Indholdsfortegnelse - Learnmark · 27 % , der vælger en erhvervsuddannelse i 2016 til kun 23 % i 2016. Tager vi de tekniske erhvervsuddannelser som eksempel kan vi se, at 39,1 pct

2

Indholdsfortegnelse:

Indledning…………………………………………………… s 3

Resume af resultater……………………………………… s 4

Klare mål 1……………………………………………………s 5

Klare mål 2……………………………………………………s 11

Klare mål 2,supplerende indikatorer……………………….s 15

Socioøkonomisk reference………………………………….s.19

Klare mål 3 …………………………………………………..s 19

Praktikpladsopsøgende arbejde……………………………s 23

Beskæftigelsesfrekvens……………………………………..s 27

Klare mål 4……………………………………………………s 31

Elevtrivsel……………………………………………………..s 31

Virksomheds tilfredshed…………………………………….s 34

Det fælles pædagogiske grundlag…………………………s 37

Bilag – FPDG jan.2018 …………………………………… s 42

3

Indledning:

Denne rapport præsenterer skolens data for de centrale indikatorer. Vi vil i rapporten vurdere udviklingen i skolens resultater og mål i forhold til at opfylde reformens fire klare mål. Vi beskriver skolens indsatser og inddrager relevant data i den forbindelse – herunder analyserer og vurderer data Med afsæt i dette fastsætter vi resultatmål for det kommende år.

Vedrørende det praktikpladsopsøgende arbejde indgår data i den samlede rapport.

I rapporten indgår en række spørgsmål omkring det fælles pædagogiske grundlag – og på baggrund af disse beskriver vi, hvordan der arbejdes med at omsætte indsatser på det pædagogiske område til praksis – og herunder også, hvordan vi styrker indsatsen omkring undervisningsdifferentiering og talentudvikling.

Vi er i gang med en proces, hvor vi reviderer vores fælles pædagogisk didaktiske grundlag på EUD. Dette vil afspejle de udfordringer og forandringer, der skal ske – og ligeledes vil vi arbejde med den pædagogiske ledelse og ledelsesudvikling med fokus på relationen mellem leder og medarbejder.

I et nyt kvalitetstiltag er vores ambition at anvende data som afsæt for beslutninger - og målet er, at lederne i større grad skal agere som læringsledere med afsæt i de

data, som er til rådighed. Vi ønsker også at styrke selvevaluering og involvering af undervisere og elever omkring kvalitetsarbejdet.

Learnmark Horsens har erhvervsuddannelser indenfor 2 hovedområder: De tekniske erhvervsuddannelser ( TECH) og merkantile erhvervsuddannelser ( Business).

Vi vil analysere på både det overordnede Learnmark Horsens resultat – og på de 2 uddannelsesområder og på de enkelte uddannelser, hvor det er relevant.

4

Resume af resultater og udviklingen fra 2017 til 2018.

Vi kan med afsæt i de data, som vi har til rådighed se en positiv udvikling på frafald, beskæftigelsesfrekvens og trivsel – men desværre er rekrutteringen direkte fra 9 klasse faldet og der er en udfordring omkring antallet af elever, som vælger højere niveau og talentforløb.

Vedrørende lavere rekruttering er det især på tekniske erhvervsuddannelser, at vi har oplevet et fald i tilgangen, mens der på Business har været en stigning. Dette fald sker på trods af en målrettet og løbende indsatser for at give elever i grundskolen viden om de tekniske erhvervsuddannelser – og erfaringer via deltagelse i brobygning, rullende Learnmark og valgfag i udskolingen.

Vi kan konstatere et mindre frafald på både grundforløbet og hovedforløbet, hvilket er meget positivt og resultat af en målrettet indsats, men vi har en udfordring omkring overgangen mellem grund og hovedforløb på de merkantile uddannelser, hvor færre unge indgår en uddannelsesaftale sammenlignet med landsgennemsnittet. På de tekniske erhvervsuddannelser ligger vi pænt over landsgennemsnittet i relation til indgåelse af uddannelsesaftaler.

Omkring trivsel kan vi konstatere, at vi i 2017 kom op på landsgennemsnittet, men at vi den seneste fra november 2017 på 3,9 sammenlignet med landsplan på 4.0. Omkring trivsel i praktik ligger vi på 3,9 mod 4.1 på landsplan - og vores ambition er, at vi i 2018 som minimum skal op på landsgennemsnittet.

Praktikplads situationen er generelt positiv. Vi har meget få elever i skolepraktik, og der er gode muligheder for eleverne for at få en praktikaftale efter endt skoleophold. I en række brancher er det svært at dække erhvervslivets behov - og vi har et godt tværgående samarbejde med virksomheder og Horsens kommune omkring praktikpladssituationen, hvor der løbende arbejdes med at øge antallet af praktikpladser og rekruttere flere unge til erhvervsuddannelserne.

Omkring det pædagogiske og didaktiske grundlag har vi iværksat indsatser omkring differentiering, synlige mål og feed back, da vi i ETU’en fra 2016 kunne se, at det var her eleverne vurderede mest negativt – og i den netop gennemførte ETU kan vi se, at indsatsen har haft effekt omkring synlige mål. Vi vil arbejde videre med synlige mål og indsatser, som styrker lærernes tilbagemelding til eleverne. Med afsæt i nye strategiske fokusområder er vi i gang med at revidere FPDG, så vi får øget indsatserne omkring en styrkelse af digitale undervisningsformer og læringsmiljøer, talentudvikling, innovation, entreprenørskab, den praksisnære undervisning og internationalisering.

5

Klare mål 1 :

Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet

Vi kan i denne tabel se, at der på Tech er sket et fald i antallet af unge, som vælger en teknisk erhvervsuddannelse i Horsens kommune,

men vi forventer en stigning i antallet i 2018, da der både politisk og vejledingsmæssigt er fokus på området. Horsens kommunes strategi

for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelser blev vedtaget februar 2017, så har ikke haft effekt på søgetallet i 2017.

Institution 2015 2016 2017 2018

Antal ansøgninger

Antal ansøgninger

Antal ansøgninger

Antal ansøgninger, resultatmål

Learnmark Horsens 170 223 196 210

Learnmark 2015 2016 2017

Tech 110 160 124

Business 60 62 72

6

Ser vi på udviklingen de sidste 3 år oplevede vi en stor stigning i antal ansøger til Tech fra 2015 til 2016, som selvfølgelig gør, at faldet i antal elever på Tech ser meget

markant ud i relation til 2016. Sammenligner vi med 2015 er der tale om en stigning i antallet. Vi har ikke noget godt bud på, hvorfor der var en særlig stor tilgang af

elever i 2016, men vi har handlet med en række forskellige indsatser.

Da vi jo kun deltvist selv kan gøre noget for at rekruttere flere elever til erhvervsuddannelserne, så har vi med afsæt i udviklingen, været i dialog med Horsens

kommune og har iværksat en lang række tiltag, som skal øge andelen af elever, som vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Disse vil vi beskrive

nærmere under indsatser. Ser vi på Horsens kommunes opgørelse kan vi se et fald i tilgangen til erhvervsuddannelserne samlet fra 2016 til 2017, hvor der er et fald fra

27 % , der vælger en erhvervsuddannelse i 2016 til kun 23 % i 2016. Tager vi de tekniske erhvervsuddannelser som eksempel kan vi se, at 39,1 pct valgte de tekniske

uddannelser i 2017, hvor det i 2016 var 45,5 pct. På business ser vi derimod en stigning fra 30,5 til 37,5 %.

Nye indsatser:

Nyt koncept for GF 1 :

Vi har med afsæt i det mindre optag på GF 1, ændret konceptet for GF 1, hvilket ser ud til at være en god indsats. Dette oplever vi blandt andet ved , at vi får meget

positive evalueringer fra eleverne og vi har et meget minimalt frafald. Det er derfor spændende om vi vil opleve et øget optag i 2018.

Det vi har gjort er, at vi laver en meget bredere introduktion til de tekniske erhvervsuddannelser. Elevene deltager på hold, hvor de oplever et meget større socialt

fællesskab og dermed bedre trivsel og fastholdelse. Vi inddeler GF 1 i 10 moduler, som hver varer 2 uger. Her får eleverne et introforløb med intro til skolen,

erhvervslivet og sociale aktiviteter, der ryster holdet sammen. Derefter deltager eleverne i 8 projekter – herunder en innovativ grundforløbsprøve, hvor eleverne sætter

alt det på spil, som de har lært i en fagligt rettet og innovativ opgave. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med projekter, hvor elever lærer om forskellige materialer,

arbejdsmetoder, sikkerhed og arbejdsmiljø. De kommer omkring både Teknologi, Byggeri, Transport samt Hotel og restaurant. Nogle eksempler på projekter: ”Udeliv”,

”Sådan leveres varen”, ”sportslege”, ”shelter”, ”det kreative rum”, ”den mekaniske hånd, der vil arbejde”, ”cross and bowl” og ”bakkebordet”.

Strategi for flere i EUD- Horsens kommune.

7

På baggrund i udviklingen i Horsens kommune, hvor færre søger en erhvervsuddannelse, så er der udarbejdet en strategi for, at flere unge skal vælge en

erhvervsuddannelse. Formålet med dette er at støtte op om målene i erhvervsuddannelsesreformen og at sikre attraktiv arbejdskraft til virksomhederne og der er

følgende mål:

Mindst 25 % af de elever, der ansøger om optagelse på en ungdomsuddannelse direkte fra 9 og 10 klasse, skal søge en erhvervsuddannelse i 2020 og 30 pct

i 2025.

En større andel af de unge i Horsens kommune, som optages på en erhvervsuddannelse, skal vælge grundforløbet teknologi, byggeri og transport

Andelen af unge som har fuldført en erhvervsuddannelse indenfor 6 år efter 9 klasse , skal stige år for år.

Link til strategi : file:///C:/Users/looe/Downloads/Punkt_1_Bilag_1_Strategi_for_flere_unge_i_erhvervsudddannelse%20(1).pdf

7 indsatsspor:

1. STEAM på undervisningen

2. udbygget samspil mellem uddannelse og erhverv

3. udskoling med styrket udsyn til erhvervsuddannelserne

4. systematisk arbejde med elevernes uddannelsesparathed

5. karrierelæring i Folkeskolen

6. sammenhæng for eleverne i overgangen fra grundskole til erhvervsuddannelse

7. særlige indsatser for unge uden for uddannelse og job.

Projekt smart skills :

Horsens og Hedensted kommune samt erhvervsuddannelser, virksomheder, organisationer m.fl indgår i projekt Smartskills.dk / flere i erhvervsuddannelse, hvor

Leanmark Horsens er tovholder i AKO Horsens/Hedensted.

I regi af dette projekt er der iværksat en række indsatser, hvor eleverne fra grundskolens udskoling vælger valgfag, som gennemføres på erhvervsuddannelserne.

8

Hermed link til info om disse konkrete eksempel:

http://deg.dk/aktuelt/nyhedsbreve-de/kommunale-samarbejder/case-fra-horsens/

http://hsfo.dk/erhverv/-Jeg-troede-det-var-kedeligt-at-vaere-haandvaerker/artikel/130462

Indsatser i projekt smart skills :

Bæredygtigt talent – innovation og iværksætteri på tværs af grundskole og erhvervsuddannelse – Horsens kommune

Profillinjer og hold på tværs af grundskoler og EUD – Hedensted kommune

Nyt koncept for virksomhedssamarbejde – Business Horsens

”Vi gør meget – gør vi det rigtige” : Undersøgelse skal give os mere kvalificeret viden omkring de unges valg af uddannelse i en lokal kontekst, så vi bedre kan

målrette indsatsen for at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Samarbejde mellem grundskoler og erhvervsuddannelser

Udvikling af fælles vejlednings materiale – UU Horsens og ungdomsuddannelserne

Udvikling af uddannelsesmesse – fokus på karrierelæring – Horsens kommune og ungdomsuddannelserne

Grundskole aktiviteter :

På Learnmark Horsens arbejder vi fortsat målrettet på at tilbyde grundskolerne en lang række af aktiviteter, som fremgår af dette katalog.

https://www.learnmark.dk/media/1349/04616_lmh_vejlederkatalog_2017_2018_web.pdf

Vi har selvfølgelig også stadig fokus på udvikling og gennemførsel af brobygningsforløb, hvor vi evaluerer sammen med eleverne - og følger op med nye indsatser.

Ligeledes deltager vi i Uddannelsesalliancen, Uddannelsesforum og Ungeforum, hvor Horsens kommune rammesætter samarbejde på tværs med vigtige temaer og

problemstillinger i relation til uddannelse. Hedensted kommune deltager også i disse møder.

http://deg.dk/aktuelt/nyhedsbreve-de/kommunale-samarbejder/case-fra-horsens/

http://hsfo.dk/erhverv/-Jeg-troede-det-var-kedeligt-at-vaere-haandvaerker/artikel/130462

https://www.learnmark.dk/media/1349/04616_lmh_vejlederkatalog_2017_2018_web.pdf

9

OVERSIGT OVER KONTAKT TIL GRUNDSKOLER

INFORMATION

UNDERVISNING

ELEV Infomøder / åbent hus / uddannelsesmesse

Vejledning online (Facebook)

Uddannelsesdag i Hovedgaardhallen

Brobygning 8.- 10. klasse

Det rullende Learnmark 8. – 10. klasse

DM i Skills for 8. klasse

Valgfag Klynge Syd

Valgfag Østerhåbskolen

HOPIN i Hedensted og Odder

UNDERVISER Ungdomsuddannelsesbesøg

Infomøder / åbent hus / uddannelsesmesse


HOPIN i Hedensted og Odder

UDSKOLINGSANSVARLIG Ungdomsuddannelsesbesøg



Netværksmøder – på LMH-initiativ

Netværksmøder på Horsens Kommune-initiativ

LEDERE Ungdomsuddannelsesbesøg



Samarbejdsmøder

UU-VEJLEDERE Ungdomsuddannelsesbesøg



HOPIN Hedensted og Horsens

Samarbejdsmøder

10

STEP 10:

På Learnmark Horsens har vi fortsat en god søgning fra STEP 10, hvor vi har driftsaftale med Horsens Kommune om at gennemføre 10 klasse på Leanmark Horsens.

Her kan vi se, at der samlet set er 47,57 procent af eleverne , som starter på EUD. Der har således været en positiv udvikling i andelen af unge, som starter på en

erhvervsuddannelse fra i 2012, hvor 33,7 % søgte en erhvervsuddannelse efter 10 klasse.

EUD10 TAL PROCENT

GYM 10 TAL PROCENT

SAMLET TAL PROCENT

EUD* 80 71,43

EUD 18 19,15

EUD 98 47,57

STX 4 3,57

STX 25 26,60

STX 29 14,08

HHX 5 4,67

HHX 26 27,66

HHX 31 15,05

HTX 2 1,79

HTX 10 10,64

HTX 12 5,83

HF 10 8,93

HF 11 11,70

HF 21 10,19

ANDET 11 9,82

ANDET 4 4,26

ANDET 15 7,28

I ALT 112 100,21

I ALT 94 100,00

I ALT 206 100,00

11

Projekter som bidrager til øget rekruttering :

Disse projekter medvirker til at udvikle kvalitet og indhold i erhvervsuddannelserne og dermed skabe et godt lærings og skolemiljø. Hvilket igen er vigtigt, når eleverne

skal vælge uddannelse.

Innovation i praksis – et region midt projekt

Global parathed – et region midt projekt

EUX – synergi og samspil i EUX – et region midt projekt

Motiverende og inspirerende karriere – udvikling af uddannelsesmodeller i samarbejde mellem grundskoler og erhvervsuddannelser. EUD 9 forløb.

En rejse med handel og detail – Fou midler

Vi har også på tværs af uddannelserne en række aktiviteter med foredrag, teater, aktivitetsdage, cafeer og fester, som også medvirker til at skabe et godt skolemijø og

dermed tiltrække flere elever.

Klare mål 2.

Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Learnmark Horsens har samlet set et fald i andelen af elever, som starter i et hovedforløb – dette modsvares dog af en lille stigning i antallet, som starter i skolepraktik.

På den positive side er der et mindre frafald efter grundforløbet – faktisk er dette mindsket med hele 8 procent point fra 26,9 til 18, 6 %. Dette skyldes primært, at

Business har nedbragt frafald efter grundforløbet fra 50,3 til 36,2 procent. Der har her været en meget målrettet indsats, som er udmøntet i et koncept omkring

fastholdelsestiltag og indsats for at få flere til at vælge praktikforløb. Da der er forskellige mønstre for frafald på henholdsvis Business og Tech vil der i det følgende

bliver analyseret med afsat i data fra de respektive områder. På Business arbejdes målrettet med Netwerk, som er en konceptualiseret indsats for at imødegå

ensomme unge, og generelt for at skabe gode relationer.

12

Status

2012 2013 2014 2015 2018

Resultat Resultat, landsplan




Resultatmål

I hovedforløb Uddannelsesaftale 33,60% 30,30% 34,40% 30,10% 35,70% 29,10% 27,60% 30,30%

Skolepraktik 5,90% 8,00% 7,90% 8,20% 7,30% 8,70% 9,50% 10,20%

Ikke i hovedforløb

Frafald under grundforløbet

25,80% 30,30% 23,40% 30,00% 24,60% 29,50% 25,30% 26,40%

Frafald efter grundforløbet 29,30% 26,30% 28,10% 26,90% 26,90% 27,20% 18,60% 23,90%

Ingen aftale, men har haft 2,70% 2,50% 3,00% 2,50% 2,70% 2,60% 8,50% 3,70%

Studiekompetencegivende forløb (eux)

3,60% 2,10%

Status ukendt 2,80% 2,70% 3,20% 2,40% 2,80% 2,80% 6,90% 3,50%

I alt 745 59.086 744 59.858 821 62.346 896 63.842

Status 3 måneder efter tilgang

Afdeling Hovedforløb Status 2013 2014 2015

Learnmark I hovedforløb Uddannelsesaftale 16,40% 17,60% 18,90%

Business Skolepraktik 3,30% 5,20% 7,00%

I alt 19,70% 22,80% 25,80%

Ikke i hovedforløb Frafald under grundforløbet 23,80% 23,10% 28,30%

Frafald efter grundforløbet 50,90% 50,30% 36,20%

Ingen aftale, men har haft 2,60% 1,70% 2,00%

Studiekompetancegivende forløb (eux)

6,10%

Status ukendt 3,00% 2,10% 1,60%

I alt 80,30% 77,20% 74,20%

13

Business:

Vi kan her se, at der faktisk er sket en mindre stigning i antallet af elever på Business, som får en uddannelsesaftale, men det mest positive resultat er, at man har

mindsket frafaldet fra grundforløb til hovedforløb meget kraftigt fra 50,3 til 35,2 % ! Dette har været en højt prioriteret indsats – og er et resultat, som viser, at de

indsatser, der har været iværksat i 2017 virker. Vi forventer, at vi kan forbedre dette yderligere, da vi har fået praktikcenter i 2017, som i endnu højere grad kan

medvirke til at skaffe de unge praktikpladser. Nogle af de indsatser, som har været gennemført:

• Elevpladsopslagstavle

• Praktikserviceportal

• Kurser i at skrive ansøgning

• Flere virksomhedsbesøg

• Call center

Tech:

Der har på Tech været et mindre fald i indgåede uddannelsesaftaler, men tilsvarende er flere elever startet i skolepraktik – så samlet set er der en stigning fra 54,0 – 58,4 procent, som starter i hovedforløb. Erfaringen er, at de elever, som starter i skolepraktik, efterfølgende ret hurtigt får en uddannelsesaftale. Vi har således ikke ret mange elever i skolepraktik.

Vi kan også her konstatere, at færre elever falder fra efter grundforløbet, hvilket især skyldes meget hurtig opfølgning på fravær.

14


Afdeling Hovedforløb Status 2013 2014 2015

Learnmark Tech

I hovedforløb Uddannelsesaftale 44,50% 45,60% 43,70%

Skolepraktik 10,50% 8,50% 14,70%

I alt 55,10% 54,00% 58,40%

Ikke i hovedforløb Frafald under grundforløbet

23,20% 25,40% 26,60%

Frafald efter grundforløbet

15,20% 14,10% 10,90%

Ingen aftale, men har haft

3,20% 3,20% 4,10%

Status ukendt 3,40% 3,20%

I alt 44,90% 46,00% 41,60%

Klare mål 2 – supplerende indikatorer

Ser vi på nedenstående tabel har vi et mindre frafald på grundforløbet sammenlignet med tidligere år. Samlet set er det på 11,4 % i 2016 – mod 12,9 % på landsplan. Dette vurderer vi som et rigtigt godt resultat, som baserer sig på en meget målrettet indsats omkring modtagelse af nye elever, tæt opfølgning på fravær og gennemførselsvejledning. Vi har også valgt at anvende de sociale taxametre til en række tiltag, som har vist sig at have positiv effekt på gennemførsel. F.eks mentorordning og skolemiljø indsats. I overgangen fra grundforløb 1 til grundforløb 2 har vi kun et frafald på 2,4 %,og på hovedforløbet 4,9 %. Omkring frafald i overgang fra grund til hovedforløb kan vi se et større frafald end på landsplan. Årsagen til dette er blandt andet, at mange elever skal skifte skole, da vi ikke har hovedforløb på en række uddannelser som f.eks elektriker og mekaniker – og ligeledes, at mange EUX Business elever vælger at læse videre.

15

Frafalds indikatorer 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Antal Elever

Andel Andel, landsplan

Antal Elever


Antal Elever

Andel Andel, landsplan Antal Elever


Antal Elever


Resultatmål

Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang)

96 12,6% 14,5% 112 13,4% 15,9% 94 13,0% 15,6% 86 11,4% 12,9% 11 %

Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang)

12 5,0% 8,3% 9 3,8% 9,0% 4 1,8% 8,9% 11 4,9% 7,0% 4 %

Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1)

4 2,4% 1,7% 4 2,3% 1,4% 2 %

Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2)

236 44,3% 45,7% 261 43,1% 46,4% 222 43,7% 46,0% 228 44,9% 40,4% 40 %

Fordeling på Business og Tech

Afdeling 2013 2014 2015 2016

Learnmark business

10,1% 12,6% 10,3% 10,9%

Learnmark Tech

14,1% 13,9% 15,2% 11,5%

16

Fordeling på uddannelsesområder :

Generelt har vi øget indsatsen omkring tidlig indsats. Vi har via mentorer en ordning, hvor der reageres allerede første dag en elev ikke møder op – og der sendes sms til elev/forældre, hvis eleven er under 18 år. Vi har derfor i 2017 et historisk lavet frafald på GF 1. Ligeledes har en målrettet indsats på business, som er beskrevet i et helt nyt koncept med klare retningslinjer omkring optagelse, fastholdelse og SPS støtte. Der har som nyt også været fokus på at ”belønne” elever, som har et fravær på under 10 % .Der handles på både fysisk tilstedeværelse og på ”skriftligt” fravær ( manglende aflevering af skriftlige opgaver på Business).

På trods af, at vi generelt har et mindre frafald, kan vi i denne tabel se, at der er store forskelle på de enkelte uddannelser, hvor kontor, handel og forretningsservice har et meget lavt frafald på 6,6 pct – og lager og terminal uddannelsen en frafaldsprocent på 29,4 % . Umiddelbart er årsagen til det store frafald på lager, at der var tale om en meget svag gruppe og vi opdaterede vores fraværs politik, så der blev fulgt tættere op.

I henhold til vores generelle kvalitetsindsatser bliver der arbejdet med data på de enkelte uddannelser, så der kan laves lokale handlingsplaner. Disse udarbejdes af uddannelsesledere og teams.


Uddannelsesundergruppe Uddannelse Afbrud med

omvalg

Afbrud uden

omvalg

Fuldført I gang

I alt

Gruppe: Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

100,0% 100,0%

Ernæringsassistent 100,0% 100,0%

Gastronom 80,0% 100,0%

Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice

Kontor, handel og forretningsservice

6,6% 91,2% 100,0%

Detailhandelsuddannelse med specialer

7,3% 16,4% 34,5% 41,8% 100,0%

Eventkoordinatoruddannelsen 17,6% 41,2% 41,2% 100,0%

17

Handelsuddannelse med specialer

12,5% 12,5% 31,3% 43,8% 100,0%

Kontoruddannelse med specialer

11,8% 57,9% 28,9% 100,0%

Merkantil 100,0% 100,0%

Gruppe: Teknologi, byggeri og transport

Teknologi, byggeri og transport

10,8% 89,2% 100,0%

Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger

10,0% 90,0% 100,0%

Bygningsmaler 13,3% 86,7% 100,0%

Elektriker 17,6% 76,5% 100,0%

Industriteknikeruddannelsen 88,9% 100,0%

Lager- og terminaluddannelsen

29,4% 70,6% 100,0%

Murer 90,9% 100,0%

Personvognsmekaniker 89,5% 100,0%

Produktør

Smedeuddannelsen 91,3% 100,0%

Tagdækker 93,8% 100,0%

Træfagenes byggeuddannelse

17,1% 82,9% 100,0%

Vejgodstransportuddannelsen 100,0% 100,0%

VVS-energiuddannelsen 100,0% 100,0%

18

Socioøkonomisk reference

Institution Afdeling Uddannelsesgruppe

2015

Frafald 3 mdr efter opnået kvalifikation - gennemsnit

Socioøkonomisk reference

Forskel (* = signifikant)

Learnmark Horsens Learnmark Horsens

(615402)

Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice

0,5 0,57 0,07*


0,39 0,33 -0,06

Learnmark Tech

(791416)


0,37 0,42 0,05*

Klare mål 3: Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Som det fremgår af tabel, har vi gode resultater på fuldførte fag på ekspertniveau – og markant tilgang til EUX, hvor vi ligger langt over landsgennemsnittet. Her har vi øget vores andel af EUX elever fra 10 % i 2015 til 17,7 % i 2016. I forhold til andelen af elever, som gennemfører fag på højere niveau, har vi ikke registreret nogle jf datavarehusets statistik. Vi har været i dialog med uddata og STIL omkring dette, men har ikke afklaring af om det er forkert registrering, der er årsag til dette. Vi ved at nogle af vores elever vælger at gå til eksamen på højere niveau, så det er en indsats, at vi får registreret dette i det kommende skoleår. Vi har ikke valgt at udbyde valgfag i de almene fag på de tekniske uddannelser i grundforløbet, som man gør på nogle erhvervsskoler – nogle steder også som obligatoriske valgfag. Dette har vi ikke valgt, da der er høje overgangskrav i almene fag til industriens uddannelser, så de obligatoriske fag kræver i forvejen en stor indsats for eleverne. Vi har i stedet valgt at udbyde fag med afsæt i eleverne behov og motivation. Der er her tale om mere ”praktisk faglige ” valgfag - og vi udbyder også et internationalt valgfag, hvor eleverne på tværs af uddannelser kan komme til udlandet via Erasmus programmet. Vedrørende talentforløb har vi iværksat en række indsatser, som vil blive uddybet senere på de enkelte uddannelsesområder.

19

2015 2016 2018

Institution Antal Andel Andel, landsplan

Antal Andel Andel, landsplan

Resultatmål, andel

Learnmark Horsens

Fuldførte med fag på ekspertniveau

20 11,0% 7,8% 11 8,9% 9,7%

Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske

5,7% 5,9%

Tilgang eux 80 10,0% 5,0% 122 17,7% 9,4%

Tilgang talentspor 0,7% 6,4%

Indsatser:

Vi har i et projekt arbejdet med talentspotning og talentudvikling, hvor vores indsats med dette har været at udvikle metoder og materialer til at spotte de talentfulde unge, som starter på en erhvervsuddannelse. Talentfulde unge bliver udfordret med opgaver, som stiller større krav.

Desværre har dette ikke medført, at eleverne har valgt at starte på talentforløb, når de indgår praktikaftale – og vi er opmærksomme på, at der er stort behov for at formidle mulighederne i talentforløb for både elever og mestre bedre.

Vi har oplevet, at eleverne giver udtryk for, at de hellere vil vælge et standard forløb og få høje karakterer – end et talent forløb, hvor sværhedsgraden er større. Det er dog positivt, at det fremgår af elevernes uddannelsesbevis, at de har gennemført som talentforløb.

Learnmark Horsens er en stor bygge/anlægsskole - og her har de faglige udvalg og branchen ikke været så målrettede, som industriens uddannelser, for at få elever til at vælge talentforløb. Vi mener derfor, at der er et stort behov for at gå i dialog med de faglige udvalg omkring dette. Vi har også planer om at lave informationsmateriale til elever/forældre og mestre.

Med afsæt i det arbejde, som har været iværksat i 2017 for at få flere elever til at vælge talentspor, er følgende besluttet:

20

For de elever, der er startet på deres uddannelse i august 2015 og fremefter, er der på hovedforløbet indført begreberne højniveau fag og talentelever. Der er

valgt at løfte nogle fag et niveau op, eksempelvis fra rutineret til avanceret eller fra avanceret til ekspert niveau. Dette gælder som udgangspunkt for alle vores

elever, der kan dog være enkelte elever, der kan fritages for dette niveauløft.

Enkelte elever tilbydes at blive talentelever, hvilket kræver, at mindst 25 % af skoleundervisningen på hovedforløbet er på et højere niveau end det

obligatoriske. Disse elever vil som udgangspunkt blive spottet ved afslutningen af GF2. Nogle elever vil også kunne tilbydes et talentforløb senere i

hovedforløbet - afhængigt af på hvilke hovedforløb fagene på højniveau befinder sig.

Hvis en elev spottes som talentelev på GF2 inden eleven har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, skal eleven i samråd med virksomheden

sørge for, at der bliver sat et kryds ved talentelev i uddannelsesaftalen. Spottes en elev som en talentelev efter at uddannelsesaftalen er indgået, laves der et

tillæg til uddannelsesaftalen i samråd med virksomheden, hvor der krydses af ved talentelev.

Det er underviserne, der spotter talenteleverne og aftaler med den enkelte elev, hvorvidt eleven ønsker talentspor eller ej. Det er ligeledes underviserne, der

orienterer virksomheden om talentmuligheden for den enkelte elev. Underviserne orienterer sekretærerne, således at der bliver givet karakterer på

talentniveau, underviserne orienterer også praktikpladskoordinatoren, så uddannelsesaftalen bliver oprettet på talentniveau. Dette kan, hvis

uddannelsesaftalen er indgået, kræve et tillæg til denne.

Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger:

Her er der ikke mulighed for enkelte fag på højniveau, men mulighed for at blive talentelev indenfor et af specialerne anlægsteknik, bygningsteknik eller

brolægning, der deles op i specialefag fra og med 3. hovedforløb, valget af talentforløb skal derfor senest foretages ved opstart af 3. hovedforløb.

Murer:

Her er der mulighed for at blive talentelev indenfor specialerne fliser, energi og restaurering, der deles op i specialefag fra og med 3. hovedforløb, valget af

talentforløb skal derfor senest foretages ved opstart af 3. hovedforløb.

Indenfor specialet fliser hæves faget: Fliser, design og værktøj fra avanceret til ekspert niveau for (alle) elever.

Indenfor specialet energi hæves faget: Energi – konstruktioner fra avanceret til ekspert niveau for (alle) elever.

Indenfor specialet restaurering hæves faget: Overlukninger, gesims og facadeudsmykning fra avanceret til ekspert niveau for (alle) elever.

Stenhugger:

Her er der mulighed for at blive talentelev, hvis faget tegning hæves fra rutineret til avanceret, faget stenhugningsteknik 1 hæves fra rutineret til avanceret og faget

stenhugningsteknik 2 hæves fra avanceret til ekspert.

Faget tegning og stenhugningsteknik 1 hæves til avanceret niveau for (alle) elever.

Der er desuden mulighed for højere niveau i dekoration og figurhugning samt skrifthugning.

21

Valget af talentforløb skal senest foretages ved opstart af 3. hovedforløb.

Tagdækker:

Her er der mulighed for at blive talentelev hvis fagene tegningsforståelse, skrå tage, SBS-papper og ALU-afslutninger samt APP-papper og ALU-afslutninger

hæves fra rutineret til avanceret niveau.

Faget skrå tage hæves til avanceret niveau for (alle) elever.


Tømrer:

Her er der mulighed for at blive talentelev hvis fagene tagkonstruktioner principper og udførsel, udvendigt tagarbejde principper og udførsel samt

ydervægskonstruktioner principper og udførsel hæves fra avanceret til ekspert niveau.

Fagene udvendigt tagarbejde principper og udførsel samt ydervægskonstruktioner principper og udførsel hæves til ekspert niveau for alle elever.


På industriens uddannelser:

Smede Her udbyder vi talent, men vi har endnu ikke haft en elev, der vil kunne klare kravene, da alle fag skal udbydes på ekspert niveau som obligatorisk niveau. Talentspotning sker på GF2. Der bliver i øjeblikket arbejdet på en fagrække af fag, eleverne valgfrit kan tage på højere niveau.

industritekniker Her udbyder vi talent, men vi har endnu ikke haft en elev der vil kunne klare kravene, da 17 ud af 20 fag skal udbydes på ekspert niveau som obligatorisk niveau. Talentspotning sker på GF2. Der bliver i øjeblikket arbejdet på en fagrække af fag, eleverne valgfrit kan tage på højere niveau.

Lager og terminal Her har uddannelsens fagligeudvalg TUR valgt, at der ikke tilbydes talent linje på denne uddannelse. De tre fag der kan tages på højere niveau, hæves som udgangspunkt for alle elever - og kun hvor underviser vurderer det for den enkelte elev, gennemføres faget kun på det obligatoriske niveau. Dette baserer sig på en faglig og pædagogisk vurdering.

22

Praktikpladsopsøgende arbejde

Data for eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb

Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb 2?

Institution OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er

opnået)

2015 (1.4.2015.-31.3.2016)

2016 (1.4. 2016.-31.3.2017)

2018 (1.1.-

31.12.2018)

INDIKATORER

Antal, institution

Andel, institution

Andel, Landsplan

Antal, institution

Andel, institution

Andel, Landsplan

RESULTATMÅL, andel

Learnmark Horsens

I hoved-forløb

I aftale 195 43% 39% 231 37% 43% 300

I skolepraktik 40 9% 12% 76 12% 13% 60

Ikke i hoved-forløb

Praktikpladssøgende 4 1% 4% 24 4% 3% 10

Ikke praktik-pladssøgende

211 47% 45% 301 48% 42% 225

Vurdering af udviklingen i resultater og fastsætteles af resultatmål.

V konstaterer en stor efterspørgsel på elever inden for næsten alle brancher. Det eneste sted vi pt har flere elever end praktikpladser er på lager området. Den helt store

udfordring for os er derfor at rekruttere flere elever – og det ser ud til at lykkes bedre, når vi ser på de nyeste optag på GF 2 januar 2018.

23

Data for elever i skolepraktik

Tabel 2: Gennemsnitlig andel tid i skolepraktik af alle igangværende aftaler

Institution OPGØRELSESPERIODE

2015/2016 1.7.2015 - 30.6.2016

2016/2017 1.7.2016 - 30.6.2017

2018

Learnmark Horsens

UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL

Alle uddannelser 3% 10% 5% 11%

3%

Uddannelser inden for ’Fødevarer, jordbrug og oplevelser’

. 10% . 8% 0%

Uddannelser inden for ’Kontor, handel og forretningsservice’

0% 13% 0% 15% 14 %

Uddannelser inden for ’Teknologi, byggeri og transport’

4% 15% 6% 16% 3%

Vores bud på de enkelte uddannelser indenfor teknologi, byggeri og transport er:

Byggeri : 5-10 arbejsdage

Teknologi: 4-10 uger

Lager: 2-20 uger

24

Del 3: Gennemsnitlig tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale

Institution

OPGØRELSESPERIODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mnd.)

2014/2015 (1.8.2014-1.8.2015)

2015/2016 (1.8.2015-1.8.2016)

2018 (1.1.2018-31.12-2018)

Learnmark Horsens

INDIKATORER

Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår…

Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår…

Gennemsnitligt antal i dage SKP inden eleven opnår…

… 1. rest-/kombinationsaftale

… 1. delaftale/korte aftale

… 1. rest-/kombinationsaftal

e

… 1. delaftale/korte aftale

… 1. rest- /kombinati-onsaftale

… 1. del-aftale/ korte aftale

UDDANNELSER Institutio

n Landspl

an Institutio

n Landspl

an Institutio

n Landspl

an Institutio

n Landspl

an RESULTATMÅL

Alle uddannelser 190 178 52 118 159 177 67 107

160 60

Uddannelser inden for ’Fødevarer, jordbrug og oplevelser’

. 155 . 115 . 159 . 114

Uddannelser inden for ’Kontor, handel og forretningsservice’

. 184 . 162 . 178 . 158 150 90

90

Uddannelser inden for ’Teknologi, byggeri og transport’

190 185 52 115 159 181 67 102 160 60

25

Vurdering af resultater

Tech:

Inden for teknologi og transport er udfordringen at skaffe kvalificerede lærlinge, ifølge branchen selv. Vi vil gennem opsøgende arbejde informere om vigtigheden og

værdien af at have en elev - og vi vil på vores grundforløb informere om mulighederne inden for disse brancher: Ligeledes vil vi vejlede vores elever i retning af

uddannelser, der har gode muligheder for uddannelsesaftaler og job.

Når vi ser på byggeri er der i øjeblikket rigtig gode muligheder for uddannelsesaftaler og udfordringen er primært, at der mangler elever. Her retter vores indsats sig

mere mod grundskoleelever. Som nævnt under mål 1 har vi en lang række indsatser med brobygning, uddannelse og job, infomøder ude på grundskolerne, messer,

skills og åbent hus arrangementer.

Den opsøgende indsat er primært forankret omkring praktikcenteret, som samarbejder med alle underviserne på grundløbene om at skaffe og besætte lærepladserne i

området – samt informere virksomheder om de forskellige kontrakt muligheder, der findes. Opsøgende arbejde fra praktikcenteret kommer både skp-elever til gode –

samt elever, der stadigvæk er på deres grundforløb. Praktikcentre, som grænser op til vores, bliver kontaktet, når det drejer sig om elevpladser, som vi ikke selv kan

besætte.

Samtidig opfordrer vi virksomhederne i området til at være mere proaktive i forhold til at skaffe elever og for eksempel slå stillingerne op på vores hjemmeside samt

praktikpladsen.dk

Business :

På Business er der mange initiativer i gang for at sikre eleverne praktikpladser. Generelt oplever vi stor efterspørgsel på de dygtige elever til handels- og kontor

elevpladser. Også på detailområdet er specielt de store kæder aktive inden for rekruttering, og vi afholder i februar jobmasse med det største antal virksomheder

nogensinde. Vi forventer derfor en positiv situation for hele 2018.

26

En af vores udfordringer er, at mens virksomhederne ønsker fagligt og bogligt dygtige elever,- har, og modtager vi mange elever med svage forudsætninger specielt i

deres skriftlighed og studiekultur/mødekultur. Vi tilbyder derfor løbende hjælp til at skrive ansøgninger og CV, samt forsøger at gøre undervisningsdelen meget levende

og motiverende ved at inddrage mange konkrete virksomheder og deres konkrete udfordringer, samt udnytter de digitale muligheder. Vi vil også som supplement til

elevernes ansøgninger, optage eleverne på små film, da de generelt præsenterer sig bedre via et levende medie, end via skriftlighed.

En anden udfordring har været at de bogligt stærkeste elever vi har, ofte har ønsket at benytte afstigningsmuligheden og læse videre inden 2. del af EUX. Her har vi

igangsat markant med information om de mange spændende elevpladser, og mulighederne her. Vi tror på at vi har vendt denne udvikling, så vi i højere grad kan levere

de elever erhvervslivet faktisk efterspørger! Og eleverne kan tage deres ønskede videreuddannelse efter endt elevtid. Enkelte elever skal dog bruge en KVU for at

komme i betragtning til elevstillinger inden for revision, bank og forsikring, hvorfor det for dem giver mening at udnytte afstigningsmuligheden.

For at tilfredsstille efterspørgslen hos virksomhederne pt. deltager interesserede 3. års HHX elever også i vores uddannelsesmesse.

Vi fik praktikcenter inden for administration pr. august 2017, og havde en positiv forventning om, at vi kunne ”redde” mange elever ved et kortvarigt besøg i PC og

herefter ud i elevplads. I praksis viser det sig dog, at mange af vores PC elever har ret massive udfordringer inden for diagnoser, sprog/kulturelt, social adfærd m.m,

hvorfor vores mest positive forventninger er nedjusteret

27

Beskæftigelsesfrekvens hos nyuddannede

Det fremgår af tabellen, at Learnmark Horsens har en beskæftigelsesfrekvens på 0,82, hvilket er en stigning og pænt over landsgennemsnittet på 0,73. .

Dette her været ret stabilt i perioden, og vores mål er at fastholde denne udvikling - og gerne øge beskæftigelsesfrekvensen år for år.

2013 2014 2015

Beskæftigelses

Frekvens LMH

Beskæftigelses

Frekvens

landsplan

Beskæftigelses

Frekvens LMH

Beskæftigelses

Frekvens

landsplan

Beskæftigelses

Frekvens LMH

Beskæftigelses

Frekvens

landsplan

0,77 0,71 0,78 0,72 0,82 0,73

Opdelt på uddannelser

Her er ikke medtaget uddannelser, hvor kun har grundforløb, da disse overgår til andre skoler.

I oversigten over de enkelte uddannelsers beskæftigelsesprocent er den eneste undring industritekniker, da der er stor efterspørgsel efter faglærte i denne branche. Kan skyldes, at flere unge med denne uddannelse fortsætter med videregående uddannelse.

28

Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede i kalenderåret efter færdiggjort uddannelse

Institution Uddannelse Type frekvens 2013 2014 2015

Learnmark Horsens

Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger

Antal færdiguddannede 28 34 25

Beskæftigelsesfrekvens 0,83 0,83 0,89

Dagpengefrekvens 0,07 0,03 0,03

Syge-/barselsfrekvens 0,07 0,01 0,01

Kontanthjælpsfrekvens 0,00 0,00 0,00

Detailhandelsuddannelse med specialer






Handelsuddannelse med specialer

Antal færdiguddannede 19 - -

Beskæftigelsesfrekvens 0,84

Dagpengefrekvens 0,04

Syge-/barselsfrekvens 0,09

Kontanthjælpsfrekvens 0,00

Industriteknikeruddannelsen Antal færdiguddannede - - 18


29




Kontoruddannelse med specialer






Lager- og terminaluddannelsen Antal færdiguddannede 17 16 22





Murer Antal færdiguddannede - 17 -





Smedeuddannelsen Antal færdiguddannede 23 - -



30



Tagdækker Antal færdiguddannede 20 20 22





Træfagenes byggeuddannelse Antal færdiguddannede 47 58 41





31

Klare mål 4 – trivsel

2015 2016 2018

Institution Resultat Resultat,

landsplan Resultat

Resultat, landsplan

Resultatmål

Learnmark Horsens

Elevtrivsel (Generel indikator)

3,9 4 4 4 4.0

Egen indsats og motivation

4 4,2 4 4,2 4.2

Egne evner 3,9 4 3,9 4 4.1

Fysiske rammer

3,5 3,6 3,7 3,6 3.8

Læringsmiljø 3,8 4 3,9 4 4.1

Praktik 3,9 4,1 4,1 4,1 4,1

Velbefindende 4,2 4,4 4,3 4,3 4,3

32

Som det fremgår af tabel er vores generelle elevtrivsel steget fra 3,9 til 4,0 fra 2015-2016, hvilket er landsgennemsnittet – og der er således en lidt bedre score på både fysiske rammer, læringsmiljø og velbefindende. Dette vurderer vi til at være et rigtigt godt resultat, men vil i det følgende dykke ned i den netop gennemførte ETU november 2017. Her vil vi sammenligne med resultatet fra 2015 og 2016 – opdelt på henholdsvis business og Tech.

Udviklingen i elevtrivsel – baseret på egne rapporter fra 2015, 2016 og 2017 Vi har en proces for at involvere elever og lærere, så der arbejdes med resultater på afdelings og hold niveau, som supplement til dette overordnede niveau ifm handlingsplanen. Der gennemføres fokusgruppe interviews med elever, for at få uddybet problemstillinger og drøftet indsatser. Her er også nye tal fra 2017 med.

Business Score 2015

Score 2016 Score

2017

Tech Score 2015

Score

2016

Score 2017

Egen indsats

Fra 65 – 74

58 -85 67-78 Egen indsats 75-80 65-81 72-83

Fysiske miljø 65 71-77 Fysiske miljø 80 64-65

Trivsel 76 75-83 68-81 Trivsel 83 71-85 ( 80)

75-89

Lærerne 60-74 62-74 65-80 Lærerne 68-80 68-78 72-81

33

Opgørelse af, hvilken effekt vores indsatser i 2017, klare mål og feed back/ tilbagemelding har i ETU .

2016 – klare mål 2017 – klare mål 2016 – feed back / tilbagemelding

2017 feed back / tilbagemelding

Tech business Tech Business Tech Business Tech Business

Altid

38 % 31% 37 % 26 % 34 % 23 % 33% 30 %

Ofte

51% 46 % 45 % 61% 48% 54% 50% 48%

Sjældent 11% 12% 15 % 11% 16 % 23 % 15 % 25%

Aldrig 11% 2 % 1 % 0 2 % 2 %

Umiddelbart svarer færre elever altid – men til gengæld stor stigning i antallet, som svarer ofte i relation til klare mål. På Tech i alt 82 %, som svarer ofte – og her det mest markante, at stort set ingen svare aldrig. På business er der sket et fald i elever som siger altid, men en stigning i elever som siger ofte. I alt 87 %.

Vedrørende feed back – i nyeste undersøgelse benævnes dette tilbagemelding, men det er usikkert om dette har en betydning for tallene. Umiddelbart er der stort set status quo på tech, men der er sket en mindre tilbagegang på Business, hvor der i 2016 var 83 % som svarede ofte eller altid – mod 2017 hvor det er 78 %.

Vi vil med afsæt i resultatet fortsætte arbejdet med, at eleverne oplever, at der er klare mål – og at de får tilbagemelding på deres indsats.

En ny indsats omkring dette er, at vi i det nye FPDG har formuleret indsatsen meget klart og specifikt: ”Leanrmark 2” . Synlige mål og tilbagemelding: Eleverne

kender faglige mål og oplever at få tilbagemelding på deres indsats.

Vi vil derfor fortsat måle på dette – og følge op via ETU og undervisningsevalueringer.

34

Klare mål 4 : Virksomhedstilfredshed

2016 2018

Institution Resultat Resultat, landsplan

Resultatmål

Learnmark Horsens

Virksomhedstilfredshed (Generel indikator)

7,55 7,48 7,80

Virksomhedens oplevelse af samarbejdet med skolen

7,57 7,20 7,50

Virksomhedernes oplevelse af eleverne

7,50 8,08 8,20

I denne undersøgelse kan vi konstatere, at vi ligger lidt over landsgennemsnittet, hvilket primært skyldes virksomhedernes oplevelse af samarbejde med skolen.

Det skal dog bemærkes, at det er et meget lille antal besvarelser, så derfor ikke et validt resultat.

Derfor analyseres svar fra 2017, hvor 156 virksomheder har deltaget. Der har været en svarprocent på mellem 17 % og 67 % - et gennemsnit på ca. 35 %

Her konstaterer vi også en pæn generel tilfredshed, men der er også områder, hvor vi skal iværksætte indsatser.

35

2017 – VTU Learnmark Horsens

36

1. Eleven/eleverne kan begå sig tilfredsstillende på arbejdspladsen Bedømmelse: 78; betydning: 0.48

2. Eleven/eleverne er motiverede for at lære nyt Bedømmelse: 80; betydning: 0.48

3. Elevens/elevernes praktiske færdigheder er tilfredsstillende Bedømmelse: 74; betydning: 0.57

4. Elevens/elevernes viden om fagområdet er tilfredsstillende Bedømmelse: 72; betydning: 0.56

5. Virksomheden ved, hvad eleven/eleverne arbejder med i skoleperioderne Bedømmelse: 63; betydning: 0.84

6. Skoleperioderne supplerer praktikforløbene godt Bedømmelse: 65; betydning: 0.62

7. Samarbejdet med skolen om elevernes udvikling, så de når uddannelsens mål, fungerer godt Bedømmelse: 68; betydning: 0.82

8. Virksomheden har den information om regler og mål for oplæring i praktikperioderne, der er brug for til at planlægge oplæringen Bedømmelse: 68; betydning: 0.86

9. Virksomheden har fået den hjælp, der var brug for i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftaler Bedømmelse: 82; betydning: 0.46

10. Virksomheden har den nødvendige information om eleven/eleverne i skoleperioderne (fravær, prøveresultater mv.) Bedømmelse: 73; betydning: 0.73

11. Virksomheden ved, hvem der kan kontaktes på skolen om forhold, der vedrører eleven/eleverne i praktik Bedømmelse: 77; betydning: 0.68

12. Hvor tilfreds er virksomheden alt i alt omkring samarbejdet med [Skole]? Bedømmelse: 75; betydning: 0.90

13. I hvilken grad lever samarbejdet med [Skole] op til virksomhedens forventninger? Bedømmelse: 75; betydning: 0.90

Generelt er der, som tidligere nævnt, pæn tilfredshed alt i alt omkring samarbejdet med skolen – og vi lever også i stort omfang op til forventningerne. Der er dog områder, hvor vi har behov for at gøre en indsats, hvilket sker på den enkelte uddannelse. Uddannelserne får således udleveret rapporter med resultater, så der kan

37

laves handlingsplaner på den konkrete uddannelse. Der følges op på afdelingsmøder og det indgår i proces omkring kvalitet på Learnmark Horsens. Ligeledes vil LUU og virksomhederne blive gjort bekendt med resultatet.

Set i et skoleperspektiv er det især disse områder, som vi skal have lavet indsatser og handlingsplaner på i det kommende år :

Virksomheden ved, hvad eleven/eleverne arbejder med i skoleperioderne

Samarbejdet med skolen om elevernes udvikling, så de når uddannelsens mål, fungerer godt

Virksomheden har den information om regler og mål for oplæring i praktikperioderne, der er brug for til at planlægge oplæringen

Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag ( FPDG)

Med afsæt i ETU valgte vi at styrke indsatsen omkring synlig læring og feed back, som jf faktoranalyse viste sig at have lavt score og stor betydning.

Disse indsatser er ligeledes indsatser, som stemmer overens med skolens 9 ”learnmarks” - og afdelingerne har i årets løb arbejdet med at lave handlingsplaner

med baggrund i dette på de enkelte uddannelser.

Vi har haft gode erfaringer med arbejdet i pædagogisk råd på Tech, hvor en gruppe lærere og ledere drøfter pædagogiske

og didaktiske indsatser, som skolens ledelse har fokus på – og/eller lærerne har behov for at drøfte. De deltagende lærere fungerer som

”spydspidser” i teams, hvor de både har mulighed for at hente emner/problemstillinger med fra lærerne – samt formidle de indsatser, som er prioriteret af ledelsen.

Der er udarbejdet et kommissorium for gruppen, som mødes ca 4 gange årligt. Dette forum indgår i også processen omkring skolens kvalitetsindsats –

herunder handlingsplan for øget gennemførsel, opfølgning på ETU og undervisningsevalueringer

Learnmark Horsens’ nye strategi har medført, at vi er i proces med at opdatere vores FPDG. Dette sker ved, at en tværgående gruppe af lærere og ledere arbejder

sammen om dette. Det er vigtigt , at det opdaterede FPDG afspejler de nye strategi områder, som f.eks digitale undervisningsformer og læringsmiljøer, dannelse,

talentudvikling, innovation og iværksætteri.

Med afsæt i den overordnede strategi for Leanmark Horsens, har hvert uddannelsesområde udarbejdet egne strategier og handlingsplaner. Disse bidrager også til

udvikling af det fælles pædagogisk grundlag, hvor det også er et mål at synliggøre, hvilken betydning indsatsen har for elevene.

38

Vision :

”Vi danner og talentudvikler til fremtidens erhvervsliv”.

Strategi :

Den fremtidssikrede skole. Learnmark Horsens er om 5 år i front med den pædagogiske og didaktiske udvikling af digitale undervisningsformer og

læringsmiljøer, som understøtter fremtidssikret læring og elevernes talentudvikling.

Den innovative skole. Learnmark Horsens er om 5 år en skole, hvor eleverne tænker og eksperimenterer innovativt, så de i en læringsproces kan afprøve,

omsætte og formidle egne ideer ved hjælp af fx ny teknologi.

Den samarbejdende skole. Learnmark Horsens ønsker at bidrage aktivt til udviklingen af et unikt uddannelsesfællesskab i Horsens. Learnmark Horsens har en vision

om at blive en del af Campus Horsens. Eleverne oplever et trygt, dynamisk og udfordrende miljø, som de trives i. Vi udnytter vores tætte relationer til

arbejdsmarkedet og styrker derved den praksisnære og erhvervsrettede undervisning. Vi styrker løbende det internationale samarbejde med virksomheder

og uddannelsesinstitutioner.

Indsatser Business:

Eleven og skolemiljø

Undervisningen

Medarbejderen

Opgaven

Man arbejder med synlighed om uddannelse og formål - herunder artefakter/ merkantil indretning. Der arbejdes også med de innovative rammer og sociale miljøer,

hvor der er IT udstyr og læring. Et andet fokus er på de innovative og digitale læringsforløb og en motiverende og spændende undervisning. Her er differentiering,

erhvervstalentforløb og et nyt LMS med digitale undervisningsforløb og materialer vigtige indsatser. Man ønsker også at få mere tid til relations opgaven - og at styrke

den internationale profil. Der arbejdes med en rød tråd både pædagogisk og fagligt, hvor der er fokus på overgange og teamsamarbejde.

39

Indsatser Tech :

Digitalisering

Studiemiljø/åben skole

Supportteam

Undervisningsformer/lærerrollen

Man arbejder med digitalisering, hvor der er større direkte kommunikation via digitale løsninger – og der er skabt en læringsplatform som fundament for dette. Herved

er muligheden for at tilgodese forskellige læringsstile, styrke kommunikationen mellem elev og lærer – samt udvikling/deling af materialer styrket. I relation til

studiemiljøet ønsker Tech at være en Imødekommende, indbydende og attraktiv skole, som åbner sig mod omverdenen. Ligeledes er der fokus på at være innovativ

og i front med udvikling. Tech er blevet Videnscenter for byggeri, hvilket også giver nogle nye muligheder.

Kompetenceudvikling – pædagogisk ledelse :

Vi har søgt FUSA midler til et ledelsesudviklings forløb, hvor formålet er at styrke relationen mellem den nærmeste leder og medarbejderen. Alle ledere med

personaleansvar indgår i dette kompetenceudviklingsforløb.

”Kompetenceudvikling af pædagogisk personale :

Der sker løbende kompetenceudvikling og pædagogisk udvikling af personalet – og der er en målrettet indsats i 2018 omkring digitale teknologier, hvor f.eks 20 tech

lærere skal deltage i et diplom modul på VIA UC. Vi har også uddannet undervisere i innovation ( E3U) og nye lærere er i gang med PD i erhvevspædagogik.

Pædagogiske og didaktiske indsatser :

Med afsæt i ETU 2017 fortsætter vi arbejdet med at styrke indsatsen omkring klare mål og tilbagemelding - og dette suppleres af, at der jf ETU på business er behov

for en indsats omkring: ”lærerne er gode til at forklare ting” . Her vil vi analysere nærmere på resultatet fra ETU – både på de enkelte hold, men også mere generelt.

Med afsæt i dette analysearbejde vil vi iværksætte indsatser, som kan rette op på det. Der vil også blive gennemført fokusgruppe interviews med elever, for at blive

klogere på, hvad der ligger til grund for deres svar. I ETU oplever vi også , at der kan være behov for at arbejde med elevernes koncentration og forberedelse. Dette

kan være et tema i elevråd og fælles elevråd. Endelig er det, som tidligere nævnt, helt afgørende at arbejde med digitalisering, talentudvikling og innovation. Vi har

netop opdateret skolens FPDG grundlag - ” 9 Learnmarks”, som skal endeligt godkendes i ledelsen og implementeres i organisationen.

40

Nye ”Learnmarks” – fælles pædagogisk didaktisk grundlag:

1. Eleven i centrum: Eleverne oplever stærke fællesskaber, en god klassekultur og trivsel

2. Synlige mål og tilbagemelding: Eleverne kender faglige mål og oplever at få tilbagemelding på deres indsats

3. Varierende, motiverende og udfordrende undervisning: Eleverne bliver så dygtige som muligt

4. Digitale læringsmiljøer : Eleverne oplever en undervisning, hvor digitale læringsformer og læringsmiljøer understøtter deres læring og progression.

5. Engagerede og kompetente undervisere: Eleverne oplever, at undervisningen er baseret på den nyeste viden, og at relationen mellem lærer og elever er præget

af respekt, åbenhed og tydelighed.

6. Undervisningen er praksisnær og kobles med virkeligheden: Eleverne oplever, at der er sammenhæng mellem teori og praksis.

7. Dannelse er en central del af undervisningen: Eleverne opnår livsduelighed og bliver erhvervspate gennem en alsidig personlig og faglig udvikling – med særlig

vægt på arbejdsmarkedet, omverdensforståelse og demokratiske værdier.

8. Innovation og iværksætteri : Eleverne oplever, at undervisningen stimulerer deres evne til at tænke nyt, se nye muligheder og omsætte deres ideer til værdi for

andre.

9. Evaluering og selvevaluering: Eleverne oplever, at de involveres aktivt for at forbedre kvaliteten af deres læring.

Konkrete prioriterede indsatser- FPDG i 2018 :

Synlige mål og tilbagemelding: Eleverne kender faglige mål og oplever at få tilbagemelding på deres indsats

Digitale læringsmiljøer : Eleverne oplever en undervisning, hvor digitale læringsformer og læringsmiljøer understøtter deres læring og progression

Innovation og iværksætteri : Eleverne oplever, at undervisningen stimulerer deres evne til at tænke nyt, se nye muligheder og omsætte deres ideer til værdi for

andre.

Disse prioriterede indsatser vil blive udmøntet i konkrete handlingsplaner på de enkelte uddannelse og understøttet af projekter mm

41

Projekter som er i gang :

Praksisnær innovation ( region midt projekt) .

” Motiverende og inspirerende karriere – uddannelsesmodeller” . Samarbejde med grundskoler. ( Region midt projekt)

Ledelsesudviklings projekt:

”En rejse med handel og detail ” – Fou midler

Smart skills – flere i EUD( region midt - socialfond)

Erasmus ka 1 – mobilitetsprojekt

Udvikling med afsæt i af videnscentret omkring databaseret service og digital handel.

Looe 29 jan. 2018.

Bilag :

1. Opdateret FPDG

42

43

Documents

Indholdsfortegnelse - Learnmark · 27 % , der vælger en erhvervsuddannelse i 2016 til kun 23 % i 2016. Tager vi de tekniske erhvervsuddannelser som eksempel kan vi se, at 39,1 pct