Soldaten nr. 3 - 2015

1 soldaten nr. 3 • 2015

April nr. 3 2015

Våd fredagBornholmerne er i bølgen blå HVER fredag

De tre værn– Lær dem at kende

Den norske værnepligt– Et års værnepligt og funktionsuddannelse

2 soldaten nr. 3 • 2015

> Leder

Udgiver:Forsvarets KommunikationssektionDanneskiold-Samsøes Allé 11434 København Ke-mail: [email protected]: 3266 5558

Ansvarshavende redaktør:Vickie Lind

Redaktion:Amanda Niess Maiken Alberte Voigt

Korrektur:Klavs Vedel

Layout og tryk:Rosendahls A/S

Oplag:3.553

Copyright:Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødven-digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligtsrådets holdnin-ger.

KO

LOfO

n

Striber

Kære erfarne HBU-soldaterI er nu to måneder henne i jeres HBU-forløb. Mange af jer har været på jeres første feltøvelse, hvor I i sandhed lærte at holde af et varmt bad og en god seng. Feltøvelser er en del af gamet, og de er først rigtig sjove, når man har fået dem lidt på afstand. Når jeres værnepligt er slut, vil I se tilbage på de ting, som var hårde og udfordrende, i større grad, end I vil se tilbage på de tidspunkter, hvor alt var lutter idyl. Med det sagt: hold ud! I starten af HBU-forløbet kan man spør-ge sig selv, hvorfor man har meldt sig til det her helvede. Men I skulle allerede nu gerne opleve en væsentlig forbedring. Morgenerne bliver mere overskuelige, man forstår det at være soldat. I mit HBU-forløb fik vi at vide, at hvis man opførte sig som en soldat og lignede en soldat, så var man en soldat. Klap jer selv på skulderen for at være nået så langt. I starten af marts var SOLDATEN re-præ sen te ret til landstalsmandsmødet i Holstebro. Her blev der diskuteret kvin-derettigheder, hvor meget og hvilken mundering tjenestestederne har fået udleveret, manglende leverance af løbe-sko og rygepolitik. Landstalsmændene har sammen diskuteret disse emner og udvekslet erfaringer og er kommet med forslag til, hvordan udfordringerne skal løses.

Til sidst vil vi på SOLDATEN gerne opfor-dre jer til at nyde den sidste tid, I har i

værnepligten. Snart mister I nogen i je-res trup, som tager af sted til HRU eller GSU. Men livet går videre, husk at nyd je-res sidste tid i Forsvaret. Før I ved af det, står I ude på den anden side af hegnet og ved ikke, hvad der ramte jer. Tag i byen og se noget torsdagsstrip. Men gør det med omtanke, spænd hjelmen og gør klar til jeres sidste feltøvelse! I vil se tilbage på tiden som menig, som noget af det mest udfordrende I har prøvet, og I vil altid længes lidt efter at opleve det igen. Om så det er byturene, I savner, eller om det er at bruge sin krop, til den siger fra.

Med venlig hilsenAmanda Niess og Maiken Alberte VoigtJournalister på SOLDATEN

Kan I huske Emma Knudsen fra SOLDATEN marts nr. 2? Hun var den eneste kvindelige værnepligtig hos Den Kongelige Livgarde, men hun måtte forlade Høvelte Kaserne pga. en skade. Derfor ender det med, at det kun er mandelige gardere, der gen-nemfører værnepligten på dette hold.!

soldaten nr. 3 • 2015 3

04 En profil i Forsvaret Læs om B. S. Christiansens

tanker om livet i Forsvaret

06 HREX Få indblik i dragonernes op-

slidende REX-HABA

09 Side najne-tøsen Mød den tunge, men hurtige

M/2001

10 Våd fredag Mød marineeskadronen og

deres våde fredag

12 Den norske værnepligt 12 måneders værnepligt og

snebad i felten

15 Sergent- og menigcitater

16 SOLDATENs krydsord

18 SORT SOL Sergenteleverne har været

gennem deres prestur, læs om deres udfordringer

20 Hæren Det største værn i Forsvaret

22 Søværnet Halløj!

24 Flyvevåbnet De holder til i Karup, og de er

seje!

26 Værnepligtsrådet O-runde og besøg rundt i

Jylland er på programmet

28 Militærpolitiet De tilbyder dig nye

udfordringer

30 Vinderhistorien Hvem har vundet en

Tasmanian Tiger Multicam???

31 Voxpop Hvordan holder du

motivationen oppe?

SORT SOL 18-19

IND

HO

LD28 Militærpolitiet

26-27 HREX

4 soldaten nR. 3 • 2015

En Prof l i Forsvaret

Fulde navn: Bjarne Slot ChristiansenAlder: 62 år

Antal aktive år i Forsvaret: Operativ i Jægerkorpset i 28 år, tjenestegø-rende i 30 år i alt.

Udsendelser: Det gælder for alle elitesoldater i spe-cialenhederne, at de ikke må oplyse om, hvor de har været, og hvad de har lavet.

Nuværende stilling: B.S. driver firmaet BS & Co. som han også ejer.

SOLDATEN har været i kontakt med B.S. via mail.

- Hvad fik dig til at melde dig til Jæ-gerkorpset?Jeg meldte mig i sin tid til Jægerkorp-set efter at have aftjent min værne-pligt, og jeg fandt ud af, at soldaterli-vet lige var mig. Jeg tror på frihed og demokrati, som er værdier, jeg gerne vil være med til at værne om. Og der-for besluttede jeg mig for at blive jæ-gersoldat. I min bog “Et liv på kanten”, som man kan låne på biblioteket, for-tæller jeg mere udførligt om min mo-tivation for at blive jægersoldat, hvor-dan jeg forberedte mig på at klare optagelsesprøven og aspirant-tiden.

- Hvad har Forsvaret givet dig, som du ikke kunne få andre steder?Jeg har i Forsvaret - og specielt i Jæ-gerkorpset - oplevet et kammerat-skab, som jeg ikke har mødt andre steder. De ting, man gennemlever og udholder sammen, skaber et fanta-stisk sammenhold. Jeg har venner for

livet fra min tid i Jægerkorpset, som jeg den dag i dag holder utroligt me-get af. Desuden har jeg lært så mange ting, taget så mange deluddannelser og fået stor erfaring med udvikling af mennesker og elite, hvilket jeg aldrig ville have været foruden. Det er jeg Forsvaret dybt taknemmelig for den dag i dag. - Hvilke interesser blev vækket i dig i Forsvaret? Hvordan har du opret-holdt motivationen?Jamen jeg synes jo, at der er så mange spændende uddannelser i Forsvaret. I dag er det jo muligt at tage en virke-lig god lederuddannelse i Forsvaret. Ligesom man kan uddanne sig til en række andre spændende funktioner, for eksempel som sprogofficer, red-ningshelikopterpilot eller noget helt tredje. Jeg synes, at der er så mange spændende uddannelser i Forsvaret, som man kan bruge til noget også hvis man på et senere tidspunkt, som jeg selv, vælger en civil karriere i er-hvervslivet.

- Var du frivillig i værnepligten? Jeg blev indkaldt for at aftjene min værnepligt. Dengang jeg blev soldat, kunne man ikke trække et såkaldt frinummer. Og værnepligten varede 12 måneder.

- Hvad er din mening om værne-pligten nu til dags?Jeg synes, at værnepligten i dag ge-nerelt er god. Men det ærgrer mig, at ikke flere får mulighed for at gen-nemføre værnepligten, fordi jeg fak-

Bjarne Slot

Christiansen

soldaten nR. 3 • 2015 5

Maiken Voigt

tisk synes, den er med til at modne og danne unge mennesker, og give dem nogle gode allround færdigheder - som for eksempel førstehjælp etc., som de kan bruge resten af livet. Og så kunne den roligt vare nogle flere måneder, hvis jeg skulle bestemme.

- Hvad er din holdning til, at dan-skerne vil have dig som forsvarsmi-nister?Jeg er da stolt af, at så mange men-nesker har stemt på mig i Berlingskes ’valg’, men jeg er lidt i tvivl om, om det er satire - Kim Larsen var jo blevet udpeget som sundhedsminister. Så det er såmænd ikke noget, jeg tager så alvorligt.

- Kunne du finde på at engagere dig i politik?Nej, jeg har ingen ambitioner om at engagere mig i politik, hvilket jeg også tydeligt understregede over for Berlingske, da de kontaktede mig. Jeg tror ikke, at jeg er gjort af det rette stof. Jeg vil gerne skabe resultater - og så betyder det sådan set ikke ret meget for mig, om dem, man skaber resultaterne sammen med er fra rød eller blå blok. Jeg synes, at det er så ærgerligt, at vore politikere bruger det meste af deres tid på at bekrige og kritisere hinanden. Jeg synes, at verden har så store udfordringer og problemer, at man skulle stå sammen på tværs af alle partier og arbejde

konstruktivt for at løse problemerne. Tænk, hvis man kunne bruge tiden på realpolitik, altså gå efter bolden - i stedet for at gå efter manden, som det meste af tiden går med. - I Berlingskes artikel “B.S. Chri-stiansen er danskernes foretrukne forsvarsminister” udtaler du, at Forsvarets værnepligt skal om-struktureres, således at der bliver lagt mere vægt på “samfundsvær-nepligten”. Mener du ikke, at vær-nepligtens “brand, miljø og red-ning” er nok?Jeg synes såmænd, at ”brand, mil-jø - og redningsdelen” i Forsvarets værnepligt er rigtig god og fyldest-gørende. Men jeg synes sådan set, at alle unge mennesker - kvinder og mænd - skulle aftjene en form for samfundsværnepligt, hvor man lærer nogle grundlæggende ting i forhold til at håndtere miljø- og naturkata-strofer og store redningsindsatser etc. Jeg tror simpelthen, at vi får brug for det i den fremtid, vi går i møde, og samtidig så er der så mange unge mennesker, der ville have godt af at få den dannelse og gennemgå den modningsproces, det er at komme ind og bo sammen med andre unge, deltage i fysisk træning og modtage uddannelse i en række færdigheder fra morgen til aften. Og hvis alle unge mennesker gennemgik en sådan samfundsværnepligt, så ville vi have utroligt let ved at organisere et stort beredskab, uanset hvor i landet, hvis vi fik brug for det.


Når man kigger på de muntre soldater, som sammen sidder og hygger sig omkring grillmad med gammel sløring i ansigtet og stolte miner, vil man ikke umiddelbart gætte på, at de har været hammervåde for mindre end to timer siden. Den glade stemning og grillmaden er et resultat af, hvad solda-terne lige har oplevet sammen i deres grupper. Vi befinder os i Holstebro, og soldaterne har lige været gennem HREX-HABA. En opslidende tur på pressede 3,3 km, hvor de er blevet tæ-sket gennem vand, tyrens røvhul, mere vand og hæsblæsende båreræs. Men lad os skrue tiden tilbage, til da jeg landede på Dragonkasernen i Holstebro.

Jeg er landet på 1. eskadrons kom-mandokontor, og befalingsmændene virker spændte og glæder sig til at se, hvad dagen bringer. Befalingsmæn-dene er ved at køre lastbiler frem, så de kommende dragoner kan få deres rygsække op i lastbilerne, inden de skal ud på den hæsblæsende REX-HA-BA. Jeg ender med at sidde på ladet af en MAN helt for mig selv. Larmen af den prustende lastbil og terrænets ujævnheder, som gør, at man flyver i sædet engang imellem, bringer mange minder frem. Minder bliver der helt sikkert også skabt i dag. Jeg bliver kørt ud i terrænet, hvor jeg mø-der flere befalingsmænd, som er ved at sætte banen op. Man kan se en sø forude, og den ser dyb og kold ud.De værnepligtige har været vågne si-den kl. 03:00, hvor de blev vækket af skud og råb. Efterfølgende skulle de

flytte deres BSO, fordi der havde væ-ret skududveksling. Kl. 05:00 ankom de om morgenen ankom de til deres nye BSO efter at have gået små 6 km. De står spændte og venter på at få befalingen for REX-HABA. Der, hvor befalingen skal foregå, står ni gamle træ-ammunitionskasser, hvori deres mærker ligger i. Kassen skal de have med gennem hele REX-HABA, sikrin-gen på kassen må ikke brydes, og kas-sen, skal være hel, når de kommer i mål.Kaptajnen giver sin befaling, som omfatter reglerne vedrørende kassen og ellers skal de bare følge den blå markering rundt på banen. Deres ud-rustning består af basis, fragmentati-onsbriller, hjelm og høreværn. Hver gruppe får tildelt en befalingsmand, som skal følge dem rundt på turen og tage tid. Allerede efter han siger go,

begynder sergenterne at råbe “KOM SÅ, KOM SÅ, KOM SÅ, ARBEJD SAM-MEN, ARBEJD SAMMEN!”. Først løber de værnepligtige gennem en kold sø. Så snart de kommer op af søen, skal de gennem endnu en sø. Denne sø består af meget mere mudder, og da de kommer op, har de mudder op til maven og er våde endnu længere op. På vej op af den mudrede sø er der mange, som skvatter og får endnu mere mudder på sig. Kassen med mærker skifter hænder, og soldaterne løber gennem et markområde, hvor der bliver kastet kanonslag og røggra-nater. Luften er tyk af røg, og man kan høre sergenternes råb om, at de skal arbejde sammen og løbe hurtigere. Der løbes gennem markområdet, indtil de når en grøft med vand, som går op til knæene. Selvfølgelig skal de ned i grøften. De trætte soldater kæmper sig gennem vandet med den gamle ammunitionskasse. Efter 300 meter når de til tyrens røvhul, som er utaknemmelig lille, og de udmattede soldater må lægge sig på maven i van-det og krybe gennem det trange hul. Da de når ud på den anden side, er vandet blevet dybere, og soldaterne falder på snotten i vandet. Heldigvis hjælper de hinanden gennem hullet, og holdånden bliver forstærket.


Maiken Voigt

Man kan efterhånden se udmattelsen i deres ansigter samt håbet om, at turen snart er ovre. Men vi har lang vej endnu. Efter endnu 300 meter skal de gennem endnu et tyrens røv-hul, og der bliver råbt på gruppens medlemmer, som er sakket bagud. Dette røvhul har så meget strøm, at man “bare” skal lægge sig på maven og lade strømmen trække i sig. Det fanger sergenten hurtigt, så her bli-ver råbt “DU SKAL IKKE VÆRE TRÆT! STRØMMEN GØR HELE ARBEJDET FOR DIG!”.På den anden side af tyrens røvhul hjælper gruppen hinanden, så man

ikke falder på snotten i vandet, når man kommer ud. Da personen med kassen kommer ud af røvhullet, kom-mer der nye hænder til at bære kas-sen, og gruppen fortsætter sammen i grøften 200 meter endnu. Herefter bliver de kommanderet op ad grøften, og nu løber de på en grus-vej et stykke, hvor efter de skal ned på jorden og rode igen. Denne gang er det et aflangt mudderhul med pig-tråd over, som de skal gennem. Under pigtråden kommer alle, og gruppen hjælper hinanden med at sige: “ned med hovedet” og med at få kassen med mærker gennem den trange pas-

sage, hvor der kun lige er plads til en soldat i højden. Det er svært at krybe gennem, fordi der er så meget mud-der, at man ikke rigtig kommer no-gen vegne, når man kryber frem. Alle kommer alligevel igennem, og som belønning får de en båre, som de skal have med resten af turen. De løber frem til en sø, som er så dyb, at den går de fleste til halsen. Der er spændt et reb fra den ene bred til den anden, som de skal have fat i. Nogen kan ikke bunde, så gruppen hjælper hinanden med at få båre, kasse og de laveste medlemmer over på den an-den side.


Da de kommer over på den anden side, og vandet driver af dem, bliver en af dem kommanderet død og skal op at ligge på båren. De andre tager bå-ren på deres skuldre, og videre går det over stok og sten. Efter 400 meter når de til en anden sø, der er lige så dyb som den forrige. Den døde kommer af båren, og den bliver klappet sammen. Alle trodser søen, og da de kommer op, driver det af dem med vand, som uni-formen har suget til sig. Der er meget mudret på bredden, og nogle skvatter i mudderet, men kammeraterne er gode til at hjælpe hinanden op. Da gruppen løber videre, kan man se et spor af vand efter dem. Nu løber de på sidste heat, og på vejen råber befalingsmanden, at de skal kigge til venstre, og der kan man se kasernen i horisonten. Efter 900 meters løb op og ned ad bakker med våde og tunge uniformer ankommer soldaterne til sydporten, trætte og udmattede. De bliver spulet med varmt vand, så det værste mudder kommer af unifor-men. Nu skal de ind og skifte fra deres våde uniform til en tør og varm kedel-

dragt, derefter skal de vedligeholde alt deres materiel, de har haft med på feltøvelsen.Da jeg møder dem igen, har de fleste fået vasket deres sløring af, og de står klar til appel. Foran dem kan de se fede, grillede frankfurtere, og duften slår dem blødt og kærligt i hovedet. Da ankommer EC, foran de trætte de-linger står en gammel ammunitions-kasse pr. gruppe, så her står ni kasser i alt. EC giver dem ros for at have gen-nemført REX-HABA, og nu får de lov til at åbne kassen. Man kan mærke spæn-dingen, soldaterne ved godt, hvad der gemmer sig i dem. Ud af kasserne kommer en pose med HREX-mærker. EC giver besked på, at mærkerne skal fordeles til dem, som har gennemført REX-HABA. Dem, som ikke har, skal gennem den, før de må modtage mær-kerne. Så alle på den måde ender med at have et HREX-mærke på brystet. De-lingsførerne omfordeler i delingerne og hver soldat får et håndtryk og et tillykke.De putter mærkerne i deres lommer på kedeldragten. EC tager ordet igen

og siger, hvad de menige har ventet på at høre: “Tillykke, dragoner”. Men inden man kan gå amok i grill-mad, kommanderer KC alle dem, som har en drøm om at blive optaget på GSU, frem på tre geledder. “Turen er ikke slut for jer, I har nu 20 minutter til at stå i fuld SKYT og med en pakket ryg-sæk! Af sted!”. Man kan høre tankerne snurre rundt i hovedet på sergentaspi-ranterne, men af sted løber de. Nu starter festlighederne for de andre, der er masser af kød til alle og lidt sa-lat. En ægte soldaterkur.Dragonerne sætter sig i en tom garage med deres sodavand og pølsebakke fyldt med mad, og snakken går. Man kan tydeligt høre, at denne tur har gjort sammenholdet stærkere, og der er kommet blod på tanden.


Side -pigenTMG M/2001Denne ualmindeligt tunge dame på 38,1 kg er oprindeligt fremstillet af den amerikanske producent Brow-ning. Våbnet blev sat i produktion i 1921, men udviklingen af våbnet be-gyndte allerede i slutningen af 1. Ver-denskrig.Browning M2, som er det originale navn, er et bæltefødet tungt maskin-gevær. TMG/2001 som bliver anvendt i For-svarets tre værn er en modificeret version af M2. Våbnet er ændret, så våbnet er blevet mere brugervenligt. Forsvaret introducerede allerede våb-net i 1950, men grundet løbende ju-steringer findes TMG både under nav-net M/50 og M/2001. Der er blandt andet blevet monteret Quick Change Barrel på det tunge maskingevær som gør det lettere og hurtigere for skytten at skifte pibe. Derudover er der blevet monteret op-tisk sigte (M/98) og natsigte (M/99) til natkamp.Alt efter det taktiske formål kan man anvende forskellige typer ammuni-

tion, blandt andet fuldskarp, panser-brydende, panserbrand og sporlys.Den panserbrydende ammunition kan gå gennem 20 mm panser, derfor kan ammunitionen ikke bryde gen-nem og skade personel i kampvog-nen. Formålet med ammunitionen er blot at ødelægge køretøjerne.

Faktaboks:Kaliber: 12,7 x 99 mm NATOVægt: 38,1 kgLængde: 165,5 cmSkudkadance: 400-600/minMundingshastighed: 880 m/sek Effektiv rækkevidde: 1.800 m

Kilder: http://www.pansermuseet.com/index.php/udstilling/vaben/tmg-m-50http://da.wikipedia.org/wiki/Browning_M2

Maiken Voigt


Våd fredagHver fredag er Marineeskadronen på Bornholm i bølgen blå. Selve formålet er at lære sig selv at kende, skabe sammenhold og udfordre soldaterne på en anderledes måde. SOLDATEN har været med og oplevet på egen krop, hvordan det er at være i vandet i marts måned.

Siden 1672 har marineinfanteri væ-ret en del af det danske forsvar, men i 1999 blev marineinfanteriet lukket. I 2014 genopstod marineinfanteriet i Danmark – en værnepligtig Marine-eskadron blev født på Bornholm.

Som mange værnepligtsunderafde-linger i landet dyrker Marineeska-dronen fælles idræt hver fredag. Det indgår som del af faget Militær Fysisk Træning (MFT). En del af det at være i marineeskadronen er, at man skal i vandet hver fredag. Om morgenen møder soldaterne til appel som nor-malt, de har iklædt sig Forsvarets udleverede idrætstøj med en varm fiberpels indenunder. Efter appel lø-ber rekrutterne et par kilometer ned til stranden, først asfaltvej, derefter skovterræn. På vej ned mod stran-

den løber delingerne efter hinanden, mens deres kaptajn løber ved siden af sine rekrutter. Når de løber, synger de marinersange, alle synger med, og man vil kunne høre dem på lang afstand: Her kommer Marineeskadro-nen klar til vådtræning.

Rekrutterne pjatter med hinanden og spørger, om de er klar til at komme i vandet. Denne fredag i marts er der overskyet, men det tager ikke humø-ret fra dem, de glæder sig til at kom-me i vandet. Da de kommer ned på stranden, lø-ber de endnu en halv kilometer i løst sand, som kan give selv den bedste sved på panden efter en torsdagsby-tur. Rekrutterne aftager deres fiber-pels, folder den sammen og lægger den i sandet.

Med bølgernes sang i ørerne samles de tre delinger om deres kaptajn, som foreviser en række styrkeøvelser, som de skal lave, inden de kommer i vandet. Formålet med dette er at hæve kernetemperaturen, så det ikke bliver et nær så koldt gys at komme i det kolde vand. Imens rekrutterne ta-ger arm- og mavebøjninger, laver eng-lehop og spurter frem og tilbage i det løse sand, forbereder de sig også men-talt på at skulle ud i det kolde vand. Efter opvarmningen bliver der kaldt til delingssamling, hvor hver gruppe i delingerne får set deres gruppefører i øjnene og gjort sig endeligt klar til en tur i vandet. Grupperne stiller sig side om side i vandkanten og gruppe-medlemmerne følges arm i arm lige så stille ud i det kolde vand. De går kontrolleret ud i vandet, og gruppe-


Maiken Voigt

føreren har kontrol over, at alle med-lemmer har det godt. Efter et dyp, trækker de vejret dybt ind og får ro på vejrtrækningen og går sammen ind mod land. Her tager de deres lø-bejakke af og tager en varm fiberpels på, hvorefter de tager jakken på igen. Man begynder at kunne høre snak og latter, de glæder sig allerede til næste fredag.Delingerne samles, og de løber efter hinanden ind mod kasernen igen. Da de kommer ud af skoven og op på asfaltvej, lyder kaptajnens “spæde” røst igen, og rekrutterne følger trop. Sammen synger de af deres lungers fulde kraft sange, som kun marinere synger.

Hvis man spørger chefen om, hvad formålet er med vådtræningen, så er det at give rekrutterne sammenhold, at lære sig selv at kende samt for at give en anderledes udfordring. Man vil kende bornholmske værnepligtige for, at det er dem, som tager en tur

i vandet hver fredag. Hvert tjeneste-sted har deres måde at være anderle-des på, det her er Bornholms måde.Alle tjenestesteder har hver deres måde at påvirke rekrutterne på, og på Bornholm er det robuste soldater, som Marineeskadronen hverver.

“Vi er ikke nødvendigvis dem, der er bedst til førstehjælp eller til at skyde. Men vi er de mest modstandsdygtige på Bornholm. Vi er dem, som giver op sidst,” siger KN Lindberg.

Marineeskadronen har til formål at styrke rekrutternes selvopfattelse. Det er det, der langt hen ad vejen, danner dem som mennesker, mener KN Lindberg. Samtidig bruger eskadronen mange kræfter på at lære rekrutterne at passe på sig selv. De får at vide, at en våd og kold mariner skal tilstræbe sig hurtigst muligt at blive en tør og varm mariner, for så fungerer man bedst som soldat. Det betyder ikke, at

man som mariner piber og har ondt af sig selv, når man er kold og våd. Men så vidt muligt skal man tilstræbe at blive tør igen. Det er også grunden til, at rekrutterne efter vådtræningen får god tid til at gå i bad, få varmen og få varmt og tørt tøj på igen. KN Lindberg har opstillet den regel, at en tør befalingsmand ikke kan be-fale over en våd mariner. Det er grun-den til, at gruppeførerne går med i vandet sammen med sin gruppe. Udover dette skaber det også et sam-menhold mellem gruppe og grup-pefører, og føreren lærer sin gruppe bedre at kende.

Derfor tager eskadronen sammen i vandet hver fredag. Det er en fan-tastisk oplevelse at være med til at vidne, at rekrutterne er så hårde til at tackle det kolde vand og nyder det.


12 måneders værnepligt og snebad i felten

Det er ikke kun Forsvaret i Danmark, der har et værnepligtsråd og et magasin for værnepligtige. Norge har en tilsvarende ordning, som består af et værnepligtsråd med fem medlemmer, der kæmper de værnepligtiges sag. Derudover to journalister, som skriver et magasin til værnepligtige, kaldet SOLDATNYTT. I februar fik Værne-pligtsrådet besøg af to rådsmedlemmer fra det norske værnepligtsråd og en af journalisterne fra SOLDATNYTT, som fortalte om, hvordan værnepligten i Norge er.

Talsmandsordningen (TMO) Vernepliktsrådet i Norge har samme rolle som det, vi har i Danmark. Råds-medlemmerne er også tillidsvalgte og har tidligere været talsmænd. De bli-ver dog valgt ind et år ad gangen og kan søge ind igen året efter. Man kan sidde i Vernepliktsrådet i tre år.

SOLDATNYTT Der udkommer 10 blade hvert år. Dette blad er også henvendt til vær-nepligtige. Bladet er TMO’s informa-tionsblad, og Vernepliktsrådet bruger derfor bladet aktivt og fylder en del i bladet, hvorimod Værnepligtsrådet i Danmark kun bruger to sider i SOL-DATEN, som derudover er fyldt med sjov og spas.

Værnepligt og verneplikt I Danmark kan værnepligten vare fra 4 til 12 måneder afhængig af, hvor man gør tjeneste. • Hærens, Søværnets, og Flyvevåb-

nets Basisuddannelse: 4 måneder • Den Kongelige Livgarde: 8 måneder • Beredskabsstyrelsen og Kongeski-

bet Dannebrog: 9 måneder • Gardehusarregimentets Hesteska-

dron: 12 måneder

I Norge varer værnepligten 19 måne-der, men den opdeles i to perioder. Den første periode er 12 måneders førstegangstjeneste, som svarer til værnepligten i Danmark. Derefter er

man syv måneder i Hjemmeværnet, men de syv måneder er ikke sam-menhængende. Man bliver indkaldt til øvelse en uge om året, indtil man er 44 år, for at repetere, hvad man har lært i førstegangstjenesten. På den måde undgår man, at alt det militære stof går i glemmebogen. Og de tidli-gere værnepligtige er stadig brugba-re, hvis der skulle opstå situationer, hvor det er nødvendigt at indkalde dem. Befalingsmænd bliver indkaldt, indtil de er 55 år. Vi har kun én kære-ste i Danmark, da de fleste kun bliver omskolet til ét våben, nemlig vores gevær. I Norge har de flere kærester. De kan både blive omskolet til MP5, MP7, HK416, Glock og AG3. HK416 er det våben, som de fleste værneplig-tige går og kæler med til hverdag.

Session Forsvarets dag i Danmark og sessio-nen i Norge minder meget om hin-anden. Ved begge udvælgelser skal man til lægetjek samt tage en test i logisk tænkning. På den anden side adskiller de sig fra hinanden, fordi alle ansøgere skal gennemgå en fy-sisk test i Norge, mens kun få hold skal igennem den fysiske test i Dan-mark. I Norge består den fysiske test af armstrækkere, mavebøjninger og kropshævninger. Derudover skal de løbe 3 km. Man får point fra 0-6, alt ef-ter hvor langt man kan løbe, og hvor mange gentagelser man kan lave i


aManda niess

styrkeøvelserne. Det er dog ikke et adgangskrav, at man skal være i god form.

Snebad i felten Første feltøvelse er en hård øvelse, hvor de bliver presset. Den varer 3-7 dage, afhængig af hvor du gør tjene-ste. Der er ca. 6-8 øvelser i alt, hvilket også afhænger af tjenestestedet. To af øvelserne, plejer at være længere end de andre. Når vinteren indtager Norge, og hele øvelsesterrænet er dækket af sne, er det en kølig fornø-jelse at soignere sig. Nordmændene har ofte mulighed for at bruge sne til at vaske sig med, når de er på feltø-velser. Sneen fungerer både som vand og svamp på én gang! Man tager en klump sne og skrubber sig. Voila! Så er man clean. Selvom det er koldt, er det en fordel, at man har sneen lige ved hånden og slipper for at finde va-skefad, vand og alle sine felthåndklæ-der frem, når man skal ”i bad”.

Ka-ching! De værnepligtige får en løn på 5.000 norske kroner (NOK) om måneden. Til gengæld er kost og logi betalt af forsvaret. Det inkluderer fire målti-der om dagen, som alle serveres som buffet, og man kan spise, til man rev-ner! Måltiderne er morgenmad, mid-dagsmad, aftensmad og lidt let mad senere på aftenen. Hvis man ikke bor på kasernen, får man 64 NOK om da-

gen, fordi man ikke slider på forsva-rets materiel. Men samtidig skal man selv betale kost og logi! Det er derfor klart en fordel at bo på kasernen. Man skal selv betale for transport, men får 90% rabat på tog. Derudover har de syv gratis rejser. Hvis man har mere end fire timers transporttid på vej hjem, får man en ekstra rejse gra-tis. Når værnepligten afsluttes, får de værnepligtige et legat på 30.000 NOK. Hvis man ikke er sparsommelig, kan det være en fordel at få en stor pen-gesum, når man er færdig. Det kan samtidig også være en motivation for ikke at være en quitter. Værneplig-tige har minimum 20 feriedage i før-stegangstjenesten, men man får ofte flere fridage end minimumskravet.

Awesome fordele I løbet af værnepligten har man mulighed for at tage kurser eller enkeltfag. Man kan bl.a. få vagtcer-tifikat, truckkørekort og uddannelse i at være bartender. Nogle får også almindeligt kørekort, hvis det er nød-vendigt i tjenesten. Derudover får de tilbudt en studievejleder, så de er forberedt, når de kommer ud på den anden side af hegnet igen.

Norsk kæft, trit og retning I Norge er der samme disciplin og regler for de værnepligtige som i Dan-mark. Fx må man ikke gå på græsset, og man tager baretten af indenfor. Og

• Ca.8.000personeromåreterværnepligtige.

• Ca.400ertalsmænd.• 30kaserneruddannerværne-

pligtige.

Did you know bro’?

• INorgekanmanaftjenesin

værnepligt,hvismanermellem

19-44år,hvorimoddanskere

kanstarte,alleredenårdeer

fyldt18år,ogsøge,indtildeer

32år.


i stedet for ”javel”, når de får en ordre, bruges “ja”, “ja, sersjant”, ”skjønt!” eller ”modtaget”. Eksercitsen er lidt anderledes. Når man står i rør, som kaldes ”hvil og hvil”, ligger begge hænder flade på ryggen. Når man går i ret, løftes foden over støvleskaftet, og man tramper, når foden sættes ned igen. Gør man honnør, er håndleddet strakt, og håndfladen vender skråt bagud. Der er stuekontrol hver mor-gen, hvor alt skal være rengjort, for der kigges i kroge og hjørner. Man bor 2-8 personer pr. stue. Stuerne er ind-rettet, som vi kender det med et bord, stole, senge, håndvaske, fællesbad og fællestoilet. Da Værnepligtsrådet var på orienteringsrunde i februar for bl.a. at informere om talsmandsord-ningen, rettigheder, love og SOLDA-TEN, så vi en menig, der bar rundt på et ID-kort på størrelse med R2D2. Vi har formodet, at det var for at lære ham, at man altid har sit ID-kort på sig. Lignende tilfælde forekommer i Norge. De værnepligtige har deres vå-ben stående i et skab. Og hvis de glem-mer at låse skabet, skal de hele dagen gå rundt med en stok i stedet.

• Dererca.20ihverdelingINorge.

• DeværnepligtigeeriklædtM04,somerdereskampuni-form.


• IDanmarkerca.20%afde

værnepligtigekvinder,ogkun

fåspringerfra.INorgestarter

ca.20%kvindersomværneplig-

tige,menca.halvdelenafdem

springerfra.

Menig Foss (19)Transportsoldat på Sessvollmoen militærleirAvdeling: Operasjon Støtte

Hvordan ser hverdagen ud? Vi står opp 0600, spiser frokost og gjør klar til inspeksjon (stuekon-trol) 0800. Resten av dagen går ut på bestemte kjøringer rundt om kring i området og på andre mili-tærleirer.

Er det fysisk hårdt? Det var fysisk hardt i rekrutten (starten af tjenesten), men resten av tjenesteåret er hva man gjør det til selv.

Hvor mange drenge er der i for-hold til piger? Det er flertall av gutter, men si-den vernepliktsloven ble kjønns-nøytral i fjor så blir det mange fler jenter i Forsvaret. Før var loven slik at hvis du var gutt og kom gjennom sesjon del 2, så måtte man i Forsvaret, men for jenter var det frivillig, de kunne velge om de ville avhengig av resultatet på se-sjon del 2.

Kan man sige op?Nei, men det finnes unntak som gjør at du får fritak fra førstegangs-tjenesten, som feks helse.

Hvornår har I fri? Hvis man er på vakt, da er man nødt til å være på leiren. Det kom-mer an på om man er på vakt el-ler ikke. Men jeg får ferie når det

er røde dager, men det er det ikke alle som får. Det er også en del som har turnusordning, men det kom-mer an på stillingen man har fått, jeg har turnus så da er jobber jeg en uke, så har jeg fri en uke.

Hvilke fordele har I som værne-pligtige? Vi får 90% på NSB, som er et tog-selskap. Vi får gratis tannlege og lege på leir, og man får som oftest legetimer gratis i det sivile. Ellers får man også rabatt hos noen bus-selskaper, og det er også vanlig å få rabatt på noen spisesteder.

Hvad er det sjoveste dine sergen-ter har sagt til jer? Det morsomte var, da en sersjant sa til oss på et kurs vi hadde «Hvis dere er flinke, så har jeg snacks i bukselommen.» Det virker kanskje ikke så morsomt, men der og da var det ganske morsomt.

Hvad er det sjoveste du har ople-vet i værnepligten? Det morsomte, jeg har opplevd hit-til, er å bli ferdig med øvelsen vi hadde på rekruttskolen. Det var ut-fordrende, hardt og det var deilig å bli ferdig. Ellers har samholdet vært ganske morsomt, de vennene du får, det som blir sagt, minnene rett og slett.

soldaten nr. 3 • 2015 15soldaten nr. 3 • 2015 15

Sergent:“…ognunårIkommertil-

bageefterweekenden,harIefterladt

allededercivilebakterierpådenan-

densideafhegnet…Deharfucking

ikkemilitærID!Efterladdempåden

andensideafhegnet!”

sergent til Menig:

”kig på haM, du

har et spørgsMål

til, i stedet for

at kigge ind i

Væggen! Væggen

sVarer dig ikke.”

Deværnepligtigegørrent

ommorgenenpåderes

værelser,somliggerpå1.

sal.Sergenttilmenig:”I

måikkepudsevinduerne

påydersiden.SåfalderI

nedogdør!Ogdeterfor

tidligt.”

Delingsførergiverenordretilværnepligtig,hvor-

efterdenværnepligtigerullerøjneafham.Mens

denværnepligtigeløbervideresigerdelingsføre-

ren:”Ogsåviljegikkesedetansigtigen!”

Ensergentspørgerdelingsføreren:”Hvaderdet

foretansigt?”

Delingsfører:”Etansigt,dersiger:Mindelings-

førererennar.”

Delingenskaltilatvedligeholdevåbenenfredag

eftermiddag,ogsergentenspørgersomsædvanlig:

”HvordanskalIbehandlejeresgevær?”

Demenigesvarer:”Somvoreskæreste.”

Sergent:”Ja,sånuskalIbaregivedetenordent-

ligtur.”Sergentensmilerskummeltogfortsætter:

”Ligeheroptilweekenden.”

Sergenttildelingenefterathave

væretsammenmeddeandre

befalingsmænd:

”Nukommerjegoppefrade

andrehalvgudernedtiljerdøde-

lige,ogIødelæggerminmorgen.”

> sergent- og Menig

citater

sergent til Menig:

”luk din skJorte!

ellers dør du! det

er ligesoM at løbe

Med en saks. så dør

Man også.”

på de Meniges første dag starter de

Med at prøVe idrætstøJ. en af pigerne

spørger tViVlende: ”skal Vi lægge det

tilbage, efter Vi har prøVet det?”

delingsfører: ”Ja, så lad nu Være Med

at skriVe kærestens naVn i det.”


SD R D

D

YRK

L

ATENS

S O

Sidste måneds løsning :-)

se her


Denne måneds krydsord


Som en del af sergentuddannelsen skal sergenteleverne på deres anden feltøvelse gennem en berygtet pres-tur, som udspiller sig på den sidste del af feltøvelsen. Den kaldes for SORT SOL.Som sergentelev er denne tur noget, som man ser frem til og frygter på samme tid. Sergenteleverne fra no-vember gennemførte i uge 7 deres FØ II inkluderende SORT SOL. SOLDATEN var fredagen inden øvel-sen ude at snakke med et par sergen-telever om deres forventninger til øvelsen. De var spændte på, hvad der skulle ske i løbet af ugen.SGE Werner havde en klar forvent-ning om, hvordan det kom til at for-løbe: “Jeg forventer selvfølgelig, at de bliver hårdt. Jeg tror, at de første dage bliver en rimelig almindelig øvelse, og så lige pludselig vender det og bliver et helvede,” siger SGE Werner.SOLDATEN har modtaget en reporta-ge fra en sergentelev i 3. deling, som har skrevet om sit møde med SORT SOL.Efter tre døgn i Oksbøls til tider ubarmhjertige terræn, stod alle de-linger fra GSU, torsdag morgen klar til kamp. Med ekstra liv fra fantasien kunne omgivelserne minde om en

slagmark, og den snart forestående fjende var her SORT SOL. For 3. delings vedkommende var dagen startet, længe før solen stod op, kl. 04.30 med nedbrydning af kampstillinger og afmarch til den mark, hvor vi nu alle var samlet. På trods af stigende søvnmangel og den kolde luft var det umuligt ikke at mærke spændingen og nervøsiteten i luften blandt de 84 spændte sergen-telever, da vi i hestesko stod klar til instruks. PL RASK præsenterede de forholdsvis simple regler og forsikre-de os om, at alt hvad vi havde set og hørt om SORT SOL ikke ville gøre sig gældende her, da det var en helt ny og endnu uafprøvet øvelse. Vi skulle være testkaniner, og vi fik ganske få hints om længere distance og mere tid til refleksion efter posterne. Ud af øjenkrogen kunne man ane sandsække blive lagt frem, og start-skuddet til SORT SOL blev givet lige på og hårdt med 500 lunges, 200 push-ups og 300 sit-ups fordelt på 7 mand pr. gruppe. Den gruppe, der hurtigst klarede sig igennem, blev første grup-pe af sted på den lange march, der til sidst skulle føre os tilbage til Varde Kaserne 24 timer senere. Kort tid efter var den første gruppe

af sted, mens andre havde længere udsigt til start og krøb i posen for at hvile. Første kortudsnit præsenterede en rute direkte vest, og havet truede i horisonten. Vi var trods alt blevet lovet våde fødder. Næste post bød på en stor, tung gummibåd, der skulle transporteres gennem klitlandskabet et ukendt antal meter. Da distancen var nået, ventede en anden meget anderledes opgave, der krævede præ-cision, tålmodighed og ikke mindst samarbejde. Efter endt refleksion over GF på po-sten blev der udleveret et nyt kortud-snit, der selvfølgelig viste en rute med retning meget modsat Varde. For at udnytte den tætte placering på havet og til glæde for mange af de sjællandske sergentelever var en del af ruten langs stranden. Det gav en opkvikkende følelse at få vind i tøjet og havgus mod huden efter den hår-de omgang med gummibåden. Det meste af torsdagen forløb relativt smertefrit med poster med samar-bejdsøvelser, flere kort udsnit med ruter pegende i zig-zag-retning mod Varde og begyndende ømme fødder. Torsdag aften, efter mørket var faldet på begyndte trætheden at melde sig hos de fleste, og humøret og lydni-

SORT SOL


Maiken Voigt

veauet faldt drastisk. Det blev ikke bedre af, at ruten førte os forbi et vejskilt med 16 km til Varde, og at vi selvfølgelig skulle i stik modsatte retning. Humøret og motivationen steg en smule, da vi omkring midnat ankom til post x, hvor øvelsen gik ud på at hvile. Præcis 24 minutters søvn fik vi, inden det var op og af sted igen. På de næste kortudsnit kunne vi så småt be-gynde at ane Varde By i nederste høj-re hjørne, og det varede ikke mange timer, før lyset fra byen begyndte at vise sig i horisonten. Glæden over at komme så tæt på mål blev dog hurtigt afbrudt af et uundgå-

Et par meget tiltrængte timer senere blev vi vækket af genkendelige ansig-ter med besked om at stå klar med fuld SKYT på. SORT SOL sang på sine sidste timer, men inden fjenden var besejret, skulle finalen selvfølgelig løbe af stablen - bogstaveligt talt. En actionpræget bane var gjort klar med røg, skud, og selvfølgelig vand og mudder. Gejsten var i top, og alle var fokuseret på en ting – målet. Det var nu tættere på end end nogensinde. Der blev kæmpet til de sidste kræfter var brugt op, og få øjeblikke senere var alle sergentelever stolte og forpu-stede løbet i mål ved sydporten. Glæ-den over at alle var kommet igennem var ikke til at skjule, og knus, kram og high fives blev uddelt til højre og venstre. Et velfortjent og meget tiltrængt bad senere var alle delinger igen samlet, denne gang i bygning 78 hvor der blev vedlet på livet løs. Kl. 12.00 sam-lede majoren os til appel samt præ-mieoverrækkelse. Selvom vi mange gange før har stået til appel i gården, havde fællesskabsfølelsen nået en helt ny højde, og responsen på ma-jorens ‘følg mig’ har aldrig lydt mere klart. SORT SOL 2015 var overstået, og fjenden var besejret.

eligt båreræs. På trods af ømme, træt-te fødder var motivationen og gejsten i top, og der blev råbt og heppet på hinanden, indtil båren med den ’så-rede’ person var i mål. 500 meters gang fra posten stod vi nu ansigt til ansigt med et byskilt, hvorpå der med store bogstaver stod VARDE - lyset for enden af tunnelen var inden for ræk-kevidde. Kl. 05.15 stod vi foran SSG S. P., der glædeligt overbragte os nyheden om, at vi skulle gå i BSO og sove, indtil vi ville blive vækket. Der blev ikke sagt meget andet end JAVEL, og få minut-ter senere var soveposerne fundet frem, og de første snorkelyde begynd-te at lyde.

“Jegforventerselvfølgelig,atdet

bliverhårdt.Jegtror,atdeførste

dagebliverenrimeligalmindelig

øvelse,ogsåligepludseligvender

detogbliverethelvede.”


De tre værn til lands, til vands og i luften

På dit nye yndlingsidrætstøj, som du har fået udleveret af Forsvaret, er der trykt Forsvarets logo på. Det ses også inde i dine uniformer, dine underhakkere og andet underbeklædning. Hvis du kigger nærmere, kan du se, at logoet består af en krone, Dannebrog og tre streger, der omkred-ser flaget. De tre streger er (jf. Forsvarets hjemmeside) et symbol for de tre værn: Søværnet, Flyvevåbnet og Hæren. Forsva-ret har brug for alle tre værn for at kunne bidrage bedst muligt i krigssituationer. Basisuddannelsen kan tages i både Søvær-net, Flyvevåbnet og Hæren, og der er 3914 værnepligtige i Hæren, hvorimod der kun er 145 i Søværnet og 100 i Flyvevåbnet.

Størstedelen af Forsvaret består af Hæren, og på størstedelen af tjene-stestederne, holder Hæren til. Hæ-ren er opdelt i regimenter, som har hver deres speciale, og Hæren har brug for alle regimenterne, for at fungere. Det er lige meget om ba-retten er grøn, sort eller blå. Kamp-tropperne er fx ikke noget uden telegraftropperne og ingeniørtrop-perne. Og hvad skulle de gøre, hvis ingen var uddannet indenfor logi-stik og sanitet? Regimenterne sup-plerer hinanden med deres funktio-ner.

Uddannelser i HærenDa Hæren har mange funktioner, er der også rig mulighed for at søge videre på en uddannelse i Hæren. Hærens reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) uddanner soldater indenfor alle regimenternes speciale. Der er frit valg på alle hylder, men chancen for at komme ind på sin førsteprio-ritet afhænger af, hvor eftertragtet regimentet er.

Udannelse i det friDen væsentlige del af Hærens ba-sisuddannelse finder sted enten på skydebanen (hvor det kræver

HBU(Hærens basisuddannelse)


aManda niess

koncentration og en promille på 0,000000000000) og i felten. Med rygsæk, basis og gevær som ba-gage, drager man ud i sit nye hjem, som er felten. Her er frøerne dine kæledyr, latrinet i krattet dit master bathroom og skovbunden din seng. Mere luksuriøst bliver det ikke. Særlig når man befinder sig i felten, er det fysisk umuligt at gå uden sit ge-vær, så det skal holdes indenfor ræk-kevidde uanset om man er i action, sover eller tisser.

Det er en fordel at være i god fysisk form, da man som soldat i Hæren

tonser meget rundt offroad og leger krig med basis og gevær. I starten læ-rer man primært, hvordan man skal bevæge sig på gruppeniveau i felten. Senere kan man også komme ud for, at hele delingen skal følges ad. Alt uddannelsen i det fri er selvføl-gelig sjovest, når vejret er godt. Men efterhånden lærer man, at regn bare er dug, der falder lidt tungt.

Der er 2-3 feltøvelser, som oftest va-rer 3-4 dage. I Hæren kan både de værnepligtige og de, der er på en vi-dereuddannelse, kommer på en feltø-velse, der skiller sig ud ved at være

hårede end de andre feltøvelser. Når sådan en øvelse er overstået, beløn-nes man ofte med lidt pynt til uni-formen, i form af REX-mærker eller andre mærker.

Den hårde tone Disciplinen i Hæren er hård, og det kan være svært at vænne sig til den hårde tone. Hvis man flytter de vær-nepligtige fra Søværnet over i Hæren og omvendt, vil de alle få et kæmpe kulturchok, fordi der er så markant forskel på tonen. Hærens sergenter er særligt gode til at bidrage med vise ord til vores side med sergentcitater.


I Søværnet kan man aftjene værne-pligt to steder: På Dannebrog (9 mdr.) og på Søværnets basisuddannelse (4 mdr.) SOLDATEN var i Frederikshavn for at tale med Søværnets værneplig-tige på basisuddannelsen.

Hverdagen som værnepligtigDa der ikke er så mange pladser, er der et par års ventetid, hvis man ønsker at aftjene værnepligt hos Søværnet. De er to delinger med ca. 15 værneplig-tige i hver og bor fire og fire sammen på lukafer (værelser i Søværnet). Ele-verne fortæller, at de har et godt fæl-lesskab på tværs af delingerne. De værnepligtige havde forventninger om en hardcore uddannelse i militæ-ret med en hård tone og disciplin. Der er regler, der skal overholdes, men de værnepligtige fik sig en overraskelse, da de kom til Frederikshavn. Her er det lidt mere afslappet, og man taler

pænt til hinanden. Selvom de bor på en hyggelig kaserne i Frederikshavn, nævner de, at det er ærgerligt at være i den ene ende af Danmark, da nogle af dem har langt hjem. Hos Søværnet får man kort kendskab til felten i ”grøn uge”, hvor de også overnatter i felten hele ugen. Derud-over kommer på de på skydelejr, læ-rer hvordan man står ved vagtposter og bliver forberedt til at være en del af totalforsvaret. Nogle hold har mu-lighed for enten at få speedbådscer-tifikat eller blive omskolet til M/49-pistolen. Til hverdag på kasernen er de iklædt M/84, hvilket de værnepligtige er ær-gerlige over. De ville meget hellere have haft den blå uniform, som de havde forventet at få udleveret. Ele-verne siger, at de er trætte af at til-bringe hver dag i M/84, når de næsten ikke har grøn tjeneste.

Sommetider bliver morgenappel gen-nemført uden deres befalingsmænd, hvis de skal have andre undervisere end deres sergenter. De menige har derfor selv ansvaret for at melde, hvor mange der er samlet og syge. De skiftes til at stå forrest, når der skal gives mel-dinger til KC, og går meget op i ikke at lave fejl. Eleverne synes, at det er en lærerig og spændende oplevelse. I Sø-værnet øves også eksercits, men det udføres lidt anderledes end i Hæren. Fx udføres honnør med strakt håndled.

Idræt om bordSkemaet indeholder 1-2 idrætstimer om ugen. Selvom de ikke skal tonse lige så meget rundt som dem, der er i Hæren, skal de bestå cooper-test, hvor de skal kunne løbe 2.400 meter, og coretesten til niveau2. Når de skal lave fysisk hårde ting, er der et formål med det, og de bliver

SBU(Søværnets basisuddannelse)

– Halløj!


Istedetfor”javel”sigerman

”halløj”iSøværnet.

”Halløj”kanbådebetyde

”hej”,”ja”og”forstået”.

aManda niess


ikke kørt døde for disciplinens skyld. Sommetider får de idrætsopgaver, som de selvstændigt skal udføre uden for tjenesten. Hvis opgaven kræver resultater, afleveres de til befalings-mændene dagen efter. Det har været en succes for de værnepligtige. Der-udover har de værnepligtige idræt om bord, hvor der også er træningsfa-ciliteter. Der er også mulighed for at tage i svømmehallen gratis, da de får en svømmebillet til Frederikshavns Svømmehal en gang ugentligt.

Til søsDe værnepligtige brænder for at sejle og glæder sig til deres sejltur, som er højdepunktet i deres værnepligt. På dette hold sejler den ene deling til Grønland, mens den anden deling sejler til både Skotland og Færøerne på samme tur. De to delinger er kede af at skulle skilles på sejlturen, når de har fået et godt fællesskab på tværs af delingerne. De tilbringer ca. seks uger på skibet, hvor de bruger alt, hvad de har lært om, hvordan man begår sig på et skib. På skibet vælger de værnepligtige selv, hvilken op-gave de vil varetage på turen. Inden de vælger, har de to uger, hvor alle poster kan afprøves. Herefter kan de værnepligtige vælge, hvilke poster de vil besidde, og deltager i det arbejde,

som den faste besætning udfører. Hvis de har kompetencer gennem civil uddannelse eller arbejde, er det oplagt at bruge det på skibet. Fx ville der være stor chance for, at en kok tog køkkentjansen. På skibet bor de to og to sammen, men de ser ikke de-res roomie så meget, fordi de har fire timers arbejde om dagen og fire om natten, hvor de er væk fra hinanden i lang tid, hvis de ikke har vagt sam-tidig.

Fra det ene værn til det andetHvis man gerne vil i Søværnet ef-ter at have været i Hæren, kan man tage et basis omskolingskursus, hvor man sættes ind i de ting, man skal have kendskab til i Søværnet. Man bliver undervist sammen med værne-pligtige, og de værnepligtige har rig mulighed for at spørge de, der bliver omskolet til råds, da de har flere års erfaring i Forsvaret. Kurset tager seks uger, alt efter hvordan de basale obli-gatoriske fag ligger. Der arbejdes på at korte det ned til tre til fire uger, samt at denne undervisning foregår separat uden de værnepligtige. På den måde er man også sikker på, at det kun er den relevante undervis-ning, man får, og ikke skal igennem de ting, man allerede kan.


Nyt morgentiltagDe meniges dag starter som oftest med idræt. Det er et nyt tiltag, som befalingsmændene har taget for at få de menige til at vænne sig til idræt. De møder i hallen klar til 45 minut-ters idræt, her har de forskellige lekti-oner i styrke, kondition og kombina-tionsøvelser. Det er meget de samme øvelser, de laver, med det formål at de skal blive trygge ved øvelserne. Hos Flyvevåbnet har man erfaret, at de værnepligtige typisk har størst problemer med deres smidighed og balance. Derfor giver idrætslærerne de værnepligtige lektier for i form af, at de har en øvelse, som de hver aften skal lave i fem minutter. Øvelsen er forskellig fra dag til dag, og øvelserne går ud på at styrke balance og smi-dighed. Det er vigtigt at have en god balance og smidighed, når man skal

være i felten og bevæge sig på andre måder end man er vant til.Efter en gang idræt går de i bad og gør det sidste klar til stueeftersyn på deres værelser. Forinden idræt har de gjort deres værelse rent, så de er klar til at have stueeftersyn efter badet.Derefter går de ud til undervisning. Den dag SOLDATEN var på besøg, skulle de to delinger til prøve i sik-kerhed, så man forsvarligt kunne tage dem med på skydebanen.

Sådan ser uddannelsen udBasisuddannelsen er delt op i to pe-rioder, første periode er 1.-7. uddan-nelsesuge, og anden periode er den resterende tid, 8.-16 uddannelsesuge. Uddannelsen ved FBU består af fem fagområder. Det første er grundlæg-gende færdigheder såsom tjeneste-kendskab, eksercits, administrativ tjeneste og idræt. Her indgår CBRN, orienteringslære og signaltjeneste også. Der er flere timer sat af til idræt i anden periode, da soldaterne er ble-vet stærkere, og derfor kan presses det sidste stykke.

Fagområde nummer to er våbenud-dannelsen. Alle på FBU har udleveret M/96. Våbenuddannelsen går ud på, at de skal lære våbnet at kende. Det gør man blandt andet ved at lære at skille våbnet ad og samle det igen. Man skal også lære at skyde med våb-net, og derfor er skydebanedage og SKYPER(reaktionsbaner med skarpt) også inkluderet i dette fagområde.

Det er primært i det første modul, hvor soldaterne kommer ud at skyde med skarpt. Til gengæld ligger det fedeste såsom SKYPER og mørkeskyd-ning i den anden periode, så man sta-dig er oppe på mærkerne.

Felttjeneste er det tredje fagområde. Soldaterne har 146 timers felttjene-ste fordelt på omkring 19 dages felt-dage, eller SKYTdage som de kalder det. Her er det bemærkelsesværdigt, at der i første periode bliver lagt me-get vægt på enkeltkæmperfærdighe-der. Den første periode har de slet ikke undervisning på gruppeniveau endnu. I Flyvevåbnet lægger de me-get vægt på, at enkeltkæmperfær-dighederne er i orden, før man tager hul på at arbejde i grupperamme. I anden periode starter felttjenesten i grupperammen op. I anden periode har soldaterne også basic search, som er bevogtningstjeneste. Der bliver de undervist i at bevogte et område, lave adgangskontrolposter og visiteringer, mens momenter prøver at sabotere bevogtningen. Undervisningen finder sted i Jensen Town, der er en ubeboet klynge af huse, som Flyvevåbnet bru-ger til undervisning. I forbindelse med basic search skal soldaterne også ud at finde landminer og andre ting, som er gravet ned. De skal lære om spor og om, hvordan man genkender spor på landminer. Som en del af felttjenesten skal de på SKYT-dag 3 gennem IKB, som er en infanterikampbane. Soldaterne får givet en opgave i grupperne, som de skal løse. Det kan eksempelvis være, at et fly er styrtet ned, og de skal fin-de den sorte boks og føre den tilbage i sikkerhed, og på tilbagevejen skal de igennem forhindringer såsom mud-der og vand.

Totalforsvarsuddannelse er det fjerde fagområde. Når soldaterne har gen-nemført deres værnepligt på fire

FBU(Flyvevåbnets basisuddannelse)Flyvevåbnets basisuddannelse finder sted på Air Force Training Centre, som holder til på Flyvestation Karup. De har 60 menige fordelt på to delinger, og SOLDATEN har været ude at besøge dem for at få indblik i, hvordan Flyvevåbnets basisuddannelse ser ud. Basisuddannelsen i Karup varer 4 måneder ligesom de fleste basisuddannelser. FBU’erne skal gennem feltdage, brand/red-ning og skydebanedage. Deres hverdag afviger altså bare en smule fra de andre basisuddannelser.


måneder, indgår de i totalforsvars-registeret, derfor skal de uddannes i førstehjælp og BMR (brand, miljø og redning) samt politistøtte. Soldaterne får et 30-timers førstehjælpskursus i den første periode af deres basisud-dannelse. I den anden halvdel lærer de om politistøtte og BMR. De har pri-mært deres BMR-uddannelse i sidste måned, hvor nogen er afgået til HRU og GSU i slutningen af tredje uddan-nelsesmåned.

Det sidste fagområde er øvelser. Der er tre øvelser, som soldaterne skal gennem på de fire måneders basisud-dannelse. Øvelserne ligger henholds-vis i anden, tredje og fjerde uddan-nelsesmåned. Soldaterne overnatter udenfor i to dage på de to første øvel-ser, på tredje øvelse har de tre over-natninger. På deres tredje feltøvelse skal de også gennem den gode gamle kending, nemlig tyrens røvhul.Første øvelse er undervisning i BSO-tjeneste. Undervisning i patruljetje-neste er formålet med anden feltø-velse, denne er hårdere end de andre, da patrulje ganske enkelt bare er hår-dere end BSO-tjeneste og bevogtning, som er den tredje feltøvelses overord-nede emne.

Frihed under ansvarTonen i Flyvevåbnet er noget ander-ledes end i Hæren og mere lig tonen i Søværnet. Den første dag bliver de ikke vækket af råbende sergenter og stress. Her råber de ikke bare for at råbe; hvis udfordringen kan løses uden at hæve stemmen, er det den foretrukne metode. Befalingsmæn-dene gider ikke gøre noget, som er unødvendigt. Her arbejdes retfærdigt og konsekvent, og bare fordi der ikke råbes, betyder det ikke, at sergen-terne er blødsødne, hvis noget ikke er godt nok. På Air Force Training Centre arbejdes der med gensidig respekt, og hvis de menige ikke gør deres ar-bejde godt nok, strammer sergenter-ne lidt op. Men der arbejdes primært med konceptet frihed under ansvar. Man kan også se et resultat. Når man spørger de værnepligtige, hvad det fe-deste ved værnepligten i Flyvevåbnet er, er det først og fremmest sammen-holdet, man får med sine kammera-

ter og gruppe. Men lige bagefter kom-mer udsagnet om, at det også er fedt, at det er ens eget ansvar, at man lærer det, man skal, i løbet af FBU’en. Det, at befalingsmændene giver de værne-pligtige ansvar, er noget, som de sæt-ter stor pris på og nyder i fulde drag.

Maiken Voigt


O-RundeVærnepligtsrådet var i uge 7 ude at afholde vores lektion for alle jer værnepligtige for at informere jer om jeres rettigheder og fortælle om, hvad talsmandsordningen er for noget. Nogle af jer kan sikkert godt huske os, for andre kniber det nok lidt. Det var i jeres anden uddannelsesuge, og jeres dage har været lange og hårde, fyldt med masser information, som har skullet lagres.

Under O-runden, som vi så fint har valgt at kalde det, har vi besøgt alle kaserner på bare fem dage. Vi startede vores tur mandag morgen kl. 06:00. Vi læssede bilen med alt, hvad vi skulle få brug for de næste par dage. Turen startede i Vordingborg med vo-res første præsentation og et efterføl-gende møde med kompagnichefen, hvor vi fik en god snak om stort og småt omkring værnepligten. Derefter vendte vi næsen mod Slagelse for at holde samme lektion for garderhusa-rerne og Hesteskadronen. Efter vi var færdige med Slagelse, var det tid til at kigge mod Jylland. Efter en lang køre-tur over broerne blev vi endelig ind-kvarteret i Haderslev, hvor vores næste lektion skulle foregå tirsdag morgen.Sidst torsdag eftermiddag var vi færdi-ge med at besøge alle tjenesteder i Jyl-land. I løbet af ugen havde vi været for-bi Haderslev, Varde, Skive, Holstebro, Karup og Aalborg. Tidligere på måne-den havde vi været i Frederikshavn. Nu manglede vi bare marinerne på Born-holm, hvor vi brugte hele fredagen på at komme over og tilbage igen.

CENTAUnder O-runden informerede vi om, at de værnepligtige skulle vælge tals-mænd, hvis de ikke allerede havde. Ugen efter vi havde været forbi skulle deres valgte talsmænd på kursus i Kø-benhavn.

Værnepligtsrådet havde i uge 8 fornø-jelsen at have de værnepligtige tals-mænd til CENTA (Centraliseret tals-mands uddannelse). Det er et tredages kursus, som alle talsmænd skal på for bedre at kunne udfylde deres rolle til-bage i deres respektive delinger. På kurset har de lært alt fra deres job som talsmænd og talsmandsord-ningen til dybdegående informatio-ner om militær straffelov og militær disciplinarlov, hvor de selv fik lov at arbejde aktivt med de forskellige love og regler.Værnepligtsrådet med glæde kan sige at alle talsmændene gik til den, selv-om timerne var lange og informatio-nerne mange. Det er godt at vide, at der er nogen kompetente talsmænd ude ved de forskellige delinger.

På besøg i JyllandPå kurset lovede vi, at vi ville komme ud at besøge alle tjenestesteder på mindst ét tidspunkt i jeres værne-pligt. Det løfte vil vi selvfølgelig leve op til, så i uge 9 var vi ude at besøge Haderslev, der var i fuld gang med at gøre klar til deres første feltøvelse, som til afveksling fra mange andre steder varer fire dage. Dernæst besøgte vi Varde, som var Lars’ tidligere tjenestested, hvilket bragte minder frem. Her havde de værnepligtige allerede været på feltø-velse et døgn, og selvom vejret ikke helt var perfekt, var deres humør højt, og de havde et lille smil gemt bag deres trætte ansigter. Onsdagen brugte vi ved de værneplig-tige i Holstebro, hvor vi sammen med Maiken fra SOLDATEN fulgte de vær-nepligtige gennem deres H-REX tur,

hvorefter de kunne gå stolte hjem i uniform og bære deres HREX’er. Det var for mange en hård tur gennem vådt og meget koldt vand. Men der var ikke nogen, som ikke gennemfør-te turen. Da alle grupper havde været gennem, var der velfortjent grill med vand og øl til alle de gæve, nye dra-goner.

Torsdagen brugte vi i Aalborg. Først var vi med de værnepligtige på sky-debanen, hvor de skulle have deres anden skydning. Her var der rig mu-lighed for at snakke med de VPL, som stod og ventede. De havde været på deres mærketur om tirsdagen, som mindede meget om det, som drago-nerne havde været gennem. Aalborg fik ikke nogen HREX’er, men fik i stedet lov til at bære uniformen hjem med deres kompagnimærke.

Dette blev det afsluttende besøg i denne omgang, og rådet takker alle tjenestestederne for at have os med ude og den store hjælp, de har givet os. Dernæst ser rådet frem til det næ-ste landstalsmands møde den 5. – 6. marts, som er årets og holdets første.

> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

> TELEFON: 32 66 55 50


Christian Poulsen

Mobil: 32665553Mail: [email protected]

Lars Palasin

Mobil: 32665551Mail: [email protected]

Brug QR-koden til vores facebook

Brug QR-koden til vores hjemmeside

Besøg af VernepliktsrådetI forbindelse med det nordiske sam-arbejde har rådet haft besøg af Sin-dre Bæk og Jo Anders Thoen fra det norske Vernepliktsråd samt Maiann Gerbi, som er journalist på det norske blad SoldatNytt. Vi har tidligere haft samarbejdsordninger mellem alle de nordiske lande, men da der kun er værnepligt i Norge og Danmark, er det nordiske samarbejde svundet ind til kun at være Norge og Danmark. Samarbejdet består i en videndeling omkring værnepligten i de to lande. Selvom tjenesten er meget forskellig i de to lande, er strukturen i Verne-pliktsrådets opgaver meget lig vores egen.

Besøget fra Norge strakte sig over tre dage, så programmet var tæt for at kunne nå det hele. Udover den obli-

gatoriske “Hvem er vi? Og hvad laver vi?” var der tid til at besøge nogle af de mere specielle tjenestesteder i den danske værnepligt. Vi var inde og lege turister ved Den Kongelige Livgardes vagtskifte på Amalienborg, besøgte Hesteskadronen i Slagelse, og vi del-tog ved vores CENTA-kursus for vær-nepligte talsmænd. Midt i det stram-me program fik vi mulighed for at låne vores kollegaer fra Verneplikts-rådet til et rådshockeyhold til at dy-ste mod de værnepligtige talsmænd. Selvom det var fantastisk at få lidt forstærkninger fra Norge, behøver vi ikke komme nærmere ind på resulta-tet af turneringen …

Værnepligtsrådet skal bruge nye rådsmedlemmer

Brænder du for at hjælpe andre og gøre en forskel? Så er Værne-pligtsrådet måske noget for dig. Værnepligtsrådet skal bruge nye rådsmedlemmer til juni. Hvis du er tillidsvalgt kan du opstille til valg i Værnepligtsrådet. Valget vil finde sted på landstalsmandsmø-det d. 8 maj.

Som rådsmedlem vil du opret-holde og forbedre værnepligtiges rettigheder ved at repræsentere de værnepligtige ved samarbejdsud-valgsmøder gennem hele Forsva-ret. Vores kontor er beliggende på Holmen i København, hvor du også vil få indkvartering i de skønneste omgivelser. Det er sikkert rart at vende hjem til mors kødgryder ef-ter værnepligten, men vælger du Værnepligtsrådet, vil det når da-gen er omme, være det hele værd.


Militærpolitiuddannelsen tilbyder dig nye udfordringerMilitærpolitiet er for dig, som ønsker at blive fysisk og psykisk udfordret på et højt niveau. Der bliver stillet hårde fysiske krav ved optagelsesprøven, og der bliver bygget videre på udgangspunktet, så din fysiske form bliver forbedret under uddannelsen.

Inden du søger optagelse på uddan-nelsen, kræves det, at du:• har færdiggjort en basisuddannel-

se i Forsvaret• har bestået folkeskolens afgangs-

prøve• er ustraffet• har normalt syn og ikke er afhæn-

gig af briller eller anden synskor-rektion

• har kørekort kategori B

Til optagelsesprøven skal du:• løbe 2.750 m på 12 min.• gennemføre coretesten til niveau

3. Dog skal man i stedet for ”træk til bom” lave kropshævninger i frithængende bom.

• svømme 300 meter (fri) på maks. 9 minutter

• til helbredsundersøgelse• bestå skriftlige prøver• tale med repræsentanter fra mili-

tærpolitiet• tale med en psykolog

Uddannelsesforløbet Den grundlæggende del af uddan-nelsen varer halvandet år og opdeles i tre forløb, som hver afsluttes med en øvelse. Man skal derfor igennem tre øvelser: Klør Knægt, Klør Dame og Klør Konge. Den første øvelse, Klør Knægt, er en øvelse, hvor eleverne bliver presset både fysisk og psykisk, og er et af højdepunkterne på uddan-nelsen. Det nuværende hold bliver testet som forsøgskaniner på den nye uddannelse, som er værnsfælles. De nye MP'ere vil derfor modtage ud-dannelse, der gør dem i stand til at

arbejde i både det landmilitære- det luftmilitære- og det maritime opera-tionsmiljø.Eleverne kan bo på Aalborg Kaser-ner, hvor uddannelsen finder sted, for 400 kr. om måneden. Det nuvæ-rende hold får en løn på ca. 21.000 kr. om måneden. Under uddannelsen er man arbejdstidsneutral, men det til-stræbes, at eleverne har ca. 37 timer i ugen. Uden for tjenesten er der også skriftlige opgaver, der skal laves, da det er en mere boglig uddannelse sammenlignet med mange af Forsva-rets andre uddannelser.

Militær + politi = Militærpoliti Militærpolitiet er sammensat af det bedste fra begge verdener. På uddan-nelsen skal man lære militært stof, som man allerede kender til gennem værnepligten, på et højere niveau. Det er primært feltdage og feltøvel-ser. Men det er kun en lille del af ud-dannelsen. På trods af de høje fysiske krav foregår store dele af uddannel-sen på ”skolebænken”. Der er meget skriftligt arbejde og knap så meget ”fremad fremad!”, da rapportskriv-ning er en vigtig del af arbejdet som MP. Disciplinen fra værnepligten er bibeholdt, og der bliver stadig lagt vægt på, at eleverne ser pæne og soig-nerede ud, så de er et godt forbillede udadtil.

Den mere politi-relaterede undervis-ning omhandler bl.a. efterforskning, udrykningskørsel, militærpolitiets magt midler, kamp- og overlevelses-tjeneste, taktisk sanitetstjeneste for en kelt mand, konflikthåndtering, liv - vagts tjeneste og kommunikation.

Eleverne fortæller, at de laver super-fede ting på uddannelsen. De synes, at det har været spændende at lære selv-forsvar, og hvordan man afsøger ski-be. Skydebanen er også et kæmpe hit blandt eleverne. På uddannelsen får man både kendskab til taser (strøm-pistol), M/10, USP (pistol) og MGL (gra-natkaster). Udover kendskab til nye våben bliver man også omskolet til køretøjerne Eagle, motorcykel, lastbil og meget andet spændende materiel.Skemaet består også af ”idrætstimer”, som både udvikler elevernes færdig-heder og holder dem i god form un-der uddannelsen. Her bruger de bl.a. tid på militær fysisk træning, march, boksning, selvforsvar og svømning. Udover at have fysisk hårde fag på skemaet har eleverne også selv et ansvar for at træne i fritiden, hvis de skal i bedre form og klare sig igen-


nem den benhårde militærpolitiud-dannelse. Man får løbende stand-punktskarakterer og skal afslutte alle fag med en eksamen. Selv boksning kommer man til eksamen i! Med en modstander, dommer og en masse tilskuere går eleverne til eksamen i boksning.Eleverne nævner, at det tydeligt kan mærkes, at instruktørerne er dygtige og spækket med erfaring. De fortæl-ler også, at hvis der er noget, som instruktørerne ikke ved, er de lyn-hurtige til at finde ud af det. Efter ud-dannelsen får man også hurtigt erfa-ring selv, da der er stor chance for at blive udsendt som MP.

Hvad så bagefter? Når man har gennemført den nye MP-uddannelse, vil man få en funk-tion som operativ MP'er. Efter en tid kan man vælge at gå stregbefalings-mandsvejen, hvor der er mange for-skellige stillinger at vælge imellem.

Derudover har man også mulighed for at søge mange andre stillinger i Forsvaret. En del MP'ere vælger at gå på officerskole, efter at have væ-ret sergent. Endelig kan man vælge på sigt at søge et civilt job. Da man under uddannelsen har fået kompe-tencer, som også kan anvendes på den anden side af hegnet, har mange MP'ere gennem tiden søgt ind til det civile politi eller taget en videregåen-de akademisk civil uddannelse.

Skal du være MP'er? Militærpolitiet tilbyder en spænden-de hverdag, hvis du er klar på at blive udfordret! Du kan læse mere om ud-dannelsen og optagelseskravene på: www2.forsvaret.dk/uddannelsessite/uddannelser/Pages/Konstabel_milita-erpoliti.aspx

Du kan også følge militærpolitiet på Facebook. Ved at søge ”Militærpoli-tiet”, som er navnet på siden, dukker

den op som en af de før-ste. Der fin-der du bl.a. billeder fra hverdagen på Aalborg Kaserne og øvelsen Klør Knægt. www.facebook.com/pages/Militærpolitiet/1474009779552398?fref=ts

aManda niess


lasse bækhusaManda niess

Hej SOLDATEN

Jeg hedder Mads Frederiksen og er tidligere landstalsmand fra Varde kaserne. Jeg vil gerne fortælle om en sjov historie fra Feb 2014 holdets sid-ste øvelse!Det var sindssygt varmt i maj sidste år! Vi havde som afsluttende øvelse forskellige opgaver som blev løst i øvelsesterræn. Bl.a. efterretning og angreb.Det, vi skulle angribe, var flere fjen-der, der havde påbegyndt gravning af skyttegrave midt på den tørreste hede i hele Danmark, vil jeg skyde på. Så vidt jeg husker, skulle angrebet indledes med hvad, der skulle minde om luftangreb. Måden det var vist på var, en helvedes masse kanonslag, der blev sprængt i det tørre lyng og græs. Meningen var, at vi skulle lave delt spring frem, når luftangrebet var overstået. Der kom vi dog aldrig til - eller jo det gjorde vi. Men det var ikke med våben i hånden, men med brand-slukningsudstyr og spader! Så forestil jer en flok soldater, der var helt snige snige med sløring i hovedet og alt var seriøst. Det blev skiftet ud med en storm af noget der lignede forvirrede landsbytosser, der spænede hen over heden med spader i hånden! Kanon-slagene havde simpelthen sat ild til et kæmpe område af heden, og vi skulle derfor kæmpe i lang tid for at få kon-trol over disse flammer. Så lang tid, at missionen ligesom gik i vasken, og vi måtte tage hjem med en lidt speciel afslutning i rygsækken... Måske ikke helt den afslutning de overstående havde håbet på!

Mvh. Mads Frederiksen

Hej SOLDATEN, lige en hurtig historie fra min værnepligt:

Vi havde været på KSTL øvelse over to nætter. På øvelsen havde vi fået lov til at grave et par skyttehuller og fyret noget krudt af. På sidstedagen var det dejligt vejr med høj solskin, og vi fik dækket hullerne til og sløret dem, som de gode soldater vi var, mens SG'erne sad i BSO'et og ventede på vi blev færdige.Da alt var blevet kontrolleret og pak-ket sammen, stod vi klar til at drage tilbage mod kasernen. Vi kunne se, at SG'erne morede sig over et eller andet, og opdagede at vores DEL SG lå og sov med et whiteboard ved si-den af ham, hvor der stod "ring når du vil hentes". Da SG'erne var færdige med deres prank, samlede vi de sid-ste stumper og efterlod en sovende SG, midt i felten, for at drage ind til VEDL.Under VEDL blev en af SG'erne ringet op, og kort efter han havde taget tele-fonen til øret, flækkede han af grin. Vi kunne næsten regne ud, at vores DEL SG var vågnet og havde set white-boardet, og nu gerne ville hentes ind. Det var til stor underholdning resten af holdet, og noget man ikke lige så-dan glemmer.

Venlig hilsenEn tidligere værnepligtig

Hej Soldaten

Som rekrut og garder i Den Kongelige Livgarde har jeg oplevet en del sjove episoder.

En sjov oplevelse var til et stueefter-syn, hvor der var to syge på en stue. Oversergenten bad dem om at holde minimum 10 meters afstand til ham og resten af styrken. Under stueefter-synet blev de dog bedt om at holde sig på toilettet, indtil han var færdig. Da vi så skulle træde an i gården til morgenappel, skulle de stå 20 meter væk og helt nede på løbebanen. Hvor der så kommer en sergent fra et an-det øvelsesvagthold hen til dem.Sergent: "Hva' fan' laver I!" (Højtrå-bende)En garder (meget stille): "Hr. Sergent, dette er oversergentens ordre."Sergent: "Moooodtaget." (meget lang-trukkent og irriteret)

HilsenLasse Gottenborg AKA garder Jensen

Vinderen af en TASMANIAN

TIGER MULTICAMer Mads Frederiksen

1 2 3

Hvis du også vil være ejer af en TASMANIAN TIGER MULTCAM eller andre fede tasker, kan du gå på INF-WEAR’s hjemmeside inf-wear.dk eller kigge forbi Kuffen.


Hvordan holder du motivationen oppe?

P. Dørffler, Den Kongelige Livgarde >Jeg er bare forberedt på det næste, der sker. Jeg sørger for at få sovet, når man kan sove, og slappe af, når man kan slappe af. Og man skal være om-stillingsparat hele tiden.

< J.A.W. Pedersen, Den Kongelige LivgardeIndtil videre synes jeg, at det hårdeste har været den lange march, vi havde i går. Det med ikke at have så meget mad mærker man ikke, når man har været sulten længe nok. Ellers er det bare at se positivt på det - nu er vejret godt. Og gå og smile lidt for sig selv.

J. Poulsen, Den Kongelige Livgarde >Jeg tænker på, at der snart er mad. Og så er jeg snart garder – det er også fedt nok.

< L. Andersen, Den Kongelige LivgardeMan har ikke rigtig valget om at stop-pe, synes jeg.

R.H. Pedersen, Den Kongelige Livgarde >Motivationen er langt væk. Jeg vil bare ikke være den første, der giver op, så det er et spørgsmål om at kigge på de andre og følge med i trop. Det er fællesskabsfølelsen, der gør det. Hvis jeg havde været alene ude på det her, havde jeg givet op for længe siden.

< F. Willesen, Den Kongelige LivgardeJeg tænker på, at det snart er slut. Jeg tænker på, hvad jeg skal have at æde, når jeg kommer hjem. Jeg tænker hele tiden på, at jeg skal på Mc’en. Og jeg skal sove bagefter, have is og sådan noget. Det virker godt for mig.

lasse bækhusaManda niess

SOLDATEN var med garderne på REX i Februar og spurgte dem på et tidspunkt, hvor de burde have mistet håbet:

Skal du være den næste journalist på SOLDATEN?

Har du modet og evnerne til at skifte geværet ud med en kuglepen? Har du lyst til at opleve en anden side af Forsvaret? Så har vi jobbet til dig! SOLDATEN søger nye værnepligtige til redaktionen.

Som journalist på SOLDATEN får du...• En ny, unik indgangsvinkel til Forsvaret• Samme ansættelsesforhold som under

basisuddannelsen – du forlænger din tid som menig med syv måneder

• Et værelse på den smukke Marinestation Holmen i København, som ligger nær centrum

• Opgaver og arbejde, som foregår både i civil og militær beklædning

• Eget kontor

Vi forventer, at du...• Har gode skrivekundskaber• Forstår at opsnuse ”den gode historie”• Har en åben personlighed, gåpåmod og

viljen til at samarbejde• Er engageret og dedikeret i dit arbejde• Er ansvarsfuld, også uden opsyn• Har interesse i værnepligten• Kan fange gode billeder

Derudover...• Forventer vi IKKE, at du er uddannet

journalist• Er din første arbejdsdag mandag den

1. juni 2015

Lyder det som noget for dig? Så send os en ansøgning ASAP – senest d. 1. maj. I ansøg-ningen skal du fortælle lidt om dig selv og om, hvorfor du ville være en god journalist på SOLDATEN. Derudover skal du medsende dit bud på en artikel til bladet – det kan være en reportage fra en feltdag, en personlig ople-velse eller noget helt tredje. Vi vil bare gerne have et indblik i, hvordan du er som skribent. Sidst, men ikke mindst, skal du medsende et billede af dig selv samt andre fotos, der viser dine fotografiske evner.

Send ansøgningen til [email protected] Hvis du har spørgsmål, kan du ringe på tlf. 32 66 55 54 eller 32 66 55 58.

se her

se her

koM nu

koM nu

Documents

Soldaten nr. 3 - 2015