.

I brugsen fås FDBs samlede program i hjemmefrysere, som dæk-ker behovet for enhver husholdning.

De har retten

på Deres side..!

se efter dette mærke,

fHul 111' *l* I lAni ill r 41

111 w 7 § i

md m

PUT-I-BOX

lige velegnet i køkkenet, ved toiletbordet og i hobbyrummet.

så er De sikker på kvaliteten ...

ler 5.00

OPVASKEBAKKE

i bred form, kr 8.65

FEJESKUFFE

- bekvem formgivning, kr 3.35

BALJE

med kraftig bærekant, fra kr. 4.35

OKTOBER/ Maa Ingen måned byder på så dejlige frugter og

grøntsager som oktober. Brug dem nu, de er billige, friske og velsmagende. Karen Kok serverer ganske almindelig kogt blomkål gar-neret med hårdkogte, smilende æg og med en tomat-hollandaise til. Opskriften på til-beredelsen af hollandaisen byder på den for-del, at den ikke skiller så let.

Nem tomat-hollandaise 100 g margarine, 3 æggeblommer, 1/2 dl

tomatpuré, l/2 dl fløde, i/4 tsk. salt, l/4 tsk. engelsk sauce.

Margarinen skæres i ret tynde skiver og kommes i gryden sammen med alle de øvrige ingredienser. Saucen varmes op ved jævn varme og under konstant piskning, til den er tyk lækker (3-5 min.). Tages straks af var-men. Saucen kan også varmes op i vandbad, hvis man er bange for, den skal skilk, men det er ikke nødvendigt. 9

Æbler i pie-dej Æblepie (6 personer): 200 g margarine,

200 g mel, 1-2 spsk. fløde, % kg æbler, 75-100 g sukker.

Margarinen smuldres i melet. Fløden til-sættes, og dejen æltes let sammen. Den hvi-ler koldt ca. y2 time. Dejen rulles ud i to runde stykker, 2/3 til bund, 1/3 til låg. Et smurt gratinfad beklædes på bund og sider med bundstykket. De skrællede, udskårne æbler lægges i og drysses med sukker. Dej-låget lægges over og klemmes fast til bunden. Pien pensles med æg eller fløde. Bagetid: ca. 35 min. ved god varme (200°). Pien kan også bages med af stenede blommer, men i så tilfælde forbages bunden 10-15 min., før fyldet kommes i.

Pærer i karamel 4-5 pærer, 100 g sukker.

Pærerne skrælles, stilk og blomst fjernes. Sukkeret smeltes til karamel i en gryde. Pærerne lægges hele ned i karamellen. Koger under låg i ca. 20 min. ved svag varme, medens de vendes af og til. Karamellen ko-ges evt. lidt ind tilsidst. Pærerne serveres lunkne eller kolde gerne med flødeskum til.

Melonen — halveret og pyntet med forskel-lige af sæsonens frugter behøver næppe no-gen opskrift.

De anvendte dekorationsgenstande er i privateje.

linger, som allerede har været vist i Sverige og Finland. Her i Danmark vil der på samme tid være udstillinger i Magasin Anva, i HBs møbelforretning i København samt i FDBs møbelbutikker i Herstedvester, Arhus, Odense, Ål-borg, Vordingborg, Holstebro, Kolding og Esbjerg.

Et ualmindeligt indbydende udstillings-arrangement slår den 15. oktober sine døre op. Ti forskellige steder landet over vil fra og med denne dag blive vist FDBs nye, nordiske møbelprogram i festlige rammer.

Danske møbler er af en meget høj standard, og uden at tage for meget i munden kan godt siges, at FDB-møbler her er placeret i den bedste ende. Men derfor skal vi ikke tro, at andre na-tioner ikke kan lave gode møbler. For flere år siden har FDBs møbelafdeling indledet samarbejde med andre nordi¬

ske landes fællesforeninger, dels for at finde disse landes karakteristiske spe-cialiteter på møbelområdet, dels for at foretage en samordning af produktio-nen. Forberedelserne til dette møbel-samarbejde, der foreløbig omfatter Fin-land, Sverigé og Danmark, har stået på i nogen tid, og præsenteres nu i udstil¬

— vi mødes i BRUGSEN og får del i dividenden

er fodkomfort med forslag i!

Slidmand sokker

lyng og grå

kr. 9.45

FØDDERNE TRÆKKER I

„ARBEJDSTØJET" Når der skol ta’s fat - med fuld kraft

på arbe|de - eller til sport - eller

når hobby skal dyrkes - ska’ fød-

derne osse ha' det godt. De ska' nem-

lig i Slidmand sokker! Og hvorfor?

For Slidmand sokkerne er ikke bare

utroligt solide - der er tre måneders »slidgaranti' - de er osse behagelige

at have på, med blødt og dejligt uld-

foer indvendigt - kraftig

slidstærk uld med nylon udvendig. Hælen er

ekstra forstærket med

nylon langt op over

»slidgrænsen', og tåen

har også forstærkning.

STÆRKE STØVLER

TIL RASKE BØRN

Børnestøvle med tåforstærkning. Brun dess.

8527. Sort dess. 8528.

Str. 24-27 kr. 15,00

Sir. 28-31 kr. 18,75

Str. 32-35 kr. 21,25

Str. 36-42 kr. 23,75

Brug altid indlægssåler til gummistøvler.

Vi mødes i Brugsen

og får del i dividenden

lerover tes en opstilling med ngdomsmøbleme „Vaxa med axa" samt de praktiske etage* enge. Begge dele fra Sverige, telt til venstre et finsk spise-»ord med tilhørende stole og

ed siden heraf et eksempel på, ivordan de finske „Vivi"-reoler an bygges op. Der ses to sek-ioner, og den med skab og tre lylder koster 567 kr., mens sek-ionen ved siden af (med 5 hyl-ler) koster 303 kr. Stiller man let selv op, får man hele arran-

gementet 25 kr. billigere.

Det finske indslag kommer til at bestå af to nye spiseborde og stoletyper og et reolsystem. Det er møbler, der er stærkt præget af finske arkitekters sikre formsans - og trang til at gøre tingene utraditionelt. Mens de to spisegrupper mere er for de „kræsne", der ønsker noget særpræget, er reol-systemet ka-rakteristisk ved at være enkelt og diskret med lige stor anvendelighed i hjemmene som i kontorer, biblioteker, skoler og lignende steder. Og det ud-mærker sig ved ikke blot at være for¬

holdsvis billigt, men også ved at kunne varieres, så det passer ti! ethvert behov.

Fra Sverige kommer de glimrende ungdomsmøbler „Våxa med låxa", der allerede er blevet en stor sukces her-hjemme, fordi de kan vokse med bør-nene. Sverige møder også med etage-senge, der især er beregnet til værel-ser, hvor det kniber med pladsen.

Af danske nyheder på udstillingerne er der først og fremmest en række nye stoletyper, der første gang blev vist på Købestævnet i år, hvor de fik en ual-mindelig fin presseomtale. Men her udover bliver der naturligvis til at kigge nærmere på hele store møbelprogram og - hvad mindst væsentlig - at konsul-tere møbelspecialisterne for hos dem at hente råd og vej-ledning med hensyn til bosæt-ningsproblemer.

En af udstillingens dan-ske stole, tegnet af ar-kitekt Bækmark. Det er en hajrygget lænestol i

ragfarvet eg - et nyt medlem af en .familie1', der omfatter lave læne-stole og spisebord og

-stole.

Slidmandskjorten duer til del hele. De er altid rigtigt klædt på i en Slidmand-skjorte. Det er skjorten, De kan bruge til det hele slidstærk og samtidig ele-gant - velsyet og velsid-dende - smuk og praktisk. Slidmandskjorten er en kraftig, appreturfri gabar-dine - selvfølgelig sanfori-seret, så den ikke kryber eller strækker sig. Flippen har indbygget kogefast sti-ver, så den sidder perfekt efter utallige ganges vask. Ja, Slidmandskjorten er

skjorten, De har savnet.

. . . vi mødes i BRUGSEN

Slidmandskjorte, kitfarvet .... kr. 28,50

-og får del i dividenden

HYACINTER I VINTERVINDUET

Hvis De vil have blomstrende hyacinter i stuen de mørke vintermåneder, er her frem-gangsmåden:

Løgene lægges i oktober-november enkelt-vis i urtepotte, således at spidsen er på højde med pottens overkant. Derefter lægges lidt sand lige omkring løget, og potten fyldes med jord. Straks efter lægningen må potterne gen-nemvandes og derefter stilles i en cirka 15 cm dyb udgravning et sted i haven. Der dækkes med cirka 15 cm jord - og kommer der frost tillige med lidt tang eller løv.

Har man ikke have, kan urtepotterne an-bringes i en mørk kælder eller lignende lokale med lav, ensartet temperatur, men de må da vandes engang imellem, id^t jorden aldrig må blive tør.

Hen i december vil løgene have dannet gode rødder og kan nu med kræmmerhus over blomsterstængelen, indtil denne er 5-6 cm høj, anbringes i et tempereret, halvmørkt værelse. Derefter gives fuldt lys og gradvis højere temperatur samt rigeligt, ikke for koldt vand. Blomstringen vil da begynde i januar.

Anvisningen stammer fra den bestillings-seddel på blomsterløg, som FDBs Frøafdeling netop har udsendt, spørg efter den i brugsen, og her gives naturligvis også anvisning på, hvordan hyacinter og en række andre af de populære løgblomster dyrkes på friland, ligesom et glimrende skema viser den dybde, som de forskellige typer løg skal lægges i.

Det er en vejledning, som selv nybegyndere kan finde ud af.

SIDSTE ARBEJDSDAG

Der findes LYSBRO redskaber til ethvert formål - kvalitetspro-dukter med stor slid-og brudstyrke. Med LYSBRO i hånden bliver arbejdet en leg. Se efter LYSBRO-mærket, det kendte Himmelbjergtårn, når De køber værktøj. Det er DERES ga-ranti for kvalitet.

LYSBRO FABRIKER SILKEBORG • TELF. (0681) "310

Efter 47 års virke inden for FDB nåede frøafdelingens direktør A. B. G. Bagge Andersen den 31. august frem til sin sidste arbejdsdag, og den store hyldest i form af gaver, blomster og telegrammer, han var genstand for fra medarbejdere, venner, kolleger og forretnings-forbindelser, var en kraftig understregning af, i hvor høj grad hans slid, initiativ og inspirerende evner værdsættes fra alle sider.

Fra medarbejderne fik han således som afskedsgave et smukt maleri, og ved en lille farvel-sammenkomst med personalet i dagens sidste arbejdstime fremhævede Ebbe Groes på FDBs vegne, at det aldrig må glemmes, at æren for frøafdelingens meget fornemme placering indenfor dansk erhvervsliv og inden for andelsbevægelsen først og fremmest tilkommer Bagge Andersen. Og trods den store indsats her har han endda haft både tid og kræfter til også på andre områder at præge udviklingen i FDB.

På billedet herover tager direktør Bagge Andersen på sit kontor afsked med sine to efterfølgere i afdelingens ledelse, direktør Reinh. Kristensen (th.) og underdirektør Erik Jensen (i midten).

Godkendt af Indenrigsministeriet som Rotteudryddelsesmiddel.

Temus W Musegift er af Statens Skadedyrlaboratorium anerkendt til Bekæmpelse af Mus.

ZINCK’s Havespade - ligger godt i Haanden DEN ER RIGTIC!

Den er fra

Z/NCK, Godthaab

Else Hvidhøj er den kvindelige hovedkraft i den „Lille Toorné".

Det er påstået, at var der ikke noget, som hed kaffebord, ville det være umuligt at samle folk til generalforsamling! Påstan-den er måske lidt søgt, men rummer i hvert fald det rigtige, at det skader ikke at forene det alvorlige og seriøse med en vis portion hygge.

I mange brugsforeninger er man gået et skridt videre og har sagt:

Vist er generalforsamlingen noget „tør“ i det - men den er dog, når alt kommer til alt, en festlig lejlighed. Den er i virke-ligheden en form for høstgilde, hvor man glæder sig over årets resultat, og derfor bør her som ved landmandens høstgilde hverken mangle blomster eller flag eller lidt godt til mund, øjne og øren beregnet for både mand og kone. Helst med lidt underholdning i den gode stil som af-slutning.

Det er ikke mindst for at imødekomme sådanne brugsforeningers behov, at An-dels-Teatret har startet sin Lille Tourné. Over alt i landet kender man jo Andels-Teatrets udmærkede, store forestillinger, der har beredt brugsforeningernes med-lemmer så mange glæder. Disse forestil-linger egner sig imidlertid ikke som blot et indslag i en aftens program. Derfor har Andels-Teatret nu besluttet at starte den

NY VARE I BRUGSEN

Lille Tourné, der uden at slække på de kunstneriske kvaliteter er klar til at rykke ud, hvor lokalerne, medlemskredsene og økonomien er af mere beskeden størrelse, og hvor der måske heller ikke er behov for en hel aftens underholdning.

Den Lille Tourné har to forestillinger at byde. Den ene er et helaftensskuespil, mens den anden er en oplæsnings-forestil-ling, hvis længde fuldstændig kan tilpas-ses aftenens øvrige program. Eller for at tale det sprog, der føres ved brugsens disk: en vare i løs vægt!

Helaftensskuespillet er den hollandske forfatter Jean de Hartog's Himmelsengen. Et på én gang rørende og samtidig sprælsk, humørfyldt lystspil om et ægte-par, som man følger fra bryllupsaftenen, indtil de to elskelige mennesker når „pen-sionistalderen“ og må overlade.livets op-gaver - samt deres himmelseng! - til et nyt og ungt ægtepar.

Da stykket for nogle år siden gik i Kø-benhavn, blev det en af de meget store teater-sukces'er. Ikke mindst fordi det er en så udpræget familieforestilling, som er til lige stor glæde og underholdning for de unge som de ældre.

Oplæsnings-forestillingen kalder An-dels-Teatret for Lystspilkavalkade. Den består af scener og sammenkædede tekster fra en række af verdenslitteraturens bed-ste komedier, hvor tanke og humor indgår i en brillant enhed.

De to forestillinger er lagt i hænderne på to meget dygtige unge skuespillere, nemlig Else Hvidhøj og Bertel Lauring, begge kendt fra blandt andet TV-teatret, ligesom Andels-Teatrets publikum vil genkende Else Hvidhøj fra „Vi der ly-ver".

Bertel Lauring er den anden deltager i den „Lille Tourné".

Den elastiske form, som denne Lille Tourné har, gør, at forestillingerne også er velegnede som fællesarrangement to eller flere brugsforeninger imellem. På den lange række tillidsmandsmøder, der har været holdt landet over, og som jo bygger på et samarbejde mellem en kreds af naboforeninger, blev det gang på gang fremhævet, hvor frugtbart det var, at til-lidsmandene inden for et sådant område mødtes for at drøfte anliggende af fælles interesse. Og det blev så føjet til, at det da vist egentlig også ville være gavnligt, om man på samme måde kunne samle medlemmerne.

Til et sådant medlems-arrangement passer den Lille Tourné som hånd i hand-ske, hvad enten man ønsker et afslap-pende „frikvarter" oven på saglige drøf-telser, eller der er tale om at ryste en række brugsforeningers medlemmer sam-men for på den måde at skabe interesse for et samvirke ud over de enkelte for-eningers grænser.

For fuldstændighedens skyld skal blot tilføjes, at udgiften ved et sådant under-holdnings-arrangement absolut ikke vil overstige, hvad en enkelt eller flere nabo-brugsforeninger i fællesskab kan over-komme.

HBs NYE HOV

KVART D

:R

alle Danmarks brugs-foreninger, Hovedstadens Brugsfor-ening (HB) har fornyligt købt en af Københavns store forretnings- og kontorejendomme, nemlig Richmond-huset i Vester Farimagsgade-Dahle-rupsgade-Nyropsgade, og så snart det er muligt, bliver HBs hovedkontor flyttet hertil.

Richmond-huset har kostet 8,2 mil-lioner kr. og har et samlet etageareal på 14.000 kvadratmeter, altså noget nær tre tønder land.

Det var i 1899, at den københavn-ske brugsforeningsbevægelse fik sit første lokale. Man kan ikke sige sin første bygning, for lokalet var nem-lig — en udrangeret godsvogn! Og den stod pudsigt nok på det gamle jernbaneterræn kun få hundrede me-ter fra, hvor Richmond-huset nu ligger.

Jernbanevognen tilhørte Jernbane-etatens Fællesindkøbsforening, der sammen med en kreds på ialt 16 brugsforeninger i 1916 i fællesskab dannede HB. Det første årstid kla-rede HBs hovedkontor sig med nogle beskedne kontorlokaler i Vestergade,

indtil man tog det store spring og erhvervede en ejendom i Vester Vold-gade. Springet viste sig dog hurtigt for lille, og i 1920 købte HB en ejendom og den grund ved Strand-boulevarden, hvor HB siden har haft hovedsæde. Arealet og bygningerne her har siden stået i næsten uafbrudte om- og nybygningers tegn; især i efterkrigsårene i forgæves forsøg på at holde trit med de krav, som HBs enorme vækst har gjort nødvendig.

Det har i flere år stået klart, at pladskravene ikke fortsat kunne ho-noreres på Strandboulevarden, og da der så meldte sig chancen for at købe Richmond-huset, slog HB til. Efter-hånden som lokaler kan frigøres, vil HBs administration flytte hertil, og man regner med, at senest om 21/2 år vil udflytningen være overstået.

I ejendommen bliver der ikke blot plads til administrationen, men i stueetagen — tillige til en række centrumsbutikker. Først og fremmest et supermarked, men også butikker for salg af en række specialvarer, ligesom der også i stueetagen skulle kunne blive plads til en rummelig medlemsafdeling, der kan formidle alle de mange personlige henvendel-ser til HB.

HBs hidtidige kompleks på Strand-boulevarden vil ikke blive afhændet, idet HB kan anvende de ledige loka-ler til forskellige andre formål.

Øverst ses det store Richmond-hus, og med hvide streger antydes de mange muligheder for indret-ning af centrumsbutikker, som stueetagen rummer. Derunder ses HBs første bygning p6 Strandboule-varden. Det Var i 1920, HB overtog denne ejendom og det store areal her, som nu er totalt udbygget.

EGMONT KKItkSiN »GI HOMOGmUIB

U3KNHAVS

eller fransk om få måneder

Hvorfor spilde tiden? Bare De har lysf fil af kunne tale ufvunget på et fremmed sprog, er det nok for NATURMETODEN! Dette enkle sprogsystem venter kun på at give Dem et venligt skub ud i det store eventyr, det er at mestre et sprog foruden sit eget!

De er utålmodig? Vær bare skeptisk - Det er rimeligt, for ing^fryder Naturmetoden overbeviser Dem!

sig om at vente læfige pi resultater. Verden over vinder dette enkle Men i Naturmetoden er det resul- sprogsystem frem. Fordi alverdens taterne, der venter på DEM! Alt for mennesker har det akkurat som De: Unge har man holdt liv i myten For lidt tid og for megen utålmo-

nskelige fremmede sprog”. dighed ti! indviklede sprogstudier Tidligg£rvar sprogstudier jo ikk«| Men ‘Naturn retodeW ivfcjrinder Eeg-h vermands Isa^iågMOMfcundskaber ge hindringer. Med en halv times IjrffrtMmds eje. Den slags skulle of-te være surt for menigmand. Men nu ved man omsider, hvordan sprog-nemmet ligger gemt i os alle. Vi lærte jo dansk på et par år - før vi næppe kunne holde på en ske. Hvad skulle nu forhindre os i at lære et hvilket som helst andet sprog efter samme system ?

Et spøgelse manes Horden! Naturmetoden bryder med alle

frygtede undervisningsmetoder og griber sagtn an uden fordom. Her skal ikke1 terpes - her skal man ikke gå i stå over „uregelmæssige verber" - her skal kun læres gen-nem leg! Grammatikkens store spø-gelse er manet i jofden for bestan-dig. Vi har ikke tid ti! den slags, for om få måneder skal De kunne begynde at tale engelsk eller med færdige og typiske vendinger, butikker, mellem venner, på rejse der uden besvær falder Dem ind. etc. Altså det, der svarer til Deres Naturmetoden kommer lige ind ad eget hverdagssprog. Og fra dette døren til Dem, og De går frem i det kan De selv med lethed komme vi- tempo. De har lyst til Når og hvbr dere til mere komplicerede studier, De vil, kan De arbejde med kur- faglitteratur osv., hvis De ønsker at susets morsomme rebus-agtige op- kaste Dem over en speciel branche gaver. En af vore mest forjagede i udlandet - Men foreløbig regner elever benyttede simpelthen sin dag-lige køretur i bussen til at få stu-diet fra hånden.

^fornøjelig læsning om dagen træn- I ger det nye sprog ind i Deres tan-| ker, og med en lethed. De ikke vil-1 le have troet mulig, glider sætninger og vendinger ind i Deres bevidst- I IliEfter nogle få måneders^H forbløffes De allerede over, hvor ubesværet De kan laid sproget hvad enten De harvahjf engelsk el-ler fransk - og både anvende de sætninger naturligt, som De har lært i kursuset, og selv udtrykke Dem letflvdende og rigtigt med de kund-skaber, De da har tilegnet Dem.

Def naturlige hverdagssprog! Vi skal ikke plage Dem med vi-

denskabeligt engelsk eller fransk. Naturmetoden starter Dem ganske enkelt i det sprog, som gennem-snits-englænderen eller -franskman-den bruger hver dag i hjemmet, i

Kaste tæm i udlandet vi med, at De blot ønsker at føle Dem hjemme i det fremmede sprog, at kunne skrive, læse, tale og for¬

stå det uden besvær. Når De slutter med sidste lektion, kan De stå helt

ben i det fremmede sprogu fransk, De har lært, kunq

få i „hallerne" i Paris og kø ' til en solid, fransk frokost.JEl-- hvis det er engelsk - stå .alene

midt i mylderet på Piccadilly fircus og befinde Dem dejligt!

Hør, hvad man siger om Naturmetoden!

Jeg har dui glæde at kunne for-tælle Dem, at jeg nu er i stand til at føre en interessant korrespondan-

på engelsk. Jeg har nu venner er hele kloden takket være en nær-

forbindelse med en amerika-som kun taler engelsk og

sk. Jeg har, efter studering af Deres vidunderlige system, stået midt i en storby helt alene og klaret mig fint med mit engelske. Mit stu-dium har givet mig en daglig glæ-de, idet det er indarbejdet så le-gende let og interessant, så enhver, uden at være noget sproggeni, nemt kan trænge ind i sprogets myste-rium.

[ Send mig gratis, portofrit og uden

I forpligtelse Deres brochure om:

. engelsk - fransk (sæt venligst kryds ved det, De ønsker)

S Hr.

IFru B Frøken

I Stilling

W Adresse

fter dette vellykkede forsø er i eg Dem venligst den 1. hv

uåned tilsende mig Deres „Fransk ter Naturmetoden”.

Fru Dagny W. Wulff, Benløse pr. Ringsted.

Grafis - vor brochure om Naturmetoden!

Dette: At beherske et nyt spro kan ændre Deres tilværelse totalt! Derfor skylder De Dem selv at ke de vor brochure om Naturmetoden som gratis og uforbindende giver Dem svar på ethvert spørgsmål denne enestående undervisningsn tode. Lad intet hindre Dem vej« til en ny, spændende verden! Sprog kundskaber giver selvtillid og åbne stadig nye muligheder for E>em, mu ligheder både i Deres arbejde og Deres fritid, som er værd at regn med. Udfyld nedenstående kupon og send den omgående. Lægger De den i postkassen i aften, har De bogen i hænde om få dage - uden at det koster Dem så meget som et frimærke!

Au revoir - and good luck!

Postdistrikt

NATURMETODENS

SPROGINSTITUT

Raadhusvej 24

Charl.

(EF) SAM 1.10.62.

Postbesørges ufrankeret

(Naturmeto-den betaler

portoen)

Reserveret postvæsenet. Klip til bladets kant.

iMINUT medjKaren

IgKok

CIRKEL KAFFE den danske nationaldrik

Der er nu ikke noget som en god kop kaffe. Når man mødes med gode venner er kaffen et vigtigt punkt på dags-ordenen, og når De serverer Cirkel kaffe, er den gode stemning sikret. Til sådan en kop hyggekaffe er det også dejligt med Karen Kok’s lækre småkager fra Brugsen. Cirkel kaffen med den fine aroma og den gode smag er velegnet både til kolbe og kande.

Cirkel Vac er god at have, hvis der skulle komme uventede gæster -en deMet øpsk/tiffr

Galopfranskbrød: 500 g Safir mel- - 2 spsk. FDB bagepul-ver - 125 g Tre Kro-ner margarine - 'h

tsk. salt - 21/j dl mælk - birkes.

Mel og bagepulver sigtes sammen. Mar-garinen smuldres i. Saltet tilsættes. Mæl-ken hældes i. Dejen æltes let sammen og formes til brød. Stilles på en smurt plade, pensles med æg og drysses med birkes. Bagetid: ca. 30 min. ved god var-me (200°)

=4 i JNJ VI MØDES I BRUGSEN OG FÅR DEL I DIVIDENDEN