Stavanger kultur dokk1 5.11.13

Stavanger Kommune Kultur

5. november 2013Knud Schulz

2

Knud Schulz

Chef for Hovedbiblioteket i Aarhus Bibliotekar + Master i Public Management Formand for Litteratursiden.dk Mentor INELI (International Network of Emerging Library

Innovators) Bill & Melinda Gates Foundation Medlem af bygherregruppen for Urban MediaSpace Aarhus/Dokk1 Dagligt arbejdsfokus – transformation af Hovedbiblioteket til

[email protected]

www.slideshare.net

Knud Schulz nov 2013

apx.28.500 m2incl. 17.500 m2library space

mailto:[email protected]

Knud Schulz nov 2013 3

Overskrifter

Biblioteket i byudvikling Pladsskaber i byen Biblioteket som sted og rum Det moderne bibliotek Biblioteket som relations- skaber og

understøtter Partnerskaber Dialogprocesser Mentale byggeprocesser


“Biblioteket i byudviklingen – oplevelse, kreativitet og innovation”Casper H. Rasmussen, Henrik Jochumsen og Dorte Skot Hansen 2011


”Biblioteker skaber udvikling i byerne”

Biblioteker som innovation af byen Drivkraft i byudvikling Bidrager til at der kan etableres nye

fortællinger om byen Bliver set som udtryk for udvikling og

innovation af samfundet Bliver argumenter for større by-

engagementer


Oslo

Operaen, nyt Munch museum og det kommende bibliotek skaber en hel ny vandfront og giver byen en ny identitet


Helsinki Midtbyens trafikmønstre og kulturelle liv

skabes gennem planlægning af Kunstmuseum, koncerthus og det kommende bibliotek


Umeå

Biblioteket omskaber midtbyen Biblioteket er en del af en strategi

der fik Umeå til vinde titlen som ’Europæisk Kulturhovedstad 2014’


Birmingham Biblioteket ligger på ’hovedstrøget’

passeres millioner af mennesker hvert år

Biblioteket kommunikerer før det er bygget ’gennem’ interaktivt plankeværk


Aarhus september 2013


Projektet indeholder:

Multimediehus på ca. 16.500 m2 Udlejningsarealer på ca. 10.000 m2 P-anlæg med plads til 1.000 biler Ankomstcenter Å afdækning Etablering af havnebyrum Trafikregulering Letbanetracé

12Knud Schulz nov 2013


2015

2014

Bygherre: Aarhus KommuneSamarbejdspartner: Realdania, Realdania BygBygherrerådgiver: Rambøll DKTotalrådgiver: schmidt hammer lassen architects Underrådgivere: Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue og Alectia A/SPartnering-entreprenør: NCCByggeledelse: COWI


Om Havnepladserne








22

Dokk1 som omdrejningspunkt for en flytning af byen – hvor byen ved vandet bliver den nye scenografi

RationaleByens historie er måske opbrugt og der må en ny fortælling til










Elmgreen & DragsetMagic Mushrooms










Visionen for Multimediehuset

Sted for menneskelig udvikling og interaktion..

som skal fremme oplevelse, tilegnelse, læring, innovation, sansning, fordybelse og inspiration..

gennem en flexibel og programmérbar bygning..

med specielt fokus på børn og familier



Et hus for menneskerEt sted hvor man kan møde ideenFortællingerLæring InnovationNye måder mennesker mødes på – social innovationBorgerne med til at skabe aktiviteterne

40

Udvikling af værdier


Aktører Rådmand, strategigruppe,idégruppe, personale, Eksterne eksperter,konsulenter

Metoder Iteration og co-development

Emner Udvikling af værdier forMultimediehuset


De syv kerneværdier

1.Borgeren som udgangspunkt2.Livslang læring og fællesskab3.Mangfoldighed, samarbejde og

netværk4.Kultur og oplevelser 5.Brobygger mellem borger,

teknologi og viden6.Fleksibel og professionel

organisation7.Et bæredygtigt ikon for Århus


Den. 8. juni 2011

Arbejdsform

Last responsible minute

Inddragelse og tværfagligt samarbejde

Netværk og synergi



Skiftet fra transaktioner til relationer

Fra: transaktionelle (Lån, søgning etc.)

Virtuel Fysisk

Til: relationelle – nye services

baseres på facilitering af relationer


Logistic - the returning system - transactions

45


Inspira

tionsru

m

Performativt

rum

Læringsru

m

Møderum

Det moderne bibliotek

D.Skot-HansenC.H. RasmussenH. Jochumsen

Skabe

Oplev

e

Deltage

Opdage

Innovation

Erkendelse/erfaring

Empowerment

Engagement


Inspira

tionsru

m

Performativt

rum

Læringsrum

Møderum



Iscenesættelse

Oplæsning

Billedbøger

Bogklubber


Inspira

tionsru

m

Performativt

rum

Læringsrum

Møderum


Undervisning KurserUformel læringKonsultation


Èn-til-énLektiecafé’erVejledningAdgang til viden


Inspira

tionsru

m

Performativt

rum

Læringsrum

Møderum


MøderDiskussionerForedrag DebatterSamvær


Inspira

tionsru

m

Performativt rum

Læringsrum

Møderum


SkriveværkstederEksperimenterLeg og læring

Workshops


Leg SpilGaming Game over


Makerspace

Understøtter opbygning af relationer


Dialogpartnere i alle retninger Strategisk gruppe med repræsentanter for erhvervsudvalget

Inspirationsgruppe – omdannet 4 gange Sommerskole aktiviteter for børn Mere end 20 projekter i biblioteket som har haft fokus på

hvordan fremtidens bibliotek skal agere Venskabsklasser – i midtby skoler Præsentationer af byggepladsen for alle afgangsklasser i

folkeskolen Byggepladsskole Borgerdialoger om designmanualerne for bygningen Dialoger med Erhvervsforeninger, borgerforeninger, Rotary,

ældreorganisationer etc Next Library konferencer (dialogen med faglige eksperter

fra 50 nationaliteter Masterclass i biblioteksbyggeri (eksperter fra Norge,

Sverige, Finland, Tyskland, England, Holland mv.)Knud Schulz nov 2013 60

Borgerne i centrum

Samfund

Indhold/medier

Borgerne

Bibliotek


Brugerne er omdrejningspunkt Brugerne er potentialet til forandring og

indgår i innovationsarbejdet fra kreative faser til test og realisering.


63

Brugerne skaber indholdet

YOUng – Mindspot Spot på unge og biblioteker -

universtænkning


http://www.mindspot.dk/


Projektets to hovedemner

Spilmiljø Det gode spilmiljø? Andet end et ”spilhjørne”?


Hvilke aktiviteter har projektet gang i?

Nordisk Spildag Nordisk Samarbejde Spil i fokus

Netværksrækker Formidling af spil og spilkultur Scenen er din Dyrkelse af et netværk


Nye samspillere – i Dokk1

Borgerservice – front Borgerservice – backoffice ITK (fælles IT og kommunikation for

Kultur og Borgerservice) Forvaltningssekretariat 10.000 m2 udlejning HovedbiblioteketBehov for processer der skaber

fællesforståelser af ’hele huset’


Fra HB til Dokk1 – 2012-2014

Organisering

Indretning /inventar

Partnerskaberbranding/identitet

Logistik, sikkerhed bygningsdrift

KompetencerArbejdsbegreb

Rekruttering

Servicekoncepter ex. Børn/familier


Fra netværk til partnerskaber Bibliotekets mål kan ikke nås uden

partnerskaber - biblioteket er i den grad en relationel virksomhed, det er intet i sig selv. Besvarelse fra ’Fem hurtige spørgsmål til lederne’ på Styrelsen for Bibliotek og Mediers årsmøde for ledere i 2010.

Ændret produktionsapparatNetværk - partnerskab

Biblioteker er ikke alene enkeltstående organisationer – men producerer service i netværk – i høj grad virtuelle servicer

Biblioteker opnår specialisering og legitimitet gennem partnerskaber med andre videns- og læringsorganisationer både private, offentlige og den tredje sektor (foreninger/frivillige)

Biblioteker kan kun levere nødvendig kvalitet gennem networking



Rationale - partnerskaber

Kompetencer – diversitet, kvalitet

Ressourcer Viden, inspiration fra

andre organisationer Kommunikation og

formidling Ambassadører –

netværk tager medejerskab af biblioteket

74

Proces

dialoger om forventninger og muligheder i Urban Mediaspace

partnerskabsklynger samarbejdsdreven innovation i

partnerskaber nye services og programmer ikoner for programudviklingen i

Mediaspace


75

Mapping af netværket

Samarbejde om partnerskabs klynger



Partnerskabsniveauer

strategiske overordnede partnerskaber Realdania Lego?

længere varende partnerskaber folkeoplysningen lektiecafeer lokalhistorie – foreninger

ad hoc partnerskaber events – Kulturnat i Aarhus (studerende fra

universitet) enkelt arrangementer - demokratiske debat

programmer (folkehøjskolen Thestrup)


Forstyrrelsesdialoger

8 dialog processer ca. 30 deltagere næsten alle uden tidligere berøring med

UMS processerne udvalgt blandt kollegernes netværk eks. leder af Kunstakademiet, Dir. for

Incuba, Iværksætter gadeaktiviteter, ungdomsklub folk, redaktør DR (Danmarks Radio) Børne-TV etc.

fokus ’forstyrrelser’ og ’nye vinkler’ fra deres virkelighed og specialist syn



Organisering





Rekruttering



Navneprocessen = relationer

Åben netbaseret forslags proces = 1250 forslag til navne til bygningen 30 navne blev lagt ud til afstemning ingen med ordet bibliotek – det er et hus for

mange partnere (p-anlæg, letbane station, udlejningsarealer, borgerservice og bibliotek)

7 forslag der fik flest stemmer tog en jury bestående af repræsentanter for partierne i byrådet samt ’unge byrådets borgmester’ og ældrerådet stilling til

Knud Schulz nov 2013 80over 1250

navneforslag


Resultat- et navn- mange medskabere



Organisering





Rekruttering


SERVICEKONCEPTERDOKK1


Hvad har vi arbejdet med?

Hvilke services har vi nu? Hvordan finder vi krydsfelter? Model til udvikling af nye services

Hvorfor? Bedre services, bedre sammenhæng, mere effektivt, bedre oplevelser for brugerne!


At designe services

Centralt: Brugerens vej i en service En service kan fx være: At få lavet nyt

kørekort på Dokk1 – At tage på Dokk1 og låne en bog

Identificerer alle de steder brugeren møder systemet

Finder ud af om oplevelsen kan optimeres: Mulighed for effektivisering, om der er et krydsfelt mellem fx Borgerservice og Bibliotek


De fem brugerrejser i DOKK1

Løs det på DOKK1 Brugere der henvender sig med specifikt behov

Lån DOKK1 Brugere der har behov for at låne et lokale eller en udstillingsplads

Find det på DOKK1 Brugere der henvender sig med et uspecifikt behov

Deltag i DOKK1 Brugere der enten planlagt eller spontant deltager i aktiviteter på DOKK1

Besøg DOKK1 Brugere der benytter sig af DOKK1 som et udflugtsmål


Løs det på DOKK1Sagsbehandling, selvbetjening

Defineret behov:fx oprettelse af lånerkort og pas

Før ankomst til DOKK1

Ved ankomst til DOKK1

Vente Betjening Efter Dokk1 (expand)

Touchpoints -elementer som brugerne møder

Website Skilte, reception, rum

Skilte, pjecer

Bord/privat

Bruger Forbereder sig ved at indhente information

Henvender sig til fx. receptionen

venter Deltager/modtager hjælp

Tak for hjælpen

Reception Viser vej, visitation

Medarb. Sagsbehandling

IT Hjemmeside

PC, nummersystem



Organisering





Rekruttering



Arbejdsgrupper indretning


Indretning procesplan


Transformation fra Hovedbibliotek til Urban Mediaspace Udfordring:Hvis borgerne forventer et bibliotek som

det de kender fra det gamle – bare lidt større – bliver de skuffede.

Borgere og medarbejdere skal sammen ’mentalt’ forberedes og skabe forventninger der kan indfries.

+ Der bliver mere plads- Der bliver ikke flere medier,

personale etc.

MENTALE BYGGEPROCESSER ’BYGGEPLADSEN’ 2-300 M2 I DET GAMLE BIBLIOTEK


18. september 2013



Skabe med borgere og medarbejdere

Fokus på at biblioteket flytter til ny lokation omgivelser forandres nye muligheder servicetilbud og programmer/aktiviteter

forandres

Hvordan skaber man fremtiden sammen med borgerne uden at have de fysiske rammer?


Fysisk udtryk

Etablering af ’byggeplads’ på Hovedbiblioteket fysiske rammer der visuelt fanger borgere

og medarbejdere signalerer udtryk fra det nye hus giver plads for eksponering rum til test af service designs arkitektens bord – byggematerialer, inventar

mv. 3D model Webcam fra havnen


Processer

”Byggepladsen” på Hovedbiblioteket – at skabe med borgere og medarbejdere

Partnerskaber i det nye hus – fra netværk til partnerskaber


Fysiske rammer der visuelt fanger borgere og medarbejdere


Giver plads for eksponering og programmer


Rum til test af service design


Lokalsamfundets innovationsrum

Hackerspaces/makerspaces Hvordan kan forskellige erfaringer og

kompetencer deles og med nysgerrighed give innovation

Vidensdomæner beriger hinanden Mennesker der opnår tilfredsstillelse

ved at forfølge egne ideer Hvordan faciliteterer biblioteket

102

26.2.2013




Global Innovation Model: Chicago/Aarhus/ IDEO


Resume bibliotekers tilblivelses proces består i stor

udstrækning i opbygning af relationer til politikere til designere af bygning mv. til borgere til organisationer

når bibliotekers tilblivelse sker gennem relationelle aktiviteter lægges grunden til at borgerne også fremad definerer biblioteket som en relations opbyggende organisering

Borgerne bliver med-skabere af samfunds innovationen gennem definering af biblioteket

Borgerne skaber selv relationerne og historierne om biblioteket


Hvad er et bibliotek?

biblioteket er et sted, en facilitet og en mulighed for at borgerne kan forandre sig søge inspiration, viden, kundskab, historier,

fællesskab med henblik på at indgå i forandringsprocesser af en selv, mennesker man er i kontakt med eller samfundet

biblioteker er arnesteder for borgernes innovation – borgernes innovationsrum

biblioteker er udtryk for politisk vilje til at understøtte borgernes muligheder for forandringer af sig selv og af samfundet


www.slideshare.net/K

nudSc

hulz

/

http://www.slideshare.net/KnudSchulz/



http://www.slideshare.net/KnudSchulz/biblioteket-en-relationel-organisering-bergen-9413

Documents

Stavanger kultur dokk1 5.11.13