Scheelenborg nor forbandt langø med faStlandet 1

Scheelenborg Nor forbandt Langø med fastlandet

Offentlighedens første bekendtskab med den store inddæmning ved Scheelenborg skyldtes initiativta‑gerens stolte far, Frederik Juel. I et læserbrev til landbrugsbladet »Den Oeconomiske Correspondent« skrev han 17. februar 1818: »Da jeg af Deres blad no. 4 har læst om noget inddæmningsarbejde, der i forrige år er udført af nogle mænd i Fyen, i Skebye Sogne, har jeg troet de herrer udgivere ikke ville være utilfreds med efterretningen om en inddæmning min søn baron Juel-Brockdorff i sidste sommer har begyndt og fuldført ved baroniet Scheelenborg. Planen til samme findes allerede lagt for omtrent 100 år si-den, og enhver der siden den tid var besidder af Scheelenborg gjorde anstalter til sammes udførelse, men først nu, blev noget derved foretaget, skønt med dobbelt vanskelighed, formedelst den almindelige pengemangel, som trykker enhver. Dæmningen er imellem Egense By og øen Langø 1236 fod [388 meter], og mellem Bogensø og Langø 300 fod, i alt 1536 fod lang [482 meter], den

er 40 fod bred [12,5 meter] i bunden, 8 fod for oven [2,5 meter], til en højde af 10 á 12 fod, forsynet med en 6 fod høj stenmur ved den udvendige dossering. Det ved denne inddæmning akkvirerede stykke land ud-gør omtrent 500 tdr. land [276 hektar], foruden at flere hundrede tønder land, som var udsatte for oversvømmelse ved strandens stigen, nu er derfra befriede, samt at øen Langøs beboere har fået en sikker og bekvem kommunikation med Hindsholmen, der især for skolebørnene og i sygdoms tilfælde er af stor vigtighed.« Frederik Juel (1761‑1827) ejede Val‑demars Slot på Tåsinge, da han skrev de rosende ord om sønnen Carl, som få år tidligere havde giftet sig til både godset og titlen som baron Carl Juel‑Brockdorff. Valdemars Slot er stadig i Juel‑slægtens eje, og det samme var Schee‑lenborg Gods helt frem til 1982, hvor det blev solgt til en af vor tids mest velhavende fabrikantfamilier. LEGO‑milliardæren Kjeld Kirk Kristiansen overtog den store ejendom, der er or‑ganiseret som et anpartsselskab.

Fuglene er vækI hine tider må det lavvandede nor have huset betydelige naturværdier, når man sammenligner med forhol‑dene i og omkring Lillestrand nord for det inddæmmede. Mængder af særlige planter og spe‑cialiserede fugle som kobbersnepper, ryler og brushøns har uden tvivl været at finde, men især efter kultiveringen af engene i slutningen af 1940’erne er naturen næsten forsvundet. Fuglelivet er stort set væk, og kun foran og på selve dæmningen og ved pumpesta‑tionen overlever en lille bid vildnis. En enlig regnspove fløj dog ind over, der gik hjejler i småflokke ude på fladvandet, og pludselig lå der to store, brune hugorme midt på dæm‑ningen, da inddæmningen blev besøgt i september 2004. Inde i pumpehuset tiggede tre forsinkede landsvaleunger fra deres rede. Udgangen af septem‑ber er sidste frist for afrejsen mod syd. Ellers var det brakmarker med regn‑fang, tidsler og andre høje urter, der dominerede i nordenden af det udtør‑

Hovedgården Scheelenborg ligger ni kilometer nord for Kerteminde. Den er kendt fra middelalderen som Eskebjerg. Gården ejedes i 1280’erne af Marsk Stig og var 1691-1983 i slægten Schack von Brockdorff/Juel-Brockdorffs eje. Hovedbygningen er et toetagers enkelthus i senklassicisme fra 1843; der er rester af voldgrave og enkelte gamle bygninger i avlsgården.

Carl Juel-Brockdorff (1780-1859), der lod Schee-lenborg Nor inddæmme i 1817, havde giftet sig til både Scheelenborg Gods, efternavnet Brock-dorff og titlen som baron. I 1811 ægtede ritmester Carl Juel fra Stamhuset Tåsinge baronesse Sophie Frederikke Stieflitz-Brockdorff, der var bærer af baroniet Scheelenborg. Carl Juel erhvervede sig derved godset, og året efter lykkedes det ham også at blive ophøjet til adelsstanden som baron Carl Juel-Brockdorff. Foto: Det Kgl. Bibliotek.

© KJeld hanSen det tabte land • fYn

Scheelenborg nor forbandt langø med faStlandet2

ken kørte på højtryk med gyllestank og det hele. Ned gennem Noret løber gamle hegn med fyrretræer og hunderose i bunden; også en lille plantage af blå graner er plantet. Hist og her vokser tagrør i grøfterne langs de udstrakte hvedemarker. Vandstanden i central‑kanalen til pumpestationen ligger vel 4‑5 meter under fjordens niveau, så her skal pumpes, men selv efter næsten 200 års udtørring høstes der stadig gode udbytter i det gamle nor.

Hø og græs til malkekvægRitmester Carl Juel‑Brockdorff, der foretog inddæmningen i 1817, ejede Scheelenborg gods i årene 1811‑1859. Han havde angiveligt giftet sig til ejen‑dommen i 1811. Inddæmningens tidlige historie er beskrevet ganske grundigt af kultur‑geografen Morten Stenak, men hvor‑dan arealet præcis tog sig ud i begyn‑delsen er uvist, da der savnes både kort og beskrivelser fra første del af 1800‑tallet. Et kortblad fra 1863 viser i skitse‑form det inddæmmede areals struktu‑rer men uden angivelse af Stubberup sogns øvrige topografi. Det er ikke usandsynligt, mener kulturgeografen, at der har været tale om et halvfærdigt anlæg. Han forestiller sig, at inddæm‑ningen fra 1817 til 1863 blot har ligget »uberørt« hen med dæmning og sluse, dvs. det hele har været dækket af et naturligt plantedække. Kortskitsen fra 1863 viser dog, at arealet nord for Bogensø er blevet afvandet med hovedkanal og landka‑naler, og der er desuden anlagt veje med grøfter over til både Langø og Bogensø. Arealet er ikke vist som eng med græs, men med en blå farve der formentlig skal tydes som signatur for eng eller vådområde. Den sydlige del af inddæmningen vises derimod kun omgivet af landkanal, men uden interne grøfter. På målebordbladet fra 1885 er den nordlige del af inddæmningen stadig identisk med 1863‑skitsen. Hoved‑kanalen løber fortsat ned gennem den sydlige del, hvor der nu også er

Scheelenborg Nor

Lavvandet nor på 276 hektar, der blev inddæmmet i 1817 på Hindsholm. Samtidig blev Langø gjort landfast.I årene 1943‑1951 blev afvandingsanlægget moderniseret og engene kultiveret som agerjord med betydelig statsstøtte. Samlet udgift var 487.419 kr. (7,51 mio. kr. i 2011‑værdi), hvoraf staten betalte et tilskud på totredjedele.Den udtørrede havbund dyrkes af Scheelenborg Gods som den største lodsejer i noret. Siden 1982 har LEGO‑familien ejet godset, der ligger ni kilometer nord for Kerteminde.Det inddæmmede nor støder op til Natura 2000‑område nr. 107, men er hverken inkluderet i dette eller pålagt anden naturbeskyttelse.Kortene er fra 1780, ca. 1815, 1885 og 1996.Kerteminde Kommune.Koordinater: 6157835, 602473.

til døde svin og det hele. Otte år senere var alle brakmarkerne forsvundet, og der var pløjet op, sået og høstet helt ud til kanten af asfaltvejen. Svinefabrik‑

rede nor. Længere nede lå der en kirse‑bærplantage, og på østsiden helt oppe ved dæmningen var en spritny svinefa‑brik under opførelse med kadaverkap

det tabte land • fYn © KJeld hanSen

Scheelenborg nor forbandt langø med faStlandet 3

gravet grøfter med regelmæssige mel‑lemrum. Tætheden af sidegrøfter er ikke høj, hvilket må tolkes derhen, at godsets eneejerskab kun har fordret de strengt fornødne afvandingsstruk‑turer uden de mange skelgrøfter. På målebordsbladet fra 1885 vises også et maskinhus ved landkanalen nede i den centrale del af inddæmnin‑gen. Her stod formentlig den damp‑maskine, som var anskaffet omkring år 1880. Det kan eventuelt have været en lokomobil, der også anvendtes til at drive godsets damptærskeværk. For at begrænse kulforbruget stod maski‑nen stille i vinterhalvåret, så op til en tredjedel af arealet lå oversvømmet og blev først tørlagt i løbet af foråret. En sådan udpumpning varede som regel 30 døgn og blev foretaget fra slutnin‑gen af marts og første halvdel af april. Inddæmningen blev benyttet til græsgang for kreaturerne hele som‑meren med undtagelse af et mindre areal til høslæt. Denne anvendelse dannede grundlag for en stor kvæg‑besætning på 250 kreaturer af Brejten‑burgerracen, heraf 180 malkekøer, der producerede til eget hovedgårdsme‑jeri. På målebordsbladet fra 1916 vises maskinhuset igen, men nu er der li‑geledes opført en vindmotor ved ho‑vedkanalens sydlige udløb til Dalby

Bugt, som formentlig nogle år senere (omkring 1927) blev suppleret med en råoliemotor på 25 h k. En kortfattet note i Hedeselskabets Tidsskrift fra 1916 fortæller, at selskabets ingeniø‑rer havde udarbejdet et projekt med kunstig afvanding for 200 hektar, men det er næppe blevet realiseret, da sel‑skabet også har fremlagt et projekt i december 1929. Agerlandet havde endnu ikke fun‑

det vej til arealet i 1916, og sådan lå landet helt frem til 1943, hvor af‑vandingsstrukturerne stor set var de samme som i 1885. Knap en femtedel af det inddæmmede land blev afvan‑det af mindre pumpelag og var under plov, mens køer på græs og høslæt dominerede resten af området. Et par år senere var der vendt op og ned på alt dette.

Det store projektMed Rigsdagens vedtagelse af land‑vindingsloven i november 1940 blev der åbnet for store tilskud til for‑bedring af dyrkningsforholdene i de gamle inddæmninger. Det betød, at udstrakte engarealer blev oppløjet og tilsået med korn, roer eller andre af‑grøder. Allerede fra starten vakte denne mulighed interesse hos lokale gård‑ejere og hos godsejeren på Schee‑lenborg, lensbaron Carl Frederik So‑phus Vilhelm Juel‑Brockdorff II, og til at begynde med stilede man mod langt højere mål end blot engene ved Scheelenborg. Man ville tørlægge hele fjorden op til Fyns Hoved. I foråret 1940 lå der i Hedeselska‑bets arkiver fuldt udarbejdede planer for 3600 landvindingsprojekter med

I 1700-tallet drev Scheelenborgs ejere en udstrakt sæljagt ved Fyns Hoved, der hørte under godset. Utvivlsomt har byttet bestået af spættet sæl (billedet), men også gråsælen har været nedlagt, da den tidligere var langt mere almindelig end i dag. Udover skind og kød var det især sælernes fede spæklag, der gjorde jagten attraktiv, da smeltet spæk kunne anvendes til belysning. Frem til 1800-tallet blev tran anvendt til belysning i tranlamper. Efterhånden som andre belysningsformer blev udviklet, anvendtes tran kun i hærdet form til fremstilling af sæbe og margarine samt i mindre grad til smøring og garvning. Foto: Jens Kirkeby.

Før kultiveringen i årene 1943-47 dominerede græsmarker og enge med malkekøer det inddæmmede nor. Mens området endnu lå hen som enge, rummede det en rig flora med plantearter som slange-tunge, harrilgræs, sandkryb, tandbælg, kærtrehage, fjernakset star, trævlekrone, kødfarvet gøgeurt, strandfirling, smalbladet kællingetand, strandkogleaks, hvas avneknippe og strandsvingel. Foto: Einar Storgaard, 1941.

© KJeld hanSen det tabte land • fYn

Scheelenborg nor forbandt langø med faStlandet4

en overslagssum på 40,5 mio. kr. (1 mia. kr. i 2011‑værdi). Så der var nok at tage fat på. Til det første møde i det nydannede Statens Landvindingsudvalg stod He‑deselskabet klar med forslag til mere end 100 projekter. Blandt dem var tørlægningen af Lillestrand, som fik journalnummer 98. Lillestrand begynder i syd, hvor Scheelenborg‑dæmningen afskærer fjorden i nord. Allerede i januar 1941 fremsendte 21 underskrevne lodsejere en støtteansøgning om to tredjedele af udgifterne til tørlægning af hele fjorden og om koncession på de ind‑vundne arealer. Man havde etableret et lodsejerudvalg med baron Juel‑Brock‑dorff som formand og sognerådsfor‑mand og entreprenør Christen Niel‑sen, Nordskov, som næstformand. Hedeselskabet udarbejdede straks et sam let projektoverslag, der lød på 625.000 kr. (13,5 mio. kr. i 2011‑vær‑di). Hertil skulle lægges udgifterne til transformator og etablering af strøm‑forsyning med luftledninger samt en

ikke ubetydelig udgift på ca. 500 kr. (10.834 kr. i 2011‑værdi) pr. hektar til kultivering og detailafvanding. Med henvisning til »den stadige ar‑bejdsløshed« anbefalede dernæst 129 underskrevne beboere i Stubberup sogn, at Landbrugsministeriet satte sagen i gang, uanset de voldsomme protester fra jægere, fiskere og natur‑fredningsfolk, som planen var blevet mødt med. Man spillede »husmands‑kortet« – vel vidende at landbrugsminister Kristen Bording (1876‑1967) selv var husmand. Projektet skulle gennemfø‑res, hed det sig, af hensyn til egnens 11 husmænd, der havde så lidt jord til deres ejendomme, at de ikke kunne leve af landbrug alene. Projektet hørte absolut til i den dyre ende i forhold til datidens priser, men imidlertid var der brugt et smart trick for at opbløde den store udgift. Man øgede det »interesserede areal« for derigennem at nedbringe hektarpri‑sen til et acceptabelt niveau. Reelt var det kun Lillestrands 386 hektar fjordbund, der ville blive tør‑lagt, men projektet ville også være til fordel for afvandingen af det inddæm‑mede nor. Så ved at påhæfte afvanding og kultivering af de allerede inddæm‑mede Scheelenborg Enge, kunne man »puste« det samlede projektareal op til 715 hektar. På den måde opnåede

man en acceptabel pris pr. hektar, men kun hvis staten ydede to tredje‑dele som direkte tilskud, og kun hvis det store område kunne betragtes som en helhed. Sådan kom det ikke til at gå. I oktober 1942 skrev Landbrugsmi‑nisteriet til sognerådsformand Chri‑sten Nielsen i Nordskov pr. Martofte, at »inddæmningen og tørlægningen af Lille-strand ikke ville kunne forventes gennemført under hensyn til de store fiskeri-, jagt- og naturfredningsinteresser, der er knyttet til bevarelsen af arealet i dets nuværende til-stand«. For sognerådsformand og entre‑prenør Christen Nielsen (1893‑1956) var afslaget dobbelt ærgerligt. Han drev sin virksomhed i Nordskov, hvorfra han bl.a. løste landvindings‑opgaver på Vigelsø i Odense Fjord, og Nielsen havde været særdeles aktiv i kampen for at sikre støtte til det store Lillestrand‑projekt. På grund af indædt modstand fra naturfredningskræfterne blev det al‑drig realiseret, men formentlig ba‑nede det vejen for den meget udgifts‑krævende og ikke særligt rentable kultivering af den gamle Scheelen‑borg Inddæmning. Sognerådsformand Nielsen afgav også tilbud på dette landvindingspro‑jekt for Scheelenborg‑engene, men fik dog kun en mindre entreprise.

Scheelenborg Gods omfatter også hingstestatio-nen Stutteri Ask, som en økonomisk selvstændig afdeling. Her har man investeret tungt i spring-hingste, så Stutteri Ask ligger oppe i superligaen for avl af springheste. Gården Kristiansminde på Bogensø huser stutteriet, men også en profes-sionel trænings- og konkurrencestald med fokus på uddannelse af springheste. Avlshopperne og deres afkom opholder sig en del af året i de store folde omkring godset, der ligger et par minutters kørsel fra Kristiansminde.

Fra krydset Langøvej og Bogensøvej ser man tværs over den gamle inddæmning mod nordøst. På kanten af den udtørrede fjordbund ligger svinefabrikken fra 2004.

det tabte land • fYn © KJeld hanSen

Scheelenborg nor forbandt langø med faStlandet 5

Gennemgribende nyordningEfter Lillestrand‑afslaget blev der sat fuld fokus på renoveringen af afvan‑dingsanlægget i Scheelenborg Ind‑dæmningen. Statens Landvindingsudvalg mødte op allerede 19. februar 1943 hos gods‑ejer Juel‑Brockdorff sammen med to ingeniører fra Hedeselskabet, samt‑lige medlemmer af Grundforbed‑ringsudvalget for Odense Amtsråds‑kreds, godsforvalteren, 13 lodsejere og en forpagter.

Inden mødet på godset havde delta‑gerne været rundt i det inddæmmede område, hvor man ifølge møderefera‑tet havde noteret sig, at »meget betyde-lige områder står under vand«. Jordbund‑forholdene var blevet beskrevet som en »muldskorpe på sandet underlag«, og lodsejerne oplyste, at »det ved storm kan ryge lidt fra de pløjede arealer; man mente, at der måske kunne blive fare for noget mere sandflugt fra visse af de lavere arealer ved en afvanding«. Hedeselskabets ingeniør Frode Ebert gennemgik projektet, der ville omfatte 413 hektar, altså noget mere end de inddæmmede 276 hektar. De eksisterende, mindre pumpelag ville blive nedlagt og erstattet af fælles udpumpning af vand ved hjælp af en nyopført pumpestation på dæmnin‑gen i nord mod Lillestrand. Anlægget skulle bestå af to propelpumper fra A/S Dansk Akkumulator‑ og Elektro‑motorfabrik i Odense, og tilsammen ville de to elmotorer yde 28 h k. Ingeniøren understregede, at med den nye pumpekraft ville man kunne regne med at undgå oversvømmelser »med undtagelse af nogle få døgn ved kraf-tigt tøbrud«. En landkanal sydøst om arealet ville afskære et opland på 400

hektar, så den nye pumpestation kun skulle modtage tilstrømmende vand fra 675 hektar. Projektet ville først og fremmest medføre en radikal nyordning af selve afvandingen. Som så mange andre steder gik det hovedsagligt ud over grøfterne, der ved Scheelenborg blev sløjfet i den centrale og sydlige del af arealet. Da pumpeanlægget skiftede place‑ring fra den sydlige grænse mod Dalby Bugt til den nordlige grænse af ind‑dæmningen mod Lillestrand, var man også nødt til at ændre hovedkanalens fald fra syd mod nord. Baron Juel‑Brockdorff var langt den største jordejer i inddæmningen, hvor han rådede over to tredjedele (62 pro‑cent) af de 413 hektar. Resten fordelte sig mellem yderligere 24 lodsejere, hvoraf den største blot ejede seks procent. Hele vejen rundt var der dog enighed om det hensigtsmæssige i projektet, som ingen var modstandere af. I juli 1943 godkendte Statens Land‑vindingsudvalg projektet for forbedret afvanding af 413 hektar i Scheelen‑

Agerjordens fortid som fjordbund fornægter sig ikke. Tohundrede år gamle skaller af hjertemus-ling ligger fortsat tykt i pløjelaget mellem små-planter af følfod, der er under nedvisning efter en omgang med ukrudtssprøjten.

Det gamle stenglacis fra 1817 er i dag forstærket med en regulær betonmur mod fjorden, hvor der vokser stærkt duftende strandmalurt i mængde på den smalle bred. Hoveddæmningen mellem Egense By og øen Langø er 388 meter lang, og blev oprindeligt opført med en bredde i bunden på 12,5 meter og 2,5 meter foroven. Højden varierede en smule fra 3,1 til 3,7 meter. For øen Langøs beboere skabte dæmningen et meget stort fremskridt, da der kunne anlægges en regulær kørevej tværs over det udtørrede nor. Især for skolebørn og ved sygdom var den sikre samfærdsel af enorm betydning. Billedet er taget fra Langø-siden og mod vest. Foto: forfatteren, 1. september 2004.

Pumpekanalen udmunder ved det røde pumpe-hus i klassisk Hedeselskabs-arkitektur i østsiden af dæmningen. Omkring afvandingskanalerne vokser der bl.a. liden andemad, tagrør, tig-gerranunkel, strandkogleaks, rørgræs, lådden dueurt, smalbladet dunhammer, ferskenpileurt, stortoppet hvene og sværtevæld. Foto: forfatteren, 1. september 2004.

© KJeld hanSen det tabte land • fYn

Scheelenborg nor forbandt langø med faStlandet6

borg enge til totredjedele statstilskud. Overslagssummen lød på 410.000 kr. (8,5 mio. kr. i 2011‑værdi), og Hede‑selskabet skulle føre tilsyn med arbej‑det. I marts 1944 gik arbejdet i gang, og det forløb uden større problemer. Tyve mand lagde ud med at grave den nye landkanal med tilhørende overkørsler, og i maj var den delvis færdig. Dernæst gik det slag i slag med op‑kastning af diger, udførelse af sluse, etablering af pumpestation og grav‑ning af afvandingskanaler. Jordarbejderne var afsluttet i 1945‑46, hvorefter fulgte drænings‑anlæg, pumpestation, kultivering og den endelige opdyrkning. Da regnskabet kunne afsluttes i 1951, udgjorde de samlede udgifter 487.419 kr. (7,5 mio. kr. i 2011‑værdi). I sammenlignelige priser var der spa‑ret en million kroner. De 25 lodseje‑res andel udgjorde 147.172 kr. (2,3

mio. kr. i 2011‑værdi). Resten betalte statskassen.

Otte tons hvede pr. hektarAnpartsselskabet Scheelenborg Gods driver i dag i alt 530 hektar, hvoraf omkring halvdelen består af den gamle fjordbund, hvorfra vandet må pumpes væk for at undgå oversvøm‑melser. Jorden er af varierende bonitet, men man høster alligevel gennemsnitsud‑bytter i hvede på cirka otte tons pr. hektar, ifølge godset selv. Her er ingen økologiske tiltag, men intensivt land‑brug med traditionelle afgrøder som vårbyg, vinterhvede, havre, vinterraps, rødsvingel og spinat. En væsentlig post i godsets regn‑skab udgør formodentligt også Stut‑teri Ask A/S, der siden 1993 har kun‑net tilbyde springheste, hopper og hingstebedækning i indland og ud‑land med konkurrence for øje. Hing‑

stestationen har til huse på den gen‑nemrestaurerede landbrugsejendom Kristinesminde ovre på Bogensø vest for inddæmningen, men blot nogle minutters kørsel fra godset.

KilderDen oeconomiske Correspondent – et blad til landboeres nytte. Udgivet af landøkonom Gregers Otto Bruun Begtrup,1817‑22.

Forfatterens besøg på lokaliteten, 1. september 2004 og 8. september 2012.

Hedeselskabets Tidsskrift, nr. 8, 36. årg. 1916.

Krarup, I.B.: Beskrivelse af landbrugets udvik‑ling i Danmark fra 1835 indtil nutiden. Bd. IV. Fyn med omliggende øer. Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. Det Schoubotheske Forlag. København 1901.

Statens Landvindingsudvalg, j.nr. 98 og 358. Rigsarkivet.

Stenak, Morten: De inddæmmede landskaber. Landbohistorisk Selskab 2005.

www.stutteriask.dk

De yderste 70-80 meter op mod dæmningen ligger udyrket hen, som det fremgår af 1996-kortet. Billedet illustrerer også, hvor lavt den udtørrede fjordbund ligger under dansk normal nul. Vandspejlet står en god meter højere uden for dæmningen end markens overflade indenfor. Scheelenborg Inddæmning var i 1996 karakteriseret ved at være under næsten fuld omdrift med 95 procent agerjord og henholdsvis to og tre pct. eng og frugtplantage. Billedet er taget fra pumpestationen i øst og over mod Langø i vest. Foto: forfatteren 1. september 2004.

det tabte land • fYn © KJeld hanSen

7fuglelivet i dag

Fuglelivet i dag

Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF‑basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Scheelenborg: Noret, så brug dette link: www.dofbasen.dk.

Herunder ses en oversigt over de 17 fuglearter, som er registreret fra Scheelenborg: Noret, pr. 8. maj 2012. I parentes ses antallet af observationer og individer i alt.

Skarv (1/20)

Sangsvane (7/928)

Sædgås (1/4)

Grågås (2/642)

Knortegås (1/1)

Havørn (1/2)

Blå Kærhøg (2/2)

Musvåge (1/1)

Vandrefalk (1/1)

Hjejle (2/1200)

Skovsneppe (1/1)

Rødrygget Tornskade (1/1)

Allike (1/500)

Råge (1/400)

Gråkrage (1/100)

Stær (1/300)

Skovspurv (1/90)

Plantelivet i Scheelenborg Nor

TBU 30/29: Noret ved Scheelen-borg og terrænet mellem Noret og Dalby

Det inddæmmede området Noret ved Scheelenborg (Scheelenborg Enge) er gennemskåret af afvan‑dende kanaler og opdyrket.

Mens området endnu henlå som enge, kunne man her se arter som slangetunge, harrilgræs, sandkryb, tandbælg, kærtrehage, fjernakset star, trævlekrone, kødfarvet gøgeurt, strandfirling, smalbladet kællingetand, strand‑kogleaks, den sjældne hvas avne‑knippe og strandsvingel.

I og ved afvandingskanalerne vokser nu bl.a. liden andemad, tagrør, tiggerranunkel, strand‑kogleaks, rørgræs, lådden dueurt, smalbladet dunhammer, ferskenpileurt, stortoppet hvene og sværtevæld.

Detaljerede oplysninger om om‑rådet sydvest for Scheelenborg findes i øvrigt hos U. Pinborg 1978.

Kilder: se Gravesen 1979.

© KJeld hanSen det tabte land • fYn