Embed Size (px)
Citation preview
Smartphone - et læremiddel
Læring og læringsressourcer, UCC 2010
Morten Nydal, Utterslev Skole
SMARTPHONE – ET LÆREMIDDEL 2
INDHOLDSFORTEGNELSE
INDHOLDSFORTEGNELSE 2
INDLEDNING 3
PROBLEMFORMULERING 4
BESKRIVELSE AF SMARTPHONE 4
TEORI I ANVENDELSE 5
VURDERING OG DISKUSSION AF SMARTPHONE SOM LÆREMIDDEL 7
OVERVEJELSER OM SMARTPHONES POTENTIALE SOM LÆREMIDDEL 9
CHEMTOUCH 10
GRAPHCALC 10
KONKLUSION 11
LITTERATUR OG LINKS 12
LITTERATUR 12
INTERNETLINKS 12
BILAG 13
SWOT – BRUG AF SMARTPHONES I UNDERVISNINGEN 13
SMARTPHONE – ET LÆREMIDDEL 3
INDLEDNING
Jeg har gennem mit lærerjob, og ikke mindst som IT-‐vejleder, stiftet bekendtskab med flere forskellige
former for forsøg på inddragelse af mobiltelefonen i undervisningen, heriblandt simpelt brug som
lommeregner og kamera. Jeg undrer mig dog over, at ikke flere lærere og elever aktivt bruger
mobiltelefoner og især smartphones i undervisningen.
Utterslev Skole har fra sin start i 2002 haft en pædagogisk profil med vægt på det naturfaglige og det
musisk/kreative område. Den naturfaglige del af profilen tager udgangspunkt i bæredygtighed og
grønne tiltag, og sigter mod at bibringe eleverne en naturfaglig almendannelse, vække deres
nysgerrighed og lyst til at arbejde videre med naturvidenskaben1. Skolen har siden 2009 været
Naturfaglig Profilskole i Københavns kommune og på den baggrund arbejder skolen med flere
forskellige udviklingsprojekter indenfor de naturfaglige fag, hvilket også smitter af på bl.a. skolens
adgang til læremidler og udvikling af disse. I forvejen arbejdes der projektorienteret og fleksibelt i
undervisningen, ligesom IT inddrages i stort omfang.
Smartphones står for halvdelen af det aktuelle marked i Danmark2 På baggrund af dette synes jeg at
det er interessant at se på, hvordan smartphones kan inddrages konstruktivt i undervisningen.
Smartphones udmærker sig ved at benytte telefonens og computerens egenskaber i samme mobile
enhed og det må give nogle nye muligheder som ikke har været mulige tidligere. Hvilke fordele og
ulemper kan der være ved at benytte smartphones i undervisningen kan man så spørge om. Svaret er
ikke ligetil, men jeg vil forsøge at belyse området i denne opgave.
I min undersøgelse3 af smartphones i undervisningen, blandt lærere på Utterslev Skole, nævnes
elevens fokusering på telefonen fremfor aktiv deltagelse i undervisningen som en af de store
svagheder ved at benytte smartphones i undervisningen. Lærerne nævner i samme analyse, at
elevernes engagement i undervisningen kan forstærkes ved brug af smartphones, fx i forbindelse med
søgning efter oplysninger og i forbindelse med opgaveskrivning. Denne dobbeltrettede betydning af
smartphones betydning for undervisningen er interessant, især set i lyset af den projektorienterede
undervisning der foregår på Utterslev Skole.
Dette leder mig frem til min problemformulering, der tager udgangspunkt i en undersøgelse af den
virkning en smartphone har på elevens tilegnelse af læring i et fleksibelt og projektorienteret
undervisningsmiljø. Det er også vigtigt for mig at sikre mig at læremidlets potentiale bliver udnyttet på
den bedst mulige måde. 1 Utterslev Skoles ansøgning om profilskole (2009) 2 Politiken.dk 23. November 2010 ”Almindelige mobiler er snart et fortidslevn” 3 Bilag: SWOT – brug af smartphones i undervisningen
SMARTPHONE – ET LÆREMIDDEL 4
PROBLEMFORMULERING
Hvilken indflydelse har inddragelse af smartphones på undervisning, der foregår i et fleksibelt og
projektorienteret undervisningsmiljø og hvordan kan man sikre en konstruktiv udnyttelse af en
smartphones potentiale?
BESKRIVELSE AF SMARTPHONE
Definitionen på en smartphone beskrives af Den Store Danske encyklopædi4 som en ”mobiltelefon, der
er tilføjet computerens funktionaliteter”. Derudover ”styres den af et operativsystem… og betjenes ved at
trykke direkte på telefonens skærm, en såkaldt touchscreen”. De fleste smartphones er dermed
multimedietelefoner med konstant adgang til internettet og funktionalitet fra en personlig computer.
Film, billeder og lyd kan derfor nemt optages og behandles på telefonen ligesom telefonerne har e-‐
mail-‐funktion, adressekartotek og kalender. De nyeste modeller af smartphones har også GPS, kompas
og gyrometer indbygget, så telefonen ved, hvor den befinder sig henne og hvilken retning og vinkel
den holdes i. Dette kan bruges til fx turn by turn-‐navigation eller til programmer der bruger
augmented reality (forstærket virkelighed).
Fælles for smartphones er, at der kan installeres ny software ligesom man kan på computere. iPhone-‐
producenten Apple arbejder med en butik for applikationer til installation på telefonerne, som de
kalder ”App Store”. Her kan forbrugeren købe applikationer og installere dem på deres iPhone.
Ligeledes har Googles Android-‐styresystem et marked for applikationer, som de kalder ”Android
Market”. Mange applikationer er gratis og ligeså mange koster
under 10,-‐ kr.
På figuren ses mobiltelefoners funktioner i et pædagogisk
perspektiv. Jo mere avanceret en telefon er des flere funktioner
har den og dermed udvides det pædagogiske arbejdsrum. Ved en
traditionel telefon kan elever og lærere kommunikere via tale, sms
og mms mens de med mere avancerede telefoner får øgede
muligheder for at arbejde og dele oplysninger og produkter med
hinanden. Med den konstante internet-‐tilgængelighed er der åbnet
op for, at andre end producenten kan producere indhold til en
4 Gyldendal, Den Store Danske Encyklopædi
Figur 1: Regina Lamscheck-‐Nielsen og Rudolf Arnold (http://www.learning-‐at-‐distance.eu/docs/C3_functionalities.ppt)
SMARTPHONE – ET LÆREMIDDEL 5
smartphone. Dette kan være firmaer eller personer der producerer en applikation, med et indhold der
enten bestemmes af applikationsproducenten, af brugeren eller en kombination.
TEORI I ANVENDELSE
Jeg opfatter en smartphone som et læremiddel, idet mediet kan tilføre elever viden, ligesom en
lærebog eller andre læremidler kan det. For at vurdere smartphones som læremiddel vil jeg benytte
mig af Thomas Illum Hansens beskrivelse af læremiddeltjek5, hvor han arbejder med begreberne
tilgængelighed, progression, differentiering, legitimitet, sammenhæng og lærerstøtte i forbindelse med
test af læremidler. Disse begreber vil jeg bruge i en generel analyse af smartphonen som læremiddel.
I tabellen sammenligner jeg smartphonens didaktiske og pædagogiske forhold med et traditionelt
læremiddel. Her se man, at smartphonen er funderet i en mere løs struktur end forlagsudgivede
publikationer. Til gengæld for den lette tilgængelighed af indhold og viden i smartphonens
applikationsverden, hvor der også er brugerstyret indhold, er indholdet ikke nødvendigvis
pædagogisk og fagligt legitimeret.
Traditionelt læremiddel Smartphone Præget af faginstitutioner og professionelle voksne, der producerer, vurderer og distribuerer læremidlet
Præget af vilkårlige institutioner og privatpersoner med forskellige funktioner, relationer, roller og alder
Forlagsproduceret Løst funderet Kommercielt Offentligt tilgængeligt, brugergenererede, open
source eller freeware Budgettungt Gratis Svært tilgængeligt (gatekeepers i form af fx bibliotekarer)
Let tilgængeligt (gatekeepers forbigås)
Styret af læremiddeltradition Styret af deltagerperspektiv Driftssikre Driftssikkerheden er usikker og afhængig af
kontekst Indholdet er fagligt og pædagogisk legitimeret Indholdet er ikke nødvendigvis fagligt og
pædagogisk legitimeret Høj valideringsgrad Usikker valideringsgrad
Tabel 1: Traditionelt læremiddel overfor smartphone med inspiration fra Gynther, Karsten (2010): Didaktik 2.0, s. 17
5 Hansen, Thomas Illum ”Læremiddeltjek”
SMARTPHONE – ET LÆREMIDDEL 6
Figur 2: Niels Grønbæk Nielsen og Rikke Schultz (Didaktik 2.0, s.
163)
Den lette tilgængelighed af information på
smartphonen medfører en videns-‐eksplosion
som er illustreret på figur 2.
Den tilgængelige viden udvides kolossalt med
konstant adgang fra smartphones mens
kravene til undervisningens indhold, i form af Fælles Mål, i stadig større grad bliver koncentreret om
få, men vigtige emner.
Ligeledes er kan det tænkes, at der kan opstå en modstand hos elever og lærere i forbindelse med
inddragelse af smartphones i undervisningen. Smartphonen er som et nyt medie genstand for
diskussioner omkring anvendelse, som ikke i samme grad eksisterer for traditionelle læremidler.
Ligesom mobiltelefonen har været et eksempel på et medie der har ændret skole/mediekulturen6
forestiller jeg mig, at smartphonen vil lægge sig i samme spor og øge den ændring. Ændringen af
denne kultur illustreres på denne måde:
Figur 3: Rene B. Christiansen og Karsten Gynther (Didaktik 2.0, s.
40)
Det nye medie bliver taget imod med en vis
skepsis, der afføder regler for brugen af mediet.
Langsomt har mobiltelefonen dog fundet
indpas ved fx at ”nyansatte lærere ikke har
været opmærksomme på forbuddet mod brugen
af mobiltelefoner”7.
Smartphones adskiller sig fra traditionelle læremidler ved fx at brugeren har stor indflydelse på
indholdet af læremidlet. Brugeren har altså i nogle tilfælde mulighed for at remediere indholdet og den
viden der findes på smartphonen. Remediering er blevet hverdagspraksis i skolen i dag8, hvor det er
legitimt at bruge af andres værker, selv påvirke mediet for til sidste at have et produkt der er velegnet
til netop ens eget formål. Da eleverne hermed bliver didaktiske designere9 er elevens forudsætninger,
6 Gynther, Karsten red. (2010) ”Didaktik 2.0 – Læremiddelkultur mellem tradition og innovation”, s. 39 7 Gynther, Karsten red. (2010) ”Didaktik 2.0 – Læremiddelkultur mellem tradition og innovation”, s. 39 8 Gynther, Karsten red. (2010) ”Didaktik 2.0 – Læremiddelkultur mellem tradition og innovation”, s. 49 9 Begreb brugt af Karsten Gynther i forbindelse med at eleven foretager didaktiske valg omkring indhold af læremidlerne i dag.
SMARTPHONE – ET LÆREMIDDEL 7
for at kunne deltage i remedieringen, vigtige. Derfor bør ”elevers didaktiske beslutninger drøftes… med
læreren, hvorefter lærer og elever forhandler sig frem til en fælles forståelse”10.
Figur 4: Wenger, Etienne (2004) ”Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet”, s. 90
Det første kendetegn for praksisfællesskabet beskriver
Wenger som ”deltagernes gensidige engagement” 11 .
Eleverne kan ikke skabe handlinger blot fordi de er
geografisk tæt på hinanden, men deres gensidige
engagement giver relationer mellem eleverne og
udnytter elevernes forskellighed og kompetencer12.
Det andet kendetegn ved praksisfællesskabet er ”den fælles virksomhed”13, hvor virksomheden i dette
tilfælde er skolen. Her foregår en ”kollektiv forhandlingsproces, der afspejler det gensidige engagement
ligesom den fælles virksomhed skaber relationer af gensidig ansvarlighed, som bliver en del af praksis”14.
Med tiden vil det gensidige engagement og den fælles virksomhed skabe et fælles repertoire, der
omfatter ”rutiner, ord, værktøjer, måder at gøre ting på, historier, gestus, symboler, genrer, handlinger
eller begreber”15. Dette repertoire kan give sammenhængskraft og social energi til virksomheden.
VURDERING OG DISKUSSION AF SMARTPHONE SOM LÆREMIDDEL
Læremidlets tilgængelighed er altafgørende for om eleven får mulighed for at lære. Derfor er det i
dette tilfælde nødvendigt at eleven har en smartphone til rådighed. Det kan enten være elevens egen
eller en der bliver stillet til rådighed for eleven. Med i tilgængeligheden hører også adgangen til
internettet, da smartphonen ikke er meget værd uden denne adgang. Dette medfører nogle praktiske
forhold for eleven og for skolen, hvor økonomien i forhold til indkøb af smartphones selvfølgelig vil
have betydning.
Ligesom der er gjort overvejelser i et lærebogssystem i forhold til progressivt indhold, er det også
vigtigt at læreren forholder sig konstruktivt til indholdet i smartphonens applikationer. Smartphonen
skal sammen med de øvrige læremidler skabe en progression og en differentiering i undervisningen,
der udfordrer den enkelte elev og skaber et læringsrum for eleverne. Dette gør sig gældende både for
elevens perspektiv og for lærerens perspektiv i forbindelse med de fastsatte målsætninger i
10 Gynther, Karsten red. (2010) ”Didaktik 2.0 – Læremiddelkultur mellem tradition og innovation”, s. 51 11 Wenger, Etienne (2004) ”Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet”, s. 90 12 Opsummering af Wengers forklaring af ”gensidigt engagement”. Wenger, Etienne, s. 90-‐95. 13 Wenger, Etienne (2004) ”Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet”, s. 95 14 Opsummering af Wengers forklaring af ”fælles virksomhed”. Wenger, Etienne, s. 95-‐100. 15 Wenger, Etienne (2004) ”Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet”, s. 101
SMARTPHONE – ET LÆREMIDDEL 8
Folkeskoleloven og Fælles Mål. Det samme gør sig gældende for indholdets legitimitet overfor samme
lovstof. ”Det er lovbestemt, at der skal differentieres og evalueres i undervisningen, men læreren kan dog
selv vælge, hvordan der skal differentieres og evalueres”16 og det er derfor i højere grad lærerens rolle at
styre den didaktiske tilrettelæggelse af indholdet i modsætning til traditionelle læremidler, der ofte er
didaktiserede fra udgiverens side. Læreren er således garant for at læremidlets indhold stemmer
overens med Fælles Mål og Folkeskolelov, men også i forhold til tilegnelse af og søgning efter ny viden.
Jeg vil påstå, at inddragelse af smartphones i undervisningen er, optimalt set, en styrkelse af lærerens
planlægning af undervisningen, af elevernes oplevelse af undervisningen samt af elevernes
muligheder i deres egen forberedelse til undervisningen og evaluering af denne. Det er altså et behov
for sammenhæng mellem læremidlet og det budskab der skal formidles og evalueres ligesom
smartphonen skal være en støtte og ikke en hæmsko for læreren. Ellers vil læreren givetvis gå efter
andre læremidler, der binder undervisningen sammen i forhold målsætninger og formidling og i
forhold til lærerens planlægning.
Tilvalget eller fravalget af disse nye medier i undervisningen er interessant. Vi kommer fra en
tradition, hvor læremidler er udviklet af forlag med fagprofessionelle voksne, hvor læremidlerne er
udgiftstunge og hvor indholdet af dem er fagligt og pædagogisk legitimt og højt valideret. I dag, i vores
web 2.0-‐verden dukker der flere og flere læremidler og medier op, der er udviklet af mere vilkårlige
institutioner og privatpersoner med stor diversitet i forhold til funktion, relation, rolle og alder.
Derudover er de nye læremidler, i mange tilfælde, brugergenererede, hvilket gør at indholdet ikke
nødvendigvis er fagligt og pædagogisk legitimt og valideringsgraden er usikker.17
I lyset af dette bliver netop støtten til læreren vigtig i forbindelse med inddragelse af smartphones i
undervisningen. Ved traditionelle læremidler findes ofte en gennemarbejdet lærervejledning, hvilket
ikke er tilfældes i forbindelse med undervisningsrelateret indhold på smartphones. Det betyder at
læreren selv skal gennemtænke de pædagogiske og didaktiske forhold i undervisningen og ikke bliver
støttet gennem lærervejledningen. Det vil måske få nogle lærere til at fravælge smartphones og andre
nye medier til fordel for allerede kendte læremidler med stor legitimitet og høj valideringsgrad.
Inddrages de nye medier og smartphones især, vil eleverne få adgang til uanede mængder af
information på samme måde som de får det gennem brug af computere. Fordelen ved smartphones er,
at eleverne vil kunne have den på sig hele tiden og hele tiden kunne være i stand til at søge
informationer. Igen stiller der krav til lærerenes didaktisering af indholdet i de applikationer der
16 Nielsen, Bodil i sit oplæg om ”Analoge læringsressourcer” 17 Frit efter ”tabel 1”, s. 5
SMARTPHONE – ET LÆREMIDDEL 9
arbejdes med i undervisningen. Nogle lærere vil givetvis tage imod og inddrage smartphones uden
problemer på grund af deres didaktiske og medie-‐forudsætninger samt deres eget brug af medier.
En mulig pædagogisk problematik med inddragelse af smartphones i undervisningen påpeges af Lene
Freiesleben18, AKT-‐vejleder og SSP-‐konsulent på Utterslev Skole. Hun har noteret sig et stigende antal
problemer med mobning via sms, med fotos eller over internettet. Med konstant internetadgang fra
smartphones vurderer hun antallet af problemer til at kunne vokse. Det vil uden tvivl bidrage til nogle
fagpersoners forbehold mod at inddrage smartphones i undervisningen og på samme måde som der
har været modstand mod inddragelse af mobiltelefoner jf. Rene B. Christiansens og Karsten Gynthers19
illustration heraf. Spørgsmålet er dog, om smartphones vil være forstyrrende for undervisningen eller
vil kunne bruges konstruktivt til fx søgning efter ny viden ligesom det sker med brug af computere i
dag. Jeg mener at det er vigtigt, at lærere forholder sig til, hvordan de vil bruge smartphones som
læremidler, men også diskuterer med eleverne, hvordan de bruges konstruktivt i undervisningen.
Det understøttes af teorien om praksisfællesskaber der jo netop siger, at det er vigtigt, at der foregår
en kollektiv forhandlingsproces20, der leder til den ”fælles virksomhed”21. Ved at tage diskussioner med
eleverne omkring brugen af smartphones i undervisningen er læreren med til at skabe den fælles
virksomhed, hvor både elever og lærere er sammen om mediet og sammen om læringen. På den måde
tror jeg, at man kan ændre den skole/medie-‐kultur, som også blev ændret i forhold til brugen af
mobiltelefoner.
OVERVEJELSER OM SMARTPHONES POTENTIALE SOM LÆREMIDDEL
Man kan populært sige, at det kun er applikationsudvikleren og læreren der sætter grænsen for, hvad
smartphones kan bruges til i forbindelse med undervisning, men det er nok ikke helt usandt.
Udvikleren er selvfølgelig den, der skal producere de applikationer, der skal bruges i skolen, men
læreren og eleverne kan i mange tilfælde remediere indholdet, så det passer til deres praksis.
De muligheder der er for brugen af smartphones i undervisningen, kan belyses ved et blik på nogle af
de applikationer der findes til undervisningsbrug. Men det begrænser sig selvfølgelig ikke kun til disse
applikationer. Mulighederne er mange og det er op til brugerne og udviklerne, at bestemme brugen af
læremidlet i fremtiden. Blandt nuværende muligheder for undervisningsapplikationer kan nævnes
applikationer, der kan bruges som noteværktøjer, lektie-‐ og logbøger. Derudover er der gode
muligheder for at bruge opslagsværker, ordbøger og oversættelsesapplikationer ligesom
18 Bilag: SWOT – brug af smartphones i undervisningen 19 Rene B. Christiansen og Karsten Gynther (Didaktik 2.0, s. 40) – beskrevet på side 6 20 Wengers begreb, beskrevet på side 7 21 Wengers begreb, beskrevet på side 7
SMARTPHONE – ET LÆREMIDDEL 10
afstemningsværktøjer og oversigter over emner som valuta-‐ og aktiekurser, madopskrifter og
guitarakkorder. Ikke mindst er der også muligheder for at arbejde med sprogudtale, matematik,
løbetræning, gps-‐tracking og meget mere.
Herunder vil jeg kommentere på to eksempler på applikationer, der med fordel kan bruges i
undervisningen i Folkeskolens ældste klasser.
CHEMTOUCH
Figur 5: To screendumps af ChemTouch til iPhone
I fysik/kemi-‐lokalet hænger ofte en tavle med det periodiske system, men eleverne har ikke altid
mulighed for at se på den fast tavle. Med ChemTouch har de altid periodesystemet på sig og som det
ses til højre kan eleverne få meget specifikke oplysninger om det enkelte grundstof. Applikationen kan
eleverne bruge i både fysik/kemi-‐undervisningen og andre naturfag, men applikationen begrænser sig
ikke kun til klasselokalet og kan derfor også bruges i projektarbejder og hjemme.
GRAPHCALC
Figur 6: To screendumps af GrafhCalc til iPhone
SMARTPHONE – ET LÆREMIDDEL 11
Hvor ChemTouch er en applikation, hvor man kun kan aflæse er GraphCalc en applikation med
muligheder for indtastning af funktioner i fx matematik. Her kan eleven indtaste en funktion og få den
vist som en graf. Ydermere kan eleven bl.a. aflæse skæringpunkter mellem linjerne. Dermed kan
eleven bruge applikationen til at afprøve linjers forløb i et koordinatsystem, kontrollere dem og
derefter bruge at billede af graferne i en aflevering.
Sidst, men ikke mindst er det også værd at nævne sociale netværk som path, twitter og facebook, som
internetopkoblede smartphones har adgang til. Disse netværk kan elever og lærere bruge til at dele
informationer, faglige inputs og oplevelser. Dette giver deltagerne større mulighed for dele deres
engagement, hvilket dermed binder dem sammen.
KONKLUSION
Inddragelse af smartphones kan få stor indflydelse på undervisningen, hvis lærere og elever vil det.
Der er utrolig mange muligheder gemt i de tilhørende applikationer, men lærerne skal som
udgangspunkt gøre sig overvejelser omkring brugen af de enkelte applikationer og ikke mindst brugen
af smartphonen som helhed.
Det er vigtigt for undervisningen, at læreren har styr på bl.a. progressionen, differentieringen og
legitimiteten for indholdet på en smartphone. Hvis der ikke er styr på indholdet vil læreren givetvis
vælge et læremiddel, hvor der er garanti for indholdet i forhold til de mål der skal være opfyldt for
undervisningen. Der er dog også bagsider af inddragelsen af smartphones i undervisningen. Med den
konstante internetadgang får eleverne også mulighed for at misbruge denne adgang til fx at mobbe
andre.
Med hensyn til brugen af smartphones i et fleksibelt og projektorienteret undervisningsmiljø vil jeg
konkludere, at der her er gode forhold. Eleverne har udpræget mulighed for at dele informationer og
viden ligesom de kan styre deres egne projekter ved hjælp af applikationer på smartphonen. Jeg
mener derfor, at smartphones i et projektorienteret undervisningsforløb understøtter deltagernes
gensidige engagement gennem den interaktion der opstår i arbejdet med projektet og de nødvendige
applikationer.
SMARTPHONE – ET LÆREMIDDEL 12
LITTERATUR OG LINKS
LITTERATUR
Gynther, Karsten red. (2010) ”Didaktik 2.0 – Læremiddelkultur mellem tradition og innovation”. 1. Udgave, 1. Oplag. Akademisk Forlag, København.
Steffensen, Bo (2004) ”Medier og læring”. Kroghs Forlag A/S
Wenger, Etienne (2004) ”Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet”. 1. Udgave, 2. Oplag. Hans Reitzels Forlag, København.
INTERNETLINKS
Alle internetlinks var fungerende den 12. December 2010
Den Store Danske Encyklopædi, Gyldendal: http://www.denstoredanske.dk
Distance Learning for Apprentices: http://www.learning-‐at-‐distance.eu/index.php
Hansen, Jens Jørgen “Læremiddelvurdering i skolen – fire evalueringsmodeller”:
http://www.ucl.dk/media(5836,1030)/UP_jens_jørgen_hansen.pdf
Hansen, Thomas Illum ”Læremiddeltjek”: http://www.ucl.dk/media(11279,1030)/Læremiddeltjek.pdf
Lamscheck-‐Nielsen, Regina og Arnold, Rudolf. Distance Learning for Apprentices ”C3 Smartphone
functionalities”: http://www.learning-‐at-‐distance.eu/docs/C3_functionalities.ppt
Politiken.dk 23. November 2010 ”Almindelige mobiler er snart et fortidslevn”:
http://politiken.dk/tjek/digitalt/telefoni/article1123019.ece
Utterslev Skole ansøgning om profilskole (2009):
http://www.utterslevskole.kk.dk/Infoweb/Indhold/Naturfaglig%20profilskole/Utterslev%20ansøgni
ng%20om%20profilskole.pdf
SMARTPHONE – ET LÆREMIDDEL 13
BILAG
SWOT – BRUG AF SMARTPHONES I UNDERVISNINGEN
SWOT-‐analysen er blevet til gennem interview af tre forskellige lærere på Utterslev Skole. Den ene er
naturfagslærer i udskolingen, den anden er akt-‐vejleder og underviser i dansk i udskolingen mens den tredje
lærer underviser i matematik på mellemtrinnet.
Styrker Svagheder • Hvis hver har sin egen enhed er der en større
tilgængelighed • Man kan dele indhold (film, billeder,
dokumenter) • Hurtigt få indhold på storskærm/på computer • Adgang til hjemmesider/opslagsværker/søgning
efter begreber • At læreren kan begrænse søgefladen for
eleverne ved at vælge applikationer • Bruge den som et journalværktøj (naturfag) • Eleverne har altid telefonen på sig • Inddrage video/billeder/lyde i rapporter
(naturfag) • Kan samle eleverne omkring en video (se på
samme skærm) • SMS til alle • Notater på ture (lejrskole) • Engagement for eleverne • Positiv adfærd ved overholdelse af mobilregler
• Håndskriften bliver ikke brugt i samme grad
• Forkert brug af smart-‐telefonen (fx facebook)
• Kan formindske opmærksomheden i undervisningen
• Mobilmobning (sms og på nettet) • At én elev vælges som sekretær og
derefter deler noter med de øvrige elever • Ikke at få fred til koncentration (hele
tiden inputs udefra) • Fokus på telefonen, ikke på
undervisningen • Pres på eleverne for at købe ny/dyr
telefon
Muligheder Trusler • Samme muligheder som ved computer (bare
nemmere adgang) • Djeeo (gps-‐spil) • Lege ved hjælp af telefonen • Bruge spil-‐applikationer
• Vira • Adgang til private oplysninger • Hardwareproblemer • Degenerering af lærermidlet (der er
måske tænkt mindre over indholdet i en applikation fremfor en bog)
• Forventning om problemløsning i forbindelse med konflikter (der involverer telefonen) udenfor skolen
• Forældre (og andre) kan ringe til eleven i løbet af dagen ligesom eleven kan ringe hjem (ukontrollerbart for læreren)
