SommerOase 2015 – Temaoplæg

U I M O D S T Å E L I G

Helligånden - den uimodståelige

Vores Gud!Helligånden – den uimodståelige!

På SommerOase 2015 sætter vi fokus på Helligånden, den tredje person i Gud. Helligånden er Guds ”nutid”. Det er ham, der gør Jesus levende for os. Ham, der viser os, hvem Gud er. Ham, der fylder os med sin kraft og gaver og sender os på en dristig mission i verden. Uden Ånden var den kristne tro en død ”fortid” og vi var efterladte ”faderløse” og alene. Men nu bor Guds Ånd i os og vi vil i lyset af Apostlenes Gerninger gå på opdagelse i, hvordan Ån-den stadig i dag skaber liv midt i mørke og død.

Vores Gud! - det overordnede tema 2013, 14 og 15

Det hører til den kristne tros største glæde og mysterium, at vi i vores ene Gud møder tre forskellige personer, der vil et og det samme, men samtidig handler med os på forskellige måder: • Skaber og Far: Gud skabte os og er, som far for os, stadig den, der lægger alt til rette for os.

• Kongen og Korset: Gud frelste og befriede os ved at sende sin søn Jesus, der levede, døde og opstod. Han er den konge i vores liv, som vi vil følge efter som disciple.

• Livgiver og vejleder: Gud giver os liv, udruster og sender os i Helligåndens kraft og vej- ledning.

Ingen af disse tre personer kan undværes i vores liv med Gud. Mange problemer i kirkens historie kan føres tilbage til en skævhed i opfattelsen af Guds tre personer. (Se evt. åbnings-mødet fra 2013 til uddybning: http://oaseplay.dk/#video-67).

Det er altså Guds treenige natur, vi vil lade os udfordre af på SommerOase i 2013, 14 og 15. Vi ønsker, som bevægelse og folk, at lære Gud bedre at kende, og derfor vil vi sætte ham på dagsordenen med et brændende ønske om at tale:

• enkelt og klart om ham, så Gud gøres forståelig for alle (missionalt perspektiv);

• klart ud fra Bibelen, så vi vejledes til at følge Bibelens Gud (teologisk perspektiv);

• omsorgsfuldt og indlevende, så mennesker trøstes og vejledes (sjælesorgerisk perspek- tiv).

Pejlemærker i forkyndelsen og fællesskabet

Et vigtigt afgørende overordnet pejlemærke kunne man kalde ”noget om Gud og noget om os”-pejlemærket. Vi vil hvert år tilrettelægge programmet sådan, at vi lærer noget i to retninger:

• Lodret/grund/centrum: Vi vil lære noget om Gud! Den kristne tro begynder altid uden for os selv. Gud talte og verden blev til. Vores tro har et lodret fixpunkt, der er som en grund under troen og dens glødende centrum. En anden måde at sige det på er, at vi altid har nåden som forudsætning. Hver eneste afkrog af vores tro bygger på, at Gud har handlet forud, at han ”elskede os først” (1 Joh 4,19). Det gør en verden til forskel, om vi har den forudsætning med hver eneste dag. Vi ønsker at tale sandhed om Gud.

• Vandret/betydning/helhed: Vi vil lære noget om os selv, vores næste og vores verden! Vores tro har vandrette implikationer og ringvirkninger. I vandringen med Gud, lærer vi noget om os selv, vores forhold til andre og til den verden, vi er en del af. Troen er ikke abstrakt eller en samling løse læresætninger men konkret levet liv! Vi ønsker at tale sandhed om os selv, vores næste og verden.

Det er vigtigt, at vi på en og samme gang rammer en balance mellem disse to akser og er skarpe på begge retninger. Man kan fint bruge en hel lejr om Gud (det lodrette) uden nogensinde at komme i berøring med betydningen heraf for vores liv (det vandrette) – eller modsat: Man kan være så fokuseret på troens betydning for mit liv og discipelskab, at nå-den som forudsætning forsvinder. Det første vil gøre vores forkyndelse abstrakt; det sidste vil gøre den til en byrde.

Konkret betyder dette, at alle ansvarlige for forkyndelsen og undervisningen skal ”tjekke” deres program ”lodret og vandret”: Får vi sagt noget om Gud? Er nåden med som en forud-sætning? Og får vi sagt noget om betydningen af vores tro for os selv, næsten og verden? Vi skal være modige på begge retninger!

Tema-oversigtHvad skal vi vinde med SO15-temaet: Helligånden – den uimodståelige?

• 1: Apostlenes Gerninger – hvad skete der?: Vi har valgt som sidste år at bygge ugen op over et konkret skrift i Bibelen, denne gang Apostlenes Gerninger. Det er på mange måder et helt specielt skrift, der giver os et unikt blik bag facaden hos de ældste kristne menigheder. Det er en utrolig spændende historie: I udgangspunktet møder vi en flok skræmte disciple, der frygter for deres eget liv. Men gennem Åndens vejledning og udrustning af dem forvandles de til modige vidner om Jesu død og opstandelse. Hvad skyldes denne forvandling? Det er der frem for alt ét indlysende svar på: De har mødt den opstandne Kristus. Alt i Apostlenes Gerninger skal ses i lyset af Korset og Opstandelsen. Det er det grundlæggende lys, der farver hver en side. Og i lyset fra Kor-set og Opstandelsen sker forvandlingen, forandringen og alle de vilde eventyr, Hellig-ånden sender de første menigheder i. Vi vil bruge ApG som var det et skibs ”log-bog” eller et flys ”sorte boks”, der rummer alle de vigtige oplysninger om, hvordan det kom fra a til b. Hvordan forvandler Helligånden de skræmte disciple til frimodige vidner i lyset af Jesu opstandelse?

• 2: Ånden og os – hvad sker der?: Grunden til, at vi gerne vil lære den første kirkes ”hemmelighed” er, at Helligåndens gerning ikke er fortid! Som han handlede med de første kristne, har han handlet gennem hele kirkens historie. Ånden har en helt særlig rolle med at bringe Gud nær til os. Han er, med evangelistens Johannes’ ord, en talsmand, der minder os om, hvad Jesus har sagt og vejleder os ”i hele sandhe-den” (16,13). Med andre ord: Ånden er ”Guds nutid”, der leder gør troen levende for os, peger på Kristus, fylder os med kraft og frimodighed, sender os som vidner om Jesus, fylder kirken med kærlighed og enhed, forvandler vores natur og giver os sine gaver.

Et svar og to spørgsmål: Med andre ord, vi vil på SO15 stille to spørgsmål i lyset af Apostle-nes Gerninger og i lyset af det ene overordnede svar:

› Det overordnede svar: • ApG er et vidnesbyrd om Jesu død og opstandelse i Jerusalem. Dette grundlæ-

gende lys skal skinne igennem på SO15. ApG er ikke først og fremmest en håndbog i mission. Den er et vidnesbyrd om Jesu Kors og Opstandelse og betydningen af dette for ”Jerusalem, Samaria og verdens ende” (1,8). På forskellig måde (aftenmøder, vid-nesbyrd mv.) skal vi sørge for, at det er Korset og Opstandelsens lys, der er grundfar-ven på lejren.

› De to spørgsmål: • 1: Hvad skete der i den første kirke, da den blev led af Helligånden fra Jerusalem til Samaria og til verdens ende?

• 2: Hvad sker der hos os i dag? Hvordan virker Helligånden i blandt os? Hvordan le-des vi af ham til tro, til Jesus, til glæde, til erkendelse af synd, til mission, til tjeneste for vores brudte verden? Hvordan fyldes vi af Åndens nådegaver til mission og tje-neste for andre?

Dagstemaerne i oversigt

Lørdag: Introduktion.

Søndag: Helligånden og løftet (1,1-14).

Apostlenes Gerninger begynder med et løfte. Jesus lover sine disciple, at Ånden skal komme over dem med kraft. Derefter går de i ”havn” og venter i bøn (v14). Udgangspunktet for rejsen i ApG er altså at ”vente”, at bede, at stole på, at mindes løfterne om, hvad Gud har lovet, han vil gøre.

Mandag: Helligånden og opfyldelsen (2,1-36).

Åndens komme på pinsedag er pakket med vigtige ting fra ”log-bogen”: (a) Ånden kommer, når han vil. Han er det store ’grundled’ i sætning. (b) Han giver kraft til opgaven. (c) Han kommer som lovet. (d) Han giver frimodighed til at fortælle med glæde om Jesu opstandel-se, syndernes forladelse og Helligånden som gave til enhver (2,38).

Tirsdag: Helligånden og fællesskabet (2,37-47; 4,32-37).

Én vigtig ting fra log-bogen er, hvordan Ånden forvandler disciplenes indbyrdes konkur-rence om at være størst til indbyrdes fællesskab, enhed og kærlighed. På en helt særlig måde stod de første kristne sammen i modgang og fremgang.

Onsdag: Helligånden og missionen (10,1-11,18).

Igennem ApG nærmest ”tvinger” Helligånden apostlene til at bryde nogle grænser, de ikke selv ønskede. Kun langsomt går det op for dem, at Jesus er en god nyhed for alle mennesker og at der ikke kan sættes en grænse for evangeliet mellem jøder og hedninger.

Torsdag: Helligånden og Bibelen (15,1-21).

Ånden drev de første kristne ud over stepperne med evangeliet, og det på en måde, der gjorde nogle i menighederne usikre på, om det hele gik rigtigt til. Derfor indkaldte de til et møde for at afklare uenighederne. Her blev to ting afgørende: Fortællingen om, hvad Ånden havde gjort og et opslag i Skriften, der bekræftede dette. Skriften og Ånden hører sammen.

Fredag: Helligånden og rejsen (1,8; 16,6-10; 17,14-34).

Paulus er den person, der mere end nogen tager budskabet om Jesus til ”verdens ende”. Vi møder ham på rejser, på permanent ophold, blandt arbejdere og lærde filosoffer. Hvordan sender Paulus’ dristighed og målrettethed os retur med evangeliet om Jesus til vores del af ”verdens ende”?.

Dagstemaer udfoldet

Lørdag: Vores Gud – Helligånden, den uimodståelige

Lørdag aften indleder vi med at fejre vores treenige Guds nærvær i blandt os: Som den Far, der elsker os mere end nogen anden. Som den Søn, der gav sit liv for os ud af en evig kær-lighed. Som den Ånd, der åbner Guds virkelighed for os og gør liv af støv!

Søndag: Ånden og løftet (1,1-14; 2,42)

Hovedtema: Helligåndens komme til apostlene i ApG er tæt forbundet med et løfte. Inden sin himmelfart lover Jesus disciplene, at de skal ”få kraft”, når Ånden kommer over dem (1,8) og i virkeligheden går der fra dette løfte en linje tilbage til løfter i GT. Ånden er lovet, Ånden er ventet. Men han kommer, når han vil. Så rejsen i ApG indledes i ”havn”. Discip-lene venter ”hvor de plejede at hopholde sig” (1,13) og ”holdt alle i enighed fast ved bønnen” (1,14). Allerede her finder vi en vigtig ting til ”log-bogen”: Kristne discipliner og daglige ru-tiner omkring bøn og fællesskab er ikke i modsætning til Helligåndens pludselige komme (jf. 2,42). Tværtimod. Igennem hele kirkens historie har Ånden arbejdet med Guds folk med disse to hænder: Daglige rutiner og særlige indbrud af sit nærvær. De åndelige rutiner er nærmest som hjulbanespor for Åndens komme: gudstjenesten, nadveren, bønnen, bibel-læsningen, fællesskabet med andre kristne og mere til.

Hovedspørgsmål: Hvordan ankommer Ånden til disciplene?

Underemner:› Hvad skete der? • Beskrivelse af apostlenes situation forud for Åndens komme. Til slut i evangelierne

møder vi dem som skræmte og splittede. Nu har de mødt den opstandne Jesus og er på vej ud på en rejse, der kommer til at tage dem steder hen, de ikke selv havde forudset eller måske lige frem ønskede (jf. Joh 21,18).

• Apostlenes Gerninger er Helligåndens Gerninger: Allerede i kapitel 1 aner vi en vigtighemmelighed fra ”log-bogen”: Helligånden er ApG’s store handlende grundled. Discip-lene skal vente til Ånden handler først.

› Hvad sker der? • Kristne discipliner: Ventetiden går med daglige rutiner for bøn og fællesskab. Intet er

vigtigere for et folk, der skal på rejse, end at have styr på rygsækken og de grundlæg-gende færdigheder. De kristne discipliner hører til det kristne livs afgørende hjælpe-midler.

Ideer til BørneOase/Familiegudstjeneste: • Rejsemetaforen og ”log-bogen”.

• Forvandlingen af disciplene fra skræmte til glade og frimodige. Hvordan sker det?

• Den kristne ”rygsæk” til rejsen: Hvad indeholder den?

Mandag: Ånden og opfyldelsen (2,1-36)

Hovedtema: Helligåndens komme pinsedag er mættet med gode sager og vigtige ting til ”log-bogen”. Først: Ånden styrer. Disciplene er blot samlet for at fejre pinse, og ”med ét” larmer det. Ånden kan ikke betvinges, men er ”det handlende grundled” i ApG. Dette ses igen og igen (fx 2,2; 8,26; 10,10; 13,2). Dernæst: Ånden giver disciplene den kraft og de evner, de har brug for til at løse opgaven. Ånden gør levende og skaber liv af støv. Uden hans kraft ville vores kristne vidnesbyrd være som at ro en supertanker. Så: Ånden kommer som lovet i løfterne i GT. Peter citerer Joel, der gør det tydeligt, at når Ånden kommer i den nye pagt, så bliver han ”hverdag”. Ånden er fra nu af ”for alle” og ikke blot de særlige præster i temp-let eller den salvede konge. Derfor: Det giver disciplene et frit mod og fylder dem til randen med glæde. Før var de skræmte og flygtede fra Jesus. Nu står Peter frit frem og forkynder om Jesus. Ånden leder til glæde, frimodighed og ærlig tale om Jesus, hans opstandelse, syndernes tilgivelse, dåben og Helligånden som gave (2,38)!

Hovedspørgsmål: Hvad gør Helligåndens ankomst ved disciplene?

Underemner:› Hvad skete der? • Ånden er det handlende grundled i ApG, der med godt ret kunne omdøbes ”Helligån-

dens Gerninger”: 1,8; 2,2; 4,8.31; 5,19f.32; 8,39; 9,17.31; 10,1ff; 13,2; 15,28; 16,7.10.14; 19,21; 20,22; 22,17; 28,3.

• Ånden giver disciplene kraft som Jesus har lovet. Det er dybest set den kraft, som Jesus havde, der gives videre til menigheden som helhed (jf. fx 14,12).

• Ånden kommer som lover i GT. Det er ikke en opfindelse men en opfyldelse.

• Ånden får disciplene til at vidne om Jesus! Åndens kraft gives til et helt bestemt for- mål: at vidne om Jesus (1,8).

› Hvad sker der? • Eksempler på, hvordan er Helligånden det aktive, handlende grundled for kirken og kristne i dag.

• Hvordan lytte til Helligåndens ledelse; hvordan lære hans stemme at kende?

• Eksempler på, hvordan vi får frimodighed og glæde over at dele alt det gode, Jesus har gjort og er for os.

Ideer til BørneOase: • Helligånden som gave til alle og ikke blot ”kongen, præsten og profeten” (fx ved at nogle får en gave først pga. kongekrone, dragt eller profetstav, og så til sidst alle).

• Helligånden gør glad! Den giver Peter frimodighed til at stå frit frem og fortælle om Jesus på et sted, hvor han før var bange (jf. Mark 14,66-72).

• Helligånden giver det, vi har brug for til at fortælle om Jesus. Nyt sprog og andre ting.

Tirsdag: Ånden og fællesskabet (2,37-47; 4,32-37)

Hovedtema: Én af Åndens vigtigste opgaver går til hjertet af det kristne fællesskab. Igen-nem evangelierne møder vi disciple, der kæmper om Jesu opmærksomhed og om at være størst. I ApG møder vi de første kristne i ægte fællesskab og enhed. Ånden skaber ”liv af støv” ved at fylde vores hjerter med Guds kærlighed (Rom 5,5; 15,30; Gal 5,22; Kol 1,8). Me-nigheden er ”Helligåndens fællesskab” (2 Kor 13,13; Fil 2,1). Ingen af os får Ånden for os selv. Vi får altid Ånden ind i menighedens fællesskab til menighedens opbyggelse.

Hovedspørgsmål: Hvad gør Helligånden ved det kristne fællesskab?

Underemner:› Hvad skete der? • Helligånden fik de første kristne til at tjene hinanden på konkrete måder, der overra- sker dem, der ser det (2,47; 4,33).

› Hvad sker der? • Eksempler på, hvordan Helligånden leder til fællesskab i kærlighed.

• Eksempler på, hvordan Helligånden gives til andres gavn og ikke til egen vinding.

• Hvordan bruges Åndens nådegaver til fællesskabets opbygning?

Ideer til BørneOase: • Helligånden som et ”bånd”, et kærlighedsbånd, der binder alle sammen til ”ét”.

• Helligånden, der får de første kristne til at dele med hinanden (2,45) og hjælpe hinan- den, når én er i nød.

Onsdag: Ånden og missionen (10,1-11,18)

Hovedtema: Den måske vigtigste læring fra ApG’s ”log-bog” handler om mission. Helligån-dens kraftudrustning leder apostlene til mission. Og det en mission, der tager dem steder hen, de ikke vil. Fortællingen om Peter, der må tvinges af Ånden til at gå til den ikke-jødi-ske by, Cæsarea, negler problemstillingen: De første kristne var jøder, og de havde simpelt-hen svært ved at forstå, hvis troen på Jesus kunne deles med nogen, der ikke ville blive som dem og leve som dem, nemlig som jøder, der overholdt de jødiske regler om renhed, omskærelse og mere til. Mission betyder ”kontakt”. Kontakt opleves ofte som ”farligt”. Men faktisk har vi ikke forstået, hvor omfattende Guds kærlighed er, og hvor komplet Jesu død og opstandelse var, hvis vi ikke tør løbe risikoen for at komme under anklage for at have gået for langt. Som Jesus, der blev beskyldt for at spise med toldere og syndere (Mark 2,16) og som Peter, der må stå til regnskab for at have ”besøgt ikke-jøder og spist sammen med dem” (11,3). Denne missionale rejse ud af det trykke Jerusalem var lige ved at taget livet af Peter og siden har det været en konstant trussel for kirken at lukke sig om sig selv i ”Jerusa-lem”.

Hovedspørgsmål: Hvilke grænser bryder Helligånden ned, når han sender i mission?

Underemner:› Hvad skete der? • Adskillelsen mellem jøderne som det udvalgte pagtsfolk og hedningerne uden adgang til templet og Guds løfter (jf. Ef 2,11-22).

• Det store ”aha” for Peter og de andre første kristne, at hedninger, der ville tro på Jesus ikke behøvedes at blive jøder – at Gud ikke ”gør forskel” (10,34).

› Hvad sker der? • Rent og urent; kristne skel mellem mennesker.

• Missional dristighed og overraskende berøring.

• Hvad er vores ”Jerusalem” og vores ”Cæsarea”?

Ideer til BørneOase: • Illustration af det at sprænge grænser; en grænsesprængende rejse.

• Illustration af mission som det at dele Jesus og Guds kærlighed med alle, og særligt dem, der er mest anerledes i forhold til os selv.

Torsdag: Ånden og Skriften (15,1-21)

Hovedtema: Hele vejen igennem ApG spiller Skriften en stor rolle. Peter citerer fra Joels bog på den første pinsedag (2,17-21) og senere når han prædiker (fx 3,22). Menigheden mindes ord i GT (fx 3,24-26) og Paulus holder alenlange prædikener over Guds frelseshistorie (fx 13,16-41). Der er med andre ord en nær sammenhæng mellem Ordet og Ånden. Et bestemt sted bliver denne sammenhæng helt tydelig: på det store apostelmøde i kapitel 15. Det er et dramatisk sted. Den ældste menighed var reelt truet af splittelse over spørgsmålet om, hvad man skulle gøre med ikke-jøder, der kom til tro på Jesus. Skulle de lære at leve som jøder (jf. 15,5)? På dette apostelmøde kommer netop sammenhængen mellem Ånden og Or-det til at gøre udfaldet. Først fortæller Peter, Paulus og Barnabas om ”alle de tegn og undere, som Gud havde gjort blandt hedningerne” og om, hvordan Gud har bekræftet deres mission ved at give ikke-jøderne ”Helligånden ligesom os” (15,7-12). Dernæst tager Jakob ordet og så at sige slår op i Skriften for at tjekke, om dette kan passe. Og det kan det! Ordet bekræfter Åndens erfaring (15,15-18). Der er en nær sammenhæng mellem Ordet og Ånden: Ånden åbner Ordet for os og Ordet har myndighed til at verificere menighedens erfaringer.

Hovedspørgsmål: Hvordan virker Ordet og Ånden sammen til menighedens sundhed og opbyggelse?

Underemner:› Hvad skete der? • Menighedens erfaringer med Åndens kraft har til alle tider medført interne splittelser.

Apostelmødet giver os afgørende pejlemærker på, hvad vi skal gøre, når en sådan situ-ation opstår: (a) Mødes, (b) lytte til hinanden, (c) bruge Skriften som pejlemærke og til at vurdere vores oplevelser ud fra, (d) finde et kompromis, der rammer hjertet af sagen og er åbent nok til at holde sammen på helheden.

› Hvad sker der? • Bibelens funktion og rolle i menighederne i dag. Hvordan ledes vi af Ordet og Ånden,

og hvordan bruges Bibelen til at vurdere vores erfaringer ud fra?

• Dyb indsigt i Skriften giver frimodighed til at lade Åndens erfaringer få fylde i menig- heden.

• Fællesskab og enhed, når splittelse truer.

Ideer til BørneOase: • Bibelen som Guds guide og manual til at spille efter de rigtige regler. • Illustration af, hvad man gør, når man bliver uvenner.

Fredag: Ånden og ”verdens ende” (1,8; 16,6-10; 17,14-34)

Hovedtema: Paulus blev det redskab i den første kirke, Gud valgte til på en radikal, vild og voldsom måde at flytte evangeliets grænse over stærke, usynlige grænser. I 13,2 udtager Helligånden ham og Barnabas i Antiokia til den første missionsrejse. I 16,6-10 leder Ånden dem meget konkret ved at hindre mulige rejseveje, så de til sidst kun kan rejse til Troas, tæt på grænsen til Europa, der bliver målet for anden missionsrejse. Og i 17,14-34 holder Paulus den mest vilde tale i hele Skriften, der så kulturelt fintunet, at den næsten ikke kan forstås, hvis man ikke kender den græske filosofi. Og han gør det med et meget tydeligt ”for at”: Han vil have sine tilhørere til at forstå, hvad evangeliet handler om. Derfor hjælper det ikke at holde en ”græsk filosofisk” tale til jøder eller en ”frelseshistorisk GT-tale” til hedninger. Paulus udspænder så at sige i sin forkyndelse et meget bredt rum for, hvor og hvordan evangeliet om Jesus kan og skal forkyndes – ligesom han i øvrigt også udspæn-der et meget bredt rum for, hvordan missionen bedst organiseres. Nogle gange tager han ophold i længere tid (Korinth og Efesos); andre gange rejser han. Nogle gange arbejder han selv; andre gange modtager han løn. Disse to ting: det meget brede rum for forkyndelsens form og menighedsarbejdets organisering, vil vi lade os udfordre af denne sidste dag. Har vi ”evangelisk fantasi og passion” nok? Kender vi vores tid så godt, at vi kan holde én tale for ”grækere” og en anden for ”jøder”? Og denne udfordring tager vi alene op, fordi vi som menigheder og bevægelse er fyr og flamme over, hvor meget Gud har elsket os i Kristus, og derfor bare MÅ tale til vores tid, så vi bliver forstået.

Hovedspørgsmål: Hvordan taler Ånden til vores tid?

Underemner:› Hvad skete der? • Græsk filosofi og gudsdyrkelse som baggrund for at forstå Paulus’ tale ApG 17. • Paulus’ meget forskellige måde at virke på.

› Hvad sker der? • Hvad er vores tid ”græske filosofi”? Hvad optager vores tid, hvordan forkynder vi evan- geliet, så vi bliver forstået?

• På hvilke måder organiserer vi vores menigheder og vores mission? Har vi variation nok til at kunne tilpasse os omstændighederne?

• Hvordan får vi varmet vores hjerter så meget for evangeliet, at vi er villige til at gå helt ud til kanten af vores tid med budskabet om Guds kærlighed i Kristus?

Ideer til BørneOase: • Illustration af, hvad et vil sige at oversætte og tilpasse, så vi bliver forstået.

VoresGUD