Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi …medicin.patologi.org/files/F2019_Patologi_Eksamen...Eksamensnummer _____ 6 26. Kortsvarsopgave – Gastrointestinal patologi (i alt 34 point)

Eksamensopgavesæt

STANDARDSVAR

Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi

Medicinstuderende

21. maj 2019

Eksamenssættet:

Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil), som er identiske, med 25 multiple choice opgaver, 4 kortsvarsopgaver og 3 billedopgaver. Du skal indføre dine svar på eksamensspørgsmålene i besvarelsessættet (Word fil).

Besvarelsessættet (Word fil):

Husk at skrive eksamensnummer øverst i højre hjørne på hver side i besvarelsessættet (Word fil).

Dit svar, dvs. dit bud på det mest korrekte svar, på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema i form af et kryds.

I kortsvars- og billedopgaverne er for hvert svar angivet det antal linjer, eller det antal ord, svaret maksimalt må fylde. Oftest er det kun nødvendigt at svare med et ord eller på en linje. Der må ikke ændres i skrifttypen eller størrelsen af denne.

Når der i en opgave bedes om et vist antal svar (f.eks. nævn 3 årsager til….), skrives der ét svar og

kun ét svar på hver linje. Hvis der alligevel skrives flere svar på linjen tæller kun det første svar med i bedømmelsen.

Eksamen:

Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første halve time af eksamens varighed.

Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne.

Kommentarer til eksamensopgaver og rettelser:

På besvarelsessættets sidste side kan der anføres kommentarer til eksamensopgaverne.

I alt: 190 point

Eksamensnummer ____________________

2

MULTIPLE CHOICE OPGAVER

Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på sidste side i

besvarelsessættet?

Ja: ________ Nej: ________

Svarmulighed

Opgave nr. A B C

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25


3

MULTIPLE CHOICE OPGAVER (hver opgave giver 1 point)

1. Hyperplasi defineres som en: (s. 19)

A. En øgning i celleantal, og ses fx i hjertet som følge af hypertension

B. En øgning i celleantal, og ses fx i skeletmuskulatur ved fysisk træning

C. En øgning i celleantal, og ses fx i prostata hos ældre mænd

2. Fedtnekrose: (s. 25; 303)

A. I subcutis skyldes frigivelse af enzymer, og medfører typisk forkalkning

B. I mamma skyldes frigivelse af triglycerider, og medfører inflammatorisk respons

C. I pancreas er en velkendt ætiologisk faktor ved udvikling af pancreas cancer

3. Metastatisk kalcifikation: (s. 29)

A. Ses hyppigt i forbindelse med hypoparathyroidisme

B. Ses typisk ved langvarig kronisk hepatitis

C. Kan ses i forbindelse med maligne kræftlidelser

4. Cyster: (s. 40)

A. Er oftest af reaktiv, ikke-neoplastisk karakter

B. Ses typisk i omfanget af maligne svulster

C. Er kun sjældent associeret med omgivende stromareaktion med fibrose

5. Blandt de cytologiske detaljer som vurderes mhp. malign udvikling kan nævnes: (s. 41)

A. Størrelse og form af cellekerner, mitoseaktivitet samt cellulær differentiering

B. Størrelse og form af cellekerner, vækstmåde og tumorafgrænsning

C. Størrelse og form af cellekerner, vækstmåde og væksthastighed

6. Klassifikation af lavt differentierede maligne tumorer kan muligvis optimeres ved: (s. 47)

A. Udvidet cytologisk undersøgelse af finnålsaspirater

B. Immunhistologiske og/eller molekylær patologiske teknikker

C. Flowcytometri kombineret med histokemiske specialfarvninger

7. Tumorstadium (T-stadium) beskriver: (s. 48-9)

A. Maligne tumorers gennemvækst af basalmembraner med mulighed for spredning

B. Maligne epiteliale tumorers risiko for sentinel lymfeknude metastaser

C. Maligne tumorers størrelse og/eller lokale udbredelse

8. Tumorsuppressorgener: (s. 57-8)

A. Har overordnet en celleproliferationshæmmende funktion

B. Opregulerer typisk cellens telomerase aktivitet

C. Har ikke overordnet indflydelse på cellulær senescens


4

9. Cervikal intraepitelial neoplasi (CIN) betegner: (s. 70-2)

A. En epitelial atypi, af enten inflammatorisk eller præmalign karakter

B. En irreversibel neoplastisk celleforandring med varierende grader af dysplasi

C. En præmalign cytologisk forandring, som kan optræde i forskellige sværhedsgrader

10. Såkaldte hæmatologiske, paraneoplastiske symptomer kan fx udgøres af: (s. 86)

A. Erytrocytose, som det typisk ses ved primær nyre- eller levercancer

B. Dyb vene trombose, som det typisk ses hos patienter med maligne hjernesvulster

C. Dissemineret intravaskulær koagulation, som det typisk ses ved ovariecancer

11. Systemiske effekter af akut inflammation vil typisk være: (s. 98-9)

A. Feber, vægttab og stigende akutfase proteiner

B. Feber, leukocytose og amyloidose

C. Feber, leukocytose og stigende akutfase proteiner

12. Ikke-infektiøst betinget granulomatøs inflammation kan bl.a. skyldes: (s. 100-1)

A. Langvarigt misbrug af anti-epileptiske farmaka

B. Ophobning af uratkrystaller ved artritis urica (såkaldt uratsur gigt)

C. Systemisk lupus erythematosus

13. Gode specialfarvninger til nærmere undersøgelse af binde- og muskelvæv er: (s. 112)

A. Van Gieson og Masson Trichrom

B. Van Gieson og Alcian Blue

C. Van Gieson og Alkalisk Kongo

14. I Virchows triade indgår bl.a. følgende variabler i trombose udvikling: (s. 133)

A. Endotelbeskadigelse og øget niveau af high density lipoprotein

B. Turbulent blodflow som følge af nedsat hjertepumpe funktion

C. Ændringer i blodet sammensætning, med fx øget hæmatokritværdi

15. Polyarteritis nodosa: (s. 143-4)

A. Er mikroskopisk karakteriseret ved forekomst af kæmpeceller i karvæggen

B. Er en nekrotiserende, systemisk vaskulitis, der primært rammer muskulære arterier

C. Udvikles typisk i allerede abnorme kar, fx kar deformeret af aneurismedannelse

16. Velkendte ekstraintestinale komplikationer til colitis ulcerosa er: (s. 241-3)

A. Artritis, erythema nodosum (knuderosen) og uveitis

B. Artritis, erythema nodosum (knuderosen) og urogenitale fisteldannelser

C. Artritis, erythema nodosum (knuderosen) og akut kolecystitis (pga. galdesten)

17. Prostatacancer: (s. 336-8)

A. Opstår oftest centralt / periuretralt i prostata

B. Stadieinddeles efter det såkaldte Gleason system

C. Kan længe være asymptomatisk, og evt. debutere med knoglemetastaser


5

18. Fæokromocytom: (s. 447-9)

A. Er en neuroendokrin tumor, der oftest er malign og associeret med hypertension

B. Kan opstå uden for binyren, og betegnes da paragangliom

C. Ses især hos kvinder over 60 år

19. Myelomatose: (s. 474-6)

A. Er associeret med M-komponent og polyklonal forekomst af lette kæder

B. Er en knoglemarvsbaseret, oftest multifokal plasmacelle neoplasi

C. Er karakteriseret ved multiple osteosklerotiske processer i skelettet

20. Knoglefraktur: (s. 538-9)

A. Kan være primær og sekundær, hvor sidstnævnte også betegnes patologisk fraktur

B. Ved osteoporose betegnes også stress-fraktur

C. Heler med kallusdannelse, som først kan ses ved røntgenundersøgelser efter 8 uger

21. Synovialt sarkom: (s. 591-4)

A. Udgår fra synovialis beklædningen i ledhuler eller seneskeder

B. Rammer typisk midaldrende og ældre kvinder

C. Er molekylær genetisk karakteriseret ved en konstant optrædende translokation

22. Larynxkarcinom: (658-9)

A. Er langt hyppigst et adenokarcinom, som udgår fra slimhindes kirtelstrukturer

B. Inddeles efter lokalisation i supraglottisk-, glottisk- og subglottisk larynxcancer

C. Giver sjældent symptomer ved lokalisation på stemmebåndene

23. Bakteriel meningitis: (s. 684-5)

A. Skyldes ofte infektion med stafylokokker, typisk med primærfokus i mellemøre

B. Er associeret med pusansamling henover hjernens hemisfærer og hjernens basis

C. Opstår oftest via en lymfogen bakteriel spredning af bakterier til meninges

24. Ved Alzheimers sygdom ses: (s. 688-90)

A. Typisk en lav hjernevægt, som følge af kortikal atrofi

B. Tidligt udvikling af kortikal atrofi, som breder sig til Hippocampus

C. Primært affektion af den hvide substans, med sekundær affektion af grå substans

25. Malign hypertension er karakteriseret ved: (s. 713-5)

A. Fibrinoid nekrose i nyrens afferente arterioler

B. Hyalin omdannelse af nyre arteriolernes karvægge

C. Et klinisk ofte asymptomatisk forløb ved sygdommens debut


6

26. Kortsvarsopgave – Gastrointestinal patologi (i alt 34 point).

I forbindelse med screening for kolorektal kræft indkaldes en 56-årig mand i din familie til

nærmere endoskopisk udredning, efter en afføringsprøve havde været positiv. Som så mange

andre i denne situation, foretager manden diverse søgninger på internettet, for at finde nærmere

årsager til blod i afføringen, men han oplever under søgningen forståelsesproblemer af diverse

begreber, som han spørger dig om forklaringen på, nu du læser til læge.

26.1. Hjælp dit familiemedlem med fortolkningen af følgende begreber: (s. 164; 211-2; 4 point)

Definition på hæmatemese (1 linje): Opkast af blod

Definition på hæmatokexia (1 linje): Frisk blod på afføringen

Definition på melæna (1 linje): Sort / tjæreagtig (ildelugtende) afføring

Definition på okkult blødning (1 linje): Makroskopisk ikke erkendelig blod / blødning

Dit familiemedlem er selvfølgelig nervøs for at der kan være tale om tyk- eller endetarmskræft,

men du kan med din viden også pege på en række andre patologiske forandringer end kolorektal

kræft som kan forårsage blod i afføringen, og du nævner og forklarer disse lidt nærmere.

26.2. Nævn 2 forskellige, vaskulære patologier i kolon/rektum som forårsager blod i afføringen:

(s. 244-6, 2 point)

Vaskulær årsag 1 til blod i afføringen (2 ord): Iskæmisk colitis (vaskulitis m.fl.)

Vaskulær årsag 2 til blod i afføringen (2 ord): Angiodysplasi (vask. malformation/hæmangiom m.fl.)

26.3. Nævn én ikke-neoplastisk vækstforstyrrelse i kolon/rektum som hyppigt forårsager blod i

afføringen: (s. 249-51, 2 point)

Ikke-neoplastisk vækstforstyrrelse som forårsager blod i afføringen (2 ord): Juvenil polyp / Reten-

sionspolyp

Ved din gennemgang af de benigne, neoplastiske forandringer i kolorektal slimhinden (dvs.

adenomer), som forårsager blod i afføringen, er du lidt mere detaljeret i dine beskrivelser, både i

henseende til disse læsioners udseende og relation til slimhinden de udgår fra.

26.4. Benævn de 3 typer af kolorektale adenomer, som typisk udvikles via kromosom- og

mikrosatellitinstabilitet, samt for hver af disse 3 adenomtyper udseendet af den makroskopiske

adenom overflade, og endelig for hver af adenomtyperne deres typiske relation i forhold til

slimhinden de udgår fra: (s. 247 & 251 & 253; 9 point)

Adenomtype 1 (2 ord): Tubulært adenom


7

Adenomtype 1’s makroskopiske udseende (5 ord): Glat overflade

Adenomtype 1’s relation til underliggende slimhinde (2 ord): Stilket

Adenomtype 2 (2 ord): Tubulovilløst adenom

Adenomtype 2’s makroskopiske udseende (5 ord): Blandet glat og fliget / villøs overflade

Adenomtype 2’s relation til underliggende slimhinde (2 ord): Stilket

Adenomtype 3 (2 ord): Villøst adenom

Adenomtype 3’s makroskopiske udseende (5 ord): Fliget / villøs overflade

Adenomtype 3’s relation til underliggende slimhinde (2 ord): Sessil / bredbaset

Du kommer jo ikke udenom at skulle tale med din slægtning også om kolorektal cancer, - faktisk er

han ved at være en smule utålmodig over at høre dig recitere diverse ikke-maligne årsager til blod

i afføringen, idet det jo netop er risikoen for tyk- og endetarmskræft der ”spøger” i hans hjerne.

Du vælger en akademisk attitude og forklarer detaljeret

26.5. Beskriv det histologiske kriterium for, hvornår en epitelial, kolorektal tumor anses for at

være malign, herunder tillige begrundelsen for anvendelse af dette kriterium: (s. 253, 2+2=4

point)

En epitelial kolorektal tumor anses for malign når (2 linjer): Det neoplastiske væv har gennem-

vokset lamina muscularis mucosae.

Begrundelse for dette kriterium (2 linjer): Neoplastisk væv begrænset til kolorektalslimhinden har

ikke metastatisk potentiale pga. den beskedne forekomst af lymfekar i lamina mucosa

Der udvikler sig også en samtale omkring ætiologien til udvikling af kolorektal kræft, og her

kommer du på banen med din viden på netop dette område.

26.6. Nævn 7 forskellige velkendte ætiologier til udvikling af kolorektal kræft: (s. 248; 7 point)

Ætiologi 1 til kolorektal kræft (5 ord): Arvelighed

Ætiologi 2 til kolorektal kræft (5 ord): Fiberfattig / slaggefattig kost

Ætiologi 3 til kolorektal kræft (5 ord): Højt indtag af animalsk fedt

Ætiologi 4 til kolorektal kræft (5 ord): Lavt indtag af calcium / Lavt vitamin D-, C-, og E-niveau


8

Ætiologi 5 til kolorektal kræft (5 ord): Fysisk inaktivitet

Ætiologi 6 til kolorektal kræft (5 ord): Misbrug af tobak og alkohol

Ætiologi 7 til kolorektal kræft (5 ord): Alder

Din slægtning er fortsat bekymret for at han har fået kolorektal kræft, og spørger dig om hvilke

faktorer der bestemmer prognosen, hvis man får denne lidelse, og som kan have betydning for

den postoperative efterbehandling. Du koncentrerer dig i første omgang om makro- og

mikroskopiske, morfologiske variabler, som er prognosebestemmende.

26.7. Nævn 6 forskellige morfologiske fund, som kan observeres ved makroskopisk undersøgelse

af et kolorektalt operationsresektat og/eller ved mikroskopisk undersøgelse af rutinefremstil-

lede hæmatoxylin-eosin farvede vævssnit med adenokarcinom, som har betydning for

prognosen og for det tilbudte postoperative behandlingsforløb: (s. 250; 6 point)

Morfologisk fund 1 (6 ord): Tumors T-stadium (blot stadium accepteres)

Morfologisk fund 2 (6 ord): Tumors malignitetsgrad

Morfologisk fund 3 (6 ord): Tumors relation til resektionsrandene

Morfologisk fund 4 (6 ord): Tumorperforation til peritoneum / indvækst i naboorganer

Morfologisk fund 5 (6 ord): Tumorinvasion i kar og/eller nerver

Morfologisk fund 6 (6 ord): Lymfeknudemetastaser

27. Kortsvarsopgave – Kardiopulmonal patologi (i alt 26 point).

En 86-årig mand bliver indlagt, via vagtlæge på Lungemedicinsk Afdeling, under diagnosen

lungebetændelse. Du forbereder dig på at udspørge patienten om en række symptomer, som

typisk er associeret med lungebetændelse.

27.1. Angiv 6 typiske, forskellige symptomer associeret med lungebetændelse: (s. 196; 6 point)

Symptom 1 ved lungebetændelse (3 ord): Hoste

Symptom 2 ved lungebetændelse (3 ord): Feber

Symptom 3 ved lungebetændelse (3 ord): Dyspnø / Kortåndethed


9

Symptom 4 ved lungebetændelse (3 ord): Ekspektoration

Symptom 5 ved lungebetændelse (3 ord): Respirationssynkrone smerter i thorax

Symptom 6 ved lungebetændelse (3 ord): Almen sygdomsførelse

Du optager anamnese, og det fremgår heraf, at den ældre mand gennem et stykke tid har

”skrantet”, ikke mindst efter han for ca. 3 måneder siden var indlagt med blodprop i hjertet (læs:

myokardieinfarkt). Det viser sig også, at patienten har haft en smule skummende, rødligt opspyt,

men ingen brystsmerter. Ved den objektive undersøgelse finder du udtalte ødemer på patientens

underben, ligesom du iagttager hans påskyndede og noget overfladiske vejrtrækning. Du kommer

herefter i tvivl om patienten er blevet henvist til den rette afdeling.

27.2. Nævn 4 mulige differentialdiagnoser, som alle 4 sandsynligt kan forklare det kliniske

billede, som den 86-årige mand præsenterer, og som kan være indbyrdes patogenetisk

relaterede: (s. 191-3 & 196 & 126-7; 4 point)

Differentialdiagnose 1 (3 ord): Lungebetændelse / Pneumoni

Differentialdiagnose 2 (3 ord): Lungeemboli

Differentialdiagnose 3 (3 ord): Lungestase / Lungeødem

Differentialdiagnose 4 (3 ord): Hjerteinsufficiens / AMI

Du må forlade denne patient ret pludseligt, da du bliver kaldt til den medicinske skadestue, hvor

der netop er blevet indbragt en svært medtaget 57-årig kvindelig patient, som ved din

tilstedekomst pludselig bliver bevidstløs. Du ordinerer straks EKG, som viser elektrisk aktivitet i

patientens hjerte, men du kan ikke palpere puls. Patienten går ad mortem.

27.3. Angiv den kliniske betegnelse for den kvindelige, bevidstløse patients tilstand, og nævn 2

pato-anatomiske forandringer, i hvert sit organ, som kan ligge til grund for denne tilstands

symptomer (= bevidstløshed) og objektive manifestationer (= elektrisk aktivitet på EKG, men

ingen puls): (s. 193 & 177-8; 3 point)

Kliniske betegnelse (5 ord): Pulsløs elektrisk aktivitet (PEA)

Pato-anatomisk forandring 1 (1 linje): Central ”saddelembolus” i arteria pulmonalis forgreninger

Pato-anatomisk forandring 2 (1 linje): Hjerteruptur ved myokardieinfarkt / vent. arytmi, m.fl.

Der sker ganske meget i din vagt i dette døgn, og du bliver yderligere udfordret, da de ringer fra

nyreafdelingen, og gerne vil have et medicinsk tilsyn til en 20-årig mand, som de netop har fået

indlagt. Denne unge mand har smerter i brystet (opstået uprovokeret), ondt i muskler og

abdomen, og tillige beskriver han føleforstyrrelse i fingrene, ligesom der ses 2 sårdannelser med


10

nekrotisk henfald svarende til hhv. aksil og næseryg. Biokemisk oplyses om aftagende

nyrefunktion.

27.4. Hos denne unge mand vil du mistænke én overordnet, tilgrundliggende patogenese til det

brogede sygdomsbillede, og tillige specifikt mistænke én lidelse indenfor dette patogenetiske

spektrum, men hvilken? (s. 143-4; 4 point)

Tilgrundliggende patogenese (3 ord): Vaskulitis

Mistænkte lidelse (3 ord): Polyarteritis nodosa

Og så bliver du atter kaldt til Lungemedicinsk Afdeling. Denne gang er det en vanlig ”gæst” du

møder, nemlig en 14-årig dreng, som du kender fra hans talrige indlæggelser i lungemedicinsk regi

under diagnosen cystisk fibrose. Han har endnu en gang fået pneumoni, og udover at sætte

drengen i intensiv antibiotisk behandling, snakker du med ham og hans forældre om, hvorfor han

får disse gentagne pneumonier.

27.5. Nævn 3 patologiske variabler, som disponerer til gentagne pneumonier hos patienter med

cystisk fibrose: (s. 186; 2+2+1 = 5 point)

Disponerende faktor 1 (1 linje): Hyperplasi og hypertrofi af submukøse kirtler i luftvejene

Disponerende faktor 2 (1 linje): Sejt sekret som ophobes i perifere luftveje

Disponerende faktor 3 (1 linje): Bronkiektasier

Bedst som din vagt er ved at være slut, bliver du atter kaldt til den medicinske skadestue. Det

drejer sig denne gang om en 64-årig mand med følgende symptomer og objektive fund: flere

febertilfælde gennem de sidste 3 måneder, nu med petekkier i hud og små blødninger under

neglene, pludselig opstået lammelse i højre arm, samt symptomer på akut hjerteinsufficiens.

27.6. Nævn den mest sandsynlige sygdom, som kan forklare patientens symptomer og de

objektive fund, og giv herunder en kort forklaring på patogenesen til de individuelle symptomer

og objektive fund: (s. 145-7: 4 point)

Sygdommens navn (3 ord): Infektiøs endokarditis

Forklaring på petekkier/blødning under negle (1 linje): Septisk emboli / vaskulitis / immunologisk

Forklaring på lammelse i højre arm (1 linje): Cerebral emboli / emboliseret vegetation

(ekskrescens)

Forklaring på akut hjerteinsufficiens (1 linje): Perforeret hjerteklap / Bristede chorda tendinea


11

28. Kortsvarsopgave – CNS-patologi (i alt 30 point).

På Neurokirurgisk Afdeling holdes temadag for de yngre læger og de medicinstuderende, og denne

gang har afdelingen valgt emnet: Blødninger i og omkring hjernen. Emnet er stort og moderator

for temadagen har derfor primært fremstillet et spørgeskema til udfyldelse ved temadagens

begyndelse, for at få et indtryk af deltagernes viden indenfor emneområdet.

28.1. Udfyld nedenstående skema med relevante stikord (OBS! bemærk angivelsen af

maksimale antal ord i hver celle): (s. 694-700; 26 point)

Blødningens

lokalisation

Definition

(max. 10 ord/celle)

Blødningens ætiologi og

patogenese

(max. 25 ord/celle)

Særlig symptomatologi

(max. 25 ord/celle)

Intra-cerebral

-Blødning ud i hjernesubstansen (1 point)

-Traumatisk, eller spontant -Hypertension med ruptur af mikroaneurisme -Vaskulitis, tumorblødning m.fl. (3 point)

-Bevidstløshed/død. -Neurologiske deficits (2 point)

Subaraknoidal

-Blødning i sub-araknoialrummet (1 point)

-Ruptur af sak. aneurisme -Circulus Willisi -Defekt i karrenes media (3 point)

-Pludseligt smæld i hovedet -hovedpine -bevidstløshed (3 pont)

Epidural

-Hæmatom belig-gende mellem knoglens periost og dura (1 point)

-Læsion af a. meningea media -Traume/kraniefraktur (2 point)

-Symptomer < 24 timer -Ofte med frit interval (ca. 2 timer) -Hovedpine, kvalme, vomitus, bevidstløshed (3 point)

Subdural

-Hæmatom belig-gende mellem dura mater og araknoidea (1 point)

-Ruptur af brovener -Hjerneatrofi disponerer (2 point)

-Akut type

-Hovedpine, kvalme, vomitus, bevidstløshed -Kronisk form

-Demens-lignende symptomer (4 point)

Heling af intracerebrale blødninger / hæmatomer er anderledes end helingen af inflammatoriske

læsioner med substanstab i andre organsystemer.


12

28.2. Beskriv kort de morfologiske forandringer, som sker over tid, i udviklingen af den

inflammatoriske proces, fra begyndelsen af inflammationen og frem til helingsstadiet, ved en

intracerebral blødning / et intracerebralt hæmatom: (s. 699; 4 point)

Beskrivelse af inflammation og helingsforløb (2 linjer): Det akutte inflammatoriske infiltrat med

granulocytter erstattes af makrofager, og i senforløbet ses udvikling af central cyste, omgivet af

lipid- og pigmentholdige makrofager.

29. Kortsvarsopgave – Endokrin patologi (i alt 36 point).

En praktiserende læge møder i konsultationen en 35-årig far med hans 13-årige datter. Faderen

fortæller, at de har bestilt en konsultation, da datteren gennem de seneste 14 dage har opført sig

anderledes og klaget over diverse symptomer. Efter at have lyttet til nærmere specifikation af

disse, mistænker den praktiserende læge datteren for at have diabetes mellitus, type 1 (= insulin

dependent diabetes mellitus (IDDM)). Til understøttelse af den mistænkte diagnose, spørger den

praktiserende læge herefter ind til symptomer og mulige objektive fund hos datteren.

29.1. Nævn 4 forskellige symptomer og 3 objektive fund, som i særlig grad associeres med

diabetes mellitus type 1: (s. 719; 7 point)

Symptom 1 (4 ord): Tørst (polydipsi) / Nedsat appetit (begge kan accepteres)

Symptom 2 (4 ord): Polyuri (urinvejsinfektion / vægttab / dehydratio kan accepteres)

Symptom 3 (4 ord): Træthed

Symptom 4 (4 ord): Synsforstyrrelser

Objektivt fund 1 (4 ord): Furunkler omkring legemsåbningerne / Andre infektioner / Svamp

Objektivt fund 2 (4 ord): Rosafarvet teint

Objektivt fund 3 (4 ord): Ketonlugt i udånding

Der udspinder sig herefter en længere samtale mellem den praktiserende læge, datteren og

faderen, idet de sidstnævnte er interesserede i, hvorfor datteren har fået IDDM, og hvilke

tilgrundliggende patologiske mekanismer, som kan forklare dette. Den praktiserende læge tegner

og fortæller om mulig ætiologi samt patogenese til IDDM, og opdeler de pato-anatomiske

forandringer i pancreas i hhv. tidlige og sent optrædende i forhold til sygdommens debut.

29.2. Beskriv sandsynlig ætiologi og patogenese til IDDM, og tillige såvel tidlige som sene makro-

og mikroskopiske, pato-anatomiske fund i pancreas ved denne sygdom: (s. 718-9; 3+2+5 = 10

point)


13

Sandsynlig ætiologi til IDDM og klinisk dokumentation herfor (3 linjer): Autoimmunitet, muligvis udløst af virusinfektion, hvor autoantistoffer mod ø-vævets β-celler kan påvises, og der ses tillige øget forekomst af andre autoimmune lidelser Tidlige makro- og mikroskopiske fund i pancreas ved IDDM (3 linjer): Makroskopisk normal pancreas. Mikroskopisk ses lymfocytinfiltration i ø-vævet (insulinitis accepteres) Sene makro- og mikroskopiske forandringer i pancreas ved IDDM (3 linjer): Makroskopisk reduce- ret størrelser og fastere konsistens (fibrose accepteres). Mikroskopisk ses tab af β-cellerne, og det eksokrine væv præges af atrofi og fibrose Faderen havde faktisk overvejet, at datteren led af diabetes, men havde også i henseende til sig selv haft en mistanke om at han var i risiko for at udvikle denne sygdom, da han over de seneste 15 år havde taget betydelig på i vægt, og nu vejede ikke mindre end 165 kg. Den praktiserende læge kan bekræfte denne risiko, men i så fald er der nok mere tale om en risiko for udvikling af diabetes mellitus type 2. Lægen spørger herefter ind til mulige dispositioner, symptomer på, og objektive fund ved type 2 diabetes. 29.3. Beskriv 3 mulige, forskellige dispositioner til diabetes mellitus type 2, den hyppigst

optrædende, tidlige symptomatologi ved denne sygdom, samt det mest karakteristiske tidlige

objektive fund: (s. 718-9; 3+3+1 = 7 point)

Disposition 1 til diabetes mellitus type 2 (3 ord): Familiær disposition Disposition 2 til diabetes mellitus type 2 (3 ord): Fysisk inaktivitet Disposition 3 til diabetes mellitus type 2 (3 ord): Polycystisk ovariesyndrom

Hyppigst optrædende, tidlige symptomatologi ved diabets mellitus type 2 (2 linjer): Vage / ingen

symptomer, muligvis let træthed og synsforstyrrelse

Tidligt objektivt fund (3 ord): Adipositas

Efter konsultationen med den praktiserende læge henvises datteren til videre diagnostik og behandling på Diabetes Ambulatorium, og faderen medgives råd om vægtreduktion, ligesom der bestilles blodprøver mhp. nærmere analyse af hans faste-blod-glukose værdi. Faderen er lidt utryg ved situationen og sin høje vægt, og efter han har været på internettet og læst om komplikationerne til diabetes mellitus type 2 er hans angst for at lide af denne sygdom ikke blevet mindre. 29.4. Nævn 4 forskellige, overordnede, systemiske komplikationer til diabetes mellitus type 2,

som på længere sigt kan give symptomer og objektive fund i mange, forskellige organsystemer:

(s. 721; 4 point)


14

Systemisk komplikation 1 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Hypertension (nefropati accepteres) Systemisk komplikation 2 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Infektionstilbøjelighed Systemisk komplikation 3 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Kardiovaskulær sygdom (herunder aterosklerose, diabetisk angiopati, cerebrale insulter, m.fl.) Systemisk komplikation 4 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Neuropati 29.5. Angiv 8 forskellige, organrelaterede komplikationer til diabetes mellitus type 2: (s. 720-1; 8

point)

Organrelateret komplikation 1 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Retinopati Organrelateret komplikation 2 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Katarakt (grå stær) Organrelateret komplikation 3 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Iskæmisk hjertesygdom (perifer iskæmisk karsygdom) Organrelateret komplikation 4 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Kardiomyopati Organrelateret komplikation 5 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Pyelonefritis (papilnekrose) Organrelateret komplikation 6 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Diabetisk glomerulopati Organrelateret komplikation 7 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Sår på tæer og fødder Organrelateret komplikation 8 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Autonom dysfunktion


15

30. Billedopgave – Hjertepatologi (i alt 19 point)

En 60-årig mand findes uventet død i sit hjem. Der foretages retslægeligt ligsyn, og man finder ikke

dødsfaldet mistænkeligt, og der begæres derfor ikke retslægelig obduktion. Familien og afdødes

praktiserende læge vil dog gerne have klarlagt dødsårsagen, da afdøde ikke tidligere har været

alvorlig syg. Afdødes praktiserende læge begærer obduktion, og ved obduktionen findes et

forstørret hjerte (vægt ca. 550 gram), og mikroskopi af hjertets venstre ventrikel viser

ovenstående.

30.1. Hvilke overordnede strukturer repræsenterer pilene 1, 2, 3? (3 point)

Pil 1 (2 ord): Endocardium

Pil 2 (2 ord): Myocardium

Pil 3 (2 ord): Pericardium (epicardium, epicardielt fedtvæv)

30.2. Hvilken struktur peger pil 4 på, og hvilke lag i denne struktur peger pil 5 og 6 på? (3 point)

Pil 4 (2 ord): Koronararterie

Pil 5 (2 ord): Tunica media

Pil 6 (2 ord): Tunica intima (aterosklerotisk plaque accepteres)


16

30.3. Venstre hjerteventrikels væg er svært fortykket, og hovedårsag til hjertets vægtforøgelse.

Der er således tydelige tegn på adaptation. Angiv betegnelsen for denne type adaptation og

kom med en kort definition samt angiv 2 forskellige, mulige årsager: (s. 19 & 180; 4 point)

Betegnelse for adaptationstypen (4 ord): Hypertrofi

Definition (1 linje): Øgning i cellestørrelsen og dermed øgning i størrelsen af organet.

Årsag 1 (4 ord): Hypertension

Årsag 2 (4 ord): Hjerteklapsygdom / aortastenose / hypertrofisk kardiomyopati

/ atletisk træning

30.4. Ved mikroskopi af præparatet ovenfor findes tegn på aterosklerose. Nævn den patologiske

forandring i præparatet, som giver anledning til diagnosen aterosklerose (1 point).

Patologisk forandring (4 ord): Intimafortykkelse i koronararterien

30.5. Nævn 4 vigtige, forskellige årsager til aterosklerose, fraset køn og høj alder: (s. 152; 4

point)

Årsag 1 (4 ord): Rygning

Årsag 2 (4 ord): Hypertension

Årsag 3 (4 ord): Diabetes mellitus

Årsag 4 (4 ord): Hyperkolesterolæmi

30.6. Hvilken af disse 4 vigtige årsager til aterosklerose kunne passe med de øvrige fund i det

mikroskopiske præparat og forklar kort årsagssammenhængen? (4 point)

Årsag (4 ord): Hypertension

Forklaring (3 linjer): Hypertension vil give anledning til en hypertrofi af hjertet på grund af

øget belastning specielt af venstre ventrikel. Hypertension er også en

væsentlig årsag til aterosklerose


17

31. Billedopgave – Nyrepatologi (i alt 13 point)

Obduktionsfund hos en 70 årig mand, som dør højfebril.

31.1. Hvad repræsenterer pilene? (4 point)

Pil 1 (4 ord): Interstitium (betændelsesceller accepteres)

Pil 2 (4 ord): Nyretubuli / Granulocytansamlinger (granulocytcylindre)

Pil 3 (4 ord): Nyretubuli

Pil 4 (4 ord): Glomerulus

31.2. Nævn to vigtige, forskellige symptomer, udover feber, på pyelonefritis: (s. 312; 2 point)

Symptom 1 (4 ord): Hæmaturi

Symptom 2 (4 ord): Smerter i nyrelogen

31.3. Nævn 2 smitteveje for pyelonefritis, med den hyppigste først: (s. 312, 2+1 = 3 point)

Smittevej 1 (den hyppigste) (2 ord): Ascenderende

Smittevej 2 (2 ord): Hæmatogen


18

31.4. Ved obduktionen, understøttet af bakteriologisk undersøgelse, finder man, at dødsårsagen

formentlig er en kendt komplikation til pyelonefritis, men hvilken? (s. 312, 2 point)

Komplikation (2 ord): Sepsis

31.5. Ved obduktionen ses tillige en kendt lokal komplikation i nyren til pyelonefritis, ligesom en

senfølge til denne lokale komplikation er til stede i nyrerne. Angiv hhv. komplikation og senfølge

til komplikationen: (s. 313, 2 point)

Komplikation (3 ord): Papilnekrose / Renal- eller perirenal absces

Senfølge (2 ord): Nyresten / Papilkalcifikation


19

32. Billedopgave – Knoglepatologi (i alt 7 point)

Mikroskopi af femur amputationspræparat.

32.1. Hvad repræsenterer de enkelte pile? (2 point)

Pil 1 (4 ord): Svært atypiske og mitotisk aktive maligne tumorceller / osteoblastære tumorceller

Pil 2 (4 ord): Nydannede knogletrabekler

32.2. Hvilken aldersgruppe tilhører denne patient med størst sandsynlighed, og hvor i femur var

tumor mest sandsynligt lokaliseret? (s. 547; 2 point)

Aldersgruppe (8 ord): Børn og unge under 25 år (< 25 år accepteres)

Lokalisation (3 ord): Metafysen

32.3. Desværre udviklede patienten hurtigt metastaser. Hvilken metastasevej er typisk for

denne type tumorer, og i hvilke 2 lokalisationer vil man oftest finde metastaser? (s. 547; 3 point)

Typisk metastasevej (4 ord): Hæmatogent

Metastaselokalisation 1 (4 ord): Lungerne

Metastaselokalisation 2 (4 ord): Skelettet

Documents

Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi …medicin.patologi.org/files/F2019_Patologi_Eksamen...Eksamensnummer _____ 6 26. Kortsvarsopgave – Gastrointestinal patologi (i alt 34 point)