”Julegodter”

Temaet rummer denne gang en række artikler om julen, som er en ret dyna-misk størrelse, der består af mange forskellige begivenheder.

Se side 17 Se side 11 og bagsiden

Tema: ”Julegodter” Side 3-10

SognebladetBrabrand-Aarslev Nr. 1 · December 2015 · Januar · Februar 2016

Juleaftensdag 2015

Juleaftensdag kl. 11.00 er der familie-gudstjeneste i Brabrand (se bagsiden) samt i år gudstjenester kl. 13.00, 14.15, 15.30 og 16.45.I Aarslev er der gudstjenester kl. 15.00 og 16.30.

Læs side 3-10

Højskoleugen 2016

Den 29. august - 4. september 2016 arrangerer vi højskoleuge på Jaruplund Højskole i samarbejde med vore nabo-sogne.

2 • Praktiske oplysninger

Susanne SørensenBedst tirsdag-fredag kl. 9-10.Tlf. 8626 2204

Lene KureBesøgstjeneste og sognecaféTelefon 8626 0520lenekure@hotmail.dk

Jytte Kusk Tlf. 2044 2585jytte.kusk@gmail.com

Kirkegårdsleder Anders ChristensenKirkegårdskontoret, Engdalsvej 4,mandag-torsdag kl. 12-13.Tlf. 8626 2120, fax 8626 3810.brabrandkirkegaard@gmail.com

Når et barn skal døbesForældrene henvender sig til kirkekontoret, hvor dåbstids punktet aftales. De skal oplyse navn på barnet samt navne og adresser på mindst 2 faddere. Når dåben har fundet sted, udstedes der en fød-sels- og dåbsattest.

Når et barn skal navngives uden dåbNavngivelse skal ske digitalt på www.borger.dk senest 6 måneder efter barnets fødsel.

Når to skal giftesI god tid før vielsen henvender parret sig på kirke kon toret. Her medbringes prøvelsesattest (der udstedes af Borgerservice), dåbs-attester samt navne og adresser på 2 vidner (oftest fædrene).

Når der er dødsfald i familienAnmodning om begravelse/bisættelse sendes digitalt via www.bor-ger.dk, og foretages oftest af et bedemandsfirma, som sørger for de nødvendige aftaler med præsten og kirkegården. Der er mulighed for mindesamvær i Sognegården.

Esben Andersen- Kirkebogsførende og provstNordentoftsvej 1, 8220 Brabrand. Privat 8626 0023, provstikontoret 8625 1861 eller kirkekontoret 8626 0645esan@km.dk

Kirsten Stejner Ørvadsvej 7A, 8220 Brabrand. Tlf. 8626 3015. stejner@stofanet.dk

Inger Birgitte BruhnEngdalsvej 1,8220 Brabrand Tlf. 8626 5520 eller 8616 4076ibbruhn@gmail.com

Kirkekoordinator Søren SchellingSognegården, Engdalsvej 1,mandag-fredag kl. 9-13.Tlf. 8626 0645, fax 8626 3810brabrand.sogn@km.dk

Michael Østergaard JensenTlf. 8626 1755, ikke mandag. organist@brabrandkirke.dk

Se også aktuelle adresser på side 19.

Præster Kirketjenere, besøgstjeneste og sognecafé

Organist

Kirkekontor

Korleder for Børne- og Pigekoret

Kirkegårdskontor

Forsidebilledet

Julen består af mange forskellige begivenheder.Foto: Colourbox

Kirkesanger, Aarslev

Lea IversenTlf. 4035 2023liversen@hotmail.com

HjertestarterUden for hovedindgangen til Sognegården, Engdalsvej 1.

3Tema •

Rør blot ikke ved min gamle jul?

Af Kirsten Stejner

Anne elsker jul, Mona hader den. Men de er enige om, at den er en god forretning. – Sammen har de også skrevet bogen GLADJUUL, udgivet i 2013 af envision, hvor Anne Glad er strategisk direktør og Mona Juul administrerende direktør.

Anne Glad har givet tilladelse til at bringe nedenstående tekst, som er en del af bogens afslutning:

”Rør blot ikke ved min gamle julDigteren Peter Faber havde fat i den lange ende. Han skrev ordene i 1848, og den dag i dag er Sikken voldsom trængsel en uundværlig del af juleritualet i mange danske fami-lier. Hvilket vel i sig selv bekræfter påstanden.

Men det er ikke hele sandheden. Faktisk er julen en ret dynamisk stør-

relse; den består af mange forskel-ligartede begivenheder, som vi til- og fravælger efter egne behov. Det betyder i realiteten, at der ikke er to juleaftener, der er ens, for hvert land, egn, familie har sine egne juletraditi-oner. Disse traditioner er en blanding af skikke med rødder langt tilbage i historien, skikke med et kristent lag

fernis, skikke importeret fra vores nabolande og helt nyopståede skikke. Samtidig er der skikke, som er gledet bort i glemsel.

Julen er under konstant udvikling og forandring – næsten. For julen er også statisk. Det er en tilbagevenden-de begivenhed, som vi fejrer, stort set som vi gjorde sidste år. Det er netop

Julen består af mange forskelligartede begivenhederFoto: Colourbox

Omslag: envision. Fotos: Sofie Klougart

4 • Tema

denne forudsigelighed og uforander-lighed, som vi godt kan lide. Hvert

år ser vi frem til at vække julens værdier til live: Julen indvarsler tid til

kærlighed, samvær, nærvær og glæde – alt det, som det er svært at etablere og fastholde i familien i en travl og hektisk hverdag. Julens kerne synes derfor at forblive den samme, hvilket gør julen til et fast holdepunkt og en meningsskabende begivenhed i vores liv.

Dynamiske ritualer skaber kommercielle rumDet er denne kombination mellem det statiske og dynamiske, som gør julen interessant set med kommer-cielle briller. Der er nemlig mange følelser på spil. Juletiden er præget af en helt særlig kulturel intensitet, som giver annoncører og mærker muligheder for at skabe unikke følel-sesmæssige bånd med forbrugerne år efter år.

Samtidig er samfundet under konstant forandring. Normer, fami-liemønstre, arbejdsforhold, levestan-

Hos os vinder anden over flæskestegen. Foto Colourbox.

Juleforberedelser. Foto: Den gamle By/Visit Aarhus.

5Tema •

dard og kommunikationsplatforme ændrer sig, hvilket skaber nye for-udsætninger for at holde jul og nye behov at opfylde i julen. Det skaber plads til, at varemærker kan hjælpe forbrugerne med at tilpasse juleritua-let i takt med disse ændringer.

Eksempelvis har de nye fami-liestrukturer medført en strøm af henvendelser til herberg og hjælpeor-ganisationer, der arrangerer juleaften for samfundets marginaliserede. Blandt de danskere, der henvender sig, er en gruppe skilsmisseforældre, der skal fejre jul uden deres børn. Behovet for hjælpende hænder er for længst overskredet, så der er altså et rum for den annoncør, som kan tilbyde relevant og sobert indhold for alle de danskere, som ikke rigtig føler for en traditionel julemiddag.”

Vi takker for citatet og runder af med følgende: Julen er alle følelsers sammenrend. Julen er dejlig og forfærdelig. Julen er fællesskabs-skabende, julen er forbundet med ensomhed. Julen er glæde, julen er smerte. Julen er for alle, både dem med overskud og dem med under-skud – det være sig økonomisk eller mentalt. Alt emmer af jul fra oktober til januar. Glæder vi os eller frygter vi den?

HovedgadensGENBRUGBrabrand Hovedgade 41

- et besøg værd!

Vedr. afhentning: tlf. 86 26 21 13 eller tlf. 86 26 02 09HOVEDGADEN . TLF. 86 26 02 32

Danmarks størsteog dit lokale værksted

Tronhjem Biler

Edwin Rahrs Vej 848220 BrabrandTlf. 38 420 420www.tronhjembiler.dk

- Køb og salg af biler

RefleksionPå baggrund af GLADJUUL kan vi spørge os selv, hvordan vi har det med julen. Elsker vi julen eller hader vi den?

Hvad skal der til for at det bliver jul for os? Pebernødder? Disneys juleshow? Søren Banjomus? Sne? Kirkegang?

Hvor mange personer planlægger du/I at være juleaften? 91,2% af danskerne forventede i 2012 at ville holde jul. 61% planlagde at være 6 eller flere juleaften.

Hvor skal du holde jul? Hjemme? I London? I Thailand? Eller? Over en halv million danskere overvejede i 2012 at stikke af fra det hele og holde juleferie uden gaver og grantræer.

Hvad planlægger du at spise? I Region Hovedstaden er der næsten dødt løb mellem and og flæskesteg (71%/67%), I Region Midtjylland vinder anden klart over flæskestegen (71%/46%)

Køber du julegaver i butikken eller på nettet? I 2012 blev det anslået, at hver femte julegave var købt online.

6 • Tema

Når lågen lukkes opEr julen truet eller truende?

Af Inger Birgitte Bruhn

Julen er i fare! Derfor sendes nogle på jagt efter julemandens gode humør. Andre år er der problemer med at få det gode skib Håbet hjem med forsyninger. En skilsmisse eller sygdom truer familiesammenhol-det, eller verden bliver frosset ned af en uhyggelig heks, der ikke levner plads til venskab og kærlighed. I tv’s julekalendere er julen altid i fare, men heldigvis ender det hele godt til sidst.

Kort fortalt er det, hvad der er på færde, når en stor del af danskerne sam-les foran fjernsynet til en kollektiv jule-tradition. Op gennem årene har man kunnet iagttage, at det for 30-40 år siden var en trussel mod det ydre, der kunne ødelægge det hele: julegaverne er væk, forsyningerne til julebagningen er forsinket eller juletræshandlen på torvet har været i fare. Men i de senere år er det det mere grundlæggende, som angribes: selve julens kerne er truet. Det er kærlighed, venskab, sammen-hold, der er truet; ja selve fristelsen til at ville være Gud og pynte på historiens gang bringer julen i fare.

Er julen i fare?Men er det sandt? Er julen i fare? Og hvis den er, hvordan skal vi så redde den? Uden filmhold i ryggen og

magiske vanter, tidsrejser eller nisser på loftet.

Det er en overvejelse værd, om udviklingen i julekalenderplottet afspejler noget dybere. For når hele Danmark samles år efter år foran fjernsynet for at følge med i kampen for julen, som antager flere og flere spidsfindige former, er det måske fordi det er mere end underhold-ning. Inderst inde er der muligvis en nagende fornemmelse af, at der kunne være noget om snakken. Jul er mere end gaverne, sneen og juletræet. Jul er knyttet sammen med de største og mest ægte følelser vi kender. Og fra vores egne familier kender vi til, at julen kan være i fare, når jalousi eller sorg eller ensomhed fylder for meget. Hvorfor så ikke også julen betragtet i en større skala?

 

Julen  åbner  døre  –  også  i  os  selv  

 

Julens  budskab  skal  gøres  levende  

Julen åbner døre – også i os selv. Foto: Preben Østergaard.

7Tema •

Ikke støde nogenMed forargelse kan vi læse, at man nogle steder i USA har droppet at sige ”merry christmas” og i stedet bare ønsker ”happy season” for ikke at støde nogen ved at bringe Kristus på banen. Eller det år, da Ikea drop-pede den årlige julefrokost for ikke at favorisere en bestemt gruppes højtid i stedet for en andens. For ikke at tale om dengang en dansk boligforening ville sløjfe juletræet på fællesarealet eller et supermarked ikke ville sælge julepynt med engle eller krybber. Alle disse eksempler giver os tanker om, at julen er truet, men folkets modstand mod sådanne tiltag er på den anden side enorm.

Er julen truende?Mon sandheden snarere er, at julen for nogen er truende? At de store, dybe følelser, som julen sætter i tale, er følelser som kan være bekvemme at gemme væk. Kærlighed, venskab og samhørighed er fine på papiret, men hvis jeg ikke selv mærker dem i mit liv, så vil jeg helst ignorere dem... Men det kan jo gå endnu tættere på: Jul er, at Gud vil være i øjenhøjde med os, bliver menneske, møder os ansigt til ansigt med de krav, et sådant møde stiller, om at være til stede overfor hinanden uden en skærm eller en avis eller såmænd bare en påtaget

attitude til at holde den anden på to skridts afstand. Og det kan opfat-tes truende, fordi det fordrer noget af mig. Det fordrer et nærvær og en vedkommenhed, som ikke kan undgå at føre noget med sig, fordi jeg så ikke længere bare skal tage imod, jeg skal også give noget af mig selv. Og det er på en eller anden måde bare mere besværligt.

Det ender altid godtI julekalenderen ender det altid godt til sidst. Det gør det også i evangeliet.

Men undervejs kan det være nødven-digt at kæmpe og stå fast og turde tro på, at julens budskab om Gud, der binder sig til vores liv for at tage del i det, er så vigtigt, at vi skal insistere på, at det bliver fortalt og forkyndt og levet, også selv om det kan opfattes truende i forhold til vores eget enga-gement i verden.

Låger lukkes op. Ikke bare i juleka-lenderen. Også til noget inde i os selv. Noget som har potentiale til at kunne blive smukt og dejligt og kærligt, hvis det får lov til at folde sig ud.

8220 Brabrand tlf. 86 26 10 668220 Brabrand tlf. 86 26 10 66

Leverer alt i binderi

Gratis udbringning til kirkerne

i Brabrand/Aarslev.

Tlf. 8628 2909J.P. Larsensvej 13

8220 Brabrand

Værksted ved faglært blomsterdekoratørAnn Tind Østrup

BlomsterBolettes

Julens budskab skal gøres levende. Foto: Karen Damsgaard-Bruhn.

8 • Tema

Julens fortid og omgivelser

Af Ove Paulsen

Engang i 300-tallet begyndte kristne i Rom at holde en børne-fest, den eneste i kirkeåret, til ære for Kristi fødsel, med evangelium hentet på helligtrekongers dag og snart ledsaget af en solid folklore med god mad og drikke, og med gaver til de små. Dagen lå tæt på vintersolhverv og modsat sommer-solhverv, hvor Johannes Døber fik sin martyrdag, kaldet sankthans. På den måde kunne kirkeåret illustrere Johannes’ dunkle ord i Johannesevangeliet: Han skal blive større, jeg skal blive mindre. (Joh 3,30).

Efter kejser Konstantin den Stores mor Helenas rejse til Jerusalem omkring år 320 begyndte man at gøre

Rom til et billede af Det hellige Land ved at rejse kirker, der svarede til de hellige steder og kirkeårets fester.

Paven kom og holdt messe på de dage, hvor pilgrimmene flokkedes. Sådan blev det efterhånden som om Rom var ét med Det hellige Land. Santa Maria Maggiore blev stations-kirken, hvor Kristi fødsel blev fejret juleaften og julenat, Roms Betlehem.

Hos osHer ved det yderste hav, hvor kri-stendommen trods flere forsøg først begyndte at brede sig på Harald Blåtands tid, fik børnefesten for Kristi fødsel det gamle festnavn jul. Dog først anerkendt af kirken i 1992.

Desværre ved vi uhyre lidt om julen i førkristen tid, og vi ved heller ikke meget om den gamle religion. Der er meget få kilder, og vi mangler viden om, hvordan religionen funge-rede. Trods mange teorier er ordet jul en gåde. Ud over at det findes på nor-diske sprog, på oldengelsk og gotisk, og meget tidligt er indlånt i finsk, for-toner oprindelsen sig i det uvisse.

Denne fest var, som andre kendte

førkristne fester, bestemt af nærings- og arbejdslivet. Den faldt formentlig i november-december efter slagtning, saltning og ølbrygning og i to tempi, som godt kan minde lidt om nutidens julefrokost ude og juleaften hjemme, nemlig et gilde med mindst tre gårde sammen og en husfest i husbond og husmors regi. Der skulle bryg-ges øl til begge fester. Det eneste, vi ved med sikkerhed om fejringen, er øl-velsignelsen ”til år og fred”, hvor ”år” er god vækst i korn og græs og stor fiskefangst. ”Fred” er dels fred indadtil i samfundet, dels husdyrs og menneskers frugtbarhed.

LysfesterI Europas middelalder udviklede den folkelige fejring af kristendommens fester en stribe af lysfester fra allehel-gen til fastens begyndelse askeonsdag, altså onsdagen efter fastelavn. Der var en lang række dage med gavegivning, god mad og drikke, udklædning, optrin og optog, senere også fyrværke-ri, og den hakkede lige ind igennem advent, fastetiden før jul, som allerede da var temmelig hullet. De vigtigste

Santa Maria Maggiore i Rom. Foto: Ove Paulsen

9Tema •

fastebrud var de store gavedage på festerne for den hellige Nikolaus (6. december) og den hellige Lucia (13. december).

Hollænderne bevarede skikken med gaver til de små på Nikolaus’ dag, og udvandrere tog ”Sinterklaas” med sig til Amerika, endnu nogen-lunde klædt som det, han var i leven-de live: biskop af Myra i Lilleasien. I blandingskulturen blev han pumpet op til XXL-størrelse, iført rød dragt med hvide besætninger og tophue, udstyret med en rensdyrtrukket slæde og henvist til at levere sine gaver julemorgen. Som Santa Claus vendte han i triumf tilbage til Europa på samme måde som pizzaen, men tør-nede her i landet sammen med den lavstammede drilleånd med rød top-hue, hvis navn er Gårdbo, men som allerede meget tidligt er blevet kaldt Nis (nisse), der ligesom Claus/Klaas er en kortform af Nikolaus. Men de to er langtfra fusionerede endnu.

Santa LuciaSvenske forretningsfolk med flair for succes genoplivede i 1920erne Lucia

med en fiskersang fra Napoli om længsel hjem til havnekvarteret Santa Lucia ved fyraftenstid. Den fik en svensk tekst om lys i mørket, frem-ført af et optog af lysbærende unge piger i hvide gevandter. Fra 1927 blev Stockholms officielle luciabrud udvalgt ved skønhedskonkurrence. Optogene af syngende unge piger med lys, der spredte mørket, blev kendt viden om, når nobelpristagerne fik morgenbesøg på deres hotelvæ-relser. Nu forsøger Svenska kyrkan at indlemme den nye Lucia i kirkeåret. Andre svenske adventsskikke, som adventskrans og julefrokost, er med til at præge vores juleforståelse.

Mellem juledag og nytår er der en række mindedage for kirkens marty-rer. Den glade jul afløses brat af en blodig stribe fra Stefan, den første martyr 26. december, over de uskyl-dige børn den 28. til den ret ukendte Sylvester, der dog også lod sit liv for sin kristne tro, den 31. Den folkelige fejring af disse dage har været præget af fæle udklædninger og forsøg på at jage eventuelle dæmoner på flugt med støj og uorden, ja hærværk. For

dæmoner anses for dumme og lette at narre. Hvem sagde nytårsløjer?

Sinterklaas. Reklame for kostume til brug ved gavegivning 6. december. Han

ligner stadig en biskop.

Lindholm Høje. Førkristen gravplads med skibssætninger. Foto: Ove Paulsen.Desværre er de mest interessante oplysninger om den førkristne jul gået i graven med dem, der fejrede den.

10 • Tema

JulegavenPebernødderne er blevet til en iPadAf Kirsten Stejner

Lige nu ligger der læssevis af jule-kataloger i postkassen. Dyre og fine ting sælges, og i år slår vi på lands-plan sikkert også alle rekorder og køber for et mega-stort milliardbe-løb. Vi skriver ønskesedler, og bør-nene krydser af i Fætter BRs kata-log, hvad de ønsker sig. – Salget af spil og legetøj stiger f.eks. med hele 350 % i december!

Men sådan har det ikke altid været. Julegavens historie begynder i mid-delalderen, hvor det kun var bør-nene, der fik gaver, og den bestod enten af frugt eller småkager. I begyndelsen af 1800-tallet ændrede gaverne form, og da blev julegaverne til ting og legetøj til børn. Juletræet var nu også kommet til, og gaverne blev hængt på træet eller stillet ind under det. Først i 1900-tallet blev de indpakkede gaver almindelige, og

endnu senere blev det også alminde-ligt, at voksne fik gaver. Men hvor-for egentlig?

Meningen med at give en gave er at gøre den anden glad. Vi pakker fint ind og vore øjne lyser af glæde, når vi giver gaven til den rette modtager. Men bliver vi glade, eller bliver vi skuffede? Drukner det hele i papir og gavebånd? Må vi, når butikkerne lukker op igen, hen at bytte til noget andet og bedre? - Hvad gør vi med gaven?

Guds julegaveVi har fået et barn. Det er julens budskab. Gud har givet os sin søn i julegave. Det skulle være en stor glæde for hele folket, - for os alle sammen.

Emil Nolde viser det på sit billede fra 1912. Maria holder sit barn op. Hun har lige født ham. Hun holder ham op mod himlen, og stjernen lyser i baggrunden, - hun har fået et barn fra Himlen. Det ligger i sproget: Vi har fået et barn, - vi kan ikke tage et barn, - men altså fået det. Det gæl-der vore børn. Det gælder også for Marias barn. Hun ser op til sit barn og holder ham op for den verden, der er udenfor, hvor hyrderne er på vej for, som de første, at tilbede bar-net. Barnet er noget særligt. Det er Guds Søn, givet til glæde for os. Han skal være en stor glæde, skal give os livsglæde – glæden ved livet. Et barns værdi er uvurderligt. Guds gave til os har en uvurderlig stor betydning. Guds julegave er den største af alle.

Gaven, der fik navnet Jesus, havde trange kår. Den kunne ikke byttes, mange lod sig skuffe og forsøgte at få gaven ryddet af vejen. Det lyk-kedes ikke. Der var så meget livskraft i gaven, at den stadig er levende og stadig gives til os også i denne jul.

Af glæde gav Gud os sin julegave, og den blev givet os til glæde. Derfor vil vi også i denne jul ønske hinan-den en glædelig jul!

Engsøgård Plejeboliger, flg. onsdage kl. 14.30 2. december Kirsten Stejner 22. dec. (tirsdag) Esben Andersen 6. januar Inger Birgitte Bruhn

- altergang 20. januar Kirsten Stejner 3. februar Esben Andersen 17. februar Kirsten Stejner

Brabrand Lokalcenter, flg. onsdage kl. 14.30 23. december Inger Birgitte Bruhn 27. januar Esben Andersen - altergang 24. februar Kirsten Stejner

Indsamling i kirkerne December: Julemærkehjemmene

Januar: Det Danske Bibelselskab

Februar: Danske Sømands- og Udlandskirker

Gudstjenester i plejeboligerne

Emil Nolde: ”Heilige Nacht”, 1912. Olie på lærred, 100 x 88 cm. © Nolde Stiftung Seebüll

11•Gudstjenester

December 2015 Prædiketekst Brabrand Kirke Sdr. Aarslev Kirke

Søndag d. 6. De ti brudepiger Kl. 9.00 Andersen Kl. 11.00 Andersen 2.s.i AdventSøndag d. 13. Zakarias’ lovsang Kl. 11.00 Stejner Kl. 9.00 Stejner 3.s.i Advent De ni læsninger Lucia Pigekoret og Voksenkoret medvirkerSøndag d. 20. Johs. Døbers vidnesbyrd Kl. 11.00 Bruhn Kl. 9.00 Bruhn 4.s.i AdventTorsdag d. 24. Jesu fødsel Kl. 11.00 Stejner Juleaften Familiegudstjeneste Kl. 13.00 Stejner Kl. 14.15 Andersen Kl. 15.00 Stejner Kl. 15.30 Bruhn Kl. 16.45 Bruhn Kl. 16.30 AndersenFredag d. 25. Ordet blev kød Kl. 11.00 Stejner Kl. 9.00 Stejner Juledag Lørdag d.26. Om efterfølgelse Kl. 11.00 Andersen 2. Juledag Søndag d. 27. Julesøndag Flugten til Ægypten Kl. 11.00 Bruhn 9.00 Bruhn

Januar 2016 Prædiketekst Brabrand Kirke Sdr. Aarslev Kirke

fredag d. 1. Fadervor Kl. 14.00 Bruhn Kl. 16.00 Bruhn Nytårsdag ”Godt nytår” i SognegårdenSøndag d. 3. De vise mænd Kl. 19.00 Stejner Kl. 11.00 Stejner Hellig 3 Konger Søndag d. 10. Kl. 11.00 Bruhn Kl. 9.00 Bruhn 1.s.e.hellig 3 Konger Jesus og de små børn Søndag d. 17. Kl. 11.00 Stejner Kl. 9.00 Stejner Sidste s.e.hellig 3 Konger Jesus forudsiger sin død Søndag d. 24. Lignelsen om de Kl. 11.00 Preben Mogensen Kl. 9.00 Preben Mogensen Septuagesima betroede talenter. Let frokost i sognegården Se omtale side 14Torsdag d. 28. Kl. 17.00 Bruhn Småbørnsgudstj. Børnekoret medvirkerSøndag d. 31. Sædens vækst Kl. 11.00 Bruhn Kl. 9.00 Bruhn Sexagesima Mandecafeens ”kor” medvirker

Februar 2016 Prædiketekst Brabrand Kirke Sdr. Aarslev Kirke

Søndag d. 7. Den blinde ved Jeriko Kl. 9.00 Bruhn Kl. 11.00 Bruhn Fastelavn Kl. 14.00 Stejner Familiegudstj. Pigekoret medvirker Søndag d. 14. Hvem er størst? Kl. 11.00 Andersen Kl. 9.00 Andersen 1.s.i fasten Kl. 17.00 Stejner ValentinsgudstjenesteSøndag d. 21. Den månesyge dreng Kl. 11.00 Stejner Kl. 9.00 Stejner 2.s.i fasten Søndag d. 28. Sandhedens og løgnens børn Kl. 11.00 Bruhn Kl. 9.00 Bruhn 3.s.i fasten Konfirmander medvirker

Ved alle højmesser kl. 11.00 i Brabrand Kirke er der under prædikenen efter behov tilbud om børnepasning for alle mindre børn, der ønsker at være med.DÅB: Brabrand Kirke kl. 9.00 max 2 dåb, kl. 11.00 max 3 dåb; Aarslev Kirke max 2 dåb.Den sidste lørdag i måneden er der mulighed for dåb i Brabrand Kirke kl. 11.00.

12 •

Brug en formiddag på verdens fattigste

Af Preben Østergaard

Søndag den 13. marts 2016 deltager Sdr. Aarslev og Brabrand Sogne igen i Folkekirkens Nødhjælps sogneind-samling til gavn for verdens fattigste.

Nogle mennesker lever i fattigdom af naturskabte årsager. Det kan være tør-ker, oversvømmelser eller jordskælv, der har skabt nøden. Ofte er det dog forhold skabt af os mennesker, der enten er den direkte årsag eller medårsag til fattigdom. Det gælder

f.eks. i Nepal, hvor landets 4,5 mil-lioner dalitter – også kaldet kasteløse – fastholdes i fattigdom på grund af mange generationers diskrimination mod dem.

Det kan lade sig gøre at afskaffe fattigdom, og det går faktisk bedre i udviklingslandene, end mange tror. Ekstrem fattigdom er halveret siden 1990, og det betyder, at der nu er 700 millioner færre mennesker, der lever under FN’s fattigdomsgrænse end for 25 år siden. Desværre er der dog stadig 1,2 mia. mennesker, der lever i ekstrem fattigdom.

Den 13. marts 2016 vil vi gå sam-men med 1.300 sogne og 20.000 frivillige over hele landet for at støtte Folkekirkens Nødhjælps kamp for verdens fattigste.

Vi deltager igen i sogneindsamlin-gen, fordi

• det er en god mulighed for at samles i sognet og have en givende, meningsfuld og hyggelig dag eller

• når vi vælger at bruge det halve af vores søndag på at samle ind, så gør vi en forskel for flere fattige familier, som virkelig har brug for det eller

• dagen er en virkelig god oplevelse for vores konfirmander, der lærer, at det nytter noget gå sammen for at gøre en forskel for andre mennesker.

Sidste år samlede sognene 45.000 kr. ind, og vi håber igen på et godt resul-tat i 2016.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 13. marts – og meld dig gerne som indsamler på e-mail brabrand.sogn@km.dk.

Foto: Alexander Kinnunen

13•

Torsdag d. 17. december kl. 19.30 er der julekoncert i Brabrand Kirke med Brabrand Kirkekor under ledelse af organist Michael Østergaard Jensen. Koret vil synge et varieret juleprogram, som også indeholder vore kendte og elskede julemelodier.

Efter koncerten er der gløgg og æbleskiver i våbenhuset og i korrum-met. Der er gratis adgang til koncer-ten.

Julekoncert med Brabrand kirkekor

… genvejen til dit lokalområde!

ændres til

…meld dig ind og få indflydelse i dit lokalområde! gerne med fed skrift.

...genvejen til dit lokalområde!

brabrandfællesråd.dk - kontakt: info@brabrandfaellesraad.dk

Vi kender vejen!Estate Ole Rasmussen 86 15 86 00 – www.estate.dk

SOLGT!

”Vintermødet” I Aarslev bliver vinter til forårDet traditionelle vintermøde i Aarslev med indbudt gæstepræ-dikant og foredragsholder gen-nemføres næste gang den 6. marts 2016, og ikke i februar, som det plejer. Se nærmere oplysninger i Sognebladets næste nummer.

De 9 læsningerSøndag d. 13. december kl. 11.00 er der ”De 9 læsninger” i Brabrand Kirke. Gennem bibelske læsninger, korsatser, fællessang og orgelmusik stemmes vore sind til budskabet om Jesu fødsel i verden som noget, der får afgørende betydning.

Medvirkende: Brabrand Kirkes Pigekor under ledelse af Jytte Kusk,

Brabrand kirkekor under ledelse af Michael Østergaard Jensen samt sognepræst Kirsten Stejner.

Kirkernes Børne- og PigekorKirkernes Børne- og Pigekor øver hver tirsdag i Sognegården kl. 15.00 -17.30.

Spirekoret kl. 15.00-15.45 (øver indtil videre i Brabrand Kirke) er for børn i 1. klasse

Børnekoret kl. 15.45-16.30 er for børn i 2. og 3. klasse

Pigekoret kl. 16.30-17.30 er for piger fra 4. klasse

Kontaktperson Korleder Jytte Kusk, tlf. 20 44 25 85

Sognebasarens resultatIgen i år var Sognebasaren en festdag med mange besøgende. Overskuddet på mere end 30.000 kr. sendes til forældreløse børn i Tanzania gennem Danmissions projekt ”Fremtidsbørn”.

14 •

Nyt fra kirkegårdenAf Anders Chistensen

I skrivende stund er vi lige startet med grandækning, som vil vare ved de næste 6 uger. Gran, som lægges på kirkegården, er ædelgran, fordelt på Nordmannsgran og Nobilis, da disse ædelgrantyper ikke mister nålene som andre almindelige grantyper gør. Til kistegravstederne benyttes primært Nordmann, da det har en bedre dække evne end Nobilis. Hvorimod til urnegravstederne vælges Nobilis, da vi synes, det giver et flot spil de blå farver imellem.

På Brabrand kirkegård bruger vi i år knap 5000 kg, som fordeles på 500 kistegravpladser samt 200 urne-gravpladser, herudover kommer der ofte en del efterbestillinger. Ved hver kisteplads bruges der ca. 6 kg gran og urnegravstederne heldækkes. Ligeledes har vi op til Allehelgens søndag gran-dækket fællesgravene samt gravsteder, der er kommet til siden sidste år. Når grandækningen er færdig inden 1. søndag i advent, lægger vi en færdig-bundet dekoration ved alle kistegrav-

steder. Herefter kommer der kranse og puder på, hvor det er bestilt, og få dage inden juleaften sætter vi jule-tulipaner, hvor disse er bestilt.

Gran får vi fra 2-3 forskellige små leverandører for at få den bedste kvalitet, så her er gran fra både Sønderjylland, Midtjylland og Djursland, leveret hver uge, så vi er

sikre på, at det altid er nyklippet fra plantagerne. Nordmannsgran får vi fra juletræer, hvor der klippes i op til ca. 2 meters højde. Over denne højde begynder nålene at gå op ad og er så ikke længere brugbart til pyn-tegrønt hos os, da vi har brug for at det er fladt og dermed dækker bedre. Nobilis får vi både fra unge træer og ældre træer. Jo ældre træerne er, des mere blå er grenene ofte. Blandingen af gran fra ældre og unge træer synes vi giver det bedste resultat, da de for-skellige aldre på Nobilis giver et flot spil i de blå nuancer.

Grunden til at juletulipanerne sæt-tes få dage inden jul er, at mus gerne vil spise tulipanløg og ofte efterlader tulipanerne lidt rodede. En god idé, såfremt der stilles juletulipaner på kirkegården, er at sætte dem i en kurv eller skål med sand.

Kommer man med kranse eller puder til kirkegården, er det en god idé ikke at lægge dem på gravsten i græsset, da ståltråden som de ofte er bundet med, afgiver rust til gravste-nen.

Nobilis, Abies procera

Nordmann, Abies normanniana

Som led i vores venskab og samar-bejde med den danske menighed i Flensborg Nord er det blevet

aftalt, at vi bytter præst til guds-tjenesterne den 24. januar. Mens Esben Andersen står for højmessen i Ansgar Kirke i Flensborg, vil sog-nepræst Preben Mogensen derfor forestå gudstjenesterne hos os 24. januar kl. 9.00 i Sdr. Aarslev Kirke og kl. 11.00 i Brabrand Kirke.

Preben Mogensen har tidligere besøgt os både med sine konfirman-der og til en sogneaften i september, hvor han fortalte om ”Grænser og grænseland”. Nu vil han så forestå gudstjenesterne hos os septuagesima søndag d. 24. januar med evangeliet om arbejderne i vingården. Preben

Mogensen er uddannet teolog fra Aarhus Universitet i 1986 og har lige siden virket som præst for dan-ske menigheder i Sydslesvig – dog også med to år ved den danske menighed i Grimsby, Canada.

Hvis nogen også som kirkegæn-gere har mod på at tage til gudstje-neste 24. januar kl. 10.00 i Ansgar Kirke i Flensborg, vil det være meget velkomment og styrke forbin-delserne mellem vore menigheder. Kontakt gerne Esben Andersen for mere info.

Præstebytte 24. januar

15•

De Grønne PigespejdereEt eventyr i LondonEfter en lang og oplevelsesrig spej-derlejr i England er vi nu landet i Danmark med en masse dejlige erin-dringer i bagagen. Både med dejlige nye venner fra alle dele af verden, bl.a. Mauritius og New Zealand, men også oplevelser på den kulturelle front, både med interessant mad og andre kulturelle vaner.

Vi startede de første 3-4 dage i London. Her stod den på sightseeing, hvor vi bl.a. oplevede The Shard, Hyde Park, Tower Bridge, Tower of London, Baker Street, Pax Lodge, Speakers Corner, Buckingham Palace m.m. Udover det var vi på en større shoppingtur på Oxford Street, hvil-ket Helene syntes var en langvarig oplevelse. Vi blev da også over en omgang fish and chips hurtigt enige om, at London var den fedeste by vi har besøgt!

Selve lejren startede som sædvanlig med at sætte telt op. Dog var det den-ne gang den mest bemærkelsesværdige omgang teltopsætning. For både var det i forhold til de engelske normer en utrolig hurtig teltopsætning, men det var åbenbart også et vidunder, at vi ikke havde brug for hjælp! Dette blev dog ikke den første usædvanlige oplevelse. For imens vi er vant til at lave bål et par gange om dagen, når vi er på lejr, blev vi kun udsat for at skulle lave et bål en enkelt gang! Mens man normalt plejer at brokke

sig over at lugte af røg og have lidt for sorte tæer, følte man nærmest denne gang et savn efter bare at lugte lidt af bål og få vores daglige 3 tons skidt.

Men det, der var mest usædvanligt og chokerende, var dog sammenhol-det i de engelske grupper. Eller det sammenhold, der ikke var til stede! En af dagene kom der en engelsk pige ved navn Cary’s hen til os og spurgte vantro: ”Sover jeres leder i samme telt, som I gør?” Og vi svarede at ja, det gjorde hun selvfølgelig. Det er en af de væsentlige forskelle, der adskil-ler de engelske og danske spejdere. Vi har altid været en lille gruppe med et godt sammenhold, vi er tætte, og der er ikke det, vi ikke kan sige til

hinanden. Vi er vant til at have et tæt forhold med vores leder, så at vi sover i samme telt, er ikke noget nyt. Men det var skam noget nyt for de engelske pigespejdere, som er vant til at blive råbt af og få at vide, at deres mening er underordnet, for det er jo lederne, der bestemmer...

Det er det, der bl.a. har åbnet vores øjne på denne lejr. Den store forskel på at være spejder i Danmark og i England eller andre lande gene-relt. Hvor godt vi egentlig har det i Danmark, og de værdier vi har i det danske spejdersamfund. De ting, vi generelt tager for givet i den danske spejderkultur, som at tænde bål eller sætte et telt op selv. Men først og fremmest har vi for alvor lært at sætte pris på det sammenhold, vi har, ikke bare i vores spejdergruppe, men rundt omkring i hele Danmark…

Det har været en fantastisk tur med en masse dejlige erindringer, som vi på ingen måde vil bytte for noget andet. Vi har fået en større fornem-melse af, hvad det vil sige at være spejder i Danmark, og sidst, men ikke mindst, har vi fået en masse fan-tastiske venskaber, som forhåbentlig holder i mange år i fremtiden.

Hilsen Rønnebærrene fra Brabrand

 

Billede  af  Rønnebærerne  på  Pax  Loge    

 

Fra  Olave  International  Camp  

 

OIC  

Rønnebærrene på Pax Lodge

Olave International Camp

16 •

Vil du være minikonfirmand?Et nyt hold starter i foråret 2016

Vi går på opdagelse i kirken. Hvorfor ser den ud, som den gør? Hvad sker der i kirken? Vi går en tur på kirke-

gården og hører om, hvad der sker her. Vi hører bibelhistorier, lærer Fadervor og meget mere.

Vi vil synge, lege og være kreative. Vi vil spise franskbrødsmadder og drikke saftevand. Vi vil rigtigt hygge os og have det sjovt.

Tilmelding: Kirsten Stejner, stejner@stofanet.dk

Minikonfirmandundervisning er én af mange måder at fortælle børnene om den tro og den kirke, de fleste af dem, er døbt ind i.

FaktaHvem: Børn fra 3. a og 3. eSted: Sognegården, Engdalsvej 1Tid: onsdage kl. 13.50-15.20Første gang d. 3. februarSidste gang d. 27. aprilPris: Gratis

Velkommen til alle, der har fået maske på, næse på, hat på og ligner gode feer, barske cowboys, hekse, prinsesser, pirater, bamser, supermen og hvad der nu ellers måtte være af sjove børn og voksne.

Vi starter med familiegudstjeneste i Brabrand Kirke kl. 14.00, hvor også pigekoret medvirker. Derefter går vi i Sognegården og slår katten af tønden. Der vil være to tønder: én til de store børn og én til de mindre. Vi skal

selvfølgelig også have fastelavnsboller m.m.

Vi håber at se jer til en rigtig festlig eftermiddag.

Sognebladet, som De sidder med, holdes i gang ved hjælp af gaver, annoncer samt tilskud fra menig-hedsrådene. De private gaver er vigtige for at få økonomien til at hænge sammen. Vi takker for disse gaver og betragter dem som en inspiration og udfordring til os om

fortsat at udsende et læseværdigt og aktuelt blad i et smukt tryk. Et beløb kan overføres til bank-konto reg. 3643 konto 3643 084 899 mrk. Sognebladet. På forhånd mange tak!

Med venlig hilsen Redaktionen

Private gaver til Sognebladet i 2015

Småbørnsgudstjenester - dåbstræfVera og Viktor har nye fortællinger fra Bibelen at fortælle om til småbørnsgudstjenesterneTorsdag d. 28. januarOnsdag d. 2. marts, hvor der tillige vil være dåbstræf. Alle børn på 3 år vil få en særlig invitation til gudstjenesten.

Gudstjenesterne varer ca. 35 minutter, og bagefter er der spis-ning i Sognegården for hele fami-lien for bare 25 kr. pr. voksen, børn spiser gratis.

Kan du gætte hvem jeg er?Fastelavnsgudstjeneste søndag d. 7. februar kl. 14.00

Har  du  lyst  at  være  minikonfirmand?  -­‐ Et  nyt  hold  starter  op  i  foråret  2016.  

 Vi  går  på  opdagelse  i  kirken.  Hvorfor  ser  den  ud,  som  den  gør?  Hvad  sker  der  i  kirken?  Vi  går  en  tur  på  kirkegården  og  hører  om,  hvad  der  sker  her.  Vi  hører  bibelhistorier,  lærer  Fadervor  og  meget  mere.    Vi  vil  synge,  lege  og  være  kreative.  Vi  vil  spise  franskbrødsmadder  og  drikke  saftevand.  Vi  vil  rigtigt  hygge  os  og  have  det  sjovt.    

Fakta  Hvem:  Børn  fra  3.  a  og  3.  e  Sted:  Sognegården,  Engdalsvej  1  Tid:  onsdage  kl.  13.50-­‐15.20  Første  gang  d.  3.februar  Sidste  gang  d.27.  april  Pris:  Gratis  Tilmelding:  Kirsten  Stejner,  stejner@stofanet.dk  Minikonfirmandundervisning  er  én  af  mange  måder  at  fortælle  sit  barn  om  den  tro  og  den  kirke,  de  fleste  af  dem,  der  døbt  ind  i.      

     

17•

Syd for grænsenHøjskoleuge i Slesvig29. august - 4. september 2016

Jaruplund Højskole har i samarbej-de med Brabrand og Aarslev samt Aaby og Harlev-Framlev Sogne tilrettelagt en højskoleuge, hvor foredrag, samvær og udflugter giver fælles oplevelser om kirke, kultur, kunst og litteratur. På ture til øen För, Husum og Slesvig er der mulig-hed for at se særprægede landskaber og historiske steder. Højskoleugen er åben for alle interesserede. Skolen er røgfri. Kursusleder: Højskolelærer Anna Gärtner

Praktiske oplysningerPris: Kr. 4.600,- alt incl. på dob-beltværelse. Kr. 4.800,- alt incl. på enkeltværelse. Prisen omfatter for en hel uge både kursus med fuldpension, sengetøj og håndklæder, bus tur/retur Brabrand/Jaruplund og alle program-satte arrangementer incl. udflugter af høj kvalitet.Depositum: Ved tilmelding betales kr. 500,- i depositum.Den resterende del af prisen betales efter modtagelse af regning fra høj-skolen.

Tilmelding: Snarest – og senest 31. maj 2016. Kun direkte til Jaruplund Højskole, Postboks 55, 6330 Padborg(eller Lundweg 2, D-24976 Handewitt, Deutschland)

Tlf. 0049 4630 969140e-mail: kontoret@jaruplund.deEvt. afmelding: Direkte til højskolen.Prospekt om højskoleugen er frem-lagt i sognegårdene.

Billederne er fra Wyk på För.

18 • Arrangementer

Legestue i SognegårdenHver torsdag kl. 10-12 hygger, synger og leger børn og voksne i sognegår-den. Legestuen er for børn i alderen 0-3 år ifølge med en voksen. I de ulige uger kommer musikpædagog Sofie Holm Nielsen og synger med børnene. Sidste gang før jul d. 10.december. Første gang i 2016 d. 7. januar.Pris: 10 kr. pr. gang. 25 kr. pr. gang i ugerne med musikpædagog.Kontaktpersoner:Bente Dahlgaard, tlf. 8626 3373.Bodil Rosenmeyer, tlf. 8625 2303.Lis Møller, tlf. 8626 5875.Kirsten Stejner, tlf. 8626 3015.

HUSK JuletræstændingVi mødes klokken 16.00 den 29. november foran Brabrand Kirke. Her vil det store juletræ blive tændt, medens vi synger sammen med pige-koret under ledelse af Jytte Kusk. Herefter går vi ind i kirken til en kort familiegudstjeneste. Vi slut-ter af i sognegården, hvor der bliver serveret æbleskiver, og måske duk-ker julemanden op med lidt godter. Juletræstændingen er for hele byen og arrangeres i samarbejde med Brabrand Fællesråd.

DMS kredsen (Danmission)Kontaktperson:Henry Gosvig, tlf. 8626 2113.

BabysalmesangDer er endnu ledige pladser.Nyt hold starter d. 1. december og varer i alt 8 tirsdage, nemlig1., 8., 15. december, 5., 12., 19., 26. januar og 2. februar kl. 10.30-12.00. Du og din baby synger, sanser og lytter i Brabrand Kirkes flotte rum.Gruppen optager 10 børn og skriver gerne på venteliste. Er du på barsel med tvillinger, er du også velkom-men, og vi hjælper gerne med at finde en ekstra voksen, hvis du ikke selv har en. Gruppen ledes af musikpædagog Lisbeth Frandsen. Du er velkommen til at kontakte hende på tlf. 2633 3462 og få evt. spørgsmål besvaret.Pris: 300 kr for de 8 gange.Tilmelding til kirkekontoret, tlf. 8626 0645, eller på mail, brabrand.sogn@km.dk

LitteraturkredsenLitteraturkredsen mødes som sædvan-lig den sidste torsdag i måneden kl. 14-16 i Sognegården.28. januar ” Knud den store” af Hanne Vibeke Holst.25. februar ”Pilgrimsrejsen” af Paolo Coelho.Studiekredsen er åben for alle interesserede. Kontaktperson:Susanne Schmidt-Hansen,tlf. 3026 3164eller Bodil Dohm, tlf. 8626 0278.

SøndagscaféDen sidste søndag i måneden er der søndagscafé, og det vil sige d. 31. januar og d. 28. februar. Det er fra kl. 14-16. Der serveres kaffe med hjemmebagt kage, der snakkes og hygges måske også med et par sange.Søndagscafeen er for alle, der måske synes, at søndag eftermiddag kan være lidt lang; for alle, der bare har lyst til at være sammen med andre og hygge sig måske også med lidt sang og oplæsning. Du kan blive hentet i bil, blot du ringer i god tid til Bente Madsen, tlf. 8626 0836.

Sogneaften Under fællesemnet ”Med hjerte, mund og hænder”Tirsdag 19. januar kl. 19.30

Kunst på kantenKunst har det med at trække over-skrifter, når der er skandaler i farvan-det. Megen kunst bryder grænser og skaber heftig debat – både om kunst, kunststøtte og offentlighed.

Men er det ikke også kunstens opgave at træde nye stier? At reflek-tere over sin samtid ved at reagere på en virkelighed, der så godt som altid er mere bizar end kunstens? Formand for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst og museumsdirektør for KUNSTEN i Aalborg, mag.art. Gitte Ørskou, Helenelyst, vil trække tråde tilbage i kunsthistorien og inddrage nutidens kunstdiskussioner i sit oplæg om ”kunst på kanten”.

Sognegården, Engdalsvej 1. Pris: 40 kr. incl. kaffe.

Sogneaften  Under  fællesemnet  ”Med  hjerte,  mund  og  hænder”      

 Gitte  Ørskou.  Foto:  Mick  Andersson.    Tirsdag  19.  januar  kl.  19:30  Kunst  på  kanten  Kunst  har  det  med  at  trække  overskrifter,  når  der  er  skandaler  i  farvandet.  Megen  kunst  bryder  grænser  og  skaber  heftig  debat  –  både  om  kunst,  kunststøtte  og  offentlighed.  Men  er  det  ikke  også  kunstens  opgave  at  træde  nye  stier?  At  reflektere  over  sin  samtid  ved  at  reagere  på  en  virkelighed,  der  så  godt  som  altid  er  mere  bizar  en  kunstens?  Formand  for  Statens  Kunstfonds  Projektstøtteudvalg  for  Billedkunst  og  museumsdirektør  for  KUNSTEN  i  Aalborg,  mag.art.  Gitte  Ørskou,  Helenelyst,  vil  trække  tråde  tilbage  i  kunsthistorien  og  inddrage  nutidens  kunstdiskussioner  i  sit  oplæg  om  ”kunst  på  kanten”.    Sognegården,  Engdalsvej  1.  Pris:  40  kr.  incl.  kaffe.    

Gitte Ørskou. Foto: Mick Andersson.

SeniorfamilienSeniorfamilien mødes 1 gang om måneden, oftest i Sognegårdentil spisning og efterfølgende program.Fredag den 11. december kl. 18.00JulefrokostFredag den 29. januar 2016 kl. 18.00 ”Pilgrimsvandringer på Hærvejen” ved Christian RindsigFredag den 26. februarLaurits Christensen fortæller om oplevelser fra en rejse rundt i Canada

19•Arrangementer

Sangaftener i SognegårdenDer er sangaften i Sognegården denførste torsdag i hver måned kl. 19.30.Kom og syng med. Vi synger efterHøjskole-sangbogen.3. december, 7. januar, 4. februarKontaktperson:Karla Gosvig, tlf. 8626 2113.

Åben familieEt fællesskab for børnefamilier.Vi mødes en fredag i måneden, spiser sammen og har en fælles aktivitet.22. januar: Spilleaften. Hver familie tager spil med. Kontaktperson:Ulrike Silze, tlf. 8626 5585.

MandecafeenTorsdag d. 3. december kl. 12 i sog-negården. Julefrokost med pakkeleg.Torsdag d. 7 januar 2016 kl. 15-18Besøg og rundvisning på DOKK 1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus. Vi mødes i DOKK 1’S café til fælles kaffe med brød, herefter guidet rundvisning kl. 16.15 i ca. 1,5 time. Mødetid kl. 15.00 på DOKK 1 - bus nr. 12 og nr. 15 har holdeplads

ved DOKK 1. Max 40 personer.Torsdag d. 28. januar kl. 10-12Øveformiddag med Michael Østergaard for dem, der kan medvir-ke som herrrekor ved gudstjenesten d. 31. januar. Det plejer at være festligt!Torsdag d. 4. februar fra kl. 10 til kl. 12 i sognegårdenEsben Andersen tager igen pulsen på dansk kirkeliv lige nu Torsdag d. 3. marts fra kl. 10 til kl. 12 i sognegårdenBestyrelsesformand og rådgiver Lars Fournais kommer og fortæller om sin tid i bl.a. Nordisk Fjer og om sit arbejde med Aarhus Elite (AGF). Kontaktperson: Erik Kristensen,tlf. 8626 3676.

Sognecafé Hver onsdag fra kl. 14-16. Deltagelse er gratis, kaffen koster 20 kr. Der er mulighed for at blive afhentet. 9. december: Julefrokost. NB! Vi starter kl. 13. Medbring egne drik-kevarer samt en pakke til pakkeleg, værdi ca. 20 kr. Tilmelding til Lene Kure senest 1. december. Pris 95 kr.13. januar: Leif Kerstens fortæller

om Brabrand kirkes historie.27. januar: Sognepræst Hanne Jul Jakobsen fortæller om Tove Ditlevsens liv og forfatterskab gennem eksempler fra hendes noveller og digte.10. februar: Karla og Henry Gosvig fortæller om Danmissions arbejde blandt børn og projekter i øvrigt.24. februar: Sangeftermiddag ved kirkekoordinator Søren Schelling.Kontaktperson Lene Kure, tlf. 8626 0520.

Aktuelle adresserDe grønne pigespejdereBitten Vad NedergaardLundbyesgade 20, 4. th., 8000 Aarhus Ctlf. 5121 2534B_vad@hotmail.com

K-klubbenMichael Mikkelsentlf. 2296 3077michael-t-m@hotmail.com

KFUM-spejdernePeter Henriksen, Lykkenshøj 15, 8220 Brabrand, tlf. 8626 4005peterhenriksen@mail.dkwww.spejdernet.dk/brabrand

FDFKathrine Fischer, tlf. 6019 3758Kathrine@fdfbrabrand.dkTage-Hansensgade 13, 2. th. 8000 Aarhus C

Menighedsrådenes formændBrabrand: Leif Kerstens Tranebærvej 20E, 8220 Brabrandtlf. 8626 2122 lk@indidacto.dkSdr. Aarslev: Niels Holm-NielsenÅboulevarden 98, 4.th., 8000 Aarhus C., tlf. 6127 2142niels@holm-nielsen.dk

Vore kirkers hjemmesider:www.brabrandkirke.dk

Sognebladetsogneblad@brabrandkirke.dk63. årgang nr. 1.Tryk: Fjerritslev Tryk A/SDeadline for næste nr.: 20. januar 2016Redaktion: Ingelise Skole Christensen, Ove Paulsen, Leif Kerstens, Inger Birgitte Bruhn, Kirsten Stejner, Esben Andersen (ansv.). Distribution ved Kjeld Hedelund Jørgensen

Brabrand Fysioterapiv/ Lars Chr. Schmidt

J. P. Larsens Vej 28220 BrabrandTlf. 86 26 00 30

Overenskomst med SygesikringenMulighed for akut behandling

Hjemmebehandling

Brabrand Kirke

Julefest  i  sognegården  

En  festlig  eftermiddag  for  alle  aldre.  

Tirsdag  d.  29.  december  kl.  14-­‐16.30  

Det  store  juletræ  er  pyntet,  julesmåkagerne  står  på  bordene  og  fra  flygelet  spilles  dejlig  julemusik.  Alle  er  velkomne,  når  kirkernes  aktivitetsudvalg  slår  dørene  op  til  den  traditionsrige  julefest.  Undervejs  vil  sanger  og  musiker,  Søren  Schelling  synge  og  spille  julemusik.  Søren  er  også  vores  nye  kirkekoordinator,  så  her  bliver  der  lejlighed  til  at  opleve  ham  fra  en  helt  anden  side  end  på  kirkekontoret.  For  de  små  hører  vi  Sigurd  fortælle  juleevangeliet  og  mon  ikke  også  julemanden  aflægger  Brabrand  et  besøg?    

Julefesten  er  gratis,  men  tilmelding  nødvendig  samt  evt.  bestilling  af  kørsel.  

Tilmelding  til  kirkekontoret  senest  d.  28.  december,  tlf:  8626  0645  (kl.  9-­‐13)  

 

 

Børn, bedste, mor og farFamiliegudstjeneste juleaftensdag kl. 11.00 i Brabrand Kirke

Igen i år vil der være familiegudstje-neste i Brabrand Kirke juleaftensdag om formiddagen.

Måske• skal man rejse langt væk og holde

juleaften og kan ikke nå frem til gudstjenesten dér. Men man vil ikke undvære at gå i kirke sammen med sine børn og børnebørn juleaften.

• vil man gerne have en dejlig lang eftermiddag derhjemme med fami-liehygge, tid til TV-julekalendere m.m.

• vil man gerne, at der skal være mere plads og mere for børnene i guds-tjenesten.

Der kan være mange andre begrundel-ser for, at det kan være en god idé at komme til gudstjeneste juleaftensdag om formiddagen. Vi skal synge de kære julesalmer, som børnene har øvet sig på hele julemåneden, bl.a. Et barn er født i Betlehem.

Hvad der i øvrigt sker i gudstjene-sten, er endnu en hemmelighed, men den vil helt sikkert være lagt an på børnenes præmisser og vil kun vare en god halv time.

Hjertelig velkommen!Kirsten Stejner

Julefest i sognegårdenEn festlig eftermiddag for alle aldre

Tirsdag d. 29. december kl. 14-16.30Det store juletræ er pyntet, julesmå-kagerne står på bordene og fra flygelet spilles dejlig julemusik. Alle er vel-komne, når kirkernes aktivitetsudvalg slår dørene op til den traditionsrige julefest. Undervejs vil sanger og musiker Søren Schelling synge og spille julemusik. Søren er også vores nye kirkekoordinator, så her bliver

der lejlighed til at opleve ham fra en helt anden side end på kirkekontoret. For de små hører vi Sigurd fortælle juleevangeliet, og mon ikke også jule-manden aflægger Brabrand et besøg?

Julefesten er gratis, men tilmelding nødvendig samt evt. bestilling af kørsel.

Tilmelding til kirkekontoret senest d. 28. december, tlf: 8626 0645 (kl. 9-13).