Bestyrelsens beretning2015 - 2016

Færre, men stærkere eleverUdligning af hhx- og stx-taxameterEud fredet for omprioritering i 2016Succesfuld flytning af sekretariatet

Lobbyindsats mod finanslovsbesparelser ................................................................. 3

Hhx-taxameter sættes op .......................................................................................... 3

Eud undgår de værste besparelser i 2016................................................................. 4

Effektiviseringer nedsætter taxametre ...................................................................... 4

Drastisk nedgang i elevtal efter reform .................................................................... 5

Mindre skoler presses af udbudsrunde..................................................................... 6

Lavere støtte til efter- og videreuddannelse ............................................................. 6

OK 2015: Ingen aftale om arbejdstid ......................................................................... 7

Penge til tillid og samarbejde samler støv................................................................ 7

Arbejdstidsregler har forværret arbejdsmiljøet ........................................................ 8

Skoler bløder op for arbejdstidsregler ...................................................................... 8

Stor indsats for psykisk arbejdsmiljø ........................................................................ 9

Seminar satte fokus på arbejdstid og arbejdsmiljø ................................................ 10

Uddannelsesgaranti på merkantil eux .................................................................... 11

Konstruktivt møde med minister ............................................................................. 11

Lærere og ledere skal rustes til reformudfordringer .................................................................................. 12

Udvalgte høringssvar i 2015 ..................................................................................... 13

Succesfuld overgang til LC ....................................................................................... 14

Ny pensionsordning for nyansatte lærere ............................................................... 14

Ny forening skal forbedre ledervilkår ...................................................................... 15

Styrket ledersamarbejde i LC .................................................................................. 15

Lederrabat på erhvervskurser ................................................................................. 15

Folkemøde med fokus på offentlig styring, kvalitet og sårbare unge ............................................................................. 16

Bredt samarbejde sikrer indflydelse ....................................................................... 17

HL skeptisk over for fusion mellem FTF og LO ....................................................... 18

Overvejende tilfredse medlemmer .......................................................................... 19

Flytning med fordele ................................................................................................ 20

Mere fleksibilitet i sekretariatet ............................................................................... 20

Lærerfyringer lagde pres på sagsbehandling ......................................................... 21

Succesfulde skolebesøg og kurser .......................................................................... 21

Medlemsrabat på oplevelser ................................................................................... 21

Korps af digitale ambassadører .............................................................................. 22

Målrettede nyhedsbreve til medlemmerne ............................................................. 22

Sociale medier til medlemsdialog og politisk interessevaretagelse .............................................................................. 23

Opdateret logo og designmanual ............................................................................ 23

Indhold

2

Regeringens finanslovsforslag for 2016 var præget af en helt uforståelig og kortsigtet tankegang. Man prioriterede skatte- og afgiftslettelser for erhvervs-livet, for så til gengæld at spare på hele uddannelsesområdet ved hjælp af det såkaldte omprioriteringsbidrag. Hhx, erhvervsakademier og erhvervsuddan-nelser skulle således spare 2 procent på samtlige uddannelser i 2016 - og i årene efter yderligere 2 procent årligt indtil den samlede besparelse nåede 8 procent.

HL iværksatte derfor sammen med en række samarbejdspartnere et politisk

lobbyarbejde. I den forbindelse gentog vi vores protest over for den mangeårige forskelsbehandling i de gymnasiale ta-xametre, der har betydet, at hhx har fået tildelt færre midler en stx.

Vi påpegede også, at erhvervsakademi-erne blev stillet dårligere end universi-teterne i og med, at de som relativt nye institutioner ikke har haft mulighed for at opbygge samme egenkapital som universiteterne, når der spares på stats-tilskuddet. Endelig fremhævede HL, at besparelserne ville forsinke og forringe implementeringen af erhvervsuddan-nelsesreformen og dermed undermine-

re et udtrykt politisk ønske om, at flere skal påbegynde en erhvervsrettet ud-dannelse.

Den massive indsats resulterede i, at er-hvervsuddannelserne i 2016 får en kom-pensation, der udligner besparelserne fra omprioriteringsbidraget – se side 4. Samtidig blev hhx-taxameteret sat op – se nedenfor.

Lobbyindsats mod finanslovsbesparelserAlle uddannelser fik sparekniven med finansloven for 2016. Gennem politisk lobbyarbejde lykkedes det at kompensere eud.

Med en tilførsel på 69 millioner kroner bliver forskellen i finansieringen på de ellers ligestillede gymnasiale uddannel-ser stx og hhx udlignet fra 2017. Det har i flere år været en mærkesag for HL, og vi er naturligvis meget tilfredse med, at der endelig gøres noget ved forskelsbe-handlingen.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Når udligningen får effekt i 2017, opve-

jes de ekstra midler af de besparelser, der skal ske som følge af regeringens omprioriteringsbidrag. Dermed får hhx ikke flere midler i forhold til i dag, men undgår at skulle spare i samme omfang som de øvrige gymnasiale uddannelser.

Taxameterudligningen er en del af en aftale mellem partierne bag eud-refor-men. Partierne har valgt ikke at finde ekstra penge, men at sende regningen

for både taxameterudligning og eud-re-form til andre uddannelser - fortrinsvis stx og vuc, der samlet skal betale 423 millioner kroner i 2017.

Hhx-taxameter sættes opForskellen i undervisningstaxametre mellem hhx og stx bliver udlignet fra 2017. Det fjerner en manglende logik i finansieringen af de gymnasiale uddannelser, som HL har peget på i årevis.

3

Hele det statslige uddannelsesområde skal spare to procent hvert år de kom-mende fire år i form af et såkaldt ompri-oriteringsbidrag. Det er konsekvensen af aftalen om finansloven for 2016 - også for eud.

Erhvervsuddannelserne kompenseres dog af en pulje på 150 mio.kr. til et eks-traordinært løft i 2016. Disse 150 mio. kr. svarer nogenlunde til, hvad omprio-riteringsbidraget ville have kostet i 2016.

For HL er det naturligvis glædeligt, at vores politiske arbejde for at friholde

erhvervsuddannelserne for besparelser har været succesfuldt i finansåret 2016. Desværre må vi se frem til, at eud ud-sættes for omprioriteringsbidraget igen i 2017, og så er der reelt tale om fire pro-cents besparelse i ét hug.

HL må også erkende, at de mange cam-pusdannelser og fusionsskoler ikke bevarer vandtætte skotter imellem de forskellige uddannelsessøjler, som ud-bydes på den enkelte uddannelsesinsti-tution. Det betyder på mange skoler, at man formentlig vil udligne besparelser-ne på tværs af uddannelserne, hvorfor

eud alligevel på mange skoler vil blive berørt. HL har naturligvis fokus på, at dette kan føre til underfinansieringen af de erhvervsrettede aktiviteter, men vi har desværre også indset, at der ikke er hjemmel til andet end at beklage denne økonomiske procedure på skolerne.

HL vil naturligvis fortsætte arbejdet på at friholde erhvervsuddannelserne – så-vel som vores øvrige uddannelsesom-råder – for omprioriteringsbidraget i de kommende år.

Eud undgår de værste besparelser i 2016Erhvervsuddannelserne kompenseres for besparelser i 2016. Men besparelserne fra 2017 og frem fastholdes.

Det er ikke kun omprioriteringsbidra-get, der gør sit indhug i taxametrene for 2016. Midlerne til partssamarbejde om kompetenceudvikling, der blev aftalt i forbindelse med Lov 409, bortfalder i 2016. Det svarer til en reduktion i under-visningstaxameteret på 0,5 procent på erhvervsuddannelserne og på amu-om-rådet.

Dertil kommer forventede effektivise-ringsgevinster som konsekvens af de statslige indkøbsfaser på i alt 11 mio. kr. i 2016. Disse midler fratrækkes lige-ledes taxameteret. Derudover indledes endnu en indkøbsfase –nummer 10 i rækken – men den samlede besparel-se kendes ikke endnu, og derfor er den

ikke indarbejdet i finansloven. Ikke desto mindre vil besparelsen blive realiseret allerede i 2016, blot udmøntet som en dispositionsbegrænsning.

Derudover har Undervisningsministeri-et en budgetanalyse af uddannelsesom-rådet under udarbejdelse. Analysen skal have fokus på at identificere eventuelle effektiviseringspotentialer på erhvervs-skoler, almene gymnasier, VUC, SO-SU-skoler og produktionsskoler, som ef-terfølgende skal dække EUD-reformens underfinansiering på ca. 425 mio. kr.

Ministeriet har bebudet, at der på bag-grund af analysen skal udarbejdes et så-kaldt bruttokatalog med mulige bespa-

relses-/effektiviseringspotentialer. Den vil ikke danne grundlag for yderligere besparelser i 2016, men i den endelige finanslov vil konsekvenserne for 2017 og frem blive indarbejdet i årene 2017-2020.

Hvad dette vil betyde for vores uddan-nelser, vides endnu ikke. HL’s bud er dog, at effektiviseringsgevinster på øget inddragelse af IT i både administration og selve undervisningsaktiviteterne vil udgøre et væsentligt element i fremtidi-ge bestræbelser på at opnå de ønskede effektiviseringsgevinster.

Effektiviseringer nedsætter taxametreForventede effektiviseringsgevinster trækkes fra taxameterne for 2016. I 2017 forventes yderligere besparelser.

4

I alt 6.570 elever begyndte på et mer-kantilt grundforløb (gf 1 eller gf 2) i juli, august og september i 2015. Året før – da forløbet hed hg og typisk var toårigt, var tallet 9.511.

Faldet er dermed på knap 3.000 elever eller 31 procent. Det viser tal fra Dan-ske Erhvervsskoler-Lederne. Dermed er HL’s dystre forudsigelser blevet til virkelighed. Selv om ansøgertallet fra folkeskolen kun er faldet marginalt, er det især de ældre elever, der i stor stil er gået uden om de merkantile erhvervs-uddannelser.

Med eud-reformen kan kun elever, der kommer senest et år efter grundskolen, optages på Grundforløb 1. De ældre ele-ver må nøjes med Grundforløb 2. Der-med skal de på 20 uger opnå samme kompetencer til at begynde på hovedfor-løb, som de tidligere typisk havde 2 år til.

Vi må konstatere, at mange unge har haft svært ved at se, de ville kunne nå de mål. Ligesom mange formentlig er blevet udelukket af adgangskravet på 2 i dansk og matematik fra folkeskolen.

Optagelsesprøverne, der skulle give en mulighed for elever, der ikke kunne indfri adgangskravene, har heller ikke fungeret optimalt. HL har i forskellige fora peget på en række uhensigtsmæs-sigheder i processen, og vi hilser derfor Undervisningsministerens udmelding om, at der skal ske en evaluering, vel-kommen.

At skolerne så kan rapportere om min-dre frafald og mere motiverede elever end tidligere, finder HL glædeligt. Men det ændrer ikke på, at der er langt færre elever på de merkantile erhvervsuddan-nelser end tidligere.

Sammenholdt med de kortere grundfor-løb har det betydet mindre aktivitet på skolerne og dermed flere afskedigelser af HL’s lærere.

Parterne på erhvervsuddannelsesom-rådet forventer alle, at reformen på sigt vil øge søgningen. Spørgsmålet er, hvor meget skolerne når at skære ned, før udviklingen forhåbentlig vender. Om-vendt må HL også erkende, at antallet af merkantile elever nu ligger på et niveau,

som en del af parterne bag reformen finder tilfredsstillende. Ikke mindst fordi en væsentlig præmis bag reformen var at skabe et niveau af afgangselever, som i større grad afspejler arbejdsmarkedets behov. Det er dog en væsentlig pointe, som HL i flere omgange har påpeget, at udviklingen især på detailområdet be-tyder, at mange virksomheder ansætter uhensigtsmæssigt mange ufaglærte til at varetage en del af opgaverne i bu-tikkerne, ligesom der stadig eksisterer en mulighed for, at gymnasieelever kan ”optage” elevpladserne på det merkan-tile område. Overgangsordningen, som muliggør dette, ophører dog i 2020.

HL har i den forbindelse opfordret sko-lerne til at have is i maven og bruge perioden med nedsat aktivitet til sikre lærernes kompetenceudvikling. På den måde vil skolerne være bedst muligt ru-stet, hvis elevtallet igen stiger.

Læs HL og Uddannelsesforbundets op-fordring her: www.hl.dk/node/1026

Drastisk nedgang i elevtal efter reform31 procent færre elever er begyndt på et merkantilt grundforløb efter sommerferien 2015 i forhold til året før. Trods lavere fravær betyder det markant færre elever på HL’s område.

5

Efter eud-reformen skal alle skoler, der vil udbyde erhvervsuddannelser fra 2017, søge om det i en såkaldt udbuds-runde. Det gælder også de merkantile erhvervsuddannelser – og gældende for både grundforløb, eux og hovedforløb. Hidtil har det været sådan, at alle han-delsskoler automatisk havde ret til at udbyde disse forløb.

Ikke mindst for de små og mindre skoler kan det blive en udfordring at opnå ud-budsretten til ikke mindst grundforløb 2 og det studiekompetencegivende forløb på eux’en, bl.a. fordi betydende parter bag reformen ønsker uddannelserne centraliseret på store uddannelsesin-

stitutioner. Derudover udgør usikkerhed om økonomi og udviklingen i elevopta-get endnu en udfordring for skolerne. Derfor forsøgte HL sammen med andre interessenter som minimum at få ud-skudt processen indtil 2018, men det lykkedes desværre ikke.

Siden har HL’s bestræbelser handlet om at sikre et geografisk bredt mer-kantilt uddannelsesudbud, således at der også fremover udbydes merkantile uddannelser i yderområderne. Især ser vi gerne, at alle skoler får mulighed for at udbyde både grundforløb 1 og 2. Re-formen stiller imidlertid skærpede krav til, at grundforløb 2 skal tones særskilt

mod de forskellige hovedforløb – detail, handel, kontor etc., og skal det kunne lade sig gøre på en mindre skole, er det formentlig nødvendigt, at de faglige ud-valg accepterer en betydelig undervis-ningsdifferentiering på de enkelte hold/klasser.

Det vil HL fortsat arbejde for i de rele-vante politiske fora og i samarbejde med organisationer og andre, der har samme interesser for at sikre uddannelsesud-bud overalt i landet.

Mindre skoler presses af udbudsrundeAlle erhvervsuddannelsesinstitutioner deltager i ansøgningsprocessen om at udbyde grund-forløb, eux og hovedforløb fra 2017 og frem. Det sætter især mindre provinsskoler under pres.

Siden 2013 er de afsatte midler til Sta-tens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) faldet drastisk fra over 300 mio. kr. i 2013 til ca. 75 mio. kr. i 2016. Det har bl.a. betydet, at der samtidigt er sket et fald i aktiviteterne på akademiuddannel-serne og diplomuddannelserne på hen-holdsvis 20 procent og 13 procent.

HL finder det voldsomt bekymrende, at adgangen til efter- og videreuddannelse over en bred kam formindskes, når der skæres i SVU’en. Dette skal i øvrigt ses i relation til en presset Amu-sektor, som også kæmper med faldende aktivitet.

Rådet for Voksen- og efteruddannelse (VEU), hvor HL er repræsenteret, har igennem længere tid diskuteret, hvor-dan AMU-uddannelserne kan styrkes. Men da diplom-, akademi- og AMU-om-rådet er voldsomt afhængig af statslige tilskud, er det i høj grad et politisk arbej-de, der skal udføres.

Et lovforslag, som netop har været til høring, lægger desværre op til yderli-gere besparelser på SVU’en. Med lov-forslaget vil personer med en kort vide-regående uddannelse fremover miste retten til SVU. Derudover er der frem-

lagt forslag om, at satsen nedsættes fra 80 til 60 procent af dagpengenes højeste beløb.

HL vil naturligvis følge udviklingen tæt og gøre de relevante politikere opmærk-somme på de muligheder i relation til livslang læring, som efter-/videreud-dannelsesområdet udgør.

Lavere støtte til efter- og videreuddannelseFærre midler til Statens Voksenuddannelsesstøtte har kostet dyrt for amu, akademier og diplomuddannelser. Nyt lovforslag vil presse området yderligere.

6

Der er ikke noget at komme efter. Det var essensen af Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsens udspil til overenskomstforhandlingerne i foråret 2015. Deres første udspillet på lønom-rådet udgjorde end ikke en reallønsfast-holdelse – og udspillet på arbejdstids-området var mindst lige så pauvert.

Alligevel lykkedes det for lønmodtager-nes forhandlere at hive en reallønsfast-holdelse hjem, mens det på arbejdstids-området til gengæld ikke lykkedes at indgå en egentlig aftale. Det betyder, at Staten helt uhørt i nu to overenskomst-perioder i træk ikke har en arbejdstids-aftale med underviserne.

Dermed er det stadig lov 409, som af-sluttede lærerkonflikten i 2013, der re-gulerer arbejdstiden på lærerområdet. Det er naturligvis en helt uholdbar situ-ation og derfor et forhold, som HL og de øvrige lærerorganisationer i LC natur-ligvis har fokus på frem mod overens-komstforhandlingerne i 2018.

Til gengæld blev vores overenskomst-forhandlere enige med Moderniserings-styrelsen om en række anbefalinger til, hvordan lov 409 bør forvaltes på uddan-nelsesinstitutionerne. Enighedspapiret danner på mange skoler udgangspunkt for dialogen om lærernes arbejdstid, men HL må også konstatere, at enig-

hedspapiret mange steder slet ikke er i spil. Enkelte steder er det fordi, man har opnået bedre aftaler eller forståel-ser, men vi må også erkende, at en del skoler stadig halter bagefter for så vidt angår forhold for lærerne, som giver mulighed for at levere den kvalitet, som vi alle ønsker.

HL har fra slutningen af 2015 haft sær-ligt fokus på netop enighedspapiret og på, hvordan ordlyden som minimum kommer til at udgøre en platform for ordentlige forhold for vores lærermed-lemmer.

OK 2015: Ingen aftale om arbejdstidLærernes arbejdstid bestemmes stadig af Lov 409. OK 15 gav ingen arbejdstidsaftale, men et enighedspapir med en række anbefalinger til skolerne.

I forbindelse med lovindgrebet i 2013 blev der oprettet et Partsudvalg for Til-lid og Samarbejde, der skulle bidrage til at genskabe den gode dialog og tilliden mellem ledere og medarbejdere på ud-dannelsesinstitutionerne. Partsudvalget består af repræsentanter fra lærerorga-nisationerne, lederforeningerne, Under-visningsministeriet og Moderniserings-styrelsen. Samtidig blev der bevilget 12 millioner kroner til at sætte aktiviteter i gang – centralt såvel som lokalt.

Siden foråret 2013 er der afholdt en række møder i udvalget, men i skri-

vende stund er der endnu ikke udmøn-tet en krone af midlerne. Dels har det blandt parterne vist sig svært at finde den fornødne motivation til overhovedet at mødes, og dels har det været svært i fællesskab at beskrive de overordnede principper, som skal gælde for uddeling af midlerne. Senest har en uenighed om principperne for afholdelse af en fælles konference vist sig umulig at løse.

HL og de øvrige lærerorganisationer finder det helt naturligt at inddrage de resultater, der alt andet lige er opnået siden 2013 – ikke mindst enighedspapi-

ret fra 2015. Omvendt mener Moderni-seringsstyrelsen, at udvalget alene skal tage udgangspunkt i forholdene i 2013.

Blandt andet på den baggrund har læ-rerorganisationernes engagement i ud-valget nok indtaget en lidt resigneren-de karakter. Derfor er det nu overladt til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling at præsentere et egnet mæglingsforslag, som alle parter kan tilslutte sig.

Penge til tillid og samarbejde samler støvDer er fortsat stor uenighed om, hvordan afsatte midler til at forbedre tilliden og samarbejdet på skolerne skal uddeles.

7

I HL’s undersøgelse angiver hele 71 pro-cent af lærerne, at det psykiske arbejds-miljø er blevet forringet eller markant forringet som følge af nye arbejdstids-regler. 46 procent angiver, at kvaliteten af deres arbejde påvirkes negativt eller meget negativt, mens kun 13 procent op-lever en positiv indflydelse på kvaliteten.

Resultaterne er ikke alene skræmmen-de i sig selv. De viser også, at de arbejds-tidsregler, der fulgte med lov 409, mod-arbejder det kvalitetsløft, som ellers var en forudsætning for eud-reformen.

Ugebrevet A4 omtalte HL’s undersøgel-se. Se artiklen på: www.hl.dk/node/956

Arbejdstidsreglerne har også påvirket forholdet mellem ledere og lærere. Knap

halvdelen af HL’s lærere har fået et dår-ligere tillidsforhold til ledelsen, mens kun 3 procent har oplevet forbedringer.

Både undersøgelsen og vores besøg på skoler landet over viser et billede af læ-rere, der har svært ved at identificere de positive effekter af lovindgrebet, lige-som der har vist sig et gennemgående billede af, at lærerne finder det svært at levere det kvalitetsløft, som ellers var baggrunden for eud-reformen.

Mistilliden kan skyldes mange forskelli-ge forhold. Det kan være noget simpelt som en opgaveoversigt, der bliver præ-senteret uden de nødvendige saglige be-grundelser eller lærere, som oplever, at deres arbejdsopgaver har ændret sig – ikke mindst med langt flere opgaver end

tidligere - uden en passende drøftelse om de underliggende prioriteringer og kriterier for succes. I det hele taget sy-nes et af de største problemer at være den manglende sammenhæng mellem de opgaver, som man forventes at løse og den tid, der er til rådighed.

Skal tilliden og det gode arbejdsmiljø genskabes, er det afgørende at etablere eller genetablere den konstruktive dia-log mellem ledere og medarbejdere. Det kan blandt andet ske gennem målrettet arbejde med sociale kapital, som er en del af HL’s indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på skolerne. Læs mere om indsatsen på side 9

Se undersøgelsesresultaterne om mis-tillid her: www.hl.dk/node/953

Arbejdstidsregler har forværret arbejdsmiljøetArbejdsmiljøet på handelsskolerne har lidt et alvorligt knæk efter indførelsen af de nye arbejdstidsregler i lov 409. Det viser en stor undersøgelse, som HL gennemførte i 2015.

Generelt er det HL’s opfattelse, at lo-vindgrebet i forbindelse med overens-komstkonflikt i 2013 (lov 409) har ført mange unødvendige udfordringer med sig på mange skoler. Det er dog sam-tidig vores erfaring, at man på flere og flere skoler finder mindelige løsninger på arbejdstidsudfordringerne.

De skoler, som efter lovens ikrafttrædel-se indførte meget stramme fortolknin-ger af loven, har efterhånden erfaret, at ufleksible undervisere ikke understøtter god kvalitet i undervisningen. I løbet af det seneste års tid er der derfor indført mere lempelige vilkår på de fleste sko-

ler, hvilket bl.a. har haft positiv effekt på lærernes psykiske arbejdsmiljø og på rammerne for lærernes arbejde med at udføre deres arbejde i overensstemmel-se med skolernes og den enkelte lærers ambitionsniveau.

Omvendt må HL desværre også kon-statere, et der på mange skoler er be-tydelige udfordringer med at skabe et samarbejdsklima, som understøtter den gode dialog mellem den øverste ledelse og medarbejderne. Igen og igen hører vi om samarbejdsudvalg, som mest har karakter af informationsorganer, hvor ledelser alene orienterer om beslut-

ninger vedr. økonomi, strategi og med-følgende personalejusteringer, og hvor der kun er et minimum af dialog mellem parterne.

I den forstand er der lang vej fra den gode forvaltningsskik til den ledelses-forvaltning, som udfolder sig – ikke bare på mange erhvervsskoler, men i store dele af det offentlige og halvoffentlige system. HL følger naturligvis udviklin-gen tæt og arbejder vedholdende med de øvrige lærerorganisationer på at på-virke udviklingen gunstigt.

Skoler bløder op for arbejdstidsreglerFlere skoler håndhæver arbejdstidsreglerne mere fleksibelt nu, end da reglerne blev indført med lov 409. Men samarbejdsklimaet lider fortsat mange steder.

8

Det psykiske arbejdsmiljø er trængt på mange skoler, og i 2015 satte HL flere initiativer i værk for dels at hjælpe med-lemmer, der mistrives, og dels at støt-te forebyggelsen af, at problemerne på skolerne opstår.

Indsatsen kommer i forlængelse af HL's medlemsundersøgelse i efteråret 2015. Den viste, at det er vigtigt for medlem-merne, at deres fagforening arbejder for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Og at det er et område, som HL bør priori-tere højere.

Læs mere om medlemsundersøgelsen på side 19.

Gratis, døgnbemandet trivselslinjeHL har i forlængelse af ovenstående indgået en aftale med den psykologiske konsulentvirksomhed Prescriba. Aftalen betyder, at alle HL-medlemmer kan rin-ge gratis til en trivselslinje alle døgnets 24 timer, alle årets 365 dage.

Nummeret er 70 22 12 66. Opkaldet bli-ver besvaret af fagligt uddannet perso-nale med ekspertise inden for trivsel, stress, livsstil, personlige kriser m.m.; typisk en psykolog eller psykoterapeut. Vedkommende kan give det enkelte medlem råd og vejledning i forhold til hans eller hendes situation. Tilbuddet

indebærer op til fire telefoniske triv-selssamtaler eller op til fem personlige samtaler hos en psykolog.

Bestyrelsen finder, at tilbuddet er et meget attraktivt og unikt medlemstil-bud, som HL er en af de første fagfor-eninger til at lancere.

Læs mere om trivselslinjen på: www.hl.dk/trivselslinje

Social kapital styrker arbejdsmiljøet på skolen“Social kapital” er en særlig tilgang til arbejdet med at afdække og forbedre det psykiske arbejdsmiljø på en arbejds-plads. Tilgangen bruges allerede med succes i uddannelsessektoren og på fle-re af institutionerne på HL's område.

Social kapital kan defineres som vær-dien af stærke sociale relationer på ar-bejdspladsen. Grundtanken er, at man ved at opbygge og udnytte stærke rela-tioner forbedrer kvalitet og effektivitet i organisationen samtidig med, at man øger trivslen blandt medarbejderne.

HL vil gerne udbrede tilgangen endnu mere og har derfor udarbejdet en pje-ce, der introducerer begrebet. Pjecen er baseret på materialer, som HL har væ-ret med til at udvikle i Branchearbejds-

miljørådet for Uddannelse og Forskning (BAR U&F)

Læs mere om social kapital og hent pje-cen: www.hl.dk/socialkapital

Nyhedsbrev om arbejdsmiljøHL har lanceret et særligt nyhedsbrev om arbejdsmiljø. Her vil vi fortælle om nyeste viden, undersøgelser, materialer, kurser og lovgivning på arbejdsmiljøom-rådet.

Nyhedsbrevet udkommer cirka hver an-den måned og sendes til alle arbejds-miljørepræsentanter og tillidsrepræ-sentanter. Derudover sendes det til alle medlemmer, som tilmelder sig nyheds-brevet om arbejdsmiljø på HL’s hjem-meside: www.hl.dk/node/1058

Her kan du også læse de to første udga-ver af nyhedsbrevet.

Netværk for lokale repræsentanterHL har inviteret arbejdsmiljørepræsen-tanter og tillidsrepræsentanter med ansvar for arbejdsmiljøarbejdet til at deltage i en række netværksaktiviteter med fokus på psykisk arbejdsmiljø og de tillidsvalgtes rolle og opgaver i arbejds-miljøarbejdet på skolerne. Der er op-startsseminar den 18. april 2016 i Vejle.

Stor indsats for psykisk arbejdsmiljøMedlemmer, der mistrives, skal have hjælp, og skolerne understøttes i at arbejde med social kapital for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

9

Traditionen tro holdt HL i 2015 et ar-bejdsmiljøseminar i samarbejde med Uddannelsesforbundet. Seminaret blev afholdt i Svendborg 28. - 29. september 2015, og her deltog arbejdsmiljørepræ-sentanter, tillidsrepræsentanter og le-dermedlemmer fra de to organisationer.

Seminaret tog udgangspunkt i, at plan-lægning og organisering af den daglige

undervisning altid har været et vigtigt omdrejningspunkt for lærere og ledere. Med de nye arbejdstidsregler er det ble-vet endnu vigtigere.

Deltagerne blev introduceret for be-grebet tidsmiljø, som kan belyse de tidsmæssige aspekter, der belaster det psykiske arbejdsmiljø. De blev vejledt og trænet i metoder og teknikker, der

kan hjælpe med at identificere de mest presserende tidsmæssige aspekter, der skal arbejdes med fremadrettet for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på skolen.

Seminar satte fokus på arbejdstid og arbejdsmiljøHvordan finder man tid til opgaverne, og hvordan kommer man i mål inden for de nye arbejdstidsregler? Det var temaet på årets arbejdsmiljøseminar.

10

Der er uddannelsesgaranti til alle elever på de merkantile erhvervsuddannelser, uanset om de vælger eux eller ej. Det er resultatet, efter partierne bag erhvervs-uddannelsesreformen i januar 2016 har lukket et hul i reformteksten på opfor-dring fra HL, HK, Dansk Erhverv og Dan-ske Erhvervsskoler – Lederne.

Hullet betød reelt, at der kun var garanti for en praktikcenterplads for de elever, der valgte en uddannelse med obliga-torisk eux (kontor eller finans). Denne garanti eksisterede ikke for de elever, der frivilligt valgte eux-modellen på en uddannelse uden obligatorisk krav om eux (detail og handel).

HL vurderer, at kun ganske få eux-ele-ver fra detail og handel vil få behov for

en praktikcenterplads, da der er ganske stor efterspørgsel efter disse elever i virksomhederne. Når uddannelsesga-rantien alligevel er vigtig, er det fordi, mange elever helt har valgt uddan-nelsen fra på grund af den manglende garanti. Noget, som flere vejledere har oplevet og påpeget over for HL.

HL gjorde sammen med de øvrige orga-nisationer opmærksom på problemet i december 2015. Efterfølgende har orga-nisationerne uddybet deres forslag for ministeriet ved et møde i januar 2016.

Udover indførslen af uddannelsesga-rantien bliver der arbejdet videre med de øvrige problemstillinger, HL og de øvrige organisationer har rejst. Der skal udvikles fælles nationale standarder for

grundforløbsprøverne på de enkelte ud-dannelsesretninger, og det skal under-søges, om realkompetencevurdering til en erhvervsuddannelse for voksne (euv) kan ske inden uddannelsesstart og der-med uden en uddannelsesaftale.

HL finder, at der i det hele taget er be-hov for at få revideret de mange admi-nistrationstunge regler på euv. Det er et emne, vi er i konstruktiv dialog med parterne omkring.

Læs HL og de øvrige organisationers fælles henvendelse til erhvervsuddan-nelsesordførerne på:

www.hl.dk/node/1082

Uddannelsesgaranti på merkantil euxEux-elever på detail og handel får samme garanti for skolepraktik som elever på kontor og finans. Det sker efter en fælles opfordring fra HL og en række andre organisationer.

I september deltog HL i ”hilse-på-mø-de” med den nytiltrådte minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby. Det var et godt og kon-struktivt møde, og formand Christoffer Jørgensen oplevede en minister med oprigtig interesse for erhvervsuddan-nelsesområdet.

På mødet blev flere problemstillinger drøftet, bl.a. de høje overgangskrav til eux, udfordringer med lærernes under-visningskompetencer samt de uhensigts-mæssigheder, der er forbundet med, at mange elever skal rundt om VUC for at blive klar til en erhvervsuddannelse.

Trods ministerens lydhørhed over for HL’s argumenter er der siden da ikke ændret væsentligt på forholdene.

Dog har Folketingets Uddannelsesud-valg behandlet en række punkter, som bl.a. HL har fremhævet. Det gælder blandt andet problemet med elever, som enten vælger erhvervsuddannelsen fra, fordi de skal rundt om VUC, eller som ikke kommer ”tilbage” fra VUC, når opkvalificeringen har fundet sted. Ud-dannelsesudvalget er opmærksom på problemet, men vil samtidig overvåge området i længere tid, inden eventuelle tiltag iværksættes.

HL fremsatte i øvrigt ved mødet med mi-nisteren et forslag om, at undervisere, som kommer i klemme på deres under-visningskompetencer på det studiekom-petencegivende år på eux’en, kan real-kompetencevurderes med henblik på at opnå merit i en efterfølgende opkvalifi-ceringsproces.

Både ministeren og departementsche-fen var positive over for dette forslag, men siden hen har ministeriets em-bedsværk ved flere lejligheder gjort op-mærksom på, at dette ikke kan komme på tale. HL forfølger naturligvis sagen yderligere.

Konstruktivt møde med ministerDer var lydhørhed, da HL mødtes med den nytiltrådte undervisningsminister. HL følger fortsat op på de problemstillinger, der blev rejst.

11

HL lægger meget energi og engagement i at sikre en god diplomuddannelse i er-hvervspædagogik til eud- og amu-læ-rerne. Det sikres bl.a. ved aktiv deltagel-se i de forskellige professionshøjskolers uddannelsesudvalg. Her arbejder vi for, at udbyderne af uddannelsen imøde-kommer de behov, lærerne og skolerne har for særligt tilrettelagte forløb (hel-tid, deltid, særlige undervisningsforløb osv.). Og vi kan glæde os over, at der som regel er stor lydhørhed ift. vores ønsker.

Aktuelt har vi særligt fokus på, hvordan eud-reformens kompetenceudvikling på 10 ects-point bedst mulig kommer både unge og erfarne lærere og ledere til gavn. Eud-reformen stiller krav om en professionalisme – både hos under-visere og ledere.

Den professionalisme hviler på et nyt og tættere samarbejde mellem ledelsen og undervisere baseret på gensidig re-spekt og på gensidig udveksling af mål og forventninger. Pædagogisk ledelse er med reformen blevet en helt afgørende ledelsesfunktion på en erhvervsskole, hvis kvalificerede varetagelse er helt af-gørende for reformimplementeringen.

De mange konkrete tiltag i erhvervsud-dannelsesreformen kan tilmed udfordre selv de mest erfarne erhvervsskolelæ-rere. Det kan derfor være nyttigt at få sat nye perspektiver på den måde, man plejer at undervise og tilrettelægge sin undervisning på. Samtidigt kan der være nye temaer, den enkelte lærer el-ler lærerteam er blevet nysgerrige efter at dykke dybere ned i og få mere viden om. F.eks. temaer som klasseledelse, differentiering, brug af digitale medier, kollegial supervision eller evaluerings-metoder.

HL har gennem sin deltagelse i profes-sionshøjskolernes uddannelsesudvalg bestræbt sig på at kvalificere og sikre relevansen af de tilbud, som professi-onshøjskolerne udbyder.

Frit modulvalg for eud-lærere med pædagogikumDen aftalte kompetenceudvikling på 10 ects-point svarer til et modul i di-plomuddannelsen i erhvervspædagogik (pd’en). Det har imidlertid givet proble-mer for lærere ansat før 2011, og som kun har det gamle pædagogikum. Som udgangspunkt har disse lærere nem-

lig kun mulighed for at blive optaget på pd’ens få obligatoriske moduler.

HL har sammen med Danske Erhvervs-skoler-Lederne fremført problemstillin-gen over for professionshøjskolerne og ministeriet. Efterfølgende har profes-sionshøjskolerne på deres landsmøde besluttet at anbefale, at skolerne giver dispensation, sådan at lærere med pæ-dagogikum også kan optages på valgfri moduler.

Den markant større valgfrihed gør, at skolerne kan arbejde mere strategisk med kompetenceløftet. Det vil nu være muligt at bevilge kurser, der i højere grad matcher både lærernes og skolernes behov. HL anbefaler i den forbindelse, at skolernes strategiske kompetenceud-vikling forankres i samarbejdsudvalget, hvor både tillidsrepræsentanter og le-delse deltager.

Ønsker man som lærer med pædagogi-kum at søge et valgfrit modul på pd’en, skal man kontakte den enkelte professi-onshøjskole for at aftale nærmere om-kring dispensationsansøgningen.

Lærere og ledere skal rustes til reformudfordringerLærere og ledere på eud er sikret kompetenceudvikling for 10 ects-point. Det bør udnyttes til at klæde begge grupper på til de nye udfordringer, som følger med eud-reformen.

12

Når ministerierne forbereder nye eller ændrede love og bekendtgørelser, sen-des udkastene altid til høring hos rele-vante organisationer og andre parter. Som faglig organisation får HL udkast til love og bekendtgørelser inden for de merkantile uddannelser til høring.

Høringen foregår ved, at HL inden for en given frist kan indsende sine kommen-terer og bemærkninger i et høringssvar.

Et høringssvar handler som udgangs-punkt kun om den pågældende lov- el-ler bekendtgørelsestekst, og hvorvidt den lever op til de forudgående politiske beslutninger. HL's opgave er i den sam-menhæng at kommentere de enkelte elementer for herigennem at forsøge at påvirke den konkrete tekst bedst muligt i forhold til lærernes og ledernes inte-resser.

Udvalgte høringsvar fra HL i 2015:

SVU-forringelser rammer kompetenceudvikling 17. december 2015

Hvis Statens Voksenuddannelsesstøtte forringes, går det ud over skolernes mu-

ligheder for at give eud-lærere diplom-uddannelse og pædagogisk-didaktisk opkvalificering. (Se også side 6)

Betaling for supplering kan bremse eux14. oktober 2015

Elever, som er optaget på eux uden at have bestået grundforløb 1, skal i første omgang selv betale for supplering på VUC. Det kan skræmme elever væk fra eux.

HL bakker op om digital strategi18. marts 2015

Ny digital strategi sætter fokus på de rigtige udfordringer og muligheder i forhold til eud-reformen. Strategien bør dog i højere grad kobles til den digitale virkelighed, den enkelte underviser mø-der i hverdagen.

Eux savner erhvervsretning5. januar 2015

Fagbekendtgørelserne for eux bør åbne mere for reel praksisorientering og un-derstøtte en mere erhvervsrettet toning af de enkelte fag.

Tilfredshed med at hd-lærere indskrives i eux-bekendtgørelse5. januar 2015

Alle undervisere med hd-uddannelse kan undervise på den merkantile eux, uanset hvilken hd-studieordning man har. Det fremgår af ny bekendtgørel-sestekst, og HL er tilfreds med, at den afspejler den dialog, vi har haft med Un-dervisningsministeriet.

Høringssvarene kan læses i deres hel-hed på: www.hl.dk/node/311

Udvalgte høringssvar i 2015HL har via høringssvar mulighed for at kommentere og dermed påvirke nye love og bekendtgørelser på uddannelsesområdet

13

Pr. 1. januar 2015 flyttede HL centralor-ganisation fra CO10 til LC, men indtil LC’s generalforsamling formelt kun som observatør. HL noterede med tilfreds-hed, at generalforsamlingen i januar 2016 enstemmigt vedtog de ændringer af vedtægterne, som muliggjorde HL’s formelle optagelse i LC.

Igennem hele forløbet har processen været præget af en god dialog med både CO10, LC og SKAF, som er forhandlings-fælleskabet bag CO10 og LC.

Det er bestyrelsens klare overbevisning, at beslutningen om at skifte fra CO10 har været den rigtige. Ikke mindst fordi, de forhold, der behandles i LC, alt andet lige har en markant større væsentlighed for HL – al den stund, at LC udelukken-de består af lærerorganisationer, som til dagligt kæmper med de samme udfor-dringer, som er tilfældet for HL.

Blandt de forhold, som optager LC, er naturligvis den stadig gældende lov 409, der afsluttede lærerkonflikten i 2013 og

som erstattede de gamle arbejdstids-aftaler, men selvfølgelig også opfølg-ningen på OK15 og forberedelserne til OK18.

Succesfuld overgang til LCI januar 2016 blev HL formelt optaget i Lærernes Centralorganisation (LC). Dermed overgår HL til et fællesskab af underviserorganisationer, der kæmper med samme udfordringer

Nyansatte læreres pensionsordning har ændret sig som følge af HL’s skifte af centralorganisation fra CO10 til LC. Læs mere om skiftet ovenfor.

Alle tjenestemandslignende erhvervs-skolelærere ansat efter 1. august 2015 tilknyttes Lærernes Pension, LP.

Lærere ansat før august 2015 lærere fik mulighed for at skifte fra PFA til LP. Det krævede, at man aktivt gav sin arbejds-giver besked om, at man ville flytte inden 30. september 2015. Medlemmer, der

ikke har foretaget sig noget, har beholdt deres eksisterende pensionsordning i PFA.

I LP er alle pensioner i gennemsnits-rente, hvor pensionerne i PFA både kan være i gennemsnitsrente og i markeds-rente. Flere medlemmer har udtrykt bekymring om overgangens betydning for medlemmernes pensionsordninger, da afkastet for PFA’s markedsrente-pensioner i det forgangne år har været væsentlig højere end LP’s gennemsnits-rentepensioner.

Dog er det vigtigt at slå fast, at den væ-sentligste forskel mellem PFA og LP er den sikkerhed, der er forbundet med de investerede pensionsmidler, og at LP i fremtidige perioder kan give et større afkast end PFA. HL vil i den kommen-de tid indgå i dialog med LP om deres produktportefølje, og forsøge at opnå betingelser for fremtidige ansatte på de merkantile uddannelser, som afspejler afkastet fra PFA.

Ny pensionsordning for nyansatte lærereLærere ansat efter 1. august 2015 bliver automatisk tilknyttet Lærernes Pension, LP. Lærere ansat tidligere har haft mulighed for at skifte fra PFA.

14

For at styrke indsatsen på lederområdet indledte HL i 2014 et samarbejde med Foreningen af Tekniske og Administrati-ve Tjenestemænd (TAT). TAT organiserer bl.a. ledere på erhvervsskolerne, så et samarbejde her var helt oplagt. I 2015 er samarbejdet intensiveret, i det der er etableret en egentlig lederforening for ledermedlemmer af de to organisationer.

Den fælles forening blev stiftet på et møde 7. september 2015 i Vejle. For-målet er på endnu stærkere vis at kun-ne arbejde for optimering af løn- og

arbejdsvilkår for ledere ved rene han-delsskoler, rene tekniske skoler og på kombinationsskoler med udbud af både tekniske- og merkantile uddannelser.

SLE's aktiviteter finansieres fuldt ud af TAT og HL. Som ledermedlem i HL er du automatisk medlem af den nye forening, og medlemskabet er gratis, udover hvad du betaler i kontingent til HL.

Aftaleretten er uændret placeret hos hhv. TAT og HL. Dette gælder også for ledere, som har valgt at lade sig orga-

nisere på anden vis. Til orientering bør det dog nævnes, at HL’s ledere - i forbin-delse med HL’s overgang fra CO10 til LC - fremover formeldt er organiseret i LC Lederforum, som op til overenskomst-forhandlinger samordner de enkelte foreningers overenskomstkrav, og som også oppebærer den formelle aftaleret på lederområdet.

Læs mere om SLE’s formål, vision, mis-sion m.m. - og se hvem der er med-lem af foreningens forretningsudvalg: www.hl.dk/node/1031

Ny forening skal forbedre ledervilkårLederne i HL og TAT har dannet Sammenslutningen af Ledere ved Erhvervsskolerne, SLE. Som leder i HL er man automatisk medlem af den nye forening.

I forbindelse med overgangen til LC (se side 14) har HL’s ledersektionen fun-det en relevant samarbejdspartner i LC Lederforum, der består af ledergrup-perne i LC’s medlemsorganisationer.

Her har debatten i 2015 især handlet om, hvordan visse ledergrupper blandt

LC’s medlemsorganisationer har ønsket større selvstændighed fra moderorga-nisationerne – evt. via en mere formel organisering i LC Lederforum.

HL’s lederrepræsentant i HL’s bestyrel-se har dog igennem hele denne proces gjort gældende, at HL’s Ledersektion

ikke er interesseret i et ønske om løsri-velse fra HL – ikke mindst pga. det alle-rede igangsatte øgede samarbejde med de tekniske og administrative ledere på erhvervsskolerne i Sammenslutningen af Ledere ved Erhvervsskolerne (SLE). Se ovenfor.

Styrket ledersamarbejde i LCLC Lederforum er et brugbart forum for ledersektionerne i HL og de øvrige underviserorganisationer.

HL har indgået en aftale med Dansk Er-hverv om, at ledermedlemmer kan del-tage på organisationens kurser til sam-me nedsatte pris, som Dansk Erhvervs egne medlemmer betaler. Det gælder også kurser, der er gratis for Dansk Er-

hverv-medlemmer i det omfang, der er ledige pladser.

Som leder i HL skal man blot tilmelde sig det kursus, man er interesseret i, på Dansk Erhvervs hjemmeside. Efter-

følgende skal man sende besked om, at man er medlem af HL. Læs mere på www.hl.dk/node/1095

Lederrabat på erhvervskurserHL’s ledermedlemmer kan deltage på Dansk Erhvervs kurser til en særlig medlemspris.

15

I 2015 var det fjerde gang, HL deltog på Folkemødet på Bornholm – og tredje gang med egne arrangementer.

Folkemødet er rig på debatter om vigti-ge emner, der berører HL og vores med-lemmer. Derfor vurderer bestyrelsen, at det er vigtigt og relevant for HL at del-tage og markere vores synspunkter på Folkemødet.

Ikke mindst er deltagelsen med til at pleje og udvide konsulenterne og be-styrelsens kontaktflade blandt andre politikere, organisationer og parter på uddannelsesområdet. Det er en indsats, der åbner døre og samarbejdsmulig-heder i mange andre sammenhænge, og som HL kan drage nytte af i lang tid efter.

I 2015 var HL bl.a. medarrangør af føl-gende:

Sådan måler vi den offentlige sektorDen offentlige sektor skal give value for money. Men hvordan sikrer vi os det? Kan vi måle på en måde, der reelt viser den offentlige sektors og de ansattes

værdi? Hvilke målemetoder kan vi af-skrive, og hvilke kan vi finde (mest) fæl-les fodslag omkring.

Paneldebat med Martin Ågerup (Cepos), Claus Oxfeldt (Politiforbundet), Hans Henning Nielsen (Aarhus Business Col-lege), Laila Kildesgaard (Bornholms Re-gionskommune) og Jacob Torfing (RUC).

Læs opsummering af debatten på www.hl.dk/node/999

Sårbare børn og ungeSårbare unge i uddannelsessystemet er en gruppe, som ellers ikke får megen plads i rampelyset. Underviserne mær-ker udfordringerne, men besidder også erfaringer og løsninger, som kan inspi-rere andre, der arbejder med under-visning som et middel til et socialt løft. Arrangementet indledtes med et oplæg af Poul Nyrup Rasmussen, protektor for foreningen Det sociale Netværk, tidligere statsminister og medlem af Europa-Parlamentet. I den efterfølgen-de debat blandt politikere og publikum satte ordstyrer Martin Krasnik fokus på problemer og løsninger.

Indsats der virkerArrangementet satte fokus på de særli-ge betingelser for arbejdet med sårbare unge på ungdomsuddannelserne. Viden om de unges diagnoser eller særlige sårbarhed er en af grundstenene til at iværksætte en relevant indsats, når vi skal inkludere dem fagligt og socialt i undervisningen og på arbejdsmarkedet. Men at rammesætte en skoledag, hvad enten det er i klasselokalet eller i prak-tikken, helt ned i de praktiske detaljer, kan også være afgørende for om den unge lykkes.

De nyeste ordblindetestOplæg om de nyeste screenings‐ og testredskaber til identifikation og af-grænsning af ordblindhed. Formålet var at skabe fælles viden og forståelse blandt deltagere i oplæg og workshop om de nyeste screenings‐ og testred-skaber på ordblindeområdet for voksne. Deltagerne fik efterfølgende mulighed for at afprøve nye redskaber under kyn-dig vejledning.

Folkemøde med fokus på offentlig styring, kvalitet og sårbare ungeKan vi måle kvalitet, og kan vi måle lærere og lederes værdi for samfundet? Hvordan sikrer vi, at sårbare unge kan klare kravene på uddannelserne? Disse spørgsmål og flere til satte HL på dagsordenen på årets Folkemøde på Bornholm.

16

Danske underviser-organisationernes samråd (DUS)HL samarbejder med de øvrige undervi-serorganisationer om en række tværgå-ende initiativer og arrangementer. I 2015 blev der bl.a. afholdt fælles konference om evalueringskultur i samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, ligesom organisationerne stod sammen om en række initiativer vedrørende besparelserne på uddannel-sesområde.

Under DUS-paraplyen er der en række faste arbejdsgrupper, herunder inden-for uddannelsespolitik, arbejdsmiljø og det internationale område. Her deltager HL aktivt i de drøftelser og aktiviteter, vi skønner skaber værdi for medlemmer og tillidsvalgte

Hovedorganisationen FTFHL indgår i øvrigt i FTF’s formandsnet-værk, hvor både organisationsudvikling, trepartsforhandlinger, fusion med LO og meget andet diskuteres.

Derudover indgår HL i FTF Stat, FTF’s formandsgruppe samt et netværk for de

mindre foreninger i FTF. I alle sammen-hænge er samarbejdet præget af rigtig god dialog om fælles udfordringer og løsninger.

Endelig indgår HL i samarbejde i FTF’s Lederråd – ligesom HL har et fint sam-arbejde med FTF’s uddannelsespoli-tiske konsulenter om de udfordringer, som eksisterer på uddannelsesområdet under FTF.

Branchearbejdsmiljørådet for Undervisning & Forskning (BAR U&F)Mange arbejdsmiljøudfordringer er fælles for en lang række uddannel-sesinstitutioner – fra folkeskoler over erhvervsuddannelser og gymnasier til erhvervsakademier og universiteter. Derfor arbejder HL sammen med an-dre underviser- og lederorganisationer, kommuner og ministerier i Branche-arbejdsmiljørådet for Undervisning og Forskning, BAR U&F.

I rådet udvikles blandt andet viden, værktøjer og materialer, som kan bru-ges i det lokale arbejde på skolerne, lige

som rådet arrangerer temamøder samt støtter uddannelse og forskning på om-rådet.

Yderligere repræsentation og samarbejdeHL er derudover repræsenteret i blandt andet Lærernes Centralorganisation, Rådet for grundlæggende erhvervsret-tet uddannelse (REU), Rådet for voksen- og efteruddannelse (VEU) og mange an-dre.

Derudover mødes og samarbejder HL med flere organisationer, styrelser og ministerier i bestræbelserne på at varetage medlemmernes interesser bedst muligt. Det gælder blandt andet Undervisningsministeriet, Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Danske Erhvervsskoler, Uddannelsesforbundet, SKAF, Moderniseringsstyrelsen, Dansk Erhverv og mange andre.

Bredt samarbejde sikrer indflydelseHL samarbejder med en lang række organisationer i forskellige fora. Dels i interessefællesskaber, dels i officielle nævn og udvalg. Alt sammen for at opnå mest mulig indflydelse på merkantile lærere og lederes vilkår.

17

På FTF’s kongres i november godkendte en enig kongres at fortsætte drøftelser-ne, der som planlagt skal resultere i en egentlig fusion med LO i 2020. Tidligere på året havde LO opnået samme enig-hed.

Flere delegerede i FTF’s kongres ud-trykte op til afstemningen en vis bekym-ring for en fremtidig fusion, men det var nok HL’s formand, der stod for den stør-ste skepsis fra talerstolen.

Der er især to forhold, som udløser denne skepsis. For det første har LO

traditionelt haft tætte politiske bånd til rød blok, hvilket ikke er i overensstem-melse med mange FTF-foreningers po-litiske neutralitet – herunder HL’s. For det andet er der især fra de mange små foreninger i FTF, (som der ikke er man-ge af i LO), en bekymring for, at der i en stor hovedorganisation ikke kan skabes et medlemsdemokrati, som sikrer, at de små foreningers stemme bliver hørt.

Når formanden alligevel stemte for den videre proces, skyldtes det ikke mindst, at bekymringerne blev taget alvorligt af FTF’s formand, Bente Sorgenfrey,

og at HL undervejs på kongressen blev betrygget i, at de forhold, som udløser kritikken, har FTF’s forretningsudvalgs bevågenhed.

En fusion mellem FTF og LO har organi-sationerne arbejdet frem mod gennem en længere periode. Blandt mange har der eksisteret et ønske om at fusionere alle de tre hovedorganisationer Akade-mikerne (tidligere AC), FTF og LO. Efter Akademikerne har meddelt, at de ikke er interesseret i et så tæt samarbejde, har FTF og LO fortsat drøftelserne alene.

HL skeptisk over for fusion mellem FTF og LOHL er bekymret for de mindre organisationers stemme i en fusion mellem hovedorganisationerne FTF og LO. I solidaritet med FTF’s kongres stemte HL dog for den videre proces.

18

Medlemmerne er overvejende tilfredse med HL som fagforening, viste den med-lemsundersøgelse, der blev gennemført i august/september 2015 via e-mail til samtlige medlemmer. Med en svarpro-cent på 42 giver undersøgelsen et godt indtryk af de områder, hvor medlem-merne er tilfredse, og hvor der er plads til forbedringer.

Overordnet set er 63 procent tilfredse eller meget tilfredse med at være med-lem af HL. Kun 13 procent er utilfredse eller meget utilfredse, og omkring en fjerdedel har svaret ”hverken/eller”.

Det er – og vil fortsat være – bestyrel-sens og sekretariatets målsætning, at andelen af utilfredse medlemmer ned-bringes.

Større indsats for løn, arbejdsvilkår og arbejdsmiljø efterlysesEn fagforening skal arbejde for gode løn- og arbejdsvilkår. Det, mener 91 procent af medlemmerne, er vigtigt eller meget vigtigt, men kun 45 procent er tilfredse eller meget tilfredse med HL's indsats på området, og hele 30 procent er util-fredse eller meget utilfredse. Dermed er løn- og arbejdsvilkår det enkeltom-råde, hvor der er størst forskel på, hvor

vigtigt medlemmerne anser området for at være, og hvor tilfredse de er med HL’s indsats på det pågældende område.

Netop løn- og arbejdsvilkår har været under et urimeligt pres siden 2013, hvor regeringen valgte at gribe ind i over-enskomstforhandlingerne og diktere arbejdstidsreglerne ved lov. Arbejdsgi-verne afviste igen i 2015 at indgå en ny arbejdstidsaftale, men HL og de øvrige lærerorganisationer fik presset nogle indrømmelser igennem i form af et sæt anbefalinger, som HL via tillidsrepræ-sentanterne sætter alle sejl til for at få indarbejdet på skolerne. Læs mere på side 7

Også når det gælder indsatsen for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, er der stor forskel på, hvor vigtigt medlemmer-ne synes, arbejdet er, og hvor tilfredse de er med indsatsen.

For at imødekomme medlemmernes efterspørgsel har HL iværksat en større indsats på området. Læs side 9.

Stor tilfredshed med sekretariat og tillidsrepræsentanterMedlemmerne er udbredt tilfredse med HL’s tillidsrepræsentanter og sekretari-

at. Det er samtidig områder, som med-lemmerne finder meget vigtige.

Det er glædeligt at konstatere, at med-lemmerne oplever, de får en god og kva-lificeret behandling både hos deres til-lidsrepræsentant i det daglige, og når de kontakter sekretariatet. HL gør meget ud af at uddanne vores tillidsrepræsen-tanter og af at sikre en hurtig og profes-sionel betjening i sekretariatet, og det er meget tilfredsstillende, at medlemmer-ne også oplever det sådan.

Læs mere om resultaterne af med-lemsundersøgelsen på

www.hl.dk/node/1056

Undersøgelsen af medlemstilfredshe-den var den første af sin slags i nyere tid. Planen er, at den gentages hvert andet år fremadrettet og på den måde danner grundlag for, hvor HL prioriterer sine indsatser.

Overvejende tilfredse medlemmer63 procent af medlemmerne er overordnet set tilfredse med HL. Men på nogle områder, som er vigtige for medlemmerne, halter HL bagefter, viser tilfredshedsundersøgelse.

19

August 2015 bød på den største æn-dring i nyere tid for HL’s interne orga-nisation. Det skete, da sekretariatet flyttede fra adressen på Godthåbsvej på Frederiksberg til kontorfælleskabet på Islands Brygge. HL deler på adressen kontorfaciliteter med Centralforeningen af Stampersonel (CS) og Foreningen af Tekniske og administrative Tjeneste-mænd (TAT).

I den forbindelse har HL efter en læn-gere proces afhændet ejendommen på Godthåbsvej. Når processen tog lidt længere tid end forventet, er det natur-ligvis fordi, vi har haft fokus på at opnå et så gunstigt provenu som muligt.

Salget af ejendommen var også et farvel til over 40 års residens på Frederiks-

berg, men for sekretariatets medarbej-dere er der ingen tvivl om, at flytningen var en fornuftig beslutning. Dels stod foreningen over for en større (og dyr) renovering af bl.a. tagkonstruktionen – og dels har indflytningen i kontorfæl-lesskabet vist at tilføre sekretariatet en meget værdifuld mulighed for både fag-lig, administrativ og social sparing, som sekretariatet oplever som meget positiv.

Bestyrelsen kunne med tilfredshed kon-statere, at flytningen endte med at have minimal praktisk betydning, da alle sy-stemer – herunder IT og telefoner alle-rede om aftenen på selve flyttedagen var oppe at køre.

Det har igennem hele forløbet væres bestyrelsens og sekretariatets målsæt-

ning, at indflytningen til kontorfælles-skabet naturligvis skal også medføre en række positive synergieffekter – ikke mindst i forbindelse med den admi-nistrative drift. Det har dog vist sig, at implementeringen af de forskellige foreningers IT-systemer tager noget længere tid, hvorfor de forventede ef-fektiviseringer ikke endnu er fuldt ind-faset. Overgangen til nyt økonomisystem ultimo januar 2016 betyder dog, at der er taget et stort skridt fremad mod en egentlig integrering af CS’ og HL’s øko-nomi- og journaliseringssystemer.

Flytning med fordeleSekretariatets flytning til kontorfællesskab på Islands Brygge har givet lavere driftsudgifter og stærkere fagligt miljø for medarbejderne

I sekretariatet er der henover de sene-ste par år er der gennemført personale-tilpasning, som bl.a. har medført, at op-gaverne i højere grad fordeles mellem konsulenterne, og derfor at medarbej-derne nu arbejder mere fleksibelt. Det stiller naturligvis større krav til dialogen

og samarbejdet kollegaerne imellem, men det er en omstilling, som alle har bidraget positivt til at løse.

I perioden er der blevet ansat en stu-dentermedhjælper, som løser rent ad-ministrative og praktiske opgaver – ikke

mindst i forbindelse med medlems-håndtering og økonomi.

Mere fleksibilitet i sekretariatetNye arbejdsgange har ændret på personalesammensætningen i sekretariatet

20

Med færre elever og kortere grundforløb har eud-reformen desværre medført, at mange skoler har fyret undervisere på det merkantile område. Derudover har diverse reformer og ændrede arbejds-tidsaftaler på gymnasier, akademier og erhvervsskoler også medført, at man-

ge uddannelsesinstitutioner afskediger medarbejdere.

Afskedigelserne har især i slutningen af 2015 lagt et massivt pres på sekretaria-tets sagsbehandling. Selv om omfanget er aftaget, må vi desværre konstatere, at

afskedigelserne fortsætter i 2016.

I forbindelse med afskedigelser tilbyder sekretariatet fortsat at rykke ud til sko-ler for at bistå og vejlede berørte med-lemmer bedst muligt.

Lærerfyringer lagde pres på sagsbehandlingEud-reform og ændrede arbejdstidsaftaler betød mange afskedigelser i slutningen af 2015.

I løbet af 2015 er der gennemført 24 sko-lebesøg landet over med deltagelse af formand Christoffer Jørgensen, næst-formand Hanne Willemoes Lund og/el-ler chefkonsulent Mette Pust. Besøgene har givet bestyrelsen og sekretariatet en uvurderlig viden om forholdene rundt omkring på uddannelsesinstitutionerne.

Også i 2016 vil der blive gennemført en række skolebesøg. Ikke mindst øges in-tensiteten på akademierne og på vores HHX-afdelinger.

Derudover er kurserne ”TR’s rolle” samt ”SU, økonomi og regnskab” blevet gen-nemført med stor succes. Især var HL’s

nye kursus om økonomi og regnskab en stor succes med meget tilfredse kur-susdeltagere. Kurset vil fremover indgå i den faste tr-uddannelse.

Succesfulde skolebesøg og kurserI 2015 gennemførte HL 24 skolebesøg og 2 TR-kurser. Både kursusrække og skolebesøg fortsætter i 2016 – med fokus på erhvervsakademier og hhx-afdelinger.

HL har indgået en aftale med Billetsal-get.dk om at tilbyde rabatter på blandt andet forpremierer, koncerter, teater-forestillinger, sportsarrangementer og rejser. Rabatterne er typisk på mellem 10 og 50 procent.

Det er gratis og uden forpligtelser at være med i fordelsklubben. Det eneste krav er, at du opretter dig som bruger og derved siger "Ja tak" til at modtage en mail med nye arrangementer og tilbud hver uge.

Du kan til enhver tid framelde dig igen Læs mere om fordelsklubben og hvor-dan du tilmelder dig:

http://www.hl.dk/node/1054

Medlemsrabat på oplevelserMed en ny fordelsklub på Billetsalget.dk kan HL-medlemmer få rabatter og tilbud på oplevelser i hele landet.

21

Handel- og kontoruddannelser står over for enorme udfordringer. Arbejdstids-reglerne modarbejder kvalitet og flek-sibilitet, og med den nye reform skal eleverne lære det samme eller mere på den halve tid.

Det er udfordringer og konsekvenser, som HL løbende påpeger over for em-bedsmænd, politikere og andre beslut-ningstagere. Men det er også pointer, som vi gerne vil have tydeligere frem i den offentlige debat.

HL er den eneste organisation, der ude-lukkende taler de merkantile uddannel-sers sag. Vores specialisering og dedi-

kation betyder, at vi er en lille forening, men samtidig en forening, der er tæt på både medlemmerne og områdets inte-ressenter.

Den fordel vil vi gerne udnytte til fulde gennem et frivilligt korps af digitale am-bassadører, der kan hjælpe med at ud-brede vores budskaber.

I november 2015 holdt vi opstartsmøde med den første gruppe af medlemmer, der havde meldt sig som ambassadører. Som oplægsholder deltog en af landets førende eksperter i politisk kommuni-kation på nettet, Benjamin Rud Elberth, digital chef i kommunikationsbureau-

et Geelmuyden Kiese. Han gennemgik, hvordan man som menigt medlem af en interesseorganisation kan understøtte budskaber og påvirke debatter, politike-re og beslutningstagere på Facebook og Twitter.

Du kan stadig nå at være med som digi-tal ambassadør. Der er ikke noget krav om, hvor meget eller lidt du bidrager. Har du i en periode travlt på skolen eller privat, kan du være med på sidelinjen og måske dele enkelte opdateringer.

Læs mere og tilmeld dig på http://hl.dk/node/968

Korps af digitale ambassadørerHvordan gør vi handelsuddannelserne bedre? Hvad truer kvaliteten af undervisningen? Hvordan løftes eleverne til at præstere det bedste, de kan? Det skal en gruppe af medlemmer hjælpe med at få frem i den offentlige debat som digitale ambassadører

HL’s månedlige nyhedsbreve udsendes til samtlige medlemmer, vi har e-mai-ladresse på. Dertil kommer en række tidligere medlemmer samt personer, der har tilmeldt sig via hjemmesiden.

Fra og med februar 2016 blev nyheds-brevet opdelt i henholdsvis en lærer- og en lederversion for i højere grad at kun-ne fokusere på emner, som har særlig

interesse for hver af de to medlems-grupper.

I december 2015 lancerede vi derudover et særligt nyhedsbrev om arbejdsmiljø. Det udsendes hver anden måned til alle arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsre-præsentanter og suppleanter. Dertil kommer medlemmer og andre, der har tilmeldt sig via hjemmesiden.

Tilmelding og seneste udgaver af ny-hedsbrevene kan findes på:

www.hl.dk/nyhedsbrev

Derudover sender sekretariatet løbende e-mails til tillidsvalgte om aktuelle for-hold.

Målrettede nyhedsbreve til medlemmerneHL’s månedlige nyhedsbrev til samtlige medlemmer sendes nu i to versioner målrettet henholdsvis lærere og ledere. Dertil er kommet et nyt nyhedsbrev om arbejdsmiljø.

22

HL benytter Facebook til at fortælle medlemmerne om f.eks. løbende politi-ske udmeldinger og til at dele relevante nyheder fra uddannelsesverdenen. Vi oplever, at flere synes godt om opsla-gene og deler dem, mens det er mere sparsomt med kommentarer. Siden kan derfor ses som et godt supplement til de månedlige nyhedsbreve til de medlem-mer, der ønsker at følge deres fagfor-ening oftere og på tættere hold.

Bestyrelsen opfordrer i det hele taget medlemmerne til at deltage i debatten

på Facebook – enten med kommentarer til HL’s indlæg eller med egne indlæg og spørgsmål.

Følg HL på Facebook: www.facebook.com/handelslaerere

HL bruger også Twitter, primært i kraft af formand Christoffer Jørgensens pro-fil. Twitter er en meget effektiv kanal til at komme i dialog med politikere, sam-arbejdspartnere og journalister. Samta-lerne på Twitter har således givet HL nye og nyttige kontakter, som vi håber på at

få glæde af på både kortere og længere sigt.

Følg formand Christoffer Jørgensen på Twitter: twitter.com/ChristofferJ_HL

For at øge gennemslagskraften især på Twitter har HL oprettet et korps af frivil-lige, digitale ambassadører. Læs mere på side 22.

Sociale medier til medlemsdialog og politisk interessevaretagelseMedlemmerne kan få nyheder og udmeldinger fra HL på Facebook, mens vi primært bruger Twitter til dialog med politikere, samarbejdspartnere og journalister.

Med sekretariatets flytning skulle brev-papir, kuverter og pjecer mm. opdateres med de nye adresseoplysninger. Det var dermed også den naturlige anledning til at give HL’s logo en tiltrængt opdatering.

Det opdaterede logo bevarer de afrun-dede bogstaver H og L og skaber der-med en genkendelighed i forhold til det

gamle logo. Bogstaverne er blevet un-derstreget med facitstreger, der sym-boliserer ”godt købmandsskab” – et begreb, som HL tilstræber at være eks-ponent for.

Den samlede designmanual består der-udover af retningslinjer for skrifttype, farver, billedvalg samt et supergrafisk

element bestående en kollage af bog-staver og tal. Målet er, at ved konsekvent at anvende designmanualen, vil HL’s produkter fremstå mere moderne og professionelle i udtrykket samt gøre det nemmere at identificere, at produkterne kommer fra HL.

Opdateret logo og designmanualHL’s logo har fået et løft, ligesom skabelonerne for HL’s trykte og elektroniske materialer er blevet opdateret.

23