betonN u m m e r 1

F e B r u A r

2 0 1 5

T e m a :

Design af holDbarheD– nye principper på vej side 4

20 10 årssucces

Workshops kommet for at blive

16 højhus i ørestaD

Udfordrer dansk byggeskik

10 europæiske stanDarDer:

Danmark mister indflydelse

Kvalitetscement fra Aalborg Portland gør det ikke altid alene. I nogle tilfælde kræver det viden og kompetence for at sikre stærke betonløsninger. Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne.

Og dialog med præcis rådgivning iværksætter handlinger, der sigter mod bedre resultater med beton både teknisk og kommercielt – mere værdi, fordi 2+2 bliver til 5…

Vi er klar...!

Få en kompetent dialog om beton..!

Avanceret analyse af delmaterialer og hærdnet beton

Det stærke hold med cement- og betontekniske kompetencer – de tekniske konsulenter: Søren H. Rasmussen, Brian Dürr, Erik Pram Nielsen, Thorkild Rasmussen, Jacob Thrysøe, Niels Erik Jensen.

2+2=5

Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgTelefon +45 98 16 77 77Telefax +45 98 10 11 86cement@aalborgportland.comwww.aalborgportland.com

Aalborg Portland A/S

Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 sales@aalborgportland.com www.aalborgportland.dk

f e b r u a r 2 0 1 5 • 3

N r . 1 | F E B . 2 0 1 5 | 3 2 . å r g a N g

Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonproduk-ter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen inden for betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kend-skabet til betons anvendelsesmuligheder.

Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500.

Udgiver: Samvirket for udgivelse af bladet Beton

redakTion:Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)redaktionen@danskbeton.dkTlf. 57 80 78 69

abonnemenT og adminisTraTion:Dansk ByggeriNørre Voldgade 1061015 København Kanette Berrig, abg@danskbyggeri.dkTlf. 72 16 01 91

annoncer:Media-PeopleOle Bolvig Hansenannoncer@danskbeton.dkTlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65

grafisk prodUkTion:KLS grafisk Hus a/S

forsidefoTo:Jan Broch Nielsen

abonnemenTspris:Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre)Udland, kr. 260,- (4 numre)Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms

ISSN 1903-1025

www.danskbeton.dk

Dansk betonviDen i fareFor et halvt år siden, i august 2104, kunne Magasinet BETON slå fast, at Danmark er et af de absolut førende betonlande i verden, og at vores veldokumenterede viden, principper og metoder til at sikre betonkonstruktioner holdbarhed og lang levetid er efterspurgte internationalt.

Men måske er det en stakket frist. Den europæiske standardiseringsorganisation, CEN, har – som vi omtaler det i denne udgave af BETON - sat gang i et omfattende udviklings-arbejde, der skal føre til standardiserede, fælleseuropæiske principper for design af beton-konstruktioners holdbarhed.

Rent principielt er den tanke fornuftig nok i et Europa, hvor man tilstræber et åbent marked med så få nationale regler som muligt.

Men der er en slange i paradiset, for de nye, europæiske regler kan gøre det svært for os at holde fast i vores gode betonkrav. Danmark har ingen indflydelse på de kommende betonkrav, idet vi – trods vores viden på området - slet ikke er med til at udarbejde de kommende regler.

Det får nu betoneksperter til at advare om, at vi risikerer at få betonkrav, der er dårlige set med danske øjne, trukket ned over hovedet.

Problemet er økonomisk. Det koster penge, når danske betoneksperter skal deltage i arbej-det med nye europæiske betonkrav. Men det har vist sig umuligt at skaffe midler til dansk delta-gelse i europæiske standardiseringsaktiviteter på betonområdet.

En dansk styrkeposition er derfor nu i fare til skade for såvel betonkonstruktioners levetid, eksport af ingeniørviden og udvikling af nye, endnu mere bæredygtige betoner. Det bør de dan-ske bevillingsgivere snarest få øjnene op for.

Ja n b r o c h n i e l s e n | r e d A k tø r

d a n s k b e To n v i d e n i fa r e 3tema: n y p r i n c i p p e r f o r d e s i g n a f b e To n s h o l d b a r h e d m å s k e på v e J 4tema: o p b a k n i n g – o g e n d e l s k e p s i s 8tema: danmark får kUn begrænseT indflydelse på beTonsTandarder 10tema: f o r s l ag o m n y m o d e l f o r i n dT r æ n g n i n g a f c h lo r i d i b e To n 12h ø J h U s i ø r e sTa d U d f o r d r e r d a n s k byg g e s k i k 16h o b r o s s p i l d e va n d k r æ v e r T i l s l ag a f g r a n i T 18f ly d e n d e k a J p l a d s e r i e s b J e r g 191 0 å r s s U cc e s m e d b e To n wo r ks h o p s 20p e r sT r U p s aTs e r på b i m o g 3 d 23n y v eJ l e d n i n g e r f o r d r i f T o g v e d l i g e h o l d på a f lø b s o m r å d e T 24f i b sy m p o s i U m T eg n e r ov e r f o rv e n T n i n g 25U d s m y k k e T fæ n g s e l s m U r g ø r aT m o s fæ r e n b e d r e 26b e To n p r i n T e r e n ry k k e r Tæ T T e r e på 27sa m a r b eJ d e o m s i k k e r h e d v e d lø f T o g m o n Tag e a f b eTo n e l e m e n T e r 28r e TT e n s aT b ag b e To n o g ko b b e r 29b r o e l eg a n c e m e d l a n g l e v e T i d 30m a s s e r a f b e To n i n y m U lT i a r e n a 32lU ks U s T i l kø b e n h av n s cy k l i sT e r 34n y U d g av e a f T e k n i s k h å n d b o g o m b e l æ g n i n g e r 35nyt fra: fa b r i ks b e To n g r U p p e n 36nyt fra: b e To n e l e m e n T- f o r e n i n g e n 38nyt fra: T e k n o lo g i s k i n sT i T U T 42nyt fra: a a l b o r g p o rT l a n d 44nyt fra: d a n s k b e To n f o r e n i n g 48

beton

i n D h o l D :

DANSKBETONFORENING

Kvalitetscement fra Aalborg Portland gør det ikke altid alene. I nogle tilfælde kræver det viden og kompetence for at sikre stærke betonløsninger. Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne.

Og dialog med præcis rådgivning iværksætter handlinger, der sigter mod bedre resultater med beton både teknisk og kommercielt – mere værdi, fordi 2+2 bliver til 5…

Vi er klar...!

Få en kompetent dialog om beton..!

Avanceret analyse af delmaterialer og hærdnet beton

Det stærke hold med cement- og betontekniske kompetencer – de tekniske konsulenter: Søren H. Rasmussen, Brian Dürr, Erik Pram Nielsen, Thorkild Rasmussen, Jacob Thrysøe, Niels Erik Jensen.

2+2=5

Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgTelefon +45 98 16 77 77Telefax +45 98 10 11 86cement@aalborgportland.comwww.aalborgportland.com

Aalborg Portland A/S

Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 sales@aalborgportland.com www.aalborgportland.dk

4 • b e t o n

Tema | Design af holDbarheD

ny principper for design af betons holdbarhed

eksponeringsmodstandsklasser er den centrale nyskabel-se i et koncept for holdbarhedsdesign, som en europæisk arbejdsgruppe er ved at udvikle – men henblik på, at kon-ceptet skal vinde indpas i europæiske betonstandarder

Veludført beton har lang levetid. Men kravene kan også være store, når fx betonbroer og -tunneler skal holde mindst 120 år, før der er brug for renovering.

Derfor er holdbarhedsdesign, som Beton ser nærmere på i dette nummer, en vigtig disciplin for betoningeniører – og en

disciplin, hvor der kan være store omvæltninger på vej.

Tema: design af

holdbarhed

t nyt koncept for design af beton-konstruktioners holdbarhed og levetid er ved at finde vej gennem beslutningspro-

cesserne i den europæiske standardi-seringsorganisation, CEN. Endnu er der tale om indledende tekniske arbej-der, der ligger forud for det egentlige standardiseringsarbejde – men meget tyder på, at et paradigmeskift for hold-barhedsdesign kan blive en kendsger-ning. Måske allerede når næste gene-ration af standarder på betonområdet

bliver vedtaget, hvilket sandsynligvis sker i 2020.

De ny tanker om ’Durability Design’ blev i november 2014 præsenteret for den danske betonverden på en work-shop i november 2014. Konceptet er udarbejdet af en arbejdsgruppe i CEN ved navn JWG Durability, hvilket henvi-ser til, at det er en fælles arbejdsgruppe (Joint Working Group), som refererer til de tekniske komiteer TC 104 og TC 250 for henholdsvis beton og Eurocodes.

brug for inputSom led i processen har Danmark mu-lighed for at kommentere forslaget. Der-

for arrangerede Dansk Betonforening og Betoncentret på Teknologisk Institut workshoppen, hvor formålet var at de-battere konceptet for at skabe grundlag for et dansk svar fra Dansk Standards standardiseringsudvalg S-328.

Designkonceptet blev præsenteret af Steinar Leivestad, der er projektleder i Standard Norge og som convenor an-svarlig for arbejdet i JWG Durability.

Steinar Leivestad understregede på workshoppen, at der endnu ikke er tale om et formelt høringsforslag. Så langt fremme er arbejdet endnu ikke.

»Vi er i en fase, hvor vi søger kom-mentarer og input, som vi vil bruge i

Lillebæltsbroen – bropillerne er betonkonstruk-tioner, som i de seneste år har krævet betydelige reparationer.

1935:

f e b r u a r 2 0 1 5 • 5

udarbejdelsen af arbejdsgruppens ende-lige rapport til de tekniske komiteer, der har stillet os opgaven«, sagde han.

europæisk kaosBaggrunden for JWG Durability er, at der med Leivestads ord set fra CEN nærmest hersker kaos – i form af meget forskellige krav fra land til land, når det gælder design af holdbarhed og levetid af betonkonstruktioner. Selv om vi i Dan-mark stiller relevante og korrekte krav, der sikrer holdbarheder af vores beton, har andre europæiske lande valgt meget anderledes krav for at sikre holdbarhed af deres beton.

Undersøgelser – som fx beskrevet i CEN TR 15868 - har vist, at den samme betonkonstruktion i den samme ekspo-neringsklasse har en meget forskellig designlevetid i forskellige lande. Om-vendt betyder det, at de nationale krav til en beton med en given designlevetid alt andet lige varierer meget fra land til land.

»Forskellige lande bygger på forskel-lige antagelser. Men det er langt fra en ønskværdig situation, at der er forskellig opfattelse af holdbarhed på det euro-pæiske marked. Designlevetiden af den samme konstruktion kan være 50 år i det ene land og 110 år i et andet. Vi arbejder derfor hen mod et system, der kan danne basis for at vurdere betonkonstruktio-ners levetid på en konsistent måde på baggrund af en ydelsesbaseret tilgang«, fastslog Steinar Leivestad, som tilføjede, at udviklingen også harmonerer med Europakommissionens ønsker om at begrænse nationale krav.

Forkerte vurderinger af designleve-tiden har både økonomiske og tekniske konsekvenser. Hvis der opstår betonpro-blemer hurtigere end antaget, medfører det udgifter til afhjælpning. Og omvendt har konstruktionen muligvis været for dyr, hvis den kan holder væsentligt læn-gere end ønsket uden problemer.

Ambitionen for JWG’en er derfor et fælleseuropæisk system for holdbar-hedsdesign, der skal indarbejdes i de europæiske standarder på betonområdet ved kommende revisioner af EN 1992 om

design af betonkonstruktioner (Eurocode 2), EN 206 om materialet beton og EN 13670 om udførelse.

centrale modstandsklasserDet centrale element i det ny koncept er ’Exposure resistance classes’ – ekspone-ringsmodstandsklasser, som er en klassifi-kation af forskellige betontypers modstand mod forskellige nedbrydningsmekanismer. Klassifikationen er baseret på prøvning, så det er betonernes konkrete ydelse (perfor-mance), der bestemmer klassen. Dermed skifter fokus fra brug af præskriptive vær-dier for en række betonparametre til beto-nens konkrete egenskaber.

Dette adskiller sig væsentligt fra be-tondesign i dag, hvor designlevetiden sædvanligvis bliver fastlagt gennem krav til fx v/c-tal, cementindhold og binder-type m.v. Men ifølge JWG Durability er disse empiriske krav baseret på lokale erfaringer ikke konsistente, lige som der ikke er nogen fælles forståelse for, hvad det vil sige, at levetiden er ’opbrugt’.

Udviklingen fra brug af præskriptive krav, som der er erfaring for vil virke, til en ydelsesbaseret (performance based) tilgang baseret på konkret design sker på flere tekniske områder i disse år. Inden

Fortsætter på side 6

Charlottenlund Fort forstærket med be-tonkonstruktioner. I øvrigt bestykket med fire 29 cm haubits M/1910.

1912:

Odins Bro, Odense. Betonkonstruktioner designet til 100 års levetid.2013:

6 • b e t o n

Fortsat fra side 5for byggeriet gælder det ikke mindst på brandområdet, hvor funktionsbaserede brandkrav og brandteknisk dimensione-ring i stigende grad erstatter brug af de på forhånd anerkendte løsninger fra Byg-ningsreglementets eksempelsamling.

fire modstandsklasserDet ny forslag omfatter fire modstands-klasser for henholdsvis carbonatisering, chloridindtrængning, fryse/tø-påvirknin-ger og kemiske påvirkninger. I de første to klasser kan modstanden enten være lav, medium eller høj. I de to sidste kan mod-standen være medium eller høj.

»Konceptet skal både være teknisk velfunderet og nemt at bruge. Derfor har vi valgt at tage udgangspunkt i de konkrete nedbrydningsmekanismer, der fører til henholdsvis armeringskorrosion og nedbrydende påvirkning af betonens funktion«, uddybede Leivestad.

De ny klasser defineres ud fra ned-brydningsmekanismen. Fx er ’lav car-bonatiseringsmodstand’ – indtil videre - defineret ved, at der kun er 10 procents sandsynlighed for, at carbonatiserings-dybden er mere end 40 mm efter 50 år i eksponeringsklasse XC3 med en relativ luftfugtighed på 65 procent. Definitionen på middel og høj modstandsklasse er så henholdsvis 30 mm og 20 mm.

Tilsvarende definitioner gælder for de øvrige modstandsklasser.

»Med de ny klasser frigør vi os fra at tale om v/c-tal og bindersammensæt-ning i forbindelse med design af levetid. Vi taler i stedet om evnen til at modstå nedbrydningsmekanismer«, siger Steiner Leivestad.

Princippet er meget kort fortalt, at rådgiveren designer holdbarheden af en given konstruktion ved at vælge ekspone-ringsklasse, modstandsklasse og dæklag på baggrund af den ønskede levetid.

Specifikation fra entreprenøren til betonfabrikken vil således fx omfatte styrkeklasse, eksponeringsklasse, mod-standsklasse, øvre og nedre værdi for tilslagets størrelse (Dupper, Dlower) og konsi-stensklasse.

operative tabellerTil brug i det daglige, mindre komplicere-de designarbejde foreslår JWG Durability såkaldte ’deemed-to-satisfy’-tabeller.

Det vil sige præaccepterede kombi-nationer af bindertype, bindermængde og v/c-tal, der sikrer, at betonen rammer en given modstandsklasse. Tilsvarende skal der udarbejdes tabeller, som giver en sammenhæng mellem eksponerings-klasse, modstandsklasse, dæklagstykkelse og levetid, så et hurtigt tabelopslag giver betondesignet.

Tema | Design af holDbarheD

»Det er naturligvis vigtigt at under-bygge og kalibrere disse værdier. Til det vil vi bygge videre på de metoder, der blev udviklet i DuraCrete-projektet, og som nu indgår i fib Model Code«, sagde Leivestad.

Forslaget om tabeller med præaccep-terede værdier vækker dog en vis undren i nogle danske betonkredse, idet hele formålet med indsatsen jo er at indføre en ydelsesbaseret tilgang holdbarhedsdesign i stedet for at foreskrive bindertype, bin-dermængde og v/c-tal.

brug for nye testmetoderSteinar Leivestad lægger ikke skjul på, at der også ligger en stor opgave i standardisering af de prøvningsmetoder til performance testing, der skal anvendes for at placere en given beton i den rette modstandsklasse.

Udfordringen er blandt andet at finde metoder, hvor man troværdigt kan eks-trapolere sig frem til betonens egenskaber om 100 eller måske 200 år på baggrund af en forholdsvis kort test, hvor en betonprø-ve udsættes for forskellige nedbrydende faktorer i en periode på allerhøjst 700 døgn.

Når testmetoderne er på plads, kan det til gengæld fremme udviklingen af nye, fx mere bæredygtige betoner med nye bin-dertyper, idet prøvningen kan dokumen-tere betonens modstandsklasse, hvor det i dag kan være vanskeligt at dokumentere en ny betons egenskaber på langt sigt. jbn

Langelandsbroen – omfattende reno-veret 2010-2012 på grund af betydelige

betonskader.

1962:

• Kraftigt plastificerende – lavt forbrug• Hurtigere hærdningsproces med høj tidligstyrke• Effektiv produktion af selv- kompakterende beton

produkter til betonelement industrienProduktivitets-forbedrende

DYNAMON NRG - Superplastificerende produkter

• Stabilisering af fillerfattig selvkompakterende beton• Effektiv fjernelse af bleeding• Højeffektive – lavt forbrug

VISCOSTAR - Stabiliserende produkter

• Forbedret kompaktering• Forbedrede overflader og styrker• Mindre støj og slitage• Modvirker kalkudfældninger

VIBROMIX - Avancerede produkter til tørbeton

• Perfekt slipevne• Overflader uden defekter• Modvirker opbygning i formudstyr• Stor rækkeevne – lavt forbrug• Miljøvenlig mineralolie baserede• Biologisk nedbrydelige emulsioner

MAPEFORM - Formolier

8 • b e t o n

TeMa | Design af holDbarheD

JWG durability er på rette vej med en ydelsesbaseret tilgang, mener danske betonfolk. men der er delte meninger om specifikke elementer i arbejdsgruppens forslag.

Både opbakning og skepsis prægede debatten om det ’Dura-bility Design Concept’, som blev præsenteret for den danske betonverden på en workshop hos Betoncentret på Teknolo-gisk Institut i november 2014.

»På det helt overordnede plan blev det godt modtaget, at konceptet bygger på en performance-baseret tilgang til at specificere betonkonstruktioners holdbarhed. Generelt var der således enighed om det nødvendige i at tage udgangs-punkt i betonens konkrete modstandsdygtighed over for de væsentligste nedbrydningsmekanismer, når man arbejder med levetidsdesign af betonkonstruktioner«, siger center-chef Dorthe Mathiesen fra Betoncentret.

Betoncentret har sammenfattet debatten på workshoppen til brug for standardiseringsudvalget S-328, der efter samråd med S-1992 er ansvarlig for at sende kommentarer til arbejds-gruppen i CEN.

detaljeret skepsisPå det mere detaljerede niveau var der større skepsis. Det koncept, der blev præsenteret, bygger på et system af mod-standsklasser. Betonens modstandsklasse bliver så afgøren-de for kravet til det dæklag, der er nødvendigt for at opnå en given levetid i en given eksponeringsklasse.

»Meningerne om modstandsklasserne var delte. Nogle fandt det en god og anvendelig ide, ikke mindst med de ’de-

emed-to-satisfy’ tabeller, som arbejdsgruppen også foreslår. Andre påpegede, at systemet virker stift, og at det ikke tager højde for effekten af kombinerede miljøpåvirkninger«, siger Dorthe Mathiesen.

Et andet kritikpunkt var, at et system baseret på valg af modstandsklasser i virkeligheden ikke er performance-base-ret for alvor – i modsætning til fx modellering af den konkre-te betons egenskaber.

TærskelværdiHertil kommer, at klassekonceptet blev kritiseret for ikke at tage højde for den tærskelværdi (chloridkoncentration i betonen), ved hvilken armeringen begynder at ruste i for-skellige betonsammensætninger. En problemstilling, som forskningen endnu ikke har fuldgyldige svar på.

»Det er vigtigt at understrege, at der kan ske mange æn-dringer med konceptet fremover. Workshoppen var et led i arbejdsgruppens indsamling af kommentarer til arbejdet, og der er endnu et godt stykke vej til et egentligt høringsfor-slag«, siger Dorthe Mathiesen.

Endelig blev der på workshoppen udtrykt bekymring for, om vi kan bevare de danske principper for at opnå god betonkvalitet med rødder helt tilbage til Basis Beton Beskri-velsen fra midtfirserne.

jbn

opbakning – og en del skepsis

Betontunnel under Øresund fra Ama-ger til Peberholm. Designet til 100 års levetid. Foto: Miklos Szabo/Øresunds-bron.

2000:

opbakning – og en del skepsis

Stem på din favorit til

Bæredygtig Beton Prisen 2015Du kan nu stemme på det projekt, som du synes skal vinde Bæredygtig Beton Prisen 2015,

og dermed være med i lodtrækningen om et rejsegavekort på 15.000 kr. Sidste mulighed for at stemme er den 28. februar 2015.

Stem, se flere billeder og læs dommerkomiteens begrundelser for nomineringerne på

danskbeton.dk

For en bæredygtig fremtid

Nørre Vorupør Havbad, Thisted

Helenevej - Regnvandssikring, Frederiksberg

Foto: Thisted Kom

m

une

Foto: Lem

vig Komm

une

Foto: F

rederiksberg Kommune

1.

2.

“Le Mur” - Højvandssikring, Lemvig Havn

3.

Bæredygtig Beton Prisen uddeles hvert andet år af Dansk Beton. I 2013 løb Rabalder Parken i Roskilde med æren. I år har dommerkomiteen udvalgt 3 finalister, der alle udmærker sig i forhold til miljø, samfund og økonomi. Hvem der bliver den endelige vinder, er op til danskerne.

Det nye havbad sætter en af Thys bedste badestrande på landkortet og gør det muligt at bade i det friske havvand uden at bekymre sig for høje bølger og understrømme.

Helenevej er Danmarks første villavej, der kan optage regnvandet fra selv kraftige skybrud. Vejen har nemlig fået en permeabel belægning med betonsten, så vandet siver ned i undergrunden i stedet for at lægge sig på overfladen.

I roligt vejr skaber højvandssikringen på Lemvig Havn byliv til glæde for by og erhvervsliv. Når vandet stiger lukkes portene, og Lemvig undgår oversvømmelse.

10 • b e t o n

Tema | Design af holDbarheD

danmark får kun begrænset indflydelse

på betonstandarderdanske interesser er ikke repræsenterede i centralt, europæisk standardiseringsarbej-de. det kan betyde far-vel til dansk betonviden i verdensklasse.

Danmark er i international målestok

et lille marked, når det gælder byg-

geriopgaver. Desto mere vores regler

ligner dem, der findes i vores større

nabolande, og jo mere vi anvender

internationale standarder for bereg-

ning og udførelse af byggearbejder,

desto mindre bliver adgangsbarrie-

rerne for internationale virksomhe-

der, der kunne have lyst til at etable-

re sig og operere i Danmark. Ligesom

danske virksomheder, der afsætter

varer både på danske og udenland-

ske markeder, har stor fordel af at få

så ensartede regler som muligt.

’Vejen til et styrket byggeri i Danmark – regeringens byggepolitiske strategi’,

november 2014

CEN’s bestræbelser for at udvikle et fælleseuropæisk koncept for durability design af betonkonstruktioner får nu centerchef Dorthe Mathiesen fra Beton-centret på Teknologisk Institut til at råbe vagt i gevær.

»Det er godt og nødvendigt, at CEN tager problemstillingen op. Men det er et problem for Danmark som en førende betonnation, at der ikke deltager nogen danskere i arbejdet. Dermed får vi kun i begrænset omfang indflydelse på de reg-ler, der på et tidspunkt bliver gældende i Danmark, og hvor vi har rigtig meget at byde ind med«, siger Dorthe Mathiesen.

Problemet er økonomisk. Det koster i sagens natur penge, hvis danske beto-neksperter skal deltage i arbejdet med at udarbejde det ny koncept eller andre europæiske standardiseringsopgaver. Men det har i de senere år ikke været muligt at skaffe midler til såvel dette projekt som flere andre europæiske standardiserings-aktiviteter på betonområdet.

Hidtil har det været muligt for de enkelte lande at definere nationale be-tonkrav inden for den fælleseuropæiske ramme i form af nationale annekser til de europæiske standarder. Men EU-Kom-missionen – og dermed CEN – er begyndt at fokusere meget på at minimere natio-nale krav.

En holdning, der har vundet genklang hos de danske myndigheder. Således fremhæver regeringens byggepolitiske strategi fra november 2014, at regeringen vil arbejde for at fjerne nationale sær-regler.

Det understreger ifølge Dorthe Mathie-sen behovet for at styrke den danske delta-gelse i den europæiske standardisering.

»Hvis vi ikke selv deltager i arbejdet, risikerer vi at få trukket krav ned over ho-vedet på os. Og det kan sagtens være krav, der gør at danske betoner bliver dyrere og mere miljøbelastende end tilfældet er i dag. «, siger Dorthe Mathiesen, som opfordrer bevillingssystemerne til at finde øgede midler til en dansk indsats.

En del af formålet med det nye koncept for durability design er at gøre det nemme-re at tage nye materialer og beton i brug ved hurtigt at kunne dokumentere deres egenskaber. Og det er der i høj grad brud for, fastslår Dorthe Mathiesen. Der bruges så meget beton i verden, at CO2-bidraget globalt set er betydeligt – og samtidig er betonforbruget stærkt voksende.

»Der skal ske noget drastisk, hvis CO2-bidraget fra beton globalt set skal nedbringes. Vi har brug for, at der udvikles nye teknologier, og at der er mulighed for at dokumentere dem hurtigt«, siger Dorthe Mathiesen.

Såvel betons holdbarhed og bæredyg-tighed har i en årrække været centrale arbejdsområder for Betoncentret, der i 2012 afsluttede ’Dansk Ekspertcenter for Konstruktioner til infrastrukturen’, og som nu står i spidsen for innovationskon-sortiet ’Grøn Omstilling af Cement- og Betonproduktion’.

jbn

Den ny Lillebæltsbro indvies.1970:

BA

YF

ER

RO

X® is

a r

egis

tere

d tr

adem

ark

of B

ayer

AG

, Lev

erku

sen,

Ger

man

y/F

oto:

© K

yung

sub

Shi

n

COLORED CONCRETE ENERGIZED BY

A virtual world takes shape: Daum, one of South Korea’s leading IT companies, has made this vision a reality on Jeju Island. Our Bayferrox® pigments were selected to give the structure’s integrally colored concrete a look similar to that of the island’s volcanic rock. As the world’s leading manufacturer of synthetic iron oxide pigments, we are proud to offer our customers these outstanding products for projects such as these. We present this and other examples in case studies from Colored Concrete Works®, a LANXESS initiative. If you would like more information on the aesthetic, technical and economic advantages of integrally colored concrete, visit our website. Contact us any time for assistance worldwide. www.lanxess.com and www.colored-concrete-works.com

An initiative of LANXESS

COLORED CONCRETE WORKS®

12 • b e t o n

forslag om ny model for indtrængning af chlo rid i beton

Tema | Design af holDbarheD

f e b r u a r 2 0 1 5 • 13

forslag om ny model for indtrængning af chlo rid i beton

måske bruger vi i dag en for kom-pliceret model, som oven i købet har en indbygget fejl. Sådan lyder det fra et dansk ekspertcenter på området, der arbejder med et for-slag til en enklere løsning.

t udviklingsprojekt under ’Dansk ekspert-center for konstruktioner til infrastruktu-ren’ peger nu på, at en enkel matematisk model kan være bedre til at forudsige betonkonstruktioners levetid end den mere komplicerede model, der som regel

anvendes i dag.På længere sigt kan resultatet derfor føre til mere pålidelige

beregninger af betons langtidsholdbarhed, som er en af de store udfordringer ved levetidsdesign af fx store broer og tunneler.

Levetidsmodeller regner typisk på, hvor hurtigt chlorider fra fx havvand eller vejsalt vil trænge ind i en given betonkon-struktion og føre til armeringskorrosion. Resultatet afhænger af en række parametre, herunder både den konkrete betonrecept, udførelsen og miljøet. Derfor er modelberegninger behæftet med en forholdsvis stor usikkerhed.

Teamleder Henrik Erndahl Sørensen fra Ekspertcentret, der er et samarbejde mellem Betoncentret på Teknologisk Institut og DTU Byg, ser optimistisk på den ny model. Men han erken-der samtidig, at der er et stykke vej endnu til en færdig metode. Han ser derfor frem til at teste den ny beregningsformel mod analyser af betonprøver fra Femernprojektets felteksponerings-plads i Rødbyhavn i de kommende år.

»Jeg mener, vi er på rette vej. Vi har sammenlignet bereg-ninger efter den nye formel med boreprøver fra tre danske kystbroer og svenske kvalitetsdata fra eksponeringspladsen i Träslövsläge, hvorfra vi har fået 20-års data fra betonplader, der blev nedsænket i havvand i 1992. Det hele passer ganske godt«, fastslår Henrik Erndahl Sørensen.

Ukendte parametreModellering af chloridindtrængning er kompliceret, fordi en del af de parametre, der indgår, er mere eller mindre ukendte. Det har ikke mindst betydning, når man vil eftervise en leve-tid på 100 eller 120 år ved hjælp af en matematisk model, der benytter data, som af praktiske årsager er opnået ved analyse af eksponerede prøvestøbninger med en alder på blot to til fem år.

»Modellens fejl kan hurtigt blive meget stor, hvis forudsæt-ningerne er forkerte. Det kan i værste fald blive dyrt for sam-fundet, hvis store broer eller tunneler får korrosionsproblemer før de 120 år, som de store bygherrer i dag kræver som levetid«, siger Henrik Erndahl Sørensen.

Den ’sædvanlige’ matematiske model for chloridindtræng-ning og estimering af levetid er baseret på en fejlfunktionsløs-ning til Fick’s 2. lov.

Derved er det muligt at beskrive, hvordan chloridkoncen-trationen varierer ind gennem betonen som funktion af

Fortsætter på side 14

På vej til at udtage beton-prøver fra Farøbroen.

14 • b e t o n

Fortsat fra side 13tiden, hvis man kender den oprindelige chloridkoncentration i betonen, chlo-ridkoncentrationen på overfladen og diffusionskoefficienten.

en tvivlsom faktorFor at få modellen til at passe med kon-krete målinger har det dog været nødven-digt at indføre en såkaldt age-factor på mellem 0 og 1, der via en potensopløft-ning reducerer diffusionskoefficienten afhængigt af eksponeringstiden. Det får kurverne til at fitte med målepunkterne i betonens tidlige år. Men det kan også være en betydelig fejlkilde, hvis det i virkeligheden er en forkert antagelse, at

diffusionskoefficienten bliver ved med at falde.

»Jeg er ikke overbevist om, at det er korrekt at bruge en age-factor. Måske er der blot tale om, at koefficienten falder meget i begyndelsen. Vores re-sultater tyder nærmere på, at diffusi-onskoefficienten antager en konstant værdi efter 5 til 10 år eller mindre,«, siger Henrik Erndahl Sørensen, efter at have afsluttet analyserne af beton-prøver fra Farøbroen, Alssundbroen og Vejlefjordbroen.

Alle tre broer er opført i perioden fra 1975 til 1985. Alle prøver er udtaget under vandoverfladen. For Farøbroen og Vejlefjordbroen findes der tilsvarende

boreprøver udtaget ved tidligere under-søgelser, som også indgår i analysen.

»I de første år falder den diffusions-koefficient, der beregnes ud fra målte chloridprofiler, og som typisk indgår i en levetidsberegning. Den tilsyneladende chloriddiffusionskoefficient, som denne koefficient ofte kaldes, udtrykker en form for et gennemsnit af den chloridind-trængning, der er sket i hele perioden fra betonens første eksponering til prøve-udtagningen,« oplyser Henrik Erndahl Sørensen.

Han forklarer, at faldet i denne stør-relse er et udtryk for, at den helt unge beton hurtigt optager forholdsvis meget chlorid, idet ny beton er mere porøs end

Tema | Design af holDbarheD

Indtrængningsdybder af en chloridkoncentration på 0,4 % af bindemiddelindhold. Øverst ses de målte dybder på betontype H8 fra felt-eksponeringsstationen i Träslövsläge. Nedenfor ses resultatet af beregninger med henholdsvis den nye og den gamle model, der begge er kalibrerede med data for betontype H8 fra 1, 2 og 5 års eksponering.

Målte chloridprofiler for betontype H8 neddykket i havvand i Träslövsläge. Punk-terne på den grønne linje viser resultater fra den nye model, hvor indtrængningsdybder af chloridkoncentrationen 0,4 % er beregnet til samme terminer, som de målte chloridprofiler. Modellen er kalibreret med data fra de viste profiler efter 1, 2 og 5 års eksponering.

Eksponeringstid 1 år 2 år 5 år 10 år 20 år 100 år

Träslövsläge 14 mm 16 mm 19 mm 22 mm 30 mm -

Ny model 14 mm 15 mm 19 mm 24 mm 30 mm 55 mm

gl. model 17 mm 19 mm 21 mm 23 mm 24 mm 29 mm

f e b r u a r 2 0 1 5 • 15

gammel beton. Endvidere kan der ved den første eksponering suges havvand ind i overfladen af en tør beton.

Faldet i begyndelsen skyldes derfor nærmere en høj startværdi, der hurtigt aftager.

»Derfor er det ikke så heldigt, hvis det initiale fald indgår i modelberegningerne ’til evig tid’ i form af en age-factor. Der er risiko for, at det kan føre til en betydelig overvurdering af levetiden, når man ser på 100 år eller mere«, mener Henrik Ern-dahl Sørensen.

enklere modelHan foreslår derfor en ny og enklere model for langtidseksponering af beton baseret på to ukomplicerede led. De tid-lige effekter indgår som en konstant, som adderes til et led, der består af en kon-stant indstrængningsparameter ganget med kvadratroden af tiden.

På den måde indgår der ikke en age-factor. Chloridindtrængningsdybden beregnes ganske enkelt som en funktion, der er proportional med kvadratroden af eksponeringstiden, plus et konstant bidrag fra den øgede chloridpåvirkning i tidlig alder.

»Vi har brugt den ny model til at be-regne, hvor hurtigt betonen vil opnå en chloridkoncentration på 0,4 procent af bindemiddelindholdet i forskellig afstand fra overfladen, og resultaterne passer godt med vores målinger«, siger Henrik Erndahl Sørensen.

De 0,4 procent anses for at være lave-re end den såkaldte chloridtærskelværdi, dvs. den kritiske koncentration for arme-ringskorrosion. Her skal det dog tilføjes, at chloridtærskelværdien til en vis grad er ukendt og under alle omstændigheder meget omdiskuteret.

»Vi håber i fremtiden at kunne bruge den nye model til at lave mere præcise forudsigelser af betonkonstruktioners levetid. Det kræver, at vi får et bedre kendskab til chloridtærskelværdien for forskellige eksponeringssituationer, og at vi får kalibreret modellen med data af høj kvalitet. Derfor ser vi meget frem til at få nye data til foråret, hvor betonprøverne i Femernprojektets felteksponeringsplads i Rødbyhavn har været neddykket i hav-vand i fem år«, afslutter Henrik Erndahl Sørensen. jbn

N O T E r :

sl-dæk Til sfinx

Perstrup Beton Industri skal levere SL-dæk til det 12 etagers store boligbygge-ri, Sfinxen, som skal bygges på Islands Brygge. Kontrakten blev bl.a. vundet på baggrund af en optimeret konstruktionsløsning, hvor det var muligt at fæstne sideudkragede altaner til SL-dækkene og samtidig spare et stort antal brand-

isolerende gipsplader på grund af SL-dækkets høje brandmodstandsevne.

konference om passivhUse

DTU Byg samarbejder med Kunst-akademiets arkitektskole og det

private videncenter Passivhus.dk om værtskabet for ’7. Passivhus

Norden – Bæredygtige byer og byg-ninger’. Konferencen finder sted

20.- 21. august 2015 i København. Målgruppen er bygherrer, arki-

tekter, ingeniører, entreprenører, producenter og forskere.

ny formand for dansk beTon

På Dansk Betons bestyrelsesmøde mandag den 17. november 2014 blev adm. direktør Jesper Knudsen fra Unicon valgt til formand for Dansk Beton.

Jesper Knudsen er også formand for Fabriksbetonforeningen, der er en produktgruppe under Dansk Beton. Herudover består bestyrelsen af Claus

Bering, CrH Concrete a/S (næstformand), Niels Søndergaard-Pedersen, DK Beton a/S, Preben rosenkilde, a/S Ikast Betonindustri, Ole Pedersen, gammelrand Beton a/S, Henrik Johannesen, a/S Midtjydsk Betonvare &

Elementfabrik og gunnar Hansen, CrH Concrete a/S.

aarsleff bygger for novo

Per aarsleff a/S har indgået en part-neringkontrakt med Novo Nordisk a/S om opførelsen af råhus med et samlet

bruttoareal på 15.000 kvadratmeter. aarsleff skal udføre jordarbejde,

etablere byggegrube og opføre råhus inklusive aptering. Den foreløbige

budgetpris på projektet lyder på 205 millioner kroner. Byggeriet begynder nu og forventes afsluttet ultimo 2015.

campUs på frederiksberg

Et team bestående af C.F. Møller, Transform og MOE har vundet konkur-rencen om at udvide CBS’ campus i hjertet af Frederiksberg. ambitionen

er at skabe ’Verdens bedste City-campus’, som andre store uddannel-sesinstitutioner i Danmark og udlandet kan lade sig inspirere af. I første

omgang er opgaven at udarbejde en masterplan for området mellem Fasanvej Station og Solbjerg Plads, som skal være til gavn for studeren-de, medarbejdere såvel som byens borgere og brugere. Planen lægger

op til ca. 31.000 kvadratmeter nybyggeri.

16 • b e t o n

bYggeri

højhus i ørestaD uDforDrer

Dansk byggeskikInspiration fra uden-

landsk højhusbyggeri fører til optimeret

byggeproces og be-sparelser ved opfø-

relsen af North tower

De markante, krumme glasfacader minder om blomsten på en tulipan eller måske et champagneglas, når man som bilist på motorvejen kører forbi Copenhagen Towers i Ørested. North Tower hedder det ny, spændende højhus, som på flere måder introdu-cerer internationalt inspirerede byggeprincipper i Danmark, også på betonområdet.

Det 85 meter høje North Tower på 22 etager er på 21.000 etagekvadratmeter. Høj-huset bliver indrettet til kontorlejemål. Det skal stå færdigt til sommeren 2015. Der-efter består Copenhagen Towers af North Tower, North Wing, der er en ny syvetages kontorbygning, Hotel Crowne Plaza og kontorbygningen South Wing.

Det engelske arkitektfirma Foster + Partners har tegnet det ambitiøse højhus, som har haft en lidt omtumlet tilværelse gennem finanskrisen.

Sjælsø Gruppen A/S udviklede projektet med Midtconsult som rådgiver, og op-rindeligt skulle bygningen opføres af Pihl & Søn. Men for at gøre en lang historie kort er bygherren i dag den svenske investeringsvirksomhed Solstra Capital Partners med Sjælsø som byggestyrer. Entreprenøren hedder nu Per Aarsleff A/S, Midtconsult va-retager som hovedrådgiver myndighedsprojekt, detailprojektering og koordinering, mens COWI står for konceptudviklingen (value engineering), FEM-modellering af

bygningen og statiske beregninger. Tredjepartskontrollen er udført af Alectia.

Value engineering går ud på at foreslå alternative løsninger, der giver kunden mere byggeri for pengene. Et projekt,

North Tower med 22 etager får samme højde som hotellet, der også er en del af Copenhagen Towers

f e b r u a r 2 0 1 5 • 17

som bliver underkastet value engineering, granskes af ingeniø-rer, der ikke har været med i den første projektering.

konverteret til betonUdviklingschef Jens Fussing fra COWI forestod screeningen af det oprindelige projekt på baggrund af hans erfaringer fra høj-husbyggeri i Mellemøsten – blandt andet 15 tårne omkring ver-dens højeste bygning, Burj Khalifa i Dubai.

Resultatet blev, at råhuset blev konverteret fra en stålkon-struktion til en betonkonstruktion. Herved kunne såvel facade-kryds i gavlene som outriggers i top og bund helt udgå, hvorved der blev skabt fleksibilitet på de øverste kontoretager samt ekstra areal omkring kernen på grund af den tyndere vægkon-struktion.

Jordankre i bundpladen viste sig ved nærmere analyse ved brug af et FEM-højhusværktøj at kunne udgå. Og samtidig gav konverteringen en økonomisk besparelse, således at projektet kunne gå i gang.

»Beton vinder i stigende grad indpas i højhusbyggeri interna-tionalt i stedet for stål. Det skyldes blandt andet bedre dynami-ske egenskaber, idet betonen har gode dæmpningsegenskaber, som er til gavn for bygningens accelerationer og svingninger. Hertil kommer muligheden for brug af højstyrkebeton og gode beregningsprogrammer. Vi har haft stor gavn af en finite-ele-ment model af det komplette ny højhus i Ørestad«, siger Jens Fussing.

En yderligere fordel er, at beton kan pumpes op i højden. Det gør byggeriet mindre følsomt over for vejrlig, idet blæst kan gøre det umuligt at hejse elementer eller stålsektioner op med kran.

stiv betonkerneKonkret opføres North Tower med en in-situ støbt betonkerne af hensyn til stivheden. Hertil kommer elementdæk – også inde i kernen. Kernen støbes etage for etage ved hjælp af klatreforskal-ling - eller jump form, som Jens Fussing kalder det, hvor formen etage for etage klatrer op ad klatrejern.

»Det er en effektiv og sikker støbeteknik, der bruges meget internationalt, men som her er brugt for første gang til husbyg-ning af en dansk entreprenør«, siger Jens Fussing, som retfærdig-vis tilføjer, at Züblin også bruger klatreforskalling ved opførelse af Panum Instituttets ny forskertårn.

Højhuset får en krum glasfacade ophængt på en søjle-bjælke konstruktion. De krumme, dobbelthøje elementsøjler samles ved hjælp af indstøbte ankerbolte og søjlesko, hvilket overflødig-gør midlertidige afstivninger. I den færdige konstruktion afstives søjlerne af trækbånd, der er indstøbt mellem huldækkene.

Facadeelementerne monteres nemt, idet de fastgøres på beslag, der er indstøbt i de langsgående KB-bjælker.

godt med udfordring»Det er igen et eksempel på, at vi i dette projekt har opnået be-sparelser ved at bruge internationale erfaringer og metoder til at opnå det bedste resultat. Jeg siger det ikke for at genere den danske byggebranche – men jeg synes det er godt, når uden-landske løsninger udfordrer os herhjemme. Udfordringer skaber innovation og gør os bedre. Når det gælder husbygning, er vi ikke nær så internationalt orienterede i Danmark, som når det fx gælder brobygning eller danske arkitektvirksomheder«, mener Jens Fussing.

Endnu et internationalt islæt er brug af saksetrapper. Det giver kort fortalt plads til to trapper i den samme trappekerne, hvilket sparer plads.

»Det er så vidt vides første gang, brandmyndighederne har givet tilladelse til saksetrapper i højhuse herhjemme. Forudsæt-ningen er en tæt brandadskillelse mellem de to trappeløb«, siger Jens Fussing.

Copenhagen Towers lægger vægt på en grøn profil. Bygning-erne har bl.a. grundvandsopvarmning og –køling. North Tower bliver det største private erhvervsbyggeri i Danmark, som over-holder EU’s Green Building standarder.

jbn

De dobbelthøje elementsøjler samles med indstøbte anker-bolte og søjlesko. Derfor er der ikke brug for midlertidige afstivninger.

Luftfotoet viser tydeligt klatreforskallingen, der etage for etage bruges til at støbe in-situ kernen.

18 • b e t o n

gang i brovedligeholdelse

Jorton er i færd med at renovere de første 10 af i alt 40 sjællandske vejbroer for Vejdirektoratet. Den ældste af broerne er en stibro ved Holbæk fra 1908. To andre vej-broer ved Holbæk er fra henholdsvis 1933 og 1935. Den største af renoveringsopgaverne er Farøbroerne, som er planlagt renoveret i løbet af 2016-17. Denne opgave omhandler hovedsagligt katodisk beskyttelse af arme-

ringsjernet i betonen mod korrosion.

rambøll bygger domicil i esbJerg

Sommeren 2017 flytter rambøll ind i et nyt domicil på 11.000 kvadratmeter centralt i Esbjerg på en grund,

hvor der hidtil er fremstillet pølsevognsfavoritten Cocio Chokolademælk. Det nye byggeri giver mulighed for, at rambøll om et par år kan samle alle sine sydvestjyske

medarbejdere i en bygning, hvor der bliver plads til 450-500 skriveborde. Bygningen opføres sammen med to

projektpartnere CaSa og PFa Ejendomme.

N O T E r :

Haves: renseanlæg. Ønskes: pumpestation.Det var udmeldingen fra Mariagerfjord Vand i Hadsund, så

løsningen lå lige for. En del af Mariagerfjord Renseanlæg blev om- og udbygget til en pumpestation for spildevand, der blev taget i brug i november 2014.

Det er entreprenøren Jorton, der har klaret betonopgaverne. Pumpestationen har to store spildevandsreservoirer, hvoraf det ene er et renoveret bassin, det andet et nyopført. Der er blevet anvendt 36 ton armering og sammenlagt 400 kubikmeter spe-cialbeton med tilslag af granit for at kunne modstå de aggressive væsker.

De to spildevandsreservoirer opsamler spildevand fra Hobro, som pumpestationen pumper videre til kommunens ny rense-anlæg i Hadsund.

jbn

hobros spildevand kræver tilslag af granit

Sammenlagt blev der anvendt 400 kubikmeter

specialbeton med tilslag af

granit til de to spildevands-

reservoirer.

bæreDYgtigheD

f e b r u a r 2 0 1 5 • 19

www.peikko.dk

CONCRETE CONNECTIONS

• Robusthedskravsikres• Ingenstabilisrendevægge=fleksibelrumindeling• Ingenafstivningundermontagen

Fuldt indspændte søjler med søjlesko

Standard samlingsdetaljer til dansk elementbyggeri

haVnebYg

flydende kajpladser i esbjergDen hollandske virksomhed Dutch Orsta Marina Systems Nederland BV har støbt to flydepontoner i Esbjerg Havn til Dong Energy A/S. Pontonerne skal bruges af energiselskabets CTV’er (Crew Transfer Vessel), som sejler personale til og fra havmølleparken Horns Rev 2 cirka 30 kilometer fra Es-bjerg.

Pontonerne blev støbt på havnen med selvkompakte-rende beton, afformet, søsat og flådet til den endelige position. Pontonerne er 35 meter lange, 4,80 meter bre-de og flyder med et fribord på 1,6 meter.

jbn

20 • b e t o n

UDDannelse

10 års succesmed BetoNWorkShopSJubilæum: I efteråret 2014 var det tiende gang, at Center for Betonuddannelse samlede godt 300 studerende til tvær-fagligt samarbejde med beton i centrum

undt omkring i Nordjylland kan man støde på finurlige betonskulp-

turer, betonmøbler og andre små beton-konstruktioner til enten aktiv brug eller udsmykning af byrum. Det er resultatet af 10 år med betonworkshops, som Center for Betonuddannelse står bag.

Den årlige betonworkshop er den mest synlige aktivitet i centret, fastslår civilingeniør, lic.tech. Dirch H. Bager, der er en af drivkræfterne bag arrangemen-tet, hvor mellem 300 og 350 studerende får en introduktion til beton og samtidig et bedre kendskab til andre uddannelser og fag inden for byggeriet.

»Workshoppen nyder godt af god pressedækning, både i fagblade og i

nyhedsmedier, og vil fortsat være en væ-sentlig aktivitet for Center for Betonud-dannelse«, fastslår Dirch H. Bager, der tilføjer, at de medvirkende studerende altid udtrykker stor tilfredshed med ar-rangementet.

Center for Betonuddannelse blev etableret i efteråret 2003 som et samar-bejde mellem AMU Nordjylland, Teknolo-gi & Business på University College Nord-jylland og Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet, der uddanner diplom- og civilingeniører. Betoncentret på Teknologisk Institut er senere indtrådt i samarbejdet, og Dansk Byggeri deltager i centrets styregruppe.

fire dage med betonBetonworkshoppen er et firedages arran-gement. Deltagerne kommer fra en række

2012 – Opstillet i Boligforeningen Himmerland, Svenstrup.

Vinderelement 2014 – Opstillet i Hjørring Midtby.

f e b r u a r 2 0 1 5 • 21

uddannelser: Betonmager, struktør, byg-ningskonstruktør, ingeniør – byggeri og anlæg samt ingeniør – arkitektur, design og medieteknologi. For Aalborg Universi-tet gælder, at de studerende er fra første semester, hvorimod de studerende fra UCN og AMU Nordjylland kan have prak-tisk erfaring i større eller mindre grad.

Betonworkshoppens opgaver bliver løst i hold på 10-12 studerende. Holdene er sammensat på tværs af studier og ret-ninger.

»Betonworkshoppen har to formål. De studerende får naturligvis en intro-duktion til beton og betonkonstruktio-ner – men samtidig får de også en vigtig indsigt i og forståelse for, hvordan andre faggrupper inden for byggeriet tænker og arbejder«, understreger Dirch H. Bager.

Fortsætter på side 22

2011 – opstillet i Dron-ninglund Natur-park.

Vinderelementer 2014 – Opstillet i Hjørring Midtby.

Hvert hold har 200 liter hvid beton til rådighed.

22 • b e t o n

Fortsat fra side 21Opgaven er at udvikle og designe, fremstille og præ-

sentere et emne, der er et svar på workshoppens over-ordnede tema, som fx er defineret af en kommune eller et boligselskab. De fremstillede emner skal således tjene et konkret formål.

kommer tæt på betonPraktiske opgaver som fremstilling af støbeform, støb-ning og afforskalling fylder en stor del af tiden. For man-ge af deltagerne er det første gang, de kommer helt tæt på materialet beton.

Af praktiske årsager må emnerne ikke være større, end de kan stå på en europapalle. Ligeledes må der kun bruges 200 liter hvid beton pr. emne.

»De studerende er meget kreative. Gennem årene er fremstillet mere end 350 emner, stort set uden gentagel-ser«, siger Dirch H. Bager.

Som afslutning på workshoppen kårer en dommer-komité fire vinderhold. Senere transporteres emnerne til opstilling på den endelige placering.

Som hjælp til gennemførelse af aktiviteterne, modta-ger Center for Betonuddannelse sponsorering fra Dansk Byggeri/Dansk Beton, Dansk Betonforening, Aalborg Portland og Unicon jbn

UDDannelse

her er emnerne for 10 års betonworkshop

Betongrill.

Siddemuligheder i en ny Børn- og Unge Park i Gl. Hasseris området. Op-læg fra Aalborg Kommune.

Oplevelseselementer placeret ved landfæsterne på Kulturbro Aalborg, der

er en kommende gang- og cykelforbindelse over Lim-fjorden. Oplæg fra Kultur-

bro Aalborg.

Leg & Bevægelse med undertemaerne ’Dyr’ og ’Eventyr’. Emnerne står på stisystemet i Dronning-

lund Naturpark mellem slottet og byen. Oplæg fra

Dronninglund Borger-forening.

Karolinelund i bevægelse ’Betonforlystelser’,

’Skaterelementer’, ’Den Urbane Have’ samt ’Ophold

og leg’. Emnerne står i Karolinelund i Aalborg. Op-

læg fra Aalborg Kommune & Karolines Venner.

2005

2007

2009

2011

2013

siddeinstrumenter placeret tre steder langs Limfjorden (Mølholm, Lindholm Strandpark & Hesteskoen).

2006

Dialogmøbler placeret langs Planetstien i Golfparken. Oplæg fra Aalborg Kommu-ne i tilknytning til Det Euro-pæiske år for interkulturel dialog. Emnerne blev fjernet i 2012.

Objekter til sundhed, leg og bevægelse placeret i et boligområdet Kildeparken i Aalborg Øst. Oplæg fra Bolig-foreningen Himmerland.

Leg med Historien. Emner-ne står i Boligforeningen Himmerlands boligafdelin-ger Hellekisten, Danagården og Runddyssen i Svenstrup. Oplæg fra Boligforeningen Himmerland.

Liv i gaden med underte-ma ’Teater og oplevelser’. Emnerne står på gågaden i Hjørring. Oplæg fra Hjørring Kommune.

2008

2010

2012

2014

Vinderelement 2014 – Opstillet i Hjørring Midtby

2013 – Opstillet i Karolinelund.

f e b r u a r 2 0 1 5 • 23

betonViDen

Med et nyt BIM-softwaresystem bliver Perstrup den første dan-ske betonelementproducent, der kan integrere et helt byggepro-jekt i en samlet digital model. Det oplyser Kolind-virksomheden, som mærker en stigende efterspørgsel efter digitalt projekte-ringsmateriale fra entreprenørerne.

»Derfor har vi nu besluttet at investere i BIM-software, der gør det muligt for os at samle alle digitale 3D-modeller for et helt byggeprojekt i én model. Med den nye softwareplatform kan vi optimere hele projekteringsprocessen og minimere projekte-rings- og fabrikationsfejl. Samtidig reduceres både tidsforbrug, spild og dermed de samlede omkostninger«, siger adm. direktør Karsten Sandal fra Perstrup.

model og metodeBIM står for Building Information Modeling og er såvel en digital model af byggeriet som en metode til at digitalisere byggepro-cessen og - efterfølgende drift, vedligehold og nedrivning af bygningen.

Ifølge Perstrup vil det nye BIM-system give en markant bedre kommunikation med entreprenøren og optimere interne pro-cesser. Fx bliver det muligt at udveksle nøjagtige og detaljerede

informationer så som elementnummer, materiale, vægt og mil-jøklasse.

»Udvekslingen af filer til 3D-modeller er en sikkerhed for, at snitfladen mellem entrepriserne er helt tydelig, og at alle parter har samme opfattelse af projektet fra start til slut. Det sikrer, at der kan laves kollisionskontrol inden produktion af elementer-ne, og vi undgår dermed, at fejl først opdages på byggepladsen. Samtidig sikrer det, at den aftalte tidsplan lettere kan overhol-des«, siger Karsten Sandal.

bim-krav svæverBIM har været undervejs i den danske byggebranche i mere end 10 år og indgår i dag hos en række entreprenører, rådgivende ingeniører og arkitekter – lige som mange leverandører til bygge-riet tilbyder 3D-modeller af deres produkter til brug i den samle-de BIM-model.

Det er et krav at brug BIM ved offentlige eller almennyttige byggerier. Men en nylig analyse, udført af Dansk Ark, viser imid-lertid, at kravet langt fra altid bliver håndhævet.

Analysen peger desuden på, at BIM kun sjældent bliver brugt af driftsorganisationen efter bygningens opførelse. jbn

persTrUp saTser på bim og 3dmålet er bedre kommunikation med entreprenørerne og at reducere tidsforbrug og omkostninger.

BIM-model af den 2.010 meter lange Cao Lanh skråstagsbro i

Mekong-floddeltaet i Vietnam. Mo-dellen af broen, der blev skabt af

VTCO Investments team, er ikke kun beregnet til produktionstegninger, men skal også spille en vigtig rolle

i forbindelse med broens drift og vedligeholdelse. Projektet vandt en

Tekla Global BIM award i december 2014. Broen forventes færdig i 2017.

Copyright: Tekla Corporation.

24 • b e t o n

De fire vejledninger er:• Drift- og vedligeholdelsesvejledning for betonafløbsbyg-

værk med olieudskiller• Drift- og vedligeholdelsesvejledning for betonbrønde• Drift- og vedligeholdelsesvejledning for betonnedløbsbrønde• Drift- og vedligeholdelsesvejledning for betonrør.

Vejledningerne er kun tilgængelig digitalt, for at sikre at de til stadighed er opdate-rede. De kan hentes fra www.danskbeton.dk/afløbsgruppen/publikationer eller ved at scanne koden.

ny vejledninger for drift og vedligehold på afløbsområdet

Be Concrete

#intermatparisBLOG

an event byPromosalons DanmarkTlf.: 33 93 62 66 E-mail: denmark@promosalons.com

In te rna t iona l Messe for Mask iner og Tekn ik t i l Bygge- og An lægssektoren

20.-25. Apr i l 2015Messecenter Paris-Nord Villep i n t e

Bestil gratis adgangsbadge på www.intermatconstruction.com

yOUR BADGE

VISITOR

2 0 - 2 5 Av r i l 2 0 1 5P a r i s - N o r d V i l l e p i n t e - F r a n c e

KodePROMOBETON HOTLINE: +33 (0)1 43 84 83 86

betonViDen

Afløbsgruppen, Dansk Beton kommer nu de autoriserede kloakmestre til hjælp med fire drift- og vedligeholdelsesvejledninger.

Baggrunden er, at lovgivningen kræ-ver, at autoriserede kloakmestervirksom-heder ved aflevering af en ny installation skal give bygherren drifts- og vedligehol-delsesvejledninger for afløbsinstallatio-nen. For at lette dette har Afløbsgruppen udarbejdet sådanne vejledninger for betonafløbsværk, der fremstilles af med-lemmerne.

f e b r u a r 2 0 1 5 • 25

betonViDen

symposium tegner over forventningf ibde foreløbige tal tyder på flere deltagere og flere faglige indlæg end forventet, når internationale betonfolk udveksler viden i københavn til maj

dsigterne er gode for fib Sympo-sium 2015, der finder sted i Kø-benhavn den 18. – 20. maj 2015.

»Det ser nu ud til ca. 300 deltagere, hvilket

er over forventning. På nuværende tids-punkt er der modtaget 176 final papers og 21 poster-sessions. Derfor har vi ud-videt til fire parallelle spor i stedet for tre som planlagt«, siger formanden for or-ganisationskomiteen, senior projektchef Kaare K. B. Dahl fra Rambøll.

Kaare K. B. Dahl glæder sig samtidig over, at Larsen & Nielsen Fonden bidra-ger med midler, der giver adgang for et antal ’fib-students’, som er unge inge-niører eller Ph.d.-studerende. Desuden bliver der mulighed for at invitere et antal danske kandidatstuderende til gratis at deltage i hele symposiet.

På symposiet uddeler fib 2015 Achie-vement Award for Young Engineers (AAYE) i kategorierne ’Research’ samt ’Design & Construction’. AAYE er I år sponseret af Rambøll-fonden og tilegnet professorerne B. J. Rambøll og J. G. Han-nemann.

Dansk Betonforening har i kategorien research valgt at indstille Oldrich Svec, Teknologisk Institut, for hans forsknings-arbejde: ”Flow modelling of steel fibre reinforced self-compacting concrete”.

I kategorien ’Design & Construction’ har Dansk Betonforening indstillet Kåre Flindt Jørgensen, Rambøll, for hans be-regningsarbejde vedrørende Bella Sky Hotel og Jesper Asferg, COWI, for hans arbejde med Thornton Bank Offshore Wind og Busan Geoje - Fixed Link.

fib (fédération internationale du béton) er en global organisation med 43 nationale medlemmer. Heriblandt be-tonorganisationer fra USA, Kina, Japan,

Rusland og Indien samt cirka 20 europæ-iske lande. Dansk Betonforening er det danske medlem.

Symposiet er kun en del af arrange-mentet, som varer syv dage i alt. Blandt andet afholder fib generalforsamling,

og der er møde i den tekniske komité. Desuden benytter mange af fib’s arbejds-grupper anledningen til at mødes forud for symposiet. Hertil kommer reception på Københavns Rådhus, gallamiddag og en teknisk ekskursion. jbn

Deltagerne på fib Symposium 2015 får mulighed for at studere

dansk betonelementbyggeri på nærmeste hold, idet

symposiet finder sted på Tivoli Hotel

I København.

26 • b e t o n

Anstalten ved Herstedvester under Kriminalforsorgen har indviet en ny 725 meter lang og 5 meter høj ringmur af betonelementer med kunstnerisk udsmykning på indersiden til forhå-bentlig glæde for de indsatte.

Det er entreprenørfirmaet BASE Erhverv Øst fra Roskilde, der har opført den nye mur, som er designet med ekstra kraftig armering for at kunne modstå en gummiged – en metode, der tidligere er blevet anvendt ved fangeflugt.

De udsmykkede betonelementer er fremstillet hos DS Elcobyg ved hjælp af Graphic Concrete, hvor der bliver placeret fugle- eller træmotiver på bunden af formene, inden betonen hældes i.

De indsatte har selv været med til at vælge motivet til murene. Fugle- og træmotiver blev valgt, så man kan føle sig ude i naturen selv bag murene. Farven på elementer har også været meget vigtig og er efter fremstilling af flere forskellige farveprøver, endt med en varm farve, som har en positiv psykisk indvirkning.

-Den nye ringmur er enestående, og vi har gæster fra flere lande, bl.a. fra Japan og Canada. Vi opererer både med en statisk, dynamisk og konstruk-tiv sikkerhed – og jeg er overbevist om, at vores koncept er unikt i Europa. Vi er lukket fængsel med speciale i psykiatrisk og psykologisk behandling og udredning, og vi har mange livtids-dømte og over 50 forvaringsdømte. Alligevel er der en relativ frihed inden for muren. Sådan en afslappet atmo-sfære mellem indsatte og ansatte – og jeg tror altså ikke, at dette findes noget andet sted i Europa, sagde sikker-hedschef Per Myrthue, Anstalten ved Herstedvester, ved indvielsen af ring-muren i november 2014.

Det er kunstneren Peter Holst Henckel, der har skabt udsmykningen, som er en billedserie, der viser livets cyklus – og årets cyklus.

jbn

Udsmykket fængselsmur gør atmosfæren bedre

ringmur af betonelementer

med fugle- og træ-motiver har positiv

virkning på Anstalten i herstedvesters

indsatte

KUnst

Både motiver og farve er valgt for at bidrage til den afslappede atmosfære mellem indsatte og ansatte.

f e b r u a r 2 0 1 5 • 27

Betonprinteren rykker tættere på

engelsk universitet arbejder nu sammen med Skanska om den første kommercielle betonprinter

3D-print af betonkonstruktioner tog et skridt fremad, da Skanska UK og Lough- borough University i Loughborough mel-lem Leicester og Nottingham i november 2014 indgik en samarbejdsaftale om at videreudvikle og udnytte universitetets teknologi, hvor et robotsystem kan ’prin-te’ betonelementer fra en tegning på computerskærmen.

Målet for det engelske samarbejde er på 18 måneder at nå frem til verdens første kommercielle betonprinter. Der-for er arkitektvirksomheden Foster + Partners samt entreprenørerne Buchan

Concrete, ABB and Lafarge Tarmac også med i projektet.

3D-print af plastemner har i dag vun-det indpas mange steder. Universitetets robotsystem bruger en lignende teknologi til at opbygge betonelementer ved hjælp af en tynd ’stribe’ af højstyrkebeton, der lægges ud i mange lag gennem en robot-styret dyse. Det gør det muligt at frem-stille unikke elementer med komplekse geometrier, som i praksis er umulige – el-ler meget dyre – at fremstille med traditi-onelle teknologier.

Derfor kan teknologien imødekomme arkitekternes ønsker om at kunne designe bygninger endnu mere frit uden praktiske begrænsninger.

automatisering af armeringSchool of Civil and Building Engineering på Loughborough University har arbejdet med 3D-print af beton siden 2007. Dr Richard Buswell og professor Simon Austin står i spidsen for arbejdet, der begyndte som et teknologisk udviklingsprojekt.

For at komme tættere på praktisk brug af betonprint udvikler Buswell og Austin nu også computerstyret armering af de printede betonelementer.

»Vi arbejder med automatisering af såvel traditionel stålarmering som fleksi-ble armeringssystemer«, oplyser Richard Buswell til Magasinet Beton.

også interessant i danmark3D-print af betonelementer er fundamen-talt anderledes end den unika-teknologi, Betoncentret på Teknologisk Institut har udviklet sammen med en række partnere. Her udfræser en robot komplekse stø-beforme i polystyren, hvorefter formene samles og udstøbes.

Men det gør bestemt ikke 3D-beton-print uinteressant i Danmark, fastslår Be-toncentrets chef, Dorthe Mathiesen, som oplyser, at centret nu også ser nærmere på mulighederne for at bruge sin robot til betonprint.

jbn

Betonprinteren kan fremstille

komplekse geo-metrier ved en

lag-på-lag teknik.Fotos: Loughborough University.

f&U

28 • b e t o n

arbeJDsMilJØ

samarbejde om sikkerhed ved løft og montage af betonelementerendnu større sikkerhed på byggepladserne skal opnås i samspil mellem kranfolk og elementproducenter

Dansk Kran Forening og Betonelement-Foreningen vil sammen højne sikkerheden ved løft og montage af betonelementer.

»Løft og montage af ofte meget tunge betonelementer er i sagens natur farligt arbejde. Derfor har vi meget fokus på at opnå et højt sikkerhedsniveau. En opga-ve, vi bedst løser i samarbejde med ele-mentproducenterne«, siger Fin Vandborg, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Kran Forening og direktør for BMS Krangården A/S.

»Indsatsen retter sig blandt andet mod information. Vi skal blive bedre til at formidle viden om vigtigheden af et højt sikkerhedsniveau til dem, der arbejder på pladserne. Blandt andet har vi aftalt, at vi deltager på hinandens kurser og temada-ge«, fortsætter Fin Vandborg.

savner brugsanvisninger på danskSøren Johansen, senioringeniør i Dalton og medlem af Teknisk Udvalg i Beto-nelement-Foreningen, oplyser, at der er flere udfordringer ved anhugning og løft af elementer samt de på nogle områder uoverskuelige regler.

Fx er det meget svært at få en brugs-anvisning på dansk fra de udenlandske fabrikanter af indstøbningsdele og an-hugningsgrej.

»Det er vigtigt for sikkerheden at følge fabrikantens anvisninger, men det kan være svært, hvis brugsanvisningen ikke er på dansk. Jeg vil opfordre alle indkøbere til at presse på for at få danske brugsan-visninger«, siger Søren Johansen, der også peger på, at det er risikabelt og på eget ansvar at bruge kombinerede systemer med indstøbningsdele og løfteudstyr af forskellige fabrikater.

»Man påtager sig selv ansvaret ved brug af blandede systemer, og det kan nemt gå galt. Løftesystemerne er nemlig testet og godkendt som en helhed, så der

er ingen dokumentation for bæreevnen af et blandet system«, fortsætter han.

kritisk holdning nødvendigNoget tilsvarende gælder uoriginalt an-hugningsudstyr, hvor der heller ikke er dokumentation for systemets bæreevne eller begrænsninger.

Søren Johansen understreger desuden

nødvendigheden af en kritisk holdning på sikkerhedens vegne og ansvarligt samar-bejde mellem alle parter.

Hvis man på pladsen fx observerer revner omkring indstøbningsdele, eller der er tvivl om brugsanvisningen, er der kun en fornuftig reaktion: At standse ar-bejdet indtil der er vished for, at sikkerhe-den er i orden. jbn

Sammen med Dansk Kran Forening sætter Betonelement-Foreningen

nu fokus på sikkerheden ved løft og montage af betonelementer.

f e b r u a r 2 0 1 5 • 29

arKiteKtUr

reTTen saT bag beTon og kobber

En tur i byretten er måske ikke lige det, de fleste drømmer om. Men derfor kan besøg i Svendborgs ny retsbygning jo godt være en æstetisk oplevelse, synes KPF Arkitekter at mene. I hvert fald har arki-tektfirmaet tegnet det ny center for retfærdighed med elegante facader i rå beton og kobber.

Den ny retsbygning på 4.000 kvadratmeter op-føres på Christiansvej i Svendborg med udsigt over Svendborgsund. Bygherren er Domstolsstyrelsen via Bygningsstyrelsen. Projektet gennemføres i Of-

fentligt-Privat-Partnerskab (OPP) med CASA som entreprenør, ejendomsforvaltningsselskabet

DEAS som ansvarlig for drift og vedligehold samt PensionDanmark, PKA og Sampension som investorer.

Bygningen danner ramme for byrettens medarbejdere i fogedret, skifteret og retsafdeling. Den indeholder bl.a. syv retssale – deriblandt en nævningeret

Den ny retsbygning i Svendborg får flotte facader i beton og kobber. Visualiseringer: KPF Arkitekter

samt diverse kontor og mødefaciliteter. Bygningen skal efter planen tages i brug i sommeren 2016. Byggeriet går i gang i begyndelsen af 2015.

jbn

30 • b e t o n

F r E M r a g E N D E B E T O N a r K I T E K T U r :

måske ser Gefionbroen mellem Amaliegade og Langelinje ved kastellet i københavn ikke ud af så meget sammen-lignet med nutidens mægtige betonbroer. men ved opfø-relsen i 1894-95 var armeret beton forholdsvis nyt, så en indspændt buebro i jernbeton med et spænd på 19 meter var både opsigtsvækkende og dristig.

Gefionbroen er projekteret af bygningsingeniør fra poly-teknisk Læreanstalt A.S. ostenfeld (1866-1931) med arki-tektonisk assistance fra Vilhelm dahlerup til udsmykningen med stiftmosaikker.

Gefionbroen er en stibro, der er den første jernbetonbro i

danmark. Arkitektonisk er broen spinkel med buetykkelse på blot cirka 20 cm i toppen. Brobuen er sammenstøbt med granitbeklædte betonkonstruktioner.

I 1999 blev det beslutte at flytte Gefionbroen nogle meter og ændre dens retning i forbindelse med udvidelse af ka-stellets voldanlæg. på det tidspunkt havde Gefionbroen stå-et i 104 år uden betonrenovering, men undersøgelser viste, at konstruktionen næppe ville kunne holde til flytningen. den nuværende Gefionbro er derfor genopført efter de originale tegninger med tilladelse fra Fredningsmyndighederne.

jbn

Broelegance med lang levetid

arKiteKtUr

f e b r u a r 2 0 1 5 • 31

gefionfakta

I N g E N I ø r : a.s. ostenfeld

a r K I T E K T: vilhelm dahlerup (udsmykninger)

E N T r E P r E N ø r : sørensen & andersen, hoffmann &

gunnerson samt schiøller & rothe

S Pæ N DV I D D E : 19 meter

O P F ø rT: 1894-95 og 1999

video om gefionbroen

Se en video om gefionbroen og hør pro-

fessor Niels Jørgen gimsing fortælle

ved at scanne koden. Videoen findes

også på www.danskbeton.dk.

32 • b e t o n32 • b e t o n

royal arena åbner i 2016 med plads til op til 15.000 gæster.

masser af beton i ny multiarena

elv om 12.500 tilskuere på tribu-nerne skulle rejse sig og hoppe i takt, når en hånd-boldlandskamp skal afgøres i de hektiske slut-sekunder, skal den kommende

Royal Arena nok modstå den dynamiske belastning. Det sikrer omfattende beton-konstruktioner med blandt andet 25 ton tunge ’krokodillebjælker’ i tribunerne og 800 millimeter, dobbelthøje søjler mellem etagerne visse steder.

Royal Arena er Københavns nye mul-tiarena i Ørestad Syd, lige ved indkøbs-centret Fields og Copenhagen Towers. Arenaen opføres af Arena CPHX P/S i et partnerselskab etableret i samarbejde

mellem Realdania og Københavns Kom-mune. Grunden er stillet til rådighed af By & Havn, der ejes af Københavns Kommu-ne og Staten.

Royal Arena får plads til 15.000 gæster ved koncerter og cirka 12.500 til sportsar-rangementer. Arenaen kan skaleres ned til en kapacitet på omkring 3.000 ved mindre arrangementer. Den samlede byggepris er cirka én mia. kroner.

De i alt cirka 35.000 kvadratmeter op-føres med C. C. Contractor A/S som ho-vedentreprenør for råhus, fundamenter, gulve og elementmontage. Herningvirk-somheden har tidligere opført den næsten lige så store Jyske Bank Boxen for Messe-center Herning.

fire stabiliserende kernerRoyal Arena får fire stabiliserende kerner; en i hvert hjørne. Der går cirka 750 ku-

bikmeter beton til hver kerne. Kernerne er lige som resten af byggeriet primært opført af betonelementer, idet de krum-me vægge i de to sydlige kerner, dele af betondækkene samt de udvendige beton-trapper dog er pladsstøbte.

Det samme gælder det store gulv i arenaen, der er dimensioneret for last-bilkørsel og støbt med stålfiberarme-ring.

»Vi valgte en arbejdsform, hvor vi støbte gulvet som det første. Derfor kan vi nu bruge gulvet som midtpunkt for bygge-riet og så at sige rejse bygningen inde fra. Det giver en overskuelig plads med gode forhold for kraner og elementmontage«, fortæller byggeleder Anders Møller fra C. C. Contractor A/S.

Alle elementer har en særlig robust-hedsarmering, der er gennemgående fra element til element.

Royal arena får krumme facader

af glas og med teglfinner, der

bølger op og ned. Illustration 3XN.

bYggeri

f e b r u a r 2 0 1 5 • 33

bølgende facadeKrum og bølgende er nøgleord for bygningen, der får krumme facader af glas og teglfinner, der bølger op og ned. Krumningen er ikke et cir-kelslag, hvorfor alle søjler og vægge er afsat med hjælp fra en landmåler.

»Arkitektonisk er arenaens design opdelt i en plint og en top. Plintens organiske former skaber en række pladser og nicher, som dels kan bruges til rekreative formål, og som dels bidrager til at regulere de mange tilskueres færden«, oplyser Jan Ammundsen, der er partner og konkurrencechef i arkitektvirk-somheden 3XN, der er totalrådgiver på pro-jektet.

Ud over 3XN omfatter rådgiverteamet arki-tektfirmaet HKS og de rådgivende ingeniører Arup og ME Engineers samt Landskabsarkitek-ten Planit-ie. Når Royal Arena efter planen åb-ner i 2016, skal Danish Venue Enterprise stå for driften. jbn

C. C. Contractor støbte arenaens gulv først, så det kan bruges i forbindelse med byggeriet byggeriet, hvor elementerne rejses inde fra. .

34 • b e t o n

bYrUM

Luksustil københavns cyklister

Ny Nørreport byder på forsænkede cykel-bede med en belægning af lys beton

Cykelparkeringen ved Ny Nørreport Stati-on, som blev indviet i regn og rusk i januar 2015, bliver i en klasse for sig. Stationen får ’cykelbede’, hvor der i alt er plads til 2.100 cykler.

Begrebet ’cykelbed’ skal skabe associ-ationer til blomsterbede i en park. Cykel-stativerne står i 30 centimeter forsænkede områder med en organisk form og let skrånende opkanter for at skabe godt overblik, når den rigtige cykel skal findes – hvad enten, der er tale om en gammel jernhest eller en kulfiberracer.

De i alt ni cykelbede er fordelt ud over

området, så cyklisterne finder en plads, uanset hvor de kommer fra. Belægningen i bedene er en lys beton, der er kostet for at få en skridsikker overflade.

Samtidig er der udviklet et nyt cykel-stativ, som skaber plads til flere cykler i forhold til arealet. Cykelstativerne er vedligeholdelsesfri i rustfrit stål, og de får indbygget lys.

Bygherren for Ny Nørreport Køben-havns Kommune, Banedanmark og DSB i fællesskab. Gottlieb Paludan Architects og COBE har tegnet den nye plads og cykelbe-dene. jbn

Cykelbedet ved den nordlige S-togstrappe og har plads til 60 cykler. Foto Klaus Holsting.

Cykelstativerne i rustfrit stål er udviklet

specielt til Ny Nørreport.

f e b r u a r 2 0 1 4 • 35

til københavns cyklister Cykelbedene er for-sænkede 30 cm med skrånende beton-kanter.

Støbning af skrå kanter.

ny udgave af teknisk håndbog om belægningerBelægningsgruppen, Dansk Beton har udgivet en revideret ud-gave af den tekniske håndbog ’Betonbelægninger - anvendelse, udførelse og vedligeholdelse af belægninger, trapper og støtte-mure’, som siden 2001 er udkommet i et oplag på over 10.000.

Håndbogen er baseret på teoretisk viden, praktiske erfarin-ger med betonsten og -fliser samt de nyeste normer og standar-der. Den formidler viden, der gør det muligt at udføre holdbare befæstelser og at undgå skader og fejl på belægningen. Det sker i form af bred information om betonsten og –fliser samt gode råd om valg af stentyper, læggemønstre m.v.

Håndbogen giver også en vejledning i projektering og udfø-relse af trafikbelastede veje, pladser og stier med betonsten og -fliser.

Håndbogen er på 168 sider. Den er tilgængelig på elektronisk form på Belægningsgruppens hjemmeside, www.betonsten.dk, hvor den også kan købes i papirudgave. Du kan også scanne koden for at komme til håndbogen.

36 • b e t o n

fabriksbetons grønne udviklingFabriksbeton i 2015-udgaven er grønnere end nogen siden. udviklingen mod større bæredygtighed begyndte i 1975 og er langt fra slut endnu.

a 1975 | anvendelse af flyveaske i beton og cementMidt i 1970’erne blev fremstilling af flyveaskecement påbegyndt. Der blev også udført forsøg med flyveaske direkte tilsat betonen, hvor flyveasken bidrager til betonens tæthed og styrke, og derfor kan erstatte en del af cementen. Både i cement og beton reducerer flyvea-sken betonens CO2-aftryk. Flyveaske er et biprodukt fra kulfyrede kraftværker.

b 1979 | øget brug af superplastanvendelsen af superplastificerende tilsætningsstoffer i beton begyndte i slutningen af 1970’erne. Superplasti-ficering gør det muligt at opnå en god betonkonsistens med mindre vand og dermed også mindre indhold af cement til gavn for betonens CO2-aftryk.

c 1984 | anvendelse af flyveaske og mikrosilicaFlyveaske og mikrosilica blev for alvor introduceret på det danske betonmarked som erstatning for en del af cementindholdet. En række F&U-projekter dokumente-rede, at flyveaske og mikrosilica både forbedrer betons miljøprofil og giver bedre betonegenskaber. Mikrosilica er et biprodukt fra produktion af ferrosilicium og er lige som flyveaske et puzzolan.

D 1986 | øget brug af mikrosilicaanvendelsen af mikrosilica i danske betoner blev øget. Mikrosilica viste sig især velegnet til beton i aggressive miljøer. Den øgede brug af mikrosilica medførte et redu-ceret cementforbrug til gavn for betonens CO2-aftryk.

e 1987 | ny ovn til cementfremstillingaalborg Portland tog den ny Ovn 87 i brug. Ovnen med-førte et fald i CO2-udslippet ved cementproduktion på cirka 30 procent.

f 1993 | anvendelse af kalkfillercementaalborg Portland lancerede kalkfillercement med 20 pro-cent kalkfiller på det danske marked. Kalkfiller kan delvist erstatte cement og nedsætter derfor betons CO2-aftryk.

g 1999 | selvkompakterende beton vinder indpasSelvkompakterende beton (SCC) vandt fra midten af 1990’erne i stigende grad indpas i Danmark. Det med-førte et lidt større cementforbrug af hensyn til betonens flydeegenskaber. Dermed fik betonen et lidt større CO2-aftryk, men til gengæld byder den vibreringsfri SCC på betydelige fordele for såvel arbejdsmiljø som produktivitet.

h 2000 | mindre brug af mikrosilicaKnaphed og forringet forsyningssikkerhed på mikrosilica førte til et mindre forbrug og dermed et lidt større ce-mentforbrug, som øgede betonens CO2-aftryk. Herefter blev mikrosilica typisk kun anvendt til betoner i de aggressive miljøklasser, og det i et mindre omfang end tidligere.

i, j og k 2002 | projektet grøn betonF&U-projektet grøn Beton skabte dokumentation, der gjorde det muligt at genanvende procesvand og –tilslag i betonproduktionen, hvilket øgede betons bæredyg-tighed. grøn Beton skabte også grundlag for, at det blev

1975

1984

A

B1979

C

D1986

1987

1993

1999

2000

2002

2002

2002

2009

2011

2012

2014

F

E

G

H

I

J

K

L

M

N

O

HISTORISKE MILEPÆLE FOR DANSK BETONS CO2 AFTRYK

tilladt at anvende en større mængde flyveaske i danske betoner – ligesom projektet dokumenterede en ny ra-pid cement fra aalborg Portland. Cementen fremstilles ved en mineraliseret proces, der medførte en reduktion af CO2-udslippet på cirka 10 procent.

l 2009 | større anvendelse af sættevogneVed udskiftning af roterbiler anskaffes der biler med større kapacitet og anvendelse af sættevogne til levering af beton blev også mere udbredt. Dette medførte mindre brænd-stofforbrug og dermed mindre CO2-aftryk pr m3 beton.

m 2011 | miljøvaredeklarationer – øget fokus på bæredygtighed. Med introduktionen af miljøvaredeklarationer blev der skabt et øget fokus på bæredygtighed – og synliggørel-se af betonproduktionens samlede miljøpåvirkning gav mulighed for at optimere miljøprofilen.

n 2012 | ny produktion af lavalkalicementI 2012 rykkede aalborg Portland produktionen af Laval-kali Sulfatbestandig Cement over på den mere energi-effektive Ovn 87, hvilket gav en reduktion på cementens CO2-aftryk på cirka 10 %.

o 2014 | innovationsprojektet grøn beton iiSom deltager i Innovationskonsortiet arbejder Fabriks-betongruppens medlemmer på at tage nye, alternative cementer - fremstillet ved lavere brændingstemperatu-rer og dermed lavere CO2-aftryk - i anvendelse og sikre at danske betonkonstruktioner også i fremtiden kan udføres med tilstrækkelig stor holdbarhed og levetid med minimalt behov for vedligehold.

f e b r u a r 2 0 1 5 • 37

fabriksbetongruppen

Betonværket Brønderslev a/S

DK Beton a/S

Frejlev Cementstøberi a/S

gammelrand Beton a/S

a/S Ikast Betonvarefabrik

IBF Beton Nordvestjylland a/S

K. g. Beton a/S

NCC roads a/S , Bornholms Betonværk a/S

Skagen Cementstøberi a/S

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik a/S

Unicon a/S

VK Beton og Byggemarked a/S

Wewers Belægningssten a/S

dansk Beton Fabriksbetongruppen, Nørre Voldgade 106,, 1358 københavn k, tlf. 72 16 01 91

abg@danskbyggeri.dkwww.fabriksbetongruppen.dk

Fabriksbeton gruppens medlemmer – Danmarks eksperter i beton

En betonpumpe kan veje over 40 ton. Derfor er det vigtigt, at adgangsvejen for betonpumpen er stabil og eventuelt belagt med køreplader. Der skal være fri passage, så pumpen uhindret kan kom-me frem til opstillingsstedet. Dette skal være vandret, stabilt og i sikker afstand til udgravninger og spunsvægge.

Støttebenene skal kunne udfoldes forsvarligt. Ved store betonpumper kan pladskravet være et areal på 12 gange 12 meter. Underlaget skal kunne klare

trykket fra støttebenene, fx ved hjælp af stålplader.

Fordelermasten skal kunne udfoldes uhindret inden for arbejdsområdet, og være fri af elledninger og træer. Om nød-vendigt skal opstillingsarealet afspærres for personer og trafik.

Danske leverandører af fabriksbeton lægger stor vægt på sikkerhed. Derfor har Fabriksbetongruppen i samarbejde med Dansk Byggeris Arbejdsmiljøafde-ling udgivet et informationsblad om sik-

ker levering af beton med pumpe.

Fabriksbeton-gruppens gode råd om sikker betonlevering kan findes på www.fabriksbetongruppen.dk/publikationer

husk sikkerheDen veD betonpumpning

fabriksbetons grønne udviklingKun fire timer tog det, da Arkil A/S den 4. juni 2014 skubbede en pladsstøbt beton-bro på 2.500 ton ind på sin endelige pla-cering i Ganges Bro, nordøst for Næstved. Det er endnu et eksempel på, hvor hurtigt det kan lade sig gøre at få fordelene ved en monolitisk betonkonstruktion med minimalt trafikantbesvær.

Broen er et led Vejdirektoratets arbej-de med at bygge en omfartsvej nord om Næstved. Den fører jernbanen hen over Sorøvej, som er blevet flyttet og nu ud-munder i en ny rundkørsel.

Samlet var det kun nødvendigt at lede togtrafikken på strækningen ad en anden rute i 10 dage. Den 1. juni begyndte ar-bejdet med at fjerne sveller og skinner på en 80 meter lang strækning. Derefter blev jordvolden under banen gravet væk.

Selve broskubbet på 47 meter blev et lokalt tilløbsstykke med cirka 500 til-skuere i dejligt sommervejr. Straks efter begyndte færdiggørelse af broen og retab-lering af skinnerne, så togtrafikken fra den 10. juni atter kunne køre på Lille Syd, som den enkeltsporede bane fra Roskilde over Køge og Næstved til Masnedsund bliver kaldt.

Indskubningsbroer har i de senere år udviklet sig til lidt af en specialitet fra Arkil, der anvender metoden adskillige steder i Danmark. Sektionschef Erik Berg Madsen fra Arkil Bro & Beton oplyser, at indskubning er dyrere end at støbe broen på stedet, men meget mere hensynsfuldt over for trafikanterne. Den ekstra udgift er derfor bygherrens investering i færre gener og bedre trafikafvikling i lokalområdet.

d A N S k e B e to N B r o e r

in-situ bro skubbet på plads på fire timer

Jernbanebro nord for Næstved etableret med et minimum af gener for togtrafikken

38 • b e t o n

henius house hædres med betonelement-prisenC. F. møller modtager Betonelement-prisen og utzon Statuetten for fremragende ungdomsboliger med et råt industrilook og opti-mal udnyttelse af mulighederne

Betonelement-Prisen 2015 går til arki-tektvirksomheden C. F. Møller for Henius House i Aalborg, et spændende og arki-tektonisk meget vellykket byggeri, der er inspireret af Dansk Eternitfabriks oprin-delige rå industriarkitektur på grunden.

Henius House omfatter 240 toværel-ses ungdomsboliger og 45 familieboliger, der er opført på Eternitgrunden syd for Aalborg centrum. Byggeriet består af seks bygninger på fire-fem etager og er på i alt 16.000 kvadratmeter.

Henius House er på alle måder frem-ragende arkitektur, der klart udtrykker de arkitektoniske intentioner, som ligger til grund for byggeriet. Samtidig illustrerer Henius House på bedste vis, hvor langt man kan nå både æstetisk og økonomisk med betonelementer.

Ungdomsboligerne har facader i grå beton med synlige støbeskel. De rå be-tonfacader brydes af markante knopskyd-ninger, som det også var kendetegnende for industribygningerne. Knopskydning-

erne indeholder de fælles faciliteter og er markeret med forskellige stærke farver.

Arealudnyttelsen er optimal i bebyg-gelsen, som er i Lavenergiklasse 2015. Selv tagene bliver genialt brugt til fælles-faciliteter som boldbane, fredagsbar og tagterrasse.

Entreprenøren A. Enggaard A/S op-førte Henius House for Himmerland Boligforening. Niras A/S var rådgivende ingeniør.

Betonelement-Prisen er en arkitek-turpris, der er indstiftet af Betonele-ment-Foreningen. Prisen gives som anerkendelse af en talentfuld og god arki-tektonisk anvendelse af betonelementer i et byggeri, hvor betonelementer udgør et dominerende element i byggeriet.

Betonelement-Prisen blev første gang uddelt i 1978. Med Betonelement-Prisen følger 75.000 kroner, sponsoreret af Aal-borg Portland, en plakette til bygherren til indmuring samt en indrammet kopi af plaketten til arkitekten.

Betonelement-Prisen 2015 overræk-kes på Bæredygtig Beton Konferencen den 10. marts 2015 på Tivoli Hotel & Congress Center i København. Læs mere om konferencen på www.danskbeton.dk og mere om Betonelement-Prisen og Utzon-statuetten på www.bef.dk.

Henius House er inspireret af Dansk eternitfabriks rå industriarkitektur med mange knopskydninger. Bemærk boldbanen på taget til venstre. Foto: Jørgen True.

Henius House har navn efter Isidor Henius, der i

1896 ejede eternitgrunden og lagde fundamentet til

aktiviteterne på stedet. Foto: Jørgen True.

f e b r u a r 2 0 1 5 • 39

betonelement-foreningen

v e l ly k k e T T e m a d a gover 100 deltagere fyldte godt i den store sal hos kulturøen i middelfart

Betonelement-Foreningens temadag den 25. november 2014 i Middelfart blev med 100 deltagere fra foreningens medlems-virksomheder stor succes med et hel-dagsprogram, som behandlede en række aktuelle emner.

Civilingeniør og ekspert i bygnings-konstruktioner hos Alectia, Jesper Frø-bert Jensen, stod for en række af dagens indlæg om emner relateret til betonele-menters statik og robusthed. Blandt andet omtalte Jesper Frøbert Jensen den reviderede udgave af Betonele-ment-Foreningens Bulletin nr. 3, der nu kan hentes fra foreningens hjemmeside. Hertil kom indlæg om hensigtsmæssig opstilling og strukturering af statiske be-regninger samt om opdateringer af tre af Betonelement-Foreningens IT-værktøjer: Stabilitetsprogrammet, Forspændings-programmet og Huldækprogrammet.

Endelig gennemgik Jesper Frøbert Jensen arbejdet med Projekteringshånd-bogen, der bliver en netbaseret publika-tion, som skal afløse Betonelementhånd-bogen, og som samarbejdes med Dansk Betonforenings Betonhåndbog.

Ingeniør Søren F. Johansen fra Dalton – og medlem af Teknisk Udvalg – fortalte om projektering og dimensionering i forbindelse med løft og håndtering af be-tonelementer – og senere om CE-mærk-ning af stål.

Chefkonsulent Tim Gudmann-Høyer fra Rambøll fortalte om samarbejde med elementbranchen set fra en rådgiver-virksomhed, og formanden for Teknisk Udvalg i Betonelement-Foreningens, teknisk chef Lars Reimer fra CRH Con-crete A/S, fortalte om nyt fra arbejdet i standardiseringsudvalget S-1992, som Lars Reimer er medlem af.

Direktør Poul erik Hjorth fra Beton-

element-Foreningen glædede sig over det

store fremmøde og den gode debat på temadagen.

revideret rettelsesbladDer er udarbejdet et revideret rettelsesblad til BIPS A 113 - Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og monta-ge af elementer af beton og letklinkerbeton. Det reviderede rettelsesblad indeholder en ny rettelse angående A2.1, Navngivning af modeller. Her skal der i teksten til Z efter sidste punktum tilføjes: ’Såfremt I eller II er udeladt i navngivningen, gælder regler-ne der knytter sig til I.’ Rettelsesbladet kan hentes på www.bef.dk.

40 • b e t o n

endnu en elementløsning øger effektivitetenper Aarsleff A/S har valgt at bruge armerede jord-vægge med lodrette betonelementer til seks broer på den nye bane københavn-ringsted

Fordelene ved hurtigt og effektivt ele-mentbyggeri viser sig ikke blot ved, at brodækket på den bro, der skal føre Den nye bane København-Ringsted over Kil-debrøndevej nær Ishøj, blev udført med OT-elementer, som blev lagt op på bare én arbejdsdag. Også broens fløjvægge er en elementløsning, hvilket betyder at alle fire fløjvægge samt to store bagfyldninger klares på samlet to uger.

Projektleder Esben Misfeldt fra Per Aars-leff A/S, der er totalentreprenør på i alt 12 broer i den aktuelle udbudspakke, lægger vægt på, at elementløsninger gør det nem-mere at styre såvel økonomi som tidsplan.

»Ved udgangen af januar er vi færdige med dækket på den fjerde elementbro på et halvt år. Og samtidig har vi udført to ele-menttunneler. Alt sammen med betydeligt mindre mandskab, end hvis der havde været tale om traditionelle støbninger«, siger han.

Kort opførelsestid og et væsentligt mindre for-brug af beton er blandt fordelene ved fløjvægge af armeret jord.

Fløjvæggene er såkald-te armerede jordvægge, hvor kun 14 cm tykke be-tonelementer stabiliserer en omfattende bagfyld-ning. Betonelementerne har vandrette fladjern, der fastholdes af det kompri-merede bundsikringsgrus bag væggene.

»Der skal bruges væ-sentligt mindre beton end ved traditionelt støbte fløjvægge, så løsningen er på mange måder op-timal«, forklarer Esben Misfeldt.

Fløjvæggene op-bygges med åbne fuger mellem elementerne, der står på neoprenklodser. Dermed kan det enkelte

element optage bevægelser i jorden uden at overføre store kræfter til resten af konstruktionen. Geotekstil monteret på bagsiden af fugerne sikrer mod ud-trængende sand.

Fladjernene er forzinkede og har herudover en offerzone i stålet, så der er sikkerhed for 120 års levetid uden hold-barhedsproblemer på grund af korrosion.

»Desuden indbygger vi særlige test-fladjern, hvor zinklaget er velkendt. Disse fladjern er forholdsvis korte, så de kan nemt trækkes ud i løbet af broens levetid. Det giver mulighed for, at Banedanmark løbende kan vurdere omfanget af en eventuel korrosion og sætte beskyttende foranstaltninger ind i tide, hvis det mod forventning skulle være nødvendigt«, forklarer Esben Misfeldt.

Fløjvæggene består af en kombination af specialelementer, der er tilpasset den konkrete bro, og standardelementer. De vandrette fladjern fastspændes i klokker på elementerne i takt med, at bagfyldnin-gen skrider frem, så fladjernene indbyg-ges i den komprimerede bundsikring.

De to vejbærende elementbroer i ud-budspakken får både fløj- og endevægge udført i armeret jord. De fire sporbæren-de brod har pladsstøbte endevederlag.

elementerne til fløjvæggene er

kun 14 cm tykke. I for-grunden ses de forzinkede flad-

jern, der løbende fastspændes på elementerne og bygges ind i bagfyldningen.

f e b r u a r 2 0 1 5 • 41

betonelement-foreningen

medlemsforTegnelseBetonelement-ForeningenNørre Voldgade 106, 1359 københavn k

ambercon a/S, Støvring

a/S Boligbeton

a/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik

Betonelement, Hobro

Betonelement, Esbjerg

Betonelement, ringsted

Betonelement, Viby Sj.

Byggebjerg Beton a/S

Confac a/S

Contiga Tinglev a/S

Dalton

Dan-Element a/S

DS Elcobyg

EXPaN, Brørup

EXPaN, Søndersø

Fårup Betonindustri a/S

gandrup Element

give Elementfabrik a/S

guldborgsund Elementfabrik a/S

Leth Beton a/S

Niss Sørensen & Søn a-s

Perstrup Beton Industri a/S

PL Beton a/S

Præfa-Byg v/O.J. Beton a/S

rC Betonvarer a/S

Spæncom a/S, Hedehusene

Spæncom a/S, Kolding

Spæncom a/S, aalborg

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik a/S

øSB a/S

samarbeJdsparTnere og inTeressemedlemmeraalborg Portland a/S

BaSF Construction Chemicals Denmark a/S

CErTEX a/S

Convi aps

DaNSaND a/S

Ecoratio

Fosroc a/S

gottfred Petersen a/S

graphic Concrete

HaLFEN gmbH

Haucon

Jordahl & Pfeifer Byggeteknik a/S

Kroghs a/S

Mapei Denmark a/S

Marlon Tørmørtel a/S

Peikko Danmark

Pretec Danmark a/S

Saint-gobain Weber a/S

Sika Danmark a/S

StruSoft Denmark

SurfaProducts Danmark a/S

VBM Laboratoriet a/S

nyuddannede betonmagere fra amU nordjylland

bagest fra venstre: Martin M. Piilmann, CRH Concrete; Kai Sørensen, CRH Concrete; Hans-Christian Olesen, Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik; Brian Bak Kristensen, Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik; Jacob Kønig, Spæncom; Allan Nielsen, Midtjydsk Betonvare og elementfabrik; Morten Ardahl Pedersen, ambercon; Bent Munck Jeppesen, CRH Concrete; Allan Haumann Andersen, CRH Concrete; Søren Nielsen, CRH Concrete; Torben Dybdahl Jensen, faglærer aMU Nordjylland.

forrest fra venstre: Jacob Skovbæk Pedersen, CRH Concrete; Rasmus Hertz, CRH Concrete; Svend Christophersen, ambercon; Kristian Troels Nielsen, Gandrup element; Erling Frydenlund Rønnest, Spæncom; Brian Nielsen, Spæncom; Malte Larsen, Spæncom; Søren Shaun Ferguson, Boligbeton; Steffen Lyngbak Greve, CRH Concrete.

Igen i år udlovede Betonelement- Foreningen en pris til årets beton- mager, som blev Brian Bak Kristensen fra Thisted-Fjerritslev Cement- varefabrik.

Prisen går til den fagligt dygtige elev, der aktiv har medvirket til en god stem-ning på holdet, været aktiv i undervisningen, udvist hjælpsomhed og som har profiteret af uddannelsen.

Betonmagerne udpeger selv årets betonmager. Mo-tivationen lød, at Brian altid hjælper andre, altid er i godt humør, er klar til at gå forrest, har stor viden som han gerne deler, er aktiv i diskussioner-ne - og er en flot fyr.

Å r e t S B e t o N m A G e r

42 • b e t o n1 • B E T O N F E B R U A R 2 0 1 5 • 2

RadarmålingerBedre egnet til opgaven er en georadar (på engelsk: GPR – Ground Penetrating Radar), som oprindeligt er designet til at karakterisere undergrunden, men som med de rette antenner kan penetrere dybt i beton.

Jo højere frekvens af radarsignalet, jo mindre gennemtræng­ningsdybde, men selv med vores mest højfrekvente antenne (2600 MHz) kan vi ”se gennem” ca. 40 cm beton. Med denne metode har man, udover større måledybde, den store fordel, at man kan lokalisere jernene og se, hvad der sker inde i betonen direkte på udstyret. Man bliver derfor ikke snydt af tværgående jern eller jern, der ligger i bundter (eller evt. stød).

Radaren virker på den måde, at antennen køres på beton­overfladen og sender radarbølger ind i betonen. Ændringer i materialer reflekteres og giver et udslag i det modtagne signal. Det er således ved overgangen mellem beton og stål, at der fås en kraftig refleks, som hidrører fra forskellen i de to materialers dielektriske egenskaber.

Ved at analysere refleksernes placering, som fremstår som parabler på skærmbilledet, når man kører forbi et arme­ringsjern, kan man bestemme den tid, det har taget signalet at komme frem og tilbage til antennen (den såkaldte Two­Way Tra­vel Time). Men for at kunne bestemme dæklaget til armeringen, skal man også kende signalets hastighed i betonen. Denne has­tighed er afhængig af den aktuelle betons dielektriske konstant, som varierer bl.a. afhængigt af fugtindholdet i betonen. Det er derfor nødvendigt at foretage kalibrering af den faktiske in­situ hastighed ved at udbore kerner til fysisk måling af dæklaget i en position, som kan identificeres i det aktuelle scan.

På andre bygningsdele kan man ofte foretage den nødvendi­ge kalibrering ved at se på bagsiderefleksen og samtidig kende eller fysisk måle betonens tykkelse. Derved kan man udføre præcise målinger fuldstændig ikke­destruktivt. Cityringens kon­struktioner er imidlertid så tykke, at bagsidereflekserne ikke kan ses.

MåleusikkerhedFra de mange målinger udført på sekantpæle og slidsevægge, som i de fleste tilfælde er med dæklag på 75­100 mm, er det lykkedes at opnå en præcision på +/­ 7 mm (99 % fraktil). Denne præcision er opnået på trods af, at betonoverfladerne på disse konstruktioner er relativt ujævn og ru. Ved betonoverflader med glat overflade (støbt mod form) er det formentlig muligt at opnå højere præcision.

InformationFor yderligere oplysninger kontakt venligst

Konsulent Allan Skydsbæk Hansen,Telefon: 72 20 28 12, e­mail: alsh@teknologisk.dk

Teknologisk Institut, Beton

Telefon 72 20 22 27

www.teknologisk.dk

Dæklagsmåling på sekantpæle og slidse-væggeVed store dæklag og kraftigt armerede konstruktioner kan de traditionelle dæklagsmålere (covermetre) komme til kort og alternative midler må tages i brug.

Da Teknologisk Institut af Copenhagen Metro Team blev bedt om at måle dæklag på de første fuldskala prøvestøbninger af støttevægge til den nye Metro ”Cityringen” i København, stod det hurtigt klart, at den traditionelle dæklagsmåler måtte lægges på hylden. De relativt store dæklag kombineret med meget kraf­tig armering af varierende dimensioner og tæthed gjorde, at den traditionelle dæklagsmåler gav misvisende resultater. De tradi­tionelle dæklagsmålere virker ved at danne et elektromagnetisk felt, der påvirkes af armeringen, man måler over. I metroens tilfælde består den yderste armering af mindre vandrette bøjler, med en bagvedliggende kraftig langsgående armering oftest i 2 lag. Det viste sig overordentligt vanskeligt at lokalisere de yderst­liggende mindre bøjlearmeringsjern på grund af interferens fra de kraftige langsgående jern.

Et kig ned i skakten ved Nørrebroparken. Skakten er omkranset af slidsevægge.

Sekantpæle i den kommende station ved Nørrebro Runddel.Armering til sekantpæl med rundt bur.

Højfrekvent (2600 MHz) georadar. I denne radar er antenne og computer sammenbygget i én enhed, hvilket gør det muligt af udfø-re målinger hurtigt og smidigt.

Screenshot af en del af et georadar scan. Hver parabel indikerer et armeringsjern, som antennens bevægelsesretning har krydset. Prikkerne i toppunkterne markerer overgangen fra beton til stål og dermed dæklaget. Den stiplede linje er en markør placeret, hvor en kalibreringskerne ønskes udboret.Signalets ”Two-Way Travel Time” ses af y-aksen (dybde-akse). X-aksen viser antennens place-ring på overfladen.

06012015_BETON_1_2015_Daeklagsmaaling_paa_sekantpaele_V4.indd Alle sider 07-01-2015 08:47:07

f e b r u a r 2 0 1 5 • 431 • B E T O N F E B R U A R 2 0 1 5 • 2

RadarmålingerBedre egnet til opgaven er en georadar (på engelsk: GPR – Ground Penetrating Radar), som oprindeligt er designet til at karakterisere undergrunden, men som med de rette antenner kan penetrere dybt i beton.

Jo højere frekvens af radarsignalet, jo mindre gennemtræng­ningsdybde, men selv med vores mest højfrekvente antenne (2600 MHz) kan vi ”se gennem” ca. 40 cm beton. Med denne metode har man, udover større måledybde, den store fordel, at man kan lokalisere jernene og se, hvad der sker inde i betonen direkte på udstyret. Man bliver derfor ikke snydt af tværgående jern eller jern, der ligger i bundter (eller evt. stød).

Radaren virker på den måde, at antennen køres på beton­overfladen og sender radarbølger ind i betonen. Ændringer i materialer reflekteres og giver et udslag i det modtagne signal. Det er således ved overgangen mellem beton og stål, at der fås en kraftig refleks, som hidrører fra forskellen i de to materialers dielektriske egenskaber.

Ved at analysere refleksernes placering, som fremstår som parabler på skærmbilledet, når man kører forbi et arme­ringsjern, kan man bestemme den tid, det har taget signalet at komme frem og tilbage til antennen (den såkaldte Two­Way Tra­vel Time). Men for at kunne bestemme dæklaget til armeringen, skal man også kende signalets hastighed i betonen. Denne has­tighed er afhængig af den aktuelle betons dielektriske konstant, som varierer bl.a. afhængigt af fugtindholdet i betonen. Det er derfor nødvendigt at foretage kalibrering af den faktiske in­situ hastighed ved at udbore kerner til fysisk måling af dæklaget i en position, som kan identificeres i det aktuelle scan.

På andre bygningsdele kan man ofte foretage den nødvendi­ge kalibrering ved at se på bagsiderefleksen og samtidig kende eller fysisk måle betonens tykkelse. Derved kan man udføre præcise målinger fuldstændig ikke­destruktivt. Cityringens kon­struktioner er imidlertid så tykke, at bagsidereflekserne ikke kan ses.

MåleusikkerhedFra de mange målinger udført på sekantpæle og slidsevægge, som i de fleste tilfælde er med dæklag på 75­100 mm, er det lykkedes at opnå en præcision på +/­ 7 mm (99 % fraktil). Denne præcision er opnået på trods af, at betonoverfladerne på disse konstruktioner er relativt ujævn og ru. Ved betonoverflader med glat overflade (støbt mod form) er det formentlig muligt at opnå højere præcision.

InformationFor yderligere oplysninger kontakt venligst

Konsulent Allan Skydsbæk Hansen,Telefon: 72 20 28 12, e­mail: alsh@teknologisk.dk

Teknologisk Institut, Beton

Telefon 72 20 22 27

www.teknologisk.dk

Dæklagsmåling på sekantpæle og slidse-væggeVed store dæklag og kraftigt armerede konstruktioner kan de traditionelle dæklagsmålere (covermetre) komme til kort og alternative midler må tages i brug.

Da Teknologisk Institut af Copenhagen Metro Team blev bedt om at måle dæklag på de første fuldskala prøvestøbninger af støttevægge til den nye Metro ”Cityringen” i København, stod det hurtigt klart, at den traditionelle dæklagsmåler måtte lægges på hylden. De relativt store dæklag kombineret med meget kraf­tig armering af varierende dimensioner og tæthed gjorde, at den traditionelle dæklagsmåler gav misvisende resultater. De tradi­tionelle dæklagsmålere virker ved at danne et elektromagnetisk felt, der påvirkes af armeringen, man måler over. I metroens tilfælde består den yderste armering af mindre vandrette bøjler, med en bagvedliggende kraftig langsgående armering oftest i 2 lag. Det viste sig overordentligt vanskeligt at lokalisere de yderst­liggende mindre bøjlearmeringsjern på grund af interferens fra de kraftige langsgående jern.

Et kig ned i skakten ved Nørrebroparken. Skakten er omkranset af slidsevægge.

Sekantpæle i den kommende station ved Nørrebro Runddel.Armering til sekantpæl med rundt bur.

Højfrekvent (2600 MHz) georadar. I denne radar er antenne og computer sammenbygget i én enhed, hvilket gør det muligt af udfø-re målinger hurtigt og smidigt.

Screenshot af en del af et georadar scan. Hver parabel indikerer et armeringsjern, som antennens bevægelsesretning har krydset. Prikkerne i toppunkterne markerer overgangen fra beton til stål og dermed dæklaget. Den stiplede linje er en markør placeret, hvor en kalibreringskerne ønskes udboret.Signalets ”Two-Way Travel Time” ses af y-aksen (dybde-akse). X-aksen viser antennens place-ring på overfladen.

06012015_BETON_1_2015_Daeklagsmaaling_paa_sekantpaele_V4.indd Alle sider 07-01-2015 08:47:07

44 • b e t o n

ErIK PraM NIELSEN | TEKNISK KONSULENT M. SC., PH.D. | aaLBOrgPOrTLaND a/S, INDUSTrI | ErIK.P.NIELSEN@aaLBOrgPOrTLaND.COM

lavalkali sUlfaTbesTandig cemenT – den holdbare løsning med endnu flere muligheder

Gennem de seneste år har der været en tendens til øget styrke-krav til anlægskonstruktioner eller dele heraf. Dette ses i beton-produktionen enten ved:

• markant øget styrkeklasse (eksempler på styrkeklasser op til C55 har været anvendt), for derved at imødekomme ønske om slankere fremtræden af konstruktionen,

• eller blandt andet ved øget fokus på betonens varmeudvik-ling som følge af signifikant større betontværsnit i branchens største anlægsprojekter, som for eksempel Cityringen, og ikke mindst den kommende Femern Bælt Tunnel.

Udfordringerne i forbindelse med støbe- og efterbehandlingsar-bejdet for at undgå termoinducerede revner er stigende, herun-der behov for køling, afformningstider, valg af formmateriale og isolering, osv. Dette forstærkes yderligere i forbindelse med øget grad af anvendelse af SCC beton, der sædvanligvis indeholder højere mængder af cement end sætmålsbetoner.

Som et led i forberedelsen af tilbudsgivning til Femern Bælt for-bindelsen igangsatte Aalborg Portland en større laboratorieunder-søgelse for bl.a. at undersøge egenskaber og brugbarhed af LAVAL-KALI SULFATBESTANDIG cement i forhold til disse udfordringer.

Typisk fabriksbeton til anlægskonstruktioner i Danmark har et flyveaskeindhold, der kun udnytter lidt over halvdelen af potentialet iht. DS2426, hvor et flyveaske/cement forhold på op til 0,33 er tilladt (ved pulverkombination bestående udeluk-kende af cement og flyveaske, svarer dette til relativt indhold af flyveaske på 25%). Det vil derfor være muligt at øge indholdet af flyveaske i betonen for derved at reducere betonens varmeud-vikling. Et relativt højt flyveaskeindhold vil formodentlig også have en positiv indvirkning på betonens holdbarhed.

Denne artikel omhandler bearbejdelighed, varmeudvikling, styrkeudvikling, samt udvikling af holdbarhedsegenskaber over tid for SCC betoner med LAVALKALI SULFATBESTANDIG ce-ment og højt indhold af flyveaske. Holdbarhedsvurderinger er i det følgende dog begrænset til bestandighed overfor kloridind-trængning. De øvrige egenskaber såsom alkalikiselreaktivitet, sulfatbestandighed mm, forventes uændret.

Udviklede recepterTo recepter blev udviklet i laboratoriet med sammensætning som vist i tabel 1. Kravene til recepterne var:

• SCC beton med flydesætmål ~550 mm og luftindhold ~6%, med Dmax = 16 mm, således betonen kan anvendes i svært armerede tværsnit.

• Egnet til aggressiv miljøklasse.• Robust mix designoptimeret i forhold til lavest muligt indhold

af pulver, og derved økonomisk optimeret. Blandetid i effektive moderne blandeanlæg skal være sammenlignelig med sædvan-lige betoner til anlægskonstruktioner.

• Ingen tendens til bleeding eller separation

Betoner med og uden mikrosilica indgik i undersøgelsen, og udelukkende knust granit blev anvendt som stentilslag.

Tabel 1: Recepter (med Flyveaske / cement forhold ~0,33)

recept 1 recept 2

Binderindhold LaVaLKaLI 313 292

Flyveaske 105 102

Mikrosilica - 12

vand/cement-tal (ækvivalent) 0,41

Superplast, % af binder 0,65 0,70

Luftindblanding, % af binder 0,25 0,32

Uvasket, drænet havsand, kg/m3

629 634

Granitskærver 5/8 mm, kg/m3 350 352

Granitskærver 8/16 mm, kg/m3 769 775

alkaliindhold v. 60%-vol mør-tel, kg/m3

1,68 1,61

Kloridindhold, % af binder 0,05 0,06

Flydesætmål, mm

tid 0’ 550 520

tid 30’ 550 550

tid 60’ 550 550

tid 90’ 480 520

Luftindhold, vol%

tid 0’ 5,1 5,6

tid 30’ 5,7 5,8

tid 60’ 5,2 5,8

tid 90’ 5,7 5,6

Varmeudvik-ling

α, - 0,79 0,78

Ƭe, timer 22,6 22,5

Q∞, kJ/kg bin-der

269 266

Det typiske indhold af flyveaske i betoner til infrastrukturpro-jekter i Danmark er 0,12-0,25, udtrykt som forholdet mellem flyveaske og cement.

f e b r u a r 2 0 1 5 • 45

lavalkali sUlfaTbesTandig cemenT – den holdbare løsning med endnu flere muligheder

lav varmeudviklingSom følge af det lavere indhold af cement i betonerne, samt en god virkning af LAVALKALI SILFATBESTANDIG cement med fly-veaske, opnås ikke blot lave værdier for slutvarmen (Q∞) i beto-nen, men også tilpas langsom tidlig hydratiseringshastighed, α. α er et direkte udtryk for hvor hurtigt varmen udvikles i løbet af betonens første 1-2 døgn, og er i høj grad bestemmende for den maksimale temperaturdifference i et betontværsnit ved en given forskalling og evt. beskyttelse (isolering).

Recept 1 og 2 kan anvendes til støbning af et massivt tvær-snit med tykkelse op til 1,6m på en sommerdag (døgnets min/max temperatur: 15ºC / 25ºC), hvor betonens udgangstempera-tur er høj, ca. 24ºC, uden brug af nedkøling. Herved efterleves de skrappeste krav i branchen fra Vejdirektoratets AAB Betonbroer 2012 (≤60ºC) med hensyn til maksimal temperatur i tværsnittet, samt alment gældende krav (DS 2427) vedr. maksimal tempera-turforskel i betontværsnittet (≤20ºC) for at undgå termorevner. Temperatursimulering for sidstnævnte eksempel ses i Figur 1.

Der opstår i betontværsnittet de første 6-7 døgn (op til ca. 160 timer efter støbning) temperaturer i området 40 til 60ºC. På baggrund af modenhedskonceptet, som oprindeligt foreslået i [1], er det alment kendt at den høje temperatur vil have en stærk indvirkning på betonens udvikling af mekaniske egenskaber. En signifikant effekt må ligeledes forventes på andre egenskaber, som f. eks. udvikling af tæthed overfor kloridindtrængning.

styrkeudvikling Styrkeudviklingen af recept 1 og 2 er bestemt i vores labora-torium for hærdetemperaturer på 20ºC, 43ºC, 55ºC og 65ºC. Figur 2 viser styrkeudvikling ved 20ºC. Styrkeudviklingen af de to betoner er sammenlignelig, og på trods af den høje substi-tutionsgrad af flyveaske opnås 28 døgnsstyrker på ~53-54 MPa. Dette niveau kan sammenlignes med styrkeniveau for typisk anvendte C40 betoner med LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement, hvor 28 døgnsstyrken typisk bestemmes til 52-60 MPa. Den målte styrke er tilstrækkelig høj til at efterleve en C40/50 og knap C45/55 styrkeklasse, selvom vand/cementforholdet ikke er under 0,40. Betonen med mikrosilica har en lidt lavere styrkeud-vikling i tidlige terminer, men udviklingen er sammenlignelig i senere terminer.

Figur 3 viser betonernes 7 døgnsstyrke ved varierende hær-detemperaturer. Det første døgn, er de støbte cylindre opbevaret ved 20ºC, hvorefter de blev konditioneret til de forskellige hær-detemperaturer. Tidspunktet for trykprøvning er derfor 1 døgn ved 20ºC + 6 døgn ved den i figur 3 angivne hærdetemperatur.

Figur 1: Temperaturudvikling af Recept 1 i 1,6 m tykt betontværsnit med 38 mm træforskalling.

Lav varmeudvikling Som følge af det lavere indhold af cement i betonerne, samt en god virkning af LAVALKALI SILFATBESTANDIG cement med flyveaske, opnås ikke blot lave værdier for slutvarmen (Q∞) i betonen, men også tilpas langsom tidlig hydratiseringshastighed, α. α er et direkte udtryk for hvor hurtigt varmen udvikles i løbet af betonens første 1-2 døgn, og er i høj grad bestemmende for den maksimale temperaturdifference i et betontværsnit ved en given forskalling og evt. beskyttelse (isolering). Recept 1 og 2 kan anvendes til støbning af et massivt tværsnit med tykkelse op til 1,6m på en sommerdag (døgnets min/max temperatur: 15oC / 25oC), hvor betonens udgangstemperatur er høj, ca. 24oC, uden brug af nedkøling. Herved efterleves de skrappeste krav i branchen fra Vejdirektoratets AAB Betonbroer 2012 (≤60oC) med hensyn til maksimal temperatur i tværsnittet, samt alment gældende krav (DS 2427) vedr. maksimal temperaturforskel i betontværsnittet (≤20oC) for at undgå termorevner. Temperatursimulering for sidstnævnte eksempel ses i Figur 1. Figur  1:  Temperaturudvikling  af  Recept  1  i  1,6  m  tykt  betontværsnit  med  38  mm  træforskalling.    

 

Der opstår i betontværsnittet de første 6-7 døgn (op til ca. 160 timer efter støbning) temperaturer i området 40 til 60oC. På baggrund af modenhedskonceptet, som oprindeligt foreslået i [1], er det alment kendt at den høje temperatur vil have en stærk indvirkning på betonens udvikling af mekaniske egenskaber. En signifikant effekt må ligeledes forventes på andre egenskaber, som f. eks. udvikling af tæthed overfor kloridindtrængning.

Lav varmeudvikling Som følge af det lavere indhold af cement i betonerne, samt en god virkning af LAVALKALI SILFATBESTANDIG cement med flyveaske, opnås ikke blot lave værdier for slutvarmen (Q∞) i betonen, men også tilpas langsom tidlig hydratiseringshastighed, α. α er et direkte udtryk for hvor hurtigt varmen udvikles i løbet af betonens første 1-2 døgn, og er i høj grad bestemmende for den maksimale temperaturdifference i et betontværsnit ved en given forskalling og evt. beskyttelse (isolering). Recept 1 og 2 kan anvendes til støbning af et massivt tværsnit med tykkelse op til 1,6m på en sommerdag (døgnets min/max temperatur: 15oC / 25oC), hvor betonens udgangstemperatur er høj, ca. 24oC, uden brug af nedkøling. Herved efterleves de skrappeste krav i branchen fra Vejdirektoratets AAB Betonbroer 2012 (≤60oC) med hensyn til maksimal temperatur i tværsnittet, samt alment gældende krav (DS 2427) vedr. maksimal temperaturforskel i betontværsnittet (≤20oC) for at undgå termorevner. Temperatursimulering for sidstnævnte eksempel ses i Figur 1. Figur  1:  Temperaturudvikling  af  Recept  1  i  1,6  m  tykt  betontværsnit  med  38  mm  træforskalling.    

 

Der opstår i betontværsnittet de første 6-7 døgn (op til ca. 160 timer efter støbning) temperaturer i området 40 til 60oC. På baggrund af modenhedskonceptet, som oprindeligt foreslået i [1], er det alment kendt at den høje temperatur vil have en stærk indvirkning på betonens udvikling af mekaniske egenskaber. En signifikant effekt må ligeledes forventes på andre egenskaber, som f. eks. udvikling af tæthed overfor kloridindtrængning.

46 • b e t o n

Efter 7 døgns hærdning blev dubletter af cylinderne placeret til videre hydratisering ved 20ºC i 3 måneder.

Som forventet har en øget hærdetemperatur en accelererende virkning på hydratiseringen, og derved også styrkeudvikling af betonerne. Det ses dog på figur 3, at der findes en optimal mak-simumtemperatur på omkring 40 ºC for aktivering af hydratise-ringen, hvorefter den accelererende virkning falder for stigende hærdetemperaturer. Ydermere, hærdning ved temperaturer over dette niveau nedsætter betonens slutstyrke, idet emner hærdet ved 55 og 65ºC ikke havde øget styrkeudvikling ved fortsat lagring ved 20ºC i yderligere 3 måneder. Undersøgelsens konklusioner er dermed i overensstemmelse med nyere studier i [2] og [3].

Givet at hærdning ved temperaturer over 40ºC nedsætter betonens slutstyrke, kan det forekomme hensigtsmæssigt for en konstruktion udsat for en temperaturudvikling som vist på Figur 1, hvor tværsnittets midte udsættes i flere dage til hærdetempe-raturer over 50ºC, at betonens styrkeklasse tilpasses i forhold til den reelle styrke. Ved de undersøgte recepter, svarer dette til en styrkereduktionen på ca. 10% (se Figur 3). På tilsvarende vis, kan det også konkluderes, at betonen har været udsat for optimal hærdetemperatur i overfladen for at opnå så høj en styrke som muligt forud for afformning.

holdbarhed – kloridindtrængningHoldbarheden af recept 1 og 2 vurderes i det følgende på bag-grund af måling af den såkaldte kloridmigrationskoefficient, der bestemmes ved Nordtest metoden NT BUILD 492 [4] – også kaldt CTH metoden. Metoden anvendes til bestemmelse af en betons modstandsdygtighed overfor kloridindtrængning. Jo lavere værdier for kloridmigrationskoefficient, desto højere grad af tæthed overfor kloridindtrængning. Andre nedbrydningsme-kanismer som f.eks. frost/tø og alkakiselreaktioner er ikke om-fattet i det følgende.

Kloridmigrationskoefficienten blev bestemt i Aalborg Port-lands laboratorium ved hærdetemperaturer på 20ºC, 43ºC, 55ºC og 65ºC. Figur 4 viser betonernes tæthedsudvikling overfor klo-ridindtrængning ved 20ºC.

Betonen med mikrosilica udvikler tæthed hurtigere end betonen uden i løbet af de første 2 måneder efter støbning. Dog performer de to betoner sammenligneligt herefter.

For begge betoner er kloridmigrationskoefficienter over 10x10-12 m2/s de første 1-2 måneder efter støbning, hvilket svarer til en typisk E40 beton i Danmark efter 28 døgn. Mod-standsevnen mod klorid udvikler sig gradvist i takt med den fortsatte hærdning af flyveasken stadig efter 1½ års hærdning. Der opnås værdier omkring 0,5-0,6 x 10-12 m2/s efter ca. 630 døgn. Normalt placerer NT Build 492 betoner med kloridind-trængningskoefficient under 2 x 10-12 m2/s i den højeste kategori for tæthed. Til sammenligning, har UHPC betoner (Ultra High Performance Concrete), hvor der indgår mikrosilica i substituti-onsgrader over 15% og vand/cementforhold omkring 0,20-0,25 eller lavere, en typisk kloridmigrationskoefficient på omkring 0,1x10-12 m2/s. De målte resultater i denne undersøgelse nærmer sig denne værdi, også selvom vand/cement-tallet i betonerne er forholdsvist høj (over 0,40).

Selvom betonerne starter med en relativ lav modstandsdyg-tighed overfor kloridindtrængning, udvikler de efter 2-3 måne-

der en meget høj grad af tæthed, der bidrager meget positivt til konstruktionens langstidsholdbarhed.

Figur 5 viser betonernes kloridindtrængningskoefficient ved varierende hærdetemperaturer efter 7 døgn. Den første døgn, har de støbte cylindre dog været opbevaret ved 20ºC, og først herefter udsat for de forskellige hærdetemperaturer. Alderen ved test er derfor lig 1 døgn ved 20ºC + 6 døgn ved den i figur 5 an-givne hærdetemperatur. Efter 7 døgns hærdning blev dubletter af cylinderne placeret til videre hydratisering ved 20ºC.

Øget hærdetemperatur har en generel aktiverende virkning på betonernes udvikling af tæthed overfor kloridindtrængning. For begge recepter, har hærdetemperaturer op til 55ºC en gavn-lig virkning på tæthedsudviklingen. Dog ses en forskel i opfø-relse ved højere hærdetemperaturer. For betonen uden mikro-silica, falder graden tætheden ved hærdetemperatur på 65ºC, hvorimod tætheden øges i mikrosilicabetonen ved denne tem-peratur. Modsat observationen i forbindelse med styrkeudvik-lingen, udvikler disse betoner yderligere tæthed efter hærdning ved høje temperaturer ved fortsat lagring ved 20ºC i 10 uger. Her opnås kloriddiffusionskoefficienter på ca. 1-2,6 x 10-12 m2/s.

Set i forhold til eksemplet på temperaturudvikling i Figur 1, hvor tværsnittets midte i flere dage udsættes for hærdetempera-turer over 50ºC, opnås der efter blot 7 døgn kloridmigrationskoef-ficienter på niveau med de betonegenskaber, der opnås efter ca. 70 døgn ved 20ºC hærdning. På tilsvarende vis kan det også kon-kluderes, at betonens hærdebetingelser i overfladen de første 7 døgn har været så gunstige, at den opnåede tæthed af overfladen overfor kloridindtrængning efter blot 7 døgn svarer til niveauet der opnås efter 40 døgn ved 20ºC hærdning. Denne kraftige ac-celeration af betonens egenskabsudvikling er også dokumenteret ved fuldskalaforsøg hos Teknologisk Institut, se [2].

mulighederBeton udvikler varme under hærdeprocessen. Og det er vanlig praksis, at betonens formmateriale og beskyttelse vælges såle-des, at:

1) krav til maksimal betontemperatur og temperaturforskel i tværsnit defineret i DS2427 overholdes, og at

2) gennemsnitstemperaturen i betonen falder så hurtigt som muligt, så konstruktionen kan afformes.

Det første punkt, vil under alle omstændigheder være gæl-dende, men fremgangsmåden under punkt 2 kan dog i nogle tilfælde ændres med en endnu bedre holdbarhed for betonkon-struktionen til følge.

Hvis gennemsnitstemperaturen i betonen i stedet kan hol-des så høj som muligt indenfor standardernes krav, vil beton-konstruktionen nå at have udviklet de samme egenskaber alle-rede ved afformning, man som projekterende havde forudsat gældende ved 28 døgn. Konstruktionen kan derfor udsættes for det aggressive miljø på et langt tidligere tidspunkt.

I praksis vil det for entreprenørens tidsplan kun betyde få dages forlængelse af afformningstidspunktet på massive kon-struktioner. For konstruktioner hvor der er forudsat levetid ud over det sædvanlige niveau omfattet af standarderne, kan det for bygherren være en rigtig god investering at prioritere dette.

ErIK PraM NIELSEN | TEKNISK KONSULENT M. SC., PH.D. | aaLBOrgPOrTLaND a/S, INDUSTrI | ErIK.P.NIELSEN@aaLBOrgPOrTLaND.COM

f e b r u a r 2 0 1 4 • 47

referencer[1] Freiesleben Hansen, P. and Pedersen, J. ”Maturity Computer for Controlled Curing and Hardening of Concrete”. Nordisk Betong,

1, pp. 19-34, 1977.[2] Undersøgelser foretaget af Teknologisk Institut – Kan ses på http://www.concreteexpertcentre.dk/32857 [3] Gitte Normann og Christian Munch-Petersen. ”Betons tidlige egenskabsudvikling som funktion af temperaturen ”, 2013. Kan

downloades på www.viauc.dk/horsens/uddannelser/bygningsingenioer/Documents/laboratorier/rapport-betonlaboratoriet.pdf

[4] Nordtest Method NT BUILD 492 – Concrete, Mortar and Cement-based Repair Materials: Chloride Migration Coefficient from Non-Steady State Migration Experiments. Kand downloades på: http://www.nordtest.info/index.php/methods/building.html

Figur  2:  Styrkeudvikling  af  Recept  1  og  2  ved  20  oC  

Figur  3:  Trykstyrke  af  Recept  1  og  2,  efter  7  døgn  ved  forskellige  temperaturer.  

Figur  2:  Styrkeudvikling  af  Recept  1  og  2  ved  20  oC  

Figur  3:  Trykstyrke  af  Recept  1  og  2,  efter  7  døgn  ved  forskellige  temperaturer.  

Figur  2:  Styrkeudvikling  af  Recept  1  og  2  ved  20  oC  

Figur  3:  Trykstyrke  af  Recept  1  og  2,  efter  7  døgn  ved  forskellige  temperaturer.  

Figur  2:  Styrkeudvikling  af  Recept  1  og  2  ved  20  oC  

Figur  3:  Trykstyrke  af  Recept  1  og  2,  efter  7  døgn  ved  forskellige  temperaturer.  

Figur  2:  Styrkeudvikling  af  Recept  1  og  2  ved  20  oC  

Figur  3:  Trykstyrke  af  Recept  1  og  2,  efter  7  døgn  ved  forskellige  temperaturer.  

Figur  4:  Kloridmigrationskoefficient  for  Recept  1  og  2  som  funktion  af  hærdetid,  ved  20  oC  

Figur  5:  Kloridmigrationskoefficient  for  Recept  1  og  2,  efter  7  døgn  ved  forskellige  hærdetemperaturer.  

Figur  4:  Kloridmigrationskoefficient  for  Recept  1  og  2  som  funktion  af  hærdetid,  ved  20  oC  

Figur  5:  Kloridmigrationskoefficient  for  Recept  1  og  2,  efter  7  døgn  ved  forskellige  hærdetemperaturer.  

Figur  2:  Styrkeudvikling  af  Recept  1  og  2  ved  20  oC  

Figur  3:  Trykstyrke  af  Recept  1  og  2,  efter  7  døgn  ved  forskellige  temperaturer.  

Figur 2: Styrkeudvikling af Recept 1 og 2 ved 20 ºC Figur 3: Trykstyrke af Recept 1 og 2, efter 7 døgn ved forskellige temperaturer.

Figur 4: Kloridmigrationskoefficient for Recept 1 og 2 som funktion af hærdetid, ved 20 ºC

Figur 5: Kloridmigrationskoefficient for Recept 1 og 2, efter 7 døgn ved forskellige hærdetemperaturer.

Figur  2:  Styrkeudvikling  af  Recept  1  og  2  ved  20  oC  

Figur  3:  Trykstyrke  af  Recept  1  og  2,  efter  7  døgn  ved  forskellige  temperaturer.  

Figur  2:  Styrkeudvikling  af  Recept  1  og  2  ved  20  oC  

Figur  3:  Trykstyrke  af  Recept  1  og  2,  efter  7  døgn  ved  forskellige  temperaturer.  

Figur  2:  Styrkeudvikling  af  Recept  1  og  2  ved  20  oC  

Figur  3:  Trykstyrke  af  Recept  1  og  2,  efter  7  døgn  ved  forskellige  temperaturer.  

Figur  2:  Styrkeudvikling  af  Recept  1  og  2  ved  20  oC  

Figur  3:  Trykstyrke  af  Recept  1  og  2,  efter  7  døgn  ved  forskellige  temperaturer.  

DANSKBETONFORENING

GÅ-hJem møder h e L dAG SA r r A N G e m e N t e r

19. februar 2015 // 15.30-17.30isokorp® kUldebrobrydere - virksomhedsbesøgHauCon A/S, Lægårdsvej 19, Lystrup

11. marts 2015 // 15.00-17.00carlsberg proJekTeT og Udvikling af områdeTIngeniørhuset, Kalvebod Brygge, København

11. marts 2015 // 17.00-18.00dansk beTonforenings generalforsamlingIngeniørhuset, Kalvebod Brygge, København

27. april 2015 // 15.00-18.00 korrosion i beTonkonsTrUkTionerIngeniørhuset, Kalvebod Brygge, København

19. maj 2015 // 15.00-18.00kan sTålfibre ersTaTTe armeringi bærende konsTrUkTioner?Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København

10. juni 2015 // 15.00-18.00sTore beTonproJekTerIngeniørhuset, Kalvebod Brygge, København

Program for møderne vil blive publiceret på www.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk.

mødeTilmelding

Alle gå-hjem møder kræver tilmelding senest ugedagen før mødet.

Tilmeld dig på www.ida.dk/arrangementer eller ring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være logget på hjemmesiden, inden du kan tilmelde dig. Er du ikke registreret som bruger af IDA.dk, klik på”ny bruger” og følg anvisningerne.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Hanne Høy Kejser på hhk@ida.dk eller tlf. 33 18 97 01.

dansk beTonforening

Dansk Betonforening er Danmarks førende, største og mest bredt favnende faglige netværk for alle, der arbejder med beton. Medlemmer-ne omfatter rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører, bygherrer, videncentre, leveran-dører til betonbranchen samt producenter af fabriksbeton, betonvarer og betonelementer.Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen, IDA.

Læs mere på www.danskbetonforening.dk.

kalvebod brygge 31-33, 1780 københavn v

Tirsdag den 10. marts 2015bæredygTig beTon konferencenSted: Tivoli Hotel og Congress Center, København

Ved denne konference, som holdes i samarbejde med Dansk Beton, vil Dansk Betonforenings Betonpris blive overrakt til prismodta-geren.

Mandag den 18. til onsdag den 20. maj 2015fib symposiUm “concreTe - innovaTion and design”Sted: Tivoli Hotel og Congress Center, København

meget mere information om dette symposium, Dansk Betonfor-ening i 2015 er vært for, kan ses på www.fibcopenhagen2015.dk

Torsdag den 10. september og fredag den 11. september 2015dansk beTondag 2015Sted: Sørup Herregaard, Ringsted

Det tekniske program om torsdagen vil være bredt sammensat med aktuelle indlæg. Som traditionen byder, er der naturligvis ekskursion om fredagen. Det samlede program forventes at fore-ligge ultimo juni. Der åbnes for tilmelding ultimo maj.