7

Click here to load reader

Social politik nr 1 2016, Teaser - Ekstremisme, radikalisering og...!

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Dette nummer af Social Politik handler om ekstremisme og radikalisering. Det handler om den måde, vi anskuer problemstillingerne på. Og det handler om nogle af de indsatser, der er i gang i Danmark for at modvirke og undgå yderligere ekstremisme, radikalisering og volds7 handlinger. Det handler om mennesker, og det handler om systemer: Hvad driver mennesker til – alene eller i grupper – ekstreme volds og terrorhandlinger, hvordan reagerer det omgivne samfund, hvad er konsekvenserne? På hvilke præmisser foregår debatten, hvordan virker indsatsen, hvori ligger udfordringerne, er fokus for snævert, og er der noget vi har overset. Og hvor er civilsamfundet?

Citation preview

Page 1: Social politik nr 1 2016, Teaser  - Ekstremisme, radikalisering og...!

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening

Nr. 1 / 2016

T E M A

Ekstremisme, radikalisering og …!

Page 2: Social politik nr 1 2016, Teaser  - Ekstremisme, radikalisering og...!

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening

Formand: Robert OlsenLandssekretær: Allan Bærentzen

Social Politik udkommer seks gange årligt og sendes automatisk til alle medlemmer og abonnenter

Redaktion: Tanja Dall (fung. ansv.) Se øvrige bagerst i bladet.

Dette nummer er redigeret af: Ole Hammer, Allan Bærentzen i samarbejde med Petter Gilsvik (Internasjonalt Hus) og Mille Rode (Dansk PEN)

Redaktionssekretær: Allan Bærentzen

ISSN 0905-8176 ISSN 2245-8905 (online)

Artikler fra Social Politik kan citeres med tydelig kildeangivelse.

Redaktionen gør opmærksom på, at artikler i Social Politik ikke nødven-digvis dækker redaktionens eller Socialpolitisk Forenings synspunkter.

Socialpolitisk Forening Strandgade 6, st. 1401 København K Tlf.: 40 23 43 20 (dagligt 10 -15) www.socialpolitisk-forening.dk [email protected] Merkur Bank: 8401 1107640

Oplag: 1.200

Forsidefoto: Oslo 23. juli 2011 – https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Oslo_bombing_2011_day_2_v_01.JPG

INDHOLDSFORTEGNELSE

Tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS

T E M A Ekstremisme, radikalisering og …!

Temaredaktionen Forord ................................................................... 6

Tabish Khair Dem .................................................................... 10

Anders Jerichow Hvem siger, at de radikaliserede er retskafne muslimer? .......................................... 11

Lars Gule Ekstremisme og ekstremisering ............................... 15

Jakob Erle Intet godt samfund uden inklusion – ingen inklusion uden stærke institutioner .............. 20

Temaredaktionen Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark ................................................. 25

Ole Hammer Medborgerskab og værdikamp ............................... 29

Sven Egil Omdal Islamistiske terrorister og hvite ensomme ulver ......... 35

Ole Hammer Den danske forebyggelsesmodel ............................ 40 Københavner-modellen ...................................... 45 Århus-modellen ................................................. 48

Page 3: Social politik nr 1 2016, Teaser  - Ekstremisme, radikalisering og...!

Sami Kücükain You Tube-generationen .......................................... 50

Tarek Ziad Hussein Jeg er muslim, men … ........................................... 54

Klumme

Per K. Larsen, Danske Seniorer Fattige seniorer ..................................................... 56

Landsforeningen

Indkaldelse til generalforsamling 2016 ..................... 58

Page 4: Social politik nr 1 2016, Teaser  - Ekstremisme, radikalisering og...!

6

Ekstremisme, radikalisering og …!AF OLE HAMMER, ALLAN BÆRENTZEN I SAMARBEJDE MED PETTER

GILSVIK (INTERNASJONALT HUS) OG MILLE RODE (DANSK PEN)

Mens disse linjer skrives, tikker nyheden ind på nettet: Selvmordsbombe sprunget ved Den Blå Moske i Istanbul. 10 personer omkommet og 15 sårede, 8 af de dræbte er tyske turister. Sultanahmet-området, hvor moskeen ligger, er det vigtigste turistområde i Istanbul. Det kan ikke være tilfældigt. Spekulationerne går straks i gang, er det en selvmords-bomber, er det PKK, de højreorienterede eller ISIS, der står bag? Senere på dagen lyder det fra de tyrkiske myndigheder, at det var en syrer, der havde foretaget angrebet.Få dage tidligere var det gæster på et turisthotel i Hurghada i Egypten ved Det Røde Hav, det gik ud over. Hotellet blev angrebet af to perso-ner, der med våbenatrapper trængte ind på hotellet og forsøgte at skade turister, inden de blev dræbt af sikkerhedsvagter. Terror-advarselslyg-terne blinkede straks over hele Europa, men det var vist i virkeligheden et røverisk overfald.

I november var det caféer og et musiksted i Paris, der var målet. Og attentaterne på redaktionen af Charlie Hebdo i Paris (jan. 15), Krudt-tønden og Synagogen i København (feb. 15) fandt sted for et år siden. Mindelserne om massakren på Utøya i Norge står også frisk i erindrin-gen, selvom der snart er gået fem år.

Uanset om det er højre- eller venstreekstremister, religiøse, sinds-forvirrede eller kriminelle trækker det blodige spor, angst og bekymring efter sig.

Men radikalisering og ekstremisme handler om andet og mere end terror og selvmordsbomber.

Vi må ikke glemme, at vi lever i en tid med internationale konfron-tationer, som vi – Danmark – er en aktiv del af. Vi deltager i væbnede konflikter i Afghanistan og Mellemøsten, dønningerne efter JyllandsPo-stens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne har ikke lagt sig, og de politiske udmeldinger fra den danske regering kan svært opfattes som andet end stærkt indvandrerfjendtlige (læs: islamfjendtlige).

Dette nummer af Social Politik handler om ekstremisme og radika-lisering. Det handler om den måde, vi anskuer problemstillingerne på. Og det handler om nogle af de indsatser, der er i gang i Danmark for at modvirke og undgå yderligere ekstremisme, radikalisering og volds-

Page 5: Social politik nr 1 2016, Teaser  - Ekstremisme, radikalisering og...!

7

handlinger. Det handler om mennesker, og det handler om systemer: Hvad driver mennesker til – alene eller i grupper – ekstreme volds- og terrorhandlinger, hvordan reagerer det omgivne samfund, hvad er konsekvenserne? På hvilke præmisser foregår debatten, hvordan virker indsatsen, hvori ligger udfordringerne, er fokus for snævert, og er der noget vi har overset. Og hvor er civilsamfundet?

Spørgsmålet er, om vi kan finde nye måder til at agere og tale om eks-tremisme på, som ikke bidrager til mere had, større sociale skel, mere angst, større modsætninger, flere begrænsninger, mere overvågning og i sidste ende måske også flere terrorister.

Vi tager hul på nogle store spørgsmål, som måske ikke er så enkle at besvare. Men vigtige at stille, vigtige at tænke over, vigtige at diskutere.

Redaktionen og artiklernes forfattere har tilstræbt at behandle dette øm-tålelige, stærkt politiserede emne så nøgternt og sagligt som muligt. Men vi har selvfølgelig også nogle meninger, som kommer til udtryk undervejs.

Vi indleder dette nummer af Social Politik med eksilforfatteren Tabish Khair, som har skrevet digtet, »Dem«. Her kan I læse, hvorfor han ikke tør sove i nat!

Journalist Anders Jerichow tager derefter temperaturen på den ak-tuelle debat om radikalisering og ekstremisme. Han gør det klart, at vi søger forkert, hvis vi søger forklaringen i en »hellig« bog, der er ude af stand til at svare selv. I stedet mener han, at kilden til – eller udløseren af – radikalisering findes, hvor vi også ellers søger efter forklaringer på særlig ikke-sygdomsbetinget social adfærd, bl.a. I de sociale omgivelser og i hele den skrøbelige balance mellem inklusion og eksklusion, både i det store og de små fællesskaber.

Derefter giver den norske sociolog, Lars Gule en kritisk analyse af begreberne, den måde vi bruger dem på Uklarheden i definitionerne kan let føre til en tilfældig brug af dem. Og det kan få alvorlige konse-kvenser, når de ligger til grund for politik, bevillinger og handlinger. Derfor er der god grunde til at præcisere hvad udtrykkene betyder og hvad de bør betyde. I den sammenhæng præsenterer Lars Gule en al-ternativ terminologi.

Jakob Erle leverer et essay om inklusion i Danmark i starten af det 21. Århundrede. Med henvisning til straffelovens §266b (om ærekræn-kende udtalelser) samt konkrete eksempler tager han fat om vigtighe-den af at sikre stærke institutioner i et retssamfund også kan rumme minoriteter og anderledes tænkende. I den forbindelse finder han det i øvrigt nyttigt at tænke over, hvorfor vi diskuterer inklusion og for hvis skyld vi gør det – samt vigtigheden at vise respekt og give anerkendelse.

Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI) har lavet en kort-lægning af antidemokratiske og ekstremistiske miljøer. Kortlægningen,

Page 6: Social politik nr 1 2016, Teaser  - Ekstremisme, radikalisering og...!

8

der er den første og hidtil eneste af sin art, har identificeret 15 grupper, som de karakteriserer som højre- eller venstreekstremistiske eller som islamisk ekstremisme. Vi gengiver undersøgelsen i kort form.

Journalist Ole Hammer har i mange år beskæftiget sig med integra-tion af indvandrere og flygtninge. Han hæfter sig i dette bidrag ved den igangværende værdidebat og spørger, hvem der udfordrer de danske værdier! Han opfordrer til at afløse værdikampen med en værdidebat, hvor vi diskuterer hvad de danske værdier egentligt rummer, og hvad de indvandrede medborgere kan bidrage med til udviklingen af værdier og medborgerskab.

Under overskriften »Islamistiske terrorister og hvide ensomme ulve« beskæftiger den norske journalist Sven Egil Omdal sig med terrorens karakter og med, hvad vi som samfund forstår som terror. Han viser samtidig, hvordan vi forklarer den enkeltes handlinger alt efter de(n) pågældendes etnicitet. Han beskriver Anders Brevik som et godt ek-sempel på denne problemstilling.

I »Den danske forebyggelsesmodel« gennemgår Ole Hammer de danske myndigheders indsats for at forebygge og indkredse radikali-sering, ekstremisme og terror, bl.a. de særlige indsatser i København og Århus kommuner.

»Muslimernes Fællesråd blev dannet på bekymringen for vores børns fremtid. De unge vil ikke – som deres forældre eller bedstefor-ældre – kaldes indvandrere eller pakistanere eller tyrkere eller kurdere. De er født og opvokset her i landet og vil gerne kalde sig danskere, men det anerkendes ikke af de etniske danskere. Så det, der adskiller dem fra majoriteten, er religionen.« Sådan siger formanden for Islamisk Fæl-lesråd, Sami Kücükakin, som til daglig er leder af Østerbro Privatskole, i denne kommentar om de unges tilknytning til religion.

Vi afslutter dette nummer af Social Politik med »Jeg er muslim, men …!« – et personligt vidnesbyrd, som Tarek Ziad Hussein bragte på Face-book 28. dec. 2015 i anledning af tv-udsendelsen om »Året, der gik«.

Dette nummer af Social Politik er blevet til på baggrund af et samarbejde mellem Dansk PEN, Internasjonalt Hus, som inviterede Socialpolitisk Forening ind i arbejdet om en konference om radikalisering. Det re-sulterede i konferencen »Historien som ikke bliver fortalt – Nye vink-ler på islamisme og radikalisering«, som blev afholdt i Folketinget 11. september 2015. Socialpolitisk Forening har gengældt invitationen her, hvilket har resulteret i denne udvidede udgave af Social Politik, med et nordisk islæt: To artikler er skrevet af nordmænd og bringes på norsk. Redaktionen har vurderet det nødvendigt kun at oversætte enkelte ord og vendinger.

Page 7: Social politik nr 1 2016, Teaser  - Ekstremisme, radikalisering og...!

9

Ole Hammer er journalist og forfatter til en lang række bøger og rap-porter om indvandrere, flygtninge, integration og kulturmøde. Var re-daktør af Fremmedarbejderbladet i 70erne og har siden bl.a. arbejdet i Mellemfolkeligt Samvirke, Dansk Flygtningehjælp og Indvandrerfor-eningernes Sammenslutning i Danmark (INDsam) samt været leder af Udrykningsholdet (regeringens taskforce ift. utilpassede unge). Var også med til at etablere 18+ Enheden i Kbh. Kommune.

Allan Bærentzen er landssekretær i Socialpolitisk Forening, uddannet i socialvidenskab og filosofi. Han har tidligere ledet hjemløseorganisatio-nen OMBOLD og har arbejdet med forebyggelse, udvikling og sund-hedsfremme i Grønlands Sundhedsministerium og med kommunika-tion, organisationsudvikling, projektledelse m.m. i forenings-danmark, bl.a. som pressechef i Danmarks Basketball-Forbund.

Petter Gilsvik har siden 1982 arbejdet med mangfoldighed, inklusion og ligestilling i flere kommuner i Norge. Udviklede Amnesty Internationals kampagne mod tortur i Norge. Opbyggede stiftelsen Internasjonalt Hus i Stavanger og var direktør der frem til 2014. I 2005 tog han initiativ til den første nordiske integrationskonference. Er i dag ansvarlig for at udvikle Stiftelsen Internasjonalt Hus’ Nordiske projekter fra sit kontor nord for København.

Mille Rode er generalsekretær, og har arbejdet, i Dansk PEN, siden 1996. Hun er uddannet i filosofi og journalistik. Siden 1982 engageret i Unge for fred, og var med til at opstarte Next Stop bevægelsen der i 80’erne favnede de danske ungdomsfredsaktiviteter.