af Knud Brant Nielsen

illustreret af Sigurd Tiensuu

Det er så længe siden jeg lærte det,at jeg ikke kan huske hvordan det gik tilOg sådan er det for de fleste af os.Nu kan vi bare og har helt glemt,at det simpelthen var helt vildt og skøntat kunne rejse sig op og ståpå sine to benhelt alene -bare stå- stå!

Når vi står, har vi en lige linie igennem kroppen.Vi oplever en lodret linie igennem os.Denne lodrette linie bruger vi,når vi ser fx en træstamme.Linien gør, at vi kan forstå hvad en træstamme er.

Vi sammenligner træstammens lodrette liniemed vores egen lodrette linie- vi oplever træstammens lodrette linie- og forstår træstammen,der står, ligesom vi står.

Og når vi vil udtrykke det der står,bruger vi ofte ord med ST:træet har en stamme,planten har en stængelblomsten sidder på en stilkstigen står op ad stilladsetstakittet støttes af stolperVi bruger også ST om det der er lige uden atvære lodret:en fiskestang, en politistav, en lysestage

Fælles er den rette linie, strukturen ’lige’.

Mange ord med R har bevægelse i sig.Det kan være store bevægelsereller små bevægelser.I ord med bogstaverne IRREer det fine, små bevægelser,som når noget vibrerer.

Det er pinden der pirreri en myretue -det er kroppen der dirrer af kulde -det er glassene der klirrer, når færgen slår bak -og hesten der virrer med hovedet,når myggesværmen svirrer.

ST = ’lige linie’ + R = ’bevægelse . STR = ’bevægelse i lige linie’

STR er som et enkelt regnestykke, der sætter den lige linie i bevægelseved at strække den, som når man strammer en snor,eller når planten stræber mod lyset.Det er lange bevægelser, når hesten bliver striglet eller tøjet bliver strøget.Ved at strække opstår det langstrakte, den langstrakte form. Strammer man en metaltråd, får man en streng, og vejstriber ligner papirstrimler.I naturen finder vi den lange strand eller strømmen i åen, i byen er der gader og stræder.

Modsat STR, der bevæger sig væk fra et punkt:

↔ (strække),

er KN, der bevæger sig hen mod et punkt:

→← (knibe).

Knibe kan to fingre eller en knibtang, men kun fingre kan knipse. Knuder kan knyttes - også når man knebler eller knipler. Og der er lyd på KN, når gulvet knirker eller storken knebrer.

Det man kniber sammen bliver massivt, tæt, fast: på snoren en knude,på tøjet en knap, i træet en knast. I kroppen har vi både knæ og kno, knogle og knyst- måske endda håret sat op i en knold på"knoppen".

Mange ting med ST har den rette linie gennem sig; dvs. strukturen ’lige’.Mange ting med KR har den krumme linie gennem sig; dvs. strukturen ’krum’.I køkkenet buger vi krus og krukke. Hos bageren finder vi krans og kringle og krumkage.På cyklen ses en krank, i maskinen en krumtap.Den rette linie kan krumme til krølle og krusedulle.

Der er mange ord med krumme bevægelser:katten krummer ryg og kradser med kløerne,larven kryber, barnet kravler, blæsten kruser bølgerne.