BETÆNKNINGVEDRØRENDE

SKOLECENTRALER

AFGIVET AF DET AFUNDERVISNINGSMINISTERIETDEN 24. JUNI 1964 NEDSATTE

UDVALG

BETÆNKNING NR. 405

1966

S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN

INDHOLDSide

INDLEDNING 5

Udvalgets nedsættelse 5Udvalgets sammensætning 5Baggrunden for udvalgets nedsættelse 5Udvalgets arbejde 6

KAPITEL 1. De eksisterende skolecentraler 7Historie og virksomhed 7Økonomiske forhold 7

KAPITEL 2. Skolecentralernes opgaver 9

KAPITEL 3. Placering 12

KAPITEL 4. Organisation 14Repræsentantskab 14Bestyrelse 14Statens pædagogiske studiesamling som hovedcentral 14Samarbejde med andre institutioner 15

KAPITEL 5. Lokaleforhold 17

KAPITEL 6. Personale 18

KAPITEL 7. Økonomi 19

KAPITEL 8. Muligheder under den gældende lovgivning og nødvendigheden af nylovgivning 21

BILAG.

1. Danmarks Skolebiblioteksforenings skrivelse af 9. april 1963 232. Danmarks Lærerforenings skrivelse af 21. oktober 1963 253. Oversigt over Danmarks skolecentraler i 1964-65 284. Enkelte skolecentralers udvikling i de senere år 325. Den svenske organisation af skolecentralerne 356. Udgifterne for Statens pædagogiske studiesamling som hovedcentral for skole-

centralerne 37

Indledning

Udvalgets nedsættelse.Ved skrivelse af 24. juni 1964 nedsatte un-

dervisningsministeriet et udvalg, som fik til op-gave at redegøre for de bestående skolecentra-lers virksomhed og i tilslutning til et af Dan-marks Lærerforening foranlediget udvalgsar-bejde at overveje og fremkomme med forslagom skolecentralernes fremtidige virksomhed,herunder deres opgaver over for skolevæsenet,deres placering, organisation og økonomi og dehermed sammenhængende lokale- og personale-mæssige problemer samt om deres forhold tilde i lov om folkebiblioteker m. v. kapitel 4 om-handlede fælleskommunale samlinger.

Udvalget bemyndigedes samtidigt til i detomfang, det måtte findes ønskeligt, at indkaldesærligt sagkyndige til deltagelse i udvalgets mø-der, herunder repræsentation for Statens Biblio-tekstilsyn og Danmarks Lærerhøjskole.

I tilslutning til ovennævnte skrivelse blev ud-valget ved skrivelse af 11. juli s. å. anmodet omspecielt at overveje, hvorvidt varetagelsen af vis-se fælles opgaver vedrørende skolecentraler børhenlægges til et centralt organ, således at der iudvalgets betænkning tillige gøres rede for ud-valgets opfattelse og eventuelle forslag medhensyn til dette spørgsmål.

Udvalgets sammensætning.Til medlemmer af udvalget beskikkedes:Overlærer P. A. Andersen, udpeget af Dan-

marks Lærerforening.Undervisningsinspektør i direktoratet for fol-

keskolen og seminarierne Jens Bach, formand.Fung, undervisningsinspektør i direktoratet

for folkeskolen og seminarierne Henning Bjerg(nu overlærer ved Værløse kommunale skole-væsen).

Adjunkt Ole Bostrup, udpeget af Gymnasie-skolernes Lærerforening.

Viceinspektør P. Rønn Christensen, udpegetaf Danmarks Skolebiblioteksforening.

2

Bibliotekar i Statens pædagogiske studiesam-ling, Robert Hellner (nu overbibliotekar smst).

Undervisningsdirektør i undervisningsministe-riet Sig. Højby.

Amtsskolekonsulent V. Land, Odense.Skolebibliotekskonsulent i direktoratet for

folkeskolen og seminarierne Johs. Nielsen.Overlærer Stinus Nielsen, udpeget af Dan-

marks Lærerforening.Viceinspektør i direktoratet for ungdomsun-

dervisningen Helge F. Pedersen, (nu forstanderved Nykøbing F. Børnehaveseminarium).

Som sekretær for udvalget beskikkedes sekre-tær i undervisningsministeriet Michael Ørnø.

Efter indstilling af Gymnasieskolernes Læ-rerforening blev adjunkt Søren Brogård vedskrivelse af 7. januar 1965 beskikket til med-lem af udvalget i stedet for adjunkt Ole Bo-strup.

Baggrunden for udvalgets nedsættelse.Ved en skrivelse af 16. november 1962 fra

den daværende statskonsulent for undervis-ningsministeriet i sager vedrørende folkeskolenog seminarierne, der indeholdt en redegørelseom skolecentralernes økonomiske vilkår m. v.blev sagen rejst i undervisningsministeriet.

I en skrivelse af 13. marts 1963 anmodedeDanmarks Lærerforening ministeriet om at villeoptage hele spørgsmålet omkring skolecentra-lerne til nærmere overvejelse, og i en skrivelseaf 9. april 1963 (bilag 1) anmodede DanmarksSkolebiblioteksforening ministeriet om, at dermåtte blive rettet henvendelse til skolerådene ogamtsskolekonsulenterne om at tiistræbe udbyg-ning af skolecentralerne efter nærmere angivneretningslinier.

I en skrivelse af 6. juni 1963 anmodede mi-nisteriet læseplansudvalget om at tage spørgs-målet om skolecentralerne op.

I et af Danmarks Lærerforening nedsat ud-valg førtes en række drøftelser om spørgsmålet,

5

og i en skrivelse af 21. oktober 1963 (bilag 2)afgav dette udvalg til ministeriet beretning omforløbet af disse drøftelser. Det udtaltes heri,at en klarlæggelse af en række forhold var nød-vendig, og at en landsplanlægning måtte ansesfor stærkt påkrævet. Man havde under drøftel-serne navnlig beskæftiget sig med spørgsmålenevedrørende skolecentralernes navn, formål, be-liggenhed, lokaleforhold, økonomi og ledelse,og man anmodede sluttelig om, at en viderefø-relse af udvalgsarbejdet måtte ske i samarbejdemed Statens pædagogiske studiesamling.

I folkeskolens læseplansudvalg blev sagendrøftet på et plenarmøde den 29. november1963, hvor det vedtoges at foreslå undervis-ningsministeriet nedsættelse af et hurtigtarbej-dende udvalg, hvilket blev tiltrådt af direktora-tet for folkeskolen og seminarierne, som afgavindstilling herom i en skrivelse af 10. december1963.

Udvalgets arbejde.Udvalget har afholdt 16 møder og har endvi-

dere aflagt besøg på skolecentralerne i Slagelse,

Odense, Århus, Herning og Maribo. Man harmodtaget et betydeligt materiale vedrørende dis-se skolecentraler, og endvidere har man - ho-vedsagelig gennem Danmarks Skolebiblioteks-forening - modtaget omfattende materiale omskolecentralernes virksomhed.

Man har rettet henvendelse til den svenskeSkolöverstyrelse, som har tilsendt udvalget enredegørelse for skolecentralerne (hjälpmedel-centralene) i Sverige og formidlet kontakt medHjälpmedelcentralen för Malmö Län, som ud-valget ligeledes har besøgt.

Man har endvidere rettet henvendelse til detnorske Kirke- og Undervisningsdepartement,som imidlertid har oplyst, at man på grund afde særlige geografiske forhold ikke har fundetdet muligt at oprette skolecentraler i Norge.

Man har modtaget en henvendelse fra rektorfor seminariet og realskolen i Grønland, derhar henledt opmærksomheden på GrønlandsSkolecentral og bedt om, at denne måtte blivemedtaget i udvalgets overvejelser.

Nærværende betænkning er tiltrådt af samt-lige medlemmer af udvalget.

København, den 30. november 1965.

P. A. Andersen Jens Bachformand

P. Rønn Christensen Robert Hellner

Stinus Nielsen

Henning Bjerg Søren Brogård

Sigurd Højby V. Land Johs. Nielsen

Helge F. Pedersen

/ Michael Ørnø

6

KAPITEL 1.

De eksisterende skolecentraler

Historie og virksomhed.I slutningen af 1920'erne opstod et pædago-

gisk røre, som fortsatte i 1930'erne og dannededen pædagogiske baggrund for skolelovene i1930'erne, skoletilsynsloven af 1933 og folke-skoleloven af 1937. Det stigende behov forkendskab til skolebøger og andre undervisnings-midler, som opstod i denne periode, gav stødettil oprettelsen af de første skolecentraler, der iførste række tog sigte på samlinger og udstil-linger af undervisningsmidler i bogform og afelevarbejder, medens de audio-visuelle hjælpe-midler var mindre fremtrædende.

I Tønder oprettedes i 1932 en skolebogssam-ling, som skulle være til rådighed for amtetslærere med henblik på en orientering om ud-viklingen på skolebogsområdet, og året efter op-rettedes i Haderslev den første egentlige skole-central, der indviedes i februar 1933.

I de nærmest følgende år oprettedes de ca.30 skolecentraler, der nu findes.

Der vil i et følgende underafsnit blive gjortrede for de økonomiske forhold, og det skal herblot bemærkes, at alle skolecentralerne kom tilat arbejde under snævre økonomiske rammer.

Lokaleforholdene har været meget forskelli-ge. I almindelighed har skolecentralerne væretplaceret i et bibliotek, men andre placeringer,såsom på et seminarium eller i en skole, fore-kommer også. Den plads, der har været til sko-lecentralens rådighed, har som regel været me-get begrænset, kun i ganske få tilfælde over 100m2.

På trods af de ofte ringe arbejdsvilkår i øko-nomisk og pladsmæssig henseende er der af defleste skolecentraler udøvet en betydelig virk-somhed med hensyn til formidling af kendskabtil undervisningsmidler ved udstillinger af bø-ger og andet undervisningsmateriel. Der er end-videre iværksat udstillinger af elevarbejder og iøvrigt gjort en værdifuld indsats gennem med-virken ved kursus og møder samt gennem vej-ledning og orientering til skolecentralens besø-

gende. Et antal skolecentraler har endvidereudfoldet en betydelig virksomhed ved udlån aflysbilled- og båndfilmserier.

Efter 1945 har de fleste skolecentralers akti-vitet været aftagende, hvilket - foruden lokale-og lærermangel - må antages at skyldes den til-fældige tilskudsydelse og administration, og sko-lecentralerne har ikke kunnet følge med i denalmindelige udvikling inden for folkeskolen.

Den pædagogiske udvikling i 5()'erne og ind-til nu har tydeligt vist betydningen af skolecen-tralernes virksomhed.

I de senere år har man enkelte steder på lo-kalt initiativ foretaget en betydelig udbygningaf skolecentralerne, men meget tyder på, atman de fleste steder har sat en videre udbyg-ning i bero i forventning om et udspil fra cen-tralt hold.

I 1937 organiseredes skolecentralerne i fore-ningen Danmarks Skolecentraler, der skulle va-retage skolecentralernes interesse over for debevilgende myndigheder. Denne forening blev i1956 af organisationsmæssige hensyn sammen-sluttet med Danmarks Skolebiblioteksforening.

Som bilag 3 er optaget en af denne foreningudarbejdet årsoversigt for 1964-65 over de til-sluttede skolecentraler.

Økonomiske forhold.Skolecentralernes virksomhed er i det væ-

sentlige blevet finansieret ved støtte fra skole-rådenej der modtager statsrefusion med halvde-len af tilskuddet, fra kommunerne og de lokalelærerkredse under Danmarks Lærerforening.En betydelig støtte er opnået ved, at skolebogs-forlagene vederlagsfrit har leveret eksemplareraf de nyudkomne skolebøger til skolecentralenssamlinger, i et vist omfang også til udlån.

Størrelsen af de tilskud, der ydes af skolerå-dene, varierer fra amt til amt, således udgjordede højeste tilskud i året 1963-64 10.000 kr.(Ringkøbing amts skoleråd og skolerådene forOdense og Assens amtsrådskredse) medens

72*

mindste skolerådstilskud i samme år udgjorde1.000 kr.

Det pædagogiske personale har gennem ad-skillige år været løst tilknyttet skolecentralenmod et mindre honorar, der indtil for få år si-den varierede fra 200 kr. til 800 kr. årligt. I desidste år er der dog sket en udvikling mod enmere tilfredsstillende arbejdsordning for de pæ-dagogiske ledere ved større skolecentraler. Så-ledes er der i enkelte amter efter indstilling afskoledirektionen og med undervisningsministe-riets godkendelse oprettet stillinger for med-hjælpere for amtsskolekonsulenten i henhold tilskoletilsynslovens § 23, stk. 7, til varetagelse afhvervet som leder af en skolecentral.

Hvor en sådan ordning er godkendt, er dermodtaget refusion af statskassen med 85 % aflederlønudgifterne.

Det ugentlige timetal, der afsættes til lederenog pædagogisk medhjælp, varierer fra 1 til 22.

Til øvrige driftsudgifter og i et vist omfangetableringsudgifter er der i en del tilfælde efterindstilling af skolerådet i henhold til skoletil-

synslovens § 32 godkendt tilskud af skolefon-den, således at staten har afholdt halvdelen afudgifterne.

Ved en række skolecentraler har der udoverlederen i et vist omfang været ansat andet per-sonale til varetagelse af bibliotekar- og kontor-arbejde, som regel på den måde, at værtsinsti-tutionen (bibliotek) har ladet enkelte medarbej-dere udføre nogle ugentlige timers virksomhedved skolecentralen og af denne modtaget et min-dre vederlag herfor.

Af andre driftsudgifter har der været udgif-ter til lokaler, nyanskaffelser, tidsskrifthold ogkontorholdsudgifter.

For mindre centraler, der har haft til husei en anden institution, er der - såfremt deroverhovedet er afholdt lokaleudgifter - somregel kun betalt et symbolsk vederlag til værts-institutionen, hvilket også gælder for kontor-holdsudgifterne.

I bilag 4 redegøres for udviklingen indenforenkelte skolecentraler, og i bilag 5 redegøres forden svenske organisation af skolecentralerne.

8

KAPITEL 2.

Skolecentralernes opgaver

Formidling af kendskab til undervisnings-midler m.v.

Der er i udvalget enighed om, at skolecentra-lernes hovedopgave også i fremtiden må væreat formidle kendskab til alle former for under-visningsmidler beregnet til brug i folkeskoleneller anvendelig i denne skoleform. På skole-centralerne vil skoler og skolemyndigheder, derstår foran anskaffelse eller udskiftning af un-dervisningsmidler, kunne skaffe sig et overblikover, hvad der findes på markedet, ligesom læ-rere og lærerstuderende her vil kunne undersø-ge de enkelte undervisningsmidler og skønneover anvendeligheden i deres undervisning.

Det understreges, at hensynet til folkeskolenmå være det afgørende ved skolecentralernesindretning og drift, selv om centralerne vilkunne blive til gavn også for andre skoleformer.Dette gælder i første række ungdoms- og fri-tidsundervisningen, der på mange måder byg-ger på folkeskolens undervisning og fører den-ne videre. Også gymnasieskolerne vil skolecen-tralerne i nogen grad kunne betjene, selv omudvalget er opmærksom på, at gymnasierneselv ejer store samlinger, særlig inden for denaturvidenskabelige fag, og at de fleste lærebø-ger til brug for denne skoleform ved forlagenesforanstaltning sendes til alle gymnasier. På denanden side vil kendskab til disse gymnasielære-bøger ikke være uden betydning for folkesko-lens lærere, ligesom det kan være af interessefor gymnasielærere at stifte bekendtskab medfolkeskolens hjælpemidler.

Betjeningen af fagskoler, børnehaver og for-sorgsinstitutioner af forskellig art vil for de fle-ste skolecentralers vedkommende blive en pe-rifer opgave.

Stationær samling.Der er i udvalget enighed om, at den vigtig-

ste forudsætning for, at den ovenfor skitseredeopgave kan løses, er, at der ved hver skolecen-

tral etableres en stationær samling af undervis-ningsmidler.

Denne bør først og fremmest omfatte enfuldstændig samling af nyere danske skolebø-ger, både lærebøger og bøger til supplerendelæsning. En sådan skolebogssamling vil kunneanlægges uden væsentlige udgifter for skole-centralen, idet skolebogsforlagene ved overens-komst af 7. juni 1963 mellem Den danske For-læggerforening og lærerorganisationerne har er-klæret sig rede til at forsyne skolecentralernemed det nødvendige antal nye skolebøger. Ud-valget ønsker dog at understrege, at skolecen-tralernes anskaffelse af bøger og andre under-visningsmidler aldrig må gøres afhængig af, omdisse kan fås gratis.

Skolebogssamlingerne bør katalogiseres cen-tralt, og man er opmærksom på, at Statens pæ-dagogiske studiesamling har påbegyndt en så-dan centralkatalogisering.

Der udarbejdes ved studiesamlingens foran-staltning en foretegnelse over udkomne skole-bøger, den såkaldte »Skolebogsliste«. Det villevære ønskeligt, om de bøger, der optages pådenne liste, kunne danne den fælles grundstam-me i skolecentralernes samlinger af skolebøger.Ændringer i listens redaktion og udgivelse børi denne forbindelse overvejes.

Udover samlingen af skolebøger bør den sta-tionære samling rumme et fyldigt og repræsen-tativt udvalg af andre undervisningsmidler, her-under audio-visuelle hjælpemidler og undervis-ningsmaterialer. Hvad angår fremføringsmaski-ner til film og lysbilleder m. v. er der i udvalgetenighed om, at den enkelte skolecentral næppekan forventes at anskaffe komplette samlingeraf sådanne apparater. Skolecentralernes opga-ver på dette område må stort set kunne løses,dels ved skiftende udstillinger og dels ved etmindre, stationært udvalg af apparater til de-monstrationsbrug. Herudover må skolecentra-len naturligvis ved hjælp af kataloger og bro-

9

churer kunne give oplysninger om de på mar-kedet værende apparattyper.

Samlinger til hjemlån.Det vil være nødvendigt, at skolecentralerne

udover den stationære samling af undervisnings-midler også har en samling til hjemlån. Dettegælder i første række skolebogssamlingen, menkan også blive aktuelt inden for andre katego-rier af undervisningsmidler, idet det dog un-derstreges, at der her tænkes på hjemlån til læ-rernes orientering, ikke til brug i undervisnin-gen.

Udstillinger.I skolecentralernes arbejde for at formidle

kendskab til undervisningsmidler vil udstillin-ger være en vigtig faktor. Ved sådanne udstil-linger vil nye undervisningsmidler kunne de-monstreres, ligesom enkelte fag og undervis-ningsformer vil kunne belyses ved specialud-stillinger.

Ofte vil anledningen til sådanne udstillingervære kurser og møder afholdt på skolecentra-len, men omvendt kan også udstillingen - lige-som skolecentralens samlinger i øvrigt - væregrundlaget for demonstrationer og instruktio-ner.

Udstillinger som de omtalte vil endviderekunne arrangeres uden for skolecentralen, f.eks.i forbindelse med møder og kurser i skolecen-tralområdet eller i form af mindre vandreud-stillinger på områdets skoler.

Initiativet til udstillinger vil ofte være denenkelte skolecentrals, men det er udvalgets op-fattelse, at der på dette område bør etableres etsamarbejde mellem skolecentralerne f. eks iform af et meddelelsesblad, ligesom mange ud-stillinger også i fremtiden vil blive udsendt fraStatens pædagogiske studiesamling.

For at lette samarbejdet mellem studiesam-lingen og skolecentralerne og mellem skolecen-tralerne indbyrdes bør man søge at finde fremtil et modulsystem, der kan bruges til alle ud-stillinger og af alle skolecentraler.

Indsamling af pædagogisk-metodisk materiale.Det vil være en naturlig opgave for skole-

centralerne at samle og videregive metodiskevejledninger, arbejdsbeskrivelser og elevarbej-der, som vokser ud af det daglige arbejde i sko-lerne inden for skolecentralens område.

En del af dette stof vil kunne danne grundlagfor specialudstillinger, der bør kunne udvekslesmellem skolecentralerne, ligesom det kan tæn-kes, at en publicering af dele af materialet børovervejes, måske ved studiesamlingens foran-staltning.

Fremstilling af undervisningsmateriale.Med skolecentralens samlinger, udstillinger

og øvrige materiale som grundlag bør der giveslærere og lærerstuderende lejlighed til at udar-bejde arbejdsstof til brug i undervisningen. Deter derfor nødvendigt, at skolecentralerne råderover et arbejdsrum med fornødent apparatur(skrivemaskine, duplikator, foto- og tegneud-styr m. v.) og et tilstrækkeligt antal arbejdsplad-ser, ligesom der bør forefindes rum til afspil-ning af bånd, fremvisning af film og lysbillederm. v., og endelig er det væsentligt, at der er eteller flere studiekredslokaler til rådighed.

Pædagogisk-psykologisk bibliotek.Løsningen af de opgaver, der er omtalt i det

foregående, vil kræve, at et pædagogisk-psyko-logisk bibliotek er til rådighed for skolecentra-lens benyttere. Den metodiske litteratur må væ-re særlig rigt repræsenteret, ligesom de vigtig-ste danske og udenlandske tidsskrifter må væretilgængelige. Foruden det pædagogisk-psykolo-giske bibliotek bør de lærere, der arbejder påskolecentralen, have adgang til en almindeligfaglig bogsamling.

Om et særligt biblioteksværelse vil være nød-vendigt, eller om biblioteket vil kunne anbringesi et af studiekredslokalerne, vil afhænge af destedlige muligheder.

Møder, kurser m.v.Ligesom det - som tidligere nævnt - vil være

naturligt, at skolecentralerne arrangerer instruk-tioner og demonstrationer i forbindelse medudstillinger og stiller lokaler til rådighed forarbejdsgrupper og studiekredse, således vil sko-lecentralerne også, hvis lokaleforholdene tilla-der det, kunne danne rammen om møder arran-geret af lærerkredse, årskursus eller andre for-eninger og institutioner.

Distribuering af undervisningsmateriale.Fremskaffelse og distribuering af visse un-

dervisningsmidler, som skolerne kan låne til an-vendelse i tilknytning til undervisningen har ien årrække været varetaget af visse skolecen-

10

traler, men vil i fremtiden tillige kunne vare- le hjælpemidler, hvorimod det formentlig viltages af de såkaldte »fælleskommunale samlin- være naturligt at overlade distribueringen afger«, oprettet i henhold til lov nr. 171 af 27. klassesæt og emnesæt til supplering af skolernesmaj 1964 om folkebiblioteker m.v. § 16. Opga- bogbestand til de fælleskommunale samlinger,vernes fordeling mellem de to institutioner vil hvor sådanne oprettes. I alle tilfælde må der skeafhænge af de lokale forhold, men skolecentra- en fordeling af opgaverne mellem skolecentra-lerne vil formentlig i første række kunne vare- lerne og de fælleskommunale samlinger, såledestage udlån af lysbilleder, og andre audio-visuel- at unødig overlapning undgås.

11

KAPITEL 3.

Placering

For at skolecentralerne kan være funktions-dygtige og til virkelig hjælp for skolerne, må dehave personale, lokaler og samlinger af en visstørrelse. Der vil ikke blive tale om et stort an-tal centraler, da det vil være upraktisk og uøko-nomisk at indrette mange små skolecentraler.

Udvalget har i øvrigt overvejet følgende kri-terier for placeringen af de fremtidige skolecen-traler:

a. Antal af lærere inden for det område, somskolecentralen dækker.Der må være et rimeligt antal lærere i hvertskolecentralsområde, men særlige forholdkan gøre sig gældende, f.eks. af geografiskart (Bornholm, Thisted amt).

b. Amterne.Selv om det på grund af de økonomiskeproblemer, styrelsens sammensætning, sam-arbejdet med skolemyndigheder m.v. vil væ-re praktisk at grænserne for en skolecentralsområde følger amtsgrænserne, vil det dogvære naturligt at gøre undtagelser herfra,hvor disse amtsgrænser virker urimelige un-der hensyn til andre forhold, som må tagesi betragtning.

c. Centralbiblioteksområderne.Det vil være ønskeligt, at skolecentralerneplaceres i byer, hvor der er et centralbiblio-tek, under hensyn til, at skolecentralernesvirksomhed bør koordineres med de fælles-kommunale samlinger af klassesæt og andetbiblioteksmateriale til supplering af skole-bibliotekerne, og disse samlinger skal ifølgelov om folkebiblioteker m. v. samarbejdemed centralbibliotekerne, hvorfor samlin-gerne som regel vil være placerede i de sam-me byer som disse biblioteker. I øvrigt ergrænserne for centralbiblioteksområdernegennemgående mere naturlige end amts-grænserne.

d. Geografiske forhold.Som f.eks. befolkningstætheden, trafikmu-ligheder, egnsudviklingsplaner m.v.

Udvalgets forslag til placering.Udvalget har ikke ment at kunne foretage en

generel prioritering af de hensyn, der her ernævnt, men vil på grundlag af de fremførte for-hold foreslå skolecentraler placeret i neden-nævnte byer:

Esbjerg - Godthåb - Haderslev eller Åbenrå- Herning eller Holstebro - Hillerød - Hjørring- Holbæk - Kolding eller Vejle - København -Maribo - Næstved eller Slagelse - Odense (evt.filial i Svendborg) — Randers — Roskilde - Røn-ne - Silkeborg - Thisted - Tønder - Viborg -Ålborg - Århus.

Udvalget har ikke fundet sig berettiget til atundersøge forholdene vedrørende skolecentra-len i Thorshavn, men vil finde det naturligt omdenne skolecentral får lejlighed til at drage for-del af et samarbejde med Statens pædagogiskestudiesamling på samme måde som de øvrigeskolecentraler.

I tilknytning til de anførte skolecentraler kander, hvor særlige forhold gør sig gældende, ef-ter undervisningsministeriets godkendelse opret-tes filialer, hovedsagelig omfattende udstillingeraf bøger, som kan anvendes i undervisningen ifolkeskolen.

Statens pædagogiske studiesamling i Køben-havn udbygges således, at den kan fungere somhovedcentral for hele landet. Denne central skaldesuden fungere som lokalcentral for det stor-københavnske område med samme økonomiskestatus som de øvrige skolecentraler. Studiesam-lingen bør indeholde komplette samlinger af altrelevant undervisningsmateriel, således at denkan supplere de enkelte skolecentraler i områ-det øst for Lillebælt. På tilsvarende måde tæn-kes skolecentralen i Århus med økonomisk støt-te fra Statens pædagogiske studiesamling ud-

12

bygget således, at den kan virke som overbyg- maer søges indrettet en stor permanent udstil-ning for skolecentralerne i Jylland. ling af skoleinventar og måske tillige visse for-

Udvalget kan foreslå, at der centralt placeret mer for undervisningsmateriel. Denne udstil-maske i forbindelse med Statens forsøgscenter lingsvirksomhed samordnes med skolecentra-i Rødovre med støtte fra de interesserede fir- lernes.

133

KAPITEL 4.

Organisation

Repræsentantskab.For at tilvejebringe den bredest mulige basis

for skolecentralernes virksomhed må det ansesfor hensigtsmæssigt, at der for hver skolecentraloprettes et repræsentantskab bestående af etantal repræsentanter for skolerådene og repræ-sentanter for lærerkredsene i skolecentralområ-det, samt amtsskolekonsulenten og skolevæse-nets leder i den by, hvori centralen er placeret,centralbibliotekets leder, en repræsentant forbibliotekslederne inden for området, lederen afårskursus, konsulenten for ungdomsundervis-ningen, en repræsentant for den fælleskommu-nale samlings styrelse, en repræsentant for delokale seminarier, en repræsentant for de lokalegymnasier og eventuelt en repræsentant for deprivate skoler i området. I repræsentantskabetfor skolecentralen for Storkøbenhavn skal des-uden skoledirektøren i Københavns kommuneog en repræsentant for de københavnske lærerevære medlemmer.

Repræsentantskabet er skolecentralens øver-ste ledelse. Det udarbejder vedtægter for skole-centralens virksomhed og godkender det årligebudgetforslag, forinden dette indsendes til sko-lerådet (eller skolerådene).

Bestyrelse.Repræsentantskabet nedsætter af sin midte

en bestyrelse på 5 medlemmer, som forestården daglige ledelse af skolecentralen. Den dra-ger omsorg for, at det årlige regnskab revideres,og at det derefter indsendes til godkendelse afde respektive myndigheder efter derom nærme-re givne retningslinier sammen med en beret-ning om skolecentralens virksomhed. Såvel sko-lerådet som lærerkredsene skal være repræsen-teret i styrelsen, der selv vælger formand ogsekretær og fastsætter sin forretningsorden. Be-styrelsen udarbejder det årlige budgetforslag,der forelægges repræsentantskabet forud forgodkendelse i skolerådet og derefter i undervis-ningsministeriet, den antager lederen af skole-

centralen og pædagogisk og biblioteksmæssigmedhjælp samt den nødvendige kontorassi-stance.

Statens pædagogiske studiesamling som hoved-central.

Når de eksisterende skolecentraler ikke altidhar været tilstrækkelig effektive, er en af år-sagerne utvivlsomt svigtende samarbejde omopgavernes løsning, og det er udvalgets opfat-telse, at en af forudsætningerne for en tilfreds-stillende nyordning af skolecentralernes forholder, at der skabes et koordinerende organ, derkan sikre et sådant samarbejde og medvirke tilen rationalisering derved, at visse opgaver løsescentralt. Det skal dog straks tilføjes, at en så-dan centralisering bør være af praktisk, admini-strativ art og opfattes som en hjælp, som ikkemå svække den enkelte skolecentrals selvstæn-dighed og initiativ.

Der er i udvalget enighed om, at de opgaver,der naturligt må henlægges til en hovedcentral,bedst ville kunne løses af Statens pædagogiskestudiesamling, forudsat at denne udbygges medhensyn til lokaler, udstyr og personale.

Statens pædagogiske studiesamling begyndteunder navnet Dansk Skolemuseum sin virksom-hed den 1. marts 1887. Formålet var at vise læ-rere og skolemyndigheder de bedste danske ogudenlandske undervisningsmidler og at etablereen samling til belysning af dansk skolehistorie.

Ret hurtigt kom hertil et bibliotek, og i bibli-otekskommissionens betænkning 1927 blev detfastslået, at dette bibliotek skulle være landetshovedbibliotek for pædagogik, skolevæsen ogbørnepsykologi, således at det har ansvaret forlandets forsyning med videnskabelig og fagliglitteratur inden for disse områder. I 1934 æn-dres navnet til Statens pædagogiske studiesam-ling. Af pladshensyn blev man samtidig nødt tilat opgive den skolehistoriske udstilling, hvisgenstande blev deponeret i købstad-museet Dengamle By i Århus.

14

I dag består studiesamlingen af to afdelinger,biblioteket og samlingerne af didaktiske hjælpe-midler. Personalet består af 22-23 personer.

Overbibliotekaren er leder af hele institutio-nen, og de fællesadministrative kontoropgavervaretages sammen med duplikering o.l. af kon-torpersonale, mens arbejdet ved samlingerne el-lers alene udføres af den pædagogiske assistentmed nogen hjælp af biblioteksbetjenten.

Hovedcentralens opgaver.Udover at fungere som skolecentral for Stor-

københavn vil Statens pædagogiske studiesam-ling som hovedcentral have en række specielleopgaver at løse, af hvilke følgende skal nævnes:

Centralkatalogisering af skolebøger.En sådan katalogisering sker allerede i dag

ved studiesamlingens foranstaltning og betyderen væsentlig aflastning af de enkelte skolecen-traler, samtidig med at den nødvendige ensartet-hed og kontinuitet i katalogiseringen sikres.

Distribution af skolebøger.En samlet udsendelse gennem studiesamlin-

gen af de skolebøger, som forlagene stiller tilskolecentralernes rådighed, bør sikkert over-vejes. Dette vil sikre en ensartet betjening afskolecentralerne og i øvrigt betyde en aflast-ning, både for den enkelte skolecentral og forforlagene, ligesom bøgernes forsyning med bog-kort og datotavler m.v. vil kunne ske i forbin-delse med distribueringen.

Redaktion af »Skolebogslisten«.Det er vigtigt, at »Skolebogslistens« redak-

tion, der må tage vidtgående hensyn til skole-centralernes behov, fortsat placeres i studie-samlingen, måske i intimere samarbejde medforlagene, og også listens udgivelse bør henlæg-ges hertil.

Specielle samlinger.Udover den almindelige skolecentralsamling

bør studiesamlingen rumme samlinger af sådantundervisningsmateriel, der ikke vil kunne an-skaffes til de øvrige skolecentraler, herunder enfyldig samling af udenlandsk undervisningsma-teriale.

Udstillinger.Med hensyn til udstillinger vil studiesamlin-

gen dels kunne være skolecentralerne behjælpe-lig med opbygningen af lokale udstillinger og

dels selv ku ane arrangere vandreudstillinger tilskolecentralerne i større grad, end tilfældet ernu.

Pædagogisk-metodisk materiale.En del af de arbejdsbeskrivelser og elevar-

bejder, der ved skolecentralens foranstaltningindsamles fra skolerne, vil kunne udveksles sko-lecentralerne imellem via studiesamlingen, derogså vil kunne foranledige, at en del af dettemateriale bliver trykt, duplikeret eller anvendtsom grundlag for specialudstillinger.

Fællesaftaler.Studiesamlingen vil på skolecentralernes veg-

ne kunne føre forhandlinger om favorable købaf sådanne undervisningsmidler, som fabrikan-ter eller importører ikke kan stille gratis til rå-dighed, samt om fremstilling af mindre prøvereller modeller af omfangsrige undervisnings-midler (som vægtavler) til skolecentralerne.

Skolehistorie.Det vil være ønskeligt, om der til studiesam-

lingen som oprindeligt knyttes en skolehistorisksamling. Det undervisningsmateriel, der til en-hver tid anvendes, vil efter en årrække bliveskole historisk kildemateriale, der ikke bør op-bevares på de enkelte skolecentraler, men kuni hovedcentralen, der samtidig bør supplerebagud i disse år, hvor så mange landsbyskolernedlægges, og hvor de skolehistoriske genstandeog arkivalier, som her måtte findes, let går tabt.

Råd og vejledning.Udover det nævnte vil studiesamlingen på en

række områder kunne yde de enkelte skolecen-traler råd og vejledning, ligesom der gennemstudiesamlingen vil kunne ske en formidling afideer og forslag fra skolecentral til skolecentral,måske ved hjælp af et fælles meddelelsesblad.Studiesamlingen vil også kunne samle skole-centrallederne til information og drøftelse affælles problemer.

Saraarbejde med andre institutioner.De enkelte skolecentraler bør som ovenfor

anført drives i nært samarbejde med Statens pæ-dagogiske studiesamling, som får til opgave atkoordinere skolecentralvirksomheden over helelandet; desuden vil et direkte samarbejde fraden ene skolecentral til den anden være nyttigtog udbyttegivende.

Af såvel praktiske som pædagogiske og øko-nomiske grunde er det meget betydningsfuldt, at

3« 15

den enkelte skolecentrals virksomhed samord-nes med den virksomhed, der udøves af de ihenhold til lov om folkebiblioteker m.v. oprette-de fælleskommunale samlinger af klassesæt ogandet biblioteksmateriale til supplering af om-rådets skolebiblioteker. Et vist lokale- og per-sonalefællesskab vil muligvis være naturligt fleresteder. Det er i øvrigt udvalgets opfattelse, atarbejdsområdernes fordeling mellem de fælles-kommunale samlinger og skolecentralerne ikkebehøver at være den samme overalt.

Skolecentralen bør have et samarbejde med

det offentlige bibliotek (centralbiblioteket) bl.a.om den biblioteksmæssige ordning af centralensbøger, enten således at der på skolecentralenoprettes en afdeling af biblioteket, eller såledesat der indgås en overenskomst om det biblio-teksmæssige samarbejde, jfr. bekendtgørelse omfolkebiblioteker § 7.

I øvrigt forudsætter selve formålet for skole-centralen et lokalt samarbejde til mange sider,bl.a. kan nævnes de lokale lærerkredse, semina-rier, årskursus, skolemyndigheder af enhver art.

16

KAPITEL 5.

Lokaleforhold

Afgørende for gennemførelsen af skolecen-tralens forskellige funktioner er en tilfredsstil-lende lokalemæssig ramme om arbejdet.

For nærmere at bestemme skolecentralenslokalemæssige behov, vil det være nødvendigtat foretage en analyse af skolecentralens for-skellige funktioner og de dermed forbundnearealkrav. Ofte indrettes skolecentralerne i eksi-sterende bygninger som skoler, biblioteker o.lign., og ikke mindst i sådanne tilfælde er detnødvendigt at have overblik over det nødven-dige lokalebehov, idet senere udvidelser underdisse forhold i regelen vanskeligt lader sig gen-nemføre, og der således må sikres det absoluttilstrækkelige areal fra begyndelsen, såfremt deforskellige funktioner skal komme til udførelse.

Skolecentralens lokaler kan opdeles i to grup-per, hvor den ene gruppe omfatter de lokaler,som udelukkende må stå til centralens disposi-tion, og som ikke kan påregnes anvendt til an-dre formål, medens den anden gruppe består afde lokaler, som kan være fælles for skolecen-tralen og andre institutioner som f.eks. skoleeller bibliotek.

Nedenstående opstilling dækker lokalebeho-vet for en typisk skolecentral, idet de angivnerumstørrelser må antages på forsvarlig måde atkunne danne rammen om de angivne funktio-ner, men en anden fordeling, eventuelt sam-menlægning af enkelte rum, kan komme på taleunder hensyntagen til lokale forhold.

Skolecentralens egne lokaler.1. Lokale til udstilling af undervis-

ningsmateriale som lærebøger, ap-paratur, katalogmateriale m.v. Lo-kalet anvendes tillige til de perma-nente udstillinger og vandreudstil-linger med dertil hørende demon-strationer 120 m2

2. Arbejdsrum til brug ved fremstil-

ling af undervisningsmateriel. Lo-kalet stilles frit til lærernes rådig-hed, således at man enkeltvis elleri grupper kan udarbejde konkretearbejdsopgaver til brug i skolen.Lokalet må blandt andet haveskrivemaskine, duplikatorer, teg-neapparater, båndoptager m.v. . . 50 m2

3. Udlånsbibliotek.Dette lokale rum-mer tillige udlånsmateriale somlysbilledserier, filmsbånd, lydbåndm.v 50 m2

4. Pa^dagogisk-psykologisk bibliotek 40 m2

5. Depot til indsamlet materiale. Det-te lokale skal benyttes til opbeva-ringssted for velegnet pædagogiskmateriale fremstillet på lokalt planeller på landsbasis 30 m2

6. Administrationslokale 30 m2

Lokaler, som kan være fælles for skolecentralenog andre institutioner.1. Grupperum: Det er ønskeligt, at rummene

placeres i nærheden af udstillingslokalet,skolecentralens arbejdsrum og det pædago-gisk-psykologiske bibliotek.

2. Forsamlingssal til brug ved større møder.3. Depoter, kantine, garderobe og toilet.

Det vil således fremgå af oversigten, at sko-lecentralen for at kunne bestride de væsentlig-ste funktioner nok bør råde over ca. 300 m2

ved en fuldstændig udbygning, hvortil kommerde lokaler, som vil kunne benyttes af skolecen-tralen i fællesskab med andre institutioner.

Da et andet ministerielt udvalg for tiden drøf-ter spørgsmålene om audio-visuelle hjælpemid-ler og deres placering i skolearbejdet, herunderogså distribueringen, har udvalget ikke tagetstilling til, om skolecentralerne også bør ind-rettes til optagelse af skoleradioens udsendelser(f. eks. indretning af lydrum).

17

KAPITEL 6.

Personale

For at skolecentralerne skal kunne løse deresopgaver tilfredsstillende, må der til hver skole-central knyttes en pædagogisk leder samt kon-torhjælp i fornødent omfang. Herudover må detovervejes, hvorledes den nødvendige pædagogi-ske og bibliotekariske sagkundskab kan knyttestil skolecentralerne, og endelig kan der blivetale om andet personale, f. eks. til løsning afdistribueringsopgaver.

Skolecentralleder.Ved hver skolecentral må der ansættes en læ-

rer som leder af skolecentralen med ansvar overfor bestyrelsen. Der er i udvalget enighed om,at denne stilling bør være honorarlønnet. Fortiden er der ved enkelte skolecentraler med mi-nisteriets godkendelse skabt en foreløbig løn-mæssig ordning, hvorefter staten afholder 85 %af lønudgifterne. Det er imidlertid udvalgets op-fattelse, at der med en permanent ordning måsøges tilvejebragt hjemmel for skolecentralleder-nes honorar - se afsnittet om økonomi.

Udvalget ønsker at understrege nødvendig-heden af en særlig uddannelse for skolecentral-ledere og foreslår, at en sådan uddannelse, derbør gennemføres uden udgifter for de pågæl-dende og med den nødvendige statsstøtte, hen-lægges under Danmarks Lærerhøjskole eftersamråd med Statens pædagogiske Studiesam-ling.

Biblioteksteknisk bistand.Skolecentralen kan ansætte den nødvendige

bibliotekariske medhjælp eller samarbejde meddet stedlige folkebibliotek om løsningen af debibliotekariske opgaver.

Kontor medhjælp.Skolecentrallederen må have tid til rådighed

for sit egentlige arbejde og ikke belastes medmanuelle og kontormæssige funktioner, hvor-for der til skolecentralen bør knyttes den nød-vendige kontormedhjælp.

18

KAPITEL 7.

Økonomi

Den hidtidige udvikling af skolecentralerneviser, at disse trods udmærket ledelse er blevethæmmet i deres virksomhed som følge af dentilfældige finansiering. Derfor anser udvalget det

'for at være af afgørende betydning, at der til-vejebringes faste rammer for afholdelsen af ud-gifterne i forbindelse med skolecentralernesvirksomhed. Man finder det derimod ikke nød-vendigt at bryde med de principper for udgif-ternes afholdelse, der har udviklet sig gennemårene, og hvorefter udgifterne til de enkelte sko-lecentraler er afholdt på lokalt plan med stats-støtte. Man finder endvidere, at udgifterne tilStatens pædagogiske studiesamling, herunderogså udgifterne ved studiesamlingens funktionsom hovedcentral og tillige dens udgifter i for-bindelse med skolecentralen i Århus, i det helebør afholdes af staten, medens udgifterne i for-bindelse med indretning af skolecentralen forStorkøbenhavn i tilknytnig til studiesamlingenafholdes som andre skolecentraludgifter.

Som bilag 6 er optaget en oversigt over ud-gifterne i forbindelse med Statens pædagogiskestudiesamlings virksomhed som hovedcentralfor skolecentralerne.

Driftsudgifterne til de enkelte skolecentralerkan opdeles i følgende hovedgrupper: Løn-ningsudgifter, der fordeles med lønning til denpædagogiske leder og til anden medhjælp, kon-torholdsudgifter, lokaleudgifter, nyanskaffelserog diverse.

Løn til lederen.Som omtalt i tidligere afsnit er der for enkel-

te skolecentraler etableret en ordning, hvorefterstaten afholder 85 °/o af denne udgift. Det fin-des ønskeligt, at der i fortsættelse af denne ud-vikling gennemføres en generel ordning, hvor-efter staten afholder samme brøkdel af lønud-giften. Som leder tænkes ansat en lærer i skole-centralens område, der får nedsættelse i sit plig-tige timetal til bestridelse af hvervet.

Den som leder fungerende lærer må antagesat virke for skolecentralen i hvert fald i halv-

delen af sit timetal. Udgiften til lønning af vi-kar til bestridelse af den del af timetallet, hvor-med den som leder fungerende lærer får time-nedsættelse, refunderes vedkommende kommu-ne af skolecentralen. Hvis man antager, at time-nedsættelsen svarer til halvdelen af lederenstimetal, vil den på skolecentralen faldende vi-karudgift efter de pr. 1. oktober 1965 gældendelønninger udgøre ca. 10.500.

Hertil kommer honorar til lederen, hvilkethonorar i lighed med honorarer til de lærere,der virker som medhjælpere for amtsskolekon-sulenten kan sættes til 660 kr. årligt pr. dag,eller 1980 kr. med sædvanlige tillæg, for tidenialt 7.195,48 kr. Lederlønnen udgør herefter:

Refusion til ansættelseskommunen(halv tjenestetid) 10.500 kr.

Honorar 7.195 -Lederlønsudgift 17.695 kr.Hvoraf staten afholder 85 pct. eller .. 15.041 -medens skolefonden afholder rest-

udgiften 2.654 kr.

En tilsvarende aflønningsform kan tænkesfor pædagogiske medhjælpere, som det måttevære nødvendigt at ansætte ved skolecentralen.Udvalget kan ikke udtale sig med sikkerhedom, i hvilket omfang sådan ansættelse af pæda-gogisk medhjælp vil blive nødvendig.

Øvrige lønudgifter.Under henvisning til, at det må anses for

usikkert i hvilket omfang, det vil være nødven-digt at antage yderligere personale, idet adskil-lige funktioner hidtil har været varetaget afen værtsinstitution, og dette forhold ikke nød-vendigvis bør ændres, har man svært ved atforetage en nøjagtig beregning af disse udgifter.På grundlag af eksisterende centralers budgetterfinder man at måtte anslå udgiften til 15.000kr.

Kontorholdsudgifterkan på samme grundlag anslås til 7.000 kr.

19

Lokaler.Med det foreslåede lokalebehov må det for-

ventes, at selve huslejen vil beløbe sig til 25.000kr. Udgifter til lys, varme og rengøring må for-ventes at andrage 10.000 kr., således at de sam-lede lokaleudgifter beløber sig til 35.000 kr.

Nyanskaffelser.Bortset fra etableringsanskaffelser, må det

forventes, at der stadig er et behov for nyan-skaffelser, dels af nye undervisningsmidler,dels til udskiftning. På grundlag af eksisterendecentralers budgetter findes udgiften hertil atmåtte anslås til 15.000 kr.

Diverse.Herudover vil det være rimeligt, om hver

skolecentral har et mindre rådighedsbeløb tilmøder og befordring.

Driftsudgifterne ud over lederlønsudgifterneopgøres herefter således:

Øvrige lønudgifter 15.000 kr.Kontorholdsudgifter 7.000 -Lokaleudgifter 35.000 -Nyanskaffelser 15.000 -

72.000 kr.hvoraf staten refunderer 50 pct 36.000 -medens skolefonden selv afholder de

resterende 36.000 kr.

Statskassens udgift til den enkelte skolecen-trals drift vil herefter udgøre:

Lederløn 15.041 kr.Øvrige driftsudgifter 36.000 -

I alt 51.041 kr.

Med et samlet antal skolecentraler på 21 vilden samlede årlige udgift for statskassen kunneanslås til 1.071.861 kr. Hertil kommer muligvisudgifter til filialer, pædagogisk medhjælp forlederen og lederens rådighedsbeløb (diverse),således at den samlede udgift for statskassenkan sættes til 1,2 mill. kr.

Imidlertid er der på skolefondenes budgetterfor finansåret 1965-66 over kontoen AndreForanstaltninger, hvoraf der afholdes udgifter imedfør af skoletilsynslovens § 32, stk. 1, nr. 3,til skolecentraler opført en samlet udgift på809.700 kr., hvoraf staten refunderer halvdeleneller 404.850 kr., således at merudgiften forstaten til skolecentralernes driftsudgifter vil ud-gøre 800.000 kr.

Det tilføjes, at i ovennævnte antal på 21 ind-går skolecentralen for København, der er place-ret ved Statens pædagogiske studiesamling, idetudgifterne til denne central naturligt findes atburde afholdes af skolefonden med tilskud frastaten på lige fod med de øvrige skolecentra-ler. Udgiften til denne skolecentral vil forment-lig som følge af tilknytningen til studiesamlin-gen blive noget mindre end for de øvrige skole-centraler.

De samlede driftsudgifter ved gennemførel-sen af en generel ordning for skolecentralernekan herefter opgøres således:Statens pædagogiske studie-

samling som hovedcentral(jfr. bilag 6) 215.000

De lokale skolecentraler 1.200.000 1.415.000Heri fragår det beløb der allerede af

statskassen afholdes til skolecentraler-ne 400.000

Merudgift ved driften 1.015.000

20

KAPITEL

Muligheder under den nugældende lovgivning og nødvendighedenaf ny lovgivning

Efter udvalgets opfattelse vil de største pro-blemer ved videreførelsen og en yderligere ud-bygning af skolecentralernes virksomhed knyttesig til mulighederne for oprettelse og aflønningaf lederstillingerne og afholdelse af skolecen-tralernes driftsudgifter.

Med hensyn til lederstillingen praktiseres veden række skolecentraler en foreløbig ordningbyggende på bestemmelsen i skoletilsynslovens§ 23, stk. 7, om pædagogisk medhjælp for amts-skolekonsulenten. Udvalget vil ikke afvise, atdenne bestemmelse vil kunne danne tilstrække-lig hjemmel for afholdelse af udgifter til leder-løn og frigørelse af en lærer for en del af hanstimetal med henblik på arbejde for skoledirek-tionskredsen.

Man er imidlertid opmærksom på, at der kanopstå afgrænsningsproblemer i forhold til køb-stædernes skolevæsen, som også skal betjenes afskolecentralen. Endvidere kan lederens stillingsom underordnet skolecentralens bestyrelse bli-ve uforenelig med en stilling som medhjælperfor amtsskolekonsulenten og skoledirektionensunderordnede. En væsentlig mangel ligger ende-lig i, at skolecentralernes område ikke overalt ersammenfaldende med amtet.

Man har overvejet muligheden af at lade le-derstillingen aflønne efter bestemmelsen i skole-tilsynslovens § 26, stk. 3, om en konsulent forundervisningen i visse fag eller faggrupper, idetdenne opgavebetegnelse efter udvalgets opfattel-se kan anses for omfattende skolecentrallede-rens virksomhed. Man må imidlertid anse an-vendelsen af denne bestemmelse for noget tvivl-som, da den alene omhandler virksomhed i enkommune, hvorfor den ikke med den nuværen-de formulering giver tilstrækkelig hjemmel foroprettelse af en stilling under amtet. Udvalgetfinder det derfor ønskeligt, at der enten ved enændring af bestemmelsens formulering eller veden tekstanmærkning skabes den fornødne lov-hjemmel.

Med hensyn til afholdelsen af skolecentraler-nes driftsudgifter har udvalget fundet, at i hvertfald en del af de opgaver, der skal varetages afskolecentralerne, er sammenfaldende med deopgaver, der efter bestemmelserne i loven omfolkebiblioteker skal varetages af de fælleskom-munale samlinger og således kan henføres un-der tilskudsordningens i lovens § 16. Det erdog udvalgets opfattelse, at en løsning af sko-lecentralernes problemer i henhold til dennelov næppe kan anbefales, selv om et nøje sam-arbejde mellem de to institutioner bør tilstræ-bes.

Man har dernæst overvejet muligheden af atbenytte bestemmelsen i skoletilsynslovens § 32,stk. 1, nr. 3 om skolerådsbevillinger til formålaf betydning for skolevæsenet, hvortil statenyder refusion med halvdelen, såfremt skolerå-dets bevilling godkendes.

Man er opmærksom på, at denne løsning ik-ke kan blive helt tilfredsstillende, idet en sådanbevilling er afhængig af, om skolerådet ønskerat støtte det pågældende formål, hvorved dendog er i overensstemmelse med udvalgets gene-relle opfattelse, at skolecentralernes oprettelseog virksomhed skal bero på lokalt initiativ. Manbør - hvis denne bestemmelse skal anvendes -i en bekendtgørelse henlede skolerådenes op-mærksomhed på, at tilskud af skolefonden tilskolecentralerne kan forventes godkendt i hen-hold til nævnte bestemmelse, således at statenyder refusion med halvdelen af tilskuddet til deskolecentraler, hvis oprettelse er godkendt afundervisningsministeriet.

Man er tillige opmærksom på, at en anven-delse af bestemmelsen til en generel tilskuds-ordning kan bevirke, at bestemmelsen dervedfår et videre område end oprindeligt forudsatved optagelsen på finansloven af den til grundliggende bevilling, således at anvendelsen afdenne anvendelse nødvendiggør en forhøjelseaf den påga;ldende bevilling.

21

Udover hvad der ovenfor er fremført vedrø-rende de enkelte skolecentraler ønsker udvalgetom Statens pædagogiske studiesamlings funk-tion som hovedcentral at pege på, at de opga-ver, som skal påhvile studiesamlingen i denneegenskab, efter udvalgets opfattelse overvejen-de er af koordinerende og praktisk pædagogiskkarakter. En sådan udvidelse af studiesamlin-gens virksomhed er en absolut nødvendig forud-sætning for gennemførelsen af skolecentralord-ningen. Man er imidlertid opmærksom på, atder herved vil opstå nødvendighed for forhøjel-se af bevillingen til studiesamlingen. (Der hen-vises til regnskabsopstillingen i bilag 6).

Opgaven som hovedcentral for skolecentra-lerne bliver kun en del af Statens pædagogiskestudiesamlings virksomhed, idet denne også erstatens videnskabelige hovedbibliotek for pæda-gogik, skolevæsen og børne- og ungdomspsyko-logi og pædagogisk dokumentationscentral overfor ind- og udland, ligesom det påtænkes at denskal være dokumentationsorgan over for plan-lægningsrådet for de højere uddannelser. Studie-samlingens virksomhed bygger kun på de for-skelige finans- og normeringslove samt Betænk-ning vedrørende Statens Biblioteksvæsen afgi-ven af det af undervisningsministeriet under11. oktober 1924 nedsatte udvalg, København1927.

Hvis opgaven som hovedcentral for skole-centralerne fastslås i en bekendtgørelse, kan detmåske visse steder opfattes, som om denne erStatens pædagogiske studiesamlings eneste ellervæsentligste opgave, hvorfor udvalget foreslår,at det overvejes om ikke studiesamlingens op-

gaver bør fastslås i en lov, anordning eller be-kendtgørelse.

Om det økonomiske grundlag for afholdelsenaf udgifter til skolecentralernes drift og leder-lønninger skal udvalget konkluderende frem-komme med følgende bemærkninger:

Det er udvalgets opfattelse, at der i skoletil-synslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er tilstrækkelighjemmel for med sædvanlig statsrefusion på50 % at afholde skolecentralernes almindeligedriftsudgifter.

Man finder det dog ønskeligt, at der tilveje-bringes en generel hjemmel for udgifternes af-holdelse.

Med hensyn til udgifterne til lederløn (vikar-udgifter til ansættelseskommunen og honorar)er det udvalgets opfattelse, at man som en fore-løbig ordning kan benytte den hidtil praktisere-de lønningsordning uanset de mangler, som den-ne ordning er behæftet med.

Man finder det dog ønskeligt, at der ogsåfor dette spørgsmåls vedkommende skabes ge-nerel hjemmel for afholdelse af lederudgifternemed refusion af statskassen på 85 %•

Udvalget har herved peget på mulighedernefor afholdelse af udgifter til ansættelse af lederog skolecentralernes drift under den nugælden-de lovgivning, men man vil ikke undlade at hen-vise til, at en bedre løsning af spørgsmålet omskolecentralernes økonomi kan opnås ved ensærlig tilskudslov.

Man ønsker at understrege betydningen af, atskolecentralernes virksomhed så vidt muligtfremmes under den nugældende lovgivning, ind-til tilfredsstillende lovgivning foreligger.

22

DANMARKS SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGFormanden

Hesseltoften 20 - Hellerup

Bilag 1.

Den 9. april 1963

Til undervisningsministeriet

Danmarks Skolebiblioteksforening, hvortillandets 28 skolecentraler er tilsluttet, tilladersig herved at ansøge om, at det måtte blive an-befalet skolerådene og amtsskolekonsulenterneat tilstræbe en udbygning af skolecentralerneefter følgende retningslinier:

Skolecentralernes årlige budget og et beløbtil etableringsudgifter i anledning af udbygnin-gen dækkes af skolerådene.

Til den eller de lærer(e), som forestår ledel-sen af en skolecentral, ydes der timereduktioni henhold til bestemmelser i lov om folkeskolensstyrelse og tilsyn pg. 23., stk. 7 eller pg. 26,stk. 3.

Fra mange sider fremhæves det, at en udbyg-ning af skolecentralerne vil være af meget storbetydning i skolens nuværende situation, menen støtte, som her antydet, fra undervisningsmi-nisteriet vil være særdeles nyttig og påkrævet,

ikke mindst for de dårligst stillede skolecentra-ler.

Skolebogsforlagene har planlagt at indskræn-ke udsendelsen af frieksemplarer af skolebøgermod til gengæld at overlade skolecentralernebøger til udstilling og udlån, og dette gør detyderligere påkrævet at få alle skolecentralerneudbyggede; sker dette ikke nu, må det forud-ses, at en del af centralerne vil blive nedlagt, ogDanmarks Skolebiblioteksforening andragerderfor om, at denne vigtige sag fremmes mestmuligt.

Et detailleret forslag til udbygning, som harværet drøftet ved en række møder for skolecen-tralernes nuværende ledere, vedlægges dette an-dragende.

Ærbødigst

P. Rønn Christensen.

Underbilag ad Bilag 1

Udkast til udbygning af skolecentralernes arbejde og økonomi

A. Skolecentralernes placering og formål.1. Det er rimeligt, at en skolecentral stadigdækker skolerne i et amt eller et central-biblioteks område. Det må være sådan, atdet er muligt for lærerne i et område på enforholdsvis bekvem måde at kontakte skole-centralen, eller at skolecentralen kontakterkredse og skoler i området.

2. Skolecentralens formål (se formålspara-graffen i skolecentralens vedtægter). Skole-centralen skal støtte skoler og lærere ved:

a. permanent udstilling af undervisningsmidler ogskolemateriel. Skolebøger tilsendes fra forlage-ne i et antal, der gør det muligt at udlåne bøgertil studiebrug hjemme i kortere tid.

Endvidere bør der i skolecentralen være sam-linger af:Vægkort, vægbilleder, evt. samling af båndfilmog lysbilleder, såfremt andre organer ikke harudlån af disse, evt. lydbånd, samt samlinger,der er tilgået skolecentralen fra offentlige insti-tutioner. Til andre samlinger, eks. biologi ogfysik bør skolecentralen råde over et katalog-materiale, hvorefter der kan skaffes materialefrem til kursus og udstillinger.

b. udstilling af elevarbejder fra skolens forskelligeklassetrin og fag.

c. instruktioner, der naturligt knytter sig til a.og b.

d. danne ramme for pædagogiske kontakter: stu-diegrupper, udveksling af praktiske erfaringerog ideer o.a. Til arbejdet i studiegrupper måder på skolecentraler være adgang til skrivema-skine, duplikator, film- og lysbilledapparat ogevt. andre tekniske hjælpemidler.

23

3. Skolecentralens beliggenhed.Tre muligheder:

a. i forbindelse med et centralbibliotek.b. i forbindelse med et seminarium.c. i forbindelse med en skole.

Udvalget finder det naturligt at bevare ogknytte kontakten til centralbiblioteket, evt.i forbindelse med skolebiblioteksforeningen,da disse organer har nær forbindelse medhinanden og til skolerne. Endvidere er cen-tralbiblioteket et neutralt mødested for allelærergrupper.

B. Skolecentralens økonomi.1. Skolecentralens økonomi ordnes ved di-rekte tilskud fra staten, subsidiært2. Skolecentralens økonomi ordnes ved lo-kale tilskud. Heraf yder staten 85 % til løn-ninger og 50 % af øvrige udgiftsposter.Den resterende udgift afholdes af lokale til-skud (15 o/o og 50 o/o).

Budgetforslag:Løn til pædagogiske ledere: 3 timer i de

første fem ugedage 15.000 kr.Honorar til biblioteksarbejde 6.000 -Udstillinger og instruktioner 3.000 -Kontorudgifter og telefon 1.000 -Pædagogisk litteratur og tidsskrifter . . 2.000 -Lokale, lys, varme, rengøring 3.000 -

30.000 kr.

C. Skolecentralens ledelse.For at give lærer og myndigheder repræsen-tation i ledelsen foreslås:3 repræsentanter fra amtskredsen, 3 repræ-sentanter fra bykredsen, fra skolemyndighe-derne: lederen af hjembyens skolevæsen ogamtsskolekonsulenten. Overbibliotekaren og1 skoleinspektør fra øvrige købstæder.

Et snævert forretningsudvalg kan bestå af:amtsskolekonsulenten, lederen af hjembyensskolevæsen, 1 repræsentant fra amtskredsen,1 repræsentant fra bykredse, overbibliote-karen og pædagogisk leder af skolecentra-len.Såfremt skolecentralen også får lokale til-skud kommer til skolecentralens ledelse re-præsentanter fra de lokale bevilgende myn-digheder.

D. Skolecentralens daglige arbejde. ,Det daglige arbejde på skolecentralen vare-tages af pædagoger, som skal dække skolensforskellige fagområder: dansk, fremmedesprog, regning og matematik, naturfag, hi-storie og andre områder for at kunne virkestøttende og vejledende for lærerne ved be-søg på skolecentralen. Der skal være pæda-gogisk hjælp på skolecentralen 3 timer hverdag i de første fem af ugen hverdage. Detbiblioteksmæssige arbejde med bogbestan-den udføres af biblioteket.

E. Regler for konstitution og indkaldelse tilmøde udarbejdes.

F. Skolecentralens lokale f or hold.Skolecentralen bør råde over et lokale påca. 100 m2 til bogreoler med skolebøger ogtil mindre udstillinger. Til større udstillingermå skolecentralen have lejlighed til at låneen sal. I forbindelse med skolecentralen børder være magasinplads til opbevaring afmateriel, der ikke er fremme til stadighed.Endvidere bør en skolecentral have et stu-dierum til besøgende for arbejdet med bø-ger og materiel samt et mindre kontor medtelefon.

24

DANMARKS LÆRERFORENINGKompagnistræde 32

København K

Bilag 2.

Den 21. oktober 1963

Til undervisningsministeriet

Foranlediget af talrige henvendelser fra læ-rerkredse og andre interesserede og under hen-syn til den livlige diskussion om skolecentraler-nes forhold opfordrede Danmarks Lærerfore-nings hovedbestyrelse i juni 1963 en kreds afpersoner, som man måtte formode var i særliggrad interesseret i problemerne, til at tiltræde etudvalg, der skulle have til opgave at drøfte ogeventuelt stille forslag til ministeriet om skole-centralernes fremtidige virksomhed.

Følgende har deltaget i drøftelserne:

Inspektør Poul Müller, Statens pædagogiskestudiesamling.

Inspektør, frk. Kjerstine Nielsen, DanmarksLærerhøjskole.

Skoledirektør Axel E. Nielsen, Viborg.Amtsskolekonsulent Viggo Land, Odense.Viceskoleinspektør P. Rønn Christensen,

Hellerup.Lærer Jes P. Jespersen, Øster Tim.Overlærer Stinus Nielsen, Vordingborg.Overlærer P. A. Andersen, Odense.Lærer Hans Jensen, Ry.Overlærer, frk. Marie Korbo, København.Overlærer V. L. Rosenbech, Århus.Overlærer, fru Grethe Wiedemann, Helsingør.

Endvidere har inspektør Jens Bach deltagetsom observatør for Direktoratet for folkeskolenog seminarierne.

Der var mellem deltagerne bred enighed om,at en klarlæggelse af en række forhold sagenvedrørende var nødvendig, og at en landsplan-lægning måtte anses for at være stærkt påkræ-vet.

Følgende hovedpunkter har været inddrageti overvejelserne:

1. Navnet.Man anbefaler meget stærkt, at betegnelsen»Skolecentral« bibeholdes. Navnet er vel-

kendt og tilstrækkeligt omfattende til atrumme eventuelle nydannelser inden forområdet.

2. Formålet.Der er i udvalget enighed om, at skolecen-tralernes primære formål som hidtil må væ-re udstilling af undervisningsmidler og elev-arbejder af enhver art. Der må åbnes mu-ligheder for en betydelig bedre service forskolemyndigheder og lærere på dette områ-de, end der hidtil har kunnet tilbydes defleste steder. Endvidere bør der være mu-lighed for orienteringsudlån af skolebøgerog skolematerial i rimeligt omfang. Det vilvære nødvendigt at have klassesæt til sup-plerende læsning, samlinger af undervis-ningsfilm, båndfilm, lysbilleder, lydbåndm. v. til udlån. Til enkelte udstillinger vildet være naturligt at knytte instruktioner.Eksempelvis kan nævnes: naturlære, hånd-gerning og formning.Skolecentralerne bør i snævert samarbejdemed de offentlige biblioteker give adgangtil studiet af pædagogisk og metodisk litte-ratur og i det hele afgive studiemulighederaf pædagogisk materiale.Angående udstillingsvirksomheden vil derva;re store muligheder for - med Statenspa:dagogiske Studiesamling som koordine-rende organ - at udveksle egnede udstillin-ger mellem de forskellige skolecentraler.Det vil her sikkert være praktisk at findefrem til et eller andet modulsystem, så ud-stillingerne let lader sig flytte og opstille etandet sted. På denne måde vil det også væ-re muligt for Statens pædagogiske Studie-samling eller de enkelte skolecentraler udenstor ulejlighed eller bekostning at sendemindre udstillinger ud til seminarier ellerandre skoler, der måtte ønske sådanne ar-ra Dgementer.

25

3. Beliggenhed.Her må der tages hensyn til de lokale mu-ligheder. En nøje planlægning må anses fornødvendig, ikke alene inden for de enkelteamter, men for landet som helhed. Det erikke uden videre givet, at én skolecentrali hvert amt vil være den rigtige løsning. Etsamarbejde tværs over amtsgrænserne må imange tilfælde være praktisk og naturligt.

4. Lokaleforhold.Udvalget ønsker meget stærkt at understre-ge, at rummelige og velindrettede lokaler eren uomgængelig forudsætning for, at skole-centralen kan arbejde forsvarligt. Der måvære lokaler til udstillinger, arkiv, kontorog studieformål. Endvidere vil det være afstor værdi, hvis skolecentralen lejlighedsviskunne have adgang til et eller flere størrerum til mere omfattende arrangementer.Det vil næppe mange steder være nødven-digt eller praktisk at opføre særlige bygnin-ger til formålet. Placering i forbindelse medet centralbibliotek, et seminarium eller enskole - alt efter lokale muligheder — vil ide fleste tilfælde give en tilfredsstillendeløsning på lokaleproblemet.

5. Økonomien.Hidtil har skolecentralerne udelukkendeværet henvist til at skaffe midler til driftengennem lokale bidrag af forskellig art.Budgettet for de enkelte skolecentraler be-væger sig fra beløb på 2.000 kr. for de rin-gest stillede og op til ca. 9.000 kr. for debedst stillede. Det må være indlysende, atman ikke for disse beløb kan påregne en

virkelig indsats, og det er udvalgets opfat-telse, at man heri skal søge årsagen til, atde fleste skolecentralers virksomhed ikkehar været tilfredsstillende.Der må ydes beløb af en anden størrelses-orden både til skolecentralers drift, til ny-etablering af skolecentraler og reetableringaf bestående. Udvalget må derfor mene, atudgifterne til skolecentralernes drift i frem-tiden bør afholdes af staten.

6. Ledelsen.Udvalget finder, at skolecentralerne admini-strativt og økonomisk bør være underlagtStatens pædagogiske Studiesamling. For-uden dette koordinerende statsorgan vil detvære rigtigst, at hver skolecentral har en lo-kal ledelse i form af en bestyrelse med re-præsentanter for alle interesserede kredse.Den daglige ledelse bør varetages af lærere,som skal kunne dække skolens forskelligefagområder, så de er i stand til at yde kon-sultativ bistand til lærere og skolemyndig-heder. Det biblioteksmæssige arbejde vil imange tilfælde med fordel kunne læggesind under Statens pædagogiske Studiesam-ling eller udføres i samarbejde med detstedlige bibliotek.

Til slut skal udvalget tillade sig at anmodedet høje ministerium om, at en videreførelse afudvalgsarbejdet med henblik på en detailplan-lægning må foregå i samarbejde med Statenspædagogiske Studiesamling.

ÆrbødigstP. u. v.

Stinus Nielsen.

26

Bilag 3.

Danmarks Skolecentraler 1964-65

Skolecentral

Bornholm

Grønland

Haderslev amt

(Herning)DenPædagogiskeCentral

Hjørring amt

Holbæk amtsvestre

Holbæk amtsøstre

Holstebro ogomegn

Horsens ogomegn

Kolding byog opland

Lemvig ogomegn

Maribo amt

Odense ogAssens amter

Præstø amt

Randers amt

Adresse

Amtsbiblioteket,Rønne

Realskolen,Godthåb

Jomfrustien 20,Haderslev

Brorsonsvej 2,Herning

Centralbiblioteket,Hjørring

Centralbiblioteket,Kalundborg

Slotsmarksskolen,Holbæk

Nørrelandsskolen,Holstebro

Centralbiblioteket,Horsens

Centralbiblioteket,Kolding

Østergade 58,Maribo

Kronprinsesse-gade 7, Odense

Algade 89,Vordingborg

Østergade 12,Randers

Formand

Ovl. O. Esbensen,Humlevænget 18,Haderslev

Led. skolespykologKurt Kristensen,Bethaniagade 2 B, Herning

Ovl. C. BorgaardChristoffersen, Bindslev

Ovl. J. Bundesen Skov,Bredekildevej 71,Kalundborg

Skoleleder E. Andersen,Søstrup pr. Holbæk

Skoledirektør E. Ruby,Langelinie 14, Holstebro

Sk.insp. Palle G. Laurid-sen, Rårup

Fl. Vagn Holmboe,Vejstrup pr. Sjølund

Viceinsp. J. Kirkegaard,Halsted pr. Avnede

Amtssk.kons. V. Land,Torvegade 1, Odense

Ovl. Kai Ørnstrup Madsen,Elmeallé 39, Vordingborg

Fl. O. Nielsen, Vivild

Pædagogisk leder

Øv.sk.lærer E. Lyhne Hansen,Solsortevej 13, HaderslevØv.sk.lærer Peter Olesen,Fasanvej 30, HaderslevØv.sk.lærer Erik Mikkelsen,Kløvervej 172, Haderslev

Øv.sk.lærer Poul Breindahl,Glentevej 15, HerningOvl. Chr. Højgård Jacobsen,Ørnevej 13, HerningSkolepsyk. Elna Sand Kirk,Th. Nielsensgade 29 C,Herning

Lærer Steen Krogh,Capt. Rottbøllsvej 23, Hjørring

Ovl. Helge Skafte,Klosterparkvej 14, Kalundborg

Lærer Knud Bundgaard,Kærsangervej 66, Holbæk

Lærer Martin Hundebøl,Frøjkevej 7, HolstebroLærer Peder Pedersen,Døesvej 69, Holstebro

Lærer Erik Grand,Solvangs allé 4, Horsens

Vicesk.insp. Per Scherfig,Brændkjærgade 107, KoldingLærer H. M. Jepsen,Elmevej 33, Kolding

Lærer J. Melchior Jensen,Staureby, pr. Marrebæk

Fagkons. Chr. Pedersen,Sadolinsgade 107, OdenseViceinsp. C. C. Larsen,Tarupvej 35, Odense

Ovl. Chr. Westergaard,Fasanvej 18, Vordingborg

Ovl. K. Schultz,Kirketerpsvej 5, Randers

28

Skolecentral

Ribe amt

Ribe og omegn

Ringkøbingamts søndre

Roskilde amt

Silkeborg ogomegn

Skive

Sorø amt

Svendborg amt

Sønderborg ogomegn

Thisted amt

Tønder amt

Vejle

Viborg

Ålborg amt

Århus by ogamt

Adresse

Storegade 102,Esbjerg

Seminariet, Ribe <.

Byskolen, Skjern

Klostermarks-skolen, Roskilde

Centralbiblioteket,Silkeborg

Egerisvej, Skive

Stenstuegade 3,Slagelse

Centralbiblioteket,Svendborg

Grundtvigsallé 100,Sønderborg

Centralbiblioteket,Thisted

Biblioteket, Tønder

Nørremarksskolen,Vejle

Centralbiblioteket,Viborg

Lindholmssti,Ålborg

Folkebiblioteket,Århus C.

Formand

Fl. Morten Harborg,Vester Nebel

Sem.rektor S. Mogensen,Statsseminariet, Ribe

Lærer K. A. Christensen,Birkevej 3, Tarm

Amtssk.kons. S. Alleslev,Glim pr. Roskilde

Ovl. Torben Lund Nielsen,Ringgårdsvej 4, Silkeborg

Sk.insp. H. C. Hansen,Frederiksdalsallé 18, Skive

Sk.insp. Hother Andersen,Eggeslevmagle, Skælskør

Sk.insp. Bj. Lie Nimb,Christiansvej 30, Svendborg

Fl. Halvor Chrislensen,Sennels

Lærer Willy Leick,Lydersholm, Jejsing

Læ. Svend Aage Petersen,Nymarksvej 11, Hedensted

Styrelse:Viborg amts skolerad

Amtssk.kons.G. Steffensen,Elmeallé 13, Hasseris

Stadssk.insp.M. Grue-Sørensen,Fortevej 42, Risskov

Pædagogisk leder

Kml. Ib Ansgar Jensen,Spangsberggade 50, EsbjergSem.elev Henry Vejlgaard,Frodesgade 78, Esbjerg

Lærer Erik Brandt-Christensen,Tangevej 88 B, Ribe

Ovl. Jens Brøndsted,Østervang 34, Skjern

Lærer Bent Berg-Nielsen,Kirke-Saaby

Ovl. Vilhelm Humlum,Richtersvej 2, Silkeborg

Sem.adj. K. Miltersen,Seminariet, Skive

Viceinsp. Finn Clasen,Klosterbanken 38, SlagelesKml. Arne Gilvang,Bag Klosteret 19, SlagelseKml. Niels Dalsgaard,Jyllandsgade 27, Slagelse

Lærer Kjeld Jensen,Tvedvej 117, Svendborg

Lærer Holger Andresen,Bargumsvej 15, Tønder

Lærer Ole Ancher,Nørremarksskolen, VejleSk.insp. Henning Bjerring,Dagnæs, Horsens

Lærer Erik Kjeldsen,Skovdalen, Viborg

Ovl. J. Vestesen Møller,Nr. Trandersvej 67, Ålborg

Lærer P. Høgh Jacobsen,Tjelevej 3, Risskov

29

30

Bilag 4.

Enkelte skolecentralers udvikling i de senere år

Maribo,Med baggrund i lærerkredsenes kurser opstod

ønsket om et centralt sted for afholdelse af dis-se kurser og hermed fremkom tanken om enretablering af skolecentralen, der hidtil havdeligget i Nykøbing Falster. Afholdelse af et pæ-dagogisk stævne gav anledning til nedsættelseaf arbejdsudvalg til koordination af kursusvirk-somhed m. v. I 1961 var man så vidt fremskre-den, at man kunne drøfte placeringen af skole-centralen, man overvejede blandt andre mulig-heder en placering i Saxkøbing, som var stærktpå tale, men overvejelserne konkluderede i, atMaribo var bedst egnet.

Skolecentralen i Maribo blev taget i brug al-lerede den 1. april 1964, medens den officielleindvielse dog først fandt sted den 5. maj 1964.

Skolecentralens virksomhed er finansieret påfølgende måde:

1. Lederstillingen bestrides af en pædagogiskmedhjælper for amtsskolekonsulenten (mid-lertidig ordning).

2. Tilskud af skolefonden i medfør af skoletil-synsloven § 32.

3. Støtte fra Maribo kommune.

ad. 1. Efter indstilling fra skoledirektionenhar undervisningsministeriet godkendt, at deri henhold til skoletilsynslovens § 23, stk. 7 eroprettet en stilling for en medhjælper for amts-skolekonsulenten til varetagelse af den dagligepædagogiske ledelse af skolecentralen, såledesat skolefonden afholder lederens lønning medrefusion af statskassen med 85 %, jfr. lovens§ 31.

ad 2. Skolecentralen arbejder for finansåret1964-1965 med et budget på 60.000 kr.

Budgettet fordeler sig på de enkelte postersåledes:

Lønninger, herunder løn til 4 medarbej-dere + 1 kontormedhjælp, men ikkeløn til lederen, der jo som amtsskole-konsulentens pædagogiske medhjælperlønnes på anden måde 18.000 kr.

Kontorhold og telefon 5.000 -

Husleje, herunder lys, rengøring ogvarme 13.000 -

Nyanskaffelser.Inventar 8.350 kr.Teknisk materiel herunder film til 2.000

kr. og lydbånd 4.650 -Pædagogisk litteratur 10.000 -Andre udgifter 1.000 -

I alt 60.000 kr.

Efter skolerådets indstilling har undervis-ningsministeriet i henhold til lovens § 32, stk. 1,nr. 3 godkendt, at disse udgifter afholdes afskolefonden, således at statskassen refundererhalvdelen af skolefondens udgift.

ad 3. Fra Maribo kommune opnår man støt-te derved, at skolecentralen får overladt lokalerpå Borgerskolen under det kommunale skole-væsen til en meget lav leje 13.000 kr. pr. år,hvilket beløb tillige dækker udgifter til rengø-ring, lys og varme.

Skolecentralens ledelse varetages af en sty-relse bestående af skolerådets forretningsudvalgmed stiftsamtmanden som formand, medensamtsskolekonsulenten fungerer som kommitte-ret, og en af lærerkredsens stiftsbestyrelse valgtlærer tiltræder styrelsen som ikke stemmeberet-tiget medlem og et pædagogisk udvalg beståen-de af lærerrepræsentanten fra skolecentralensstyrelse, 1 medlem fra hver af amtets 7 lærer-kredse, 1 medlem valgt af og blandt kredsen afamtets skoleinspektører, 1 medlem valgt af ogblandt amtets førstelærere, 1 medlem udpeget afde private skoler, amtsskolepsykologen, amtssko-lekonsulenten, ungdomsskolekonsulenten, sko-lecentralens leder.

Det pædagogiske udvalg har til opgave atvære rådgivende med hensyn til skolecentralensfunktioner, herunder også ved planlægning afårsprogrammer.

Endvidere er det pædagogiske udvalg forplig-tet til at udtale sig i sager, der forelægges det afskolecentralens styrelse. Det pædagogiske ud-valg vælger ud af sin midte en formand, og sko-lecentralens leder fungerer som sekretær.

32

Den daglige leder af skolecentralen fungerersom sådan i 22 ugentlige timer, medens dehonorarlønnede lærere hver arbejder 6 timerugentlig ved skolecentralen.

Omfanget af skolecentralens virksomhed vilfremgå af nedenstående oversigt.

Årskursus 80 deltagereMetodikkursus 628 -Kursus i matematik, Danmarks Læ-

rerhøjskole 50 -Faglige foredrag og instruktioner .. 235 -Skolebøger 130Klassebesøg 98 -Sogneråd og skolekommissioner . . . . 65 -Besøg af udvalg og foreninger . . . . 480 -Enkeltbesøg . 580

I alt 2.346 besøg

Bogudlån 900 bøger

Herning.Skolecentralerne i Ringkøbing amt undergik

en væsentlig reorganisation i 1961 og årene der-efter. Ringkøbing amt var det første, der op-nåede godkendelse i henhold til skoletilsynslo-vens § 32, stk. 1, nr. 3 af undervisningsministe-riet til et større tilskud til dette formål.

Undervisningsministeriet godkendte den 7.august 1962 i henhold til nævnte lovbestem-melse, at skolefonden ydede et tilskud på ialt9.000 kr. til skolecentralernes etablering i Ring-købing amt, således at statskassen betalte halv-delen af skolefondens tilskud. Heraf tilfaldt3.000 kr. skolecentralen i Herning.

Senere er der godkendt større tilskud til drif-ten, således i 1965/66 45.000 kr. til denne sko-lecentral.

Skolecentralen har til huse i det nyopførteseminarium i Herning, og de lokaler, der erblevet stillet til skolecentralens rådighed, er pået tidligt tidspunkt under seminariets opførelseblevet indrettet med henblik på skolecentralensvirksomhed. Det samlede areal, der står til cen-tralens rådighed, udgør 230 m2, hvortil kom-mer diverse studiekredslokaler. Centralens sty-relse består af amtsskolekonsulenten, skoledi-rektøren og den ledende skolepsykolog i Her-ning, 1 repræsentant for Herning seminariumudpeget af dettes bestyrelse og 1 repræsentantfor Herning og omegns lærerkreds udpeget afkredsens bestyrelse.

I bestyrelsesmøderne deltager uden stemme-ret lederen af årskursus og skolecentralens le-der.

Til at forestå centralen ansættes en leder,som har været lærer i folkeskolen i mindst 10

år, og som har eller forpligter sig til at tage enbiblioteksuddannelse efter styrelsens anvisning.

Til centralen er knyttet et personale på 2 pæ-dagogiske medarbejdere, der udfører arbejdeved skolecentralen i ca. 2 timer ugentlig hver.Foruden lederne er der tilknyttet en kontor-hjælp, en bibliotekar og en tilsynsførende medbåndcentralen.

For perioden 1,12. 1962 - 31.3. 1964 ba-lancerede skolecentralens regnskab med 15.479kr., hvoraf 10.000 hidrørte fra skolefondenstilskud, medens 4.130 kr. hidrørte fra tilskudfra kommunerne og resten fra andre tilskud.

På udgiftssiden udgør lønningerne 11.504kr., medens resten er administrationsudgifter afforskellig karakter. Man har i centralens virk-somhed lagt stor vægt på at gøre centralen tilet forum for lærere i centralens område og defaglige konsulenter til drøftelse af pædagogiskespørgsmål, ligesom centralen agtes benyttet tilformidling af drøftelse inden for specialunder-visningens område.

Man tillægger det stor betydning, at beliggen-heden på seminariet medfører stort besøg af se-minarieelever, der således allerede under deresuddannelse stifter bekendtskab med skolecen-tralens virksomhed.

Skolecentralen har i 1963-64 modtaget ca.2.000 besøg, heraf ca. 1500 i forbindelse medudstillinger og kurser.

Odense.Skolecentralen for Odense og Assens amter

blev oprettet i 1938 og har til huse i børne-biblioteket, af hvis lokaler den råder over etareal på 90 m2, hvortil kommer, at den dispo-nerer over bibliotekets foredragssal til møder,udstillinger o. 1.

Skolecentralens repræsentantskab har hidtilbestået af 29 medlemmer repræsenterende de2 amtsskoleråd, de 2 sognerådsforeninger, am-ternes lærerkredse, lærerrådene i Assens, Bo-gense, Kerteminde og Middelfart, skolebiblio-teksforeningerne i Odense og Assens amt, amts-skolekonsulenten, formanden for Odense by-råds skoleudvalg, skoledirektøren, seminarie-forstanderen i Odense, skoleledere i Assens, Bo-gense, Kerteminde og Middelfart samt over-bibliotekarerne ved Assens og Odense central-bibliotek. Repræsentantskabet vælger på etmøde i maj en bestyrelse på 5 medlemmer, dervaretager de løbende forretninger.

Om økonomien bemærkes, at Odense kom-mune med virkning fra den 1. august 1964 har

33

opnået undervisningsministeriets godkendelseaf, at skolecentralens leder får timenedsættelsemed det antal timer (svarende til 2 dage) hvorihan virker i skolecentralen, således at man her-ved opnår statsrefusion med 85 °/o af lederløns-udgiften, medens kommunen afholder de reste-rende 15 o/o.

I øvrigt oppebærer man tilskud af skoleråde-ne, der optager bevilling hertil i henhold til sko-letilsynslovens § 32, fra de tilsluttede købstad-kommuner samt fra landkommunerne, der efteransøgning fra centralen yder et tilskud på 30-80 kr. pr. år efter den enkelte kommunes stør-relse. Endvidere modtager centralen tilskudfra lærerkredse, skolebibiloteksforeningerne ogOdense seminarium. Fra centralbiblioteketmodtages stor økonomisk støtte, dels i form aflokaler, som biblioteket stiller til centralens rå-dighed, dels ved at en ved biblioteket ansat bi-bliotekar er tilknyttet skolecentralen. Det ve-derlag, som skolecentralen yder biblioteket her-for, udgør ifølge regnskabet for 1962-63 1800kr., hvortil kommer 300 kr. i tilskud til lønningaf bibliotekets portner.

Skolecentralen driver som en selvstændig af-deling et lysbilledudlån. De tilsluttede skoler

betaler i abonnement 30 kr. årligt, og over-skuddet herved er så stort, at der for året 1962-63 kunne overføres et beløb på 1000 kr. til sko-lecentralen.

Denne skolecentrals samling af undervis-ningsmateriale indskrænker sig i det væsentligetil bogsamlinger, hvilket tildels skyldes økono-mi og pladsforhold, hvortil kommer, at Odensekommunes båndcentral er så vel udbygget, atskolecentralen kan henvise interesserede hertil.Man har haft et sproglaboratorium til låns tildemonstrationsbrug, og virksomheden med au-dio-visuelle hjælpemidler i øvrigt indskrænkersig til lejlighedsvise demonstrationer, medensman ikke har nogen stationær samling.

Skolecentralen afholder kurser med oriente-ring om nyere bøger indenfor enkelte fag. I for-bindelse med det årlige amtsmøde og ved kur-ser og instruktioner udstiller skolecentralen denyeste skolebøger og hjælpemidler.

Skolecentralen har ifølge beretning for 1963-64 3999 bind skolebøger og pædagogisk litte-ratur og 26 tidsskrifter. Man havde ca. 2500besøg på skolecentralen, heraf ca. 500 i forbin-delse med udstillinger og kursus.

34

Bilag 5.

Den svenske organisation af skolecentralerne

Det svenske skolevæsen adskiller sig fra detdanske derved, at det er stærkere centraliseret,medens det kommunale selvstyre kun i ringeregrad gør sig gældende. Dette forhold får ogsåbetydning inden for udviklingen af de svenskehjälpmedelcentraler.

Udviklingen i Sverige påbegyndtes i 1962 vedoprettelsen af en rikscentral i Stockholm. Den-ne central skulle foruden at varetage opgavensom »lokal« central for Stockholm by og län(svarende til vort amt) tillige fungere somoverordnet central i forhold til de øvrige läns-centraler.

I 1963 blev der oprettet yderligere 11 läns-centraler, og i 1964 afsluttedes udviklingen vedoprettelsen af 12 centraler.

Hjälpmedelcentralerne står under tilsyn afskolöverstyrelsens u. a. (afdeling for almen un-dervisning). Styrelsen af rikscentralen vareta-ges af skolöverstyrelsen, medens styrelsen aflänscentralerne varetages af vedkommende länsøverste skolemyndighed: länsskoInämnden (dernærmest svarer til de danske skoledirektioner).Som leder af hver länscentral virker en konsu-lent. Denne såvel som øvrige medarbejdere va-retager almindeligt undervisningsarbejde somlærere, men er fritaget for halvdelen af deresundervisningspligt. Staten betaler dem fuld læ-rerløn samt et honorar. Konsulenter er ansatfor 3 år ad gangen ved centralen. Derudovergør centralerne i et vist omfang brug af gratisarbejdskraft.

Centralens udgifter afholdes af staten. Hverskolecentral har samarbejde med vedkommendeläns seminarier, lærerhøjskoler og central foraudio-visuelle hjælpemidler (svarende til dendanske film- og båndcentral).

De forskellige centraler afholder alene elleri samarbejde med hinanden udstillinger. Derkan herved være tale om stationære udstillin-ger eller mobile, der cirkulerer enten inden forlänet i dettes undervisningsinstitutioner ellermellem de forskellige länscentraler. Herved erder skabt mulighed for, at centralerne kan gøre

en betydelig indsats for at sprede oplysningom forskellige metodiske forhold, hvor hjælpe-midlerne får betydning. I tilknytning til denneudstillingsvirksomhed iværksættes informations-og demonstrationsvirksomhed om forskelligehjælpemidler.

I hvert fald én af de svenske centraler ind-byder länets kommuner til at sende en lærertil centralen, hvor han så modtager informationom centralens virksomhed, således at han kanviderebringe sine erfaringer til kolleger i kom-munen. På denne måde opnår man, at oplys-ninger om nye hjælpemidler og disses rigtigeanvendelse hurtigt spredes blandt lærerkræf-terne.

Udstillinger afholdes ofte i samarbejde medskolebogsforlag. Der foretages endvidere i for-bindelse, med arkitekter undersøgelser vedrø-rende indretning af skolelokaler.

Skolecentralerne udgiver en fortegnelse overhjælpemidler. I denne fortegnelse indgår en visvurdering, idet centralen angiver det hjælpe-middel, der indenfor hver gruppe må anses forbedst.

Centralerne skal yde bistand med råd og vej-ledning til undervisningsinstitutioner, kommu-ner, skoleledere og andre, der er beskæftigetinden for skolevæsenet, angående metodiske ogpædagogiske forhold, dog særligt sådanne hvorundervisningsmidlerne får betydning, samt ispørgsmål om indretning af lokaler og dissesudstyr. I samarbejde med de nævnte institutio-ner skal centralerne virke for en samordning afhjælpemiddelsproblemerne i vedkommende län.Endvidere skal centralerne afgive indberetningtil skolöverstyrelsen.

Det påhviler centralerne i et vist omfang atopretholde kontakt med radio og TV, institu-tioner, organisationer og virksomheder indenfor erhvervslivet samt med producenter og di-stributører af hjælpemidler og endvidere medden pædagogiske-psykologiske forskning, somikke henhører under skolöverstyrelsen.

Länscentralerne har i forbindelse hermed et

35

nært samarbejde med institutionen Svensk Riks- lærer i skoleåret har 5 studiedage, som indgårskolmässa. Denne institution formidler lejemål i lærerens timetal, og som i videreuddannelses-af hjælpemidler. øjemed kan benyttes til udstillingsbesøg. Lære-

Af stor betydning for centralernes informa- rens omkostninger herved afholdes af kommu-tionsvirksomhed er en ordning, hvorefter hver nerne.

36

STATENS PÆDAGOGISKE STUDIESAMLING Bilag 6.

København V, d. 22. oktober 1965.

Udgifternefor Statens pædagogiske studiesamling som

hoved-central for skolecentralerne

Opgaven som hovedcentral vil forøge Statenspædagogiske studiesamlings aktivitet på en delpunkter.

Studiesamlingen består af to afdelinger, bi-blioteket og samlingerne af didaktiske hjælpe-midler. Begge afdelinger vil blive inddraget iarbejdet som hovedcentral, biblioteket for detboglige materiales vedkommende og samlinger-ne af didaktiske hjælpemidler for det ikke-bog-lige materiales vedkommende, med arrangeringaf vandreudstillinger og med den pædagogiskeidé-formidling.

Biblioteket er langt den største afdeling, mensamlingerne af didaktiske hjælpemidler, der iøjeblikket passes af en pædagogisk assistent(overlærer) med fire timers dagligt arbejde, måfor at kunne løse hovedcentralopgaven have envæsentlig personaleudvidelse.

Udvidelsen vil også kræve en omorganiseringaf Statens pædagogiske studiesamling, hvis chefvil få sin tid fuldt optaget af det administrativeog koordinerende arbejde, således at der til dendaglige ledelse af biblioteket og samlingerne afdidaktiske hjælpemidler må være en afdelings-leder for hver af disse afdelinger med selvstæn-digt ansvar over for studiesamlingens chef.

Foruden lederen af samlingerne af didaktiskehjælpemidler må der i denne afdeling ansættes4 lærere som pædagogiske assistenter til arran-gering af udstillinger, udarbejdelse af forteg-nelser over undervisningsmidler, til den pæda-gogiske idéformidling og til vejledning af debesøgende. Disse pædagogiske assistenter børansættes og aflønnes på samme måde som sko-lecentrallederne (halv tjenestetid i skolen og 16ugentlige timer ved studiesamlingen).

Derudover vil der i samlingerne af didaktiskehjælpemidler være behov for en kontorfunktio-nær og en betjent, lige som det forøgede arbej-

de, som biblioteket vil få med centralkatalogise-ring og distribuering af skolebøger, vil nødven-diggøre ansættelsen af en biblioteksassistent.

Den forøgede aktivitet vil medføre en for-højelse af kontorkontoen til porto, papir o. a.

Da vandreudstillinger, som arrangeres afhovedcentralen, må opstilles på en praktisk ogappetitvækkende måde, således at de kan giveen virkelig pædagogisk inspiration, bør der væ-re et rimeligt beløb til etablering af sådanne ud-stillinger.

Forude a de undervisningsmidler, der ikkefindes i de almindelige skolecentraler, må der ihovedceni ralen være en fyldig samling af uden-landske undervisningsmidler og udenlandskeskolebøger, og der bør på budgettet afsættes etfast beløb til indkøb deraf.

Hvis lederen af samlingerne af didaktiskehjælpemidler skal fungere som en art konsu-lent for skolecentralerne, må der ansættes et be-løb til tjenesterejser for ham, lige som der børvære et beløb til rejseudgifter m. m. for skole-centralledere, så studiesamlingen mindst éngang om året kan samle dem til drøftelse affælles problemer.

Hvis skolecentralen i Århus med økonomiskstøtte fra Statens pædagogiske studiesamlingskal udbygges stærkere end en almindelig skole-central, vil det være nødvendigt at forøge såvelde årlige udgifter som engangsudgifterne meddet dertil krævede beløb.

Ved beregning af lønninger og priser er an-vendt de pr. 1. oktober gældende satser.

Den årlige udgiftsstigning kan derfor anslåstil:

Lønninger m.m.:Udgifter ved omorganisering af ledelsen 50.060 kr.Honorar til 4 pædagogiske assistenter 28.780 -Vikarudgifter for de pædagogiske assistenter 42.000 -1 biblioteksassistent 20.530 -1 kontorfunktionær 21.324 -1 betjent 20.530 - 183.224 kr.

Øvrige udgifter:KontorholdEtablering af udstillingerKøb af udenlandske undervisningsmidlerKøb af udenlandske skolebøgerTjenesterejserMøder med skolecentrallederne

lait

Herfra går det honorar og den vikarudgift, der i øjeblikket ydes forden pædagogiske assistent

11.000 kr.16.000 -11.000 -3.000 -4.500 -12.000 - 57.500 -

240.724 kr.

25.592 kr.

215.132 kr.

Såfremt skolecentralen i København - hvad der er mest praktisk ogøkonomisk - skal have lokaler i studiesamlingens bygning, vilder komme et indtægtsbeløb i form af husleje.

Foruden de faste årlige udgifter, vil der til reprografisk udstyr tilbrug ved mangfoldiggørelse af kartotekskort, bog- og materiale-lister, pædagogisk idéformidling etc. og til en el-skrivemaskinekræves engangsudgifter, der anslås til 27.000 kr.

38