Embed Size (px)
Citation preview
1
2
Læsevejledning
Gennemgående i projektet anvender vi de to betegnelser ’beboer’ og ’klient’ som en
fællesbetegnelse for patient/klient/borger/beboer.
Udvalgte titler skrives første gang i fuld længde, efterfulgt af en parentes med en
forkortelse, vi anvender efterfølgende. Fx A. Jean Ayres (Ayres), sanseintegration (SI).
Desuden benytter vi forkortelser i overensstemmelse med retskrivningsordbogen. Fx, bl.a.,
evt., m.m., ift., iht., dvs., min. og evt..
Vi skriver desuden følgende titler efter forskellige forfatteres navne: PhD (Philosophiæ
Doctor), en akademisk grad, der i Danmark tildeles efter en akademisk postgraduat
forskeruddannelse, samt ScD (Doctor of Science), en akademisk doktorgrad indenfor
forskning der bl.a. bruges i USA.
I litteraturen anvendes mange forskellige betegnelser til at beskrive problemer med
sansning. Vi vil anvende ”SI-vanskeligheder”, når der tales om børn (Ayres betegnelse) og
”problemer med sansning”, når der tales om voksne.
God læselyst!
____________________ ____________________
Anne Rømer Hesselbjerg Sigrid Luise Obsen
____________________ ____________________
Maja Bjerre Hedegaard Lene Olesen
3
Resumé
Titel
Sanseintegration til voksne med senhjerneskade
Hvordan oplever ergoterapeuter anvendeligheden?
Formål
Formålet med projektet var at undersøge ergoterapeuters oplevelse af anvendeligheden af
Sanseintegration i træningen af betydningsfulde aktiviteter til voksne med senhjerneskade
på bosteder.
Materiale og metode
Projektet var en kvalitativ undersøgelse med fire semistrukturerede interviews.
Interviewguiden var bygget op efter MTV elementerne. Analysen af datamaterialet tog
afsæt i de fire semistrukturerede interviews, der blev kodet, meningskondenseret og
meningsfortolket.
Resultater
Resultaterne viste, at ergoterapeuterne anvendte sanseintegrationsbehandling i deres
behandling af beboerne med senhjerneskadede (på bosteder). De anvendte behandlingen
tværfagligt, anvendte den til at dæmpe uro, påvirke arousal, og udtalte desuden, at den ikke
krævede de store økonomiske ressourcer. Det viste endvidere at informanterne oplevede en
overvejende positiv effekt af behandlingen, og kun få beboere tog afstand fra den.
Konklusion
Informanterne oplevede en positiv effekt af sanseintegrationsbehandlingen, prioriterede
den højt og anvendte den dagligt, havde fokus på beboerens tidligere roller og aktiviteter i
udvælgelsen af aktiviteter til beboeren, samt anvendte så vidt muligt en top-down tilgang i
sanseintegrationsbehandlingen. Sanseintegration og sansestimulation adskilles ikke i
praksis, og er derfor anvendeligt tværfagligt. Beboerne accepterede generelt behandlingen.
Søgeord
Sensory integration, brain damage, stroke, adults, Occupational therapy and treatment.
4
Summary
Title
Sensory Integration for Adults with Acquired Brain Injuries.
How do Occupational Therapists Experience the Usability?
Aim
The aim of the project was to examine the occupational therapists’ experience of the usability
of sensory integration in the training of meaningful activities for adults with acquired brain
injuries in residential homes.
Material and Method
The project was a qualitative analysis with four semi structured interviews. The interview
guide was built up on the HTA elements. The analysis of the data material has the four semi
structured interviews as its starting point. The interviews were indexed, and their meaning was
condensed and interpreted.
Results
The results showed that occupational therapists used sensory integration treatment in their
treatment of the residents in residential homes with acquired brain injuries. The occupational
therapists applied the treatment interdisciplinary, applied it for lessening unrest, influence
arousal, and furthermore expressed that this treatment did not call for larger economic
resources. Furthermore the analysis showed that the informants perceived a predominantly
positive effect of the treatment and that only a few of the residents dissociated themselves from
it.
Conclusion
The informants perceived a positive effect of the sensory integration treatment, gave it a high
priority and applied it every day, they focused on the residents’ previous rolls and activities
when choosing activities for the resident, and as far as it is possible, applied a top-down
approach for the sensory integration treatment. Sensory integration and sensory stimulation are
not separated in practise and therefore can be applied interdisciplinary. In general the residents
accepted the treatment.
Keywords Search
Sensory integration, brain damage, stroke, adults, Occupational therapy and treatment.
5
Indholdsfortegnelse
1. Problembaggrund ........................................................................................................... 8
1.1. Sanseintegration – teori og effekt ........................................................................... 8
1.2. Anvendelighed til voksne ....................................................................................... 9
1.3. Bosteder ................................................................................................................ 10
1.4. Egne overvejelser.................................................................................................. 10
2. Problemstilling ............................................................................................................. 11
2.1. Problemformulering.............................................................................................. 11
2.2. Definition af nøgleord........................................................................................... 11
3. Teorigennemgang......................................................................................................... 12
3.1. SI-proces og -teori ................................................................................................ 13
3.1.1. SI-behandling ................................................................................................ 13
3.1.2. Top-down ...................................................................................................... 14
3.2. Betydningsfulde aktiviteter................................................................................... 15
3.2.1. Townsend om betydningsfulde aktiviteter .................................................... 15
3.2.2. Fisher – occupation........................................................................................ 16
3.2.3. Townsend - betydningsfulde aktiviteter i praksis.......................................... 16
3.2.4. Fishers fire kontinua – en evalueringsmetode ............................................... 16
3.2.5. Townsend – behandlingsmuligheder ............................................................. 17
3.2.6. Fisher - seks grupper af aktivitet der bruges i behandlingen......................... 18
4. Design, materiale og metode........................................................................................ 20
4.1. Design ................................................................................................................... 20
4.2. Videnskabsteori .................................................................................................... 20
4.3. Litteratur ............................................................................................................... 20
4.4. Materiale ............................................................................................................... 21
4.5. Etik........................................................................................................................ 22
4.6. Vores forforståelse ................................................................................................ 23
4.7. Metode for dataindsamling og databearbejdning.................................................. 24
4.7.1. Dataindsamlingsmetode ................................................................................ 24
4.8. Databearbejdning .................................................................................................. 25
5. Resultater...................................................................................................................... 28
6
5.1. Præsentation af resultater...................................................................................... 28
5.2. SI – behandling i daglig praksis............................................................................ 29
5.2.1. Tværfaglighed................................................................................................ 29
5.2.2. Økonomi ........................................................................................................ 29
5.2.3. Effekt af SI-behandlingen.............................................................................. 30
5.2.4. Prioritering og planlægning af SI-behandlingen ........................................... 31
5.3. Beboeren ............................................................................................................... 31
5.3.1. Forholdet mellem beboeren og ergoterapeut ................................................. 31
5.3.2. Afstand fra SI-behandlingen.......................................................................... 32
5.4. Informanternes anvendelse af SI-behandling og SS til voksne med senhjerneskade
32
5.4.1. Dæmpe uro .................................................................................................... 33
5.4.2. Arousal .......................................................................................................... 33
5.5. Betydningsfulde aktiviteter................................................................................... 33
6. Diskussion .................................................................................................................... 36
6.1. Diskussion af resultater......................................................................................... 36
6.2. SI-behandling i daglig praksis .............................................................................. 36
6.2.1. Tværfaglighed................................................................................................ 36
6.2.2. Hyppighed af SI-behandlingen...................................................................... 37
6.2.3. Økonomi ........................................................................................................ 37
6.2.4. Effekt ............................................................................................................. 38
6.2.5. SI-behandling i samspil med anden behandling ............................................ 39
6.3. Beboeren ............................................................................................................... 40
6.3.1. Forholdet mellem beboeren og informant ..................................................... 40
6.3.2. Afstand til SI-behandlingen........................................................................... 41
6.4. Informanternes anvendelse af SI-behandling og SS til voksne med senhjerneskade
42
6.4.1. Dæmpe uro .................................................................................................... 43
6.4.2. Arousal .......................................................................................................... 43
6.5. Betydningsfulde aktiviteter................................................................................... 44
6.5.1. Top-down tilgang .......................................................................................... 44
6.5.2. Evaluering af betydningsfulde aktiviteter...................................................... 45
6.5.3. Beboere uden sprog ....................................................................................... 46
7
6.6. Diskussion af valgte teorier .................................................................................. 48
6.7. Diskussion af design materiale og metode............................................................ 49
6.7.1. Troværdighed ................................................................................................ 49
6.7.2. Pålidelighed ................................................................................................... 50
6.7.3. Overførbarhed................................................................................................ 51
6.7.4. Litteratur ........................................................................................................ 52
7. Konklusion ................................................................................................................... 54
8. Perspektivering............................................................................................................. 56
9. Litteraturliste ................................................................................................................ 59
8
1. Problembaggrund
Dette projekt undersøger ergoterapeuters oplevelse af anvendeligheden af
sanseintegrations-behandling til voksne med senhjerneskade. Det skønnes, at der i
Danmark lever mere end 60.000 mennesker med erhvervet hjerneskade eller
senhjerneskade (1). Der er forskellige årsager til senhjerneskade, og af de hyppigste kan
nævnes blodprop, blødning i hjernen (apopleksi), eller traumatisk hjerneskade eksempelvis
efter en trafikulykke (1). Omkring 50 % af apopleksipatienter får problemer med sansning
(2). Hos voksne med senhjerneskade kan mange funktioner være skadede, heriblandt evnen
til at integrere sanseoplevelserne på en hensigtsmæssig måde (3). Aktivitet og deltagelse er
to grundbegreber indenfor ergoterapi. Er kroppen fx svært lammet, vil dette påvirke
muligheden for selvstændigt at være aktiv og deltagende (4).
Vi stiftede bekendtskab med senhjerneskade og sanseintegration (SI) i vores kliniske
undervisning samt undervisning på skolen, og vi har valgt dette emne, da vi finder det
anderledes, kreativt og spændende. Vi synes, at det er interessant, at ergoterapeuter på
bosteder anvender en behandling, som ikke er evidensbaseret. Vi ønskede derfor at høre
om deres oplevelser af behandlingens anvendelighed og egnethed. Vi har valgt at fokusere
på SI-behandling og ikke på andre lignende behandlingsmetoder, som også anvendes til
voksne, der har problemer med sansning, eksempelvis ABC-koncepterne.
I det følgende afsnit beskrives kort SI-teorien, der leder op til formålet med projektet og
problemstillingen.
1.1. Sanseintegration – teori og effekt
Den amerikanske ergoterapeut og psykolog A. Jean Ayres (Ayres) definerede SI på
følgende måde, da hun i 1960’erne udviklede SI-teorien:
”Sanseintegration er organiseringen af sansning til meningsfuld
anvendelse.” (5) s.25.
Hun påpegede allerede dengang, at teorien løbende burde revideres i takt med, at der kom
yderligere forskning på området (6). Siden har andre ergoterapeuter underbygget og
udbygget Ayres’ oprindelige teori. Blandt disse er Winnie Dunn, Anita C. Bundy (Bundy),
Elisabeth A. Murray og Anne G. Fisher (Fisher), alle fra USA (5,7).
9
Begrebet SI bliver i litteraturen brugt med forskellige betydninger alt efter faggruppe og
kontekst, og for at lette forståelsen har vi valgt at inddele SI-begrebet i tre kategorier: SI-
proces, SI-teori og SI-behandling. Disse begreber vil være gennemgående i projektet og
defineres i kapitel 3.
SI-behandling er en af de mest undersøgte ergoterapeutiske metoder (8-10). Den fundne
litteratur viser, at der er delte meninger om effekten af SI-behandling (Bilag A).
Studier fra USA og Canada indikerer, at SI-behandling har en effekt på børn (9,11,12),
ligesom et dansk studie indikerer, at SI-redskaber har en effekt på børn (13). Flere studier
viser, at SI-behandling til børn er lige så effektiv som andre behandlingsformer (8,14,15)
samtidig med at flere andre studier konkluderer, at der mangler yderligere forskning for at
påvise en behandlingseffekt til børn (9,10).
Andre studier antyder, at SI-behandling virker på voksne med forskellige diagnoser
(16,17). Flere studier konkluderer også her, at der mangler yderligere forskning for at
kunne påvise en effekt af SI-behandlingen til voksne (15,17).
En metaanalyse antyder, at behandlingen både til børn og voksne er lige så effektiv som
andre behandlingsformer (15). Samme studie konkluderer, at der ligeledes mangler
yderligere forskning for at kunne påvise en effekt af behandlingen til børn og voksne (15).
Vi har ikke fundet studier, der beskriver effekten af SI-behandling til vores målgruppe.
Derfor finder vi det relevant at undersøge, hvordan ergoterapeuter oplever
anvendeligheden af SI-behandlingen på bosteder til voksne med senhjerneskade.
1.2. Anvendelighed til voksne
I USA har SI-behandling været anvendt til voksne de sidste 35 år (18). Selvom Ayres
antog, at udviklingen af SI-processen var mest optimal op til otte-årsalderen (5), viser
hjerneforskning, at hjernens plasticitet, dvs. hjernestrukturens evne til at forandre sig,
fortsætter resten af livet (6,19). SI-teorien er desuden anvendt både i England og Irland til
voksne neurologiske og psykiatriske klienter (20). I Danmark er SI-behandling først blevet
anvendt til voksne indenfor de sidste 20 år (4,18).
Den danske specialergoterapeut Birgitte C. Gammeltoft, (Gammeltoft) som er vores
faglige konsulent, beskriver, at der i Danmark er uenighed om, hvorledes man kan tale om
SI-behandling til voksne. Selv er hun af den overbevisning, at teorien er anvendelig til alle
aldersgrupper. Hun mener, at forståelsen om sanserne og sansestimuli er universel, men at
10
redskaberne er forskellige alt efter, hvilken målgruppe behandlingen rettes mod (4).
Gammeltoft beskriver desuden, at ergoterapeuter i Danmark anvender SI-behandling til
voksne med senhjerneskade, da disse ofte har problemer med sansning(4).
1.3. Bosteder
Ergoterapeuter anvender SI-behandling til voksne med senhjerneskade på bl.a. sygehuse,
institutioner og bosteder. Vi fokuserer på bosteder, da man her har mulighed for længere
træningsforløb, fordi beboerne lever og bor her. På bosteder er beboerne i fase tre, hvor
den medicinske behandling ikke længere er det primære fokus, som det er på hospitalerne.
Hovedformålet på bostederne er at få beboeren integreret i eget hjem, eller passende
boenhed, samt at finde nye former for betydningsfulde aktiviteter (21).
Bostedet er således beboernes daglige omgivelser, men samtidig er det en arbejdsplads for
personalet, og vi er derfor interesseret i, hvorledes ergoterapeuterne her oplever
anvendeligheden af SI-behandlingen.
1.4. Egne overvejelser
Vi har gjort os overvejelser omkring anvendeligheden af SI-behandling til den voksne
målgruppe, da en stor del af behandlingen bl.a. ifølge Ayres indebærer leg. I vores matrix
fremgår det, at vi ikke har fundet litteratur, der beskriver, hvorvidt SI-behandling til voksne
kan anvendes i træning af betydningsfulde aktiviteter (Bilag A). Vi har heller ikke fundet
litteratur, der beskriver, om SI-behandlingen er ressourcekrævende ift. særlige lokaler,
redskaber og tid.
Vi undrer os over, om denne behandling er anvendelig til normalt udviklede voksne, der
som følge af senhjerneskade har problemer med sansning.
11
2. Problemstilling
2.1. Problemformulering
”Hvordan oplever ergoterapeuter på bosteder anvendeligheden af
sanseintegrationsbehandling i træningen af betydningsfulde aktiviteter hos voksne med
senhjerneskade?”
2.2. Definition af nøgleord
Oplever: Ergoterapeutens erfaring, fornemmelse og personlige holdning.
Bosteder: Tilbud til voksne med senhjerneskade, hvor de kan bo permanent, og hvor der
udbydes særlige tilbud og specialtræning til den enkelte.
Anvendeligheden: Effekt på målgruppens symptomer og problemer, anvendelighed i
praksis, integrerbarhed i træning af betydningsfulde aktiviteter, målgruppens accept af
behandlingen, planlægning og organisering af behandlingen. (Ud fra de fire MTV-
elementer: teknologi, patient, organisation og økonomi).
Sanseintegrationsbehandling: En ergoterapeutisk terapiform, hvori der indgår sensoriske
oplevelser og fysisk aktivitet med det formål at forbedre indlæring, adfærd og livskvalitet.
Træningen: At genvinde eller bibeholde beboerens færdigheder.
Betydningsfulde aktiviteter: Aktiviteter og opgaver der har værdi og mening for den
enkelte.
Voksne med senhjerneskade: Personer over 18 år med moderate til svære følger efter
erhvervede, ikke-progredierende hjerneskader (22). Personer med erhvervet hjerneskade,
også kaldet senhjerneskadede, er normalt udviklede, raske mennesker, som pludseligt
rammes af en hjerneskade, der kan medføre såvel synlige som usynlige handicaps (1).
12
3. Teorigennemgang
SI-teorien skal anvendes til at forstå SI-behandlingen, få en fornemmelse af dens
anvendelighed samt til at skabe et indtryk af, hvilken kontekst den bør anvendes i. Som
teoretisk ramme har vi valgt at tage udgangspunkt i teorier udviklet af ergoterapeuterne
Ayres, Gammeltoft, Bundy et al samt Mathiowetz og Trombly, de sidste tre, samt Ayres, er
forskeruddannede.
Ayres udarbejdede SI-teorien i 1960'erne på baggrund af mange års arbejde med børn i
alderen nul til otte år med indlæringsvanskeligheder samt forskellige dysfunktioner. Hun
har været inspirationskilde for faggrupper verden over, som i dag anvender hendes teori til
både børn og voksne (4,6).
SI er i praksis inddelt i tre elementer; en proces i hjernen, hvor nervesystemet sender
beskeder mellem individet og dennes verden, en teori, som hjælper til at forklare
hjerneprocessernes påvirkning på individets adfærd, og en behandlingsmetode, hvor
sanserne stimuleres på en måde, så sanseindtrykkene giver mening for den enkelte, og så
denne reagerer hensigtsmæssigt ift. omgivelserne (6). Samspillet mellem disse tre
elementer ses som en cirkulær proces.
Figur 1. Den cirkulære proces af sanseintegration (6) s.5.
13
3.1. SI-proces og -teori
SI-teorien tager udgangspunkt i viden om neurologi og neurofysiologi. SI-processen er en
fortløbende, ubevidst neurologisk proces, hvor sanseindtryk fra individets egen krop og fra
omgivelserne integreres i hjernen for at skabe normal adfærd (6). Dette sker igennem
adaptiv respons, som er en meningsfuld og hensigtsmæssig reaktion på en sanseoplevelse.
Ifølge Gammeltoft er passende arousal, altså vågenhed, parathed og opmærksomhed, en
vigtig forudsætning for, at klienten kan danne adaptivt respons og derved integrere
sanserne (4)
SI-teorien bygger på antagelser om, at læring er afhængig af evnen til at integrere sanse-
informationer fra bevægelse af egen krop og fra omgivelserne. Sanseinformationerne skal
bruges til at planlægge og organisere adfærd. Er man ikke i stand til at integrere
informationer, får man svært ved at tilpasse sin adfærd.
Vanskeligheder eller problemer med SI-processen kan være knyttet til flere sanser eller én
specifik sans, oftest refereres der i SI-teorien til den taktile-, den vestibulære- eller den
proprioceptive sans (4-6).
3.1.1. SI-behandling
SI-behandling beskrives af Ayres som en terapiform, hvori sensoriske oplevelser og fysisk
aktivitet indgår med det formål at forbedre indlæring, adfærd og livskvalitet (5).
Hun beskriver, at SI-behandlingen indbefatter henholdsvis sansestimulering (SS) og
adaptiv respons (5). Ifølge Gammeltoft kan SS være en mere passiv del af SI-behandlingen
og anvendes til at stimulere enkelte sanser hver for sig med redskaber som fx hængekøje,
børste, kugledyne m.m. (4). Sanseindtryk kan ikke integreres ved SS, men SS er en del af
SI-behandling, som fx kan bruges til tidlig stimulation af klienter med senhjerneskade eller
til at sænke/øge arousal (4).
Behandlingen er mest effektiv, når barnet styrer sine egne handlinger og er aktivt
engageret, da sanserne derved integreres i hjernen. Barnet kan dog have brug for, at
ergoterapeuten tilpasser omgivelserne til et velkendt miljø, så det imødekommer barnets
behov, giver kontrollerede sanseindtryk, så barnet spontant udformer adaptivt respons, som
kan integrere sanseoplevelserne (5). Teorien er udformet således, at der ikke er nogen fast
metode, men at det er op til barnet selv at opsøge sansestimuli fra kroppen og
omgivelserne. Er barnet ikke selv i stand til at vælge et redskab, såsom en bold, må
14
ergoterapeuten råde ham/hende til et hensigtsmæssigt valg eller udvikle terapeutiske
aktiviteter, der engagerer barnet (5).
3.1.2. Top-down
Bundy et al. beskriver, at de i et forsøg på at udvikle nye perspektiver af SI-teori og -
behandling er blevet inspireret af occupation. I den forbindelse foreslår bl.a. Trombly og
Mathiowetz nødvendigheden af at ergoterapeuter anvender en top-down tilgang. Bundy et.
al. definerer begrebet occupation, som de opgaver man har behov for eller lyst til, og de
roller man har i hverdagen (23). Occupation skal inddrages i behandlingen. Top-down
perspektivet er baseret på et hierarkisk syn på aktivitet, hvor de roller, man har i livet,
ligger øverst, i midten findes aktivitetsudførelse, og nederst i hierarkiet er
udførelseskomponenterne (6).
Fig 2. Top-down perspektivet i vurdering og behandling ifølge Mathiowetz og Trombly
(1993) (6) s.25.
Ifølge Trombly er første trin i en top-down tilgang for voksne klienter at undersøge, hvilke
roller de har haft i livet (24), samt hvad klienten har lyst til og behov for (25). Dernæst
afgøres, hvilke specifikke aktiviteter klienten har besvær med, samt hvilken kontekst
aktiviteten foregår i. Afslutningsvis søger man at forklare, hvorledes disse har betydning
for aktivitets- og rolleudførelse ved at kigge på udførelseskomponenterne (26).
15
3.2. Betydningsfulde aktiviteter
I det følgende afsnit beskrives dele af to teorier, der relaterer sig til vores valg af emne og
problemstilling, da begge teorier har fokus på betydningsfulde aktiviteter. Den ene teori er
udarbejdet af den canadiske ergoterapeut Elisabeth Townsend (PhD) (Townsend) i
samarbejde med andre canadiske ergoterapeuter (27). Den anden teori er udarbejdet af den
amerikanske ergoterapeut Fisher (ScD) (28). Vi har valgt at oversætte Fishers engelske
begreber til dansk, undtagen occupation. Afsnittet er opbygget ud fra følgende spørgsmål,
som belyses vha. de to teorier:
1. Hvorfor er det vigtigt, at ergoterapeuter beskæftiger sig med betydningsfulde
aktiviteter?
2. Hvordan får man i praksis lagt vægt på betydningsfulde aktiviteter?
3. Hvilke behandlingsmuligheder har ergoterapeuten?
3.2.1. Townsend om betydningsfulde aktiviteter
Ifølge Townsend er det vigtigt at beskæftige sig med betydningsfulde aktiviteter, da det er
en kontekst, hvori mennesker udvikler færdigheder, udtrykker følelser og opbygger
forbindelser til andre mennesker. Det er her klienten skaber viden, finder en mening og et
formål med livet (29). Townsend definerer betydningsfulde aktiviteter således:
”Betydningsfulde aktiviteter vedrører samlinger af aktiviteter og
opgaver i hverdagslivet, som er blevet navngivet, organiseret og
har fået tillagt værdi og mening af enkeltpersoner og en kultur.
Betydningsfulde aktiviteter er alt det, mennesker foretager sig for
at aktivere sig selv, inklusive at tage sig af sig selv (egenomsorg),
nyde livet (fritidssysler) og bidrage til deres samfunds sociale og
økonomiske struktur (produktivitet)” (30) s.51.
Betydningsfulde aktiviteter er en vigtig faktor for helbred, trivsel og retfærdighed.
Menneskers livskvalitet og deltagelse i daglige aktiviteter påvirkes af de betydningsfulde
aktiviteter, de engagerer sig i. Aktiviteterne er endvidere komplekse, udvikler og forandrer
sig livet igennem (31). Når ydre omstændigheder, som traumatiske livsforandrende
begivenheder, fører til tab af betydningsfulde aktiviteter, påvirkes klientens følelse af
16
identitet og handlekraft dybt. Disse tab kan give en oplevelse af mangel på kontrol,
håbløshed, desperation samt perioder med depression og nedtrykthed (32).
3.2.2. Fisher – occupation
Ifølge Fisher er klientens engagement i occupation det helt centrale fokus i ergoterapeutisk
praksis. Occupation er det at udføre handlinger, gøre noget og at være engageret i det, man
gør, hvilket vil sige aktivitet, der har mening og formål for klienten (28). Mening og formål
er således to vigtige begreber indenfor occupation, og det er her klientens motivation skal
findes i den ergoterapeutiske behandling (28).
3.2.3. Townsend - betydningsfulde aktiviteter i praksis
Ifølge Townsend er det vigtigt at vide, at den forandring, klienten ønsker eller behøver,
ikke nødvendigvis er forbundet med udøvelsen af bestemte betydningsfulde aktiviteter,
men snarere med deres aktivitetsmønstre – deres rutiner, vaner eller repertoirer.
Da vores målgruppe har mistet betydningsfulde aktiviteter via deres senhjerneskade, er det
vigtigt at muliggøre aktivitetsmæssige forandringer og dermed muliggøre betydningsfulde
aktiviteter. Denne forandring kan finde sted på forskellige måder, og man taler her om, at
betydningsfulde aktiviteter kan tilføjes, forlades eller ændres. I den forbindelse taler man
om tilpasnings-, omstrukturerings- og genopbygningsstrategier, altså graduerings-
muligheder (33).
3.2.4. Fishers fire kontinua – en evalueringsmetode
Fisher tager udgangspunkt i interventionsmetoder, og mere specifikt to typer aktivitet, som
hun har observeret, at ergoterapeuter benytter i praksis.
Den første type aktivitet henviser til occupation. Den anden type henviser til aktivitet uden
engagement, da den mangler mening og formål. For at kunne adskille de to typer aktivitet
præsenterer Fisher en evalueringsmetode, der indeholder fire kontinua. Hvert kontinuum
har to yderpunkter, hvor imellem der findes gradueringsmuligheder. Placeringen af
aktiviteten ift. yderpunkterne indikerer, hvor relevant det er at anvende aktiviteten i
ergoterapeutisk praksis.
17
Figur 3 Fishers kontinua (28) s.24.
Det første kontinuum indikerer, hvorvidt en aktivitet er relevant eller irrelevant ift. daglig
livsførelse. Dette er afgørende for klientens engagement i aktiviteten.
Det andet kontinuum indikerer, hvorvidt en aktivitet er primært simuleret eller primært
naturalistisk ift. miljømæssig relevans. Den simulerede type af aktivitet indeholder
kunstige komponenter og en slags foregivelse. Fisher nævner som eks. på en ideel
naturalistisk aktivitet, det at lave mad i klientens eget køkken.
Det tredje og fjerde kontinuum indikerer, hvorvidt det er ergoterapeuten eller klienten selv,
der har fundet frem til aktiviteten ift. mening og formål. Fisher understreger, at hvis
ergoterapeuten vurderer, at klienten vil have gavn af en behandling eller træning, giver
dette ikke nødvendigvis mening og formål for klienten. Når ergoterapeuten og klienten
derimod sammen bestemmer, hvilke aktiviteter der er mest terapeutiske, har klienten
mulighed for at vælge aktiviteter, klienten finder mening ved og formål med (28).
3.2.5. Townsend – behandlingsmuligheder
Townsend beskriver følgende tre elementer: personen, omgivelserne og betydningsfulde
aktiviteter, som hun mener, er interagerende. De kan gradueres i behandlingen og giver
hver udfordring mindst tre løsninger. Klienten skal være villig til at godtage løsningen, for
at denne bliver effektiv. Den bedst mulige løsning, der er baseret på teori og evidens, er
måske ikke praktisk anvendelig, da den kan kræve for mange ressourcer eller kan være
uacceptabel for klienten (33).
18
3.2.6. Fisher - seks grupper af aktivitet der bruges i behandlingen
Fisher inddeler aktiviteter i seks grupper, der kan evalueres efter de fire kontinua for
dermed at give et billede af hvilke aktiviteter, der har størst relevans.
Gruppe et (forberedelse): Passive og fysiske påvirkninger som anvendelse af varme/kulde
og massage. Fisher nævner under forberedelse også to andre aktiviteter, der relaterer sig til
sansestimulation: dybe tryk påført af ergoterapeutens hånd eller en børste, og snurren rundt
i en hængekøje uden bevægelse fra klienten. Denne gruppe af aktiviteter er ifølge Fisher
slet ikke aktiviteter, da klienten ikke er aktiv, men derimod passiv modtager af
ergoterapeuternes behandling.
Gruppe to (repetitiv træning/øvelse): Bilateral koordinationstræning,
hjemmetræningsprogrammer eller forskellige former for kognitiv træning. Ifølge Fisher er
denne gruppe aktivitet ikke relevant i behandlingen af klienten.
Gruppe tre (simuleret occupation): Ergoterapeuter forsøger at tilnærme sig udførelse af
opgaver indenfor daglig livsførelse, dog under forhold der er simulerede, kunstige eller
involverer foregivelse. Fisher kritiserer også denne gruppe af aktivitet, men siger dog, at
den kan være det bedst mulige alternativ i situationer, hvor klienten er bange, ikke er klar
eller af forskellige grunde ikke er i stand til at engagere sig i virkelig aktivitet.
Gruppe fire (styrkende/stimulerende occupation): Styrkende aktiviteter bruges til at
genoprette, udvikle, vedligeholde eller forbedre kropslige funktioner og personlige
faktorer. Det særlige for disse aktiviteter er, at klienten er aktivt deltagende i occupation, at
klienten finder mening og formål med dem, og at de i så høj en grad som muligt er
naturalistiske og relevante ift. daglig livsførelse. En måde at udføre denne type aktiviteter
på er ved at graduere den pågældende opgave.
Gruppe fem (Erhvervelsesmæssig occupation): Her er målet, at klienten er aktivt
deltagende i occupation og generhverver, udvikler, vedligeholder eller forbedrer sine evner
indenfor occupation, og ikke kropslige funktioner og personlige faktorer som i gruppe fire.
Gruppe seks (tilpasningsdygtig occupation): Her er klienten ligeledes aktivt deltagende og
finder mening ved og formål med aktiviteterne, der i så høj en grad som muligt er
naturalistiske og relevante ift. daglig livsførelse. Fokus er kompensation for ineffektive
evner indenfor occupation, kropslige funktioner og personlige faktorer.
19
Sluttelig taler Fisher om, at alene behandling, der indeholder aktiviteter beskrevet under
gruppe fire, fem og seks, er occupation-baseret, hvilket sikrer, at klienten er aktivt
deltagende og kan finde mening ved og formål hermed (28).
Opsamling
Townsend og Fisher er enige om, at det er vigtigt, at ergoterapeuter beskæftiger sig med
betydningsfulde aktiviteter, klientens inddragelse og engagement i aktiviteter. Mens
Townsend beskriver, hvad betydningsfulde aktiviteter generelt betyder for mennesker,
viser Fisher, hvordan man helt konkret som ergoterapeut skal motivere og engagere
klienten i occupation, ud fra hvad klienten finder mening ved og formål med. Begge
påpeger vigtigheden af et samarbejde mellem terapeut og klient. Townsend beskriver
aktivitetsforandring og Fisher beskriver to former for aktivitet henholdsvis med og uden
mening og formål. Fælles taler de om gradueringsmuligheder indenfor betydningsfulde
aktiviteter.
Ift. ergoterapeutens behandlingsmuligheder beskriver Townsend løsninger til forandringer,
hvor Fisher beskriver konkrete aktiviteter brugt i behandling.
20
4. Design, materiale og metode
I dette afsnit beskrives baggrunden for valg af design, materiale og metode samt de
videnskabsteoretiske perspektiver.
4.1. Design
Vi valgte at lave en kvalitativ undersøgelse, baseret på fire semistrukturerede interviews.
Dette gav mulighed for at få en deskriptiv beskrivelse af ergoterapeuters subjektive
oplevelser, erfaringer og viden om anvendeligheden af SI-behandlingen (34). Kravene til
bachelorprojektet var, at vi skulle forbinde teori og praksis (35). Vi orienterede os i
teorierne før selve interviewet for at komme godt omkring vores emne i interviewguiden,
hermed havde vi en deduktiv tilgang. Under selve interviewet lagde vi vores teori samt
forforståelse til side, idet vi ønskede at foretage en fænomenologisk undersøgelse med en
induktiv tilgang (36).
4.2. Videnskabsteori
Vores projekt bygger på et humanistisk menneskesyn, hvor fænomenologiske og
hermeneutiske perspektiver danner fundamentet for vores forståelse og tolkning. Den
fænomenologiske tilgang skulle sikre, at ergoterapeuternes subjektive oplevelse,
handlinger og livsverden kom til udtryk, som de selv opfattede det (34). Ved et
fænomenologisk perspektiv var vi åbne overfor interviewpersonernes oplevelser, da vi
tilsidesatte vores forforståelse og teorier under interviewet (34).
Til analysen anvendte vi en hermeneutisk meningsfortolkning, da vi søgte at tyde og forstå
den dybere mening i de beskrivelser, vi fik fra vores informanter. På denne måde tillagde
vi empirien vores egen tolkning ud fra teorier samt vores forforståelse (34).
4.3. Litteratur
Ved vores litteratursøgning søgte vi bl.a. svar på følgende spørgsmål:
- Anvender ergoterapeuter SI til vores målgruppe?
- Findes der evidens for effekt af SI-behandling?
- Bruges SI i forbindelse med betydningsfulde aktiviteter?
Derudover skulle litteraturen hjælpe os med viden om begreber samt give svar på, om der
var effekt af SI-behandlingen til andre målgrupper.
Vores in- og eksklusionskriterier for litteraturen:
Inklusionskriterier:
21
- Hjerneskade og problemer med sansning
- Træning ud fra Ayres SI-principper
- Fra 1990 og frem til 2010 + ældre kernelitteratur
- Fra den vestlige verden
Eksklusionskriterier:
- Psykiatriske lidelser – f.eks. demens, angst og skizofreni
- Single case studier
Vi søgte litteratur i perioden 5.3-9.6 2010 for at sikre os den nyeste viden indenfor
området. Vi fandt anvendelig litteratur ved kædesøgning og systematisk litteratursøgning
på artikeldatabaserne Amed, Cinahl, Pubmed, Cochrane samt søgte på Google,
bibliotek.dk og sst.dk. Endvidere brugte vi håndsøgning samt kaskadesøgning (37)(Bilag
B).
Vi gik systematisk til værks og søgte hver især på forskellige databaser ud fra vores
søgestrategi. Vi søgte på søgeord som Sensory integration, brain damage, stroke, adults,
Occupational therapy og treatment. Efterhånden stødte vi på samme litteratur flere steder,
hvorefter vi konkluderede, at søgningen var tilstrækkelig (37). Da vores litteratur var
indenfor den humanvidenskabelige sektor, var vi opmærksomme på, at udviklingen skete
langsomt, og at den menneskelige adfærd derfor ikke undergår de store målbare
forandringer (37). Vi vurderede derfor, at litteraturen stadig var aktuel, selvom den var op
til 20 år gammel.
Ud fra vores matrix ses det, at vi fandt litteratur på forskellige evidensniveauer, alt fra pilot
studier til RCT og metaanalyser (37)(Bilag A).
Da der ud fra vores kriterier ikke var meget anvendeligt litteratur at vælge imellem,
inddrog vi studier med lavt evidensniveau med og forholdt os kritiske overfor disse
(37,38)(Bilag A).
Vi endte ud med at finde 15 studier (Bilag A) og fire artikler (fremgår ikke af matrix), vi
kunne bruge til vores opgave.
4.4. Materiale
Udvælgelsen af informanterne foregik ud fra følgende inklusionskriterier, idet vi ønskede
at vælge informanter med størst mulig viden og erfaring med SI til voksne (36).
Inklusionskriterier:
22
- Uddannet ergoterapeut
- Været på kursus i SI-behandling i min. to dage
- Anvender SI-behandling mindst to gange om ugen
- Arbejder på et bosted med voksne med senhjerneskade
- Har min. et års erfaring med SI-behandling til voksne med senhjerneskade
- Taler og forstår dansk på højt niveau
Det lykkedes os vha. vores faglige konsulent at skaffe navnene på samtlige deltagere fra
danske SI-kurser i 2009. Dette satte gang i en ”snebold-effekt”, da nogle af disse deltagere
anbefalede andre ergoterapeuter, som de mente ville kunne bidrage til vores projekt. Vi
kontaktede informanterne via e-mail, og ud fra disse vurderede vi, hvorvidt informanterne
opfyldte inklusionskriterierne (Bilag C). Som det fremgår af bilag C, startede vi med brede
inklusionskriterier, da vi havde en formodning om at kun få ergoterapeuter arbejdede
indenfor dette område. Da vi fik flere informanter at vælge imellem, skærpede vi
kriterierne for udvælgelsen af informanter. Pga. opgavens omfang og formål samt for at
sikre, at vi kom i dybden med hver enkelt udtalelse, valgte vi at fire informanter var
passende. Vi ønskede stor variation i empirien, hvilket til dels lykkedes ved at skaffe
informanter fra tre forskellige bosteder.
Vi udvalgte fire kvindelige informanter, I1-I4, der opfyldte alle inklusionskriterier. Vi
udførte et pilotinterview med en informant, der opfyldte næsten alle inklusionskriterierne.
Hun arbejdede ikke på et bosted.
Før interviewet sendte vi en bekræftelse af aftalen samt hovedtemaerne til informanterne.
Temaerne skulle give informanterne en fornemmelse af, hvad interviewet ville indeholde,
men uden at præge deres svar.
Desuden indhentede vi tilladelse fra deres nærmeste leder, da interviewene foregik i
informanternes arbejdstid og på deres arbejdsplads.
4.5. Etik
Helsinkideklarationens anvisninger for informeret samtykke blev overholdt og patientens
integritet respekteret (39). Efter kontakt til datatilsynet skulle projektet ikke anmeldes
(Bilag D).
Inden interviewene underskrev informanterne en samtykkeerklæring, som bl.a. indeholdt
oplysninger om tavshedspligt, anonymisering og tilladelse til at benytte udtalelserne i
23
projektet (Bilag E). Da det ene interview var et telefoninterview, gav informanten
mundtligt samtykke. De båndede samt transskriberede interviews destrueres efter eksamen
og læses kun af censor, eksaminator og projektdeltagere.
Vi så flere fordele end ulemper ved informanternes deltagelse i projektet, bl.a. så vi det
som en fordel, at informanterne delte ud af deres erfaringer og viden og dermed øgede
opmærksomheden omkring anvendeligheden af SI-behandling. På trods af anonymisering
kunne en ulempe være, at evt. kritiske udtalelser kunne genkendes af informantens leder.
4.6. Vores forforståelse
Vi er aldrig forudsætningsløse, når vi fortolker, og vi vil altid se og fortolke datamaterialet
ud fra vores individuelle opfattelser, erfaringer og forventninger (40). Derfor kunne vi ikke
se bort fra vores forforståelse, og vi er opmærksomme på, at den muligvis har påvirket dele
af projektet. Vi forsøgte dog at lægge forforståelsen til side under interviewsituationen.
Vores forforståelse indeholder erfaringer, hypoteser, fagligt perspektiv og teoretiske
referencerammer (41). Vi har gennem vores uddannelse tilsluttet os den ergoterapeutiske
måde at anskue verden på. Det betyder, at vi betragter klientcentreret praksis og
betydningsfuld aktivitet som kernebegreber indenfor ergoterapi (27). Som ergoterapeuter
har vi et holistisk menneskesyn, hvor vi fokuserer på aktivitet og deltagelse i hverdagslivet
og ser på mennesket frem for på symptomerne, hvilket støtter motivationen hos klienten
(42).
Vi troede, det kunne være problematisk at anvende SI-behandlingen til voksne, da teorien
oprindeligt er udarbejdet til børn, og en stor del af behandlingen indebærer leg. Vi vidste
dog, at vores faglige konsulent anvendte SI-behandling til netop vores målgruppe.
Ligeledes troede vi, at SI-behandlingen i nogen grad krævede en særlig indretning af
omgivelserne, specielle redskaber og ville være tidskrævende.
Inden interviewene havde vi ikke oplevet, at SI-behandlingen rettede sig mod konkrete
betydningsfulde aktiviteter, men at den derimod blev brugt som optakt til anden
behandling eller aktivitet. Vi troede derfor, at det kunne være problematisk at anvende SI i
træningen af betydningsfulde aktiviteter. Vi havde igennem kliniske praktikker sjældent
oplevet, at SI-behandlingen stod alene som behandlingsform.
24
4.7. Metode for dataindsamling og databearbejdning
4.7.1. Dataindsamlingsmetode
Vi foretog semistrukturerede, individuelle interviews med fire ergoterapeuter, af ca. én
times varighed. Vi så flest fordele ved at vælge den individuelle interviewform, da vi var
usikre på, om vi under et gruppeinterview ville formå at få den enkelte informants
subjektive mening, oplevelse og erfaring frem (36). Det semistrukturerede design gav
plads til, at informanten frit kunne fortælle sin historie i en naturlig rækkefølge. Det
semistrukturerede interview indebar en samtale og dialog om temaerne, frem for en direkte
udspørgen (34).
4.7.1.1. Udarbejdelse af interviewguide
Interviewguiden var tematisk opbygget ud fra MTV-elementerne teknologi, patient,
økonomi og organisation (Bilag F). Disse elementer brugte vi til at belyse anvendeligheden
af SI-behandling (43). Vores teoretiske viden og forforståelse blev brugt til udarbejdelsen
af hovedspørgsmål samt uddybende spørgsmål. Interviewguiden indeholdt både åbne
formuleringer for at give informanterne mulighed for at svare så frit som muligt, og
ledende spørgsmål for at verificere deres udsagn løbende (34). Endvidere lagde den op til
konkrete eksempler fra praksis for at få så virkelighedsnære og spontane beskrivelser som
muligt (34).
4.7.1.2. Pilotinterview
Vi foretog et pilotinterview for at afklare begreber, afprøve og tilpasse vores
interviewguide og derved undgå misforståelser samt skabe en sammenhæng i
interviewguiden (34). Pilotinterviewet var endvidere udtænkt som træning for
intervieweren og co-interviewerne. Derfor var vi alle fire til stede under pilotinterviewet.
Pilotinterviewet foregik på informantens arbejdsplads, og efterfølgende var der sat tid af til
efterevaluering med informanten, hvilket resulterede i enkelte omformuleringer af
spørgsmål, således at vores kommende informanter ville kunne forstå spørgsmålene helt
korrekt.
25
4.7.1.3. Interviewsituationen
Ét interview foregik telefonisk, da afstanden var stor, de tre andre foregik på
informanternes arbejdspladser. Vi lavede forskertriangulering ved, at hvert interview blev
gennemført af en hovedinterviewer og en co-interviewer. Vi valgte den samme
hovedinterviewer til alle fire interviews, så hovedintervieweren blev mere erfaren og følte
sig hjemme i interviewguiden. Herved øgedes troværdigheden af vores empiri. De
resterende tre medlemmer var skiftevis med som co-interviewer, da vi mente hvert medlem
kunne bidrage med noget forskelligt og dermed fange flere nuancer i interviewet. Co-
intervieweren havde ansvar for teknikken, stillede supplerende spørgsmål samt sørgede for,
at vi kom omkring alle temaer. Hovedintervieweren havde primært kontakten til
informanten og var den, der stillede spørgsmålene.
Hvert interview blev introduceret med en kort gennemgang af interviewets formål samt en
præsentation af tilstedeværende personer og deres rolle. Efter hvert tema fik informanten
mulighed for at tilføje eller uddybe emner. Undervejs lavede vi on-the-line tolkninger, hvor
vi løbende tolkede på informanternes selvforståelsesniveau ved at bede dem verificere
vores forståelse af deres udsagn for dermed at øge projektets troværdighed (36).
Der blev anvendt to mp3-optagere til hvert interview for at nedsætte risikoen for tekniske
problemer. Da tre ud af fire interviews foregik på informanternes arbejdsplads, havde vi
ingen indflydelse på valg af lokale eller forstyrrende elementer. Dette resulterede i, at vi
under det ene interview blev afbrudt to gange. Ellers foregik de fire interviews som
planlagt, og lydoptagelserne var af god kvalitet.
4.8. Databearbejdning
Transskriberingen blev foretaget efter alle interviews var udført, for at de efterfølgende
interviews ikke blev påvirket af de erfaringer, vi havde gjort os. Tre medlemmer var
involverede i hver transskribering, hvorved vi opnåede forskertriangulering og hermed
sikrede pålideligheden af empirien.
26
Tabel 1. Fordeling af arbejdsopgaver
Tabel 1 Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4 Pilot
Hovedinterviewer A A A A A
Co-interviewer B C C D D
Transskribering B D C A Undladt
Lytte igennem A og C A og B A og D B og C A, B, C, D
Vi valgte ikke at sende vores empiri tilbage til informanterne for verificering.
Før interviewene havde vi udformet klare retningslinjer for transskriptionen, som skulle
sikre ensartet transskribering og derved lette sammenligningen af resultater (Bilag G).
Dette sikrede yderligere pålideligheden af vores empiri (34). Vi undlod fx at notere udtryk
som ikke og ikk´os som afslutning på en sætning, da vi vurderede, at disse ikke havde
betydning for vores empiri.
Databearbejdningen skete ud fra Kvale og Brinkmanns meningskategorisering og
meningskondensering (34). For at højne troværdigheden foretog vi en forskertriangulering,
idet alle gruppemedlemmer analyserede på alle fire interviews (36). Arbejdet foregik hver
for sig, så vi ikke blev påvirket af hinandens kategorier, men derimod bibeholdt en
positivistisk subjektivitet (34). Forarbejdet brugte vi til at lave en fælles
meningskategorisering. Kategorierne blev inddelt i hoved- og underkategorier samt
farvekodet efter I1 – I4 (Bilag H). Under hver kategori sammenfattede vi udvalgte citater
og præsenterede dem i en kondenseret form i resultatafsnittet, hvilket kaldes
meningskondensering og er den deskriptive beskrivelse af neutrale fund (34).
Meningsfortolkningen indgår som en del af vores diskussion af resultaterne. Ud fra vores
teoretiske referenceramme samt forforståelse fortolkede vi nye meningsstrukturer og
betydningsrelationer af informanternes oplevelser, som ikke umiddelbart fremkom i vores
empiri (34). Vi foretog teoritriangulering i analyse- og diskussionsafsnittet, da vi anvendte
flere forskellige teorier for at belyse problemstillingen. I analysen anvendte vi:
selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse og teoretisk forståelse, hvoraf de to
førstnævnte kommer til udtryk ved vores hermeneutiske tilgang. Selvforståelsen var
informanternes udtalelser i en kondenseret form, ud fra hvordan vi har forstået det. Kritisk
commonsense-forståelse kom til udtryk ved, at vi var kritiske overfor indholdet af det, der
27
blev sagt og lavede en fortolkning, som rakte ud over interviewpersonernes selvforståelse.
Den teoretiske forståelse blev anvendt til tolkning af meningen med et udsagn (34).
28
5. Resultater
5.1. Præsentation af resultater
Vi interviewede fire ergoterapeuter, som anvendte SI-behandling til voksne med
senhjerneskade. I tabel 2 præsenteres informanterne, der herefter benævnes I1, I2, I3 og I4.
Herefter præsenteres informanternes udtalelser under en række temaer, der skal belyse
vores problemstilling.
Tabel 2. Præsentation af informanter
Tabel 2
SI-erfaring
(år)
Arbejde
med
målgrup
-pen (år)
SI baggrund Brug SI-
redskaber
Dokumentation af
SI-behandling
(tværfaglighed +
effektmåling).
I1 10 år 14 år Kursus ved
ergoterapeut
Hanne Holmer
Uriasbandager,
flowpack,
hængekøje,
kugledyne,
børstning, bolde,
balloner, bocha
Ugeskema,
håndteringsskema,
dagbog,
træningsjournal, FS2
I2 Ca. 25 år 34 år Uddannelse,
kurser
Sanserum,
vandseng med
vibrationer,
musicure, dybe
tryk,
aproximationer,
kugledyne
Hæfter til
behandlingsnoter
(beboer orienteret),
”Bosted”(elektronisk
dokumentation)
I3 Ca. 5 år 5 år Skolen,
kollegaer,
kurser ved
ergoterapeut
Birgitte C.
Gammeltoft
Dufte,
sanserum, røre
ved forskellige
konsistenser
Dagbøger, ”Bosted”,
hæfter til
behandlingsnoter
I4 4 år i 17 år 2 kurser ved Spabad, ”Bosted”
29
psykiatrien,
17 år med
hjerneskade
de
ergoterapeut
Birgitte C.
Gammeltoft
sanserum,
børster
Følgende fire overordnede temaer fremkom ved kategorisering:
- SI – behandling i daglig praksis
- Beboeren
- Informantens anvendelse af SS og SI-behandling til voksne med senhjerneskade
- Betydningsfulde aktiviteter
5.2. SI – behandling i daglig praksis
Herunder har vi valgt følgende undertemaer, der belyser aspekter af anvendeligheden af
SI-behandling: tværfaglighed, økonomi, effekt og planlægning.
5.2.1. Tværfaglighed
Alle informanter gav udtryk for, at de samarbejdede med det øvrige personale omkring SI-
behandlingen. To informanter nævnte bl.a. at terapeuterne igangsatte behandlingen,
hvorefter de andre faggrupper overtog, og at de havde team-samarbejde omkring hver
beboer (I1. 325-6, I2. 102-5). Desuden var det vigtigt at have fokus på at udbrede SI til det
øvrige personale og at samarbejde for ikke at modarbejde hinanden (I3. 552-4, I4. 390-2).
Yderligere nævner en informant, at det skal udbredes til personalet for at give resultat.
Ifølge I4 taler Gammeltoft taler om:
”… at brede det ud til personalet, at det ikke kun er terapeuter som sidder på den
del og det tror jeg på hvis det skal rykke noget…”(I4. 384-6)
5.2.2. Økonomi
Alle informanter var enige om, at SI-behandlingen ikke var udpræget ressourcekrævende
(I1. 356 + 360, I2. 710-1, I3. 641-4, I4. 590-1). En informant fortalte desuden, at de
30
prioriterede SI-behandlingen (I2. 710-1). En informant sagde følgende om SI-behandling
og økonomi:
”Det er let tilgængeligt, og det virker og det koster ikke…” (I4. 400).
5.2.3. Effekt af SI-behandlingen
Alle informanter gav udtryk for, at de oplevede en overvejende positiv effekt af SI-
behandlingen (I1. 157, I2. 328, I3. 121-4, 135-6, 266-9, 315-7, I4. 338-40). De havde alle
oplevet en beroligende effekt af SI-behandlingen (I1. 27-8, 145-6, I2. 20-2, 313-5, 506, I3.
97-9, I4. 62 + 64-6, 268-71). Derudover nævnte fire af informanterne, at beboerne
henholdsvis fik større overskud til at deltage i aktiviteter, fik forhøjet funktionsniveau, blev
mindre udadreagerende, eller at surhed og aggression hos beboerne blev vendt til glæde
(I1. 287-9, I2. 264-6, I3. 311-8, I4. 55-7, 517-9). Endvidere fortalte en informant følgende
om en oplevelse med en beboer:
”Hun kunne have været meget motorisk urolig, og (…)
opfarende, og sur og gal og aggressiv. Og når hun så havde
været dernede og ligget i en time, så var hun (…) glad og smilede
og dansede nærmest tilbage til afdelingen.” (I1. 67-9).
To informanter havde oplevet tilfælde, hvor behandlingen havde en uønsket effekt,
herunder at beboere ikke brød sig om kuglebad, blev hypersensible, eller ikke reagerede på
behandlingen (I1. 148-9, I2. 287-8, 388-97). En informant sagde dog, at hun ikke var
sikker på, at den uønskede effekt skyldtes SI-behandlingen (I4. 329-32). En anden
informant fortalte, at SI-behandlingen kunne opleves grænseoverskridende, hvilket nogle
beboere ikke brød sig om eller ikke kunne forliges med (I1. 71-2, 79-81, 153-5).
Yderligere en informant gav udtryk for, at hun syntes, der var en overvejende positiv effekt
af SI-behandlingen, men at der var enkelte beboere, der var for skadede til, at det havde
nogen effekt (I2. 328-9). Desuden fortalte to informanter, at de havde oplevet, at effekten
hos enkelte beboere kun var kortvarig (I1. 215-7, I2. 287-8). Alle informanterne prøvede
sig frem i SI-behandlingen (I1. 153-5, I2. 142-3, I3. 90-1, I4. 181-2).
31
Alle informanterne fortalte desuden, at de brugte SI-behandlingen som optakt til anden
træning eller behandling (I1. 123-4, 126-8, I2. 11-2, 236-7, I3. 97-9, I4. 280-1). En
informant fortalte yderligere, at hun så den største effekt af SI-behandlingen i samspil med
andre behandlingsformer (I2. 249-51). To informanter fortalte, at de prøvede sig frem i SI-
behandlingen, og at de var meget opmærksomme på de nonverbale signaler, som de fik fra
beboerne under SI-behandlingen, bl.a. for at undgå overstimulation (I3. 65-7, 77-9, 262-4,
I4. 37-8, 421-6).
5.2.4. Prioritering og planlægning af SI-behandlingen
Alle informanterne prioriterede SI i deres behandling af beboere. (I1. 347-8, I2. 710-1, I3.
605, 608-10, I4. 585). To informanter udtalte, at det henholdsvis var forskelligt fra dag til
dag, eller ift. beboerens ændrede funktionsniveau hen over dagen, hvor højt man
prioriterede SI-behandlingen (I3. 631-3, I4. 549-51). Det var også SI-behandlingsformen,
som blev prioriteret (I4. 571-3, 480-3). To informanter udtalte, at de brugte SI-
behandlingen hver dag (I1. 340, I3. 35-6). Om planlægningen af SI-behandlingen udtalte to
informanter, at det handlede om at få sat SI-behandlingen i system samt at sørge, for at
redskaber og sanserum var ledige (I3. 541-5, I4. 538-9).
5.3. Beboeren
I følgende resultatafsnit beskrives, hvorledes informanterne oplevede beboernes opfattelse
og accept af SI-behandlingen.
5.3.1. Forholdet mellem beboeren og ergoterapeut
Tre informanter gav udtryk for, at beboerne generelt accepterede behandlingen og syntes,
at den var dejlig (I1. 222-5, 375-6, 377-9, 278-81, I2. 508-9, I3. 388-91, 393-4). En
informant gav udtryk for at beboere uden sprog opfattede behandlingen med kroppen.
”… som jo så egentlig ikke kan give udtryk for hvad de egentlig føler, men
man kan se det på deres kropssprog og sådan(...) De tager ligesom bare
imod det på en eller anden måde(...)og synes det er dejligt…” (I3.444-6).
32
En informant fortalte følgende om en beboers positive respons på hende som SI-behandler:
”Og når hun ser mig, så kommer hun op og tager mig i hånden.
Hun ved et eller andet sted det, at jeg er kuglebad og god musik.”
(I2. 508-9).
To informanter fortalte, at beboerne havde tillid til dem (I1. 83-4, 374-80, I4.164-5). En
informant sagde, at beboerens tryghed i de faste rutiner var afgørende for, om man kunne
tilføre noget nyt i behandlingen (I2. 330-2, 337-40). En anden informant fortalte, at hun
respekterede, hvad beboeren havde lyst til, men at hun alligevel prøvede at overbevise dem
om, hvor vigtig SI-behandlingen var for dem (I3. 570-5).
En informant udtalte, at man skulle være opmærksom på den psykiske del af beboeren
eftersom de sad tilbage med nogle store tab og følte sorg (I2. 593-4). Yderligere udtalte
hun, at SI-behandlingen kunne være med til at løsne op for gråd (I2. 601).
5.3.2. Afstand fra SI-behandlingen
En informant fortalte om en beboer, der syntes SI-behandlingen var underlig, men alligevel
lod sig børste (I4.164-5). En informant udtalte, at hun ikke oplevede beboere, der direkte
tog afstand fra behandlingen, men at de skulle vænne sig til den, samt at de kunne mærke
en forskel på egen krop (I1. 222-6). Tre informanter nævnte, at de var bevidste om, at
beboerne kunne finde nogle behandlingssituationer ubehagelige eller
blufærdighedskrænkende (I1. 70-1, I2. 581-4, 666-7, I4. 376-9). En informant havde
oplevet en beboer, som syntes behandlingen var skør (I4. 411-2). En informant sagde
yderligere, at hun i de situationer alligevel prøvede at inddrage SI-behandlingen så meget
som muligt (I1. 71-2 + 74).
5.4. Informanternes anvendelse af SI-behandling og SS til voksne med
senhjerneskade
Dette resultatafsnit beskriver, hvorledes informanterne anvendte SI-behandling og SS i
deres hverdag på bostedet.
33
Informanterne anvendte SI-behandlingen i daglig praksis og fortalte, hvorledes de inddrog
den i hverdagen på bostedet. En informant fortalte, at hun snakkede lige så meget SS som
SI-behandling (I4. 27-9). Informanterne udtalte, at de anvendte kugledyne, dybe tryk,
hængekøje og børstning (I1. 322-3, I2. 48-9, I3. 98, I4. 116). En informant havde oplevet,
at effekten af behandlingen nogle gange holdt i et par timer, andre gange kun i 10 min. (I1.
209-18). En informant gav udtryk for, at man ikke behøvede særligt udstyrede rum for at
udføre SI-behandlingen (I1. 401-4).
5.4.1. Dæmpe uro
Informanterne anvendte SI-behandlingen til at dæmpe uro. En informant fortalte, at en
beboer, som sad og messede og var meget impulsstyret, blev behandlet med kugledyne,
mørkt rum med Musicure og approksimationer (I3. 21-37). En anden informant fortalte,
om en beboer som slog og ligeledes blev beroliget i sanserummet (I2. 303-14). Hun gav
yderligere et eksempel på en beboer, som sad midt i et rum, fægtede med armene og skreg,
hvorefter hun blev skærmet (I2. 151-168). En informant anvendte kugledyne til en meget
motorisk urolig og impulsstyret beboer (I1. 27-8), og en anden informant anvendte spabad
til at dæmpe angst og uro hos en beboer (I4. 61-4).
5.4.2. Arousal
En informant fortalte om en beboer med lav arousal, som faldt i søvn i maden (I3. 38-9).
Hun forklarede, at hun brugte dufte til at øge arousal (I3. 520-2). En anden informant
udtalte, at hun børstede en beboer for at øge dennes arousal inden ADL-situationer (I4.
114-5, 568-70). Hun beskrev desuden, hvordan hun ved at påvirke en beboers kognition
eller anvende berøring kunne øge arousal (I4. 280-6). En informant anvendte dybe tryk til
at forberede en beboer til anden behandling (I2. 236-7). To informanter anvendte SI-
behandling som forberedelse til anden aktivitet (I2. 236-7, I3. 221-7).
5.5. Betydningsfulde aktiviteter
Dette resultatafsnit beskriver, hvorledes informanterne anvendte betydningsfulde
aktiviteter i SI-behandlingen.
34
To informanter gav udtryk for, at de forsøgte at sætte sig i beboerens sted og én informant
havde tilmed afprøvet SI-redskaberne på egen krop (I1. 276-8, I2. 55-8, 397-8, 402-4).
Alle informanterne inddrog så vidt muligt beboernes tidligere interesser og aktiviteter eller
viden om erhverv eller fritidsinteresser i deres behandling (I1. 100+103-4, I2. 185-9, 448-
9, I3. 167-9, 174-5, 205-7, I4. 216-21). De gav derudover udtryk for at anvende SI-
behandling som optakt, forberedelse til betydningsfuld aktivitet eller behandling (I1. 111-
20, I2. 234-7, I3. 222-3, I4. 280-7). En informant fortalte følgende om at inddrage tidligere
aktiviteter i SI-behandlingen:
”… vi har en beboer som har været maratonløber, og har været
rigtig glad for at cykle også, så hende tager jeg med ud på
cykelture og(...)så på den måde. Kommer ud i den kolde luft og
får fart(...)fart under fødderne…” (I3. 181-5)
En anden informant supplerede:
”… jeg havde en gammel gymnast der kom ind, hvor jeg tænkte
så var det den fysiske del, vi skal have. Men det, men hun var
simpelthen så ked af det og hun var så elendig en gymnast. Så det
var hun skulle da prøve noget helt andet, hun kom jo aldrig til at
blive den samme elitegymnast, som hun havde været, da hun var
blevet hjerneskadet så. Nogen kan synes det er godt at få styrket
den del de var gode til, og andre har bare lyst til at få nogle
andre succeser i nogle områder, som de ikke har prøvet før. Så
det skal man jo være vældig opmærksom på. Problemet er dem
der ikke kan svare for sig eller hvor man, hvor de har så dårlige
tegn, at man skal gætte.” (I4. 216-23)
En informant fortalte, at selvom man forsøgte at ræsonnere sig frem til de aktiviteter, der
havde betydning for beboeren, var det ikke altid, man ramte plet (I2. 193-194). En anden
syntes, det var svært at vide om beboeren havde lyst til en aktivitet, hvis de ikke havde
sprog (I3. 197-200). To informanter tolkede ud fra beboernes nonverbale signaler, om de
fandt SI-behandlingen acceptabel (I3. 65-7, 77-9, I4. 424-5). To informanter havde oplevet
35
beboere, der efter at de var blevet syge, ikke kunne lide de samme ting som før (I4. 216-21,
I2. 217-8).
Alle informanterne inddrog SI-behandlingen i dagligdags aktiviteter (I1. 114-20, I2. 95-7,
I3. 226-7, I4. 569-70). De udtalte, at de tilpassede SI-behandlingen til den enkelte beboers
behov (I1. 311-2, I2. 411-2, 526-7, I3. 145-7, I4. 314-5). En informant inddrog beboerne i
målsætningen ved at spørge dem ad eller ved at foreslå mulige aktiviteter (I3. 350-3). To
informanter udtalte, at der var tilfælde, hvor de måtte sætte mål for beboeren eller overtage
styringen af en behandling (I1. 108-10, I3. 192-5). En informant lavede personlige aftaler
med beboerne omkring, hvad de fysisk skulle kunne for at nå deres mål (I2. 456-60). Alle
informanter søgte viden omkring beboernes tidligere interesser og aktiviteter (I1. 103, I2.
185-9, I3. 167-9, I4. 238-40). To informanter adspurgte de pårørende omkring beboernes
tidligere interesser (I3. 167-9, I4. 238-40). En informant mente, at det engagement, man
som behandler lagde for dagen ved en SI-behandling, var afgørende for, om beboeren var
med på SI-behandlingen (I4. 458-60).
En informant fortalte altid beboerne, hvad der skulle ske i forbindelse med en SI-
behandling (I3. 368-71). En anden informant gjorde det de gange, hvor hun syntes, det gav
mening (I4. 400-3, 493-7, 408-9). To informanter fortalte, at de talte til beboerne på en
voksen måde og forklarede ikke, at teorien bag SI-behandlingen var til børn (I2. 541-3, I3.
363-7, 409-11, 422-6). En anden informant fortalte, at hun sammenlignede børns læring
med voksne med senhjerneskades genindlæring ved SI-behandlingen (I4. 448-51).
36
6. Diskussion
6.1. Diskussion af resultater
I det følgende afsnit diskuteres resultater, der relaterer sig til vores problemstilling ud fra
de valgte teorier samt supplerende litteratur. Diskussionen er inddelt efter overordnede
temaer fra resultaterne.
6.2. SI-behandling i daglig praksis
I de følgende diskussionsafsnit diskuteres informanternes oplevelse af anvendeligheden af
SI-behandlingen vedrørende tværfaglighed, hyppighed, effekt samt hvorledes SI-
behandling fungerer i samspil med andre behandlingsformer.
6.2.1. Tværfaglighed
Vores resultater viste, at informanterne arbejdede tværfagligt for bl.a. at udbrede viden om
SI-behandlingen til det øvrige personale samt for at undgå at modarbejde hinanden.
Yderligere udtalte en informant, at hvis SI-behandlingen skulle rykke noget, så skulle det
anvendes af hele personalet, og at SI-behandling mindede om det, det øvrige personale
lavede i forvejen. Således kunne beboerne få bedre behandling døgnet rundt.
Vi har ikke fundet studier, der omhandler tværfaglig SI-behandling. Ayres beskriver, at SI-
behandlingen kan udføres af flere forskellige faggrupper, herunder undervisere, psykologer
samt andre sundhedsfaglige professioner (6). Hun beskriver desuden nødvendigheden af, at
terapeuterne superviserer det øvrige personale (5). Gammeltoft beskriver, at SI-
behandlingen bør udføres af fysio- og ergoterapeuter, da de har den basale viden om
neuroanatomi og –fysiologi samt viden om, hvilke aktiviteter der stimulerer hvilke sanser
(4).
Vi mener, at ergoterapeuter bør være en central del af SI-behandlingen, da aktiv deltagelse
er en forudsætning for SI-processen, og da ergoterapi har fokus på aktivitet og deltagelse. I
en artikel fra Fysioterapeuten fra 2007 fremgik det, at både SS og SI-behandling var en
integreret del af pædagogikken på benævnte bosted og blev anvendt af både fysioterapeut,
ergoterapeut og pædagoger (44).
37
Dette tyder på, at SI-behandling i en ergoterapeutisk kontekst har en positiv effekt på
klienter med hjerneskade i rehabiliteringsforløbet, og at tværfagligt samarbejde gør det
muligt for det øvrige personale at tage del i SI-behandlingen.
6.2.2. Hyppighed af SI-behandlingen
Vores resultater viste, at en informant oplevede, at tværfagligt samarbejde medførte bedre
behandling for beboerne døgnet rundt.
Vi har ikke fundet studier, der undersøger, hvor ofte SI-behandling bør anvendes. I
førnævnte artikel fra Fysioterapeuten udtalte en pædagog, at en beboer fik mere ud af
dagligt at træne sin vestibulære sans end ved at træne den én eller to gange om ugen (44). I
en metaanalyse om SI-behandling konkluderes, at det ikke tyder på, at man ved at øge
antallet af behandlingstimer opnår bedre resultater. Metaanalysen sammenholder dog
studier fra 1972-1994 og på en lille heterogen gruppe, hvilket gør det svært at vurdere
overførbarheden til nutiden samt vores målgruppe, idet vi mener, at kravene til
troværdighed og pålidelighed af studierne er blevet større (15).
Dette tyder på, at det ikke er muligt at konkludere, hvorvidt et øget antal behandlingstimer
giver større effekt af SI-behandlingen.
6.2.3. Økonomi
Vores resultater viste, at SI-behandlingen ikke var udpræget ressourcekrævende. Desuden
mente en informant, at SI-behandlingen ikke var mere ressourcekrævende end andre
behandlinger. En RCT-undersøgelse belyser effekten af ergoterapi til børn med SI-
vanskeligheder. De mener at prisen for samfundet er høj, da manglende data omhandlende
effekten af SI-behandling er skyld i, at der ofte sættes spørgsmålstegn ved cost-benefit for
behandlingen (9). En informant udtalte, at det er let tilgængeligt, det virker og koster ikke.
En anden informant talte om ressourcer ift. tid, personale, hvor meget de anvendte SI-
behandling samt hvordan, og fastslår at det er det der skal til, for at de kan benefite i den
anden ende. Det ses heraf, at selvom samfundet ikke har evidens for en effekt, så
prioriterer informanterne SI-behandlinger på bostederne, da de oplever en effekt. Så
”benefit” i deres øjne er mere værd end ”cost”. Dog er vi opmærksomme på, at ingen af
informanterne har samfundsbriller på, men ergoterapeutbriller, hvor fokus ligger på
beboeren, og ikke primært på økonomien.
38
Det tyder på at informanterne oplevede, at SI-behandlingen var overvejende positiv i
vurdering af cost –benefit.
6.2.4. Effekt
Vores resultater viste, at informanterne oplevede en overvejende positiv effekt af SI-
behandling på målgruppen og nævnte herunder en beroligende effekt samt at beboerne blev
glade, afslappede, smilende, fik mere overskud og blev mindre udadreagerende.
Vi har ikke fundet studier, som udelukkende undersøger effekten af SI-behandling til vores
målgruppe. Dog undersøges effekten af SI-behandling indenfor bl.a. adfærd, sprog og
motorik i to metaanalyser, hvoraf den ene metaanalyse er fra 1982 og inddrager otte studier
fra 1972-1981. Heri konkluderes, at SI-behandling har en positiv indflydelse på børn,
voksne og mentalt retarderede (12). I en metaanalyse fra 1999 inddrages 32 studier, og
herudfra konkluderes, at SI-behandlingen har begrænset effekt på børn, voksne og mentalt
retarderede, og at SI-behandling ikke har større effekt end ingen behandling. Gruppen, der
ingen behandling fik, stod på venteliste og udviklede sig gennem leg med deres forældre.
Yderligere konkluderes, at SI-behandling er lige så effektiv som lignende
behandlingsmetoder (15).
Dette tyder på, at der i praksis opleves en positiv effekt af SI-behandlingen, men at
eksisterende studier ikke har kunnet konkludere noget entydigt herpå.
Vores resultater viste yderligere, at informanterne eksperimenterede og prøvede sig frem i
SI-behandlingen.
I et litteraturreview fra 2007 undersøger ergoterapeuter 34 studier, om disse har været
nøjagtige i måden at anvende SI-principper og –behandling på. Det konkluderes, at
resultaterne fra SI-behandling er af lav kvalitet, og at det er nødvendigt med klare
retningslinjer og ens måleredskaber for at højne kvaliteten af fremtidige resultater (45). I
flere studier nævnes følgende faktorer, der besværliggør effektmåling: svært at observere,
måleredskaberne er ikke følsomme nok til at spore forandringer, små deltagergrupper,
forskellige aldersgrupper og forskellige diagnoser. Dette medfører vage konklusioner og et
behov for yderligere forskning. Der er ligeledes uklare retningslinjer for
behandlingsprincipper og –metoder (9,45,46). Et litteraturreview konkluderer at selvom det
ikke kan bevises at SI-behandling har en effekt, betyder det ikke at den ikke er det (47).
39
Dette tyder på, at der ikke findes klare retningslinjer for SI-behandling, og at
informanterne derfor måtte eksperimentere og prøve sig frem. Vi mener, at dette gør det
sværere at foretage troværdige undersøgelser af SI-behandlingen.
Vores resultater viste, at en informant oplevede uønsket effekt efter SI-behandlingen, idet
beboeren efterfølgende blev udadreagerende, men hun kunne ikke med sikkerhed sige, at
dette skyldtes SI-behandlingen. En anden informant, havde oplevet en beboer, der ikke
brød sig om kuglebadet. Hun havde endvidere oplevet, at SI-behandlingen ikke havde
effekt på særligt dårlige beboere, men at dette var gældende for alle behandlingsformer.
Desuden oplevede to informanter til tider, at effekten af SI-behandlingen var kortvarig.
Vi har ikke fundet studier, der undersøger uønsket effekt af SI-behandlingen eller effektens
varighed uanset alder og diagnose. Ifølge Gammeltoft kan forkert eller for meget
stimulation ødelægge muligheden for at opnå adaptiv respons og dermed reagere
hensigtsmæssigt (4).
Dette tyder på, at SI-behandlingen alene ikke er anvendelig til alle voksne med
senhjerneskade.
6.2.5. SI-behandling i samspil med anden behandling
Vores resultater viste, at en informant så størst effekt af SI-behandlingen i samspil med
andre behandlingsformer. Informanterne fortalte desuden, at de eksempelvis brugte SI-
behandlingen som optakt til anden træning eller behandling.
En metaanalyse fra 1999 konkluderer, at det er vigtigere at undersøge
behandlingskombinationer for klinisk praksis end effekten af enkeltstående behandlinger.
Endvidere konkluderes at SI-behandling i samspil med andre traditionelle behandlinger
kan give større resultater, end hvis hver behandling stod alene (15). Et litteraturreview
konkluderer, at ergoterapeuter sjældent anvender SI-behandling alene (47). Gammeltoft
beskriver desuden, at SI-metoderne ikke kan stå alene, men skal ses som brikker i den
samlede behandling (4), samt at der ikke findes én altomfattende terapiform, og derfor
anvendes der oftest flere metoder (3).
Dette tyder på, at der opnås en bedre effekt ved at anvende SI-behandling i samspil med
andre behandlingsformer.
40
Opsamling
Ud fra teori, studier samt egne resultater tyder det på, at SI-behandling i en ergoterapeutisk
kontekst har en positiv effekt på klienter med senhjerneskade i rehabiliteringsforløbet, samt
at tværfagligt samarbejde gør det muligt for det øvrige personale at tage del i SI-
behandlingen. Det tyder dog på, at det ikke er muligt at konkludere, hvorvidt et øget antal
behandlingstimer giver større effekt. Derudover viste resultaterne, at informanterne
anvendte SI-behandling i så høj grad, fordi de fandt det anvendeligt og oftest oplevede en
positiv effekt på trods af uklare retningslinjer og manglende evidens. Endvidere oplevede
informanterne ikke, at SI-behandlingen var udpræget ressourcekrævende ift. udbyttet af
behandlingen. Det tyder det på, at SI-behandlingen alene ikke er anvendelig til alle voksne
med senhjerneskade, og at der opnås en bedre effekt ved at anvende SI i samspil med andre
behandlingsformer.
6.3. Beboeren
I dette afsnit diskuteres forholdet mellem beboer og informant, beboerens opfattelse af SI-
behandlingen samt dennes påvirkning på beboeren.
6.3.1. Forholdet mellem beboeren og informant
To informanter fortalte, at beboerne havde tillid til dem. En anden fortalte, at de beboere,
der ikke kunne give udtryk for hvad de følte, bare tog imod SI-behandlingen. En anden
informant fortalte, at hun til tider måtte overbevise beboeren om, at SI-behandling ville
være gavnlig for vedkommende.
Vi mener, at dette ifølge Townsend kan ses som professionel dominans, hvilket
nødvendiggør, at ergoterapeuter er bevidste om magtforholdet, idet kommunikation og
attitude har indflydelse på deres relation til klienten. En dominerende rolle overfor klienten
kan medføre, at klienten bliver afhængig af den professionelle i stedet for at blive
samarbejdspartner (48).
Patientens forhold til ergoterapeuten kan medføre forskellige reaktioner fra patienterne.
Patienter gør til tider, som ergoterapeuten forventer, da de gerne vil være en god patient, og
de kan desuden være autoritetstro og tør ikke sige til eller fra (49).
41
Et studie undersøger klienters oplevelse af klient-ergoterapeut relationen og viser, at
klienterne vægter forholdet til terapeuten højere end indholdet i rehabiliteringen og den
tekniske ekspertise (50).
Dette tyder på, at informanterne i kraft af deres profession var en autoritet og derfor skulle
være opmærksomme på kommunikation, attitude og magtforhold, samt på at få beboeren
til at føle sig inddraget, tryg og sat i centrum og dermed være motiveret for behandlingen.
6.3.2. Afstand til SI-behandlingen
En informant fortalte om en situation, hvor en beboer havde givet samtykke til en SI-
behandling på trods af, at beboeren fandt den mærkelig. En anden informant fortalte, at
hun ikke havde oplevet beboere, der direkte tog afstand fra SI-behandlingen, men at den
krævede tilvænning.
Vi har fundet et pilotstudie, som beskriver, at visse voksne klienter kraftigt tager afstand til
enkelte SI-redskaber samt aktiviteter, som stimulerer én sans. Det anbefales, at nye
sanseoplevelser, i form af tryk og bevægelse, introduceres på en blid og gradueret måde til
de modstridende klienter (51). I en artikel i Ergoterapeuten beskriver to ergoterapeuter,
hvordan de i praksis oplever, at voksne udviklingshæmmede skal vænne sig til at tolerere
taktile indtryk. De beskriver, at hjernen skal lære, at berøring ikke er farlig, og at hjernen
kan have behov for at blive ”bombarderet” med taktile input (18). Ifølge Gammeltoft kan
mange forskellige sanseindtryk med varierende styrke virke fremmende og øge beboerens
følsomhed. Hun skriver desuden, at mennesker kan reagere forskelligt i forskellige
situationer og i forskellige faser af livet, afhængig af det indre og ydre pres vedkommende
befinder sig i (4).
Dette tyder på, at SI-behandlingen for nogle kan virke mærkelig og grænseoverskridende,
og at det kræver tilvænning og graduering, for at SI-behandlingen bliver behagelig for
beboeren.
Opsamling
Af teori, studier samt egne resultater ses det, at informanterne er en autoritet, og at
forholdet mellem dem og beboerne skal være professionelt. For at sikre optimal behandling
skal informanterne sørge for, at beboeren føler sig tryg, inddraget og centraliseret og
42
dermed motiveret. Det tyder desuden på, at SI-behandlingen for nogle beboere kan virke
mærkelig og grænseoverskridende, og at det kræver tilvænning og graduering.
6.4. Informanternes anvendelse af SI-behandling og SS til voksne med
senhjerneskade
I dette afsnit diskuteres informanternes anvendelse af henholdsvis SS og SI-behandling til
målgruppen, og hvilken betydning dette har for anvendeligheden af SI-behandlingen.
Vores resultater viste, at informanterne anvendte SI-behandling på forskellige måder, og de
gav både eksempler på behandling hvor beboerne var aktive og passive modtagere. De
nævnte især behandling, hvor de anvendte kugledyne, børstning, dybe tryk, hængekøje, og
hvorunder beboeren var passiv. Ud fra vores teoretiske viden tolker vi denne type
behandling som værende primært SS, hvilket vi finder interessant, da informanterne
anvendte betegnelsen SI.
Dette tyder på, at informanterne ikke skelnede mellem den aktive og integrerende SI-
behandling og den passive behandling med SS, der ifølge teorien begge indgår i
behandlingen. Vi har endvidere fundet mange studier, hvori det ikke tydeligt fremgik,
hvorvidt det primært var SS eller SI-behandling, der blev anvendt og har derfor ikke valgt
inddrage disse studier. I de følgende diskussionsafsnit vil vi skelne mellem SS og SI-
behandling i informanternes udsagn.
Desuden viste vores resultater, at informanterne havde erfaret, at behandlingseffekten til
tider havde kort varighed. Vi undrer os derfor over, hvilken betydning det havde for
effektens varighed, at informanterne ikke skelnede mellem SS og SI-behandling, og
hvorvidt den korte effekt skyldtes, at informanterne ofte anvendte SS, og at
sanseindtrykkene derfor ikke blev integrerede.
Vi har fundet et pilotstudie, der undersøger effekten af SI-behandling sammenlignet med
effekten af SS, som konkluderer, at SI-behandling var SS overlegen indenfor den
vestibulære, proprioceptive og generelle respons (51).
Dette tyder på, at den til tider korte effekt af behandlingen kunne skyldes, at
sanseindtrykkene ikke blev integrerede, idet informanterne anvendte SS.
43
6.4.1. Dæmpe uro
Vores resultater viste, at vores informanter anvendte elementer af SS til beroligelse af
urolige beboere. Vi har ikke fundet studier, der undersøger anvendeligheden af SS eller SI-
behandling til dette formål på bosteder, dog har vi fundet en dansk artikel, der beskriver
pædagoger, fysioterapeuter og ergoterapeuter, der med fordel anvender SS bl.a. til
beroligelse af udadreagerende borgere på et bosted (44).
En informant anvendte SS til beboere, der var til gene for deres omgivelser på bostedet,
dvs. de ansatte og de øvrige beboere, da hun havde oplevet, at dette kunne afhjælpes af SS.
Dette tyder på, at informanten oplevede SS som anvendelig til dette formål og var
opmærksom på beboernes påvirkning på omgivelserne.
En anden informant gav ligeledes udtryk for, at hun anvendte elementer af SS til at dæmpe
uro hos beboere. Hun fortalte om en beboer med nedsat kropsfornemmelse, som derfor var
utryg midt i rummet og søgte stimuli fra omgivelserne ved fx at presse sig op ad væggen.
Informanten tilrettelagde derfor omgivelserne således, at beboeren blev skærmet og derved
beroliget.
Ayres beskriver, at en klient med vestibulær forstyrrelse kan have svært ved at afgøre egen
placering i rummet og ift. andre mennesker (5). Hun beskriver desuden, at stimulering af
den taktile og vestibulære sans er afgørende for klientens velvære og tryghed (5).
Dette tyder på, at informanterne oplevede, at SS var særdeles velegnet i praksis til
beroligelse af urolige beboere, der ellers var til gene for omgivelserne på bostedet.
Bundy et al. beskriver omgivelsernes påvirkning af klienten og antager, at læring er
afhængig af evnen til at integrere sanseinformation fra bevægelse af egen krop og
omgivelserne. Bundy et al. beskriver desuden, at SI-processen er aktiv og sker i bestemte
tilpassede omgivelser. SS er derimod passiv og kan anvendes alle steder uanset rum og
omgivelser (6). Vi har ikke fundet studier, der konkluderer, at SS skal foregå i et særligt
indrettet sanserum.
Det tyder på, at SS er særlig anvendelig på bosteder, da den ikke fx kræver et særligt
indrettet sanserum, men kan foregå alle steder hvor beboerne, inklusive de urolige beboere,
færdes på bostedet.
6.4.2. Arousal
Vores resultater viste, at to informanter behandlede nedsat arousal med elementer af SS.
44
Arousal er en forudsætning for hele hjernens funktion. Det kræver vågenhed at være i
stand til at rette sin opmærksomhed mod noget, man skal huske. Vågenhed er dermed
afgørende for hukommelse og genindlæring. Musik og dufte kan henholdsvis fremme eller
hæmme arousal, og approksimationer, børstning samt kugledyne er med til at sænke
arousal (52).
Gammeltoft beskriver ligeledes disse faktorer til at opnå en passende arousal og supplerer,
at et netop passende arousal er afgørende for evnen til at integrere sanseindtryk (4). Vi
mener derfor, at en mulig årsag til, at informanterne især anvendte SS, kunne være, at
beboernes nedsatte arousal mindskede deres evne til at deltage i aktiviteter.
To informanter anvendte desuden SS som optakt til anden behandling eller aktivitet. Vi har
fundet et studie, der beskriver, at SS-behandling er effektiv til at opnå passende arousal hos
voksne med svære indlæringsvanskeligheder, for at de bedre kan udføre efterfølgende
aktivitet (51).
Dette tyder på, at SS er anvendelig til at opnå passende arousal, hvilket kan være en
forudsætning for, at beboere med senhjerneskade kan være aktivt deltagende i aktiviteter i
SI-behandlingen.
Opsamling
Af resultater, teori og studier ses det, at informanterne oplevede, at SS var anvendelig til at
opnå passende arousal hos beboerne, velegnet til beroligelse af urolige beboere og særlig
anvendelig på bosteder, da den kunne foregå alle steder. Vi mener endvidere, at SS, på
trods af kortvarig effekt, kan have stor betydning på bosteder, idet behandlingen kan være
medvirkende til at gøre omgivelserne mere behagelige for såvel ansatte og beboere.
6.5. Betydningsfulde aktiviteter
I dette afsnit diskuteres, hvorledes informanterne formåede at inddrage betydningsfulde
aktiviteter i SI-behandlingen.
6.5.1. Top-down tilgang
Alle informanterne planlagde behandling ud fra viden om tidligere aktiviteter og interesser.
SI-teorien anbefaler top-down tilgang, hvor man tager udgangspunkt i de roller, klienten
45
finder betydningsfulde. Virkningen af behandlingen vil desuden bedres, hvis at klienterne
finder aktiviteterne betydningsfulde og dermed er motiverede.
Vi har fundet flere ekspert- samt forskerudtalelser, der anbefaler brugen af top-down
tilgangen i en ergoterapeutisk behandling (24,28). Desuden beskriver en metaanalyse fra
2003, at SI-behandlingen ikke er en behandlingsform med top-down tilgang, hvilket er
interessant, da SI-teorien er blevet inspireret til en fremtidig top-down tilgang i
behandlingen (53).
Det tyder på, at informanterne så vidt muligt fulgte en top-down tilgang, idet de forsøgte at
sætte sig ind i, hvad det var for et menneske, de havde med at gøre, inden de fokuserede på
udførelseskomponenterne.
6.5.2. Evaluering af betydningsfulde aktiviteter
Vores resultater viste, at informanterne undersøgte beboernes tidligere roller og livsførelse,
hvorefter de udvalgte en given aktivitet for beboeren. Vores resultater viste yderligere, at
informanterne inddrog SI-behandling i træningen af dagligdags aktiviteter.
Townsend beskriver, at betydningsfuld aktivitet er det, man gør for at aktivere sig selv,
herunder at tage sig af sig selv, dvs. egenomsorg (30). I det følgende vil vi vurdere
eksempler fra resultatafsnittet, der beskriver, hvorledes informanterne søgte at inddrage
betydningsfulde aktiviteter i SI-behandlingen, ud fra Fishers fire kontinua.
En informant fortalte om en situation med en beboer uden sprog, der havde været glad for
at cykle, og da hun formodede, at denne aktivitet derfor måtte være betydningsfuld for
beboeren, tog hun beboeren med ud at cykle, når hun søgte at øge beboerens arousal.
Ifølge det første kontinuum havde aktiviteten relevans ift. daglig livsførelse, da det var en
af beboerens tidligere fritidsaktiviteter. Ifølge det andet kontinuum havde aktiviteten
miljømæssig relevans og var naturalistisk, da den foregik på en rigtig cykel udenfor og
ikke på en motionscykel inden døre. Ifølge det tredje og fjerde kontinuum forsøgte
informanten at tilnærme sig beboerens følelse af formål og mening. Men idet beboeren
ikke selv kunne give verbal accept af aktiviteterne eller ønske andre aktiviteter, tyder det
på, at kilden til følelse af mening og formål ikke udelukkende kom fra beboeren.
Heraf ses det, at aktiviteten befinder sig længst til højre på de første to kontinua, men
længere mod midten på de sidste to kontinua, hvilket betyder, at den ifølge Fisher er
forholdsvis relevant (28). Ifølge Fishers inddeling af aktivitet ligger denne aktivitet i
46
gruppe seks og er derfor en af de tre typer af aktiviteter, som er betydningsfulde for
klienterne (28).
En anden informant beskrev en situation, hvor hun havde forsøgt at inddrage
betydningsfulde aktiviteter i SI-behandlingen til en beboer med sprog ved at udvælge en
aktivitet ud fra viden om beboerens tidligere interesser, men det viste sig, at beboeren ikke
længere var interesseret i at udføre aktiviteten. Informanten sagde, at man derfor nemt
kunne tage fejl ved beboere, der ikke kunne udtrykke sig.
Vores resultater viste, at alle informanterne anvendte SI-behandling som optakt eller
forberedelse til anden betydningsfuld aktivitet eller behandling ved fx at give beboerne
ledapproksimation eller børstning.
Denne type aktivitet ligger ifølge Fisher under gruppe ét i hendes inddeling af aktiviteter
anvendt i behandling og kan ikke kaldes aktivitet, da klienten ikke er aktivt medvirkende.
Ud fra disse to eksempler tyder det på, at informanterne anvendte forskellige aktiviteter i
SI-behandlingen, hvoraf nogle aktiviteter ifølge Fishers evalueringsredskaber havde større
betydning for beboerne end andre. Det tyder desuden på, at informanterne med fordel
anvendte aktiviteter fra gruppe ét i de situationer, hvor dette muliggjorde efterfølgende
deltagelse i betydningsfuld aktivitet.
6.5.3. Beboere uden sprog
Tre informanter gav udtryk for, at det var svært at udvælge betydningsfulde aktiviteter, da
en stor del af beboerne ikke havde noget sprog og derfor ikke kunne give verbalt udtryk for
egne mål og ønsker. To informanter indhentede information om beboernes tidligere
interesser og aktiviteter fra pårørende med det formål at sikre betydningsfuldheden af
aktiviteterne i behandlingen af beboeren. De prøvede sig imidlertid ofte frem, tolkede på
beboernes nonverbale signaler og satte mål for beboerne.
Vi har ikke fundet forskningsstudier, der beskriver, hvorledes man undersøger, hvorvidt
SI-behandlingen er betydningsfuld for beboere, der ikke har noget sprog.
Fisher mener, at klienten skal være aktivt medvirkende i målsætningen samt valg af
betydningsfulde aktiviteter, og at ergoterapeuten på bedst mulig måde skal tage højde for
klientens følelse af mening og formål ved at indsamle information via pårørende eller
personer med indsigt i beboerens ønsker og mål, hvis ikke klienten selv kan ytre sig (28).
Hun understreger vigtigheden af, at klienten finder mening i og formål med aktiviteterne i
47
behandlingen og beskriver desuden, at man kan være fristet til at vælge for beboerne, hvis
disse ikke kan give udtryk for egne ønsker og behov, samt at det derfor ikke altid er nemt
at arbejde klientcentreret.
Dette tyder på, at informanterne ifølge Fisher arbejdede klientcentreret i de situationer,
hvor de inddrog beboernes pårørende, men ikke i de tilfælde hvor de valgte aktiviteter på
beboerens vegne.
I bogen ”Treatment of Language Disorders in Children” beskrives det, at beboerens
nonverbale kommunikation har stor betydning for at kunne fastslå, hvad beboeren føler
ved en aktivitet samt for at bedømme, hvorvidt udfordringsniveauet er passende (46).
Dette tyder på, at informanterne på bedst mulig måde inddrog betydningsfulde aktiviteter i
SI-behandlingen, også i de tilfælde hvor beboerne ikke havde sprog.
Opsamling
Af resultater, teori og studier ses det, at informanterne så vidt det var muligt, havde en top-
down tilgang i planlægningen af SI-behandlingen. De inddrog desuden betydningsfulde
aktiviteter i SI-behandlingen og forsøgte at tage højde for beboernes følelse af mening og
formål, men samtidig prøvede de sig frem, og til tider overtog de helt målsætningen i de
tilfælde, hvor beboeren ikke havde sprog.
48
6.6. Diskussion af valgte teorier
I dette afsnit diskuteres, hvorvidt teorierne har været velegnede til at besvare vores
problemstilling.
Vi valgte at anvende tre teorier, en behandlingsteori samt to aktivitetsteorier, der begge
lægger vægt på betydningsfulde aktiviteter. Vi mente disse tre teorier supplerede hinanden
og de var en hjælp til udarbejdelse af interviewguiden samt til at belyse vores
problemstilling. SI-teorien hjalp til begrebsafklaring samt en dybere forståelse af SI,
herunder proces, teori og behandling. Vi havde også sekundær litteratur til SI, så vores
forforståelse herom byggede på andres fortolkninger af den.
Vi valgte at opstille tre spørgsmål, der blev belyst ud fra Townsend og Fisher, og som gav
os en grundlæggende forståelse af betydningsfulde aktiviteter samt behandlingsmetoder.
Vi anvendte Townsend mindre end vi havde forventet, men kunne ikke have været den
foruden, da den pointerer vigtigheden af at arbejde med betydningsfulde aktiviteter i
praksis. Endvidere er den god til at forklare, hvorfor ergoterapeuten skal erstatte mistede
betydningsfulde aktiviteter for klienter, der på traumatisk vis har mistet disse, ligesom
beboerne. Vi anvendte Fisher, da hun er meget konkret og havde en skabelon for, hvordan
ergoterapeuter skal arbejde for at fremme mening og formål i beboernes aktiviteter.
Townsend nævner løsningsmuligheder og har ingen vurderingsredskaber ift., hvor
betydningsfuld en aktivitet er, den tager udgangspunkt i hvad klienten udtaler. Fisher har
faste skemaer, hvorudfra man vurderer betydningen af aktiviteterne. Derfor kunne vi ikke
have været foruden begge teorier, da deres tilgang er forskellig til trods for at de begge
vægter forholdet mellem terapeut og beboere, betydningsfulde aktiviteter og engagement.
Vi valgte at inddrage ”Set med patientens øjne” og ”Ergoterapi og hjerneskade”, da disse
var målrettet vores målgruppe.
49
6.7. Diskussion af design materiale og metode
Dette afsnit indeholder diskussion af vores design, materiale og metode og er et tilbageblik
over udarbejdelsen af projektet. Diskussionen foretages mhp. at tydeliggøre kvaliteten af
projektet. Vi har valgt at opbygge kapitlet efter Delholm-Lambertsen og Maunsbachs
konstruktivistiske gyldighedskriterium: troværdighed, pålidelighed og overførbarhed og
herunder diskuteres emnerne fra kapitel 4.
6.7.1. Troværdighed
Troværdigheden er et udtryk for værdien af projektet. Vi har forsøgt at sikre
troværdigheden af vores empiriske undersøgelse, idet vi bl.a., før vi interviewede, fik et
grundigt kendskab til emnet, fulgte retningslinjerne for transskribering og var tro mod
vores metode.
Den kvalitative undersøgelse var god til at belyse vores problemstilling, da den gav os
indsigt i informanternes subjektive oplevelser af anvendeligheden af SI-behandling.
Ulempen ved at vælge en kvantitativ undersøgelse kunne være, at vi derved ikke ville
komme i dybden med vores informanters oplevelse af anvendeligheden, da det er svært at
stille og få uddybende spørgsmål i et spørgeskema.
Vi kunne også have suppleret vores projekt med et interventionsstudie for at se, om SI-
behandlingen havde en virkning på træningen af betydningsfulde aktiviteter og på den
måde højne niveauet af projektet. Den kvalitative undersøgelse sikrede dog en dybere
besvarelse på problemstillingen (34).
Da tre af informanterne var valgt ud fra SI-kurser foretaget af Gammeltoft, påvirkede dette
projektets troværdighed, da deres teoretiske baggrund har været den samme. Vores
begrænsede interviewerfaring bevirkede, at vi holdt os meget til interviewguiden og ikke
altid formåede at følge en tankestrøm. Dette kan have medført, at vi har påvirket
troværdigheden af vores empiri, da vi blev styrende under interviewet. Desuden
besværliggjorde den manglende erfaring vores on-the-line tolkninger i interviewet, da vi
samtidig koncentrerede os om at lytte, følge interviewguiden og informantens svar (36)
hvilket besværliggjorde verificeringen af informanternes udsagn, og derved blev
troværdigheden ikke så høj (34). Det var desuden ikke altid let under interviewet at være
sikre på, at informanterne hele tiden talte om SI-behandling og ikke SS eller andre
50
lignende behandlingsformer. Dette har nedsat troværdigheden af vores empiri og derved
det samlede projekt.
Vores begrænsede erfaring medførte yderligere, at vi ikke kunne undgå at stille ledende
spørgsmål. For at undgå for mange ledende spørgsmål havde vi formuleret sætninger i
interviewguiden, og ikke stikord, da vi vidste, at ledende spørgsmål kunne indskrænke
svarmulighederne og dermed påvirke pålideligheden og troværdigheden af projektet.
For at sikre at vores resultater var baseret på empiri og ikke på vores egen forforståelse,
analyserede vi ud fra Kvales kategorisering og meningskondensering, hvilket endvidere
styrkede troværdigheden af vores projekt (34). For at sikre troværdigheden af projektet
lavede vi i processen løbende kvalitetskontrol. Dette opnåede vi ved at foretage
forskertriangulering, hvor vi var flere medlemmer om dataindsamlingen og analysen (36).
Vi højnede desuden troværdigheden ved at anvende én hovedinterviewer, for at denne fik
størst mulig erfaring og følte sig hjemme i interviewet. På den anden side kunne skiftende
hovedinterviewere have bidraget med noget forskelligt og dermed indfanget flere nuancer i
interviewet. Vi mener dog, at vi opnåede dette ved forskertriangulering, hvor vi havde
skiftende co-interviewer, og derved højnedes projektets troværdighed samt pålidelighed.
Desuden deltog alle medlemmer i pilotinterviewet, hvilket gav erfaring med spørge- og
interviewteknik. Pilotinterviewet resulterede i, at vi fik tilpasset interviewguiden. Høj
lydkvalitet samt klare transskriptionsregler gjorde det nemmere at transskribere ensartet,
hvilket lettede sammenligningen af empirien og dermed øgede projektets troværdighed
(34). Vi kategoriserede alle interviews hver for sig, hvorefter vi i fællesskab
sammenlignede og blev enige om kategorierne. Vi lavede teoritriangulering i analyse- og
diskussionsafsnittet, da vi anvendte flere forskellige teorier for at belyse problemstillingen
grundigt.
Vi har forsøgt at sikre troværdigheden af vores kvalitative undersøgelse ved at være tro
mod vores metode, og opnåede både forsker- samt teoritriangulering. Vi kan ikke komme
udenom, at vores begrænsede interviewerfaring har haft indflydelse på troværdigheden af
vores resultater på flere måder.
6.7.2. Pålidelighed
Vores kvalitative undersøgelse indeholdt fire informanter. Overførbarheden på
populationen er derfor minimal, ligesom detaljetætheden i datamaterialet ikke er ret stort
og derfor mindre pålideligt. Dette kunne evt. være opnået ved metodetriangulering, hvor
51
den kvalitative og kvantitative undersøgelse kombineres, og hvor deltagergruppen ville
have været større og derfor givet mere nuancerede og pålidelige forskningsresultater (36).
Med få informanter sikrede vi dog begrebsmæssig styrke og repræsentativitet ift.
overførbarhed, idet der var mulighed for dybdegående indsigt i hvert enkelt fænomen (36).
Da et gruppemedlem kendte en af informanterne, besluttede vi i samråd at hun ikke skulle
deltage i dette interview. Hermed ville vi undgå at påvirke empirien med indforståede
forklaringer.
Vi forsøgte så vidt muligt at erindre, følge op på og afklare betydningen af svarene, som
ifølge Kvale og Brinkmann er nogle af interviewhåndværkerens ti kvalifikationer (34). Da
tre ud af fire interviews foregik på informanternes arbejdsplads, havde vi begrænset
indflydelse på valg af lokale eller forstyrrende elementer. Dette resulterede i, at vi under
det ene interview blev afbrudt to gange, hvilket kunne have medvirket til mindre brugbart
empiri. Det var dog ikke tilfældet, idet vores informant og vi selv hurtigt fandt fokus igen.
Hvert medlem havde sine kompetencer og ved at være to eller flere medlemmer involveret
i hvert interview, transskribering og selve analysen sikrede vi en intersubjektiv
pålidelighed (34). Endvidere sikrede vi pålideligheden af empirien ved at være tre
medlemmer involverede i hver transskribering herunder aflytning, genlytning og selve
transskriptionen (54)(Tabel 1).
Vi forsøgte at sikre pålideligheden af vores projekt ved at udnytte hvert medlems
kompetencer samt ved at have få informanter, så vi havde mulighed for at komme i dybden
med empirien. Dog ville metodetriangulering have øget pålideligheden af vores projekt.
6.7.3. Overførbarhed
Vi kunne have opnået en større variation i empirien ved at inddrage flere informanter fra
forskellige bosteder, geografiske områder, aldersgrupper, etniciteter og med forskellig
erfaring, og således højne overførbarheden af vores resultater til populationen. Men bl.a. på
baggrund af projektets tidshorisont valgte vi at bruge få, men nøje udvalgte informanter,
således at vi havde tid til at gå i dybden med empirien.
Vi ønskede stor variation i empirien, hvilket til dels lykkedes ved at skaffe informanter fra
tre forskellige bosteder. Vi havde dog få egnede informanter at vælge imellem og måtte
derfor vælge to informanter fra samme bosted. I den forbindelse var vi opmærksomme på,
at kulturen på bostedet kunne have indflydelse på informanterne (38). Det lykkedes os ikke
52
at få variation imellem kønnene, og det er derfor ikke sikkert, at vores resultater kan
overføres til mandlige ergoterapeuter. Yderligere fik vi ved den kvalitative undersøgelse
informanternes subjektive oplevelser, hvilke var ensidige og personafhængige udsagn, og
derfor ikke overførbare (34). Overførbarheden af vores resultater er generelt lille, idet
vores projekt kun bygger på fire informanters udsagn, hvorfor materialet ikke opnår
datamætning (36). Da vores indledende kontakt med informanterne foregik via e-mail, var
det ikke mulig at vurdere, om de kunne tale dansk på et højt niveau. Dette viste sig ikke at
være et problem.
Vi valgte at foretage et telefoninterview og havde forinden gjort os overvejelser omkring
dette. Vi kunne eksempelvis ikke læse informantens ansigtsudtryk eller se om
vedkommende havde svært ved at forstå et spørgsmål. Derfor var vi opmærksomme på at
give informanten længere tid til at tænke over og svare på spørgsmålene (55). Det er svært
at vide, hvordan interviewet var foregået, hvis ikke det var et telefoninterview, men på
baggrund af vores empiri vurderede vi, at det ikke havde nogen betydning for kvaliteten af
vores empiri. Vi blev dog bevidste om, at klare formuleringer og tonelejet var vigtige
faktorer for dynamik og tryghed, da vi ikke havde det nonverbale sprog til hjælp.
Ved vores kvalitative undersøgelse gives et forslag til en konklusion, som ligger op til, at
andre vil kunne høste viden og fortsætte undersøgelsen.
Ved at inddrage en større og mere varieret informantgruppe kunne vi have øget
overførbarheden af vores projekt. Dette var dog ikke muligt ved den kvalitative
undersøgelse på så kort tid.
Ligeledes giver den kvalitative undersøgelse informanternes subjektive oplevelser, hvilket
ikke er overførbart til populationen.
6.7.4. Litteratur
I starten af vores projektforløb ændrede vi problemstilling flere gange, hvilket
besværliggjorde søgningen. Vi søgte hver især på forskellige databaser og stødte
efterhånden på samme litteratur flere steder. Heraf konkluderede vi, at vores søgning var
grundig (34).
Forfatterne havde ikke altid klare definitioner af SI-behandling eller anden
sansebehandling, hvilket gjorde det vanskeligt for os at skelne mellem anvendelsen af SI-
behandling og SS i litteraturen. Dette gjorde det svært at udvælge litteratur, hvor det med
53
sikkerhed var SI-behandling efter Ayres’ definition, der var anvendt. Konklusionerne af
undersøgelserne var ofte vage og hverken be- eller afkræftede effekten af SI-behandling.
Desuden var det svært at finde litteratur om voksne, hvilket resulterede i, at vi også
anvendte litteratur om børn. Det er derfor diskutabelt, om konklusionerne kan relateres til
voksne.
Da meget af litteraturen er fra USA, kan det endvidere diskuteres, om deres resultater kan
overføres til danske forhold (37). Vi valgte på trods af vores inklusionskriterier at inddrage
en ældre metaanalyse, hvilket nedsatte troværdigheden af vores projekt.
Ved en mere struktureret søgning, klarere definitioner af SI-behandling eller lignende
behandlinger samt stærkere konklusioner i studierne kunne vi have øget pålideligheden af
vores projekt. Desuden er det diskutabelt, hvorvidt studier om børn kan overføres til
voksne og hvorvidt studier fra andre lande kan overføres til Danmark.
54
7. Konklusion
Formålet med projektet var at undersøge, hvorledes ergoterapeuter på bosteder oplever SI-
behandlingens anvendelighed i træningen af betydningsfulde aktiviteter til voksne med
senhjerneskade. Vi vil i det følgende afsnit besvare problemstillingen på baggrund af vores
analyse og diskussion.
Undersøgelsen viste, at informanterne prioriterede SI-behandlingen højt og anvendte den
dagligt, da de generelt oplevede en positiv effekt på beboeren. Desuden fandt
informanterne SI-behandlingen anvendelig i træningen af betydningsfulde aktiviteter, idet
den blev anvendt til at vække, berolige samt som optakt til eller i forbindelse med en
aktivitet.
Undersøgelsen viste, at informanterne fandt SI-behandlingen anvendelig på bosteder, da
der var mulighed for at arbejde tværfagligt og behandle beboerne hele dagen og dermed
optimere behandlingen for beboerne. Ud fra teori og litteratur var det dog ikke muligt at
konkludere, hvorvidt et øget antal behandlingstimer gav større effekt.
Endvidere viste undersøgelsen, at informanterne ikke skelnede mellem SS og SI-
behandling, men at de anvendte det alt efter situation og behov.
Desuden oplevede informanterne, at beboerne generelt accepterede SI-behandlingen, men
at den også kunne virke mærkelig og grænseoverskridende for beboerne og at SI-
behandlingen krævede tilvænning og graduering. Dette blev diskuteret og forklaret ud fra
Gammeltoft, et pilot studie samt en artikel fra Ergoterapeuten.
Undersøgelsen viste, at informanterne havde fokus på beboernes tidligere roller og
interesser i deres udvælgelse og planlægning af aktiviteter for at gøre disse så
betydningsfulde som muligt for beboeren. De anvendte derfor så vidt muligt en top-down
tilgang i planlægningen af SI-behandlingen. Manglende behandlingsretningslinjer
medførte, at informanterne prøvede sig frem og til tider overtog målsætningen i de tilfælde,
hvor beboeren ikke havde sprog.
SI-behandlingen blev ikke oplevet som ressourcekrævende, da ergoterapeuterne nævnte, at
de altid kunne bruge deres hænder, en børste eller andre dagligdagsredskaber.
På trods af manglende datamætning og megen litteratur til børn blev projektets
troværdighed diskuteret og fundet god. Dog kan resultaterne ikke generaliseres, men
derimod være en indikation på, hvordan SI-behandling kan anvendes i træning af
55
betydningsfulde aktiviteter til voksne med senhjerneskade på bosteder. På baggrund af
vores undersøgelse konkluderer vi således, at informanterne finder SI-behandlingen
overvejende anvendelig i træning af betydningsfulde aktiviteter til voksne med
senhjerneskade på bosteder.
56
8. Perspektivering
I følgende kapitel vil vi komme ind på relevansen af dette projekt samt fremtidige
undersøgelser, der kunne være relevante at foretage på baggrund af projektets resultater.
Vi blev hurtigt bekræftet i, at et projekt som vores var yderst relevant, da det var svært at
finde litteratur om SI-behandling til vores målgruppe, og da meget af den eksisterende
forskning har fokus på effekt. Vi mente derfor, at det var relevant at se SI-behandlingen fra
ergoterapeuternes synsvinkel og at se på, om de fandt behandlingen anvendelig til voksne
med senhjerneskade på bosteder. På baggrund af vores undersøgelse synes vi, at det er
interessant, at informanterne anvender en behandlingsmetode, som ikke er evidensbaseret,
så meget som det viste sig at være tilfældet.
Ifølge Sundhedsstyrrelsen er det vigtigt at foretage evalueringer for at fremme kvalitet og
effektiv ressourceudnyttelse indenfor sundhedsvæsenet (56). Vi ser derfor vores projekt
som et lille bidrag til større undersøgelser, som vi vil anbefale bliver foretaget i fremtiden.
Desuden håber vi, at projektet vil øge interessen for SI-behandling til voksne. For at
synliggøre resultaterne har vi som mål at få publiceret en artikel i Ergoterapeuten samt at
gøre projektet offentligt tilgængelig på Ergoterapeutforeningens hjemmeside. Desuden har
vores informanter efterspurgt vores fund, og de vil derfor modtage projektet.
På baggrund af vores fund tyder det på, at vores informanter generelt oplever SI-
behandlingen som anvendelig på bosteder, men det er dog uklart, hvornår der er tale om SS
og SI-behandling, da informanternes eksempler minder mere om SS ud fra teorien. Da
kvalitet i den ergoterapeutiske praksis ifølge Ergoterapeutforeningen handler om at
evidensbasere praksis og at registrere og dokumentere ergoterapeutiske ydelser (57), og da
informanterne, som det fremgår af tabel 2, dokumenterer SI-behandlingen forskelligt, vil vi
anbefale, at der i fremtiden bliver lavet klare retningslinjer for, hvordan SI-behandlingen
bør udføres og dokumenteres. Ligeledes mener vi, at det bør undersøges, hvilken
behandling der er mest effektiv til hvilke målgrupper og i hvilke mængder, da det tyder på
at være forskelligt, hvad teoretikerne og informanterne kalder det, de gør. Dette vil hjælpe
til at evidensbasere SI-behandling i fremtiden.
På baggrund af vores fund vil vi opfordre ergoterapeuter, der anvender SI-behandling til
voksne med senhjerneskade på bosteder til fremover at være opmærksomme på følgende:
Det er muligt at SI-behandlingen i nogle tilfælde opnår bedre resultater i sammenspil med
57
anden behandling, at den ikke er anvendelig til alle voksne med senhjerneskade og kræver
graduering for at beboeren føler sig tryg. Ergoterapeuter skal yderligere overveje hvad det
betyder at SI-behandlingen uddelegeres til øvrigt personale. Vi vil desuden opfordre
ergoterapeuter til at være opmærksomme på, at det er vigtigt at inddrage beboeren i
behandlingen, at udføre betydningsfulde aktiviteter og samtidig være bevidst om sin egen
rolle som ergoterapeut, og at en top-down tilgang så vidt muligt bør anvendes. Sluttelig vil
vi opfordre ergoterapeuter til at være opmærksomme på, at SS kan have stor betydning for
beboerne og omgivelserne på bosteder på trods af kortvarig effekt.
Vores projekt har desuden vist, at der mangler yderligere forskning indenfor SI-behandling
for at skabe evidens for, hvad der har den bedste effekt på både børn og voksne med
forskellige diagnoser. Yderligere forskning kunne belyse følgende aspekter:
- hvilke målgrupper der har god/dårlig/ingen eller kortvarig effekt af SI-
behandlingen
- om SI-behandlingen bør udføres individuelt eller i grupper
I vores undersøgelse fandt vi, at én informant bl.a. anvendte SI-behandlingen for at give
livskvalitet til døende, hvilket er interessant, da SI-teorien ikke beskriver denne måde at
anvende SI-behandling på. Det kunne være interessant at undersøge anvendeligheden af
SI-behandling til dette formål.
Som ergoterapeuter har vi fokus på mennesket, aktivitet og omgivelser og stræber efter at
lave meningsfulde aktiviteter med beboeren i vante omgivelser. Derfor kunne det være
interessant at undersøge effekten af SI-behandling i borgerens eget hjem og om vante
omgivelser øger muligheden for at danne adaptive responser og derved udvikle hjernen hos
voksne med senhjerneskade. Ligeledes kunne det være interessant at undersøge, om det er
muligt at integrere SI-behandlingen i eget hjem, og om pårørende har lyst til at være en del
af behandlingen. Yderligere kunne det være interessant at undersøge, hvorledes pårørende
bør vejledes, så de føler sig rustet til at anvende SI-behandling i eget hjem. Disse
undersøgelser kan være med til at styrke rehabiliteringen hos borgeren.
I vores undersøgelse valgte vi at fokusere på voksne med senhjerneskade på bosteder og
frasorterede dermed voksne med senhjerneskade på sygehuse, dagcentre samt andre
institutioner. I en anden sammenhæng ville det være interessant at undersøge, om
målgruppen disse steder, imod vores forventning, får lige så meget SI-behandling som på
58
bosteder, hvor der er mulighed for behandling døgnet rundt, og om ergoterapeuter finder
SI-behandling anvendelig i disse omgivelser. Ligeledes kunne det være interessant at
undersøge, hvilke fordele og ulemper der kunne være ved at give SI-behandling som
ambulant tilbud på sygehuse og dagcentre.
Vi fokuserede på SI-behandling, men det kunne være interessant at undersøge, om ABC-
koncepterne har samme effekt eller ville være mere passende i bestemte situationer,
omgivelser eller til bestemte målgrupper. Bør SI-behandling være et 24-timers koncept
ligesom ABC-koncepterne? Ligeledes kunne det være interessant at undersøge, om
ergoterapeuter, som anvender både ABC-koncepterne og SI-behandling, kan skelne disse,
når de fx dokumenterer behandling. En sådan undersøgelse ville forbedre
behandlingsmulighederne for beboerne samt forbedre mulighederne for klar
dokumentation og dermed evidensbaseret praksis.
59
9. Litteraturliste
(1) Mennesker med erhvervet hjerneskade.[Hentet 16.04.2010]. Hentet fra:http://www.vfhj.dk/default.asp?PageID=834.
(2) Carey LM. Somatosensory loss after stroke. Crit. Rew. Phys. Rehab. Med.1995;7(1):51-91.
(3) Gammeltoft BC. Skjulte handicaps hos personer ramt af hjerneskade: en sansemæssig,kropslig tilgang. 2.th ed. Haslev: Gammeltoft; 2008.
(4) Gammeltoft BC. Sansestimulering for at bedre sanseintegration hos voksne: enpraksisbeskrivelse. Haslev: Gammeltoft; 2009.
(5) Ayres AJ. Sanseintegration hos børn. 2.th ed. København: Hans Reitzel; 2007.
(6) Bundy AC, Murray EA. Sensory Intregration; A. Jean Ayres' Theory Revisited. In:Bundy AC, Lane SJ, Murray EA, editors. Sensory integration: theory and practice. 2.th ed.Philadelphia, Pa.: F.A. Davis; 2002. p. 3-35.
(7) Dunn W. Living sensationally: understanding your senses. London: Jessica KingsleyPublishers; 2008.
(8) Kaplan BJ, Polatajko HJ, Wilson BN, Faris PD. Reexamination of sensory integrationtreatment: a combination of two efficacy studies. J.Learn.Disabil. 1993;26(5):342-347.
(9) Miller LJ, Coll JR, Schoen SA. A randomized controlled pilot study of theeffectiveness of occupational therapy for children with sensory modulation disorder.Am.J.Occup.Ther. 2007;61(2):228-238.
(10) Miller LJ, Schoen SA, James K, Schaaf RC. Lessons learned: a pilot study onoccupational therapy effectiveness for children with sensory modulation disorder.Am.J.Occup.Ther. 2007;61(2):161-169.
(11) Humphries T, Wright M, McDougall B, Vertes J. The Efficacy of Sensory IntegrationTherapy for Children with Learning Disability. Phys.Occup.Ther.Pediatr. 1990;10(3):1-17.
(12) Ottenbacher K. Sensory integration therapy: affect or effect. Am.J.Occup.Ther.1982;36(9):571-578.
60
(13) Kjærgaard K. Masterafhandling giver evidens for kugledyne. Ergoterapeuten2007;68(2):7-8.
(14) Polatajko HJ, Law M, Miller J, Schaffer R, Macnab J. The effect of a sensoryintegration program on academic achievement, motor performance, and self-esteem inchildren identified as learning disabled: results of a clinical trial. Occup. Ther. J. Res.1991;11(3):155-176.
(15) Vargas S, Camilli G. A meta-analysis of research on sensory integration treatment.Am.J.Occup.Ther. 1999;53(2):189-198.
(16) Urwin R. Focus on research.Effectiveness of sensory integration therapy to improvefunctional behaviour in adults with learning disabilities with a tactile sensory modulationdisorder. Br. J. Occup. Ther. 2005;68(8):346-346.
(17) Pfeiffer B, Kinnealey M. Treatment of sensory defensiveness in adults. Occuo TherInt 2003;10(3):175-183.
(18) Nielsen AH, Sørensen M. SI skaber forståelse mellem udviklingshæmmede ogomgivelserne. 2007 Ergoterapeuten:35-37.
(19) Kirk H. Sådan holder du hjernen i gang. København: Akademisk Forlag; 2009.
(20) Fairgrieve EM. The Impact of Sensory Integration Therapy in the United Kingdomand Ireland: a Developmental Perspective. 1996;59(10):452-457.
(21) Gammeltoft BC, Larsen AE. At muliggøre aktivitet og deltagelse hos voksne -somatisk behandling og rehabilitering. In: Borg T, editor. Basisbog i ergoterapi: aktivitetog deltagelse i hverdagslivet. 2.th ed. København: Munksgaard Danmark; 2007. p. 513-546.
(22) Målgruppe.[Hentet 16.04.2010].Hentet fra:http://www.kurhus.dk/OmKurhus/Målgruppe/tabid/895/Default.aspx
(23) Wilbarger J, Wildbarger P, Shellenberger S, Williams MS, Gjesing G, Lawton-ShirleyN, et al. Alternative and Complementary Programs for Intervention. In: Bundy AC, LaneSJ, Murray EA, Fisher AG, editors. Sensory integration: theory and practice. 2.th ed.Philadelphia, Pa.: F.A. Davis; 2002. p. 333-371.
(24) Trombley C. Anticipating the Future: Assessment of Occupational Function.Am.J.Occup.Ther. 1992;47(3):253-257.
(25) Parham LD. Sensory Integration and Occupation. In: Bundy AC, Lane SJ, MurrayEA, Fisher AG, editors. Sensory integration: theory and practice. 2.th ed. Philadelphia, Pa.:F.A. Davis; 2002. p. 413-435.
(26) Bundy AC. Assessing Sensory Integrative Dysfunction. In: Bundy AC, Lane SJ,Murray EA, editors. Sensory integration: theory and practice. 2.th ed. Philadelphia, Pa.:F.A. Davis; 2002. p. 169-199.
61
(27) Townsend E, Polatajko HJ. Menneskelig aktivitet II: en ergoterapeutisk vision omsundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter.København: Munksgaard Danmark; 2008.
(28) Fisher AG. Occupational therapy intervention process model: a model for planningand implementing top-down, client-centered, and occupation-based interventions.Colorado: Three Star Press; 2009.
(29) Law M. Forord. In: Townsend E, Polatajko HJ, editors. Menneskelig aktivitet II: energoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennembetydningsfulde aktiviteter. København: Munksgaard Danmark; 2008. p. 21-23.
(30) Polatajko HJ, Davis J, Noémi C, Amoroso B, Purdie L, Zimmerman D. Specifikationaf sagsområdet: Betydningsfulde aktiviteter som kernen. In: Townsend E, Polatajko HJ,editors. Menneskelig aktivitet II: en ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel ogretfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. København: MunksgaardDanmark; 2008. p. 47-79.
(31) Townsend E, Polatajko HJ. Intro 3. In: Townsend E, Polatajko HJ, editors.Menneskelig aktivitet II: en ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighedmuliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. København: Munksgaard Danmark; 2008.p. 34-35.
(32) Polatajko HJ, Davis J, Amoroso B, Backman C, Babtiste S, Eftekhar P, et al.Menneskers betydningsfulde aktiviteter i omgivelser. In: Townsend E, Polatajko HJ,editors. Menneskelig aktivitet II: en ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel ogretfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. København: MunksgaardDanmark; 2008. p. 79-137.
(33) Polatajko HJ, Davis J, Cantin N, Dubouloz-Wilner CJ, Trentham B. Aktivitetsbaseretpraksis: De essentielle elementer. In: Townsend E, Polatajko HJ, editors. Menneskeligaktivitet II: en ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjortgennem betydningsfulde aktiviteter. København: Munksgaard Danmark; 2008. p. 285-317.
(34) Kvale S, Brinkmann S. Interview: introduktion til et håndværk. 2.th ed. København:Hans Reitzel; 2009.
(35) VIA UC. Ergoterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse. 2010.
(36) Dehlholm-Lambertsen B, Maunsbach M. Kvalitative metoder i empirisksundhedsforskning: fem artikler fra Nordisk medicin 1997. Århus: Forskningsenheden forAlmen Medicin; 1998.
(37) Lindahl M, Juhl C. Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning ogværktøjskasse. København: Munksgaard Danmark; 2007.
(38) Bendixen HJ, Borg T, Fortmeier S. Initiativer til udvikling af ergoterapifaget og denergoterapeutiske praksis. In: Borg T, Runge U, Tjørnov J, editors. Basisbog i ergoterapi:
62
aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. København: Munksgaard Danmark; 2003. p. 496-524.
(39) Helsinki deklarationen.[Hentet 16.04.2010]. Hentet fra:http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/Lægefagligt/RET_OG_ETIK/ETIK/WMA_DEKLARATIONER/HELSINKI_DEKLARATIONEN.
(40) Birkler J. Videnskabsteori: en grundbog. København: Munksgaard Danmark; 2005.
(41) Malterud K. Kvalitativa metoder i medicinsk forskning: en introduktion. Lund:Studentlitteratur; 2009.
(42) Bendixen HJ, Madsen AJ, Tjørnov J. Ergoterapeutiske begrber og begrebsmodellermed aktivitet og deltagelse i fokus. In: Borg T, Runge U, Tjørnov J, editors. Basisbog iergoterapi: aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. København: Munksgaard Danmark;2003. p. 132-163.
(43) Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering. Medicinsk teknologivurderinghvorfor? hvad? hvornår? hvordan?. 2000.
(44) Pilmark V. Voksne udviklingshæmmede bliver tryggere med sanse-stimulering.2009;02:8-11.
(45) Parham LD, Cohn ES, Spitzer S, Koomar JA, Miller LJ, Burke JP, et al. Fidelity insensory integration intervention research. Am.J.Occup.Ther. 2007;61(2):216-227.
(46) Cermak SA, Mitchell TW. Sensory Integration. In: McCauley R, Frey M, editors.Treatment of Language Disorders in Children. Baltimore: Brooks Publishing; 2006. p. 435-469.
(47) Mulligan S. Examination of the Evidence for Occupational Therapy Using a SensoryIntegration Framework With Children: Part Two. 2003;26(2):1-5.
(48) Townsend E, Brintnell S. Ergoterapiens kontekst. In: Townsend E, editor. Fremme afmenneskelig aktivitet: ergoterapi i et canadisk perspektiv. København: MunksgaardDanmark; 2002. p. 11-31.
(49) Fortmeier S, Thanning G. Set med patientens øjne: ergoterapi og rehabilitering sompatientens egen virksomhed. 2.th ed. København: FADL's Forlag; 2003.
(50) Palmadottir G. Client-therapist relationships: experiences of occupational therapyclients in rehabilitation. Br. J. Occup. Ther. 2006;69(9):394.
(51) Soper G, Thorley CR. Effectiveness of an occupational therapy programme based onsensory integration theory for adults with severe learning disabilities. Br. J. Occup. Ther.1996;59(10):475-482.
(52) Kristensen HK, Egmont GN. Ergoterapi & hjerneskade: aktiviteter i kognitivrehabilitering. 3.th ed. København: FADL; 2006.
63
(53) Chen HF, Tickle-Degnen L, Cermak SA. The Treatment Effectiveness and Top-DownApproaches for Children with Developmental Coordination Disorder: A Meta-analysis.2003;21:16-28.
(54) Dehlhol-Lambertsen B, Maunsbach M. Kvalitative metoder i empirisksundhedsforskning- fem artikler fra Nordisk Medicin 1997. 1998.
(55) Andersen I. Den skinbarlige virkelighed: om vidensproduktion inden forsamfundsvidenskaberne. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2008.
(56) Evaluering på sundhedsområdet.[Hentet 15.06.2010]. Hentet fra:http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Evaluering%20paa%20sundhedsomraadet.aspx.
(57) Evidensbaseret ergoterapi. [Hentet 14.06.2010.]. Hentet fra: http://www.etf.dk/2267/
64
Kap. 10 Bilagsfortegnelse
Bilag A. Matrix
Bilag B. Søgestrategi
Bilag C. Første e-mail til informanterne
Bilag D. Mail fra datatilsynet
Bilag E. Samtykkeerklæring
Bilag F. Interviewguide
Bilag G. Retningslinjer for transskribering
Bilag H. Farvekoder
65
Bilag B. Søgestrategi
Problemstilling
Hvordan oplever ergoterapeuter på bosteder anvendeligheden af
sanseintegrationsbehandling i træningen af betydningsfulde aktiviteter hos voksne med
senhjerneskade?
Søgeord Alternativt ord1
Alternativtord 2
Alternativt ord3
Alternativt ord 4
ASanse-integration
Sensoryintegration(SI)
A1Jean Ayres
Jean Ayres
A2Sanse-integrationsterapi
SensoryintegrativeTherapy (SIT)
A3Sanse-integrationsproblematik
Sensoryprocessingdisorder
A4Somatosensoriskeproblemer
Somatosensorydisorders
BErgoterapi
OccupationalTherapy
B1Behandling
Treatment
B2Træning
Training
B3Intervention
Intervention
B4Rehabilitering
Rehabilitation
CAktivitet
Occupation
C1Aktivitet
Activity
C2Betydningsfuld
Meaningful
C3Formål
Purpose
C4Deltagelse
Participation
DApoplexi
Stroke
D1Hjerneskade
Brain damage
D2Hjerneskade
Brain injury
D3Senhjerneskade
Acquired braininjury
EVoksen
Adult
E1Voksne
Adults
E2Voksenalderen
Adulthood
E3Børn
ChildrenFBosteder
Habitations
F1Bosteder
Residential
F2HomeInstitution
Institution
F3Klient
Client
GEffekt
Effectiveness
G1Effektiv
Effectivity
G2Anvendelig
Useful
66
Søge kombinationer
Eksempler på kombinationer på Cinahl
- Sensory integration AND stroke (1 hit)
- Sensory integration AND adults (35 hits)
- Sensory integration AND treatment (85 hits)
- Sensory integration AND Jean Ayres (4 hits)
- Sensory integration AND activity (15 hits)
- Sensory integration AND activity AND participation (1 hit)
- Sensory integration AND occupational therapy (161 hits)
- Sensory integration AND useful AND treatment (1 hit)
- Sensory integration AND occupational therapy AND effectiveness (20 hits)
- Sensory integration AND effectiveness AND adult (5 hits)
Databaser
- www.cochrane.dk
- www.deff.dk
- www.otseeker.com
- www.pedro.com
- www.sciencedirect.com
- www.web.ebscohost.com
- www.bibliotek.dk
- http://scholar.google.com/
- http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/
Andre hjemmesider
- www.etf.dk
- www.OUH.dk
- www.google.dk
- www.eunethta.net
- www.sst.dk
- http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Medicinsk%20Teknologivurderi
ng%20MTV.aspx
67
Bilag C. Første e-mail til informanterne
Hej ergoterapeuter.
Vi er fire ergoterapeutstuderende fra Århus, som er i gang med at skrive et bachelorprojekt,
der omhandler voksne med senhjerneskade, som har sanseintegrationsproblematikker.
Vi har fået jeres mailadresser via Birgitte Gammeltoft, som er faglig konsulent på
opgaven.
Vi vil gerne interviewe ergoterapeuter, som har kendskab til og erfaring med behandling af
voksne med senhjerneskade, og som har sanseintegrationsproblematikker.
Kriterierne for vores informanter er følgende:
- Uddannet ergoterapeut
- Arbejde på et bosted med voksne med senhjerneskade
- Erfaring med SI i min.3.mdr.
Interviewet bliver af ca. 1 times varighed, og vil ikke blive foretaget før engang efter uge
17.
Formålet vil være at få kendskab til din/jeres SI-behandling.
Alle data bliver anonymiserede i vores opgave.
Vi vil meget gerne komme til jer, og håber i har et lokale til rådighed, hvor der er fred og
ro.
Vi håber at høre fra jer – På forhånd tak.
Vi kan kontaktes på denne mail ([email protected]).
Venlig hilsen ergoterapeutstuderende
Lene Olesen, Anne Rømer, Sigrid Obsen og Maja Hedegaard
68
Bilag D. Mail fra datatilsynet
FE
23-03-10
2007-24-0003
afslutning af sag, ikke anmeldelsespligt
Undertegnede blev dags dato kontaktet af Lene Olesen (LO).
LO har den 11. marts 2010 sammen med sin bachelorgruppe pr. e-post sendt enforespørgsel til Datatilsynet om, hvorvidt gruppens projekt skal anmeldes. I denforbindelse bad jeg pr. e-post af 19. marts 2010 gruppen om at rette telefoniskhenvendelse, da jeg vurderede, at henvendelsen egnede sig bedst til telefonisk besvarelse.
Det er oplyst, at projektet udelukkende omhandler ergoterapeuters brug af teknikken”sanseintegration” i deres behandling. Det er endvidere oplyst, at der ikke vil blivebehandlet oplysninger om ergoterapeuternes klienter.
Gruppens forskningsprojekt giver derfor ikke, efter det under samtalen oplyste eller ud fraden fremsendte e-post, anledning til anmeldelsespligt.
Sagen afsluttes hermed.
Kopi af dette notat er sendt til Lene Olesen.
Frederik Rechenback Enelund
Telefonnotat
69
Bilag E. Samtykkeerklæring
Jeg bekræfter hermed, at jeg har modtaget mundtlige informationer vedrørende
projektets formål, og interviewets overordnet indhold.
Jeg er bekendt med, at interviewet optages på bånd, og er vidende om, at
oplysningerne vil blive anonymiseret og opbevaret forsvarligt.
Jeg er informeret om, at det er frivilligt at deltage, og jeg kan når som helst
trække mine oplysninger tilbage.
Jeg giver hermed min samtykke til deltagelse i projektet.
Navn:__________________________________________
Dato:_______________
Underskrift:_______________________________________
Vi takker dig for deltagelse
Med venlig hilsen ergoterapeutstuderende
Maja Hedegaard, Sigrid Obsen, Anne Rømer og Lene Olesen
Vejleder Tove Lise Nielsen
Fys-ergoterapeutskolen, Skejbyvej 15, 8200 Århus N.
70
Bilag G. Retningslinjer for transskribering
En af projektdeltagerne, som ikke var med til at udføre interviewet laver
transskriberingen, hvorefter hovedintervieweren kontrollerer og godkender. Ved
uoverensstemmelse søges enighed før godkendelse.
Briefing og debriefing medtages ikke i transskriberingen.
Ord som forkortes i opgaven, forkortes også heri. Bl.a. fx, SI, dvs., Ok, ift.
Vi anonymiserer ved at skrive X for stedet vi er på (Y, Z, hvis der nævnes andre
steder). K står for kollegaer (ved flere kollegaer skrives K1, K2 osv.), B for beboer
(ved flere beboere skrives B1, B2 osv.)
Personer
o Informanterne = I (I1, I2, I3 og I4)
o Interviewpersonen = S (Studerende)
o Co-interviewer = Co
o Pårørende = P
o Ægtefælle = Æ
Når en ny person begynder at tale, startes der på et nyt afsnit
Tænkepauser, Øhmm, Hmm skrives som ”….”. Host, rømmen og deslige noteres
ikke.
Tal skrives med bogstaver op til ti, ellers med tal.
Følelsesudtryk som en grimasse eller latter skrives i parentes.
Passager, der ikke kan høres, skrives som (?)
Ved evt. afbrydelser noteres dette i parentes. Fx.(Informant gik på toliet)
Hvis informanten taler for en beboer eller andre, skrives med kursiv. Fx Jamen, jeg
vil hjem.
Punktum og komma sættes, hvor det er relevant.
Layout: Halvanden linje afstand, størrelse 12, Times new roman.
Husk linjenumre og sidetal
71
Bilag H. Farvekoder
