Spastikeren 4-12

NR.4 AUGUST 2012 ÅRGANG 62

s astikeren

www.spastikerforeningen.dk

BLIVER HAN VERDENS BEDSTE?

NYT KURSUS: HVAD ER CP?

DETTE ÅRTIS STØRSTE SKOLEPOLITISKE UDFORDRING

Kommunikation er en menneskeret ........... 4

Viden om .................................................. 6

Dette årtis største udfordring .................... 8

Folkemødet på Bornholm ........................ 10

Dækker din forsikring? ............................ 11

Inklusion uden knaster ............................ 13

Forskerpris til Susan ................................ 14

Tværfaglighed er afgørende ..................... 17

Hædret af Dronningen ............................ 20

7 skarpe til Anders .................................. 23

Familiedag på Elsass Centret ................... 24

Nyt om kurser: Hvad er CP? ..................... 26

Kåre er fuld af energi .............................. 28

SPU i Uganda – vil du med? .................... 31

Den sociale side ...................................... 32

Verdens bedste spiller? ........................... 34

Ungdom: SPU-spalten ............................. 37

On the road again ................................... 39

STU på Østerskoven ................................ 41

Kæmp for dine drømme .......................... 42

Kredsnyt ................................................. 44

– god læsning!Spastikeren ISSN 0561-5453 · Årgang 62 nr. 4/2012 • Udgivet af: Spastikerforeningen, Strandboulevarden 47B, 2100 København Ø, tlf. 38 88 45 75,

email: [email protected], www.spastikerforeningen.dk • Redaktion: Lone Møller (ansvarshavende) · Frands Havaleschka (DJ) redaktør, Benjamin Steengaard

Rasmussen (DJ) • Annoncer: Æblehaven 49, 8362 Hørning, tlf. 86 91 46 87 • Layout: FL Reklame, tlf. 70 22 18 70 • Tryk: Zeuner Grafisk as, tlf. 87 46 40

10 • Oplag: 6.000 Distribution: Post Danmark. Spastikeren udsendes gratis til foreningens medlemmer 6 gange om året. Udgives også elektronisk. Eftertryk:

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. De fremførte synspunkter står for forfatterens egen regning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen og Spastikerfor-

eningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i det indsendte materiale. • Spastikerforeningens protektor: H.K.H. Prinsesse Benedikte •

Forsidefoto: Kørestolsrugby-talentet, Sebastian Frederiksen – foto: Benjamin Steengaard Rasmussen

Hvad er CP egentlig? Hvordan udvikler etmenneske med CP sig, og hvilke udfordringergiver det? Læs mere om nyt kursus på side 26-27

20

24

28

37

3Spastikeren 4/2012

spastikeren 4/2012

4 Spastikeren 4/2012

Kommunikation er en menneskeret Bliv rollemodel

for andre ungemed handicap

Hørte du DR’s P1-dokumentar om Jannie og hendes kamp for at

kunne kommunikere, som blev sendt lige før sommerferien? Vi, der

gjorde, glemmer den ikke. Tænk at have så meget på hjerte og så

meget at meddele uden at kunne. Ikke fordi evnerne mangler, men

fordi man ikke har færdigheden til at kommunikere. I udsendelsen

blev det sammenlignet med at være ”levende begravet”. Mere præ-

cist kan det vist ikke udtrykkes for os, der ikke har oplevet det selv.

Det er helt uacceptabelt, at mennesker med CP skal opleve, at

de ikke får mulighed for at udfolde deres evner fuldt ud, blot fordi

systemet ikke har fokus på at spotte og udrede de kognitive og

kommunikative udfordringer, en stor gruppe spastikere fødes med.

Spastikerforeningen har derfor taget kontakt til KL og socialmi-

nisteren for at få gang i en dialog om, hvordan vi sikrer, at alle børn

med CP tilbydes en grundig og professionel udredning af deres

kognitive funktionsniveau. Vi er blevet meget bedre til at udrede

og behandle børn for deres fysiske funktionsnedsættelse, men vi

er håbløst bagud, når det gælder udredning af børnenes kognitive

og sproglige funktionsniveau. Ofte stilles der så at sige kun en halv

diagnose med den konsekvens, at alt for mange får utilstrækkelig

hjælp til at udvikle for eksempel sprog og alternativ kommunikation.

En del af problemet skyldes nok, at vi historisk har betragtet CP

som et fysisk handicap og i mindre grad som et kognitivt handicap.

Men problemet er langt mere grundlæggende. Mennesker med

medfødte funktionsnedsættelser får ikke samme opmærksomhed

i vores lovgivning, som mennesker med erhvervede funktionsned-

sættelser. Tilsyneladende er det værre at miste noget, end aldrig at

have haft det. Derfor ligger det også underforstået i lovgivningen,

at mennesker, der er født med en funktionsnedsættelse, skal ”tåle

mere” end mennesker, som efterfølgende mister en del af deres

funktionsevne. Det er tankevækkende, at sociallovgivningen alene

taler om rehabilitering og overhovedet ikke indeholder ordet habili-

tering.

Derfor vil Spastikerforeningen kæmpe for at begrebet habilite-

ring, og en systematisk indsats for mennesker med medfødte funk-

tionsnedsættelser, får en markant plads på niveau med rehabilite-

ring, når socialministeren fremlægger sin stort anlagte socialreform

til efteråret.

Lone Møller

Landsformand

Vi bruger alle sammen vores rollemodeller til at spejle

os i – til at finde retning i livet. Men hvis det er vig-

tigt, at kunne spejle sig i samfundets idoler, må det

også være vigtigt, at man kan finde et spejlbillede,

man kan se sig selv i.

Derfor afholder SUMH (Sammenslutningen af

Unge Med Handicap) nu to uddannelsesforløb for

unge med handicap, der ønsker at blive forbilleder,

idoler og rollemodeller for andre unge med handicap.

Det sker med projektet ’Vi går foran – rollemodeller

for unge med handicap’.

Hvis du er mellem 18 og 30 år og har et fysisk,

kommunikativt eller kognitivt handicap eller en

psykisk lidelse, så har du mulighed for at være med.

Der er ansøgningsfrist den 31. august 2012. Har du

spørgsmål, kan du skrive til [email protected] eller

ringe på 30 11 76 89. Læs mere om uddannelsesfor-

løbet på hjemmesiden: sumh.dk

”S I D S T E N Y TS I D S T E N Y T

5Spastikeren 4/2012

- Jamen det skal da være på Egmont

Højskolen!

Medlemmerne i Spastikerforeningens

hovedbestyrelse var ikke det mindste i

tvivl, da de sidste år diskuterede, hvor

årets landsmøde skulle holdes. Egmont

Højskolen har vide rammer og rummer

det hele, og når det overordnede lands-

mødeemne så oven i købet er INKLU-

SION, så kunne stedet ikke være mere

velvalgt. For hvis nogen har talt for,

arbejdet med og levet op til begrebet

inklusion, så er det forstander Ole Lauth

og Egmont Højskolen.

På landsmødet, der afholdes i da-

gene fra den 31. august til 2. september

med deltagelse af godt 100 af Spasti-

kerforeningens tillidsrepræsentanter, vil

temaet blive behandlet fra forskellige

vinkler: Inklusion i skolen og uddannel-

sessystemet. Inklusion i daginstitutio-

ner. Inklusion i idrætsklubber og andre

fritidsaktiviteter. Inklusion på arbejds-

markedet. Inklusion omkring boligtilbud.

Også inklusion omkring mode, stil og

personlig identitet, samt velfærdstekno-

logiens muligheder for at styrke inklusio-

nen bliver taget under lup. Det sker med

forskellige fælles oplæg og workshops.

Hovedoplægget er lagt i hænderne på

Orla Hav (S), der er formand for Folke-

tingets Børne- og Uddannelsesudvalg.

Socialt samvær og netværk er også

en væsentlig del af landsmødet og ud-

bytterige ventiler mellem alle de interes-

sefaglige oplæg og debatter. At Spasti-

kerforeningen samtidig er en forening i

bevægelse, får deltagerne et synligt be-

vis på, når zumba- og fitnessinstruktør

Lone Illum varmer deltagerne op med en

god og underholdende gang Zumba Gold

Chairclass, der inkluderer alle.

Fokus på inklusion

Af Frands Havaleschka

Zumbainstruktør Lone Illum sætter gang i forsamlingen med Zumba Gold Chairclass.

Forstander Ole Lauth og Egmont Højsko-len byder indenfor til Spastikerforeningens landsmøde, der har inklusion som hoved-tema.

Bladredaktionen har derfor denne

gang valgt at sætte begrebet på dagsor-

denen og med en række gode historier

fortælle, at det godt kan lade sig gøre,

hvis det bliver gjort ordentligt og helhjer-

tet. Der er ikke tale om et indrammet

tema med et bestemt sideantal, men

inspirerende artikler, som i inklusionens

ånd helt naturligt er inkluderet mellem

det øvrige bladstof.

Det har ikke været målet at komme

ned i hver eneste lille detalje, men deri-

mod mere overordnet gribe fat i emnet

til inspiration og refleksion for læserne.

Det starter på side 8, hvor lands-

formand Lone Møller beskriver inklu-

sion som dette årtis største skole- og

handicappolitiske udfordring. Det er

en stor mundfuld, men det kan godt

lade sig gøre, hvis skolerne fysisk bliver

forbedret, og skoledagen organiseres

langt mere fleksibelt, så den understøt-

ter mange forskellige læringsstile lyder

nogle af landsformandens bud.

Det kræver nytænkning

I erkendelse af at alt for mange men-

nesker med en funktionsnedsættelse i

dag lever i en slags parallelsamfund på

kanten af flertalssamfundet, er begrebet

inklusion mere aktuelt end nogensinde.

I Spastikerforeningens hovedbesty-

relse har man for længst meldt ud, at

man gerne vil have større inklusion, for

eksempel i folkeskolen, men samtidig

understreget, at det kræver nytænkning.

Landsmøde-temaet er inkluderet i dette nummer af Spastikeren.


Selv om der i dag findes moderne hjælpemidler som staveplader og øjenstyrede com-

putere, lever en stor gruppe af Danmarks spastikere et isoleret liv uden mulighed for

at tale og kommunikere med andre. Ganske enkelt fordi mange kommuner ikke vil

bruge den nødvendige økonomi til at købe udstyr og træne personalet i at kommu-

nikere med alternative metoder. Det havde P1 et timelangt dokumentarprogram om

den 28. juni, som blev fulgt op

af et indslag i TV-Avisen samme

aften. I begge udsendelser med-

virker Spastikerforeningens direk-

tør Mogens Wiederholt. Der var

brugt flere måneders research

til det gennemarbejdede doku-

mentarprogram, der indeholdt

eksempler fra flere familier og

erfaringer med arbejdet fra bl.a.

Østerskovens kommunikations-

rådgiver Emmy Kjelmann.

viden OM

Spaden i jorden

Hvad skal vi lave? Hvad med en Idrætsdag?

DM-guld og udtaget til PLRytteren Caroline Cecilie Nielsen vandt

Danmarksmesterskabet for femte gang

i træk, da DM i paradressur blev afvik-

let på Broholm Slot i Gudme. På hesten

Leon var den dygtige rytter med CP

urørlig. DM-stævnet blev samtidig brugt

som udtagelse til De Paralympiske Lege

i London, der skydes i gang den 29.

august. 22-årige Caroline Cecilie Niel-

sen kan godt begynde at finpudse træ-

ningen og pakke kufferten til London,

da hun var en af de fem ryttere, der

blev udtaget.

Er du 4-18 år, har mild til lettere CP og vil gerne dyrke idræt, men

er i tvivl om, hvilken idrætsgren, der lige er noget for dig? Så er

der en god mulighed for at blive inspireret søndag den 2. sep-

tember kl. 11.00-14.30, når Sport for Brains holder idrætsdag

i Åby Hallen, Åbyvej 80, 8230 Åbyhøj. Her kan deltagerne med

familie komme og prøve forskellige idrætsgrene. Der vil være træ-

nere og udøvere til stede fra de forskellige klubber. Desuden vil

der være forskellige foredrag, primært for forældrene. Tilmelding

på forhånd til Camilla Voigt på mail: [email protected] – læs

mere på hjemmesiden www.sportforbrains.dk

Spastikerforeningen i TV-Avisen

Ü

Igennem det sidste års tid er der

foretaget grundige forberedelser til

en større ombygning af Behandlings-

centret Østerskoven i Hobro. Man er

nu så langt fremme med projektet, at

det første spadestik kan tages. Det

sker den 20. august kl. 14.

7Spastikeren 4/2012

Spastikerforeningen har sammen med interesseorganisatio-

nen “CP Norden” udfordret CPOP til at arbejde på at sikre

en ensartet opfølgning af kognitiv funktion hos børn med

CP. Der er nedsat en fælles nordisk arbejdsgruppe bestående

af neuropsykologer og psykologer, der i løbet af efteråret

2012 skal præsentere et forslag til en ensartet opfølgning

af kognitiv funktion hos børn med CP i Norden. Danmark er

repræsenteret ved Louise Bøttcher (Aarhus Universitet) og

Klaus Christensen (Spastikerforeningen). For at give psyko-

loger og andre interesserede mulighed for at bidrage med

relevante input til arbejdet afholder CPOP et informa-

tionsmøde den 3. september

kl. 12.30-15.30 i mødelokalet

”Under Volden” på Fredericia

Sygehus. Læs mere på

www.cpop.dk

906 -er det antal som pr. 1. juli

abonnerer på Spastikerfor-

eningens nyhedsservice, der

stort set hver dag bringer

nyt om stort og småt fra Spastikerforeningen samt CP og han-

dicapområdet. Målet er 1.000 abonnenter inden årsskiftet.

”Det er meget let at sige, hvad det

betyder for mig at have en BPA.

Den betyder forskellen mellem at

kunne bo for mig selv og have mit

eget liv frem for at skulle på bo-

tilbud.” Sådan siger 24-årige Lea

Stigel Nielsen, der medvirker i en

ny pjece om BPA (Borgerstyret

Personlig Assistance). Det er Socialstyrelsen, der står bag

pjecen. Den kommer godt omkring BPA, og hvad ordningen

går ud på – blandt andet med nogle konkrete eksempler med

borgere, der har en BPA. Pjecen kan downloades fra hjem-

mesiden: www.socialstyrelsen.dk

Ensartet opfølgning af kognitiv funktion

DM-guld og udtaget til PL

Bliv klogere på BPA

ÜArnborgvej 15

6933 KibækTlf. 97 19 12 80

Opholdsstedet Moesgaard

www.opholdsstedetmoesgaard.dk

Alt inklusive

28.000,-

}

Kvik Gentofte: Nybrovej 87-89, Gentofte, tlf. 45 93 09 21

alle har råd til et fedt køkken

Vejl. udsalgspris er for skabe, sokkel, grebbordplade, opvaskemaskine, ovn, emhætte, kogeplade, køl, vask og armatur.

{


Inklusion - dette årtis største skole- og handicappolitiske udfordring

Af Lone Møller, landsformand i Spastikerforeningen

Næsten ligegyldigt hvor man kom-

mer eller kigger hen, så er inklusion

på dagsordenen. Inklusion er, sammen

med regeringens mange reformer, den

varmeste handicappolitiske dagsorden

lige nu. Derfor er inklusion også temaet

for vores eget landsmøde til september:

Inklusion i skolen og uddannelsessyste-

met, men også inklusion i daginstitutio-

ner, fritidsaktiviteter, idrætsklubber og

ikke mindst på arbejdsmarkedet.

Der breder sig en stigende erken-

delse af, at alt for mange mennesker

med en funktionsnedsættelse lever i

en slags parallelsamfund på kanten af

flertalssamfundet. En erkendelse, som

er båret og understøttet af FN’s kon-

vention om handicappedes rettigheder,

men bestemt også en dagsorden, som

er båret af et ønske om besparelser og

en revurdering af udgifterne til handi-

capområdet. Parallelsystemer har vist

sig ikke alene at være en dårlig løsning,

men ofte også en meget dyr løsning.

Vi skal gribe chancen

og erobre dagsordenen

Men uanset om motiverne er besparel-

ser eller ej, så skal vi gribe chancen og

erobre dagsordenen. Vi vil inklusion. Vi

vil, at spastikere og andre mennesker

med en funktionsnedsættelse skal leve

en tilværelse på de brede og gennemgå-

ende boulevarder – ikke i sidegaderne.

Det gælder generelt, ikke mindst på

skoleområdet.

Derfor har Spastikerforeningens

hovedbestyrelse også for længst meldt

positivt ud til fordel for større inklusion

i folkeskolen. Alt for få børn med CP får

mulighed for at udfolde og udvikle deres

ressourcer i et skolemiljø, som både for-

står de udfordringer, der skyldes barnets

handicap, og samtidig stiller krav og

forventninger til børnenes faglighed og

fremtid i uddannelsessystemet.

Den nuværende inklusionsdiskussion

er en åben og enestående mulighed

for at diskutere, hvordan langt flere af

”vores” børn kan blive del af et inklude-

rende ”normalt” skoleforløb, som giver

større faglighed, modner og udvikler

børnene socialt og psykisk og afsluttes

med en afgangsprøve, som giver adgang

til det ordinære ungdomsuddannelses-

system.

Det handler om holdninger

Men det er ikke gjort ved at ”udplante”

nogle børn fra specialklasse- og special-

skolesystemet til de nuværende ”al-

mindelige” klasser. Hvis ’jorden’ ikke er

beredt, så er fiaskoen givet på forhånd.

Derfor kræver det en helt ny folkeskole,

som tænker fundamentalt anderledes.

Det her er ikke en mindre organisatorisk

justering. Det er en helt ny tankegang,

hvor problemer ikke eksporteres og lø-

ses ved at sende en stor del af eleverne

ud af fællesskabet, men løses der hvor

udfordringen opstår.

Skolerne skal formentlig se fysisk an-

derledes ud og skoledagen organiseres

langt mere fleksibelt, så den understøt-

ter mange flere forskellige læringsstile.

Grænsen mellem ”normalundervisning”

og ”specialundervisning” skal brydes

op, så den enkelte elev ubesværet kan

pendle mellem de forskellige under-

visningsformer. Ofte vil ”normalunder-

visningen” og ”specialundervisningen”

være til stede i samme undervisnings-

lokale på en og samme tid og flere

lærere. Man behøver ikke være enten

”normalelev” eller ”specialelev”. Alle er

Det er en selvstændig opgave at sikre, at inklusionsprojektet ikke fører til,

at det bliver væsentligt mere stigmatiserende at være elev

i specialtilbuddene.

9Spastikeren 4/2012

af de helt store udfordringer bliver at

få den viden bragt i spil på skolerne.

Det kræver evner og vilje til at arbejde

tværfagligt og bringe ny viden ind i klas-

selokalet. Det, der foregår i klassen, skal

være langt mere synligt og åbent, så

andre lærere, kompetencepersoner, og

ikke mindst skolens ledelse, kan se med

og gå ind i det, der foregår i klassen.

Derfor bliver kravet til ledelsen også,

at de i langt højere grad skal interes-

sere sig for og have meninger om det,

der foregår i klasselokalet. Det er ikke

længere et ”privat” anliggende mellem

den enkelte lærer og eleverne. Det er et

fælles anliggende og et fælles ansvar for

lærer, skoleleder og skolebestyrelse.

Troværdighed afgør skæbnen

Det er en kæmpe udfordring at forvand-

le den nuværende todelte skole til én ny

fælles skole, som kan rumme alle børn,

med de forskelligheder de nu engang

fødes ind i livet med. Men det er en helt

nødvendig forudsætning.

Inklusionsprojektet står og falder

med, at forvandlingen lykkes. Hvis det

ikke lykkes at overbevise både foræl-

drene til de børn, som i dag går i den

”almindelige” skole og forældrene til de

børn, som i dag vælger (eller får valgt)

et specialtilbud til deres barn, om, at

”det nye” er noget andet og mere end

den skole, vi kender i dag, så vil de

ikke lægge børn til. Forældrene vil altid,

hvad enten de er forældre til det ene

eller andet barn, have sikkerhed for at

nytænkningen ikke går ud over deres

barn. Hvis det ikke lykkes, bliver konse-

kvensen, at nogle børn vil flygte over i

privatskolerne, mens andre vil rejse et

Det er en selvstændig opgave at sikre, at inklusionsprojektet ikke fører til,

at det bliver væsentligt mere stigmatiserende at være elev

i specialtilbuddene.

”

i virkeligheden begge dele på forskellige

tidspunkter, i forskellige situationer og i

forskellige fag.

Kompetenceløft

Og så skal den nye mangfoldige og

inkluderende folkeskole selvfølgelig

have de faglige kompetencer, som er

nødvendige, for at løse den opgave

vi forventer af den. Både lærere og

ledelse skal kunne noget mere og noget

nyt. Lærerne skal vide langt mere om

handicap, og de særlige udfordringer og

behov forskellige funktionsnedsættelser

afføder i klasserummet og i indlærings-

situationen. Der bliver et stort behov for

efter- og videreuddannelse.

En del af den nye ekspertise skal

komme via de specialklasse- og special-

skolelærere, som følger med eleverne

ind i den nye mangfoldige skole. En

meget højlydt krav om specialskoler og

specialtilbud. Alt imens vil den brede

almindelige folkeskole forbløde og blive

et blodfattigt tilbud til de, som ikke kan

flygte nogen steder hen.

Hvad med det særligt specialiserede?

Midt i fokuseringen på at skabe en ny

inkluderende fællesskole er det vigtigt, at

nogen stopper op og minder politikere,

embedsmænd og skolefolk om, at vi langt

fra taler om alle, selv når vi taler om ny

og inkluderende almen undervisning.

Der vil - alt andet lige - være en

ganske stor gruppe børn, hvis funktions-

nedsættelser er så omfattende og kom-

plekse, at det ikke, hverken på den korte

eller mellemlange bane, bliver aktuelt at

se dem som en del af den ”almindelige”

undervisning. Der vil stadig være behov

for et stærkt specialiseret og højt kvalifi-

ceret tilbud til den gruppe børn.

Derfor er det afsindig vigtigt, at alle,

der har et ansvar for skolen, holder fo-

kus på, at kvaliteten og opmærksomhe-

den også fastholdes på det specialise-

rede område. Hvad sker der, når en stor

gruppe elever og en stor gruppe lærere

fra det tidligere specialskole/specialklas-

seområde overføres til den ”alminde-

lige” undervisning? Hvad betyder det for

kvaliteten af det tilbageværende tilbud?

Når færre skal have det meget specia-

liserede tilbud, så bliver den geografiske

afstand mellem tilbuddene formentlig

også større, og nogle elever kommer til

at rejse meget langt eller må flytte for

at komme i skole. Hvordan håndter er vi

det?

Risikoen er tillige, at vi i det øjeblik

de mindst udfordrede elever i special-

undervisningen ”rykker” ind i ”normal-

skolen” vil se, at afstanden mellem det

specialiserede tilbud og normaltilbuddet

bliver endnu større. Derfor er det helt

afgørende, at vi også arbejder med mo-

deller for, hvordan vi kan sikre den størst

mulige grad af inklusion for den gruppe

elever, som går i specialtilbuddene. Det

er en selvstændig opgave at sikre, at

inklusionsprojektet ikke fører til, at det

bliver væsentligt mere stigmatiserende

at være elev i specialtilbuddene.

Økonomiaftalen mellem KL og

regeringen for 2013 siger, at 96 %

af eleverne i 2015 skal rummes i den

almindelige undervisning. Vi må for alt i

verden sikre, at de sidste 4 % ikke glem-

mes og overses i iveren for at få succes

med de 96 %.

Den rigtige vej

Spastikerforeningen vil inklusion. Det er

den vej, vi skal gå. Men Spastikerforenin-

gen vil også være en utrættelig forkæm-

per for, at de børn, der har behov for et

skoletilbud, som ikke kan løses i ”nor-

malklassen”, får et tilbud, som er af den

højeste kvalitet. Og et tilbud som knyttes

så tæt på det almindelige skoletilbud

som overhovedet muligt. Vi må ikke

risikere, at de, som skal have et special-

tilbud, bliver endnu mere ekskluderet og

stigmatiseret, end tilfældet er i dag.


Spastikerforeningens kreds på Bornholm deltog i Folkemødet

2012 sammen med fem andre handicaporganisationer i et

fælles telt, betalt af den bornholmske DH-afdeling. Formålet

var først og fremmest at fornemme, hvad Folkemødet egentlig

var, og hvordan vi eventuelt til næste år skulle gøre en større

indsats. Men vi var selvfølgelig også med for at vise flaget.

Det blev noget trangt at skulle præsentere seks foreninger i

et telt på 3 x 6 meter, så vi måtte alle bøje lidt af for hinanden

Spastikerforeningen Af Karen Nisbeth, kredsformand på Bornholm

i forhold til, hvad vi hver især kunne ønske os. Mange ville også

gerne tage vagter og fortælle om deres egne foreninger og

fokusområder, så vi blev nødt til at skiftes lidt for at få plads til

gæster.

I mellemtiden kunne vi så gå ud og snuse til noget af alt

det andet, der skete. I vores telt kiggede mange forskellige

gæster indenfor - politikere, organisationsfolk, turister og ikke

mindst lokale, som lige skulle hilse på. Det lykkedes også at

få lavet egentligt lobbyarbejde med seriøse diskussioner og et

par konkrete aftaler om efterfølgende møder. Alt i alt var det

fire meget spændende og travle dage. Nu venter en grundig

evaluering, før vi kan planlægge næste års udspil.

Den umiddelbare holdning er, at man bør arbejde med

temaer på tværs af organisationerne, frem for at præsentere

de enkelte handicaps.

deltog også i Folkemødet

Der var trængsel i teltet, da seks foreninger sammen deltog i Folkemødet på Bornholm. Foto: Orla Pedersen.

11Spastikeren 4/2012

Efter at have været på skadestuen

står Yvonne overfor de materielle ska-

der, da hun kommer hjem.

Nævnte intet

Hun regnede med, at hun var dækket

af sin indboforsikring, som hun har haft

i 16 år uden at bruge den. Men da hun

kontaktede sit forsikringsselskab, var

svaret ikke som forventet.

- Jeg fik at vide, at de ikke ville dæk-

ke skaderne, fordi jeg skulle have haft

en udvidet plus-forsikring, der koster

128 kroner om året, fortæller Yvonne,

der altså for et lille beløb ekstra årligt

havde været dækket – problemet er

bare, at ingen havde gjort hende op-

mærksom på, at det var nødvendigt at

tegne den.

- Det synes jeg godt, de kunne

have gjort. Jeg har tidligere kontaktet

dem for at gøre opmærksom på, at

min minicrosser skulle være dækket, og

der nævnte de intet, siger Yvonne, der

efter i første omgang at have fået fuldt

afslag, alligevel har fået lovning på en

erstatning på 3.000 kroner for compu-

teren. Det er bare ikke meget, når alle

skaderne alt i alt løber op i 15-20.000

kroner.

- Jeg har aldrig brugt forsikringen

før, men har nu været nødt til at tegne

den med udvidet plus, siger Yvonne,

der håber, at hendes oplevelse kan

være med til, at andre lige tjekker deres

forsikring for at undgå en situation,

hvor de ikke er dækket.

Det troede Yvonne Gysloff fra Randers, at hun var, men da kørestolens joystick satte sig fast, med fysiske og øko-nomiske konsekvenser til følge, blev hun meget klogere på sin forsikringsdækning.

Er du dækketaf din forsikring?

Yvonne Gysloff er 54 år, har cerebral parese og skulle lørdag den 9. juni om morgenen

noget så simpelt som ud i sit køkken for at hente et glas vand med citron – det skulle

vise sig at blive et meget dyrt glas vand.

Yvonne satte sig i sin kørestol, hvilket viste sig at blive en skæbnesvanger hand-

ling, for da Yvonne kører i stolen, sætter joysticket sig fast, så stolen brager ind i et

bord og derefter rammer væggen.

Yvonne blev slynget af kørestolen og fik hul i hovedet og forstuvede foden. Hen-

des briller blev knust, hendes computer blev ødelagt, og der kom skader på møbler,

væg og kørestolen.

Af Benjamin Steengaard Rasmussen

Jeg har aldrig brugt forsikringen før,

men har nu været nødt til at tegne den

med udvidet plus

”

Yvonne Gysloff håber, at hendes triste op-levelse kan få andre til at tjekke, om de er dækket i en lignende situation.



Inklusion uden knaster

For at inkludere børn og unge med cere-bral parese i en almindelig volleyballklub begyndte otte børn med cerebral parese i Farum-Holte for to år siden. Men hvordan er det så gået med at blive en del af en almindelig klub?

Lyder det for rosenrødt? spørger Niels Kliim Spastikerens

udsendte, efter han har fortalt om Farum-Holtes erfaringer

med at inkludere børn og unge med cerebral parese. Og ja, det

lyder næsten for godt til at være sandt, men sagen er bare,

at inklusionen af de unge med cerebral parese er gået uden

problemer.

Holdet startede op i august 2010, og her to år efter er det

lutter gode erfaringer, klubfolkene står med.

- Det har været rigtig spændende at bygge holdet op, siger

Niels Kliim, der er projektleder for holdet og har været træner i

Farum-Holte i mange år.

Han bragte forslaget - der kom fra Elsass Centret - ind på

klubformandens bord i Farum, der synes, det lød rigtig spæn-

dende. I forvejen havde Farum-Holte prøvet kræfter med at lave

volley for ældre og for overvægtige.

- Vi var ikke så fokuserede på selve handicappet, men mere

om vi som klub kunne leve op til det. Jeg tror, det har været

vigtigt at have en klubmand som mig med i det her, så det

nemmere bliver accepteret hele vejen rundt og forankret i klub-

ben, forklarer Niels Kliim.

- Vi taler ikke om spillerne som handicappede, for os er det

bare endnu et ungdomshold, og vi går ikke så meget op i, at

de har cerebral parese, siger han.

Kan sagtens lade sig gøre

Også i forhold til andre hold har det fungeret fint med et cp-

hold. Generelt er spillerne i klubben mest sociale internt på

holdene, og det har også været tilfældet for cp-holdet, men

der har ikke været problemer med andre hold eller spillere, der

har trænet ved siden af cp-holdet. Til klubarrangementer har

spillerne fra cp-holdet dog ikke været særligt synlige endnu,

men det ændrer sig sikkert i fremtiden, mener Niels Kliim.

Til spørgsmålet om hvilken betydning holdet har haft for

Farum-Holte, svarer han:

- Ingenting – og det er ment på en positiv måde, for det er

bare gået helt naturligt, at holdet er blevet en del af klubben

som alle andre hold. Men vi er da stolte af dette projekt, og det

bidrager til vores selvforståelse, at vi som klub tør prøve noget

nyt, siger Niels Kliim og fortsætter:

- Vi var da spændte på, om der ville komme nogle knaster

med det her hold, men det har altså ikke været tilfældet. Det

har drejet sig om andre udfordringer, som at alderssprednin-

gen på holdet er stor, hvilket gør træningen svær, og at skaffe

trænere, siger Niels Kliim, der er meget positiv overfor inklusi-

onstanken.

- Hvis man vil det her, kan det sagtens lade sig gøre, men

man skal tænke det igennem fra start og forberede det, siger

han.

Ifølge projektlederen er der store potentialer i at inkludere

børn med særlige behov i andre sportsklubber, i spejderfor-

eninger og alle mulige andre tilbud.

- Det kan spare samfundet for millioner, så det er bare med

at komme i gang på alle niveauer, opfordrer han.

Niels Kliim har gode erfaringer med at inkludere børn med cerebral parese i volleyball-klubben Farum-Holte.

Af Benjamin Steengaard Rasmussen

Sådan startede detTeen CP-holdet startede som et samarbejde mellem Fa-

rum-Holte, Helene Elsass Centeret og Ludvig og Sara El-

sass Fond. Grundtanken med holdet er at lade børn med

cerebral parese dyrke idræt i en helt almindelig sportsklub

side om side med andre børn. Børnene på Teen CP-holdet

spiller med særlige volleyball-regler, der gør den teknisk

krævende sport lidt nemmere. Der begyndte otte børn

på holdet, som i dag tæller 16 spillere i alderen 9-19 år.


Alt for få spastikere på arbejdsmarkedet

var én af årsagerne til, at ph.d. cand.

med. Susan Ishøy Michelsen fra Statens

Institut for Folkesundhed (SIF) kastede

sig over forskning i børn og unge med

cerebral parese. Et arbejde, der for nyligt

gav hende Vanførefondens Forskerpris.

- Det er en kæmpe ære og anerken-

delse at få den pris, og jeg håber, det

kan betyde, at der kommer mere fokus

på området, siger Susan Ishøy Michel-

sen om prisen, som hun har fået på

baggrund af sin mangeårige forskning

i børn, unge og voksne med cerebral

parese.

Vi har taget en snak med den suc-

cesfulde forsker om hendes erfaringer

med CP-børns inklusion i et hverdags-

miljø. Susan Ishøy Michelsen har bl.a.

bidraget til den internationale Sparcle-

undersøgelse, hvor de danske børn er

beskrevet i rapporten ’Børn med cerebral

parese i Danmark’. Vi bad hende sam-

menfatte, hvilke forskningsresultater der

gennem årene er kommet mest bag på

hende.

Mange børn har det bedre, end for-

ældrene tror

- Et af mine første forskningsresultater

var, at kun en tredjedel af unge voksne

med CP var i arbejde på lige vilkår, og

at få var i støttede jobordninger. Dertil

kom, at kun halvdelen af de meget let

handicappede var i arbejde. Jeg tænkte,

at det måtte vi kunne gøre bedre i Dan-

mark, og Sparcle undersøgelsen var en

oplagt mulighed for at se nærmere på

børn og unges trivsel og inklusion i sam-

fundet, fortæller Susan Ishøy Michelsen.

Læser man Sparcle-rapporten,

fremgår det, at mange CP-børn i alderen

8-12 år har et fint børneliv med aktiv

deltagelse i sports- og fritidsaktiviteter,

venner og en god skolegang:

- Den internationale undersøgelse vi-

ser, at 8-12 årige børn med CP, der selv

kan svare på spørgsmål om deres liv, har

samme livskvalitet som andre børn på

samme alder. Det er interessant at se,

at forældrene oftest bedømmer deres

børns livskvalitet til at være ringere, end

børnene selv gør. For mange børn er

Meget er afdækket, men der er stadig mange sorte hul-ler i forskningen inden for cerebral parese. Forskerpris giver bedre muligheder for ph.d. cand. med. Susan Ishøy Michelsen.

Forskerprissætter fokus på CP

ForskerprisenSusan Ishøy Michelsen fik Vanførefondens Forskerpris for sin nationalt og internationalt anerkendte forsknings- og formid-

lingsindsats inden for børns sundhed, hvor hun især forsker i vilkår og livskvalitet for børn med spastisk lammelse. Ud over

æren følger 100.000 kroner. Vanførefonden uddeler hvert år prisen til en forsker, der gennem sin forskning bidrager til at

begrænse forekomsten af fysiske handicap på grund af sygdom, medfødte lidelser eller tilskadekomst. Prisen er ikke knyttet

til bestemte fag eller forskningsområder og kan derfor gives til forskere, som øger samfundets erkendelse af konsekvenserne

af fysisk handicap.

SparcleSusan Ishøy Michelsens forsknings-

resultater er en del af den interna-

tionale Sparcle-undersøgelse, som

undersøger livskvalitet og deltagelse

i hverdagslivet blandt CP-børn og

unge. I undersøgelsen deltager børn

og unge med både let og svært

handicap. Læs mere om den danske

del af undersøgelsen på www.

spastikerforeningen.dk under ’Øvrige

publikationer’ eller besøg Sparcles

hjemmeside www.ncl.ac.uk/sparcle

Af Trine Kamp Larsen


deres handicap et vilkår, som de har

levet med hele livet, mens forældrene

måske i højere grad bekymrer sig over

de ting, børnene ikke kan.

- Jo mere stressede forældrene er,

jo lavere bedømmer de deres børns

livskvalitet. Til gengæld ser det ud til,

at forældre til børn, der ofte har smer-

ter, bedømmer livskvaliteten lavere end

børnene selv, uddyber Susan Ishøy

Michelsen.

Udfordringerne vokser med alderen

Anden del af Sparcle, der omhand-

ler de samme børn i teenageårene,

vil vise om dette billede ændrer sig,

når børnene bliver større. Det bliver

mindre attraktivt for venner at følges

med en spastiker, som måske sidder i

kørestol, og begrænsningerne begyn-

der at melde sig. Og den bekymring

rammer forældrene hårdt, der jo gerne

vil deres børn det allerbedste. Re-

sultaterne af Sparcle-undersøgelsen i

teenageårene er ikke klar endnu, men

Susan Ishøy Michelsen har kigget på et

enkelt område, nemlig de danske unges

sportsvaner:

- Kun fem procent af de svært fysisk

handicappede i alderen 13-17 år delta-

ger ofte i organiserede sportsaktiviteter,

mens det samme gælder for næsten

hver tredje af de let fysisk handicap-

pede, og godt hver tredje af andre jævn-

aldrende uden handicap. Da de unge var

8-12 år gamle, deltog både spastikere

med let og svært handicap lige så meget

i sportsaktiviteter, som andre børn på

samme alder, fortæller Susan Ishøy

Michelsen, som tilføjer, at færre forældre

til teenagebørnene er tilfredse med de

lokale fritidsfaciliteter, sammenlignet

med barneårene.

Stressede forældre

Sparcle undersøgelsen af familier til

Susan Ishøy Michelsen har arbejdet med CP i mange år og i flere perioder haft en meget tæt tilknytning til Spastikerforeningen.

8-12 årige børn viser meget tydeligt, at

det er hårdt arbejde at være forælder til

et barn med CP.

- Mange flere forældre med CP-børn

er stressede end andre forældre. Det

kan både skyldes det store praktiske

arbejde med barnet, den evige dår-

lige samvittighed over de øvrige børn i

familien, og ikke mindst ’kampen mod

systemet’, som mange opfatter som

meget tidskrævende og hård. Det ville

være dejligt, hvis min forskning kan være

med til at kortlægge, hvad der skal til for

at gøre en hverdag mindre stressende,

og hvad et mindre stressende familieliv

betyder for et bedre voksenliv, forklarer

Susan om et af forskningsområderne.

Næste skridt: Voksne og søskende

Den eksisterende forskning giver et bil-

lede af børn og unges vilkår, og Susan

Ishøy Michelsen håber at få mulighed for

at fortsætte arbejdet med at inkludere

voksne og søskende:

- Vi har fulgt en række børn ind i

deres ungdom, og nu ville det være vær-

difuldt at kigge lidt mere på, hvordan de

unge mennesker udvikler sig og oplever

overgangen til voksenalderen. På den

måde kan vi se, hvilke faktorer der har

betydning for deres levevilkår, og hvad

det betyder for deres udvikling.

- Jeg håber også, vi får mulighed for

at kigge lidt mere på forældrenes rolle

og ikke mindst på søskende, der natur-

ligt nok også er påvirket af at være i en

familie med et CP-barn. Endeligt ville det

være skønt at kunne kaste sig lidt mere

målrettet over forskningen inden for

arbejdsmarkedet. Hvor mange spastikere

er i dag i arbejde - på lige eller støttede

vilkår - og hvad skal til for at sikre, at

endnu flere kommer det, slutter Susan

Ishøy Michelsen, der understreger, at

der er mange flere forskningsområder

at kaste sig over i en meget forgrenet

problematik.

Intet mindre end et godt tilbud i Østjylland, lige ud til Kat-tegat. Feriehuse med 8 sengepladser, tv, radio og brænde-ovn. Området har asfalteret stisystem, tennis, beach-volley og 150 meter badebro – og ikke nok med det, alt er handica-pegnet indrettet med god plads til kørestolsbrugere.

Tror du det ikke, så ring efter en brochure på tlf. 87 81 79 99, eller se vores hjemmeside:

Hou Søsportcenter

www.hou-seasport.dk

en naturlig ferie – også for kørestolsbrugere


Det første alle elever møder om morgenen er diverse hjælpemidler samt elever med og uden handicap i en skøn blanding.

Vi er i Allerød i Nordsjælland, og klokken

er tæt på otte. Skovvangskolens mange

elever er så småt ved at møde ind. En

del af dem har kørselsordning og har

været længe undervejs – resten kommer

fra lokalområdet og er bare på vej i skole

i den lokale folkeskole.

En helt almindelig skoledag begynder

i en skole, hvor hverdagen byder på en

bred vifte af fællesskaber mellem handi-

cappede og ikke-handicappede.

Skovvangskolens muligheder med på

den ene side den store almindelige skole

og på den anden et meget specialiseret

skoletilbud i Centerafdelingen, der lig-

ger som en integreret del af den øvrige

skole, giver helt unikke muligheder for

at skræddersy et individuelt skoletilbud,

der ”tager det bedste” fra begge skole-

verdener.

- Kort og godt, så er vores tværfag-

Tværfaglighedenhelt afgørende for god inklusion

lige udgangspunkt en forudsætning for

succes, lyder det fra afdelingsleder Anne

Gundlund, der fortsætter:

- Når det kan lykkes for os her på

Skovvangskolen, så skyldes det samar-

bejde mellem vores højt specialiserede

Centerafdeling og skolens øvrige klasser.

Eleverne har mulighed for at have lærere

fra Centret med ud i de almindelige klas-

ser som ekstra ressource. Det betyder,

at der bliver mulighed for at følge op og

tilrettelægge særlige tiltag også i Center-

afdelingens mere rolige omgivelser.

- Vi benytter også vores terapeuter

f.eks. ergoterapeuten i hjemkundskab,

og talepædagoger når det drejer sig om

elever uden funktionelt verbal sprog, så

de får de bedste forudsætninger og mu-

ligheder for at kommunikere med klasse-

kammerater – hvilket er helt afgørende

for inklusion, vurderer Anne Gundlund.

Afgørende betydning

Samme holdning kommer til udtryk hos

Jette Haarder, der er klasselærer i 6. b,

og som i flere år har haft en af Center-

afdelingens elever med cerebral parese

inkluderet i sin klasse – også hun frem-

hæver tværfagligheden og sparringen

med Centreret som helt afgørende for,

at inklusionen er lykkedes.

- Man skal have fagekspertisen med,

hvis der i perioder f.eks. er brug for ud-

spænding, træning omkring spisning m.v.

Det lyder måske ikke af så meget, men

det er afgørende for eleven og samværet

med klassens øvrige elever.

- Netop fleksibiliteten og viljen


Det giver eleverne sikkerhed og ro at have deres base i Centerklassen, understreger

afdelingsleder Anne Gundlund.

>>


hos alle til, at det skal lykkes, er helt

afgørende. For der er udfordringer bare

i det øjeblik, hvor klassen skal have

undervisning andre steder - det være sig

på tur eller bare lidt spontant i skoven.

Her er der brug for hurtige beslutninger

og praktiske ressourcer at trække på.

Det er også af stor betydning, at vi er

lærere og kollegaer i begge afdelinger.

Det giver gode muligheder for indsigt og

samarbejde.

Fællesskaber er målet

- kommunikation er midlet

Grundpillen for Skovvangskolens Center-

afdeling er netop også den tværfaglige

tilgangsvinkel, hvor udgangspunktet er

elevens hele udvikling – og ikke blot

de fagspecifikke forudsætninger. Dette

afspejler sig eksempelvis også i brugen

af talepædagoger, der, ud over deres

specialuddannelse og kompetencer med

talemaskiner m.v., samtidig også er

dansklærere i centret. Dette giver helt

særlige muligheder for i et tæt sam-

arbejde med eleverne at udarbejde de

mest hensigtsmæssige strategier for

kommunikationen.

- Mennesker kommunikerer ikke bare

for at formidle information, men for

at deltage i sociale sammenhænge og

skabe sin identitet. Det at kunne kom-

munikere er lige så vigtigt for mennesker

med alternative kommunikationsbehov

som for mennesker, der kommunikerer

via talens brug, understreger talepæda-

gog Marianne Palsbjørn.

- For en vellykket inklusion af elever

med talevanskeligheder, er det vigtigt, at

vi som talepædagoger løbende er med

til at udvikle og støtte elevens kommuni-

kationsmuligheder. At jeg så samtidig er

dansklærer for samme elever i centret,

giver mig helt unikke muligheder for at

træne og tilrettelægge de individuelle

kommunikationsstrategier, mener Mari-

anne Palsbjørn.

Afslutningsvis påpeger Anne Gund-

lund, at inklusion altid skal ses som en

proces, der kræver medvirken af flere

aktører.

- Vores elevgruppe i centret har ikke

blot brug for ”skubbere” eller ”boghol-

dere”, når de er ude i klasserne i den al-

mindelige skole. Eksempelvis er cerebral

parese et komplekst handicap, der også

kræver en kognitiv støtte til eleven og

supervision af skolens øvrige lærere. Det

er altid i det omfang personalet skøn-

Hvis succes skal måles i karakterer,

så har Louise Schnoor Delauran

Petersen vist, hvad stålsat vilje og

muligheder for en særlig tilrettelagt

undervisning og afgangsprøve kan

betyde. Louise har netop opnået

karakteren 12 til 9. kl. afgangsprøve

i fysik, hvor hun var oppe i syre

og base. Louise, der er 16 år, er

Sebastian Buur Petersen, 16 år, har

valgt at være med i 8. klasse i histo-

rie og samfundsfag. ”Ud over det

faglige, så synes jeg, at det gør mig

stærkere ”i livet” også at være med i

en almindelig klasse, og det samme

gælder for eleverne uden handicap,

de lærer af os”, fortæller Sebastian,

opereret for en hjerneskade, der

har påvirket hendes bevægeappa-

rat og motorik. Hun har haft lærer

og afdelingskoordinator Benedikte

Krarup Nielsen som faglig, social og

praktisk støtte, og det har fungeret

godt. Efter sommerferien skal Louise

tage 10. kl. på Osted Efterskole.

der her sidder sammen med f.v.

Louise, Mathilde, Mynte, Linnea og

Caroline. ”Han kan godt være lidt

svær at forstå, men det har været

helt okay at have ham i klassen”, er

pigerne enige om. Nu venter 9. a.

efter ferien.

ner, det vil gavne elevernes faglige og

sociale udvikling, at der tilrettelægges

inkluderende forløb på Skovvangskolen

i Allerød.

LOUISESCHNOORDELAURAN

SEBASTIANBUURPETERSEN

Ude i klasserne


Jonas Højmose Dreiøe

er 10 år, og han føl-

ger skemaet i 3.b. med

undtagelse af matematik,

idræt og kristendom. Men

efter sommerferien, når

han skal op i 4. klasse,

er matematikken med,

og det glæder han sig til.

Johanna Marie Baand

Poulsen på 12 år elsker

billedkundskab, som hun

har fulgt som enkeltfag

i 5.b. Efter ferien skifter

faget til hjemkundskab,

og det glæder hun sig

også til. Livretten er spa-

ghetti med kødsovs, og

JONASHØJMOSEDREIØE

JOHANNEMARIEBAANDPOULSEN

Hans største udfordring

er, at han ikke har noget

verbalt sprog. Til gengæld

er han lynhurtig til at

betjene sin talemaskine,

som han har haft i fire år.

”Jeg startede i 2. klasse

og kendte ikke nogen i

starten, men nu kender

jeg alle”, siger Johan via

sin talemaskine. ”Det er

fedt at være i klassen, der

er mere udfordring.”

den regner hun bestemt

med at komme til at lave

i løbet af skoleåret. For at

klare udfordringerne rent

motorisk har hun været

tæt tilknyttet en ergotera-

peut. Og den indsats går

nu fra leg til noget langt

mere praktisk og konkret.

Dermed skulle vi gerne

høste frugterne af den

mere legende tilgang,

udtrykker ergoterapeut

Carina Laursen, som lige

får et spil Klodsmajor

med Johanna.

Kan mit barn lære at stå? Kan mit lære at gå? Kan mit barn lære at tale?

MED PETÖ METODEN KAN DET LYKKES

Hjemmetræning kan begynde allerede fra babystadietjo tidligere indsats des bedre resultater!

Fysioterapi, ergoterapi og talepædagogik samlet i én metodeSe resultater med dit barns udvikling allerede efter 3 ugers træningskursus

www.petocph.dk * Mobil: 61690058 * Facebook: Petö Method Copenhagen


Med kort tids mellemrum er Peter Jørgensen og Jan Karkov Sørensen blevet hædret for deres virke.

Spastikere hædret af Dronningen


Peter Valdemar Jørgensen har igennem mange år været en

institution i Allerød. Stort set alle i byen kender Peter, ikke

mindst de mange brugere af Allerød Bibliotek. Her har han

været ansat som biblioteksmedarbejder i 40 år.

Den årelange ansættelse blev belønnet med Dronningens

Fortjenstmedalje i sølv, som Allerøds borgmester Erik Lund ved

en festlig sammenkomst satte på Peters revers. Ved samme lej-

lighed modtog den synligt stolte biblioteksmedarbejder mange

anerkendende ord fra hans arbejdsgiver, bibliotekschef Anette

Aalund.

I den anden ende af landet, i Aalborg, bor Jan Karkov Søren-

sen, som også netop har haft nogle gode oplevelser. Ugen

efter han fyldte 50 år og blev fejret efter alle kunstens regler,

var han inviteret til regentparrets haveselskab på Fredensborg

Slot. Det var den 19. juni, hvor landets repræsentanter for for-

eningslivet og det frivillige arbejde blev hyldet af regentparret.

Hver kommune havde mulighed for at udpege to personer,

som fortjente denne påskønnelse. I sin egenskab af frivillig

leder og formand gennem mange år for Idrætsforeningen for

Handicappede, IH Aalborg - en af landets største med 600

medlemmer - blev Jan Karkov Sørensen udpeget som den ene

af Aalborg Kommunes repræsentanter. Han var meget glad

for påskønnelsen, som han betragtede som en stor belønning

for de mange hundrede frivillige timer, han hvert år bruger på

handicapidrætten.

PETERVALDEMARJØRGENSEN

JANKARKOVSØRENSEN

Jan Karkov Sørensen har haft en bragende god sommer med 50 års fødselsdag og Dronningens invitation til haveselskabet på Fredens-borg Slot. Foto: Martin Damgård, Nordjyske Medier.

Peter Jørgensen blev tildelt Dronningens Fortjenstmedalje i sølv for 40 års arbejde på Allerød Bibliotek. Foto: Mads Hussing, Allerødnyt.


Peter, der tidligere på året fyldte 60 år, er født med

cerebral parese. Det har gennem livet givet ham nogle

verbale og motoriske udfordringer. Men det har ikke holdt

ham tilbage. Tværtimod. Han har altid været yderst aktiv i

byens kulturliv og haft en glubende appetit på at blande

sig i den politiske debat. Interessen for politik har flere

gange fået ham til at stille op til byrådsvalget i Allerød, de

sidste par gange på hans egen liste, som han kalder Salsa.

Som etiketten foreskriver, var Peter Jørgensen - i øvrigt

ledsaget af sin tidligere arbejdskollega Gert Rasmussen

- den 18. juni i audiens hos Dronningen for at takke for

medaljen. Her fik han også lige lejlighed til at spørge til

Dronningens velbefindende, specielt Dronningens fod, der

i perioder har voldt problemer.

- Men det blev alt i alt en rigtig dejlig dag, beretter

Peter Jørgensen.

Til daglig har han fast job som it-supporter hos Danish

Crown og er gift med Anna Kirsten Olsen, der er formand

for LO Aalborg og byrådsmedlem. Parret elsker at rejse.

Bryllupsrejsen for fem år siden gik til De vestindiske Øer,

som de besøger igen i år, og sidste år gik turen til Grøn-

land.

I det hele taget lader Jan Karkov Sørensen sig ikke

begrænse af cerebral parese. Han har gennem årene dyrket

meget idræt, specielt bordtennis, og i de lidt yngre år tog

han tre måneders orlov fra sit job for at tage på en lang

rygsækrejse til Australien, Fiji Øerne og New Zealand. Også

en bestigning af det 4.995 meter høje bjerg, Mt. Kinabalu

på Borneo (som han tidligere har beskrevet i Spastike-

ren) og rejser til bl.a. Sydafrika og Kina, er oplevelser han

husker tilbage på med stor glæde. I det hele taget er Jan

Karkov Sørensen en glad og omgængelig person, der lever

livet ud fra sin egen enkle filosofi: Intet er umuligt, før det

er prøvet!

Og nu har han altså også prøvet at være inviteret til

haveselskab hos Dronningen.

BE ConsultÆblehaven 9 • 2680 Solrød Strand

Ikke alle er lige gode til talBE Consult kan hjælpe dig med det hele

Tel. 40 18 81 [email protected]


DTU Byg gennemførte den 15. maj et stort evakueringsforsøg

hos Rednings- og SikkerhedsCenter, Korsør. Formålet med for-

søget var at sætte fokus på, hvordan børn, ældre og personer

med funktionsnedsættelser reagerer i en tænkt evakuerings-

situation. Forsøget blev gennemført i naturtro skala med 100

deltagere fra et IC3-tog i en model af Storebæltstunnelen. En

af deltagerne var 24-årige Anders Rahbek fra Birkerød, der har

cerebral parese. Spastikeren stillede Anders syv skarpe spørgs-

mål om evakueringsforsøget:

Hvordan er dit handicap?

Jeg er let handicappet. Jeg går med to stokke og bruger el-

kørestol/crosser i skolen og over længere afstande.

Hvordan kom du med i evakueringsøvelsen?

Jeg kom med, fordi nogle af mine venner delte opslaget på

Facebook.

Hvorfor ville du gerne deltage?

Jeg troede faktisk først, at det var den årlige øvelse i Store-

bæltstunnelen, hvor der er røg, kunstigt blod mm. Men da jeg

opdagede, hvad det egentlig var, synes jeg alligevel, det var

fint og deltog. Jeg var jo meget præcist i deres målgruppe.

Hvordan gik selve evakueringen?

Evakueringen gik godt. Jeg blev spurgt, om jeg ville gøre det

flere gange, end hvad der var lagt op til, så jeg var lidt træt til

sidst. Men det var super flinke mennesker, og der var også et

par af mine bekendte.

7 Anders Rahbek skarpe til

Hvad var udfordringerne for netop dig ved evakueringen?

Udfordringen var helt bestemt trapperne op til toget, som var

et IC3-tog.

Var det en skræmmende oplevelse?

Nej, det var overhovedet ikke skræmmende. Det var tværtimod

hyggeligt. Der var jo ikke noget røg (æv), og de folk, der var

med til det, var hyggelige og pjattede lidt.

Har du efterfølgende tænkt nogle tanker om at være han-

dicappet i evakuerings/redningssituationer?

Nja, jeg har tænkt lidt over det. Jeg burde nok tænke mere over

det, når man er et offentligt sted for eksempel til en Roskilde-

koncert eller i storcenter. Men jeg tror ikke, jeg kommer til at

tænke over det, når jeg er der - kun hvis der sker noget, som

kræver en evakuering/redning.


Posenrystet tilårets familiedag


På baggrund af erfaringer og ønsker

fra tidligere års velbesøgte familiedage

har årets arrangement på Helene Elsass

Center fået et indholdsmæssigt tvist,

så det i endnu højere grad lever op til

begrebet ’Familiedag’. Arrangementets

varighed er afkortet og deltagerantallet

reduceret, så der bliver bedre plads spe-

cielt til børnene. Formiddagen vil fortsat

være forbeholdt spændende oplæg for

de voksne og leg for børnene, mens

hele familien er samlet til eftermidda-

gens aktiviteter.

Her får vi besøg af Glad;Teater, som

sætter liv i kludene. Initiativtagerne til

Glad;Teater, Jesper Michelsen og Lars

Werner Thomsen, har netop modtaget

Livskvalitet og inklusion er temaet på årets familiedag, når Helene Elsass Center inviterer indenfor i samarbejde med Spastikerforeningen, lørdag den 27. oktober.

prisen Årets ABE 2012 på Odense Teater

for deres engagerede arbejde med at

skabe en professionel teaterbase for

skuespillere med funktionsnedsættelse.

Prisen gives til personer, der helliger sig

kunsten, er skæve, uselviske, utilregne-

lige og underholdende. Og det er de på

Glad;Teater.

To spændende oplæg

Årets tema er: Livskvalitet og inklusion.

Et meget aktuelt emne set i lyset af

den seneste tids fokus på begrebet

inklusion. Det er lykkedes at få læge og

forsker Susan Ishøy Michelsen til at for-

tælle om CP og livskvalitet på baggrund

af den store SPARCLE-undersøgelse om

CP-børns trivsel. Susan Ishøy Michelsen,

der netop har modtaget Vanførefondens

Forskerpris på 100.000 kroner, har i

mange år været tilknyttet CP-området

- og her været en aktiv del af SPARCLE-

undersøgelsen, der har strakt sig over

otte år.

Camilla Voigt er projektleder for det

store ’Sport for Brains’ projekt, der er

støttet af Elsass Fonden, og som i år er

skudt i gang flere steder i landet. Camilla

Voigt vil følge op med et oplæg, hvor

vinklen er inklusion i fritiden. Hun for-

tæller om den nyeste viden inden for CP

og idræt – hvordan idræt påvirker krop-

pen, og hvorfor det er særlig godt for

børn og voksne med CP at dyrke idræt.

Leg i Orangeriet

Mens de voksne hører oplæg i møde-

salen, vil børnene blive underholdt i

orangeriet med leg og spil. Her sørger

børneværterne for, at alle får en hyggelig

formiddag. Det er vigtigt at pointere,

Glad;Teaters initiativtagere er netop blevet præmieret.

Susan Ishøy Michelsen

Camilla Voigt


at der ikke tilbydes pasning af børnene

som sådan. Børnene forventes at kunne

tage vare på sig selv, f.eks. ved toiletbe-

søg. Kan de ikke det, må familien også

tilmelde sin egen børnepasser (en god

ven, en bedstemor eller bedstefar), der

kan være barnet behjælpelig i sådanne

situationer eller ved andre særlige be-

hov. Dagen starter med, at alle - både

børn og voksne - mødes i Orangeriet og

bliver introduceret for børneværterne.

Tilmelding

Tilmelding til familiedagen foregår ved

at sende en mail til Spastikerforeningen

til [email protected] – skriv ’familiedag’ i

emnefeltet. Tilmeldingsfristen er den 5.

september 2012.

Ved tilmelding opgiv: Navn - adresse

- telefonnummer - mailadresse - navn

og alder på børne/unge deltagere -

hvem af børnene, der har CP, og om

barnet har sin egen børnepasser med.

Deltagelsen koster 100 kr. pr. voksen

og 50 kr. pr. barn op til 18 år. Prisen

inkluderer: frokost-sandwich og forfrisk-

ninger, kaffe og kage samt deltagelse i

temadagens program. Der er begræn-

set deltagerantal (ca. 20 familier). Har

vi den 5. september modtaget flere

tilmeldinger, end der er pladser, trækkes

der lod om pladserne. Alle får besked,

om de har fået plads på familiedagen.

Betalingen opkræves med bekræftelsen.

Tilmelding og betaling foregår i Spa-

stikerforeningen, mens selve arrange-

mentet foregår på Helene Elsass Center,

Holmegårdsvej 28, 2920 Charlottenlund.

Der vil fra medio august kunne læses

mere på hjemmesiderne: elsasscenter.dk

og spastikerforeningen.dk

Familiedagensprogram:

09.30-10.00: Ankomst og hygge i

Orangeriet

10.00-10.15: Velkomst v/Peder

Esben Bilde, direktør for Helene

Elsass Center

10.15-11.00: Susan Ishøy Michel-

sen, CP og livskvalitet

11.00-11.15: Kort pause

11.15-12.00: Camilla Voigt, Sport

for Brains

12.00-13.00: Frokost-sandwich

13.00-14.00: Glad;Teater - fælles

aktivitet for børn og voksne

Camilla Voigt


Hvad enten du selv har diagnosen cerebral parese (CP), eller

din bror, søster, barn eller kollega har, brænder du sikkert inde

med spørgsmålet: Hvad er CP egentlig? Hvordan udvikler et

menneske med CP sig, og hvilke glæder, sorger, begrænsninger

og udfordringer giver det i forhold til familie og arbejdsliv? Vi

varmer op til kurset ’Hvad er CP?’ og har bedt læge Karen Tau-

dorf og psykolog Klaus Christensen om en uddybning.

Tidlig forebyggelse vigtig

CP skyldes en hjerneskade som følge af iltmangel, infektion,

små blodpropper eller manglende ernæring igennem gravidite-

ten, og mens enkelte skader sker under fødslen, er det stadig

langt størstedelen, som sker under graviditeten.

- CP er først og fremmest et fysisk handicap, men hold-

ningen til diagnosen har helt klart ændret sig igennem årene,

understreger Karen Taudorf, der har været læge en menneske-

alder i København og Viborg, inden hun for nylig gik af:

- Tidligere mente man, at CP udelukkende var et motorisk

handicap, altså noget med at man ikke kunne gå rigtigt og

ikke kunne bruge sine arme ordentligt, men den holdning har

ændret sig. I dag er det ingen hemmelighed, at handicappet

lige så meget ligger i det kognitive og perceptuelle (hvordan

man opfatter ting). Billedet af en spastiker er meget bredere

i dag, end det var for 30 år siden, siger Karen Taudorf, som

understreger, at også et stigende fokus på træning og behand-

ling har indflydelse på, at mange spastikere udvikler sig meget

bedre end tidligere.

- Et fysisk handicap behøver ikke at udvikle sig så galt, hvis

man er opmærksom på at træne barnet så tidligt som mu-

ligt. Det gælder om at sætte ind med forebyggende fysio- og

ergoterapi, og forskellige hjælpemidler som f.eks. benskinner

er også med til at hjælpe CP-barnet med en bedre hverdag. En-

deligt er behandlingsformerne, bl.a. med Botox, blevet meget

bedre, forklarer Karen Taudorf.

Svært at genkende et kognitivt handicap

Men CP er mere og andet end kun det fysiske. Spørger man

psykolog Klaus Christensen er de kognitive vanskeligheder ofte

mere dominerende.

- Det er svært at forholde sig til et handicap, du ikke kan

se. Det er nemt nok at acceptere et menneske i kørestol, men

sidder handicappet i hovedet, kan det være svært at købe som

et reelt problem, forklarer Klaus Christensen, som understreger,

at det fysiske og psykiske ofte følges ad.

Hvad er CP?Vi har alle sammen et billede af, hvordan en spastiker ser ud, men sandheden er mere nuanceret. Nyt kursus giver en introduktion til diagnosen.

Af Trine Kamp Larsen, Spastikerforeningen

NYT OM KURSER

Kognitive vanskeligheder genkendes på mange måder, men

mange spastikere har bl.a. svært ved at koncentrere sig, huske,

skabe overblik, følge med i en hurtig samtale og er meget lidt

omstillingsparate. Det, at løse mere eller mindre komplekse

problemstillinger, kan også volde problemer, og mange bliver

usikre og stressede, når de føler sig pressede, fordi der stilles

krav. Det kan være en kæmpe hurdle, ikke mindst i forhold til at

komme ud på arbejdsmarkedet:

- Mange spastikere med kognitive problemer har svært

ved at systematisere deres hverdag, og det gælder om at lave

nogle regler og retningslinjer, som man kan følge. Er hverda-

gen sat i system, kan det hele være meget lettere at overskue,

forklarer Klaus Christensen, som gerne giver lidt staldtips:

- Ved du, at du husker dårligt og har svært ved at prikke

hul på en opgave, fordi du typisk ikke aner, hvordan den skal

angribes, hjælper det at skrive ned. Lav en plan for hver dag,

der præcis angiver, hvad der skal gøres, hvornår og hvordan. Så

Kurset ’Hvad er CP’ afholdes af Karen Taudorf og Klaus Christen-sen. Det blev afholdt den 18. august i Jylland og gentages den 6. oktober i Prøvehallen, Porcelænstorvet 4, 2500 Valby, kl. 10-15. Det koster kr. 150 at deltage. Kurset giver en indføring i de fysiske og kognitive udfordringer ved diagnosen, og deltagerne får viden om forskning, behandling og muligheder for at komme ud på arbejdsmarkedet. Målgruppen er yngre voksne med CP samt forældre, søskende og pårørende.

Hvad er CP?

Læge Karen Taudorf og psykolog Klaus Christensen er oplægsholdere på kurset 'Hvad er CP?'


NYT OM KURSER

er det ’bare’ at følge skemaet, og opgaven bliver derved lettere

at overskue. Klaus Christensen skynder sig samtidig at under-

strege, at forudsætningen for at bruge de kompenserende

strategier naturligvis er, at der er dokumentation.

Mulighed for kompenserende ordninger

Ifølge Klaus Christensen er der en række kompenserende ord-

ninger, som kan hjælpe til et godt arbejdsliv.

- Der er faktisk masser af hjælp at hente i de kompense-

rende ordninger. Det kan f.eks. være mentorordningen, hvor

en kollega hjælper med at komme på plads i arbejdet og med

at introducere for arbejdsgange og rutiner. Et andet tilbud er

personlig assistance, som tilbyder praktisk hjælp til at løse en

række arbejdsrelaterede opgaver. Endelig er der muligheder for

at få konkrete hjælpemidler, f.eks. elektroniske, eller man kan

overveje at indrette sin arbejdsplads på en mere formålstjenlig

måde, så man har lettere ved at koncentrere sig.

- Andre ordninger som flexjob og isbryderordningen er

også til gavn for en stor gruppe, slutter Klaus Christensen og

slår fast, at det er muligt at få et godt liv, også med arbejde,

såfremt man er opmærksom på sine egne ressourcer og svage

sider, kan synliggøre dem og melde sine behov ud.

’Nybagt CP-familie’. Hvad stiller man op, når man får et CP-barn? Dette weekendkursus giver en grundig indføring i psykologien bag, om lovgivningen og giver masser af mulighed for networking med andre familier i samme situation. Kurset af-holdes den 9.-11. november på Brogården, Abelonelundvej 40, Strib, 5500 Middelfart, det koster mellem. 2.000-3.500 kroner per person at deltage, og der kan søges tilskud til deltagerbe-talingen.

’Ud af skolen – hvad nu?’ Hvad sker der lovgivningsmæs-sigt, når et CP-barn forlader folkeskolen? Hvordan er støttemu-ligheder for uddannelse og arbejde? Det, og meget mere, bliver besvaret af psykolog Klaus Christensen og socialrådgiver Jens Tamborg lørdag den 15. september kl. 10-15 på Odense Kom-munes Uddannelsescenter, Schacksgade 39 i Odense. Det koster kr. 150 at deltage.

Andre kurser:

Info om kurserne samt tilmelding hos kursuskonsulent Trine Kamp Larsen: [email protected] eller tlf. 38 38 03 11

Læs mere på Spastikerforeningen.dk

Info & tilmelding

Den nye gangvogn

Meywalk 4


Kåre Kyed-Hansen er en glad ung mand

på 29 år med overskud og et smittende

humør - og masser af mod på livet. Men

sådan har det ikke altid været.

Efter endt uddannelse som teknisk

designer og kort- og landmålingstekniker

i august 2005 oplevede han, hvor svært

det kan være at finde et job, når man

har et handicap, selv om både evnerne

og viljen er til stede. Da det endelig lyk-

kedes efter flere års søgen, var kravene

og arbejdspresset så stort, at han efter

få måneder røg ned med stress og

depression. Han blev opsagt på grund

af 120 dages sygereglen og røg på

dagpenge – og senere på kontanthjælp.

En fuldstændig ulykkelig situation for

en person som Kåre, der ikke vil sidde

hjemme, men ud og lave et stykke kva-

lificeret arbejde og bruge sig selv og sin

uddannelse.

Selv om det tog lidt tid og krævede

en længere erkendelsesproces, så be-

gyndte de tunge skyer at lette, da Kåres

sagsbehandler kontaktede Spastikerfor-

eningens psykolog, Klaus Christensen.

Langsomt fandt de sammen ud af, hvad

der skulle til for, at Kåres forventninger

og drømme kom til at matche de realisti-

ske muligheder. Bl.a. skulle han lære at

disponere sine ressourcer meget bedre,

end han tidligere havde gjort, hvor alt

foregik i højeste gear.

- Den viden, jeg fik i Spastikerfor-

Når alle trækker i samme hammel, og arbejdspladsen er åben og imødekommende, så kan ting lykkes.

Fuld af energi!Kåre er som sin arbejdsplads:

Tekst og foto: Frands Havaleschka

eningen, var den helt rigtige benzin

til min motor, understreger Kåre Kyed-

Hansen.

- Jeg begyndte at acceptere, at jeg

havde en hjerneskade, og de ting det

medfører. Samtidig fik jeg en tydelig

afklaring af, hvad der er mine stærke og

svage sider. Jeg skulle lære at passe på

mig selv og ikke være bange for at sige

fra.

En tur omkring Væksthuset

Det er en praksis, han siden har udført

med stor selvsikkerhed, og som jobkon-

sulent Rasmus Nygaard Berg arbejdede

videre med, da Kåre efter et kort ophold

på Egmont Højskolen og et halvt års

Efter mange bump på vejen ser Kåre Kyed-Hansen lyst på fremtiden.


arbejdsprøvning i Roskilde Kommunes

tekniske forvaltning – to perioder som

Kåre begge betegner som en succes –

blev henvist til Væksthuset, der er en

såkaldt anden aktør, når det gælder

jobcenter aktiviteter.

Rasmus Berg afklarede Kåres

muligheder med henblik på et fleks-

job, og undersøgte i den forbindelse

forholdene omkring Kåres tidligere

virke og hans bristede forventninger.

Sammen lagde de en strategi, der

skulle sikre ham et fleksjob indenfor

hans uddannelsesområde. Planen gik

ud på at lave en liste med relevante

større virksomheder indenfor en rime-

lig radius fra Kåres bopæl i Roskilde.

Og så var det bare om at starte fra en

ende af med at sende uopfordrede

ansøgninger.

Et led i processen var også en god

kontakt med Kåres hjemmevejleder og

hans sagsbehandler samt Spastikerfor-

eningens psykolog, der gjorde Kåres

skånebehov og betydningen af pauser

helt åbenlys for både jobkonsulenten

og Kåre selv.

Energien blev belønnet

Nu sidder de så omkring bordet i den

store lyse bygning i Ørestaden, som

er domicil for Københavns Energi A/S,

der for et halvt år siden blev Kåres

faste arbejdsplads. Det er en stor og

god arbejdsgiver, der har mødt Kåre

med åbenhed og forståelse. Samtidig

har medarbejderne været gode til at

inddrage hans ønsker og behov, så

arbejdsmiljøet tilgodeser alle.

En af dem, der er tættest på Kåre

i løbet af arbejdsdagen, er Gitte Kiel,

som ud over sit daglige arbejde også

har påtaget sig at være mentor for

Kåre. Det er en opgave, hun er meget

glad for.

- Vi sidder ved siden af hinanden i

en lille gruppe med fire medarbejdere,

så det at give en hjælpende hånd er

blevet en flydende del af det daglige

arbejde, fortæller Gitte Kiel, der med

knap 30 års anciennitet hører til en af

de rutinerede medarbejdere i Køben-

havns Energi.

Hendes støtte kan bl.a. være at

skrive små huskesedler om interne

manualer på forskellige rutiner, som

ikke bruges så ofte, og hjælpe med

praktiske ting, når de er på kursus.

De sidder alle i en gruppe, der

hedder ’Dokumentation’, og her

registrerer medarbejderne det store

ledningsnet i Københavns Kommune,

hvoraf hovedkloakken alene strækker

sig over ca. 1000 km. Arbejdet sker

naturligvis på computer, hvortil der

hele tiden udvikles nye og mere ef-

fektive programmer for registreringen,

der for mange år tilbage foregik med

blyant på papkort. Nu kan teleselska-

ber eller andre, der skal i jorden for at

RUNDT

om KåreDa aftalen med Københavns Energi

blev indgået, startede Kåre med en

måneds ulønnet praktik for at begge

parter kunne se hinanden an.

Gensidig tilfredshed hos parterne

sikrede Kåre et fleksjob 16 timer

ugentligt eksklusiv frokost. Timerne

er fordelt med fire timer hver dag fra

mandag til torsdag.

Det åbne kontorlandskab har været

en udfordring for Kåre og absolut ikke

hans livret, men han har lært sig nogle

teknikker, så han er blevet i stand til

at koncentrere sig 100 procent om sit

skærmarbejde.

Kåre elsker sit arbejde og har det om

morgenen som en galophest i start-

boksen til derbyet, der bare venter på

at komme af sted!

Kåre er født med cerebral parese,

men har gået i almindelig folkeskole

og taget sin uddannelse på norme-

ret tid. Hans diagnose påvirker hans

gangfunktion, og han bliver hurtigere

udtrættet.

Først som voksen fandt Kåre og hans

familie ud af, hvilken betydning de

kognitive problemstillinger kan have i

dagligdagen. Derfor har han nu lært at

sige fra og passe bedre på sig selv.

Driller noget i det daglige arbejde, så er Kåres kollega og mentor, Gitte, klar med en hjælpende hånd.

>>


reparere eller udføre gravearbejde, ved

hjælp af et par klik på computeren præ-

cist se, hvor det underjordiske afløbsled-

ningsnet løber under Københavns gader.

Arbejdsglæden smitter

Registreringen og den grafiske indteg-

ning er et arbejde, der for en stor dels

vedkommende har rutinemæssig ka-

rakter. Men det har Kåre det rigtig godt

med. Når han først har sporet sig ind på

arbejdsgangen, så kører det derudaf.

- Jeg arbejder nok lidt langsommere

end de andre medarbejdere, men det

har der været stor åbenhed omkring

allerede fra start, da sektionslederen

introducerede mig for det øvrige per-

sonale, så det har ikke betydet noget,

fortæller Kåre, der føler, at han er blevet

fuldt accepteret, som den han er.

Det kan Gitte Kiel bekræfte:

- Kåre viser hver dag stor arbejds-

glæde og godt humør, og det smitter,

understreger Gitte Kiel, der ikke har

oplevet, at Kåres ankomst til arbejds-

pladsen har haft nogen negativ social

betydning. Tværtimod.

Rasmus Berg, som siden er blevet

projektleder i Jobcenter Roskilde, har

haft lejlighed til at følge Kåres udvikling

og været sparringspartner for ham i en

lang periode. Det har givet ham mange

erfaringer og en mere specialiseret viden

om cerebral parese. Og han er heller

ikke i tvivl:

- Dette er et kongeeksempel på, hvor

langt man kan komme, når alle parter

trækker i samme hammel på et videns-

baseret grundlag.

Jobkonsulent Rasmus Nygaard Berg, kollega og mentor, Gitte Kiel og Kåre Kyed-Hansen er enige om, at anerkendelse, åbenhed samt viden og ærlighed omkring behovene har været væsentlige elementer i det gode fleksjob-forløb.

Alt i tømrer/snedker og gasbeton arbejde udføres.Nybyg, tilbyg, renovering, tagarbejde, vinduer og døre, ingen

opgave er for lille og ingen for stor.

Strandvejen 27 • 6720 Fanø

Åbent hele året1/7-31/8: kl. 6.30-20.00 • 1/9-30/6: kl. 6.30-19.00

Tlf. 75 16 31 20www.spar.dk • [email protected]


Der er mange, der spørger, hvad vi laver

i Uganda. Det kan jeg egentlig godt

forstå. Fordi det ligger langt fra vores

almindelige dagligdag. Og hvis man ikke

har lavet ulandsarbejde før, så er der

mange, der siger: ”Hvorfor arbejde i et

uland?”.

Jeg tror, at man skal brænde for

sagen. Det at hjælpe andre. Det er vi

nogle stykker i Spastikerforeningens

Ungdom (SPU), der gør. Vi kan lide at

hjælpe andre end os selv. Det giver os

noget i vores dagligdag, og hvis man

ikke selv har været dernede, så forstår

man det ikke helt. Det gjorde jeg heller

ikke, da jeg startede med ulandsarbejdet

i tidernes morgen.

Nå, men hvad laver vi så i Uganda?

Vi prøver at hjælpe folk med CP. Vi star-

tede helt fra bunden af. De har ikke en

organisation, der tager hånd om menne-

sker med CP, som vi kender det fra Dan-

mark. Det er det, vi prøver på at bygge

op. Men før vi kan nå så langt, gælder

det om at finde folk med CP. De er ofte

gemt helt væk. De bliver typisk slået

ihjel ved fødslen, fordi lægerne ikke ved

bedre. De tror, at det er meget dyrt at

få et barn med CP. Så de råder folk til at

lade det ligge og dø. Altså af uvidenhed.

Hvis de får lov til at leve, så skammer

forældrene sig over det. De tror det er

onde ånder, der har besat hele familien.

Måske er det en straf for noget familien

har gjort. Selvfølgelig er der også nogle

gode familier imellem, som forsøger at

hjælpe disse børn.

Børn og unge med CP misbruges

Men børnene bliver ofte drillet i skolen.

De bliver tit brugt som slaver. F.eks. får

andre elever dem til at bære deres sko-

letasker. Når de bliver unge, så er der en

myte om, at hvis man er sammen med

en med CP, så bliver man helbredt for

HIV. Derfor bliver mange udnyttet rent

seksuelt, fordi de er lette ofre, og i tilgift

bliver de måske oven i købet gravide og

smittet med HIV.

I Uganda forstår man ikke rigtig folk

med CP. Befolkningen kan bedre forstå,

hvis man mangler et ben eller ikke kan

se eller høre. Men desværre forstår de

ikke helt, hvad det vil sige at have CP.

Det er derfor, vi arbejder i Uganda.

Jeg håber, at det har givet et lille ind-

blik i, hvad ’vi render og laver’ i Uganda.

Der er virkelig meget at tage fat på,

for Uganda er mange steder halvandet

århundrede tilbage i tiden.

Hvad laver SPU egentlig i Uganda?Ungdomsafdelingens formand beretter om de uhyrlige forhold, der ligger til grund for ulandsarbejdet.

Af Thomas Arpe

Rasmus Storgaard fra SPU klarede opholdet i en lille landsby i Uganda i en manuel kørestol.

Hvis du er spastiker, er ung, rimelig mobil og har mod på en oplevelse for livet, så har du muligheden for at komme til Uganda som ung-domsleder i en måned.

Vi er to, der skal af sted til foråret 2013, hvor vi skal ned og arbejde på projektet. Interesseret?

– så kontakt mig gerne.

UngdomsformandThomas Arpemail: [email protected]

Vil du med?


Ting skal gøres med omhu- men er 6 år ikke lidt rigeligt?

Jeg vil fortælle om en ung spastiker, der i juli 2012 fyldte 24 år.

For at gøre historien lidt nemmere vil jeg kalde personen for

Peter.

Peter gik 10 år i folkeskolen, det sidste år i en specialklas-

se. Han sluttede folkeskolen uden at tage nogen afsluttende

eksamen. Ud over CP har Peter en skæv ryg, forskellig ben-

længde og må højst løfte fem kilo.

Da han blev 18 år, skulle det fremtidige forsørgelsesgrund-

lag afklares. Peter ville ikke satse på en boglig uddannelse, og

indenfor det praktiske gøremål er han jo noget begrænset, da

han har CP, skæv ryg, forskellig benlængde og højst må løfte

fem kilo. Han kom herefter i jobafklaring på et rehabcenter,

men uden at finde nogen form for jobmulighed.

Da Peter blev 22 år, var han stadig forsørget ved forrevali-

dering (kontanthjælp). På dette tidspunkt blev der rejst ansøg-

ning om førtidspension, da det blev vurderet, at alle revalide-

rings- og aktiveringsforanstaltninger var udtømte. En måned

før Peter fyldte 23 år, modtog han et afslag på tilkendelse af

pension. Begrundelsen for afslaget var, at det blev vurderet, at

han stadig havde en mulighed for arbejdstilknytning.

Umiddelbart efter afslaget på pension fik Peter en visita-

tion til et privat firma, hvor kommunen laver arbejdsprøvning.

Arbejdsprøvningen bestod i, at han pakkede beslag, perler og

andet, og ideen var, at han skulle være i denne arbejdsprøvning

i 13 uger.

Ingen mulighed for beskæftigelse

Efter de 13 ugers arbejdsprøvning stoppede han i december

2011. Konklusionen var, at det ikke var muligt at tilbyde ham

beskæftigelse, da der var for få opgaver, han kunne beskæfti-

ges med. Endvidere kunne han kun klare opgaverne i kortere

tid, da han fik krampe i benene.

Så var Peter hjemme i lejligheden igen. Det blev januar,

februar og marts, og Peter hørte ikke fra sit jobcenter efter

den afsluttede arbejdsprøvning. Til sidst blev han så frustreret,

at han ringede til sin sagsbehandler. Endelig fik han kontakt,

men sagsbehandleren kunne ikke oplyse, hvad der skulle ske

efter arbejdsprøvningen. Kontakten blev afsluttet, og sagsbe-

handleren bad om ikke at blive kontaktet igen. Hun skulle nok

kontakte Peter, når der var nyt i sagen.

Nu skriver vi medio juni, og Peter har stadig ikke hørt

noget. Det er meget frustrerende for Peter fortsat at leve i

uvished om, hvilke beskæftigelsesmuligheder der er realistiske.

Han mangler den sociale kontakt med arbejdskammerater, og

hans økonomi er ikke alt for god. Da han er under 25 år, er

kontanthjælpen brutto 5.662 kroner pr. måned, og dette beløb

Af Jens Tamborg, Socialrådgiver

skal altså efter skat dække husleje, mad, tøj med mere. Hans

kammerater er lige nu ved at planlægge ferietur til udlandet,

men han må desværre undvære denne oplevelse på grund af

hans økonomi.

Peter har nu modtaget kontanthjælp i små 6 år og er

egentlig ikke kommet nærmere en afklaring. Jeg har hørt flere

socialministre forklare, at kontanthjælp er en ydelse i en kort

periode for at afklare og så bevilge en anden ydelse. Hvis 6 år

er en kortere periode til afklaring er alt relativt!

Den specialiserede sagsbehandling

På et kursus for ikke så længe siden deltog et forældrepar, der

har en spastisk søn på 15 år. Ud over cerebral parese har søn-

nen nu fået diagnosticeret epilepsi.

Den medicinske behandling af epilepsien er temmelig dyr,

og egenbetalingen er ca. 600 kr. pr. måned.

Den kontakt, familien har til kommunen, er en sagsbehand-

ler, der står for aflastning. Familien nævnte medicinudgiften

overfor sagsbehandleren for seks måneder siden, og hun

lovede at sende ansøgningen til den ansvarlige i kommunen.

Familien har flere gange forsøgt at få kontakt med sagsbe-

handleren, der står for merudgifter til handicappede børn, men

er ikke kommet igennem. Enten fordi sagsbehandleren ikke var

til at træffe, eller fordi stillingen i perioder var ubesat. De har

også prøvet at få den sagsbehandler, de kendte og som arbej-

der med aflastning, til at prøve at rykke, men uden held.

Når ansøgningen på et tidspunkt bliver behandlet, skal

bevillingen ydes med tilbagevirkende kraft fra ansøgningstids-

punktet. Lad os håbe, at den sagsbehandler, der fik ansøgnin-

gen, har noteret dette i journalen.

I vejledningen om særlig støtte til børn og unge og deres fa-

milier bliver det understreget, at kommunalbestyrelsen skal se

den særlige indsats over for børn og unge med nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne i tæt sammenhæng med de tilbud,

der iværksættes overfor de samme børn og unge efter anden

lovgivning.

Det anføres videre i vejledningen, at den sociale indsats

overfor familier med handicappede børn er omfattende og

indgribende i familiens liv. For at imødegå dette tilbyder nogle

kommuner en koordinerende sagsbehandler, som fungerer som

familiens indgang til forvaltningen og sørger for kontakt til de

øvrige dele af forvaltningen.

Havde den nævnte familie haft en koordinerende sags-

behandler, havde den ikke haft de problemer, som jeg har

beskrevet.


Klaus Christensen psykolog

Træffes: Tirsdag kl.15-18 og torsdag kl. 9-12.

RÅDGIVNING

TLF. 38 88 45 95

Anne-Marie Larsen socialrådgiver

Træffes: Mandag kl. 10.30-12 og onsdag kl. 9.30-12.

Jens Tamborg socialrådgiver

Træffes: Tirsdag kl. 15-18 og torsdag kl. 9-12.T

ELE

FON

Langvarig lidelse

Og så lige en praktisk oplysning. I den sag jeg her nævner, har

sønnen spasticitet og får så epilepsi. Da epilepsi er en lang-

varig lidelse, kan kommunen medtage udgifterne til medicin i

merudgiftsberegningen. Der er truffet en afgørelse i Ankesty-

relsen, der bekræfter dette:

Principafgørelse om: nødvendige merudgifter - børn - per-

sonkreds - funktionsevnevurdering

Lov: Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 904 af 18.

august 2011 - § 41

Bekendtgørelse: Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1198 af

15. oktober 2007 om tilskud til pasning af børn med handicap

eller langvarig sygdom

Resumé:

Det er den samlede nedsættelse af funktionsevnen, der skal

lægges til grund ved vurderingen af, om et barn er omfattet af

personkredsen og har ret til merudgifter.

Et barn med flere lidelser behøver således ikke være omfat-

tet af personkredsen for hver enkel lidelse for, at merudgifter

ved forsørgelsen af barnet i hjemmet kan dækkes. Det er den

samlede funktionsevne, der skal være betydeligt nedsat eller

indgribende.

Det er dog en forudsætning, at den enkelte lidelse, og den

deraf følgende nedsættelse af funktionsevnen, er varig, langva-

rig eller kronisk, og at merudgifterne er en konsekvens af den

nedsatte funktionsevne, og der er tale om nødvendige merud-

gifter ved forsørgelsen af barnet i hjemmet.

v/ Orla BjerregaardNr.Stenderupvej 89

7556 1744 • BIL 4044 5306

• Vognmandskørsel 3 og 4 aksel m/hejs Kran/grab . Blokvogn

• Container, sand, sten, støbemix, �is leveres


Knald. To kørestole rammer hinanden, og lyden fylder Tre

Falke Hallen på Frederiksberg. Mens regnen danser på taget

af den nye, lækre idrætshal giver kørestolsrugby-holdet FHI

Falcons den gas til træning. Fire mod fire bølger spillet frem og

tilbage på banen, hvor spillerne kaster eller kører med bolden i

forsøget på at lave point.

Sebastian Frederiksen er 18 år, har cerebral parese og har

spillet kørestolsrugby i tre år, men det var lidt et tilfælde, at

han prøvede den tempofyldte sport.

- Det var min fysioterapeut, der foreslog sporten, som jeg

ikke kendte til i forvejen, forklarer Sebastian, der er dårligt gå-

ende, men ikke sidder i kørestol, hvilket ikke er noget krav for

at dyrke kørestolsrugby.

Sebastian bor i Meløse vest for Hillerød, går på HTX og har

planer om at uddanne sig til bygningsingeniør. Han fulgte sin

fysioterapeuts opfordring, prøvede at spille kørestolsrugby, blev

bidt af det og har her tre år efter slået sit navn fast som en

talentfuld spiller med et stort potentiale.

- Jeg var nervøs i starten, men har selvfølgelig fået mere

rutine. Min succes her har givet mig meget selvtillid, og jeg

føler virkelig, at jeg bidrager, når jeg spiller – jeg giver noget til

holdet. Det er også fedt at have ansvar og skulle styre holdet,

fortæller Sebastian.

Stort udviklingspotentiale

”Sådan Sebastian” lyder det fra en medspiller i Tre Falke Hal-

len, da Sebastian erobrer bolden og triller ned og laver point.

- Jeg har et godt boldøje og er hurtig fra start, der er kun

få, der er hurtigere end mig i Danmark, forklarer Sebastian, der

har et stort udviklingspotentiale.

Verdens18-årige Sebastian Frederiksen, der har cerebral parese, blev sidste år kåret til årets talent i kørestolsrugby og spås en stor fremtid inden for den actionprægede sport.

Tekst og foto: Benjamin Steengaard Rasmussen

Det skyldes blandt andet, at han i forhold til andre spillere

er startet i en tidlig alder. Mange starter først, når de for ek-

sempel er i midten af 20’erne og kommer ud for en ulykke, der

gør, at de skal sidde i kørestol. På den måde bliver kørestols-

rugby en relevant sport for dem. Men ud over at være kommet

tidligt i gang, så tager Sebastian også sporten meget seriøst.

- Kørestolsrugby er en stor del af min identitet. Jeg træ-

ner to gange om ugen, og hvis jeg skal spille en vigtig kamp,

så prøver jeg for eksempel at undgå at drikke alkohol op til,

forklarer han.

Ambitioner om PL

”Neeej” råber Sebastian, da han misser en bold i Tre Falke

Hallen. Entusiasmen og indlevelsen er ikke til at tage fejl af, og

bedste spiller?

Kørestolsrugby er en stor del af min identitet.

Jeg træner to gange om ugen, og hvis jeg skal spille

en vigtig kamp, så prøver jeg for eksempel

at undgå at drikke alkohol op til.

”


Tekst og foto: Benjamin Steengaard Rasmussen

det har sikkert været medvirkende til, at han blev kåret til årets

talent 2011, hvilket naturligt nok har skabt et vist forvent-

ningspres - men mon ikke han kan indfri forventningerne?

- Jeg håber, at jeg kan blive en toneangivende spiller i Dan-

mark, og jeg har da ambitioner om at spille EM, VM og PL, og

derudover vil jeg gerne være med til at videreudvikle sporten,

siger Sebastian, og den glæde han opnår med kørestolsrugby,

tror han også, andre spastikere vil kunne opnå.

- Jeg synes, den bedste grund til at dyrke kørestolsrugby er,

at man er på et hold. Der er en god holdånd både i klubben og

mellem de forskellige klubber i Danmark. Det er også en inten-

siv sport, som man lægger meget energi i. Når man først har

prøvet at spille, så bliver man fanget af det, konstaterer årets

talent 2011 og – hvem ved – måske en kommende verdens-

stjerne.

Han kan blive en af de bedste i verden"Jeg oplever Sebastian som en glad, ung fyr, der er kom-

met fornuftigt ind på landsholdet. Han er den yngste

på holdet, men det har han håndteret fint og vundet

respekt blandt de andre spillere. Han passer godt ind, da

han har en god og positiv indstilling, hvilket kan bringe

ham langt. Han er den spiller, jeg har set, med størst

talent i så ung en alder - mulighederne for ham er åbne.

Der er nogle ting, han skal lære, og han skal have mere

rutine, men hvis han bliver ved med at spille rugby og

udviser den rette professionalisme, så kan han blive en

af de bedste i verden."

Thor Johansson - holdkammerat og landstræner

Det var lidt af et tilfælde, at Sebastian hørte om kørestolsrugby.

Service, kvalitet udvalgHandicapvenlig butik

Specialist i store og små sko-størrelser

Holst SkoRyesgade 148000 Århus C

Tlf. 86 12 91 11


Redigeret af Cæcilie Nisbeth

SUMH deltog i Folkemødet på BornholmFor andet år i træk afholdtes Folkemødet på Bornholm. I år var

det fra den 14.-17. juni, og denne gang deltog SUMH (Sam-

menslutningen af Unge Med Handicap).

Målet var at sætte fokus på handicappede og få nogle

politikere i snak om, hvordan man kan forbedre forholdene for

unge med handicap.

Fra SPU deltog ungdomsformand Thomas Arpe, næstfor-

mand Rasmus Lund-Sørensen og sekretær Cæcilie Nisbeth.

Fredag satte vi fokus på, hvor vigtigt det er at få bevilget de

hjælpemidler, man har brug for for at kunne få en hverdag til at

hænge sammen.

Lørdag var der fokus på uddannelse og idéen om en

fleksibel uddannelse, hvor man som handicappet kan tage sin

uddannelse på nedsat tid eller sætte den på pause, hvis man

i perioder kun kan passe sin uddannelse med nedsat kraft på

grund af sit handicap.

Desuden var SUMH til stede, da Region Hovedstaden satte

fokus på, hvordan hospitalsvæsnet skal være i fremtiden for

unge patienter med handicap.

Søndagen blev brugt på at snakke med politikerne og dele

materiale ud. Bl.a. fik vi talt med Det Radikale Venstres under-

visningsordfører, Lotte Rod, om behovet for en mere fleksibel

uddannelse. Hun var lydhør overfor idéen og ville tage vore

synspunkter med til de kommende forhandlinger på Christi-

ansborg om en Flexuddannelse, som regeringen har skrevet i

Regeringsgrundlaget, at de vil indføre.

Våd og kold tur i TivoliFredag den 1. juni havde SPU inviteret til tur i Tivoli i både

København og Aarhus. Desværre var vejret ikke helt med os,

for i København regnede det, mens det i Aarhus dog holdt tørt,

men var en kold fornøjelse. Trods det dårlige vejr, var stemnin-

gen i top.

Aftenens højdepunkt var koncerten, hvor D:A:D fyrede

den af i København og Michael Learns To Rock fyrede den af i

Aarhus.

Læserbrev bragt Viborg Stifts FolkebladDen 18. april bragte Viborg Stifts Folkeblad en artikel om den

22-årige spastiker Chris, der ikke kunne få bevilget en inden-

dørs kørestol, fordi Viborg Kommune skulle spare. På den bag-

grund valgte SPU’s bestyrelse at skrive et læserbrev. Det blev

bragt i avisen den 23. april. I læserbrevet argumenterede vi for,

at det at spare på hjælpemidler kun vil give større udgifter for

kommunen i form af behandling af slitage og siddesår m.v.

Ønsker du at læse læserbrevet i dets fulde længe, kan du

finde det på hjemmesiden:

www.spastikerforeningen.dk/ungdomsafdeling

SPU-spaltenSPU SPALTEN

På Folkemødet fik Rasmus Lund-Sørensen og Cæcilie Nisbeth fra SPU sammen med SUMH’s forkvinde Isabella Leandri-Hansen en god snak med Det Radikale Venstres undervisningsordfører Lotte Rod. Foto: Mads Bay.

v/Aut. El-installatør Lars Vilhelmsen

Stærevej 2A • 6705 Esbjerg Ø

Tlf. 75 15 72 77


”Bilen er med til at skabe fornemmelsen af at være inkluderet

i samfundet. I kraft af bilen kommer vi så at sige over på den

anden side af mange samfundsskabte barrierer. Det er forud-

sætningen for at kunne leve på lige fod (eller næsten). Bilen

er en livsnødvendighed for personer med bevægelseshandi-

cap. For at kunne tage en uddannelse. For at kunne passe et

arbejde og forsørge os selv. Og for at kunne komme til nødven-

dig behandling og tage del i fritidsaktiviteter.”

Sådan skriver formand for Danske Handicaporganisationer,

Stig Langvad, i forordet til en flot bog, som Foreningen RYK –

rygmarvsskadede i Danmark - netop har udgivet.

Bogen ”On the road again – efter en rygmarvsskade” er en

portrætbog med 16 fortællinger af mennesker, for hvem bilen

er nøglen til frihed – og langt mere end en kasse på fire hjul.

Portrætterne er samlet på 104 sider og varierer mellem

lange interviews og korte, personlige skildringer. Bogen er il-

lustreret af fotograf Mads Eneqvist, der har fundet spændende

locations til de mange og flotte helsidefotos. Bogen er udgivet

ONTHEROADAGAINMed 16 menneskers fortællinger sætter ny portrætbog fokus på bilen - som transport-middel, som hjælpemiddel og som identitetsskaber.

med støtte fra en række fonde og aktører på bilområdet.

Formålet med bogen er at formidle nuanceret og positivt

om bilens betydning i forhold til inkludering i samfundet og

inspirere til øget livskvalitet. Det er tanken, at de personlige

erfaringer i bogen skal bidrage til både indsigt og inspiration.

Samtidig er det RYKs ønske, at sagsbehandlere, sundhedsfag-

ligt personale og bilindrettere vil hente menneskelig indsigt og

nyttig viden til brug i sagsbehandling og rådgivning i bilsager.

FH

On the road again, ISBN 978-87-988410-2-9. Ud-

givet af RYK – Rygmarvsskadede i Danmark. Bogen koster

100 kroner plus evt. forsendelse og bestilles via ryk.dk el-

ler hos Dansk Handicap Forbund på tlf. 39 29 35 55. Bo-

gen vil senere blive suppleret med en webbaseret bilguide

på ryk.dk.

DANMARKS MEST RUMMELIGE HØJSKOLE

RESPEKT – udvikler hele mennesker!

Solidaritet · Myndighed · Værdighed

www.egmont-hs.dk

Nørregade 37500 HolstebroTlf. 97 40 40 14

www.kyllingogco.dk


Uddannelsen varer tre år, og undervejs får du mulighed for

at deltage i flere fag. Du får arbejdet med dine egne faglige

interesser og dine personlige færdigheder - alt sammen med

udgangspunkt i den praktiske hverdag.

Du vil opleve samvær med andre unge og en vifte af

læringsaktiviteter både i grupper med andre unge og alene. I

fællesskab med din UU-vejleder bliver der udarbejdet en plan

for din uddannelse med sigte på, at du efter et forløb har fået

et springbræt til egen tilværelse.

Om baggrunden for at Behandlingscentret Østerskoven nu

tilbyder en STU, siger forstander Runa Steenfeldt:

- Vi har de seneste par år fået flere henvendelser fra unge

mennesker, pårørende og kommunale sagsbehandlere, der har

efterspurgt muligheden for en STU på Østerskoven. Fælles for

både STU-forløb og rehabiliteringsforløb er, at borgerens læring

er i centrum. På Østerskoven har vi et fagligt miljø med fokus

på udvikling, som derigennem vil kunne skabe gode forløb for

de unge.

Nye lærerkræfter i huset

Som en del af STU'en skal der nu tilknyttes nye lærerkræfter på

Østerskoven til de boglige fag.

- Det glæder vi os til, også fordi vi de seneste par år har

haft lærerkræfter i huset til de borgere, der har været i den

Tag en STU på ØsterskovenNu kan du tage en STU – den særligt tilrettelagte ungdoms-uddannelse – på Behandlingscentret Østerskoven i Hobro.Af Benjamin Steengaard Rasmussen

folkeskolepligtige alder, og der har vi haft rigtig gode erfaringer

med, at de tværfaglige teams er blevet suppleret med lærer-

kræfter, forklarer Runa Steenfeldt.

Du kan læse mere om STU’en på Behandlingscentret Øster-

skovens hjemmeside: www.oesterskoven.dk

Hvad er en STU?STU er et treårigt uddannelsestilbud til unge mellem 15 og

25 år, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden

ungdomsuddannelse. Formålet med uddannelsen er at

sikre, at unge med medfødt hjerneskade med særlige be-

hov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en

så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt.

Ungdomsuddannelsen indledes med et afklaringsforløb på

op til 12 uger, der afdækker den unges ønsker og behov i

forhold til uddannelsen. Herefter udarbejdes der en indi-

viduel uddannelsesplan. Planen justeres mindst én gang

årligt i forbindelse med det årlige statusmøde. Uddannel-

sesplanen har to dele. Den første er en almendannende

del, der retter sig mod den unges personlige og sociale

udvikling. Formålet er blandt andet at styrke den unges

selvværd, identitet og kompetencer i samspil med andre.

Fluebæksvej 194 • 4100 RingstedTlf. 57 67 27 19 • Mobil. 28 14 27 19


Mange unge har sikkert brugt en del af

sommerferien til at finde ud af, hvad

de vil med resten af deres liv. En stor

beslutning for alle - men især for dem

med CP. Og der skal kæmpes hårdt for,

at drømmene går i opfyldelse.

Jeg blev virkelig ked af det, da jeg

læste historien om Andreas i Spastikeren

nummer tre. Men jeg kan kun støtte op

om budskabet med historien: at kæmpe

og ikke finde sig i noget. I løbet af mine

17 år i uddannelsessystemet har jeg er-

faret, at det betaler sig at være stædig.

Har altid været et "brokkehoved"

Jeg er 22 år og har medfødt CP i mild

grad, så jeg har heldigvis altid kunnet

klare mig selv. Som alle andre med CP

har jeg selvfølgelig altid vidst, at jeg er

"anderledes", men jeg nægter at blive

behandlet respektløst - og jeg reagerer

meget skarpt, når det sker.

I 7. klasse sagde jeg venligt til min

håndarbejdslærer, at det vidst ikke lige

var et fag for mig, fordi jeg simpelthen

ikke kunne holde om nål og tråd. Hun

kiggede vredt på mig og spurgte: "Hvad

skal jeg så bruge sådan en som dig til?"

Selvom det efterhånden er en del år

siden, bliver jeg stadig rasende, når jeg

tænker tilbage på det. Dengang rea-

gerede jeg ved at storme op på rektors

kontor for at spørge ham, hvad f….. hun

bildte sig ind! Og jeg talte aldrig med

den pågældende lærer igen. Sådan en

behandling skal ingen mennesker finde

sig i.

Jeg fortsatte med at råbe op. Jeg

skrev breve til undervisningsministe-

ren og beskæftigelsesministeren for at

brokke mig over reglerne for henholds-

vis SU og revalidering. Begge sendte et

venligt svar tilbage, hvori de udtrykte

beundring for, at jeg var kommet så

langt. Jeg vidste ikke, om jeg skulle grine

eller græde. Tænk engang, at nogle af

landets mest magtfulde politikere finder

det så bemærkelsesværdigt, at man kan

gennemføre en almindelig gymnasial

uddannelse, selvom man har CP. Det er

ubegribeligt.

Drømmen gik i opfyldelse

Det har altid været min store drøm at

blive journalist, så da 10. klasse var

overstået, søgte jeg ind på Danmarks

Medie- og Journalisthøjskole. Diverse

Kæmp for dine drømmeJournaliststuderende Kasper Skov Jensen undrer sig over, at nogle af landets mest magtfulde poli-tikere finder det bemærkelsesværdigt, at man kan gennemføre en almindelig gymnasial uddannelse, selvom man har CP.

Af Kasper Skov JensenKasper Skov Jensen har stadig ikke

fundet opskriften på det gode liv, men han håber at finde den en dag.

I løbet af mine 17 år i uddannelsessystemet

har jeg erfaret, at det betaler sig

at være stædig.

”


studievejledere ønskede mig held og

lykke med optagelsesprøven, men gjorde

meget ud af at fortælle mig, at jeg nok

ikke ville blive optaget, fordi det kun er

de bedste 250 ud af over 1000 ansø-

gere, der får de eftertragtede studie-

pladser. Der skulle dog meget mere til at

spolere drømmen.

Så den 2. maj 2009 sad jeg i den

grå betonbygning i Århus til optagel-

sesprøve, og kæmpede det bedste jeg

havde lært. Omkring en måned senere

kom der et næsten uvirkeligt brev med

posten: Jeg var blevet optaget direkte

med studiestart 1. februar 2010.

I øjeblikket er jeg i gang med 1½ års

praktikforløb som en del af journalistud-

dannelsen. Jeg fik den første plads som

praktikant på tv2.dk, fordi jeg skrev en

mail til TV 2's administrerende direktør

Merete Eldrup og forklarede min frustra-

tion over, at de havde trukket stillingen.

Mindre end en uge senere gik jeg derfra

med en underskrevet ansættelseskon-

trakt. Til august afslutter jeg praktikforlø-

bet med seks måneder hos Aller Media.

Jeg har heldigvis haft en masse

fantastiske lærere og klassekammerater

i løbet af min skoletid. De kommer des-

værre nok aldrig til at læse det her, men

uden dem - og ikke mindst en familie

der altid har støttet mig - havde jeg nok

givet op på halvvejen.

Drøm dig væk

Jeg håber, min historie har givet dig en

fornemmelse af, hvor vigtigt det er at

turde drømme, og at kunne brokke sig

når vejen hen mod drømmene bliver til

en unødig forhindringsbane af vane-

tænkning, fordomme og uvidenhed. Det

har taget mig mange år at nå dertil, hvor

jeg er i dag. Og det har kostet massevis

af blod, sved og tårer. Jeg har været tæt

på at læne mig tilbage og droppe det

hele et utal af gange. Jeg har siddet i

timevis og funderet over mit liv: Kan jeg

bruges? Er jeg god nok? Hvad hvis det

slår fejl? Hvordan får man et godt liv?

Nu kan jeg med sikkerhed fastslå,

at det har været det hele værd. Jeg har

stadig ikke fundet opskriften på det

gode liv, men jeg håber da at finde den

en dag. Og hvorfor skulle jeg ikke vinde

den kamp også?

Så kære forældre: Støt jeres børn,

selv hvis de mister jordforbindelsen. Som

alle andre mennesker har de brug for

frihed til at drømme. Forbered dem på

en blød landing, når de er på vej ned

mod jorden igen. Og vigtigst af alt: husk

dem på hvor langt man kan komme, når

man brænder for noget.

Kære ung: Forfølg dine drømme.

Lad dig ikke nødvendigvis styre af, hvad

samfundet og dine forældre forventer af

dig. Lad dig ikke sætte i bås. Kæmp de

kampe du kan, og søg støtte hos dem,

der kan hjælpe dig med dem. Tro på dig

selv, også når ingen andre gør det. Du

fortjener at få det bedst mulige ud af

livet, og det kræver hårdt arbejde. Det

betaler sig i sidste ende.

Steffen Brandt har i den grad ret, når

han synger: ”Kys det nu, det satans liv,

grib det, fang det, før det er forbi.”

Kirkebækskolen inviterer forældre og relevante fagpersoner til Åben Hus.

Kirkebækskolen er en skole for elever med multiple funktionsnedsættelser uden verbalsprog.Onsdag d. 5. september 2012, 10.00 – 13.00 indbydes I til at kommer og se skolen og hører lærerne fortælle om, hvordan undervisningen og dagligdagen tilrettelægges for eleverne. Der bliver også mulighed for at besøge STU Kirkebæk, som er det nyeste skud på stammen. Vi byder på en let frokost og en kop kaffe/the, inden I skal videre. I kan tilmelde jer hos skolens sekretæI kan tilmelde jer hos skolens sekretær, Pia Henriksen på tlf. 43 66 05 50 eller mail [email protected]

Hvis I har spørgsmål kontakt gerne skoleleder Iben Goffmann på mobil 40 43 23 53 eller mail [email protected]

Vi glæder os til at se jer!!


1816

1517

1413

12

11

65

4

7+8

1+2

9 10

3

19

København/Frederiksberg 1+2Toke Rastad

Tlf. 42 17 19 64

Borgmester Fischersvej 5F, 1-2

2000 Frederiksberg

Mail: [email protected]

Kom til inspirationsaftenSom vi lagde op til i sidste nummer af

Spastikeren, så har bestyrelsen besluttet

at holde et inspirationsmøde for kred-

sens medlemmer, hvor vi kan udveksle

erfaringer og drøfte holdninger og nye

ideer til kredsaktiviteter og projekter.

Alle ideer er velkomne.

Mødet bliver afholdt onsdag den 12.

september 2012 kl. 19.00 i Spastikerfor-

eningens sekretariat på Strandboulevar-

den 47B, 2100 København Ø.

Af hensyn til planlægning og trak-

tement skal tilmeldingen til mødet ske

senest den 6. september til Toke Rastad

på mail: [email protected] – skriv

navn, adresse og antal.

Bestyrelsen

Københavns omegn 3Kristian Christiansen

Tlf. 44 84 48 37

Elverhøjen 50

2730 Herlev


Var det noget med et par herlige dage i Lalandia?Så hop med på kredsens tur til Lalandia

5.-7. oktober 2012.

Vi mødes fredag efter indkvartering

til hyggeligt samvær og amerikansk

lotteri. Lørdag svømmer vi hver især og

mødes på restauranten til trylleri, pizza

og softice. Søndag er der igen svømme-

tur, inden eventyret slutter.

Alle skal selv sørge for transport

til Lalandia. Vi sørger for leje af huse,

kaffe og kage fredag aften og pizzabord

lørdag aften. Pris for børn 400,- og for

voksne 600,-. Max. 5 tilmeldinger pr.

medlem. Tilmelding til Connie Petersson,

tlf. 44 92 29 26 eller

e-mail: [email protected] eller Helle

Brødsgaard Thomsen, tlf. 40 10 81 48

eller e-mail: [email protected]

Ved tilmelding husk at angive:

1. medlemsnummer

2. navn, adresse og telefonnummer

3. antal voksne

4. antal børn og børnenes alder

5. kørestolsbruger

Alle får materiale om turen efter

sommerferien. Pladserne tildeles efter

først til mølle princippet, så tilmeld dig

hurtigt, hvis du vil være sikker på at få

plads. Alle får efterfølgende materiale

om turen.

Mailadresser efterlyses Send en mail til [email protected]

med oplysning om dit navn og adresse

hurtigst muligt. Så hjælper du os med

at kunne hjælpe dig med hurtigt, nemt

og billigt at kunne informere om ar-

rangementer i din lokalkreds. Selvom du

modtager nyhedsbrev fra Spastikerfor-

eningen, er det ikke ensbetydende med,

at din lokalkreds har din mailadresse.

Bestyrelsen

Nordsjælland 4Lisbeth Østergaard

Tlf. 49 14 32 64/29 68 51 22

Damgårdsvej 63

2990 Nivå


Faste aktiviteter:Fodbold

Drenge og piger i alderen 5-12 år.

Hvornår: Onsdage fra kl. 18.00 til 19.00.

Hvor: Lindegårdsskolen, Lindegårds Alle

18, 3550 Slangerup

Kontakt: Anne Mette Jensen, e-mail:

[email protected] eller

tlf. 20 48 91 14.

Volleyball

Børn og unge, drenge og piger i alderen

Deadline til Spastikeren nr. 5/2012,

der udkommer medio oktober:

Almindeligt stof 10. september og

kredsnyt senest 20. september –

men gerne før. Materiale modtages

på e-mail: [email protected]

GLEM IKKE AT HUSKE…


>>

8-20 år. Hvornår: Tirsdage kl. 17.00 til

18.30. Hvor: Bybæk Hallen, Paltholmter-

rasserne 1, 3520 Farum.

Kontakt: Niels Kliim,

e-mail: [email protected]

eller tlf. 26 20 09 00

Hjemmeside og mailadresserKredsens aktiviteter kan følges på Spa-

stikerforeningens hjemmeside. Du finder

os på www.spastikerforeningen.dk -

under menuen ’Kredsene’. Og så har vi

en bøn til alle: Send din e-mailadresse

til kredsformanden, så vi kan opdatere

vores mailliste og derved sikre hurtige

informationer til alle kredsmedlemmer –

og portobesparelser i kredskassen.

Bestyrelsen

Roskilde 5Bente Lis Clausen

Tlf. 46 13 92 98

Nørregade 39 A

4030 Tune


Nordvestsjælland 6Knud Erik Dahl

Tlf. 59 43 07 57

Blomsterhaven 58

4300 Holbæk


Kredsaktiviteter 201218. august:

Sommerudflugt - Tivoli.

31.aug.- 2.september:

Landsmøde i Hou

9. oktober:

Bowling, Mega-bowl Holbæk

24. november:

Julefest, Vig Forsamlingshus

Petra-træningVi træner hver onsdag kl. 17.00-19.00

på Holbæk Stadion. Måske er det noget

for dig? Kom og kig eller vær med.

GummifræserneEr du interesseret i kørestolsdans,

så trænes der en række lørdage. Alle

træningsdage kan ses på foreningens

hjemmeside:

www.spastikerforeningen.dk/

gummifrserne

Det foregår i CSU’s gymnastiksal

(tidligere Brunhøjskolen) Holbæk Have

11 i Holbæk. Flere oplysninger om

”Gummifræserne” fås ved henvendelse

til instruktør Bente Langkjær,

tlf. 59 29 15 86.

Syd- og vestsjælland 7+8Inga Hansen

Tlf. 58 52 62 78

Rolfsvej 13

4200 Slagelse

Storstrøm 9Yvonne Thygesen

Tlf. 54 92 64 19 mob. 30 58 76 13

Eiglersvej 8

4900 Nakskov


Sjov revy i NykøbingKredsen havde samlet 30 medlem-

mer fra Kreds 9 til en herlig revyaften i

Nykøbing Falster den 22. juni. Det var

en meget underholdende aften, og vi

fik leet meget og længe. Rart at se nye

ansigter til kredsens arrangement.

Vi tager til landsmødepå Egmont HøjskolenNæsten hele bestyrelsen deltager i

Spastikerforeningens landsmøde på Eg-

mont Højskolen fra den 31. august til 2.

september 2012. Vi håber, vi får masser

af nye ideer og inspiration med hjem fra

landsmødet.

Forslag er velkomneAlle har forhåbentlig haft en god som-

mer, når dette læses, hvad enten tiden

er gået med læsning af bøger, ture

til seværdigheder eller hygge i egen

have eller på altan. I må meget gerne

fortsat sende forslag til arrangementer

i kredsen. Det gøres på kredsens mail:

[email protected] – i bestyrelsen er vi sikre

på, at der må være nogle medlemmer,

som ligger inde med gode ideer.

Bestyrelsen

Vi vil så gerne have jeres mailadresserFordi så kan vi:

- Hurtigere komme i kontakt med vores

medlemmer i kredsen.

- Sende påmindelser om kommende ar-

rangementer.

- Holde kredsens omkostninger nede.

Så send meget gerne jeres mail-adresse

til: [email protected] - og husk at skrive

hvem mailadressen tilhører - altså navn

og adresse.

Bornholm 10Karen Nisbeth

Tlf. 56 49 69 69

Kirkebakken 1

3740 Svaneke


Udflugt til NaturBornholmEt besøg på NaturBornholm er en

spændende oplevelse for både børn og

voksne, unge og gamle. Så meld dig

og hele familien til, når vi inviterer til

familieudflugt på oplevelsescentret ved

Aakirkeby. Det foregår lørdag den 29.

september kl. 13.00.

I de sidste par år har NaturBornholm

udviklet sig meget, så alle elementer

i udstillingen præsenteres på en mere

levende og spændende måde. Dino-

saurområdet er blevet flyttet og udvidet,

der er en ”grusgrav”, hvor man selv kan

lede efter fossiler, og i nutidsafdelingen

kan man i år møde en stor, udstoppet

bisonokse med sin kalv i anledning af

bison-projektet i Almindingen.

Udenfor er der kommet elbiler til

de mindre børn, så de kan køre rundt,

hvis de ellers først har trampet sig til

den energi, der skal bruges (en polet til

46 Spastikeren 4/2012 46

bilen). Vi starter med at se på udstillin-

gen, hvor Karen Nisbeth står til rådighed

med uddybende forklaringer og historier

efter behov. Karen har selv arbejdet på

centret i godt 10 år, og hun kan formidle

stoffet til både store og små.

Kl. 14.30 har vi reserveret plads til

alle i Café Saurus, hvor vi får en forfrisk-

ning. Man kan blive i huset helt til kl.

17.00. Hvis nogen får lyst til en guidet

tur udenfor på Klintebakken, gør Karen

også gerne dette.

Tilmelding senest torsdag den 20.

september til Karen på e-mail:

[email protected] eller tlf. 30 28 13 85.

Pris: Kun kr. 50 per person, alt inklusiv.

Gæsterne kan blandt meget andet opleve udstoppede Bison-okser.

Svømning i varmtvandsbassinSæsonen starter medio september. Kon-

takt Mia Rømer og hør, om der er plads

på et af holdene. Hun kan kontaktes på

mail: [email protected] eller

telefon 56 95 76 76.

Bestyrelsen

Fyn 11Birgit Rasmussen

Tlf. 66 10 42 95

Åsumvej 307

5240 Odense NØ


Stadig plads på turen til ARoS KunstmuseumLørdag den 8. september inviterer Kreds

Fyn til en interessant tur til ARoS i

Aarhus. Vi mødes i museets restaurant

kl. 11.30, hvor der er bestilt en læk-

ker brunch. Til børnene vil der være en

børnevenlig brunch.

Fra kl.13 vil en guide føre os rundt

til de mange kunstværker og fortælle

om baggrund og mening med værkerne.

Blandt andet skal vi opleve den store

særudstilling med den amerikanske

kunstner Tony Matelli. Rundvisningen

slutter kl. 14.30. Derefter er der mulig-

hed for at se den nye attraktion ”Regn-

buen” med de mange farver, hvorfra

man kan se ud over byen. Herefter er

arrangementet slut.

Indgang, brunch og guidet tur er gra-

tis, ligesom foreningen betaler 200 kr. til

benzin pr. bil, der kører. Der arrangeres

samkørsel. Kig på ARoS` hjemmeside for

yderligere information.

Museets adresse er: ARoS, Aros Allé

2, 8000 Aarhus C., tlf. 87 30 66 00,


Tilmelding senest den 28. august til

Birgit Rasmussen på e-mail:

[email protected] eller tlf. 66 10 42 95 el-

ler 26 61 12 15. Giv oplysning om antal

voksne, børn og hjælpere til kørestols-

brugere (disse kommer gratis ind).

Tone Matellis provokerende værk ”Fucked” fra 2005.

Mail med forældregruppenForældregruppen vil gerne i kontakt med

forældre fra hele landet. Børn med CP

har meget forskellige funktionsniveauer,

hvorfor det er vigtigt at få så mange

som muligt med. Hvis du er interesseret,

så kontakt mig på e-mail:

[email protected] - så får du listen på

gruppens medlemmer.

Birgit Rasmussen

Ring eller mail til kredsforeningenVi vil gerne have ideer og forslag til akti-

viteter, som I kunne tænke jer i kredsfor-

eningen. Hold øje med, hvad der sker i

efteråret og vinter på nettet under kreds

Fyn på www.spastikerforeningen.dk

Sønderjylland 12Dorte Lorenzen

Tlf. 74 48 99 30

Sundgade 18 E

6400 Sønderborg


Sydvestjylland 13Jan Grønbæk Sørensen

Tlf. 75 17 24 28

Godthåbparken 58 A

6740 Bramming


Fra blomsterpige til en rigtig frueBestyrelsen må have haft en god dag og

fin kontakt til dem, der står for vejret, da

kreds 13 den 1. juli indbød sine med-

lemmer til den årlige forestilling, som

Varde Sommerspil opfører på frilufts-

scenen på Arnbjerg. Solen kastede sit

smukkeste lys over os og bidrog til den i

forvejen gode stemning og forventninger

til forestillingen.

Det forudgående traktement med

middag på Hotel Arnbjerg, hvor vi havde

beregnet god tid til at mødes og hygge

os over den lækre buffet med efter-

følgende is- og dessertbord, høstede

megen ros fra deltagerne og stor enig-

hed om, at det tåler en gentagelse til

næste år. Efter indtagelse af maden og

lidt godt til at ”skylle” den ned med, var

det ved at være tid for at indtage vore

pladser, hvor vi blev vidner til, hvordan

professor Higgins formåede at hente

den simple blomsterpige fra rendeste-

nen og gøre hende til en sand ”frue” i

forestillingen My Fair Lady.

Jan Grønbæk


>>

Kredsens deltagere var klar på 1. række, da My Fair Lady rullede over scenen ved Varde Sommerspil.

Nyhedsservice på mailHvis du ønsker at modtage vore tilbud

og informationer pr. mail, så send en

mail til: [email protected] - mærk

den ”medlemsinformation” og dit

medlemsnummer i emnefeltet (står ved

modtageradressen på dette blad). Så vil

vi fremover, nemt og hurtigt, sende vore

medlemstilbud til dig via mail.

Sydøstjylland 14Jens Peder Roed

Tlf. 75 55 37 79

Dalbygade 38 B1 – 101

6000 Kolding


Vestjylland 15Bent Ole Nielsen

Tlf. 97 14 24 83

Rønne Allé 67

7451 Sunds


Kan Humor Helbrede?Læge Ole Helmig vil i et foredrag kante

sig ind på, hvad humor er, og påvise den

rolle den spiller både i vores hverdag og

patientbehandling. Ole Helmig vil give

en række eksempler og fortælle om,

hvordan humor også kan hjælpe mod

stress og udbrændthed. Og så vil han

ikke mindst berette lidt om en række

muntre hændelser i sit

lange lægeliv.

Det sker onsdag

den 24. oktober 2012

kl. 19.00 til ca. 21.30

i Bytoften Bo og Akti-

vitetscenter, Bytoften

73, 7400 Herning.

Entre 50 kr. Der kan

købes kaffe og kage i

pausen.

Så længe mit hjerte slår

Der kommer ’fut i fejemøget’, når der invite-res til John Mogensen Cabaret.

John Mogensen Cabaret, fredag den 14.

september kl. 17.00. Kom og vær med!

Cabareten - en nat med John Mogen-

sen - er bygget op omkring et værtshus-

miljø i det indre København. Debatten er

om medlemskab af EF og John Mogen-

sens meninger om fremtiden. Her kan vi

møde skæve eksistenser, ulykkelig såvel

som lykkelig kærlighed, helt almindelige

mennesker i John Mogensens lokale

værtshus som ramme. Vi

skal høre ”Så længe jeg

lever”, ”Nede i møget”,

”Sidder på et værtshus”

og mange flere af de

gode gamle ørehængere.

Inden forestillingen

bydes der på en menu

med: Serrano skinke m/

melon og flutes, wiener-

schnitzel m/ærter, chips,

pommes saute & smør-

sauce, pandekager m/is. Deltagerpris

200 kr. - drikkevarer er for egen regning.

Tilmelding til Bent Ole på tlf. 97 14

24 83 eller mail: [email protected] - se-

nest lørdag den 1. september. Vi har et

begrænset antal pladser, så det er dem,

der tilmelder sig først, der får pladserne.

På gensyn!

Bestyrelsen

Ledige pladser til El-HockeyEl-hockey er den ultimative holdsport for

fysisk handicappede, der kan lide fart og

spænding. Sporten foregår i små spe-

cialbyggede sportsstole, som kan køre

op til 14 km/timen. Et hold er på tre

personer, og en kamp varer 2 x 15 min.

I Midt Vest El-Hockey, som træner på

Lundgaardskolen i Herning torsdag aften

kl.19-21 i vintersæsonen, har vi i den

kommende sæson et hold i 2. division

og et i 3. division. Vi har i det forløbne

år været 10 unge drenge og piger. Til

træningen er det vigtigt, at vi har det

sjovt sammen og får et godt venskab,

samtidigt med at vi træner i at blive

dygtige spillere. Vi har ledige stole og vil

gerne være flere spillere.

Kom og prøv, vi vil gerne vise dig og

dine forældre, hvordan sporten er. Vi

starter sæsonen den 13. september.

Hvis du er ung eller ældre med eller

uden handicap og gerne vil hjælpe med

træning og praktiske gøremål, hører

vi gerne fra dig. Flere oplysninger kan

findes på www.el-hockey.dk eller ved at

kontakte Bent Ole.

El-hockey er en sport for både piger og drenge.


Midtjylland 16Jørgen Knudsen

Tlf. 97 51 20 60

Asgårdvej 11

7800 Skive


ArrangementskalenderenVi har planlagt at arrangere følgende ak-

tiviteter her i kredsen i løbet af efteråret:

- Tur til Mønsted Kalkgruber (ultimo aug.

2012)

- Foredraget ”Livet i en familie med et

barn/ung med handicap” med psykolog

Leif Nord tirsdag den 30. oktober i Her-

ning sammen med Kreds Vestjylland.

- Finn og Jakob i Viborg (8. dec. 2012),

julearrangement.

- Generalforsamling 2013 ultimo januar

i Viborg inklusive et oplæg om service-

hunde.

Bestyrelsen

CP-ForældregruppenKreds Midtjyllands forældregruppe har

en folder. Ønsker man at rekvirere et

sæt af folderne, så er man mere end

velkommen til at ringe eller sende en

mail til Jette Thomsen tlf. 97 58 41 68

eller e-mail: [email protected]

Bestyrelsen

Østjylland 17Peder Stausholm

Tlf. 86 24 42 01

Jernaldervænget 25

8220 Brabrand


Smagsprøver på et liv med CPFå en smagsprøve på et liv med cerebral

parese og kognitive vanskeligheder -

fortalt med humor ironi og provokation.

Onsdag den 12. september 2012 kl. 19

i Skelager Kirkes Sognegård, Skelagervej,

Århus N.

Med udgangspunkt i sit eget liv vil

informatør Christa Nielsen og fysiote-

rapeut Paw Jensen skabe forståelse for

Fælles arrangement for Vestjylland-Midtjylland:Livet i en familie med et barn/ung med handicap

Tirsdag den 30. oktober kl. 19-21.30 i festsalen på Herning HF og VUC, Bror-

sonsvej 2, 7400 Herning.

Her byder vi velkommen til psykolog Leif Nord. Leif har en lang erfaring

med handicapområdet og tidligere ansættelser på Børn og Unge Centret,

Region Midtjylland, chefpsykolog på Taleinstituttet Århus Amt og er nu ansat

som psykolog på Revalideringscentret for Muskelsvind samt privat praktise-

rende psykolog.

Under foredraget vil Leif bl.a. komme ind på følgende emner:

Mænd og kvinders forskellige reaktioner på at have et barn med handicap

- de mange fagfolk, man skal samarbejde med - typiske belastninger - hvor-

dan mestrer man det forandrede liv – søskende. Undervejs gives små eksem-

pler og forslag til afhjælpning af vanskelighederne. Foredraget er målrettet til

forældre, pårørende, behandlere, pædagoger, lærere, fysioterapeuter, ergote-

rapeuter og hvem der ellers har lyst til at få inspiration og viden. Foredraget

vil også kunne give inspiration til unge og voksne spastikere.

Tilmelding senest den 22. oktober til kreds Vestjylland,

mail: [email protected] eller telefon 97 14 24 83 eller kreds Midtjylland,

mail: [email protected] eller telefon 97 51 20 60. Telefon bedst aften.

Vi vil gerne have oplysning om, hvilken målgruppe man tilhører:

Entre 50 kr. pr. person inklusiv kaffe. På gensyn!

Kreds Midtjylland og kreds Vestjylland

Der er lagt op til en inspirerende aften med psykolog Leif Nord.


de svære udfordringer, der skal kæmpes

med. Kredsforeningen serverer kaffe

og kage. Medlemmer fra andre kredse

er også meget velkommen. Tilmelding

senest 5. september til Kim W. Petersen

på mail: [email protected]

Nordøstjylland 18Asger Laustsen

Tlf. 86 44 32 21

Tinghøjvej 15, Råsted

8920 Randers NV


Tur til SlettestrandTuren til Feriecenter Slettestrand ved

Fjerritslev foregik i weekenden 1.-3. juni

med 48 deltagere. Det var 4. år i træk,

at bestyrelsen inviterede til Slettestrand,

og igen i år havde deltagerne en god

weekend med solrigt vejr.

Personalet og værtinden sørgede med

deres hjælpsomhed for god stemning og

ved måltiderne med fantastisk mad. Fe-

riecenteret har en god legeplads, hvor

børnene kan muntre sig med mooncars,

cykler, rutsjebaner, sandkasser mm, og

hvor forældre samtidig kan få mulighed

for at udveksle erfaringer. Endvidere har

centeret indendørs opvarmet swimming-

pool, som deltagerne frit kan benytte,

ligesom der er mulighed for, at børnene

kan få sig en ridetur på centerets heste.

Feriecenteret har en god beliggen-

hed tæt på Vesterhavet, og på stranden

er der udlagt ramper, så alle kan komme

helt ud til vandet.

Lørdag var der mulighed for en heste-

vognstur i området, hvor man også kom

forbi ”Svinkløv Badehotel”. Kusken giver

undervejs en god orientering om områ-

det, og midt på turen er der et ophold,

hvor der bydes på kaffe og kage. Lørdag

aften blev deltagerne budt på en lækker

tre retters menu, hvorefter der var socialt

samvær blandt deltagerne.

Efter et godt morgenmåltid søndag

morgen var det tid til at pakke sammen

efter en god afslappende weekend. Del-

tagerne var igen i år meget begejstret for

Blad Afleveres til Postvæsenet

Nr.4 17. august

Nr.5 19. oktober

Nr.6 13. december

RESTERENDEUDGIVELSER I 2012

opholdet og uddelte verbale roser til be-

styrelsen, hvilket vi takker for.

Sejltur på GudenåenSidst i maj måned 2012 var der et stort

arrangement på ”Randers Naturcenter”

i Randers, hvor borgmesteren indviede

to handicapegnede både. Bådene er

indrettet således, at kørestolsbrugerne

kan køre direkte ud i bådene og få sig en

sejltur på Gudenåen.

Bestyrelsen har i den anledning ar-

rangeret en tur til ”Randers Naturcenter”

tirsdag den 28. august 2012 kl. 17.00,

hvor kredsens medlemmer med pårøren-

de kan få sig en lille sejltur på Gudenå-

en. Efterfølgende vil der blive arrangeret

spisning til rimelig pris. Skriftlig indbydel-

se udsendes til alle medlemmer.

BowlingBestyrelsen har de seneste år haft stor

succes med bowlingarrangementer,

hvorfor vi forsøger med et bowlingar-

rangement igen søndag den 4. novem-

ber kl. 16.00 hos ”Master Bowl” på

Mariagervej i Randers. Efter en times

bowling vil der blive arrangeret spisning

i restauranten, og eneste betaling for

deltagerne er, hvad man selv nyder af

drikkevarer. Skriftlig indbydelse udsendes

til alle medlemmer.

Asger Laustsen

Nordjylland 19Kirsten Hansen

Tlf. 98 29 62 97

Stakladen 32

9380 Vestbjerg


SommerudflugtDet var et stort ønske fra klubbens med-

lemmer, at Onsdagsklubbens sommer-

udflugt igen i år skulle gå til Slettestrand.

Turen fandt sted søndag den 10. juni, og

det var lige så fantastisk som det plejer.

Vi kørte i bus fra Aalborg og kom til

Slettestrand til en dejlig frokost. Så var

der hestevognstur med medbragt kaffe

og kage. Der var også tid til en tur til

stranden, inden vi skulle hjem.

Vi nød at kunne komme helt ned til

vandet, for der er jo en helt utrolig dejlig

"sti", som kørestolsbrugere kan benytte.

Ved aftenstid var vi hjemme igen efter

en rigtig dejlig dag.

Frederik

En collage over Onsdagsklubbens succes-fulde sommerudflugt.

OnsdagsklubbenRing og hør lidt om hvad der sker. Tov-

holder er Frederik Pedersen,

tlf. 98 38 25 12, e-mail: [email protected]

Svømning med ny tovholderVil du vide mere om svømmeaktivite-

terne, så kontakt tovholder Lisbeth Tved

Olesen på telefon 30 10 57 68, der har

overtaget hvervet fra Michael Schirmer.

Voksen-netværkVil du være med i netværket for voksne

spastikere? Så kontakt tovholder,

Jan Bang Madsen,

Gråkildevej 60, 7700 Thisted,

tlf. 97 91 28 45,


Engelsholmvej 37 • 8940 Randers SV • Tlf. 87 11 47 00

NedbrydningsfirmaetThomas Jensen

Erhvervsparken 13 • 8882 Fårvang • [email protected]

Telefon 40 68 61 71

Laurbærvænget 70 • 8310 Tranbjerg JTlf. 26 29 01 91 • www.rulleniels.dk

Handicap LøgumgårdBo- og beskæftigelse

Nørregade 266240 LøgumklosterTelefon 73 74 58 00

www.loegumgaard-vongshoj.dk

Oensvej 48 – 8700 Horsens Telefon 70 15 99 09

www.hatting-ks.dk

Høegh Guldbergs gade 18 • 8700 Horsens

75 62 51 33 Fax 75 62 73 32

K. Westergaard Automobiler A/S

Høegh Guldbergs gade 18 • 8700 Horsens

75 62 51 33 Fax 75 62 73 32

K. Westergaard Automobiler A/S

Sponsoreret

Alt

henv

ende

lse

til: S

past

iker

fore

ning

en ·

Stra

ndbo

ulev

arde

n 47

B ·

2100

Køb

enha

vn Ø

MAGASINPOSTSMP

ID-NR. 46276

Documents

Spastikeren 4-12