1

Vi er en skole i konstant udvikling som gennem dialog

og evaluering understøtter

udviklingen af faglige såvel som

menneskelige ressourcer.

Vi skal opføre os så vi alle synes,

det er rart at være på skolen.

Vi udvikler inspirerende fysiske rammer, som

skaber læring og livsglæde.

Eleverne skal opleve

fællesskab i klasserne og i

hold på tværs af årgangene,

så den enkelte elev får

udfordringer, der matcher

kompetencerne.

Derved støttes eleven i sin

nærmeste udviklingszone og

vil opleve glæde og

meningsfuldhed i

læringsprocessen.

Skoleplan for Mou Skole

Værdigrundlag Læringsgrundlag

Undervisningens Evaluering tilrettelæggelse Miljø

xx Trivsel

Maj 2013

2

INDHOLD

1. Vores skole i det fælles skolevæsen ................................................................................................ 3

Kendetegnende for Mou Skole ...................................................................................................... 3

Værdigrundlag ............................................................................................................................... 4

Læringsgrundlag ............................................................................................................................ 4

2. Skoleplansproces ............................................................................................................................. 7

3. Daglig praksis .................................................................................................................................. 8

- Status i forhold til sidste skoleplansperiode ..................................................................................... 8

Daglig praksis i forhold til de 7 temaer i Fælles Skolebeskrivelse 2010 ................................... 8 Tema 1: Læring og faglig udvikling ............................................................................................ 8 Tema 2: Alsidig udvikling ........................................................................................................... 8

Tema 3: Sundhed og trivsel ....................................................................................................... 10 Tema 4: Særlig indsats ............................................................................................................... 12 Tema 5: Skole-hjem-samarbejdet .............................................................................................. 13 Tema 6: Ledelse og medarbejdere ............................................................................................. 13

Tema 7: De fysiske rammer ....................................................................................................... 14

AFVIGELSER MELLEM BUDGET OG REGNSKAB FOR ÅR 2012 ................................. 16

Særlige tiltag i forhold til overordnede kommunale politikker ............................................... 18 Børne- og Ungepolitikken .......................................................................................................... 18

Inklusion i overgange ................................................................................................................... 18

Fra værested til lærested ............................................................................................................. 20

Incitamentsmodellen - Miljøråd ................................................................................................. 21

4. Fælles indsatsområder 2010 - 2012 .............................................................................................. 22

Trivselsindsatsen .......................................................................................................................... 22

Inklusion ....................................................................................................................................... 22

Pædagogisk it ................................................................................................................................ 23

Ungeindsatsen ............................................................................................................................... 25

Læsning ......................................................................................................................................... 25

5. Udviklingsområder ........................................................................................................................ 26 Læring og undervisning ............................................................................................................. 26

Professionel vidensdeling .......................................................................................................... 27 It og læring ................................................................................................................................. 28 Forventninger til arbejdet i de selvstyrende teams ..................................................................... 29 Den lokale skolekultur ............................................................................................................... 29 Fasernes egne indsatsområder .................................................................................................... 30

DUS ............................................................................................................................................ 30

6. Fakta om skolen ............................................................................................................................ 31

Kvalitetsrapport 2012 .................................................................................................................. 31

Handleplan gældende fra august 2013 ....................................................................................... 32

Bilag 1 ............................................................................................................................................ 33

3

Skoleplan april 2013 bygger videre på mål beskrevet i Skoleplan marts 2012, og indeholder bl.a. en

opfølgning på fælles indsatsområder i 2010 – 2012 beskrevet i Fælles Skolebeskrivelse.

Retningsgivende for Skoleplan 2013 er ”Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen”1, som

sætter fokus på flg. udviklingsområder:

Læring og undervisning

Professionel vidensdeling

IT og læring

Den lokale skolekultur

I foråret 2013 arbejdes med at finde en model på Mou Skole for, hvordan vi i skoleåret 2013-2014

med de rammer vi har, kan arbejde hen imod regeringens ny skolereform, som træder i kraft fra

august 2014. Dermed vil vi sikre en gradvis overgang til helhedskolen til gavn for både elever og

personale.

1. Vores skole i det fælles skolevæsen Kendetegnende for Mou Skole Vi er en udviklingsorienteret skole, der konstant er i forandring på det pædagogiske felt, hvor vi

udvikler og implementerer forskellige nye arbejdsformer i undervisningen.

Skolens pædagogiske vision er, at medvirke til at udvikle livsduelige mennesker i samarbejde med

forældrene.

Mou skole modtager elever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Der er 40 engagerede

medarbejdere, der i fællesskab skaber rammerne om skolens samlede virksomhed.

Skolen er faseopdelt: Indskoling, mellemgruppe og udskoling. Til hver fase er tilknyttet et selv-

styrende team, som sammen tilrettelægger undervisningen og dagligdagen. Desuden er indskolings-

teamet delt op i Team 1 og Team 2. Disse team består af lærere og pædagoger fra henholdsvis 0.-1.

kl. og 2.-3. kl., som ugentligt mødes i selvstyrende teams. Det giver en pædagogisk og faglig

sparring, som prioriteres højt. Vi har i vores struktur fastholdt klasselærerprincippet og i

indskolingen har alle klasser også tilknyttet en fast kontaktpædagog.

Skolens fritidsordning er opdelt i DUS 1 for børnene i 0.-1. kl.. DUS 1½ for børnene i 2.-3. kl. og

Dus II for børnene i 4.- 5. kl., samt brobygning for børnene i 6. kl. For at sikre en god overgang fra

børnehave til skole begynder de kommende børn i 0. kl. før skolestart i MiniDus i perioden marts-

juli.

Vi er praktikskole for UCN og SOSU Nord (PAU), hvilket betyder, at vi som skole kan følge med i

den udvikling, der sker på lærer- og pædagoguddannelsen, og hele tiden være ajour med nye tiltag.

Skolen ligger placeret i et område, hvor vi har et godt samarbejde med de lokale foreninger, hvor

flere benytter skolens lokaler uden for skoletiden samt den åbne idrætslegeplads, som vi har

etableret i samarbejde med de lokale foreninger. Vi befinder os midt i en smuk natur placeret

mellem hav, mose og fjord, der indbyder til et rigt og varieret udendørs liv.

1 Skole- og Kulturudvalget har d. 5. februar 2013 behandlet ”Skolepolitikken for Aalborg Kommunale

Skolevæsen” og besluttet at udsende skolepolitikken til høring i relevante fora i perioden fra 5. februar til 8.

marts 2013.

4

Skolen har i en årrække arbejdet målrettet med elevernes trivsel. Det er et felt, der til stadighed har

vores bevågenhed samtidig med, at der er sat fokus på udvikling af det faglige arbejde i skolen.

Skolens hjemmeside bruges aktivt til at beskrive og informere om skolen for således at give et så

levende billede af skolen og dens liv som overhovedet muligt.

Værdigrundlag

På Mou Skole:

Vil vi være dygtige og yde en indsats.

Ser vi menneskelige og faglige forskelligheder som ressourcer.

Har vi en åben og ligeværdig kommunikation, der foregår i en vekselvirkning mellem dialog

og diskussion.

Har vi alle et ansvar for fællesskabet.

Vil vi bevare og udvikle de fysiske rammer, der medvirker til læring og livsglæde.

Synliggør vi vores kulturarv gennem traditioner.

Vil vi være en skole i udvikling.

Følges faglighed og livsduelighed ad.

Er der trygt at være.

Er vi fleksible og har fokus på det enkelte barns læring.

Har vi tillid og positive forventninger til hinanden.

Er vi aktive medspillere i lokalsamfundet.

Støtter vi lysten til livslang læring og nysgerrighed.

Har vi et højt informationsniveau.

Indgår forældre og skolens personale i et forpligtende samarbejde omkring eleverne.

Januar 2013

Læringsgrundlag

Skolen skal være i stadig udvikling. Det vil sige, at der skal skabes et lærende miljø, hvor elever og

medarbejdere kan udvikle sig. Det betyder blandt andet, at skolen skal forholde sig aktivt til hele sin

virksomhed, herunder til sit værdigrundlag, til ny viden og til nye metoder og arbejdsformer.

Målet med læringsgrundlaget er at sætte fokus på, hvorledes der kan skabes et motiverende, alsidigt

og rummeligt læringsmiljø, som fremmer elevernes udbytte af undervisningen både fagligt og

socialt.

Intentionerne med læringsgrundlaget er, at lærerne gennem skarpere fokus på og diskussion af

forskellige læringsopfattelser – herunder med inddragelse af nyere forskningsbaseret viden – dels

får øget deres viden om og forståelse af centrale faktorer i læringsmiljøet, dels opnår større

bevidsthed omkring eget læringssyn og de didaktiske valg i lyset heraf.

En sådan forstærket analyse af pædagogisk praksis skal danne baggrund for konkrete tiltag, der kan

skabe større flow i barnets hele skoleliv, herunder overgangene mellem førskolegruppe, indskoling,

mellemgruppe og udskoling.

Læringsgrundlaget er inspireret af professor Knud Illeris’ ”læringstrekant”, som indikerer, at læring

har tre integrerede dimensioner, nemlig en 1) indholds-dimension, som vedrører det, der skal læres,

2) en psykodynamisk dimension, som vedrører de følelser, motivationer og holdninger, der er

knyttet til læringen samt 3), en social dimension, som vedrører de sammenhænge og samspil, som

læringen indgår i. Ingen af de tre dimensioner kan stå alene, men indgår på lige fod i dynamikken

mellem læringens to processer, der består af samspilssituationen og den individuelle, psykologiske

tilegnelsesproces.

5

Indhold Drivkraft/motivation

Sociale relationer

Vi finder det meget centralt, at eleverne udvikler såvel faglige kompetencer som mere almene

personlige og sociale tilværelseskompetencer, og gennem arbejdet med de tre dimensioner af

læring, kan læreren ved at supplere med sin personlige stil og forholdemåde være med til at

kvalificere et trygt og inspirerende læringsmiljø.

Der skal knyttes en særlig kommentar til betydningen af den 3. dimension vedrørende sociale

relationer. Mange års forskning og erfaring viser tydeligt, at børns udvikling og læring i skolen er

stærkt styret af de relationer, de indgår i – det være sig både til jævnaldrende som til voksne. Derfor

er det centralt at have fokus på kvaliteten af børns relationer, ligesom skolen skal være opmærksom

på, hvilke relationer og fællesskaber, den giver børnene mulighed for at deltage i. I dagligdagen vil

læreren som en betydningsfuld voksen for barnet kunne fungere som ”psykologisk ilt” og via den

gode relation støtte barnets selvudvikling. Psykolog Jan Tønnesvang taler om fire vigtige

spejlingsmotiver knyttet til lærerfunktionen i denne sammenhæng:

- se mig som den jeg er

- vis mig hvem jeg kan blive

- lad mig være lige som dig

- udfordr mig uden at knægte mig

Ved seriøst at arbejde med disse elementer i samspillet med alle elever, vil det være muligt at

arbejde inden for den enkeltes flow-zone, hvor der er optimal mulighed for læring og trivsel. Når

udfordringer og kompetencer afvejes, og barnet støttes i sin nærmeste udviklingszone, vil det

opleve glæde og meningsfuldhed ved skolearbejdet og læringsprocessen optimeres.

6

Vi har en åben, anerkendende og inddragende tilgang til alle børn. Det indebærer en nuancering af

viften af pædagogiske metoder og tilbud, så alle børn mødes forskelligt med respekt for deres

individuelle kompetencer.

Hvis et barn har problemer, er det vores opgave at se det som et barn i problemer frem for med

problemer.

På baggrund af de ovenfor anførte betragtninger, analyser og refleksioner er nedenfor skitseret

eksempler på hvordan vores pædagogiske praksis kan udmøntes:

Relation:

o Personalet skal

være en rollemodel, der understøtter det sociale fællesskab såvel som det

enkelte barns selvværd

udvise tolerance, empati, respekt og interesse for den enkelte elev

være tydelige voksne, som er med til at styrke det sociale klima

skabe et trygt, meningsskabende og anerkendende miljø

skabe et tillidsfuldt samarbejde med forældrene

udnytte det potentiale, der ligger i at arbejde på tværs af årgangene.

Indhold: o Personalet skal

give plads til at eleverne kan lære med forskellig grad af deltagelse

benytte varierede arbejdsformer

indtænke læringsstile i tilrettelæggelsen af undervisningen

udvikle elevernes glæde ved at lære, således at de har lyst til at lære hele livet

skabe et meningsfuldt læringsmiljø med udgangspunkt i fælles oplevelser og

erfaringer

skabe mening i undervisningen ved inddragelse af den verden vi lever i.

Motivation:

o Personalet skal

synliggøre at det er ”in” at ville noget

skabe fordybelse og deltagelse hos eleverne

sørge for at eleverne får tilpassede udfordringer, der stimulerer fantasi,

nysgerrighed og lyst til læring

7

give eleverne valgmuligheder, som gør, at de kan udfolde sig og fordybe sig i

det, de er optaget af

sikre elevernes medbestemmelse med mulighed for ejerskab og medansvar

give eleverne medindflydelse på indholdet

stimulere elevernes nysgerrighed og undren

Maj 2009

November 2012

2. Skoleplansproces

”Skolepolitikken for Aalborg Kommunale Skolevæsen” er retningsgivende for skoleplanen.

Skolepolitikken har været behandlet på møde d. 5. februar 2013 og sendt til høring i relevante fora

indtil d. 8. marts 2013. Skole- og Kulturudvalget har på møde d. 16. april 2013 drøftet

forvaltningens indstilling til ny Skolepolitik. Udvalget ønskede en sproglig gennemskrivning, samt

Arbejdsmetoder, som vi anvender på Mou Skole

8

at forvaltningen indarbejdede de faldne bemærkninger forinden fornyet behandling i udvalget d. 7.

maj 2013. (Bilag 2: Forvaltningens indstilling til ny Skolepolitik pr. 29. april 2013)

Hvert andet år drøfter Skoleforvaltningen sammenhængen mellem skoleplan, praksis og

Skolepolitikken. Mou Skole har senest drøftet Skoleplan april 2011 med Skoleforvaltningen, som

besøgte skolen d. 16. sept. 2011.

Hvert forår laver vi en skoleplan, som er med til at sikre, at vi får fulgt op på eksisterende mål og

opstillet nye. Den løbende skole- og kompetenceudvikling foregår i pædagogisk råd og i de

selvstyrende teams, som løbende evaluerer deres arbejde. Vi har ikke ønsket at søge om at blive

”Ny Nordisk Skole”. I pædagogisk råd har vi d. 12. dec. 2012 drøftet, hvilke pædagogiske

muligheder vi kan se for Mou Skole i skoleåret 2013-2014 og i skoleåret 2014-2015. ”Kan vi med

inspiration fra bl.a. Ny Nordisk Skole få skabt større helhed i børn og unges hverdag?” Oplæg ved

skolens leder til videre drøftelse i de selvstyrende teams i løbet af vinter/forår 2013.

På midtvejsevalueringen d. 1. februar 2013 evaluerede de selvstyrende teams deres mål for faserne

og opstillede nye mål, som et led i skoleplansprocessen. I år valgte vi at holde Midtvejs-

evalueringen på Mou Skole fredag d. 1. februar kl. 13.30 – 17. Som en udløber af arbejdet med

”Social Kapital”, havde vi i MED-udvalget besluttet, at få Helen Eriksen til at komme kl. 17 og

holde et foredrag på ca. 1½ time med titlen ”Arbejdsglæde – hvad er egentlig meningen?”

Tiden på midtvejsevalueringen til opstilling af nye mål slog ikke til, hvorfor de selvstyrende teams

efterfølgende har arbejdet videre med nye mål og handleplaner på ugentlige teammøder, idet der

fortsat arbejdes videre ud fra drøftelsernes i pæd.råd d. 12-12-12. Nye mål for næste skoleår bliver

indskrevet i Skoleplan 2013, som præsenteres og drøftes i pædagogisk råd d. 8. maj og i

skolebestyrelsen d. 13. maj 2013.

3. Daglig praksis - Status i forhold til sidste skoleplansperiode2 Daglig praksis i forhold til de 7 temaer i Fælles Skolebeskrivelse 2010

Tema 1: Læring og faglig udvikling

Jf. Skoleplan marts 2012 forholder de selvstyrende teams sig reflekterende til og arbejder

kontinuerligt med ”Skolens læringsgrundlag”.

Det er vigtigt for os, at vi har en bred vifte af varierede arbejdsformer til rådighed, så den enkelte

lærer har mulighed for at vælge en passende arbejdsform i forhold til det aktuelle faglige indhold og

elevgruppen. På pædagogisk rådsmøde d. 14. nov. 2012 besluttede vi, at viften af arbejdsformer på

Mou Skole skal være kendt af alle lærere på skolen, og skolebestyrelsen vedtog d. 27. nov. 2012 at

tilføje dette til vores Læringsgrundlag.

I afsnittet ”Læring og undervisning” er beskrevet, hvordan vi fremadrettet vil arbejde med læring og

faglig udvikling.

Tema 2: Alsidig udvikling Eks. på opbrydning af den skemalagte undervisning samt andre aktiviteter, som understøtter

elevernes alsidige udvikling og fællesskabet på skolen.

2 Skoleplan marts 2012

9

2011-2012

31. jan. 12 Indskolingen i Aalborg Teater og se ”Pippi Langstrømpe.” Bagefter på Kunsten.

10. febr. 12 Skolernes Skakdag

2. marts 12 Trivselsdag og temaarrangement for udskolingen (Årets tema: Fastelavn)

21. marts 12 3. kl. afsluttede projekt ”Lys – Mørke” og ”Børn synger salmer” med udstilling og

fællessang i Mou Kirke. Udstillingen blev også vist på Slettestrand i påsken.

30. marts 12 Skolernes Sangdag

13. april 12 Fælles kæmmedag i indskolingen

11. april 12 4. kl. til Skolehøvdingebold – kredsmesterskab i Støvring

17. april 12 5. kl. i historisk værksted på Dall Hede (jernalderen)

21. maj 12 6. kl. til Food Fight på Vildmosegaard i anledning af Vildmosens 20 års jubilæum

12/4 og 24/5 Affaldsindsamling v/1. kl. og 2. kl. sammen med repræsentanter fra elevrådet

Maj 12 6. kl. på Bornholm

16. maj 12 Get Moving Vindere af cykelkonkurrence: 4. kl.

24. maj 12 Giraffer, mæglere og bodpassere i Djurs Sommerland

1. juni 12 Sidste skoledag 9.a og 9.b

19. juni 12 Kulturskolens sommerafslutning på Mou Skole

26. juni 12 Dimissionsfest for 9.a og 9.b i Mou Hallen

Uge 24 Emneuge – By med forskellige værksteder/butikker. Fr. d. 15/6-12: Åben by!

28. juni 12 Idrætsdag

2012-2013

17. aug. 12 Cykelløb – indsamling til ny hoppepude

5.-6. sept. 12 Ryste-sammen-tur i udskolingen. Atletikstævne og overnatning på lejrplads i mosen

10. sept. 12 FN’s internationale Læsedag

22. sept. 12 Klassekursus for børnehaveklassen og forældre. Opstart af ”Den gode klasse”

25. sept. 12 Indskolingen til morgensang i kirken

3. okt. 12 Indskolingen til musical på Aalborg Seminarium

5. okt. 12 Lærere på Mou Skole blev fejret i anledningen af FN’s internationale lærerdag

12. okt. 12 Skolernes motionsdag (trimdag)

26. okt. 12 3. kl. med DUS’en på besøg på politigården

25. okt. 12 Spil dansk dag

2. nov. 12 Fælles kæmmedag i indskolingen og i 4. kl.

13. nov. 12 Erhvervsvejledning af tidligere elever

14. nov. 12 4. og 5. kl. på tur til St. Økssø

15. nov. 12 Skolefest. 6. kl. opførte ”Den hemmelige skoleplan”.

20. nov. 12 6. kl.’s forældre har holdt ”Den gode klasse” med indlæg v/betjent Preben Bundgaard

13. dec. 12 Lucia v/piger og drenge fra 4. – 5. kl.

17. dec. 12 Julekoncert i Mou Kirke

16. jan. 13 100-dages-fest i indskolingen

8. febr. 13 Skolernes Skakdag

8/2-10/3 13 4. – 6. kl. udstiller på Børnkunstmuseet (Kunsten) med ”Sid ned et øjeblik”.

11. febr. 13 Fastelavnsfest i indskolingen

15. febr. 13 Åbent Hus i DUS II og ”Klub”, som er blevet indrettet i det tidligere lægehus

1. marts 13 Trivselsdag

1. marts 12 Temaarrangement for eleverne i udskolingen

Status for elevrådets arbejde siden Skoleplan marts 2012

Elevrådet har igen i år nedsat forskellige udvalg, som har arbejdet med tiltag, der skal gøre

elevrådet mere synligt og holde vores skole pæn.

10

I løbet af foråret skal klasser i mellemgruppen og udskolingen deltage i vedligehold af

udenomsarelerne i form af skraldeindsamling. I perioden op til påske har en gruppe vurderet

klasserne og udnævnt de 3 klasser, der har det flotteste og hyggeligste klasseværelse.

I GetMooving ugerne vil elevrådet stå for en lille konkurrence, der drejer sig om cykling og brug af

cykelhjelme.

Tema 3: Sundhed og trivsel

”Mou Idrætslegeplads” har nu eksisteret i 7 år og giver fortsat eleverne mulighed for at udfolde sig

fysisk i både skole- og fritid. Vi har fået hoppepuden udskiftet med en ny samt lavet

småreparationer på legepladsen.

”Sundhed på folkeskolen ” Samarbejde med AOF Nord

Visionen for Kost & Bevægelse på Mou Skole er, at vi ønsker at fremme elevernes fysiske,

psykiske og sociale velvære.

Målgruppen er eleverne i 4. – 6. klasse.

Vi vil arbejde ud fra det åbne sundhedsbegreb, som indebærer, at sundhed skal ses i en subjektiv

sammenhæng. Dette betyder, at eleven støttet af forældrene skal lære at afklare egne mål og

værdier. Læreren skal hjælpe eleven i processen med at identificere og styrke egne ressourcer. Ud

fra det åbne sundhedsbegreb definerer vi sundhed, som individets evne til at kunne indfri egne ægte

mål ud fra egne handlekompetencer og livsbetingelser.

Målet er, at:

fremme sundheden for Mou Skoles elever

eleverne opnår handlekompetence til at agere i ”usundt land”

eleverne opnår bedre selvværd og selvtillid og dermed mere livskvalitet

eleverne kan se en mening med projektet

Vi har gennem en længere indsats omkring Kost og Bevægelse erfaret, at elever, der har været

involveret i indsatsen, har svært ved at opnå forløbets mål. En væsentlig årsag hertil menes at kunne

begrundes med, at forældredimensionen ikke er aktivt inddraget i indsatsen; det kan være meget

vanskeligt for et barn at agere i ”usundt liv”, navnlig hvis barnet ikke oplever en sammenhæng

mellem familie, skole og eget ansvar. Sundhed bør ligeledes indtænkes mere i den daglige

pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen, da dette er væsentligt for både den enkeltes

sundhed, det sociale rum og læringsmiljøet.

Mou Skole og AOF Nord har derfor indgået et samarbejde med fokus på Aalborg Kommunes

handleplan for sundhedspolitiks 3 af 4 spor; bevægelse i Aalborg Kommune, sundhed i kommunens

tilbud, lighed i sundhed. Vi ønsker at fremme livskvalitet og sundhed gennem styrkelse af

muligheden for at træffe sunde valg, styrkelse af mulighed og bevidsthed for og omkring

bevægelse, samt styrkelse af sammenhængskraft i sundhed omkring børn på Mou Skole

AOF Nord og Mou Skole har med støtte fra Skoleafdelingen, Aalborg Kommune, iværksat en

helhedsorienteret indsats omkring sundhed og bevægelse på Mou Skole i skoleåret 2012/2013.

Projektet er rettet mod børn på Mou Skole i 4.-6. kl., børnenes forældre/familier, lærerteams

omkring klasserne/den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen.

Mou skole kører Kost og Bevægelse i uge 39-44, samt uge 2-7. Dette kombineres med følgende

forældre-barn-lærer- forløb for at skabe helhedsorienteret indsats.

11

Kick off Foredrag ”Sundhed i 4D” d. 24. okt. 2012 kl. 19 - 21

Super sjov sund madlavning 2 x 3 timer d. 1/11 og d. 8/11 2012 kl. 17 – 20 Fællesaktivitet

for forældre og børn.

Super sjov sej natur 2 x 2 timer d. 17/11 og d. 24/11 2012 kl. 10 – 12. Fællesaktivitet for

forældre og børn

Kick off Foredrag ” Ny livsstil – dit valg ” d. 13. februar 2013 kl. 19 – 21.

Super sjov sund madlavning 2 x 3 timer d. 28/2 og d. 7/3 2013 kl. 17 – 20 Fællesaktivitet for

forældre og børn

Super sjov sej natur 2x2 timer. Lø. d. 14/4 og d. 20/4 2013 kl. 10 – 12. Fællesaktivitet for

forældre og børn

Status februar 2013: Tilslutningen til de arrangementer, der har været i efteråret 2012, har været

meget beskeden. Vi var nødt til at aflyse foredraget ”Ny livsstil – dit valg” pga. for få tilmeldinger.

I stedet for vil foredragsholderen, Joachim Kristensen, holde et foredrag for eleverne i 7. – 9. kl. i

forbindelse med en udvidet ”Horisont”.

I håb om at få flere børn/forældre med i forårets aktiviteter, har klasselærerne i mellemgruppen

kontaktet forældrerådene, for at få dem engageret i projektet.

Skolens pædagogiske personale deltager i foråret 2013 i flg. aktiviteter:

”Naturen i pædagogikken” d. 15. maj 2013 kl. 13 – 16 v/naturcoach Joachim Kristensen.

Praksisuger (uge 21 – 24), hvor lærere/pædagoger selv afprøver praksis.

”Naturen ind i undervisningen” d. 19. juni 2013 kl. 13 – 14. Videndeling.

Vi vil afvente afviklingen af forårets aktiviteter inden vi evaluerer det samlede forløb af projektet

”Sundhed på folkeskolen”. Noget tyder på, at en vigtig faktor for børnenes sundhed er, at vi

arbejder bevidst med dette i den tid, hvor vi har børnene i vores institution. Fysisk aktivitet skal

integreres i hele skolens hverdag, i alle fag, o-lektioner, frikvarterer og fritidsaktiviteter, da vi ved,

at fysisk velvære og mental sundhed er fundamentalt for et godt liv og desuden fremmer

koncentrationen og evnen til at lære.

02.07.13: MT og JH har holdt møde med Lone Auensbjerg og Lars Halvorsen fra AOF.

Pga. lockout’en i foråret 2013 gik det lidt i vasken med at få forældrene noget mere på banen.

I skoleåret 2013-2014 vil MT og MA udvikle på ”Kost og Bevægelse” og bl.a. få det kædet mere

sammen med musik og kultur.

Af de 30.000 kr. har vi et restbeløb på kr. 5.685 kr., som vi ønsker anvendt til noget kultur/mad og

arrangementer i samarbejde med forældrerådene.

Andre tiltag i skoleåret 2012-2013, som fremmer sundhed, bevægelse og trivsel:

DUS-pædagogerne på kursus, så vi kan blive certificeret som Idræts-/Bevægelses-DUS

Nye skolemøbler indkøbes til indskolingen og et mere fleksibelt læringsmiljø indrettes.

Vi påtænker at indgå et samarbejde med Produktionsskolen på Mou Hotel om levering af

sund mad til vores skolebod. Vi er test-skole ifm. ”Projekt pengeløse skoler”, og får i foråret

2013 opstillet terminal i skoleboden, så eleverne kan betale køb med kort i stedet for

kontanter.

Anette Neidhardt, Martin Nielsen, Alice G. Krag, Anders Møller og Ingo Bo Pedersen har i

skoleåret 2012/2013 indledt samarbejde med skoletjenesten om undervisning på Lille

Vildmoscentret og i Lille Vildmose. Anette og Martin skal fortsætte med at arbejde for

Skoletjenesten i skoleåret 2013/2014.

Lokal sundhedspolitik

12

Vi har pt. flg. politikker, som vi ønsker sammenskrevet til én politik: ”Retningslinier for kost,

sundhed og trivsel på Mou Skole” (okt. 2007) og ”Sundhedspolitik for Mou Skole” (apr. 2010).

Til dette har vi januar 2013 nedsat flg. udvalg, som består af lærere, pædagoger og repræsentanter

fra skolebestyrelsen:

Maria Toft, Anders Møller, Mariann Nygaard Gam, Gitte Raahauge, Bjarne Sørensen og Lena

Nørgaard.

Da vi mener, det giver god mening, at vores sundhedspolitik er i tråd med Børnely’s (børnehaven i

Mou), vil vi invitere repræsentanter fra Børnely med ind i udvalget. Viceskoleleder, Mariann

Nygaard Gam, er tovholder på projektet.

Undervisningsmiljøvurdering

Elevrådet har besluttet, at de vil arbejde med gode ideer til, hvordan eleverne selv kan arbejde for et

endnu bedre undervisningsmiljø. I løbet af skoleåret 12/13 vil elevrådet arbejde med sprogbrug og

hvordan eleverne siger stop over for drillerier. De drillerier, der opleves af tilskuere. Det er endnu

ikke besluttet i hvilket omfang dette skal gøres.

Miljø – Trivsel

Den 1. marts 2013 holdt vi igen trivselsdag.

På trivselsdagene er der aktiviteter knyttet op til venskabsklasserne og 2. og 7. klasse får

undervisning i førstehjælp.

Skolens trivselsperson, Helle Drenth, er kontaktsperson til vores ”Giraf-venner”, mæglere og

skolebodspassere.

Skolemad: Fra april 2013 er det Mou Hotel, der sikrer, at eleverne har mulighed for at købe

sund mad på skolen. Vores ønske er, at så mange som muligt benytter sig af online bestilling

af maden.

Vi arbejder fortsat videre med skolens interne venskabsklasser.

I indskolingen er der morgensang hver dag (undtagen den ugedag, hvor der er fælles-

samling for alle).

I udskolingen samles eleverne til horisont 20 min. hver onsdag og torsdag.

Børnehaveklassens elever og forældre deltog lørdag d. 22/9-12 kl. 10 - 14 i et klassekursus,

hvor ”Den gode klasse” blev opstartet. Arbejdet med ”Den gode klasse” i de øvrige klasser

fortsætter.

Sundhedsplejerske, Marie Hjort, har holdt barselsorlov. Hun blev i perioden 4. januar 2012

og indtil sommerferien afløst af Lene Voigt Bjerregaard. Fra august har Birgitte Steffensen

været afløser for Marie, som marts 2013 er startet op igen efter orlov.

Trivselsforum Faste medlemmer af Trivselsforum er:

Helle Drenth – trivselsperson

Janne Kolind Fuglsang – psykolog v/PPR

Marie Hjort – sundhedsplejerske (fra aug. 2012 Birgitte Steffensen)

Familierådgiver: Anni Kjeldgaard (indtil juni 2013)

Mariann Nygaard Gam – viceskoleleder

Udskolingscafé – med mulighed for hjælp til lektier v/Anders Møller

Hver mandag kl. 14.30 – 16.30. Opstart september 2012 og indtil sommerferien 2013.

Arrangør: Aalborg Ungdomsskole.

Tema 4: Særlig indsats

13

Vi arbejder fortsat med ABC-Intervention og ”Principper for tilrettelæggelsen af undervisningen

for børn med særlige behov3

Fra august 2012 har vi i indskolingen arbejdet efter ”Principper for pædagog- og lærersamarbejdet i

indskolingen”, og har bl.a. beskrevet pædagogernes rolle i forhold til de varierede arbejdsformer,

som lærerne benytter, for at tilgodese elevernes forskellige læringsstile og faglige niveau. Det er

lærernes ansvar at planlægge og tilrettelægge undervisningen. Ligeledes skal de sørge for at lave en

særlig tilrettelagt undervisning for de børn, som har brug for struktur og forudsigelighed. Det nye vi

har arbejdet med i dette skoleår er, at pædagogerne i frikvartererne har haft særlig fokus på de

elever, som har brug for forudsigelighed og struktur og hjælp til at begå sig socialt. Vi arbejder

fortsat på at blive endnu bedre til at opstille korte, præcise mål for det enkelte barn (barn/forældre/

lærere/pædagoger), samt sikre forudsigelighed og struktur for de børn, som har brug for det, ved at

bruge nogle af vores ressourcer på at ”lægge togskinnerne ud”, så det enkelte barn ”bliver

selvkørende”. Altså; vi forsøger at hjælpe det enkelte barn inden det evt. bliver sat i en situation,

hvor det vil lide nederlag.

Tema 5: Skole-hjem-samarbejdet

Vision

Skole-hjem-samarbejdet skal skabe de bedste betingelser for den enkelte elev og elevgruppens

udvikling.

Skole-hjem-samarbejdet bygger på gensidig respekt for skolens kompetencer, faglige og sociale

ansvar samt hjemmets kompetencer og forældreansvar.

Skolebestyrelsen fik i forbindelse med skolebestyrelsesvalget 2010 godkendelse til at holde

forskudte valg. Vi har derfor i foråret 2012 afholdt forskudt valg til skolebestyrelsen. Pernille

Lindegren, Per Jensen og Lena Nørgaard var på valg. Pernille ønskede ikke genvalg. Ved fredsvalg

blev Per Jensen, Lena Nørgaard og Hanne T. Albrechtsen valgt til skolebestyrelsen med tiltrædelse

fra august 2012.

Da vores formand, Sveinung Moesgaard Skjesol, sammen med familien flyttede til Norge i

sommerferien 2012, indtrådte 1. suppleant Henning Andreasen i skolebestyrelsen, som nu består af

flg. forældrevalgte repræsentanter:

Per Jensen (formand), Bjarne Sørensen (næstformand), Eddie Steen Kofoed, Henning Andreasen,

Jette Kjærgaard, Lena Nørgaard og Hanne T. Albrechtsen.

Skolebestyrelsens forretningsorden, referater fra møder, besluttede principper og retningslinier

m.m. kan ses på Skoleporten i menuen [Skolebestyrelsen]. For bl.a. at få mere information ud om

skolebestyrelsens arbejde, skriver Per Jensen også korte resumer fra møderne på skolens

hjemmeside.

Skolebestyrelsens årsberetning offentliggøres på skolens hjemmeside og præsenteres på efterårets

forældremøder af skolebestyrelsesrepræsentanterne jf. beslutning i skolebestyrelsen.

Tema 6: Ledelse og medarbejdere

Fra 19. marts 2012 og indtil d. 2. april 2013 var Anna Tvorup Christiansen på barselsorlov. Mia

Møldrup var barselsvikar for Anna.

3 Kan findes på Skoleporten i menuen [Undervisningen] – [Undervisning af børn med særlige behov]

14

Gert Villadsen har 1. november 2012 fratrådt som DUS-leder. Ulla Nielsen er 1. maj 2013 ansat

som ny DUS-leder på Mou Skole.

Teamsamarbejdet skal sikre en løbende kompetenceudvikling af skolens personale og dermed også

skolens udvikling. I skoleåret 2012-2013 har vi som forsøgsordning, for at får arbejdet mere jævnt

fordelt i løbet af året og samtidig skabe rammer for videndeling, haft fast mødetid hver onsdag i

tidsrummet 13 – 15 og løst flg. opgaver:

Samarbejde i de selvstyrende teams

Samarbejde i fagteams

Videndeling fx inklusion, pædagogisk it og faglig læsning jf. Skoleplan 2012

Vejledning af kolleger fx læsevejleder, testpilot og ressourcepersoner tilknyttet

kompetencecentret

Samarbejde med eksterne parter fx PPR, UU, familieafdelingen, sundhedsplejerske m.fl.

Lærermøder

Samarbejde om tilsynsopgaver

Mange lærere deltager i UCN’s småkurser og også i år har vi oplevet større søgning til kurserne end

vores kursusbudget desværre rækker til.

Flg. lærere har været på UCN’s ugekurser i skoleåret 2012/2013:

Maria Toft – Cooperative Learning

Britta Jensen – Rundt om danskundervisningen i 1. og 2. klasse

Alice G. Krag – Dansk med de store. De store linjer og de små streger.

Social kapital

Samtlige medarbejdere skulle i perioden 6. – 15. juni 2012 udfylde spørgeskemaer vedr. Social

Kapital. Vi modtog 33 besvarelser ud af 40 mulige.

Målingen viste

Samarbejde: 70

Tillid og retfærdighed: 66

Vores samlede sociale kapital er på 68 (max. er 100).

Vi har holdt et personalemøde d. 12. sept. 2012, hvor vi bl.a. oplistede drømme i forhold til Social

Kapital. MED-udvalget udarbejdede på møde d. 23. nov. 2012 flg. udviklingsplan:

01.12.2012: ”Lærerværelset” hedder for eftertiden ”Personalerummet” og

”LærerIntra” bliver rettet til ”PersonaleIntra”.

Vi vil tilstræbe, at alle personalegrupper næsten fuldtalligt deltager i vores

julefrokost og sommerafslutning samt deltager i personaleforeningens

arrangementer.

01.02.2013: Midtvejsevaluering – Arbejdsglæde. Hvad er meningen? v/Helen

Eriksen

Fortsætte med at fortælle ”de gode historier” på vores Skoleport – alle faggrupper

skal være repræsenteret.

Opfølgning/evaluering på møde i MED i efteråret 2013 på baggrund af ny

spørgeskemaundersøgelse (tallet for Social Kapital – har det rykket sig?).

Tema 7: De fysiske rammer

15

Geometrisk legeplads er fortsat under udvikling.

Flg. er sket siden sidste skoleplan marts 2012:

/ ombygning af lægehuset. 3 rum mod parkeringsplads mangler

-) skabe i 4. kl.

lys ved hoppepude.

blering af fodhegn om Hoppepude

Indesko-ordning i indskolingen og klasser i mellemgruppen.

Flg. forventes udført i løbet af foråret 2013:

-plads, når der er udlagt nyt asfalt.

Den ”gamle” skolebod indrettes som grupperum til M-teamet

Egons kontor flyttes måske ind i Britta’s rum

vil således blive frigjort til grupperum/arbejdsrum for I-teamet.

-teamet.

ue i ”Lægehuset”

Lægehuset er fra januar 2013 taget i brug af DUS II (4. – 5. kl.) og ”Klubben” (6. kl.).

Sundhedsplejerske og tandplejerne skal også have plads i lægehuset. Derved får vores PPR-

psykolog bedre arbejdsbetingelser, idet hun får sit eget kontor i tilknytning til naturfagslokalet.

Der er i løbet af 2012 blevet arbejdet på at få etableret et solcelleanlæg placeret på skolens tag.

Anlægget forventes at få en kapacitet på 49.410 kWh, hvilket kan dække størstedelen af skolens

elforbrug. Vi afventer p.t. nye beregninger for rentabilitet i forhold til ny lovgivning på området,

men håber fortsat at opsætning af anlægget kan ske i 2013.

Der arbejdes fortsat på at finde midler til etablering af ny ventilation med Genvex klasselokalerne i

mellemgruppen samt faglokaler i 76 afdelingen

16

Vi har i 2013 fået eksterne midler til renovering af resterende toiletter i skole, SFO samt

”Lægehuset ” i alt kr. 100.000,-

AFVIGELSER MELLEM BUDGET OG REGNSKAB FOR ÅR 2012

Regnskab 2012

Bevilling Korrigeret Forbrug Rest

2012 budget

'12

Andre personaleudgifter 212.382 286.265 134.304 151.961

Kørselsgodtgørelse - personale 10.000 22.000 11.559 10.441

Telefongodtgørelse 5.364 5.364 3.874 1.490

Uddannelse/kurser + studietur 33.250 60.362 53.602 6.760

Vikar - rengøring 22.068 22.068 34.734 -12.666

Vikar - lærere. Rest efter konvertering til lærertimer: ca. 21.000 126.700 126.700 9.088 117.612

Tilkøb sekretær (excl. DUS' medfinansiering) 0 37.371 7.908 29.463

Øvrige personaleudgifter (beklædning - TAP) 3.400 2.090 1.310

Øvrige personaleudgifter (incl. tilskud personaleforen.) - Arbejdsmiljø 15.000 9.000 11.449 -2.449

Materialer og aktivitetsrettede udgifter 33.600 30.000 21.209 8.791

Materialer (ikke tilknyttet afdeling) 0 12.936 -12.936

Arrangementer (ikke tilknyttet afdeling) Skolefest og tema. Kulturelle arr. 3.600 0 859 -859

AOF (samarbejde støttet af skoleudvikling) 30.000 30.000 17.224 12.776

Madordning 0 0 -9.810 9.810

Øvrige aktivitetsrettede udgifter. Interne overførelser fx VL 0 40.000 -185.390 225.390

Fra værested til lærested: 5 elever á kr. 7.450

40.000 -185.390 225.390

Administrationsudgifter 54.600 54.500 29.358 25.142

Kontorartikler m.v. (incl. fotokopiering og papir) 22.100 15.000 18.027 -3.027

Porto, Fragt, Intern postombringning 0 1.500 1.898 -398

Blade, aviser, tidsskrifter, faglitteratur 0 0 250 -250

Telefon 32.500 18.000 7.081 10.919

Øvrige administrationsudgifter (Drift af central server) 20.000 2.102 17.898

Møder, rejser og repræsentation 22.600 21.000 14.698 6.302

Møder (incl. forældresamarbejde SKB) 14.600 13.000 7.585 5.415

Repræsentation + censorer + diverse 8.000 7.400 5.960 1.440

Gebyrer m.m. 600 1.153 -553

IT, Inventar og Materiel 71.072 48.605 37.160 11.445

Anskaffelser/leje, leasing IT…. 32.467 0 0

IT 0

Inventar (skolemøbler m.m.) 20.800 20.800 28.570 -7.770

Drift og vedligehold (licenser:SkoleIntra,Skolekom,Skoda) 17.805 17.805 550 17.255

IT Anskaf. (ikke undervisningsbrug) 0 10.000 8.040 1.960

Grunde og bygninger 556.613 581.014 549.210 31.804

17

0

0

Indvendig vedligehold, varekøb m.m. 90.000 54.400 66.666 -12.266

Udvendig vedligehold, varekøb m.m. 0 5.000 4.423 577

Vedligeholdelse af udenomsarealer incl. rep. legeplads 0 5.000 9.036 -4.036

Rengøring, varekøb m.m. 25.000 49.600 58.159 -8.559

Vinduespolering, tj.yd. m/moms 6.400 6.800 8.800 -2.000

El- grunde og bygninger, brændsel og dr 118.888 87.298 31.590

Varme fra andre lev.-bygn., brændsel og 416.137 259.016 246.268 12.748

Vand- og Kloakafgift - grunde og bygninger tj.yd. m/moms 19.688 10.931 8.757

Renovation - grunde og bygninger tj.yd. 18.546 25.929 -7.383

Tek. Install., tj.yd, m/moms (alarmer, vedligehold vandautomat.) 0 25.000 24.683 317

Øvrige bygningsdrift 19.076 19.076 7.017 12.059

Trivselsgrupper incl. SSP 12.000 12.000 10.485 1.515

Undervisningsudgifter Undervisningsmidler inkl. Copy-Dan 416.100) 506.264 729.447 690.820 38.627

Undervisningsmidler 515.505 691.468 663.947 32.221

Afd. 1 (incl.bus til teater) 9.000 0 9000 9.878 -878

Afd. 2 (incl. skolekomedie) 0 20.600 13.492 7.108

Afd. 3: 9.000 kr. incl. projektopgaver 0 9.000 3.503 5.497

Copydan Billedkunst i Undervisningen -9.241 -5.321 -5.321

Andel i fællessamling og refusion teater. -11.400 1.108 1.108

Husleje 1.896.000 1.896.000 1.896.000 0

Gensidighedsaftalen 2011 og 2012 -31.434 0

Budgetpulje til fordeling (Buffer) 0 28.730 28.730

Overført fra forrige budgetår 406.372 0

Årsopgørelse 2011 136.261 136.261 136.261

Budget i alt incl. tillægsbevillinger 3.864.930 3.864.930 3.197.854 667.076

Overskud på 667.076 kr. overføres til Budget 2013

Regnskab 2012 DUS

Bevilling Budget Forbrug Rest

2012 2012

Uddannelse 6.916 8.278 9.784 -1.506

0 0

Midtvejsevaluering og kursus m.m. 8.278 9.784 -1.506

Andre personaleudgifter 4.368 4.500 6.491 -1.991

Julegave personalet 1.500 1.473 27

Tjenestekørsel 4.368 3.000 5.018 -2.018

Vedligeholdelse 15.106 5.700 6.724 -1.024

Indvendig vedligeholdelse af bygninger og 5.700 6.724 -1.024

og rengøring (fx rep. toiletter, slamsugning m.m.) 0 0 0

Inventar 21.385 0 0 0

0 0 0

Forplejning 24.206 28.000 25.306 2.694

18

Morgenmad 23569 28.000 25.306 2.694

Medicin 637 0 0 0

Beskæftigelse 26.208 32.000 29.086 2.914

Materialer incl. DUS II 32.000 29.086 2.914

Lejrskole, udflugter m.m. 64.792 18.500 19.107 -607

Tur til Dokkedal m.m. 18.500 19.107 -607

Administration 8.372 3.600 4.776 -1.176

Tlf. + Kontorartikler + Lægeerklæringer 3.600 2.119 1.481

Faglitteratur m.m. 691 -691

Fotokopiering m.m. 871 -871

Gebyrer 132 -132

Møder, repræsentation m.m. 963 -963

DUS II 14.811 -157 157

Indtægter -157 157

0 0

Drift af bus 20.000 25.795 -5.795

Drift af bus 20.000 25.795 -5.795

Tildelt 2012 186.164 120.578 126.912 -6.334

Gensidighedsaftale, kommunale besparelser m.m. -45.232

Underskud 2011 -20.354

Budget i alt 120.578 120.578 126.912 -6.334

Underskud på 6.334 kr. overføres til DUS-budget 2013.

Om budgettet og om budgetlægningsprocessen

I oktober er der tidsfrist for budgetønsker til basisbudgettet for det kommende finansår. Disse

ønsker indarbejdes i budgettet, som efterfølgende godkendes i MED-udvalg og Skolebestyrelse.

Omkring marts måned kommer den endelige budgetudmelding fra forvaltningen, hvorefter

budgetposterne korrigeres i forhold til særlige ønsker og det endelige budget udmeldes til

personalet.

Hver konto på budgettet har en budgetansvarlig, som godkender indkøb. Ved større køb indkaldes

fagets fagudvalg, som sammen godkender indkøbet. Dette sker for at sikre en pædagogisk rød tråd i

materialevalg.

Særlige tiltag i forhold til overordnede kommunale politikker

Politikker på Aalborg Kommunes hjemmeside:

http://www.aalborgkommune.dk/Politik/kommunens-politikker/Sider/Kommunens-politikker.aspx

Børne- og Ungepolitikken - God start og overgange

Inklusion i overgange

En arbejdsgruppe har i 2012/2013 arbejdet med inklusion i overgangen fra Børnely til Mou Skole.

19

Arbejdsgruppen består af:

Karina Larsen (forældre i Børnely’s bestyrelse)

Lone Lindstrøm (pædagog i Børnely)

Inge Trude K. Christensen (leder i Børnely)

Hanne T. Albrechtsen (forældre i skolebestyrelsen)

Jonna Thomsen (børnehaveklasseleder på Mou Skole)

Helle Drenth (trivselsperson på Mou Skole)

Mikkel Bondrup Skjødsholm (pædagog Mou Skole)

Jette Hansen (skoleleder Mou Skole)

Arbejdsgruppen var samlet første gang på Filstedvejens Skole d. 30. okt. 2012, hvor Anja

Hvidtfeldt Stanek holdt foredraget: ”Børns fællesskaber og fællesskabernes betydning”.

Efterfølgende har arbejdsgruppen holdt møder:

Tirsdag d. 30. oktober 2012

Onsdag d. 16. januar 2013

Onsdag d. 6. februar 2013

Næste møde: Torsdag d. 16. maj 2013 kl. 15.30 – 17.30.

Handlingstiltag beskrevet i projektbeskrivelsen pr. 16. januar 2013:

1. Den gode klasse allerede i børnehaven og dermed fokus på forældrenes rolle.

Helle Drenth inviteres med til møde i Børnely

2. DUS personale frikøbes til at lave ”detektiv” arbejde i børnehaven i januar/februar måned.

Mikkel besøger Børnely d. 12. februar 2013 kl. 9 – 12 og d. 26. februar 2013 kl. 9 – 12.

3. Børnehaveklasselæreren frikøbes i februar 2013. 3 besøg á 1½ time.

Jonna Thomsen vil besøge Børnely flg. datoer:

Torsdag d. 14. februar 2013 kl. 10 – 11.30

Torsdag d. 28. februar 2013 kl. 10 – 11.30

Jonna vil besøge MiniDUS i DUS’en torsdag d. 7. marts 2013 kl. 10 – 11.30

4. Trivselspersonen præsenterer ideen bag ”Den gode klasse” til forældre i børnehaven (Indgår

i ”Fælles Åbent Hus arrangement”)

5. Pædagog fra børnehaven ”købes fri” til at deltage en formiddag i børnehaveklassen og

eftermiddag i DUSén. Louise og Lone har hver en dag i bh-kl. og DUS i maj 2013.

Louise besøger bh-kl. torsdag d. 16. maj 2013 kl. 8.05 – 12.40 og i DUS’en kl. 12.40 – 15.

Lone besøger bh-kl. onsdag d. 15. maj 2013 kl. . 8.05 – 12.40 og i DUS’en kl. 12.40 – 15.

6. Fælles Åbent Hus arrangement både i Børnely, DUS og skole. Arrangører: Børnely og Mou

Skole’s forældrevalgte bestyrelser. Møde august med ældstegruppens forældre indgår i det

fælles åbent hus arrangement. Idrætsforening, FDF, dagplejere, borgerforening, Mou Kirke.

Kystbysamrådet….alle ”aktive” tilbydes ”en stand” til det Åbent Hus Arrangement. Af

programmet skal det fremgå, hvornår der fx vil være en præsentation af

Børnely/DUS/skole….

Muligt tidspunkt: Fredag d. 21. juni 2013 kl. 14 - 17 (afslutning på skolens emneuge).

Skolebestyrelsen bakker op om arrangementet og vil også gerne deltage.

20

”Det vil være rigtig godt, at byens foreninger får mere kendskab til ”Inklusion”, så børnene

ikke kun inkluderes i skolen, men også i fritiden.”

Børnelys formål: Forældrene skal kunne se sammenhængen i det kommunale tilbud.

Den gode forældre

Mentor-ordning

Stande der viser, hvordan Børnely arbejder pædagogisk (i stedet for forældremøde

og møde vedr. før-skole-gruppe).

Kl. 14 – 17 Åbent Hus

Kl. 17 - ? Grillarrangement i Børnely (i stedet for sommerfest)

Dagplejerne inviteres til Åbent Hus arrangementet.

Fritidsklubber m.m. kan få stand – men kan også ligge en folder.

DUS: Mål – præsentere, hvad de arbejder med.

Skolen: Guidet tur rundt på skolen.

Trivselsstand v/HD

Invitation eller artikel i Østhimmerlands Folkeblad

Koordinatorer: Karina Larsen og Hanne T. Albrechtsen

Beskrivelser af stande m.m. skal sendes til Karina: kac@ucn.dk

Deadline: 1. maj 2013.

”Forplejning” indgår i skolens planlægning af emneugen, hvordan vi løser denne opgave.

PR v/Karina

7. Fælles ”velkomstfolder” til forældrene med fokus på forældrenes rolle.

Torsdag d. 11. april 2013 kl. 19.30 – 21.30 var alle inviteret på Gudumholm Skole, hvor Jens

Andersen holdt et foredrag om ”Det robuste barn”.

Det handlede om børns udvikling, om børns trivsel, om det nødvendige samarbejde, om

individualisme, om egen vilje og lyst, om servicering af børnene, om de voksne som

rollemodeller, om måden at være til stede i børnenes liv på, om anerkendelse som forudsætning

for trivsel. Om de voksnes ansvar for at børnene udvikler fællesskaber og meget mere.

Projektet ”Inklusion i overgange” evalueres på Afslutningsseminar den 17. september 2013.

Fra værested til lærested er i tråd med Skole- og Kulturudvalgets

- Ungestrategi - at mindst 95 % er parate til at starte i en ungdomsuddannelse lige efter

folkeskolen

- Trivselsindsatsen - forhindre dropout

- Inklusion - mindre specialundervisning

Vi har et stort ønske om, at ”Fra værested til lærested” kan blive et permanent skoletilbud støttet af

Aalborg Kommune herunder Aalborg Ungdomsskole, som et led i en forbyggende indsats for at

forhindre dropout og sikre uddannelse til alle. I forbindelse med inklusionsindsatsen forsvandt den

økonomiske støtte fra 2-mio.-puljen, hvorfor VL sandsynligvis bliver en ”underskudforretning” i

skoleåret 2012/2013. Ole Schøler har på møde d. 14. febr. 2013 sagt, at UngAalborg fortsat vil

støtte VL med ”Michael” to dage om ungen, 700 kr. pr. elev til materialer og endelig kan vi som

hidtil frit benytte ”Sejlflod Ungdomscenter”. For at VL kan fortsætte næste skoleår (2013/2014)

21

kræver det, at skolerne selv dækker den fulde udgift på lærerløn til Martin og Nikolaj, som hver har

en dag på VL. En udgift på ca. 142.000 kr.

Kongerslevs Skole, Gudumholm Skole, Tofthøjskolen og Mou Skole har indgået et partnerskab om

VL gældende for skoleåret 2013/2014, hvilket betyder, at vi betaler en fast pris for frit at kunne

bruge VL i 2013/2014 på kr. 17.660 kr.

Andre skoler betaler 1.000 kr. pr. elev pr. påbegyndt måned på VL.

Vi har ønsket en underskudsgaranti fra Aalborg Kommune på op til 70.642 kr.

For hver elev som kommer på VL, som ikke kommer fra de 4 partnerskabsskoler, får Aalborg

Kommune en indtægt på 1.000 kr. pr. påbegyndt måned på VL. Ved bare 7 elever fra andre skoler

vil det næsten være udgiftsneutralt for Aalborg Kommune.

Det er ikke lykkedes pr. 8. maj 2013 at få en sådan underskudsgaranti fra Aalborg Kommune. Vi

har alligevel besluttet at VL også eksisterer i 2013/2014. UngAalborg vil stille en underskudsgaranti

på 70.642/2 = 35.321 kr. Partnerskabsskolerne (eller måske kun Mou Skole?) kommer til at dække

evt. resterende underskud på kr. 35.321. Drøftes på møde d. 16. maj 2013.

Incitamentsmodellen - Miljøråd

Aalborg Kommune er klimakommune og har en bæredygtigheds- og klimastrategi.

Kommunens målsætning i den forbindelse er en 2 % CO2 reduktion pr. år frem mod 2020. Her

spiller initiativet med energi- og miljøhandleplanen for skoler i Aalborg kommune en meget vigtig

rolle, da skolernes energiforbrug udgør omtrent halvdelen af kommunens energiforbrug.

Incitamentsmodellen for energirigtig adfærd, som Skole- og Kulturudvalget har godkendt, gør, at

skolerne i Aalborg Kommune har en ekstra god grund til at spare på energien. De kan nemlig

beholde besparelsen og bruge pengene på skolen.

Samtidigt er kortlægning og opstilling af energi- og miljømål for de enkelte skoler af betydning for

kommunens målsætning om en 2 % CO2 reduktion frem mod 2020. Der er etableret fjernaflæsning

på alle skoler. Forbruget kan løbende følges og der kan reageres på utilsigtede udsving, så et

positivt resultat sikres.

Undervisning i energi og miljø:

Henrik Andersen og Jens Bak Rasmussen har tilsendt materiale, hvori de påpeger muligheden for at

skabe en synergi fra skolernes energiledelse og miljøtiltag til elevers undervisning og forældrenes

viden og holdning til natur og energibevidsthed. De henviser til en række materialer og lokale

undervisningstilbud, der kan støtte naturfag og miljøundervisning. Endvidere kan der også hentes

inspiration til at arbejde med et miljøaspekt i andre af skolens fag eller undervisningstemaer.

På pædagogisk rådsmøde d. 27. februar 2013 nedsatte vi et Miljøråd, som bl.a. får til opgave at

udforme en Energi og Miljøhandleplan for Mou Skole.

Miljøråd: Egon Møldrup, Nikolaj Schaumann og Jette Hansen.

.

Miljørådet mødtes første gang d. 19. marts 2013

Miljørådets formål er, at fungere som dialogforum mellem ansatte og elever på skolen, i emner der

på det faglige og pædagogiske relaterer sig til natur, miljø, formidling, friluftsliv, planlægning i det

åbne land og bæredygtighed. Miljørådet vil løbende være i dialog med eksterne aktører indenfor

22

energi- og miljøområdet fx Aalborg Kommunes energiledelse og Skoletjenesten. Ligeledes er det

rådets formål/hensigt, at gøre Mou skoles profil udadtil mere grøn. I denne sammenhæng arbejder

vi på at få etableret et solcelleanlæg. Vi i miljørådet vil i den kommende tid præsentere jer for tiltag,

ændringer m.m. og håber I vil modtage det i den ånd det er ment, så vi på Mou skole kan sige, at vi

gør noget for miljøet.

De grønneste hilsner

Egon, Knud, Jette og Nicolaj

Energi- og Miljøhandleplanen skal være færdig inden udgangen af 2013.

4. Fælles indsatsområder 2010 - 2012

Trivselsindsatsen

Vi har arbejdet rigtig meget med trivsel på Mou Skole, hvilket bl.a. medførte, at vi i 2006 fik

Undervisningsmiljøprisen. De tiltag vi dengang tog med trivselsperson, giraf-vengruppen, mæglere,

legepatrulje, skolebodspassere m.m. eksisterer stadig og fungerer godt. Nyt tiltag er etablering af

sorggrupper, hvor vi overvejer om børn ramt af forældres skilsmisse eller anden form for ”sorg”

også skal have mulighed for et lign. tilbud.

Det er vores oplevelse, at tilbuddene til de børn/familier som rammes på den ene eller anden måde

eksisterer; men at de ikke bliver brugt. Det kan skyldes manglende viden om de eksisterende tilbud,

manglende ”visitation” eller plads med deraf følgende ventetid på at få hjælp. Endelig kan den

geografiske afstand til Aalborg spille ind. Til gengæld bliver vores trivselsperson, Helle Drenth,

brugt rigtig meget af børn og forældre.

Helle Drenth har pga. orlov ikke været så meget på skolen, som hun plejer. I indskolingen har DUS-

personalet naturligt overtaget nogle af de trivselsopgaver, som Helle plejer at varetage, hvilket også

skal ses i lyset af et tættere lærer-/pædagogsamarbejde. Pædagogerne har bl.a. udført ”mæglinger”,

deltaget i møder med forældre til børn, som har mobbet andre børn, haft børn i ”pit”, haft samtaler

med børn ”ramt af skilsmisser”. Desuden har de som tidligere også holdt børnemøder.

Vi glæder os meget til at få Helle Drenth tilbage på fuld tid – 20 timer pr. uge.

Inklusion

Emnet ”inklusion” har i skoleåret 2011/2012 været drøftet på pæd.råd d. 17/8-11 og d. 30/11-11.

På pædagogisk rådsmøde d. 6. juni 2012 drøftede vi med udgangspunkt i ”Et inkluderende miljø” i

Fælles Skolebeskrivelse 2010, hvordan vi kan skabe mere ”inklusion”, herunder mere

forudsigelighed, struktur, tydelig mål, krav og forventninger samt undervisningsdifferentiering.

Plenum: Kort opsamling - sammenskriv af plancher:

være på forkant – ugeplan, dagsskema/piktogram,

få højnet dialog mellem skole og hjem – intra/mail, lektiebog, nyhedsbrev,

gulerodsseddel, sms, vigtig med individuel forventningsafklaring.

gøre brug af ekstra personale

brugen af og vidensdeling ift. Pæd. It, læringsstile, CL

indretning - bruge rum væk fra klassen/huler i klassen/ørebøffer

klassens sociale og faglige trivsel – accept af forskellighed, åbenhed

specielle foranstaltninger på særlige dage

23

Skole- og Kulturudvalget har på møde den 16.04.2013 besluttet, at der skal være en inklusions-

vejleder på alle skoler. Fra august 2013 bliver Anders Møller inklusionsvejleder på Mou Skole.

Pædagogisk it

Vi har i skoleåret 2012/13 investeret i bl.a. nye iPads til indskolingen, nye computere på Bib-øen,

samt fået ny interaktiv Smartboard tavle i hjemkundskab. Vi har endvidere søgt kommunen om

mider til forskellige ”udviklingsprojektor” bl.a. virtuel lektiecafe, multimediecenter med Apple

samt brug af wordmat i matematikken. Vi fik dog ingen midler tildelt, men vil arbejde videre med

projektorerne i de kommende skoleår. Vi har endvidere indkøbt en del digitale lærermidler, som

dækker skolens fag bredt. Vi har købt licens til Mikroværkstedets Skoleaftale+, hvor der er flere

læse/skrivestøttende programmer både til iPads og computere. Abonnementet indeholder endvidere

”Tjektasken”, som giver eleverne mulighed for også at installere programmerne på egne maskiner.

Vi er startet op med Live@Edu, hvor elever og lærer kan arbejde i Skyen med programmer fra

Office 365.

Skolen forventer i foråret 2013 at få Fibernet på skolen, hvilket helt sikkert vil give flere

pædagogiske IT-muligheder i den ”digitale Mou skole”

Mou skole har endvidere her i foråret 2013 nedsat et IT-udvalg, som skal se på de muligheder

Aalborg kommune giver med indkøb af ”digitalt udstyr” til alle elever i mellemgruppen, samt alle

skolens lærer. Vi har fået 47 timer til faglige IT-koordinatorer i skoleåret 2013/2014. På Mou Skole

bliver flg. IT-koordinatorer:

Anders Møller, Marianne Popp Andersen og Annette Kragelund.

Fælles Skolebeskrivelse 2010 Tiltag på Mou Skole

Udvikling af en bredere didaktik i fagene og i

undervisningspraksis på baggrund af Fælles Mål

2009 og Faghæfte 48 om elevernes it- og medie-

kom

kompetencer.

Hvordan tilgodeser vi elevernes og personalets

it- og mediekompetencer?

Der er i skoleåret 2012/13 arbejdet videre med

videndeling i lærer-teamet. Bl.a. brug af digitale

lærermidler, interaktive tavler, apps til iPad

m.m.

Endvidere vil der fra kommunal side afsættes

midler til kompetence løft blandt skolens lærer.

På elev området har vi stadig fokus på

udviklingen indenfor tablets, notebooks og

smartphones, samt mulighederne i Web 2.0 og

Skyen.

Vigtigt, at vi giver eleverne kompetencer og

forudsætninger for at agere i en digitaliseret

verden. Internet, mobilteknologi og Web 2.0

Vi vil øge brugen af digitale online lærermidler,

samt arbejde i skyen med bl.a. Office 365.

Fortsat udvikling af it- og mediekompetencen

hos skolens elever og personale.

Hvordan integrerer vi it mere i alle fag?

Vi vil med udbygningen af vores interaktive

24

tavler få en endnu større mulighed for at

integrere IT i undervisningen.

Vigtigt at ”de interaktive tavler” ikke kun bliver

brugt som ”skærm”, men bruges interaktivt.

Vi vil øge brugen af digitale lærermidler, samt

øget fokus på læse- og skrivestøttende

programmer.

Mikroværkstedets skoleaftale+ med tjektasken

og apps til iPads.

Nye muligheder for online-tilgang til læremidler

m.m. og opfølgning på de konsekvenser, det har

for didaktikken, pædagogikken og praksis.

Hvordan udnytter vi mulighederne for online-

tilgang til læremidlerne?

Vi har i skoleåret 2012/13 indkøbt mange

digitale lærermidler til de fleste af skolens fag.

Endvidere har vi til udskolingen indkøbt

forskellige online-prøver til bl.a. dansk, engelsk

og tysk.

Fokus på Live@Edu og arbejde i Skyen for alle

skolens elever og lærer.

Styrkelse og videreudvikling af intern og

ekstern kommunikation og videndeling.

Hvordan videreudvikler vi vores interne og

eksterne kommunikation og videndeling?

Endnu større brug af ”LærerIntra, ElevIntra og

ForældreIntra. Brug af eksterne partnere – CFU,

PMC, PITT og DAKS m.fl.

Brug af Live*Edu i Skyen som giver mulighed

for brug af Office, Onenote, mail og fildeling

mellem brugere m.m…

Videreudvikling og styrkelse af pædagogisk

læringscenter (PLC)

Hvordan styrker vi PLC?

Vi vil styrke småbørnsområdet ved at udvikle

området, så læsehulen bliver med småbørns-

bøger.

Desuden skal der opsættes en ekstra

udlånsmaskine til bl.a. søgning i forskellige

baser samt udlån af bærbare.

Biblioteket vil fremover sætte mere fokus på

samarbejde med læsevejlederen.

PLC vil indkøbe iPads, så elever og lærere i

højere grad kan inddrage foto, video m.m. i

undervisningen.

Øget fokusering på de fysiske rammer og

infrastrukturen.

Hvordan tilgodeser vi anvendelsen af it i vores

indretning af de fysiske rammer og i vores

infrastruktur?

25

Fibernet på Mou skole i foråret 2013

Indkøb og udbygning af trådløst net – Trapeze.

Der vil blive mulighed for en endnu større

implementering af elevernes eget udstyr.

Bærbare, tablets, smartphones m.m.

Juni 2013: Alle elever i 4. – 6. klasse vil oktober 2013 få en iPad 4. Desuden vil vi indkøbe 5 iPads

til hver af indskolingsklasserne.

I uge 36 (primo sept. 2013) får vi fibernet på Mou Skole.

Se hilsen fra Dennis juni 2013.

Ungeindsatsen

Se afsnit om ”Fra værested til lærested” under overskriften ”Særlige tiltag i forhold til overordnede

kommunale politikker”.

Læsning

Mange børn og unge læser for lidt både i skolen og i deres fritid og opnår ikke det ordforråd, der

driver læsningen fremad. I skoleåret 2012-2013 har vi ved hjælp af læsebånd forsøgt at give tid og

rum til læsetræning i skoletiden.

I alle tre teams er der blevet arbejdet med læsebånd. Indholdet og organisationsformen har været

forskellig.

I indskolingen har læsebåndet givet mange børn en oplevelse af at kunne læse stille, indenad og at

læse med forståelse kræver koncentration. Børnehaveklassen og 1. klasse har desuden fået gode

læseoplevelser under den dialogiske oplæsning og i det sproglige arbejde med rim, remser og lyde.

I mellemgruppen har læsebåndet specielt haft fokus på læsetræning baseret på lystlæsning af

skønlitteratur og faglig læsning, hvor børnene har opøvet færdighed i at forstå og bearbejde

fagtekster samt fået kendskab til de forskellige elementer i en fagbog.

I udskolingen har læsebåndet især haft fokus på den faglige læsning, hvor alle lærere har prøvet at

tænke sprog og læsning ind i deres fag. Desværre har placeringen af læsebåndet betydet, at

faglærerne ikke har været til stede, når der har været læsebånd i deres fag. Efter en længere periode

med læsebånd besluttede udskolingen at droppe læsebåndet efter jul. Nu har de enkelte faglærere i

den daglige undervisning fokus på faglig læsning alle de steder, hvor det giver mening. Den enkelte

faglærer er ansvarlig for at øge børnenes bevidsthed om fagets teksttyper, genrer, terminologi og

metoder.

De erfaringer vi gør i år, skal danne grundlag for den videre udvikling af læseindsatsen på Mou

skole.

Et kommende indsatsområde er at udvikle vores praksis omkring faglig læsning. Mens

dansklæreren er ansvarlig for at undervise barnet i de nødvendige læsefærdigheder og

læsestrategier, er det faglærerens opgave at øge børnenes bevidsthed om læseformål, kendskab til

metoder, strategier og styrke deres faglige ordkendskab indenfor fagene.

Faglærerne kan i arbejdet med faglig læsning få inspiration, hjælp og vejledning hos skolens

læsevejleder, som kan introducere relevante metoder og redskaber til arbejdet med fagets tekster.

De to lektioner, som vi har fået ekstra i 2013/2014 til læsning, indgår i de ekstra aktivitetstimer.

26

5. Udviklingsområder Skolepolitik for Aalborg Kommunale skolevæsen 20134

Vi vil fortsat have fokus på elevernes inddragelse og medbestemmelse. Undervisningen og

aktiviteterne på Mou Skole er mangfoldige, meningsfyldte, interessevækkende og afvekslende.

Arbejdsformer som Gulerodsmodellen, Cooperative Learning og projektarbejde indvirker positivt

på elevernes motivation for læring.

I skoleåret 2013-2014 vil vi med udgangspunkt i kendte arbejdsformer, primært i de selvstyrende

teams, arbejde med:

Hvordan kan vi opstille klare og tydelige læringsmål for den enkelte elev?

Hvordan sikrer vi, at vi får taget højde for den enkelte elevs niveau, arbejdstempo og individuelle

læringsstrategi?

4 Skole- og Kulturudvalget har d. 7. maj 2013 besluttet at udskyde den politiske behandling af Skolepolitikken, idet

udvalget ønsker at afvente en eventuel vedtagelse af en folkeskolereform. Udkastet til skolepolitik, som det nu

foreligger, vil indgå som grundlag for det videre arbejde.

Læring og undervisning

Eleverne lærer i mange sammenhænge, på forskellige måder og med forskellig hastighed i

såvel skolens undervisningsdel som i DUS. Elevernes læring skal være i centrum som

undervisningens omdrejningspunkt. Der skal være tydelige forventninger til dem, og der

fokuseres på elevernes læringsmål og individuelle læringsstrategier. Derfor skal der være

klare og tydelige mål for den enkelte elev.

Undervisningen tilpasses den enkelte elevs – og/eller fællesskabets – læringsmål med

fleksible skemaer og undervisningsforløb, der matcher forventningerne og elevernes niveau.

En synlig ledelse, tydelige og samarbejdende lærere samt ansvarlige og involverede

forældre har afgørende betydning for elevernes læring.

Hyppige elevsamtaler og anerkendende elevinvolvering skal understøtte elevernes faglige

og alsidige udvikling, således de udfordres og motiveres maksimalt. I den professionelle

lærer-elev-relation skal eleverne føle sig ansvarliggjort, involveret og set. Elevernes

forståelse af læringsmålene og professionel respons på arbejdet med disse er væsentlig i

skoleforløbet.

Såvel national som international forskning, dokumentation og politiske målsætninger

indtænkes i en overordnet pædagogisk udvikling med henblik på øget læring hos eleverne.

27

Hvordan får vi kontinuerligt fulgt op på den enkelte elevs læringsmål og opstillet nye?

Hvordan sikrer vi, at eleverne føler sig ansvarliggjort, involveret og set? (at eleverne bliver

deres egne didaktiske designere).

Mulighederne for at hente inspiration og få ny viden er mangfoldige. Foruden de faglige netværk,

som medarbejderne er tilknyttet, kan de også holde sig fagligt ajour og blive inspireret af kolleger

med vejlederfunktioner, konsulenter, ”Sådan gør vi” (i Aalborg Kommune), kolleger, som har været

på kursus, Ministeriet for Børn og Undervisning, Ny Nordisk Skole, Fagbladet Folkeskolen, KL,

Skolekom, EMU, UNIC, Magasinet Skolen, Dafolo, BUPL……

På Mou Skole tænker vi, at

medarbejderne har forskellige kompetencer og viden

den enkelte medarbejder kan ikke have viden om ”alt”. Det er heller ikke nødvendigt, hvis

blot den nødvendige viden findes i det selvstyrende team, og det således sikres, at nogen fra

teamet kan videreformidle denne viden til eleverne i fasen.

Vi har gode erfaringer med lærere og pædagoger, som arbejder i selvstyrende teams, og i fællesskab

får løst undervisningsopgaven og planlagt aktiviteter målrettet eleverne på de forskellige trin.

Desuden har vi med en ugentlig fast mødetid sikret tid til vidensdeling.

Den teknologiske udvikling går rigtig stærkt og det er samtidig rigtigt spændende at arbejde med

nye og anderledes former for læring. Men det kræver, at medarbejderne får den nødvendige tid til

kompetence- og skoleudvikling. Derfor påtænker vi næste skoleår at udvide den tid, som

medarbejderne har til videndeling, men tænker også, at vi skal arbejde med den traditionelle

lærerrolle, som i IT-sammenhænge vil kunne varetages af elever. Fx kan store elever undervise små

Professionel vidensdeling

Målet med vidensdeling er at styrke medarbejdernes læring og professionalisme. Vidensdeling

på den enkelte skole og på tværs af skolerne kræver systematik. Ledelsen skal udstikke

rammerne for denne vidensdeling og sætte det rette hold på centrale poster.

Vejlederfunktioner, netværk, aktionslæring, elektroniske medier, inspirationsfora,

formidlingskompetencer, formidlingsforpligtelser, synlighed og overskuelighed er væsentlige

faktorer for optimering af en lokal vidensdeling. Professionel vidensdeling har stor betydning

for kompetenceudviklingen i en skolekultur.

Det er vigtig at igangsætte vidensdeling på tværs af skolerne, hvorfor dette indtænkes i

eksisterende og nye fora.

28

elever (venskabsklasser) i, hvordan de logger ind, bruger programmer, laver powerpoint m.m. I

forbindelse med gulerodsarbejde, lektiecafé eller projektarbejde vil der i IT-sammenhænge også

være mulighed for at elever og medarbejdere i fælleskab øger deres IT-kompetencer.

I skoleåret 2013-2014 vil vi primært i de selvstyrende teams arbejde med:

Pædagogisk IT

I mellemgruppen og udskolingen planlægges og gennemføres forløb med udgangspunkt i

faghæftet ”It- og mediekompetencer” (se eksempler)

It og læring

Den teknologiske udvikling giver nye og anderledes muligheder for læring.

Fagene, deres indhold og den måde, som læringen sker på, skal nytænkes.

De fleste elever vil arbejde ved bærbare computere, tablets m.m. med adgang til internettet

('skyen'), hvor der ligger relevante undervisningsmidler og hvor der sker en vidensdeling

eleverne imellem. Der arbejdes målrettet med pædagogisk it, bl.a. i forhold til elever med

særlige læringsforudsætninger.

Læringen vil således ske uafhængigt af tid og sted. Samtidig vil eleverne nu kunne vælge

mellem et stort udbud af værktøjer og metoder, der gør, at de bliver aktive i deres

overvejelser om mål, indhold, metoder og arbejdsmønstre.

Disse nye muligheder gør, at elev- og lærerrollerne er under stadig forandring; men samtidig

vil undervisningen kunne tilrettelægges mere individuelt og således i høj grad støtte

undervisningsdifferentieringen og udfordre alle elever.

29

Udarbejdelse af nyt værdiregelsæt

På fællesmøde (pædagogisk råd, skolebestyrelsen, TAP) d. 29. maj 2013 arbejdes med at få

udarbejdet et værdiregelsæt med afsæt i skolens vision, og som skal indeholde værdigrundlag,

ordensregler og antimobbestrategi.

Inden mødet vil der foregå et udvalgsarbejde med flg. medlemmer:

Nikolaj Schaumann, Mariann Nygaard og Dorte Svaneborg.

Mariann er tovholder.

På grund af lockouten d. 1. – 25. april 2013 udskydes fællesmødet om nyt værdiregelsæt til d. 12.

september 2013.

Forventninger til arbejdet i de selvstyrende teams

I de selvstyrende teams skal der fortsat løses opgaver, som kan karakteriseres som lærersamarbejde

så som den daglige drift, vikardækning, prioritering af økonomiske midler, fælles planlægning og

information fx om elever.

Den lokale skolekultur

Skolen skal skabe mulighed for, at børnene udvikler livsduelighed og lærer mest muligt hver

for sig og i skolens forskellige fællesskaber. Derfor er det af stor betydning, at den enkelte

skole er bevidst om sin egen skolekultur: Normer, værdier, forventninger, identitet, sprog,

ritualer, holdninger og handlinger.

Således bør fokus være på iagttagelse af egen skole som organisation; at stille sig uden for

organisationen og kigge ind i den: Gør vi det, vi siger, og sker der det, vi ønsker? Det kan

være nyttigt at se på bl.a. følgende spørgsmål:

Hvordan er adfærden blandt børn og voksne? Er de voksne rollemodeller? Hvordan er

samværet, fællesskabet og ånden på skolen? Hvordan involveres forældrene i, hvad der

foregår på skolen? Hvordan gøres de medansvarlige i forhold til den enkelte elevs trivsel og

klassens fællesskab? Er der engagement og faglig stolthed? Bruger man hinandens viden og

kompetencer?

Professionalisme, forstået som holdning og handling, er nøglen til forandring. Kompetence

kan ændre vaner. Viden kan ændre antagelser og fordomme. Derfor skal der hele tiden

følges op.

30

I foråret 2013 arbejdes med at finde en model på Mou Skole for, hvordan vi i skoleåret 2013-2014

med de rammer vi har, kan arbejde hen imod regeringens ny skolereform, som træder i kraft fra

august 2014. Dermed vil vi sikre en gradvis overgang til helhedskolen til gavn for både elever og

personale. Udfordringen bliver i de selvstyrende teams at opstille handleplaner, som kan opfylde

flg. 3 mål:

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for

professionel viden og praksis.

Fasernes egne indsatsområder

Indskolingen:

Pædagoger og lærere vil sammen udvikle nye ideer og indfaldsvinkler til arbejdet i indskolingen.

Fokus kan være fagligt, socialt, emotionelt eller organisatorisk.

Skoledagen skal opleves som en helhed for børnene, hvor der er tid og ro til at fordybe sig og få

stillet sin nysgerrighed. Der skal være klare rammer og retningslinjer, og dagen skal have en enkel

struktur, der bygger på gentagelser, rutiner og vaner, som er med til at øge trygheden.

Eksempler på konkrete fokuspunkter:

Fælles emner i skole og DUS

Tydelig forventningsafklaring

Konflikthåndtering

Kreative læringsmiljøer i skole og DUS

Brug af digitale læringsmidler, apps og små faglige kurser

Mellemgruppen

Nye fokuspunkter for 2013-2014

- Fortsat udvikling og implementering af CL.

- Introducere og vejlede eleverne i projektorienterede arbejdsformer (i.forb med projekt-

opgave og Håndværk&Design)

- Fælles oplevelsesdage på og udenfor skolen. Stump - Skovdag - Naturture – Flere ture –

Høvdingebold – Skub – Kidsvolley – Koncerter (her og ude) – Zoo (skoletjenesten).

- Gode overgange ind i og ud af mellemgruppen.

- Fokus på at anvende de digitale læremidler, vi har købt adgang til.

Udskolingen

1. IT

2. Faglig læsning

3. Fokus også på de dygtige elever - fx bruge nogle af holdtimerne på de dygtige.

4. Fokus på samarbejde med videregående uddannelser.

DUS

1. Vi vil fortsat lave konkrete handleplaner for børn, der synligt mistrives i det daglige.

31

2. IdrætsDUS: Vi vil arbejde med at udvikle en børnekultur med en selvstændig værdi og status,

der tager udgangspunkt i børnenes egen bevægelseskultur, så idrætten bliver en integreret del af

børnenes personlighed, og således at børnene vil være ”i bevægelse”, også når de ikke er i

DUS’en. Vi vil også indgå i et samarbejde med Mou IF, hvor det findes naturligt i forlængelse

af projekt ”Fra DUS til Idræts DUS”. Personalet i DUSèn benytter idræt som en pædagogisk metode og samværsform i det daglige

arbejde, hvilket skal ses i lyset af de umiddelbart indlysende og de mere skjulte værdier, som

idrætten indebærer. Arbejdet med idræt har en værdi i det daglige pædagogiske arbejde, men i

lige så høj grad i et længere perspektiv for det enkelte barn. Kort sagt, DUS’en skal være en part

i den dannelsesmæssige udvikling af det enkelte barn – nu mere bevidst på bevægelsesområdet.

3. Vi har fra august 2012 arbejdet funktionsopdelt. Vores erfaring er, at der ikke skal være for

mange aktiviteter sat i gang samtidigt, og alle aktiviteter skal ikke være fælles for DUS 1 og

DUS 1½. Der arbejdes fortsat med at videreudvikle modellen, som vi oplever er god i

forhold til at få skabt en rød tråd og nogle gode overgange fra DUS 1 til DUS 1½ til DUS II.

4. DUS II, Brobygning 6. kl. og ”Klub”

Fra januar 2013 er DUS II rykket ind i det tidligere lægehus, og vi har pt. 9 elever fra 8. – 9.

kl. i ”Ungeteamet”, som laver aktiviteter for eleverne i 4. – 6. kl. Vi vil arbejde på at få

etableret en bedre brobygning til Mou Ungdomsklub.

6. Fakta om skolen Kvalitetsrapport 2012 På skolens hjemmeside i menuen [Evaluering] findes Kvalitetsrapport 2012 for Aalborg

Kommunale Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Mou Skole 2012 Bilag 1

Skolebestyrelsens høringssvar pr. 20. sept. 2012 til Kvalitetsrapport 2012:

”Bestyrelsen udtrykker tilfredshed med det lave sygefravær hos lærerne.

Det store fravær hos eleverne, blev drøftet og der er opmærksomhed på fraværet.

Mht. karakterer, savnes der en kolonne, der viser, hvor stor en del af eleverne, der deltager i

prøverne.

Skolen har en del ældre computere og der er forventning om, at der udmeldes ressourcer til nye

computere og netværk. Det er dybt kritisabelt at netforbindelsen er ekstrem langsom. Dette har

negativ indflydelse på nationale test, on-line afgangsprøver og tilmelding til

ungdomsuddannelserne.”

32

Handleplan gældende fra august 2013

Dato Hvad Hvem Jan. 2013

?

Udvalg arbejder med ny sundhedspolitik.

Maria Toft, Anders Møller, Mariann Nygaard Gam, Gitte

Raahauge, Bjarne Sørensen. Lena Nørgaard, Inge Trude og

Louise Abildgaard + forældrerepræsentant fra Børnely.

MG

Febr. 2013

Dec. 2013

Miljøråd arbejder med Energi og Miljøhandleplan for Mou

Skole. EM, NS og JH

Energi og Miljøhandleplanen forventes færdig ultimo 2013.

Møderække hver mandag kl. 11.30-12.30 aug. – dec. 2013

JH

8. aug. 2013 1. møde: Faglige IT-koordinatorer, DM og HS. Kl. 10 - 12 JH og MG

8. aug. 2013 Koordinatormøde: BJ, SC, AK, UN, MG og JH kl. 12-13

På mødet aftales næste møde (evt. møderække) JH

12. aug. 2013 Drøftelse og beskrivelse af aktiviteter m.m i 12-pausen.

Personalemøde i DUS kl. 9 - 11 UN

12. aug. 2013

Pæd.råd kl. 13 – 14. Tydelige læringsmål med fokus på

feedbacken (John Hatties) v/Anette Fiskaali

Opstart på ”Praksisnær innovation”: LP, MT, SM, TO, AG,

AK, AN.

UN, MG og JH

26. aug. 2013 Opdatere DUS’ens mål i Skoleplanen. Personalemøde kl. 11.30 UN

2. sept. 2013 Storteam kl. 11.30-12.30. Opdatering af ”Principper for

pædagog- og lærersamarbejdet”. JH og UN

April 2013

12. sept. 13

Fællesmøde d. 12. sept. 2013 kl. 19 – 21.

Arbejde med nyt værdiregelsæt.

Udvalg: NS, MG og DS (MG er tovholder)

Pæd.råd

SKB

TAP

17. sept. ’13 Projektet ”Inklusion i overgange” evalueres på

Afslutningsseminar den 17. september 2013.

JT, MS, HD, JH,

UN m.fl.

28. sept. ’13 Kursus i Idræts-/bevægelses DUS UN

Efterår 2013

Social Kapital. Opfølgning/evaluering på handleplan i MED i

efteråret 2013 på baggrund af ny spørgeskemaundersøgelse

(tallet for Social Kapital – har det rykket sig?)

JH og TR

9. okt. 2013 Pæd.råd kl. 16: Orientering og dialog om 12-pausen UN

15. jan. 2014 Pæd.råd kl. 15: Opfølgning/status på læseindsats BJ

7.-8.febr.’14 Midtvejsevaluering:

Evaluering af fasernes egne mål og opstilling af nye BJ, SC og AK

2.april 2014 Pæd.råd kl. 15 – 17. Status for arbejdet med ”Praksisnær

innovation”. UN, MG og JH

Denne skoleplan kan ses på skolens hjemmeside

www.mouskole.dk

Godkendt i skolebestyrelsen d. 13. maj 2013.

Handleplan opdateret d. 3. juli 2013

33

Bilag 1

Kvalitetsrapport

Mou Skole

2012

34

Rammebetingelser Elevtal

Antal elever

(excl.

specialklasser

og

modtageklasser)

Gennemsnitlig

klassekvotient

Antal elever

(incl.

specialklasser

og

modtageklasser)

Antal børn i

DUS

Dækningsgrad

DUS

Total 260 20,0 260 95 86,5

Ressourcer skole

Antal timer Udgift i kr.

Forbrug Matrix skoleåret

2011/2012 incl. specialklasser

og modtageklasser

38.431 9.300.302

Forbrug Matrix skoleåret

2011/2012 excl. specialklasser

og modtageklasser

9.300.302

Forbrug ”kronebevilling 2011” 1.492.531

Forbrug ”serviceleder,

sekretær, flexjob”

642.476

Rengøring 792.750

Refusion af vikarmidler -502.419

Samlede udgifter (forbrug

Matrix + forbrug i alt +

rengøring – refusion af

vikarmidler)

11.725.640

Udgift pr. elev excl.

specialklasser og

modtageklasser

45.099

Udgift pr. elev incl.

specialklasser og

modtageklasser

45.099

Ressourcer DUS

Antal timer Udgift i kr.

Timeforbrug – pædagogtimer 14.985

Timeforbrug –

medhjælpertimer

2.263

Timeressourcer – afsat til

DUS2

1.299

Timeressourcer afsat til

special-DUS i alt

0

Forbrug ”kronebevilling 2011” 160.163

Samlet udgift DUS 3.132.878

Udgift pr. barn i DUS 29.351

Personale

Antal fuldtidsstillinger

i skoledelen*

Undervisningsprocent** Elever pr. leder,

børnehaveklasseleder

og lærer

Antal børn i DUS pr.

ansat

22,9 39,8 11,4 11,46

35

*Antal fuldtidsstillinger er lig forbrug Matrix divideret med 1679,8

**Andel af børnehaveklasselederes og læreres arbejdstid, der anvendes til undervisning (tallet er

udregnet ud fra funktionen ”gennemsnitlig undervisning i KMD Matrix”)

Computere

Antal undervisningscomputere (højst 5 år gamle) med internetadgang i alt: 56

Antal undervisningscomputere der er ældre end 5 år, men som stadig anvendes i

undervisningssammenhæng: 45

Antal tablets til undervisningsbrug: 0

Oplysningen besvares af skolerne. Opgørelsestidspunktet er pr. 1. februar 2012.

Elevfravær i skoleåret 2011/2012

Skolenavn

Elever - antal i alt Sygdom

Ekstraordinær frihed

Ulovligt fravær

Sygdom bekymrende

Ulovligt fravær bekymrende

Gennemsnitligt fravær pr. elev

Fravær i % 2011/2012

Mou Skole 273 1.930 794 343 24 0 11,3 5,7%

Gennemførte/aflyste timer

Hvor mange basistimer (klokketimer i normalklassen) er i alt gennemført? 8021

Hvor mange af disse basistimer er blevet aflyst? 1,5

Oplysningen besvares af skolerne. En aflyst time er defineret som, at eleverne enten har fritime

eller er sendt hjem.

I hvilket omfang foretages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse eller

kompetencer svarende til linjefagsuddannelse fordelt på fag?

Sk

ole

Lin

jefa

gsp

ct.

- dan

sk

Lin

jefa

gsp

ct.

- en

gel

sk

Lin

jefa

gsp

ct.

- ty

sk

Lin

jefa

gsp

ct.

- his

tori

e

Lin

jefa

gsp

ct.

- k

rist

end

om

Lin

jefa

gsp

ct.

- sa

mfu

nd

sfag

Lin

jefa

gsp

ct.

- m

atem

atik

Lin

jefa

gsp

ct.

- nat

ur/

tek

nik

Lin

jefa

gsp

ct.

- geo

gra

fi

Lin

jefa

gsp

ct.

- bio

logi

Lin

jefa

gsp

ct.

Fy

sik/k

emi

Lin

jefa

gsp

ct.

- id

ræt

Lin

jefa

gsp

ct.

- m

usi

k

Lin

jefa

gsp

ct.

- bil

led

kun

st

Lin

jefa

gsp

ct.

- hån

dar

bej

de

Lin

jefa

gsp

ct.

- sl

øjd

Lin

jefa

gsp

ct.

- hje

mku

nd

skab

L

inje

fag

spct

.- s

pec

ialu

nder

vis

nin

g o

g

spec

ialk

lass

eund

erv

isn

ing

Lin

jefa

gsp

ct.

- dan

sk s

om

an

det

spro

g

Va

reta

gels

e a

f li

nje

fag

sud

da

nn

ed

e i

alt

2011

/2012

Mou

sko

le

100

%

69%

100

%

83%

70%

100

%

100

%

88%

61%

100

%

100

%

100

%

100

%

71%

9

6%

73%

92%

Oplysningen er hentet i KMD-Matrix. Det har været et udbredt ønske at få defineret, hvad der

forstås vedr. kompetencer svarende til linjefagsniveau. Der er udarbejdet en artikel, der

forhåbentligt kan medvirke til at afklare spørgsmålet. Artiklen kan findes på fællesdrevet: W:\Kvalitetsrapporter 2012

36

Øvrige oplysninger Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for skoleåret 2011/2012

Skoleåret 2011/12

Dansk-læ

snin

g

Dansk-læ

snin

g

Dansk-

Rets

kriv

nin

g

Dansk-

Rets

kriv

nin

g

Dansk-S

kriftlig

fre

mstillin

g

Dansk-S

kriftlig

frem

stillin

g

Dansk-O

rde

n

Dansk-O

rde

n

Dansk-M

un

dtlig

Dansk-M

un

dtlig

Mate

matik

-

Fæ

rdig

hed

er

Mate

matik

-

Fæ

rdig

hed

er

Mate

matik

-

Pro

ble

mlø

snin

g

Mate

matik

-

Pro

ble

mlø

snin

g

Mate

matik

–

mun

dtlig

Engels

k-S

kriftlig

Engels

k-S

kriftlig

Engels

k-M

un

dtlig

Engels

k-M

un

dtlig

Tysk s

kriftlig

Tysk-S

kriftlig

Tysk-M

und

tlig

Tysk-M

und

tlig

Fra

nsk-S

kriftlig

Fra

nsk-s

kriftlig

Fra

nsk-M

un

dtlig

Fra

nsk-M

un

dtlig

Afg

Års

Afg

Års

Afg

Års

Afg

Års

Afg

Års

Afg

Års

Afg

Års

Års

Afg

Års

Afg

Års

Afg

.

Års

Afg

Års

Års

Afg

.

Afg

Års

Mou Skole 5,8 6,9 4,6 6,8 5,9 7,0 5,1 7,1 7,4 6,1 5,7 6,5 5,0 6,0 6,4 5,9 7,3 5,6 5,7 5,7

Skoleåret 2011/12

Fysik

/Kem

i

Fysik

/Kem

i

Bio

logi

Bio

logi

Geo

gra

fi

Geo

gra

fi

His

torie

His

torie

Sam

fund

sfa

g

Sam

fund

sfa

g

Kris

tendo

m

Kris

tendo

m

Hje

m-k

undskab

Hje

m-k

undskab

slø

jd

slø

jd

Obl. P

roje

tko

pg

ave

Afg

Års

Afg

Års

Afg

Års

Afg

Års

Afg

Års

Afg

Års

Afg

Års

Afg

Års

Års

Mou Skole 6,4 5,9 6,3 6,8 6,8 6,7 5,4 7,8 6,3 6,6 5,7 7,1

37

Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 9. klasse

Hovedplacering

Skole og klassetrin.

Anden aktivitet

Erhvervsuddannelse

Gymnasial uddannelse

Individuel ungdomsuddannelse

10. klasse

Hovedtotal

Mou Skole 4 14 21 39

Tabellen angiver, hvor elever der har afsluttet folkeskolen juni 2012 har søgt hen efter folkeskolen. Opgørelsen er lavet pr. 15. marts 2012