Samfundsfag B & C - Systime – bedre læring · Supplerende materiale til bogen Samfundsfag B & C, 1. udgave 2. Familien Danmark Forståelse Hvad betyder primær og sekundær socialisation?

Supplerende materiale til bogen Samfundsfag B & C, 1. udgave

Samfundsfag B & CSupplerende materiale til bogen Samfundsfag B & C, 1. udgave

1. Indledning

Forståelse● Hvad er samfundsfag? Giv eksempler på samfundsfaglige emner. Giv også eksempler

på emner, som ikke er samfundsfag. Prøv at karakterisere forskellen på de to typer af emner.

● Hvad hedder de fire hoveddiscipliner i samfundsfag. Beskriv hver hoveddisciplins genstandsområde.

● Definer begreberne teori og empiri● Hvilke metoder anvendes i samfundsfag? Giv eksempler på, hvordan man kan anvende

de forskellige metoder.● Hvad er forskellen på kvantitative og kvalitative data? Giv eksempler.● Hvad er en synopsis? Hvad kan man bruge den til?● Hvad er en taksonomi? Beskriv taksonomien i samfundsfag● Hvad er almen studieforberedelse? Giv eksempler på emner, man kan arbejde med i

almen studieforberedelse.● Beskriv de tre fakulteter.● Karakteriser de tre fakulteters genstandsområder og arbejdsmetoder

Diskussion● Opstil argumenter for og imod følgende udsagn:

○ "Man har som almindelig borger ingen mulighed for at påvirke de væsentligste beslutninger i samfundet"

○ "Vi skal have en diktator for miljøet, og så kan vi have almindelig politik på alle andre områder. Det er den eneste måde at gøre det på" (citat af skuespilleren Mads Mikkelsen i Dagens Nyheter, her citeret efter Politiken d. 26/9 2007.)

● Diskuter, hvad I selv mener om de to udsagn● Diskuter, hvordan man kan løse følgende opgave: "Undersøg gymnasieelevers

holdninger til gymnasieuddannelsen"

Research m.m.● Opsøg på Internettet kvantitative og kvalitative data om danskernes deltagelse i det

politiske liv. Brug fx www.statistikbanken.dk og www.surveybank.aau.dk ● Skriv en synopsis til emnet: "Danskernes deltagelse i politik"

© Ole Hedegaard Jensen og Systime A/S1


2. Familien Danmark

Forståelse● Hvad betyder primær og sekundær socialisation?● Hvad er en social norm? Giv eksempler● Hvad er en rolle? Giv eksempler● Hvordan indlæres normer og roller?● Hvad er en rollekonflikt? Giv eksempler● Hvad betyder dobbeltsocialisering?● Hvad er sociale sanktioner? Giv eksempler● Hvilke familietyper opstiller Lars Dencik? Karakteriser dem● Karakteriser de tre opdragelsesformer● Hvad betyder identitet?● Hvordan dannes identiteten?● Hvilken sammenhæng er der mellem samfundstype og identitetsdannelse?● Hvad betyder livsstil?● Hvad er en ungdomskultur? Giv eksempler● Hvad betyder social arv?

Diskussion● Diskuter, hvilke fordele og ulemper for barnet der kan være forbundet med

dobbeltsocialisering● Diskuter, hvilke fordele og ulemper for individet der er forbundet med nutidens vilkår for

identitetsdannelsen● Diskuter, hvad man kan gøre ad politiske vej for at begrænse den negative sociale arv● Diskuter, i hvor høj grad det er ønskeligt og muligt at formindske den sociale ulighed i

Danmark

Research m.m.● Undersøg vha. Samfundsstatistik og www.statistikbanken.dk på hvilke områder, der kan

konstateres social ulighed i Danmark● Rollespil: Klassen inddeles i 3 eller 4 grupper afhængig af størrelse. Evt. resterende

elever må sættes til at lave noget andet. Hver gruppe får udleveret sin opgave og har ca. 45 min. til at forberede den.

○ Gruppe 1 (4-5 personer): Nogle elever taler fra samme klasse taler i et frikvarter om en elev fra klassen, som ikke er tilstede. Klassen skal efter rollespillet gætte: 1. Hvilken rolle den fraværende elev har i klassen. 2. Hvilke roller de øvrige elever har. Varighed: 5-10 min.

○ Gruppe 2 (4-5 personer): Gruppen laver tre små rollespil, der viser eksempler på den autoritære, den demokratiske og den anarkistiske undervisningsform (laissez-faire-metoden). Det er en del af opgaven at overføre viden om opdragelsesformer til undervisningsmetoder. Både lærerens og elevernes adfærd skal fremgå. Klassen skal herefter gætte, hvad de har set. Varighed 5-10 min.


Supplerende materiale til bogen Samfundsfag B & C, 1. udgave○ Gruppe 3 (5-6 personer): En klasse har gruppearbejde om uddannelsespolitik.

Gruppemedlemmerne er uenige: Nogle finder emnet kedeligt og banalt, andre forsvarer det. Deltagerne har hver sin rolle i gruppen (fx leder, klovn o.s.v.). Klassen skal efter rollespillet gætte, hvilken rolle hver person havde. Varighed: 5-10 min.

○ Gruppe 4 (3 piger og 3 drenge): Dette rollespil kræver, at man også har gennemgået livsformer (kapitel 3). Tre ægtepar, hvor mændene har kendt hinanden i gymnasietiden, mødes ti år efter studentereksamen. Parrene har følgende livsformer: 1. Lønarbejder- og husmorlivsform. 2. Begge har en selvstændig livsform. 3. Hun er karrierekvinde, og han er baglandsmand. Parrene fortæller hinanden om deres tilværelse, og de forskellige livsformer skal fremgå tydeligt. Klassen skal til sidst gætte, hvad de har set. Varighed: 5-10 min.

3. Livsformer og kulturforskelle

Forståelse● Hvad betyder begreberne nation, stat og nationalstat?● Hvorfor kan Danmark karakteriseres som en ægte nationalstat?● Hvad er nationalfølelse? Hvordan kommer den til udtryk?● Redegør for de tre livsformer i Danmark● Redegør for de to særlige kvindelivsformer● Beskriv, hvordan familielivet former sig i familier med hver af de tre livsformer● Hvilke rollekonflikter kan de to særlige kvindelivsformer give anledning til● Definer begreberne udlænding, asylansøger, flygtning og indvandrer● Hvad betyder "familiesammenføring"?● Hvad betyder begreberne ære og skam? Hvorfor er disse begreber så vigtige for nogle

indvandrere?● Hvad er et arrangeret ægteskab? Er det det samme som et "tvangsægteskab"?● Hvad er 24-års-reglen?● Redegør for de tre integrationsformer● Hvilke forklaringer findes der på, at integrationen i nogle tilfælde slår fejl?● Hvad betyder globalisering? Hvilke dimensioner har globaliseringen?● Hvordan har globaliseringen påvirket ungdomskulturerne● Redegør for Samuel P. Huntingtons teori om civilisationernes kamp

Diskussion● Diskuter fordele og ulemper ved en stærk nationalfølelse i et land. Har danskerne en

stærk nationalfølelse?● Diskuter, om det er nyttigt at lave generaliserende kategorier som livsformerne, eller om

det blot medvirker til "at sætte mennesker i bås"● Diskuter, om de to kvindelivsformer kan siges at være udtryk for kvindeundertrykkelse● Diskuter fordele og ulemper ved 24-års-reglen● Diskuter, hvordan man bedst sikrer en vellykket integration af udlændinge i Danmark● Diskuter, hvad der vejer tungest: ytringsfriheden eller hensyn til religiøse gruppers

følelser. Inddrag synspunkterne fra bogens citater af Samuel P. Huntington, Carsten Juste og Klaus Rifbjerg.


Supplerende materiale til bogen Samfundsfag B & C, 1. udgave● Beskriv med udgangspunkt i figuren (livsformcentrisme) hvordan de tre livsformer

opfatter hinanden. Diskuter herefter, hvilke konflikter det kan medføre, når to mennesker med forskellig livsform indgår ægteskab og danner familie (fx en lønarbejderlivsform og en selvstændig livsform, en karrierelivsform og en lønarbejderlivsform o.s.v.)

Hvordan ser de tre livsformer i figuren på hinanden, hvis de udelukkende ser gennem ”egne briller”?

Research m.m.● Undersøg v.h.a. Samfundsstatistik, hvem de etniske minoritetsunge danner par med, og

hvordan de klarer sig i uddannelsessystemet● Overvej, hvordan man i dag ville kunne lave en undersøgelse, som skal kortlægge

danskernes livsformer. Opstil en hypotese om, hvordan resultatet evt. ville adskille sig fra Thomas Højrups livsformsanalyse.

4. Ideologier og partier

Forståelse● Hvordan kan man definere begrebet politik?● Hvad er en politisk ideologi?● Redegør i hovedtræk for de tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og

socialisme● Hvordan ser de forskellige politiske ideologier på forholdet mellem stat og marked?● Hvad mener forskellige politiske ideologier om lighed og ulighed?● Hvad menes der med begrebet "ny politik"?● Hvorfor kan højre-venstre-skalaen siges at være forældet?● Redegør for hvordan et politisk parti vælger standpunkt if. Molins model


Supplerende materiale til bogen Samfundsfag B & C, 1. udgave● Hvad er populisme? Hvorfor mener nogle, at man i dag ser en tendens til øget

populisme?● Redegør for de tre modeller for politisk beslutningstagen

Diskussion● Hvem er bedst til at tage sig af velfærdsydelser som uddannelse og sundhedsvæsen:

den offentlige sektor eller private virksomheder?● Hvem bør have det primære ansvar for børnepasning og ældrepleje: familien eller

staten?● Diskuter, om de politiske ideologier stadig er relevante, eller om de har udspillet deres

rolle● Er du selv medlem af et politisk parti? Hvorfor/hvorfor ikke?

Research m.m.Rollespil: ”Partilederrunde”Klassen vælger nogle overordnede debatemner, fx velfærdsstaten, uddannelsespolitik og udlændingepolitik. Eleverne vælger sig ind på de politiske partier, som de skal repræsentere i TV´s afslutningsdebat aftenen før folketingsvalget. Eleverne undersøger deres partis politik og mærkesager ved hjælp af partiernes netsteder og ”partiernes politik”. Debatten begynder med, at hvert parti får 2 minutter til at præsentere sin politik. Læreren er ordstyrer under debatten. Eventuelt kan man blandt eleverne udpege nogle ”politiske kommentatorer”, som efter debatten giver deltagerne point eller på anden måde kommenterer deres præstationer. Man kan også få eleverne til at være de kritiske udspørgere.

● Find i dagens aviser en række emner fra den politiske debat. Inddel emnerne i "ny politik" og "gammel politik

● Nedenfor ses uddrag fra de politiske partiers partiers principprogrammer. Alle citaterne er hentet på partiernes hjemmesider umiddelbart før valget i 2007. Udpeg nøgleord i hvert af programmerne og undersøg på denne baggrund hvilke politiske ideologier, der kommer til udtryk

Det liberale menneskesynMennesket trives bedst i frihed under ansvar.Frihed betyder fravær af tvang - men også, at mennesket er frit til at tage ansvar for sit eget liv ogmedansvar for andre mennesker og fællesskabet.I ethvert menneske er der en trang til at tage ansvar for sit eget liv. Hvis mennesket berøves det personlige ansvar, bliver det umyndiggjort, magtesløst og ansvarsløst. Det liberale menneskesyn bygger på, at ethvert menneske har ret til ansvar for sit eget liv.Det enkelte menneske har også pligt til ansvar for sit eget liv. Forudsætningen for et godt samfunder, at hver enkelt føler et personligt ansvar for at yde en indsats og bidrage til fællesskabet.Når det enkelte menneske får størst mulig frihed til at stræbe efter et godt liv, bliver der skabt værdier, som kan komme fællesskabet til gode. Derved bliver fællesskabet stærkest.Der er ikke nogen modsætning mellem frihed og fællesskab. De stærkeste fællesskaber er netop defællesskaber, hvor mennesker frivilligt er gået sammen for at løse en opgave eller dyrke en interesse.


Supplerende materiale til bogen Samfundsfag B & C, 1. udgaveDet menneske, der kan klare sig selv, har en moralsk forpligtelse til at bistå de mennesker, der ikkekan - privat og via samfundet.Frisind er en vigtig del af det liberale tankesæt. Frisind betyder, at man anerkender det andet menneskes ret til frit at tænke, tro og tale og til frit at vælge sin livsform.Frisind betyder ikke, at det enkelte menneske skal acceptere alle livsværdier og livsmønstre som lige gode. Frisind er ikke det samme som holdningsløshed. Frisind er, at den, der selv har en fast overbevisning, ikke blot kæmper for sin egen holdning men også kæmper for andres ret til at have en anden opfattelse. (uddrag af Venstres principprogram)Socialdemokratiske værdier Politik næres af menneskers drømme, ønsker og behov. Og politik skabes der, hvor virkelighedenmøder visionerne.For Socialdemokraterne er de grundlæggende værdier frihed, lighed og solidaritet. Disse værdier udspringer alle af forståelsen af, at det enkelte menneske er unikt og uerstatteligt.Friheden understreger menneskets ret til at være til og til at udfolde sin forskellighed. Ligheden er erkendelsen af alle menneskers lige værdi, netop fordi hvert enkelt menneske er unikt og dermed uerstatteligt. Gennem solidariteten gør vi friheden og ligheden reel for alle. Det er solidariteten, der sikrer, at vi drager omsorg for hinanden og værner om hinandens uerstattelighed og værdighed.Politik handler om værdier. Det er en kamp mellem grundlæggende værdier, om hvordan vi forstår mennesket og dets behov.Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilke værdier partierne lægger til grund for deres politik. Det er disse værdier, der bestemmer, hvordan de materielle goder skabes og fordeles. Det er disseværdier, der bestemmer, hvilke muligheder vi giver hinanden i livet. Det er ikke nok, at partierne siger, hvad de står for. For Socialdemokraterne er det afgørende, at man kan genfinde partiets værdier i dets konkrete handlinger.(uddrag af Socialdemokratiets principprogram ”Hånden på hjertet”) Dansk Folkeparti Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki Vi er forpligtede af vor danske kulturarv og vort ansvar for hinanden som folk. Derfor vil vi styrke landets ydre og indre sikkerhed. Vi ønsker et land bestående af frie danske borgere, som gives muligheder for at klare sig selv og bestemme over sig selv; men staten må samtidig forpligtes til at støtte de danskere, der er i vanskeligheder og hjælpe dem til tryghed. Vi ønsker landet og folkestyret udviklet i frihed og vil bekæmpe ethvert forsøg på at indskrænke folkestyret og borgernes frihedsrettigheder. Dansk Folkeparti vil spille en aktiv rolle i folkestyret: I folketing og i kommunale råd vil vi – gerne gennem samarbejde med andre partier – samvittighedsfuldt arbejde for at få gennemført så meget af vor politik som muligt.


Supplerende materiale til bogen Samfundsfag B & C, 1. udgaveDet konstitutionelle monarki i Danmark skal opretholdes Vi værdsætter Danmarks Riges Grundlov som fundamentet for folkestyret, der bør udvikles yderligere gennem et mere direkte demokrati. Det er vort ønske, at Rigsfællesskabet bevares, så længe der i det danske folk er vilje hertil, og så længe det grønlandske folk og det færøske folk ønsker at forblive i fællesskabet. Folkekirken er det danske folks kirke Kristendommen har århundreders hævd i Danmark og er uadskillelig fra folkets liv. Den betydning, kristendommen har haft og har, er umådelig og præger danskernes levevis. Den har gennem tiderne været retningsgiver og vejviser for folket. Kristendommen skelner skarpt mellem den verdslige verden og troens verden – et skel, der er af afgørende betydning for et lands udvikling – for frihed, åbenhed og folkestyre. Dansk Folkeparti ønsker, at staten understøtter folkekirken. Dette anfægter ikke den almindelige trosfrihed, som vi er tilhængere af – og beskyttere af.Konservatismen – kort og godt Spørgsmålet som den moderne konservative må stille sig selv er: Hvilke værdier er vi forpligtet af? Enhver form for politisk tænkning bunder i sidste ende i hvilket menneskesyn, der ligger til grund. Det menneskesyn, som konservatismen er forpligtet af, er den opfattelse som kristendommen har tilført vores kultur. Mennesker har mulighed for at gøre både ondt og godt. Det kan fornedre sig til det dyriske, og det kan vokse i åndelig og moralsk værdighed og indsigt. Det er denne sidste vækst, som de politiske forhold skal stimulere ud fra en virkelighedstro opfattelse af menneskets muligheder og begrænsninger. Mennesker er fra naturen side ikke ligestillet hvad f.eks. evner angår, men arven fra kristendommen lærer os til stadighed, at enhver uanset evnernes størrelse har en uendelig stor værdi. Derfor stiller menneskesynet os med et absolut ansvar, ansvaret for næstens ve og vel. Heri ligger den konservative socialpolitiks egentlige begrundelse. Konservative har aldrig delt opfattelsen af samfundet som en kontrakt. En kontrakt som mennesker mere eller mindre frivilligt er nået til enighed om. Det er teoretisk snak, som giver et forkert billede af samfundet. Det vi ved, er at ingen kan tænke sig til et menneskeværdigt liv uden et samfund med andre mennesker. Det første fællesskab vi fødes til er familien. I hjemmet lever vi med ind i de mønstre og den livsførelse som senere altid vil præge os. Vi tilegner os de vaner og skikke som giver os tryghed i omgangen med andre mennesker. Senere kommer vi ind i nye miljøer og fællesskaber; skolen, arbejdspladsen, foreningslivet. Alle udgør de også en slags minisamfund indenfor hele samfundet, og det er harmonien mellem disse som gør det begge rige og menneskeværdige. Men det menneskeværdige samfund må på sin måde sætte mennesket over samfundet. Troen på mennesket indebærer nemlig værdier som peger ud over grænserne for de jordiskeDe konservative var modstandere af den individualistiske selvhævdelse som 1800-tallets liberalisme arbejdede for. I dag kæmper vi også imod socialismens trang til at underordne alle mennesker under fællesskabet og dermed en mindre og mindre frihed. De to ting er der intet modsætningsforhold mellem. Den konservative frihed er frihed under ansvar. Der hvor ansvaret ikke bliver respekteret, og der hvor menneskers frie og selviske handlinger går ud over andre, er det samfundets pligt at gribe regulerende ind. (............)


Supplerende materiale til bogen Samfundsfag B & C, 1. udgaveFriheden har sit fundament i frihed fra nød og elendighed, men også fra tvang og undertrykkelse. Mennesker som ikke føler tryghed i livet, kan heller ikke være frie i egentlig forstand. Derfor er trygheden af afgørende betydning, og det er samfundets pligt at sikrer denne tryghed med et forsvar mod ydre fjender og via en socialpolitik som giver alle en menneskeværdig tilværelse. Væsentligt for os er det, at værnet om trygheden ikke bliver en karikatur, hvor mennesker bliver passive tilskuere til deres eget liv. Trygheden skal være grundlaget for den virkelige frihed; friheden til at udfolde ens evner og opfylde ens ønsker under ansvar for medmennesker. (uddrag fra Det Konservative Folkepartis hjemmeside)SF er et socialistisk og et grønt parti Vi står overfor så store udfordringer, at en ny social og miljømæssig udvikling er nødvendig, hvis civilisationen skal overleve og hvis der skal skabes anstændige levevilkår for alle. Den store forskel mellem rige og fattige i verden er en tikkende bombe for os alle. Miljøproblemerne vokser og ændrer grundlæggende ved livsbetingelserne på jorden. Vi slider så meget på de naturlige ressourcer, at ressourceknaphed i stigende grad skaber konflikter. Vi oplever voldsomme teknologiske forandringer, som ændrer arbejdsbetingelserne og som gør mennesket i stand til at gribe ind i naturen på en radikalt ny måde. Vi oplever en social marginalisering, hvor flere og flere køres ud på et sidespor - også i den rige del af verden - hvilket nødvendiggør radikalt nye tiltag, hvis sammenhængskraften i samfundet skal fastholdes. Der er udviklet stadig mere raffinerede våbensystemer, der fortsat gør verden til et usikkert sted at leve i. Globaliseringen finder i øjeblikket sted på et liberalistisk grundlag, der styrker de kapitalistiske markedskræfter og de transnationale selskaber. Men udviklingen kan ændres - hvis vi vil. Det forudsætter et opgør med kapitalismen og folkelig opbakning bag en ny social udvikling, hvor hensynet til menneskelig og social udvikling og ansvarlighed overfor miljøet vejer tungere end kortsigtede økonomiske interesser.SF's udgangspunkt er en udogmatisk socialisme, der har sit udspring i arbejderbevægelsens kampe og i den marxistiske samfundsforståelse. Den har rod i en humanistisk og kulturradikal tradition, der vægter menneskelig udfoldelse og medmenneskelig ansvarlighed. Den er inspireret af den danske selvforvaltningstradition. Og den er påvirket af de folkelige kampe i sidste halvdel af det 20. århundrede for bl.a. fred, ligestilling og miljømæssig bæredygtighed.SF's socialismeopfattelse bygger i særlig grad på

● en grundlæggende kritik af det bestående samfund, dets uretfærdigheder og dets skæve magtforhold

● en vision om et andet og bedre samfund, som sætter menneskers frihed og mulighed for at realisere deres drømme og livsprojekter i centrum

● en fundamental overbevisning om, at værdier som frihed, lighed, solidaritet og miljømæssig bæredygtighed kan og skal være grundlaget for en progressiv samfundsudvikling

● en erkendelse af, at en sådan grundlæggende forandring og forbedring af samfundet kræver, at magtforhold og økonomiske relationer ændres tilsvarende, nationalt såvel som internationalt

● at fremtiden skaber bedre vilkår for menneskers livsudfoldelse, hvis den formes gennem en åben demokratisk dialog og bevidste politiske prioriteringer

SF tror på menneskers vilje og evne til selv at tage magten og ledelsen over samfundet og dermed skabe en ny og positiv fremtid. (uddrag af SF´s Princip- og Perspektivprogram) Det Radikale Venstres Principprogram


Supplerende materiale til bogen Samfundsfag B & C, 1. udgave Det Radikale Venstres mål er et samfund, hvor mennesker kan leve værdigt sammen i balance med naturen. Vi vil værne om og udbygge folkestyret. Vi vil arbejde for, at samfundet bliver et fællesskab med plads til og brug for alle. Vi vil sikre, at vi ikke undergraver livsbetingelserne for kommende generationer. Vi vil arbejde for at løse de grundlæggende globale problemer: Ødelæggelsen af naturen som livsgrundlag, ufred mellem mennesker, uret, fattigdom, overbefolkning, manglende demokrati samt fraværet af en forpligtende og troværdig international retsorden. Vi kan og vil påvirke vores fremtid. Det Radikale Venstre har siden 1905 taget fremtidens udfordringer op og søgt at løse samtidens problemer. Med dette principprogram forbereder vi os på at møde vor egen tids udfordringer med nytænkning og mod til at handle.Det Radikale Venstre tror på det frie og ansvarlige menneske, der virker i samhørighed med andre mennesker. Mennesket udvikler sig gennem sine valg og handlinger i samspil med andre. Et demokratisk samfund kan kun fungere, hvis dets medlemmer føler sig forpligtet over for hinanden. For Det Radikale Venstre hænger frihed og forpligtelse uløseligt sammen. I fællesskabet formes rammerne for den enkeltes liv og frihed. Samtidig er det enkelte menneskes indsats og stræben efter at realisere sine muligheder nødvendig for, at fællesskabet kan udvikle sig og være mangfoldigt.Det Radikale Venstre ønsker et samfund med frihed til at tro, tænke og handle. Vi vil styrke demokratiet, så alle har lige ret til og mulighed for at øve indflydelse. Vi mener, at demokrati forudsætter, at den økonomiske og sociale afstand mellem mennesker ikke er for stor. Samfundet skal indrettes, så flest muligt kan klare sig selv. De, der ikke kan, skal sikres hjælp. Lovgivningen skal være klar og gennemskuelig. Krav om åbenhed og retlinethed skal gælde alle magtkoncentrationer. Vi vil arbejde for udbredelsen af respekt for menneskerettighederne. Vi vil hævde frisindet og modarbejde intolerance. Mindretals rettigheder skal beskyttes mod flertals vælde. Vi vil hævde rets- og ikkevoldsprincippet, såvel mellem mennesker som mellem regioner og stater. (uddrag af Det Radikale Venstres Principprogram) Kapitalisme og socialisme i det 21. århundrede Enhedslistens mål er, at alle mennesker får mulighed for at udfolde sig frit i samspil med deres omgivelser. Enhedslisten arbejder for et samfund, hvor frihed, solidaritet, lige vilkår for alle og hensynet til naturen er sat i centrum - et socialistisk samfund.Kapitalismen har skabt en voldsom økonomisk vækst. Og mange almindelige mennesker i den rige del af verden lever i dag under økonomiske og sociale forhold, som ingen kunne have forestillet sig i forrige århundrede. Det skyldes ikke bare den økonomiske vækst og den rige del af verdens udbytning af resten af verden, men først og fremmest den politiske og økonomiske kamp, som fagbevægelsen, arbejderpartierne samt andre sociale og demokratiske bevægelser har ført.Alligevel dør mennesker overalt i verden af sult, dårlige sociale og helbredsmæssige forhold eller bliver dræbt i forbindelse med krige eller etniske udrensninger. Jordens økologiske balance trues af det tiltagende miljøsvineri og den fortsatte undergravning af naturgrundlaget. Alt det skyldes indirekte eller direkte det kapitalistiske verdenssystem.Blind vækst er en forudsætning for kapitalismens overlevelse. Kapitalismen fører til øget udbytning af de mennesker, som er i arbejde. De presses til at producere mere og mere, mens de øgede krav til arbejdskraftens kvalifikationer og effektivitet fører til, at flere og flere presses ud af arbejdsmarkedet. Blind kapitalistisk vækst fører til, at naturgrundlaget smadres. Den øgede ulige økonomiske udvikling og de tilbagevendende økonomiske kriser fører til krige og etnisk udrensninger.


Supplerende materiale til bogen Samfundsfag B & C, 1. udgavePolitiske beslutninger, som kunne løse disse problemer, blokeres af, at de økonomiske magthavere øjeblikkeligt reagerer mod lande, der fører en politik, der er i strid med deres interesser. På den måde undergraver kapitalismen også demokratiet.Derfor er det nødvendigt med et fundamentalt brud med kapitalismen.Enhedslistens mål er en verden, der bygger på solidaritet, lige vilkår for alle og hvor den enkeltes frie udvikling er betingelsen for alles frie udvikling. Samfund, hvor hensynet til menneskene og naturen er sat i centrum, og hvor fattigdom, krige og undertrykkelse hører fortiden til.De borgerlige politikere og samfundsteoretikere tror ikke på muligheden for et sådant »paradis på jorden«. De siger gerne, at f.eks. krige, egoisme og andre misforhold i det nuværende kapitalistiske verdenssamfund i sidste ende kan tillægges »den menneskelige natur«. De forsøger at foregøgle os, at kapitalismen er alle andre samfundsformer overlegen.Vi er helt uenige. Det er kapitalismen, der indirekte eller direkte skaber krigene, aggressiviteten og egoismen, og den står under alle omstændigheder i vejen for deres forsvinden. Vi tror ikke på, at den såkaldte menneskelige natur udgør en hindring for skabelsen af et retfærdigt og solidarisk samfund. Vi mener tværtimod, at vores handlinger først og fremmest bliver formet af den måde samfundet er organiseret og fungerer på. (uddrag af Enhedslistens principprogram)Hvad vil vi med Ny Alliance? Ny Alliance er et midterparti, der søger indflydelse, uanset om det er til højre eller til venstre. Vi er trætte af designer- og kontraktpolitik og synes, at politik er mere end at agere efter laveste fællesnævner. Ny Alliance er et borgerligt midterparti, der vil bygge bro mellem blokkene. Partiet vil bygge på det, der samler, frem for det, der skiller. Vi vil tage det bedste fra social-liberalister og social-konservative og bruge det til at reformere det danske samfund. Danmark skal kunne klare sig i den internationale konkurrence. Det kræver løbende reformer – og et tæt samarbejde mellem den offentlige og private sektor. (............)Vi ønsker et samfund med frihed til at udtrykke sig, skabe nyt og tjene penge, med åbenhed og muligheder for at eksperimentere med nye ideer og løsninger. Vi ønsker en offentlig sektor, hvor medarbejdere og ledere får frihed til at løse opgaverne uden den regelstyring, som har taget overhånd. Et opgør med detailstyring og centralisering. Hvad er kernen i vores politik?Danmark har altid været åbent over for impulser udefra og god til at indarbejde nye idéer og opfindelser. Vi har også præget udviklingen i resten af verden med vores egne idéer som andelsbevægelse, højskoler, velfærdssamfund og nyskabelser inden for medicin, naturvidenskab, teknik og kunst. Den tradition skal vi fortsætte. Vi skal undgå at mure os inde og drømme os tilbage til en tid, der ikke er mere. Derfor ønsker vi en regering, der hviler på et bredere grundlag end alene Dansk Folkepartis stemmer. Politiske hovedpunkterSkattereform: Skattestoppet har været nødvendigt, men nu skal vi videre. Vi ønsker at flytte flere fra overførselsindkomst til arbejdsmarkedet. Derfor vil vi have skatten ned til omkring 40 % for alle. Det kræver en skattereform. Integration/flygtninge og udlændinge: Vi ønsker en realistisk indvandringspolitik og human flygtningepolitik med vægt på demokratisk integration. Ingen lidende asylbørn. Det skal være slut med, at Søren Krarup og Pia Kjærsgaard definerer politikken hen over hovedet på den store del af befolkningen, der ønsker en fair politik. EU og Globalisering: Vi står for globalt udsyn og et stærkt EU, som Danmark skal være fuldgyldigt medlem af nu. Vi ønsker en bedre koordinering af EU’s udenrigspolitik og fornyet respekt for FN og menneskerettighederne. For den fattigste del af verden har vi et særligt


Supplerende materiale til bogen Samfundsfag B & C, 1. udgaveansvar, og derfor skal vi igen op på 1% af BNI i udviklingsbistand. Udvikling af Danmark: Danmark har overlevet ved konstant at reformere og tilpasse. Vi ønsker flere reformer – f.eks. ønsker vi en folkeskole, der både satser på faglighed og kreativitet, et effektivt og menneskeligt sundhedssystem og en udvikling, der på sigt kan gøre Danmark selvforsynende i vedvarende energi. (Uddrag fra Ny Alliances hjemmeside)

5. Det politiske system i Danmark

Forståelse● Hvad menes der med magtens tredeling?● Hvad er formålet med magtens tredeling?● I hvor høj grad lever det danske politiske system op til idealet om magtens tredeling?● Hvad betyder parlamentarisme? Hvad menes der med negativ parlamentarisme og

positiv parlamentarisme?● Hvad betyder parlamentarisk kontrol? Nævn forskellige former for parlamentarisk kontrol● Hvordan foregår regeringsdannelsen i Danmark efter et folketingsvalg● Redegør for lovgivningsprocessen i Danmark● Hvad betyder korporatisme?● Hvad er finansloven?● Hvad er Folketingets ombudsmand?● Redegør for den kommunale struktur i Danmark● Hvordan er opgavefordelingen mellem stat, regioner og kommuner i Danmark?

Diskussion● Møderne i Folketingets stående udvalg foregår for "lukkede døre". Diskuter fordele og

ulemper ved at åbne disse møder, fx for journalister● Diskuter fordele og ulemper ved korporatisme● Diskuter fordele og ulemper ved:● Central styring overfor decentral styring● Store kommuner overfor små kommuner

Research m.m.● Gå ind på www.folketinget.dk. Find den seneste udgave af de samlede referater af

møderne i Folketingssalen. Find de to seneste lovforslag, som har været behandlet. Gå ind på "partiernes politik" og undersøg, hvad partierne oplyser om deres holdninger til de pågældende emner.

● Gå ind på nogle af ministeriernes hjemmesider. Undersøg, hvad I kan finde ud af om ministeriernes opbygning og de seneste lovforslag indenfor ministeriernes områder. Diskuter, om hjemmesiderne på en god måde leverer de oplysninger, man kan ønske som borger.

● Gå ind på Undervisningsministeriets hjemmeside, www.um.dk. Find bekendtgørelsen for samfundsfag på B-niveau på stx-uddannelsen. Hvilke krav stilles der til jer, når I skal til eksamen?



6. Demokrati og magt

Forståelse● Hvad er forskellen på direkte demokrati og repræsentativt demokrati?● Hvad er forskellen på deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati?● Redegør for forskellige opfattelser af begrebet magt● Hvad var konklusionen på forskningsprojektet "Den danske Magtudredning"?● Hvad er et retssystem?● Redegør for opbygningen af det danske retssystem● Hvad er en retsstat?● Hvad betyder "retssikkerhed". Nævn nogle regler, som skal give danskerne

retssikkerhed

Diskussion● Hvordan mener I, det ideelle demokrati skal indrettes? I hvor høj grad lever det danske

demokrati op til jeres idealer?● Diskuter, hvem der efter jeres opfattelse har størst magt i Danmark● Find eksempler på retssager i medierne. Diskuter, om de anklagedes retssikkerhed er

truet af mediernes behandling af sagerne

Research m.m.● Gå ind på de politiske partiers hjemmesider på www.folketinget.dk● Undersøg, hvad de enkelte partier skriver om demokrati og magt i Danmark. Kan man

hos nogle af partierne finde eksempler på de demokrati- og magtopfattelser, I kender fra undervisningen?

● Find eksempler på områder, hvor man kan give borgerne flere muligheder for at deltage politisk, end de har i dag

● Diskuter fordele og ulemper ved at lade borgerne deltage på disse områder● Hvilke demokratiske processer deltager I selv i?● Har i demokratisk indflydelse på jeres skole? Hvordan?● Diskuter, om det er muligt eller ønskeligt at udvide elevernes demokratiske indflydelse

på skolen. Inddrag demokratiopfattelser.● Redegør i hovedtræk for de to politiske ideologier socialisme og liberalisme.● Undersøg, om der er sammenhæng mellem politiske ideologier og demokratiopfattelser.

7. Massemedier og politisk meningsdannelse

Forståelse● Hvad er retorik? Hvilke discipliner indeholder retorikken● Redegør for de retorikkens tre appelformer● Hvad er forskellen på et argument og en forklaring?● Hvordan er et argument bygget op?


Supplerende materiale til bogen Samfundsfag B & C, 1. udgave● Hvad er et argumentkneb? Nævn nogle argumentkneb? Hvorfor kan argumentkneb

betragtes som ugyldig argumentation?● Redegør for de væsentligste journalistiske genrer● Hvad er en god nyhed? Nævn nogle nyhedskriterier● Hvad betyder public service? Hvorfor kan staten pålægge DR og TV2 public service-

forpligtelser?● Redegør for kanyleteorien og to-trins-hypotesen● Hvad betyder medialisering?● Hvad er en spindoktor?

DiskussionOvervej hvilke appelformer, der er mest hensigtsmæssige (eller effektive) i følgende situationer – og overvej, om appelformerne er afhængige af, hvem man henvender sig til:

1) Udenrigsministeren ønsker at halvere ulandsbistanden.2) Udenrigsministeren ønsker at fordoble ulandsbistanden.3) Den amerikanske præsident ønsker at iværksætte et militært angreb på den

mellemøstlige stat Syrakien, som ledes af diktatoren Kumrani, og som muligvis råder over masseødelæggelsesvåben.

4) Klassen ønsker at få halveret lektiemængden i samfundsfag.5) Find selv på flere

Find den logiske forudsætning i hvert af følgende udsagn:1) ”Han er fuld af sjov, han er skolelærer”.2) ”Jeg har ikke taget doping, jeg er aldrig blevet testet positiv”.3) ”Oppositionen bør ikke gøre vrøvl, regeringen har flertallet bag sig”.

Diskuter, om medialisering kan siges at være skadeligt for demokratiet. Inddrag demokratiopfattelser.Diskuter, om det er realistisk og ønskeligt at bruge internettet til at indføre mere direkte demokrati i Danmark.

Research m.m.● Find eksempler på "støj" i forskellige situationer, hvor en afsender ønsker at

kommunikere et budskab. Undersøg fx forskellige medier med henblik på at finde "støj"● Skriv (eventuelt parvis) og hold en kort tale om et politisk emne efter eget valg.

Gennemgå retorikkens fem discipliner, inden I holder talen.● Gå ind på Infomedia, http://skoda.emu.dk/ og find statsministerens nytårstale 2002:

○ Redegør for hovedsynspunkterne i talen○ Gennemfør en retorisk analyse af talen, hvor du undersøger talens disposition

samt brug af appelformer og argumentkneb.○ Vurder på denne baggrund talen som politisk kommunikation.○ Find derefter statsministerens nytårstale 2007○ Sammenlign synspunkterne i de to taler. Hvilken udvikling er der sket i Anders

Fogh Rasmussens synspunkter? Hvordan kan man forklare denne udvikling?○ Fremskaf et udvalg af dagens aviser. Inddel jer i grupper. Hver gruppe får en

avis.○ Beskriv kort avisens forside. Vurder, hvorfor siden er opbygget, som den er.○ Redegør for avisens redaktionelle linie. Kom med konkrete eksempler.○ Vurder, hvilken politisk profil avisen har, og om denne kommer frem i avisens

leder.


Supplerende materiale til bogen Samfundsfag B & C, 1. udgave○ Hvilket program i de elektroniske medier har lighedspunkter med avisens

redaktionelle linie? Begrund.

8. Velfærdsstaten

Forståelse● Hvad er en velfærdsstat? ● Redegør for de tre velfærdsstatsmodeller● Hvilke "pres" eller udfordringer står den danske velfærdsstat overfor?● Hvorfor vokser de offentlige udgifter?● Hvilke ulemper er der forbundet med et højt skattetryk? Er der også fordele ved det?● Hvorfor taler man om en øget forsørgerbyrde i Danmark?● Hvad er finanspolitik?● Hvad er økonomiske konjunkturer● Redegør for økonomen Keynes´ teori om konjunkturer og finanspolitik● Hvorfor taler man om en modsætning mellem økonomisk vækst og miljøhensyn?● Hvilke forslag til reformer af velfærdsstaten findes der?● Hvad er et skattestop?● Hvilke forslag til reform af skattesystemet findes der?● Hvilken form for finanspolitik er et skattestop – kontraktiv eller ekspansiv? Hvad

afhænger det af?

Diskussion● Find eksempler, hvor man kunne indføre privatisering, udlicitering eller brugerbetaling.

Find også gerne eksempler, hvor man allerede har gjort det. Diskuter fordele og ulemper ved disse eksempler.

● Opstil forslag til velfærdsreformer med udgangspunkt i de tre ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme. Diskuter fordele og ulemper ved jeres reformforslag

Research m.m.● Undersøg vha. Samfundsstatistik, hvordan de offentlige udgifter er fordelt på forskellige

funktioner.● Diskuter på denne baggrund, om samfundet kunne prioritere anderledes● Gå ind på www.finansministeriet.dk. Find presseresuméerne til den seneste finanslov.

Hvilke større initiativer nævnes? Kan I finde ekspansive og kontraktive elementer i finanslovsforslaget?

● Diskuter, om der er områder, hvor I savner større initiativer på finansloven.

9. Danmark i en globaliseret verden

Forståelse● Hvad er globalisering? Redegør for globaliseringens forskellige dimensioner● På hvilken måde kan globaliseringen opfattes som en "amerikanisering" af verden?● Hvad er WTO? Hvilke opgaver har WTO?


Supplerende materiale til bogen Samfundsfag B & C, 1. udgave● Hvad var baggrunden for dannelsen af EF/EU?● Redegør for de vigtigste institutioner i EU. Hvilke opgaver har de? ● Hvordan foregår beslutningsprocessen i EU?● Hvad der forskellen på "direktiver" og "forordninger"?● Hvad betyder "kvalificeret flertal"?● Hvad er forskellen på mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde?● Hvilke undtagelser har Danmark fra Maastricht-traktaten? Hvorfor?● Hvad betyder "lilleputchauvinisme"● Hvad er "EU´s demokratiske underskud"?● Redegør for EU´s planer om en forfatningstraktat● Hvad er FN? Hvilke opgaver har FN?● Redegør for de vigtigste institutioner i FN og deres opgaver● Hvorfor betragter mange FN som en svag organisation?● Hvad er "universelle menneskerettigheder"?● Hvor findes menneskerettighederne beskrevet?● Hvad er "naturret" og "positiv ret"?● Hvad er folkeretten?● Hvad betyder "territorialhøjhed"?● Hvad er "ikke-interventionsprincippet"● Hvad er humanitær intervention?● Hvad er kulturrelativisme?● Hvad menes der med "Asian Values"?

Diskussion● Diskuter, hvordan man kan løse problemet med "EU´s demokratiske underskud"● Diskuter, om danskernes EU-skepsis er et udtryk for lilleputchauvinisme● Diskuter, om I går ind for, at EU skal udvikle sig til en forbundsstat (føderation)● Diskuter, om det ville være en god idé at lade FN udvikle sig til en verdensregering● Diskuter, hvad der bør vægte mest: hensynet til menneskerettighederne eller hensynet

til landenes suverænitet

Research m.m.● Gå ind på FN`s informationskontors hjemmeside: www.un.dk. Find FN`s

menneskerettighedserklæring.● Diskuter på denne baggrund, om alle de nævnte rettigheder kan siges at være

universelle, eller om nogle af rettighederne bærer præg af at være skrevet i en bestemt del af verden eller i en bestemt historisk kontekst

● Gå ind på Folketingets EU-oplysning www.eu-oplysningen.dk. Find udkastet til den kommende reformtraktat og læs præamblen

● Diskuter på denne baggrund hvilken retning EU vil udvikle sig i fremover

10. Klasser, grupper og segmenter

Forståelse● Læs det indledende citat af Marx og Engels. Hvilken opfattelse af historiens udvikling

kommer til udtryk?


Supplerende materiale til bogen Samfundsfag B & C, 1. udgave● Hvad betyder harmoniopfattelse og konfliktopfattelse?● Hvad er forskellen på klasser og grupper?● Hvad betyder social stratifikation?● Hvilke formål kan man have med at inddele befolkningen i klasser eller grupper?● Hvad betyder klassekampen? Hvordan vil klassekampen ende ifølge marxismen?● Hvad er historisk materialisme?● Hvad er basis og overbygning ifølge marxismen?● Hvilke typer af handlinger findes der ifølge Max Weber?● Hvilken sammenhæng ser Max Weber mellem den protestantiske religion og

kapitalismen?● Hvad er status? Hvorfor er status vigtig ifølge Max Weber?● Hvad er forskellen på velstand og velfærd?● Hvad er forskellen på subjektiv og objektiv velfærd?● Redegør for SFI´s socialgruppebegreb. Hvad er det væsentligste kriterium for

inddelingen?● Hvad er habitus?● Hvad betyder segmenter? Hvad bruger man inddeling af befolkningen i segmenter til?

Giv eksempler.

Diskussion● Diskuter, om de inddelingsmetoder, som er gennemgået i kapitlet, giver god mening.

Hvilken er bedst? ● Diskuter, om dagens Danmark kan siges at være et klassesamfund?● Diskuter, om religion har betydning for vores arbejdsmoral, jf. Max Weber● Diskuter, hvad der er vigtigst for individet: subjektiv eller objektiv adfærd

Research m.m.● Gå ind på www.statistikbanken.dk. Find statistisk materiale, som kan belyse den

sociale ulighed i Danmark. Undersøg fx økonomisk forhold, arbejdsløshed, uddannelse, sundhed og boligforhold.

● Diskuter på denne baggrund, om der kan siges at være stor social ulighed i Danmark – og hvad der i givet fald kan gøres ved den ad politisk vej.

● Gå ind på www2.tns-gallup.dk/gallup-kompas.aspx. Test, hvilket segment du tilhører. Kan du genkende beskrivelsen af dig selv?

11. Risikosamfundet

Forståelse● Hvad er systemet og livsverdenen?● Hvad er forskellen på instrumentelle handlinger og kommunikative handlinger? Giv

eksempler på begge typer af handlinger.● Hvad betyder det, at "systemverdenen koloniserer livsverdenen". Giv eksempler.● Hvad er risikosamfundet? Hvordan adskiller det sig fra industrisamfundet?● Giv eksempler på de risici, som den moderne civilisation producerer● Hvorfor er risikodefinitioner et politisk konfliktområde?


Supplerende materiale til bogen Samfundsfag B & C, 1. udgave● Hvorfor er grænseværdier ifølge Ulrich Beck med til at legitimere samfundsmæssige

risici?● Hvad mener Ulrich Beck med: "Nøden er hierarkisk, smoggen er demokratisk"?● Hvorfor giver bekæmpelse af risici mulighed for en ny form for totalitarisme? Giv

eksempler● Hvad er farefællesskaber?● Hvad kendetegner ifølge Anthony Giddens det senmoderne samfund?● Hvad betyder øget refleksivitet?● Giv eksempler på "udlejring af sociale relationer"● Hvad betyder aftraditionalisering?

Diskussion● Diskuter, om det er rigtigt, at livsverdenens område bliver mindre og mindre.

Overvej, om der også findes eksempler på det modsatte: at livsverdenen koloniserer systemverdenen

● Diskuter, om der er flere risici i dag end tidligere. Er verden virkelig blevet farligere?● Diskuter, om det er rimelige at begrænse borgernes frihedsrettigheder for at bekæmpe

1) miljøproblemer 2) sygdomme, fx fugleinfluenza eller aids og 3) terrorisme

Research m.m.● Få fat på et udvalg af dagens aviser (eller anvend andre medier). Hvilke risici omtales?

Diskuter, om de nævnte risici kan siges at være de største reelle trusler mod moderne mennesker – undersøg om muligt, hvor mange mennesker truslerne reelt vedrører.

● Diskuter på denne baggrund, hvilke risici der reelt er de største for moderne mennesker. Undersøg om muligt, hvor mange mennesker de vedrører. Anvend fx Samfundsstatistik eller www.statistikbanken.dk

● Sammenlign Jürgen Habermas´, Ulrich Becks og Anthony Giddens beskrivelser af vor tids samfund. Diskuter, hvilken beskrivelse, der er den bedste.

12. Miljøpolitik

Forståelse● Hvordan kan man definere miljøpolitik?● Hvem er de centrale aktører i miljøpolitikken?● Hvilke områder skal man inddrage, når man skal undersøge og dokumentere det

politikområde?● Hvad er eksponentiel vækst? Giv eksempler● Hvad var hovedsynspunktet i bogen Grænser for vækst?● Hvad betyder begrebet bæredygtig udvikling?● Hvad er "drivhuseffekten"?● Hvad menes der med "menneskeskabte klimaforandringer"? Hvordan ændrer

menneskene klimaet?● Gengiv kort hovedindholdet i Kyoto-protokollen● Hvad er en cost-benefit-analyse? Forklar, hvordan man kan foretage cost-benefit-

analyser på miljøområdet● Hvad er "grøn ideologi"?


Supplerende materiale til bogen Samfundsfag B & C, 1. udgave● Hvad er forsigtighedsprincippet?● Hvordan kan man afhjælpe miljøproblemer med økonomisk politik? Giv eksempler.

Diskussion● Diskuter hvad der er vigtigst: At fremme den økonomiske vækst i ulandene eller at

begrænse udledningen af drivhusgasser globalt.● Diskuter om det forrige spørgsmål er udtryk for en falsk modsætning: Kan man i

virkeligheden gøre begge dele samtidig?● Diskuter, om forsigtighedsprincippet eller cost-benefit-analyser er det bedste

udgangspunkt for politiske beslutninger på miljøområdet

Research m.m.● Se Al Gores film "En ubekvem sandhed". Hvilke budskaber fremkommer i filmen● Undersøg, hvilke virkemidler Al Gore benytter for at få sine budskaber frem● Diskuter på denne baggrund, om filmen giver en god baggrund for politiske beslutninger

på miljøområdet● Gå ind på Miljøministeriets hjemmeside www.mim.dk. Find ministeriets seneste

pressemeddelelser. Hvilken miljøpolitisk dagsorden ønsker regeringen at sætte på nuværende tidspunkt?

● Undersøg vha. Samfundsstatistik udviklingen i miljøskatterne i Danmark. Sammenlign evt. med udviklingen i andre skatter og afgifter.

● Diskuter på denne baggrund om yderligere miljøbeskatning vil være et godt redskab i den fremtidige miljøpolitik

13. Magten i Danmark

Forståelse● Hvad menes der med den parlamentariske styringskæde?● Redegør for de forskellige magtbegreber:

○ Magt som besiddelse eller resurse○ Magt som relation mellem aktører○ Strukturel magt○ Diskursiv magt○ Mikromagt○ Pastoralmagt○ Institutionel magt

● Hvad betyder metodetriangulering?● Hvordan defineres en elite?● Hvilke krav kan der stilles til eliten i et demokratisk samfund?● Hvordan lever den danske elite op til disse krav?● Hvad betyder det fulde medborgerskab?● Hvad betyder den uddannelsesmæssige restgruppe?● Hvilke sammenhænge er der mellem politisk deltagelse og det at have få resurser?● Hvordan udøves mikromagt i det sociale arbejde?● Hvad konkluderer Magtudredningen om Folketingets magt?● Og hvad konkluderes om mediernes magt?


Supplerende materiale til bogen Samfundsfag B & C, 1. udgave● Hvilke hovedkonklusioner når Magtudredningen frem til

Diskussion● Diskuter fordele og ulemper ved at eliter har stor magt i samfundet● Diskuter, hvad man kan gøre for at øge den politiske deltagelse blandt folk med få

resurser● Diskuter, om det er muligt at reducere brugen af pastoralmagt i det sociale arbejde

Research m.m.● Gå ind på Magtudredningens hjemmeside www.ps.au.dk/magtudredningen/.

○ Sammenlign hovedkonklusionerne på den norske og den danske magtudredning○ Hvilken af de to magtudredninger er mest samfundskritisk? Hvordan kommer

dette til udtryk?● Hvis du vil have en liste over en række medlemmer af den danske elite, kan du gå ind

på Danske Banks hjemmeside www.danskebank.com○ Find oversigten over bestyrelsesmedlemmer (følg stien: "Governance" –

"Ledelse" – "Bestyrelsen" – "Bestyrelsesmedlemmer"). Du kan nu læse i bestyrelsesmedlemmernes cv ("curriculum vitae") hvordan deres vej ind i den danske elite har været, og hvilke andre magtfulde poster, de har. Du kan evt. supplere undersøgelsen ved at søge på deres navne i Google eller en anden søgemaskine.

14. Politiske systemer i andre lande

Forståelse● Hvad er en forbundsstat?● Hvad er en republik?● Hvad er en nationalstat?● Hvad er forskellen på organisk nationalisme og republiknationalisme?● Hvad menes der med "exceptionalisme"?● Hvad er et konstitutionelt demokrati?● Hvad menes der med "magtens tredeling"?● Hvordan er magten fordelt i USA´s politiske system?● Hvad hedder det amerikanske parlament?● Hvad er forskellen på Senatet og Repræsentanternes Hus i USA?● Hvilken rolle spiller Højesteret i USA´s politiske system?● Hvordan foregår det amerikanske præsidentvalg?● Hvad hedder de vigtigste politiske partier i USA?● Hvad er parlamentarisme?● Hvilke af følgende lande har parlamentarisme: Danmark, USA, Storbritannien, Tyskland

og Frankrig?● Hvad er forskellen på "negativ" og "positiv" parlamentarisme? Hvad har vi i Danmark?● Hvad er et konstitutionelt monarki? Nævn lande, der har konstitutionelt monarki● Hvad er forskellen på Overhuset og Underhuset i Storbritannien?● Hvad hedder de vigtigste politiske partier i Storbritannien?● Hvilken rolle spiller præsidenten i Tyskland? Hvordan vælges han?


http://www.danskebank.com





Supplerende materiale til bogen Samfundsfag B & C, 1. udgave● Hvad hedder de vigtigste politiske partier i Tyskland?● Hvordan foregår det franske præsidentvalg?● Hvilken rolle spiller præsidenten i Frankrigs politiske system?● Hvad er forskellen på Nationalforsamlingen og Senatet i Frankrig?● Hvad hedder de vigtigste politiske partier i Frankrig?● Hvad menes der med "dirigisme"?

Diskussion● Sammenlign det politiske system i Danmark og USA. Diskuter fordele og ulemper ved

det politiske system i de pågældende lande● Diskuter fordele og ulemper ved den måde, det amerikanske præsidentvalg foregår på● Diskuter fordele og ulemper ved forholdstalsvalg overfor flertalsvalg i

enkeltmandskredse● Diskuter fordele og ulemper ved at indrette det politiske system i EU med det

amerikanske politiske system som forbillede

Research m.m.● Undersøg vha. leksika eller Internettet de politiske systemer i andre demokratiske lande● Prøv om I kan inddele dem i grupper efter forskellige kriterier, fx om de har

parlamentarisme, om magten er tredelt o.s.v.● Diskuter, om det politiske system i Danmark med fordel kan ændres i retning af nogle af

de eksempler, I har fundet

15. Samfundsøkonomi

Forståelse● Hvad betyder begrebet økonomi?● Hvad er forskellen på mikroøkonomi og makroøkonomi?● Hvad er forskellen på markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi?● Redegør for prismekanismen● Redegør for det økonomiske kredsløb● Hvad er forsyningsbalancen?● Hvad betyder højkonjunktur og lavkonjunktur?● Hvad betyder "overophedning af økonomien"?● Hvilke målsætninger har man i den økonomiske politik?● Hvilke forskellige typer af arbejdsløshed findes der?● Redegør for de forskellige økonomiske politikker● Hvad er forskellen på ekspansiv og kontraktiv finanspolitik?● Hvornår skal man ifølge Keynes føre ekspansiv finanspolitik?● Hvad er en devaluering? Hvordan virker den på de økonomiske målsætninger?● Hvad betyder "flexicurity"?

Diskussion● Hvilke økonomiske målsætninger konflikter med hinanden?● Diskuter, hvilke af de økonomiske målsætninger, I vil prioritere højst


Supplerende materiale til bogen Samfundsfag B & C, 1. udgave● Diskuter, hvilken politik I som regering ville føre i følgende situation:

○ "Danmark har god økonomisk vækst, en meget lille arbejdsløshed og et stort overskud på de offentlige finanser. I mange sektorer på arbejdsmarkedet er der mangel på arbejdskraft. Der skal netop til at begynde overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte. De offentligt ansatte kræver store lønforhøjelser, og der er ved at opstå udbredt mangel på arbejdskraft blandt lavtlønnede offentligt ansatte, især i ældreplejen. Samtidig advarer landets økonomer om en begyndende overophedning af økonomien".

Research m.m.● Sammenlign de klassiske økonomers syn på økonomien med keynesianismen● Find i Samfundsstatistik de nyeste tal i forsyningsbalancen● Undersøg vha. Samfundsstatistik, hvordan det går i Danmark med de økonomiske

målsætninger: lav arbejdsløshed, høj vækst, ligevægt eller overskud på betalingsbalancen, lav inflation samt ligevægt eller overskud på de offentlige finanser

● Diskuter på denne baggrund hvilken økonomisk politik, det vil være hensigtsmæssigt at føre i den nuværende situation

16. Økonomien i et internationalt perspektiv

Forståelse● Redegør for begrebet "økonomisk globalisering"● Hvilke drivkræfter ligger bag den økonomiske globalisering?● Hvad er WTO? Hvilke opgaver har WTO?● Hvad er en toldunion? Et fællesmarked? Et indre marked?● Redegør for EU´s landbrugspolitik● Hvilke kritikpunkter rejses mod EU´s landbrugspolitik?● Redegør for ØMUéns tre faser

Diskussion● Diskuter fordele og ulemper for Danmark ved den økonomiske globalisering● Diskuter fordele og ulemper for Danmark ved at stå udenfor ØMUéns 3. fase

Research m.m.● Undersøg vha. Samfundsstatistik Danmarks placering og styrke i den internationale

handel● Diskuter på denne baggrund, hvad Danmark kan gøre for at forbedre sin styrkeposition i

den internationale konkurrence

Anvendt Litteratur

Kapitel 1:Føge, Peter og Bonnie Hegner: Primus 1 og 2, Systime 2005-2006


Supplerende materiale til bogen Samfundsfag B & C, 1. udgaveHenriksen, Per og Torben Stener Nielsen: Fold dig ud i samfundsfaglige metoder, Columbus 2007Nielsen, Torben Stener: Fold dig ud! Samfundsfaglig metodebog, Columbus 1998STX-bekendtgørelsen, 2. udg., Undervisningsministeriet 2006

Kapitel 2:Balvig, Flemming m. fl.: Ungdomssociologi, 2. udg., Columbus 2005Friisberg, Gregers og Irene Thor Kaufmann: Individ og samfund, Samfundsfagsnyt 1987Hansen, Erik Jørgen: En generation blev voksen, SFI 1995Jacobsen, Benny: Levekår og livsformer i velfærdsstaten, Samfundsfagsnyt 1989Jacobsen, Benny: Liv i velfærdsstaten, Columbus 1997Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og modernitet, Columbus 1998Samfundsstatisik 2005, Columbus 2005Samfundsstatistik 2006, Columbus 2006

Kapitel 3:Christensen, Lone Rahbek: Livsformer i Danmark, Samfundsfagsnyt 1988Hansen, Ebbe og Benny Jacobsen: 90érnes mennesker & samfund, Columbus 1995Højrup, Thomas: Det glemte folk, SFI 1983Jacobsen, Benny og Janus Gaarsmand Jacobsen: Velfærdsstatens mange liv, Columbus 2004Kend din grundlov, 2. udg., Forlaget Prudentia 1999Khader, Naser: Ære og skam, Gyldendal 1996Ploug, Niels: Social ulighed, Columbus 2006

Kapitel 4:Andersen, Jørgen Goul: Politik og samfund i forandring, Columbus 1993Andreasen, Frants og Peter Bak: Synsvinkler på politik, Systime 2003Christiansen, Peter Munk og Asbjørn Sonne Nørgaard: Demokrati, magt og politik i Danmark, Gyldendal 2006Friisberg, Gregers: Politik og økonomi, Columbus 2006Lystrup, Hans-Erik: Ideologi og politik, Systime 1994

Kapitel 5:Andersen, Jørgen Goul: Politik og samfund i forandring, Columbus 1993Andreasen, Frants og Peter Bak: Synsvinkler på politik, Systime 2003Branner, Hans: USA som supermagt, Gyldendal 1999Christiansen, Peter Munk og Asbjørn Sonne Nørgaard: Demokrati, magt og politik i Danmark, Gyldendal 2006Friisberg, Gregers: Politik og økonomi, Columbus 2006Hammer, Sverri, Henrik Kureer og Svend Erik Lundgren: Samfundsfag C, Forlaget Kurlund, 2005Kend din grundlov, 2. udg., Forlaget Prudentia 1999

Kapitel 6:© Ole Hedegaard Jensen og Systime A/S

22

Supplerende materiale til bogen Samfundsfag B & C, 1. udgaveAndersen, Jørgen Goul: Politik og samfund i forandring, Columbus 1993Friisberg, Gregers: Politik – dansk politik i en EU-ramme, 2 udg. Columbus 2003Græske historikere, udvalgt og oversat af A. Kragelund, Aschehoug Dansk Forlag, Kbh. 1977Hammer, Sverri, Henrik Kureer og Svend Erik Lundgren: Samfundsfag C, Forlaget Kurlund, 2005

Kapitel 7:Brejnrod, Poul: Sociologi, Gyldendal 2007Dittmer, Hanne og Keld B. Jessen: Retorik, Systime 1994Friisberg, Gregers: Politik og økonomi, Columbus 2006Hammer, Sverri, Henrik Kureer og Svend Erik Lundgren: Samfundsfag C, Forlaget Kurlund, 2005"Politikerne lefler for medierne", Politiken d. 18/4 2004.Rasmussen, Finn: Massemedier – nyhedsformidling og meningsdannelse, Columbus 1996Samfundsstatistik 2007, Columbus 2007"Spin for galleriet", Politiken d. 29/2 2004

Kapitel 8:Andersen, Jørgen Goul: Politik og samfund i forandring, Columbus 1993Friisberg, Gregers: Politik og økonomi, Columbus 2006Samfundsstatistik 2007, Columbus 2007Velfærdskommissionen: Fremtidens velfærd – vores valg, 2005

Kapitel 9:Branner, Hans: Det ny Europa, 4. udg., Columbus 2002Branner, Hans: Global politik, Columbus 2007Friisberg, Gregers: Politik og økonomi, Columbus 2006Hammer, Sverri, Henrik Kureer og Svend Erik Lundgren: Samfundsfag C, Forlaget Kurlund, 2005Thorndal, Morten Hansen og Gertrud Lindberg Tefre: Menneskerettigheder, Columbus 2005

Kapitel 10:Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og modernitet, Columbus 1998Jacobsen, Benny og Janus Gaarsmand Jacobsen: Velfærdsstatens mange liv, Columbus 2004Marx, Karl og Friedrich Engels: Det kommunistiske partis manifest, Rhodos, København 1970Ploug, Niels: Social ulighed, Columbus 2006Strøm, Jytte: Menneske, værdier og samfund, Berlingske Forlag 1975

Kapitel 11:Beck, Ulrich: Risikosamfundet – på vej mod en ny modernitet, Gyldendal 1997Brejnrod, Poul: Sociologi, Gyldendal 2007Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og modernitet, Columbus 1998

Kapitel 12:


Supplerende materiale til bogen Samfundsfag B & C, 1. udgaveClemmesen, Kåre og Per Henriksen: Økonomi – teori, praksis og perspektiv, 2. udg., Columbus 2002"Global feber – kampen om klimaet", artikelserie i Politiken, bragt dagligt fra d. 14/10 til d. 21/10 2007.Gyldendals Leksikon, bd. 1-3, Gyldendal 2002Lomborg, Bjørn: "Klodens sande tilstand", Politikens kronik d. 12/1 1998Lomborg, Bjørn: Verdens sande tilstand, Satellit 1998Madsen, Peter: Økologi og historie, Systime 1997Meadows, Donella m. fl.: Hinsides grænser for vækst, Gyldendal 1992Samfundsstatisik 2006, Columbus 2006.Samfundsstatistik 2007, Columbus 2007

Kapitel 13:Christiansen, Peter Munk og Lise Togeby: Magten i Danmark, Gyldendal 2005www.ps.au.dk/magtudredningen/

Kapitel 14:Branner, Hans: USA som supermagt, Gyldendal 1999Friisberg, Gregers: Politik og økonomi, Columbus 2006Pedersen, Carl og Helle Porsdam: USA i det 21. århundrede, Columbus 2005

Kapitel 15:Adrian, Henrik m.fl.: Oikos, Columbus 2005Andersen, Torben M.: Samfundsøkonomi, Systime 2006Clemmesen, Kåre og Per Henriksen: Økonomi – teori, praksis og perspektiv, 2. udg., Columbus 2002Friisberg, Gregers: Politik og økonomi, Columbus 2006

Kapitel 16:Adrian, Henrik m.fl.: Oikos, Columbus 2005Andersen, Torben M.: Samfundsøkonomi, Systime 2006Folketingets EU-oplysning: EU-fakta, nr. 11, januar 2007: "WTO og EU"Friisberg, Gregers: Politik og økonomi, Columbus 2006Samfundsstatistik 2007, Columbus 2007


Documents

Samfundsfag B & C - Systime – bedre læring · Supplerende materiale til bogen Samfundsfag B & C, 1. udgave 2. Familien Danmark Forståelse Hvad betyder primær og sekundær socialisation?