SkoulundBrqgs'renl

sl 50006

JUBILÆUMSSKRIFT

Udgiver: Skovlund Brugsforening

Iiorsidetegning: Bent Steffensen

Anvendte lotos: Arkivbilleder

Manuskript, tilrettelaeggelse, tekst- og billedredaktion: Kai Knudsen

Sats og montage: AMH Fotosats/Montage, Ansager

SKOVLUNDBRUGSFORENING

1988 - 1988

Tanker ijubilæumsåretSkovlund Brugsforening har nu bestået i 100 år. - Det er ikke nogen lang tid,men hvis man ser frem, er det en lang årrække.

Der er sket meget i foreningen i årene der gik. - Det fremgår af dette jubilæ-umsskrift. - I de seneste år har udviklingen i dagligvarehandelen udviklet sig

stærkt, - måske for stærkt.Der er opstået nye former for handel og butikstyper. .Ændringer som har

påvirket handelen i de mindre butikker. - Mange er nedlagt og prognoserne vi-ser at flere vil følge efter.

Sikkerhed iøkonomienSkovlund Brugsforening har altid været præget af sikkerhed i økonomien,hvilket har resulteret i at Brugsen har en stor egenkapitalfeer tildels gældfriog selvfinansierende.

Det er vanskeligt at kende fremtiden, og kun den kan viserhvordan udviklin-gen vil blive for Skovlund Brugsforening. Her skal medlemmernes indflydelseog sammenhold stå deres prøve.

Bestyrelsen i jubilæumsåret Ønskel medlemssammenholdet må dannegrundlag for at en selvstændig forening stadig kan bestårog at man fortsat kanvære at finde i det fællesskab dgr findes inder{lor FDB/BRUGSEN, som sta-

dig er Danmarks største inder{for dagligevarehandelen.I

BRUGSEN EJER VI SAMMEN

Bestyrelsen

Vil historiengentage sig?For 150 år siden var der for få kunder til en høkerbutiki Skovlund

Handel og vareomsætningFør grundlovens indførelse i 1849 var al handel fra butik forbeholdt købstæ-derne, og ude i landsognene var denne form for handel derfor ulovlig. Der-imod kunne der fås tilladelse til at gå rundt og forhandle visse varer, når disse

var købt i nærmeste købstad. Det skulle være en slags kommissionsforretningfor en af byens handlende. På den måde opstod en del omvandrende handels-mænd, de såkaldte >kræmmere<<. Påbudet om kun at forhandle varer fra by-

ens handlende blev dog som regel ikke taget alt for bogstaveligt. Det var f.eks.

billigere atkøbe varerne i hertugdømmerne og smugle denr over Kongeåen også omsætte dem privat, hvorved kræmmerne samlede sig betydelige formuer.

Nye tiderEfter at købstæderne i 1849 fik deres eneret til handel indskrænket til en radi-us af 2 mil, begyndte der at opstå små købmandsforretninger ude i landsogne-ne. Omkring 1850 begyndte Mads Krarup på >Lille Krogager< en lille køb-mandsforretningrellet som de ofte blev kaldt, >høkerforretning<. Anlednin-gen var måske nok den, at han havde bygget en kartoffelmølle, og når hanf.eks. var kørende til Vejle med et Iæs kartoffelmel, fandt han det mest prak-

tisk at tage et læs varer med hjem. På denne måde kom han sikkert ind på >hø-kertanken<. Noget senere begyndte også Kristian Pedersen (Østergård) i Kvie.Han kørte rundt i nabosognene og opkøbte smØr, uld og huder m.m., somhan ligeledes kørte til Vejle for at sælge.

På denne måde byttede man uden penge. - Bønderne fik deres nødvendigeforsyninger af >købstadsvarer(yog kom af med deres >overskudsprodukti-on< og den økonomiske vekselvirkning tog til, ligesom udbuddet af varer og-så skærpede >appetitten< og derved øgedes behovet for >fremmede< varer.

Indtil 1864 måtte godtfolk på Skovlundegnen altså foretage deres nødven-dige indkøb i Ansager, eller tage den endnu længere fodtur til købstaden Var-

de, - eller man kunne indskibe sig i de omtalte byttehandler med de omrejsen-

de handelsmænd og kræmmere.Der fandtes ikke byTog ingen butik i Skovlund.

dag (1988) var der end ikke et eneste hus. På landet

os vel i aIt ca. 250 mennesker.

- Ja, der hvor byen ligger ifandtes der ca. 30 bosteder

Liv og levevisHer, som på landet i øvrigt på de tider, var selvforsyningsgraden høj, og kra-vene til de varelman ikke selv kunne fremstillerbeskedne. Derfor var befolk-ningens ærindeli butikkerne kun få. Håndværkere var man selv og fag af be-

tydning derudover var til ingens nytte eller nogens behov.

En præst havde man i Ansager, men han gjorde jo sine indkøb derpg selv

degnen var gårdbruger og fæster. /

,,:f!

:.il wIe

S kov lund B rugsforenings første t ilholdssted (Me I lemvej ).

En kro ved en landevejI 1864 blev landevejen fra Varde ført frem og Mølby Kro blev bygget, - >ingenlandevej uden kroer< - sagde man dengang. Folk og heste havde brug for ste-

der, hvor de kunne fåbrød og havre, mjød og vand. Hidtil havde postvognen

haft station på Mølbygård. Her skiftede man hesterog her udveksledes egnenspost.

)Postkontoret< blev nu henlagt til den nye kro. - Og kromanden oprettedetillige det første handelssted på Skovlundegnen, - en købmandsbutik med et

nødtørftigt udbud af dagligvarer.Dette virke fortsatte indtil 1884 hvor kro- og købmanden solgte kroen og

kØbteLØKKEGARD (Rotvigvej nr. l). Hertil flyttede han købmandshande-len, som han drev indtil en kreds af borgere oprettede VAREINDKØBSFOR-ENINGEN, som blev placeret på den plads, der nu hedder Skovlund by. I1906 overgik den til at hedde SKOVLUND BRUGSFORENING. Den virk-somhed der her i 1988 jubilerer sin 100 års dag, - regnet fra VAREINDKØBS-FORENINGENS start d. 1. febr. 1888.

Køl:mandshandelen på LØKKEGARD blev så opgivet, og Skovlund by be-gyndte at vokse. - Allerede i 187 4var skolen flyttet fra en plads på Mølby marktil Skovlund by, og i 1872 blev møllen flyttet fra ROTVIGGARD til Skovlundby, og enkelte småhåndværkere bosatte sig på stedet.

Man skal tænke på, at der i de foregående 20-25 år var blevet bygget ca. 80

nye landejendomme i sognet. Det var mere end bøndernes egen håndværks-mæssige formåen kunne klare, og såvel tømrere som murerg pb tækkemænd

og smede havde skabt sig et udkomme på egnen, og sådan blev et sogn og en

by da til.

Heden gav grobund for bonde og borger, - og BrugsenMejerier og slagterier var allerede dannet på andelstankens grundidd, og detville være mere end mærkeligt, om andelsprincippet ikke var blevet taget ibrug ved import, og det blev naturligvis også tilfældet. Fælles vareindkøb oguddeling til medlemmer til billigst mulig pris og efter engelsk mØnster var en-

dogså taget op allerede 1866 i Thisted og senere enkelte andre steder i landet,men det var dog først, da vestjyderne ved bedre indkomst fik råd til større va-

reforbrug, at disse foreninger stiftedes i større tal, og ved århundredskiftet varder en andelsindkøbsforening i næsten hvert vestjysk sogn - hovedparten til-sluttet >Ringkøbing Amts Vareindkøbsforening<.

Ved den tid havde F.D.B. - FællesforeninJ'io, Danmarks Brugsforeninger

- vokset sig så stor, at den begyndte at anlægge fabrikker til tilvirkning af eget

vareforbrug af visse artikler, og de fleste indkøbsforeninger indså fordelen

derved og blev efterhånden tilsluttet F.D.B. som brugsforeninger'

Skovlund Brugsforening igennem 50 årFra de første 5d'ai Skovlund Brugsforenings virke skal her delvis citeres fra det

jubilæumsskrift, der blev udgivet i forbindelse med 50-året i 1938, - og dels

kan der tilføjes ting, som historien senere har givet mulighed for at kaste lys

over:

I midten af 8Oerne oprettedes i Holstebro en forening til fælles indkøb afkolonial, isenkram, markfrø og kunstgødning. Foreningen bestod af kredse

særlig i Ringkøbing Amt, hvorfor den også tog navn som Ringkøbing Amts

Vareindkøbsforening. Efterhånden optog den også medlemmer i andre am-

ter, og på Vardeegnen oprettedes flere kredse, således en i Ølgod. Nogle gård-

mænd fra Skovlund indmeldte sig i denne kreds og hentede deres forbrug der

en gang månedlig. De var så godt tilfredse med priserne, at de kunne anbefale

oprettelsen af en kreds her i Skovlund.

,

( H ov ed g oden- H asselv ej ).

tl.: :,,,4: :,,,i.....rr..4r//t://,M

Billedet er fra ca. 1932

Forberedende møde i 1887I efteråret 1887 holdtes derfor nogle møder om sagej og i december indvarsle-des til stiftende generalforsamlinqhvor love vedtogies og bestyrelsen valgtes.

Da der var tilslutning fra hele sognet kom kredsen til at hedde Ansager Vare-

indkøbsforening, hvilket navn den beholdt indtil der i 1895 udskiltes en kredsi Ansager, hvorfor man tog navneforandring til Skovlund Vareindkøbsfore-ning, som den beholdt til 1906, da man udmeldte sig af foreningen i Holstebro '

og indmeldte foreningen i Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger ,

under navnet Skovlund Brugsforening.Skønt foreningen allerede fra starten havde god tilslutning, næsten alle i

,

nordre sogn og mange også fra Østre sogn, så gik man dog meget forsigtigf,frem og lejede lokaler af Aktiemøllen i det gamle hus, som står endnu (1938).

Det var helt fra begyndelsen alt for små og dårlige lokaler til den omsætningforeningen havde, men der var lejet for 5 år, og lejen var beskeden, 100 kr. år-

lig,'som endda betaltes af uddeleren. De 5 år gik, og der måtte tænkes på nytlejemål med tilbygning til lejlighed for den nu gifte uddeler. Da man ikke kun-ne komme overens med møllen om at bygge til, blev resultatet, at et nyt hus

byggedes i 1894 på den plads, hvor brugsforeningen nu ligger (Hovedgaden

nr. 2) (se billede side 8).

Der stod strid om dette byggearbejde i medlemskredsen, og dette førte til,at huset opførtes på 33 aktier å 100 kr., og Jens Kr. Nielsen, Gejlgård, skænke-de byggegrunden. Foreningen fik nu ret gode lokaler til butik og lejlighed ogpå den bedste plads i byen, som denne siden har udviklet sig omkring disse

første bebyggelser - skolen, mejeriet, møllen, smedien og brugsforeningen

Bedre tider - Brugsen bygger og bedrerMed de bedre tider for landbruget, som begyndte i slutningen af halvfemser-

nerøgedes købeevnegog omsætningen steg meget stærkt, så man i 1907 måtteucivide lokalerne mdd en forlængelse på 14 alen til de tidligere 20 alen, dette

kostede ca. 3.500 kr.. men i 1916 måtte man atter til at udvide. Der blev købtjord for 2.500 kr., og man kunne nu opføre et længe tiltrængt pakhus 50x12alen, der kostede ca. 6.000 kr.ymed dertil hørende omforandringer i butik og

lejlighed. Nu syntes man at håve god plads i butik, lager og lejlighed, men ti-den gik og man indførte manufaktur, og ude omkring i landets brugsforenin-ger moderniseredes butikkerne efter en større målestok, så de kunne opfyldetidens krav til pænere og mere praktisk indrettede lokaler.

Sysfer og "sværdslag" 1sv ombygningI nogle år syslede bestyrelsen med byggetanker, og kom også med forslag, som

blev nedstemt, og der måtte gå nogle år, før man atter vovede sig frem med et

forslag til modernisering uden ombygning. Ved den ordinære generalforsam-

ling 3. marts 1936 forelå et forslag fra bestyrelsen med tegninger og overslag

på ca. 6.000 kr. til omforandringer og nyt inventar til butikken. Forslaget ved-

toges med 36 stemmer, ingen stemte imod. Nogle dage efter generalforsamlin-

gen modtog bestyrelsen imidlertid en skriftlig begæring fra 108 medlemmer

om afholdelse af en ekstra generalforsamling med dagsorden: Fuldstændig

ombygning af forhuset. Denne generalforsamling afholdtes' Tegninger med

overslag, hvorefter udgiften ville blive ca. 45.000 kr., var meget ekspres skaffet

til veje, og med 96 stemmer for og 26 stemmer imod vedtoges ombygningen

efter den foreliggende plan. Fællesforeningens arkitektkontor udarbejdede

derefter de nødvendige arbejdstegninger, og licitation over arbejdet ved opfø-

relsen afholdtes og overdroges til byens og sognets egne håndværkere, som

derefter i sommerens løb præsterede et præcist og godt arbejdg så den nye

2-etagers brugsforeningsbygning kunne tages i brug i november 1936. Det lyk-

kedes, skønt flere dyrere ændringer, at overholde overslagssummen på de

45.000 kr. Det bør også nævnes, at forhuset tidligere lå for langt fremme til ge-

ne for færdslen. men blev nu trukket 4 alen tilbage, som kom vej og fortov til-gode på tilfredsstillende måde, ligesom man ved velvillig overenskomst med

en god nabo, Magdalene Gej, erhvervede en del bagjord, så man også kunne

røre sig mere frit.Brugsforeningsbygningen ligger nu (1938), således som det ses, frit, centralt

og smukt tit pryd for Skovlund by, men også som vidne om fremskridt op tro-

fast sammenhold igennem 50 år om de opgaver, brugsforeningen har lit for-

måI. \t^

Pionerene og deres efterfølgereNår der skal skrives et festskrift om Skovlund Brugsforening' er der altid 3

navne, der vil stå i forgrunden, nemlig afdøde lærer Jens Kristensen, Skov-

lund, Bertel Mølby og uddeler Niels Kristensen.

Jens Kristensen kom som ung lærer til Skovlund omkring 1880' Han var

stærkt interesseret i andelssagen, som dengang var i sin begyndelse, og når der

i Skovlund var noget nyt, der skulle frem, var Jens Kristensen altid mellem de

forreste, og som sådan trak han det største læs. Han var formand for mejeriet,

da det begyndte i 1883, og hvad var vel egentlig mere naturlig, end at da han

var færdig med mejeriet og havde det godt i gang, tænkte han på en såmmen-

slutning til fælles indkøb af husholdningsartikler'

10

s:gg

FSU\it

=l-SYEotU$

Nt:>-g!,{6 .-..

5\*soouh:g:

i:=*:,vfca''Bo{:*iEt;a:

; s*' ' x€. '' . Et.', .1. $ €',..',,1''i -S {irr:-; g

ll

lirt

'itt

N

\lx

Den første formandSom formand var Jens Kristensen selvskreven, de øvrige bestyrelsesmedlem-

mer var Jens Kristensen, Krongård, Hans Knudsen, Lærkeholt, Niels Guld-

ager, Lund, og senere Jørgen Uhd, Uddegård, og siden har bestyrelsen bestået

af 5 mand.Den første uddeler var den unge 28-årige Bertel MølbV, uddannelsen var

ikke stor, omsætningen i forhold til nu heller ikke, men Bertel MØlby tog fat

med godt humør, flere medlemmer meldte sig, og flere ting toges ind under

foreningen, så omsætningen steg for hvert år.

Lærer

Jens Christensen,

,Brugsensførste formand

1888 - 1900.

t2

Fra uddeler tilformandsplads i 32 år1899 trak Bertel Mølby sig tilbage som uddelyog købte sig en gård, men alle-

rede i 1904 havde foreningen atter brug for ham, idet han kom ind i bestyrel-

sen, og 2 år senere, da foreningen indmeldte sig i Fællesforeningen for Dan-marks Brugsforeninger og tog navnet Skovlund Brugsforening blev han for-mand for denne. Som formand kom hans erfaring fra den tid, han selv var ud-deler, ham til gode, og brugsforeningen høstede frugterne.

Som et minde om ham;/tår den nye brugsforening (1938). Da det i 1936 blev

vedtaget, der skulle byggesg, blev Bertel Mølby trods sine 75 år ved, og tidligog sildig så man ham på arbejdspladsen.

Rqsmus Jensen

Rasmus Jensen's uddelerperiodeBertel Mølbys afløser som uddeler i 1899 blev Rs. Jensen, Lund. I 7 Vz år var

han uddeler i brugsforeningen, indtil han i 1906 købte sig en gård i Alling. Bl-Jensen var ikke uddannet som uddeler, men havde en særlig evne til at tage

praktisk på tingene og en behagelig måde at tage folk på, så tillid manglede

han ikke, og foreningen voksede sig stadig større under hans ledelse.

l3

50 års tal og omsætningFra omsætningen i de l8 år under R.Ay. kan kun anføres nogle enkelte tal ef-

ter forhandlingsbogen, regnskabsbøgerne er vist brændte, du Ef. Jensens

gård brændte (HelmegårA, etlinguej +, Rs. Jensen var tidl. udffier)' I 1890

var omsætningen 27.000 kr., i 1895 35.0b0 kr. og i 1904 a4tr00 kr. - Fra 1906

er der fuldstændiflregnskab, som viser 4ed Sfrundede tal, at omsætningen i

de 32 år har været godt og vel 8 millioner, deraf var de 2,2 mi!I. for kunstgød-

ning. I overskud er udbetalt eller godskrevet 440.000 kr. og samtidig er opspa-

ret ca. 40.000 i Hovedforeningernes Reservefond, i alt 480.000 kr. : 15.000 kr.

i gennemsnit årligt. I de sidste 4 år (1938) har overskuddet været over 20.000

kr. årligt. Medlemmerne har vist god forståelse ved atbetro foreningen de tildriften nødvendige midler, så man altid har haft rigeligpog ikke har haft brug

for kautionslån til dyre renter i banker. I 1908 oprettedes en indlånsafdeling,

som gav mere end nok, men da Andelskassen oprettedes i 1916, måtte man for

husfredens skyld lukke for tilgangen til indlånskassen. Til erstatning fik man

en driftsfond, der var et godt bytte, man kunne i kriseårene l93l og 32 undvæ-

re indskud og endda udbetale 25.000 kr. af fonden. Man har endnu 29.000 i

indtånsafdelingen og 43.000 kr. i driftsfonden (1938). Til driftsfonden overfø-

res Yq af deårlige overskud i 8 år (8 års periode) som tilskrives de påløbne ren-

ter af indskuddene.

Den gode økonomiAlt hvad der i de 30 år til 1936 er kostet på bygningernes udvidelser, omforan-

dringer, jordkøb m.m., i alt ca. 20.000 kr. er altid afdraget ved fordeling over

en passende årrække. Tilbage som bygningsgæld var dog de 3.000 kr', som

man overtog huset til, og med de nu ved ombygningen tilkomne 45.000 kr.

blev bygningsgælden altså 48.000 kr. Det blev nu nødvendigt at optage et Spa-

rekasselån på 15.000 kr. i Ansager Sparekasse at afdrage i 10 år, og til yderlige-

re sikkerhed for god betalingsevne til enhver tid/optoges en konto K. i Andels-

kassen på 10.000 kr. Man står i dag (1938) mdd en byggegæld på 46.500 kr',

men med en rentebærende reservefond i hovedforeningerne på nærved 40.000

kr. og en lejeindtægt fra Andelskassen på 350 kr. årlig, kan man med lidt god

vilje sige, at Brugsen er, om ikke gældfri, så dog rentefri med vore nu ti$va-rende gode lokaler oq anlæg/og står godt rustet til fortsat fremgang[for Skov-

lund Brugsforening ipe næSte halvtreds år (1938). \

t4

Brugsen iSkovlund blev medlem af Fællesforeningenog Niels Christensen blev uddelerSamtidig med, at foreningen meldte sig ind i Fællesforeningen i 1906, antoges

Niels Kristensen som uddeler.

Indtil 1906 førtes regnskabet af uddeleren, og kasserer var ikke nødvendig.

Fra 1906 til 1938 var Bertel Mølby regnskabsfører.

Den nye bestyrelse i 1938 er Olav Nielsen, Niels Jensen, Kr. J. Kristensen,

Kr. Kr. Thomsen og Anthon Skov med Olav Nielsen som formand.

Fofk og tørereNår brugsforeningen i de 50 år, der e1g$, er vokset sig så stor og stærk, skyld-

,/es det naturligvis ikke ene og alene ledelsen, men må for en stor del søges i det/gode sammenhold, der er om foreningen, og soi;-A;;te i alle andelsforeta-

gender, da det er det bærende.

Sådan kunne man i 1938 bedømme de første 50 års forløb i Skovlund Brugs-

forenings levetid, - hvordan skulle det næste halve sekel forme sig?

Hidtil havde pionererne haft heldige hænder i fremdrift og forvaltninE uf , ,Brugsen. - Men enhver sprøjtefører er afhængig af vandbærerne, og det er f

.{

man jo i en brugsforening,Tmed en trofast medlemsskare og kundekreds. ' I

Bertet Mølby, Brugsens første uddeler og senere

mangeårig Jormond.

15

Niels Christensen,uddeler i 40 årI 1906 antog man kommis i Øse Brugsforening, Niels Christensen som udde-

ler, han var da24 år, og blev på sin post i 40 åt, idet han blev efterfulgt af søn-

nen, Ove Christensen l. juli 1946.

Niels Christensen var et stille gemyt, - men med sans for forretning, han varI

lydhør ove{for befolkningens ønsker og havde orden i tingene.

Han havbe gode evner som læremester for de mange lærlinge, der i årenes

løb udstod deres lære i brugsen. - Hans lune var til tider lidt uberegnelig, - men

var altid ment i det godes tjeneste. Han satte ofte/e unge mennesker på en

prøve, som de siden havde gode erfaringer oq. 6l fTalte gødningssækkeEn lærling har senere fortalt, at han en dag blev sendt over for at tælle gød-

ningssække i en jernbanevogn, som stod på skinnerne, der dengang løb lige

forbi brugsen. - Brugsen handlede med gødning. Då lærlingen kom tilbage,

- lidt hurtig måske, sagde >æ gammel uddeler< (sådan kaldtes Niels Christen-

sen i claglig tale): >Nå, var der så 335 sække?< Ja, svarede lærlingen rask' >Nå,

ja der skuld' nu ellers være 365<, sagde uddeleren med et lunt glimt i øjet.

Lærlingen, der selv senere blev uddeler, har fortalt historien og føjede til, at

han aldrig har glemt, at denne prøve jo betød, at man altid skal stole på sig

selv. Der var 365 sække, det vidste den gamle godt på forhånd.

2 vognladninger sømOgså Utandt rejsende, som man jo dengang hjemkøbte mange varer hos' var

der stor respekt for >æ uddeler i Skovlund<. - Nye rejsende fik at vide, at de

skulle passe på ikke at blive >>tørret af< hos Niels christensen.

EnnyrejsendeiisenkrambesøgteendagBrugseniSkovlund,oghanhavdeværet hele ordremappen igennem og solgt godt, og efter en dags ophold i

Brugsen tog han igen hat, frakke og handsker på. Uddeleren så ganske rolig

til, og da den rejsende var klar, spurgte æ uddeler: >Har du nu husket det he-

le?<Gæstensåpåsigselvogomkringsigogsagde,atdetmentehannokhanhavde, han var jo påklædti som da han kom. - Så sagde æ uddeler' >ja'. for jæ

vild' jo godt ha' købt2v{gnladninger sØm, nu da vi var ve' o handelk. Nej,

ingen skulle tro, at de gik sejrende fra >ae gammel uddeler<'

lo

UddelerNiels Christensen

1906- 1946

Uddelerens løn skabte spænding i 1921

Uddelerens løn udgjorde i mange år 6Vo af omsætningen, - men i efterkrigså-rene, omkrin g 1920, steg omsætningen kraftigf,ogi l92l foreslog bestyrelsen,

at uddelerens løn fremtidig skulle udgøre 5VzVo af omsætningen, da han el-

lers ville få for stor en lØn. Et medlem foreslog imidlertid, at lønnen skulle ned

pår5Vo. Dette forslag blev vedtaget og medførte, at formanden forlod sit sæde,

og uddeleren opsagde sin stilling. Godhjertede mænd i sognet forstod at forli-ge parterne. - Generalforsamlingens beslutning blev omgjort til de 5VzVo, og

uddeleren forblev på sin post endnu i24 år, - formanden vendte tilbage til sin

stol og beholdt den i yderligere 16 år. Folk var ikke sådan at slide op, men de

lod sig heller ikkealting byde, og besindigheden sejredeysom så ofte før. Sene-

re kom der andre ordninger omkring løn- og ansættelsesforholdene.

t1tl

Ekslra-mærko8nn under l5 år

;: ':;,; I"':i:;'::;g:'o

atire. l"ril sldist.ft..n1nn... &\eideør.k

BROD 3 -o::"l:n"r*,"

I

Ativ.t fd$t suist ett...!m.e 6.tadrpfrk.

BBøD 4okr 1948

FODTøJS"RABATKORT195 2.53

Å.orra rildelæ hE b€n, dE epdÅ. d6 .r hendersmbisEi6r Ssr tjl,il.ti"s +fodsj"{.l,ethon fde b€dryel..r.

Åd.e*+

Et udsnit oJ rotioneringsmcerker, som gav megeIhovedbrud hos kuntler og handlende

fra 1940 til ca. 1954.

M argarl

l8

RationeringerNiels Christensen var uddeler i 40 år og arbejdede næsten halvdelen af denneperiode med rationeringsmærker, - først fra 1916 til 1920 og igen fra 1939 til1953. Det var såmænd ikke værst med de varer, der var rationeret på mærker,for der var reglerne jo ret nemme at administrere. Ingen varer uden at afleveremærker, det var lige så vigtig som betalingen.

Det var langt værre med de mange varer, der derudover var knaphecl på, ogsom uddeleren derfor skulle søge at fordele.så flest var tilfredse og færrestmulig følte sig foruret tel. *a

FlormelOp til jul 1943 havde man i Brugsen stående et parti flormel, som ikke var påmærker, men som man heller ikke kunne skaffe mere af. - Man spekuleredepå, hvordan den sag bedst kunne ordnes, idet partietjo ville blive ødelagt, hvisdet skulle blive liggende, og på den anden side ville man ikke bare sælge losaf det, så ville et fåtal af kunderne jo rive det hele væk.

Niels Christensen fik derfor den tanke, at man op til jul kunne udportione-re melet, så der kunne blive et pund pr. person til alle i kundekredsen. En dagmødte der så' eerr af byens borgere op og bad om sin >ration< flormel. - Æ ud-deler måtte sige, at der ikke var mel til ham, han var jo ikke kunde i Brugsen(han havde været det, men en gulnet kontrabog mindede om, at han ikke rig-tig havde noget >tilgode< - tværtimod).

Borgeren blev meget vred og truede uddeleren med, at han ville melde hamtil politiet for ulovlig uddeling af flormel. - Uddeleren tog det let, - men hanblev meldt til nolitiet.

Olav Nielsen, formand gennent 22 år.

l9

Det blev noget af et tilløbsstykke. Politiet brød sig ikke om sagen, men detmåtte rundt til alle de kunder, der havde fået flormel, og det tog dage og ugerat skrive rapport om den famøse flormelssag. - Uddeleren fik en bøde på200kr., og så var den sag slut (Brugsen betalte).

FolkeholdBrugsen varfÅ i -ung" år en stor arbejdsplads, - som på en gård, hvor folkene

boede og spiste. Der kunne ofte være op til 4-5 ansatte i butikken udover ud-deleren, og så var der pige i huset. Det stillede krav til såvel uddeler som ar-

bejdsfordeler og -giver, - og det stillede krav til uddelerens kone om at være en

flittig og god husmor for det store folkehold. Medlemskredsen mindes da og-

så, - alt efter alder, såvel Niels Christensens kone, Mari/som Ove Christen-sens kone, Else som et par særdeles dygtige madmødre for de mange folk, dergennem tiderne fylkedes omkring køkkenbord og i værelserne på SkovlundBrugs. Som tiderne ændrede sig, blev folkeholdet mindre, og det blev mindrealmindeligt, at de ansatte boede gf Brugsen. Forhold, ro- Sl 100 året heiter holdt op, - ja selv uddeleren bor nu ude i byen, og lejligheden er udloddettil andet formåI. Beskrivelsen af dette forhold mellem uddelerpar og folke-hold er taget med for at vise tidsbilledet og de ændringer, der på få år skete,

- en ændring som kundekredsen jo også kender til fra andre virksomheder iby og på land.

Skovlund Brugsforenings bestyrelse 1938. - Fra venstre Anton Schou, Chr Thomsen,

Olav Nielsen, Niels Jensen, Kr. J. Kristensen.

20

Ove Christensen,uddeler 1946 - 19811946 ønskede Æ gammel uddeler at fratræde og ved en ekstraordinær gene-

ralforsamling i januar 1946 vedtog et overvældende flertal på 144 stemmer at

arftage Ove Christensen (søn af den afgåede uddeler) som ny uddeler, 14 øn-

skede stillingen opslået ledig.

Han videreførte sammen med sin kone Else sine forældres gode traditione5-ved at gøre Brugsen til en god arbejds- og læreplads, et godt sted at handle,

et sted^hvor der var orden, og hvor >tingene blev taget med<, så et godt økono-

miskfiultat altid blev kundekredsen til del. Ove Christensens år som uddeler

faldt i en periodg hvor byggeri, betalingsreforrner, strukturændringer og ud-

skiftning af varesortiment stadig var på dagsordenen.

Teater i BrugsenFørst i 50erne oprettedes andelsteatret, og man organiserede sig rundt i landet

i kredse, hvor man så kunne optræde som sponsor for teaterforestillinger'

hvor medlemmerne af Brugsen kunne få rabatordninger på billetter, og hvor

man kunne få mulighed for at se teaterforestillinger. Det var jo før fjernsynets

tid, - det var mens bilerne endnu stod >på klods<. Benzinen var rationeret og

forbeholdt livsvigtig kørsel. Samfærdselsforholdene var besværlige, og FDB

havde derfor taget initiativ til, at kulturlivet kunne brede sig i landet ved Brug-

sernes sponsorvirksomhed.Sagen blev forelagt generalforsamlingen i Skovlund Brugs i 1952, og me-

ningerne var endog stærkt delte, - men man vedtog Brugsens engagement i sa-

gen med 16 stemmer for og 10 imod.

Brugsen byggerUdviklingen i butksindretning havde gennem årene medført et ønske om, at . ?

man også i Skovlund Brugs måtte række hånd til disse forandringer. Selvbet- l,/

jeningen var på vej, - præsentation af varesortimentet krævede mere plads.

Flere uhensigtsmæssige forhold gjorde, at bestyrelsen i 1961 begyndte forun-

dersøgelser til de kommende fornyelser.

Andelskassen havde fr6 naft til huse i brugsens søndre gavl (se billedet side

21

l1), her bag de to vinduer i sydenden havde Andelskassen kontor i en årraekke'

Men det blev for småt, og Brugsen havde selv god brug for lokalerne' hvorfor

Andelskassen købte eget hus (Ansagervej nr' 3)'

I løbet af vin teren l96l-62kom tegninger og økonomi på plads, og i somme-

ren l962blev Brugsen total ombygget. - Der blev indrettet butik i hele stueeta-

gen, kontoret blev flyttet, baglokalerne fik en tiltrængt ansigtslØftning, og la-

geret blev moderniseret.

Dygtige håndværkere fra bYen

Byggeriet blev tegnet og styret af FDBs arkitektkontor' men arbejdet blev ud-

ført aflokale håndv-it "' og-qFt faldt usædvanlig mange rosende ord fra

ark itek t- og in geniørkontoret ffatn standard oe videnf kovl.und-håndvær-

kerne besad. At byggeriet i 1962var fremtidsorienteret Håi udviklingen da og-

så bevist, idet det kun er småændringer, man siden har haft anledning til at

foretage.I skrivende stund er der iQ igen glrct25 år, hvor krav om udvikling og for-

andringe;ilrastog€kddtlågde ikke har været mindre. - Byggeriet fra 1962

viste sin berettigelse og rentabilitet'

KvindesindIndvielsen af byggeriet blev fejret ved en fest' der var sammenfaldende med

foreningensT5årsjubilæum,hvor350deltogiensammenkomstpåBrugsensforanleåning og regning på Skovlund Hotel' - Håndværkere' repræsentanter

for nabobrugrea t."0,åiriesentant' revision og FDB var med ved festen' - To

skuespillerinderfraendelsteatretsluttedeaftenenvedatdivertereforsamlin-gen med en lødig litteraturoplevelse under titlen: >KVINDESIND('

Betalingsform' kontant???Gennemmangeårhavdekunderneca.45dageskreditiBrugsen.-Nårmåne-denvarommeblevkontrabØgerne))gjortop('ogherefterblevdersendtenli-ste ind i Anderskassen, som så. på medlemm.ln"r vegne afregnede med Brug-

sen. Opgørelse og udbetaling tog ca' 2uger -d'v's' at man havde haft ca' 45 da-

geskredit.Detvararbejdskrævendeførstatskullenoterealleindkøb,-vednavns nævnelse - ind i ån kontrabog' for derefter ved månedens slutning at

skulle tæ$!b Øgernesammen og udfærdige liste til Andelskassen'

Allerede i 1g66 fbretog bestyrelsen en forsigtig orientering på generalfor-

samlingen for at lulte ideen om kontant betaling' men det var der ingen stem-

22

tq/ -,ø?./-.1"; //øtrd

t / ./lzrr.^1Ah n-,rz/;/,/ /u/4a*"/r-

Hæves iAndels

/ 4.ant/a z. t/,/ Jl.4V'l /*rLf4f/t A '

I l/""*,//t .ri

Nd

3t

2ttlt

,4

///J /t

II

J4 /c'En side fra en kontrabog. - Bemærk opgørelsen, der slutter med et stempel >>Hæves i

Andelskøssen<<, 20. maj 1966<.

]n

/.6D

?o

?/

rft1 ./6

ning for. I I 967 gentog bestyrelsen forsøget, men det blev afvist af et stort fler-tal på generalforsamlingen.

I l97l måtte uddeleren forelægge problemet for bestyrelsen. Vanskelighe-

den ved at skaffe arbejdskraft havde meldt sig. - Man havde søgt lærlingeuden at få een eneste henvendelse. Uddeleren havde ikke andre forslag til for-bedring end at bede bestyrelsen om at indføre kontantbetaling. Det vedtog en

enig bestyrelse så og udsendte et medlemsbrev med besked om, at reformenville blive indført pr. l. febr. 1971.

Man samlede underskrifterModstanderne af den nye betalingsform satte omgående en underskriftind-

samling i gang som protest imod beslutningen, og 121 underskrivere forlangte

en ekstraordinær generalforsamling for at få omstødt bestyrelsens vedtagelse

om kontantbetaling.

VedtagelsenGeneralforsamlingen i l97l var nok den størst besøgte generalforsamling i

Brugsens mangeårige historie, hvilket fremgår af de afgivne stemmer om-

kring betalingsformen.Ikke mindre end 107 stemte for indførelse af kontantbetaling og 82 stemte

imod. -ffiefter var reformen indført, - men )stormen< havde ikke lagt sig.

- Nogle flyttede deres handel. Andre var småvrede, og det varede år, før bøl-

gerne havde lagt sig igen. Også sådanne krusninger hører jo lokalsamfundets

dagligliv til. Når det går støt og jævnt, er generalforsamlingerne kun ringe be-

sØgt, - hvad skal man bruge tid på det fol - >det gårjo godt<.

Spiritussagen spøgte i mange årDa Brugsen i sin tid blev opretlet,handlede man med stærk øl,vin og spiritus,men i l91l deponerede man ved Jn bestyrelsesbeslutninry bevillingen hos poli-

timesteren i Varde, idet man besluttede, at Brugsen ikke Skulle handle med dis-

se varer. Sagen henlå da indtil 1936.Dakom der bud fra politimesteren, at be-

villingen var udløbet, og man skulle tage beslutning om, hvorvidt den skulle

udgå eller fornyes.Bestyrelsen besluttede da at lade bevillingen udgå. Men i 1946 stillede en

kreds af medlemmer forslag om, at Brugsen skulle søge spiritusbevilling' På

generalforsamlingen stemte 83 herfor, mens 63 stemte nej. Sognerådet turde

imidlertid ikkefh{give bevillingen uden at lade en folkeafstemning afgøre

spørgsmålet, - det var jo af principiel betydning, idet købmanden jo naturlig-

24

vis omgående ville søge bevilling, og fran skulle jo principielt behandles påsamme måde som Brugsen. Det ville ft også betyde et brud med de hidtidige>tørlagte< traditioner.

Ved en folkeafstemning som alene afholdtes i Skovlund afstemningsdi-strikgrfaldt forslaget imidlertid, idet 209 stemte imod og 182 stemte for.

Bevillingen kom i 1953Ved generalforsamlingen i 1953 prøvede man igen at få tilslutning til at søge

bevilling, og igen blev det vedtaget i medlemskredsen, at man skulle søge be-villing. For stemte 63 mens 48 stemte nej. Heller ikke denne gang turde sogne-rådet give bevilling uden folkeafstemning, - men her stemte 342 for og 182

imod, og såvel købmandfsom brugs fik bevillingen.

Det Dregnedeq rned bøderEfter vedtagelsen på generalforsamlingen tog uddeleren og købmanden for-skud på glæderne og begyndte at sælge øl og spirituq inden folkeafstemnin-gen foregik, og det afstedkom en politianmeldelse moh dem begge, som resul-terede i, at de hver fik en bøde på200 kr. Denne handling viste iffilertid, athvor uenige man end kunne være om holdninger i sognet, så straffede den of-fentlige mening dog hårdt, når nogen >lagde hånd< på byens borgere. - Vre-den over den pågældende politianmeldelse var så stor, så netop dette førte til,at folkeafstemningen fik et andet forløb, end der ellers var lagt op til, - selv in-karnerede modstandere af spiritushandel følte trang til at udvise moralskstøtte til uddeler og købmand.

Danmarksrekord i markfrø, - omtrent daHandelen med markfrø var i mange år en stor artikel i Skovlund Brugs. - Såle-

des holdt man sig i mange år på en fjerdeplads blandt alle landets Brugser. Etenkelt år formåede man endog at komme ind som en flot nummer to, - kunoverhalet af en Brugs på Bornholm.

1971 overlod man imidlertid frøsalget til Skovlund Lokalforening, idet ogsåprivate frøfirmaer indtog dele af markedet.

GødningssalgetFra allerførste færd var det Brugsen, der stod for salget af kunstgødning påegnen. - Det var/ som på andre vareområder vanskelige vilkår i krigsårene atskulle afbalancere salget, idet gødningen var rationeret, - bønderne havde

midler nok og kunne sagtens købe og ville gerne, men uddele$ Niels Christen-u ,,

sen var en klog forretningsmand og menneskekender, som kroede sig igennem

vanskelighederne med ære og respekt i behold.

På en ekstraordinær generalforsamling i 1964 besluttede medlemskredsen

med 33 stemmer for og l2 imod at overlade gødningshandelen til Skovlund

Lokalforening.

Grovvarehandelen i øvrigtBenzinstanderen foran Brugsen stod i mange år, og man pumpede med

håndkraft, - men omsider blev tanken nedlagt. - Man fortsatte benzinsalget tiltraktorer, der jo i de første mange år var benzindrevne (blå benzin)'

Cement og brændselOgså cement var en stor handelsvare i Brugsen, ligesom brændsel og petro-

leum i mange år var ret store varegrupper'

Også isenkramsalget var betydeligFiren det var et tungt omsætteligt pro-

duki,øog derfor ikke særlig rentabelt.

Aile grovvarer og isenkramsortimentet endte efterhånden hos Skovlund

Lokalforening.

:nt

Interiør fra den gamle butik omkring 1910, - bemcerk varernes loftsophceng'

26

I

?

Forslag om salg af smørPå en generalforsamling i Brugsen i 1964 stillede et medlem det forsigtige for-slag, at Brugsen skulle begynde at handle med smør. Men fomlaget blev dis-kret henlagt, idet man fornemmede, at det lokale mejeri ikke var til sinds at

ville give afkald på sit detailudsalg, - og da man ikke kunne drømme om at gå

til en udenbys grossist for at lade sig forsyne med smør, var det naturligt at la-de tiden inS-fu:nte de beskedne ønsker. - Man levede jo i en tid, hvor de hand-lende i byen tog hensyn til hinanden. Ingen kunne drømme om at handle med

varer, som uskrevne love gav andre eneret på. En brugs var en brugs, - en bager

en bager, - en købmand en købmand o.s.v.

Smør og mælkFor kunder i danske butikker kan det lyde mærkeligt - i 1988 - at skulle erfare,

at smØrret først holdt sit indtog hos Brugs og købmand i Skovlund i 1965.

Men sådan forholdt det sig virkelig. fMejeriet havcle altid haft sit mælkeudsalg, som havde åben"ganske få timer

hver dag, og her kunne folk købe smØr- og mælkeprodukter, og ingen havde

tanke for at åbne salg af disse varegrupper i andre butikker i byen. Brugsen

skulle sælge smØrret for en avance på40 øre pr. kg - og selv hente det på meje-

riet.

Meieriets konsu mprodu ktion gav Dstødet(196'7 blev Skovlund Mejeri imidlertid fusioneret med Ansager Mejeri, der

blev nedlagt som produktionssted. I Skovlund blev der så oprettet en niche-

produktion af konsummælk, hvorfra man forsynede butikkerne i en række

omliggende sogne med mejerigtige produkter. Herved kom mælk også ud i

dagligvarebutikkerne, og denne udvikling medførte naturligt, at også køb-

manden og Brugsen i Skovlund begyndte som forhandlere af mælk, men det

var en vanskelig omstilling.i befolkningen og butiksstrukturen at nå så langt,- og det skete ikke uden >sværdslag< i mejeriets leverandørkreds og Brugsens

medlemsskare, - omend hovedparten af deml var de selvsamme mennesker.

Manufaktur - metervare - tråd - garnGennem mange år havde Brugsen et stort salg i manufakturafdelingen. Man

solgte store mængder strikkegarn og sytråd, - og man væltede stofvarer r.rd

over disken i kiiometer-mål. Det var jo tider, hvor husmødrene selv forarbej-

dede store dele af husstandens garderobe, såvel med symaskine som strikke-pinde og hæklenåI.

27

Kundekredsen på dette område rakte langt udover den sædvanlige - idet og-

så købmandens dagiigvare-kunder forsynede sig med manufakturvarer i

Brugsen. Ringkøbing Amts Vareindkøbsforening var jo oprindelsen til Brug-

serne i Vestjylland og herfra havde man fortsat varehuse rundt i købstæderne,

således også i vardL.--(MY-huset) bærer stadig navn fra den tid' (1988). Den-

ne manufakturkæde var en del af fællesskabet'

Skovlund Brugsforening var ikke medlem af denne kreds, men FDB drev en

tilsvarende butik i Kræmmergade i varde, og inkarnerede BRUGSFOLK i

Skovlund kunne ikke tænke sig at købe manufaktur andre steder' uanset om

stil og mode var foran eller bagefter.

Skrædderens skiorterByen havde i mange år to skræddere, som ernærede sig ved at sy tøj efter må1.

- En af dem forsøgte sig med skjortesalg, men folk var så vant til at købe

skjorter i Brugsen, så skrædderen kunne ikke få sit lager solgt. Han henvendte

sig derfor til uddeleren og bad ham hjælpe sig af med skjorterne. Det gjorde

man så, og Brugsen fik på kort tid skjorterne solgt'

Med årene ebbede manufakturhandelen ud, - en ny skrædder kom til byen

og en tricotagehandel blev moderniseret, og de >bløde varer(< kom nu ud over

andre diske i byen.

"Skidt" i bukserne nUnder krigen (1940-45) blev mange varerfid af en ringere kvalitet' Folks ka-

rakteristik af en del varer var ofte, at >der vår kommet skidt i<, f.eks. erstatte-

demanjogodeuldnegarnermedetkunststofderkaldtes€luld'-Dnogetskidt<.

En dag kom der en kone fra Lærkeholt ind for at skulle købe et par bukser

(trusser). Uddeleren praesenterede varen' og konen spurgte >er der skidt i

dem?< - hvortil uddeleren svarede: >>Ett' i'no da -<<, - Lunetiilen del af den

daglige atmosfære.

Samlede 70.000 æg om ugenI mange år kørte Brugsen varetur tre eftermiddage om ugen, hvor ca' 120 kun-

der f ik bragt varer ud, og hvor Brugsen så samlede æg med hjem'

Det var i de tider, hvor hver gård havde sit hønsehold, - i 3Oerne præsterede

man i højsæsonen at samle ca. 70.000 æg om ugen. Æggene blev indvejet på

bismervægt og pakket i 1000 stk. kasser. Når varebilen kom rundt stod æggen-- -

28

de i allehånde former for emballage, fra mandens rØgterhat til gårdens nat-tf6tt.. Her måtte man så veje brutto vægt, fradrage emballagen og afregne

æggenes nettovægt.Mange kunder holdt kontrabogen i ave med ægleverancen, og flere steder

blev der penge tilovers til kunstgødningsregningen. Vareturen blev i de fleste

af årene besørget af en lokal vognmand med hjælp af*gg af Brugsens med-

hjælpere. - Men i en del år havde man selv varevogn. Det kunne være en be-

sværlig omgang i vintertiderprned dårlige veje, masser af sne og frost, - varer

og æg kunne jo ikke tåle frost.Men vareturen var en nok så vigtig del af Brugsens daglige virke og omsæt-

ning.

Bladhandel og tipskuponerGennem mange år fandtes der i Skovlunds handelsliv også en bog- og papir-

handel, hvorfor andre handlende holdt sig væk fra dette område.

Boghandelen blev imidlertid nedlagt i 1979, og bladhandlen blev overtaget

af såvel Brugs som købmand.Men boghandelen havde også forhandling af tipskuponer i en række år, og

dette forehavende blev flvttet til Brussen i 1977.

29

Skiftedag1. juli 1981 ønskede Ove Christensen at sige >disken<farvel - efter 35 års virke.I et interview med dagbladet VESTKYSTEN lagde

Ove Christensen følgende ord til almindelig, oplysende

og god læsning:

Det var generalforsamlingen, der valgte mig. Dengang var der ingen damer tilstede. Man gik vel ud fra, at de ikke havde kendskab til grovfoder og kunst-

gødning, som vi dengang handlede med.

Det var heller ingen betingelse for at blive uddeler, at man havde gået på

handelsskole. Men andelsskolen skulle gennemgås, og i 1939 var jeg på kursus

der. Lærlingeuddanelsen varede fire år. Jeg var her hos min far Niels Chri-

stensen i to år og derefter i Vester Vedsted brugs.

Da jeg startede her, var vi to udlærte og to lærlinge. Lærling nr. I fik 2,50

kr. om ugen, nr. 2 fik 5 kr., og når man var udlært, fik man en habit.

Min første årsløn som uddeler var 23.000 kr., men af dem skulle jeg udrede

løn til 4 mand. Min fars første årsløn var 3000 kr., og han måtte også selv beta-

le folkene.I de første år havde vi alt salg af manufaktur og garner i området, og indtil

for ca. 15 år siden salg af gødning, cement, frø, foder og benzin. Det krævede

nok flere kræfter dengang, men der var også en anden atmosfære. Jeg husker,

at vi startede i november med at veje af og lave kræmmerhuse til jul. Det var

dengang børnene kunne køb et kræmmerhus bolsjer tll 2 øre.

- I dag kan medlemmerGTetjene sig selv?

- Ja, det har været nødvendigt at rationalisere. Der er ingen folk sammen-

lignet med dengang. I 40-erne havde mange familier op til l3 børn, så der var

lærlinge nok at få. Vi indførte selvbetjeningi 1962, ombyggede et pakhus i

1975 ogåret efter fik butikken sit nuværende udseende.

FremtidenOm fremtiden siger Ove Christensen, at han mener Skovlund brugs vil bestå.

Det er ikke så mange år siden, at brugsen her var større end flere naboer.

Som et kuriosum kan jeg nævne, at vi under krigen var den brugs, der fik

30

+-\l$ii!-\,\\\$N

"IS\I$N::t:::1.!,\\:

f ,lGlls

: *,

IJddelerskifte i Skovlund Brugs 1981. - Ove Christensen (t.v.) afløses af Thomos Nielsen.

størst ration af sirup. Nok så vigtigt er det at erindre, hvad Bertel Mølby - fore-

ningens første uddeler - sagde, at man helst skulle køre med egne penge, og

han oprettede en driftsfond, som stadig er vort grundlag. Brugsen er godt

konsolideret med en egenkapital på ca. 65 pct., og de sidste moderniseringerhar vi klaret uden at optage lån.

På spørgsmålet om Ove Christensen har gode råd til sin efterfølger svarer

han, at han helst ikke vil blande sig, men han mener ikke, man skal tabe snøv-

sen, selvom udviklingen står stille en tid.

3l

Skovlund Brugsi hundred'åretUddelerparret i jubilæumsåret Ninna og Thomas Nielsen kom til Skovlundi 1981 fra en stilling som uddelerpar ved Kalvslund Brugs, - tidligere havde de

prØvet kræfter i Asp brugs ved Horne. Foruden egen arbejdskraft har udde-

leren 3 damer på deltid i jubilæumsåret.

Thomas Nielsen betegner de store ændringer i varesortimentets bredde og

kvantitet som de væsgnligste i butikslivet, - ligesom overgangen fra kredit tilkontantsalg har præget detailhandelen gennem årene. - Ca.98Vo af Brugser-

nes butiksnet har i 1988 kontant betaling.

VedtægtsændringerI 1981 gik man i Skovlund Brugs fra solidarisk til begrænset ansvar.

I 1982 vedtog man at indføre et dividendestop, - idet der ikke kunne gives

både dividende og lavpristilbud.Senere er medlemstilbudene så kommet til - de averteres i Brugsens med-

lemsblad SAMVIRKE. Thomas Nielsen betegner disse tilbud som eftertrag-

tede og de gør det attraktivt at være medlem af Brugsen.

Uddeleren \i;uUitæumsåret f tror på fremtiden, men han appellerer tilmedlemmernes vilje til sammenhold. Et formål der jo altid har båret og præ-

get andelstanken. Skovlund Brugsforening har i 1988 en egenkapital på65V0

- et aktiv som betyder meget i tider med stagnation og stØrre konkurrence.

VandbærerneI deme beskrivelse af et 100 årigt forløb i Skovlund Brugsforenings historigz

er der nævnt en række mennesker ved navn. Der er fortalt episoder, udvil{-

lingsforløb og begivenheder, som altsammen har med mennesker at gØre'

Gennem årene har mange mennesker beklædt bestyrelsesposter i Brugsen.

Ulønnede har de været, og opgaver har de måttet løse, - de sure med de søde.

- De har skullet stå til ansvar for service og økonomi og den forbrugerpolitik,

der har vaeret anvendt, - men arbejdet er blevet gjort, og det har været en for-

udsætning foq at Brugsen kunne fungere'

Brugsensomsætningstali de 100 årKr. i afrundede tal

1890.. ....27.000189s.. ....35.0001900.. ....3s.8001905 .. ... . 43.8001910.. .... s6.4001915.. ....140.5941920 .. ....330.887r92s.. ....372.0451930.. ....323.8851935.. ....294.500

1940

1945

1950

l 955

1960

t96s1970

t915r 980

1985

398.995

402.184874.452

. ...1.158.548

. . . .1.225.510928.662

. . . .1.342.924

....1.451.358

. .. .2.386.353

....4.091.055

Tallene viser tydeligtTde krise- og krigstider Brugsen har gennemlevet.

- Således r.r en uo(dsom stigning i omsætningen i årene fra l9l0 til1920. Man ser nedgangen, - eller stilstanden i 30erne, og en stærk stig-

ning i efterkrigsårene, hvor vareudbuddet igen kom tilbage i midten af5Oerne.

Også strukturomlægningen har sat sine spor. - Der er således en mar-kant nedgang i omsætningen fra 1960 til 1965, men det skyldes, at sal-

get af kunstgødning er overladt til andre.

Der er også kun en svag stigning fra 1970til 1975, - trods den tidsstærke inflation, men her er frøsalget opgivet i denne periode og har på-

virket omsætningstallene.Tilbage er pr. 1985 reelt de rene butiksvarer, idet grovvaresalget næs-

ten er udgået, det var således i 1985 på 7 .203 kr. og kan knapt nok måles

i procenter af en samlet omsætning på ca. 4,1 mill. kr.

JJ