Social kapital og integration i Idrætsforeninger · Social kapital og integration i Idrætsforeninger Speciale af: Mette Lindhoff Haurum (195189) Idræt og Sundhed, Syddansk Universitet

Social kapital og integration i Idrætsforeninger Speciale af: Mette Lindhoff Haurum (195189)

Idræt og Sundhed, Syddansk Universitet Odense. Forår 2014

Vejleder: Bjarne Ibsen

Specialets omfang: 187.962 anslag

Speciale

2

Indhold

Abstract: Sports associations and integration of ethnic minorities .................................................... 5

Resumé: Idrætsforeninger og integration af etniske minoriteter ....................................................... 6

Indledning ............................................................................................................................................ 7

Kapitel 1: Baggrund ............................................................................................................................ 10

Hvad er integration? ...................................................................................................................... 10

Er det integration? ......................................................................................................................... 13

Integration i idrætsforeninger ....................................................................................................... 15

Kapitel 2: Teori ................................................................................................................................... 19

Hvad er social kapital? ................................................................................................................... 19

Hvorfor er social kapital værdifuldt for et samfund? .................................................................... 21

Tillid og kollektive handlingsproblemer ..................................................................................... 21

Normer om gensidighed ................................................................................................................ 26

Netværk .......................................................................................................................................... 29

Social kapitals rolle for politik og demokrati ................................................................................. 30

Er social kapital udelukkende godt? .......................................................................................... 32

Bonding vs. bridging ....................................................................................................................... 34

Kapitel 3: Design og metode .............................................................................................................. 40

Forskningsdesign ............................................................................................................................ 40

Metode ........................................................................................................................................... 41

Speciale

3

Udvælgelsesstrategi ....................................................................................................................... 42

Sportsgren .................................................................................................................................. 42

Foreninger .................................................................................................................................. 42

Interviewpersoner ...................................................................................................................... 44

Interviewpersonernes baggrund.................................................................................................... 46

Interviewpersoner fra BiH .......................................................................................................... 46

Interviewpersoner fra Den Irakiske/Danske Kulturforening ..................................................... 47

Interviewpersoner fra Bøgeparkens IF ...................................................................................... 49

Interviewguide ............................................................................................................................... 50

Analysemetode .............................................................................................................................. 51

Kapitel 4: Analyse ............................................................................................................................... 53

Tillid ............................................................................................................................................ 53

Normer om gensidighed ............................................................................................................ 54

Øvrig gensidighed....................................................................................................................... 57

Kriminalitetsforebyggelse .......................................................................................................... 58

Etnisk dansk ligegyldighed ......................................................................................................... 60

Netværk .......................................................................................................................................... 63

Demokrati ...................................................................................................................................... 65

Interne effekter .......................................................................................................................... 65

Ekstern demokratieffekt ............................................................................................................ 68

Speciale

4

Brobygning ..................................................................................................................................... 69

Brobygning i andre kontekster ................................................................................................... 73

Samlet social kapital ....................................................................................................................... 74

Indtryk ............................................................................................................................................ 75

Kapitel 5: Diskussion af fejlkilder ....................................................................................................... 79

Problemer om spørgsmål og svar .................................................................................................. 79

Personspecifikke fejlkilder ............................................................................................................. 80

Generaliseringsproblematikken ..................................................................................................... 81

Konklusion og perspektivering ........................................................................................................... 82

Litteraturliste ..................................................................................................................................... 88

Bilag 1: Interview med Azmir (BiH) .................................................................................................... 93

Bilag 2: Interview med Adnan (BiH) ................................................................................................. 109

Bilag 3: Interview med Mohamad (Irakiske) .................................................................................... 132

Bilag 4: Interview med Hussain (Irakiske) ........................................................................................ 153

Bilag 5: Interview med Yusif (Irakiske) ............................................................................................. 169

Bilag 6: Interview med Chadi (Bøgeparkens IF) ............................................................................... 185

Bilag 7: Interview med Karran (Bøgeparkens IF) ............................................................................. 198

Bilag 8: Interview med Mahir (Bøgeparkens IF)............................................................................... 213

Bilag 9: Interviewguide..................................................................................................................... 225

Speciale

5

Abstract: Sports associations and integration of ethnic minorities

The integration of ethnic minorities – or the lack thereof – is a major public policy issue in

Denmark. The public debate is marred by a wide array of different concepts, theories and

perceptions of the subject matter. The result of this is a lack of common ground from which to

debate the issue of integration. Among this plurality of concepts and theories, one finds the idea

that voluntary association in civil society, including sports associations, have a huge potential with

regards to integrating ethnic minorities. The integration potential of voluntary sports associations

is the topic of this thesis. The capacity of sports associations in integrating ethnic minorities is

highlighted in several publications and statements made from politicians, political parties,

academics and public institutions. In these publications and statements, it is evident that the

assumed ability of sports club to integrate ethnic minorities is based on the theory of social capital

associated with Robert Putnam. In this logic, membership of voluntary sports associations builds

social capital among members of ethnic minorities and this social capital is seen as constituting or

being equivalent to integration itself. This logic supposedly also applies to associations with only

ethnic minority members, though it is largely untested and merely asserted. The purpose of this

thesis is to test that assumption. My intention is to investigate to what extent the assumed

integration potential of ethnic minority sports clubs is indeed warranted or not. This is done in two

steps: first by exploring whether social capital is created in these associations; and secondly

whether this social capital is truly conducive to integration into the ethnic Danish majority society.

My project applies the theory of social capital by Robert Putnam. In his theory, social trust, norms

of reciprocity, networks, democracy and bonding and bridging are of primary importance. As these

are the concepts also employed in the public debate concerning sports clubs’ integration

potential, my thesis will focus on these subjects. Rejecting simplistic and rigid categorizations and

methods associated with quantitative research designs, I apply qualitative semi-structured

interviews with selected players of ethnic minorities from two sports clubs with solely or mostly

ethnic players. The results show that though social capital is indeed widespread among player in

these clubs, the social capital does not have a bridging character and as such does not constitute

integration. In short, participation in sports associations with mostly ethnic minorities among

members does not contribute to integration, as commonly assumed.

Speciale

6

Resumé: Idrætsforeninger og integration af etniske minoriteter

Integration af etniske minoriteter – eller manglen på samme – er et af de mest omdiskuterede

emner i den offentlige politiske debat i dagens Danmark. Debatten er karakteriseret ved et utal af

forskellige opfattelser, definitioner og begreber om integration. Det gør debatten mudret og

forhindrer et fælles udgangspunkt at diskutere emnet ud fra. Blandt de mange definitioner og

opfattelser finder man den idé, at frivillige foreninger, herunder idrætsforeninger, har et stort

integrationspotentiale. Idrætsforeningers integrationspotentiale er emnet for dette speciale.

Idrætsforeningernes potentiale for at integrere etniske minoriteter er fremhævet i flere udtalelser

og udgivelser af politikere, politiske partier, forskere samt offentlige institutioner. I mange af disse

er ideen om idrætsforeningers integrerende potentiale er hentet fra teorien om social kapital som

formuleret af Robert Putnam. Ifølge denne logik medfører medlemskab af frivillige foreninger, at

etniske minoriteter får opbygget social kapital, som er et udtryk for - eller helt at sidestille med -

integration. Denne logik gælder hævdes også at gælde for idrætsforeninger med udelukkende

eller næsten udelukkende medlemmer af anden etnisk herkomst end dansk. Formålet med dette

speciale er at teste dette: Jeg vil undersøge i hvilken grad, at etniske minoriteter bliver integreret

af at være i frivillige idrætsforeninger, hvor alle, eller næsten alle medlemmer, er af anden etnisk

herkomst end dansk. Det gør jeg igennem to skridt: Først vil jeg undersøge, om der skabes social

kapital i disse foreninger og eventuel i hvilken form; derudover vil jeg undersøge, om den sociale

kapital kan siges at udgøre integration.

Specialet tager udgangspunkt i Robert Putnams teori om social kapital. I den teori spiller begreber

som tillid, normer om gensidighed, netværk, demokrati samt ’bonding’ og ’bridring’ en central

rolle. I debatten om idrætsforeningers integrationspotentiale tages netop disse begreber i

anvendelse, og de begreber fra teorien vil være i centrum af speciale. I mit fravalg af simplistiske,

kvantitative tilgange til studiet af integration har jeg valgt kvalitative interviews med udvalgte

spillere af anden etnisk herkomst end dansk fra forskellige hold med primært etniske minoriteter

blandt medlemmerne. Mine resultater viser, at der stor social kapital blandt medlemmerne i disse

foreninger, men at den ikke har en brobyggende karakter til flertalssamfundet, og at den sociale

kapital derfor ikke kan siges at være udtryk for integration. Kort sagt: idrætsforeninger skaber ikke

integration, hvis medlemmerne udelukkende tilhører etniske mindretal.

Speciale

7

Indledning

Integrationsspørgsmålet er blevet mere og mere centralt og omdiskuteret i Danmark i takt med, at

indvandrere og deres efterkommere udgør en stigende del af den danske befolkning. Med jævne

mellemrum bringer medierne historier om problemer fra boligområder med en høj koncentration

af indvandrere – bl.a. Vollsmose, Nørrebro og Gjellerupparken. Indvandring og integration er også

blevet et helt centralt diskuteret spørgsmål på politisk niveau, hvor især Dansk Folkeparti har

påvirket debatten1 og italesat integrationsindsatsen som mere eller mindre fejlslagen og årsagen

til flere af Danmarks problemer. Dagbladet Politiken har i en leder kaldt den fejlslagne

integrationsindsats i ghettoerne ”…det mest ømfindtlige emne i dagens Danmark.”2 Andre

debattører italesætter derimod integrationen som succesfuld og nøglen til at løse landets

problemer.3 Samtidig er forskerverdenens fokus på integration og indvandring også steget med et

stigende antal bøger og artikler om emnet til følge. Integration af indvandrere og deres

efterkommere er med andre ord et højst aktuelt emne.

Blandt politikere, akademikere og andre er der bred konsensus om, at integration er et gode, som

er værd at bruge ressourcer på at tilvejebringe. Men politikere, forskere og meningsdannere har

vidt forskellige holdninger til, hvordan man konkret skaber integration. De mange forskellige

værktøjer spænder bredt over danskundervisning, uddannelse, politisk deltagelse, adoptering af

danske normer og værdier, beskæftigelse samt deltagelse i foreningslivet.4

Især foreningslivet, og herunder frivillige idrætsforeninger, siges at have et enormt

integrationspotentiale. Ræsonnementet bag påstanden om at deltagelse i frivillige foreninger øger

integration, lyder noget i retning af: deltagelse i frivillige foreninger gør, at indvandrere omgås

med danskere og derved lærer dansk, stifter bekendtskab med danske normer og værdier samt

tilegner sig demokratiske dyder – alt sammen egenskaber som kendetegner det at blive integreret.

Ræsonnementet er typisk det samme uanset hvilken type af forening, der er tale om.

Integrationsmekanismen er teoretisk den samme uanset om, der er tale om strikkeklubber,

politiske foreninger, klubber for vinterbadere eller frivillige idrætsforeninger.

1 Krarup 2013

2 Politiken 2013

3 Lassen 2010; Lassen 2011

4 Social- og Integrationsministeriet (a) 2012

Speciale

8

Imidlertid forholder det sig sådan, at en betragtelig andel af indvandrere, der er aktive i frivillige

idrætsforeninger, er aktive på hold med en klar overrepræsentation af personer med anden etnisk

baggrund end dansk. Med andre ord: mange indvandrere begår sig primært i foreninger med

mange andre indvandrere. Det kan i denne sammenhæng være værd at undersøge i hvilken grad,

at disse indvandrere bliver integreret.

Forskningsspørgsmålet bag denne opgave er: Bliver personer med anden etnisk baggrund end

dansk integrerede af at være i idrætsforeninger med udelukkende eller næsten udelukkende

etniske minoriteter i deres medlemsskare?

Til at besvare dette spørgsmål vil jeg inddrage Robert Putnams teori om social kapital.5 Det skyldes

to forskellige årsager. Den første er, at argumenterne i debatten om idrætsforeningers

integrationspotentiale til forveksling ligner mekanismerne i Putnams teori om social kapital. Det vil

sige, at ’integrations-mekanismen’ i netop denne sammenhæng med idrætsforeninger bruges til at

betegne de samme forhold, som Putnam betegner i sin teori om social kapital. For det andet kan

teorien også bruges til at forklare et eventuelt fravær af succesfuld integration i disse foreninger

ved hjælp af Putnams distinktion mellem bonding og bridging.

Formålet med denne opgave bliver at undersøge, om der i idrætsforeninger med en klar

overrepræsentation af indvandrere bliver skabt social kapital, der kan betegnes som succesfuld

integration.

Det vil jeg undersøge med udgangspunkt i kvalitativ metode, da jeg mener, at den tilgang bedre

kan indfange kompleksiteten i sammensatte sociale fænomener som fx integration, opbygning af

social kapital samt social tillid. Det sker med udgangspunkt i kvalitative interviews med

indvandrere, der er aktive i idrætsforeninger med en klar overvægt af indvandrere blandt deres

medlemmer. Forhåbningen er, at det vil være muligt at give et foreløbigt svar på hvilken grad af

integration, der finder sted blandt indvandrere i idrætsforeninger med mange

indvandrermedlemmer.

5 Putnam, Leonardi & Nanetti 1993; Putnam 2000

Speciale

9

På vejen dertil er det nødvendigt først at få klargjort hvilken integrationsmekanisme, der konkret

antages at finde sted i idrætsforeningerne generelt. Det vil jeg gøre i kapitel 1 ved at se på de

baggrunden for integrationsdebatten og de argumenter, som politikere, forskere samt

foreningsaktive benytter sig af. Den gennemgang vil fungere som oplæg til kapitel 2. Her vil jeg

fremlægge Putnams teori om social kapital for at vise, hvordan den har meget til fælles med

argumenterne fra kapitel 1, og hvorfor teorien derfor er relevant for denne opgave. Derudover vil

jeg gennemgå de øvrige aspekter af teorien for senere at inddrage dem i min undersøgelse, og

fordi de kan vise sig anvendelige i en eventuel forklaring af en potentiel lav mængde – eller fravær

– af social kapital og integration i indvandrerforeningerne. I kapitel 3 vil jeg præsentere mit

forskningsdesign og valg af metode mere detaljeret herunder caseudvælgelse samt

interviewguide. I kapitel 4 kommer analyse af de tilvejebragte data. Kapitel 5 diskuterer de mulige

fejlkilder i undersøgelsen, inden opgaven rundes af med en konklusion og perspektivering.

Det er imidlertid nødvendigt med et væsentligt forbehold først. Man kan ikke udtale sig om

integration uden at forholde sig til dem, der skal integreres. Desværre er brugen af ordet

’indvandrer’ omgivet af samme politiseren, uklarhed, uoverensstemmelse og flerhed af

definitioner som begrebet ’integration’. Grundet opgavens begrænsede omfang er der ikke plads

til at indgå i en lignende omfattende og kritisk diskussion af anvendelsen af begrebet ’indvandrer’

og dets iboende konnotationer og betydninger. Der vil kun blive fokuseret på ’integration’ som

begreb og proces, og ordet ’indvandrer’ vil indimellem blive brugt bredt om de mennesker i

Danmark med anden etnisk herkomst end dansk, der søges integreret.

Speciale

10

Kapitel 1: Baggrund

Hvad er integration?

Der er mange grunde til, at det er mere kompliceret at besvare dette spørgsmål end, det

umiddelbart ser ud til. For det første er der stor uenighed, både politisk og akademisk, om, hvad

integration overhovedet betyder, og hvad det vil sige at være/blive integreret. Denne udfordring i

integrationsdebatten bliver fremhævet i overskriften i en artikel af Jørgen Nielsen fra 30. januar

2013 i Den Korte Avis: ”Alle taler om integration – men vi er slet ikke enige om, hvad det vil sige at

integrere sig.”6 Fraværet af en fælles definition er udover Jørgen Nielsens artikel også kommet til

udtryk i en udsendelse på DR P1 fra 9. marts 2013 med titlen: ”Hvad hulen mener vi med

integration?”7 Både i den politiske verden og forskerverdenen er der enormt mange forskellige

definitioner af, hvad integration egentligt vil sige.

Som de to ovenstående citater viser, er medierne dog blevet bevidste om problematikkerne

omkring fraværet af en fælles definition. Det samme gælder inden for forskningen i integration,

hvor flere akademikere har fremhævet problemet. Agergaard & Bonde nævner, at:

”…integrationsbegrebet anvendes i flæng og dækker over et væld af forskellige antagelser i den

politiske debat.”8, og ifølge Morten Ejrnæs er det ”…enestående uklart hvad, der menes med

integration som teori, som politisk mål eller som utopi.”9 Denne ’enestående uklarhed’ får Ruth

Emerek til at konkludere, at ”integrationsbegrebet er uklart og anvendelsen af det så

problematisk, at begrebet muligvis er uegnet som grundlag for videnskabelige undersøgelser.”10

Problemerne med anvendelsen af begrebet forårsages af, at mange politikere og forskere har

forskellige definitioner af det. Det kan skyldes vidt forskellige definitioner ud fra forskellige

teoretiske traditioner. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. Men det kan også skyldes, at

nogle bidragsydere aldrig eksplicit definerer deres integrationsbegreb. Et eksempel på en ikke-

definition finder man i undersøgelsen ’Integration og det frivillige foreningsliv’. I undersøgelsens

begrebsafklarings-afsnit er der ingen afklaring af ’integration’, selvom det er det operative ord i

6 Nielsen 2013

7 DR P1 2013

8 Agergaard & Bonde 2013 s. 8

9 Ejrnæs 2002 s. 7

10 Emerek 2003 s. 7

Speciale

11

undersøgelsens titel.11 Et andet eksempel findes i undersøgelsen ’Unges idrætsdeltagelse og

integration i idrætsforeninger i Århus Vest.’12 Selvom ordet integration indgår i overskriften,

defineres det aldrig, og Agergaard fokuserer kun på idrætsdeltagelsen. Selv når hun kritisk

diskuterer litteraturens antagelse om foreningsdeltagelsens positive indvirkning på integrationen,

definerer hun ikke selve begrebet integration.

En klar, entydig og snæver akademisk definition på integration findes hos Nannestad, som

definerer integration som ”…en proces, hvis resultat er, at etniske minoriteter økonomisk og socialt

er ligestillet med flertalsbefolkningen.”13 En sådan snæver definition gør det lettere at bestemme,

hvad man konkret skal kigge på i den praktiske indsats med at skabe integration. Imidlertid kan

man spørge, om Nannestads definition ikke er mangelfuld. Den lader til at ignorere ting som

danskkundskaber, demokratiske holdninger, politisk deltagelse, syn på kønsroller samt

uddannelsesniveau, hvoraf flere i både den akademiske litteratur og politiske debat normalt anses

for også at være indikatorer for integration. Det skyldes Nannestads manglende uddybning af,

hvad det vil sige at være ’socialt ligestillet’. Hvis man antager, at han med ’socialt ligestillet’ mener

ligestilling med hensyn til misbrugsproblemer, kriminalitet samt uddannelsesniveau, ville en

indvandrer med akademisk uddannelse fra sit hjemland med illiberale og udemokratiske

holdninger, et udansk syn på kønnenes ligestilling samt fravær af danskkundskaber stadig være

yderst integreret.

Nannestads type af økonomisk-inspirerede tilgange til integration fokuserer på kvantificerbare

parametre. Derfor måler de egenskaber som uddannelsesniveau, beskæftigelsesfrekvens,

indkomstniveau, deltagelsesfrekvens i foreningsliv osv.14 Studier af den slags er dog sårbare for

kritik. For det første skelner kvantitative variable per definition ikke mellem kvalitative egenskaber

ved variablene. Der fokuseres med andre ord ikke på typen af uddannelse eller hvilken slags

forening. For at låne et eksempel fra Marie Krarup betyder en sådan opfattelse, at en indvandrer

vil blive betragtet som mere integreret ved at melde sig ind i Hizb ut-Tahrir eller ’Kaldet til Islam’15

end ved ikke at være medlem. Et andet eksempel på hvordan det kan gå ved ren anvendelse af

11

Boeskov & Ilkjær 2005 12

Agergaard 2008 13

Nannestad 2001 s. 13 14

Dahl & Jakobsen 2005; Necef 2001; Nannestad 2001; Boeskov og Ilkjær 2005 15

Krarup 2013

Speciale

12

kvantitative parametre, er sagen om gymnasieeleven Songül Yüksel, som stod til udvisning af

Danmark, fordi myndighederne ikke mente, at hun kunne ”…opnå en sådan tilknytning til

Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet.”16 Det var på trods af, at hun

fra gymnasiet har 12-taller i både dansk og samfundsfag, gerne vil være læge og har et stort

netværk og opbakning fra skolen af. Uden at gå dybere ind i sagen, er det tydeligt, at

myndighederne har valgt at tage udgangspunkt i allerede eksisterende parametre – som er

baseret på kvantitative metoder og tvinger personer ind i rigide kasser, hvilket kan føre til folkelige

upopulære beslutninger. I tilfældene med Songül Yüksel og den lille pige Im Nielsen17 ville det sige

udvisning.

For det andet har undersøgelser med udgangspunkt i kvantitative variabler en tendens til at

glemme og ’overse’ integrationsbegrebet, idet det sjældent forklares, hvorfor netop

beskæftigelse, foreningsaktivitet osv. overhovedet er gode mål for, om en person er integreret.

Det hænger sammen med, at det for disse undersøgelser sjældent lykkes at definere integration

overhovedet. Et godt eksempel er Dahl & Jakobsen. Den første sætning i bogen er: ”Uddannelse,

arbejde og foreningsliv spiller en stor rolle for indvandreres integration i det danske samfund.”18

Men de gør intet for at definere integration eller forklare, hvorfor dette ikke-definerede begreb

realiseres af uddannelse, arbejde samt foreningsliv. Mekanismen, hvorigennem disse faktorer

skaber det ikke definerede ’integration’, antages aksiomatisk at være til stede. Samme problem

gælder for Agergaard. Hun skriver i anden sætning af sin undersøgelse: ”For det første ser

politikere idræt og særligt idrætsforeninger som steder for kulturel integration…”19. Hun stiller ikke

spørgsmålstegn ved, om den sammenhæng faktisk eksisterer i virkeligheden. Hun definerer aldrig

integration men tager sit udgangspunkt i den utestede hypotese, at foreningsliv bidrager positivt

og lineært til integration (hvad end det måtte være). Senere sætter hun spørgsmålstegn ved, om

foreninger uundgåeligt vil bidrage positivt til integration (hvilket åbner for et opgør med

kvantitative forskeres simple billede), men i diskussionen forsøger hun stadig ikke at definere

begrebet.

16

Christiansen & Elgiouance 2014 17

Hergel 2013 18

Dahl & Jakobsen 2005 s. 4 19

Agergaard 2008 s. 1

Speciale

13

Til trods for denne kritik af studier af integration og brugen af begrebet i debatten er det

væsentligste kritikpunkt endnu til gode. Det går på, om omdrejningspunktet for hele debatten

overhovedet kan siges at være integration? Først skal det dog lige afklares hvad, der abstrakt

menes med integration; derefter kan jeg bedre vise, hvordan den abstraktion ikke stemmer

overens med nogle af de mere konkrete bud på integration som begreb.

Er det integration?

Selvom forskellige forskere begrebsafklarer integration forskelligt, er der alligevel bred konsensus

om, at integration abstrakt forstået betegner det fænomen, at minoritetsgrupperne og

majoritetsgruppen enten ”gensidigt tilpasser sig hinanden” eller ”hvor, der opstår et flerkulturelt

samfund på baggrund af mangfoldigheden.”20 Agergaard & Bonde har en lignende opfattelse af

integration som det, ”…at minoriteten under fastholden af aspekter af sin oprindelige kultur i

stadig højere grad bliver en del af et majoritetssamfund.”21 Begge bidrag placerer integration som

en mellemting mellem to ekstremer: assimilation og segregation.22

Det væsentlige er, at stort set ingen af de tidligere nævnte udgivelser om integration – hverken fra

den politiske eller den akademiske verden – reelt taler om integration i den forstand. Alle

studierne bruger flertalsbefolkningen som udgangspunkt for målingerne, og jo mere indvandrere

scorer det samme som majoriteten desto bedre integration. Et eksempel er Nannestads definition

af integration, der som tidligere nævnt er: ”…en proces, hvis resultat er, at etniske minoriteter

økonomisk og socialt er ligestillet med flertalsbefolkningen.”23 Et andet eksempel er Agergard, som

nævner problemer med, at indvandrere ikke deltager i idrætsforeninger i samme grad som etniske

danskere.

Det første problem i eksemplerne er, at etniske danskeres score på en variabel (deltagelse i

idrætsforeninger, deltagelse i foreninger generelt, økonomisk indkomst o.lign.) bruges som den

absolutte standard at måle integration ud fra. Jo mere man bliver lig den etniske dansker på det

parameter, desto bedre integreret er man åbenbart. Det efterlader ikke meget plads til at bevare

20

Emerek 2003 s. 5 21

Agergaard & Bonde 2013 s. 8 22

Emerek 2003; Agergaard & Bonde 2013 23

Nannestad 2001

Speciale

14

aspekter af sin oprindelige kultur. Det andet problem er, at der på ingen måde kræves

’indrømmelser’ eller tilpasninger fra etniske danskeres side i integrationsprocessen. For det tredje

kan et fald i etniske danskeres score på en af de nævnte variable kun lede til, at indvandrere måles

som bedre integrerede. Hvis etniske danskeres valgdeltagelse eller middelindkomst pludselig

skulle falde, ville indvandrernes integration automatisk stige tilsvarende, fordi de har nærmet sig

de etniske danskeres score. Det er åbenlyst, at de tre problemstillinger gør, at der på ingen måde

er tale om integration men snarere assimilation, hvor mindretallene skal blive mest muligt lig

majoriteten, der tilsyneladende ikke selv skal gøre nogen indsats for at tilpasse sig.

Samme problem findes i den politiske behandling af emnet hos forskellige regeringer uanset

partisammensætning og farve. I den tidligere SRSF-regerings publikation ’Fakta om Integration’ fra

2011 siges det i forordet:

”…at en stor gruppe indvandrere og efterkommere i Danmark klarer sig godt. De

uddanner sig og arbejder på lige fod med alle andre borgere i det danske samfund.

Men der er også indvandrere og efterkommere, som har det svært.”24

Det er med andre ord udtryk for god integration, når indvandrere på samme niveau som etniske

danskere er aktive i uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Samme tendens finder man i den

daværende VK-regerings regeringsgrundlag fra 2007, hvor en af målsætningerne for integrationen

er, at

”Danskere med indvandrerbaggrund skal i job og uddannelse i samme omfang som

andre danskere.”25

Også partipolitisk bruges ordet integration indimellem til at betegne noget, der mest af alt ligner

assimilation. Et sådan eksempel findes i Dansk Folkepartis udgivelse ’Integration på Dansk. Nu skal

det nytte.’, hvor det klart udmeldes:

”God integration… indebærer krav om, at udlændinge skal yde deres bidrag til

velfærden, og at de støtter de værdier, som er forudsætningen for vores samfund. Det

24

Social- og Integrationsministeriet (b) 2012 s. 5 25

VK Regeringen III 2007

Speciale

15

er ikke det danske samfund, der skal tilpasse sig indvandrerne – men indvandrerne,

som skal tilpasse sig danske normer...”26

Og Partiet Venstre vil

”…sikre en fast, fair og fornuftig udlændinge- og integrationspolitik, hvor vi sikrer, at

indvandrere kommer i job og uddannelse i samme omfang som øvrige danskere.”27

Det er tydeligt, at de store problemer i integrationsdebatten er, at både akademikere og politikere

bruger ordet ’integration’ til at betegne målsætninger og processer, som til forveksling ligner

assimilation. Helt paradoksalt bliver det, når man indser, at indvandrere faktisk kan leve op til

disse parametre og have samme beskæftigelsesfrekvens, samme middelindkomst samt samme

uddannelsesniveau som danskere helt uden at være integrerede eller assimilerede, men derimod

komplet segregerede. Det kan ske, hvis indvandrere lever segregeret og har egne skoler, eget

erhvervsliv og arbejdsmarked.28 Så kan de principielt leve i et parallelsamfund isoleret fra

flertalssamfundet i en tilstand af total segregation, og de ville stadig kunne betragtes som

integrerede ud fra de nævnte parametre, hvis blot middelindkomsten, beskæftigelsesfrekvensen

samt uddannelsesniveauet var på niveau med det flertalssamfund, som de er helt isoleret fra.

Til trods for forvirringen omkring begrebet hersker der alligevel nogenlunde konsensus om,

hvordan integration kan sikres: uddannelse, beskæftigelse, danskkundskaber osv. Selvom der ikke

altid er en eksplicit forklaring af, hvorfor eller hvordan disse faktorer skaber integration, antages

de at gøre det alligevel. Imidlertid er der dog inden for især foreningsområdet, herunder

idrætsforeninger, en tendens mod en stigende afklaring og eksplicitering af

integrationsmekanismen i foreningslivet, som er den, der vil tages i anvendelse i dette speciale. Alt

det skal vi se mere på i næste afsnit.

Integration i idrætsforeninger

Frivillige idrætsforeninger er som nævnt et af de mange værktøjer til at skabe integration i praksis.

Selvom politikere og akademikere sjældent er klare omkring, hvilke måder idrætsforeninger

26

Dansk Folkeparti 2014 27

Venstre 2014 28

Emerek 2003

Speciale

16

skaber integration på, er der bred enighed om, at foreninger spiller en stor rolle. Men ifølge

filosoffen Morten Diges vurdering i forbindelse med en DR P1-udsendelse, så er

”…integration ikke en nem opgave, men jeg tror, at det er det bedste bud at overlade

integrationen til sådan nogle civilsamfundsmæssige sammenhænge.”29

Den tidligere SRSF-regerings pjece fra 2012 med titlen ’En styrket Integrationspolitik’ siger:

”Der er brug for en indsats, der sætter fokus på integration i alle aspekter af

samfundslivet; fra daginstitutioner over skolerne til ungdomsuddannelserne,

arbejdsmarkedet og i fritids- og foreningslivet.”30 og ”Regeringen vil arbejde for, at

alle borgere i landet bliver aktive medborgere. Dette skal bl.a. ske ved at styrke

nydanskernes deltagelse i demokratiske processer og i foreningslivet…”31

Dertil har organisationer som både Dansk Ungdoms Fællesråd og Danmarks Idrætsforbund

fremhævet frivillige idrætsforeningers potentiale med hensyn til at fremme integration.32 Det er

også blevet fremhævet vidt og bredt i akademiske publikationer.33

Ideen om at bruge idrætsforeninger til at sikre integration er en relativ ny ide, som først kom rigtig

frem i starten af 00’erne, hvor bl.a. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

oprettede en række puljer med penge specifikt øremærket til at støtte integration gennem

idræt.34 Her finder man også nogle af de sjældne forsøg på at forklare hvilke konkrete mekanismer,

der gør, at foreningsdeltagelse bidrager til integration:

”Deltagelse i det frivillige foreningsliv og det lokale idræts- og foreningsliv giver

mennesker med en anden etnisk baggrund end dansk god mulighed for at lære om

det danske samfund generelt, herunder demokratiske spilleregler, danske værdier og

normer. Puljens formål er at støtte op om den velfungerende integrationsindsats, der

allerede pågår i idræts- og foreningslivet, de frivillige organisationer, de etniske

29

DR P1 2013 30

Social- og Integrationsministeriet (a) 2012 s. 3 31

Social- og Integrationsministeriet (a) 2012 s. 10 32

Mikkelsen 2003; Carlsen, Kruse & Astrup 2002 33

Agergaard 2008; Agergaard 2011; Agergaard 2013; Boeskov & Ilkjær 2005; Walseth 2004 34

Agergaard 2013

Speciale

17

minoritetsforeninger og lokale frivilliggrupper. Det frivillige integrationsarbejde

støtter integrationen i lokalsamfundet og skaber kontakt, dialog og forståelse mellem

etniske minoriteter og den øvrige befolkning.”35

Nu er der begyndt at komme lidt mere substans på argumentationen om, at deltagelse i

foreninger bidrager til integration. Men der er stadig problemer. For det første er de påståede

integrationsgevinster i form af tillæring af demokratiske spilleregler, tilegnelse af danske normer

osv. stadig parametre, der spiller en sekundær rolle i integrationsdebatten, hvilke som vist

fokuserer på kvantificerbare egenskaber som indkomst, uddannelse samt beskæftigelsesfrekvens.

For det andet begår denne uddybning af foreningernes integrationspotentiale samme fejl som

dem, der bruger indvandreres tilegnelse af danske værdier som et mål for integration, selvom det

vel bedre kan karakteriseres som assimilation. For det tredje bevares noget af ’blindheden’ fra de

kvantitative studier i kraft af, at argumentationen stadig forudsætter en nogenlunde ensartet og

lineær sammenhæng mellem foreningsdeltagelse og integration, der som nævnt i tidligere

eksempel fra Marie Krarup kan rettes kritik imod. Man har sådan set blot uddybet en lidt

simplistisk hypotese.

Det er værd at notere, at der ikke skelnes mellem idrætsforeninger og andre foreninger.

Mekanismen antages at være den samme, selvom idrætsforeninger har et særligt

konkurrerencepræget virke, som ikke i samme grad findes i strikkeklubber, bogklubber eller

politiske foreninger. Jeg har ikke kunnet finde noget bidrag til debatten af hverken akademisk eller

politisk art, der nævner muligheden for, at integrationsmekanismen kunne tænkes at fungere

anderledes i idrætsforeninger end i andre foreninger. Til trods for kritikken kan man ikke afvise, at

frivillige foreninger – herunder idrætsforeninger – besidder et integrationspotentiale qua de

nævnte faktorer.

Kort sagt så lyder ræsonnementet bag påstanden om, at deltagelse i frivillige foreninger øger

integration noget i retning af: deltagelse i frivillige foreninger gør, at indvandrere omgås med

danskere og derved lærer dansk, stifter bekendtskab med danske normer og værdier samt tilegner

35

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2010. Citeret i Agergaard 2013 s. 70-72

Speciale

18

sig demokratiske dyder – alt sammen egenskaber, som kendetegner det at blive integreret. Eller

som Kulturministeriet præciserer:

”Deltagelse i idrætsfællesskaber kan have flere positive aspekter i forhold til

integration. Idrætten kan styrke det aktive medborgerskab, og udvikle den enkeltes

sociale kontaktflade, give sociale og faglige kompetencer, give kendskab til

samfundsmæssige normer og koder, udvikle sprogkundskaber samt inddrage etniske

minoriteter i det danske kulturfællesskab. Derfor er det oplagt at styrke idræts- og

foreningsdeltagelse for borgere med etnisk minoritetsbaggrund.”36

”Hovedparten af idrætsinitiativer med et integrationsmæssigt fokus tager

udgangspunkt i foreningsidrætten. Dels fordi idrætsforeninger er den mest udbredte

organisatoriske ramme for idrætsdeltagelse i Danmark, dels fordi foreningskulturen

opfattes som en demokratisk og kulturel indgang til det generelle samfundsliv og

formelle politiske beslutningsstrukturer.”37

Eller som det skrives i en udgivelse af Socialministeriet og Danmarks Idrætsforbund:

”Det frivillige foreningsliv er en af hjørnestenene i dansk fritidskultur og dermed også

en vigtig brik i integrationsprocessen. Udover at danne rammen om en masse

aktiviteter giver foreningskulturen også indsigt i demokratiets vilkår, i sociale

kompetencer og fællesskaber på tværs af sociale og kulturelle forskelle.”38

Jeg har hermed vist, hvad idrætsforeninger, ifølge integrationsaktørerne, skaber og bidrager med i

forhold til integration: aktive medborgere, større kontaktflade mellem mennesker, kendskab til

normer og koder samt demokrati er blot nogle af de mange goder. De argumenter ligner Putnams

teori om social kapital. Derfor vil jeg i næste afsnit redegøre for Robert Putnams teori om ’social

kapital’, og jeg vil påvise, at der er stor overensstemmelse mellem Putnams teori og de

argumenter, der ligger til grund for integrationsindsatsen i idrætsforeningerne.

36

Kulturministeriet 2009 s. 389 37


Carlsen, Kruse & Astrup 2002

Speciale

19

Kapitel 2: Teori

Hvad er social kapital?

Som tidligere diskuteret er begrebet ’integration’ et uklart begreb. Ligeledes er det med ’social

kapital’. Heller ikke det begreb er særlig præcist defineret, og det viser sig, at begrebet er

opfundet mindst seks gange i løbet af det tyvende århundrede af forskellige teoretikere

uafhængigt af hinanden.39 Begrebet strækker sig på tværs af videnskabelige felter og forsøger at

bygge bro mellem sociologien og økonomien.40 Det henviser ofte, på den ene eller anden måde, til

måden, hvorpå vores liv gøres mere produktive ved sociale bånd.41 Putnam er blot en af dem, der

inden for det samfundsvidenskabelige område har anvendt begrebet ’social kapital’. Men til trods

for de mange bøger og artikler, som han har skrevet om emnet, finder man heller ikke hos ham en

entydig og klar definition af, hvad social kapital er.

I 1993 udgav Putnam både en artikel og en bog omhandlende social kapital. Til trods for stor

overensstemmelse mellem de to værker, er hans definitioner af social kapital ikke formuleret helt

ens. I artiklen ‘The Prosperous Community. Social Capital and Public Life’ refererer social kapital to

”…features of social organization such as networks, norms, and trust that facilitate

coordination and cooperation for mutual benefit.”42

I bogen ’Making Democracy Work’ refererer social kapital til

”…features of social organization such as trust, norms, and networks that can

improve the efficiency of society by facilitating coordinated actions.”43

Senere i 1995 i artiklen ’Bowling Alone: America’s Declining Social Capital’ anvender Putnam

næsten samme definition som i artiklen fra 1993. Social kapital

39

Putnam 2000 40

Ibsen & Ottesen 2005 41

Putnam 2000 42

Putnam 1993 s. 1 43

Putnam, Leonardi & Nanetti 1993 s. 167

Speciale

20

”…refers to features of social organization such as networks, norms, and social trust

that facilitate coordination and cooperation for mutual benefit.”44

Eneste ændring er, at tillid er ændret til social tillid. Det må antages at være det samme.

Det største problem med disse definitioner ligger i brugen af ordene ’such as’. Mener Putnam, at

der er andre elementer af social kapital end tillid, normer og netværk, som han ikke har nævnt?

Strengt taget er de tre definitioner ikke udtømmende, idet social kapital også siges at bestå af

andet end de tre nævnte elementer. Problemet med det er, at der åbnes mulighed for, at en

masse andre ting kan have positiv effekt på social kapital. Men Putnam siger intet om, hvad de er.

Det gør det problematisk i praksis at finde ud af hvilke fænomener, at man skal undersøge. Det er

ikke de eneste gange, hvor Putnam er uklar. Ligeledes skriver han: ”One special feature of social

capital, like trust, norms and networks…”45. ‘Like’ er endnu et eksempel på, at Putnam ikke

udtømmende definerer, hvad social kapital helt præcist indeholder og består af. Som kritisk læser

kan man ikke forhindres i at tænke: ”Hvad hentyder han ellers til end de tre elementer?”

En anden kilde til uklarhed omkring, hvad social kapital egentlig er, udspringer af, at Putnam nogle

gange udelader social tillid og udtømmende definerer social kapital anderledes. Det sker

eksempelvis i ‘Bowling Alone’: “Similarly, social capital – that is, social networks and the

associated norms of reciprocity – …”46 Udover at det virker underligt at præsentere definitionen af

social kapital, som er hele omdrejningspunktet for bogen i en indskudt sætning mellem to

bindestreger, så udelader han tillid som en faktor, og der er intet ’such as’ til at indikere, at der er

andre unævnte elementer. Helt galt går det, da han andetsteds i bogen skriver:

”Voluntary associations and the social networks of civil society that we have been

calling social capital…”47

Her er både normer og tillid faldet bort, og social kapital er reduceret til at være lig foreninger og

netværk. Der hersker altså stor variation blandt Putnams egne definitioner af social kapital. I

44

Putnam 1995 s. 1 45

Putnam, Leonardi & Nanetti 1993 s. 170 46

Putnam 2000 s. 21 47

Putnam 2000 s. 338

Speciale

21

denne opgave vil jeg benytte mig af den definition, Putnam fremlægger i artiklen fra 1996: ’The

Strange Disappearance of Civic America’. Her definerer Putnam social kapital således:

”By ‘social capital’ I mean features of social life – networks, norms, and trust – that

enable participants to act together more effectively to pursue shared objectives.”48

Valget af denne definition skyldes for det første, at den i kraft af fraværet af vendinger som ‘such

as’ og ‘like’ er mere udtømmende end de andre. For det andet indeholder den alle de tre

elementer – tillid, normer og netværk – som normalt betragtes som delelementer af social tillid.

Allerede i 1993 skrev Putnam selv, at

“Trust is an essential component of social capital.”49, “Networks of civic engagement

are an essential form of social capital.”50 og ”The norm of generalized reciprocity is a

highly productive component of social capital.”51

For det tredje anses tillid, normer samt netværk alle elementer i integrationssammenhænge ofte

for at være integrationsfremmende, og i foreningsidrætten anses de for at være gavnlige for at

skabe demokratiske dyder, større netværk, lære danske normer osv. Derfor er denne

udtømmende definition med delementerne tillid, normer og netværk mest relevant for denne

opgaves problemstilling.

Nu vil jeg mere detaljeret gennemgå disse tre delelementer: tillid, normer om gensidighed og

netværk, og jeg vil forklare logikkerne bag deres samfundsmæssige værdi – herunder mulig

integration.

Hvorfor er social kapital værdifuldt for et samfund?

Tillid og kollektive handlingsproblemer

Det første delelement af social kapital er tillid. Tillid er godt, fordi det antages at gøre det muligt at

løse kollektive handlingsproblemer. Teori om kollektive handlingsproblemer tager udgangspunkt i

48

Putnam 1995 s. 1 49




Speciale

22

individer, der rationelt maksimerer deres egennytte i relation til en situation, hvor der kræves

kollektiv handling (samarbejde) for at tilvejebringe et bestemt gode. Individer vil søge at få mest

mulig nytte ud af mindst mulig indsats, og de vil derfor foretrække at kunne nyde godet uden at

behøve at pådrage sig omkostningerne ved at realisere det gode. Det giver incitament til ikke at

bidrage (såkaldt free-riding), og idet alle individer (antages det) tænker på denne måde, vil det

derfor være svært at sikre samarbejde om at løse kollektive handlingsproblemer, og godet vil

forblive urealiseret.

Putnam nævner David Humes eksempel med to landmænd, der skal høste hver deres kornmark.

Landmand A’s korn er klar til at blive høstet i dag, og landmand B’s korn er klart i morgen. Hver af

dem har dog brug for den andens hjælp for, at kunne høste alt sit korn på én dag inden, at det

bliver dårligt. På overfladen kunne det ligne en smal sag: de hjælpes om at høste den ene mark i

dag og den anden i morgen. På den måde vil de, hvis de samarbejder, begge få høstet alt deres

korn til tiden og dermed være bedre stillet, end hvis de skulle gøre det alene hver især. Imidlertid

vil landmændene, ifølge teorien om kollektive handlingsproblemer, ikke samarbejde, fordi

landmand B, hvis korn først er modent i morgen, ikke kan være sikker på, at landmand A vil hjælpe

ham med at høste. Landmand A, hvis korn bliver høstet først, får ikke noget ud af at hjælpe

landmand B – A’s egen høst er allerede sikret. Da landmand B derfor ikke kan være sikker på at få

hjælp af landmand A i morgen, vil landmand B derfor ikke finde det rationelt at påtage sig

omkostningerne ved at hjælpe landmand A i dag. Derfor ender det med, at de ikke samarbejder,

og de må høste deres korn hver især, hvorfor der er et spild, og de begge ender med at være

dårligere stillet, end hvis de havde samarbejdet.52

I dette eksempel er gevinsten ved at samarbejde et privat gode: ingen af de to landmænd skal dele

merudbyttet af sin høst med andre end sig selv. Men kollektive handlingsproblemer finder også

sted i forbindelse med kollektive goder. Kollektive goder er defineret ved at være tilgængelige for

alle, uanset om de har bidraget til godet eller ej. Ingen kan ekskluderes fra at nyde godet. Hvis den

enkelte ikke kan udelukkes fra at nyde godet, uanset om han bidrager eller ej, og især hvis den

enkeltes bidrag har marginal betydning for realiseringen af godet, bliver free-riding en oplagt

strategi.

52

Putnam, Leonardi & Nanetti 1993; Putnam 2000

Speciale

23

Et eksempel er et rent miljø. Det enkelte individs sortering af affald, aflevering af dåser til pant og

brug af genbrug betyder kun lidt for det samlede miljø – især hvis mange andre sviner og er

ligeglade. Idet individet ville påtage sig nogle omkostninger med at sortere skrald osv. uden

udsigter til at kunne nyde det relaterede gode (et rent miljø), bliver det rationelt fra et egennytte-

perspektiv ikke at påtage sig de omkostninger. Det gælder stadig, selvom alle andre rent faktisk

skulle gøre sig umage med at sortere skrald og dermed sikre et rent klima – så vil den enkelte jo

stadig ikke kunne udelukkes fra at nyde det gode, selvom den enkelte stadig svinede. Den

foretrukne strategi bliver dermed at free-ride, og det kollektive gode vil derfor sandsynligvis ikke

blive realiseret, selvom alle ville være blevet bedre stillet med et rent klima. Omdrejningspunktet i

kollektive handlingsproblemer er med andre ord, at selvom kollektiv handling vil gøre alle bedre

stillet, er det altid rationelt for det enkelte individ ikke at bidrage. Da det gælder for alle individer,

vil ingen bidrage, og godet realiseres derfor ikke, hvad enten det er privat – som med

landmændene – eller kollektivt – som et rent miljø.

En åbenlys og uhensigtsmæssig konsekvens af disse kollektive handlingsproblemer er, at

samfundet samlet set er dårligere stillet end, hvis problemerne var blevet løst. I ovennævnte

eksempler er der mindre korn til rådighed, og miljøet er ringere. Kollektive handlingsproblemer

har kort sagt en negativ indvirkning på både et samfunds økonomiske- og miljømæssige forhold.

Kollektive handlingsproblemer eksisterer med andre ord i alle samfundets sfærer.

En måde at overkomme disse problemer på er ved at skabe en mekanisme, der kan få de enkelte

individer til at agere på en måde, der løser de kollektive handlingsproblemer.53 En konkret måde er

ved at oprette en institutionel tredjepart, der kan sikre, at det enkelte individ ikke ’snyder’. I

eksemplet med landmændene ville det betyde en form for ordensmagt, der kunne tvinge

landmand A til at hjælpe landmand B dagen efter, selvom landmand A allerede har fået høstet sit

eget korn. På den måde kan en tredjepart facilitere samarbejde og dermed omgås de kollektive

handlingsproblemer ved gennem mulige sanktioner at sikre, at individet bidrager til at løse det

kollektive handlingsproblem. Hvor der mellem de to landmænd før var et fravær af tillid, der

umuliggjorde samarbejde, er der nu en tredjepart, som, under trussel om sanktion, skaber

indirekte tillid mellem de to landmænd, hvorved samarbejdet kan etableres. Denne brug af en

53

Putnam 2000

Speciale

24

tredjepart til at håndhæve aftaler om samarbejde er yderst udbredt i vores samfund. Hvis en

person vil optage et lån i en bank, hvis DSB skal købe nye Inter City-toge, eller hvis en person

netop har fået et nyt job, benyttes der ofte kontrakter. En kontrakt er dybest set en nedskrevet

aftale om samarbejde, som kan tages med til en tredjepart (politi eller domstole), hvis en af de to

parter ikke lever op til aftalens indhold. På den måde benyttes tredjepartens sanktionsmuligheder

som en måde at forhindre, at den ene part løber fra aftalen. En bank ville for eksempel aldrig låne

penge ud til nogen, hvis låntagere sanktionsfrit kunne undlade at betale lånet tilbage. Men givet

muligheden for sanktioner, tør banken godt udlåne penge. Det betyder, at der foregår flere

samarbejdende transaktioner i samfundet, hvorved alle bliver bedre stillet, og hvorved samfundet

som helhed oplever fremgang.

Imidlertid er det ikke uproblematisk at oprette en uvildig tredjepart til at håndhæve aftaler,

forhindre snyd og dermed omgå kollektive handlingsproblemer. Der knytter sig helt konkret tre

problemer til det. For det første er oprettelsen af en institutionel tredjepart i sig selv stillet over

for kollektive handlingsproblemer. Oprettelsen af en uafhængig tredjepart er nemlig selv et

kollektivt gode, hvis virke de enkelte individer ville kunne nyde godt af, selvom de ikke har

bidraget til det. Derfor har den enkelte incitament til at free-ride og håbe, at andre påtager sig

omkostningerne forbundet med at tilvejebringe det kollektive gode, som tredjeparten i sig selv er.

I forbindelse med at løse det oprindelige kollektive handlingsproblem opstår der med andre ord et

nyt kollektivt handlingsproblem – oprettelsen af tredjeparten selv. Derfor bliver der behov for en

uvildig fjerdepart til at sikre tilvejebringelsen af det kollektive gode, som er tredjeparten. Men

oprettelsen af en fjerdepart er i sig selv et kollektivt handlingsproblem. Sådan ender det i en infinit

regress,54 og derfor er oprettelsen af uvildige tredjeparter ikke en så let og ligetil løsning på

kollektive handlingsproblemer, som det umiddelbart kunne synes.

Det andet problem i forbindelse med oprettelsen af en tredjepart er tillid til, at tredjeparten rent

faktisk vil udføre sin opgave.55 Fraværet af tillid mellem samfundets individer og de tilknyttede

kollektive handlingsproblemer kan i princippet løses ved at oprette en tredjepart, men det sker

kun, hvis individerne har tillid til, at tredjeparten vil udføre sit job og være upartisk håndhæver.

54

Putnam, Leonardi & Nanetti 1993 55

Putnam, Leonardi & Nanetti 1993

Speciale

25

Hvis det ikke er tilfældet, vil individet ikke indvilge i at oprette denne tredjepart. Derfor løber

oprettelsen af en tredjepart ind et nyt problem med tillid og kollektiv handlen. For hvis

tredjeparten efter oprettelse skulle bryde sin aftale med samfundets borgere om at være en

uvildig håndhæver af kontrakter og tilvejebringer af samarbejde, så er der ingen til at sanktionere

tredjeparten. Som middel mod det kunne man oprette en fjerdepart til at sanktionere

tredjeparten, hvis denne ikke udfører sin opgave. Men det kræver tillid til fjerdeparten, idet der

ikke er nogen til at sikre, at fjerdeparten udfører sit job og overholder aftalen om at sanktionere

tredjeparten. Derfor er der behov for en femte part osv. Det ender i endnu en infinit regress.

Det tredje problem ved oprettelsen af uvildige tredjeparter til at overholde aftaler er, at det er en

relativt omkostningsfuld ordning.56 Administrationsomkostningerne til en eller flere tredjeparter

med ansvar for at håndhæve kontrakter og aftaler kan være høje. Ikke kun de generelle stående

udgifter til at have politi, domstole og skattevæsen, men også de transaktionsspecifikke

omkostninger i form af salærer til jurister, økonomer og sagsbehandlere kan være høje. Når stater

tegner kontrakter med private leverandører, eller store virksomheder handler med hinanden,

bliver der brugt mange ressourcer på at indhente tilbud, formulere, læse og revidere kontrakter

samt gennemgå paragraffer og lovsæt; ligesom individuelle personer nogle gange må rejse over

store afstande for at skrive under på disse kontrakter. Alt sammen er det omkostninger, der

knytter sig til det at foretage transaktionen/samarbejdet om udvekslingen af tjenester, og som

ikke i sig selv har nogen værdi.

En anden måde at løse kollektive handlingsproblemer på end ved at oprette tredjeparter er

gennem social tillid. Hvis David Humes to landmænd havde haft tillid til, at den anden nok skulle

hjælpe, ville samarbejde have været lettere, og de ville sandsynligvis have overkommet det

kollektive handlingsproblem. Ligesom oprettelsen af tredjepart er social tillid et middel til at

overkomme kollektive handlingsproblemer. Men til forskel fra tredjeparts-institutionen er social

tillid i princippet et næsten omkostningsfrit middel til at sikre samarbejde. Da

transaktionsomkostningerne er markant lavere end ved tredjeparts-institutionen, er social tillid et

effektivt middel til at løse kollektive handlingsproblemer på en let måde, som samtidig er enormt

56

Putnam 2000

Speciale

26

omkostningseffektiv for både individet og samfundet som helhed.57 Pointen er, at tillid ikke

’koster’ noget at bruge som middel til at sikre samarbejde. Tværtimod. Putnam nævner ligefrem,

at samarbejde i sig selv skaber mere tillid,58 som så kan skabe mere samarbejde, hvorved der ikke

bliver mindre tillid i takt med, at det bruges, men der kommer mere af det.

Social tillid er kort sagt godt, fordi det gør det muligt at overkomme kollektive

handlingsproblemer, muliggør transaktioner og faciliterer samarbejde på let og omkostningsfri

måde.59 Det gælder både i samfundets økonomiske sfære, som vist med eksemplerne, men det er

også vigtigt i den politisk-sociale sfære. Det næste delelement af social kapital er normer om

gensidighed.

Normer om gensidighed

Det andet delelement af social kapital er normer. De vigtigste normer er ifølge Putnams teori om

social kapital normer for gensidighed (norms of reciprocity), som findes i to former: ’specifik’ og

’generel’ gensidighed. Igen er der flere versioner af definitionerne på de begreber i Putnams

værker.

I ’Making Democacy Work’ defineres specifik gensidighed således: ”Specific reciprocity refers to a

simultaneous exchange of items of equivalent value.”60 I ‘Bowling Alone’ defineres det således:

“Sometimes… reciprocity is specific: I’ll do this for you, if you do that for me.”61 Forskellen består i,

at i den første definition er der tale om en samtidig udveksling af tjenester. Det er ikke

nødvendigvis tilfældet i den anden definition. Der er med andre ord en forskel i tidsperspektivet.

I forbindelse med generel gensidighed er der også uoverensstemmelser mellem Putnams værker. I

‘Making Democracy Work’ defineres den generelle gensidighed således:

57

Putman 2000 58




Putnam 2000 s. 20

Speciale

27

”Generalized reciprocity refers to a continuing relationship of exchange that is at any

given time unrequited or imbalanced, but that involves mutual expectations that a

benefit granted now should be repaid in the future.”62

I ‘Bowling Alone’ defineres det sådan:

“Even more valuable, however, is a norm of generalized reciprocity: I’ll do this for you

without expecting anything specific back from you, in the confident expectation that

someone else will do something for me down the road.”63

Her er tidsperspektivet for de to definitioner ens: begge fokuserer på gengældelse af tjenester i

fremtiden. Imidlertid er der forskel mellem de to definitioner med hensyn til hvem, der skal

gengælde tjenesten. I den første definition er fokus på, at tjenesten bare skal gengældes i

fremtiden af en hvilken som helst person. I den anden definition skal det være en tredje person,

der gengælder tjenesten. Den er med andre ord personspecifik, og de to definitioner er forskellige

med hensyn til personperspektivet.

For at uddybe kan man sige, at definitionerne af specifik og generel gensidighed fra ’Making

Democracy Work’ fokuserer på tidsperspektivet. En samtidig udveksling af tjenester er specifik

gensidighed; en tidsforskudt udveksling af tjenester er generel. I ’Bowling Alone’ fokuserer

definitionerne på de personer, der skal gengælde tjenesten. Hvis yderen af en tjeneste skal

gengældes af den, der har modtaget tjenesten, er der tale om specifik gensidighed. Hvis personen,

der yder en tjeneste, skal gengældes af en tredje person og ikke modtageren af tjenesten, er der

tale om generel gensidighed. Selvom disse forskelle på overfladen kan synes små, kan de i visse

tilfælde medføre væsentlig begrebsforvirring.

For at tage eksemplet med Humes landmænd: Hvis landmand B hjælper landmand A med at høste

A’s korn i dag, så skal landmand A gengælde den tjeneste ved at hjælpe med at høste B’s korn i

morgen. A skal i fremtiden gengælde den tjeneste, som B har gjort A i dag. Ifølge definitionerne fra

’Making Democracy Work’ vil der her være tale om generel gensidighed, da gengældelsen skal

tilbagebetales i fremtiden. Men ifølge definitionerne fra ’Bowling Alone’ ville der være tale om

62


Putnam 2000 s. 20-21

Speciale

28

specifik gensidighed, da A er modtager af tjenesten og selv må gengælde den. B skal jo ikke sætte

sin lid til, at en eller anden tredje landmand kommer og gengælder B’s tjeneste over for A. I dette

simple eksempel vil man få modsatrettede svar på, om der er tale om generel eller specifik

gensidighed afhængigt af ens valg af definition. Denne forskellighed udspringer af de to sæt af

definitioners fokus på henholdsvis tid og person, fordi eksemplet med landmændene drejer sig om

en aktør, som selv skal gengælde en modtaget tjeneste i fremtiden. I et sådant tilfælde vil ’Making

Democracy Work’ med fokus på tidsperspektivet kategorisere det som generel gensidighed,

hvorimod ’Bowling Alone’ vil kalde det specifik gensidighed, fordi modtageren af tjenesten også

selv skal gengælde den.

En særlig problemstilling i forbindelse med tidsperspektivet inden for definitionerne af generel og

specifik gensidighed i ’Making Democracy Work’ går på fastsættelsen af, hvor fremtiden går. Er en

forventet gengældelse af en tjeneste i morgen fremtiden? Hvad med om 6 timer? Eller 30

minutter? Eller 1 minut? Spørgsmålet går på, hvornår gengældelse af tjeneste går fra at være

samtidig til at være fremtidig. Principielt set burde en tjeneste med forventet gengældelse om 5

minutter betragtes som fremtidig, idet landmand A har mulighed for at bryde aftalen om at hjælpe

landmand B med hans høst i samme sekund, at de er færdige med A’s høst. Det er værd at notere

sig, at studier om det kan få problemer med at kategorisere gensidighedsnormerne, men det

kommer ikke til at have så stor betydning for denne opgave, som ikke vil gå så meget i dybden

med de konkrete gensidighedsnormer.

Begge former for gensidighed har deres fordele og ulemper. Generel gensidighed er godt til at

muliggøre transaktioner, hvor modtageren af en ydelse ikke har mulighed for at gengælde

tjenesten, hvis vedkommende ikke har noget, som yderen af tjenesten ønsker. Som eksempel på

den tidsfokuserede definition er det smart, at jeg kan låne en kop sukker af min nabo, selvom

naboen ikke står og mangler noget, som jeg kan tilbyde. Generel gensidighed muliggør

transaktioner, selvom den ene part ikke pt. kan tilbyde noget, den anden part efterspørger. Et

eksempel på de personfokuserede generelle gensidighedsfordele kan findes i landets

fitnesscentre. Her er det smart, at en person, der laver bænkpres har brug for en spotter, men ikke

selv er nødt til at gengælde tjenesten, hvis spotteren stoler på, at han kan få gengældt tjeneste af

en tredje person en anden dag. Uanset valget af definition af generel gensidighed er det tilfældet,

Speciale

29

at den muliggør nytteforøgende transaktioner, som ellers ikke havde fundet sted, hvis der kun

havde eksisteret specifik gensidighed, hvor tjenesten enten skulle gengældes samtidigt eller af

modtageren af tjenesten i fremtiden. Uanset om det drejer sig om en kop sukker eller hjælp til

bænkpres. Ulempen ved generel gensidighed sammenlignet med den specifikke er, at den er svær

at etablere og udbrede til ret mange dele af samfundet. Det ville være praktisk umuligt at udbrede

den til køb og salg af ydelser og varer i butikker. Det ville være helt urealistisk, at man skulle kunne

gå ned i FONA og hente et 42” LCD-TV og så enten sige ”jeg kommer forbi med betalingen

(gengældelsen af tjenesten) i næste uge” eller forvente, at en anden person gengælder tjenesten

og betaler for TV’et. For at få et TV er modtageren nødt til selv at gengælde tjeneste i samme

øjeblik (ved at betale for det). I disse situationer er den specifikke gensidighed god. Den muliggør

samarbejde, tillid og transaktioner i mange situationer, hvor den generelle ikke kan få fodfæste, da

den specifikke er nemmere at udbrede. Derfor er den specifikke gensidighed ikke mindre vigtig

eller gavnlig end den generelle.

Netværk

Netværk er det tredje delelement af social kapital udover tillid og normer om gensidighed.

Netværk spiller en central rolle sammen med normer om gensidighed og social tillid, fordi netværk

bringer individer sammen, og denne personlige interaktion i netværk er med til at opbygge tillid og

fælles normer.64 Men netværk fungerer som fora, hvor individer kan mødes og interagere på en

måde, der frembringer social kapital. I takt med at individer interagerer med hinanden, får de

nemlig information om hinandens adfærd og interesser på en måde, der både skaber tillid og

normer om gensidighed.65 Men netværk kan også bruges til at sprede den eksisterende sociale

kapital længere ud i samfundet til individer, som ellers ikke har interageret eller kender hinanden.

Hvis en komplet fremmed kommer og spørger mig, om hun må låne min bil, vil jeg formentlig sige

nej. Men hvis det viser sig, at vi har en fælles bekendt, og den fælles bekendte siger god for hende,

ville jeg sandsynligvis sige ja. Så selvom vi er fremmede, har vores netværksforbindelse i form af

den fælles ven alligevel muliggjort en vis tillid og dermed udveksling af ydelser. Netværk spiller

kort sagt en rolle som både en arena, hvor individer kan mødes og frembringe social kapital, og

64


Putnam, Leonardi & Nanetti 1993

Speciale

30

som middel til at lede social kapital ud i samfundet på en måde, hvor ellers fremmede individer

kan mødes i samarbejde og tillid.

Alle netværk er imidlertid ikke lige gode til at frembringe og sprede social kapital. Der er forskel på

vertikale/hierarkiske netværk og horisontale netværk. Vertikale netværk er defineret af stor

ulighed mellem medlemmer hvad angår status og magt. Denne magtasymmetri skaber en ulighed i

information, pligter og afhængighed, som hæmmer frembringelsen af social kapital.66 Horisontale

netværk derimod, hvor der er stor lighed mellem medlemmerne, gør det mere nødvendigt at

udvise forståelse, at kunne indgå kompromiser samt samarbejde med andre, end hvis en stor

ulighed blandt medlemmer gør, at nogle stærke medlemmer ikke er afhængige af andre. Derfor er

horisontale netværk bedre til at tilvejebringe og udbrede social kapital og dermed de positive

konsekvenser af det. Derfor er denne distinktion værd at tage med i enhver undersøgelse af

foreningslivets mulighed for at skabe social kapital og integration for indvandrere, da foreninger

typisk er mere horisontale, og den sociale kapital derfor burde være mere markant.

Nu har jeg belyst de tre delaspekter af social kapital, og hvorfor de er gode. Men social kapital i

foreninger har også en afledt effekt, som er fremmende for demokrati. Den effekt er også nævnt i

debatten om foreningers integrationspotentiale, og derfor vil jeg også redegøre for denne effekt,

som den præsenteres i Putnams teori.

Social kapitals rolle for politik og demokrati

Social kapitals rolle som en effektiv måde at overkomme kollektive handlingsproblemer på og sikre

samarbejde kan have en positiv sidegevinst i den politiske sfære. Her kan social tillid spille en vigtig

rolle i forhold til at sikre god regeringsførelse og demokrati,67 som netop er det, Putnam’s ’Making

Democracy Work’ handler om. Tillid og social kapital er samtidig med til at skabe tolerance, empati

og forståelse for andres synspunkter i hver enkelt borger.68 Tillid lært i foreninger, og især i tillid

skabt i flade og horisontale foreninger, er særligt gode for demokrati:

66


Ibsen & Ottesen 2005 68

Putnam 2000

Speciale

31

“Voluntary associations and the social networks of civil society that we have been

calling “social capital” contribute to democracy in two different ways: they have

“external” effects on the larger polity, and they have “internal” effects on participants

themselves.”69

Det sker både gennem foreningslivets interne og eksterne effekter, der ikke i sig selv er elementer

af social kapital, men kan derimod betragtes separat som en sidegevinst eller et biprodukt af

foreningsaktiviteten.70

De positive eksterne effekter på demokrati og god regeringsførelse består i, at

foreningsmedlemmer lærer at gebærde sig politisk og, at gå sammen i grupper for at blive hørt for

at få indflydelse og dermed realisere deres målsætninger gennem sund demokratisk kultur. Et

eksempel er Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen er høringsberettiget og søger hele

tiden medlemmer, der kan støtte op omkring foreningens budskaber og målsætninger. Desto

flere, der står sammen og forlanger rent drikkevand og fredning af grønne arealer, desto mere

opmærksomhed kan der blive skabt omkring det, og desto mere bliver der lyttet til medlemmerne.

Hvert enkelt medlem ville ikke tilnærmelsesvis kunne opnå lige så meget opmærksomhed som en

hel forening med 125.000 medlemmer, men ved at stå sammen kan man sammen lægge pres på

politikerne.

De interne effekter drejer sig om læren af at samarbejde internt i foreningerne. Det vil sige at

udvise hensyn til andre, tage ansvar for og deltage i foreningens drift indadtil; for eksempel

gennem bestyrelsesmøder og generalforsamlinger. Som Putnam skriver: ”Members learn how to

run meetings, speak in public, write letters, organize projects, and debate public issues with

civilty.”71 Derudover tilføjer Putnam, at foreninger fungerer som ”…forums for thoughtful

deliberation over vital public issues.”72 Medlemmer lærer at deltage i det offentlige liv. De samlede

69

Putnam 2000 s. 338 70

Putnam, Leonardi & Nanetti 1993; Putnam 2000 71

Verba, Schlozman, Brady 1995 s 304-333. Citeret i Putnam 2000 s. 338-339 72

Putnam 2000 s. 339

Speciale

32

færdigheder, som tillæres igennem de eksterne og interne aktiviteter, gør, at foreninger også

kaldes “schools for democracy.”73

Social kapital tillærer ikke kun samfundets borgere at agere demokratisk for at fremme deres egne

interesser gennem civiliseret demokratisk kultur. Social kapital har også en klar positiv effekt på et

samfunds tolerance; især hvad angår lige rettigheder for alle, uanset køn, etnicitet og religion.74

Således er det med til at skabe samfund med respekt for og plads til alle. Derudover er normerne

om gensidighed med til at sikre en demokratisk debatkultur, hvor man diskuterer politik på en

civiliseret måde med fælles forståelse for nogle grundlæggende regler for, hvordan fælles politiske

problemer diskuteres og løses, og foreningslivet, og den tilknyttede sociale kapital, er desuden

med til at gøre folk troværdige.75 Med det menes der, at individer er mindre tilbøjelige til at snyde

andre og ikke overholde deres aftaler, selv under fravær af sanktioner, hvilket gør det muligt, som

tidligere nævnt, at løse kollektive handlingsproblemer på en nem og omkostningseffektiv måde. I

takt med, at individer agerer på den måde, vil folk selvsagt være mere tilbøjelige til at stole på

hinanden, og den sociale tillid stiger. Den sociale tillid, som knytter sig til social kapital, er med

andre ord forankret i individernes faktiske tilbøjelighed til at holde deres ord. Tilliden er således

ikke ubegrundet. Troværdighed, tillid, tolerance samt demokratisk adfærd er med andre ord

grunden til, at Putnam ser social kapital som en vigtig forudsætning for et velfungerende

demokrati. Desværre er det, ligesom med oprettelsen af en tredjepart til at løse kollektive

handlingsproblemer, ikke simpelt ’bare’ at skabe social kapital: “Building social capital will not be

easy, but it is the key to making democracy work.”76 Og ikke nok med at social kapital er svært at

skabe, så er det heller ikke nødvendigvis altid et ubetinget gode.

Er social kapital udelukkende godt?

Svaret på det spørgsmål er ifølge Putnam et nej, og det kan skyldes en af to ting. For det første:

ligesom finanskapital kan investeres i narkotika, børneporno eller landminer, og menneskelig

kapital kan bruges til at udtænke våben og udryddelsesmetoder som i Nazistyskland, kan social

kapital, som enhver anden kapital, investeres i uhensigtsmæssige formål. Putnam nævner selv

73

Putnam 2000 s. 338 74

Putnam 2000 75

Putnam 2000 76


Speciale

33

Timothy McVeighs bombning af forbundsbygningen i Oklahoma. Det projekt havde ikke været

muligt, hvis det ikke havde været for McVeighs netværk og dets norm om gensidighed.77 Som

eksempel på at ikke alle foreninger er med til at skabe demokrati, tolerance og normer om

gensidighed, nævner Putnam Ku Klux Klan.78 Social kapital, og de foreninger hvori det skabes, har

med andre ord potentiale for misbrug; det nævner Putnam selv:

”…associations are not everywhere and always good. They can reinforce antiliberal

tendencies; and they can be abused by antidemocratic forces… In the words of Nancy

Rosenblum: ‘The moral uses of associational life by members are indeterminate.”79

Dermed imødegår Putnam nogle af de kritikere, der har anklaget ham for at overse foreningers

sociale kapitals negative potentiale og have et for optimistisk og enøjet syn på det.80 Til trods for

dette forbehold er Putnam hurtig til at påpege, at til trods for potentialet for misbrug til skadelige

formål, vil samfundet stadig være bedre stillet med social kapital end uden.81 Den anden årsag til,

at social kapital kan ende med at blive brugt på en negativ måde, skyldes ikke foreningens eller

den sociale kapitals formål i sig selv (som med McVeigh og KKK). Det skyldes snarere en utilsigtet

korrumpering af det oprindelige gode formål i kraft af at de faktiske netværk, der opstår omkring

en forening, udvikler sig anderledes end tiltænkt. Putnam forklarer: ”The actual networks that

characterize an organization may be inconsistent with the ideology that inspires it.”82 Eksempler

herpå kan være fængselsvagter, der fraterniserer med de indsatte, hvilket skaber social kapital på

en ikke-tiltænkt måde, som potentielt kan misbruges.

Foreninger og individer med skadelige hensigter og formål og organisationer og netværk, der

korrumperes, kan med andre ord aktivere og udnytte social kapital på en samfundsskadelig måde.

Social kapital er altså ikke en garanti for et stabilt, og velfungerende demokrati, men det er

bestemt en forudsætning for det. Men hvornår og hvordan social kapital kan vendes til at fremme

77

Putnam 2000 78

Putnam 2000 79

Putnam 2000 s. 341 80

Berman 1997 81

Putnam 2000 82


Speciale

34

utilsigtede eller uhensigtsmæssige formål, indfanges glimrende i Putnams distinktion mellem

bonding og bridging.

Bonding vs. bridging

Bonding og bridging er for denne opgave den vigtigste distinktion tilknyttet social kapital. Bonding

og bridging social kapital illustrerer de netværk mellem flere individer og grupper, der konkret

kommer til udtryk i forbindelse med skabelse af social kapital i foreninger. Mere konkret kan

bonding og bridging bruges til at beskrive, hvordan social kapital og netværk ligger sig langs med

eller på tværs af eksisterende sociale skillelinjer.

Nogle grupper (foreninger, organisationer m.m.) er stærkt indadtil orienterede, hvilket Putnam

refererer til som bonding eller ’tyk’ tillid. Grupperne er centreret om en fælles interesse, en fælles

identitet eller et fælles karakteristikum blandt medlemmerne, og det er ofte grundlaget for

gruppens dannelse. Som følge heraf er disse grupper ofte meget homogene inden for det fælles

samlingspunkt. Det kan eksempelvis være familier, mennesker med fælles etnicitet, nationalitet,

køn, interesser, ideologi, religion eller socioøkonomisk status. Bonding betegner således, at man

styrker det interne fællesskab i gruppen i kraft af det fælles sociale karakteristikum. Styrken ved

denne form for social kapital er, at der internt i grupperne er en stærk (tyk) tillid og en stærk

gruppeloyalitet. Det vil sige, at der inden for disse grupper er potentiale til at skabe ’samfund’ med

en høj, potentiel social kapital, hvilket giver mulighed for fuldt at udnytte de mange fordele ved

social tillid i forhold til at løse kollektive handlingsproblemer. En stærk tillid mellem medlemmerne

betyder, at den specifikke gensidighed er dominerende83 og, at mange kollektive

handlingsdilemmaer kan blive løst herigennem.

Der er desværre også en bagside til bonding social kapital. Bonding indadtil i en gruppe bekræfter

medlemmerne i deres identitet, og de føler sig inkluderet i gruppen i kraft af at besidde det fælles

definerende karakteristikum. Konsekvensen af det er dog, at det i lige så høj grad er

ekskluderende udadtil for ikke-medlemmer, og det kan skabe en kraftig ’os-versus-dem’-

mentalitet. En sådan mentalitet kan udvikle sig til en decideret ven/fjende-distinktion, som kan

eskalere og give voldsomme sammenstød. Et eksempel er fodboldfans på Balkan; især fans fra

83

Putnam 2000

Speciale

35

Dinamo Zagrab fra Kroatien og Røde Stjerne Beograd fra Serbien, som er kendt for voldsomme

sammenstød i forbindelse med fodboldkampe. De to gruppers identiteter og bonding social kapital

indadtil ligger ikke blot i at være fans af et fodboldhold, men bunder også i at fangrupperne er

klart opdelt langs med etniske, nationale og religiøse skillelinjer. Denne skarpe opdeling langs med

etniske, nationale og religiøse skillelinjer skaber samtidig en stærk gruppeloyalitet med høj tillid og

normer om gensidighed internt i hver gruppe, men opdelingen skaber også et stærkt

modsætningsforhold mellem de to grupper med voldelige sammenstød til følge. Det illustrerer, at

bonding både kan være godt og dårligt.

Alternativet til bonding kalder Putnam bridging (herefter brobygning) eller ’tynd’ tillid. Modsat

bonding er brobyggende social kapital orienteret udadtil og beskriver social kapital på tværs af

sociale skillelinjer. Brobyggende social kapital bygger med andre ord bro mellem medlemmer af

forskellige grupper og skaber nye og ’bredere’ fælles identiteter: Brobygning ”…can generate

broader identities and reciprocity, whereas bonding social capital bolsters our narrower selves.”84

Ulempen ved en bredere identitet er, at den maksimale tillid er tilsvarende lavere mellem

medlemmerne, end det er tilfældet med bonding. Logikken er simpel: jo mere forskelligartede

foreningsmedlemmer og desto flere skillelinjer, der skal ’rummes’ i en forening, desto mere

udfordrende bliver det at sikre samme høje grad af fællesskab, tillid og social kapital. Den mindre

mængde maksimale tillid og social kapital mellem medlemmerne gør det sværere at løse kollektive

handlingsproblemer og medfører flere omkostninger ved transaktioner, hvilket formindsker

effektiviteten. Fordelen ved den ’tynde’ tillid derimod er, at den har en større rækkevidde og kan

strække sig ud i samfundet og omfatte flere mennesker end bonding. Sammenlignet med bonding

muliggør brobygning et større og et langt mere inkluderende og heterogent netværk, som ifølge

Putnam er den form for social kapital og tillid, der i sidste ende er mest gavnlig “…even more

useful than thick trust, because it extends the radius of trust beyond the roster of people whom we

can know personally.”85

Det er samtidig sådan, at alle foreninger bonder og bygger bro på samme tid langs med og på

tværs af forskellige skillelinjer I forskellige grad:

84

Putnam 2000 s. 23 85

Putnam 2000 s. 136

Speciale

36

“...bonding and bridging are not “either-or” categories into which social networks can

be neatly divided, but “more or less” dimensions along which we can compare

different forms of social capital.”86

Grupper bonder langs nogle sociale dimensioner og bygger samtidig bro på tværs af andre.87 En

gruppe eller en forening kan derfor både bonde og bygge bro på samme tid men på tværs af

forskellige skillelinjer. Et eksempel herpå fra dansk foreningsidræt vil illustrere pointen:

Hans Bonde har skrevet et kapitel om jødisk idrætshistorie i Danmark i en antologi, som han skrev i

samarbejde med Sine Agergaard om brugen af idrætsforeninger til at skabe integration i

Danmark.88 Her skriver Bonde om foreningen Hakoah (hebraisk for ’styrken’ i bestemt form, og

ikke ubestemt form som Bonde fejlagtigt skriver) som et eksempel på integration via

idrætsforeninger. Hakoah var en forening for unge, mandlige og jødiske idrætsudøvere i Danmark

etableret på et politisk-ideologisk grundlag af zionisme. Hakoahs medlemmer bondede indadtil

langs etniske (jødisk vs. ikke-jødisk), aldersmæssige (ung vs. gammel), kønslige (mænd vs. kvinder),

sproglige (jiddisch vs. dansk) og politiske skillelinjer (zionister vs. ikke-zionister).89 Bonding langs

disse skillelinjer understregede disse skel og fremhævede forskellen mellem medlemmer og ikke-

medlemmer. F.eks. var ikke-zionistiske såkaldte ’Københavnske Jøder’ indledningsvis imod den

dyrkelse af det særegne jødiske, som Hakoahs medlemmer udviste.90 Samtidig med denne bonding

forsøgte Hakoah også at bygge bro på tværs af andre skillelinjer. Det gjaldt bl.a. nationale

skillelinjer, hvorfor Hakoah etablerede kontakter og samarbejde med jødiske idrætsforeninger i

andre Europæiske lande. Senere lykkedes det også Hakoah at bygge bro over skillelinjen mellem

de ’gamle’ Københavnske Jøder og de nytilkomne østeuropæiske, jiddisch-talende og pro-

zionistiske jøder. Der blev med andre ord bygget bro på tværs af nationale skillelinjer og senere på

tværs af de indre skillelinjer iblandt jøderne i Danmark. Kort sagt: Hakoah udøvede både bonding

og brobygning på samme tid.

86

Putnam 2000 s. 23 87

Putnam 2000 88

Bonde 2013 89

Bonde 2013; JIF Hakoah 2014 90

Bonde 2013

Speciale

37

Her er det dog nødvendigt at fremhæve kritikpunkterne ved Bondes bidrag, som hævdes at

illustrere faktisk integration af jøder i Danmark. Bonde nævner Hakoah og dens grundlæggeres

hang til at tale jiddisch frem for dansk og forkærligheden for eksklusive jødiske foreninger, hvilket

resulterede i et parallelsamfund, hvor jøderne dyrkede deres egen kultur og befæstede deres

jødiske identitet.91 Umiddelbart ville man ikke betegne en forening for mennesker med én bestemt

mindretalsetnicitet og med et særegent mindretalssprog og dyrkelse af deres særegne identitet

(ved f.eks. at bære Davidsstjernen) ved at leve i et parallelsamfund som et udtryk for integration i

flertalskulturen. Det var – især dengang – en yderst atypisk praksis i dansk idrætsforenings-

sammenhæng. Oven i det skriver Bonde selv, at Hakoah blev etableret på et bestemt og klar

politisk-ideologisk grundlag: zionisme. Det er i modstrid med det danske foreningslivs tradition for

at adskille politik og idræt. Det er med andre ord oplagt at kritisere Hakoah som et eksempel på

vellykket integration, da der ikke bygges broer på tværs af etniske skillelinjer (som nærmest af

definerende for integration), men etniske skillelinjer tværtimod fremhæves, og

mindretalsidentiteter dyrkes.

Der er imidlertid også eksempler, hvor idrætsforeninger med succes har integreret forskellige

etniske grupper. Et sådant eksempel er Cross Cultures Project Association, som er en politisk

uafhængig, dansk non-profit humanitær organisation, som har haft stor succes med sine Open Fun

Football School blandt andet på Balkan. Efter krigene dér har befolkningerne været splittet på

tværs af etnicitet, og der er ingen tillid eller social kapital. Børn fra forskellige etniske og religiøse

grupper og geografiske områder mødes på fodboldskolerne og bonder gennem deres fælles

interesse for fodbold, fysisk aktivitet og deres aldersgruppe. Den bonding, der i første omgang er

skyld i, at børnene kan mødes på fodboldskolerne, giver samtidig mulighed for at bygge bro på

tværs af skillelinjer som geografiske tilhørsforhold, etnicitet, nationalitet og køn. Gennem leg

knytter børnene sig til hinanden, skaber nye netværk på tværs af skillelinjer, skaber fælles normer

for, hvordan man behandler hinanden, og sidst men ikke mindst skabes der tillid til hinanden, som

de kan tage med sig hjem efter fodboldskolen. Håbet er, at denne bonding og brobyggende social

91

Bonde 2013

Speciale

38

kapital kan sprede sig og være med til at løsne op i de etniske spændinger i landet og integrere de

forskellige etniske grupper.92

Det er også målsætningen for integrationsindsatsen i idrætsforeningerne her i Danmark. I

forbindelse med integrationsarbejdet i idrætsforeningerne ligger der et stort potentiale for at

skabe bonding og brobyggende social kapital blandt medlemmerne gennem idrætten og bruge

den som et værktøj til at blive integreret i det danske samfund. Men for at det skal være

succesfuld integration, er det vigtigt, at den sociale kapital bygger bro på tværs af de etniske

skillelinjer mellem etniske danskere og indvandrere.

For at opsummere vil jeg tydeligt fremhæves, hvordan Putnams teori matcher den konkrete

opfattelse af integration, der i praksis anvendes i Danmark på integrationsområdet. Putnams teori

om social kapital og dens begreber om tillid, fælles normer, netværk, tolerance og demokratisk

adfærd ligner til forveksling de logikker og dynamikker, som de danske integrationsmyndigheder

ser i idrætsforeningernes potentiale for at skabe integration:

”Idrætten kan styrke det aktive medborgerskab, og udvikle den enkeltes sociale

kontaktflade, give sociale og faglige kompetencer, give kendskab til

samfundsmæssige normer og koder, udvikle sprogkundskaber samt inddrage etniske

minoriteter i det danske kulturfællesskab…93 Hovedparten af idrætsinitiativer med et

integrationsmæssigt fokus tager udgangspunkt i foreningsidrætten… dels fordi

foreningskulturen opfattes som en demokratisk og kulturel indgang til det generelle

samfundsliv og formelle politiske beslutningsstrukturer.”94

”Det frivillige foreningsliv er en af hjørnestenene i dansk fritidskultur og dermed også

en vigtig brik i integrationsprocessen. Udover at danne rammen om en masse

aktiviteter giver foreningskulturen også indsigt i demokratiets vilkår, i sociale

kompetencer og fællesskaber på tværs af sociale og kulturelle forskelle.”95

92

Levinsen 2010 93



Carlsen, Kruse & Astrup 2002 s. 4

Speciale

39

Netop det store sammenfald mellem Putnams teori og de danske integrationsmyndigheders

forestillinger om idrætsforeningernes integrationspotentiale er årsagen til valget af Putnams teori

for denne opgave. Netop derfor er det vigtigt, at Putnams teoretiske distinktioner indfanges af den

metode, der vælges i undersøgelsen af den faktiske integration og social kapital blandt

indvandrere i idrætsforeninger i Danmark. Netop undersøgelsens metode er emnet for næste

kapitel.

Speciale

40

Kapitel 3: Design og metode

Forskningsdesign

Dette speciale er designet som et kvalitativt tværsnitsstudie. Flere faktorer ligger til grund for valg

af dette design.96 For det første involverer et tværsnitsstudie mere end én case. I specialet ønskes

det undersøgt, om der er en tendens til, at foreninger bidrager til at skabe social kapital og

dermed integration. Derfor må flere end én person undersøges, hvis man skal fastlægge, om der

er tale om en tendens på tværs af individer. Netop derfor er case studies også fravalgt som design:

projektets interesse ligger ikke i at fordybe sig i den enkelte interviewperson eller vedkommendes

idrætsforening som en case i sig selv. Interessen ligger i fænomenet integration i idrætsforeninger

generelt. Men som det er redegjort for tidligere i opgaven, så lader integration sig kun vanskeligt

kvantificere, hvilket nødvendiggør kvalitative data. De er dog mere tidskrævende at frembringe,

hvilke sætter en øvre grænse for antallet af deltagere.

For det andet har tværsnitsstudiet ingen tidsdimension. Det vil sige, at der bliver foretaget én

måling af hver deltager (et interview), som giver et her-og-nu-billede af tendensen på området.

Studiets deltagere (interviewpersonerne) skal derfor ved dette design ikke følges over tid. Det

skyldes, at det formenligt vil tage flere måneder at registrere ændringer i social kapital og måske

op til år at se forandring i integration. Derfor er én måling i tid nødvendig, da dette studie skal

gennemføres over en kortere tidsperiode. Specialets tidsbegrænsning på seks måneder udelukker

et longitudinalt design. Det giver samtidig mulighed for at påbegynde dataanalysen umiddelbart

lige efter dataindsamlingen er afsluttet.

For det tredje måler et tværsnitsstudie de eksisterende forskelle frem for en ændring forårsaget af

en intervention. Fordi et tværsnitsstudie ikke har en tidsdimension og ikke giver mulighed for at se

udvikling over tid, skal der på måletidspunktet allerede forekomme forskelle, der giver et billede af

tendensen, som ønskes undersøgt. Et eksperimentelt design hvor forskeren intervenerer og

kommer med stimuli til deltagerne, ville måske være optimalt. Men tidsbegrænsningen giver ikke

mulighed for at observere den isolerede integrationseffekt over tid. Integration og social kapital er

96

Bryman 2008 s. 44-49; de Vaus 2001 s. 170-175

Speciale

41

som nævnt før ikke noget, der hurtigt etableres over nogle få uger eller måneder. Derfor er det, alt

i alt, at et tværsnitsstudie med kvalitative data er at foretrække som forskningsdesign.

Metode

Jeg har valgt en kvalitativ dataindsamlingsmetode i form af interviews til mit forskningsdesign.

Ofte bliver tværsnitsstudier associeret med en kvantitativ metode, men Yin påpeger at ”…the

method does not imply any particular form of data collection – which can be qualitative or

quantitative.”97 Derudover fremhæver Bryman, at ”…qualitative research often entails a form of

cross-sectional design.”98 Begrundelsen for at vælge kvalitative metode data skyldes – som

argumenteret for i baggrundsafsnittet med eksemplet med Songül Yüksel – at integration ikke altid

kan opdeles i kvantificerbare parametre som indkomstniveau, sprogkundskaber og

uddannelsesniveau. Både fordi kvantitative variable ikke skelner mellem kvalitative egenskaber

ved variablerne, og fordi det er uklart hvilke parametre, der er afgørende for integration.

Social kapital som teoretisk begreb for dette studie består af tillid, normer for gensidighed og

netværk. Disse begreber vil jeg undersøge med udgangspunkt i interviews, da jeg mener, at den

tilgang bedre indfanger kompleksiteten i sammensatte sociale fænomener som eksempelvis

integration og opbygning af social kapital. Som allerede diskuteret, så er både begrebet

’integration’ og ’social kapital’ to diffuse begreber, som hverken forskere eller myndigheder er

enige om, hvad indebærer. Jeg mener derfor, at kvalitativ forskning bedre kan skabe større

forståelse for disse sammensatte sociale fænomener, end kvantitativ metode kan.

Alternativt kunne man have valgt fokusgruppeinterviews i stedet for enkeltinterviews. Men det

har jeg fravalgt af den årsag, at man kan frygte, at de enkelte deltagere måske ikke vil være

tilbøjelige til at sige deres ærlige mening i plenum. Da specialet beskæftiger sig med positive

egenskaber i kollektiver som tillid, kan man frygte, at deltagerne i et gruppeinterview ikke ville

have mod til foran deres holdkammerater at sige, hvis de eksempelvis ikke har tillid til dem. Man

kan med andre ord frygte en tendens til, at gruppeinterviews kan få interviewpersonerne til at

pynte på sandheden omkring deres holdkammerater eller holdet som helhed. For at undgå det har

97

Yin 1993 s. 32 98

Bryman 2008 s. 48

Speciale

42

jeg foretrukket enkeltinterview, da det forventes, at interviewpersonerne i den situation vil være

mest tilbøjelige til at give retvisende, sandfærdige svar på mine spørgsmål.

Udvælgelsesstrategi

Sportsgren

Jeg har valgt fodboldforeninger som omdrejningspunkt for mit studie. For det første fordi det er

en populær sportsgren blandt unge mænd med indvandrerbaggrund, og der er mange klubber

landet over og især mange klubber i mit lokalområde. Det høje antal klubber og hold betyder, at

der er mange at vælge imellem, og at det derfor er et oplagt sted at lede efter foreninger, der

passer til mine kriterier for valg af foreninger og interviewpersoner. Ligeledes er der mange

niveauer at spille på, og jeg ønsker ikke at undersøge fodboldelitemiljøer, fordi et elitemiljø typisk

resulterer i en større professionalisering af idrætsaktiviteterne, hvilket indebærer et gradvist

opgør med de amatør-elementer, der ideelt kendetegner de frivillige idrætsforeninger i

civilsamfundet.

For det andet er fodbold en stor sportsgren med mange hold og spillere, og jeg ved af egen

erfaring, at der afholdes mange arrangementer og stævner i løbet af året. Det giver mulighed for

at spillerne mødes med andre hold og bygge bro på kryds og på tværs af skillelinjer, som netop er

det, jeg ønsker at undersøge for at kunne sige noget om graden af integration. Fodboldklubber er

altså let tilgængelige og er derfor oplagt at vælge til mit speciale med min tidsbegrænsning.

Foreninger

Jeg har via DBU Fyns hjemmeside99 fundet fodboldklubber, der ud fra navn ligner klubber med den

rigtige profil. Det eneste vigtige kriterium til klubben var, at det skulle være en klub med en meget

høj procentdel af spillerne med anden etnisk baggrund end dansk. Dette bedømte jeg ud fra, at

alle klubbernes kontaktpersoner havde navne, der tydede på, at de var af anden etnisk baggrund,

og at foreningsnavnet også klart indikerede, at det primært var en forening/klub for personer med

anden etnisk baggrund end dansk.

99

DBU 2014

Speciale

43

Min strategi for udvælgelse af klubber og interviewpersoner er baseret på formålssampling

(purposeful sampling). Ved formålssampling udvælges personer ikke på en mere eller mindre

tilfældig baggrund (som er typisk i kvantitative studier), men de udvælges bevidst, fordi deres

karakteristika er interessant for undersøgelsens spørgsmål: "Purposeful sampling is used so that

individuals are selected because they have experienced the central phenomenon.”100 I dette

tilfælde er fænomenet foreningsidrættens betydning for dannelse af social kapital og dermed

integration.

Jeg lavede en prioriteringsliste over foreninger, jeg ønskede som potentielle deltagere. Derefter

ringede jeg til formanden for klubberne og jeg blev sat i forbindelse med trænerne for de

specifikke hold. Efter aftale med de trænere, der var villige til at lade deres spillere hjælpe mig,

mødte jeg personligt op til en træning, hvor jeg fik mulighed for at præsentere mig selv og mit

speciale. De spillere, der frivilligt meldte sig som interviewpersoner, fik udleveret et kort

oplysningsskema. Oplysningsskemaet bestod af 10 punkter; navn, klub, alder, bopæl (bydel),

uddannelse, beskæftigelse, etnisk baggrund, hvor længe de har været i klubben, tlf. nr. og e-mail.

Jeg uddelte dette primært for at kunne udvælge interviewpersoner, der kunne bestå kriterierne

(mere om det herunder), men til dels også for at danne mig et overblik over dem, og for at kunne

kontakte dem, hvis der blev brug for det.

Selvom der er flere udprægede ’indvandrerhold’ i mit nærområde, er det ikke ensbetydende med

muligheden for bare at vælge og vrage. Jeg ville gerne have interviewpersoner med forskellig

etnisk baggrund og geografisk oprindelsessted, da det vil kunne afdække en eventuel generel

tendens blandt indvandrere generelt uanset etnisk baggrund og oprindelsesland. Derfor har jeg

kontaktet hold med spillere af forskellig etnisk oprindelse. Imidlertid var det ikke alle kontaktede

hold, der ønskede at deltage. Jeg endte med at få mulighed for at foretage interviews med spillere

fra FC BiH, et hold med spillere med overvejende bosnisk og hercegovinsk baggrund, Den

Irakiske/Danske Kulturforening (fremover Irakiske) med overvejende irakisk baggrund samt

Bøgeparkens IF, som har en mere divers spillersammensætning, men hvor jeg har fundet

interviewspersoner med palæstinensisk og tyrkisk baggrund. De to sidstnævnte hold, Irakiske og

100

Creswell 2009 s. 217

Speciale

44

Bøgeparkens IF, har begge hjemmebane i Vollsmose. Det giver en vis variation blandt

interviewdeltagerne.

Interviewene havde en varighed af mellem 20 og 55 minutter. Dette store spring skyldes blandet

andet, at der i det første interview blev afdækket en masse ting, som det ikke var nødvendigt at

spørge om igen i følgende interviews i samme klub. En anden grund til denne store forskel er, at

nogle interviewpersoner udviste mindre interesse for at uddybe deres svar og mindre engagement

for klubben generelt. Dette vil jeg komme nærmere ind på i analysen.

Interviewene blev gennemført i forskellige settings. Det ene interview med BiH-spillerne blev

gennemført hjemme hos spilleren selv; det andet på Syddansk Universitet. Alle andre interviews

blev gennemført i lokaler tilknyttet klubbernes træningsfaciliteter under deres træning.

Interviewpersoner

Det var målet, at 3-4 personer fra hver klub ville melde sig til at deltage i undersøgelsen, og i alt

omkring 8-10 interviewpersoner. Det interval er valgt ud fra den tidsmæssige begrænsning for

specialet, og det at det antal interviews forventes tilfredsstillende at kunne besvare opgavens

problemstilling. Jeg havde på forhånd opstillet nogle kriterier for at få udvalgt de rette

interviewpersoner i forhold til at besvare specialiets problemstilling. De kriterier var:

- Skal have anden etnisk baggrund end dansk. Personerne skal have opholdt sig i Danmark i

en længere periode, minimum 5 år, og dermed have haft mulighed for at være tilknyttet

foreningsidrætten og lignende tilbud.

- Skal være af mandligt køn. Jeg har valgt at fokusere på mænd, idet forskning viser en

tendens til, at de i højere grad end pigerne/kvinderne er repræsenteret i

foreningsidrætten, og samtidig er bagefter med hensyn til uddannelse.101 Pigerne har

derfor mulighed for at integrere sig igennem uddannelsen, hvorimod drengene oftere må

integrere sig på andre måder, fx igennem foreningsidrætten.

- Skal være minimum 18 år. Personerne skal være myndige. Det skyldes primært, at

demokratiske holdninger og normer for gensidighed er abstraktioner, som voksne bedre

101

Ibsen et al 2012; Mikkelsen 2013; Dahl & Jakobsen 2005

Speciale

45

kan have en bevidsthed om end børn. En praktisk fordel ved at udvælge myndige personer

er at undgå at skulle have samtykke fra deres forældre om at interviewe dem.

- Skal helst være bosat i et område med høj koncentration af beboere med anden etnisk

baggrund. Dette er valgt i et forsøg på at minimere muligheden for, at

interviewpersonerne er blevet integreret andre steder fra end fra foreningsidrætten. Andre

forhold som f.eks. integrationseffekten af at bo i et område med mange etniske danskere

kan skabe en baggrunds-integration, som gerne skal udelukkes fra studiet for bedre at se

effekten af idrætsforeningsdeltagelse.

- Må helst ikke have et højt uddannelsesniveau. Dette er ligeledes valgt for at minimere

indflydelsen og muligheden for integration andre steder fra. Høj uddannelse vil

sandsynligvis resultere i bedre integration, idet mødet med folk fra majoritetskulturen på

uddannelsesstedet sandsynligvis vil betyde bedre integration. Den effekt ville påvirke mine

resultater i sidste ende og sløre effekten af idrætsforeningsdeltagelsen i sig selv.

Selvfølgelig kan integrationseffekten af foreningsaktivitet ikke helt isoleres, da

interviewpersonerne indgår i andre sociale sammenhænge med et element af

integrationspotentiale. Det er imidlertid ikke et argument for ikke at isolere den så vidt

muligt, for jo mere effekten af foreningerne kan isoleres, desto mere klart et billede af

denne effekt kan man få.

- Skal have været i foreningen i minimum et år. Dette er for at sikre mig, at

interviewpersonen har haft mulighed for at nå at tilegne sig effekten af

foreningsmedlemskab. Som nævnt i afsnittet om forskningsdesign, så er integration et

fænomen, der ikke hurtigt lader sig tilvejebringe over en nat.

Udvælgelsen af de enkelte specifikke interviewpersoner skete således: først blev alle spillere med

mulig interesse i at deltage (det var langtfra alle) bedt om at udfylde oplysningsskemaet om deres

alder, uddannelsesniveau osv. Imidlertid var der dog en tendens til, at spillere med højt

uddannelsesniveau og bedre danskfærdigheder oftere meldte sig som interviewpersoner. Det vil

med andre ord sige, at spillere med gode forudsætninger for at være integrerede var mere

tilbøjelige til at melde sig, hvorimod dem med dårlige danskfærdigheder og lavt

uddannelsesniveau var mindre tilbøjelige til at melde sig. Uanset årsagen hertil kan måske det give

en vis bias i undersøgelsens resultater i retning af, at spillerne i klubberne generelt fremstår mere

Speciale

46

integrerede, end hvad faktisk er tilfældet. Derudover var der specifikt med FC BiH problemer med,

at den sidste udvalgte interviewperson holdt op med at besvare mine henvendelser, og da der ikke

var tid til at gennemføre udvælgelsesprocessen på ny, blev det kun til to interviewpersoner fra det

bosnisk/hercegovinske hold FC BiH. Nu vil jeg give en kort beskrivelse af de otte personer, der

efter samplingen blev udvalgt til interviews.

Interviewpersonernes baggrund

For at læseren får en idé om, hvem interviewpersonerne er og hvilken baggrund, de har, vil jeg

give en kort beskrivelse af hver enkelt. Det kan bedre give et helhedsindtryk af

interviewpersonerne og giver en baggrund, man kan tolke interviewene op imod. En uddybning

heraf kan læses i bilagene. Jeg har fået lov til at bruge klubbens navn af træneren, og jeg har

spurgt hver interviewperson, om jeg måtte bruge deres navn, eller om de ville være anonyme.

Samtlige spillere har givet tilladelse til at bruge deres fornavn.

Interviewpersoner fra BiH

Azmir

Azmir (interview bilag 1) er 38 år gammel og kommer fra Bosnien. Han har været i Danmark siden

1994, siden 18-års alderen, og bor nu ca. 10 km vest for Odense. Han tog en uddannelse i Kroatien

inden for havtransport, men han fik den ikke gjort færdig, da der udbrød krig. Krigen var også

grunden til, at han kom til Danmark. Her i Danmark kunne han ikke gøre sin uddannelse færdig, så

Azmir har arbejdet som chauffør og tømrer, og han har også haft egen virksomhed i fire år – indtil

finanskrisen ramte Danmark. Azmir arbejder ikke, men han bruger det meste af sin tid derhjemme,

fordi han for fem år siden fik en handicappet datter, som han bruger stort set al sin tid på at passe.

Han har ikke rigtig tid til at besøge så mange andre mennesker, men han ses med de andre spillere

til træning og til kamp. Derudover er der et par spillere, som han ses med i fritiden. Azmir har i

2006 sammen med nogle andre bosniere stiftet BiH, og han har tidligere været formand for

klubben, men er nu næstformand. Han er ikke medlem af andre foreninger, men han har tidligere

spillet i en anden dansk fodboldklub.

Speciale

47

Adnan

Adnan (interview bilag 2) er 23 år gammel og kommer også fra Bosnien. Han har været i Danmark,

siden han var 1 år gammel. Han er opvokset i Sønderjylland (heraf 3-4 år på asylcenter) og har gået

i folkeskole og handelsskole dernede. Selvom han er glad for at være opvokset der, flyttede han til

Odense for at studere engelsk på universitetet for ca. 4 år siden. Han bor nu i Odense M. I

Sønderjylland spillede han fodbold i en helt almindelig dansk klub, og generelt har der ikke været

særlig mange bosniere dernede. Han er og har ikke været medlem i andre foreninger end

fodboldforeninger. Han har været i BiH i ca. tre år, og han er både anfører og med i bestyrelsen

Han har et studiejob, som han er tilfreds med, men han tager også andet arbejde, hvor det er

muligt. Det er primært for at have noget at skrive på cv’et. Adnan har to rigtig gode venner fra

Sønderjylland, som han ses meget med i fritiden – de er begge også fra Bosnien - men han har

også danske venner bl.a. fra studiet, som han er sammen med.

Interviewpersoner fra Den Irakiske/Danske Kulturforening

Mohamad

Mohamad (interview bilag 3) er 25 år gammel og er fra Irak. Han kom til Danmark som 13-årig med

sin familie i 2002 og læser nu på andet år til bioanalytiker i Næstved. Han har boet flere steder på

Fyn, men han bor nu i Odense M og er gift med en iraker, som han mødte på skolen. Han skal være

far til efteråret. Han har tidligere spillet i flere danske fodboldklubber på Fyn, men han har været i

Irakiske i seks år og er nu kasserer i klubbens bestyrelse og anfører for holdet. Nogle gange

dømmer han andre fodboldkampe. Hans vennekreds består primært af folk fra skolen, fra

fodboldklubber, han har spillet i, og nogen fra hans hjemland. De fleste af hans venner er arabere,

men han har selvfølgelig også danske venner, bl.a. en, han har fået til at starte i Irakiske efter

sommeren. Når han er sammen med sine arabiske venner diskuterer de bl.a. politik i Irak,

konflikten mellem shia- og sunnimuslimer, eller også fortæller en af dem om sin uddannelse eller

noget andet for, at alle kan blive klogere. Han diskuterer ikke på samme måde meninger og

holdninger med sine danske venner. Mohamad har sammen med nogle af de andre i Irakiske købt

en kolonihave, som de kan hygge sig i.

Speciale

48

Hussain

Hussain (interview bilag 4) er 23 år gammel og fra Irak. Han har været i Danmark siden 2002, siden

han var 11 år gammel, og har boet flere forskellige steder, men han bor nu i Odense NØ lige uden

for Vollsmose. Han læser til bioanalytiker på første år i Næstved, og så dømmer han andre

fodboldkampe en gang imellem. Han har været i Irakiske i fem år, og han har tidligere spillet i

etnisk danske fodboldklubber. Han er ikke medlem af andre foreninger, men han drømmer om at

starte sin egen forening med nogle kammerater, hvor de vil prøve at samle unge drenge og lære

dem om fodbold, sport, uddannelse og om at tage de rigtige valg/beslutninger i livet, så de ikke

ender i kriminalitet. De er ved at starte det projekt op, men på grund af sin uddannelse har han

ikke så meget tid til det lige nu. Han regner med at starte på det igen efter eksamenerne. Han er

en person, der godt kan lide at hjælpe folk og bliver glad, når folk værdsætter og er taknemmelige

for hans hjælp. Han valgte at spille for Irakiske i stedet for en dansk klub for at være med til at give

omverdenen et positivt billede af indvandrere og indvandrerforeninger. Han har både danske og

irakiske venner og ser sig selv lige så meget som dansker som iraker.

Yusif

Yusif (interview bilag 5) er 30 år gammel og er også fra Irak. Han kom til Danmark pga. krig i sit

hjemland da han var 19 år, det vil sige, at han har været her i ca. 11 år. Han er uddannet svejser,

men han har arbejdet med at flette stole. Lige nu er han arbejdsløs, fordi han blev fyret under

finanskrisen. Han har boet flere steder på Fyn, men han bor nu på i Odense SØ. Han har en

kæreste og to børn. Yusif har været på højskole i et halvt år og har spillet i andre fodboldklubber

tidligere, men han har ikke været medlem af andre typer foreninger. Han har spillet i Irakiske i fem

år og er en af de spillere, der har købt kolonihave. Han er meget social, og han har generelt fået

mange venner og bekendtskaber i de fodboldklubber, han har været i – også danskere. Dog ses

han mest med de andre spillere fra Irakiske. Han er med i bestyrelsen for klubben, og han er

meget bevidst omkring unge udlændinge i Vollsmose, der laver kriminalitet, og han vil gerne

igennem Irakiske oprette et ungdomshold til at få unge væk fra kriminalitet, men det har klubben

ikke økonomi til at oprette.

Speciale

49

Interviewpersoner fra Bøgeparkens IF

Chadi

Chadi (interview bilag 6) er 26 år gammel og palæstinenser fra Libanon. På grund af borgerkrigen

dér kom han til Danmark, da han var ca. to år gammel. Han er uddannet svejser og skibsbygger på

Lindøværftet, men nu arbejder han som lagermedarbejder. Han er gift, har en datter og flyttede

for nylig til Vollsmose. Han har også spillet i andre fodboldklubber tidligere, men kom til

Bøgeparkens IF, fordi han havde mange venner der. Chadi bruger det meste af sin tid med sin

familie, men han har også en tæt vennegruppe, som han både spiller fodbold med, og som

arbejder samme sted som ham. En gang imellem ses han med sine danske venner, som han har fra

barndommen af.

Karran

Karran (interview bilag 7) er 26 år gammel og er kurder fra Tyrkiet. Han er født og opvokset i

Danmark og bor med sin kæreste i Odense C. Han blev smidt ud af skolen i 4-5. klasse blandt andet

på grund af kriminalitet, og han har været på institution, hvor han heller ikke gad skolegang. Han

har tidligere arbejdet med at lave bremseklodser, men det job har han ikke længere. Nu søger han

efter nyt arbejde, men det er svært uden rigtig uddannelse. Han har spillet i flere danske

fodboldklubber, men kom til Bøgeparkens IF for lidt over et år siden, fordi mange af hans venner

spillede på holdet. Han ses stadigvæk mest med dem fra klubben og med mennesker med anden

etnisk baggrund end dansk, men han har også danske venner, som han kender fra fodbold og

generelt fra barndommen af.

Mahir

Mahir (interview bilag 8) er 25 år gammel og palæstinenser. Han kom til Danmark, da han var ca.

tre måneder gammel og bor nu i Vollsmose. Han har aldrig ikke været i andre foreninger, heller

ikke andre fodboldklubber, førend han kom til Bøgeparkens IF for lidt over et år siden, fordi mange

af hans venner spillede på holdet. Han har i sine yngre dage tilbragt tid på en institution. Han har

tidligere arbejdet på et pizzeria inde i centrum, han har gået på teknisk skole og læst til teknisk

designer, men han droppede ud. Nu læser han på pædagogseminariet, hvor han næsten lige er

startet. Han snakker mest med mennesker med anden etnisk baggrund, men han har også etnisk

Speciale

50

danske venner, som han kender mange forskellige steder fra. Etnicitet lader ikke til at betyde

særlig meget for ham, og han engagerer sig overhovedet ikke i driften af Bøgeparkens IF.

Interviewguide

Interviewguiden tager udgangspunkt i Putnams teori om social kapital og de dertilhørende

begreber om tillid, normer, netværk, demokratisering samt bonding og brobygning. Jeg har valgt

at udføre semistrukturerede interviews, da det netop giver mulighed for at ”…indhente

beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de

beskrevne fænomener…”102 på en måde, der giver den fornødne systematik og fleksibilitet på

samme tid. Jeg har fravalgt fuldkomment strukturerede interviews, da de ikke tillader den grad af

fleksibilitet i interviewsituationen, som er nødvendig i undersøgelsen af et så kompliceret emne

som social kapital og integration. Helt åbne interviews er fravalgt af den grund, at undersøgelsen

har nogle bestemte teoretisk udledte elementer, som skal undersøges systematisk.103 Der

anvendes samme interviewguide til alle interviewene, da det er vigtigt, at alle interviewpersoner

bliver spurgt om de samme vigtige begreber og indikatorer for social kapital.

Fordi Putnams teoretiske begreber kan være lidt diffuse og svære at spørge ind til – hvordan

spørger man eksempelvis ind til normer for gensidighed, som ofte er non-verbale og ikke altid

noget, vi er bevidste om, at vi agerer efter – er spørgsmålene også formuleret derefter. For at

kunne spørge ind til dette, har jeg udledt nogle indikatorer for eksempelvis normer for

gensidighed, og det de svarer til i interviewpersonernes hverdag i foreningen. Ved at spørge ind til

disse indikatorer kan jeg få svar på, om der findes normer for gensidighed blandt medlemmerne.

For at imødekomme mine interviewpersoner, der er af anden etnisk baggrund end dansk, er

spørgsmålene formuleret i et let forståeligt sprog, og nogle af de teoretiske begreber er ’oversat’

til hverdagsord for at give interviewpersonerne bedre mulighed for at forstå dem. Selvom de fleste

interviewpersoner formentlig har gennemført dansk folkeskole, og derfor burde tale et godt

dansk, kan det ikke antages at være givet for alle deltagere. Derudover viser undersøgelser, at

personer med indvandrerbaggrund født i Danmark og uddannet i dansk folkeskole stadig taler et

102

Kvale & Brinkmann 2008 s. 143-144 103

Kvale & Brinkmann 2008

Speciale

51

markant dårligere dansk end etniske danskere af samme alder.104 Det fordrer, at interviewet

holdes i et letforståeligt dansk. Nu vil jeg kort gennemgå spørgsmålene i interviewguiden.

Spørgsmålene i interviewguiden er blevet udarbejdet på en måde, så der spørges indirekte ind til

de tre delelementer i social kapital: tillid, normer om gensidighed og netværk. Det sker konkret

ved at spørge ind til indikatorer eller indirekte mål for de tre ting. Så i stedet for at spørge: ”er der

et stort netværk?”, har jeg så eksempelvis spurgt ind til, om spillerne har inviteret andre med til

klubben, fået nye venner og bekendtskaber etc. Netværksdelen er blevet undersøgt i spørgsmål 3-

6. I spørgsmål 7, 8 og 13 er tillidsaspektet blevet undersøgt gennem en række spørgsmål af en lidt

mere direkte karakter, end det var tilfældet med netværk. Normerne om gensidighed er undersøgt

i spørgsmål 11-13 og de mange opfølgningsspørgsmål. Især her er der spurgt ind til indirekte mål

for gensidighed som f.eks. om spillerne skiftes til at vaske tøj, stå for transport til kamp, kridte

bane op og lignende. Spørgsmål 14 og 15 belyser det essentielle i, om den etablerede sociale

kapital er udtryk om bonding eller brobygning i forhold til den etniske skillelinje mellem

indvandrere og etniske danskere. Spørgsmål 9 og 10 og 17 og 18 undersøger den

demokratiseringsproces, der ifølge Putnams teori finder sted i foreninger. Også her er der spurgt

indirekte ind til det ved at stille spørgsmål om konfliktløsning, valg af anfører i stedet for at spørge

direkte som f.eks. ”Er der demokratisk kultur blandt spillerne?”. Interviewene rundes af med et

åbent spørgsmål om spillernes generelle oplevelse af foreningslivet. Det giver mulighed for at

indfange interessante og relevante indtryk og viden, som måske ikke er indfanget i de mere

lukkede spørgsmål tidligere i interviewet. Spørgsmål 19 er en åben mulighed for at indfange

eventuelle sidste indtryk og kommentarer. Nu hvor interviewguiden er klarlagt, vil jeg redegøre for

mit valg af analysemåde.

Analysemetode

Alle interviews blev optaget og efterfølgende transskriberet. Jeg har valgt at kategorisere svarene i

interviewene ud fra en overvejende deduktiv begrebsstyret kategorisering, hvor det er

forudbestemte kategorier, der skal knyttes til de enkelte tekstafsnit i interviewet.105

Kategoriseringen tager udgangspunkt i Putnams teoretiske begreber om social kapital og

104

Grønvald 2014; Dvinge (a) 2013; Dvinge (b) 2013; Ritzau 2012; Højen & Bleses 2010 105

Kvale & Brinkmann 2008

Speciale

52

inkluderede følgende kategorier: tillid, normer, netværk, demokratisering og brobygning.

Derudover har jeg udnyttet kvalitative interviews’ mulighed for at indsamle ny viden og indtryk

ved at stille opfølgende spørgsmål i grænseområdet for disse kategorier og enkelte gange lidt

uden for.

Alle interviewpersonernes svar vil blive kategoriseret under de fem nævnte kategorier i det

omfang, det giver mening, og de vil derefter bliver talt sammen og opstillet i et overskueligt

display, der let gør det muligt at besvare opgavens forskningsspørgsmål.

Det er vigtigt lige at knytte en note til spørgsmålet om transskribering og kategorisering af

svarene. Da der ikke er nogen entydig og udbredt standard for transskribering af interviews,106 har

jeg måtte vælge en for dette speciale passende fremgangsmåde. Da flere af de interviewede besad

et langtfra fejlfrit dansk med grammatiske fejl, talesprog og ufuldendte sætninger, har jeg valgt at

transskribere interviewene, som de blev sagt. Men i brugen af citater til kategoriseringen i

analysen har jeg taget den frihed at rette flere sproglige fejl. Det er gjort for at lette læsningen og

forståelsen af citaterne for læseren. Men derfor er samtlige grammatiske og sproglige fejl ikke

rettet – kun nok til, at citaterne uden problemer kan læses og meningsindholdet forstås.

106

Kvale og Brinkmann 2008 s. 206-207

Speciale

53

Kapitel 4: Analyse

Analysen tager udgangspunkt i kategorisering af svarene fra interviewene med disse otte

personer. Det sker mere præcist ved, at svarene i interviewene under delspørgsmålene til de fem

delemner tillid, normer, netværk, demokratisering og brobygning kategoriseres og opstilles i et

display, der giver overblik over svarene og derved belyser opgavens problemstilling. Det er som

nævnt muligt qua brugen af semistrukturerede interviews, hvor der angives relativt præcise svar

på specifikke, teoretisk funderede spørgsmål. Jeg vil nu analysere de fem delemner et ad gangen,

inden jeg opsummerer resultaterne. Da nogen af interviewpersonerne ikke har boet i Danmark så

længe, kan deres svar indimellem være grammatisk ukorrekte. Jeg har derfor taget den frihed, at

korrigere deres sproglige fejl, så meningen fremstår mere tydeligt, og citater er lettere at læse. Det

har imidlertid ikke ændret den fundamentale mening i citaterne eller interviewene. i. Analysen vil

blive afrundet med en fremlæggelse af øvrige opdagelser fra interviewene og en diskussion af

resultaterne.

Tillid

Alle interviewpersonerne uden undtagelse tilkendegiver, at der er en høj grad af tillid blandt

spillerne på de respektive hold. Den første interviewperson, Azmir fra BiH, udtaler som svar på

spørgsmålet, om spillerne stoler på hinanden:

”Jamen, det vil jeg sige. Vi stoler på hinanden, det gør vi… Der er ikke nogen grund til,

at vi ikke skal stole på hinanden.”

Samme bekræftende svar fås fra den Adnan: ”Det gør man i hvert fald… Det gør man sgu.” Tilliden

blandt spillerne er ligeledes høj i foreningen Den Irakiske/Danske Kulturforening (herefter

’Irakiske’), hvor Mohamad udtaler:

”Jamen, vi stoler 100 % på hinanden… Jeg har faktisk mere tillid til dem her, fordi vi

har… ja, jeg har mere tillid til dem. Altså vi har kendt hinanden her i over en periode

som sagt. Og ja: jeg har tillid til dem.”

Samme høje grad af tillid blandt spillerne i Irakiske bekræftes af Hussain:

Speciale

54

”Vi har også tillid til hinanden. Det er ikke fordi, vi er usikre på hinanden eller ikke

stoler på hinanden eller noget som helst.”

Den sidste interviewperson fra Irakiske, Yusif er enig og fremhæver styrken af tilliden med ordene:

”Vi stoler meget på hinanden. Vi, jeg stoler på min klub. Og jeg tror meget på dem, og

jeg har aldrig været i tvivl om, at de støtter mig og sådan noget. Jeg stoler meget på

dem.”

Den sjette interviewperson er Chadi fra boldklubben Bøgeparkens IF. På spørgsmålet om spillerne

stoler på hinanden, svarer Chadi ’ja, det gør vi’. Det bekræftes af Karran og Mahir, som

understreger den udbredte tillid blandt spillerne:

”Ja, jeg tror alle sammen har tillid til hinanden, ja. Det er en stor del jo, at have tillid

til hinanden i en klub eller generelt kan man sige, jo. Tillid er noget stort og jo, alle

sammen har tillid til hinanden.”

Som det fremgår af de data ovenover, er der udbredt tillid blandt spillerne på alle de nævnte hold.

Alle otte adspurgte uden undtagelse melder om en høj grad af tillid, og det vil tydeligt fremgå i

displayet med oversigt over de samlede resultater i slutningen af analyseafsnittet. Næste

komponent i social kapital er normer om gensidighed.

Normer om gensidighed

Som det var tilfældet med tilliden blandt spillerne, er der generelt stærke normer om gensidighed

på de tre hold. Alle spillere uden undtagelse giver således til kende, at der er normer om

gensidighed på deres respektive hold. Der er dog en vis distinktion imellem svarene, der er værd at

fremhæve: skelnen mellem personlig og kollektive ’tjenester’/gensidighed. Der er en generel

tendens til, at spillerne melder om stor gensidighed på et individuelt personligt plan. Det gælder

f.eks. at hjælpe en kammerat med at flytte, låne en bil og lignende. Men når det gælder om at

gøre tjenester for hele holdet som kollektiv, som f.eks. at kridte bane eller vaske tøj, så halter det

lidt mere med gensidigheden. Det understreges af behovet for forskellige ’dukselister’ over, hvem

der har ansvar for at varetage de forskellige opgaver på holdets vegne. Det behov er imidlertid

generelt kendt blandt foreninger i civilsamfundet, og er som sådan ikke nogen specifik udfordring

for fodboldklubber med mange spillere med indvandrerbaggrund. Derfor har jeg valgt at tolke de

’tjenester’, der sikres via disse ’dukselister’ (lister over hvem, der er ansvarlig for opgaver på

Speciale

55

kollektivets vegne som banekridtning, tøjvask osv.) som et udtryk for frivillig gensidighed. Det

skyldes dels, at ingen af interviewpersonerne har meldt om sanktioner i tilfælde af, at den

pågældende ’duks’ ikke varetager sin opgave. I fraværet af en formaliseret sanktionsmekanisme

kan det stadig betegnes som en frivillig tjeneste i en vis forstand. Derudover skal opgaver som

tøjvask og opkridtning ske nogenlunde regelmæssigt og systematisk (det nytter ikke noget, hvis

banen kridtes op på frivillig basis 11 dage i træk af starten af sæsonen og så ikke kridtes op igen),

hvilket fordrer en vis grad af formalisering og systematisering. Derfor har jeg også valgt at

kategorisere det som et udtryk for gensidighed rettet mod holdet som kollektiv.

Både Azmir og Adnan fra BiH tydeliggør, at BiH har en formaliseret dukseordning, hvor opgaver

som tøjvask går på skift, men at det ikke fungerer helt perfekt, idet spillerdragterne indimellem

ikke er tørre til kamp. På spørgsmål om individuel gensidighed ser det imidlertid bedre ud. På

spørgsmålet om han kan ringe til en holdkammerat og bede om en tjeneste, svarer Adnan fra BiH:

”Ja, det kan jeg helt klart… vi har alle hver vores område [som man er god til], man

kan spørge en person ind til, hvis man mangler en tjeneste.”

Men han understreger samtidig, at der ikke er noget begreb om gældsætning. På spørgsmålet om

man skal gøre gengæld, svarer han: ”Nej, ikke rigtig. Det er bare sådan noget normalt, man gør.”

Man skylder med andre ord ikke en tjeneste i retur til den person, der har hjulpet en. Det er helt i

tråd med den generelle gensidighed, som Putnam nævner som den klart mest værdifulde. Adnan

uddyber:

”Vi har det ikke sådan. Jeg tror bare, det er bosniere generelt: de føler ikke sådan

’okay, nu skylder jeg en tjeneste.’”

Azmir uddyber BiH’s individuelle gensidighed med, at mange spillere hjælper hinanden med at

finde bolig, flytte og male, havearbejde og lignende. Især for de mange nye spillere, der er

tilflyttere til Odense. Men Azmir bekræfter også, at der er tale om generel gensidighed. På

spørgsmålet om man står i gæld efter at have modtaget en tjeneste svarer han:

”Nej. Måske hvis man er blevet hjulpet mange gange, ville man sige ’ja’. Men man

står ikke i gæld.”

Speciale

56

Interviewpersonerne fra Irakiske giver svar i samme dur som de to fra BiH: en middelstærk norm

om gensidighed om ’tjenester’ på vegne af holdet som kollektiv og en stærk individuel norm om

gensidighed blandt spillerne. Der er kun en formaliseret dukseordning omkring tøjvask, mens

øvrige opgaver som transport af bolde, kørsel til og fra kamp etc. sker på ren frivillig og

uformaliseret basis, om end spillerne ikke ligefrem står i kø for at påtage sig dem. Yusif fra Irakiske

uddyber den stærke norm om gensidighed mellem individer, og også han giver klart udtryk for, at

der er tale om den generelle gensidighed, hvor modtageren af en tjeneste ikke nødvendigvis selv

skal gengælde den over for yderen af tjenesten. Det kan være en helt tredje. Yusif siger:

”Nu bliver vi næsten som én stor familie. F.eks. hvis der er nogen, der skal flytte, eller

der er nogen, der har problemer med bilen, eller der er nogen, der vil låne en bil – Så

ringer vi til hinanden… også selvom de ikke er min familie. Men vi føler, at vi er som

brødre… Vi hjælper hinanden.”

På spørgsmålet om modtageren af tjenesten så står i gæld til yderen, svarer han:

”Nej, vi gør det bare. F.eks. hvis jeg ringer til nogen, og jeg har ikke hjulpet ham. Hvis

jeg ringer til ham, så er jeg helt sikker [på], at han kommer”.

Denne værdifulde, stærke norm om generel gensidighed bekræftes af Hussain fra Irakiske:

”Altså man kan ikke kalde det tjenester i hvert fald. Fordi vi har den der regel inden

for Irakiske: f.eks. vi har ikke den der… altså hvis jeg gør noget, er det ikke fordi, det

er en tjeneste, jeg gør dig. Vi kender dig, og du er ligesom en bror, hvis man kan sige

det på den måde. Fordi hvis der er en, der gør noget for mig, og jeg gør det næste

gang, så betyder det ikke, fordi jeg ikke har gjort noget for ham sidste gang, [at] så

skal han også gøre det for mig. Det er ikke sådan, jeg har det.”

Interviewperson seks, syv og otte, alle fra Bøgeparkens IF, melder også om en middelstærk norm

om gensidighed på holdets vegne, men samtidig en stærk norm om gensidighed på individuelt

niveau. Chadi siger, at der vedrørende kørsel til og fra kamp er en tendens til, at alle skiftes til at

gøre og yde kollektivet den tjeneste. Karran og Mahir nævner begge, at der ikke er en formaliseret

dukseordning vedrørende vask af tøj og oprydning af bolde og kegler i forbindelse med træning og

kamp. For Karran fungerer det fint, men gensidigheden over for holdet har også sine svage

punkter, f.eks. ved at Mahir aldrig har vasket tøj og generelt overlader tingene til de andre på

holdet. Ligesom med de to andre hold er normen om gensidighed på kollektivets vegne ikke helt

Speciale

57

stærk. Til gengæld er den stærk på det individuelle niveau. Spurgt om hvorvidt spillerne gør

tjenester for hinanden, svarer Chadi: ”Ja, det gør vi da meget tit.” og Karran er enig ”Ja ja,

selvfølgelig. Det er det. Vi er der meget for hinanden.” Begge spillere nævner udlån af biler til

andre som eksempel. Her er det også tydeligt, at det er den generelle gensidighed, der er tale om,

hvor modtagerne af en tjeneste ikke forventes at gengælde den til yderen af tjenesten. Når en

spiller har modtaget en tjeneste af en anden, uddyber Mahir, så står man ikke i gæld:

”Man står ikke i gæld som sådan. Man hjælper bare hinanden. Ikke sådan: ’Ej, jeg

hjalp dig sidst, nu skal du også hjælpe mig.’ Det er ikke sådan, det er.”

At gensidigheden er generel underbygges af Karran, der på spørgsmålet om, man står i gæld til

hinanden, svarer:

”Nej nej, slet ikke. Overhovedet ikke. Ja, selvfølgelig kan man ringe [og bede om en

tjeneste]. Man står ikke i gæld til hinanden. Slet ikke.”

Som det fremgår af dette afsnit er der generelt en udbredt norm om gensidighed på de tre hold.

Alle interviewpersoner melder om det. Selvom gensidigheden over for holdet som kollektiv ikke er

helt i top, så er der en stærk norm om generel gensidighed blandt spillerne over for hinanden på

individniveau. Det er jf. Putnams teori en vigtig, værdifuld og central kilde til social kapital, og der

er ingen tvivl om dens tilstedeværelse i denne undersøgelse.

Øvrig gensidighed

Under de otte interviews er to interessante opdagelser dukket frem, som ikke helt falder inden for

opgavens teoretiske perspektiv vedrørende normer om gensidighed. De to emner bør alligevel

være helt centrale i enhver diskussion og behandling af integrationsspørgsmålet, og de fortjener

derfor at blive sat under lup her. Det første er det helt bevidste og centrale

kriminalitetsforebyggende perspektiv, der i alle klubberne lægges på klubbens virke.

Kriminalitetsprævention falder ikke helt entydigt ind under nogen af de fem teoretisk udledte

hovedemner i opgaven. Det kunne måske bedst hævdes at være et udtryk for gensidighed, men

spillerne lader til at gøre det for kriminalitetsforebyggelsen og for de unges egen skyld i sig selv, og

de unge kriminelle deler ikke nødvendigvis normerne. Det er under alle omstændigheder af

mindre betydning. Fraværet af kriminalitet har trods alt en så entydig og markant positiv social

Speciale

58

værdi, at emnet bør behandles, når det udgør en så stor del af de rå data i næsten samtlige

interviews, og kriminalitet samtidig er et tilbagevendende emne i debatten om integration og

indvandrere.

Kriminalitetsforebyggelse

Flere interviewpersoner nævner det store arbejde i deres respektive klubber med at holde lokale

unge ude af kriminalitet. Azmir fra BiH uddyber det ansvar, de foreningsaktive tager for at holde

andre yngre mænd ude af kriminalitet:

”Men der er også noget med efter et stykke tid, sådan efter man blev lidt ældre, der

ville vi have flere [af] vores landsmænd i nogle klubber i stedet for, at de gå derudaf

et eller andet sted og laver et eller andet. Fodbold er sådan et samlingspunkt, hvor

folk samler sig og ikke laver ballade på den måde. Det er ligesom, at vi prøver at tage

nogle unge mennesker til os… Det kan godt være, det der med at hvis man engagerer

sig lidt mere i det, at så kunne man få fat i nogen af de unge mennesker, der står på

gaden og ikke ved, hvad de skal med sig selv. Så kan man få fat i dem, og specielt hvis

de kan lide fodbold, og så kan man trække dem væk fra gaden og til os og så få nogle

gode venner, og så den vej kan man ligesom vise dem den rette vej.”

Også Irakiske har som klub et klart kriminalpræventivt sigte i form af at prøve at få unge ind i

klubben som middel til at holde dem ude af kriminalitet. Ifølge Mohamad har de endda søgt om

støtte fra Odense Kommune til netop denne indsats:

”Altså vi har oplevet nogen, for de har været kriminelle kan man sige. Men lige så

snart de er lukket ind på vores hold, siger de unge spillere, at det er som om, de ser op

til dig. De ser op til dig. Når de begynder at kunne påvirke deres personligheder, så

ændrer de faktisk deres livsstil... Det [kriminalitetsforebyggelse] er det, vi også sætter

fokus på faktisk. Det har vi også talt med kommunen om faktisk, men problemet er,

at vi ikke får meget støtte. Og det er et problem… Hvis vi f.eks. skal have de spillere

ud af kriminalitet og hen til sportsverdenen, så kræver det nogle penge.”

Hussain fra Irakiske bekræfter dette klare fokus mod at holde unge ude af kriminalitet. Han

nævner Irakiskes forsøg på at starte et ungdomshold med det klare formål at redde unge drenge

ud af kriminalitet:

”Det havde vi tænkt os, hvor vi samler nogen fra forskellige steder herfra. Det kan

også være fra Vollsmose, fordi det mest er dem fra Vollsmose, der har brug for det for

Speciale

59

tiden i hvert fald. For det er jo typisk; hvis du ser nogen børn, der har større brødre,

der er kriminelle, så vil de altid kigge på til deres brødre, jo. Og det er jo en dårlig

ting, fordi hvis deres brødre er kriminelle i forvejen, så vil de [de yngre brødre] 100 %

gå den vej. Og vores mål er, at vi gerne vil have så mange som muligt til at være på

den rigtige vej: tage uddannelse og tage at være med og være aktiv inden for sport.

Det er sådan vi prøver at arbejde på det i hvert fald.”

Yusif fra Irakiske bekræfter den store rolle kriminalitetsforebyggende indsats i Irakiske og de

problemer, som lokalområdet står over for i form af kriminalitet blandt unge helt ned i 14-15-års

alderen i form af hashsalg, afbrænding af biler og tyveri. På spørgsmålet om Irakiske kan ’opdrage’

de unge og bringe dem på rette vej, svarer han:

”Jeg mener: Irakiske vi kan godt. Men vi skal have noget hjælp. Det er ikke gratis. For

hvis der kommer nogen, hvis f.eks. jeg skal lave et ungehold, så skal jeg have bolde,

jeg skal have mange ting til fodbold… Vi kan godt forstå dem [de unge]. Vi kan godt

snakke med dem. Vi kan godt forklare dem, hvordan de skal [opføre sig]. Fordi der er

mange venner, der går på universitet nu. ’Du kan godt, hvis du starter’ sådan og

sådan, ’Du kan godt få uddannelse, du kan godt’. Men [i] Vollsmose-miljøet der får de

mange problemer.”

Alle tre interviewpersoner fra Irakiske gør tydeligvis meget ud af at fremhæve det store

kriminalpræventive sigte i foreningen. Samme mønster ser man hos Bøgeparkens IF. Karran

nævner selv, hvordan fodbold har været med til at holde spillerne fra hans hold ude af ballade og

holde fokus på fodbold:

”Og bare det at vi lige får brugt vores kræfter og kommer ud og spille noget bold og

sådan, det får os til at slappe af og tænkte på noget andet [end ballade og

kriminalitet].”

Mahir er endnu mere tydelig omkring de kriminalitetsforebyggende goder i Bøgeparkens IF:

”Det, at være her gør; at man måske bliver holdt tilbage fra et eller andet. F.eks. at

lave kriminalitet. Altså nogen de har jo været, som du siger: Karran har haft en

kriminel baggrund, der har han måske trukket sig væk fra det. Det er bare sådan, det

er, jo. Man bliver holdt tilbage fra nogle ting.”

Alle disse udsagn vidner om, at der både er stor bevidsthed om, og bliver gjort en stor indsats for

at fremme det kriminalitetspræventive potentiale, som idrætsforeninger kan have. Seks af otte

Speciale

60

interviewpersoner på tværs af alle tre hold nævner det. Det viser, at de foreningsaktive etniske

minoriteter selv gør en vis indsats for at forhindre kriminalitet, hvilket i integrationsdebatten ofte

kædes sammen med spørgsmålet om indvandrere og integration. Kriminalitetsforebyggelse har

uden tvivl stor social samfundsmæssig værdi, og det bør disse foreninger anerkendes for, hvis man

ser kriminalitetsforebyggelse som noget værdifuldt. Den anerkendelse ses i hvert fald sjældent i

integrationsdebatten. Kriminalitetsforebyggelse udgør kort sagt et væsentligt fokus i disse

foreninger og et betragteligt socialt gode, som ellers kan blive overset ved en rigid brug af

Putnams begrebsapparat. Dermed bliver foreningslivets positive egenskaber yderligere

underbygget. Nu vil jeg imidlertid vende mig mod den anden store opdagelse i undersøgelsens del

om gensidighed, som også falder lidt uden for hovedområdet, men ikke desto mindre er

interessant.

Etnisk dansk ligegyldighed

Det andet aspekt i denne analyse af øvrige resultater vedrører også normer om gensidighed. Men

ikke blandt de foreningsaktive deltagere i undersøgelsen, men derimod de repræsentanter fra det

etnisk danske flertalssamfund, de er nævnt undervejs i interviewene. I det teoretiske

udgangspunkt fokuseres der på den sociale kapital generelt blandt de etniske minoriteter, der

indgår i undersøgelsen; herunder normerne om gensidighed. Det etniske danske

majoritetssamfund falder som sådan heller ikke entydigt ind under undersøgelsens

genstandsområde. Men i interviewene er dette emne blevet belyst så meget og på en måde, der

fordrer inddragelsen her i afsnittet. Specifikt vil jeg komme ind på den grad af gensidighed og

hjælp, som de danske myndigheder og etniske danskere repræsentanter fra civilsamfundet har

udvist over for de tre undersøgte klubber ifølge interviewpersonerne. Resultaterne peger i retning

af, at det etniske danske majoritetssamfund ikke selv udviser nogen særlig stor grad af

gensidighed eller åbenhed over for de etniske minoriteter. Adnan fra BiH nævner en episode med

DBU i forbindelse med BiHs oprykning til Serie 2:

”Så fik vi en fra DBU til at komme hjem til os og snakke om, hvordan vi skal forberede

os til Serie 2, og så snakkede han om noget med, at ’I skal forvente, at I måske skal

have en anden bane. Det er ikke sikkert, dommerne godkender banen, for den er for

lille, du ved. I skal måske overveje at få klubhus. I skal måske overveje…’. Der er bare

Speciale

61

mange ting, han sagde – anbefalinger. Og vi blev ved med at sige: ’Det kan vi ikke. Vi

er en lille klub.’ Det ville være noget andet, hvis vi havde indtægter og alt muligt.”

Adnan oplever med andre ord, at der bliver stillet nogle krav, som klubben ikke kan leve op til, og

som klubben ikke kan få hjælp til at leve op til. Imidlertid nævner både Adnan og Azmir, at BiH ofte

får hjælp af den anden fodboldklub Skjoldsparken IF. Men begge giver udtryk for, at det snarere

skyldes, at flere af Skjoldsparkens spillere har bosniske rødder og en fortid i netop BiH, og man skal

som sådan være varsom med at tolke det som et udtryk for gensidighed på vegne at det etnisk

danske flertalssamfund.

Mohamad fra Irakiske nævner Odense Kommunes manglende hjælp i forbindelse med at støtte

Irakiske kriminalpræventive indsats, da klubben ikke kan få tilskud til at have ressourcesvage unge

på holdet uden, at de betaler kontingent, som de oftest ikke har råd til:

”Det [kriminalitetsforebyggelse] har vi også talt med kommunen om faktisk. Men

problemet er, at vi ikke får så meget støtte. Og det er et problem. For vi kan ikke

tvinge dem. Hvis vi skal have de spillere ud af kriminalitet og ind i sport, så kræver det

nogle penge. Og hvis folk spiller fodbold, så skal man betale kontingent til klubben,

for at man kan betale de regninger for dommer og DBU og turneringer og sådan

noget. Men vi kan ikke presse vores [ressourcesvage] spillere til at betale kontingent.

Og når man ikke betaler kontingent, så bliver vi nødt til at sige ’Okay, der er andre,

der betaler kontingent. De har lov til at spille [mere] end du gør f.eks.’”.

Problemet består kort sagt i, at de unge i størst fare for at begive sig ud i noget kriminelt samtidig

er så ressourcesvage, at de ikke har råd til at betale kontingent i klubben, hvorfor de ikke kan få

spilletid (på bekostning af betalende medlemmer). Det leder nogen til at stoppe i klubben og

tilbage i kriminalitet. Irakiske havde søgt kommunale midler til at omgå det problem og dermed

hjælpe til at forebygge ungdomskriminalitet men uden held. Oplevelsen af ikke at finde lydhørhed

hos etnisk danske institutioner får Mohamad også fra både DBU og danske klubber:

”F.eks. da vi var ude og spille i Søhus-Stige i en Serie 1 kamp sidste år. Der har vi haft

kæmpe konflikt med tilskuerne, hvor der til at starte med, så begyndte de at komme

med racistiske udtryk… Vi har snakket med DBU, men de kan ikke gøre så meget.”

Speciale

62

Hussain fra Irakiske nævner indirekte de mange fordomme om indvandrere som en primær

motivation for at melde sig ind i netop Irakisk: for at modbevise de stereotype opfattelser af folk

med indvandrerbaggrund:

”… for det meste har man næsten [kun] dårlige billeder om indvandrere, og hvordan

de opfører sig: meget kriminelle og de kan ikke rigtig noget og sådan noget. Og det er

jo forkert. Det kan godt være, at der er nogen, der er kriminelle. Men det er jo ikke

alle… i vores hverdag hører vi desværre meget negative ting, altså hvordan

indvandrere opfører sig og især… f.eks. grunden til at jeg spiller herovre [er] fordi, vi

hører meget om Vollsmose… Så grunden til at jeg har valgt det her, er som sagt for at

vise et godt billede af indvandrere; hvordan de kan opføre sig her i Danmark især.”

Yusif er enig i Hussains opfattelse af udbredelsen af stereotype forestillinger. Han nævner

eksempelvis, at han aldrig ville nævne sin baggrund i Vollsmose for en kommende arbejdsgiver:

”Jeg vil aldrig sige, at jeg er fra Vollsmose, fordi der er mange chefer, der ikke kan

forstå, at der er mange i Vollsmose, der er gode mennesker. Men der er også nogen

kriminalitet. Men der er også mange, der arbejder hver dag dér, som andre

mennesker.”

Han nævner samtidig, at etnisk danske spillere fra andre hold er bange for at komme til Vollsmose

og klæder om i deres biler og tager taskerne med hen til banen under kamp fordi, at de er utrygge.

Yusif har ligesom Mohamad også været vidne til racisme, enten ved kommentarer som ’Hvad laver

I her i vores land?’ eller i andre tilfælde:

”I sidste kamp vi spillede på udebane, der er en fra fansene, han siger racist-ord til

ham [Yusifs holdkammerat]. Han bliver sur, fordi vi ikke har snakket med ham om ’Du

skal være rolig...’ Han får rødt kort med det samme. Nogen gange bliver dommeren

racist. Det er rigtigt.”

Sidst men ikke mindst nævner Yusif gensidigheden, som han oplever fra andre fodboldklubbers

side i forbindelse med henvendelser fra Irakiske vedrørende tjenester som f.eks. lån af bane efter

klubbens oprykning til Serie 1:

”De [DBU] siger, at vores bane ikke er klar til Serie 1, fordi vi ikke har nogen stole. Vi

har snakket med Åsum-klub, de siger: ’Vi gider ikke hjælpe jer’. Vi har snakket med

OKS, om vi kan låne deres bane, men vi får ikke nogen hjælp fra dem. De er ikke

hjælpsomme. Vi har snakket med 9’erne [B1909]. De sagde ’Desværre’. De har rigtig

Speciale

63

mange penge, de har stadions - de har måske 12 eller 11. Vi spørger, om vi kan låne

en bane kun én dag om året, hvor vi spiller kamp. De siger ’nej’. Vi får ikke nogen

hjælp.”

Chadi nævner som den eneste fra Bøgeparkens IF, at hans hold har oplevet tilgang af spillere, der

har forladt deres oprindelige hold efter at have følt sig diskrimineret eller uretfærdigt tilsidesat af

deres etnisk danske træner. Konkluderende skal det siges, at op mod halvdelen af alle

interviewpersoner fortæller oplevelser med manglende gensidighed og hjælp fra repræsentanter

fra det danske flertalssamfund – både de danske myndigheder, store organisationer som DBU

samt fra etnisk danske foreninger i civilsamfundet. Hvis disse oplevelser blot er nogenlunde udtryk

for en generel tendens, tyder det på, at etniske danskere ikke udviser den gensidighed eller

imødekommenhed, man forbinder med Putnams teori om social kapital og forventer i relation til

en vellykket integration. Man skal imidlertid være varsom med at tage det for udtryk for en

generel tendens, da det overvejende er Irakiskes spillere, der rapporterer om det. Desuden kan

det være de samme to eller tre episoder, Irakiske-spillerne henviser til.

Netværk

Det tredje komponent i social kapital er netværk, og her finder vi samme trend som under tillid og

normer om gensidighed: interviewpersonerne svarer generelt positivt. Azmir fra BiH forklarer:

”År efter år kommer der flere [spillere til klubben], men så trækker de hinanden ind i

klubben, så på den måde foregår det, at folk bare kommer af sig selv.”

Han siger også at flere af de venner, han har fået gennem fodboldklubben, er blevet nære

personlige venner, som han ses med uden for banen. Oplevelsen af at stifte nye, varige

bekendtskaber bekræftes af Adnan:

”Jeg kender faktisk de fleste bosniere her i Odense. Dem har jeg lært at kende via

klubben… Så på den måde kan man sige sådan, at man kender flere folk her. Det er

da altid noget, at man ved, hvem de er, og hvad de laver; hvem deres familie er, og

på den måde har man lært de folk at kende via klubben i hvert fald.”

Både Adnan og Azmir har tydeligvis fået udvidet deres netværk via deres deltagelse i

fodboldklubben. Interviewpersonerne fra Irakiske har alle samme oplevelse af at få udvidet deres

Speciale

64

personlige netværk i kraft af deres medlemskab i klubben. Mohamad fortæller om, hvordan nye

spillere hurtigt lærer resten af holdet af kende via fodbold og sociale aktiviteter uden for banen:

”Så de nye spillere lærer de andre at kende, fordi vi har ikke kun arabere. Vi har også

kurdere. Vi har også somaliere og andre nationaliteter, der ikke taler arabisk. Og når

vi kun er til fodbold, så er der så meget. Så kender vi hinanden kun på banen og ikke

uden for banen, og derfor vi holder nogle arrangementer for at spillerne kan lære

hinanden at kende.”

Hussain har samme oplevelse af, hvordan nye spillere bliver socialiseret ind på holdet og får

etableret venskaber og udvidet deres netværk:

”Men efter den tid jeg spillede i Irakiske, så kunne jeg godt lide det, fordi vi begyndte

med at være venner, og faktisk vi begyndte at blive meget tætte på hinanden, og vi

hjælper hinanden udover. F.eks. det er ikke kun til fodbold, vi mødes. Vi mødes også

til dagligdag, hvor vi møder hinanden og får snakket sammen og sidder sammen og

sådan noget.”

På et opfølgende spørgsmål om venskaberne på holdet tilføjer han:

”Altså vores venskab til hinanden er rigtig godt, meget meget godt i hvert fald… Alle

sammen er venner med hinanden, og vi har ikke sådan der, at den ene er bedste ven i

forhold til den anden. Det har vi ikke herovre. Alle sammen er lige. Så vi har det rigtig

godt. Og det er generelt for alle sammen i hvert fald.”

Interviewperson nummer fem, Yusif fra Irakiske, har samme oplevelse af at få udvidet sit netværk:

”På grund af fodbold jeg har haft mange venner… Fodbold det har hjulpet mig meget

med at møde venner nu.”

Chadi, Karran og Mahir fra Bøgeparkens IF, de sidste tre interviewpersoner, har for det meste

samme erfaringer. Chadi giver også udtryk for, at han har fået nye, varige venskaber gennem sit

medlemskab i Bøgeparkens IF, og han nævner samtidig, at venskaberne fra fodboldholdet er af

stærkere karakter end hans øvrige venskaber:

”Jamen altså det er vel ligesom andre venskaber. Det sådan, jeg vil sige: det er meget

mere – vi har et meget mere stærkt bånd, end hvad man ser i forhold til andre

venskaber i hvert fald.”

Speciale

65

Karran beskriver venskaber på holdet som ’meget godt’ og fortæller også, at hans primære

omgangskreds af venner og bekendte er folk, han har mødt via fodboldholdet:

”Jeg har bekendte mange steder fra. Rigtig mange steder fra, inde fra byen af og

sådan noget. Men det [er] mest dem, som jeg spiller fodbold med. Så snakker vi om

fodbold, og så kører vi ture og laver alt muligt sammen.”

Den sidste interviewperson, Mahir, har som den eneste af de otte interviewpersoner ikke oplevet

at stifte nye bekendtskaber eller få udvidet sit netværk igennem foreningsdeltagelse i

Bøgeparkens IF. Han nævner, at han i forvejen kendte alle på holdet, og på spørgsmålet om

hvorvidt han og holdet kommer ud og får nye venner via fodboldkampe eller andre aktiviteter,

svarer han kort og godt ’Nej’. Det fremgår af denne del af analysen, at langt de fleste

interviewpersoner oplever at have fået udvidet deres netværk og få stiftet nye bekendtskaber i

kraft af deres deltagelse i foreningen. Netværk er i Putnams teori en vigtig bestanddel af social

kapital, og alle undtagen én interviewperson melder om at fået den styrket igennem foreningen.

Nu er jeg færdig med at se på de tre bestanddele af social kapital: tillid, normer og netværk. Nu vil

jeg se på de sidste to dimensioner af foreningslivets integrationspotentiale:

demokratiseringseffekten og brobygningseffekten.

Demokrati

Det fjerde element i undersøgelsen er som nævnt tillæring af demokratisk adfærd og holdninger.

Som nævnt i teoriafsnittet dækker denne effekt over den antagelse af Putnam, at

foreningsdeltagelse lærer medlemmer at agere demokratisk- dels gennem de interne effekter ved

at afholde generalforsamlinger, at vælge bestyrelser o.lign, og dels gennem de eksterne effekter

ved at rette henvendelser til offentlige myndigheder og interagere med andre dele af

civilsamfundet. Denne distinktion vil blive holdt in mente i dette afsnit.

Interne effekter

Både Azmir og Adnan fra BiH fortæller begge om de interne demokratiseringseffekter. Begge

nævner en dialogbaseret tilgang til at løse konflikter mellem spillerne. Azmir siger:

”For det meste foregår det, hvis der sker et eller andet, og det sker der til træning en

gang imellem. Men som regel er vi der alle sammen, og så står vi bare i en cirkel dér,

Speciale

66

og så snakker om det, og så bliver der sagt fra begge tos sider: ’Hvordan har du

oplevet det’, og så på den måde løser vi det.”

Adnan beretter om samme dialogbaserede tilgang til konflikter. Begge spillere fortæller også om

den stærke demokratiske kultur indadtil i foreningen i forbindelse med generalforsamlinger. Azmir

uddyber:

”Men når der er sådan nogle ting der, vi kalder dem generalforsamlinger, der er vi

mange – næsten alle sammen. Jeg kan ikke huske, men der skal vi være 70 eller 80 %

af medlemmerne, der skal være med til det. Og det er vi mere eller mindre. Og så

foregår det ligesom i folkeafstemning. Der kommer der nogle forslag, det er ham og

ham og ham, og så stemmer vi. Hvis der kommer to, der skal være formand, så

stemmer vi, hvem skal være det. Vi har faktisk også den, hvor man skal skrive på et

stykke papir, og så ja så rent demokratisk.”

Adnan, der selv sidder i bestyrelsen i BiH, bekræfter denne demokratiske kultur i forbindelse med

generalforsamlinger:

”Og så har vi sagt for to år siden, at vi skal have en ny ledelse. Og så bestemte vi os

for at vælge en helt ny [bestyrelsen], og så blev jeg valgt ind, og så var der også nogle

andre… det var sådan noget med at række hånden op; hvem er for, og hvem er

imod.”

Der er med andre ord klare beviser for den interne demokratiseringseffekt. Angående de interne

effekter i Irakiske nævner Mohamad:

”Jamen hvert år holder vi en generalforsamling, hvor vi samler spillerne, og ja alle

medlemmerne i klubben, og så stiller vi os til valg, kan man sige… hvis der er nogen,

der melder sig, og så bliver der stemt på dem. Ham, der vinder højeste, bliver det og

det og det.”

Han tilføjer, at fremmødet til generalforsamlingerne ligger mellem 60 og 80 %, og at det ikke kun

er bestyrelsen, der vælges demokratisk. Det gør anføreren også. Hussain fra Irakiske bekræfter, at

posterne i klubben fordeles demokratisk:

”Der skal jo være et valg, hvem der skal står for det. Fordi man vil jo ikke have en –

f.eks. vil jeg ikke have en, der beslutter for mig, hvor jeg ikke vil have, at han skal

være på den plads, han er i. Så det er jo altid godt med et valg. For når han beslutter

f.eks. de ting, så er det mig, der har valgt ham i sidste ende.”

Speciale

67

Hussain fortæller også om en dialogbaseret tilgang til konfliktløsning lig den fra BiH. I tilfælde af

konflikt

”Så bliver det, at den ældste på holdet, det er vores træner jo, som tager de to spillere

til siden... så vil han snakke med dem for sig selv.”

Yusif, er med i bestyrelsen og beretter også om den demokratiske kultur i Irakiske. Om

bestyrelsesmøderne fortæller han:

”Vi stemmer om, hvem er enige – så skal de vinke. Hvis vi har et afslag, ja, vi skal

stemme, fordi vi skal være enige.”

Han nævner også, at fremmødet til møderne i klubben er over 50 %, hvilket er i tråd med

Mohamads vurdering. Yusif nævner desuden at holdets træner også udvælges demokratisk. Chadi,

Karran og Mahir fra Bøgeparkens IF, de sidste tre interviewpersoner, melder generelt også

demokratiseringseffekter. Under de interne effekter nævner Chadi:

”Jamen det er sådan, så har vi et møde en gang om året, hvor vi sidder i klubben, og

så stemmer vi [om] hvem, der skal sidde i bestyrelsen hvem, der stiller op og hvem,

der ikke gør.”

På spørgsmålet om det er vigtig som spiller at have indflydelse på hvem, der sidder i bestyrelsen,

svarer han:

”Ja ja, selvfølgelig. Altså vi er jo med til at bestemme det hver gang… det er med

sedler. Altså så skriver man tre navne op på tavlen - dem, der har lyst til at melde sig

selvfølgelig, og så er det bare, hvor man skriver navn.”

Chadi nævner desuden at fremmødet er højt, og det bekræftes af Karran, der tilføjer at

fremmødet til møder og generalforsamlinger i klubben er højt på grund af de mulige sanktioner

ved udeblivelse:

”Det er ligesom normale møder, hvor alle sidder ned, og hvor vi snakker og sådan

lidt… og hvis de ikke kommer, så kommer de ikke med til kamp.”

Han påpeger også, at spillerne generelt tager det seriøst:

Speciale

68

”Det er faktisk; altså folk de kommer med alle mulige forskellige - hvordan skal jeg

forklare det – altså forskellige forslag og sådan noget. Og de tager det meget seriøst,

ja, det gør de.”

Som den – igen – eneste undtagelse giver Mahir udtryk for ikke at have fået noget synderligt ud af

sit medlemskab. Selvom han bekræfter, at bestyrelse og træner vælges demokratisk, udviser han

selv komplet ligegyldighed over for disse interne demokratiske øvelser. Han udtaler, at han ikke

kender nogen i bestyrelsen, at han overhovedet ikke blander sig i hvem, der varetager de

forskellige poster, og han er heller ikke helt klar over resten af holdets engagement på vegne af

ham selv. Han udtaler endda:

”Jeg har det fint med, at det bliver overladt til nogen andre. Så det ikke er mig, der

står for det… jeg overlader det til andre. Lader dem stå med hovedpinen.”

Der er med andre ord stærke indikationer på klare interne demokratiseringseffekter på alle tre

hold. Men det er måske ikke overraskende i lyset af, at det er formelt krav til foreninger i

Danmark. Alligevel er det bestemt en positiv ting og i overensstemmelse med Putnams teori. Nu

vil jeg se på de eksterne demokratiseringseffekter i foreningerne.

Ekstern demokratieffekt

Både Adnan og Azmir fra BiH beretter om deres erfaringer fra bestyrelsesarbejdet med at tage

kontakt til de offentlige myndigheder og de tilknyttede eksterne demokratieffekter. Azmir nævner:

”For når man er inde i klubben, så kommer der alligevel nogle kommunale ting, man skal med

kommune og DBU og sådan nogle ting der.” Adnan bekræfter:

”Nu ved jeg, hvordan med bestillinger ved kommunen. For hvert år skal vi sådan ringe

til kommune og få en bane. Det er kommunen, der betaler for den bane, hvor vi spiller

på. Og nogen gange skal man tage den snak og ringe kommunen og sige ’Hej, vi

mangler en bane igen; vi mangler kridt til at tegne banen op; har I noget, I kan

sponsere os med?’”

Der er således også eksempler på de eksterne demokratiseringseffekter i BiH. Det gør sig også

gældende for de tre interviewpersoner fra Irakiske. Både Mohamad og Yusif nævner hyppig

kontakt til Odense Kommune i forbindelse med ansøgninger om nye faciliteter som baner, skabe

til bolde samt midler til at oprette ungdomshold. Mohamad forklarer ”…det har vi også talt med

Speciale

69

kommunen om faktisk, men problemet er, at vi ikke får så meget støtte.” To af tre spillere nævner

regelmæssig kontakt til kommunen, og de eksterne effekter er tydeligvis også til stede her.

Vedrørende de eksterne effekter står det imidlertid ikke så godt til i Bøgeparkens IF: Udover den

åbenlyse ligegyldighed over for, og uvidenhed omkring bestyrelsens arbejde, som man finder hos

Mahir, nævner Chadi intet om kontakt til eksterne aktører. Direkte adspurgt om han har lært

noget i foreningen – som eksempelvis at tage kontakt til kommunale myndigheder – svarer Karran:

”Nej, det ved jeg ikke. Nej, det vil jeg ikke sige. Synes ikke rigtig, jeg kan komme på noget.” De svar

fra Chadi og Karran er måske ikke overraskende. Chadi fortæller nemlig, at nogle spillernes

forældre sidder med i bestyrelsen. Selvom forældreinddragelse kan være en god ting, kan det i

dette tilfælde måske være hæmmende for de unges mulighed for at lære at tage ansvar for at

drive en klub og kontakte offentlige myndigheder. Blandt andet derfor lader de eksterne

demokratiseringseffekter til at være minimale i Bøgeparkens IF. Til trods for det mener jeg, at kun

Mahirs svar kan kategoriseres som et ægte ’nej’. Selvom de eksterne effekter er lave, udviser både

Chadi og Karran en så væsentlig opbakning til, interesse for samt viden om de interne effekter, at

de to kan kategoriseres som ’ja’ på spørgsmålet om demokratisering. Bortset fra Mahir har alle

andre interviewpersoner svaret positivt omkring den samlede demokratiseringseffekt i

foreningslivet. Nu skal vi se på den sidste og den væsentligste af de fem undersøgte dimensioner i

undersøgelsen: graden af brobygning i relation til den sociale kapital i foreningerne.

Brobygning

Brobygningsaspektet vedrører spørgsmålet, om der bliver bygget bro på tværs af skillelinjen

mellem etniske danskere og dem med indvandrerbaggrund. Som det nævntes i teoriafsnittet, er

det et afgørende kriterium for, at der meningsfyldt kan være tale om integration. Det har jeg

undersøgt ved at spørge ind til omfanget og karakteren af kontakten til etniske danske spillere fra

enten samme hold eller andre hold eller fra andre dele af samfundet. Vi starter som altid med

Azmir og Adnan fra BiH.

Adnan blev spurgt om de venner, han havde lært at kende og tilføjet sit netværk igennem BiH,

udelukkende var bosniere. Til det svarede han: ”Ja, bosniere. Lige præcis.” Han nævner dog, at han

kender en del etniske danskere fra de hold, som han har spillet mod mange gange. Men da han

Speciale

70

bliver spurgt, om det er bekendte han regelmæssig har kontakt med f.eks. over telefon, svarer

han: ”Nej, det er det ikke. Det er mere sådan nogle, jeg hilser med; bekendte kan man sige.” Selv

efter kampe er der ikke meget brobygning mellem holdene, og dermed på tværs af

etnicitetskløften. På spørgsmålet om de interagerer med modstanderne efter kampe svarer han

’nej’. Selv når klubben BiH deltager i nationale og internationale fodboldturneringer for hold fra

Danmark og Danmarks nabolande, er det kun for bosniske hold fra de lande.

”Og så har vi også sådan en [turnering], hvor vi kommer én gang om året. Sådan en

turnering, hvor man – en bosnisk turnering – hvor man spiller for at kvalificere sig til

sådan noget i udlandet, som repræsenterer bosniere i udlandet. Altså f.eks. hvis du

vinder en turnering, så går du til f.eks. Norge og repræsenterer bosniere i Danmark.”

Der er med andre ord ingen tegn på brobygning til det etnisk danske flertalssamfund. Snarere

tværtimod i tilfældet med turneringerne for bosniske hold, som styrker den specifikke bosniske

identitet på tværs af landegrænser. Det er snarere bonding langs etnicitetsskillelinjen, selvom det

samtidig er udtryk for brobygning på tværs af landegrænser og statslige, geografiske

tilhørsforhold. Azmir bekræfter denne tendens i BiH. Han nævner også, at der kan nydes en øl i

fællesskab med modstanderne efter en kamp, men det er også kun flygtigt. Adspurgt om BiH laver

aftaler med andre hold om sociale aktiviteter, siger han: ”Vi har ikke haft det der så meget; at vi

skulle med de andre hold. Det har vi ikke.” Han nævner, at der har været flere danske spillere forbi

holdet, men de er kun kommet efter at være blevet hevet med af en etableret bosnisk spiller, og

de etnisk danske spillere er alle stoppet igen, og det er ikke nogen, Azmir har bevaret kontakt eller

en relation til. Direkte spurgt, om han har fået et større netværk af etniske danskere via sig

medlemskab i BiH, svarer Azmir ”Nej. Umiddelbart ikke.” Skal man opsummere resultaterne for de

første to interviewpersoner, er der ingen tegn på brobygning til det etnisk danske flertalssamfund

igennem fodboldklubben BiH.

For interviewpersonerne fra Irakiske, Mohamad, Hussain og Yusif, er tendensen den samme.

Mohamad nævner, at han kun har været med holdet til én social turnering, men at det ligesom i

tilfældet med BiH snarere var et tilfælde af bonding end brobygning:

”Vi har gjort det kun én gang, hvor der var et arrangement kun for udenlands- eller

irakiske foreninger fra Sverige og Norge og Danmark… Ja, kun irakere. Fordi det var

irakiske ambassade, der holdt dem.”

Speciale

71

Og i tråd med tendensen fra BiH nævner Mohamad også, at der kun er meget lidt socialisering

med de andre hold efter kamp. Hussain nævner derimod, at han har fået varige venskaber med

etniske danskere efter at have deltaget i forskellige turneringer med Irakiske:

”Vi har prøvet det før, hvor vi med nogen fra Sjælland og Jylland f.eks., hvor vi laver

en turneringskamp med dem spiller. Efter det laver vi frokost, hvor vi spiser fælles,

hygger, sidder lidt og lærer hinanden at kende, og siger, hvem vi er.”

Han svarer, at det også gælder etnisk danske hold, og spurgt, om det er varige venskaber, svarer

han: ”Ja, ja. Så holder vi kontakt med dem. I hvert fald hvor vi prøver at snakke sammen og skrive

sammen med hinanden.” Dette positive eksempel på brobygning står imidlertid alene i Irakiske, da

Yusif heller ikke giver udtryk for at have fået nogle venskaber eller kontakter til det etnisk danske

flertalssamfund. Han nævner godt nok, at han har danske venner, men dem har han fået fra sit

lokalområde og ikke via fodboldholdet. Han påpeger, at det er svært at skabe kontakt til etniske

danskere. Det skyldes dels, i hans øjne, at etniske danskere ’er bange at komme til Vollsmose’, og

at Irakiske som klub ikke har faciliteter på samme niveau som mange andre klubber. Derudover er

etnisk danske klubber, som tidligere belyst, heller ikke meget for at hjælpe Irakiske. Direkte spurgt

om det er svært at få kontakt til danskere, svarer han: ”Det er meget svært. Det tror jeg. Det tror

jeg, jeg tror, det er meget svært. Det kan man ikke.” Af interviewpersonerne fra Irakiske har én ud

af tre personer givet udtryk for brobygning.

De sidste tre interviewpersoner, Chadi, Karran og Mahir fra Bøgeparkens IF, bekræfter den

udbredte tendens til, at brobygning ikke spiller nogen stor rolle i deres forening. Chadi nævner, at

der ingen etniske danskere er på holdet, og at sammenholdet blandt spillerne på holdet er meget

stærkt indadtil i forhold til personer udefra – en indikator for bonding snarere end brobygning.

Han nævner ligesom nogle af de andre interviewpersoner, at han selvfølgelig genkender spillere

fra andre hold, som han har spillet mod mange gange. Men det resulterer ikke i rigtige

bekendtskaber, som man tager og holder kontakt til uden for banen. På spørgsmålet om han har

lært nogle nye mennesker at kende gennem fodboldholdet, men som ikke er spillere på

Bøgeparkens IF, svarer han: ”Nej, det ved jeg ikke. Det vil jeg ikke sige. Ikke lige gennem klubben.

Ikke ligefrem fordi vi tager på udflugter og sådan noget.” Han nævner, at alle holdets sociale

aktiviteter kun er for holdet selv, og der ikke er arrangeret noget med andre hold, der kunne give

Speciale

72

anledning til brobygning. Karran havde, som nævnt i netværks-afsnittet, fået knyttet nogle nære

venskaber på holdet. Det sker blandt andet gennem de sociale aktiviteter, holdet laver uden for

banen. Men ligesom Chadi nævner Karran, at det kun er for holdet, og der ingen brobygning er til

andre hold. Karran tilføjer, at han har flere etnisk danske venner, men dem har han fået fra andre

sammenhænge end Bøgeparkens IF:

”Det er også fra min barndom af. Og også nogen som jeg har spillet bold med, og

også indimellem som jeg stadig har kontakt til. F.eks. sådan noget med byen og fest

og sådan noget.”

Hans danske venner er med andre ord kommet fra hans barndom og fra hans tidligere

fodboldhold, hvor der var en blanding af etniske danskere og danskere med indvandrerbaggrund.

Det vidner om, at brobygning på tværs af etnicitetskløften kan lade sig gøre i idrætsforeninger,

såfremt muligheden er der i kraft af spillere fra begge etniske grupperinger. Mahir bekræfter, som

sidste interviewperson, resultaterne fra både de andre spillere fra Bøgeparkens IF og fra de andre

foreninger generelt omkring spørgsmålet om brobygning. Mahir er enig i, at der ingen reel

socialisering er med de andre hold efter kampe, og at der heller ikke arrangeres brobyggende

sociale aktiviteter med andre hold. Han giver udtryk for at have mange etnisk danske venner, men

på et opfølgende spørgsmål spurgte jeg ham direkte, om han havde fået nogle nye etnisk danske

venner gennem klubben, hvortil han kort og godt svarede ’Nej’. Ligesom Karran har Mahir flere

etnisk danske venner, men han har ikke fået dem gennem fodboldholdet. På den baggrund har jeg

kategoriseret alle tre svar fra de interviewede fra Bøgeparkens IF som ’Nej’ til spørgsmålet om

brobygning.

Brobygnings-delen kan derfor sammenfattes i, at samtlige interviewpersoner bortset fra én ikke

oplever noget brobygning. Det oplevede fravær af brobygning til det etnisk danske

majoritetssamfund har været udbredt blandt de fleste interviewpersoner, og det kan måske ligge

til grund for den observation, at de overvejende omtaler deres egne foreninger som ikke-danske.

Yusif fra Irakiske omtaler sin tidligere klub i Assens som en ’dansk klub’, og han nævner Irakiskes

problemer med at konkurrere med ’store danske klubber’ om at tiltrække spillere. Hussain

omtaler Irakiske som en ’indvandrerklub’ og sine tidligere klubber som ’danske’. Mohamad fra

Irakiske omtaler holdet som et ’Irakisk hold’ eller et ’udenlandsk hold’, og han giver sine tidligere

Speciale

73

hold benævnelsen ’almindelige klubber’. Samme tendens findes hos spillerne fra BiH. Adnan

nævner sin fortid i en ’almindelig dansk klub’ og henviser generelt til ’danske klubber’ som noget

andet end den ’bosniske’. Azmir fra BiH siger direkte: ”Vi er et bosnisk hold.”, og han

sammenligner klubben med de ’danske klubber’. På BiH og Irakiske er der med andre ord en klar

tendens til at se holdet som noget adskilt fra ’Det Danske’. Om det er årsag til eller konsekvens af

fraværet er brobygningselementet er svært at afgøre, selvom der nok er tale om en blandet

selvforstærkende effekt. Pointen er, at dette syn på spillernes egne hold som noget udansk næppe

er styrkende for integrationen. Men som set tidligere, kan skylden for det ikke kun tillægges de

etniske minoriteter. Det etniske danske flertalssamfund bærer også en del af ansvaret.

Dog skal det nævnes, at de tre spillere fra Bøgeparkens IF ikke benævner deres eget hold med

nogen nationalitets- eller etnicitetslabel. Der kan kun gættes om årsagen, men mit bud er, at det

skyldes det faktum, at de tre spillere enten er født i Danmark eller har boet her siden 1-2års

alderen eller længere. Derfor har de boet i Danmark en større del af deres liv end de fleste

interviewpersoner fra de to andre hold. Det er måske forklaringen. Hvorom alting er, er det

tydeligt, at der i undersøgelsen er et eklatant fravær af brobygning mellem de etniske minoriteter

og det etnisk danske majoritetssamfund via fodboldforeningerne.

Brobygning i andre kontekster

Imidlertid er der i interviewene alligevel beviser for brobyggende integrerende egenskaber i både

forenings- og andre sammenhænge. Næsten samtlige interviewpersoner meddeler nemlig, at de

har flere nære danske venner, som de ser og laver sociale aktiviteter med. Det er netop bevis for

brobygning. Men alle disse venskaber er kommet fra andre sammenhænge end

fodboldforeningerne. Yusif og Mohamed fra Irakiske og Mahir og Karran fra Bøgeparens IF har alle

danske venner, som de kender fra deres lokalområder. Det er med andre ord venskaber i kraft af

at bo nær hinanden. Karran har også flere danske venner, som han primært kender fra sin

barndom og fra tidligere etnisk blandede foreninger. Chadi har også danske venner fra sit tidligere

medlemskab i foreninger med etniske danskere. Adnan har flere etnisk danske venner fra

universitetet, hvor han læser. Der er med andre ord klare beviser for, at brobygning på tværs af

etniske skel sagtens lader sig gøre. Omstændighederne og betingelserne skal bare være til det. Og

det vil sige, at der skal være en etnisk blanding af både etnisk danske og etniske minoriteter blandt

Speciale

74

de studerende, blandt de lokale eller blandt foreningsmedlemmerne i konteksten. Sker det, tyder

resultaterne fra interviewene på, at brobygning på tværs af etniske skel er lige om hjørnet.

Samlet social kapital

Med de enkelte delelementer analyseret separat er det nu på tide at sætte resultaterne sammen i

ét overskueligt display og sammenfatte resultaterne på de fem hovedpunkter. Som det fremgår af

displayet nedenunder, er der klare beviser for en markant grad af social kapital blandt spillerne på

de forskellige hold. Stort set alle spillere har klart givet udtryk for eksistensen af stor social kapital

under både tillid, normer om gensidighed og netværk. Det bekræfter Putnams teori om dannelse

af social kapital i frivillige foreninger. Dertil kommer tesen om udvikling af demokratiske normer

og adfærd i foreninger. Det element, som er centralt i diskursen om foreningslivets

integrationspotentiale, bliver også bekræftet med kun et ’nej’. Afholdelse af generalforsamlinger,

valg til bestyrelser, kontakt til kommuner samt tilegnelse af demokratisk udsyn finder sted som i

Putnams teori. Dermed er fire af de fem elementer i undersøgelsen i tråd med de teoretiske

forventninger. Det gælder dog ikke distinktionen mellem brobygning og bonding. På det femte og

sidste element er der nemlig blot én interviewperson, der giver udtryk for at have fået etableret

varigt bekendtskab til medlemmer af det etnisk danske flertalssamfund via sit medlemskab på

fodboldholdet. Derfor ser et display med en oversigt over svarene således ud:

Figur 1: Samlet display for undersøgelsens resultater

-8 -6 -4 -2 0 2 4 6 8

Bridging

Demokrati

Netværk

Normer

Tillid

Antal interviewpersoner

Kat

ego

rise

rin

ger

Oversigt over resultater

Nej (-) Ja (+)

Speciale

75

At kun én interviewperson har fået varige etnisk danske bekendtskaber gennem

foreningsmedlemskabet er måske ikke overraskende i lyset af, at undersøgelsen har fokuseret på

foreninger med primært anden etnisk baggrund end dansk. Men det er alligevel en vigtig

konklusion i den forstand, at det vidner om, at deltagelse i foreninger, og den dertil knyttede

dannelse af social kapital, ikke nødvendigvis vil resultere i øget integration. Dermed bliver svaret

på opgavens forskningsspørgsmål lidt firkantet:

Nej, etniske minoriteter bliver ikke integreret i majoritetssamfundet af at være aktive i

idrætsforeninger med medlemmer af udelukkende eller primært anden etnisk oprindelse end

dansk.

Men det skal overhovedet ikke fjerne fokus fra, at interviewpersonerne har givet udtryk for både

social kapital og udbredelse af demokratisk kultur i foreningerne. Og de ting er jo stadig absolut

positive i sig selv, selvom de ikke nødvendigvis har en integrerende karakter. Social kapital har,

som nævnt i teoriafsnittet, mange andre positive egenskaber, og demokratisk kultur hyldes af

både Putnam og i den danske politiske debat generelt som en vigtig positiv egenskab. Netop

derfor skal man ikke glemme idrætsforeningernes store positive potentiale eller den værdi,

medlemskab kan have for foreningens medlemmer uanset etnicitet. Men hvis man søger at skabe

integration, skal man ikke sætte sin lid til etnisk homogene foreninger. Inden jeg går over i en

diskussion af undersøgelsen resultater, vil jeg nævne nogle af de indtryk og betragtninger, jeg fik i

løbet af interviewene, men som ikke umiddelbart fremgår af den transskriberede tekst. De kan

give yderligere indsigt i denne opgaves problemstilling, og muligheden for at indfange denne

fornemmede ’usagte’ viden er en af styrkerne og kendetegnene ved kvalitativ metode.

Indtryk

I løbet af interviewene fik jeg vidt forskellige indtryk af interviewpersonernes interesse og

engagement - ikke kun for selve interviewene med mig men også omkring foreningsaktiviteten på

spillernes respektive hold generelt. Interviewpersonerne var generelt meget polariserede i to

grupper, hvor den ene gruppe udviste stort engagement og interesse, og den anden ikke gjorde.

Det ligger til grund for, at nogle interviews kun varede ca. 20 minutter og andre næsten en time:

nogle interviewpersoner havde simpelthen bare lyst til at sige mere. Fortællelysten blandt den ene

Speciale

76

gruppe kan også ses i, at nogle interviewpersoner giver meget lange, uddybende svar, og andre

som eksempelvis Mahir ofte svarer med meget korte sætninger og flere steder blot et enkelt ord.

Det interessante vedrørende denne polarisering er, at den næsten perfekt falder sammen

med/overlapper med, hvor lang tid interviewpersonerne har boet i Danmark. Den ene gruppe

består af de interviewpersoner, der er kommet til Danmark i en sen alder – 12 år gamle eller

derefter. Og den anden gruppe består af de interviewpersoner, der enten er født i Danmark eller

har opholdt sig her siden deres andet leveår.

Det overraskende er, at det er gruppen af interviewpersoner med længst tidsmæssigt ophold i og

tilknytning til Danmark, der udviser den mindste interesse for og engagement i både interviews og

foreningsdeltagelse generelt. De spillere, der er kommet til Danmark i deres tidlige teenageår eller

senere i livet, udviser derimod stort engagement og deltagelse i det praktiske arbejde med at drive

foreningerne. Det er pudsigt, da man intuitivt ville forvente størst engagement og interesse for og

deltagelse i det danske foreningsliv fra de personer med længst ophold i Danmark, som dermed

har haft størst mulighed for at vokse op med og opnå kendskab til dansk foreningskultur. Sådan

forholder det sig imidlertid ikke for interviewpersonerne i denne undersøgelse. I alle tre interviews

med spillerne fra Bøgeparkens IF oplevede jeg markant mindre interesse for at deltage i interview

eller ivrighed efter at fortælle om deres oplevelser og klubbens udfordringer. De virkede

ingenlunde passionerede omkring fodboldklubben eller holdet, som de andre interviewpersoner

gjorde. De lod heller ikke til at værdsætte foreningslivet og muligheden for at være i klubben på

samme måde, som de andre interviewpersoner gjorde. Det var netop også i den klub, at spillernes

forældre stod for at varetage noget af bestyrelsesarbejde. I selve interviewsituationen var det også

meget sværere for mig at få fyldestgørende svar ud af interviewpersonerne fra Bøgeparkens IF;

Chadi, Karran og Mahir. Karran er som den eneste i undersøgelsen født i Danmark. Mahir kom

hertil i en alder af tre måneder, og Chadi kom hertil som 2-årig.

Mohamed var 13, Hussain var 11 og Yusif var 19, da de tre kom til Danmark fra Irak. Azmir kom

hertil fra Bosnien som 18-årig. Dermed har de fire været i Danmark 10-15 år kortere tid end de tre

fra Bøgeparken og dermed mindre mulighed for at blive eksponeret for dansk foreningskultur.

Alligevel kunne jeg i interviewene med dem klart mærke en markant større passion og

værdsættelse af foreningslivet, dets muligheder og dets goder. Den sidste interviewperson, Adnan

Speciale

77

fra BiH, tager også mere ansvar og forholder sig til klubbens situation på samme måde som de fire

førnævnte. Adnan kom til Danmark som 1-årig og udgør dermed en undtagelse fra det generelle

mønster med mindre engagement og dedikation fra de spillere, der har været i Danmark næsten

hele deres liv. Men en undtagelse ødelægger ikke et mønster. Og der er et mønster i, at dem med

kortest ophold i Danmark går markant mere op i foreningen, og værdsætter den mere (Selvom

man selvfølgelig skal passe på med at generalisere på baggrund af otte interviews). Det er også de

to fra BiH og de tre fra Irakiske, der taler om kriminalitetsforebyggelse og andre sociale hensyn.

Det ser man slet ikke i samme grad hos de tre fra Bøgeparkens IF, der har været i Danmark enten

hele eller næsten hele deres liv.

Hvad skyldes denne store diskrepans mellem de to grupper i forhold til foreningsengagement,

ansvarstagen og interesse? Hvad er årsagen til, at dem med længst ophold i Danmark, og dermed

størst mulighed for at stifte bekendtskab med og opnå forståelse for dansk foreningskultur og

stærkest tilknytning hertil, generelt lader til at værdsætte det mindre?

Det er uden for denne opgaves omfang at udforske grunden hertil, men der kan gives et par bud.

Én forklaring kan være, at folk, der er vokset op med dansk foreningskultur tager den for givet, og

måske derfor ikke værdsætter den så meget, hvorimod tilflyttere med en anden baggrund bedre

kan vurdere og værdsætte foreningslivet og dets værdifulde potentiale. Den forklaring flugter

med, at det danske foreningsliv generelt oplever faldende medlemstal i disse år. Måske folk

opvokset i Danmark ikke værdsætter foreningslivet i samme omfang som tidligere. Den forklaring

ville ikke gøre det til et indvandrer-specifikt problem, men blot en lokal manifestation af en

landsdækkende tendens.

En anden forklaring kan være Bøgeparkens IF socioøkonomiske kontekst. Klubben har base i

Vollsmose, der er kendt for at være et socialt belastet lokalområde med kriminalitet og mange

ressourcesvage familier, og mange af spillerne kommer også herfra. Måske kan den baggrund gøre

det sværere eller mere uoverskueligt for den enkelte at engagere sig fuldt i en forening. Med den

forklaring er det heller ikke en indvandrer-specifik forklaring, men det er derimod en

socioøkonomisk forklaring. Den forklaring kan umiddelbart virke plausibel, men den afvises af det

faktum, at FC Irakiske benytter samme træningsfaciliteter som Bøgeparkens IF. Og FC Irakiske

oplever alligevel en helt anden grad af ansvarstagen, initiativ, engagement og værdsættelse af

Speciale

78

foreningen fra spillernes side. Uanset forklaringen er det en interessant problemstilling, som vil

stige i relevans i takt med det stigende antal danskere med anden etnisk baggrund og

idrætsforeningers rolle som integrationsværktøj.

Speciale

79

Kapitel 5: Diskussion af fejlkilder

I dette afsnit vil jeg kritisk diskutere undersøgelsens resultater og de mulige fejlkilder heri. En mere

udadvendt perspektiverende diskussion af resultaterne i en bredere kontekst kommer i

konkluions- og perspektiveringsafsnittet. I dette afsnit springer tre mulige metodiske fejlkilder i

øjnene: metodiske fejlkilder grundet i interviewpersonernes mulige tilbøjelighed til ikke at svare

nøjagtigt på spørgsmålet; metodiske fejlkilder funderet i, at interviewpersonerne muligvis ikke er

typiske for etniske minoriteter; samt generaliseringsproblematikken. Disse tre fejlkilder gør, at

man måske skal være varsom med at drage forhastede konklusioner på baggrund af

undersøgelsens resultater.

Problemer om spørgsmål og svar

Den første fejlkilde udspringer af undersøgelsens delemner. Social kapital og dets delkomponenter

tillid, normer om gensidighed og netværk er ikke kun positive egenskaber i Putnams teoretiske

perspektiv. I almindelig hverdagssammenhæng er især disse tre egenskaber utvivlsomt opfattet

som ønskværdige eller eftertragtede i et eller andet omfang. Hvem vil ikke gerne bryste sig af at

have et stort netværk af venner med udbredt tillid? Metodeproblemerne kan knytte sig til, at de

valgte måleinstrumenter i denne undersøgelse ikke reelt måler det ønskede ting. Det vil i denne

sammenhæng sige, at vore instrumenter – spørgsmål igennem kvalitative interviews – ikke reelt

måler interviewpersonernes grad af tillid, normer for gensidighed og netværk. Det kan ske, hvis

disse egenskaber i kraft af deres iboende positivitet kan give anledning til, at interviewpersoner

måske overdriver omfanget af disse egenskaber. Det behøver ikke at være bevidst eller af onde

hensigter. Men man kan frygte, at interviewpersoner generelt kan være tilbøjelige til at overdrive,

når de udspørges om deres egen eller deres omgangskreds besiddelse af positive egenskaber som

tillid. Et hint herom kan f.eks. findes i interviewet med Mahir, som siger: ”Jeg har det sådan; jeg

stoler på alle mennesker. Og så er det lige meget, om man er dansker, eller hvad man er. Jeg stoler

på alle mennesker.” Det er svært ikke et udvise en anelse skepsis over for påstanden om, at han

vitterligt skulle stole på alle mennesker. Derfor kan man måske ikke udelukke, at

interviewpersoner generelt tenderer mod at pynte lidt på deres positive egenskaber. Det er vigtigt

at påpege, at der her er tale om en antaget systematisk og generelt tendens hos

interviewpersoner til at overdrive deres svar på kvalitative spørgsmål om positive egenskaber; og

Speciale

80

ikke noget der knytter sig specifikt til de otte interviewpersoner i denne undersøgelse som

enkeltpersoner.

Personspecifikke fejlkilder

Den anden gruppe af metodiske fejlkilder i undersøgelsen knytter sig derimod til de otte

interviewpersoner specifikt. Udvælgelsens af disse otte personer har, som nævnt i

metodeafsnittet, været gennemført ud fra hvem, der frivilligt ønskede at deltage. Efter

gennemførelsen af interviewene er det kommet frem, at begge deltagere fra BiH, Mohamad og

Yusif fra Irakiske, og Chadi fra Bøgeparkens IF alle er, eller har været, enten medlemmer af

bestyrelsen eller anfører for deres respektive hold. Det kan give anledning til at tro, at det generelt

har været nogle af de mest ressourcestærke, velintegrerede, dansktalende og frivilligt aktive

spillere, der har meldt sig som interviewpersoner. Det kan give indtryk af, at opbygningen af social

kapital fremstår stærkere i resultaterne end hvad, der faktisk er tilfældet generelt på de enkelte

hold. Det vil sammen med problemerne i det tidligere afsnit gøre, at den sociale kapital i denne

undersøgelse vil fremstå mere omfattende og udbredt, end det reelt forholder sig. Den

problemstilling kunne imidlertid dårligt have været undgået, da man ikke kan tvinge folk til at være

interviewpersoner (og dermed sikre en varieret blanding fra de enkelte hold), samt at man ikke på

forhånd kunne have et så indgående kendskab til de enkelte interviewpersoners baggrund og

engagement i klubben.

Dertil kommer de personspecifikke fejlkilder, der knytter sig til mig selv som studerende og forsker

på dette speciale. Da jeg selv har stået for gennemførelse af interviewene, transskriberingen og

kategoriseringen af svarene, er min effekt/påvirkning af resultaterne selvfølgelig også væsentlig.

Interviewereffekten kan ikke elimineres endegyldigt, og der har ikke været tid eller mulighed for at

transskribere interviewene to gange, eller få andre til at transskribere dem for at se, om de to

transskriptioner stemmer overens. Det åbner selvfølgelig op for nogle fejlkilder. Dem har jeg dog

forsøgt at imødekomme ved at gøre fremgangsmåden og metoden så transparent som muligt, så

undersøgelsen principielt ville kunne gentages af andre, så de ville få stort set samme resultater.

Speciale

81

Generaliseringsproblematikken

Den tredje og sidste problemstilling vedrører det, der i sagens natur er forbundet med kvalitative

studier: problemerne med at kunne generalisere resultaterne. I kraft af at der kun har været tid til

at gennemføre otte interviews med spillere fra tre forskellige hold fra cirka samme geografiske

område i samme by, skal man selvsagt være ekstremt varsom med at generalisere resultaterne.

Det er næsten en iboende betingelse for kvalitative studier, og det er ikke som sådan noget, man

kan komme uden om med den tid og de ressourcer, der ligger i en specialskrivningsproces. Men

det betyder ikke, at man ikke kan udtale sig om et klart mønster eller en tendens. Og det kan man

ud fra denne undersøgelse. Som vist i analyseafsnittets sidste del, er der et helt klart mønster i, at

interviewpersonerne oplever en markant tilstedeværelse af social kapital i deres foreninger. Men

tendensen er entydigt til, at den ikke bygger bro til det etnisk danske majoritetssamfund. Selvom

man ikke kan generalisere til alle medlemmer med etnisk baggrund i alle foreninger over hele

landet, er kendskabet til denne tendens værdifuld. Dels fordi det stiller spørgsmålstegn ved

antagelsen om, at foreningsdeltagelse uundgåeligt vil medføre integration, og at det åbner op for

nye og flere studier inden for dette emne. Det udspringer af den kvalitative metodes mulighed for

mere nuanceret, og med blik for kompleksiteten, at udforske sammensatte sociale fænomener

som integration og social kapital. Det havde ikke i samme omfang været muligt med et strengt

kvantitativt studie. Derudover har undersøgelsens opdagelser vedrørende

kriminalitetsforebyggelse og den manglende gensidighed fra det danske samfund bidraget med ny

viden, som det slet ikke havde været muligt at indfange i f.eks. et spørgeskema eller andre

kvantitative metoder. Hvad kvalitativ metode risikerer at tabe i form af generalisering af

resultater, bliver vundet tilbage ved muligheden for at indfange komplekse fænomener og den

indbyggede fleksibilitet og åbenhed over for helt nye indtryk og viden.

Opsummerende for diskussionen kan det altså siges, at der selvfølgelig er visse fejlkilder i

undersøgelsen. Dem, skal der tages højde for, når man søger at drage konklusioner på baggrund af

undersøgelsen, især da disse fejlkilder mistænkes, at kunne få effekten af foreningsdeltagelse på

social kapital til at fremstå stærkere end hvad, der faktisk er tilfælde. Men disse fejlkilder er i

praksis svære at eliminere; især fra et kvalitativt studie. Og disse problemer opvejes af muligheden

for at få indfanget ny viden om eksempelvis kriminalitetsprævention og manglende gensidighed

fra det danske majoritetssamfund. Det er værd at huske, når man konkluderer på undersøgelsen.

Speciale

82

Konklusion og perspektivering

Integration er et højspændt, omdiskuteret og aktuelt emne i dagens Danmark. Debatten er

karakteriseret af en mangfoldighed af forskellige opfattelser af, hvad integration er, hvorvidt det

er et problem, hvordan det skal tilvejebringes og af hvem. Et lille hjørne af dette omfattende emne

vedrører civilsamfundets frivillige idrætsforeningers integrationspotentiale. Det er dette hjørne,

som dette speciale har beskæftiget sig med.

Inden for den politiske debat og forskningen inden for idrætsforeningers integrationspotentiale

tages der ofte udgangspunkt i Robert Putnams teoretiseringer om begrebet ’social kapital’. Det

abstrakte begreb sidestilles i den danske foreningskontekst helt med integration. Opbygningen af

social kapital og tilvejebringelsen af integration antages at ske for alle indvandrere i alle typer af

foreninger – selv dem, hvor indvandrere udgør hele medlemsskaren. Formålet med dette speciale

har været at undersøge den påståede integrationseffekt i frivillige idrætsforeninger med

medlemmer af anden etnisk herkomst end dansk med udgangspunkt i forskningsspørgsmålet:

Bliver personer med anden etnisk baggrund end dansk integrerede af at være i idrætsforeninger

med udelukkende eller næsten udelukkende etniske minoriteter i deres medlemsskare?

Det spørgsmål er søgt besvaret ved at undersøge 1) om indvandrerforeninger skaber social kapital

til fordel for foreningens medlemmer, og 2) Om denne potentielle sociale kapital har en karakter,

der bygger bro til det etnisk danske flertalssamfund eller ej. Forhåbningen har været at kunne

afklare, om indvandreres deltagelse i indvandrerforeninger skaber social kapital, hvilket, jf.

litteraturen på området er en positiv ting, men også om denne sociale kapital har en brobyggende

karakter – således at de eventuelle positive effekter gavner hele samfundet på tværs af etniske

skillelinjer og dermed bliver reelt integrerende.

Besvarelsen startede med en detaljeret gennemgang af debatten på integrationsområdet og de

mange forskellige definitioner af begrebet. Dernæst blev integration på idrætsområdet

gennemgået, og det blev klarlagt, hvorfor og hvordan Putnams teori om social kapital har passet til

dette speciale. Derefter fulgte en gennemgang af teorien for at fremhæve de dele, der var

relevante for specialet, og som skulle inddrages og belyses i undersøgelsen. De var: tillid, normer

om gensidighed, netværk, tillæring af demokrati samt distinktionen mellem bonding og

Speciale

83

brobygning. I metodeafsnittet blev det fremlagt, at grundet kompleksiteten i undersøgelsens

begrebsapparat (tillid, normer, netværk, integration, demokrati osv.) var en streng kvantitativ

tilgang ikke at ønske. Undersøgelsen blev derfor designet som en delvist deduktiv undersøgelse,

hvor et veldefineret teoretisk begrebsapparat var fastlagt a priori. Dog med det springende punkt

at data er af kvalitativ art, fordi undersøgelsens genstandsområde ikke kan kvantificeres på en

tilfredsstillende måde. Undersøgelsen tog udgangspunkt i interviews gennemført med

fodboldspillere fra tre forskellige indvandrerhold for at sikre en vis variation i

interviewpersonernes etniske og kulturelle baggrund. Det ville gøre det bedre at vurdere, om

undersøgelsens resultater er udtryk for en generel tendens blandt foreningsaktive indvandrere.

Undersøgelsens resultater er ret entydige i deres svar: 1) der bliver helt klart skabt en masse social

kapital blandt de foreningsaktive indvandrere; men 2) den bygger ikke bro til det etniske danske

flertalssamfund, og den social kapital er derfor ikke et udtryk for integration. Som det fremgår i

analyseafsnittet melder interviewpersonerne om en klar tilstedeværelse af social kapital i deres

foreninger. Samtlige interviewpersoner melder om en høj grad af tillid spillerne imellem, og de

lader til at stole meget på hinanden. Ligeledes har de alle fået en masse nye bekendtskaber,

venner og kontakter gennem fodboldklubben, hvorfor social kapital i form af netværk bestemt

også er til stede. Normer om gensidighed er tydeligvis også til stede om end ikke i helt samme

omfang som de to foregående. De fleste giver udtryk for, at der i klubberne generelt er enighed

om, at man gengælder tjenester og skiftes til at påtage sig ansvar for fælles opgaver som f.eks.

vask af spillertøj. Hvad angår tillæring af demokratisk adfærd fortæller de fleste interviewpersoner

også om de aktiviteter, der i Putnams teori typisk anses for at ’skole’ foreningsmedlemmer i

demokrati: de interne effekter gennem generalforsamlinger, bestyrelsesmøder, fredelig

konfliktløsning samt de eksterne effekter i form af henvendelser og kontakt til offentlige

myndigheder og andre organisationer såsom Odense Kommune og andre fodboldklubber. De

primære aktiviteter i foreningslivets demokratiserende potentiale er med andre ord også til stede.

Kort sagt er de tre delelementer af social kapital og demokratiseringseffekten altså alle til stede.

Men som det også er påpeget i analysen, er der dog ikke tale om integration.

Der er nemlig intet tegn på, at interviewpersonerne i undersøgelsen i kraft af deres

foreningsdeltagelse i nogen nævneværdig grad har fået bygget bro til eller forbindelse med dele af

Speciale

84

det etnisk danske flertalssamfund. Der er med andre ord tale om bonding, hvor fællesskabet

styrkes indadtil blandt indvandrere, mens der ingen brobygning foregår på tværs af det etniske

skel. Den sociale kapital burde jo netop ellers være af brobyggende art for at man kunne sige, at

deltagelsen i idrætsforeningerne var integrerende. Alt tyder derimod på, at det ikke er tilfældet.

Tværtimod: langt de fleste interviewpersoner tilkendegiver, at der så godt som ingen reel varig

social kontakt etableres til etniske danskere. Konklusionen på specialet forskningsspørgsmål bliver

derfor:

At være aktiv i foreninger med medlemmer af udelukkende eller næsten udelukkende

indvandrerbaggrund har ikke nogen isoleret positiv indvirkning på, at indvandrere bliver bedre

integreret i det bredere etnisk danske flertalssamfund.

Dog er det nødvendigt at tilføje, at den sociale kapital, der skabes i foreningerne, stadig gavner

medlemmerne og kan have talrige positive effekter på andre områder. Social kapital har stadig de

fordele og den værdi i forhold til at løse forskellige kollektive handlingsproblemer, som er udførligt

beskrevet i teoriafsnittet. Den integrerer bare ikke, men det er ikke ensbetydende med, at den er

værdiløs. Social kapital er stadig et klart gode, selvom den ikke er af brobyggende art. Fraværet af

brobygning ville måske ikke være synderligt problematisk, hvis interviewpersonerne indgik i

brobyggende aktiviteter resten af tiden. Så ville man måske kunne forstå, at de efter en hel dag

med brobygning følte behov for at være sammen med nogen med samme kulturelle og etniske

baggrund. Men som det fremgår af personbeskrivelserne tidligere i opgaven, lader det ikke til at

være tilfældet for de fleste af interviewpersonerne. Desuden nævner alle otte, at de primært ses

med fodboldkammeraterne i deres fritid. Bortset fra Mohamed, Hussain og Adnan, der studerer og

har etnisk danske venner derfra, lader de fem andre interviewpersoner ikke til på nuværende

tidspunkt at indgå i brobyggende aktiviteter ved siden af fodbolden. I det lys bliver fraværet af

brobygning i foreningssammenhæng problematisk i et integrationsperspektiv.

Hvad betyder disse resultater i et bredere perspektiv? Det betyder for det første, at

integrationsindsatsen i det offentlige og i civilsamfundet skal sigte mod at idrætsforeninger ikke er

etnisk homogene. Ellers bidrager de ikke til integrationen. Derfor er det vigtigt, at

integrationstiltag i form af oprettelse af foreninger for indvandrere ikke blindt forlader sig til at

tro, at når blot indvandrere er i foreninger, så er integration sikret. Den faktiske sammensætning

Speciale

85

af foreningernes medlemmer har meget at skulle sige, og hvis der kun er medlemmer med

indvandrerbaggrund, er indsatsen målrettet integration frugtesløs ifølge denne undersøgelse.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at foreninger med udelukkende, eller næsten udelukkende,

indvandrere som medlem stadig tilvejebringer social kapital og demokratisk træning, som er

betragtelige sociale goder med en klar positiv værdi. Foreningslivet kan med andre ord sagtens

have store gevinster for lokalsamfundet – om end af en anden karakter end i form af integration.

Med det mener jeg, at den bonding, der finder sted på bekostning af brobygning til

flertalssamfundets og dermed integration, har nogle klare gevinster for medlemmerne og det

lokalmiljøet generelt. Selvom integration ikke finder sted, så er social tillid, normer om

gensidighed, netværk og demokratisk adfærd stadig gode egenskaber for et lokalsamfund. Derfor

skal foreningslivets værdi ikke undervurderes. Det samme gælder den kriminalpræventive indsats,

der findes i mange af klubberne, og som blev afdækket i denne undersøgelses semi-strukturerede

interviews. Det lægger alt sammen op til, at integrationsindsatsen på idrætsforeningsområdet

suppleres med nogle foreninger, der har til formål at få folk til at mødes på tværs af etniske skel.107

Disse foreninger behøver ikke erstatte de allerede eksisterende foreninger, der som nævnt har

masser af positive konsekvenser, men der er behov for et supplement, hvor fokus skarpt holdes på

brobygningen til det etnisk danske flertalssamfund.

Det stiller imidlertid også krav til både myndigheder, foreninger og ikke mindst etniske danskere

selv. Som det blev pointeret i teoriafsnittet, betyder integration rent abstrakt, at to eller flere dele

går sammen i en helhed. Det stiller krav til hver del om at gøre en aktiv indsats ved at opgive noget

at sit særpræg. Derfor vil en vellykket integration også stille krav til, at etniske danskere involveres

og engagerer sig i tvær-etniske tiltag på idrætsområdet. Om den etnisk danske del af samfundet er

rede til at gøre sin del af indsatsen, er imidlertid et åbent spørgsmål. Det skyldes måske, for at

vende tilbage til begyndelsen, at integrationsdebatten er så forplumret i forskellige opfattelser og

definitioner på problemer, at det er svært at hitte hoved og hale i. Det kan også skyldes, at selvom

flere meningsdannere bruger ordet ’integration’, taler de reelt om assimilation, og ved

assimilation ligger hele tilpasningsbyrden hos mindretallet.

107

Levinsen 2010

Speciale

86

Men skal man sige noget på baggrund af denne undersøgelses resultater, tyder det ikke på, at det

danske flertalssamfund er udelukkende samarbejdsvilligt. Som nævnt i analysen har

repræsentanter fra FC Irakiske store problemer med både at få hjælp fra de kommunale

myndigheder til både at oprette ungdomshold med henblik på at holde unge ude af kriminalitet og

med at få opgraderet deres hjemmebanefaciliteter til at være berettiget til at spille i den fynske

Serie 1. Denne institutionelle modvilje mod at anerkende og belønne FC Irakiskes ambitioner for

unge og deres sportslige præstationer kan medføre et problem, idet det kan underminere den

eksterne demokratiserende effekt i foreningen, hvis medlemmer ikke ser resultater af deres

kontakt og henvendelser til de kommunale myndigheder. FC Irakiske har også mødt modstand fra

de etnisk danske foreninger. Efter de kommunale myndigheders afvisning af at hjælpe med at

opgradere FC Irakiskes hjemmebanefaciliteter til at leve op til DBU Fyns krav til Serie 1 hold har FC

Irakiske søgt om tilladelse til at bruge andre fodboldklubbers anlæg. Disse etnisk danske klubber

har rent afvist FC Irakiskes anmodning. Det er ikke med til at styrke normer om gensidighed. Det

danske majoritetssamfund i form af både de kommunale institutioner og andre foreninger i

civilsamfundet har i dette studie ikke udvist den gensidighed, imødekommenhed og tilpasning,

som man kunne håbe på i en ideel integrationsproces.

Ser man bredere på det danske majoritetssamfunds gensidighed eller attitude over for etniske

mindretal, finder man spor af tendensen fra dette speciale. To gode og aktuelle eksempler gør sig

gældende. Først og fremmest episoden hvor medlemmer af Hizb ut-Tahrir om til posterne som

formand og kasserer i Brøndby Strand Idrætsklub. Faktum er, at medlemmer af en lovlig forening

er blevet demokratisk valgt til bestyrelsen i en frivillig forening. Det har den nu tidligere

bestyrelsesformand selv erkendt.108 I debatten om episoden ser man tydeligt den etnisk danske

attitude. Brøndbys borgmester Ib Terp advarer mod, at Hizb ut-Tahrir truer foreningslivet og

demokratiet, og at ’kuppet’ af klubben er ’første skridt mod indførelse af kalifatet.’109 At den nye

bestyrelsesformand, Zahid Mansoor, udover at være frivilligt engageret i foreningslivet, også er

medlem af Hizb ut-Tahrir, får hele opmærksomheden og skygger for, at han er kommet til magten

på fair og demokratisk vis. Hvis magtoverdragelse efter fair og demokratisk foreningsprocedure

ikke er nok til at blive accepteret i de danske medier, har den danske gensidighed lang vej igen.

108

Holst 2014 109

Nielsen 2014; Holst 2014

Speciale

87

Den nye bestyrelse har blandt andet brugt sin magt til at stoppe for salget af pølser og øl i

klubbens cafeteria, hvilket integrationsminister Manu Sareen har kaldt ’til grin.’110 Det sker til trods

for Zahid Mansoors forklaring om, at det handler om at skabe et trygt, alkoholfrit miljø for børn og

unge i klubben. Man kan kun gisne om Manu Sareens reaktion, hvis det havde været en etnisk

dansk bestyrelsesformand, der havde forbudt salg af øl med henvisning til behovet for at beskytte

børn og unge mod alkohol og alkoholpåvirkede voksne.

Samme fravær af gensidighed var særdeles eklatant i forbindelse med åbningen af den nye

stormoské på Rovsingsgade på Nørrebro i København. Her blev de fleste repræsentanter fra det

officielle Danmark væk. Hverken repræsentanter fra Kongehuset, partilederne i Folketinget eller

Københavns overborgmester Frank Jensen deltog. Mest iøjefaldende var dog fraværet af

integrationsminister Manu Sareen, der uden yderligere uddybning ’havde for travlt.’111 At

ministeren for integration ikke møder op til en så stor og vigtig begivenhed for et så stort etnisk og

religiøst mindretal, sender et vist signal om den manglende gensidighed fra det danske

majoritetssamfunds side. Manglende gensidighed fra etniske danskeres side er en central, men

overset, del af historien om den kritiserede integrationsindsats i Danmark.

Afsluttende skal det siges, at integration som debatemne og samfundsmæssig udfordring næppe

er på vej til at glide i baggrunden foreløbig. Derfor forbliver integrationsindsatsen formentligt et

højtprioriteret område i det offentlige. Men integrationsindsatsen skal tage problemernes

kompleksitet alvorligt og imødegå dem på en fornuftig og skræddersyet måde. Det indebærer

konkret på idrætsforeningsområdet, at integrationsprojekter målrettet idrætsforeninger skal sigte

mod at have et tvær-etnisk brobyggende element mellem indvandrermiljøet og det etnisk danske

flertalssamfund. Kun sådan kan man sikre, at den i foreningslivet skabte social kapital har en

karakter, der samtidig skaber integration. Men en brobyggende indsats stiller krav til begge

grupper, der skal integreres. Givet den rodede debat om integration i Danmark nu til dags kan det

blive en udfordring. Men det er en udfordring, som er afgørende at få løst, hvis man ønsker at

sikre en vellykket integration til gavn for både indvandrere, etniske danskere og Danmark.

110

Madsen 2014 111

Jensen 2014

Speciale

88

Litteraturliste

Agergaard, Sine (2008): Unges idrætsdeltagelse og integration i idrætsforeninger i Århus Vest.

Institut for Idræt, Århus Universitet

Agergaard, Sine (2011): Development and appropriation of an integration policy for sports: how

Danish sports clubs have become arenas for ethnic integration. International Journal of Sport

Policy and Politics, 3:3, 341-353

Agergaard, Sine (2013): ”Hvordan danske idrætsforeninger blev arenaer for etnisk integration.” I

Agergaard, Sine & Bonde, Hans (red) (2013): Integration gennem kroppen. Idræt, etnicitet og

velfærdspolitik. København: Museum Tusculanums Forlag

Agergaard, Sine & Bonde, Hans (red) (2013): Integration gennem kroppen. Idræt, etnicitet og

velfærdspolitik. København: Museum Tusculanums Forlag

Berman, Sheri (1997); Civil Society and the Collaps of the Weimar Republic. World Politics 49,

s.401-429

Boeskov, Signe & Ilkjær, Thomas (2005): Integration og det frivillige foreningsliv. En undersøgelse

af barrierer og løsninger i relation til foreningsdeltagelse hos unge med anden etnisk baggrund.

Institut for Idræt, Københavns Universitet

Bonde, Hans (2013): ”Integration gennem kroppen.” I Agergaard, Sine & Bonde, Hans (red) (2013):

Integration gennem kroppen. Idræt, etnicitet og velfærdspolitik. København: Museum

Tusculanums Forlag

Bryman, Alan (2008): Social research methods. 3. udgave. Oxford University Press, New York

Carlsen, Helle; Kruse, Lars & Astrup, Preben (2002): Idrættens rummelighed – 14

integrationsprojekter om foreningslivets muligheder og begrænsninger. Danmarks Idræts-Forbund

og Socialministeriet

Christiansen, Flemming & Elghiouane (2014): Mønsterelev bliver udvist fra Køge til Konya.

Politiken, 11. februar 2014

Speciale

89

Creswell, John W. (2009): Research design: qualitative, quantitative, and mixed methods

approaches. 3. udgave. Thousand Oaks, California. Sage Publications.

Dahl, Karen Margrethe & Jakobsen, Vibeke (2005): Køn, etnicitet og barrierer for integration.

Fokus på uddannelse, arbejde og foreningsliv. København: Socialforskningsinstituttet

DBU: Klubber i kommunerne. (Besøgt 15. juli 2014) http://www.dbufyn.dk/klubservice/Formands-

klub/klubber_i_kommunerne

Dansk Folkeparti (2014): Integration på dansk. Nu skal det nytte. (Besøgt 15. juli 2014)

http://www.danskfolkeparti.dk/pictures_org/integration-flyer-net.pdf

de Vaus, Davis (2001): Research design in social research. SAGE Publications

DR P1: ”Hvad hulen mener vi med integration?” www.dr.dk, 9. marts 2013. http://www.dr.dk/arkiv-

P1/Netvaerket/Udsendelser/2013/03/06095029.htm

Dvinge, Hara (a): ”En katastrofe at børn født i Danmark i 2. og 3. generation ikke kan dansk.” Den

Korte Avis, 27. januar 2013. http://denkorteavis.dk/2013/tosprogede-elever-kan-ikke-dansk/

Dvinge, Hara (b): ”Født i Danmark – men kan ikke tale dansk som en dansker.” Den Korte Avis, 1.

maj 2013. http://denkorteavis.dk/2013/fodt-i-danmark-men-kan-ikke-tale-dansk-som-en-dansker/

Ejrnæs, Morten (2002): Etniske minoriteters tilpasning til livet i Danmark – forholdet mellem

majoritetssamfundet og etniske minoriteter. AMID Working Paper Series 18/2002

Emerek, Ruth (2003): Integration – eller inklusion? Den danske diskussion om integration. AMID

Working Paper Series 31/2003

Grønvald, Henrik: “Tosprogede taler bedre dansk” Jyllandsposten, 11. april 2014. http://jyllands-

posten.dk/aarhus/ECE6635124/tosprogede-taler-bedre-dansk/

Hergel, Olav: ”Im-sagen kort fortalt: Syvårig udvist og savnet.” Politiken, 13. november 2013.

http://politiken.dk/indland/ECE2130360/im-sagen-kort-fortalt-syvaarig-udvist-og-savnet/

http://www.dbufyn.dk/klubservice/Formands-klub/klubber_i_kommunerne

http://www.dbufyn.dk/klubservice/Formands-klub/klubber_i_kommunerne

http://www.danskfolkeparti.dk/pictures_org/integration-flyer-net.pdf

http://www.dr.dk/

http://www.dr.dk/arkiv-P1/Netvaerket/Udsendelser/2013/03/06095029.htm

http://www.dr.dk/arkiv-P1/Netvaerket/Udsendelser/2013/03/06095029.htm

http://denkorteavis.dk/2013/tosprogede-elever-kan-ikke-dansk/

http://denkorteavis.dk/2013/fodt-i-danmark-men-kan-ikke-tale-dansk-som-en-dansker/

http://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE6635124/tosprogede-taler-bedre-dansk/

http://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE6635124/tosprogede-taler-bedre-dansk/

http://politiken.dk/indland/ECE2130360/im-sagen-kort-fortalt-syvaarig-udvist-og-savnet/

Speciale

90

Holst, Niels: ”Hizb ut-Tahrir har taget magten i fodboldklub.” Politiken, 7. maj 2014. http://poli-

tiken.dk/indland/ECE2282194/hizb-ut-tahrir-har-taget-magten-i-fodboldklub/

Højen, Anders & Bleses, Dorthe (2010): ”Etsprogede og tosprogede med og uden

sprogproblemer.” E-prints nr. 12. www.sdu.dk/cfb Institute of language and communication.

University of Southern Denmark.

Ibsen, Bjarne & Ottesen, Laila (2005): ”Foreninger som læringsrum for demokrati og sundhed.” I

Jensen, Carsten Nejst (red) (2005): Voksnes læringsrum. Billesø & Baltzer

Ibsen, Bjarne; Fehsenfeld, Michael; Nielsen, Louise Bæk; Boye, Anne Mette; Malling, Rie;

Andersen, Lotte Guldbæk; Jørgensen, Ida Marie Lebech; Davidsen, Rasmus & Sørensen, Lasse

(2012): Idræt i udsatte boligområder. Syddansk Universitets Trykkeri. Hentes hos

Kulturministeriet; Social- og Integrationsministeriet; og Center for forskning i Idræt, Sundhed og

Civilsamfund, www.sdu.dk/cisc

Jensen, Marie Joo Kim: ”Katolsk biskop til åbning af stormoske – ministrene bliver væk.” TV2

Nyhederne, 19. juni 2014. http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-06-19-katolsk-biskop-til-

%C3%A5bning-af-stormoske-ministre-bliver-v%C3%A6k

JIF Hakoah (2014): Officiel hjemmeside for idrætsforeningen Hakoah. (Besøgt 15. juli 2014)

http://www.hakoah.dk/

Krarup, Marie: ”Integration – hvad gik galt?” Berlingske Tidende, 3. december 2013. http://www.-

b.dk/politiko/integration-hvad-gik-galt

Kulturministeriet (2009): Idræt for alle. Breddeidrætsudvalgets rapport – baggrund og analyse.

Sangill Grafisk og kan hentes på www.kum.dk

Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend (2008): InterView. Introduktion til et håndværk. 2. udgave. 3.

oplag. Hans Reitzels Forlag

Lassen, Hans: ”Integration er jo en del af løsningen.” Politiken, 1. juni 2010. http://politiken.dk/de-

bat/ECE981075/integration-er-jo-en-del-af-loesningen/

http://poli-tiken.dk/indland/ECE2282194/hizb-ut-tahrir-har-taget-magten-i-fodboldklub/

http://poli-tiken.dk/indland/ECE2282194/hizb-ut-tahrir-har-taget-magten-i-fodboldklub/

http://www.sdu.dk/cfb

http://www.sdu.dk/cisc

http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-06-19-katolsk-biskop-til-%C3%A5bning-af-stormoske-ministre-bliver-v%C3%A6k

http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-06-19-katolsk-biskop-til-%C3%A5bning-af-stormoske-ministre-bliver-v%C3%A6k

http://www.hakoah.dk/

http://www.-b.dk/politiko/integration-hvad-gik-galt

http://www.-b.dk/politiko/integration-hvad-gik-galt

http://www.kum.dk/

http://politiken.dk/de-bat/ECE981075/integration-er-jo-en-del-af-loesningen/

http://politiken.dk/de-bat/ECE981075/integration-er-jo-en-del-af-loesningen/

Speciale

91

Lassen, Hans: ”Myten om den fejlslagne integration.” Berlingske Tidende, 25. februar 2011.

http://www.b.dk/kommentarer/myten-om-den-fejlslagne-integration

Levinsen, Anders (2010): Open fun football schools. Forum for Idræt, historie og samfund vol. 1;

Sport for Development; s. 76-84

Madsen, Kristian: ”Manu Sareen: Til grin at man ikke kan få øl og pølser i fodboldklub.” Politiken,

9. maj 2014. http://politiken.dk/indland/ECE2285213/manu-sareen-til-grin-at-man-ikke-kan-faa-oel-og-

poelser-i-fodboldklub/

Mikkelsen, Claus Lindholt (2003): Foreninger fremmer forståelsen – inddragelse af etniske

minoriteter i foreningerne og mangfoldighedsledelse. København, Dansk Ungdoms Fællesråd

Mikkelsen, Michala Rask: ”Indvandrerpiger når samme uddannelsesniveau som danske piger.”

Berlingske Tidende, 5. februar 2013. http://www.b.dk/nationalt/indvandrerpiger-naar-samme-

uddannelsesniveau-som-danske-piger

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Hjemmesiden der henvises til i Sine

Agergaards tekst (2013) er ikke længere aktiv, der henvises til www.nyidanmark.dk

Nannestad, Peter (2001): ”Den svære integration: danskerne og de nye etniske minoriteter.” I

Seeberg, Peter (red) (2001): Ubekvemme udfordringer. Aktuelle tendenser i den danske og

europæiske indvandrerdiskussion. Odense Universitetsforlag

Necef, Mehmet Ümit (2001): ”Indvandring, den nationale stat og velfærdsstaten.” I Seeberg, Peter

(red) (2001): Ubekvemme udfordringer. Aktuelle tendenser i den danske og europæiske

indvandrerdiskussion. Odense Universitetsforlag

Nielsen, Jørgen: ”Alle taler om integration – men vi er slet ikke enige om, hvad det vil sige at

integrere sig.” Den Korte Avis, 30. januar 2013. http://denkorteavis.dk/2013/er-karen-haekkerup-

bevidst-uvidende/

Politiken: ”Politiken mener Yahya Hassans frihed er vores frihed.” Leder, 20. november 2013.

http://politiken.dk/debat/ledere/ECE2137234/yahya-hassans-frihed-er-vores-frihed/

http://www.b.dk/kommentarer/myten-om-den-fejlslagne-integration

http://politiken.dk/indland/ECE2285213/manu-sareen-til-grin-at-man-ikke-kan-faa-oel-og-poelser-i-fodboldklub/

http://politiken.dk/indland/ECE2285213/manu-sareen-til-grin-at-man-ikke-kan-faa-oel-og-poelser-i-fodboldklub/

http://www.b.dk/nationalt/indvandrerpiger-naar-samme-uddannelsesniveau-som-danske-piger

http://www.b.dk/nationalt/indvandrerpiger-naar-samme-uddannelsesniveau-som-danske-piger

http://www.nyidanmark.dk/

http://denkorteavis.dk/2013/er-karen-haekkerup-bevidst-uvidende/

http://denkorteavis.dk/2013/er-karen-haekkerup-bevidst-uvidende/

http://politiken.dk/debat/ledere/ECE2137234/yahya-hassans-frihed-er-vores-frihed/

Speciale

92

Putnam, Robert D. (1993): The prosperous community: Social capital and public life. The American

Prospect nr. 13 (forår 1993) (http://epn.org/prospect/13/13putn.html).

Putnam, Robert, D.; Leonardi, Robert & Nanetti, Raffaella Y. (1993): Making democracy work: Civic

traditions in modern Italy. Princeton University Press, New Jersey.

Putnam, Robert D. (1995): The strange disappearance of civic America. The American Prospect nr.

24 (vinter 1996) (http://epn.org/prospect/24/24putn.html).

Putnam, Robert, D. (2000): Bowling alone: the collapse and revival of American community. Simon

& Schuster paperbacks, Rockefeller Center, NY

Ritzau: Tosprogede børn dumper i dansk” Information, 24. april 2012. http://www.information.dk-

/telegram/299186

Social- og Integrationsministeriet (a) (2012): En styrket integrationspolitik. Rosendahls Schultz

Grafisk A/S; og hentes på www.sm.dk

Social- og Integrationsministeriet (b) (2012): Fakta om integration. Status og udvikling. Rosendahls

Schultz Grafisk A/S; og hentes www.sm.dk

Venstre: Integrationspolitik. Senest opdateret 03. februar 2014. http://www.ft.dk/Demokrati/Par-

tier/PartiOversigt/Venstre/politik/Immigration%20og%20udlaendinge/Integrationspolitik.aspx

Verba, Sidney; Schlozman, Kay Lehmann & Brady, Henry E. (1995): “Voice and Equality: Civic

voluntarism in American politics.” Harvard University Press. Cambridge, Mass.

VK Regeringen III: Mulighedernes samfund. Regeringsgrundlag. November 2007

Walseth, Kristin (2004): En problematisering av idretten som arena for integrasjon av etniske

minoriteter. Norges Idrettshøgskole, Oslo. Publiceret www.idrottsforum.org 27. januar 2004

Yin, Robert K. (1993): Applications of Case Study Research, SAGE Publications, Newbury Park

http://epn.org/prospect/13/13putn.html

http://epn.org/prospect/24/24putn.html

http://www.information.dk-/telegram/299186

http://www.information.dk-/telegram/299186

http://www.sm.dk/

http://www.sm.dk/

http://www.ft.dk/Demokrati/Par-tier/PartiOversigt/Venstre/politik/Immigration%20og%20udlaendinge/Integrationspolitik.aspx

http://www.ft.dk/Demokrati/Par-tier/PartiOversigt/Venstre/politik/Immigration%20og%20udlaendinge/Integrationspolitik.aspx

http://www.idrottsforum.org/

Speciale

93

Bilag 1: Interview med Azmir (BiH)

MH: Det jeg selvfølgelig først skal høre, din uddannelse er hvad?

AZ: Ja det står noget shippingma et eller andet. Det er noget med handel.

MH: Handel?

AZ: Jeg er tilknytning til havtransport den gang. Jeg manglede et halvt år af det og så pga. krigen så

stoppede jeg med det og kom til Danmark.

MH: Okay så det er en uddannelse du har taget i Bosnien?

AZ: Ja. Kroatien.

MH: I Kroatien?

AZ: Ja der gik jeg, fra Bosnien til Kroatien i skole. Men så kom der krig og så blev det aldrig til

noget. 6 måneder manglede jeg, og da jeg kom til Danmark så måtte jeg ikke gå i skole, sådan var

reglerne var for flygtninge dengang. Fordi det er noget folketinget har bestemt. Så først to år efter

så fik jeg af vide at vi godt måtte gå i skole, men da gad jeg ikke mere. Så jeg blev sådan tømrer,

chauffør og sådan nogle ting der.

MH: Men du er fra Bosnien og så har du bare læst i Kroatien?

AZ: Ja jeg er født i Sarajevo. Men jeg havde noget familie i Kroatien så da jeg flyttede jeg til dem i

forbindelse med skolen, efter folkeskolen. Lige før krig i 88, tror jeg.

MH: Ja, og nu er du handicappasser har du skrevet?

AZ: Ja det er pga. af min datter. Da var jeg selvstændig før det, jeg havde min egen virksomhed i 4

år, og så kom krisen og så fik jeg et handicapbarn. Vi var to om det, og så snakkede vi igen om det,

og så pga. mit barn da skulle jeg bruge masser af tid herhjemme og sådan noget så blev de meget.

Derfor skrev jeg handicaphjælper. Jeg har ikke uddannelse som handicaphjælper men jeg er nødt

til at passe min datter. De sidste, er det ikke 3 år? De sidste 5 år.

MH: 5år okay. Så det er primært det du gør ud over havearbejde?

AZ: Ja ja, men hun skal i skole snart så der bliver noget jeg skal arbejde igen noget af timen og

sådan noget. Timerne bliver erstattet med hjælper for hende. Det det finder vi ud af. Det er ikke

afklaret endnu.

MH: Så jeg kan forstå at du ikke er født og opvokset i Danmark, men har været her siden...?

Speciale

94

AZ: Siden 94.

MH: 94, okay. Så det er en del år efterhånden.

AZ: Ja det er halvdelen af mit liv. Næsten.

MH: Og har du altid boet her?

AZ: Nej det er noget vi købte huset for to år siden. Vi boede i et ...???... sted i Odense, i sådan

nogle lejeboliger. Men så bestemte vi for at have vores eget og så blev det her.

MH: Det er et dejligt sted.

AZ: Ja, vi kan godt lide det. Vi vidste ikke engang at der findes sådan et flot kvarter herude, men da

vi så det så skulle vi bare have det.

MH: Lige ang. klubben der kan jeg forstå, at du har været der siden 2006 fordi du startede klubben

sammen med nogle af de andre. Så det er jo en del år efterhånden at du har været der. Er du på

nuværende tidspunkt i andre foreninger, klubber eller?

AZ: Nej jeg er... Jeg tror jeg er næstformand i klubben. Fordi vi har lige for nyligt sådan et møde, vi

skulle have nogle andre, og så blev det igen mig. Så jeg er med i det, men jeg er ikke medlem af

andre foreninger eller noget.

MH: Nej. Har du tidligere været det?

AZ: Jeg har været det i nogle andre fodboldklubber, men ikke sådan i ledelse eller noget. Det var

bare medlem i KFUM bl.a.

MH: Men ikke i andre foreninger som har med noget helt andet at gøre? Altså det har været

fodbold primært?

AZ: Ja. Kun fodbold.

MH: Nu har du selv startet klubben. Hvorfor havde du behov for at starte den?

AZ: Jamen, vi var på et tidspunkt 2-3000 bosniere i Odense og så mødtes vi til koncert og sådan

noget når der var bosniske koncert og så på den måde fik vi snakket sammen. Men da havde vi

ligesom brug for mere samvær sammen med hinanden og det var eneste måde det var fodbold. Så

vi er ikke sådan nogen venner der besøger hinanden derhjemme, men til fodbold mødes vi med

hinanden så mange gange. Og så var det også at vi skulle til fodbold vi skulle ikke have noget

andet, og det kunne jeg godt lide. Det var primært derfor. Vi skulle ligesom bosniske have også

noget sportsligt og sådan noget. Og der så vi fra nogle andre udenlandske klubber her i Odense at

det kan lade sig gøre og det blev derfor.

Speciale

95

MH: Så man kan sige, at din etnicitet og din baggrund har lidt...

AZ: Jamen det har meget at sige.

MH: Den har meget at sige?

AZ: Mange af vores spillere, bl.a. også mig, der har jeg spillet for danske klubber. De går stadigvæk

nogle af dem i dag, men det er bare for at vi har et eller andet sammenhold. Ligesom danskerne i

USA de har sin egen by næsten. Det er sådan man har lidt brug for det, men der er ikke andet i det.

Klubben er åben for alle sammen. Men det er primært bosniere der er i den.

MH: Nu siger du at der er brug for det og nu siger du, at I mødtes til koncerter og nu følte I at I

skulle have noget sportsligt sammen. Hvad er det du mener når du siger at der er brug for det?

Som du ikke får i en dansk klub.

AZ: Jamen det er det hele men dengang det var, som sagt jeg skulle have med mine venner der

som jeg ikke tid til at besøge. På den måde får vi så tid til hinanden og se til hinanden, men der er

også noget med efter et stykke tid, sådan efter man blev lidt ældre, der ville vi have flere vores

landsmand ligesom i nogle klubber i stedet for at de gå derude af et eller andet sted og laver et

eller andet. Fodbold er sådan en samlingspunkt hvor folk samler sig og ikke laver ballade på den

måde. Det er ligesom vi prøver at tage nogle unge mennesker til os derfor skal de havne i et eller

andet klub eller et eller andet sted som ikke er godt for dem. Fordi det er meget motion og alt det

der samvær og det er det fodbold det gør.

MH: Er det noget I aktivt gør? Går I ud og opsøger folk når du nu siger at I gerne vil have fat i

nogen af de her unge som kunne have godt af at komme ind i en klub i stedet for at løbe rundt

måske og lave ballade i stedet for? Ligger der noget aktivt arbejde i det I gør?

AZ: Nej det gjorde vi ikke. I starten der blev der rigtigt mange medlemmer, der havde vi rigtig

mange medlemmer i klubber, og de kom af sig selv. De havde ligesom, folk havde indset at de

havde brug for det. Jeg ved ikke hvorfor, men lige pludselig havde vi så mange medlemmer og vi

havde vores egne lokaler, og men det er mest vennerne der trækker sine venner. Fx der er mange

fra Sønderjylland der kommer til Odense og studerer. Og så år efter år kommer der flere men så

trækker de hinanden ind i klubben, så på den måde foregår det at folk kommer bare af sig selv.

Det var ikke os der var derude af, jo vi havde det ude på facebook og sådan noget der, men vi

prøver ikke at få fat i dem de kommer af sig selv.

MH: Så den måde folk bliver introduceret er primært at man kender nogen som kommer og så

bliver man introduceret på den måde?

AZ: Ja lige præcis. Og så hører man lidt at der findes en bosnisk klub i Odense, Odense er en stor

by. Så hører man om det og så kommer de til træning eller, ja.

Speciale

96

MH: Ja. Hvor mange er I på holdet nu? Ca?

AZ: Der har været mange, nu er vi, der 14 normalt på et hold, men vi er omkring 20 stykker eller

sådan noget. Men der var vi måske 50, men der havde vi sådan en periode hvor det kørte ikke så

godt, heller ikke for holdet eller noget, så det gik lidt...

MH: Fordi der ikke var så mange eller hvorfor?

AZ: Nej fordi, jo bl.a. fordi der havde vi kun to hold dengang, og lige så snart man ikke får spilletid i

en klub så søger man videre. Og på den baggrund blev mange af dem stoppet fordi de var

utilfredse de ikke spiller og de bedste spillere, og vi havde ikke mulighed, jo vi havde for at have

flere hold, men det er også noget med at man skal kunne styre det. Det er ikke bare. På den

baggrund røg der mange medlemmer til andre klubber.

MH: Valgte de så, nu der kun er en bosnisk klub så vidt jeg ved, valgte de så at tage til danske

klubber?

AZ: Ja til danske klubber. Ja der var bl.a. en ren bosnisk hold i KFUM, en dansk klub. De var et

lukket hold i en dansk klub, og det kan man sagtens gøre i serie 3. Det er sådan en pulje i serie 3,

og hvis man når højere op, så kan man ikke. Så skal man ligesom på en eller anden måde, hvad skal

man sige, blande sig med de andre. Så man kan være lukket hold indtil serie 3, sådan vi har oplevet

det. Men der har været flere bosniske hold og klubber også førhen, siden 94, men vi er nu der

eksisterer.

MH: Nu siger du at hvis man så skulle højere op, så skulle man blande sig. På jeres hold, det at

blande sig med et andet hold, fx et rent dansk hold som ikke på en eller anden måde har det som i

er bosniere så tænker vi jo ikke på den måde at vi er danskere, vi spiller jo egentlig bare. Ville folk

have et eller andet omkring det?

AZ: Nej vi er bosnisk hold og vi kan sagtens spille som vi spiller helt til SAS-ligaen hvis det var. Fordi

vi er en klub, men når man er i en dansk klub, danske klubber de er nogle store klubber, hvor de

har måske 7 hold, og når et hold når op serie 3 og så skal de op i serie 2 så står der 200

medlemmer i klubben af danskere som spiller også i serie 3. Og hvis de ikke får chancen og

kommer højere op, så gider de heller ikke. Så derfor den der har, dem der er gode til fodbold og

sådan noget de vil gerne også komme højere på. Og hvis man lukker sig deroppe, så forsvinder

medlemmerne. Så det er sådan rent, jeg ved ikke om det er en regel, men på grund af ikke at

miste spillere så siger man at når man når til et hus??? Så skal det være åbent alle kan være med.

MH: Okay. Hvis du ser på en hel uge, hvem vil du så sige at du sådan i løbet tilbringer mest tid

sammen med?

AZ: Mig?

Speciale

97

MH: Ja.

AZ: I klubben eller hvad?

MH: Både i klubben, men også udefra.

AZ: Jamen det, det meste af min tid går herhjemme pga. mit barn og det er sådan en special

situation vi har. Vi har et handicappet barn og det går der masser af tid med det. Så vi har ikke

rigtig tid til at besøge de andre bosniere og sådan noget, for vores datter kan ikke tåle larm og

samvær med de andre fordi hun er sådan handicappet. Så mest hjemme.

MH: Ja. Kommer du så ud via hende? Hvis hun skal noget. Kommer du ud og mødes med andre

end at gå herhjemme?

MH: Jamen det gør vi. Hun går i børnehave, handicapbørnehave og sådan noget, men det jeg

mødes med danskere sådan set. Danske forældre der har med handicappet børn at gøre og sådan

noget. Ikke med de bosniere der. I klubben nej. Jo en gang imellem, en gang om året kommer hun

sammen med moderen til fodbold der, men det er ikke meget.

MH: Nej. Så det er primært herhjemme og så primært hvad der kommer igennem...

AZ: Det er ligesom ganske almindelig dansk familie med et handicappet barn.

MH: Ja. Okay. Igennem klubben, har du fået kontakt til, nu er I jo et meget bosnisk hold, har du på

en eller anden måde igennem jeres klub fået kontakt til andre danskere eller mennesker generelt?

Kommer I ud igennem klubben?

AZ: Jo det gør vi. Først og fremmest vi møder andre klubber når vi møder dem til fodbold, så laver

vi også nogle venskabskampe med dem. Men det vi har gjort førhen det var at vi lavede nogen tur

hvor vi rejste ud og se nogle fodboldkampe.

MH: Altså i Danmark?

AZ. Nej i udlandet. Det er kun det vi har gjort sådan set, men de danske klubber det var mere

venskabskampe og træningskampe på den måde.

MH: Tilbringer I fx, når i er ude at spille venskabskamp eller en kamp generelt, er det sådan at man

kommer og går eller er man social lidt før og efter med de andre hold? Eller er det sådan meget

delt op, nu spiller vi kamp og så tager vi hjem igen. Prøver man at gøre noget socialt?

AZ: Jamen det er ligesom hos alle de andre danske klubber. Når man er færdig med en

fodboldkamp så er man lige sure på hinanden, hvis der er gået noget galt på banen, men ellers så

Speciale

98

efter kampen der er sodavand der er pilsner. Det er ganske almindelig ligesom hos alle de andre

klubber.

MH: Så der sidder I ofte sammen med de andre også?

AZ: Der sidder vi, fordi vi efterhånden kender vi, i vores pulje kender vi alle de andre danske hold

og kender vi næsten hver gang i et par stykker på det deres hold. Så de ender med at få en bajer,

en cola eller hvad man vil have. Så vi kommer også før kampen i deres cafeteria. Det er ligesom

danske klubber.

MH: Så I bruger lidt tid på..?

AZ: Ja ja det gør vi. Vi kender også mange, fordi alle sammen har spillet for danske klubber før, så

vi mødes jævnligt vores tidligere trænere og tidligere spillere og vi møder dem også i Føtex og

sådan noget der så vi kender dem godt.

MH: Så der er noget socialt ud over?

AZ: Ja ja det er der.

MH: Super. Hvordan vil du beskrive jeres venskab i klubben? Nu siger du at det startede engang

med at I var til koncerter, nu er der så ikke så mange af dem tilbage, men hvor ofte ses i sådan

udover til træning og kamp? Nu er du måske ikke så stor en del af det fordi du har nogle

forpligtelser herhjemme, men hvordan vil du generelt, ikke kun dig, men generelt sige at jeres

venskab er bygget op?

AZ: Jamen i min ...???... der blev jeg ikke så meget tid det, jeg har et par stykker af dem vi ses

jævnligt så vi er også personlige venner herhjemme, de andre de er bare fodbold og nogen

klubfester vi har engang imellem, men de andre unge spillere som er på holdet de mødes jævnligt,

de går i byen sammen og de fester sammen. De går sammen også til fodbold også til privatliv. Så

det synes jeg at vi har god samvær og vi er gode venner med hinanden og så de kommer meget

med hinanden sådan.

MH: Så der er gode venskaber som også knytter sig til at man kontakter hinanden?

AZ: Ja ja. Alle sammen dem der er på holdet de er venner med hinanden også i privatliv. I mit

tilfælde, jeg har 3-4 stykker af dem som jeg besøger og de kommer også på besøg hjemme ved

mig, men de andre vi mødes to gange om ugen og i weekender.

MH: Tror du at grunden til at I ses udenfor, er fordi I har samme etniske baggrund, eller ville det

sådan set også være hvis det var et blandet hold I spillede på?

Speciale

99

AZ: Mange af dem de er venner i forvejen, også i min tilfælde de folk der er på klubben de er

venner i forvejen. Jeg kendte dem i forvejen. Ikke dem ...???... så men der er nogen få, vi har haft

nogle få, som kommer der som ikke kender nogen, som kommer fra et eller andet sted fra

Danmark. De var bosat et eller andet sted og så kommer de i skole i Odense, og så søger de når de

har hørt om os, så søger de sådan et sted hvor de får også venner. Men de har også sine danske

venner, men de søger også til os, men mange af vores spillere, næsten alle sammen de er venner

med hinanden i forvejen. de kommer fra Sønderjylland, og Lolland-Falster, så kommer de til skole

her i Odense så dvs. at de er venner i forvejen. Men der er rigtig mange bosniske spillere der spiller

i Odense hos de andre danske klubber. Så der er mange. Så vi møder dem jævnligt på banen hvor

de er modstander faktisk.

MH: Jamen det kender jeg også selv fra dengang jeg selv spillede, at når man så mødes med nogen

der har skiftet hold eller man kender dem fordi man spiller mod dem igen og igen...

AZ: Og jeg kan godt love dig vi beskytter ikke hinanden. Vi går virkelig til den når vi mødes og

spiller.

MH: Stoler I på hinanden? Hvor meget ville du fx overgive ansvaret til nogle andre?

AZ: Jamen det vil jeg siger. Vi stoler på hinanden, det gør vi. Vi har vores problemer som i andre

klubber. Men jo, fordi vi har ikke noget sådan internt??? i det end at vi skulle bare være sammen

og vi skal spille fodbold. Så jo det gør vi, vi stoler på hinanden. Der er tid til familie og alt det der,

fodbold kommer i anden række hvad skal man sige. Privatliv og arbejde kommer i første række, så

når en siger han skal på arbejde så skal han på arbejde. Jeg vil sige vi stoler på hinanden der er

ikke, det er sådan også pga. venskaber og samvær, der er ikke nogen grund til at vi ikke skal stole

på hinanden.

MH: Nej. Nu siger du at I selvfølgelig har de problemer som alle andre klubber har. Hvad tænker

du lige på der?

AZ: Jamen det er sådan sportslige optur og nedtur hvor det ikke går for holdet så kan man lige

pludselig bemærke at der er nogen spillere der ligesom stopper, kommer og går. Hvis det går

dårlig så går de til en anden klub og når det går godt så er vi alt for mange og det er sådan. Jeg vil

sige ligesom andre klubber har de problemer, det har vi så også. Når det går godt så er vi mange,

når det går ikke så godt så er vi kun dem der har været siden 2006.

MH: Så der er nogen der bliver i klubben og kæmper uanset om det går op eller ned, og så er der

nogen som måske lige mere, jamen nu går det dårligt, så har jeg ikke lyst?

AZ: Ja lige præcis og det er de problemer der opstår nogen gange. For vi som har været så mange

år i klubben vi er her også selvom det går dårligt. Men de unge mennesker de vil helst spille for et

højere niveau og sådan noget det. Og lige nu kæmper vi faktisk og overleve til serie 2, så hvis vi

Speciale

100

overlever så bliver vi mange, men hvis vi ryger ned i serie 3 så bliver det igen hvor vi mister nogle

spillere.

MH: Nu siger du at du er næstformand i klubben, gør I så noget for at opveje det? Det kan godt

være at vi lige nu er i en nedtur men så sørger vi måske for at gøre noget andet eller?

AZ: Jo men det gør vi, vi snakker med dem om de kunne blive her og prøve at kæmpe igen, men vi

kan ikke andet end bare at snakke med dem og så prøve at overtale dem til at blive. Men det er

som sagt frivilligt hvor de vil hen og hvis de vil spille på højere niveau, nogle af dem er også ganske

gode, de har også fortjent at spille deroppe af. Så det har også været nogle tilfælde ja det synd for

knægten der at den skal spille for os hvis han kan spille meget bedre. Så det er sådan vurdering.

MH: Så det er ikke fordi at der er noget galt med holdet, de har ambitioner om at spille højere?

AZ: Lige præcis. Vi har spiller som er lige, eller ikke lige, for et par år til at tage dommercertifikat.

og han er ganske god han er i danmarksserien nu, han er dommer deroppe. Det er sådan han

prioriterer det og når han ikke kan spille så må vi acceptere det. Det er jo også frivilligt om man

skal spille her.

MH: Har I sådan nogle konflikter i klubben?

AZ: Vi er fra Balkan og Balkanfolk, det er også til fodbold, der går vi til den, og der kan opstå nogle

konflikter hvor man lige hurtigt skubber til hinanden hist og pist og hvorfor gik de så hårdt? Fordi

vi går til den og det er i vores gener i fodbold der at vi går meget til den og så kan der nogle gange

opstå nogle diskussioner. Det var alt for farligt og alt det der. Lidt for mange røde kort og sådan

nogle ting der.

MH: Hvis du nu tænker uden for kamp og til træning, men sådan for at få klubben til at fungere og

sådan nogle ting. Fx hvem er det er bestemmer i klubben?

AZ: Jamen det, vi bestemmer sådan set alle sammen men vi har formand vi har næstformand vi er

7-8 stykker sådan som ligesom styrer klubben. Men når vi kun 20 så er der ikke så meget, vi er ikke

så mange, så på den måde er vi alle sammen med til at bestemme nogle regler hvad der foregår i

klubben og sådan noget der. Så hvis en spiller har dummet sig så mange gange, så kan vi sagtens

se alle 20 medlemmer vi er og så smide ham ud eller give ham karantæne, og han skal ikke spille i

måske 10 kampe eller sådan noget. og det har, det er sket før at vi har givet en spiller karantæne

fordi han går alt for meget op i det der, og så går det galt og han får nogle dumme kort, og det kan

vi ikke acceptere fordi, ja, men som sagt det går vi alle sammen ind i den sag der.

MH: Så hvordan bliver de her konflikter sådan oftest løst? Når det nu ikke handler om at I går for

meget til den men hvis der nu er nogle uenigheder imellem jer som personer. Man kan jo altid

Speciale

101

blive uenige om nogle ting, er der så en anfører eller træneren går ind eller bringer I hele holdet

ind i det, eller kan I løse det imellem jer?

AZ: Men det er for det meste foregår det hvis der sker et eller andet, og det sker der til træning

engang imellem, men som regel er vi der alle sammen og så står vi bare i en cirkel der og så

snakker om det og så bliver der sagt fra begge tos sider hvordan har du oplevet det og så på den

måde løser vi det. Men det har aldrig nået sådan helt op hvorfor der skal være noget specialet, nej

overhovedet ikke.

MH: Så det er noget alle er en del i det?

AZ: Ja fordi holdet ville heller ikke eksistere hvis vi ikke er der mindst 14, så når vi er 20 så er der

ikke nogen der bestemmer over andre så vi løser problemerne sammen.

MH: Nu sagde du til at starte med at I lige havde haft en eller anden form for spillermøde eller

bestyrelsesmøde hvor du tror at du måske blev næstformand. Møder alle op til de møder der?

Eller kommer de hvis de har lyst og så kommer der 5, eller hvordan?

AZ: Nej. jamen der er som regel inviteret mange så kommer der kun 3-4-5 stykker eller sådan

noget. Det andre skal, vi har mange der arbejder om aftenen. Og nogen der skal læse. Ligesom dig

til noget speciale skal de et eller andet. Så kan de ikke komme. Og der er noget der vil ikke blande

sig i bestyrelsen i klubben, de har ikke tid til det. For når man er inde i klubben der kommer

alligevel nogen kommunale ting man skal med kommune og med DBU og sådan nogle ting der. Så

det har de ikke tid til de vil egentlig kun spiller, så der kommer ikke så mange.

MH: Men når man nu skal fx bestemme hvem der skal være formand, næstformand og sådan

nogle ting. Så har folk bare ikke interesse i at tage del i det eller?

AZ: Men når der er sådan nogle ting der, vi kalder dem generalforsamlinger, der er vi mange,

næsten alle sammen. Jeg kan ikke huske men der skal vi være 70 eller 80% af medlemmer der skal

være med til det, og det er vi mere eller mindre, og så foregår der ligesom i Danmark afstemning.

der kommer der nogle forslag, det er ham og ham og ham, og så stemmer vi. Hvis der kommer to

der skal være formand så stemmer vi hvem skal være det. Vi har faktisk også den hvor man skal

skrive på et stykke papir og så ja så rent demokratisk.

MH: Hvor man lige skriver navn på...

AZ: Navn på den person. Ja. Og så tæller man stemmerne og så bliver det det.

MH: Så det har I også en gang imellem, og der kommer folk?

AZ: Ja specielt den gang hvor vi var mange. Der kunne vi være 30-40 tit være samlet. Ja og så var vi

jo rejst den gang også, og så der var sådan lidt mere i det.

Speciale

102

MH: Ja. Når du siger dengang, var det da klubben startede?

AZ: Det var et par år siden. Så har vi stoppet med det fordi vi havde nogle problemer i vores sidste

tur. Så mistede vi vores lokaler, så nu er vi ligesom igen nede hvor vi ikke har så mange

medlemmer, men vi skal nok komme op igen.

MH: Ja det går op og ned. Jeg går ud fra at I har anfører på holdet? Eller skiftes I?

AZ: Nej vi prøver altid at vælge nogle af dem der er gode til at styre holdet. Men nogen gange

ender det jo bare, du får kortet.

MH: Ja, hvis de ikke lige er der.

AZ: Ja lige præcis.

MH: Er det træneren der bestemmer det?

AZ: Nej det er sådan noget, det er spillerne.

MH: Er det spillerne der bestemmer hvem de gerne have som anfører?

AZ: Ja træneren har sådan set ikke noget med det at gøre vil jeg siger. Det kan godt være at han vil

sige noget, men det er også fordi det er frivilligt det er amatør fodbold selvom vi er serie 2. Det er

sådan vi kommer efter skole efter arbejde, så vores træner han får ikke nogen penge for det som i

danske klubber. Din træner får løn eller noget, vores træner arbejder ganske gratis for alt det der.

MH: Okay. Hvordan kan det være?

AZ: Vi har ikke nogen penge, vi har ikke nogen sponsorerer, vi har svært ved at finde sponsorerer,

og den gang vi var klub hvor vi havde mange medlemmer der havde vi det svært ved at finde

sponsorerer når man snakker om en udenlands klub. Vi er en dansk klub men der er kun bosniere

der. Der er sådan lidt, jo vi kan godt få en sponsor der giver os måske et par bolde og noget

reklame T-shirts, men ikke andet. Så på den baggrund har vi ikke penge, vi betaler vores

kontingent men vi er ikke nok til at vi kan aflønne vores træner. Så det er rent frivilligt arbejde. Der

er ikke nogen der er lønnet ved os sådan set.

MH: Okay. Har I som spillere mulighed for at være en del af at bestemme fx hvordan træningen

skal være eller hvordan det generelt skal fungere i klubben? Har I mulighed for at, nu ved jeg så

ikke om I går til træneren?

AZ: Ja det gør vi. Fx bl.a. sidste gang da du kom op kom vi op og diskutere med vores træner. Der

var mange uenigheder, så diskuterer vi. Jo det har vi, det er os selv der spiller og træneren han er

der frivilligt, så hvis vi ikke synes det går godt, så snakker vi med ham.

Speciale

103

MH: Så I kan sagtens gå til ham, og der er ikke nogen der er bange for...?

AZ: Nej nej. Det er ikke altid det går igennem, men vi siger vores mening og det er det, vi kan ikke

spille på den måde for vi har ikke god motion i år. Det kan vi simpelthen ikke klare det der. Og

træneren hører efter fordi der er, som sagt, når vi er så ikke så mange medlemmer så...

MH: Ja. Da jeg kom ud til jer der, der manglede I nogle bolde, så vidt jeg forstod. Var det fordi der

er nogen der tager boldene med hjem?

AZ: Med det er fordi vi har ikke vores lokaler igen. Vi har et skur dernede ved Ejbyskolen hvor

vores stadion er og efterlader vi boldene der, og så skiftes vi med hinanden. Den weekend har vi

fodboldkamp det er jer der skal sætte linjen op omkring stadion, det er dig der skal tage tøjet med

hjem og vaske op, det er dig der skal tage boldene, vanddunkene. Det bliver skiftet hver gang, og

så går det galt nogle gange hvor der er en der kommer til træning og glemmer at aflevere til de

andre. Og det sker faktisk mange gange. Det er temmelig irriterende. Vi har ikke lokaler lige der

hvor vi træner.

MH: Så folk er nødt til at tage tingene med hjem, og så er det selvfølgelig ikke alle der kan.

AZ: Vi har mange sådan nogle problemer. Vi har ikke grusbaner. Den der græsplæne der må man

ikke træne på græsset inden 1. april. Så vi er et serie 2 hold der kommer til april hvor man skal

spille kamp som har ikke rigtigt spillet nogen steder. Det er sådan konsekvenserne og være en ikke

lukket men en lille klub. Så det er altid svært i starten, men bagefter når vi får noget, banerne, så

bliver det bedre.

MH: Men hvordan, nu siger du at folk så er der nogen der tager trøjerne og nogen der tager

dunkene, og nogen tager boldene. Hvem bestemmer hvem der skal gøre hvad? Eller melder folk

sig frivilligt?

AZ: Nej det ville aldrig gå. Alle vil løbe væk fra det. Vi finder en person der skal lave en, det er

ligesom vi har en økonom der samler kontingent fordi vi sender ikke som en dansk klub, vi sender

ikke giro derhjemme, vi samler det bare der. Og så nogle gange kan der gå flere måneder inden vi

samler alle pengene ind, men vi får dem. Men så finder vi en der kunne lave sådan en liste, hvem

skal vaske tøjet på et tidspunkt, og hvem skal...

MH: Så lidt en dukseordning?

AZ: Ja ja på den måde. På et tidspunkt havde vi en som tager sig af det hele, han fik 2kr pr vask. Så

han tog det hele for holdet der. Men det er svært at finde sådan nogen der, så vi laver bare en liste

simpelthen fordi folk bare løber efter fodboldkampe, de gider ikke. Og mange er studerende de

bor i et eller andet kollegium et eller andet sted hvor de har svært, men til gengæld der skal vi

Speciale

104

heller ikke de andre vaske hele tiden. Så vi laver en liste og så er det mit problem hvis jeg ikke kan

komme så er det mit ansvar at jeg skal finde en afløser for mig.

MH: Og det er der du siger at det ofte går galt. Folk er måske ikke så gode til at finde en afløser?

AZ: Lige præcis. Ellers kommer vi, så får vi tøjet lige før fodboldkamp som er helt våd. Dem har

aldrig vasket uden at tørre det. Det sker.

MH: Hvordan reagerer holdet på det? For jeg ville da personligt blive irriteret. Det er jo ikke så ofte

igen at man får ansvaret for noget. Altså hvis man er 20 på et hold og det drejer sig om 5 ting så

går der lang tid imellem, så jeg ville da blive irriteret når det så endelig blev nogens tur at jeg skulle

spille i vådt tøj eller at boldene ikke kom til træning så jeg ikke kunne træne. Hvordan reagerer

holdet på det?

AZ: Det bliver vi også. Det er skide irriterende at komme til fodboldkamp og så er ikke engang

vasket ordentlig eller tørret ordentligt. Men vi kan ikke gøre noget ved det. Vi kan ikke være

uvenner pga. det. Der snakker vi at det skal gøres næste gang bedre og vi har det der med sokker

at de skal vendes om, og når jeg får dem derhjemme og jeg skal vaske så er halvdelen af sokkerne

de er omvendt. Men så snakker vi hele tiden og så hjælper det og så efterhånden finder vi kun en

sok der er, så det hjælper lidt, men vi kan ikke gøre så meget ved det. Vi er nødt til at acceptere

det og sådan er det bare.

MH: Der er ikke en bødekasse hvis det er?

AZ: Jamen det har vi haft. Det hjælper ikke noget. folk er ligeglad med 20kr eller 50kr.

MH: Okay. Det er folk alligevel?

AZ: Ja gør de bare alligevel.

MH: Men det er måske også fordi der ikke er en kultur hvor at man rent faktisk betaler det til sidst

eller hvad?

AZ: Det kan godt være. Det kan godt være. For vi har haft en bødekasse til gule kort og alt muligt

andet, men det hjælper ikke.

MH: Så folk gør ikke noget sådan rigtig, tager måske ikke så meget ansvar?

AZ: Nej, men det hjælper selvfølgelig når man brokker sig. Når man brokker sig. Når man brokker

sig, at hvorfor det er for sent vi har fodboldkamp om mindst en time og tøjer er ikke kommet

endnu. Så vi brokker sig så hjælper det, men så går det galt engang imellem. Men så lang tid det er

ikke engang imellem så er det fint.

Speciale

105

MH: Ja. Nu er der noget der handler om at hvis jeg nu gøre noget for dig så kunne du gøre noget

for mig på et eller andet tidspunkt. Er der sådan nogle ting i klubben? Fordi det lyder det ikke til,

jamen hvis du ikke kommer med boldene så gider jeg da heller ikke komme bolde næste gang. Der

er en den der med at man gør en tjeneste for hinanden at man hele tiden sørger for at dem der nu

kommer til træning eller kamp at de får det optimale at arbejde med.

AZ: Men det er som regel mit ansvar eller dit ansvar at finde en der skal tage bolde derover, og vi

får det mange gange, og hvis de ikke er der, selvfølgelig går der 20min men så kører vi derned, det

er kun 1km derned, så kører vi og henter dem. Vi har hentet bolde efter du er gået. Men det er

altid irriterende når vi står der og det mangler, men vi kan ikke gøre så meget. Vi vil ikke miste

spillere, vi vil ikke gå så meget op i det der. Jo vi siger at det skal ikke foregå igen og det hjælper,

men det er bare irriterende at det sker sådan noget der, men vi kan ikke gøre så meget ved det. Og

jeg tror heller ikke at han har gjort det med vilje, men det kan stadigvæk ikke gøre noget ved det.

MH: Nej nej, men du ved jo hvis du har 15 bolde liggende hjemme i din lejlighed at du har 15 bolde

og du ved jo at der er træning , så du ved jo at du har det ansvar på dig.

AZ: Ja men der er vi sådan lidt...

MH: Det tager I lidt løst på måske?

AZ: Ja kan godt være, for vi er ikke så stor klub og vi har også haft helt sæson fra starten hvor vi

ikke måtte træne nogen steder, så det hele er sådan lidt løst. Men det fungerer alligevel, så det

finder vi ud af alligevel sådan.

MH: Jamen det er jo godt.

AZ: Fordi vi trods alt har eksisteret siden 2006.

MH: Nu har vi snakket lidt om din baggrund, du er bosnier. Hvor meget betyder det egentlig for dig

ud fra de fællesskab du indgår i? Nu har du jo dine relationer til fodboldklubben og det er sådan

lidt det. Du har ikke lige noget arbejde som du går til hvor du møder nogen. Hvordan har din

etniske baggrund betydning for dine valg i dagligdagen og dem du omgås med?

AZ: Jamen det vil jeg ikke sige det har noget som helst at gøre. Vi vil bare spille fodbold sammen og

det er at vi er lidt sammen men der er ikke mere i det. Som sagt der er flere 100 bosniske spillere

der spiller i danske klubber og det gjorde jeg også bl.a. i KFUM i 3-4 år og de andre har gjort det, så

der er ikke så meget i det. Vi er, vil jeg sige danskere med udenlandsk baggrund. Men vi har lavet

klubben bare for måske se sådan lidt mere til hinanden og igen vi mødes til fester hele tiden, der

laver vi nogen koncerter og sådan noget det er der vi mødes igen. Så det der med fodbold jeg ved

ikke hvorfor kom det, men det er mere at vi skulle måske bare være lidt mere sammen, men vi

tænker kun sportslig på den måde det. Det er også sjovt når vi kommer til en fodboldkamp hvor

Speciale

106

der kommer en udenlandsk hold som også rent dansk hold. Når vi når til Bogense deroppe så stor

by som Bogense og så møder vi deres første hold. Og jeg kan godt love dig det er SAS-liga. Der

kommer så mange mennesker. Det er spændende for dem at der kommer et udenlandsk hold. Der

er altid mange til vores kampe. Og danskerne giver sig 200% mod os når de møder os, og det gør vi

også. Så det er meget sjovt at det går mange gange galt, der går spænding i det, det er ikke kun at

vi skal være kun lukket hold, men hvert sted hvor vi kommer så er der så mange der kommer.

Modstandere og tilskuere og sådan noget der. Det er jo ligesom SAS-liga. Jeg ved ikke hvorfor,

men sådan er det bare. Og det er spænding og det er spændende faktisk. Når vi når til Assens så

skal vi møde deres hold, der kommer et udenlandsk hold fra Odense, kan godt love dig at der

kommer mange. Vi har også oplevet til vores kamp hvor der var romerlys, men de var fra vores

side. Vi snakker ikke om SAS-liga, men vi snakker om amatør, men det er spændende. Så det er der

holder os, det er spændende engang imellem, men selvfølgelig det går ud på det hele at det skal

være spændende at gå til fodbold.

MH: Så I spiller i serie 2 nu og der har I jo en kamp om ugen og så spiller i pokalturnering?

AZ: Ja det gjorde vi, men der røg vi ud i første runde mod serie 1.

MH: Okay der kan man være uheldig.

AZ: Ja jo, men vi har spillet nogle gode kampe for 7-8år siden mødte vi Marienlyst deres

førstehold. Deres førstehold spiller i dag i 2. division, og der kommer vi, der havde vi en anden

bane i Næsby, der kommer vil til vores kamp derovre. Mange af os står og ryger, vi tager det lidt,

ja, som sjov i det, men så kommer Marienlyst, deres spillere får tror jeg 500kr pr kamp plus hvis de

vinder. Så kommer de med 10 tasker 3kg bananer, så kommer der fysioterapeut, de skal møde os.

Al den spænding det giver et eller andet. Og så var vi faktisk foran to gange, men tabte til sidst.

Anden sidste kamp der var Claus Bo Larsen, der kiggede på os, ikke på os for vi mødte hans søn der

spiller i serie 1 hold. Så det er sjovt.

MH: Og så siger du at I engang har lavet nogle ture hvor I var ude og se...

AZ: Ja mange ture, og koncerter og sådan nogle klubfester kalder vi dem.

MH: Er der andre sociale arrangementer? Nu ved jeg fx at der findes alle mulige turneringer i både

Danmark og i Skandinavien og i udlandet. Er der andre sociale arrangementer hvor I gør noget

sammen i klubben men hvor I også er sociale med en masse andre mennesker?

AZ: Ja vi har lavet, hvert år, ikke sidste år fordi der havde vi ikke så mange medlemmer, men ellers

laver vi to gange om året indendørsstævne derovre i Odense fra kommunen og så laver vi et

indendørsstævne hvor der kommer 20-30 hold, indendørsfodbold. Og det gør vi igen om vinteren.

Det er helt åbne hvem der kommer, der kommer flest bosniske hold fra Jylland fra Sjælland, men

der kommer også danske hold, arabiske hold, tyrkiske hold, hvor vi laver de stævner der. Og vi,

Speciale

107

vores spillere deltager også i andre stævner en det foregår mest om vinteren, så det gør vi. Det er

ikke kun det her, ligesom nogen stævner der.

MH: Så føler du nogen gange, generelt på holdet, at I kommer lidt ud? At I bruger foreningen til at

komme ud og møde andre mennesker. Som et springbræt hvis du forstår?

AZ: Ja ja det gør vi. Ja det gør vi, bl.a. de stævner der og så kan vi lave bare for medlemmer en

grillaften i kolonihavehus hvor vi alle sammen griller og drikker sig fulde og hygger. Og så kan vi

finde på at tage til OB og se fodboldkamp. Ja det er sådan nogle ting der, det er ikke kun den

anden, men det er ikke så meget, men alligevel gør vi det.

MH: Kunne I finde på at lave aftaler fx med andre hold I kender rigtig godt og lave aftaler om at I

mødes?

AZ: Vi har ikke haft det der så meget at vi skulle med de andre hold det har vi ikke. Det er kun

mere venskabskampe og så er det det. Det har vi ikke gjort. Vi var mere til at vi rejste til

Stockholm, vi rejste til Bruxelles, Genk, og i Tyskland og se nogle fodboldkampe med vores

hjemmeland når de spiller. Det er sådan noget der vi er med til, hvor vi samler os og så rejser vi

der.

MH: Men det er så jeres hold der tager af sted?

AZ: Ja og de folk der er til knyttet eller har været tilknyttet til vores klub hvor vi lejer en stor bus og

så kører vi. Det var bl.a. mig der kørte sammen med anden en til Genk i Belgien. Så vores

medlemmer så er alle sammen i bussen og så kører vi.

MH: Og det er der opbakning til?

AZ: Ja ja.

MH: Super. Sådan helt overordnet, mener du at I på holdet, i at være et aktivt medlem af denne

her klub, er der noget du siger det her lærer jeg igennem klubben som kan overføres til

samfundet? Er der nogen ting hvor du siger det kan man lære i klubben som egentlig også kunne

gavne en udenfor?

AZ: Jamen jeg ved ikke. Det kan godt være det er med at hvis man engagerer sig lidt mere i det at

man kunne få fat i nogen af de unge mennesker der står på gaden og ved ikke hvad de skal med sig

selv. Så kan man få fat i dem og specielt hvis de kan lide fodbold og så trække dem fra gaden til os

og så få nogle gode venner og så den vej kan man ligesom vise dem den rette vej.

MH: Men fx nu er du næstformand og så er der selvfølgelig en der er formand og kassér. Ser du

noget i at tage det ansvar at man ligesom kan bruge det? Hvad hvis man satte en af de unge til at

være formand. Der ligger nogle ansvarsopgaver i at være formand.

Speciale

108

AZ: Jamen det gør vi, der skal også være et eller andet der er god til at tackle alle de konflikter der

kommer. Man kan som formand det har jeg så været, man kan ikke tage en side af sagen man skal

høre alles partnere og så finde noget midt imellem, man kan ikke fx hvis der opstår ballade internt

i klubben mellem nogle grupperinger, det har der været hvor en gruppe holder med en anden

fordi resultatet ikke går kan man ikke tage en side af gruppen. Man skal ligesom finde noget alle

bliver tilfredse. Som formand der skal man bøje sig og man kan heller ikke bare gå sin vej og sige

det er det det skal være det kan man ikke.

MH: I er kun bosniere på holdet? Stort set. Da jeg var ude der snakkede I nemlig, hvad der lød for

mig, kun bosnisk. Er det et sprog I alle sammen snakker?

AZ: Ja du var der, mange af dem snakker også dansk. Det er sådan en bosnisk-dansk. Lidt ligesom

her herhjemme ved mig, der diskuterer vi alle sprog, det er ikke noget man tænker så meget over,

det er noget der kommer bare.

MH: Hvad er det bedste ved at være en del af klubben? Ud over at det er sjovt at spille fodbold?

AZ: Jamen det er det der at man, det ligesom hvis man tager til motionscentret, hver dag der er

travlt, og så skal man bare et eller andet sted og puste ud og slappe af lidt, og det gør man bl.a.

med motion og det gør man i fodbold. Og så mødes med de andre og snakke lidt med dem, og ja

det er lidt ligesom folk føler. Og vi kan godt fodbold, og derfor blev det fodbold.

Mh: Så er der noget du tænker det er vigtigt at jeg skal vide, eller nogle kommentarerer til det vi

har snakket om, eller noget du gerne vil uddybe? Er der nogen ting på holdet som du siger det her

er unikt for vores hold fx?

AZ: Nej ikke andet end, som bekendt, at der er vi et udenlandsk hold. Men det er ikke sådan en

hold der er et lukket hold, alle er velkomne til os og vi gør det bare, vi kan lide det. Vi kan lide

fodbold og mange af de andre, jeg synes de andre bare skal gøre ligesom hvis de har tid til det.

MH: Har der været danskere på jeres hold?

AZ: Ja ja der har været danskere og tyrkere og sorte mænd jeg ved ikke lige hvor de kommer fra,

Afrika tror jeg. Det er ikke lukket, men selvfølgelig er det for en dansker, det er svært for en

dansker, det er ikke svært for vi tager ham med åbne arme, men for en dansker at komme ind i FC

BiH hvor der kun er bosniere det har de det lidt svært med og tage det når der findes 100 klubber i

Odense som er danske klubber. Så på den måde der skal være en som er venner i forvejen med

nogle bosniere. Vi bosniere har det ikke problemer der, når vi tager til en dansk klub så gør vi det

bare, men danskeren er i det tilfælde måske lidt mere lukkede end os. Man kommer ind ligesom

alle andre, hvis man er god til det så får man plads.

MH: Det tror jeg var det jeg havde. Tusind tak for hjælpen.

Speciale

109

Bilag 2: Interview med Adnan (BiH)

MH: Adnan er det rigtigt udtalt?

AD: Ja Adnan

MH: 23år?

AD: Ja

MH: Hvor lang tid har du været i Danmark?

AD: I Danmark har jeg været siden 92' så jeg var 1år gammel da jeg kom til Danmark. Men jeg har

ikke altid boet her på Fyn. I starten flyttede jeg til Sønderjylland, nede i Løgumkloster området.

Det er næsten 20km fra grænsen til Tyskland. Og der boede vi først i flygtningelejr og så efter, jeg

ved ikke lige hvor lang tid det var i flygtningelejr, måske 3-4år og så flyttede vi ud til selve byen

Løgumkloster. Så siden da har jeg flyttet herud da jeg skulle starte på mit studie.

MH: Okay, så din familie bor stadigvæk i Løgumkloster?

AD: Min familie bor stadigvæk i Sønderjylland, jeg er den eneste af mine søskende. Jeg har to

søskende også, den ene er gift og bor i København og den hun er i Lyngby og studerer også i

Københavns Universitet. Og så er der mig herovre på Fyn.

MH: Så du har været her i Odense i...?

AD: Odense, det er mit fjerde år nu.

MH: Fjerde år, ja. Og hvor har du gået i skole henne?

AD: Jeg har gået først i folkeskole nede også i Løgumkloster i den der by jeg var, og så var der en

handleskole den var ikke lige tæt på men den var 20km fra os. Der gik jeg i handelsskole i 3år på

HX og så efter det lige efter handelsskolen gik jeg på uni så jeg er ikke så jeg har ikke taget 10.

klasse jeg har heller ikke holdt sabbatår eller noget så jeg har bare gået fra 9.klasse til

handelsskolen til uni lige efter hinanden.

MH: Okay, så det er jo ret imponerende alligevel. Hvor bor du henne af nu? Sådan i Odense?

AD: Jens Juelsvej det er tæt på Rosengårdcentret i hvert fald, så jeg har ikke langt heldigvis til uni

så det er lige til at overskue jeg har heldigvis også bil men hvis det er lækkert vejr som i dag så kan

man sagtens tage cyklen.

Speciale

110

MH: Ja ja så det er en fordel at cykle i Odense. Der har man ikke brug for bil. Og nu er du så i BiH?

Fodboldklub. Og hvor lang tid har du været der? 3år?

AD: Det er fjerde år jeg er her i Odense, så jeg spillede ikke med det samme første år jeg startede

først næste år så det må være tredje år jeg er på BiHs BiH Odense der spiller for dem. Og jeg

begyndte samme tid som sammen med en anden kammerat han er også bosnier og han er faktisk

min barndomsven vi har gået i sammen folkeskole vi har gået i samme handelsskolen så nu går vi

begge to også her på uni. Så vi startede på samme tidspunkt vi var altid vilde med fodbold det

spillede vi også dernede i Sønderjylland. I Sønderjylland selvfølgelig der er ikke så mange

forskellige hold, så vi spillede for en ganske almindelig dansk klub; Løgum IF, så det var vi meget

tilfredse med. Så da vi kom her var det lidt en omvæltning om hvor skal vi starte fordi det helt nyt.

Og vi havde ikke så mange kammerater som var bosnier så vi tænkte bare at vi havde hørt meget

om denne her klub fra Sønderjylland så tænkte vi okay det kunne være spændende at prøve, så vi

kom til nogle træninger og så blev vi fanget af det og så begyndte vi at spille. Så nu er det vores

tredje år vi er i gang i klubben.

MH: Hvordan kan det være at du kan sidde i Sønderjylland og hører om BiH her i Odense?

AD: Jamen hvordan kan man sige det? Det er sådan altså når man er bosnier så snakker man

meget med hinanden, ikke kun sådan noget over telefon, men man hører rygter, facebook du ved

og vi var selv interesseret i fodbold så vi brugte meget tid på at læse på nettet fx se resultater,

hvordan de spillede, så man kan kigge så vi blev fanget af det allerede dengang kan man sige. Men

vi har først holdet sammen efter et år her på Fyn at vi startede i selve klubben. Måske man lige

skulle vænne sig måske til Odense når man kommer fra en lille landsby nede i Sønderjylland så det

var lige en omvæltning lige i starten at man skulle vænne sig til storbyen kan man sige.

MH: Hvordan kan det så være at du, altså nu sagde du at der er mange bosniere og at I snakker

sammen, men når du nu kom fra en dansk klub så kunne du jo også have valgt at spille i en dansk

klub?

AD: Sagtens sagtens. Det er jo bare det at vi blev fanget tror bare det der, at ja vi har altid været

vilde med fodbold og generelt med landsholdet der har vi altid, vi har selvfølgelig også set

Danmark, men når det er sådan landshold så har vi altid heppet på Bosnien der spillede. Så er det

bare det der du ved at spille med bosniere vi bliver sammen, det ...???... rigtige børn du ved rigtigt

fanget og så er der bare måske når man kommer hertil ja okay vi skal vel prøve noget. Ham min

ene kammerat han prøvede også først en dansk at spille for en dansk klub men han blev mere

fanget af den her bosniske. Fordi, ja han kom nemt ind i det kan man sige med det samme ind i

gruppen føles allerede hjemme der, han blev behandlet godt føles allerede okay. Blev allerede

gode venner men selvom han ikke kendte dem du ved så vi blev fanget allerede i starten kan man

sige.

Speciale

111

MH: Er du aktiv i nogle andre foreninger nu?

AD: Bosniske foreninger eller?

MH: Bare nogen foreninger generelt?

AD: Ikke rigtig hvad jeg kan tænke over. Nej. Altså jeg er med i ledelsen kan man sige i FC BiH, jeg

er ikke kun fodboldspiller. Så jeg er også med i ledelsen kan man sige, på den måde, men sådan

nogle foreninger, jeg kan ikke lige komme i tanke om noget nej.

MH: Det er fodbold og skole?

AD: Fodbold og skole ja.

MH: Og så tidligere var du selvfølgelig nede i Løgum IF var der andre foreninger der du var en del

af?

AD: Ikke rigtig. Nej. Det var bare mere skolen og fodbold og så var der selvfølgelig arbejde når man

havde tid til det.

MH: Ja, arbejder du nu?

AD: Ja det gør jeg. Jeg arbejder som, ja ikke fuldtid men sådan deltid når jeg nu har tid, på et lager i

Harald Nyborg. Man skal jo tjene nogle penge ved siden af studiet det er helt sikkert. Men lige i

starten så var det lidt svært at finde et job, men jeg føler generelt at hver gang jeg søgte på nettet

jeg søgte meget på nettet så var alle de jobopslag enten på Jylland eller Sjælland. Og det var svært

at finde job her og især når man jeg ved ikke om man kan ligesom ...???... men som en anden

etnisk herkomst end dansk så føler jeg også at det er lidt svært du ved godt så hver gang jeg

sender en ansøgning så vedhæfter jeg du ved et billede med mig så de kan bedømme mig ud fra

billede så det ikke bare er ud fra mit navn og hvor jeg kommer fra. Så kan du jo se så skrev jeg

selvfølgelig lidt om min baggrund og så håber jeg på at få succes på den måde og det lykkedes

heldigvis da også, så ja nu har jeg været 2 år har jeg arbejdet i Harald Nyborg.

MH: Når du har tid til det,

AD: Ja og det er jeg også tilfreds med i hvert fald.

MH: Det er jo fint. Så du kom ind i foreningen fordi du hørte om den fra nogle andre fordi I har et,

kan man sige et netværk der snakker rigtig meget. Vil du sige at din etniske baggrund har været

afgørende for den klub du har valgt nu?

AD: Ja helt klart. Altså, det hedder jo BiH Odense og det går i udgangspunkt bosniske spillere du

ved de bruger, men altså foreningen klubben i sig selv afviser ingen andre. Klubben er en åben

Speciale

112

klub og vi skriver også vi har en facebookside og vi skriver løbende sådan hvordan det gik men

kampene og sådan noget alt muligt. Og klubben er åben og det står der også helt klart på siden

alle fodboldspillere er velkommen så det betyder ikke noget med herkomst om du er bosnisk,

dansk eller helt tredje. Altså det er åbent for alle, men det er jo sådan at man bliver fanget af at

det kun er bosniske spillere på det tidspunkt. Vi har selvfølgelig også i den tid min kammerat og jeg

har været har der også enkelte danske spillere der er kommet du ved men nogle kammerater de

har kendt de har også ville prøve lykken. Og så er der også to tyrkere der også lige skulle prøve.

MH: Men de er ikke blevet?

AD: Nej de er ikke blevet. Det har været sådan at de bare lige skulle prøve og se og måske blev de

ikke fanget. Altså jeg ved ikke lige hvorfor men måske følte de sig ikke helt hjemme her kan man

sige. Ligesom nogle gange kan vi ikke føle os hjemme nogle i andre klubber. Men det er ikke sådan

at vi afviser. Vi er åbne for alle her. Og vi regner allerede med her til sommer, fordi vi altid har haft

bosnisk træner du ved så regner vi med her til sommer at der kommer en dansk træner, du ved.

Og det har vi tænkt os er mere positivt er mere positivt både for klubben og for alle os spillere

fordi så føler man okay man kan respektere ham mere end frem for den bosniske. Vi har haft det

sådan at vi kan snakke og svine ham til og alt muligt, men når der kommer sådan en dansk træner

der styrer alle bosniske spillere så har man mere respekt for ham du ved. Og så kan føle lidt okay

han har respekt, altså så skal man også lige behandle ham fint. Så vi håber han i hvert fald han

kommer. Vi har snakket med ham så han kommer nok.

MH: Så I ved at I får ny træner?

AD: Ja og det regner vi nok med bliver her til efter sommerferien. Og det bliver en dansk træner i

hvert fald.

MH: Spændende. Kendte du nogen i forvejen?

AD: Da jeg kom til Odense?

MH: Ja.

AD: Jeg havde min onkel, han boede her, men sådan unge folk, det kendte jeg ingen altså. Jeg var

helt ny kan man sige på det sted. Jamen heldigvis jeg tog det meget, lige i starten selvfølgelig man

skulle lige vende sig til det det er meget normalt, men jeg havde ikke problemer med at lære nye

folk. Med det samme fra uni lærte jeg nye kammerater og klassekammerater osv. og så på

fodboldklubben og for ikke at snakke om så tog man også nogen gange i byen sammen og så lærte

man også nye folk der så det gik lige et par tid men så lærte man folk at kende og så følte man sig

hjemme.

MH: Og du læser negot, næh engelsk?

Speciale

113

AD: Engelsk ja.

MH: Bare engelsk? Ja. Og hvad, det er vel en blandet gruppe af mennesker?

AD: Ja. Altså vi har i hvert fald en del, vi har en pige fra Norge, en pige fra Sverige, og så har vi to

piger fra Tyrkiet, altså rigtig fra Tyrkiet. Det er ikke sådan nogen der er kommet her tidligere, men

de er kommet som udvekslingsstuderende ja. Og så har vi en fyr fra England så vi har en del altså

multikulturel klasse og det meste altså selv vores lærere kan ikke snakke de dansk de er sådan

nogen der snakket engelsk hele tiden. Så det er meget kulturel klasse vi har sådan mange

forskellige nationaliteter.

MH: Hvem hvis du sådan lige skulle se, hvem er du så mest sammen med?

AD: Jeg har en klassekammerat det er en dansker ham hænger jeg mest ud med også sådan i

fritiden, men selvfølgelig jeg er gode venner med alle. Men selvfølgelig til forelæsningerne det er

klart der kender man sgu ikke lige alle altså forelæsninger det bliver 80-60-70 personer der er der

så det er svært at komme ind men nå vi de der timer så kender jeg alle men det er især 3-4

personer jeg hænger mest ud med.

MH: Er det danskere?

AD: Det er danskere ja, og det er mest i min fritid sådan jeg hænger ud med dem.

MH: Så du har ikke sådan, at i timer hvis der sidder en bosnier en men anden etnisk baggrund, som

I har et eller andet med så går man hurtigere hen til dem?

MH: Det vil man helt klart det vil jeg føle. Hvis jeg havde det har jeg desværre, eller ikke desværre,

men vi har ikke nogen bosniere i min klasse. Men jeg følte at hvis jeg som første dag og der var en

bosnier i min klasse så tror jeg, jeg vil ikke være overrasket hvis os to være sådan rigtig tæt på og

hænge meget ud sammen. Men det har jeg ikke min klasse men jeg selvfølgelig som sagt min

kammerat som også kom her fra Sønderjylland han går også nogle gange i starten da vi havde

pause så kendte man ikke nogen du ved, så mødtes vi altid mig og ham han kendte heller ikke

nogen og så han vi ud sammen i pausen og i frikvartererne og sådan noget.

MH: Og han er også bosnier?

AD: Han er også bosnier ja.

MH: Så har man lidt den tryghed.

AD: Ja lige præcis.

Speciale

114

MH: Så hvem vil du sige, i løbet af sådan en generel uge, hvem bruger du mest tid sammen med?

Der er jo selvfølgelig holdet og så er der nogen venner herfra, men har du venner andre steder

fra?

AD: Ja altså dem jeg er bedste venner kan man sige det er to kammerater det er ham den ene fra

Bosnien eller ham der også kom fra Sønderjylland og så er der også en anden der også kom fra

Sønderjylland som ham har vi også han er også nede fra den der by han kom bare et år efter os du

ved.

MH: Og han er fra Bosnien.

AD: Også bosnier ja. Så det er os tre vi har faktisk altså været sammen både i flygtningelejr og

handelsskolen og så videre så vi tre hænger mest ud kan man sige i hverdagen. Men selvfølgelig

der er også nogle gange hvor man, ja når vi er i byen så kan jeg godt lige gå ud med mine danske

venner og sådan noget der eller nogle gange når man skal ud og spise inviterer man lige en dansk

ven eller. Jeg har også nogle bosniske venner fra fodboldklubben dem hænger jeg også lidt ud

med. Det svinger men for det meste er det de der to andre fra Sønderjylland som også er bosniere.

Dem hænger jeg sådan set ja det ville ikke være mærkeligt hvis vi skriver mindst hver dag eller

laver noget hver dag sammen.

MH: Er der forskel på hvad du laver med dine bosniske venner og dine danske venner?

AD: Ja det er der, men jeg vil ikke kalde det er ikke på grund af de bosniske venner du ved altså.

Det er mere fordi jeg er bedre venner med dem. Fx mine bedste venner der med de der to vi har

det sådan at vi bare kommer over til vi behøver ikke engang at ringe på døren eller bare sige at vi

kommer hjem fordi vi bor alene så vi kommer bare hen og banker på døren tænder for fx spiller

lidt playstation, FIFA noget agtig og så er det bare mere sådan afslappet du ved. Men fx med

nogen fra min klasse jeg er gode venner med dem det er mere sådan at vi skal aftale på forhånd

hvad vi skal lave. Tager ud og spiser. Man opfører sig selvfølgelig ikke helt normalt som man gør

men selvfølgelig der er en grænse til hvordan man skal opføre sig når man er sammen med dem

også med mine bosniske venner men jeg føler mig mere afslappet i hvert fald når jeg er sammen

med de to andre end når jeg er sammen med andre. Og det er ikke kun da danske det er også med

de andre bosniske.

MH: Men det er vel fordi du kender dem fra siden du var 1år?

AD: Lige præcis. Lige præcis.

MH: Har du igennem foreningen, altså klubben, har du lært nogle nye mennesker at kende? Altså

selvfølgelig har du lært dem i klubben at kende. Har du lært igennem klubben nogle andre at

kende?

Speciale

115

AD: Det har jeg. Fordi vores klub har nogle gange de der fester der, som kommer måske en gang

om året, nogle gange holder vi sådan nogle turneringer indendørs. Og til de der fester der får vi

alle lov til at tage en gæst med og så er der sådan noget familie man kan invitere med. Og fordi

vores klub der er der ikke kun unge spillere der er det. Jeg ved ikke om du kan huske sidste gang

der var også nogle ældre folk du ved og nogen af dem har børn og kone og det hele. Og så nogen

gange når man kom til de fester så kom man i snak med alle du ved og så fx hvis jeg går ud i byen

og så ser en, jeg kender faktisk de fleste bosnier her i Odense dem har jeg lært at kende via

klubben. Og når jeg så ser nogle af de ældre så hilser man du ved nogle af dem nogen snakker man

lidt bedre med men det er ikke sådan at vi bliver gode venner men man hilser og ved hvem de er

og de ved også hvem du er. Så på den måde har man faktisk ja større kan man sige sådan, man

kender flere folk her det er da altid noget at man ved hvem de er og hvad de laver hvem deres

familie er og på den måde har man lært de folk at kende via klubben i hvert fald.

MH: Det er så bosniere du har lært kende?

AD: Ja bosniere lige præcis.

MH: Altså nu siger du at I holder nogle turneringer, hvilke hold er det?

AD: Det er faktisk danske, tyrkiske hold. Vi har her i vinters en klub det var 23 hold og jeg tror der

var 7 bosniske hold, så er der omkring 10 danske hold, og så var der jeg ved ikke helt om det var

arabere eller tyrkere eller hvad det var. Men ellers så jo jeg har også lært en del når vi spiller kamp

jo og så spiller vi næsten altid mod danske hold. Og så er der altid hold man møder tit du ved og på

den måde altså man er næsten rivaler men vi snakker godt og hvis vi ses i byen i diskoteker og så

hilser man på dem og driller lidt eller laver sjov haha hvordan gik det med jeres kamp? Tabte I

den? Og sådan noget på den måde lærer man også nye folk at kende.

MH: Men det er ikke nogen som du kunne finde på måske at ringe til?

AD: Nej det er det ikke det er mere sådan nogen jeg hilser med, bekendte kan man sige.

MH: Så I kender hinanden men det er ikke sådan at I aftaler noget?

AD: Nej.

MH: Hvordan vil du beskrive jeres venskab inden for, inden i klubben? Imellem jer?

AD: Den er i hvert fald god. Men selvfølgelig lige i, eller ikke lige i starten men det er nu meget

normalt, altså lige nu har vi heldigvis ikke sådan nogen der har konflikt med hinanden, men alt er

næsten jo helt normalt i en fodboldklub der er måske en eller to spillere der kommer måske ikke

op og toppes men har en konflikt hvor de ikke lige snakker sammen. Det er meget normalt også

med trænerne har en enkelt spiller han ikke har udtaget til en kamp og så bliver der så noget

Speciale

116

imellem dem. Lige nu har vi heldigvis ikke sådan nogen. Vi har ikke haft de store problemer og de

store skænderier men mere sådan noget man undviger bare hinanden du ved og prøver ikke at

snakke så meget med hinanden. Det er det eneste vi har prøvet men heldigvis ikke de der store

konflikter det har vi oplevet.

MH: Hvordan bliver de her konflikter så løst?

AD: Jamen som sagt vi er en ledelse, jeg er også i ledelsen, vi er omkring 7 personer i den der

ledelse og vi har det altid sådan med at hvis der er to personer der er oppe og toppes så tager vi

dem lige ud til siden, hver for sig, eller ikke hver for sig men sammen, sammen med de 7 der er i

ledelsen. Og så tager vi en snak hvad er problemet, hvordan kan vi løse det, vil det fortsætte. Hvis

det er virkelig viser sig at det er helt, at de ikke kan styre sig de kan bare ikke, så må vi tage ansvar

og sige måske du kan ikke spille i den her sæson. Fordi vi har haft flere gange haft, ikke med

...???... spillere, men nogen spillere der fx har under en kamp måske har fældet en spiller bevidst

og så har de fået karantæne fra DBU i måske 7 spilledages karantæne og så har vi sagt også at du

får lige 7 dage og så for du ødelagt lidt for klubben rygte og sådan noget så får du også lige 3 dage

mere fra vores side af du ved så du får lige 7 dage som DBU har givet dig og så giver vi dig også 3

dage hvor du ikke må spille for vores klub. Og på den måde har vi sådan lidt ansvar. På den måde

straffer vores spillere hvis de gør noget der er, vi ikke går ind for kan man sige.

MH: Er du en del af ledelsen?

AD: Ja.

MH: Ja. Okay. Og plejer det at virke at man straffer folk på den måde?

AD: Det gør det i hvert fald. Selvfølgelig de bliver sådan lidt sure men man er nødt til at gøre det jo.

Man bliver nødt til at sætte sig i respekt og sige sådan bliver det. Selvfølgelig var det lidt i starten

de kom jo, før i ledelsen det var alle de gamle der var i klubben og de har stiftet klubben siden, jeg

kan ikke huske hvornår det var 2006 tror jeg det var, og de har sådan været i ledelsen siden da og

så har det vare ikke gået så godt. Det var fordi det er ikke nok med at man ...???... man skal også

holde styr på pengene og økonomien og det hele og det har de ikke været så gode til. Og så har vi

sagt for to år siden at vi skal have ny ledelse og så bestemte vi os for at vælge helt nye og så blev

jeg valgt ind og så var der også nogle andre. Så nu er der faktisk ikke nogle ældre i klubben. Dem

der var med i starten til at stifte klubben, og så selvfølgelig det var lidt i starten at man skulle tage

nogle konflikter og sætte dem i plads, du ved godt hvad jeg mener, de kommer der og siger at vi

har stiftet klubben og, men så er der ikke noget at gøre som man siger, hallo det er mig der er i

ledelsen og sådan skal det være og sådan er det. Men heldigvis vi har altså, det er ikke sådan, vi er

gode venner men så de tager det positivt i hvert fald alle sammen.

MH: Og hvilken position har du i ledelsen?

Speciale

117

AD: Puha. Det ved jeg faktisk ikke. Jeg tror bare er sådan, jeg har, positionen hedder sekretær tror

jeg det hedder. Men det er mere sådan at når vi tager ansvaret så gør vi det alle sammen. Så vi har

også en præsident og det er ikke noget med at han tager alle valgene selv det gør han sgu ikke.

MH: Og hvordan har I bestemt hvem der skal have de her poster?

AD: Det var vi samles os alle sammen hele, altså alle medlemmerne der betaler kontingent i

klubben. Vi samles alle sammen et sted, jeg kan ikke huske, det var hjemme hos en. Helt der hvor

vi havde bare siddet der og snakket om alt muligt, ikke kun om det, altså politiske ang. i klubben

der skal være, men også det sportslige, hvordan vi skal fortsætte med klubben, økonomien og alt

muligt, og bliver alt bestemt der. Hvem der skal styre hvad.

MH: Så der var det stemmesedler?

AD: Ikke lige præcis stemmesedler, men det var sådan noget med at række hånden op hvem er for

og hvem er imod. Og så på den måde.

MH: Men var der så nogen der stillede sig op og sagde at jeg vil gerne være præsident eller jeg vil

gerne være kasserer eller var der nogen der sagde det er dig der skal være det, og det er dig der

skal være det?

AD: Der var måske nogen på nogen poster der tænkte sådan at det kan de godt tage over, men der

var ikke nogen der helt sådan helt du ved der var ingen der rigtig føler de ville tage sig det fulde

ansvar og sige at jeg gerne vil være præsident i denne her klub. Men det jo mere sådan noget hvis

vi spurgte sådan samlet hvem kun man anbefale at være præsident. Og så stod vi og snakkede

indbyrdes du kunne være god, fx den ene siger ahh det ved jeg ikke lige helt, så er der en anden en

måske jo du kunne være god, jeg skal nok hjælpe dig og så siger han okay så skal jeg nok sige det

og alt muligt. Derfor er vi også flere i ledelsen fordi der ikke nogen der ville tage det fulde ansvar

hvis det var en person. Så det er blevet delt op på den måde.

MH: I har vel også en anfører på holdet?

AD: Det har vi.

MH: Hvordan er han...?

AD: Det er mig lige nu. Det svinger meget. Lige i starten af sæsonen der var det de ældre der var

hele tiden anfører, men lige nu har jeg hvert tredje år så. De sidste år har jeg nu været anfører og

det er lige i starten, fordi vi havde sådan en anfører hver gang de fik altså en anfører det er jo

faktisk ham der skal føre an og sige hallo nu tager vi det stille og rolig, slap nu af og ikke så bruse

frem eller ikke være så aggressiv og ikke snakke du ved. Få alle til at falde lidt til ro. Og før havde vi

en anfører du ved, han var mere den der snakkede end den der fik folk til at falde til ro, men det

Speciale

118

bestemte vores træner valgte en og så valgte han mig her for et år siden eller sådan noget. Jeg

føler at jeg gør det godt, men det må de andre også bedømme, men som anfører handler det også,

ja, om at få folk til at falde til ro under kampen og når folk er oppe og køre så er det mit ansvar at

sige til folk at vil lige skal tage stille og rolig, kom nu, slap lige af og sådan noget.

MH: Gav folk udtryk for at være utilfredse med den tidligere anfører? Kom spillerne og sagde til

træneren jeg synes ikke...?

AD: Ja til trænerne. De sagde det ikke direkte til den spiller, men de sagde det sådan træner kan I

ikke lige tage en snak her. Og så trak træneren lige til siden og så tog man lige personlig snak med

hinanden men det var også den anfører han blev heller ikke, det var ikke sådan at han blev sur

fordi han fik frataget det der anførerbind han kunne også godt se fair nok. Det er ikke sådan noget

med han har en dårlig mine over mig eller andre fordi det var jo trænerens valg igen. Jeg ville ikke

engang blive sur hvis nogen træner tog mit anførerbind og gav det til en anden det er jo trænerens

valg. Han bestemmer.

MH: Så træneren har det sidste ord?

AD: Sidste ord i hvert fald. Så er man utilfreds så er det ens eget problem.

MH: Nu når du er i klubben og har været det tidligere, er der nogle ting som du siger at, fordi du

har været i en forening eller en klub at det har givet nogle flere muligheder eller nogle nye

muligheder?

AD: Altså du mener fordi jeg har været i en dansk klub og så er kommet hertil eller?

MH: Begge ting. Altså er der noget når du har været i denne her klub som du siger der har du lært

et eller andet som har givet dig nogle muligheder, kan man sige, ude i samfundet. Og det kan også

have været den gamle klub.

AD: På en måde så var, så har jeg lært meget mere, jeg har i hvert fald lært mere i en dansk klub

end jeg har lært i en bosnisk klub. Det er en ting der er sikkert.

MH: Du har lært mere i den danske klub?

AD: Danske ja, altså sådan ikke kun med sådan at det generelt med det sportslige også hvordan

man opfører sig med sine sports eller kollegaer der i klubben der. Fordi på den danske der var det

mere sådan at vi havde en træner og det var meget professionelt på det område. Han vidste hvad

han lavede til træning og taktikmæssigt og alt muligt. Det vidste man, og generelt i den danske

klub vi har sådan en der tegnede bane op for os, vi havde en der kom med drikkedunke og trøjer til

os, vaskede trøjer, mens man kom hertil her til bosniske der var mere sådan noget okay næste uge

skal du ud og tegne banen op, så skal du vaske tøj så skal vi, vi står for det hele nærmest. Både for

Speciale

119

at kridte banen op, ...???... ordne papirer, få dommerne til at komme, så det i hvert fald mere

professionelt i de danske kan man sige. I den hvor vi i hvert fald var henne. Måske her i bosniske

der er der ikke så meget, vi gør det selv du ved.

MH: Men så må du have lært meget af...?

AD: Selvfølgelig, nu ved jeg i hvert fald hvordan det foregår det hele. Nu ved jeg hvordan med

bestillinger med kommunen for hvert år skal vi sådan ringe til kommunen for at få en bane, det er

kommunen der betaler for den bane hvor vi spiller på. Og nogen gange skal man tage den snak og

ringe kommunen og sige hej vi mangler bane igen, vi mangler kridt til at tegne banen op, har I

noget I kan sponsorere os med. Og så skal vi selv finde sponsorer til vores trøjer og sådan noget.

Så på den måde har man også lært meget om sådan at snakke og hvordan det foregår det hele i en

sportsklub. Mens man i den danske var mere afslappet og de andre får lavet arbejdet for ens

nærmest. Så man kom bare til kamp og så var det det.

MH: Hvor stor en klub var den der Løgum IF?

AD: Altså dengang var den ikke så stor, eller jo stor og stor, altså de spillede i serie 2 det ved jeg

ikke lige om du ved hvor...?

MH: Jo jo. Jeg har selv spillet fodbold i mange år.

AD: Serie 2 var det dengang det højeste men nu har de i hvert fald Løgum IF lige inden jeg nåede

at flytte så nåede jeg at spille for sydvest og sydvest de har nu i 2. division. Og de er sådan en klub

Sydvest hedder det, det er sådan en stiftelse af Løgum, Bredebro og så en klub der hedder Tønder.

Og det er sådan en samlet tre klubber i en. Så nu er det en stor klub, nu spiller de i 2. division for

eksempel. Og så er de bare de bedste spillere for de tre klubber der spiller for den klub. Så den har

ændret sig i hvert fald rimelig meget siden meget siden vi flyttede herfra. Da jeg flyttede så var vi

lige, hvad spillede vi der, serie 1 der. Så fra serie 1 er det gået til 2. division på næsten ja 2-3 år i

hvert fald.

MH: Nu siger du, at I selv skal stå for at kridte bane op, I skal selv stå for bolde, drikkedunke og alt,

finde baner og sådan noget. Hvem tager det ansvar?

AD: Det afhænger fra hver uge, vi har en liste fx med vaskning af trøjer. Så efter hver kamp er det

en anden en. Så spørger man fx, laver man en rækkefølge og sådan og så okay nu er det din tur

den her gang og så tager han trøjerne, nu er det din tur. Sådan er det også med at kridte baner på

der er vi altid tre personer til, men sådan noget som at vaske trøjer det behøver man ikke, det er

nok med en person at tage trøjerne med hjem og så vaske dem og så kommer man til kamp igen.

Men sådan at kridte baner op der har vi også en liste bare med tre personer hver gang. Og det

samme gør sig gældende for boldene og sådan noget.

Speciale

120

MH: Skal I have boldene med hjem hver gang?

AD: Nej vi har heldigvis et skur tæt på vores bane. Der hvor vi spiller så nogle gange skal man bare

lige, jeg ved ikke om du kan huske sidste gang vi kom til træning, så var der en der ikke kom og det

var faktisk ham der skulle komme med boldene, men de var inde i det skur. Så vi fik bare vores

træner sammen med en anden til at køre ind til det skur som heldigvis ikke er så langt væk derfra,

lige åbne det tage boldene ud og der har vi også nogle drikkedunke, kegler og alt muligt. Alt muligt

ang. klubben.

MH: Og overholder folk de aftaler? De aftaler som der er om hvem der tager trøjerne og hvem

der...?

AD: Det er forskelligt og det plejer de for det meste at gøre. Selvfølgelig er der nogle undtagelser,

ah men nu skal du vaske trøjerne så siger han jeg kan desværre ikke for jeg skal hjem til mine

forældre i weekenden. Så siger man okay, selvfølgelig så tager man og så skifter man så spørger

man okay, så spørger man en anden kan du ikke tage i dag så skal jeg nok tage det næste gang. Og

det gør man så, men ellers har vi heldigvis ikke oplevet nogen der siger næh jeg gider ikke og så

bare trøjerne ladet ligge. De bliver altid taget hjem.

MH: Og det bliver vasket ordentlig?

AD: Det bliver vasket ordentlig. Det er ikke sådan at det kommer beskidt nej. Selvfølgelig der er en,

vi har en kammerat eller en han er meget normal, eller det er meget normalt at han glemmer at

vaske du ved. Og så det er ikke fordi han har flere gange kommet fx om morgen hvor han siger

fuck jeg skulle have vasket og så kommer vi ind til kampen og så tager vi våde trøjer på fordi han

har vasket dem om morgenen. Det er ikke særlig smart. Men han er sådan, det er ikke fordi han

gør det bevidst det er mere fordi har glemt det du ved. Han har også taget trøjerne med hjem men

har bare glemt at vaske dem så de har bare stået.

Mh: Griner I bare lidt af det eller?

AD: Ja vi grine lidt af det. Det er ikke sådan at vi bliver sure af det. Så det tager man lige på den

positive side i hvert fald.

MH: Så generelt overholder folk det?

AD: Ja ja. Vi har ikke noget problem.

MH: Der er ligesom ikke nogen der løber fra det?

AD: Nej. Alle i klubben har vasket selv trænerne. Der er ikke nogen der slipper for det i hvert fald.

MH: Nej okay. Hvad med når I skal til kamp og sådan nogle ting. Hvordan foregår det?

Speciale

121

AD: Vi har det sådan at vi til træning torsdag, altså vi har en gang om ugen træning. Før havde vi to

gange om ugen, men det kunne man se at folk ikke kom eller ikke havde tid til det, jeg ved ikke

hvordan. Nogen kom i hvert fald kun en gang og så blev det til sidst altså vi havde to gang om ugen

træning og så kom der den der tirsdag hvor der kom måske fem personer til træning, og det, jeg

kan godt forestille mig og forstå hvorfor trænerne ikke gider du ved. Han bruger sin til på at

komme for at træne fem personer. Der er ikke nogen der gider det. Så vi bestemte os for en dag

og så heldigvis så håber vi bare på at der kommer flest mulige folk der. Og så altid efter træning så

bestemmer træneren så hvem der skal komme til kamp. Og så ringer han hvis der ikke er nogen på

træningen eller så laver han lige sit hold der du ved og så siger han okay vi skal være hvis vi nu

siger at vi skal spille på udebane så siger han at vi skal mødes ved Shell-tanken kl. 12 på lørdag og

så skal alle sammen være der kl. 12. Og så mødes vi alle sammen kl. 12 der og så kører man måske

sammen til udebanen hvis det nu er hvor det nu er henne af.

MH: Er det så dem der har bil der kører hver gang?

AD: Det er faktisk fordi alle her har næsten bil så det har vi aldrig haft problem med sådan hvor vi

mangler biler. Så nogen gange hvis vi er 11 spillere så kan der sagtens komme 10 biler og kørsel og

sådan noget. Det selvfølgelig, her forleden, hvornår var det vi skulle køre til KFK, og det er sådan

lidt længere væk, det er forbi Otterup også er det helt deroppe i toppen. Det er sådan lidt længere

væk kan man sige, men der var lige måske en, okay han manglede lige en at køre at med, men

heldigvis vi fandt lige en plads til ham i en bil så kører han med.

MH: Så det er ikke sådan at det er de samme der kører hver gang?

AD: Nej nej. Når det endelig er de samme, det er ikke fordi de føler sig, okay hvorfor skal jeg køre,

det er ikke nogen der siger til dig du ved okay du skal køre. Vores træner siger bare at vi skal

mødes der man behøver ikke engang at komme i bil. Altså nogen gange, jeg bestemmer selv,

nogen gange kommer jeg selv i bil ikke fordi nogen har sagt det. Det er mere bare fordi jeg gør det

af mig selv du ved. Jeg tager bare bilen. Nogle gange kommer jeg bare gående så sætter jeg mig i

en bil. Fordi, jeg har lige glad. Jeg er 10 meter fra mit bosted til det der Shell-tank hvor vi mødes

så...

MH: Okay, så det er ikke noget problem?

AD: Det er ikke noget problem med kørsel, nej.

MH: Det er ikke sådan generelt de samme der tager ansvaret for nogen ting?

AD: Nej det er der ikke. Selv på hjemmebane kommer folk i bil, altså. Så har vi ikke et problem det

med biler der.

MH: Stoler I på hinanden her i klubben?

Speciale

122

AD: Altså sådan mellem spillerne mellem eller også både også med personligt?

MH: Ja, også som personer.

AD: Det gør man i hvert fald. Altså jeg føler, hvis der er en der siger det er sådan og sådan så tror

man og stoler også på personen der gør det også så. Og nogen snakker man også bedre sammen

med end andre og dem stoler man selvfølgelig endnu mere på fordi man også hænger ud med

dem i fritiden og sådan noget. Så det gør man sgu.

MH: Der er selvfølgelig forskel på om man stoler på nogen og så forskel til at have tillid til nogen.

Hvordan er det? Ville du låne din bil ud til hvem som helst?

AD: Nej det ville jeg ikke. Bilen det er mere sådan, det ser jeg mere som personligt du ved, og det

låner jeg ikke ud til hvem som helst, det er mere sådan mine nærmeste kammerater jeg kunne

finde på at låne den ud til. Men selvfølgelig kommer også selvfølgelig an på hvad for nogle

tjenester de spørger om de der fra klubben af altså. Selvfølgelig der er nogle grænser til hvad man

vil give dem man stoler på dem som personer som du siger også tillid det har man jo til hvis antal

stadig jo. Så ved jeg ikke lige hvor meget man har tillid til de forskellige ang. hvad men man har i

hvert fald et antal tillid.

MH: Så du vil ikke bare låne din bil?

AD: Nej jeg vil ikke bare lige låne den ud. Nej vi er ikke så gode venner kan man sige på det område

der.

MH: Har alle på holdet, er det sådan lidt det samme?

AD: Ja det er det.

MH: I stoler på hinanden men ikke nok til at man vil låne sin bil ud?

AD: Lige præcis. Der er ikke sådan, altså, vi er en gruppe når vi snakker men jeg kan ikke bare gå

hen til ham og sige kan jeg låne din bil. Han ville også blive sådan chokeret, vil du låne min bil? Og

jeg ville også blive chokeret over at spørge om det, du ved. Jeg tror også på samme måde

omvendt. Det er ikke sådan at vi hænger ud, han er også sådan lidt ældre og han har kone og børn

og det ville være mærkeligt hvis jeg sådan gik hen til ham og må jeg ikke låne din bil du ved. Så tror

jeg okay han ville tænke nåh hvad skal du med min bil?

MH: Men er der sådan lidt, nu siger du mange gange og nævner det her med at der er

aldersforskel, er der noget forskel på om man er ung eller gammel?

AD: Altså i starten var der i hvert fald. Det er ikke sådan at der var forskel, men det var mere sådan

at i starten var vi opdelt i grupper nærmest. De unge var da vi kom til træning så var de unge

Speciale

123

herovre og de ældre de var herovre. Og de ældre i starten du ved godt, de var ikke sure på os, men

de så ned på os som om vi ikke vidste hvad fodbold var og hvem tror du I kommer fra

Sønderjylland kan tage vores plads her på Odense og alt muligt. Men lige i starten du ved godt så

er det mere sådan drilleri du ved godt prøve og se om du har virkelig hvad der skal til for at være i

klubben nærmest sådan, tester dig på den måde, og prikker nærmest sådan lidt til dig, du ved. Og

så se om du kan og hvis man ikke klarer det så får man næsten respekt på den måde. Men hvis

man nu ser i truppen når vi spiller bedste holdopstilling, så er vi kun en gammel, gammel og

gammel, en der har kone og børn i truppen. Alle andre de er sådan nogen unge nogen, ja de er

max 29-30år max. så de er alle sammen sådan nogle unge nogen faktisk. Men de ældre de

respekterer os også nu siger de fx: vi har ikke noget imod hvis jeg starter ude jeg vil bare gerne

have at klubben udvikler sig og de kommer til vores kampe som tilskuere du ved. Det er da

alligevel noget. De har mistet deres plads men alligevel kommer de til kampene og hepper på os

fordi de går virkelig op i fodbold og især i denne her klub fordi de har været med til at stifte den, så

de vil selvfølgelig gøre det bedste for klubben. Så de kommer til kampene og støtter os fordi de vil

gerne have selvfølgelig at vi stiller med det bedste hold mulig for at vinde. Så lige meget om de er

med i truppen eller ej, men selvfølgelig alle vil gerne spille jo.

MH: Så er I sociale men hinanden? Altså I mødes før og efter kampen?

AD: Ja vi har det meget normalt sådan efter kampen, især når vi har vundet, så kan man godt lige,

især de ældre så sætter vi os sammen du ved og får en øl eller en sodavand hvem der nu har lyst

til det. Og så sidder vi bare der og hyggesnakker du ved, snakker om kampen, og der kan vi sagtens

sidde to timer efter en kamp. Drikke lidt, og bare ja hygge kan man sige. Især hvis vi har vundet og

hvis det er lækkert vejr. Og hvis det er sådan rigtig lækkert kan vi godt finde på sådan lige efter en

kamp at grille du ved og samles alle sammen.

MH: Er det noget I så gør med modstanderholdet?

AD: Nej. Der er fx to hold vi sådan kunne hygge samme, Skjoldsparken hedder de. Og de er sådan

et hold vi har spillet med næsten hvert år. Om det så var i serie 3 eller serie 2 vi har altid mødt

dem. Så vi har altid spillet mod dem og dem har vi sådan et godt forhold til, selvom når kampene

går i gang er det nærmest sådan noget hvor man går 100% til den og så er der tænding. Men efter

kampen så, ej I spillede godt, I gjorde det godt nok, kom igen, du ved sådan noget. Så dem kan

man godt hænge ud med sammen efter kampen og lige drikke nogle øl med fordi vi kender. Men

altså med andre hold som man ikke så gode venner med, man kan sagtens invitere dem og også

sige vil I have en øl eller noget, men det er sådan man ved ikke rigtig hvad man skal snakke med

dem om fordi man kender dem ikke sådan rigtigt.

MH: Lidt tilbage til din baggrund. Har din etniske baggrund nogen indflydelse på den måde du

træffer nogle valg i hverdagen? Tager du højde for at du har en anden etnisk baggrund end dansk?

Speciale

124

AD: Næh ikke rigtig. Altså jeg ikke lige sådan nogle eksempler på hvad det kunne være sådan noget

jeg træffer eksempel fordi min baggrund. Det eneste jeg der kunne være at se var med den klub,

hvorfor jeg valgte den klub. Det kan man godt sige sådan at min etniske baggrund det havde

indflydelse på hvorfor jeg tog den klub. Men ellers sådan ikke rigtig. Når jeg endelig går ude i byen,

så går jeg samme sted som alle andre, træffer ikke lige sådan noget valg. Det eneste jeg ikke har

selvfølgelig det, jeg har muslim, så jeg spiser ikke svinekød det er det eneste sådan valg jeg tager.

Nogen, jeg spiser ikke svinekød og det er det eneste sådan kan man sige. Men ellers...

MH: Men du kan godt drikke en øl?

AD: Ja jeg kan godt lige at drikke øl og det gør jeg også. Det er meget normalt.

MH: Selektiv muslim?

AD: Ja. Det er sådan kan man sige. Det er sådan vi kalder os bosniere, vi kalder os selv for

europæiske muslimer, så, på det område, ja. Vi er meget integreret, det eneste vi ikke gør faktisk,

altså ingen af os går i fx tørklæde på det område. Vi har selvfølgelig ligesom danskerne har jul så

har vi sådan nogle helligdage. Og det er den eneste gang hvor man tager det sådan lidt seriøst med

islam kan man sige på det område. Og så går man lidt op i det, men ellers altså det eneste, vi går i

byen, drikker, folk har danske kærester og alt muligt. Det eneste man ikke gør det er ikke at spise

svinekød faktisk.

MH: Der går grænsen?

AD: Der går grænsen ja. Men det er også mere sådan, ja, hvordan man er vokset op, hvordan ens

forældre, ligesom mine forældre voksede mig op med, ja vi spise ikke svinekød så er det bare

siddet fast i mit hoved og så jeg ikke gør det. Det er ikke fordi jeg er, det er ikke mine forældre vil

ikke have nogen, hvis jeg bestemmete mig for at spise svinekød. Men det er meget bedre for jeg er

opvokset og respekterer du ved. Det havde været noget andet hvis jeg havde lyst til at smage det,

så vil jeg gøre det selvfølgelig, men jeg har ikke engang den der trang eller lyst til det, så hvorfor

gøre det?

MH: Så I spiller selvfølgelig i jeres normale liga og så har I pokalturneringen som I er en del af.

Tager I til andre turneringer?

AD: Indendørsturneringen.

MH: Der har I den I arrangerer en gang i mellem.

AD: Den har vi arrangeret, og så har vi også sådan en hvor vi kommer en gang om året sådan en

turnering hvor man, bosnisk turnering, hvor man spiller for at kvalificeres sig til sådan noget i

udlandet som repræsenterer faktisk de bosniere i udlandet. Altså fx hvis du vinder en turnering så

Speciale

125

går du til fx Norge og repræsenterer du bosniere i Danmark. Også har vi sådan en hvor det er

fælles spillere indendørs hvor man spiller. Og så er der sådan en turnering hvor man tager 3-4

gange om året, nogle gange er det Vejle, Kolding og så er det Horsens for det meste, hvor man

spiller en turnering og så er det det holder der har samlet flest point de går så til den der

turnering.

MH: Men det er kun bosniske hold?

AD: Det er kun bosniske hold, ja.

MH: I er ikke med til nogen...

AD: I Sønderjylland spillede vi rigtig meget og alle mine, jeg har tror over 100 medaljer derhjemme

og det er bare sådan nogen fra indendørsturneringer og det var bare sådan nogen dansk. Fordi der

spillede vi; Hamaninos, Midos og så var vi to danskere på holdet. Og så spillede vi sådan indendørs

vi var rigtig gode, vi har vundet DM, vi har været til ...???... mesterskabet, Jysk-Fyn vi har vundet

alt muligt turnering indendørs hvad der nærmest kan vindes og på det område da vi var i Løgum

det der. Og efter det da vi flyttede her til, ja, der er ikke så meget, der er turneringer indendørs

men så man starter på en dansk klub du ved. I vores bosniske vi har ikke de der

indendørsturneringer. På det område, jeg kan ellers rigtig godt lidt indendørs men det er også

derfor jeg spiller i de turneringer der. Der er ikke rigtig andre muligheder man kan.

MH: Kunne du forestille dig nogen scenarier eller hvor I kunne, med klubben, komme ud og lave

nogle ting hvor I ikke kun mødte bosniske hold? For som jeg forstår det, så er det let at tage

kontakt til andre bosnier fordi I kender hinanden. Men er det sværere at tage kontakt til danske

hold og så begynde og lære dem lige så godt at kende som I nu kender de bosniske hold?

AD: Det tror jeg det er. Fordi som sagt danske hold er mere sådan nogen, når de ser os så ser de os

som professionel fodboldklub. De ser os mere som en slags forening der har bare en klub du ved,

en lille forening. Fx når man ser en klub som B1913 eller når man kommer til banen så kan man se

at de har deres eget klubhus hvor du kan gå ind, de har cafeteria, de har trofæer hængende oppe

på væggene. De har 7-8 stadions så kommer man til vores hvor vi bare låner skolens lille bane og

så har vi et omklædningsrum vi kan låne, så vi er ikke professionelle på det område. Altså man kan

bare se da vi spillede i serie 3 da vi var lige ved at rykke op, der fik vi en fra DBU her til at komme

hjem til os og snakke om hvordan vi skal forbedrede os til serie 2 og så snakkede han om noget

med at I skal forvente at I skal måske have en anden bane. Det er ikke sikkert dommerne

godkender banen for den er for lille du ved. I skal måske overveje at få klubhus, I skal måske

overveje. Der er bare mange ting han sagde, anbefalinger. Og vi blev ved med at sige det kan vi

ikke. Vi er en lille klub, altså det ville være noget andet hvis vi havde de der indtægter og alt

muligt, der er ikke nogen her i klubben der faktisk bliver betalt for at være i klubben. Mens man i

de andre der sikkert, trænerne bliver betalt. Vores træner bliver ikke engang betalt for at være

Speciale

126

træner heller ikke nogen i ledelsen gør det heller for den sags skyld. Så det er mere frivilligt

arbejde det hele kan man sige. Og det er svært sådan, at I skal ændre jer på de her områder, vi skal

have en større klub, og vi sagde det kan vi ikke. I kan måske finde en bane til rådig som kommune

så skal vi nok tage imod den, men ellers det eneste vi kan gøre er at prøve at skaffe sponsor på det

område, men ellers ikke. Det er meget sådan en lille klub, så på det område er det svært at komme

i kontakt med danske klubber sådan. Skjoldsparken dem er vi gode for de er også en lille klub. De

har kun et hold og de låner også bane. Og det er bare en dansk klub. Det er også sådan bare en

klub der er stiftet sådan af private du ved. Det er også derfor jeg tror at vi har et godt forhold til

hinanden. Dem har vi et godt forhold, dem kan man sagtens hænge ud med efter kamp eller vi ses

i byen.

MH: Hvor mange sociale arrangementer har I med andre end klubben?

AD: Altså som sagt vi har ikke så rigtig mange arrangementer. Det eneste vi har sådan er de der

turneringer og den der fest der. Vi har også en gang stiftet et hold til en dansk turnering hvor der

var, det var også her i Odense, nej det var lidt uden for Odense jeg kan ikke huske hvad det var for

en by, Næsby tror jeg det var. Og så var det sådan en turnering hvor det var danske hold derude

og så må alle gerne lave et hold så vi lavede bare et hold der hed FC BiH Odense. Og så kommer

man der til en turnering hvor der kun er danske hold, så vi var det eneste bosniske hold du ved og

det var så den eneste turnering kan man sige hvor vi har deltaget sammen med nogle andre

danske fodboldklubber. Men jeg kan ikke komme i tanke om hvad vi ellers sådan kunne have lavet

fordi vi er en fodboldklub, vi er ikke andet. Det er kun ekstra noget hvis vi holder fester eller noget.

Men for det meste går vi op i fodbold.

MH: Hvis du skulle skrive en jobansøgning til et andet job når du engang er færdig og du skulle

skrive nogle ting omkring at du har været i denne her forening som ligesom kunne fremme dine

chancer for at få et arbejde. Hvad ville du skrive? Hvad har du fået ud af at være i forening?

AD: Jamen helt klart vil jeg starte med at sige at jeg kom som klubben som jeg efter et år eller efter

et år kom jeg allerede ind i ledelsen på det område kan man sige. Og så kan man sige at man har

udviklet sig, selvfølgelig det kunne være rart at man i ansøgningen kunne skrive at man har

udviklet klubben til at være mere dansk på det område kan man sige. Tror det vil fremme sådan en

chance for at få jobbet. Og så kunne man sige sådan noget med at være med i ledelsen og være

med til at styre økonomien på det område og på det sportslige har vi både udviklet os godt så hvis

man skrive sådan noget positiv noget som at de udvikler sig positivt i retning så kunne det helt

klart tror jeg. For det står også i mit cv og de ansøgninger jeg har søgt, så skrev jeg også at jeg har

været med i en ledelse og jeg stod for det økonomimæssige. Og jeg er også anfører på holdet, det

betyder måske også lidt sådan at man kan tage ansvar for andre. Sætte sig i respekt på det

område. Så det tror jeg helt klart er positivt for når man skriver ansøgninger og cv.

Speciale

127

MH: Så du vil anbefale andre, når du en dag ikke er her mere, og du er videre, at du vil anbefale

andre at de...?

AD: Helt sikkert. Helt sikkert. Fordi det er jo kun positivt for en, jeg tager bare alle de der frivillige

ting eller ikke kun frivillige ting men alle jobmuligheder. Fx i næste uge skal jeg allerede være

sådan eksamensvagt på Skt. Knuds Gymnasium og HF, så det jeg også. Selvfølgelig bliver jeg også

betalt for det, men det betyder meget at du kan skrive i en ansøgning at du har været

eksamensvagt, at du har været der. Jo længere ansøgning jo bedre selvfølgelig.

MH: Ja. Så mener du at der er nogle ting du har lært igennem klubben som du kan tage med videre

i dit liv? En ting er at man får en klub til at fungere men er der nogle ting du lærer som du siger at

det faktisk har gjort at jeg bedre kan fungere uden for klubben i samfundet?

AD: Hvad kan man sige. Det er jo sådan noget med så skulle det være sådan noget ang.

ledelsesmæssig. Når man har været i ledelsen så ved man også hvordan det fungerer der. Det er

det eneste sådan hvis man fik et job inden for det område hvor man sådan stod for en ledelse eller

skulle stå for økonomien. Så ved man i hvert fald hvordan det foregik med papirarbejde. Hvert år

skal man faktisk udfylde, nu har jeg lært det også, hvert år skal man udfylde faktisk et ikke en

...???... men en slags portfolio med hvem der øverste chef, hvem der er sekretær hvem der står for

bilag. Det skal man hvert år og det ved jeg nu fx jeg kommer ind i en virksomhed så ved jeg at det

skal man hvert år udfylde. Så på det område er man blevet klogere på hvordan en privat

virksomhed foregår eller en privat forening, hvordan, hvad der skal til for at stifte en. Så på det

område ved man hvordan det foregår i hvert fald og hvor mange ressourcer der alligevel skal

bruges på sådan nogle ting. Mange tager tingene forgivet. De tænker bare man kommer bare til

kamp spiller, det gør man, der er mange ting der forberedes både det sportslige og det politiske,

altså det økonomiske og sådan noget. Så der er mange ting der skal til for at holde en klub kørende

i hvert fald. Eller generelt bare en virksomhed eller forening.

MH: Og det var ikke ting du vidste før du stod med det?

AD: Nej altså man satte ikke pris på det, det gjorde man helt klart ikke.

MH: Så du ved at alle dem som aldrig har prøvet at være i ledelsen i klubben. Jamen de ved ikke

hvad der ligger bag ved.

AD: Vi har også flere gange taget diskussionen op med nogen hvor det bare kom, hvor man står

der og snakker diskussionen ang. ledelsen og så siger de bare hvorfor har de ikke gjort det, og så

står man bare og tænker og nikker med hovedet hvis du bare vidste hvor svært det er. Så viser

man dem det papir, prøv at forestil jer at vi først skulle have ringet til dem, og så skulle vi ringe til

dem, og så skulle vi ordne det, på samme dag. Og så tænker de okay det er faktisk rigtig nok. Og så

bliver de sådan helt stille, fordi det kræver alligevel en del arbejde at være i en ledelse og man

sætter ikke pris på det før man er kommet ind i det.

Speciale

128

MH: Og nu læser du på uni, hvad gør resten af holdet? Hvad laver de?

AD: Det er forskelligt. De unge, mange af de unge læser også på uni. Vi har mange også sådan

unge, især de helt unge, sådan nogen under 25års alderen. Mange af dem de læser sådan på uni

måske vi er 7 vi er 6-5 der læser på uni og så en eller to der arbejder bare. Så er der de ældre,

mange af dem de arbejder også bare. Jeg ved faktisk ikke hvad deres stilling er om de arbejder

eller er pensionister. Vi har en enkelt pensionist på holdet. Men alle andre de føler bare, jeg de

bare de arbejder.

MH: Gør I sådan tjenester for hinanden på holdet?

AD: Sådan noget hvis man mangler noget eller et eller andet?

MH: Ja. Kan du altid ringe til dem?

AD: Ja det kan jeg helt klart. Jeg har fx en kammerat han bor også her i Odense, ham kendte jeg

ikke før da jeg kom hertil han er elektriker.

MH: Fra holdet af?

AD: Nej ikke for holdet, han er sådan uddannet elektriker...

MH: Jo jo, men du kender ham fra holdet af?

AD: Ja fra holdet ja lige præcis. Fx når jeg har nogle problemer med noget og alt muligt sådan

noget strøm atigt der skal laves, så kan jeg altid ringe til ham og sige kan du ikke lige komme og

hjælpe mig? Og det er han altid klar på. Han er heldigvis sådan person der hjælper alle. Så ham kan

man altid ringe på. Vi har alle sammen hver vores du ved ting vi er gode til. Fx sådan noget med

computere det er jeg god til fx min kammerat ringer til mig og siger jeg har fået det og det kan du

ikke lige komme og ordne det for mig du ved. Det samme med en anden kammerat han arbejder i

Intersport, og han kan skaffe sådan nogle billige fodboldstøvler fordi han kan købe til indkøbspris,

så er det ham man kontakter. Så vi har alle sammen hver vores område man kan spørge en person

ind til hvis man mangler en tjeneste.

MH: Og det udnytter I selvfølgelig?

AD: Ja. Ja udnytter på den gode måde. Det er ikke sådan at man føler at man bliver udnyttet.

MH: Føler du så at hvis du nu har fået hjælp at elektrikeren føler du så at du så skal gøre gengæld?

AD: Nej ikke rigtig. Det er bare sådan noget normalt man gør.

MH: Så kommer han.

Speciale

129

AD: Så kommer han, ja det gør han.

MH: Og hvis det er nogle andre der har brug for det så er det dem der...?

AD: Selvfølgelig, det føler man ikke sådan man gør til gengæld. Vi har det ikke sådan, jeg tror det

er bare generelt bosnier de føler ikke sådan okay nu skylder jeg en tjeneste. Det er mere sådan,

med mindre det er sådan en stor ting. Fx jeg har en kammerat der spurgte mig, han skulle besøge

sin kæreste i Århus, så sender han mig en besked hvor der står jeg skal bede dig om en kæmpe

stor tjeneste. Så ved jeg okay det er noget stort siden han spørger. Kan jeg ikke låne din bil jeg skal

bare op og besøge min kæreste i weekenden så kommer jeg hjem igen. Så tænker jeg, okay så lad

da gå, men så skylder du mig også en stor en du ved. Og så sagde han fair nok. Og så lånte han mig

faktisk også sin lejlighed engang fordi det var noget med jeg kunne ikke være hjemme hos mig, og

så lånte han mig sin. Så på den måde kan man godt aftale. Men ellers sådan noget med ting, hvis

der skal laves noget, sådan nogle småting, så er det ikke noget problem.

MH: Har I en bødekasse?

AD: Det havde vi, men den bliver ikke overholdt.

MH: Hvordan kan det være?

AD: Det bliver det bare ikke. Fordi jeg har altid sagt at en bødekasse det er sådan noget vi har

forskellige bødekasser. Hvis du får et gult kort så er det noget med 100kr. så er det 200kr. og så

blev der brokket fordi nogen, gult kort det er ikke ens egen skyld nogen gange når man får det, og

nogen gange er det bare fuldstændig ens egen skyld. Til sidst endte vi med at sige, nogen siger

okay det er ikke min skyld jeg gider ikke betale så er der en anden en der siger at hvis han ikke

gider så gider jeg heller ikke. Og så kører det bare rundt, så til sidst kunne vi bare ikke holde det, så

der for har vi fjernet den helt bødekassen.

MH: Så der er ikke mulighed for at straffe folk?

AD: Ikke med penge i hvert fald, ikke på det økonomiske. Men selvfølgelig som at du ikke må spille

nogle kampe det gør vi også.

MH: Og det tør I godt? Fordi I er en lille klub jo. Hvor mange spillere er I?

AD: Vi er ikke så mange faktisk. Men det er det...

MH: Så hvis det er at der lige pludselig er en spiller der ikke må spille i...

AD: Vi har heldigvis en træner der sætter sig i respekt du ved godt, og siger jeg er lige glad med om

vi taber du kommer ikke til at spille. Og som han siger, jeg er ligeglad med om vi taber kampen for

det lort du har gjort. Så skal du bare vide at det er din skyld at vi har tabt, så du ved på den måde

Speciale

130

så giver han også dårlig samvittighed til en spiller. Og det er også godt for os på det område jo. Så

på det område vi er en lille klub, så er der altid, hvordan kan jeg sige det, men vi har hver gang vi

mangler en spiller så er der altid en man kan ringe til. Selvom de ikke spiller i klubben det er bare

mere der holder på standby kan man sige. De kommer ikke til kampe eller noget dem ringer man

bare til og så skal de nok være der til kamp.

MH: Så hvordan har I det med spillerne? Vil I hellere støtte op omkring at træneren vælger at

spilleren skal have karantæne fordi han har lavet et eller andet som ikke passer til klubben, eller vil

I heller have ham, spilleren med så I kan vinde kampen?

AD: Det kommer selvfølgelig an på hvad der er sket. Hvordan forseelsen er sket og om det er

noget. Hvis det sådan noget skænderi i mellem nogle de og trænerne så skal man selvfølgelig sige

hallo bliv nu enige begge to så I kan komme ind og spille igen. Men hvis det er sådan noget bevidst

noget under en kamp måske, hvad ved jeg slået en modstander eller noget så kan man godt sige

okay det er din egen skyld om det skal du ikke spille så vi bliver straffet for resten af klubben. For

det gider man jo ikke på det område. Så men det er selvfølgelig det kan man bedømme ud fra det,

det bedømmer vi i ledelsen ud fra skal vi bruge ham eller er det virkelig dumt det han har gjort så

vi straffer ham. Så på det område bestemmer vi det i ledelsen.

MH: Lige generelt på hele holdets vegne, nu siger du at du selvfølgelig har nogle venner tilbage fra

Løgumkloster. Og du kender nogle herfra, nogle danskere. Hvordan tror du at resten af holdet,

hvilken vennekreds har de? Hvilken omgangskreds har de?

AD: Altså de ældre hænger mest ud med kun bosniere, jeg tror ikke de har nogle rigtig danske

venner kan man sige på det område. Jo de har måske på arbejdet, så har de nogle kollega, men

sådan noget vennemæssig hvor de går du og drikke måske noget, så er de bosniere kun. De unge

vi har meget fordi vi har en og han på holdet og han hænger kun ud med danskere. Ham Dino, det

var ham du kender fra, tror Dino fra fitness af. Han hænger ud med fx kun danskere. Og kommer

med os og kan selvfølgelig bosnisk og det hele og hænger også ud med os når vi er i byen og

sådan, men for det meste alle hans venner de bedste venner de er danskere. Og det er sådan

meget normalt, fordi vi er fordelt på det område. Nogle hænger mere ud med danskere og nogle

hænger mest ud med bosniere. Jeg føler sådan lidt i midten du ved. Jeg hænger også ud med

danskere og bosniere.

MH: Tror du det afhænger af hvor lang tid man har været i Danmark.

AD: Hmm, ikke hvor lang tid men jeg tror bare det er mere hvor man er opvokset fx. Vi er opvokset

heldige, jeg føler selv at jeg er heldig at være opvokset i Sønderjylland fordi jeg hvis jeg var vokset

op her, jeg ved godt at det er fordomsfuldt det jeg siger nu, hvis jeg var opvokset i Odense i

Vollsmose fx så tror jeg ikke jeg ville hænge ud sammen med danskere, du ved venner. Jeg er

heldigvis opvokset i en lille by Løgumkloster, hvor mange var der 2000 vi var 3 bosniere resten var

Speciale

131

dansere du ved. Så du ved vi var gode venner med bosniere så resten var mine danske venner du

ved. Og vi har aldrig oplevet så da man kom hertil Odense var det sådan kæmpe chok du ved, wow

lige pludselig var der tyrkere, der var irakere, der er bosniere alt mulige nationaliteter.

MH: Så du føler det har været en fordel at du faktisk ikke har været et sted hvor du har, på en eller

anden måde, har følt og tænkt jeg ville hellere være sammen med bosniere fordi muligheden var

der?

AD: Helt klart. Jeg føler selv at jeg er heldig med min opvækst i Sønderjylland for man ved aldrig

altså om man er opvokset fx i Vollsmose så ved jeg ikke hvordan min opvækst havde været. Ville

jeg være kriminel, ville jeg have været normal ville jeg havde været som jeg er nu eller det ved jeg

så ikke. Men heldigvis jeg følte jeg havde en fin opvækst dernede i Sønderjylland og nåede det jeg

skulle med handelsskolen, folkeskolen og så kom hertil og studere videre.

MH: Ja, det tror jeg egentlig var det.

Speciale

132

Bilag 3: Interview med Mohamad (Irakiske)

MH: Mohamad?

MO: ja

MH: Og du er 25år?

MO: Ja det er jeg faktisk.

MH: Og spiller her i Irakiske?

MO: Ja det gør jeg.

MH: Læser bioanalytiker på uni, på 2. år?

MO: I Næstved.

MH: Så det er ikke her?

MO: Nej det er i Næstved.

MH: Okay, så du pendler frem og tilbage?

MO: Ja.

MH: Hver dag?

MO: Ja. Fx i dag jeg er kommet hjem kl. seks.

MH: Og så direkte herned?

MO: Og så direkte herned.

MH: Hold da op. Okay. Jamen så har du da nok at se til. Så du har ikke andet ved siden af?

Arbejde?

MO: Nej jeg dømmer. Jeg dømmer nogle kampe, så jeg er dommer.

MH: Ja du er dommer, du dømmer. Godt. Er du gift? Har børn?

MO: Jeg er gift.

MH: Du er gift. Okay. Sejt.

Speciale

133

MO: Og snart far.

MH: Og snart far. Okay. Hvornår?

MO: Eller ikke snart, men om 5 måneder.

MH: Okay. Tillykke med det. Så det er en masse nyt der sker er der.

MO: Ja. Det er det faktisk.

MH: Glæder du dig.

MO: Ja det gør jeg faktisk.

MH: Har du altid boet her? Bor du her i Vollsmose eller hvor?

MO: Nej jeg bor i Jens Juels Vej. Ejbyskolen. Der bor jeg der. Stor bygning.

MH: Har du altid boet der?

MO: Jeg har boet der faktisk nu i snart i et år, ellers har jeg boet på Nyborgvej, overfor Lidl.

MH: Okay, så du er fra området af. Og du har været her i 6 år?

MO: I klubben ja.

MH: Hvordan kom du ind i klubben? Hvordan fandt du ud af at den var her?

MO: Altså førhen før jeg flyttede til Odense, jeg boede i en landsby der heller Ullerslev der ligger

mellem Langeskov og Nyborg. Så kom vi hertil og kendte nogen irakere som har inviteret mig til

fodbold og så har jeg lært dem at kende og så spurgte de mig om jeg ville starte sammen med

dem. Det synes jeg lød interessant da det er en gruppe fra mit eget land og så andre fra andre

nationalitet så tænkte jeg at det kunne være spændende at prøve noget nyt. Det jeg altid har

spillet i klubber så begyndte jeg at spille fra dengang.

MH: De tidligere klubber du har spillet i har det også været irakiske klubber?

MO: Nej det har været danske klubber.

MH: Danske klubber, okay. Kun danske?

MO: Ja kun danske, jeg har spillet ude i min landsby Ullerslev og så har jeg spillet i Sanderum, OKS

og B1909. 9'erne.

Speciale

134

MH: Så nu vil du gerne prøve noget der var lidt mere irakisk, kan man sige. Var det fordi at du

havde lyst til at prøve noget nyt eller var det fordi der var en form for tryghed i at det var irakisk og

noget du måske lettere kunne komme ind i?

MO: Altså da jeg var flyttet her og startet i de klubber, så har jeg fået af vide at der var et irakisk

hold og så tænkte jeg okay jeg kommer lige ud og ser dem. Og da jeg så at gutterne var friske og

talte mit eget sprog det var nogen jeg kunne snakke mere med end jeg gjorde fx da jeg var i en

dansk klub. Og da jeg startede synes jeg det var interessant og det var noget for mig, så fortsatte

jeg.

MH: Så du føler du er mere, jeg ved ikke mere end del af holdet, men måske har lettere ved at

snakke med det her hold end de tidligere?

MO: Altså førhen i starten, ja det var det fordi grunden til det var også jeg har kun boet i Danmark

nu i 10år. Og i starten var mit sprog ikke ret god, så jeg var lidt for genert når jeg ikke kunne

snakke med og kommunikere med mine danske fodboldspillere kammerater. Og da jeg kom til

Irakiske så var der kun, jo der var noget dansk over det, men det meste, altså hvis jeg ikke kan

forklare det på dansk så er det arabisk jeg kan bruge. Og så synes jeg det var interessant og så

startede jeg bare med det. Og det føles noget andet end at spille hos andre klubber fx. Altså nu,

grunden til at jeg kom her, jeg er skadet, og jeg kommer sent fra skole, men jeg føler mig en del af

holdet. Fordi jeg tænker sådan hvis vi er en forening, vi er ikke ligesom klubber der fx har mange

spillere, hvis der en eller to spillere der stopper så kan har de nogen der kan erstatte dem. Vi er en

lukket forening kan man sige med nogle få spillere. Så hvis forbliver fra træning og andre gør så

lige pludselig kan vi måske miste spillere på den måde, altså der er ikke nogen der ...???...

fremmøder til træning, og så på den måde kan vi miste nogle spillere. Så grunden til at jeg også

kommer her er pga. holdet.

MH: For at vise dem at du stadigvæk er her.

MO: Ja ja selvom jeg er skadet og selvom jeg kommer for sent, for vi oplever nogle gange fra vores

spillere, så siger de jeg kommer sent fra arbejde eller jeg kommer sent fra skole, så hvis jeg ikke

viser dem at jeg også kommer sent fra skole og at jeg også møder til træning. Så det giver også,

kan man sige...

MH: Er det et lukket hold?

MO: Nej det er ikke et lukket hold, men det er åbent over for alle det hold det, men der er ikke så

mange spillere endnu. Vi har lidt problem med vores navn den Irakisk Dansk Kulturforening, så der

er mange der tror at det kun er irakiske, irakiske spillere der spiller på det her hold. Og det har vi

prøvet at skrifte navn om til Irakiske Forening, og nu har vi i bestyrelsen snakket om at vi skal skifte

navn til et andet navn, men det bliver...

Speciale

135

MH: Et navn der måske ikke er så tydeligt at I er irakiske?

MO: Ja nemlig

MH: Skulle det være for også at få danskere med?

MO: Ja også for at få danskere fx vi har en dansk kammerat som troede når vi talte med dem

hvorfor kommer I ikke og spiller sammen med os? Jamen vi troede kun at det var for Irakiske når

det hedder Irakiske. Så der er mange der misforstår vores navn.

MH: Så det er også et signal man sender ved at vælge et navn som Irakiske.

MO: Ja lige præcis. Og det har eksisteret siden klubben blev stiftet altså siden 2003.

MH: Klubben er fra 2003?

MO: Ja.

MH: Ja okay.

MO: Så vi har ikke, vi har svært ved at skifte den, men vi har snakket om til vores næste

generalforsamling så kommer vi med det og vurdere det. At skifte navn til et andet navn for at

lokke flere spillere ind, ikke kun arabere eller udlændinge også danskere.

MH: Nu har du været i andre fodboldklubber tidligere. Er du eller har du været i andre foreninger?

MO: Nej ikke foreninger. Det har jeg ikke.

MH: Kun sportsklubber?

MO: Kun sportsklubber ja.

MH: Og du er heller ikke i noget nu?

MO: Nej.

MH: Så det er skole der er primært, så du er, kan man sige, ude og lave alt muligt andet

foreningsrelateret eller noget?

MO: Nej det er jeg faktisk ikke. Det har jeg ikke tid til.

MH: Og du kom hertil fordi du hørte om Irakiske fra nogen, og så kom du ind den vej.

MO: Ja så gjorde jeg det. Fordi at, altså når vi selv spiller kampe så er det en helt noget andet

følelser, inde i mig selv i hvert fald. Fx jeg kæmper endnu mere forholdet end jeg gjorde som da

Speciale

136

jeg spillede i en almindelig klub. Fordi jeg synes den her klub tilhører, ikke kun mig, men også

andre fx dem der, jeg skal kunne fx vise jeg spillede i en almindelig klub så gav jeg måske 100%

men her prøver jeg at give 200%. Altså sidste kamp, og jeg bliver irriteret hvis vi taber fx. Men når

jeg spiller i en anden klub så taber eller vinder det er lige meget, det er bare en kamp, men her

føles det noget andet.

MH: Det føles anderledes?

MO: Ja det gør det faktisk.

MH: Kan du sætte ord på hvad der føles anderledes? Jeg ved godt at det er svært.

MO: Ja det er svært. Ja det er svært, men ja altså, jeg ved det ikke...

MH: Nej, jeg ved godt at det er svært.

MO: Men i hvert fald når vi spiller så spiller vi med hjertet. 100%.

MH: Så man kan sige at din etniske baggrund har stor indflydelse på at du er landet her og på at

den mentalitet du ind til træning og til kamp med. Vil du i de andre klubber du har været i, ville du

på sammen måde været kommet hvis du var skadet?

MO: Nej det ville jeg ikke gøre. Det ville jeg ikke. Jeg ville blive væk fra træning, men det er noget

andet her.

MH: Men er det fordi det er en lille klub, så du ved at så snart der er nogen der bliver væk så er

der ikke noget hold, eller fordi du også rigtig meget har lyst til at være her? Eller er det her der

sker noget, det er her alle dine venner er?

MO: Det er faktisk begge dele, men vi frygter også for det meste for de nye spillere der kommer til

klubben. For hvis jeg forbliver så mister vi spillere på det, for så tænker de det er ikke ligesom de

andre klubber. Der er jo ikke træning. En spiller vil have træning og kampe, men når der ikke er

træning men kun kampe så er det ikke så tror jeg ikke så mange kommer at spille bold på den

måde der. Så det er også en af grundene til at jeg gør det.

MH: For at bevare klubben?

MO: Ja ja ja.

MH: Ligesom du er kommet ind i klubben ved at nogen andre har fortalt dig om det, har du så

snakket med andre udefra og sagt kom til Irakiske vi har en rigtig god klub. Altså har du på den

måde fået nogen ind i klubben?

Speciale

137

MO: Ja det har jeg. Det har bl.a. min lillebror, som også er i klubben. Og så har jeg også fået

mange, og så snakkede jeg med en gammel kammerat, og han er dansker, og jeg fortalte ham om

vores forening, og han synes det lød interessant og ville gerne starte med os efter sommer når han

flytter tilbage til Odense. Han studerer i København.

MH: Så du har fået en dansker til at starte?

MO: Ja det har jeg. Han er en god kammerat og jeg har god kontakt med ham. For der er mange, vi

oplever det at når vi snakker med danske spillere fx lige så snart at de hører at det er et

udenlandsk hold, rent udlændinge, så bliver de bange. Og andet problem med vores forening, vi

har vores fodboldbane i Vollsmose og når folk tænker Vollsmose, ej lige meget om de kender en.

Vi har haft fx, der var en spiller fra 9'erne som stoppede og som gerne ville spillere højere end

serie 2 og der var vi rykket op til serie 1. Og vi har snakket med ham og så siger han et udenlandsk

hold det siger jeg nej til, og i Vollsmose det har jeg ikke lyst til. Jeg kan godt forstå på en måde for

alle de rygter er om Vollsmose så folk de bliver bange, og det er derfor vi ikke har nogen danskere

med på holdet nu i hvert fald.

MH: Og hvilken serie spiller I i?

MO: Vi spiller i serie 1 nu. Vi er faktisk den første forening på Fyn der er nået så langt.

MH: Hvis du sådan skulle se på hele holdet, ikke kun dig, men holdet som helhed. Hvordan vil du

beskrive jeres venskab? Hvor meget betyder det for jer?

MO: Ja altså, vi er faktisk, altså vi ser hinanden ikke kun her på foldboldbanen, men vi ser

hinanden også ud over fodbold, træning og udover fodboldkampe. Vi har meget kontakt til

hinanden, og udover det har vi gjort det at vi har købt os en kolonihave hvor vi også kan samle os

hen.

MH: Er det noget I sammen har...?

MO: Ja. Hvor vi har sagt, nogen af spillerne her har sagt lad os bare finde et sted hvor vi kan samle

os i da vi ikke har noget klubhus. Det er omklædningsrum det har vi kun under træning og andre

tidspunkter har vi ikke. Så snakkede vi med kommunen og de kan ikke hjælpe os så meget, så den

idé kom en af vores spillere med jamen hvorfor køber vi ikke en kolonihave og så bare sidde og

snakke om fodbold og prøve at udvikle vores forening. Og det tænkte vi okay det er fint. Så vi

fandt en kolonihave og vi købte og så har vi bare brugt den som et sted hvor vi kan samle os og

hygge os ud over fodbold og så diskuterer vi vores problemer og sådan noget der er i foreningen.

Økonomiske problemer og hvad kan vi gøre videre for holdet hvad kan vi gøre bedre for

foreningen, hvordan kan vi have støtte fra fx kommunen, sponsorer og sådan noget. Det har vi

arbejdet med.

Speciale

138

MH: Så hvor ligger den? Er det i nærheden?

MO: Ja det ligger i Odense.

MH: Men hvor i Odense?

MO: Det er ikke tæt på, men ude omkring Rema 1000 her, der ligger en kolonihave.

MH: Okay så det er tæt på, men det er ikke her. Har I på en eller anden måde lært nogle andre at

kende derude? Fordi der er jo rigtig mange ude i kolonihaverne. Masser af mennesker derude. Har

I lært nogen at kende derude nu I har været der?

MO: Altså vi kender nogen i forvejen som var der, men det er ikke unge, det er nogle gamle nogen.

MH: Er det nogen med anden etnisk baggrund eller danskere eller herfra eller?

MO: Danskere og anden etnisk baggrund. Det er nogen vi kendte i forvejen.

MH: Hvor har I kendt dem fra?

MO: Det er nogen der har boet i området, i vores område. Og det er folk vi kender.

MH: Er de primært danskere?

MO: Ja de er primært danskere.

MH: Okay. Hvor hyggeligt. Ud og grille lidt hvis det skulle være. Så I mødes ud over, er det hele

holdet der mødes eller?

MO: Nej det er en del af holdet, det er ikke alle spillerne der kan. Men der er også, kolonien er ikke

særlig stor, så vi, ja vi medlemmer der har købt kolonihaven, det er dem der kommer. Men nogle

gange fx når vi skal fejre en sejr fx og har, så holder vi bare en grillfest. Til oprykning der har vi også

holdt, altså de arrangementer vi holder for vores spillere, dem holder vi i kolonihaven, og så.

MH: Er der ellers noget som I tænker, som I gør ud over at tage i kolonihaven som I gør sammen,

som ikke er træning og kamp?

MO: En gang imellem gør vi det at når vi afslutter vores sæson eller starter vores sæson så prøver

vi engang imellem at holde nogle arrangement, fx så tager vi i biffen eller så tager vi på Sharks,

bowling og sådan noget for at have, sådan. Så de nye spillere lærer de andre at kende fordi vi har

ikke kun arabere, vi har også kurdere fx vi har også somaliere andre nationaliteter der ikke taler

arabisk. Og når vi er kun til fodbold så er der så meget, så kender vi hinanden kun på banen og ikke

ud over banen og derfor vi holder nogle arrangementer for at spillerne kan lære hinanden at

kende.

Speciale

139

MH: Jeg går ud fra at I også har nogle konflikter? Du var selv inde på det, at I godt kunne sidde og

snakke ude i kolonihaven de problemstillinger I står over for, men jeg går også ud fra at I internt på

holdet har nogle konflikter? Noget I bliver uenige om, eller er alle bare nogle artige drenge?

MO: Altså vores problem på holdet er at, det er alle spillerne føler ansvar for holdet, fx hvis nu

vores målmand laver et målmandsdrop fx, at der bliver scores pga. ham. Så næsten hele holdet

flipper ud på ham i stedet for at bakke ham op. Det er en dårlig ting fra vores side af. Men en af de

spillere der provokerer, jeg er anfører på holdet, og jeg er en af de spillere der hele tiden brokker

sig over spillerne når de laver en dårlig aflevering eller, og grunden til at jeg gør det, det sker

automatisk det er ikke noget jeg kan styre over. Også når jeg så er kommet til så går jeg hen til

spillerne og siger undskyld fordi jeg lige sagde nu har jeg sagt noget dårligt eller grimt til dig eller

et eller andet, det er ikke med vilje at jeg gjorde det. Men når jeg spiller under kampen, du ved,

der har jeg det.

MH: Det er en anden mentalitet?

MO: Ja det er det. Og det er Irakiske vi skal vinde. Det er ære vi taler om, sådan tænker vi.

MH: Så er det noget der nogen gange kan skabe splid eller problemer hvor I bagefter, ikke kun på

banen, men som man siger...?

MO: Nej altså det der sker på banen, efter kampen så er den glemt. Fx jeg har oplevet på et

tidspunkt med en af spillerne som er på banen i dag. Vi var oppe og skændes, mig og ham, og vi

skubbede til hinanden under kampen dengang, altså for 2-3år siden. Men efter kampen så var det

som om ingenting havde sket. Altså vi snakkede, og vi er bedste venner faktisk, så det der sker på

banen glemmer vi hurtigt. Altså lige så snart vi går i omklædningsrummet så er alt glemt.

MH: Ja. Hvad med der sker ikke noget uden for banen?

MO: Nej det gør der faktisk ikke. Altså de spillere vi har er nogle fornuftige drenge kan man sige.

Altså vi har oplevet nogen for de har været kriminelle kan man sige, men lige så snart de er lukket

ind på vores hold, siger de unge spillere, det er som om, de ser op til dig. Hvor de begynder at

kunne påvirke deres personligheder så ændrer de faktisk deres livsstil. Det har vi prøvet ja. Hvor

folk fx ikke har gået i skole førhen, bare på kontanthjælp og sådan noget, og når de ser spillere, der

er mange spillere der går på gymnasiet og læser på universitetet og sådan noget, så de op til en,

og så begynder de sgu. Vi har faktisk tre spillere der har gjort det at de har vendt deres liv om, pga.

sportsverdenen. Det er det vi også sætter fokus på faktisk, det har vi også talt med kommunen om

faktisk, men problemet er at vi ikke får så meget støtte fx. Og det er et problem, for vi kan ikke

tvinge, hvis vi skal have de spillere fx ud fra kriminelle hen til sportsverdenen så kræver det nogle

penge, og folk spiller fodbold så skal man kunne betale kontingent til klubben for at man kan

betale de regninger for dommer og DBU og turneringer og sådan noget, men vi kan ikke presse

Speciale

140

vores spillere til at betale kontingent. Og når man ikke betaler kontingent så bliver vi nødt til at

sige okay der er andre der betaler kontingent de har lov til at spille end du gør fx.

MH: Ja ja, alle er jo nødt til at have en bold og alle er jo nødt til at have en trøje.

MO: Ja ja, og det er et problem jo. Det er et problem. For mange der vælger at stoppe pga.

kontingent.

MH: Der er mange der stopper bare pga. kontingent?

MO: Ja ja pga. kontingent.

MH: Og det var jeg tror jeres træner sagde det var 100kr om måneden?

MO: Ja 100kr om måneden.

MH: Ja og det er jo....

MO: Nej det er jo ingenting, men vi tænker sådan altså, fx hvis man ikke er god til at spille så skal

man spille hvis man har overholdt de regler der er i foreningen. Fx med at møde op til træningen,

opføre sig på banen, altså når vi møder fx et hold der kan være nogle konflikter under kampen,

men det skal kun være under kampen og det skal ikke udvikle sig overhovedet. Og de spillere, vi

havde på et tidspunkt en spiller der faktisk gik hen til dommeren og skubbede til dommeren. Der

var han oppe i retten, ja det var for lang tid siden. Der har vi smidt ham fra klubben.

MH: Ja. Og hvem tager den beslutning?

MO: Det gør bestyrelsen.

MH: Dig som formand bl.a.?

MO: Nej ham Hadi er formand, jeg er kassér.

MH: Hadi er formand og du kassér okay.

MO: Og så har vi nogle andre medlemmer. Og så spurgte vi også spillerne om det, til deres

holdning og hvad de synes og sådan noget. Men det er fordi vi vil ikke have nogle rygter om

holdet.

MH: Og slet ikke når I er herude.

MO: Nej. Men igen det sted der giver os dårlige rygter. Her forleden fx der spillede vi mod Bolbro

serie 1, og efter kampen på en hjemmeside ligabold.dk, der bliver trænerne interviewet efter

kampen og før kampen. Så han var pludselig overrasket over vores opførsel på banen i Vollsmose,

Speciale

141

at vi havde styr på vores tilskuere og på spillere selvom der havde været lidt konflikt og sådan

noget. Og det roste han os for. Og han syntes at der havde været dårlige rygter om os, men det

passede ikke, da han selv har set og oplevet kampen og vores tilskuere og sådan noget. Så der er

mange der tror at når de kommer til Vollsmose så, ja, så har de et eller andet inde i sig selv. Vi

oplever også nogle dårlige ting. Fx, jeg synes det er dårligt fra udeholdene som kommer og spiller

kamp mod os på vores bane, de kommer omklædt og har deres ting med udenfor. Selvom vi har

omklædningsrummene og der bliver låst til dem, og det hele, der bliver ikke noget taget fra dem

eller noget som helst, men stadigvæk stoler de ikke helt på os. Ikke helt i hvert fald, nogle af

holdene, ikke alle sammen. Derfor så kommer de omklædt og tager deres ting med udenfor

selvom de står i regnvejr. Det har vi ikke oplevet i andre klubber, men når de kommer hen til os,

nogle af klubberne selvfølgelig, så bliver de. Men jeg kan godt forstå dem, fx de ting, okay, det er

stedet Vollsmose igen.

MH: Det er Vollsmose.

MO: Ja vi har prøvet at snakke med kommunen om at vi ikke kan få et andet sted fx end

Vollsmose, men de siger at der ikke var nogen ledige baner.

MH: Når der nu kommer nogle hold, enten her eller I tager ud, er der en eller andet form for noget

socialt bagefter? At man lige bliver og drikker en sodavand bagefter eller er det sådan noget med

at I kommer og spiller kampen og går igen? Hvor meget sociale er I med de andre hold når I

kommer ud og spiller?

MO: Ikke ret meget.

MH: Ikke ret meget?

MO: Ikke ret meget nej, faktisk ikke.

MH: Og hvad skyldes det?

MO: Det ved jeg faktisk ikke hvad det skyldes. Jeg ved ikke om det er vores problem om det er

deres problem. Om det er os der holder os væk fra det eller de andre. Men altså vi oplever fx det

har også været noget problem mht. når vi taler arabisk på banen. Næsten, de fleste spillere de

taler arabisk så under kampen, for at modstanderen ikke forstår så taler vi arabisk. Og det bliver

de generet over for at der bliver talt arabisk. Selv dommerne også. Engang blev vi bedt om ikke at

tale arabisk, vi skulle tale dansk på banen. Og vi synes det var mærkeligt, men det sagde han fordi

det kan misforstås. Jeg kan godt forstå ham på en måde, men når det er under kampen så er det

ikke så meget og skulle svine hinanden til eller et eller andet.

MH: Man når vel heller ikke at tænke over hvilket sprog man taler under kampen, det kommer så

hurtigt.

Speciale

142

MO: Ja lige præcis. Også problem som oplever vi faktisk med tilskuere, nogle af holdene. Fx da vi

var ude og spille i Søhus-Stige serie 1 kamp sidste år, der har vi haft kæmpe konflikt med

tilskuerne. Hvor der til at starte med, begyndte de at komme med racistiske udtryk og vi har nogle

spillere som ikke har højt temperament, de kan ikke holde på...

MH: De kan ikke kontrollere det?

MO: Nej, så bliver de hurtigt sur og så går det ud over tilskuerne hvor der bliver råbt af hinanden

og dommeren gav tre røde kort til os og fløjtede kampen af og sådan noget. Og vi har snakket med

DBU men de kan ikke gøre så meget. Det oplever vi faktisk en gang imellem. Vi oplever også nogle

kampe, især i serie 2, der er særbehandling på vores hold og andre hold. Fx af dommeren. Nogle

gange dommerne når der, nogen gange så holder de med det andet hold. Kan du følge mig?

MH: Ja det kan jeg godt.

MO: Nogle gange holder de med det andet hold. På et tidspunkt vi har haft en dommer han

fløjtede, altså han var 100% efter os. Han gav straffe, han gav bare fordi at, vi ved ikke om vi var

om han skulle hjælpe de andre eller blev irriteret over os, de forstår vi ikke. Men det er sådan

nogen små ting vi oplever. Ikke ret meget, men det oplever vi.

MH: Nu lader det ikke til at folk der kommer hertil sådan ikke stoler særlig meget på Vollsmose.

Hvordan har I det indbyrdes, stoler I på hinanden her? Nu er der jo både kurdere, irakere og

somaliere. Stoler I på hinanden?

MO: Det har vi gjort siden den tid jeg kom hertil, det har vi gjort ja. Men indtil sidste år, der skete

det at der var en træning hvor vi kom så så vi vores skabe som vi lægger bolde i og overtrækstrøjer

og dunke og sådan noget, der var vores skab brækket eller knækket, og så var vores bolde væk og

andre ting væk.

MH: Ved man hvem der har gjort det?

MO: Det vidste vi ikke, men det må være en af foreninger da der kun er fire foreninger der har

adgang til rummene. Så vi går ud fra at det er en af foreninger eller måske har de glemt, at lade

døren være åben det vidste vi ikke. Så siden det har vi altid haft gjort det at vi tager vores bolde

med hjem i vores egen bil for at undgå at de bliver stjålet igen. For hvis de bliver stjålet så har vi

ikke råd til at købe bolde. Det har vi simpelthen ikke.

MH: Men det er jo så eksternt til andre hold, fordi I går jo ikke ud fra at det er nogen fra jeres hold

eller hvad? Hvordan har I det kun jer imellem?

MO: Nåh kun spillerne?

MH: Ja.

Speciale

143

MO: Jamen vi stoler 100% på hinanden, altså vi har oplevet noget der fx en spiller der kom og

sagde jeg har mistet, eller jeg har, fx penge er blevet væk eller telefon eller et eller andet, det har

vi aldrig oplevet i vores klub. Det skyldes også at vi har gode kontakter til hinanden.

MH: Så man tør også overlade ansvaret til andre? Hvis der kom nogen og spurgte om de måtte

låne nogle nøgler hertil, så ville du turde give dem nøglerne?

MO: 100% ja, fordi jeg har kendt dem over en periode. Og de fleste er faktisk her i vores forening,

altså vi er familie. Fx jeg har to brødre med på holdet og fire fætre, der er vi allerede syv. Allerede

syv ud af 14 spillere. Så vi er nogen der, en familie. Ej jeg ved ikke om kan kalde det familie, men vi

har kendt hinanden og plus de nye spillere der kommer, er nogen vi også har kendt i lang tid, så vi

stoler 100% på hinanden.

MH: Vil du sige at du stoler mere på folk her fra klubben end du måske gør på folk som du

stadigvæk kender ude fra? Forstår du?

MO: Ja ja jeg forstår.

MH: Er der forskel på den tillid du har til dem her ift. de venskaber du har uden for klubben?

MO: Jeg har faktisk mere tillid til dem her, fordi vi har, ja, jeg har mere tillid til dem. Altså vi har

kendt hinanden her i over en periode som sagt, og ja. Jeg har tillid til dem ja.

MH: Hvis man lige ser på, nu er du kassér og der er en formand og der er en træner, hvordan er de

poster blevet uddelt?

MO: Jamen hvert år holder vi en generelforsamling hvor vi samler spillerne og ja alle

medlemmerne i klubben og så stiller vi os til valg kan man sige. Hvor vi siger, okay hvem vil stilles...

MH: Hvem vil være det ene og hvem vil være det andet?

MO: Ja, hvis der er nogen der melder sig og så bliver der stemt på dem. Ham der vinder højeste

bliver det og det og det.

MH: Så det er på gammelt demokratisk vis.

MO: Ja det gør vi ja.

MH: Melder folk sig eller er det sådan at der ikke rigtig nogen der vil være det, men så fordi vi skal

have det så nu bliver det dig? Vil folk sig være formand, næstformand, kassér?

MO: Ja men ikke ret mange, det er nogen få personer.

MH: Så det er de samme fem mennesker der melder sig?

Speciale

144

MO: Ja, nej nogen gange er vi syv-otte der melder sig, men det er fordi de fleste er unge her på

holdet så gider de ikke tage ansvaret. For det er et ansvar. Jeg er fx har ikke været kassér førhen,

det er først sidste år jeg blev kassér, og det var en anden en der var kassér. Men problemet, det

der gør at der ikke så mange der stiller sig til de poster der, det skyldes at de er unge og de gider

ikke tage ansvar, fordi de synes det er et stort ansvar at man fx skal til kommunen og søge om

hjælp eller til DBU og betale regninger, eller ringe til andre klubber for at flytte kampe og sådan

noget. Det gider de ikke. De vil bare spille.

MH: Så der ligger for meget arbejde i det?

MO: Ja ja.

MH: Når I nu har de her generalforsamlinger. Hvor mange møder op? Hvor mange fra hele holdet

møder op?

MO: Det er forskelligt.

MH: Er det næsten 100% eller er det halvdelen?

MO: Nej det ligger faktisk, hvis jeg skulle give det i procenttal, så ligger det omkring 60-80% af alle

spillerne.

MH: Så det er ikke alle.

MO: Nej det er ikke alle faktisk. Men det skyldes også at vi, måske ligger det ikke på det tidspunkt

som der passer dem. Selvfølgelig vi har givet dem i god tid, men alligevel kan de ikke få det til pga.

arbejde eller et eller andet, eller de siger ahh vi er tilfredse I får bare vores stemmer.

MH: Nu siger du at I tager boldene med hjem og dunkene og alt det her. Er det de samme hver

gang eller melder man sig eller hvordan fungerer det? For det er jo et stort arbejde.

MO: Det er faktisk, det er ikke de samme personer der tager boldene. Det er dem der kører herop

det er dem der tager dem med. Så der er ikke en fast mand der står for bolde eller en fast mand

der står for fx at kridte banen.

MH: Og der er heller ikke en dukseordning?

MO: Nej nej, det gør der faktisk ikke.

MH: Så det er bare dem der er i bil der tager de store ting.

MO: Ja dem der er i bil de tager de store ting.

MH: Og det er de okay med det? For det er jo et ansvar...

Speciale

145

MO: Ja altså, alle de er ikke så glade for det. Altså på et tidspunkt synes de det er lidt for meget at

man skal hele tiden slæbe bolde og have ansvar for de andre. Så nogen gange bliver de sure og

siger hvorfor lader vi ikke vores bolde blive her? Jamen de kan blive væk og det er et problem hvis

boldene er væk så kan vi ikke spille fodbold. Og vi har snakket med kommunen bedt dem om at

skifte vores skab. Og vi fik ikke noget hjælp.

MH: Okay. Men hvor mange bor her i området her fra holdet? For der er jo ikke så langt at slæbe

boldene hvis man bor i området.

MO: Ikke over halvdelen.

MH: Ikke over halvdelen?

MO: Nej. De fleste kommer fra Nyborgvej-området. De fleste, ja omkring 13-14 spillere kommer

derfra. Og resten ja forskellige steder.

MH: Så det er ikke sådan at man ligesom lader det være op til en selv at tage ansvaret. Der er

nogen og det er dem der er i bil og sådan er det bare.

MO: Ja er du i bil så tager du bolde. Og nogle gange vi oplever at nogle bliver trætte af det og

efterlader boldene og gider ikke slæbe dem med.

MH: Og hvad så?

MO: Jamen så bliver vi nødt til at vente, eller ringe en eller bare have det i bilen eller lade dem

være her engang imellem. Der er ikke andre valg. Og de samme problemer får vi når vi er færdige

med at spille kamp, fx der skal vi selv vaske tøj. Vi starter med mig der vasker tøj i denne her uge,

næste gang vi spiller kamp er det dig og dig og dig. Men vi har aldrig fået det til at fungere. I år i

hvert fald. Førhen har det fungeret fint. Vi har en liste så kigger folk efter listen, men i år der

overholder de ikke regler, der overholder de ikke listen. Hvad skyldes det? Det ved vi ikke. Vi har

listen med når vi spiller kamp, når vi giver startopstillingen, jamen når vi er færdige så er det din

tur til at vaske tøj. Når vi kommer, han klæder om går i bad så stikker han af. Sådan har vi oplevet

det.

MH: Og hvad siger holdet til det? Det må jo være irriterende.

MO: Ja det er irriterende. Så bliver der lidt konflikt. Hvem skal tage den næste? Hvorfor gør han

det ikke? Jeg gider ikke tage den. Så kommer der sådan nogle kommentarerer fx.

MH: Og det er jo også en konflikt. Hvordan håndterer I den?

Speciale

146

MO: Jamen når det er sådan så er det, kan man sige, ledelsen der træder ind. Så er det os fx. Så er

det os, okay jeg skal nok tage den. Så tager vi den selvom det har været vores tur sidste gang, så

tager vi den for at løse problemet. Og ikke at det skal være...

MH: Så I tager hellere ansvaret på jer for at løse konflikten i stedet for i stedet for egentlig at tage

konflikten op? Så der er ikke noget tidspunkt hvor I måske konfronterer den person der har

efterladt vasketøjet?

MO: Jo det gør vi når han kommer, når vi møder ham næste gang. Men lige i et øjeblik så gider vi

ikke fx de snakker i munden på hinanden og der sker måske et eller andet, så vi løser problemet

med at vi selv står over for det. Det oplever vi også fx når vi kridter banen. Det samme faktisk gør

vi også at der sætter vi fx, førhen der har vi gjort at vi sætter to til at kridte bane. Men vi kan ikke

sætte de unge til at kridte bane. Fordi, ikke fordi vi ikke stoler 100% på dem, men vi er bange for at

de ikke gør arbejdet ordentlig fordi de er unge, 18-19, så hvis de kommer til at gøre det skævt,

fordi linjerne skal være lige, og hvis de er skæve så er det omarbejde. Så skal vi væk med det kridt

der og kridte banen forfra det er et stort stykke arbejde. Så vi vælger at bestyrelsen står for det.

MH: Så der er ikke nogen bødekasse, kan man sige, hvis man ikke tager spillertøjet med hjem?

Eller der er ikke nogen konsekvens ved det. Det er mere, så gør I det, og så får du af vide at det er

ikke okay?

MO: Det er der faktisk ikke fordi de andre foreninger fx, de har det, at der er bødekasse og sådan

noget, men vi har det ikke fordi vi ved at de folk når vi har den, de overholder den. Og så er det

spild af, ja.

MH: Er det meget de ældste der tager ansvaret? Nu siger du at det ikke er fordi I ikke tør overlade

ansvaret til de unge, men at de måske er uerfarne. Men der ligger alligevel noget i at man ikke helt

stoler på at de kan gøre det ordentlig. Er det sådan meget at de er de ældste der bærer meget at

slæbet? Det er de ældste i bestyrelsen.

MO: Ja det er dem der får ansvaret faktisk. Og for hver gang der mangler et eller andet så brokker

spillerne sig over bestyrelsen. Hvorfor er der ikke kridtet op? Hvorfor er der ikke bolde? Hvorfor er

der ikke luft i boldene? Hvor er vores kegler? Jamen vi har et skab I kan bare tage keglerne altså.

De vil have at hele arbejdet det er bestyrelsen der klarer det, og vi har prøvet at forklare dem og

forklare dem, men det vil gå lidt tid med de unge der.

MH: Det man kunne gøre det er jo at man blander unge og gamle, fx når man kridter banen op, så

de unge kunne lære det og så man på et tidspunkt...?

MO: Jamen det har vi prøvet det, men det hjalp ikke. Så vi har sagt at vi løser problemet på den

måde vi tager ansvaret for det og så er det det.

Speciale

147

MH: Du er anfører på holdet?

MO: Ja.

MH: Hvordan er du blevet valgt som anfører?

MO: Jeg blev valgt som anfører da vores gamle anfører blev skadet og så synes de at det er mig

der var seriøs, det var mig der kæmper under kampen, det er mig der møder op hver gang til

træning. Og jeg jo har været, mig og vores formand fx vi har været alle steder på holdet af dem

alle sammen nu i klubben i 6år. Resten 4-3-2.

MH: Så hvem, var det jeres træner der besluttede eller stemte I om det eller...?

MO: Spillerne. Ja vi stemte om det.

MH: Hvis vi nu lidt kigger udenfor holdet, hvem er din omgangskreds så? Hvis du ikke ser dem fra

holdet hvem ser du så? Nu har du selvfølgelig din skole som du måske kender nogen fra?

MO: Ja ja, ellers andre, det er forskelligt. Altså jeg har nogle venner der studerer jeg har nogle

venner der arbejdet jeg har nogle venner der er på kontanthjælp.

MH: Og hvor kender du dem fra?

MO: Det er nogen jeg har gået i skole sammen med, det er nogen jeg har spillet fodbold sammen

med, det er nogen jeg har kendt i forvejen i mit hjemland.

MH: Og er de danskere eller er de også irakere eller?

MO: De fleste er irakere. Der en del arabere en del danskere også.

MH: Ja okay. Er det, nu er jeg bare lidt nysgerrig, hvorfor, at når du nu har været så meget ude i

danske klubber er det bare venskaber der ikke har holdt, eller er der noget der er lettere at knytte

med en iraker end et venskab til en dansker?

MO: Ja det er der faktisk. Fordi at fx de danske venner jeg har, altså den gang vi går i byen og

sådan noget der hygger os, så er vi venner og sådan noget. Men jeg fx stoppet med at gå i byen for

et år siden, men så har jeg ikke så meget kontakt til dem. Lige pludselig stoppede det. Men de

venner jeg har fx de er nogen jeg ikke har været i byen sammen med eller noget som helst, men

stadigvæk kontakter vi hinanden, besøger hinanden og sådan noget. Men de andre fx, også andre

udlændingsvenner vi har været venner, men rigtig venskab har det ikke været. Okay vi er

hyggevenner, tager i byen sammen og hygger os og så er det det. Men ikke så meget venner over

det, fx hvis jeg har brug for et eller andet hjælp eller støtte, så er de der ikke. Og de har vist sig at

da jeg stoppede med at gå i byen, så mistede jeg faktisk kontakt til dem, en del af dem i hvert fald.

Speciale

148

MH: Og var det primært danskere eller...?

MO: Primært danskere.

MH: Hvad laver du når du er sammen med irakere eller anden, hvad laver I så? Er der forskel på

hvad du laver med irakere og hvad du laver med dine danske venner?

MH: Ja det er der faktisk. altså når jeg er sammen med mine irakiske venner så er det typisk at vi

sidder og samler os i, hos en af vennerne for der fx vi ryger vandpibe og sidder og hygger og

snakker og spiller kort fx og sådan nogle ting. Men når jeg er sammen med fx mine danske venner

så er det ikke så meget de ting der. Også når jeg er sammen med mine arabiske venner så

diskuterer vi vores politik i Irak fx så er der masser at snakke om. Der har lige været valg og sådan

noget, og de konflikter mellem muslimer, fx shia muslimer og sunni muslimer. Det diskuterer vi

selvom vi kommer fra begge grupper, så sidder vi og diskuterer og prøver at komme med sine

meninger og sådan noget. Nogle gange så gør vi det, når vi løber tør for snak, så har vi gjort det, at

vi skal udnytte vores tid når vi sidder og hygger os. Så har vi valgt det på den måde at når vi sidder,

vi sidder omkring 8-9 stykker, så siger vi okay, vi fordeler dagene 2 af gange fx to dage til dig og ja

en anden en, I skal holde et foredrag på fx et kvarter om et eller andet. Et eller andet som vi ikke

ved, sådan så vi kan bruge vores tid fornuftigt. Bare snakke om håndbold, hvad er reglerne for

håndbold. Eller bare snakke om Kina eller snakke om politikken i England, bare sådan så vi får lidt

mere viden. Vi skal kunne bruge, selvfølgelig skal det være hygge og der skal ryges og sådan noget

hygge os og drikke jeg ved ikke hvad, men så skal der også være tid til at vi udnytter vores tid

fornuftigt. Så vi har gjort det at hver dag, ej ikke hver dag, men hver anden dag når vi sidder så er

det noget med at vi kommer med nogle emner fx. Vi har nogen som fx læser medicin, inden for

deres studie så kommer de og fortæller os om deres studie. Jeg fx her forleden der holdt jeg om

mit studie, hvad laver jeg som bioanalytiker. Og så begynde jeg og snakke og så spændende det

vidste de ikke noget om hvad en bioanalytiker laver. Så ved de det nu, og også omvendt.

MH: Men hvad laver du så med dine danske venner?

MO: Med mine danske venner der, altså når vi sidder så er det bare at sidde og hygge med noget

film og playstation og ja se fodbold. Altså de venner jeg har fra fodbold af så er der meget fodbold

i det, men hvor vi kommer ikke og diskuterer fx. De problemer vi har, diskuterer jeg med andre fx

politikken. Jo selvfølgelig diskuterer vi nogle gange politik i Danmark og traditioner mellem vores

land og deres land og sådan noget. Hvad siger du til den her Mohamad? Hvad synes du om

ægteskab? Og sådan noget. Da jeg blev gift så var de lidt chokeret. Er du allerede gift som 23årig,

er det ikke mærkeligt, føles det ikke mærkeligt? Nej det synes jeg ikke, men det synes de. Altså jeg

kan forstå dem hvis de synes det, for de er opvokset i et land hvor ægteskaber her i Danmark

hører man ikke så meget til.

MH: Det er senere, når man er voksen.

Speciale

149

MO: Ja når man er voksen, men det er omvendt hos os.

MH: Hvor er din kone fra?

MO: Hun er også fra Irak.

MH: Har du mødt hende her?

MO: På skolen. Lærte jeg hende at kende, så blev vi elskede og så ja...

MH: Hvor meget ser du til dem fra din skole i Næstved? Det er vel primært danskere eller hvad?

MO: Ja de fleste i klassen. Der er omkring 12 stykker med anden etnisk baggrund.

MH: Og hvem er du mest sammen med af dem?

MO: Mest sammen med så er det faktisk dem med etnisk baggrund.

MH: Og hvilken baggrund har de?

MO: Det er lige meget hvilken baggrund de har. For jeg føler at de mere er imødekommende fx.

Jeg oplever at når fx jeg gik på HF når jeg, jeg går i klasse med nogen og snakker med dem i

klassen, ikke gode venner med jeg snakker med dem i klassen og sådan noget. Men når jeg møder

dem i byen fx i gågaden så kigger de på mig som om de ikke kender mig. Jeg går i klasse sammen

med jer jeg snakker med jer og sådan noget. Det er omvendt fra os der kommer med anden etnisk

baggrund. Hvis du har snakket med ham en gang så kender du ham også. Det er derfor jeg er mere

tiltrukket af dem der fra mit, ja ikke mit hjemland, men.

MH: Så hvor meget vil du vurdere at din etniske baggrund betyder for dine valg i hverdagen?

MO: Det betyder faktisk meget. Ja det gør det.

MH: Er det noget du kan uddybe? Nu har vi været meget inde på det, og det er svært at sætte ord

på. Er der nogen steder hvor det er mere end andre ting fx?

MO: Nej, altså jeg føler mig bare tiltrukket af dem. Altså på den måde at jeg føler mig mere tryg

når jeg er sammen med dem, stoler mere på dem. Det gør jeg. Jeg ved ikke hvorfor jeg har det

sådan.

MH: Så du vil faktisk stole mere på en med anden etnisk baggrund, uanset om det var en iraker

eller noget andet, end en dansker?

Speciale

150

MO: Det er forskelligt for person selvfølgelig. Det er personen der spiller en rolle. Men til at starte

med så ville jeg fx når jeg er i klassen så vil jeg helst at jeg danner, altså jeg kender ham fra etnisk

baggrund og så danskerne. Kan du følge mig?

MH: Ja det kan jeg godt. Ja. Jeg går ud fra at I spiller jeres almindelige serie/turnering og så er I en

del af pokalturneringen også. Og nu siger du at der ikke er så meget socialt med de andre hold når

I er ude. Hvordan bruger I klubben som et springbræt til at komme ud og møde andre mennesker?

Altså bruger I klubben til at komme ud os spille turneringer som ikke er pokal eller normal, men

tager til udlandet at spille eller noget andet? Hvor man kommer ud og møder og er sociale

turneringer?

MH: Det har vi faktisk tænkt over og det har vi også undersøgt, fx at vi tager til en turnering i

Spanien. Men det har vist sig at koste rigtig mange penge. Og vores problem er et økonomisk

problem, så vi kan ikke holde så mange arrangementer. Vi har gjort det kun en gang hvor der et

arrangement kun for udenlands eller irakiske foreninger fra Sverige og Norge og Danmark. Hvor

der bliver holdt fodboldturneringer i København. Der tog vi over i fire dage.

MH: Men det er kun irakiske?

MO: Ja kun irakere. Fordi det var irakiske ambassade der holdt dem. Så der var præmier og sådan

noget.

MH: Nu har du snakket meget om at du selv måske primært har venner af anden etnisk baggrund.

Vil du sige at det også gælder alle de andre der løber ude på banen nu?

MO: Om det gælder for dem også? Det kan jeg ikke garantere. Altså jeg kender dem, men jeg

kender, jeg ved at de har rigtig mange danske venner og etniske baggrund, men jeg ved ikke om

de, hvad deres primære venner er. Det ved jeg ikke.

MH: Så du har ikke en idé om at det også gør sig gældende for nogle af de andre?

MO: Jeg tror de har det på samme måde som mig. Jeg tror det, men det kan godt være at de tager

fejl. Jeg tror det skyldes at vi kom til landet her i, eller vi har boet i landet i en kort periode. Fx der

er nogen der er opvokset her. Altså vi har boet i landet, de fleste spillere har boet her i mellem 10-

15år. Og det er ikke nok til at gå, at skifte ens kultur.

MH: Du vil mene at dem som måske med anden etnisk baggrund der er født i Danmark, det vil

være noget helt andet?

MO: 100%. Fx på min skole der har jeg også nogen med etnisk baggrund de fleste de er født og

opvokset i Danmark. De er født i Danmark. Og når vi er sammen med dansker så er det som om de

forstår danskeren de har gode kontakter og sådan noget. Så tænker jeg nogen gange er der noget

Speciale

151

galt med mig? Men jeg tror at pga. de er født og opvokset ved hvordan en dansker er. Kender

hvordan en dansker er. Hvorimod jeg er kommet her da jeg var 15år det ville være lidt svært for

mig at være rigtig social kan man sige. Og nogen gange er det sproget der spiller en rolle. Nogen

gange. Grunden til at vi også ikke har mange danske venner har skyldtes vores sprog. Det er svært

at kommunikere med danskere. Så nogen gange når du ikke kan snakke dansk så tør du ikke

snakke med dem, så tør du ikke at lære hinanden at kende. Det er først for et par år siden da

begynde vi at turde at snakke dansk og så prøve at have danske venner og sådan noget.

MH: Er der nogen ting du vil sige at du har lært af at være en del af den her klub og den her

forening som du kan have gavn af når du er ude i samfundet? Altså er der nogen ting du siger det

har jeg lært her, i at være her i denne her forening og det har jeg kunne bruge nogle andre steder?

Fx ansvar af at være kassér.

MO: Ja. Ansvar og man skal være troværdig. Fordi det er mig fx der har bankkortet, det er mig der

har det pengene og sådan noget. Så jeg har det ansvar der at jeg ikke skal komme i nærheden af

de penge der tilhører klubben. Selvom de ikke spørger fx det kan godt være på et tidspunkt

kommer de og siger Mohamad hvor har du brugt vores penge henne. Men det har de aldrig spurgt

mig til, aldrig fordi de stoler på mig. Så jeg skal bruge, tage det ansvar. Og ja det er svært at

udtrykke det men, men de ting jeg kan tage med ud herfra det at være at tage ansvar, være

troværdig og også at passe på, hvad hedder det, altså når folk stoler på mig så vil jeg ikke skuffe

dem. Så skal jeg være en der kan tage ansvar.

MH: Hvis du skulle skrive en jobansøgning og du skulle skrive et par ord hvad du får ud af at være i

denne her forening. Skulle det så være troværdig og ansvarsfuld?

MO: Ja 100%.

MH: Hvad er det bedste ved at være en del af Irakiske? Ud over at det selvfølgelig er sjovt at spille

fodbold?

MO: Det er et svært spørgsmål.

MH: Hvad er din motivation for at komme her til hver eneste træning?

MO: Jeg er der for de unge fx. Jeg er der her, jeg er også, jeg har sagt til mig selv fx, jeg vil

fortsætte med at være i denne her forening indtil, ja jeg dør. Fordi jeg vil have at den her forening

den fortsætter, selvom denne her generation stopper med at spille fodbold så vil vi bygge en

anden generation, vi vil gerne holde en ...???... forening. Og det er det der gør jeg fx kommer hver

eneste gang og hvis der mangler fx kontingent fx nogen af spillerne betaler 100kr om måneden,

men nogen andre på holdet giver nogen gange 300kr om måneden, når vi forklarer dem okay vi

mangler bolde, er der en frivillig der kan give mere end 100kr så kan hjælpe klubben mere. Så

Speciale

152

giver de gerne mange spillere. 3-4-500kr får vi også, og så får vi også nogle gane støtte fra vores

forældre.

MH: Det tror jeg var det.

Opfølgende telefonsamtale.

MH: Hvornår kom du til Danmark? Hvor længe har du været her?

MO: Jeg kom til Danmark med familien i 2002 så jeg har været nu i Danmark i 12 år.

Speciale

153

Bilag 4: Interview med Hussain (Irakiske)

MH: Hussain?

HU: Ja.

MH: 23år og her fra Irakiske?

HU: Ja.

MH: Læser bioanalytiker?

HU: Ja

MH: Også i Næstved?

HU: Ja.

MH: Laver du noget ved siden af? Arbejde?

HU: Nej ud over spille fodbold og så dømmer jeg en gang imellem. Når jeg får tid til det. Hvor jeg

dømmer andre kampe.

MH: Du er iraker. Hvor lang tid har du været her?

HU: Siden 2008 deromkring. Der begyndte jeg med at spille med, altså slutningen af 2008 i hvert

fald.

MH: Har du været her i klubben?

HU: Ja. Hvor jeg har været i Irakiske, i klub.


HU: Jeg har været der siden 2002.

MH: 2002.

HU: Ja slutningen af 2002 i hvert fald.

MH: Så du har været...?

HU: 12år deromkring. Ja.

MH: Er du gift?

Speciale

154

HU: Nej.

MH: Og heller ikke børn?

HU: Nej, det har jeg ikke.

MH: Jamen jeg har lige snakket med Mohamad og han har både det ene og det andet i en ung

alder, så man ved jo aldrig. Bor du her, eller hvor bor du?

HU: Ja jeg bor i Tjørnehaven.

MH: Er det en del af Vollsmose?

HU: Altså nej, det er på helt anden siden i hvert fald.

MH: Ved Nyborgvej?

HU: Nej ved Ejbygade. Ja Ejbygade bare på den anden side af Vollsmose i hvert fald, men det

tilhører ikke Vollsmose.

MH: Har du altid boet her?

HU: Nej, jeg har boet i Assens før. Da vi ankom til Danmark først, det første gang vi flyttede til var

Assens i hvert fald. Hvor vi boede i 6 år. Og frem til 2007 der flyttede vi her til Odense. Og der

flytter jeg til Nyborgvej i starten og efter det flytter jeg i Tjørnehaven, og der har jeg været siden

der.

MH: Og du er selvfølgelig en del af foreningen her, irakiske. Er du med i andre foreninger nu?

HU: Nej ikke pt. i hvert fald.

MH: Hvad har du været med i tidligere?

HU: Altså jeg har jo været fx forening for sådan ungdom. Hvor jeg prøver, hvor vi prøver at samle

både de små og de unge fyre så hvor vi prøver at få dem til at være med. Det var sådan en

foreningssport også, hvor vi prøver at samle dem til at være på den rette vej i hvert fald. Får

snakket med dem og sådan noget, især de unge i hvert fald omkring når de er 10-12år deromkring,

der begynder de og fx hvor vi begynder jeg var sådan sammen med 2-3 andre af mine venner.

Hvor vi prøver dem at lære dem og fodbold og uddannelse og det hele og sådan noget. Vi prøver

at får dem fra den miljø hvor de fx når de bliver lidt ældre så kommer de ikke til at gå den forkerte

vej. Jeg oplever mange gange her til hverdag hvor, finder nogle unge kriminelle i hvert fald og

sådan noget, og jeg har ikke lyst til at de børn i hvert fald når de ikke ved det endnu, kommer til at

være en del af det. Så, men fordi, efter jeg startede på min uddannelse så har jeg ikke haft tid til

Speciale

155

det rigtigt, hvor jeg tager til dem engang imellem og sådan noget, men ellers er det mine venner

der kører på det.

MH: Hvad er det for en forening? Er det noget I selv har fundet på?

HU: Ja altså vi starter med hvor vi havde fx min ven han havde et lejlighed på et tidspunkt, så

lavede han ligesom et hyggemøde eller sådan noget hvor vi inviterer dem og henter noget slik og

det hele. Hvor vi har tv og playstation, får dem til at spille lidt og sådan noget, og så fik vi snakket

med dem og så sagde vi lad os lige se om det påvirker dem, fx. Lad os lige tage en eller to måneder

og se om det hjælper det vi gør og sådan noget. Og det kunne vi godt se i hvert fald og så har vi

igen vores nummer hvor de ringer til os og hører om vi vil gå ud med dem og sådan noget. Det er

jo, vi er ældre end dem, men alligevel de kunne godt lide den måde vi opfører os overfor dem og

sådan noget. Så sagde vi hvad siger I til at vi begynder med at prøve at lave en eller anden

forening, og hvor vi prøver at samle de børn i hvert fald hvor vi selvfølgelig skal have lov fra deres

forældre for det første. Om det er i orden til at lære dem hvordan de skal begynde med at lære om

uddannelse og sådan noget og engang imellem så hjælper vi dem faktisk også med deres lektier.

Fordi nogen af dem jo går i 2., 3. og 4. også i hvert fald. Men så lige pt. fordi jeg starter uddannelse

så jeg har ikke særlig meget tid til det, og mine venner de begynder også på universitetet og sådan

noget. Men vi har tænkt os her lige efter sommer, der skal vi så lave en større altså forening. Hvor

vi skal ansøge, søge ind, på kommunen og spørge om vi får lov til det, og hvis vi får lov til det vil vi

gerne åbne et større lokale hvor vi laver det for de andre også.

MH: Så I bliver en rigtig forening med navn, registrering og måske få noget støtte.

HU: Ja lige præcis på den måde. Fordi det er jo en god ide fordi vi, desværre til vores hverdag,

oplever rigtig mange folk der går på den forkerte vej. Det er jo ikke så sjovt. Så det er det vores

mål er at vi gør det lige efter sommer. Vi skal bare lige have vores eksamener overstået nu og så

bagefter tager vi det. Så har vi tid til det.

MH: Super. Det lyder godt. Og det er jo helt klart, også gør at du kan være aktiv ude i samfundet

og ikke kun her.

HU: Ja ja, nej. Jeg er også en person der hjælper og der kan godt lidt at hjælpe folk. Især hvis jeg

ser en der har det godt, der er glad for den måde jeg går det på, så kan jeg godt mærke at jeg har

gjort et godt indtryk i hvert fald. For mig selv fx også for deres forældre at de prøver at passe på

deres børn og sådan noget jo. Det er jeg meget glad for i hvert fald.

MH: Og det ligger der jo også meget arbejde i.

HU: Ja. Altså man skal i hvert fald knokle lidt til det jo.

MH: Hvad med da du boede i Assens? Var du en del af noget der?

Speciale

156

HU: Nej altså fordi, dernede der spillede jeg også fodbold og så var jeg mest sammen med

mennesker.

MH: Var det en dansk klub du var i der?

HU: Ja det var FC Assens. Der spiller også, altså jeg startede som ungdomfodbold, der startede jeg

indtil var jeg U18, der blev jeg. Indtil jeg spillede U18 i Assens. Og så skiftede jeg så til senior

herovre hvor jeg flyttede med andre venner herfra.

MH: Hvordan kan det være, at nu har du spillet for en dansk klub, hvordan kan det være at du så

lige pludselig valgte en irakisk klub som havde samme baggrund som dig?

HU: Ja det var fordi, jeg har spillet faktisk forskellige klubber.

MH: Her i Odense?

HU: Ja også B1913. Og så har jeg også prøvet Næsby og sådan noget, men det sidste klub jeg

spillede i lige inden jeg skulle flytte hertil var i 13, og en der, og så har vi fx både jeg har jo 2 eller 3

brødre der spiller med mig herovre. Og så nogle venner vi kendte hinanden i forvejen så har vi

tænker os at vi spiller jo på højt niveau alle sammen, hvad siger I til at vi laver selv forening og

kører på det også og sådan noget. Men så skulle vi starte forfra, men så var der nogen der kører på

det i forvejen og så kom vi i spil med dem, hvor vi sagde okay lad os lige prøve at få et godt

indtryk. Fordi her til vores hverdag vi ser meget, det er jo ikke alle der har det sådan men, for det

meste så har man næste dårlige billeder om indvandrere hvordan de opfører sig. Meget kriminelle

og de kan ikke rigtig noget og sådan noget, og det er jo forkert jo. Det kan godt være at der nogen

der er kriminelle, det er jo ikke alle. Så vi sagde så vi kan jo ligeså godt, og sport er jo virkelig vores

passion, ja det er det vi kan godt lide og vi kan virkelig brænde for det. Så vi siger vi kan ligeså godt

starte vores, et indvandringsforeningsklub og vi ved selv at vi er gode til fodbold så vi kan lige så

godt, altså vi kan sagtens komme flere skridt til fremtiden. Og så blev jeg spurgt af træneren, om

jeg vil gerne være med. Så sagde jeg det kan jeg godt fordi han har prøvet mig hvor de skulle spille

træningskamp spurgte mig om jeg ville gerne med ham fordi de havde brug for mig og det sagde

jeg det skal jeg nok jeg har ikke noget i mod det i hvert fald. Det var også, jeg vil også gerne hjælpe

dem fordi de havde brug for det på det tidspunkt i hvert fald. Og så skiftede jeg til hvor vi lærte

hinanden at kende og så arbejde jeg bare med dem i hvert fald.

MH: Hvor stor betydning havde din egen etniske baggrund for at du valgte netop Irakiske og ikke

blev i B1913 eller en anden klub også spillede på højere niveau?

HU: På den tidspunkt i hvert fald var det kun Irakiske der nåede til det niveau især her i Fyn i hvert

fald som indvandrere. Altså der var ikke rigtig nogen andre der var...

MH: Men du kunne jo godt have valgt en dansk klub som lå tilsvarende?

Speciale

157

HU: Ja præcis, det kunne jeg godt. Men det er fordi jeg havde de tanker at jeg vil gerne fremhæve

de indvandrerforeninger, jeg ville gerne gøre et godt billede af dem i en positiv billede. At de unge

der kan godt lave noget altså hvis de laver et samarbejde, så kan de godt nå deres mål hvis de

gerne vil have det. Og vores mål var fra starten af at hver sæson vi vil gerne komme videre. Altså

hver sæson vi vil gerne komme et skridt frem, for at vise at det er ikke alle indvandrere der er

kriminelle eller, fx hvis du ser på holdet alle går på universitetet faktisk. Alle sammen studerer,

gymnasium fx, altså vi har fx 4-5 stykker der går på gymnasiet og resten på universitetet. Så det er

jo nogle indvandrere der har styr på deres liv hvis man kan sige det på den måde. Og det er derfor

jeg vil lov til, derfor jeg fik lyst til at hjælpe sådan et indvandrerhold for at gøre et godt indtryk af

det i hvert fald. Fordi til vores hverdag, vi hører desværre meget negative ting, altså hvordan

indvandrer opfører sig og især fx, grunden til det at jeg spiller herovre fordi vi hører meget om

Vollsmose, hvordan de opfører sig. Folk er bange for at komme ind og de tør ikke køre ind og det

er forkert for det er jo ikke alle der har det sådan, det kan godt være der er et par stykker der

ødelægger det, men det er jo ikke sådan. Og grunden til at jeg fik lyst til det fordi den ligger jo i

Vollsmose, klubben hvad hedder det vores klub jo, så jeg sagde jo så må jeg prøve at tage derned

og så se hvordan det er. Og efter jeg har prøvet det så kunne jeg bare se at okay jeg tror godt at

jeg kan hjælpe med at gøre det bedre.

MH: Nu har du jo været meget ude og have kontakt til nogle af de unge. Var det her i Vollsmose

primært?

HU: Det var et par stykker af dem.

MH: Unge eller børn kan man næsten kalde dem, som hurtigt måske kunne komme den forkerte

vej? Nu ved jeg ikke hvor mange du har kontakt med, har du nogen idé om de også er

foreningsaktive eller har de ikke noget ud over at de selvfølgelig går i skole?

HU: Altså jo, de spiller faktisk selv fodbold i B1909. De spiller dernede og går også i skole, men de

tanker vi havde er, at selvom de spiller fodbold ligeså snart de når op på en alder omkring 14, 13,

15 deromkring, der begynder de at være venner med andre der er kriminelle. Og de dårlige vaner

det kan godt få dem til at være på den forkerte vej i stedet for, altså de kan sagtens tage ikke og

være med i fodbold og gå ud af skole og så begynder de med at lave det kriminelle og sådan noget.

Så derfor vi havde den måde, den måde at vi vil gerne lære dem den rigtige vej fra nu af, fordi vi

har oplevet hvor en af os der har ringet hvor han sagde okay jeg skal være sammen med en ven

her i morgen vi skal til det sted. Hvad synes du om det? De begyndte at spørge...

MH: En vejledning?

HU: Ja en vejledning. Og så sagde man, jamen jeg vil hellere have at du siger det til din far, fordi så

kan din far tage den beslutning. Og så lad os se hvad han siger og så skal jeg nok sige til dig hvad

Speciale

158

der er min mening. Så dagen efter sagde han min far sagde sådan og sådan, ja og det er den rigtige

beslutning, men jeg ville hellere have at din far får det af vide, for så er han også med på det.

MH: Så er det heller ikke dig der står med ansvaret.

HU: Præcis. Fx vi har her i Irakiske vi har tænkt os at lave også et hold for de unge.

MH: Et børne-ungdomshold?

HU: Ja lige præcis, ungdomshold. Det havde vi tænkt os hvor vi samler nogen fra fx forskellige

steder herfra det kan også være fra Vollsmose, fordi det meste det er dem fra Vollsmose der har

brug for det for tiden i hvert fald. Fordi det er jo typisk, hvis du ser nogen børn der har større

brødre der er kriminelle, så vil de altid kigge op til deres brødre jo. Og det er jo en dårlig ting fordi

hvis deres brødre er kriminelle i forvejen så vil de 100% gå den vej. Og vores mål er på at vi vil

gerne have så mange som muligt til at være på den rigtige vej, til at tage uddannelse og tage at

være med og være aktiv altså inden for sport. Det er sådan vi prøver at arbejde på det i hvert fald.

MH: Kendte du nogen i klubben før du kom hertil?

HU: Altså nej. Før jeg kom i klubben, jeg kendte nogen i forvejen i hvert fald, men jeg havde ikke

spillet med dem.

MH: Hvordan hørte du om klubben? Var der nogen der sagde hey kom og spil med os?

HU: Nej, men det er fordi jeg var ude og spille på et tidspunkt i B1913 og så var deres træner

herovre han var med hans søn til at se kampen og da han så mig, så spurgte han hvem jeg var og

sådan, og han kendte min storebror faktisk. Han var venner med ham. Og så spørger han hvad

siger du til at vi spiller en træningskamp, vi vil gerne sig dig for vi har brug for dig. Og så sagde jeg

jamen det skal jeg lige tænke over. Men egentlig var det min bror der, han startede herovre så han

spillede før mig, hvor jeg var ovre for at se ham, okay har de det niveau jeg kan leve op til. Og så

efter jeg så hvordan de spillede og sådan noget, og den måde kunne jeg godt lide, alle sammen var

meget glade for hinanden, de kunne godt lide at snakke sammen og sådan noget, og så siger jeg

okay så vil jeg gerne lige prøve noget nyt. Jeg har spillet fx alle de år med danskere og jeg har det

godt med det jeg har ikke noget imod det i hvert fald. Jeg kan virkelig godt arbejde med begge

dele, fordi jeg har spillet mange år med danske klub og så har jeg kun spillet her med fx irakiske.

Og så siger jeg okay nu vil jeg gerne prøve noget nyt. Og så tænkte jeg på hvis det ikke kan køre

efter et eller to år, så kan det godt være at jeg skifter tilbage til min gamle klub eller en helt ny en.

Men efter den tid jeg spillede i Irakiske så kunne jeg godt lide det fordi vi begyndte med at være

venner og faktisk vi begyndte at blive meget tætte på hinanden og vi hjælper også hinanden

udover fx, det er ikke kun fodbold vi mødes til. Vi mødes også til dagligdag hvor vi møder hinanden

og får snakket sammen og sidder sammen og sådan noget. Og hvis de er nogen der har problemer

så prøver vi at få det løst og snakke sammen og hvis der er en der har brug for noget så vil vi gerne

Speciale

159

hjælpe den person i hvert fald, så han ikke står for sig selv. Hvis der er et eller andet løsning han

kan ikke finde ud af. Sådan nogle ting i hvert fald prøver vi, altså vi prøver at være tætte på

hinanden i hvert fald det er ikke kun fodbold der får os til at være sammen, altså også fritiden.

MH: Så hvis du ved at der er nogen der har brug for hjælp så hjælper du til der, og hvis du har brug

for hjælp, så er du sikker på at de også kommer og hjælper?

HU: Ja ja ja ja ja. Altså der har jeg oplevet et par gange hvor jeg havde brug for sådan noget, så

siger jeg ikke nej til det. Fordi vi begyndte med at lære hinanden rigtigt godt at kende og især vi

har været i …???... i 5 år jo, så vi kender hinanden næsten rigtig godt. Og det er det der får os til at

vi er meget tætte på hinanden og hvor vi bruger vores fritid på hinanden.

MH: Gør I tjenester for hinanden?

HU: Altså, man kan ikke sådan kalde det tjenester i hvert fald. Fordi vi har den der regel, inden for

Irakiske fx, vi har ikke den der, altså hvis jeg gør noget er det ikke fordi det er en tjeneste jeg gør

det for dig, vi kender dig at du er ligesom en bror hvis man kan sige det på den måde. Fordi hvis en

der gør noget for mig og jeg gør det næste gang så betyder det ikke fordi jeg ikke har gjort det for

ham sidste gang så skal han også gøre det for mig. Det er ikke sådan jeg har det. Vi har det bare

sådan der at vi kan godt lide at hjælpe hinanden altså, det er jo ikke kun irakiske her inden for

klubben, det er også med mine danske venner faktisk, jeg har det også på den at når de har brug

for et eller andet, så tager jeg over og hjælper. Jeg er sådan en person der godt kan lide at hjælpe

de andre. Og hvis fx jeg ringer på et eller andet tidspunkt hvor den person ikke kan så betyder det

ikke okay han har ikke gjort den tjeneste som jeg har gjort det. Det kan være at personen har travlt

eller ikke kan eller ja eller andet.

MH: Har de andre det på samme måde?

HU: Ja det har jeg oplevet i hvert fald, efter den måde jeg kender dem, hvordan de opfører sig.

MH: Og det er både indbyrdes til samme etnicitet, men også til danskere?

HU: Ja lige præcis, generelt i hvert fald. Fordi jeg har oplevet mange gange når jeg ser dem og

sådan noget, hvordan de hjælper de andre.

MH: Så din etniske baggrund har måske ikke så meget at sige for at du valgte Irakiske eller hvad?

HU: Nej ikke sådan særlig meget. Det er ikke fordi jeg er iraker så skal jeg være med i Irakiske det

er ikke sådan der. Grunden til at det har været der, det behøver ikke at være Irakiske det kan også

være en eller andet indvandrerklub det kunne være fra afghanske klub, eller svensk klub eller

somalisk klub, jeg har ikke noget imod det i hvert fald, men det er fordi at på den tidspunkt og

indtil også er det kun Irakiske der er nået til det niveau de er. Og hvis vi skal vise et godt billede, så

Speciale

160

vil det altid være det højeste niveau foran folk, altså bare et, fx Irakiske de er jo næsten kendt hos

de andre klubber. Hvordan de opfører sig og hvordan de er også sådan noget. Og grunden til at jeg

valgte det er ikke fordi jeg er iraker at jeg vil gerne være med irakerne, men jeg valgte det fordi mit

mål var at jeg ville gerne fremvise et godt billede af indvandrere, bare generelt indvandrere. Fordi

vi har ikke kun irakere, vi har både kurdere og somaliere og palæstinensere, så vi har forskellige i

hvert fald. Men klubben den hed bare Irakiske i forvejen, så vi kunne ikke komme og ændre det til

et andet navn, for det har været der hele tiden Irakiske og den fortsætter med at være i hvert fald.

Så grunden til at jeg har valgt det er som sagt for at vise et godt billede af indvandrere hvordan de

kan opføre sig her i Danmark især.

MH: Er dit forhold til Irakiske og de spillere der er på der, er det anderledes ift. til det forhold du

havde de danske klubber du har været i? Føler du mere at det her er din klub end de andre? Er der

forskel på hvordan du føler overfor klubberne?

HU: Nej faktisk ikke rigtigt fordi, fx i danske klub der var alting jo bare klart i forvejen. Der er ikke

noget som jeg skal selv afgøre, herovre nej der hjælper vi hinanden fx. Det er jo en forening det er

jo en klub, vi hjælper hinanden, det er os der betaler regninger. Vi er studerende så vi samler

penge fra vores SU fx. Hvor vi samler penge og vi har ikke engang nogen sponsorer eller noget

andet der kan hjælpe os så vi kan komme videre. Især også klubben har den har meget krise, fordi

det er jo kun studerende der betaler fra deres SU og det er jo lidt svært at man kan bygge op på

det og sådan noget, men altså ...???... Der er ikke sådan stor forskel i hvert fald mellem om da jeg

var i danske klub eller Irakiske. Jeg føler ikke at der har været stor forskel for mig i hvert fald. For

jeg kunne både snakke og have det godt og spille med de danske som jeg har det med de irakiske.

Fordi jeg kan ikke huske at jeg har været uvenner eller oppe og skændes med en dansker fra min

danske klub eller noget, jeg havde altid et godt venskab med dem. Og de kunne også godt lide mig

og den måde jeg var og hvordan, når jeg er med danskere så kan jeg godt være mig selv. Og når jeg

er med Irakiske så kan jeg også være mig selv i hvert fald. Jeg kan godt fungere på dele. Så er ikke

sådan stor forskel.

MH: På en hel almindelig uge, hvem tilbringer du så mest tid sammen med?

HU: Altså uden skole eller?

MH: Med det hele.

HU: Det hele. Når jeg skal i skole og på universitetet, så har jeg ikke særlig meget tid til venner

fordi næsten min dag går på transport og på undervisning og det hele. Men når jeg har fridag eller

i weekenderne så laver jeg sådan at den ene dag hvor jeg sammen med sådan, jeg har tre rigtig

også irakiske, rigtig tætte venner, hvor jeg bruger en lørdag med dem og fredag aften bruger jeg

med danske venner. Så har jeg tid til begge dele, så har jeg både kontakt med dem og med de

andre, så jeg ikke mister kontakten med ingen af dem.

Speciale

161

MH: Så dine irakiske venner er det herfra primært? Eller er det andre steder fra?

HU: Altså en af dem herfra, og to af dem er fra der går med mig på universitetet.

MH: Og hvor er dine danske venner fra?

HU: Altså det er nogen fra min gamle klub og i Assens fx. Nogen også jeg har lært dem at kende

her i da jeg flyttede.

MH: Så du kunne godt finde på en weekend at tage til Assens for at se dem?

HU: Ja ja, jeg kører i hvert fald dertil jo engang imellem. Bare for at se hvordan de har det, om de

har det godt. Især når det har gået et stykke tid hvor vi ikke har set hinanden er det altid hyggeligt

at mødes og for at snakke sammen om hvordan det går med hinanden og sådan noget.

MH: Men din omgangskreds ville du sige det var mest anden etnisk baggrund eller mest danskere?

Nu har du jo været meget begge steder.

HU: Altså da jeg boede i Assens der har været kun danskere i 6år i hvert fald. Og jeg føler mig

stadigvæk som en dansker fordi jeg kan jo ikke sige at der er forskel mellem mig og en dansker

fordi ja, det kan jeg ikke sige i hvert fald. Men da jeg flyttede hertil, så har der været også når jeg

er sammen med mine irakiske venner, så opfører jeg nøjagtig ligesom jeg opfører mig med mine

danske venner. Fx vi snakker også, når jeg er sammen med dem så snakker jeg også dansk hele

tiden. Vi snakker meget sjældent irakisk når vi er sammen. Det er kun fx nogen ting hvor vi har det

lidt sværere i hvert fald, hvis en af os har lidt sværere ved at snakke så snakker vi mere irakisk,

men ellers er det meget dansk vi bruger. Til vores hverdag og sådan noget. Men ja, altså jeg kunne

ikke se de store forskelle om jeg er mere dansker eller etnisk baggrund for jeg kan begge dele,

altså jeg kan leve op til begge dele i hvert fald.

MH: Og der noget der trækker mere i det ene eller det andet?

HU: Altså jo, dansk kan det godt være. At være dansker trækker mig lidt mere i hvert fald ift.

irakisk, fordi som sagt jeg er næsten opvokset hertil og jeg kom som et barn hertil. Og da jeg er

opvokset så er det jo i Danmark og jeg er opvokset mere til det miljø jeg er i jo og det er jo mere

dansk artigt inden i mig jo. Så jeg ser mig selv som mere dansker end jeg ser mig som iraker, især

her i Danmark. Ja fordi, ja hvordan skal man sige det, de ting jeg laver og sådan noget det er jo

som en dansker der gør det her til hverdag. Så det er mere sådan billeder at jeg er en dansker i

hvert fald.

MH: Her i klubben generelt, hvordan vil du beskrive jeres venskab?

HU: Altså vores venskab til hinanden er rigtig godt, meget meget godt i hvert fald. Fordi vi kan

både snakke sammen vi kan både spille sammen vi kan både også hjælpe hinanden så vi har

Speciale

162

virkelig godt venskab til hinanden. Alle sammen er venner med hinanden og vi har ikke sådan der

at den ene er bedste ven ift. den anden, det har vi ikke herovre. Alle sammen er lige. Så vi har det

rigtig godt. Og det er generelt for alle sammen i hvert fald. Indtil videre det vi har oplevet.

MH: Hvordan afspejler det sig så i tilliden? En ting er at være gode venner, det andet er at have

tillid til hinanden.

HU: Altså... Vi har også tillid til hinanden, det er ikke fordi vi er usikre på hinanden eller ikke stoler

på hinanden eller noget som helst, det har vi ikke sådan rigtig i hvert fald. De ting vi har prøvet

indtil videre har vi altid haft tillid til hinanden. Også den måde vi ser på og sådan noget, der er ikke

rigtig noget der har ændret vores søgen på det eller vores mening om det eller sådan noget indtil

videre i hvert fald har det gået rigtig godt for hinanden. Så jeg tror ikke at der er nogen der har

noget imod hinanden eller noget.

MH: Så du ville godt turde låne et sæt nøgler til alle på holdet? Eller noget andet som man tænker

ikke lige er noget man giver ud til alle og enhver.

HU: Præcis, nej nej. Men den måde vi har prøvet det, vi har oplevet det, hvor vi en der står i

nødsituation vi giver bil eller fx klubnøgler, det er jo ikke hvem som helts der skal have dem vel.

Men vi har prøvet at se hvordan det kommer til at fungere og det kører rigtig godt. Hvor vi, hvor

de har opført sig ordentlig på det. Og det er fordi som sagt især de spillere vi er vi kender hinanden

rigtig rigtig godt, de 5 år vi har været sammen, både i fritid og sport, træning og kamp, altså vi

kender hinanden mere end normale i hvert fald. Så derfor vi har rigtig meget tillid til hinanden.

MH: Er det en anden slags tillid end generelt hvad folk har til danskere?

HU: Det er også fordi den er inde hos os i forvejen, fordi hos de arabere, altså hvis man skal sige

det på den måde, de har meget tillid til hinanden, altså de har meget respekt til hinanden, og man

stoler på hinanden. Selvom fx jeg har lært lige en at kende et par dage og sådan noget så jeg har

ikke de tanker okay det kan være at han svigter mig eller noget, for bare jeg ser ham den måde

han opfører sig og den måde. Så kan jeg tage den billede som jeg gerne vil have fra ham og så kan

jeg bedømme ham efter det, om jeg kan give ham tillid eller ej. Så ift. en dansker hvis man skal

sige det på den måde, jeg har selv oplevet det hvor jeg ser det hos folk og sådan noget, de har ikke

særlig meget det tillid som vi har det, fordi vi er opvokset og opdraget på det i forvejen. Også hvis

vores børn bliver født her i Danmark, så vil vi lære dem det. Altså det med respekt og tillid og

sådan noget, vi lærer dem vi har lært det fra vores forældre. Og det er altid godt. Jeg har oplevet

mange gange hvor fx jeg sidder jo på et tidspunkt i bussen her forledendags hvor der kom to ældre

par i bussen. Bussen var bare fyldt med folk og sådan noget, og så rejser jeg mig op, og så siger jeg

til dem I må meget gerne sidde, det var både mig og min lille nevø med mig, så siger jeg I må gerne

overtage vores plads. Og så siger hun jamen tak for det. Efter det så siger hun det oplever vi kun

hos jer indvandrere fordi I har meget respekt over for os. Så begyndte vi at snakke.

Speciale

163

MH: Det var et dansk ældrepar?

HU: Dansk ja ja ja. Så siger jeg til hende det ikke fordi. Der er to ting, den ene ting er vi er opdraget

på det mens vi har været børn. Den anden ting, vi har noget tror jeg omsorg for de ældre. Vi har

de der hjælpsomme ting inden i os. Jeg siger til hende hvor I ikke har det i forvejen, det er jo ikke

alle der bliver opdraget på den måde. Det er også forskelligt jo. Så det er jo en god ting.

MH: I er jo et hold som så mange andre. I har vel jeres konflikter, men der er forskel på konflikter

der sker til kamp for der kan man sige rigtig mange ting som man ikke mener. Primært udenfor

kamp og træning, så går jeg ud fra at I også har jeres konflikter at kæmpe med?

HU: Ja. Der er en ting som er rigtig godt for os, om det er træning kamp eller hvad, at lige meget

hvor du er så har vi den måde at vi har respekt overfor hinanden. Det kan godt være at du råber og

sådan noget, men du råber på en ordentlig måde. Det er ikke sådan at du råber hvor du sviner

ham til eller sådan noget. Det har vi slet ikke. Måske har vi oplevet det kun en gang hvor træneren

sagde det, det er her for 2 eller 3 år siden, hvor træneren sagde det du får advarsel for det, sker

det en gang til så er jeg nødt til ikke at udtage dig mere til kamp fordi jeg vil gerne have et hold

som fungerer på en ordentlig måde uden at man sviner hinanden til. Fordi det vil man ikke opleve.

Men til kamp fordi man har det der reaktion og man siger noget uden at man mener det, men det

vi har oplevet at det er sådan nogle små ting man siger i hvert fald men ikke sådan nogle store

hvor man virkelig sviner hinanden til eller siger noget grimt til hinanden eller sådan noget. Man

råber bare fx hvorfor har du ikke spillet bolden til det, eller prøv at gøre det ordentlig næste gang.

Det er sådan nogle ting man siger i hvert fald. Og så bagefter siger man faktisk undskyld fordi jeg

mente det ikke, jeg var bare så sur og så sagde det med det samme uden at jeg lagde mærke til

det. Men ellers så til træning det er ikke sådan rigtig at vi har oplevet hvor vi har meget konflikt

med hinanden.

MH: Hvis det skulle ske, hvordan bliver det så håndteret?

HU: Så bliver det at den ældste i holdet, det er vores træner jo, som tager både de to spillere til

siden, jeg ved ikke om det er 2 eller 3 lige meget, så vil han snakke med dem for sig selv i stedet for

foran alle sammen, i stedet for at han skal gøre det pinligt for dem eller noget. Hvor han prøver at

få situationen ned. Efter det så prøver han at få en??? med de andre hvor de prøver så at forklare

hvad det var, grunden til at de havde gjort det og de undskylder fordi de har gjort det foran holdet,

og de skal nok prøve ikke at gøre det igen. Man kan jo ikke love det, men man prøver at man gør

det bedre til næste gang i hvert fald. Og den måde det er jo fx vi har jo nogle unge med os som er

18-19-20år, når de ser sådan nogle ældre end dem så vil de altid tænke på det isæt til kamp, det

har jeg fx oplevet for to år siden, hvor jeg var omkring de 21år og deromkring eller i starten af 21.

Så var jeg virkelig sur og sådan noget, men det var træning før os så skete der sådan en lille

konflikt og sådan noget, men inden jeg skulle sige noget så huskede jeg det og så vidste jeg at jeg

Speciale

164

kommer jeg til at stå i den situation som de stod, så siger okay nu prøver jeg at tage en slapper. Så

det er altid, så vi lærer jo også hvordan vi kan arbejde på det.

MH: Så man har ligesom de ældre som forbillede?

HU: Ja præcis. Det bedste ved os er at vi har altid respekt over for de ældre. Fx hvis der er en der

er ældre end mig 24 eller 25år, så har jeg stadigvæk respekt overfor, vi har en regel ude hos os,

altså hos de arabere eller generelt hos de etnisk baggrund, at hvis en der er ældre end dig en dag

så skal du altid have respekt, om det er et minut fx så skal han altid respekt overfor. Fordi så længe

en der er ældre end dig så er det bare respekt lige meget hvem det er, altså det behøver ikke at

være indvandrere det kan også være en dansker eller hvem som helts, man skal bare have det

respekt overfor. Og sådan er vi blevet opdraget i hvert fald.

MH: Hvem tager beslutninger for holdet? Hvem står for at sørge for at tingene fungerer?

HU: Ja altså træner har jo mere ordet til fx træning og kamp og holdopstilling og sådan noget. Men

ellers har vi formand fx Hadi, som står for det, og så har vi Mohamad som kasserer der står for det.

De to der har det mere styr på tingene hvad er det der mangler i klubben og hvad er det der fx skal

købes og regnskaber og sådan nogle ting. Det er dem der står mest for det.

MH: Og hvordan er det blevet besluttet at det skal være dem?

HU: Det er fordi, så har vi lavet stemme hvem har tid til at tage de ting. Fordi især når de går på

universitetet så er det jo lidt svært. Det er jo ikke hvem som helts der har tid til sådan noget, fordi

et eller andet op til din hverdag jo hvor du skal gøre det. Men vi har prøvet at få, fx her i Odense

som der er lidt tættere på ift. hvor vi læser til i Næstved jo, så har vi lavet sådan et valg på hvem vi

vil gerne vil have i hvert fald hvor vi holdt afstemning på hvem det skal være og så så vi i hvert fald

de to som der har mere erfaring med de ting fordi de har spillet på et højere niveau og det ved de

præcis hvordan man gør det også noget, og så blev det de to der kørte på det.

MH: Så det er en fælles beslutning ud fra hvem der har lyst også?

HU: Ja præcis ja.

MH: Er det den rigtige måde at gøre det på?

HU: Ja det er det. Der skal jo være et valg hvem der skal stå for det fordi man vil jo ikke have en, fx

jeg vil ikke have en der beslutter for mig hvor jeg ikke vil have at han skal være på den plads har er

i. Så det er jo altid godt med et valg, fordi så er det mig, for når han beslutter fx de ting så er det

mig der har valgt ham i sidste ende. Og så er jeg nødt til at leve op til det jo. Så det er altid godt i

hvert fald, og vi kører også på det engang imellem, okay skal vi, altså fx hvis det kørere dårlig så

Speciale

165

prøver vi at snakke om det, okay skal vi lave ny afstemning på det hvem vi vil gerne have og sådan

noget, og så kørere det i hvert fald.

MH: Og sådan har alle spillerne det?

HU: Ja sådan har vi det alle sammen. Men indtil videre er vi meget glade for dem, det kører som

det skal og de har styr på tingene. Fordi det er jo lidt svært for en hvis det skulle være en ny en, så

skal han lige lære tingene hvordan de skal gøres og sådan noget, med mindre det kører alt for

dårligt så er vi nødt til at skifte.

MH: I har en masse udstyr, bolde og sådan nogen ting, skiftes I til at håndtere nogle af de her ting?

HU: Ja vi har jo hver en til at stå for noget. Fx fordi vil ser jo, man kan lige så godt erkende at det er

vores egen forening vi skal lige hjælpe hinanden med tingene for to kan ikke stå for alt. Altså to

kan ikke stå for fx DBU, betale regninger og den ene af dem han skal købe fx bolde og kegler og det

hele, og det kan vi jo ikke. Vi er nødt til at skiftes ad og fx også det der med tøj, hvor vi prøver at

skifte hver gang der er en der skal vaske tøj til det, og hvor der er nogen der skal tage bolde og

nogen skal tage kegler fx og drikkedunke og sådan noget.

MH: Tager folk det ansvar eller er det de samme hver gang?

HU: Nej vi skiftes i hvert fald. Altså hver gang der er en der skal have en ny ting fordi så ikke den

person der skal hele tiden skal tage de ting han har ikke noget at lave. Så vi skiftes hver gang når

det skal gøres og sådan noget. Og vi har en liste på det. Hvem der skal tage hvad i hvert fald. Og

det har de alle sammen så alle sammen ved når det er deres tur til at gøre det.

MH: Og tager folk det ansvar eller løber de fra det?

HU: De tager det i hvert fald. Og den person der ikke tager det, du får advarsel for det hvis det

skulle ske, og så gør du det dobbelt. Og når en person hører på det, det er bare vi vil ikke tvinge

nogen til det, men når han hører på det så siger han okay så må jeg hellere tage mig sammen til

næste gang så vil jeg gerne gøre det. Og så gør han det fx. Men det kører i hvert fald indtil videre.

MH: Og er det fordi I har den der dukseordning som man kan kalde det, det papir hvor der står

hvis tur det er eller er det fordi at folk siger i dag er det mig så er der nok en anden der tager det

næste gang?

HU: Altså vi har en liste som vi kører efter det i rækkefølge, men hvis der er en der siger jeg vil

hellere tage det i dag fordi næste gang kan jeg ikke, så siger vi det er fint nok bare der er en der

tager det. Og så den anden godt tage det til næste gang, i stedet for at der er en der gør det op til

flere gange. Fordi det er jo ikke fair at en der gør det hele tiden når de andre ikke laver noget.

Speciale

166

Også som sagt vi er en forening, vi er nødt til at hjælpe hinanden, der er ikke nogen der gør det for

os.

MH: Nu har i den her turnering og i har en pokal, kan du se jeres klub kan bruge foreningen som et

springbræt til at være aktiv i samfundet kan man sige? Så I kommer ud så det ikke kun er jer og

jeres hold men I kommer ud og møder andre mennesker? Kan I bruge klubben på den måde?

HU: Ja altså det kan vi godt i hvert fald. Men det er jo også lidt svært fordi som sagt vi har jo ikke

det der sponsorer og vi har ikke nok penge til at gøre alt det der. Fordi det der med at man skal

bruge penge til det, og som sagt vi er studerende så det er lidt svært at gøre det. Men vores mål vi

vil gerne jo have at folk ikke kun her på Fyn vi vil også gerne have fra fx Sjælland og Jylland og

sådan noget at de ved hvem denne her forening tilhører og hvad er deres mål og hvad de står for.

Det har vi tænkt os at vi vil gerne gøre det til fremtiden og sådan noget. Men man er nødt til at

tage skridt man kan jo ikke springe fra et til et andet, man må tage det i rækkefølge jo.

MH: Hvad så med nogen sociale arrangementer? Jeg ved ikke om der fx er mulighed for at møde

de andre hold, hvor man ikke bare kommer og spiller kamp og så går igen, men hvor man er

sociale?

HU: Vi har prøvet det før hvor vi med nogen fra Sjælland og Jylland fx, hvor vi laver en

turneringskamp med dem spiller. Efter det laver vi frokostmad hvor vi spiser fælles, hygger, sidder

lidt og lærer hinanden at kende og siger hvem vi er. Altså det er jo ikke kun fodbold vi går efter vi

bygger også for at lære dem at kende og for at vise hvem vi står for og hvem vi er. Det har vi jo

gjort for noget tid i hvert fald. Det har vi så tænkt os at gøre, altså vi har snakket stadigvæk om det

vi har ikke besluttet om vi skal gøre det her lige i sommerferien fordi man kan sagtens især i

sommerferien hvor alle har tid til det så har vi tænkt på at tage til et andet sted.

MH: Er det danske hold I så møder der?

HU: Ja.

MH: Og det er nogle venskaber som I beholder eller er det bare den dag der lærer man hinanden

at kende?

HU: Nej nej det behøver ikke at være venner. Det kan være en vi kender ham, kender den klub

som han er i. Han behøver ikke at spille i klubben det er bare en dag hvor han siger der er nogen

der vil gerne sådan og sådan hvis I har tid til det vil de gerne spille mod jer og lave en frokost og

hvis I er med det.

MH: Men når I nu bruger tid sammen med dem, er det så nogle venskaber...?

Speciale

167

HU: Ja ja så holder vi kontakt med dem i hvert fald hvor vi prøver at snakke sammen og skrive

sammen med hinanden. Og så vi har jo et hold hvor vi møder dem om året 2-3 gange i hvert fald,

træningskamp hvor vi begynder okay at have et forhold med dem.

MH: Fordi det er det samme hold hver gang og de samme spillere?

HU: Altså de får nye spillere...

MH: Ja ja med det er det samme hold og der vil altid være nogen man kender der.

HU: Ja ja præcis. Så vores mål vi vil gerne sprede klubben lidt mere og mere, men som sagt hvis

man skal gøre det man skal have jo nok penge til det. Og lige for tiden der har vi ikke særlig meget.

Fordi alle sammen er studerende.

MH: Er der nogen ting som du tænker at du har lært af at være i en forening eller være her, som

du kan have gavn af når du er ude i samfundet. Nogle ting som du siger det har du lært her?

HU: Ja fx her har jeg lært mere samarbejde. Det behøver ikke at være venner, altså der er nogen

der har været her i forvejen uden at jeg lærte dem at kende, altså uden at jeg vidste hvem de var.

Men efter noget tid har vi lært hinanden at kende og så begynder man at hjælpe dem og sådan

noget. Vi har også lært mere at have respekt, altså selvom vi har det i forvejen, hernede, jeg

begyndte at lære det endnu mere. Og det kan jeg så bruge til fremtiden. Fordi altså de to ting vi

har meget brug for, hjælpsom og respekt, det har vi meget brug for især i vores samfund her lige

for tiden. Og jeg har også lært her at man kan nå de mål man kan sagtens nå de mål, ja hvordan

skal man sige det. De mål jeg har lyst til at nå det, det kan jeg godt nå det i hvert fald. Så det kan

jeg så godt bruge til fremtiden, hvis der er noget jeg vil gerne have og gør så kan jeg sagtens i hvert

fald, så skal jeg bare køre på det. Fordi hernede som sagt vi startede fra serie 3 og hvor vi er nået

til serie 1. Og det er fordi vi brænder for det, altså hvis man brænder for noget så kan man godt nå

det. Og det er derfor, og jeg har hørt hvor vi siger okay flere år vil vi prøve at knokle og sådan

noget, bare for at nå de mål som vi gerne vil have. Og vi kører stadigvæk på det og det kan jeg så

bruge når jeg bliver lidt ældre, det kan jeg også godt bruge det. Fordi det behøver ikke være

indenfor fodbold men bare ude fra samfundet.

MH: Så vil du sige at det at være i klubben nu eller foreningen giver dig nogle muligheder senere i

livet?

HU: Ja det gør det. Altså det vil jeg tro på det vil gøre, fordi jeg vil altid, hvis jeg kommer til at være

negativ på et eller andet tidspunkt vil jeg altid tænke på de venner som jeg har haft herfra, og de

vil altid hjælpe mig. Så jeg vil tro at det det vil gerne hjælpe mig på et eller andet tidspunkt, ikke

lige for tiden, men lidt ældre, når jeg bliver lidt ældre i hvert fald. Det vil jeg tro på.

MH: Så hvad er det bedste ved at være i en forening?

Speciale

168

HU: I en forening. Det bedste er...

MH: Udover at det selvfølgelig er sjovt at spille fodbold.

HU: Ja ja, jeg forstår hvad du mener. Det bedste er at man har fået et godt venskab med folk som

man kender i forvejen og man ikke kender også i forvejen. Man har fået at man altid respekt over

for hinanden. Altså jeg har fået den del af også hvor jeg der med at være hjælpsom overfor

hinanden. I en forening jeg har faktisk den tid at, eller den måde hvor jeg så jeg prøver at være

sammen, den måde, vi ser fx vi har lavet et hold for serie 4 i foreningen. De tanker det har for os

er, at vi vil have at de skal komme videre også. Altså vi vil gerne have at de prøver at nå deres mål.

Og ikke for klubben, inden for foreningen, så vil jeg altid have de der tanker okay hvis jeg fx

ligesom dem der har lavet den her forening og prøvet at samle de folk bare for at komme deres

mål. Jeg kan også lave en forening hvor jeg sammen med 2-3 stykker hvor jeg fortæller dig

tidligere og lave en forening for de børn eller de unge der har brug for det. Altså hvis jeg ikke

havde siddet her så vidste jeg jo ikke hvordan man gør det, altså hvis jeg ikke startede med dem

Irakiske herfra så havde jeg ikke de der tanker at jeg kommer til at lave en forening på et eller

andet tidspunkt hvor jeg samler folk, fordi jeg kommer ikke til at vide hvordan den kommer til at

fungere jo. Men efter jeg er begyndt herovre og startet så har jeg fået et billede af hvordan man

samarbejde og sådan noget, og det kan jeg altid bruge det til fremtiden. Og som jeg sagde jeg har

tænkt mig at gøre det efter sommer, hvor jeg vil gerne åbne en forening mig og to andre, vi vil

genre åbne en forening, både for børn og unge fyre. For at få dem på den rette vej.

MH: Det lyder godt.

HU: Ja, altså det er jo altid godt i hvert fald.

MH: Men det var faktisk bare det jeg havde. Så vil jeg bare sige tusind tak.

Speciale

169

Bilag 5: Interview med Yusif (Irakiske)

MH: Yusif. 30år her fra Irakiske.

YU: Ja.

MH: Ja. Hvor lang tid har du været her i Danmark?

YU: I Danmark ca. 11år.

MH: 11år. Ja. Hvorfor kom du hertil?

YU: Pga. krig. Min far var i ...???... i Irak så bagefter det sker borgerkrig i Irak i ???. Så han flyttede

til andet land, så bagefter kommer til Danmark.

MH: Din farfar?

YU: Min far.

MH: Din far. Okay.

YU: Så bagefter han henter os.

MH: Så tog han jer med tilbage. Og du er uddannet svejser, men arbejder som?

YU: Fletter stole.

MH: Fletter stole. Ja. Hvor lang tid har du gjort det?

YU. Jeg har arbejdet der var 22år.

MH: Siden 22 år.

YU: Ja. Derfor er det min uddannelse. Jeg har ikke fundet arbejde som svejser, men jeg har fundet

arbejde som fletter stole. Jeg har arbejdet der er i 5år, men jeg blev fyret pga. krise i Danmark. Nu

min chef han har ringet til mig at måske efter sommerferien jeg starter igen på arbejde.

MH: Som svejser?

YU: Nej som fletter stole.

MH: Så lige nu arbejder du ikke?

YU: Lige nu nej, får jeg dagpenge.

Speciale

170

MH: Har du altid boet her i Odense? Hvor bor du henne i Odense nu?

YU: Nej jeg har boet i Assens, da jeg kom til Danmark først. I ca. 7år. Jeg har boet i Assens så

bagefter flyttede jeg til Odense.

MH: Bor du i Vollsmose?

YU: Nej jeg bor i Nyborgvej.

MH: På Nyborgvej ja. Det er jo lige over på den anden side. Er du gift?

YU: Jeg har en kæreste og jeg har to børn.

MH: Kæreste og to børn, okay. Og hvor længe har du været her i klubben? Du har skrevet 5 år.

YU: I 5 år ca. Da jeg flyttede til Odense jeg startede her med Irakiske. Ja fordi der er nogen som jeg

kender. Det var træneren han har ringet til mig han sagde kom og start for han kender mig. For jeg

har spillet i Assens klub, jeg har spillet med Fyns serie.

MH: Var det en dansk klub?

YU: Det var en dansk klub ja. Dansk klub. Men der jeg har flyttet jeg har skiftet klub. Og jeg synes,

der er ikke så meget forskel fra Assens klub til og Irakiske, bare der, altså der er mere dansker.

MH: I Assens er de mere danskere?

YU: Ja, og her det mere udlændinge.

MH: Ja. Har din etniske baggrund indflydelse på at du valgte Irakiske frem for en dansk klub her i

Odense?

YU: Jeg har flyttet her i Irakiske pga. økonomien. Fordi når man starter på dansk klub han skal

betale rigtig meget den gang. Men nu det bliver lidt mindre tror jeg. Dengang skal man betale

300kr om måneden.

MH: Okay ja det er dyrt.

YU: Ja det er meget dyrt for mig fordi jeg er bare ude og arbejder og jeg har to børn og jeg har

udgifter, så her i Irakiske vi betaler kun 100kr i kontingent. Og så derfor jeg har valgt irakiske.

MH: Så din etnicitet havde sådan set ikke nogen betydning eller?

YU: Nej, ikke så meget.

MH: Så hvis det kostede 100kr i en dansk klub så kunne du godt vælge den danske klub?

Speciale

171

YU: Ja, nej. Jeg tror jeg vælger også Irakiske fordi jeg ved ikke, når man siger, jeg er iraker og de

hedder Irakiske, jeg tror der er nogen betydning. Men det er ikke fordi ikke kan lide danskere for

jeg har selv spillet med danskere i 7 år og det var rigtig flinke mennesker, og de har hjulpet mig

meget. Assens klub har fundet job til mig.

MH: De har fundet et job til dig?

YU: Ja ja. Og de har hjulpet med tøj, fodboldstøvler mange ting. Det var også nogle gange hvis jeg

havde ikke penge, de siger okay. Det var meget hjælpsomme. Men vores klub de hedder Irakiske

og ja jeg er iraker. Jeg tror det betyder noget for mig ja.

MH: Der er noget der betyder noget?

YU: Ja ja.

MH: Har du været i andre foreninger eller klubber? Nu har du spillet i Assens og du er her, har du

været i andre klubber eller andre foreninger som har med noget andet at gøre?

YU: Nej, jeg har været på, nej det er ikke forening det er højskole. Jeg har været på højskole. Det

har Båringe Højskole.

MH: Båringe Højskole.

YU: Ja. Jeg har boet der i 6 måneder.

MH: Men ikke i andre foreninger eller?

YU: Nej mit liv er kun job og familie.

MH: Og hvordan kom du ind i klubben? Du sagde træneren ringede til dig da du kom til Odense?

YU: Træneren havde hørt at jeg flyttede til Odense og han kender mig og kender godt at jeg står

på mål, jeg er målmand. Og han har ringet til mig, han sagde vi mangler at du spiller med os og han

har sagt til mig at det hedder Irakiske og du er iraker så du skal hjælpe og sådan sådan sådan. Ja

men, dengang jeg var bange at det var nogle spillere der lavede ballade, noget kampstart med

dommerne. Jeg har snakket med ham og han siger dem som laver ballade de spiller ikke mere.

Derfor jeg har, for jeg tror fodbold, jeg synes at fodbold at det er også, skal man konkurrence men

man skal også blive høflig med dommerne eller sådan noget. Skal ikke hele tiden råbe eller.

MH: Respekt over for hinanden.

YU: Respekt for hinanden ja.

MH: Hvordan hørte han om at du kom til Odense? Hvad er det for et netværk?

Speciale

172

YU: Vi har et specielt plads hvor irakiske mødes. Eller vores forældre mødes. Og min far har været

der og har sagt vi er lige flyttet hertil og sådan noget. Og han kender min far.

MH: Hvad er det for en plads? Er det et sted hvor mødes eller er det på facebook eller hvad er

det?

YU: Nej nej det er et sted hvor vores forældre mødes for at... det er muslimer hvor de kan bede...

MH: Ja okay, moske?

YU: Moske, ja. Det er moske og så et møde... hvor de kan godt mødes.

MH: Mødes med hinanden. Et mødested?

YU: Ja et mødested.

MH: Ja okay. Og har du, nu har du været her i fem år, har du fået nogle andre ind i klubben

ligesom du er kommet ind i klubben ved at du har hørt at der er nogen der er kommet hertil? Har

du fået andre ind i klubben?

YU: Ja om mig. Om jeg tænker at flytte til en anden klub eller?

MH: Ligesom træneren ringede til dig og siger at du skal spille hos os. Har du ringet til nogen eller

kontakten nogen og sagt du skal spille hos os?

YU: Nej fordi jeg har, efter en måneder han har ringet til mig. Men den måned jeg har haft meget

travlt med at flytte, med lejlighed og den skal ligge ting og sådan noget. Så han har ringet til mig,

men jeg har tænkt at jeg spiller i OKS klub, den ligger på Nyborgvej det var tæt på hvor jeg bor. Jeg

tænker selv at jeg skal starte der, men træneren har ringet til mig, og jeg siger okay jeg spiller med

Irakiske.

MH: Men har du introduceret nogen til klubben? Har du fået nogen til at starte her?

YU: Ja kender 3-4 personer som der spiller i Irakiske.

MH: Fra før af?

YU: Ja.

MH: Hvor kender du dem fra?

YU: Irakiske i Odense, måske vi kender hinanden. Fordi vi ikke meget personer.

MH: Ikke mange personer?

Speciale

173

YU: Nej. Men vi er, hvis vi mødes på den der moske eller mødested vi kender hinanden eller vi

snakker om hinanden. Jeg kender mange de spørger om hvor du spiller henne, hvor skal du hen,

skal du i byen i dag.

MH: Så ser du nogen af spillerne efter træning eller uden for træning? Mødes I så?

YU: Efter træning?

MH: Eller bare på en onsdag eller en anden dag hvor der ikke er træning. Mødes I uden for

træning?

YU: Vi mødes næsten hver dag.

MH: Næsten hver dag. Alle sammen eller kun nogen af jer?

YU: Fordi jeg har to brødre her. Ham der Mohamad er min bror og vi har en kolonihave.

MH: Ja. Er det jer der ejer kolonihaven?

YU: Ja vi har kolonihaven. Vi mødes næsten hver dag efter klub, måske 8 eller sådan noget. Vi

mødes der, vi snakker lidt, drikker the, fordi 8 eller 9 personer de bor på Nyborgvej. Derfor vi

mødes der og vores kolonihave også ligger på Nyborgvej. Det min kolonihave. Jeg har lyst til at de

kommer og mødes fordi jeg tror, jeg er meget til socialitet.

MH: Social?

YU: Ja jeg kan godt lide at møde mange mennesker og sådan noget. Og det er ikke kun, kommer

også fra andet land.

MH: Andre lande ja. Fra holdet eller som du kender?

YU: Som jeg kender.

MH: Hvor kommer de fra?

YU: Palæstina, Somalia, og nogen gange kommer der nogle danske. Fordi vi har en vandpibe. Så

kommer der nogen gange dansker der ryger sammen med mig.

MH: Hvor kender du de danskere fra?

YU: De bor også på Nyborgvej. Og så nogen gange jeg har kendt dem i byen.

MH: Fra byen af?

YU: Ja.

Speciale

174

MH: Okay du har mødt dem der?

YU: Ja. Jeg kender rigtig mange danskere. Og jeg har mange danske venner i Assens.

MH: Ja okay.

YU: Men ikke her i Odense.

MH: Ser du stadigvæk dem i Assens?

YU: Vi skriver på facebook. Fordi de har alle sammen arbejde, de arbejder eller der er nogen på

uddannelse, eller.

MH: Var det nogen du lærte at kende igennem fodbold?

YU: Fra fodbold ja. Pga. fodbold jeg har haft mange venner. Danske, Palæstina. Fodbold det har

hjulpet mig meget med at møde venner nu. At jeg kan møde mange venner.

MH: Hvilke venskaber har du ellers udover fodbold?

YU: Mener du? Andet end fodbold.

MH: Andet end fodbold men alt andet. Nu siger du at du har nogen i Assens fra fodbold og du har

nogen fra fodbold her. Hvem har du ellers af venskaber som ikke er fra fodbold?

YU: Fitness.

MH: Fitness. ja. Er det nogen du ser ud over fitness eller er det nogen du kun mødes med når du er

i fitnesscentret?

YU: I fitnesscentret.

MH: Ja, så du mødes ikke med andre mennesker ud over fodboldvennerne?

YU: Fordi jeg har ikke tid til at møde.

MH: Nej okay. Så du prioriterer fodbold frem for de andre venner?

YU: Ja ja.

MH: Hvordan kan det være? Hvorfor?

YU: Fordi fodbold det er det som jeg kan. Jeg kan ikke andet. Fodbold det kan, det som mange kan

godt forstå fodbold eller fodboldspil. Og mig jeg kan godt lide at spille fodbold. Derfor vi kan godt

mødes her.

Speciale

175

MH: Har du lært nogen andre mennesker at kende igennem fodbold? Har du lært nogle nye

mennesker at kende fordi du har været en del af klubben, men som ikke er dem der spiller her

selvfølgelig?

YU: Ja, fx der er nogen som jeg ikke kender. De spørger mig du spiller i Irakiske fordi de har set

mig, de irakiske fans. De spørger mig hvad der er set under kamp og så vi bare kender hinanden.

MH: Hvem er det der spørger?

YU: Det er fans.

MH: Hvem er de?

YU: Der er nogen der bor i Vollsmose.

MH: Ja er det også irakere eller er det alt?

YU: Fleste irakere, men også nogen somaliere fra Somalia har også hold de spiller her. De spørger

mig, jeg kender ikke dem, men de spørger mig så bagefter vi går og snakker, snakker, snakker, så

bagefter det jeg kender dem.

MH: Men er det nogen du laver aftaler med? Eller er det bare nogen du snakker med når du

møder dem?

YU: Jeg snakker bare med dem. Aftaler hvad mener du?

MH: Fx I kunne aftale at mødes i kolonihaven eller i kunne mødes og tage i byen. Altså i laver nogle

aftaler om at i mødes.

YU: Ja ja. Nej ikke så meget, fordi vi er ...???...

MH: Jeres venskab her i klubben, spillerne imellem her i klubben Irakiske, hvordan vil du beskrive

det?

YU: Jeg synes Irakiske det er en speciel klub, men de mangler meget. At blive en stor klub. De kan

godt, men vi har ikke nogen kan hjælpe os. Jeg synes at Irakiske den er stor projekt at udlændinge

unge...

MH: Unge udlændinge?

YU: Ja i Vollsmose. Fx har du set ham der han tager mine handsker?

MH: Ja.

Speciale

176

YU: Han er kun måske 14-15år. Hvis han begynder at starte med Irakiske, okay, også han får mere

støtte eller vi hjælper ham med at spille fodbold og vi er meget, når han bliver voksen han bliver

meget, hvad skal man sige, rolig mand. Fordi jeg kender så mange i Vollsmose de er kun 14 eller

15år de sælger hash nu.

MH: Sælger hash?

YU: Sælger hash. Okay. Og det er et stort problem fordi, jeg vil gerne ...???..., Vollsmose det har

ikke, Odense kommune eller anden de vil ikke hjælpe unge her i Vollsmose. Og derfor hvis man

vokser her i Vollsmose og han går med dårlige venner, okay, når han bliver voksen han begynder

at lave ballade. Men hvis han begynder at starte med Irakiske og Irakiske får hjælp fra kommunen

eller fra politi eller fra, fx her vi kan godt møde mennesker vi lægger film fx. Men film det er ikke

udlændinge fx lægger med...???... eller sådan noget. vi kan godt, men det koster penge, vi kan

ikke.

MH: Hvad vil I lave en film?

YU: Fx vi lægger en biograf her. Okay, 20-30 unge, okay, så bagefter vi laver ungehold, vi henter

nogen fra kommunen de snakker hvordan de kan, inde fra skolen hvordan, det kan godt når de

bliver 18 eller 19år de bliver ikke ligesom dem som sælger hash nu.

MH: Det er interessant det du siger. Jeg forstår det godt. Kan du sætte nogle ord på hvad det er

unge kan lære af at være i Irakiske?

YU: Sport. Hvis man dyrker sport man bruger kroppen og hjerne. Hvis de kommer to dage og de

kan løbe og spille fodbold og vi laver lidt noget sjovt og alt sådan noget, sjov træning. Vi snakker

med dem, vi godt forstå dem fordi vi har samme sprog. Jeg kender ca. 20 eller 30 unge kun irakiske

her i Vollsmose. Og nu de begynder, jeg har set mange det har købt scooter og de, ja det er rigtigt

det er meget farligt.

MH: De kører rundt på deres scooter?

YU: Det er meget farligt når de bliver 18-20år det bliver meget farligt. Jeg kan godt forstå. For de

begynder at stjæle ting ligesom dem nu i fængslet. Hvis du besøger fængslet i Odense.

MH: Fængslet. Ja.

YU: Der er mange udlændinge fra Vollsmose. Det er fordi der er ikke nogen der har hjulpet dem

dengang de var unge.

MH: Og det mener du Irakiske kan gøre?

Speciale

177

YU: Jeg mener Irakiske kan godt, men vi skal have få noget hjælp. Det er ikke gratis. Fordi hvis

kommer nogen, hvis fx jeg skal lave unge hold, jeg skal have bolde, jeg skal have mange ting til

fodbold. Og der er nogen der spiller i 9'erne. Og der er nogen der spiller i, men efter 9'erne hvad

skal de lave? Den der problemet. Efter de er færdige med klubben.

MH: Altså snakker du om B1909?

YU: Ja dem unge. De træner.

MH: Ja de træner i B1909.

YU: Når de bliver færdige de går hjem, så begynder de at lave ballade og sådan noget der. Vi kan

godt forstå dem. Vi kan godt snakke med dem. Vi kan godt forklare dem hvordan de skal, fordi det

er mange venner de er på universitetet nu. De kan godt hvis du starter så sådan og sådan du kan

godt få uddannelse du kan godt, men Vollsmose miljø det får de mange problemer.

MH: Er det noget hele holdet og klubben er bevidste om? Det potentiale som jeres fodboldklub

kunne have hvis I fik støtte?

YU: Ja det kan godt.

MH: Er det noget I snakker om?

YU: Vi har snakket med dem og vi har selv snakket med kommunen og vi har selv snakket med

mange, om vi har projekt vi kan godt samle nogen unge, vi kan opdrage dem, vi kan godt. Men det

koster penge de siger til os. Og de koster mere hvis de bliver uden kontrol.

MH: Ja ja.

YU: Fordi, har du hørt for to år siden vi, dagen de kommer 2-3 biler fra politiet Bøgeparken. Pga.

der er nogen der hedder Black Army eller sådan noget. De laver ballade. De er rigtig mange og nu

har de samlet de unge fordi de skal være sammen med dem. Og det er meget farligt.

MH: Så de unge har samlet sig?

YU: Ja. Det er meget farligt. Og de unge de stjæler biler, de brænder ...???... de laver mange ting.

MH: Og det er dem der sætter ryet for hele Vollsmose.

YU: Ja. Politiet kan ikke alene. Hvis de får ikke hjælp fra folk.

MH: Spændende.

YU: Det er min mening. Jeg ved ikke om det er rigtigt.

Speciale

178

MH: Tilbage til klubben, jeres venskab siger du er rigtig godt men jeg går ud fra I selvfølgelig også

har nogen konflikter imellem jer engang imellem. Nogen diskussioner og uenigheder.

YU: Ja nogen gange vi snakker med hinanden hvis der er nogen der laver fejl, eller der er nogen

der har snakket sådan uhøflig eller. Men det tager ikke mere end en dag, måske eller 2 dage vi så

hinanden, og så bagefter der sker ikke noget. Men vi har vores træner har snakket om at vi skal

være høflige i kampe fordi selvom vi synes at dommeren er racist selvom vi siger at vi hører nogen

fra fans eller de snakker og råber perker eller sådan noget. Vi hører om det, og han siger vi ikke

skal sige noget til dem fordi når vi siger vi er irakiske skal vise til alle om vi er gode mennesker og vi

har en god, eller vi er ikke kriminalitet, eller vi er ikke hvad hedder det, fordi vi kommer fra

Vollsmose de andre klubber synes at vi er, også fordi vi bliver også sure fordi der er nogen af

klubberne de skifter ikke deres tøj her. De skifter deres tøj i bilen eller fra deres klub fordi de er

bange at det bliver stjålet. Jeg kan godt forstå, og måske vi bliver sure på det, men mig jeg kan

godt forstå fordi avisen de skriver om Vollsmose, mennesker de snakker om Vollsmose, mange

snakker om Vollsmose. Men nogen gange vi har ret at vi bliver sure, fx der er nogen der siger hey

hvad laver I her i vores land, eller, fx vi har, min ven han spiller med os han er kun 18år. Han er lige

flyttet fra Fre...

MH: Han er lige flyttet hvad?

YU: Fra Frede...

MH: Fra Fredericia?

YU: Fredericia ja. I sidste kamp vi spillede på udebane der er en fra fansene han siger racist-ord til

ham. Han bliver sur fordi vi har ikke snakket med ham om du skal være rolig eller. Han får rødt kort

med det samme. Nogen gange dommeren de bliver racist. Det er rigtigt. Sidste år vi var i serie 2,

okay. Han gav til dem 13 minutter ekstratid.

MH: Okay.

YU: Og det var ikke nogen fx behøver at givet 13. Marslev avis eller nej, ...???... avis de har skrevet

om ham der dommeren. Han siger han har ikke ret han har givet 13 minutter. Fordi det var sidste

kamp, hvis vi vinder vi rykker op til serie, og hvis ...???... vinder de rykker op. Det var finale. Okay

og vi vinder 1-0. Og han givet 13 minutter, vi blev meget trætte og vi kan ikke forstå hvorfor. Vi

forstå godt han vil gerne han og ...???... er venner vi forstår godt. Det sker i fodbold.

MH: Sådan sker det. Hvad mener du man kan bruge fra det man lærer af at være i en forening? Er

der nogen ting som du siger det kan du bruge i din hverdag som ikke handler om fodbold og

foreningen? Er der nogle ting du kan tage med dig fra fodbold?

YU: Til andet?

Speciale

179

MH: Til alt muligt andet.

YU: Jeg har lært at respekt folk fra Irakiske. Jeg har lært meget. Fordi de snakker meget at vi skal

ikke lave ballade vi skal have respekt. Jeg har kontrolleret mig mere, hvis jeg bliver sur. Ikke den

gang jeg var i Assens jeg var meget hidsig, ja. Fordi Assens men deres sprog var meget let, derfor

hvis man snakker i jeg tror han siger grimme ord til mig, ah hvad laver du og sådan noget. Nu jeg

bliver meget respekt og ja.

MH: Hvis du skulle skrive en jobansøgning. Hvad ville du skrive på den ansøgning som du siger det

har jeg fået herfra?

YU: Jeg skriver ikke at jeg spiller i Irakiske.

MH: Det gør du ikke?

YU: Nej.

MH: Hvis du nu bare skulle skrive jeg har været i en fodbold. Ikke skrive Irakiske, men bare skrive

at jeg har været i en fodboldklub, der har jeg lært sådan, sådan og sådan. Hvis du skulle fremhæve

noget af det du har fået med fra en fodboldklub. Det behøver ikke at være irakiske det kunne lige

så godt være i Assens eller nogle andre. Hvad ville du fremhæve?

YU: Jeg skriver at jeg rask person som kan godt lide at dyrke sport og. Jeg vil gerne skrive om jeg

har nogen kraft som jeg kan arbejde, derfor jeg spiller fodbold sådan og sådan og sådan. Ja, men

nu jeg tror hvis jeg skriver Irakiske eller sådan noget de bliver negative. Det er min mening, jeg ved

ikke om det er. Fordi Irakiske bor i Vollsmose. Jeg vil aldrig sige at jeg er fra Vollsmose fordi der er

mange chef de kan ikke forstå at der er mange i Vollsmose de er gode mennesker men det har

også nogen kriminalitet. Men der er også mange der arbejder hver dag, der som andre mennesker.

Men fx jeg har skrevet til mange om jeg, ikke skrevet jeg har snakket med mange om jeg er i

Vollsmose de får lidt chok eller ja. Derfor jeg vil ikke skrive om jeg er fra Vollsmose.

MH: Men der er jo stadigvæk andre ting man kan fremhæve uden at sige at det er fra Vollsmose

af?

YU: Ja.

MH: Lige til at slutte af med. Kunne du forestille dig hvis I havde nogle penge, nogle flere

ressourcer at I kunne bruge klubben som et springbræt til at komme ud og gøre noget ude i

samfundet på en eller andet måde? Hvor du møder nogle flere mennesker, så man ikke kun mødes

med dem man spiller fodbold med, men på den måde får nye venskaber?

YU: Vi har mange ting. Mig og det er mange irakiske, vi kan godt lave som der er ikke nogen kan

tænke på det. Vi har mange ting, mange specielle ting til folk eller i Vollsmose eller udlændige eller

Speciale

180

sådan noget, fordi jeg har snakket med mine venner om nu har to grupper? En gruppe det er Black

Army og de vil gerne have unge de skal blive kriminalitet. Og det andet måske os, vi kan godt

hjælpe folk med at de bliver gode mennesker. Men hvis vi ikke får støtte eller hvis vi får mere

sponsor eller vi får mere vi kan godt lave mange ting. Vi kan godt møde vi kan godt, ja vi kan godt

fx slå op måske reklame i avisen om vi kan godt lave, vi har mange ting. Men det koster, fordi hvis

man skriver reklame for avisen, det koster 3000kr. Derfor meget vi kan ikke.

MH: Men mange af de ting som du nævner nu, det er med mennesker som bor herude i Vollsmose

som enten er irakere eller somaliere hvor meget interaktion har I med danskere? En ting er at der

er Vollsmose hvor man er meget ens, selvfølgelig er der nogen der laver ballade og så er der nogen

som ikke gør, men det er stadigvæk folk med anden etnisk baggrund. Hvorfor har I ikke mere

kontakt til danskere? Fordi I holder jer, lyder det til, og vil gerne gøre en hel masse herude, men

der er ikke så meget kontakt til alt det der ligger rundt om Vollsmose?

YU: Det er rigtigt. Du har ret.

MH: Hvordan kan det være?

YU: Fordi danskere de er bange at komme til Vollsmose. Der er bange at komme til træning her.

Plus hvis vi har fx dansk træner, okay, måske det hjælper lidt med at hente nogen dansk

fodboldspillere. Jeg har selv snakket med mange danske fodboldspillere om de kommer og hjælper

med os fordi vi har lyst at vi får mere danskere som spiller med os, eller mere somalier eller mere

Palæstina, okay, ikke kun irakiske. Men det er svært, fordi Palæstina de har jeres egen klub og

Somalia de har, og så danske de kommer her vi har måske seks fodbolde og seks ...???... okay. Vi

har ikke som mange ting så vi kan godt lave sjovt træning eller ikke ligesom den der store danske

klub.

MH: Når I nu kommer ud og spiller mod danske hold, udnytter I så den mulighed for at skabe

venskaber, skabe noget kontakt som i kan bruge til at komme ud og måske få nogle flere ting? Så I

får nogle venskaber I kan trække på.

YU: Vi har snakket med en anden fodboldklub om de kan hjælpe os. Fordi, da vi rykkede op til serie

1 DBU, du kender godt?

MH: DBU ja.

YU: De siger at vores bane det er ikke klar til serie 1 fordi vi skal have nogen stole. Vi har snakket

med Åsum klub, de siger vi gider ikke hjælpe jer. Vi har snakket med OKS om vi kan godt låne

deres bane, vi får ikke nogen hjælp fra dem. De er ikke hjælpsomme. Vi har snakket med 9'erne de

sagde desværre. De har rigtig mange penge, de har stadion, de har måske 12 eller 11. Vi siger om

vi kan godt låne en bane kun en dag om året vi spiller kamp. De siger nej. Vi får ikke nogen hjælp.

Speciale

181

MH: Ærgerligt.

YU: Vi får hjælp kun fra en klub, den ligger ikke Glams...

MH: Glamsbjerg?

YU: I Glamsbjerg, men ikke Glamsbjerg, den anden hvad er det de hedder..? Han har hjulpet os

med måske 20 bolde eller. Vi kender ham godt ham der, han giver os tit fodboldbolde. Ja det er

ikke kun dengang. Men vi får ikke nogen hjælp.

MH: Så er det svært at knytte venskaber til danskere? Er det sværere at knytte venskaber til en

dansker end nogen som helst herude?

YU: Det er meget svært. Det tror jeg. Det tror jeg, jeg tror det er meget svært. Det kan man ikke.

MH: Det tror jeg var det jeg lige havde. Er der noget jeg ikke har spurgt ind til?

Opfølgende telefonsamtale.

MH: Vi snakkede jo om, at I har en kolonihave hvor I mødes og hygger og sådan nogen ting. Og I

sagde at I generelt havde et godt venskab på holdet. Det jeg egentlig ville høre om det var, om I

stoler på hinanden på holdet, og hvor meget I stoler på hinanden?

YU: Vi stoler meget på hinanden. Vi, jeg stoler meget på min klub. Og jeg tror meget på dem. Og

jeg har aldrig blevet i tvivl om de støtter mig eller sådan noget, jeg stoler meget på dem.

MH: Hvordan kan det komme til udtryk? Har du oplevet nogen gange hvor du har oplevet at her

har de støttet dig rigtig meget? Har der været nogen situationer?

YU: Vi snakker nogen gange om det, og vi har, hvad skal man sige det er et svært spørgsmål. Vi

snakker nogle gange om det fordi vi deler opgaver fra os. Fx du skal snakke med kommunen, du

snakker med klubben du snakker med sponsor, vi alle sammen arbejder for klubben. Ja.

MH: Så det du snakker om er samarbejde?

YU: Vi samarbejder ja.

MH: Hvordan, er det hele holdet som du vil sige er en del af det her samarbejde?

YU: Det er næsten hele, ja.

MH: Næsten det hele?

Speciale

182

YU: Ja fordi der er nogen, hvis de ikke har noget at lave de skal gøre banen rent, eller stadion, skal

gøre rent for kampen.

MH: Ja okay. Og I tør godt overlade ansvaret til andre?

YU: Vi er alle sammen meget ansvarlige. Fordi vi vil gerne sige til andre klubber vi kan godt. Fordi

der er nogle andre klub de skriver at vi kan ikke gå videre til fx spille i serie 1 eller vi kan ikke, vi er

ikke klar til det. Men vi vil gerne sige at vi kan godt, selvom vi har dårlig økonomi, vi har dårlig,

men vi kan godt.

MH: Okay så I vil gerne udadtil vise at I godt kan?

YU: Det er rigtigt.

MH: Hvad betyder det i forhold til at I hjælper hinanden når der er nogen problemer? Gør I

tjenester for hinanden fx?

YU: Vi diskuterer først hvis vi har nogle problemer. Hvad skal vi gøre og alle skal give en svar eller

mening, hvad skal vi lave. Så bagefter vi beslutter os at, fx sidste år vi har fået problemer med

økonomien, 6000kr eller ja tror jeg 6000, og vi har diskuteret hvad skal vi gøre, hvad skal vi gøre,

bagefter vi beslutter at vi låner penge fra banken, og bagefter vi afbetaling, så ja.

MH: Så det er nogen hele klubben, altså alle spillere er med inde over. Altså alle er med til så at

afdrage på det her lån?

YU: Det er rigtigt.

MH: Så det er noget alle er en del af og tager ansvar i, fordi det er jo et stort skridt at låne penge af

banken?

YU: Ja. Det er rigtigt.

MH: Og var det nogen i besluttede på en generalforsamling eller var det vare et helt almindeligt

spillermøde?

YU: Ja, næste generalforsamling. Generalforsamling fordi man kan ikke tage hele ansvaret. Fx med

penge, en kan ikke betale det hele, vi skal alle sammen hjælpe for at betale de regninger eller

nogen problemer. Vi har ikke meget problemer men vi har kun problemer med økonomi, mest

problemer med økonomi eller vi har næsten ikke.

MH: Ja, så I har de her møder og bestyrelsesmøder. Dukker alle op? Kommer alle til de her møder

når der er vigtige ting?

YU: Ja hvis det er meget vigtige ting vi skal alle sammen samles og snakke om finde en så.

Speciale

183

MH: Og alle folk kommer, eller er det kun nogen som kommer?

YU: Dem som har ikke, dem som har tid til det. Måske der er nogen de kan ikke, nogen arbejder,

der er nogen, så vi ringer til dem og snakker, hvad har vi snakket om og hvad skal vi lave om han er

enig om det eller ikke enig. Ellers dem der kommer de skal sige deres mening.

MH: Okay okay. Så vil du sige at det er over halvdelen der kommer til de her møder når I har dem?

YU: Ja det er rigtigt. Over halvdelen.

MH: Plejer I at stemme om det, så I stemmer om I skal gøre det eller ej, eller stemmer om hvem

der skal beslutte nogen ting?

YU: Ja vi stemmer om hvem er enige så skal de vinke. Hvis vi har en afslag. Ja vi skal stemme fordi

vi skal være hvem enige.

MH: Og sådan gør I vel også når I skal vælge formand, næstformand, kassér og sådan nogle ting, så

stemmer I vel også om hvem I synes skal være det eller hvordan fungerer det?

YU: Ja vi skal også, fordi sidste år det var vi skal vælge fra to personer der skal træne os. Og vi siger

vi har to trænere vi skal stemme hvem skal blive træner til os, så Valid han har vundet. Vores

træner, du har set ham.

MH: Ja ja. Så det er noget I stemmer om. Er det vigtigt for spillerne på jeres hold at være med til at

tage de her beslutninger omkring at I fx er nødt til at låne penge i banken eller hvem der skal være

træner, hvem der skal være formand?

YU: Ja ja, fordi vi skal vide hvem der skal betale den der regning. Måske nogen der kan ikke. Fx hvis

der er nogen der siger jeg kan ikke betale hver måned 100kr eller vi kan ikke, så måske han ikke

kan spille med os. Fordi kun dem som kan spille de kan betale fordi vi har regning vi skal betale og

det er problemet. Fordi der er nogen der spiller rigtig godt, men vi har problemer med, de har

problemer med at betale så vi siger du skal vælge en anden klub. Fordi hvis man vil spille med os

man skal betale, og den vi regning.

MH: Yusif er du med i bestyrelsen?

YU: Jeg er med i bestyrelsen ja.

MH: Du er med i bestyrelsen ja, okay. Er det vigtigt for spillerne at de har indflydelse hvordan

klubben drives? Altså er det vigtigt for dem at de fx får lov til at stemme om hvem der skal være

formand og får lov til at stemme omkring om I skal låne penge. Er de med i beslutningerne og er

det vigtigt at være med i beslutningerne for hele holdet?

Speciale

184

YU: Det er meget vigtigt fordi vi skal give alle ansvar, skal alle have ansvar for at vi kan udvikle

vores klub. Og vi skal hele tiden høre efter fx kommer der en ny spiller, fodboldspiller, så hvis han

har nogen mening han siger fx at vi skal gøre det og det vi skal høre efter ham. Vi skal, det er

meget vigtigt, det er meget vigtigt, tror jeg.

MH: Ja okay og det er også vigtigt for spillerne at der bliver hørt på dem.

YU: Ja ja det er meget vigtig.

MH: Super. Lige tilbage til de her tjenester. Det jeg godt kunne tænke mig at høre, ikke kun når I er

på holdet og til træning og til kamp og sådan nogle ting. Men nu siger du at I har et rigtig godt

venskab. Hjælper I hinanden hvis der er brug for det uden for fodbold også?

YU: Ja. Nu vi bliver næsten som en stor familie. Fx uden fodbold fx de er nogen der skal flytte, der

er nogen der skal har problemer med bilen eller der er nogen der vil låne bil af en, vi ringer til

hinanden. Vi hjælper uden fodbold, og jeg tror det er meget dejligt at jeg har en stor familie her i

Odense. Selvom de er ikke min familie, men vi føler at vi er som brødre.

MH: Og er det sådan at hvis du hjælper en af spillerne med at flytte så skal han også hjælpe dig

eller er det meget sådan, at det gør man bare?

YU: Vi hjælper hinanden ja, jeg tror hvis jeg har hjulpet en, hvis jeg har ringet til ham fx hvis jeg har

brug for hjælp, jeg helt sikkert han kommer og hjælper mig. Jeg er helt sikker. Jeg er ikke i tvivl om

det.

MH: Okay. Kommer han og hjælper dig fordi du har hjulpet ham eller fordi det gør I bare? Det gør

man bare det er ikke sådan man står i gæld for hinanden?

YU: Nej vi gør det bare. Fx jeg ringer til nogen jeg har ikke hjulpet ham, hvis jeg ringer til ham jeg

helt sikker han kommer. Og også mig, hvis der er nogen der har ringet til mig og siger fx for 14

dage siden en fodboldspiller har fået problemer med bilen på motorvejen, okay. Og han har glemt

at blive medlem af Falck og han siger, kan du hente mig eller sådan noget. Jeg har hjulpet ham

med det samme, jeg siger okay jeg kommer nu. Fordi vi skal være som en familie.

MH: Ja okay. Jamen det lyder jo rigtig dejligt. Jamen Yuisf det vare bare lige det jeg ville høre dig

om, det var lige det jeg havde glemt at spørge dig om. Jeg vil sige tusind tak for din hjælp endnu

engang.

Speciale

185

Bilag 6: Interview med Chadi (Bøgeparkens IF)

MH: Chadi, er det sådan man udtaler det?

CH: Chadi.

MH: Og hvor er du fra?

CH: Jeg er palæstinenser.

MH: Palæstinenser. Og hvor lang tid har du været her i Danmark?

CH: Jeg blev født i Libanon i 1987 og så kom jeg til Danmark i 89.

MH: Okay. Så det er stort set hele dit liv du har været her.

CH: Ja lige præcis, jeg er næsten født og opvokset her.

MH: Var det pga. krig at?

CH: Ja det var pga. krig.

MH: Ja. Og din uddannelse det er svejser og skibsbygger har du skrevet? Det må være en

uddannelse du har taget her i Danmark?

CH: Ja jeg blev uddannet i 2006 ude på Lindøværftet, som svejser.

MH: Og du arbejder nu som lagerarbejder?

CH: Ja jeg arbejder inde ved coop Danmark som lager, ude på deres lager.

MH: Ja okay. Super. Er du gift og har børn eller?

CH: Jeg er gift og har børn.

MH: Du er gift og har børn, sådan.

CH: Ja jeg har en datter.

MH: Bor du her i Vollsmose eller bor du?

CH: Jeg bor i Vollsmose.

MH: Ja. Har du altid boet her eller?

CH: Nej det har jeg ikke. Altså i Odense eller i Vollsmose?

Speciale

186

MH: Bare sådan det hele.

CH: Jeg altså jeg har boet ude på Nyborgvej.

MH: Ja.

CH: Og så flyttede jeg så derefter til Seden da vi fik den lille. Og så er jeg næsten lige flyttet her for

et halvt år siden flyttede jeg til Vollsmose.

MH: Okay okay. Og hvor lang tid har du været i klubben? Du har skrevet tre år.

CH: Ja plus minus deromkring.

MH: Har du været i andre foreninger tidligere?

CH: Ja. Jeg har været ude i Dalum og så i 9'erne og i Fjordager, og så kom jeg så hertil.

MH: Ja. Hvordan kan det være at du er kommet hertil? Eller hvordan kan det været generelt at du

har flyttet så meget klub?

CH: Jamen det var da jeg var yngre, der spillede jeg, fordi der boede vi først ude omkring Dalum så

spillede jeg derude. Så flyttede mine forældre så hertil så begyndte jeg så at spille i 9'erne, så blev

jeg ældre så begyndte jeg så at spille for Fjordager. Og nu hygger jeg bare sammen med venner og

bekendte.

MH: Ja. Så kom du fordi du kendte folk her på?

CH: Ja fordi fleste af mine venner de spiller her og så kom jeg bare for hyggens skyld.

MH: Okay. Har du tidligere været medlem af andre foreninger som ikke har været

sportsforeninger? Men noget andet?

CH: Nej, nej.

MH: Nej. Så hvordan kom du ind i klubben? Du siger at du kendte nogen i forvejen. Var det sådan

at de ringede til dig og sagde at du skal komme herover, eller kom du selv?

CH: Ja de sagde at vi skulle starte et hold og så om jeg havde lyst til at spille. Og så sagde jeg det

vidste jeg ikke lige helt. Og så startede de selvfølgelig op og begynde at spille og så så jeg at det var

udmærket. Og så kom jeg så hertil.

MH: Så du har været her næsten siden klubben startede?

CH: Øhh ja, faktisk ja.

Speciale

187

MH: Det det må have været ca. 5 år siden eller sådan noget.

CH: Ja sådan ca.

MH: Har din etniske baggrund haft betydning for at du har valgt at spille på det her hold frem for

mange af de andre danske klubber?

CH: Nej egentlig ikke.

MH: Nej. Har du på samme måde fået andre ind i klubben. Har du anbefalet klubben til andre?

CH: Ja det har jeg anbefalet et par stykker. Og som jeg har taget med fra andre klubber.

MH: Er det også med anden etnisk baggrund eller danskere?

CH: Det er også med anden etnisk baggrund.

MH: Nu er du palæstinenser. Hvilken baggrund har resten af holdet? Er de også palæstinensere?

CH: Ja vi er faktisk en stor del af dem er palæstinensere. Der er lige et par stykker der er fra Tyrkiet

eller Kurdistan eller sådan noget der. Men ellers så er de fleste faktisk palæstinensere. Stort set

alle sammen næsten, der er lige 2-3 stykker der ikke er.

MH: Og bor de også her i Vollsmose holdet eller?

CH: Nogen af dem gør, nogen af dem bor lidt ude, omkring Sanderum og det.

MH: Hvis du sådan skulle se på en uge generelt. Hvem vil du så sige du tilbringer mest tid sammen

med?

CH: Hmm, nok min familie.

MH: Din familie. Så din kone og din datter?

CH: Ja faktisk.

MH: Hvad med venner hvis du skulle?

CH: Dem er jeg for det meste sammen med i weekenderne. Ikke så meget i hverdagene.

MH: Ja. Nej. Og er det venner herfra eller er det kollegaer eller?

CH: Både og. Det er både herfra og fra arbejdet.

MH: Ja, Men er der mange her fra holdet der også arbejder ude i coop?

Speciale

188

CH: Vi er, tror jeg 4-5 stykker.

MH: Er det også jer der ses mest sammen?

CH: Ja.

MH: Så I har sådan to ting I kender hinanden fra. Ja okay.

CH: Ja præcis.

MH: Kender ud ellers andre, har du ellers andre bekendtskaber? Nu har du jo spillet i rigtig mange

klubber, danske klubber. Har du nogen venskaber derfra?

CH: Ja ja jeg har mange. Som jeg også ser en gang imellem altså hvor vi er ude og spise to gange

om måneden eller ude og lave et eller andet, her forleden var vi fx ude og sejle i kano og vi var ude

og sejle hvor vi startede ud fra Bellinge og sejlede helt ind til byen. Bare sådan en weekend.

MH: Så dine venskaber fra de andre klubber dem har du stadigvæk? Selvfølgelig ser man dem ikke

så ofte fordi I har børn og familie og masser at arbejde. Men det er stadig venskaber der holder?

CH: Ja ja ja. Ser dem ikke så ofte nej. Men venskaber der holder, ja ja.

MH: Generelt for holdet, hvor meget tror du at holdet ser hinanden frem for andre venskaber

uden for klubben?

CH: Altså jeg tror de fleste de ser faktisk hinanden meget tit og ofte. Altså de er faktisk sammen i

hverdagen, næsten 20 timer om dagen hvis jeg kan sige det sådan. De fleste af dem er jo sådan

meget tætte venner og sådan, altså nogen af de andre der spiller, nogen af de yngre der spiller på

holdet.

MH: De yngre, eller generelt alle, har alle været her i lige så lang tid, altså i Danmark tænker jeg

på, som du har eller er folk kommet til?

CH: Ja ja. Nej næsten, vi alle sammen har været her i mange år. Vi har næsten alle sammen været

her, der er jo ikke nogen nydanskere iblandt os. Vi er næsten alle sammen født og opvokset.

MH: Men du mener at vennekredsen indadtil i klubben er ret stærk ift. venner udefra?

CH: Ja lige præcis, lige præcis.

MH: Okay. Har du, eller har I lært, igennem klubben nogle nye mennesker at kende som du siger,

de er ikke en del af dem som du ser nu herfra?

Speciale

189

CH: Nej det ved jeg ikke. Det vil jeg ikke sige, ikke lige gennem klubben. Ikke ligefrem fordi vi tager

på udflugter og sådan noget.

MH: Nej men det kunne godt være at I fx havde, jeres modstandere I spiller mod at I har nogle

bekendtskaber der hvor I tænker, nu har I spillet mod dem så mange gange.

CH: Nu er der selvfølgelig nogen vi har spillet mod op til flere gange, hvor vi selvfølgelig kender

hinanden og så står vi da også lige og snakker hvis vi møder hinanden uden for fodboldbanen eller

noget, så står man da også lige og snakker.

MH: Hvis man mødes i byen eller noget.

CH: Ja lige præcis.

MH: Men det er ikke sådan noget med at man ringer og siger hey skal vi finde ud af noget?

CH: Nej ikke sådan rigtig.

MH: Nej. Når I er ude og spille kamp er det noget med at I kommer og går eller er der noget socialt

omkring det at spille kamp? Fx at man sidder og får en øl eller en sodavand bagefter?

CH: Ja det gør vi tit, fx efter kampen hvor vi lige tager ind til byen eller et eller andet sted hvor vi

lige får en bid eller noget at drikke eller et eller andet.

MH: Ja og er det kun jeres hold eller er det også med modstanderholdet?

CH: Nej det er kun vores hold, og det jo selvfølgelig ikke hele holdet, kun lige dem som kan og dem

der sådan er mere tæt sammen.

MH: Ja. Er der sådan forskellige grupperinger på holdet?

CH: Nej det er ikke fordi der er grupperinger, men der er jo nogen som fx der ikke, hvor vi ikke

sådan snakker særlig meget med kun når vi er til fodbold. Og så er der jo så andre som vi ser

støder på hele tiden og snakker sammen over telefon eller på arbejdspladsen eller. Så er der

nogen der kun, fx dem ude fra Sanderum dem ser vi jo kun når vi er til bold. Der er selvfølgelig lige

nogle gange i weekenderne hvor vi også lige mødes og finder på noget sammen, men det er bare

ikke så tit.

MH: Ja. Hvad med andre sociale arrangementer? Altså når I afslutter en sæson eller starter en

sæson eller gør I noget i løbet af sæsonen?

CH: Ja ja, der er vi også tit ude og spise, bowle eller paintball.

MH: Og det er så også hele klubben?

Speciale

190

CH: Det er også hele klubben.

MH: I er med i turneringen og så har I måske en pokalturnering I også er med i?

CH: Ja vi er med i en pokalturnering og så er der også vores almindelige turnering. Og så har vi

også noget svømning som vi også har to gange om ugen.

MH: Okay. Som en del af træningen?

CH: Ja altså det hører til klubben. Så kan vi selv bestemme om vi har lyst. Vi betaler i hvert fald til

det.

MH: Okay, så det er en slags træning hvor I i stedet for at mødes her på banen så mødes I der

eller?

CH: Ja det er bare sådan efter træning fx her kl. ni, halv ni der kan gå ind i svømmehallen her og så

kan vi svømme en halvanden times tid. Og så om fredagen har vi den også om aftenen.

MH: Svømmehallen?

CH: Ja.

MH: Okay. Hyggeligt. Hvordan vil du beskrive jeres venskab her i klubben?

CH: Jamen altså det er vel ligesom alle andre venskaber, det er sådan, jeg vil sige det er meget

mere, vi har et meget mere stærkt bånd end hvad man ser i forhold til andre venskaber i hvert

fald. Synes jeg selv.

MH: Okay, du tænker kollegaer fx eller fra skoler eller fra...

CH: Ja altså selvfølgelig har man da haft venner da man var yngre og også nu her, men man ved jo

altså man har et stærkere bånd her end man har, fordi det er jo næsten, altså vi er jo sammen i

fritiden og så er vi sammen her og så er vi sammen i weekenden og på arbejdet, så vi går næsten

op af hinanden hele tiden.

MH: Og vil det betyde at I stoler meget på hinanden her i klubben?

CH: Ja det gør vi.

MH: Vi du sige at I stoler mere på hinanden? Nu siger du at jeres venskab er ret stærkt her ift. til

andre. Stoler I så også mere på hinanden end hvad I ville gøre til alle mulige andre venner?

CH: Jeg vil nu ikke lige sige at jeg stoler på alle lige så meget som, men selvfølgelig stoler jeg da på

nogen mere end jeg stoler på mange andre.

Speciale

191

MH: Og det vel så den gruppe som du er meget sammen med?


MH: Hvordan er tilliden jer på holdet? Vil I overlade ansvaret? Nu hørte jeg at I har en

dukseordning, nogen der skal fylde vanddunke og hente de forskellige ting. Er det fordi I har en

liste med hvem der skal gøre de forskellige ting?

CH: Ja så er der to der gør det om ugen, der står for det, to om ugen.

MH: Og hvad så med, skal I også selv kridte bane op og sådan noget?

CH: Det gør vi også, altså, der er også et andet hold vi deler banen med og så skiftes vi til at kridte

banen.

MH: Ja. Så vil I, vi snakkede lidt om tillid, tør du overlade ansvaret til alle andre på holdet for at de

her ting bliver gjort? Som er vigtige for klubben?

CH: Ja... Altså der er selvfølgelig nogen der ikke får den tjans og gøre det fordi de, netop

selvfølgelig ikke kan tage ansvaret, men altså selvfølgelig dem der så har tjansen dem ved man

også dem har man tillid til. Dem kan man godt regne med.

MH: Så hvem beslutter hvem det er man har tillid til?

CH: Det er nok træneren eller bestyrelsen.

MH: Ja. Hvem er i bestyrelsen? Hvordan vælger I dem?

MHHH: Jamen det er sådan så har vi et møde en gang om året hvor vi sidder i klubben og så

stemmer vi hvem der skal sidde i bestyrelsen. Hvem der stiller op og hvem der ikke gør.

MH: Hvor mange er I normalt?

CH: Tre.

MH: Tre?

CH: Tre i bestyrelsen.

MH: Jamen jeg tænker hvor mange fremmøder?

CH: Nåh altså vi er selvfølgelig hele vores hold.

MH: Hele holdet kommer?

Speciale

192

CH: Ja og så er der selvfølgelig også nogle lidt ældre herrer, nogen af vores forældre sådan, de er

også med til at bestemme så vi ved at der er nogen der holdet hånden over os hvis der nu skulle

være noget. Og så er der jo altså de er jo også med til at, det er jo bl.a. dem der er sidder i

bestyrelse og sådan noget der.

MH: Også jeres forældre nogen af dem?


MH: Okay. Stiller man op fordi der er nogen der gerne vil være formand og næstformand eller

bliver der sagt fordi vi ved at du kan tage ansvar?

CH: Man stiller op fordi man har styr på det og man har prøvet det før og man ved hvad der skal

ske. Altså fx den formand vi har nu han har jo siddet der i 4år nu. Han er lige blevet genvalgt igen

fordi han ved hvad han skal, han har styr på det og fordi der ikke er andre der gider at tage over

fordi de ved de ikke kan gøre det lige så godt som han kan. Og så er det selvfølgelig bare ham der

bliver genvalgt. Så får vi fx bare en ny kassér eller en ny viceformand.

MH: Er det vigtigt for holdet at de har indflydelse på hvem det er der bliver valgt som formand?

CH: Ja ja selvfølgelig. Altså, det bliver jo, vi er jo med til at bestemme det hver gang fordi, klubben

er jo baseret på fodbold, så det er jo sådan set fodbolden der bærer klubben. Så det er sådan set,

så fodbold har faktisk en stor indflydelse fordi det var fodbolden der startede navnet.

MH: Så folk vil gerne komme og sige deres mening hvis der er noget?

CH: Ja selvfølgelig.

MH: Og folk kommer også til træneren og siger deres mening hvis de er utilfredse med noget eller

tør man ikke?

CH: Ja ja selvfølgelig. Nej det tør man godt, det er de faktisk meget gode til, til at sige deres mening

og holdninger til tingene og sådan hvis der er noget de er utilfredse med så siger de det også. og

hvis træneren selvfølgelig ikke kan gøre noget ved det, så går han så til formanden.

MH: Og til de her valg der stemmer I, er det håndsoprækning eller med sedler eller hvordan?

CH: Det er med sedler. Altså så skriver man tre navne op på tavlen, dem der har lyst til at melde sig

selvfølgelig, og så er det bare hvor man skriver navn.

MH: Ja. I har vel også en anfører? Hvordan bliver han valgt? Går det på tur eller er det den

sammen hver gang?

Speciale

193

CH: Nej det er, altså nu her sidste sæson der var jeg anfører. Men så i denne her sæson der har vi

så valgt at få en ny anfører fordi jeg ikke har været så meget til stede. Jeg har været meget

fraværende på det sidste pga. arbejde og sådan. Så har de selvfølgelig valgt at give den anden

anfører.

MH: Er det træneren der bestemmer det eller er det spillerne eller er det også noget I stemmer

om?

CH: Nej det er faktisk, altså det er både, fx jeg var med til at bestemme det og så træneren. Det er

jo ham der har det sidste ord, men altså selvfølgelig var jeg med til at bestemme det fordi jeg ikke

selv kunne bære det.

MH: Var det træneren der kom til dig og sagde at jeg bliver nødt til at give en anden anførerbinde

eller?

CH: Nej nej. Altså når jeg ikke kommer en kamp så skal de jo bruge en anfører så.

MH: Okay, ja. Og alle de praktiske ting der er omkring fx at skulle til kamp, er det sådan at I mødes

et sted og så er der nogen der kommer biler eller kommer I alle sammen i biler eller?

CH: Vi mødes ved klubben, altså hver gang vi skal spille en kamp så mødes vi fx hvis vi skal spille kl.

så mødes vi fx kl. 15 ovre ved klubben. Så sidder vi lige og snakker og får noget at drikke eller et

eller andet, og så når vi alle sammen er der så kører vi samlet derud.

MH: Ja. Og er det sådan at der er en køretjans eller er det de samme der kører hver gang?

CH: Nej altså de fleste på holdet har biler. Så vi kommer bare alle sammen og så dem der kan køre

de kører og dem der ikke kører de lader bare deres biler stå. Så vi er faktisk meget gode sådan til

at rotere rundt, til at skiftes hvem der skal køre.

MH: Ja, så der er ikke noget der bliver trætte af det, og siger hvorfor er det mig der kører hver

gang, eller?

CH: Nej egentlig ikke. Altså du kører tit så vi kører bare med mig i dag eller.

MH: Ja ja. Hvis I nu skulle have nogle uenigheder, det har man jo en gang imellem.

CH: Ja ja selvfølgelig.

MH: Hvad kunne det så være fx omkring?

CH: Jamen altså typisk så er det nok omkring hvorfor træner vi ikke i dag? Eller hvorfor skal vi det

til træning i dag? Eller hvorfor skal vi mødes så tidligt? Eller hvorfor kan vi ikke rykke kampen? Det

Speciale

194

er sådan nogle småting, men det er selvfølgelig altså, selvfølgelig er det diskussioner man tager op,

men altså det hører vel til under fodbold.

MH: Ja ja, men hvis I nu skulle have en lidt større konklift som ikke bare var sådan lidt at man

brokker sig, men en lidt større konflikt, hvordan vil sådan nogen blive håndteret for holdets side

af?

CH: Jamen vi har sådan en bødekasse. Der hedder at hvis man er for grov i munden eller hvis man

ikke hører efter hvad træneren siger eller hvis man laver noget man ikke skal på banen, altså til

dommeren eller til modstanderen eller et eller andet. Så er der en bødekasse. Og hvis man så ikke

er villig til at rette sig efter den, jamen så bliver man så nok sat af et par kampe hvor man kan få

lov til at tænke over tingene.

MH: Ja okay. Og er det noget der får folk til at rette sig ind efter det?

CH: Ja ja selvfølgelig altså. Folk vil jo gerne spille så meget som overhovedet muligt og når man så

sidder over en kamp, så lærer de fleste det. Men hvis ikke en kamp så to så lærer man det i hvert

fald. Og så får man en bøde oveni så.

MH: Ja. Så er det de her straffe der gør at ikke har konflikter eller? Hvis der nu var to der var

uenige eller oppe og skændes. Er det så træneren der går ind og prøver at..?

CH: Det er det selvfølgelig som regel altid. Men altså igen, så er det jo både træneren og anføreren

der går ind og blander sig. Og så får de jo selvfølgelig konsekvenser at så får du sådan og sådan og

du får lov til at sidde over næste kamp, du er ikke med, og så skal du betale sådan og sådan meget

til bødekassen. Og er du utilfreds jamen så må du bare, så er det det forkerte hold du spiller for,

men det plejer, tror jeg ikke er noget problem. Det bliver løst på den måde der.

MH: Ja. Nu siger du at I har et rigtig godt venskab, i hvert fald sådan, du har et rigtig godt venskab

med en håndfuld derude og at I sådan set har det rigtig godt sammen. Gør I tjenester for

hinanden? Ikke kun her på holdet men også uden forfor?

CH: Ja det gør vi da meget tit.

MH: Kan du give nogle eksempler på hvad det kan være hvor det kommer til udtryk?

CH: Ja altså, nu er det sådan, der er jo nogen, der et par stykker af vores venner fx der ikke har bil.

Og så vil de fx låne en bil. Så stiller man selvfølgelig en bil til rådighed til dem hvis de nu skal på

arbejde eller hvis de nu skal hente et eller andet eller køre dem til de forskellige steder. Fx vi

havde en ven i sidste uge der skulle på ferie og han vil gerne køres til lufthavnen. Så kørte vi ham

så til lufthavnen med bagage og sådan. Altså, det er sådan nogle småting.

Speciale

195

MH: Nej nej, men det er alligevel. Er det alle for holdet hvor man siger at man gerne vil låne sin bil

ud til alle?

CH: Nej der er selvfølgelig nogen bestemte, ikke ligefrem alle. Men der jo som jeg siger nogen

bestemte.

MH: Ja dem vil du gerne låne bilen ud til.

CH: Ja ja dem gør man jo sådan set stort set alt for.

MH: Så det er heller ikke sådan at hvis du har kørt en i lufthavnen så skal han køre dig i lufthavnen

eller gøre noget andet?

CH: Nej nej...

MH: I hjælper hinanden når der er brug for det?

CH: Ja ja selvfølgelig. Det plejer vi i hvert fald at være meget gode til hvis man står og har brug for

hjælp.

MH: Ja. Er der nogen ting du kan tage med dig fordi du nu har været i denne her fodboldforening

som du kan se at du kan have gavn af når du er ude i samfundet og ikke kun er i

fodboldforeningen? Er der nogle kvaliteter, nogen kompetencer du kan sige det har du lært af at

være her?

CH: Ja det er der da, meget. Der er fx tillid, der er venskab, der er jo sådan en del ting som man

ikke ser andre steder fx. Jeg har jo fx spillet i danske klubber og jeg har også været i militæret. Og

der ved man jo det er ikke det samme som man ser når man er sammen med ens gode venner og

sådan. Det er jo ikke på samme måde. Det er lidt anderledes.

MH: Ja. Kan du sætte nogle flere ord på hvad det er for noget, nu sagde du tillid og venskab?

CH: Ja altså. Hvad skal jeg sige altså. Det ved jeg sgu ikke rigtig hvordan jeg skal formulere det.

Men altså det jo, altså jeg har fx hvert år spillet i mange klubber og der ser man jo ikke fx ikke den

samme, fx hvis nu fx jeg nu ikke er i en dansk klub så siger jeg fx til en holdkammerat kan du hente

mig fx hjemmefra for jeg er lidt forsinket i dag? Ej men det kan han ikke eller jeg skal lige det ene

eller jeg skal lige det andet eller jeg har ikke plads i bilen eller sådan. Hvorend hvis du så gør det

her så ved du at, du behøver nærmest ikke engang at spørge fordi inden de så selv tilbyder det.

Det ser du fx ikke mange steder i andre klubber.

MH: Nej og er det fordi det har noget med etnicitet at gøre? At sådan gør danskere ikke ift. hvad

man gør?

Speciale

196

CH: Nej jeg tror ikke, jeg tror bare det er noget med igen med venskaber og tillid og hvor godt man

kender hinanden og hvor stærkt bånd man har til hinanden.

MH: Ja. Og det er noget du har her men har ikke haft det i de tidligere klubber?

CH: Nej egentlig ikke, det synes jeg ikke jeg har haft. Altså selvfølgelig har man da haft nogle

venner og bekendte og gode kammerater, men det er jo bare ikke på samme måde.

MH: Det er måske lidt et svært spørgsmål det her, hvis du ser på hele holdet, sådan som en

helhed, nu er I rigtig tætte indadtil. Vil du sige at flertallet har venner af anden etnisk baggrund

sådan fra holdet og her hvor folk bor, eller har folk lige så mange danske venner som med anden

etnisk baggrund?

CH: Nej jeg tror faktisk ikke at der er så mange der har danske venner. Altså der er jo nogen, der er

lige et par stykker måske, to-tre stykker tror jeg, men ellers altså så tror jeg ikke rigtig så er det af

samme etniske baggrund.

MH: Som dem selv?

CH: Ja som dem selv.

MH: Og har det nogen betydninger for de valg i træffer i hverdagen og her i klubben? Er folk

kommer hertil klubben fordi de har en anden etnisk baggrund?

CH: Altså vi har fx, jeg tror vi har tre spillere der er kommet til klubben i sidste sæson, nemlig pga.

at de havde en dansk træner som de følte satte dem lidt til side ift. de danske spillere. Fordi de

synes selv, altså ikke kun dem også mange i klubberne, i selve klubben, synes at de gjorde det

meget bedre end andre, men alligevel blev de sat til side hver evig eneste gang. og det følte de,

at...

MH: Det har man heller ikke lyst til.

CH: Nej altså, så tænkte de det gad så ikke. Så var det så derfor så kom de så til os fordi der vidste

de at...

MH: Der er man lige?

CH: Der er man ligestillet ja. Fordi man sådan set kommer fra samme sted hvis man kan sige det

sådan.

MH: Så de fleste har faktisk valgt fordi de føler at det, man alligevel på en eller anden måde

selvfølgelig ikke bliver trådt på, men det er jo små ting der gør det.

CH: De flestes valg er faktisk baseret på den grund der.

Speciale

197

MH: Okay okay. Hvad er det bedste ved at være i den her forening? Ud over at det er sjovt at spille

fodbold.

CH: Det er at det ikke altid er så seriøst som det skal være, altså man kan sagtens lave sjov og spøjs

og en gang imellem. Det er ikke lige altid lige seriøst, selvfølgelig er det seriøst når det gælder,

men igen så kan man altid godt lige have sjov ved siden hvor man, i en dansk klub fx der er det

seriøst lige så snart at du træder ind ad døren, så er spøjs til side og så er der ikke noget fis og

ballade, og så skal du bare være seriøs fra når du kommer ind ad døren til du går ud ad døren. Det

er lidt anderledes her, altså der kan man sagtes, også fordi vi er så meget sammen til hverdagen,

kender hinanden og sådan så ved man at man kan sagtens lave sjov, men så er det så igen når så

er seriøst så er det seriøst.

MH: Ja. Hvilken serie spiller I i?

CH: Serie 2.

MH: Og I har kun det ene hold?

CH: Ja vi startede nede fra bunden, vi startede klubben fra bunden af fra serie 5, så nu spiller vi i

serie 2.

MH: Ja. Super. Jamen det tror jeg var det jeg lige havde. Tusind tak for hjælpen.

Speciale

198

Bilag 7: Interview med Karran (Bøgeparkens IF)

MH: Godt. Karran? Er det sådan man udtaler det?

KA: Præcis.

MH: Og 26 år?

KA: Ja.

MH: Og du spiller her i Bøgeparkens IF?

KA: I Bøgeparken ja.

MH: Tyrkisk baggrund?

KA. Ja.


KA: Jeg har født her.

MH: Du er født her. Okay, er det så dine forældre der er kommet hertil?

KA: Ja ja det er dem der er kommet hertil.

MH: Okay ja. Og du har været i klubben i lidt over et år?

KA: Ja det har jeg.

MH: Er du gift eller har børn?

KA: Jeg har kæreste.

MH: Du har en kæreste. Yes. Har du været i andre fodboldklubber?

KA: Ja det har jeg. I Sanderum der var før jeg kom her, og så i noget der hedder TPI, Tarup, Tarup-

Pårup, ja. Og så har jeg spillet ude i KFUM i mine ungdomsår og sådan noget.

MH: Ja. Og hvordan kan det så være at du endte med at skifte her til Bøgeparken?

KA: Jeg har mange venner og sådan noget herude fra. Og en af mine venner der også flyttede han

er også fra Sanderum af og han stoppede også herude og så tænkte vi så tager vi herud sammen.

Og mange af dem her som jeg er vokset op med og kender og sådan noget i mange år.

Speciale

199

MH: Ja. Og har du altid, nu bor du her inde i, er det inde i centrum af Odense. Har du altid boet her

i Odense?

KA: Nej jeg er født ude i Tarup-Paarup ude i Tarup, der er jeg faktisk født og der boede jeg i 24år,

så da jeg fik kæreste på der flyttede vi sammen herinde til byen.

MH: Ja okay. Så du kender rigtig mange fra holdet fra før af?

KA: Ja ja. Eller jeg kender alle sammen.

MH: Ja. Hvor har du lært at kende dem?

KA: Det er barndomsvenner, gået i klub sammen og rendt rundt sammen og festet og sådan noget

sammen.

MH: Ja, og har din anden etnisk, selvom du er født og opvokset i Danmark, har den nogen

betydning for at du spiller her for Bøgeparken?

KA: Ja det har den fordi, jeg ved ikke hvorfor, vi kan nok bedst sammen. Og når man sådan

forklarer det, vi er gode til at støtte hinanden sådan med moral og sådan noget. Ja vi kan godt

sammen.

MH: Ja, og er det anderledes...

KA: Det er det meget...

MH: ...end de klubkammerater du har haft i andre?

KA: Ja meget. Der er det mere sådan noget, ja hvordan skal jeg forklare det, der er det mere meget

seriøst og sådan, her kan vi pjatte med hinanden på vores egen måde.

MH: Er det fordi I spiller i forskellige serier eller er det bare en holdmentalitet?

KA: Det, jeg tror faktisk det er bare mere et holdmentalitet, at vi kan, at vi klikker sammen. Tror

det er mere sådan det er, og vi kan godt sammen. Rigtig godt sammen ja. Og vi kender hinanden

fra mange år tilbage.

MH: Er du i andre foreninger eller har du været i andre foreninger som ikke er sportsforeninger?

KA: Nej nej det har jeg ikke. Mest fodbold ja.

MH: Ja. Og nu siger du at du hverken har gået i skole eller noget som helst eller?

KA: Jo, men jeg gik ud af skolen i tidlig alder.

Speciale

200

MH: Okay, hvornår har det været?

KA: I 4.-5. klasse, pga. ja kriminalitet og alt muligt dumt du ved.

MH: Okay, så du er blevet smidt ud af skolen?

KA: Ja ja.

MH: Ja, og så er du aldrig kommet tilbage...?

KA: Nej så kom jeg på institution og sådan noget, men der kunne jeg sådan passe mig selv og

sådan noget. Der var ikke så meget hvis jeg sagde nej så var det nej hvis jeg ikke gad i skole.

MH: Okay hvad laver du egentlig nu når du så ikke du sagde at du tidligere har lavet

bremseklodser?

KA: Ja jeg kørte galt for halvandet år siden, så mistede jeg så mit job så nu, nu prøver jeg sådan lige

også at finde et job og sådan noget men det er svært, det er rigtig svært at finde et job. Det er det.

MH: Ja, og især hvis man ikke har nogen uddannelse?

KA: Ja det er det. Ja, det er meget svært.

MH: Hvad har det at være i en denne her forening eller i andre foreninger gjort ift. at give dig

muligheder og givet dig nogle kvaliteter? Altså nu når du kommer med en baggrund der er lidt

kriminel, er der noget du har lært herfra? Altså hvad har det givet dig at være med i en forening?

KA: Altså min træner herude han er god, han er rigtig rigtig god til sådan at snakke med os, og hvis

der er noget så kan vi altid komme til ham. Og snakke med ham. Og bare det at vi lige får brugt

vores kræfter og komme ud og spille noget bold og sådan det får os til at slappe af og tænke på

noget andet. Det gør det. han er god at snakke med, ja det er han.

MH: Er der andre på holdet med en lignende baggrund som din?

KA: Jeg tror mange af dem altså, mange, mange og mange, ja altså ikke alle sammen men jeg tror

mange af dem er sådan. Mange af dem som der spiller de har også en baggrund som min.

MH: Ja, og hvad giver det at være i en forening? Lige pludselig så samles man og så har man måske

ikke brug for at lave ballade eller hvordan og hvorledes?

KA: Ja for så tænker man på noget andet lige pludselig går man op i bolden sammen og fodbolden

sammen, og noget at snakke om og. Ja snakke om alt muligt nu kommer der VM, så kan man

snakke om VM og så kan man se VM og sådan noget.

Speciale

201

MH: Ja. Ja. Hvordan vil du så beskrive jeres venskab her på holdet?

KA: Det er meget godt.

MH: Det er meget godt.

KA: Ja. Støtter hinanden, er der for hinanden. Den er god. Det er den.

MH: Ja, er der forskel på det her hold og så andre venskaber i andre klubber fx?

KA: Øh ja det kan man godt sige. Igen fordi vi kender hinanden. Vi ved hvor grænsen er til

hinanden fordi vi har kendt hinanden i så mange år.

MH: Men nu har du jo også spillet fodbold i andre foreninger hvor du også har været mange år.

Der kender man vel også hinanden?

KA: Ja altså ja, men det er bare ikke på samme måde. Der kan man ikke lave, fordi det er ikke

nogen man har kendt hele livet på samme måde og der kan man ikke lave sjov på den samme

måde. Fordi man ved hvor man har den anden henne og hvor man ved hvor grænsen går til og

sådan nogen ting.

MH: Ja. Hvordan spiller jeres etnicitet ind på det? Hvilken indflydelse har det? Ikke fordi I har

samme etnicitet her, for det har I jo ikke, men I har alle anden etnisk baggrund end dansk. Nu

lyder det som om at der bare er noget i den her klub som er noget andet end de klubber I kommer

fra?

KA: Ja det er det også. Altså, igen fordi at vi kender hinanden og det har vi gjort hele livet og ja. Jeg

tror det der meget spiller ind at man kender hinanden rigtig godt ja.

MH: Og mange af jer kender hinanden fra I var helt små eller...?

KA: Ja

MH: Nu har du jo kun været i klubben et år men..?

KA: Ja ja, ja det gør vi fordi vi har altid rendt rundt herude og snakket med mange og vi kender

hinanden.

MH: Og bor du herude i Vollsmose?

KA: Nej det gør jeg ikke.

MH: Nej, du har aldrig boet herude?

Speciale

202

KA: Nej det har jeg ikke.

MH: Hvor bor folk?

KA: Mange af dem bor, eller næsten alle sammen bor i Vollsmose af dem. Den anden han bor, der

er en der bor inde i byen også, en af mine gode venner han bor også inde i byen. Og mig og ham vi

har gået meget rundt sådan i klubber, til klubber sammen.

MH: Er det sådan at der opstår nogle konflikter imellem jer engang imellem?

KA: Ja det kan der godt lige som normalt.

MH: Ligesom normalt. Hvad kunne det være omkring?

KA: Hvad kunne det være omkring? Det kunne være omkring hvis man laver en for hård tackling så

kan man godt blive lidt gal og blive sur. Normalt.

MH: Og hvordan bliver de her konflikter håndteret?

KA: Altså så snakker man lidt grimt til hinanden og sådan er det. Fordi man er lidt oppe og køre når

man spiller bold, og pulsen den banker, der er ikke noget. Men vi kommer aldrig op og slås eller

noget som helst. Der er ikke noget der..

MH: Nej, og hvad så hvis du skal tænke udenfor? For som du selv siger når man træner og når man

spiller kamp der er noget puls og noget energi så der sker nogle ting som alle godt ved at man kan

komme til at sige nogle grimme ting fordi man er optaget af situationen. Hvis du skulle tage nogle

situationer som ikke er kampsituation og træningssituation.

KA: Der ikke har noget med fodbold at gøre?

MH: Ja, men som sagtens kunne dreje sig om holdet men ikke er træning og kamp relateret. Hvor

der er nogle konflikter. Det kunne være nogle uenigheder omkring hvordan holdet fungerer eller…

KA: Det kommer vi ikke op og skændes over. Det kan vi ikke komme op og skændes over.

MH: Nej heller ikke bare diskutere det eller blive sur over det?

KA: Diskutere, det ved jeg ikke. Nej det vil jeg ikke kalde det.

MH: Nej, men hvordan bliver konflikter generelt håndteret? Er det noget med at det er træneren

der går ind over eller?

KA: Ja det er træneren, det er træneren. Går rundt og styrer det.

Speciale

203

MH: Okay så hvis der er noget så går han ind og stopper det?

KA: Ja ja.

MH: Og er det så noget, at de to spillere lige bliver hevet til side eller får man..?

KA: Nej så siger han det foran alle sammen at det skal ikke ske igen, eller hvis der er noget som der

ikke er i orden så siger han det at det vil han ikke have at det sker igen.

MH: Ja. Og hvordan fungerer holdet sådan omkring, nu har I en formand og en næstformand, en

kassér. I har vel en bestyrelse ligesom alle andre. Hvordan foregår den proces? Er der møder

omkring det?

KA: Ja ja, det er ligesom normale møder hvor alle sidder ned og hvor vi snakker og sådan lidt.

MH: Og kommer folk til de møder? Kommer hele holdet?

KA: Ja ja. Og hvis de ikke kommer så kommer de ikke med til kamp, det er noget man er.

MH: Okay så der er straf hvis man ikke kommer?

KA: Ja ja det er der.

MH: Og hvor stort ansvar tager folk fra holdet sådan for at få det til?

KA: Meget stort ansvar. Det er faktisk, altså folk de kommer med alle mulige forskellige, hvordan

skal jeg forklare det, altså forskellige forslag og sådan noget. Og de tager det meget seriøst ja, det

gør de.

MH: Ja og jeg hørte lige da jeg kom at, det lød som om at I har en dukseordning for hvem der tager

kegler, bolde og fylder drikkedunke.

KA: Det er dem der taber derude, eller dem der taber skal løbe en omgang og så skal de samle

tingene.

MH: Okay efter træning?

KA: Ja.

MH: Ja okay, men når I kommer til træning er der også nogen der tager kegler og dunke og sådan

noget med ud? Er det en seddel som I har lavet så alle overholdet det?

KA: Det er sidste mand.

MH: Det er sidste mand?

Speciale

204

KA: Som der gå ud.

MH: Okay. Som så også skal gøre alle de ting der?

KA: Ja ja sidste mand.

MH: Okay. Så det kan godt være at det er den samme hver gang?

KA: Ja ja. Hvis han kommer for sent så og så bliver den sidste som kommer ud så er det ham.

MH: Okay. Og hvad, så det kan godt være at det er den samme?

KA: Ja ja, sagtens.

MH: Og det må man jo bare affinde sig med.

KA: Lige præcis.

MH: Så I har ikke en liste hvor der står, at i dag er det jer to og i dag er det jer to?

KA: Nej nej overhovedet ikke. Det har vi ikke.

MH: Hvad så med når I skal til kamp hvordan bliver det organiseret? Har I en kørselsordning eller

hvad med at vaske tøj og sådan nogen ting?

KA: Ja der kører vi selv. Og det har træneren styr på. Med at vaske tøj og sådan noget.

MH: Så han vasker tøj?

KA: Ja, det gør han.

MH: Hvordan kan det være at det er ham der gør det og ikke spillerne på skift?

KA: Det ved jeg ikke, jeg tror han tager det hele med hjem og så vasker det. Tror jeg sådan, jeg ved

faktisk ikke lige hvor der bliver vasket tøj henne, men jeg ved i hvert fald at efter kampen så er det

ham der, eller det er ikke ham der samler det det har vi et bestemt nummer der gør for hver

kamp. Så går den op af, og der er der så to der samler trøjerne og samler det hele og lægger det

ned i tasken og så tager han det med, tror jeg. Eller det gør han.

MH: Det bliver i hvert fald vasket.

KA: Ja det gør det præcis.

MH: Så der har I lidt en form for dukseordning at det går på skift.

Speciale

205

KA: Ja præcis.

MH: Hvis I nu ikke havde en ordning med at det var de sidste der kom til træning der fyldte dunke

eller den her ordning med at det var de her to numre som pakker sammen, ville folk løbe fra

ansvaret så eller ville folk..?

KA: Nej så tager træneren over jo.

MH: Så tager træneren over?

KA: Ja det gør han.

MH: Ville han så tage over på den måde at du gør det, eller ville han så selv gøre det?

KA: Ja så ville han sige at der er en der gør det. For det skal gøres og det er ikke noget træneren

gør.

MH: Nej, men har folk generelt en tendens til ligesom at prøve at lægge ansvaret væk eller lade

som de ikke er her og så snige sig ud?

KA: Ja det har de. Ja ja, selvfølgelig. Så tager han over igen.

MH: Ja så han er nødt til at styre med en hård hånd?

KA: Ja ja selvfølgelig. Ja ja alle ville løbe fra, det ville de.

MH: Nu siger du I har et rigtig godt venskab. Hvis du skulle se på en uge generelt, hvem ser du så

mest til? Er det dem her fra klubben eller er det nogle andre mennesker?

KA: Det er dem fra klubben.

MH: Det er dem fra klubben.

KA: Ja.

MH: Hvordan kan det være? Hvor har du ellers bekendte fra først og fremmest?

KA: Jeg har bekendte mange steder fra. Rigtig mange steder fra, inde fra byen af og sådan noget,

men det er dem som jeg mest fx spiller fodbold med, så snakker vi om fodbold og så kører vi ture

og laver alt muligt sammen. Ja får dagen til at gå. Også sammen ved vores træner ham har vi også

et godt forhold med. Forholdet til ham er faktisk meget meget godt, meget godt ja. Det har vi.

MH: Og har du flest venner med anden etnisk baggrund eller lige så mange venner med dansk

baggrund?

Speciale

206

KA: Det har jeg. Det har jeg. Jeg har også mange venner med dansk baggrund, mange. Men jeg har

flest med etniske.

MH: Og er det også dem du prioriterer at være sammen med?

KA: Nej slet ikke. Det er bare fordi, ja, det ved jeg ikke. Det er bare lige dem som nogen gange så

ringer man til dem også, men jeg er også meget sammen med mine danske venner.

MH: Og hvor kender du dem fra?

KA: Det er også fra min barndom af. Og også nogen som jeg har spillet bold med også ind imellem,

som jeg også stadigvæk har kontakt til. Fx sådan noget med byen og fest og sådan noget.

MH: Så du ser alle lige meget?

KA: Ja det gør jeg.

MH: Hvordan vil du sige det generelt er for holdet?

KA: Hvad tænker du på?

MH: Jamen hvilken vennegruppe har holdet generelt, er det meget at de kun ser de venner de har

fra fodbold eller har de også en masse andre?

KA: Nåh, det er meget forskelligt tror jeg. Det er det, men vi er meget sammen, det er vil.

MH: Og I ser også hinanden i hverdagene?

KA: Ja ja det gør vi.

MH: Er det sådan at I gør tjenester for hinanden hvis der fx er nogen der lige skulle havde brug for

hjælp, så kan man ringe?

KA: Ja ja selvfølgelig, det er det. Vi er der meget for hinanden.

MH: Hvad kunne det være fx?

KA: Hvis der er en der har brug for noget hjælp med en bil eller et eller andet så ringer de. Så er vi

der.

MH: Og der er man ikke i tvivl om at så står der en?

KA: Nej nej, altså så er vi der for hinanden.

Speciale

207

MH: Og er det sådan at man står lidt i gæld til hinanden hvis du nu har gjort noget eller må man

gerne ringe igen og igen?

KA: Nej nej slet ikke. Overhovedet ikke. Ja selvfølgelig, man kan ringe. Man står ikke i gæld til

hinanden. Sådan er det ikke.

MH: Nej. Vil du sige at I stoler på hinanden her i klubben?

KA: Ja, det gør vi.

MH: Og hvordan kan det komme til udtryk? Hvilke situationer?

KA: Altså, jeg kan godt give mine penge til en af mine venner, og så stole på at der ikke sker noget

med dem ja. Det kan jeg godt.

MH: Og er det alle, er det venner herfra eller er det venner andre steder fra?

KA: Det er også venner andre steder fra, mine venner kan jeg godt stole på.

MH: Hvad så hvis du tænker på at I stoler på hinanden her på holdet, er der lige så stor tillid?

KA: Det er der. Ja det er der. Det er også mine venner.

MH: Så der ville du også give dit kreditkort, og bede en om at passe på det?

KA: Ja ja det ville. Ja ja det ville jeg gerne.

MH: Så der er ikke noget selv om du ved at folk har en baggrund som din måske?

KA: Nej nej, der er ikke noget.

MH: Super. Nu spiller I i jeres turnering og I har en pokalturnering I er med i, er der andre ting I gør

af sociale arrangementer som gør ikke kun samles her men I kommer ud og møder andre

mennesker?

KA: Ja, vi har været ude og spille noget paintball og sådan noget. Lavet noget andet. Laver lidt

mere sådan socialt hvor man kommer lidt ud og sådan noget.

MH: Men det er kun holdet?

KA: Ja det er kun holdet. Også at vi griller meget, nu hvor der har været vejr og sådan noget så har

vi grillet meget. Hvor træneren har grillet derhjemme og sådan noget.

Speciale

208

MH: Men nu tænker jeg at hvis I laver nogen sociale arrangementer hvor det ikke kun er holdet

men hvor I igennem foreningen igennem klubben kommer ud og få mødt nogle nye mennesker får

nogle nye bekendtskaber?

KA: Det har vi ikke lavet noget.

MH: Laver noget socialt med andre?

KA: Nej det er vi ikke. Nej vi kommer faktisk bare ud så laver noget for os selv, griller sammen og

har været ude og spille paintball. Ved ikke rigtig, vi har været ude og så ja vi spiller jo turneringer

og sådan noget. Ja det er det.

MH: Ja. Er der nogen ting som du har lært ved at være i denne her forening eller andre foreninger?

Altså det behøver ikke kun at være Bøgeparken men også andre foreninger, som du kan tage med

dig ud i livet rundt om foreningen kan man sige, ud i samfundet?

KA: Jeg har lært at spille fodbold kan man sige.

MH: Ja men det er måske ikke noget du kan bruge sådan nu uden for fodboldklubben, men det er

det jeg tænker er der nogen kvalifikationer eller nogen ting som du ligesom har lært her?

KA: Nåh, okay, ja. Det ved jeg ikke rigtig. Nej det ved jeg ikke.

MH: Altså nu snakkede vi lidt om tillid og at du fx har en lidt kriminel baggrund. Du snakkede lidt

om at det at du har været i klubben har det lært dig fx at være mere tillidsfuld over for andre, stole

på andre? Har du lært at stole mere på andre eller har du lært at tage mere ansvar eller? Og det

behøver ikke kun at være denne her det kan være alle klubber du har været i. Har du lært nogen

ting hvor du tænker det her det..? Fx hvis man er en del af bestyrelsen så lærer man at tage noget

ansvar. Fx hvis man er kasserer så tager man ansvar for økonomien. Hvis man er i bestyrelsen så

lærer man hvordan tingene hænger sammen, man ringer til kommunen osv. man lærer en masse

færdigheder, har du nogen ting?

KA: Nej det ved jeg ikke. Nej det vil jeg ikke sige, synes ikke rigtig at jeg kan komme på noget. Jeg

har sikkert lært nogle ting, men jeg kan ikke lige få det ud. Det ved jeg ikke lige hvad det skulle

være helt, men jeg har selvfølgelig lært noget igennem mine år hvor jeg har spillet. Jeg har

selvfølgelig lært at styre mit temperament noget mere for det man skal lære når man spiller bold,

meget. Det lærer jeg stadigvæk.

MH: Ja og det er jo en vigtig ting.

KA: Ja det er en meget vigtig ting. Og ja, det er nok det som jeg synes jeg mest lærer af.

Speciale

209

MH: Ja. Nu har jeg lidt hørt at I har en bødekasse. Jeg ved ikke om det er en grundt til at man lige

pludselig får lyst til at opføre sig ordentligt for ellers ved man at man både får karantæne og...?

KA: Ja altså, jo det er rigtigt, men bødekassen er meget hvis vi kommer for sent og sådan noget og

selvfølgelig gult kort og sådan noget. Men hvis man får gult kort så er det mere at vi tænker på

vores eget hold og hvis vi får karantæne så er det også mere for vores eget hold. For hvis de skal

spille med 10 mand mod 11, det er hårdt for dem og vi kan jo kampen jo.

MH: Og virker denne her bødekasse?

KA: Ja ja.

MH: Gør det så at folk overholder reglerne både til kamp men også uden for kamp altså alt det I

har internet på holdet?

KA: De overholder den.

MH: Og er det nogen regler som træneren har sat eller er det nogen I er blevet enige om?

KA: Det er noget vi er blevet enige om sammen, og det er sådan noget som vi bruger til paintball

og sådan noget.

MH: Okay ja, så de penge fra bødekassen de går det noget socialt.

KA: Til os selv ja.

MH: Og nu har I en træner I har også en formand og sådan nogen, hvordan bliver de valgt til de

her møder som I har?

KA: Det er os selv som der vælger det. Hvem vi synes der kunne passe ind.

MH: Ja og er der nogen der stiller op til de her poster altså formand og kasserer eller er der nogen

der siger det skal være dig fordi du ved hvordan det er?

KA: Nej vi spørger dem. Ja vi stemmer, siger hvem vi vil have og så spørger vi selve personen. Og

så siger han enten ja eller nej til det.

MH: Ja og så bliver der stemt om det.

KA: Ja.

MH: Er det det samme med anfører eller hvordan?

KA: Nej anføreren der er det træneren.

Speciale

210

MH: Det er træneren. Og det er den samme hele tiden?

KA: Ja det er det.

MH: Og har spillerne mulighed for at komme til træneren og sige at jeg er uenig eller jeg er

utilfreds?

KA: Ja selvfølgelig har han det.

MH: Og det bliver lyttet?

KA: Ja ja selvfølgelig. Men det er jo trænerens valg igen, og hvis anføreren gør det godt så kan der

altid være uenigheder, det er der overalt jo det er der lige meget hvad hvor man er.

MH: Men bare man har mulighed for at måske komme og sige sin mening?

KA: Ja ja selvfølgelig det er der. Der bliver hørt. Det gør der.

MH: Og de her møder I har for at vælge de her forskellige ting, formand og kasserer og sådan

nogen ting. Er det vigtigt for holdet at være med til at bestemme hvordan klubben skal drives eller

er folk sådan lidt ligeglade og kommer kun fordi ellers får de en bøde?

KA: Ej de er med for at få det med klubben til at køre og trives. På den gode måde.

MH: Ja okay, så folk vil gerne tage ansvar, folk vil gerne være med til at interessere sig for det.

KA: Det er de, eller det skal de. De skal kunne tage ansvar for sig selv og for holdet og for navnet.

Fordi vi har også store ambitioner med det her hold her. Meget, meget, meget store faktisk. Til

næste år der vil vi gerne være oppe i Fynsserien eller serie 1.

MH: Ja. Hvad spiller I nu, serie 2?

KA: Ja vi spiller i serie 2 og vi har et rigtig godt hold, men det er igen vi skal lige lære at styre vores

temperament til kampene og sådan nogen ting. Det er det vi skal arbejde på meget.

MH: Lige at kontrollere nerverne og temperamentet.

KA: Ja ja og få kondien op og køre.

MH: Haha. Det er jo noget andet. Hvis nu du skulle skrive en jobansøgning hvis du nu skulle ud og

have et job. Hvad ville du så fremhæve af ting som du har taget med dig her fra klubben?

Speciale

211

KA: Det med at snakke med mennesker og hvor god man er til det og sådan noget. Hvordan man

faktisk lærer, der er faktisk noget som man lærer, er at snakke med andre. Ja, meget. Og så

engagere sig for noget, meget, for bolden, for fodboldklubben og sådan noget. Man går op i.

MH: Tage noget ansvar?

KA: Ja, tage noget ansvar ja.

MH: Hvor meget betydning har din anden etniske baggrund? Nu er du født og opvokset i Danmark

så du er jo lige så meget dansk som jeg er. Men hvor meget har din tyrkiske indflydelse på din

hverdag?

KA: Den har ikke en stor betydning.

MH: Ikke?

KA: Nej det har den ikke. Overhovedet ikke.

MH: Hvordan vil du sige at det var for holdet? Fordi jeg ved ikke, hvor er folk fra? Er de

palæstinensere eller?

KA: Ja nogen af dem.

MH: Og hvad med tyrkere måske også?

KA: Nej faktisk mest palæstinensere og, ja, er der også en kurder, jeg er også kurder fra Tyrkiet af.

Vi er faktisk to kurdere og så palæstinensere resten tror jeg. Ja det er det.

MH: Hvordan vil du sige at deres etniske baggrund har indflydelse på..?

KA: Den er faktisk heller ikke særlig stor, mange af dem eller næsten alle sammen de arbejder og

har et job og kan godt trives i hverdagen selvom de alle sammen har en fortid.

MH: Ja, så den fortid er ikke noget som der er relevant?

KA: Nej det er det ikke.

MH: Ja okay, nu er man her og så...

KA: Ja. men vi har, de trives godt i hverdagen. Det gør de.

MH: Ja. Og det at I har den her fortid mange af jer har det indflydelse på det venskab I har?

KA: Nej det er bare sådan det er.

Speciale

212

MH: Det accepterer folk?

KA: Ja ja selvfølgelig.

MH: Okay. Jamen det tror jeg faktisk var det jeg lige havde. Tusind tak for hjælpen.

KA: SÅ kan jeg også komme ud og sparke noget bold igen.

Opfølgende telefonsamtale

MH: Har der været danskere inde over holdet mens du har været der?

KA: Ja det har der. Der har været en.

MH: okay. Hvorfor er han der ikke mere?

KA: Han kom til skade. Han blev nødt til at stoppe pga. sin skade.

MH: Kendte du ham i forvejen?

KA: Ja det gjorde jeg.

MH: Hvorfra?

KA: Han var en del af gruppen hvis man kan sige det. Jeg kender mange mennesker og han var

også herude.

MH: Okay. Hvorfor?

KA: Altså, han konverterede til islam, så han var også herude i Vollsmose.

MH: Ses I stadigvæk? Har du stadigvæk kontakt med ham?

KA: Vi snakker sammen når vi mødes.

MH: Vil du sige at du har fået et større dansk netværk af at være med i klubben?

KA: Nej det vil jeg ikke sige.

MH: Dine venner har stadigvæk primært anden etnisk baggrund end dansk?

KA: Ja, anden primært etnisk baggrund.

Speciale

213

Bilag 8: Interview med Mahir (Bøgeparkens IF)

MH: Mahir er det sådan man siger det?

MA: Ja det er mit navn.

MH: Og du er palæstinenser har du skrevet.

MA: Ja palæstinenser.


MA: Jeg har været her siden 88.

MH: Siden 88. Så er du født og opvokset her?

MA: Nej jeg er født i Dubai.

MH: Okay i Dubai, men du er så kommer hertil, jeg kan se du er 25år.

MA: Jeg var 3 måneder da jeg kom.

MH: Ja så du er opvokset stort set i Danmark.

MA: Ja lige præcis.

MH: Og du bor nu i Vollsmose?

MA: Ja, jeg bor i Grandparken.

MH: Ja, og har du boet andre steder?

MA: Jeg har boet i Sankt Klemens.

MH: I Sankt Klemens. Ja. Og ellers har du været her det meste af dit liv?

MA: Ja. Her. Sankt Klemens og Vollsmose. Ja.

MH: Men du har ikke været i andre byer?

MA: Jo jeg har boet i Kolding også. På institution.

MH: Ja. Er du gift og har børn eller?

MA: Nej, single og alene.

Speciale

214

MH: Du har skrevet at du har været her i år ca. Hvor har du været, har du været i andre foreninger

tidligere?

MA: Nej ikke sådan, jeg har bare spillet bare sådan hyggetrænet og hyggefodbold og sådan og så

har jeg bare været her.

MH: Ja, men har du været i andre klubber?

MA: Nej.

MH: Og har du været i andre foreninger som ikke har noget med sport at gøre men

interesseforeninger eller?

MA: Nej.

MH: Hvordan er du kommet ind i klubben her?

MA: Jeg kender dem, jeg kender træneren. Ja jeg kender alle på holdet, sådan venner.

MH: Ja og så ringede de og sagde at nu skal du spille her eller?

MA: Nej jeg kom bare en dag og så var det det.

MH: Og så var du en del af holdet. Okay. Har din etniske baggrund haft nogen indflydelse at du har

valgt netop Bøgeparken og ikke en eller anden dansk klub et eller andet sted som også ligger her?

MA: Nej overhovedet ikke.

MH: Det var kun fordi dine venner spillede her?

MA: Ja bare venner og sådan ja. Der er ikke noget med etniske baggrund at gøre overhovedet.

MH: Nej. Vil du anbefale denne her klub til andre? Har du fået andre med ind efter at du selv er

startet?

MA: Jeg har ikke fået nogen med ind nej, men jeg synes det er en god klub, de spiller godt alle

sammen, gode trænere. Ja hvorfor ikke, så det kommer an på med menneskerne om de har meget

til etniske mennesker kan man sige for vi er alle sammen etnisk baggrund på holdet.

MH: Ja. Du er palæstinenser, jeg forstod at de fleste er palæstinensere.

MA: Palæstinensere, tyrkere, kurdere.

MH: Ja. Ja. Hvordan vil du beskrive jeres venskab her i klubben?

Speciale

215

MA: Meget godt venskab. Vi laver meget sjov med hinanden. Har de godt sammen.

MH: Ja. Hvilke andre bekendtskaber har du hvis du skulle se på...?

MA: Hvad tænkte du på?

MH: Jamen har du venner andre steder fra end fra klubben?

MA: Ja jeg har venner rundt omkring, over det hele.

MH: Hvor kender du dem fra?

MA: Skolemæssingt og bare venner gennem venner og gennem venner.

MH: Ja, nu går du på pædagogseminariet?

MA: Ja jeg er lige startet. Lige for nyligt faktisk. Jeg gik på teknisk skole før hen. Som teknisk

designer.

MH: Og har du nogen venskaber derfra?

MA: Jeg snakker med alle mennesker jeg kender mange mennesker, jeg har arbejdet i et pizzeria

også førhen inde på Peach Pit inde i byen i nattelivet og sådan så.

MH: Ja så lærer man mange at kende.

MA: Jeg kender mange mennesker.

MH: Men hvem vil du sige sådan i løbet af en uge at du ser mest til?

MA: Det er dem her.

MH: Er det fordi I træner sammen eller...?

MA: Nej nej det er fordi fx en der hedder Mahmood vi går i klasse sammen, vi er naboer. Vi er alle

sammen vi er rundt tæt på hinanden jo, vi bor alle sammen ved siden af hinanden kan man sige.

MH: Og ses I uden for træning også?

MA: Ja uden for træning ja.

MH: Har du lige mange danske venner som venner med anden etnisk baggrund eller hvordan vil

du vurdere det?

Speciale

216

MA: Jeg snakker nok mest med dem med etnisk baggrund, men jeg har mange venner danske

også. Jeg snakker også med dem og går i byen med dem nogen gange, men ja stille og roligt

faktisk. Jeg er ikke så meget til det der race der altså jeg er ligeglad med om han er araber, tyrker,

dansker eller sådan. Så længe han er en god person så er det fint for mig.

MH: Ja, og hvordan vil du sige at resten af holdet har det på det punkt?

MA: Jeg tror de har det på samme måde.

MH: Ja men har de også ligeså mange danske venner som...?

MA: Det ved jeg ikke.

MH: Det ved du ikke?

MA: Nej.

MH: Men I ses meget indadtil i klubben?

MA: Ja vi spiller kort i klubber og sådan sammen også.

MH: Ja. I klubben her?

MA: Nej nej andre klubber?

MH: Sådan en kortklub?

MA: Ja. Hvor vi ryger vandpibe og slapper af.

MH: Okay. Vil du sige at I stoler på hinanden her i klubben? Imellem jer spillere og trænere og alle

dem der er indover?

MA: Ja, det vil jeg gerne, det skyder jeg på at vil være der.

MH: Ja, stoler du mere på dem her end dem udenfor eller har I noget specielt her indadtil?

MA: Normalt, jeg stoler på dem ude fra og her, det er det samme.

MH: Nu går jeg ud fra at selvfølgelig som alle andre klubber så har man nogen konflikter man

bliver lidt uenige om nogle ting og man får sagt nogen forkerte ting. Det går jeg ud fra I også har

her?

MA: Ja det bliver løst godt, vi sidder og snakker om det og sådan. Så siger hver sin mening og

sådan nogen ting.

Speciale

217

MH: Og er det så kun dem der har været involveret eller er det hele holdet eller hvordan?

MA: Når der er en der er involveret så er der så nogen andre der kommer med nogen argumenter

også for at sige det var forkert eller sådan.

MH: Men er det så træneren der går ind?

MA: Det er træneren først og så, træneren og så, ja anføreren han går til træneren og så træneren

han tager det med holdet.

MH: Ja. Er det sådan at spillerne føler at de kan gå til træneren hvis der er nogen problemer eller

hvis man har et eller andet eller holder man det til sig selv?

MA: Nej altså jeg tror enten at de tager til træneren eller også siger de det bare til personen de har

et problem med. Sådan er det, enkelt kan man sige.

MH: Ja. Har I en anfører på holdet?

MA: Jo selvfølgelig det har alle hold.

MH: Er det træneren der vælger eller er det jer?

MA: Det er træneren sammen med holdet, altså vi afstemmer, afstemmer hvem det skal være.

MH: Og man kan godt sige hvis man er uenig?

MA: Ja selvfølgelig.

MH: Nu har I en formand sikkert også og en bestyrelse som alle andre hold.

MA: Ja men dem kender jeg ikke.

MH: Dem kender du ikke?

MA: Nej ikke specielt.

MH: Nej, jeg går ud fra at I har et møde omkring hvem der skal have de forskellige poster, hvem

der skal være formand og hvem der skal være kasserer og sådan noget?`

MA: Ja men det blander jeg mig ikke i.

MH: Det blander du dig ikke i?

MA: Nej.

Speciale

218

MH: Nej. Så for dig er det ikke vigtigt at du kommer og siger hej jeg vil gerne stemme på ham som

formand?

MA: Nej for jeg kender dem ikke alligevel.

MH: Nej. Men er det ikke nogen for holdet der er formand og sådan nogen ting?

MA: Nej ikke nogen fra holdet. Træneren er måske med inde i det, sådan. Ellers ikke.

MH: Ja, men I har ikke sådan et møde hvor I skal møde op og hvor I så stemmer?

MA: Nej. Ikke hvad jeg ved. Det har jeg ikke været til.

MH: Nej, okay. men ellers ville det være vigtigt for dig at have indflydelse på hvordan holdet

drives, hvilke beslutninger der skal tages omkring holdet, både for at udvikle det men også for at fx

styre økonomien hvad skal pengene bruges til og sådan nogle ting. Er det vigtigt for dig at være

med til, ikke at sidde i bestyrelsen og tage beslutningerne men det gør man jo ved at stemme

omkring nogle ting så fortæller man jo sin mening og sin holdning til hvordan klubben drives. Er

det vigtigt for dig at være en del og tage ansvar på holdet hvordan det skal drives? Eller har du det

fint nok med at overlade det til dem?

MA: Jeg har det fint med at det bliver overladt til nogen andre. Så det ikke er mig der står for det.

MH: Nej, men alligevel dem der skal stå for de kan jo godt lide at der er nogen der i hvert fald også

har sagt noget så man ikke kommer og brokker sig bagefter.

MA: Ja selvfølgelig det er rigtig nok, men jeg overlader det til de andre. Lader dem stå med

hovedpinen.

MH: Og det har du det fint med?

MA: Ja. Det har jeg.

MH: Hvordan har resten af holdet det? Er de mere engageret eller har de det ligesom dig vil du

sige?

MA: Det ved jeg ikke, måske 50:50 tror jeg.

MH: Ja, så folk vil helst ikke tage ansvar eller vil folk bare gerne komme og spille og så gå igen

eller?

MA: Jeg ved det ikke. Sådan har jeg det i hvert fald men jeg ved ikke med de andre. Det er hver sin

holdninger man har til tingene.

Speciale

219

MH: Ja men det kunne godt være at du havde en idé om hvor resten af holdet er henne?

MA: Nej nej det har jeg ikke. Det kan jeg ikke svare på for andres vegne kan man sige.

MH: Nej. Nu er det jo sådan at I skal ud og spille kamp og I har nogle bolde der skal med, og I har

noget tøj der skal vaskes bagefter og I skal til kamp og skal fra kamp. Hvordan bliver det ordnet,

hvordan bliver det arrangeret? Hvordan kommer I til kamp fx?

MA: Biler.

MH: Biler. Er det de samme der kører hver gang eller har I en køreordning?

MA: Nej det er forskelligt. Dem der har bil tager bil med og så deler man sig så op i biler.

MH: Ja, men er det så sådan at det er de samme der kører hver gang eller er folk meget gode til at

skiftes om det?

MA: Måske nok de samme, men igen skiftes også. Det kommer an på om det er de samme

mennesker der skal til kamp jo, måske er der en der ikke lige kan komme til kamp som kørte sidste

så kommer der en anden en der har bil.

MH: Ja, men det er egentlig bare dem der har bil der kører?

MA: Ja dem der har bil og plads.

MH: Og hvad så med tøjvask bagefter? Er det også noget der går på tur sådan så man skiftes til at

vakse tøj efter kamp så man har det til næste kamp?

MA: Jeg tror det er en bestemt der vasker tøj faktisk. Jeg har aldrig vasket tøj.

MH: Du har aldrig vasket tøj? Og du har været her i over et år.

MA: Ja og jeg har aldrig vasket tøj, så. Men de har i hvert fald en ordning med at de leverede tøjet i

orden fra nummer til nummer når vi er til kamp og sådan. Det er den eneste ordning her som jeg

er med i.

MH: Men har du ikke tænkt over måske det snart er min tur til at vaske hvis det går på tur?

MA: Jeg tror faktisk at der er en bestem der vasker tøj.

MH: Så du er bare glad for at det ikke der dig?

MA: Ja.

Speciale

220

MH: Hvis nu at I, nu hørte jeg at I har noget med en bødekasse og sådan nogen ting, hvis man

kommer for sent til træning eller får et gult kort i en kamp og sådan nogen ting. Er det noget der

hjælper for og få folk til at tage noget mere ansvar og opføre sig pænt eller vil folk gøre det

alligevel? Er folk gode til at løbe for ansvaret hvis de har mulighed for det?

MA: Jeg forstår ikke hvad du mener?

MH: Nej, jeg hørte at I har en bødekasse, sådan at hvis man kom for sent fx eller hvis man fik gult

kort i kampene. Nu ved jeg ikke hvad jeres regler er, men det lyder som at der er nogen bøder hvis

man ikke tager det ansvar der hører med at være en del af en fodboldklub. Så det jeg vil spørge

om er om folk overholder de her ting fordi der er en bødekasse eller om folk ville gøre det

alligevel?

MA: Nej de overholder det. Det overholder det selvfølgelig. Og det med gult kort det er ikke med

vilje jo de går hen og får et gult kort i en kamp kan man sige jo. Men jo de overholder, eller prøver

så godt de kan. Og kommer til træning når der er træning.

MH: Ja, så folk vil gerne tage ansvar for at holdet fungerer og holdet kører?

MA: Ja selvfølgelig. Fordi de er glade for at spille fodbold jo.

MH: Nu siger du at I har et rigtig godt venskab. Hvordan stoler I så også på hinanden? Om I stoler

lige så meget på hinanden som I gør til folk ude, der sagde du det var lidt 50:50 med dig.

MA: Jeg har det, jeg stoler på alle mennesker. Og så er det lige meget om man er dansker eller

hvad han er, jeg stoler på alle mennesker.

MH: Og hvad så med tillid fx. Er der nogen ting som du siger, jeg ved ikke om du har en bil eller

noget som du siger det vil jeg ikke låne ud til alle, eller om du har nogen ting som du siger dem

låner jeg ikke ud til alle. Ville du låne det ud til folk herfra?

MA: Ja. Men ikke lige alle sammen selvfølgelig, som man siger. Det er jo ikke alle sammen man har

det så godt med som med en anden en jo. Men ja hvis jeg har en bil så låner jeg den gerne ud hvis

der er en der spørger. Det har jeg tillid til alle, en del på holdet i hvert fald.

MH: Ja, og det gengældes for hele holdet? Altså har hele holdet det sådan over for hinanden at vi

gerne vil låne ud fordi I stoler på at bilen den kommer tilbage og tillid til at de ikke kører af sted

med de?

MA: Ja, jeg tror alle sammen de har tillid til hinanden ja. Det er en stor del jo at have tillid til

hinanden I en klub eller generelt kan man sige jo. Tillid er noget stort og jo alle sammen har tillid til

hinanden.

Speciale

221

MH: Ja, tror du tilliden er noget der er større end normalt fordi I er sammen i den her forening?

MA: Nej jeg tror ikke den er større.

MH: Fordi man skal have det til at fungere eller der er mere af det?

MA: Jeg tror ikke den er større det er bare normalt. Tillid er der bare. Måske var den der ikke i

starten men efterhånden som man lærer personerne at kende så kommer der tillid til hinanden jo.

MH: Så hvis der nu er nogen på holdet der har brug for en tjeneste, gør I så det for hinanden?

MA: Ja.

MH: Så man kan altid ringe til hinanden?

MA: Og spørge om en tjeneste. Så hvis man har tid så siger man selvfølgelig ja, så hjælper de

hinanden.

MH: Ja så hvis man ringer kommer folk så eller har folk mange undskyldninger for at man ikke lige

kan.

MA: Nej nogen gange kommer de nogle gange hvis man ikke kan så...

MH: Så kan man ikke.

MA: Så kan man ikke jo, kan man sige.

MH: Og er det sådan at man står lidt i gæld til hinanden kan man sige, hvis du hjælper nogen så

skal de hjælpe dig? Så man ligesom husker at man har hjulpet hinanden.

MA: Man står ikke i gæld som sådan, man hjælper bare hinanden. Ikke sådan ej jeg hjalp dig sidst

nu skal du også hjælpe mig. Det er ikke sådan det er.

MH: Så man går ikke og..

MA: Og man går ikke og bager nag at jeg har hjulpet ham nu skal han også hjælpe mig, og hvis han

ikke kan. Nej.

MH: Nej, så man har det ikke dårligt med at sige nej hvis man selv har fået hjælp på et tidspunkt.

MA: Nej hvis man ikke kan så kan man ikke jo.

MH: Okay. Så det er meget løst, man hjælper hvis man kan og det ved folk at man er ærlig.

MA: Ja hvis man kan så hjælper man.

Speciale

222

MH: Og folk er også ærlige? Hvis du ringer til en siger hey kan du hjælpe og de siger jeg kan ikke.

Så ved du at det er fordi de ikke kan og ikke fordi de ikke gider.

MA: Ja så er det fordi han ikke kan jo. Nej, ellers siger han bare til mig jeg gider ikke.

MH: Okay. Nu spiller I selvfølgelig I jeres turnering og I har en pokalturnering. Gør I noget socialt

sammen på holdet ud over selvfølgelig at tage til kamp og til træning?

MA: Alle sammen? Nej. En del de laver noget socialt sammen ja. Altså mig, vi har lige været ude og

arbejde et par stykker fra holdet. Socialt vi var også ude og arbejde samme 2-3 mennesker fra

holdet.

MH: Arbejde?

MA: DHB, der har lige været DHB, Danmarks Hurtigste Biler i Billund. Så var vi 2 af sted 3 af sted, så

man laver noget socialt sammen men ikke hele holdet på en gang sammen nej.

MH: Nej er det sådan at når I tager til kampe at I bare tager til kamp og hjem igen eller gør I noget

socialt før eller efter?

MA: Bare kamp og hjem.

MH: Bare kamp og hjem. Så der er heller ikke noget socialt med modstanderholdet man lige bliver

og får en sodavand eller en øl eller hvad man lige er til?

MA: Nej vi drikker ikke så meget øl her på holdet.

MH: Nej nej, men så en sodavand eller griller eller?

MA: Nej ...???... vil bare hjem hurtig og i bad eller et eller andet. Slappe af efter en kamp.

MH: Så I går hjem og i bad I går ikke i bad derude?

MA: Nogen går i bad derude andre går i bad derhjemme. Jeg foretrækker hjemme, jeg kan bedre

lidt at være hjemme i mit eget bad.

MH: Ja okay. Så der er ikke så meget socialt hvor I kommer ud og får nye venner enten igennem

fodboldkampe eller ved at I gør nogle andre ting?

MA: Nej. Der er, altså vi laver noget socialt nogen gange hvor vi tager ud og griller nogen

mennesker fra holdet, men det er ikke hele holdet kan man sige jo. Det er dem man snakker bedst

med.

MH: Ja så det er ikke sådan at alle på holdet altid bliver inviteret? Det er den gruppe man er i.

Speciale

223

MA: Nej. Ja.

MH: Hvis du nu skulle tænke, hvad har du lært af at være i den her forening. Er der noget du har

lært? Jeg ved ikke, nu snakkede jeg lige med Karran og han har jo en lidt kriminel baggrund, jeg

ved ikke om du også har det, han sagde at der var andre på holdet der måske også havde det, det

ved jeg ikke om du har. Men er der nogen ting som man lærer her af at være en del af foreningen

som man kan tage med sig uden for holdet ude i samfundet hvor man selvfølgelig også skal have

et liv til at fungere?

MA: Det at være her, måske at man bliver holdt tilbage fra et eller andet fx fra ikke at lave

kriminalitet. Altså nogen de har jo været som du siger Karran har haft en kriminel baggrund. Der

har han måske trukket væk fra det jo, det er bare sådan det er jo. Man bliver holdt tilbage fra

nogle ting.

MH: Fordi nu, altså han snakkede om at ved at være med man lærer måske lidt mere at være...

MA: Social.

MH: Ja eller ja fx, eller man lære at tage noget ansvar hvis man er en del af bestyrelsen man lærer

at holde en klub i gang. Man lærer måske at være lidt mere rolig fordi at man har en anden etnisk

baggrund så man kommer måske ud for nogen ting i kampe hvor man har lyst til bare at bliver

hammer sur og slå, men hvor man tænker jeg bliver lige nødt til at kontrollere mit temperament.

MA: Det er måske det. Ja.

MH: Så er der mange ting, der er rigtig mange ting man kan lære af, der er både personlige ting og

der er nogen kvalifikationer man kan lære. Jeg ved ikke om du kan tage noget med hvor du siger

det her det har jeg lært af at være her?

MA: Jeg tror bare jeg har det med mig fra, det er ikke fordi jeg har lært noget sådan specielt.

Måske været lidt mere social med dem men ellers ikke sådan.

MH: Hvis du nu når du er færdig med din uddannelse og du skal skrive en jobansøgning fordi du

skal have et job. Hvad ville du så fremhæve fra at være her i denne klub? Hvad vil du sige det her

det vil styrke min jobansøgning og de ting jeg har taget med mig herfra eller andre klubber det

behøver ikke at være Bøgeparken det kan også være andre klubber du har været i?

MA: Ikke noget.

MH: Du ville ikke fremhæve noget som helst?

MA: Nej det tror jeg ikke. Jeg er ikke godt til at lave ansøgninger det er derfor.

Speciale

224

MH: Nåh nej. Det kunne godt være alligevel.

MA: Nej jeg ved det faktisk ikke. Det ved jeg ikke. Det kan jeg ikke svare på.

MH: Nej. Hvad er det bedste ved at være i en klub, forening? Ikke nødvendigvis kun her men alt?

MA: Man er social og sammen med andre mennesker. Hygger sig, har det godt.

MH: Ja det er det bedste?

MA: Ja møder mennesker kan man sige jo.

MH: Yes. Jamen det tror jeg var det jeg havde. Tusind tak for det.

Opfølgende telefonsamtale

MH: Har der været danskere inde over holdet mens du har været der?

MA: JA, der har været en. Men han er der ikke mere, han stoppede for længe siden.

MH: Hvorfor?

MA: Jeg tror han fik en skade. Så han ikke kunne spille.

MH: Okay. Er det en du stadigvæk ses med? Har du stadigvæk kontakt med ham?

MA: Altså ikke til hverdag. Men selvfølgelig hilser vi hvis jeg ser ham. Men ellers ikke nej.

MH: Vil du sige at du har fået et større dansk netværk af at være med i klubben?

MA: På en måde ja, altså jeg kan godt med alle mennesker, jeg går ikke op i race og sådan nogle

ting.

MH: Men har du fået nye danske venner igennem klubben?

MA: Kun dem der har været i klubben, så nej.

Speciale

225

Bilag 9: Interviewguide

Briefing – Præsenter mig selv og mit speciale. Kort: hvad kommer jeg til at spørge ind til.

Transskription af interview, skal det være anonymt?

1. Baggrund:

Hvad er dit navn?

Din alder?

Hvilken beskæftigelse har du? Uddannelsesbaggrund/niveau?

Hvilken anden etnisk baggrund har du?

Er du født og opvokset i Danmark? (Hvor længe har du boet i Danmark?)

Gift? Børn?

Hvor bor du? (bydel)

Har du altid boet der?

2. Hvor længe har du været i foreningen (klubben)?

Er du på nuværende tidspunkt også aktiv i andre foreninger? (Hvilke?)

Har du tidligere været medlem af andre foreninger? (Hvilke? Hvor længe?)

3. Hvordan kom du ind i foreningen?

Kendte du andre? (familie, venner … ?)

Har din etniske baggrund været afgørende for valg af forening? (”du har en X (etnisk)

baggrund, er det grunden til at du valgte at spille i X (klub)”) Kan du uddybe hvorfor?

4. Vil du anbefale klubben til andre?

Har du introduceret eller fået nogen nye spillere med ind i klubben?

5. Hvem tilbringer du mest tid sammen med i løbet af en uge?

Andre uden for klubregi: hvor kender du dem fra? Hvilken etnisk baggrund har de

(overvejende)?

Har du igennem foreningen lært nye mennesker, med dansk etnisk baggrund, at

kende?

6. Hvilke venskaber har du fået igennem klubben, men som ikke er med folk der spiller her?

Hvem består din omgangskreds af? – er det tilfældigt?

7. Hvordan vil du beskrive jeres venskab her i foreningen?

Er I sociale sammen uden for træning og kamp? (Hvordan bruger I tid sammen?)

Speciale

226

8. Hvordan vil du beskrive tilliden imellem jer på holdet? Stoler I mere på hinanden internt

på holdet end på folk som du/I kender lige så godt uden for foreningen? (Bedste venner

fra holdet vs. bedste venner udefra)

Kan du give nogle eksempler på det, hvornår og hvordan det kommer til udtryk?

9. Opstår der konflikter mellem jer her i foreningen? (Skændes I? Uenigheder på holdet)

Om hvad?

Hvordan bliver de håndteret/løst?

10. Hvem bestemmer her i foreningen/på holdet?

Har I en anfører? Hvem har bestemt ham?

Er der mulighed for at præge/komme med forslag til træning, kamp eller andre ting der

vedkommer hele holdet?

11. Hjælpes I alle sammen ad med de praktiske opgaver der er i forbindelse med træning,

kamp og i det hele taget at holdet fungerer?

Har I en dukseordning eller skiftes I til at tage ansvaret for at alle ting kommer med ud

til træning fx?

Hvordan kommer I til kamp? Skriftes I til at køre, er der en ordning/tilskud til dem der

sørger for transport hver gang eller hvad?

Generelt set, gør folk de ting der forventes af dem uden at skulle have det af vide, eller

er der brug for at jeres regler bliver formaliseret/organiseret (skrevet ned og hængt op)

således at alle tager del i ansvaret for foreningen?

12. Gør I tjenester for hinanden?

Hvis du gør en tjeneste for en på holdet, hvad forventer du så igen? Og forventer du

overhovedet noget?

13. Har I tillid nok på hinanden til at I vil låne ting ud til hinanden?

Hvorfor/hvorfor ikke?

Hvordan kommer det til udtryk?

14. Hvor meget betyder din etniske baggrund for dig og den måde som du indgår i et

fællesskab med andre?

Har det nogen betydning for de valg ud træffer i hverdagen?

Kan du uddybe hvorfor det betyder noget for dig? Hvornår gør det det?

15. Jeg går du fra at I spiller i en liga/division/serie og har kampe en gang om ugen ca. Men

deltager I i andre arrangementer som ikke er den almindelige turnering?

Speciale

227

Sociale arrangementer med andre?

På noget tidspunkt – andet end til kamp – omgås I med andre?

16. Kan du bruge klubben som et springbræt til at møde andre mennesker?

Hvordan?

Hvad har du lært af at være i en forening?

17. Hvis nu du skulle skrive en jobansøgning, er der så nogle ting du vil fremhæve som du har

lært af at være i en forening som kunne fremme dine chancer for at få jobbet?

18. Overførbarhed: Mener du at du/I lærer noget ved at være aktive medlemmer i en

forening? Er der noget du/I kan tage med jer ud i samfundet?

19. Hvad er det bedste ved at være i foreningen? (ud over at det er sjovt at spille fodbold.)

Debriefing – Er der noget du har lyst til at kommentere/uddybe? Ellers noget du mener jeg burde

vide? Ønsker du at jeg sender transskriptionen af interviewet til dig, så du kan læse det igennem

og tjekke at alt er blevet forstået korrekt?

Documents

Social kapital og integration i Idrætsforeninger · Social kapital og integration i Idrætsforeninger Speciale af: Mette Lindhoff Haurum (195189) Idræt og Sundhed, Syddansk Universitet