Studieordning for kandidatuddannelsen i islamiske studier

Skabelon for

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser

Studieordning for kandidatuddannelsen i

Islamiske Studier

2008-ordningen

Faculty of Humanities

Curriculum for Master´s Programme in Islamic Studies

The 2008 Curriculum

Rettet 2010, 2011 og 2015

Justeret 2011, 2014, 2017, 2018 og 2019

Det Humanistiske Fakultet

Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier

Københavns Universitet

Faculty of Humanities

Institute for Cross-Cultural and Regional Studies

University of Copenhagen

2

Kapitel 1

Hjemmel

Studieordningen for kandidatuddannelsen i Islamiske Studier, 2008-ordningen er fastsat med

hjemmel i

§ 67 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004,

§ 33 i bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004,

§ 37 i bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 og

§ 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013.

Kapitel 2

Formål og struktur

§ 1. Normering

Kandidatuddannelsen i Islamiske Studier er et 2-årigt fuldtidsstudium normeret til 120 ECTS-point,

hvoraf 90 ECTS-point udgøres af det centrale fag inkl. speciale, og 30 ECTS-point udgør

kandidattilvalget.

Stk. 2. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som

gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier

svarende til 1.650 arbejdstimer.

§ 2. Formål

Formålet med kandidatuddannelsen er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder

samt øge de teoretiske og metodiske kompetencer i forhold til bacheloruddannelsen. Den

studerende skal opnå en større selvstændighed og faglig fordybelse gennem de videregående

elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og

metode. Den studerende skal have mulighed for at udvikle og målrette sine kompetencer med

henblik på specialiserede erhvervsfunktioner, herunder til at blive optaget på en forskeruddannelse.

Kapitel 3

Adgangskrav og indskrivning

§ 3. Adgangskrav

Bacheloruddannelser, der giver direkte adgang til kandidatuddannelsen i Islamiske studier, fremgår

af http://studier.ku.dk/kandidat/.

Stk. 2. Fakultetet kan optage andre ansøgere end de i stk. 1 fastsatte. Optagelse sker, hvis ansøgeren

efter studienævnets vurdering har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med den direkte

adgangsgivende bacheloruddannelse, og fakultetet vurderer, at ansøger kan gennemføre

uddannelsen. Se nærmere på http://studier.ku.dk/kandidat.

Stk. 3. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, som ønsker at

følge uddannelsen på dansk, skal inden studiestart have bestået Studieprøven.

Stk. 4. Fakultetet kan betinge en optagelse på en kandidatuddannelse af, at den studerende skal

deltage i og bestå et suppleringsforløb på op til 15 ECTS-point.

Stk. 5. Suppleringsforløbet skal bestås enten inden semesterstart eller senest ved førstkommende

eksamenstermin efter den studerendes studiestart.

http://studier.ku.dk/kandidat/

http://studier.ku.dk/kandidat

3

Stk. 6. Studienævnet fastsætter årligt optagelseskapaciteten på kandidatuddannelsen i Islamiske

studier. Optagelseskapaciteten offentliggøres hvert år senest 1 år før den gældende ansøgningsfrist

på http://studier.ku.dk/kandidat/.

Stk. 7. Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser, prioriteres ansøgere efter

fastsatte kriterier, der fremgår af http://studier.ku.dk/kandidat/.

§ 4. Indskrivning

Studerende, der indskrives på en kandidatuddannelse i Islamiske Studier pr. 1. september 2008 eller

senere, er omfattet af denne ordning og de rettigheder og pligter, der er fastsat for uddannelsen. Det

er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til eksamen på uddannelsen. Den studerende

er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt.

Kapitel 4

Studietekniske forhold

§ 5. Læsning af tekster på fremmedsprog

Den studerende formodes at kunne læse tekster på engelsk, fransk og tysk.

§ 6. Normalsidebegrebet

En normalside i forbindelse med tekstopgivelser (af moderne, vestlige tekststykker) og aflevering af

hjemmeopgaver/speciale svarer til 2.400 typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af

hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag.

Stk. 2. Ved opgivelse af audiovisuelt materiale omregnes 1 minuts spilletid til 1 normalside.

Stk. 3. Fagets procedurer for godkendelse af pensumopgivelser (”petitum”) beskrives under punktet

”Eksamen” på instituttets hjemmeside.

§ 7. Stave- og formuleringsevne

Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og speciale skrevet såvel på dansk som på et

fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte

præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog

skal vægtes tungest.

Kapitel 5

Betegnelse og kompetenceprofil

§ 8. Titel

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. i islamiske studier. På engelsk bruges

Master of Arts in Islamic Studies.

Stk. 2. Udgøres kandidattilvalget af et studiemønster, giver det ret til titlen cand.mag. i islamiske

studier med tilvalg (Elective Studies) i fx kulturformidling.

§ 9. Kompetenceprofil for den færdige kandidat

Kompetencebeskrivelse

Kandidatuddannelsen i Islamiske Studier giver en grundig indføring i en række emner inden for

islamisk teologi, jura, mystik, historie, sociologi, politik og ideologi med hovedvægten lagt på det

20. og 21. århundrede.

Kandidaterne stifter i deres studium indgående kendskab til islamisk teologi, jura, mystik, historie,

sociologi, politik og ideologi i såvel muslimske majoritets- som minoritetssamfund med hovedvægt

lagt på det 20. og 21. århundrede.



4

Målet med kandidatuddannelsen i Islamiske Studier er at uddanne humanistiske kandidater, der har

en professionel og videnskabeligt baseret kompetence i islamiske forhold på et højt niveau og er

rustede til at varetage professionsudøvelse inden for en række fagområder (integrationsområdet,

journalistisk, forskning, undervisning, statslige og private virksomheder såvel som nationale og

internationale ngo’er), der arbejder i den islamiske verden.

Kompetencemål

Kandidater i islamiske studier har opnået:

Viden om og forståelse af:

islamiske retninger og strømninger, såsom salafisme, modernisme, islamiske og sufisme, og

deres indflydelse i verden i dag

islamisk lov, historisk og aktuelt

sunni- og shia-islam samt de grundlæggende islamiske skrifter (Koran, hadith, sira) og deres

nutidige fortolkninger

de islamiske studiers historie og relevante videnskabelige teorier.

Færdigheder i at:

benytte de metoder og redskaber, der er knyttet til den nyeste islamforskning

arbejde kritisk med teorier inden for den nyeste islamforskning

søge kilder og videnskabelige artikler og monografier til behandling af et selvvalgt emne

foretage analyser ved hjælp af kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig metode,

herunder tilegne sig og formulere analysens problemstilling og resultater

formidle deres viden til fagfæller og til offentligheden.

Kompetencer i at:

formulere, afgrænse og operationalisere en selvstændigt valgt problemstilling inden for

islamiske studier

kunne udvælge og begrunde de valgte metodiske og teoretiske tilgange til analysen

forholde sig kritisk analyserende og reflekterende til de teorier, diskurser og metoder, der

bruges i islamforskningen

arbejde selvstændigt og målrettet med projekter med definerede deadlines.

Kapitel 6

Uddannelsens struktur

§ 10. Kandidatuddannelsen

Kandidatuddannelsen består af moduler inden for det centrale fag samt kandidattilvalget på 30

ECTS-point.

Stk. 2. Tredje semester indeholder 30 ECTS-point tilvalg eller 15 ECTS-point tilvalg og

Projektorienteret forløb som valgfag.

Stk. 3. Kandidattilvalget kan ligge uden for det centrale fag. Der kan ikke indgå kandidattilvalg

uden for Islamiske Studier med mere end 30 ECTS-point.

Stk. 4. Uddannelsen indeholder 15 ECTS-point valgfag inden for det centrale fag.

Stk. 5. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes

inden for islamiske studier.

Stk. 6. Specialet kan efter Studienævnets afgørelse udvides til 60 ECTS-point, hvis det er af

eksperimentel karakter.

Stk. 7. Af uddannelsens strukturerede forløb fremgår et mobilitetsvindue på 30 ECTS-point, som

den studerende ved ansøgning kan benytte til studieophold, projektorienterede forløb og lignende.

5

Stk. 8. Kandidatuddannelsens strukturerede forløb fremgår af følgende oversigt:

Modul Titel ECTS

-point

Semester Prøveform Bedømme

lse

Censur Fagtype

Modul 1 Islamforskninge

ns historie

The History of

Islam Research

15 Første - - - -

Aktivitetskode:

HISA04611E

Islamforskningens

historie

The History of

Islam research

15 Første Bunden skriftlig hjemme-

opgave

Set written take-home

assignment

7-trins-

skalaen

Intern

ved én

eksami-

nator

Obligatorisk og

konstituerende

Modul 4 Shia-islam

Shia Islam

15 Første - - - -

Aktivitetskode:

HISA04641E

Shia-islam

Shia Islam

15 Første Fri skriftlig hjemmeopgave

Free written take-home

assignment

7-trins-

skalaen

Intern

ved én

eksami-

nator

Konstituerende og

valgfag

Modul 3 Islamisk jura

Islamic Law

15 Andet - - - -

Aktivitetskode:

HISA04631E

Islamisk jura

Islamic Law

15 Andet Bunden mundtlig prøve

med forberedelse

Set oral exam

7-trins-

skalaen

Intern

ved

flere

eiksami-

natorer

Obligatorisk og

konstituerende

Modul 2 Koran, hadith,

sira og tafsir

Quran, Hadith,

Sira and Tafsir

15 Andet - - - -

Aktivitetskode:

HISA04621E

Koran, hadith, sira

og tafsir

Quran, Hadith,

Sira and Tafsir

15 Andet Fri skriftlig hjemmeopgave


assignment

7-trins-

skalaen

Ekstern Obligatorisk og

konstituerende

Modul 6 Islam i Europa

og Danmark

Islam in Europe

and Denmark

15 Tredje - - - -

Aktivitetskode:

HISA04661E

Mobilitets-

vindue

Islam i Europa og

Danmark

Islam in Europe

and Denmark

15 Tredje Fri skriftlig hjemmeopgave

med efterfølgende mundtlig

prøve


assignment with subsequent

oral exam

7-trins-

skalaen

Ekstern Tilvalg

Modul 9 Projektorienteret

forløb

Academic

Internship

15 Tredje - - - -

Aktivitetskode:

HISA04691E

Mobilitets-

vindue

Projektorienteret

forløb

Academic

Internship

15 Tredje Fri skriftlig hjemmeopgave

(rapport)


assignment (report)

Bestået/Ik

ke bestået

Intern

ved én

eksami-

nator

Konstituerende og

valgfag

Modul 10 Speciale

Thesis

30 Fjerde - - - -

Aktivitetskode:

HISA04711E

Speciale

Thesis

30 Fjerde Fri skriftlig hjemmeopgave


assignment

7-trins-

skalaen

Ekstern Obligatorisk og

konstituerende

§ 11. Uddannelsens moduler

Modul 1: Islamforskningens historie

Module 1: The History of Islam Research

15 ECTS-point

6

Kompetencemål for

modulet

Modulet sætter den studerende i stand til:

at forfatte en kortere videnskabelig artikel inden for det fastsatte

omfang og emne

at relatere de overordnede teoretiske bevægelser inden for

humanistisk videnskabsteori i det 19. og 20. århundrede med særligt

fokus på islam-relaterede videnskaber

at forholde sig kritisk til islam-studiernes skiftende teoretiske og

metodiske indgange

at forholde sig kritisk reflekterende til de teorier, diskurser og

metoder, der gøres brug af i den moderne islam-forskning

at formidle de behandlede videnskabsteoretiske tilgange på et

selvvalgt problemfelt på baggrund af teoretisk indsigt.

Indholdsbeskrivelse Eksempler på temaer, der kan inddrages i modulet: Vestens orientalisme og

orientalismekritik, fransk islamforskning i Marokko, amerikansk islamforsk-

ning fra Hodgson til Lewis, tendenser i studiet af islamisk jura, sufismens

forskningshistorie, studiet af Koranen 1860-2000, postkolonialismens

teoretiske udfordringer.

Islamforskningens historie (obligatorisk og konstituerende)

The History of Islam Research (compulsory and constituent)

Eksamensaktivitetskode HISA04611E

15 ECTS-point

Faglige mål

Eksaminanden kan:

redegøre indgående for de islamiske studiers historiografi og udvikling

identificere og kritisere forskellige historiske, ideologiske, teoretiske og

metodiske retninger i moderne islamforskning

identificere og kritisk diskutere teoretiske og metodiske strømninger

benyttet i studiet af islam både i en muslimsk og en ikke-muslimsk

kontekst

anvende og kritisk perspektivere de teoretiske debatter på et

genstandsområde efter eget valg.

Undervisnings- og

arbejdsformer

Forelæsninger, holdundervisning/seminarundervisning med aktiv inddragelse af

de studerende. Det bør opmuntres, at der ved kursets begyndelse aftales emner

og problemstillinger, der kan gøres til genstand for oplæg fra de studerende.

Pensum Eksaminanden opgiver 2.000 normalsider. Pensum skal godkendes af

eksaminationsberettiget underviser.

Prøvebestemmelser

Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave.

Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen.

Eksamenssprog: Dansk, med mindre andet er aftalt med eksaminator.

Censur: Intern ved én eksaminator.

Omfang: 12-15 normalsider, og der gives en uge til besvarelsen.

Gruppeprøve: Der kan ikke aflægges gruppeprøve.

7

Særlige

bestemmelser

Den studerende har efter bedømmelsen ret til mundtlig evaluering af den

skriftlige opgave.

Modul 2: Koran, hadith, sira og tafsir

Module 2: Quran, Hadith, Sira and Tafsir

15 ECTS-point

Kompetencemål for

modulet


at erhverve sig indgående kendskab til de litterære genrer, kurset

gennemgår

at forholde sig kritisk analyserende til det selvvalgte emne, der

behandles i den skriftlige hjemmeopgave

at forholde sig reflekterende og problematiserende til de teoretiske

vinkler, der er gjort brug af i arbejdet med det selvvalgte emne

at formidle problemstillinger i relation til de klassiske, litterære

genrer og de metodiske og teoretiske problemstillnger i arbejdet med

disse.

Indholdsbeskrivelse Eksempler på temaer/emner, der kan indgå i modulet: Koranens forskellige

litterære udtryksformer, Koranens sprog og metaforik, forholdet mellem Koran

og hadith illustreret ved udvalgte åbenbaringer, forholdet mellem Koranens og

hadiths skildring af en eller flere af profeterne, hadith som

polemisk/dogmatisk litterær genre, sira-litteraturs historiografi, tafsirs

udvikling og forandring.

Koran, hadith, sira og tafsir (obligatorisk og konstituerende)

Quran, Hadith, Sira and Tafsir (compulsory and constituent)


15 ECTS-point

Faglige mål

Eksaminanden kan:

redegøre indgående for de udvalgte genrer

kritisk diskutere det teoretiske og metodiske fundament benyttet i den

opgivne litteratur

problematisere relationerne mellem de klassiske genrer og de

konsekvenser, den anvendte litteraturs resultater giver for studiet af

Koran, hadith, sira og tafsir

diskutere og perspektivere de metodiske og teoretiske implikationer af

studiet af genrerne gennemfået i kurset.

Undervisnings- og

arbejdsformer

Forelæsninger og holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende. Der

bør ved semestrets begyndelse opfordres til afdækning af emner, der kan gøres

til genstand for oplæg ved de studerende.



8

Prøvebestemmelser

Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave.


Eksamenssprog: Dansk eller et andet europæisk sprog.

Censur: Ekstern.

Omfang: 15-20 normalsider.


Særlige

bestemmelser

Den studerende har efter bedømmelsen ret til en mundtlig evaluering af den

skriftlige opgave.

Modul 3: Islamisk jura

Module 3: Islamic Law

15 ECTS-point

Kompetencemål for

modulet


at opnå kendskab til og indsigt i islamisk jura historisk og aktuelt på

et højt niveau

at forholde sig kritisk diskuterende til synspunkter formuleret i

islamisk jura i relation til det selvvalgte område

at forholde sig problematiserende til den teoretiske og metodiske

tilgang, der er gjort brug af i den benyttede litteratur

at formidle problemstillinger med relation til islamisk jura på

baggrund af teoretisk indsigt.

Indholdsbeskrivelse Eksempler på temaer/emner, der kan indgå i modulet: Islamisk ret og moderne

konstitutioner, islamisk arveret, reform af islamisk ret i det 20. århundrede,

islamisk rets forhold til og syn på menneskerettigheder, islamisk ret og synet

på kønnenes juridiske stilling, kodificeringen af islamisk ret i det 19. og 20.

århundrede.

Islamisk jura (obligatorisk og konstituerende)

Islamic Law (compulsory and constituent)


15 ECTS-point

Faglige mål

Eksaminanden kan:

redegøre indgående for islamisk jura og den metodik, der er udviklet i

islamisk fiqh historisk og aktuelt

kritisk diskutere det teoretiske og metodiske grundlag benyttet i arbejdet

med det selvvalgte emne

problematisere de juridiske implikationer i relation til det selvvalgte

emne

kritisk diskutere og perspektivere den islamiske juridiske tradition i

relation til andre juridiske traditioner.

9

Undervisnings- og

arbejdsformer




Pensum Eksaminanden opgiver 2.000 normalsider, heraf skal 200 sider være muslimske

kildetekster i oversættelse i relation til det selvvalgte emne. Pensum godkendes

af eksaminationsberettiget underviser.

Prøvebestemmelser

Prøveform: Bunden mundtlig prøve med forberedelse.



Censur: Intern.

Omfang. En time inkl. votering. Der gives 60 minutters forberedelse.


Modul 4: Shia-islam

Module 4: Shia Islam

15 ECTS-point

Kompetencemål for

modulet


at søge kilder og videnskabelige artikler og monografier til

behandling af et selvvalgt emne

at opnå indsigt i shia-islam på et højt niveau historisk og aktuelt

kritisk analyse og perspektivering af de teoretiske og metodiske

tilgange, den opgivne litteratur har gjort brug af i relation til det

selvvalgte emne

at formidle viden om shia-islam på et islamologisk teoretisk

grundlag.

Indholdsbeskrivelse Eksempler på temaer/emner, der kan indgå i modulet: Debatten om imam-

værdigheden i shia-islam, okkultation og okkultationens dogmatiske

konsekvenser, shia-islamisk ret og retsudvikling, forholdet mellem shia-lærde

og skiftende politiske systemer, shia-islamisk polemik i forhold til sunni-

islam.

Shia-islam (konstituerende og valgfag)

Shia Islam (constituent and elective)


15 ECTS-point

Faglige mål

Eksaminanden kan:

redegøre for dogmatiske og juridiske problemstillinger inden for shia-

islam, både historisk og aktuelt

redegøre indgående for forholdet mellem sunni- og shia-islam med vægt

på forskellene mellem de to islam-fortolkninger

redegøre indgående for grupperinger i shia-islam

formidle problemstillinger inden for shia-islam.

10

Undervisnings- og

arbejdsformer






Prøvebestemmelser







Særlige

bestemmelser

Den studerende har efter bedømmelsen ret til mundtlig evaluering af den

skriftlige opgave.

Modul 5: Islam i det 20. og 21. århundrede

Module 5: Islam in the 20th and 21st Century

15 ECTS-point

Kompetencemål for

modulet


målrettet at indkredse og afgrænse en problemstilling i relation til

islam i det 20. og 21. århundrede

at indsamle kilder og sekundærlitteratur til en kritisk analyse og

diskussion af den valgte problemstilling

kritisk at diskutere og perspektivere de teoretiske og metodiske

tilgange, forskere har gjort brug af i den videnskabelige diskussion af

den valgte problemstilling

at formidle den opnåede viden i en klar og overskuelig form på

baggrund af teoretisk indsigt skriftligt såvel som mundtligt.

Indholdsbeskrivelse Eksempler på temaer/emner, der kan indgå i modulet: Nye aktuelle islamiske

tænkere, nyere eksempler på fortolkninger af Koranen, islamisk politisk

tænkning, reform og nytænkning – kontinuitet og brud, islamisk feminisme,

islamisk modernitet, islam og videnskab – diskussionen om islamiseringen af

videnskaben, islamiske internationale organisationer, islamisk økonomi.

Islam i det 20. og 21 århundrede (tilvalg)

Islam in the 20th and 21st Century (elective)


15 ECTS-point

11

Faglige mål

Eksaminanden kan:

formulere en problemstilling og kritisk diskutere den relevante litteratur

teoretisk og metodisk

producere en kort og sammenhængende skriftlig synopsis

forholde sig kritisk og analystisk til teorier og metoder benyttet i den

opgivne litteratur

perspektivere den udvalgte problemstilling i relation til tendenser i islam

i det 20. og 21. århundrede.

Undervisnings- og

arbejdsformer






Prøvebestemmelser

Prøveform: Bunden mundtlig dialog med synopsis. I forbindelse med

godkendelse af pensum aftaler eksaminator og eksaminand titel og emne for

synopsen, som eksaminanden skal aflevere inden for eksamensterminen. Senest

to uger efter aflevering af synopsen afholdes den bundne mundtlige prøve, der

former sig som en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Ved den

mundtlige prøve tages der udgangspunkt i den af eksaminanden udarbejdede

synopsis.

Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Ved fastlæggelse af karakteren tæller

synopsen ⅓ og den mundtlige eksamen ⅔.


Censur: Ekstern.

Omfang: Synopsen: 5 normalsider. Den mundtlige prøve: 1 time inkl. votering.


Modul 6: Islam i Europa og Danmark

Module 6: Islam in Europe and Denmark

15 ECTS-point

Kompetencemål for

modulet


målrettet at indkredse og afgrænse en selvvalgt problemstilling i

relation til islam i Europa og Danmark

at lokalisere kilder og videnskabelig litteratur til behandling af den

selvvalgte problemstilling

at perspektivere og relatere islam og muslimer i en europæisk historie

historisk og aktuelt

at diskutere metodiske og teoretiske vinkler i litteraturen til belysning

af den udvalgte problemstilling i relation til islam og muslimer i

Europa og Danmark.

12

Indholdsbeskrivelse Eksempler på emner/temaer, der kan indgå i modulet: Muslimske institutioner

i Europa/Danmark, konvertering til og fra islam, transnationale fællesskaber –

migranter, flygtninge og deres historiske hjemlande, er der en europæisk

udgave af islam?, islam og integration, perceptionen af islam og muslimer i det

aktuelle Europa, islam, Europa og det flerkulturelle.

Islam i Europa og Danmark (tilvalg)

Islam in Europe and Denmark (elective)


15 ECTS-point

Faglige mål

Eksaminanden kan:

redegøre indgående for den muslimske tilstedeværelse historisk og

aktuelt

kritisk diskutere og problematisere spørgsmål i relation til de særlige

udfordringer, denne tilstedeværelse har stillet såvel de muslimske

grupper som de europæiske samfund over for

anvende og problematisere teorier og metoder fra den opgivne litteratur

formidle problemstillinger i relation til islam i Europa og Danmark.

Undervisnings- og

arbejdsformer



til genstand for oplæg ved de studerende



Prøvebestemmelser

Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig prøve. I

forbindelse med godkendelse af pensum aftaler eksaminand og eksaminator titel

og emne for den skriftlige opgave, der skal afleveres inden for en

eksamenstermin. Senest to uger efter opgaven er afleveret, afholdes den bundne

mundtlige prøve. Den mundtlige prøve former sig som en dialog mellem

eksaminator og eksaminand ledet af eksaminator.

Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Karakteren fastsættes på baggrund af både

den skriftlige og den mundtlige præstation, der hver tæller ½ af den samlede

bedømmelse.


Censur: Ekstern.

Omfang: Den skriftlige opgave: Maks. 15-20 normalsider. Den mundtlige

prøve: 1 time inkl. votering.


Særlige

bestemmelser

Den studerende har efter eksamen ret til en mundtlig evaluering af den skriftlige

opgave.

Modul 7: Islam, kristendom og jødedom

Module 7: Islam, Christianity and Judaism

15 ECTS-point

13

Kompetencemål for

modulet


at få indsigt i den metode og den teori, der gøres brug af ved

sammenligning af forskellige religioner

på et humanistisk videnskabsteoretisk fundament at få kendskab til

forholdet mellem de tre monoteistiske religioner på et højt niveau

historisk og aktuelt

at afdække og perspektivere islams syn på forholdet mellem de tre

monoteistiske religioner historisk og aktuelt

komparativt at diskutere og problematisere islams teologiske syn på

jødedom og kristendom

at formidle problemstillinger i relation til forholdet mellem de tre

religioner på baggrund af teoretisk indsigt.

Indholdsbeskrivelse Eksempler på emner/temaer, der kan indgå i modulet: En sammenligning af

Abraham-skikkelsen i Koranen og i Det Gamle Testamente, en tekstfunderet

gennemgang af islams begrundelse for at give bogfolk dhimma, en

sammenligning af gudsbegrebet i de tre religiøse traditioner, en tekstfunderet

gennemgang af Moses henholdsvis Jesus i Koranen og i hadith-litteraturen,

islams brug af polemik i forhold til kristendom og jødedom, islams syn på

økomenisk dialog historisk og aktuelt.

Islam, kristendom og jødedom (tilvalg)

Islam, Christianity and Judaism (elective)


15 ECTS-point

Faglige mål

Eksaminanden kan:

redegøre indgående for det historiske forhold mellem islam, kristendom

og jødedom

redegøre indgående for den historiske såvel som den moderne polemik

og dialog de tre religioner imellem

kritisk diskutere og perspektivere udvalgte aspekter af de kristnes og

jødernes juridiske, religiøse, politiske og kulturelle stilling i den

islamiske verden

kritisk diskutere og perspektivere islams teologiske syn på kristendom og

jødedom historisk og aktuelt.

Undervisnings- og

arbejdsformer


bør ved semestrets begyndelse opfordres til en afdækning af temaer, der kan

gøres til genstand for oplæg ved de studerende.

Pensum Eksaminanden opgiver 2.000 normalsider. Pensum godkendes af


14

Prøvebestemmelser

Prøveform: Bunden mundtlig prøve på baggrund af en udarbejdet skriftlig

synopsis. I forbindelse med godkendelse af pensum aftaler eksaminator og

eksaminand titel og emne på synopsen, som eksaminanden skal aflevere i en

eksamenstermin. Senest to uger efter afleveringen af synopsen afholdes den

bundne mundtlige prøve, der former sig som en dialog mellem eksaminator og

eksaminand ledet af eksaminator. Ved den mundtlige eksamen skal der tages

udgangspunkt i synopsen samt i den af eksaminanden opgivne litteraturs faglige

og saglige indhold.

Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Den skriftlige synopsis vægter ⅓ og den

mundtlige prøve ⅔.


Censur: Intern.

Omfang: Synopsis: Maks. 5 sider. Den mundtlige prøve: 1 time inkl. votering.

Der er ingen forberedelsestid.


Modul 8: Levet islam

Module 8: Living Islam

15 ECTS-point

Kompetencemål for

modulet


at afgrænse et emne og indsamle den nødvendige information, der

kan danne baggrund for den skriftlige opgave

at gennemføre en konkret, kritisk analyse af, hvorledes islam sættes i

ord og system af muslimer i en bestemt sammenhæng, baseret på

interview og samtaler

gennem inddragelse af gæstelærere at sikre indlæring af nødvendige

metodiske færdigheder i forbindelse med f.eks. interview og/eller

indsigt i deltagerobservation

at gennemføre en kritisk analyse af det syn, en udvalgt gruppe giver

af deres tro, baseret på et metodisk og teoretisk grundlag efter eget

valg

kritisk at perspektivere, hvorledes det emne/det spørgsmål, der

konkret er undersøgt, er blevet behandlet/formuleret af andre

muslimer historisk eller aktuelt

at formidle viden om levet islam på baggrund af teoretisk indsigt.

Indholdsbeskrivelse Eksempler på emner/temaer, der kan gøres til genstand for en undersøgelse:

Hvorledes en bestemt gruppe af mænd eller kvinder, unge eller ældre fortolker

islam, analyse af, hvorledes en bestemt gruppe muslimer sætter islam i tale,

f.eks. Ahmadiya-gruppen, hvorledes en konkret lokal moske tilrettelægger og

gennemfører sit virke, hvorledes en bestemt gruppe muslimer gennemfører

da´wa, hvorledes pan-islamiske organisationer arbejder i Danmark.

Levet islam (tilvalg)

Living Islam (elective)


15 ECTS-point

15

Faglige mål

Eksaminanden kan:

argumentere for sine konklusioner i forhold til det materiale, der er

inddraget i analysen

problematisere og perspektivere resultatet af undersøgelsen i forhold til

den eksisterende videnskabelige litteratur

formidle resultatet af en konkret gennemført empirisk analyse på et

videnkabeligt fundament.

Undervisnings- og

arbejdsformer


bør ved semestrets begyndelse opfordres til afdækning af emner og temaer, der

kan gøres til genstand for oplæg af de studerende.

Pensum Eksaminanden opgiver 2.000 normalsider. Heraf skal mindst 200 sider være

kilder på originalsprog til belysning af den måde, den udvalgte gruppe forklarer

sig selv på i forhold til omgivelserne. Gennemførte interview omregnes til

normalsider. Pensum skal godkendes af eksaminationsberettiget underviser.

Prøvebestemmelser




Censur: Ekstern.


Gruppeprøvebestemmelser: Der kan ikke aflægges gruppeprøve.

Særlige

bestemmelser

Den studerende har ret til efter bedømmelse af få en mundtlig evaluering af den

skriftlige opgave.

Modul 9: Projektorienteret forløb

Module 9: Academic Internship

15 ECTS-point

Kompetencemål for

modulet

Efter aflagt prøve har den studerende opnået kompetencer i at løse

erhvervsmæssige opgaver med brug af humanistiske kvalifikationer.

Projektorienteret forløb (konstituerende og valgfag)

Academic Internship (constituent and elective)


15 ECTS-point

16

Faglige mål

Eksaminanden kan

redegøre for organisations- og kommunikationsteoretiske elementer

redegøre for det projektorienterede forløb og reflektere over egne

arbejdsfunktioner

redegøre for arbejdspladsens beslutningsprocesser

fremlægge og diskutere en udvalgt arbejdsopgave eller opgavetype

reflektere over egen rolle på arbejdspladsen under inddragelse af relevant

teori.

Undervisnings- og

arbejdsformer

Den studerende skal gennemføre et projektorienteret forløb ved en institution,

der er godkendt af Studienævnet på baggrund af en kontrakt indgået mellem

institutionen og den studerende. Opholdet skal være af en varighed svarende til 3

måneders fuldtidsbeskæftigelse. Det faglige indhold og den studerendes funktion

på arbejdspladsen skal defineres i kontrakten – vedlagt en arbejdsbeskrivelse.

Ved kontraktens underskrivelse tildeler Studienævnet den studerende en vejleder

blandt fagets lærere. Ved opholdets afslutning skal arbejdspladsen skriftligt

attestere, at opholdets varighed opfylder kravet om 3 måneders

fuldtidsbeskæftigelse. Attesten er en forudsætning for, at prøven kan bestås. Når

det projektorienterede forløb er afsluttet, skal den studerende udarbejde en

skriftlig rapport over opholdet.

Pensum Eksaminanden opgiver 200 normalsider. Denne litteratur skal bl.a. omfatte

organisations- og kommunikationsteoretiske elementer, der tillader en

diskussion af arbejdspladsen med hensyn til dens kommunikationsmønster,

virksomhedskultur og interne organisation med særligt henblik på de krav, der

stilles til de arbejdsfunktioner, eksaminanden har stiftet bekendtskab med.

Pensum godkendes af eksamensberettiget underviser.

Prøvebestemmelser

Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave (rapport). Rapporten udarbejdes dels på

baggrund af det projektorienterede forløb, dels på baggrund af pensum. Den skal

indeholde en redegørelse for hovedfaser i forløbet, herunder de arbejdsfunkti-

oner, eksaminanden har udført, samt en redegørelse for beslutningsprocesser i

forbindelse med de processer, eksaminanden har kendskab til. Ydermere skal en

udvalgt arbejdsopgave, eller opgavetype, fra opholdet diskuteres i dybden med

henblik på, hvordan løsningen af den har trukket på eksaminandens baggrund og

kvalifikationer, herunder foruden specifikke faglige kvalifikationer tillige

personlige kompetencer og humanistiske generalistkvalifikationer.

Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået.

Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter eksaminandens eget valg.



Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt.

Gruppeprøvebestemmelser: Denne prøve kan aflægges som individuel prøve

eller som gruppeprøve med op til tre deltagere, i det omfang omstændighederne

gør det naturligt. I så fald øges antal af rapportens sider med 6 ekstra sider per

medlem af gruppen. Ved gruppeprøve skal hver enkelt deltagers bidrag være en

afrundet helhed, der kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke

overstige 40 %.

17

Modul 10: Speciale

Module 10: Thesis

30 ECTS-point

Kompetencemål for

modulet


på et højt fagligt niveau at kunne formulere, afgrænse og

operationalisere en selvstændigt valgt problemstilling i relation til

islamiske studier

at kunne udvælge og begrunde de valgte metodiske og teoretiske

tilgange til analysen

at kunne dokumentere sin analyse og reflektere over dens styrker og

svagheder samt dens potentielle konsekvenser.

Speciale (obligatorisk og konstituerende)

Thesis (compulsory and constituent)


30 ECTS-point

Faglige mål

Eksaminanden kan:

beherske metodiske og teoretiske tilgange til løsning af den valgte

problemstilling

forholde sig kritisk analyserende til de metodiske og teoretiske tilgange,

andre har valgt at gøre brug af i relation til den valgte problemstilling

analysere teoretisk og/eller empirisk materiale med henblik på besvarelse

af den valgte problemstilling

formidle sin analyse i en logisk struktur og i et klart sprog, således at det

stillede problem besvares

sammenfatte specialets indhold og resultater i et dækkende og præcist

resumé.

Undervisnings- og

arbejdsformer

Undervisning gives i form af individuel vejledning.

Prøvebestemmelser



Eksamenssprog: Dansk, med mindre andet er aftalt med censor.

Censur: Ekstern.

Omfang: 50-60 normalsider, heraf resumé 0,5 til 1 normalside.

Har du indgået 1. specialekontrakt 31. oktober 2019 eller tidligere gælder

følgende omfangskrav: 60-80 normalsider.

Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt.


Kapitel 7

Merit og ækvivalensbestemmelser

18

§ 12. Studienævnet kan efter ansøgning godkende, at beståede fagelementer fra en anden

uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i kandidatuddannelsen i

Islamiske Studier.

Stk. 2. Fagelementer, der ønskes aflagt ved andre uddannelser på samme niveau, skal

forhåndsgodkendes af Studienævnet.

Stk. 3. Specialet kan ikke meritoverføres fra anden afsluttet uddannelse eller fra uddannelser, som

ikke har det samme sigte som kandidatuddannelsen i Islamiske Studier.

Stk. 4. Den studerende har pligt til at oplyse om og søge om merit for tidligere beståede

uddannelseselementer for uafsluttede uddannelser på samme niveau.

Stk. 5. Ved forhåndsmerit til fag ved andre uddannelsesinstitutioner forpligter den studerende sig til

at søge merit for de pågældende fag samt sende dokumentation, når fagene er bestået. Den

studerende forpligter sig desuden til at oplyse om ændringer i forhåndsmeritten.

§ 13. Prøver aflagt efter tidligere studieordninger for Islamiske Studier ækvivalerer med

nærværende studieordning som anført i stk. 2 nedenfor. Beståede prøver kan overføres til den nye

kandidatstudieordning, og den studerende afslutter uddannelsen i henhold til reglerne i denne.

Stk. 2. Modulerne i denne studieordning er identiske med studieelementerne for

kandidatuddannelsen i Islamiske Studier 2005 og kan overføres direkte. Undtagelserne er Islamisk

jura, hvor prøveformen er ændret, og Sprogligt område, der nu hedder Levet islam. Prøverne under

disse to studieelementer kan også overføres direkte til den nye ordning.

Kapitel 8

Prøver og bedømmelseskriterier

§ 14. Reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser finder anvendelse ved

prøverne på kandidatuddannelsen.

§ 15. Regler om prøver, herunder om tilmelding og afmelding, fremgår af www.kunet.dk.

§ 16. Prøverne skal aflægges på samme sprog, som undervisningen er foregået på, medmindre andet

er fastsat af Studienævnet.

§ 17. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler.

Stk. 2. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller

omprøven afholdes som en anden prøveform end den ordinære prøve.

§ 18. Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller Bestået/Ikke bestået. De faglige

mål for de enkelte fagelementer beskriver karakteren 12 (tolv).

Stk. 2. En prøve er bestået, når bedømmelsen 02 (to) er opnået, eller når bedømmelsen ”Bestået” er

opnået.

Stk. 3. Alle prøver inden for den samlede kandidatuddannelses ramme af 120 ECTS-point skal

bestås, for at kandidatgraden opnås.

§ 19. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, der kan

dokumentere behov herfor, fx på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

http://www.kunet.dk/

19

Kapitel 9

Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen

§ 20. Den studerende skal senest inden udgangen af 1. studieår efter studiestart have deltaget i

prøver i et omfang af mindst 45 ECTS-point for at kunne fortsætte uddannelsen.

Stk. 2. Den studerende skal inden udgangen af 2. studieår efter studiestart have bestået prøver med

et omfang af mindst 45 ECTS-point for at kunne fortsætte uddannelsen.

§ 21. Studerende, som er mere end et halvt år forsinkede i uddannelsen, tilbydes vejledning.

Stk. 2. Krav til studieaktivitet følger af fakultetets regler herom.

§ 22. Ved studiestart pr. 1. september skal den studerende have afsluttet sin uddannelse senest efter

3 år (32 måneder), og ved studiestart pr. 1. februar efter 3 år (34 måneder), jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Hvis uddannelsen er forlænget med sidefag uden for det humanistiske fagområde, forlænges

den maksimale studietid for den studerende med et semester.

Stk. 3. Hvis den studerende er indskrevet i perioden mellem den 1. september 2013 og den 31.

august 2016 skal uddannelsen være afsluttet senest efter 2,5 år.

Stk. 4. Hvis den studerende ikke færdiggør sin uddannelse inden for den maksimale studietid, skal

indskrivningen bringes til ophør, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsen.

Kapitel 10

Dispensation og andre regler

§ 23. Studieordningen og regler samt mål og rammer udstedt med hjemmel i denne offentliggøres

på fakultetets hjemmeside www.hum.ku.dk.

§ 24. Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som er fastsat af Studienævnet,

når der foreligger usædvanlige forhold.

§ 25. Studerende, der frit sammensætter kandidatuddannelsen, er selv ansvarlige for, at mindst ⅔

(80 ECTS-point) af den samlede kandidatuddannelse er bedømt med karakter og mindst ⅓ (40

ECTS-point) er bedømt med ekstern censur.

Stk. 2. Studerende, der frit sammensætter kandidatuddannelsen, er endvidere selv ansvarlige for, at

den opfylder kravene til uddannelsens sammensætning af fagtyper, jf. § 1.

Kapitel 11

Tilmelding til fag og prøver

§ 26. Fakultetet sikrer, at den studerende er tilmeldt fag og prøver svarende til 30/60 ECTS-point

henholdsvis hvert halve/hele studieår på det relevante studietrin, uanset om den studerende mangler

at bestå prøver fra tidligere studieår. Tilmelding til fag og prøver sker på baggrund af uddannelsens

strukturerede forløb, jf. § 10, stk. 8. Fakultetet sikrer desuden tilmelding til omprøve i samme

eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, hvis den studerende ikke består den ordinære

prøve.

Stk. 2. Såfremt der er flere ansøgere end ledige pladser til et fagelement, anvender fakultetet

lodtrækning. Fakultetet har ansvar for at sikre, at ingen studerende bliver studietidsforlænget på

grund af en afvist tilmelding.

Stk. 3. Fakultetet kan dispensere fra stk. 1, såfremt der foreligger usædvanlige omstændigheder.

Stk. 4. Tilmelding til valgfag og tilvalg er bindende.

http://www.hum.ku.dk/

20

Stk. 5. Den studerende tilmelder sig selv til 3. prøveforsøg, med mindre fagelementet er en

forudsætning for et efterfølgende fagelement. I dette tilfælde tilmelder fakultetet til 3. prøveforsøg.

Kapitel 12

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 27. Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2008 og gælder for studerende, der er

optaget på kandidatuddannelsen den 1. september 2008 eller senere, jf. § 4.

Stk. 2. § 26 træder i kraft 1. september 2015.

§ 28. Prøver på studieordningerne udstedt i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannel-

ser (1995) afholdes sidste gang ved sommerterminen 2011, for konferensuddannelser dog 2012.

Stk. 2. Studerende på de nævnte kandidatstudieordninger i stk. 1, som ikke har bestået

kandidatuddannelsen ved sommerterminen 2011, overflyttes til 2008-studieordningen.

Stk. 3. Studerende, der har bestået prøver i henhold til tidligere studieordninger, kan meritoverføre

disse prøver, jf. § 13, stk. 2.

Godkendt af Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier, København d. 11. august 2008

Godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 12. august 2008.

Kirsten Refsing

Dekan

/Annette Moe

Studiechef

Justeret og godkendt af Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier, København d. 23.

november 2011

Justeret udgave godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 8. december 2011.

Justeret og godkendt af Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier, København d. 28.

august 2013

Justeret udgave godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 21. november 2013.

Justeret udgave godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 28. august 2014.

Justeret og godkendt af studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier, København d. 1.

december 2014

Justeret udgave godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 12. december 2014.

Studieordningen er justeret af Det Humanistiske Fakultet d. 11. januar 2018.

21

Studieordningen er justeret af Det Humanistiske Fakultet d. 12. marts 2018.

Studieordningen er justeret af Det Humanistiske Fakultet den 21. oktober 2019.

Documents

Studieordning for kandidatuddannelsen i islamiske studier