1110

Stan Lee vidste, at han havde ramt en gylden åre, da han udklækkede ideen om superhelten Spider-Man og hans unge alter ego, Peter Parker. Indtil da havde teenagere i tegneserier været forvist til rollen som hjælpere. De repræsenterede det unge islæt, som gjorde det muligt for yngre læsere at leve sig bedre ind i de eventyr, som hjælperens mentor, seriens helt, kom ud for. Stan brød sig ikke om hjælperne og indså mulighederne i at have en ung hovedperson, som en ny generation af læsere kunne gøre til deres egen. Lee besluttede at gøre Peter Parker til gymnasieelev og dristede sig endda til at skildre Peter som lidt af en bogorm. Dette gjorde blot helten endnu lettere at identificere sig med. Peter Parker var ikke den slags studerende, som kandiderede til en plads på footballholdet; han var snarere fyren, som hellere ville sidde på sidelinjen med næsen begravet i en god bog – eller i nogle tilfælde en tegneserie.Lee anede, at han havde den fødte succes på hænderne og gjorde sig derfor umage med at finde den rette tegner til sin nye serie. Han arbejdede sædvanligvis sammen med den legendariske Jack Kirby, men efter at have set Kirbys udkast til Spider-Man følte Lee, at Jack gjorde figuren for heltemodig i forhold til den outsider, som Lee ønskede at skildre. Jack endte med at lave forsiden, mens den fremragende Steve Ditko fik til opgave at tegne indholdet, og så faldt alting på plads. I august 1962 udkom Amazing Fantasy nr. 15, hvor verden for første gang kunne møde den forbløffende Spider-Man.

Stan Lee var dødtræt af det fastgroede superhelteformat og legede med tanken om at forlade seriebranchen. Men inden han sagde op, besluttede Lee sig for at skrive et par tegne-serier efter sit eget hoved. Ud af denne enkle idé voksede tegneseriernes Marvel-æra og dens største trækplaster – Spider-Man.

STAN LEEStan ”The Man” Lee er nok tegneserieverdenens største berømthed. Siden Lee revolutionerede forlaget Marvel og resten af seriebranchen i 1960’erne, har han været med til at skabe hundredvis af figurer sammen med banebrydende tegnere som Jack Kirby og Steve Ditko. Ud over at være forfatteren bag næsten alle Marvels ikoniske helte, fra Fantastic Four og Spider-Man til The Incredible Hulk og X-Men, har Lee arbejdet som redaktør, chef og bestyrelsesmedlem på forlaget. Selv når han ikke leder tropperne på Marvel, er det fortsat hans eksempel, der bliver fulgt.

STEvE diTkoHans designsans var uden sidestykke, og hans elegante fortælleteknik tilsyneladende ubesværet. Tegneren Steve Ditko gav Spider-Man sit personlige præg og gjorde serien mere jordnær end de fleste andre af samtidens superhelteserier. Som om det ikke var nok at være medskaber af Spider-Man, kan Ditko også prale af at have DC-heltene Captain Atom, Question, Hawk, Dove og Creeper stående på sit cv. Han skabte også en anden Marvel-kending, nemlig den mystiske Dr. Strange.

proTo-EddErkoppENFaktisk havde Marvel tidligere forsøgt sig med en edderkoppemand. I historien ”Where Will You Be, When … The Spider Strikes!”, tegnet af Jack Kirby og trykt i Journey Into Mystery nr. 73 (oktober 1961) – som ikke er udgivet på dansk – udvikler en almindelig husedderkop menneskelige egenskaber, efter den bliver bestrålet. Denne uhyrlige edderkop skyder endda spind ligesom Spider-Man, men ellers var den meget anderledes end den netsvinger, vi siden kom til at holde så meget af.

SPIDER-MANS hIStoRIE

”OG NU, DIN STRØMFØRENDE SLYNGEL, SKAL JEG GI’ DIG NOGET AT SLUDRE OM, NÅR

DU VÅGNER I DIN CELLE IGEN! DU KAN FORTÆLLE DE ANDRE

LØMLER, HVORDAN DET FØLES AT STÅ I VEJEN FOR EN KNOCKOUT LEVERET AF DIN LOKALE SUPERHELT.

SPIDER-MAN!”SPIDER-MAN TIL ELECTRO

”DET HER ER KLART FEDERE END AT VENTE PÅ BUSSEN!”

SKABERNE

CHEFrEdAkTØrStan Lee

ForSidETEGNErEJack Kirby og Steve Ditko

ForFATTErStan Lee

TEGNErSteve Ditko

rENTEGNErSteve Ditko

HÅNdTEkSTErArt Simek

12–1

3

AMAZ

ING

fANt

Asy

Nr. 1

5

HISTORIENDa en radioaktiv edderkop bider ham under en udstilling om atomfysik, forvandler bogormen Peter Parker sig til den mystiske teenagesensation kendt som ”den forbløffende Spider-Man”.

Hans klassekammerater kaldte ham en ”professionel bænkevarmer”. Pigerne afviste ham, mens drengene pegede fingre og mobbede ham ved enhver given lejlighed. Eleverne på Midtown High havde ingen anelse om, at de snart skulle komme til at omtale Peter Parker som ”forbløffende”. Peters liv var nu ikke fuldstændig til rotterne. Hjemme i Forest Hills fik han al den støtte, han kunne ønske sig, fra sin gamle onkel Ben og tante May (1). Deres hjertelighed betød alt for ham, og de rådede ham til at begrave hovedet i lektierne, når han trængte til at slippe væk fra de andre elevers hånlige ord (2). På en af disse dage søgte Peter tilflugt fra sine problemer på et eksperimentarium i New York City om radiologi. Uden for den unge mands synsvidde firede en edderkop sig ned over et aktivt eksperiment, der udsatte spindleren for radioaktive stråler – hvorefter den bed Peter Parker i hånden (3). Peter fik det underligt. Han forlod udstillingen og vandrede ud i gaderne, hvor han ikke lagde mærke til, at en bil havde kurs lige imod ham. Nærmest instinktivt sprang den unge mand pludselig til side og fæstnede sig til facaden af en nærliggende bygning (4). Efter at han kom til at krølle et metalrør i sin hånd, som var det lavet af pap, indså Peter, at han var i besiddelse af en række helt nye, forbløffende egenskaber, som den døende edderkop havde overført til ham (5). Dette var den chance, han havde ventet på hele sit liv. Han begyndte hurtigt at udnytte sine nyvundne kræfter ved at melde sig til en åben wrestlingkamp mod kolossen Crusher Hogan (6). Da han ikke ønskede at afsløre sin sande identitet over for publikum, købte Peter en billig maske som forklædning. Så let som ingenting vandt han over wrestleren, og den opsigtsvækkende sejr udløste en pengepræmie, som igen førte til, at Peter fik en pressesekretær.

Hermed startede det næste store kapitel i hans liv. Peter syede sig en farverig dragt, og eftersom han var lidt af et kemisk geni, udtænkte han også netskydere til at sætte på håndleddene og en revolutionerende, klæbende netvæske (7). Han kaldte sig Spider-Man – Edderkoppen – og inden længe fik han sit eget tv-program. Efter den første dags optagelser spankulerede han omkring i kulissen, da han hørte en politimand råbe om hjælp. Men Peter reagerede ikke; heller ikke, da en tyv stak i løb lige for næsen af ham (8). Det var en ubetydelig hændelse, som Peter Parker ikke mente, han burde tage sig af. I stedet fortsatte Peter sin karriere som Spider-Man. Han blev

tv-stjerne og en landsdækkende sensation. Men en aften, da Peter vendte hjem efter en optræden som Spider-Man, blev han overrasket over at se en politibil parkeret foran sit hus. Den unge mand fik at vide, at hans elskede onkel Ben var blevet myrdet (9), og at gerningsmanden var flygtet ind i Acmes gamle pakhus nede ved havnen. I et raserianfald trak Peter i sin Spider-Man-dragt og svang sig gennem byen i retning af det ramponerede pakhus. Politiet havde omringet bygningen, men de var magtesløse – drabsmanden havde masser af gemmesteder derinde, og hvis betjentene angreb, kunne han med lethed plaffe dem ned én efter én. Spider-Man indså, at mørket ville falde på når som helst, så han tog sagen i egen hånd. Med sine superkræfter fangede og tævede han forbryderen (10) blot for at opdage, at der var tale om den samme indbrudstyv, som han få dage forinden havde ladet undslippe fra tv-studiet. Efter at have snøret forbryderen ind i sit net og overladt ham til politiet traskede Peter Parker langsomt ud i måneskinnet, overvældet af sorg og skyldfølelse (11). Den aften lærte han sit livs vigtigste lektie: ”Med store evner følger – et stort ansvar!”

BAGGRUNDAmazing Fantasy, et tegneseriehæfte spækket med rumvæsener og monstre, stod for at skulle lukke ned, så udgiveren havde intet at tabe, da han gav Stan Lee og Steve Ditko lov til at præsentere læserne for en ny og ukonventionel superhelt. Over små elleve sider fortalte forfatter/redaktør Stan Lee og tegner Steve Ditko en historie, som de fleste nuværende tegneserieskabere ville bruge seks numre på at spinde en ende over. Det skulle blive det mest berømte kapitel i beretningen om Spider-Man: hans oprindelse.Sammen med Ditko satte Lee scenen for Spider-Mans karriere, idet de gjorde Peter Parker til seriens reelle stjerne. Modsat mange af datidens tegneserier, som lokkede læserne til med superhelte, ønskede Lee at gøre sin hovedperson til en almindelig fyr; en gymnasieelev, som sloges med typiske, let genkendelige ungdomsproblemer, når han ikke lige var beskæftiget med at fange forbrydere.Lee og Ditko havde set rigtigt. Der var noget over den fine, lille fortælling og tegningerne, som ramte noget i læserne, og selv om der ikke skulle komme flere numre af Amazing Fantasy, viste netsvingeren sig at være

så populær, at han fik sit eget seriehæfte mindre end et år senere: The Amazing Spider-Man.

HovEdroLLEr: Spider-Man; tante May parker; onkel Ben parker; onkel Bens morderviGTiGE BiroLLEr: Sally; Flash Thompson; Crusher HoganSCENEN: Midtown High School; familien parkers hjem; eksperimentarium i New York City; wrestlingarena i New York City; tv-studie i New York City; Acme-pakhus i Queens, New York

”Okay, verden – hold på hat og briller. Her kommer Spider-Man!”

PETER PARKER

Aug

ust 1

962

PÅ D

ANSK

: Edd

erko

ppen

nr.

1 (W

inth

er 1

978)

, Edd

erko

ppen

nr.

93 (I

nter

pres

se 1

992)

; Spi

der-M

an n

r. 64

(Egm

ont 1

999)

MILEPÆL

”Hvis jeg dog bare havde stoppet ham, da jeg

havde chancen! Men jeg lod være – og nu – er

onkel Ben død …”PETER PARKER

1 2

34

5

7

8 9

1011

6

AMAZING FANTASY

Nr·15

Det v

iste

sig

, at P

eter

s fla

ir fo

r des

ign

var l

ige

så

højt

udvi

klet

som

han

s vi

dens

kabe

lige

tæft.

Spid

EYS

FØrS

TE

drAG

TO

prin

del

ig d

esig

ned

e P

eter

Par

ker

ikke

sit

kost

ume

til s

uper

helte

ar-

bej

de.

Han

hav

de

blo

t b

rug

for

et

sejt

look

til

sit

scen

esho

w. D

a ha

n hø

rte,

at

dan

seho

ldet

på

Mid

tow

n H

igh

ville

kas

sere

nog

le g

amle

he

ldra

gter

, sne

g ha

n si

g in

d p

å sk

olen

eft

er m

ørke

ts fr

emb

rud

og

fand

t én

i si

n st

ørre

lse.

Få

timer

se

nere

hav

de

han

påf

ørt

stof

fet

et

spin

del

vævs

møn

ster

med

silk

etry

k og

sye

t et

par

kro

psn

ære

han

dsk

er

og s

tøvl

er. S

pid

er-M

an v

ar fø

dt.

vÆrk

TØJS

BÆLT

ETU

nder

dra

gten

s ov

erd

el b

ære

r S

pid

er-M

an e

t b

ælte

, so

m r

umm

er h

ans

spid

er-s

igna

l, sp

ider

-sen

der

e, e

t m

inid

igita

lkam

era

og b

ehol

der

e m

ed e

kstr

a ne

tvæ

ske.

Den

stø

rste

ule

mp

e ve

d e

n kr

opsn

ær

dra

gt e

r, at

Pet

er ik

ke k

an t

age

sit

civi

le t

øj m

ed s

ig.

Det

må

han

ente

n ef

terla

de

elle

r sp

ind

e in

d i

en b

ylt,

so

m h

an k

an b

ære

på

rygg

en.

Til a

t beg

ynde

med

var

det

bar

e et

sim

pelt

teat

erko

stum

e. M

en

da S

pide

r-M

an to

g sp

ring

et fr

a sh

owbi

z til

supe

rhel

t, bl

ev h

ans

berø

mte

røde

og

blå

drag

t et a

f ve

rden

s m

est g

enke

ndel

ige

og

fete

rede

kos

tum

er. p

eter

par

ker

anve

ndte

sin

vid

ensk

abel

ige

kunn

en ti

l at s

kabe

en

sind

rig

unifo

rm m

ed k

ompl

ekse

net

sky-

dere

, mas

ke o

g et

bæ

lte fy

ldt

med

uun

dvæ

rlig

e hj

ælp

emid

ler.

DRAG

tEN

TopM

odEr

NE

TEkN

oLoG

iS

pid

er-M

ans

hand

sker

og

støv

ler

er

lave

t af

et

meg

et t

ynd

t m

ater

iale

, så

de

ikke

hæ

mm

er h

ans

klæ

bee

vne

på

lod

rett

e fla

der

. Sp

idey

s ne

tsky

-d

ere

er g

emt

und

er h

and

sker

ne, s

å ku

n d

yser

ne s

kim

tes.

Det

er

den

ne

kom

ple

kse

anor

dni

ng, d

er u

dsk

yder

ha

ns r

evol

utio

nere

nde,

hje

mm

ela-

ved

e ne

tvæ

ske.

Net

skyd

erne

kan

ud

sprø

jte e

n en

kelt

tråd

elle

r et

mer

e ko

mp

leks

t sp

ind

(se

sid

e 20

-21)

, og

Sp

ider

-Man

kan

ski

fte

mel

lem

fo

rske

llige

sla

gs n

et b

lot

ved

et

enke

lt tr

yk m

ed e

n fin

ger.

Til d

ragt

ens

øjne

bru

gte

Pete

r Pa

rker

env

ejss

pejle

, som

han

fa

ndt i

rekv

isitk

asse

n ho

s si

n sk

oles

dra

mah

old.

Gla

ssen

e sk

jule

r Spi

der-

Man

s id

entit

et

uden

at h

æm

me

hans

uds

yn.

Hel

mas

ken

skju

ler g

ansk

e vi

st

Pete

rs a

nsig

t for

om

verd

enen

, m

en d

en v

ækk

er o

gså

mis

tro

blan

dt b

yens

bor

gere

.

SPID

ER-S

END

EREn

af P

eter

Par

kers

op

finde

lser

er s

pide

r-se

nder

en, d

er u

dsen

der e

n pu

ls, s

om k

un P

eter

s ed

derk

oppe

sans

kan

opf

ange

.

NET

VÆSK

EBEH

OLD

ERE

Ford

i han

s ov

erle

vels

e bo

gsta

velig

talt

ofte

hæ

nger

i en

tynd

tråd

, er d

et a

bsol

ut

nødv

endi

gt fo

r Spi

der-

Man

at

med

brin

ge e

kstr

a ne

tvæ

ske.

SPID

ER-S

IGN

AL

Når

Spi

dey

patr

ulje

rer o

m

natte

n, b

enyt

ter h

an o

fte s

it sp

ider

-sig

nal,

der f

orst

ørre

r ha

ns lo

go o

p på

de

over

rask

ede

forb

ryde

re.

MAS

kEN

Sp

ider

-Man

s m

aske

– a

ffød

t af

nø

dve

ndig

hed

for

at s

kjul

e ha

ns s

and

e id

entit

et –

er

nok

den

mes

t es

sent

ielle

del

af

hans

uni

form

. Den

tyn

de

mas

ke e

r fr

emst

illet

i et

sy

ntet

isk,

ela

stis

k st

of, s

om

mat

cher

res

ten

af h

ans

kost

ume.

Skø

nt

letv

ægt

smat

eria

let

er

en li

se p

å va

rme

som

-m

erd

age,

går

sto

ffet

nem

t itu

– e

t p

rob

lem

, so

m P

eter

alti

d m

å ha

ve i

bag

hove

det

, når

han

slå

s m

od s

ine

mod

stan

der

e.

Næ

rkon

takt

med

Liz

ard

s kl

øer

elle

r K

rave

ns k

niv

risik

erer

at

afsl

øre

hans

iden

titet

for

hele

ve

rden

, hvi

lket

vil

brin

ge d

e m

enne

sker

, han

els

ker,

i far

e.