SpecialeKandidatuddannelsen i Socialt Arbejde

Aalborg UniversitetFebruar 2016

En kvalitativ undersøgelse af aktivitetsparate ikke-vestlige indvandrerkvinders eget perspektiv på

arbejdsmarkedstilknytning og beskæftigelsesindsatsen

Anne AakjærStudienummer: 20131182

Antal anslag: 239.094Vejleder: Marianne Skytte

“Jeg ville, hvis jeg kunne!”

2

Indholdsfortegnelse

ABSTRACT 4

KAPITEL1:INDLEDNING 5

PROBLEMFELT 7

PROBLEMFORMULERING 11

LÆSEVEJLEDNING 12

KAPITEL2:EKSISTERENDEVIDENOMIKKE-VESTLIGEINDVANDRERKVINDER 13

ÅRSAGERTILMARGINALPOSITIONPÅARBEJDSMARKEDET 13

OPLEVELSERAFBESKÆFTIGELSESINDSATSEN 16

KAPITEL3:FORSØGETMEDINTEGRATIONSPÅLÆG 18

MÅLGRUPPEOGINDSATSER 18

MÅLOGFORVENTEDEEFFEKTER 21

KAPITEL4:METODE 24

DENKVALITATIVEINTERVIEWUNDERSØGELSE 24

DATAINDSAMLING 25

DETKVALITATIVEFORSKNINGSINTERVIEW 25

UDVÆLGELSEAFINFORMANTER 27

BESKRIVELSEAFINFORMANTER 29

AFHOLDELSEAFINTERVIEWS 33

INTERVIEWGUIDE 37

DATABEARBEJDNING 38

TRANSSKRIPTION 38

KODNING 39

VIDENSKABSTEORETISKPOSITION 41

3

KAPITEL5:ANALYSE 43

1.DELANALYSE:KVINDERNESARBEJDSMARKEDSPERSPEKTIV 43

OPVÆKSTEN 43

EFTERANKOMSTENTILDANMARK 47

FORVENTNINGERTILFREMTIDEN 49

MOTIVATION 55

DELKONKLUSION 58

2.DELANALYSE:BARRIERERFORARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING 60

MANGLENDEKOMPETENCER 60

HELBREDSMÆSSIGSITUATION 64

ROLLENSOM(HUS)MODEROGSOCIALEPROBLEMER 72

DETSOCIALENETVÆRK 75

DELKONKLUSION 80

3.DELANALYSE:OPLEVELSERAFOGREAKTIONERPÅDENPÅLAGTEINDSATS 81

MODSTAND 81

KRÆNKELSER 85

POSITIVEOPLEVELSER 92

DELKONKLUSION 96

KAPITEL6:KONKLUSION 98

KAPITEL7:VURDERINGAFANALYSENSFUND 102

KAPITEL8:PERSPEKTIVERING 104

LITTERATURLISTE 106

BILAG1:INTERVIEWGUIDE 111

BILAG2:UDSNITAFKODNING(FRAINTERVIEWMEDHINA) 115

4

Abstract

Thisthesisconsistsofaqualitativeresearchstudyconductedinanactivationprojectbetween

theMunicipalityofCopenhagenandDanishRefugeeCouncil.Thepurposeistoexaminehow

unemployed non-Western immigrant women, who have other problems in addition to

unemployment,seethemselvesinrelationtothelabourmarketandwhattheirexperiencesof

and reactions to the activation project are. The examined project is called "injunction to

integration" and aims to get more non-Western immigrants into work. The collected data

consistsoffivequalitativeinterviewswithwomenparticipatingintheproject.

To investigate themain question above the thesis is divided into three research questions.

Firstquestionfocusesonthelabourmarketperspectiveofthewomen,whichisbasedonthe

theoretical framework of Rahbek Christensen's life form of housewifes, Skytte's

collectivist/individualist outlook on life and Bourdieu's habitus. It shows that the women's

labourmarketperspective is influencedby thesocial structuresunderwhich theygrewup.

Womenwereoftenexpectedtobehousewives in theircountryoforiginandthiscontinued

aftermovingtoDenmark.Todayallfivewomenwanttoparticipateinthelabourmarketbut

fordifferentreasons,whichincludesavoidingthecashbenefitsystem.

Thesecondresearchquestionconcernsthewomen'sbarrierstoenteringthe labourmarket

and it provides an understanding ofwhy thewomendo notwork although they express a

wishtodoso.Itshowsthatthewomenhavemassivebarriersconsistingofalackofcountry-

specific human capital in the form of education, work experience and Danish language. In

addition they have severe health problems, social problems and they are subject to social

norms and expectations from their own strong network. Several of these barriers can be

understoodfromthesocialstructuresinDenmark.

Finallythelastresearchquestionconcernsthewomen'sexperiencesofandreactiontobeing

forcedintoparticipatingintheproject.Thisshowsthatallwomendemonstrateresistanceto

the project, which can be understood by Honneth's theory of recognition. The women feel

offendedasethicalandlegalpersonsbecausetheyarenotrecognizedaswhotheyare.While

thewomenexpressthattheywouldworkiftheycould,thecashbenefitsystemconsidersthat

thewomencouldworkif theywantedto, i.e. thewomenlacktheinnerdesiretowork.This

lackofrecognitionmeansthatthewomenexhibitresistance,whichcanaffecttheoutcomeof

theproject.

5

Kapitel1:Indledning

Fokus for dette speciale er langtidsledige ikke-vestlige indvandrerkvinders opfattelse af sig

selviforholdtilarbejdsmarkedetsamtderessynpådenbeskæftigelsesindsats,demodtager.

Jegersærligtinteresseretioplevelserfraindvandrerkvinder,derharopholdtsigiDanmarki

en længere årrække, som har begrænset uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring og

danskkundskaber, og som derudover har forskellige sociale og/eller helbredsmæssige

problemer udover ledighed. Grunden til, at jeg finder dennemålgruppes oplevelser særlig

interessant er, atmine erfaringer som socialrådgiver i et jobcenter på Vestegnen er, at de

typiskermeget langtfraarbejdsmarkedet,ogatbeskæftigelsesindsatsen,derskalmedvirke

til at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet, kan være forbundet med en række

udfordringer.

Til undersøgelse af ovenstående har jeg indgået et specialesamarbejde med Dansk

Flygtningehjælp, som i samarbejde med Jobcenter København deltager i ”Forsøget med

Integrationspålæg”. Målgruppen for forsøget er aktivitetsparate ikke-vestlige indvandrere

over 30 år, som har vanskeligt ved at opnå arbejdsmarkedstilknytning. At de er

aktivitetsparate vil sige, at de i jobcenteret er vurderet til at have andre problemer end

ledighed.Målgruppenfåretintegrationspålæg,sombeståraftreelementer,nemligordinært

arbejde/et virksomhedsrettet tilbud, et intensivt samtaleforløb samt tilbud om

jobstøttementor under forløbet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2014a).

Formålet med pålægget er, at flere ikke-vestlige indvandrere opnår tilknytning til

arbejdsmarkedet(CenterforJobindsats,2014).

StyrelsenforArbejdsmarkedogRekruttering(STAR)fårgennemførtenkvantitativevaluering

af forsøget, mens der ikke foretages en kvalitativ evaluering. Kursisternes oplevelser af at

medvirke i forsøget undersøges således ikke, hvilket jeg finder særdeles interessant og

relevantatbidragemed.

Mange ikke-vestelige indvandrere har vanskeligt ved at finde fodfæste på det danske

arbejdsmarked. I 2014 udgør ikke-vestlige indvandrere 7 pct. af hele den 16-64-årige

befolkningiDanmark,mensdeeroverrepræsenteretikontanthjælpssystemet,hvordeudgør

22pct.afallekontanthjælpsmodtagere(DanmarksStatistik,2014:83).

Tal fra Danmarks Statistik viser desuden, at underbeskæftigelsen for ikke-vestlige

indvandrereer38pct.Detvilsige,at16-64årigeikke-vestligeindvandreresbeskæftigelseer

6

38pct.lavere,enddenvillehaveværet,hvisdehavdeværetbeskæftigetisammeomfangsom

personermed dansk oprindelse (ibid.:31). Underbeskæftigelsen er særligt høj blandt ikke-

vestligekvinder,hvordenliggerpå43pct.(ibid.).

Der er dog store forskelle på beskæftigelsesfrekvensen for kvinder fra forskellige ikke-

vestlige lande. Kvindelige indvandrere fra Thailand har således den højeste

beskæftigelsesfrekvens blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder på hele 64,3 pct., mens

beskæftigelsesfrekvensenersærliglavforkvinderfraLibanon(22,3pct.),Somalia(23,8pct.),

Irak(27,1pct.)ogPakistan(31,5pct.)(DanmarksStatistik,2013).

Mens danske kvinder er blandt de mest udearbejdende kvinder i Europa

(Beskæftigelsesministeriet,2014),harengruppeaf ikke-vestlige indvandrerkvindersåledes

en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. I 2013 var forskellen i beskæftigelsesfrekvensen

mellemkvinderafdanskoprindelseog ikke-vestlige indvandrerkvinder29,5procentpoint. I

nogle tilfælde ligger de ikke-vestlige indvandrerkvinders erhvervsfrekvens på niveau med

kvinderserhvervsfrekvensideresoprindelseslandellermeddanskekvindersi1950'erneog

1960'erne(Emerek,2003:4).

Den lave beskæftigelsesfrekvens blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder har i en årrække

medført et politisk fokus herpå. Udgangspunktet er, at de ikke-vestlige indvandrerkvinder

ikkeerintegreretidetdanskesamfund,sålængedestårudenforarbejdsmarkedet.Udoverat

arbejde vil medføre selvforsørgelse, vil indtræden på arbejdsmarkedet altså ifølge den

politiskediskursmedføreintegrationafkvinderneisamfundet(ibid.).

Derudover kan ledighed betragtes som et alvorligt socialt problem på flere niveauer. Elm

LarsenogHornemannMølleransersåledesmarginaliseringfralønarbejdefor”vortidsstørste

socialpolitiske problem. Et problem for skatteydere, for nationalproduktet, for de

marginaliserede selv og endelig et problem for det samfundsmæssige sammenhold” (2004, s.

15). Ledighed påvirker således både samfundsøkonomien, den enkelte ledige (i form af

stigmatisering samt psykiske og økonomiske problemer) og sammenholdet i samfundet.

Sidstnævnteomhandlerdetøvrigesamfundsviljetilatvillebetale(skat)fordem,derikkeer

iarbejde,sådekanmodtageoverførselsindkomst(ibid.).Påbaggrundheraferderstortfokus

påatfåalleledigeindplaceretpåarbejdsmarkedet.

7

I det følgende vil jeg fremhæve centrale elementer i den beskæftigelsesindsats, der skal

hjælpe ikke-vestlige indvandrerkvinder i arbejde. Desuden vil jeg se på, hvordan indsatsen

kansesilysetaf,atarbejdeerdoxaidetdanskesamfund.

Problemfelt

Det er kommunernes ansvar at medvirke til, at ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp

integreres på arbejdsmarkedet. Efter en 3-årig introduktionsperiode for nyankomne

udlændinge, som bl.a. tilbydes danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud, overgår

målgruppen til at høre under den lovgivning, der gælder for øvrige ledige (jf. integrations-

loven).

Formålet med den aktive beskæftigelsesindsats er bl.a. at bistå ledige med at komme i

beskæftigelse. De ledige tilbydes derfor indsatser i form af vejledning og opkvalificering,

virksomhedspraktik eller løntilskud, som kan medvirke hertil (Lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats).

I starten af 1990'erne sker dermed indførelsen af aktivlinjen et grundlæggende ideologisk

skift idanskarbejdsmarkedspolitik, idetde ledigespligt fremhæves,mensderesrettigheder

fylder mindre (Elm Larsen & Hornemann Møller, 2004:26-27). Helt tilbage fra den første

socialreform i 1891 var det naturligt, at en lønarbejder, som havde indbetalt til sin

arbejdsløsheds- og sygekasse, krævede sin ret til understøttelse, hvis arbejdsløshed eller

sygdomgjordedetnødvendigt.Medaktivlinjenblevderimidlertidstilletkravommodydelse

forudbetalingafunderstøttelsen.Ledigeharsåledesidagpligttilatpåtagesigarbejde,der

ligger langt fra både erhvervserfaringer og bopæl samt deltage i forskellige former for

aktivering, der (måske) kan opkvalificere dem og bringe dem i arbejde. Hvis de ledige

modsætter sig dette, vurderes de ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og deres

kontanthjælpbortfalderellerreduceres(ibid.:27).

I forlængelse heraf pointerer Bredgaard m.fl., at den dominerende politiske strategi på

beskæftigelsesområdet efter indførelsen af aktivlinjen har væretmotivationsstrategien. Her

ses årsagen til ledighed somudtryk for de ledigesmanglende økonomiske incitamenter og

motivation. De foretrukne instrumenter til håndtering af dette har været skærpede

8

rådighedskrav,sanktionersamtkravomdeltagelseiaktiveringforatmodtagekontanthjælp

(Bredgaard m.fl., 2011:23). I 2002 vedtages eksempelvis "udlændingepakken", hvor

starthjælpenbl.a.indføresforatøgeudlændingesincitamentertilatarbejde.Medaktivlinjen

udvidesmålgruppenforaktiveringdesudentilbl.a.atomfattekontanthjælpsmodtageremed

andreproblemerendledighed(ibid.:67).

Siden2002erdermeddenpolitiskeaftale ”Flere i arbejde”kommetet styrket fokuspå,at

kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det fremhæves bl.a., at

vejen til arbejdsmarkedet skal væredenkortestmulige (Beskæftigelsesministeriet, 2002:1).

Dvs.atdetheltafgørendeer,atdeledigehurtigtkommeriarbejde,mensdettillæggesmindre

betydning, om det fx drejer sig om usikre, dårligt betalte jobs (Arendt, 2015). Derudover

vedtages det, at hvis et ægtepar er på kontanthjælp, og den ene skønnes at være "reelt

hjemmegående",kanvedkommendeikkelængeremodtagekontanthjælp,menægtefællenfår

i stedet udbetalt et forsørgertillæg. Dette betød, at det samlede kontanthjælpsniveau blev

lavere,endnårbeggestodtilrådighed(Beskæftigelsesministeriet,2002:11)1.

Aktivlinjensfokuspå,atledigeskalståtilrådighedforarbejdsmarkedet,kanifølgeCarstens

ses i lysetafdenstorearbejdsløshedi1970-1980'erne:"Undermassearbejdsløshedopstårjo

typiskdetproblem,atdetikkeermuligtatteste-ogfordearbejdsløseatbevise-atdereeltstår

tilrådighed,atdevilleforsørgesigselv,hvisdekunnekommetildet.Detgivergrobundfortvivl

omdengodevilje."(Carstens,2005:41).Carstenspåpeger,atdersåledesersketenudviklingi

kravet til de ledige, som er gået fra ydre til indre rådighed. Det er altså ikke længere

tilstrækkeligt, at ledige søger efter arbejde eller deltager i aktivering, de skal også i deres

inderstevillearbejde.

Carstenspointererendvidere,ataktivlinjenoverordnetsethartreforskelligesigter,nemliget

holdningsændrende sigte, et sigte om at legitimere velfærdssystemet samt et

beskæftigelsesfremmendesigte(ibid.:32).

Detholdningsændrendesigteomhandler,atdeledigeskalmotiverestilselvforsørgelsefrem

foratladesigforsøgeafdetoffentlige.Motivationforståshersomatvilledetrigtige,dvs.at1Denneregelbliversenereerstattetaf300timers-reglen,derbetyder,atdeneneægtefælleietægteparautomatiskbetragtessom"reelthjemmegående",hvisparretharmodtagetkontanthjælpisammenlagt2år,ogdenpågældendeægtefælleikkeharhaftordinærtarbejdeimindst300timeridenneperiode("Vejledningom300timersreglen",2008).

9

ville det, der stemmer overens med det fælles moralske værdigrundlag, nemlig

selvforsørgelse. Ifølge Carstens ligger der også en anden opfattelse bag det

holdningsændrende sigte, nemlig opfattelsen af at menneskets vigtigste drivkraft for at

handleeratmaksimereenpositiv selvopfattelse.Denneopfattelse indebærer, at andrekan

kontrollereenpersonsadfærdmedros,belønningellerstraf(ibid.:32-33).

Detandetsigteomatlegitimerevelfærdssystemethandlerom,atdebetalendeskatteborgere

opretterviljentilatbetaleskattil,atandreforsørgesafdetoffentlige.Argumenteter,atdette

forudsætter,atskatteyderneikkeoplever,atdeledigekangåognydelivetforandrespenge

(ibid.:32).

Dettredjesigteerdetbeskæftigelsesfremmendesigte,deromhandler,atdeledigeharnogle

individuelle mangler, enten i form af manglende faglige kvalifikationer eller personlig

afklaring og udvikling af autonomi og identitet. Aktivering kan bibringe de ledige faglige

kvalifikationerogdesudenstøtte,atdenenkelteudviklerautonomiogidentitet(ibid.).

Aktiveringsindsatsen skal således motivere de ledige til at blive selvforsørgende og

opkvalificeredem,sådekanindtrædepåarbejdsmarkedet,hvilketvilsikreenlegitimeringaf

velfærdssystemet.

Baggrunden for aktivlinjen kan bl.a. ses i lyset af den arbejdsnorm, der gør sig gældende i

Danmark.AtdetimangehundredeårharværetnormeniDanmark,atmanskalforsørgesig

selvogsine,sesbl.a.ved,atdeterindskrevetigrundlovenaf1849(ElmLarsen&Hornemann

Møller,2004:28).

Bauman pointerer desuden, hvordan arbejdsetikken med industrisamfundets opståen blev

dominerende imoderne, vestlige samfund. Udgangspunkt for arbejdsetikken er, at arbejde

har en værdi i sig selv, at det er godt at arbejde, og at arbejde er alle menneskers

normaltilstand(Bauman,2002:15).Hanfremhæverendvidere,atkundetarbejdederharen

værdiiandresøjne,ogsomsåledesfordrerenlønindtægt,besidderdenmoralskeværdi,som

arbejdsetikkenbilliger.Hjemmegåendehusmødreanses således ikke for athaveet "rigtigt"

arbejde.Udoverat lønarbejdesikrer individets levebrød,definererdetogsåvedkommendes

samfundsmæssigestatus,ogdeterhovedfaktorenforhansellerhendessocialeplaceringog

selvopfattelse(ibid.:32).

Jacobsen&Tonboehævder,atogsådetpostindustrielledanskesamfundkankarakteriseres

som et arbejdssamfund, hvor den kollektive "kærlighed til arbejdet" er dominerende

10

(Jacobsen & Tonboe, 2004:12). Mennesket har idag kun en samfundsmæssig værdi som

arbejdskraft,ogarbejdekansigesatværeenforudsætningforatværeetfuldgyldigtmedlem

afsamfundet(GoulAndersen,2003:13).

Bourdieuanvenderbegrebetdoxaomdenfællesopfattelseellersundefornuft,dertagesfor

givet af alle inden for et bestemt felt (Bourdieu, 1997:137). Det drejer sig om en common

sense-forestillingom,hvaddererrigtigtogforkert,normaltogunormalt,ogsomtypiskerså

"selvfølgelig", at den ikke kan diskuteres (Järvinen, 2004:356). Som det fremgår af

ovenståendeerdetdoxaidetdanskesamfund,atdetergodtforalleatarbejde.De,somstår

udenforarbejdsfællesskabet,ansesderforformarginaliserede,bådepåarbejdsmarkedetogi

socialforstand(GoulAndersen,2003:16).

Ikke-vestligeindvandrerkvinderspositionudenforarbejdsmarkedetbliversåledesansetfor

et problem, fordi det i Danmark er selvindlysende, at lønarbejde er det eneste rigtige.

Kvindernesesdermedsommarginaliseredeogikke-integreredeisamfundet,nårdeståruden

for arbejdsmarkedet, jf. Emerek ovenfor.Denne forståelse bygger på en økonomisk tilgang,

hvordetpolitiskansessomproblematisk,atengruppeborgereikkebidragertilfællesskabet

somskatteydere,menderimodudgørenbyrdesompassivtforsørgede(Emerek,2003:4).

Forskning på området har primært haft fokus på årsagerne til ikke-vestlige

indvandrerkvindersplaceringudenforarbejdsmarkedet(jf.kapitel2).Desudenforeliggerder

talrigeanalyseraf forskelligebeskæftigelsesrettede tilbudtilmålgruppen,somfokusererpå

atmåleeffektenafindsatsen.

Mindre opmærksomhed har der været på de ikke-vestlige indvandrerkvinders eget syn på

beskæftigelsesindsatsen. Dette er dog et vigtigt og centralt vidensområde, da det giver et

indblik i, hvordan indsatsen opleves af de mennesker, der er direkte berørt af den. Ikke-

vestlige indvandrerkvinders oplevelser kan således give viden om indsatsers umiddelbare

konsekvenserogfølgevirkninger(Eskelinen&Olesen,2010:7-8).

Fokusiminundersøgelseerderforikke-vestligeindvandrerkvindersoplevelserafatdeltagei

beskæftigelsesindsatsen, dvs. i dette tilfælde forsøgetmed integrationspålæg. For at kunne

opnåforståelseforhvordandeopleverforsøget,vurdererjeg,atdeternødvendigtligeledesat

undersøge,hvordandesersigselviforholdtilarbejdsmarkedet.

11

Ovenstående leder mig til følgende problemformulering, der fungerer som styrepind for

specialet:

Problemformulering

Hvordanserikke-vestligeindvandrerkvindersigselviforholdtilarbejdsmarkedet,oghvordaner

deresoplevelserafogreaktionerpåatdeltageiintegrationspålægsprojektet?

• Hvordanerkvindernesarbejdsmarkedsperspektiv,oghvordankandetforstås?

• Hvordankankvindernesbarriererforarbejdsmarkedstilknytningbeskrivesogforstås?

• Hvordankanmanpådennebaggrundforståkvindernesoplevelserafogreaktionerpåat

blivepålagtdeltagelseiprojektet?

Jeg vil i det følgende kort præcisere, hvordan de tre undersøgelsesspørgsmål skal forstås.

Første undersøgelsesspørgsmål om kvindernes arbejdsmarkedsperspektiv omhandler

kvindernes forhold tilarbejdsmarkedstilknytningunderderesopvækst,deres forventninger

til egne præstationer på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden, samt deres motivation for at

arbejde. Andet undersøgelsesspørgsmål omhandler kvindernes barrierer for indtræden på

arbejdsmarkedet. Med barrierer forstår jeg de udfordringer, som kvinderne har, og som

medfører, at de ikke oplever, at de på nuværende tidspunkt kan indtræde på

arbejdsmarkedet.Endeligomhandlertredjeundersøgelsesspørgsmålkvindernesoplevelseraf

ogreaktionerpåatdeltage iprojektet. Jegvilherundersøgekvindernessynpåatdeltage i

projektet,herunderdereskrænkelseserfaringer.

12

Læsevejledning

Kapitel 2 omhandler eksisterende viden om ikke-vestlige indvandrerkvindermed fokus på

forklaringer på deres marginale position på arbejdsmarkedet samt deres oplevelser af

beskæftigelsesindsatsen.Kapitlettagerudgangspunktienhumankapital-tilgang,forskningpå

områdetsamtEjrnæs’netværksteori.

Ikapitel3præsenteresforsøgetmedintegrationspålæg,somdetertilrettelagtiprojektethos

IntegrationsnetogCenterforJobindsats.

I kapitel 4 beskriver og argumenterer jeg for specialets metodiske valg, herunder den

kvalitativeinterviewundersøgelse,samtminfilosofiskehermeneutiskeposition.

Kapital 5 udgør specialets analyse af den indsamlede empiri. Analysen er opdelt i tre

delanalyser, som knytter sig til problemformuleringens tre undersøgelsesspørgsmål. Første

delanalyse omhandler således kvindernes arbejdsmarkedsperspektiv, hvor jeg på analytisk

niveau anvender Rahbek Christensens begreb livsformer, Skyttes kollektivistisk/

individualistisk livssyn samt Bourdieus habitus. Anden delanalyse vedrører kvindernes

barrierer for arbejdsmarkedstilknytning, hvor Antonovskys mestringsteori samt Ejrnæs’

netværksteori udgør den teoretiske del. Endelig omhandler sidste delanalyse kvindernes

oplevelser af og reaktioner på den pålagte indsats, hvor Honneths anerkendelsesteori

inddragestilendybereforståelseheraf.

Kapitel6indeholderspecialetskonklusion,somerudarbejdetpåbaggrundafanalysen.

I kapitel 7 vurderes analysens fund, herunder validitet og reliabilitet samt betydningen af

mineteoretiskeogmetodiskevalg.

Endeligafsluttesspecialetikapitel8medenperspektiveringominklusion/integration.

13

Kapitel2:Eksisterendevidenomikke-vestligeindvandrerkvinder

I dette kapitel vil jeg kiggenærmerepådenviden, der allerede eksisterer om ikke-vestlige

indvandrerkvinders tilknytning til arbejdsmarkedet. Først vil jeg fokusere på årsagerne til

ikke-vestlige indvandreresmarginale placering på arbejdsmarkedet, hvorefter jeg vil kigge

nærmere på de få undersøgelser, der omhandler lediges oplevelser af den beskæftigelses-

indsats,demodtager.

Dette kapitel danner sammenmedmin faglige baggrund som socialrådgiver i et jobcenter

udgangspunktforminforforståelseift.problemfeltet.Jegviltilsidstikapitletkorthenvisetil

denteoretiskeforforståelse,somdenforskningsbaseredeforforståelsehargivetanledningtil

forud forundersøgelsen.Det er såledesmedudgangspunkt i disse forforståelser, at jeghar

udarbejdetmininterviewguide(jf.kapitel4).

Årsagertilmarginalpositionpåarbejdsmarkedet

Idetteafsnitviljegsenærmerepåårsagernetil,atikke-vestligeindvandrerkvinderståruden

for arbejdsmarkedet. Jeg vil hovedsageligt fokusere på human kapital-tilgangen som

forklaring på kvindernesmarginale position på arbejdsmarkedet, da denne tilgang præger

dansk forskning på området (Ejrnæs, 2008a:19). Desuden vil jeg kort komme ind på

diskriminationsperspektivet, som fylder meget i international (særligt i svensk) forskning

samtnetværksperspektivet.

Fraslutningenaf1980'erneskerderetparadigmeskifte i synetpå ledighed iDanmark.Fra

tidligere at have anset ledighed som et konjunkturproblem, som bundende i manglende

efterspørgselefterarbejdskraft,betragtes ledighednusometstrukturproblem,somkræver

ændringer på udbudssiden. De strukturelle problemer anses som manglende eller forkert

udbud af arbejdskraft, dvs.manglende økonomiske incitamenter (pga. høje sociale ydelser)

samtmanglendekvalifikationerhosdeledige(GoulAndersen,2003:14).

I overensstemmelse hermed har der både politisk og forskningsmæssigt været fokus på at

forklare ikke-vestlige indvandreres svage tilknytning til arbejdsmarkedet ud fra en human

kapital-tilgang. Ifølge denne individorienterede tilgang fremhæves det, at ikke-vestlige

indvandrere står uden for arbejdsmarkedet pga. deres manglende arbejdskompetencer og

tilpasningtilarbejdsmarkedetskrav(Ejrnæs,2008a:19-20).Ienforklarendeanalyseafikke-

vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning finder Andersen således en (statistisk)

14

sammenhæng mellem ikke-vestlige indvandreres ledighed og deres uddannelsesmæssige

baggrund, begrænsede erhvervserfaring og danskkundskaber (Andersen, 2012). Møller &

Rosdahl finder ligeledes ienundersøgelseaf forskellenpådeikke-vestlige indvandrere,der

hhv.erogikkeeribeskæftigelse,atbl.a.godedanskkundskaberogtidligereerhvervserfaring

iDanmarkerafgørendeforatkommeibeskæftigelse.Definderendvidere,atdeterafgørende

for ikke-vestlige indvandrerkvinder, at de ikke har helt små børn, samt at de selv har en

positivholdningtilkvindersudearbejde(Møller&Rosdahl,2006).

Ikke-vestlige indvandrerkvinderssvagearbejdsmarkedstilknytningkansåledesses i lysetaf

deresmanglendehumanekapitalmedbegrænsedearbejdsmæssigekompetencerogsproglige

færdigheder.

Derudover gør det sig særligt gældende for de aktivitetsparate ikke-vestlige

indvandrerkvinder, at de pr. definition har komplekse og sammensatte problemer udover

ledighed.Enkortlægningfra2011viserbl.a.,ataktivitetsparatekontanthjælpsmodtagerehar

enhøjgradaffysiskeogpsykiskehelbredsmæssigeproblemer.Hele85pct.vurderessåledes

afderessagsbehandlerathavesåomfattendeproblemermedhelbredet,atdetstårivejenfor

beskæftigelse (Skipper, 2011). Rosdahl finder i sin undersøgelse om ikke-vestlige

indvandreres chancer for at opnå beskæftigelse, at et godt helbred er befordrende for

beskæftigelsesmulighederne. Han konkluderer, at personer, der selv vurderer, at de har et

godthelbredharmarkantstørrechancerforatkommeibeskæftigelse,enddedervurderer,

atdereshelbrederdårligt(Rosdahl,2006).

Ejrnæs påpeger, at ulempen ved human kapital-tilgangen som forklaring på ikke-vestlige

indvandreres marginale position på arbejdsmarkedet er, at strukturelle vilkår på

arbejdsmarkedetnegligeres (Ejrnæs,2008a:20).Diskriminationsperspektivet tagerderimod

udgangspunkt i, at ikke-vestlige indvandrere forskelsbehandles på arbejdsmarkedet, og at

dettekanforklarederesmanglendearbejdsmarkedstilknytning.Ejrnæspåpeger,atderbåde

kanværetaleomdirekteogindirektediskrimination.Dendirektediskriminationbeståri,at

enarbejdsgiverbevidstfravælgerenikke-vestligansøgerpga.vedkommendesnavn,hudfarve

eller religion. Den indirekte diskrimination kommer derimod til udtryk, når formelt set

neutralebestemmelseripraksisfårdiskriminerendekonsekvenser,fxuforholdsmæssigthøje

sprogkravellerkravompåklædning(ibid.:20-21).

15

Diskriminationpåarbejdsmarkedetkanaltsåudgøreenbarriere,somkvinderneopleverfor

deresarbejdsmarkedstilknytning.

IfølgeEjrnæserulempenvedhumankapital-ogdiskriminationsperspektiverne,athhv.ikke-

vestlige indvandrere og arbejdsgiverne udpeges som "skurke" (ibid.:22). Han finder det

frugtbart at inddrage et netværksperspektiv, der tager udgangspunkt i, at både

arbejdsgiverensrekrutteringsadfærdogarbejdstagerens jobmulighederer indlejret isociale

relationer. Ejrnæs finder således, at ikke-vestlige indvandreres netværk har stor betydning

for deres tilknytning til og placering på arbejdsmarkedet. Han påpeger at ikke-vestlige

indvandrere ofte har små, stærke netværk bestående af nær familie og venner, og at dette

netværkkanudgørederesprimærerekrutteringskanal (Ejrnæs,2008b:70).Dettemedfører,

atdekanfastlåsesierhvervsenklaver,ogderdermedopstårsegregeringpåarbejdsmarkedet

(Ejrnæs,2008a:17).

Iforholdtildeaktivitetsparatekvinderkannetværketdesudenhaveenandenfunktionendat

værerekrutteringskanal.Netværketkannemligspilleenstorrolle ift. forventninger,pligter

ogsocialenormerforkvinderstilknytningtilarbejdsmarkedet(Ejrnæs,2008b:61).

Detteunderbyggesaf flereundersøgelser,derpegerpå,at ikke-vestlige indvandrerkvinders

sociale kapital i form af netværk, værdier og normer, herunder kvindernes rolle som

husmødre, er medvirkende årsag til deres placering uden for arbejdsmarkedet. En

undersøgelse af LG Insight finder fx, at tyrkiske kvinders arbejdsmarkedsadfærd er stærkt

påvirketaf,atderespositionogstatustypiskmålesift.deresrollesommoroghustru,samtat

kvinders lønarbejdeansessomsekundærthertilafbådekvinderneselv,deresægtefælleog

familie(LGInsight,2005).

Iforlængelseherafhar”TænketankenomudfordringerforintegrationsindsatseniDanmark”,

bestående af en række professorer og direktører inden for det sociale område, i 2007

undersøgtknap4500danskereogikke-vestligeindvandreresholdningertilenrækkeværdier

og normer i Danmark (Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, 2007).

Undersøgelsenviser, at32pct. af ikke-vestlige indvandrere er enige ellerdelvist enige i, at

mænd harmere ret til arbejde end kvinder, hvis der ikke er arbejde til alle. Kun 2 pct. af

danskerneertilsammenligningenigeellerdelvistenigeheri.Desudenerknaphalvdelen(49

pct.)af indvandrerneenigeellerdelvistenige i,atdetskaderet førskolebarn,hvismoderen

arbejder, mens det kun gælder 9 pct. af danskerne (ibid.:59-62). Nogle ikke-vestlige

16

indvandrerkvinder lader således til at have en position som husmoder, som "kan være en

væsentligbarriere for integrationpåarbejdsmarkedet, idetkvinderne fastholdes ihjemmetog

fratagesmulighedenforentengennemuddannelseellerarbejdeatudvidederesberøringsflader

meddetdanskesamfund"(ibid.:60).

Dertil kommer, at det i flere undersøgelser påpeges, at der i nogle indvandrermiljøer

forekommer social kontrol, hvornaboer, bekendteog familie læggeretprespåkvinderne i

forhold til at udfylde rollen som en god husmoder, og at dette ifølge kvinderne selv

vanskeliggørderestilknytningtilarbejdsmarkedet(fxLGInsight,2004).

Kvindernes sociale kapital i form af netværk og sociale normer for kvinders tilknytning til

arbejdsmarkedet kan således have betydning for deres arbejdsmarkedsperspektiv og

barriererift.arbejdsmarkedstilknytning.

Påbaggrundafovenståendehar jeg forud forminundersøgelsehaften forforståelseom,at

kvindernes humane og sociale kapital kan påvirke deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ejrnæs' netværksteori samt begreberne livformer og kollektivistisk/individualistisk livssyn

udgør derfor en del af min teoretiske forforståelse i forhold til kvindernes

arbejdsmarkedsperspektiv samt mulige barrierer for arbejdsmarkedstilknytning. Dette vil

fremgåafmininterviewguide,jf.metodeafsnittet.Jegvildesudenvendetilbagetilsamspillet

mellemteoriogempiriunderafsnittet"Videnskabsteoretiskposition".

Oplevelserafbeskæftigelsesindsatsen

Ovenstående forklaringer på ikke-vestlige indvandrerkvinders marginale position på

arbejdsmarkedettagerudgangspunktianalyserafhvilkefaktorerpåforskelligeniveauer,der

kanmedføre,atkvindernestårudenforarbejdsmarkedet.Dererenovervægtafanalyser,der

tagerudgangspunkt i statistiske sammenhængemellem forskellige faktorerog ikke-vestlige

indvandreresplaceringudenforarbejdsmarkedet.Derimoderdermegetbegrænsetfokuspå

de ikke-vestlige indvandrerkvinders eget synpå, hvorforde står uden for arbejdsmarkedet

samtpådenbeskæftigelsesindsats,derskalhjælpedemiarbejde.

Eskelinen og Olesen konkluderer i deres undersøgelse af kontanthjælpsmodtageres eget

perspektivpåbeskæftigelsesindsatsen,at indsatsererrelationelleogkontekstbundne,ogat

kontanthjælpsmodtagere, der modtager den samme indsats således opfatter den meget

17

forskelligt (Eskelinen & Olesen, 2010). Dette gør det naturligvis vanskeligt at sige noget

generelt om, hvordan kontanthjælpsmodtagere, eller her ikke-vestlige indvandrerkvinder,

opleverdenindsats,demodtager.Dererdognoglefaktorer,dergårigen,ogsomjeghervil

fremhæve.

For det første har den enkelte lediges relation med sin sagsbehandler eller

virksomhedskonsulentafgørendebetydningforoplevelsenogudbyttetafenindsats.Dernæst

fremtræder beskæftigelsessystemet opsplittet, dvs. at koordineringen mellem forskellige

tilbudogforvaltningeroplevesmangelfuld(ibid.).

Derudoverviser enundersøgelseaf forsikrede langtidslediges erfaringermedaktivering, at

positive erfaringer med beskæftigelsesindsatsen hænger sammen med, at indsatsen er

tilpasset den enkelte lediges særlige behov og ønsker (Caswellm.fl., 2002).Det fremhæves

desuden,atpositiveoplevelserafaktiveringhængersammenmeddetsocialeaspekt,idetde

ledige opnår daglig kontakt med andre mennesker, mens det negative ved aktivering ofte

tildelesoplevelsenafatbliveudnyttetsomgratisarbejdskraft(ibid.).Dettekanogsåtænkes

atgældefordeaktivitetsparateikke-vestligeindvandrerkvinder.

ForudforminundersøgelseharjeghaftetindledendeinterviewmedprojektlederfraCenter

forJobindsats,MetteLandbo.Somjegvilvendetilbagetilunder3.delanalyse,påpegedehun,

at hovedparten af kursister harmeget stormodstandmod at deltage i projektet. Dette har

sammenmedovenståendepointerombetydningenafrelationentilsagsbehandlereogaf,at

indsatsenertilpassetdenenkeltesbehov,samtfordeleogulempervedaktiveringudgjortmin

forforståelseforudforinterviewene.Jegharsåledeshaftenforventningom,atdisseforhold

kunne have betydning for kvindernes oplevelser af projektet, og de indgår derfor i min

interviewguide.

18

Kapitel3:Forsøgetmedintegrationspålæg

Idettekapitelpræsenteres forsøgetmed integrationspålæg forat tydeliggøre intentionerne

medforsøgetsamtbeskrivemålgruppen.

Præsentationen er udarbejdet på baggrund af det ansøgningsskema, som Center for

Jobindsatsharsendt tilStyrelsen forArbejdsmarkedogRekruttering,samt Integrationsnets

forløbsbeskrivelse. Begge dokumenter blev udleveret af afdelingsleder i Integrationsnet,

MetteLherbier,forudforinterviewene.Derudoveranvendesoplysningerfraetinterviewmed

projektlederMetteLandbofraCenterforJobindsats(gennemførtd.19.10.15),samtenstatus

på projektet, som hun udleverede i forlængelse af mødet. Endelig henvises der til en

præsentationafforsøgetpåSTARshjemmeside.

I”Aftaleomenreformafkontanthjælpssystemet–flereiuddannelseogjob”vedtagesdet,atder

skal laves et forsøg med integrationspålæg til aktivitetsparate indvandrere, som har

vanskeligtvedatopnåarbejdsmarkedstilknytning(Beskæftigelsesministeriet,2013:11).Der

udbydes således en pulje på 25,4 millioner kroner til forsøget via STAR (Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering, 2014a). Center for Jobindsats, som står for

beskæftigelsesindsatsen over for alle aktivitetsparate borgere over 30 år i Københavns

Kommune,ansøgteinovember2014omatfådelipuljentiletforsøgfor200borgere.Forat

løseopgavenharjobcentretvalgtatgørebrugaftoeksterneleverandører,nemligSpringbræt

og Integrationsnet, som hver varetager opgaven for 100 borgere. Dette speciale tager

udelukkendeudgangspunktiprojektetiIntegrationsnetogdehertilhørendekursister.

Målgruppeogindsatser

Målgruppen for projektet er aktivitetsparate ikke-vestlige indvandrere over 30 år, som er

uden for den 3-årige introduktionsperiode og således har opbrugt deres ret til atmodtage

danskundervisning. Målgruppen er karakteriseret ved svage danskkundskaber, kort

skolebaggrund, lavt uddannelsesniveau samt begrænset eller ingen erhvervserfaring.

Desudenharenbetydeligdelafgruppensocialeogsundhedsmæssigeudfordringer (Center

forJobindsats,2014:3;Integrationsnet,2014:1).

Center for Jobindsats vurderer, at de har ca. 1400 borgere i kommunen, der passer ind i

målgruppen, hvorfor projektleder Mette Landbo har foretaget en yderligere screening af

19

borgere tilprojektet.MetteLandbooplyser,athunhar lagtvægtpå,atdeudvalgteborgere

stodmarkeretmedtolkebehovtilsamtaleriJobcenteretideresIT-systemogpåoplysninger

om borgernes seneste jobplan og helbredsoplysninger (jf. interviewmedMette Landbo, d.

19.10.15). Hun pointerer, at de udvalgte borgere i mange tilfælde har alvorlige psykiske

lidelsersåsomPTSD,angstogdepression,menatborgeremedmegetsværpsykisksygdom

ellermassivtmisbrugerblevetfrasorteret.

Deudvalgtekursisterdækkerover21forskelligenationalitetermedenhovedvægtafborgere

fraIrak,Somalia,Pakistan,Tyrkietsamtstatsløse.CenterforJobindsatshavdeoprindeligtet

målomenligeligfordelingmellemkønnene,menderharvistsigatværeenmassivovervægt

afkvinderibrutto-målgruppen.Kønsfordelingenersåledes,athele83pct.afde200kursister

erkvinder,og17pct.ermænd(CenterforJobindsats,2015).

Knap60pct.afkursisternehardeltagetiDanskuddannelse1,hvilketvilsige,atdeharingen

ellermegetbegrænset skolebaggrund fradereshjemland, og atde ikkehar lært at læseog

skrivepåderesmodersmål,førdekomtilDanmark.Deøvrigekursisterhartypiskdeltageti

Danskuddannelse2, somermålrettetborgeremedkort skole-oguddannelsesbaggrund fra

hjemlandet, og som forventes at have en relativ langsom indlæring af dansk (ibid.). Kun få

kursister har afsluttet deres undervisningsforløb med en prøve. På trods af deltagelse i

danskundervisning,ogatkursisternetypiskharopholdtsigiDanmarkimindst10år,erderes

danskkundskabermegetbegrænsede(jf.tolkebehovovenfor).

IntegrationspålægsforløbethosIntegrationsnetbeståraftreindsatser:

1. Et intensivt vejlednings- og samtaleforløb af 6 ugers varighed (bestående af både

individuelle vejlednings- og praktik/jobsøgningsaktiviteter og gruppebaserede

undervisningsaktiviteter)

2. Et ustøttet job på det ordinære arbejdsmarkedet (hvis det ikke ermuligt; reduceret

timeantalellervirksomhedspraktik)

3. Rettilenjobstøttementorunderforløbet

Et væsentlig element i forsøget er, at deltagere med mangelfulde danskkundskaber får et

relevant tilbud om danskundervisning. Tilbuddet kan fx foregå i praktikken eller bestå af

arbejdsmarkedsrettet danskundervisning målrettet en specifik branche (Styrelsen for

ArbejdsmarkedogRekruttering,2014b).

20

Underdet6ugersvejlednings-ogsamtaleforløbsættesderfokuspåkursisternesmotivation,

kendskab til arbejdsmarkedet samt afdækning af den enkeltes kompetencer og

kvalifikationer. På baggrund heraf fastsættes konkrete jobmål, og der identificeres en

arbejdsplads/et virksomhedsrettet tilbud, der matcher borgeren (Integrationsnet, 2014:1).

Ifølge Mette Landbo har to borgere selv fundet beskæftigelse i forbindelse med opstart i

projektet. Alle øvrige borgere er placeret i en virksomhedspraktik eller deltager i

undervisninghosIntegrationsnet(jf.interviewd.19.10.15).Detharsåledesikkeværetmuligt

at placere nogle i et ustøttet job på det ordinære arbejdsmarked i projektets første seks

måneder.

De100personer,derdeltageriprojektetviaIntegrationsnet,erblevetopdeltifirehold,som

er tilfældigtsammensatud fravisitationstidspunktet tilprojektet.Hvertholdhar først fulgt

det 6 ugers vejlednings- og samtaleforløb, som så vidt muligt er blevet efterfulgt af en

virksomhedsplaceringi46uger.Deborgere,somdetaf forskelligeårsager ikkeer lykkesat

indplacerepåarbejdsmarkedet,ellersomafventeropstart ipraktik,deltager iundervisning

hos Integrationsnet fire dage om ugen kl. 9-12. Undervisningen har til formål at forberede

dem på kommende praktikforløb, motivere dem til at starte i praktik, samt fokusere på

forskelligeemner,derskønnesrelevanteudfrakursisternesbehov.

Hold 1 startede forløbet i marts 2015, og efter 6 uger hos Integrationsnet blev de

virksomhedsplaceret,hvorefterhold2påbegyndtevejlednings-og samtaleforløbet, etc.Alle

fireholdhar således i september2015gennemførtdet indledende6ugers forløb (jf.møde

medafdelingslederMetteLherbier,d.28.09.15).

Forløbet er tilrettelagt således, at det bygger på den metodiske tænkning, der ligger bag

”branchepakkeforløb”udvikletafVejleKommuneogLGInsight,hvorderersærligvægtpåtre

temaer. For det første undersøges, hvilke branchermedmange jobåbninger, der kan være

relevante og realistiske for målgruppen. Herefter fokuseres der på, hvilke kompetencer

målgruppen skal besidde for at komme i betragtning til et job. Endelig afklares hvilke

virksomhedsbaseredetilbud,derkanbibringemålgruppendissekompetencerogdervedkan

hjælpedemindpåarbejdsmarkedet(Integrationsnet,2014).

21

Deforventedebrancherforintegrationspålægsprojekteterrengøring,køkken/kantine,detail-

og butiksmedhjælper, lager, praktisk funktion/pedelmedhjælper, pleje og omsorg samt

pædagogmedhjælper.

Målogforventedeeffekter

Det overordnedemål for integrationspålægsprojektet er, at flere ikke-vestlige indvandrere

skalopnåarbejdsmarkedstilknytning (Center for Jobindsats,2014:3).Foratopnådettemål

harprojektettilformålatbibringeindvandreremotivationogkompetencersamtstyrkederes

mulighederforbeskæftigelse,herunderdeltidsbeskæftigelseellerfleksjob(ibid.).

Udafdeialt200personer,derertilknyttetprojektetiKøbenhavnsKommune,forventesca.

60pct.atgennemføre forløbet ienperiodepåca.52uger.Måleter,atalle60pct.kommer

videreiordinærellerstøttetbeskæftigelse(ibid.:4).

Op til 40 pct. af de visiterede personer forventes at falde fra forløbet, typisk fordi de er i

målgruppen for et ressourceforløb2eller ikke er parate til en virksomhedsplacering pga.

massivehelbredsmæssigeog/ellersocialeudfordringer(ibid.).

AfStatuspå Integrationsoplægsprojektet fraseptember2015 fremgårdet,athele47pct.af

kursisternepådetreførsteholderblevetvirksomhedsplaceretindenfordeførste6uger,jf.

figurennedenfor.FigurendækkerbådekursisterfraSpringbrætogIntegrationsnet.

2Reglerneomressourceforløbblevindførtmed"Reformenomførtidspensionogfleksjob"ijanuar2013,hvormeddetblevgjortbetydeligtvanskeligereatfåtilkendtførtidspension,særligtforpersonerunder40år.Hovedpartenafdepersoner,dertidligerehørteundermålgruppenforførtidspension,skalnuigennemetressourceforløbforatfåudvikletderesarbejdsevnemhp.atkommeiarbejde.Ressourceforløbvarermellem1-5år,hvordenenkelteskaltilbydesenindividuel,helhedsorienteretindsats(Beskæftigelsesministeriet,2013b).

22

Figur1:Statuspåpraktikplaceringer

Derudover er yderligere 24 pct. kommet i praktik efter de 6 uger. Endelig er 29 pct. ikke

kommet i praktik. Årsagen til den manglende praktikplacering for de 29 pct. er bl.a., at

halvdelenafdissekursisterersygemeldtafderespraktiserendelægeellerpsykiater.Forde

øvrigekursister,derikkeeripraktik,gælderdet,atdeharværetvanskeligeat"sælge"over

forpraktikstederne,fxgrundetmanglendedanskkundskaber,enafvigendepersonlighed,eller

fordideharudvistmanglendemotivationoginteresseved"praktik-jobsamtalen"(Centerfor

Jobindsats,2015).

Såfremt en kursist ikke ønsker at deltage i projektet eller modsætter sig praktik, har

jobcentret mulighed for at sanktionere vedkommende efter gældende regler på

beskæftigelsesområdet. Der er således ikke vedtaget en tillægsbekendtgørelse i forbindelse

med forsøget, der giver yderligere beføjelser ift. sanktionering (jf. interview med Mette

Lherbier, d. 28.09.15). På denne måde adskiller pålægget om at deltage sig ikke fra

kontanthjælpsmodtageresnormalepligttilatdeltageiaktivering.

ProjektlederMetteLandbopointerer,atdeijobcentretharstoreforhåbningertilprojektet,da

detpå flereandrepunkteradskillersigvæsentligt fradenøvrigebeskæftigelsesindsats.Her

fremhæverhunisær,atdet frastarten italesættes,atkursisterneskal ipraktikefter6uger.

Fokusersåledesflyttetfra,omkvinderkankommeipraktik,tilhvordeskalipraktikhenne.

Hvorder tidligereharværet fokuspå først at fjernebarriererogderefterkiggepåpraktik,

bliverdernuetableretpraktikførst,hvorefterbarrierneforsøgesafhjulpetsideløbendemed

23

praktikken.DerudovererprojektetsvarighedpåetheltårifølgeMetteLandboafgørendefor,

at målgruppen kan løftes og indplaceres på arbejdsmarkedet. Endelig nævner hun, at alle

kursister har fået en koordinerende sagsbehandler, og at der er etableret et tæt og

velfungerendesamarbejdemeddeeksterneleverandører(jf.interviewd.19.10.15).

24

Kapitel4:Metode

I det følgende vil jeg redegøre for specialets metodiske tilgang. Kapitlet har til formål at

tydeliggøre og begrunde de metodiske valg, jeg har truffet, for dermed at skabe

gennemsigtighediminundersøgelse(Juul,2012:131).

Denkvalitativeinterviewundersøgelse

Idet fokus forminundersøgelseerkvindernes synpå sig selv i forhold til arbejdsmarkedet

samtderesoplevelserafogreaktionerpåatblivepålagtenindsats,læggerundersøgelsensig

opaddenforståendeforskningstype,hvordenviden,dersøges,erbaseretpådenudforskedes

perspektiv (Launsø&Rieper, 2005:22). I denne forskningstype søger undersøgeren bl.a. at

afdækkeinformanternesmeningerogvurderingerideresspecifikkekontekst.Idettetilfælde

vil det sige,hvordanikke-vestlige indvandrerkvindersersigselv i forholdtilarbejdsmarkedet,

oghvordanderesoplevelserafogreaktionererpåatdeltageiintegrationspålægsprojektet.Jeg

harendvidereudarbejdettreundersøgelsesspørgsmål,somskalbidragetilbesvarelseheraf;

nemlig "hvordan er kvindernes arbejdsmarkedsperspektiv, og hvordan kan det forstås?",

"hvordan kan kvindernes barrierer for arbejdsmarkedstilknytning beskrives og forstås?", og

endelig"hvordankanmanpådennebaggrundforståkvindernesoplevelserafogreaktionerpå

atblivepålagtdeltagelseiprojektet?"

Foratundersøgedetteharjegvalgtatgørebrugafdetkvalitativeundersøgelsesdesign,dajeg

herigennemharforhåbningeromatfåadgangtilkursisternesoplevelser.

I min undersøgelse anvender jeg kvalitative interviews med kursisterne som primær

datakilde, hvilket beskrives nærmere nedenfor. Som sekundær datakilde anvender jeg

derudover forskellige skriftlige dokumenter med henblik på at opnå baggrundsviden om

Integrationspålægsprojektet.DetdrejersigomKøbenhavnsKommunesansøgningsskematil

STAR, Integrationsnets forløbsbeskrivelse samt Status på Integrationspålægsprojektet fra

Center for Jobindsats. Endelig benytter jeg oplysninger fra indledende interviews med

afdelingsleder i Integrationsnet, Mette Lherbier, og projektleder fra Center for Jobindsats,

MetteLandbo.Bådedetskriftligematerialeogdeindledendeinterviewsbrugestilatbeskrive

rammerneogkontekstenforprojektet,jf.kapitel3.DerudoverbrugesinterviewetmedMette

Landboi3.delanalyse.

25

Jegkunnemedfordelhaveanvendtfleredatakilderforatkommeendnumereidybdenmed

fænomenet, men det har jeg måttet fravælge af ressourcemæssige årsager. For at opnå et

mere nuanceret kendskab til kvinderne kunne det fx have været interessant at inddrage

dokumenter fra deres sag i jobcentret, såsom ressourceprofiler, samt interviews med

sagsbehandlere,virksomhedskonsulenterogpersonerfrakvindernesnetværkmv.Derudover

kunne observationer af kvinderne under undervisningen i Integrationsnet eller på

praktikpladsenformodentligthavebidragetmednyeinteressantebetragtninger.

Dataindsamling

Jegvilidefølgendeafsnitbeskrive,hvordanjeghargenereretempirientilminundersøgelse.

Først vil jeg komme ind på det kvalitative forskningsinterview, herefter udvælgelsen af

informanterogendeligselveafholdelsenafinterviewene.

Detkvalitativeforskningsinterview

Tilbesvarelseafminproblemformuleringhar jegvalgtat indsamleempirivedhjælpafdet

kvalitativeforskningsinterview.Formåletmeddennetypeinterviewser”…atforståtemaeri

denlevededagligverdenudfrasubjekternesegneperspektiver.”(Kvale&Brinkmann,2015:45).

Jeg søger således at indhente beskrivelser af informanternes levede verden for at kunne

fortolkebetydningenafdebeskrevnefænomener(ibid.:49).

Forat få et indblik ikvindernes selvopfattelse samtderesoplevelserafog reaktionerpåat

deltage i projektet anvender jeg semi-strukturerede interviews, der lægger sig mellem en

åbenhverdagssamtaleoget lukket spørgeskema(ibid.). Jeghar således forberedten række

spørgsmålinddeltiforskelligetemaer,somjegønskeratfokuserepåunderinterviewene,og

somjegvilspørgenærmereindtil,såfremtinformanterneikkeselvnævnerdetudframine

overordnedespørgsmål(jf.afsnittetominterviewguiden).

Underintervieweneforholderjegmigbevidstnaiv,dvs.at jegforsøgeratsætteparentesom

minforforståelseogatværeåbenoverfornyeoguventedetemaerikursisternessvar.Jeger

således ikke låst fast af spørgsmålene i min spørgeguide, men forholder mig nysgerrig og

sensitivoverforeventuellenyetemaer(ibid.:51-52). Forudforminundersøgelsehavdejeg

eksempelvisikkeforventet,atkrænkelsesoplevelseriforbindelsemedmødetmedjobcentret

og Integrationsnet vil få så central en placering i min undersøgelse. Idet disse

krænkelseserfaringerfyldtemegetift.kvindernesoplevelserafatblivevisiterettilogdeltagei

26

projektet,valgtejegdogatspørgenærmereindtildisseerfaringer,ogdeharsenereogsåfået

etsærskiltafsnitiminanalyse.

Jeg har desuden bestræbt mig på også at være sensitiv over for det, der ikke siges for at

forholdemigkritiskoverforminegenforforståelse(ibid.:52).Eksempelvishavdejegforinden

enforforståelseom,atsocialkontrolikvindernesnetværkvillehaveenafgørendebetydning

for,hvordankvinderneforholdtesigtilatskulledeltageiprojektet.Dettefandtjegdogkuni

begrænset omfang under interviewene, hvorfor det ikke blev fastholdt som et hovedtema

underminkodningellerianalysen.

Idetjegdefinereremnetogbeslutter,hvilkespørgsmåljegvilfølgeoppå,samtharmonopol

på fortolkningen af kursisternes udsagn, er der et assymetrisk magtforhold i interviewet.

Dette magtforhold kan have implikationer for den viden, der produceres (ibid.:56).

Eksempelvis kan informanterne mere eller mindre utilsigtet give udtryk for det, som de

forventer, at jeg som "interviewer-autoritet" gerne vil høre (ibid.:57). Dette vil jeg vende

tilbage til under afsnittet "Afholdelse af interviews". Da det er mit privilegium som

interviewer og undersøger "at fortolke og rapportere, hvad den interviewede virkelig

mente"(ibid.:56), har jeg desuden under analysen bestræbt mig på at begrunde mine

fortolkningersåklartogtydeligtsommuligt.

Det er omdiskuteret, hvorvidt resultaterne fra en enkelt kvalitativ undersøgelse kan

generaliseres til andre cases. I modsætning til målet for positivistiske, kvantitative

undersøgelser er det vanskeligt at finde lovmæssigheder ommenneskelig adfærd, der kan

generaliseres universelt ved hjælp af en kvalitativ undersøgelse (Kvale & Brinkmann,

2015:332). I min undersøgelse vil det således heller ikke være muligt at generalisere

statistisk, damine informanter ikkeudgør en tilfældig udvalgt stikprøve af aktivitetsparate

ikke-vestlige indvandrerkvinder som helhed (eller blot af kursisterne i projektet), ogmine

resultater desuden ikke kvantificeres (ibid.: 333). Min undersøgelse giver derfor ikke

grundlagforstatistiskegeneraliseringer.

Resultaterneidenundersøgtekontekstkandogmuligvisoverførestilbeslægtedekontekster

(Launsø & Rieper, 2005:29). Det drejer sig således om en analytisk generalisering, som

indebærer envelovervejetbedømmelse af, i hvilkengrad resultaternekanværevejledende

for, hvad der kan ske i andre lignende cases (Antoft & Salomonsen, 2007:50; Kvale &

Brinkmann,2015:334). Jegvil i konklusionen sidst i specialet vende tilbage til, hvordan jeg

27

forestillermig at kunne overføre almene begreber framin undersøgelse til andre lignende

cases.

Udvælgelseafinformanter

Jeghariminundersøgelseinterviewetfeminformanter,somertilknyttetprojektet.Nedenfor

erenkortoversigtoverinformanterne.

Figur2:Oversigtoverinformanter

For at belysemit problemfelt så nuanceret sommuligt havde jeg forud for udvælgelsen af

informanteretønskeomatinterviewekursister,derudgjordeetforholdsvistbredtudsnitaf

de100kursister i Integrationsnet ift. alder,uddannelsesmæssigbaggrund,erhvervserfaring

og opholdstid i Danmark. Derudover ønskede jeg en spredning i forhold til, hvor længe

informanternehavdedeltagetiprojektet,derescivilstatusogevt.børnsalder.

Jeg havde en mailkorrespondance med en virksomhedskonsulent i Integrationsnet, hvor

igennem jeg søgte informanterud fradissekriterier.Detviste sigdog ikkemuligt,dadisse

oplysninger ikke er tilgængelige samlet. Det ville derfor være den enkelte

virksomhedskonsulent, der skulle søge oplysningerne om "sine" kursister. På grund af stor

travlhedhavdevirksomhedskonsulenterneikkemulighedfordette.

I stedet udvalgte virksomhedskonsulenterne en række kursister, som de anbefalede, at jeg

interviewede. Den ene (Zahwa) blev anbefalet, fordi hun anvendes som rollemodel og

inspirationskilde for de øvrige kursister i Integrationsnet pga. sit vellykkede forløb. Den

anden(Ramlea)blevudvalgt, fordihunharstormodstandiforholdtildeltagelseiprojektet

ogbl.a.harmodsatsigpraktikforløb.Deto informanterblevbeskrevetsomtilhørendehver

deres "pol" ift. deres tilgang/foreløbige udbytte af projektet. De øvrige informanter blev

28

udvalgt,fordideplaceredesigimellemdeto”yderpoler”.InterviewenemedRamleaogZahwa

var de første, der blev etableret. Herefter var det vanskeligt for mig at få kontakt til

virksomhedskonsulenterneiforholdtilflereinterviewaftaler.

DajegmødteopiIntegrationsnetiforbindelsemedafholdelseafdetførsteinterview,togen

virksomhedskonsulent initiativ til at spørge tre kursister, om de ville deltage i min

undersøgelse. Dette skete pga. de manglende interviewaftaler med de ellers udvalgte

kursister. Udvælgelsen af disse tre informanter foregik derfor meget tilfældigt og bestod

primærti,hvemdervartilstedeiIntegrationsnetdenpågældendedag.

Dadetreinformanterblevspurgt,omdeønskedeatmedvirke,mensjegvartilstede,kande

havehaftvanskeligtvedatsige fra.Derudoverkandehave følt sig forpligtet tilatdeltage i

undersøgelsen, da de som kontanthjælpsmodtagere er vant til at skulle følge de krav, der

stillestildem(dettegælderiøvrigtallefeminformanter).Dettekommerbl.a.tiludtrykved,at

éninformant(Hina)undervoresinterviewudtaler:

"H: Idaghavde jegfaktiskogsårigtigmegetondt iminarm,menjegtænkte,atnuhavde jeglavetdenneheraftalemeddig,såjegskullekomme.Detvillejoikkeværegodt,hvisjegmissedeaftalen."I:Åh,detvarsødtafdigatkomme,menellersmåtteduringeogsigedet,såkunnevifindeenandendag.H:Detvarfintnok,menhvisjegikkekomidag,ellerhvisjegikkekommerenandendag,såskaljegjoringetiljobcenteret.Ogsåstillerdesåmangespørgsmål.Ogsåskalmanogsåringehertil[Integrationsnet],ogdestillerogsåsåmangespørgsmål,såmanblivernærmestnødttil…Mantænker”Okay,jeggårbare!”(H:205-213)

Somdetfremgårafcitatet,opleverHina,athunikkekunnemeldeafbudtilinterviewetuden

ogsåatmeldeafbudtilundervisningenpåprojektetsammedag.Hinasåsåledesinterviewet

som en forlængelse af deltagelsen i projektet, hvilket også kan hænge sammen med, at

interviewetblevafholdtiIntegrationsnetslokaler(jf.afsnittet"Afholdelseafinterviews").

På trodsafden tilfældigeudvælgelseafnogle informantererdet lykkesat fået forholdsvis

dækkendeudsnit af kursisterne. Informanterneplacerer sig således aldersmæssigtmellem

37 og 60 år, og de kommer fra lande, som repræsenterer størstedelen af kursisterne

(Pakistan, Somalia, Irakog statsløs).Nogleafdemhar slet ingenerhvervserfaring,mensén

har nogen erfaring fra sit hjemland, og andre har begrænset erfaring fra Danmark. Alle

29

informanter har børn, to er gift, to er fraskilt, hvoraf den ene er gift igen, og én er enke.

DerudoverharinformanterneopholdtsigiDanmarkimellem7og23år.

Jegvilnedenforgiveennærmereintroduktionafdefeminformanter.

Beskrivelseafinformanter

I det følgende vil jeg kort introducere de fem informanter. Beskrivelsen er primært

udarbejdetpåbaggrundafdeoplysninger, som informanterneselvharbidragetmedunder

interviewene. Derudover er der i de tilfælde, hvor det er fundet relevant, medtaget

informationer, som jeg har fået fra virksomhedskonsulenterne om informanterne. Under

analysenvilderløbendeblivehenvisttilafsnittet.

Asyah

Asyaher38-39årogkommer fraPakistan.HunkomtilDanmark for14årsiden,hvorhun

blevfamiliesammenførttilherboendepakistanskmand.

Asyaheropvoksetpålandetmedenhjemmegåendemor,enudearbejdendefarogtreyngre

brødre. Hun har gået i skole til 6. klasse, hvor hun stoppede, fordi undervisningen på den

lokaleskolekungiktil6.klasse,ogdervarlangttilandreskoler.Efterathunstoppedeiskole,

hjalphuntilihjemmet.

Da Asyah kom til Danmark, blev hun det første år forsørget af sin ægtefælle, men da han

mistedesitarbejde,modtagerdebeggeherefterkontanthjælp.Parretharfirehjemmeboende

børnfra11-18år.ÆgtefællenhartonevøeriDanmark,menderudoverhardeingenfamilie

her,ogAsyahharingenveninder.

Asyahharværetiløntilskudietårmedrengøringogharhaftordinærtarbejdetogangeadet

par måneders varighed i et køkken og en kiosk. Derudover har hun modtaget

danskundervisning ad flere omgange, og hun havde netop færdiggjort Danskuddannelse 1,

indenhunstartedepåprojektet.

Asyah begyndte på projektet i april/maj 2015, og hun har været i to praktikker under

forløbet. Første praktik i køkkenet i en vuggestue og herefter i en skobutik, hvor hun dog

stoppede,fordideralleredevarenandenpraktikant.Hunskalsnartstarteipraktikienanden

skobutikisammekæde.

Asyahkunnegodttænkesigatarbejdesombuschaufførpåsigt,nårdetgårbedremedhendes

helbred.

30

Asyah har forskellige helbredsgener, som lægerne ikke kan finde årsagen til. Hun har bl.a.

indre blødning og knuder i armen, smerter i ryggen og fra maven, hyppig opkast og en

brændendefornemmelseihalsen.

Hina

Hinaer60årogkommerfraIslamabadiPakistan.HunkomtilDanmarkfor23årsiden,da

hunblevfamiliesammenførttilherboendepakistanskmand.Parretharfembørnialderen16-

27år,hvorafdenyngsteerhjemmeboende.

Hina har gået i skole indtil 5. klasse i Pakistan. Hendes fader døde, da hun var 6måneder

gammel.Familienejedemegetjord,somHinasonkeldyrkede,oghanforsørgedeHina,hendes

tresøskendeogmoder.Moderenhjalptilimarken,nårderskullesåsellerhøstes,menaldrig

børnene, somprimært stod fordethusligearbejde. Somdenyngste i søskendeflokkenblev

Hinaforkæletogskulleikkehjælpesåmegettil.

EfteratHinablevgift,boedehuniotteårhossinsvigerfamiliepåengårdpålandet,indenhun

blev familiesammenført. På gården boede også hendes to svigerinder og deres børn,mens

deresægtefæller boede og arbejdede i Europa og Canada.Hos svigerfamilien passedeHina

hjemmetoghjalptilpågården.Hunfik fireafsinefembørnder. IDanmarkharHinaingen

familie,mentoveninder.Hendesmandhardesudentofætreogenonkelher.

DaHinakomtilDanmark,blevhunforsørgetafsinægtefællefremtil2006,hvorhanblevsyg,

ogHinabegyndteatmodtagekontanthjælp.Hunharværetiaktiveringfleregangeoghargået

påsprogskole.HunhargåetpåDanskuddannelse1,somhundogikkeerfærdigmed.

Hinaharhaftetordinærtarbejde i1årog9måneder,hvorhun lavedekaffeog the,gjorde

rentogryddedeop.

Hina startede på projektet i maj 2015, og hun har været i praktik i et køkken, hvor hun

stoppede,fordideansatteenkvindepåfuldtidistedetforHina,somkunkanarbejdeca.tre

timer pr. dag. Hun skal starte i praktik igen umiddelbart efter vores interview, også i et

køkken.

Hina lider af forskellige uforklarlige smerter i bevægeapparatet, hun har haft et voldsomt

vægttabsidsteår,harenbrændende fornemmelse ikroppen, samtsmerter i fødderogryg.

Hunharværettvangsindlagtpåpsykiatriskafdeling,fordilægernemente,atdermåskevaren

psykiskforklaringpåhendessomatiskelidelser.

31

Ramlea

Ramleaer37årogharboet iDanmark, sidenhunblev familiesammenført for19år siden.

HunerfødtiSomaliaogopvoksetiYemen,hvorhunhargåetiskolei5år.Ramleablevgift

som14-årig,menblevboendehossineforældreiYemenfremtilfamiliesammenføringensom

knap 18-årig. Hun havde ingen huslige pligter i barndomshjemmet, hvor moderen var

hjemmegående,såhunbrugtedagenpåatlegemedsineveninder.SombarndrømteRamlea

omatblivesygeplejerske,nårhunblevvoksen.

EfterRamleakomtilDanmark,harhunværethjemmegåendemedsinefembørn,somnueri

alderen2-17år.Denældstesønhardiagnoseninfantilautismeogborpåetbosted.Nårhan

fylder18år,flytterhanhjemigen.Familienharenstøttekontaktpersontilknyttet,ogRamlea

følgerdesudenkurseriCenterforHandicap,hvorhunlærerathåndtereogforståsinældste

søn.

RamleaharingenuddannelseellererhvervserfaringfraDanmark,oghunblevforsørgetafsin

ægtefællefremtilderesskilsmissei2006.Herefterharhunmodtagetkontanthjælp.Ramlea

hardeltagetidanskundervisningafflereomgang,senestpåVUC.Hunharikkeværetianden

formforaktiveringellerpraktik.

Ramleahar ingen familie iDanmarkoghar ingenkontakt til sineksmand.Hunharet stort

netværkafveninderfraforskelligelande,herunderDanmark.

Ramlea startede i projektet i august 2015. Hun har ikke været i praktik under forløbet og

deltager pt. i undervisning fire dage om ugen hos Integrationsnet sammenmed de øvrige

kursister,derikkeeripraktik.Ramleaharendrømompåsigtatfåenuddannelse,såhunkan

arbejdemedhandicappedebørn,menførstvilhungernegåpåsprogskoleog forbedresine

danskkundskaber.

Ramleabeskriverhelbredsmæssigegeneriformafmigræne,rygproblemerogfølgevirkninger

afenhjerneblødning.Derudoverfølerhunstresspga.bekymringeroggøremålrelaterettilsin

ældstesøn.

Ramlea blev forud for interviewet beskrevet af virksomhedskonsulenterne som en kursist,

der havdemegetmodstandmod at deltage i projektet, primært grundet hendes vanskelige

sociale situation. Jeg havde fået at vide, at hun har nægtet deltagelse i praktik, selvom det

kunnemedføreøkonomiskesanktioner.

32

Yasmin

Yasminer45årogerkommettilDanmarksomflygtningfor7årsiden.HunkommerfraIrak,

hvorhunhargåetiskolei5år.

Yasminervoksetopmedenmoder,dervarhjemmegående,ogenudearbejdendefader.

DaYasminkomtilDanmark,mødtehunsinægtefælle,derkommerfraAfghanistan,ogsom

ogsåerflygtning.Ægtefællenmodtagernuførtidspensionpga.traumatisering.Sammenharde

to børn på hhv. 6 og 7 år. Den ældste søn er under udredning pga. psykiske og sociale

vanskeligheder,oghangårpåenspecialskole.

Yasmin har ikke anden familie i Danmark og heller ingen veninder. Hun har ingen

erhvervserfaring fra hverken Irak, hvor hun har været hjemmegående, ellerDanmark.Hun

harmodtagetdanskundervisning ikortereperioder, somerblevetafbrudtpga.barsel samt

behandlingforhendespsykisketilstand.Hendesdanskkundskaberermegetbegrænsede.

Yasminstartedepåprojektetiaugust2015,menhunvarsygemeldtdenførstemånedpga.et

uheld,hvorhunblevforbrændtafkogendevand.Hunharikkeværetipraktikunderforløbet,

mendeltageriundervisningfiredageomugenhosIntegrationsnet.

Yasminbeskriversværepsykiskehelbredsproblemer.Huner ikkeklarover,omhunharen

diagnose.Derudoverharhunsmerterfraryggenogdeteneben.

EftermitinterviewmedYasminharjegfåetatvideafhendesvirksomhedskonsulent,athun

erblevetsygemeldtitomånederafsinlægepga.sinpsykisketilstand.Hunhardesudenfået

bevilgetenmentor,derskalhjælpehendemedatforståegenogsønnenstilstand.

Zahwa

Zahwaer41årogpalæstinenser.HunkomtilDanmarkfor20årsiden,hvorhunopholdtsigi

landetudenopholdstilladelsedeførstetreår.Hunblevhereftergiftmedherboendemandog

fikopholdstilladelsesomfamiliesammenført.

Zahwaer født iDubai,men er opvokset i Beirut i Libanon, hvorhunhar gået i skole indtil

midtenaf9.klasse.Hendesfaderdøde,dahunvartoårgammel,hvorefterhendesmodervar

alene med fem børn. Da moderen ikke kunne klare det økonomisk, kom to af Zahwas

søskendepåbørnehjem.Hendestoældrebrødrekomtidligtudatarbejde,ogZahwastartede

medatarbejdesom11-årigpåenfabrikisommerferierne.Hunstoppededesudeniskolemidt

i 9. klasse for at arbejde ogbidrage til økonomien i hjemmet. Sombarndrømtehunomat

blivefrisørellermake-upartist,nårhunblevvoksen.

33

Zahwa havde forskelligt ufaglært arbejde i butikker, ejendom- og biludlejning, som

medhjælperhosen frisørogsomtjener, fremtilhunkomtilDanmarksom21-årig.Dahun

blevgift, varhunhjemmegåendemedparrets trebørn, somnuer i alderen9-16år.Zahwa

blevskiltefter10årsægteskab,ogsidsteårblevhungiftigenmedenlibanesiskmand,derpt.

erasylansøgeriDanmark.HunharenbrorogensøsteriDanmarkogfåveninder.

ZahwaharingenerhvervserfaringfraDanmark,menharmodtagetkontanthjælpica.16udaf

de 17 år, hun har haft opholdstilladelse i landet. Det sidste år blev hun forsørget af sin

eksmand,somforetrak,athunpassedehjemmet.Hunharværet iaktiveringenenkeltgang

før,hvilkethunikkevargladfor,ogellersharhunudelukkendedeltagetidanskundervisning.

Deter10-12årsiden,athunsidstharmodtagetdanskundervisning.

Zahwahargåetpåprojektetsidenmarts2015,oghuneriøjeblikketipraktiksombogholder.

Derudoverlaverhunforskelligtfrivilligtarbejde,bl.a.madlavningtilhjemløse.Hundrømmer

nuomentenatarbejdesombogholderelleretandetarbejde,hvorhunharmulighedformere

socialtsamværmedandremennesker.

Zahwabeskriver,athunjævnligtharsmerterpga.væskeibrystet,somhunfårsugetudhver

6.måned.

ForudforintervieweterZahwafleregangeblevetomtaltsomrollemodeloginspirationskilde

fordeøvrigekursister af såvel virksomhedskonsulenter i projektet somprojektlederMette

LandbofraCenterforJobindsats.Hunbeskrivessomenkursist,derergåetfraathavemeget

modstandmodatdeltageiprojektet(ogidetheletagetmodatindgåpåarbejdsmarkedet),til

nuatværemegetgladforsinpraktikogopsatpåatforbedresinekompetencervedatdeltage

ikurserogefterfølgendefindeordinærtarbejde.

Afholdelseafinterviews

Forud for intervieweneadspurgte jeg informanterneom,hvordehelstville interviewes,og

jegtilbødatkommehjemtildemprivat,såfremtdeønskededet.Dettegjordejegforatskabe

en tryg stemning for informanterne under interviewene ved, at de var i kendte og trygge

omgivelser.AllekvinderudtrykteønskeomatbliveinterviewetiIntegrationsnetslokaler,og

jegvurderer,atdeføltesigtryggevedatkommeher,ogatdetsåledesskabtegoderammer

forinterviewet.

Ulempen ved at være i projektets lokaler er dog, at der kan være en risiko for, at

informanterne ikke fortalte ligeså fritomderesoplevelser, somdevillehavegjort,hvisde

34

havde været hjemme hos sig selv. Kvinderne gav dog udtryk for deres kritik over for

projektet, herunderderes krænkelsesoplevelser, hvorfor jeg umiddelbart vurderer, at dette

ikkeharværettilfældet.

Kvindernekandesudenhaveforbundetinterviewetmeddeøvrigelovgivningsmæssigekrav,

destillesoverforsomkontanthjælpsmodtagere,ogdervedhaveføltsigmereforpligtettilat

medvirkei intervieweneogatafgivebestemtesvar.Jegfinderdetvanskeligtatvurdere,om

detteharværettilfældet.Hinaudtalerfx,athungernevilarbejde,fordi:

"Hvismaner rask,ogmankannoget, så skalmanud.Så skalman ligesom igang, ikke?" (H:165)

Denneudtalelsestårikontrasttil,athunforindenhargivetudtrykfor,athunikkeerrask,og

athunhellerikke"kannoget".Deterdogvanskeligtatafgøre,omhendesudtalelseskyldes,at

hun forventer, at det er det, jeg gerne vil høre, eller hunblot gengiverde forventninger og

krav,somhunved,derstillestilhendeikontanthjælpssystemet(jf.1.delanalyse).

Tre af interviewene blev desuden afholdt i det tidsrum, hvor kvinderne ellers skulle have

deltaget iundervisningenpåprojektet.De fik således lov til at gå fraundervisningen forat

deltageiinterviewet,hvorefterdegiktilbagetilundervisningenefterfølgende.Pådennemåde

kom interviewene til at indgå som en del af deres forløb, hvilket kan have betydning for

informanternes udtalelser. Dette er eksempelvis tilfældet, da Ramlea i slutningen af vores

interviewsiger:

”Nuhjælperdumig,såjegkankommeigangmedskolen.”(R:802)

Ramleaharsåledesenforventningom,at jegkanhjælpehendemedatkommeisprogskole

frem for at deltage i projektet. Selvom jeg under briefingen i starten af interviewet havde

bestræbtmigpåat tydeliggøre,at jeg ikkevillekunnehjælpehendeellergånærmere ind i

hendes sag,harhunalligevelhaft en forventningom, at jegvillekunnegøredet.Dettekan

skyldes,atinterviewetindgiksomendelafhendesforløbiIntegrationsnet.

Én informant (Ramlea) udtrykte ønske om, at hendes virksomhedskonsulent fra

Integrationsnet deltog i interviewet, da hun følte sig mere tryg herved. Da

virksomhedskonsulentendesudentalerarabiskligesomRamlea,havdejegfåetbeskedom,at

35

detikkevarnødvendigtmedentolk,dahanvilleoversætte,hvisdetblevnødvendigt.Derer

en risiko for, at Ramlea ikke fortalte lige så frit om sine oplevelser pga.

virksomhedskonsulentenstilstedeværelse,somhunellersvillehavegjort.Jegvurdererdog,at

det har mindre betydning, da det skete på hendes egen foranledning, og

virksomhedskonsulenteniøvrigtforindenhavdebeskrevethendesomenkursist,derudviste

megetåbenlysmodstandmodprojektet.Dette indikerer,athun i forvejen fritudtryktesine

holdningertilprojektetoverforvirksomhedskonsulenten.

Det endte med, at dette interview blev gennemført på dansk uden indblanding fra

virksomhedskonsulenten,somblotobserveredeinterviewet.PåtrodsafRamleasforholdsvis

gode danskkundskaber kan der være gået nuancer tabt, når der ikke blev tolket. Fx sagde

Ramleaunderinterviewet:

"Jegharmistetminøjne,fordiminsønfortællermigom,hvadhanoplever,oghanerikkeglad."(R:390).Dette er sandsynligvis en meget direkte oversættelse af et arabisk udtryk ("at miste sine

øjne"),ogdetharderforkrævetenanderledesfortolkningafhendesudsagnendafdeøvrige

informanters. Som det vil fremgå af analysen, forstår jeg udtrykket sådan, at hun "græder

øjneneud".Hungræderaltsåsåmeget,athun ikkekanseudaføjnene,dvs.athunerdybt

ulykkelig.

Underdeøvrige fire interviewshar jeghaftmulighed foratbrugeprofessionelle tolke,som

DanskFlygtningehjælpharfinansieret.Jegharselvrekvirerettolkene,somikkeertilknyttet

projektet eller kendte kvinderne forud for tolkningen. Jeg havde ved bestillingen af

tolkebistanden anmodet om kvindelige tolke og understreget, at det var vigtigtmedmeget

præcistolkning,dadetdrejedesigomforskningsinterviews.Treafdefiretolkevarkvinder,

hvilket jeg anser for væsentligt i forhold til at sikre, at informanterne følte sig trygge til at

kunnefortælleomsærligtdereshelbred,familieforholdmv.(Galal&Galal,1999:182-184).Til

interviewetmedYasminvarderikkemulighedforenkvindeligtolk,hvorfordetistedetblev

gennemførtmed enmandlig. Det kan have påvirket interviewet, hvorunder hun varmeget

tilbageholdendeogfåmælt.Dettekandogogsåskyldeshendespsykisketilstand.Tolkenvar

forsinket til interviewet, hvorfor jeg ventede sammen med hende i ca. 10 min., hvor hun

ligeledes var meget tilbageholdende, undgik øjenkontakt og fremstod med meget sænket

36

stemningsleje. Det er således usikkert, om interviewet ville have forløbet anderledes med

deltagelseafenkvindeligtolk.

Alle interviews blev indledt med en briefing, hvor jeg definerede situationen for

informanterne. Jeg introducerede mig selv og specialet, fortalte, hvad lydoptagelsen skulle

bruges til,og forklarede,atdevillebliveanonymiserede iundersøgelsen. Jegsattedesuden

tidsrammen for interviewet og tilbød dem the eller kaffe. Denne indgang til interviewet

medvirkedetil,atderblevetableretengodkontaktimellemos,ogatinformanterneføltesig

tryggetilatåbneopogfortælleomderesoplevelser(Kvale&Brinkmann,2015:183).

Iforholdtilinformanternesanonymitetharjegvalgtatbenævnedemmedetandetnavnend

dereseget.Deeralleblevetspurgt,omdehavdeetønsketiletnavn,somdegernevillekaldes

iundersøgelsen.Éninformantharhaftenønskehertil,mensjegselvharnavngivetdeøvrige.

Årsagentil,atjegharvalgtatanonymisereinformanterne,ertildelsetønskeomatmindske

risikoen for, at informanterne kan genkendes af andre i forbindelse med specialets

offentliggørelse på studiets hjemmeside mv. Derudover har jeg ønsket at sikre, at

informanterne følte, at de kunne fortælle så frit ogærligt sommuligt omderes oplevelser,

uden at de skulle bekymre sig om, at det ville få indflydelse på deres videre forløb hos

Integrationsnet eller i jobcentret.Virksomhedskonsulenterne i Integrationsnethardog som

nævnt taget aktiv del i udvælgelsen af informanterne, hvorfor de relativt let vil kunne

genkendeinformanterneudfrabeskrivelserne.Detkansåledeshavepåvirketinformanternes

svar,atdeved,atvirksomhedskonsulenterneerbekendtemed,atjegharinterviewetdem.

Jeg harmed informanternes samtykke valgt at optage interviewenemed en diktafon for at

kunne koncentreremig såmeget sommuligt om det sagte uden at skulle nedskrive noter

(ibid.:237). Jeg har fundet lydoptagelsen særligt relevant, idet jeg har gennemført

interviewenealeneogderforhardeltagetaktivtunderinterviewenevedatstillespørgsmålog

lytte interesseret. Nedskrivning af noter kunne således virke forstyrrende og opbryde den

løbende samtale imellem os. Ordene, deres klang, pauser og lignende bevares endvidere i

permanentformpåoptagelsen,sådetharværetmuligtatlyttetildetgentagnegange(ibid.).

Detteharværetenstorhjælpiforholdtilforståelsenafinformanternesudsagniforbindelse

med kodning og analyse. Lydoptagelsen giver desuden mulighed for at transskribere

interviewene,hvilketjegharvalgtatgørebrugaf(jf.afsnittet”Transskription”nedenfor).

37

Somafslutningpå interviewenehar jeg lavetendebriefing,hvor jeghar fortalt, atvihavde

været igennem de spørgsmål, jeg havde, og jeg har spurgt informanterne, om de havde

yderligerekommentarer,spørgsmålellerandet,somdehavdelysttilatfortælle.Somdetvil

fremgåafanalysen,vardertoinformanter,dergrædunderdeleafderesfortælling,ogherhar

jegdesuden fulgt oppå, omdevarokay igen.Debriefingenmedvirkede til, at interviewene

blev afsluttet ordentligt, og at informanterne fik lejlighed til at få afklaret evt. uklarheder

(Kvale&Brinkmann,2015:183).

Efterhvertinterviewharjegnedskrevetmineumiddelbareindtrykafinformanterneogderes

udsagn. Dette har været gavnligt under kodningen og analysen, da det har givet en rigere

adgang til informanternes udmeldinger, end de transskriberede tekster kan bibringe alene

(ibid.:237).

Interviewguide

Jeg har forud for afholdelsen af de kvalitative semi-strukturerede interviews valgt af

udarbejde en interviewguide, som skal sikre, at jeg får spurgt ind til de temaer, som jeg

forinden har besluttet at fokusere på ud fra min forskningsbaserede og teoretiske

forforståelse(jf.kapitel2).Guidenbestårsåledesafseksoverordnedetemaermedenrække

undertemaer.Herfraudspringerinterviewspørgsmålene,somerformuleretietletforståeligt,

ikke-akademisk sprog for at gøre det tilgængeligt for informanterne (Kvale & Brinkmann,

2015:186).

Jegharanvendtinterviewguidensometstøtteredskabunderinterviewene,dvs.atjegikkehar

været bundet af guiden eller fulgt den slavisk, da jeg ønskede at være åben over for nye

temaer,somkunnedukkeop(ibid.:185).

Interviewguideneropbyggetsåledes,at jegharopdeltdenihhv.hoved-ogstøttespørgsmål

(jf. bilag 1: Interviewguide). Hovedspørgsmålene udgør de primære spørgsmål, som jeg

forinden forventer at stille informanterne, men støttespørgsmålene har til formål at få

uddybende oplysninger og beskrivelser, såfremt informanterne ikke selv nævner dem.

Derudover er guiden inddelt i følgende temaer; 1: Indledende spørgsmål, 2: Oplevelser af

deltagelse iprojektet,3:Husmoder-/arbejdsidentitet,4:Netværket,5:Baggrundsspørgsmål,

samt6:Afsluttendespørgsmål.

38

De indledende spørgsmål omhandler kvindernes etnicitet, alder, familieforhold mv. samt

deres forløb i projektet, fx. om de på nuværende tidspunkt er i praktik. Med 2. tema om

oplevelserafdeltagelsenharjegfokuspåderesreaktionerpåvisitationen,deresoplevelseraf

at deltage samt erfaringermed sanktionering. 3. temaomhandler kvindernes identitet som

hhv.husmoderogarbejdstager,hvilketudspringerafminforforståelseomkringlivsformerog

det kollektivistiske livssyn. 4. tema omhandler kvindernes netværk samt i hvilken grad de

møderopbakning/modstandift.atdeltageiprojektetogindtrædepåarbejdsmarkedet.Dette

byggerpåminforforståelsefranetværksteorisamtundersøgelseromsocialkontrol.Endelig

omhandler 5. tema kvindernes faglige kvalifikationer i form af skolegang, erhvervserfaring,

danskkundskaber og tidligere aktivering samt deres oplevede barrierer for

arbejdsmarkedstilknytning.Dettetemavaroprindeligttænktsombaggrundsinformationom

informanterne,menvistesigatbliveendelaf2.undersøgelsesspørgsmålomderesbarrierer.

Detafsluttendespørgsmålåbnerdesudenopfor,atkvindernekanbringeandretematikkerpå

banen,somviendnuikkehavdedrøftet.

Databearbejdning

De følgende afsnit omhandler den konkrete databearbejdning, som er foretaget efter

gennemførelsen af interviewene. Jeg vil først komme ind på transskriptionen af mine

interviewsogherefterkodningenafinterviewudskrifterne.

Transskription

Jegharsomnævntvalgtattransskriberemininterviewsmedhenblikpåattransformerede

mundtlige interviews til en form, der er egnet til nærmere analyse (Kvale & Brinkmann,

2015:238).Alle interviewser transskriberet ideres fuldeudstrækning forat få flestmulige

nuancermedogdermed i størstmuligtomfang sikre, atder i analysen tageshøjde forden

kontekst,somdeanvendtecitatererudtalt i.Pådennemådeerdenfuldetransskriptionen

delafkvalitetssikringenafanalysen.

Iforbindelsemedtransformationenfratale-tilskriftsprogvilderdogaltidskeenreduktion

af nuancer, og transskriptioner er således "forarmede, dekontekstualiserede gengivelser af

levendeinterviewsamtaler"(ibid.:236).Fxertempo,tonefaldogkropssprogikkeumiddelbart

tilgængeligtforlæserenaftransskriptionen.

Forsøg på ordrette interviewtransskriptioner kan skabe kunstige konstruktioner, som

hverkenerdækkendefordenlevedemundtligesamtaleellerforskrevnetekstersformellestil

39

(ibid.). Jegharderforvalgtatudelade"øh"ogandre"fyldord",nårdetikkeumiddelbarthar

haftbetydning fordet sagte, foratgørecitaternemere læsevenlige.Dethardesudenværet

vanskeligtatafgøre,omfyldordeneprimærtharværettolkensegne,elleromdetharværet

informantens. Under to interviews (Hina og Asyah) brugte jeg dog den samme tolk, som

meget hyppigt sagde "hvadhedderdet" underbegge interviews. Jeg vurderer, at udtrykket

blevbrugt foratvinde tid i forhold tilat findedekorrekteord tiloversættelsen,og jeghar

derfor valgt ikke at nedskrive det. Ligeledes har jeg valgt at korrigere ordstillingen i

interviewetmedRamlea,hvorderikkeblevanvendttolkebistand.Fxsigerhun"jegkunneikke

noget gøre", hvilket jeg har ændret til "jeg kunne ikke gøre noget". På dennemåde er det

nedskrevneblevetmerelæsevenligtogflydende,udenatdetharændretbetydningenafdet

sagte.

Iforholdtiltegnsætningideanvendtecitaterianalysen,gørjegbrugafdobbeltcitationstegn,

såfremtinformantencitererandre,ogklammerhvisjegtilføjerellerudskifterordisætningen,

såsom [virksomhedskonsulent] i stedet for virksomhedskonsulentens navn, som er

anonymiseret.Efter indsattecitaterhar jeg iparentesskrevet forbogstavetpå informantens

navnsamtlinjetalfratransskiptionen.

Kodning

Efter at have transskriberet mine interviews har jeg valgt at kode interviewudskrifterne,

hvilketindebærer,atderknyttesetellerflerenøgleordtiletafsnitmedhenblikpåsenereat

kunneidentificereenudtalelse(KvaleogBrinkmann,2015:262).

Inden for det hermeneutiske perspektiv findes der ikke en metodisk hovedvej til gode

fortolkninger,menkodningkanværeethjælpemiddel i fortolkningsprocessen.IfølgeJuuler

der dog en risiko for, at meningsfortolkningen pressede ind i undersøgerens på forhånd

opstilledekoder(vedlukketkodning),elleratundersøgerenglemmersitegetperspektivog

lader sig styre af teksten (ved åben kodning). Kodningen kommer således til at stå i

modsætning til den dialektiske proces, der skal finde sted, når empirien udforskes, og

fordommenesættesispil(Juul,2012:132).

Når jeg alligevel har valgt at anvende kodning, er det, fordi fordelene ved at kode

transskriptionernebl.a.er,atjegblivermerefortroligmedalledetaljerimaterialet,ogatdet

medvirkertilatskabeoverblikovermaterialet(KvaleogBrinkmann,2015:262-263).

40

Med inspiration fra Kvale og Brinkmann (2015:263) har jeg først foretaget en relativ åben

empiriskkodning,hvorjegharforetagetenførstekategoriseringbaseretpågennemlæsning

af transskriptionerne. Jeg har her tilknyttet forskellige nøgleord til afsnittene, hvorefter jeg

harsamletdemiundertemaer,somsvarertildeenkeltedelafsnit(fxmotivation,krænkelser

mv.). Endelig har jeg fordelt delafsnittet i de tre hovedtemaer, som svarer til mine tre

undersøgelsesspørgsmål; kvindernes arbejdsmarkedsperspektiv, barrierer for

arbejdsmarkedstilknytningsamtoplevelserafogreaktionerpådenpålagteindsats. Jegharfor

overskuelighedensskyldinddeltudskrifterneiforskelligefarverudfra,hvilkettemadehører

under(sebilag2foretudsnitafkodningen).

Temaerneerdelsopståetudfrakodningenogdelsopstilletpåforhåndiinterviewguiden,der

som nævnt er baseret på min forforståelse. Første tema om kvindernes

arbejdsmarkedsperspektiv og de dertil hørende undertemaer opstod således under

kodningen.Andettemaomkvindernesbarriererforarbejdsmarkedstilknytningindgikimin

interviewguide i form af baggrundsspørgsmål, men inddelingen i de fire undertemaer

udspringerafempirien.Ogsåsidstehovedtemaomkvindernesoplevelseafprojektetindgiki

mininterviewguide,mensundertemaetkrænkelservarnytogopstodunderdenindledende

empiriskekodning.

Denåbnekodningerinspireretafdeninduktivetilgang,hvormanbevægersigfraetempirisk

til et teoretisk niveau, og hvor empirien er styrende (Olsen, 2003:74). Jeg har valgt denne

tilgangforatundgå,at”jegfinderdet,jegforventeratfinde",somJuulsomnævntpåpegerer

risikoenveddenlukkedekodning.Detbetyderogså,atjegergåetbortfraflereundertemaer

fra min interviewguide, fordi jeg ikke har fundet det i empirien. Det drejer sig fx om

sanktioneringogsocialkontrol(jf.bilag1).

Da jeg ikke konstruerer ny teori på baggrund af min undersøgelse, er der ikke tale om

"Grounded Theory" (Juul, 2012:102), men den åbne kodning har medført, at empirien har

været styrende for valget af en betydelig del af den teori, jeg anvender i specialet. Det er

såledesde temaer, jeghar fundetvedminåbnekodning,derharmedførtvalgafBourdieus

habitus-begreb, Antonovskys mestringsteori samt Honneths anerkendelsesteori i min

analyse.

Endeligharjegforetagetendnuenkodning,hvorjegharsøgtefterudtalelser,derpassedeind

i hhv. hoved- og undertemaer for at sikre, at jeg har fået flestmulige nuancermed.Denne

41

lukkedekodningerinspireretafdendeduktivetilgang,hvordeopstilledetemaererstyrende

forminefund(Olsen,2003:74,79).

Samlet set bliver min kodningsproces influeret af den abduktive tilgang, idet jeg veksler

mellemeninduktivogendeduktivtilgang(ibid.:79).Detteafspejlerforholdetmellemteoriog

empirisomgælderindenfordenhermeneutisketilgang,ogsomjegviluddybenedenfor.

Videnskabsteoretiskposition

Specialetsemnemedudgangspunkt ikvindernesegetperspektivsamtminemetodiskevalg

ovenfor betyder, atmin videnskabsteoretiske position lægger sig op af den hermeneutiske

tilgang.

Udgangspunktet for den hermeneutiske tilgang er, at vores forståelse af verden ikke er

umiddelbartilgængeligmenkræverfortolkning.Detteimplicerer,atdererenmangfoldighed

af mulige fortolkninger af den samme tekst, ytring, handling mv. (Juul, 2012:108).

Hermeneutikken er dermed et opgør med den positivistiske tilgang, der søger en sikker,

kontekstuafhængigogobjektiv sandhed.Atder findesmange fortolkningsmulighederafdet

sammefænomenindebærerdogikkerelativisme,dvs.atdenenefortolkningkanværeligeså

godsomdenanden.Fortolkningskunstenhandleromatopnådenbedstmuligefortolkningog

at overbevise andre om, at det er den bedste fortolkning (ibid.:110). I mine analyser

bestræber jegmig således på at tydeliggøre og begrundemine fortolkninger af kvindernes

udsagn.

Centraltindenforhermeneutikkenerdenhermeneutiskecirkel,somtagerudgangspunkti,at

alerkendelsefremkommerienvekselvirkningmellemdeloghelhedienfortløbendeproces.

Deleneaffxentekstkanaltsåikkeforståsudenenvisforståelseforhelheden,menshelheden

førstrigtigtforståsilysetafforståelseafdelene(ibib.:111).Nårjegharanvendtetcitatimine

analyser,erjegsåledesgåettilbagetilinterviewudskriftetforatforstådenhelhed,detertaget

udfra.Pådennemådeharjegfåetenforståelsefordetenkeltecitat(del)vedatkiggepåhele

interviewet(helhed).Samtidighardeenkeltecitater(dele)givetmigenbedreforståelsefor

heleinterviewet(helhed).

I overensstemmelsemed den filosofiske hermeneutik tager jeg udgangspunkt i, at jeg som

undersøger er del af den verden, jeg studerer (ibid.:121). Jeg medbringer dermed

forskningsbaserede og teoretiske forforståelser om årsagerne til kvindernes position ift.

42

arbejdsmarkedet samt deres oplevelser af at deltage i beskæftigelsestilbud (jf. kapitel 2).

Gadamer fremhæver, at forforståelser er uundgåelige, og de tilmed er produktive for

erkendelsen. De sikrer bl.a., at undersøgeren er i stand til at stille relevante spørgsmål

(ibid.:122), ogmin interviewguide bygger således somnævnt påmine forforståelser. Ifølge

Gardamer skal undersøgerens forforståelser løbende testes ved at sættes i spil med nye

erfaringer,ogundersøgerenskalsåledesværevilligtilatjustere,specificereogforkastedem,

hvisnogetandetvisersig(ibid.:125).Detteharjegbestræbtmigpåvedatværeåbenoverfor

nyeemnerunderintervieweneogikodningsprocessenogvedatundladedetemaer,somjeg

ikkemøderiempirien.

Iforlængelseherafharjegvalgtikkeathaveetselvstændigtkapitelispecialetomhandlende

denvalgteteori. Istedetforvildenanvendteteoripræsenteres løbendeianalysen,nården

indgåriminefortolkninger.Ikapital2harjegendviderepræsenteretminforskningsbaserede

forforståelse, som har dannet baggrund for valget af Skyttes begreber kollektivistisk/

individualistisk livssyn og Rahbek Christensens livsformer i forhold til kvindernes

arbejdsmarkedsperspektiv,samtEjrnæs'netværksteoriirelationtilderesbarrierer.

DenrelativtåbnekodningsproceshardesudenmedførtvalgetafBourdieushabitus-begrebtil

forståelseafkvindernesarbejdsmarkedsperspektiv,AntonovskysOplevelseafSammenhæng,i

forhold til kvindernes barrierer samt Honneths anerkendelsesteori i relation til kvindernes

krænkelsesoplevelser.

Som det fremgår af afsnittet om kodning har jeg endvidere måttet forkaste deltemaet om

socialkontrol,ogjeghardesudenikkefundetudsagnomdiskriminationiminempiri,hvorfor

detteperspektivhellerikkeharfåetenpladsispecialet.

På dennemåde fungerer samspilletmellem teori og empiri som en hermeneutiske proces,

hvor forforståelser sættes i spil med nye erfaringer (empiriske fund, der afføder nye

teoretiskevinkler),ogerkendelsenskabessåledesienhorisontsammensmeltningmellemmig

somundersøgerogmaterialet(ibid.:133).

43

Kapitel5:Analyse

I dette kapitel analyseres de empiriske fund fra den gennemførte kvalitative

interviewundersøgelse.Analyseneropdelt efter specialetsundersøgelsesspørgsmål, således

at første undersøgelsesspørgsmål "Hvordan er kvindernes arbejdsmarkedsperspektiv, og

hvordan kan det forstås?" behandles først. Herefter følger andet undersøgelsesspørgsmål

”Hvordan kan kvindernes barrierer for arbejdsmarkedstilknytning beskrives og forstås?” og

endelig behandles sidste underspørgsmål "Hvordan kan man på denne baggrund forstå

kvindernesoplevelserafogreaktionerpåatblivepålagtdeltagelseiprojektet?".Sammenskal

detreundersøgelsesspørgsmålbesvaredetoverordnedespørgsmål”Hvordanserikke-vestlige

indvandrerkvinder sig selv i forhold til arbejdsmarkedet, oghvordanerderes oplevelseraf og

reaktionerpåatdeltageiintegrationspålægsprojektet?".

1.delanalyse:Kvindernesarbejdsmarkedsperspektiv

Idennedelanalysevil jegsenærmerepå,hvilkenbetydningtilknytningtilarbejdsmarkedet

har haft under kvindernes opvækst. Herefter fokuserer jeg på deres forventninger til egne

præstationerpåarbejdsmarkedetnuog i fremtiden,ogafslutningsvisvil jegkomme indpå

deres motivation for at arbejde. Disse emner relaterer sig alle til kvindernes

arbejdsmarkedsperspektiv og søger således at besvare problemformuleringens første

undersøgelsesspørgsmål.

Opvæksten

Allefemkvinderbeskriver,atdehavdehjemmegåendemødreogudearbejdendefædreunder

deresopvækst.HinaogZahwamistededogbeggederesfædreienungalder.IZahwasfamilie

er hendes ældre brødre (og senere også Zahwa) derfor tidligt kommet i arbejde og fået

ansvaret for familiens økonomi. I Hinas familie er de blevet forsørget afmoderens søsters

mand,oghendesmoderharitravleperioderhjulpettil i familienslandbrug.Hina,Asyahog

Yasminfortællerendvidere,atdeharhjulpettilihjemmet,efteratdestoppedeiskoleefter

5.-6.klasse.

Idetkvinderneervoksetopmedhjemmegåendemødre,udearbejdendefædre,ogflereafdem

selv har hjulpet til i hjemmet i stedet for at gå i skole, tyder det på, at de er opvokset i

traditionellesamfundmedkollektivistisklivssyn.Deterkendetegnendefordissesamfund,at

44

hverdagslivet opdeles i enmande- og kvindeverden, hvormanden har den offentlige rolle

udenforhjemmet,bl.a.somforsørger,menskvindensdomæneerhjemmet(Skytte,2016:88).

Inden for det kollektivistiske livssyn er familien i fokus, og individet anses for at have et

lykkeligt liv, når familien somhelheder velfungerende.Børnene lærerderfor at værdsætte

familienogopfattesigselvsomendelafvi-gruppen.Vi-gruppenudgørdenudvidedefamilie,

som ikkeblotbeståraf forældreogsøskende,somkendetegnerdet individualistiskelivssyns

kernefamilie, men også bedsteforældre, onkler, tanter, fætre, kusiner mv. (Hofstede m.fl.,

2010:104).Deterdesudenkendetegnendefordettelivssyn,atfamiliestrukturenerhierarkisk

og patriarkalsk, således at kvinden er underlagtmandens beslutninger (Arcel, 1988:132). I

modsætninghertilerfokusindenfordetindividualistiskelivssynpådetenkelteindivid.Den

enkelte er eneansvarlig for egen lykke og kan gøremed sit liv, som han/hun ønsker. Børn

opdragessåledestilselvstændighedogindividualitet(Skytte,2016:86).Familiestrukturener

desudenprægetafhøjeregradaflighedmellemkønnene.

Adspurgt om de som børn havde forventninger om at deltage på arbejdsmarkedet som

voksne,svarerbådeHina,YasminogAsyah,atdethavdedeikke.Hinabeskriver:

"Jegeropdragetpåenandenmåde, fordi iPakistanarbejderman jo ikke.Altsåminmorharaldrigfåetmigtilatarbejde.Hellerikkeandreiminfamilieharfåetmigtilatarbejde."(H:400-402)

Hinapegerherpå,atdetunderhendesopvækstvarheltnaturligt,atkvinder ikkehavdeet

lønarbejde. Hun fremhæver, at hendes mor og øvrige familie ikke har "fået hende til at

arbejde",hvilketpåanalytiskniveaukanafspejlevi-gruppensbetydningforhendesliv.Inden

fordetkollektivistiskelivssynsættesfamiliensbehovoginteresseroverdetenkelteindivids

behovoginteresse(Arcel,1988:131).DetersåledesikkecentraltforHina,omhunpersonligt

havdeetønskeomlønarbejde,menderimodomdenudvidedefamilieansådetfornødvendigt

ellerværdifuldt.

Asyahgiverogsåudtrykfor,athunikkeeropdragettilatbliveudearbejdendesomvoksen.

Hunsiger:

45

"Nej,davarderikkesærligmegetdetherkonceptmedatarbejde.Ihvertfaldikkedengangjegvaryngre.Nuerderalledemher,dertagerenuddannelse,ogsomselvbestemmer.Måskemestibyerne."(A:248-250)

Asyahgiverherudtrykfor,atkvindertypiskikkehavdelønarbejde,denganghunvoksedeop

sombarn (på landet). Sidendaerderdogsketændringer iPakistan, særligt ibyerne,hvor

Asyahpåpeger,atogsåkvindertageruddannelseogbestemmeroveregetliv.Dettekantolkes

sådan, at der i større byer sker en udviklingmod etmere individualistisk livssyn, hvor de

ungestøttesiatudvikleindividualitetogselvstændighed,ogsåiforholdtilvalgafuddannelse

ogarbejdsliv(Hofstedem.fl,2010:146).

Yasmin,Hina ogAsyahpåpeger således, at de ikkehavde forventninger omat indtrædepå

arbejdsmarkedet, fordi det under deres opvækst ikke var almindeligt for kvinder at være

udearbejdende. På trods af at deres egne mødre var hjemmegående, tilkendegiver både

ZahwaogRamlea derimod, at de sombørn havde forventninger til at arbejde somvoksne.

Zahwafortæller,athunhavdeendrømomatblivefrisørellermake-upartist,mensRamlea

godtkunnetænkesigatblivesygeplejerske.

Detkollektivistiske/individualistiskelivssyneridealtyper,ogderernaturligvisstoreforskelle

på værdier for familieliv, social organisering mv. inden for de enkelte livssyn (Skytte,

2016:90). Fxkandervære stor forskelpå, ommaneropvoksetpå landet eller i en storby.

Zahwa og Ramlea er således begge opvokset i storbyer, hvor det ikke var ualmindeligt for

kvinderathavelønarbejde.DesudenharZahwaientidligalderværetbevistom,athunskulle

bidrage til familiensøkonomived lønarbejdegrundet faderens tidligedød,hvilketogsåkan

havepåvirkethendesforventningeromatarbejdesomvoksen.

For at forstå hvordan kvindernes forventninger til arbejdsmarkedet som børn kan være

påvirket af de sociale strukturer i de samfund, de er opvokset i, finder jeg det relevant at

inddrageBourdieusbegrebhabitus.

Bourdieu argumenterer for, at samfundsstrukturerne indlejrer sig i individet og dermed

begrænser den enkeltes handlemuligheder. Habitus er forbindelsen mellem samfundets

socialestrukturerogindividetsmentalestrukturer(Bourdieu,1997:125).Habituserdannet

på baggrund af individets socialisering og de sociale strukturer, individet lever under. De

socialestrukturerorganisererdermedindividetshabitusogskaberfundamentetfor"enslags

46

konsensus omkring hele dette sæt af forhold som alle finder selvindlysende, og som er

konstituerende for den sunde fornuft" (ibid.). Bourdieu tillægger særligt den tidlige

socialisering i familien stor betydning og nævner arbejdsdelingen mellem kønnene som

eksempel (Bourdieu, 2007:94). Individets mentale strukturer er på en gang varige og

foranderlige; varige fordi den grundlæggende del fastlægges i den tidlige barndom, og

foranderlige fordi de påvirkes af den socialisering, der foregår resten af livet (ibid.:96).

Habitus er dog ikke let foranderlig, og det vil typisk være en langvarig proces at ændre

habitussomfølgeafnyesocialestrukturer.

Habitusgenerererbåde individetshandlingerog forestillingeromverdenogsætter således

rammerne forden frieproduktionafallede former for tænkning,oplevelseroghandlinger,

der er mulige inden for disse rammer (ibid.:94). På denne måde frembringer habitus

forskelligeformerfor"fornuftig"adfærd,somermuligindenforrammerne.Individetvilsom

følgeafhabitus'selekterendefunktionubevidstfravælgeatønsketing,somhan/hunalligevel

ikkevillekunneopnå.Deropstårsåledesenharmonimellemdeobjektivemuligheder,som

individethar,ogdemål, somhan/hunbetragter somønskværdige, realistiskeog tænkelige

(Bourdieu,2007:93,Järvinen,2004:350).

Forstået ud fra Bourdieus habitus-begreb er kvindernes forventninger til arbejdsmarkedet

som børn præget af deres socialisering i de samfund og den familie, de er opvokset i.

Erhvervsarbejde forkvindervar såledeshverken forYasmin,HinaellerAsyahenmulighed

underderesopvækst. Dettekanhavepåvirketderesmentalestrukturersåledes,atde ikke

drømte om at komme i arbejde, fordi det reelt ikke var en mulighed for dem. Zahwa og

Ramlea er også opvokset med, at deres mødre var hjemmegående men inden for sociale

strukturer, hvor arbejde var muligt for kvinder. De har derfor under opvæksten haft

forventningeromarbejdsmarkedstilknytning,dadetvarenreelmulighedfordem.

Selvom Bourdieu tillægger den tidlige socialisering i barndommen stor betydning,

understregerhansomnævnt,atdementalestrukturerogsålangsomtpåvirkesafdenløbende

socialiseringsenereilivet.Jegvilidetfølgendesenærmerepå,hvordankvindernesankomst

tilDanmark,hvorkvinder ihøjgrad forventesatværeudearbejdende,påvirkerkvindernes

arbejdsmarkedsperspektiv.

47

EfterankomstentilDanmark

Alle fem kvinder har oplevet, at deres ægtefælle i Danmark har ønsket, at de skulle være

hjemmegåendehusmødre,dadekomtil landet.Husmoderlivsformenerkendetegnetved,at

kvinden er hjemmegående, mens hun typisk forsørges af en ægtefælle med en

lønmodtagerlivsform. Sommodydelse for forsørgelsen varetager husmoderen alle opgaver

relateret til familieliv og husholdning (Rahbek Christensen, 1987:62). Mens arbejde for

lønmodtagerenermidlettilatopnåmåletomfritid,erhjemmetogfamilienbådemiddelog

mål for husmoderen. Da husmoderen er afhængig af ægtefællen ift. forsørgelse, er det

afgørende,athunopfyldersinhusmoderrollesågodtsommuligt,såægtefællenervilligtilat

finansiereden(ibid.).

Kvinderne tillæggerderesægtefællersønskeom,atde skalværehusmødre, storbetydning

for, at de ikke fik tilknytning til arbejdsmarkedet umiddelbart efter deres ankomst til

Danmark.

FxsigerHinairelationtil,athunikkeindtrådtepåarbejdsmarkedet,dahunkomtilDanmark:

"...derarbejdedeminmandjo,oghansagde,atjegikkehavdebrugforatarbejde.Ogvihavdehellerikkebrugfordet.Oghansynessåhellere,atjegskullepassefamilien"(H:402-403)

Hinapåpegersåledes,athendesægtefælleikkefandtdetnødvendigt,athunarbejdede,meni

stedetforetrak,athunvaretogrollensomhusmoder.Jegtolkerdettesometudtrykfor,atdet

indenfor husmoderlivsformen er naturligt for ægtefællen at påtage sig forsørgerrollen.

Desudenafspejlerudtalelsenenpatriarkalskfamiliestruktur,idetHinapointerer,atdetførst

og fremmesterægtefællensbeslutning,athunskulleværehjemmegåendemedparrets fem

børn.Herefterfastslårhun,athundesudenerenigvedatsige"ogvihavdehellerikkebrugfor

det."

Med Bourdieus begrebsapparat kan det forstås således, at kvinderne efter ankomsten til

Danmark får bekræftet deres habitus ved, at de som kvinder skal være husmødre. Udover

ægtefællernesforventningermødtededesudenikkekravfradetdanskesystemssideomat

væreudearbejdendepådaværendetidspunkt.Sålængedeblevforsørgetafderesægtefælle

og ikke modtog ydelser fra det offentlige, stilledes der ikke krav til dem om at arbejde.

Dermedhar ankomsten tilDanmark ikkeumiddelbart betydet, at kvinderneblevunderlagt

nyesocialestrukturer,somvillekunnemedføreændrethabitus.

48

Zahwa, der som barn havde en forventning om at indgå på arbejdsmarkedet som voksen,

påvirkesogsåafsinægtefællesforventningertilhendesomhusmoder.Hunudtaler:

Z:Hanmotiveredeikketilatarbejde.I:Nej?Tænktehan,atdetvardinrolle,atduskullegåderhjemme?Z:Ja,nemlig.I:Hvadtænkteduomdet?Z:Osarabere,nårviblivergift,såhørervibareefter,hvadmændenesiger."(Z:397-401)

Denneudtalelseviser,atZahwasægtefælleønskede,athunskulleværehusmoderfremforat

arbejde, og at hendes egne tanker herom ikke spillede en rolle, fordi hun som gift kvinde

underlægges sin mands beslutninger. Dette tolker jeg som udtryk for den patriarkalske

familiestrukturindenfordetkollektivistiskelivssyn.

Zahwa giver dog udtryk for, at hun også fandt det naturligt at være hjemmegående,mens

børnenevarsmå:

"I:Sådetvarnaturligtnokfordig,atdetskulleværesådan?Z:Ja.Ogsåfordijeghavdesmåbørn,såvardetlidtbesværligtatarbejde.Hanvarhellerikke(...)hjælpsom"I:Okay,sådustodselvfordethelederhjemme?Z:Ja."(Z:403-409)

Jeg tolker Zahwas udtalelse således, at hun affandt sigmed sinmands beslutning omat gå

hjemme,dahunfandtdetvanskeligtatvaretagehusmoderrollensamtidigmedetlønarbejde.

Hundelersåledesholdningenom,atdeterbedstatværehjemmegående,mensbørneneer

små. Også Zahwas habitus bekræftes altså efter ankomsten til Danmark, da socialiseringen

under hendes opvækst, hvor hendes egen mor var hjemmegående, gør det naturligt at gå

hjemme.Desudenerdenpatriarkalskefamiliestrukturselvindlysendeforhende.

Flereafkvindernepåpegerligeledes,atdetikkekunvarderesægtefæller,derønskede,atde

påtogsighusmoderlivsformen,menatdeogsågerneselvvillegåhjemme,mensbørnenevar

små.Hinaudtalereksempelvis:

49

"Altsåligederhavdeviikkesåmangetankeromarbejde.Dethavdejeghellerikke,fordivoresbørnvarstadigvæksmå.Jegvillegerneselvpassedem."(H:374-376)

Hinagiverherudtrykfor,athunønskedeatpassesinebørnselv,mensdevarsmå,ogathun

derforikkeønskedeatindtrædepåarbejdsmarkedet.Detteviser,atkvinderneikkeblotvar

hjemmegående, fordideresægtefællerkrævededet,menatdeogsåselv fandtdetnaturligt

(grundet deres habitus), mens børnene var små. Det stemmer overens med den tidligere

omtalteundersøgelseomikke-vestligeindvandreresholdningertilpasningafbørn,hvorhele

49pct.erenigeellerdelvistenigei,atdetskaderetførskolebarn,hvismoderenarbejder.

Jf.præsentationenafkvinderneerRamleanufraskilt,HinaerenkeogZahwaboralenemed

sine tre sønner,mens hendes nyeægtefælle søger om asyl i Danmark.De varetager derfor

selvsagtaleneallehusligeopgaverogopdragelsenafderesbørn.OgsåAsyahogYasmin,som

ergift, fremhæver,atdeharhovedansvaret forbørneopdragelseoghusholdning.Kvinderne

identificerersigsåledes fortsatmedhusmoderrollen,selvomderesbørnerblevetstørre.At

dette kan udgøre en barriere ift. deres arbejdsmarkedstilknytning, vil jeg vende tilbage til

under2.delanalyse.

Kvinderneshabitusom,atkvinderskalværehjemmegående,særligtmensderesbørnersmå,

er således blevet bekræftet efter ankomsten til Danmark, hvor de til at startemed ikke er

blevetkonfronteretmeddenyesocialestrukturerilandet.

Forventningertilfremtiden

Adspurgtomderer jobfunktioner,somdeforestillersigatkunnevaretage,hvisdeserbort

fraderesbarrierer, svarerHina,YasminogRamleaalle,atdegodtvillekunnearbejdemed

børnellerældre.Yasminsiger:

"I:Hvisnudukunnedansk,kunnedusåforestilledig,atdukunnearbejde?Y: Ja, hvis det er en børneinstitution, en vuggestue, eller et eller andetmedbørn.Det kan jeggodt."(Y:181-182)

Hinaudtalerendvidere:

"I:Hvisdunuikkevarsyg,hvorskulledusåarbejde?

50

H:Detkunneværehvadsomhelst.I:Ja?Erdernoget,dusynes,atdukan?H: Jeg har faktisk haft lyst til at arbejde med børn i en børnehave eller vuggestue sompædagogmedhjælper.Elleratpassepågamlemennesker."(H:405-409)

HinaogYasmingiverherudtrykfor,atdeforestillersig,atdevillekunnearbejdemedbørn

ellerældre, hvis de var raske nok eller talte godt nok dansk hertil. Det drejer sig altså om

nogle arbejdsopgaver, som kvinderne har indgående kendskab til som husmødre. Deres

forestillingom,atdeprimærtkanarbejdemedtraditionellehusmoderopgaver,kanforståsud

frahabitus'selekterendefunktion,hvorkvindernekundrømmeromarbejdsopgaver,somde

oplevererrealistiskeogmuligefordematvaretage.

DettekommerogsåtiludtrykhosAsyah,derharmegetfokuspå,ometeventueltkommende

arbejdeer"let"atbestride,nårvidrøfterhendestankeromfremtidigtarbejde:

"Jegsynesikke,atjegkanarbejdeligenu,mennårjegfårdetlidtbedre,såviljeggernearbejdesombuschauffør.Fordidet,synesjeg,virkernemt."(A:241-242)

Asyah giver altså her udtryk for, at hun gerne vil være buschauffør, fordi hun har en

forestilling om, at det er et let arbejde. Det afgørende for hende er ikke, at arbejdet er

spændendeellerudfordrende,menatdetikkeersværtforhende.PåsammemådesomHina

ogYasminbegrænseshendesønsker for fremtiden tildet,hunopfatter sommuligtmedde

kompetencer,hunhar.

DettegørsigligeledesgældendeforZahwa,somdogviasitpraktikforløbunderprojekteter

blevet bevidst om, at hun har kompetencer, som hun ikke vidste, at hun besad. Hendes

virksomhedskonsulentfortaltemigførinterviewet,atdetharvistsig,atZahwaerusædvanlig

dygtig til at huske tal/koder udenad, hvorfor hunmeget hurtigt kan løse de opgaver, hun

bliver stillet i praktikken hos en bogholder. Bogholderen har beskrevet, at Zahwa kan løse

opgaver, som han selv er fire timer om, på bare to timer. Zahwa er nu blevet tilbudt

regnskabskurserafjobcentret,oghunovervejer,omdeterdenvej,hunskalgå.Hunudtaler:

"Jeg er lidt forvirret nu, fordi lige nu er jegmest glad for at arbejdemed andremennesker istedetforbareatsiddepåetkontoraleneoglaveregnskab.Ogalligevelkanjegogsågodtlideatarbejdemedregnskab.Såjegerlidtforvirretover,hvaddeter,jeggernevil."(Z:326-329)Zahwagiveraltsåudtryk for,athuner i tvivlom,omhungernevilarbejdemedregnskab i

fremtiden,elleromhun i stedetskalvælgeetarbejde,hvorhunharmerekontakt tilandre

51

mennesker.Dettekollegialesamværopleverhuniforbindelsemeddetfrivilligearbejde,hun

harvedsidenaf sinpraktik.PådennemådebegrænserZahwasønskersigogså tildet,hun

forventeratkunneopnå.

Udoverhabitus’selekterendefunktionskalkvindernesforventningertilfremtidenogsåsesi

lysetafdekrav,demødesmedikontanthjælpssystemet.Hererdersomnævntfokuspå”den

korteste vej” til arbejdsmarkedet, og kvinderne skal således påtage sig arbejde, der ikke

kræverlængerevarendeuddannelsemv.Zahwabeskriver,athungernevilleværefrisøreller

make-upartist,menatdetikkevarmuligt,dadetvillekræveenuddannelse,somjobcentret

ikkevillefinansiere.Hunudtaler:

"Deting,jeghavdeihovedet,detogtid,menherskullejegtageimodnoget,dervarhurtigt."(Z:173)

Dette kan således ogsåmedvirke til, at kvinderne ikke gør sig forestillinger om, at de kan

kommetilatarbejdeindenforområder,somvilkræveenbetydeligopkvalificering.

Alle fem kvinder giver udtryk for, at de gerne ville arbejde, hvis de kunne. Det kan være

udtrykfor,atderesmentalestrukturererpåvirketafdenyesocialestrukturer,desenerehen

erblevetmødtmediDanmark.Efterathaveværetforsørgetafderesægtefælleienkortere

eller længere periode er kvinderne kommet i kontakt med kontanthjælpssystemet pga.

skilsmisse, ægtefælles sygdom eller arbejdsløshed. I begyndelsen blev kvinderne primært

mødtmedkravomatdeltageidanskundervisning.Pga.deresmangeforskelligebarriererfor

arbejdsmarkedstilknytning blev de friholdt fra andre former for aktivering. I taktmed det

stigendefokuspå,atkontanthjælpsmodtagerereeltskalståtilrådighedforarbejdsmarkedet

(jf. problemfeltet), bliver kvinderne i dagmødtmed større forventninger om tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Kvindernegiverudtrykfor,atdeerbevidsteomdissenyesocialestrukturer,deerunderlagti

det danske samfund, og dermed de forventninger der er til, at de indtræder på

arbejdsmarkedet.Hinaudtalerfx:

”Menmankanse,atsamfundetersatsammenpåenandenmådeher.Herskalnærmestalleifamilienarbejde."(H:395-396)

52

Ogsenere:”Jegvilgerneværeraskogarbejdesåmeget,jegkan.Jegtænkerogså,atdetervigtigtiforholdtilbørnene,altsåhvadmanviserdem.Manerjoenformforrollemodel,kanmansige.Oghvismansåforanbørnenesiger,at”Jegkanikkedetheroghellerikkedether”,såtænkerde,”Okay,hvismineforældreheller ikkegørdether”,så lytterdemåskeefter.Sådetermegetvigtigtatvisesinebørn,atmanskalarbejde,hvismankan,sådeligesomkommerpådenrettevej.”(H:467-472)Hinagiverherudtrykfor,athunerklarover,atforventningenfradetdanskesamfunder,at

alle i familien arbejder, og at hun ville ønske, at hun var rask, så hun kunne arbejde. På

analytisk niveau kan det forstås således, at hendes mentale strukturer er påvirket af de

danskesocialestrukturer,såhunnuharetønsketomatarbejde,selvomdetikkeoprindeligt

varendelafhendeshabitus.Detersåledesdenseneresocialisering,derharpåvirkethende.

Hinasmentalestrukturererdesudensåpåvirkedeafdennyesocialekontekst,athunanser

detforvigtigt,athunerrollemodelforsinebørn,sådekommerpå”rettevej”.Deternuen

selvfølgeforhende,at”denrettevej”forhendesbørn(herunderdøtre)indebærertilknytning

tilarbejdsmarkedet.

Dissehåbogforventningertilegnebørnsuddannelseogtilknytningtilarbejdsmarkedetgør

siggældendeforallekvinderne.Zahwabegrunderfx,athunfinderdetvigtigt,athendesbørn

fårenuddannelse,således:

”Maneringenting,hvismanikkeharenuddannelse.”(Z:556)

Det fortolker jegsådan,atdesocialestrukturer iDanmarknuersådybt indlejret iZahwas

mentalestrukturer,athunmener,atuddannelseeraltafgørende,påtrodsafatdet ikkevar

tilfældet under hendes opvækst. Zahwa har haftmange forskellige ufaglærte stillinger i sit

hjemland og har på den måde bidraget til familiens økonomi, uden at hun havde en

uddannelse. I det danske samfund er det dog vanskeligere at klare sig uden et basalt

uddannelsesniveau, da det i stigende grad kræves også på det ufaglærte arbejdsmarked

(Ejrnæs,2008b:55).

Ikkenokmedatkvinderneønsker,atderesbørnfårenuddannelse,deudtrykkerogsåglæde

over, atderesbørndrømmeromeller er i gangmed langeuniversitetsuddannelser til hhv.

53

læge,tandlægeogingeniør.Detererhverv,derkansigesatværeforbundetmedhøjgradaf

anseelseogprestige.

Enundersøgelse fraRockwoolfonden finder ioverensstemmelsehermed,at70pct. af ikke-

vestlige indvandrere og efterkommere mener, at det er en vigtig grund for at tage en

uddannelse,atmanfårrespektoganerkendelseisamfundet.Tilsammenligninggælderdette

for blot 36 pct. af danskerne (Goul Andersen, 2008:49). Desuden angiver 74 pct. af ikke-

vestlige indvandrereogefterkommere,atdeteretvigtigtaspektvedatarbejde,atarbejdet

giver anseelse i samfundet. Da anseelse ved arbejde og uddannelse vægtes højt blandt alle

grupperafindvandrereuansetoprindelsesland,slutterGoulAndersen,atdeteretfænomen,

dererknyttettildetatværeindvandrer,fremforatværeetkulturfænomen.Dettekanvære

forståeligt for "grupper, der kommer til landet udenmange ressourcer,menmed håb om at

skabesigengodtilværelseietnytland."(ibid.:37).Kvindernekansåledeshaveethåbom,at

deresbørnviauddannelseogarbejdekanopnåanseelseogrespektidetdanskesamfund.

Ovenståendeviser,atkvinderneshabituskanværeændretsomfølgeafdoxa'etidetdanske

samfundom,atdetergodtatarbejde.Deersåledesbevidsteomdeforventninger,derertil

demiDanmarkom,atdeskalarbejde,ogdegiveralleudtrykfor,atdevillearbejde,hvisde

kunne. Desuden har de håb og forventninger om, at deres børn får lange uddannelser og

arbejde,dadeter"denrettevej",ogman"ingentinger"udenuddannelse.

Spørgsmåleterimidlertid,omderestilkendegivelserom,atdevillearbejde,hvisdekunne,er

udtrykforenegentligændringafdereshabitus,elleromdetihøjeregradkanforståsudfra

deres bevidsthed om, at det forventes af dem i det danske samfund. Som nævnt i

problemfeltetbeskriverCarstensudviklingenikravettildeledigesomgåetfraydretilindre

rådighed.Deledigeskalsåledesvillearbejde,hvisdekunne,ellersansesdeikkeforathave

reelt behov for understøttelse. Det handler altså om en indre vilje til at arbejde. Carstens

sammenfatterkravettildeledigeidagsåledes:

"Manskalville,ogmanskalgøre,hvadmankan.Manskal ikkegøre,hvisman ikkekan,menmanskalstadigville,hvismankunne.Ogmanskalvilleoggøre,hvadmankan,foratkommetilatkunnebedre."(Carstens,2005:41)

54

Efterathavemodtagetkontanthjælpimellem6-16årerkvindernesandsynligvisblevmødt

med disse forventninger talrige gange. De kan således været blevet bevidste om, at det

forventesafdem,atdeskalvillearbejde,ogatåbenlysmodviljemodatvillearbejdekanhave

konsekvenserforvurderingenaf,omdestårtilrådighedforarbejdsmarkedet.

Særligt i interviewet med Hina kommet dette til udtryk. Hun svarer her på, hvordan hun

opleveratdeltageiprojektet:

"H:Altsåjegfølermigikkepresset,forjegtænkerjo"hvisvibetalerjernoget,såskalIogsågørenogetistedetfor".Jegtænkerikke,atdeteretpres,hvismanhardetgodt.Menhvismanikkehardetgodt,såkanmanselvfølgeliggodtværelidtpresset.I:Ogdusynesjoikke,atduhardetsågodt?H:Nej.Hvisjeghavdedetgodt,villejegikkesådanbareladesomom,atjegikkekunnekommeellerbaresigesådanforatslippe."(H:217-222)Hina formulerer det sådan, at hun "tænker" det, som hun antageligt har fået at vide i

kontanthjælpssystemet.Hunbrugersåledesordene”vi”betaler”jer”og”I”skalgørenoget i

stedetfor.Jegtolkerdetsådan,athunikkenødvendigvisdelerdenneholdning,menathuner

bevidstom,atdeterkraveneogforventningerneindenforsystemet.Hunopleversigsåledes

presset,fordihendesbarrierergørdetvanskeligtforhendeatgøredenindsats,derforventes.

Hun ville ikke føle sig presset, hvis hun havde det godt, men hun har det ikke godt. Hun

udtalerligeledes,athunikkeønskeratliggederhjemmeisengen,fordi:

"Hvismaner rask,ogmankannoget, så skalmanud.Så skalman ligesom igang, ikke?" (H:165)Dettestårikontrasttil,athunforindenharbrugtmegetlangtidtilatbeskrive,athunnetop

ikkeerrask.Desudenharhunmegetbegrænseterhvervserfaring.Jegforstårdetsådan,athun

ikkesynes,athunhverkenerraskeller,athun"kannoget".Dermedbliverhendesudtalelse

snarereengengivelseafdekravogforventninger,somhunerbevistom,atderertilhende,

endetudtrykforenindreviljetilatarbejde.

Senerepointererhundesuden:

"Altsåmanbestemmerikkeselv,hvilkensygdommanhar.Mankanjokungøredet,mankan.(...)Jeghavdealdrigtænktdether[atjegskullearbejde],menmanbliverjonødttilatgøredet.Mankansige,atjegvillejogerne,menjegersyg,ogsåkanjegikkegøredet."(H:390+399-400)

55

Hendesudtalelse læggersigmeget tætopafCarstenssammenfatningaf forventningerne til

kontanthjælpsmodtagereovenfor.Hunsigersåledes,atmankunkangøredet,mankan,ogat

hunvillearbejde,hvishunkunne.Hunitalesætteriøvrigt,at"manblivernødttilatarbejde".

Dettetolker jegsåledes,athunved,atdet forventesafhende idetdanskesamfund,menat

arbejdeikkeerselvindlysendeelleretudtrykforsundfornuftforhende.Dermedkanønsket

om at ville arbejde nærmere afspejle en forståelse for forventningerne til hende end en

egentligændringafhendeshabitus.

OgsåYasminunderstregergentagnegangeunderinterviewet,athun(oghendesmand)følger

dekravogforventninger,derertilhende(/dem):

"Altså vi er lovlydige. Vi overholder regler, lovgivninger. Vi har fuld respekt for landetslovgivningerogsystemet.Noglegangenårjegbliverindkaldt,kommerjegførtid.Jegmøderop,uanset om jeg kan eller ikke kan, bare for at imødekommet systemets forventninger oglovgivningen"(Y:329-332)

Yasminpointererher,athunfølgerdeforventninger,derertilhendeiDanmark,ogsåselvom

hunføler,athunikkealtidkan.Nårhungiverudtrykfor,athunvillearbejde,hvishunkunne,

kandetsåledesogsåværetetudtrykfor,atdeterfordi,athunved,atdetforventesafhende.

Motivation

Foratfåennærmereforståelseforkvindernestilkendegivelserom,atdevillearbejde,hvisde

kunne,viljegnusenærmerepå,hvaddermotivererdemtilatarbejde.

Både Yasmin, Hina og Asyah giver udtryk for, at det er en motivationsfaktor for dem at

kommeudafkontanthjælpssystemet.Hinasiger:

"Hvisdetvaroptilmig,såvillejeghellerearbejdeogtjenemineegnepenge,menjegersyg,sådeterdet,dererenforhindringformig.Forellersvillejegsletikkeværepåkontanthjælp,fordijegsynes,atmanblivermegetdårligtbehandlet.Såvillejeghellerearbejdeogtjenemineegnepenge."(H:382-385)Asyahsvarerendnumeredirektepåspørgsmåletom,hvorforhungernevilarbejde:

"Såslipperjegforjobcentret."(A:244).

56

Degiversåledesbeggeudtrykfor,atdegernevilarbejdeforatundgåkontanthjælpssystemet.

Hina påpeger endvidere, at hun føler sig dårligt behandlet, hvilket jeg vil vende tilbage til

under3.delanalyse.

Som nævnt under problemfeltet skal udsigten til aktivering og sanktioner ved manglende

medvirken ifølge motivationsstrategien få kontanthjælpsmodtagere i ordinært arbejde

(Bredgaardm.fl.,2011:23).Grundtankenbagsanktionerer,atborgerneeristandtilatfølge

de krav, der stilles for at undgå en sanktion, og hvis kravene ikke efterleves, skyldes det

borgerensmanglendemotivation eller utilstrækkeligt økonomisk incitament (Caswellm.fl,

2011: 77). Caswell m.fl. finder dog, at det særligt er jobparate, unge mænd, der har

forudsætninger forat reagerepåsanktioner.Aktivitetsparatekontanthjælpsmodtageremed

forskellige helbredsmæssige lidelser, som har modtaget kontanthjælp i længere tid, har

derimodvanskeligtvedatreagereherpå(ibid.:76-77).

Hina ogAsyahs udsagn ovenfor kan give indtryk af, at dette ikke kun gør sig gældende ift.

sanktionermenift.motivationsstrategiengenerelt.Deønskerbeggeatarbejde,fordideføler

sigpressetogdårligtbehandletogderforgernevilundgå jobcentret.Motivationsstrategien

kansåledessigesatvirkeefterhensigt,idetkvinderneerblevetmotiverettilatarbejde.Men

grundetdereshelbredsmæssigesituationopleverdeikkeatkunnereagerepåkravenevedat

påtagesigordinærtarbejde.

IforholdtildetøkonomiskeincitamentgiverAsyahudtrykfor,athunikkeopleverdetsomen

økonomiskgevinstatopnåarbejdsmarkedstilknytning.

I:Erdernogetandet,derkunneværegodtvedatarbejde,endatslippeforjobcentret?A: Altså det er i hvert fald ikke noget problem økonomisk, kan man sige. Man får en lønmånedligt,ikke?"(A:258-260)

Jeg forstårdetsåledes,athunansersinkontanthjælpsomen lønindtægt,ogathundermed

ikke oplever et økonomisk incitament til at arbejde. Grundet hendes helbredsmæssige

situationvurdererhundog,athunhøjestvilkunnearbejdeca. fire timerdagligt,hvilketvil

betyde en lav lønindtægt. Dette kan måske forklare hendes oplevelse af manglende

økonomiskeincitament.

AtHinaogAsyahønskeratarbejdeforatslippeforkontanthjælpssystemetunderbyggermin

antagelseom, atdereshabitus ikkeerændret som følge afdenye sociale strukturer, de er

57

underlagtiDanmark.Imodsætningentilopfattelsenafarbejdesom"denrettevej"forderes

børn,giverdeikkeudtrykfor,atdetsammegørsiggældendefordemselv.Deerdogbevidste

omstrukturerneogfølersigsåpressedeafdekrav,demøderijobcentret,atdevilforetrække

atarbejdefremforatværeledige.

Ramlea er ligeledes motiveret for at arbejde grundet utilfredshed med

kontanthjælpssystemet, og at ”de” bestemmer over hende (jf. 3. delanalyse). Et

gennemgåendetrækiinterviewetmedhendeerdog,atenandenvigtigmotivationsfaktorer

atopnådrømmenomatarbejdemedhandicappedebørn.Hunudtalerbl.a.:

"Det er meget vigtigt, at du ved, hvad du gerne vil arbejde med. Hvilket ønske har du til etarbejde?Hvadgørdigglad?Hvilketjobvildugernehave?"(R:473-474)Ogsenere:"Determegetvigtigt,atduopfylderdindrøm[omarbejde].Hvisdumisterdindrøm,eraltingødelagt."(R:518)Ramleagiverudtrykfor,atdeterheltafgørende,athendeskommendearbejdeernoget,som

hungernevilbeskæftigesigmedogdrømmerom.Detskalaltsåværemeningsfuldt.Jegtolker

detsåledes,athunanserarbejdeformereendblotenøkonomiskgevinstelleruafhængighed

afsystemet.Arbejdebliverenmådeatrealiseresigselvpå.Dethandlerikkeomvi-gruppens

interesserogbehov,mensnarereomhendes individuelleønskerogopnåelseafegen lykke,

somkendetegnerdetindividualistiskelivssyn.

Adspurgthvadhendesfaderogsøskendesigertil,athundeltageriprojektet,sigerhundog:

"Jegkanikkesnakkemeddemomdet.Desiger"nej".Minfarsigeraltid;"Duskallæse.Duskalgåiskoleoglæse."(R:707-708)Ramlea påpeger altså, at hendes fader ønsker, at hun skal gå i skole fremfor at deltage i

projektet.Påtrodsafathendesfadererbosatietandeteuropæiskland,laderdetaltsåtil,at

han som familiens patriark fortsat har indflydelse på hendes valg og drømme. Faderens

ønskersynesdesudenatværetilpassetdenyeforventningerogkrav,dererivesteuropæiske

samfund. Idet hun som fraskilt kvinde i Danmark forventes af forsørge sig selv, ønsker

faderen for hende, at hun gennemfører en uddannelse, hvorimod hun som barn ikke blev

mødtmedkravellerforventningerfrafamilienomatgåiskoleefter5.klasse.

58

ForZahwahandlermotivationenforatarbejdeomatbliveintegreretidetdanskesamfund.

Dajegislutningenafinterviewet,spørgerhende,omhunharyderligerekommentarer,svarer

hun:

"Altsåjegvilrigtiggernekommenterepåselvestedether[Integrationsnet]ogintegration.Deterjodet,derharmotiveretmigogfåetmigtilatkommeudpåarbejdsmarkedet.Ide17årjeghar været iDanmark, har jeg slet ikke haft nogle danske venner eller nogenat snakkedanskmed,mendethar jeg fået igennemdetherprojekt.Detatkommeudpåarbejdsmarkedethargjortmigmegetintegreret."(Z:507-511)Zahwa giver således udtryk for, at hun tidligere ikke har haft kontakt til etniske danskere,

menathunigennemsinpraktikogsitfrivilligearbejdenuharfåetendanskomgangskreds,

somhuntalerdanskmed.Hunfølerdermed,athunerblevetintegreretisamfundet.

Ovenståendeviser,atkvindernesmotivation foratarbejdeprimærtomhandlerhenholdsvis

at undgå kontanthjælpssystemet, at forfølge egne drømme for fremtiden samt at blive

integreretidetdanskesamfund.

Delkonklusion

Ovenståendedelanalyseviser,atkvindernesarbejdsmarkedsperspektiverpåvirketaf,atde

eropvoksetitraditionellesamfund,hvordetkollektivistiskelivssynoghusmoderlivsformen

fremstår som det naturlige. Disse sociale strukturer har påvirket kvindernes mentale

strukturer,såledesatdetifølgedereshabitusernormaltforkvinderatværehjemmegående

husmødre, særligt imens deres børn er små. Selvom alle kvinderne er opvokset med

hjemmegåendemødre, er nogle opvokset under sociale strukturer, hvor kvinder kan være

udearbejdende, mens andre ikke er. Kvindernes forskellige forventninger til

arbejdsmarkedstilknytningsombørnsamtderesmotivationforatarbejdekanforståsudfra

disseforskelle.

Forallekvindernegælderdet,atdereshabitusbekræftesefterankomstentilDanmark,hvor

de til at starte med ikke underlægges nye sociale strukturer. Først senere hen bliver de i

kontanthjælpssystemetunderlagtkravogforventningeromatindtrædepåarbejdsmarkedet.

Dette medfører dog ikke en ændring af habitus for de kvinder, der aldrig har haft en

forventning om at blive tilknyttet arbejdsmarkedet, men snarere en bevidsthed om

59

forventningerne til dem i Danmark. For disse kvinder er motivationen for at arbejde at

undslippekontanthjælpssystemet.Deharaltsåikkeinternaliseretdoxaetom,atlønarbejdeer

etselvindlysendegode.Dermedhardeikkeenindreviljetilatarbejdemenenbevidsthedom,

atdetkrævesafdem,ogatdeellersrisikereratmistederesforsørgelsesgrundlag.Desociale

strukturerhardog indlejret sig idem iensådangrad,afdeopleveruddannelseogarbejde

somdenrettevejforderesbørn.

Dekvinder,dereropvoksetmedsocialestrukturerom,atkvinderkanværeudearbejdende,

opleverderimod,atarbejdsmarkedstilknytningogsåerdetrettefordem.Zahwa,dersomden

eneste har bred erhvervserfaring fra sit hjemland, oplever, at det bl.a. medfører bedre

integrationisamfundet.ForRamleaerdetdesudenafgørende,atarbejdetermeningsfuldt.

Ovenstående viser, at kvindernes arbejdsmarkedsperspektiv er stærkt påvirket af deres

habitus,ogdetafspejlerBourdieuspointeom,athabituskunlangsomtladersigpåvirkeafnye

socialestrukturer.

Analysen giver anledning til at antage, at ikke-vestlige indvandrerkvinders habitus har

betydningforderesforventningeromogmotivationforarbejdsmarkedstilknytning.Desuden

står det klart, at selvom kvinderne alle er opvokset under sociale strukturer, hvor det

kollektivistiske livssyn og husmoderlivsformen er normen, så har de meget forskellige

arbejdsmarkedsperspektiver.Nogle har således altid haft en forventning om at arbejde (og

harenindreviljedertil),mensandrealdrigharhaftdet(ognuønskerdetpga.etydrepres).

Uansetdisseforskellegiverallekvinderneudtrykfor,atdevillearbejde,hvisdekunne.

60

2.delanalyse:Barriererforarbejdsmarkedstilknytning

Somdetfremgårovenforgiverallefemkvinderudtrykfor,atdevillearbejde,hvisdekunne.I

detteafsnitviljegsenærmerepå,hvilkebarriererkvinderneoplever,atdererforatarbejde.

Først vil jeg komme ind på deres manglende arbejdsmarkedskompetencer, herefter deres

helbredsmæssige situation, rolle som (hus)moder og sociale problemer samt endelig det

socialenetværk.

Manglendekompetencer

Etgennemgående træk i intervieweneer,atkvinderneoplever,atdemanglerkompetencer

foratkunneindtrædepåarbejdsmarkedet.Detdrejersigbådeommanglendeuddannelseog

erhvervserfaring samt svage danskkundskaber. Yasmin siger eksempelvis om sine

danskkundskaber:

"Altsådesagde,at"duskalipraktikmedhenblikpåatkommeviderepåarbejdsmarkedet".Menjegkanikkerigtigforstå,hvordanmankanarbejde,hvismanikkekandansk."(Y:104-106)Yasmin udtrykker her forundring over, at formålet med projektet er, at hun skal ud på

arbejdsmarkedet,nårhunikketalerdansk.Hererdetvigtigtatbemærke,atetkriteriumfor

udvælgelsenafkursisternebl.a.harværet,atdeharbegrænsededanskkundskaber,ogmålet

har været, at de skulle lære dansk på arbejdspladsen eller via arbejdsmarkedsrettet

undervisning (jf. kapitel 3). På spørgsmålet omhun føler, at der er jobfunktioner, somhun

villekunnevaretage,sigerYasmin:

"Deterførst,nårjegharlærtdanskhverdag,atjegkantænkeoverdet"(Y:180)Yasmingiverherudtrykfor,athunførstkanpåtagesigetlønarbejde,nårhunharlærtdansk,

hvilketstårimodsætningtiltankenomsprogligopkvalificeringunderprojektforløbet.

Zahwa oplever derimod, at tillæringen af dansk på arbejdsmarkedet er langtmere effektiv

endundervisningenpåsprogskolen.Hunudtaler:

"For10-12årtilbagegikjegisprogskole,mendetføltejegikkehjalp.Detvarbarefra8-12,ogsåskullemanhjem,ogdetvardet.Manfikikkesåmegetudafdet.Mennuerdetsådanmerearbejdsmarkedsrettet, her de seneste 2-3 måneder. Især i [frivilligt arbejde] fordi allemedarbejdernesnakkerdanskogogsåengelsk,såderharjegstyrketmitsprogrigtigmeget."(Z:307-310)

61

Zahwaopleversåledes,atdetharstyrkethendessprogkompetencerbetydeligtmereatomgås

danskekollegerendatmodtagedanskundervisning.

Mit indtryk er dog også, at Zahwa og de øvrige tre kvinder har betydeligt bedre

danskkundskaberendYasmin. Ingenafdissekvinderbeskrivervanskelighedervedat følge

undervisningeniIntegrationsnet,selvomdegiverudtrykfor,atdegernevillærebedredansk.

Der er altså stor forskel på kvindernes sproglige kompetencer, selvom de alle ermarkeret

medtolkebehov,ogdettegørutvivlsomtenstorforskeliforholdtilderesmulighederforreelt

atdeltageiprojektet.

Deterogsåinteressantatbemærke,atYasminhenvisertilsinemanglendedanskkundskaber

somprimærforhindringforatdeltageiprojektetogopnåarbejdsmarkedstilknytning.Hendes

psykisketilstandsynesmegetalvorlig,ogeftervoresinterviewsygemeldeshunitomåneder

afegenlæge.Hendeshelbredsmæssigesituationsynessåledesatudgøreenmarkantbarriere.

Hun henviser dog bl.a. til sin helbredsmæssige situation som årsag til sine begrænsede

danskkundskabereftersyvåriDanmark.Adspurgtomhunharmodtagetdanskundervisning

forudforprojektet,svarerhun:

"Ja,detgjordejeg.Mendetvarmegetkort,fordijegerblevetsyg,ogjegharfåetbørn.Ogjegvarunderbehandlingforminpsykiskesygdom.Derforvardenmegetkortdendanskuddannelse,jegharfået."(Y:88-90)Yasminshelbred indgåraltså indirekte ihendes forklaringpå, athun ikkekan indtrædepå

arbejdsmarkedet,dabehandlingenherfor(samttobarselsperioder)hargjort,athunkunhar

fulgt danskundervisningen sporadisk. Derudover kan Yasmins begrænsede

sprogkompetencer forstås ud fra, at hun som flygtning med eventuelle traumer kan have

koncentrations- og hukommelsesbesvær, hvilket kan forringe hendes udbytte af den

danskundervisning,hunharmodtaget(Blauenfeldt&Priskorn,2013:111).

Deteretgennemgåendetrækfra interviewene,atkvindernesdanskundervisningharværet

meget usammenhængende. Kvindernes helbredsmæssige og sociale situation er ikke den

eneste årsag hertil. Hina beskriver fx, hvordan hendes danskforløb er blevet afbrudt af

praktikforløb:

62

"Nårjegvarigangogligehavdeværetdernoglemåneder,såblevjegsendtetandetstedhentilnogetpraktik."(H:181-182)Hina beskriver her, hvordan hunmidt i et undervisningsforløb er blevet sendt i praktik af

jobcentret, hvormedhendes forløb er blevet afbrudt. OgsåAsyah har oplevet, at jobcentret

harværemedvirkendetil,athendesundervisningsforløbharværetusammenhængende.Hun

fortæller:

"Problemetharogsålidtværet,atjegerblevetsendtisprogskoleibidder.Altsåførstkomjeg,ogsåvarjegderligeitomånederietmodul,ogsåblevjegikkeforlænget.Sågikjegbarehjemmei2-3måneder,førjegstartedeigen,ogsågikdertomånedermedundervisning,osv.I:Hvorforvardetsådan?A:Detvarhendevejlederenpåkommunen,dergjordesådan.Hunsagde”jeggiverdigtomånederadgangen”.I:Okay?A:Deterfordi,manbliverjoindkaldttilsamtalehvertredjemånedijobcenteret,ogsåskalmanlaveenplan.Ogsåvarminplanforeksempel,atjegvartilsprogundervisningitomåneder.Ogsåblevjegfærdig,ogsågikderligeenmåned,indenjegskulletilsamtale.Ogsåskullevisnakkeom,hvadjegskulleigen.Såskullemansøgeigen,ogsågikderdehertremånederimellem,atjegkunnestarteigen."(A:405-414)Asyah beskriver altså, hvordan hun fik bevilget et modul ad gangen, hvorfor hendes

undervisningsforløb blev afbrudt af gentagne perioder, hvor hun ventede på at komme til

samtale i jobcentret for at få bevilget næste modul. Hvad årsagen er til, at Asyah ikke fik

bevilget hele danskuddannelsen på én gang, er uvis. Det kan skyldes en bureaukratisk

arbejdsgang i jobcentret, eller at sagsbehandleren ville sikre sig, at Asyah gennemførte det

enkeltemodul,indenhunvillebevilgemidlertilnæstemodul.Uansetårsagenerresultatet,at

dethar tagetAsyahbetydeligt længere tid at gennemføre forløbet, enddet ellers villehave

gjort.

Asyah pointerer, at de manglende danskkundskaber har afgørende betydning for hendes

arbejdsmarkedstilknytning, da selv hendes praktikplads i en skobutik, hvor hun lægger

skokasserpåplads,kræversprogligekompetencer.Hunfortæller:

"Derkrævesenformforuddannelseallevegne.Ligesomherhvorjegeripraktiknu.Herharjegogsåsværtvedatlæse,ogsåskaldehenogforklaremig;"Deherskoskalliggeher,ogdeherskoskalliggeder".Fordijegikkekanlæseskiltene."(A:349-351)

63

Selv i en ufaglært stilling kræves der således bestemte kvalifikationer. I overensstemmelse

hermed påpeger Ejrnæs, at det i dag kræver "større almen human kapital at blive ansat i

ufaglærtelavtlønsjobs"(Ejrnæs,2008b:55).Medhumankapitalhenviserhantildenenkeltes

kundskaber og erfaringer. Han pointerer, at hovedparten af ufaglærte stillinger kræver

sprogligeogkommunikativekompetencer,såsomfxatkunnelæseenmanual(ellerskiltesom

iAsyahstilfælde)oginterageremedkunderogkolleger(ibid.).

Kvindernemanglerdenlandespecifikkehumanekapital,somkunellerprimærtkananvendes

i det land, hvordenoprindeligt er opnået.Det kan fx være sprog eller alment kendskab til

forholdene på arbejdsmarkedet (Jakobsen, 2000:27). Kvindernes begrænsede

danskkundskaber bliver således en reel hindring for at kunne varetage selv et ufaglært

arbejde.

Udoverdebegrænsede sprogligekompetenceropleverkvinderneogså, atderesmanglende

uddannelse og erhvervserfaring udgør en barriere for arbejdsmarkedstilknytning. Zahwa,

somermegetmotiveretforatarbejde,giverfølgendebegrundelsefor,athunikkealleredeer

iarbejde:

"Jeg tror ikke, at tiden er kommet til det, fordi jeg skalhavemere erfaring. Jeg skal være lidtlængereipraktik"(Z:472-473)Zahwaopleversåledes,athunharbrugformereerfaring, førhunkanvaretageetordinært

arbejde.Dettestemmerogsåoverensmedovenståendepointeom,atselvufaglærtestillinger

kræver landespecifik humankapital. På analytisk niveau forsøger Zahwa at opbyggedenne

igennem sit praktikforløb. Hun har som den eneste af kvinderne erhvervserfaring fra sit

hjemland, men hun mangler den landespecifikke humane kapital for at kunne arbejde i

Danmark. Hun kan således ikke uden videre overføre sit kendskab til arbejdsmarkedet i

LibanontilarbejdsmarkedetiDanmark.Derudoverkanhendeserfaringersomfxmedhjælper

ienfrisørsaloniLibanonikkeoverførestilendanskfrisørsalon,hvorderkrævesetlængere

uddannelsesforløb.

Det manglende kendskab til det danske arbejdsmarkedet italesættes også af Asyah. På

spørgsmåletomdererjobfunktioner,somhunforestillersigatkunnevaretage,svarerhun:

64

"Nej.Jegkenderhellerikkesåmegettilarbejdsmarkedet.Jegvedikke,hvilketarbejdedererlet,oghvilketderersvært.Fordijegsynesligenu,ataltarbejdevirkersvært."(A:346-347)

Asyahopleverikke,atdererstillinger,somhunvillekunnevaretagepånuværendetidspunkt.

Hunpåpeger,atdetbl.a.kanskyldes,athunikkeharkendskabtilarbejdsmarkedet,ogathun

derfor ikke ved, hvilket arbejde hun vil kunne varetage. På den måde mangler hun den

landespecifikkehumanekapital.Deteruvist,omhunsomhjemmegåendehusmorpålandeti

Pakistankendtetil forholdenepådetpakistanskearbejdsmarked,menomikkeandethavde

hundesprogligekompetencer(ogmuligvisogsåetnetværk,seafsnit"Detsocialenetværk"),

somvillegøredetlettereforhendeatindtrædepåarbejdsmarkedetder.

Ovenstående viser, at kvinderne har meget begrænsede dansksproglige og

uddannelsesmæssigekompetencersamterhvervserfaring. Demanglersåledesdenhumane

og landespecifikkekapital,dereradgangsgivende til selvufaglærte stillingerpådetdanske

arbejdsmarked.

Helbredsmæssigsituation

Udover de manglende kompetencer fylder kvindernes helbredsmæssige situation meget

under interviewene. De vender således tilbage til at tale om deres helbred gentagne gang,

ogsånårvidrøfterandreemner,hvilkettyderpå,atdereshelbredudgørenbetydeligdelaf

deres selvopfattelse. Bortset fra Zahwa henviser alle kvinderne til deres helbred som (en

delvis)begrundelsefor,atdeikkekanarbejde.

Defirekvindernævner,atdeharforskelligefysiskeskavankermedsmerteriben,fødder,ryg

ogarme.Asyahgiverudtrykfor,atdettepåvirker,hvilkearbejdsopgaverhunkanvaretagei

enpraktik:

"Jegsagde,atdetikkeskulleværeopvask,fordisåskalmanstålænge,ogdetkanjegikke,fordijegharondtiminryg."(A:99-100)

Asyahpåpeger,athendesrygproblemergør,athunikkekankommeipraktiksomopvasker,

dahunikkekanståopilængeretidadgangen.Seneretilføjerhunendvidere:

65

"Nårjegfårdetdårligt,ogjegfårondtimaven,ogjegbegyndermeddeheropkastninger…Hvisdet sker for tit, såkande jo ikke... Altsåarbejdspladsen vil jo ikke, at jegbliver såmeget syg.Ellersvildejobarefyremig."(A:296-298)

Asyah giver her udtryk for, at hun ikke kan varetage et arbejde, så længe hun ofte må

sygemeldesigpga.sinhelbredsmæssigesituation.Hunforudsersåledes,athunvilblivefyret,

hvis hun har for mange sygedage. Hun har sandsynligvis gjort sig denne erfaring fra sin

tidligere praktikplads, hvor hun netop blev "afskediget", fordi hun havde været syg. Hun

fortæller, hvordan det foregik, da hun kom tilbage til praktikpladsen efter to ugers

sygemeldingpga.smerteridenenearm:

"Dajegsåvarraskigen,såringedejegtil[lederen]ogsagde,at"Nukommerjeg".Ogsågikjegderhen.Jeggikhentilkokken,oghansagde”Jamen,jegharfundetenanden,sådukanikkeværeher!(...)Jegharihvertfaldikkebrugforsygemennesker".”(A:75-78)Denneerfaringkanmedvirketil,athunforudser,atdetvilkunneskeigen,såfremthunikke

er helt rask, inden hun kommer i ordinært arbejde. Manglende rummelighed på

arbejdsmarkedet, som her viser sig i selv en ulønnet praktikstilling, kan betyde, at det er

vanskeligtforkvinderneatfindeetarbejde,hvordertageshøjdefordereshelbredsmæssige

situation.

Hinasiger ioverensstemmelsehermed,da jegspørgerhende,omhunforventeratkommei

ordinærtarbejdepåettidspunkt:

"Altsåjegveddetivirkelighedenikkeselv,fordinårdesendermigipraktik,såerdetdehertretimer.Man kan ikke få noget arbejde i tre timer. Så det ved jeg ikke helt. Når jeg kommer ipraktik,sålaverjegdet,jegskal,såkommerjeg."(H:380-382)Hinabeskriver,athungør,somhunskal, idetretimerdagligt,huneripraktik.Hunmener

dogikke,atdetermuligtatfindeetarbejdesåfåtimerpr.uge.Jegforstårdetsådan,athun

oplever, at der på trods af hendes pligtopfyldenhed ikke er plads til hende på

arbejdsmarkedet, når hun ikke kan arbejde flere timer. Hinas udtalelse byggermuligvis på

hendeserfaringermed,atenandenpraktikantientidligerepraktikfiktilbudtenledigstilling

istedetforhende,dadenandenkunnearbejdefleretimer,endHinakunne:

"I:Detskulleikkeværedig,derfikfastarbejdeder?H:Nej. Fordi de vil gernehave en fuldtidsmedarbejder. 5-6 timer, det kan jeg ikke klare." (H:254-255)

66

Jeg tolker det således, at Hina ikke oplever, at hun kan få et ordinært arbejde, da ingen

arbejdsgivervil ansættehende iblot15 timerpr.uge.Pådennemåde forventerhunheller

ikke,athunvilkunnefindeetarbejdepga.manglenderummelighedpåarbejdsmarkedet.

Hina beskriver desuden, hvordan hendes smerter fra bevægeapparatet er opstået i

forbindelse med varetagelsen af det ufaglærte arbejde, hun har haft under forskellige

praktikker:

"DajegkomhertilfraPakistan,havdejegsletikkenogleproblemer.Jegvarsundogrask,mendetvarefteralledeher…Detstartedeher,dajegkomialledeherpraktikker,sådanhenadvejen.Denførstegangjegvaripraktik,detvari[etkøkken],hvormanskulleståogskrælleflerekilogulerødder,10kiloellersådannoget.Ogsånæstegangvarjegi[etandetkøkken],ogdetvartremånederadgangen,hvormanbarestodogskrælledeogskrællede.Detvarrigtighårdt."(H:194-197)Hina beskriver herefter, hvordan hun efterfølgende har været plaget af smerter fra fødder,

armogryg.Detufaglærtearbejdeipraktikkerneharsåledesmedførtenrækkehelbredsgener

forhende,somnugørdetvanskeligereforhendeatvaretageetarbejde.

Generelt er ikke-vestlige indvandrere beskæftiget i ufaglærte stillinger i periferien af

arbejdsmarkedet.Enstorandelafdem(ca.20pct.)erbeskæftigetiforretningsservice-eller

hotel- og restaurationsbranchen, særligt med rengøring (Ejrnæs, 2008a:17). Disse jobs

krævertypiskikkeenuddannelsesmæssigbaggrund,menertilgengældoftefysiskkrævende

ognedslidende.Nårkvinderne ikkeharuddannelses-ogerhvervsmæssigekompetencer,og

de samtidig har omfattende helbredsgener, som gør det vanskeligt at varetage et fysisk

krævendejob,synesdetumiddelbartmegetvanskeligtatpegepåstillinger,somdevilkunne

varetage.

BådeHinaogAsyahopleverderudover,atdeharhelbredsmæssigegener,somlægerneikke

kanfindeårsagernetil.Hinafortælleromsitsygdomsforløbåretfør:

"Lægernekunneikkeheltfindeudaf,hvaddetvar.Ogminebørnvarogsårigtigbekymredefor,omjegvilleoverleve, fordi jeghavdedetvirkeligslemt.Altså fordi jegtabtemigsåmeget. Jegblevundersøgtmedallemulige forskelligeundersøgelser.CT-scanningogkikkertundersøgelse.Fordilægernevarbangefor,atdetmåskevarkræft."(H:70-73)

67

Dadetikkelykkedeslægerneatfindeårsagernetilhendesvægttabmv.,antagerdetilsidst,at

detskyldtespsykiskproblemer,somharindvirketpåhendesfysiskehelbred:

"Altsådekomtildenkonklusion,at fordi jeghavdemistetminmandi2013,havdejegfåetendepression,ogataltdetherhavdepåvirketmig."(H:91-92)Lægerne vurderer altså, at Hina har udviklet en depression som følge af ægtefællens død,

hvilketharmedført fysiskereaktionersomvægttab,opstødmv.Hinabliverherefter indlagt

påpsykiatriskafdelingitougerbl.a.foratsikresig,athuntagersinmedicin.Dahunfortæller

dette, begynderhunat græde, oghungiverudtryk for, at hun ikkekan forstå, hvorforhun

skulleindlægges,dahunikkeselvmente,athunhavdepsykiskeproblemer:

"Jegforstårdetikke,fordisåindlagdedemigpådenlukkedeafdeling.Altsåpåpsykiatriskafdeling.Fordidetroede,atjegmåskeikketogminmedicin,ellerhvaddetvar.Ogdestilledemigallemuligemærkeligespørgsmål,somjegsletikkehavde…Altsådetvarsletikkedet,dethandledeom.Alledeandrehavdegjortallemuligeting,haftselvmordstankerogsådannoget.Despurgteogsåmig”harduselvmordstanker?”."(H:111-115)Hina stiller sig uforstående overfor, at hun indlægges på psykiatrisk afdeling og behandles

som psykisk syg, da hun ikke selv oplever, at hun har psykiske problemer. At hun har

vanskeligvedat forståbaggrundenforsin indlæggelsesamtlægernesvurderingkanforstås

ud fra, at hun har været vant til et andet sundhedssystem i Pakistan. Den danske

behandlingskultur, hvor læger inddrager både biologiske, psykologiske og sociale

forklaringsmodellerogmedinddragerpatienten ibehandlingen,eruvant forhovedpartenaf

flygtningeog indvandrere(Dyhr,2000:213).Udfravores interviewerdetdogvanskeligtat

afgøre, om indlæggelsen opstår pga.misforståelser, eller hvad der ellers kan have ligget til

grund for, at sundhedsvæsenet vurderer, at Hina har psykisk problemer uden selv at have

indsigt heri. Uanset hvad er resultatet, at hun føler sig misforstået og dårligt behandlet i

sundhedssystemet.

Asyah beskriver ligeledes, hvordan hun plages af en brændende fornemmelse i halsen,

mavesmerterogopkast,ogatlægerneikkekanforklarehvorfor:

I:Sålægernekansimpelthenikkefindeudaf,hvorforduhardet?A:Nej.Desagde,atdetmåskevarenellerandenbakterie,såjegfikogsåmedicin,mendethjalpikke.Ogsåhardeogsålavetenkikkertundersøgelse,ogderhardehellerikkefundetnoget.

68

I:Deharikkekunnetfindedet?A:Nej.Såsigerminlæge,"hvadskalvinugøre?"Mensåharjegsagttilhende,at"jegveddetikke,jegerikkelæge.Duskalligesomgøreetellerandet,såjegbliverhelbredt".Såsigerhun,at”såsenderjegdigetandetstedhen”.Jegharfåetetbrev.Jegharikkeheltforståetdet,menjegtror,atjegigenskalundersøgesigennemmunden.(A:285-293)Asyahopleversåledes,at lægerneikkekanforstå,hvorforhunhardeomtaltelidelser,ogat

hun derfor sendes igennem forskellige undersøgelser uden resultat. Desuden giver hun

udtryk for, at hun har vanskeligt ved at forstå det brev, der er sendt til hende, hvor hun

indkaldestilennyundersøgelse.Asyahsbegrænsedesprogkompetencerbetyderaltså,athun

manglerforståelsefordenudredning,hungennemgår.Hunudtalerendvidere:

"Jegkanheller ikke forklaremigsågodt,når jeger til læge.Noglegangetager jegminmandmed,menhankanjohellerikkealtidværeder.Hanharogsåsineegneaftalermedjobcentret,oghvordetnuellerser."(A:308-310)Asyahbeskriverher,hvordanhunharvanskeligtvedatforklaresinlæge,hvilkesymptomer

hunhar.Udoverderentsprogligebarriererkannogleindvandrereogsåhavevanskeligtved

atbeskrivederesgener,dadeinogletilfældeharmegetringeanatomiskogfysiologiskviden

(Dyhr, 2000:215). De begrænsede dansksproglige kompetencer og muligvis manglende

anatomiskog fysiologiskvidenkanværemedvirkende til, atAsyahharsåvanskeligtvedat

indgåiendialogmedsundhedsvæsenet,atdebl.a.derforikkekanfindeårsagernetilhendes

sygdommeogderforikkekanhelbredehende.

Yasmingiverdesudenudtrykfor,athunikkeved,hvadhunselvfejler.Dajegspørger,omhun

harendiagnose,svarerhun:"Deterenpsykisktilstand."(Y:256).Hunsvarersåledesblot,at

hunharenpsykisktilstand,ogikkehvilkeneventueldiagnose,hunhar.Jegtolkerdetsådan,

at hun ikke veddet, og at det ikkeblot er, fordi hun ikkeønsker at fortællemigdet.Dette

understøttes af, athendesvirksomhedskonsulent efter interviewet fortællermig, atYasmin

fårbevilgetenmentor,sombl.a.skalhjælpehendemedatforstå,hvadhunfejler.

Ovenstående viser, at flere af kvinderne oplever, at det er vanskeligt at begå sig i

sundhedssystemet.De følersig ikkehørt,harvanskeligtvedatbeskrivederesgeneroghar

sværtvedatforstålægernesvurderingerogtiltiderdenbehandling,dersættesiværk.Dade

ikkeumiddelbartstøttesiatforståegethelbredellerdetdanskesundhedssystemogdesuden

69

ikke altid har adgang til tolkning hos lægen, er der en ulige adgang til sundhedssystemet.

Dettekanmedføre,atdeikkebliverbehandlet,somdeskulle.

At ikke-vestlige indvandrerkvindersmødemed sundhedssystemet generelt er et komplekst

feltkanbl.a.sesved,atdereroprettetsærligeIndvandrermedicinskeKlinikkervedOdenseog

HvidovreHospital.Formålethermederatgøreadgangen til sundhedsvæsnetmere ligeved

givedesærligtsårbareikke-vestligeindvandrerpatientersammemulighedforbehandlingog

udredningsomandre(Kjersem,2014).

Somnævntgiverkvinderne(bortsetfraZahwa)udtrykfor,atdeikkekanarbejdepga.deres

helbredsmæssigesituation.DesudenpointererYasminogRamlea,atdeafhelbredsmæssige

årsagerhellerikkekandeltageiprojektet(jf.3.delanalyse),ogdefremhæver,atdeistedet

forgernevilmodtagedanskundervisning.Degiverbeggeudtrykfor,atdegodtkandeltagei

danskundervisningenpåtrodsafdereshelbred.Yasminsiger:

"I:Detlydertil,atduharmegetmeddithelbred.Villedugodtkunneklaredanskundervisningennu?Y:Jegskalgøredet.Jegskaldeltage."(Y:318-320)Yasmin udtaler således, at hun skal lære dansk. Jeg tolker det sådan, at hun er bevidst om

kravetomaktivering,ogathunaltsåved,athunskaldeltage inoget.Hunvilsågerne lære

dansk fremforatdeltage iprojektet, fordihunanserdet formeningsfuldtbl.a. foratkunne

hjælpesinebørn(seafsnittetnedenfor).Desudenkandanskundervisningoplevessommere

skånsomenddeltagelseiprojektet.Ramleapåpegerfx,athundeltogidanskundervisningblot

totimerugentligtogtilføjer:

"Iskolenkanjeggåvækfradeandre.Deandrevilgernehavetændtlys,menjegsidderbareogarbejderlidtalene.Ogminlærersiger"Dinopgaveersådanogsådan".Hvisvihardiktat,sågårjegindoglaverdiktat,ogsågårjegudigenogløseropgaverformigselv."(R:561-563)Ramleaopleversåledes,athuntilundervisningenletterekangårlidtvækogarbejdealene,så

hunundgårlysogstøj,somhunikketålerpga.migræne.Jegforstårdetsådan,athunerblevet

mødtmedstørreskånehensynpåsprogskolen,endhunoplevertilundervisningeniprojektet,

hvorhundesuden skalmøde flere timer (12 timerpr. uge). På trods af sinehelbredsgener

gentagerRamleafleregange,athunefterbeståetdanskuddannelsegernevilstudere,såhun

70

kan komme til at arbejde med handicappede børn. Adspurgt om hun vil kunne klare et

fuldtidsstudieogefterfølgendeetarbejde,sigerhun:

"Jegprøverbarealligevelatopfyldemindrøm,ikke?Såkandugodtdealemed,hvordandeter,ogarbejde."(R:873-874)Ramleapointereraltså,athungodtvilkunnehåndteresinsygdom,hvishunkunnearbejde

medhandicappedebørn,somhundrømmerom.Jegtolkerdetsådan,athunvilkunnemestre

sinhelbredsmæssigesituation,såfremthunsamtidigoplever,atdet,hunlaver,givermening.

Foratkunneskabeendybereforståelseforkvindernessituationfinderjegdetherrelevantat

inddrageAntonovskysbegrebOplevelseAfSammenhæng(OAS).Antonovskypointerer,atden

enkeltesOASerafgørendefor,hvordanhanellerhunklarersigilivet.ForatopnåOASerder

tre grundlæggende komponenter, der skal være opfyldt; begribelighed, håndterbarhed og

meningsfuldhed (Antonovsky, 2000:34ff). Det vil sige, at den enkelte skal kunne forstå sin

situation(begribelighed),havetropåatkunnefindeløsninger(håndterbarhed)ogfindedet

meningsfuldtatgøreforsøget(meningsfuldhed)(Sommerschild,2000:59).NårRamleagiver

udtrykfor,athungodtvilkunnemestre(håndtere)sinsituation,hvishunarbejdedemeddet,

hundrømmerom(meningsfuldhed),villedetkunnegivehendeenoplevelseafsammenhæng

i livet.DenneOASharhunikke,nårhundeltageriprojektet,dahunikkeforstår(begriber),

hvorfor hun skal placeres på en virksomhed, før hun har tillært sig bedre dansk og

gennemførtenuddannelse.Projektetbliversåledesmeningsløst forhende.Påsammemåde

mener Yasmin godt, at hun vil kunne håndtere sin helbredsmæssige situation, hvis hun

modtogdanskundervisning,fordidetermeningsfuldtforhende.

Antonovskyhævder, at individetsOASpåvirkerden enkeltes helbredstilstand (Antonovsky,

2000:169), ogmanglendeoplevelseaf sammenhængkan såledesmedførehelbredsmæssige

gener.Ramleabeskriverioverensstemmelsehermed,atopstarteniprojektethargjorthende

merestresset:

"Deteretproblem,atdepressermig.Jegstressermere,ogjegsoverikkegodt.Jegerikkefrisk."(R:528-529)Pressetogoplevelsenafmeningsløshedvedatdeltage iprojektetmedfører,atRamlea føler

øgetstress,hvilketpåvirkerhendesnattesøvn.

71

Antonovskypointererdesuden,dererentætsammenhængmellemhelbredogmestring,bl.a.

det at kunne håndtere hverdagen, så det ikke påvirker helbredet. Et litteraturreview i

forbindelsemedBeskæftigelsesIndikatorProjektet3konkludererligeledes,atdererenmeget

klar sammenhængmellem helbred og arbejdsmarkedstilknytning, og atmeget tyder på, at

mestringafhelbredhar storbetydning for,hvor indgribendehelbredssituationenbliver for

den enkelte (Eskelinen m.fl., 2012:64). Den enkeltes evne til at mestre sine

helbredsproblemer kan dermed spille ind på den betydning, som helbredet får i

vedkommendesliv.

Zahwaudtaleriforbindelsehermed,davitaleromhendeshelbredsproblemer:

I:Mendeterikkenoget,derforhindrer,atduarbejder,vildusige?Z:Jegvilikkebrugedetsomengrund,fordihvisjegskalsiddeogtænkepådetheletiden,såharjegsmerter,ogsåkandetpåvirkemigheletiden.Såderforbrugerjegdetikkesomengrund.I:Sådufårdetbedre,nårduarbejderogikketænkerpådet?A.Ja,nemlig.(Z:489-494)Zahwabeskriverher,hvordandethjælperhendeatkommeiarbejde,såfokusbliverfjernet

frahendeshelbred.Hunmestrersåledessinsygdomvedatflyttefokus,hvilketkanbetegnes

sommentalmestring.Dennetypemestringhartilformålatbeherskefølelserogubehag,når

en belastning ikke lader sig løse. Strategien hertil er at ændre egne reaktioner på det

ubehageligeogflyttefokus(ibid.:57).

Udennærmerekendskabtilkvinderneshelbredsmæssigesituationerdetvanskeligtatafgøre,

omårsagentil,atZahwasomdenenesteerlykkedesmedatgørebrugafmentalmestring,er,

athunharfærrehelbredproblemerenddeøvrigekvinder.Hendeshelbredsproblemerfylder

såledesmeget lidtunder interviewet,oghunnævnerdetkun,da jeg spørgerdirekte ind til

det.Desudennævnerhunkunenenkeltsygdom,somiøvrigterunderbehandling,mensde

øvrige kvinder beskriver mere sammensatte og komplekse sygdomsbilleder. Omvendt kan

hendeshelbredssituationogsåfyldesålidt,fordidetnetoperlykkedeshendeatmestreden.

Ovenståendeviser,at fireafkvinderneharomfattendehelbredsmæssigeproblemer,somde

opleversomenhindringforatindtrædepåarbejdsmarkedet.Zahwamestrersomdeneneste3BeskæftigelsesIndikatorProjektetfinansieresafVæksthusetoghartilformålatskabenyvidenogfagligtfokuspåbeskæftigelsesindsatsenforikke-arbejdsmarkedsparatekontanthjælpsmodtagerebl.a.vedhjælpafenindikatorbaseretmålemetodeafarbejdsmarkedsparathed(www.jobindikator.dk).

72

sin helbredssituationmentalt, idet hun fjerner fokus fra sin helbredsgener og dermed ikke

anserdemsomenhindringforatarbejde.

Rollensom(hus)moderogsocialeproblemer

SomtidligerenævntharallefemkvinderenhusmoderlivsformefterankomstentilDanmark,

ogdetgårigenunderinterviewene,atkvinderneidentificerersigmedhusmoderrollen,også

efteratderesbørnerblevetstørre.Kvinderneharsåledeshovedansvaret,ellerfordefraskilte

ogenkeneneansvaret,forhusholdningogbørneopdragelse.Detkanisigselvsigesatværeen

krævende opgave, ikke mindst da de har begrænsede dansksproglige kompetencer og

desudenetmegetlillesocialtnetværk(jf.afsnittetnedenfor).

Flereafkvindernehenviserdesudentil,atdeharvanskeligtvedatnådehusligeopgaverog

børnepasning,nårdeskaldeltageipraktikellerundervisningiprojektet.Deopleversåledes

enkonfliktmellemderesrollesomhusmoderogdeltagelsepåarbejdsmarkedet,dadetikke

er muligt at udfylde rollen som mor og husmoder på samme måde, hvis man er

udearbejdende(Rugkåsa,2009:138-139).EksempelvissvarerYasminsåledespåspørgsmålet

om,hvordanhunformåratpassehjemogfamilie,menshundeltageriprojektet:

"Tromig,determedstorevanskeligheder,atjegståropkl.6ommorgenen.Såskaljeggøredeneneklartilskole,ogdenandenskalogsågøresklar.Derkommerogsåenhandicap…Dererenkørselsordning,hvorderkommerenhandicapbil,somkører[minældstesøn].Ogsåskaljegtagetogetognåherind[tilIntegrationsnet]tilkl.9."(Y:153-156)Yasminbeskriversåledes,atdetervanskeligtforhendeatnåatfåsendtsinebørniskoleog

børnehave om morgenen, inden hun skal møde til undervisning på projektet. Hendes

ægtefælleerførtidspensionistoggårderforhjemme,menhunståralligevelselvforattagesig

afbørnene.Hunfortællerdesudensenere,athunogsåtiltidertagersigafægtefællen,dahan

lider af svær traumatisering. Selvom ægtefællen ikke er udearbejdende, deles de ikke om

børneopdragelseoghusholdning,menYasminharsnarereenekstraopgave iogsåatskulle

passeham.Dentraditionellerollefordelingenindenfordetkollektivistiskelivssynfastholdes

således,selvommandensrollesomforsørgerikkelængereudfyldes.

Indvandrerkvinders deltagelse på arbejdsmarkedet kan ellers ofte betyde ændringer i

familiemedlemmernes rollefordeling, hvormed mændene i større grad bliver involveret i

73

praktiskeomsorgs-ogarbejdsopgaverihjemmet(Rugkåsa,2009:138).Rugkåsapointerer,at

aktiveringsindsatsen øger ligestillingen mellem kønnene, idet indvandrerkvinder, der

deltager iaktiveringstilbud,nærmestbliverpålagtat"opdrage"deresmændtilat tagedel i

det huslige arbejde i hjemmet, så kvinderne får tid og overskud til at deltage i

aktiveringsindsatsen.Kvinderneskalderfor ikkeblotændrederesegenmådeatorganisere

hverdagenpå,menogsåmandens(ibid.).

Asyah beskriver i overensstemmelse hermed, hvordan hendes deltagelse i projektet har

medførtændringerirollefordelingenihendesfamilie.Påspørgsmåletomhunoplever,atdet

ermuligtatfåarbejdslivogfamilielivtilatgåopienhøjereenhed,svarerhun:

"Altsåminmandhjælpermignu,ogminebørnerogsåblevetstore,sådekanfindeudaf…Altsåhvismadener lavet,kandegodt findeudafatvarmedetog tagedet.Ogminældstesønkanogsågodt,hvisdeter,laveetellerandettildesmå."(A:226-228)Asyahpåpegerher,athendesmanderbegyndtathjælpetil,ogatbørnenedesudenerblevet

gamlenoktilatkunnevarmemadopselv.Trodsændrederollertolkerjegdetsåledes,atdet

fortsaterAsyah,derharhovedansvaretforhusholdningen.Huntilberederfxmaden,nårhun

ikke er i praktik, så de blot skal varme den op. Desuden beskriver hun, at mand og børn

"hjælpertil",hvilketjegforstårsom"hjælperhendemedhendesarbejde".Detvilaltsåsige,at

husholdningenikkeerderesfællesansvar.

Som det fremgår af ovenstående fylder rollen sommoder og husmodermeget hos flere af

kvinderne.OgsåZahwabeskriver,atdennerolletidligerefyldtemegetforhende,særligtfordi

hunvaralenemedtresønner,somiperioderkomudi"ballade".Hunbeskriverbl.a.,hvordan

denyngstesøn"lavederigtigmangeproblemeriskolen"(Z:236),ogathunofteblevringetop

og bedt om at hente ham hjem. Desuden havde hun problemer med sin eksmand; "det

påvirkede mig rigtig meget med nogle problemer med eksmanden" (Z:202). Disse sociale

problemermedfører,athuntidligereikkehavdeoverskudtilatindtrædepåarbejdsmarkedet

ellerdeltageipraktik.

Yasmin og Ramlea, der har børn med særlige behov, fremhæver ligeledes, at sociale

problemerknyttethertiludgørenbarriereforderesarbejdsmarkedstilknytning.Ramlea,hvis

74

ældste søn har infantil autisme, beskriver, hvordan hans sygdom fylder meget og stresser

hende:

"R:Deterrigtigdårligt,nårhanfortællermignogleting.Jegkanikketåledet.Jegstresserrigtigmegetover,atjegikkekanhjælpeminsøn.Jegharmistetmineøjne.I:Dineøjne?R: Jegharmistetmineøjne, fordimin søn fortællermigom,hvadhanoplever,oghaner ikkeglad."(R:387-391)Ramleabeskriverher,hvordanhunerstressetover,athendessønikketrives,ogathunikke

kan hjælpe ham. Jeg tolker udtrykket "jeg harmistetmine øjne" sådan, at hun har "grædt

øjneneud".Hunharaltsågrædtsåmeget,athunikkekanseudaføjnene,dvs.athunerdybt

ulykkelig over det. Hun beskriver endvidere, hvordan hun hyppigt ringes op fra sønnens

bosted:

"Hvis der er problemer, så er der kun mig. Han forstår kun mig. Ikke andre. Så hvis der erproblemer,ringerdealtidtilmig"(R:378-379)Selvomsønnenerudeboende,opleverhun,athunfortsat involveresmeget,dahankunkan

"forstå"hende. Jegtolkerdetsåledes,athunerdeneneste,hanlyttertil, idetpersonaletfra

bostedetringertilhende,nårdererproblemer.Pådenmådestårhunfortsatforopdragelsen

afham, selvomhanopholder sigpåetbosted. Sønnen flytterendviderehjemnæsteår,når

hanfylder18år,hvorefterhunigenskaltagesigafhampådagligbasis.

Bekymringen for sønnen fylderogsåmeget forRamleasøvrige firebørn, der erpåvirket af

situationen.Ramleasiger:

"Deandreharværetigennemenundersøgelseikommunen.Desiger,atdegodtkanhjælpemig,ogatjegerstresset.Ogogsådeandrebørn.Deerbekymredeforderesbror."(R:407-408)Ramleapåpegeraltså,athendesøvrige firebørnogsåerbelastetafsituation. Jeg forestiller

mig, at de ikke mindst kan være påvirkede af, at Ramlea bekymrer sig meget. Udover

bekymringernebeskriverhundesuden,athunertravltoptagetafatdeltageihyppigemøder

omkringsinsønbådeiSocialforvaltningenogpåbostedet,ogathunbesøgerhamugentligtpå

hansbostedlangtvæk.Desudenerhuntilstedeunderenretssag,deriøjeblikketkørerpga.et

overfaldpåsønnen.Dettekanogsåmedvirketiletbegrænsetoverskudtildeøvrigebørn.

75

Desocialeproblemstillingermedvirkeraltsåtil,atRamleafølersigbekymretogstresset,og

hunderforikkeharoverskudtilatindtrædepåarbejdsmarkedet.

OgsåYasmingiverudtrykfor,athendesældstesønssygdom(somhunikkehelterklarover,

hvader)bekymrerhendemeget.Hunbeskriver, at sønnenerkommet i en specialskole for

handicappedebørn,hvorhanikketrives,ogatdeskaltvingehamafstedhvermorgen.Hun

siger:"Deteretpres."(Y:148).

Yasminfortællerdesuden,athendesmanglendedanskkompetencergør,atdetervanskeligt

forhendeathjælpesinebørn:

"Deterogsåenproblemformig,nårjegikkekankommunikeremedminebørn.Nårderernoglepapirerfraskolenognogleting,jegkanikkehjælpedem.Jegkanikkelæse,hvadderstår.Jegkanikke."(Y:311-313)Jeg forstårdetsådan,atYasmingrundetmanglendedanskkundskaberharvanskeligtvedat

deltageaktivt i sinebørns livogstøttedem,somhun forventeraf sigselvsommoder.Hun

ønskerderforatdeltage idanskundervisningfremforprojektet,dadetkanforbedrehendes

muligheder for at varetagen rollen som en "god moder". Med bedre sprogkundskaber og

kendskab tilmajoritetssamfundet (somogsåopnåsviadanskundervisningen, i hvert faldet

teoretiskkendskab)vilhunfølesigbedrerustettilatvejledesinebørn(Rugkåsa,2009:132).

Hun vil desuden opleve en højere grad af sammenhæng i sit liv ved at lære dansk, jf.

AntonoskysOplevelseAfSammenhæng,dadetvilleværemeningsfuldtforhende.

Ovenstående viser, at flere af kvinderne oplever en konflikt mellem at udfylde rollen som

husmoderogdeltagepåarbejdsmarkedet,dadeanserdetforvanskeligtatpåtagesigbegge

delesamtidigt.Derudoverbeskriverflereafkvindernemassivesocialeproblemer,somgør,at

deikkeopleverathaveoverskudtilatdeltageiprojektet.

Detsocialenetværk

Som det fremgår af beskrivelsen af kvinderne har demeget begrænset familie i Danmark.

Zahwa har en bror og en søster, mens Hina og Asyah har familie på ægtefællens side,

beståendeafhhv.tofætreogenonkelsamttonevøer.YasminogRamleaharingenfamiliei

Danmarkudover (eks-)mandogbørn.Kvindernehardesuden ingen eller ganske få venner

76

her i landet, og vennerne har alle samme etniske baggrund somdem selv og står ligeledes

udenforarbejdsmarkedet.Ramleaerherenundtagelse,dahunfortæller:

"Jegharmangeforskelligevenner.Bådedanskeogarabiske,somaliereogafrikanere...Tyrkiske...Ja,mangeforskellige"Ogvidere:"Alle,jegkender,eriarbejde,ognogleharfærdiggjortenuddannelse."(R:721-722+724)Ramleaharsåledessomdenenesteet stort socialtnetværkafvennermed forskelligetnisk

herkomst,somalleeriarbejde.

De øvrige kvinder har derimod meget begrænsede uformelle netværk, som udgøres af de

private relationer, kvinderne har til andre mennesker (Ejrnæs, 2004: 212). Bortset fra

Ramleasnetværkkannetværkenedesudenkarakteriseressom"stærkenetværk",dadeudgør

"tætte, rutineprægede sociale kontakter til nærmeste familie, venner og slægtninge"

(Granovetter i Ejrnæs, 2008b:61). Ud fra interviewene er det vanskeligt at fastslå, om

kvinderneharsvagenetværk,sombestårafmindrehyppigesocialekontakter,somerspredt

udtilfleremennesker.Dissenetværketableresfxpåarbejdspladser,ifritidstilbudmv.,ogde

fjerne bekendte bevæger sig typisk i andre kredse end individet selv,mens aktørerne i de

stærkenetværkerkendetegnetvedatcirkulereilukkedekredse(ibid.:62).Dakvindernehar

entenmegetbegrænsetelleringentidligereerhvervserfaringogsåledesikkeharopbyggetet

svagt netværk herigennem, og flere af demdesuden giver udtryk for, at de ikke harmeget

kontakttilandremennesker idetdaglige, tolker jegdetsådan,atogsåderessvagenetværk

formentligermegetsmå.

IfølgeMetteLandbofraCenterforJobindsatsermangeafkvindernedesudenbosatiudsatte

boligområder,hvordererenhøjandelafbeboeremedandenetniskeherkomst(jf.interview

d. 19.10.15). Denne segregering i bosætningsmønstre kan være medvirkende årsag til, at

kvinderne (bortset fraRamlea) ikkehar etniskdanske venner og bekendte (Ministeriet for

Flygtninge,IndvandrereogIntegration,2002:85).

Flerestudierpegerpånetværketsbetydningforovergangenfraledighedtilbeskæftigelse(fx

(AlbrektLarsen,2009),ognetopdesvagenetværkfremhævesoftesomvigtigeiforbindelse

med rekruttering og jobsøgning. De svage netværk kan nemlig fungere som brobyggende

77

(bridging)mellempersoner,derermegetforskelligefrahinandenift.status,etnicitet,kønog

klasse. Dermed kan det svage netværk formidle meget forskelligartede informationer om

arbejdsmarkedet(PutnamiEjrnæs,2008b:63).IfølgeEjrnæskandestærkenetværk,somer

afgrænsedeogtætforbundne(bonding),imidlertidogsåformidleinformationeromjobs.Det

vildogtypiskdrejesigomjobsibestemtebrancher,ogdestærkenetværkgiversåledesikke

adgang til forskelligartede informationer (ibid.:62). Til gengæld kan de stærke netværk

fungere som en tovejskommunikationskanal, hvor den arbejdssøgende får information om

arbejdspladsen, og arbejdsgiveren får information om arbejdstageren (ibid.). Denne

tovejskanal åbner for muligheden for, at medarbejdere med stærke netværk kan påvirke

ledelsentilatansættederesfamilieogvennerfrasammeetniskegruppe.Dettekanmedføre,

at etniske minoriteter fastholdes i ansættelser i bestemte brancher i udkanten af

arbejdsmarkedet(ibid.).Dermedopstårderetnisksegregeringpåarbejdsmarkedet(Ejrnæs,

2008a:17).

Netværketsbetydning i jobsøgningsprocessensynesogsåat tillæggesvægt iprojektet,hvor

Asyahbeskriver,atdeharfåetatvide,atdeskalsøgeefterarbejdeviaderesnetværk:

"Desiger,atviskalsøgeiegetnetværkellersnakkemedegetnetværkomarbejde,menjegharikkeandetnetværkendminmandher,vel?Såerdetikkesålet."(A:157-158)Asyahpointerer,atdetervanskeligtatanvendesitnetværktilatsøgeefterarbejde,nårhun

kun har sin ægtefælle i Danmark. På denne måde kan kvindernes begrænsede netværk

betyde,atdetervanskeligerefordematkommeindpåarbejdsmarkedet.

SenerebeskriverAsyahdog,atdeneneafdetogange,hunharværet ikortvarigt,ordinært

arbejde,blevjobbetformidletviahendesægtefællesbekendte:

"I:Havdeduselvfundetdet?A: Det ene havde min sagsbehandler hjulpet mig med, og det andet, den der kiosk, det varigennemminmandsbekendte."(A:446-448)

På trods af sitmeget begrænsedenetværkharAsyah fået et arbejde igennemdet.Hunhar

således i 2-3 måneder haft ansættelse i en kiosk, som netop tilhører en branche, der er

karakteristisk for ikke-vestlige indvandrere at arbejde i (Ejrnæs,2008a:16).Dette stemmer

overensmeddenetniskesegregeringpåarbejdsmarkedetsomnævntovenfor.

78

Derudover har Asyah fået et arbejde via sin sagsbehandler, altså hendes formelle netværk.

Netop det formelle netværk, som består af personer, der indtager forskellige positioner i

organisationer (Ejrnæs, 2004:212), såsom sagsbehandleren, synes at spille en stor rolle i

Asyahsliv.Påtrodsafatægtefællenhartonevøer,derbeggeerdanskgift,fårdeikkehjælpaf

dissetilatforståoffentligebrevemv.Asyahudtaler:

"I:Kandesåhjælpejer,hvisderernogledanskepapirer,Iikkeforstår?A:Nej,viharenstøttepersonfrakommunen,somhjælperosmedatfålæstbreve.(...)Deterenmentor,viharfået.(...)Jeghavdefaktiskbedtom,atdetskulleværevoressprog,mendethavdedesåikke.Jegharfåetatvide,atjegskalsamle3-4breveogsåringetilhende,ogsåkommerhunoglæserdemopmedentolk."(A:360-361,366-369)

Asyahbeskriveraltså,atdefårhjælpafenmentortilatforståbrevemv.,ogdekanikkehente

hjælp hertil i deres uformelle netværk. På denmåde synes det formelle netværk i form af

sagsbehandlerogmentorfrajobcentretatudgøreAsyahsprimærenetværk.

Ovenståendeviser,atkvinderneharsmå,stærkenetværk,bortsetfraRamleaderharenbred

vennekredsiDanmark.Asyahpointerer,athendesbegrænsedenetværkgørdetvanskeligtat

søgearbejdeherigennem.Hunhardogtidligerehaftheldtilat fåarbejde igennemsitsvage

netværk.

Daflerestudierpegerpå,atdererennærsammenhængmellemnetværkogovergangenfra

ledighed til beskæftigelse, er det overraskende, at Asyah er den eneste, der italesætter, at

hendesbegrænsedenetværkudgørenbarrierevedatpåvirkehendeschancerforatkommei

arbejde.Dettekandogforståsudfra, atkvinderneharsåomfattendebarrierer i forholdtil

arbejdsmarkedet, at de ikke tillægger netværket så stor betydning ift. formidling af

informationer om jobs, som de ville have gjort, hvis de ikke havde andre problemer end

ledighed.

De små, stærke netværk kan dog have en anden betydning for kvindernes tilknytning til

arbejdsmarkedetendatformidleinformationeromledigestillinger.Netværketkanspilleen

storrolleiforholdtilforventninger,pligterogsocialenormerforarbejdsmarkedstilknytning

(jf. problemfeltet). Kvinderne tilkendegiver ikke direkte, at de er underlagt normer og

forventningerift.arbejdsmarkedstilknytningfraderesstærkenetværk,bortsetfraZahwa,der

somalleredenævntsiger:

79

"Osarabere,nårviblivergift,såhørervibareefter,hvadmændenesiger."(Z:401)Zahwa påvirkes således af normen indenfor det kollektivistiske livssyns patriarkalske

familiestruktur, hvormed hun følger sin ægtefælles beslutning om at være hjemmegående.

Dette gælder som nævnt alle kvinderne, som valgte at være hjemmegående, da de kom til

Danmark, da deres ægtefælle forventede det af dem. Kvinderne deler dog i høj grad

holdningenom,atdeterbedstforbørneneathaveenhjemmegåendemoder,mensdeersmå.

Asyah,YasminogRamleagiverdesudenudtryk for,atdedelerderesnetværksholdningtil,

hvaddeburde lave istedet foratdeltage iprojektet.SomalleredenævnforventerRamleas

fadereksempelvis,athungennemførersindanskundervisningogtagerenuddannelse,oghun

erenigi,atdeterdetbedsteforhende.Detteopfatterjegsomenindirektehenvisningtil,at

netværketsforventningermv.harbetydningforkvindernesageren.

Pådennemådesyneskvindernesstærkenetværkatpåvirkekvinderne,såledesatdeagerer

inden for de rammer, der findes acceptable i netværket. Zahwa, der som den eneste af

kvinderneetmegetgladforsinpraktik,ogsomnuønskerat indtrædepåarbejdsmarkedet,

agerer dog tilsyneladende anderledes, end det forventes i hendes netværk. Hun beskriver

således,atbeggehendessøskendestårudenforarbejdsmarkedet,oghunfortælleromderes

reaktionpå,athunerkommetipraktik:

"I:Hvadsigerdetil,atduerkommetipraktik?Ogatduergladfordet?Z:Ikkenoget.I:Erdegladepådinevegne?Z:Deerikkevanttildet."(Z:248-249)Zahwabeskriveraltså,athendessøskendeikkesigernogettil,athunerkommetipraktik,og

atde ikkeervant tildet.Mankunneellershave forventet,atdevilleværegladepåhendes

vegne over hendes nyvundne glæde og overskud i hverdagen, hvorfor jeg tolker deres

manglende begejstring som manglende opbakning. Zahwa lader sig dog ikke umiddelbart

påvirkeafdette,hvilketkanforståsudfra,athunmøderstoropbakningoganerkendelsefra

sitformellenetværkijobcentretoghosIntegrationsnet(jf.3.delanalyse).

80

Delkonklusion

Ovenståendedelanalyseombarrierer forarbejdsmarkedstilknytningviser,atkvindernehar

komplekseogsammensatteproblemerudover ledighed.Demanglerden landespecifikkeog

humanekapital i formafuddannelse, erhvervserfaringog sprog, someradgangsgivende til

selv ufaglærte stillinger på det danske arbejdsmarked. Desuden har de omfattende

helbredsproblemer og sociale problemer, og endelig mødes de med sociale normer og

forventninger fra deres stærke netværk, som har betydning for deres tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Dettestemmeroverensmeddenforskningdererpåområdet,ogsomforklarerårsagernetil

ikke-vestlige indvandreres lave beskæftigelsesfrekvens. Det fremgår dog afmin analyse, at

selvom barriererne kommer til udtryk på mikroniveau, kan de i flere tilfælde forstås på

makroniveau.

Kvinderne har således modtaget meget sporadisk danskundervisning, bl.a. grundet

usammenhængende forløb pga. jobcentret, og der blev ikke stillet krav til dem om at lære

dansk, så længe de var selvforsørgende. Derudover kan bosætningsmønstre begrænse

kvindernes muligheder for at benytte det danske sprog i dagligdagen. De begrænsede

danskkundskaberkansåledessessomenfølgeafdestrukturelleforholdiDanmark,selvom

dekommertiludtrykiformafkvindernesindividuellemanglendehumanekapital.

Ligeledeskankvindernestil tideruforklarligehelbredsmæssigeproblemerforståsudfra,at

de ikke har mulighed for at formidle deres helbredsgener eller forstå den behandling, de

modtager. Kvindernes forudsætninger for at håndtere deres helbredsmæssige barrierer er

såledesbegrænsedepga.denuligeadgangtilsundhedssystemet.

Sammenholdesdetoførstedelanalyserfremgårdet,atkvindernessynpåsigselviforholdtil

arbejdsmarkedetbærerprægaf,atdeafforskelligeårsagergernevilarbejde,menatdeikke

oplever,atdekanpga.dereskompleksebarrierer.Vedatder iprojektet stilleskravomen

indplacering på arbejdsmarkedet uanset deres barrierer, opstår der for nogle kvinder en

manglendeOplevelseAfSammenhæng i deres liv.KunZahwa formårviamentalmestringat

håndtere sine barrierer, således at hun oplever at kunne deltage i praktik og senere opnå

tilknytningtilarbejdsmarkedet.

81

3.delanalyse:Oplevelserafogreaktionerpådenpålagteindsats

Som beskrevet i kapitel 3 har kvinderne deltaget i integrationspålægsprojektet siden

foråret/sommeren2015.Daetpålægerenordreomatgørenogetbestemtellerforholdesig

påenbestemtmåde,liggerdetimpliciti"integrationspålægget",atkursisterneskaldeltagei

projektet, uanset om de vil eller ej. I denne delanalyse vil jeg kigge nærmere på, hvordan

kvinderne oplever denne tvungne deltagelse. Afsnittet søger således at besvare tredje og

sidste undersøgelsesspørgsmål; "Hvordan kanman på baggrund af ovenstående delanalyser

forståkvindernesoplevelserafogreaktionerpåatblivepålagtdeltagelseiprojektet?

Modstand

Under mit indledende interviewmed projektleder Mette Landbo fra Center for Jobindsats

giverhunudtrykfor,atstørstedelenafkursisterneharmegetstormodstandmodatdeltagei

projektet.Hunpointerer,atdetskyldes,atdererforskelpå,hvadjobcentretvurderersomdet

bedsteforborgeren,oghvadborgerenselvvurderer.Hunudtaler:

"Enafdestoreproblematikkerivoresarbejdeer,atfordennehergruppe,vitalerom,vilviénting,ogborgernevilmegettypisknogetandet.Deaktivitetsparateharjoandreproblemerendledighed,ogdetermegetdet,derfylderhosdem.Deter joikke,atdeskal i job.Deterdet,deikkemener,atdeskal."Ogvidere:"Megetoftekommervi tilat fremståsomdeonde,derbarevilpresseborgerne,mendeter jorentfaktisk, fordiviharenidéom,atdeskal igang,fordipådenmådekommerdevidere.Dekommerikkevidereafatsiddederhjemmeogkuntænkepåsygdom,kunpassebørn,kungørerentogordnefamilie.Detgørmanaltsåikke."(InterviewmedMetteLandbod.19.10.15)MetteLandbopointererher,atkvinderne ikke"kommervidere",hvisdegårderhjemmeog

varetager husmoderrollen eller tænker på deres helbred. Jobcentret vil derfor hjælpe

kvinderne ud på arbejdsmarkedet, fordi de vurderer, at kvinderne vil få det bedre af at

arbejde. Dette stemmer overens med formålet med projektet, som netop er at motivere

kvinderne, hvilket desuden svarer til det holdningsændrende sigte inden for aktivlinjen (jf.

Carstens).Kvindernesskalsåledesmotiverestilatvilledetrigtige,nemligatkommeiarbejde.

Mensfokusijobcentretaltsåerpåatfåkvinderneiarbejde,opleverjobcentret,atkvinderne

harfokuspåderesbarrierer.

Mette Landbos udtalelse er et meget tydeligt eksempel på, at det er doxa i det danske

samfund, at det er godt at arbejde, og at husmoderlivsformen ikke accepteres i dagens

82

Danmark. Det er således selvindlysende, at det er godt "at komme videre" mod

arbejdsmarkedet,ogatdetikkeereftertragtelsesværdigtatværehjemmegående.

Dettekansessometsammenstødmellemhusmoderlivsformen,somkvinderneidentificerer

sig med (eller i Zahwas tilfælde tidligere gjorde), og lønmodtagerlivsformen, der er

dominerendeidetdanskesamfund.

Førsti1960'erneblevdetalmindeligtiDanmark,atkvindernetrådteindpåarbejdsmarkedet.

Forinden havde det i århundreder været almindeligt, at kvinden blev forsørget af sin

ægtefælle,dervar lønarbejder(Schultz Jørgensen,1999:111).Manskalsåledes ikkemange

årtier tilbage, før husmoderlivsformen var helt naturlig for kvinder i Danmark.

Hjemmegåendehusmødreblevikkedengangansetforikkeatværeintegreredeidetdanske

samfund,fordideikkehavdeindtægtsgivendearbejde(Rugkåsa,2009:145).Sidenerdetdog

blevetdoxaidetdanskesamfund,atindtægtsgivendearbejdeeridealet-ogsåforkvinderog

herunderindvandrerkvinder.

Rugkåsapåpeger,atdettekanværeproblematisk:"Åutenvidereforventeogkreveavalleat

arbeidslinja er den beste og eneste veien til et godt ogmeningsfullt liv kan være et utslag av

majoritetens etnosentrismeog ikkenødvendigvisdenbestemåten foralleå innordne segpå."

(ibid.).Rugkåsapåpegersåledes,atnårdetansessometselvindlysendegode,atikke-vestlige

indvandrerkvinder skal indtræde på arbejdsmarkedet, så kan det være udtryk for

etnocentrisme.Dvs.atdertagesudgangspunkti,atdendanskeforståelseaf,atdetergodtfor

alleatarbejde,erden"rigtige"forståelse.

Det afspejler endvidereenevolutionistiskkulturopfattelse, idet vimedvores "højtudviklede

kultur" mener, at vi har ret til at påtvinge mennesker fra samfund på "laverestående

udviklingstrin" vores normer og værdier (Skytte, 2016:19). Husmoderlivsformen anses

såledesidagsomgammeldags,ogsomnogetderhørerettidligereudviklingstrintil.

IoverensstemmelsemedMetteLandbosudtalelsegiverallefemkvinderudtrykfor,atdevar

kede af eller utilfredse med, at de skulle starte i projektet, da de fik besked herom. De

henviser ligeledes til de problemer, de har udover ledighed, når de skal forklare deres

modstand mod at deltage. Både Hina og Asyah omtaler således deres helbredsmæssige

situation.Asyahudtaler:

"I:Hvordanreagerededu,dadufikatvide,atduskullestartehernede?

83

A: Det var svært i starten, jeg blev stresset, fordi jeg er syg. Jeg har mavesår, og jeg harproblemermedminryg.Ogligedervarminastmaogsåligestartet.I:Ja.Såistartenvardukedaf,atduskullestarteher?A:Ja.Jegvarstadigigangmeddeherlægeundersøgelser.Såvarjegtildenenelæge,såsigerde,atdekanikkerigtigfindeudaf,hvorfordetsådanstadigsvier,omdeterhalsbrand,ellerhvaddeter.Såhardeputtetetkameranedforatse.Ogsåblevjegsendttilnæstelæge.Jegkommerrundtomkring."(A:132-138)Asyahoplevedealtså ikke,athunkunnedeltage iprojektet, fordihunharhelbredsmæssige

gener, som fortsat er uafklarede, og som kræver en række forskellige undersøgelser i

sundhedssystemet.Derforblevhunstressetoverogkedaf,athunskulledeltageiprojektet.

Zahwa beskriver, hvordan hendes husmoderlivsform udgjorde en barriere for at deltage i

projektetistarten:

Z:Jeghavdedetrigtigskidt,dajegstartedeheristarten.I:Ja?Hvordankandetvære?Z:Jegvarmegetaggressiv,ogjeggadikkerigtig."Hvaderdetforetsted?Hvorforskaljegstarteher?"Detvaretpresistarten..."(Z:108-111)Adspurgtomhvorforhunoplevededetsometpres,konstatererhun:"Detmedatplanlæggemedhensyn tilderhjemmeogbørnogarbejde,detharværetetpres."(Z:142)

Zahwagiverudtrykfor,athunhavdedetmegetsværtmedatskullestartepåprojektet,fordi

hunikkeforstodformåletmed,athunskulledeltage,oghundesudenhavdevanskeligtvedat

varetagehusmoderrollensomenligmortiltrebørnsamtidigmedprojektet.

YasminogRamleabegrunderderesmodstandmedbådederessociale situation,helbredog

desuden deres dansksproglige kompetencer. Særligt Yasmin oplever, at de manglende

sprogkompetencergør,atdetikkegivermeningforhendeatdeltage.

"Jamen,jegblevtvunget.Detvangmigtilatdeltageiprojektet.Jegfølte,atdetikkevarnogetformig,fordijegikkekansproget.Jegkanikkefølgemed."(Y:71-72)Yasmin giver udtryk for, at hun føler sig tvunget til at deltage i projektet, selvomhun ikke

anser det for relevant for hende, når hun ikke taler dansk. Jeg forstår det sådan, at hun

dermedopleverdetsommeningsløstatdeltage,fordihunikkekanfølgemed.Idetprojektet

fremstår som meningsløst, og hun desuden ikke har mulighed for at undslippe det pga.

84

risikoenforatmistesitforsørgelsesgrundlag(manglendehåndterbarhed),manglerYasminen

OplevelseAfSammenhængisitliv,jf.Antonovsky.Hungiverherudtrykforsinmagteløshed:

"Hvadskaljeggøre?Hvadskaljegsige?Fordijegerpåkontanthjælp.Hvisjegikkegør,hvaddesiger,såharjegingenpengeatlevefor."(Y:111-112)Alle fem kvinder giver altså udtryk for en modstand mod at deltage i projektet, som

begrundes ideproblemer,deharudover ledighed. Jeg tolkerdetsåledes,atkvindernesom

udgangspunktoplever,atdeførstskalhaveafhjulpetdisseproblemer,indendekandeltagei

projektetogefterfølgendeindtrædepåarbejdsmarkedet.Pointenmedprojekteterdognetop

at starte med at indplacere kvinderne på arbejdsmarkedet for derefter sideløbende at

afhjælpederesforskelligeproblematikker(jf.kapitel3).

Denne uoverensstemmelse mellem kvindernes og jobcentrets syn på, hvordan kvinderne

bedst hjælpes, er ikke i sig selv krænkende. IfølgeHøilund og Juul kandet imidlertid være

krænkende,hviskvinderneoplever,atdeikkeanerkendes.Depointerer,atdetteertilfældet,

hviskvinderneoplever,atderesproblemforståelseogperspektiverikketillæggesbetydning,

oghvisretligeprincippertilsidesættes(Høilund&Juul,2005:42).

HvisMetteLandbosudtalelseom, at kvinderne ikkekommervidere ved at tænkepåderes

helbredsmæssigesituationogværehjemmegåendehusmødre,vendespåhovedet,vildetlyde

sådan:Hviskvindernestoppedemedatværehusmødreoglodværemedattænkepåderes

sygdomme,vildekunnekommevidere.Pådennemådekanhendesudtalelsetolkessådan,at

hun anser kvinderne for at have et reelt valg mellem at være hjemmegående eller

udearbejdende,at tænkepåderessygdomellerej.Kvinderneharaltsåtruffetenbeslutning

omikkeatkommeudpåarbejdsmarkedet.Detteindikerer,atkvindernesviljetilatarbejdeog

dermedderesindrerådighedbetvivles.

Somdet fremgår af de to foregåendedelanalyser, tilkendegiver kvinderne dog, at de gerne

villearbejde,menatdeharsåomfattendebarrierer,atdeikkeoplever,atdekanindtrædepå

arbejdsmarkedet.Motivationenforatarbejdeerfornogleatundslippesystemet,mensandre

altidharhaftetønskeogenforventningomatkommeiarbejde,mendeopleveralle,atderes

sociale og helbredsmæssige situation og/eller deres manglende erhvervserfaringer

85

forhindrer det. Kvinderne anser altså deresmassive barrierer som årsag til deres position

uden for arbejdsmarkedet. Det kan opfattes som krænkende for kvinderne, hvis demødes

meddenopfattelse,atdeikkeharviljentilatarbejde,nårdeselvføler,atdeikkekan.Hina

udtalersåledes:

"Man kan sige, at nogle problemer kommer senere, og nogle er med fra fødslen. Altså manbestemmer ikke selv, hvilken sygdomman har.Man kan jo kun gøre det,man kan. Hvismankunneklarefuldtidsarbejde,såvillemanjogøredet,ellerskanmanikke."(H:389-391)Hungiverherudtrykfor,atsygdommeikkeernoget,manselvharindflydelsepå,ogatman

kunkanarbejdeidetomfang,determuligtudfraenshelbredsmæssigesituation.Jegforstår

detsåledes,athunikkemener,atdeterhendesegetvalgatståudenforarbejdsmarkedet.På

dennemådeviserhunmodstandmodforestillingenom,atkvinderneharetreeltvalgmellem

atværeudearbejdendeellerej,hvisdeblotundlodattænkepåderessygdomme.

Zahwabeskriverligeledes:

"Dervarén,derundervisteosistarten.Hunbegyndteatsnakkeomskatogreglerne,ogsåsagdehun,atfordihunarbejdedeogbetalteskat,såmentehun,athunbetalteafsinlommetildem,dervartilstede.Somomviselvhavdevalgtdet.Detpåvirkedemig.(...)Detkanmisforstås,ogmantagerdetpersonligt"(Z:144-146+148)Zahwabeskriver her, hvordan enunderviser har påpeget, at hendes skattekroner går til at

finansierekvinderneskontanthjælp.Jegforstårdetsådan,atZahwabliverstødtoverdet,da

huntolkerdetsomenanklage,ogatkvinderneblotkunnearbejde,hvisdeville.Hunfølerdog

ikke,athunmodtagerkontanthjælpefteregetvalg,menfordihunblivernødsagethertilpga.

sine barrierer for arbejdsmarkedstilknytning. På analytisk niveau føler Zahwa sig dermed

krænket, fordi hendes problemforståelse ikke tillægges betydning, og hun mødes med en

grundlæggendemistillidift.viljentilatarbejde.

Krænkelser

Krænkelser opstår som nævnt, når kvindernes problemforståelse og perspektiver ikke

anerkendes. Ifølge Honneth er anerkendelse afgørende for menneskets identitet, idet man

ikkekanudvikleetpositivtselvforhold,hvismanmiskendesfordepositiveegenskaber,som

man tilskriver sig selv.Dvs. atdethandleromatblivegenkendt somdenperson,manselv

meneratvære(Høilund&Juul,2005:30).

86

Jegvil idetteafsnitsenærmerepåkvinderneskrænkelsesoplevelser,dadegår igenideres

oplevelserafbeskæftigelsesindsatsen.Krænkelsesoplevelserne finderbådested i forhold til

samarbejdetmedsagsbehandlerenijobcentret,iforbindelsemedhenvisningtilprojektetog

vedsygemeldingerfraprojektet.

Med inspiration fra Høilund og Juul vil jeg opdele kvindernes krænkelsesoplevelser i

krænkelse af den enkelte som etisk person og som juridisk person. Krænkelse som etisk

person omhandler den enkeltes manglende "sociale synlighed" ved, at hendes version af

sagennegligereseller tilsidesættes.Krænkelsesom juridiskpersonhenviser til, athun ikke

fårderettigheder,somhunskullehaveifølgeloven(ibid.:33ff).

Krænkelsersometiskperson

Ramlea beskriver, hvordan hun i kontaktenmed sin sagsbehandler i jobcentret oplever, at

hunikkebliversetoghørt,somdetunikkeindividhuner.Hunharoverforsagsbehandleren

givetudtrykfor,athendeshelbredogsocialesituationsomalenemortilfembørn,herunder

ensønmedinfantilautisme,gør,athunikkemagteratdeltageiprojektet.Hunudtaler:

"De siger, at alle folk er syge,menman skal ikke blande folk sammen. Alle er forskellige, frapersontilperson.Deharalleforskelligeproblemer.Dumåikkeblandemineproblemersammenmeddem,deandrehar.Deterikkemine.Mineegneproblemererforskelligefradeandres.(...)Determegetvigtigt,athunacceptererdeting,jeghar."(R:316-319og359)Jegforstårovenståendesåledes,atRamleaoplever,atderikkebliverlyttettilhende,ogatder

ikke tages højde for hendes særlige sociale og helbredsmæssige situation. På dennemåde

opleverhun,athunsættesibåsmeddeøvrigekursisterpåprojektet.

YdermereharRamleaenoplevelseaf,athunikkeblivertagetseriøst,idethunfornemmer,at

hendessagsbehandlertror,athunslapperafderhjemmeistedetforatarbejde:

"Huntrorbare,atjegsidderhjemmeogtænderfjernsynet.Jegkanikketændedet.Jeglæserkunavisen,efterjegerkommetindibussen.Jegharikketidtilatsefjernsynogslappeaf." (R:839-840)Det er ikke muligt at udlede, om sagsbehandleren ligefrem har sagt til Ramlea, at hun

forestiller sig dette, eller om det er Ramleas tolkning af sagsbehandlerens udsagn. Uanset

hvadfølerRamlea,atdetblivernegligeret,athunbrugeralsintidogoverskudpåsinefem

børn, specielt sin søn med autisme, samt forskellige helbredsundersøgelser grundet egne

87

helbredsproblemer.Dettekommerogsåtiludtrykiforbindelsemed,atRamleabeskriver,at

hunerblevetsanktioneret,fordihunikkeharfulgtdekrav,dererblevetstillethende:

"Sagsbehandleren, det er hende selv, der vælger, om hun vil stoppe kontanthjælpen. Det erhendesegenbeslutning,ikke?Hvishunskrivertiljobsamtalen,ellerhunsiger,atjegikkekandetogdet,såerdetsådan.Mendeterforskelligt,hvadhunskriver."(R:348-350)Ogsenere:"Hunkendermigikke.Hvordanjegopleverdet.Hvordanjegskalkommehjem.Hvordanjegskalop hver morgen. Hun kender mig ikke. Hvordan kan hun så sige, at hun skal stoppe minkontanthjælp?"(R:355-357)Ramlea giver her udtryk for, at hendes sagsbehandler sanktionerer hende for hendes

manglendemedvirken,selvomsagsbehandlerenikkekendertilhendesproblemerogderved

ikkeforstår,hvorforhunikkemedvirker.Ramleaopleversigderforikkeset,somhunsersig

selv.Hungiverdesudenudtrykforenvilkårlighedideskøn,sagsbehandlerenforetager,idet

hun siger "det er forskelligt, hvad hun skriver". Desuden lægger hun vægt på, at det er

sagsbehandlerens egenbeslutning at sanktionere. Jeg tolker det således, at Ramlea oplever

det som yderligere krænkende, at hun ikke oplever beslutningen som retfærdig, men som

sagsbehandlerensegen,vilkårligebeslutning.Dettekanogsåsessomenretligkrænkelse,som

jegvilvendetilbagetilnedenfor.

SagsbehandlerensmulighedforatforetageetskøniRamleassagkanforståsudfradesærlige

regler om sanktioner for kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed.

Sagsbehandlerenskalforetageenskønsmæssigvurderingaf,hvorvidtderergrundlagforat

undlade en sanktion, hvis der vurderes at være en rimelig grund til forseelsen (jf. Lov om

Aktiv Socialpolitik). Desuden skal sagsbehandleren vurdere, om sanktionen vil fremme

rådigheden hos kontanthjælpsmodtageren. Denne vurdering kan være vanskelig for

sagsbehandlerenat foretage,bl.a. fordiderer forskelligeopfattelseraf,hvordanrådigheden

fremmes, og hvad der anses som "en rimelig grund". På denne måde kommer

sagsbehandlerenspersonligeholdningersamtdetenkeltejobcenters(skrevneelleruskrevne)

retningslinjertilatpåvirkehendesellerhansskøn.

Det,atsagsbehandlereharstorebeføjelsertilat foretageskøn,kanendvidereforståsudfra

Lipskysteoriomfrontlinjebureaukratersmagtogindflydelse,nårvedtagnelovgivningerskal

overføres tilpraksis.Lipskypåpegersåledes,at frontlinjebureaukraterharmulighed forhøj

88

grad af skøn, fordi deres arbejdsområde er så komplekst, at der ikke kan lovgives om alle

facetterafdet.Desudenerderpolitisketønskeom,at frontlinjemedarbejderne skalkunne

tagehøjde fordenenkeltes særligeomstændighederogvære fleksible ihåndteringenheraf

(Lipsky, 2010:15). Lipsky hævder dermed, at den enkelte frontlinjemedarbejders store

beføjelsertilatforetageskøneruundgåelig(ibid.:16).

Yasmin kommer ogsåmed udtalelser, der vidner om, at hun oplever krænkelser som etisk

person. Hun har som tidligere nævnt meget begrænsede danskkundskaber, men

undervisningenpåprojektetforegårudelukkendepådansk.Hungentagerfleregangeiløbet

af interviewet, at hun blot er fysisk til stede under undervisningen, men at hun slet ikke

forstår, hvad der bliver sagt. Hun har derfor udtrykt ønske om at modtage mere

danskundervisningsideløbendemedprojektet:

"Altså jeg undrermig over, atman siger, atman bliver hjulpet i det her land,men nårmansnakkermednogen,ogmansigernoget...Når jegfxharbedtom,at jegskulleværetredageiskoletildanskundervisningogendagiprojektet...Dererjoingen,derlytter.Dereringen,dergørnoget."(Y:81-84)Jegforstårovenståendesådan,atYasminharenoplevelseafikkeatblivehørt,selvomhunhar

givetudtrykfor,atyderligeredanskundervisningerenforudsætningfor,athunvilkunnefå

etudbytteafatdeltageiprojektet.

Det, atetvæsentligtelement iprojekteter, atkursistermedmangelfuldedanskkundskaber

skallæredanskunderpraktikkenelleridenarbejdsmarkedsrettededanskundervisning,som

detforegåriIntegrationsnet(jf.kapitel3),laderikketilatværeformidlettilYasmin.Hvisdet

er, er hun i hvert fald uenig i, at det er realistisk i hendes tilfælde, hvorfor hun stiller sig

uforstående overfor, at hun skal deltage i projektet. Hun kommer således til at føle sig

krænket,fordihunikkefølersighørt.

Asyahbeskriverendvidere,hvordanhunoplever,atsagsbehandlerogvirksomhedskonsulent

sætterspørgsmålstegnvedhendessygemeldinger.Hunfortæller:

"...hvismanersyg,såskalmanjoringeindogfortælle,atmanersyg.Ogdevedjo,atmanERsygoggårtillægeogsådannoget,mensåsigerdestadigvæk;”Hvorforerdusåmegetsyg?”(A:162-164)

89

Ogvidere:"I:Altsådeforstårikke,atIersyge?A: Jo, jeg trorgodt,atdeveddet.De forstårdetgodt.Måskeerdetbare fordi,atdegernevilirriterefolk.Altsånårvibliversendtafsted,såhardealleoplysningerne.Deharogsånumrepåvoreslægerogsådannoget,ikke?Ogaltså[virksomhedskonsulenten]vedjoforeksempelgodt,atjegharproblemermedminryg,ogatjeggårtilryglæge.Ogsåharjegproblemermedminallergi, og der går jeg til en anden læge, og så har jeg nogetmedmin hals, og så går jeg tilforskelligelæger,ikke?"(A:180-186)Jeg tolker det sådan, at Asyah oplever, at hun blivermødtmedmistænkeliggørelse ift. sin

sygdom,selvomsagsbehandlerogvirksomhedskonsulenterklarover,athunersyg,ogatde

hardenlægeligedokumentationihendessag.Pådenmådefølerhunsigikkeset,sådansom

hunser sig selv,nemlig somenkvindemedmangehelbredsmæssigebarrierer, somgør, at

hun iøjeblikket ikkekan indtrædepåarbejdsmarkedet.Hun føler ligefrem,atdetkanvære

foratgenerehende,atdeikketillæggerhendesproblemforståelsebetydning.

Krænkelsersomjuridiskperson

Krænkelsersomjuridiskpersonhenvisersomnævnttil,atkvinderneikkefårderettigheder,

som de skulle have ifølge loven (Høilund & Juul, 2005:33). I min undersøgelser finder jeg

primært,atdeterdeforvaltningsretligeregler,deroplevessomkrænkede.

Ifølge retssikkerhedslovens § 4 skal kommunerne tilrettelægge deres arbejdsgange på en

måde,dergørdetmuligt forborgerenatmedvirke i egen sag (Retssikkerhedsloven,2015).

Borgerensmedindflydelse skal sikres gennem en god dialog og en åben og gennemskuelig

beslutningsproces. Juul pointerer, at anerkendelsestankegangen således er forankret i

retssikkerhedsloven(Juul,2010:344).

Kvinderneopleverdogtypiskikke,atdeinddragesiogharmedindflydelsepåderessag,eller

atderharværetengennemsigtighediforholdtilvisitationentilprojektet.

Flere af kvinderne beskriver således, at de ikke kender til begrundelsen for, at de blev

visiteret til projektet. De fortæller, at de blev indkaldt til et informationsmøde hos

Integrationsnetsammenmeddereskommendeholdpåprojektet,ogatdeherfikbeskedom,

atdeskulledeltageiprojektet.Yasminudtaler:

"I:Veddu,hvorforduskulleværemediprojektet?

90

Y:Jamen,deharikkesagtnoget.Deharsendtetbrev”Duskaldeltage.Duskalværemed”.Nusidderjegsammenmeddengruppe.Jegforstårintetaf...Jeganerintetaf,hvaddesnakkerom,ellerhvaddelaver."(Yasmin76-78)SomdetfremgårafYasminsudtalelse,harhunikkefåetenindividuelbegrundelsefor,athun

erblevethenvist til projektet.Mit interviewmedhende fandt stedetparmånederefter, at

hunstartedepåprojektet,oghungiverherfortsatudtrykfor,athunikkeforstår,hvorforhun

skaldeltage.

Hinaharsammeoplevelseaf,atbegrundelsenforhenvisningeneruklar:

"Jegfikfaktiskpludseligdetherbrev,efterjegharværetsyghelesidsteår.Ogjegvarikkesådanheltforberedtpå,atjegskullestarteop,fordijeghavdesnakketmeddem[ijobcenteret]om,atfordijeghavdeværetsyg,villedeikkesendemignogenstederhensådanligemeddetsamme.Men så fik jeg det her brevpludselig alligevel. (...)Da jeg fik brevet, så tænkte jeg, at det varjobcentret,derhavde indkaldtmig. Jeghavde ikke fåetminebørntilat læsedet.Såtog jegtiljobcenteret,såsagdede”Nej,duskalikkemødeopher,deterderovre”,her[iIntegrationsnet].Såkomjegherover,ogdehavdesamletenstorgruppe,ogdervarogsåtolkmed.Ogdesagde,atjegskullestarteher."(H:50-55og57-60)Jeg forstår ovenstående således, at Hina ikke oplever, at hun har fået forklaret af sin

sagsbehandler, hvorfor hun skulle deltage i projektet, eller hvorfor hun ikke længere var

fritagetfraaktivering.Hinaharikkeværetklarover,atdernuskullestilleskravtilhendeom

atdeltageiprojektet,oghunhardesudenikkekunnetforstådettilsendtebrev.Dettegiveret

billede af, at beslutningen om, at Hina skulle deltage i projektet, ikke er blevet formidlet

tydeligttilhende,ogathunikkekenderbegrundelsenherfor.

Asyahopleverdesuden,athunikkebliverinddragetisinsag.Iforbindelsemedatvitalerom,

athunhellerevilleiordinærtarbejdeendpraktik,hvishunkunneklaredet,sigerhun,athvis

maneripraktik:

"så skalmanbarearbejdegratis, ikke?Fordideterkommunen,der ligesomsætterénetellerandetstedhen.Debestemmeroverén,ogdeterligesom,manharikkenogenrettigheder,ellerhvadskalmansige.Manbliverbaresattilnogleting..."(A:387-390)

Jeg tolkerdet således, atAsyahoplever, at kommunenhenvistehende til projektetudenat

inddragehende,ogathun sendes ipraktikudenathave indflydelsepå,hvorhungernevil

hen, eller hvad hun gerne vil beskæftige sigmed. På denmåde oplever hun, at kommunen

bestemmeroverhendeudenatgivehendemedindflydelse.Påanalytiskniveaukanmansige,

91

athunikkefårderettigheder,somhunskulleværesikretgennemretssikkerhedsloven,ogat

hunsåledesbliverkrænketsomjuridiskperson.

Ovenstående viser, at kvinderne oplever sig krænkede i både etisk og juridisk forstand.

HøilundogJuulfremhæver,atborgereoftefølersigkrænkedeimødetmedsagsbehandleren,

da borgeren ikke bliver genkendt somdenperson, somvedkommende selvmener at være

(Høilund& Juul, 2005:30). De pointerer, at borgeren bliver usynlig i social betydning, idet

sagsbehandlerenaf"misforståetgodviljepåforhåndmeneratvide,hvemborgerener,oghvad

derergodtforhamellerhende"(ibid.).Ovenståendekrænkelsesoplevelserviser,atkvinderne

ikke blev inddraget i visitationen til projektet, da jobcentret mente at vide, at det er "det

bedste for dem".Ud fraMette Landbos udtalelse tyder det endvidere på, at de i jobcentret

meneratvide,hvemkvinderneer-nemligkvinderderharvalgtatværehjemmegåendeog

fokuserepåderes sygdomme fremfor at arbejde.Hermedbliverkvinderneusynlige i social

betydning.

Anerkendelsehandler ikkeom,at jobcentretskalanerkendealt,hvadkvinderneønskersig,

menatdeindgårienreelsamtalemedkvinderneoghørerderesperspektiver.

Jeg mener dog ikke, at "ansvaret" for de utilsigtede krænkelser af kvinderne alene kan

pålæggessagsbehandlerneellerjobcentret.Detudspringerihøjgradafdenlovgivning,derer

på beskæftigelsesområdet, og som de i jobcentret er forpligtet til at følge. Lovgivningen

fremhæver, at sagsbehandlerne skal have fokus på kvindernes ressourcer og deres

beskæftigelsesmuligheder,ogsåselvomdeharomfattendeproblemerudoverledighed.Dette

vanskeliggør,atsagsbehandlerenesamtidigfølgerretssikkerhedslovenogdermedinddrager

kvindernes eget perspektiv. Dette vil nemlig indebære, at kvindernes sociale og

helbredsmæssige problemer tages alvorligt (Caswell &Markussen, 2011). Sagsbehandlerne

står således over for tomodsatrettede krav, somer vanskelige at vægte lige højt samtidigt

(ibid.).

Juul påpeger, at der i praksis typisk sker det, at beskæftigelseslovgivning overruler

retssikkerhedsloven. Han bygger denne antagelse på flere undersøgelser, der viser, at

kommunerne følgerbeskæftigelseslovgivningen imegethøjgrad,mensretssikkerhedsloven

ofte ikke følges strikt (Juul, 2010:245-246). Dette kan bl.a. forstås ud fra den kontrol og

styring(herunderdeøkonomiskeincitamenter),somkommunerneerunderlagt(ibid.:246).

92

Det særlige ved integrationspålægsprojektet er desuden, at kvinderne skal

virksomhedsplaceresuansetderesbarrierer,hvormedderfraSTAR'ssideerforetagetenklar

vægtning af kvindernes beskæftigelsespotentiale frem for inddragelsen af deres eget

perspektiv.Kvinderneskrænkelsesoplevelserkansesilysetafdennevægtning.

Positiveoplevelser

Udover krænkelsesoplevelserne ovenfor giver flere af kvinderne udtryk for, at de også har

haftpositiveoplevelser i forbindelsemeddeltagelseniprojektet.Detdrejersigprimærtom

socialt samvær med de øvrige kursister/kolleger samt anerkendelse af deres indsats i

praktikforløb.Derudoverfremhævessamspilletmeddenenkeltevirksomhedskonsulentsom

afgørendeforudbyttetafforløbet.

Hina fortæller, at fordelen ved at deltage i projektet er det sociale samvær med andre

mennesker, som hun oplever både under praktikforløb og til undervisningen i

Integrationsnet.Hunsiger:

"Jeg tænkte, at det også er fint nok, at jegogsåkommerud, fordi hvad skal jeg siddeog lavealenederhjemme?"(H:160-161)Trods sinebarrierer opleverHina, at det givermening at kommehjemmefra, dahunellers

villesiddealenederhjemme.Dettekanforståsudfrahendesbegrænsedesocialenetværk(jf.

2.delanalyse).Hunuddybersenere:

"Jegkangodtlideatkommeud.Atværesammenmedandremenneskerogsnakkemeddem.Detersværtatseandretilhverdag.Jegharikkesåmangeveninder,sådetermegetgodt,atmankommerlidtudetstedogersammenmedandre."(H:458-460)Jegtolkerdetsådan,atHinaværdsætterdetsocialeaspektvedatdeltageiprojektet,dahun

ellerserensomogikkesnakkermedandreidetdaglige.Pådennemådebryderdeltagelseni

projektetmeddensocialeisolation,somHinaellersoplevede.

Hinafortællerdesudenomfordelenevedsintidligerepraktikplads:

"Devarmegetsøde,ogchefensagdeogså,dajegstoppedederfra,atjeghavdegjortdetgodt."(H:266-267)Her tillægger Hina de gode sociale relationer til kollegerne samt ros fra sin tidligere chef

betydning.Somtidligerenævntanserhunsigselvsompligtopfyldende,hvorforjegtolkerdet

93

således, at hun oplever sig anerkendt i praktikken, når hun værdsættes som en god

medarbejder.Pådennemådebliverhunset,somhunsersigselv.

Asyah pointerer ligeledes, at fordelene ved at være i praktik er de gode kolleger og

anerkendelsenforhendesindsats:

"I:Vardernogetgodtvedatværeder[ipraktik],synesdu?A:Altsåmedarbejdernevarihvertfaldsøde.Ognårmedarbejderneersøde,såharmanogsålysttilatværeder."(A:416-418)(...)"A:Jegfikogsårosformitarbejde.I:Ja.Hvadbetyderdetfordig,atdufikros?A:Meget,selvfølgelig.Hvismanarbejderhårdt,ogmanikkefårnogetfeedback,så…"(A:420-422)Zahwa fremhæver ligeledes det sociale samvær og anerkendelsen fra kolleger på

praktikstedetsompositiveoplevelserforhende:

"Jeg er virkelig, virkelig taknemmelig for begge steder, jeg har været i praktik.Det har væretrigtig gode mennesker, jeg har været omgivet af. Til min fødselsdag fik jeg også enblomsterbuket."(Z:262-264)Ogsenere:"Detbetyderrigtigmeget.Detmedatmødeoppåarbejdet,ogatmankanmedsinekolleger.Istedetforatdererennegativitet,ogatmanikkekanmedhinanden"(Z:285-286)Kvinderne føler sig dermed set og anerkendt for det arbejde, de udfører under deres

praktikforløb.

Zahwafremhæverdesuden,atfordelenvedatværeipraktiker,athungørnogetforsigselv:

"Jegføler,atdeternoget,jeghargjortformigselv.Ogsådetatmankommervækfradet,manervanttil.Daminebørnerblevetældre,hardejoogsåderesegenfremtid,sånuskaljegogsåsepåminegenfremtid."(Z:227-229)Zahwagiverherudtrykfor,athendesbørnnuerblevetsåstore,athunkangørenogetforsig

selv og tænke på sin egen fremtid. Jeg tolker det sådan, at hun ikke længere ser sig selv

udelukkende sommoroghusmor,menogså somenkvindemedegneønsker for sit liv.På

denne måde kan rollen som (hus)moder varetages sideløbende med, at hun er tilknyttet

arbejdsmarkedet.Hunbeskriver,hvordanhunnunårdethusligearbejde,således:

94

Detvedjegvirkeligikke.Fordijegføler,atjegerglad,såfølerjeg,atdetheleernemt."(Z:206)Zahwaføleraltsåikke,atdetervanskeligtatvaretagedethusligearbejde,fordihunerglad

foratværeipraktik.Jegforstårdetsåledes,athunharfåetmereoverskud,idethunerblevet

anerkendtsomendygtigmedarbejderundersinpraktik.Pådennemådebliverdetletterefor

hendeathåndteredethusligearbejde,børnogpraktiksamtidigt.

Zahwa pointerer imidlertid, at det der virkelig fik hende til at ændre syn på at deltage i

projektet var den gode relation, hun og hendes virksomhedskonsulent fik opbygget til

hinanden.Hunfortæller:

"Istartenkendtejegjoikkenogen,såjegføltemigikkehelttilpas.Menmedtidensåmotiverededetmigrigtigmeget,at[virksomhedskonsulenten]ligesomfiktrykketpåderigtigeknapperogfikspurgtindtilderigtigetingogfandtudaf,hvemjegersomperson."(Z:161-164)Ogvidere:"Deterogsårigtiggodt,nårjegkanføle,atderernogen,derforstår,hvordanjeghardet.Såfårjegdetlidtbedre.Og[virksomhedskonsulenten]erenafdepersoner,derforstårmig."(Z:462-463)Zahwa giver her udtryk for, at efterhånden som hun og virksomhedskonsulenten lærer

hinanden at kende, får hun en følelse af, at virksomhedskonsulenten forstår hende. Det at

mødesmed forståelse for, hvordanhunhar det, gør, at hun får det lidt bedre. På analytisk

niveaukandetforståssådan,atZahwaanerkendessomdenperson,huner,idethunmødes

medforståelseoginteressefravirksomhedskonsulenten.Virksomhedskonsulentenformårat

"trykkepåde rigtigeknapper"og spørge ind til "de rigtige ting",hvorvedhun føler sig set

somden,hunselvmeneratvære.

Eskelinen og Olesen finder i overensstemmelse hermed i deres undersøgelse, at kontakten

mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere er afgørende for, hvordan indsatser

kommer til at fungere. Indsatser er således ikke "universeltgivne, stabile størrelser,mende

bliver til i en praksis, hvor såvel kontanthjælpsmodtagere som frontlinjemedarbejdere på

forskelligmådeermedkonstruktørerafindsatserne"(Eskelinen&Olesen,2010:8).Indsatserer

dermed relationelle og kontekstbundne. Den enkelte kvindes samspil med sin

95

virksomhedskonsulentkanaltsåhaveafgørendebetydningforhendesoplevelseraf forløbet

ogudbyttetheraf.

ForennærmereforståelseheraffinderjegdetrelevantatinddrageEskelinenogOlesenstre

kategorier, der kendetegner kontanthjælpsmodtagernes kontakt og samspil med systemet

vedhjælpafbegrebet"gradafagency".Gradafagencyhenvisertilkontanthjælpsmodtagernes

deltagelse og handlerum, som kan spænde fra kontanthjælpsmodtagerne som aktive

medspillere ogmodspillere, somværendeuden indflydelse og somudvisende selvstændige

initiativer og beslutninger. De tre kategorier er; vekselvirkning, magteløshed og egen

målbevidsthed(ibid.:9).

Zahwas samspil med virksomhedskonsulenten kan betegnes som tilhørende kategorien

vekselvirkning.Efterathunharoplevet,athunbliveranerkendtafsinvirksomhedskonsulent,

er hendes agency nemlig karakteriseret ved, at hun deltager aktivt i sit forløb, og at hun

betoneregnemålogindsatsersomforhold,hunharindflydelsepå(ibid.:44).Eksempelvishar

hunnuovervejelserom,hvorvidthunønskerattagekursermhp.atkommetilatarbejdemed

regnskab, eller om hun skal følge en anden vej, hvor hun vil have mere kontakt til andre

mennesker (jf. 1. delanalyse) Hun indgår her i et konstruktivt samarbejde med sin

virksomhedskonsulentommulighederneforfremtiden.Desudenopleverhunopbakningtilat

deltageisinpraktik:

"Isærnuhvorderernogen,derharhenvistmig,anbefaletmig,såfikjegmerelysttilatgøredet"(Z:191)Zahwa beskriver altså, at det, at hun er blevet anbefalet til praktikstedet af sin

virksomhedskonsulent,gør,athunharfåetmerelysttilatstarteipraktik.

Som følge af det konstruktive samarbejde er Zahwa altså blevet motiveret til at deltage i

projektetsamtat indtrædepådetordinærearbejdsmarkedi fremtiden.Hunersåledesgået

fraathavestormodstandmodprojektettilatværemegetmotiveretforatdeltageidet.Dette

er somtidligerenævntnetopetaf sigternemedaktivlinjen,nemligdetholdningsændrende

sigte. Zahwamøder stor anerkendelse for, at hun har gennemgået denne ændring, hvilket

blandt andet ses ved, at hun bruges som rollemodel over for de øvrige kursister. Hun

inddrages således iundervisningenhos Integrationsnet,hvorhun fortælleromsit forløb til

inspirationforandre(jf.Beskrivelseafinformanter).Denneanerkendelsekanforståsudfra,

96

athunharimplementeretdet"rigtige"værdigrundlag,idethunnuermotiverettilatgøre"det

samfundsmæssigtogmoralskrigtige",nemligatforsørgesigselv(Carstens,2005:35).

Zahwaerdenenesteafdefemkvinder,dertilhørerkategorienvekselvirkning.Deøvrigefire

kvinder tilhører derimod kategorien magtesløshed. Deres lave grad af agency, som

kendetegner kontanthjælpsmodtagere i denne kategori, ses ved, at de betoner rammer og

indsatser,somnogetdeikkeharindflydelsepå,ogdeopleverringemulighederfordeltagelse

i deres egen sag (ibid.:69). Krænkelseserfaringerne overfor er tydelige eksempler på, at

kvinderne ikkeoplever,atdehar indflydelseellermulighed foratmedvirke ideressag.De

oplever dermed ikke, at der er en konstruktivt samarbejdemed deres sagsbehandler eller

virksomhedskonsulent,hvilkethæmmermulighedernefor,atprojektetoplevessommenings-

ogvirkningsfuldt.

Delkonklusion

Ovenstående delanalyse om kvindernes oplevelser af og reaktioner på den pålagte indsats

viser,atallefemkvindertilatstartemedharmodstandmodatdeltageiprojektet,ogatde

begrunder dennemodstandmed de problemer, de har udover ledighed. At kvinderne skal

deltage iprojektetuansetdereskompleksebarriererafspejler,atderfra jobcentretssideer

mistankeom,atmodstandenivirkelighedendrejersigomkvindernesmanglendeviljetilat

arbejde. Udgangspunktet er således her, at kvinderne kunne arbejde trods deres barrierer,

hvisdeblothavdeviljen til det.Dette står imodsætning til kvindernesegen selvopfattelse.

Problemeterimidlertid,atikkeallekvinderneharenindreviljetilatarbejde,somdetkræves

ibeskæftigelsessystemetidag,menatviljenbl.a.eropståetpåbaggrundafdetpres,demødes

medisystemet.Dettemedfører,atkvinderneblivermødtmedengrundlæggendemistillid.

Somfølgeherafopstårkrænkelsesoplevelser, fordikvindernes ikke følersiganerkendtsom

dem,deer.Kvindernesoplevelserafdeltagelseiprojektetbærerderforprægaf,atdefølersig

krænkedesometiskeogjuridiskepersoner.

Zahwa oplever imidlertid, at hun ses og anerkendes, som den hun er, af sin

virksomhedskonsulent.Dettemedfører, atderes samspilbliverenvekselvirkning,hvorhun

harmedindflydelsepåsitforløb.Dettemedfører,athunblivermotiverettilatarbejde,oghun

dermedimplementererdetrigtigeværdigrundlag,doxaetomarbejdetsgoder.

97

Ovenstående giver anledning til at antage, at det er afgørende for en vellykket

beskæftigelsesindsats, at de aktivitetsparate, ikke-vestlige indvandrerkvinder mødes med

anerkendelseafderesperspektiverogproblemforståelser.Hvisdefølersigkrænkede,kande

reageremedmodstandmodindsatsen,hvilketkanvanskeliggøreetkonstruktivtudbytte.

98

Kapitel6:Konklusion

Fokus for dette speciale er ikke-vestlige indvandrerkvinders syn på sig selv i forhold til

arbejdsmarkedetsamtpådenindsats,demodtager.Påbaggrundafminforforståelse,somer

baseretpåbådeforskningogteoretiskebegreber,harjegundersøgtovenståendevedhjælpaf

en kvalitativ interviewundersøgelse. Jeg har således gennemført fem semi-strukturerede

interviews med aktivitetsparate, ikke-vestlige indvandrerkvinder, som deltager i

integrationspålægsprojektet hos Integrationsnet. Jeg har valgt en empirinær tilgang, hvor

empirienharværetstyrendeforenstorandelafdenteori,jegharanvendt.

Førstedelafproblemformuleringen,somomhandlerkvindernessynpåsigselv i forhold til

arbejdsmarkedet,blevbelystogbesvaretispecialetsførsteogandendelanalyse.

Første delanalyse viste, at kvindernes arbejdsmarkedsperspektiv er påvirket af de sociale

strukturer,deeropvoksetunder.Strukturerne,somindbefatterdetkollektivistiskelivssynog

husmoderlivsformen, har påvirket kvindernes mentale strukturer og sætter således

rammerne for det rum (habitus), hvori deres arbejdsmarkedsperspektiv kan udfoldes.

Kvindernes forventninger tilarbejdsmarkedstilknytningsamtderes forestillingerom,hvilke

arbejdsopgaverdevillekunnevaretage,såfremtdevarjobparate,erdermedpåvirketafderes

habitus.TilatstartemedunderlæggeskvinderneikkenyesocialestruktureriDanmark,hvor

de alle varetager rollen som husmoder, og deres habitus dermed bliver bekræftet. Først

senere hen mødes de med krav og forventninger til arbejdsmarkedstilknytning fra

kontanthjælpssystemet.Fortreafkvindernemedførerdissenyesocialestrukturerimidlertid

ikkeenegentligændringafdereshabitus,menderimodenbevidsthedom,atdetforventesaf

dem, at de påtager sig et lønarbejde. Dette ses bl.a. ved, atmotivationen for at arbejde for

dissekvinderbeståriatundslippesystemet,fordidefølersigsåpressede,atdehellereville

arbejde. Kun Zahwa og Ramlea, der er opvokset under sociale strukturer, hvor det var

almindeligt forkvinderatarbejde,anser lønarbejdesometgode.Zahwaermotiveret forat

arbejde, fordi hun derved oplever sigmere integreret i samfundet,mens det afgørende for

Ramleaer,atetarbejdeermeningsfuldt.

Deøvrigekvinderharendvidereinternaliseretdoxaetomarbejdetsgoderietsådantomfang,

atdeopfatterdetsomenselvfølge,atuddannelseogarbejdeerdetretteforderesbørn.

99

Kvindernes arbejdsmarkedsperspektiv bærer således præg af, at de alle ønsker at arbejde,

mensbaggrundenherforvarierer.Dennevariationkanforståsudfrakvinderneshabitus,som

særligterpåvirketafderestidligeresocialisering.

Andendelanalysehar fokuspåkvindernesbarrierer forarbejdsmarkedstilknytningoggiver

en forståelse for, hvorfor kvinderne ikke er i arbejde, selvom de udtrykker ønske herom.

Analysenviser,atkvinderneharmassivebarriererbeståendeafmanglendelandespecifikog

almen human kapital i form af uddannelse, erhvervserfaring og sprog. Dertil kommer en

rækkehelbredsbarrierer, socialeproblemersamtsocialenormerog forventninger fraderes

stærkesocialenetværk.Kvindernesbeskrevnebarriererer i trådmeddenforskning,derer

på området, om årsagerne til ikke-vestlige indvandrerkvinders marginale position på

arbejdsmarkedet. Min analyse viser dog, at flere af barriererne kan forstås ud fra de

strukturelleforholdiDanmark,selvomdekommertiludtrykiformafkvindernesindividuelle

manglendehumankapitaloghelbredsmæssigeproblemer.

Samlet set viser de to første delanalyser, at kvindernes syn på sig selv i forhold til

arbejdsmarkedet bærer præg af, at de gerne ville arbejde, men at de pga. deres barrierer

oplever,atdeikkekan.DettegørsigogsågældendeforZahwa,somellersadskillersigmeget

fra de øvrige kvinder, og som eksempelvis nu formår at anvende mental mestring af sin

helbredsmæssige situation. Hun oplever dog, at hun mangler den landespecifikke humane

kapital, hvilket udgør den primære barriere for selvforsørgelse for hende på nuværende

tidspunkt.

Specialets tredjedelanalysehar fokuspåkvindernesoplevelserafog reaktionerpåatblive

pålagt deltagelse i projektet. Denne delanalyse viser, at alle kvinder til at starte med har

modstandmodatdeltageiprojektet,ogatdebegrundermodstandenideproblemer,dehar

udover ledighed. I jobcenteret er udgangspunktet imidlertid, at kvinderne godt vil kunne

arbejdepåtrodsafderesbarrierer,hvisdeblothavdeviljentildet.Dettestårimodsætningtil

kvindernes egen selvopfattelse i forhold til arbejdsmarkedet som beskrevet ovenfor.

Kvinderneopleverderfor ikke, atdebliver anerkendt somdem,de selvmener at være.En

anerkendelse,somifølgeHonnetherafgørendefor,atdekanopbyggeetpositivtselvforhold.

Kvindernefølersigsåledeskrænkedebådesometiskeogjuridiskepersoner.

100

Krænkelsesoplevelser opstår i forbindelse med, at kvinderne ikke oplever, at deres

problemforståelsetillæggesbetydning,elleratdesesoganerkendessomkvinder,dergerne

villearbejde,hvisdekunne.Defølersåledes,atsystemetnærermistillidtilderesviljetilat

arbejde. Desuden oplever de krænkelser i forbindelsemed, at de ikke føler sig inddraget i

deressag,somdederforhellerikkeføler,atdeharmedbestemmelseiforholdtil.

Zahwaopleversomdeneneste,athunmødesmedanerkendelseafsinvirksomhedskonsulent,

hvilket medfører en markant ændring af hendes holdning til projektet og ønske om at

indtrædepåarbejdsmarkedet.

Idet fire af kvinderne oplever, at deres habitus og forståelse af egne barrierer ikke

anerkendes,opnårdeikkeenOplevelseAfSammenhængideresliv.Dermedbliverdeltagelsen

iprojektetmeningsløsfordem.

Zahwa oplever derimod, at hun mødes med anerkendelse af hende som person, hvormed

hendespositive selvforholdopbyggesog influererpåhendesmestringafegethelbredsamt

håndteringenafhusligeopgaverihverdagen.Hunopleverdetdermedsommuligtatindtræde

påarbejdsmarkedet,hvormedhendeshabitusbekræftes.PådennemådeharhunenOASisit

liv,somgørprojektetogtilknytningtilarbejdsmarkedetmeningsfuldt.

Kvindernesmodstandmodatdeltage iprojektetkansåledes forståsud frabådedereseget

arbejdsmarkedsperspektiv og oplevede barrierer, samt ud fra systemets mistillid og

manglendeanerkendelseafkvindernesvirkelighedsopfattelse.

Somnævnt imetodeafsnittetkan jeg ikkeudframinkvalitativeundersøgelsegeneralisere i

statistisk forstand. Jegmenerdog, at flereafpointerneovenforkangeneraliseresanalytisk,

dvs. at de kan være vejledende i forhold til, hvad der kan ske i andre lignende

beskæftigelsesprojekter.

For det første sandsynliggør min analyse, at ikke-vestlige indvandrerkvinders livssyn og

livsformer har betydning for deres arbejdsmarkedsperspektiv, og at disse ikke er let

foranderlige,særligtikkehvisdeerblevetbekræftetefterankomstentilDanmark.Derudover

vil ikke-vestlige indvandrerkvinder formodentligt også i andre lignende projekter føle sig

krænkede,såfremtderessynpåsigselviforholdtilarbejdsmarkedetikkeanerkendes.Ogsåi

andre tilfælde ville dette kunne føre til enmodstandmod at deltage i indsatsen, som kan

101

vanskeliggøre, at kvinderne får et udbyttet heraf. Dette giver anledning til at fremhæve

vigtighedenafretssikkerhedslovenssikringafborgerensmedvirkenogmedindflydelse.

102

Kapitel7:Vurderingafanalysensfund

I dette kapitel vil jeg se nærmere på kvaliteten af analysens fund. Først vil jeg tage

udgangspunktianalysensvaliditet(gyldighed)ogreliabilitet(pålidelighed),hvorefterjegvil

diskutere betydningen af de teoretiske ogmetodiske valg, jeg har truffet i forbindelsemed

undersøgelsen.

Indenfordenpositivistiskevidenskabstraditionhenviservaliditettil,ommanundersøgerdet,

manønskeratundersøge,mensreliabilitetomhandler,ommanharundersøgtdetpræcistog

ensartet, så andre forskere ville nå frem til samme resultat. Undersøgelsens kvalitet bliver

således et spørgsmål om overensstemmelse mellem virkeligheden og den viden, der

produceresomden(Juul&Pedersen,2012:426).

Med specialets hermeneutiske udgangspunkt søger jeg imidlertid ikke en sand viden om

virkeligheden, men derimod at belyse mine informanters syn på sig selv i forhold til

arbejdsmarkedet og deres oplevelser at den påtvungne indsats. Udgangspunktet er således

ikke,atderfindesénsandviden,somjegskalfindeigennemminundersøgelse,menderimod

at der kan være en mangfoldighed af fortolkninger af informanternes udtalelser. Det er

dermedafgørendeatargumenterefordevalg,dertræffes,ogdetendeligevaliditetskriterium

bliverdermedstyrkeniargumentationensomhelhed(Juul,2012:128).

Jeghariforlængelseherafbestræbtmigpåatforklareogargumenterefordet,jeggørimin

undersøgelse,bådeimetodeafsnittetogifortolkningerneianalysen.Jeghardesudenløbende

underbyggetmine fortolkningermed inddragelseafandenforskningogteoretiskebegreber

fordervedatsandsynliggøre,atfortolkningerneerplausible.

Medenhermeneutisktilgang,hvorjegfortolkerinformanternesoplevelser,kanreliabiliteten

i gængs forstand ikke sikres, da forskellige forskere vil fortolke forskelligt afhængigt af

forforståelseogforudsætninger.Andreforskerevilsåledeskunnenåfremtilandreresultater

endmig.Jegharimidlertidredegjortformineforskningsbaseredeogteoretiskeforforståelser

(jf. kapitel 2) for dermed at leve op til kravet om gennemsigtighed. Reliabiliteten i min

undersøgelsehandlernemligomgennemsigtighedfremforreproducerbarhed(ibid.:131).

Foratsikrespecialetspålidelighedhar jegdesuden imetodeafsnittetgjortmigovervejelser

om,hvorvidtminrollesominterviewersamtrammerneforafholdelsenaf interviewenehar

haft betydning for de svar, informanterne gav. Der er som nævnt en risiko for, at

informanternesvarededet,deforventede,atjeggernevillehøre.Jeghardogvedhjælpafden

103

hermeneutiskefortolkendetilgangsøgtatkomme"bagom"disseudtalelser,nårdekanhave

værettilstede.

På baggrund af ovenstående vurderer jeg, at undersøgelsens validitet og reliabilitet

umiddelbart er høj, da jeg argumenterer for mine valg og fortolkninger igennem hele

specialet,oggennemsigtighedendermederstor.

Jegvilnusenærmerepånogleafdeteoretiskeogmetodiskevalg,somjeghartruffet,ogsom

harbetydning forde fund,analysengiveranledning til.Valgetaf teorier såledesafgørende

for, hvordan jeg anskuer informanternes udsagn. For det første har det haft betydning for

undersøgelsen,at jegharvalgtenempirinærtilgang,hvorhovedpartenafminteoriervalgt

påbaggrundafmineempiriskefund.Jegharsåledesikkesøgtbestemtefund,somkunnebe-

ellerafkræftemitteoretiskeudgangspunkt.Derimodharempirienværetstyrendefor,hvilken

teori jeghar fundetrelevant.Nårdetersagt,betyderdet ikke,at jeg ikkekunnehavevalgt

andenteori,sominformanternesudsagnogsåkunneforståsudfra.Eksempelvisbetydermit

valgomat forståkvindernesarbejdsmarkedsperspektivudfraBourdieushabitus-begreb,at

jeg fokuserer på strukturernes påvirkning af kvindernes handlerum. Dette indebærer et

fravalg af en mere aktørorienteret retning med fokus på subjekters intentioner og

handlingspotentialer. Desuden havde jeg på forhånd en teoretisk forforståelse om det

kollektivistiske livssynog livsformer, somgør, at jegkanhave tillagtdisse faktorer for stor

betydning forkvindernesarbejdsmarkedsperspektiv.Da jegundermine interviewssøgteat

væresååbenog"naiv"sommuligt,menerjegdogikkeselv,atdettevartilfældet.

Valgetafspecialetsmetodisketilgangmedanvendelsenafkvalitativeinterviewsharligeledes

betydning formine fund. Jeghardermedudelukkende fokuseretpåkvindernes fortællinger

omderesoplevelser.Vedatanvendeeksempelvisetcasestudiesommetodeville jegkunne

havehaftadgangtilobservationerafkvindernetilundervisningenhosIntegrationsnetelleri

forbindelse med samtaler med sagsbehandlere eller virksomhedskonsulenter. Dette kunne

sandsynligvisthavebidragetmednuanceringerafspecialetsfund.

104

Kapitel8:Perspektivering

Idettesidstekapitelvil jegdiskutere,hvordanintentionenmedintegrationspålægsprojektet

kanforståsudfrabegreberneinklusion/integration.

På trods af pålæggets ensidige formål om at få flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde

anvendesordet"integration" iprojektetsnavn.Dettekanses i lysetafdenpolitiskediskurs

om,atarbejdsmarkedstilknytningerligintegration(Emerek,2003:4)."Arbejdspålæg"havde

måskeværetmeredækkende.Spørgsmåleterimidlertid,ompålæggetomarbejdekanføretil

integrationafikke-vestligeindvandrereisamfundet.

Kristensenm.fl.påpeger,atbegreberne"social integrationog"social inklusion"ofteblandes

sammen. De pointerer, at social inklusion betyder at bekæmpe eller fjerne barrierer for

ekskluderede,menssocial integrationhandleromtilhørsforhold:en indre følelseafatvære

endelafsamfundet(Kristensenm.fl.,2007:5).Mankansåledesgodtværeinkluderetudenat

væreintegreret,menmankanikkeværeintegreretudenatværeinkluderet(ibid.:1).

Ud fra denne forståelse af begreberne søges kvinderne inkluderet på arbejdsmarkedet i

forbindelsemeddeltagelseiprojektet.Detvilsige,atbarriererforsøgesfjernet,sådetbliver

muligtforkvinderneatarbejde,hvorefterhåbeter,atdefølersigintegreredeisamfundet.Det

handlerdogihøjgradom,atkvindernesskalhjælpestilatfjerneindividuellebarrierer,mens

derermegetlidtfokuspåatnedlæggebarriereridetdanskesystem.Fxerderiprojektetikke

fokuspåatskaberammerforetmererummeligtarbejdsmarkedellerenmereligeadgangtil

sundhedssystemet.

Projektet skaber dog en inklusionsmulighed på arbejdsmarkedet, som er afgørende for, at

kvindernekanfølesigintegrerede.Udeninklusioningenintegration.

Deterimidlertidvanskeligtatforestillesig,atkvinderneopnårenfølelseafsammenhørighed

(integration), når deres habitus og problemforståelse ikke ses og anerkendes. Flere af

kvinderne har aldrig haft en forventning om at arbejde, og de har desuden alle såmassive

barrierer ift.arbejdsmarkedet,atdeikkeføler,atdekanarbejde.Meddeltagelse iprojektet

forventes de at ændre sig, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet. Det er dog meget

tvivlsomt,omkvindernekanpåtvingesettilhørsforholdved,atbarriernefortilknytningentil

arbejdsmarkedet nedbrydes. Kvinderne kan godt være tilknyttet arbejdsmarkedet uden at

opnådennesammenhørighedsfølelse.Dettegældersærligt,hvisdeprimærtansættesiusikre

105

stillinger i periferien af et segregeret arbejdsmarkedet (jf. Ejrnæs).De kan altså inkluderes

udenatfølesigintegrerede.

Ovenstående giver anledning til en vis skepsis i forhold til at antage, at ikke-vestlige

indvandrerenødvendigvisvil følesigbedre integrerede idetdanskesamfund,nårdestilles

over for et arbejdspålæg. De skal anerkendes, som dem de er, for at kunne opnå en indre

følelseafathøretilisamfundet.

En måde at anerkende kvinderne på kunne eksempelvis være, at de i højere grad gives

mulighedforenkombinationafdanskundervisningogdeltagelseiprojektet,somflereafdem

udtrykkerønskeom.Derkunnedesudenihøjeregradtageshensyntildeønskerogdrømme,

somkvindernehartilarbejdsfunktionerpåsigt.Endeligkunnekvinderneinkluderespåandre

delområder end arbejdsmarkedet for derved at øge sandsynligheden for, at de med tiden

kommertilatfølesigintegreredeisamfundet.

106

Litteraturliste

AlbrektLarsen,C.(2009).Manglendeinformation,netværkogselektion-etoverordnetperspektiv.IC.AlbrektLarsen,&J.J.Pedersen,Ledighedsparadokset.Information,netværkogselektionpåarbejdsmarkedet(s.19-38).Frydenlund.

Andersen,H.L.(2012).Forklarendeanalyseafikke-vestligeindvandreresarbejdsmarkedstilknytning.København:KORA:DetNationaleInstitutforKommunersogRegionersAnalyseogForskning.

Antoft,R.,&Salomonsen,H.H.(2007).Detkvalitativecasestudium.IR.Antoft,M.H.Jacobsen,A.Jørgensen,&S.Kristiansen,HåndværkogHorisonter-traditionognytænkningikvalitativmetode(s.29-57).SyddanskUniversitetsforlag.

Antonovsky,A.(2000).Begrebet"oplevelseafsammenhæng".IA.Antonovsky,Helbredetsmysterium.Attålestressogforbliverask(s.33-46).København:HansReitzelsForlag.

Arcel,L.T.(1988).Livsformogindividopfattelse.PsykeogLogos(9),s.128-140.

Arendt,J.N.(19.februar2015).Kora:Hurtigereerikkealtidbedre.Altinget.dk.

Bauman,Z.(2002).Formåletmedatarbejde:atskabearbejdsetikken.IZ.Bauman,Arbejde,forbrugerismeogdenyefattige(s.15-40).København:HansReitzelsForlag.

Beskæftigelsesministeriet(2002).Aftaleom"Flereiarbejde".Beskæftigelsesministeriet.

Beskæftigelsesministeriet(2013).Aftaleomenreformafkontanthjælpssystemet–flereiuddannelseogjob.Beskæftigelsesministeriet.

Beskæftigelsesministeriet(2013b).Hvaderressourceforløb?Hentetd.11.01.16frahttp://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Ressourceforloeb/Hvad%20er%20ressourceforloeb.aspx.

Beskæftigelsesministeriet(2014).http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2014/07/Danske-og-svenske-kvinder-arbejder-mest-i-EU.aspx.Hentetd.29.10.15frawww.bm.dk.

Blauenfeldt,M.,&Priskorn,S.(2013).Traumerogbeskæftigelse.IG.Svendsen,Traumatiseredeflygtningeogsocialtarbejde(s.97-120).2.udgave.HansRietzelsForlag.

Bourdieu,P.(1997).Denstatsligekonstruktionaffolksmåderattænkepå.IP.Bourdieu,Afpraktiskegrunde(s.123-131).København:HansReitzelsForlag.

Bourdieu,P.(2007).Strukturer,habitus,praksisser.IP.Bourdieu,Denpraktiskesans(s.91-109).København:HansReitzelsForlag.

Bredgaard,T.,Jørgensen,H.,Madsen,P.K.,&Rasmussen,S.(2011).DanskArbejdsmarkedspolitik.København:Jurist-ogØkonomiforbundetsForlag.

107

Carstens,A.(2005)."Motivation"ivisitationssamtalerpåaktiveringsområdet.IM.Järvinen,J.ElmLarsen,&N.Mortensen,Detmagtfuldemødemellemsystemogklient(s.28-57).Aarhus:AarhusUniversitetsforlag.

Caswell,D.,&Markussen,A.M.(2011).Udsatteledigeerklemtibeskæftigelsessystemet.Hentetd.07.01.16fra://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i7012/Udsatte-ledige-er-klemt-i-beskaeftigelsessystemet.

Caswell,D.,Eskelinen,L.,&Hansen,S.L.(2002).LangtidsledigeserfaringermedArbejdsformidlingenogaktivering.København:AKF.

Caswell,D.,LindegaardAndersen,H.,Høybye-Mortensen,M.,Markussen,A.,&LundfosThuesen,S.(2011).Nårkassensmækkesi.Analyseraføkonomiskesanktioneroverforkontanthjælpsmodtagere.København:AKF,AnvendtKommunalForskning.

CenterforJobindsats(2014).Ansøgningsskema-Finanslovenskonto17.46.67.30.Forsøgmedintegrationsoplæg.

CenterforJobindsats(2015).StatuspåIntegrationspålægsprojektet.

DanmarksStatistik(2013).http://www.dst.dk/da/statistik/NytHtml?cid=19187.Hentetd.29.10.15frawww.danmarksstatistik.dk.

DanmarksStatistik(2014).IndvandrereiDanmark2014.

Dyhr,L.(2000).Etniskeminoriteter.IN.Michelsen,B.ToftgaardJensen,C.VintherNielsen,&M.Schroll,Klinisksocialmedicin(s.207-215).Munksgaard.

Ejrnæs,A.(2008b).Humankapitalversusnetværksteori.IA.Ejrnæs,Integrationellerisolation?Etniskeminoriteterpåarbejdsmarkedet(s.51-74).Frederiksberg:NytfraSamfundsvidenskaberne.

Ejrnæs,A.(2008a).Indledning.IA.Ejrnæs,Integrationellerisolation?Etniskeminoriteterpåarbejdsmarkedet(s.9-28).Frederiksberg:NytfraSamfundsvidenskaberne.

Ejrnæs,M.(2004).Socialtnetværk.IM.Ejrnæs,J.Guldager,F.Hansen,H.Hansen,C.Jørgensen,&F.Kruse,Sociologiogsocialtarbejde(s.209-228).Frederiksberg:DanmarkForvaltningshøjskolesForlag.

ElmLarsen,J.,&HornemannMøller,I.(2004).Marginaliseringsomdetstørstesocialpolitiskeproblem.Aktiveringsometsocialpolitisksvar.II.H.JørgenElmLarsen(Red.),Socialpolitik(s.15-33).HansReitzelsForlag.

Emerek,R.(2003).Integration-ellerinklusion?Dendanskediskussionomintegration.AalborgUniversitet:AMIDWorkingPaperSeries31/2003.

Eskelinen,L.,&Olesen,S.P.(2010).Beskæftigelsesindsatsenogdensvirkningersetfrakontanthjælpsmodtagernesperspektiv.AKF,AnvendtKommunalForskning.

108

Eskelinen,L.,Olesen,S.,&Hansen,C.(2012).Litteraturreviewifm.BeskæfigelsesIndikatorProjektet.Væksthuset.

Galal,L.P.,&Galal,E.(1999).Goddagmand-økseskaft.Samtalegennemtolk.København:MellemfolkeligtSamvirke.

GoulAndersen,J.(2003).Arbejdsløshedensårsagerogkonsekvenser:Perspektiveroganalysebehov.IJ.GoulAndersen,C.AlbrektLarsen,&J.B.Jensen,Marginaliseringogvelfærdspolitik.Arbejdsløshed,jobchancerogtrivsel(s.13-41).København:Frydenlund.

GoulAndersen,J.(2008).Holdningertiluddannelseogarbejdeblandtungeindvandrere,danskereogderesforældre.RockwoolFondensForskningsenhed,Arbejdspapir20.Odense:SyddanskUniversitetsforlag.

Høilund,P.,&Juul,S.(2005).Anerkendelseogdømmekraftisocialtarbejde.København:HansReitzelsForlag.

Hofstede,G.,Hofstede,G.J.,&Minkov,M.(2010).Jeg,viogde.IKulturerogorganisationer.Overlevelseiengrænseoverskridendeverden.Handelshøjskolensforlag.

Integrationsloven(1.juli2015).Bekendtgørelseaflovomenaktivbeskæftigelsesindsats.Hentetd.15.09.15frahttps://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=173094.

Integrationsnet.(2014).IntegrationsnetsforløbsbeskrivelsetilIntegrationspålægsprojektettilKøbenhavnsKommune.

Jacobsen,M.H.,&Tonboe,J.(2004).Introduktion.IM.H.Jacobsen,&J.Tonboe,Arbejdssamfundet(s.11-26).HansReitzelsForlag.

Jakobsen,V.(2000).Marginaliseringogintegration-indvandrerepådetdanskearbejdsmarkedet1980-1996.TidsskriftforARBEJDSLIV,2(2),s.19-37.

Järvinen,M.(2004).PierreBourdieu.IH.Andersen,&L.B.Kaspersen,Klassiskogmodernesamfundsteori(s.342-363).HansReitzelsForlag.

Juul,S.(2012).Hermeneutik.IS.Juul,&K.B.Pedersen,Samfundsvidenskabernesvidenskabsteori.Enindføring(s.107-148).HansReitzelsForlag.

Juul,S.(2010).Normpluralismeogretligtpolitiskemoddiskurser.IS.Juul,Solidaritet,anerkendelse,retfærdighedoggoddømmekraft(s.342-346).København:HansReitzelsForlag.

Juul,S.,&Pedersen,K.B.(2012).Spørgsmåletomvaliditetogreliabilitet.IS.Juul,&K.B.Pedersen,Samfundsvidenskabernesvidenskabsteori.Enindføring(s.426-429).HansReitzelsForlag.

Kjersem,H.J.(26.11.14).IndvandrermedicinskKlinik,HvidovreHospital.Hentetd.04.01.16frahttp://mesu.ku.dk/events/2014/specialhealthcareformigrants/Helge_Kjersem_MESU-Global_Health_26-11-14.pdf.

109

Kristensen,O.S.,Oberman,M.-L.,&Dolmer,A.(2007).Notatomforskellenmellemsocialintegrationogsocialinklusion.PsykologiskInstitut,AarhusUniversitet.

Kvale,S.,&Brinkmann,S.(2015).Interview-detkvalitativeforskningsinterviewsomhåndværk.HansRietzelsForlag.

Launsø,L.,&Rieper,O.(2005).Forskningstyper.IForskningomogmedmennesker.Forskningstyperogforskningsmetoderisamfundsforskning(s.22-30).NyNordiskForlagArnoldBusck.

LGInsight(2004).KvinderfratredjelandeogderesarbejdsmarkedstilknytningpåFyn-Livs-ogarbejdsstrategier.Odense:LGInsight.

LGInsight(2005).Interesserogholdningertilarbejde.Fokuspåindvandrerkvinderogbeskæftigelsesindsatsen.LGInsight.

Lipsky,M.(2010).Street-LevelBureaucratsasPolicyMakers.IM.Lipsky,Street-LevelBureaucracy.DilemmasoftheIndividualinPublicServices(s.13-25).RussellSageFoundationPublications.

LovomAktivSocialpolitik.(1.juli2015).BekendtgørelseafLovomaktivsocialpolitik.Hentet25.01.16frahttps://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=173092.

Lovomenaktivbeskæftigelsesindsats.(1.juli2015).Bekendtgørelseaflovomenaktivbeskæftigelsesindsats.Hentet15.09.15frahttps://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=173094.

Møller,S.S.,&Rosdahl,A.(2006).Indvandrereijob.Marginaliseringogbeskæftigelseblandtikke-vestligeindvandrereogefterkommere.København:Socialforskningsinstituttet.

MinisterietforFlygtninge,IndvandrereogIntegration(2002).Kapitel5:Bosætningogsegregering.IIntegrationsforskningiDanmark1980-2002(s.71-91).København:MinisterietforFlygtninge,IndvandrereogIntegration.

Ministerietforflygtninge,indvandrereogintegration(2007).”Værdierognormerblandtudlændingeogdanskere.TænketankenomudfordringerforintegrationsindsatseniDanmark”.

Olsen,H.(2003).Kvalitativeanalyserogkvalitetssikring.Sociologiskforskning(1),s.68-103.

RahbekChristensen,L.(1987).Husmorilønmodtagerfamilien.IL.RahbekChristensen,Hvervoresveje.Livsformer,familietyperogkvindeliv(s.61-86).Odense:EtnologiskForum.

Retssikkerhedsloven(2015).Bekendtgørelseaflovomretssikkerhedogadministrationpådetsocialeområde.Hentetd.11.02.16frahttps://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=173199.

Rosdahl,A.(2006).Integrationpåarbejdsmarkedetafikke-vestligeindvandrereogefterkommere.Enanalyseafchancenforatfåvedvarendebeskæftigelseblandtlangvarigemodtagereafkontanthjælpogintroduktionsydelse.Socialforskningsinstituttet.

110

Rugkåsa,M.(2009).Etniskeminoritetskvinnersinntredeniarbeidslivetogkonsekvenserforbarnogfamilieliv.IK.Eide,N.A.Qureshi,M.Rugkåsa,&H.Vike,Overprofesjonellebarrierer.Etminioritetsperspektivipsykososialtarbeidmedbarnogung(s.129-147).GyldendalAkademisk.

SchultzJørgensen,P.(1999).Familieliv-ibørnefamilien.IL.Dencik,&P.SchultzJørgensen,Børnogfamilieidetpostmodernesamfund(s.108-131).København:HansReitzelsForlag.

Skipper,L.(2011).Systematiskregisterbaseretkortlægningafsundhedsproblemerneblandtdesvagestekontanthjælpsmodtagere.København:AKF,AnvendtKommunalForskning.

Skytte,M.(2016).Detkulturelleaspekt.IM.Skytte,Etniskeminoritetsfamilierogsocialtarbejde(s.79-114).HansReitzelsForlag.

Sommerschild,H.(2000).KonstruktionafOAS.IB.Gjærum,B.Grøholt,&H.Sommerschild,Mestringsommulighedimødetmedbørn,ungeogforældre(s.59-60).København:Gyldendal.

StyrelsenforArbejdsmarkedogRekruttering(2014a).Forsøgmedintegrationspålæg.Hentetd.01.10.15frahttp://star.dk/da/Om-STAR/Puljer/Forsoeg-med-integrationspaalaeg.aspx.

StyrelsenforArbejdsmarkedogRekruttering.(2014b).Bilag1:Uddybningafintegrationspålæggetselementer.Hentetfrawww.star.dk.

Vejledningom300timersreglen(2008)Hentetd.03.01.16frahttp://www.ft.dk/samling/20072/almdel/amu/bilag/145/539342.pdf

111

Bilag1:Interviewguide

Briefing:Introduktiontilmigselvogspecialet.Fortælleomderesanonymitetsamtspørgeomtilladelsetiloptagelseafinterviewet.Understrege,atjegerinteresseretideresoplevelser,ogatderikkeerrigtigeellerforkertesvar-deterderessynpåprojektet/deressituation,derinteresserermig.Understrege,atjegikkekanhjælpedemellergåindideressag.Tidsrammepåca.1time.Hovedspørgsmål Støttespørgsmål

1.Indledendespørgsmål

Førstharjegligenoglefåbaggrunds-

spørgsmål,såjegvedlidtmereomdig,inden

vigårigang.

• Hvornårstartededupåprojekteti

Integrationsnet?

• Erduipraktikligenu?/harduværeti

praktikunderforløbet?

• Hvisikkepraktik;hvorforikke,oghvad

bestårditforløbsåi?

Personligeoplysninger

• Hvorkommerdufra?(Storby/landet?)

• HvordanerdukommettilDK?

(flygtning/indvandrer/familie-

sammenført?)

• Hvorgammelerdu?

• HvorlængeharduværetiDanmark?

• Erdugift?

• Hardubørn?Hvorgamleerdinebørn?

• Hvorerduipraktik?

• Hvorlængeogihvormangetimerpr.

ugeerduipraktik?

• Hvisenlig,erdufraskilt/enke?

• Hvisgift,erdinægtefælleiarbejde?

2.Oplevelserafdeltagelseiprojektet

Jegvilnuspørgeindtil,hvordanduoplever,

deter,atdeltageiprojektethos

112

Integrationsnet.

• Hvorforskulledudeltageiprojektet?

• Hvordanreagerededu,dadufikatvide

af jobcenteret, at du skulle deltage i

projektet?

• Hvordan reagerede du, da du fik at

vide,atduskullestarteipraktik?

• Hvordanhardudetmedatdeltagenu?

• (hvis ændring) Hvad har gjort, at du

haretandetsynpådetnu?

Sanktionering(tvungendeltagelse)

• Harderværetperioderi forløbet,hvor

duikkeharkunnetdeltage?

• Harduoplevet,atduerblevettrukketi

dinepenge,fordiduikkedeltog?

• Hvisja,hvordanvardet?

• Hvad,trordu,erårsagentil,atmanfår

trukket i sine penge, hvis man ikke

møderop?

Positivefølgevirkninger

• Hvadharværetgodtvedatstartepå

projektet/ipraktik?

• Hvorforreagerededu,somdugjorde?

• Hvisafbrudtforløb;hvorformåttedu

stoppeipraktikken?

• Hvordan er dit samspil med din

virksomhedskonsulent?

• Hardufåetennyomgangskreds/nogle

godekollegeriprojektet/praktikken?

3.Husmoder-/arbejdsidentitet

Identitetsomhusmoder

• Hvadlavededuiløbetafdagenfør

projektet?

• Hvordannårdudetnu?

• Opleverdu,atdetermuligtatfå

113

arbejde/praktikogfamilielivtilatgå

opienhøjereenhed?

• Vildusige,atdueropdragettilatvære

hjemmegåendeellerudearbejdende?

Arbejdsidentitet

• Daduvaryngre,forestillededudigså,

atduskullearbejde,nårdublev

voksen?

• Kunnedugodttænkedigatarbejdei

fremtiden?

• Hvisønskeomarbejde;hvorfor?

• Hvaddrømmerduomift.

arbejdsmarkedet?

• Arbejder/arbejdededinmor/svigermor

• Hvaderhåbetfordinebørn–skalde

arbejde?

• Hvor/medhvadtænkerdu,atdukunne

arbejde?

4.Netværket

• Hardufamilie/venneriDK?

Socialkontrol

• Hvadsagdedinfamilie/vennertil,atdu

skullestarteiprojektet?

• Hvismodstand/opbakning,hvorfor?

• Hvadsigerdetildetnu?

• Hvisændring,hvadharændretderes

synpådet?

• Erditnetværkiarbejde?

• Hvemifamiliensagdehvad?(børn,

forældre,søskende,svigerfamilie)

• Hvadvilledetbetydeforfamilien,atdu

variarbejde?

5.Baggrundsspørgsmål

Fagligekvalifikationer

• Hardugåetiskoleidithjemland?

• Harduenuddannelsefra

hjemland/DK?

• Harduværetiustøttet/ordinært

arbejdeidithjemland/iDanmark?

• Hvormangeårsskolegang?

• Hvilkenuddannelse?

• Hvilketarbejdeoghvorlænge?

114

• Harduværetiaktiveringfør?

• Vurdererdu,atdinedanskkundskaber

ergodenoktil,atdukanklaredigpå

enarbejdsplads?

Barrierer

• Hvadforhindrer,atdueri

arbejde?/Hvorforerduikkeiarbejde?

• Hvilkenaktiveringoghvorlænge?

6.Afsluttendespørgsmål

Viharnuværetigennemdespørgsmål,jeg

har.

• Harduyderligerekommentarer,

spørgsmålellerandet,somdugernevil

fortællemig?

115

Bilag2:Udsnitafkodning(frainterviewmedHina)

Tema1:Arbejdsmarkedsperspektiv

Tema2:Barriererforarbejdsmarkedstilknytning

Tema3:Oplevelserafogreaktionerpådeltagelseiprojektet

Transskription Nøgleord

I:Syneshanogså,atduskullehaveetarbejde?

H:Altsåligederhavdeviikkesåmangetankeromarbejde.Det

havdejeghellerikke,fordivoresbørnvarstadigvæksmå.Jeg

villeogsågodtselvpassedem.Såvitænktemest,atdetkunne

væregodt,hvisjegkunnelæresprogetihvertfald.

I:Okay,forestillerdudigendag,atdukommertilatarbejde?

Altsåetalmindeligtjob?

H:Altsåjegveddetivirkelighedenikkeselv,fordinårdesender

migtilpraktik,såerdetdehertretimer.Mankanikkefånoget

arbejdeitretimer.Sådetvedjegikkehelt.Nårjegkommeri

praktik,sålaverjegdet,såkommerjeg.

I:Ja.Synesdu,atdetervigtigtathaveetarbejde?

H:Hvisdetvaroptilmig,såvillejeghellerearbejdeogtjene

mineegnepenge,menjegersyg,sådeterdet,dereren

forhindringformig.Forellersvillejegsletikkeværepå

kontanthjælp,fordijegsynes,atmanblivermegetdårligt

behandlet.Såvillejeghellerearbejdeogtjenemineegnepenge

I:Ja,hvadergodtvedatarbejde?Udoverattjenesineegne

penge?Kunnederværeandet,derergodt?

H:Mantænker,atmanjogernevilfølgeloveneherilandet,og

hvordanreglerneer,ogdeherting.Ogmankansige,atnogle

problemerkommersenereognogleermedfrafødslen,altsåman

bestemmerikkeselv,hvilkensygdommanhar.Mankanjokun

gøredet,mankan.Hvismankunneklarefuldtidsarbejde,såville

manjogøredet,ellerskanmanikke.

Patriarkalsk

familiestruktur,

husmoderlivsform

(Rollensomhusmoder)

Manglenderummelighed

påarbejdsmarkedet

(Forventningertil

fremtiden)

Undslippe

kontanthjælpssystemet

(Motivation)

Uforskyldtledighed

(Krænkelser)

116

I:Nej,ellerskanmanikke.

H:Altsåmankanjosige,atvieropdragetmedenanden…Jeger

opdragetpåenandenmåde,fordiiPakistanarbejdermanjo

ikke.Altsåminmorharaldrigfåetmigtilatarbejde.Hellerikke

andreiminfamilieharfåetmigtilatarbejde.Mankanse,at

konceptet,ellerhvadmankansige,samfundetersatsammenpå

enandenmådeher.Herskalnærmestallearbejdeifamilien.

I:Ja.

H:Ogjeghavdealdrigtænktdether,menmanbliverjonødttilat

gøredet,ikke?Menmankansige,atjegvillejogerne,menjeger

syg…

I:Ja,hvadtænkerdu,om…

H:…ogsåkanjegjoikkegøredet.Altsåmankanjosige,atmåske

dajegvarkommethertil,hvisjeghavdearbejdetinogleår,så

havdedetmåskeværetlidtanderledes.Menderarbejdedemin

mandjo,oghansagde,atjegikkehavdebrugforatarbejde.Ogvi

havdehellerikkebrugfordet.Oghansynessåhellere,atjeg

skullepassefamilienogsådannoget.

I:Nej.Hvisdutænker,atduikkevarsygnu,hvorskulleduså

arbejde?

H:Detkunneværehvadsomhelst.

I:Ja,erdernoget,dusynes,dukan?

H:Jeghavdefaktisktænktellerharogsåhaftlysttilatarbejde

medbørnienbørnehaveellervuggestuesom

pædagogmedhjælper.Elleratpassepågamlemennesker.

I:Ja.

H:Ogsåfordidajegkomheristarten,såhavdedejoetkøkken

her,sådesendtemigipraktikietkøkkenfrastartenaf.Ogsåhar

jegogsåbaresagt,hvergangdeharspurgt,hvorjeggernevili

praktikhen,såharjegogsåbaresagt,atjeggernevilietkøkken,

fordideterdet,jegharprøvet.

Kollektivistisklivssyn

(Opvæksten)

Jegville,hvisjegkunne+

husmoderlivsform

(Efterankomstentil

Danmark)

Arbejdemedklassiske

husmoderopgaver

(Forventningertil

fremtiden)