SPROG OG LÆSNING - Skoleforeningen · 2013-05-21 · gene i afsnittet om ideer til læseforståelse - Betydningskort og Bog-anmeldelse. Modellerne kan bruges såvel før som under

DanskSkoleforening

forSydslesvig

SPROG OG LÆSNING

Idékatalog for 1. og 2. klasse2003

Idékataloget er udarbejdet af Udvalget for Sprog og LæsningHenry BohmLisbet Mikkelsen BuhlSusanne IpsenOlaf RunzDorthe Schack

med yderligere bidrag fraKirsten Anthonisen

Illustrationer af Heike NebbeLayout af Per Mauter

Forord

Børnene i det danske mindretal i Sydslesvig vokser op i omgivelser,hvor det er nødvendigt at tilegne sig to sprog - dansk og tysk.

Sprog- og begrebsindlæringen må være en del af undervisningen ialle fag, men især i fagene dansk og tysk er det målet, at elevernetilegner sig en sproglig kompetence, der er gør dem funktionelt to-sprogede. Det må være naturligt, at danskog tysklæreren samar-bejder om at koordinere indsatsen, så de to sprog understøtter hin-anden.

Det handler bl.a. om at få opbygget et godt ordforråd på dansk, dadansk er undervisningssproget. Et godt ordforråd på tysk vil væremed til at styrke ordforrådstilegnelsen på dansk, da et godt første-sprog understøtter indlæringen af andetsproget. Dette gælder ogsåmed omvendt fortegn – er førstesproget dansk vil et godt ordforråd idette sprog styrke tilegnelsen af tysk. Især ved emneundervisningkan arbejdet med et afgrænset område, hvor eleverne kan brugebegge sprog inden for samme begrebsverden, give mulighed for, atder skabes rammer for en fælles erfaringsverden.

Ideerne i dette katalog kan således anvendes både i danskog ityskundervisningen.Det er vort håb, at idekataloget kan give inspiration og ideer til dendaglige undervisning samt styrke opmærksomheden omkring ind-satsområdet ”Sprog og læsning” til gavn for eleverne.

Det er hensigten, at kataloget vil blive udbygget løbende bl.a. ved atkolleger rundt om i børnehaver og skoler vil sende ideer, forslag ogundervisningsforløb, som kan være inspirerende for andre.Vi tagermeget gerne imod kommentarer og ideer til kataloget.

På Skoleforeningens hjemmeside under læseplaner vil man kunnefinde idekataloget på adressen: www.skoleforeningen.de

Flensborg den 1. november 2003

Udvalget for Sprog og Læsning

Indholdsfortegnelse til idemappen „Sprog og Læsning“ 1. – 2. klassetrin

SideIntroduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3

Sprog og læsning i 1. klasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3Bogstavindlæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3Sprog- og begrebsindlæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5Læseforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5Før-faglig læsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6Skærmlæsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7Et sprogligt samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8

Storyline-metoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9Planlægningsoverskrifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9Litteratur og links: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9

Ideer til sprog- og begrebsindlæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17Sprogposer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17Lego og Playmobil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17Fortællekasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18Højtlæsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18Bøger på bånd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18Dramatisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18Sange og sanglege . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18Spil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18

Ideer til læseforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19Arbejde med billedbøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19Arbejde med betydningskort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19

Ideer til arbejde med de 120 hyppigste ord . . . . . . . . . . . . . . .28Spil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28Lege tog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28Bytteleg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28Udpegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28Udføre en handling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28Ordbank i bolsjeglas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28

Andre ideer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .44Fortællestolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .44Den lille professor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .46

Materialer til sprogtræning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .53Specialpædagogiske Forlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .53Gonge Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .53Schubi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .53

Materialeanmeldelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .54Min egen verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .54Ordspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .54Kiwikassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .55Lyd-leg, Lydret opmærksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .56Noas Ark Bogstavkursus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .57Et Eventyrligt Materiale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .58

Side 1

Faget tysk og „Sprog og læsning“ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .60Strategisches Lesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .60Sinnerfassendes Lesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .60

Tyske læsekursuskasser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .61Was ist Antolin.de? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .61

Tyske læselinks og læseorganisationer . . . . . . . . . . . . . . . . . .64Arbeitskreis für Jugendliteratur e.V. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .64Stiftung lesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .64Friedrich-Bödecker-Kreis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .64

Tyske undervisningsmaterialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .65Strategisches Lesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .65Sinnerfassendes Lesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .65

Litteraturlister: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .67Pædagogisk litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .67Undervisningsmaterialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .67Oplæsnings / billedbøger for mindre børn . . . . . . . . . . . . . .67Links . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .68Udvalg af tyske bøger med rim, remser og abc . . . . . . . . . .69Tyske højtlæsningbøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .71

Side 2

Sprog og læsning i1. klasse

Bogstavindlæring

Ideer til undervis-ning i bogstav-indlæring

Introduktion

I Skoleforeningens indsatsområde “Sprog og Læsning - mål oghandleplaner” skal forløbet, fra barnet starter i børnehaven, til detnår slutningen af 6. klassetrin, ses sammenhængende.

Når barnet starter i 1. klasse, har det gjort mange erfaringer medbåde tale- og skriftsproget. I børnehaven er der bevidst blevet arbej-det med udvikling af barnets danske sprog. I det sidste år i børneha-ven har børnene endvidere fokuseret på skriftsproget, ved at be-skæftige sig med rim og remser, stavelser, ord og forlyd. Nogle børnhar leget med ordkort, ligesom de er blevet opfordret til at ”skrive”.

Igennem disse aktiviteter har mange af børnene fået erfaringer medskriftsproget og bringer derfor større viden om bogstavlyd, bogstav-navne og skrevne ord med ind i 1. klasse, end skolebegyndere gjor-de tidligere. Den første bogstavindlæring og læseundervisning i sko-len må derfor tage udgangspunkt i de erfaringer, børnene har medsig. Læseundervisningen tilrettelægges, så der er mulighed for diffe-rentiering.

Der findes sandsynligvis ingen læsemetode, der er den bedste foralle børn, men vi ved, at en systematisk undervisning i bogstav-lydmetoden i sammenhæng med relevant meningsfuld læsning, ogsågiver de svage læsere den bedste fremgang.

Ved bogstavindlæring skal børnene lære ”de tre alfabeter”

• bogstavernes lyd (fonemerne)• bogstavernes navne• bogstavtegnene (grafemerne)

Hvert bogstav præsenteres systematisk ved fælles gennemgang.For at rette elevernes opmærksomhed mod bogstavet, der skal gen-nemgås, kan læreren fx trylle det frem og introducere det gennemelementer, der sætter fokus på bogstavet. Det kan eksempelvis fore-gå sådan:

I loftet hænger en stor tryllehat. Heri har læreren inden timen place-ret genstande, som begynder med p, som er dagens bogstav. I hat-ten er en pakke med papir om. I pakken er en pung med penge i.Ved hjælp af trylleformularen ”Trekant, firkant, cirkel, streg. Hvilketbogstav tryller jeg?” trylles tingene frem. Eleverne gætter på bog-stavlyden, og læreren siger bogstavnavnet og skriver bogstavet påtavlen.

Der tales om• skriveretningen• bogstavets placering på linjen• andre p-ord• hvor bogstavet bor? (på lydhusets loft, i stuen, i kælderen)• i hvilken familie bogstavet bor? (læbe - fortunge eller

bagtungefamilien)• evt. hvilket håndtegn, der hører til bogstavet p

Introduktion Side 3

Litteratur i forbin-delse med bogstav-indlæring

Angrebsteknikker ogstrategier

Elevaktiviteter i forbindelse med gennemgangen af bogstavet p:• bogstavsangen synges• p-historie laves• bogstavet skrives i luften, på hinandens rygge, i sand, på tavlen

og på papir• finde ting der begynder med p i skolen. Tingene tegnes• finde p i aviser og blade• finde tegninger og billeder af ting der begynder med p i aviser

og blade• forme bogstavet i ler eller i trylledej• fingermale bogstavet• lave følebogstaver ved hjælp af sand og limstift

De forskellige læsebogs- og dansksystemers lærervejledninger,isærIna Borstrøm m.fl.: På vej til den første læsning og Den førstelæsning; Alinea

I Sydslesvig skal i begynderundervisningen anvendes en metode,der bygger på sprogets fonetiske opbygning. I 1. klasse skal elever-ne lære, at der til en bestemt bogstavlyd (fonem) svarer et bogstav-tegn (grafem). De ord, der vælges til indøvelse af de forskellige an-grebsteknikker, skal derfor være lydrette.

Forslag til aktiviteter og materialer:

Færdighed Aktivitet MaterialeOrdanalyse Finde forlyd - udlyd - indlyd • De forskellige dansk-

systemers lærervejledninger.• Lydrette ord, SPF• Funktionel Stavning 1,

Gyldendal• Hvad skal det ende med?

SPF• Stik mig en tudse

Syntese Lydglidning • Stavehjul• Vokalglider

Stavelsesdeling • Tryllestaven, læsekursus 1 og 2

Introduktion Side 4

Konsonanternes placering i lydhuset.

Forudsætninger

Udvikling af ordforråd

Sprog- og begrebsindlæring

Barnet skal møde et ord mange gange og i mange forskellige sam-menhænge, før det indgår som en del af barnets ordforråd. For atskabe den nødvendige motivation for elevernes tilegnelse af nye order variation i undervisningen en forudsætning. I de første skoleår erdet en fordel at gå ud fra konkrete ting, når sprog- og begrebs-indlæringen skal finde sted.

Læseforståelse

Læseforståelse kaldes også for læsningens meningsaspekt – atkunne forstå indholdet af det man læser.

For at have en god læseforståelse er det nødvendigt• at have en god sprogforståelse, herunder et godt ordforråd• at have baggrundsviden eller forhåndsforståelse• at have evne til at danne følgeslutninger for at fortolke teksten• at have evne til at danne relevante indre forestillingsbilleder• at have et godt genrekendskab• at have en aktiv læseindstilling - at tjekke sin egen forståelse

Læseundervisning bliver let styret af undervisning i læsetekniskefærdigheder. Men læsning er mere end at beherske en teknik, atkunne afkode. Man kan sige at afkodningen er en nødvendighed,men ikke en tilstrækkelig forudsætning for læseforståelsen. Det erderfor også nødvendigt at undervise i læseforudsætninger og læse-forståelse.

Ved de yngste elever undervises der specielt i strategier til udviklingaf ordforråd. Til dette kan der fx anvendes grafiske modeller, se bila-gene i afsnittet om ideer til læseforståelse - Betydningskort og Bog-anmeldelse. Modellerne kan bruges såvel før som under og efterlæsning af en tekst.

Introduktion Side 5

En grundig teoretisk gennemgang af ”Læseforståelse” og mangegode eksempler til den daglige undervisning på alle klassetrin og ialle fag findes i Merete Brudholms bog: Læseforståelse, udkommetpå Alinea i 2002.

Før-faglig læsning

Før-faglige udtryk er ord og begreber fra elevernes nære omverden,som man forventer eleven er bekendt med. Før-faglige begreber erord og udtryk, som etsprogede børn i langt højere grad uden næv-neværdig besvær eller bevidst indlæring samler op i dagligdagen ogi forbindelse med undervisning.

Jørgen Gimbel, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, harlavet en undersøgelse over elever i 5. klasses før-faglige ordforråd.Han testede danske og tyrkiske elever med fagspecifikke ord fra ori-enteringsfagene uden, at det dog var direkte fagudtryk. De 50 ordvar

afgrøde fordampe handel mølle skyggeansvar forsvare heks natur trafappetit forurenet håndværker næb synkebevidstløs fremstille insekter næring temperaturbønder frost jæger opfindelse tiggerdyrke fugtig landbrug pløje ukrudtdøgn galge lov redskab en uretenergi gavn lydløst regere ørkenfattig giftig magt rødder at åndeflod grænse muskler skind årstid

Jørgen Gimbels undersøgelse”Tyrkiske børns fagrelevante danske ordforråd i femte klasse”

Gimbels konklusion er „… (det viste sig,) at de tosprogede elevers ordforråd inden for dettefelt var langt mindre end deres danske kammeraters. I gennemsnitkendte de tosprogede elever således 15 af ordene (minimum 3,maximum 37), mens de danske elever i gennemsnit kendte 42 (mi-nimum 35, maximum 47). For mig er der ingen tvivl om, at disse to-sprogede elever vil have meget vanskeligt ved at forstå, hvad der ar-bejdes med i skolen i disse fag. Her finder vi antagelig en væsentliggrund til, at så mange tosprogede elever, der ellers klarer sig godt ide første skoleår, får skolevanskeligheder når de når mellemtrinnet“.

Der kan drages paralleller fra denne undersøgelse til vores skole-væsen. Det forhold, at de før-faglige udtryk ikke er på plads hosisær tosprogede børn, gør det endnu mere påkrævet, at faglærere ifagene natur-teknik, historie og matematik allerede fra starten ogsåpåtager sig den opgave, det er at opbygge elevernes ordforråd ogdermed også de førfaglige og faglige begreber inden for deres spe-cifikke fagområde.Indlæringen af de før-faglige begreber skal allerede begynde på deførste klassetrin, inden eleverne i 3. klasse begynder på undervis-ning i natur og teknik.

Undervisningen og opmærksomheden på de før-faglige og fagligeord og begreber fortsætter gennem hele skoleforløbet.

Introduktion Side 6

Litteratur

Undersøgelse

Konklusion

Paralleller tilSydslesvig

Skærmlæsning

Tekster begrænser sig ikke længere til trykt tekst på papir. Tekstbe-grebet er udvidet og kan opdeles i mindst tre kategorier:

• Trykt tekst på papir.• Digital/elektronisk tekst i form af skærmtekster som f.eks. i tekst

behandling eller på internettet.• Hypertekster. Tekster, der samtidig er links til andre tekster.

Mange elever arbejder stort set hver dag med de to sidstnævnteteksttyper. Skærmlæsning kræver anderledes læse- og skrivefær-digheder og andre læsestrategier end dem, eleverne er vant til atbenytte.

Læsning på papir: Læsning på skærm:Som regel ens skrift. Varieret skrift.

Kompliceret opsætning.Kaotiske strukturer.

Lineær læsning. Ikke lineær læsning.Skærmen afsøges efter en bestemt tekst.

Ofte lange sammenhængende Ved links: Korte kontekst-tekster, hvor forståelsen bindes uafhængige tekster.til konteksten.

Tekstens indhold er som regel Ved links: Tekstens indholdtydelig. vurderes ud fra overskriften.

Afkodning er visuel. Afkodningen er visuel med(Ingen oplæsning). mulighed for auditiv afkodning.

(Oplæsning af hele teksten eller dele af teksten mulig).

Skrivning i hånden: Skrivning på tastatur:Uens bogstaver. Ens bogstaver.Ingen skrivestøtte. Skrivestøtte, bl.a. ved hjælp af

oplæsning af det skrevne og tilbud til ændring af forkert skrevne ord.

Ingen støtte til stavning. Stavefejl kan rettes vha. et staveprogram.

Introduktion Side 7

Koordinering

For elever med store læse- og retskrivningsproblemer kan skærm-læsning og -skrivning være en meget stor hjælp. Især børn, som haren god tekstforståelse, men som har vanskeligt ved afkodningen,kan hjælpes af programmer, der overtager læsningen eller dele afden. I dag findes programmer med syntetisk tale, som kan anven-des i såvel dansk-, tysk- som engelskundervisningen. Skærm-læsning og -skrivning kan derved flytte fokus fra læse-skrive van-skeligheder til læse-skrive muligheder.

Et sprogligt samarbejde

”Videreudviklingen af de enkelte sprog ud over det elementære ernemlig hos tosprogede afhængig af en tværsproglig vidensbase. Entosproget person er ikke to enkeltsprogede i samme person”.(Arne Poulsen: Udvikling, risiko og modernitet).

Opgaven med at udvikle elevernes sproglige kompetence i danskog på tysk kan med fordel varetages i et samarbejde mellem dansk-og tysklæreren. Ansvaret for sprog- og begrebsindlæring, sprogud-vikling, grammatiske emner deles af danskog tysklæreren og ko-ordineres gennem hele skoleforløbet (uanset om skolen underviserefter modellen med koordineret undervisning).

For at skabe helhed og overblik i undervisningen for eleverne er deten fordel at koordinere fx arbejdet med grammatiske emner: Hvilkefagtermer skal der bruges, i hvilke perioder undervises der i hvad.Ord og begreber indlæres fx i emner, der finder sted parallelt idansk og tysk, for at opbygge ordforrådet omkring de samme emnersamtidigt på de to sprog. Emneundervisning har den fordel, at manarbejder inden for et begrænset sprogligt og begrebsmæssigt områ-de, og eleverne får brugt sproget inden for samme begrebsverden.Der skabes rammer for en fælles erfaringsverden.

Samarbejde og samtaler mellem danskog tysklæreren har den for-del, at man får diskuteret ligheder og forskelle inden for såvel fagli-ge, pædagogiske som kulturelle traditioner. Dette kan være inspire-rende og styrke den fælles indsats i arbejdet med sprog- og be-grebsindlæringen.

Introduktion Side 8

Planlægnings-overskrifterne

Litteratur og links

Storyline-metoden

Storyline-metoden er udviklet af Steve Bell og kaldes også somme-tider den skotske metode.

Storyline-metoden bygger på elevens erfaring og viden. Den åbnermuligheder for samtale, dialoger, rollespil og procesorienteret skriv-ning. Bag metoden kan man lægge et konstruktivistisk læringssyn,som siger, at læring først sker når påvirkninger udefra, fx undervis-ning, sættes i forhold til det, eleven allerede har tilegnet sig.

Det er en undervisningsform, der fremmer spørgelyst, undren, pro-blemtackling og tager elevernes forslag og meninger alvorligt.Metoden foregår forholdsvis frigjort fra rent boglige materialer, ogden fremmer elevernes aktive brug af sproget. Undervisningsformener derfor velegnet til tosprogede elever, der skal opbygges sprog ogordforråd.

Fælles for alle storylineforløb er at man gør sig målet for undervis-ningen klar:- Hvilke færdigheder ønsker man fremmet? - Hvordan tilrettelægges nøglespørgsmålene, så netop disse færdig-heder tilgodeses? Storylinen danner så rammen om de temaer, emner eller projekterman vælger for at nå til målet.

Storylinepunkt / Emnet / Kapiteloverskrift • Nøglespørgsmål • Elevaktiviteter

Organisering• Materialer

Kundskaber og færdigheder • Formidling / evaluering

Disse punkter vil for overskuelighedens skyld være anbragt i et skema,der kan betragtes som en køreplan for storyline-forløbet. Skemaet kanudvides, efterhånden som eleverne kommer med ideer til det.

Mosegaard, Finn: Storyline-metoden. Undervisning på fantasiensvinger 1994 Falkenberg, Cecilie: Man ska´ ku´ læseFalkenberg, Cecilie & Erik Håkonsson m.fl.: Storyline- en håndbogfor undervisere 2000 ISBN 87-7469-046-9

Links til nettet:www.acskive.dk/storyline/http://ymer.klippan.se/itis/dok/storylin.htm

Storyline-metoden Side 9


Arb

ejds

skem

a til

en

stor

ylin

e

Tit

el:

D

ato:

STO

RY

LIN

EN

ØG

LE

SPR

ØG

SMÅ

LA

KT

IVIT

ET

ER

OR

GA

NIS

ER

ING

MA

TE

RIA

LE

RFA

GL

.FÆ

RD

IGH

ED

ER

−E

VA

LU

ER

ING


Stor

ylin

epun

ktN

øgle

spør

gsm

ålA

ktiv

itet

Org

anis

atio

nM

ater

iale

rP

rodu

ktL

æri

ngso

mrå

der

Sam

tale

om

ele

vern

es k

ends

kab

til tr

olde

.E

vt. f

ra b

øger

Kla

ssen

Lyt

te a

ktiv

tD

elta

ge m

ed e

gne

erfa

ring

erH

vad

er e

n tr

old?

Syng

e en

trol

desa

ng”O

ppe

i Nor

ge”

Teg

ne ti

l san

gen

– B

ILA

G 1

Kla

ssen

Evt

.m

usik

inst

rum

ente

rSa

ng ti

l tro

ldem

appe

nSy

nge

fælle

s –

rytm

e

Ele

vern

e te

gner

en

trol

dK

lass

enH

vidt

A4

papi

r +

farv

ekri

dt:

Car

an d

’ach

e

Spon

tane

tegn

inge

rU

dtry

kke

tank

er o

gfo

rest

illin

ger

i et b

illed

e

Læ

rere

n læ

ser

en tr

olde

hist

orie

Kla

ssen

Bog

: ”T

rold

ebog

enfr

a sk

atki

sten

” af

Synø

eve

Lie

n

Lyt

te

Sam

tale

om

der

kan

fin

des

fælle

ska

rakt

eris

tika

ved

trol

des

udse

ende

.G

rupp

en n

oter

er/te

gner

Gru

ppev

isPa

pir

til ”

nota

ter”

Gru

pped

røft

else

og

nota

tskr

ivni

ng

Frem

still

ing

af v

ægo

rdbo

g. P

å en

sto

rtr

olde

krop

sæ

ttes

ordk

ort m

ed e

leve

rnes

nota

ter

fra

grup

pear

bejd

et. D

er f

ylde

s ev

t.m

ere

på i

fælle

sska

b

Kla

ssen

Stor

trol

depl

akat

ika

rdus

.H

vide

sed

ler

Sort

tusc

hK

læbe

mas

se

Væ

gord

bog

med

afta

gelig

e or

dkor

tO

rdbi

lledl

æsn

ing

Spro

gudv

iklin

g

Hvo

rdan

ser

en

trol

dud

?

Opg

aver

til v

ægo

rdbo

g. (

BIL

AG

2-4

)M

akke

rarb

ejde

Sam

arbe

jde

Ord

bille

dlæ

snin

gFr

emst

illin

g af

væ

gord

bog:

1.

Bør

nene

tegn

er/s

kriv

er tø

j som

en

trol

d ka

n ha

ve p

å. D

et p

oint

eres

at d

etdr

ejer

sig

om

kla

ddea

rbej

de –

hurt

igte

gnin

g. H

øjst

3 m

in.

2.

Ud

fra

børn

enes

”no

tate

r” la

ves

væg-

ordb

og m

ed tr

olde

tøj –

der

udb

ygge

sev

t. i f

ælle

sska

b

Indi

vidu

elt

Kla

ssen

Kla

ddep

apir

Stor

t sty

kke

kard

usO

rdko

rt, t

usch

.E

vt. f

arve

r, s

akse

og

lim

Tan

ke –

bill

lede

– o

rdA

rbej

de m

ed s

prog

/beg

rebe

r

1. P

erso

nern

e

Hvi

lket

tøj h

ar e

ntr

old?

Opg

aver

til v

ægo

rdbo

gen

om tr

olde

tøj.

(BIL

AG

5-8

)M

akke

rarb

ejde

Tus

chpe

nne

Ark

til t

rold

emap

pen

Sam

arbe

jde

Sto

rylin

e -

Un

der

visn

ing

sfo

rl¿

b o

m t

rold

eS

tory

line

- U

nd

ervi

snin

gsf

orl

øb

om

tro

lde


Væ

gord

bog

Deb

at o

m h

vilk

e m

edle

mm

er e

ntr

olde

fam

ilie

kan

best

å af

.L

ære

ren

note

rer

børn

enes

for

slag

ned

på

ordk

ort

Kla

ssen

Kar

tons

tykk

er ti

lor

dkor

t.T

yk tu

schp

enK

læbe

mas

se

Væ

gord

bog

med

over

skri

ft:

TR

OL

DE

FAM

ILIE

Beg

rebs

indl

æri

ngL

ytte

Bid

rage

med

egn

e er

fari

nger

Der

sna

kkes

om

fam

ilies

truk

tur

ial

min

delig

hed

Kla

ssen

Beg

rebe

r

Hvo

rdan

er

entr

olde

fam

ilie?

Kla

ssen

del

es o

p i g

rupp

er à

4-5

bør

n, d

erhv

er s

kabe

r en

trol

defa

mili

e. D

e fo

rdel

erfa

mili

emed

lem

mer

ne m

elle

m s

ig o

gfr

emst

iller

hve

r is

ær

et f

amili

emed

lem

.I

fælle

sska

b af

tale

s st

ørre

lses

forh

old

Gru

ppea

rbej

deog

indi

vidu

elt

Pap,

ler

elle

rvæ

rdilø

st m

ater

iale

Tro

lded

ukke

r, d

er k

anhæ

nges

op

påop

slag

stav

le e

ller

stå

på p

lade

Ove

rvej

else

r ve

dr.

fam

ilies

truk

tur

Prop

ortio

ner

Bill

edlig

t udt

ryk

Mat

eria

leke

ndsk

ab

Und

erve

js m

ens

trol

dene

udf

orm

es m

ågr

uppe

n fi

nde

på n

avne

til d

eres

trol

de.

Nav

nene

skr

ives

på

et k

ort

Kar

tonk

ort

Nav

neko

rt, d

er k

ansæ

ttes

ved

trol

defi

guer

ne

Nav

ne s

kriv

es m

ed s

tort

bogs

tav.

Bog

stav

-/or

dskr

ivni

ng

Hva

d he

dder

trol

de?

Opg

aver

:-

arbe

jde

med

nav

ne-

port

rætte

ring

Gru

ppe

Ark

til t

rold

emap

pen

Ege

navn

e sk

rive

s m

ed s

tort

Ord

bille

der

Fælle

s sn

ak, h

vor

klas

sen

når

til e

nigh

edom

et g

iven

t om

råde

og

dets

uds

eend

e(b

evok

snin

g, v

and

osv.

)

Kla

ssen

2. T

id o

g st

edH

vor

bor

trol

de?

Gru

pper

ne f

rem

still

er e

t lan

dska

b ud

fra

den

foru

dgåe

nde

klas

sedr

øfte

lse

Gru

ppe

Bag

grun

d af

pap

(til

flad

e fi

gure

r): f

arve

tpa

pir,

bla

de, m

alin

g,sa

nd, s

mås

ten,

sto

f,sa

vsm

uld

osv.

Bun

d til

rum

mel

ige

trol

de a

f pa

pmac

he,

sand

, ste

n, g

rene

osv.

Col

lage

i va

ndre

t elle

rlo

dret

pla

nFo

rest

illin

gsev

neM

ater

iale

kend

skab

Prob

lem

løsn

ing

Bill

edlig

t udt

ryk

Sto

rylin

e -

Un

der

visn

ing

sfo

rl¿

b o

m t

rold

eS

tory

line

- U

nd

ervi

snin

gsf

orl

øb

om

tro

lde


Hve

r gr

uppe

pla

nlæ

gger

, hvo

rdan

der

esfa

mili

e bo

r.G

rupp

edrø

ftel

seE

vt. s

kits

epap

irSa

mar

bejd

eO

verv

ejel

ser

Hvo

rdan

ser

der

esbo

lig u

d?

Bol

igen

lave

s i f

ælle

sska

bog

pla

cere

s på

pla

nche

nG

rupp

eV

ærd

iløse

mat

eria

ler

– ge

rne

noge

t bør

nene

sel

vha

r m

edbr

agt

hjem

mef

ra. S

akse

og li

m

Mat

eria

le k

ends

kab

Om

sætn

ing

af o

rd o

g ta

nke

tilbi

lledl

ig f

orm

Hva

d sp

iser

trol

de?

Hve

r tr

olde

fam

ilie

frem

still

er e

n pl

akat

med

tegn

ing

og o

rdG

rupp

eFa

rver

, kor

t til

ord,

kart

onPl

anch

er m

edtr

oldm

ad.

Ord

bille

der,

fan

tasi

,Sa

mar

bejd

eSa

mta

le o

g dr

amal

eg (

til m

usik

) om

hvor

dan

en tr

old

bevæ

ger

sig

og ta

ler

Kla

ssen

Tro

ldem

usik

evt.

gym

nast

iksa

lL

eg/d

ans

Indl

evel

sese

vne,

krop

sudt

ryk,

art

ikul

atio

n.L

ytte

og

følg

e ry

tme.

Hvo

rdan

ska

ffer

de

mad

?

Hve

r fa

mili

e la

ver

en li

lle s

kues

pil,

der

vise

r hv

orda

n en

trol

defa

mili

e få

r m

ad.

Alle

fam

iliem

edle

mm

er s

kal h

ave

en r

olle

i for

bind

else

med

det

at s

kaff

e, la

ve o

gsp

ise

med

Gru

ppe

De

små

skue

spil

vise

sfo

r kl

asse

n.In

dlev

else

sevn

eA

t opt

ræde

for

et p

ublik

um.

Form

uler

e si

g i t

ale

ogkr

opss

prog

3. Liv

sfor

nøde

nhed

er

Hvo

rdan

ska

ffer

de

andr

efo

rnød

enhe

der?

Fælle

s dr

øfte

lse

– sæ

ttes

i rel

atio

n til

hvilk

e m

ater

ielle

god

er e

nm

enne

skef

amili

e ha

r be

hov

for

– og

hvor

dan

det s

kaff

es.

Kla

ssen

At b

ruge

egn

e er

fari

nger

Lyt

te o

g re

flek

tere

4. H

ænd

else

rE

n da

g bl

ev e

n af

trol

dene

væ

k. H

vad

var

der

sket

?

Læ

rere

n læ

gger

op

til h

ænd

else

n.D

er f

rem

still

es e

n tr

olde

bog

med

bill

eder

og te

kst,

der

omha

ndle

r de

res

egen

trol

defa

mili

e.B

ørne

ne d

igte

r, te

gner

og

skri

ver

(evt

. på

PC, h

vor

lære

ren

scan

ner

børn

enes

bill

eder

ind

og b

ørne

ne s

kriv

er)

Læ

rere

n la

ver

evt.

klad

de e

fter

bør

nene

s di

ktat

Gru

ppev

isC

ompu

ter

Teg

nepa

pir

Form

uler

e si

g i s

krif

tspr

og.

Kob

le ta

lt sp

rog

og s

krif

tspr

og.

Sto

rylin

e -

Un

der

visn

ing

sfo

rl¿

b o

m t

rold

eS

tory

line

- U

nd

ervi

snin

gsf

orl

øb

om

tro

lde


En

dag

mod

tog

trol

defa

mili

en e

n m

ystis

kbr

ev. D

er s

tod

inge

n af

send

er p

å!H

ver

trol

defa

mili

e få

r en

kon

volu

t med

dere

s na

vne

og a

dres

se p

å. K

onvo

lutte

nin

deho

lder

et h

vidt

sty

kke

papi

r.

Kla

ssen

Kuv

erte

r m

edad

ress

er u

denp

å og

et li

nier

et s

tykk

epa

pir

inde

ni

Lyt

teU

ndre

Snak

om

hvo

rdan

ops

ætn

inge

n af

et b

rev

typi

sk e

r. D

ato,

”K

ære

….”

, ”H

ilsen

…”

inde

n gr

uppe

rne

form

uler

er e

t bre

v til

en

ande

n tr

olde

fam

ilie

Gru

ppe

Bre

vpap

irB

rev

Form

uler

e te

kst i

fæ

lless

kab

Skri

ve p

å lin

ier

Hva

d st

od d

er i

brev

et?

Snak

om

hvo

rdan

et b

rev

kom

mer

fre

m.

(Pos

tvæ

sen,

pos

tkas

ser,

fri

mæ

rker

osv

.)Sn

ak o

m a

t skr

ive

adre

sse

og a

fsen

der.

Bre

vene

sen

des

Kla

sse/

grup

peK

uver

ter

Post

kass

eB

egre

ber,

spr

og

Læ

rerf

ortæ

lling

:”E

n de

jlig

som

mer

dag

hørt

e tr

olde

far

plud

selig

en

mæ

rkel

ig ly

d ud

enfo

r. D

et lø

dso

m g

råd…

……

..”T

rold

ene

find

er e

n lil

le p

ige,

der

er

blev

etvæ

k fr

a si

ne f

oræ

ldre

.

Kla

ssen

Lyt

te -

fan

tase

reH

vad

gjor

detr

olde

ne v

ed d

enlil

le p

ige?

Der

lave

s et

tegn

eser

ie f

orlø

b ov

erhæ

ndel

sen.

Max

8 b

illed

er. E

vt. m

ed te

kst

i for

m a

f ta

lebo

bler

.B

ørne

ne f

rem

lægg

er f

or k

lass

en

Gru

ppe

Teg

nese

rie-

stri

mm

elin

ddel

t i f

elte

r.T

ynde

tusc

hpen

ne

Teg

nese

rie.

Mun

dtlig

frem

lægg

else

Kro

nolo

gisk

hæ

ndel

sesf

orlø

bH

isto

rief

ortæ

lling

Tan

ker

til b

illed

eSa

mar

bejd

e

5. T

rylle

ri”T

rold

efar

hvo

rdan

tryl

ler

man

?”L

ære

rfor

tælli

ng: ”

En

dag

satte

et l

ille

trol

deba

rn s

ig o

p på

trol

defa

rs k

næ o

gsp

urgt

e ha

m o

m h

vord

an m

an tr

ylle

r…”

Læ

rere

n vi

ser

en tr

ylle

kuns

t som

led

ifo

rtæ

lling

en

Kla

ssen

Lyt

te

Sto

rylin

e -

Un

der

visn

ing

sfo

rl¿

b o

m t

rold

eS

tory

line

- U

nd

ervi

snin

gsf

orl

øb

om

tro

lde


Snak

om

tryl

leri

, tro

ldm

ænd

(H

arry

Potte

r), t

rylle

kuns

tner

e og

trol

defo

rmul

arer

.T

rold

efor

mul

arer

ne s

kriv

es n

ed p

å ka

rton

-st

rim

ler

og læ

gges

i tr

ylle

hat.

Bør

nene

ski

ftes

til a

t træ

kke

sedl

er o

p af

hatte

n og

sig

e tr

ylle

form

ular

en

Kla

ssen

Kar

tons

trim

ler

Try

lleha

tFa

ntas

iB

ruge

egn

e er

fari

nger

Art

ikul

atio

n og

bet

onin

g

Indl

æri

ng a

f tr

ylle

kuns

ter

Opt

ræde

n fo

r kl

asse

nM

akke

rpar

Bøg

er/o

pskr

ifte

r på

tryl

leku

nste

rT

rylle

rekv

isitt

erE

vt. h

øj h

at o

g sl

ag

Try

llesh

owFø

lge

opsk

rift

Mot

orik

Hvo

rdan

dri

ller

entr

old?

Alle

ele

ver

skri

ver

dere

s ”T

rold

enav

n” p

åen

str

imm

el.

Nav

nest

rim

len

dele

s til

fæld

igt u

d til

et

ande

t med

lem

af

trol

defa

mili

en.

Bør

nene

er

i rol

len

som

trol

d og

for

tælle

rnu

på

skif

t i d

eres

trol

defa

mili

e, h

vord

ande

er

blev

et d

rille

t af

den

trol

d, h

vis

navn

de h

ar f

ået u

ddel

t

Gru

ppe

Papi

rstr

imle

rL

ytte

og

bere

tteFa

ntas

ere

Bru

ge e

gne

erfa

ring

er

Hvo

rdan

føl

es d

et a

tbl

ive

drill

et?

Fælle

s sn

ak -

med

eks

empl

er f

ra b

ørne

nes

foru

dgåe

nde

grup

pedr

øfte

lse,

om

hvo

rdan

det f

øles

at b

live

drill

et.

Der

træ

kkes

par

alle

ller

fra

virk

elig

hede

n

Kla

ssen

Bru

ge e

gne

erfa

ring

6. D

rille

ri

Hvo

rdan

kan

man

få

drill

eri t

il at

hør

eop

?

Gru

pper

ne s

kal h

ver

isæ

r fo

rsøg

e at

kom

me

med

løsn

ings

fors

lag

til d

edr

iller

ier,

der

for

egår

i eg

ne f

amili

er

Gru

ppe

Mun

dtlig

frem

lægg

else

for

klas

sen.

Prob

lem

løsn

ing

Mun

dtlig

for

mul

erin

g

7. F

est

Hvo

rdan

for

egår

en

trol

defe

st?

Læ

rere

ns f

ortæ

lling

:”N

u næ

rmer

tide

n si

g fo

r de

n st

ore

årlig

etr

olde

fest

. A

lle tr

olde

i om

råde

t ska

lsa

mle

s fo

rdi a

lle tr

olde

er

blev

et e

t år

æld

re s

iden

sid

ste

trol

defe

st …

..”M

an e

nede

s om

en

dato

, et k

lokk

eslæ

t og

et s

ted

for

fest

ens

afho

ldel

se. S

kriv

es o

p

Kla

ssen

Lyt

te

Sto

rylin

e -

Un

der

visn

ing

sfo

rl¿

b o

m t

rold

eS

tory

line

- U

nd

ervi

snin

gsf

orl

øb

om

tro

lde


Hve

m s

kal m

ed?

Tro

lden

e sk

rive

r pe

rson

lig in

vita

tion

tilhi

nand

en.

Ud

fra

snak

om

hvo

rdan

invi

tatio

ner

kan

være

opb

ygge

t – la

ver

hver

t bar

n en

invi

tatio

n til

trol

defe

st.

Ord

lyde

n til

en

invi

tatio

n sk

rive

s på

tavl

eel

ler

plan

che.

Eft

er lo

dtræ

ning

– læ

gges

invi

tatio

nern

e i

kuve

rter

, som

bør

nene

udf

ylde

r m

edad

ress

e og

lægg

er i

post

kass

en

Indi

vidu

elt

Kar

tons

tykk

erL

im, t

usch

, sak

se,

linea

ler

Post

kass

eK

uver

ter

Invi

tatio

ner

med

udfy

ldni

ngsr

ubri

k til

navn

.

Bør

nene

s er

fari

nger

med

føds

elsd

agsi

nvita

tione

r br

uges

.M

ater

iale

kend

skab

Dek

orat

ion

Skri

vnin

g

Hva

d sk

al d

erse

rver

es?

Hve

r tr

olde

fam

ilie

skri

ver/

tegn

er d

eres

livre

tter

på e

n pl

anch

eG

rupp

eSt

ort k

arto

nT

usch

penn

ePl

anch

er m

edov

ersk

rift

”Tro

ldem

ad”

Drø

ftel

seT

anke

til b

illed

eR

efle

ksio

nFa

ntas

iH

vad

skal

der

fore

gå?

Hve

r tr

olde

fam

ilie

skal

kom

me

med

et

fors

lag

elle

r in

dsla

g til

trol

defe

sten

.D

er la

ves

evt.

brai

nsto

rm f

ælle

s i k

lass

enfø

r tr

olde

fam

ilier

ne a

rbej

der

med

opg

aven

.T

rold

efam

ilien

ska

l i f

ælle

sska

bte

gne/

skri

ve h

vad

dere

s in

dsla

g gå

r ud

på.

Hvi

lke

ting,

der

evt

. ska

l ska

ffes

. Hve

mde

r sk

al g

øre,

sig

e, s

kaff

e hv

ad

Gru

ppe

Bør

nene

ska

l sel

vsk

affe

nød

vend

ige

mat

eria

ler

Drø

ftel

sePr

oble

mlø

snin

g

Den

sto

re tr

olde

fest

hold

esA

lle tr

olde

sam

les

til f

est.

Alt

efte

r re

surs

er k

an lo

kale

t pyn

tes

og d

erka

n la

ves

trol

dem

ad u

d fr

a bø

rnen

espl

anch

er.

Bør

nene

bid

rage

r m

ed u

nder

hold

ning

.

Fest

en k

an o

gså

hold

es p

å ”f

igur

-pla

n”, s

åde

t er

trol

defi

gure

ne d

er f

este

r. K

lass

enla

ver

i fæ

lless

kab

gild

esal

på

kæm

pe-

plan

che.

Alle

bør

n fr

afo

rløb

etSa

mvæ

r

Sto

rylin

e -

Un

der

visn

ing

sfo

rl¿

b o

m t

rold

eS

tory

line

- U

nd

ervi

snin

gsf

orl

øb

om

tro

lde

Sprogposer

Lego og Playmobil

Ideer til sprog- og begrebsindlæring

En del af de praktiske eksempler på arbejdet med sprog- og be-grebsindlæringen stammer fra bøgerne ”Fra fil til elefant”, ”MangeOrd” og ”Den magiske sprogpose”. Bøgerne henvender sig først ogfremmest til børnehavepædagoger, men eksemplerne kan sagtensanvendes af de yngste skoleelever.

Kort fortalt er ideen med sprogposerne at arbejde med et afgrænsettema, ved at ting, der relaterer sig til temaet, samles i en pose. Hvisman fx arbejder med temaet ”Dagligstuen”, samles dukkehusmøblerog små dukker i en pose, så man kan arbejde med ordene sofa,sofabord, mor, far kat, hund, lænestol, gulvtæppe osv. Ud fra tingenetaler læreren med børnene.

Anvendelse af sprogposer har mange formål. Fx er der en klar af-grænsning af emnet, børnenes nysgerrighed pirres, og både børnog voksne er bevidste om, at aktiviteten har til formål at udvikle detdanske sprog.

Navne på ting:Der er et væld af småting at hæfte navne på, og figurerne er ofteknyttet til temaer, der umiddelbart interesserer børn.

Knytte ord til emner:F.eks. Zoologisk Have, Cirkus, Familien, Mit hus, Trafikmidler, Rum-fart.

Overbegreber:Man kan anvende principperne fra ”Den magiske sprogpose”. Komf.eks. en række dyr fra bondegården i en pose eller en kasse for attale om dyrenavne og overbegrebet husdyr. På samme måde kanbørnene lære overbegreber for f.eks. frugt, grøntsager, møbler, vildedyr, tøj, værktøj osv.

Ideer til sprog- og begrebsindlæring Side 17

Fortællekasse

Højtlæsning

Bøger på bånd

Dramatisering

Sange og sanglege

Spil

Indlæring af præpositioner:Der kan f.eks. spørges: Hvem står ved siden af mor? Hvad liggerunder bordet?

Børnene kan flytte rundt på figurerne, f.eks.: Stil brandmanden foranbrandbilen, kør bilen gennem porten ind i garagen, sæt hesten indpå marken, stil føllet ved siden af hesten osv.

Fortællekasser er flot dekorerede æsker, hvori figurer til bestemtefortællinger / eventyr opbevares. Mens læreren læser eller fortæller,anvendes figurerne til anskueliggørelse af handlingen.

Højtlæsning skal give læselyst ved at være en god oplevelse i sam-vær med en voksen. Lærerens højtlæsning er, ligesom børnenesegen læsning senere i skoleforløbet, med til at øge ordforråds-ogbegrebstilegnelsen samt lytteforståelsen. Eleverne kan opfordres tilmeddigtning – at fortælle historien videre og evt. digte deres egenslutning.

Arbejder man med elever, som mangler ord til at kunne forstå hand-lingen, kan man anskueliggøre indholdet i historierne på mange for-skellige måder. Hjemmelavede eventyrfigurer, som læreren anven-der under højtlæsningen og tegnede vægfriser med flytbare figurer,kan lette indholdstilegnelsen og styrke børnenes engagement i højt-læsningen.

Mange bøger er indlæst på bånd. De kan enten anvendes som lyd-bøger, hvor børnene ”kun” skal lytte til fortællingen eller som læse-hjælp til elever med læseproblemer.

Mange af folkeeventyrerne, f.eks. ”De tre bukke bruse” og ”Guldlokog de tre bjørne” er velegnede til dramatisering, og fortællingerne isig selv rummer mange gentagelser. Også i remseeventyr, f.eks.”Pandekagen,der løb væk”, gentages sætninger og vendinger ofte.

Såvel folkeeventyr som remseeventyr er velegnede at læse eller for-tælle samtidig med, at man anvender figurer fra fortællekassen.

Børn lærer hurtigt ord og begreber, hvis der sættes handling til or-dene, som man gør i sanglegene.

Vendinger og begreber fra sange, der ofte synges, bliver let indlem-met i børnenes ordforråd.

Fordelen ved at arbejde med spil er:• at de kan anvendes systematisk• at de kan bruges som korte legeprægede aktiviteter• at de har en social funktion

Mange spil er velegnede til at sikre en hyppig gentagelse af bestem-te ord, fx billedlotteri, memory og firkort. Børnene kan selv deltage ifremstillingen af spil ved eksempelvis selv at tegne eller farvelæggefotokopierede motiver, der klippes ud og klistres på karton. Billederfra reklameaviser er ligeledes velegnede til fremstilling af spil.

Fra de forskellige forlag er der udgivet et væld af materialer, somkan anvendes ved sprogtræningen. Nogle af spillene fra fx Special-pædagogisk Forlag er tænkt anvendt til børn med sproglige vanske-ligheder, men de er også velegnede til træning af tosprogede børnssprog.

Ideer til sprog- og begrebsindlæring Side 18

Arbejde med billedbøger

Arbejde med betydningskort

Ideer til læseforståelse

Indkreds de områder, der er gode at arbejde med (max 3 områder), fx• komposition• personer• miljø • tid• tema• sprog• fortælleforhold• synsvinkel• billeder og symboler• konteksten• resume• pædagogiske muligheder

Eleverne kan arbejde med at• læse op• finde ord, der beskriver nærmere fastlagte områder• illustrere det tema i teksten, de synes er vigtigst• illustrere handlingsforløbet • beskrive de forskellige personer i fortællingen• fortælle om stedet, hvor handlingen udspilles• fortælle om bogens bedste billede• dramatisere teksten eller dele af den• samtale om tekstens indhold• fortsætte historien (hvad sker der senere?)

Mange biblioteker har lagt beskrivelser af god billedbøger og børne-bøger ud på nettet.

På hjemmesiden for Center for børnelitteratur findes mange henvis-ninger til litteratur om børnelitteratur, ligesom der er litteraturlister tilde forskellige genrer af børnelitteratur.

Endvidere findes gode bøger til højtlæsning i Oplæsningslisten fraLæsepædagogernes Landsforening. Denne liste (et lille lyserødthæfte) er udsendt til alle skolebiblioteker.

Fordelen ved at arbejde med betydningskort (se side 22 - 24), er atudfyldningen af kortet hjælper eleverne med at udvide betydningenaf ordet samtidig med at forståelsen af ordet i forhold til andre be-greber uddybes. Betydningskortene kan således hjælpe elevernemed at lave udførlige definitioner af ord.

Kortet visualiserer tre vigtige komponenter i en definition:• den kategori begrebet tilhører• de egenskaber der adskiller begrebet fra andre lignende begreber• eksempler på begrebet.

Betydningskortene viser disse tre komponenter ved hjælp af trespørgsmål:• Hvad er det?• Hvilke egenskaber har det? og• Hvilke eksempler kender du

For at trække forbindelseslinier til tysk hhv. dansk, er der mulighedfor at tilføje hvad ordet hedder på dansk hhv. tysk.

Ideer til læseforståelse Side 19

Forslag til arbejdetmed betydningskort

Efterbehandling

I forbindelse med arbejdet med betydningskortene er det væsent-ligt, at læreren har fundet de ord, der er betydningsbærende forlæseforståelsen, og at disse ord skrives på tavlen FØR eleverneskal læse historien. På denne måde sikrer man, at nye eller vigtigeord i teksten er kendte af eleverne inden læsning af teksten. At be-greberne kendes inden læsningen har ud over betydningen for læs-eforståelsen også betydning for, om eleverne bagefter kan huskedet læste.De ord der skal arbejdes med skrives ind i midterfeltet, hvorefterspørgsmålene i de andre kasser gennemarbejdes. (se efterfølgendeeksempel på et udfyldt kort) Arbejdet med ordene i betydningskortene bliver så et led i arbejdetmed elevernes forforståelse for teksten.

I efterbehandlingsfasen kan dette også styrkes, ved at eleverne bru-ger boganmeldelseskortet. Boganmeldelseskortet hjælper elevernemed at genfortælle / resumere en historie eller en bog. Det er ogsåmed til, at give eleverne overblik over en enkel fortællings struktur.

Kortenes grafiske og strukturerede udformning gør, at eleverne efteren introduktion selv kan arbejde med kortene.



Bet

ydni

ngsk

ort

Nav

n:

Dat

o:

Hva

d er

det

?H

vord

an s

er d

et u

d?H

vad

kan

det?

Eks

empl

er

På ty

sk h

edde

r de

t: D

ie E

nte

1. Æ

nder

2. F

ugl

Gråæ

nder

/ v

ildæ

nder

Skea

nd

svøm

me

har

næb,

de

kan

rapp

e,

flyv

e

lægg

er æ

g


Bet

ydni

ngsk

ort

Nav

n:

Dat

o:

Hva

d er

det

?H

vord

an s

er d

et u

d?H

vad

kan

det?

Eks

empl

er

På ty

sk h

edde

r de

t:___

____

____

____

____

____

____

____

_


Bed

eutu

ngsk

arte

Nam

e:

Dat

um:

Was

ist d

as?

Wie

sie

ht e

s au

s?W

as k

ann

es?

Bei

spie

le

Auf

dän

isch

hei

ßt e

s:__

____

____

____

____

____

____

____

__


BOGANMELDELSEForfatter: Titel:

Personer:

Sted:

Tid:


Begyndelsen:

Midten:

Slutningen:

Min mening:

_____________________________________________Underskrift


BUCHBESCHREIBUNGVerfasser: Titel:

Personen:

Ort:

Zeit:


Der Anfang:

Die Mitte:

Der Schluss:

Meine Meinung:

_____________________________________________Unterschrift

Spil

Lege tog

Bytteleg

Udpegning

Udføre en handling

Ordbank i bolsjeglas

Ideer til arbejde med de 120 hyppigste ord

Ideerne kan anvendes på alle ord, man ønsker automatiseret.De 120 hyppigste ord kan findes på internettet som spillekort pådenne adresse:

http://www.dansklf.dk/danskfidusen/multimedia/120_hyppigste_ord.pdf

Tag kopier af ordene og lav dominospil og memory ved at klistre or-dene op på karton.

Spil lotteri med ordene. Tag en kopi af nogle af siderne og klip et til-svarende antal kort ud. Læreren eller en elev råber op.

Hver elev har 6 – 10 kort foran sig. Eleven, som er togfører, går hentil en ”station” (en anden elevs ordkort) og læser de ord, der liggerpå bordet. Eleven får de kort, der kan læses, og en anden bliver tog-fører. Sådan fortsættes til alle ”stationerne” er besøgt og alle kortlæst.

Alle elever har et antal kort. Læreren siger fx. ”siger” bytter med”havde”. Eleverne finder kortene og bytter.

Ordkortene ligger spredt ud på et bord. Læreren siger et ord, og ele-verne skal så hurtigt som muligt sætte fingeren på ordet.

Alle elever har et antal kort foran sig. Læreren siger fx: ”Den, der harkortet ”lille” tramper 3 gange i jorden” (stå på et ben, hoppe, banke ibordet, banke på væggen, åbne døren, skrive sit navn på tavlen, gårundt om bordet osv.).

Fx kan eleverne i et bolsjeglas samle de hyppige ord, der begyndermed s, i et andet glas ord med to stavelser osv.

Ideer til arbejde med de 120 hyppigste ord Side 28


120 hyppigste ord

og af

er at

en det

han de


til den

med som

der men

ikke du


sig for

var på

har et

havde jeg


man vi

da kan

ved hun

også blev


over kunne

ham om

fra så

ud nu


sin skal

vil dem

hvor alle

når efter


sagde op

meget være

hvad mange

hans eller


her ind

kom skulle

gik mig

jo noget


ville selv

store deres

lille må

se fik


ned andre

mod under

dog få

kun havde


end godt

år været

os hende

dag hele


mere nok

nej kommer

alt sine

bliver lige


min hvis

tid far

hen dig

løb jeg


lidt fri

mon små

fin tog

stor glad


bort hver

fordi igen

lang forbi

hjem sidste

Fortællestolen

Andre ideer

Projektet “Fortællestolen” er gennemført i en 1. klasse.Vi har fået en gammel læsestol ind i klasseværelset. Meningen erså, at eleverne skal låne en billedbog på skolebiblioteket, som vi be-søger hver tirsdag. Efter at jeg har læst den, får eleven den medhjem, så forældrene kan læse bogen sammen med deres barn. Ele-ven bliver bedt om at lave en tegning til bogen og kommer så tirs-dagen efter op i ”fortællestolen” for at fortælle bogens handling medegne ord for de andre elever i klassen.”Boganmeldelserne” bliver sat op på opslagstavlen.

Dette projekt blev forelagt på en forældreaften, så alle forældre blevorienteret om projektets indhold. Der var stor opbakning fra foræl-drenes side.

Når det bliver en elevs tur, får han vedlagte ark (se side 45) medhjem. Her bliver noteret, hvornår det er elevens tur.

På et senere tidspunkt kan man udvide projektet, så eleverne nu ermed til at lave små skriftlige boganmeldelser også i et tekstbehand-lingsprogram.

Andre ideer Side 44

Her er det Fridjof, der fortæller om sin bog

Andre ideer Side 45

Hej

Nu er det blevet min tur til at genfort lle en bog !

Bogen læses igennem sammen med en voksen,som enten læser den, eller som hjælper mig.

Vi snakker sammen om historien:hvad handler den om ?hvad hedder personerne ?hvor foregår den henne ? (tid og sted)

Jeg skal selv prøve at genfortælle historien.

Vi kigger på billederne:er der nogen af billederne, jeg synes,de andre skal se ?kan jeg lide billederne ?

Måske skal jeg lige øve mig engang til, inden jegskal fortælle for de andre.

God forn¿jelse

Hej

Nu er det blevet min tur til at genfort¾lle en bog!

Bogen l¾ses igennem sammen med en voksen, somenten l¾ser den, eller som hj¾lper mig.

Vi snakker sammen om historien:hvad handler den om ?hvad hedder personerne ?hvor foreg�r den henne ? (tid og sted)

Jeg skal selv pr¿ve at genfort¾lle historien.

Vi kigger p� billederne:er der nogen af billederne, jeg synes, de andre skal se ?kan jeg lide billederne ?

M�ske skal jeg lige ¿ve mig engang til, inden jeg skal for-t¾lle for de andre.

God forn¿jelse

Hej

Nu er det blevet min tur til at genfortælle en bog !

Bogen læses igennem sammen med en voksen,som enten læser den, eller som hjælper mig.

Vi snakker sammen om historien:hvad handler den om ?hvad hedder personerne ?hvor foregår den henne ? (tid og sted)

Jeg skal selv prøve at genfortælle historien.

Vi kigger på billederne:er der nogen af billederne, jeg synes, de andre skal se ?kan jeg lide billederne ?

Måske skal jeg lige øve mig engang til, inden jegskal fortælle for de andre.

God fornøjelse

Den lille professor Foranlediget af en af mine elevers mor, der er ansat som ingeniørpå ”Fachhochschule”, blev klassen inviteret til at besøge hende påhendes arbejdsplads. Hun ville gerne fortælle/lære eleverne (2.klasse) lidt om strøm.Hun foreslog, at vi skulle lave et lille elektronikspil a la ”den lille pro-fessor”: pæren lyser op, når du har løst opgaven rigtigt.Jeg udarbejdede opgaver med relation til faget dansk til spillet.Det blev til flg. opgaver (se bilag):

• rimord• ord der betyder næsten det samme• ord der betyder det modsatte• dyr der ligner hinanden• billede/ord• flag/land

Opgavearkene og ”overskrift” limede jeg på et stykke pap og prikke-de hul med en strikkepind ud for hvert ord.Dette ”råmateriale” tog vi med op til ”Fachhochschule”, hvor Tovehavde sørget for resten af materialet til vores lille spil:

• ”jomfruben”• små stykker ledninger• pærer og fatninger• 4,5 V’s batterier

Efter en lille snak om, hvad strøm er, skulle eleverne bygge spillet:

• sæt ”jomfrubenene” i hullerne• forbind de rigtige ordpar med et lille stykke ledning på bagsiden af

pappet• sæt ledning i fatningen (ledningerne blev loddet fast)• fastgør fatning med pære på forsiden af pappet• sæt den ene ledning fast i den ene pol af batteriet• sæt et lille stykke ledning fast i den anden• pæren lyser, hvis du danner et kredsløb med det rigtige ordpar

Tove er meget villig til atmodtage besøg af elever(i den periode, hun ikkeselv har undervisning).Hvis du har interesse, såkontakt Kirsten Anthoni-sen, Gustav Johannsen-Skolen.

Andre ideer Side 46

Andre ideer Side 47

god bange klog langsom

sød ond smuk fræk

glad uærlig hurtig kedelig

tapper lille rent dum

modig sur flink snavset

ærlig fej smal fattig

stor dum ny grim

høj let sjov bred

tyk lav mørk gammel

tung tynd rig lys

Andre ideer Side 48

skole suse nyse kjole

hus plaske kat tand

synge loppe tag kyse

bluse kjole jakke stige

hoppe tur dyr skat

have nat vand lus

mål gynge stole flag

taske mus feje syr

ur save mus pakke

hat sål pige dreje

Andre ideer Side 49

Europa telefon

Finland jordbær

Sverige gulerødder

Danmark strygejern

USA blomst

Pirater TV

Norge fyrtårn

Tyskland mølle

Grønland lagkage

England tandbørste

Andre ideer Side 50

får flink lystig

hund køn grim

fugl hæslig rar

hest sjov pullover

snegl bæger smuk

kanin sweater kalde

gris mørk maleri

ko råbe ensom

delfin billede krus

kat alene dunkel

Andre ideer Side 51

kanin æsel kanin æsel

mus hveps mus hveps

and hare and hare

kat dromedar kat dromedar

hest rotte hest rotte

orm ulv orm ulv

torsk gås torsk gås

hund larve hund larve

kamel tiger kamel tiger

bi laks bi laks

dromedar

Andre ideer Side 52

rimord

ord der betyder detmodsatte

ord der betyder næstendet samme

flag/land

billede/ord

dyr der ligner hinanden

rimord


dyr der ligner hinanden

billede/ord

flag/land



rimord

rimord

billede/ord

billede/ord

ord der betyder næstendet samme

SpecialpædagogiskeForlag

Spil

Samtalebilleder

Bøger

Gonge Danmark

Spil

Schubi

Materialer til sprogtræning

www.spf-herning.dk

Hvor er kattenSætningsvendespilSætningsrimespilEnkle sætningerKorsørspilletOrdbøjning 1, subst.Ordbøjning II, verberOrdbøjning III, adjektiverTerningespil til sprogtræning

ColorCards i stort format:

• Find fejlen• Farver, former, mønstre• Hvad mangler

ColorCards sekvensbilleder

• Hverdag I• Hverdag II

Buchwalds billedbank (cd rom med alle billederne følger med)Spil på flere sprog

Jette Løntoft:Fra fil til elefantMange ordEventyrligt (En del af materialet af beregnet til børnehavebørn)Fortælleark 1Redskaber 1Fortælleark 2Redskaber 2Grundbog

www.gonge.dk/sprogogspecialundervisning.htlm

Find din fisk

www.schubi.de Rigtig mange gode samtalebilleder, f.eks.Schubi-Bildergeschichten zur SprachförderungLea, Lars und Dodo GeschichtenkisteLea, Lars und Dodo Kopiervorlagen

Combi Image

Fabula

E-Motion

Materialer til sprogindlæring Side 53

Titel

EkstraForfatterForlag

Materiale-beskrivelse

Titel

ForfatterForlagPris


Materialeanmeldelser

Min egen verden med tilhørende lærervejledning

Et kassettebåndTorben Knuth-WintherfeldtGyldendal, 1991

Materialet er tænkt anvendt i skolestarten. Lærervejledningen inde-holder 14 begrebssange med tilhørende illustrationer og opgaver.„Min egen verden“ er delt op i forskellige afsnit med følgende em-ner:„Mig“, „Huset“, „Mit værelse“, „Badeværelset“, „Køkkenet“, „Familie“,„Venner“, „Fødselsdag“, „Haven“, „Legepladsen“, „Klassen“, „Skov-tur“.Til hvert emne er der en lærervejledning og kopisider til eleverne.Lærervejledning og kopisider er indeholdt i bogen „Min egen Ver-den“. Lærervejledningen indeholder bl.a. forslag til samtale, eksperi-menter, forslag til praktisk-kreativt arbejde, legeforslag og lidt dansk-fagligt arbejde.Det er små overskuelige emner, der kan bruges som de er, ellerman kan udvide et eller flere delemner ved hjælp af andet materialeom samme emne.Materialet er også velegnet til emneundervisning på de skoler, derhar koordineret undervisning. Dansk- og tysklæreren kan da tagesig af hver sine delemner.

OrdspilMemoryspil og billedlotteriSætningsspilAbebetetMin ordbog

Karin Erbo Jensen og Jørn JensenAlineakr. 706,-

Memoryspil indeholder fire spil:Rød kasse – RimordBlå kasse – Forlydsord (fonemer)Gul kasse – Sammensatte ord (morfemer)Grøn kasse – Enslydende ord (homonymer)

Hvert spil findes i to udgaver med 30 brikker i hver. En udgave er 30brikker med tegninger, den anden er 30 brikker med ord.Reglerne for spillene er grundigt beskrevet i lærervejledningen.

Memoryspillene kan kombineres på forskellige måder. Det giver mu-ligheder for at bruge spillene på 5 niveauer. Spillene kan såledesanvendes af spillere, der ikke kan læse, kan læse lidt eller har fåetlært den første læsning. Spillene kan spilles af 2-6 deltagere.

De fire forskellige spil træner eleverne i• bevidsthed om rim, som spiller en central rolle i børns sproglige

udvikling (rød kasse)• at kunne høre den første lyd i et ord og skille den ud fra resten af

ordet, hvilket er en vigtig færdighed i læseudviklingen (blå kasse)

Materialeanmeldelser Side 54

Sætningsspil

Abebetet

Min ordbog

Titel

Udarbejdet afForlagPris


• at kunne skille sammensatte ord ad og sætte dem sammen igen, evt. til nye ord, hvilket er afgørende for udvikling af god læsefær-dighed (gul kasse)

• at lære, at ord kan lyde ens og alligevel have vidt forskellig betyd-ning. Spil og leg med enslydende ord kan skærpe opmærksom-heden over for den sammenhæng ordene optræder i. Altså gøreeleven mere sproglig bevidst (grøn kasse)

Sætningsspillet består af 8 sætninger med tilhørende illustrationer.Formålet med sætningsspillet er dels at lege med ord og sætninger,dels at opbygge forskellige sætninger og overveje og diskutere,hvad de sætninger, man får lavet, betyder – om det lyder rigtigt ellerforkert.Anvendelsen af sætningsspillet er også yderligere beskrevet i lære-vejledningen.

Abebetet er en forlydsrimbog til oplæsning, legelæsning og billed-læsning. Til hvert bogstav i alfabetet er der et billede og en forlydsri-mehistorie.Formålet er at læse billeder og sætte ord på ting og begreber. Atlære bogstaverne i alfabetet, hvordan de lyder, hvad de hedder, oghvordan de skrives.Vejledning i brug af bogen er beskrevet i lærervejledningen.

Der er i spillekassen vedlagt en bog: Min ordbog. Her kan klassensord samles, men derudover vil det være oplagt, at hver elev har sinegen ordbog. Det giver mulighed for undervisningsdifferentiering.Formålet med brugen af min ordbog er bl.a. en hjælp til at få styr påstavningen. Den enkelte elev samler sine egne ord, som:• er vanskelige• bruges meget• er sjove og mærkelige• lyder godt

Gode råd om veje til læsning følger sidst i lærervejledningen.

Kiwikassen

Janus Madsen, faglig konsulent: Karin Erbo JensenAlinea, 20001525,-kr

En indføring i de mest elementære danskfærdigheder: bogstav-,læse-, stave- og skriveindlæring.

”Kiwikassen” består af materialer og ideer til 24 værksteder, der påforskellige måder lægger op til bogstav-, læse-, stave- og skriveind-læring.

”Kiwikassen” er bygget op omkring værkstedsprincippet, hvor ele-verne alene eller i mindre grupper arbejder med forskellige fagligeaktiviteter.Man kan vælge at bruge materialet i et ugentligt modul, eller det kanvære en del af den daglige undervisning. Materialet kan også an-vendes i emneuger, hvor man arbejder med ”Kiwikassen” i et læn-gere samlet forløb.

Undervisningen organiseres i mindre enheder, og eleverne arbejderpå skift med opgaverne i de forskellige værksteder. En stor aktivi-


Lærerens bog

Værksteder og materialer

Titel

ForfatterForlagPris


tetstavle hjælper eleverne med at holde styr på, hvad de skal laveog i hvilken rækkefølge.

Lærerens bog indeholder en grundig vejledning og kopiark til demedfølgende værksteder.Vejledningen beskriver materialets grundide og giver råd og forslagtil organisering af værkstedsarbejdsformen.

Værkstederne er opdelt i 4 overordnede kategorier:Bogstavværksteder, læseværksteder, skriveværksteder og ekstra-værksteder. Til hver af de tre overordnede kategorier er der 7- 8 for-skellige værksteder.

”Kiwikassen” er et meget omfattende materiale indeholdende man-ge muligheder for at variere danskundervisningen i 1. og 2. klasse.Det kræver en grundig forberedelse af læreren i form af at sætte sigind i materialets mange aktivitetsforslag, men derefter er man godthjulpet i sin tilrettelæggelse og organisering af værkstedsaktiviteter-ne.

Lyd-leg, Lydret opmærksomhedmed tilhørende edb-program

Bent Aage Larsen, Carl Anker Christensen, Bo EgeSpecial-pædagogisk forlag, 2000350,-kr for kopimappen uden CD-rom1350,-kr med CD-rom

Mappen/hæftet består af opgaver til kopiering med helt lydrette ordtil brug i indskoling og starten af 1. klasse. Lydleg omfatter en kopi-mappe med 25 træningssider og 16 sider hjemmeopgaver samt en


Titel

ForfatterForlag


CD-rom med øvelser og mulighed for at høre ordene udtalt.”Lydret opmærksomhed” er et supplerende materiale til brug i inds-kolingen og kan anvendes parallelt med alfabetindlæringen, ellernår alfabetet er indlært.

I ”Lydret opmærksomhed” er samlet en række opgaver med helt lyd-rette ord. Arbejdet med stavning og læsning af lydrette ord kan hjæl-pe eleverne til at opleve de enkelte bogstavers lydmæssige betyd-ning, når de optræder i flok som ord.”Lydret opmærksomhed” kan suppleres med et dataprogram, sombl.a. kan udtale de anvendte ord.

Mappen indeholder opgaveark til kopiering, og der arbejdes med• Vokalidentifikation• Forlyd• Udlyd• Synteserim• Ekkorim• Rim• Læsning og afskrivning af lydrette ord• Læsning af små sætninger

Noas Ark BogstavkursusNoas Ark Læse- skrivebogNoas Ark Lærervejledning

Udarbejdet af De fynske læsekonsulenter, Alinea, 2002

Materialet er tænkt anvendt til repetitionskursus i bogstaverne ogderes lyd og brugen af dem til læsning og skrivning.Bogstavkursus er bygget op over historien om Noa, der skal fejrefødselsdag på sit skib, Noas Ark. Han inviterer sine venner, dyrene(9 vokaler og 15 konsonanter), som hver for sig skal bidrage til fe-sten ved enten at sætte skibet i stand (vokalerne) eller fortælle engod historie (konsonanterne).Læse- skrivebog indeholder små lette læsetekster, som handler omde kendte dyr i lyttehistorierne fra Bogstavkursus og desuden for-skellige opgavetyper, som fortsætter og udvider arbejdet medlæsning og skrivning af bogstaver, ord og sætninger.Materialet er opbygget efter en bestemt rækkefølge og med stigen-de sværhedsgrad. Bogstavkursus og Læse- skrivebog kan anven-des sideløbende eller i forlængelse af hinanden.

I Bogstavkursus foregår arbejdet på bogstav, ord og sætningsni-veau. For at eleverne kan bruge deres nye viden om bogstaverneslyd, navne og tegn ved ord- og sætningslæsning, består ordvalget afmange lydrette eller næsten lydrette ord.Derefter kan man fortsætte i Læse- skrivebog sideløbende eller iforlængelse af hinanden. Teksterne indeholder også her mange lyd-rette og næsten lydrette ord og handler om de kendte dyr i lyttehi-storierne fra Bogstavkursus.På skrivesiden skal eleverne arbejde videre med læseteksten. Derer en fri og en bunden opgave. Ved løsning af de bundne opgaverkan eleverne evt. hente støtte i ordvalget i læseteksten.


Titel

ForfatterForlag

Et Eventyrligt Mate-riale består af:

Fortælling, Højt-læsning, Tosproge-de børn, Grundbog:

Redskaber 1Fortælleark 1Quiz, fortælleark 1

Redskaber 2

Et Eventyrligt Materiale

Jette LøntoftSpecialpædagogisk Forlag.

Fortælling, Højtlæsning, Tosprogede børn, GrundbogRedskaber 1Fortælleark 1Quiz, fortælleark 1Redskaber 2Fortælleark 2

Bogen indeholder en gennemgang af den teori og metodik, der dan-ner grundlag for hele materialet. Jette Løntoft kæder sin store videnom tosprogede børns sprogtilegnelse sammen med sine overvejel-ser om fortælling og højtlæsning i praksis. Fx beskriver hun, hvor-dan børnenes tilegnelse af det danske sprog lettes gennem visuali-sering, ligesom hun redegør for vigtigheden af bevidste valg afbøger.Bogen rummer en mængde konkrete forslag til oplæsning og fortæl-ling inden for de forskellige genrer.Eksemplerne kan anvendes fra børnehaven til ca. 3./4. klassetrin.

De 3 bøger er beregnet til de yngste børn i målgruppen, men nogleaf eksemplerne kan sagtens anvendes i skolen. Bøgerne indeholderkonkret inspiration til 14 fortællinger bestående af 9 remseeventyrog 5 folkeeventyr.Redskaber 1 indeholder desuden anvisninger på, hvordan manfremstiller fortællekasser, ligesom der er inspiration at hente m.h.t.fremstilling af hjemmelavede bøger. Sidst i bogen under afsnittetMaterialer til eventyrfortælling finder man en række gode netadres-ser.• Fortælleark 1 er en kopimappe indeholdende disse 14 eventyr:• Sørens hus• Den lille hvide kone• Kyllerylle• Pandekagen• Den lille røde høne• Det lille hus• Guleroden• SkrædderRas• Millioner af katte• Guldlok• Rødhætte• Den søde grød• Tornerose• De tre Bukke Bruse

Quiz, fortælleark 1 indeholder quizzer / spørgsmål til eventyrene.

Redskaber 2 giver konkret inspiration til, hvordan man kan udvikletosprogede børns danske sprog gennem højtlæsning og fortælling.Hvor Redskaber 1 og Fortælleark 1 mest henvender sig til børne-havepædagoger, er eventyrerne i Redskaber 2 skolerelevante. Sidsti bogen under afsnittet Materialer finder man mange gode netadres-ser.I strukturen for gennemgangen af de enkelte eventyr er der en ræk-ke faste elementer:


Fokusord• at opsøge og opleve ord ude i den virkelige verden• at finde synonymer• at finde antonymer til ord, hvor det er muligt• at finde ord, der er polysemantiske (har flere betydninger)• at finde idiomer (faste talemåder, som har fast brugskonvention)• at ”lave” ordbetydninger (pandekager- gulerodssuppe – bjørne-

grød)• at lade ordene indgå i forskellige spil • at skabe et engagerende grundlag for, at børnene selv får

behov for at anvende ordene

Rekvisitter til bordteater

Billedbøger (forskellige udgaver af samme eventyr / fortælling)

Ideer til beslægtede eventyr/billedbøger

Spil

Skolerelateret inspiration

Kopiark

Fortælleark 2 indeholder kopiark til følgende eventyr:Folkeeventyr:• Suppe på et søm• Ulven og de syv gedekid• Askeladen, som spiste om kap med trolden• Snehvide• Frøkongen/Jernhenrik• Konen i muddergrøften

Sagn og Myter:• Sankt Georg og dragen• Uffe hin spage• Noahs ark

Fabler:• Ræven og storken• Androkles og løven• Drengen, som råbte ulv

Kunsteventyr:• Prinsessen på ærten• Hvordan elefanten fik sin

lange snabel


Strategisches Lesen

Sinnerfassendes Lesen

Faget tysk og „Sprog og læsning“

For at videreudvikle elevernes læsekompetence, såvel fagligt somlitterært og øge deres læselyst, samarbejder tysklæreren meddansklæreren om en målrettet læseundervisning (se kapitlet om “Etsprogligt samarbejde”). I læseplanen for faget tysk står der i kapitel3.4 Lesen:

Lesen und Sehen als bewusste sinnliche Wahrnehmungen sollenregelmäßig und bewusst geübt werden. Damit das Lesen selbstver-ständliche Lern- und Lebenspraxis wird, müssen Voraussetzungengeschaffen werden, die es als lohnend, lustvoll und gewinnbringenderfahren lassen. Das Bewusstmachen von Leseweisen (z. B. Lesenals Genuss und zur Unterhaltung, Lesen als Erfassen von Sachver-halten und zur Wissenserweiterung, Lesen als Erkenntnis von Sinn-zusammenhängen) kann den Schülerinnen und Schülern helfen, ih-re Fähigkeiten situationsgerecht anzuwenden. Überprüfung undTraining der Lesegeschwindigkeit und Lesetechniken sind ebensonotwendig wie die Aneignung von Techniken zum Erfassen, zumVerarbeiten und zum Behalten von Textinhalten.

Strategisches Lesen umfasst Verfremdung von Gewohntem, um dieSchüler zum genauen Hinschauen zu zwingen. Das fördert die Fä-higkeit zur Konzentration und Lesefertigkeit, indem Buchstaben undvertraute Wortbilder in ungewohnter „Umgebung“ erfasst werdenmüssen. Beim ökonomischem Lesen werden insbesondere dasschnellere Erfassen durch die Erweiterung der Blickspanne und dieSchulung des Blicksprungs trainiert. Die Schüler werden dadurchzum ganzheitlichen Erfassen von Wörtern und Sinnblöcken geführt.Darüber hinaus werden Aufmerksamkeit und Konzentration geför-dert. Auch die Gestaltung der Sprache spielt eine wesentliche Rolle;damit ist nicht nur die Artikulation gemeint, sondern auch der ange-messene Vortrag (Betonungshilfen, Pausenzeichen etc.). Um TextenInformationen entnehmen und verstehen zu können, müssen dievielfältig verschlüsselten Sätze oft mehrmals und sehr genau gele-sen werden. Die Schüler beweisen ihr Textverständnis durch Anferti-gung von Skizzen, Beantwortung von Fragen, Anstreichen von Feh-lern oder durch das Suchen von Alternativen.

Sinnerfassendes Lesen, Konzentration und Reflexion umfasst:• bewusstes und konzentriertes Lesen• lautes und stilles Lesen (mehrmals)• ohne Textvorlage Richtig/Falsch-Aussagen ankreuzen• Integration anderer Deutschbereiche (mündliche und schriftliche

Arbeiten)• Integration anderer Fachbereiche (z.B. Sachunterricht, Ge-

schichte,)• kreativer und spielerischer Umgang mit Sprache/Sprachen• Texte, die die Lesefreude wecken sollen• intensive Auseinandersetzung mit den dargebotenen Textinforma-

tionen

Faget tysk og „Sprog og læsning“ Side 60

Was ist Antolin.de?

Wie funktioniert Antolin.de?

Wer kann an Anto-lin.de mitmachen?

Ich bin Lehrer undmöchte gerne teil-nehmen. Was mussich tun?

Welche Voraus-setzungen müssengegeben sein, ummit Antolin arbeitenzu können?

Ich habe mich jetztangemeldet. Was nun?

Wie fange ich mit„Antolin“ im Unterricht an?

Tyske læsekursuskasser

I Danmark har man kendt arbejdet med læsekurser i en del år. Cen-tralerne råder over bogkasser til de forskellige klassetrin, som inde-holder bøger af forskellig sværhedsgrad. Eleverne skal i en periodepå 3 til 5 uger regelmæssigt læse de bøger, de er interesseret i ogderefter løse et opgaveark, som kontrolleres af læreren. I forgrundenstår forøgelsen af elevernes læselyst og forbedring af eleverneslæsning, idet bøgernes sværdhedsgrad nøje tilpasses eleverneslæseudvikling.

I Tyskland kender vi ikke til disse læsekursuskasser. På Centralenhar vi i samarbejde med interesserede lærere forsøgt at sam-mensætte sådanne kasser, det er dog et stort læse- og opgavear-bejde. Men nu er der lysere tider forude for lærerne. Nu har viwww.antolin.de. De følgende sider er taget fra www.antolin.de hjem-mesiden:

Antolin.de ist ein Internet-Programm zur Leseförderung. Antolin.dewill zum Lesen von Ganzschriften anregen.

Jeder Schüler hat ein eigenes Konto, auf das er mittels seinesKennworts Zugriff hat.Schüler lesen Bücher (aus Schulbücherei, Gemeindebücherei, pri-vate Bücher).Danach präsentiert ihnen Antolin.de jeweils 15 Fragen zum Inhaltder gelesenen Bücher.Richtige Antworten werden mit Punkten belohnt. Der Punktestandwird im Schülerkonto gespeichert.

Alle Schüler und Lehrer in Deutschland sowie im deutschsprachigenAusland. Nur Lehrer melden sich bei uns an, Schüler erhalten Zu-gang über ihren Klassen- bzw. Deutschlehrer.

Unter Antolin.de finden Sie das Anmeldeformular.

Im Schulhaus muss ein Internetzugang vorhanden sein, der auchSchülern zur Verfügung steht (Einzel – Arbeitsplätze in Klassenzim-mern oder Computerraum).Die Schule (bzw. der Klassenlehrer, der sich an Antolin beteiligenmöchte), sollte einen Schwung Bücher zur Verfügung haben, die imAntolin - Bücher - Verzeichnis aufgeführt sind.

In spätestens zwei Tagen erhalten Sie Ihre persönlichen Zugangs-daten in einer Email. Melden Sie sich mit diesen Zugangsdaten aufder Startseite www.antolin.de (im roten Kreis) an. Dort können Sieals Erstes eine Klasse anlegen und dieser Klasse Schüler hinzufü-gen. Für jeden Schüler, den Sie eintragen, wird ein eigenes Kenn-wort belegt. Nachdem Sie die neuen Kennwörter Ihren Schülernübergeben haben, können diese sich selbst auf der Startseite an-melden und Bücher lesen.

Natürlich sind viele Wege möglich. Ein Vorschlag, der sich in derPraxis (der Grundschule) bereits bewährt hat:Der Lehrer erzählt den Kindern eine einfache Geschichte, die in

Tyske læsekursuskasser Side 61

Welche Bücher sindfür welche Alters-stufe

Wird die Antolin-Bücherliste laufendergänzt?

Nach welchen Kriterien wird dieAntolin-Bücherlisteergänzt?

Kann ein Lehrer sichdie Fragen zu einemBuch ansehen?

Kann ein Schüler sich die Fragen zueinem Buch vor dereigentlichen Be-arbeitung ansehen?

Ich lese selbst sehrgerne Kinderbücher.Kann ich bei Anto-lin.de mitarbeiten?

Wie ist das SystemAntolin.de aufge-baut?

Buchform vorliegt und die in der Antolin – Bücherliste verfügbar ist,z. B. ein Märchen.Anschließend führt er den Kindern die Beantwortung des Fragenka-talogs zu dieser Geschichte vor. Hierzu meldet sich der Lehrerselbst an, wählt ein Buch aus und beginnt das Quiz in dem ihm zurVerfügung stehenden Demo-Modus. Dies kann über Beamer ge-schehen oder - einfacher – per Demonstration an einem Computer.Sodann beantworten die Schüler in Partnerarbeit die Fragen zumBuch: zunächst auf das Antolin - Konto von Schüler A, sodann aufdas von Schüler B.Der Lehrer stellt durch Vorlesen ein (weiteres) Buch desselbenSchwierigkeitsgrades vor. Nun dürfen die Kinder alleine die Fragenbeantworten.

Bei Antolin sind die Bücher Schwierigkeitsstufen/ Altersstufen zuge-ordnet, die mit bestimmten Punktezahlen kombiniert sind. So be-kommen z. B. Schüler für ein der ersten Klasse zugeordnetes Buchpro richtige Antwort einen Punkt, für ein der zweiten Klasse zuge-ordnetes zwei Punkte.Grundsätzlich – so die Erfahrung, die bei Antolin vorliegt – solltenden Kindern die Bücher mehrerer Altersstufen vorliegen. Der einzel-ne Schüler sollte die Möglichkeit und Freiheit haben, das Buch aus-zuwählen, das seinem Lesestand entspricht (natürliche Differenzie-rung).In der Regel greifen die Kinder sehr gerne zu Büchern, die Jünge-ren zugeeignet sind. Diese lassen sich schnell lesen, stellen keineÜberforderung dar und können schon nach kurzer Zeit bereits wie-der in den Computer „eingegeben“ werden. Diese Tätigkeit wird alssehr lustvoll empfunden. Nach einiger Zeit greifen immer mehrSchüler, vor allem die guten Leser, automatisch zu höher eingestuf-ten Büchern.

Ja.

Bekanntlich sind viele Bücher kurz nach ihrem Erscheinen schonwieder vom Markt verschwunden. Aus diesem Grund liegt unserHauptaugenmerk auf den sog. Klassikern der Kinder- und Jugend-buchliteratur sowie ausgewählten Neuerscheinungen.

Ja. Der Lehrer meldet sich an, wählt ein Buch aus und klickt auf„Fragensatz anzeigen“.

Nein.

Natürlich. Darüber freuen wir uns sehr. Schreiben Sie uns doch ein-fach eine Email. [email protected]

Antolin.de besteht aus einer Website und aus einer hinter der Web-site liegenden Datenbank.


„Lese-Konten“ derSchüler

Konten der Lehrer

Auf der Website können Daten gelesen und eingegeben werden;auf der Datenbank werden sämtliche Daten gespeichert. Dies sindz.B. Fragenkataloge zu allen BüchernFür Bücher, die der Klasse 1 (6-jährige Kinder) zugeordnet sind, istein Fragensatz mit je 10 Fragen (plus je drei Auswahlantworten) be-stimmt.Für Bücher, die den Klassen 2 – 6 sowie dem Bereich „Jugendbuch“(13 – 16 Jährige) zugeordnet sind, ist ein Fragensatz mit je 15 Fra-gen (plus je drei Auswahlantworten) bestimmt.

Jeder Schüler besitzt (nach Anmeldung bei Antolin.de und nachEintrag des Lehrers) ein „Lese-Konto“, das mit „Benutzernamen“und „Kennwort“ geöffnet wird. Hier werden die Buch – Fragenkatalo-ge individuell aufgerufen und beantwortet. Hier wird aber auch(durch das Programm) Buch geführt über die gelesenen Bücher,über Erfolge bei der Beantwortung der Fragenkataloge, über denPunktestand: über die Leseaktivität.Für jede richtige Antwort gibt es Punkte, gestaffelt nach Schwierig-keit der Bücher.

Buch für 1. Klasse pro korrekte Antwort 1 Punkt Buch für 2. Klasse pro korrekte Antwort 2 Punkte Buch für 3. Klasse pro korrekte Antwort 3 Punkte Buch für 4. Klasse pro korrekte Antwort 4 Punkte Buch für 5. Klasse pro korrekte Antwort 5 Punkte Buch für 6. Klasse pro korrekte Antwort 6 Punkte Jugendbuch pro korrekte Antwort 10 Punkte

Der Lehrer erhält auf einer nur für ihn zugänglichen Seite Informa-tionen über die Lesetätigkeit der Schüler. Er sieht auf einen Blick die Zahl der gelesenen Bücher sowie die erreichte Punktzahl einesjeden einzelnen Schülers die Zahl der gelesenen Bücher sowie die erreichte Punktzahl dergesamten Klasse die Intensität des Lesens bezogen auf Monate die gelesenen Bücher in Bezug auf den Schwierigkeitsgrad

Antolin.de ist bewusst an Schulen und andere pädagogische Ein-richtungen (z.B. Büchereien) gekoppelt. Schüler können es nur überden Lehrer (Klassenlehrer/ Deutschlehrer) oder andere erziehlichwirkende Personen, die als Zwischenglied fungieren, verwenden.

Ein Lehrer, der sich bei Antolin.de anmeldet, muss sich entwedermit der „Schulnummer“ (der Nummer seiner Schule – in Deutsch-land hat jede Schule eine eigene Nummer) oder mit der Telefon-nummer der Schule ausweisen.

Die Informationen, die bei Antolin.de gespeichert werden, unterlie-gen der strengsten Geheimhaltung. Es werden keine Daten nachaußen gegeben.Ein bei Antolin.de angemeldeter Lehrer hat nur Daten - Zugriff aufseine, von ihm selbst eingetragenen Klassen.

Die Schüler können ihre Daten in der Schule, aber auch zu Hausein Antolin.de eingeben.


Arbeitskreis für Jugendliteratur e.V.

Stiftung lesen

Friedrich-Bödecker-Kreis

Tyske læselinks og læseorganisationer

I Tyskland findes der en del organisationer, som arbejder for at frem-me læsningen. De fleste har en hjemmeside, hvor de præsentererderes arbejde og kommer med spændende læseprojekter. Her etudvalg:

www.jugendliteratur.orgDer Arbeitskreis für Jugendliteratur e.V. ist ein Dachverband der Kin-der- und Jugendliteratur in Deutschland. Rund 40 Mitgliedsverbändeund über 200 Einzelpersonen haben sich darin seit 1955 zu-sammengeschlossen. Finanziell wird der Arbeitskreis vom Bundes-ministerium für Familie, Senioren, Frauen und Jugend gefördert.

Deutscher JugendliteraturpreisAls einziger Staatspreis für erzählende Literatur in Deutschland wirdder Deutsche Jugendliteraturpreis seit 1956 jährlich verliehen. Stif-ter ist das Bundesministerium für Familie, Senioren, Frauen und Ju-gend. Der Arbeitskreis für Jugendliteratur organisiert die Preisfin-dung und die Preisverleihung, die jährlich auf der Frankfurter Buch-messe stattfindet.

Wegweiser durch die Kinder- und JugendliteraturFür alle, die in der Szene auf dem Laufenden bleiben wollen, gibtder Arbeitskreis für Jugendliteratur die vierteljährlich erscheinendeFachzeitschrift JuLit heraus. Wichtige Orientierungshilfe auf dembreiten Markt der Kinderliteratur leisten außerdem alle weiteren Pu-blikationen des Arbeitskreises. Anregungen für und Austausch überdie tägliche Arbeit mit Kinderliteratur gibt es bei den bundesweitenund internationalen Veranstaltungen des Arbeitskreises für Jugend-literatur.

www.stiftung-lesen.deDie Stiftung Lesen ist eine Ideenwerkstatt für alle, die Spaß am Lesenvermitteln wollen. Seit 1988 entwickelt sie zahlreiche Projekte, um dasLesen in der Medienkultur zu stärken: von Schulkampagnen überBuchhandelsaktionen bis hin zu Forschungsstudien. Dafür hat sie vieleMedienpartner und Kultursponsoren gewonnen. Traditionell steht dieStiftung Lesen unter der Schirmherrschaft der Bundespräsidenten.

Leseerziehung und Literaturvermittlung für Kinder und Jugendlichewww.boedecker-kreis.de1954 gründeten in Hannover engagierte Autoren, Lehrer, Bibliothe-kare, Buchhändler und Verleger den „Friedrich-Bödecker-Kreis e. V.Hannover“ Benannt wurde der Verein nach dem niedersächsischenPädagogen Friedrich Bödecker , der sich schon früh für neue For-men der Literaturvermittlung an Schulen einsetzte.

Der Bödecker-Kreis wurde mit dem Ziel gegründet, jugendkulturelleBildungsarbeit auf dem Gebiet der Kinder- und Jugendliteratur zuleisten. Dies geschah und geschieht durch die Organisation und Fi-nanzierung von Autorenlesungen und Buchausstellungen, durch dieBeratung von Schulen und die Herausgabe von Buchempfehlungs-listen und Informationsbroschüren. Pädagogisches Ziel ist es, dasKind, den Jugendlichen zu befähigen, aktiv und in freier Entschei-dung am literarischen Leben teilzunehmen. Der Bödecker-Kreiswendet sich an alle Mittler und Vermittler von Literatur unter Einbe-ziehung der Medien.

Tyske læselinks og læseorganisationer Side 64

Titel

VerfasserVerlag

Titel

VerfasserVerlag

Titel

VerfasserVerlag

Titel

VerfasserVerlag

Titel

VerfasserVerlag

Titel

VerfasserVerlag

Titel

VerfasserVerlag

Tyske undervisningsmaterialer

Strategisches Lesen

Lesen und MalenArbeitsblätter für den weiterführendenLeseunterrichts im 2.Schuljahr.

Bergedorfer Kopiervorlagen 247 Sigrid Persen 1998

Strategisches Lesetraining 3.-5.Schuljahr


Strategisches Lesetraining 5.-8. Schuljahr


Strategisches Lesetraining 7.-10.Schuljahr


Sinnerfassendes Lesen

Das neue Lesetraining2.-7.Schuljahr

Dr. Mustafa Haikal Rüdiger Kohl 1997

Lustiges Lesetraining1.Schuljahr2.Schuljahr3.Schuljahr4.Schuljahr5.Schuljahr6./7./8.Schuljahr

Karin Kohl/Pfeiffer Lendersdorfer TraumfabrikVerlag Karin Pfeiffer 1997/98

Onkel SchnööfLesetraining für Unterricht und Nachhilfe ab 5.Schuljahr

Karin Pfeiffer Lendersdorfer TraumfabrikVerlag Karin Pfeiffer 1998

Tyske materialeanmeldelser Side 65

Titel

VerfasserVerlag

Titel

VerfasserVerlag

Titel

VerfasserVerlag

Titel

VerfasserVerlag

Titel

VerfasserVerlag

Das DachgespenstLesen und verstehen

Marlies Hall SCHUBI Lernmedien GmbH 1998

Kopierhefte mit PfiffMit viel Spaß fit im Lesen1./2.Jahrgangstufe3./4.Jahrgangsstufe

Anja Frankenberger Bayerischer Schulbuchverlag und R. Oldenbourg Verlag 1999

Illustrierte Übungen zum sinnerfassenden Lesen 3Deine Umwelt erleben – verstehen - schützenIllustrierte Übungen zum sinnerfassenden Lesen 4Verhalten

Walter Frenzl Neuer Finken Verlag 1996

Erik Roeders Leseschule BFreiarbeit 610

Erik Roeder Freiarbeit-Verlag

LesemeisterLesearbeitsblätter für die 1./2. und Lesearbeitsblätter für die 3./4.Jahrgangstufe

Johannes Hagspiel Auger Verlag

På Centralen for Undervisningsmidler findes der en bogkasse til”Sprog og læsning” til faget tysk, som løbende bliver revideret.Det er vigtigt at øge elevernes læseglæde. Dette kan f.eks. realise-res gennem samtaler med forældre om læsning. Mange forældre vilgerne købe bøger til deres børn, men er usikre med hensyn til, hvil-ke bøger de skal købe. Måske var det en god ide at anbefale bøgertil en forældreaften. På nogle skoler er der en aftale med forældreneom, at de betaler en ”Taschenbuch” om året, som tysklæreren købertil hele klassen, og som læses og bearbejdes i undervisningen. Iklassen kan gennemførelsen af læsekurser, faste læsedage ellerlæseuger og læseovernatninger på skolen sætte bogen og læsnin-gen i centrum.

Tyske materialeanmeldelser Side 66

Pædagogisk litteratur

Undervisnings-materialer

Oplæsnings/-billedbøger for mindre børn

Antologier

Nyere litteratur

Litteraturlister

Fra fil til elefantAf Jette Løntoft og Kirsten RaalSpecialpædagogisk Forlag, 1998

Den Magiske SprogposeAf Marie-Louise NybergHaase, 1998

Læseforståelse – hvorfor og hvordanAf Merete Brudholm

Indskoling i New Zealand- at lære at læse og skriveAf Rosemary VivienDafolo Forlaghttp://www.folkeskolen.dk/1999/37/anmeldelser/anm15.htm

Et eventyrligt materialeAf Jette LøntoftSpecialpædagogisk Forlaghttp://www.spf-herning.dk/producttext.asp?id=60

Danskfidusen og klassens tosprogede eleverAf Jette LøntoftDansklærerforeningen

Læsefidusens OrdskovAf Jette Løntoft Illustreret af Tove Krebs LangeDansklærerforeningenhttp://www.dansklf.dk/danskfidusen/frameset.dsp?area=301

Bemærk, at man altid kan få hjælp på det lokale folkebibliotek i for-bindelse med litteratursøgning, herunder gode råd om bøger egne-de til bestemte formål. Nogle af listens bøger kan købes gennemboghandelen, andre er udsolgt, men tilgængelige på bibliotekerne.

Bjørnebogen, Høst 1995.Flyvefisk, Gyldendal 1999.Fortællinger om bjørne og bamser, Gyldendal 1995.Fortællinger om dyr - ved sengetid, Gyldendal 1995.

Nils Hartmann: Bim, bum verdensrum / illustreret af Dorte Karre-bæk, Gyldendal 1999.Dorte Karrebæk: Rimser, Forum 1993.Mats Letén: Lotte & Larsen, Gyldendal 1994.Mats Letén: En mærkelig mand, Høst 1998.Astrid Lindgren: Se Gryn, det sner! / illustreret af Ilon Wikland, Gyl-dendal 1983.Jan Löof: Historier, Carlsen 1985 (bogen indeholder: Min morfar ersørøver, Historien om det røde æble, Søren Skrot).Jan Löof: Victor bygger en bro, Carlsen 1982.Jan Mogensen: Malermester Klat, Carlsen 1997.

Litteraturlister Side 67

Ældre litteratur(klassikere)

Links

Flemming Quist Møller: Cykelmyggen Egon, 2. udgave 1981.Klaus Rifbjerg: Hjemve / illustreret af Ib Spang Olsen, Gyldendal1993.Svend Otto S.: Tim og Trine, Gyldendal 1977.Vibeke Stybe: Bim bam bomme! / illustreret af Lilian Brøgger, Forum1997.Susanne Vebel: Søpigen / illustreret af Tord Nygren, Fremad 1985.Varalaksmi Wellman: Lillesøster / illustreret af Tord Nygren, Høst1990.Kim Fupz Aakeson: Pigen, der krøb / illustreret af Cato Thau-Jensen, Carlsen 1999.Kim Fupz Aakeson: Mor / illustreret af Mette-Kirstine Bak, Gyldendal1998.Louis Jensen: Bogstavskolen / Ill.: Hanne Bartholin. Gyldendal.Louis Jensen: Den vrangvendte bamse / Ill.: Tine Modeweg-Hansen.Høst & Søn.Katrine Marie Guldager: Frøken Ignora eksploderer / Ill.: CharlottePardi. lr-uddannelse.Katrine Marie Guldager: Frøken Ignora i skolegården / Ill.: CharlottePardi. lr-uddannelse.Katrine Marie Guldager: Frøken Ignora og stjernehimlen / Ill.: Char-lotte Pardi. lr-uddannelse.Katrine Marie Guldager: Frøken Ignora bliver forelsket / Ill.: CharlottePardi. lr-uddannelse.Katrine Marie Guldager: Frøken Ignora og Georg sætter deres prægpå verden / Ill.: Charlotte Pardi. lr-uddannelse.

H.C. Andersen: Børnenes H.C. Andersen / illustreret af Svend OttoS., 1. udgave 1972 eller 3. udgave 1997, Carlsen.H.C. Andersen: Eventyr : et udvalg / illustreret af Ib Spang Olsen,Gyldendal 1998.H.C. Andersen: Den lille pige med svovlstikkerne / illustreret afSvend Otto S., Gyldendal 1992.Else Beskow: Puttes eventyr i blåbærskoven, 2. udgave, Carlsen1995.Egon Mathiesen: Aben Osvald, 5. udgave, Gyldendal 1999.Egon Mathiesen: Mis med de blå øjne, 2. udgave, Gyldendal 1977.Halfdan Rasmussen: Halfdans ABC / illustreret af Ib Spang Olsen,2. udgave, Carlsen 1994.

Dansklærerforeningenhttp://www.dansklf.dk

Danskfidusenhttp://www.dansklf.dk/danskfidusen/index.dsp?page=101

Tosprogsfidusenhttp://www.dansklf.dk/danskfidusen/frameset.dsp?area=301

Center for børnelitteraturhttp://info.dpb.dpu.dk/cfb/


Udvalg af tyskebøger med rim,remser og abc

Meine ersten Kinderreime.Autor: Constanza DroopVerlag: Ravensburger BuchverlagGebundene Ausgabe (Februar 2001)

Meine ersten Kinderreime.von Constanza DroopGebundene Ausgabe - 36 Seiten - Ravensburger Buchverlag Erscheinungsdatum: Februar 2001ISBN: 3473309206

ABC, der Bär fährt über'n See. Lustige Abc- Reime.von Michael SchoberGebundene Ausgabe - 32 Seiten - Arena Erscheinungsdatum: Januar 2002ISBN: 3401082809

Der kleine Muskelkater und seine Freunde. Klitzekleine Kinder-reime.von Michael SchoberGebundene Ausgabe - 48 Seiten - Egmont Boje Erscheinungsdatum: Juli 2002ISBN: 3414819155

Benni und die Wörtervon Carlie Biessels, Wolf ErlbruchGebundene Ausgabe - 32 Seiten - Beltz Erscheinungsdatum: 1. August 2000ISBN: 3407798091

Pettersson und Findus. Lernen und spielen mit dem ABC. VorschuleXenosErscheinungsdatum: Oktober 2002ISBN: 3821225602

Die ABC- Band. 26 Tiere, Städte, Instrumente von A bis Z.von Ingrid Schmechel, Klaus NeuhausMusiknoten - 32 Seiten - Schott Erscheinungsdatum: März 2002ISBN: 3795704642

ABC- Geschichten.von Karin Schupp, Iris Buchholz (Illustrator), Stefan Horst (Illustra-tor), Elke Junker (Illustrator)Broschiert - 32 Seiten - Kaufmann Erscheinungsdatum: April 1998ISBN: 3780624524

Das ABC.von Matthias SodtkeGebundene Ausgabe - 40 Seiten - Lappan Verlag Erscheinungsdatum: März 1999ISBN: 3890822169



Lustige ABC Geschichten. Mit Lillifee durchs ABC.von Marlies Rieper-BastianGebundene Ausgabe - 32 Seiten - Ravensburger Buchverlag Erscheinungsdatum: 2000ISBN: 3473333395

Wieso? Weshalb? Warum? Ich komme in die Schule.von Susanne Szesny, Patricia MennenGebundene Ausgabe - 16 Seiten - Ravensburger Buchverlag Erscheinungsdatum: 2001ISBN: 3473332666

Mein Spielbilderbuch von der Schule. 10 Geschichten mit 45 Klap-pen.von Marlies Rieper-Bastian, Manfred MaiGebundene Ausgabe - 24 Seiten - Ravensburger Buchverlag Erscheinungsdatum: 2001ISBN: 3473337897

Ich will auch in die Schule gehen.von Astrid Lindgren, Ilon WiklandGebundene Ausgabe - 32 Seiten - Oetinger Verlag Erscheinungsdatum: 1990ISBN: 3789160342

Forslag til tyske højtlæsningbøger (førskolen)

Findus og Pettersson-bøgerne (serie - findes også på dansk)Wie Findus zu Pettersson kam.OetingerGebundene Ausgabe - 28 Seiten - Oetinger Erscheinungsdatum: Januar 2002ISBN: 3789169161

Wo die wilden Kerle wohnen.von Maurice SendakGebundene Ausgabe - 40 Seiten - Diogenes Verlag, Zürich Erscheinungsdatum: März 1992ISBN: 325700513X

Vorlesegeschichten vom Freuen, Streiten und Liebhaben.von Dagmar Geisler, Manfred MaiGebundene Ausgabe - 24 Seiten - Ravensburger Buchverlag Erscheinungsdatum: Juli 2001ISBN: 3473337986

Der kleine Eisbär hat viele Freunde.von Hans de BeerGebundene Ausgabe - Nord Süd-Verlag Erscheinungsdatum: Juli 2001ISBN: 3314012152Serie

Briefe von Felix. Ein kleiner Hase auf Weltreise.von Annette Langen, Constanza DroopGebundene Ausgabe - 40 Seiten - Coppenrath, Münster Erscheinungsdatum: Juni 1995ISBN: 3815711002

Tyske højtlæsnings-bøger

Achtung! Menschenzähnefresser.von Wolfgang Freitag, Dimiter InkiowGebundene Ausgabe - 32 Seiten - Pattloch Erscheinungsdatum: Juli 2003ISBN: 3629012922

Der Buchstabenfresser.von Paul Maar, Manfred Bofinger (Illustrator)Gebundene Ausgabe - 63 Seiten - Oetinger Verlag Erscheinungsdatum: Februar 1996ISBN: 3789105090

Buchstaben-Dschungel.von Ursula PoznanskiGebundene Ausgabe - 32 Seiten - Dachs-Verlag Erscheinungsdatum: Juni 2003ISBN: 3851913086

Oh, wie schön ist Panamavon JanoschGebundene Ausgabe - 48 Seiten - Beltz Erscheinungsdatum: 31. Januar 2002Auflage: 39... Aufl.ISBN: 3407805330

Der Räuber Hotzenplotz.von Otfried PreusslerGebundene Ausgabe - 124 Seiten - Thienemanns Erscheinungsdatum: 1962ISBN: 3522105907

Das doppelte Lottchen. Ein Roman für Kinder.von Erich KästnerGebundene Ausgabe - 169 Seiten - Dressler Verlag ISBN: 3791530119

Das kleine Gespenst.von Otfried PreusslerGebundene Ausgabe - 135 Seiten - Thienemanns Erscheinungsdatum: 1966ISBN: 3522110803

Eine Woche voller Samstage.von Paul MaarGebundene Ausgabe - 144 Seiten - Oetinger Verlag Erscheinungsdatum: 1973ISBN: 3789119520

Das Vamperl.von Renate Welsh, Heribert. Schulmeyer (Illustrator)Broschiert - 110 Seiten - DtvErscheinungsdatum: Juni 1998ISBN: 3423075627

Jim Knopf und Lukas der Lokomotivführer.von Michael Ende, Franz J. Tripp (Illustrator)Gebundene Ausgabe - 256 Seiten - Thienemanns Erscheinungsdatum: 1960ISBN: 3522149807


Robbi, Tobbi und das Fliewatüüt.von Boy LornsenGebundene Ausgabe - 255 Seiten - Thienemanns Erscheinungsdatum: April 1997ISBN: 352211180X

Urmel aus dem Eisvon Max Kruse, Erich. Hölle (Illustrator)Gebundene Ausgabe - 158 Seiten - Thienemanns Erscheinungsdatum: August 1995ISBN: 3522169026


Documents

SPROG OG LÆSNING - Skoleforeningen · 2013-05-21 · gene i afsnittet om ideer til læseforståelse - Betydningskort og Bog-anmeldelse. Modellerne kan bruges såvel før som under