Spekulanter tog livet af den Store taStum Sø 1

Med sine 750 hektar var Tastum Sø et af Jyllands største ferske vandom-råder. Den var lavvandet og fiskerig, og lå idyllisk omgivet af lyngheder og bratte skrænter i en ellers øde og træløs egn. Sydvest for søen var der et område med flyvesand. Egnen udgjorde også et historisk smørhul med mange minder fra oldti-den og omtale i dramatiske folkesagn. I 1800-tallet vrimlede søen med skaller, brasen og ål, og gennem aflø-bet til Skive Fjord modtog søen natur-ligvis besøg af Limfjordens ørreder. I de ældste kilder beskrives søen som endog ualmindelig fiskerig.

Særlig dybt var der ikke. Overalt kunne der stanges med ålejern, og om vinteren, når søen lagde til med is, tiltrak den store skarer af ålefiskere. Dyb nok til at kræve liv var søen dog, og i den sidste vinter før udtør-ringen (i 1868) druknede der tre åle-stangere. Det skete 22. november, en søndag, hvor vejret pludselig slog om i tø, som fik isen til at revne, så de tre uheldige gik igennem og druknede. Den tragiske hændelse blev udførligt beskrevet fire dage senere i Skive Avis. Da planerne om en udtørring kom frem, stillede de gamle på egnen sig skeptisk an. Man mente, at et uhyre

havde tilhold i søen, og det skulle man ikke vække. Til tider kunne man høre det brøle, og mange sagde, at uhyret ville rase mod de nye påfund. Lydene stammede nu nok fra isen, som kan frembringe ret uhyggelige lyde, når vandet synker under den frosne over-flade, så den slår revner. Vel var der også saglig skepsis mod et udtørringsprojekt fra de økonomi-ske tvivlere, der ikke troede på ren-tabiliteten i det vældige projekt. Med god grund skulle det vise sig, men alle betænkeligheder blev fejet af bordet, da landvindingsfeberens talsmænd ankom til Jylland.

Spekulanter tog livet af den store Tastum Sø

Tastum Sø

750 hektar lavvandet sø, fem kilometer sydøst for Skive, i ældre tider kendt som Dommerby Sø. Udtørret i årene 1869‑72, detaildrænet og totalt opdyrket i 1941‑48 med betydelig statsstøtte. Støder op til det militære terræn på Skive Øvelsesplads. Kortene er fra 1795, 1881, 2000.Skive og Viborg kommuner.Koordinater: 6265214, 505184.

© kjeld HanSen det taBte land • midtjylland

Spekulanter tog livet af den Store taStum Sø2

Entreprenør Larsen fra København tog livet af Tastum SøTastum Sø var ejet af lodsejerne om-kring den, men i 1867-68 begyndte to militærkaptajner, Nimb og Jagd, at opkøbe sørettigheder. Kaptajn Jagd var netop gået fallit med det storsti-lede landvindingsprojekt i den 850 hektar store Sjørring Sø ved Thisted, men havde åbenbart ikke mistet mo-det på endnu en kæmpesø. Læs mere om Sjørring Sø under Thisted kom-mune. De to kaptajner, der opererede uaf-hængigt af hinanden, videresolgte begge de opkøbte sørettigheder til marineoverauditør Julius Skrike al-lerede i 1868. Skrike var en køben-havnsk velhaver, der investerede i landvinding flere steder i landet, bl.a. spillede han en rolle ved forsøget på at tørlægge Saltbækvig i Vestsjælland. Han investerede også i skovbrug, bl.a. tilplantede han Skrikes Plantage i den nordvestlige udkant af Viborg by. Dog betingede kaptajn Nimb sig ret til at kunne tilbagekøbe sørettig-hederne inden 1. maj 1869. Det viste sig at være en klog disposition. Da det allerede i august 1868 lykkedes ham at få tilkendt retten til at udtørre hele søen, gjorde han straks brug af tilba-gekøbsretten, og Skrike måtte give afkald på den store sø. Først nu kom den egentlige pro-jektmager ind i billedet. Det var en-treprenør Jørgen Larsen, København. I efteråret 1868 indgik Jørgen Lar-

sen en kontrakt med kaptajn Nimb om udtørringsarbejdet. Larsen havde dannet et interessentskab med den tidligere vandbygningsdirektør i Sles-vig, Emanuel R. Grove, som partner, og det var dette selskab, der skulle udføre entreprisen. Aftalen mellem Nimb og interes-sentskabet gik ud på at sænke søens vandspejl med syv fod (2,2 meter). Det skulle ske ved at grave en kanal til Skive Fjord med rørledninger under jernbanen og landkanaler rundt om hele søen. Betalingen skulle ske i jord; prisen blev aftalt til 550 tdr. land (303 ha) af det tørlagte areal. Arbejdet gik i gang i januar 1869 med entreprenør Larsens søn, Jørgen Wendelboe Larsen, som daglig leder (se også Gårdbo Sø i Frederikshavn kommune). Allerede i foråret 1870 var den første del af arbejdet færdiggjort. Derefter indgik kaptajn Nimb en kontrakt med tømrermester Johan Vilhelm Unmack (1829-1903) fra Kø-benhavn om yderligere udtørring af søbunden. Også denne aftale skulle betales med jord; prisen var 400 tdr. land (220 ha). Unmack gik dog i kompagniskab med entreprenør Larsen, og sammen købte de to en 40 hk dampmaskine

med to centrifugalpumper hos Bur-meister & Wain i København. I 1872 var udpumpningen gennem-ført. Sideløbende var der gravet kana-ler og drængrøfter samt foretaget den første tilsåning med græsfrø på den tidligere søbund. Undervejs var ejerskabet ændret drastisk. Entreprenør Larsen havde købt de øvrige aktørers andele, og i sommeren 1872 forsvandt både Nimb og Unmack ud af billedet. Kammerråd Grove, der havde været Jørgen Larsens partner, var død allerede i maj 1871, så han kom aldrig til at opleve den tør-lagte sø. Det hører med til historien, at tøm-rermester Unmack fire år senere gav sig i kast med et langt større arbejde, da han indgik kontrakt på udtørrin-gen af Saltbæk Vig i Vestsjælland. Og i 1874 var det tømrermester Unmack fra København, der 3. maj startede pumperne i Kolindsund, som han også havde haft i entreprise.

Aktieselskabet dannesTilbage i 1872 stod Larsen som eneejer af Tastum Sø. Han opkøbte derefter Stårup Mølle, så han kunne regulere Dommerby Å’s tilløb, samt Søby Møl-legård og Søby Vandmølle.

Under »Bekjendtgørelser« kunne man læse denne annonce om »Hø-Auction i Tastum Sø ved Høj-slev Jernbanestation« i Skive Avis, 1. juli 1872.

I begyndelsen af 1950’erne var der stadig et meget stort folkehold på Søvang A/S, hvor 20 familier arbejdede så sent som i 1953, ifølge Skive Folkeblad. Dette billede menes dog at stamme fra 25 års jubilæet i 1897. Der er opstillet 55 personer foran hovedbygningen. Foto: Byhistorisk Arkiv i Skive.

det taBte land • midtjylland © kjeld HanSen

Spekulanter tog livet af den Store taStum Sø 3

Da Søby Vandmølle havde udløb i Tastum Sø, var det vigtigt for Larsen at kunne kontrollere, hvornår vand-møllen udledte vand, så den ikke overfyldte landkanalerne. Det bør indskydes, at Tastum Sø jo ikke var udtørret, det magtede man ikke med datidens pumpeteknologi, men den frie vandflade var reduceret betydeligt i sommerhalvåret. Derfor havde det stor betydning, hvor meget vand der blev ledt ud i søen. Alt dette skulle også finansieres, og billigt var det ikke, så 14. septem-ber 1872 stiftede entreprenør Larsen aktieselskabet »Søvang« med en ak-tiekapital på 1,1 mio. kr. (121 mio. kr. i 2008-værdi). De 400.000 kr. (44 mio kr.) blev bragt til veje ved prio-ritetslån, mens resten fremskaffedes ved at udstede aktier. Få år senere blev det forbudt at or-ganisere landbrug som aktieselska-ber, så indtil 1990’erne var Søvang et af landets få ejendomme på aktier. Søvang A/S fik straks brug for mil-lionerne. Allerede i 1874-75 måtte hele afvandingssystemet ændres og udvides, og der blev nyopført en stor vandtunnel under jernbanen med selv-lukkende sluseporte. I 1876 erstattedes den store damp-maskine, der var en rigtig kulsluger, med et otte hk lokomobil med åben vandsnegl. Samtidig flyttedes pum-pestationen mod syd, til en lokalitet ud for Søby Mølle, men der skulle pumpes i flere årtier, før de dyndede søarealer begyndte at kunne bære kø-retøjer og kreaturer. Indtil da måtte alt hø bæres ind til søbredden, og kun stude kunne anvendes som trækdyr. Heste blev iført dyndsko for ikke at synke i. Til gengæld var den del af søbunden, der kunne dyrkes, utrolig frugtbar, og da området blev mere stabilt, kunne der påbegyndes en udlejning af græsning. Omkring 1880 gik der 1400-1500 kreaturer og en del får på Søvang. Samme år skete der en markant for-bedring af forholdene, da pumpesta-tionen blev flyttet til den østlige del af området. I 1906 blev pumpen yderligere moderniseret. Dampmaskinen blev

udbygget og den gamle vindmølle revet ned. Fem år senere, i 1911, blev dampmaskinen erstattet af en 60 hk oliemotor, og i 1914 blev der anlagt en hjælpestation med egen pumpe i syd, så tørlægningen kunne forbedres yderligere. I de følgende år lykkedes det at sænke vandstanden med 31 cm (en fod), så store dele af søbunden nu kunne drænes. Men stadig overlevede betydelige rudimenter af den oprindelige natur fra den gamle sø. I 1920’erne kunne der findes en rig vegetation af vand-planter i landkanalerne med bl.a. føl-gende arter: kruset vandaks, hjerte-bladet vandaks, børstebladet vandaks, trådvandaks, brodbladet vandaks,

vandkrans, kredsbladet vandranun-kel, hårtusindblad, akstusindblad, høj sødgræs, butblomstret sødgræs, tiggerranunkel, nikkende star, rank vinterkarse, lancetbladet ærenpris og kredsbladet vandranunkel.

Farverigt folkeliv i engeneDe vigtigste indtægtskilder fra den udtørrede sø var først og fremmest salg af græs, hø og halm, dels gennem egen avl og dels gennem udlejning. Dernæst kom udlejning af græsnings-jord til kreaturer, mens indtægterne fra Søvangs eget kreaturhold og salg af såsæd battede mindre. I de første mange år kørte aktiesel-skabet næsten konstant med under-

Det store landbrug Søvang A/S blev drevet med 16 spand heste, indtil traktoren holdt sit indtog efter Anden Verdenskrig. Man havde været oppe på at holde 95 heste, da der var flest, og det krævede store arealer til græsning og til høslæt. Foto: Byhistorisk Arkiv i Skive.

© kjeld HanSen det taBte land • midtjylland

Spekulanter tog livet af den Store taStum Sø4

skud, så bedre forretning var projektet nu heller ikke. Skeptikerne fra 1867 havde haft ret i påstanden om ringe rentabilitet. Første gang, der kunne udbetales udbytte til aktionærerne i Søvang A/S, blev i 1917. For de øvrige lodsejere har udtør-ringen sikkert også været en skuffelse. Den jordstrimmel, de fik langs bred-den til gengæld for rettighederne til søen, viste sig at være temmelig vær-diløs, og samtidig var fiskeriet borte. Derimod fik Søvang A/S stor social og kulturel betydning for hele egnen. Forvalter Anton Bruun, der blev an-sat på Søvang i sommeren 1898, har mange år senere fortalt om det væl-dige folkeliv, der udfoldede sig, når bønderne kom kørende fra det meste af Fjends Herred for at høste hø. Fra nær og fjern kom de rullende i hundredevis af knirkende hestevogne med alle nødvendige redskaber, mad og »ikke mindst drikkevarer, deriblandt et godt fyldt brændevinsanker og ølanker, som blev sat til afkøling i skelgrøfterne«. Derefter blev det bortauktionerede

græs slået af slåkarlene og revet sam-men af piger eller koner. Når det gik livligst til, kunne 200 unge mænd og kvinder være i gang i engene, hvor mange også overnattede. De raske slåkarle begyndte deres arbejde ved to-tiden om morgenen og fortsatte til ved ti-tiden om formidda-gen, hvor der spistes middagsmad. Så var der hvil i de varme middagstimer til ved tre-tiden om eftermiddagen. Derefter gik det atter løs til ved elleve-tiden om aftenen – kun afbrudt af de nødvendige måltider og ekstra »slå-dramme« – og besøg hos øldunken. Anton Bruun huskede også, at der »blev stiftet utallige forbindelser for livet« under græshøsten og senere under høstakningen og hjemkørslen, hvor folk atter stimlede sammen fra hele egnen. Jo, det var et leben.

Staten må træde tilUdtørringen af den store sø var dog ikke langtidsholdbar. Ved udgangen af 1930’erne stod der

blankt vand på flere marker allerede fra det tidlige efterår. Afgrøderne bar også tydeligt præg af de fugtige for-hold. Roerne var ganske små eller helt gået ud, kornet stod i vand, og høet kunne ofte ikke bjærges på den bløde bund. Efter trekvart århundrede var afvan-dingsanlægget ved Tastum Sø stærkt forsømt og helt nedslidt. Da landvindingsloven blev vedta-get i 1940 øjnede aktieselskabet mu-lighed for at hente økonomisk hjælp. Bestyrelsen kontaktede Hedeselska-bet, og i 1942 stod selskabet klar med et forslag til restaureringspro-jekt til en samlet pris af 750.000 kr. (14,8 mio. kr. i 2008-værdi). Staten ville yde de 500.000 kr. (9,9 mio. kr. i 2008-værdi) som kontant tilskud og resten som lån på lempelige vilkår. Hedeselskabet skulle stå for det omfattende projekt. Ifølge selskabets ingeniør Niels Venov fra Viborg, var der intet, der ikke var galt i Tastum Sø. I Skive Fol-keblad, 25. august 1942, beskrev in-geniøren tingenes miserable tilstand: »Digerne er for lave. Pumpestationens effektivitet er for ringe. Desuden har afløbs-kanalen fra pumpestationen en tilbøjelighed til at bundfryse. Afløbskanalerne er ikke til-strækkeligt dybe til at sikre en tilstrækkelig afvanding, og endelig lå arealerne uden om søen i stærkt vandlidende tilstand«. Hedeselskabets projekt indebar, at der skulle anlægges en østre og en vestre landkanal til erstatning for de gamle ringkanaler, og der skulle opføres et helt ny pumpehus med tre moderne elektromotorer ved den nye østre landkanal. Pumpestationen, der skulle være høj som et 4-etagers hus, ligger der den dag i dag og pumper.

Flertal af hoveder imodProjektet løb dog ind i stor modstand, da det skulle besluttes. Der var jo an-dre end Søvang A/S, der skulle høres. Projektet omfattede 712 hektar af »Tastum Sø med omliggende engare-aler«, hvoraf de totredjedele tilhørte Søvang A/S. Resten var fordelt mel-lem 100 mindre lodsejere, og dette

I sommeren 1963 blev der høstet med seks mejetærskere på rad på Tastum Sø. Søvang A/S fik sin første mejetærsker allerede i 1930’erne. Foto: Hedeselskabet.

det taBte land • midtjylland © kjeld HanSen

Spekulanter tog livet af den Store taStum Sø 5

ejerforhold gav problemer. Ved en afstemning efter præsentationen af projektet stemte 71 lodsejere imod, 23 for, mens en enkelt undlod at stemme; resten – 10 lodsejere med i alt 18 hek-tar – var ikke mødt op. Der var altså klart flertal mod pro-jektet. Modstanden kom fra de små lods-ejere, der ønskede at bevare deres enge til græsning og høslet. Mindre-tallet af ja-sigere bestod af lodsejere, der ønskede deres græsenge drænet og kultiveret. De ville have en inten-sivering af driften med korn og andre afgrøder. Til trods for flertallet af nej-sigere, blev projektet alligevel gennemført. Det lod sig gennemtrumfe, fordi til-hængerne ejede 73 pct. af arealet, mens modstanderne kun repræsen-terede 24 pct. Ifølge landvindingsloven var der in-tet krav om flertal for et projekt som betingelse for statsstøtten. Udvalget kunne derfor vælge mellem at følge antallet af lodsejere eller antallet af hektar. Det har nok spillet en rolle, at Søvang A/S var blandt tilhængerne. Statens Landvindingsudvalg be-sluttede på sit 18. plenarmøde, 7. oktober 1942, at godkende projektet, på trods af afstemningsresultatet. Be-slutningen var dog så kontroversiel, at den måtte en tur rundt om landbrugs-ministerens bord, før den var endelig godkendt og pengene bevilget. I 1950 var projektet gennemført, og regnskabet kunne godkendes. Den samlede udgift havde været 1,12 mio. kr. (18,2 mio. kr. i 2008-værdi), hvoraf staten betalte de totredjedele. Budgettet var altså overskredet med 23 pct. Som resultat af projektet blev grundvandstanden i den tidligere sø sænket med 0,8 meter, og det mulig-gjorde opdyrkning af yderligere 70 hektar udover kultivering af resten. Med betydelig statsstøtte fra grund-forbedringsloven lod Søvang A/S fore-tage en omfattende detailafvanding af i alt 386 af de 430 hektar, der nu ud-gjorde selskabets arealer i søen. Ved den lejlighed blev 35 kilometer åbne afvandingsgrøfter lagt ned i rør.

Økonomisk kriminalitetI de følgende 30 år udviklede Søvang A/S sig efter de samme linjer som an-dre store landbrug i Danmark. Mo-derniseringen med mekanisering og specialisering holdt også sit indtog på ejendommen. Efter Danmarks indtræden i Det europæiske Fællsskab (EF) i 1972 satsede bestyrelsen på malkekvæg og lod opføre et moderne staldanlæg med automatisk udmugningsanlæg til 250 malkekøer. Efter datidens forhold var det meget stort. Efter 57 års ansættelse gik direk-tør I.M. Christensen på pension i 1960. Hans afløser, direktør Carsten Rasmussen, holdt ikke helt så længe, men 25 år blev det da til, før han døde i sommeren 1985. Rasmussens begravelse blev begyn-delsen til nogle yderst turbulente år for det traditionsrige landbrug. Kort tid efter Rasmussens død be-gyndte der et storstilet opkøb af ak-tier i Søvang A/S. Ingen vidste, hvem der stod bag, men aktiekursen steg

dramatisk, så aktierne skiftede livligt hænder. I september 1985 var kursen steget fra 275 kr. til 900 kr. for en 100 kr.-aktie. Bagmanden i den fjendtlige overta-gelse, som var under opsejling, viste sig senere at have været direktør Kai Kilmer Dan Hoffmann. Tolv år senere skulle han blive dømt for økonomisk kriminalitet af værste skuffe. Via selskabet A/S Borgkilden skaf-fede Kai Hoffmann sig råderet over 14.356 af de i alt 36.000 aktier i sel-skabet, og på generalforsamlingen 29. oktober 1985 måtte næsten hele den siddende bestyrelse gå af. Den blev erstattet af Kai Hoffmanns hånd-plukkede kandidater, bl.a. hans kone og svigermor. Hoffmann benyttede sin nyvundne magt over aktieselskabet til at igang-sætte en større renovering af bygnin-ger og maskinpark. I hastigt tempo kastede han også Søvang ud i en række nye aktiviteter. Man forsøgte sig med økologi uden større held, så med planer om en kæmpe svinefarm,

Som led i det statsstøttede projekt i årene 1942-1950 blev der gravet en ny landkanal til at bortlede drænvandet til Dommerby Å. Billedet er fra 1944. Foto: Hedeselskabet.

© kjeld HanSen det taBte land • midtjylland

Spekulanter tog livet af den Store taStum Sø6

men myndighederne sagde nej på grund af forureningsfaren. Derefter opkøbte Hoffmann to nabogårde for at øge Søvangs mælkekvote. Men det nyttede ikke nok. Siden Hoffmanns overtagelse i 1985 havde aktieselskabet haft under-skud på driften næsten hvert år, og i 1991 var egenkapitalen forsvundet. To år senere kollapsede Kai Hoffmanns egen økonomi, da han af bagmands-politiet blev sigtet for økonomisk kri-minalitet. Medierne beskrev ham som pione-ren indenfor det nye begreb: selskabs-tømning. I august 1997 blev Hoffmann dømt for skyldnersvig af særlig grov beskaf-fenhed. Retten fandt det bevist, at han havde tømt en række selskaber for be-tydelige beløb, der havde været afsat til betaling af selskabsskatter. Angive-ligt havde han tømt 40 selskaber for 27,7 mio. kr. (35,2 kr. i 2008-værdi), som skattevæsenet skulle have haft.

Svinefolk rykker indInden sammenbruddet lykkedes det at afhænde Søvang, men på grund af Hoffmanns finansielle vanskeligheder blev det gamle aktieselskab opløst. Ejendommen blev solgt til familien Rauff Hansen, der rykkede ind på Søvang i januar 1993. Ejerne oprettede et nyt aktiesel-skab, der blev døbt Søvang Gods A/S med Jens Rauff Hansen og sønnen Niels Rauff Hansen som eneejere, hver med 50 pct. af aktierne. Far og søn fik hurtigt sat skik på den kuldsejlede bedrift. De var begge dygtige svineproducenter, så efter 100 år med kvæg blev alle kreaturer slag-tet, og et halvt år senere var de tidli-gere kvægstalde på Søvang ombygget til en svinefabrik. Den skulle produ-cere 17.-18.000 smågrise om året. Med base på Søvang og en række andre ejendomme i Salling udviklede Niels Rauff Hansen sig hurtigt til en af de største og mest aggressive svine-producenter i Nordeuropa. Allerede i 1994 tog han initiativet sammen med tre andre agroinvestorer til at oprette det polske Poldanor SA, som i dag ejer

Polens største svineindustri med 520 medarbejdere, 17 produktionssteder samt eget slagteri. Poldanor har i alt 16.871 hektar jord under plov i Polen. Siden 2001 har Niels Rauff Han-sen også investeret i svineproduktion i Ukraine.

Genskab den gamle søImidlertid var det ikke kun familien Rauff Hansen, der havde haft kik på Tastum Sø. I 1995 rejste Danmarks Natur-fredningsforenings lokalkomite i Fjends kommune spørgsmålet om en genskabelse af den gamle sø. Man forestillede sig, at det naturhistorisk uinteressante landbrugsområde ville kunne forvandles til et »biologisk og rekreativt« naturområde for borgerne i Skive kommune. En lavvandet sø ville skabe grobund for værdifulde vandplanter og levemu-ligheder for padder, insekter og fisk samt udgøre et yderst attraktivt yngle-sted for lappedykkere, svømmeænder og sumphøns. For bestanden af odder i Karup Å forudså naturvennerne, at en genetableret sø også kunne blive af største vigtighed. Rekreativt forestillede man sig mange muligheder, bl.a. stisystemer med grøn camping, fugletårne, bade-steder, naturskole, lystfiskeri m.m. Også områdets kulturhistorie kunne gøres til genstand for en interessant formidling, fremhævede man. Til at dæmpe forureningen ville det også være positivt med en genskabt sø. I en henvendelse til det daværende Viborg amt gjorde naturfredningsfor-eningen gældende, at ifølge bereg-ninger fra Skive Kommune blev der årligt udledt 37 tons kvælstof fra den tørlagte sø til den forureningsplagede Skive Fjord. Til sammenligning mod-tog fjorden 50 tons kvælstof årligt fra Skive Bys rensningsanlæg. I forhold til den totale belastning af Skive Fjord, som amtet kunne opgøre til i alt 1431 tons kvælstof årligt, var belastningen fra Tastum Sø dog uden betydning, ifølge amtet. Naturfredningskomiteen påpegede videre, at området var udlagt som

Hvor stenalderfolket mæskede sig i massevis af lækre østers

Overalt bærer agerjorden i den udtør‑rede Tastum Sø præg af, at det er gam‑mel fjordbund. I tusindvis af muslinger og snegle fra tidligere perioder i søens historie ligger spredt ud i pløjelaget.

Store forekomster af østersskaller viser, at Tastum Sø i stenalderen har været en lavvandet fjordarm af Limfjor‑den. Østers kræver saltholdigt vand og varme for at trives, og begge dele har været til stede i »Tastum Fjord« i hine ti‑der. Dengang strakte fjorden sig nordpå med udmunding i Skive Fjord.

I kanten af søen er der også fundet »køkkenmøddinger« med affald fra stenalderfolkenes måltider. Østersskal‑lerne ligger adskilte og ikke parvise, som ude på søbunden. De har altså været åbnet og spist, før de blev kastet bort i tilfældige retninger.

Udover østers er der også fundet mange saltvandskrævende muslinger og snegle, f.eks. hjertemuslinger og blåmuslinger samt dværgkonksnegl og to arter af strandsnegle.

Nordvest for søen er landskabet me‑get rigt på fortidsminder fra stort set alle tidsepoker. Skive Museum har foretaget mange udgravninger på det rige areal mellem Glattrup Bæk og Tastum Sø, og har har arkæologerne gjort fund af hustomter fra yngre stenalder og velbe‑varede bebyggelser fra både bronzealder og ældre jernalder.

Siden stenaldertiden er landet hævet med ca. 3‑4 meter, og efterhånden blev fjordarmen afsnøret til en sø. I over‑gangsperioden ændrede vandkvaliteten sig til mere og mere brak, da den tidli‑gere fjordarm i stigende grad modtog ferskvand fra bække, grøfter og nedbør.

Fra denne brakvandsperiode er der fundet dyndsnegle i stort tal, en hjerte‑musling, der er typisk for brakvand samt den 4‑6 cm brede lidt flade Scrobicula‑ria‑musling. Den er karakteristisk for danske farvande, hvor vandløb udmun‑der i havet og skaber brakvandsforhold.

I tidens løb ændrede søen sig til en ren ferskvandssø med afstrømning gennem Dommerby Å og de kunstige kanaler. En ren ferskvandsfauna indfandt sig med mosesnegle, skivesnegle, sumpsnegle samt den store malermusling.

Som vidnesbyrd om de gennemgri‑bende forandringer af Tastum Sø i de seneste 7‑8000 år ligger kun de døde skaller tilbage i dag.

det taBte land • midtjylland © kjeld HanSen

Spekulanter tog livet af den Store taStum Sø 7

særligt »drikkevandsområde« i am-tets planlægning, uden at der endnu var truffet særlige forholdsregler til at sikre vandets kvalitet. Rent faktisk medførte den nye, intensive land-brugsdrift, at der blev gyllegødsket og plantegiftsprøjtet helt op til de kom-munale vandboringer. I Skov- og Naturstyrelsen under Miljø & Energiministeriet fandt man, at naturfredningsforeningen havde fremsat et »spændende forslag, der vil kunne genoprette store naturmæssige og landskabelige værdier«. Man fandt imidlertid også, at det ville være et meget dyrt projekt. I givet fald ville det koste et helt års bevillin-ger til naturgenopretning i styrelsen. Dertil kom – som forudsætning for statens deltagelse - at søarealerne skulle erhverves på frivillig basis, og at der ville være lokal opbakning. Allerede i 1987 havde Skov- og Na-

I 1880 græssede der 1400-1500 kreaturer og en del får på Søvangs jorder i Tastum Sø. Samme år skete der en markant forbedring af afvandingen, da pumpestationen blev flyttet til den østlige del af området. I 1906 blev pumpen yderligere moderniseret. Dampmaskinen blev udbygget og den gamle vindmølle revet ned. Billedet viser pumpestationen i 1909, hvor resterne af vindmøllen endnu ikke var fjernet. Foto: Byhistorisk Arkiv i Skive.

Kulturgeograferne klassificerer Tastum Sø som en meget karakteristisk industri-inddæmning med én ejer, ingen unødvendige grøfter eller besværlige skel, og hvor al jord anvendes som gylledeponi og dyrkes med byg til grise, hvede samt en smule wraphø i de fugtige hjørner. Brede afvandingsgrøfter med masser af grønbrunt vand leder frem til pumpestationen. To højspændingslinjer krydser søen. Mod vest og sydvest støder den udtørrede sø op til den 687 hektar store militære Skive Øvelsesplads, hvor Prinsens Livregiment øver sig i at køre med tunge køretøjer (bæltekøretøjer) og skyde med øvelsesam-munition. Skive By henter en god del af sin vandforsyning i det sydvestlige hjørne af søen.

© kjeld HanSen det taBte land • midtjylland

Spekulanter tog livet af den Store taStum Sø8

turstyrelsen udarbejdet pilotprojekter for naturgenopretning på i alt 31 tidli-gere søer og fjordområder landet over; blandt disse var Tastum Sø. I beskri-velsen af de naturhistoriske forhold fremhævede man, at der var tale om en velkendt lokalitet for den meget sjældne lægeplante, Læge-Kvæsurt (Sanguisorba officinalis). Om denne plante stadig findes på lokaliteten vi-des ikke. I 1996 skrev Skive Kommune øn-sket om en retablering ind i sin revi-derede kommuneplan, og Viborg Amt gav sin helhjertede støtte til den gode ide, som man fandt, det var. »Der bør søges tilvejebragt muligheder for en for-øgelse af ‘naturindholdet’ i området«, hed det i en kommentar fra amtsrådet. Men derefter løb sagen lige så stille ud i sandet. »Bolden blev aldrig grebet, selv om vi smed den op i luften nogle gange«, siger en repræsentant for lo-kalkomiteen i dag. Spørgsmålet om penge var afgørende. Hvem skulle betale for en ny sø? Drømmen om at se en genskabt Ta-stum Sø rykkede endnu længere væk,

da Søvang Gods A/S i 2007 ansøgte om tilladelse til at opstille vindmøller på den udtørrede søbund. Ansøgningen har ligget og rumlet rundt lige siden, men Skive kommune har i efteråret 2009 peget på søen som vindmølleområde, hvor der kan gives tilladelse til fire kæmpemøller med en højde af 150 meter. Også Viborg kommune, der omfatter halvdelen af søen, overvejer at tillade en mindre møllepark. Borgerforeningen for Tastum Sø og omegn er stærkt imod vindmøllerne, da man mener, at området er en na-turperle, som ikke bør skæmmes af byggeri eller anlæg af nogen art. Man frygter også både lavfrekvent støj og skygger fra de roterende møllevinger. Godt 455 underskrifter havde for-eningen samlet mod møllerne i no-vember 2009. Der er næppe tvivl om, at den gamle sø aldrig vil genopstå, hvis først der bygges vindmøller ude i den. Det vil simpelthen blive for dyrt at købe området fri for landbrug. Skæbnetimen er atter inde for Ta-stum Sø.

kilderBertelsen, J. Brinch et al.: Bronzealderens boplad‑ser i Midt‑ og Vestjylland. De arkæologiske Museer i Viborg Amt, 1996.

Danmarks Naturfredningsforening: Forslag til naturgenopretningsprojekter. Samrådet for Viborg Amt 1997.

Forfatterens besøg på lokaliteten, 7. oktober 2005.

Hansen, Bodil: Fjends herred – Jyllands midtpunkt. Mellem Alhede og Limfjord. Skive Museums Forlag, 1999.

Hedeselskabets Tidsskrift 1952, nr. 15, årg. 73, s. 252‑257.

Hedeselskabets Tidsskrift 1959, nr. 3, årg. 80, s. 45‑48.

Jensen, Kaj Enna: På Tastum søbund. Skivebogen 1969, 60. bind, s. 105‑108.

Pedersen, Christian: De sidste ofre til Tastum Sø. Skivebogen 1922, 14. bind, s. 127‑130.

Skive Folkeblad, 2.3. 1996: Vil genskabe Tastum Sø; 9.7. 1996: Amtet støtter forslag om vand i Tastum Sø; 26.11. 1997: Der skal atter vand i Tastum Sø;1. 12. 1997: Genopret Tastum Sø; 27.10. 2009: Tastum Sø slipper måske for vindmøller.

Skotte Møller, H.U.: Retablering af tørlagte søer og fjorde i Danmark. Marginaljorder og miljøinter‑esser. Miljøministeriets projektundersøgelser 1986. Samlerapport nr. VII – Appendix. Skov‑ og Naturstyrelsen 1987.

Statens Landvindingsudvalg, j.nr. 435. Rigsarkivet.

www. poldanor.com

www.tastumsoe.dk

Pumpestationen ved Tastum Sø er den klassiske model i røde sten og med tegltag, som Hede-selskabet har opført mange steder rundt om i Danmark. Vandet løftes mindst fire meter ud af den gamle sø og op i Dommerby Å. Her-fra løber det videre ud i Skive Fjord.

Luften over den udtørrede Tastum Sø bærer umiskendeligt præg af fordampet gylle, og am-moniakken får de grønne algebelægninger til at trives overalt.

det taBte land • midtjylland © kjeld HanSen

9

Plantelivet i og ved Tastum Sø

TBU 15/16‑1: Tastum Sø

Tastum Sø er afvandet. Den tid‑ligere søbund er opdyrket. Rundt om søarealet går en afvandings‑kanal, der i hvert fald tidligere rummede artsrig rankegrøde (Wiinstedt 1929). Denne kanal har forbindelse til Østre Landka‑nal (lok. 15/15‑3).

Vegetationstyper: Sø, vandløb, mark

Højere planter: 1900‑1979: Gul Abeblomst(o), Sæd‑Dodder(o), Dyndurt(o), Bredbægret Ensian(o), Gul Frøstjerne(o), Gyldenlak‑Hjørneklap(o), Kær‑Guldkarse, Vej‑Guldkarse, Læge‑Kvæsurt(o), Fin Kæruld(o), Enkelt Pindsvineknop(o), Tigger‑Ranunkel, Ager‑Rævehale(o),

Smalbladet Snerre(o), Nikkende Star(o), Nåle‑Sumpstrå(o), Strand‑Svingel, Butblom‑stret Sødgræs(o), Høj Sød‑græs, Aks‑Tusindblad(o), Hår‑Tusindblad(o), Mark‑Tusindgylden(o), Otteradet Ulvefod(o), Brodbladet Vandaks(o), Børstebladet Vandaks(o), Hjertebladet Vandaks(o), Kruset Vandaks(o),

Tråd‑Vandaks(o), Alm. Vandkrans(o), Kreds‑bladet Vandranunkel(o), Ungarsk Vejsennep(o), Mose‑Vintergrøn(o), Rank Vinterkarse(o), Lancetbladet Ærenpris

Lokalitetskode: + V‑E III r

Kilder: se Wind 1991.

Fuglelivet i dag

Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF‑basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet ved Tastum Sø, så brug dette link: www.dofbasen.dk

Herunder ses en oversigt over de 22 fuglearter og racer, som er registreret fra Tastum Sø pr. 4. november 2009. I parentes ses antallet af observationer og individer i alt.

Musvåge (1/6)

Tårnfalk (1/1)

Fasan (1/1)

Engsnarre (1/1)

Blishøne (1/1)

Vibe (2/10)

Rødben (1/1)

Ringdue (1/2)

Gøg (1/1)

Mursejler (1/5)

Sanglærke (1/25)

Bysvale (1/72)

Hvid Vipstjert (1/1)

Bynkefugl (1/2)

Sangdrossel (1/1)

Rørsanger (1/2)

Tornsanger (1/3)

Gråkrage (1/3)

Tornirisk (1/1)

Gulspurv (1/1)

Rørspurv (1/1)

Bomlærke (1/5)

© kjeld HanSen det taBte land • midtjylland