Talepapir og bilag til undervisningsforløb omForebyggelse af radikalisering og

ekstremismeSamfundsfag - Niveau F, Lektion 1-6

IndholdLektion 1.............................................................................................................................................2

Bilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme........................................................................................5

Social kategorisering.......................................................................................................................... 6

Lektion 2...........................................................................................................................................10

Bilag lektion 2: Hvad er ekstremisme og radikalisering?..................................................................11

Illustration af PUSH-effekter.............................................................................................................14

Lektion 3...........................................................................................................................................16

Bilag lektion 3: Historisk indblik i ekstremistiske miljøer..................................................................16

Lektion 4...........................................................................................................................................18

Bilag lektion 4: Forebyggelse af ekstremisme og radikalisering.......................................................18

Lektion 5...........................................................................................................................................23

Bilag lektion 5: Kvinder og valgret....................................................................................................24

Lektion 6...........................................................................................................................................25

Bilag: Test af undervisningsforløb om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme....................26

1

Lektion 1(Understøttes af PowerPoints til underviseren)

Talepapir til underviseren:

Over de næste 4-6 lektioner skal vi beskæftige os med radikalisering og ekstremisme.

Ordene radikalisering og ekstremisme indgår ofte i den offentlige debat. Når ordene optræder i en debat, kan det vække stærke følelser og holdninger, for der er mange fordomme og misinformation forbundet til det. Alene begreberne ekstremisme og radikalisering er til debat – for hvornår kan noget betegnes som ekstremistisk? Og hvad er det, der gør, at nogle ender med at blive radikaliseret? Det er det, vi skal se nærmere på i det her undervisningsforløb.

Det er vigtigt at se radikalisering og ekstremisme i et historisk lys, for det er ikke nye begreber. Rent faktisk blev flere europæere dræbt som følge af terror i 70’erne end i dag. Dengang var de politiske ideologiske vinde præget af et skel mellem højre- og venstreorienterede grupper og nationalistiske bevægelser. I dag ser profilen noget anderledes ud, men det er stadig vigtigt at holde sig for øje, at politisk ekstremisme kan eksistere på både højrefløjen og venstrefløjen af det politiske spektrum (ligesom der kan være tale om ekstremisme i forhold til mere specifikke enkeltsager).

Det er ligeledes vigtigt at holde sig for øje, at religiøs ekstremisme kan opstå inden for alle religioner. Det kan ske, når en gruppe troende ser sig selv som indehavere af den eneste sandhed, hævet over andre og uden accept og tolerance for anderledes tænkende. Hvis man historisk ser på de voldelige sammenstød og krige, der har været mellem mennesker, har religion i mange tilfælde spillet en rolle – eller er i hvert fald blevet brugt som retfærdiggørelse for intolerance, vold og tvang mod andre grupper. Den religiøse ekstremisme baserer sig på et ønske om magt og ofte om markante samfundsændringer samt på intolerance, undertrykkelse, eksklusion eller tilintetgørelse af dem, der defineres som ”de andre”. Der er talrige eksempler inden for alle de store religioner i verden – på trods af, at langt størstedelen af troende er moderate og ønsker fredelig sameksistens.

I dag skal vi forholde os til en specifik case, nemlig om Thomas Vestergaard, der kom med i en højreekstremistisk gruppe som ung.

I næste lektion går vi dybere ned i begreberne, og hvad, det er, der gør, at nogle bliver radikaliseret (det man ofte kalder push og pull faktorer).

I tredje lektion skal vi se på specifikke ekstremistiske miljøer i Danmark. I fjerde lektion er der fokus på forebyggelse af radikalisering og ekstremisme – både ift.,

hvad myndigheder og hvad civilsamfund kan gøre. I femte lektion skal vi se nærmere på forskellene på politisk ekstremisme på den ene side

og positivt engagement og aktivisme på den anden side.

2

Til sjette lektion skal I hjemmefra lave en lille test, og så bruger vi timen til at kigge på jeres svar og evaluere på hele undervisningsforløbet.

Det her tema om radikalisering og ekstremisme kan godt sætte gang i mange følelser. Jeg har derfor printet denne dialogkontrakt (se bilag, næste side).

Lad os lige tage et kig på kontrakten. (De seks punkter læses op). Hvad tænker I, når I ser dette billede og hører disse ord? Kan I tilslutte jer kontrakten?

Vi skal nu se et videoklip med en person, der har været i et ekstremistisk miljø. Derefter skal I i grupper redegøre for, 1) hvad hovedpersonen, Thomas Vestergaard, selv fortæller om årsagerne til sin indtræden i Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse og 2) diskutere, hvad der kan findes af andre årsager til, at nogle bliver tiltrukket af ekstremistiske miljøer. Her kan I trække på det materiale om sociologi, som I har læst til i dag.

Underviseren har lavet grupperne på forhånd. Forslag til gruppedeling er tre-fem elever pr. grupper, det kan være godt at sikre, at der er forskellige holdninger og livserfaringer til stede i hver gruppe).

3

4

Bilag lektion 1: Sociologisk begrebsrammeMedierne fremhæver ofte religion og ideologi som de væsentligste forklarende faktorer for, at unge mennesker tiltrækkes af ekstremistiske miljøer og radikaliseres. Det er imidlertid i mange tilfælde et forsimplet og misvisende billede.

Ofte er det i første omgang følelsen af at høre til, at være en del af et fællesskab, at få identitet, anerkendelse og spænding, der tiltrækker unge mennesker, der måske lige netop savner disse elementer i deres liv. I de tilfælde kommer det sociale aspekt først og det religiøse eller ideologiske/politiske aspekt efterfølgende.

Som mennesker formes og socialiseres vi gennem hele livet i en løbende vekselvirkning med vores omgivelser. Den primære socialisering finder sted i familien. Den tidlige opvækst og barndom har stor indflydelse på det enkelte individ, for her lægges nogle af de fundamentale ”klodser” i vores identitetsdannelse og selvtillid. Det gør en stor forskel, om man starter sit liv i en ressourcestærk familie med omsorg, kærlighed, støtte og positiv anerkendelse, eller om barndomshjemmet er præget af fravær og svigt – eller endda af vold og misbrug. Familien er dog langt fra den eneste påvirkende faktor i vores socialisering.

Den sekundære socialisering finder sted i daginstitutioner, blandt venner, i skoler, i sportsklubber, i foreningsfællesskaber, på arbejdspladser, gennem medier og virtuelle fællesskaber – kort sagt, gennem alle de sociale relationer, vi indgår i igennem vores liv og særligt i vores barndom og ungdom.

Internettet og de sociale medier spiller i dag en helt central rolle for unges socialiseringsproces og identitetsdannelse. Udover at skabe adgang til enorme mængder information og viden, giver

5

Begrebsafklaring

Socialisering:

Den proces, hvorved sociale normer, roller og værdier indlæres hos den enkelte.

Social eksklusion:

Udelukkelse fra fællesskaber.

Stereotyper:

Forsimplede og forvrængede forestillinger om bestemte befolkningsgrupper, der indlæres som en del af socialiseringen og er meget modstandsdygtige mod de argumenter, der fremføres mod dem.

Sociale kategorier:

Skabelse af en form for ensartethed, hvor medlemmer har noget tilfælles, der adskiller dem fra dem, der ikke er inkluderet. National identitet (’dansker’) er et eksempel på en social kategori.

Virtuelle/digitale fællesskaber:

Et fællesskab eller netværk af individer, der interagerer gennem digitale kanaler (for eksempel sociale medier).

Norm:

Forventning om en specifik adfærd eller holdning. Normer kan være formelle i form af love eller uformelle i form af uskrevne regler. Til normer knyttes sanktioner, der er med til at sørge for, at normerne ikke bliver brudt.

Social kontrol:

Kombination af normer og sanktioner, der skaber en social orden, som vi indretter os efter.

Se Sociologi ABC for yderligere

medierne mulighed for dannelsen af nye fællesskaber og tilhørsforhold, der i høj grad går på tværs af tid og rum, det vil sige, at de også er uafhængige af store geografiske afstande.

Social kategorisering

Igennem vores sociale relationer – i både den primære og den sekundære socialisering og i både den fysiske og den virtuelle verden – opbygges vores forestilling om, hvem vi selv er, samt hvad vi kan, må og bør som individer og i de forskellige fællesskaber, vi indgår i. Vi opbygger ligeledes forestillinger om, hvem der er forskellige fra os selv og ikke hører til i vores fællesskab. Dette kan kaldes en social kategorisering og er i sig selv en normal proces, der er med til at afhjælpe individets forståelse af verden. Individet har brug for sociale tilhørsforhold og anerkendelse fra andre i det pågældende fællesskab. Det er imidlertid problematisk, hvis vi – som på billedet her – bruger

6

kategoriseringen til at sætte andre i en bås, som de ikke nødvendigvis selv identificerer sig med. Eller når vi bruger kategoriseringer til at forsimple tingene unødigt.

7

Sociologen Axel Honneth har peget på tre anerkendelsesniveauer, der alle har stor betydning for vores identitetsdannelse og liv:

1. Anerkendelse i den private sfære er, at vi bliver mødt med kærlighed, omsorg og påskønnelse. Som følelsesmæssig anerkendelse gør den os klar til at møde verden og større fællesskaber. Den lægger fundamentet til vores grundlæggende selvtillid.

2. Anerkendelse i den retslige sfære er, at vi af samfundet/systemet bliver behandlet som individer med rettigheder og pligter på lige fod med andre borgere og ikke diskrimineres. Anerkendelse i denne sfære giver en følelse af ligeværd og selvagtelse.

3. Anerkendelse i den solidariske sfære er, at vores deltagelse i og bidrag til samfundet/fællesskabet bliver bemærket og værdsat. Det vil sige, at vi føler, at vores egenskaber har værdi for fællesskabet. Anerkendelse i denne sfære fører til selvværd.

Se Sociologi ABC for yderligere

8

Ekstremistiske fællesskaber

Det er imidlertid problematisk, hvis vores sociale identitet og fællesskab bliver baseret på en stærk intolerance eller et direkte had mod bestemte andre grupper. Så kan man sige, at der er tale om negative fællesskaber, hvor der faktisk ikke er plads til ”de andre” – og meget ringe mulighed for at række ud til dem, interagere med dem og prøve at forstå dem.

Ekstremistiske miljøer bygger ofte på et stærkt fællesskab, der tilbyder det enkelte medlem anerkendelse, identitet og mening samtidig med, at bestemte grupper uden for miljøet opfattes som fjender, der må modarbejdes. Den type ekstremistiske miljøer kan særligt virke tillokkende på børn og unge, som mangler denne følelse af at høre til, være en del af noget meningsfyldt og at blive anerkendt.

9

Normer, sanktioner og social kontrol

På samme måde som i andre typer fællesskaber eksisterer der i ekstremistiske miljøer normer for, hvad der er acceptabel og værdifuld adfærd, ligesom der eksisterer sanktioner, hvis der afviges fra denne adfærd. Det kan være sanktioner i form af udelukkelse fra eller tab af status i fællesskabet, eller det kan være sanktioner i form af decideret afstraffelse. Der eksisterer ligeledes forskellige typer for belønninger (af og til også kaldet positive sanktioner), hvis individet lever op til forventningerne eller endda overskrider forventningerne. Det kan for eksempel være i form af øget adgang til ellers fortrolig viden, indflydelse og en højere rang i hierarkiet. Normer og sanktioner danner sammen en form for social kontrol, som gør, at individer i høj grad retter ind og tilpasser sig fællesskabet. I ekstremistiske miljøer er normer og sanktioner ofte skarpere og mere letforståelige end i mange andre typer fællesskaber. Det kan særligt appellere til personer, der higer efter klare rammer og kategoriske definitioner af godt og ondt, rigtigt og forkert, os og dem, ven og fjende.

10

Lektion 2(Understøttes af PowerPoints til underviseren)

Talepapir til underviseren:

I denne lektion skal vi kigge på begreberne ekstremisme og radikalisering. Lad os starte med ekstremisme. Er der nogle bud på, hvad der ligger i det begreb?

Hvad med radikalisering?

Radikalisering er altså selve processen hen mod ekstremistiske holdninger og/eller handlinger. Der er ikke nødvendigvis en entydig sammenhæng mellem dét at have ekstremistisk ideologi og dét at have en ekstremistisk adfærd.

Den måde, folk bliver radikaliseret på, kan variere meget fra individ til individ. Der er ikke én start og ét slutmål. Der er ikke én hastighed eller én bestemt vej og udvikling.

Det er altså en kompleks proces, og der kan ikke uddrages én specifik profil på et individ, som er i farezonen for radikalisering, ligesom det ikke er muligt at udforme én model, som forklarer, hvordan, hvorfor og hvornår en person radikaliseres. Det er dog muligt at trække nogle af de væsentlige mønstre frem om, hvorfor og hvordan radikalisering forekommer. De inkluderer både push- og pull-faktorer efter de engelske ord for at skubbe væk og tiltrække.

I skal nu arbejde i grupper og sammen drøfte push- og pull-faktorer i forbindelse med radikalisering. Det vil sige, hvad der kan ”skubbe” individer fra deres vanlige miljøer samt tiltrække dem ved de ekstremistiske miljøer.

11

Bilag lektion 2: Hvad er ekstremisme og radikalisering? Ekstremisme og radikalisering

Ordene ekstremisme og radikalisering bliver ofte sagt i nyhederne, medierne og på de sociale medier. Når ordene optræder i en debat, kan det vække stærke følelser og holdninger, for der er mange fordomme og misinformation. Alene begreberne ekstremisme og radikalisering er til debat – for hvornår kan noget betegnes som ekstremistisk? Og hvad er det, der gør, at nogle ender med at blive radikaliseret?

Radikalisering er selve processen hen mod ekstremistiske holdninger og/eller handlinger. Der er ikke nødvendigvis en entydig sammenhæng mellem dét at have ekstremistiske tanker og dét at have en ekstremistisk adfærd. Man kan altså godt synes, at det er i orden at bruge vold for at nå et mål, uden at man selv vil bruge vold, og så er det stadig ekstremistisk.

12

Ekstremisme:

Yderligtgående holdninger og/eller adfærd hos personer, der udviser en stærk intolerance eller et direkte had over for bestemte samfundsgrupper og accepterer anvendelsen af ikke-demokratiske, ulovlige eller voldelige midler for at ændre noget i samfundet.

Radikalisering:

Den proces, en person går igennem i sin udvikling hen mod et stadigt mere ekstremistisk tankesæt og evt. handlingsmønster.

Radikalisering – push/pull

Den måde, folk bliver radikaliseret på, kan variere meget fra person til person. Der er ikke én start og ét slutmål. Der er ikke én hastighed eller én bestemt vej og udvikling. Det er heller ikke muligt at udforme en model, som forklarer, hvem der bliver radikaliseret, hvordan, hvorfor og hvornår en person radikaliseres. Det er dog muligt at trække nogle af de væsentlige mønstre frem, der går igen. Dem kalder man for push- og pull-faktorer efter de engelske ord for at skubbe væk og tiltrække. Herunder beskrives nogle af de vigtigste push- og pull-faktorer, som kan bidrage til radikaliseringsprocessen, men som i langt de fleste tilfælde afværges, før det går så vidt.

Blandt de vigtigste push-faktorer – ting, der skubber folk mod de ekstremistiske fællesskaber - er:

Personlig sårbarhed og mistrivsel: Den personlige sårbarhed er forskellig fra person til person, og vi reagerer derfor forskelligt rent psykologisk på de problemer, vi møder i livet, og det er forskelligt, hvordan ting påvirker os. Hvis en ung, sårbar person bliver mobbet, eller hvis der sker ting i den unges familie, såsom at vedkommende mister en forældre, kan det lede til frustration og ensomhed. Frustration og ensomhed kan være med til at skubbe den unge i retning af ekstremistiske netværk – eller kriminelle netværk for den sags skyld.

Oplevelsen af racisme, marginalisering eller eksklusion: Det kan have betydning, om man har en oplevelse af ikke at have samme muligheder som andre, at man bliver sat i bås, fordi man ser ud på en bestemt måde, eller hvis man føler sig udelukket fra fællesskaber som for eksempel i sin klasse.

Oplevelse af uretfærdighed på et mere politisk plan: Hos nogle finder man en stærk frustration og vrede over bestemte politiske beslutninger. Det kan være et lands udenrigspolitik, krig eller flygtninge- og indvandrerpolitik. De fleste finder fredelige, demokratiske udtryk for deres frustration (politisk engagement, demonstrationer, artikler og kommentarer, etc.), men andre ønsker at bruge vold for at ændre situationen.

Allerede kriminel og voldsparat: Personer, der allerede indgår i kriminel sammenhæng (for eksempel bandemedlemmer), kan have lettere ved at blive radikaliseret end andre. Det skyldes, at de har overskredet nogle grænser, og at de har prøvet at bruge vold før.

Religion: Der er ikke bevis for, at dét at være meget religiøs gør, at man er mere udsat for at blive radikaliseret. Tværtimod tyder det på, at det er dem, der har en svag eller ingen religiøs dannelse før deres ekstremistiske engagement, der bliver radikaliseret. Flere af de ekstremistiske grupper bruger religiøse argumenter til at tiltrække unge og til at retfærdiggøre ekstreme holdninger og voldshandlinger. Moderate religiøse anklager de ekstremistiske grupper for at fordreje religionen og lave forkerte fortolkninger.

Køn: Langt de fleste tilfælde af voldelig og militant ekstremisme udføres af unge mænd, men unge kvinder kan også blive radikaliseret og spille en rolle i andres radikaliseringsprocesser. Det har sagen om ”Kundby-pigen” i Danmark samt flere sager om unge piger, der rejser ned til konflikten i Syrien, sat fokus på. Hertil kommer, at flere

13

terrorgrupper over de senere år har målrettet dele af deres propaganda netop mod unge piger.

Socioøkonomiske faktorer: Det er ikke afgørende for, om man bliver radikaliseret, om man har en uddannelse, eller om man kommer fra en fattig familie, selvom nogle tror det. Der findes eksempler på både personer med og uden uddannelse samt rige og fattige personer, der er blevet tiltrukket af ekstremistiske miljøer.

Blandt de vigtigste pull-faktorer – ting, der tiltrækker folk til de ekstremistiske fællesskaber - er:

Sammenhold/tilhørsforhold: dét, at spille en rolle, at føle sig som del af et særligt fællesskab og at tilhøre et socialt netværk, som man føler er betydningsfuldt.

Mening – dét, at finde klare svar på ens problemer og frustrationer samt løsninger på hvad der skal til for at forbedre ens liv. Ekstremistiske netværk har typisk sort-hvide forklaringer på, hvordan verden hænger sammen, og på hvad der er godt og ondt.

Handling – dét, at der ofte er spænding og aktivitet bundet op på ordene.

Hvem radikaliserer?

Nogle gange foregår der en aktiv rekruttering fra de ekstremistiske organisationers side. En gruppering som Islamisk Stat er kendt for sin målrettede og professionelle propaganda på internettet, der særligt appellerer til og manipulerer med unge mennesker, der føler sig marginaliseret i de vestlige samfund. Samtidig er der ekstremister, der fysisk tilnærmer sig unge mennesker for lokke dem ind i ekstremistiske miljøer. Der er imidlertid langt fra kun tale om en

14

rekruttering oppefra, men også om unge mennesker, der selv opsøger ekstremistiske miljøer i deres søgen efter mening, svar, handling og spænding.

15

Illustration af PUSH-effekter Hvilke personlige forhold kan du forestille dig, der kan ’skubbe’ folk mod at blive del af et ekstremistisk fællesskab? Skriv dem direkte på figuren eller på linjerne nedenfor:

Illustration af PULL-effekter Hvilke elementer af et ekstremistisk fællesskab kan du forestille dig, der kan virke tiltrækkende for nogle mennesker? Skriv dem direkte på tegningen eller på linjerne nedenfor:

16

Eksempler på udfyldte Push- og Pull-figurer

17

Lektion 3(Understøttes af PowerPoints til underviseren)

Talepapir til underviseren:

Opsamling på lektioner om sociologi samt ekstremisme og radikalisering.

I dag skal vi kigge på, om det overhovedet er relevant at tale om ekstremisme og radikalisering i Danmark. Har vi ekstremistiske miljøer? Det skal I i dag kigge på gennem en informationssøgningsøvelse.

I skal i grupper undersøge forskellige typer af ekstremistiske miljøer i Danmark og derefter udvælge et miljø, som I kan præsentere for klassen. I skal fokusere på disse to spørgsmål:

Hvad ønsker den gruppe eller det miljø, I har valgt, at opnå – og hvordan? Hvad gør, at I vil karakterisere miljøet som ekstremistisk?

Bilag lektion 3: Historisk indblik i ekstremistiske miljøer Politisk og religiøs ekstremisme og radikalisering – historisk og aktuelt

Radikalisering og ekstremisme er ikke nye begreber. Rent faktisk var der flere terrorangreb i 1970’erne i Europa end i dag. Dette afsnit handler om de vigtigste punkter om højre- og venstreekstremisme samt religiøs ekstremisme med fokus på islamisk ekstremisme.

I Danmark var de højreekstremistiske miljøer tidligere domineret af nynazister, som kendetegnes ved at være racistiske og ved at synes, at vold kan være nødvendigt og legitimt i kampen for en stærk og ”raceren” stat. Mange højreekstremistiske grupper i dag har et nationalistisk og antimuslimsk fokus, ligesom de er kritiske overfor politiske eliter, der beskyldes for at fremme indvandringen og dermed skade den danske kultur. Nogle højreekstremister mener, at det politiske system i sig selv er en fjende, da det har tilladt en ”islamisering” af samfundet, hvormed de mener udviklingen af et multikulturelt samfund. Anders Behring Breikviks angreb i Norge den 22. juli 2011, hvor i alt 77 mennesker blev dræbt, var et alvorlig eksempel på dette.

Danmark har indtil videre været forskånet for den helt grove højreekstreme vold. I Sverige og Tyskland har der til eksempel været brandattentater mod asylcentre. Trusler, vold og overfald mod politiske modstandere eller udsatte grupper er derimod aktuelt i Danmark. De højreekstreme grupper er blevet mere aktive på internettet.

I de venstreekstremistiske miljøer er der også mange situationer, hvor man mener, at det er i orden at bruge vold for at ændre samfundet. Deres kamp er overordnet set rettet mod det kapitalistiske system, som man mener er uretfærdigt og undertrykkende og som hovedårsag til krig og fattigdom. To eksempler fra 1970’erne og 1980’erne er Rote Armee Fraktion i Tyskland og Blekingegadebanden i Danmark. Rote Armee Fraktion udførte over en årrække en lang række

18

bankrøverier, bombeangreb, ildspåsættelse, bortførelser og drab i sin meget voldelige kamp mod systemet. Blekingegadebandens lavede tyverier og røverier, hvor ét udviklede sig til drab af en politimand på Købmagergades Postkontor i København i 1988. Blekingegadebanden opbyggede store våbenlagre og brugte blandt andet penge fra deres røverier til at støtte Folkefronten for Palæstinas Befrielse (PFLP).

De venstreekstremistiske grupper ses i dag samle sig i dag i demonstrationer med fokus på enkeltsager samt om deres modstand mod højrefløjen, og hvad der opfattes som en hetz mod flygtninge og indvandrere. Det er i flere tilfælde endt i hærværk og vold mod politi og politiske modstandere.

Religiøs ekstremisme

Der er eksempler inden for alle de store religioner i verden på religiøs ekstremisme – på trods af, at langt størstedelen af troende er moderate og ønsker fredelig sameksistens. Hvor nogle religiøse ekstremister mobiliserer sig om enkeltsager (for eksempel kristen abortmodstand i USA), er der andre, der ønsker endnu større ændringer af et samfund. Særligt efter angrebene på World Trade Center i New York d. 11. september 2001 har der fra Vestens side været fokus på den islamiske ekstremisme.

Hizb ut-Tahrir, som betyder Frihedspartiet eller Befrielsespartiet på arabisk, har været meget omdiskuteret både i Danmark og mange andre lande. Hizb ut-Tahrir arbejder for at etablere en islamisk stat. Hizb ut-Tahrir opfordrer danske muslimer til at holde sig fra al deltagelse i demokratiske handlinger, deriblandt valgdeltagelse, da demokrati er skabt af mennesker og ikke af gud. Hizb ut-Tahrir understreger selv at være en ikke-voldelig organisation. Kritikere understreger imidlertid det skadelige og potentielt radikaliserende ved de antidemokratiske værdier og mål og ved, at den bevidst får unge i Vesten til at tage afstand fra de demokratiske samfund, de lever i.

Danske fremmedkrigere, altså danskere, der rejser til udlandet for at deltage i kamphandlinger, er ikke et nyt fænomen. De såkaldte syrienkrigeres engagement og kamperfaring fra Syrien vækker bekymring – naturligvis hos de pågældendes familier, men også hos kommunen og politiet. Udover at familierne naturligvis er meget bekymrede for, om de unge dør, så er der en bekymring for, at de, der kommer tilbage til Danmark igen, kan være voldsparate. Siden sommeren 2012 er der rejst mindst 145 personer til Syrien/Irak. I 2017 er lidt under halvdelen kommet tilbage til Danmark, en fjerdedel er stadig i konfliktzonen, og en fjerdedel formodes dræbt (PET, Center for Terroranalyse, februar 2017: ”Vurdering af terrortruslen mod Danmark”).

19

Lektion 4(Understøttes af PowerPoints til underviseren)

Talepapir til underviseren:

Nu har vi kigget på, hvilke faktorer der har betydning for, at nogen bliver radikaliseret og får ekstremistiske holdninger, og vi har fået indsigt i, hvad der bliver tænkt og gjort i ekstremistiske miljøer i Danmark.

I dag skal vi kigge på, hvad vi kan gøre for at forbygge, at radikalisering finder sted.

I den danske model/tilgang til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme ligger fokus navnlig på 1) et stærkt tværfagligt samarbejde (særligt SSP, det vil sige mellem skole, sociale myndigheder og politi) og 2) håndtering inden for det allerede eksisterende sociale og kriminalpræventive arbejde. For radikalisering hænger ofte tæt sammen med en række andre problematikker og risici for unge mennesker og kan derfor også med fordel håndteres med flere af de samme metoder og erfaringer.

Myndighederne arbejder med denne forebyggelsestrekant (PowerPoint). Den opbyggende indsats angår os alle. Det er den del, der sikrer, at vi som mennesker trives og har en følelse af at høre til. Den opbyggende indsats foregår i hjemmet, i skolen og i klubber og foreninger, hvor børn og unge udvikler sociale kompetencer, kritisk sans, samfundsengagement og ansvarsbevidsthed. Det er den del af vores opdragelse og uddannelse, der gør os til robuste og engagerede medborgere generelt, og som også gør os mindre sårbare over for radikalisering.

Den foregribende indsats er rettet mod grupper og personer, der er radikaliseringstruede og på anden måde udsatte, det vil sige, hvor der ses tegn på mistrivsel og eventuelt søgen mod ekstremistiske eller kriminelle miljøer. Den foregribende indsats er mere målrettet end den opbyggende indsats og omfatter blandt andet sociale og kriminalpræventive indsatser i socialt udsatte områder. Målet er at stoppe radikalisering i opløbet og at tilbyde positive til de unge.

Den indgribende indsats er rettet mod personer, der allerede er blevet radikaliseret, og som eventuelt også har begået kriminalitet. Målet er at få individerne ud af de ekstremistiske miljøer og tankesæt og naturligvis også at få stoppet den voldelige og kriminelle løbebane, de måske har påbegyndt.

Forebyggelse er altså ikke kun en myndighedsopgave. Det er oftest personer, der er helt tæt på den unge med problemer, der opdager det først – og kan hjælpe tidligst. Derfor er det vigtigt at inddrage lokalsamfundene omkring de unge.

Bilag lektion 4: Forebyggelse af ekstremisme og radikalisering I Danmark samarbejder myndighederne om det sociale og kriminalpræventive arbejde for at forebygge radikalisering og ekstremisme. Det kaldes den ’danske model for forebyggelse af radikalisering og ekstremisme’. Der er 12 politikredse i Danmark, og de har hver et Infohus, hvor forebyggelsen koordineres med deltagelse af forskellige aktører fra politiet, kommunen og SSP.

20

SSP-samarbejdet (som er et samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og politiet) står helt centralt i forebyggelsesindsatsen, da der tit er et overlap mellem radikalisering og en række adfærdsmæssige udfordringer og bekymringsområder som for eksempel mistrivsel, misbrug, vold og kriminalitet.

Det forebyggende arbejde dækker lige fra oplysningsarbejde til håndtering af specifikke sager med radikaliserede og voldsparate unge. Det vil sige, at der for eksempel afholdes oplæg, undervisning og temadage for at sikre, at unge og voksne er klædt på til at modstå og håndtere radikalisering som forælder, underviser, sportstræner, medstuderende eller ven. Det vil også sige, at der rækkes ud og etableres relationer til unge, der viser tegn på radikalisering eller anden form for udsathed og mistrivsel. Desuden betyder det, at der bliver grebet ind, hvis personer er blevet radikaliseret og eventuelt også indgår eller har indgået i kriminelle og voldelige aktiviteter. Hvis det sidste er tilfældet, kan der være tale om strafferetlige tiltag (altså hvor man bliver stillet for en dommer), men der kan også være tale om rådgivning om exitforløb (hvor det handler om at få de unge ud af den ekstremistiske og kriminelle løbebane og igen blive en del af samfundet). Et exitforløb kan blandt andet indeholde psykologsamtaler, jobtilbud og mentorforløb.

Hvad menes med lokalsamfund og modstandskraft?

Det er ofte i skolen, i relationen til familien, i fodboldklubben eller i de mere uformelle grupper og netværk, at man bemærker og måske også bliver påvirket, hvis en person ændrer opførsel som følge af radikalisering. Derfor kan aktører i lokalsamfundet sætte tidligt ind, hvis tegn på radikalisering bliver opdaget f.eks. ved, at en person begynder at komme i et ekstremistisk miljø, eller hvis vedkommende begynder at udvise mere ekstremistiske holdninger.

Ordet lokalsamfund skal i denne sammenhæng forstås som et geografisk område, hvor folk og organisationer er bundet sammen på kryds og tværs. Det er alt fra lokale myndigheder, skoler, væresteder og klubber, fritidsforeninger, biblioteker, lokale kiosker, restauranter og butikker, boligforeninger, religiøse fællesskaber til de nære relationer (venner, familie og naboer).

Ordet modstandskraft er en oversættelse af begrebet ’resilience’, der har sin oprindelse i naturvidenskaben, hvor det anvendes til at betegne en organismes evne til at overleve eller tilpasse sig, uanset hvilke farer der kommer fra omgivelserne. Ordet modstandskraft beskriver i denne sammenhæng et lokalsamfunds evne til at modarbejde radikalisering af områdets børn og unge. Et ’modstandsdygtigt lokalsamfund’ er blandt andet kendetegnet ved, at der er stor tillid iblandt borgerne, en oplevelse af fællesskab, en vilje til at tale også om de svære ting og en evne til at opbygge en fælles forståelse af udfordringer og mulige løsninger.

21

Hvem bidrager til forebyggelse og modstandskraft?

Fællesskaber har stor betydning for vores trivsel. Oplevelsen af at være et værdsat medlem af en familie, gruppe af venner, klasse eller forening understøtter individuel modstandskraft og bidrager til at forebygge radikalisering og ekstremisme. Vi skal også turde tale om et emne som radikalisering. Det er vigtigt, at eventuelle tabuer nedbrydes, for hvis folk ikke finder det naturligt at tale med hinanden om de svære ting, kan der opstå situationer, hvor pårørende faktisk har opdaget, at noget er ved at gå galt, men ikke tør bede om hjælp.

Myndighederne spiller en stor rolle både i det forebyggende arbejde og ved faktiske eksempler på radikalisering. For de myndigheder, der er til stede lokalt, såsom politi, virker det stærkt, når de opbygger lokalkendskab og skaber tillidsfulde relationer. Men myndighederne kan ikke gøre det alene. Lokalsamfundet kan være med til at opfange, forstå og reagere på individuelle udfordringer.

Det er for det meste er familien, der først opdager ændringer i en persons adfærd. Oftest er familien meget interesseret i at få den unge ud af radikaliseringen. Desværre er nogle familier bange for spørge om hjælp. De kan være bange for at blive sat i bås, og de kan være bange for, at myndighederne tager kontrol over deres familieliv. Hvis familien ikke har mulighed for at gribe ind eller ikke evner det, kan andre nære relationer spille en væsentlig rolle. Det kan for eksempel være tillidsfulde venskaber eller lærer-/elevrelationer.

Skoler og uddannelsesinstitutioner spiller også en væsentlig rolle i det forebyggende arbejde. Her kan de unge tilbydes inkluderende fællesskaber. Her er også en faglig platform, hvor de unge kan lære de normer, værdier og den viden, der skal til, for at kunne forholde sig kritisk til det ekstremistiske materiale, de møder, og så de kan gennemskue, om det faktisk er troværdigt.

I klubber og væresteder er de unge sammen med pædagoger og andet personale, der kan bidrage til at afdække radikalisering hos enkeltpersoner. Klubber og væresteder spiller også en stor rolle ved at give de unge en følelse af fællesskab og ved at styrke deres selvtillid.

Frivillige foreninger kan samle og styrke et lokalsamfund, fordi de er baseret på grundværdier om gensidige og forpligtende fællesskaber. Forskning peger på, at det kan give øget selvværd samt skabe venskaber, hvis man er med i eksempelvis en sportsklub, kommer i musikskole, er aktiv i en politisk ungdomsorganisation, en humanitær organisation eller går til spejder, for blot at nævne nogle eksempler. De samme faktorer gælder for religiøse fællesskaber - naturligvis forudsat, at de ikke selv tror på ekstremistiske eller antidemokratiske fortolkninger af religionen. Religiøse ledere og andre i det religiøse fællesskab kan spille en vigtig rolle ved aktivt at imødegå ekstremistiske fortolkninger af Islam.

22

Hvordan anskues den overordnede forebyggelsesindsats?

Som de tidligere afsnit viser, er forebyggelse mod radikalisering og ekstremisme langt fra kun et arbejde for politiet. Det starter derimod langt før, for det handler i første omgang om at skabe trivsel, inklusion og samtidig kritisk tænkende unge, der har en åben og nysgerrig tilgang til verden, og som er i stand til at modstå ekstremistiske udlægninger og ekstremisters had mod ’de andre’.

Der kan være store forskelle på forskellige personers radikaliseringsprocesser. Når man ser på den enkelte persons radikalisering, er der ofte også tale om en kompleks proces, som er drevet af en lang række forskellige og nogle gange modsatrettede faktorer. Med andre ord: Der er ikke én forklaring på radikalisering – der er mange.

Når radikaliseringsprocesser er så forskellige og komplekse, betyder det også, at dét, vi som samfund skal gøre for at forebygge radikalisering, ikke kan have én form, der tilpasses alle. De forebyggende indsatser skal kunne tilpasses den enkelte situation.

23

Forebyggelse kan siges at foregå på tre niveauer, hvilket illustreres i denne forebyggelsestrekant, som blandt andre anvendes af Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme

24

Den indgribende indsats er rettet mod personer, der allerede er blevet radikaliseret, og som eventuelt også har begået kriminalitet. Målet er at få individerne ud af de ekstremistiske miljøer og tankesæt og naturligvis også at få stoppet den voldelige og kriminelle løbebane, de måske har påbegyndt. Afhængigt af situationens karakter og alvor kan det involvere efterforskning og strafferetlige tiltag, men også ”blødere” indsatser, som for eksempel mentorordninger, hvor radikaliserede mødes med en mentor, som støtter dem i at finde en vej tilbage til et liv uden ekstremisme og kriminalitet.

Den foregribende indsats er rettet mod grupper og personer, der er radikaliseringstruede og på anden måde udsatte. Det vil sige, hvor der ses tegn på mistrivsel og eventuelt søgen mod ekstremistiske eller kriminelle miljøer. Den foregribende indsats er mere målrettet end den opbyggende indsats og omfatter blandt andet sociale og kriminalpræventive indsatser i socialt udsatte områder. Målet er at stoppe radikalisering i opløbet og at tilbyde positive alternativer til de unge.

Den opbyggende indsats angår os alle. Det er den del, der sikrer, at vi som mennesker trives og har en følelse af at høre til. Den opbyggende indsats foregår i hjemmet, i skolen og i klubber og foreninger, hvor børn og unge udvikler sociale kompetencer, kritisk sans, samfundsengagement og ansvarsbevidsthed. Det er den del af vores opdragelse og uddannelse, der gør os til robuste og engagerede medborgere generelt, og som også gør os mindre sårbare over for radikalisering.

Lektion 5(Understøttes af PowerPoints til underviseren)

Talepapir til underviseren:

I et sundt demokrati er der et væld af holdninger og meninger. Det er kun et sundhedstegn. Udfordringen er, når personer og grupper arbejder antidemokratisk og legitimerer vold til at opnå de forandringer, som de ønsker.

I dag skal vi kigge på, hvordan det kan være muligt at opnå samfundsændringer.

Allerførst vil jeg bede jer om to og to (jeres sidemakkere) at kigge på forskellene på (politisk) ekstremisme på den ene side og (politisk) engagement og aktivisme på den anden side. Hvornår går engagement og aktivisme hen og bliver ekstremistisk? I skal skrive jeres inputs i to kolonner, og så samler vi op i klassen.

Herefter skal vi arbejde med, hvordan I så kan opnå en samfundsændring. I skal finde et emne, som I gerne vil arbejde med. Det kan være alt fra kortere skoledage til borgerløn og 16 års valgret. I vælger. I skal arbejde i dette skema.

Hvordan kan du opnå den samfundsændring, som du ønsker?

Hvad er du utilfreds med?

Hvad ønsker du at opnå?

Hvem kan skabe den forandring?

Hvem er imod?

Hvordan kan du blive hørt?

Tiltag Formål

25

Bilag lektion 5: Kvinder og valgretHvordan opnåede kvinder at få stemmeret i Danmark?

Hvad var de utilfredse med? At kvinder ikke havde stemmeret

Hvad ønskede de at opnå? At kvinder skulle få stemmeret

Hvem kunne skabe den forandring? Folketinget

Hvem var imod? Det politiske parti Højre, som var domineret af godsejere. De havde en særligt magtfuld rolle, der gjorde, at de kunne blokere for alle forsøg på at give kvinder stemmeret.

Hvordan forløb processen? I 1886 blev der fremsat et forslag om kommunal stemmeret til kvinder, men det blev nedstemt. I begyndelsen af 1900-tallet voksede kvindebevægelsen kraftigt, i 1908 blev kvinderne valgbare og fik valgret til kommunalvalg, og i 1915 fik kvinderne ret til at kunne stemme og opstille til Rigsdagsvalg.

Hvordan kunne de blive hørt?

Tiltag Formål

Underskriftsindsamling At påvirke folketingsmedlemmer til at bakke op om kvindernes valgret

Massemøder At skabe opmærksomhed blandt den øvrige befolkning

Foredrag og deltagelse i avisdebatter At påvirke den offentlige debat

Denne øvelse er lavet på baggrund af materialet ’Hvordan påvirke politikk og samfunn’, der er produceret af ’Demokratisk beredskap mot rasisme og antisemittisme’ (DEMBRA).

26

Lektion 6(Understøttes af PowerPoints til underviseren)

Talepapir til underviseren:

I dag skal vi samle op på det samlede undervisningsforløb. Læringsmålene har været, at I:

Har kendskab til begreberne ekstremisme og radikalisering Kender forskel på at bruge demokratiske og ikke-demokratiske virkemidler til at nå sit mål Har en forståelse for, hvilken rolle forskellige aktører spiller i forhold til at forebygge

radikalisering

Vi har gennem dette blevet introduceret til sociologiske begreber, der kan hjælpe os med at forstå, hvorfor nogle bliver radikaliseret.

Tag et kig på dette PowerPoint, hvad ser I her? (Socialiseringens fundament + Social kategorisering)

Vi har også lært om push- og pull-faktorer – altså, hvad der kan være med til ’skubbe’ og ’trække’ i os.

Hvilke push- og pull-faktorer vil I fremhæve? (PP Pull-push uden udfyldning)

Vi har også været omkring, at der i Danmark faktisk er forskellige ekstremistiske miljøer. Det er her vigtigt, at vi husker, at ekstremisme ikke er bundet til én bestemt religion eller politisk retning.

Alt dette er med til at gøre, at vi kan forholde os analytisk til, hvad god forebyggelse mod radikalisering og ekstremisme er.

I Danmark arbejder vi med de her tre niveauer (PP Forebyggelsestrekant). Er der noget, der har overrasket jer i forhold til forebyggelse?

I sidste lektion kiggede vi på, hvordan man kan lave forandringer med demokratiske virkemidler. For det er også vigtigt, at vi hele tiden forholder os til, hvad det er for et samfund, vi gerne vil have.

Nu vil jeg gerne, at I i jeres grupper tager et kig på de opgaver, som I har lavet hjemmefra til i dag. I skal følge denne lille drejebog for jeres fremlæggelser og spørgsmål. Og så skal I huske vores dialogkontrakt:

a) Fortæl gruppen om dine overvejelser og svarb) Har gruppen noget at tilføje? c) Er der nogle af dine pointer, som gruppen undrer sig over eller vil spørge ind til?

Vi skal nu evaluere det samlede forløb.

27

Hvad vil I overordnet sige om forløbet? (Hvad har fungeret godt, og hvad har fungeret mindre godt?)

Er der noget, der i særlig grad har forundret jer, eller fået jer til at tænke anderledes om radikalisering og ekstremisme?

Har forløbet påvirket jeres tanker om, hvordan I selv kan præge demokratiet og hinanden? Er der noget information, I mangler?

Bilag: Test af undervisningsforløb om forebyggelse af radikalisering og ekstremismeDette er en test, hvor du skal vise, at du har forstået og kan anvende begreber fra undervisningsforløbet. Du skal vælge én af de tre visualiseringer (A, B eller C) og arbejde med de spørgsmål, der er til visualiseringen. Du skal med testen vise, at du:

Har kendskab til begreberne ekstremisme og radikalisering Kender forskel på at bruge demokratiske og ikke-demokratiske virkemidler til at nå sit mål Har en forståelse for, hvilken rolle forskellige aktører spiller i forhold til at forebygge

radikalisering

Du skal sende din besvarelse til din underviser inden næste lektion. Brug gerne mellem 30 og 45 minutter.

A. Radikalisering

Hvad betyder radikalisering? Beskriv to-tre af de vigtigste push- og pull-faktorer, som kan bidrage til radikaliseringsprocessen.

Hvad er ekstremisme versus aktivisme? Hvad kan man som pårørende (ven, familiemedlem, klassekammerat eller lignende) gøre

for at forebygge radikalisering?

28

B. Ekstremistiske fællesskaber

Redegør for, hvad der kendetegner et ekstremistisk fællesskab versus et ikke ekstremistisk fællesskab.

Lav en kort beskrivelse af to ekstremistiske grupperinger. Det kan både være højre- og venstreekstremisme eller religiøs ekstremisme. Beskriv, hvorfor de er problematiske for samfundet.

Hvor er der konstruktive fællesskaber i jeres lokalmiljø? Hvad kan man gøre for at styrke de fællesskaber?

29

C. Sociologiske begreber

Redegør for begrebet ’socialisering’ og dets betydning i forhold til radikalisering. Hvad er det, der gør, at nogle bliver draget af ekstremistiske ideologier? Sekundær socialisering finder blandt andet sted i daginstitutioner, i skoler, i sportsklubber

og i foreningsfællesskaber. Hvilke fællesskaber findes der i dit lokalområde, der kan medvirke til at forebygge radikalisering?

30