1

Indholdsplan 2015/2016

(under revidering)

Midtfyns Efterskole

2

1.0 Værdigrundlag. Vores skole er en fri skole med de rettigheder og forpligtelser, dette medfører. Skolens idégrundlag bygger på det Grundtvig/Koldske menneskesyn. Herom skal der til stadighed føres en levende samtale til gavn for det daglige samvær og fællesskab på skolen og for at styrke og udvide forholdet mellem skolens bagland og personalet. Den levende samtale skal medvirke til, at eleverne møder en åben og udogmatisk skole, som rummer liv, kærlighed, oplevelser, engagement og glæde. Livsdueligheden søges opøvet og bevidstgjort gennem de demokratiske processer, der betragtes som en naturlig del af det folkelige arbejde. Samtidig bør der altid foregå en vågen søgen efter vore historiske og kulturelle rødder - herunder den kristne livsopfattelse - vi er en del af. Hvad forstår vi ved det Grundtvig/Koldske? (Nedenfor sigtes der med vi" og "os" til forældre, medlemmer af skolekredsen og skolens personale.) At skolen er "fri" er for os ensbetydende med - at vi ønsker retten til hele tiden selv at forsøge at skabe den bedst mulige skole for vore børn, uafhængigt af statsmagt og modestrømninger, - at vi erkender og påtager os dette ansvar over for hinanden - for vore børns skyld, og - at vi stræber efter frihed i det forpligtende fællesskab. Ud fra det Grundtvig/Koldske idégrundlag anskuer vi hvert eneste menneske som en dyrebar, ukrænkelig skabning, som har sit eget værd, og som kun kan virkeliggøre sit liv i et fællesskab med andre. På dette ståsted betragter vi hver dag i livet som en værdifuld mulighed for hvert enkelt menneske til at bruge sit eget værd til gavn for de andre i fællesskabet. Vi søger at udnytte denne mulighed gennem den "levende" og ligeværdige samtale, hvor man tør sætte sig selv på spil, og hvor ingen på forhånd kender svarene. Vi ønsker, at vore børn skal være børn, og at de skal møde denne åbne, "udogmatiske" holdning på skolen og opleve, at de bliver værdsat og taget alvorligt i livsbekræftende omgivelser, hvor kærligheden og glæden kan trives. Samtidigt forpligter vi os til at fortælle børnene, hvor vi står, og hvad vi tror på. Vi mener, at kærligheden og glæden, engagementet og de gode oplevelser, er naturlige forudsætninger for, at børnene kan lære - først og fremmest at leve et liv sammen med andre. Derfor ønsker vi, at alle - børn, forældre, skolekreds og ansatte på skolen - skal have mulighed for at leve med i det, der foregår, at have medindflydelse og at påtage sig et medansvar. Vi ser det ikke som vores opgave at forkynde det kristne evangelium, men i bred forstand at beskæftige os med, hvad det vil sige at være dansk med forståelse og respekt for den svage og ‘anderledes’. Jo dybere perspektiv vi har på os selv og vore traditioner, jo bedre er vi rustede til mødet med det nye og fremmede. Vi ønsker, at vore elever skal gives mulighed for: 1. At opleve arbejde og fritid som en hel og sammenhængende tilværelse - * f.eks. gennem en skolehverdag med glidende overgange, hvor emneområder uden for skolen inddrages, eksempelvis ved besøg og kontakt med lokalsamfundet. 2. At deltage åbent og aktivt i et levende fællesskab, hvor frihed og ansvar følges ad, og at øve sig i at vælge og drage konsekvensen heraf - * f.eks. ved at inddrage eleverne i de daglige forpligtelser. 3. At møde det danske -

3

* bl.a. gennem sangen og fortællingen. 4. At dygtiggøre sig og udvikle de evner og anlæg, den enkelte er begavet med - * f.eks. ved at opstille fagkombinationer, der giver vore elever mulighed for at vælge sig ind på de efterfølgende uddannelser. 5. At møde oplysning om folk, liv, det hele menneske, verden omkring os og verden iblandt os - * bl.a. ved at arbejde med emneområder, der fremmer forståelse og respekt for andre. 6. At styrke selvtillid og mod - * bl.a. ved at arbejde med varierede fremstillingsformer som foredrag, projekter, drama og teater. 7. At lære retten til forskellighed - * f.eks. ved at arbejde bevidst med sociale normer. 8. At opleve den indbyrdes vekselvirkning mellem undervisning og samvær - * ved at bibringe børnene og de unge forståelse for, at læring er en heltidsaktivitet med forskellige vægtninger gennem døgnets 24 timer. 9. At opdage betydningen af mellemmenneskelig forståelse - * f.eks. ved at inddrage internationale forhold i skolelivet gennem konkrete forbindelser til lande uden for Danmark. 10. At bruge fantasien og blive forundret - * både i den daglige undervisning og i skabende projektforløb. 11. At turde stå frem - * både i den lille flok og ved forskellige former for scenisk optræden. 12. At blive opmærksom på samtalens 3 nødvendige elementer: tale - lytte - svare * først og fremmest ved selv at blive taget alvorligt og lyttet til. 13. At begribe, at dannelse handler om etik, æstetik og moral - * bl.a. gennem en klar oplevelse af, at vi er hinandens forbilleder. 14. At opdage, at vi hele vort liv har brug for hinanden og være noget for hinanden - * gennem erfaringer i dagligdagen af, at der er brug for netop mig og mine bidrag. 1.1 Historie Sdr. Nærå Fri- og Efterskole startede som friskole i 1858 – direkte inspireret af Kresten Kold, som iværksatte en friskole i Dalby nogle år tidligere. 3 familier i Ore tog det endelige initiativ og startede skolen i deres fine stue, som et alternativ til den daværende statsskole. Skolen voksede hurtigt større og flyttede kort efter til Ibjerget. I 1875 flyttede skolen til dens nuværende beliggenhed. I 1933 havde skolen sit første efterskolehold, og siden har det udviklet sig stille og roligt til en skole med 190 elever i friskolen fra bh.klasse til 9.kl. og 101 efterskolelever i 9.- 10. klasse. I 1995 blev skolen uddannelsesansvarlig for den Fri Ungdomsuddannelse og har efterfølgende haft stor succes med uddannelsen. Uddannelsen er nu nedlagt efter, at regeringen i 2001 besluttede at rationalisere hele undervisningssektoren. 2010 skifter skolen navn fra Sdr.Nærå Fri- og Efterskole til Midtfyns Efterskole / Sdr.Nærå Friskole samtidig med at efterskolen fokuserer mere målbevidst på sine linjer og den boglige undervisning. Alle forældrene - efterskolen som friskolen – har samme status. (Vedtægtsbestemt).

4

1.2 Menneskesyn Kernen i det humanistiske menneskesyn er, at ethvert individ er vigtigt, og at alle mennesker er ligeværdige. Alle børn og unge er mål i sig selv – ikke midler for andre – og alle har ret til at udvikle sig i frihed under ansvar. Ingen er således vigtigere end andre, bare fordi de er dygtige i skolen. Det udvikles gennem et varieret skoleliv med undervisning og aktiviteter af enhver art, hvor børnene sammen med voksne tilegner sig almen viden, faglige kundskaber og sociale erfaringer. Et sted, hvor de kan få lov til at udvikle deres naturlige bevægelsesglæde, kreativitet og fantasi. I praksis er der stor forskel på børns evner og anlæg. Disse forskelle kommer tydeligt til udtryk i skolen. Vi bliver til stadighed udfordret på de samfundsmæssige forventninger til skolen i forhold til vores idealer. Skolen lever derfor i spændingsfeltet mellem praksis og vores respekt for medmennesket samt vores demokratiske sindelag. For skolen er det centralt at holde fast i, at skolehverdagen indeholder muligheder for væsentlige menneskelige erfaringer. I nutidens sprog hedder det at udvikle social– og følelsesmæssig intelligens. Hvis disse muligheder skal forløses konstruktivt, er det vigtigt at holde fast i det legende element i skolen. Undervisningen er ikke sjov, hvis ikke alle tager legen alvorligt og prøver så godt, man kan. Vi arbejder med, hvordan undervisningens kvaliteter kan forløse menneskelig energi til gavn for personlig udvikling og evnen til at skabe stærke fællesskaber mellem børnene. 1.3 fokus på tre forventninger

1. Mødetid til undervisning, morgensang og spisetider. Altså mødetid generelt. 2. Sprog og adfærd. Vi vil gerne have, at vores elever opfører sig ordentligt, og at de ”taler pænt”. 3. Faglige afleveringer, stile, opgaver, bograpporter m.m. udarbejdes og afleveres til tiden.

Begrundelse for udvælgelse af ”forventninger”: Det er nogle områder, der vedrører os alle, både elever og lærere, og det er nogle områder, der er overskuelige at føre en vis form for kontrol på, ligeledes at iværksætte en konsekvens af. Kort fortalt er det områder, som er ”målbare”, og det er en fordel ud fra den synsvinkel, at vi skal kunne evaluere os selv og eleverne, indenfor de kriterier vi opstiller. De tre vækstpunkter skal ses som en to-leddet strategi. Det er ikke kun eleverne, der skal møde til tiden, tale pænt osv. Det er vores handlinger, de ”aflæser/afkoder”. Derfor er det nok vigtigt, hvad vi siger, men lige så meget hvad vi gør. Altså at vi er vores rolle bevidst, og at vi viser vejen, fordi vi ved bedre, og fordi vi ved hvilke daglige rutiner, der er vigtige i forhold til at få en skoledag med 101 elever til at fungere optimalt. Desuden er det også meget vigtigt, at vi afstemmer vore krav og forventninger til eleverne vedrørende de tre vækstpunkter. De skal vide, at vi vil have det til at lykkes, men det kræver en helhjertet indsats fra os og fra dem. Altså, de skal vide, hvad vi forventer af dem fra dag 1.

1.4 Klasserumskultur

I direkte forlængelse af de ovenfor beskrevne forventninger har skolen fokus rettet mod den klasserumskultur, der opbygges mellem elev/lærer igennem skoleåret. Et rigt lærings- og trivselsrum fordrer at mange elementer udvikles sideløbende f.eks. tilpassede faglige udfordringer til den enkelte elev, fysiske rammer som matcher tidens krav, lærere med såvel faglige som socialpædagogiske ressourcer osv. Vigtigst af alt er det dog af vores elever mødes med anerkendelse og forståelse af dem som individer – det er skolens opgave at stimulere og udvikle den enkelte med udgangspunkt i den enkeltes læringspotentiale.

Den gode undervisningssituation og klassens trivsel

5

God undervisning kan beskrives som en koncentration om undervisningen, forstået som mødet mellem elever, fag, faglighed og lærere. Det betyder: - elever og lærere møder veloplagte og velforberedte - elever og lærere møder til det aftalte tidspunkt - undervisningen finder sted inden for de bedst mulige rammer Det kræver en forståelse for, at efterskolen er et lærested og ikke udelukkende et opholdssted, hvor sociale kompetencer udvikles. God undervisning er respekt for samtalens grundvilkår. Det betyder f.eks., at alle har bøgerne med, tager dem frem, så man er klar til undervisningen, som man naturligvis er aktivt deltagende i. NB!! Da det er et fælles grundlag, som ligger til grund for klasserumskulturen, er det alle lærernes ansvar, at synliggøre hvad der aftalt, hvad der lægges vægt på og hvor grænserne går. Håndfæstning for klassen

Eleverne: 1. Aktiv deltagelse i undervisningen: - At du møder forberedt til timerne og medbringer

det relevante undervisningsmateriale. - At du deltager aktivt i undervisningen. - At skriftlige arbejder afleveres til tiden. 2. Tilstedeværelse: - At fravær fra undervisningen kun forekommer i tilfælde af sygdom eller anden gyldig grund. 3. Holdninger og værdier: - At du udviser respekt for dine kammerater og læreren - At du bidrager til et frugtbart undervisningsklima - At du respekterer skolens værdigrundlag, der er baseret på tolerance og lige værdier.

Lærerne: 1. Undervisningen: - At vi tilstræber et højt fagligt niveau i et befordrende læringsklima. 2. Koordinering af arbejdet: - At vi tilstræber en koordinering af arbejds- byrden i de enkelte fag. - At vi laver en koordinering af afleveringer og bestræber os på at rette hurtigt. 3. Evaluering: - At vi regelmæssigt evaluerer undervisningen med eleverne. 4. Holdninger: - De har ret til at forvente, at vi har en fælles, konsekvent holdning til forsømmelser af enhver art. - At vi på ethvert givent tidspunkt vil tale med dig om dit faglige standpunkt.

Vi må som lærere tage ansvaret for, at eleverne udvikler sig til hele mennesker og bliver studieegnede i det omfang, som de evner det.

6

Kostskolelivet

2.0 Kontaktlærerfunktionen:

Der er skemalagt et ugentlige kontaktgruppemøde, som læreren leder. Her behandles forskellige emner med fokus på elevernes sociale og personlige udvikling, samt gruppens trivsel i det daglige. I dette forum samtales om livet i de mange fællesskaber på skolen. Kontaktlæreren skal sørge for: • At ens kontaktelever trives. Det sikres igennem samtaler med den enkelte, men også ved at være

opmærksomme på hvad der skrives i vores dagbog. • At der er et godt samarbejde imellem skole og hjem, hvilket igen tilvejebringes ved fortløbende samtaler

med forældrene. • At kontakteleverne trives indbyrdes. • At (næsten) alt kan diskuteres indenfor kontaktgruppens forum. • At kontakteleven trives på sit bo-område. • At der bliver fulgt op på problemer, der relaterer sig til fag, faglig formåen eller input fra skolevejlederen. • At eleven forstår, at den måde vi omgås hinanden på, er en del af det demokratiske dannelsesideal. • Kontaktlærereren håndterer i samarbejde med forstanderen alvorlige regelbrud.

2.1 Skolevejledningen Det er målet at etablere og koordinere vejledning, der fremmer målet om uddannelse til alle ved at: – give vejledning/ rådgivning til unge, forældre og øvrige samarbejdspartnere – understøtte de unges selvværd gennem kvalitet og professionalisme i vejledningen Hvorfor: Uddannelse giver personlig vækst. Uddannelse fremmer selvtillid. Uddannelse giver bedre mulighed for at tackle udviklingen på arbejdsmarkedet herunder bl.a. arbejdsmarkedets hastige teknologisering. Uddannelse medvirker til at fremme faglige og personlige kvalifikationer. Uddannelse øger beredskabet til forandringer og fremmer et indholdsrigt job- og fritidsliv. Uddannelse giver større sikkerhed for fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Værdigrundlag: Skolens vejledning skal få de unge til at føle sig velkomne. Det skal samtidigt være et sted, hvor de unge oplever, at vejledningen er til for dem. Vejlederen skal have god tid til at yde den hjælp, som er nødvendig. Hjælpen skal gives i respekt for, at det i sidste ende er deres eget ansvar, hvad de vælger at gøre. Det er en god idé at inddrage forældrene i vejledningsprocessen. Succeskriteriet er ikke, at man får de unge sendt videre i systemet, men at de unge kommer i gang med noget, som de selv synes, de kan bruge til noget således, at de oplever sig selv som succesfulde.

Vejledningen: Vejledningens kvalitet er betinget af, at den: - er synlig og let tilgængelig - er målrettet, defineret og deklareret - foregår i fysiske rammer, som understøtter vejledningen - er underlagt evalueringsprocedure - er samordnet med anden vejledning - tager udgangspunkt i den vejledningssøgende - udføres på et etisk og solidt fagligt grundlag - er inspirerende, motiverende og udviklingsorienteret - er en struktureret proces

7

- udføres af uddannede vejledere 2..2 Brobygning Skolens 10.klasses elever deltager i den obligatoriske brobygning med henblik på afklaring af fremtidige uddannelsesønsker. 2.3 Almindelig weekends Weekendlæreren skal, evt. i samarbejde med eleverne, tilrettelægge weekendens aktiviteter, så eleverne enten lørdag eller søndag tilbydes et fællesarrangement til glæde for den fortsatte udvikling af det forpligtende fællesskab på skolen. Eleverne tilmelder sig senest onsdag middag til weekenden så aftaler med køkkenet mm. kan indgås.

2.4 Ugentlig og daglig rengøring

Eleverne får en grundig introduktion af skolens pedeller til de rengøringsmidler, der anvendes. Dagligt skal eleverne ordne værelser og fællesområder. En gang om ugen gøres der hovedrent på såvel egne værelser, som de fællesområder eleverne er ansvarlige for rengøres. Rengøringen organiseres i kontaktgrupperne og det er kontaktlærerne der er ansvarlige for opfølgning, samt tjek ved hovedrengøring. Den daglige rengøring tjekkes af dagens vagthold.

2.5 Stilletime - lektietime

I de almindelige skemauger er der dagligt en time fra 19.00 – 20.00, hvor eleverne opholder sig på værelset. Hensigten med stilletime er: at drosle ned og måske kede sig lidt. Tiden er også til lektie og forberedelse til kommende undervisningstimer. Lærerne fordeler sig på boområderne og hjælper, snakker og hygger med eleverne. Der tilbydes lektiecafé, hvor en lærer er tilstede og hjælper eleverne med deres lektier.

2.6 ” Overraskelse” I de almindelige skoleuger – er der ofte ”overraskelser” om aftenen. Det kan være i form af gæster udefra, som fortæller, spille musik eller lign.. Det kan også være arrangementer, hvor der er en obligatorisk turnering i f.eks. volleyball. Det er det pågældende tilsynshold, som planlægger. Hensigten er: at skabe/fremme ” den gode oplevelse” mellem de unge. Give dem fælles reference – fælles oplevelse.

2.7 Forældreweekend

Formålet er: at give forældrene en konkret erfaring med efterskolelivet og den stemning, som kommer til udtryk i dagligdagen på skolen. Igennem samtaler og fælles oplevelser med børnene vil denne erfaring bibringes forældrene. Forældreweekenden bruges også til individuelle samtaler med kontaktlærerne. Primært med fokus på eleverne trivsel som efterskoleelever, men elevens faglige udbytte vil selvfølgelig blive gennemgået.

. 2.8 Kirke - første mandag i december

Hele skolen markerer, at ”julen står for døren” i samarbejde med Sønder Nærå Valgmenighed. Det er en god anledning til at lære eleverne om de kirkelige ritualer og højtider. 2.9 Skoleweekend - Første weekend i aug: En weekend med fokus på fysisk aktivitet og leg. Skal ses som en del af introperioden, hvor elevernes umiddelbare fællesskab grundlægges. Efterskolernes dag: Aktivitetsweekend med fokus på at præsentere skolens linjer og dagligdag til besøgende ved efterskolernes dag. Gymnastikweekend: Træning og samvær omkring gymnastikken. Indlæring af opvisningssekvenser .

8

2.10 Gallafest” Eleverne planlægger fra idé til handling en ”gallafest” med alt, hvad det indebærer. 2.11 Musikfestival Skolen omdannes for en kort stund til et festivallandskab, hvor andre efterskoler med bands inviteres til åben scene. Der spilles musik, danses og hygges på tværs af skolerne og festivalen er ikke mindst et godt sted for skolens egne bands at ” stå på scenen”. Musikfestivalen skal på sigt udvikle sig til et større arrangement der kunne indbefatte op til 10-15 særligt indbudte skoler. Skolens music-linje er arrangør og tovholder ved arrangementet.

Undervisning – specielle forløb 3.1 Introforløb Det vigtigste formål i ugens første dage er, at elevholdet får en god og konstruktiv start med hinanden. Undervisningen er tilrettelagt med den respektive kontaktlærer som tovholder. Der undervises bl.a. i lokalhistorie og skolens historie. Der indgår psykologiske temaer, som behandler begreber, som gruppeudvikling og andre beslægtede emner. Eleverne involveres i aktiviteter, som de skal planlægge og afvikle. Medborgerskabstanken præsenteres. Evalueringen af dagene foregår i kontaktgrupperne, hvor de forskellige perioder gennemgåes. Elevernes udsagn tages med til lærermødet til afsluttende behandling. 3.2 Store Legdag Idræt, motion og leg i alternativ form har en vigtig placering i skolens program. Formålet er :at fremme elevernes bevidsthed om idrættens mangfoldighed omsat til praksis. Eleverne undervises i at tilrettelægge forskellige former for idræts- og legeaktiviteter og efterfølgende afvikle det planlagte program. De skal erfare, at menneskets forudsætninger og lyst til at bevæge sig ikke er entydig, men at en struktureret og et planlagt forløb fremmer og motiverer den naturlige bevægelsesglæde, vi er født med. For at give legebegrebet en ekstra dimension afvikles dagen med mindre børn, så eleverne stifter bekendtskab med ansvar og indlevelse. Ikke mindst skal eleverne fornemme, at leg er universiel og ingen grænser har i forhold til alder. 3.3 Performanceuge Et forløb som alle eleverne deltager i. Igennem dette undervisningsforløb er formålet at: opøve eleverne i udfoldelse, hvor de er yderst afhængige af hinanden. I teenagealderen er eleverne konstant på scenen omkring deres eget liv. De søger – afprøver og reflekterer med sig selv, kammeraterne og voksne. Igennem musik, sang, scenisk aktører, koreografi, sminkører osv. undervises eleverne i at udfordre nye roller og udvikle deres kreative musiske evner i en anderledes ramme. Det vil være et positivt bidrag til deres fortsatte identitetssøgning. Eleverne udarbejder i samarbejde med lærer selv manuskript til forestillingen. Den faglige undervisning indeholder en række delelementer. Der arbejdes intensivt med dygtiggørelse af de givne områder – for til sidst at fremvises som et resultat af 5 dages arbejde for forældre, venner, gamle elever m.v.

9

Didaktiske overvejelser En æstetisk praksis: • en introduktionsfase, der giver eleverne et fagligt fundament • en fordybelsesfase med fokus på temaet under mere eller mindre faste ramme. En fordybelse og skabelse af produkt ud fra idé og fokus samt en perfektionering, så produktet kan forevises for andre. Evalueringen af det konkrete musicalprojekt finder sted i forlængelse af perioden og sker i tæt samspil mellem eleverne og de pågældende lærere. Helheden vurderes, og elevernes eget udbytte vurderes. 3.4 Ture

3.4a Skitur Formålet er: at fokusere på aktiviteter og undervisning i andre omgivelser end hjemme på skolen. En vigtig målsætning er et øge kendskabet til Norge og de kulturelle forskelle der er mellem Danmark og broderlandet Norge. Det er primært skiaktiviteten på forskellig vis, som fylder hverdagen. Det kan ses i relation til, at motion og bevægelse fremmer en sund livsstil. Eleverne opøves fortsat i de sociale kompetencer. Livet i hytterne, hvor de selv skal forberede maden og i det hele taget varetage en omsorg for hinanden, betragtes som væsentlige kvaliteter. Gennem oplæg og fortælling introduceres eleverne til stedet i ugerne op til lejrskolen. Hyttegrupperne medvirker i selekteringen af menuen og planlægger selv arbejdsfordelingen. Den faglige læring omkring skiundervisningen fremmes ved at niveaudele eleverne i ca. 10 hold med en underviser på hver gruppe. Der arbejdes med flg.: • alpint skiløb • Snowboard • Overnatning i snehuler Der arbejdes med en kombination af induktiv og deduktiv undervisningsprincipper. Evalueringen finder sted efter ugens afvikling, hvor de faglige og sociale færdigheder vurderes. 3.4. b Storbytur 3.4. c Adventuretur 3.5 Selvvalgt opgave 10.kl/ Fagdage 9.kl Formålet er: at opøve eleverne i arbejde med projektformen på forskellig vis, at udvælge, præcisere og bearbejde oplysninger samt at vurdere, kritisere og sammenfatte det valgte materiale til et færdigt produkt i forhold til den uddannelsesretning, de måtte ønske. Der arbejdes i øvrigt udfra de formelle krav, som folkeskolens afsluttende prøve i 10.kl. foreskriver om den selvvalgte opgave. Opgaven sættes i relation til praksisforløb i virksomheder og uddannelsessteder. Fagdagene for 9.kl. vil fokusere på de prøveforberedende fag. Evaluering : Skolevejledere og lærermødet.

3.6 Gymnastik temadage Formålet er, at eleverne tilegner sig færdigheder indenfor gymnastik – De enkelte hold evaluerer, og erfaringerne samles på lærermødet.

10

3.7 Forårsstævne Formålet er: at eleverne arbejder målrettet med gymnastikken – jf. beskrivelsen for gymnastik - og i løbet af eftermiddagen mødes med 11-13 andre efterskoler, hvor de viser deres program for hinanden. Aftenen indeholder bl.a. forskellige former for workshops, som eleverne deltager i.

3.8 Terminsprøve Formålet er: at de boglige prøveforberedende fag får sammenhængende tid til, at eleverne afprøver de forhold, som udspiller sig, når de skriftlige prøver senere på skoleåret gennemføres. Terminsprøverne afvikles i overensstemmelse med prøvecirkulærets bestemmelse for afviklingen af de skriftlige prøver. Eleverne får tildelt opgaver, som sværhedsmæssigt er på niveau med opgaverne til den skriftlige prøve. Evalueringen foregår efterfølgende på de enkelte hold.

3.16 Projekt 9.kl. / fagdage 10.kl Formålet er: at opøve eleverne i arbejde med projektformen på forskellig vis, at udvælge, præcisere og bearbejde oplysninger, samt at vurdere, kritisere og sammenfatte det valgte materiale til et færdigt produkt. I arbejdsprocessen lægges der vægt på samarbejde, engagement, fordybelse, selvstændighed og nærvær. Yderligere vil der finde en del fremlæggelser sted, og her er en af målene at opøve evnen og modet til at turde stå frem og stå ved sine meninger i en begrænset forsamling. Der arbejdes i øvrigt udfra de formelle krav, som folkeskolens afsluttende prøver. Fagdagene for 10.kl. er koncentreret omkring prøvefagene. 3.17 Skriftlige prøver Formålet er: at eleverne afprøver deres færdigheder i de boglige fag i henhold til prøvecirkulærets bestemmelser. Som supplement udbydes en række elevorienteret værksteder. Evaluering: lærermødet.

Mundtlige prøver Formålet er: at gennemføre de mundtlige prøver i overensstemmelse med prøvecirkulærets bestemmelser. Derudover tilegner eleven sig faglige færdigheder i udbudte værksteder. Mellem prøvetidspunkterne arbejder eleverne i forskellige workshopværksteder. Et af de faste værksteder er ” prøveforberedende arbejde”. Rytmen for dagen : Er eleven til prøve om formiddagen – er eleven i et selvvalgt undervisningsværksted om eftermiddagen. Evaluering af perioden : Lærermødet

3.18 Hovedrengøring Skoleåret slutter, som det begynder - dvs. eleverne har modtaget en ren skole, og den skal afleveres i samme stand. Eleverne er undervejs blevet bekendt med rengøringsartikler, og hvordan de bruges og har fået en forevisning, hvordan rengøringen foregår i praksis. Formålet er: at eleverne undervises i, hvordan en solid hovedrengøring skal ses, og det skal udføres i praksis. Eleverne opdeles i mindre grupper og tildeles bestemte områder, hvor de undervises i de forskellige rengøringsdiscipliner. Evalueringen vil foregå løbende, og produktet vil give naturlige svar.

3.19 Afslutning

11

Formålet er: at eleverne får sluttet efterskoleåret godt af. Udvalgte seancer fra skoleåret udvælges og opøves til forevisning til bl.a. afslutningen sammen med forældrene. Ugen planlægges metodisk og didaktisk i henhold til St. Legedag.

Undervisning u/prøver 4.1 Gymnastik Der undervises i obligatorisk gymnastik i skoleårets første 3 måneder. Derudover kan eleven vælge ekstra gymnastik i form af valgfag. Generelt: o at arbejde fysisk, koordinations- og konditionskrævende. o at give eleven en positiv oplevelse af egen kropslig formåen og bevidsthed gennem leg, rytmisk- og

styrkepræget træning. o at opbygge fællesskabet via samarbejde og tillidsøvelser. o at gymnastik, som en del af den danske kultur, bliver synliggjort bl.a. via en opvisning i den lokale

gymnastik- og idrætsforening. Vi forsøger i den daglige træning at involvere den enkelte elev til selv at finde på og tage ansvar. Rytmisk: Igennem opvarmning og serietræning forsøger vi at fremme elevens rytmiske forståen. o at finde fælles puls. o at udfordre og forbedre motorikken gennem krydskoordinering, sammensatte bevægelser, smidighed og

styrke. Gennem serietræning får eleven opøvet hukommelse og koncentrationsevne. Spring: Der bliver arbejdet med afsæt, flugt og landing. Kropsspænding og balance. o At bruge kroppen som et redskab o at træne kropsspænding og bevidsthed om sin krop - også når den vender omvendt. 4.2 Formiddagssamling/aftensamling/foredragstimer/sangtime Formålet er: at bibringe eleverne forståelse af sammenhænge og helheder (gennem faglige drøftelser og redskaber fra fagene filosofi, historie, psykologi, religion og samfundsfag) Baggrund: Det er en udbredt erfaring, at vi bruger meget tid på forholdsvis få elever, og at dette er en negativ oplevelse. Vi har at gøre med en del elever, der påkalder sig opmærksomhed i en sådan grad, at netop opmærksomheden flyttes fra det, der egentlig skal foregå – og fra de øvrige elever. Vi oplever, at en del elever kun i ringe grad viser ansvarlighed over for de fælles anliggender – det være sig i undervisningen med hensyn til overholdelse af aftaler, regler og mødetider eller over for resten af elevgruppen.

12

Vi må, indtil videre, gå ud fra, at vi (: vi voksne på skolen) er fælles om en tro på de værdier og det menneskesyn, der står beskrevet i skolens værdigrundlag. I hvert fald er vi ofte fælles om erkendelsen af, at disse værdier er ukendte eller fremmede for mange af eleverne. I sagens natur møder vore elever op med vidt forskellige menneskelige og værdimæssige forudsætninger, hvoraf en del ikke stemmer overens med skolens værdigrundlag. Nogle af eleverne stiller ligefrem med en norm- og værdimæssig bagage, der ligefrem fornægter det, som vi, indtil videre, har en fælles tro på, er det bedste for mennesket. - Og vi står os ikke ved at tro, at det forholder sig anderledes. At forudsætte kendskab hos alle elever til vore værdier og normer er at være for godtroende. Denne forståelse af sammenhæng og helhed, og den deraf følgende forøgede selvforståelse og erkendelse af muligheder, har i anden omgang en adfærdsændring hos eleverne som et mål: En ændret adfærd i forhold til fællesskabet (kammerater, lærere, aftaler, regler, m.m.), i forhold til samfundsnormer og -værdier (den demokratiske proces), og, måske nok så vigtigt, i forhold til deres egne livsbetingelser 4.3a. Bevægelse Dagen starter med 30.min. bevægelse, som skal sikre at alle vores elever dagligt bevæger sig og oplever glæde ved en funktionel krop. Motion, sund mad og aktiv livsførelse er en væsentlig del af skolen liv.

4.4 Musisk - praktiske og idrætslige valgfag Igennem en række af forskellige undervisningsaktiviteter arbejdes der med titlens indhold. Den enkelte elev skal gennem teori og praksis fagligt dygtiggøre sig og indhente indsigt om fagets identitet. Faget har ligeledes til hensigt at give eleven en god oplevelse sammen med kammerater og lærer. Midler der arbejdes med det særkende, aktiviteten har. Eksempler på undervisningsaktiviteter: Boldspil Guitar Parkour Kok amok Guitar Mave, baller og lår Fitness Springgymnastik Psykologi Solosang undervisning Triathlon 5.3 Musik ”Evnen til at kunne, viljen til at ville, modet til at turde, trygheden til at gøre.” ”De 4 ovenstående kompetencer udtrykker i store træk, hvad vi vil med musikkulturen. Vi vil hverken eliteræset eller ” det gælder kun om at deltage ” flosklen, men en seriøs, velfunderet mellemvej, hvor det musikalske forenes med samfundsfaglige, der omgiver os. Udgangspunktet er at møde eleverne, hvor de er, såvel fagligt som musikalsk, og give dem evnen, viljen, modet og trygheden til at udvikle sig og prøve sig selv af i rammer, der har sit fundament i inspirationen og den naturlige nysgerrighed, men også i sikkerheden i at være mange i samme båd. Vi vil, at eleverne kan mærke, at vi vil dem.”

13

Music temafag er for dig, som er vild med musik og gerne vil blive bedre til at spille, synge. Linjen er også for dig der vil prøve kræfter med mixerpulten. Du skal have lyst til at arbejde seriøst med forskellige aspekter af musikken og med forskellige stilarter. Du må gerne kunne lidt i forvejen, men det er ikke noget krav. Du skal blot have gejsten og viljen til at lære det - det kommer ikke af sig selv. Du skal turde være på og optræde foran både store og små publikumsskarer.

Musik er for de fleste en oplevelse, og vi vil i løbet af skoleåret opleve musik live både som udøvere og som lyttere. Vi har alle vores personlige favorit musik, men på musiklinien vil du blive introduceret til forskellige stilarter som reggae, hiphop, jazz og klassisk. Musik er dog også et håndværk, og hvis du vil være god til musik, må der arbejdes for sagen. På musiklinien vil du komme til at arbejde med hørelære, teori, sangtræning, instrumentalspil, kor og sammenspil. Vi afslutter det hele med at indspille en års-cd.

Musik er en stor del af vores hverdag og vores kultur. Du vil få et indblik i musikkens historie både herhjemme og i udlandet. Vi vil kigge på hvordan musik bruges i film og reklamer. Vi vil arbejde med lyrik og sangtekster og kigge på hvordan anmeldere går til værks, når de skal anmelde en koncert eller en ny plade.

Har du et instrument, er det en god ide at medbringe det. (undtagen klaver!)

4.5 Kostpolitikken Der serveres 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider, som skal være sunde og ernæringsrigtige måltider. Sloganet i kostpolitikken er : ” Kommer der noget godt ind – kommer der noget godt ud”. Eleverne skal bevidstgøres om kostens og måltidets betydning for øget velvære, og de deltager i det konkrete arbejde. Formålet er: at give dem et fælles ansvar for mad på bordet og indblik i tilberedningen af måltider. Ligeledes give eleverne en øget respekt og forståelse for værdien af et hjemmelavet måltid, og samarbejdets muligheder.

4.6 IT Formålet er: At afrunde og dygtiggøre sig i de meget alsidige muligheder: Multimediepræsentation, PC-kørekort, scanning, digital foto og videoredigering, selvstændige projekter. Anvendelse af edb i et bredt spekter af fag, projektarbejde og tværfaglige sammenhænge, videnssøgning på Internet, -tolkning og forarbejdning. Færdigheder: Beherskelse i større eller mindre omfang af lay-out, tekstbehandling, regneark, multimediepræsentation, hjemmeside (html), e-mail, videnssøgning på Internet og en række værktøjsprogrammer. Programmer: Gramma eng-ty-fr, el-lære, kemi, Atomkraftværket, Stjernebillede, matematik 8.-10-kl., Redshift(astronomi), Euklid(geometri), Rum (perspektivtegning), Office-pakken, Internet-browsere m.m. Hardwarebehov: Pentiummaskiner, laserprinter, farveprinter, digitalt fotografiapparat, videoredigeringsudstyr på PC.

14

Undervisning m/ prøver Fælles for denne faggruppe er at folkeskolens centrale kundskabs-& færdighedsområder og læseplaner, som

de er beskrevet fra centralt hold, er gældende for det indhold, eleverne skal igennem i årets løb. De efterfølgende beskrivelser er et supplement til disse.

5.0 Adventure linjen

Der arbejdes med Adventure på linje. Faget udgør 8 lektioner om ugen fordelt på 2 dage. Linjen er bygget op omkring 3 interesseområder og vælges for hele skoleåret. Vi synes at linjeundervisning kun har sin berettigelse såfremt der gives tid til fordybelse og undersøgelse af fagets mange aspekter. Vi tilgodeser dette ved at tilbyde 8 lektioner pr. uge.

5.4 Adventure Frisk luft, fysisk udfoldelse, naturoplevelser og adventure - uden at adventure betyder, at man skal være "Ironman/Woman". Overordnet formål:

15

Formålet med adventurelinjen, er at give eleverne erfaringer og oplevelser med at bruge sig selv og hinanden i naturen. Lære om egne grænser og sociale færdigheder. Få et kendskab til friluftslivets muligheder herunder opnå et fagligt og færdighedsmæssigt grundlag for at drage nytte af friluftslivets glæder og muligheder. Vi tilbyder en udfordrende, alsidig og spændende undervisning på adventurelinjen. At arbejde med adventure kræver til tider særlig viden og særlige sikkerhedsforanstaltninger skal være på plads, hvorfor der vil være områder ex. Rafting hvor vi vil benytte udefra kommende instruktører - sikkerheden skal være i orden. Nedenstående er en kombination af vores forventninger til eleverne og hvilke områder vi kan komme til at arbejde med. Hovedområder: Fysisk: Vi forventer at eleven har lyst til fysiske udfordringer og vil gøre alt for yde sit

optimale. Der vil opstå situationer, hvor man vil føle sig presset fysisk og/eller psykisk. Et åbent sind og godt humør er derfor helt nødvendigt.

• Cykelture • Vandreture • Orienteringsløb • Kajakture m.m. Eleven vil have mulighed for at opnå fortrolighed og

sikkerhed med kajakroning i forskelligt vejr. Eleven skal arbejde med sikkerhed, enkelt- og makkerredning samt beherskede grundlæggende ro- og støtteteknikker.

Adventure er også en cykeltur eller en fangeleg i skoven.

Socialt: Vi forventer at eleven er åben overfor forskelligheder, vil prøve at være en god

kammerat og hjælpe andre og ikke kun tænke ”mig selv”

• Samarbejdsøvelser – parvis og i grupper • Planlægningsøvelser

Det er vores mål at eleven efter et år på adventurelinjen er blevet bevidst om fællesskabets styrker og nødvendighed.

Ekstrem: Vi forventer at eleven tør udfordre sine personlige grænser, men at man ikke presser

andre til at møde deres.

Hvad der er ekstremt er meget svært at definere, da vores personlige grænser er meget varierende. Vi vil gerne tilbyde oplevelser der går til grænsen, men elever skal ikke presses mod deres vilje – det kan være svært at kende egne grænser og sige fra når de andre elever er der, men vi er meget opmærksomme på evt. gruppepres.

Ture/oplevelser:

Vi forventer at eleven tager med på vores udlandstur som også bliver en form for ”ryste sammen tur”.* Der vil på denne tur blive udbudt aktiviteter, som vi ikke kan gennemføre i Danmark.

16

Der vil komme forskellige oplevelser/ture i løbet af året, i form af vandreture med rygsæk, sove i naturen og meget mere.

* Egenbetaling max.2500 kr. Teori: Det er et krav at eleven gennemfører og består de sikkerhedskurser der vil blive

udbudt i løbet af året. Her tænker vi på førstehjælps kurser, sikkerhedsregler/kurser om træklatring, kajak og mountainbike.

Vi er nødt til at prioritere sikkerhed højt og forlanger at eleverne følger vores

sikkerhedsinstrukser nøje, så ALLE kommer hjem i god behold. Vi vil også se på emner som sundhed, kost, kondition og forbrænding.

5.5 Matematik 9.- 10 klasse Faget har til formål, at eleverne bliver i stand til at forstå, tænke logisk, eksperimentere, analysere, argumentere og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører deres daglige liv. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi, nysgerrighed og kreativitet. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik er et redskab til problemløsning. De skal kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Gennem aktiviteter, der er relevante for eleverne, skal opnås færdighed i: - at anvende tal - at beskrive størrelser ved måling og beregning - at bruge grafiske fremstillinger - at arbejde med geometri i plan og rum - at benytte variabler og formler - at anvende og vurdere statistik - at forholde sig til sandsynligheder. Eleverne skal være i stand til at benytte datatekniske hjælpemidler. 5.6.1 Fysik/kemi – 9.klasse Stk .1. Formålet med undervisningen i fysik/ kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Med udgangspunkt i den enkelte elev skal undervisningen medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer for at give øget viden, forståelse af og holdning til den verden, de selv er en del af. Stk. 2. Undervisningen skal lede eleven ind på en opdagerfærd, som afdækker universets hemmeligheder - som undrer, giver erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleven bør herigennem opnå tillid til egne muligheder, opbygge sin egen personlighed og styrke sin personlige stillingtagen. Stk 3. Undervisningen skal give eleven øget forståelse for naturvidenskabens historiske udvikling og sammenhænge, for derved at øge elevens fremtidige mulighed for indflydelse og medansvar på deres egen tilværelse, også set i globalt perspektiv. Undervisningens indhold vælges ud fra, og skal dække, de 4 hovedområder:

17

a. Stoffer og fænomener omkring os. b. Det naturvidenskabelige verdensbillede c. Liv og Miljø. d. Teknologi.

Stoffer og fænomener omkring os

Eleverne skal arbejde med fysiske og kemiske fænomener som lufttryk, fordampning, opløsning, kogning, smeltning, korrosion, forbrænding, varmeisolering, statisk elektricitet, magnetisme, lysets brydning og lydens fart. Undervisningen skal indeholde eksempler på fænomener, der er tæt forbundet med vore sanser som lyd, lys, varme og kulde, smag eller lugt. Undervisningen skal omfatte egenskaber ved nogle stoffer og materialer, der omgiver os i vort dagligliv, f.eks. luft, vand, metaller, plast, husholdningskemikalier, opløsningsmidler, kunstgødning, byggematerialer og tekstiler. I behandlingen lægges hovedvægten på mere generelle egenskaber som surhedsgrad, brændbarhed, elektrisk og termisk ledningsevne, styrke og nedbrydelighed.

Det naturvidenskabelige verdensbillede

Undervisningen skal omfatte nogle grundlæggende træk i det nutidige naturvidenskabelige verdensbillede og menneskets placering heri. I undervisningen indgår også eksempler på de forestillinger, mennesker til andre tider har gjort sig om verdens fysiske og kemiske opbygning. Undervisningen skal give eksempler på, at verden er opbygget af et begrænset antal grundstoffer, der kan indgå i en mangfoldighed af kemiske forbindelser. Atom- og molekylmodeller skal indgå i undervisningen som forklaring på en række stofegenskaber og -omdannelser. I undervisningen skal indgå eksempler på, hvordan man kan beskrive atomkerneprocesser.

Liv og miljø

Eleverne skal arbejde med et eller flere fysiske eller kemiske kredsløb i naturen. Undervisningen skal omfatte enkle eksempler på, hvorledes menneskelig aktivitet kan påvirke miljøet gennem udvinding af naturressourcer, ved opførelse af produktionsanlæg, ved udledning af stoffer eller varmeenergi etc. I undervisningen skal indgå eksempler på, hvordan fysiske og kemiske forhold i miljøet kan have betydning for mennesker, dyr og planter.

Teknologi

Eleverne skal arbejde med eksempler på samfundets brug af lagerenergi og vedvarende energi samt følgevirkninger heraf. I undervisningen skal indgå kendskab til fordele og ulemper ved at udnytte forskellige energikilder og til de uundgåelige tab, der forekommer, når man udnytter forskellige former for energi. Undervisningen skal omfatte eksempler på kemiske produktionsprocesser og kemisk produktion samt fordele og ulemper ved anvendelsen af produkterne i landbruget, industrien eller den daglige husholdning. I kundskabsområdet indgår desuden kendskab til fremstilling og distribution af elektricitet i samfundet og kendskab til principper bag brug af elektricitet i forskellige apparater i hjemmet. Endelig indgår kendskab til enkle elektroniske principper samt indblik i anvendelsen af elektronik i samfundet. Eleverne skal have kendskab til de grundlæggende principper for måling og styring med datamaskiner. Samtidig skal de få indblik i, hvor og hvordan datamaskinen bruges i processerne, og få forståelse af, hvilken betydning den har for disse processer.

5.6.2 Fysik/ Kemi - undervisningens indhold i 10. klasse

I 10. klasse lægges der større vægt på faglig fordybelse, overblik og på forståelse af de større sammenhænge. Fordybelsen gælder både det praktiske og teoretiske arbejde. I undervisningen skal eleverne arbejde med et eller flere af følgende områder: • en udvalgt produktion i samfundet og dens relation til fysiske og kemiske grundfænomener

18

• en behandling af et miljø-, energi- eller sundhedsproblem med sigte på en fysisk og kemisk synsvinkel • et aktuelt emne, der kan belyses med fysiske og kemiske grundfænomener • en dybere behandling af et af kundskabsområderne I undervisningen skal elevernes eget selvstændige arbejde indgå med betydelig vægt, både hvad angår det teoretiske og det praktiske indhold. I løbet af 10. klasse skal de centrale kundskabs- og færdighedsområder, som helhed dækkes, og arbejdet skal omfatte både fysik og kemi. Eksempel på et emne i 10. kl. : Klassen gennemgår teorien for bølger og svingninger, dertil laver de en del elevøvelser, og til slut perspektiveres emnet til kommunikation, datatransmission, brugen af satellitter. Emnets varighed 14 timer. Eksempel på et emne i 9. kl.: Klassen gennemgår ioniserende stråling, dertil laver de en del elevøvelser. Emnet perspektiveres med en snak om kerneenergi, varighed 10 timer. Eksempel på et emne i 9. kl.: Induktion, strømfrembringelse, vekselstrøm og transformation som grundlæggende faglige emner gennemgås, der laves elevøvelser. Senere i forløbet indgår besøg på kraftværk, beregning af energiforbrug i husholdningen, herfra perspektiveres frem til miljøforhold, lokalt og globalt. Varighed 18 timer.

5.6.3 Biologi 9. klasse Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. Med udgangspunkt i den enkelte elevs egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser skal undervisningen søge at fremme glæden ved naturen og lyst til at arbejde med biologiske emner og problemstillinger. Elevernes ansvarlighed over for natur og miljø skal styrkes, og undervisningen skal skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. Undervisningens indhold vælges ud fra de 3 nedenstående hovedområder: I forløbet skal eleverne tilegne sig en dyb faglig forståelse, så de kan anvende og vurdere viden samt tage stilling og formidle stoffet såvel praktisk som teoretisk. a. De levende organismer og deres omgivelser. b. Miljø og sundhed c. Biologiens anvendelse d. Arbejdsområder og tankegange a. De levende organismer: • organismers forhold til føde, vand, ilt, temperatur • tilpasninger i bygning, funktion og adfærd til forskellige levesteder og levevilkår • udvikling og ændring i økosystemer • fotosyntese, opbygger- og nedbryderfødekæder, stofkredsløb og energistrøm • dyre- og plantecellers bygning og funktion • principper for proteinsyntesen • livets opståen • artsdannelse, livets udvikling og den biologiske mangfoldighed i et naturområde • enkeltorganismer, sammenhænge og sammenligninger med andre naturområder • menneskets produktive og rekreative udnyttelse af naturområdet

19

b. Miljø og sundhed: • aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer samt deres årsager og betydning • interessemodsætninger i forbindelse med udnyttelse af naturressourcer • forskellige erhvervs udnyttelse af naturen set i forhold til en bæredygtig udvikling • opbygning og nedbrydning og anvendelse af fedtstoffer, kulhydrater og proteiner i kroppen på et

elementært, molekylært niveau • sammenhænge mellem kroppens funktioner, livsstil og levevilkår • udvalgte forbyggelses- og helbredelsesmetoder • forskellige natursyn c. Biologiens anvendelse: • produktion ved hjælp af enzymer og forædlede organismer • produktion ved hjælp af gensplejsede organismer • udvalgsavl og genteknologi i plante- og dyreproduktion • muligheder for at ændre på menneskers – fødte såvel som ufødtes – arveanlæg i både krops- og kønsceller • eksempler på de moderne bioteknologiers anvendelse på mennesker med vægt på visioner og

begrænsninger samt etiske problemer • brugen af dna-analyse og kortlægning af menneskers arveanlæg • biologiske modeller og deres forklaringsværdi i forhold til de systemer, de beskriver d Arbejdsområder og tankegange: • iagttage og beskrive den levende natur samt formulere enkle, konkrete biologiske problemstillinger • gennemføre undersøgelser og eksperimenter, der kan understøtte eller afkræfte deres formodninger • vælge og anvende laboratorie og feltudstyr • planlægge og gennemføre feltbiologiske undersøgelser i lokalområdet • vurdere problemer inden for f.eks. miljø, sundhed, bioteknologi og naturforvaltning • vurdere biologifagligt indhold i forhold til forskellige værdiforestillinger, interessemodsætninger og

handlemuligheder • bearbejde og formidle naturoplevelser, tanker om miljøproblemer eller bioteknologiske visioner på

forskellige måder, evt. i tværfagligt samarbejde. 5.6.4. Geografi 9.kl. Praktiske aktiviteter og undersøgelser er en vigtig og naturlig del af undervisningen i geografi, bl.a. i forbindelse med besøg på forskellige lokaliteter f.eks. (Tarup – Davinde-området) Geografi på 9. klassetrin I dette forløb arbejder eleverne med de samme faglige områder som i første forløb, men der tilstræbes en dybere faglig forståelse. Eleverne skal i højere grad anvende og vurdere samt tage stilling og formidle stoffet. Globale mønstre Undervisningen bygger videre på elevernes forståelse af og evne til at forklare globale fænomener, som de fremtræder i hverdagen og i medier, samt elevernes evne til at anvende denne viden i nye sammenhænge. Eleverne skal bruge deres viden om de globale mønstre, når de analyser elementer fra natur- og kulturgeografien. Det er vigtigt, at eleverne får et samlet billede af større mønstre og

20

sammenhænge i verden, så de kan orientere sig sikkert på verdenskortet og perspektivere og analysere natur- og kulturforhold forskellige steder. Undervisningen omfatter især: · arbejde med naturgeografiske mønstre i større sammenhænge · analyse af menneskers bosættelse · sammenhængen mellem industrilokalisering og økonomi Naturgrundlaget og dets udnyttelse Elevernes viden om menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og de naturlige forandringer indgår i elevernes perspektivering af ændringer i tid og rum. Gennem kendskab til naturens forandring og menneskers påvirkning af naturens stabilitet får eleverne mulighed for at gå i dybden med forskellige interessemodsætninger. Ud fra tilegnet viden får eleverne mulighed for at analysere forskellige levevilkår og udnyttelse af naturgrundlag. Undervisningen omfatter især: · geologiske ændringer forskellige steder på Jorden · klima og klimaændringer · isens dannelse af landskaber · naturens muligheder for levevilkår forskellige steder på Jorden. Kultur og levevilkår Eleverne skal kunne bruge deres kendskab til menneskeskabte forhold til en større forståelse af og stillingtagen til samspillet mellem natur og menneskeskabte omgivelser. I arbejdet med menneskers levevilkår kan eleverne få anvendt deres viden til analyse af problemstillinger, der retter sig mod levevilkår i såvel den nære som den fjerne omverden. En forståelse for politiske beslutninger vil kunne indgå i forklaringer og arbejde med interessemodsætninger. Undervisningen omfatter især: · konsekvenserne af byvækst og befolkningsudviklingen · forståelse af betydningen af forskellige erhverv og levevilkår · forskellige kulturers levevilkår og værdier · konflikter og politiske bestemte konfliktløsninger · konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre Arbejdsmåder og tankegange I arbejdet med planlægning, gennemførelse og formidling lægges der stor vægt på vurdering. Elevernes kreativitet og samspillet mellem teori og praksis er centralt. Eleverne skal arbejde med at: · begrunde egne problemstillinger om geografiske forhold · analysere og se mulige konsekvenser af udnyttelse af naturen · bruge kort og globus i det selvstændige arbejde · bruge måleinstrumenter formålstjenligt · anvende bearbejdede data og fremstille grafiske afbildninger og udforme tekster ved hjælp af regneark og tekstbehandling i forbindelse med egne undersøgelser og ved analyse af statistiske oplysninger

21

5.7.1 Engelsk 9. klasse. Det er såvel den mundtlige som den skriftlige dimension, der arbejdes med i faget. Eleverne arbejder frem imod både en mundtlig og en skriftlig prøve. Et varieret ordforråd og en sikker mundtlig fremstilling kræver, at eleverne bliver sat i situationer, hvor disse elementer tilgodeses. Derfor vil små rolle- og skuespil være en naturlig del af undervisningen. Elevoplæg ud fra kendte tekster vil ligeledes forekomme, da dette træner den enkelte i at tale sproget i længere tid uden afbrydelser. Eleverne vil endvidere arbejde sammen i mindre grupper – hvor talesproget naturligvis er engelsk. Eleverne skal i undervisningen få kendskab til forhold i England: Konflikter, arbejdsløshed, unges skolegang osv. Dette gøres ved at søge et varieret tekstudbud, der på samme tid bevirker, at eleverne læser ”rigtige” artikler fra England. Ydermere skal eleverne læse tekststykker fra kendte forfattere så som Shakespeare – og senere opføre udvalgte scener fra stykket. Den skriftlige dimension prioriteres højt. Eleverne arbejder med forskellige grammatiske temaer samt oversættelser fra engelsk til dansk og omvendt. Ligeledes skal eleverne aflevere skriftlige fremstillinger, der har en klar sammenhæng med det læste stof. Indholdet på klassen vil tage sit udgangspunkt i elevgruppens forudsætninger, og materialet vil spænde vidt. Eleverne er inddraget i udvælgelsen af indholdet, for så vidt det tilgodeser de formelle krav. 5.7.2 Engelsk 10.kl. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande, og derved styrke deres internationale forståelse af egen kultur. Emnerne behandles visuelt, auditivt, mundligt og skriftligt. Eksempel på emner: Black History

Youth culture Horror/crime New York

Heroes

5.8.1 Tysk – 9. klasse Formålet med undervisningen i faget tysk, 9. klasse, er, at eleverne får indsigt i og forståelse for sociale og kulturelle forhold i tysktalende lande for derved at styrke deres forståelse for forholdet mellem egen kultur og fremmede kulturer. Undervisningen i tysk, 9. klasse, skal derfor give eleverne kundskaber og færdigheder i at forstå talt og skrevet tysk samt i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt på tysk.

22

Midler For at opnå ovenstående skal undervisningen i tysk, 9. klasse være fokuseret på følgende hovedområder: Sprog, sprogbrug, sprogtilegnelse Kommunikation Kultur- og samfundsforhold Herunder skal der arbejdes med • Det tyske sprogs ordforråd, idiomatik, grammatik og udtale • Ligheder og forskelle mellem tysk på den ene side og dansk og andre fremmedsprog på den anden • Opslag i ordbøger, leksika og elektroniske informationskilder • Dramatisering der placerer sproglig adfærd naturligt i en given situation • At læse, bearbejde og forstå forskellige teksttyper, herunder billeder og film • At forstå forskellige typer talt tysk • At udtrykke sig hensigtsmæssigt i samtaler og i sammenhængende mundtlige og skriftlige

fremstillinger på en måde, der er relevant i den givne kommunikative situation • Nyere tysk historie og samfundsforhold • Dagligliv, værdier og normer i tysktalende lande • Ligheder og forskelle mellem tysk kultur og dansk kultur/andre kulturer 5.8.2 Tysk – 10. klasse. Formålet med undervisningen i faget tysk, 10. klasse, er, at eleverne får indsigt i og forståelse for sociale og kulturelle forhold i tysktalende lande for derved at styrke deres forståelse for forholdet mellem egen kultur og fremmede kulturer. Undervisningen i tysk, 10. klasse, skal derfor give eleverne kundskaber og færdigheder i at forstå talt og skrevet tysk samt i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt på tysk. Midler For at opnå ovenstående skal undervisningen i tysk, 10. klasse være fokuseret på følgende hovedområder:

Sprog, sprogbrug og sprogtilegnelse Kommunikation Kultur- og samfundsforhold Herunder skal der arbejdes med • Det tyske sprogs ordforråd, idiomatik, grammatik og udtale • Ligheder og forskelle mellem tysk på den ene side og dansk og andre fremmedsprog på den anden. • Opslag i ordbøger, leksika og elektroniske informationskilder • Dramatisering der placerer sproglig adfærd naturligt i en given situation • At læse, bearbejde og forstå forskellige teksttyper, herunder billeder og film • At forstå forskellige typer talt tysk • At udtrykke sig hensigtsmæssigt i samtaler og i sammenhængende mundtlige og skriftlige

fremstillinger på en måde, der er relevant i den givne kommunikative situation • Nyere tysk historie og samfundsforhold

23

• Dagligliv, værdier og normer i tysktalende lande • Ligheder og forskelle mellem tysk kultur og dansk kultur/andre kulturer

5.10 Historie 9.kl Formålet er: at skabe dybde i historiske perioder og begivenheder. Eleverne skal lære at se historiske begivenheder i nutidigt perspektiv og forståelse for derigennem at fortolke disse samt udvikle forhåbninger og forventninger i fremtidigt perspektiv. Indholdet har fokus på det danske demokratis indførelse og virke, for videre at arbejde med andre nye og gamle demokratier. Dette leder til arbejdet med problemerne og goderne ved demokrati, og konflikterne, som er opstået, i og omkring nye og gamle demokratier i verden. Vi vil yderligere se på, hvordan interesseorganisationer påvirker og arbejder med at påvirke de demokratiske instanser. I tilrettelæggelsen vil der lægges vægt på, at eleverne udvikler en sammenhængende tidsforståelse af div. begivenheder, så eleverne udvikler en sammenhængsforståelse. Det tilstræbes, at emnerne og sammenhængsforståelsen skabes i samarbejde med samfundsfag, for at eleverne udvikler en bredere og mere brugbar forståelse ud fra deres livsynspunkt. Eleverne vil blive vurderet med en årskarakter, og hvis faget udtrækkes som eksamensfag, ligeledes blive vurderet af eksterne censorer ved en 2 timers skriftlig prøve. 5.11 Samfundsfag 9.kl Vi lever i et samfund i rivende udvikling, hvor tingene går meget stærkt, og globalisering er over os alle. Det er meget vigtigt, at de unge lærer at forstå og tage del i det samfund. Samfundsfag lægger op til, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne opnår kompetencer og erfaringer, der gør det muligt for dem at deltage engageret og aktivt i et demokratisk samfund. Eleverne skal via undervisningen opnå en kritisk stillingtagen, der giver dem et grundlag for at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. I samfundsfag er det vigtigt, at man yder sit bidrag i de diskussioner, der kommer på klassen. I undervisningen vil der blive arbejdet med: • Aktuelle begivenheder • Begrebet demokrati • Grundloven • Politik • Individ, gruppe og samfund • Terror • Globalisering • Miljø • Internationale organisationer • Kriminalitet

Målet for samfundsfag er at skabe nogle unge mennesker, som har forståelse, interesse og som deltager i det samfund, vi lever i.

Dansk jf. fælles mål for folkeskolen

24

Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.

Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer.

Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

7.1 Afslutning Samtlige undervisning- og samværsaktiviteter er beskrevet. Evalueringsformer er ikke beskrevet systematisk i forhold til de enkelte områder. Generelt for evalueringsproceduren er at der er en pædagogisk del, som tager udgangspunkt i formålet og en praktisk del, der har fokus på planlægning og afviklingsforhold.