Sikker medicinering og datafangst

Sikker medicinering og datafangst langt ude på landet 13. maj. 2011

1

Sikker medicinering og datafangst

Yves SalesPraktiserende læge m.m.


2

Medicingennemgang

”En struktureret og kritisk gennemgang af patientens medicin, med det formål at optimere den medicinske behandling”

Dorte Glintborg, MPL januar 2011

3Sikker medicinering og datafangst langt ude på landet 13. maj. 2011

En rigtig medicingennemgang

forudsætter

en rigtig kommunikation

mellem

rigtige aktører

4

Sundhedstyrelse: VEJLEDNING OM EPIKRISER VED UDSKRIVELSE FRA SYGEHUSE MV. (2007)

• Epikrisen bør indeholde oplysninger om:

• 1. Årsag til indlæggelsen eller til det ambulante forløb, henvisningsdiagnoser.

• 2. Udskrivende sygehusafdeling, dato for indlæggelse og udskrivelse.

• 3. Kort resumé af forløbet. Herunder diagnoser, væsentlig behandling og udførte undersøgelser, evt. prognose samt væsentlige overvejelser og fund. Desuden bør epikrisen indeholde vigtige parakliniske undersøgelsesresultater (billeddiagnostik, laboratoriesvar, patologisvar).

• 4. Medicinstatus. Hvis der er sket ændringer i patientens medicinering under indlæggelsen, skal det af epikrisen altid fremgå: lægemidlernes betegnelse, indikation, lægemiddelform, styrke, dosis, doseringshyppighed samt evt. administrationsvej. Behandlingens varighed, begrundelse for ændringen i medicinen herunder seponering af medicin, bør desuden fremgå.



5

RegionH: Vejledning epikriser• Epikrisen indeholder: • Årsag til indlæggelsen • Resumé af sygdomsforløbet, væsentlige fund og resultater af undersøgelser. • Alle udførte invasive indgreb, behandlinger og diagnostiske procedurer, herunder transfusion af blod under forløbet • Medicinsk behandling:

– Begrundelse for væsentlige ændringer i hidtil given medicin – Medicinafstemning ved udskrivelsen dvs. den medicin patienten udskrives med (f.eks. skift til analoge præparater, som patienten

sædvanligvis anvender). Disse oplysninger hentes fra EPM ”Medicin ved udskrivelsen” For patienter, der ved indlæggelsen modtager dosisdispenseret medicin fra et apotek i primærsektor, tages stilling til, om apoteket fortsat skal dosisdispensere medicin efter udskrivningen

– Medgivet medicin og evt. recept ved udskrivningen og eventuel angivelse af behandlingsvarighed. • Oplysninger om patientens aktuelle helbredsmæssige tilstand, herunder

– Funktionsniveau ved udskrivelsen – Udfærdiget genoptræningsplan – Ernæringsmæssig risiko, plan for energibehov og kostform, hvor relevant – Socialmedicinske foranstaltninger, herunder kontakt til socialrådgiver, plejeorlov m.m.

• Instruktion givet til patient (eller pårørende), herunder – Aftalte kontrolbesøg på hospitalet, hos egen læge eller andet behandlingssted – Anbefalinger om opfølgning og videre behandling, herunder sundhedsfremme og forebyggelse – Genoptræningsplan og foranstaltede kontakter.

• Angivelse af evt. udestående af undersøgelsesresultater, som vil blive eftersendt • Alle diagnoser og diagnosekoder, herunder bidiagnoser anført i epikrisens diagnosefelt.•


6

RegionH: Vejledning epikriser• Medicinsk behandling:

– Begrundelse for væsentlige ændringer i hidtil given medicin – Medicinafstemning ved udskrivelsen dvs. den medicin

patienten udskrives med (f.eks. skift til analoge præparater, som patienten sædvanligvis anvender). Disse oplysninger hentes fra EPM ”Medicin ved udskrivelsen” For patienter, der ved indlæggelsen modtager dosisdispenseret medicin fra et apotek i primærsektor, tages stilling til, om apoteket fortsat skal dosisdispensere medicin efter udskrivningen

– Medgivet medicin og evt. recept ved udskrivningen og eventuel angivelse af behandlingsvarighed.


7

Hvor stort er problemet? (1/5)

• DPSD modtog i 2009 8.151 rapporter om medicineringsfejl fra sygehuse i Danmark.

• = 32 % af alle indrapporterede UTH


8


• Der er fejl i ca. 50% af ordinationerne i overgangene fra hospital og primærsektor

H.Balle , Jepsen HP, Bjørn C et al. 2007-2008Medicinafstemning – erfaringer fra Gentofte og Hvidovre

Hospital.


9


• 69% af patienter indlagt på medicinsk afdeling var berørt af medicineringsfejl

• 18% patienter blev udsat for en potentiel alvorlig medicineringsfejl

Medicineringsfejl ved indlæggelse på sygehus august 2006Michael Due Larsen, Lars Peter Nielsen, et al.


10


• 6,5 % af alle akutte indlæggelser skyldes medicinrelaterede UTH.

• 60% kunne undgås• Dødeligheden af disse hændelser er 0,15 %

Pirmohamed M, James S, Meakin S et al. Adverse drug reactions as cause of admission to hospital:

prospective analysis of 18820 patients. BMJ. 2004).


11


• 2.214 korrektioner fra 62 apoteker i Danmark. November 2007

• 47 ville medføre indlæggelse hos enhver patient

• Omregnet til årsværk i Danmark svarer dette til 7 hændelser dagligt

Analyse af receptkorrektioner på apotek December 2008Mille Holst Thomsen et al. Danmarks Apotekerforening og Lægeforeningen


12

Medicineringsprocessen

Apotek

Egen læge

Hjemmeplejen Patient

Speciallæge

Skadestue / lægevagt

HospitalIndlæggelse

Tandlæge

HospitalAmbulatorier


13

Medicineringsprocessen

Apotek

Egen læge

Hjemmeplejen

Speciallæge

Skadestue / lægevagt

HospitalIndlæggelse

Tandlæge

HospitalAmbulatorier

Patient


14

Almen praksis

Sygehusvæsenet

Primærkom.sundheds- og socialtilbud

Den vertikale koordinering I:• LEON-princippet (lavest effektive omsorgsniveau)• faglig visitation

horizontale koordinering

Lokal-sygehuse

Amtets hovedsygehus

Landsdelsfunktioner

Landsfunktioner

Den grundlæggende trekant

Praksis-koordina-torer

PORTVAGT

Vertikal koordinering II• har været forsømt• savner systematisering


15

Ledelse Personale Faglighed

Personale Faglighed

PersonaleFaglighed

Ledelse

kommune

Praktiserende læger

hospital

Tværsektoriel ledelse

Ledelse

Patient / borger


Patient / borger

Patient / borger


16

Ledelse

Personale Faglighed

Personale Faglighed

PersonaleFaglighed

Ledelse

kommune


hospital


Ledelse

Patient / borger


Patient / borger

Patient / borger

Patient


17


Personale Faglighed

PersonaleFaglighed

Ledelse

kommune


hospital


Ledelse

Patient / borger


Patient / borger

Patient / borger

Patient


18


Personale Faglighed

PersonaleFaglighed

Ledelse

kommune


hospital


Ledelse

Patient / borger


Patient / borger

Patient / borger

Patient


19


Personale Faglighed

PersonaleFaglighed

Ledelse

kommune


hospital


Ledelse

Patient / borger


Patient / borger

Patient / borger

Patient


20

Ledelse

Personale Faglighed

Personale Faglighed

PersonaleFaglighed

Ledelse

kommune


hospital


Ledelse

Patient / borger


Patient / borger

Patient / borger

Patient


21

Ledelse

Personale Faglighed

Personale Faglighed

PersonaleFaglighed

Ledelse

Københavns kommuneSCØ, andre kommunale aktører


Bispebjerg Hospital


Ledelse

Patient / borger


Patient / borger

Patient / borger

Patient


22


23



25

Eksempler på dårlig kommunikation

26

Hvad sker der her?

• En psykisk handicappet patient, som bor på institution, fik af egen læge på et tidspunkt ordineret Ibuprofen til 14 dage for en akut lidelse.

• Patienten følges hos psykiater, som ordinerer ”psykiatrisk” medicin + Ibuprofen som dosisdispensering

• Fejlen opdages først efter 2 år, fordi Ibuprofen er blevet forlænget sammen med anden medicin.


27

Manglende kommunikation

• En patient følges på cardiologisk afdeling på et hospital og på endokrinologisk afdeling på et andet hospital. Den ene afdeling ordinerer Simvastatin, den anden Atorvastatin. Patienten tager begge dele.

• Hvad skal hun have?• Opfylder hun klausuler for Atorvastatin?



28

Generisk substitution

Hjemmesygeplejerske bestiller Apydan 300 mg 1 x 3. Patienten får i forvejen Trileptal 300 mg 1 x 3, men har tidligere fået Apydan.Pt. blev indlagt hospital på grund af konfusion,fejlen opdages, og pt. kommer hurtigt hjem igen.

29

Manglende medicinafstemning ved udskrivning

• 82-årig ”multi-syg” og polymedicineret (18 præparater!) patient med rask ÆF (tidl. sygehjælper) udskrives efter 11 dages indlæggelse på HvH. ÆF får udleveret medicinstatus og opdager 4 fejl:

• Der står Digoxin, Selozok og Kaleorid, som pt. hverken har fået eller skal have

• Der står anført Moxalole, men da hun kommer på apoteket, er der recept på Laktulose

• I epikrise til egen læge står der, at der er opstartet laksantia – ellers intet om medicin

• Egen læge modtager efterfølgende korrigerende brev fra afd. med opdateret medicinliste


30

Manglende oplysninger om medicin ved udskrivning

• 88 årig mand indlagt kirurisk afdeling• Egen læge modtager 3 liners epikrise uden medicin-liste• 3 uger efter udskrivning FAXER hjemmeplejen en medicin-

liste til egen læge, hvor bl.a. hans antimani behandling ikke fremgår (tidl. indlagt x 2 til NCE, forløb med geronto-psykiater og egen læge på evindelige sygebesøg). Antihypertensiv behandling fremgår heller ikke

• Egen læge kontakter telefonisk afd.: afd. kendte ikke til denne mani-behandling, som ellers fremgår af fast medicin liste fra hjemmeplejen



31


32

Marevan - Digoxin

Patient i Marevanbehandling. Sidste 2 INR-værdier på h.h.v. 1,1 og 1,2. Normalt ligger værdien mellem 2 og 3.Kontakt til hjemmesygeplejerske, der opdager at man har taget fejl og givet patienten Digoxin i stedet for Mareven, da begge tabletterer blå.


33


34


35


36


37

Medicinrekvisition


38


39


40

Den alternative medicinering

Hvad er det dog for en medicin, de har givet deres kone- Jeg købte den på en auktion for et år siden


41

De 7 basale medicineringsfejl

- Forkert dosis af det rigtige præparat- Forkert præparat- Ingen medicin- Forkert patient- Forkert tidspunkt- Medicin trods kendt allergi- Forkert administrationsvej


42

De 7 basale medicineringsfejl

- Forkert dosis af det rigtige præparat- Forkert præparat- Ingen medicin- Forkert patient- Forkert tidspunkt- Medicin trods kendt allergi- Forkert administrationsvej

Den rigtige medicin, den rig

tige vej ind i den

rigtige patient på det rigtige tidspunkt


43

Strategi for apotekerne i Danmark (1/2)

Apotekerne tager medansvar for borgernessundhed og livskvalitet ved at identificere, løse og forebygge lægemiddelrelaterede problemer

Strategipapir for apotekerne i Danmark


44

Strategi for apotekerne i Danmark (2/2)

”Med udgangspunkt i et helhedssyn på borgernes behandling og sundhed skal apoteket være med til at skabe sammenhæng mellem de forskellige dele af sundhedssektoren”

Strategipapir for apotekerne i Danmark



3 udsagn

• Der skal mere fokus på polyfarmacipatienter. Ældre medicinske patienter og kronikere, som får 6 typer medicin eller mere, skal have tilbudt medicin-gennemgang ved udskrivelse fra sygehus eller én gang årligt ved praktiserende læge.

• Der er derfor behov for, at patientens praktiserende læge med jævne mellemrum kigger på patientens medicinstatus og overvejer, om patienten bør stoppe med nogle af præparaterne.

• For at sikre sammenhængende patientforløb og skabe bedre koordinering mellem forskellige sektorer eksempelvis mellem praktiserende læge og sygehus er det vigtigt, at lægerne har et samlet overblik over patientens aktuelle medicinering.


47

Medicingennemgang

• Medicinafstemning– Hvad er der ordineret til patienten– Hvad tager patienten (inkl. håndkøbsmedicin)

• Farmaceutisk vurdering af medicineringen– Interaktion– Administrationsvej– Administrationstidspunkt

• Lægelig gennemgang af (fortsat) indikation og dosis. • Møde mellem læge og farmaceut


48

Medicingennemgang

• Kendskab til kliniske vejledninger• Adgang til patientens data på receptserveren• Adgang til databaser om interaktion

49

Forslag til forbedring• Ændre kultur hos sundhedsprofessionelle:

– bedre forståelse for patientens bevægelse gennem sundhedsvæsenet

• Overholdelse af gældende vejledninger: – konsekvent videregivelse af medicin-oplysninger ved indlæggelse,

udskrivelse og ambulante besøg. Det er (også) et ledelsesansvar!• Mere farmakologi-undervisning på medicinstudiet• Flere farmaceuter på hospitaler• Aftale om formaliseret samarbejde mellem praktiserende

læge og apoteksfarmaceuter om medicingennemgang/medicinafstemning



50

Komplians

51

Ny overenskomst om almen praksis

• ICPC

• Datafangst

• FMK


52

§ 97 ICPC kodning Alle praktiserende læger skal ICPC-kode henvendelser vedrørende følgende diagnoser:

• KOL• Astma• Kroniske muskel- og skeletlidelser• Osteoporose• Hjerte-karsygdomme• Cancer• Diabetes• Ikke-psykotiske psykiske lidelser.



53

§ 98 Datafangst • Alle praktiserende læger skal hurtigst muligt og inden for overenskomstperioden

tage datafangstmodulet i anvendelse.

• Fra det tidspunkt, hvor datafangstmodulet installeres i lægens journalsystem, påbegynder lægen anvendelsen af de indikatorsæt der er udviklet for: Diabetes, KOL, hjerteinsufficiens, iskæmisk hjertesygdom, stress, angst og depression.

• Indikatordata sendes til DAMD-databasen og lægen modtager herfra løbende feedback på egne data. De praktiserende læger arbejder med tilbagemeldingerne fra Den Almenmedicinske Database med henblik på en kontinuerlig kvalitetsudvikling af patientbehandlingen.

• Regionerne modtager kvartalsvis aggregerede, online rapporter fra DAMD-databasen, hvori der præsenteres data på indikatorniveau for de aftalte folkesygdomme.


54

§ 99 Det Fælles Medicin Kort (FMK)

• Inden udgangen af 2011 skal praktiserende læger anvende Det Fælles Medicinkort (FMK), dog tidligst når alle sygehuse og Lægevagten i regionen har sat FMK i drift

• Alle regioner forpligtes til at sørge for, at sygehusene i den enkelte region har opstartet/opdateret patientens FMK, når patienten forlader sygehuset/ambulatoriet, eller når der sker medicinændringer ved telefonisk kontakt mellem patienten og sygehuset/ambulatoriet

• Praktiserende speciallæger: Overenskomst pr. 1. okt. 2011

• Kommunerne skal - via sundhedsaftaler - sørge for, at den enkelte kommunes hjemmepleje og plejecentre benytter oplysningerne i FMK

Documents

Sikker medicinering og datafangst