1Påske.2011.nr-82

2

Hvis det er muligt at afl evere eventuelle indlæg eller annoncer på mail, ville det være til stor hjælp. Redaktionens e-mail adresse er sydskolenskoleblad@gmail.com

Indlæg og henvendelser til skolebladetDeadline for næste nummer er 1. juni.

Alle indlæg og henvendelser kan rettes til redaktionen, der består af: Susanne Iversen si@sydskolen.dk Linda Starup linda@sydskolen.dk Peter Bilberg sydskolenskoleblad@gmail.com

Angående konfl ikterEr man endt i en blindgyde med et problem på skolen og føler, at problemet ikke kan løses i samråd med en klasselærer eller andre lærere tilknyttet klassen, så er man ikke fortabt. Man altid velkommen til at henvende sig til én af følgende: Skoleleder Jørn Bendixen Leder for underskolen Hans Peter Mortensen Leder for fritidsdelen Marie Bilberg Leder for overskolen Ivone Grene Leder for specialklasserne Kirsten Clausen.

Påske tegninger lavet af elever fra 5. klasseTak til Ken Eibye for lån af foto brugt i bladet

3

Indholdsfortegnelse

Gråd skal vendes til jubel (Johannes kap. 16) 4Fra ledelse og bestyrelse 5Fastelavn 7Fastelavn i børnehaveklassen 8Menneske-og dyrekundskab i 4.klasse. 9Overholdelse af ferie/fridage 15Fra Overskolen 16Opslagstavlen 185. klasse: Geografi : Norden 19Årsopgaver 2011/2012 21Årsopgaverne 2011 23Skolens politik vedr. episoder, som overskrider loven. 26Kære forældre og venner af skolen. 27Basar 2011 29Kalender 30Påskeblomst! hvad vil du her 32Telefonliste Påske 2011 40

4

Gråd skal vendes til jubel (Johannes kap. 16)

“Om kort tid er jeg borte, og I ser mig ikke længere. Og efter endnu en kort tid ser I mig igen.” Nogle af disciplene spurgte hinanden: ”Hvad er det, han taler om? Han siger jo, at om kort tid er han borte, og om kort tid skal vi se ham igen. Hvad mener han med 'at gå til Faderen' og 'om kort tid'? Vi fatter ikke et ord af det hele.” Jesus var klar over, at de ville spørge ham, så han sagde: ”I spørger hinanden, hvad jeg mener med det, jeg sagde. Jeg siger jer: Verden vil glæde sig over det, der skal ske med mig - men I vil græde. Dog - jeres gråd skal vendes til jubel.”

5

Fra ledelse og bestyrelseKære forældre.Skolen har i efteråret 2010 fl ere gange oplyst om konsekvenserne ved regeringens Genopretningspakke, der på friskoleområdet betyder store besparelser. Vi har kendt ’sangen’ igennem fl ere år, og er ikke længere ind-stillet på at løse problemerne ved nedskæringer, da det fører til en negativ spiral. Nedskæringer må altså være absolut sidste udvej. Som vi tidligere har nævnt, er skolens kollegium, ledelse og bestyrelse enige om, at vi skal prøve, om det er muligt at vokse os ud af problemerne for derigennem at bevare optimismen og frem for alt gejsten.

Igennem de seneste år har vi oplevet stor søgning til kommende klasser og har fl ere gange været lige ved at oprette to klasser på én årgang. Da vi atter i år står med den mulighed, har vi besluttet, at der til august 2011 vil blive oprettet to første klasser ved skolen. Stillingerne som klasselærer har været slået op, og ved fristens udløb har vi modtaget rigtig mange an-søgninger. Underskolens ansættelsesudvalg har arbejdet med at fi nde de rigtige personer. Det er derfor med glæde, at vi efter mange, lange samtal-er kan meddele, at vi har ansat Jane Markussen og Louise Dollerup som lærere for de kommende to klasser. Vi hilser dem hjertelig velkommen!

Da Underskolen for to år siden fl yttede ind i den nye bygning, lykkedes det samtidigt at få samlet Overskolen under samme tag i Nordfl øjen. Det har været et godt skridt på vejen til fællesskabsdannelse og forening af kræfterne omkring arbejdet med de ældste elever. Både elever og lærere i Overskolen har fundet dette positivt, og det har givet kræfter og overskud til at tænke og drømme videre: Hvordan kan vi gøre det endnu bedre? I den forbindelse er en gammel tanke og idé fra ’90’erne blevet aktuel igen. Visionen er, at vi vil fl ytte Overskolen ind i centrum af Aarhus by og oprette en regional Overskole med stærk tilknytning til Underskolen på Strandve-jen. Det giver mulighed for at skabe et miljø, der sætter fokus på de unge mennesker og deres vej ind i samfundet, og samtidig give skolen et meget tydeligt ansigt udadtil.

Disse visioner for Overskolen har kollegiet og skolens bestyrelse fortalt eleverne om den. 25. februar med henblik på at få idéerne til at vokse og modnes i de unge mennesker, da vi meget gerne ser dem som involverede og engagerede i udviklingen af fremtidens overskole.

6

Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet nogle konkrete beslutninger om Overskolen, men der arbejdes på at undersøge muligheder for at kunne tage de første reelle skridt. I Oslo har man igennem snart mange år haft en regional overskole, Byskolen, med ca. 400 elever fordelt over fl ere forskel-lige linjer. Vi arbejder lige nu på, at Sydskolens traditionelle overskoletur i skoleårets begyndelse skal gå til Oslo for blandt andet at se nærmere på, hvordan de gør.

Vi håber meget, at elever, forældre og venner omkring skolen vil arbejde positivt og aktivt med på disse tanker.

På vegne af kollegium, ledelse og bestyrelse

Jørn Bendixen

7

FastelavnFastelavn er en skik, der har rødder tilbage til tiden før reformationen. I den katolske tid var fastelavn indgang til den 40 dage lange faste. Udover at give mulighed for at nyde alle de spiser, der snart ville blive for-budt, er fastelavnen også en ventiltradition. En periode, hvor verden ven-des på hovedet, og hvor de almindelige normer ikke gælder. At klæde sig ud og slå til søren har alle dage været en del af livet, og til fastelavn blev muligheden ekstra stor, idet masker og udklædninger for en tid slettede de sociale skel i samfundet, som var ret statiske. Løssluppenhed var en stor del af fastelavnstiden, der virkede som en ventil i en hverdag præget af strenge regler og hårdt arbejde. Karnevaler var derfor også kun for voksne. Det er først i nyere tid, at fastelavn er blevet børnenes fest.

Fastetiden var en fysisk og åndelig forberedelse til påsken, og genopstan-delsens mirakel. Fastelavn, på tysk: ”Fastelabend”, dvs. ”faste-aften” var aftenen før fasten. I syd-europæiske lande kaldes den lignende fest kar-neval. Én af tolkningerne er at ”Carne vale” kunne betyde ”farvel kød”.

Fastelavnsris har været kendt i Danmark siden 1700-årene, og har fl ere rødder. En mulig tolkning af fastelavnsriset er at rise ungkarle og jom-fruer, denne form for ris handler om frugtbarhed. Ved at slå med de friske grene, hvis knopper er bristefærdige, kan man måske overføre en del af den spirende frugtbarhed til ”offeret”. Desuden er det én af den form for ”drilleskikke”, som skaber og vedligeholder relationer mellem mennesker.

8

Fastelavn i børnehaveklassenForberedelsen til fastelavn starter i god tid med at vi går i skoven og fi nder grene til fastelavnsris.I klassen laver vi pynt til riset, som bl.a. består af papirsblomster, katte og små kroner.

Til vores morgensamling synger vi forskellige forårssange og fastelavns-sange så som ’Fastelavn er mit navn’, ’Jeg har en kasse med en masse gammelt tøj’og ’Lodi lodi’.Derudover siger vi forskellige sjove rim og rem-ser, som også hører foråret til.

I børnehaveklassen har vi cirkus som tema hvert år, da vi synes, det er et bredt tema, hvor mange af børnenes ønsker om udklædning kan opfyldes. Vi omdanner klasseværelset til en cirkusarena, og når børnene ankommer om morgenen, står cirkusdirektøren og tager imod sine artister, stærke mænd, dyr, tryllekunstnere, smukke ballerinaer og cirkusprinsesser, pop-cornpige samt dyretæmmere.Når alle er kommet, starter cirkusforestillingen, hvor alle giver et lille cirkusnummer.

Derefter går vi ud i skoven og slår katten af tønden og får en kattekonge og kattedronning med os hjem.Vi slutter formiddagen af med at spise det, der var i tønden samt faste-lavnsboller og drikke saftevand.Om eftermiddagen i SFO fortsætter festen med forskellige lege, og efter en lang sjov og hyggelig dag bliver børnene hentet hjem til weekend.

Venlig hilsen os i Børnehaveklassen.

9

Menneske-og dyrekundskab i 4.klasse. af Mads Engelbrecht

Jeg har lige haft ”årets periode” i min klasse. Det har været en tid med mange herlige overraskel-ser, intense samtaler, stjernestunder, ildhu og begejstring. Glæden over det gennemgåede har været svær at skjule på lærerværelset, så selvfølgelig er det endt med, at jeg blev spurgt om at skrive lidt ned til skolebladet. Det gør jeg så også, endda gerne.

Der er vel ingen i verden, der elsker dyrene mere hengivent end børn.Det er derfor også med stor forventning og adskillige glædesudbrud, at børnene i 4.klasse ser frem mod ”dyreperioden”, der som sådan er den første egentlige naturvidenskabelige periode i Steinerskolen. At de selv skal vælge sig et dyr, læse om det, indskrive det, de kan huske, tegne det, forme det og fortælle om det frit foran de andre i klassen – det modtages med begejstring - mange er i første omgang ellevilde og vil med det samme skrive om deres eget kæledyr – men for at bevare den naturv-idenskabelige tilgang og for alsidighedens skyld bliver opgaven reguleret til, at børnene må vælge sig et vildtlevende dyr. Det anerkendes. Og alt mens ”den store overvejelsestid (hvilket dyr vælger jeg)” løber af stablen, går vi så småt i gang med periodens første del: menneskekundskaben.

10

Menneskekundskaben

Med en elev ”til udstilling” på en stol foran i klassen, går vi igennem de enkelte sanser og taler om organerne og deres betydning, samt naturligvis lemmerne.

Allerede her begynder de første sammenligninger med dyrene. Har dyrene hænder? Kan de skabe frit? Bevæger de sig frit? Kan de græde? Kan de le? Kan de føle, f.eks. misundelse, kærlighed osv? Samtalerne afsluttes med en simplifi ceret tegning af mennesket, hvor vi inddeler det i 3 dele: Hovedet, som overvejende huser alle vore sanserKroppen som rummer vore organer ogLemmerne (ben og arme) som gør os i stand til at bevæge os og skabe ting.

Med ovenstående inddeling har vi fået et udgangspunkt for at se på dyrene i forhold til os selv.

10-årsbarnets udviklingstrin

For at forstå periodens betydning og hvorfor det er her, der sættes ind med naturvidenskaben, er man imidlertid nødt til at kende lidt til barnets forskellige udviklingstrin. 10-års børnene i 4. klasse står med begge ben på jorden i en skøn pulserende udadvendt handletrang og med en mere refl ekterende, indre tænksomhed.Hvor børnene hidtil har levet overvejende inde i tingene og været ét med deres omgivelser, er de nu vandret igennem 9-årskrisens Rubicon. De står med et mere forankret, vågent jeg og kan med bevidstheden erfare i den ydre verden og begyndende erkende i deres indre. Der er en bestandig vekselvirkning af ude og inde, oplevelser og refl ektioner i en 4.klasse.

11

Derfor kan børnene nu iagttage og eftertænke på en anden måde end tidligere. Rudolf Steiner nævner f.eks. at i dyreperioden kan læreren jo komme ind i klassen med en blæksprutte under armen og smide den på katederet til nærmere undersøgelse.

Nuvel.

Dyrekundskaben - sansedyr og spisedyr

Jeg begyndte så dyrekundskaben med at fortælle om blæksprutten. Om de 10-armede og de 8-armede, om hvordan de sanser og registrerer alt i deres nærmeste omgivelser, om de sitrende farvegennemstrømninger i kroppen, om blækskyen som de kan skyde ud foran en evt. fjende, om de lange ”læbearme” med sugekopper og om det hårde ”papegøjenæb”, som gør dem i stand til at knække selv muslingeskaller og spise indholdet.

Det tog de vel imod.

Efter skoletid tog jeg på ”fi sketur”(Havnens Fiskehus).Den næste dag spurgte jeg klassen, om de havde bemærket stormen om natten? Og jeg fortalte dem om min fi skerven på kutteren MS112, der havde bragt mig ud i 20 meter høje bølger, om mit fald overbord, mit dyk ned på havbunden og om min redning i bølgedalen, ( kutteren krængede gudskelov ned til mig med sin ræling, så jeg kunne hægte mig på og kravle

12

ombord igen). Og jeg fortalte om den underlige følelse, jeg havde, da jeg mærkede noget slimet sidde på hovedet. (drømmeverden-iagttage/efter-tænke – kan det nu være rigtigt?)

Der lød et begejstret skrig, da jeg hev blæksprutten frem på et skærebræt på forreste bord i klassen. Skriget genlød, da jeg fremdrog en hobbykniv. Efter en del tumult kom der ro på, og én efter én fi k alle lov at røre og mærke en rigtig blæksprutte.Så skar vi blæksprutten op. Vi tog det fi ne, gennemsigtige rygskjold ud, fandt blæksækken, fandt ”papegøjenæbbet” og endelig linsen i øjet. Alt blev udstillet.

Hele klassen med børn og lærer stank af fi sk. Vi vaskede hænder. Det var en ret intens time. Én af dem man ikke lige glemmer.

Her gengives en elevs beskrivelse fra periode-hæftet:”Det startede med, at én som Mads kendte fra havnen, han ringede og spurgte, om han ville med ud og fi ske om natten. Og så tog han ud at fi ske, der var store bølger. Og Mads faldt overbord, men heldigvis kunne han tage fat ved rælingen. Men da han kom op, så mærkede han noget slimet på hovedet, og det var en blæk-sprutte. Så tog han den den næste dag med i klassen og så fi k alle lov at røre den. Og bagefter skar vi den op og vi fandt dens knogle og dens blæksæk og alle mulige andre ting. Vi gemte dens knogle og dens linse i klassen.”

Næste dag enedes vi om, at hovedet er det sted på mennesket, der minder mest om blæksprutten. Blæksprutten er qua vores menneskekundskab altså et ”sansedyr”.Anderledes med f.eks. muldvarpen eller hamsteren, der helt har fokus på at spise (aktivere organer) og derved gik under betegnelsen ”spisedyr eller kropsdyr”.Her en elevbeskrivelse af muldvarpen:

” Muldvarpen er under jorden. Den graver gange, og er der for meget jord,

13

så skubber den det op, så der bliver et muldvarpeskud. Den er meget hurtig og sker det, at den møder en anden muld-varp, så går de i krig, indtil én af dem er spist. Muldvarpen har en glat pels og vil du ae den, så kan den bide din fi nger af, for den er kødæder. Muldvarpen er rigtig god til at grave. Den har svømmehud mellem fi ngrene. Den sanser godt og den har en pølseform. Den har også et for-rådskammer, hvor den har orme og frøer prop-pet ind i væggen.”

Vi fortsatte nu med præsentation af forskellige ”sansedyr og spisedyr” i et par uger, og endelig oprandt ugen for børnenes fremlæggelser.Vi fortsatte nu med præsentation af forskellige ”sansedyr og spisedyr” i et par uger og endelig oprandt ugen for børnenes fremlæggelser.

Børnenes fremlæggelser

Udover de mange skønne skrevne og tegnede opgaver fyldtes klassen med en strikgepard, en delfi n på glas, et næbdyr i voks, en saltdejsræv, et strik-pindsvin, et leregern, en ørnedollar og meget andet. Hvert barn fremlagde frit, og så var der ”20 spørgsmål til professoren,” bagefter.Vores ”snegleprofessor” havde aktiveret sin mor til at komme med de-likate, lune ovnbagte vinbjergsnegle, som alle på nær et par enkelte børn smagte og også et enkelt kæledyr fi k lov at komme på overraskende besøg i klassen. Det var en pænt stor mexicansk kongesnog, der gerne lod sig hænge om adskillige halse og fi k lov at stramme lidt.

Konklusioner og fremtidsperspektiver

Afsluttende havde vi igen samtaler om dyr kontra mennesker.Det var helt mærkbart, at konklusionerne var klare: En muldvarp er nærmest som en skovl, en sæl er som en dråbe, en orm er en jordforvandler, en ugle er øre og øje osv.

Vi kunne afslutningsvis indskrive følgende tekst i hæftet:

14

”Dyrene er fantastisk dygtige og specialiserede i at være dyr. Intet menneske kan i virkeligheden måle sig med alt det dyrene kan.Men over dyrene troner alligevel mennesket.Mennesket, der med sine hænder kan skabe. Mennesket, der med sin tænkning, sin følelse og sin vilje kan agere frit og forandre verden.Dyrene derimod er ufrie.

Derfor må vi se på dem som vore nærmeste medskabninger. Vi må ære og kære os om dyrene og glæde os over alt det, dyrene kan lære os om os selv.”

Jeg tror, der kan opstå en blivende stærk hengivenhed til alle dyr. Så vi ser en mening med naturens diversitet og med klodens dyr i den store ver-denssammenhæng.Bliver mennesket dyrisk, ved vi jo godt, hvad det betyder. Forhåbentlig kan en dybere og etisk tilgang bane vej for fremtidens dyrevelfærd og men-neskeprofessorer.

Og til sidst et digt fra perioden

”Det er den herligste tidsfordriv at agte på dyrenes færden og liv, at se hvor de færdes om menneskets hytte, nogle til glæde, andre til nytte, i skov, i stald, på mark og i bur, hver med sin egen drift og natur. og kan ikke dyret græde og le, det kan dog kærligt på men nesket se, det bringer sin tak og klager sin nød, og elsker den hånd som rækker det brød,så derfor skal mennesket dyret agte og mildt dets venlige færd betragte”.

15

Overholdelse af ferie/fridageKære forældre.Før sommerferien får I en ferieplan for det kommende skoleår. I forbin-delse med den henstiller kollegiet endnu engang til, at forældrene afholder deres ferier inden for de fastsatte dage, da afvigelser betyder et afbrud for både lærere og elever i den daglige undervisning. Disse uregelmæs-sigheder påvirker den kontinuerlige undervisning, som skolen lægger så stor vægt på.

Med venlig hilsenLærerkollegiet

16

Fra OverskolenAf Ilse Kofod.

Mange steder fra hører vi, at vi skal gøre op med vanetænkningen, at vi individuelt skal søge at skabe et rum, hvor vi kan anskue verden på en anden måde. Vi ved godt, at der ikke gives nemme svar, og at ting tager tid. Imidlertid er rutinen et stort problem. Er vi ikke bevidste om den, ser vi heller ikke, at vi ikke fl ytter os. Vi skal turde begive os ud i det ukendte og dermed måske være nødt til at gøre op med vores egen selvforståelse. Alt dette kræver mod.Samfundet stiller store krav til os og til eleverne i overskolen, de skal matche kravene fra erhvervslivet således, at de er lette at passe ind. Ser vi rundt om os, oplever vi samfund, som er i forandring og krise, og alt det stiller store krav til de unge mennesker. Det gør, at vi må stille følgende spørgsmål i vort arbejde med overskolen:

Hvilke kvaliteter er det vigtigt at bibringe eleverne?1. Hvorledes udformer vi e2. n overskole, som opdrager til fremtiden og til livet?

Hvord3. an lærer vi eleverne lysten til at vedblive at lære?

På hvilke møder bibeholder vi et fagligt niveau? 4. Almen menneskelig opdragelse af hele mennesket har vi som overordnet ideal, og vi stræber efter at tilgodese tænkning, følelse og vilje.

Vi er som bekendt en enhedsskole, hvor alle elever undervises i samme fag, og de har alle for mennesket en opdragende effekt. Det giver det enkelte unge menneske en frihed til at vægte de områder, hvor vedkom-mende har sine stærke sider og interesser.

Efter 12. klasse skal de unge mennesker fi nde den livsopgave, som netop de bærer kimen i sig til at udføre. Derfor gælder det for hver enkelt elev om at udvikle evnen til at bedømme. Denne egenskab for livet er grund-laget for at kunne træffe rigtige beslutninger. En langsom proces, der ikke gøres ud fra autoriteter, men giver eleverne tillid til egen dømmekraft.

17

Nu står vi så i en sådan situation, hvor vi skal dele vor enhedsskole, så Overskolen fl ytter nærmere centrum og overlader bygningerne på Strand-vejen til Underskolen. En fuldstændig vild tanke! En aldeles fascinerende tanke! Opstået ud fra en bestyrelses meget levende arbejde og store engagement, hvor ønsket om at skifte sparehensyn ud med at tænke stort har været i centrum. Det er en kompliceret problematik, for hvad er vanetænkning, hvor er modet? Under alle omstændigheder må både Un-der- og Overskole drøfte forslagene nøje, så vi ved så meget som muligt om det, der kommer. Tanken er fascinerende og ret skræmmende. Det bliver en proces, hvor menneskelig sikkerhed og indre modenhed skal hjælpe os til en klar erkendelse af projektet og fremtiden.

18

Annonce, Overskolen.

I det kommende skoleår har en norsk pige søgt ind i 11. klasse som udvekslingselev.

Hun beskriver sig selv som en hel almindelig kernesund teenager. Forældrene bakker op om initiativet og stiller sig naturligvis til rådighed.

Vi søger en familie, som kan have et ungt menneske boende i hele næste skoleår.

Henvendelse kan ske til klasseleder Jens Noe.

Opslagstavlen

19

5. klasse: Geografi : NordenDisse vers har 5. klasses øvet i deres geografi periode og de har også reciteret dem til morgensang:

Hør her: ”Hvordan kommer vandet til storelvens fald?” Sprøjtende, fl øjtende, føjtende, pøjtende, Stejlende, sejlende, sneglende, spejlende, Springende, svingende, klingende, tvingende, Humpende, dumpende, pumpende, plumpende, Drejende, svajende, fejende, legende, Slidende, skridende, vridende, stridende, Summende, skummende, brummende, trommende, Hoppende, tjeppende, kæppende, skræppende. Plaskende, klaskende, sjaskende, vaskende, susende, fusende, gysende, frysende, Kukkende, klukkende, huggende, sukkende. Altid ilende, aldrig hvilende, Alt på én gang- som evindelig sang, Som en ellevild danser på klippens bal- Sådan kommer vandet til storelvens fald.

20

Nord:Kom til Nord-ishavet,kom ved sommer-solhvervkom og se, hvor solensejler rundt om jorden!

År for år du kvæderom de lyse nætter.Her er sol i østernord og syd og vester.

Syd har korte skygger,nord har lange skygger.Himlen sover aldrigi den korte sommer

Og som selv du soverfår du lyse drømme, solskinsnattens trolddomsyder dig i sindet.

Herligt kan du fl yveop til selve polen,gribe jordens akse, dreje sig med kloden.

Set fra jordens aksesyd til alle sider,bare ved et fodtrinfl ytte dig en time.

Men i fald du frygteris og drejesyge,hold dig da forsigtigtvæk fra jordens akse.

Slå dig ned ved Nordkap.Der er lap og rener,der er sæl og hvalrosog den hvide isbjørn.

Og måske du øjnerhvalerne, som levermest af snegl og muslingog af små profeter.

kom og se

21

Årsopgaver 2011/2012

Følgende emner er valgt af 11. klasses elever:

Hjernen og kroppen Janus Kristoffer Høgh Leonard

Russisk litteratur Signe Lund Mathiesen

Bag tremmer Sannie Nielsen

Konspirationsteorier og kryptografi Thomas Johann Jonstrup Thomsen

Lyd og resonans Birk S. Rydstrøm Westerberg

Musik Kern S. Rydstrøm Westerberg

22

Om ÅrsopgavenPå Rudolf Steiner-Skolen i Aarhus arbejder de ældste elever igennem et helt år med et emne efter eget valg. Den 1. marts afl everer eleverne i 12. klasse deres årsopgaver, og samtidig meddeler eleverne i 11. klasse deres emner og begynder arbejdet med årsopgaven.

Årsopgaven indeholder en teoretisk og en praktisk del, og emnet vælges helt frit af eleven. Arbejdet udføres sideløbende med skolegangen, og eleven har kontakt med en vejleder fra skolen i det omfang, der er brug for det. Desuden kan eleven benytte sig af faglige vejledere. Det væsentlige er, at eleven igennem det lange selvstændige arbejde gør erfaringer om egne evner og arbejdsform. Det er en selvprøve, hvor kravet om, hvad der præsteres, stilles af eleven selv. Den teoretiske del indeholder en række væsentlige stadier:

Studium - forskning - erfaring - inspiration

Resultatet af det teortiske arbejde sammenfattes i en bog, som eleven indbinder. For at nå dette mål må eleven udvikle evner til:

Overblik - målrettethed - disposition - udholdenhed

Den praktiske del hører sammen med den teoretiske del. Det kan være håndværksmæssigt, teknisk eller kunstnerisk arbejde, særlige illustra-tioner eller kunstnerisk fremførelse, som eleven har dygtiggjort sig til året igennem.

Årsopgaven bliver bedømt af lærerne og/eller eksterne specialister på det pågældende område, og bedømmelsen indgår i 12. klasses afgangsvid-nesbyrd. Anmeldelserne beskriver resultaterne i forhold til de oprindelige mål og vurderer værdien af det faglige indhold, den æstetetiske udførelse og den mundtlige fremlæggelse.

For eleven vil processen ved et års selvstændigt arbejde kunne bidrage til selverkendelse, der ved skoleafslutningen kan være en støtte til valget af arbejde eller studium, når tiden er inde til at træde ind i nye sociale sam-menhænge.

23

Årsopgaverne 2011

Elektronisk musik Florian Nikolai E. Marning

Informationsteknologi Sebastian Philip Voss Boldvig

Pædagogik Sofi e Sandberg Frank

Filmteknik Christopher Nieft Hansen

Sind Gry Christina Bertram Hinrichs

Det dybe menneske Ida Cecilie Lyhne Bendixen

Hår -det kreative/kunstneriske Rebecca Maria Haagenman Beier

Kroppens sprog Alberte Caroline Aprilia Kroon

Elfenbenskysten Yaye Salame Toure

Stunt Jonas Hall Kriegbaum

Morgendagens design Mathias Juul Overvad

Billedet Anna Lyhne Christophersen

Industriel design gennem tiderne Victor Ohn-Breumlund

24

25

26

Skolens politik vedr. episoder, som overskrider loven.Hvis vi får kendskab til, at elever overtræder loven, hvad enten det er på skolens grund eller ej, har vi udover at informere forældrene, pligt til at ind-drage de relevante myndigheder, såsom SSP (Skole, Socialforvaltning og Politi), Kommunen og skolens AKT-pædagog (Adfærd, Kontakt og Trivsel).

SSP’s opgave er at rådgive skolen og familien i forhold til, hvad der kan gøres specifi kt i forhold til den enkelte elev. Det kan være i form af støtte direkte til familien, diskussionsoplæg i forbindelse med forældremøder, tilrettelæggelse af handleplaner for den enkelte, osv.

Kommunens opgave er at føre den handleplan, som SSP har tilrettelagt, ud i livet ved at stille de rigtige personer og økonomiske midler til rådighed.

AKT-pædagogens opgave er at vurdere det enkelte barns situation, at råd-give skolen, barnet og forældrene om, hvordan opgaven skal gribes an og hvilke instanser, der skal involveres.

Som skole har vi pligt til at handle i sådanne situationer, hvilket vi også gør. Ud over det har vi tavshedspligt af hensyn til barnets og familiens tarv, hvilket gør, at vi ikke må delagtiggøre resten af skolen i de enkelte situ-ationer.

Med venlig hilsen

For skolens ledelse AKT-pædagogIvone Grene Marie Bilberg

27

Kære forældre og venner af skolen.Vi nærmer os nu foråret. Og når vi nærmer os sommeren, nærmere bestemt i begyndelsen af juni, torsdag-søndag d. 2.-5./ juni i Kr. Him-melfartsferien, - vil der på skolen afvikles to store arrangementer: Over-skoleelevernes Elevstævne og Haager Kredsens halvårlige møde. Der er to små grupper, der planlægger dette, og det er koordineret således, at de bidrager lidt til hinanden, men i øvrigt afvikles separat. Og så er der endvi-dere Sculpture by the Sea, som åbner på den anden side af Strandvejen. Så det bliver festligt!

Haager Kredsen, eller International Conference of Steiner /Waldorf Schools, er den internationale konference, hvor steinerskole-repræsentan-ter fra alle verdensdele to gange årligt er forsamlede til fælles drøftelser og orienteringer. Ét af disse møder fi nder altid sted i november - i Dornach - på Goetheanum, og forårsmødet skifter værtsland hvert år. I juni er det Aarhusskolen og Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, der har tilbudt værtskabet. Disse møder kan kun gennemføres på denne måde med en god del ”con amore-bistand” dvs. frivillig hjælp. Der er brug for en konferencevært og for private indkvarteringer, i alt 3 nætter, for deltagere fra lande, hvor én hotelovernatning her, koster en månedsløn der. Der følger ikke yderligere ”underholdnings-forpligtelser” med til værtskabet, ud over lidt hjælp med transport og morgenmad. Men spændende mennesker, kan jeg love!!

28

Der ønskes også hjælp med madlavning til ca. 35 personer på skolen; i alt to aftenmåltider, d. 2. og 3. og to frokostmåltider d.3. og 4. juni (lørdag aften d. 4.juni er forlagt til Skanderborg/Audonicon). Dertil kaffevagter.

Mødet er et i øvrigt et forholdsvis stille foretagende med 11 afsnit af ca. 2 timer i ”rundkreds”!

Har du lyst til at være vært eller deltage i et eller fl ere teams af ca. tre tim-ers varighed, vil vi være meget taknemmelige. Vi søger en koordinator og tilrettelægger således, at det er lige til at gå til, ud fra nøje planlægning og formidling.

Jeg står med glæde til rådighed for alle yderligere oplysninger og spørgsmål, og senere, overordnet koordinering sammen med Jørn Bendix-en, bistået af bestyrelse, kollegiet og elevrepræsentanter fra elevstævnet.

Jeppe Flummer.Henvendelse til <jf@fl ummer.net> tel. 31236215 (eller Jørn Bendixen)

29

Basar 2011Kære forældreTirsdag d. 3. Maj afholdes der basarmøde for kommende basar 2011!

I forbindelse med de forældremøder, der er blevet afholdt, håber jeg, at der er blevet fundet klasserepræsentanter for den kommende basar.

På mødet vil vi drøfte de overordnede linjer for Basar 2011. Så mød op med gode ideer!

Mødet fi nder sted på skolens lærerværelse fra 16.00- 18.00

Med venlig hilsenfor basarudvalget:

Dorthe, børnehaveklassen, Cresten bestyrelse, Vagn, pedel, og Susanne, bestyrelsesformand.

30

Aprilp

Dato kl. Begivenhed17 10.00 Påskefest 17.o4 kl 10.0017 Påskeferie start25 Påskeferie slut27 19.00 Forældremøde 11. klasse

Maj

Dato kl. Begivenhed4 19.00 Forældremøde 10.klasse

10 19.00 skolebestyrelsen og skoleforeningens årsmøde

27 16.00 Fredagscafe/majfest

Juni

30

Dato kl. Begivenhed2 Kristihimmelfart ferie start

2-5 Skolen er vært for overskolestævne og Haagerkreis

5 Kristihimmelfart ferie slut9 16.30 Forårskoncert 7. klasse9 Overskole kor og orkesterkoncert

11 Pinseferie start13 Pinseferie slut25 Sommerferie start

31

32

Påskeblomst! hvad vil du herMel.: Carl Nielsen 1910

Påskeblomst! hvad vil du her?Bondeblomst fra landsbyhaveuden duft og pragt og skær!hvem er du velkommen gave?Hvem mon, tænker du, har lystdig at trykke ømt til bryst?Mener du, en fugl tør vovesang om dig i Danmarks skove?

Ej i lifl ig sommerluftspired du på blomsterstade,ej så fi k du rosens duft,ikke liljens sølverblade;under vinterstorm og regnsprang du frem i golde egn,ved dit syn kun den sig fryder,som har kær, hvad du betyder.

Påskeblomst! men er det sandt:Har vi noget at betyde?Er vor prædiken ej tant?Kan de døde graven bryde?Stod han op, som ordet går?Mon hans ord igen opstår?Springer klart af gule lagenlivet frem med påskedagen?

Kan de døde ej opstå,intet har vi at betyde,visne må vi brat i vrå,ingen have skal vi pryde;glemmes skal vi under muld,vil ej vokset underfuldsmelte, støbes i det dunkleog som lys på graven funkle.

Påskeblomst! en dråbe stærkdrak jeg af dit gule bæger,og som ved et underværkden mig hæver, vederkvæger:Hanegal og morgensang,synes mig, af den udsprang;vågnende jeg ser de dødei en påske-morgenrøde.

Ja, jeg ved, du siger sandt:Frelseren stod op af døde!Det er hver langfredags pantpå en påske-morgenrøde:Hvad er segl og sværd og skjoldmod den Herre kæk og bold?Avner kun, når han vil ånde,han, som svor os bod for vånde.

33

Velkommen til Skjoldhøjs Grøntsagssalg

Vi sælger grøntsager af egen avl af biodynamisk kvalitet, suppleret med indkøbte grøntsager og frugt af biodynamisk og økologisk kvalitet. *

Hvis man har travlt, er det også muligt at maile en bestilling på forhånd (inden mandag kl.12.00), og afhente en færdigpakket pose ved boden onsdag eftermiddag. Er du interesseret i at blive under-rettet ugentligt om vareudbud og priser, så send os en mail til: morgenfrue2006@yahoo.dk.

Man er også velkommen til at besøge gården, hvor vi har grøntsagssalg hver torsdag eftermiddag kl. 14.00 til 18.00.

Hvis ingen af disse ordninger passer, kan man ringe til os, og vi kan prøve at fi nde en individuel løsning.

Grøntsagssalget på skolen og gården fi nder ikke sted i skoleferierne.

Med venlig hilsenSkjoldhøj LandbrugsfællesskabSkjoldhøjvej 248471 SabroKirsten Larsen, Simon Wiesner, Louise Lemche

* Hvad vi vil med vores initiativ og med slaget på skolen, kan man læse lidt om i skolebladet fra Skt. Hans 2009, Nr.76 Vol.19

Hver onsdag kl. 13.30 til 16.30 ved plankeværket mellem SFO og Specialklasserne.

34

35

www.merkurbank.dk

DINE PENGE SKAL GIVE MERE ENDRENTE

36

37

38

TØMRERMESTER HENNING BAADSMAND

Har De opgaver indenfor:TØMRERARBEJDE, SNEDKERARBEJDE, MURERARBEJDE

-så ring for uforbindende snak om opgaven.Hjælp selv til Det bliver både sjovere og billigere.

TømrermesterHENNING BAADSMANDTlf 8652 0344Skanderborg

EKSTRA BILLIGT TILBUD PÅ ISOLERING MED ISOFIBER

Vidunder KnoldenTranbjergs spændende blomsterbutik,

hvor kvalitet og personlig betjening er i højsædet.

Her finder du altid årstidens blomster, - blomster til enhver lejlighed og spændende gaveartikler.

Vi leverer til både glædelige og sørgelige begivenheder.

Bestil på tlf. 8629 0411interflora

39

40

Lærerværelset 86 14 44 00

Børnehaveklassen 22 61 40 46børnehaveklassen APAnita Pedersen 23 20 04 29 anitafuglsang@gmail.combhv. kl. fritidsordning NN Nina Novakova 61 69 27 53 børnehaveklassen DFJ Dorthe Flint Jensen 24 85 97 40 dorthefl intjensen@post.tele.dkbørnehaveklassen SLP Susie Lykke Pedersen pædagogmedhjælper BF Burkhard Forstreuter 30 12 06 16 info@burkhardforstreuter.com

Klasselærere1. klasse SHN Saskia Haas Ehmsen 51 90 21 91 saskiadk@yahoo.dkstøttelærer i 1. kl. AHM Astrid Holmen Müller 28 10 67 83 akselsmor@gmail.com2. klasse HM Hanne Mahler 50 50 25 78 ha.mahler@gmail.comstøttepædagog i 2. kl. JHH Jeanette Hedegaard Hansen 22 74 31 47 sansemotorik@hotmail.com3. klasse LH Lene Haas 61 68 64 47 l.haas@mail.dkstøttelærer i 3. kl. ADM Amalie Daval-Markussen 25 33 04 994. klasse ME Mads Engelbrecht 86 14 00 62 madsengelbrecht@mail.dk5. klasse IBJ Inge Bro-Jørgensen 86 27 18 43 6. klasse HPM Hans Peter Mortensen 86 13 37 35 hpm@post.tele.dk7. klasse SC Søren Christensen 86 80 38 48 sc.silkeborg@mail.tele.dk8. klasse PK Peder Kleis 86 53 15 40 pederkleis@sydskolen.dk

Klasseledere9. klasse IG Ivone Grene 86 21 13 82 ivonegrene@sydskolen.dk10. klasse JN Jens Noe 25 52 52 07 jnoe74@gmail.com11. klasse IK Ilse Kofod 86 55 83 47 ilsekofod@hotmail.com12. klasse LSN Liselotte S. Norup 28 60 25 11 lottenorup@hotmail.com

Faglærere

tysk KB Kirstin Belza 86 68 64 27 kbelza@gmx.netkor/tysk JB Jørn Bendixen 75 75 24 59 joernbendixen@sydskolen.dkhåndarbejde AHM Astrid Holmen Müller 28 10 67 83 akselsmor@gmail.comhåndarbejde/støttelærerTSE Tanja S. Enevoldsen 86 91 03 93 tanjase@gmail.comgymnastik/tværfl øjte GE Gyrd Ernstsen 86 17 17 24 gyrd@sport.dkspansk CK Carina Korsbech 30 22 99 65 carina-korsbech@hotmail.comkemi/fysik JaBa Jack Baadsmand 86 52 24 11 jackbaadsmand@sydskolen.dkeurytmi EM Eva Michaelsen 27 14 21 65 eva@movimento.dkplakattegn./arkitektur SH Steffen Honoré 20 12 99 30 steffenhonore@sydskolen.dk

Musiklærereorkester AB Anders Barfoed 86 27 49 81 anders-barfoed@mail.dkorkester JA Jon Anderskou 31 19 55 91 anderskou@webspeed.dkbratsch JE Jan Edlund 86 10 82 56 edlund.jan@gmail.comcello HT Holger Thorborg 87 45 08 46 ht@bnaamail.dkviolin KØ Keike Maria Ørrild 22 95 59 96 Keikemaria@hotmail.comviolin LST Louise Svane Thomsen 30 26 50 09 pianist CB Carsten Balvig 86 27 28 88 carstenbalvig@paradis.dkklarinet SB Søren Bagger 86 96 77 77 bagger@fi berpost.dkguitar TMP Tim McVeigh-Pedersen 53 63 82 40 tim.mcveighpedersen@gmail.comtromme FP Francisco Matada Pereira 50 57 72 22

UU vejleder SH Steffen Honoré 20 12 99 30 steffenhonore@sydskolen.dk

Specialcenteretheileurytmi EN Emilie Nordgreen 86 27 86 54 mille@sydskolen.dkspecialuv koordinator LS Linda Starup 26 21 39 04 linda@sydskolen.dklærer LBS Lene B. Sørensen 86 24 18 42

Telefonliste Påske 2011

41

Pæd.Psyk.-Rådgivning 89 40 37 77 Læge, antroposofi sk EM-H Elisabeth M Hansen 86 15 96 80 Sundhedsplejen IR Ingerlise Rasmussen 89 40 39 14 inli@aarhus.dk

Fritidsordningen 61 22 39 76leder af fritidsordningenMBB Marie Bilberg 20 91 37 03 mariebilberg@sydskolen.dkpædagog HL Hanne Loft 40 43 76 63 pædagogmedhjælper SR Sune Randers 61 66 96 38 suneranders@hotmail.compædagogmedhjælper TV Tina Vestergaard 24 82 23 27støttepædagog MK Michael Kock 86 21 09 90 mileak@sport.dkpædagog MA Mette Arnesen 26 20 50 69 mettearnesen@hotmail.compædagog JH Jeanette Hedegaard Hansen 22 74 31 47 sansemotorik@hotmail.com

Pedeller SN Søren Nielsen 86 14 10 12 VS Vagn Sørensen 26 23 03 36 vagn.e.sorensen@gmail.com MP Mikael Pedersen 86 10 34 37

Administrationen kontor@sydskolen.dk BL Birgit Levorsen 40 35 71 04 bl@sydskolen.dk MH Merete Holm 50 54 33 27 mh@sydskolen.dk

Skoleblad & wwwredaktion SI Susanne Ilone Iversen 50 93 19 76 si@sydskolen.dkredaktion PB Peter Bilberg 29 84 86 78 sydskolenskoleblad@gmail.comredaktion LS Linda Starup 26 21 39 04 linda@sydskolen.dkwebmaster PK Peder Kleis 86 53 15 40 pederkleis@sydskolen.dk Specialklasserne 86 14 01 30 specialklasserne@sydskolen.dkheileurytmi TB Thomas Bjarløv 86 27 03 40 musiklærer SB Steen Bülow 41 56 90 79 steenbulow@ofi r.dk talepædagog ILC Ingelis Clausen 22 33 55 95 gruppeleder/ 3.kl KBC Kirsten Clausen 60 65 93 28 kbc@fi berfl ex.dk h†ndarbejde RH Ruth Høier 86 51 15 15lærer VW Vivian Wallen 87 41 05 77 vivwallen@hotmail.com6.kl KML Kirsten M. Lauritzen 86 40 59 01sløjd, idræt & pedel IT Ilan Tzur 22 25 43 22 tzurilan@yahoo.comstøttelærer JH John Arold Halford 86 18 29 94 halford.john@gmail.compædagog SEJ Sidsel Engel Jensen 30 22 24 96 s.engel@ofi r.dk8. klasse AS Annett Schlobohm 62 69 22 24 pædagog YK Yossi Karutchi 86 15 92 15 10. kl. BT Birgitte Thorndal 21 23 54 17 birgitte_thorndal@hotmail.com

Bestyrelsenformand SI Susanne Ilone Iversen 50 93 19 76 si@sydskolen.dknæstformand PF Poul Fasdal 30 55 40 80 poul@mindhunter.dk IH Iben Mosbæk Hofstede 22 33 22 75 ibenmosbaek@yahoo.dk NH Nanna Herluf 61 26 21 51 nannasmail@yahoo.dk HHB Henrik Hansen Bjerre 50 93 30 29 hhb@arkitema.dk LEJ Lisbeth El Jørgensen 22 30 05 14 lisbethel@yahoo.dk DZ Dennis Zachariasen 28 56 60 15 dnz@mail.dksuppleant CG Cresten Grene 40 43 39 73 ic@grenes.dk

Skoleforeningennæstformand JOKH Jens Otto K Hansen 86 26 16 00 kjaerhansen@tdcadsl.dkformand ME Mads Engelbrecht 86 14 00 62 madsengelbrecht@mail.dkkasserer BL Birgit Levorsen 40 35 71 04 bl@sydskolen.dk MH Merete Holm 50 54 33 27 mh@sydskolen.dk

42

Børnehaven Solhjem 86 14 09 95Klokkeblomst 23 40 74 73Smørblomst 26 19 82 95Solsikken 26 19 84 95Morgenfruen 61 22 26 96

pædagogisk leder TM Tyge Madsen thygemadsen@stofanet.dkadministration PF Poul Fasdal 30 55 40 80 poul@mindhunter.dkSolhjems husfe Cynthia Sue Nieft

pædagog Helene Jøker Villsen pædagog Isa Therese Buciopædagog Mia Cohrt Hillgaardpædagog Mie Høfl er Rasmussenpædagog Anne Egebirk Ovesenpædagog Flor de Maria Breuningpædagog Oline Octavia Hansenpædagog Nanna Herlufpædagogmedhjælper Clara Martingpædagogmedhjælper Nina Borgespædagogmedhjælper Alan Peder Haugen Woodpædagogmedhjælper Alexander Rastafari

DiverseRudolf Steiner-Skolen i Skanderborg 86 51 19 81 kontor@rss8660.dkRudolf Steiner-Skolen i Silkeborg 86 80 03 33 rss.silkeborg.kontor@mail.tele.dkBørnehaven v/Tilst - Markblomsten 86 24 44 33 markblomsten@markblomsten.dkAudonicon 86 52 47 55 kontor@audonicon.dkAudonicon/bøger 86 52 11 17 audonicon@get2net.dkPædagogseminariet Aarhus 86 13 71 55 seminar@post.tele.dkDeltidsseminariet Skanderborg 86 52 47 55 Eurytmiskolen Aarhus 86 27 55 03 uddannelse@eurytmi.dk

43

444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444