Upload
others
View
1
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Serien: Forsvaret i samfundet
HjemmeværnetFKO PUB 493-16
Nærværende hæfte, der indgår i oplysningsserien om "Forsvaret i samfundet",vil kunne anvendes som undervisningsmiddel i forbindelse med samtidsorientering ved forsvarets enheder.
Vedbæk i maj 1978.
K. JØRGENSENFORSVARSCHEF
Hjemmeværnet
1. oplag: 40.000 ekspl., maj 1978Tryk: Visoprint as, grafisk produktionLayout: Verner JørgensenFotos: Fridtiof BornkesselSats: Saga-Data ApSRedaktion: Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste
I serien "Forsvaret i samfundet" foreligger:
P.A. Heegaard-Poulsen: HjemmeværnetLaust Grove Vejlstrup: Det militære forsvarIvan Christensen: TotalforsvaretFlemming Adstofte: Danmark og NATOE.S. Flemming: Danske FN-styrkerBertel Heurlin: Sikkerhedspolitik og forsvarNiels Jørgen Haagerup: Danmarks sikkerhedspolitikBertel Heurlin :Hvorfor våben?H.C. Bach og Jørgen Taagholt: Grønland ogpolarområdet - sikkerhedspolitisk setSkjold G. Mellbin: Konferencen om sikkerhedog samarbejde i Europa.Niels Jørgen Haagerup: Nedrustning, sikkerhedog forsvar
Katalog og nr.FKO PUB 493 ·16FKO PUB 493-20FKO PUB 493-30FKO PUB 493-40FKO PUB 493-50FKO PUB 493-70FKO PUB 493-71FKO PUB 493-72
FKO PUB 493-73
FKO PUB 493-74
FKO PUB 493·75
Hæfterne kan rekvireres gennem Forsvarets Oplysnings· og Velfærdstjeneste,Trommesalen 4, 1614 København V. tu: (01) 114511.
Militære myndigheder rekvirerer dog ved Hærens Reglementsforualtning,bygning 43, Svanemøllens kaserne, 2100 København ø. nt.. (01) 290522.
Udgivet af Forsvarskommandoen
Serien: Forsvaret i samfundet
P.A.Heegaard-Poulsen
Hjemmeværnet
Indholdsfortegnelse
Forord 4
Kapitel 1: Hjemmeværnet - bag-grund, holdning og ide 51.1.Frivilligtpersonel 51.2. Stedbundethed 51.3. Ide og holdning 71.4. Hjemmeværnets forudsæt-
ninger 81.41 . Hjemmeværnsforenin-
gerne , 81.42. De frivillige korps 81.43. Impulser udefra 9
1.5 . Beskeden start 91.6. Tilgangsbølger 101.7. Konsol ideringen 101.8. Stadig yngre tilgang 10
Kapitel 2: Hjemmeværnets organi-sation og udvikling 112.1. Oprettelse 112.2. Forsvarsvilje . . . . . . . . . . . .. 112.3. Hjemmeværnsforeningerne . 112.4. Egentlig militær organisa-
tion 112.5. lov- og organisationsændrin-
ger 12
Kapitel 3: Hjemmeværnets opgaver 153.1. Hærhjemmeværnet 15
3.11. Institutionskompag-nier 15
3.12. Danmarks lottekorps . 163.2. Marinehjemmeværnet .. ... 16
3.21. Kvindeligt Marine-korps 16
3.3 . Flyverhjemmeværnet 173.31. luftmeldekorpset 17
3.32. Flyvestationskorpset . . 183.33. Kvindeligt Flyvekorps . 19
3.4. Hjemmeværnet og NATO . . 193.5. Samfundsmæssige hjælpeop-
gaver 19
Kapitel 4: Hjemmeværnets indsæt-telse i kamp 204.1. Geografien 204.2 . Opgaver principielt og gene-
relt 204.21. Overvågn ing 204.22. Bevogtning 224.23. Kamp 22
4.3. Andre opgaver på havet og iluften 23
4.4 . Kvinderne i hjemmeværnet . 244.41. Kønsrolle·debatten .. . 244.42. Kvinder på alle le-
dertrin _ 254.43. Fremtiden 25
Kapitel 5: Hjemmeværnets uddan-nelse 265.1 . lokal uddannelse og kursus-
virksomhed 275.11. Den lokale uddannelse 275.12. Kursusvirksomhed 28
5.2. Uddannelsens inddeling 285.21. Grunduddannelse 28
5.211 . Generelle fag . . 305.212. Særlige fag 30
5.22. Fortsat uddannelse 305.221. Funktionsud-
dannelse 315.222. Enhedsuddan-
nelse 315.223. Vedligeholdelses
uddannelse . ... 33
5.23. Befalinqsrnandsuddan-nelse 335.231 . Gruppefører 335.232. Delingsfører-
uddannelsen ... 335.233. Kompagnichef
og næstkommanderende ikompagniet 34
5.24. Lederproblemet 345.25. Uddannelse til fører
og leder 345.251. Gruppefører 345.252. Delingsfører 375.253. Kompagnichef . 37
5.3. Hjemmeværnsskolen 375.4. Tidskravet 385.5. Hvor meget møder de? 40
Kapitel 6: Hjemmeværnet som psy-kologisk faktor 416.1. Hjemmeværnets oplysningsar-
bejde 416.2. Den kommitteredes ansvar .. 426.3. Oplysningsarbejdets målsæt-
ning 426.4. Det udadvendte oplysningsar-
bejde 436.5. Det indadvendte oplysnings-
arbejde 43
6.6 . Hvervningen 446.7 . Uddannelse af informations-
personel 44
Kapitel 7: Hvem er medlemmerne afhjemmeværnet? 467.1. Statistik og holdning 46
7.11. Styrkekurvens udvik-ling 47
7.12. Aldersstrukturen .. 497.2. Hvem er disse hjemmeværns-
folk? 497.3. Holdningsundersøgelsen 50
7.31. Politisk tilhørsfor-hold 51
7.32. Demokratiets levedyg-tighed 52
7.33. Tilgangen af unge 527.34. Afgangen 537.35. Erhvervsfordelingen .. 54
7.4. Optagelsesbetingelser 557.41. Hvem kan optages i
hjemmeværnet? .... . 557.42. Udrustningen hjemme. 557.43. Helbredskrav 56
7.5. Hvem sidder i distriktsud-valget? 56
Kapitel 8: Nyt hjemmeværn .... 57
Ordliste 59
Forord
Denne fremstilling er et forsøg påat give en beskrivelse af hjemmeværnet bade som en militær organisation og som en folkelig bevægelse.
Mange gange har jeg på min vejgennem landet tænkt på, at man idagens Danmark ikke kan køregennem en landkommune, en byeller en storby, uden at der overalt er mænd og kvinder, som ermedlemmer af hjemmeværnet, ogalle har de udrustning hjemmehos sig - mændene tilmed våben
og forseglet beredskabsammunition.
Der er nu (1978) 73 .000 afdem, og det hele er bygget op påfrivillighedens grund. Der findesikke noget land, der har mage til.Mange vil muligvis savne oplysninger om dette eller hint. Mangler læseren dette - så find detnærmeste medlem af hjemmeværnet - eller find os i telefonbogen.
P.A. Heegaard-PoulsenMarts 1978
KAPITEL 1:
Hjemmeværnet - baggrund,holdning og ide
Figur 1: Lov om hjemmeværnet (1973) § 1
I. Formål§ 1. Hjemmeværnet er en del af det militære forsvar og deltager i løsningen af de opgaver, der påhviler værnene, normalt inden for eller i urniddelbar nærhed af hjemstavnen.
"Hjemmeværnet er en overalt ilandet tilstedeværende organisation af civile borgere, der når - også længe - der er behov derfor,danner militære enheder, der deltager i landets forsvar". Sådan lyder indledningen til "Feltreglement H l".
På en lidt reserveret, men alligevel tydelig måde får man i dissefå linier fremhævet nogle af deting, som gør hjemmeværnet anderledes end andre værn. En tilsvarende formulering kan læses ihjemmeværnslovens § 1, se figur1.
I citatet peges på to grundlæggende træk i hjemmeværnets særpræg.
1.1. Frivill igt personelDet ene er, at hjemmeværnet består af frivilligt personel. 99% afden samlede styrke er egentlig frivillige. Procenten er ikke en tale-
måde, thi til at hjælpe, administrere og uddanne de ca. 73.000frivillige er der lidt mindre end700 fastansatte, både på den civile og militære side. Og hvad derogså er værd at mærke sig: De frivillige er absolut ulønnede, bortset fra de ca. 750 frivillige cheferog enkelte andre nøglepersoner.Og det skal bemærkes, at de rådighedsbeløb, som udbetales til deovennævnte frivillige, kun er enydelse for et ekstra stort ansvar ogen arbejdsbyrde, men bestemt ikke af en sådan størrelsesorden, atman kan leve af det.
Til gengæld skulle hjemmeværnstjenesten normalt væreuden udgifter for de 73.000 frivillige.
1.2. StedbundethedDet andet er hjemmeværnetsstedbundethed. Enhver hjemmeværnsenhed indsættes principielt
5
på hjemegnen. Hjemmeværnsenheder skal ikke flyttes over storeafstande; de hører til i deres områder. Kun hvis fjendens kontrolover hjemegnen er så omfattende,at det lokale hjemmeværn er heltuden mulighed for at føre kampen videre, kan personellet søgetil andre områder, som er underkontrol af egne styrker.
Med disse udgangspunkter: Detfrivillige og ulennede. det lokaleog stedbundne har vi gode muligheder for at finde frem til. hvadhjemmeværnet kan yde og hvilkeopgaver det kan løse. Men dissetilsyneladende så ensartede kriterier betyder ikke, at hjemmeværnet har et ensartet præg landet
6
over. Netop med udgangspunkt idet stedbundne bliver dets særpræg vekslende fra egn til egn.Hjemmeværnet er så forskelligt,som befolkningen er det.
Man kan sige, at hjemmeværnet har sin lokalitets præg, - påsamme måde som mange af hærens regimenter har haft det gennem tiderne - fra det københavnske til det jyske, med det bredeSjælland og det blide Fyn imellem. Der er - for at vise lidt af denfolkelige baggrund - stor forskelpå den "kammeratskabsaften",der i det nordvestjyske landkompagni med en blandet befolkningaf solide landmænd og fiskere begynder med det "folkelige fore-
drag" og som efter kaffebordetslutter med en andagt, - og så denlangt mere højrøstede fest medsang og dans, som måske kun100 km væk fejres i den store by.
Men der er ingen grund til atmene, at denne forskel har betydning for indstillingen til hjemmeværnet. Grundholdningen ogideen bagved er den samme.
1.3. Ide og holdningOg med disse to begreber - ideenog holdningen - nærmer vi os noget centralt, som er indbygget iselve organisationen. For nemligat få civile borgere i et lille antimilitaristisk land som Danmark til som det hedder i reglementet "At danne militære enheder, der
deltager i landets forsvar" krævesen overbevisning om værdien af atvære med.
Den ligger ikke på overfladenhos danskeren, men den er der.En frivillig militær organisation,som alene bygger på hobbyide ogsportspræg, ville ikke leve længe.For flertallet af hjemmeværnsfolk gælder det, at kun hvis de ersikre på, at hjemmeværnet er effektivt og nødvendigt vil de væremed.
Sagt på en anden måde : Kunhvis hjemmeværnets daglige arbejde bekræfter deres tro på, at"det kan nytte", vil de bruge tidog kræfter på det.
Så der må altså være noget mere . Og det er der! Ide og holdning.
7
Som basis for dette utraditionellehjemmeværn kan vi opstille følgende:
frivillighed ]ulønnethed ..lokal bundethed =forsvarsviljeide og holdning
1.4. Hjemmeværnets forudsætningerDet var modstandsbevægelsensfolk, der satte det hele i gang isommeren 1945. Det er såledesberettiget at sige, at "hjemmeværnet er et ægtefødt barn af modstandsbevægelsen".
1.41. HjemmeværnsforeningerneDa hjemmeværnsloven derfortrådte i kraft den 1. april 1949begyndte man ikke fra bunden.Hjemmeværnet eksisterede allerede i de hjemmeuærnsforeninger,som i tiden mellem sommeren1945 og 1. april 1949 holdt hjemmeværnstanken levende i Danmark. Foreningerne kunne blotikke længere holde arbejdet igang. Dertil var midlerne for sma.Men uden erfaringerne fra besættelsen og hjemmeværnsforeningerne er det tvivlsomt, om vi havde haft et hjemmeværn som det,vi har idag.
Det var således modstandsbevægelsens folk, som erkendte, atnok havde vi fået fred, men et forsvar var desværre stadig nødvendigt. Og efterhånden som uvejrsskyerne trak op over Europa i debevægede år efter 1945, blev det
8
for flere og flere klart, at humoristen Storm-Petersen havde ret,når han sagde: "Nu har vi fåetfred, vi mangler bare ro! "
Men omend det således er naturligt at føre hjemmeværnet direkte tilbage til modstanden modbesættelsesmagten, har det dogogså andre forfædre i Danmarkshistorie.
1.42. De frivillige korpsFor en del ikke ganske unge vildet være naturligt at sende en tanke til de frivillige korps fra perioden op til den anden verdenskrig.Men uden at undervurdere denægte idealisme, der fandtes i dissekorps, ma det dog siges, at de aldrig fik blot en lille del af den folkelige og politiske støtte, som erblevet hjemmeværnet til del. Arsagerne hertil var mange. Af bådeindenrigs- og udenrigspolitiskegrunde oplevede forsvaret massivmodgang, og dets politiske basisvar begrænset til bestemte holdninger. Derfor kunne man i maj1937 uden folkelig modstand ophæve de frivillige korps somegentlige militære organisationer.Mange af dem fortsatte som terrænsportsforeninger og kunnemed deres idemæssige baggrundlet glide ind i modstandsbevægelsen og senere i hjemmeværnet uden dog at præge dette. Går vilængere tilbage i Danmarkshistorien, dukker der i alle kriser ogkrige frivillige op: I sikringsstyrken 1914-18, på Dybbøl i tre-årskrigen 1848-50 og ved den engelske belejring af København 1807.
Halvandet hundrede år tidligeregjorde Gøngehøvdingens "geriljakorps" livet surt for de svenskesoldater på Sjælland.
Idetnæssigt er der altså traditioner langt tilbage i historien,men det vil dog være rigtigt atpege på, at et moderne hjemmeværn ikke er en dansk opfindelse.Det er de opgaver, som man ønsker løst, naturligvis heller ikke.
I ældre tider løste man disseopgaver: overvågning, bevogtningog mindre kampopgaver ved særlige militære formationer i formaf landstorm eller milits. I voredage er opgaven imidlertid at havestyrker, der har et højt beredskabog som kan møde omgående, selvi fredstid. Disse krav opfylderhjemmeværnet.
1.43. Impulser udefraDerfor må der peges på, at denafgørende impuls til at oprettedet danske hjemmeværn kom frato sider:
a) Udviklingen i den modernekrigsteknik, som kræver at forsvareren er tilstede overalt, fordi moderne krigsmæssige operationerudvikles umådelig hurtigt og fraalle sider. Det sidste udtryk skalforstås bogstaveligt:
Fjenden kan komme fra søen,over land og fra luften. Og et landmed godt 7.000 km kystlinie viluden et hjemmeværn være i enmeget vanskelig situation. Dissekrav kan ikke indfries af et lilleland, hvis et forsvar skal organiseres på traditionelle vilkår, d.v.s.ved hjælp af værnepligtige eller
professionelle soldater. Skal manovervinde tidsfaktoren, d.v.s. være parat til at slå til i de førstekritiske minutter, er hjemmeværnet uundværligt, fordi det er tilstede overalt.
b) Inspirationen fra Sverige ogEngland under 2. verdenskrig. Tusinder af flygtninge så i de to lande, at et - selv improviseret hjemmeværn var en uundværligstøtte i de kritiske perioder, hvoret land trues af direkte invasionog tidsfristerne kan tælles i timereller minutter. På grund af demange tusinde danske flygtninge iSverige blev det naturligvis den"svenske model", som blev studeret særligt grundigt. Men når manser på det danske hjemmeværn idag, må det konstateres, at Danmark, da det kom til stykket,valgte en anden - og ikke mindreeffektiv model.
1.5. Beskeden startDet var, målt med halvfjerdsernesalen, et primitivt hjemmeværn,der startede op i 1949/50. Hjemmeværnsforeningernes gamle uniform blev erstattet af nye. Våbnene var få og enkle, radioerne pri mitive, men "ånden" var der.
I løbet af halvtredserne vandthjemmeværnet fodfæste, nokførst på landet - senere i byerne,senest i de store byer. Den gangvar det ikke altid lige morsomt atvære hjemmeværnsmand. Ganskebortset fra de direkte modstandere forstod de fleste ikke, hvadhjemmeværnet var.
9
1.6. TilgangsbølgerMen gradvis vandt hjemmeværnetrespekt i befolkningen. Både denstalinistiske undertrykkelse afØsteuropa og den sovjetiske blokade af Vestberlin havde fået dettil at løbe koldt ned ad ryggen påvesteuropæerne. Og med krigen iKorea i femtiårenes begyndelsekom den første store tilgangsbelge. Og kun 4 år senere kom dennæste i forbindelse med oprøret iUngarn og den brutale sovjetiskefremfærd i Budapest.
Alt dette fik nye tusinder ind irækkerne.
Det er i denne forbindelse værdat mærke sig, at tilgangen tilhjemmeværnet altid var størst,når faren syntes størst. Det kanmåske give et svar på det hypotetiske spørgsmål om "hjemmeværnsfolk vil møde, hvis det bliver alvor?" Mange af dem har ihvert fald meldt sig under forhold, hvor de troede, at det kunneblive alvor.
1.7. Konsol ideri ngenEfter de første ti år var konsolideringsperioden forbi. Hjemmeværnet var nu vokset til de 68.00069.000, hvor det skulle forblivede næste mange år. Ved udgangenaf det første tiår - omkring 1959- havde hjemmeværnet organisatorisk den skikkelse, som det medjusteringer har haft siden. Marinehjemmeværnet og flyverhjemmeværnet var kommet til og kvindekorpsene optaget på lige fod.
10
IO-års jubilæet blev fejret medstor festivitas. Men det skal ikkenægtes, at mange pionerer tænktepå, hvordan det skulle gå ved 20års eller ved 25-ars jubilæet. Problemet var, om næste generationville acceptere det frivillige hjemmeværn, som deres fædre havdegjort det.
1.8. StadigyngretilgangPå trods af modstandernes forventninger holdt hjemmeværnetfast. Styrken holdt sig nogenlunde. Dette til trods for, at de gladetressere gennemgående var mererolige end femtiårene. Men bagoptimismen lurede alligevel en visfrygt. Ganske vist udløste Cubakrisen i 1962 ikke en bølge af tilgang, - man var blevet vænnet tilkriserne. Men et er at leve medkriser, noget andet er at se bortfra dem: Derfor er det vigtigt atpege på, at ikke blot holdt hjemmeværnet sin styrke, men medlemmerne blev stadig yngre. Næste generation havde taget hjemmeværnet til sit hjerte. Denneudvikling er fortsat i halvfjerdserne. Den glade optimisme er afløstaf en ny alvor - af en anden artend halvtredsernes. Tendensen itilgangen er fortsat. Den er stigende, og de nye er blevet stadig yngre. Disse kendsgerninger - demange unge og den fortsatte stærke tilgang - vil naturligvis tilsammen være meget betydningsfuldefor den kurs, som hjemmeværnsledelsen skal lægge for fremtiden.
KAPITEL 2:
Hjemmeværnetsorganisation og udvikling2.1. OprettelseDet danske hjemmeværn er oprettet ved lov af 16 . juli 1948, ogændringer er foretaget i senerelove.
Når hjemmeværnet imidlertiddaterer sin egentlige oprettelse til1. april 1949 - altså næsten et årsenere, skyldes det, at først datrådte hjemmeværnets ledelse foralvor i funktion, samtidig med atde første frivillige enheder bleviklædt. Hjemmeværnet havde begyndt sit arbejde.
Det er synd at sige, at tillidenvar lige stor alle steder. Naturligvis var der mange, der troede pådet nye værn, men selv blandt positivt indstillede var der en del,der tvivlede på, at det nogensindekom ud over eksperimentstadiet.Men udviklingen gjorde denneskepsis til skamme.
2.2. ForsvarsviljeDet var måske naturligt nok, atDanmarks stærke antimilitaristiske og neutralistiske traditionerfik mange til at tvivle på hjemmeværnets levedygtighed. Men detskulle imidlertid snart vise sig, atforsvarsviljen havde fået ny styrke under besættelsen. Og hjemmeværnets fortsatte udvikling synes at have bekræftet, at også be-
tydelige dele af næste generationhar et positivt syn på forsvaret.
Begyndelsen var ikke altid let.
2.3. HjemmeværnsforeningerneMan startede med udrustningenfra hjemmeværnsforeningerne ogbeskedne 20 .000 mand, idethjemmeværnsforeningerne, derbegyndte med 35.000 i 1945,havde haft en betydelig tilbagegang, bl.a. fordi arbejdsforholdene var blevet stadig vanskeligere.
2.4. Egentlig militær organisationDet første hjemmeværn var velstort set et hærhjemmeværn meden nødtørftig uddannelse og udrustning. Men udviklingen toghurtigt fart. Snart kom nye uniformer og udrustning. Men førstog sidst blev rammerne fyldt ud,fordi der nu var de kræfter bagved, som var nødvendige for atændre hjemmeværnet fra at væreen organisation af halvmilitæreforeninger til en egentlig militærorganisation. Dermed være intetondt sagt om tiden før 1949.Uden pionererne fra dengang(1945-1949) var der næppe blevet et hjemmeværn som det, vikender i dag.
11
Figur 2: Lov om hjemmeværnet §§ 2-4
II. Organisation m.v,§ 2. Hjemmeværnet best år af hjemmeværnskommandoen, tre hjemmeværnsgrenemed tilhørende kvindekorps samt støttende organer.
Stk. 2. I fredstid hører hjemmeværnet administrativt under forsvarsministeriet.Stk. 3. Når hjemmeværnet deltager i værnenes øvelser, er de pågældende hjem
meværnsenheder operativt underlagt vedkommende værnsenhed.Stk. 4. I krigstid eller under truende udsigt til krig indgår hjemmeværnsgrenene
eller d isses aktiverede enheder i de respektive værn efter forsvarskommandoens nærmere bestemmelser.
§ 3. Hjemmeværnskommandoen består af hjemmeværnsledelsen, de tre hjemmeværnsgrenes inspektører, inspektørerne for kvindekorpsene samt hjemmeværnsstaben.
Stk. 2. Chefen for hjemmeværnet er inspektør for den hjemmeværnsgren, der ertilknyttet det værn, hvorfra han er udgået.
§ 4. Hjemmeværnsledelsen består af chefen for hjemmeværnet og den kommitterede for hjemmeværnet. Hjemmeværnsledelsen er over for forsvarsmin isteren ansvarligfor hjemmeværnets samlede virke .
Stk. 2. Chefen for hjemmeværnet er forsvarschefens rådgiver i militære anliggen 'der, der vedrører hjemmeværnet.
Stk. 3. Den kommitterede for hjemmeværnet er leder af arbejdet for tilgang tilhjemmeværnet og det folkelige arbejde inden for dette . Den kommitterede skal virke for et godt forhold mellem befolkningen og hjemmeværnet. Forsvarsministerenansætter et antal hjemmeværnskonsulenter, der er til rådighed for den kommitterede.
2.5. Lov- og organisationsændringerDer har gennem årene været mange justeringer af hjemmeværnetsorganisation. Det er sket blandtandet ved de ikke få lovændringer, som skiftende regeringer hargennemført.
Luftmeldetjenesten, der er enaf grundpillerne i flyverhjemmeværnet, blev i 1952 lagt ind underhjemmeværnet. Den er iøvrigt væsentlig ældre end selve hjemmeværnet, idet den stammer fra
12
1934 og således har kunnet fejresit 40-årsjubilæum.
Ved samme lovændring blevMarinehjemmeværnet oprettet ogde til forsvaret knyttede kvindekorps - Danmarks Lottekorps ogKvindeligt Marinekorps - inddraget under hjemmeværnsloven.Hidtil havde korpsene væretknyttet til forsvaret gennem enoverenskomst. Kvindeligt Flyvekorps blev oprettet i 1953. Medloven af 1952 knæsattes såledesdet betydningsfulde princip, at
Figur 3: Hjemmeværnets organisation
Forsvarsministeriet
Hjemmeværnskommandoen
Hjemmeværnsledelsen
Chef(general)
Den kommitterede(civil)
Hjemmeværnsstaben
'"
FIyverhjemmeværnet
Luftmefdekorpset
DistrikterEskadriller
Flyvestationskorpset
Eskadriller
Kvindeligtflyvekorps
SektionerEskadriller
Konsulenter
Hjemmeværnsgrensinspektørerne
Kvindekorpsinspektørerne
I IHjemmeværns
skolen
Fælles forde tre
hjemmeværnsgrene
Nymindegabog
Slipshavn
13
alt frivilligt forsvarsarbejde i Danmark skal høre under hjemmeværnet.
Den seneste lovændring fra1973 forandrede hjemmeværnetsorganisation i toppen af pyramiden. Hidtil havde hver hjemmeværnsgren haft sin egen admini-
14
stration under egen chef. De havde også boet hver for sig. Nu lagdeman det hele sammen i Em bygning, samtidig med at man formerede Hjemmeværnskommandoensom et fælles styrende og planlæggende organ for hele hjemmeværnet, se figur 2.
KAPITEL 3:
Hjemmeværnets opgaver
Da hjemmeværnet i krig er underoperativ ledelse (læs: kommando)af "moderværnene", d.v.s. hær,søværn og flyvevåben, er det naturligt, at opgaverne stilles af disse gennem Forsvarskommandoen.
3.1. HærhjemmeværnetOpgaverne kan inddeles i almeneopgaver og specialopgauer, somdet - uden et hærhjemmeværn ville påhvile hæren at løse.
De almene opgaver omfatter:a) overvågningb) sikring og bevogtningc) kampDe specielle opgaver er bl.a.:a) udførelse af forberedte
sprængningerb) trafikkontrolc) varsling mod atomare, biolo
giske og kemiske kampmidler(ABC)
d) hjælp til befolkningen vedmasseskader.
3.11. InstitutionskompagnierEndvidere bør nævnes de enheder, der er opstillet efter særligeaftaler med forskellige institutioner (institutionskompagnier). Debestår af medarbejdere ved denpågældende institution, og de udfører normalt kun opgaver inden
for disse aftalers rammer, d.v.s.direkte for den pågældende institution.
Disse aftaler omfatter følgendeenheder:
a) jernbanehjemmeværnetb) telehjemmeværnetc) vægterhjemmeværnetd) hjemmeværnet ved hærens
materielkommandoe) hjemmeværnets politikom
pagnier.Aftalerne betyder endvidere,
at ansatte ved de ovennævnte institutioner kun kan optages i depågældende enheder og ikke if.eks. Marinehjemmeværnet ellerFlyverhjemmeværnet. Se dog også Flyvestationskorpset.
For politikompagnierne gørsærlige forhold sig gældende. Deopdeles iA- og B-kompagnier.
A-kompagnierne sammensættes af civile borgere under kommando af polititjenestemænd. Deskal hjælpe den lokale politimester, og de er under hans kommando sålænge han behøver dem.Men de overgår til egentligekampstyrker, hvis politiets virkeikke mere kan fortsætte i området.
Man kan let forestille sig, atden lokale politistyrke i en krigssituation hurtigt vil blive ude af
15
stand til personelmæssigt at overkomme sine opgaver. Kravene tiltrafikkontrol, afspærringer og lignende katastrofeforanstaltningervil kræve et betydeligt ekstramandskab. Derfor indgår disse civile borgere, der i fredstid har fåeten kombineret hjemmeværns- ogpolitiuddannelse, i enheder underpolitiets kommando og ansvar.
B-kompagnierne består ude lukkende af polititjenestemændog de skal ligeledes i en krigssituation assistere de lokale politimyndigheder i at løse disses opgaver.Er dette på grund af udviklingengjort umuligt, indgår de som enkampstyrke under det lokalehjemmeværn.
Det skal understreges, at disseenheder ikke har nogen politimyndighed i fredstid.
Lotte i meldetjenesten
16
3.12. Danmarks LottekorpsDe enkelte medlemmer kan gøretjeneste som frivillige hjælpereenten i forsvarets højere stabe, allierede stabe eller på hærens tjenestesteder, hvor de overalt udgøret supplement til det faste personel.
Men de fleste lotter gør tjeneste ved en lokal hærhjemmeværnsenhed. Ofte sammen medderes ægtefæller.
De varetager funktioner indenfor signaltjeneste, stabstjenesteog ABC-tjeneste foruden naturligvis ved specialer.
3.2. MarinehjemmeværnetMarinehjemmeværnet løser følgende opgaver, som i hovedtrækomfatter:
a) [aruandsooeruågningb)hauneoueruågningc) assistance til søuærnets skibe
ihaund) haunespærring og eut. -øde
læggeisee) bevogtning og sikring af in
stallationer i de næunte områder.I forbindelse med disse punk
ter løses en række specielle opgaver.
3.21. Kvindeligt MarinekorpsPersonellet arbejder i forsvaretshøjere stabe, i de allierede stabeog på søværnets tjenestesteder.Men ca. halvdelen er til tjenesteved de 36 marinehjemmeværnsflotiller landet over.
De har ansvaret for mange specialer, som kræver højt kvalifice-
Kvindelige marinere
ret personel. Det gælder tjenesteni søværnets operationsrum, søværnets stabe og NCS-tjeneste(Naval Control of Shipping).
3.3. FlyverhjemmeværnetFlyverhjemmeværnet består aftre dele: Luftmeldekorpset, Flyvestationskorpset og KvindeligtFlyvekorps.
3.31. LuftmeldekorpsetLuftmeldekorpsets opgaver er:
a) kontrol- og varslingstjenesteb) overvågning.Luftmeldekorpsets hovedop-
gave er at bemande de ca. 400luftmeldetårne, der er opstillet på
egnede punkter overalt i landet.Herfra ledes meldinger om lavtgående fly, landsætninger af faldskærmstropper og angreb med Avåben på få sekunder til særligecentraler, hvorfra det øvrige forsvar og civilforsvaret alarmeres.
Civilforsvarets varsling af civilbefolkningen er i høj grad afhængig af det frivillige personel i Flyverhjemmeværnet.
Da lavtgående fly ikke altid observeres af radar, er det nødvendigt med en direkte overvågningaf det lave luftrum. Denne opgaveløser luftmeldekorpset.
Luftmeldekorpsets særlige opgaver omfatter bl.a. :
17
Luftmeldekorpset
Melding om landsætning fraluften, om radioaktivt nedfald,vejrrapportering m.v.
3.32. FlyvestationskorpsetDette korps er en særlig enhed,opstillet til nærforsvar af landetsflyvestationer og de større civilelufthavne. På de militære flyvepladser formeres enhederne af detcivilt ansatte personel. Det vil altså sige enheder, bestående afværkstedspersonel og kontorpersonel. De bliver ved deres fredstidsarbejde, sålænge det er mu-
18
ligt, men ved angreb på flyvepladsen sættes de ind i forsvaret afdenne. Derfor har de ikke deresvåben og øvrige udstyr hjemme,således som hjemmeværnet iøvrigt har det. Disse ligger i særligedepoter på arbejdsstedet.
Flyvestationskorpsets opgaverer:
a) bevogtningb) signaltjenestec) edelæggelsesopgauer.De specielle opgaver er bl.a.:d) bemanding af mobiliserings
depotere) faglig tjeneste.
På de civile flyvepladser får deopstillede enheder af Flyvestationskorpset deres opgave af denpågældende flyveplads' militæremyndighed.
3.33. Kvindeligt FlyvekorpsEn væsentlig del af personelletgør tjeneste ved Flyvevåbnets tjenestesteder, forsvarets stabe ogforskellige allierede kommandoer.
De har funktioner inden forkontrol- og varslingstjenesten,flyvekontroltjenesten, signaltjenesten, stabstjeneste, sanitetstjeneste og ABC-tjeneste.
Endvidere er en del kvindeligeflyvere til tjeneste ved Flyvestationskorpsets eskadriller.
3.4. Hjemmeværnet og NATOIfølge de foreliggende bestemmelser er hjemmeværnets enheder såklart lokalt prægede i deres opgavestilling, at de ikke er underlagtNATO's øverstkommanderende iEurooa (SACEUR). Men der ernaturligvis truffet forholdsreglertil samarbejde med allierede tropper i Danmark, både under øvelser i fred og under krigsforhold.Hjemmeværnet vil altså kunne
fortsætte med at løse sine lokaleopgaver, hvad enten det er allierede styrker eller danske, der harden direkte kontrol med området.
Afgørende er, at hjemmeværnet såvel som andre militære styrker skal løse sine opgaver, sålængedette kan gøres efter den for heleforsvaret gældende forholdsordre.
3.5. Samfundsmæssige hjælpeopgaverI fredstid har hjemmeværnet isamarbejde med det militære forsvar, civilforsvaret og politietkunnet yde omfattende og værdifuld assistance på en lang rækkeområder.
Nævnes kan bl.a. :- ved digebrud (oversvømmelses
katastrofer)- ved forureningskatastrofer- ved eftersøgning til lands og til
søs.Samfundet har således nytte af
hjemmeværnet i talrige situationer, hvad enten det drejer sig omhjælp i nødsituationer til søs ellerbemanding af digerne ved vestkysten under stormflod.
KAPITEL 4:
Hjemmeværnetsindsættelse i kamp"Hvis vi ikke havde et hjemmeværn, måtte vi skabe det". Dettecitat har været anvendt mangegange i omtale af hjemmeværnet.Pa flere steder er der i dette hæftepeget på, at hjemmeværnet ikkekan erstattes af andre former forforsvar.
Hvad er det så for opgaver,hjemmeværnet kan løse?
4.1. GeografienUanset størrelse må ethvert land ivore dage have et lokalt forsvar.Det kan i øst og vest have forskellige former, men stort set er detorganiseret med henblik på at møde den ny tekniks udfordringer. Ien tid, hvor en fjende næstenoveralt kan landsættes fra lufteneller fra havet, og hvor sabotagevirksomhed kan udføres meget effektivt af sma grupper, må stadigstørre dele af samfundet sættesind for at beskytte sig selv. Krigforegar ikke mere på en fjernkrigsskueplads, men overalt og påen måde, der gradvis har udvisketforskellen på militære og civilemål. Med Danmarks beliggenhedvil landet være et udsat objekt ienhver europæisk krise- og krigssituation, sådan som de magtpolitiske forhold har udviklet sig i vordel af verden. Og tilmed består
20
dette land af en stor halvø og 400øer, hvoraf 97 er beboede. Danmarks kystlinie er godt 7.000 kmlang.
Det er ikke mindst på dennebaggrund, udviklingen af det danske hjemmeværn må ses.
Opgaverne for hær-, marine- ogflyverhjemmeværnet stilles af deenkelte værn i samarbejde medhjemmeværnets egen ledelse.
I krig og ved "Hjemmeværnetpå plads" - d.v.s. den højeste beredskabsgrad - er den enkeltehjemmeværnsgren operativt underlagt sit moderværn, altså hærhjemmeværnet under hæren, rnarinehjemmeværnet under søværnet o.s.v .
4.2. Opgaver principielt og generelt4.21. OvervågningMed sine ca . 550 hærhjemmeværnskompagnier, omkring 35skibe i marinehjemmeværnet ogca. 400 luftmeldeposter dannerhjemmeværnet et tæt net over hele landet. De enkelte hjemmeværnsgrenes organisation er entenparallel med eller meget nær tilpasset moderværnenes rammer,således at samarbejdet kan gå sågnidningsløst som muligt.
I en krisesituation vil land og
by konstant være overvåget modangreb. De kompagnier, der grænser op til havet, vil i samarbejdemed luftmeldeposter i nærhedenovervåge kysten sammen med marinehjemmeværnets skibe ogkystudkigsstationer, der kontrollerer de dybe fjorde og de storehavne, således at fjenden ikkesom den 9. april 1940 kan gå ind ihavnen med tropper og materielskjult i skibe. Inde i landet vil luftmeldeposterne overvåge luftrummet, de kan se flyene - om nattenhøre dem - også dem, der går sålavt, at radaren har svært ved atfange dem.
For den militære chef - hanvære på brigade- eller bataljonsniveau eller i en af søværnets eller
flyvevåbnets stabe - er der tryghed ved hjemmeværnet. Virkersystemet, som det skal, betyderdet, at når han ingen melding fårom usædvanlig aktivitet fra etområde, er der ikke sket noget.
Gennem den totale overvågning er hjemmeværnet i stand tilat hjælpe og aflaste resten af forsvaret, således at afgørende beslutninger kan træffes i tide.Kommanderes hjemmeværnet"på plads", vil dette net væreetableret på mellem 1 og 2 timer.Takket være opbevaringen af våben, beredskabsammunition ogden øvrige personlige udrustninghjemme, skal de 73.000 ikke hente våben i depoter, tværtimod kande beskytte de øvrige værns depo-
21
ter i den kritiske fase mellem beslutning om mobilisering og indtildenne er gennemført.
Hvilket fører os til den næstevigtige opgave:
4.22. BevogtningSabotage hører enhver modernekrig til. Og sabotører kan få hjælpfra små nedkastede styrker. Selvom de er få, ved vi, hvad beslutsomme veluddannede sabotørerkan forårsage af skade og panik.
Overfor denne fare er hjemmeværnet afgørende. Det er talrigt,det er overalt og det er lokalkendt. Vi ved fra besættelsen, aten bevogtning bestaende af folk,der ikke er lokalkendte, altid kangennembrydes. Forsvaret af
22
kraftværker, de store broer, vigtige offentlige institutioner og private virksomheder mod ødelæggelse er af uvurderlig betydning,både for det militære forsvar ogden civile befolkning.
Listen kunne fortsættes langtind på den anden side af den militære hemmelighedsgrænse.
4.23. KampHjemmeværnet kan også og skalogså kæmpe. Men på sin egen måde og på sine egne vilkår. Når visiger, at gruppens kamp er hjemmeværnets kamp, ligger deri enerkendelse af den "decentraliserede" kampmåde. En fjende, derruller frem på begge sider af destore hovedveje, sadan som en
moderne pansret styrke gør det,vil finde hjemmeværnsfolk overalt - rede til med små, men effektive panserværnsvåben at tilintetgøre kampvogne. "Slå til og løbe"er hjemmeværnets motto i kampmed overlegne pansrede enheder.Det betyder også, at nok kanhjemmeværnet ikke standse fjendens fremrykning, men det kangøre to meget vigtige, ja måskeuvurderlige ting: det kan sinke ogsvække fjenden henimod detpunkt, hvor felthærens svære enheder kan tilføje ham det endeligenederlag, hvad enten det sker iJyllands hjerte eller ved et invasionsbrohoved på en af de storeøer.
Man kan tænke sig kampvogns-
førerens situation. Med sit begrænsede udsyn, manglende 10kalkendskab og andre handicapsstår han overfor en fjende, bevæbnet med et effektivt maskingevær, enkle men effektive panserværnsvåben og nye håndvåben alt suppleret med et godt meldenet. Hjemmeværnet kan se ham han ikke dem. Hans overlegenhedi materiel og uddannelse kanlangtfra altid opveje hjemmeværnets fordele.
4.3. Andre opgaver på havet og iluftenMarinehjemmeværnet har væretnævnt for overvågning og kontrolmed sejladsen. Samtidig har detkontrollen med havneområder i
23
samarbejde med hærhjemmeværnet.
Luftmeldekorpsets observa-tion af det lave luftrum har væretomtalt. Det er hovedopgaven;hertil kommer bl.a. måling af radioaktivt nedfald, hvad der isærkommer civilforsvaret og dermedcivilbefolkningen tilgode.
I luftmeldekorpset indgår iøvrigt som en undtagelse kvinder pålige fod med mænd. Kvinderne erellers organiseret i kvindekorps.
4.4. Kvinderne i hjemmeværnetPå mange punkter er kvindernesuddannelse og opgaver identiskemed mændenes. Men genereltgælder ogsa i Danmark den regel,at kvinder ikke uddannes til at lø-
24
se egentlige kampopgaver. Hjemmeværnet har den bestemmelse,at kvinder ikke placeres i enheder,hvis primære opgave er kamp.Heri ligger absolut ingen underkendelse af kvinders evne til atudholde krigens prøvelser på ligefod med mænd. Erfaringer fraden anden verdenskrig dokumenterer med al tydelighed, at kvinden er manden jævnbyrdig, nårdet gælder psykisk styrke. Hvadman også har erkendt i det civileliv. Dette viste sig både i Europasbombede byer og hos dem, dersom medlemmer af kvindekorpsene - ydede en aktiv krigsindsats.
4.41. Kønsrolle-debattenEfter den anden verdenskrig hardet især været erfaringerne fra
krigene i Mellemøsten, som har givet anledning til diskussion omkvindernes placering i de kæmpende styrker. Dette har været ennaturlig udvikling, når man tageren række ting i betragtning, somudgør grundlaget for denne diskussion:
For det første den almindeligesamfundsmæssige debat om kønsrollemønstret, som tog fart i tidenefter den anden mellemøstkrig.
For det andet det relativt storeantal kvinder i hjemmeværnet(16%)-ialtca.12.000.
Og for det tredie er mange af denye medlemmer i kvindekorpsenemeget unge - i lighed med denøvrige tilgang til hjemmeværnet og derfor mere bevidste, når detgælder deres plads i systemet.
Sidst, men ikke mindst, udgårder en betydelig påvirkning fra Israel, hvor kvinderne har spillet enstor rolle i krigene.
Derfor har den stående debat isamfundet om kønsrollemønstretselvfølgelig også påvirket kvindernes placering i hjemmeværnet. Viser i dag kvinder på mange ledende poster i hjemmeværnsenheder,som bl.a. signalofficerer, ABC-officerer og kommandobefalingahavende.
4.42. Kvinder på alle ledertrinGennem kvindekorpsene uddannes og placeres kvindelige ledere
på alle trin i hjemmeværnets organisation, således at de dermed fårmedindflydelse.
Der vil muligvis altid væremodstridende meninger om kvindernes placering i forsvaret. Derhar dannet sig den opfattelse, atde israelske kvinder deltager heltpå lige fod med mændene. Detteskete i den første mellemøstligekrig, men erfaringer viste, at detikke var problemløst at havemænd og kvinder i samme kampenhed.
Følelser, fysik og rent praktiske ting spillede ind - og det kanaldrig være formålstjenligt atsvække en kampenhed i ligeberettigelsens navn.
4.43. FremtidenUdviklingen vil selvfølgelig fortsætte, og det vil fremover stadigvære nødvendigt at justere kvindernes placering i hjemmeværnet.Dette må ske under hensyntagentil samfundsudviklingen og dentekniske udvikling, der stadig vilændre krigens vilkår, men først ogfremmest med henblik på at skabe et så godt hjemmeværn sommuligt.
Godt 3.000 af hjemmeværnetskvinder er afgivet til tjeneste vedværnene. Det drejer sig først ogfremmest om kvinder i KvindeligtFlyvekorps og ca. 50% af styrkeni Kvindeligt Marinekorps.
KAPITEL 5:
HjemmeværnetsuddannelseTilrettelæggelse af ethvert uddannelsesforløb i hjemmeværnet eren bestandig bevægen sig mellemto yderpunkter:
De militære krau og friuillighedsprincippet. På den ene sideskal man uddanne mennesker tilat løse bestemte opgaver i denvanskeligste af alle situationer,nemlig under krig. På den andenside skal denne uddannelse skemed frivilligt personel, som kunkan afse en begrænset del af deresfritid hertil. Samtidig skal uddannelsen normalt ske der, hvor folker, d.v.s. hvor de lever og arbejder.
Når det lykkes, skyldes det enrække forhold af psykologisk ogpraktisk art.
Frivillige har en særlig indstilling til uddannelse. Enhver, derhar haft med frivilligt hjemmeværnspersonel at gøre, vil vide, atet hovedproblem er, at der er forfå timer i døgnet. Forsøger man attilrettelægge eksempelvis et ugekursus med lavere timetal, f.eks.uden aftenundervisning, hedderdet straks: "Vi er kommet for atlære noget, ikke for at holde fri".Det er klart, at for den lærer, derkan bruge undervisningstiden rationelt, tæller hver undervisningsdag mere end normalt. På kurserarbejdes gladeligt både 10 og 12
26
timer pr. dag. Elevernes iver og arbejdslyst kan derfor ikke målesmed almindelig alen. Endelig kanman ofte udnytte en elevs civilekunnen i den uddannelse, man tilrettelægger.
På grund af hjemmeværnetslidt forskellige lokale vilkår, somblot er en afspejling af den lokalebefolknings leve- og arbejdsforhold, må undervisningen tilrettelægges på forskellig måde. Men dakravene er de samme, hvad entenfærdigheden skal læres i by ellerpå land, må det samme undervisningsstof tilpasses forskellige undervisningsforløb . Nogle stedergennemgås det som ugekursus,andre i løbet af weekends og atterandre steder over en række hverdagsaftner.
Forholdene er helt forskellige,men resultaterne skulle gerne være ens.
Et praktisk eksempel vil belyseproblemet. I København og i deøvrige større byer vil det som regel ikke være vanskeligt at samledeltagere nok til, at den størstedel af grunduddannelsen kan foregå samlet på et ugekursus. Menlandmænd i dagens Danmark vilikke kunne være 7 dage hjemmefra. Hvem skal så passe dyrene?Konen har jo sit at se til. Det sam-
me problem har også mange mindre erhvervsdrivende både i by ogpå land. Ligeså mange kan af hensyn til familien dårligt bruge af ferien til et ugekursus.
Derfor må undervisningen oftefordeles over nogle weekends,suppleret med en række hverdagsaftener.
Og selvom den ene eller andentype undervisning dominerer i etområde, må der altid være andretilbud - måske i mindre omfang- til dem der ikke kan afse tid tilen bestemt undervisningsform.
Skal hjemmeværnet væreåbent for alle, må det også haveuddannelsestilbud til dem.
Kravene til elasticitet er derformeget store i hjemmeværnet. Dette stiller ikke mindst det faste personeloverfor betydelige udfordringer.
5.1. Lokal uddannelse og kursusvirksomhed
5.11. Den lokaleuddannelseAlmindeligvis foregår uddannelsen i fritiden i det område (hjemegnen), hvor den lokale enhedsmedlemmer skal kæmpe, hvis detskulle blive alvor. I et område,hvor alle hjemmeværnsgrene errepræsenterede - og dem er dermange af - bliver det på årsbasislet til mange tusinde "mandtimer". som lægges i en frivillig militær uddannelse. Og man må stadig huske på, at bortset fra enmindre godtgørelse til enkelte afenhedens ledere bliver kun direkte omkostninger dækket. Hjemmeværnet stræber efter at centrere uddannelsen om gruppen påde6-12 mand. Dette sker i erkendelse af, at i krig er gruppens kamp
27
hjemmeværnets kamp, i fredstider gruppesammenholdet og holdningen i de mange tusinde formerede grupper rygraden i hjemmeværnets dagligdag.
Dette være sagt uden at undervurdere de andre led i organisationen.
5.12. KursusvirksomhedUddannelsen foregår som nævnthovedsagelig i fritiden. Men undervisse omstændigheder har det vistsig nødvendigt at afvikle den somkursus over et antal hverdage.Dette gælder særlig for den videregående uddannelse, der sigterpå at uddanne førere og specialister.
Men også den almindelige kompagnivirksomhed kan for visse enheders vedkommende ske samletog på hverdage.
Denne form anvendes især vedde såkaldte institutionskompagnier, det vil sige de enheder, der
efter særlig overenskomst er opstillet ved en lang række institutioner. Der findes institutionskompagnier ved bl.a. : DSB, Televæsen, Flyvestationer og HærensMaterielkommando, se 3.11. Disse enheder uddannes normalt på4-dages kurser, hvor der ydes et afstaten fastsat beløb for tabt arbejdsfortjeneste, såfremt den frivillige selv giver en dag. På ugekurser afvikles almindeligvis videregående føreruddannelse og specialistuddannelse. Også her ydeset beløb for tabt arbejdsfortjeneste.
5.2. Uddannelsens inddelingIndtil nu er omtalt en række af degenerelle problemer, der møderhjemmeværnet i dets rolle som enmilitær organisation, der skal løsesin opgave ved at uddanne frivillige i fritiden. Konkret ser uddannelsesmønsteret ud omtrent sombeskrevet i det følgende.
Uddannelsen deles i1. Grunduddannelse
2. Fortsat uddannelse
3. Befalingsmandsuddannelse
[
funkt ionsuddannelseenhedsuddannelsevedligeholdelsesuddannelse
5.21. GrunduddannelseDen skal gennemgås af alle, derikke har fået en uddannelse veddet militære forsvar. Grundskolerne kan efter behov afviklesværnsvis eller fælles. Eksempelvis
28
deltager lotter ofte på den almindelige grundskole. Formålet er atgive eleverne de grundlæggendefærdigheder og det almene kendskab til militære forhold - herunder hjemmeværnets særlige opga-
Figur4: Uddannelsen i hærhjemmeværnet
Grunduddannelsen omfatter60·100 t imer. Den vekslermellem praktiske fag og teoretiske emner.
Oversigten omfatter øverstde faglige områder, sombåde kvinder og mænd kanuddannes i, og nederst deområder, som gælder særskilt for kvinder og formænd.
29
ver - som er nødvendigt for densenere tjeneste. Uddannelsen omfatter dels almindelige, fælles fagfor alle hjemmeoærnsgrene. delsde særlige fag, som er nødvendigefor at kunne bestride tjenesten ihenholdsvis hærhjemmeværn,marinehjemmeværn og flyverhjemmeværn.
5.211. Generelle fagUanset hvilken gren af hjemmeværnet man har meldt sig til, oguanset om man er mand ellerkvinde, vil nogle fag være omtrentens på alle grundskoler.
Blandt disse fag kan nævnes:Tjenesteforhold, hjemmeværnetsoplysnings- og hvervearbejde, førstehjælp, undervisning i ABC-beskyttelse (forholdsregler ved angreb med atomvåben, med biologiske og kemiske kampmidler).
5.212. Særlige fagI det følgende skal blot anførestypiske eksempler på den særligegrunduddannelse, som hver enkelt hjemmeværnsgren tilbyderden nye, og som skal gøre vedkommende egnet til at udføre denhelt almindelige tjeneste.
Fælles for alle mandlige greneer uddannelsen i våbenbrug ogskydning - varieret i omfang efter den enkelte hjemmeværnsgrens behov. Mest vægt har dissefag naturligvis ved hærhjemmeværnet - noget mindre ved de øvrige.
Kvinderne kan - hvis de måtteønske det - modtage en uddannelse i skydning og våbenbrug,
30
men de er ikke pligtige til det.Dog skal alle medlemmer af kvindekorpsene have kendskab til behandling af de forskellige våbenog deres funktion. De færdes jo ideres tjeneste på steder, hvor våben findes.
Hærhjemmeværnet uddannerden nye i sine særlige fag. Eksempelvis kan nævnes: Feltkundskabog skyttetjeneste, meldings- ogsignaltjeneste, overvågning, bevogtning og terrænlære.
Danmarks Lottekorps har fagsom korpslære, feltkundskab,forsvarets ordning, signaltjenesteog kortlære.
Marinehjemmeværnets særligefag er signaltjeneste, sømandskab,kendskab til skibe i søværn og marinehjemmeværn, signalering m.v.
Kvindeligt Marinekorps tilbyder uddannelse i signaltjeneste,kendskab til søværn og marinehjemmeværn, stabstjeneste m.v.
Luftmeldekorpset giver særliguddannelse i flykending og meldelære.
Kvindeligt Flyvekorps uddanner i varslingstjeneste, forsvaretsorganisation, selvforsvar, kort- ogkompaslære, flyvevåbnets opgaverm.v.
Flyvestationskorpset med detssærlige opgaver i nærforsvaret afflyvestationer har en grunduddannelse, der meget ligner hærhjemmeværnets.
5.22. Fortsat uddannelseNår grunduddannelsen er gennemgået, vil det næste trin væreen funktionsuddannelse.
5.221. FunktionsuddannelseSom navnet siger det, tager densigte på at uddanne den enkeltekvinde eller mand direkte til denopgave, som vedkommende skalløse i krig.
Der vil ofte være et klart sammenfald mellem funktionsuddannelsen og en specialuddannelse.Skal man varetage signaltjenesten, må man have denne uddannelse som speciale. Vil man hellige sig bekæmpelsen af kampvogne, vil det være en panserværnsuddannelse, man skal gennemgå.
Funktionsuddannelsen vil normalt have en varighed på ca. 50timer. Hvor specialet falder sammen med et fag på grundskolen,er der 'naturligvis tale om videreuddannelse.
Eksempler på den videregåen-
de funktions- og specialuddannelse kan ses på figur 4, 5 og 6.
Der findes i dag mere end 90forskellige specialuddannelser ide forskellige hjemmeværnsgrene.
5.222. EnhedsuddannelseDet er tidligere blevet understreget, at hjemmeværnets kamp ergruppens kamp. Derfor er enhedsuddannelsen , der - som navnet siger - har til formål at lære denenkelte at optræde som led i enhelhed, centreret omkring gruppens kamp. Dette betyder dog ikke, at man aldrig indøver delingens eller kompagniets kamp.
Uddannelsen her foregår vedhjælp af standardøvelser, der gørdet muligt for den enkelte førerpå gruppe- og delingsplan hvert år
31
.1'-- ..............._
Figur 5: Uddannelsen imarinehjemmeværnet
Grunduddannelsen omfatter60-100 timer. Den vekslermellem praktiske fag og teoretiske emner.
Oversigten omfatter de faglige områder, som både kvinder og mænd uddannes i, ognederst de områder, der særskilt gælder mænd.
Befalingsmandsuddannelse
Skibskending
32
Plottøtjenestø
at indøve en ny disciplin. Det kaneksempelvis ske gennem en fireårs-cyklus omfattende
modstand - angrebsvis indsats- sikring og bevogtning - overvågning.
Herudover indøves hvert år denopgave, som kompagniets operationsplan har givet de enkeltegrupper. Ikke nødvendigvis på selve objektet, men under tilsvarende forhold.
Endelig gennemføres hvert årenhedsskydninger - gerne i et militært skydeterræn.
Når den enkelte har været igennem dette program, kan han gåover til den vedligeholdelsesuddannelse, som ifølge loven kanbegrænses til 24 timer om året.
5.223. VedligeholdelsesuddanneiseEt program for en sådan fortsatuddannelse kan se sådan ud:alarmeringsøvelse 3 timervåbeneftersyn 1 timeskydning 8 timerResten af tiden - 12 timer - kananvendes til deltagelse i størreøvelser, teoriaftenerm.v.
5.23. BefalingsmandsuddannelseFøringen i fred og krig af de ca.750 kompagnier, flotiller og eskadriller er lagt i hænderne på frivilligt personel.
Det betyder, at med en styrkepå omkring 73.000 behøver hjemmeværnet 12-13.000 ledere og førere.
Der uddannes befalingsmændtil de enkelte trin svarende til
gruppen, delingen og kompagniet, således gruppefører (korporal/sergent), halvdelingsfører(oversergent), delingsfører (sekondløjtnant), halvkompagnifører (premierløjtnant) og kompagnichef (kaptajn). I parenteserneer angivet de grader, som er omtrent tilsvarende i det øvrige forsvar. Kvindekorpsene har tilsvarende grader og uniformering.
5.231. GruppeførerForuden at være det centrale led ihjemmeværnets kampuddannelseer gruppeføreruddannelsen et væsentligt led på vejen til en videregående specialuddannelse.
Man kan på denne måde taleom to slags gruppeførere:
De taktiske, der fører en gruppe, der sættes ind direkte i kamp,og de gruppeførere, der har ensærlig opgave (speciale). Blandtde sidste kan nævnes hundegruppefører (bevogtning og eftersøgning), pionergruppefører(sprængning), ABC-gruppefører,kommandobefalingsmand (skalsuppleres med særlige kurser)m.m. Uddannelsen af gruppeførere foregår dels på Hjemmeværnsskolen, se 5.3, dels lokalt vedhjemmeværnsregioner og tilsvarende for de øvrige hjemmeværnsgrene.
Udnævnelse af gruppeføreresker ved hjemmeværnskompagniets foranstaltning.
5.232. DelingsføreruddannelsenFormålet er her det samme somfor gruppeføreren, blot på ~t hø-
33
jere niveau. Delingsføreren er ofte"lederen imellemposition" ogskal derfor udover den taktiskeføringsuddannelse have en meredybtgående information, ikkemindst af holdningsmæssig og administrativart. Uddannelsen foregår mest ved Hjemmeværnsskolen.
Udnævnelse af delingsføreresker ved hjemmeværnsregion ellertilsvarende.
5.233. Kompagnichef og næstkommanderende i kompagnietChefen for kompagniet/flotillen/eskadrillen er på mange måder belastet med en stor arbejdsbyrde.Han har ansvaret for, at hele enheden (mellem 75 og 150 mand) fården fornødne uddannelse og iøvrigt fungerer rigtigt. Endvideresørger han i samarbejde medhjemmeværnsdistriktet (tilsvarende hos marinehjemmeværn ogflyverhjemmeværn) for planlægning af den krigsmæssige indsats,forbindelsen til nabokompagnierog de øvrige hjemmeværnsgrene.Til hjælp har han en næstkommanderende, en kommandobefalingsmand - og en del steder - enoplysningsuddannet til at klarehvervningen, som også er enhedens eget ansvar.
Om en sådan enhed fungerer,afhænger derfor dels af kompagnichefens vilje til at bruge megetaf sin fritid, dels af om han hargode hjælpere.
Der kræves betydelig menneskekundskab for at få gennemsnitlig 125 frivillige til at arbejde
34
sammen, når man betænker, at dealle kan melde sig ud, hvis de bliver utilfredse.
Dette problem har gruppeførerog delingsfører naturligvis også,men det er størst for den øverstefrivillige chef.
Uddannelsen af kompagni-,flotille- og eskadrillechefer foregår på Hjemmeværnsskolen.
Udnævnelsen foretages af chefen for hjemmeværnet.
5.24. LederproblemetDet ville være forkert at skjule, athjemmeværnet nogle steder harlederproblemer. Tilgangen erstort set god nok, men det kanvære vanskeligt at finde folk, derhar mulighed for at påtage sig detekstraarbejde, som følger med enfører- eller lederfunktion i et frivilligt forsvarsarbejde.
5.25. Uddannelse til fører og lederDer peges i det følgende alene påhoveddelene af denne uddannelse.
5.251. GruppeførerGår vi ud fra hærhjemmeuærnet,omfatter uddannelsen bl.a. gruppens organisation og bevæbning,våbenlære, våbenbetjening ogskarpskydning, panserbekæmpelse, gruppens kamp og gruppensdaglige liv.
Denne emnekreds - der ikke erfuldstændig - suppleres og ændres for de øvrige hjemmeværnsgrene efter deres særlige behov;marinehjemmeværnet uddanner i
Fig. 6: Uddannelsen i flyverhjemmeværnet
Grunduddannelsen omfatter60-100 timer. Den vekslermellem praktiske og teoretiske emner.
Oversigten omfatter øverstde faglige områder, som både kvinder og mænd kan uddannes i, og nederst de områder, som gælder særskiltfor kvinder og for mænd.
Signaltjeneste
Pionertjeneste
e
35
flotillens arbejde og flyverhjemmeværnet i luftmeldekorpsets ogflyvestationskorpsets opgaver.Flyvestationskorpsets uddannelse ligger nær hærhjemmeværnets.
Kuindekorpsene har en uddannelse, der mere går på lederuddannelse end på den militære føring.Går vi her ud fra Danmarks Lottekorps, kan indholdet af gruppeføreruddannelsen i hovedtræk beskrives således:
Figur 7: Hjemmeværnets materiel
Hjemmeværnskompagniets arbejds- og ansvarsområder, lottensplacering og specielle arbejdsfelter samt hærhjemmeværnets opgaver. Eleverne far en teoretisktaktisk uddannelse, samt leder- ogsamarbejdstræning.
For alle gruppeføreruddannelser gælder det, at de kan suppleresmed videregående kursus, hvor deenkelte emner udvides og ajourføres.
Gennembryd·Antal skudVåben Kaliber Skudafstand ningsevne
panserstål pr. minut
Maskingevær 7.62 mm 600-900 m 1200M /62
Panserværns-66 250 m 30 cmraket M/72 mm
Dysekanon M /65 84 mm 500 m 30-35 cm 6(Carl Gustav)
Oversigten omfatter kun det mere specielle materiel. De almindelige håndvåben er af fØl gende typer:Gevær model 75 (tysk geværl. gevær model 66 (Garandgeværl. maskinpistol M/44 Husquarna og maskinpistol M/49 Hovea. Hjemmeværnet er udrustet med radiomateriel af forskellig type (26 - 261 - 2061 og AN PRC 101.
Andet materiel Antal Bemanding Bevæbning Formål
Farvandsover-Hjemmeværns- 1 x 20mm vågning, an-kutter 37 10-12 maskinkanon løbskont ro l,
håndvåben sØrednings-t jeneste
Observat ion af
Luftmeldetårn 385 21 håndvåbenlavtgående fly,ABC-varsling
m.v.
Luftmelde- 8 100 håndv åben Fly- ogcentra l ABC-varsling
36
5.252. DelingsførerHærhjemmeværnets delingsførere lærer planlægning af delingensopgaver, skydelederuddannelseafvikling af øvelser, forhold over:for en fjendtlig landsætning ogkamp i et af fjenden behersketområde.
En deling består normalt af 3grupper å 6-10 mand - ialt 18-30mand.
Ved marinehjemmeværnet uddannes divisionsføreren (delingsføreren) i planlægning af flotillernes operative og taktiske virke.Endvi?ere undervises i personel-,materiel- og økonomiadministration ved flotillen samt i militærsikkerhed, oplysningstjenestem.v.
Flyverhjemmeværnets delingsførere kaldes sektionsførere. Deres hovedfag er lederskab, luft~eldesektionens arbejde, flyverhjemmeværnets organisation, bevogtningsplaner, øvelsestilrettelæggelse, flykending m.v. Hertilen række specialfag af særlig nytte for flyvevåbnet.
5.253. KompagnichefKompagnichefen er den højestefrivillige grad, rangerende på liniemed kaptajn og tilsvarende i deøvrige værnsgrene.
Kompagnichefen uddannes ichefsuirke i krig og fred, kompagniets planlægning og dets indsættelse under kamp og ved bevogtning. Der orienteres om tilgangsarbejde og oplysningstjeneste, og
der uddannes i ledelses- og samarbejdsformer.
Danmarks Lottekorps uddanner sine chefer i samarbejde medde andre hjemmeværnsgrene.Foruden taktisk undervisning påkompagniplan undervises i samvirke og egne ansvarsområder.
Marinehjemmeuærnets flotillechefer uddannes i planlægning afflotillens uddannelse og administration. Videre i øvelsestilrettelægning og flotillens indsættelse ikamp.
Kuindeligt Marinekorps' kompagniførere uddannes i søværnetsog marinehjemmeværnets opgaver, i administration, samvirke oglederskab.
Flyuerhjemmeuærnets eska-drillechefer har fag som lederskab, eskadrillens organisation,ledelse af uddannelse samt samarbejde med specielt hærhjemmeværnet.
Kuindeligt Flyuekorps uddanner chefer efter behov med særligt henblik på korpsets opgaverved flyvevåben og flyverhjemmeværn. Der undervises som i de toøvrige kvindekorps i moderværnets opgaver, i administration ogledelse.
5.3. HjemmeværnsskolenHjemmeværnsskolen ligger i Nymindegab i et storslået vestjyskklitområde ved Ringkøbing fjord.Både beliggenheden og elevernesholdning har gennem årene givetskolen en særstilling i dansk forsvar. Samtidig er skolen, pædagogisk og holdningsmæssigt, en in-
37
Hjemmeværnets befalingsmandsskole, Nymindegab
spirationskilde for Hjemmeværnet som helhed.
Skolen er oprettet i 1949 og ersiden besøgt af ca. 80.000 elever- et for danske militære forholdbetragteligt tal. Skolen er i dag enenhedsskole, der også omfatterMarinehjemmeværnsskolen ogFlyverhjemmeværnsskolen, således at al uddannelse kan samkøres.
Marinehjemmeværnsskolenhar imidlertid sit eget hjemsted,nemlig i Slipshavn ved Nyborg,hvor den har haft til huse sidenoprettelsen i 1952. Denne skolealene har haft omkring 10.000elever, således at hjemmeværnsskolernes samlede elevtal nu nærmer sig 90.000.
38
Indtil 1976 har skolen i Nymindegab haft undervisning ogindkvartering i ældre bygninger,men fra sommeren 1977 er en nyundervisningsbygning gjort færdig, og dermed har skolen gennemført et årelangt moderniseringsprogram for indkvartering ogundervisning.
Endelig bør nævnes, at skolenrummer Hjemmeværnets Brevskole og en række andre centraleaktiviteter.
5.4. TidskravetTo ting interesserer alle vordendehjemmeværnsfolk, når de skal tage stilling til et eventuelt medlemskab. Det ene er det økonomi-
ske. Det vil sige, om der krævesdirekte økonomiske ofre af denenkelte. Medlemskab er gratis.
Det andet spørgsmål vedrørertidskravet. Hvad kræves der afmig?
Her er svaret vanskeligere. Detafhænger ganske af, hvad den enkelte vil med sit medlemskab.
Men skal vi holde os strengt tillovens ord, er kravene disse:1. Har man ikke aftjent sin værne
pligt, kræves der de tre førsteår i alt 200 timer, fordelt således:1. år 100 timer2. år 50 timer3. år 50 timerDe følgende år kræves der 24timer.
Marinehjemmeuærnets skole, Slipshaun
2. Hvis man har aftjent sin værnepligt, kræves der kun 24 timerstjeneste pr. år. Hvad man kanopnå af vedligeholdelsesuddannelse på dette timetal, kan ses i5.223.Nu må det siges, at selv "gamle
soldater" normalt må starte medat blive indført i hjemmeværnetsproblematik, og det tager nogetmere end 24 timer. Dertil kommer opfriskningskursus, der ernødvendigere jo længere borteværnepligten har ligget i tid. Dethjemmeværnet tilstræber, er atden enkelte over en årrække haret gennemsnit på 24 timer. Det erikke tilfredsstillende at møde 100timer et år og derefter blive bortede næste 4 år.
39
Man kan ikke betale alt forud.Men nok møde 10 timer et år og40 det næste.
Til ethvert medlems uddannelse må desuden lægges det lokalkendskab, der giver en fordel,som fjenden ikke har.
5.5. Hvor meget møderde?Men et er kravene - noget andeter virkeligheden. Og hvordan serden ud?
Hjemmeværnsfolk kan inddeles i en række kategorier, når detgælder tjenestetiden.
Mange kan ikke afse mere endde 24 timer (tallet skal ikke tagesfor bogstaveligt; det er vist aldrigsket, at nogen har stået med uret ihånden). Men et sted omkring de24 og ikke mere, er der mange dermå nøjes med.
Nogle ligger på et mellemniveau, som kan være fra 2 til 4 gange højere. Og endelig er der dem,hvem hjemmeværnet er "gået iblodet", og som gerne giver aftenefter aften og weekend efterweekend. Men i sagens natur er derelativt få.
Det må betones, at der ingenkvalitetsforskel er mellem dissekategorier. Der kan være mangegrunde til det lave timetal. Enkvindes eller mands erhverv, familie eller fysik kan begrænse aktiviteten. For andre kan det gælde, atde i en lang årrække har ydet særdeles meget og nu gerne vil forblive i hjemmeværnet, men på enmindre krævende og måske mereydmyg post. Mange er i en årrække befalingsmænd for derefter atfortsætte som menige i deres egenenhed.
KAPITEL 6:
Hjemmeværnet sompsykologisk faktor
Hvis vi et øjeblik vender tilbage tildet centrale udgangspunkt: modstandsbevægelsen, vil det væreindlysende, hvorfor hjemmeværnet ikke alene er en organisationmed militære opgaver, men ogsåmed holdningsmæssige.
Modstandsbevægelsens dybeste indhold var ikke våbnene - devar nødvendige for at nå målet men derimod den psykologiskefaktor. For uden tro på en sag fårman ikke mennesker til at udholde en modstandskamps vilkår: underjordisk kamp, henrettelser,tortur og alt det, som iøvrigt følger med. Her er eventyrlyst ikketilstrækkelig, men holdningen erdet afgørende.
Derfor fik hjemmeværnet allerede i starten også tildelt andreopgaver end de rent militære. Iden første lov i 1948 blev det ibemærkningerne til loven pålagthjemmeværnet "at bidrage tilstyrkelsen af forsvarsviljen i befolkningen" - altså en udprægetholdningsdannende opgave. Nårvi analyserer hjemmeværnets organisation, vil vi se dette afspejlesig ganske tydeligt. Det fulgte også naturligt med knæsættelsen affrivillighedsprincippet. Man kanikke bygge en så alvorlig sag somet samfunds frivillige forsvar ale-
ne på lysten til noget hobbybetonet. Blandt andet derfor gennemfører hjemmeværnet et omfattende oplysningsarbejde på et sagligtgrundlag, men naturligvis udfraen positiv holdning til forsvaret.
6.1. Hjemmeværnets oplysningsarbejdeVi har i kapitel 2 været inde påhjemmeværnets usædvanlige organisationsform. Fra toppen hjemmeværnsledelsen - og nedadi systemet løber to tæt forbundnelinier, populært kaldet den "militære" og den "civile".
I organisationsskemaet (figur3) går der en kommandolinie fraden kommitterede til konsulenterne. Når den ikke går længerened i systemet, skyldes det, athjemmeværnets 11 konsulenterikke har nogen direkte kommandomyndighed i det militære system. Dette betyder ikke, at de erunderlagt militær kommando, ejheller at de ikke har ledelsesansvar eller indflydelse. Organisationsformen er et sindrigt afbalanceret apparat, der først ogfremmest er afhængigt af de toparters vilje til at samarbejde.
41
6.2. Den kommitteredes ansvarDen kommitteredes ansvar defineres med udtrykkelig understregning af hans og konsulenternes ansvar for oplysningsarbejdet;se i figur 2 den gældende hjemmeværnslovs § 4 stk. 3.
Som nævnt blev den kommitteredes opgaver fastlagt allerede ikommentarerne til den førstehjemmeværnslov i 1948. I senerelove er dette således yderligerepræciseret.
6.3. Oplysningsarbejdets målsætningHvis vi på denne baggrund skal definere målsætningen i denne den- militært set - mest uortodokse
42
del af hjemmeværnet, kan detbedst gøres ved at begynde medden af den kommitterede udgivneautoriserede "Vejledning i hjemmeværnets oplysningsarbejde",hvori det hedder:
"Hjemmeværnet hviler på frivillighedens grundlag, og dets eksistens afhænger af en bred folkelig tilslutning.
Målsætningen for hjemmeværnets oplysningsarbejde er derforat udbrede kendskabet til hjemmeværnet i så vide kredse sommuligt samt at organisere en intern oplysningstjeneste med detformål at give den enkelte hjemmeværnsmand den holdning, derer nødvendig for at fastholde ham
længst muligt i styrken. Såledesskal oplysningsarbejdet både giveden nødvendige baggrund for tilgangen og medvirke til at hindreunødig afgang".
Med udgangspunkt i dennemålsætning kan oplysningsarbejdet opdeles således:
a) Det udadvendte oplysningsarbejde og
b) Det indadvendte oplysningsarbejde.
6.4. Det udadvendte oplysningsarbejdehar til formål at udbrede forståelsen for hjemmeværnet og detssamfundsmæssige betydning gennem en vedvarende informationsvirksomhed. Hjemmeværnets omdømme står og falder med, at detanerkendes som en samfundsnyttig organisation. Det må stadigkunne leve op til de krav, som udviklingen og befolkningen stillertil det.
Det er på denne baggrund, atden kommitterede og konsulenterne gennem årene har foreståetet omfattende informationsarbejde over for store organisationer,massemedier og andre grupper idet danske samfund, altså etegentligt "public relations't-arbejde. Det udadvendte oplysningsarbejde har ikke tilgang som primært formål, men at skabe forståelse for hjemmeværnets opgave i hele befolkningen. Det centrale punkt er:
"At skabe forståelse for hjemmeværnets samfundsmæssige betydning".
Nøgleordet her er "samfundsmæssig". Hjemmeværnet er i deforløbne år blevet anerkendt somen del af samfundet, både lokaltog på landsbasis. At fastholde ogudvide denne position er et af devæsentligste formål for den kommitteredes og konsulenternes arbejde. I et samfund med et stadigtstigende informationsbehov og-kraver det en betingelse for atfastholde hjemmeværnet som enfolkebevægelse, at informationsmulighederne udnyttes mest muligt.
Det gælder især overfor embedsmænd, folketingsmænd,kommunalpolitikere, journalister, faglige og politiske tillidsmænd og andre nøglepersoner isamfundets meningsdannendevirksomhed.
6.5. Det indadvendte oplysningsarbejdeDen interne oplysningstjenestedækker et stort område. Hensigten er at fremme tilliden til hjemmeværnets og forsvarets betydning som led i vor sikkerhedspolitik og at understrege troen på dedemokratiske institutioners betydning for Danmark.
Det drejer sig ikke alene om information oppefra, men i høj gradogså om en tovejskommunikationmed det formål gennem debat stadig at holde lederne underrettedeom, hvad der rører sig i enhederne .
Det indadvendte informationsarbejde skal hjælpe til at fasthol-
43
de personellet - ikke mindst gennem styrkelse af dets holdning.
Her gælder det, at man må holde sig for øje, at det udøves forstatens midler. Derfor kan der ikke være tale om en ensidig propaganda, men om en fremlæggelseaf vidt forskellige synspunkter,gerne direkte kontroversielle meninger til hjemmeværnets egenholdning.
Hensigten er, at hjemmeværnsfolk skal have lejlighed til at blivekonfronteret med forsvarsdebatten i dens helhed. Dette er der flere grunde til. For det første ermodstanderne af forsvaret ogsåen del af det danske demokrati for det andet har hjemmeværnetsmedlemmer ret til at fremlæggesine egne synspunkter. For dettredie har de krav på at komme tilorde, nar dette oplysningsarbejdeudføres også for deres penge. Hvishjemmeværnet virkelig mener noget med at ville forsvare demokratiet, må det derfor også lade modstandere komme til orde.
6.6. HvervningenDen tredie del af arbejdet hvervningen - der i hjemmeværnsloven kaldes "arbejdet fortilgang" er selvklart nært sammenhængende med de øvrige.
Man kan - hvis man her isolerer hverveproblemerne i forholdtil oplysningsarbejdet - formulere det således, at det udadvendtearbejde skal skabe den forståelsefor hjemmeværnet. der resulterer
44
i den nødvendige tilgang, selvomoplysningsarbejdet har en langtvideregående funktion.
Med omkring 750 "underafdelinger", d.v.s. kompagnier, flotiller og eskadriller er det indlysende, at det direkte hvervearbejdemå ligge hos enhederne.
Men skal tilgangsarbejdet lykkes, må befolkningen være kendtmed hjemmeværnet og dets formål.
Konklusionen er derfor, at skalhjemmeværnet have den rigtigeplacering i samfundet, må langtflere end de mulige emner være.overbevist om dets nytte.
6.7. Uddannelse af informationspersonelSideløbende med den militæreuddannelse gennemfører hjemmeværnet et program for uddannelse af oplysningspersonellet.Udfra det ovenfor angivne vil detvære let at forstå, at en så omfattende informationsopgave ikkekan gennemføres uden en metodisk uddannelse med støtte fradet frivillige personel. Denne uddannelse gennemføres dels lokalt,dels på Hjemmeværnsskolen. Derafholdes 3 ugekursus, hvert repræsenterende sit trin. Kursusplanerne omfatter al slags informationsarbejde, ligefra praktisk brugaf udstillingsmateriel, udarbejdelse af pressemeddelelser, reklameog PR -virksomhed til orienteringom forsvarspolitiske og udenrigspolitiske problemer.
45
KAPITEL 7:
Hvem er medlemmerne afhjemmeværnet?
Figur 8: Hjemmeværnets styrkepr. 1. januar 1978
Hjemmeværnskommandoen+Hjemme-værnsskolen 58Hærhjemmeværnet 48.683Danmarks lottekorps 7.330Marinehjemmeværnet 3.357Kvindel igt marinekorps 1.473Flyverhjemmeværnet 10.318Kvindeligt flyvekorps 1.692
Det er naturligvis ikke samfundetligegyldigt, hvem hjemmeværnetbestår af. Glemmes må det jo ikke, at næsten alle hjemmeværnets61.000 mandlige medlemmer harvåben, ammunition og uniformhjemme i "klædeskabet". Hjemmeværnet pålægger den enkelteat opbevare våbnene forskriftsmæssigt, d.v.s. i en tilstand der ikke muliggør brug ved eksempelvistyveri.
Men det er afgørende for detdanske samfund, at disse våben eri hænderne på loyale borgere.
Naturligvis findes der ikke etbestemt signalement af de godt73.000 kvinder og mænd i hjemmeværnet (se figur 8) - udover atalle må formodes at gå positivtind for opretholdelsen af et rime-
Styrke i alt
46
72.911
ligt militært forsvar i Danmark ogfor den demokratiske orden. Flertallet vil også nok være at findeblandt de danskere, der går indfor NATO.
En undersøgelse af, hvem derer medlemmer af hjemmeværnet,må derfor blandt andet støttes pådet statistiske materiale, vi har tilrådighed. Men resultatet må bedømmes under hensyn til den begrænsning, som tabeller og talsætter, når de bruges til at give etsignalement af 73.000 levendemennesker.
7.1. Statistik og holdningNogle tal giver fyldig oplysningom det kvantitative, andre fortæller om menneskene bag tabellerne. Udviklingen i hjemmeværnetsstyrkekurve, dets til- og afgangm.m. er alle tal, der giver kvantitative oplysninger, medens holdningsundersøgelsen kan bruges tilat fortælle i hvert fald noget om,hvem det er der er medlemmer afhjemmeværnet.
På denne måde belyser de toformer for statistik hinanden.Men ovenstående sondring skaltages med reservation - den giversig ikke ud for andet end et forsøgpå at sætte tal og holdninger i forhold til hinanden.
7.11. Styrkekurvens udvikling
J figur 9 ses udviklingen i hjemmeværnets styrke 1951-1976. Vissetypiske træk kan læses ud af kurven.
For det første voksede hjemmeværnet meget hurtigt efterstarten (1949-52), havde så enkort stagnationsperiode, men fikatter luft under vingerne i forbindelse med de storpolitiske kriser ifem tiårene. Både Koreakrigen i1950-52 og opstanden i Budapesti 1956 fik hjemmeværnets kurvetil at springe i vejret i takt medkriserne. Men hvad der er værd atmærke sig: Kurven holdt imellemog efter kriserne.
Tilgangen var altså udtryk forandet og mere end et krisefænomen. Den ligeløbende kurve imellem kriserne var nok udtryk foren større folkelig stabilitet bagforsvarstanken, end man dengangalmindeligvis forstod.
Med udløbet af femtiårenekom hjemmeværnets første generationsskifte - simpelthen fordialderskurverne for veteranernefra 1948 begyndte at vise, at afløsning var nødvendig. Mangehavde været med fra 1945 og tidligere. Og afløsningen var parat.Styrken forblev konstant. Mentilgangen forløb nu mere jævnt.
Befolkningen havde tilsyneladende vænnet sig til at leve medde storpolitiske kriser og krige.Tiltroen til "krisestyringen" voksede, efterhånden som den enekrise efter den anden beviste, atkrigen ikke var lige om hjørnet.
Figur 9: Udviklingen i hjemmeværnetsstyrke 1951-76
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
OL..l_-l..-_L---L_..l...---lL-L-
1951 56 61 66 71 76 78
Men hjemmeværnet holdt fast.De nye, der myldrede ind i hjemmeværnet i de stormfulde tressere, viste sig at være meget unge.Snart lå aldersfordelingen år forår fast om trent således:17-19 år 20% ca. 1200-180021-29 år 50% ca. 3000-450030-39 år 10% ca. 600- 900over 40 år 20% ca. 1200-1800
6000-9000Og det var for en frivillig for
svarsorganisation ikke små tal.J tresserne, hvor den offentlige
debat i høj grad domineredes afminoritetsgrupper med en oftesærdeles modvillig indstilling tilalt, hvad der havde med forsvar,autoritet og det "etablerede"samfund at gøre, kæmpede tradi-
47
tionelle politiske organisationerog ideologisk betonet ungdomsarbejde med store vanskeligheder.
På denne baggrund var det bemærkelsesværdigt, at hjemmeværnet i det store og hele holdtstillingen med kun ubetydelig tilbagegang i visse kvartaler og ofteafløst af en tilsvarende fremgang ide følgende. Men det skal naturligvis ikke skjules, at med en konstant stigende befolkning på ca.1% pr. år betyder stagnation i virkeligheden tilbagegang.
Men medens militærnægternefik en betydelig offentlig op-
mærksomhed, forblev det indtilbegyndelsen af syvtiårene delvisubemærket, at der var ligeså mange eller flere unge, der meldte sigfrivilligt til hjemmeværnet, endder var mænd i de tilsvarende aldersgrupper (17-29), som valgtemilitærnægtertjenesten. Om årsagerne hertil kan der og har der været diskuteret meget, efter at dette forhold blev offentlig kendtomkring halvfjerdsernes begyndelse.
Nogle af svarene fik vi i hjemmeværnets holdningsundersøgelse fra 1975.
Figur 10: Aldersstruktur og aldersfordeling
Aldersstrukturen i hjemmeværnets Aldersfordelingen på tilgangensamlede styrke 1976 i pct. til hjemmeværnet i 1976 i pct .
lca, 72.000 (ca. SOOOpersoner) personer)
100% - 100% -90% under 60 Ar 91,3% under 40 Ar
- -- -- - 73,1% under 30 Ar71% under 50 Ar -- -- -- 55,8% under 25 lir- 48% under 40 lir -- -- -- -- -- - 24,7% under 20 lir- -- -- -- -
O O
48
7.12. Aldersstru kturen
Men først lidt om aldersstrukturen.
Hvis man sammenligner denovennævnte aldersfordeling fortilgangen med hele hjemmeværnets aldersstruktur (figur 10), erder betydelig forskel. Hjemmeværnet er ikke en ungdomsbevægelse, men en typisk blanding afunge og ældre.
På den anden side vil det bliveen naturlig følge af den store tilgang af unge, at gennemsnitsalderen falder. Den er for øjeblikket38-40 år.
Et andet vigtigt træk ved tilgangen er, at den konstant holdersig nogenlunde på samme højdeoveralt i landet - målt i forholdtil befolkningens og hjemmeværnets størrelse. Der er forskel, mendet betyder ikke, at noget områdehar en særlig lav tilgang. Visse dele af de større byer har på grund afaffolkning og den tilbageblevnebefolknings højere aldersgennemsnit en lav tilgang og en laveredækningsprocent, medens omvendt visse hastigt voksende forstadsområder nok har en talmæssig stor tilgang, men alligevel hinker bagefter dækningsmæssigt,fordi tilflytterne bruger en vis tidtil at finde sig tilrette.
Tilgangen siden 1966 ses i figur11. Man har i den offentlige debathæftet sig særligt ved den eksplosive tilgang i 1975.
Men en gennemgang af tallenevil vise, at hjemmeværnet medmellemrum oplever afvigelser i
Figur 11:Til- og afgang i hjemmeværnets styrkepr. 1. januar 1966-76
Ar Styrke Tilgang Afgang
1966 68846 8391 96681967 68902 9112 90561968 69659 9575 88181969 69611 901.3 90611970 68376 6908 81431971 67446 6749 76791972 67019 7291 77181973 67523 6085*) 5267*)1974 67582 8174 81151975 68304 8473 77511976 71206 10244 73421977 71994 9948 9160
I
1978 72911 9880 8963
*) januar kvartal er ikke med i tallene p.g.a.ændrede regionsgrænser
den "normale" årlige tilgang, derer på ca. 8.000. Indenfor de senere år toppede tilgangen i 1975med 10.254 nye, men også 1968med 9.575 samt 1967 og 1969har betragtelige tilgangstal. Arsagen til den store nettoforøgelse afstyrken i 1975 lå også i en ekstraordinær lav afgang.
Sammenligner man nu udviklingen for til- og afgang i sammetabel (figur 11) vil man se, at tilog afgang år efter år normalt følges ad i et nogenlunde bestemtmønster.
7.2. Hvem er disse hjemmeværnsfolk?Det er - som allerede nævnt vigtigt for samfundet at have en
49
vis viden om og indseende medhjemmeværnet.
Hjemmeværnet har - i størreeller mindre grad - altid væretmed i diskussionen om forsvaretsforhold.
Da forsvaret ofte er genstandfor politisk uenighed, har det heller ikke manglet på kritik af hjemmeværnet, både af saglig og usaglig art. Der er - og har altid væretpolitiske partier, enkeltpersonerog bevægelser, som udfra forskellige holdninger ønsker at bekæmpe forsvaret og dets bredeste folkelige udtryk hjemmeværnet. Sådan vil det altid være i et frit samfund. Når der dette til trods altidhar vist sig at være bred politiskstøtte til hjemmeværnet henovermidten af dansk politik, så er årsagen, at politikere med vidt forskellig indstilling har haft troenpå dets nødvendighed og tillidentil dets medlemmer.
Ikke destomindre er enhver be-
50
kræftelse på, at hjemmeværnet ertilliden værd, naturligvis megetværdifuld.
7.3. HoldningsundersøgelsenDa derfor hjemmeværnets kommitterede på hjemmeværnsledelsens vegne i 1975 bad sociologen,dr. Erik Høgh foresta en anonymholdningsundersøgelse af hjemmeværnspersonellet, var det forgennem en sagkyndig undersøgelse - foretaget af en udenforstående - at få belyst, om det, hjemmeværnets egne undersøgelser viste, nu også passede.
Hjemmeværnets eget materialeviste, at personellet repræsenterede et endog meget bredt udsnit afden danske befolkning.
Undersøgelsen baseredes på etomfattende spørgeskema med ialt26 spørgsmål - visse af dem vardelt op i en række underpunkter.
Skemaet faldt i tre dele: Personlige oplysninger - holdningsmæssige informationer (politik,alm. livsstilling m.v.) - samt endelig besvarelse af hjemmeværnsspørgsmål. Det skal anføres, atsvarene var absolut anonyme.
Spørgeskemaet blev udsendt tilet repræsentativt udsnit af hjemmeværnets medlemmer - ialt2.000. Svarprocenten var 65,9,hvilket var tilstrækkeligt til, atundersøgelsen kunne anses for repræsentativ.
I det følgende vil nogle vigtigeresultater blive fremlagt. Hjemmeværnets sociale struktur frem-
Figur 12: Hjemmeværnets sociale struktur
total i %
Socialgruppe 1: AmbassadØrer m.fl.Socialgruppe 2: Ministre, store direktØrer og godsejereSocialgruppe 3: Overlæger, professorer og fabrikanterSocialgruppe 4: Andre akademikere og proprietærerSocialgruppe 5: Lærere og mellemfunktionærerSocialgruppe 6: Gårdejere og mindre selvstændigeSocialgruppe 7: Faglærte arbejdere og husmændSocialgruppe 8: Ufaglærte arbejdereSocialgruppe O: Kvinder uden erhverv
0,00,51,74,36,0
24,625,023,314,7
100,0
går af tabellen i figur 12. Hjemmeværnet udgør et bredt tværsnit afbefolkningen.
Figur 13: Politisk tilhørsforhold(september 19751Hvis der var folketingsvalg i morgen,hvilket politiskparti ville du stemme på?
% %
I I I II
I kolonne I er procenterne beregnet på helematerialet; i kolonne II er fratrukket de16,1 %, der ikke svarede, og derefter er procenterne beregnet.
7.31. Politisk tilhørsforholdAf betydelig interesse var detåbenhjertige spørgsmål om politisk overbevisning. Resultatet sesi figur 13, idet det skal understreges, at 16% ikke svarede, entenfordi de ikke ønskede det, ellerfordi de ikke havde stemmeretendnu. De oplyste procenter erderfor angivet dels på hele materialet (I), dels på grundlag af ettal, der er reduceret med de 16%(II).
Hjemmeværnets personel samler sig i altovervejende grad omSocialdemokratiet, Venstre ognoget bagefter Fremskridtspartiet og det Konservative Folkeparti.
De to første udgør tilsammen58% af hjemmeværnets medlem-
SOCialdemokratiet 25,0Radikale Venstre 2.4Konservative Folkeparti 10,3Danmarks RelSforbund 1,1Socialistisk Folkeparti 1,7Danmarks kommunistiske parti 0,9Centrumdemokraterne 2,9Kristeligt Folkeparti 2,7Slesvisk Parti 0,0Venstre 25,0Venstrescerausteme 0,1Fremskridtspartiet 11,8
Andet [ 0,5V,I Ikke stemme 2,4Kan Ikke stemme 16,1% 2,3V,I Ikke svare 6,6blanke 4,3
100,0
29,82,8
12,31,32,01,13,53,20,0
29,80,1
14,1
100,0
51
mer. Alt i alt udgør de fire partier85% af totaltallet.
Hjemmeværnet placerer sigomkring midten og - ikke overraskende - der er kun ringe repræsentation for den yderste venstrefløj.
7.32. Demokratiets levedygtighedDet politisk-holdningsmæssigekan iøvrigt suppleres med undersøgelsens spørgsmål om dansk demokratis overlevelsesevne, hvorafdet fremgår, at 81% erklærer sigoverbeviste om demokratiets levedygtighed, se figur 14.
Hvis man sammenholder oplysningerne om den sociale balanceog den politiske balance med tilliden til demokratiet, får man etbillede af en frivillig militær organisation, hvis medlemmer er repræsentative og solide demokrater.
7.33. Tilgangenaf unge
Der har tidligere flere gange væretpeget på tilgangen af unge. Derforvil det i denne forbindelse værenyttigt at gengive svarene herom,se figur 15.
Det er ved en bedømmelse afsvarene overmåde vigtigt, at manlægger mærke til spørgsmåletsformulering, der går på, hvad både unge og ældre tror er årsagentil, at så mange unge melder sig.Dette gælder især svarene om "revolution", som har vakt nogenopmærksomhed i den offentligedebat. En fordeling af svarene påaldersgrupper viser nemlig, at defå svar (2,5 %) i alt væsentligt erangivet af hjemmeværnsfolk på40 og derover, medens de unge aldersgrupper har ganske få svar eller ingen. De ældre tegner sig altsåfor langt flertallet af svarene idenne gruppe.
Figur 14: Troen på demokratiets overlevelsesevne
Pil termometret skal du sætte en bolle, der skal angive hvor stortiltro du har til dansk demokratis overlevelsesevne frem t il 1980.Hvis du tror, at det danske demokrati har stor overlevelsesevne,sætter du en bolle ved +5. Hvis du tror, at det danske demokra-ti har meget lille overlevelsesevne, sætter du en bolle ved -;.s.Hvis du synes, at demokratiet har en vis overlevelsesevne, sætterdu en bolle mellem +1 og +4 afhængig af, hvor stor overlevelsesevne du mener det danske demokrati har. Hvis du synes, der er envis mulighed for, at det danske demokrati ikke overlever, sætterdu en bolle mellem +1 og +4 afhængig af, hvor stor mu lighedener for, at det danske demokrati ikke overlever året 1980
%
:~ ] - 80,7
+2+1
O 16,0
+1 ]+2+3 3,3+4-;.s
100,0
Du kan kun sætte en bolle. Hvis du ikke ved, hvad du skal svare, skal du sætte bolle ved O.
52
Figur 15: Synspunkter på tilgangen af unge
Total 17-20121.24 25.29130.39 40·49 50·59 60·~ I ~ ~ I ~ ~ ~ ~
Hjemmeværnet har en stortilgang af unge.Hvad tror du, at grundenekan være? % % % % % % % %
Det gode kammeratskab ihjemmeværnet
Stigende forståel se for,at Danmark må have eteffektivt forsvar
Frilufts- og sportspræget i hjemmeværnet
At man lærer at omgåsvåben
Fordi det er rart at lærevåbenbrug, så man kanforh indre en væbnet revolution i Danmark
Fordi man mener noget medordene Gud, konge ogfædreland
52,2 73,7 63,9 64,0 55,1 44,6 39,8 47,4
45,4 47,4 39,5 45,7 43,2 51,3 48,S 42,6
30,2 36,8 27,7 32,0 33,1 27,5 32,7 25,3
36,2 60,5 29,4 37,7 33,9 37,1 37,2 37,4
16,3 23,7 15,1 16,6 14,4 15,8 13,3 21,6
8~ 2~ 8,4 8~ 7~ 7~ ~1 13,7
15,6 23,7 14,3 23,4 15,8 14,2 14,3 10,5
For at holde sin værnepligtsuddannelse vedlige
Som deltager i en revolution i Danmark
Hvis andre grunde, hvilke:
2,5 0,0 2,5 1,1 1,4 3,3 4,1 3,7
Her er flere svar mulige, sæt bolle om det (de) tal, der angiver dit svar.
7.34. AfgangenTil belysning af afgangsproblematikken anføres 2 tabeller (figur16). Den første drejer sig om denenkeltes opfattelse af afgangspro-
blematikken som helhed, mensden anden går på de konkretegrunde for de adspurgte til at forlade hjemmeværnet.
Ikke overraskende anføres fa-
53
%
1 55,72 56,03 24,44 4,85 7,3
6 6,67 1,3
Figur 16: Afgangsproblematik
Afgangsproblematikken, set med den enkeltes øjne
Hvorfor tror du, at folk forlader hjemmeværnet? Fordi :Familien tager for megen tidErhvervsarbejdet 0.1. tager for megen tidFolk flytter til andre egneKammeraterne i hjemmeværnsgruppen er dårligeMan lærer for l idt i hjemmeværnetHjemmeværnet har for lidt med krig, for meget. med pjat at gøre
Kravene er for storeHv is andre grunde, hvilke :
Her er flere svar mulige, sæt bolle om det (de) tal, der angiver dit svar.
Konkrete grunde til afgang
Hvad kunne få dig til at forlade hjemmeværnet?"am·ilien synes det tager for megen tidMit erhvervsarbejde kræver megetAt jeg f lyt t er til andre dele af landetKammeraterne i hjemmeværnet er dårligeMan lærer for lidt i hjemmeværnetHjemmeværnet har for lidt med krig og for meget med pjat at gøreAt politikerne svækker forsvaretKravene er for storeHvis andre grunde, hvilke :
Her er flere svar mulige, sæt bolle om det (de) tal, der angiver dit svar.
%
32,842,816,0
7,25,55,9
22,61,8
milie, erhverv og flytning som afgørende faktorer ved afgang, mendog er det værd at lægge mærketil, at 22,5% lægger stor vægt pået tilstrækkeligt stærkt dansk forsvar.
7.35. ErhvervsfordelingenEndelig kan man - for at føjeendnu en facet til strukturen i
54
hjemmeværnet - se på erhvervsfordelingen udfra fordelingenmellem offentligt ansatte, privatansatte og øvrige. Den ses i figur17. Hvis dette at repræsentere detbrede udsnit af befolkningen eren af støttepillerne i hjemmeværnets berettigelse, ma det vist kunne konstateres, at dette krav i altvæsentligt er opfyldt. Begrebet
100,0
Figur 17: Erhvervsfordelingen i hjemmeværnet
kontrakt, der normalt er gældende for et år , og som kan opsigesmed 3 måneders varsel. Kontrakten forpligter til vedligeholdelseog forsvarlig opbevaring af denudleverede udrustning samt tilden foreskrevne uddannelse ogtjenestetid. På den anden sidevedkender staten sig gennem kontrakten sin del af ansvaret medhensyn til erstatningspligt ved tilskadekomst m.v.
7.41. Hvem kan optages i hjemmeværnet?Det er udfra det ovenfor nævnteklart, at ikke enhver kan optages ihjemmeværnet. Arsagen hertil erindlysende. Ethvert nyt medlem- kvinde eller mand - får udleveret uniform, støvler og anden udrustning. Hertil får alle mænd ogenkelte kvinder våben (gevær) ogberedskabsammunition medhjem efter at have gennemførtgrunduddannelsen.
7.42. Udrustningen hjemmeOpbevaringen i hjemmene af denne udrustning er forudsætningenfor hjemmeværnets høje beredskab. Samtidig er det et væsentligt element i det, der skiller hjemmeværnet fra andre organisationer. Alle - eller næsten alle - vilvel medgive, at det selv i det frieste demokrati er nødvendigt at føre nøje kontrol med udlevering afvåben og skarp ammunition til enkeltpersoner.
%
11,25,6
16,5
Total
Er du ansat ved:
statenkommunenanden offentlig virksomhed eller
koncessioneret selskab 28,5i privat firma 38,7nej, jeg er selvstændig
virksomhedsindehavernej, jeg er elev, studerende,
husmoder eller pensionistblanke
"folkebevægelse" har mange betydninger, men hvis det betyder"repræsenterende væsentlige deleaf det danske folk", må hjemmeværnet siges at opfylde kravet.
7.4. OptagelsesbetingelserI hjemmeværnet kan optagesmænd og kvinder i det kalenderår , i hvilket de fylder 18 år. Der eringen aldersgrænse opad; her vilhelbredet være afgørende. Alle,der søger om optagelse, skal udfylde en "begæring" med oplysninger om værnepligtsforhold,helbred og personlige data.
Begæringen godkendes af et"distriktsudvalg", se 7.5. Når begæringen er behandlet og godkendt, indkaldes ansøgeren tiliklædning ved den enhed, han/hun har ønsket eller har fået anvist. Samtidig underskrives en
55
7.43. HelbredskravDet må også erindres, at hjemmeværnstjenesten stiller krav til helbredet. Man skal ikke være en"supermand" - men blot haveden almindelige, gennemsnitligesundhedstilstand. Men psykiskeog alvorlige fysiske handicaps vildet eksempelvis være distriktsudvalgets sag at bedømme - evt. efter indstilling fra hjemmeværnetslæge.
7.5. Hvem sidder i distriktsudvalget?Bedømmelsen af alle begæringersker i de ovennævnte distriktsudvalg - ialt 35. De er nedsat i henhold til hjemmeværnslovens § 12.Det hedder her:
"Som frivillig i hjemmeværnetkan optages mænd og kvinder,der er fyldt eller i det pågældendeår fylder 18 år og som ikke harmødepligt ved forsvarets øvrigemyndigheder eller civilforsvaretved fredsstyrkens forøgelse, jf.dog nedenfor stk. 7. De pågældende skal have et tilfredsstillende helbred og i øvrigt være egnedetil tjeneste i hjemmeværnet, samthave fast bopæl eller arbejdspladsinden for den hjemmeværnsenheds område i hvilken de søgeroptagelse.
Stk. 2. Begæring om optagelsesom frivillig i hjemmeværnet afgøres af det inden for vedkommende område nedsatte distriktsudvalg. Distriktsudvalget består
af fem medlemmer, der udpegesfor fire år ad gangen af forsvarsministeren. Kommunernes Landsforening indstiller fire medlemmer for hvert distriktsområdeuden for København, Frederiksberg og Gentofte kommuner. IKøbenhavns, Frederiksberg ogGentofte kommuner indstillerhenholdsvis Københavns magistrat og vedkommende kommunalbestyrelse fire medlemmer forhvert distriktsomrade, som dissekommuner er opdelt i. For distriktsområder, der er fælles, bestemmer forsvarsministeren,hvorledes de fire medlemmer indstilles. Et distriktsområde kaninddeles i underområder, og distriktsudvalgene kan for hvert underområde udpege indtil tre personer til at bistå sig med arbejdet.De nærmere bestemmelser for udvalgenes nedsættelse fastsættes afforsvarsministeren" .
Som det fremgår af loven, nedsættes distriktsudvalgene ikke afhjemmeværnet, men er udgået afdet kommunale selvstyre. Det ersåledes ikke hjemmeværnet, derbestemmer, hvem der skal optages - men derimod det uafhængige distriktsudvalg. Det skal tilføjes, at udvalgenes afgørelse erendelig. Igennem årene har detvist sig, at udvalgene har opfyldtderes mission: A t hindre at personer, som man ikke kan betro våben og ammunition, optages ihjemmeværnet.
KAPITEL 8:
Nyt hjemmeværn
Omend hjemmeværnet kun er 29år gammelt, har det allerede gennemgået adskillige justeringer.Dette har bl.a. givet sig udtryk ide lovændringer, der i den forløbne tid flere gange har bragt forandringer i de ydre rammer omkringhjemmeværnets arbejde.
Ude i rækkerne er de mangeunge begyndt at fylde godt op,også på lederposter. Uundgåeligtvil de sætte deres præg på hjemmeværnet i årene, der kommer.
Mere end de ældre tager de formålet og ideen for givet - (ellershavde de jo ikke tilsluttet sig) men de kræver den stærkere ef-
fektivitet, som undertiden bringer generationskløften frem i lyset.
I pionertidens første tiår kunneman bære over med meget mangler på områder som udrustning og ledelseskvalitet, ufærdigeorganisationsrammer m.m.
I dag forlanger man i højeregrad, at alt dette, som udgørgrundlaget for et hjemmeværnsarbejde, er i orden.
Selvklart vil man bære overmed mangler i en kort tid, menikke på langt sigt. Sågår man ganske enkelt. Hvor i pionertiden begejstringen bar over med mangler-
57
ne, forlanger man nu, at ideen"skal have noget at være i".
Fordringen til det rationelle sesogså i holdningsmålingens spørgsmål om, hvorvidt "politikernesvækker forsvaret", se figur 16.Om det nu er helt nøjagtigt, at ca.25% vil forlade hjemmeværnet,hvis forsvaret svækkes afgørende,ved vi ikke, og vi får forhåbentligaldrig lejlighed til at sætte teorienpå prøve. Men hvis man fordelersvarene på aldersgrupper, ser manden rationelle holdning til forsvaret nogenlunde ligeligt fordelt påalle grupper. Hjemmeværnet ersåledes i dag en "etableret organisation". Og af det etablerede forlanger man, at det fungerer. På
længere sigt afhænger hjemmeværnets overlevelsesevne naturligvis af, at der er rationelle militæreopgaver til det. Kun hvis det også ifremtiden har en realistisk rolle idet militære forsvar, kan det levevidere. Man behøver derfor ikkeat skjule, at man i fredstid kanhave megen nytte af hjemmeværnet - og det ser ud, som om samfundet er ved at få øjnene op fordette.
Men trods alt bliver den militære og den holdningsmæssige forsvarsopgave tilbage. Og med dennuværende verdensudvikling serdet ikke ud til, at hjemmeværnetvil blive overflødigt i den nærmeste fremtid.
Ordliste
ABC-midler: atom-, biologiske ogkemiske midler
acceptere: ga ind på, anerkendedecentraliseret: spredt (modsat
centraliseret =samlet)defUnere:forklare,afgraensedisciplin: a) opretholdelse af or
den og lydighed, b) (viden-skabs)gren
formere: ordne sig i opstillinghypotetisk: antaget, betinget,
tvivlsomtkategori: slags, art, rubrikkommitteret: embedsmand med
saerligt hvervkonsolidering: styrkelse, under
bygningkriterier: kendetegn, kendemaer
ker
kvantitativ: hvad angår maengdeeller størrelse
NCS: Naval Control of Shipping =sømaessig skibskontrol
operativ: som vedrører operationer: militaere handlinger
primaer: først, vaesentligst
SACEUR: Supreme Allied Commander EURope (den øverstkommanderende for de allierede styrker i Europa)
signaltjeneste: militaert udtrykfor radio-, telefon- og andenelektronisk meldetjeneste
stagnation: stilstand, gåen i stå
uortodoks: her: ikke i overensstemmelse med de almindeligeregler
P.A. Heegaard-Pou Isen, f. 1922,PR·konsulent i Hjemmeværnskommandoen. Universitetsud·dannelse 1942·1949, studieophold i udlandet 1950·1953.
Medlem af Hjemmeværnsforeningerne 1945·1953. Konsulent iNordjylland 1952·56, i Vestsjælland 1953·1962, i Nordsjællandog Kobenhavn 1962·1973. Fra1973 PR·konsulent ved Hjemmeværnskommandoen og fra 1977konstitueret redaktør af "Hjemmeværnsbladet" .
Studieophold vedrørende sikkerheds- og udenrigspolitik iU.S.A., England, Frankrig ogVesttyskland.