Skriftlig beretning 2009 2012 - Dansk Metal · blanke eller ugyldige. Stemmeprocenten var på 33,7 pct. 52,5 procent af dem der stemte gjorde det pr. brev, 24,5 procent via internettet,

Skriftlig beretning

Skriftlig beretning

2009 -2012

2009-2012

TDC

. HEN

NIN

G N

IELSEN, H

ENN

ING

KJÆ

RGA

ARD

, MIK

AEL BO

CH

RISTENSEN

OG

ERIK K

JERSGA

ARD

.

Skriftlig beretning . Omslag_Layout 1 25/06/12 10.09 Side 1

.

skriftlig_beretning_2012_bog.indb 1skriftlig_beretning_2012_bog.indb 1 25/06/12 10.2725/06/12 10.27ProcessortProcessort

Udgiver: Dansk MetalarbejderforbundOplag: 800 stk.Redaktion og layout: KommunikationsafdelingenFoto: Michael Bo RasmussenTryk: Centraltrykkeriet SkiveRedaktionen er afsluttet den 1. april 2012


2009-2012

SKRIFTLIG BERETNING


.


5

Thorkild E. Jensen ...........................................................7

Næstformand Claus Jensen .......................................... 49

Hovedkasserer Torben Poulsen ..................................... 71

Uddannelses- og IKT- sekretariatet ............................. 89

Forhandlingssekretariatet .......................................... 125

Organisationssekretariatet .........................................171

Miljø- og Socialsekretariatet ......................................195

Metalskolen ...............................................................227

Kommunikationsafdelingen ...................................... 239

INDHOLD

.


6 HOVEDVÆRKSTEDET. MAJBRITT SCHIOLDAN, BABAK GHANE OG CHRISTIAN LAURSEN.


7RAPPORT FRA FORMAND THORKILD E. JENSEN

Thorkild E. Jensen

FORMANDENS BERETNING 2009-2012


8 RAPPORT FRA FORMAND THORKILD E. JENSEN

Kongresperioden – et overblik

Kongresperioden har stået i krisens tegn – nationalt såvel som globalt. Arbejdsløshed i Danmark og for Metals medlemmer er derfor kommet højt på dagsordenen. Dette har også sat sit præg på Metals arbejde.

Krisen lagde en mørk sky over overenskomstforhandlingerne i såvel 2010 som i 2012. På trods af krisen lykkedes det dog at indføre nyska-belser i overenskomsterne. I 2010 gjaldt det fx indførelsen af en aftræ-delsesordning ved afskedigelser, og i 2012 var det fx oprettelsen af en seniorordning, der gør det muligt at gå ned i tid, når man bliver ældre. Krisen har også gjort, at den globale konkurrence er blevet langt hår-dere. Det er derfor afgørende, at Metals medlemmer uddanner sig hele livet og styrker deres kompetencer. Dermed kan de fastholde og udvikle deres markedsværdi. Overenskomsternes muligheder for efter- og videreuddannelse viser vigtigheden af Den Danske Model – også i krisetid.

I Den Danske Model er det er de faglige organisationer, der leverer fl eksibilitet, mens regeringen leverer sikkerhed. Desværre har den bor-gerlige regering angrebet Den Danske Model i sine mange reformer – blandt andet ved at skære ned på dagpengeperioden og muligheden for at gå på efterløn. Den nye socialdemokratisk ledede regering har derfor en stor opgave foran sig med at skabe bedre beskæftigelsesmu-ligheder for de danske lønmodtagere.

Metal skal arbejde fagligt og politisk. Fagligt med overenskomsterne og samarbejde med arbejdsgiverne. Politisk med blandt andet uddan-nelses-, erhvervs-, arbejdsmarkedspolitik og arbejdsmiljø. Men ingen af delene står alene. Arbejdsmiljøloven besluttes politisk, men arbejdet med den – information om den og sikring af, at den bliver overholdt – er også en faglig opgave. Også internationalt har Metal opgaver. Den globale krise viser med al tydelighed, hvor vigtigt det er, at Danmark samarbejder med andre lande. Danmark kan ikke løse krisen alene, det skal gøres i samarbejde med andre lande. Først i EU og dernæst med EU som talerør over for omverden. Sammen med vores internationale kolleger skal vi arbejde for fl ere mu-ligheder for verdens lønmodtagere. Det kræver samarbejde og hensyn til, hvordan verdens ressourcer fordeles.



Overenskomstforhandlingerne

på det private arbejdsmarked 2010

Overenskomsterne er kerneydelsen for Metal. Forud for forhandlin-gerne af overenskomsterne indsamles kravene og disse vedtages på afdelingernes generalforsamlinger. Derefter koordinerer regionerne kravene, som indgår i Metals samlede krav. Når det gælder CO/DI-overenskomsterne koordineres kravene med de øvrige forbund i CO-industri. Det var også tilfældet i 2010.

Overenskomstforhandlingerne i 2010 stod i krisens tegn. Forud for selve forhandlingerne havde CO-industris formand, Thorkild E. Jen-sen, og næstformand Børge Frederiksen holdt 12 møder for ca. 900 tillids- og afdelingsrepræsentanter rundt omkring i landet. Formålet var at høre tillidsrepræsentanternes forventninger til overenskomstfor-handlingerne. På møderne blev der blandt andet talt om Den Danske Model, resultatet af overenskomstforhandlingerne 2007, temaerne for overenskomstforhandlingerne 2010 samt vigtigheden af det faglige politiske arbejde.

I Dansk Metal var der krav fra regioner og afdelinger på stort set alle områder i overenskomsten.

Metals krav og temaer samlede sig i nedenstående punkter i uprioriteret rækkefølge: • Forhøjelse af satserne• Tillidsmandsbestemmelser• Arbejdstid – forskudt tid – holddrift • Løn under sygdom og barsel• Højere ferie- og søgnehelligdagsbetaling• Mere pensionsindbetaling• Rettigheder til voksen- og efteruddannelse• Fridage• Forhøjelse af lærlingelønnen• Ligeløn• 50 procents-reglen• Forsøgsordninger• Seniorordninger• Fratrædelsesgodtgørelser

Kravene blev indstillet til CO-industri med henblik på at indgå i over-enskomstforhandlingerne.

Overenskomstforhandlingerne mellem DI og CO-industri gik i gang den 6. januar 2010, og der blev indgået forlig den 22. februar 2010.



Overenskomstforliget indeholdt blandt andet følgende punkter: • Ny fratrædelsesgodtgørelse i Industrioverenskomsten sikrer bedre

økonomisk dækning ved ledighed. • Lærlinge bliver omfattet af pensionsordningens forsikringsdel, og

lærlingelønnen forhøjes.• Alle ansatte omfattes af arbejdsmarkedspensionen efter to måneders

ansættelse mod tidligere ni måneder.• Perioden med løn under forældreorlov forlænges med en uge ekstra

til hver af forældrene.• 40 pct. af skifteholdstillægget kan veksles til frihed, hvis der er lokal

enighed.• Der oprettes et ligelønsnævn, og ligelønsloven implementeres i

overenskomsten.• Ansatte med natarbejde får ret til helbredsundersøgelse hvert andet

år og – såfremt det er muligt – ret til andet arbejde, hvis lægen frarå-der natarbejde af helbredsmæssige årsager.

• Samtlige tillæg for arbejde på skiftehold, forskudt arbejdstid og over-arbejdet forhøjes med 1,5 pct. i 2010 og 2 pct. i 2011.

I Metal var der på formands- og kasserermødet 100 pct. tilslutning til forliget.

På de øvrige overenskomstområder måtte forhandlingerne i Forligs-institutionen afsluttes, uden at alle havde fået en overenskomstaftale direkte med deres modpart. Ca. 15 pct. blev samlet op af mæglings-skitsen, og blandt de 15 pct. var der to af Metals overenskomster. Det drejede sig om Danbor og Bilfærgernes Rederiforening.

Der var to store problemstillinger, der gjorde overenskomstforhandlin-gerne på det private arbejdsmarked svære. Den ene problemstilling var HK/Privats ultimative krav om fjernelse af 50 pct.-reglen fra overens-komsterne. Den anden var byggerifagforeningernes krav om indførelse af værn mod løndumping. Dvs. et krav om, at der skulle indføres et kædeansvar, så alle krav fra medarbejderne og deres fagforening kunne føres tilbage til hovedentreprenøren. Ingen af de to krav blev indfriet.

De ansatte på industriens område sagde ja til overenskomsten. 67,4 pct. stemte ja. 32,1 pct. stemte nej. 89.071 personer benyttede deres stemmeret, hvilket gav en stemmeprocent på 36,8.I Metal stemte 83,2 pct. ja, mens 15,8 pct. sagde nej og 1 pct. var blanke eller ugyldige. Stemmeprocenten var på 33,7 pct. 52,5 procent af dem der stemte gjorde det pr. brev, 24,5 procent via internettet, 20 procent via SMS og 3 procent via telefonen.



Lønkommission

Regeringen nedsatte i efteråret 2008 en Lønkommission på baggrund af erfaringerne fra de offentlige overenskomstforhandlinger i 2008, hvor ”Mandeløn til kvindefag” var den dominerende parole.Dansk Metal var enig med regeringen i, at der var behov for at få klar-lagt, analyseret og drøftet, om løn-, ansættelses- og ledelsesstrukturer i den offentlige sektor bidrager til at fremme en positiv udvikling af sektoren.Kommissionen overgav sin rapport til de offentlige overenskomstparter i maj 2010 med henblik på, at den kunne indgå som fælles baggrunds-materiale ved overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2011.Rapporten slår fast, at der er forskelle på mænds og kvinders løn. Men forskellene ligger i, at mænd og kvinder arbejder forskellige steder og har forskellige arbejdsfunktioner. Der er altså ikke tale om ulige løn for det samme arbejde.Kommissionens konklusioner om det kønsopdelte arbejdsmarked kan ikke overraske nogen, og det er heller ikke noget, man kan forhandle eller lovgive sig ud af. Det handler om menneskers valg af fag og bran-che.Derfor er den virkelige udfordring at bryde de traditionelle mønstre, der afgør de unges uddannelsesvalg. Det kæmper vi også for i Dansk Metal. For vi ser jo gerne mange fl ere kvinder inden for vores fag.Derfor må indsatsen for at bløde op på det kønsopdelte arbejdsmarked først og fremmest koncentrere sig om at gøre uddannelserne attraktive for begge køn og skabe interesse for de spændende muligheder for job og karriere, de giver.

De offentlige overenskomstforhandlinger

2011

Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område var præget af, at man påbegyndte forhandlingerne med et minus, da reguleringsord-ningen ved overenskomstforhandlingen i 2008 havde udmøntet en hø-jere stigning, end den private lønudvikling viste sig at give grundlag for.

Der blev forhandlet med udgangspunkt i fi re forhandlingsudvalg på det regionale område: Et KTO-udvalg, Sundhedskartellets udvalg, et FOA-udvalg og endelig et udvalg for AC-grupperne, der også har valgt at stå uden for KTO-fællesskabet.



Det var især lønnen, der var i fokus i forhandlingerne. Vi havde koordi-neret de generelle krav til forhandlingerne med de øvrige håndværker-forbund, og vores krav var i hovedoverskrifter:• Generelle lønstigninger, der sikrer reallønnen• Fastholdelse af reguleringsordningen• Højere løn og pension til elever• Grundlønnen skal kunne aftales lokalt

Med hensyn til Ny løn krævede vi fl ere penge til de decentrale forhand-linger, øget brug af resultatløn samt, at det bliver mere synligt, hvor meget der konkret er sat af til de decentrale forhandlinger. Derudover var der krav om forbedringer i pension, højere feriegodtgø-relse, seniorordninger, forbedringer omkring arbejdstid samt centralt aftalte tillæg og bedre jobsikkerhed for tillidsrepræsentanter.

Med hensyn til de konkrete resultater af forhandlingerne og urafstem-ningen henvises til beretningen fra Forhandlingssekretariatet.

Overenskomstforhandlingerne på det private

arbejdsmarked 2012

I lighed med overenskomstforhandlingerne i 2010 stod overenskomst-forhandlingerne fortsat i krisens tegn.

Som optakt til overenskomstforhandlingerne holdt CO-industri 12 møder for tillidsrepræsentanter rundt omkring i landet. CO-industris formand, Thorkild E. Jensen, og næstformand Mads Andersen holdt oplæg og drøftede situationen og ønsker forud for forhandlingerne. I møderne deltog ca. 925 afdelings- og tillidsrepræsentanter. Spørgs-målene og kommentarerne kom vidt omkring – lige fra områdebe-stemmelsen og 50 procents-reglen i Funktionæroverenskomsten over Industriens Kompetenceudviklingsfond til enkelte paragraffer i de to overenskomster.

Metal modtog krav fra regioner og afdelinger. Disse krav samlede sig i 8 hovedgrupper:• Forhøjelse af satser• Lærlingebestemmelser• Voksen- og efteruddannelse• Pension• Ansættelse og afskedigelse• Arbejdstid• Tillidsrepræsentantbestemmelser• Initiativer til styrkelse af Den Danske Model



Kravene blev indsendt til CO-industri, hvor de blev koordineret med kravene fra de øvrige CO-forbund.

I september 2011 skrev CO-industri og DI en køreplan for de kom-mende overenskomstforhandlinger. Heri slog de fast, at man bestræbte sig på at nå en afslutning af overenskomstforhandlingerne den 10. fe-bruar 2012.Fra slutningen af september til slutningen af december 2011 blev der holdt nogle få møder mellem parterne i Det Snævre Udvalg (DSU).I CO-industri blev temaudvalg sat i gang med at gennemgå de ind-komne overenskomstkrav og konkretisere, hvilke krav der skulle fremfø-res i forhandlingerne.Den 4. januar 2012 intensiveredes forhandlingerne, og der blev igang-sat udvalgsarbejde om forskellige emner i overenskomsten mellem CO og DI. Den 12. februar 2012 blev der endelig, efter 25 timers uafbrudte forhandlinger, indgået et forlig.

Overenskomstforliget indeholdt blandt andet følgende punkter: • Bedre muligheder for selvvalgt efteruddannelse, bedre muligheder

for at gøre brug af IKUF i forbindelse med arbejdsfordeling samt en ny mulighed for at opspare selvvalgt uddannelse over 3 år.

• Seniorordning for medarbejdere med maksimalt 5 år til den aktuelle folkepensionsalder. Den enkelte medarbejder kan vælge at få pensi-onsbidraget udbetalt som løn og derved opveje den reducerede løn ved nedsat arbejdstid.

• En ændring af fratrædelsesgodtgørelsen, så den fremover tager større hensyn til lavtlønnede.

• Retten til løn under sygdom erhverves efter seks måneders ansæt-telse mod hidtil ni måneder.

• Ved genansættelse i en virksomhed inden for ni måneder genindtræ-der medarbejderen i sin anciennitet. Grænsen har hidtil været seks måneder.

• Med udgangspunkt i en lokalaftale kan der som hidtil indgås in-dividuelle aftaler om øget arbejdstid ud over den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Fremover vil der blive mulighed for at få pensi-onsbidrag og feriepenge for de ekstra timer udbetalt som et tillæg til lønnen.

• Forældreorloven kan fremover lægges mere fl eksibelt bl.a. med op-deling i to perioder og ikke nødvendigvis i direkte forlængelse af de første 14 uger efter fødslen.

• Det ekstra pensionsbidrag under de første 14 ugers barsel hæves fra 8,25 kr. pr. time til 10,50 kr. pr. time.

• Lærlinge- og elevsatserne forhøjes med 2,25 pct. pr. 1. marts 2012 og med 2,25 pct. et år senere.

• Mindstebetalingen blev forhøjet med 1,35 kr. pr. 1. marts 2012 og 1,35 kr. igen pr. 1. marts 2013. Genetillæg forhøjes med 1,4 pct. pr. 1. marts 2012 og igen med 1,4 pct. pr. 1. marts 2013.



Overenskomstforhandlingerne var svære på grund den høje ledighed og krisens generelle omfang. Samtidig havde HK/Privat meldt meget hårdt ud om, at de ønskede en afskaffelse af 50 pct.-reglen. Det lyk-kedes ikke at fjerne 50 pct.-reglen, men det lykkedes at sikre HK en række forbedringer på blandt andet områdebestemmelserne. HK/Privat kunne dermed tilslutte sig forliget på CO/DI-overenskomsten. I Metal kunne såvel hovedbestyrelsen som afdelingsformænd og -kas-serere tilslutte sig forliget.

I skrivende stund foreligger ikke en endelig afklaring af, om forliget på CO/DI-overenskomsten kom med i en samlet mæglingsskitse, der kunne stemmes om blandt medlemmerne.

Organisation

Lønstatistikken

Blandt de værktøjer, som Metal tilbyder, er lønstatistikken et af dem, der bruges mest i det daglige af medlemmer og tillidsrepræsentanter. I kongresperioden har forbundet arbejdet med at forbedre lønstatistik-ken. Dette arbejde har mundet ud i en mere moderne og overskuelig lønstatistik. For at underbygge lønstatistikken har forbundet i kongresperioden udbygget TR-delen på forbundets hjemmeside. Bl.a. kan tillidsrepræ-sentanterne nu følge udviklingen i de lokale lønforhandlinger over hele landet. Det er vigtige informationer i den enkelte tillidsrepræsentants forhandlingssituation.Derudover er der også arbejdet med lærlingestatistikken. Denne er således ændret fra en branchestatistik til en lønstatistik baseret på ud-dannelsesområder. Det har betydet, at den er blevet mere forståelig og brugbar for de unge. Det giver en stærk og troværdig lærlingestatistik.

Forbundet har endvidere udarbejdet analyser, der kan skabe bedre overblik over afdelingernes medlemsudvikling samt de virksomheder, hvor der potentielt er mulighed for at hverve medlemmer og indgå overenskomst. Det er målet, at disse analyser kan være med til at un-derstøtte afdelingernes arbejde med at hverve og fastholde medlem-mer.



Tab

el 1

. Reg

ion

ern

es lø

nud

vikl

ing

i ko

ng

resp

erio

den

Pens

ion

i kr./

t.

Nor

djyl

land

M

idtjy

lland

Sy

ddan

mar

k H

oved

stad

en

Sjæ

lland

La

ndet

i al

t Å

rlig

pct

. Eg

en

Arb

ejds

give

rJa

n. 0

8 15

9,02

16

3,68

16

3,03

18

3,36

16

6,68

16

6,45

5,

1 5,

98

12,0

8A

pr.

08

163,

22

166,

58

166,

14

185,

48

168,

00

169,

32

4,4

6,09

12

,32

Jul.

08

164,

05

167,

16

166,

97

186,

33

168,

62

170,

09

4,1

6,31

12

,73

Okt

. 08

165,

82

167,

59

167,

24

187,

28

170,

03

170,

93

4,0

6,37

12

,79

Jan.

09

166,

12

168,

45

168,

28

188,

37

170,

91

171,

86

3,3

6,38

12

,87

Ap

r. 09

16

7,72

16

9,96

16

9,97

18

9,82

17

1,61

17

3,42

2,

4 6,

47

13,0

7Ju

l. 09

16

8,54

17

0,40

17

0,16

19

0,84

17

2,72

17

4,08

2,

3 6,

90

13,9

4O

kt. 0

9 16

9,19

17

0,60

17

1,18

19

1,74

17

2,81

17

4,93

2,

3 6,

94

14,0

2Ja

n. 1

0 16

9,76

17

1,01

17

0,24

19

2,58

17

3,40

17

4,94

1,

8 6,

94

14,0

2A

pr.

10

170,

06

172,

75

171,

08

193,

61

173,

53

176,

00

1,5

6,98

14

,10

Jul.

10

170,

16

173,

54

171,

58

195,

03

174,

96

176,

85

1,6

7,01

14

,19

Okt

. 10

170,

57

172,

92

173,

23

195,

52

175,

54

177,

28

1,3

7,02

14

,21

Jan.

11

170,

57

172,

92

173,

23

195,

52

175,

54

177,

28

1,3

7,02

14

,21

Ap

r. 11

17

1,76

17

3,68

17

2,75

19

6,50

17

6,63

17

7,82

1,

0 7,

02

14,2

1Ju

l. 11

17

1,86

17

5,59

17

2,46

19

7,12

17

7,86

17

8,63

1,

0 7,

07

14,3

3O

kt. 1

1 17

2,60

17

5,70

17

2,65

19

7,48

17

8,23

17

8,99

1,

0 7,

08

14,3

6



Fra oktober kvartal 2008 til oktober kvartal 2011 er det Region Hoved-staden der har haft den største lønstigning, nemlig på 10,20 kr. pr. time svarende til 5,4 pct. Region Syddanmark har haft den mindste stigning på 5,41 kr. pr. time, svarende til 3,2 pct.Løntallene er ekskl. overtids- og skifteholdstillæg, diverse tillæg (fx smudstillæg, udetillæg, værktøjspenge, vejpenge o.l.), betaling for søgnehelligdage, feriepenge og arbejdsgiverbetalt pension.

Vi har i denne kongresperiode haft en negativ vækst i reallønnen i 2010 og 2011 på henholdsvis -0,8 og -1,7 pct. Samlet for perioden er det et minus på 0,2 pct.

Tabel 2. Løn og prisudvikling fra 2008 til 2011 (i pct.): Prisudvikling Lønudvikling ForskelOktober 2008 3,4 4,4 1,0Oktober 2009 1,3 2,6 1,3Oktober 2010 2,3 1,6 -0,8Oktober 2011 2,8 1,1 -1,7

Vi har haft en lønudvikling på 8,06 kr. fra oktober kvartal 2008 til okto-ber kvartal 2011, svarende til 4,7 pct. på det samlede løngennemsnit på landsplan.

Det er vigtigt for lønstatistikkens troværdighed, at vi arbejder for at fastholde en høj afl everingsprocent. Vi har i kongresperioden haft en gennemsnitlig afl everingsprocent på 68,1 pct.

Tabel 3. Regionernes lønudvikling i kr./t. Okt. 2008 Okt. 2011 Stigning kr. Stigning %Region Nordjylland 165,82 172,60 6,78 4,1Region Midtjylland 167,59 175,70 8,11 4,8Region Syddanmark 167,24 172,65 5,41 3,2Region Hovedstaden 187,28 197,48 10,20 5,4Region Sjælland 170,03 178,23 8,20 4,8Landet 170,93 178,99 8,06 4,7

Tabel 4. Afdelingstotaler for lærlinge: Sats 1 Sats 2 Sats 3 Sats 4 Sats 5 Voksenlærlinge Løn Løn Løn Løn Løn Løn2008 61,90 68,90 74,79 88,53 104,51 120,062009 63,82 70,29 77,80 90,11 107,99 125,532010 62,15 70,09 76,23 88,76 110,59 118,712011 62,93 71,86 75,67 89,17 110,48 115,36



Forbund i Faglig Økonomisk Balance

På baggrund af faldende medlemstal besluttede forbundet i 2010 at igangsætte et projekt ved navn ”Forbund i Faglig og Økonomisk Balance”. Projektet skulle kortlægge procedurer og arbejdsgange i Forbundet og lave et oplæg til besparelser. Projektet skulle sikre, at der i lighed med de forgangne år fremadrettet kunne skabes et løbende overskud på driften af Metals forbund. Derudover var der fokus på, hvilke strategiske mål der i særlig grad skulle fokuseres på for Metal som helhed. I processen blev forretningsudvalget og hovedbestyrelsen løbende ori-enteret om arbejdet. Arbejdet resulterede i en række større besparelser og afskedigelser, der sikrer økonomisk balance i en årrække. En række forslag bliver som led i Løbenummer 42-udvalgets arbejde fremlagt i forbindelse med kon-gressen 2012.

Under næstformand Claus Jensens beretning gives en mere uddybende beskrivelse af Løbenummer 42-udvalgets arbejde.

LO-kongres 2010

I dagene 30. oktober – 1. november holdt LO kongres i Aalborg. Udover de ordinære punkter var der sat tid af til en temadebat om Den Danske Model.

På baggrund af en kongresrapport fra hovedbestyrelsen besluttede kongressen at lade kontingentet falde fra 200 kr. til 190 kr. om året pr. medlem, og modsat tidligere opgøres medlemstallet nu halvårligt.Endelig vedtog kongressen en række indstillinger til besparelser som konsekvens af det nedsatte kontingent og det faldende medlemstal. Der er tale om besparelser på både de regionale LO’er, Arbejdermu-seet, AE-rådet, og endelig stopper LO en række aktiviteter på ung-domsområdet, bl.a. Jobpatruljen.På kongressen stillede HK forslag om, at LO’s politiske ledelse blev reduceret fra 4 til 3 valgte. Forslaget delte vandene i LO’s hovedbesty-relse, og derfor var der heller ingen fælles indstilling til forslaget. I Metal støttede vi dog HK’s tanker, men som kongressen skred frem blev det tydeligt, at forslaget ikke ville blive behandlet seriøst. Derfor meddelte vi HK, at vi ville stemme imod, hvorefter de trak forslaget. Kongressen genvalgte senere alle fi re i LO’s ledelse. LO’s TR-pris blev også uddelt på kongressen, og en af prismodtagerne blev Michael Jensen, der er Metal-medlem og fællestillidsmand hos Alfa Laval i Kolding.



Mulige fusioner

I kongresperioden har vi haft fl ere samtaler med El-Forbundet, Blik- & Rørarbejderforbundet, Malerforbundet samt et enkelt møde med Dansk Jernbaneforbund med henblik på drøftelser om mulige fusioner.Samtalerne blev noget dybere med El-Forbundet og Blik & Rør, hvor vi satte udvalgsarbejder i gang med henblik på at afklare, hvor der kunne være opgaver, der skulle løses i forbindelse med en fusion – hvor hen-holdsvis vi skulle ændre vores forhold, og de skulle ændre deres.Det var positive drøftelser, og helt frem til omkring årsskiftet 2011-12 var vi af den opfattelse, at samtalerne gik den rigtige vej, og at vi kunne nå til en fusion i forbindelse med vores kongres i september 2012.Men kort før jul meddelte først Blik & Rør og siden El-Forbundet, at de havde behov for at tænke sig yderligere om og satte på den måde for-handlingerne på standby.Senere meddelte El-Forbundet, at de ville vende tilbage i marts måned efter igen at have forelagt spørgsmålet for deres hovedbestyrelse.

En fusion mellem de tre forbund vil naturligvis ikke være løsningen på alle problemer og udfordringer. Alligevel er der ingen tvivl om, at der mellem de tre forbund – Dansk Metal, Blik & Rør samt El-Forbundet – vil kunne frembringes synergieffekter på uddannelses-, forhandlings- og arbejdsmiljøområdet, som først og fremmest vil være til gavn for medlemmerne, men også for et fusioneret for-bund.

Økonomi og arbejdsløshed

Udviklingen i dansk økonomi

Danmark har været igennem den værste økonomiske krise siden 2. verdenskrig i kongresperioden. Det danske bruttonationalprodukt faldt således i reale termer med 5,8 pct. i 2009, og i 2010 udgjorde væksten blot 1,3 pct.Det er i høj grad en underdrejet indenlandsk efterspørgsel, der ligger til grund for den lave aktivitet. Det private forbrug faldt markant i 2009, og det var først i løbet af 2010, at husholdningerne igen begyndte at bruge fl ere penge. Samtidig har virksomhederne holdt igen med inve-steringerne. Det betyder, at investeringerne samlet set er faldet med mere end 16 pct. fra 2008 til 2010.

Lavkonjunkturen har sat sine spor på arbejdsmarkedet. Bruttoledighe-den steg således frem til 2010, hvor den nåede 164.000 svarende til 6,2 pct. Siden da er bruttoledigheden faldet lidt, og i 2011 udgjorde den knap 162.000 svarende til 6,1 pct., jf. tabel 5.



Bruttoledigheden blandt medlemmerne af Dansk Metal har igennem hele kongresperioden ligget over landsgennemsnittet. Der er dog sket en væsentlig indsnævring i forskellen fra 2010 til 2011. I 2009 lå ledig-heden således 3 procent point over landsgennemsnittet, og den forskel er reduceret til 1,6 procent point.

Tabel 5. Bruttoledighed 2009-2011 2009 2010 2011Bruttoledighed DK 129.364 163.949 161.930Bruttoledighed i procent DK 4,9 6,2 6,1Bruttoledighed Metal 6.447 7.833 6.319Bruttoledighed i procent Metal 7,1 9,2 7,7Kilde: Statistikbanken.

Siden krisen satte ind, er beskæftigelsen faldet voldsomt, og antallet af tabte arbejdspladser overstiger langt det antal arbejdspladser, der fx blev tabt under oliekriserne i 1970’erne. Der er samlet set tabt 194.000 arbejdspladser i Danmark, siden arbejdsmarkedet toppede i 2008. Det er historisk højt og svarer til, at 6,5 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark er forsvundet. Når der samtidig tænkes på, at beskæftigelsen i den private sektor er faldet næsten 200.000, ser det faktisk endnu værre ud.I industrien alene er der siden 3. kvartal 2008 tabt omkring 73.000 ar-bejdspladser. Det svarer til, at næsten hvert 5. job er tabt på bare tre år.Beskæftigelsen er faldet markant mere end bruttoledigheden er steget, og det betyder, at arbejdsstyrken er faldet. Det afspejler, at mange er gået helt ud af arbejdsmarkedet – fx på efterløn, eller de unge er på-begyndt en uddannelse. En medvirkende årsag er imidlertid også, at antallet af arbejdsløse, der hverken kan få dagpenge eller kontanthjælp, er steget gevaldigt. Det er en gruppe, der ikke optræder i de offi cielle arbejdsløshedstal, da de ikke modtager offentlige overførsler.

Den danske eksport har også været hårdt ramt af den økonomiske afmatning, der fulgte af fi nanskrisen og siden hen gældskrisen i euro-området, der har betydet, at landene omkring Middelhavet har betalt uholdbare høje renter på statsgælden. Eurolandene er vores største sam-handelspartnere, så forbrugernes og virksomhedernes manglende tro på fremtiden har smittet negativt af på de danske eksportmuligheder.Med så stor usikkerhed om de sydeuropæiske landes evne til at kunne tilbagebetale deres gæld må det forventes, at der er lang tid til, at vi igen vil opleve en stærk europæisk vækst.Ikke desto mindre er det eksporten, der har holdt hånden under dansk økonomi. Danske virksomheder har således koblet sig på fremgangen i specielt Tyskland og Sverige. Dertil kommer, at amerikansk økonomi har vist spæde tegn på fornyet vækst i sidste del af 2011.



Dansk industrieksport har derfor også klaret sig godt i en sammenlig-ning med landene omkring os. Dansk industrieksport er således stort set tilbage på før-krise-niveau. Flere analyser fra blandt andre DI har ydermere vist, at danske virk-somheder over en lang periode har været gode til at få afsat deres produkter til relativt høje priser, fordi kvaliteten af de danske produkter er højere end de udenlandske. Det medvirker til, at Danmarks overskud på varebalancen er vendt fra et mindre overskud i 2008 til et overskud på mere end 50 mia. kr. i 2011.På det grundlag er det forkert at konkludere, at Danmark skulle halte bagefter som følge af en svækket konkurrenceevne.

Industriens udvikling

De fl este delbrancher inden for industrien har igennem beretningspe-rioden oplevet en stigende omsætning. Det gælder dog ikke for træ- og papirindustrien samt plast-, glas- og betonindustrien, der begge har oplevet en tilbagegang i omsætningen. Tabel 6 viser udviklingen i omsætningen igennem beretningsperioden.

Tabel 6. Industriens omsætning i løbende priser, mia. kr. 2009 2010 2011Tekstil- og læderindustri 8,3 8,5 8,5Træ- og papirindustri, trykkerier 29,6 29,3 28,2Kemisk industri og olieraffi naderier mv. 54,6 63,6 73,8Medicinalindustri 30,6 36,1 39,7Plast-, glas- og betonindustri 40,0 40,3 39,7Metalindustri 42,4 41,3 46,1Elektronikindustri 22,8 26,2 27,6Fremst. af elektrisk udstyr 14,6 16,4 17,5Maskinindustri 113,5 102,3 109,4Transportmiddelindustri 13,2 13,7 14,7Møbel og anden industri mv. 38,7 41,7 43,9Kilde: Statistikbanken

Desværre kan udviklingen i industriens omsætning ikke direkte overfø-res til opgørelserne for virksomhedernes indtjening, da disse først op-gøres med adskillige års forsinkelser. Således har Danmarks Statistik kun en opgørelse for perioden 2007-2009. Af tabel 7 ses, at den økonomi-ske krise har smittet negativt af på industriens indtjening, investeringer og egenkapitalforrentning. Alle tre er således faldet fra 2008 til 2009 i kølvandet på krisen.



Tabel 7. Industriens indtjening og investeringer 2007-2009 2007 2008 2009Industriens indtjening (overskud før skat), mia. kr. 43,4 42,6 26,8Industriens investeringer, mia. kr. 27,0 32,0 28,7Egenkapitalens forrentning (pct. p.a.) 14,9 15,1 8,9Gennemsnitlig obligationsrente (pct. p.a.) 4,7 5,0 3,8Kilde: Statistikbanken, REGN3 og Danmarks Nationalbank.

Egenkapitalens forrentning er dog stadig ganske fornuftig i 2009. For-rentningen skal sammenlignes med, at investorerne alternativt kunne have investeret i andet fx obligationer, hvor den gennemsnitlige obli-gationsrente i 2009 udgjorde 3,8 pct. Der er altså tale om en fl ot for-rentning inden for industrien på trods af lavkonjunkturen. Egenkapital-forrentningen har således været over det normale i 2007 og 2008.

Finanslov 2010, 2011 og 2012

Finanslovaftalerne i de to første år af kongresperioden har været base-ret på VK-regeringen og Dansk Folkeparti. Det var derfor glædeligt, at fi nansloven 2012 gjorde op med ti års blokpolitik til gavn for det brede samarbejde og dermed langsigtede løsninger.

Finanslov 2010

Forhandlingerne om fi nansloven for 2010 var meget rodede. Forløbet beviste endnu en gang, hvor meget VK-regeringen var i lommen på Dansk Folkeparti. I stedet for at indgå i konstruktive forhandlinger med alle Folketingets partier, lod regeringen Dansk Folkeparti diktere for-løbet. I første omgang var globaliseringsforhandlingerne ved at falde fuldstændig fra hinanden, hvilket – hvis det var sket – ville have med-ført, at bl.a. efterlønsaftalen ville være faldet på gulvet.I anden omgang inddrog Dansk Folkeparti supersygehuset ved Herning i forhandlingerne. Det viste, at Dansk Folkeparti ikke anerkender de al-mindelige spilleregler for fi nanslovsforhandlingerne. Det forhalede hele fi nanslovsprocessen og havde nok mest af alt til formål at promovere Dansk Folkeparti op til kommunalvalget.

Men en ting er al den ballade, der var omkring forløbet. Resultatet af forhandlingerne var heller ikke opløftende. Finansministeriet anslog, at der ved udgangen af 2010 ville være 160.000 arbejdsløse i Danmark. Det var mere end en tredobling af arbejdsløsheden, siden ledigheden var lavest i 2008. I det lys var det meget utilfredsstillende, at fi nanslo-ven 2010 overhovedet ikke indeholdt nye initiativer til at tage kampen op mod den alvorlige økonomiske situation.



De eneste tiltag, der kunne stimulere økonomien og sætte mere gang i vækst og beskæftigelse, kom fra allerede besluttede initiativer, herun-der i form af en vækstpakke på 5 mia. kr. over en 4-årig periode samt endnu en lånepulje til kommunerne. Regeringen forsøgte i alt for høj grad at stimulere det private forbrug frem for at sætte gang i målret-tede offentlige investeringer, som vi ved virker her og nu.Og regeringens forsøg på at stimulere det private forbrug virkede ikke.

Alligevel nægtede regeringen at stimulere økonomien yderligere. Rege-ringen mente, at det ville føre til infl ation og øget lønpres, og at under-skuddet på statens fi nanser ville stige til uoverskuelige højder. Men ingen af påstandene holdt vand. For det første var der massiv ledig kapacitet i økonomien, og derfor var der ikke nogen grund til at frygte infl ation. For det andet var det en større risiko for statens fi nan-ser, at langtidsledigheden steg med svigtende skatter og stigende over-førselsindkomster til følge.

Ud over den manglende handlekraft i forhold til krisen var det skuffende at konstatere, at den langsigtede strategi, der skulle gøre Danmark kon-kurrencedygtig på den anden side af krisen, heller ikke var ambitiøs nok.Særligt slemt så det ud på uddannelsesområdet, hvor regeringen be-skar erhvervsskolernes taxametre, så skolernes bevillinger var meget afhængige af udfaldet af den globaliseringsaftale, der skulle forhandles sideløbende med fi nansloven. Samtidig nærmede vi os 10.000 unge uden udsigt til at få en praktik-plads. Det var en stærkt bekymrende situation for de unge, men også for Danmarks vækstmuligheder, når vi ved, at virksomhederne om få år igen vil gå forgæves, når de søger faglærte medarbejdere.Dansk Metal så med stor bekymring på, at regeringen og Dansk Folke-parti ikke gjorde mere for at skabe de rette rammer for at styrke Dan-marks konkurrenceevne.

Finanslov 2011

Finansloven for 2011 viste en regering, der midt i en krisetid virkede totalt handlingslammet. Det var netop på et tidspunkt, hvor der var behov for handling.Listen over de problemer, det danske samfund står over for var lang. Man skulle synes, at der var nok at gå i gang med. Vi blev ramt af et historisk tilbageslag i dansk økonomi, og virksomhederne kæmpede en brav kamp for at få nok at lave.Derfor var det ekstra skuffende, at regeringen præsenterede en fi nans-lov, hvor der slet ikke blev taget livtag med udfordringerne. I stedet kunne vi konstatere, at der stort set ikke var tale om andet end de uhel-dige forslag fra genopretningspakken, som regeringen blev enige med Dansk Folkeparti om i maj 2010.



Konklusionen var desværre ganske klar. Finansloven indeholdt en lang række konkrete forringelser og besparelser, der rammer vores medlem-mer hårdt.Der blev indført et loft over fradraget for faglige kontingenter. Dag-pengeperioden blev halveret til to år og genoptjeningskravet blev fordoblet til 52 uger. Arbejdsmiljøindsatsen blev beskåret. Arbejder-bevægelsens Erhvervsråd beregnede, at der alene på forsknings- og uddannelsesområdet blev sparet over 5 milliarder kroner frem mod 2013. Herudover var der nulvækst i kommunerne og forringelser af børnepengene.

Alt i alt betød genopretningsaftalen, at der skulle spares 24 milliarder kroner frem mod 2013. I 2011 bremsede fi nansloven den offentlige økonomi med i størrelsesordenen 9 milliarder kroner, eller hvad der svarede til ½ procent af BNP. Det lyder måske ikke af meget, men LO beregnede, at det kostede om-trent 12.000 arbejdspladser.

Af nye initiativer valgte regeringen at give lidt skattelettelser ved at gennemføre ubetydelige ændringer af blandt andet iværksætterskatten og multimedieskatten. Herudover blev der vedtaget en momslempelse til hotelbranchen, som vurderedes til at skabe 400 job.Men samtidig lagde regeringen op til at hente pengene hjem på blandt andet autoområdet, hvor man ville sænke den såkaldte reparations-grænse fra 75 til 65 procent. Dette er mere grundigt beskrevet under næstformand Claus Jensens beretning vedrørende Auto-udvalget.

Finanslov 2012

VK-regeringen fremlagde sit forslag til fi nanslov for 2012 i august 2011. Langt størstedelen af de forslag, der indgik i den daværende regerings udspil til fi nanslov, var gamle velkendte forslag, der slet ikke understøt-tede vækst i det omfang, som var nødvendigt for at få gang i jobskabel-sen igen.Dansk Metal var derfor også yderst tilfreds med, at den endelige fi nanslov for 2012 kom til verden med en ny S-R-SF-regering for bordenden. Den nye regering og Enhedslisten viste viljen til at kickstarte den økonomiske vækst for at skabe nye job og udbygge dansk økonomis konkurrenceevne.Aftalen fremrykkede investeringer for i alt 18,7 milliarder kroner i 2012 og 2013. Investeringerne skulle blandt andet bidrage til en bedre anvendelse af energiressourcerne og til en grøn omstilling af energiproduktionen.Fremrykningen betød derfor også, at der var udsigt til 9.000 nye ar-bejdspladser i 2012 og yderligere 3.000 nye job i 2013.Det gjorde regeringen vel at mærke samtidig med, at den efterlevede EU’s henstilling om en strukturel forbedring af de offentlige fi nanser med 1,5 pct. af BNP frem mod 2013.



Dansk Metal fandt, at det er et meget væsentligt resultat i lyset af, at gældskrisen spreder sig som ringe i vandet. Det kan derfor få uoversti-gelige konsekvenser, hvis Danmark ikke lever op til kravene fra EU.

Initiativerne kom også vores ledige medlemmer til gode. Det gælder i særdeles afskaffelsen af det prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse, som fastholdt vores ledige medlemmer i ledighedskøen.

Finanslovens femdobling af NOx-afgiften var dog en torn i øjet. Den vil ramme mange gode industrivirksomheder som fx Aalborg Portland, Da-lum Papirfabrik og Cheminova. Forslaget ville ifølge Dansk Metal koste op mod 1.300 industriarbejdspladser, da det vil føre til udfl ytning af job, uden at det gavner miljøet eller der kommer fl ere penge i statskassen. Efter et ihærdigt pres valgte regeringen at udskyde ikrafttrædelsen med seks måneder, da forhøjelsen oprindeligt skulle være trådt i kraft pr. 1. januar 2012. Regeringens vilje til at lytte var selvfølgelig positiv, men vi må erkende, at udskydelsen i praksis er uden betydning. De fl este danske industrivirksomheder bruger således allerede i dag den bedst tilgængelige teknologi for at minimere omfanget af NOx.

Både når det gælder økonomien og arbejdsmarkedspolitikken, fandt Dansk Metal derfor, at fi nanslovaftalen var et godt udgangspunkt for de forestående trepartsforhandlinger i 2012.

Vækstforum

Da Metal sidst var til kongres i 2009, havde statsminister Lars Løkke Rasmussen netop lanceret et nyt vækstforum til at rådgive den davæ-rende VK-regering om fremtidens vækstmuligheder i forhold til fi re indsatsområder: konkurrenceevne, arbejdskraft, grøn vækst og over-ordnede økonomiske rammer. Deltagerne bestod mest af erhvervsledere og erhvervsorganisationer, forskere og ministre, og fra lønmodtagersiden var forbundsformand Thorkild E. Jensen i egenskab af formand for CO-Industri og Harald Bør-sting fra LO repræsenteret.

Metal var dengang glade for initiativet, som kunne blive en motor til at styrke konkurrenceevnen for produktion og eksport. Temaet om arbejds-kraft var selvfølgelig også vigtigt for Metal, fordi vi allerede dengang vidste, at vi kommer til at mangle kvalifi ceret faglært og højtuddannet arbejdskraft på arbejdsmarkedet i den nære fremtid. Et arbejdsmarked som gerne skulle bugne af gode job for tekniske faglærte inden for grønne energiløsninger, og derfor var dette emne også meget vigtigt for os, ligesom sunde offentlige fi nanser altid har ligget Metal meget på sinde.



På alle møderne markerede forbundsformand Thorkild E. Jensen vigtig-heden af Danmark som produktionsland. Det var her, at kimen for alvor blev lagt til, at erhvervslivet, politikerne og embedsmændene lærte at tale om produktion som noget positivt med fremtidsmuligheder. Metal var dog ikke imponeret af den måde, som arbejdet i Vækstfo-rum blev drevet frem af VK-regeringen på. Der fulgte ikke penge med de store ambitioner. Tværtimod skar VK-regeringen sideløbende fl ere milliarder af forskning, innovation og uddannelse i sin Genopretnings-pakke.

Mod Metals anbefalinger foreslog Vækstforum at skære i lønniveau og efterløn. På trods af, at disse emner overhovedet ikke havde været drøftet på møderne i Vækstforum. Og på trods af, at der på møderne var enighed om, at løn- og arbejdsforhold ikke var en begrænsning for vækst men en forudsætning for øget produktivitet. Forslaget om lavere lønniveau blev pillet ud af de endelige anbefalinger. Resten af anbefa-lingerne var ret spredte, uambitiøse og ret kuriøse med henblik på for-målet om at give dansk konkurrenceevne fremdrift. Hverken LO´s for-mand Harald Børsting eller forbundsformand Thorkild E. Jensen kunne dog tilslutte sig de endelige konklusioner.

Energi og klima

På energi- og klimaområdet har der været mange forhandlinger på både nationalt og internationalt niveau – dog uden at noget af det hid-til har ført til et resultat, som kan sikre klimaet, forsyningssikkerheden og nye arbejdspladser.

Da vi forlod Metal-kongressen i 2009 var der fuld gang i de sidste forberedelser til FN’s klimatopmøde i København, COP15, der som bekendt brød totalt sammen og nok efterlod de fl este med en tvivl om klimaforhandlingernes potentiale til at skabe mærkbare resultater. Top-mødet førte blot en uformel målsætning om en international udled-nings- og temperaturgrænse med sig.Lidt bedre er det gået på de efterfølgende klimatopmøder. På COP16 i Cancun i 2010 blev den uformelle udledningsgrænse gjort offi ciel og juridisk bindende, men grænsen er allerede blevet overhalet af den ha-stigst stigende CO2-udledning, som nødvendiggør en ny udlednings- og temperaturgrænse samtidig med, at Kyoto-aftalen udløber efter 2012. I december sidste år blev der så holdt en ny runde internationale kli-maforhandlinger ved COP17 i Durban, hvor det lykkedes at få en slags aftale på plads i 11. time. Det meste var rammer og hensigtserklæringer om blandt andet en ny udlednings- og temperaturgrænse og en ny fase af Kyoto-aftalen efter 2012. Det er dog et meget åbent spørgsmål, hvor bundet lande som Kina, Indien, Canada og USA reelt føler sig af dette.



Metals interesse i de internationale klimaaftaler skyldes, at vores med-lemmer i høj grad skal leve af de nye grønne job, som en grøn omstil-ling til vedvarende energi kan kaste af sig. Det er ikke blot til gavn for de medlemmer, som arbejder med grønne løsninger, men til gavn for alle medlemmerne, da grønne investeringer også kaster mange tekni-ske servicejob af sig. Forpligtende grænser for CO2-udledning tvinger verdens lande til at efterspørge de vedvarende energiløsninger og energibesparelser, som Metals medlemmer kan hjælpe med at gøre til virkelighed. Det gælder også i forhold til EU, som skeler kraftigt til de internationale klimaafta-ler, når der skal fastsættes europæiske energikrav og regulering. Vores mål i Danmark om et fossilfrit samfund i 2050 kan ikke lade sig gøre uden hjælp fra EU-regulering af udledningen og EU-støtte til energire-novering og udvikling af vedvarende energiløsninger.

I starten af 2011 fremlagde VK-regeringen sin længe ventede energi-strategi, som samtidig var et udspil til et energiforlig i Folketinget. Der var overordnet bred politisk enighed om, at Danmark skulle udfase fossile brændsler inden 2050, og at de skulle erstattes af vedvarende energi, først og fremmest i form af vind. Men ambitionerne var størst hos oppositionen og mindst hos VK-regeringen, som ikke ville bruge nye penge på grøn omstilling af ener-gisystemet, men ville sætte de grønne afgifter op til skade for konkur-renceevnen hos de energiintensive virksomheder, som mange af Metals medlemmer arbejder på, med fare for udfl ytning af job til udlandet.Energiudspillet nåede dog ikke at blive omsat til politisk virkelighed, før folketingsvalget kom et halvt år efter og regeringsmagten skiftede.

Forhåbningerne var derfor store, da den nye regering kun to måneder efter sin tiltræden i december sidste år kunne præsentere et nyt energi-udspil. Det var befriende, at der endelig kom et politisk udspil, som tog det alvorligt, at Danmark om ret så få år skal være fri for dyr og forure-nende energi. Og udspillet var langt mere ambitiøst og spillede på fl ere strenge end VK-regeringens energiudspil. I udspillet opstillede regeringen en række løbende milepæle for energi-effektivisering og vedvarende energiforsyning. Det er et godt redskab til at styre samfundets grønne udvikling – så længe milepælene ikke står i vejen for hinanden.

For eksempel satser regeringen kun på el som vedvarende alternativ til brændstoffer til transport, mens andre alternativer som for eksempel biobrændstof først skal udvikles efter 2035. El er en vigtig del af løs-ningen, men el kan ikke bære hele transportsektorens behov for nye brændstofformer, og derfor er det ærgerligt, at der ikke sættes gang i udvikling af nye biobrændstoffer, som har potentiale til at supplere el og skabe mange nye job. Ligeledes er det ærgerligt, at elektrifi cering af



jernbanenettet og reduktion af procesenergi i energitunge industrivirk-somheder ikke er med i udspillet. Energiudspillet retter sig efter Metals opfattelse ret ensidigt mod at skabe klimaeffekter frem for at kombinere klimaeffekter med nye job gennem grøn vækst. Vi tror ikke at det på nogen måde kan lade sig gøre med en fuld grøn omstilling inden 2050, hvis ikke vi slår vækst og klima sammen. Det er hundedyrt med grøn omstilling, og derfor skal vi skabe arbejdspladser og tjene penge undervejs. Det er det som både danskerne og klimaomstillingen skal leve af.

I skrivende stund er energiforhandlingerne ikke udmøntet i et forlig.

Danmark som produktionsland

Metal har siden kongressen i 2009 sat fokus på Danmark som produkti-onsland. I den forbindelse har Metal gennem CO-industri et godt samarbejde med Dansk Industri om at fremme rammevilkårene for industri- og tek-nisk service i Danmark. Det er godt, at industriens parter står sammen på dette område, for der er mange fordomme om industriens fremtids-muligheder, som vi ikke kan gendrive alene. Sammen er det lykkedes at sætte produktion højt på dagsordenen. I august 2011 gennemførte CO-industri en fælles konference med DI under overskriften ”Sæt vækst i produktion”. På konferencen fi k industriens parter vist de mange muligheder, der er for at leve af produktion og eksport fremover. Men vi befi nder os lige nu i en overgangsperiode, hvor der er behov for politiske rammevilkår, der kan understøtte den forandring, som er undervejs i dansk produk-tion. Erhvervsstrukturen er ved at forandre sig fra sværindustri og mu-skelarbejde til højteknologisk og kompetencekrævende arbejde.De små og mellemstore produktionsvirksomheder med særlige niche-produkter er i vækst. Her er de faglærte ikke længere bundet op på fa-ste processer, men bevæger sig rundt både i produktionen og på andre hidtil isolerede fagområder i virksomhederne. Ingeniør- og designarbej-det inddrager fx i stigende grad de teknisk faglærte, som skal konstru-ere ideen i virkeligheden. Og det stiller nye og større kompetencekrav om at kunne håndtere moderne produktionsprocesser, innovativ pro-duktudvikling og impulsiv opgaveløsning såvel som at kunne tænke i kommercielle sammenhænge.Det stiller igen krav om skarpe hjerner på erhvervsskolerne. En styrke-position inden for produktion kommer ikke af sig selv. Det var også et synspunkt, som der var bred politisk opbakning til på CO-industri og DI’s konference. Både Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmus-sen var til stede og begge udtrykte entydig opbakning til, at produk-tion er afgørende for dansk vækst og velstand.



Rådet for Teknologi og Innovation

Forbundsformand Thorkild E. Jensen var repræsenteret i Rådet for Tek-nologi og Innovation (RTI) i kongresperioden. RTI´s formål er at styrke den fremtidige vækst og innovation i erhvervslivet gennem teknologi - og innovationspolitiske initiativer. Primo 2011 blev næstformand Claus Jensen udpeget til at træde ind i RTI af forsksnings-, uddannelses- og videnskabsministeren.

I RTI´s arbejde fokuseres der primært på følgende indsatsområder: • Innovationssamspil mellem virksomheder og vidensinstitutioner• Flere højtuddannede i virksomhederne• Teknologisk service (de godkendte teknologiske serviceinstitutter

(GTS))• Kommercialisering af forskning

I arbejdet i RTI har Metal i særdeleshed haft fokus på de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS). GTSérne er vigtige for at sikre især de små og mellemstore virksomheders adgang til ny viden, der kan øge deres muligheder for at konkurrere. Internt i RTI har der lø-bende været drøftelser af, om ikke private virksomheder kan udfylde GTSérnes rolle. Dette synspunkt har Metal bekæmpet. Det er Metals opfattelse, at GTSérne udfylder en væsentlig rolle til gavn for virksom-hederne, da de har et bredere sigte med deres arbejde kombineret med en tæt kontakt til universiteter og forskningsinstitutioner.

Danmarks Vækstråd

I kongresperioden har Dansk Metal været repræsenteret i Danmarks Vækstråd. Danmarks Vækstråd er nedsat i henhold til lov om erhvervs-fremme. Rådet rådgiver erhvervs- og vækstministeren om tilrettelæg-gelsen og udviklingen af den erhvervspolitiske indsats i Danmark og består af repræsentanter for virksomheder, erhvervsorganisationer, vi-densinstitutioner, kommuner, regionale vækstfora og arbejdsmarkedets parter.Danmarks Vækstråd tager løbende punkter op, der bør diskuteres for at fremme væksten i Danmark. Metal har især haft fokus på temaet ”Dan-mark som produktionsland”, og på baggrund af Metals synspunkter fi k Danmarks Vækstråd udarbejdet en større analyse under netop navnet ”Danmark som produktionsland”. Dette ledte frem til en kortlægning af, hvilke udfordringer der er for at fastholde og udvikle produktion i Danmark. På baggrund af rapporten vil ”Danmark som produktionsland” også fremover være et tema, som Danmarks Vækstråd vil drøfte.



Transport

De seneste tre år har trafi kområdet været præget af mange ønsker, men kun lidt handling. Siden Femern Bælt-forbindelsen blev forhandlet på plads i foråret 2009 har det således været småt med nye trafi kinitia-tiver.

I de seneste år har trængslen omkring de større byer fået problemer som luftforurening og spild af ressourcer højere op på dagsordenen. Det fi nder Dansk Metal vigtigt. Trængsel og ventetid på vejene er med til at hæmme mobiliteten på arbejdsmarkedet, hvilket er et af de pa-rametre, som udenlandske virksomheder kigger nøje på, når de skal investere.Svaret på trængslen fi ndes dog ikke i en betalingsring. En betalingsring vil skabe mindre mobilitet på arbejdsmarkedet i hovedstadsområdet til skade for lønmodtagerne og virksomhedernes fl eksibilitet. Derfor har Dansk Metal hele tiden været imod forslaget om en betalingsring.Forslaget om betalingsringen blev taget af bordet i februar 2012, hvil-ket Metal er særdeles tilfreds med. Der er nu nedsat en trængselskom-mission, der skal undersøge, hvordan man bedst muligt dæmmer op for trængslen samtidig med, at man sikrer fl eksibilitet på arbejdsmarke-det.

Resten af trafi kområdet har også været turbulent, bl.a. med fortsat store problemer med driften af IC4-togene. På transportområdet har Dansk Metal været repræsenteret ved konsu-lent Henrik Keinicke i regeringens Luftfartsudvalg. Luftfartsudvalget skal komme med nye vækstanbefalinger til transportministeren. Ifølge kom-missoriet for udvalget måtte forslagene ikke koste penge, og det stil-lede visse udfoldelsesmæssige begrænsninger for forslagene. Samtidig gjorde den meget brede kreds af deltagere i udvalget med egne klare særinteresser, at den overordnede vækstvinkel tabte kraft.

Sagen om sikkerhed for mekanikere ved reparationer af biler og lastbi-ler på motorveje og motortrafi kveje er trukket i langdrag i henholdsvis Justitsministeriet og Transportministeriet. Forbundet er i kontakt med justitsministeren og transportministeren for at fi nde en løsning, der kan skabe sikkerhed for vores mekanikere.



Skattereform

Regeringen annoncerede en skattereform i sit regeringsgrundlag i oktober 2011, og Dansk Metal hilste planerne om en reform varmt vel-kommen. For Dansk Metal skulle formålet med reformen først og fremmest være at bidrage til at styrke vækst og velstand og dermed forbedre grundla-get for at skabe varige job og fi nansiere den offentlige velfærd.Forbundet offentliggjorde derfor et eget skatteudspil i januar 2012. Ud-spillet indeholdt blandt andet en øget grænse for betaling af topskat. Nye opgørelser viste nemlig, at hvert femte Metal-medlem betalte top-skat, selv når der blev taget højde for, at topskattegrænsen sættes op med 20.000 kr. i 2014 som led i skattereformen fra 2009.Men det har aldrig været meningen, at topskatten skal ramme helt almindelige lønninger – den bør være rettet mod de højeste lønninger. Derfor foreslog Dansk Metal en øget grænse på 40.000 kr. for betaling af topskat, så almindelige lønninger gik fri.

Forslaget om en højere grænse for topskat var ikke Dansk Metals eneste forslag. Forbundet foreslog også en stigning i beskæftigelsesfradraget fra 4,4 procent til 7,5 procent. Det ville især komme de laveste indtæg-ter til gavn og øge gevinsten ved at arbejde. Samtidig foreslog vi en forlængelse af forsøgsordningen med jobpræmie til enlige forsørgere, der er ledige eller på sygedagpenge.

Kampfl y og forsvarsindkøb

I slutningen af marts 2011 blev det besluttet at udskyde beslutningen om indkøb af nye kampfl y. Der skal dog senest i 2014 være truffet et valg. Metal er optaget af spørgsmålet, fordi der ligger mange beskæfti-gelsesmuligheder i dette indkøb. Metal havde foretrukket, at beslutningen om, hvilken type kampfl y Danmark skal købe, var blevet truffet hurtigst muligt for at sikre afkla-ring for de virksomheder, der skal indgå samarbejde med fl yproducen-terne. Det er Metals vurdering, at udskydelsen af beslutningen betyder, at kampfl yet Joint Strike Fighter bliver favorit. Det er også Metals vurde-ring, at valget af dette fl y vil give de største beskæftigelsesmuligheder, da Danmark ved dette valg vil være med til at skulle producere dele til de ca. 3.800 fl y, der forventes at skulle laves af denne type fl y. Metal følger den videre proces for indkøb af kampfl y og har stadig fo-kus på, at indkøbet skal skabe arbejdspladser og udvikling både på kort og lang sigt.



Metal følger generelt indkøbet af forsvarsmateriel med stor interesse, da det netop er vigtigt for at sikre produktion i Danmark. I kongrespe-rioden har sekretariatschef Mikael Bay Hansen været medlem af Forsva-rets Materielnævn og Erhvervs- og Vækstministeriets følgegruppe for industrisamarbejde.

Dansk Internationalt Skibsregister

I begyndelsen af 2011 fremsatte VK-regeringen forslag om afskaffelse af det såkaldte nationalitetskrav i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Nationalitetskravet er et helt centralt element i registret, som betyder, at der er krav om, at kaptajner på skibe indskrevet i DIS-registret skal være danske eller EU-borgere.Forbundet og Dansk Metals Maritime afdeling reagerede skarpt mod forslaget, som vi vurderede ville koste ca. 6.000 danske arbejdspladser, fordi de danske redere så i stedet ville gå over til at bruge billig uden-landsk arbejdskraft.Det ville være uacceptabelt, da de danske redere gennem DIS-registret nyder godt af det danske samfunds støtte og opbakning. En støtte og opbakning, der i vid udstrækning har været båret af en gensidig for-ventning om danske arbejdspladser.

Gennem en aktiv indsats og tæt dialog med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti lykkedes det Metal at få lovforslaget ændret, så man i stedet for en afskaffelse af nationalitetskravet fi k ændret det til en mak-simumsgrænse for udenlandske skibsførere på 40 pct.Sagen viser, hvor vigtigt det er, at Dansk Metal arbejder politisk med fokus på at sikre arbejdspladser til gavn for vores medlemmer.

Yderligere bemærkninger om DIS kan ses i Forhandlingssekretariatets rapport.

Praktikpladspris

Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond afsatte i 2010 2,5 millioner kr. til at fremme arbejdet med at sikre tilgang til uddannelserne inden for industriens område og samtidig øge antallet af praktikpladser. På den baggrund blev der oprettet en praktikpladspris, som skulle gå til personer, virksomheder, skoler, myndigheder eller organisationer, der havde gjort en særlig indsats for uddannelser inden for industriens område. Prisen blev blandt andet givet til Jan Sørensen, der er administrerende direktør for Nordisk Staal i Frederiksværk, og Allan Thomsen fra Metal Nordsjælland. De to havde gennem et tæt samarbejde sikret en linje af



smedeuddannelsen til Frederiksværk. Det er lykkedes ved at indgå sam-arbejdsaftaler om praktikpladser med de lokale virksomheder og ved et tæt samarbejde med den lokale tekniske skole.Dette samarbejde mellem en direktør og en afdelingsformand fra Metal var et godt eksempel på, hvordan Den Danske Model også kommer til udtryk i det daglige.

I alt 50 praktikpladspriser blev uddelt frem til 2012. Prisen har været med til at fokusere på vigtigheden af praktikpladser og det arbejde, der fore-går mange steder i landet for at sikre fl ere unge en fremtid i industrien.

Politik

Dansk politik var frem til folketingsvalget i november 2011 domineret af den borgerlige VK-regering støttet af Dansk Folkeparti. Den økono-miske krise med høj arbejdsløshed og konkurser fi k dog danskerne til at sikre et fl ertal for en ny regering bestående af Socialdemokraterne, SF og de radikale. Den nye regering blev støttet af Enhedslisten.

VK-regeringen

I kongresperioden blev Lars Løkke Rasmussen ny regeringschef, da An-ders Fogh Rasmussen forlod jobbet til fordel for posten som generalse-kretær for NATO.

Den økonomiske krise var svær at håndtere for Lars Løkke Rasmussen, som ikke fi k igangsat en økonomisk vækstpakke, der kunne sparke gang i beskæftigelsen.

Kommunalvalget 2009

Det første nederlag fi k Lars Løkke Rasmussen med kommunalvalget 2009. Kommunalvalget var en sejr for rød blok. Med stærke politikere satte Socialdemokraterne sig igen på alle de 4 store byer – og på Dan-markskortet i det hele taget. Socialdemokraterne gik ganske vist lidt tilbage, men til gengæld fi k SF et rigtig fl ot valg, og rød blok fi k over halvdelen af stemmerne på lands-plan. Det betød, at de fl este borgmesterposter gik til Socialdemokra-terne, som også kunne sætte sig på formandsposten i Kommunernes Landsforening. Mange afdelinger i Metal deltog også i valgkampen for at sikre, at rød blok fi k et godt resultat.



Klimatopmødet

Klimatopmødet blev Lars Løkke Rasmussens andet store nederlag. Top-mødet var tænkt som et sted, hvor Lars Løkke Rasmussen kunne slå sig selv til international statsmand. Desværre endte topmødet med et meget lidt ambitiøst resultat med hensyn til klimamålsætninger. Og samtidig blev topmødet ledet af en uheldig hånd fra Lars Løkke Rasmussens side.

Et alternativ tager form

Det blev mere og mere tydeligt, at Socialdemokraterne og SF var et seriøst alternativ til VK-regeringen. Med en række politiske udspil blev dette alternativ cementeret som stærkt og idérigt.

S-SF-alliancen lancerede i foråret 2010 udspillet ”Fair Løsning”, der satte fokus på, at Danmark skulle arbejde sig ud af krisen blandt andet via en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter. Det var et udspil, der lagde vægt på økonomisk troværdighed og fremadrettede investe-ringer.

Dette blev modsvaret af regeringens Genopretningsplan, der blandt andet indebar: • Nedskæringer ift. uddannelsesmuligheder• Halvering af dagpengene• Beskæring af fradragsmulighederne for fagligt kontingent• Nedskæringer på børnechecken • Nedskæringer til forskning og udvikling• Skattestigninger til almindelige lønmodtagere

Med Genopretningsplanen benyttede VK-regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti lejligheden til at sætte ind med et frontalangreb på et af de få lyspunkter på det danske arbejdsmarked: Den Danske Model.

Fagbevægelsen blev kritiseret for at vælge side. Metals opfattelse var, at det var stærkt nødvendigt at vælge til fordel for rød blok for netop at varetage vores medlemmers interesser.

Ta’ Danmark alvorligt

For at sætte fokus på politik, de udfordringer vi stod og står overfor samt behovet for en ny regering, satte Metal – sammen med 15 af de øvrige LO-forbund – kampagnen ”Ta’ Danmark alvorligt” i gang. Formålet med kampagnen var at sætte spot på, at udviklingen mange steder gik den forkerte vej, og at VK-regeringen ikke leverede løsninger, der gavnede lønmodtagerne og velfærdssamfundet.



Kampagnen var centreret omkring tre temaer: • Beskæftigelse og ledighed • Velfærd • Ulighed

Kampagnen brugte fakta til at sætte spot på udviklingen og inviterede fagbevægelsens medlemmer til at deltage i debatten om løsningerne.

Afskaffelse af efterlønnen

Lars Løkke Rasmussen lancerede med sin nytårstale i 2011 et opgør med efterlønnen. Nu skulle krisebevidstheden hos danskerne udnyttes til at markere det liberalistiske projekt. Denne gang skulle det gå ud over efterlønnerne. De politiske kommentatorer var begejstrede efterfulgt af borgerlige økonomer og arbejdsgivere. Nu havde Løkke fundet sit projekt, og det ville danskerne kunne forstå. Meningsmålinger så dog ikke ud til at vende for Lars Løkke Rasmussen.

Som reaktion på udmeldingerne om efterlønnen foreslog Metal en klar markering af fagbevægelsens synspunkter i sagen. På den baggrund fi k LO og medlemsforbundene mobiliseret 5.000 tillidsrepræsentanter til et fl ot møde i Odense, der klart markerede fagbevægelsens bekymrin-ger om en afskaffelse af efterlønnen.

Partistøtte

Op til valgkampen var der fokus på fagbevægelsens støtte til Socialde-mokraterne og SF – især fra de borgerlige medier. Helt anderledes stille var der, når det handlede om den økonomiske støtte, virksomheder og arbejdsgiverorganisationer giver til partierne på højrefl øjen – på trods af, at de fx ved sidste valg modtog mere end 10 gange så meget i støtte. Vi var i Dansk Metal fuldstændigt åbne om den støtte, vi giver til de politiske partier, både hvor meget vi giver, hvorfor vi giver, og hvordan det baserer sig på en demokratisk beslutning i vores kompetente for-samlinger. Vi støtter de partier, vi har størst interessefællesskab med og som vil føre en politik, der gavner vores medlemmer.



Metals valgindsats

I forbindelse med folketingsvalget 2011 gennemførte Metal blandt an-det dør-til-dør-aktiviteter, virksomhedsbesøg, synlighed og agitation i hele landet i samarbejde med Socialdemokraterne. Derudover producerede vi hånd på materialer, fakta-blade, nyheds-mails m.m. til vores afdelinger og tillidsrepræsentanter.

Under Organisationssekretariatets beretning fi ndes en yderligere ud-dybning af Metals aktiviteter i forbindelse med folketingsvalget.

Valget

Valgets temaer var velkendte. For Metal var det befriende, at vækst og beskæftigelse var i fokus for både vælgere og partier. Denne gang spil-lede udlændinge og skat en mindre rolle end ved tidligere valg.

Den nye regering

Den nye regering fi k ikke den bedste begyndelse. Socialdemokraterne og SF måtte acceptere, at de radikale – for at gå med i regeringen – fi k gennemført en efterlønsreform, som de radikale havde indgået aftale om med de borgerlige før valget. Begyndelsen blev også hæmmet af hård kritik fra de politiske kommen-tatorer bakket op af oppositionen. Partiet Venstre stormede frem i meningsmålingerne på trods af, at de kun kritiserede og ikke deltog i arbejdet med at fi nde de nødvendige politiske løsninger.

Det er Metals opfattelse, at regeringen havde et godt grundlag at arbejde ud fra:• For det første var der lavet et grundigt regeringsgrundlag med det

klare socialdemokratiske fi ngeraftryk, at regeringen vil sætte gang i beskæftigelsen i Danmark igen.

• For det andet var regeringen sammensat bredt med nye og unge kræfter, som også inkluderer De Radikale og dermed gør politikken mere levedygtig.

• Derudover fi k regeringen gennemført en fi nanslovsaftale, som leve-rer helt afgørende elementer som fx en kickstart af beskæftigelsen, ny retning i arbejdsmarkedspolitikken og en større indsats både i arbejdsmiljø- og uddannelsespolitikken.



Internationalt

Den globale økonomiske og fi nansielle krise viser, at internationalt sam-arbejde er altafgørende. På den globale scene var der enighed om at gøre gruppen af de 20 største økonomier i verden (G20) permanent, og det vil i fremtiden blive et vigtigt forum for drøftelse af de globale politiske og økonomi-ske problemstillinger.

G20-møderne har forsøgt at bekæmpe den fi nansielle krise ved at fo-kusere på regulering af de globale fi nansielle markeder og koordinere vækstpakker. Ikke mindst blev der gjort et forsøg på at få gang i de internationale forhandlinger om en frihandelsaftale i WTO, og der blev advaret mod protektionisme i den globale handel.

Dannelsen af G20 illustrerer klart, at processen mod en ny økonomisk verdensorden, med langt større indfl ydelse til lande som Indien, Kina og Brasilien, for alvor er kommet i gang i kongresperioden.G20-landene kritiseres dog fortsat – og med rette – af den internatio-nale fagbevægelse. Der er for lidt fokus på den globale beskæftigelses-situation. Krisen er ikke slut, før beskæftigelsessituationen vender. De globale faglige organisationer har i kongresperioden forstærket deres samarbejde i lyset af den fi nansielle krise.

Den Europæiske Union

I kongresperioden lykkedes det endelig for EU-landene at få afsluttet næsten 10 års arbejde med at modernisere traktatgrundlaget for det europæiske samarbejde. Irerne har stemt Ja til traktaten som de sidste, og den tjekkiske præsident Klavs besluttede efter et par spændte uger at følge fl ertallet i det tjekkiske parlament og underskrev traktaten.

Med Lissabon-traktaten oprettedes to nye europæiske topposter, nem-lig en fast formand for Det Europæiske Råd og en udenrigspolitisk chef. Stats- og regeringscheferne i EU valgte at udpege Belgiens statsminister Herman Van Rompuy til fast formand for Det europæiske Råd. Som udenrigspolitisk chef valgtes handelskommissær Catherine Ashton fra britiske Labour.Lissabon-traktaten vil ændre det europæiske samarbejde på en lang række områder. Det vil blive spændende at følge, hvordan Europa-Par-lamentets udvidede indfl ydelse vil påvirke samarbejdet og forhåbentlig føre til en omfattende reform af blandt andet landbrugspolitikken. Lissabon-traktaten vil også effektivisere samarbejdet mellem de 27 medlemslande med indførelse af flertalsafgørelser på en lang række nye politikområder. Desværre også på områder omfattet af



de danske forbehold. Med Lissabon-traktaten vil konsekvenserne af vores forbehold stige.

I begyndelsen af kongresperioden godkendte Europa-Parlamentet, at den konservative José Manuel Barosso blev valgt som chef for Europa-Kommissionen de næste 5 år. Den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet havde arbejdet hårdt imod genvalget og er naturligvis skuffede over resultatet. Forbundet delte denne skuffelse. Men resultatet er ikke overraskende efter valget til Europa-Parlamentet i juni 2009, der gav forsamlingen et klart borgerligt fl ertal.

Valget til Europa-Parlamentet blev en stor skuffelse. Den europæiske valgdeltagelse satte ny bundrekord med 43 pct. Europæernes interesse for demokratiet var desværre stærkt begrænset og det endda i 20-året for Berlin-murens fald og kommunismens sammenbrud.Samtidig blev den socialistiske gruppe i Europa-Parlamentet stærkt svækket. Det blev ikke nemmere for dansk og europæisk fagbevægelse at få lydhørhed for faglige synspunkter i Europa-Parlamentet. De euro-pæiske socialdemokrater blev valgets store taber.Med nationale briller på var der grundlag for en mere optimistisk tolk-ning af valgresultatet. I Danmark var stemmeprocenten rekordhøj med 59,5 pct., og socialdemokraterne endte som det største parti med 4 mandater i det nye parlament. Socialdemokraternes spidskandidat Dan Jørgensen havde ført en solid og dygtig valgkamp. Han fi k selv et fornemt valg og slog både Venstres Jens Rohde og de konservatives Bendt Bendtsen med fl ere længder. Forbundet spillede en aktiv rolle i valgkampen.

Det første formelle topmøde efter Lissabon-traktatens ikrafttræden og dermed det første møde, hvor den nye faste formand for topmøderne, belgieren Van Rompuy, skulle styre begivenhedernes gang, fandt sted i begyndelsen af 2010. Gældskrisen og den dybe økonomiske nedtur satte rammen for mødet, herunder ikke mindst Grækenlands enorme problemer med at fi nan-siere landets gæld.Stats- og regeringscheferne havde EU’s nye økonomiske vækststrategi på dagsordenen. Strategien kaldes for 2020-strategien, og den skal bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse i EU. Det er afgørende, hvis den europæiske økonomi fortsat skal spille en central rolle globalt, at der kommer vækst i økonomien.

Kommissionens forslag til strategi opstillede en række mål, der skal være opfyldt i 2020:• 75 pct. af befolkningen i aldersgruppen mellem 20 og 64 år skal

være i beskæftigelse.• 3 pct. af EU’s samlede bruttonationalprodukt skal investeres i forsk-

ning og udvikling.



• EU’s klimamål skal indfries.• Andelen af unge, der forlader skolen tidligt, skal reduceres til 10 pct. • Personer i fare for fattigdom bør reduceres med 20 millioner.

EU 2020-strategien blev endeligt vedtaget på EU-topmødet i juni 2010.

I de kommende ti år vil de fem mål være retningsgivende for erhvervsli-vets rammevilkår og dermed for væksten og beskæftigelsen i Danmark og Europa.Vi har støttet beslutningen om EU 2020-strategien, selv om der fortsat er lang vej til, at målene bliver realiseret. Desværre lykkedes det ikke på topmødet at blive enige om sanktioner i tilfælde af, at målene ikke bli-ver overholdt. Forbundet har i kongresperioden deltaget aktivt i Uden-rigsministeriets kontaktudvalg for EU 2020-strategien.

Euroen og den europæiske gældskrise

Den europæiske gældskrise har præget hele kongresperioden. I foråret 2012 blev det nødvendigt for de 17 euro-lande at nå til enighed om en støttemekanisme – baseret på lån fra Den internationale Valutafond (IMF) samt bilaterale lån fra eurolandene – der kunne sikre Grækenland det nødvendige økonomiske sikkerhedsnet. Aftalen fi k luft under vingerne efter bilaterale møder mellem den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident Sarkozy. Det resulte-rede i et fælles fransk-tysk udspil, som blev forhandlet på plads under ledelse af Van Rompuy.Dansk Metal hilste aftalen velkommen. Selv om Danmark ikke er med i euro-samarbejdet, har det afgørende betydning for vores økonomiske rammevilkår, at der er stabilitet i euroområdet.

Den økonomiske krise fi k medlemslandene til at rykke tættere sammen og styrke den økonomiske og politiske koordinering markant. Det af-sluttende topmøde under det spanske formandskab i sommeren 2010 mundede da også ud i en langt stærkere fælles økonomisk ”regerings-førelse” i EU. EU-landene blev enige om at fortsætte arbejdet med at gennemføre økonomiske genopretningsplaner på tværs af EU med udgangspunkt i konvergenskriterierne under vækst- og stabilitetspagten. Det vil sand-synligvis medføre krav om reformer af arbejdsmarkedet og pensionssy-stemerne i en række medlemslande – dog ikke i Danmark.Der var også enighed på mødet om at indføre skrappere sanktioner i forhold til lande, der ikke overholder konvergenskriterierne. Endelig blev der taget de første skridt til en skærpet overvågning af EU-lande-nes gæld og budgetplanlægning. Det indebærer, at medlemslandenes fi nanslovsforslag skal drøftes i EU-regi, inden de forelægges de natio-nale parlamenter.



Forbundet hilste også denne udvikling velkommen – især i lyset af den fi nansielle krise og visse euro-landes vanskeligheder med at tiltrække lånekapital. Beslutningerne var et naturligt skridt på vej mod at genop-rette økonomien i EU.

Visse lande – bl.a. Frankrig – ønskede, at det kun var euro-landene, der skulle indgå i koordineringen. Men facit blev altså, at alle 27 EU-lande er omfattet og hermed altså også Danmark, hvilket Dansk Metal kon-staterede med tilfredshed. Hvis Danmark og andre ikke-euro-lande var blevet holdt ude, ville det have betydet en reel politisk og økonomisk opdeling af EU.

Der var fortsat i efteråret 2010 stor bekymring for, at krisen i Irland og Grækenland ville brede sig til Portugal og Spanien.På EU-topmødet i oktober blev man derfor enige om at styrke det øko-nomisk-politiske samarbejde ved at oprette en permanent krisemeka-nisme i tilfælde af kriser, der truer den fi nansielle stabilitet i eurozonen. Baggrunden for beslutningen var, at den krisemekanisme, der blev etableret i foråret under gældskrisen i Sydeuropa, skulle udløbe i 2013. I denne forbindelse blev en ændring af traktatgrundlaget drøftet ind-gående. Dansk Metal, LO og europæisk fagbevægelse rejste derfor krav om, at der i forbindelse med en eventuel kommende ændring af trakta-ten skulle ske en sikring af fundamentale faglige rettigheder gennem en såkaldt social protokol i traktaten.En eventuel traktatændring kunne være en kærkommen lejlighed til at sikre, at arbejdstagerrettigheder og ikke mindst konfl iktretten får traktat-mæssig status. En ændring af traktaten blev dog ikke aktuel i kongres-perioden.

På EU-topmødet i februar 2011 vedtog statscheferne, at der skulle tages yderligere skridt til koordinering af den økonomiske politik i Europa. Det skyldtes den fortsatte forværring af gældskrisen og skulle ske i form af en såkaldt ”konkurrenceevnepagt”.Det førte hurtigt til et fransk-tysk udspil til en pagt, der vakte betydelig opsigt, især fordi forslaget indebar, at der skulle sættes rammer for bl.a. medlemslandenes løndannelse, tilbagetrækningsalder og væksten i den offentlige sektor. Pagten – der blev kaldt Europlus-pagten – blev underskrevet i marts 2011 af de 17 euro-lande. Senere samme måned tilsluttede yderligere 6 lande sig pagten – herunder Danmark. De overordnede mål for pagten var en styrkelse af konkurrenceevnen, højere beskæftigelse og en styrket holdbarhed af de offentlige fi nanser. For så vidt angår konkurrenceevnen, lagde pagten op til et særligt fo-kus på, om lønudviklingen er i overensstemmelse med produktivitets-udviklingen. Pagten lægger også vægt på respekt for nationale arbejds-markeds- og løndannelsesmodeller og fokus på tiltag, som understøtter produktivitetsgevinster, herunder uddannelse og forskning.



Der var efter forbundets vurdering intet i pagten, der udgjorde en trus-sel mod Den Danske Model på arbejdsmarkedet.Forbundet så gerne dansk deltagelse i pagten, hvilket forbundsforman-den markerede i et fælles debatindlæg med DI’s administrerende direk-tør. Der var bred politisk opbakning til dette synspunkt.Usikkerhed om dansk deltagelse i pagten ville hurtigt kunne føre til spe-kulation mod kronen, højere renter og generel tvivl om vores fastkurs-politik over for euroen.

Men gældskrisen fortsatte og forstærkedes. I efteråret 2011 kom også Spanien under pres, og i både Grækenland og Italien måtte regerin-gerne lade livet. Almindelige borgere i blandt andet Grækenland, Italien og Spanien kom til at betale en høj pris for deres regeringers årelange, uansvarlige økonomiske politik.Og der var grund til at frygte, at den barske tilpasning kørte fast, fordi væksten ville gå i stå og den folkelige modstand vokse, når konsekven-serne af nedskæringerne blev tydelige. I Spanien var ledigheden alle-rede på 22 procent og endnu højere for de unge.

En række af vores søsterorganisationer i de berørte lande forsøgte af al magt at bekæmpe de planlagte forringelser og nedskæringer, der ville ramme deres medlemmer hårdt. Det satte også sit præg på møderne i Europæisk Metal Føderation. I de nordiske organisationer udvistes forståelse for deres vrede og frustra-tion, men de nordiske faglige organisationer måtte samtidig under-strege, at det var afgørende for hele Europas vækst og udviklingsmulig-heder, at gældskrisen blev stoppet.

På et afgørende og nervepirrende EU-topmøde i december besluttede 26 EU-lande, at der skulle etableres en fi nanspagt/stabilitetspagt, der endegyldigt kunne stoppe gældsætningen og genoprette roen på de fi nansielle markeder. Som noget afgørende nyt valgte Storbritannien at stå helt uden for denne centrale beslutning.På et møde under det danske formandskab den 30. januar blev der enighed om en ny mellemstatlig aftale, der indeholder en fi nanspagt. Pagten skal sikre, at der er balance mellem indtægter og udgifter på EU-landenes budgetter. En vigtig del af fi nanspagten er, at landene for-pligter sig til, at budgetreglerne skrives ind i de nationale forfatninger eller tilsvarende bindende lovgivning. I Danmark blev det i form af en såkaldt budgetlov. Forbundet hilste fi nanspagten velkommen. Det var afgørende at signa-lere til de fi nansielle markeder, at der var politisk vilje til at sikre stabilitet i euroområdet.

Finanspagten blev formelt underskrevet på topmødet i Bruxelles den 1.-2. marts 2012. Forbundet har hilst det velkomment, at statsminister



Helle Thorning Schmidt også skrev under på pagten. Finanspagtens bestemmelser er grundlæggende udtryk for, at der skal føres en ansvar-lig økonomisk politik i hele Europa.Dansk tilslutning til pagten var vigtig af fl ere grunde. Det er for det før-ste et signal om, at vi ønskede at fastholde fastkurssamarbejdet. Dette var et vigtigt signal. For det andet ville dansk tilslutning til pagten maksimere dansk ind-fl ydelse i det europæiske samarbejde. Der vil blive truffet vigtige be-slutninger af de deltagende lande. Endelig var dansk deltagelse også udtryk for solidaritet med resten af EU.

Forud for topmødet havde de 17 euro-lande haft fl ere krisemøder om den græske gældskrise. Der er fortsat behov for store lånepakker til refi nansieringen af den græske statsgæld. Samtidig var der stigende utålmodighed i den nordlige del af Europa over for den hastighed, hvormed de græske reformer gennemføres. Det er fortsat vanskeligt præcist at sige hvordan den græske krise vil udvikle sig, hvilket blot understreger vigtigheden af fi nanspagtens ved-tagelse.

Danmark og forbeholdene

Mange danskere har givet euroen skylden for krisen, og tilslutningen til euroen var i kongresperioden historisk lav i Danmark. Det var meget forståeli

Documents

Skriftlig beretning 2009 2012 - Dansk Metal · blanke eller ugyldige. Stemmeprocenten var på 33,7 pct. 52,5 procent af dem der stemte gjorde det pr. brev, 24,5 procent via internettet,