Embed Size (px)
Citation preview
/CT»
Skolens navn:
EUC Syd
Institutionsnummer:
537401
Dato:
11. december 2018
Denne handleplan er godkendt af:Bestyrelsesf mandens underskrift
2
Handleplan for øget gennemførelse 2019
Indholdsfortegnelse
Resume af EUC Syds Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 .................................................................. 3
Mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet ........................................................... 6
Data: .............................................................................................................................................................. 6
Analyse: ......................................................................................................................................................... 7
Handling/perspektivering: ............................................................................................................................. 7
Resultatmål: ................................................................................................................................................. 10
Mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (3 mdr efter afsluttet grundforløb) ........................... 11
Data og analyse ........................................................................................................................................... 11
Handling/perspektivering: ........................................................................................................................... 13
Resultatmål: ................................................................................................................................................. 17
Mål 3: Tilgang til EUX, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau .......................................... 18
Data og analyse: .......................................................................................................................................... 18
Handling/perspektivering: ........................................................................................................................... 19
Mål 3: Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede ........................................................................................... 20
Data: ............................................................................................................................................................ 20
Analyse: ....................................................................................................................................................... 20
Handling/perspektivering: ........................................................................................................................... 21
Mål 4: Elevernes trivsel ................................................................................................................................... 22
Data: ............................................................................................................................................................ 22
Analyse: ....................................................................................................................................................... 25
Handling/perspektivering: ........................................................................................................................... 26
Resultatmål: ................................................................................................................................................. 27
Mål 4: Virksomhedstilfredshed ....................................................................................................................... 28
Data: ................................................................................................................................................................ 28
Handling/perspektivering: ........................................................................................................................... 28
Resultatmål: ................................................................................................................................................. 29
Praktikpladsopsøgende arbejde ...................................................................................................................... 30
Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag ............................................................................................. 37
Data og analyse: .......................................................................................................................................... 37
Handling/perspektivering: ........................................................................................................................... 38
3
Resultatmål: ................................................................................................................................................. 38
Styrket undervisningsdifferentiering ............................................................................................................... 39
Årligt tema ....................................................................................................................................................... 39
Resume af EUC Syds Handlingsplan for øget gennemførelse 2019
Handlingsplan for øget gennemførelse (HPØG) udarbejdes hvert år med henblik på at understøtte skolens
arbejde med at opfylde erhvervsuddannelsesreformens fire klare mål samt sikre flere elever en
praktikplads og sidst men ikke mindst at udfolde det fælles didaktisk pædagogiske grundlag. I det følgende
findes et kort resume af EUC Syds HPØG 2019.
Mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet
Mål 1: Andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 pct. i 2020, og andelen skal øges til mindst 30 pct. i 2025. I 2013 vælger 19 pct. af eleverne en erhvervsuddannelse direkte efter 9./10. klasse.
Analysen viser at vi i 2019 desværre stadig ligger et stykke fra måltallet om at 25% af de unge i 9. og 10.
klasse vælger en erhvervsuddannelse. Optaget på GF1 ligger stabilt på ca. 300 elever fordelt på skolens
adresser, mens søgningen til GF2 forventes at falde en smule. Som konsekvens af dette er det besluttet, at
der for en række uddannelser ikke udbydes GF2 i august.
Der arbejdes med en række tiltag for at tiltrække elever fra folkeskolerne til erhvervsuddannelserne. Nogle
af tiltagene gennemføres i samarbejde med de andre erhvervsuddannelser og på tværs af de 4 sønderjyske
kommuner som f.eks. Folkeskole skills for elever i 8 kl. og som noget nyt iværksættes City of Educatia, hvor
målgruppen er elever i 7. klasse. Ud over de tværgående initiativer foregår der en række kommune
specifikke indsatser.
Mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb
Mål 2: Andelen af elever, der fuldfører en erhvervsuddannelse, skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025.
EUC Syd blev i foråret 2018 udtaget til tilsyn pga. et for højt frafald på skolens grundforløb. Det var især på
GF2, og specifikt for elevgrupperne EU9 og EUV3. Der blev indledt et større samarbejde med UVM’s
læringskonsulenter, som havde til formål dels at dykke ned i tallene for så efterfølgende at komme frem til
nogle indsatsområder.
Resultatet blev at EUC Syd valgte at sætte fokus på følgende 3 indsatser:
Fravær – frafald
Undersøgelser viser at et højt fravær ofte fører til frafald og det blev derfor besluttet at arbejde mere
målrettet med dette. Der blev indført en ny procedure for håndtering af fravær som skulle sikre en mere
ensartet håndtering af fravær med hurtigere indgriben fra klasselærer og en tættere dialog mellem
fagundervisere og grundfagsundervisere. Proceduren blev indført i forbindelse med august optaget og
evalueres i efteråret 2018. Foreløbigt ser det ud til at have en positiv effekt på elevernes fastholdelse i
uddannelse.
Understøttende undervisningstilbud på individ niveau
4
Der er igangsat en række forsøg med understøttende undervisningstilbud til eleverne, alle elever på GF1 og
GF2 screenes for deres læseevner ved optag og tilbydes evt. en yderligere screening for ordblindhed. Alle
introduceres til en række understøttende programmer, som skolen har købt en 3 årig licens til. Der
arbejdes yderligere med forskellige former for støtteværksteder, hvor der især er fokus på grundfagene.
Understøttende sociale og personlige tilbud
En del elever dropper ud pga. personlige problemer. I 2019 indgår EUC Syd derfor i et større regions projekt
under titlen Fremskudt Trivselsberedskab, som gennemføres i et samarbejde med andre
ungdomsuddannelsesinstitutioner og hhv. Sønderborg og Haderslev kommune og Psykinfo. Der foregår
ligeledes en række forskellige initiativer i de 4 kommuner og en af EUC Syds indsatser er at skaffe et
overblik over hvilke understøttende initiativer, der foreligger i kommunerne. Denne oversigt gøres digital
og har til formål at understøtte undervisernes og studievejledernes daglige arbejde.
Mål 3: Tilgang til EUX, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau
Del 1: Andelen af de dygtigste elever – målt ved andel af elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på et højere niveau end det
obligatoriske niveau fastsat af de faglige udvalg – skal øges år for år.
For EUX har EUC Syd nået måltallet for 2018 for Gf1 elever som har valgt EUX, udfordringen er dog forsat at
finde virksomheder, der ønsker at indgå EUX uddannelsesaftaler samt de mange forskellige EUX modeller,
som hindre sammenlæsning af uddannelser.
Der er forsat en meget begrænset andel elever, som går i gang med uddannelse på talentspor det samme
gælder for elever der tager fag på højere krav end det som er beskrevet i uddannelsens bekendtgørelse.
EUC Syd deltager fortsat i regionsprojektet ”EUX – en del af svaret” og forventer at dette kan understøtte
flere EUX praktikpladser.
Mål 3 Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede
Del 2: Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes.
EUC Syd ligger generelt under landsgennemsnittet, når det kommer til beskæftigelsesfrekvensen for
nyuddannede, når man ser på tallene fra 2016, som er de tal man kan trække i UVM’s Datavarehus. Det er
ikke det billede der tegner sig i dag. EUC Syd oplever at der er en efterspørgsel på arbejdskraft inden for en
række fagområder, hvorfor der også er efterspørgsel på elever til disse uddannelsesområder.
Skolens korps af praktikpladsopsøgende medarbejdere arbejder på at koble virksomheder og elever, både
på GF1 og GF2 indgår der virksomhedsforlagt undervisning, der gøres brug af gæste-undervisere og der
arrangeres karrieredage. Aktiviteter der har fokus på at matche elever og virksomheder.
”Brobygning som første valg” er et projekt med fokus på at få unge i alderen 18 – 30 år i job eller
uddannelse. Projektet gennemføres i Tønder, Aabenraa og Sønderborg i samarbejde med jobcentrene.
Mål 4 Elevernes trivsel
Mål 4: Elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020.
Elevtrivselsundersøgelsen (ETU) 2017 viser at eleverne generelt trives godt på EUC Syd. På baggrund af undersøgelsen i 2017 blev der iværksat handlinger på følgende områder:
Svarprocenten skal op
5
Vi afventer pt den ETU, som er gennemført i uge 43-45 2018. Der er i forbindelse med denne undersøgelse gjort opmærksom på vigtigheden i at så mange som muligt svarer både over for undervisere og elevråd.
Undervisere – mål og feedback
I arbejdet med at udvikle digitaliserede forløb er der i EUC Syds skabelon sat fokus på at synliggøre målene for uddannelsen og de enkelte moduler. Som indsatsområde for 2019 er det valgt at der skal arbejdes videre med at udbrede de digitale feedback løsninger, som Ilearn har.
Eleverne bliver let distraherede og har svært ved at høre efter
Elevernes udfordringer med at holde fokus er diskuteret med de 4 elevråd. Det er især den ”digitale støj” som er udfordringen og der arbejdes med forskellige løsninger som fx ”klassens spilleregler” og klasseværelset som ”mobilfri zone”.
Fysiske rammer – skolens indretning og udsmykning
I regi af elevrådene er der nedsat grupper som arbejder med skolens indretning og udsmykning.
Mål 4 Virksomhedstilfredshed
Der er i 2018 ikke gennemført virksomhedstilfredshedsundersøgelse (VTU). Der arbejdes videre med de initiativer som blev iværksat på baggrund af VTU 2017. Der gennemføres VTU i 2019.
Det praktikpladssøgende arbejde
EUC Syd ligger over landsplan, når det kommer til elever, der får praktikplads efter afsluttet grundforløb og vi har generelt færre elever i skolepraktik end landsgennemsnittet. De udfordringer skolen oplever i forhold til at matche elever med virksomheder er især på dataområdet, som er et område der tiltrækker mange elever, men som det er svært at finde praktikpladser til.
Det er besluttet at der iværksættes en ekstraordinær indsats på det opsøgende arbejde på de uddannelser, som er dimensionerede, for EUC Syd drejer det sig om følgende: Tandklinikassistent, Frisør, Bygningsmaler, Ernæringsassistent, Beklædningshåndværker og fra 2019 Lager og logistik.
Det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag (FDPG)
I foråret 2017 udviklede EUC Syd et nyt FDPG i samarbejde med UVM’s læringskonsulenter. Et af fokusområderne i dette grundlag er arbejdet med de lokale undervisningsplaner. Der blev udviklet generiske modeller for GF1, GF2 og hovedforløbene. Der pågår lige nu et arbejde med at få de eksisterende lokale undervisningsplaner tilrettet til den nye skabelon. Dette arbejde forventes afsluttet ved udgangen af 2018. Herefter følger et arbejde med at holde planerne opdaterede i forhold til bekendtgørelsesændringer.
Årligt tema
Digitalisering af undervisningsforløb har været et indsatsområde i 2018 og vil forsat være det i 2019 i takt med revideringen af de lokale undervisningsplaner. I 2019 vil der specielt være fokus på at arbejde med de digitale løsninger Ilearn har ift. feedback for yderligere at understøtte elevernes oplevelse progressionen i deres læring på skolen. Der vil ligeledes være fokus på hvordan man som underviser, arbejder med de 4 grundelementer i prøver og eksamener (mål og krav, eksaminationsgrundlag, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier).
6
Mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet
Mål 1: Andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 pct. i 2020, og andelen skal øges til mindst 30 pct. i 2025. I 2013 vælger 19 pct. af eleverne en erhvervsuddannelse direkte efter 9./10. klasse.
Data: EUC Syds egne tal for antal elever, der har påbegyndt deres uddannelse august 2018. Der er en lille negativ
afvigelse fra UVM-datavare husets tal for andelen af elever der har søgt skolen som første valg, og så det
elevtal der var mødt på inden for den første skoleuge. Elever der har skolen som første valg, medfører ikke
nødvendigvis at eleven møder op til undervisningsstart. Nedenstående optagelsestal og måltal er et samlet
optag fra både 9. og 10. klasse.
2015: 297
2016: 305
2017: 314
2018: 285
Andel elever der vælger EUD som 1. prioritet – de fire sønderjyske kommuner vs. Landsplan
År De fire sønderjyske kommuner
Landsplan
2015 12,9 % 18,5 %
2016 13,5 % 18,4 %
2017 14,0 % 18,5 %
2018* 15,0 % 19,4 % Kilde: Datavarehuset
*egne tal og UU-tal
Ovenstående tabel viser andelen af elever der forlader 9. klasse, der har valgt EUD som første valg.
Vi har set nærmere på hvad der ligger bag ved tallene i Sønderborg kommune.
Her er tallet for 2018, 15%
Ser vi på det samlede antal elever i augustoptaget er fordelingen vist i nedenstående tabel
7
Det samlede antal elever der forlader grundskolen i Sønderborg kommune udgør således en andel på
21,5%.
Det vil dermed sige, at en betydelig andel af elever på skolens udbud af grundforløb i Sønderborg kommer
fra 10 klasse.
Skolens udbud af uddannelser i kommunen er overvejende de tekniske uddannelser med høje
overgangskrav fra grundforløb til hovedforløb. Elever der optages på grundforløbets 1. del har med en 10.
klasse baggrund betydelig bedre vilkår for at gennemføre grundforløbet i der kan gives merit for grundfag
erhvervet på 10. klasse
I Aabenraa kommune er tallet: 21%
I Haderslev kommune er tallet: 21,8%
I Tønder kommune er tallet: 21,6%
Analyse:
Reformen har ikke haft den ønskede virkning at flere elever søger erhvervsuddannelser direkte efter folkeskolen – overgangsfrekvens. EUC Syd forventer, at antallet af elever der søger optagelse direkte på GF1, kommer til at ligge stabilt omkring ca. 300. I forhold til rekruttering generelt, kan vi se at tilmeldingstallet falder lidt til GF2. En af årsagerne er, at der bliver færre voksne på EUV. Det er en direkte konsekvens af, at rigtig mange unge, de senere år har fået uddannelsespåbud og andre uddannelsesmæssige pålæg. Endvidere vil øget tilgang til ”Ny Mesterlære” medføre, at årselevtallet på GF2 forventes at falde. Som en direkte konsekvens af, at vi ikke kan forvente en større stigning i elevtallet, har skolen besluttet at nedlægge 7 optag til august 2019 på skolens adresser, på uddannelser med få elever. Vi forventer som konsekvens af nedjustering af optag, at vi mister ca. 10% af elever på GF2, der ellers ville have søgt optagelse på optag der ikke længere gennemføres. Dimensionering og kvoter på flere uddannelser bidrager ligeledes til at elevtallet ikke forventes at stige.
Handling/perspektivering:
Indsatser der har til formål at tiltrække elever direkte fra folkeskolen
EUC Syd arbejder med en række tiltag og aktiviteter, der har fokus på at forsøge at tiltrække flere elever
direkte fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne. En del af disse aktiviteter gennemføres i samarbejde med
70,50%
21,50%
4,80% 3,20%
Unge der forlader grundskolen 2018
GYM EUD STU/EGU/KUU Andet
8
andre erhvervsuddannelser (handelsskoler, SOSU og landbrugsskole) i de 4 kommuner, hvor EUC Syd
udbyder erhvervsuddannelser andre er adresse specifikke og gennemføres kun på en eller to af skolens
adresser.
Folkeskoleskills:
Der gennemføres i alle 4 kommuner besøg hos folkeskolernes 8. klasser som led i skills stafetten.
Arrangementet består dels af introduktion til erhvervsuddannelserne og vejledning ift. indhold og
karrieremuligheder samt en konkurrencedel, hvor eleverne i grupper konkurrere i hands-on aktiviteter. Der
sendes en klasse pr. kommune til de nationale skills. I år er der, modsat tidligere, afsat ressourcer til at
skabe en bedre sammenhæng mellem de vindende klasser og erhvervsuddannelserne i perioden op mod de
nationale konkurrencer.
City of Educatia:
Et nyt tiltag hvor folkeskolernes 7. klasser besøges og via et digitalt vejledningsspil og teamøvelser får et
generelt indblik i hvilke uddannelsestilbud erhvervsuddannelserne har og hvad forskellige jobprofiler
indebærer i form af job, løn og karrieremuligheder. Det er et nyt tiltag som forventes igangsat fra foråret
2019. Se mere på https://www.sde.dk/til-grundskoler/city-of-educatia/
Aabenraa:
Erhvervslinjen:
Et samarbejde med 10. Aabenraa, hvor udvalgte 10. klasses elever får en del af deres undervisning på EUC Syd.
Der er følgende linjer: Motor, Piger og livsstil, Mad til mennesker, Håndværk
Eleverne er på EUC Syd onsdage og fredage. Det drejer sig om elever der vil snuse til fagene: Gastronom/Ernæringsassistent, Murer, Tømrer, Snedker, Struktør, Lager og Personvogns mekaniker.
Fokus på erhvervsvejen:
Et projekt i samarbejde med SOSU Syd, IBC, UU Aabenraa, Hærvejsskolen Rødekro, Lyreskovsskolen
Padborg og EUC Syd.
Projektet vil skabe større gennemsigtighed ifht. de unges job- og uddannelsesvalg. Dette ved at udvikle
tværinstitutionelle praksisfaglige forløb for elever fra 5.-9.kl. Dette kunne fx være faget håndværk & design,
såvel det kommende valgfag i overbygningen som i mellemtrinet, hvor erhvervsskolerne og folkeskolerne
går sammen om at udvikle og afvikle undervisningen. Dernæst udvikles afklarings- og karrierelæringsforløb.
Disse sættes i flow med eksisterende aktiviteter for opmærksomhed på og træning i erhvervskompetencer.
Målet hermed er, at eleverne lærer at undersøge og udfolde deres færdigheder inden for det praksisfaglige
felt og skabe et mulighedsrum, hvor de bliver klogere på, hvad og hvordan de godt kan lide at lærer.
Folkeskolelærerne skal i lærerpraktik på erhvervsuddannelsesinstitutionerne, så også deres kendskab
udfoldes til både fagene og den didaktiske tilgang på EUD. Desuden udvikles digital elevkompetencemappe.
Denne skal eleven arbejde med fra 5. – 9.kl, så der skabes sammenhæng mellem kompetencer og
uddannelsesvalg for den enkelte. Aktiviteterne udvikles i tæt samarbejde mellem
erhvervsuddannelsesinstitutionerne, UU og folkeskoler.
9
Karrieremesse:
Der er en stigende udfordring i at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne i Sønderjylland.
I samarbejde med Business Aabenraa, Aabenraa kommunes jobcenter samt erhvervslivet i Aabenraa
kommune arrangeres der en karrieremesse, hvor elever fra folkeskoler, ungdomsuddannelser samt ledige
borgere kan besøge stande fra virksomheder der præsenterer de jobfunktioner der findes på den enkelte
virksomhed.
Der deltager ca. 2100 afgangselever i karrieremessen.
E2E – fra efterskole til erhvervsskole:
E2E- projektets overordnede mål er at udvikle undervisning og fag på efterskoler og erhvervsuddannelser,
som bidrager til at flere efterskoleelever får øje på, og interesse for, og søger optagelse på en
erhvervsskole.
Der er udviklet materiale til den obligatoriske selvvalgte opgave i 10 klasse, samt der udvikles
erhvervsrettede linjefag på efterskolerne.
Transportens Dag:
Transportens Dag er for 10. klasse elever i Aabenraa Kommune. Der er cirka 230 elever i årgangen.
Eleverne stifter bekendtskab med transport- og logistikvirksomhederne i uge 41 og 43, og de skal bruge
besøgene og researchen i undervisningen, som konkret skal munde ud i en to minutter lang video eller en
avisforside.
Transportens Dag er et samarbejde mellem ITD, transport- og logistikvirksomheder i Aabenraa Kommune,
IBC, EUC Syd, 10. klasse Aabenraa, Business Aabenraa og Aabenraa Kommune.
Haderslev:
E2E – fra efterskole til erhvervsskole – projektet omfatter ligeledes Haderslev.
Tønder:
3 fag frem:
I et samarbejde med arbejdsmarkedets partner er der udviklet et projekt, som skal introducerer elever i
folkeskolens 6. og 7. klasser til de forskellige faggrupper, der findes inden for levnedsmiddelfagene (slagter,
bager/konditor og gastronom) for at imødekomme den mangel der er på søgning til disse fag. Tanken er at
eleverne samarbejder i mindre grupper og kommer til at prøve kræfter med arbejdsopgaver, som hører til
de omtalte fagprofiler. Projektet afventer endelig accept fra organisationerne og vil herefter blive i gangsat
fra februar 2019.
Sønderborg:
Passage til virkeligheden:
Et samarbejde mellem Sønderborg Kommune, EUC Syd og lokale virksomheder, som giver elever i 6. klasse
mulighed for at komme ind i en forretning i midtbyen, som er omdannet til et værksted, hvor eleverne
gennem praksis arbejder med forskellige faggrupper, og derved opnår en større bevidsthed om fremtidige
karrieremuligheder. Desuden bidrager elevernes møde med den situerede virkelighed til at eleverne
10
oplever følelsen af succes. Læringen hos eleverne skabes ved, at de finder løsninger med de midler, de har
til rådighed, samt at fejl og overraskelser er uundgåelige, og kan bruges til at se nye muligheder
http://www.houseofscience.dk/opslag/passage-til-virkeligheden/
Udvidet brobygning med 10. klasse:
Fra foråret 2019 indledes et udvidet brobygningsforløb i samarbejde med kommunens 10. klasse. Der
oprettes faglinjer, som eleverne følger én dag om ugen. EUC Syd udbyder to linjer med titlen
”byggepladsen” og ”hotellet”.
Samarbejde med Ungdomsskolen:
I samarbejde med Ungdomsskolen udbydes 5 linjer som et valgfagstilbud elever i kommunens 7. og 8.
klasse. Eleverne laver projekter inden for følgende linjer: Auto, Byg, Krea, innovation og køkken. Forløbet
gennemføres som et halvårligt forløb, hvor eleverne møder på EUC Syd hver onsdag eftermiddag.
Ud over de ovenstående aktiviteter gennemføres der en række informationsaftner for forældre og elever i
folkeskolerne i samarbejde med UU, uddannelsesmesser og Åbent Hus samt de normale
introduktionskurser for 8. klasse og brobygningsaktiviteter i 9. og 10. klasse.
Resultatmål:
Måltallet for antal optagne elever direkte fra grundskolen er sat til 300 (incl. 9. og 10. klasser)
11
Mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (3 mdr efter afsluttet grundforløb) Mål 2: Andelen af elever, der fuldfører en erhvervsuddannelse, skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025.
Data og analyse Frafald på grundforløbet I foråret 2018 blev EUC Syd udtaget til tilsyn på baggrund af høje frafaldstal specielt på grundforløbet, som
data fra datahuset vedhæftet skabelon for HPØG 2019 også viser. På det første møde med
læringskonsulenterne var der følgende punkter på dagsordenen: ”Skolens oplevelse af
frafaldsudfordringen og ”Beskrivelse af EUC Syds kvalitetssystem og indsatser rettet mod frafald”
og data fra datavarehuset blev gennemgået i samarbejde med læringskonsulenterne. Det der
fremgik af data var at frafaldsudfordringen var størst blandt elever i elevgrupperne EU9 og EUV3 og der
blev udarbejdet en gennemgående analyse af efterårsoptaget 2017 på skolens 5 adresser.
I analysen kiggede vi på samtlige CPR numre og undersøgte hvornår der var afsendt fraværsbreve (jvf den
gældende fraværs procedure), hvor mange lektioners fravær eleven havde haft på tidspunktet for
udsendelse af fraværsbrev(e) fordelt på godkendt og ikke godkendt fravær1. Analysen viste ligeledes hvor
mange lektioners fravær eleverne havde haft ved afslutningen af grundforløbet, både for de elever der
havde gennemført grundforløbet og for de elever, der havde afbrudt forløbet. For elever med afbrud før
afslutningen af grundforløbet, blev der i samarbejde med studievejledere og undervisere gravet et
spadestik dybere end den frafaldskode, som fremgik af udmeldelsesbrevet, for at få et indblik i hvad der lå
til grund for elevernes frafald.
Udover det kvantitative blik på fravær og frafald blev der ligeledes inddraget elevinterview foretaget i
efteråret 2017 hos elever på Data og Mad til mennesker grundforløb 2 i Sønderborg, da man på adressen
havde igangsat et forløb, som skulle forsøge at give et billede af frafaldsårsager hos de to uddannelser, som
traditionelt havde de største udfordringer med frafald2.
Analysen blev således lavet på alle eleverne i de udpegede kategorier og der er ikke taget højde for de
tilføjede afgangskoder og analysen var baseret på skolens egne frafaldsoversigter og blev uddybet i et
samarbejde med studievejledere, kontaktlærere og på baggrund af elevinterviews.
Analysen viste at:
1) Eleverne der falder fra kan groft kategoriseres i 2 grupperinger:
Elever, der er svære at gøre noget ved – deres frafald skyldes manglende kontakt, de møder ikke til
indkaldte samtaler og ender med at blive udmeldt uden kontakt.
Elever med mange individuelle årsager:
o Fortrudt uddannelse – eleverne havde andre forventninger til uddannelsens indhold
o Niveau for højt – dette gælder både for det fagfaglige og for grundfagene
1 Disse tal er baseret på undervisernes registreringer i Elevplan 2 I dette forløb blev der ikke skelet til hvilket elevtype der var tale om. Eleverne blev udelukkende udvalgt til interview på baggrund af deres fraværsmønster.
12
o Personlige problemer – fysisk sygdom, psykiske diagnoser, psykiske udfordringer (diagnose
ikke stillet), økonomiske problemer, manglende opbakning fra baglandet osv
o ”Eksamen truer” – manglende opgaveafleveringer (fagfag og grundfag) medfører stof-
trængsel op mod eksamen (dovenskab, manglende motivation, drypvis fravær)
En del elever udmeldes med begrundelse i for højt fravær, men kigger man bag om dette fravær ligger en af
ovenstående begrundelser eller en kombination af disse til grund for frafaldet, dette kommer til udtryk i de
frafalds historier som studievejlederne sidder inde med samt elevinterviewene.
2) Manglende systematik i registreringer
Fraværsbreve udsendes ikke systematisk, men baseres på en ”mavefornemmelse” hos
kontaktlærer og/eller studievejleder
Der er forskellig dokumentationspraksis på skolens adresser
Der anvendes flere forskellige systemer til opbevaring af dokumentation
3) Usikker rollefordeling mellem aktører
Der er ikke en klar rolle- og ansvarsfordeling i arbejdet med at minimerer fraværet hos eleverne
4) Manglende systematik til synliggørelse af fravær
Der er ikke en ensartethed i den måde vi kommunikerer/italesætter fraværsproblematikken
over for eleverne
Sideløbende med analysen af fravær og frafald blev der udarbejdet et overblik over de indsatser mod
frafald, der forefindes på skolen. En af de udfordringer skolen står i, er at nogle indsatser er afhængige af
den kommune som afdelingen er beliggende i, da de 4 sønderjyske kommuner ikke prioriterer de samme
indsatser i forhold til at understøtte målet om at så mange unge som muligt gennemfører en
ungdomsuddannelse. Indsatserne blev kategoriseret og vurderet på om de skulle bevares i den nuværende
form, udvikles eller afvikles.
På baggrund af analysen og oplistningen af de nuværende indsatser mod frafald udkrystalliserede der sig 5
overordnede indsatsområder:
1) Fravær – frafald:
Dette emne og underordnede indsatsområder er udvalgt, da analysen har vist at der ikke arbejdes ensartet
med disse områder dels i forhold til det rent administrative, men også i forhold til hvem der har ansvaret
for at gøre hvad og hvornår. Vi har tidligere haft en beskrivelse af kontaktlærerens og studievejlederens
rolle i forbindelse med fastholdelse, men efter en reform og med personaleudskiftning, har det vist sig at
der er et behov for at få udviklet nye beskrivelser. Reformen i 2015, med øget pres på grundfag i mange af
grundforløbene har ligeledes betydet at der er behov for at se på hvordan grundfagsunderviserne kan spille
med i fastholdelsesarbejdet.
Rolle- og ansvarsfordeling (kontaktlærer, grundfagslærer, studievejleder, afdelingschef, elev)
Systematik for håndtering af fravær – faste lektionsgrænser
Administrative systemer til håndtering af dokumentation, synliggørelse og en automatisering af
opsamling af fraværsoversigter
2) Understøttende undervisningstilbud/tiltag på individ niveau:
13
Som nævnt har Reformen i 2015 sat et øget pres på stofmængden i grundforløbne, de faglige krav er ikke
sænket og der er kommet yderligere grundfag ind i forløbene. Analysen viser, at der er elever som oplever
”stof-trængsel” og som vælger at droppe ud, da de oplever at niveauet er for højt og at de bliver pressede
af grundforløbsprøver og grundfagseksamener. Det er derfor besluttet at se nærmere på hvad der kan
gøres for at iværksætte understøttende tilbud på individniveau og evt. stramme op på allerede
eksisterende tilbud, såsom læsescreeningen.
Læsescreening – fra screening til undervisning, samarbejdet mellem læsevejleder og underviser
Støtteundervisning på GF1 og GF2
Valgfag og ”skal-fag”
Tilbud til elever, som har merit i grundfag og fagfag
3) Understøttende sociale- og personlige tilbud på individ niveau
Når der blev gravet et spadestik dybere i forklaringerne på elevernes frafald viste det sig ofte, at grunden
ikke var entydig men skyldtes en række årsager, så som personlige udfordringer i form af psykiske lidelser
(diagnosticerede eller ikke udredte), problemer på hjemmefronten, misbrugsproblemer osv. Disse
problemstillinger kan ikke løses i skoleregi, men skolen kan være opmærksom på hvilke tilbud eksterne
interessenter stiller til rådighed og få et bedre overblik over tilbuddene og muligheden for at henviser til
disse. I takt med at skolens psykolog-ordning er under ændring giver det god mening at bruge denne
lejlighed til at styrke overblikket og samarbejdet med disse eksterne tilbud.
Samarbejder med eksterne interessenter
4) Understøttende tilbud på gruppeniveau
Diverse elevaktiviteter med socialt sigte fx Trivselsdag, Fastelavn, LAN parties, spille-
eftermiddage osv.
5) Udvikling af undervisningspraksis med henblik på at fastholde elever, fx synliggørelse af mål,
helhedsorientering, undervisningsdifferentiering, praksisorientering samt digitalisering og feedback.
Det er besluttet at udarbejde handlingsplaner for de 3 første indsatser: Fravær-frafald, understøttende
undervisningstilbud på individniveau og understøttende sociale- og personlige tilbud på individ niveau, da
analysen viste, at var et behov for en mere systematisk, tydelig og sammenhængende indsats på tværs af
skolen adresser. Dette betyder ikke at de to resterende indsatsområder ikke er vigtige i frafalds arbejdet,
men de indgår på hver deres vis i det arbejde der allerede foregår på skolen.
Handling/perspektivering:
Fravær – frafald:
Der er blevet udviklet en ny fraværsprocedurer, hvor der dels strammes op på rollefordelingen i forbindelse
med håndtering af fravær samt faste grænser for hvornår der gribes ind. Tanken har været at en hurtigere
indgriben over for fravær vil mindske risikoen for frafald. Proceduren blev i værksat fra august 2018 og skal
evalueres ultimo november og eventuelt justeres. Det vi kan se er, at den tidlige reaktion ved begyndende
fravær har en virkning på frafaldet, som nedenstående viser er frafaldet mindsket efter den 13.
undervisningsuge for GF2 elever optaget i august. På GF1 er der samme tendens, dog er udfordringen med
14
frafald på GF1 langt mindre end på GF2. På nuværende tidspunkt er det for tideligt at sige om den positive
udvikling kan fastholdes eller om frafaldet blot udskydes. Det er naturligvis håbet at den tidlige reaktion og
tætte opfølgning på elevernes fravær, kan være med til at nedbringe frafaldet på grundforløbene. Se
fraværsprocedure:
https://www.eucsyd.dk/media/28261/1808_rollefordeling_procedure_for_haandtering_af_fravaer_eud.pd
f
Udover ændrede procedurer for frafald er der i Sønderborg lavet forsøg med samtaler med gengangere i
opstarten af grundforløbet. Samtalerne har været indkaldt hos studievejleder og afdelingschef og
omdrejningspunktet har været en refleksion over hvorfor det gik galt sidst, hvad eleven skal gøre
anderledes og hvordan skolen kan understøtte denne proces. Efter samtalen er der lavet et kort notat, som
er arkiveret i elevens filarkiv. Tanken bag dette forsøg har været at få eleverne til selv at sætte ord på hvad
deres udfordring har været og hvor de skal sætte ind for at gennemføre forløbet. Dette forløb evalueres
primo januar 2019, umiddelbart før det nuværende grundforløb afsluttes og udbredes eventuelt til skolens
andre adresser.
På foranledning af grundfagsunderviserne på adressen i Sønderborg er der desuden indført 3
nedslagspunkter (4., 9. og 15 undervisningsuge), hvor fagunderviserne og grundfagsunderviserne mødes og
gennemgår eleverne, for at følge op på hvordan det går i grundfag og om der skal i værksættes tiltag for at
understøtte eleven i gennemførelse af grundfagene. Det er besluttet at videreføre disse fælles møder på
adressen i foråret, da det giver en god dialog på tværs og gør det lettere at lave en fælles tilbud/plan for
eleverne. Begrundelsen for at vælge Sønderborg adressen for disse forsøg er at adressens
uddannelsessammensætning udgøres af uddannelser inden for industriens område, som er præget af høje
overgangskrav.
15
Understøttende undervisningstilbud på individ niveau:
Med reformen fra 2015 er grundfagene i erhvervsuddannelserne kommet til at fylde væsentligt mere tiden
til fagfaglig fordybelse er også blevet kortere. Egne registreringer på GF2 viser at en stor del af frafaldet
skyldes at niveauet er for højt i 2016 var det 31 elever der droppede ud med den kode, i 2017 var det 19
elever og i foråret 2018 elever.
Et tiltag for at gøre eleverne mere parate til at begynde et grundforløb har været et tilbud om 2 ugers
studietræning med fokus på grundlæggende dansk og matematik og FVU undervisning umiddelbart før
opstart af GF2. Forløbet blev gennemført i august 2018 med 10 elever på adressen i Aabenraa og udbredes
16
i januar til adressen i Sønderborg. Det er for tideligt at sig om alle de elever, der har deltaget gennemfører,
men på nuværende tidspunkt er de alle stadig i gang på grundforløbet. Der er lavet interview med to af de
elever, der har deltaget i forløbet. De fortæller begge at det var en hjælp for dem at få hjælp før opstarten,
da de begge havde været væk fra skoleundervisning i nogle år. De fortæller dog også at indholdet i forløbet
med fordel kan strammes op og gøres mere målrettet.
Alle elever læse screenes ved opstart af GF1 og GF2 af læsevejleder og tilbydes hvis nødvendigt ekstra
screening i forhold til SPS støtte. I forbindelse med screeningerne instrueres eleverne i de MV Nordics
støtteprogrammer og som led i dansk undervisningen indgår Frontread, som er et læsetræningsprogram.
Der er desuden arbejdet mere systematisk med støtte tilbud som led i undervisningen. Der er skemalagt
støtteværkstedstimer i løbet af ugen. Støtteværkstederne er typisk bemandet af grundfagsundervisere og
er et tilbud til elever som generelt har udfordringer med det boglige, men også et tilbud til elever som er
kommet bagud med afleveringsopgaver og har brug for lidt ekstra hjælp i en begrænset periode. Disse
understøttende tilbud vil også i fremtiden blive bibeholdt på alle adresser.
Fra Flygtning til Faglært:
I efteråret 2017 indgik Sønderborg Kommunes Integrationsenhed en aftale med en række lokale
industrivirksomheder om et samarbejde der havde til henblik at få flygtninge i gang med en
erhvervsuddannelse. I januar 2018 begyndte 9 elever på hhv. elektronikfagtekniker, datatekniker og
automatiktekniker GF2. Der var igennem et tæt samarbejde mellem kommunens integrationsmedarbejdere
og EUC Syd, alligevel blev de 9 elever alle udmeldt med koden ”niveau for højt” i løbet af foråret. Det
positive ved denne historie er at der er etableret et tæt samarbejde mellem EUC Syd og
integrationsenheden og at det er blevet meget synligt, hvor store krav et grundforløb stiller til elevernes
danskkundskaber ikke kun i forbindelse med faget dansk, men generelt for at kunne følge et
uddannelsesforløb. Fremadrettet vil der blive brugt flere ressourcer på at klæde flygtningene på før opstart
af uddannelse og der er indgået aftaler om ”snuse-praktikker”, så eleverne er mere afklarede på hvad det
er for et forløb de går ind til.
https://sonderborgkommune.dk/aktuelt/arkiv/fra-flygtning-til-faglaert
Understøttende sociale og personlige tilbud:
En anden frafaldskode som er flittigt brugt er koden personlige forhold, som kan dække over mange
forskellige problematikker. Det er især på GF2, at eleverne har udfordringer med personlige forhold i 2016
var der 84 elever som droppede ud med denne kode i 2017 var det 80 elever og indtil nu er der 25 elever
med denne frafaldskode.
Som led i kvalitetsarbejdet blev det besluttet at der skulle udarbejdes digitale oversigter pr. kommune over
de tilbud, som den enkelte kommune måtte have. Oversigten skulle indeholde beskrivelser over de enkelte
indsatser samt kontaktinformationer, den skulle være tilgængelig for underviserne og et redskab til at
understøtte studievejlederne i deres fastholdelsesarbejde. Det var tanken at oversigten skulle ligge klar ved
opstarten i august, men det har vist sig at være en større opgave, idet de 4 kommuner har forskellige tilbud
og forskellige indgange til disse tilbud. Arbejdet er således ikke afsluttet og det er samtidig sat lidt på hold i
Sønderborg og Haderslev kommune da EUC Syd sammen med kommunen og de andre
ungdomsuddannelsesinstitutioner indgår i projekt Fremskudt Trivselsberedskab.
17
Projekt Fremskudt Trivselsberedskab:
Projektet er et regionalt støttet projekt der har fokus på at styrke trivslen på ungdomsuddannelserne. Der
skal ansættes faste trivselsmedarbejdere på skolerne som kan iværksætte individuelle vejlednings- og
coaching forløb i gang samt understøtte gruppeforløb for sårbare unge med henblik på at de bliver en del af
et socialt fællesskab. Projektet har ligeledes til formål at skabe en mere synlig og enkel overgang til de
tilbud kommunerne har til disse psykisk sårbare unge. Vejledere og undervisere skal i 2019 gennemføre en
række uddannelsesforløb i regi af Psykiatrifonden så de er klædt på til at spotte og håndtere de unge i
undervisningen.
#Mindre Rus:
I Sønderborg Kommune er EUC Syd indgået i et andet projekt samarbejde med kommunens
misbrugscenter. Der vil fra januar 2019 være en misbrugskonsulent tilstede på adressen 3 dage om ugen.
Undervisere på GF1 og GF2 deltog den 08.11.18 i et ”klæde-på-forløb”. Projektet er afprøvet på andre
ungdomsuddannelsesinstitutioner i en forsøgsperiode og har vist gode resultater, så EUC Syd forventer sig
meget af det kommende samarbejde.
Resultatmål:
Status Resultatmål 2019
I hovedforløb Uddannelsesaftale 64%
Skolepraktik 20%
Ikke i hovedforløb Frafald under grundforløbet 20%
Frafald efter grundforløbet 6%
Ingen aftale men har haft 1,5
18
Mål 3: Tilgang til EUX, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere
niveau Del 1: Andelen af de dygtigste elever – målt ved andel af elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på et højere niveau end det
obligatoriske niveau fastsat af de faglige udvalg – skal øges år for år.
Data og analyse:
I handlingsplanen for 2018 havde EUC Syd sat et måltal på 50 optagne elever i GF1 med ønske om EUX.
Resultatet blev 51 elever, hvilket betyder, at 17,2% af optagne GF1 elever, er EUX-elever.
Andelen af elever med EUX uddannelsesaftaler er stadig faldende. Andelen i 2017 udgjorde kun 3,7% og forventes i 2019 kun at udgøre 3,5%. Skolens særlige udfordringer er, at EUX eleverne spredes over mange uddannelser og med et krav om mange forskellig fag, hvilket medfører vanskeligheder ift. at sammenlæse eleverne på tværs af uddannelser, som medfører en yderst dårlig økonomi som følge af meget små hold. Manglende praktikpladser og EUX stukturen med lange skoleophold og praktikophold medfører et stort fravalg og dermed overgang til ordinær EUD uddannelser. Tilgangen til talentspor anses fortsat for problematisk. Der oprettes stort set ikke længere
uddannelsesaftaler mellem elev og virksomheder omfattende talentspor. Virksomhederne og eleverne
kender ikke godt nok konsekvenserne af at indgå uddannelsesaftale med talentspor. Udfordringen er, at
eleverne beskæftiger sig meget med talentaktiviteterne og tilsidesætter de obligatoriske fag med den
konsekvens, at elever på talentspor mangler færdigheder på almindelige fagområder.
I 2017 er der indgået 2 uddannelsesaftaler med talentspor og i 2018, ingen.
Udviklingen i antal elever med fag på højere niveau end uddannelseskravet tilsiger:
I skoleåret 2016 – 2017 udgjorde det 1,5%
I skoleåret 2017 – 2018 udgjorde det 2,5%
For skoleåret 2018 – 2019 sættes måltallet til 3%
Det er særligt uddannelserne inden for anlægsstruktører, datatekniker, lager og terminal, smede,
automatiktekniker og træfagenes byggeuddannelse at disse elever findes.
Udviklingen i antal elever der har færdiggjort deres uddannelses på ekspert 4-niveau:
I skoleåret 2016 – 2017 udgjorde det 10,8%
I skoleåret 2017 – 2018 udgjorde det 15%
For skoleåret 2018 – 2019 sættes måltallet til 18,5%
Her er det særligt uddannelserne inden for bygningsmaler, industritekniker, automatiktekniker og
datatekniker der er repræsenteret.
19
Handling/perspektivering: EUC Syd deltager fortsat i regionsprojektet ”EUX- en del af svaret” med en forventning om at der kan skaffes 23 ekstra praktikpladser 3 årig periode.
20
Mål 3: Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede Del 2: Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes.
Data:
Analyse:
I 2014 og 2015 lå EUC Syd på eller lige over landsgennemsnittet når det kom til beskæftigelsesfrekvens for
nyuddannede. I 2016 lå EUC Syd som helhed lidt under landsgennemsnittet og det ser ud til at være en
generel tendens, dog er ernæringsassistent, personvognsmekaniker og træfagenes byggeuddannelse
steget, men ligger dog stadig under landsgennemsnittet. Det tyder på at der har været en generel træghed
på arbejdsmarkedet, hvor især unge mennesker har haft vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Tallene er fra 2016 og det er bestemt ikke det billede, der tegner sig i dag. I interview med både
repræsentanter fra områdets større industri virksomheder, men også de mindre håndværksmestre og
offentlige virksomheder siger samstemmende at de har udfordringer med at rekruttere faglærte og samme
tendens ser de, når det kommer til at rekruttere elever til ledige elevstillinger. Som en konsekvens oplever
vi blandt andet at der indgås flere ny-mesterlæreaftaler med elever allerede på GF1 og flere elever på GF2
har ved afslutningen af grundforløbet aftaler, dette skyldes dels at der er behov for deres arbejdskraft i
virksomhederne, men også fordi virksomhederne ønsker at sikre sig de rigtige elever.
21
Handling/perspektivering:
Fremadrettet kan vi se at der også i Sydjylland bliver mangel på faglært arbejdskraft og skolen har således
fokus på at kunne rekruttere flere unge til erhvervsuddannelserne (jf. Mål 1) for at kunne være med til at
afhjælpe denne problemstilling. Der er blandt områdets industrivirksomheder og skolen indgået nogle
forpligtende aftaler som skal være med til at bidrage til at elever kommer videre fra grundforløbene til
hovedforløbene og ud i beskæftigelse.
Der arbejdes på at lave flere af den slags forpligtende aftaler på andre fagområder som fx byggeriet og
fødevareområdet, som begge er områder, der mangler faglærte medarbejdere. Det opsøgende arbejde på
dette område er forankret hos skolens korps af praktikpladsopsøgende medarbejdere, der har en tæt
dialog med områdets virksomheder.
Der arrangeres ligeledes karrieredage, hvor virksomheder kan komme og præsentere sig over for skolens
elever, som får mulighed for at tale med virksomhederne og se hvilke karrieremuligheder de tilbyder. I
grundforløbene indgår kortere perioder med virksomhedspraktik i virksomheder, der arrangeres
virksomhedsbesøg og der gøres brug af gæsteundervisere fra lokale virksomheder.
Sidst men ikke mindst er der i Sønderborg, Tønder og Åbenrå kommune indgået samarbejdsaftaler med
jobcentrene om undervisningsforløb målrettet unge i alderen 18 – 30 år, der ikke er i job eller uddannelse.
Formålet med forløbene er at klæde de unge på til at kunne komme i job eller påbegynde en uddannelse.
Målgruppen har mange forskellige former for udfordringer, en del har tidligere uddannelse men har nogle
personlige udfordringer, som gør at de ikke er i beskæftigelse. Der arbejdes på mange planer med disse
unge og succeskriteriet er at mindst 50% kommer i job eller uddannelse.
22
Mål 4: Elevernes trivsel Mål 4: Elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020.
Den seneste Elevtrivsels undersøgelse (ETU) blev gennemført i perioden 2. oktober til 17. november 2017 med en svarprocent på 55% (632 ud af 1159). ETU 2018 pågår i skrivende stund og vi har derfor ikke tal for 2018 og forventer ikke at modtage dem fra Ennova, som står for undersøgelsen før primo 2019. Udfordringen var den samme sidste år hvorfor dette afsnit i HPØG 2018 var baseret på tal fra den undersøgelse, der blev gennemført i efteråret 2016.
Data: Undersøgelsen viser at vores elever generelt trives godt på skolen, de ligger på niveau med
landsgennemsnittet og scorer ”god” eller ”særdeles god”3.
Ifølge Ennova er drivkræfterne bag elevernes trivsel følgende:
3 Ennovas fortolkning af resultater:
>80: Særdeles god vurdering
70-79: God vurdering
60-69: Middel til god vurdering
50-59: Dårlig til middelgod vurdering
40-49: Dårlig vurdering < 40: Meget dårlig vurdering
23
For hver af de 3 drivkræfter viser undersøgelsen følgende:
24
25
Analyse: Svarprocent:
Da undersøgelsen blev gennemført i 2016 var der en svarprocent på 79%, den er så faldet til 55% i 2017.
Den lave svarprocent er en udfordring, da det kan give et skævt billede af elevtrivslen på skolen,
eksempelvis kan små uddannelser komme til at præge billedet. Det betyder ligeledes at der i år er færre
adresse- og uddannelsesspecifikke rapporter, hvilket gør det vanskeligere at iværksætte målrettede
handlinger på specifikke områder.
Underviserne:
Generelt kan man sige at vores undervisere gør det godt, de ligger på en gennemsnitlig score på 75 på de
fire parametre, der udgør bedømmelsen af underviserne. Den laveste score får de på mål og feedback, altså
på hvor gode de er til at give eleverne tilbagemeldinger på deres indsats og hvor opmærksomme de er på
at gøre det klart for eleverne hvad målet med undervisningen og faget er i forhold til bekendtgørelse og
pædagogiske og didaktiske overvejelser.
At dette er vigtige faktorer i forhold til at styrke elevernes faglige og sociale engagement i deres uddannelse
bakkes op af meget af den forskning, der er lavet i forbindelse med fastholdelsesproblematikken. Den
lærerevaluering, der blev gennemført i efteråret 2017 peger ligeledes i retning af, at det er et af de
områder, vi med fordel kunne prioriterer ift. at øge elevtrivslen og dermed fastholde flere elever i deres
uddannelse.
Uddybende spg. om feedback ETU
Eleverne:
I undersøgelsen har eleverne også skulle svare på spørgsmål om dem selv og deres motivation og
engagement. Generelt synes de at de gør en god indsats (76), de klarer sig godt (76), de er godt forberedte
(74), er aktive i timerne (79) og de kan godt lide at lære nye ting (85). Der er dog et punkt hvor scoren
springer i øjnene nemlig bliver let distraheret og har svært ved at høre efter (56). Scoren svarer til
landsgennemsnittet, men er dog et punkt som det kunne være interessant at dykke ned i sammen med
vores elever.
Fysiske rammer:
Vurderingen af de fysiske rammer scorer 65, svarende til middel til god vurdering. Dykker man ned i de
uddybende spørgsmål kan man se at det er forholdene i værkstederne (62) og skolens indretning og
udseende (63), der scorer lavest – vores undervisningslokaler er indrettet, så de virker inspirerende (45) og
fællesarealerne er spændende at opholde sig i (47). Resultaterne i ETU’en bakkes op af den tilbagemelding,
som kom fra elevrådet i forbindelse med efterårets seminar i Tønder. Her gav eleverne udtryk for, at de
synes at udsmykningen på skolen er kedelig og mangelfuld.
Praktik:
Aldersfordelingen på de elever, der har deltaget i undersøgelsen, viser at 40% er 18 år eller yngre og 16% er
19-20 år, hvilket indikerer, at en stor del af respondenterne er GF1 og GF2 elever, altså elever, der ikke har
en læreplads. På både GF1 og nogle GF2 forløb indgår virksomhedsforlagt underisning eller i daglig tale
26
praktik. Det betyder at den del af ETU’en, som vedrører emnet praktik bliver mudret, da kun en (lille4) del af
svarerne kommer fra elever med en reel aftale med en virksomhed og langt de fleste kommer med erfaring
fra kortere en gangs virksomhedspraktikker. Eleverne svarer således med forskellige forudsætninger,
hvorfor det kan være problematisk at drage konklusioner og iværksætte konkrete handlinger.
Handling/perspektivering:
På baggrund af undersøgelsen er der iværksat handlinger på følgende områder:
1. Svarprocenten skal op
2. Underviserne – mål og feedback
3. Eleverne – bliver let distraheret og har svært ved at høre efter
4. Fysiske rammer – skolens indretning og udsmykning
AD 1) ETU 2018 kører i uge 43 – 45 i efteråret og underviserne er blevet informeret om undersøgelsen
medio september og der er sendt rykkere ud en gang i ugen.
I 2017 blev der i løbet af efteråret gennemført flere spørgeskemaundersøgelser blandt eleverne, dels 2
interne undersøgelser der havde fokus på opstarten af grundforløbet og afholdelse af den årlige Trivselsdag
og umiddelbart efter ETU’en blev den kommunale Ungeprofilundersøgelse gennemført. Eleverne gav
udtryk for at det var vanskeligt at tage undersøgelserne alvorligt, når der kommer så mange. Vi har i år ikke
gennemført de interne undersøgelser i forbindelse med opstarten, der er i stedet lavet en mundtlig
evaluering med skolens elevråd for at reducerer antallet af undersøgelser.
AD 2) Der har i arbejdet med udvikling af skolens digitale læringsforløb været fokus på at gøre målene med
forløbene synlige for eleverne. Skolens digitale skabelon er bygget op således, at alle forløb indledes med
en oversigt over de mål der indgår i forløbet/modulet. Der er lavet en tæt kobling mellem forløbene i Ilearn
og de lokale undervisningsplaner, hvor alle læringsaktiviteter er beskrevet således at det er klart hvilke mål
fra bekendtgørelsen, der indgår i den pågældende læringsaktivitet, dette er så igen oversæt til en række
faglige mål og der er en kort elevbeskrivelse, som fortæller hvad eleven kan forvente at arbejde med i
modulet og hvilke pædagogiske og didaktiske overvejelser, underviserne har gjort sig for læringsaktiviteten.
Arbejdet med udvikling af de lokale undervisningsplaner i forhold til den nye skabelon er i gang og status er
at beskrivelserne forventes afsluttet ved årets udgang.
I 2017 blev halvårlige lærer-evalueringer indført. I forbindelse med disse evaluerer alle elever på en række
på spørgsmål på hver enkelt underviser. Et af spørgsmålene i undersøgelsen går på i hvor høj grad
underviserne synliggør målene for undervisningen. Der evalueres på en skala fra 1-10 og 8 er fastsat som
måltal. I 2017 lå den gennemsnitlige besvarelse på dette spørgsmål på 7,7 og på den undersøgelse der blev
gennemført i foråret 2018 var tallet 7,865, hvilket viser at den øgede fokus på at gøre målene synlige for
eleverne hjælper. Spørgsmålene i lærer evalueringen evalueres i foråret 2018 og justeres eventuelt med
spørgsmål hvor undervisernes feedback til eleverne undersøges.
4 Der er kun lavet specifikke rapporter på fire hovedforløb, hvoraf en del af eleverne vil være SKP elever på skoleperiode og altså elever uden tilknytning til en praktikvirksomhed. 5 Der gennemføres i uge 46 -50 lærerevaluering og resultatet forligger altså ikke tids nok til at kunne indgå i dette års HPØG.
27
AD 3) Eleverne udfordringer med at holde fokus i undervisningen er blevet diskuteret med skolens 4 lokale
elevråd. Det er et område som det har vist sig at være vanskeligt at arbejde med både for elever og
undervisere. I snakken med eleverne er det især den ”digitale støj” fra især mobiltelefonerne som
forstyrrer eleverne i undervisningen. Udfordringen er at mange undervisere gerne bruger de digitale
medier aktivt i undervisningen hvilket betyder at eleverne er nødt til at have telefonen tilgængelig. Der
arbejdes med forskellige forsøg for at skabe en bedre balance mellem mobil-fri undervisning og
undervisning hvor mobiltelefonen anvendes som læringsværktøj fx ”klassens-spilleregler”, indsamling af
mobiltelefoner og klasseværelset som mobilfri zone.
AD 4) Der er på alle skolens 4 adresser nedsat grupper bestående af elevrødder og elevrådskoordinatorer,
som arbejder med skolens fysiske rammer og indretning og udseende. Eleverne har via elevrådet mulighed
for at komme med forslag til indretning af fx fællesarealer og udsmykning i klasseværelserne.
Resultatmål:
På baggrund af ovenstående har skolen en målsætning om at resultatet af den årlige ETU skal være
minimum 70 på en skala fra 0-100. Der udarbejdes handlingsplaner for 3 udvalgte indsatsområder på
baggrund af ETU resultat.
Lærerevalueringsværktøjet evalueres og tilrettes eventuelt og der gennemføres halvårlige undersøgelser i
2019. Resultatet af de 2 lærerevalueringer skal have en gennemsnitlig score på minimum 7,5.
Alle lokale undervisningsplaner skal være tilrettede til den nye skabelon ved årets udgang.
28
Mål 4: Virksomhedstilfredshed Dette afsnit hviler på input fra den Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, der blev gennemført ultimo 2017.
Data:
Af den undersøgelse som blev gennemført i 2017 fremgår det at den gennemsnitlige tilfredshed på EUD på landsplan er 70 og EUC er på 72, altså meget tæt på gennemsnittet (en score på 70-79 er det Ennova kalder en god vurdering).
Generelt giver virksomhederne udtryk for at de er godt tilfredse med samarbejdet med EUC Syd, de finder at vores elever er godt klædt på fagligt og at de er motiverede for at lære nyt. På spørgsmålene vedrørende information og vejledning viser undersøgelsen at der er plads til forbedring, virksomhederne efterspørger mere information om hvad eleverne arbejder med på skoleperioderne og det er eleverne skal arbejde med i de mellemliggende praktikperioder.
Handling/perspektivering: På baggrund af dette blev der iværksat en række forskellige initiativer på forskellige uddannelsesområder.
Der blev udarbejdet en standard beskrivelse, som udfoldes forskelligt på de forskellige
uddannelsesområder med respekt for at tradition og praktiske omstændigheder gør at der skal individuelle
løsninger til. Der er stor forskel på hvad der er muligt på et uddannelsesområde, hvor
praktikvirksomhederne er små lokale håndværksmestre og fx et område som er præget af større
virksomheder, der er placeret i hele landet. I det følgende beskrives de forsøg, som er blevet iværksat på
baggrund af undersøgelsen:
På bygge og anlægsområdet, som er et område præget af mindre lokale virksomheder, inviteres
virksomhederne til at deltage sammen med eleven på den første undervisningsdag på H1. Her får de
informationer om hovedforløbets opbygning, placering og indhold i fag og de møder de undervisere, som
skal varetage undervisningen på forløbet. På de efterfølgende hovedforløb kontaktes virksomhederne
telefonisk forud for hovedforløbet. I forbindelse med det sidste skoleophold evt i forbindelse med
svendeprøveafslutningen, evalueres hele forløbet med virksomheden.
29
På industriensområde, som er et område hvor EUC Syd rekrutterer elever fra virksomheder placeret i hele
landet, tager underviserne telefonisk kontakt med virksomhederne forud og som opfølgning på
skoleperioderne. I forbindelse med svendeprøvearrangementerne afholdes et erfa møde, hvor
uddannelsesforløbet evalueres, der gives informationer om ændringer i uddannelsens indhold, fag eller mål
og sidst men ikke mindst lægges der op til at virksomhederne bruger hinanden til at sparre og dele
erfaringer vedrørende det at have lærlinge.
På mad området arbejdes der med to forskellige modeller. For gastronomernes vedkommende arbejdes
der med en elektronisk uddannelsesbog som fungerer som bindeled mellem skole og virksomhed, fx er
oversigter over ugens indhold tilgængelig for mestrene, eleverne oploader billeder af det der produceres i
køkkenet og der ligger et ugentligt nyhedsbrev. Ud over dette arbejder eleverne med opgaver som er en del
af deres hovedforløb med temaer, hvor de skal inddrage deres egen praktikvirksomhed. Som en del af
uddannelsesbogen arbejdes der systematisk med evaluering og elevernes progression fremgår af en række
løbende evalueringer. Mellem hovedforløbene besøger underviserne, så vidt muligt praktikvirksomhederne
for at sikre at de er informerede om indholdet i hovedforløbene.
På ernæringsassistentområdet inviteres virksomhederne til at deltage i den midtvejsevaluering, som laves
med eleven på alle hovedforløb. På foranledning af det lokale uddannelsesudvalg er det aftalt at eleverne
på første dag på alle hovedforløbene medbringer den uddannelsesbog, som er obligatorisk for eleverne og
sammen deler erfaringer fra deres virksomheder på baggrund af de opgaver de har arbejdet med i de
mellemliggende praktikperiode. Ydermere planlægger det lokale uddannelsesudvalg en årlig praktikvært
dag, hvor nuværende og kommende praktikvirksomheder inviteres til et arrangement som typisk tager
udgangspunkt i et aktuelt emne for uddannelsen og tid til erfaringsudveksling.
EUC Syd har valgt ikke at gennemføre Virksomhedstilfreds undersøgelse i 2018, da der er behov for at se de endelige effekter af de handlinger som blev iværksat på baggrund af undersøgelsen i 2017. I foråret 2019 evalueres handlingerne og der gennemføres virksomhedstilfredsheds undersøgelse i 2019.
Resultatmål:
Målet for den kommende Virksomhedstilfredsheds undersøgelse er en score på 75.
30
Praktikpladsopsøgende arbejde
Data for eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb
Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb 2? Institution OPGØRELSESPERIODE
(Periode hvor kvalifikationen er opnået) 2016
1.4.2016 - 31.3.2017 2017
1.4. 2017 - 31.3.2018 2019
1.1.2019 - 31.12.2019
INDIKATORER
Antal, institution
Andel, institution
Andel, Landsplan
Antal, institution
Andel, institution
Andel, Landsplan
RESULTATMÅL, andel
EUC Syd I hoved-forløb
I aftale 252 45% 43% 314 49% 51% 64 %
I skolepraktik 165 30% 13% 171 27% 13% 20 %
Ikke i hoved-forløb
Praktikpladssøgende 49 9% 3% 25 4% 2% 4 %
Ikke praktikpladssøgende 89 16% 42% 130 20% 33% 12 %
Note: Tabel 1 viser, hvor elever, der har afsluttet et grundforløb, befinder sig tre måneder efter, at de har opnået deres kvalifikation til hovedforløb. Definition af opgørelsen af overgang mellem grundforløb og hovedforløb
Hvilke forhold har været afgørende for udviklingen – positive som negative forhold?
Negative
EUC Syd har haft et faldende elevtal pga. mindre ungdomsårgange, og det har medført, at vi har haft færre elever til EUC Syds uddannelser og derved
også til fordeling ved virksomhederne samt skolepraktik. Vi har enkelte brancher, hvor virksomhederne ikke kan få det antal elever, de ønsker. Dette
er vi opmærksomme på, samt vi har fokus på de uddannelser, som er dimensionerede enten med kvoter inden GF2 eller adgangsbegrænsning inden
GF2. Vi har de uddannelser. som EUC Syd har besluttet er ekstra ordinære indsatsområder, vi har fastlagt KPI’er og følger løbende op på, at vi når de
fastlagte mål for virksomhedsaftaler og drøfter indholdet og resultaterne i forbindelse med de planlagte aftaler.
31
Positive
EUC Syd oplever, at eleverne er mere målrettede end tidligere, og de fleste har en klar forventning om at færdiggøre deres påbegyndte uddannelse.
EUC Syd har en stigning i det samlede antal ordinære uddannelsesaftaler, og vi forventer, at denne tendens fortsætter i 2019, samtidig vil færre elever
komme i skolepraktik og flere vil få uddannelsesaftaler ved virksomhederne, dette skal ses i lyset af den faldende elevtilgang til
erhvervsuddannelserne.
Der er desuden en øget interesse for korte uddannelsesaftaler. EUC Syd har stor stigning i antallet af korte uddannelsesaftaler og har tillige et markant
fald i antallet af delaftaler, dette har krævet flere drøftelser med virksomhederne og brancheorganisationerne, for at få virksomhederne omvendt fra
at gøre brug af delaftaler til i højere grad at lave korte uddannelsesaftaler med eleverne. Brugen af de mange korte uddannelsesaftaler medfører, at
der i perioder er mange elever i EUC Syds Praktikcenter.
EUC Syd har desuden bemærket, at flere virksomheder ønsker at udarbejde mesterlære-aftaler og har en stigning i 2018 fra 67 i 2017 til 91 (31.10.2018)
og vi forventer tallet fortsat vil stige i 2019.
Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole?
Der er kommet dimensionering på flere af vores uddannelser som medfører, at EUC Syd har fået færre elever på de GF2 hold, hvor eleverne skal have
en uddannelsesaftale for at blive optaget (ernæringsassistenter, beklædning, bygningsmaler, tandklinikassistenter, lager og terminal samt frisører)
EUC Syd har dog fået tildelt et antal kvoter på flere af disse uddannelser dog undtaget beklædningsuddannelsen. Adgangsbegrænsningerne på disse
uddannelser har medført færre elever i Praktikcenteret samt et fald i antallet af uddannelsesaftaler på de dimensionerede uddannelser.
Der er desværre også uddannelser, hvor der er mangel på elever, så EUC Syd ikke kan imødekomme virksomhedernes efterspørgsel til trods for en
øget koordinering og antal af virksomhedsbesøg. EUC Syd har et øget fokus på at besøge virksomhederne i disse uddannelser for at informere om de
ændrede adgangskrav, samtidig gør konsulenterne og underviserne alt for at motivere eleverne til hurtigst muligt at komme i gang med deres
praktikpladssøgning. EUC Syd forsøger at få alle elever i en uges VFU på GF1 med henblik på at få en uddannelsesaftale i virksomheden.
EUC Syds Praktikcenter har uddannelser med mange elever, eksempelvis er Data/ IT steget markant. Det er en udfordring, at finde virksomheder til
denne store mængde elever, samt der er en begrænsning i ugerne i VFP som medfører, at eleverne i en længere periode er tilknyttet Praktikcenteret.
Vi forventer en stadig stigning i enkelte faggrupper i Praktikcenteret i 2019.
32
Data for elever i skolepraktik
Tabel 2: Gennemsnitlig andel tid i skolepraktik af alle igangværende aftaler Institution OPGØRELSESPERIODE
2016/2017
1.7.2016 - 30.6.2017 2017/2018
1.7.2017 - 30.6.2018 2019
EUC Syd UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL
Alle uddannelser 19% 10% 18% 9% 15 %
Uddannelser inden for ’Fødevarer, jordbrug og oplevelser’ 24% 7% 17% 5% 10 %
Uddannelser inden for ’Kontor, handel og forretningsservice’ . 12% . 9%
Uddannelser inden for ’Omsorg, sundhed og pædagogik’ 10% 2% 14% 2% 10%
Uddannelser inden for ’Teknologi, byggeri og transport’ 19% 14% 18% 13% 20 %
EUC Syd har på uddannelsen Data tekniker og IT supporter en stor stigning i antallet af SKP elever
EUC Syd har uddannelser med dimensioneringer som har medført markant færre elever i skolepraktik o (Ernæringsassistenter, beklædning, bygningsmaler, tandklinikassistenter, lager og logistik samt frisører)
33
Tabel 3: Gennemsnitlig tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale
Institution
OPGØRELSESPERIODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mdr.)
2015/2016 1.8.2015 - 31.7.2016
2016/2017 1.8.2016 - 31.7.2017
2019 1.1.2019 - 31.12.2019
EUC Syd
INDIKATORER
Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår…
Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår…
Gennemsnitligt antal i dage SKP inden eleven opnår…
… 1. rest-/kombinationsaftale
… 1. delaftale/kort aftale
… 1. rest-/kombinationsaftale
… 1. delaftale/kort aftale
… 1. rest- /kombinati-onsaftale
… 1. del-aftale/ kort
aftale
UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL
Alle uddannelser 185 177 136 105 185 177 125 105
175 120
Uddannelser inden for ’Fødevarer, jordbrug og oplevelser’
140 159 93 110 155 165 96 103 150 100
Uddannelser inden for ’Kontor, handel og forretningsservice’
. 178 . 154 . 165 . 148
Uddannelser inden for ’Omsorg, sundhed og pædagogik’
233 170 67 117 189 174 152 134 175 130
Uddannelser inden for ’Teknologi, byggeri og transport’
194 181 144 101 190 183 125 102 180 100
EUC Syd har på uddannelsen Data tekniker og IT supporter en stor stigning i antallet af SKP elever, det er en udfordring at få eleverne i uddannelsesaftaler
EUC Syd har uddannelser med dimensioneringer som har medført markant færre elever i skolepraktik o (Ernæringsassistenter, beklædning, bygningsmaler, tandklinikassistenter, lager og logistik samt frisører)
Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde
Udfordringer: Hvilke særlige udfordringer retter forskellige indsatser sig mod?
Andelen af elever i skolepraktik er størst inden for områderne: Industri og teknologi, byggeri og transport. EUC Syd formoder at udviklingen i visse
brancher er at eleverne er kortere tid i skolepraktik, inden de får en aftale.
34
Virksomhederne er meget engageret i at få lavet uddannelsesaftaler med eleverne. Der er rift om eleverne, og derfor får eleverne hurtigere end
de foregående år en aftale med en virksomhed, EUC Syd har konsulenter ansat som hjælper virksomhederne og eleverne med at få udarbejdet
kontakterne.
EUC Syd vil have fortsat fokus på de uddannelser hvor der er store udfordringer med at finde tilstrækkeligt med egnede elever.
Målgruppen: Hvem retter jeres indsatser sig særligt mod? (fx segmentering af virksomheder og elevgrupper)
Elever:
EUC Syd vil forsøge yderligere, at nedbringe det samlede antal dage SKP-eleverne er tilknyttet Praktikcenteret, inden eleven opnår en
uddannelsesaftale.
Vi vil lave tema eftermiddage med fokus på, hvordan man udarbejder ansøgninger og Cv’er samt have fiktive ansættelsessamtaler med fokus på
virksomhedernes spørgeteknikker, praktik eftermiddage med involvering af virksomhedernes rekruttering- medarbejdere til at lave jobsamtaler
samt give feedback på ansøgninger sammen med eleverne i Praktikcenteret og på GF2. EUC Syd har haft stor succes med at rigtig mange
skolepraktikelever har fået aftaler i 2018.
Ovenstående vil medføre, at flere elever vil få bedre mulighed for at sælge sig selv til en jobsamtale og lave en mere kvalificeret ansøgning til
virksomhederne. Konsulenterne vil desuden være mere aktive med at besøge GF2 eleverne og informere om skolepraktik, give feedback på
ansøgninger samt gøre eleverne bedre rustede til en jobsamtale.
Virksomheder:
Derudover vil uddannelseskonsulenterne have et øget fokus på at informere virksomhederne om de ændrede regler omkring kvoter,
adgangsbegrænsninger og konsekvenser af trepartsaftalen. EUC Syd sikrer, at virksomhederne er opdaterede omkring rammer, regler og vilkår
for at have elever. Konsulenterne drøfter desuden samtidigt, om der er potentiale for flere elevpladser. Målet er ca. 900 virksomhedsbesøg om
året.
Trepartsaftalen har desuden også medført, at flere virksomheder ansætter flere elever, end de har gjort de foregående år. Der er stor aktivitet i
byggebranchen har bevirket at der er kommet mange i aftale inden uddannelserne for tømrer, elektriker, murer, struktør og bygningssnedker.
Tilrettelæggelse: Hvordan tilrettelægger I jeres praktikpladsopsøgende arbejde? (fx strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser)
Alle aftaler med virksomhederne bliver registreret i Praktik Plus, og de handlinger, der er aftalt på mødet, bliver håndholdt af konsulenterne frem
til den underskrevne aftale er registreret på EUC Syd. Virksomhederne bliver opfordret til at kontakte EUC Syd konsulenterne, hvis de ønsker en
elev, eller hvis de har andre spørgsmål omkring uddannelsesaftaler, elever samt skoleophold og praktik. Skolepraktikeleverne har ofte mulighed
35
for at komme i VFP i en kortere periode for at afstemme forventningerne med begge parter, inden der bliver underskrevet en færdig
uddannelsesaftale. Er der ingen skolepraktikelever i denne uddannelse, gives tilbuddet til grund-forløbseleverne, eller vi kontakter andre
erhvervsskoler for at forespørge om muligheden for at få hjulpet en elev til en uddannelsesaftale i vores nærområde.
Koordinering: Hvordan koordinerer I jeres indsats og får overblik over ledige praktikpladser? (fx koordinering med andre erhvervsskoler, faglige
udvalg mv.)
EUC Syd har et velorganiseret korps af 5 uddannelseskonsulenter. Konsulenterne skal både prioritere erhvervsuddannelserne og
efteruddannelsesområdet og derved planlægge besøg ved såvel godkendte som ikke-godkendte virksomheder for blandt andet, at informere om
mulighederne for at få elever i hele uddannelsesaftaler og korte uddannelsesaftaler samt informere om økonomien og skoleopholdene i
uddannelsesperioden, og mulighederne for at tage en del af uddannelsen i udlandet ved brug af bl.a. PIU.
Forankring: Hvordan er jeres opsøgende arbejde forankret, og hvilken rolle har jeres eventuelle praktikcenter/de praktikcentre i samarbejder med i
det opsøgende arbejde?
EUC Syd har et samarbejde med Hansenberg, Rybners og Herningsholm, hvor vi erfaringsudveksler og sender elever til de uddannelser, hvor EUC
Syd ikke selv er godkendt som Praktikcenter.
Uddannelseskonsulenterne samarbejder desuden på tværs af skolerne om at besøge virksomheder i f.eks. Esbjerg, da vi har uddannelser, som
ikke udbydes som hovedforløb i Esbjerg. (Data tekniker, IT-supporter, Industriteknik m.fl.)
Forventede resultater: Hvilke konkrete resultater forventer I at opnå med indsatserne på området, og hvorfor forventer I, at den enkelte indsats vil
virke?
Der udarbejdes individuelle aftaler med konsulenterne om en målrettet indsats, herunder at fastlægge succeskriterierne: antal besøg, antal nye
praktikvirksomheder, antal elevpladser, antal GF-elever, der mangler en plads.
EUC Syd forventer en øget interesse for vores uddannelser, så det udmønter sig i højere indtag af elever samt en større interesse fra vores
samarbejdsvirksomheder.
36
Større synlighed i nærområderne, få fat i flere elever fra folkeskolen, samt et fortsat samarbejde med de 4 jobcentre i Sønderjylland med at få fat i
flere voksne elever i uddannelse.
Evaluering og opfølgning: Hvordan vil I evaluere og følge op på, om indsatsen har den forventede virkning?
Der afholdes løbende interne møder, afdelingsmøder og lokale uddannelsesudvalgs-møder, hvor et fast punkt på dagsorden er opfølgning på
besøg, nye virksomheder, antal elever på grundforløb, hovedforløb, elever i skolepraktik m.m. LOP afdelingen har månedlig opfølgning om at nå
de aftalte KPI’er m.v.
37
Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag
EUC Syd udviklede i foråret 2017 det nuværende Fælles didaktiske pædagogiske grundlag i samarbejde med Undervisningsministeriets læringskonsulenter. Grundlaget blev præsenteret for skolens undervisere i juni/august og har dannet grundlag for det videre arbejde med udvikling af de lokale undervisningsplaner, som beskriver de pædagogiske og didaktiske overvejelser underviserne gør sig i forbindelse med de enkelte læringsaktiviteter. I de lokale undervisningsplaner udfoldes det fælles pædagogisk didaktiske grundlag i beskrivelser af hvordan undervisningen gennemføres ift. følgende punkter: Samarbejde, problemløsning, differentiering og variation, tværfaglig og praksisrelateret samt digitalisering. Der er i 2017 igangsat en proces med at udvikle digitaliserede undervisningsforløb både til grundforløb, hovedforløb og AMU kurser og i HPØG 2018 var digitalisering udvalgt som det fokusområde, der skulle arbejdes med i 2018. Implementering af digitale undervisningsformer er en længere proces, der er dels nogle grundlæggende tekniske løsninger som skal være på plads, der skal gøres mange overvejelser om struktur og sammenhænge til bekendtgørelser, andre systemer, data sikkerhed osv. Det skal overvejes hvor det giver mening (for elever og undervisere), hvor det er muligt at digitalisere undervisningen og sidst men ikke mindst skal underviserne klædes på til at kunne varetage opgaven med at udvikle digitale forløb. For at understøtte dette arbejde, blev der i efteråret 2017, på tværs af skolen nedsat et Digitalt Didaktisk Team (DDT), bestående af udvalgte undervisere fra EUD og HTX samt en fuldtids webdesigner. Teamet fungerer som drivkraft i processen, dels har de udviklet en fælles EUC Syd skabelon, de arbejder med integrationen fra Ilearn (EUC Syds Moodle platform) over i skemaer, de afholder workshops for undervisere og fungerer som helpdesk og sparringspartner for underviserne.
Data og analyse:
Pt anslås det at der findes digitale forløb tilgængelige i Ilearn til 80% af vores grundforløb, nogle team er
har hele deres grundforløb liggende digitalt, mens andre har mindre dele tilgængelige i Ilearn. For langt de
fleste af underviserne er udvikling af digitale undervisningsforløb et mål i deres individuelle
resultatlønskontrakter, der opgøres ved årets udgang. For at måle hvorvidt digitaliseringsprocessen når ud
til vores elever indgår måling af dette i den halvårlige lærerevaluering, som blev i gang sat i 2017.
Nedenstående viser input fra den lærer evaluering der blev foretaget i efteråret 2017 og den der blev
foretaget i foråret 2018, hvor eleverne svarer på spørgsmålet om ”Underviserne bruger digitale medier ifm.
Undervisningen”.
38
Efterår 2017
Figuren dækker over 3514 besvarelser der fordeler sig på: Ja 62%, delvist 28% og nej 9%
Forår 2018:
Figuren dækker over 2258 besvarelser, der fordeler sig på: ja 66%, delvist 26% og nej 7%
Man skal passe på med en direkte sammenligning af tallene da undersøgelsen i efteråret dækker over en elevgruppe som bestod af GF1 og GF2 samt grundforløbselever på HTX, hvori mod undersøgelsen foretaget i foråret ikke rummer elever på GF1 og HTX grundforløb. Alligevel kan man sige, at der er en tendens til at anvendelse af digitale medier bliver en mere og mere integreret del af undervisernes praksis i klasserummet.
Handling/perspektivering:
Digitalisering vil også i 2019 være et fokusområde, der skal arbejdes videre med. Flere forløb skal digitaliseres og der skal udvikles digitale værktøjer til at sikre øget differentiering, bedre tilbud til elever, som har brug for ekstra støtte/udfordring, mere fleksible undervisningstilbud (uafhængige af tid og sted), løbende feedback og ikke mindst en bedre udnyttelse af skolens ressourcer.
Resultatmål: Efter 1. august 2018 skal alle elever i tilfredshedsmålinger og lærerevalueringer svare, at de modtager dele
af deres undervisning via digitale medier. Lærerevaluering har fokus på dette.
39
Styrket undervisningsdifferentiering På EUC Syd er der i disse år jævnfør ovenstående fokus på at bruge digitalisering som drivkraften i undervisningsdifferentiering, hvorfor der henvises til ovenstående afsnit for en beskrivelse af indsats og mål.
Årligt tema
På EUC Syd vil der i 2019 være fokus på følgende områder:
Hen over de seneste to år har der været fokus på dels at få udviklet de lokale undervisningsplaner og
digitale læringsforløb. En del af arbejdet er blevet brugt på at arbejde med at gøre
uddannelsens/forløbets/kursets mål mere synlige for eleverne, således at de får en bedre forståelse for,
hvor de er på vej hen og hvorfor der arbejdes med de emner og metoder, de møder i undervisningen. I
takten med at udviklingen af disse forløb har der vist sig et behov for at vi i undervisningen bliver skarpere
på at give eleverne feedback på det de præsterer i undervisningen, så det bliver synligt for dem hvad de
selv kan og skal gøre for at komme videre med næste skridt mod målopfyldelsen. I arbejdet med de lokale
uddannelsesplaner blev der udviklet et evalueringsværktøj, som underviserne skulle bruge i
evalueringssnakken med eleverne. Værktøjet er nu afprøvet og det har vist sig at det ikke fungerer efter
hensigten i nogle uddannelsesområder og der er således brug for en nytænkning og revision. Ligeledes
ønsker vi at afprøve forskellige digitale værktøjer og afsøge hvilke muligheder, der er for at inddrage disse i
undervisningen.
I arbejdet med vores vurderingspraksis vil vi ligeledes sætte fokus på de 4 grundelementer i prøver og
eksamener (mål og krav, eksaminationsgrundlag, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier). Vi har
de seneste år ansat en række nye undervisere og der er derfor et behov for en fælles diskussion af disse
elementer, så vi sikre at der er en fælles forståelse af disse og et fælles sprogbrug omkring eksamener og
bedømmelser. Vi planlægger at afholde nogle workshops på adresserne og derefter bringe emnet i spil på
teammøder hen over året.
Der er pt ikke udarbejdet en konkret plan for arbejdet. Emnet sættes på dagsordenen på områdemøde i
december, hvorefter der nedsættes en gruppe af afdelingschefer, som skal udarbejde den konkrete plan.
Sidst men ikke mindst vil der i 2019 være fokus på den videre implementering og professionalisering af
skolens arbejde med kvalitet og specifikt med fokus på at reducerer frafaldet på vores grundforløb. Dette
betyder at de indsatsområder, der er udpeget i samarbejdet med læringskonsulenterne vil blive videreført.
