Seminar for radiografuddannelserne i Danmark 8.- 9. maj 2014

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT I ucl.dk I

UNIVERSITY COLLEGE

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

Seminar for radiografuddannelserne

i Danmark 8.- 9. maj 2014

UC-viden kvalitetsramme – en perspektivering


Disposition

1. Mit afsæt for oplægget

2. Kvalitetsdiskurser i perspektiv af vidensgrundlag for uddannelse

3. Forskningsbaseret uddannelse som den gyldne standard

4. Den implicitte kvalitetstaksonomi

5. Forskningens kvalitetsudfordring – fx ift velfærdsprofessioner

6. Professionshøjskolernes komplementære vidensgrundlag

7. Teoretiske og metodiske inspirationer

8. UC Viden – kvalitetsramme

UC-viden kriterier – en perspektivering


Mit afsæt… Aktuelle trends der adresseres med UC Viden Kvalitetsrammen:

Academic drift…bl.a. som adgang til højere løn, status etc.

Fra normativitet og erfaring til professionel og forskningsinformeret systematik

Evidensbølgen…også et politisk fænomen

Min indfaldsvinkel

En deltagerbaseret forsknings- og uddannelsespolitisk belysning

Søger at favne på tværs af alle professionshøjskolernes faglige områder,

Baseret på forskningskompetence og en ambition om epistemologisk konsistens



Kvalitetsdiskurser i perspektiv af vidensgrundlag for uddannelseA) Forskningsbaseret uddannelse som den gyldne standard

B) Den implicitte kvalitetstaksonomi i forskningsbaseret uddannelse


Intern anerkendelse i forskersamfundet•Ansættelse af de bedste•peer reviewing af den producerede viden•Gradstildeling

Autoritet som kvalitetssikring

Niveau

Kriterium

5 2.5 Forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet, hvilket dokumenteres ved relevante forskningsindikatorer.

4 2.4 Uddannelsen har nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø.

3 2.3 De studerende undervises i udstrakt grad af aktive forskere.

2 2.2 Uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere.

1 2.1 Uddannelsen skal give de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på forskning inden for det/de pågældende fagområde(r) og , hvor det er relevant, baseret på interaktionen mellem forskning og praksis. ACE: Vejledning om akkreditering og godkendelse af

eksisterende universitetsuddannelser, 2.udg. 2011



B) Den implicitte kvalitetstaksonomiC) Forskningens kvalitetsudfordring – fx ift velfærdsprofessioner

Klassiske kvalitetskriterier for forskning har høj legitimitet og ”alle” tror de ved, hvad det betyder, når viden er forskningsbaseret

Samfundsmæssig nytte er let at tale om som kvalitetsparameter – men vanskeligere at operationalisere

Borgernes voksende behov for velfærdsydelser skærper kampen om ressourcer (også ift universiteternes forskning)

Effektiviseringspres ift. velfærdsydelser sætter fokus på den bedste kvalitet



Videngrundlaget er et kampfelt - Evidensbasering af uddannelse og profession

Der er (fortsat) ikke enighed om hvorledes viden skal forstås. To store paradigmer konkurrerer:

- Et snævert paradigme der kun anerkender empirisk forskningsbaseret evidens

- et metodisk bredere paradigme, der også anerkender evidens baseret på f.eks. Selvevaluering, aktionsforskning og beslægtede metoder som bl.a. professionsudøvere bruger til dokumentation af egen praksis.



… Omverdenskrav skaber krydspres ift. vidensbegreb♦ Evidensbølgen ruller stadigt

http://www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/programmer-med-evidens

♦ Professionsområderne ønsker dog fortsat nuancer

Børne & Kulturchefforeningen



Børne & Kulturchefforeningen

Behov for fokus på samspillet mellem forskningsbaseret viden og professionsbaseret viden

En væsentlig grundpille i vores arbejde er koblingen mellem den forskningsbaserede viden og den professionsbaserede viden, der baserer sig på god praksis. Bestyrelsen har i det forløbne år argumenteret for behovet for en nuancering af begrebet evidens. Det er helt afgørende, at begrebet evidens ikke bruges som en snuptagsløsning for at lette et økonomisk pres, som f.eks. da Social- og Integrationsministeriet riet introducerede »4 metoder til familiearbejde der virker« og samtidig på baggrund af en konsulentanalyse kunne opsummere, hvor mange penge kommunerne ville kunne spare ved at anvende disse metoder. Her må vi sige fra.

Analysen bygger på en amerikansk kontekst og mangler helt den viden, der er til stede hos professionerne i praksisfeltet i en dansk kontekst. BKF fastholder, at ny viden skabes og formidles i den videnstrekant, der skabes af praksis, forskning og efter/videreuddannelse.

Den forskningsbaserede viden skal bringes i spil sammen med den viden, der er i praksisfeltet hos de fagprofessionelle

(BKF årsberetning 2013 s. 7-8)



… Omverdenskrav om et komplementært vidensbegreb♦ Evidensbølgen ruller stadigt

http://www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/programmer-med-evidens

♦ Professionsområderne ønsker dog fortsat nuancer

B&K chefer

DsR



Dansk Sygeplejeråd

Sygeplejeprofessionen skal være kendt for en analytisk og refleksiv tilgang til at håndtere komplekse problemstillinger og for at udøve en evidensbaseret klinisk praksis. En væsentlig pointe for en profession, der arbejder med mennesker, er, at der altid vil være en interaktion mellem person og profession.

Sygeplejerskeuddannelsens vidensgrundlag er forskningsbaseret og professions baseret. Begge dele er væsentlige og gensidigt afhængige for at kunne mestre sygeplejeprofessionen. Forudsætningen for en forskningsbaseret og professions baseret uddannelse er, at underviserne har en solid forståelse for og erfaring med både forsknings- og udviklingsarbejde samt udøvelse af sygeplejeprofessionen. Nogle af underviserne skal have forskningskompetencer, og alle skal have aktuel kendskab til klinikken.

(EN STÆRK SYGEPLEJERSKEUDDANNELSE FUNDAMENTET FOR DEN NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKE, DsR 2013)




B) Den implicitte kvalitetstaksonomi

C) Forskningens kvalitetsudfordring – fx ift velfærdsprofessioner

D) Professionshøjskolernes komplementære vidensgrundlag

Den formelle grund:”Professionshøjskolernes uddannelser skal være baseret på

forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder samt viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet mod ” § 3

Den politiske – og erkendelsesmæssige - grund:

Med fokus på omsætning af viden bliver gamle kvalitetskriterier utilstrækkelige….overalt på velfærdsområder….og for professioner



Revision af professionshøjskoleloven december 2013: Tydeliggørelse af et komplementært vidensbegreb

»§ 5. Professionshøjskolen skal med udgangspunkt i institutionens uddannelsesudbud varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund.

Stk. 2. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne har til formål at tilvejebringe relevant viden og konkrete løsninger på udfordringer inden for de erhverv og professioner, som professionshøjskolens uddannelser er rettet mod.«

”(…)§ 5, stk. 2, afspejler anvendelsen af begrebet forsknings- og udviklingsaktiviteter, at (…)

Førstnævnte aktiviteter lever op til kravet om skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag med produktion af ny viden eller ny anvendelse af viden som formål. Der vil her typisk være tale om anvendelsesorienteret forskning og udvikling med en meget væsentlig nyhedsværdi og generaliserbarhed gennemført af forskerkvalificeret personale.

Sidstnævnte aktiviteter, hvis formål, intention og ressourcer ikke lever op til almindelige forskningskriterier, omfatter bl.a. praksisdrevne innovationsaktiviteter i samarbejde med én eller flere virksomheder om frembringelse af nye eller væsentligt forbedrede løsninger på konkrete problemstillinger, omsætning af ny viden i uddannelser, kompetenceudvikling, eksternt rettet vidensformidling, konsulentydelser mv.”



Frascati manualen

Forskning og udvikling omfatter skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, og udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder."

I Frascati-manualen inddeles forskning og udvikling i tre forskningstyper:

Grundforskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte.

Anvendt forskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det formål at opnå ny viden og forståelse. Arbejdet er primært rettet mod bestemte anvendelsesområder.

Udviklingsarbejde er systematisk arbejde baseret på viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.


Notat om afklaring af videnbegrebet i FoU Baseline 2013.


Men hvad med innovation?

Regeringens innovationsstrategi definerer med henvisning til OECD innovation som "viden og ideer, der omsættes til produkter og processer, der skaber forretningsmæssig og samfundsmæssig værdi".

Omsat til den offentlige sektor kan det fx lyder:

Man kan tale om innovation, når der gennemføres en væsentlig ændring i organisationens funktionsmåde, eller når der er tale om nye eller væsentlige ændringer af services og ydelser, processer, organisatoriske metoder eller kommunikationen med brugere og interessenter

(Copenhagen Manual 2010)



Opsamling:Perspektivet for sammenhæng mellem uddannelse og vidensproduktion


EVA, 2012


UC Viden kvalitetsramme :Teoretiske og metodiske overvejelser

Centrale inspirationskilder


Videnspolitik Videnssociologi Videnspraksis

OECD Knowledge ManagementMVU-rådet Udredning 2007UVM udredninger og dokumenterEVA udredning 2012-13EU Kommissionen, Fx www.u-map.eu/www.u-multirank.eu (2014)

Div. aktionsforskningJørgen Gleerup (2003)Nowotny & CoNonaka m.fl. Knowledge ManagementClaus O. ScharmerRieper & Foss Hansen

UAS Netværk (2007-)Laurea UAS(fi) Projekt EDUProf (2009)

• Resultater fra en 10-årig udforskningsproces, som omfatter projekter såvel institutionelle som tværgående på sektorniveau, der har søgt at fortolke, afklare, udvikle og omsætte løsninger på det komplementære vidensgrundlag, som lovgiver siden 2002 har pålagt professionshøjskolerne i Danmark

• En proces der forløber tilsvarende i en række andre europæiske lande, mere eller mindre ekspliciterede, afhængigt af om der er enstrenget eller binær universitetsstruktur. Udspiller sig i de fleste øvrige vestlige lande, epistemologisk, økonomisk og institutionelt som konflikter mellem klassisk akademisk og strategisk forskning. (Research, 2009).

• Metoderne er ikke båret af et konkret forskningsprojekt, men snarere af en række tæt forbundne udviklings- og udredningsprocesser, der samtidigt har rammesat mange forskningsprojekter i danske professionshøjskoler. (Thorslund, 2011)


En central inspirationskilde udfoldede i 2001 distinktionen Modus1 og Modus2 vidensproduktion

1. I det komplekst moderne samfund bliver systemer for vidensproduktion stadig mere åbne og mangfoldige. De stabile og lukkede videnskredsløb nedbrydes (f.eks. Universiteter). Åbenhed konstitueres som et nyt princip for vidensproduktion, der bygger på netværksdannelse og udfoldes i sociale rum på tværs af afstande i tid og rum.

2. Vidensproduktion kontekstualiseres og inddrager mange forskellige aktører, miljøer og interessenter. Dette er et opbrud i den dominerende dikotome forestilling om på den ene side aktive vidensproducenter og på den anden side passive vidensbrugere. Den personbårne viden får ny betydning (jf. vidensgenerering i netværk) hvilket anfægter den herskende forestilling om videnskab som formaliseret, kontekstuafhængig og personuafhængig viden.



En fortolkning … fortsat

3. Vidensproduktion er ikke i samme omfang underlagt anerkendelseskriterier som gyldighed og pålidelighed. Et lige så væsentligt kriterium er social bæredygtig viden – en viden der også vurderes efter social robusthed. Pålidelig og gyldig viden bliver til social robust viden, hvis vidensproduktion forstås som en åben og gennemsigtig proces, der er åben for deltagelse (inddragelse af en bredere form for offentlighed)

4. Viden i form af ekspertise bliver socialt produceret og socialt distribueret. Med fokus på vidensproduktionens relevans og anvendelsessammenhænge bliver vidensdistributionen en væsentlig del af selve den vidensproducerende proces. En social bæredygtig viden udvikles i dialog med grupper, miljøer og interessenter som samtidig bliver vidensdistributører. Derved udvikles et kompliceret mønster for anerkendelse af ekspertise og bæredygtig viden.

(Helga Nowotny et al i ”Re-Thinking science: Knowledge and the Public in an Age of Public uncertainty” Jf. Bent Madsen i Agora nr 1 2003 )



Det strategiske kvalitetsbegreb (2007 benævnt Modus2)


forskningsemnets overensstemmelsemed de samfundsmæssige udfordringer, der danner grundlag for det pågældende

forskningstema. Forskningens potentiale til at bidrage til den fremtidige velstandsudvikling og udvikling af velfærdssamfundet i et globalt perspektiv.

originalitet og forventede præstationer vurderet ud fra en international målestok.

Det Strategiske Forskningsråd:


UC Viden kvalitetsrammens opbygning

De gamle (videnskabelige) kvalitetskriterier må overskrides (men ikke tabes!)

1. Pålidelighed

2. Konsistens

3. Gyldighed

4. Originalitet

Nye kriterier må lægges til. Viden må også være karakteriseret ved

5. Relevans – for borgere, aftagere og professioner

6. Robusthed – det skal også kunne fungere i den professionelle hverdag

7. Innovation – er fornyende og skaber merværdi ift. gængs praksis

…..men også sættes i spil i den fulde bredde af vidensprodukter



UC VIDENSPRODUKTION

Aktiviteter Skriftlig

ProduktionUndervisning

ForløbProjekter

Ikke-skriftlig Produktion

Konsulent-ydelserUNI Profession &

erhverv

Forskning & innovation

Livslang læring



Kvalitetsrammens nationalt definerede kriterier (uddrag)

Skriftlig Produktion Ikke-skriftlig Produktion

Konsulent-ydelser

1. Pålidelighed Præmisser og metoder er ekspliciteret og lader sig efterprøve

Præmisser og metoder er transparente og lader sig efterprøve

Præmisser, metoder og kompetencer er ekspliciteret

2. Konsistens Overensstemmelse mellem præmisser, teori, metode og resultat

Overensstemmelse mellem materialer, processer og fremtrædelsesform

Sammenhæng mellem metodik og arbejdsform i forhold til mål for aftageres forventede udbytte

3. Gyldighed Kan begrunde metodevalg, analyse og konklusioner

Kan begrunde valgte materialer, processer og fremstillings-former

Kan begrunde valgte metoder og handlinger i forhold til aftagers forventede udbytte

4. Originalitet Identificerer/ udforsker/ løser problemstillinger på en ny måde

Anvender nye fremstillings-former inden for det konkrete felt, eller kendte fremstillingsformer på nye måder.

Identificerer/ udforsker/ løser problem-stillinger på en ny måde

5. Relevans Rummer nyttig viden for aftageres og professioners opgavevaretagelse og/ eller borgernes behov – kan anvendes udover den specifikke kontekst

Rummer en nyttig anvendt viden for borgere/ aftagere/ profession. Denne viden kan anvendes udover den specifikke

Rummer nyttig viden for aftageres og professioners opgave-varetagelse og/ eller borgernes behov – kan anvendes udover den specifikke kontekst

6. Robusthed Kan fungere i den professionelle hverdag over tid

Ny fremstillingsform kan anvendes over tid

Kan fungere i den professionelle hverdag over tid

7. Innovation Er fornyende og skaber merværdi i forhold til gængs praksis

Er fornyende og skaber merværdi i forhold til gængs praksis

Viden og kompetencer er fornyende og skaber merværdi i forhold til gængs praksis og teori



Nogle udfordringer for UC sektorens F&I samt videnskredsløb fremover:

1. Omsætning af kvalitetsrammen i uddannelsernes tilrettelæggelse

2. Studieaktivitetsmodellen – en kommunikationsmodel el løftestang for studieintensitet og studerendes forskningsdeltagelse?

3. Forskerkompetence - specialister eller facilitatorer i videnskredsløbet?



Bent Madsen (2003), Videnskabelse, videntransformation og videndistribution in Agora ,CVU StorkøbenhavnBøgh Andersen, L. et al (2012). En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar. www.forvaltningspolitik.dk Collin, F (2012). Er socialkonstruktivismen særlig demokratisk. In: Faye, J. og D. Budtz Pe-dersen (red.): Hvordan styres videnssamfundet? København: Nyt fra samfundsvidenskaber-ne. Danmarks Evalueringsinstitut (2012) , Strategier for videnDanmarks Evalueringsinstitutut, (2013), Videnarbejde i praksis. Afsluttende rapportDet strategiske Forskningsråd (2011). Strategisk forskning: Principper og virkemidlerGlerup, J. (2003). Forskningstilknytning og professionsudvikling. In: Jørgen Glerup & Finn Wiedemann (Red): Pædagogisk forskning og udvikling. Syddansk universitetsforlag.Nowotny, Helga et al (2011). Rethinking Science. London Polity Press.OECD (2004).National review on educational R&D: Examiner’ report on Denmark Professionshøjskolernes rektorkollegium (2011) Kvalitetsramme for UC VidenProfessionshøjskolernes rektorkollegium (2012). Forskningspolitisk strategi Research at Universities of Applied Sciences in Europe. University of Twente (2009)Scharmer, C. (2001). Self-transcending Knowledge: Organizing Around Emerging Realities. In: Nonaka og Teece (eds.). Managing industrial knowledge. London:Sage. Thorslund (2011). Kvalitetskriterier for anvendt forskning. Gjallerhorn. Tidsskrift for professionsuddannelser nr. 13UC Rektorkollegiet (2012). Forskningspolitisk strategiUC Rektorkollegiet (2013). Notat om afklaring af videnbegrebet i FoU Baseline 2013


Nogle referencer

Documents

Seminar for radiografuddannelserne i Danmark 8.- 9. maj 2014