Resumé af ”Stallo” af Steffan Spjut til brug i forbindelse med

Skumringstimen 2014. (Baseret på den danske udgave 2013 oversat af Jacob Jonia på

Forlaget Klim) På opfordring af pædagogisk udvalg, Foreningen NORDEN, Danmark

OBS! PLOTSPOILER!! Dette er et handlingsreferat af hele bogen beregnet som en hjælp til

oplæserne, m.fl. til Skumringstimen i november 2014. Bogen er på ca. 540 sider og helt

bestemt værd at læse i originalen!! Denne tekst må gerne gives uden videre til f.eks.

oplæseren til Skumringstimen eller andre interesserede.

Side 7- 35 1978

Mor Mona og sønnen Magnus har lånt en hytte i de nordsvenske skove af moderens arbejdskollega.

De er kørt i 3 timer for at nå dertil og må gå det allersidste stykke vej til hytten. Hytten ligger meget

isoleret, men døren er åben, når de ankommer. Mange myg – hytten er ikke super kvalitet – der er

strøm men intet vand eller WC.

Regnvejr, drengen leger og Mor læser. Drengen går ud i skoven i retning af deres bil på udkig efter

en sæterhytte, Mor har talt om, over en mose på en gangbro og ind i tæt skov af grantræer. Han

begynder at blive sulten og plukker bær. Han finder en rodklump fra et væltet træ med et hul under.

Det føles pludseligt koldt og han kan høre fodtrin i hullet. Noget bevæger sig – en gråbrun stribet

pels. Han løber forskrækket ud af skoven.

Mor spørger, hvor han har været. Han fortæller, at han har set et dyr. Han skifter sit vådt tøj og vil

fortælle om dyret igen. En los? Eller måske en ulv? Mor foreslår en fugl, men nej, det havde pels.

Midt i moderens godnat læsning standser drengen moderen – han hørte noget udenfor, noget stort.

Mon de kan se noget?

Næste morgen vågner han, kigger tegneserier og går ud til mor i haven. De finder en død flagermus

med en ring på haven. Den fløj ind i mor i aftes, da hun skulle ud og tisse. Hun havde slynget den

ind i muren. Den skal ikke begraves men smides hen i nælderne.

De spiser morgenmad udenfor og derefter kører de en tur i bilen, først til en badesø. Nogen var der

før dem, der ligger en pyramide af sneglehuse. Han bader i det røde vand, en del af Dalälven.

Derefter kører de til butikken og køber ind. Han samler nogle kapsler op.

Tilbage i hytten finder de den døde flagermus på hylden i køleskabet. ”Så er det nok bare nogen, der

vil lave sjov med os”, siger mor og smider den ud igen.

Mor slår græsset og ser et dyr i skovkanten – en hare. De går ind for at give den fred. Hvem lagde

flagemusen? Mor ved det ikke, men det var ikke sjovt.

De kigger ud senere. De ser en ræv, som får færten af haren. Men den angriber ikke, men lægger sig

ved siden af den og de stirrer begge to på huset. De rører sig næsten ikke, men flygter, når mor til

sidst går ud for at jage dem væk med en kasserolle og en økse. De går ind i huset igen og låser

døren. Mor siger, at dyrene nok er syge. De overvejer at køre hjem.

Om aftenen rejser mor sig pludseligt op og kigger på noget udenfor. Drengen Magnus vil også se,

og når mor forhindre ham i at kigge ud, løber han udenfor. ”Og så er han allerede forsvundet”

******************************

Side 33-35

Omtale af avisartikel fra 24. juli 1978 om den forsvundne Magnus Brodin. Stort pasbillede af ham

og også en foto af politiet, som står og eftersøger ham i det høje græs.

1. teori var kidnapning. Mor sagde en ”kæmpe” kom ud fra skoven og tog barnet. Politiet opfatter

”kæmpe” som en høj mand og fanger heller ikke betydningen af historien om dyr, der sad ved siden

af hinanden lige før. Hun har måske været på medicin og hallucineret? Man tror ikke på hendes

udtalelser. Det er tragisk fremfor uhyggeligt, især da man så mistænker moderen for at have dræbt

drengen.

Der har været et lignende tilfælde i 1979, hvor en pige ved navn Erika Löf forsvandt.

Svend eller Barbro har klippet begge sæt avisudklip ud fra avisen, mente det var lignende sager,

men Erika blev fundet og sagen opklaret, altså intet at gøre med Magnus’ sag.

HOVEDFORTÆLLEREN (Susso’s mor Gudrun) har kun svage erindringer om Marcus’ sag,

men hun skulle måske have haft forvarsler om, at det også influerede på sit ufødte barn Susso –

”hendes ufødte barns skæbne var kædet sammen med drengens!”

****************************

Side 37-42

SØNDAG 12. DECEMBER 2004

Susso Myrén kører i flere timer i sin søster Cecilias bil gennem skoven på vej til at besøge en ældre

dame Edit Mickelsson i den lille by Viikijur i næreheden af Jokkmukk. Edit har set noget hun gerne

vil fortælle Susso om.

Side 43 -44

Seved kigger ud på sin tilsneede gårdsplads og sin Volvo, som er blevet væltet om på taget i løbet af

natten. Ejvor læser ligeglad i avisen. Börje er taget afsted i stresset tilstand her til morgen kl. 7

sammen med Signe. Deres bil, Isuzuen, var kun blevet væltet om på siden i nat. Der havde været

larm kl. 3 i nat og ”de” havde smidt en af hundene op på taget – de er længe siden der skete noget

med hundene – siden ”de” dræbte elleve hunde på en gang i 70’erne. Den gang var ”de” fire som

hidsede hinanden op. Det havde været nødvendigt at skille ”dem” ad.

Seved kigger over gården til det gamle hus – det ligner et normalt hus, hvad det ikke er. Antennen

havde Seved sat op efter instrukser fra Lennart. Ejvor har været i huset til morgen for at gøre rent,

selvom hun burde have ventet. Seved mangler sit nattesøvn, da han ligger vågn om natten og venter

på at larmen begynder, gerne ved 3 tiden, selvom det ikke er hver nat.

Side 47-50

Susso og Edit er gået ned til søen. ”Han” havde stået der ved bredden og grinede. Det mente 4-

årige Mattias, hendes barnebarn i hvert fald. Mattias havde stået og snakket med nogen. ”Han”

havde siddet på sin rygsæk og stirret på Edit, da hun kom ud, i stedet for at løbe sin vej. ”Det

forventer man ikke af … af den slags. Man forventer de løber deres vej. Når de nu er så

hemmelighedsfulde, at folk ikke engang ved, at de findes”

”Han” virkede som om han ville Edit noget. De var flygtet tilbage til huset og kiggede gennem

vinduet. ”Han” var iført en jakke med hættetrøje under og hætten trukket over hovedet. ”Og øjnene

– som at kigge ind i et dyr – akkurat som en kat”. ”Han” planlagde noget, troede de og stak først af,

da Mattias’ mor Carina kørte ind på gården. Carina troede ikke på deres historie og kørte hjem med

Mattias. Og så har drengene af en eller anden grund ikke været her siden. Og Edits søn Per-Erik har

ingen mening om sagen. Edit havde fotograferet sporene efter ”ham”, en lille fyr på under en meter

i højde og med mærkelige øjne, men naboen vil heller ikke sige noget om sagen.

Susso vil gerne sætte et kamera op, som vil tage et billede, hvis ”han” nærmer sig igen.

Side 51-54

Seved og Ejvor får vendt Volvoen. Det er ikke første gang, det er sket.

Side 54-59

Susso spiser med Edit. Hun har fortalt sin Per-Erik, men til trods for, at han tror på den slags, har

han ikke ville snakke med sin kone Carina om det. Men Edit har ringet til avisen om det og de

havde lovet at sende en mand ud fra lokalredaktionen i Gällivare, men han har ikke vist sig. ”Men

var det en trold?” spørger Susso. Edit har snakket med folk i området, men de griner allesammen

ad hende. Edit har været enke i 2 år, men hun er ikke sindssyg, det er ikke noget hun har bildt sig

selv ind. Hun ved, der er svindlere der henvender sig til Susso’s hjemmeside, men det er hun ikke.

Men hun er bange eller bange for at være bange. Hun låser altid sin dør og tænder hurtigt for lyset,

når hun kommer hjem. Måske skulle hun flytte til Per-Erik og Carina. Hun skal måske tale med

dem, men hun vil ikke nævne kameraet!

Side 60-62

Seved nåede ikke at rette Volvoen op, så han kører traktoren ind i laden. Hvis man gemte bilerne i

laden, ville ”de” måske blive forvirret og lave værre ulykker. Han hører et højt råb fra det gamle

hus.

Ejvor gør klar til at gå over til det gamle hus med mad -evt. dåsekødsuppe med en gammel

udløbsdato ”men det ved troldene ikke!”

Side 62-65

Susso skal køre hjem med søsteren Cecilias bil. Men hun efterlader det opsatte kamera i gården og

lover Edit, at hun vil blive nævnt på hjemmesiden som den, som har set den lille mand. Edit mener

ikke der vil komme mange dyr på billederne, kun trolde.

På vejen hjem tænker Susso på storsøsteren Cecilia (Cilla) med en alkoholiseret far, som er jaloux

på Susso’s mere rolig opvækst med en ”normal” far i Riksgränsen. Cilla har en datter Ella.

Side 66-67

Ejvor har været over i det gamle hus i 3 timer, men der er ikke lys i stuen, som der plejer. Seved

bliver bekymret og ringer til Börje og Signe, som er på vej hjem. Hun må være gået nedenunder ”i

boet”, selvom Lennart har sagt, hun ikke må. Seved vil ikke vente indtil de kommer hjem, han vil

se efter, men får besked på at vente i forstuen i det gamle hus, indtil Börje kommer.

Side 68-72

Susso kommer hjem til Cilla med bilen og fortæller, hvor hun har været – en noget lang tur. Deres

mor Gudrun vil gerne have hjælp i butikken på lørdag, da hun er syg. Det bliver Susso’s opgave. De

bor også i samme opgang. Susso besøger moderen sidst på aftenen og fortæller om sin tur. På vej

hjem havde hun undret sig over en ”syngen” i strømkablerne, og hun spørger, om trolde mon kan

opfatte den og det er derfor de har trukket sig tilbage?

Side 73-76

Seved tager sig sammen og går over til det gamle hus. Hvorfor havde Ejvor og Börje ikke fortalt, at

”de” var farlige for dem. Huset er mørkelagt og helt svinet til af madrester og afføring. Han finder

Ejvor liggende i køkkenet med hovedet drejet rundt 180 grader i forhold til kroppen.

Side 77-91

Susso’s mor Gudrun tænker tilbage over, hvorfor hendes far og hans familie var kommet til at

efterforske og senere afsløre troldenes eksistens. Faderen var blevet tiltrukket af det nordsvenske

pga. landskaber og lys.

Butikken ligger lige ved siden af turistkontoret i Kiruna, hvor turistbusserne sætter turister af på vej

til minebesøg. Så hun er tit den første beboer i Kiruna som folk fra hele verdenen møder. Snak om

betydningen af lyset om vinteren og nordlys, men de fleste kommer pga. midnatssolen. Butikken er

opkaldt efter faderen – Gunner Nyrén A/S og især hans fotos i forskellige formater, samisk

kunsthåndværk og almindelige souvenirs + f.eks. ”troldebøger” af Rolf Lidberg. Men ikke familiens

egen trold, før Susso kom til at afsløre den. Far tog luftfotos af Lapporten. Han kom først hertil

som soldat i Boden og så Riksgränsen under krigen. Riksgränsen var et forfærdeligt sted dengang

meget isoleret og uden vejforbindelse, kun fragtruten til Narvik. Han startede et fotostudie og endte

med at bo der i 50 år. Han blev også vegetar og også pilot pga. en knæskade. Han bidrog til at

ændre resten af verdenens opfattelse af de svenske bjerge og deres dyreliv. Hans var det første fly til

at lande ved toppen af Kebnekaise 1/5/1967.

Et andet foto var vigtigt – fra 18/4/1987. Et luftfoto af en bjørn med noget på ryggen ”en nøgen

krop med spinkle arme og ben …Noget mellem dyr og menneske.” ”ikke en nordisk abe – nej en

trold – en sammensat væsen, som ikke var videnskabeligt beskrevet eller kategoriseret. Faren blev

syg med en blodprop i hjertet den dag. Men han turde ikke flyve mere. Han døde kort efter af 2.

blodprop i hjertet under en gåtur med Gudrun hendes mand Arne. Fars aske blev spredt på en

bjergtop. Familien Gudrun, hendes mand Arne, Susso og Cilla boede i Riksgränsen i 10 år efter,

indtil Arne havde en affære med moderen til Susso’s kæreste Torbjørn. Forholdet Gudrun/Arne gik

i stykker men også Susso/Torbjørn – de blev nærmest søskende i stedet for. Efter 2003 flyttede

moderen til Kiruna. Torbjørns mor Sif flyttede til Riksgränsen i stedet for.

Susso var 13 år, da morfar Gunner døde og ikke interesseret i trolden i starten, men midt i

1990’erne begyndte hun at søge efter trolde på internettet. Hun blev interesseret i kryptozoologi.

Senere fandt Cilla på idéen med en hjemmeside om trolde og det gjorde Susso så. Gudrun var bange

for, det ville gå ud over forretningen, men det gjorde det ikke. Der var meget stille om emnet, indtil

Edit Mickelsson ringede og Susso satte et vildtkamera op.

Side 92-94

Susso besøger Lars Nilsson en pensionist, som hjemmehjælper. Han tror godt på nisser.

Side 95 – 98

Seved har fundet vej ud af det gamle hus, hvor Ejvor ligger død og efter at være blevet fundet i

gårdspladsen af Signe og Börje, beslutter de sig for at overnatte i bilen et stykke væk fra gården for

en sikkerheds skyld.

Nu sidder Börje i stuen og Seved tænker på Ejvor. Seved vil gerne hente Ejvor, men Börje tøver.

Man ved ikke, hvad der er sket. Börje har ringet efter Lennart, som kommer ved 3-tiden. Måske

ville ”de” gemme Ejvor til mad senere. ”Sådan går det, når de ikke får hvad de vil have. Når vi ikke

giver dem det, de trænger til. Det er vores egen skyld”

Side 99-101

Susso hjælper Gudrun med at smide en gammel bogreol i containeren. Gudruns ven, Roland, som

hun har fundet på internettet kan ikke hjælpe til.

Side 102- 106

Lennart ankommer i en stor Mercedes og går straks over til det gamle hus. Börje spiser spaghetti og

Seved kigger ud. Han er nærmest taknemmelig for første gang over at se Lennart. Signe har været i

bad og får besked på at holde sig ovenpå, mens de andre snakker med Lennart.

Lennart – en granvoksen mand med snehvidt hår – har en anden med –” en rundrygget fyr, med

skaldet isse men gråbrunt blødt let krøllet hår sluttet til skæg og bakkenbarter.” Seved har set ham

før sammen med Lennart og en kvinde i kørestol, men ved intet om ham.

Lennart tager to døde mus op af lommen. Ser ud til, at de har slået hinanden ihjel . ”Der burde have

været mindst 15”, mener Lennart, men ”de” havde ikke nået at fange flere. Ejvor skal blive

liggende, hvor hun er i det gamle hus indtil videre og Seved og de andre skal blive i deres hus og

lade som normalt med larm og lys. Hun må blive der ”- indtil barnet kommer”, siger den anden fyr.

Seved forstår det sådan, at han skal i seng med Signe og der skal komme et barn. Men han opfatter

hende mere som et barn selv, en søster.

I morgen vil Lennart snakke med Torsten og konen for at finde på noget. Det bliver deres egen

skyld, hvis de flytter Ejvor inden.

Side107-110

Susso vågner op ad formiddagen, hvor hun har fået en vikarvagt på plejehjemmet den kommende

nat. Men hun skal afløse mor Gudrun i butikken om dagen. Først skriver hun notater om Edit’s sag i

computeren og sletter Edit’s navn igen.

Resten af dagen går med at betjene turister i butikken.

Side 111- 119

Seved er kørt i Isuzuen til Arvidsjaur for at mødes med Lennart kl. 14. Han tror, han får skældt ud.

Man forventer, at han skal få et barn med Signe ” – af hensyn til basserne”. Han selv måtte lege i

huset, da han var barn. Det har man aldrig diskuteret, men ”det ville blive farligt, når basserne ikke

havde et barn at kigge på”.

Lennart kommer – ”foroverbøjet med armene hængende lige ned. Hans læber er skilt og blotter de

gule tænder, der sad tæt sammen i den fremskudte underkæbe”. Lennart er forhindret i at gøre visse

ting som at lukke en ølflaske op. Han gemmer en hånd med uhelbredelig sygdom. Lennart siger

tingene bliver værre og værre. – fordi ”de” savner et barn. I Årrenjarka går det endnu, selvom

Torstens unger er ved at blive store. Der er ikke tid til at vente på Sevid og Signes barn.

De bliver nødt til at tage et barn og Seved skal gøre det. Barnet tager ikke skade af det – bare en

flytning ligesom Signe dengang. Seved opponerer – han vil komme i fængsel. Lennart slår ham

over hånden med sin indpakkede hånd. Lennart siger, alternativet er værre – en dag kommer de ind

i huset og flår maverne op for at se, hvor lange tarmene er. Lennart giver Seved 50 000 kroner nu

og 100 000 kr. når det er gjort. Men det skal ikke være et grædende barn. Barnet skal lokkes med et

af de småkravl – måske med en lille hue på. Så får man barnet i bilen og underholder det hele tiden.

Lige udenfor Jokkmukk ligger Vaikijaur – der er der en 4 årige dreng, som Torsten har haft øje på,

men det er for tæt på. Barnet skal længere hjemmefra. (Torstens Luttak er også begyndt at gøre

vrøvl). Seved skal kontakte Torsten for flere detaljer..

Lennart overrækker Seved et bur med 3 lemminger. De skal i det gamle hus i boet for at underholde

”dem” lidt. ”Bare pas på, de ikke skifter udseende!” Nogen påstår den ældste med hvid plet er

ældgammel og kan tale. ”De små” plejer at løbe hjem på et par timer, men det kan give Lennart og

Seved lidt tid til deres plan. Seved kan mærke, han har intet valg. Han skal bortføre et barn.

Side 120-123

Om aftenen kører Susso og moderen til indkøbscenteret og så til plejehjemmet. Der er kun lidt at

lave. Hun ser på nogle kryptozoologiske hjemmesider og tænker på ”monstre”. Ligesom Stallo-

kæmperne. Stallo er et folkefærd, der dukker op i samiske myter. Kluntede, enfoldige og sultne efter

menneskekød. Hun har skrevet om dem på sin hjemmeside. Arkæologer har fundet ældgamle

bopladser og fangsthuller som de mener, er præ-samiske. Hvor var de blevet af? – deres våben?

Deres afkom? Udryddet af samerne?

Side 124-128

Seved kører hjem og tænker på pengene, men Lennart har altid haft mange penge. Börje havde

været over og kigge til Ejvor – måske for at se om hun var forandret?

Hvorfor dræbte de hende – fejl? leg? Han ved selv, at de har mange kræfter, men de legede oftest

kun normalt. ” Men overfor andre lagde de ikke fingre imellem – det vidste han godt”. Engang i 9.

klasse kørte han fuld hjem på en knallert og ramte en bil med 3 unger. De ville tæske ham, men de

blev overfaldet af ”basserne”, som havde slynget dem og deres bil ind i skoven og dræbte dem. Og

så bar basserne drengen og knallerten hjem. Ingen vidste noget, måske dog Börje.

Han kører hjem, men det er som om lemmingerne allerede er begyndt at tale til ham ind i hovedet.

Og siger de fryser.

Side 129-137

Edit ringer til Susso tidligt om morgenen og siger, at den lille mand har banket på ruden. Han

forsvandt, da hun hentede et gevær. Trods manglende nattesøvn vil Susso køre til Jokkmokk. Hun

låner moderens bil, en grøn Passat. Hun ankommer til Edits hus, men der er en anden i huset

allerede – sønnen Per-Erik. Kameraet ligger smadret på køkkenbordet. Per-Erik har pillet det ned,

da han påstår, det er ulovligt. Han kører vredt sin vej.

Måske er der et billede på kortet, men de har ikke mulighed for at se her og nu. Per-Erik havde

været edderspændt, da han hørte om kameraet og påstår det var indbildning, hvad Edit havde set.

Men der er spor udenfor – friske og som et lille barns.

Susso vil køre hjem. Snakken falder på, at Susso låner biler, fordi hendes egen er i stykker og

mangler vinterdæk. Edit har vinterdæk liggende, hun må få som erstatning for kameraet. Susso

lægger sig træt til at sove lidt i huset hos Edit.

Side 138- 142

Det har været roligt om natten, det med lemmingerne må have virket, men Volvoen er blevet vendt

tilbage på hjulene. Börje og Seved snakker sammen over morgenmad. Seved fortæller, at Lennart

vil have ham til at tage et barn for penge. 100 000 kr. mere, hvis det går godt. Hvis barnet græder

hele tiden, så bliver det med basserne værre. Börje fortæller: ” Det kunne lade sig gøre med Signe”.

Hun blev taget, ikke adopteret i 1997. Erasmus Partapuoli – som havde været der den anden dag

med Lennart fik ham til det. En flygtningepige han fandt i Småland langt herfra – en mørk pige

fordi det gav mindre opstandelse i pressen. Han havde en lækat med til at underholde hende, og så

samlede de også en lille zigøjnerpige op. Erasmus ville ikke have hende, hun skulle dræbes, men

hun blev anbragt hos Grete i stedet for, hvor hun nu har det godt. (se side

Erasmus havde haft Ejvors jakke på – på en måde var den jo hans. ”de fleste penge kommer fra

Erasmus, og finnerne og Grete. Lennart og Erasmus gør det eneste rigtige. ”Erasmus elsker sine

ulve og vil gøre alt for dem.”

Börje og Seved skal nu tale med Torsten Holmbom om drengen i Vaikijaur. Signe kan godt blive

hjemme, bare indendørs.

Side 143-145

Susso vågner hos Edit kl. 16.14. Per-Erik og Mattias har været på besøg imens, uden at Edit kunne

tale med drengen om den lille mand. Susso tager resten af kameraet og kører hjem.

Side 146-148

Seved sidder og tænker på, dengang Signe (et falsk navn) bare dukkede op pludseligt i familien for

over 6 år siden. Hun er ikke noget barn længere. På en måde hader han hende, men alligevel ikke.

Side 149- 155

Susso skal spise hjemme hos mor Gudrun. Hun vil sætte fotokortet i Gudruns kamera, men det

giver en melding om ingen billeder på kortet. De ringer efter hjælp fra Cecilia. Hun sætter kortet i

en computer. Der er mange billeder af solopgange og grantræer i blæsten. Ser på de sidste billeder

inden afmonteringen og lidt tilbage. To lyspunkter på en rund flade; et ansigt, og så billeder af den

lille mand, som stod i sneen, armene strakt ud til siden og med vanter på. I alt 11 billeder med 10

sekunders interval. Et klart billede ” Han var ikke direkte vanskabt, men havde mildt sagt et

ejendommeligt udseende. Øjnene sad langt fra hinanden i deres huler, næsen var brusket og

fremtrædende og på de rynkede kinder og på hagen spæde hvide totter af skæg.”

Susso ringer kort til Edit og ellers diskuterer man manden. ”Ikke et menneske, vel ikke en trold.

Måske et barn eller en dværg” Gudrun og Cecilia vil ikke tro, det er en trold. Susso synes det er

påfaldende, at han dukker op i byen kun 100 km fra, hvor Morfar så en trold fra flyet. Gudrun siger,

at Susso er nu tættere på end Morfar.

Cilla kører hjem, de andre spiser. Susso skal vel lægge billedet på hjemmesiden, men vil aftale en

snak med den gamle kæreste Torbjörn først. Fjernsynet melder om en snestorm på vej i Norrland.

Side 156-157

Seved har fortsat ondt i hånden efter samtalen med Lennart. Han vil have Börje til at bortføre et

barn. Han har gjort det før. Seved er ikke bortført, men kan huske at blive løftet op i armene af et

mørkt pelsklædt væsen. ”måske Karats eller Skabram – ej Luttak fordi han var helt grå i pelsen –

måske den fjerde Urtas” Ejvor havde fortalt, Seved var bortført ved en fejl og bragt af kæmpen helt

op til Norrland. Men de skulle vente på at finde moderen og ingen meldte sig. Drengen havde ventet

måske 8 år, før han spurgte Ejvor, men så havde hun bare sagt at han havde en livlig fantasi. Der

var ingen anden mor, han havde altid boet der.

Side 158-161

Megen sne i byen. Susso mødes med Torbjörn på en café. Han fortæller om et mindre biluheld pga.

glatføre. Han mærker, hun vil fortælle ham noget. ”Der er sket noget – noget alvorligt”

Side 162-167

Seved vågner kl. 5.30 – der har været larm og skrig hele natten og Volvoen er igen blevet væltet.

Tavst tager Börje og Seved afsted på 300 km tur til Jokkmokk plus 100 km derefter på landet. De

tænker begge to på historien om Signe, men vil ikke tale om det.

De ankommer til Torstens vej med en uaflåst vejbom. De kører gennem skoven til gården. Op på

taget sidder et lille grønt væsen i grøn anorak med hætten slået op og snoren bundet. ”Seved var

ikke vant til at se småkravl med tøj på”. Der er mange, siger Börje, ”de bor i knaldhytten. Ikke

Luttak selvfølgelig, men de andre. Alle de mindste bor i huset, men ikke ham der – han kommer og

går som han vil”.

De møder Torsten, Seved for første gang, en høj lidt skævrygget mand. Han spørger, om de har låst

bommen. Ja, siger Börje.

Torsten er alene hjemme, de andre er kørt til byen. Han viser mændene et bestemt hus på landkortet.

Barnet går ikke i daginstitution, men leger udenfor. Burde være nemt at snuppe ham.

Torsten siger til Börje: ”Jeg hørte om din søster. Det må være hårdt” Måske gjorde hun det med

vilje. Det generede hende og hun orkede ikke oplære endnu et mindre barn. Hun ville gerne slippe.

Det er først nu, at det går op for Seved, at Ejvor og Börje var søskende og det var derfor nødvendigt

at snuppe Signe og Seved.

Det havde hjulpet den første nat med lemmingerne, men ej længere. Torsten finder flere små mus til

dem. Seved synes, han kan mærke en påvirkning fra den lille mand ind i sit hoved.

Side 168-169

Susso fortæller Torbjørn historien om den lille mand. Hun vil sætte billedet på hjemmesiden.

Torbjörn synes, de skal spørge i nabolaget først.

Side 170-179

Börje og Seved lokaliserer drengen, mens han går på vejen. De tøver med at tage ham i deres egen

bil, men gør det alligevel.

De standser og siger, de har en julegave til ham. Påstår, hans mor har ringet og sagt han skal hjælpe

dem. De lokker ham ind i bilen ved at sige, han må få en af småkravlene. Drengen Mattias får lov til

at navngive dyret Jim. Seved er ved at bryde sammen og græde ”men det hele vil gå over med tiden,

ved han.” De prøver at holde drengen beskæftiget med small talk om dyret og legetøj.

Börje accelererer væk fra byen og de ringer til Lennart. De får besked på at gøre kælderen i det

gamle hus rent og rede sengen op. Drengen vil hjem nu og bliver kede af det.

De ankommer hjemme. Lennart er der allerede. Der er dækket op med julemusik, småkager og

juleslik. Drengen hjælper Lennart pakke et kinderæg ud og han beder om et sodavand. Lennart siger

hans mor har ringet og sagt, han godt må blive overnat. Man kan ringe i morgen. Han og musen får

deres eget værelse i kælderen.

Side 180-183

Susso er hos Torbjörn. Han håber der er en logisk forklaring – en dværg eller en vanskabt. 3.

mulighed er, at det er en trold.

Susso prøver at få Torbjörn til at interessere sig for hende. Han vil ikke – der må være en anden

pige, tænker hun. Hun tænker tilbage på, hvordan de havde det sammen før han var flygtet til

Luleå.Telefonen ringer. Edit fortæller, at Mattias er forsvundet.

Side 184-185

Signe og Seved tager drengen over til det gamle hus, hvor Lennart venter. Der er ryddet op og

Ejvors lig er væk. Der er en hoppeseng og de opfordrer drengen til at hoppe i den.

Side 186-189

Susso besøger Gudrun og Roland. De ser på TTV ”FIREÅRIG DRENG BORTFØRT I

JOKKMOKK”. Drengen havde været der, da Edit så den lille fyr.

De checker Tv-nyhederne. Vidner har set Mattias i en brun Volvo 240. Alle bedes hjælpe politiet.

Mor Gudrun spørger ”Hvad hvis det er trolden, der har taget ham? ” De forklarer det hele til

Roland, Gudruns ven. Han begynder at søge på internettet. Gudrun tror, det er en af forældrene,

som har snuppet drengen. Susso sms’er til sin far Arne, at hun alligevel ikke kommer til jul i

Riksgränsen.

Side 190-191

Seved og Signe ser på den hoppende dreng. Mon ikke de begge to mindes deres egen tid. Lennart

kommer op fra kælderen og påstår, at Mattias’s mor er sur, fordi han gik over til farmor og at skal

blive en nat til.

Side 192-193

Gudrun har fulgt nyhederne hele dagen Politiet har skiftet eftersøgningsform. De vil tale med Susso

i Jokkmokk i morgen.

Side 194-195

Seved er ved at hjælpe Mattias med at bygge en snehule i gården, da drengen pludseligt klamrer sig

til hans arm. Karats (uldne, fladtrykt hoved, behåret fra top til tå, øjnene mørke sprækker på hver

side af den grove næse) står i døren. Seved siger, at den ingenting gør, men bliver nødt til at bære

drengen indenfor.

Side 196-205

Susso kører hen til politistationen i Jokkmokk. Hun er bekymret for, at hun har udløst et eller andet

ved at lægge billedet på hjemmesiden. Politimanden Lars-Göran Hannler tror først, billedet bare er

internetfis. men så tilkalder han andre politifolk - Kjell-Åke Andersson efterforskningslederen og

Wikström fra regionalpolitiet. De skal være sikre, billedet er ægte, inden de handler på det. Hun

gentager, at hun blot har sat et vildtkamera op og intet andet. Så vil politiet udsende billedet, selvom

de ikke ved, om den lille mand har noget med Mattias’s forsvinden at gøre. ”Men så vil de kunne

udelukke ham,” siger de.

Susso ringer hjem til Edit og fortæller, at billedet kommer i tv og pressen. De aftaler at snakke

sammen hos Mattias’s forældre – få hundrede meter fra Edits hus.

Carina tror, at det selvfølgelig er den lille mand, som har taget Mattias, og siger det er heldigt, at

Susso fik fotograferet ham. Men hun fatter ikke, hvorfor han har taget ham. Måske fordi han ingen

børn har ” De vil vel ikke gøre ham noget?”

Side 206- 207

Den lille mand hedder Jirvin og var ham Seved så hos Torsten sammen med Lennart. Lennart siger,

han skal flyttes et stykke tid til deres hus, da hvis nogen ser ham, kunne de finde på at besøge

Torsten og det ville være uheldigt.. Og så skal alle småkravl tilbage til Torsten igen. Matias kan

hjælpe med at indsamle dem. Seved skal hente Jirvin i Lennarts bil, da Volvoen er efterlyst.

Side 208-210

Susso mødes med sin eks-kæreste Torbjörn på café. Han har hørt via bekendte, at alle på området i

Jokkmokk ved, hvem den lille mand er. Han bor åbenbart hos en religiøs sekt eller lignende ved

Jokkmokk. De kan køre ned til en bekendts mor og høre, hvad hun ved. Susso er bange for at

forplumre eftersøgningen af Mattias, men de vil køre ned til Jokkmokk via Gällivare i morgen i

Susso’s bil.

Side 211- 216

Seved møder en låst bom ved indkørslen til Torsten gård, men der er en bomnøgle i Lennarts bil.

Han efterlader bommen ulåst og kører hen til gårdspladsen hos Torsten og Elna. Torsten, Patrik og

Bodil sidder ved køkkenbordet, men ikke Elna. Seved påstår han låste bommen efter sig. Han skal

blive til det bliver lyst igen.

Torsten efterspørger de små. Seved har efterladt dem ud i den kolde bil (minus 30 grader). De skal

hentes ind i huset. En af musene er død. Det er forkert at blande de forskellige arter under

transport – det har Torsten sagt før! Dyret var måske dobbelt så gammelt som Seved. Så må

Lennart sende nogle flere, hvis han kan undvære dem. Og så skal Seved tage Jirvin med hjem

”indtil det hele er faldet til ro!”

Side 217-218

Torbjörn og Susso vil mødes med Magnus Ekland (ca. 20 år, samiske træk) på et pizzeria i

Jokkmokk. Det er hans mor, der ved noget. Den lille mand skal holde til hos nogle læstadianere i

retning af Kvikmokk. Moderen kommer snart.

Side 219-220

Den lille mand kommer over gårdspladsen, hundene gøer. Der må være mange flere trolde her end

hjemme, tænker Seved. Jirvin klatrer op på bagsædet i Mercedesen. Han er nok kede af at skulle

flytte fra stedet. Han har måske boet her i flere menneskealdre.

Pludseligt meldes om, at politiet nærmer sig. Bommen var jo ikke låst! Torsten og Bodil kommer

ud for at tage imod dem. Bilen med de 2 politifolk kører tæt hen på Mercedesen.

Side 221-222

Anette, Magnus Eklands mor, kommer og fortæller om en familie, der bor 10-20 km derfra ved

Sarek. Det er ikke læstadianere, drengen er gået i folkeskole med Magnus. Hun har ikke sagt noget

til politiet, da hun går ud fra, det er almindelugt kendt, at den lille fyr bor der. Hun viser dem stedet

på landkortet – Årrenjarka. Det er bedst overladt til politiet – familien kan finde på at skyde på

fremmede.

Side 223-229

Politiet er Wikström fra regionalpolitiet og politiassistent Tony Konusson. Seved kalder sig Jan-

Oluf, når de spørger. Han ved ikke hvorfor. De spørger, om nogen kender personen på billedet. Nej,

siger de. Politiet vil vise billedet til alle på gården. Assistenten opdager noget på bagsædet. Åbner

døren og vil tale med Jirvin, sætter sig så ind til ham, men Jirvin smutter ud af den anden dør og

styrter ind i garagen og låser efter sig. Wikström brækker døren op og går ind, og en rød ræv

smutter ud. Wikström finder ingen i garagen ”der var kun en skide ræv derinde!”. Torsten siger, det

er en tam ræv, de holder i garagen for ikke at smitte hundene med skab.

Wikström vil til at ringe ind på sin mobil. Torsten vil gerne forklare situationen. – Den lille er syg

og de vil bare beskytte ham, men han har intet med drengens forsvinden at gøre. Det er bare et

sammentræf. Men hvor er den lille?? Konusson finder hans tøj i garagen. Elna kommer ud med en

lukket kasse. Nu skal politiet bare se og Torsten åbner kassens lås.

Side 230-231

Susso og Torbjörn vil køre ud og spørge Edit, hvorfor hun ikke har hørt noget fra de andre folk i

området om den lille fyr, når det er så generelt velkendt.

Side 232-234

Politifolkene kigger i kassen og pludseligt bliver de lammet og dårlig. Konusson kollapser og

Wikström står bare helt stille. De bindes op på en kælk og nu skal ”Gubben” tale med dem. ”Så ved

de knap nok, hvad de hedder!”

Seved skal tage ræven og køre væk. Og huske at låse bommen!

Side 235-236

Susso og Torbjörn besøger Edit. Hun kender læstadianerne på Årrenjarka. Hun fortæller, der længe

har været tale om de arme mennesker. De havde været på nakken af ejerne af feriebyen. Gravkoen

var gået i stykke under en udvidelse og lemminger havde invaderet campingpladsen flere år i træk.

Man påstår, de havde gødet jorden med noget, der tiltrækker lemminger. De får skyld for alle

dårligdomme på egnen, hvis ikke der er polakker eller estlændere.

Edit er kede af det hele, også for egnens skyld. Susso og Torbjörn vil køre ud til Årrenjarka.

Side 237-238

Seved kører afsted med ræven på bagsædet. – et måske 500 år gammelt væsen – Den begynder at

skifte ham undervejs. Han møder en fremmed bil, der kører den modsatte vej.

Side 239-242

Susso og Torbjörn drejer ned ad vejen til Årrenjarka, men når de kommer til bommen, bliver de

nødt til at bakke ud til hovedvejen, da en politibil kommer dem i møde. Hun prøver at snakke med

betjentene, når de passer, men de hverken ser hende eller standser. Hun genkender Wikström, men

kan ikke kontakte efterforskningslederen, når hun ringer. De vender om og kører hjemad.

Side 243-245

Seved kører hjemad med den tildækkede mandsling på bagsædet. De ankommer til gården og Börje

åbner bildøren. Mandslingen skal være i laden – han har en flagermus med i hånden. Börje og

Seved snakker om politifolkene. De får en snak med Luttak og så bliver de aldrig det samme igen.

Ender nok med at begå selvmord.

Side 246- 247

Susso og Thorbjörn spiser på en tankstation ved Gällivare. Andersson ringer. Han vil ikke fortælle

om der er nyt i sagen, men vil give besked, HVIS de finder Mattias.

Side 248- 250

Seved giver Mattias mad, men han vil ikke spise ret meget. Det er juleaften og de skal finde på

noget specielt at give Jirvin.

Lennart ankommer med en masse poser fyldt med julegaver til drengen, men han har også en Thai-

kvinde med. Lennart sætter også julemusik på og hælder alle julegaverne ud foran den henrykte

dreng.

Nogle enorme skikkelser står udenfor vinduerne indhyllet i presenninger og kigger på det legende

barn.

Side 251-252

Mor Gudrun fejrer jul med Cilla, og datteren Ella. Susso er hos Arne i Riksgränsen, mener hun.

Roland kommer kl. 19 med 2 gaver til Ella, et brætspil og en ugle af stof. De spiller Afrikas Stjerne

hele aftenen.

Side 253-254

Susso er ud at handle med en anden pensionist Sigrid, da hun bliver ringet op af en journalist fra

”Ekspressen”.

Side 255-256

ARTIKEL om hele Susso’s historie i avisen. ”Trold” er en betegnelse hun bruger for alle

væsener med menneskelignende træk, som er fysisk til stede og lever i Norden som geografisk

område. Trold eller ej skal man kontakte politiet, hvis man ved noget om skikkelsen på billedet.

Side 257-258

Roland viser Gudrun artiklen. Over 30 efterforskere er sat på sagen nu. Man undersøger alle

Volvoer i Norrland. Gudrun fortæller også, at Susso har talt med andre aviser. Men politiet er på

bare bund. Jo mere presse jo bedre for Mattias, mener Susso. Men det går ud over forretningens

omsætning.

Side 259- 260

Lennart har hørt, at politiet har været hos Torsten – nok fordi Jirvin er løbet rundt i byen. Ville han

give drengen en advarsel?? De skal holde øje med ham. Ingen ved hvad der foregår i hovedet på

ham. Han er bange for Karats og Skabram, så han laver ikke ulykker her, men måske stikker han af?

Men så vil det også være bedst, hvis Susso’s hjemmeside blev fjernet. Börje og Jan-Ole skal køre til

Kiruna i næste uge for at ordne tingene. I mellemtiden skal Lennart og Jan-Ole lige til Östersund

først.

Side 261-264

Gudrun fortæller: en aften i januar banker Susso på butiksdøren ved lukketid og siger, nogen har

ringet – de ved hvem Vaikijaur-manden er. Han har boet på deres loft engang i 1980’erne. Han

havde kontaktet politiet, men de var ikke sønderligt interesserede. Han sender Susso et billede. Han

havde reddet deres søns liv dengang og var meget interesseret i den 4-årige søn dengang. Billedet

kommer – meget utydeligt. Han har også smalfilm. Susso vil køre til Småland i Gudruns bil og se

den. Mystisk, at politiet ikke er interesseret. Susso vil bare hjælpe Mattias og kan ikke lade være.

Men Gudrun taler Susso fra at tage af sted.

Side 265-266

Susso er hos pensionist Lars Nilsson. Avisudklip om hende på køleskabet. Lars fortæller om 2

søskende, der forsvandt engang. Det hed sig, at stalloerne skulle spise dem og så blev pigen

genkendt af en morbror mange år senere. Hun genkendte ham ikke og flygtede. Han har også

studeret lemminger. Der var så mange på feriebyen i Årrenjarka i flere år og også mange egern –

Årrenjarka betyder ”egern-odde”. Nogle gange var der store flokke egern der.

Side 267-268

Seved kommer hjem og opdager, at Signe og Mattias ser TV. Det må de ikke, højst videofilm.

Signe vil ikke vide noget om, hvad der er sket i Kiruna, og drengen må ikke se sig selv som efterlyst

i TV. Men der er intet nyt fra politiet og nyhederne om tsunamien i Sydøst Asien fylder

mediebilledet. ”Bølgen havde også skyllet Vaikijaur-manden væk fra skærmen!”

Side 269-275

Susso og Thorbjörn sidder på café. Intet nyt om Årrenjarka, så den lille mand har nok ikke været

der. Susso tror ikke rigtigt på henvendelsen fra Avesta med smalfimsoptagelser – noget fusk ved

det.

Thorbjörn inviterer Susso med hjem for at se en tv-serie ”Lost” på computeren. Susso er ved at

falde i søvn. De pjatter lidt med hinanden. Susso husker, hvordan han før i tiden kunne stå ud på

badeværelse og klippe fingernegle, for ikke at rive i hende. Susso går hjem midt om natten i snevejr.

Går over legepladsen. Pludseligt fornemmer hun et skrig ind i hovedet, vender sig om – en høj

mand i en mørk jakke og en nedtrykket hue følger efter hende. Overvejer at ringe eller forsvare sig

selv. Der er en anden person ved fodovergangen i tyttebærrød dunjakke. – Roland er ud at gå med

sin hund. Susso er både chokeret og lettet, da hendes forfølger forsvinder.

De går hjem til mor Gudrun. Hun bliver bekymret og vil ringe til politiet, men Roland vil bare ud

og se efter i stedet for. Gudrun tror måske det er en fra flygtningelejren, mens Susso vil ikke

forstyrre politiet. Hun mener dog, at hun har fået migræne. Roland foreslår, hun rejser lidt væk.

Susso vil bare låne Rolands snescooter og køre en tur med Thorbjörn i morgen, når de nu har varslet

nogle minutters sollys. De må godt låne Rolands Lynx, som står ved hytten i Holmajärvi udenfor

Kiruna by.

276-278

Lennart ankommer i autocamperen hos Seved. Han skal drikke meget først - ”er så forbandet

tørstig”. Spørger til Jirvin – i laden. Seved har egentlig ikke holdt opsyn med ham som han skulle.

Og drengen leger godt med videospil. Han skal også lege udenfor engang i mellem. Lennart giver

Seved de resterende 100 000 kr.. Lennart bilder drengen ind, at statsforvaltningen har overdraget

forældremyndighed til Börje. Fremover skal han hedde Bengt i stedet for. Forældrene havde

pengeproblemer og skændtes. Nu er de flyttet til en anden by og kan ikke ringes til indtil videre.

Side 279-288

Susso og Thorbjörn kører i bil ud til Holmajärvi. Hun er kommet over forskrækkelsen, men

Thorbjörn virker fjern. Gudrun og Roland er der allerede ved hytten. Snescooterne er kørt fremme.

Roland og Gudrun kommer afsted og det gør Thorbjörn og Susso lidt efter også, men de følger ikke

efter de andre. De har brænde med til et pausebål. De drejer fra stien da Thorbjörn skal ”skide”. Og

ellers standser de på et lille plateau og tænder bål. Susso prøver forgæves at få signal på mobilen.

Senere ser hun en flagermus sidde i et træ. Hun prøver at fotografere den, men den flyver væk.

Susso får hovedpine igen. En mand nærmer sig – han har en økse med + en anden mand med en

jagtriffel. Manden med øksen går til angreb på Susso. Thorbjörn lægger sig imellem. Manden med

rifflen ser til i 1. omgang. Øksemandens ansigt kommer til syne - den samme mand som i aftes –

langt gråt hår og ca. 60 år. Thorbjörn nedkæmper ham, men så kalder han på den anden om at

skyde. Susso kaster termokanden efter riffelmanden – det distraherer ham og han stikker af, råbende

”Hvad har du tænkt dig at gøre nu? Din lille møgfisse!” Susso overvejer at skyde efter ham.

Thorbjörn vil have Susso til at flygte på scooteren nu. Øksemanden ligger nede – måske død? Det er

først når de er langt væk, at Susso kan samle tankerne og mærke tårerne.

Side 289- 290

Gudrun fortæller: Susso havde ringet efter politiet som kom hurtigt til stede. Thorbjörn tror, han har

slået manden ihjel. Politiet leder efter spor, men kommer tilbage uden at have fundet noget som

helst. Dog havde Susso taget jagtriffelen med.

Politiet virker ikke interesseret i Susso’s forklaringer om sammenhæng mellem manden i aftes og

Mattias’s forsvinden. Det slår Gudrun pludseligt, at inden de kom, vidste politiet, at hun hedder

Myrén ligesom hendes farfar. Derfor vil de nok ikke tro på hende.

Side 291-292

Lennart er hos Seved. De afventer nyheder fra Börje. Drengen skal lege udenfor i nogle timer.

Signe leger med ham og selv rævemanden ser til. Börje kommer hjem om aftenen med blå mærker i

hovedet. Næste morgen fortæller Lennarts buldrende stemme ”at det var gået ad helvede til i

Kiruna”.

Side 293-294

Susso er hos Thorbjörn. Historien om overfaldet er i avisen – da politiet ikke vil tro på Susso. Hun

vil ikke være her længere, indtil hun kan få en forklaring på, hvorfor de vil slå hende ihjel. Hun vil

sydpå til Småland for at møde manden med smalfilm. Mor Gudrun vil kører i sin bil og betale hele

turen. Thorbjörn skal også med. Gudrun hader Thorbjörns mor, men ikke ham.

Side 295-296

Mattias bygger et Legoslot til småkravle. Börje vil have ham til at svare på navnet Bengt, men

drengen nægter og Börje bliver sur – truer med børnehjemmet.

Side 297-301

Mor, Thorbjörn og Susso kører sydpå. Det går op for dem, at der er tale om, at de flygter. De

standser på en kro for at spise frokost. Susso taler i telefonen med politiet. Rifflen blev stjålet for 4

år siden fra en, som slet ikke har noget med sagen at gøre. Sigtet er eftermonteret. De checker for

fingeraftryk endnu.

Susso finder frem til, at overfaldet ikke er hævn for afsløring af , at mandslingen tog Mattias, men

at man ikke kan lide hvad hun har gang i med hjemmesiden. Hvis de vil slå hende ihjel af den

grund, så må det være bevis for, at Vaikijaura-manden er en trold. Susso vil ikke fjerne billedet fra

hjemmesiden hun ”vil gå efter de sataner. De skal komme til at fortryde det!”

Gudrun når at køre 800 kilometer på 8 timer i dårligt føre. De checker ind p et hotel i nærheden af

Höga Kyst-broen. De skal overnatte på et fælles værelse. Thorbjörn er fortsat angst for overfald.

Side 302

Nu vil Lennart og Jan-Ole sætte en stopper for Susso. Først kan de ikke finde hende, men via

søsteren i butikken, får de at vide, hun er kørt sydpå til Dalarna. Lennart kører afsted med

autocamperen – den er tungt lastet.

Side 303-305

Næste dag kører Gudrun, Susso og Thorbjørn videre efter en urolig nat på hotellet. De taler om

fødselsdatoer og navne. Gudrun påstår, hun vidste på forhånd, at Susso ville blive en pige.

Side 306 –309

Seved går ind i laden og konstaterer, at rævemanden ikke spiser meget. Han vil ikke bekymre Börje

med det – han er vred nok i forvejen.

Pludseligt er det som om han hører en kvinde skrige, men det er i hans hoved – mandslingen havde

spøgt inde i ham.

Lennert ringer. Seved skal straks til Kiruna – til Susso’s søster- og høre, hvor Susso er på vej hen.

Han skal tage lemmingerne i brug, hvis nødvendigt, uden at forskrække Cecilia. Börje vil hente

lemmingerne nede i boet. Den ene af ”basserne” er der endnu.

Side 310-323

Mats Ingvar, som havde henvendt sig ang. smalfilmoptagelserne, bor 20 km syd for Avesta i

Dalarna. De kører til hans afsidesliggende hus. Området var fornylig ramt af orkanen Gudrun.

De går ind for at se filmen først. Thorbjörn er optaget af sin telefon. De snakker om den lange tur og

at byen Kiruna skal flyttes.

De ser den gamle film, først med familiens børn der leger, men så kommer den lille fyr frem fra

lagerbygningen.

Susso ringer til politiet – Kjeld-Åle Andersson og fortæller. Hun vil optage filmen digitalt og sende

til ham. Han lyder ikke overvældende interesseret..

De skal se, hvordan mandslingen boede i lagerbygningen.

Mandslingen havde reddet Tomas, Mats’ søn fra at blive kørt over nede på vejen. De fik ham først

takket om aftenen, da han dukkede op igen. Og der kunne de se, hvor mærkelig han var –

dværgvækst, mærkelige øjne, hue på trods sommervarmen, beskidte handsker og en kulsort

fingernegl. De havde inviteret ham på mad – ingen bordmanerer! Han fik lov til at bo på lageret på

en madras efter eget ønske. Han havde ingen ejendele. Han havde med tiden kradset et hul i

linoleumsgulvet. De havde sat mad til ham ved trappen, han ville ikke i huset. Han boede der

sommer 1979 – maj 1980. Den mærkelige mand gav familien besvær – de kunne ikke invitere

gæster. Så havde Tomas fortalt dagplejemoderen om en lille nisse, der boede på høloftet. Mats gik

op til ham. Der lugtede fælt og havde samlet pinde, legetøj og nips på gulvet. Mats forklarede, at

han skulle flytte, men at de var villig til at køre ham, hvorhen det skulle være. Han talte ellers

aldrig, men nu sagde han at han ville til ”Gränna” – det eneste ord.

Mats kørte ham og satte ham af ved et busstoppested. Mandslingen forsvandt ad landtangen mod

søen. Mats kan ikke navnet på stedet men kan vise det på et landkort.

De optager filmen digitalt og sender filen afsted til politiet. Svært at forestille sig, at den lille havde

bortført Mattias – han havde reddet Tomas og var sød ved børnene.

På landkortet kan der være tale om 2 ejendomme i nærheden af busstoppestedet, men uden tlf. nr.

De beslutter at køre de 300 km derhen.

Side 324-325

Seved har booket sig ind i vandrehjemmet i Kiruna. Lemmingerne må vente i bilen til senere. Et

stort værelse, heldigvis, men han skal dele med lemmingerne!

Seved vil ikke opsøge Cilla i butikken, men privat eller hos hendes kæreste. Han prøver at udsætte

opgaven. Han er ikke sikker på, hvad lemmingerne vil gøre ved Cilla. Men det haster for Lennart

(eller en bag ham?). Susso må ikke snakke med nogen længere ned i landet.

Seved sover et par timer – første gang længe uden at blive forstyrret af ”bassernes” larm om natten.

Side 326-328

Susso, m.fl., standser for at få noget at spise. De har ikke hørt fra politiet endnu. Gudrun håber, de

finder nogen, som kender den lille mand ved Gränna. Måske længere nordpå igen. De kører videre

og skal finde et hotel.

Side 328-329

Seved vågner kl. 01.30, som om lemmingerne har kaldt på ham. Han kan slappe af i hovedet igen,

når han har hentet dem fra bilen.

Side 330-337

Susso, Gudrun og Thorbjörn er nu syd for Gränna i Småland. Susso er overvældet over det

kuperede landskab – hun har aldrig været i denne del af landet før. De kører fra og vil ud på selve

landtangen, hvis muligt. Der er flere skilte med adgang forbudt. Forfaldne bygninger men et

hvidpudset hus længere frem. Der er trukket for i alle vinduerne. Thorbjörn siger, der er ingen

hjemme. Susso banker på – intet svar. Kigger ind, huset virker forladt.

De går efter det andet hus længere ud. Thorbjörn mener igen, at ingen bor her. Intet tegn på bil.

De finder et lille skilt ”Bjorkudden” og 3 stenblokke oven på hinanden, påmalet et hæsligt grinende

ansigt, vorter på næsen, store øreflipper og en manglende fortand. Er det tilfældigt, at man har en

stentrold her??

De når frem til villaen- hvidmalet med masser af små ruder i vinduerne og spøgelseshvide gardiner.

Susso banker på – men her er ikke nogen. Kun tegn på 2 personer – et ældre par? – men et

barnetegning klistret i et vindue. – måske et barnebarn på besøg engang i mellem? Susso prøver

håndtaget – låst. Hun finder et større hul i soklen. Det er nok et sommerhus. Nu vil de finde ejerne

og køre hen til dem.

Side 338-339

Seved opdager, Cilla er alene i butikken. Går ind med lemmingen i brystlommen. Giver sig ud for at

være journalist, der vil interviewe Susso – Hun er desværre i Gränna. Noget med hjemmesiden at

gøre. Cilla fortæller om butikken og også om at hun har en fodplejeklinik. Seved vil gerne have lidt

pedicure – der kan de snakke sammen mere i ro.

Side 340-344

Susso kigger nærmere på området ved søen. Cilla ringer til Gudrun og fortæller, en journalist har

fået at vide, at Susso er i Gränna. Susso vil skynde sig væk. Thorbjörn mener ikke, at hun er i fare

her. Susso vil lige se på et udhus, inden de tager afsted, men så dukker en kvinde i mørkeblåt tøj op.

Hun har en mobiltelefon i hånden. Hun siger, de ikke må være der, - se dog alle skiltene. Susso

viser hende billedet af mandslingen. Hun har aldrig set ham og de får besked om at gå nu.

De går tilbage til bilen, men i sidste øjeblik vil kvinden alligevel tale med dem. Hun tror, det er et

spøg. Er de ikke klar over, at det her er John Bauers gamle hus – tegneren John Bauer – ham med

troldene. Stedet bliver overrendt af turister, derfor skiltene og hegnet. Det er som om, nogen holder

dem for nar. Det er nu et sommerhus ejet af en Fredrik Dahllöf fra Helsingborg.

Side 345-349

Seved kommer til fodbehandling hos Cilla- afslappende atmosfære med lys, osv. Han bliver nødt til

at smide sko og sokker og komme fødder i en balje vand. Cilla fortæller, at Susso er bortrejst lige

nu, da nogen havde forsøgt at slå hende ihjel. Hun vil ikke tale med nogen p.t.. Seved håber,

lemmingen snart vil påvirke hendes hoved. Han siger, han måske har set en trold og vil gerne tale

med Susso om det. Han tager lemmingen frem og Cilla bakker væk. Seved siger, hun skal fortælle

det hele. Hun kommer til at vælte et skab og han bliver så bange, han tisser i bukserne. Cilla kigger

på dyret og pludseligt kollapser hun totalt på gulvet – hun tisser også i bukserne. Lemmingen har

påvirket hende for meget og ødelagt noget i hende. Seved skynder sig at låse butiksdøren og trække

Cilla ind i sidelokalet. Hendes øjne er knebet hårdt i og hun trækker vejret meget hurtigt. En

mobiltelefon ringer i Cillas frakkelomme. Han kan ikke lukke den op, men tager den med til

Lennart. Seved tager sit tøj og flygter med lemmingen.

Side 350-355

Susso kan ikke forstå, hvorfor Mats har narret dem og sendt dem til Bauers hus. Dværgen havde

været hos ham og Mattias er i fare. Hun prøver forgæves at ringe til Mats Eriksson. Hun søger på

nettet efter Bauer og Björkudden og finder en del oplysninger.

Tegneren havde huset ved Björkudden som sommerhus først og så i 1914 som ejendom. De får

barnet Bengt (Putte), men bygger også et hus i Stockholm. Hele familien omkom i et skibsforlis på

søen Vättern i november 1918.

Det kan ikke være tilfældigt, at den lille mand skulle derude. Gudrun skal ringe til ejeren. Han

smækker på også, når Susso prøver fra Thorbjörns telefon.

De vil ringe til Mats’ søn Tomas for at få historien bekræftet, men de kunne også rejse til

Helsingborg for at tale med den nuværende ejer eller også ringe til politiet – men det er ikke et

særligt varmt spor.!

Side 356-357

Seved sidder kun i undertøj på vandrehjemmet. Kan ikke låse Cillas telefon op. Skal han opsøge

Cilla igen om natten eller melde fiasko til Lennart nu? Var det en fejl, at Börje kun gav ham én

lemming med? De andre havde nok haft mest lyst til at putte hos Skabram – den store bamse.

Lemmingen kigger, hver gang telefonen ringer. Seved er bange for den og vil undgå at se på den.

Side 358-363

Susso, Gudrun og Thorbjörn ankommer til et Scandic hotel ved Stockholm. De skal sove og måske

flyve ned til Helsingborg i morgen. Gudrun skal ringe til Cilla.

Susso og Thorbjörn tager en øl i baren. Thorbjörn vil blive i Stockholm, hvis de andre flyver sydpå.

Han tror stadigvæk ikke det er en trold men et menneske. Han prøver at rationalisere den lille

mands handlinger, men Susso lader sig ikke overtale. De bliver ved med at småskændes på

værelset, indtil de falder i søvn.

De har fortsat ikke hørt fra politiet. Over morgenmaden siger Gudrun, de skal noget i Stockholm –

tale med Barbro Jerring, Sven Jerring’s enke. Sven var meget kendt før, fra Sven og børnenes

Brevkasse.

Side 364-367

Gudrun fortæller: Hun fik en telefonopkald fra Dahllöfs datter. Gudrun er ikke den eneste som har

ringet til faren i forbindelse med ”ham dér Magnus. Du mener Mattias? – Nej, Magnus Brodin!”.

Sven Jerring fra Børnenes Brevkasse var kommet til Björkudden i 1979 og talt om den forsvundne

Magnus. Faren og også Svens kone havde troet, det var et spøg. Nu vil Gudrun opsøge Svens enke i

Stockholm. Gudrun taler med Barbro i telefonen, og hun har en idé, hvem Vaikijaura-manden

havde ledt efter på Björkudden i 1980.

Side 368-371

Gudrun ringer begejstret til Cillas telefon. Seved tage opkaldet uden at give sig til kende. Hun

fortæller, at de er i Stockholm og skal besøge Barbro Jerring. Seved ringer til Lennart. Han tager sig

af Stockholm, Seved skal vente i Kiruna.

Seved kan ikke finde lemmingen. Måske bortløbet? Ja. Så kan Seved tage hjem. Men så opdager

han den i soveposen på gulvet. Seved træder på den af alle kræfter.

Side 372-393

Gudrun har fortalt Susso og Thorbjörn om Magnus Brodin. Sven Jerring havde været overbevist

om, at trolde havde taget ham. De skal besøge enken Barbro. I første omgang svarer ingen på døren

eller telefonen. Sven Jerring havde længe været en populær og folkelig radiovært – den første

radiomand.

Barbro dukker op efter ½ time og de går ind. Lejligheden er beskidt og lugter. Overfyldt med

billeder og nipsting – Sven var en ivrig samler. Barbro vil lette sit hjerte og fortælle noget, hun har

båret på længe. Men de vil nok ikke tro på hende? På at der findes trolde? Susso fortæller om sin

farfars troldbillede.

Hvad ved de så om Stallo-folket? Susso: kæmper i samisk overtro – i eventyr ikke religionen. Et

folkeslag samerne mødtes. Der er diverse ”stallogravsteder, m.v.. Og de tog samernes børn.

Barbro minder om Magnus-sagen. Hun åbner en gammel mappe med alt om sagen samlet sammen.

Sven havde interesseret sig voldsomt for sagen, ikke kun af medlidenhed.

Sven var holdt i radioen pga. sygdom og blev meget deprimeret over noget. Han skældte ud på

Barbro for første gang. Men så ville han til Gränna. De standser ved Vättern, stirrer på søen og

kalder søen for en kraftig depression, hvorfra resten af Sverige var opstået. Synet af barndommens

sø løsner op for noget i hans hoved hos Sven.

Han fortalte, at det var hans skyld, at familien Bauer var ombord på det forliste skib Per Brahe.

I efteråret 1918 var Sved en ung journalist, nylig returneret fra Skt. Petersborg. Han blev opsøgt af

Bauers kone med en søn. Hun havde noget grufuldt at fortælle, som han skulle skrive om i avisen. I

1914 var Bauer på rejse hos samerne of besøgte nogle bjælkehytter, som samerne ikke ville besøge.

Beboerne var ” iført pelse og fremmedartet tøj, ulve- og bjørnepelse med dyrenes hoveder på.

Nogle var usædvanligt høje, andre dværge. De havde en tam bjørn gående.” De havde et egern som

kæledyr, og en af kæmperne forærede Bauer dyret. Samerne var ikke begejstrede og prøvede at slå

det ihjel. Bauer fik at vide, at han havde besøgt Stallo-folket og egernet var en af dem og ikke til at

stole på. Hvis han ville blive med samerne, skulle dyret væk, men det ville Bauer ikke og tog hjem

næste dag.

Og 14 år senere dukkede Stallo-folket op hos ham på Björkudden. En meget høj mand, en dværg og

en i normal højde. De var kommet for at opkræve gæld – ikke penge, men Bauers dreng. Han havde

fået egernet og de ville adoptere deres dreng – evt. ved magt. Bauer henvendte sig forgæves til

politiet, og derfor ville Esther Bauer nu have sagen frem i avisen. Men Sven nægtede – troede John

Bauer havde fordrejet hendes hoved med troldesnak og at hun var blevet gal i den afsidesliggende

villa. De døde med skibet nogle få dage senere sammen med 22 andre. Hvorfor lige Bauer og lige

på det tidspunkt?? En kunstner mente, at Bauer havde fået sin rige fantasi fra søen og søen havde

taget gaven tilbage igen. Sven havde dårlig samvittighed og fortæller om Esthers

vrangforestillinger. I 1922 bjærgedes skibet og Sven som journalist gik som den første ombord.

Fandt et lig, meget forfaldent. Der var enormt publikums interesse for forliset – alle havde en teori

eller en historie de ville have journalisterne til at skrive om. Lidt senere drev Bauers jakke i land

(med hans sparekassebog i lommen). Alle talte om Bauer, og Sven fortalte sin redaktør om mødet

med Esther 4 år før. Redaktøren fandt et blad IDUN fra oktober 1915 med en artikel ”hjemme hos

eventyrtegneren på Björkudden” samt 3 fotografier. 3. billede viser Bauer i haven -”han holdt med

højre hånd om foden på et lille væsen, der havde et loddent hoved og sad på en gren ud for

tegnerens pande. ” – Egernet!

Sven ville skrive en historie om egernet uden at nævne kravet om drengen. Egernet var måske

efterladt i huset. Efter så mange år ville et svensk egern være død. Sven cyklede til Gränna for at se

efter. Ingen hjemme, men pludseligt falder grankogler ned på ham og et egern med grå pels og sorte

øjne stirrede på ham. Sven stak af og der gik 60 år før han tog mod til sig. Han skrev aldrig et ord

om det. Han var bange for at blive indlagt som sindssyg.

Men så da Magnus blev bortført, hørte han, at man påstod en kæmpe havde taget drengen. Politiet

havde fundet store fodaftryk men ellers ingen beviser.

Sven Jerring ringede til Magnus Brodins’s mor, Mona. Det havde været en kæmpe på ca. 2,75 m –

ligesom lofthøjden i Bauers villa, da de fik besøg. Måske var der en forbindelse. Sven ville prøve at

redde drengen Magnus.

Men han kunne ikke lokalisere Stallo-folkets hytter fra Bauers besøg – ej heller med politiets hjælp.

Men så begyndte han at tænke på egernet og dets lysende øjne. De kørte til Gränna uden at finde

egernet. Den nuværende ejer Fredrik Dahllöf og en pige på 7 år var i huset. Kendte ikke noget til et

egern. Sven fortalte det hele til Dahllöf. Magnus var blevet bortført af et væsen på 2,75 m som

havde været der for 60 år siden. De ville starte bilen og køre hjem, da et egern lander på bilen ”– et

sygt og afkræftede dyr, pelsen var tynd og pjusket” Helt bestemt det samme som i 1922! Han tager

det med i bilen. Barbro pointerer, egern bliver maks. 15 år, men Sven sagde, det var ikke kun et

egern.

Han tog det med hjem til sit værelse. Sven blev helt glad, glemte åbenbart alt om Magnus.

Da Sven blev syg og skulle dø, bad han Barbro om at passe på egernet. Efter hans død, fandt hun

egernet på hans værelse. Hun fodrede det og håbede det snart døde, men nej, så en dag efterlader

hun vinduet åbent og det forsvinder. Barbro ved ikke, hvad hun skal tro om skibsforliset, men tror

mere og mere på Svens historie om Bauer og egernet. Egernet kom nemlig tilbage samme aften og

styrtede ind i Svens værelse, som om det var det eneste, det ønskede – at bo på Svens værelse. Efter

25 år tror hun, Sven havde ret i, at det var Bauers egern, Sven fik med. Det lever fortsat på Svens

værelse i dag!

Side 394-397

Seved har dræbt én af de små, men bagefter bliver han bange for, at de andre væsener får det at

vide, eller Börje, Lennart eller ejeren Torsten. Den havde gjort Cilla fortræd. Hvor meget? Vil hun

huske noget bagefter?

Seved kommer hjem til gården. Skabram står under halvtaget iklædt en presenning og ser på Signe

og Mattias lege. Seved går ind og sætter sine gennemtissede bukser til vask. Han kalder Signe og

drengen ind. Han vil ikke sige, hvor han har været.

398- 411

Susso, Gudrun og Thorbjörn går ind i Svens værelse, hvor egernet bor. Det lugter. Barbro har ikke

gjort rent i flere år – kan ikke betale sig.

Dyret er nok ud i det fri nu – tit om dagen Han har været her mere end 25 år og hun har aldrig vist

ham til nogen. Dyret har en anden side ” – som om pelsen bliver trukket tilbage og han skifter

ansigt til en sørgmodig gammel mand”. Barbro skreg højt første gang han gjorde det og det gentog

sig ikke i flere år. Barbro er overbevist om, at det er Humpe, Bauers egern for over 100 år siden.

Hun tør ikke låse ham ud, så stirrer han bare ind på hende hele dagen lang. Hun føler sig nu

forpligtet overfor trolden.

”Han ved de er her.” Han er ikke langt væk men ser tit på legende børn. Thorbjörn har været

udenfor og telefonere og kommer pludseligt ind med egernet klyngende til sin arm. ”Pels med

strittende hårtotter, lang buskede hale grå med brune og sorte striber”. Thorbjörn kan ”mærke” dyret

ikke vil gøre ham noget ”sætter én tanker i hovedet lige som telepati”. Men han kan ikke styre os,

kun formidle, hvad han tænker/ønsker. Egernet forstår menneskesprog. De prøver at spørge ham om

han kender Vaikijaura-manden. Åbenbart nej. Barbro mener, det må have været dette egern

vaikijaura-manden ledte efter ved Bauers hus.

Thorbjörn forstår pludseligt, at egernet vil hjælpe med Mattias. De spørger direkte om den ved, hvor

Mattias er eller hvem, der har bortført ham. Nej. Barbro siger, de skal tage egernet med. Han har

sagt han vil hjælpe, påstår Thorbjörn. Ingen kasse nødvendigt, Thorbjörn tager ham under jakken.

De får også Svens mappe om sagen med, samt pistolen han havde i Skt. Petersborg.

Side 410-411

Seved snakker med Signe og Mattias (Bengt) og finder frem til, at Signe hedder Amina og Mattias

hedder Mickelsson til efternavn. Mattias vil hjem, men så skal han af med egernet Jim først. Signe

og Mattias skal blive i kælderen og sige til Börje, at Mattias er bange uden Jim.

Side 412-413

Susse & Co. Susso vil ikke drøfte besøget, mens egernet er i nærheden. Thorbjörn er meget

omsorgsfuld overfor dyret.

De vil nu besøge Mattias’ mor på Svartsjö.

Side 415-416

Seved vil aflive ”Jim”, Mattias’s kæledyr. Han slår det mod bordet, men dyret dør ikke, det skifter

ham. Til sidst vil han kaste det i brændefyret, men dyret slipper væk.

417- 420 Susso gennemgår Svens mappe om Magnus-sagen. Også en 11 årig pige Erika Löf er

nævnt i maj 1979. Barbro må have ment, det var relevant. Nu tror de på Magnus’s mors forklaring

om, at en kæmpe stjal ham. Susso vil også vide, hvor Vaikijaur-manden blev af. Han kan måske

hjælpe med Mattias’s sag. De ringer ikke til Cilla igen, fordi de tror hun har travlt i butikken. Susso

begynder at blive dårlig i bilen. Susso og Torbjörn stiger ud. Gudrun ringer til Cilla alligevel. Susso

har det lige som dengang før hun blev overfaldet i parken og ved snescooteren. De kommer i tanken

om flagermusen, der var der lige inden overfaldet. De vil se på den film, som Susso optog på

telefonen. Men Gudrun kommer styrtende – butikken har været lukket hele dagen, Ella kom ikke i

børnehaven og kæresten Tommy kan ikke få fat på Cilla.

Susso og Torbjörn har hovedpine lige som ved overfaldene. Gudrun måske også, men bare af stress

over situationen.

421-422

Seved tror, det er drengen oven for trappen, men det er en mandsling – ”rævemanden”. ”Hvad vil

du?”. ”Flygt, - skal flygte. Nu taler han direkte ind i Seveds hoved. ”I flygter og han slår ihjel”

lyder det nu. Vil den lille mand række en hjælpende hånd eller er det en fælde? Har Skabram sendt

ham? Den lille nærmer sig og Seved kan se musen på hans skulder. ”Hvor det brænder. Når det

brænder”. ”Hvor ilden svider i pelsen. Når den bider i pelsen.”

Side 423-426

Susso, Gudrun og Torbjörn opsøger Magnus’s mor Mona. Hendes mand sender dem videre ned ad

vejen mod søen. Når de vender bilen, møder de en stor Mercedes autocamper. Den kører meget

langsomt foran dem ned mod søen. Torbjörn mener, egernet fortæller noget farligt er i nærheden.

De ser Mona og stiger ud med mappen. Egernet efterlades i bilen. De skal lige til at tale med hende,

når manden fra huset indhenter dem. Susso fortæller om viakijaur-manden. Og Stallofolket og vil

høre, om hun fandt ud af mere om kæmpen siden. Mona virker hverken berørt eller begejstret over

teorien. Mona siger, hun har aldrig haft nogen at tale om det med. Nu kan hun tale med dem.

Pludseligt springer Torbjörn ud på badebroen og Susso hører et højlydt smæld – en knust bilrude.

Nogen står ved deres bil Passaten. Når hun kan se bilen klart, ”borer rædslen et koldt hul i brystet

på hende.”

Side 427-429

Seved går ud i grantræerne ved gården og frigraver lemmen til en krybekælder – en slags bagdør til

boet. Han låser den med en kæde og en hængelås og dækker den til igen med sne. Han tager nøglen

med sig. Planen: når det gamle hus brænder, flygter Skabram ind i tunnelen, men den vej kan han

ikke komme ud, og når han løber tilbage er ilden nået ned ad trappen og vil standse ham. Angsten

og vreden vil drive bjørnen frem i ham, og hvis han løber op ad trappen, får ilden fat i pelsen. ”Hvis

han ikke dør af det, kan jeg nå at skyde ham – i bjørneskikkelse.

Amina vil bare flygte, men Skabram vil slå Börje ihjel, når han opdager drengen er væk. Skabram

har altid behandlet Amina ordentligt, men Börje var den, der havde bortført hende.

Seved vil køre dem ind til byen og så komme tilbage igen. Han har været væk i så lang tid. Börje er

faktisk den eneste, han har.

Side 430-433

Noget stort står ved passaten – det får bilen til at gynge. Det sætter hænderne ned på sneen og ligger

på alle fire og stirrer på dem, -”en kolossal grå krop, delvis dækket af sort pels.” Så kommer den

farende, men næsten lydløst. Mona og manden løber ud på badebro. Susso og Gudrun løber ned ad

stien til en bådebro ven den tilisede sø. Susso flygter over isen til en holm midtvejs i søen. Den

anden bredde er nok en km væk og Torbjörn og Gudrun fortsætter derhen. Susso kan se trolden inde

på land. Mona ligger ved siden af og trolden samler manden op og smadrer ham ned mod isen.

Susso åbner mappen og finder pistolen – lader den. Trolden er nu ca. 30 meter væk, men standser

pludseligt. Susso begynder at bløde fra begge næsebor. Trolden har fået øje på noget på jorden – et

egern.. Susso mærker stærk hovedpine.

Trolden kan ikke komme udenom egernet – det vil beskytte Susso. Susso ser Gudrun og Torbjörn

nærme sig på isen, Torbjörn med telefonen i hånden. Kan politiet nå at redde dem? Susso lader

pistolen færdigt og prøver at liste væk, men trolden begynder at komme hen mod hende igen. Panik!

Hun løber hen mod Gudrun og Torbjörn. Hun bliver indhentet og væltet om. Det bliver mørkt

bortset fra et gult øje et mørkt svælg. Angst og vred stikker hun revolveren ind i mørket.

Side 434-437

Seved hælder benzin ud i det gamle hus. Han skal indenfor for at tænde. Møder en gammel

haremand, der spiser. Han skal til at hælde benzin på trappen, men afbrydes af en grov stemme, der

skælder ud. Den store er vågnet. Seved flygter ud i gården forfulgt af et rasende bjørnevæsen. Börje

kommer ud fra huset og skælder bjørnen ud på samisk.. Så går han hen til bjørnen og taler uafbrudt

til den med en lav og blid stemme på samisk. Al småkravl kommer også ud – forskrækket, har de

alle skiftet til dyreskikkelser, da bassen skiftede til bjørn.

Bjørnen bliver beroliget af ordene fra Börje. Den lader som, om det angriber, Slår Börje i brystet og

så lunter den af ind mellem granerne.

Side 438-443

Gudrun fortæller:

Hun hørte et skud og så så hun Susso ligge på siden med halvdelen af armen inde i troldens gab.

Men nu var det en bjørn.

Susso kommer til sig selv medhjernerystelse. Manden ser ud til at overleve. Gudrun prøver

forgæves at forklare sammenhængen til Mona.

Politiet afhører dem alle samlet, så kan de skjule, at bjørnen var ankommet som en trold. Politiet

tror, det er en bortløbet cirkus- eller dansebjørn, som var blevet kulret. Godt gået, at Susso kunne

ramme bjørnens meget lille hjerne.

Nu kan Gudrun bedre forstå, hvorfor man ikke kan finde troldene. De gemmer sig i dyreham.

Alle tre er dybt chokeret, især Torbjörn, der ryster. Susso har bevaret roen åbenbart og svarer

politiet tydeligt. Mor Gudrun er stolt af hendes styrke – medfødt eller først opstået under kampen

med trolden?

Et andet par kommer for at støtte Mona og Gudrun vil afsted nu. Men Mona vil have en forklaring

på det, hun har oplevet. Susso forklarer og Mona siger, det var den samme kæmpe, som tog

Magnus. Monas to venner, en bekymret kvinde med briller og fedttunge kinder og en mand i en

dunjakke, spørger hende, hvem Gudrun, Susso og Torbjörn er. De siger, de skal lade Mona være i

fred. Men så siger Torbjörn, at han har en film af trolden.

Side 444-447

Börje fortæller, at Karats er død –”skudt af den dér Myrén-familie i Stockholm”. Skabram er

stukket af og, da Torsten ikke tager sin telefon, må de formode, at Luttak nok også er taget afsted.

Urtas blev væk for 25 år siden, men da basserne kan blive meget gamle (Luttak er ca. 1000 år ), så

kommer de nok tilbage. De flakker nok rundt og forhåbentligt bliver de4 ikke skudt.

Seved vil gerne spørge om sin egen barndom, men får det ikke sagt.

Seved vil helst ikke fortælle, hvad han har lavet i huset. Börje siger, Susso ”er en besværlig kælling

– tog bøssen fra Jan-Olof op i Kiruna og nu har hun skudt Karats.” Lennart mener, nogen hjælper

hende.

De håber, Skabram kommer tilbage i aften. Det giver uorden i de små mus – de savner basserne.

Side 448-453

Torbjörn viser filmen, hvor bjørnen/trolden overfalder Susso. Susso går i vrede, fordi han

fotograferede i stedet for at hjælpe hende.. Torbjörn siger, det var fordi han var og fortsat er bange.

En forbipasserende læge siger, det er adrenalinchok.

Monas ven Göran siger, der kom et brev 5 år efter Magnus’s forsvinden. Han fortalte hende det ikke

for ikke at rippe op i det hele igen. Manden med et snip af en ternet skjorte hængende , siger en

dame i Kramfors havde skrevet, at hendes naboer havde en kæmpe boende, hun havde selv set den.

De havde haft en søn, der døde. Hun tænkte, naboerne havde taget Magnus. Hun havde kigget ind i

huset – intet at se, men de har nok set hende, for de flyttede 2 uger senere. Familien hedder Skarf.

Mona tør slet ikke tage hjem mere. Torbjörn undersøger navnet Skarf. De bor nær Boden i Norrland

et sted nu. Mona skal sove først, men ellers vil hun rejse nordpå sammen med Gudrun, Susso og

Torbjörn.

De skal overnatte på et billigt hotel i Kristinebjerg. Susso er rastløs og vil tilbage til øen og finde

egernet, der reddede hendes liv. Hun og Torbjörn kører derude med en papkasse dækkende den

ødelagte rude. De går rundt i mørket med lys fra en telefon og en ladt pistol. De leder på holmen og

til sidst kommer egernet hen til dem. Hun samler ham op og holder ham hele vejen til hotellet.

Egernet er med hende, mens hun børster tænder på badeværelset. Torbjörn vil holde om hende, men

selv om Susso er med på det, så holder han op. Egernet stirrer på ham. Det er jaloux!

Side 454

Seved finder intet tegn på, at Skabram er kommet hjem overnat. Han er bange for, at han kommer.

Lennart kommer sikkert i morgen. Han vil aldrig opgive at få fat i Myrén-pigen.

Seved går over i det gamle hus og får en lille mus med til Mattias. Siger til Amina, at hun skal være

klar til at flygte i aften.

Side 455-461

Mona har sovet hos bekendte og mødes med Gudrun, Susso og Torbjörn i sygehusets cafeteria.

Susso har egernet med i lommen. Mona vil gerne opsøge Skarf-familien – og dog. Hun er usikker

på, hvad hun vil sige, hvis de finder hendes søn Magnus – nu en voksen mand.

Hun tænker tilbage på bortførelsen. Hun havde også dræbt en flagermus – havde det betydning? Og

så havde Sven fra radioen prøvet at hjælpe. Politiet havde ikke hjulpet og der var ikke

støttepædagoger eller lignende dengang. Mona beslutter sig for at blive her. De andre vil køre

nordpå og snakke med Skarf-familien.

Side 462-467

Seved venter på det rigtige øjeblik til at flygte. Han skal være tilbage hurtigt for at snakke med

Börje. Han har også penge, så de kan flygte, inden politiet dukker op. De 2 børn står parat i stuen,

når han kommer ned. Isuzuen skal kortsluttes. De skubber Volvoen ud af gården. Der sidder en

væsel på bilen. Bilen løber løbsk for dem ned ad bakken og ender i en snedriv. De starter motoren

for at komme videre i mørket, men er bange for, at væselen sladrer. De passerer bommen kl. 02.30.

De kan være i Sorsele kl. 3.

Seved vil sætte dem af ved et privathus, men det er for tidligt. På hotellet er der for mange øjne. Det

bliver hotellet alligevel. De skal bare fortælle, han er Mattias og ellers ikke så meget i starten.

Mattias skal aflevere dyret. Seved vender og kører forbi huset igen. Nogen tager imod Mattias, men

Amina kommer løbende ud til bilen. Hun vil ikke derind.

Side 468-470

Det tager en ekstra dag til at reparere bilruden. De kommer ikke afsted før tirsdagen. Roland ringer

og fortæller, at Mattias er dukket op i god behold i Sorsele. Det er svært at få bekræftet andet endnu.

Susso ringer til Edit – Mattias har haft det godt og Per-Erik mener ikke, at det var Vaikijaura-

manden havde taget ham. Så han har måske slet ikke været hos troldene?? Så indser de alle 3, at

overfaldene måske intet havde med Mattias at gøre, men udelukkende hjemmesiden!!

De holder en kaffepause og Torbjörn får en sms med adressen på familien Skarf . Rackvattnet 4

mellem Boden og Älvsbyen.

Side 471-476

Seved og Amina går gennem sneen i skoven. Han er kørt stærkt for at nå tilbage til Jillesnåle for at

være der, når Börje vågner, men de overhaler en bil, der viser sig at være Lennart. Seved kører forbi

deres gård og standser på en holdplads længere hen. Ingen følger efter. Måske tager Lennart afsted

hurtigt igen, men så vil der komme en masse politi bagefter. De vil gemme sig ved gården indtil

Lennart rejser, men det varer længe, mindst 2 timer. Han opdager musen i lommen. Den begynder

at løbe rundt og larme. Seved kan bedre kende landskabet, når det lysner. Genkender en hytte og går

ind, tænder op og sover.

Seved vækkes af larm fra musen. Han ser jærven udenfor. Så er der larmen af en snescooter, Jan-

Olaf og fem harer. Han tager geværet frem og siger til Seved ”Kom med drengen!”

Seved trækker sig baglæns og føler sig svækket, måske af dyrene. To nye skikkelser uden pels

dukker op. Jærvemanden havde dræbt en hornugle og brugt hovedet som maske. Den anden rejste

sig på bagbenene uden en rigtig næse men med en læderrem om halsen pyntet med ringe fra

øldåser.

De vil have drengen – ”Han er i Sorsele!” Jan-Olof gennemsøger hytten uden held. Han er rasende

og ruinger på mobilen med besked Sorsele kl. 4 i morges. Jan-Olof tvinger dem til at følge med.

Side 477-482

Gudrun, Susso og Torbjörn skal besøge Skarf-familien ved Boden. De følger efter en bil, der

pludseligt standser pga. et rensdyr. Susso dytter og mændene i bilen med skæg omkring munden

stiger ud. Susso skælder dem ud for uforsvarlig kørsel og de bakker væk. Susso tænker på, at

egernet kan have spillet en rolle. Han er åbenbart farlig. De skal passe på. Men Torbjörn synes også,

den er sød.

Kl. 18 ankommer de til Rackvattnet. De kører hen til en afsidesliggende villa med presenning over

garageporten. En mand kommer ud af garagen og en anden person ud af villaen. De er ikke

begejstret for at få besøg. Den ene siger, han er Yngve Fredén. Susso spørger direkte: Ved du noget

om en kæmpe, Yngve? Hvis De har haft en kæmpe boende, så ligger den nu i en fryser på frostbiks

på Statens Veterinære Institut i bjørneham”

Konen Inger kommer til, og de indrømmer, at de har haft en kæmpe boende, men han blev forandret

og drog afsted som en bjørn. Men det er kun 2 dage siden – han kan ikke være skudt af Susso 1000

km sydpå. Han var meget aggressiv, da han stak af ind i skoven. De må hellere snakke videre

indendørs.

Side 483-486

Seved og Amina bliver ført tilbage til gården. Ingen Börje at se, men Lennart står ved

autocamperen. Volvoen er der også med Isuzuen. Jan-Olaf rapporterer til Lennart og gener Seved

og Amina ind i det gamle hus. De skal tømme lommerne. Seved spørger: ”Er HAN derovre?” ”Det

får vi se!”

De tvinges ned i boet. Stanken er så stærk, Seved brækker sig på trappen. De sætter sig i mørket og

venter. Skabram er der ikke, måske noget småkravl, der lytter.

Amina opdager et lys der blinker længere inde i boet. – en lommelygte? De sætter sig på toppen af

trappen for en sikkerheds skyld. Klokken er 19.15 og det lugter.

Side 487-490

Inger og Yngve fortæller, at trolden har boet der siden 1982. Han har aldrig forandret sig til en bjørn

før. De havde mistet et barn og flyttede til Kramfors. Så dukkede trolden op – sad nøgen i skoven

og kiggede med små fugtige øjne. Selvfølgelig tog de sig af ham – uden egentlig at tale om det. De

passede ham uden at tale eller have et navn til ham i 20 år. De ved ikke, hvad han lavede i garagen.

Hørte lidt radio og de spillede ”bob” med ham efter hans egne regler! De er ikke sikre, han havde

bortført Magnus i 1978. Der findes flere af hans slags. De har aldrig fotograferet ham.

Susso er nødt til at fortælle dem hele historien, og når hun tager egernet frem, bliver de helt tavse og

ved ikke, hvad de skal gøre af sig selv.

Thorbjörn har været på nettet. Der er en nyhed om en farlig bjørn, der har angrebet og bidt en

uskyldig mand i Stensele. Politiet har sendt en bjørnevogn til stedet og advarer mod at gå ud alene.

Den skal skydes, da den er aggressiv og har angrebet et menneske. Et andet bjørneoverfald fandt

sted næsten samtidigt 75 km væk. Susso er overbevist om, at der er flere - ”der er fire – eller VAR.”

Der har altid været fire,”siger Susso og kigger egernet i øjnene.

Side 491 –494

Seved og Amina sidder i mørket. De er holdt op med at tale, da nogle af de små nu efterligner deres

ord. Börje har endnu ikke fået Lennart til at løslade dem.

Seved vil ud, går op ad trappen til boet – først skal han finde lommelygten og så bryde ud af

bagdøren. Han famler sig frem i mørket og støder ind i Ejvors støvle! Hun ligger her. Han famler

efter hendes hals efter pandelygten. Han finder den. Der er ikke meget batteri tilbage, men han kan

oplyse kælderen. Han finder en vandhane og kan tilbyde Amina noget vand at drikke.

Side 495- 497

Gudrun fortæller: Inger og Yngve er lettet over, at kæmpen er væk, og vil ikke lede efter ham. Nu

kan de ikke forstå, at de har passet ham så længe.

De er trætte – skal de ikke køre de 300 km hjem? Susso er bange for, at nogen vil slå hende ihjel

der! Truslen mod hende forsvinder ikke, fordi Mattias er dukket op! De skal på jagt efter bjørnene

for at finde Mattias’s bortføre, dem der vil dræbe hende og evt. Monas søn.

De tager ind på hotel i Älvsbyen til overnatning. Til morgenmad fodrer Susso egernet med mysli.

Nye meldinger om bjørnen – Denne er åbenbart på vej til Sorsele. De skal derhen og møde Ulf

Frederiksson, en naturtekniker.

Side 498-499

Seved prøver forgæves at åbne bagdøren, han selv har spærret. Han går tilbage i mørket til Amina.

Hun passer et dyr. Hvad vil de gøre, hvis de kan komme ud?

Side 500-503

Ulf Frederiksson taler med en ældre herre Randolf Hedmann om, hvad de har oplevet. Det var ikke

helt en bjørn – ” til dels en bjørn, men ikke bjørn hele vejen igennem!”. Randolf så spor i sneen her

til morgen og fulgte efter. Den standsede under et træ. Randolf ringede efter Ulf. Bjørnen kom ud

og brølede ad dem, så de faldt omkuld. Det lignede mere en trold. De lå nede i ca. 10 minutter og så

var den væk – stukket af – for måske en time siden.

Susso og Torbjörn vil efter dem på snescooter. Randolf vil udleje snescooteren, men de har ingen

kontanter, så de vil låne den i stedet for, samt hans overtrækstøj og Erikssons GPS telefon. Gudrun

skal køre den bukseløse mand Randolf hjem.

Side 504-506

Efter ½ døgn skal Seved og Signe op fra boet, men de lader som ingenting, når Jan-Olaf kommer.

Han låser døren igen. Jan-Olaf truer med at brænde dem ud. Seved siger, han vil snakke med

Lennart først.

En time senere melder Jan-Olaf, at de skal brænde huset af, og ”det er ikke engang Lennarts

beslutning”. De skal væk i en fart.

Jan-Olaf kommer igen efter 5 minutter og kaster en tændt benzindunk nede i kælderen. Signe og

Seved flygter ind i tunnelen, men bagdøren er fortsat låst. De råber om, at man skal lukke lemmen

op.

Side 507-514

Susso og Torbjörn kører på scooter gennem tæt sne. De følger de spor Randolf lavede tidligere hen

til træet og kører videre efter bjørnens spor. Hvordan vil trolden reagere? – Susso har kun 2 skud

tilbage, men også egernet i lommen. Engang mister de sporet og må køre tilbage. Egernet hopper af

og forsvinder i retning af, hvor der skal være huse og en kirke. De vil til landsbyen, men møder

egernet, som piler mod nogle store huller i sneen. De begiver sig til fods ud i skoven med egernet

foran. Gudrun ringer. GPS’en har ½ batteri tilbage, men Torbjørns mobil er næsten flad.

De holder en pause, egernet vil videre. Egernet kalder dem hen – de finder øksemanden fra 1.

overfald med nakken kilet ind mellem 2 grene, men hovedet er væk. Susso trækker pistolen.

Torbjörn vil ringe til politiet, men Susso tøver – ”Er det et menneske, der har hjort det her? Hvis vi

ringer, finder vi dem aldrig.” De fortsætter efter trolden med hjælp fra egernet.

Pludseligt kan de mærke røg fra en brand. De kan se den gennem granerne – en hel gård brænder.

Egernet dirrer – bange eller ophidset? Torbjörn har ringet til Gudrun og opgivet positionen.

Egernet stikker af mod gården med Susso og Torbjörn bagefter. De standser og møder en ræv, men

så hører de banken fra en snedriv. Hvad kan det være? Farligt i hvert fald. Susso tager pistolen i

hånden, men egernet vil vel ikke bringe hende i fare? De finder håndtagene til lemmen i sneen. De

kan ikke få den op. Hun går hen mod huset, mens Torbjörn ringer til Gudrun.

Udover det brændende hus, brænder et stuehus og en stor lade. Egernet vil pludseligt ikke længere.

Bag hegnet i hundegården ligger livløse kroppe med grå pels. Var de døde af varmen, af røgen?

Side 515-517

Tæt røg inde i tunnelen. De havde begge to banket på lemmen af al deres kræfeter. Seved mener,

det må være Börje, der er blevet tilbage for at hjælpe. Men en kvindestemme? – Kicki Hedmann,

deres nærmeste nabo?

Seved råber, ” Skynd jer! Jeg har nøglen, men kan ikke åbne sprækken nok.” De kalder på musen,

giver den nøglen og siger, den skal ud til dem udenfor. Den kan ikke komme ud. Men måske via

aftrækket? Så De tager Seveds læderhalskæde og binder nøglen til den. Musen piler op ad røret,

falder tilbage men så med hjælp fra Aminas arm kommer den videre.

Side 518-520

Susso går tilbage fra huset, samler egernet op og efter forgæves at have gennemrodet jeepen i

indkørslen, går de tilbage til Torbjörn.

De kan ikke få nøglen ud. Egernet løber i ring rundt om et rør undertræerne. En stemme skriger:

”Vent, den kommer nu!” Musen havde skiftet ham - et lille indskrumpet oldingeansigt kigger op.

Med en læderrem og nøgle om halsen.

Susso tager nøglen og de åbner lemmen. En mager pige med sort hår reddes ud. Torbjörn går ind

for at hjælpe en skægget mand op. Han bliver ved med at spørge om pigen. Hun er her. Egernet

sidder og ser på manden.

Susso siger, ” Jeg er nødt til at spørge dig om noget. Hedder du MAGNUS??”

S. 521-524

Gudrun fortæller:

Hun kører Randolf Hedman til hans hus i Sorsele. Og de sidder og snakker om historien. Heldigt –

da Torbjörn ringer og fortæller om branden på en ejendom, så kender Randolf stedet og familien

Öbrell.

De kører derud og møder en mand på flugt. Ind i bilen med ham, men så kommer 2 bjørne luntende

hen ad vejen., De standser lige ude for bilens lyskegler. Manden havde skamskudt en af bjørnene og

bjørnene er livsfarlige. Gudrun indser, at de ikke er almindelige bjørne. De begynder at nærme sig

bilen. Manden siger, de skal bakke, ellers vælter de billen. Hun bakker 30 m og kører så frem med

horn og lys. Bjørnene flytter til side og følger efter. Gudrun kører forbi en Volvo, der er væltet.

Gudrun har glemt at ringe til brandvæsenet. Randolf skal ringe til Torbjörn. Han vil vide hvor de er.

Gudrun kører ind på den brændende gårdsplads – vil finde Susso. Så kommer de løbende –

Torbjörn, 2 ukendte, Susso med egernet og til sidst en ræv. De kommer alle i bilen og kører. Så

opdager Susso, hvem den opsamlede mand er – han var en af dem som overfaldt hende og Torbjörn

i Holmajärvi. Han siger ingenting.

De kører forbi bjørnene, som ikke standser dem. De kører langsomt for at se på dem. Manden siger,

der er en 3. bjørn og den er endnu mere farlig. Men så råber Susso, at Gudrun skal standse bilen og

hun beordrer manden til at stige ud. Randolf mener, det er så godt som mord. Men manden stiger ud

og de kører derfra.

Gudrun skammer sig over det, de gør.

Side 525-528

Manden hed Jan-Olof Haapaniemi og ingen har set ham siden dengang i 2005. Ligene fandt ligene

af Ejvor Öbrell og hendes lillebror Börje Öbrell eller resterne af ham. Nogen havde fjernet hans

hoved fra træet. Men aldrig noget om Jan-Olof H., kun hans bil. Måske slap han fra bjørnene.

Gudrun har dårlig samvittighed.

Senere fik Susso kendskab til en Lennart Brösth.

Mona havde besøgt Magnus i varetægtsfængsel for bortførelsen af Mattias + drab på Ejvor og Börje

Öbrell. Mona fik lov til at besøge ham, da hans identitet blev klarlagt. Han kunne få lov til at

fortælle hende det hele, men holdt noget tilbage. Men overfor politiet fortalte Magnus/Seved alt om

Jan-Olof og Lennart Brösth. Den sidste skulle Susso være bange for, men politiet fangede ham kort

tid efter. Susso talte med Kjell-Åke Andersson og fik alle detaljerne, takket være egernets

tilstedeværelse i hendes lomme.

De sporede Lennart gennem hans biler og et kreditkort, og fandt ham i en hytte på et vandrehjem.

Han havde savet sin venstre hånd af, men han ville ikke sige noget til politiet. Måske pegede

Magnus Brodin på ham som en afledning?

Gudrun: Det var godt at komme hjem igen. Cilla var fortsat sygemeldt. Hunden var glad og også

Roland – han insisterer på at tage på en for længst bestilt ferietur til Thailand alene.

Siede 529-532

Magnus skal i bad ordentligt i fængslet, inden Mona kommer på besøg anden gang. Første gang

havde han skammet sig og ikke sagt noget, pga. der stod en betjent ved døren. Så brød han sammen

bagefter.

Mona og Magnus mødes. De ved ikke, hvad de skal sige til hinanden. Hun går på WC og så beder

hun vagten om at gå et øjeblik. Hun tager en mus frem – birkemusen fra det brændende hus fra

Signe, som nu er hjemme hos sin familie i Växjö. Den vil kunne hjælpe ham komme ud ”ligesom i

boet.” Han skal i retten. Lennart siger ikke et kvæk og Magnus har jo tilstået bortførelsen af

Mattias. Hvordan smuglede hun musen ind? En hemmelighed!.

Side 533-534

Pensionist Lars Nilsson rører ved egernets hale. Susso har fortalt ham, at der er et andet ansigt gemt

under pelsen. Hun fortæller, at egernet er en stallo, som kan forvandle sig – verdens bedste

skjulested. Hun har ikke set den skifte ham endnu. Hun ved heller ikke, om det er egernet fra

Årrenjarka – meget sandsynligt, at den kom fra Lapland med John Bauer, boede ved deres villa i

Småland og så hos Barbro Jerring, radiomandens enke i Stockholm. Egerne gemmer sig hele tiden.

Deres navn kommer fra to græske ord skia = skygge og urus = tail.

Side 535-

Gudrun fortæller:

Susso holder en lysbilledaften – ca. 400 mennesker kommer. Gudrun forventer, hun vil fortælle om

hjemmesiden og Farfars billede. Cilla, der ikke er helt sig selv endnu, får lov til at introducere, men

det bliver en forvirret fiasko.

Susso taler om hjemmesiden. Hun påstår, vi aldrig finder Vaikijaurmanden, men også at politiet

siger, at han intet havde med Mattias Mickelssons bortførelse at gøre. Hun afslutter med, at hun er

på det rene med, at trolde ikke findes og hun lukker hjemmesiden. Torbjörn sidder i forreste række,

men fortrækker ikke en mine, så han har vidst det i forvejen. Men det er et chok for Gudrun og

Roland. Hun kan ikke forklare publikum, hvorfor hun er holdt op med at tro på trolde.

Bagefter er der mange kunder i butikken. Susso og Gudrun ekspederer, Roland taler med kunderne,

mens Torbjörn ser til, lidt bleg i ansigtet. Edit Mickelsson og sønnen Per-Erik havde været med til

foredraget, mens Mattias og moderen Carina ikke havde deltaget. Men de kommer alle fire ind i

butikken bagefter for at hilse på. Susso får en kram af Mattias’ mor.

Kl. 16.30 tynder der det ud i kunderne og Susso og Torbjörn tager hjem. En ældre kvinde i

kørestol bliver skubbet ind i butikken af en ca. 15 årig mørkhåret pige. Kvinden havde store

mørke solbriller på, som en filmstjerne, og hun var klædt i en blød poncho med pelskant. Vist nok i

kashmir.

Gudrun kan høre, hun er nordmand. Kvinden takkede for et godt foredrag, roste de enestående

billeder, især dem fra hendes egen hjemegn Lofoten. Hun spørger, om Gudrun er datter af Gunnar

Myrén og eneste barn? Ja og nej, Gudrun har en søster, men de var begge flyttet fra Riksgränsen til

Kiruna med moderen, da de var små. Om hun havde savnet ham? – ja noget så voldsomt.

” – Er det ikke bemærkelsesværdigt, hvor ufattelig stærk den kærlighed er, som man nærer til sine

forældre, trods alle deres mangler (eller fejl)?

Gudrun giver hende ret, den kærlighed er grænseløs og betingelsesløs.

”-Som barn er man parat til at gøre hvad som helst for dem.”

”Ja. Hvad som helst.”

”- Man tilgiver dem alt.”

Ingen børn bør udsættes for at miste sine forældre.

”Nøjagtigt ligesom ingen forældre bør blive udsat for at miste deres barn”

” Derfor,” sagde hun og så på Gudrun, ”må man tage vare på dem. Sørge for, at der ikke sker dem

noget. Man skal våge over dem som en høg!”

Det er vores pligt, mener begge mødre.

Så trak hun skindhandskerne af og rakte højre hånd frem, som var tynd og lettere kroget, og

Gudrun trykkede den forsigtigt. ”Vores pligt!” Og i det samme mærker Gudrun kloen,

hvordan den forsigtigt kradsede Gudrun på håndfladen, og hun så at et par af kvindens

fingre var misdannede og lodne. Kvinden trækker handsken på, nikkede smilende og blev

kørt ud af butikken.

Gudrun fortæller om kvinden til Roland: Hendes lillefinger og ringfinger var overtrukket med totter

af grå pels, og hun havde klør i stedet for negle!

Roland kan næsten ikke tro på det, men han havde fået fortalt om trolden/bjørnen ved Färingsø og

havde set Sussos egern, så han tør ikke sige noget.

Men så vil han have Gudrun til at melde kvinden til politiet for trusler. Gudrun vil ikke. ”Forstår

du da ikke, Roland? Det var det samme rakkerpak, John Bauer havde at gøre med. De er stallo. De

er ikke mennesker. Politiet kan intet gøre.”

De køber thai-mad og går hjemad.

I opgangen standser de ved Susso’s lejlighed og banker på flere gange, inden Susso råber: Kom ind.

Persienner er trukket ned, fjernsyn kører og Susso sidder op i sengen kun iført trusser og undertrøje.

Håret var uvasket og hun havde briller på. Gudrun ser op på egernet, som sidder på gardinstangen

og ser ned. Gudrun bryder sig egentlig ikke om egernet, men tør ikke engang tænke tanken.

Gudrun fortæller om kvinden i forretningen og Susso nikker.

” De kan få børn med mennesker. Og børnene bliver sådan. Misfostre. Derfor er det heller ikke så

underligt, at de tager menneskebørn i stedet for.” det har Skrotta fortalt hende. Det er egernets

navn, har det selv fortalt hende.

Susso regner med at alt falder til ro efter lukningen af hjemmesiden. De var i selvforsvar, hun skød

bjørnen, det må de kunne forstå. De lader hende nok i fred og ro nu.

”Har egernet også sagt det?” vil Gudrun vide. ”At de vil lade dig være i fred nu?”

Susso svarer ikke, men nøjes med at lukke døren.

SLUT

Obs! John Bauer og Sven Jerring er historiske personer. Se da.wikipedia.org

Resumé af Tom Warren, fmd., Foreningen NORDEN, Midtfyn, 5750 Ringe

Juli 2014