Upload
phamtu
View
229
Download
7
Embed Size (px)
Citation preview
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin Maj/Juni 2008 - 2011
Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Handelsgymnasium
Uddannelse HHX
Fag og niveau Afsætning, niveau A
Lærer(e) Jan Rindom
Hold HHX 1B + 2B + 3B
Oversigt over planlagte undervisningsforløb
Titel 1 Købsadfærd på konsumentmarkedet
Titel 2 Konkurrenceforhold
Titel 3 Segmentering på konsument- og producentmarkedet, nationalt og internationalt
Titel 4 Virksomhedens interne og eksterne forhold samt strategiske proces
Titel 5 Stort sammenhængende forløb
Titel 6 Opstart efter sommerferien – opsummering på 1. og 2. semester
Titel 7 Producentmarkedet
Titel 8 Metoder til informationsindsamling og –behandling
Titel 9 Parametermixet / Marketingmixet
Titel 10 Virksomhedens internationale strategi
Titel 11 Markedsføringsplanen
Titel 12 Stort sammenhængende forløb: Mini SRP
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Købsadfærd på konsumentmarkedet
Indhold Kernestof:
Litteratur: ”Afsætning B” Forlaget Systime 2005
Kapitel 1, side 10 – 28
Litteratur: ”Afsætning A2” Forlaget Systime 2006
Kapitel 1, side 9 – 29
Supplerende stof:
Trendsales.dk har vokseværk
24timer København 05 juni 2007
Når duften er god...
Berlingske Tidende 03 juni 2007
Nødhjælp til modebranchen
Dansk Textil og Beklædning 2010
http://www.bang-olufsen.dk/
Omfang
8 undervisningsuger a 5 lektioner a 45 minutter på 1. år
2 undervisningsuger a 4 lektioner a 45 minutter på 3. år
Særlige
fokuspunkter
Eleverne skal lære at anvende begreber og modeller indenfor teorien om
købsadfærd på konsumentmarkedet.
Øge elevernes evne til at arbejde med faglige teorier og metoder samt
relatere disse til den daglige købsadfærd.
De overfaglige mål:
At kunne identificere virksomhedernes og øvrige omgivelsers påvirkning,
af os som forbrugere, gennem virkelighedsnære eksempler.
Skabe bevidsthed om hvilke behov der opfyldes ved køb, og hvordan
dette påvirker købemotiver og købevaner.
De faglige mål:
Vurdere og perspektivere købsadfærden på konsumentmarkedet og
anvende denne viden ved tilrettelæggelse af virksomhedernes strategi.
Der lægges vægt på behandling af følgende hovedområder:
- SOR-modellen
- Maslow’s behovspyramide
- Købemotiver
- Stimuli og målgruppe påvirkning, herunder referencegrupper og opinionsleder
- Købsbeslutningsprocessen herunder købevaner og købsadfærdstype
3. år endvidere:
Den udvidede SOR-modellen
Fishbein-Ajzen
Læreplanens mål:
På konsumentmarkedet arbejdes der med grundlæggende
købsadfærdsteorier og modeller, herunder købemotiver, købstyper,
konsumenternes beslutningsproces samt købsroller.
Progression:
I forhold til 2. år diskuteres de gængse teorier nu kritisk, og nye teorier
inddrages til supplering af de modeller der er påvist mangler i.
Væsentligste
arbejdsformer
Der veksles mellem det deduktive og induktive princip, idet der arbejdes
med lærerstyret teoretisk indlæring omkring købsadfærden på
konsumentmarkedet. Samtidig tages der udgangspunkt i elevernes egne
erfaringer samt observationer af venner og families købsadfærd.
sluttelig anvendes det induktive princip, idet eleverne skal arbejde med
faglige problemstillinger ved løsning af konkrete virkelighedsnære
opgaver.
Arbejdsformer:
Læreroplæg
Indlæring gennem læsning af kapitlet
Diskussion på klassen
Løsning af opgaver såvel individuel som i grupper
Mundtlig gennemgang af løste opgaver.
Evaluering og feedback ved løsning af opgaver, såvel som
diskussionerne på klassen.
Endvidere vil der efter næste forløb være en afleveringsopgave, som
indeholder elementer fra dette forløb, således at eleverne også får en
skriftlig evaluering på deres opnåede færdigheder.
Titel 2
Konkurrenceforhold
Indhold Kernestof:
Konkurrenceforhold
Litteratur: ”Afsætning B” Forlaget Systime 2005
Kapitel 2, side 32 – 47
Litteratur: ”Afsætning A2” Forlaget Systime 2006
Kapitel 3, side 63 – 68 + side 80 - 81
Supplerende stof:
Priskrig på vej på populære sodavand
Jyllandsposten 22. maj 2008
Kims (og andre store danske virksomheders) hjemmeside og diverse
artikler om Kims fundet på Skoda.emu.dk
Storstilet kampagne skal sælge Carlsberg sport.
Bladet Markedsføring 7. januar 2008
Carlsbergs Egern i fin form.
Bladet Markedsføring 19. maj 2008
Omfang
7 undervisningsuger a 5 lektioner a 45 minutter på 1. år
4 undervisningsuger a 4 lektioner a 45 minutter på 3. år
Særlige
fokuspunkter
Eleverne skal indsamle og analysere relevant information om brancher
og virksomheder, under anvendelse af fagets terminologi og teorier.
Sluttelig trænes de studerendes evne til at lave projektarbejde.
De overfaglige mål:
Anvende teorier og metoder på virkelighedsnære problemstillinger,
gennem informationsindsamling og analyse af konkrete virksomheder og
brancher. Endvidere trænes eleverne i gruppearbejde samt uddelegering
af opgaver.
De faglige mål:
Der lægges vægt på behandling af følgende hovedområder:
Definition af markeder
Konkurrencetragtmodellen
Præferencegrader
Virksomhedens konkurrencemæssige position
Konkurrentanalyse og –reaktioner
Porters Five Forces
På 3. år:
Niveauer i Porters Five Forces
Yderligere uddybning af begreberne Branche, marked og
forretningsmåde samt SBU
Strategiske grupper
Eleverne arbejder med en case, hvor de i grupper ved lodtrækning får
tildelt en virksomhed, som de skal arbejde med, og senere præsentere
for klassen. De for virksomheden relevante konkurrencemæssige
problemstillinger behandles med en teoretisk indgangsvinkel i en
virkelighedsnær sammenhæng efter et induktivt princip.
Området vil dog også omfatte en vis deduktiv indlæring i form af
læreroplæg samt efterfølgende opgaveløsning
Læreplanens mål:
Eleverne introduceres til modeller, der beskriver virksomhedens
konkurrencesituation, herunder identifikation af konkurrenter ud fra antal,
størrelse og specielle karakteristika. Begrebet strategiske grupper
inddrages ligeledes. Virksomhedens konkurrencemæssige position
inddrages, herunder de muligheder virksomheden har for at kunne
forsvare alternativt øge markedsandelen i en strategisk sammenhæng.
Konkurrencebegrebet sættes i relation til virksomhedens ressourcer,
værdikæden og gældende markedsforhold i nationale og internationale
sammenhænge. Der arbejdes med konkurrent- og brancheanalyser
herunder iagttagelse af forskelligheder markederne.
Konkurrencebegrebet sættes i relation til fagets andre emner, således at
sammenhængen til virksomhedens informationsindsamling, værdikæde,
strategiske planlægning og de 4 P’er fremstår tydeligt.
Progression:
I forhold til stoffet på 2. år, er der nu en øget fokusering på
sammenhængene mellem virksomhedens strategier og konkurrencen på
markedet, lige som der er en øget fokusering på det den øgede
globaliserings indvirkning på danske virksomheders konkurrenceforhold.
Kompetencer 3 år:
Eleverne skal kunne anvende og analysere konkurrenceforhold ved
hjælp af fagets begreber og modeller / teorier. Derfor lægges der i
undervisningen vægt på anvendelse af de fundamentale begreber såvel
som: Forklaring og forståelse for begreberne branche, marked og
forretningsområder (SBU). Ligesom eleverne forventes at kunne
identificere strategiske grupper.
Væsentligste
arbejdsformer
Projektarbejde og præsentation af det endelige resultat
Udarbejdelse af logbog
Læreroplæg
Løsning af konkrete opgaver
Skriftligt arbejde – afleveringsopgav
Aktiv informationssøgning på store og mellemstore danske og
udenlandske virksomheders hjemmesider, samt anvendelse af databaser
som statistikbanken og Euromonitor
Titel 3
Segmentering på konsument- og producentmarkedet, nationalt og
internationalt
Indhold Kernestof:
Litteratur: ”Afsætning B” Forlaget Systime 2005
Kapitel 3, side 50 – 71
Litteratur: ”Afsætning A2” Forlaget Systime 2006
Kapitel 6 & 7, side 141 - 187
Supplerende stof:
Artikel: ”Kunde & Co skal højne 7-Elevens image”
Markedsføring 8, 18-04-2006
Besøg på 7-Eleven’s hjemmside: www.7-eleven.dk
Besøg på http://www.postdanmark.dk/index.jsp, hvor
undersiden om MOSAIC afprøves og anvendes
Coke Zero-kampagne har løftet forbruget
Jyllands-Posten 10 april 2007
RBM kunne sælge mere end de kunne levere
Erhvervsbladet 1.juni 2007
Omfang
6 undervisningsuger a 5 lektioner a 45 minutter på 1. år
3 undervisningsuger a 4 lektioner a 45 minutter på 3. år
Særlige
fokuspunkter
Fremme elevernes evne til at foretage et begrundet valg af målgruppe
efter en segmentering af det aktuelle marked. Anvendelse af viden om
den konkrete målgruppe ved positionering af produktet.
De overfaglige mål:
Arbejde med virkelighedsnære problemstillinger omkring valget af en
relevant målgruppe for en konkret virksomhed. Vurdering af hvilke
faktorer der er vigtige ved positionering af det konkrete produkt, samt en
analyse af hvordan konkrete virksomheder positionerer sig på såvel det
danske som internationale markeder.
De faglige mål:
Vurdering af relevante forhold ved anvendelse af produktet
Udvælgelse af segmenteringsvariable
Vurdering af segmenternes attraktivitet – SMOK-modellen
Valg af målgruppe
Valg af segmentstrategi
Positionering
Internationale perspektiver ved segmentering herunder internationale livsstilssegmenteringsmodeller
På 3. år endvidere:
Mål og værdier som grundlag for livsstils influerede indkøb
Danske, såvel som internationale livsstilssegmenteringsmetoder:
o Minerva (Mini-RISC) – skal kunne anvendes
o RISC, Mosaic, VALS2, – skal eleven kunne henvise til ved
segmentering på internationale markeder
Build-up / Break-down tankegangen på producentmarkedet
The Nested Approach på producentmarkedet
Eleverne beskæftiger sig med problemstillinger vedrørende
virksomhedens målgruppevalg. For at anskue beslutningerne i en
helhedsorienteret perspektiv inddrages såvel købsadfærden på markedet
som konkurrencesituationen for det valgte segment. Der arbejdes
deduktivt med læreroplæg samt opgaveløsning, såvel som induktivt
gennem elevvalgte analyser af konkrete reklamer og
markedsføringsmæssige tiltag.
Kompetencer:
Eleverne sættes i stand til at foretage segmentering på såvel konsumet
som producentmarkedet. Segmenteringsprocessen trænes, lige som der
fokuseres på målgruppestrateier og positioneringens betydning for
virksomhedens sammensætning af marketingmixet. Der arbejdes med
forskellige livsstilssegmenteringsmodeller så som: RISC, Mosaic, VALS2.
Læreplanens mål:
Emnet segmentering omfatter kendskab til segmenteringskriterier på
såvel konsument, som producentmarkedet, som grundlag for systematisk
gennemførelse af segmenteringsprocessen.
Der arbejdes også med segmentering på internationale markeder.
Livsstilsanalyser inddrages i undervisningen som et konkret eksempel på
et vigtigt segmenteringskriterium på konsumentmarkedet.
Segmenteringsprocessen indbefatter desuden begrundet valg af en eller
flere målgrupper samt fastlæggelse af virksomhedens målgruppestrategi.
Sammenhængen til virksomhedens overordnede strategivalg og
positionering inddrages.
Progression:
I forhold til 1. og 2. år inddrages der på 3. år flere segmenterings og
livsstilsanalyser. Lige som der nu også lægges væg på international
segmentering med dertilhørende kulturelle dimensioner.
Væsentligste
arbejdsformer
Gruppe- og klasseundervisning
Opgaver løst enkeltvis
Opgaver løst i grupper; præsenteret for klassen
Virtuelle arbejdsformer så som søgning i eksterne databaser
Individuel vejledning gennem indlæringsforløbet, for at give eleven en
opfattelse af det faglige standpunkt med udgangspunkt i de faglige mål
for forløbet.
Som afslutning på forløbets første del – på første år - afleverede
eleverne en opgave med fokus på problemstillinger for 7-Eleven
Titel 4
Virksomhedens interne og eksterne forhold samt strategiske proces
Indhold Kernestof:
Litteratur: ”Afsætning B” Forlaget Systime 2005
Kapitel 4, side 73 – 98 samt kapitel 5, side 101 - 127
Litteratur: ”Afsætning A2” Forlaget Systime 2006
Kapitel 4 & 5, side 83 – 140, dog ikke side 129 –
133
Supplerende stof:
Vestas’s hjemmeside: www.vestas.dk + aktuelle artikler om Vestas
Udflytning driller hos Lego
JydskeVestkysten 31 maj 2007
Tværfagligt samarbejde med engelsk omkring virksomheds analyser af
bl.a. Coca Cola og Nike
Ny Horsens skal have langsigtet erhvervsstrategi
Horsens Folkeblad 19 september 2006
Apple lancerer sin mobiltelefon: iPhone klar 29. juni
Jyllands-Posten 05 juni 2007
Diverse artikler i forbindelse med studietur til Berlin på 1. År. I forbindelse
med studieturen udarbejdede klasserne endvidere en afsætningsprojekt.
Omfang
16 undervisningsuger a 5 lektioner a 45 minutter på 1. år
6 undervisningsuger a 4 lektioner a 45 minutter på 3. år
Særlige
fokuspunkter
Læreplanens mål:
Informationsindsamling og behandling, her med særlig fokus på
virksomheden Vestas.
Indlæring og anvendelse af viden omkring virksomhedens interne og
eksterne forhold. Speciel fokus på følgende modeller og sammenhængen
mellem dem:
Omverdensmodellen
værdikæden
SWOT-modellen
Herefter arbejde med strategisk planlægning ved hjælp af følgende
modeller, teorier og terminologi:
Porters Five Forces
Vision, mission og værdier
Ide / Idegrundlag
Udarbejdelse af strategier – herunder:
o Porters generiske strategier
o Porteføljestrategi – Boston modellen
o Vækststrategi – Ansoffs vækstmatrice
Konkurrencemæssigepositioner
Læreplanens mål – 3. år:
Grundlæggende for arbejdet med virksomhedens interne forhold er
værdikæden med støttefunktioner. En beskrivelse af virksomhedens
kernekompetencer kan danne baggrund for en diskussion af
virksomhedens strategivalg.
Analysen af virksomhedens eksterne forhold kan tage udgangspunkt i
omverdensmodellen, hvor virksomhedens nær- og fjernmiljø analyseres.
PEST-analyse og en brancheanalyse kan integreres i analysen af
virksomhedens omverden, hvilket sætter eleverne i stand til at se
virksomheden i en større sammenhæng. Konklusionerne på
omverdensanalysen kan integreres i en SWOT-opstilling.
Et centralt begreb inden for dette stofområde er udarbejdelse af en
SWOT-analyse for en virksomhed i en given situation. Der arbejdes med
integration af andre analyseresultater i SWOT-opstillingen. Forskellen på
en SWOT-opstilling og en SWOT-analyse er, at konklussioner fra andre
interne og eksterne analyser integreres i SWOT-analysen, som dermed
får en analytisk dimension. For yderligere at perspektivere SWOT-
analysens konklusioner kan der udarbejdes en muligheds- og
trusselsmatrix samt en TOWS-matric som oplæg til virksomhedens valg af
strategi.
Der arbejdes med virksomhedens ide og målsætning og den strategiske
platform som grundlag for den videre planlægning. Forskellige strategiske
modeller anvendes til at skitsere virksomhedens strategiske muligheder
med udgangspunkt i den aktuelle situation.
I arbejdet med porteføljestrategier kan der arbejdes med flere forskellige
modeller med kritisk stillingtagen til de valgte modeller. Området
beskæftiger sig tillige med vækststrategier, som sættes i relation til
virksomhedens værdikæde, omverdens- og markedsforhold
Kompetencer:
Praktisk anvendelse – her ved brug af Vestas som eksempel – på
hvordan man kan bruge nedennævnte modeller til at beskrive en
virksomheds situation på markedet
Gennem analyse af virksomhedens interne og eksterne forhold, skal
eleven kunne vurdere virksomhedens vision, mission og værdier. Eleven
skal også kunne analysere sig frem til hvilken af Porters generiske
strategier det vil være mest optimalt for virksomheden at anvende, lige
som eleven sættes i stand til at udarbejde en porteføljestrategi (vha.
Boston modellen) samt lave en vækststrategi (vha. Ansoff’s
vækstmatrice).
Kompetencer på 3. år:
Eleverne skal kunne anvende og analysere eksisterende virksomheders
interne og eksterne forhold, og kunne redegøre for disses betydning for
og sammenhæng med virksomhedens strategiske proces. Eleverne opnår
ligeledes forståelse for nødvendigheden af interne og eksterne analyser
samt strategisk planlægnings betydning for nyopstartede virksomheder.
Der er fokus på følgende faglige emner:
Forsyningskæden
PEST-analyser
Sammenspil mellem stakeholders, omverdensmodellen og
værdikæden
Fra SWOT til TOWS-analyse
Muligheds- og trusselsmatrix
Boston / General Electric modellen
Blue Ocean Strategy
Progression:
I for hold til grundforløbet, hvor ovennævnte modeller blev gennemgået
hver for sig, skulle eleven nu være i stand til at se overlap mellem
modellerne samt hvordan de kan anvendes i samspil i en virksomhed.
Forannævnte forløb: Virksomhedens interne og eksterne forhold gav
eleverne mulighed for at analysere virksomhedens position og muligheder
på markedet. Arbejdet med virksomhedens strategiske proces skal sætte
eleven i stand til at opstille mulige strategier med under de givne
omstændigheder, samt vurdere hvad det vil være hensigtsmæssig for
virksomheden at arbejde frem imod samt hvad virksomheden skal
overveje at ændre.
Progression til 3. år:
I forhold til 2. år diskuteres de gængse teorier nu kritisk, og nye teorier
inddrages til supplering af de modeller der er påvist mangler ved sidste år.
Der er ligeledes øget fokus på integration af forskellige modeller, lige som
der lægges væg på elevernes overblik over teori og
terminologianvendelse. Der arbejdes også intensivt med at skabe
forståelse for modellers og teoriers indbyrdes sammenhænge for der
igennem at kunne analysere virkelighedsnære problemstillinger i en større
detaljeringsgrad.
Væsentligste
arbejdsformer
Selvstændigt arbejde med Vestas som mini-projekt
Klasseundervisning – stofgennemgang, indlæring af nye emner
Individuel opgaveløsning, for at ”afprøve” de nye modeller og teorier
Gruppearbejde – fortsættelse af Vesta’s casen, der blev introduceret i det
tidligere forløb
Titel 5
Stort sammenhængende forløb
Indhold Eleverne har selv valgt en virksomhed og foretaget
informationsindsamling herom. Der er dog i opstartsfasen gennemgået
eksempler på hvilke informationstyper der kunne medtages, hvis man
brugte ”Bryggeri Ørbæk” som virksomhed.
Case: Bryggeri Ørbæk
Artikler:
”Økologisk bryggeri laver Whisky” – Ritzau, 20. april 2007
”Minibryggeri laver Whisky og snaps” - Business, 21. december 2007
”Cider-husenes regler” – Berlingske Tidende, 15. april 2007
Hjemmesiden:
www..oerbaek-bryggeri.nu
Omfang
Uge 18 og frem til sommerferien på 2. år
Særlige
fokuspunkter
Kompetencer:
Opøve skriftlig fremstilling af et længere casearbejde.
Læreplanens mål:
Undervisningen tilrettelægges med mindst to sammenhængende forløb
svarende til mindst 10 procent af den samlede uddannelsestid.
Progression:
Skabe overblik over faget og de teorier og modeller der er indlært i løbet
af første og andet år. Kunne anvende teorierne i sammenhæng og i en
praktisk relation.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseoplæg samt gruppearbejde ved udformningen af rapporten, som
ligger til grund for vurderingen af opgaven.
Titel 6
Opstart efter sommerferien – opsummering på 2. semester
Indhold Kernestof:
Det indlærte på 1. i grundforløbet og 2. semester i afsætning
Supplerende stof:
http://ftp.aim.dk/produkter/livsstil/minerva/minerva.asp:
Det præcise billede af din målgruppe
BrandLounge – tillæg til Berlingske Nyhedsmagasin, 9. juni 2006:
Stammemad år 2010
http://www.textanalyse.dk/Minerva%20Vaerdikortet.htm:
Reklamens målgrupper
Tøj, nr. 1, 2004:
Danskerne: 5,4 min. Ens forskellige
Børsen, 17. maj 2005:
Cool at være lille isproducent
Erhvervsbladet, 29. maj 2006
Omfang
2 undervisningsuger a 4 lektioner a 45 minutter på 2. år
Særlige
fokuspunkter
Fremme elevernes evne til at arbejde selvstændigt og helhedsorienteret
med afsætningsøkonomiske problemstillinger – her med speciel fokus på
konsumentmarkedet især ud fra en segmenteringssynsvinkel.
Elevernes evne til at analysere og vurdere forskellige tilgangsvinkler til
segmentering trænes, lige som der sker en generel opsamling på den
teori der er gennemgået tidligere, for at skabe et helhedsoverblik.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning ved opgavegennemgang og lidt opsamling på den
tidligere indlærte teori.
Eleverne læser og tager stilling til nogle alternative
livsstilssegmenteringsmodeller – disse diskuteres, og anvendes på mini-
cases om danske virksomheder. Der vil også forekomme individuel
opgaveløsning.
Titel 7
Producentmarkedet
Indhold Kernestof:
Litteratur: ”Afsætning B” Forlaget Systime 2005
Kapitel 6, side 130 – 146
Litteratur: ”Afsætning A2” Forlaget Systime 2006
kapitel 2, side 33 - 62
Supplerende stof:
Børsen, 24. november 2005:
Cola-milliarder til fodbold
Besøg på div. IT-udbyderes hjemmesider
Jyllands-Posten, 7. juli 2006:
Landmændene tjener stort på eksport
Træhuse hitter igen
Vendelbo Posten 06 juni 2007
Tvis/Modulia går nu målrettet efter kontraktmarkedet [email protected], 6.juni 2007-06-07
http://www.vestas.com/da/
Mascot arbejdstøj, hjemmeside
Omfang
Uge 40 – 43 på 2. år – 4 lektioner a 45 minutter pr. uge
Uge 33 – 39 på 3. år – bemærk: uge 37 er rejseuge
Særlige
fokuspunkter
Kompetencer:
Eleven skal gennem analyse af delmarkederne på producentmarkedet
samt købstypen kunne analysere virksomhedens købsproces, samt
vurdere hvem af virksomhedens medarbejdere der bør indgå i
indkøbsarbejdet.
Delmarkeder
Købstyper
Buy-grid modellen
Købscentre
Kompetencer på 3. år:
Transaktions- og relationsmarkedsføring,
Håkan Håkansens interaktionsmodel,
David Ford’s 5-fase model
Industielle netværker
Key Account Management
Læreplanens mål:
Vurdere og perspektivere købsadfærden på producentmarkedet og
anvende viden om denne ved tilrettelæggelse af virksomhedens strategi.
Indsamling og analyse af relevante informationer omkring
parameterindsatsen på producentmarkedet, via Internettet
Læreplanens mål for 3. år:
Undervisningen tager udgangspunkt i en karakteristiks skelnen mellem
konsument- g producentmarkedet. Der lægges vægt på betydningen af
opdelingen for analysen af købsadfærden. På producentmarkedet
arbejdes der med forskellige delmarkeder og disses karakteristika. Der
arbejdes endvidere med grundlæggende købsadfærdsteorier og –
modeller, herunder købstyper, virksomhedens beslutningsproces samt
købscentre. Relationsmarkedsføring og industrielle netværk inddrages
som betydningsfulde faktorer i forståelsen af købsadfærden på
procentmarkedet. Også virksomhedernes mulighed for anvendelse af E-
business på producentmarkedet inddrages i diskussionen af
virksomhedens købsadfærd.
Progression:
I forhold til den tidligere gennemgåede teori, som primært har omhandlet
konsumentmarkedet, skal eleven nu til at sætte sig ind i, og ikke mindst
forsøge at tænke som en virksomhed i stedet.
Forståelse for indkøbsadfærden på producentmarkedet forudsætter at
eleven også holder sig for øje hvordan teorien omkring virksomhedens
mål og strategier påvirker købsprocessen og sammensætningen af
købscenteret.
Progression på 3. år:
I forhold til 2. år diskuteres de gængse teorier nu kritisk, og nye teorier
inddrages til supplering af de modeller der er påvist mangler ved sidste
år.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning ved gennemgang af nyt stof
Opgaveløsning i såvel grupper som individuelt
Klasse-/ og gruppediskussioner
Titel 8
Metoder til informationsindsamling og -behandling
Indhold Kernestof:
Litteratur: ”Afsætning B” Forlaget Systime 2005
Kapitel 7, side 147 – 172
Litteratur: ”Afsætning A2” Forlaget Systime 2006
Kapitel 8, side 189 - 214 – dog ikke side: 196 –
199
Supplerende stof:
Markedsføring, juni 2006:
Få tjek på dine utilfredse kunder
Spørgeskema fra Star Tours – nogle spørgsmål om at rejse
Spørgeskema fra Post Danmark – tilfredsheds- og imageundersøgelse
Q8 i Isterød først med drive-in
Ugebladet Hørsholm 06 juni 2007
Informationssøgning på www.euromonitor.com
Hvordan får jeg en markedsundersøgelse uden at skulle betale
en milion
Erhvervsbladet online 3. januar 2007
Informationssøgning på www.statistikbanken.dk
ENDNU en fokusgruppeundersøgelse??
Markedsføring 19. september 2006
Informationssøgning på sitet: http://borger.dk/
Omfang
Uge 44 – 46 i 2. år
Uge 1 – 2 på 3. år
Særlige
fokuspunkter
Kompetencer:
Eleven skal vide hvordan man i praksis tilrettelægger en
markedsundersøgelse. Herunder have viden om forskellige datatyper,
spørgsmålstyper og informationsindsamlingsmuligheder. Eleven skal
ligeledes kunne opstille og tolke et markedskort.
Datakilder
o Interne/eksterne data
o Primære/sekundære data
o Kvalitative/kvantitative data
Markedsanalyseprocessen
Markedskort
Kompetencer på 3. år:
Der arbejdes med at eleverne skaffer sig overblik over hvordan
virksomheden kan foretage informationsindsamling såvel internt som i
eksterne databaser. Der fokuseres på at opsøge informationer der er
relevante for konkrete problemstillinger i virksomheden.
Kvalitative teknikker – ladderinginterview (herunder Means-End-
Chains)
Kritisk stillingtagen til data – herunder fejlkilder
Læreplanens mål:
Metoder til informationsindsamling og –behandling.
Læreplanens mål på 3. år:
Informationsindsamling og –behandling er en grundlæggende del af alle
fagets stofområder i forhold til at sikre et beslutningsgrundlag for
virksomheden. Forskellige datakilder, analysetyper og informations-
indsamlignsmetoder samt markedsanalyseprocessen kan inddrages i
undervisningen. IT inddrages som et vigtigt redskab i
markedsanalyseprocessen.
Endvidere kan nationale og internationale statistiske databaser,
virksomhedsdatabaser samt markedskort inddrages som eksempler på
datakilder og analysetyper
Progression:
Eleverne har tidligere fået en mængde informationer præsenteret om
virksomheder – danske såvel som udenlandske – i dette forløb lærer
eleven selv at indsamle disse oplysninger samt får viden om, hvor man
eventuelt kan finde anvendelige eksterne databaser på Internettet
Progression på 3. år:
Eleverne trænes i at vurdere og argumentere for hvilke
dataindsamlingsmetoder en virksomhed bør anvende i en given situation.
I vurderingen indgår den økonomiske side såvel som en vurdering af
informationernes vigtighed for virksomhedens nuværende og fremtidige
situation.
Væsentligste Klasseundervisning ved præsentation af nye stofområdet
arbejdsformer
Eleverne løser opgaver såvel enkeltvis som i grupper
Eleverne søger i grupper at finde relevante eksterne databaser via
internettet
Titel 9
Parametermixet
Indhold Kernestof:
Litteratur: ”Afsætning B” Forlaget Systime 2005
Kapitel 8 – 13, side 175 - 289
Litteratur: ”Afsætning A2” Forlaget Systime 2006
Kapitel 9, 10, 11, 12 &13 side 215 - 337
Supplerende stof:
Trojel, Jenrich & Jespersen: Afsætning niveau B
Trojka, 2005
Side 354 + 373 – 377
Hjem-is hjemmeside: www.hjem-is.dk
”Dåsevin til damerne”
MetroXpress, 6. juni 2006
Hjemmeside hvor dåsevin bliver solgt: http://www.jensenin.dk/
Indkøbsportalen: www.Torvet.dk
Reklamebureau solgte biler for 120 mio.”
Markedsføring nr. 4, 2007
Ny Chef i IC Compagnies,
Jyllandsposten 1. April 2008
InWear rebrander sig trods vækst
Bladet Markedsføring
Made in vejen: Eksklusive gulve skaber vækst
JydskeVestkysten Vejen 09 juni 2007
Omfang
Ugerne 47 – 52 + uge 1 – 5 (efter juleferien) på 2. år
Uge 3 – 12 (heri er der også en uges vinterferie samt en uges
terminsprøver + påskeferie)
Særlige
fokuspunkter
Kompetencer:
Der tages udgangspunkt i modellen med de 4 P’er, da denne model
giver et godt overblik over virksomhedens produktudvikling,
prisfastsættelse, distribution og kommunikation – et overblik eleven
også skal opnå ved slutningen af dette forløb. Før nævnte model sætter
endvidere eleven i stand til at skabe sammenhæng mellem
parametermixet samt virksomhedens målgruppe og den positionering
virksomheden vælger at satse på. Eleven skulle ligeledes opnå en
forståelse for, at de 4 P’er ikke er statiske, men løbende tilpasses
markedet, efterspørgselsforholdene samt konkurrenternes mulige
reaktioner. Idet der er en stigende anvendelse af e-handel både nationalt
og globalt, forventes eleven også at have kompetencer til at diskutere
denne anvendelse samt de forudsætninger der gør det muligt at anvende
e-handel.
Kompetencer 3. år:
Forståelse for hvordan virksomheden kan anvende de enkelte parametre
som virksomheden har til rådighed. Herudover arbejdes der med
overbliksskabelse samt argumentering for sammenhænge mellem de
enkelte parametre i virksomhedens parametermix. På 3. år udvides de 4
P’er til 7 P’er.
Læreplanens mål:
Eleven skal i såvel et nationalt som et internationalt perspektiv kunne
analysere og vurdere virksomhedens produktudvikling, prisfastsættelse,
distribution og kommunikation
Læreplanens mål 3. år:
Der arbejdes med virksomhedens produktudvikling, prisfastsættelse,
distribution samt kommunikation på såvel konsument som
producentmarkedet. Der kan tages udgangspunkt i modellen med de 4
P’er. Denne model giver et godt overblik over virksomhedens
produktudvikling, prisfastsættelse, distribution og kommunikation og
illustrerer den tætte sammenhæng til målgruppevalget og virksomhedens
positionering. Der er tale om dynamiske processer – ikke statiske
parametre.
Virksomhedens produkter klassificeres, ligesom virksomhedens
mærkestrategi kan inddrages. Der tages stilling til relevante elementer
så som branding, service, sortiment, navn og logo. PLC-kurven
inddrages til illustration af, hvordan virksomheden løbende tilpasser
produktet i forhold til PLC-løbet. I forhold til internationale markeder
fokuseres på tilpasning af produktet i relation til miljøafstande, således at
forhold der taler for standardisering eller differentiering af produktet på
de enkelte markeder behandles.
Emnet ”prisfastsættelse” omhandler indblik i forskellige
prisfastsættelsesmetoder samt priselasticitetsbegrebet med henblik
på at kunne fastsætte prisen på substituerende og komplementære
produkter. Der kan skelnes mellem prisstrategier for nye produkter og
eksisterende produkter. I forbindelse hermed kan PLC-kurven inddrages
til forståelse af forskelle i kortsigtede og langsigtede prisstrategi.
Endvidere arbejdes der med prisændringer, herunder hvilke
forudsætninger der skal være til stede for prisforhøjelser og –
nedsættelser.
Konkurrenternes reaktioner inddrages, og baggrund for samt forløb af
priskrige diskuteres. Virksomhedens mulighed for prisdifferentiering
på forskellige markeder inddrages, herunder de betingelser der skal
være til stede, samt begrænsningerne der er forbundet hermed.
Endvidere behandles begrebet priseskalering, som opstår i forbindelse
med eksport samt virksomhedens overvejelser omkring valg af
faktureringsvaluta.
Emnet ”distribution” omfatter valg af distributionsstrategi på
producent og konsumentmarkedet. Forskellige typer af
distributionskanaler og kædeformer gennemgås. Muligheder og
begrænsninger i forbindelse med distribution via internettet
medtænkes. Der arbejdes med fokus på national distribution. Arbejdet
med international distribution kan tage udgangspunkt i virksomhedens
valg mellem samarbejde med andre outsourcing og egen
eksportorganisation insourcing. Der skelnes mellem direkte og
indirekte eksport for både produktions- og handelsvirksomheder.
Værdikæden integreres som et redskab til illustration af virksomhedens
valg af distributionsform på internationale markeder og til belysning af,
hvilke aktiviteter der outsources eller insources.
Mth. ”kommunikation” arbejdes der med hovedvægt på nationale
forhold med de fire promotionformer: reklame, sales promotion,
public relations og personligt salg, idet e-marketing inddrages. Der
kan arbejdes med de enkelte promotionformers indbyrdes afhængighed,
og forskellen i anvendelse på konsument og producentmarkedet.
Virksomhedens mulighed for at vælge forskellige promotionstrategier
(push eller pull) inddrages. En eller flere kommunikationsmodeller kan
anvendes til belysning af selve kommunikationsprocessen. De enkelte
faser i tilrettelæggelsen af en kampagne fastlægges, herunder
promotionmål, reklameplatform, budget, medieplan, brug af
markedskort mv. Nyere kommunikationsformer som direct marketing
og CRM kan inddrages, idet der skelnes mellem brugen af direct
marketing på konsument- og producentmarkedet.
Progression:
Hidtil har eleverne beskæftiget sig med at lave analyser af forbrugernes
adfærd, konkurrenternes positioner, målgrupper, interne forhold i
omverdenen, omverdensforhold med. Formålet med alle disse analyser
er at blive i stand til at sammensætte det rigtige marketingmix – som
eleven netop får kompetencer til i dette forløb.
Der skelnes endvidere på 3. år mellem et fysisk produkts 4 P’er og en
serviceydelses 7 P’er. I sidstnævnte tilfælde behandles også
parametrene:
People
Process
Physical evidence
Progression 3. år:
Fokus på de forskelle der er i mellem at sammensætte parametermix på
et enkelt marked og flere markeder. Vurdering og diskussion af, hvornår
det bliver nødvendigt at differentiere parametermixet – fortage
lokaltilpasning på de enkelte markeder. Ligeledes lægges der nu i
undervisningen vægt på at parametermixet for de fleste branchers
vedkommende er under stadig forandring, hvorfor det til stadighed er
nødvendigt at vurdere hvordan det ”optimale” mix ser ud under
hensyntagen til målgruppen og positioneringen.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning ved gennemgang af nye stofområder og teorier samt
modeller.
Klassediskussion af forskellige muligheder for sammensætning af
parametermixet samt hvilke omkostninger og konsekvenser de
forskellige mix vil have for produktet og virksomheden såvel nationalt
som internationalt.
Skriftlig arbejde i form af opgaveløsning både i grupper og invividuelt.
Anvendelse af internettet til såvel søgning i eksterne databaser som til
informationssøgning om konkrete danske og udenlandske virksomheder.
Titel 10
Virksomhedens internationale strategi
Indhold Litteratur: ”Afsætning B” Forlaget Systime 2005
Kapitel 14, side 291 – 309
Kapitel 16 + 17 (udleveret i kopi)
Litteratur: ”Afsætning A2” Forlaget Systime 2006
Kapitel 14 & 15, side 339 - 383
Supplerende stof:
”Eksportfirmaer er optimister”
Jyllands-Posten, 3. juli 2006
”Maltbryg: Han forædler den danske maltbryg”
LandbrugsAvisen, 7. juli 2006
”Arla satser yderligere i Kina”
Jyllands-Posten, 22. juni 2006
”Franchisebutikker tjener milliarder”
Berlingske Tidende 20. april 2006
Dansk mode-felttog i Rusland
Jyllands-Posten 10 februar 2007
Kampen om de modebevidste kinesere
Århus Stiftstidende 13 maj 2007
Omfattende arbejde med Hofstedes website:
http://www.geert-hofstede.com/
Carlsbergs øl-piger lever i social nød
Jyllands-Posten 09 juni 2007
Dansk eksport kørt af sporet
Ritzaus Bureau 09 maj 2007
Omfang
Uge 8 – 12 på 2. år
Uge 13 – 16 på 3. år
Særlige
fokuspunkter
Kompetencer:
Eleven sættes i stand til at vurdere hvilke strategier det vil være mest
hensigtsmæssige at anvende, når en virksomhed ønsker at eksportere
sine produkter. Eleven opnår endvidere en viden om nødvendigheden af
analyser af både interne og eksterne forhold inden en eksport
påbegyndes, for at kunne vurdere om en eksport vil være såvel muligt
som rentabel for virksomheden. Modellerne til anvendelse af forannævnte
analyser er blevet gennemgået i det tidligere, men genopfriskes nu fra en
international vinkel. Lige som eleven opnår yderligere
globaliseringskompetencer ved at blive i stand til at anvende modeller og
teorier der er udviklet specielt med eksportvurdering for øje.
Uppsala modellen
Born Global modellen
Tragt modellen
Entre metoder
Kompetencer 3. år:
Eleverne sættes i stand til at vurdere hvor i internationaliserings
processen en virksomhed befinder sig, og ikke mindst om det kan betale
sig at udvide eksport engagementet, eller evt. foretage outsourcing eller
insourcing internationalt.
Distributionsmåder
Distributionsformer (indirekte/direkte eksport)
Distributionsformer med produktion i udlandet
Kulturteori:
o Hofstede
o Isbjerget (de tre kategorier)
Drivkræfter (interne/eksterne & proaktive/reaktive)
Transaction Costs Analysis
Læreplanens mål:
Eleverne skal i et internationalt perspektiv kunne indsamle og vurdere
informationer om virksomhedens interne og eksterne forhold, analysere
og vurdere virksomhedens strategiske planlægning, gennemføre
markedsvalg samt analysere og vurdere virksomhedens produktudvikling,
prisfastsættelse og kommunikation.
Læreplanens mål 3. år:
Indenfor virksomhedens internationale udvikling arbejdes der med
traditionelle fasemodeller og modeller, som forklarer relativt nye
virksomheders hurtige internationaliseringsproces. Desuden inddrages
netværksmodeller, sammenhængen mellem virksomhedens
eksportberedskab, placering i internationaliseringsprocessen og valg af
markedsudvælgelsesmetode.
I forbindelse med virksomhedens eksportengagement arbejdes der med
analyse af virksomhedens eksportmotiver og eksportberedskab.
Konklusionerne på såvel værdikædeanalysen som analysen af
eksportmotiver og –beredskab er input i SWOT- opstillingen.
Begrebet e-business behandles og de forudsætninger, der muliggør
udbredelsen af e-business diskuteres. Der tages hensyn til e-handlens
vidt forskellige karakter på konsument- og producentmarkedet og
betydningen for købsadfærden.
Progression:
I det foregående har eleverne debatteret fagets enkeltdele i forhold til
globaliseringen og internationaliseringen; dette forløb skulle give et samlet
oversigt over hvordan eksport gribes an i virksomheden, lige som der
introduceres nogle deciderede eksportmodeller og teorier.
Progression 3. år:
I forhold til tidligere er der nu en øget fokus på kulturens betydning for
internationalisering, lige som der er en øget fokus på omkostningerne ved
internationalisering.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning ved gennemgang af nyt stof.
Diskussion af fordele og ulemper ved globalisering for såvel samfundet,
som den enkelte virksomhed. Udgangspunktet for diskussionerne vil være
aktuelle artikler sammenholdt med den indlærte teori.
Opgaver løst såvel individuelt som i grupper.
Web-baseret informationssøgning
Titel 11
Markedsføringsplanen
Indhold Kerne stof:
Litteratur: ”Afsætning B” Forlaget Systime 2005
Kapitel 15, side 311 - 332
Litteratur: ”Afsætning A2” Forlaget Systime 2006
Kapitel 16, side 385 - 403
Supplerende stof:
Case: Kilroy
”8 udfordringer til fremtidens mærkevarer”
Tid og Tendenser, august 2005
”Religiøs markedsføring”
Berlingske Nyhedsmagazin, nummer 17, 2006
”Marketing sikrer sportslig succes hos F. C. Barcelona
Markedsføring, nummer 12, 2006
Filippinerne - Østens kaotiske perle
Jyllands-Posten 01 juni 2007
Web site: http://www.geert-
hofstede.com/hofstede_philippines.shtml
Omfang
Uge 13 – 17 på 2. år
2 uger på 3. år
Særlige
fokuspunkter
Kompetencer:
Gennem analyser af eksisterende virksomheders marketingplaner
inddrages den teori der tidligere er gennemgået for at skabe overblik over
hele fagområdet
Kompetencer på 3. år:
Der arbejdes med at eleverne skaffer sig overblik over hvordan
virksomheden kan optimere sin samlede indsats på markedet.
Læreplanens mål:
Eleven skal kunne redegøre for virksomhedens markedsføringsplan. Der
arbejdes med virksomhedens markedsføringsplan som et overblik over
sammenhængen mellem mål, valg af strategi og marketingmixet.
Læreplanens mål 3. år:
Afslutningsvis arbejdes der med virksomhedens markedsføringsplan som
et overblik over sammenhængen mellem mål, valg af strategi og
marketingmixet.
Progression:
Det er dette forløbs formål, at eleverne opnår en samlet oversigt over
resultaterne af det tidligere behandlede analysearbejde og
virksomhedens handlingsplaner (strategier og parametermix). Det er
ligeledes formålet at eleverne kan sammensætte disse informationer til en
markedsføringsplan. Der tilstræbes at eleverne opnår en
helhedsorienteret synsvinkel med inddragelse af fagets teori.
Progression 3. år:
I forhold til tidligere er der nu en øget fokus på at sætte eleverne i stand til
at vurdere hvilke forhold og hvilke modeller det er optimalt at anvende i
konkret analysesituationer.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning ved gennemgang af nye stofområdet
Diskussion af hvordan man hensigtsmæssigt udarbejder en
markedsføringsplan ud fra dels teori og dels ud fra analyse af
eksisterende virksomheder.
Løsning af opgaver såvel individuelt som i grupper.
Titel 12
Stort sammenhængende forløb: Mini SRP
Indhold Selvvalgt case
Omfang
November måned 2009
Særlige
fokuspunkter
Kompetencer:
Opøve skriftlig fremstilling af et længere casearbejde, med speciel
henblik på at træne informationsindsamling og udarbejdelse af
problemformuleringer.
Læreplanens mål:
Undervisningen tilrettelægges med mindst to sammenhængende forløb
svarende til mindst 10 procent af den samlede uddannelsestid.
Progression:
Skabe overblik over faget og de teorier og modeller der er indlært i løbet
af første og andet år. Kunne anvende teorierne i sammenhæng og i en
praktisk relation. Desuden at kunne udarbejde en skriftlig rapport med
en virksomhedsøkonomisk tilsnit.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseoplæg samt individuelt arbejde og coaching ved udformningen af
rapporten, som ligger til grund for vurderingen af opgaven.