ScanImage04.jpg

Jerseykvå get pa Ga rdboga rd l896-l906, af J�rgen Larsen, marts l907.

Da det formentlig kan have nogen interesse for foreningens medlemmer at h æ relidt om jerseykvå get her pa ga rden, efter at det nu har vå ret her i 10 a r, skal jegnedenfor i korte trå k give nogle oplysninger for dette tidsrum. Det spæ rgsma l rettes oftetil mig, hvad grunden var til, at jeg anskaffede en bes å tning af jerseykvå g; det var velnå rmest et sammentrå f af forskellige omstå ndigheder. I a rene fra l886-95 holdt jegfedekvå g, men de sidste a r var priserne sa springende, at det nå rmest blev lotterispil,og jeg var derfor pa det rene med, at jeg ma tte ga over til mejeridrift. Det var dog minfaste beslutning, at jeg ville have en tuberkelfri beså tning. Jeg indkæ bte derfor allerede il893-l895 a rlig ca 100 kvier og kæ er, som jeg lod tuberkulinpræ ve, hvorefter jeg fededede reagerende og beholdt dem, der havde besta et, men af disse faldt sa igen enbetydelig del a ret efter, sa ledes at jeg efter 3 a rs forlæ b, og efter at have fa et undersæ gtover 300 dyr, kun havde 25-30 tuberkelfri dyr, - intet opmuntrende resultat. - Derefterindledte jeg underhandling om ræ dt kvå g fra Fyn med garanti for tuberkelfrihed, men detvar den gang meget vanskeligt at kæ be kvå g med denne garanti. Pa dette tidspunkt trafjeg tilfå ldigvis i Hjæ rring en god ven, proprietå r Ifversen, Lunderga rd, der havde hæ rt,hvorledes det var ga et mig, og han tilra dede mig, inden jeg tog endelig bestemmelse, attage til Sverige og se 2 Jerseybeså tninger pa Torreby og Udevalla og Svartingstorp vedKalmar, som han havde hæ rt fordelagtigt omtale. Jeg fulgte ra det, og i marts og aprill896 besa jeg disse 2 beså tninger, kæ bte pa Torreby efter lange forhandlinger 6kviekalve, 6-8 ma neder gamle, for 300 kr. pr. stk., men ma tte for hver kviekalv tilligekæ be en 1Ø a r gl. tyr og betale 325 pr. stk. for disse; dette var de f æ rste jerseydyr, derkom til Ga rdboga rd. Pa Svartingstorp fandtes intet hundyr til salg.

Efter min hjemkomst skrev jeg til statskonsulent Faber i England for at erholdeoplysninger om forholdene pa Jersey, og igennem ham kom jeg i forbindelse medsekretå ren for landboforeningen pa Jersey og den salgsmand, Fr. Le. Brocq, der i depa fæ lgende 10 a r, sammen med sine flinke sæ nner har vå ret os en pa lidelig og godhjå lper ved vore indkæ b. I eftera ret l896 rejste jeg til Jersey og kæ bte den fæ rste ladningkvå g, 81 stk. kvier og 3 tyre, der ankom hertil i oktober ma ned. I juni l898 hentede jegden nå ste ladning 121 stk., hvoraf 45 kvier og 2 tyre indgik i Ga rdboga rds beså tning,senere er beså tningen udelukkende vedligeholdt ved eget tillå g, med undtagelse afenkelte dyr af afvigende farver, der er importeret for at vise, at jerseykv å get ogsa kanvå re sort og hvidt sa velsom ræ dt, gra t og sortbroget.

I de forlæ bne 10 a r har beså tningen ikke vå ret hjemsæ gt af nå vnevå rdige uheld,mere end hvad der indtrå ffer i enhver beså tning, nogen kalvedæ delighed og kastning,denne sidste mest blandt 2-kalvskvierne. Eftera ret l898 fik vi dog et temmelig stå rktangreb af lungeorm, en sygdom der var meget lidt kendt og pa agtet her pa egnen ogsom må rkeligt nok slet ikke kendes pa Jersey, 70-80 individer blev angrebet, ogdyrlå gen behandlede i begyndelsen sygdommen som lungebet å ndelse. Det var kun deom fora ret l898 indfæ rte dyr og ungkvå get af eget tillå g, der blev angrebne; der dæ de 4kvier - der lige havde kå lvet og 2 kalve.

Efter at professor Bang havde oplyst sygdommens art og behandlingsm a denmed tjå redampe, kom de angrebne dyr sig hurtigt, og senere har vi ikke mistet nogetdyr eller har vå ret generet af denne sygdom.

Behandlingen af Jerseykvå get har ikke i nogen ma de vå ret afvigende fra den,

der så dvanlig gives vore hjemlige racer. Beså tningen sta r her så dvanlig 6 a 6Ø ma nedpa stald, kommer pa grå s de sidste dage i april eller fæ rst i maj, kommer i maj ma ned pastald om natten, juni, juli og august ligger den ude dag og nat, kommer s a ind omnatten i september og oktober og bindes ind i sidste halvdel af oktober, ligesom vejreter. I sommerma nederne gives intet tilskud af kraftfoder. Om vinteren er foderet 50 pd.roer, turnips eller ka lrabi, 8 a 10 pd. pr. ko pr. dag. Da der pa Jersey tidligere kunundtagelsesvis fodredes med kraftfoder, og mange landm å nd der slet ikke giverkraftfoder, gav vi kun lidt kraftfoder at begynde med, sa ledes det fæ rste a r gennemsnitlig2 pd., derefter 3 pd., 3Ø og 4 pd., de senere a r har vi givet 4Ø pd. gennemsnitlig, ogderved agter jeg forelæ big at blive sta ende.

Opdrå ttetKalvene fa r de fæ rste dage efter fæ dselen Ø pot sæ d må lk 3 gange daglig,

derefter til de er 14 dage 3 potter daglig, fra 14 dage til ca 5 uger ga s der over tilskummet må lk, hvoraf de hæ jst fa r 6 potter daglig, de fa r derefter må lk til de er 5 a 6ma neder gamle, ligesom der haves forra d til, samtidig gives roer eller grå s og hæ efterbehag og Ø -1 pd. kraftfoder, besta ende af halvt klid eller havre og halvt hæ rfræ kager.Efter min erfaring gå lder det om - ved god og kraftig ernå ring og god pleje - at fakalvene til at vokse og trives vel, til de er 9 a 10 ma neder, efter den tid kan de næ jesmed et tarveligt foder af grå s, roer, halm og hæ , na r der sa kun atter drages omsorg for,at kvien er i god foderstand, til den skal kå lve.

UdbyttetMed hensyn til det æ konomiske udbytte, da har jeg kun grund til at vå re tilfreds.

Det ville sikkert have vå ret mig ganske umuligt herhjemme, til nogenlunde rimelig pris, isa kort tid at sammenkæ be en beså tning, der blot tilnå rmelsesvis ville have givet sammeudbytte, aldeles bortset fra, at beså tningen pa 11te a r er helt fri for tuberkulose.

Da beså tningen de 2 fæ rste regnskabsa r - fra oktober l896 til 31. septemberl898 - udelukkende bestod af 1ste og 2den kalvs kvier og langtfra var fuldtallig, fæ rste a romfatter kun ca 40 stk, har jeg ikke medtaget disse 2 a r i nedensta ende tabel, men skalkun oplyse, at udbyttet gennemsnitlig var ca. 200 pd. sm æ r pr. kvie.

Beså tningen har fra 1ste januar l897 vå ret under Forsæ gslaboratoriets kontrolog er det fremdeles. Undersæ gelserne blev de fæ rste 5 a r foretaget hver 10de dag og erde sidste 5 a r, fra 1. oktober l901, foretaget hver 14de dag.

Beså tningens gennemsnitlige a rsudbytte, kvier, kastere og overlæ bereiberegnet, har for de 8 a r - fra 1. oktober l898 til 30. september l906 - vå ret fæ lgende:

a r levende antal pd. Pct. for- pd. gns. kæ er må lk fedt brug smæ r vå gtl898-99 666 107.5 4563 4.91 18.1 252l899-00 683 123.8 5095 5.11 17.8 289

l900-01 675 131.2 4781 4.92 18.0 265l901-02 664 139.0 5190 5.00 17.7 293l902-03 675 136.1 5044 5.12 17.3 292l903-04 689 131.7 5165 5.06 17.5 295l904-05 681 127.7 4847 5.15 17.2 282l905-06 673 126.0 5242 5.18 17.1 307

Gns. for de 8 a r 127.9 4980 5.06 17.5 284Gns. sidste 5 a r 132.1 5098 5.10 17.4 294

Kæ erne er vejede ved begyndelsen og slutningen af hvert halva r. For at undgamisforsta elser, skal jeg oplyse, at der for alle a r er regnet med 0.15 Pct fedt tilbage iden sk. må lk. Ved tidligere offentliggjorte oplysninger om smæ rudbytte, har dette vå retangivet noget lavere for de fæ rste a r. Grunden dertil er, at det den gang blev udregnetefter 0.22 Pct. fedt tilbage i den sk. må lk.

Som det vil ses af tabellen, er det et ganske godt, j å vnt stigende udbytte, sa velhvad må lkemå ngden, som dennes fedtindhold anga r, og na r hensyn tages til, at det,som oplyst, er en pa kort tid sammenkæ bt beså tning, og at det er sma kæ er, dergennemsnitlig ikke vejer 700 pd. levende vå gt, kunne det vå re ganske interessant at faoplyst, om der blandt landets samtlige kvå gbeså tninger skulle findes en eneste pa 100kæ er eller derover, der kan opvise det samme gennemsnitsudbytte for de sidste 8 eller 5a r.

Beså tningen her er som nå vnt fra l898 vedligeholdt ved eget tillå g, desforudener der i disse 8 a r som avlsdyr af eget tillå g solgt 22 stambogstyre, 22 tyre over kalve og59 tyrekalve, yderligere er der af de i beså tningen indsatte importerede dyr som avlsdyratter solgt 30-40 stk. En del af de solgte dyr, er ga et til Rusland og Norge, menstæ rstedelen er blevet her i landet.

Sm�rretJa, sa kommer vi til smæ rret, der var sa meget omdisputeret for et par a r siden,

herom vil jeg sige, at jeg altid har fa et hæ jeste pris for dette, mange anerkendelser vedudstillinger og å resprå mie m.m. Sa siges der: Men der har altid ved deres mejeri vå retiblandet må lk af dansk kvå g, hvortil svares, da jeg fik å resprå mie var der kun samegendanske må lk iblandet, der svarede til 1/7 af det udstillede sm æ r. I slutningen af a ret l905opgav jeg få llesmejeridriften og producerede efter den tid smæ r udelukkende afjerseymå lk; jeg fik samme gode pris for smæ rret som hidtil, uden klager fra kæ beren, oghar ogsa med dette rene jerseysmæ r ved Forsæ gslaboratoriets udstillinger vå ret i bedstetredjedel. Dette skulle man synes ma tte vå re tilstrå kkeligt bevis for, at der kan lavesligesa godt og fint smæ r af ren jerseymå lk som af må lk af dansk kvå g, men da jeg nu ieftera ret sa min fordel ved at så lge min må lk til en må lkeforsyning var straks en af dissevelvillige sjå le pa få rde med en udtalelse som:"Hva sa'e jeg, nu kan han ikke laveordentlig smæ r, derfor ma han så lge må lken". - Men det ga r med anken mod smæ rret,ligesom det er ga et med alle de mange andre da rligheder, der har vå ret pa duttetjerseykvå get, den falder til jorden af sig selv, og hvorfor skulle man ikke kunne laveligesa godt smæ r af jerseymå lk som af anden må lk. - jeg pa sta r nu, det kan laves bedreog mere holdbart deraf.

Da interessen for jerseykvå get trods al modstand og alle spa domme stadig erstigende, er det ret underligt, at man endnu - selv af ledende m å nd indenfor kvå gbruget- kan hæ re fremsat den pa stand, at jerseykvå get ikke her i landet kan bevare sine godeegenskaber, så rlig ikke evnen til at give fed må lk. Na r der her henvises til forsæ gene paTranekå r, skal det straks om disse siges, at resultat aldeles ikke foreligger endnu ogtemmelig sikkert vil falde ganske anderledes ud, end hidtil antaget, thi jerseykvå getdernede har arbejdet under yderst uheldige forhold, der formentlig er ved at g a i orden.

Endelig turde hossta ende tabel, der omfatter 25 stk. af eget till å g i a r i minbeså tning indga ede kvier (alle have vå ret mindst 100 dage i beså tningen efter at havekå lvet), belyse netop dette spæ rgsma l, om der er grund til at frygte tilbagegang ved dether i landet affæ dte jerseykvå g.

Hvad anga r akklimatiseringen af jerseykvå get , da trå ffer man vist kun fakvå gracer, der er sa bæ jelige for alle forhold som denne. Jerseykvå get ma efter sithjemsted kaldes hæ jlandsrace, og ga rdens grå sgange her er absolut lavland, meniæ vrigt trives den vel pa Fyns og Sjå llands gode jorder og mildere klima, som denbefinder sig vel pa Jyllands magre jorder og i klitterne lige ud til Vesterhavet, den triveslige sa godt i husmandens trange stald, som i de nye, flottere stalde ved st æ rre ga rde.

Jerseykoen er så rlig taknemmelig for en blid behandling, og det betaler sig altidat give den en sa dan.

Ga rdboga rd i marts l907. Jæ rgen Larsen

Nogle Landbrugsforhold pa �en Jersey. Foredrag i det kgl.Landhusholdningsselskab den 31. marts 1897 af godsejer J. Larsen, Ga rdboga rd.[Tidsskrift for Land�konomi 1897].

Jersey, den stæ rste af de engelske kanalæ er, ligger c. 5 danske mil fra dennå rmeste franske kyst er c. 2 danske mil lang og 1 mil bred. Dens areal regnes til c.21.000 danske td. ld, heraf er ca. 15.000 td. ld. under kultur. àen er inddelt i 12 sogneog har c. 60.000 indbyggere, hvoraf over halvdelen bor i byen St. Helier, en by pasydsiden af æ en med en stor og god havn. Pa samme side af æ en ligger sma byerneGorey og St. Aubin, begge med mindre havne, som dog er uden betydning. Sproget erpa landet fransk, i byerne engelsk. Fra nordsiden falder kysten, som er temmeli g flad;langs denne er anlagt en jernbane i æ ens hele lå ngde. àen gennemskå res fra nord tilsyd af flere frugtbare dalstræ g. Jordbunden besta r af et mere eller mindre sandblandetler, overalt med klippeundergrund; pa de fleste steder findes mellem lerlaget og klippenet grovere gruslag, der virker som en naturlig drå ning. Den æ stlige del af æ en regnes forat have den bedste jord; pa vestsiden findes klitter bevoksede med klittag, fuldstå ndigsom pa Jyllands vestkyst og langs stranden findes store, flade sandstr å kninger.Landejendommene er sma , fra 15-20 td. ld., kun ganske enkelte er stæ rre, pa indtil 40td. ld.; alle markerne er indhegnede med jorddiger bevoksede med bromb å r blandetmed tornblad; disse diger afgiver udmå rket hegn og lå . Ved ga rdene findes som regeltemmelig store, gamle frugthaver, der tillige benyttes til afgrå sning. Nogen regelmå ssigrotation anvendes nu ikke mere pa æ en, idet alt så ttes ind pa avlen af tidlige kartofler til London, hvorom udfæ rligere senere. En å ldre rotation var: 1ste og 2det a r turnips,kartofler og andre rodfrugter, 3die a r hvede, isa et klæ ver, 4de og 5te a r grå s til slet ogafgrå sning. Pa en ga rd af c. 15 td. l.s stæ rrelse vil nu c. 8 tdr. l. blive benyttede tilrodfrugter, 2 tdr. l. til hvede og 5 tdr. ld. til grå s. Pa en sa dan ga rd er beså tningen ialmindelighed: 2 heste, 6 kæ er 6 ungkvå g og 6-8 svin.

Hveden sa s almindelig inden midten af januar, kartofler og pastinakker plantesog sa s i februar og marts, runkelroer i april, guleræ dder i maj og turnips i juli. Hæ hæ stenfalder midt i juni. Hveden hæ stes i august og 2den slet hæ i oktober. Roerne optages inovember og december. I disse ma neder plantes den store koka l, som pa Jersey na ren hæ jde af indtil 8 fod og afgiver et godt goder for svin og kvå g; desuden anvendesstammen til at fabrikere spadserestokke af, der s å lges som souvenirs. Na r prisen pajord er sa hæ j, som den er, nemlig 5 ̀7000 kr. pr. td l. og forpagtningsafgiften 2 ̀300kr. pr. td. ld , da skyldes dette udelukkende den meget l æ nnende avl af tidlige kartoflertil London; denne avl er Jerseys specialitet og skal derfor n å rmere omtales, da detmulig kan have eller fa betydning for landbruget pa Sjå lland og æ erne.

Lå ggekartoflerne komme som regel fra England og forhandles fra forretninger iSt. Helier; de betales med kr. 4.50-7.00 pr. 100 pund. I s å rlig dertil konstrueredepraktiske sma trå kasser (der koste 22 æ re pr. stk.) lå gges kartoflerne i et lag uden jordog henså ttes i oktober ma ned til spiring pa et lyst og tæ rt sted, de ville da i læ bet af korttid spire; det bruges ogsa undertiden at så tte dem til spiring i september, men man mada svå kke spiringsenergien ved at borttage spirerne indtil i oktober, pa hvilken tid manpasser at hver kartoffel har 2 ̀3 blade. Sa ledes hensta de da vinteren over, men maomhyggelig vogtes for frost; de opbevares som oftest i vå relser i va ningshuset, hvorkasserne stables oven pa hinanden langs vå ggene fra gulv til loft, sa at luft og lys har

rigelig adgang. I februar og marts ma ned, na r faren for nattefrost er forbi, udplanteskartoflerne omhyggelig i den dertil tilberedte jord i en indbyrdes afstand af 8-9" og16-18" afstand mellem raderne. De d å kkes med 2 ̀3" jord enten med ha nd eller plov;derefter behandles de som hos os med ha ndhakke og hyppeplov. Allerede i maj ma nedville de ved kysten i den lettere jord have en st æ rrelse som valnæ dder eller derover og ertjenlige til salg. I den svå rere jord er de fæ rst tjenlige i juni og juli. Optagningen sker paakkord af franske arbejdere fra Normandiet og Bretagne, som hvert a r i optagningstidenkomme til Jersey i et antal af 5-6000 m å nd og kvinder. For optagningen betales 57 kr.pr. td. ld. Tæ nderne er amerikanske meltæ nder, der rummer c. 160 pd. (de koster 91 æ repr. stk. og veje c. 20 pd.) Pa de arealer, der hæ stes i maj ma ned, avles c. 10.000 pd. pr.td. ld., senere stige afgræ derne til 250-350 centner pr. td. ld., ja, der haves endogsaeksempler pa indtil 500 centner pr. td. ld. 20-30 engelske grossister, som have storepakhuse pa Jersey, komme i optagningstiden derover for at opk æ be kartoflerne ogbetale disse med 14 ̀18 kr. pr. centner i maj ma ned; senere falder prisen jå vnt i læ betaf juni og juli ma neder ned til 2 ̀4 kr. pr. centner. Sa lå nge optagningen varer, drejeralt pa æ en sig kun om kartofler, og at det ikke er sma summer, det gå lder, ses af dena rlige beretning, som det kgl. Jersey Ager- og Havebrugsselskab udgiver. Udfæ rselenandrager nemlig fra 6Ø -9 millioner kr. a rlig; enkelte uger i juni udfæ res over 100.000 tdr..Ifæ lge beretningen er prisen ogsa fæ rst i maj ma ned noget hæ jere end ovenfor opgivet; i1895 var den 1ste uge i maj 40-32 æ re pr. pund. Udfæ rselen belæ ber sig for hele æ enssamlede areal til 400 kr. pr. td. land, og na r man regner, at c. en trediedel af detdyrkede areal benyttes til kartofler, til c. 1600 kr. pr. td. ld., som dyrkes med kartofler.Fragten fra Jersey til England er 27 kr. pr. tons. Den kartoffelsort, som stadig pa Jerseyhå vder sit ry som den tidligste og sikreste, er Royal Jersey Fluke. Anga ende jordensbehandling til kartofler er intet så rlig at bemå rke, derimod nok om gæ dningen. Pa Jerseygæ res der en meget udstrakt brug af tang sa vel til kartofler som til grå smarker; pa grundaf den store forskel pa ebbe og flod (indtil 41 engelske fod), er der nem adgang til at faden; et lå s pa c. 1 kubikfavn har dog en vå rdi af 18 kr. Af kunstgæ dning anvendes tilkartofler 15 ̀1800 pd. pr. td. ld. og der menes, at dette fordobler udbyttet. Recepten paden mest anerkendte kartoffelgæ dning er fæ lgende:200 pd. svovlsur ammoniak300 pd. 18 Pct. superfosfat,100 pd. gibs,til mager jord tilfæ jes yderligere 50 pd. blodgæ dning.

Alt dette blandes godt og henligger derpa mindst 3 ma neder godt tildå kket, saat luften har sa lidt adgang som muligt. Derefter sigtes den, og klumperne knuses; denudkæ res og nedbringes til 3 ̀4 tommers dybde. Denne gæ dning vil koste 4,50 kr. pr.100 pund. Efter at kartoflerne er optagne sa s runkelroer, turnips, sjå ldnere atterkartofler, byg, grå s og klæ ver. Som regel hæ stes der gode afgræ der af runkelroer ogturnips eller kartofler, hvorimod de andre ovenfor n å vnte afgræ der ofte mislykkes.

Pa Jersey hæ stes langtfra tilstrå kkeligt stra foder til beså tningernes vinterfoderog der indfæ res derfor store partier hæ og halm, hovedsagelig fra Frankrig.

En anden specialitet har Jersey i sit kvå g, som verden over er bekendt for sinfede må lk. Det er sma , fine , ensartede dyr af en legemsvå gt pa 6-800 pd. for kæ er og

8-1200 pd. for tyre. Farven er gul, sæ lvgra , mæ rk sodet, med lysere ryg. Mulen er sortmed en lys ha rkrands. Na r kalven fæ des, henså ttes den i regelen i et lille rum i en krogaf kostalden og bindes som oftest efter nogle fa dages forlæ b. De fæ rste dage fa r denmodermå lken, derefter sæ d må lk i 14 dage, skummet må lk i 2 ̀3 uger og efter den tidkun hæ og undtagelsesvis lidt klid. Om sommeren komme de pa grå s i en tidlig alder.Opdrå tningen er i det hele meget tarvelig, og kalvene se som oftest magre og for-sultne ud, sa man ma undres over, at der kan blive sa smukke og gode dyr af dem. Derholdes imidlertid stå rkt pa , at opdrå t ningen ikke ma vå re for kraftig, da det antages, atdyrenes næ jsomhed, stæ rrelse og fine bygning ellers ikke kan bibeholdes. Kvå get er somregel pa grå s 8 ̀10 ma neder, ja, det er endog sket, at de have vå ret pa grå s a ret rundt;de komme ud sa snart vejret blot er nogenlunde godt og blive pa ingen ma de forkå lede.Sundhedstilstanden er god; kalvekastning kendes ikke og tuberkulose er en storsjå ldenhed; derimod kan kalvedæ delig- heden til tider vå re meget ondartet.

Na r undtages de tidligere omtalte frugthaver findes der sa godt som ingengrå smarker, der er å ldre end 2 a r. Pa stald fodres kvå get med roer, hæ og halm, fæ rst pavinteren tillige med roetop; og navnlig roses pastinaktop for at give fed m å lk, ligesomselve pastinakken af de ledende må nd anbefales som et udmå rket foder. Af kraftfoderanvendes kun undtagelsesvis lidt klid, som gives en kort efter k å lvningen. Der malkesefter kå lvningen 3 gange, men efter kort tids forlæ b kun 2 gange daglig. Kvå get bindesog tæ jres ved en kå de, som er anbragt om hornene; læ s drift bruges sa godt som aldrig. Istaldene findes ingen krybber; kreaturerne sta bundne mod vå ggen. For at givehornene en passende form anbringes almindelig pa disse under fremvå ksten ensa kaldet hornskrue, hvormed man kan b æ je hornene og give dem den retning, manæ nsker. Må lken behandles i almindelighed pa gammel vis; kun pa enkelte ejendommehaves Lavals Kolibricentrifuge. Pa æ en findes 2 dampmejerier; det ene ejes af 3landmå nd, som kæ ber må lken og betaler den pr. 2 liter med 35 cent om sommeren og40 cent om vinteren, leveret til meje- riet. Skummetm å lken fa s tilbage for 5 cent pr. liter.Det andet mejeri ejes af et engelsk selskab, som dog g æ r da rlige forretninger, grundetpa at det har pa taget sig at afhente må lken hos leverandæ rerne. Smæ rret betaltes ioktober 1896 med kr. 1.50-180 pr. pd.; det s å lges for en stor del til Guernsey; hverlandbruger skal anbringes sit må rke pa smæ rret, og er derved ansvarlig for det.

Pa Jersey findes c. 12.000 kreaturer, deraf henved 7000 malkek æ er, restenopdrå t; fra æ en eksporteres a rligt 1000-1200 stkr. kreaturer, nå sten udelukkendekå lvekvier. Kæ er kunne kun undtagelsesvis fa s til kæ bs og da til hæ je priser. Godekå lvekvier koste nu ¼ 12-18 pr. stk.; prå miedyr koste alt muligt derover; tyrene ersnarere billigere end dyrere. For 8-10 a r siden var priserne betydeligt hæ jere, daAmerika gjorde store indkæ b; der blev den gang betalt indtil ¼ 1000 for en kvie. Pa æ enopfedes intet kvå g; den fa r sin kæ dforsyning fra England, hvorfra der ugentlig overSouthhampton kommer c. 30 stkr. slagtekvå g; disse nedslagtes pa havnen, da dereksisterer et gammelt forbud mod indf æ rsel af levekvå g. Prisen pa kæ d er fra 60-80 æ repr. pd.

Ved dyrskuerne sker bedæ mmelsen efter et mindst 40 a r gammeltpointeringssystem med 33-36 poster, som i a renes læ b ikke er underga et andenforandring, end at man tidligere beregnede 1 point for hver post, medens man nu til desamme poster tilsammen anvender 100 points. Ved skuerne skulle tyrene v å reledsagede af deres mæ dre, og disse bedæ mmes sammen med tyren; deres points t å lles

sammen, og opna de ikke mindst 150 points, kan tyren ikke pr å mieres. Ved dyrskuetfindes ogsa prå mier for smæ rkæ er, og deraf fremga r det, at det så dvanlige forbrug afmå lk til 1 pd. smæ r ligger mellem 14 og 20 pd. Den bedste ko ved skuet maj 1895, 12 a rgammel, gav 170 dage efter kå lvningen daglig 46 pd. må lk, hvoraf kå rnedes 3Å pd.smæ r, og forbrugtes altsa c. 14 pd. må lk til 1 pd. smæ r. Samme ejer havde udstillet en 8a rs ko, som 94 dage efter kå lvningen gav 44Ø pd. må lk, hvoraf kå rnedes 3 pd. smæ r,altsa et forbrug af c. 15 pd. må lk.

Til Ga rdboga rd indfæ rtes i oktober 1896 direkte fra Jersey 80 kvier, 1 ko og 3tyre; denne beså tnings gennemsnitlige forbrug har hidtil vå ret 18 pd. må lk til 1 pd. smæ r.

Heste- og svineavlen er uden interesse.

Ga rdboga rd foto af Erik Christensen.jpg

Ga rdboga rd 1898 af J�rgen Larsen.Ga rdboga rd ligger i en ufrugtbar egn, omtrent 3 mil sydvest for Skagen,

Danmarks nordligste punkt. Dens vigtigste jordtilliggende er den udtæ rrede Ga rdbosæ ,der oprindelig havde en stæ rrelse af ca. 900 tdr. land. I 1854 lod de omboende lodsejeresæ ens aflæ b uddybe pa en kortere strå kning og senere har vandet pa grund af jordenslæ se beskaffenhed lidt efter lidt yderligere uddybet a læ bet, hvorved vandspejlet i sæ enblev så nket, sa ledes at der i 1880 var tæ rlagt ca. 250 tdr. ld.; dette areal bestod dogudelukkende af sandjord. Sæ ens areal blev derefter kun ca. 650 tdr. ld. Efter at der i1880 var fæ rt forskellige underhandlinger med lodsejerne, afgav disse deres ret til sæ nenmod at fa et bå lte af 300 alens bredde langs deres ejendomme. Ved enlandvå senskommissionsforretning, som afholdtes i A lbå k den 4de novbr. 1880 blevudtæ rringen vedtaget og samtidig afsluttedes kæ bet af 2 ga rde, Næ rre- og Sæ ndreGa rdbo, som havde en a lekisterettighed i Knasborg a , sæ ens aflæ b. Den 1ste maj 1881pa begyndtes udtæ rringsarbejdet af undertegnede ejer af anlå gget af ca. 14.000 alenlang, 6 alen bred kanal uden om hele s æ en, den sa kaldte landkanal. Denne landkanaloptager dels vandet fra den sydfra tilstræ mmende Nors A , dels alt det tillæ bende vand;den gæ r desuden nytte ved at vandet i den, for- og eftera r opstemmes og benyttes til atoverrisle og befugte det bå lte af sandjord, som ligger mellem Landkanalen og selvdyndarealerne. Sæ en havde en dybde af indtil 9 fod og det laveste punkt ligger ca. 14fod over dagligt vande i Kattegat.

Efterat Landkanalen var fuldfæ rt, pa begyndtes udvidelsen og uddybningen afKnasborg A , pa en strå kning af ca. 18.000 fod. I april 1882 var dette arbejde s a vidtfremskredet, at sæ en tildels kunne tæ rlå gges og anlå gget af hovedkanalen gennemsæ realet pa begyndes. Allerede den 1ste maj kunne besa ningen med grå sfræ begynde ,hertil anvendtes en blanding af:16 pd. Engrå vehale8 pd. alm. rapgrå s8 pd. engsvingeleller16 pd. engrå vehale4 pd. alm. rapgrå s4 pd. timothe

Besa ningen foregik pa dyndsko, 2 ̀3 alen lange, 9" brede brå dder, derspå ndes pa fæ dderne som ski, og udfæ rtes pa den ma de, at der fæ rst blev revet ellerharvet med 2 alen brede, temmelig svå re jernriver, der blev trukne af en mand.

Herved frembragtes i det noget sejge Dynd Riller med ca. 3" mellemrum. Vedudsa ningen faldt en stor del af fræ et i disse riller, der ved den fæ rste regn jå vnedes,hvorved fræ et fik en passende då kning og hurtig kom til at spiring; vå ksten var sa frodig,at der allerede fæ rst i september samme a r kunne hæ stes den fæ rste afgræ de.Bjergningen heraf voldte dog nogen vanskelighed, da bunden endnu var for bl æ d til atkunne bå re trå kdyr og vogne. Hæ et blev derfor dels ba ret i land, dels kæ rt pa sa kaldtehæ bæ re; disse bestod af en let tremmefadding, hvilende p a en tremmecylinder, ca. 1Øalen lang 1 alen i diameter, som hjul; dels benyttedes ogs a pramme for de arealersvedkommende som la i nå rheden af den gravede hovedkanal; der h æ stedes ca.300.000 kilo hæ .

For den yderligere tæ rlå gning af arealerne blev der anlagt talrige parallellegræ fter

med 100 alens afstand, som udmundede i Hovedkanalen.Endvidere anlagdes 2 vejee n i nord og syd, e n i æ st og vest; ved anlå gget af

disse brugtes som underlag faskiner, hvorover et lag lyng og derpa fyldtes et 6 tommertykt sandlag. Omtrent samtidig udma ltes det forannå vnte 300 alens bå lte til lodsejerneog en 4 alens skelkanal mellem dette og hovedparcellen blev gravet. Hovedparcel lenudgjorde herefter ca. 400 tdr. ld. Hele dette areal besta r af ferskvandsdynd af udmå rketbeskaffenhed i en tykkelse af fra 2 til 8 fod, hvorunder igen findes s a kaldt moseler. Ifuldstå ndig tæ r tilstand udvise analyserne af 2 dyndpræ ver et indhold af No.1 No.2Organiske og bortglæ delige stoffer........ 36,20 63,41Kalk...................................... 0.95 1.76 Fosforsyre.... ............................ 0.34 0.24Svovlsyre................................. 0.25 0.30Jernilte & lerjord........................ 6,13 5.95Andre oplæ selige stoffer.................. 2,65 1.94I saltsyre uoplæ selige stoffer............ 53.48 26.40 100.00 100.00 Heri kvå lstof............................. 1,80 2.34Præ ve nr. 1 er taget pa det laveste areal. no. 2 pa arealer, som ligger ca 4 ̀5 fodhæ jere.

Undergrunden (moseleret) indeholdt i fuldstå ndig tæ r tilstandOrganiske og andre bortglæ dige stoffer*).. 8,53%Kalk...................................... 2,85%Magnesia.................................. 2,16%Fosforsyre................................ 0,13%Jernilte og lerjord....................... 6,72%Kulsyre etc............................... 2,45%Ler....................................... 27,85%Sand...................................... 49,31% 100,00%

Heri kvå lstof *).........................................0,27Eftersom sæ bunden udtæ rredes trak det fede dynd sig sammen og der fremstod

derved i a renes læ b et utal af uregelmå ssige revner af indtil 18 tommers bredde og 1Øalens dybde. Disse revner vanskeliggjorde i hæ j grad indbjergningen af afgræ derne, dahverken trå kdyr, vogne eller hæ stmaskiner kunne anvendes, ligesom de ogsafora rsagede tab ved at en del hæ faldt i dem. Det blev derfor næ dvendigt at fa demfjernede og samtidig at omkultivere arealerne hvilket kun lod sig g æ re vedha ndgravning. Ved a rlig med en bekostning af ca. 70 kr. pr. td. ld. at grave fra 15 til 40tdr. ld til 12 tommers dybde er man nu na et til at have behandlet ca 350 tdr. l , hvorvedbjergningen af afgræ derne er lettet betydeligt. Forinden det gravede pa ny udlagdes blevder taget 2 havreafgræ der eller 1 roe- og 1 havreafgræ de.

En stæ rre del af arealerne blev udlagt med rene grå ssorter til fræ avl,hovedsagelig med Alopecurus pratensis, hvoraf anvendtes en uds å d af 25 til 30 kilo fræpr. td. l. I nogle a r avledes af Alopecurus pratensis meget store partier fræ , ca.20.-30000 kilo a rlig. Af denne fræ sort kan der avles ca. 300 kilo pr. td. ld., men

gennemsnitlig opna s pa stæ rre arealer kun 150-200 kilo. Af andre fræ sorter er avletFestuca pratensis, Pleum pratensis, Poa trivialis og i de senere a r Poa fertilis.Grå sfræ avlen er dog nu dels pa grund af de faldende priser dels pa grund afgaldemyggens angreb pa Alopecurusfræ et sa godtsom ophæ rt, sa ledes er der i desenere a r kun a rlig hæ stet 1-2000 kilo fræ . Indhæ stningen af fræ et forega r pa en ikkealmindelig benyttet ma de, idet toppen af grå sset, na r fræ et er modent af kvinder og bæ rnafskå res og indsamles i så kke, hvorefter det kæ res hjem og til de dertil indrettedefræ lofter, hvor det tæ rres for senere at tå rskes og renses.

I de forlæ bne 16 a r sæ en har vå ret tæ rlagt have arealenre uden til skud afgæ dning af nogen sort a rlig givet 2 hæ afgræ der, den fæ rste sidst i juni og fæ rst i juli denanden i september, henholdsvis 3000 og 1500 kilo gennemsnitlig pr. td. ld. Afafgræ derne så lges a rlig ca. 100 td. land pa roden.

Samtidig med dyndjordens tæ rlå ggelse og kultivering blev der arbejdet pa atså tte den til ga rden hæ rende sandjord i kultur. Denne besta r for det fæ rste af henved100 tdr. ld. strandjord, det vil sige den gamle sæ brink mellem Landkanalen ogdyndarealet. Ved at fugtighedsforholdene ved hj å lp af vandet fra Landkanalen er blevneregulerede og ved delvis overrisling samt anvendelse af kompost, kainit ogthomasslakker, har man omdannet denne jord til ganske god gr å sningsmark, som pagrund af sin nå re beliggenhed ved ga rden er af udmå rket nytte til heste og ungkvå g. Tilejendommen hæ rer endvidere 250 tdr. ld. hede og klit, som er udlagt til plantage oghvoraf ca. 150 tdr. ld. allerede er beplantet, dels med n a letrå er, bjergfyr og hvidgran,dels med læ vtrå er, hovedsagenlig ræ del og birk. Plantningen sta r i frodig vå kst, na rhenses til den simple jordbund. Desforuden er ca. 70 tdr. ld hede og k å r, opdrevet ogbenyttes nu som agermark.

Den oprindelige tanke med foretagendet var udelukkende at basere dette p aavl af hæ til salg. Men eftersom forholdene have forandret sig, sa at der opstodvanskelighed ved at afså tte de store hæ afgræ der til læ nnende priser er det blevetnæ dvendigt at ga over til at drive ejendommen som et almindeligt landbrug. Af dengrund er der lidt efter lidt bygget de til et sa dant stæ rre landbrug næ dvendige bygninger.Disses beliggenhed og a rstallene for deres opfæ relse vil ses af vedfæ jede plan.Hovedbygningen blev i a ret 1893 bygget, efter tegning af arkitekt Martin Borch iKæ benhavn, i nederlandsk renaissancestil af ræ de sten med sandstensornamenter.

Der holdes nu pa ejendommen en beså tning af 20 jyske heste, tildels fæ lhopper,og ca. 30 fæ l og plage, 160 stk. malkekvå g, 40 stk. ungkvå g samt 150 svin. Vedkvå gbeså tningen bemå rkes at den udelukkende besta r af den for sin fede må lkbekendte jerseyrace, der i a rene 1896-98 er indkæ bt og indfæ rt direkte fra æ en Jersey oger den eneste beså tning af denne race i Danmark. For at konstatere , hvorvidtjerseyracen ved overflytning hertil landet ville bevare sine udm å rkede egenskaber, erbeså tningen fra 1ste januar 1897 underkastet Landboh æ jskolens Forsæ gslaboratoriumskontrol og en assistent herfra kommer derfor hver tiende dag og unders æ ger hver enkeltkos må lkemå ngde og dennes fedtindhold. I de forlæ bne a r har må lken haft etgennemsnitlig fedtindhold af 5% hvilket svarer til et forbrug af 18 pd m å lk til 1 pd. smæ r.De indkæ bte dyr var alle kvier, der efter 1ste kalv gennemsnitlig det f æ rste a r gav ca.3700 pd. må lk = ca. 205 pd. smæ r.

Da kæ erne er sma og næ jsomme, har det æ konomiske resultat vå ret så rdelesgodt, idet de have produceret 1 pd. sm æ r for gennemsnitlig 60 æ re pr. pd. Kviernes

gennemsnitsvå gt var det fæ rste a r kun lidt over 600 pd. og de have altsa gennemsnitligproduceret en trediedel af deres egen levende v å gt i smæ r, hvilket nå ppe nogen andenkvå grace i en beså tning af lignende stæ rrelse har na et.

Svinebeså tningen pa ga rden er af Foreningen af Jyske Landboforeningeranerkendt som avlscenter for Yorkshiresvin under kontrol af foreningerneshusdyrudvalg.

Til behandling af ga rdens må lk er der indrettet et nyt og tidssvarendedampmejeri, ligesom ga rden i sin helhed er forsynet med alle nutidens nyeste ogbedste maskiner og landbrugsredskaber.

Til ejendommen er de senere a r kæ bt ca 140 tdr. mosejord, god formuldethæ jmose, med gode afvandingsforhold, hvilken nu opdyrkes ved benyttelse afblandkultur.

Ga rdboga rd 1898 J�rgen Larsen

mols.jpg

Sma trå k om Jerseyk�erne under mit ophold pa Ga rdboga rd fora ret 1898-1907.Ellemosevej 53, Hellerup. Eftera ret 1952. J�rgen M�ller.[Indledning:Ga rdboga rd pr. A lbå kGa rdboga rd, Frederikshavn den 1. Novbr. 1904

Jæ rgen Mæ ller fra Hinnerup har vå ret ansat her pa ga rden i ca 6Ø a r i forskellige stillingersom sekretå r, forvalter og fodermester. Mæ ller har ualmindelig interesse for alt, hvad dervedræ rer dyr og husdyrbrug, hvilket han havde god lejlighed til at vise i still ingen somfodermester , som han varetog i 4Ø a r, han fæ rte hele regnskabet vedræ rende kvå g ogsvinebeså tningen, bedå kningslister, kalvebæ ger, stambæ ger og kontrolregnskabet og eren så rlig dygtig opdrå tter. Foruden den anbefaling den lange tjenestetid giver, er detmig en glå de at meddele, at han stedse i de forskellige stillinger har udf æ rt sin gerning tilmin tilfredshed, hvorfor jeg kan medgive ham min bedste anbefaling.og fra maj 1905- novbr. 1907 Jæ rgen Larsen]

Jerseybeså tningen pa Ga rdboga rd begyndte med indkæ b af nogle fa kvier fra Sverige,men der blev ikke noget så rligt ud af dem; derimod kom den f æ rste import fra Jersey,gennemga ende på ne men uensartede dyr, og fra denne sending, stammer de bedsteavlsdyr.En skuffelse for Jæ rgen Larsen var hans indkæ b af en 1. prå mie ko temmelig kraftigbygget, med et stort yver, men den svarede langt fra til forventningerne, kun engennemsnitsko, ligeledes gik det med indkæ b af en 1. prå mie kvie, meget smuk, menmalker blev den ikke.Yverne pa denne import var gennemga ende på ne, patterne afnogenlunde stæ rrelse, kun enkelte med meget sma patter.Den anden import svarede langtfra til 1 import, mindre dyr, meget uensartede og medmeget sma patter, ingen reklame for Jersey, de besæ gende landmå nd gav straksbemå rkning derom.Da vi begyndte pa Ga rdboga rd stod vi jo pa bar bund med hensyn til at udtage de tyre,der kunne hå ve sa vel fedt % som må lkemå ngde, vi udtog tyren "Bravo", som ogsa vistesig at vå re den bedste af de importerede tyre.Da vi sa fik tillå g af egne kvier, begyndte vi at udstille pa Ungskuerne i Jylland medsamlinger af kvier og enkelte tyre, de blev ikke set pa med venlige æ jne af landmå ndene(gedebukke), fæ rst senere da vi udstillede i Grena og mæ dte med a rsregnskab pamæ drene og vi fik tilkendt flere 1. prå mier, begyndte landmå ndene at fa æ jnene op og fikJerseydyrene en mildere dom.Jeg har oplevet mange diskussioner anga ende Jerseykvå g, kontra jysk kvå g og herindfletter jeg en lille tildragelse pa Malling Landbrugsskole. Jeg tog der et fora rskursus,for at fa bevis for, at jeg var uddannet som kontrolassistent, havde ellers l å rt alt afGa rdboga rds kontrolassistent fra Forsæ gslaboratoriet; ; da forstanderne [H.P. Larsen ogK. Bak] hæ rte det, lod de mig for de andre nyankomne demonstrere en pr æ vemalkningmed undersæ gelse af må lken og fremvise det den gang brugte foder ogmå lkeregnskabet og derefter havde jeg frie hå nder, sa jeg kunne fæ lgelandbrugselevernes undervisning, og der kom det f æ rste lille sammenstæ d medforstander [K. Bak], der den dag havde fodringslå re ved min ankomst i ensilage og det

endte med, at han ikke ville anbefale de unge mennesker at befatte sig dermed, da dethan havde oplevet var mislykkedes; da kunne jeg dy mig l å ngere, gjorde indsigelse, ogma tte op pa katederet og forklare, hvorledes vi lavede ensilage pa Ga rdboga rd, oghvorledes ensilagen aflæ ste roerne.Derefter inviterede forstander Bak mig til en diskussion anga ende Jerseykvå g kontrajysk malkekvå g. Jeg udbad mig nogle dages frist, da jeg manglede nogle tal, jeg fæ rstskulle have sendt fra Ga rdboga rd. Da jeg modtog dem, gik jeg til forstander Bak i hansprivate bopå l, fremviste mine oplysninger og derefter afslog han diskussionen med mig iskolen.Jeg havde taget en del fotografier af Jerseykæ erne med mig pa skolen, som jeg slog oppa vå ggen i mit vå relse, og der var daglig valfart for at udspæ rge og se pa billederne afde circa 80? elever.Det gav sikkert stæ det til, at forstander Larsen anskaffede Jerseybes å tningDet forbavsede mig til at begynde med, at Jerseydyrene kunne t a le det til tider nogetbarske klima pa Ga rdboga rd. Jæ rgen Larsen ville altid have kæ erne pa grå s fæ r maj ogde ma tte ikke komme pa stald fæ r november og sa snart vejret var nogenlunde skullemalkekæ erne ligge ude om natten, og det var koldt, selv i den varme tid, at vi kom ud pamalkepladsen ved 3 tiden om morgenen, var det som at komme i en isk å lder, menkæ erne befandt sig vel.Grå sset pa sæ bunden gav kæ erne tilbæ jelighed til læ s affæ ring.Af sygdom havde vi en overgang ved de sidste importerede Lollands Syge[Paratuberkulose], fæ rste import gik fri for sygdommen; af andre sygdomme havde vi ensommer Miltbrand med flere dæ dsfald, en sommer Lungeorm ogsa med flere dæ dsfald.Dyrlå gen erklå rede de syge dyr af Lungeorm angrebet af Lungebet å ndelse og de armedyr stod med varme omslag, der skete flere d æ dsfald; sa satte Jæ rgen Larsen sig iforbindelse med professor Bang gennem telefonen, han var straks klar over, at d etma tte vå re Lungeorm, vi gravede en dæ d ko op, og ganske rigtig, luftkanalerne fyldtmed de sma hvide Lungeorm. Vi begyndte straks med dampning af finsk tj å re og i læ betaf kort tid var beså tningen rask igen og ingen af de nå vnte sygdomme havde vi kun engang.Forsæ gslaboratoriets kontrolassistent kom hver 10 dag til præ vemalkning, han havdetillige ga rdene Asdal, Langholt og Sæ nder Elkjå r, men de sma Jerseykæ er klarede sigstolt over for det store jyske kvå g.Fæ rste gang vi pa Ga rdboga rd havde et gennemsnitligt a rsudbytte af 309 pund smæ rmed 5% fedt var nok en oplevelse og alle kæ er var iberegnet.Kraftfoderblandingen bestod gerne af 8-9 forskellige slags, og malkek æ erne fik eftermå lkemå ngde, til 18 pund må lk gaves 4 pund kraftfoder = 1 pund smæ r .Fedt% hos de importerede dyr svingede en del, vi havde en enkelt ko der brugte 14pund må lk til et pund smæ r og en der brugte 21 pund, men gennemsnittet holdt sigomkring de 5% fedt.Ga rdboga rd var et glimrende lå rested for virkelig interesserede unge mennesker, vihavde mange forsæ g af alle slags, så rlig var det ensilage, der interesserede mig mest,ensilagen blev lavet af grå s fra sæ bunden uden syre, den blev paket op i fritsta endestakke og na r temperaturen blev passet ved presning til en bestemt varmegrad, f ik deten mæ rkebrun farve. Kæ erne a d det gerne og erstattede roerne.Diskussionen blandt landmå ndene er jo som den dag i dag, en udmalket ko koster jo

intet na r den ga r til slagtebå nken og kæ det var til at begynde med nå rmest uspiseligt.Det morede mig, na r landmå nd spiste pa Ga rdboga rd, hvor de selvfæ lgelig altid fikJerseykæ d, de ville til at begynde med nå sten ikke tro det, sa godt smagte det dem.Jæ rgen Larsen erklå rede: "at na r vi havde en stå rkt malkende ko i flere a r, og den varudmalket, havde vi ogsa ra d til at give den en hå derlig begravelse. Jeg tog Jæ rgenLarsen pa ordet, den mindste ko nr. 98 stå rkt ydende gennem flere a r, blev syg, jegfremviste stambæ ger og fik tilladelse til at aflive den; nå ste dags formiddag, var jeg oppehos Jæ rgen Larsen for at fa stamtavlen underskrevet og da trak Jæ rgen Larsen mindagseddel frem - Mæ ller! her sta r, at ko nr. 98 er aflivet, men skindet sta r der ikke nogetom, hvor er det? Jo! undskyld mig, jeg gik ud fra, at til en h å derlig begravelse, skulledyret begraves med hud og ha r - Jæ rgen Larsen tog sig et billigt grin og erklå rede, atder tog jeg ham pa ordet.Jæ rgen Larsen tog mig flere gange med til Kæ benhavn til professor Bang og hans fæ rsteassistent Stribolt, det var interessante ture, der blev dr æ ftet og diskuteret om mange tingdyrene anga ende.Professor Bang havde mig som præ veklud til mange ting, fæ rst fik jeg 롒 stkalistå ngerudleveret til afpræ vning med fjernelse af horn, det jeg tog ud, bruges den dag i dag.Sa fik jeg besked om at fa lavet en luftpumpe til brug mod kå lvningsfeber (nu har jeg imin tid haft meget med kå lvningsfeber at gæ re, fæ rst fra mit barndomshjem, hvor vihavde flere tilfå lde, altsa fæ r vi begyndte med pumpning af luft og senere paVå ddelæ bsbanen, hvor jeg havde 3 Jerseykæ er og ikke sa fa gange kå lvningsfeber ogaltid om de var nok sa da rlige altid kureret med luftpumpning.Efter hjemkomsten med luftpumpen til Ga rdboga rd, fik vi et meget slemt tilfå lde medkå lvningsfeber og der stod professor Bangs teori til, efter to timers forlæ b, begyndtekoen at komme til sig selv igen.Sa taltes der om smittefaren ved kastning, jeg har altid h å vdet, at i den stald, der ersmitsom kastning, ma rengæ ringsmanden ikke med det fodtæ j, han har pa underrengæ ringen ga op pa fodergangen foran kæ erne, da han derved let bringer smitte tilandre kæ er og dette gav professoren mig ret i, for de havde i Forsæ gsstaldene sta ende6 eller 8 kæ er med kalv, hvoraf de halve blev penslet pa bæ ren med kastningsbaciller, dereagerede ikke, hvorimod de andre fik bacillerne i foderet, og de beredte sig t il kastningalle.Der var ogsa tale om inseminering, vi blokkede fæ rst kæ erne op og derefter spræ jtedesså den ind, det lykkedes med befrugtning i flere tilf å lde, men det var for mig enuhygiejnisk ma de.Det var interessante samtaler der fæ rtes og mange gode ra d tog vi med os hjem.Siden jeg rejste fra Ga rdboga rd, har jeg næ je fulgt Jerseykæ ernes fremgang gennema rene, og det var for mig en oplevelse at som gå st, at overvå re Jerseyskuet i Horsensog forbavsedes over de mange dygtige opdrå ttere der fæ rte deres fine dyr frem.En så rlig tak til Jerseyforeningen, der ganske uventet af mig, udnå vnte mig tilå resmedlem.Na r jeg tå nker tilbage pa de ni a r, jeg tilbragte pa Ga rdboga rd, bæ jer jeg mig i dybtaknemmelighed til etatsra d Jæ rgen Larsen, han var mig en god principal, han lå rte migmeget og jeg tæ r nok sige at jeg blev hans betroede mand i alt . ( 롒 re vå ret hans mind)Ellemosevej 53, Hellerup, eftera ret 1952 Jæ rgen Mæ ller

foto.jpg

Den �konomiske jerseyko. Mundheld af J�rgen Larsen, Ga rdboga rd.Na r en af vore kæ er dæ r, sa har vi ra d til at begrave hende, og endda betale

musik til begravelsen, hun har selv betalt den. [efter Viggo Buck].Ifæ lge Den originale stambog for DJ. [elitekæ er] ko nr. 98 Dewdrop nr. 55. Gul

jersey fæ dt 10.2. 1896 pa Jersey. Optaget i elitestambogen som nr. 13 20.8. 1903. Begravet med honneur sta r der faktisk at lå se i smæ rstambogen, sa J.L. lod altsa ordfæ lge af handling.

Hun kå lvede fæ rste gang pa Jersey og fik sin sidste kalv 3.11. 1905. Hendesgennemsnit 5726 pund må lk, 5.53 % fedt og 359 pd smæ r ialt 2966 pd smæ r i livsydelse.

Etatsrad J�rgen Larsens erindringer. Optegnet 1903 og 1923 til Ordenskapitlet paAmalienborg i K�benhavn, hvor originalen findes.

Undertegnede Jæ rgen Wendelboe Larsen til Ga rdboga rd er dæ dt den 10. juli 1851 paSct. Jæ rgensbjerg ved Roskilde, kom med mine forå ldre i a ret 1857 til Kæ benhavn, hvormin fader Jæ rgen Larsen efterha nden som entreprenæ r oparbejdede sig en god solid oganset forretning. Fra 1858 til 1866 frekventerede jeg Mariboes Skole, derefter gik jeg pateknisk skole og lå rte landma ling og nivellering samtidig med, at jeg assisterede i minfaders forretning, så rlig ved anlå gget af Næ rrebros Sporvej. Da min hu imidlertid frabarndommen af altid har sta et til landvå senet erholdt jeg endelig efter mange bæ nnermin faders tilladelse til at lå re landvå senet, og i a ret 1868 kom jeg i huset hos forpagterBjerager Ræ devejr Mæ llega rd ved Glostrup, men allerede a ret efter ma tte jeg atterforlade landvå senet. Min fader havde nemlig efter at have afsta et sin forretning iKæ benhavn sammen med kammerra d Grove kæ bt en part af retten til at udtæ rre Tastumsæ ved Skive og han æ nskede, at jeg skulle tage dertil for at lede arbejdet ved sæ ensudtæ rring. Fra februar 1869 til 1873 var jeg beskå ftiget hermed, kun med denafbrydelse, at jeg i a ret 1870 aftjente min vå rnepligt ved ingeniæ rregimentet iKæ benhavn.I a ret 1873 stiftedes entreprenæ rfirmaet Hans & Jæ rgen Larsen og af dette var jegsammen med min farbroder Hans W. Larsen indehaver i 20 a r til a ret 1894. I dettetidsrum udfæ rte firmaet mange stæ rre stenhugger, brolå gnings- vandlednings- oghavnearbejder m.m., sa vel for staten som kommuner og private og forretningenbeskå ftigede ret ofte 3-400 mand. Af stæ rre stenhuggerarbejder skal kun nå vnes tilJesuskirken i Valby, Kunstmuseet, Glyptoteksbygningen, Hvidtfeldts Monument p aLangelinje. Personlig ledte jeg i a rene 1874 til 1876 reparationen og ombygningen afhavnene pa Bornholm, der var blevet æ delagt ved Stormfloden i 1872, sa ledes vedNexæ , Svaneke, Allinge Sandvig og Hasle havne. I begyndelsen af a ret 1881 kæ bte jegretten til at udtæ rre Ga rdbo Sæ i Vendsyssel og samtidig dermed 2 bæ nderga rde idennes nå rhed. Det arbejde der her er udfæ rt vil vel nok vå re det, hvortil mit navn lå ngstvil vå re knyttet og blive mindet. Ga rdbo Sæ der var beliggende 2Ø mil nordvest forFrederikshavn havde et vand areal svarende til ca. 650 tdr. land og af det udt æ rredeareal erholdt jeg de 400 tdr. land medens de tilst æ dende lodsejere for at afgive deresrettigheder erholdt resten. Arbejdet med udt æ rringen af sæ en fuldfæ rtes i læ bet af 2 a r ogejendommen er derefter i a renes læ b blevet bebygget med passende og tidssvarendelandbrugsbygninger, ligesom der efterha nden er blevet tilkæ bt forskellige arealer derenten er opdyrkede eller tilplantede sa ledes at der nu til Ga rdboga rd, hvilket navnejendommen har fa et, hæ rer fæ lgende arealer:

400 tdr. land udtæ rret sæ bund100 tdr. land strandeng 80 tdr. land agerjord270 tdr. land plantage i god vå kst

ialt ca 850 tdr. land forhen land og vandareal, der var sa godt som uden vå rdi.Efter som a rene gik og arbejdsforholdene der ligesom over hele landet blevvanskeligere, krå vede ejendommen mere og mere min personlige n å rvå relse, og jegopgav da i a ret 1894 min forretning i Kæ benhavn og flyttede med min familie tilGa rdboga rd.

I a rene 1895 til 1900 kæ bte jeg i det nå rliggende Tversted sogn en del ra uopdyrketLyng, mose ialt ca. 160 tdr. ld - disse er nu helt opdyrkede og 1900-1901 har j eg byggetga rden Kjå rholt derpa , der holdes nu der, en beså tning af 8 heste og 60 kreaturer.

I a ret 1876 å gtede jeg min hustru Engeline Margrethe Thorn, datter af propriet å r P.Thorn, Hammersholm ved Allinge. I vort å gteskab have vi haft 3 bæ rn:Anne Johanne Elisabeth Larsen1901 gift med premierelæ jtnant i artelleriet P. Edv. FrydenbergIngeborg Marie Larsen1903 gift med grosserer Kaj Quaade Schjæ rring, indehaver af firmaet N.A. Schjæ rringJæ rgen Larsen for tiden landbrugsstuderende ved Landboh æ jskolen.

Af offentlige hverv jeg beklå der skal jeg nå vne:Formand for Landboforeningen "Vendsyssel" siden 1895. Formand for R A bjergkommunes sognera d siden 1897. Formand i bestyrelsen for Eskjå r-Slynge Mergelbanesiden 1896. Formand i bestyrelsen for Frederikshavns Eksportslagteri fra det tr a dte ivirksomhed i a ret 1901. Formand for Eksportforeningen "Nordjylland" 1902. Medlem afbestyrelsen for jyske Haveselskab 1900. Medlem af de jyske Landboforeningersplanteavlsudvalg 1900. Reprå sentant i Haglskadeforsikringen Vendsyssel,Fjerkrå avlerforeningen m.fl. Medlem af bestyrelsen for flere private aktieselskaber.Tilsynsfæ rende med driften af ejendommen S æ vang ved Skive 1600 tdr. land. Formandfor Kvå gavls- og Opdrå tterforeningen "Jersey" op.r 1902.

Ga rdboga rd den 30 marts 1903Jæ rgen Larsen

Til Ordenshistoriografen, hr. professor dr. phil Troels Lund. K. Dm p.p Amalienborgi bestyrelsen for Eskjå r-Slynge Mergelbane siden 1896

OrdenskapitletSiden min sidste indberetning fortsatte jeg som formand for LandboforeningenVendsyssel til 1913, da denne forening og Hjæ rring Amts Landboforening blevsammensluttede under navn af Hjæ rring Amts Landæ konomiske Selskab. Af detteselskabs bestyrelse var jeg medlem fra 1913 til 1919, da jeg efter eget æ nske fratra dte.Ved generalforsamlingen 1920 blev jeg valgt til å resmedlem af selskabet. Jeg fortsatteligeledes som formand for Frederikshavns Exportslagteri og Konservesfabrik, da jegefter eget æ nske fratra dte. Fortsatte som formand for Ra bjerg sognera d til 1913, da jegikke æ nskede genvalg pa grund af, at jeg i 1910 var indvalgt i Hjæ rring Amtsra d, hvorafjeg vedblivende er medlem. Landvå senskommisså r fra 1914. Medlem afskoledirektionen for Horns herred fra 1915. Er vedblivende medlem af og viceformandfor jyske Landboforeningers planteavlsudvalg og er formand for den af jyskeLandboforeninger 1918 oprettede grå smarkssektion. Fortsatte som medlem ogviceformand i bestyrelsen for det jyske Haveselskab til 1921, da jeg efter eget æ nskefratra dte, blev derefter af reprå sentantskabet valgt til å resmedlem. Var medlem afbestyrelsen for de samvirkende danske Haveselskaber fra 1913 til 1921. Fortsatt e som

formand i bestyrelsen for Eskå r-Slynge Mergelbane til 1912, da jeg efter eget æ nskefratra dte. Er vedblivende formand for den den 20 august 1902 stiftede Kv å gavls-ogOpdrå tterforening "Jersey", der ialt hertil landet har indf æ rt 5200 stk Jerseykvå g, direktefra àen Jersey, hvilket indkæ b og hele import jeg personlig har ledet.I a ret 1906 tilbæ d Hedeselskabet til fremme af plantningssagen at ville ans å tte enskovrider i Vendsyssel, pa betingelse af, at man ville skaffe gratis bolig og tjenestejordtil denne. Formanden for Hjæ rring Amts Landboforening og jeg som formand forLandboforeningen Vendsyssel kæ bte da til dette forma l ejendommen Dalga rd ved TolneSt. med et tilliggende af 250 tdr. land. Da ejendommen og en del af jorden afHedeselskabet var godkendt som passende bolig for skovrideren, berejste viVendsyssel og afholdt mæ der pa passende steder, med det resultat, at vi i l æ bet af enma ned fik tegnet aktier til belæ b kr. 54.500 og ved generalforsamling den 25. juli 1906stiftedes Aktieselskabet "Tolne Skov" der overtog ejendommen Dalg a rd m.v. til vorindkæ bspris. Ved generalforsamlingen blev jeg valgt til medlem af bestyrelsen og afdenne til formand, hvilken stilling jeg vedblivende beklå der. Man byggede straks enbolig for en skovbetjent og en smuk pavillion. De dertil bestemte arealer er nubeplantede. Tolne Skov er nu et yndet udflugtssted for Vendsyssels by oglandbefolkning, der afholdes om sommeren store m æ der og fester og skoven er ogsa etsæ gt udflugtssted for skoler og foreninger. Er medlem af bestyrelsen af ArbejdsgivernesUlykkesforsikrings Afdeling C og C1 fra 1910 og medlem af hovedbestyrelsen fra 1920.Medlem af bestyrelsesra det for det kgl danske Landhusholdningsselskab fra 1914.Reprå sentant for Hjæ rring amt i det gensidige Brand- og LivsforsikringsselskabDanmark" fra 1914 og medlem af bestyrelsesra det fra 1921. Reprå sentant iHedeselskabet fra 1918. Medlem af SKagensbanens bestyrelse fra 1916.Bevillingshaver for udvidelsen af SKagensbanen, Hjæ rring- A lbå kbanen og Fredrikshavn-àster Vra banen. Er vedblivende medlem af A/S Sàvangs bestyrelse ogdennes tilsynsfæ rende med ejendommens drift. Reprå sentant i Andelsselskabet Frejrfra 1899. Formand i reprå sentantskabet for Haglskadeforsikringen Vendsyssel fra 1916.Formand for A/S H. Schandorffs Trå lasthandel fra 1910. Desuden medlem afforskellige kommissioner, udvalg og nå vn. Jeg leder vedblivende selv driften af mineejendomme Ga rdboga rd og Kjå rholt.

Ga rdboga rd den 22. maj 1923. 롒 rbæ digst Jæ rgen Larsen

ScanImage05.jpg

Jerseybladet 1931/32. Nekrolog over etatsrad J�rgen Larsen, Ga rdboga rd. 10.juli1851- 30. december 1931.Godt 80 a r gammel, just som a ret var ved at rinde ud, dæ de etatsra d Jæ rgen Larsen. Etlangt og uså dvanlig virksomt liv, rigt pa initiativ er dermed afsluttet.Jæ rgen Larsen var fæ dt i Kæ benhavn som sæ n af entreprenæ r Jæ rgen Larsen og sa ledesikke opvokset ved landbruget. Efter sine skoletid blev interessen herfor dog sikkert vaktved, at han i 17-18 a rs alderen kom ud at lå re landvå sen. Ret hurtigt gik han dog over ientreprenæ rvirksomheden, og det virkefelt, han fik her, blev vel nok den egentl igeanledning og indledning til den landbrugsvirksomhed, han siden udfoldede. Allerede ia rene 1869-72 kom Jæ rgen Larsen til at lede arbejdet ved udtæ rringen af Thastum sæ .Erfaringerne, han her hæ stede, blev medvirkende a rsag til, at han 1881 kæ bteGa rdboga rd Sæ , som derefter udtæ rredes og sammen med omliggende hedearealersattes i kultur, og som slutsten pa det hele opfæ rtes i 1893-94 Ga rdboga rd og senereafbyggerga rden Kjå rholt. Fran vand og vå rdilæ s hede har Jæ rgen Larsen sammen medsin dygtige og interesserede hustru her skabt ba de et vå rdifuldt og rentabelt landbrugog et smukt hjem - en prå station som alene ville vå re nok til at så tte ham et varigtminde.Men ganske naturligt blev dette indledningen til, at hans samtid fik æ je for, at her ogsavar krå fter, samfundet havde brug for. En må ngde forskelligartede tillidshverv blev hamsiden betroet, og som oftest pa ledende plads. Blandt det meget, han sa ledes fikmellem hå nder, skal dog blot her nå rmere omtales den betydningsfulde indsats, hankom til at æ ve i dansk kvå gavl. Som hans start som landmand ikke var traditionsbunden,men prå get af teknikeren og forretningsmanden, sa ledes ogsa hans syn pa kvå gavlen.Nationale fæ lelser og traditionsmå ssige synspunkter i avlen ma tte vige for, hvad hanansa for det forretningsmå ssigt rigtige. Resultatet af hans overvejelser blev derforhurtigt en opgivelse af de nationale kvå gracer og en ganske respektlæ s tilsideså ttelse afden pa bjerget herskende opfattelse af avlsmå ssige fremgansma der, racernesakklimatisering o.s.v. Mejeribruget var kort og godt det, der skulle vå re dansk landbrug.Opgaven ma tte derfor vå re straks at så tte ind med den kvå grace, der - uden hensyn til,hvor den var at finde - æ jeblikkelig gav den bedste æ konomi i stedet for at ofre et langtlivs arbejde pa at na et ma ske tvivlsomt resultat gennem forbedring af det forha ndenvå rende kvå gmateriale.Det blev jerseykvå get, valget faldt pa , og parolen for dets anskaffelse og videre fremavlblev: Ingen hensyn til former og farver, og den ko, der koster mindst og yder mest, erden bedste. Na r man nu betå nker, at det var i 1896, at disse synsma der fremsattes,kun fa a r efter, at der af rigets bedste må nd med lurer var blå st til samling om et sindrigtopstillet nationalt afgudsbillede, sa forsta r man, at denne kolde forretningsmoral ma ttevå kke en storm af indignation. Fæ lgen blev da ogsa store bladfejder og protestmæ der,der gav indtryk af, at landets velfå rd stod pa spil - men manden i dette stormcenter hedStribolt. Jæ rgen larsen var blot handlingens mand. Det blev da ogsa i denne sag som isa mange andre kendsgerninger og ikke ord, der trak lå sset. Resultatet blev i hvert fald,at en ret stor kreds af ledende må nd - dog ikke kvå gavlsledende -hurtigt gav sagen sinpraktiske tilslutning, sa ledes at der allerede 1909, da importen oph æ rte, var indfæ rt 5300dyr fra Jersey. Og at denne stamme, trodsende al teori om manglende akklimation ognedbrydende avlsprincipper, inclusive mangel pa kvå gavlsforeninger, dyrskuer ogtilfæ rsel af nyt blod, desuagtet nu efter 35 a rs forlæ b sta r sund og stå rk og med en

stedse stigende produktiv overvå gt overfor de danske malkekvå gracer. Der kan daheller ikke med rette tvivles om, at dansk kvå gavl har draget og vedblivende kan dragenyttig lå re af jerseykvå gets forhold. Det, der pa forha nd omtrent var dæ mt somlandsforrå deri og sort vranglå re, er da ogsa sluttet med tiltro og anerkendelse i stedsestigende grad.Den indsats, etatsra den sa ledes er kommet til at æ ve pa dette felt, er vanskelig at ma le,men at der er æ vet en bedrift, hvorved han ba de varigt og levende har prentet sit navn idansk kvå gavls historie, er sikkert. Men ingen steder vil navnet Jæ rgen Larsen,Ga rdboga rd, vå re sikrere prentet end blandt den kreds af kvå gbrugere, der kalder sigjerseyfolkene. Den vil til sene tider vå re ham taknemmelig for hans mangea rige ledelseaf deres forening, men fæ rst og sidst fordi de skylder ham tilstedevå relsen af enæ konomisk faktor i deres bedrift, som er mere end tak v å rd.

J.Kr. Madsen