”Er der en grænse

for ytringsfrihe-

den?”

Det har vi spurgt

Thorgerd Jensen,

tegner for Jyl-

landsposten om.

For et halvandet år siden led

15-årige Nicoline af spisefor-

styrrelser.

Hun satte regler for sig selv

omkring sin mad, og de var

meget svære at bryde igen.

Af Lotte og Laura.

I dag er Nicoline en frisk pige,

som har det godt med sig selv.

Men for et halvandet år siden så

det meget anderledes ud. Nicoli-

ne var lige blevet droppet af sin

kæreste og havde meget store

kærestesorger. Hun gik og tænk-

te på, om det var hende, der var

noget galt med, siden han havde

slået op. ”Jeg fik en idé om, at

jeg var for tyk ,og lige pludselig

sagde en stemme inde i mit ho-

ved, at jeg ikke måtte spise,

mens en anden stemme sagde,

det var forkert det jeg havde

gang i. Det var som om der var

to personer i min krop” Værre

gik det, da hun fik en veninde

inde på chatsiden Arto, som også

led af meget svære spiseforstyr-

relser siger Nicoline. Hun gav

”gode råd” til, hvordan man kun-

ne skjule, at man ikke spiste me-

get og kastede maden op. ”Fx

skulle jeg børste mine tænder,

hver gang jeg kastede op og jeg

skulle også rette på min makeup,

så man ikke kunne se, jeg havde

grædt” fortæller Nicoline. Nu

begyndte reglerne, om hvor me-

get Nicoline måtte spise for al-

vor at styre hendes liv. ”Jeg

tænkte hele tiden, at hvis jeg ba-

re kunne komme ned og veje 48

kg, så skulle jeg nok begynde at

spise normalt igen, det blev nær-

mest mit mål”. På det tidspunkt

vejede hun 55 kg. ”Jeg lavede

regler for, at jeg højst måtte spi-

se 2-3 små måltider om dagen og

slet ingenting om eftermidda-

gen” Men reglerne var svære at

overholde, siger Nicoline.

”Nogle gange gik jeg ud i en

busk og proppede hurtigt noget

mad i munden. Så følte jeg, at

jeg havde skjult det godt, men

den eneste jeg snød, var jo mig

selv.”

Nicoline holdt det skjult for hele

sin omgangskreds . Hendes for-

ældre og venner vidste ingenting

om problemerne. Den eneste

som kendte til Nicolines spise-

forstyrrelse, var hende selv og

hendes nye veninde på Arto, som

selv var meget syg af anoreksi.

På den måde var der ingen som

hørte om problemet udefra og

som kunne hjælpe hende ud af

det igen.

Stille og roligt fandt Nicoline ud

af, at det var dumt ikke at spise,

kræfterne og koncentrationen

forsvandt i skolen, hun havde

ingen energi derhjemme, og or-

kede sjældent at lave lektier.

Hun genfandt troen på sig selv.

Men det har været en lang og

hård kamp. Nu, et år efter ved et

par af hendes veninder det, men

hun har stadig ikke fortalt sine

forældre det. ” jeg er ikke klar til

det endnu” lyder forklaringen.

Hun er glad og lykkelig for at

reglerne om madvanerne, ikke

kom helt ud på et sidespor.

Hun ved at der er andre piger

derude, som har meget svære

ved at komme ud af spisevaner-

ne igen.

Nicoline er et opdigtet navn, da

personen ønsker at være ano-

nym. Det rigtige navn er kun re-

daktionen bekendt.

Fakta

- Der findes forskellige former

for spiseforstyrrelser. De mest

udbredte er bulimi og anoreksi.

- 1 % af alle unge kvinder i ver-

den lider af anoreksi, mens hele

3-4 % lider af bulimi.

-bulimi og anoreksi hører til de

mest udbredte, alvorlige lidelser

blandt unge kvinder.

- der er ti gange så stor hyppig-

hed hos piger som hos drenge.

- op til 29 % Af unge piger i

Danmark har et så problematisk

forhold til mad, krop og vægt, at

de har risiko for at kunne udvikle

en spiseforstyrrelse.

- Der eksisterer ingen simple

forklaringer på, hvorfor at man

får spiseforstyrrelser, men piger

som er tidligt udviklede har øget

risiko for at få spiseforstyrrelser.

- udbredelsen er størst blandt

kvinder mellem 14-24 år.

- der er flere og flere som kom-

mer i behandling. Det skyldes

både den større opmærksomhed

omkring spiseforstyrrelser og at

der er flere og flere som får en

spiseforstyrrelse.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Ludomani er et

stort problem.

Der er over 40.000

ludomaner i Dan-

mark…

Læs mere s. 2

Læs om den

barmhjertige

tømrer,

der hjalp en

præst med at

komme til en

begravelse.

Læs mere s. 2

”DSE arbejder

for bedre for-

hold for danske

skoleelever.”

udtaler Anemo-

ne Birkebæk,

formand for

DSE (danske

skole elever)

Læs mere s.3

Spiseforstyrrelse styrede hendes liv

”Lige pludselig sagde en stemme i mit hoved at jeg ikke måtte spise”.

Foto: Laura og Lotte

Læs mere s. 4

Jellebakkeskolen Mandag d. 5/11-07 s. 1

Mandag d. 5/11-07 s.2

Vold og kriminalitet blandt

unge piger i Danmark er ste-

get meget de seneste år. Pi-

gerne står sammen om vold

og kriminalitet og har det

som fælles udgangspunkt.

Af: Malika og Sophie

Trumfen har interviewet Unnur

fra ”Plan B”, som er et center,

der hjælper unge piger med at

komme ud af problemer, som

f.eks. pigebander.

Unnur fortæller, at pigerne har

det meget dårligt med sig selv.

”De har ikke særlig meget selv-

værd, og har ikke mange suc-

cesoplevelser i skolen med

selvværd, og har nogle utydeli-

ge forældre, der ikke sætter

særlig tydelige krav, eller ikke

er nærværende. De går så me-

get i drengeverdenen, og lærer

meget af drengene.” siger Un-

nur

Overskrider de tit deres egne

grænser?

”Ja, de bliver presset af fælles-

skabet. Der er tit én af dem i

gruppen, der er den styrende,

som er lederen, og så skal de

andre bare følge efter. Så tit

bliver de tvunget ind i noget,

uden at de egentlig har lyst,

men de gør det alligevel for at

vise, at de er noget. Det er tit

nogen, der er dårligt fungeren-

de i skolen, og har brug for at

få status på en anden måde.”

udtaler Unnur.

Pigerne laver nogle indbyrdes

regler om, at man ikke stikker

hinanden. De har tavshedsreg-

ler. De holder tæt og holder

sammen imod alle andre piger.

Hvad gør I for at hjælpe dem?

”Vi kan arbejde i gruppen. For

det meste går vi hen til den, der

styrer det hele, for at prøve at

ændre og få dem som medspil-

ler, for man kan ikke ændre på

dem, der er nederst i hierarki.

Vi prøver at gå ind og arbejde

med normer og moral,” fortæl-

ler Unnur.

Der er mange ukendte pigeban-

der i Danmark. Pigerne er næ-

sten hårdere end drengene, for-

di de skal præstere mere end

drengene. Men hvad kan man

så gøre for at løse problemer-

ne? Man skal hjælpe disse pi-

ger inden de kommer ud i kri-

minalitet. Tage fat i problemer-

Af: Rasmus og Nicolaj

”Ludomani er en sygdom, hvor

man bliver afhængig af at spille,

og ikke kan styre det. Ludo bety-

der: latin for spil; mani betyder:

lidenskab” udtaler Peter Hansen

fra Århus Behandlingscenter, hvor

han hjælper ludomaner med deres

økonomi. Over 40.000 danskere

lider af denne sygdom, så det er et

stort problem for danskerne.

”Ludomaner har svært ved at leve

i en normal tilværelse, fordi de er

så optaget af deres spil”, siger Pe-

ter Hansen. ”Ludomaner skjuler

sig og føler, at de lever med løgn,

skam og skyldfølelse”.

”Ludomaner må nogle gange

trække sig tilbage og leve alene”,

uddyber Peter Hansen.

Peter Hansen mener, at der skal

være flere regler for at spille, fordi

der bliver flere og flere ludoma-

ner. I Norge har de forbudt spil-

leautomater, deri blandt ”den en-

armede tyveknægt”.

Præsten Pia havde brug for

hjælp en dag da hendes bil gik i

stå.

Redningsmanden blev en tøm-

rer, som hun ikke kendte.

En af de vigtigste spilleregler er

nemlig også at hjælpe andre,

selvom man ikke kender dem.

Af: Kamilla og Andreas.

”En dag i efteråret hvor min bil

var i stykker og jeg var lidt usik-

ker på hvorvidt den kunne starte.

Men heldigvis startede den, denne

morgen og jeg kørte af sted. Jeg

skulle ned på Vester allé og have

en bisættelse. Men så, lige pludse-

lig gik bilen i stå midt i et kryds,

og jeg gik i panik. Folk omkring

mig så helt chokerede ud. Det er

ikke hver dag man ser en præst gå

rundt midt i et kryds og bede om

hjælp. Jeg så en rød lastbil og så

tænkte jeg, at han måtte have en

mobil så jeg kunne ringe efter

hjælp. Jeg gik over til ham og

fandt ud af at han var en tømrer.

Han var meget rolig og venlig, og

han spurgte mig om jeg ville have

et lift. Jeg sagde til ham at jeg

skulle til bisættelse og jeg spurgte

ham, hvad han skulle lave. Han

kiggede mig i øjnene og sagde

bestemt: jeg tror, jeg skal hjælpe

dig! Jeg steg op i lastbilen og han

parkerede min bil. Så der sad vi.

En tømrer og en præst med fuldt

fart på. Selvom folkene til begra-

velsen var kede af det, stod de

med åben mund og polypper og

gloede, da jeg

præstekjole og pibekrave, steg ud

af en tømrerlastbil med brædder

bagpå læsset.

Men heldigvis kom jeg da til ti-

den”.

Sådan fortæller Pia Pedersen,

præst i Ellevang kirke sin historie

som hun selv kalder ” historien

om den barmhjertige tømrer”. Den

er lige præcis et eksempel på hvor

vigtigt det er at hjælpe sin næste.

Det er et af livets store spillereg-

ler.

Hun mener selv at hun har lært

meget af denne episode. ”tit glem-

mer man at hjælpe andre man ikke

kender, selvom man kan se at de

er i nød, fx går min tit forbi en

hjemløs som

ligger på en

bænk.

Man bliver lidt bange for perso-

nen og skynder sig forbi.

Men måske er den hjemløse et

meget rart menneske, som bare

ingen penge har.” Pia håber at hun

med denne historie kan få andre til

at tænke lidt mere over at give en

hånd til en, som har brug for

hjælp. ” tømreren blev min red-

ningsmand, og jeg er ham evigt

taknemmelig, det vil jeg gerne

give videre til andre.”

Der

er mange

valgmuligheder índenfor spil.

indenfor spil.

Dette er en oddset-kupon.

Fakta Boks:

Ludomaners fortrukne spil er

”den enarmede tyveknægt” og

spilleautomater.

Derefter følger Oddset, hvor man

primært spiller på resultater af

fodboldkampe. I Danmark er

90 % af befolkningen spillere,

men næsten ingen har problemer

med at styre deres spillelyst. Der

er 110.000 spillere der har et pro-

blem med at spille. Mange ludo-

maner får problemer med deres

økonomi, da de spiller for flere

penge end de har råd til.

Foto: Morten.

Foto: Morten.

Den barmhjertige tømrer

Dette er præsten Pia,

som fik hjælp af ”den barmhjertige tømrer.”

Hærværk er blevet et stort

problem for både skoler og

offentligheden. Mange unge

er begyndt at lave hærværk,

såsom graffiti og hærværk på

cykler.

Af: Abdallah og Thomas

Hærværk var oprindeligt beteg-

nelsen for en flok væbnede

mænds overfald på en mand og

hans hus. Den generelle betyd-

ning, nytteløs ødelæggelse,

bruges endnu. Hærværk er

strafbart efter straffeloven §

291.

Graffiti er en kunstform udført

med spraymaling på vægge el-

ler mure. Nogle graffitimalere

maler deres pieces (malerier) i

det offentlige rum, for at give

et bedre adrenalinkick. Den

ulovlige del af graffiti er både

elsket og hadet. Det er også

strafbart at lave graffiti.

Torben Antonsen, Jellebak-

keskolens leder mener at det er

vigtigt at gøre unge opmærk-

somme på, hvor stort et brud på

reglerne hærværk er. Mange

unge ved nemlig ikke, at de kan

blive straffet, hvis de bliver

taget i hærværk.

Jellebakkeskolen i Århus har

ofte haft problemer med hær-

værk. Hvis Jellebakkeskolen

opdager unge lave hærværk på

skolen ringer de straks til poli-

tiet.

”Vi har også et samarbejde

med nogle socialpædagoger

som kan komme om aftenen og

gå rundt i området og se hvilke

mennesker der kommer der. Og

det viser sig faktisk at mange af

dem der kommer, ikke er nogle

vi kender.” udtaler Torben An-

tonsen.

Det irriterer Torben Antonsen

at de unge ikke kan holde sig

fra balladen. Det går nemlig tit

ud over børnene på skolerne,

som føler sig utrygge fordi de

kan se graffiti på murene og

ødelagte cykler.

Nytteløs ødelæggelse, som

hærværk oprindeligt betyder, er

noget som bliver et større pro-

blem, derfor skulle der laves

mere opmærksomhed omkring

emnet og endda også laves

strengere regler.

”Man stikker ikke hinanden” Skoleinspektør træt af hærværk

foto: Morten

Foto: Kamilla

Nye regler for Ludomaner

Af Morten & Emil

På et kasino er det vigtigt

med helt klare spilleregler.

Der bliver spillet med store

beløb og ingen skal snydes.

Men er spillereglerne klare

nok? Det spurgte vi Odense

Kasino om.

Er reglerne enkle på et kasi-

no

Reglerne er meget enkle på et

kasino. ”Det største krav er

man skal være over 18 år” ud-

talte Odense kasino. Odense

kasino siger at reglerne næsten

aldrig bliver brudt på et kasino.

Der er et par stykker der bliver

smidt ud af Odense kasino

hvert år, fordi de f.eks. var ful-

de eller snød i spillet.

Hvis en regel bliver brudt, så

bliver man smidt ud eller får

udvisning, efter hvor stor for-

brydelsen har været.

Der ingen risiko ved at bruge

Visa-kort på et online kasino,

da det altid er din bank der

hæfter af misbrug af dit kort.

Vi er heldige at der er lavet en

guide for kasinoer, fordi der er

nogle utroværdige kasinoer der

snyder med deres tilbagebeta-

linger.

Straffer snydere

Man opdager hurtigt når en

spiller prøver at snyde, og der-

for er det rimeligt sikkert at

spille på et kasino. Straffen gi-

ver udelukkelse fra kasinoet.

Man kan desuden se når et ka-

sino er utroværdigt eller tro-

værdigt, på hvad for en soft-

ware de har, f.eks. er de tre

største Kasinosoftware-firmaer

Bossmedia, Cryptologic og

Microgaming blevet testet tro-

værdigt ved

hjælp af com-

puteranalyser. Det er vigtigt

med regler på et kasino. For at

snyde i spil, er samtidig et brud

på samfundets spilleregler. Ka-

sino er jo kun sjovt, så længe

man ikke bliver snydt og bedra-

get for en masse penge.

Reglerne er vigtige og reglerne

SKAL overholdes på et kasino.

Men ifølge Odense Kasino, er

der ikke ret mange der snyder.

Måske var det bare en fordom?

,Spillereglerne for skoler er

helt urimelige.

Det mener Anemone Birke-

bæk Formand for Danske

Skoleelever.

Af: Olav og Søren

”DSE operere med 3 krav om

ny regler: Tilsyn på arbejds-

pladsen, skimmel svamp og

asbest, og så et klasse projekt

som går ud på færre elver i

klassen. DSE forholder sig ikke

til hvilken minister de har, bare

de får deres krav opfyldt, og

det bør være alle partier der

støtter op” udtaler Anemone

Birkebæk formand for DSE.

Hun, og mange andre arbejder

nu på højtryk, for at få budska-

bet så meget ud, som muligt.

. ” vi kører vores egen lille

valgkamp” griner hun.

DSE vil gøre alt for at få reg-

lerne ændret. De kæmper for

skoleelevernes rettigheder, og

selvom de stadig kun er unge,

har de meget på hjerte.

Ingen gode forhold for sko-

ler.

Politikerne laver gode forhold

for voksne, når det gælder ar-

bejdsmiljø, men hvor er det

skoleeleverne kommer ind?

”Det er som om de glemmer

skoleeleverne.

På arbejdspladserne er der ar-

bejdstilsyn osv. men hvad er

der på skolerne? Ingenting”

udtaler Anemone Birkebæk.

Vigtigt at gøre op med regler-

ne

Hun mener at det er vigtigt at

sige sin mening, hvis man ikke

synes at spillereglerne i Dan-

mark er rimelige. ”Selvom sko-

leelever ikke kan stemme, vil

vi stadig gerne have indflydelse

på, hvilke regler der bliver la-

vet for os”

Anemone mener ikke, at man

bare kan glemme skoleelever-

ne. ” vi er jo Danmarks frem-

tid”

Et emne i valgkampen .

Bertel Haarder vil have hårde

straffe for dårlig opførsel, fx.

Eftersidninger.. Han vil ikke

give eleverne mere plads og

bedre forhold. Statsministeren,

Anders Fogh har indrømmet at

forholdene er for svage, men

han siger ikke noget om, hvor-

for han ikke gør noget imens

han har magten.

Både Socialdemokraterne, SF,

Radikale venstre og Enhedsli-

sten vil gerne gøre forholdene

på skolerne bedre, og de taler

gerne om det i de store debat-

ter.

Anemone håber at skolers ret-

tigheder bliver et varmt emne i

den nuværende valgkamp.

I hvert fald vil hun og hundrede

vis af skoleelever i hvert fald

gøre en indsats for at bringe det

på bane, når de demonstrerer

den 6. november.

”Så kom og mød op hvis du vil

have skolernes spilleregler æn-

dret.” opfordrer Anemone Bir-

Anemone Birkebæk mener det er vigtigt at gøre op mod reglerne.

Dårlige forhold for skoleelever

Foto af: Morten

Som de fleste sports interesse-

rede folk ved, er doping et

kæmpe problem i cykel spor-

ten. Doping er et brud på

spillereglerne.

Man siger at ca. 170 ud af 200

er dopede i Tour de France.

Men hvorfor er det man ikke

bare overholder reglerne, og

stopper doping? Vi har

spurgt formand for Århus

cykelklub Henrik Dann An-

dersen.

Af: Søren og Olav

Hvad er jeres mål for at stoppe

dopingmisbruget i Danmark?

”Der er et internationalt pro-

blem omkring doping. Vi gør

selvfølgelig hele tiden noget for

vores egne ryttere omkring in-

formation og der holdes jævnli-

ge møder hvor vi informerer

omkring tingene. Men vi synes

ikke der er et stort dopingpro-

blem i Danmark.”

Tror du nogensinde, at doping

kommer ud af cykelsporten, så

man spiller de rigtige spillereg-

ler?

”Jeg tror egentlig ikke doping

forsvinder fra nogen idrætsgre-

ne, og heller ikke cykelsport.”

Hvordan håndterer I ryttere der

misbruger doping i Danmark,

og i det hele taget hele i verde-

nen?

”Hvis nogen af vores ryttere

bliver taget i doping, så vil det

jo dels få nogle konsekvenser

for vores egen klub. Der kører

en sag og hvis de bliver erklæ-

ret skyldige bliver de ekspede-

ret fra vores klub.”

Hvor mange cykelryttere bliver

der ca. taget hvert år, for at

misbruge doping?

”Mig bekendt er der ikke blevet

taget nogle i dopingmisbrug de

seneste år i Danmark”

Når man doper sig i cykelløb

og andre sportsgrene er det for

at forbedre sin yde og præstati-

onsevne, faktisk blev doping

”lavet” til at hjælpe syge på

hospitaler med for lavt blod-

tryk. Doping kan også bruges

til at vise hvilke andre stoffer

man har fået ind i kroppen til at

yde sin præstation i sport. Man

kan også sige at det er et brud

på kroppens spilleregler. Krop-

pen kan ikke holde til det i

længden, og man kan blive al-

vorligt syg, eller i værste tilfæl-

de dø af det. Doping er et kæm-

pe brud på reglerne i cykling,

og som regel bliver man su-

spenderet for brug af det. Men

vil cykelsporten stadig være

ligeså populært, når det nu er et

faktum, at cykelrytterne snyder

ved hjælp af doping?

Det vil kun tiden vise.

Doping tager overhånd

Foto: fra DSE.dk efter aftale

Sikkert at spille på kasino?

Mandag d. 5/11-07 s. 3

Foto: Morten

Ytringsfrihed - er der en

grænse?

Af Laura og Martin

En af livets store spilleregler er

at behandle hinanden ordentligt

og tage hensyn til andre folks

forskelligheder. En anden stor

spilleregel er at leve i et demo-

kratisk samfund. Begge spille-

regler spiller ind under ordet

ytringsfrihed. Men i løbet af de

seneste år har ytringsfriheden

gået sine egne

veje.

Pressen, politikere og menne-

sker i almindelighed er begyndt

at ytre deres mening uden no-

gen form respekt for dem, som

får det smidt i hovedet.

Muhammed-krisen har bestemt

ikke gjort det nemmere. Folk

får indtryk af, at vi er en flok

racister og ikke har nogen form

for forståelse for andre menne-

sker. Vi gjorde tusinde af men-

nesker vrede, og blev selv

kede af det pludselige fjend-

skab, som kom fra alle

verdenshjørner. Det lille frede-

lige Danmark blev omtalepunkt

for hele verden, og lige pludse-

lig blev det pinligt at være dan-

sker. Ytringsfriheden blev nær-

mest en hæmsko for os frem for

et demokratisk hjælpemiddel.

Det er nærmest blevet en regel,

at man skal have lov at sig alt

om alle. Ytringsfrihed er nær-

mere blevet en kamp mellem

muslimer og danskere, frem for

en dansk grundlovsregel.

Vores mening er ikke, at folk

skal have mundkurv på. Slet

ikke. Vi mener bare, at der må

være en grænse, og grænsen er

faktisk at finde i Grundloven.

Måske skulle vi lige læse

grundloven en gang til:

”Der er lagt visse begrænsnin-

ger på ytringsfriheden, nemlig

for ytringer som kan virke ære-

krænkende, gudsbespottende,

som opfordrer til strafbare

handlinger eller på anden måde

kommer ind under straffelo-

vens bestemmelser”, Grundlo-

ven § 77.

Leder

Spilleregler kan støde sam-

men og skabe konflikter. Det

er Muhammed krisen et godt

eksempel på.

Af Sophie og Malika.

Trumfen har interviewet Thor-

gerd Jensen som er tegner for

Jyllandsposten. Vi spurgte hen-

de hvad hun tænker når man

siger Muhammed-krisen. ”Så

tænker jeg på bombehunde og

PET og nogle alarmer her hvor

jeg arbejder. Så tænker jeg og-

så på en masse ballade.”

Thorgerd var ikke på arbejde

da der blev spurgt hvem der

ville tegne tegningerne. Hun er

usikker på om hun ville have

sagt ja hvis hun blev spurgt,

fordi hun ville være bange for

reaktionen.

”Det er individuelt hvor græn-

sen går. Jeg synes ikke som

udgangspunkt det er forkert det

der er blevet gjort. Man skal

kunne tegne og opføre sig

åndssvagt, og sige nogen

dumme ting, uden at blive

truet på livet. Det er dér græn-

sen går for mig.” siger Thor-

gerd.

”Jeg har ikke noget problem

med at muslimerne brændte

det danske flag af. Det er de-

res måde at markere på, at det

ikke er okay, det der er blevet

gjort.”

Ytringsfriheden er altså ikke

En regel alle har. Det er mere

efter, hvor man selv synes

sine egne grænser går.

”Der går grænsen for mig”

Sendt af Thorgerd efter

Foto: Kamilla

Foto: Kamilla

Kilde : google

Avisugen i 7.F har været hektisk, sjov og sidst, men

ikke mindst lærerig. Denne reportage handler om den sidste time, torsdag den

1. nov. En time hvor der virkelig var stress på.

Af: Laura og Lotte

Kl. er nu 14.01. Sidse som er layouter kommer hen til os og spørger: ”hvordan går det?”

Ja, og hvordan går det

egentlig? Hmm.. Det vi har, er

vi stolte af. Layouterne og redaktionen har virkelig arbejdet hårdt. En del af

artiklerne er super flotte. Men vi må også konstatere at vi er bagud med tiden. Deadline er i morgen og vi har stadig ikke alle artikler klar. ”Vores regler om deadline har nok ikke været præcise nok”, må de to

chefredaktører konstatere. Der er varmt i det lille computerlokale, hvor vi: tre

layoutere, to chefredaktører og en redaktionssekretær har siddet siden i morges. Hele skolen er også nærmest blevet en stor redaktion. Computerne har virkelig været tændt uafbrudt de sidste mange timer. Hvis man skal tage et øjebliksbillede kan det beskrives sådan her: Nogle

elever laver utrolig meget, og

andre elever laver knap så meget.. Vi har ellers prøvet at lave rimelige strenge regler: gå til chefredaktørerne hver gang du er færdig med en artikel, vi har

lavet ”samlebåndsaftale” som betyder at journalisten giver artiklen til chefredaktørerne, som sender dem til korrektur læserne, som sender det til

layouterne. En regel som

egentlig har kørt okay, men.. der er stadig meget arbejde tilbage. Vi kigger rundt. Der

flyder med papirer på gulvet,

og printeren er gået i stykker,

igen. Andy prøver at sprede

lidt humør i lokalet. Vi er vist alt for koncentrerede til at ænse ham. Vi tager et kig til højre. Martin sidder på kanten af hans stol og kigger alle artikler igennem for 10 gang. Man kan se koncentrationen i hans anspændte øjne. I baggrunden kan vi høre Chris give et dybt suk da han høre der er

overarbejde i vente. Døren bliver smækket op og ind kommer Malika og Sophie, der med det samme begynder at klage over to drenge som

ikke tager det seriøst. De er virkelig frustreret over tiden og den manglende artikel. 14.30.

Vi har haft fri i ti minutter. Det

ændrer ikke så meget lige nu.

Håndbold, fodbold, og MSN

må vente. Vi skal bare være

færdige med den avis! Det her

er virkelig intenst. Nogle har mistet koncentrationen og er begyndt at spille computerspil. Vi kan egentlig godt forstå dem. Et frikvarter har nemlig været en by i Rusland den seneste uge. Desværre må vi igen bede dem om at holde koncentrationen. Det er ikke altid sjovt at være de bestemte og holde de andre i ørerne.

Men det hører vel med. Nogle af drengene har vist følt sig meget stressede den seneste uge. Vi kan godt se hvorfor: de

har lavet mere i denne uge, end

de har lavet hele dette skoleår.. Latteren bryder ud i lokalet da Andy endelig trænger igennem,

med sine platte vigtigheder. 14.43. hvorfor går tiden lige pludselig så hurtigt? Er der

noget galt med uret? Endnu engang bryder latteren ud, da Sidse og Chris fortæller at de føler computerlokalet som deres nye hjem. Vi

snakker lidt om at ”Spilleregler” har været ugens emne. Men reglerne har ikke været helt overholdt i vores klasse. Rimelig irriterende at

nogle journalister ikke har overholdt deres deadline.

Men, That’s life.

Lærer Thomas kommer ind.

Roser os for vores arbejde, og

siger at der er fyraften. Jublen

bryder ud.

15.00. FRI!

Kolofon:

Chefredaktør:

Martin og Laura

Redigering:

Andreas, Lotte og Kamilla

Layoutere:

Andy, Chris og Sidse

Journalister: Søren og Olav

Sophie og Malika.

Morten og Emil

Idil og Batoul

Frederik og Casper

Rasmus og Nikolaj

Thomas og Abdallah

Adresse:

Jellebakkeskolen, 7.f

Jellebakken 17

8240 Risskov

Der blev knoklet..

Den sidste time

Godt humør og gode smil blev det selvfølgelig også til.

Foto Kamilla

Foto: Kamilla

Mandag d. 5/11-07 s. 4