Stenguide - Gemmologi - nettedesign.dk · Stenguide - Gemmologi Organiske smykkesten En organisk smykkesten er en, der er fremstillet af levende organismer, nuværende eller tidligere

Stenguide - Gemmologi

Side 1 af 126


Side 2 af 126

Afsnittene:

Hvad er en smykkesten �avngivning af smykkesten

Fysiske egenskaber ved smykkesten

Præparering af smykkesten

Ferskvand kulturperler

Saltvand kulturperler

Optiske egenskaber ved smykkesten

Er udarbejdet med hjælp, tilladelse og venlig bistand fra

Barbara Smigel, PhD, GG (GIA)Professor Emeritus ved College of Southern �evada

Afsnittene er bearbejdede oversættelser af Barbaras notater fra nogle af hendes mangeforedrag og kurser. Mange af billederne er ligeledes er stillet til rådighed af Barbara.

Stenguide – Gemmologi af Nette DesignUdgave 8.1

Copyright 2009Tekst og foto: Ole Lianee ESBN: 23004-101212-113219-95

www.NetteDesign.dk

Alle tekster og billeder er ophavsretsligt beskyttet og må ikke kopieres elleranvendes i kommercielt øjemed uden skriftlig tilladelse fra �ette Design.

Stenguide - Gemmologi Indholdsfortegnelse

Hvad er en smykkesten..........................................................................................................6Mineralske smykkesten..............................................................................................................................6Organiske smykkesten...............................................................................................................................7

Navngivning af smykkesten ...............................................................................................10Handelsnavne og forkerte betegnelser: ...................................................................................................11

Handelsnavne: .....................................................................................................................................12Forkerte betegnelser: ...........................................................................................................................13

Fysiske egenskaber ved smykkesten...................................................................................15Amorfe smykkesten.................................................................................................................................15Krystallinske smykkesten .......................................................................................................................17

Enkelt Krystal smykkesten (Makrokrystallinske)................................................................................18Aggregater (Sammensatte): Mikro- kontra Krypto-krystallinsk ........................................................19

Præparering af smykkesten .................................................................................................21Varmebehandling: ...................................................................................................................................22Bestråling: ...............................................................................................................................................28Voksning: ................................................................................................................................................32Farvning: .................................................................................................................................................32Blegning: .................................................................................................................................................35Stabilisering: .........................................................................................................................................36Oliering og Fyldning: .............................................................................................................................36Coating: ...................................................................................................................................................37

Ferskvand kulturperler ........................................................................................................38 Perler generelt ........................................................................................................................................38 Kulturperler ............................................................................................................................................38 Ferskvandsperler ....................................................................................................................................39 Kinesisk ferskvandsperler ......................................................................................................................39 Amerikanske ferskvandsperler................................................................................................................41 Økonomi ................................................................................................................................................41 Præparering.............................................................................................................................................42 Efterligninger .........................................................................................................................................42Opbevaring og brug ................................................................................................................................43Værdi .......................................................................................................................................................43

Saltvand kulturperler ..........................................................................................................44Farmning og dyrkning af Perler .............................................................................................................44Tre hovedtyper ........................................................................................................................................45Perle Østers .............................................................................................................................................45

Akoya Perler .......................................................................................................................................46Tahiti Perler .........................................................................................................................................47Sydhavs Perler (Southsea) ..................................................................................................................47

Blister Perler, og Mabe ...........................................................................................................................48Opbevaring og brug.................................................................................................................................48Værdi .......................................................................................................................................................49

Optiske egenskaber ved smykkestene ................................................................................50Glans ...................................................................................................................................................50Gennemsigtighed ................................................................................................................................51Farve ...................................................................................................................................................52

Idiokromatisk kontra Allokromatisk .......................................................................................................54 Idiokromatiske smykkesten.................................................................................................................54Allokromatiske smykkesten ................................................................................................................54

Indeslutninger ..........................................................................................................................................55

Side 3 af 126

Stenguide - Gemmologi Farvebeskrivelser af kulørte sten ............................................................................................................57GIA Farvebeskrivelse / Grading System ................................................................................................58

Nuance ................................................................................................................................................58Tone ....................................................................................................................................................59Mætning ..............................................................................................................................................59

Lysets adfærd ..........................................................................................................................................611: Brydningen.......................................................................................................................................612: Spredning.........................................................................................................................................613: Lys er påvirket af en smykkestens optiske egenskaber ..................................................................644: Pleochroism (Mange farver) Dichroskop.........................................................................................645: Lysets Polaritet og Optiske egenskaber i smykkesten.....................................................................66

Testning af optiske egenskaber................................................................................................................68Polariskop............................................................................................................................................68

Testning af Refraktivt Index (RI).............................................................................................................71med væske............................................................................................................................................71med Refraktometer...............................................................................................................................72

Test af absorptionsspektrum....................................................................................................................74Spektroskop..........................................................................................................................................74

Anvendelse af et Chelsea, smaragd eller jadeit filter. .............................................................................75

Hårdhed efter Mohs skala....................................................................................................77Massefylde...........................................................................................................................78Hulstørrelse..........................................................................................................................78Kvalitetsgraduering af stene:...............................................................................................78Oversigt over Kvarts arten...................................................................................................79Handelsnavne.......................................................................................................................80Kvarts Synonymer ..............................................................................................................82Litteratur .............................................................................................................................84Stenguide.............................................................................................................................87

Agat..........................................................................................................................................................88Blondeagat...............................................................................................................................................88Botswana Agat.........................................................................................................................................89Mosagat....................................................................................................................................................89Agat Petrified Wood................................................................................................................................90Akvamarin................................................................................................................................................90Ametyst....................................................................................................................................................91Angelit......................................................................................................................................................91Apatit........................................................................................................................................................92Aventurin Grøn........................................................................................................................................92Bjergkrystal..............................................................................................................................................93Blackstone................................................................................................................................................93Bronsit......................................................................................................................................................94Chalcedon.................................................................................................................................................94Chessylite.................................................................................................................................................95Chrysopras...............................................................................................................................................95Citrin........................................................................................................................................................96DZI Tibetansk..........................................................................................................................................96Feldspat....................................................................................................................................................97Fluorit.......................................................................................................................................................97Fossil Bone...............................................................................................................................................98Goldstone.................................................................................................................................................98Granat.......................................................................................................................................................99

Side 4 af 126

Stenguide - Gemmologi Howlit......................................................................................................................................................99Hypersthene...........................................................................................................................................100Hæmatit..................................................................................................................................................100Iolit.........................................................................................................................................................101Jade Bowenit (Ny Jade).........................................................................................................................101Jade Jadeit..............................................................................................................................................102Jade Nefrit..............................................................................................................................................102Jade Rainbow Soocho............................................................................................................................103Jaspis......................................................................................................................................................103Jaspis Poppy / Jaspis Brecciated ..........................................................................................................104Jaspis Dalmatiner...................................................................................................................................104Jaspis Leopard........................................................................................................................................105Jaspis Silverleaf......................................................................................................................................105Karneol...................................................................................................................................................106Kinesisk mat Onyx.................................................................................................................................106Koral......................................................................................................................................................107Kvarts.....................................................................................................................................................108Kvarts Lemon.........................................................................................................................................109Kvarts Rosen..........................................................................................................................................109Kvarts Rubin..........................................................................................................................................110Kvarts Rutil............................................................................................................................................110Lava........................................................................................................................................................111Lapis Lazuli............................................................................................................................................111Larvikit...................................................................................................................................................112Lepidolit.................................................................................................................................................112Malakit...................................................................................................................................................113Marmor..................................................................................................................................................113Månesten................................................................................................................................................114Obsidian.................................................................................................................................................114Onyx.......................................................................................................................................................115Opal........................................................................................................................................................115Prase.......................................................................................................................................................116Perle - Ferskvand...................................................................................................................................116Perle - Saltvand......................................................................................................................................117Pyrit........................................................................................................................................................117Rhodocrosit............................................................................................................................................118Rhodonit.................................................................................................................................................118Rhyolit....................................................................................................................................................119Sardonyx................................................................................................................................................119Seraphinit...............................................................................................................................................120Sesame Sort/Rød....................................................................................................................................120Shell - Musling.......................................................................................................................................121Sodalit....................................................................................................................................................121Staurolit..................................................................................................................................................122Sugilit.....................................................................................................................................................122Sunstone.................................................................................................................................................123Tigerøje..................................................................................................................................................123Tektit......................................................................................................................................................124Turkis.....................................................................................................................................................125Topas......................................................................................................................................................125Unakit.....................................................................................................................................................126

Side 5 af 126

Stenguide - Gemmologi Hvad er en smykkesten

Selv om du måske ikke vil være i stand til at give en præcis definition af en smykkesten, vil de fleste ikkehave nogen problemer med at anerkende, at billederne nedenfor er af smykkesten. De har altså egenska-ber, der giver dig mulighed for intuitivt at genkende dem.

Lad os tage hver af de grønne ord i denne definition og undersøge det:

�aturlig betyder, at materialet ikke er lavet af mennesker, og at de ikke har bistået til fremstillingen. Dette betyder, at det ikke må være laboratorie skabt, syntetisk, dyrket eller menneskeskabt.Menneskeskabte smykkestene har alle de kemiske, optiske og fysiske egenskaber som det naturlige mate-riale de efterligner, men de har ikke deres sjældenhed eller værdi.

Mineralske smykkesten

Et mineral kan beskrives som et krystallinsk fast materiale med en bestemt kemisk formel og et regel-mæssigt tredimensionelt arrangement af atomer.Et eksempel på en mineralsk smykkesten er Iolit, som har en bestemt kemisk formel: Mg2 Al4 Si5 O18 oget regelmæssigt arrangement af atomer, der placerer det i et krystal system, med andre mineraler i lignen-de struktur.

Facetteret Iolit og rå kvarts krystaller

Side 6 af 126

En smykkesten er et naturligt materiale, mineralsk eller organisk, som

har en betydelig skønhed, sjældenhed og holdbarhed.


Organiske smykkesten

En organisk smykkesten er en, der er fremstillet af levende organismer, nuværende eller tidligere. Someksempel kan nævnes perler, koraller, jet, elfenben, perlemor og rav. Sådanne materialer består af mole-kyler dannet af organismer, selv om disse molekyler kan have været udsat for ændringer på grund af trykeller andre geologiske eller kemiske kræfter.

Koraller,

rav med indeslutning af et insekt

Smykkesten som forstenet ben og andre fossile forsteninger klassificeres som mineralske og ikke organi-ske, selv om deres oprindelse er organisk, er den oprindelige molekylære struktur for længst helt erstattetaf mineralske opløsninger som Silica. Denne fælles geologiske proces kaldes forstening.

Ikke klassificeret som organiske smykkestene:

forstenet dinosaur knogle agat,

cabochon skåret af en forstenet koral koloni.

Ingen af molekylerne fra den levende organisme forbliver uændret. I visse smykkesten, så som kalk ko-

raller, er de materialer de er sammensat af blevet udskilt af den oprindelige levende organisme. Ligeledeser der sket geologiske ændringer med Jet og Rav, men de består stadig primært af de oprindelige organi-ske molekyler.

Disse betegnes som organiske:

kalkholdig "angel skin" koral udskårede perler,

udskårne Jet cabochon,

Side 7 af 126

Stenguide - Gemmologi En smykkesten er smuk. Skønhed er naturligvis et subjektivt begreb med mange aspekter, og er forskelligfra beskuer til beskuer, men generelt kan man sige om smykkesten, at vores opfattelse af skønhed omfat-ter farve, gennemsigtighed, glans, mønster, optiske fænomener og i visse tilfælde særlige indeslutninger.

Kunzit: farve, gennemsigtighed, glans,

Jaspis: farve, mønster, glans

Ammolit: farve, glans, iriserende (et optisk fænomen),

Rutilkvarts: gennemsigtighed, særprægede indeslutninger

En smykkesten er sjælden. Der er to typer af sjældenhed involveret: relativ sjælden og yderst sjælden.Relativ sjælden: Mange smykkesten findes på mange forskellige lokalisationer ofte i store mængder,men dette har ikke nødvendigvis nogen betydning for stenens kvalitet.Yderst sjælden: Andre mineraler forekommer kun få steder eller i meget små mængder. Disse smykke-sten er værdifulde alene ved deres begrænsede mængde.

Rubin: en smykkesten med relativ sjældenhed,

Benitoit: en yderst sjælden smykkesten

Side 8 af 126


Minerallet korund (Hvoraf rubin er et eksempel), findes i så store mængder, at lav-kvalitet korund brugesi industrien til slibemiddel på grund af sin hårdhed (9 på Mohs skala)

Korund

På den anden side findes Benitoit kun et enkelt sted på jorden: San Benito River Valley i Californien.Kun få gram smykkesten bliver udvundet hvert år, og dette i meget små størrelser. Alligevel er den blevetudråbt som Staten Californiens smykkesten.

Tre aspekter af holdbarhed1. Hårdhed er evnen til at modstå ridser (Måles normalt på Mohs skala fra 1 - 10)

Talkum lavest (1) og Diamant hårdest (10).Bløde smykkesten, dem med en hårdhed under 7, vil være tilbøjelige til med tiden at blive kedeli-ge grundet deres slid mod hårdere materialer og mister deres blanke overflade og skarpe kanter.

2. Sejhed er evnen til at modstå brud og skår. Denne egenskab er målt i relative normer i stedet forpå en numerisk skala.Sphalerit er skrøbelig, diamant er moderat sej og jade er usædvanlig sej. Jo lavere sejhed ensmykkesten har, des mere modtagelig er den for skade ved slag og stød, som er uundgåelig vedhyppigt slid og brug.

3. Stabilitet er modstand mod forandringer, der skyldes miljøfaktorer som temperatur, kemikalier oglys.

Apatit er temperaturfølsom, perler er kemisk følsomme og Kunzites farve er ustabil i stærkt lys.Ustabile smykkesten udsættes for fælles faktorer i det naturlige eller menneskeskabte miljø, og ertilbøjelige til at bryde, ændre farve eller miste deres glans.

Side 9 af 126


�avngivning af smykkesten Ligesom organismer er navngivet i biologi, har hvert enkelt type smykkesten i geologi et artsnavn.

Art: Arten af en smykkesten er et mineral, der har en bestemt kemisk formel, og har en særlig tredimen-sional struktur. I forhold til denne struktur, kan smykkestene have en krystallinsk (meget regelmæssig ogorganiseret), eller amorf (mindre organiserede) struktur.

Et eksempel på en art er kvarts. Alle kvarts, uanset deres øvrige egenskaber, har den samme kemi-ske formel: Si O2 og er medlemmer af det sekskantede krystal system.. Arten "kvarts" omfattermange meget forskelligt udseende smykkesten fra ametyst, citrin, agat og jaspis til rutilkvarts og ti-gerøje.

Et andet eksempel på en art er korund (almindeligvis kendt som safir). Alle korund smykkesten de-ler den kemiske formel: Al2 O3 og er medlemmer af det trigonale krystal system.

Sort: Smykkesten er ofte inddelt i undergruppe inden for deres art. Det kan være de deler særskilte ogbemærkelsesværdige kendetegn, så som farve, grad af gennemsigtighed, indeslutninger eller optisk fæno-mener, med andre af samme art. Ikke alle arter har flere sorter. For eksempel, er der ingen særskilt sortfor arten peridot.

Art kvarts: Sorter: ametyst og agat

Ametyst er en gennemsigtig, krystallinsk, lilla kvarts. Agat er gennemskinnelig, normalt stribede el-ler mønstrede, mikrokrystallinsk kvarts (lavet af ultra-mikroskopiske krystaller). Ametyster kommeri en vifte af lilla farver fra meget lys til mørk, og agater kommer i en næsten uendelig række af far-ver og mønstre.

Art korund: Sorter: rubin, gul safir og stjerne safir

Rubin er navnet på sorten for rød korund, gul safir er gul korund og stjerne safir er en gennemskin-nelige til opak korund, der viser det optiske fænomen asterism (danner en stjerne figur fra reflekte-

ret lys). Den eneste varietet af korund, som simpelthen hedder safir uden betegnelse, er blå safir,alle andre farver har deres eget sortsnavn (som rubin) ellers bruges en beskrivelse som stjerne, gul,pink, hvid, osv.

Side 10 af 126


Grupper: I nogle tilfælde bliver et antal tæt forbundne mineralarter placeret i en større, mere rummeligkategori, der kaldes en mineral gruppe. Eksempler herpå er granat-gruppen og feldspat gruppen.

De enkelte arter I en gruppe tilhører samme krystal system, men selv om de kemiske formler blandt grup-pens medlemmer er meget ens, er de ikke helt ens i hele gruppen. Granat gruppen: All granater, uanset deres individuelle art- og sort betegnelser, er alle medlemmer afdet isometriske krystal systemet og er et metallisk silikat mineral, som indeholder forskellige andele afCa, Fe, Mg, Al, Cr og Mn, der erstatter hinanden inden for enslignende kemisk formler.

Eksempel: den generiske formel for enhver granat er A3 B2 Si3 O12, hvor "A" position kan være op-taget af jern, calcium, mangan eller magnesium, og "B" position kan være optaget af aluminium,jern , titanium eller krom. Resten af formlen er standard for alle smykkestene kendt som granater.

Gruppe: granat, Art: Spessartit,

Gruppe: granat, Art: grossularit, sort: Tsavorit

Den orange sten ovenfor tilhører Spessartit* arter inden for granat-gruppen. (Spessartit er manganrig), og ingen enkelte sorter er udpeget inden for denne art. Den grønne sten ovenfor hører til decalcium rige grossularit arter inden for granat-gruppen. Der er flere navngivne sorter af grossularit,herunder en medium til mørk grøn sten farvet af spormængder af chrom og vanadium, kaldet Tsa-

vorit*.

* �år art eller sort navne kommer fra egennavne som eksempelvis en person (som Kunzit, opkaldt

efter GF Kunz, eller Spessartit, opkaldt efter dens placering, Spessart i Tyskland), er de kapitalise-

ret (Stort begyndelsesbogstav). Ellers er anvendt små bogstaver, som i grossularit, agat og ame-

tyst..

Handelsnavne og forkerte betegnelser:

Ud over de officielle navne givet til smykkesten, er der også et væld af firmanavne, varemærker og for-kerte betegnelser, der er i brug. I virkeligheden er der, ligesom det skete i biologiens historie, stor forvir-ring over hvad mineraler eller smykkesten bliver kaldt, hvor, og af hvem. Dette har ført til udviklingen afet internationalt navngivningssystem af mineraler og smykkesten. Selv om dette systemet benyttes afbåde fagfolk, studerende og seriøse smykkestens entusiaster, er mange andre navne stadig i brug og ska-ber forvirring.

Side 11 af 126


Handelsnavne:

I moderne tid er handelsnavne oftest udviklet, når en ny smykkesten er blevet opdaget og skal markeds-føres på en måde, der romantiserer stenen. Lad os sige, du er i Tanzania, og du finder en kedelig lys brun,gennemsigtig sten af mineralet zoisit. Du opdager, at varmebehandling vil ændre den til en fantastisk blå-violet farve. Den korrekte beskrivende vil være: opvarmet brun zoisit.

Hvem ville skynde sig at købe det? Men hvad nu hvis du kalder denne smykkesten noget eksotisk dervækker associationer til dets udenlandske fundsted, som "Tanzanit" ... nu har du noget mere salgbart!

Opvarmet brun zoisit = Tanzanit

Nogle gange er det, der starter ud som et firmanavn blevet så udbredt, at det hovedsagelig er vedtaget somdet officielle navn. Lige netop dette er sket i forbindelse med Tanzanit.

Af andre eksempler på navne, som startede ud som markedsførings kneb og endte på officielt anerkendtelister kan nævnes: "Kunzit" for lyserød spodumene, opkaldt efter den berømte opdagelsesrejsende og for-fatter, GF Kunz, og "Tsavorit" for grøn grossular granat opkaldt efter sin oprindelige mine lokalisation(Tsavo National Park i Kenya).

Denne strategi virker ikke altid, og forsøgte handelsnavne mislykkes somme tider. Der er talrige eksemp-ler på, at varenavne blev anvendt i en periode, eller af bestemte sælgere, men så enten forsvandt, eller al-drig blev udbredt. En aggressiv kampagne for at fremlægge opvarmet blå zircon som "Starlit" mislykke-des, og det samme gjorde en tilsvarende indsats for at markedsføre høj kvalitets Sugilit som "Royal

Azel".

Stadig bare blå zircon og Sugilit

Side 12 af 126


Forkerte betegnelser:

Forkerte betegnelser stammer ofte fra folkemunde fra tidligere tider, og er blevet videregivet til vores tid. Nogle gange anvendes de af uvidenhed, men undertiden er de desværre brugt til at bedrage.

Forkerte betegnelser: "røg topas", for røg kvarts, "hvid turkis" for howlit

En af de få forkerte betegnelser, der undertiden stadig kan blive hørt, selv blandt moderne smykkekunst-nere og velrenommerede forhandlere, er røg topas. I mange år er dette navn blev brugt forkert for smyk-kestenen røg kvarts. Sandsynligvis er det startet uskyldigt nok, da mange af disse navne skyldes enoversættelsesfejl, eller en manglende evne til at rette identificerede arter. Dets anvendelse voksede imid-lertid, selv efter den sande identitet blev opdaget. Topaz er en generelt mere værdifuld smykkesten endkvarts, så ved misvisende at kalde denne vifte af kvarts for topas, kan det undertiden være solgt til uvi-dende til en højere pris.

Eksempler kan ses i fejlidentifikation af nogle af historiens berømte smykkesten, så som Kleopatras sma-ragder (som sandsynligvis var peridot). Eller som i tilfældet med "Black Prince's Ruby" i Englands kronj-uveler, der efter analysen viste sig at være en Spinel.

Side 13 af 126

Stenguide - Gemmologi Lister over disse forkerte betegnelser og folkenavne fylder databaser med tusindvis af artikler, hvorafmange stadig kan findes i brug flere forskellige steder. Forhåbentligt vil de fleste langsomt dropper ud afcirkulation, da omfanget af geologi uddannelser og raffinement blandt både købere og sælgere vokser,

Misvisende / Folkenavn Geologisk navn

Balas Rubin Rød Spinel

Transvaal Jade Gennemsigtig Grøn Hydrogrossular granat

Mexikansk Onyx Båndet Calcit Marmor

Swiss Lapis Farvet blå kalcedon eller Jaspis

Black Hills Rubin Pyrope granat

Ny Jade Bowenit eller Serpentin

En mere uddybende liste findes i Bilag II

Du kan fra denne korte liste se, at når en smykkestens navn består af en "fortegnelse" foran en anerkendtsmykkestens art eller sort, er det sandsynligt misvisende. Materialet er sandsynligvis noget andet, og ikkesmykkestenene (rubin, jade, onyx, lapis, m.m.) men normalt noget mindre værdifulde, dog med overfla-disk samme kendetegn.

Husk at skelne mellem en simulator og falske betegnelser. Serpentin solgt som imiteret jade eller efter-

lignet jade, er en simulator, Serpentin solgt som �y Jade (hvilket indebærer, at det virkelig er en type af

jade) er falsk, og navnet er misvisende.

I dagens konkurrenceprægede verden har markedsføring af smykkesten, der har en forkerte betegnelsergjort noget af et comeback. Et eksempel: der kan i web-butikker, på loppemarkeder, og selv i detailbutik-ker ses betegnelsen hvidt turkis for mineralet howlit, som er cremet hvid med årer i mørkere farve, derløber gennem den. Geologisk er turkis defineret ved tilstedeværelsen af kobber i dens kemiske sammen-sætning. Kobberindholdet giver den nogle nuancer af blå eller grøn. Så hvid turkis er ikke alene misvi-sende, men er et falsum.

Side 14 af 126


Fysiske egenskaber ved smykkestenAlle egenskaber ved smykkestene (uanset om det er fysisk eller optisk) stamme fra den underliggendetredimensionelle struktur og kemiske sammensætning af stenen. Eller sagt på en anden måde, kemiskeelementer, der udgør stenen, og hvordan atomer af disse elementer er sat sammen for at skabe den indrestruktur, bestemmer alle de egenskaber, som vi kan se, føle og måle.

Amorfe kontra Krystallinske: Den mest grundlæggende forskel man kan iagttage, baseret på internestrukturer, er mellem sten der er amorf, og dem der er krystallinsk.

Amorfe smykkesten

Amorfe betyder egentlig uden form, men naturligvis har disse materialer en form. Den er bare ikke særligregelmæssig og forudsigelig. Nogle eksempler på amorfe sten er de naturlige glasser: rav, jet, og opal..

Naturlig glasser : De atomer, der udgør et glas (enten fysisk eller menneskeskabte) har været nedkø-let fra smeltet tilstand så hurtigt, at de undlader at skabe et fast krystallinsk mønster. Et vulkanskglas, som obsidian skabes, hvis en vulkan frigiver lava i luft eller vand, så det meget hurtigt afkølet.Den selvsamme lava kunne, efter langsommere afkøling danner en krystallinsk materiale (som foreksempel basalt).

Obsidian spænder i farve fra lys gul gennem brunsort og kan være gennemskinnelig eller uigennem-sigtig (Opak). De af vores forfædre, der levede i områder med vulkansk aktivitet, gjorde klart brugaf disse naturlige glasser.

Obsidian stykker

I nogle tilfælde, på grund af tilstedeværelsen af andre mineraler med forskellige krystallisationstemperaturer, kan der dannes krystaller med indeslutninger, når det smeltede materiale køler. Dissekan give obsidian et interessant mønster eller påvirke strukturen på en sådan måde, at det skaber etoptisk fænomen, som irisering. Selv om de fleste obsidian er et ensfarvet materiale, kan der opståinteressante og mere prangende former for dette vulkanske glas, som eksempelvis Snowflake obsi-

dian og fløjls obsidian som vist nedenfor.

.

Side 15 af 126

Stenguide - Gemmologi Tektit: Endnu en gruppe af fysiske glasser, er ikke fundet i forbindelse med vulkanudbrud, men sna-rere på steder, som menes at have været udsat for medteoriske nedslag. Den varme og kompressionaf virkningerne menes at have smeltet kvartssand, og de smeltede stykker, som blev slynget ud i at-mosfæren, blev hurtigt afkølet i deres glasagtige tilstand.

Tektit fra Kina

Selv om, som de fleste obsidian, forskellige typer af tektit har en kedelige farve som grøn og brun,er de stadig meget eftertragtede af smykkesten- og mineral samlere. Nogle tilskriver disse stenmystiske egenskaber, måske på grund af deres rejse i rummet.

Den mest almindeligt kendte tektit er en grøn, tæt gennemsigtige type, der findes i Moldova-flodda-len i Østeuropa, kendt som Moldavit. En spændende lysegul form af naturligt glas er blevet fundet iflere områder i den libyske ørken, og til dato har de ikke været forbundet med et meteor nedslag, såderes oprindelse er usikker.

Moldavit cabochonslebet, facetslebne Moldavit i smykke, libysk ørken glas

Amorfe organiske: En række organiske materialer har en amorf struktur. Arter som rav og jet, somer sammensat af organiske molekyler (henholdsvis de stedsegrønne træ harpiks, og træ af vissehårdttræ sorter), som er blevet ændret til et tæt "plast" polymer tilstand ved geologisk kræfter og tid,er eksempler.

Side 16 af 126


�egativ-udskåret rav cabochon, jet udskæring

Opal: er en af de mest forskelligartede smykkesten arter, med et stort antal navngivne sorter, der alle de-ler en fælles struktur. En elektron-mikroskopisk undersøgelse af opal viser, at det er lavet af række efterrække af stablede Silica kugler. Det nøjagtige arrangement, mønster og størrelse bestemmer grundfarve,gennemsigtighed og graden af farvespil.

Opaler fra Australien og Etiopien

Krystallinske smykkesten

Den meget regelmæssig, og undertiden forbløffende kantede form af nogle velformede krystaller kan sy-nes uhyggeligt malplaceret i naturens verden, med sine mere kendte svungne linier. Det er ikke så mær-keligt, at der findes en rig historie af mystiske og mytologiske overleveringer, i sameksistens med dagenskemiske og fysiske forståelse af krystalstruktur.

Forestil dig reaktionen fra vores forfædre, så vant til formerne i strømmende vand, bølgende ild, knudredegrene, buede muslingeskaller, rosenrøde blomster og bugtede blade, da de så noget, der ligner billedernenedenfor, måske i en bunke sten på en bjergskråning, eller ved at flække en almindeligt udseende sten:

�aturlig pyrit terning krystal i en modersten, ametyst krystaller inde i en geode

Side 17 af 126

Stenguide - Gemmologi Enkelt Krystal kontra Aggregate smykkesten: Inden for mængden af krystallinsk materialer, er denstørste forskel mellem dem, som er sammensat af mikroskopisk synlige enkelt krystal enheder ogdem, der opstår som en masse af sammenlænkede mikroskopiske eller submikroskopiske krystaller .

De pyrit og ametyster, afbilledet ovenfor, er eksempler på én krystal sten. Men hvis du kan forestil-le dig at krympe ametyst kvarts krystaller ned til et meget, meget lille omfang og skubbe dem sam-men i tilfældige retninger sådan, at du skulle bruge ultra-stærk forstørrelse for at se dem, ville duhave en idé om den interne organisation af en samlet sten, som eksempelvis kalcedon (en samletform af kvarts).

Både ametyst og kalcedon tilhører samme art, nemlig kvarts, så deres krystaller (uanset deres stør-relse) er af det trigonale system, og deres kemiske formel er SiO2, men forskellen i krystalstørrelserog arrangement skaber især nogle forskellige fysiske og optiske egenskaber i de to sorter. Foreksempel, ametyst og andre enkelt krystal kvartser er almindeligt gennemsigtige med en farve, menskalcedon, agat, og andre aggregate kvartser er gennemsigtige til uigennemsigtige og ofte har kom-plekse farvemønstre. Skønt enkelt krystal og aggregate typer af kvarts er lige hårde er aggregaternesærligt seje.

Enkelt Krystal smykkesten (Makrokrystallinske)

Enkelt krystaller kan være store - indtil lastbil størrelse eller måske endnu større. Jeg kan her nævneCrystal Cave i Put-in-Bay, South Bass Island, Ohio. Hulen, som faktisk er en enorm underjordiskgeode har vægge og loft, der består af enorme celestit (eller Celestine) krystaller.

Celestit krystal klynge fra Ohio, i nærheden af Crystal Cave

Enkelt krystal stene vokse i klynger eller enkeltvis, og de kan dannes i eller er knyttet til et andetmineral eller løs, som såkaldte "floater" krystaller. Enkelt krystaller kan være ganske små, men devil stadig blive betragtet som enkelte krystaller (ikke aggregater), så længe de er store nok til at bli-ve synlige som separate enheder uden stor forstørrelse. "Drusy" stene består af sådanne små enkeltkrystaller, som er vokset på en matrix (modersten).

Side 18 af 126


Enkelt Hanksit krystal

Kvarts "floater" krystal klynge, Spinel krystal i calcit marmor matrix

Lille enkelt krystal af uvarovit granat på en matrix (drusy)

Det lille billede viser den med 20x forstørrelse

Aggregater (Sammensatte): Mikro- kontra Krypto-krystallinsk

Mikrokrystallinsk aggregater: Aggregater med krystaller, der kan ses med et lysmikroskop kaldesmikrokrystallinsk. Standard måden at se krystaller på, er med en meget tynd skive af stenen, og om-kring 100 - 200x forstørrelse. Det mest almindeligt kendte materiale, der falder i denne kategori, erjade.

Side 19 af 126


Mikrokrystallinsk: Jadeit jade, �efrit jade

Kryptokrystallinske aggregater: Aggregate kvarts, såsom: agat, kalcedon, og Jaspis er generelt be-tegnes som Kryptokrystallinsk (krypto, der betyder "skjult"). Dette skyldes, at krystallerne ikke kanses med et standard lysmikroskop, men kun kan ses med et elektron mikroskop eller ved hjælp afspecielt polariserende belysning, og meget høj forstørrelse.

Kryptokrystallinsk kvarts: agat, jaspis, kalcedon

For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at selv om langt de fleste af amorfe og krystallinskesmykkesten er sammensat af et enkelt mineral (andre end deres mindre indeslutninger), bliver et parsmykke materialer klassificeres som klippe. En klippe er en variabel blanding af to eller flere mine-raler. Den måske mest kendte og værdifulde af klippe smykkesten er Lapis Lazuli, en blanding afminerealerne: lazurit, Sodalit, Hauynite, Calcit og pyrit. Også omfattet er Unakit (pink feldspat,grøn epidot og kvarts) samt kinesiske skrivesten (hvid feldspat krystaller i skiffer).

Unakit, Lapis Lazuli, og kinesisk skrivesten

Side 20 af 126


Præparering af smykkesten

er defineret som enhver form for forarbejdning (bortset fra at udforme), der forbedrer udseende ellerholdbarhed af en smykkesten.

Gør det noget, hvis en smykkesten er præpareret? Hvis behandlingen gør det smukkere, eller mere hold-bar, er det så så slemt, og hvorfor har vi overhovedet brug for at vide det? Her er nogle af de vigtigstespørgsmål at overveje:

• kan ændre værdien af en smykkesten både op eller ned. Hvis det gør et ubrugeligt stykkemateriale brugeligt, eller en grim sten smuk, så har det øget værdien af det pågældende stykke.På den anden side, på markedet i dag er ubehandlet i sig selv en værdi. (Hvorfor det er sådan,har at gøre med både sjældenhed, og med en vis filosofisk værdi som mange elsker ved denuberørte "Moder Natur".)

Tag to lige rene, naturlige rubiner af nøjagtig samme størrelse og farve. Den ene har den farveden kom op af jorden med. Den anden er et stykke, der oprindeligt havde en mindre attraktivfarve, men er blevet farvet ved opvarmning. På dagens marked vil den ubehandlede sten ind-bringe 10 til 20% mere pr. karat.

** I dette tilfælde er grunden til, at vi har brug for at vide det, både økonomisk og filosofisk.

• Selv om mange præpareringer skaber varige ændringer, er andre mere ustabile. De blegner,slides væk, eller ændrer sig med tiden grundet miljøfaktorer. Den menneskeskabte iriserendetopas, er et godt eksempler herpå. Belægningen er mikroskopisk tynd, og man skal være op-mærksom på at passe særligt på den. På den anden side, er blåfarvning ved bestråling og op-varmning af topaz permanent og stabil, og disse sten kræver ikke anden behandling end natur-ligt farvede sten.

** I dette tilfælde er grunden til, at vi har brug for at vide det, praktiske grunde.

Den generelle mening blandt gemologiske og etiske perlehandlere er, at der ikke er noget galt mednogen form for præparering, så længe det er fuldt oplyst (herunder pleje anvisninger) og at pri-

sen afspejler denne behandling.

Side 21 af 126


Historiske eksempler på præparering af smykkesten:

Spørgsmålet om at få smykkesten til at se bedre ud, holde længere, eller sælge til en højere pris, er ikkenoget nyt!:

• Så langt tilbage som 2000 f.Kr. anvendte Minoerne (Kreta) et tyndt lag slået bladguld på bag-siden af gennemsigtige sten for at gøre dem mere reflekterende.

• Blandt de skatte der var begravet sammen med Tutankhamon, ca 1300 f.Kr., var varmebe-handlede karneoler.

• Plinius den Ældre (23 til 79 e.Kr.) giver i sit berømte værk "�atural History" opskrifter påolieering og farvning af smykkesten.

• En tidlig "forbruger advokat", Camillus Leonardus, en italiensk fysiker og forsker, giver i sitværk, "Mirror of Stones" offentliggjort i 1502, tips om, hvorledes man kan påvise præpare-ring ved at bruge en fil til test for hårdhed, og også hvorledes man kan finder dets vægtfylde.

• I 1932 blev et Gemologisk papir offentliggjort med en liste på fjorten kendte opvarmnings me-toder.

Lige som det er sandt i dag, var nogle af motiverne for at præparere en smykkesten hæderlige, og andrevar ikke.

Primære smykkestens præpareringer

Efterfølgende vises nogle eksempler (der er mange, mange, flere) på nogle af de mest almindelige ogøkonomisk vigtige smykkestens præpareringer. I nogle tilfælde er behandlingen lejlighedsvis, i andre erdet almindeligt, og i endnu andre er det standard.

Varmebehandling:

Den mest alsidige og udbredte behandling af smykkesten er opvarmning. Afhængig af stenen og den øn-skede virkning, anvendes temperaturer varierende fra, ved at placere stenen i direkte stærkt sollys, til nærsmeltepunktet ved temperaturer på 2000 grader C; Opvarmningen kan vare fra minutter til flere dage, ogilt kan være til stede eller udelukket fra opvarmnings atmosfæren.

Den atmosfære, hvor en smykkesten er "bagt" er vigtig, da det vil påvirke, om dens ioner vinder eller ta-

ber elektroner. Det vil sige, det afgør om eksempelvis en jern ion vil være under forandring fra

Fe3+ � Fe2+ eller omvendt. En "reduceret" atmosfære (det uden ilt), som enten kan leveres via en højtek-

nologisk ovn, eller blot ved at placere stenen der skal behandles i en lukket beholder med trækul, får an-

tallet til at gå ned (fra for eksempel 3 til 2). I en "oxiderende" atmosfære (ilt) stiger antallet.

Varmebehandlet Rav:

Rav opvarmes af tre grunde: for at gøre det mørkere, for at fremhæve det, og for bevidst at tilføjefrakturer.

Ved opvarmning ved lave temperaturer vil overfladen af rav gradvist blive mørkere med tiden. Me-get af den klare rav fundet i naturen har en lys gul til guld farve. Ved opvarmning kan opnås nuan-cer fra tan, guld, til mørk brun. Farven er normalt begrænset til overfladen, og det sker derfor ofteførst efter at smykket er blevet bearbejdet. Hvis det ønskes, kan overfladelaget derefter delvis pole-res, og der kan laves udskæringer for at give kontrast eller skabe et design.

Side 22 af 126

Stenguide - Gemmologi (Tilsvarende er opvarmning af elfenben ved lav temperatur blevet brugt, af uetiske antikvitetshand-lere, for at mørkne overfladen og skabe en illusion af ælde). Lave temperaturer skal anvendes pådisse smykkesten, som på grund af deres organiske karakter, ellers ville smelte eller brænde!

I sin naturlige tilstand, er rav meget uklart eller mælkehvidt, en effekt forårsaget af indesluttede luft-bobler. (Hvis du nogensinde har set pisket honning, er udseendet meget ens). Ved at varme sådan-ne stykker i olie, kan man i stor udstrækning gøre dem klare (faste indeslutninger, hvis de er tilstede, vil forblive som de er).

Endelig, når rav er opvarmet i olie og derefter hurtigt kastes ned i en kold væske, vil der opstå ka-rakteristiske stress frakturer, der ligner flade tallerkner. Disse bliver kaldt "sol pailletter", og efternogles smag er dette en efterspurgt forbedring.

Brochen på billederne nedenfor viser klar og uklar rav i forskellige farver. Udskæringerne viserden oprindelige farve under den opvarmede (hvor noget af den er blevet fjernet ved udskæringen),og nærbilledet viser "sol pailletter" i et rav smykke.

Rav broche med en bred vifte af opvarmet og uopvarmet rav,

varmebehandlet rav udskæring,

"sol paillet" stress frakturer skabt ved afkøling af opvarmede rav

Varmebehandlet Beryl:

To arter af beryl er ofte varmebehandlet. Akvamarin og Morganit forekommer naturligt i nuancer afhenholdsvis let grønlig-blå, og lidt gullig-rosa, men marked foretrækker, at farverne er rene nuanceraf blå og pink. Varme anvendes til at opnå disse foretrukne farver.

(Opvarmning er nødvendig for at fjerne gule toner, det gøres ved at ændre jern ionerne i en

reduceret atmosfære, og derfor efterlader det generelt ingen tydelige spor.) Man bør derfor an-tage, at Akvamarin og Morganit med rene blå og lyserøde farver er blevet opvarmet, med min-dre andet er angivet.

Ændringerne er små og svære at fange med et kamera, især i Morganit hvor farveændringen er sålille, men billederne nedenfor kan give et generelt indtryk af effekten.

Side 23 af 126


Uopvarmet og opvarmet akvamarin

Uopvarmet og opvarmet Morganit

Varmebehandlet kalcedon:

Af de mange former for kalcedon er karneol den eneste, der sandsynligvis kan være opvarmet.

Den orangebrune farve i karneol kommer fra jernoxid indhold, der, når den er uopvarmet, er hydre-ret (kemisk, har det løst tilknyttede vandmolekyler bundet til sig). Denne form for jernoxid er kendtsom limonit og er fra gul til orange til brun i farven. Mængden af limonit vil i ubehandlede sten va-riere meget og gøre naturlig karneol meget svingende i tone og nuance. Ved varme fjernes detbundne vand fra limonit og konverterer det til en uhydreret form.

På grund af den lave temperaturer der skal til (vore forfædre satte det simpelthen i solen for atbage), er det ikke muligt at skelne naturlig opvarmning, der kan opstå under jorden eller efter sten-tilblivelsen, fra det som er menneskeskabt. Derfor skal man, selv om farven er væsentligt på denrøde side, være varsom med at antage, at det er opvarmet af mennesker.

Karneol perler viser variation i naturlige farver på grund af variable limonit indhold,

uopvarmet karneol cabochonslebet,

et par meget røde karneol stykker, der må antages at være opvarmet

Side 24 af 126


Varmebehandlet korund:

Stort set alle korund smykkesten (safirer og rubiner) er blevet opvarmet. Der er mulighed for mangeforskellige resultater med varmebehandling, afhængigt af temperatur, atmosfære, og kemien i detmateriale der behandles.

Interessant ved opvarmning af korund:

• kan enten øge eller mindske farveintensiteten, • det kan opløse rutil for at klare et stykke, eller • tvinge den til at skabe eller fremhæve chatoyance eller asterism. • Den kan bruges til delvis at hele sprækker og øge klarheden.

Vi så tidligere, at opvarmning kan fjerne gule toner i Akvamarin, men ved at ændre betingelserne,kan det fremhæve dem i safir. Ved at bruge høj varme og en oxiderende atmosfære, kan en bleg gulsafir opnå en dybere, rigere farve.

Blålige toner i korund kan øges eller mindskes: hvilken vej det går styres ved at ændre opvarmnin-gen og de atmosfæriske forhold. Høj temperatur og hurtig afkøling under reducerede iltbetingelserkan ændre ioner af jern og titanium i en lyseblå safirer, så den får en stærkere blå farve.

På den anden side har noget korund for meget blå farve – lige som visse helt lilla rubiner og mid-natblå safirer kan være så mørke, at de næsten ser sorte ud. Nogle af disse sten er modtagelige foroxidering ved høj temperatur, som fjerner noget af det blå, hvilket gør dem langt mere attraktive ogsalgbare.

Forskellig farveændring efter varmebehandling korund:

forbedret gul, forbedret blå, lysne blå, fjerne noget blåt for derfor at ændre lilla til rød

Korund kan også opvarmes for at ændre dets klarhed. Dette gøres på to måder. Rutil er et mineral,som, alt efter under hvilke betingelser stenen blev dannet, kan være opløses i korund, og derfor ikkeer synlig for øjet, eller den kan have krystalliseret sig i korund som diskrete nåle som påvirker klar-heden og skaber chatoyance fænomener. "Silky" korund kan opvarmes og afkøles under særlige be-tingelser, som vil medføre, at rutilnålene vil opløses i korund og dermed i høj grad gør den klarere,eller omvendt, dog med betydelige mængder opløst rutil, kan stenen udsættes for varme og tempera-tur betingelser, som tilskynder opløst rutil til at krystallisere til faste nåle.

Smykkesten med betydelige brud, der forårsager tab af gennemsigtighed, kan udsættes for megethøj varme, der ved smeltning af tynde kanter af brudfladerne delvis kan fjerne disse, og derved gørestenen klarere.

Side 25 af 126


En rubin, hvis oprindeligt beskedne stjerne potentiale blev forbedret ved kontrolleret opvarmning,

et par silkebløde blå safirer, gjort klarere ved opvarmning

Beviser for opvarmning af safirer omfatter: skarpt afgrænsede stress frakturer, svedet (delvis smel-tede) overflade facetter, indre krystaller med afrundede, smeltede kanter.

Beviser mod opvarmning fremgår af intakt silke og meget kantede inkluderede krystaller, og mangelpå afgrænsede frakturer.

Opvarmning sikker: afgrænsede brud i safir,

Varmebehandlet kvarts:

Som med korund, kan varmebehandling af kvarts have forskellige effekter. Blid opvarmning afmørk eller mudret ametyst kan gøre dem lysere lilla, og kan reducere uinteressante grå og røgfarve-de toner. Ved højere temperaturer vil ametyst konvertere til gul eller orange citrin, eller sjældent, engul-grøn prasiolit. Citrin forekommer naturligt, og i så fald har naturen allerede leveret varme, mengenerelt kan man sige, at naturlige farver i sten er lysere i tonen end dem, der produceres med men-neskelig hjælp.

Røgkvarts kan, når det opvarmes, blive gul og dermed skabe citrin, selv om dette er mindre hyppigtanvendt end opvarmning af ametyst. Tigerøje der normalt har en gylden gul farve vil blive rød vedopvarmning.

Forskellige resultater ved opvarmning af ametyst: lysnet ametyst, citrin, prasiolit

Side 26 af 126


�aturlig citrin

Opvarmet kvarts: citrin fra opvarmet røgkvarts, forstærkede rød tigerøje

Varmebehandlet turmalin:

Opvarmning kan være nyttigt til at lette farven ved nogle mørke blå og grønne turmaliner, for udenen sådan behandling, ser de næsten sorte ud. Desværre er det ikke alle mørke sten, der reagere påopvarmningen. Nogle røde turmaliner (rubellit) kan forbedres i farven ved opvarmning, og skønt detikke er almindelig praksis, sker det undertiden.

Opvarmede blå og grønne turmaliner, lysnet nok til at være attraktiv,

en rød turmalin, der muligvis kunne have været opvarmet

Temperaturen der anvendes ved turmalin er temmelig lav, så der er få varmeændrede indeslutningertil at beviser det. Sådanne sten kan imidlertid være kønnere end uopvarmede.

Side 27 af 126


Hjælp! Jeg vil ikke have mine smykkesten varmebehandlede!

Der er to store grupper af smykkesten, der ikke er varmebehandlet:

1) varme følsomme sten som opal, Apatit, perler og turkis, og 2) dem, for hvilke opvarmning ingen forbedring giver, eller ikke er økonomisk, så som granat,

Spinel, chrysoberyl, Iolit, peridot, Sunstone, månesten, jade, og de fleste samler sten.

Hvis uopvarmet er hvad du ønsker, er det fint, men uden for de anførte grupper, kan du forvente atbetale en højere pris for uopvarmede varer, og nogle typer af sten som blå zircon og Tanzanit vilvære helt udelukket.

Et andet punkt at huske på er, at "uopvarmet", ikke betyder det samme som "ubehandlet", selvom der er dem, der kan drage fordel af at antyde dette!

Jeg har set flere forhandlere på hjemmesider, online auktioner, og på smykkemesser, der stolt an-noncerer deres varer som "uopvarmede", når deres varer er blevet farvet, overtrukket, bestrålet, olie-ret eller på anden måde behandlet. Naive købere kan være forledt til at tro, de har købt en ubehand-let sten.

Bestråling:

Efter opvarmning, er bestråling den mest almindeligt anvendte præparering af smykkesten. Med noglevigtige undtagelser (som diamanter), kan behandlede sten normalt ikke skelnes fra ubehandlede, da smyk-kesten ofte bliver udsat for lignende, men naturlig bestråling under og efter deres dannelse.

Der har været forsøgt mange former for bestråling. Nogle har været utilfredsstillende og er blevet opgivet,mens andre stadig er i brug. De tidligste eksperimenter med bestråling af sten anvendte alfapartikler (heli-um nucleii). Det virkede som ønsket, men efterlod stenene med stærk og meget vedholdende efterstråling. I dag anvendes beta partikler (elektroner), der genereres i lineære acceleratorer, neutroner fra nukleare re-aktorer, og gammastråler normalt fra radioaktive kobolt.

Selv om bombardement med neutroner, og i højere grad, med elektroner, kan efterlade nogen residualra-dioaktivitet, er dens varighed relativt kort. Regeringsorganer i USA, og andre smykke bestrålende natio-ner, har strenge regler for opbevaring og afprøvning af bestrålede sten for at sikre, at de ikke er frigivet tiloffentligheden, før de er sikre at håndtere og bære.

Som vi så, var tilfældet med opvarmning, kan forskellige typer og varigheder af bestråling give forskelli-ge resultater.

Side 28 af 126


Bestråling af Beryl:

Farveløs Beryl (sort = Goshenit) kan bestråles til stabile nuancer af gul til guld (sort = gyldne beryleller heliodor). Ubehandlede gyldne Beryl er også almindelig, og det er næsten umuligt, uden etstort Gemologisk laboratorium at skelne, om det var mand eller natur, der var skyld i den farve-producerende bestråling.

Goshenit, gylden beryl

En brøler begået på det offentlige perlemarked for flere årtier siden, bliver stadig husket af nogleforsigtige forhandlere og købere. Nogle beryl, med en usædvanlig kemi, ændrede sig til en levendeog attraktivt blå, når de blev bestrålet. De blev hastet på markedet med stor ståhej under handels-navnet "Maxixe" beryl. Skåret i glæden var, at disse sten var ustabile i lys, og vendte tilbage tilderes oprindeligt farveløse tilstand forholdsvis hurtigt under normale brugsforhold.

Der ville ikke være megen mening i at bringe denne historie frem fra hukommelsen, hvis det ikkevar, fordi en opdagelsesrejsende i 2003 i Canada afslørede en lys blå deponeringen af beryl, derminder om Maxixes farve. Dette materiale er farvet af jern (ikke bestråling), og farven er stabil. Minedriftens bestræbelser har endnu ikke givet nogen rimelig kvalitet, men efterforskningen fort-sætter. Den eneste kendte fundsted er i øjeblikket ejet af "True North Gems", og deres materiale,som allerede er populært hos samlere, er blevet døbt "True-Blue Beryl".

Ustabil bestrålet ”Maxixe” beryl,

naturlig farve, stabil, ”True-Blue Beryl”

Side 29 af 126


Bestråling af diamanter:

Som nævnt i afsnittet om opvarmning, bestråles diamanter til grøn eller blå-grøn. En anden farve,der er almindeligt produceret via bestråling er "sort". Tja, faktisk er det ikke sort, men en meget,meget, mørk grøn, og det visuelle indtryk er helt sort.

Diamanter forekommer naturligt i sort (hvis de er stærkt medtaget), men bestrålede "sorte" diaman-ter viser, når de udsættes for en meget koncentreret lyskilde, lige som et fiberoptisk lys, grøn farvepå de yderste kanter, hvor bæltet eller facetterne er tyndest, mens dette ikke er tilfældet for ubehand-lede sorte diamanter. Stort set alle de sorte diamanter, der anvendes i smykker i dag er af den be-strålede type.

Typisk blå-grøn farve mange bestrålede diamanter,

meget mørk grøn "sorte" bestrålede rose cut diamant

Bestråling af perler:

Blandt en af de mange mulige forbedringsprocesser, der bruges til at skifte farve i dyrkede perler,har anvendelsen af gammastråling forskellige virkninger på fersk- og saltvand kulturperler.

Når saltvandsperler, som Akoya, bliver bestrålet, bliver perlens kerne mørk (den er lavet af per-lemor), Dette gør, at den, når den ses igennem det upåvirkede gennemsigtige Nacre lag, virker gråeller måske grå-blå. I tilfældet med kultiverede ferskvandsperler påvirker bestrålingen faktisk Nacrelagene og skaber sølv, guld, sort og sågar flerfarvede ofte metallignende farver.. (Forskellen skyldesen lille kemisk forskel i Nacre skabt i ferskvand og saltvand)

Behandlingen er I begge tilfælde stabil. Med saltvandsperler er det faktisk muligt, under forstør-relse, at kigge ned igennem borehullet og se den mørkere kerne. At identificere bestrålede fersk-vandsperler (som normalt ikke har nogen kerne) er ret nemt, da det blot kræver, at man er bekendtmed den naturlige farveskala. Når man først har opnået dette, vil de unaturligt lignende bestråledeperler simpelthen identificere sig selv.

Bestrålet ferskvands kulturperler

Side 30 af 126


Bestråling af kvarts:

Farveløs kvarts, bjergkrystal, bliver bestrålet for at fremstille røgkvarts i toner fra meget lyse- tilmeget mørkebrune eller grå-brune. Røgkvarts, der blev fundet før moderne strålebehandling blevopfundet, og meget af det røgkvarts der bliver minet i dag, kommer pre-strålebehandlet af moder na-tur.

En relativt nyopdaget type bjergkrystal fra nogle miner I Brasilien giver et helt specielt resultat, nårdet bliver bestrålet. Dette materiale, kendt som henholdsvis neon-, lemon- og oro verde kvarts, haren klar, nærmest grøn-gul farve. Grundet sine klare farver og billige store rene stykker, er det blevethøjt værdsat af udskærere og stenfabrikker.

Med røgkvarts har vi et tilfælde, hvor det er vanskeligt eller nærmest umuligt at fastslå dets oprin-delse ud fra farven, og det er mest sandsynligt at antage, at det er blevet bestrålet af mennesker, imangel af det modsatte bevis. Anderledes forholder det sig med det gule materiale, da det enestekendte materiale kommer fra bestrålings fabrikker.

Bjergkrystal: Krystal kvarts,

røgkvarts (kan være naturlig farve eller bestrålet),

"oro verde" kvarts (altid bestrålet)

Gul scapolit,

bestrålet lilla scapolit,

Kunzit (pink spodumene),

bestrålet grøn spodumene

Side 31 af 126


Voksning:

Når overfladen på en smykkesten er dækket af farveløs voks (eller olie) kaldes processen voksning. Nor-malt bliver denne behandling anvendt på sten med en sårbar porøs overflade, eller på dem med mikrosko-piske skrammer i overfladen. Porøst materiale som Turkis, der er blevet vokset, er dermed delvis beskyt-tet mod at absorbere hudfedt og andre kemiske påvirkninger.

Det ser ud til, at smykkeindustrien har en tilgivende holdning til denne behandling. Der er både en langtradition for denne behandling, og det er ret enkelt at efterbehandle en vokset sten. (Paraffin eller bivokser det mest almindelige materiale, og efterbehandling gøres simpelthen ved at male smeltet voks på ste-nen og tørre det overskydende af).

Det meste af verdens højgraduerede Turkiser og Jadeit har formentlig fået denne behandling. Den bliverogså i særlige tilfælde anvendt på Lapis Lazuli, Rhodocrosit, serpentin og Amazonit.

Persisk graduerede, voksede Turkis øreringe,

en "A" gradueret jadeit, mos-i-sne cabochon,

vokset lavendel "A" jadeit ring

Farvning:

Farvning er relativ nem proces med porøse sten og de krystaller der er aggregater. Porerne og mellem-rummene imellem mikrokrystallerne tillader, at farven bliver optaget. Enkelt krystaller er imidlertid ikkegode kandidater til farvning, da de kun vil optage farve hvor overfladen har frakturer.

Der er faktisk kun en situation hvor farvning er en accepteret industri standard og ikke har nogen betyd-ning på værdien, nemlig sort onyx.

Eksempler på porøse og aggregate smykkesten som ofte farves er: kalcedon, jade, koral, perler og howlit.

Den normale måde at påvise farvning på er:

1) Ved mikroskopiske undersøgelser: hvor der ses på porer, borede perlehuller, og overflade fraktu-rer, der kan indeholde farve.

2) Test med et opløsningsmiddel. En destruktiv test, ja, men en der normalt kan udføres på et ikkesynligt sted på stenen. Anvendte opløsningsmidler er acetone og denatureret alkohol, men ikkealle farvestoffer er opløselige i disse, så en negativ test er ikke endegyldig.

3) Ved at sammenligne med stenens normale farvepalet og vurdere tilgængelighed og pris. – Kal-cedon i hot pink er næppe sandsynligt, og naturen skaber ikke neongrønne perler.

Side 32 af 126


Farvede koral perler,

farvede ferskvands kulturperler

Typisk naturlig farve for en kalcedon,

typisk ikke naturlig farve opnået ved farvning

En af de oftest farvede sten på markedet i dag er howlit, et billigt porøst hvidt materiale med grå til sorteårer. Det bliver anvendt til at efterligne Turkis, lapis, rhodonit og andre opakke smykkesten. Farven træn-ger kun ganske lidt ind i stenen, så skrammer og ridser er ret afslørende, men uskadt kan et stykke væreganske overbevisende og ligne det imiterede stykke.

Howlit i dets naturlige farve,

farvet for at imitere Lapis Lazuli

�ugget howlit farvet for at imitere Turkis,

oversavet for at vise det ufarvede indre af stenen

Side 33 af 126


Når enkelt krystal stene skal farves, skal de først have frakturer, for at gøre det muligt. Den oldgamle me-tode er ”Dæmpet krakelering”. Dette gøres normalt ved at opvarme dem for derefter at dumpe dem ned ikoldt vand, men kraftige ultralyds vibrationer er blevet anvendt for at opnå det samme. Farve kan nu bliveabsorberet i frakturerne som, hvis der er nok af dem, vil give stenen en gennemfarvning.

To stykker med ”dæmpet krakelering” farvet bjergkrystal kvarts.

Den lyserøde er vist i forstørrelse og viser tydeligt, at farven kun er i revnerne.

I de fleste tilfælde er farven kemisk eller et pigment af enten naturlig eller syntetisk oprindelse. Eteksempel er anvendelsen af Sølvnitrat, et kemikalie som bliver mørk når det udsættes for lys, Dette har imange år været anvendt på perler.

Der er imidlertid et par interessante tilfælde hvor der anvendes carbonization (forkulning). Den bedstkendte er fremstillingen af sort onyx. Her er et af de tilfælde, hvor man anvender et misvisende navn, blotfordi det er velkendt og bekvemt. (Onyx har pr. definition farvede bånd, så et ensfarvet sort materiale fin-des simpelthen ikke). Der er i naturen fundet ganske små mængder af sort kalcedon, men stort set alt ihandelen er carbonized kalcedon.

Farveløs til lysegrå kalcedon bliver nedsænket i en sukkeropløsning indtil dets indre poper er fyldt meddet. Så bliver det kogt I svovlsyre, hvilket forkuller sukkeret og gør det sort. Der er nu mikroskopiske småsorte pletter igennem hele stenen, hvilket giver den en ensartet og stabil sort farve. Da jeg startede med atlære om sten, havde jeg svært ved at fatte, at denne primitive metode, udviklet for hundreder af år siden,stadig er den foretrukne metode, ... men det er det!

”Sort onyx” ring, teknisk en ”carbonized kalcedon”

En lignende metode anvendes for at farve visse matrix opaler (specielt dem fra Australiens Andamookaregion). Deres matrix er meget lys, og giver derfor dårlig kontrast til farvepladerne i opalen inden i ma-trixen. Resultatet ved at mørkne matrixen er en forbedring af kontrasten og fremhæver dermed farvespil-let i opalen.

Side 34 af 126


Blegning:

Den formentlig hyppigst blegede smykkesten er perler. Historisk set, længe inden kulturperler blev opfun-det i det tidlige 20. århundrede, har perlefiskere bredt deres skatte ud i klart solskin og omhyggeligt vendtdem med mellemrum. Dette har lysnet perlerne og gjort farven mere ensartet og samtidig dæmpet nogleuønskede mørke pletter. Lys anvendes stadig på mange perlefarme.

Ud over at blege og udjævne farverne, er blegning en utrolig hjælp for fabrikanterne for at gøre perlerneensartede. Dagens perleopkøbere kræver, at alle perler i en streng har nøjagtig den samme kulør – Modernatur foretrækker at lave en bred vifte af kulører, selv med den samme art af muslinger som lever i detsamme vandområde.

Ud over lys anvendes også kemikalier til blegning. Her kan nævnes Brintoverilte (H2O2) og Klorin (NaClO). Dette gør processen hurtigere, men med sarte organiske smykkesten som perler og koral skalman anvende lave koncentrationer og være meget forsigtig

Blegning af perler i store mængder med kemikalier og under lys.

Billederne er lånt fra www.man-sang.com

Side 35 af 126


Stabilisering:

Sten som jade og Turkis bliver ofte stabiliseret. Lav-gradueret purøs Turkis, som kan have en smuk farve,men som er meget skrøbelig eller næsten umulig at polere, kan blive betydeligt forbedret ved stabiliseringmed harpiks. "B" og "C" jade kan, efter at være syrebleget, få harpiks indlejret i de efterladte hulrum.(Hvis harpiksen er farvet, betragtes stykket som farvet "C" jade).

Imprægnerede smykkesten: ammolit par, Turkis cabochon, "B" jade ring

Oliering og Fyldning:

Begge af disse to metoder går ud på at udfylde skrammer og hulrum i overfladen med farveløs olie, har-piks eller glas. De bliver begge udført af samme grund, nemlig at gøre en sten klarere ved at formindskedets relief eller udskæring. Forskellen på de 2 metoder afhænger af, om udfyldningsmaterialet er en væ-ske (olie eller uhærdet harpiks) eller er en masse (hærdet harpiks eller glas).

Af disse to metoder, er oliering den mest accepterede på markedet og har ikke større indflydelse på pri-sen. Selv om oliebehandlingen er midlertidig er den generelle holdning, at oliebehandling længe har væretanvendt og at det nemt kan blive gentaget hvis nødvendigt. Stort set alle smaragder er olieret, nogle sområ sten ved minerne, andre efter at de er blevet slebet. Hvis olien er farvet, betragtes smaragden som far-vet.

Smaragd: olieret for at fremme klarheden

Fyldte smykkesten er en anden sag. Selv om der kan argumenteres for, at fyldningen der er hærdet, ermindre tilbøjelig til at blive ødelagt ved rensning og brug, skaber mange faktorer et negativt indtryk afdisse stene, og har da også stort negativ indvirkning på prisfastsættelsen.

Den hærdede harpiks kan miste farven og blive mere opak med tiden, og da den ikke kan fjernes, vil denpermanent forringe smykkestenens udseende. Ret store områder af stenen kan blive fyldt med materiale,der er mindre sejt end værtsstenen, og derfor nemt kan blive skrammet og mat ved brug. Denne procesanvendes primært på rubiner og diamanter, begge meget værdifulde smykkesten, så man skal ikke glem-me, at denne tilføren glas eller plastic, faktisk også tilfører vægt. Dette skal forstås sådan, at forbrugerenfaktisk betaler en høj pris for billigt materiale.

Side 36 af 126

Stenguide - Gemmologi Coating:

Coatede smykkesten har fået en overfladebehandling som f.eks. lakering, bejdsning, maling eller pålagtfolie, for at forbedre farve, udseende eller skabe effekter.

Coating har en lang historie lige fra anvendelse af guld-folie i antikken til bagside malede Rhinstene i det19. århundrede, og frem til nutidens iriserende metaloverflader. Coating er normalt ret nemt at påvise,men kan snyde, hvis de kun er tilføjet på bagsiden af smykkestenen (som ved ”foilback”) og smykkeste-nens indfatning er fuldstændig lukket. Coating med foilback kan være grim og tydelig, eller sofistikeretog godt skjult, som det ses nedenfor.

usmagelig foilback ring (glas med metallisk maling),

cirka 1910 høj-kvalitets Rhinstene broche (glas med metallisk maling)

Den måske mest svigagtige anvendelse af coating er et gammel (men stadig anvendt) trick med at putte enlille dråbe blåt blæk eller farve under indfatningen, som holder en farveløs diamant. Indfatningen skjulerden lille dråbe farve for alle andre end det trænede øje. Effekten af lyset reflekterende fra dette blå omræ-de blandet med det generelt gullige lys fra stenen, får stenen til at virke mere hvid.

Den mest almindelige coating i dag er metal damp-film, som skaber iriserende smykkesten.

Metallisk dampfilm skaber iriserende kvarts (”aqua aura”),

forstørret billede af metallisk dampfilm ”mystic topaz”

Side 37 af 126


Ferskvand kulturperler

Perler generelt

Perler er unikke blandt ædelstene. Det er den eneste, der bliver fundet inden i et levende væsen, og deneneste, der ikke kræver udformning (skæring eller polering) inden brug. Et andet særligt træk er det nær-meste eksklusive brug af det ene køn. Selv om nogle har gjort en indsats for at markedsføre perle smykkertil mænd i de seneste år, er perler fortsat den mest "feminine" af alle ædelsten. Den er officielt udpegetsom juni måneds fødselssten, men uofficielt er den nærmest et krav fra brude.

Kulturperler

Kulturperler perler er dem, som skabes i visse bløddyr (østers og muslinger) med menneskers indblanden.Både fersk- og saltvands arter anvendes. En shellperle eller et stykke muskelvæv fra et andet bløddyr bli-ver indsat i det indre af dyret. Denne operation skal ske af fagfolk, så dyret ikke kun overlever, men ogsåaccepterer denne "kerne". Hvis det lykkes, tvinger denne proces dyret til at danne en "perlesæk", hvisceller udskiller et lag af brunligt protein kaldet conchiolin, (kon-KY-o-lin) ud over det irriterende frem-medlegeme. Dette bliver efterfulgt af udskillelse af mange mineralske lag Nacre (nej-ker), der består afkalciumkarbonat (aragonit og / eller calcit) i tynde overlappende plader.

Indsættelse af fremmedlegeme.

Billede venligst udlånt af Dr. Jill Banfield

Sammensætningen og strukturen i dette Nacre er væsentligt identisk med den, som danner under naturligeforhold. Det tynde lag skaber en slags diffractionsrist, hvorigennem lyset kan passere. Dette diffraktionsfænomen er ansvarlig for overfladen skinnende glans, og hvis lagene er tilstrækkeligt tykke og korrekt ju-steret, kan det resultere i den mest værdsatte af alle perle egenskaber, nemlig en irissering eller chan-gering. Høj kvalitets perlemorsfarvet glans kan beskrives som satin skin eller glød, der går dybere endoverfladen. Changering, når de findes, er umiskendelig og betagende: en forskydning af overflade lag afspektrale farver fra subtile til dramatiske, afhængig af typen og kvaliteten af perlen.

Side 38 af 126


Forstørret visning af overlappende �acre plader. Billede venligst udlånt af Joe Mirsky

Ferskvandsperler

Kulturprocessen med ferskvandsperler finder sted over en periode på fra seks måneder til tre år ellermere, afhængig af betingelser, arten, og det ønskede resultat. Det bløddyr der producerer ferskvandsper-ler (både natur-og kulturperler) er muslinger, der lever i floder og vandløb. I modsætning til, hvad der erstandard procedure for dyrkning af saltvandsperler, anvendes perler sjældent til kernen. I stedet er langtstørstedelen af ferskvandsperler kun "væv kerneholdige". Dette betyder, at kun muskelvæv anvendes, ogat de fleste af de deraf følgende perler er sammensat af Nacre.

De forskellige arter af ferskvand muslinger er i stand til at producere en bredere vifte af naturlige farverend de fleste saltvand bløddyr: fra hvid, creme, gul, guld sølv, og brun til blå grå. De vokser også hurti-gere, og vil acceptere flere væv-kerner, således at en høst på 30-40 perler fra et enkelt dyr i 2 år ikke erualmindeligt. De langsommere voksende kerneholdige saltvandstyper giver generelt kun 1 eller 2 perler /dyr. Det er nemt at se, hvorfor ferskvandstyper er så meget billigere.

Primære kilder til produktion af ferskvand kulturperler er Kina, Japan og USA. Processen med kom-merciel produktion af ferskvandsperler startede oprindeligt i Japan i slutningen af 1920's ved Lake Biwa,men forskellige problemer såsom forurening og virussygdomme har hæmmet produktionen i de senesteår. Der er sket fremskridt i at genoprette de økosystemer og avl-resistente bløddyr, så vi kan godt se entilbagevenden af japanske perler på en fremtrædende plads på markedet i fremtiden, især som følge af denseneste produktion på Lake Kasumiga af en dejlig lyserød perle. På nuværende tidspunkt, er den primærekilde dog Kina.

Kinesisk ferskvandsperler

Selv om det opfattes som en ringere produkt, har fremskridt inden for teknik og marketing gjort dagenskinesiske ferskvandsperle til en sand perle. Indtil 70’erne var de fleste kinesiske perler små, rynkede ogflade. Dette gav dem det lidet flatterende, men snarere beskrivende tilnavn "ris krispies". Disse perlervar ikke, hvad man var vant til i form, men man måtte beundre dybden af glans. Changering, der udeluk-kende fremgår af finere kvaliteter af fersk- og saltvand kulturperler var relativt udbredt i disse små skøn-heder.

Side 39 af 126


"Ris Krispie" streng og nærbillede

Billige og i sjove og fantastisk figurer, begyndte disse perler at få en større og større andel af perle marke-det, der engang var domineret af saltvand Akoya perler.

Variation i farve og form i ferskvandsperler,

bemærk den synlige changering og de barokke former

Efterhånden som væv kerneteknikker blev forbedret, resulterede det i større og mere ensartet perler, ogsåsymmetrien blev forbedret, så pære, oval og ægformede perler fremkom. I dag er nogle typer meget tætpå runde og større, således at deres udseende gør deres langt dyrere saltvand kusiner rangen stridig.

Symmetrisk ovale ferskvandsperler,

næsten runde 7,5 mm ferskvandsperler,

bemærk dybde og glans

Side 40 af 126


I det små er der sket en ny udvikling i kinesisk perleproduktion ved brugen af perle-kerne. For øjeblikketer det meste sker i det uvisse og tys-tys, men der er stærke beviser for, at nogle af de største og rundesteaf perlerne er blevet kerneholdige med enten shell perler, som i saltvand perle produktion, eller med enkerne lavet fra en anden ferskvandsperle. Om man kan lide denne type perle frem for de andre er en an-den sag. De nye perler er store, meget runde, og næsten ren Nacre. For mit vedkommende ville jeg gerneeje en sådan (så længe dets oprindelse var ordentligt oplyst, og jeg har betalt en passende pris for den).

Amerikanske ferskvandsperler

Floderne i det østlige centrale USA, især Tennessee-floden, har længe haft en særlig plads i perle dyrk-ning. kernen, der anvendes i store mængder i saltvand produktionen kommer fra muslingerne, der lever idisse floder. Selv om mange andre arter skaller, og ja, mange andre materialer har været forsøgt, er dissestadig de mest anvendte.

USA indtager en betydelig og voksende andel af markedet med ferskvandsperler fra disse farvande, navn-lig igen i Tennessee River. I modsætning til de japanske og kinesiske ferskvandsperler, er de amerikanskeperler kerneholdige. Producenterne er meget forsigtige og lader Nacre lagene vokse i op til fem år, ogproducerer derfor en overlegen perle. De specialiserer sig i smarte og fantasifulde figurer såsom stokke,kors og vildt formede barokke. Smykkedesignere elsker de kunstneriske muligheder, med disse unikkeformer, og perle kendere elsker den dybde Nacre, især i krinkelkroge af de barokke hvor det skaberintens changering. Hertil kommer, at af alle verdens kulturperler, er den amerikanske ferskvandsperle deneneste, der ikke bliver behandlet, så du kan forstå, hvorfor de er efterspurgte, selv med deres noget højerepriser.

Amerikanske ferskvandsperler

Økonomi

Dyrkning af perler er en vanskelig proces, der ikke er sikker på succes. Kun 25 - 30% af de behandledebløddyr overlever og producerer perler og generelt kun en lille procentdel af de høstede perler er af finkvalitet. Flere faktorer er bestemmende for, hvad perledyrker vil gøre: Jo længere tid perlen vokser, destykkere Nacre og des mere varige og potentielt smukke vil de blive, men på den anden side vil længeredyrkning øge dødeligheden af dyrene og den procentvise andel af beskadigede og misdannet perler vil sti-ge. Fordi markedet for billige perler er så stort, vil de fleste producere store mængder af de medium til la-vere klasse perler, medens bare en lille procentdel af dem har specialiseret sig i færre, højere kvalitets per-ler.

Side 41 af 126


Præparering

Præparering er så almindeligt, at medmindre det udtrykkeligt er angivet af sælger, bør du antage at enferskvandsperle har været mindst bleget for at fjerne mørke pletter af conchiolin som viser gennem Nacre. De fleste er også blevet tromlepoleret for at forbedre den skinnende overflade og fjerne små buler. Meredramatiske teknikker så som farvning eller bestråling producerer perler med eksotiske farver som grøn,sort, lys guld og lilla.

Farvede perler

Efterligninger

Falske perler har fandtes i lang tid, og kan bestå af en lang række materialer som glas, plast eller shellmed forskellige overflade behandlinger for at simulere perlens glød. Tidens standard materiale er en lak,der indeholder en ingrediens fra fiskeskæl kaldet "perle essens" eller "essens d'Orient".

Med ferskvandsperle priser på historisk lavpunkt, er der ikke meget incitament til at købe eller fremstilleefterligninger. En tommelfingerregel ved test af en mistænkt perle, er at gnide overfladen mod tænderne. Perler med en Nacre overflade (natur-eller kulturperler) vil føles lidt ru, imitationer vil for det meste føleglat.

Glas-perle med synlige skrammer i overfladebehandlingen,

plast-perle der viser støbemærke

Side 42 af 126


Opbevaring og brug

Selv om perler er følsomme, har de med succes været anvendt i smykker i tusindvis af år. Da de er føl-somme over for varme, kemikalier og slid, bør de opbevares i en stofpose eller i deres egen æske, væk frakontakt med andre materialer. De bør være beskyttet mod kemikalier, så som hårlak, parfumer og klor-vand.

Perler kræver særlig pleje, fordi de indeholder kalk krystaller, der er følsomme over for kemikalier og sy-rer. For at passe på din kulturperler skal du undgå at bruge parfume, hårspray, slibemidler, opløsnings-midler og neglelakfjerner mens du bærer dem. Ligesom din hud, indeholder kulturperler vand og kan de-hydrerer og knække, hvis de løbende udsættes for tørre forhold.

Aftørring med en fugtig klud efter brug, og lejlighedsvis rengøring i mildt sæbevand er alt hvad der ernødvendigt. Under ingen omstændigheder bør de anbringes i en ultralyds- eller damprenser. Er perlerneindsat i fingerringe eller armbånd, bør de være beskyttende, eller hvis ikke (som i mange perle fingerrin-ge), bør de overvejende anvendes lejlighedsvis, snarere end dagligt slid.

Værdi

Ferskvandsperler er et godt køb. Dette er især tilfældet ved en god kvalitet, de er langt billigere end til-svarende størrelse saltvandperler og har deres egen særpræg og skønhed.

Værdien af en perle er mest relateret til tykkelsen og kvaliteten af dens Nacre. En perle med tynd Nacrekan ikke være dybt skinnende eller have changering, men ikke alle tykke nacrede perler vil have dissetræk. Dens tykkelse, gennemsigtighed og tilpasning af Nacre pladerne bestemme dens kvalitet.

Dem med dyb glans og synlig changering er de mest ønskelige. Andre faktorer omfatter størrelsen (især irunde), form og farve. Generelt højeste priser vil blive betalt for store, runde, god farve, ubehandlede per-ler. Faktorer, der påvirker værdien af et perlesmykke er generelt strengningens kvalitet og graden af til-pasning i størrelse og farve.

Side 43 af 126


Saltvand kulturperler Selv om både naturlige saltvand- og ferskvandsperler har været meget eftertragtede, sjældne, og værdiful-de perler i hele menneskehedens historie, var saltvandperler de første, der med held blev dyrket af menne-sker. Disse perler dominerede verden perlemarkedet fra begyndelsen af 1930'erne indtil for omkring 30år siden, da de blev erstattet af ferskvand kulturperler.

Farmning og dyrkning af Perler

En række personer var vigtige i udviklingen og perfektioneringen af den perledyrkningsproces, deranvendes i dag til saltvandsperler, men for at være fair, skal hovedparten af æren gives til Kokichi Miki-moto. Han var utrættelig, ikke kun inden for forskning og udvikling, men endnu vigtigere i markedsførin-gen, og skabte accept af det færdige produkt. Uden hans iver og vedholdenhed i kampen for udtrykket"kulturperler", er det næsten uundgåeligt, at "syntetisk" eller "menneskeskabte" ville være den betegnelseman i dag ville anvende for disse perler.

• Østers, enten indsamlet i naturen, eller som det er mere almindeligt i dag, er opdrættet i kontrolle-rede faciliteter, bliver åbnet i et laboratorie for at få indsat kernen af perlemor. Højkvalificerede"kirurger" udfører indsættelsen af perlen i muskelvævet på dyret, idet man fremmer overlevelseved at minimere interne skader. I modsætning til ferskvand bløddyr, der accepterer snesevis afimplanteringer, kan de fleste saltvandsarter kun acceptere en eller to. Dette forklarer delvist pris-forskellen.

En "kirurg" indsætter en kerne i en Akoya østers

Billede venligst udlånt af www.pearl-guide.com

• Disse østers bliver genudsat i beskyttede områder inden for særlige flåder eller bure, såkaldte"perlegårde" for at producere Nacre lag, der dækker kernen og skaber en perle. Den nødvendigetid varierer fra seks måneder til flere år afhængig af størrelsen på kernen, hvilke arter af østers,temperatur og andre miljømæssige forhold i vandet, og kvaliteten af den perle man ønsker. Nacreer sammensat af mineralske krystaller lagdelte mellem et protein sekretion kendt som conchiolin.

Side 44 af 126


Billeder fra et af mine besøg på en perlefarm

Dødelighed fra kerne implanteringen og fra efterfølgende sygdomme, vandforurening og vejrkata-strofer, gør succesraten forholdsvis lav, især i forhold til ferskvandsdyrkning, hvor betingelsernenøjagtigere kan styres.

• Perlerne høstes, renses og sorteres efter størrelse, kvalitet og farve. Farven afhænger af arter aføsters, størrelsen bestemmes af størrelsen af kerne som dyret kan acceptere, og kvaliteten er pri-mært relateret til tykkelsen og strukturelle karakteristika. Generelt giver længere tid i havet tykkereNacre, og kølige vandbetingelser giver mere ensartede krystaller. Afhængig af producenten og ty-pen af perle, kan der forekomme efterbehandling såsom slibning, polering eller farvning .

Tre hovedtyper

Saltvandsperler varierer i størrelse, farve og geografisk placering, afhængig af hvor de kan dyrkes. Detteskyldes forskelle imellem de forskellige typer, der kan anvendes til opdræt.

(�år der skal katalogiseres, varierer antallet af forskellige typer fra fire eller fem til så få som to. Det

mest almindelige er, at hele gruppen er inddelt i tre kategorier: Akoya-, Tahiti- og Sydhavsperler (South-

sea), så jeg vil holde fast i denne inddeling.)

Akoya, Tahiti og Southsea perleringe

Perle Østers

Med en enkelt undtagelse, tilhører forskellige arter af østers, der producerer alle former for saltvandsper-ler, slægten Pinctada. For eksempel: Pinctada imbricata, Pinctada margarifera, og Pinctada maxima.

(For dem, der ikke kender biologisk bestemmelse, betyder dette, at de er omtrent lige så relateret til hin-anden, omend forskellige i deres økologiske niche, størrelse og udseende, som eksempelvis Felix Leo,

Felix concolor og Felix domesticus (alle katte: Løve, Puma og Huskat).

Side 45 af 126


I stedet for at bruge de omstændige videnskabelige navne, vil jeg bruge de almindelige navne, som harden yderligere fordel, at de give os god oplysning om farve, geografiske rækkevidde og / eller størrelse afperlerne.

De er i rækkefølge: den japanske eller Akoya østers, den sortlæbede østers, og den sølv- / guldlæbede

østers. Udtrykket "læbe" refererer til den indre rand af skallen, som er mest karakteristisk for perlemors-farven, og derfor størst sandsynlighed for at være den farve, de dannede perler får.

(Et medlem af en anden slægt er lige begyndt at blive dyrket i Sea of Cortez, Pteria Sterna. Den bliver al-mindeligvis kaldt regnbuelæbe østers.

Forresten er ingen af de østers, vi her har talt om, nært beslægtet med den spiselige østers, så nyd dem forderes smag eller næringsværdi, men forvent ikke en bonus af en "perle" som belønning.

Akoya Perler

Den japanske perle østers, hjemmehørende i de kølige til tempererede have omkring Japan, med hvilkenMikimoto begyndte datidens milliard industri, er også kendt som "Akoya" østers, og alle perler fremstilletaf denne art, uanset om det er i Japan eller andre steder, kaldes Akoya perler.

Dyret er lille i størrelse, vokser langsomt, og har et lille muskelvæv, som kun vil acceptere en enkelt lilleperle kerne. Den øvre grænse på Akoya er omkring 8 mm, og de fleste er mindre. Deres naturlige farve-skala er hvid, creme og meget subtile pastelfarver af sølv, tan og pink.

Selv om Nacre lagene generelt er forholdsvis tynd, (0,5 mm - 0,8 mm) er den lavet af yderst ensartede mi-neral krystaller, som det sker i de kølige farvande, og giver denne perle en udsøgt glans.

På grund af den store variation i de færdige perlers størrelse, glans og farve, kan færdige strenge af højkvalitet Akoya være meget dyrt, især i større størrelser. ”Mikimoto Company” bevarer fortsat sit ry forkvalitet (og dets høje priser), men mange andre selskaber udbyder Akoya i en række kvaliteter og priser.

Denne 18 tommer, 8 mm Mikimoto perlestreng ville sælges en detail for langt over Kr. 30.000,

Mindre kvalitet, 16 tommer ikke-Mikimoto Akoya streng med perler klassificering fra 6 mm til 3 mm

ville være betydeligt billigere

"Det er deja vu forfra"

For mindst to årtier siden, mistede ferskvands kulturperler industrien, som begyndte i Japan i Lake Biwa,og som på grund af forurening, sygdom, over høst, og andre problemer, den største del af markedet til"nytilkomne" fra Kina. Det samme mareridt udspilles igen for de japanske Akoya perleavlere.

Høje lønomkostninger, dårligt vejr, forurening og sygdom har sat de japanske Akoya perler mærkbart hø-jere i pris end de nytilkomne perler produceret i kinesiske farvande. Den oprindelige kvalitetsforskel gjor-de, at Japan fastholdt sin dominans, men efterhånden som den kinesiske vare blev forbedret i kvalitet,skete det uundgåelige.

I dag kommer størstedelen af alle solgte Akoya perler fra Kina, og selv fra anerkendte mærker kan der fo-rekomme perlesmykker, der er fremstillet af perler, der kommer fra både japanske og kinesiske farvande.

Side 46 af 126


Tahiti Perler

Produkter, fra den sortlæbede østers, der vokser i et store områder i Stillehavet, herunder Fransk Polynesi-en og Mikronesien, er generelt større end Akoya (10 mm er almindelig), og variere i farve fra meget mørkgrå til lysere grå og sølv, selv om de ofte bliver omtalt som "sorte perler".

Grundfarven kan vise overtoner af grøn, pink, lavendel, bronze eller oliven, og de har ofte et stærkt irise-rende visning. Årsagen til deres større størrelse skyldes det faktum, at denne østers i sig selv er større, oghar et større muskelvæv der vil acceptere en større kerneperle end Akoya.

Det varme, rene vand, hjælpe østers til at vokse relativt hurtigt og de kan høstes med en relativt høj suc-cesrate. Nacre lagene er generelt meget tykkere end i Akoya, og de seneste års årvågen indsats fra Tahitisperle industrien til at håndhæve længere voksetid og klassificeringsstandarder, har forhindret, at der blevproducere store mængder af tynde lag perler.

Mange Tahiti perler er barokke i form (som ses nedenfor), og kan være relativt billigt, men runder, isærstore i matchede strenge er meget dyre.

Barokke Tahiti perler, der viser nogle af deres farveskalaer

Sydhavs Perler (Southsea)

Der er to underarter eller sorter af South Sea perle østers: sølvlæbe og guldlæbe.

Det er den største af alle perle østers og producerer perler på 13 mm i gennemsnit, nogle meget større. Deforefindes i udstrækning fra farvandene nord for Australien til de sydlige Kina, herunder Indonesien.

Steder for de sjældneste gul/guld perler er centreret rundt om Indonesien, så disse bliver ofte benævnt "In-donesiske" gyldne perler. Rent vand med rige forsyninger af plankton fremskynder hurtig vækst: efter 2år, kan der blive pålagt 2 - 6 mm Nacre.

De varme farver og satin glans give disse store skønheder en særlig tiltrækningskraft. Farveskalaen erbred, herunder cremet hvid, tan, grå, gul og guld. En sjælden farver som en grøn/guld kaldes også "pista-cie" giver bonus.

Side 47 af 126


�aturlig farve South Sea perler:

gylden perle i designet 18k guld og iolit halskæde,

"små" 11 mm, gul guld runde,

"pistacie" perle på designet Tektit nål

Blister Perler, og Mabe

Kultur blisterperler dannes, når en kerne er knyttet til skallen på østers (eller Søøre) i stedet for implante-ret i muskelvævet. Disse har en lang historie, og er faktisk blevet produceret som kuriositeter længe førMikimotos dage. Når en blister perle er blevet fjernet fra skallen, har fået hulrummet fyldes med en epoxyharpiks, og fået et perlemorsunderlag, så kaldes det en Mabe perle. Teknisk set er det et "samlet kultur-perle produkt", de er skinnende og kan dannes i mange interessante former.

Amerikansk Søøre blister perle udskæring,

Mabe perle øreringe

Opbevaring og brug

Det er rigtigt, at perlerne er sarte, men de er mere holdbare end man umiddelbart skulle tro. Hårdhed 3 ogfølsom over for varme og kemikalier på negativsiden er delvist opvejet af en overraskende god sejhed. Enperles evne til at modstå skår og brud skyldes Nacre belægningens "mursten og mørtel" karakter. Så meden saltvand kulturperler er Nacre tykkelsen ikke kun vigtig for skønheden, men også for holdbarheden.

Billig perler (især Akoya), kan have ekstremt tynde Nacre lag (mindre end 0,5 mm) på grund af megetkort vækstperiode. Selv om disse billige perler kan se temmelig godt ud, når de er nye, vil de hurtigt for-ringes, når det skrøbelige Nacre lag bliver beskadiget, og den kedelige perlekerne nedenunder blottes.

Stor størrelse i perler er en fristende, men den samme mængde penge brugt på en mindre perle med entykkere Nacre lag, vil være den bedste investering i vedvarende skønhed.

Side 48 af 126

Stenguide - Gemmologi Perler bør aftørres med en fugtig klud efter brug, og sjældnere rengøring i mildt sæbevand er alt hvad derer nødvendigt. Under ingen omstændigheder bør de anbringes i en ultralyds-eller damprenser.

Perler bør have deres eget stofforede rum i et smykkeskrin, og ikke smidt i et virvar med farvede smykke-sten.

En perlekæde af betydelig penge-eller affektionsværdi bør, hvis den bliver anvendt ofte, strenges ommindst hvert andet år. Denne forsigtighed skyldes ikke primært strengens svækkelse og tilbøjelighed til atknække. Bekymringen er mere, at efterhånden som perlerne løsnes på strengen på grund af strækning(som er uundgåelig ved brug), vil knuderne blive løse og ikke længere forhindre, at perlerne slider på hin-anden.

Værdi

Jeg spekulerer, men jeg synes det er temmelig sikkert at sige, at selv om langt flere ferskvands- endsaltvand kulturperler sælges, overstiger prisen på saltvandsperler langt den man må betale for fersk-vandsperler.

Fra perledyrkningens tidligste dage ved starten af det 20. århundrede, og i 60'erne da kultur fersk-vandsperler først begyndte at komme ind på markedet, og stadig i dag, bliver saltvandsperler anset for atvære finere kvalitet, og de er da også de dyreste typer.

Så mange faktorer indgår i vurderingen af saltvand kulturperler, at det er vanskeligt at foretage nogen ge-neralisering. Det er nok at sige, at jo mere skinnende, smukt farvede, store og hvis strengede, jo bedreperlerne matcher, uanset hvilken art af østers, der har produceret dem, jo mere de kommer til at koste.

Sjældne farver, tyk Nacre, iriserende overflade, undladelse af efterbehandling og usædvanlige størrelser,vil give en højere priser.

Side 49 af 126


Optiske egenskaber ved smykkestene

Optiske egenskaber er dem, der er relateret til lysets adfærd, på eller i en smykkesten.

Nogle af disse kan ses med det blotte øje. Tre sådanne karakteristika er: glans, gennemsigtighed og farve. Studiet af disse faktorer, og deres anvendelse i Smykkestens identifikation, kaldes undertiden optisk gem-

mologi.

Andre kendetegn afsløres eller måles kun ved brug af specielle instrumenter. Nogle af disse omfatterbrydningsindeks, optik, dobbeltbrydning, reaktion på ultraviolet lys og selektiv absorption.

Glans

Glansen af en smykkesten består af mængden og kvaliteten af lyset, der reflekteres fra overfladen. Der eren mulig potentiel glans for hver art og sort af smykkestene. Den faktiske glans, på en enkelt stykke, kandog være nedsat på grund af tilstedeværelsen af indeslutninger, eller forskellige kemiske eller fysiske æn-dringer så som oxidering eller slitage, der kan påvirke overfladen.

Navne, som er blevet givet til de forskellig glan der ses i smykkesten, stammer fra deres lighed med kend-te overflader. (Forstavelsen sub- betyder " mindre end".) Nogen glans er så knyttet til en bestemt sten, atdens ydre fremtoning er opkaldt efter stenen, som i tilfælde af Adamantine glans (Adamas = græsk fordiamant), og perlemorsfarvet glans.

Se på billedet af ild agat nedenfor og sammenligne det du ser på dens overflade med det, som du ser på etnyvasket og tørret drikkeglas. Dette billede i tankerne bør være en stor hjælp i forbindelse med vurderin-gen glans af en smykkesten.

Pyrit: metal;

diamant: Adamantine (som diamant),

zircon: subadamantine;

ild agat: glasagtige

Fluorit: subvitreous;

nefrit Jade: fedtet,

rav: harpiksholdig

Side 50 af 126


Perle: perleagtig;

Tigerøje: silkeagtig;

granit: kedelig

Gennemsigtighed

Gennemsigtighed i en smykkesten er en af de mest direkte observerbare og velkendte egenskaber.

Gennemsigtighed (eller mangel på samme) er afhængig af, hvor meget lys der går gennem stenen, og på-virkes ikke kun af den kemiske og krystallinske egenskab, men også af dens tykkelse og, som i tilfældetmed glans, ved indeslutninger og overfladens tilstand. I diskussionen og eksemplerne, der følger neden-for, vil vi se på den potentielle størst mulige gennemsigtighed af en art i almindelighed, snarere end denfaktiske gennemsigtighed fra individuelle prøver.

Når lyset rammer overfladen af en smykkesten, er der kun tre muligheder (med hensyn til gennemsigtig-hed). Enten bliver det reflekteret, absorberet eller transmitteret. Andelen i hver kategori bestemmer gen-nemsigtigheden.

Tre muligheder for lys, som rammer en smykkesten: Det kan reflekteres (returneres) fra overfladen, eller

indvendigt kan det blive absorberet eller videresendt.

Refleksion: Lys er reflekteret, når det rammer en udvendig eller indvendig overflade i en smykkesten ogbliver send tilbage, eller ud af stenen, i retning af observatøren.

Absorption: Når lyset kommer ind en smykkesten og ikke forlader den, siger vi, at det er blevet absorbe-ret. Lys er en form for energi, og energi forsvinder ikke bare, i stedet for det synlige lys er det blevet kon-verteret til en ikke-synlig form for energi, i de fleste tilfælde varme.

Transmission: Lys, der går gennem en smykkesten og forlader den i en anden retning end mod observatø-ren, siges at have været videregivet.

Side 51 af 126

Stenguide - Gemmologi Spørgsmålet om gennemsigtighed (med faktorerne, refleksion, absorption og transmission) er faktiskmere kompliceret end det kan synes i første omgang, fordi det er tæt forbundet med en stens farveegen-skaber. I øjeblikket vil vi være tilfreds med følgende beskrivelse:

Opak: Intet lys transmitteres. Gennemskinnelig: Noget lys transmitteres. Transparent: En stor del af lyset transmitteres.

Udtrykket "semi" er undertiden tilføjet for at beskrive mellemtilstande, og giver yderligere kategorier tilde tre grundlæggende.

Citrin: transparent;

Prehnit: semi-transparent,

krysopras: gennemskinnelige;

Sugilit: uigennemsigtig

Inden for en bestemt art smykkesten, er det ofte de mest gennemsigtige stykker, der er de mest værdi-

fulde. For eksempel, krysopras vist ovenfor, og som generelt er semi- til fuldt gennemsigtige, man fin-

der lejlighedsvis stykker, der er semi-transparente. Disse er meget beundret og sælge til højere priser. Det samme kan siges om nefrit og jadeit Jader hvor prisen (inden for samme farve) kan eskalere dra-

matisk baseret på nuancer af gennemsigtighed. Ligeledes perler, der normalt er uigennemsigtige, og

Sugilit afbilledet ovenfor, findes der lejlighedsvis halvgennemsigtige til gennemskinnelige stykker (kal-

det "gel sugilite"), der er højt værdsat.

Farve

Farven på en smykkesten bestemmes ved selektiv absorption af nogle af lysets bølgelængder. Vi ved, atdet der forekommer os som hvidt (eller farveløst) lys faktisk består af lys i forskellige farver. IsacNewton var den første til at demonstrere dette tilbage i det 17. århundrede.

Forskere var i stand til at vise, at lysets farve er en funktion af dets bølgelængde. I ovenstående diagram,viser bølge-formen bølgelængden af de forskellige dele af hvidt lys. Bemærk, at afstanden på disse øgermod den røde ende af spektret og mindske mod den violette ende. Bølgelængder er meget små, og vi harikke hverdagens målinger til at beskrive dem. En nanometer (nm) er en milliarddel af en meter, og er enpassende størrelse til dette brug. Ved at bruge denne terminologi, så strækker den del af den elektromag-netiske energi spektrum, som vores øjne og hjerne tolker som lys, sig fra omkring 700 nm på den lange(røde) ende til omkring 400 nm på den korte (violette) ende.

Side 52 af 126


Synlige lysspektrum (nm)

• 700 til 630 = rød• 630 til 590 = orange• 590 til 550 = gul• 550 til 490 = grøn• 490 til 440 = blå• 440 til 400 = violet

Selektiv Absorption: Farven på de fleste ting, altså også smykkesten, er et resultat af en proces, der kal-des "selektiv absorption". Lad os tage et eksempel: Antag at du har en gul skjorte på - Hvorfor er dengul? Fibrene og farvestofferne i den absorberer kun nogle af bølgelængderne i det hvide lys, der rammerdem, primært i den røde, orange, grøn, blå og violette ende. De bølgelængder, der er tilbage (det gule) erreflekteret tilbage til øjet på observatøren, hjernen fortolker lysenergien af denne bølgelængde, som det vikalder gul. Jeg er sikker på, at du kan se, hvordan en skjorte kan være gulgrøn eller orangegul, hvis bøl-gelængder lidt kortere eller længere end gul også blev afspejlet, og rød eller blå, hvis det havde et helt an-den mønster af selektiv absorption. Med uigennemsigtig genstande, er det farven af reflekteret lys, vi ser.Med gennemsigtige og gennemskinnelige består den farve vi ser af en blanding af bølgelængder der re-flekteres og transmitteres.

Lad os se om vi kan samle oplysninger om en farves gennemsigtighed:

• Gennemsigtighed vil afhænge af den relative andel af lys, der reflekteres, transmitteres ogabsorberes af en sten. Farven på stenen, vil afhænge af, hvad der reflekteres eller transmit-teres efter selektiv absorption har fjernet en del af frekvenserne.

• Hvis ingen af bølgelængderne optages: vil stenen være farveløs, hvis den er gennemsigtig,og hvid hvis den er uigennemsigtig.

• Hvis lige mængder af hver bølgelængde absorberes: vil stenen være grå. • Hvis alle bølgelængder absorberes lige og fuldstændigt: vil stenen være sort. • I farvede sten: Vil vi se en blanding af bølgelængder, der ikke absorberes, og som vil give os

en farvet transparent, gennemsigtige eller uigennemsigtige sten.

Atomerne (eller ioner), der skaber farve i en sten kaldes "chromophores". Nogle af de mest almindeligechromophores i smykkesten er atomer af titanium, vanadium, krom, mangan, jern, kobolt, nikkel, kobber,kvælstof, og bor og deres forskellige ioner.

(Et nyt, udefineret udtryk "ion" har sneget sig ind her, så lad os beskæftige os lidt med det). Atomer er la-vet af mindre partikler: protoner, neutroner og elektroner. Protonerne har en positiv ladning (+) og elek-troner en negativ (-). I atomer, som ilt, jern og andre, hvor antallet af protoner og elektroner er lige store,vil gør dem samlet set til en neutral instans.

Det er tilstrækkeligt at sige, at kemiske og fysiske begivenheder forekommer og at disse kan tilføje eller

trække elektroner fra atomer, hvilket gør dem til negativt eller positivt ladede elementer kaldet ioner. Fe

er den kemiske betegnelse for en neutral jern atom, Fe 2 er en jern-ion (et atom af jern, som har mistet to

af sine elektroner), Cl - er en klor atom, der har fået en elektron , o.s.v. Det vigtigste punkt for dig at for-

stå, er, at begivenheder, der opstår i "livet" af smykkestene og mineraler kan ændre deres ioniske til-

stand fra deres konstituerende atomer og ioner, og dermed påvirke deres farve.

Tilbage til det væsentligste punkt, tilstedeværelsen af forskellige chromophores, samt visse oplysningerom den tredimensionelle struktur af selve materialet, forårsager selektive absorption, hvilket igen forår-

Side 53 af 126

Stenguide - Gemmologi sager farve. Sagt på en anden måde, både tilstedeværelsen af bestemte atomer og ioner, samt specifikkeKrystal "fejl" såsom manglende eller ekstra atomer, områder med kompression eller ridser, kan fungeresom agenter for farve i smykkestene.

Idiokromatisk kontra Allokromatisk

Med hensyn til kilden til deres farve, falder smykkesten i to kategorier: allokromatisk og Idiokromatisk.

Idiokromatiske stene får simpelthen deres farve fra kemien i deres grundlæggende formel. På grund afdenne kendsgerning, vil sådanne stene altid optræder i forskellige nuancer af samme grundfarve. Den an-den gruppe (mere almindelige) er allokromatiske, hvilket betyder, at kemien i deres grundlæggende for-

mel, ikke forårsager selektiv absorption i ren form, de er hvide eller farveløse. I sten af denne art er detsmå spormængder af urenheder, der fungerer som chromophores. Sådanne sten forekommer i farveløseformer, ligesom i en række andre farver, afhængigt af arten og størrelsen af de "forurenende stoffer" idem.

Jeg tror, du nok ville få protester fra en person, der beundrende sin smukke blå safir, hvis du kalder små

mængder af titanium og jern, som giver det pågældende farve, "forurenende stoffer"

Nogle eksempler på idiokromatiske smykkesten er: peridot indeholdende jern, (Fe), rhodochrosite medmangan (Mn) og cuprit og malakit der indeholder kobber (Cu).

Idiokromatiske smykkesten

Peridot (Fe+2) rhodocrosit (Mn), cuprit (Cu+1), malakit (Cu+2)

Hej vent et øjeblik, siger du - cuprit er rød, malakit er grøn, og begge indeholder kobber! Hvad vil detsige? Velkommen til den vidunderlige verden af smykkestens farver!Det er ikke helt så simpelt som: det-te element giver denne farve, og dette element giver en anden farve. Hver smykkestens farve bestemmesaf et samspil mellem dets kemiske sammensætning (herunder ionisk tilstand af chromophores) og detsstruktur.

For yderligere at uddybe dette: nogle Smaragder er grønne på grund af kromindhold, mens andre får deresgrønne farve fra vanadium. Så, jern (som i peridot), krom, vanadium eller kobber kan hver for sig væreansvarlig for det grønlige i en sten. Men på den anden side, i korund gør krom rubiner røde, og jern i kal-cedon gør karneol orange, men i safirer giver det os gult. Desuden får grønne zirconer og grønne diaman-ter deres farve ikke fra chromophores, men fra krystal defekter.

Allokromatiske smykkesten

Nogle eksempler på allokromatiske smykkesten er: Beryl, korund, kvarts, grossular granat, turmalin, to-pas, spinel og nefrit jade. I nogle tilfælde er "rene" materiale de mest almindelige, og har derfor den la-veste i værdi (korund, kvarts, beryl og topas er i denne kategori), men i andre, i ren form er så sjældne atde har en høj værdi som samlerobjekt . Dette gælder især i tilfælde af grossular granat, turmalin og nefritjade. Farveløs spinel er så sjælden, at det bogstaveligt talt ikke er fundet i naturen, og vi ved, det kan ek-sistere, fordi farveløse syntetiske spinel er lavet i laboratorier.

Side 54 af 126

Stenguide - Gemmologi Et godt eksempel på en allokromatisk smykkesten er arten korund. Ren Al2O3 er farveløs, som i hvid sa-fir, men hvis vi bare tilføjer en lille smule jern til blandingen så får vi gult eller orange ”fancy safir”.Bland jern med en smule titanium, og vi får den kendte blå sten, og hvis krom er chromophor, så erkorunden rød og hedder Rubin.

Allokromatiske smykkesten (i deres rene tilstand)

Farveløs Beryl (Goshenite) "hvid" safir,

farveløs kvarts (bjergkrystal);

farveløs grossular granat (leucogarnet)

Allockromatiske smykkesten (i deres urene tilstand)

Beryl: Smaragd (krom eller vanadium) korund: safir (titanium og jern), kvarts: karneol (jern), granat:

Spessartite (mangan)

Andre farvekilder: Nogle smykkesten får deres farve (eller den tilsyneladende farve) fra synlig til mi-kroskopiske indeslutninger af andre mineraler. Et af de smukkeste af alle kalcedoner, ofte kaldet "perle si-lica", men mere korrekt kaldet "chrysocolla kalcedon" har en levende blågrøn farve. Kvarts krystaller erfaktisk farveløse, men i blandt dem er små krystaller af det blågrønne (meget bløde) mineral, chrysocolla.Helhedsindtrykket, i de bedste prøver, er en gennemskinnelig farvet chrysocolla men med kvarts hold-barhed.

I sorterne kendt som jordbær- og hindbærkvarts, vil synlige partikler i rød eller rød-orange hæmatit i denfarveløse kvarts, skabe en lyserød, orange eller rød smykkesten, afhængig af mængden af partikler.

Indeslutninger

Chrysocolla kvarts, jordbær kvarts

Side 55 af 126

Stenguide - Gemmologi Mønstre i farve: bånd / zoneinddeling

En af de mest almindelige egenskaber i nogle af de aggregate smykkestene er tilstedeværelsen af mønster. Da disse stene er dannet af meget små enkelt krystaller, kan vi nemt forestille os tilstande, hvor forskel-ligt farvede puljer eller partier af bittesmå krystaller indgår som bånd, prikker eller andre mønstre. Agaterog Jaspis er de mest almindeligt kendte stene med stærke mønstre.

Det ofte sker, at enkelt krystal stene udsættes for skiftende vilkår i løbet af deres vækst. Disse kan ogsåvise bånd eller zoner af forskellige farver eller nuancer af samme farve. Når disse er dramatiske og at-traktive er de meget eftertragtede, men langt mere almindeligt er det at stene af denne type har ubestem-melige, pletvis, eller udlagte farve, og anses for ringere end mere jævnt farvede stykker.

Aggregater med mønster

Zebra agat, billede jaspis, Mookaite jaspis, karneol, lavendel agat, dalmatiner jaspis, regnskov jaspis

Enkelt krystal smykkesten med flotte farvezoner

Ametrine, multi-farve turmalin, vandmelon turmalin

Side 56 af 126


Farvebeskrivelser af kulørte sten

Der er tre aspekter til en formel farvebeskrivelse af kulørte sten: nuance, tone og mætning. Ved hjælp afdisse tre, kan man lave en meget detaljeret og nuanceret farvebeskrivelse, der kan kommunikeres mellemgemmologer, guldsmede og smykkestens opkøbere. Lad os tage dem en ad gangen:

Nuance: Farven på en sten er dens grundlæggende placering i farvespektrum: rød, orange, gul, grøn, blåeller violet - men det omfatter også alle mulige mellemstader som svagt gulligt orange eller moderat blå-lig-grønne.

Tone: Tonen i en sten, er dybest set, hvor lys eller mørk farven er, uafhængig af dets nuance, og går fra atvære så lys at den næsten er farveløs, til så mørk at den næsten er sort.

Mætning: Det mindst hyppigt anvendte aspekt af en smykkestens farve er "mætning", som er et mål forrenheden af farven, d.v.s. den relative tilstedeværelse eller fravær af grå eller brune nuancer. Det visersig, at i de fleste tilfælde, så længe nuance og tonen er rimeligt pæne, er det graden af mætning af farve,der sætter den primære værdi af smykkestenen.

Du kan spørge, hvorfor farven beskrivelse skal være så formaliseret? De væsentligste årsager er angivetnedenfor:

• Små farveforskelle betyder mange penge! I den ophøjede verden af smykkesten og smykkeken-dere, kan nuller føjes til priser baseret på, hvad der ligner små forskelle i farve for resten af os.

• Almindeligt anvendte adjektiver er subjektive og kulturelt baserede: Uden nogle system med at le-galisere farve beskrivelser, er det meget vanskeligt at kommunikere farveoplysninger effektivt.

• For eksempel: Giv tre af dine venner et umærket farvekort og bed dem om at vise dig "kongeblå"eller "limegrøn", eller medium orange. Jeg kan garantere dig for at du får tre markant forskelligefarvevalg fra hver af dem. Derudover behøver limefrugter ikke være en velkendt frugt i det land,hvor du ønsker at købe en smykkesten, eller kongelig der kan være forbundet med gul, og ikkeblå.

• Farve hukommelse er notorisk upålidelig. Uden et system, hvor præcise farvekoordinater kan re-gistreres, er der ringe chance for at gøre et godt stykke arbejde der matcher en ny brik til en eksi-sterende.

• Et par simple øvelser kan verificere dette udsagn: Du har en dejlig solrig gul maling i køkkenet,men noget af det er hugget ud og skal repareres. Du går til malerforretningen og finder farven fraet malerkort, der matcher farven fra din hukommelse - Hvor stor er chancen for at du har fået denrigtige farve? Eller lad os sige, at du ønsker at købe en ny skjorte, der matcher dine yndlings bru-ne bukser: Held og lykke, hvis du ikke tager bukserne med dig, når du går på skjorte indkøb!

Side 57 af 126


GIA Farvebeskrivelse / Grading System

Et veludført, og udbredt system til farvebeskrivelse er udviklet af GIA (Gemological Institute ofAmerica). Selv om det ikke er universelt, er det velkendt på verdensplan, og grundlaget for de fleste for-melle smykkestensbeskrivelser og evalueringer i USA og Europa.

Da bølgelængderne på farver graduerer ind i hinanden i forsvindende små ændringer, er der et uendeligtantal nuancer, der potentielt kunne beskrives. De fleste af disse nuancer ville kunne skelnes fra hinandenfor vore øjne, så GIA har lavet en gruppe af 31, som mennesker med normalt farvesyn (og nogen træning)kan skelne. Sættet af plastik perler på nedenstående model er en repræsentation af disse 31. (Det skal be-mærkes, at GIA har taget nogle friheder med det traditionelle "Roy G. Biv" spektralfarver, de har sletteindigo, og tilføje lilla efter violet. I sættet nedenfor skal du se rød, orange, gul, grøn, blå, violet og lilla.Mellemfarverne er beskrevet ved ord som let, moderat og stærkt til at angive en spektral nuance modifi-kation til forskellige grader på hver side af dem på spektret. Det anerkender også nuancer, som er nøjagtig50/50 blandet så som rød-orange og blå-grønne.

�uance

Gia's 31 grundlæggende smykkestens nuancer

Nuance består af de centrale (eller spektral) farver plus adjektiver, der beskriver nuancen og graden af densekundære farve, hvis nogen. For eksempel: en anelse lilla rød, symboliseret ved "sl p R" (sl for grad, pfor den sekundære nuance (lilla), og store bogstaver R for den primære nuance, (rød):. Beskrivelsenstærkt gulgrønt "st y G "skal afkodes efter samme logik.

Hvis du synes, at det ser ud som om der er flere trin i den blå og grønne i displayet ovenfor, end i de an-

dre farver, har du ret. Det menneskelige øje er bedre til at kende farveforskelle i den del af spektret, som

dette system netop tager hensyn til.

Side 58 af 126

Stenguide - Gemmologi Tone

Hver af de 31 nuancer findes i en række af toner fra næsten farveløs til næsten sort. GIA mærker tonernesom 0 - 10. 0 (vises farveløs), 1 (ekstremt lys,) 2 (meget lys), 3 (lys), 4 (medium lys), 5 (medium), 6 (me-dium mørk), 7 (mørk), 8 (meget mørke ), 9 (meget mørke), 10 (vises sort).

Nedenstående figur repræsenterer den 2-8. del af dette interval, der i langt de fleste tilfælde er intervalletfor omsættelige farvede smykkesten. For de fleste arter ligger de mest værdifulde toner indenfor 5-6 påskalaen.

GIA's tone skala fra 2 (meget lys) til 8 (meget mørk)

Mætning

Endelig er det tid til at gennemgå de mest subtile aspekt af farver, farvemætning: i en vis forstand kanman sige, at det er i hvor høj grad de øvrige spektralfarver mudrer en nuance op. Tænk på en dåse ren rødmaling og begynde at tilføje forskellige mængder af alle de andre farver - jo mere du tilføjer af de andrespektrale nuancer, des brunere vil den røde farve blive. Nu gør du det samme med en dåse af ren blå: Jomere du tilføjer des mere grå vil den blå blive. Varme farver bliver mere brunlige, mens kolde farver bli-ver mere grå. Derfor skelner GIA's system mellem kolde og varme nuancer.

Varm nuancer = grøn gennem røde (desaturerede til brun) Kolde nuancer = lilla gennem blå (desaturerede til grå)

Seks grader indregnes fra: 1 (brunlig / grålig), 2 (let brunligt / gråligt), 3 (meget let brunligt / gråligt), 4(moderat stærk), 5 (stærk), 6 (levende)

Side 59 af 126


I tallene nedenfor kan du få en bedre idé om mætningen effekt ved at se på den flade ende af plast per-

lerne, snarere end perle enden.

GIA’s seks grader af varmt farvemætningsforøgelse

GIA’s seks grader af kold farvemætningsforøgelse

Når man skal gives en smykkesten en formel farvebeskrivelse med ord, så kan smykkestenen nedenfor si-ges at være: medium mørk, let grålig, blå-violet. Det lyder mere naturligt at sætte tonen, farvemætning ogfarveglød i nævnte rækkefølge.

I en numerisk beskrivelse, som kræves i officielle perle sorterings dokumenter, ville rækkefølgen dogvære: farvetone, tone og mætning, således: BV 6 / 2

Iolit: i ord: medium mørk, let grålig, blå-violet = officielle grade: BV 6 / 2

Side 60 af 126

Stenguide - Gemmologi Lysets adfærd

1: Brydningen

Vi ved alle, at lysets hastighed anvendes i kosmiske målinger. Når vi taler om lysets hastighed i astro-nomiske sammenhæng taler vi om lysets hastighed i et tomrum (vakum), men lysets hastighed nedsættes,når det bevæger sig igennem stof der er tykkere end vakum.

Luft er ikke et vacum, så lysets hastighed bliver altså nedsat når det fra det ydre rum går igennem voresatmosfære. På samme måde taber lyset hastighed når det går igennem et materiale tykkere end luft, ogdette gælder også vore smykkesten. Hvis en lysstråle rammer smykkestenen fra en hvilken som helst vin-kel bliver den bøjet af samtidig med, at den taber hastighed. Hvor meget hastigheden bliver nedsat afhæn-ger af smykkestenens tæthed, og hvor meget den bliver afbøjet afhænger både af tæthed og dets indfalds-vinkel.

Forholdet mellem lysets hastighed i luft, til lysets hastighed i en smykkesten, kaldes stenens bryd-ningsindekset eller RI. Den adskiller sig, til tider dramatisk, mellem stenarter, og er en af de mest nyttigekriterier til stenidentifikation. I naturlige sten varierer det fra omkring 1,2 til 2,6 og kan i de fleste tilfæl-de, måles med et instrument kaldet et refraktometer.

�år en lysstråle rammer en smykkesten, vil den få nedsættelse af hastighed og normalt også få en afbøj-

ning.

2: Spredning

Spredning, er adskillelsen af hvidt lys i dets spektrale farver. Det kan vise sig som pletter af rød, blå ellergrøn, der flimrer når stenen drejes.

Årsagen til dette fænomen er den differentierede brydning (bøjning) af de forskellige bølgelængder af lys,når de går gennem en sten. Rød (lang bølgelængde) bøjer mindre, violet (kortere bølgelængde) bøjningermere. Dette bevirker, at farverne bliver adskilt. Selv om spredning, teoretisk, forekommer i alle smykke-stene, afhænger graden af materialets RI.

De nøjagtige tal for spredning kan omhyggeligt måles i laboratoriet ved hjælp af særligt udstyr, og deref-ter beregnet som forskellen mellem RI af rødt og violet lys. Spredning i smykkesten varierer fra 0,007 til0,280.

Side 61 af 126

Stenguide - Gemmologi Uden for laboratoriet, kan spredningen generelt bedømmes visuelt, uden instrumenter, blot som: let, mo-derat, stærk eller meget stærk. Graden af synlige spredning er påvirket af materialet (på grund af RI), menogså farve og eventuel tilskæring.Generelt, jo tættere en sten er, des større spredning. Lyse farver, og stejle vinkler øger visningen, mensmørke farver og flade vinkler aftager den.

Spredning af hvidt lys, når det forlader en smykkesten

Eksempler på smykkestene med mindre sprednings potentiale: Fluorit (0,007), almindeligt glas (krone el-ler silica glas) (0,010), og kvarts (0,013). Uanset farve eller snit, vil disse stene ikke give synlige spred-ning, da effekten er for lille.

Dem med moderat potentiale til spredning omfatte: turmalin (0,017), korund (0,018) og spinel (0,020).Sådanne stene viser sjældent synlig spredning, men med lyse eksemplar af betydelig størrelse med megetstor vinkel, kan det lade sig gøre.

Eksempler på det kraftigste spredning er: zircon (0,038), diamant og Benitoite (begge 0,044), og cubiczirconia (en syntetisk), (0,066). Stene i denne serie vil normalt vise spredning. Undtagelser kan være demeget mørke farver, eller små stykker skåret med forholdsvis lav krone vinkel.

Af meget stærkt spredning kan nævnes: sphalerite (0,156), strontium titanite (en syntetisk) (0,190) ogsyntetisk rutil (0,280). Der ville være meget få tilfælde, hvor en sten i denne gruppe ikke udviser bety-delig spredning.

Benitoite og sphalerite, begge med slibninger og farver,

der giver mulighed for, at deres spredning kan ses.

Side 62 af 126


Diamant en smykkesten beundret for sin spredning.

Diamant er den mest kendte smykkesten, der viser spredning, og det er et af denne stens mest tiltalendeegenskaber. Succesen for enten en fysisk eller menneskeskabte diamant efterligning, afhænger i høj gradaf, hvor godt den efterligner diamantens egenskaber.

Før de sene 1950'ere da de første syntetiske diamanter kom på markedet, var valget begrænset til glas, fo-lie-backed glas, eller blandt krystallinsk smykkestene: hvid safir, hvid Beryl, hvid topas eller hvid zirkon.Af denne gruppe, var zircon den bedste efterligning på grund af dens spredning, der var meget tættere pådiamanten end nogen af de andre.

En hel del syntetiske sten er fremstillet siden da, men kun én er lige tilpas, og det er cubic zirconia. Selvom dens sprednings tal er lidt for højt, er forskellen i små størrelser ikke indlysende. YAG på den andenside er uden mærkbar spredning og ser meget "glasagtig" ud, mens syntetisk rutil og strontium titanite haralt for meget spredning til at se overbevisende ud.

Det første sæt billeder nedenfor viser henholdsvis de to mest overbevisende naturlige og menneskeskabteefterligninger. Det andet sæt viser en gruppe på tre midlertidigt populære, men ikke overbevisende synte-tiske.

Succesfulde efterligninger: hvid zircon (naturlige) og syntetiske cubic zirconia -

næsten den rigtige mængde af spredning

Ikke overbevisende efterligninger: YAG, (for lidt) syntetisk rutil og strontium titanite (for meget)

Side 63 af 126


3: Lys er påvirket af en smykkestens optiske egenskaber

Der er to grupper af smykkestene med hensyn til lysbrydning, de siges at have en "optik karakter": SR el-ler DR.

SR står for (Single refractive) enkelt brydning. I sådanne materialer, forbliver en enkelt lysstråle der træn-ger ind i stenen som en enkelt lysstråle med et enkelt brydningsindeks (rejser med samme hastighed),uanset retningen, hvorfra den kom ind. I denne gruppe finder vi alle amorfe smykke materialer, såsomopal, glas, rav, osv. samt alle krystallinsk smykkestene tilhørende cubic (isometriske) systemet. De hyp-pigst forekommende stene af det kubiske systemet er: diamant, granat og spinel.

Smykkesten, hvis optiske karakter er SR: diamant, granat og spinel (cubic system), opal (amorf)

DR (double refractive) står for dobbelt brydning. I sådanne stene, vil en enkelt lysstråle, når den rammerstenen, blive opdelt i to separate stråler, som derefter rejser vinkelret på hinanden. Hver af disse lysstrålertager en anden vej gennem krystallet og har dermed sit eget tempo. Sådanne stene har to RI, en for hverhalvdel af den oprindelige stråle. I denne gruppe er alle stene af det ikke-kubiske krystal system.

DR smykkesten: amblygonite (triclinic), citrin kvarts (trigonal), perle (orthorhombic), scheelite (tetrago-

nal)

Vigtig note! Hver DR sten, baseret på oplysninger om deres krystalstruktur, har en eller to retninger, i hvilke lys, derkommer ind opfører sig. Disse retninger er kendt som "optiks akse". Arter med en enkelt akse er kendtsom "enaksede" og dem med to, er logisk kaldet "biaksiale".

4: Pleochroism (Mange farver) Dichroskop

Som vi ved, deler DR smykkestene lys i to vinkelrette stråler, der hver tager forskellige veje gennemkrystallet. Et resultat af dette er dobbeltbrydning, en anden er pleochroism, der er en egenskab ved DRsmykkesten, som resulterer i, at de viser forskellige farver eller forskellige nuancer af samme farve, nårde ses i forskellige krystal akse retninger.

Hvordan kan det være? Tænk igen på krystalgitteret hos en DR sten, lavet af nøje fastlagte atomer, medfast afstande og tæthed, der kan variere afhængigt af retning. Hvis to stråler af lys tage en forskellig vejgennem dette gitter, kan de blive påvirket forskelligt af selektive absorption og fremkomme med forskel-lige farver.

Side 64 af 126

Stenguide - Gemmologi Denne effekt kan være svag, moderat eller stærk, afhængigt af arten af smykkesten, de involverede farver,og også stykkets farvetone. Et meget let stykke af arten pleochroic vil vise effekten mindre tydeligt end etmere farvestrålende stykke. Med mindre effekten er ekstrem (som det er i iolit og Andalusit). Man ser detgenerelt ikke i tilslebne sten, fordi bøjningen og blandingen af lys forårsaget af interne refleksioner frafacetter og kanter blander farverne sammen og tilslører det .

Dichroic smykkesten (som korund) viser to forskellige farver, mens trichroic sten (som iolit) viser tre.

Pleochroism vil ikke ske i SR sten, heller ikke i DR smykkestene, når man ser gennem en optisk akse ret-ning.

I de fleste tilfælde kan pleochroism bedst ses ved hjælp af et instrument kaldet en dichroskop. Dette dyg-tigt lavede lille værktøj bruger et stykke farveløs calcit til at opdele det indkommende lys i to stråler, derbliver fanget af små spejle placeret indeni, så de reflekterer hver af de to stråler ved siden af hinanden ivisningsvinduet. Denne placering giver seeren mulighed for samtidig at se lys, der har rejst to forskelligeveje gennem stenen eller krystallet, der vises. Alt hvad der behøves for at bruge dette instrument er engod lyskilde, og en gennemsigtig til gennemskinnelig smykkesten.

Nedenfor kan du se en dichroskop (6 cm. lang), og et simuleret billede af en rubin, som det ser ud gennemdichroskopet. For tydelighedens skyld har jeg fremhævet farveforskellene, men de er ikke helt så tydeligei virkeligheden. Rubin har en orange-rød farve akse, og en lilla-rød farve akse.

Calcit dichroscope, simuleret billede af en rubins karakteristiske pleochroism som det ser ud gennem et

dichroskop

Man bør se den smykkesten der testes med dichroskopet fra flere forskellige retninger, fordi:

1. Nogle retninger vil være i en optisk akse retning, hvor der ikke vil blive vist nogen pleochroism,selv om stenen var pleochroic. Så hvis du bygger din konklusion på én retning, ville der være enstor risiko for fejl

2. .Kun to farver bliver vist ad gangen, så selv om dichroisme kan spores fra en enkelt retning, kræ-ver det mere end én retning for at se alle tre farver i en trichroic sten.

Stærk pleochroism kan komplicere orienteringsprocessen for en stensliber og give en guldsmed pro-blemer når han skal indfatte stenen. Stensliberen ønsker, at den mest attraktive farven skal der vises, nårman ser igennem stenen. For eksempel har iolit en dejlig blå-violet akse, en der er grå, og en tredje, der eren nær farveløs, lys gul. Få købere er interesseret i en grå eller næsten farveløs iolit.

Et stort antal af turmaliner har en akse, som er uigennemsigtig sort! De andre retninger kan vise en dejliggrøn eller pink, men hvis stenen ikke er slebet så den forhindrer lys i at hoppe fra den sorte retning ind iden grønne eller lyserøde, vil farven i det færdige sten se forfærdeligt ud - en mudret brun. For at forhin-dre dette, er en særlig "turmalin cut" blevet udviklet, hvor siderne af de uønskede aksen er skåret så stejl(ca. 70 grader), at lyset fra dem er forhindret i at afspejle sig tilbage i stenen. Dette efterlader en smykke-

Side 65 af 126

Stenguide - Gemmologi sten med proportioner, der ikke passer ind i standard indfatninger. Smykkekunstnere har været nødt til atudarbejde en særlig "turmalin montering" (som ses nedenfor) til at holde sådanne stene.

Pleochroic smykkesten: en iolit der viser en masse af sine uønskede grå akser, en iolit orienteret til at

vise en næsten ideel blå-violet, en "turmalin slebet" sten monteret i en "turmalin montering"

Tanzanit sten, som rå er trichroic, men efter deres standard opvarmnings proces får de en blå og en lillaakse. Blå sten har en højere per karat værdi end lilla, men desværre kræver krystalgitteret, at det størsteudbytte kommer ved at skære en lilla smykkesten. Stensliberen må så skabe balance mellem disse to fak-torer og forsøge at orientere stenen for at skabe den største, bedste farve, og mest værdifulde sten ud fra etindividuel stykke rå sten.

I nogle sten, især Andalusit er alle farverne attraktive (brunlige nuancer af grønt, rødt og gult) og blandin-gen af dem i den færdige smykkesten anses for ønskværdigt.

Pleochroic sten: en Tanzanit med den lilla farve dominerende, en Tanzanit med den blå farve domineren-

de, Andalusit med alle dens farver.

5: Lysets Polaritet og Optiske egenskaber i smykkesten

Lysstråler fra omgivelserne eller fra standard menneskeskabte kilder vibrerer i alle retninger vinkelret påderes individuelle udgangspunkt. De siges at være ikke-polariseret. Med hensyn til denne vibration, kanlys blive påvirket af smykkematerialer, som det rammer, på to forskellige måder:

Med DR materiale, hvor hver af de to lysstråler, der skyldes opsplitningen af en oprindelig stråle, nu vi-brerer i kun ét plan: de siges at være "plan polariseret". Lys går ind i en sten ikke-polariseret og kommerud polariseret. (Undtagelsen er lys, der bevæger sig gennem en sten i en optisk akse retning.) Når vi talerom sådan et par polariserede stråler, er det praktisk at kalde den ene E / W strålen (øst / vest) og den an-den N / S strålen (nord / syd).

SR materialer har ikke en sådan virkning, lyset forbliver ikke-polariseret, når det går gennem en sten. Detvil sige, lys går ind og kommer ud af smykkestenen ikke-polariseret. Man kan også sige, at lyset kommerind i smykkesten vibrerende i alle retninger og kommer ud på samme måde.

Denne egenskab er en, der er nyttige i sten identifikation og let kan påvises med et instrument kaldet enpolariskop.

Side 66 af 126


Kort opsummering af SR kontra DR smykkesten

I enkelt brydning (SR) smykkestene, forbliver lys der kommer ind som ikke-polariseret, og rejser i alle

retninger gennem krystaller med samme hastighed. Der er et brydningsindeks (RI), ingen dobbelt-

brydning og ingen pleochroism. SR-sten kan være amorf eller fra det kubiske krystal-systemet.

I dobbelt brydende (DR) smykkestene, bliver lys spaltet i to vinkelrette polariserede stråler. Hver stråle

rejser med sin egen hastighed og har en separat RI som afhænger af retningen. Sådanne smykkestene

har dobbeltbrydning og kan vise pleochroism. En DR sten kan tilhøre enhver krystal system, bortset

fra kubiske. Alle DR-sten har enten en (enaksede) eller to (biaksiale) optiske akse retninger, i hvilken

de vil optræde som SR.

Tip: når det drejer sig om krystallinsk smykkestene, hvis du husker diamant, granat og spinel som

SR, så er stort set alle andre krystallinske smykkestene du sandsynligvis er stødt på, DR. Så hvad er

de optiske egenskaber for topas? ametyst? enstatite? diopside? osv. osv. Det er let: Er de diamant,

granat eller spinel - �ej, så er de en DR!.

Side 67 af 126


Testning af optiske egenskaber

Forskellige modeller af et polariskop.

Polariskop

Den nemmeste måde at teste en sten for optiske egenskaber er ved hjælp af et polariskop. Det er sam-mensat af to polariserende linser med en lyskilde under dem. Hver linse overfører kun lys, der vibrerer ien enkelt plan, enten N / S eller E / W.

Når lyset i bunden er tændt, vil der blive produceret normalt upolariseret lys, som bliver polariseret, lados sige N / S, når den passerer gennem det nederste linse. Den øverste linse kan drejes frit. Hvis den øver-ste linse er parallel med den nederste (også N / S), så vil lyset trænge gennem det, og vi ser en tændt felt.Billedet nedenfor er et billede som er taget igennem den øverste linse som netop beskrevet.

Polariskop i "åben filter" position

Side 68 af 126


Hvis den øverste linse bliver drejet 90 grader, vil det N / S polariserede lys fra den nederste linse bliveblokeret af den nu E / W position i den øverste linse. Et kig i et polariskop i denne "kryds filter" positioner vist nedenfor:

Polariskop i "kryds filter" position

DR Reaktion: Forestil dig at tage et DR sten og placer den oven på den nederste linsen, når filtrene er ikrydset position. Da vil DR stenen faktisk fungerer som en lille polariserende linse - Den bliver nu entredje eller midter polarisator. For hver 90 graders vi drejer stenen, ændres polariteten af det lys, der gårigennem den, E / W til N / S, og omvendt. Med en 90 graders drejning vil lys, der før blev blokeret, nukomme igennem, og vi ser stenen lyse. Drej den 90 grader mere - stenen blinker mørkt, da det nu produ-cerer lys af den modsatte polarisation. Denne reaktion, mørk, lys, mørke, lys er det, der er karakteristiskfor DR sten.

SR Reaktion: Meget mindre imponerende, men lige så sigende er reaktionen fra en SR sten. Placer en SRsten på bundfilteret (med polariskopet i den krydsede filtre stilling) og det er mørkt. Drej stenen 90 grader- stadig mørkt. Uanset hvilken retning du vender den, er den altid mørkt. Denne type materiale virker ikkesom en polariserende linse, og ændrer derfor ikke polaritet af det lys, der går igennem den.

Det er logisk for dig at forvente, at eftersom en polariskop fortæller en stens optiske karakter, skal detvise enten en reaktion på SR eller DR, når en sten testes. Både SR og DR aflæsninger er mulige, som be-skrevet ovenfor, men der er også en tredje mulighed. Visse smykkestene vil, når de testes som beskrevetovenfor, hverken blinker mørk eller lys, eller forblive mørke. De er lyse fra begyndelsen og forbliver lyseuanset hvordan de er vendt! ... Hvad sker der? En sten med denne reaktion er en aggregat.(Husk, en aggregat er en sten, der består af mikroskopiske til sub-mikroskopiske krystaller alle blandet

sammen. Eksempler er forskellige kalcedoner og jade).

AGG Reaktionen: Alle gængse aggregater er DR, det vil sige de bitte små enkelte krystaller de er byggetop af er DR. Men disse små krystaller er tilfældigt orienterede inden i et materiale, så det er ligegyldigthvilken vej du vender dem. Omkring halvdelen af dem er i deres E / W orientering og resten i deres N / Sorientering. Så drejning af stenen har ingen virkning, da en stor mængde lys går igennem dem i enhverposition. Denne reaktion kaldes AGG.

Alle ovenstående eksempler er langt sværere at sætte ord på, eller at læse og forstå, end det er at ob-servere og genkende. Lad os gøre nogle forsøg. På billedet nedenfor er tre stykker sten materiale. En erkvarts, en er glas, og en er kalcedon. Vi iagttage deres reaktioner under polariskopet og se hvad vi kankonkludere.

Side 69 af 126


Sten til test: en kalcedon, glas og en kvarts

Prøve # 1: Det første stykke, der skal testes, er den farveløse øverst til venstre. Se dens reaktion nedenfor:( Bemærk, at du, ved at se på dens form, kan se hvilke af de tre stykker det er, og at det har været drejetcirka 90 grader i det andet billede)

Prøve #1 under "krydset filter" i 2 positioner

Prøve # 2: De næste stykke, der skal testes, er den lyslilla øverst til højre.


Prøve # 3: Det sidste stykke der skal testes, er den lysebrune i bunden.


Hvis du husker, at glas er amorf og derfor SR, kvarts er DR og kalcedon er en samle krystal (aggregat), erdet helt klart, hvad der er hvad.

(Hvis du ikke kan se det, er det på tide, du læser dette afsnit igen).

Side 70 af 126

Stenguide - Gemmologi Testning af Refraktivt Index (RI)

med væske

Anvendelse af væsker med Kendte RI:. Til denne teknik, der kaldes "Relativ Brydning" bruges væsker,hvis RI er kendt. Når en gennemsigtig sten bliver nedsænket i en (farveløs) flydende væske, afhænger detaf stenens RI i forhold til væskens RI, hvor tydeligt vi kan se detaljerne i stenen. Vi siger, at en sten haren høj relief, når den fremstår skarpt og tydeligt i væsken, og lav relief, hvis den ikke gør. Jo højere RI ensten har i forhold til den væske den er nedsænket i, des højere relief.

1) En sten, der er nedsænket i en væske, hvis RI er et godt stykke under stenens, viser høj relief, stenen ogdens detaljer er klart synlige

2) En sten, der er nedsænket i en væske, hvis RI er moderat til lidt under stenens, viser moderat til let re-lief, de indvendige detaljer og omrids af stenen er sværere at se.

3) En sten, der er nedsænket i en væske, hvis RI er den samme eller højere end stenens, viser ingen relief,ingen kanter eller indvendige detaljer er synlige. Stenen, hvis farvet, ser blot som et tåget farvet område ivæsken, og hvis det er farveløs, ser den næsten ser ud til at forsvinde!

Ved brug af denne grundlæggende idé, kan vi sammenligne relief af to forskellige sten i samme væske,eller vi kan teste den samme perle i forskellige væsker. Hver teknik vil give os oplysninger om det relati-ve brydningsindeks hos stenen.

Tre almindeligt brugte væsker, der anvendes i denne form for testning er: vand (RI = 1,33), et produktkaldet "Refractol" (RI = 1,56) og Methyl iodid (RI = 1,74).

væske der sælges kommercielt til relativ brydning test: RI = 1,56

Før vi fortsætter yderligere, så lad os se en demonstration: nedenfor er en flaske "Refractol" og stenen pe-talite. RI af petalite er mellem (1,50-1,51). Se hvad der sker:

Hist, pist væk

Læg mærke til synlige refleksioner og detaljer, når stenen er i luften sammenlignet med, når det er neds-ænket i væsken. I Refractol, synes den at forsvinde. Du kan se, at der er noget i kæberne på pincetten,men du kan ikke skelne nogen form for detalje.

Side 71 af 126


Dette skete, fordi stenens RI (1,50-1,51) var lavere end væsken (1,56). Hvis jeg ikke allerede havde vidst,at stenen var en petalite, men i stedet forsøgte at identificere en ukendt sten, ville denne test have elimine-ret en lang række muligheder.

En anden grund til at sten undertiden nedsænket i sådanne væsker er, at ved at formindske relief og

refleksioner, vil interne egenskaber som farve zoneinddeling, brud og indeslutninger undertiden frem-

stå mere klart.

Hvis du nogensinde besøger en butik, hvor de sælger rå sten, kan du se potentielle købere dyppe de us-

lebne sten i vand som forhandleren har stillet frem. Dette for bedre at kunne se det indre af stenen.

med Refraktometer

Brug af refraktometer til at teste RI: Den mest udbredte type af refraktometer kan måle RI af smykke-stene, hvis værdier ligger mellem 1,30 og 1,80. Dette dækker ikke hele spektret af smykkestene, hvis vær-dier ligger mellem 1,20 og 2,60.

Hvis der ikke kan aflæses nogen værdi (næsten altid fordi stenens RI er over 1,80), siges aflæsningen atvære "OTL", eller over grænserne, hvilket i sig selv, ofte er en nyttig oplysning med henblik på identifi-kation.

Forskellige refraktometre

Dette er et lækkert stykke udstyr, som dog har mange begrænsninger, og er vanskeligt at lære at bruge or-dentligt, men det er stadig det absolut mest nyttigt redskab for gemmologer der skal identificere smykke-sten. Den vigtigste del af enheden er en blyholdig glas "hemicylinder", på hvilken man placerer stenenhvis RI skal læses. En dråbe af meget høj RI kontaktvæske (Methyl iodid mættet med opløst svovl, plus18% tetraiodoethylene), er placeret på hemicylinder for at sikre, at der ikke er luft mellem den og stenen.

Et system af interne spejle reflekterer lyset, som er blevet bøjet i en bestemt vinkel mod stenen, så det fal-der, som en skygge, på en skala synlig for iagttageren.

Side 72 af 126


RI Aflæsning:

• Kan foretages på en transparent, gennemsigtige eller uigennemsigtige sten. • Er bedst fra en flad poleret overflade så som:

• på facetterede sten• rå sten med mindst en poleret overflade• flade polerede områder af udskæringer eller ornamenterede stykker.

• Er mest præcise, når en monokromatisk lyskilde anvendes. (kun én bølgelængde)

• bliver foretaget med stenen i otte forskellige positioner.

Et refraktometer som er klar til at foretage en aflæsning

På billedet ovenfor, er en lyskilde sat til, og den rengjorte sten på hemicyclinderen med en dråbe kon-taktvæske er på plads. Billedet nedenfor viser, hvordan en sådan læsning kan se ud. Læsningen vist ermellem 1,56 og 1,57. I praksis er det muligt at være meget præcis og anslå en tredje decimal.

På grund af den differentierede brydning af de forskellige farver i hvidt lys, kan aflæsninger opnået medhvidt lys (som vist ovenfor) være noget uklar. Ved hjælp af en enkelt bølgelængde kilde (normalt gul),producerer meget skarpere skygger. En SR sten vil give den samme RI læsning i alle otte stillinger da den

Side 73 af 126

Stenguide - Gemmologi ikke har nogen dobbeltbrydning, men en DR sten vil give forskellige RI i forskellige stillinger. Ved attrække den laveste fra de højeste, kan stenens BR beregnes.

Test af absorptionsspektrum

Spektroskop

Et spektroskop indeholder en prisme (eller en diffraktion rist), som tjener til at sprede indkommende lys.Lyset der er blevet reflekteret fra stenen og ind i spektroskopet, er blevet spredt for at vise et regnbuespektrum gennem okularet. Hvis en betydelig selektiv absorption har fundet sted, så vil visse dele af dettespektrum mangle eller være reduceret. Sort eller mørke linjer eller bånd, indikerer hvilke bølgelængderder er blevet absorberet af stenen. Linjerne kan være meget forskellige og ganske skarpt angivet, for atvise at stenen har absorberet meget kraftigt i et mindre område af spektret, eller bred og utydelig angiveren mere generel absorption over et bredere bånd af bølgelængder.

Håndholdte modeller er relativt billige, men svært at lære at bruge effektivt, og give en passende be-lysning. Spektroskopet bruges sammen med en håndbog med spektre til sammenligning. Store laboratori-er har højteknologiske versioner der anvender speciel belysning (eller andre energikilder, såsom infrarødeller røntgen), særlige køling (flydende kvælstof), osv.

Således anvendes spektroskop

Forskellige modeller af spektroskop

Ved at sammenligne de to spektre nedenfor, er det let at se, hvor karakteristisk et absorptionsspektrumkan være. I sådanne tilfælde kan spektret være påvirket af arter, farvestof eller endog placering af stenen.Mindre end 25% af alle stenarter viser dog, klare og utvetydige absorptionsspektre som disse.

zirkon spektrum

almandite granat spektrum

Side 74 af 126


Anvendelse af et Chelsea, smaragd eller jadeit filter.

Placer stenen på en hvid papir. Brug en klar lyskilde. Placer filteret tæt på øjet. Filteret kan være megetnyttigt, når du bliver konfronteret med mange sten, især hvis du har en masse små sten at kontrollere. Re-sultaterne med Chelsea, smaragd og jade filter må ikke anses for at være afgørende. Brug dette værktøj ikombination med andre tests. Prøv at bekræfte hver enkelt resultat med andre målemetoder.

Side 75 af 126


Materiale under Test

Udseende gennem et Chelsea, smaragd eller

jadeit filter. Alt er mørk olivengrøn med und-

tagelse af nogle sten indeholdende krom eller ko-

bolt.

Grøn sten

Grøn jadeit Matgrøn

Jadeit - visse grøn farvet enheder Kan have en rød eller pink farve

Grønt glas Mest kedelig grøn, et par har rødligt skær

Farvet grøn agat Rødlig til pink eller grøn

Demantoid og tsavorite granat Lyserød til lys rød

Smaragd - naturlige eller syntetiske farvestoffer krom Klart røde eller pink til grønlig

Smaragd - naturfarvede vanadium Matgrøn

Tourmalin farvet krom Lys rød

Blå sten

Akvamarin Grønlig-blå

Blåt glas farvet kobolt Dyb rød til lyserød

Blå safir - naturlige og syntetiske Mest mørkegrøn

Blå spinel - syntetisk farvet kobolt Stærk rød, orange-pink eller lyserød

Blå topas Gulligt eller i nærheden af farveløst

Blå topas Lys kødfarvet, eller tilsyneladende farveløs

Lapis efterligning sinter spinel Lys rød

Rød til lyserød sten

Granat - pyrope - almandine Mørk grålig til mørk rød

Rød glas Mørkerød eller inaktive

Rød spinel Rød

Rubin - naturlige eller syntetiske Røde til meget lys rød

Pink safir Mørk

Side 76 af 126


Hårdhed efter Mohs skala

Hårdhed Materiale Absolut hårdhed

1 Talkum, Svovl 12 Gips, Rav 33 Calsit, Koral 94 Fluorit, Malakit, Rhodocrosit 215 Apatit, Lapis Lazuli, Turkis 486 Feltspat, Amazonit, Pyrit, Hæmatit, Unakit, Epidot 727 Kvarts-gruppen 1008 Beryl, Topas, Spinel 2009 Corundum, Rubin, Safir 40010 Diamant 1500

Mohs hårdhedstest sæt

Side 77 af 126

�ogle eksempler fra hverdagen:

En fingernegl har en hårdhed på 2,en kobbermønt omkring 3,et knivblad 5,vinduesglas 5,5og en stålfil 6,5.

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

Absolut hårdhed


Massefylde

rumfang

massemassefylde =

Eksempel: En 10 mm. Onyx streng vejer 60 g og har et rumfang på 23 cm3

6,223

60==massefylde

Hulstørrelse�edenstående tabel viser størrelsesforhold imellem runde stene samt normal hulstørrelse i mm.

For ovale og flade sten regnes med det mindste mål.

Diameter 4 6 8 10 12 14 16 18 20

Sten 0,5 0,6 0,8 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 2,0Lava 0,6 0,8 1,2 1,2 1,2Koral 0,5 0,5 0,8 1,0 1,5 1,5 1,5 2.0 2,0Ferskvand 0,4 0,5 0,75 0,75 0,75SouthSeaShell

0,8 1,0 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5

Kvalitetsgraduering af stene:Da der rundt om i verden på stensliberier og hos forhandlere anvendes forskellige skalaer til kvalitetsbestem-melse af stene, har jeg udarbejdet min egen skala, som jeg anvender i mine beskrivelser, hvor det er relevant.

Kvalitet Beskrivelse

AAA Fejlfri, ensartet farve og smukt boret. Flot kvalitet og generelt meget sjældne.

AA Næsten fejlfri, jævnt god farve og smukt boret.

A Overvejende fejlfri, god farve og meget pænt boret.

B Nogle fejl, men generelt en pæn kvalitet med god farve og jævnt boret.

C Fejl mærkbare og måske ikke så jævne farver eller boret en smule off-center.

D Meget markant fejl og ujævn eller dårlig farve eller dårligt boret eller off-runde.

Side 78 af 126


Oversigt over Kvarts arten

Side 79 af 126


Handelsnavne

Handelsnavn Geologisk navnAccabar Sort Koral

Achrite Dioptas

African jade Grøn Grossular Granat

Almandine spinel �aturlig lilla Spinel

Amazon jade Grøn microcline Feldspat

Arkansas diamond Bjergkrystal

Atlas pearls Perler af hvid satin Spar

Beccarite Grøn Zirkon

Bishop stone Ametyst

Black amber Jet / Antracit

Black Jack Sphalerite

Canary stone Gul Karneol

Canary diamond Gul Diamant

Cape chrysolite Prehnite

Cape emerald Prehnite

Cape ruby Pyrope (Granat)

Ceruline Kalsit med/Malakit/Azurit

Cinnamon stone Hessonite Granat (Kanelsten)

Colorado ruby Pyrope (Granat)

Coral agate Agat pseudomorph

Craquelees Krakeleret Bjergkrystal

Cross stone Staurolit dobbelt krystal

Cymophane Chrysoberyl Katteøje

Danburite Syntetisk rød Corundum

Daourite Rød Turmalin

Disthene Kyanit

Ditroite Sodalit

Dust pearls Ris Perle

Edinite Prase

Enhydrus Chalcedon med vandindslutning

Eye stone Thomsonit

Feather gypsum Satin spar

Flame spinel �aturlig orange Spinel

Flash opal Opal med énfarvet skin

Giogetto Sort Perle

Girasol Fire Opal

Goldfluss Aventurin Glas

Gold opal Ild Opal

Green starstone Chlorastrolit

Greenstone �ephrite/Chlorastrolit

Hawaiite Peridot fra Hawaii

Heliocite Aventurin Feldspat

Iceland agate Obsidian

Imperial jade Fin Kinesisk Jade

Inca stone Pyrit

Side 80 af 126


Handelsnavn Geologisk navnIndian jade Grøn Aventurin Kvarts

Indian topaz Gul Safir

Jacinth Rød Zirkon & Hessonit Granat

Jet stone Sort Turmalin

Kidney stone �ephrit

Korea jade Almandine Granat

Lynx eye Labradorit med grønt skær

Lynx sapphire Iolit

Maiden pearl Urørt Perle i skal

Malacon Brunlig Zirkon

Manchurian jade Sæbesten, talg

Maori stone �ephrit

Mexican onyx stalagmitic Calcit (cave)

Montana jet Obsidian

Montana ruby Rød Granat

Nassau pearl Lyserød konkylie perle

New Zealand greenstone �ephrite

Oriental alabaster stalagmitic calcit

Oriental amethyst Violet Safir

Oriental cat's eye Chrysoberyl Katteøje

Oriental topaz Gul Safir

Oriental emerald Grøn Safir

Ox eye Labradorit Feldspat

Paris pearls Imiteret Perle

Paste Imitation af glas

Pigeon blood agate Karneol

Pipe stone Pibeler

Prase opal Plettet grøn Opal

Rainbow agate Agat med gaslommer

Red sea pearls Koral perler

River agate Vand eroderet Agat småsten

River pearl Ferskvandsperle

Rose kunzite Syntetisk lyserød Safir

Rubicelle Orange-rød Spinel

Rubolite Rød almindelig Opal

Ruby balas, ruby spinel Rød Spinel

Schmelye Glas

Schnide Blå skinnende almindelig Opal

Shell marble Lumachella

Starlite Blå Zirkon

Star topaz Gul stjerne Safir

Trainite Båndet Variscit

Vesuvian garnet Leucite

Vienna turquoise Imiteret Turkis

Volcanic glass Obsidian

Wild pearl �aturlig Perle (Saltvandsperle)

Yu Jade

Zunite Arizona Jaspis

Side 81 af 126


Kvarts Synonymer

Engelsk Fransk Tysk Spansk Dansk

Quartz Quartz Quarz Cuarzo Kvarts

Agate Agate Achat Agata Agat

Amethyst Améthyste Amethyst Amatista Ametyst

Ametrine

TrystineAmétrine

Ametrin

TrystinAmetrina Ametrin

Artichoke Quartz Artischocken-quarz Cuarzo Alcachofa Artiskokkvarts

Aventurine Aventurine Aventurin Aventurina Aventurin

Blue Quartz

[Sapphire Quartz]Quartz bleu

Blauquarz

[Saphirquarz]Cuarzo azul Blå Kvarts

Cactus Quartz

Pineapple Quartz

Spirit Quartz

Kaktusquarz

AnanasquartzCuarzo Piña Kaktuskvarts

Capped Quartz Kappenquarz Kappekvarts

Carnelian

CornelianCornalin Karneol

Carneola

CornalinaKarneol

Cat's Eye Oeil de Chat Katzenauge Cuarzo Ojo de Gato Katteøje

Chalcedony Calcédoine Chalcedon Calcedonia Kalcedon

Chrysoprase Chrysoprase Chrysopras Crisoprasa Chrysopras

Citrine

Lemon QuartzCitrine Citrin Cuarzo Citrino Citrin

Faden Quartz Quartz à âme Fadenquarz Faden Fadenkvarts

Falcon's Eye Oeil de Faucon Falkenauge Ojo de Halcón Falkeøje

Ferruginous Quarz

Eisenkiesel

Hematite Quartz

Hematoide

Quartz Hema-

toide

Quartz Hya-

cynthe

Quartz Rouge

Eisenkiesel

Jacinto de Compostela

Cuarzo Hematoideo

Cuarzo Ferruginoso

Hæmatitkvarts

Fire Opal Opale de Feu Feueropal Opalo de Fuego Ildopal

Flint

Chert

Firestone

Silexite

Silex Corné

Flint

Feuerstein

Hornstein

Piedra de Fuego

Silex

Pedernal

Flint

Side 82 af 126


Engelsk Fransk Tysk Spansk Dansk

Jasper Jaspe Jaspis Jaspes Jaspis

Milky Quartz Quartz Laiteux MilchquarzCuarzo Lechoso

Cuarzo BlancoMælkekvarts

Morion Morion Morion Cuarzo Morión Morion

Mossy Agate

Midge Stone

Mocha Stone

Agate mousse Moosachat Mosagat

Mountain Crystal

Rock Crystal

Cristaux de

RocheBergkristall Cristal de Roca Bjergkrystal

Onyx Onyx Onyx Onice Onyx

Opal Opal Opal Opalo Opal

Phantom

Ghost QuartzFantôme

Phantom

GeisterquarzCuarzo Fantasma Fantomkvarts

Pink Quartz

[Rose Quartz]

Rosa Quarz

[Rosenquarz]Cuarzo Rosado Rosa Kvarts

Plasma Plasma Plasma Plasma

Prase Prase Prasem Cuarzo Prasio Prasem

Prasiolite Prasiolite Prasiolith Prasiolit

Rainbow Quartz

Iris Quartz

Regenborgen-Quarz

IrisquarzCuarzo Arco Iris Regnbuekvarts

Rose Quartz Quartz Rose Rosenquarz Cuarzo Rosa Rosenkvarts

Sard Sardoine Sarder Sardo Sard

Sardonyx Sardonyx Sardonice Sardonyx

Scepter Quartz

<Telescope Quartz>

Quartz-s-

ceptres

Szepterquarz

ZepterquarzCuarzo Cetro Septerkvarts

Smoky Quartz

Cairngorm

Quartz Fumé

Quartz EnfuméRauchquarz

Cuarzo Ahumado

Cuarzo NegroRøgkvarts

Tiger Eye

Tiger's Eye

Crocidolite Quartz

Oeil de Tigre Tigerauge Ojo de Tigre Tigerøje

Makrokrystallinsk variant Mikrokrystallinsk variant Groform Opal Variant

Side 83 af 126

[Navnet anvendes fejlagtigt]<Mere specifikt navn>


Litteratur Kvarts

Michael O'Donoghue

Quartz - Butterworths Gem Books

Butterworth & Co. Ltd. 1987

ISBN 0-408-01462-8

Jaroslav Hyrsl, Gerhard �iedermayr

Magic World: Inclusions in Quartz /

Geheimnisvolle Welt: Einschlüsse im Quarz

Bode Verlag GmbH, Haltern, 2003

ISBN 3-925094-81-4

L. Jung

High Purity Natural Quartz

Part I: High Purity Natural Quartz For Industrial Use

Quartz Technology, Inc.

Liberty Corner, New Jersey, 1992

Ichiro Sunagawa, Hideo Iwasaki, Fumiko Iwasaki

Growth and Morphology of Quartz Crystals: Natural and Synthetic

Terrapub, Tokyo, 2009

ISBN 978-4-88704-146-2

Johann Zenz

Achate / Agates

Bode Verlag GmbH, Haltern, 2005

ISBN 3-925094-85-7

Generel Geologi

C.M.R. Fowler

The Solid Earth - An Introduction to Global Geophysics

Cambridge University Press, Cambridge, 2004

ISBN 0-521-89307-0

Brian J. Skinner, Stephen C. Porter

Physical Geology

John Wiley & Sons, New York, 1987

ISBN 0-471-05668-5

Side 84 af 126

Stenguide - Gemmologi Mineralogi

Anders Futtrup

Ædelstene og mineraler IIEt nemt og overskueligt værk for både stensamlere, alternative behandlere og alle med interesse for sten.Hver sten beskrives med healingtekst, chakra, numerologi, stjernetegn og fysiske egenskaber. Desuden geologiske fakta, hårdheder, mineralklasse, massefylde og beskrivelse. 3 farvefotos af hver sten.Oversigt over fysiske egenskaber.3.000 synonyme stennavne.

L.G. Berry, Brian Mason, R.V. Dietrich

Mineralogy - Concepts, Descriptions, Determinations

W.H. Freeman and Co., San Francisco, 1983

ISBN 0-7167-1424-8

Clifford Frondel

The System of Mineralogy of J.D. Dana. III. Silica Minerals

John Wiley, New York and London, 1962

Ichiro Sunagawa (Editor)

Morphology and Growth Unit of Crystals

Terra Scientific Publishing Company, Tokyo, 1989

ISBN 4-88704-102-9

Hans-Rudolph Wenk, Andrei Bulakh

Minerals - Their Constitution and Origin

Cambridge University Press, Cambridge, 2003

ISBN 0-521-52958-1

Max Bauer

Precious Stones, Volumes I and II Dover Publications Inc., New York, London, 1904,1968 ISBN 0-486-21910-0 ISBN 0-486-21911-9

Cornelius S. Hurlbut, Jr.

Man and Minerals

Random House, New York, 1970

Library of Congress Catalog Card Number 68-28329

Olaf Medenbach, Harry Wilk

The Magic of Minerals

Springer-Verlag, Berlin Heidelberg New York Tokyo, 1977,1985

Side 85 af 126

Stenguide - Gemmologi J ohn Sinkankas

Field Collecting Gemstones and Minerals

Geoscience Press, Tucson, 1988

ISBN 0-945005-00-8

Geologi og Mineralogi

Sidney Ash

Petrified Forest - A Story in Stone

Petrified Forest Museum Association

First Impression, 2005

ISBN 0-945695-11-X

Conger Beasley, Jr., edited by Derek Gallagher

Alibates Flint Quarries National Monument

Southwest Parks and Monuments Association, 2001

ISBN 1-58369-009-3

�icole Grünert

Namibia - Fascination of Geology

Klaus Hess Publishers, Windhoek - Göttingen, 2003

ISBN 3-933117-13-5

Deborah Harden

California Geology

Prentice Hall, New Jersey, 1997

ISBN 0-02-350042-5

Arthur E. Smith, Jr.

Collecting Arkansas Minerals. A Reference and Guide

L.R. Ream Publishing, 1996

ISBN 0-928693-14-7

Side 86 af 126


Stenguide

Side 87 af 126

I beskrivelsen af de enkelte stene er der anvendt billeder med tilladelse fra:

Anders Futtrup


Navn Agat

Alternativt navn

Mineral Information Mikrokrystallinsk Kvarts

Kemisk formel SiO2

Farve Mange

Hårdhed 7

Massefylde 2,60 – 2,65

Refraktivt Index 1,535 – 1,539

Præparering Neutral, Farvet, Varme

Agat er en meget finkornet Kvarts, som adskiller sig fra andre finkor-nede Kvarts varianter ved at dannes i hulrum - især i størknet lava - ogved at have koncentriske bånd.Båndene består i praksis af finkornet Kvarts, grovkornet Kvarts ellerOpal. De kan have forskellig farve, afhængigt af kemiske urenheder el-ler indesluttede små korn af blandt andet lermineraler. En Agat er altsåoftest et blandingsprodukt af flere mineraler medforskellige kemiske og fysiske egenskaber.

Navn Blondeagat

Alternativt navn Blue Lace Agate


Kemisk formel SiO2

Farve Lyseblå, lidt mørkere blå og hvide bånd

Hårdhed 7



Præparering Neutral

Dette er et smukt og spændende materiale med lyseblå, lidt mørkereblå og hvide bånd, som findes i en sprækkefyldning i Dolomit. Styk-kerne er som regel 2-4 cm tykke, men kan i sjældne tilfælde blive optil 10 cm. Den ene side af stykkerne har ofte små 'krystaller', der er enpseudomorfose ('afstøbning') efter et andet mineral. Det er hverkenKvarts krystaller eller 'Agat krystaller' (som ikke findes, da Agat er mi-krokrystallinsk). Materialet sælges ofte under det engelske navn, "BlueLace Agate" (Blå Blonde Agat), men er altså ikke en rigtig Agat, der-imod en båndet Kalcedon. Materialet er kun fundet på farmen Yster-putz sydvest for Karasburg i Namibia.

Side 88 af 126


Navn Botswana Agat

Alternativt navn


Kemisk formel SiO2

Farve Grå med lyserøde/hvide bånd

Hårdhed 7



Præparering Neutral, varme

Oftest relativt små geoder - sjældent over 5 cm i diameter - og derforgenkender man som regel båndenes koncentriske natur.Der findes grå geoder med hvide bånd, som netop viser den gode kon-trast, og geoder med en smule gråt langs ydersiden og vekslende lyse-røde, hvide og farveløse bånd i midten.Botswana Agat kommer selvsagt fra Botswana i det sydlige Afrika.

Navn Mosagat

Alternativt navn


Kemisk formel SiO2

Farve Sort med grønne/brune indeslutninger

Hårdhed 7




Mosagat er bjergartsdannende, ikke ulig Jaspis, og består af Kalcedon(mikrokrystallin Kvarts) med grønne eller brune indeslutninger, derofte overfladisk betragtet ligner plantemateriale.

Indeslutningerne opstår ved at vand, typisk med en smule jern, manganeller opløste mineraler, trænger langsomt ind i Kalcedonen og udfæl-des som små totter, der altså umiddelbart kan ligne plantemateriale,især hvis de er grønne! Det meste Mosagat kommer fra Deccan Plateauet i Indien.

Side 89 af 126


Navn Agat Petrified Wood

Alternativt navn Forstenet træ


Kemisk formel SiO2

Farve Sort med grønne/brune indeslutninger

Hårdhed 7




Forstenet træ er fossilt træ, som har fået det organiske materiale erstat-tet af Agat.Træets celler blev langsomt - over millioner af år - erstattet med kvartsioner der blev til sten, medens træets struktur blev bevaret.Dette skete ofte når lavastrømme dækkede større skovområder.

Navn Akvamarin

Alternativt navn Orientalsk Akvamarin

Mineral Information beryllium aluminium silikat

Kemisk formel Be3Al3[SiO3]6

Farve Blålig eller lys blågrøn transparent

Hårdhed 7,5 – 8,0

Massefylde 2,69


Præparering Varme

Akvamarin er en variant af beryl.Akvamarin forekommer de fleste steder, hvor beryl forekommer mednogle af de bedste fundsteder på Madagaskar, i Ural, Brasilien,Rusland og Sri Lanka.Den er blålig eller lys blågrøn transparent. Dem med en stærk lyseblåfarve er de mest værdifulde.I Brasilien findes klargul beryl, som kaldes akvamarin-krysolit.Hvis der indgår Korund, som giver Akvamarinen dens karakteristiskeblå farve, kaldes den Orientalsk Akvamarin. Akvamarin opvarmesofte for at forbedre den smukke blå nuance. Da farven skyldes jern istenen bliver de himmelblå ved ophedning over 400°, hvorved de kom-mer tæt på den farve, topaser ofte har.

Side 90 af 126


Navn Ametyst

Alternativt navn Amethyst

Mineral Information Makrokrystallinsk Kvarts

Kemisk formel SiO2

Farve Bleg violet til purpurfarvet

Hårdhed 7




Ametyster varierer i farve fra bleg violet til purpurfarvet og kan endvi-dere være flerfarvet med klar eller gul kvarts. Som oftest er spidsen afkrystallen mørkest, og indad mod midten toner den ud i farveløskvarts. Den lilla farve skyldes jern, mangan og titan.De rødlige ametyster stammer først og fremmest fra Uralbjergene. An-dre gode kilder til ametyster er Tyskland, Vestaustralien, Zambia ogNamibia. I Uruguay og Brasilien findes ametyster i hulninger i vulkan-ske bjergarter. Der forekommer ametyster i en række af de amerikan-ske stater. Violette ametyster findes i Canada. De bedste smykkeametyster kommer fra Sri Lanka. Ametyster skifterfarve ved opvarmning, og sten fra forskellige steder får ikke den sam-me farve. Nogle bliver brune, andre gule eller grønne. Farveskiftene eruforudsigelige, og farven kan falme.

Navn Angelit

Alternativt navn Englesten eller Anhydrit

Mineral Information Sulfat

Kemisk formel CaSO4

Farve Hvid, grå eller farveløs men også rød, brun, blå eller violet

Hårdhed 3 – 3,5

Massefylde 2,98



Englesten eller Anhydrit, som den også hedder, er en hvid, grå ellerfarveløs men også blå eller violet krystal med glasglans.Den tilhører mineralklassen sulfater. Den findes i Mexico, Tyskland, Peru og USA.

Side 91 af 126


Navn Apatit

Alternativt navn

Mineral Information Fosfat

Kemisk formel Ca5(PO4)3(F,Cl,OH)

Farve Gul, orange, rosa, grøn, blå, violet, brun

Hårdhed 5




Apatit forekommer i både magmatiske, metamorfe og sedimentæremiljøer på Jorden. De største forekomster af apatit findes i forbindelsemed alkaline indeslutninger, som udgør mindre end 2% af Jordensoverflade.Den allerstørste apatitforekomst på Jorden findes ved Kirovsk på Kola-halvøen i Rusland i tilknytning til et kompleks af alkaline bjergarter.I Grønland findes apatit fra mange forskellige magmatiske geologiskemiljøer. Det er blandt andet fra de alkaline indeslutninger og i særde-leshed fra det ultramafiske kompleks Gardiner i Østgrønland.

Navn Aventurin Grøn

Alternativt navn Grøn Aventurinkvarts


Kemisk formel SiO2

Farve Grøn

Hårdhed 7




Dette er den hyppigste aventurin, som anvendes i smykker. Kvartsenfarves grøn af et grønt mineral, en finkornet klorit. Farve og spil skyl-des forskellige indeslutninger. Derudover findes lag af spredte, mereeller mindre parallelle glimmer-plader i Kvartsen.De giver et vist spil i stenen, men selvsagt kun set fra een retning.

Grøn aventurin kommer fortrinsvis fra Indien.

Side 92 af 126


Navn Bjergkrystal

Alternativt navn


Kemisk formel SiO2

Farve Klar

Hårdhed 7



Præparering Neutral, farvet, varme

Bjergkrystal er blot farveløs Kvarts, typisk i form af hvidlige til mereeller mindre klare krystaller.Man kan sige, at Bjergkrystal er det, der blev tilbage, da alle de flottehavde fået navn. Dette er dog ikke fair, da der findes utroligt flottestykker farveløs Kvarts. Bjergkrystal opfattes ofte som idealet af renog ubeskadiget Kvarts.Flotte grupper af Bjergkrystal finder man især nær Hot Springs i Ar-kansas, USA, Hardangervidda i Norge, Alperne og fra forvitrede peg-matiter i Minas Gerais i Brasilien.

Navn Blackstone

Alternativt navn

Mineral Information

Kemisk formel

Farve Sort

Hårdhed 7

Massefylde

Refraktivt Index

Præparering Farvet, oliebehandlet

Blackstone er en betegnelse, der anvendes for mange forskellige sort-farvede stene.Dette kan eksempelvis være Onyx, Jaspis eller glas.

Mine Blackstone kommer fra Brasilien, og er en Sort Jaspis.Jeg har valgt kun at have den i den matte udgave, da den blanke udga-ve ligner sort Onyx til forveksling (og ofte er det).

Side 93 af 126


Navn Bronsit

Alternativt navn Bronzit

Mineral Information Silikat

Kemisk formel Mg2Si2O6

Farve Hvid, gulbrun, brun, grønlig og grå

Hårdhed 5,5

Massefylde 3,2 -3,4

Refraktivt Index


Bronsit er et metalglinsende brunligt eller grønligt mineral med lidtbronzeagtigt udseende og uigennemsigtig.

Navn Chalcedon

Alternativt navn Kalcedon


Kemisk formel SiO2

Farve Grålig eller blålig





Kalcedon er en mikrokrystallinsk Kvarts, hvor de enkelte krystaller erså små, at de kun kan ses under et mikroskop.Kalcedon er ofte grålig til blålig, men kan have mange forskellige far-ver. Såvel Agat som Onyx er opbygget af tynde lag af Chalcedon.

Side 94 af 126


Navn Chessylite

Alternativt navn Azurit

Mineral Information Karbonat

Kemisk formel 2CuCO3 • Cu(OH)2

Farve Blå


Massefylde 3,77



Azurit har sit navn fra sin azurblå farve. Det Europæiske navn Chessy-lite er fra en berømt Azurit beliggende i Chessy, Frankrig.Det forekommer ofte sammen med grøn Malakit, der kan danne pletterpå Azurit krystaller. De to mineraler forekommer undertiden blandedeeller båndet, og danner det der kaldes Azur-malakit.I nogle forekomster har Azuritten gennemgået en kemisk forandringog er blevet til en Malakit, dog uden at miste Azurit krystallets oprin-delige form.Nogle gange er kun en del af Azuritten ændres til Malakit, medens denanden del forbliver Azurit. sådanne stykker er grønne på den ene sideog blå på den anden.

Navn Chrysopras

Alternativt navn


Kemisk formel SiO2

Farve Lysegrøn





Chrysopras er en utroligt flot, finkornet Kvarts, en varietet af Kal-

cedon. Den har en meget mættet, ren, lysegrøn farve, som skyldes etlille indhold af nikkel. De fleste forekomster ligger i Australien.

Side 95 af 126


Navn Citrin

Alternativt navn


Kemisk formel SiO2

Farve Lys gul, gyldenbrun

Hårdhed 7




Citrin er en gennemsigtig gul varietet af kvarts. Minerallet anvendessom smykkesten, men meget af det, der handles som citrin, er opvar-met ametyst, da citrin i naturen ikke er så almindelig som ametyst.

Ægte Citrin kan også være varmebehandlet for at opnå den ønskedefarve.

Navn DZI Tibetansk

Alternativt navn


Kemisk formel SiO2

Farve




Præparering Neutral, farvet

(Udtales Zee) er et tibetansk ord til at beskrive en mønstret agat sten afprimær cylindrisk form. Disse sten var ætset sort-hvid eller brun-hvide,med symboler bestående af cirkler, ovaler, kvadrater, bølger, linjer ogforskellige andre symbolske mønstre. For tibetanerne repræsentererhver af disse symboler en specifik betydning. De er værdifulde for ti-betanerne, da de tilskrives mange fascinerende historier om deresmystiske magt. DZI perler spiller en vigtig rolle i tibetansk kultur. Deer fundet også i nabolandene omkring Tibet. I oldtiden var DZI perler-ne kostbare smykker, som blev brugt til byttehandel. Tibetanerne trorDZI perler besidder magt til at skabe god indflydelse i forbindelse medbeskyttelse, velfærd, tiltrække rigdom, fremme et godt helbred og be-skytter mod det onde.

Side 96 af 126


Navn Feldspat

Alternativt navn Feldspar


Kemisk formel KAlSi3O8 - NaAlSi3O8 – CaAl2Si2O8

Farve Hvid, grå, blålige, grønne og gule farver

Hårdhed 6 – 6,5

Massefylde 2,6



Feldspat er et bjergartsdannende mineral. Det er vidt udbredt i alleslags bjergarter.Flere forskellige feldspat anvendes som smykkesten, enten på grund afderes farve eller på grund af særlige lysvirkninger.Amazonit er en grøn uigennemskinnelig Feldspat, der især forekom-mer i druser og hulrum i pegmatiter. Den bedste Amazonit fås fra Bra-silien, Numibia, Norge, Rusland og USA.Labradorit er mineralogisk en plagioklasfeldspar med op til 70 % anor-hit. Som smykkesten mener man en Feldspat, der labradoriserer, dvs.udviser et særligt farveskifte med blålige, grønne og gule farver.

Navn Fluorit

Alternativt navn

Mineral Information Halogen

Kemisk formel CaF2

Farve Farveløs, Hvid, gul, orange, rød, grøn, blå, violet

Hårdhed 4

Massefylde 3,18



Fluorit er et utroligt smukt mineral, som kan antage mange farver,være transparent, båndet og desuden have indeslutninger af fx pyrit ogturmalin.Ved dannelsen af Fluorit er tilstedeværelsen af flussyre, HF, nødven-dig. Under afkølingen af et magma, hvor der også er calcium til stede,kan mineralet dannes.Fluorit dækker stort set hele farvespektret, men der er nogle farvevari-anter, der er mere eftertragtede end andre! De røde er temmelig sjæld-ne og derfor også dyre i handlen.En del af det meget æblegrønne, kinesiske materiale, der har været påmarkedet de seneste år er også ganske godt med prismæssigt, menmere almindeligt forekommende.

Side 97 af 126


Navn Fossil Bone

Alternativt navn Forstenet ben


Kemisk formel SiO2

Farve

Hårdhed 7




Forstenet ben er fossilt ben, som har fået det organiske materiale er-stattet af Agat.

Benets celler blev langsomt - over millioner af år - erstattet med kvartsioner der blev til sten, medens benets struktur blev bevaret.

Det stammer oftest fra ryghvirvler, ribben, Kæbeknogler, led og krani-er, fra forhistorisk hvaler, delfiner, marsvin, søløver eller sæler.

Navn Goldstone

Alternativt navn Golden sand, blue sand, green sand

Mineral Information

Kemisk formel

Farve Rødbrun, blå, lilla og grøn



Refraktivt Index 1,53

Præparering Fabrik

Goldstone er en slags glas med kobber eller kobbersalte skabt underspecielle ilt-betingelser.Under normale ilt-betingelser vil kobber ionerne smelte i Silica for atfremstille et blålig/grønt gennemsigtigt glas. Når massen smelter underreducerede ilt-betingelser, forbliver kobberet i atomar isolation ogbundfældes i små krystallinske klynger. Den mest almindelige Gold-stone giver illusion af at være rødlig-brun, selv om farven i virkelighe-den kommer fra kobber krystaller, da glas i sig selv er farveløs. Andrevarianter kan være blå eller violette og i sjældnere tilfælde grønne.Goldstone blev udviklet i Venedig i slutningen af det 17. århundrede.

Side 98 af 126


Navn Granat

Alternativt navnRhodolite, Hessonite, Tsavorite, Uvarovite, Demantoid, Pyrope, Spessartite


Kemisk formel Ca3Al2(SiO4)3

Farve Rød, orange, rosa, grøn, brun, violet, sort


Massefylde 4,2



Granat forekommer i alle farver undtagen blå, og de fleste sorter eropkaldt efter deres farve. Rhodolite er en lilla rød, Hessonite er navnet for en orange, kanel, el-ler rosa variant.Tsavorite er navnet på mørkegrønne. Uvarovite og Demantoid erogså grønne sorter. Pyrope granater er lilla rød, orangerød, purpur eller mørk rød. Spessartite granater spænder fra gul og orange gennem rød til rødbruntil mørk sort / brun. Granat findes i Norge, Sri Lanka, Canada, Zimbabwe og Kenya.

Navn Howlit

Alternativt navn

Mineral Information Borosilikat

Kemisk formel Ca2B5SiO9(OH)5

Farve Hvid eller grålig

Hårdhed 3,5




Howlit er ikke særligt almindeligt mineral - et borosilikat - som findesi beherskede mængder i USA, New Zealand, Rumænien og et par an-dre steder.Massiv, mere eller mindre hvid Magnesit kommer fra mange stedet,men i praksis kommer det meste af Verdens Magnesit til slibe-brug fradet sydlige Zimbabwe transporteres til Sydafrika, hvor det omdøbes tilHowlit. Noget slibes og farves i Sydafrika, andet transporteres til Asi-en, hvor det slibes og eventuelt farves. Noget af den slebne, farvede Magnesit, kaldet Howlit, omdøbes tilTurquenit og sælges som billig Turkis erstatning.Påvisning af Magnesit: Kom et par dråber saltsyre på stenen. Hvis detbruser, er stenen en Magnesit.

Side 99 af 126


Navn Hypersthene

Alternativt navn


Kemisk formel (Mg,Fe)SiO3

Farve

Hårdhed 5,5

Massefylde 3,35



Hypersthene er en silikat - fra mineralgruppen af pyroxener. Navnetstammer fra det græske (hyperaktive: over; stenose: kraft) Dette henviser til, at Hypersthene er hårdere end det kemisk beslæg-tede mineral Bronzit.Hypersthene indeholder fra 30 til 50% mere jern end Bronzit.

Navn Hæmatit

Alternativt navn Blodsten

Mineral Information Jern oxid

Kemisk formel Fe2O3

Farve Kompakt stålgrå, sort

Hårdhed 6,5




Hæmatit også kaldet Blodsten. Det er en jernoxid der udvindes i for-bindelse med jernmalm.Det er meget varierende i sit udseende, det kan være rødbrunt, mørke-grå, sølvgrå eller sort. Ofte med rødbrune striber. Det er et meget ud-bredt mineral. Det kan nævnes, at der findes store forekomster i Grøn-land.Bemærk: Det hæmatit der sælges som Magnetisk Hæmatit, er synte-tisk fremstillet, og har intet med Hæmatit at gøre.

Side 100 af 126


Navn Iolit

Alternativt navn Cordierit, vand safir


Kemisk formel (Mg,Fe)2Al3(Si5AlO18) til (Fe,Mg)2Al3(Si5AlO18)

Farve Lilla, blå





Iolit også kaldet Cordierit eller forædlet Dichroic er et hyppigt fore-kommende mineral fra klassen af mineralske silikater. Med sin smuk-ke lilla-blå farve, bliver den ofte forvekslet med blå safir, og kaldesderfor også "vand safir." De vigtigste forekomster er i Sri Lanka, Indien, Madagaskar og Bur-ma. Ellers kan man finde dem i distriktet Madras i Canada, USA og idet sydvestlige Afrika.

Navn Jade Bowenit (Ny Jade)

Alternativt navnAlle farvede jader er det man kalder �y Jade. Det er faktisk en Bowe-nit, der er en Serpentin variant.


Kemisk formel (Mg,Fe2+)3Si2O5(OH)4

Farve Alle farver




Præparering Farvet

Jade er en betegnelse, der bruges om to forskellige bjergarter, der be-står af forskellige krystalliserede mineraler. De to slags jade er �efrit og Jadeit. Det er kun Jadeit, der må beteg-nes Jade, men Nefrit sælges ofte under navnet Jade. Fordi de beggeblev brugt i sten- og bronzealder kulturer med samme formål og debegge er næsten lige så hårde som kvarts, meget slidstærke og medsmukke farver og nemt kan formes, var det ikke før end i det 19'endeårhundrede at en fransk mineralog opdagede at "jade" faktisk var toforskellige materialer.

Side 101 af 126


Navn Jade Jadeit

Alternativt navn

Mineral Information Silikat Kryptokrystallinsk

Kemisk formel NaAlSi2O6

Farve Hvid, grøn, lilla, pink, brun, gul, grå og sort

Hårdhed 7



Præparering Farvet

Jadeite kan findes i metamorfe bjergarter i småsten og klippestykker.Nogle klippestykker har dannet en brun hud på grund af vejrliget, ogdette kunne indarbejdes i udskæringer og bearbejdede stykker. Den største leverandør af jade er Burma, som har givet Kina den gen-nemskinnelige Imperial Jade i mere end to århundreder. Historisk set var Guatemala storleverandør af jade til de mellemameri-kanske indianere. Jadeite forekommer også i Japan og Californien (USA)

Navn Jade Nefrit

Alternativt navn

Mineral Information Silikat Kryptokrystallinsk

Kemisk formel NaAlSi2O6 Ca2(Mg,Fe)5(OH)2(Si4O11)2

Farve Grøn, gulbrun, creamebrun, grå, sort

Hårdhed 6,5



Præparering Farvet

Nefrit, er en anden slags jade siden 1863. Det bliver fundet som aggregater af fiber amfibole krystaller. Disse udgør en sammensat struktur hårdere end stål, og er skyld i Ne-frits popularitet som et materiale til udskæring - først til våben og se-nere til ornamentering

Side 102 af 126


Navn Jade Rainbow Soocho

Alternativt navnAlle farvede jader er det man kalder �y Jade. Det er faktisk en Bowe-nit, der er en Serpentin variant.


Kemisk formel (Mg,Fe2+)3Si2O5(OH)4

Farve Alle rødlige farver




Præparering Varme

Soocho Jade er en varmebehandlet "Ny Jade" , der faktisk er en Bowe-nit, der er en Serpentin variant. Det ses også stavet:Souchow/Suzhou/Suchow/Soo Chou. Det er opkaldt efter den kinesiske by Suzhou, der ligger ved Yangtzefloden.

Navn Jaspis

Alternativt navn Jasper

Mineral Information Oxider

Kemisk formel

Farve Alle




Præparering Farve

Jaspis er en meget finkornet Kvarts, men adskiller sig fra andre finkor-nede Kvarts varianter ved at være bjergarts-dannende og ikke blot ud-fylde hulrum eller sprækker. Jaspis indholder ofte korn af ler-mineralereller jern-oxider, der danner mønster og farve.Jaspis som smykkesten er netop karakteriseret ved at være uren - hvis

den var helt ren, finkornet Kvarts, ville stenen være hvid til grålig og

relativt uinteressant. Jaspis forekommer ofte ret lokalt, som masser

der er fra nogle meter til nogle få hundrede meter, der er afsat i ældre,

omdannede sedimenter eller lavaer. Farve og mønster er i særdeles-

hed meget lokaliserede - begge kan skifte dramatisk, fra rød til gul, fra

ensfarvet til båndet, inden for få meters afstand. �etop det gør Jaspis

til et spændende materiale, da der altid er noget ny at se på.

Side 103 af 126


Navn Jaspis Poppy / Jaspis Brecciated

Alternativt navn Jasper


Kemisk formel

Farve Alle




Præparering Farve

Dette er en rigtig Jaspis med indeslutninger af forskellig farve, sikkertpå grund af lermineraler.

Navn Jaspis Dalmatiner

Alternativt navn Jasper, Dalmatinerjaspis


Kemisk formel

Farve Alle





Stenen består fortrinsvis af fine korn af Kvarts - og er derfor ikke enJaspis.Hvis man betragter en Dalmatinerjaspis nøje, ser man tydelig små bei-ge til farveløse Kvarts-korn. Hvert lille korn er en krystal af Kvarts ogkornene er hæftet sammen ved at vokse tæt mod hinanden. Dalmati-nerjaspis er altså en sandsten, en bjergart som består af tæt sammenkit-tede sandkorn. I Dalmatineren findes sorte pletter over hele stenen.Disse består af Amphibol.

Side 104 af 126


Navn Jaspis Leopard

Alternativt navn Jasper, Leopardjaspis


Kemisk formel

Farve Alle





Smuk sten med pletter, der har røde, sorte eller gule, koncentriskebånd.Dette er en vulkansk bjergart - en Rhyolit - der ofte har hulrum, somkan fyldes af mineraler. Rhyolit er en Kvartsrig bjergart med op til60% Kvarts, men indeholder også meget andet, eksempelvis feldspat.Leopardjaspis findes kun i Utah og i Mexico.

Navn Jaspis Silverleaf

Alternativt navn Jasper, sølvblad


Kemisk formel

Farve Alle





En lysegrå, mørkegrå eller sort sten lyder ikke spændende til smykker,men Silverleaf er en undtagelse.Dette er en rigtig Jaspis, som indeslutter små korn af andre mineraler,fordelt i tynde, skarpt adskilte lag og bånd, som giver et meget spæn-dende mønster. Det Silverleaf mangler i farve, har den helt bestemt imønster.Stenen findes kun på en enkelt farm nær Griekwastad i Sydafrika.

Side 105 af 126


Navn Karneol

Alternativt navn Carneol


Kemisk formel SiO2

Farve Rødlig, gyldenbrun




Præparering Neutral, farve, varme

Agat er en meget finkornet Kvarts, som adskiller sig fra andre finkor-nede Kvarts varianter ved at dannes i hulrum - især i størknet lava - ogved at have koncentriske bånd.Båndene består i praksis af finkornet Kvarts, grovkornet Kvarts ellerOpal. De kan have forskellig farve, afhængigt af kemiske urenheder el-ler indesluttede små korn af blandt andet lermineraler. En Agat er altsåoftest et blandingsprodukt af flere mineraler med forskellige kemiskeog fysiske egenskaber.

Karneol Er en rød Agat. Staves også "Carneol"

Navn Kinesisk mat Onyx

Alternativt navn

Mineral Information

Kemisk formel

Farve Sort

Hårdhed 5,5


Refraktivt Index

Præparering Farve, fabrik

Kinesisk mat Onyx er en betegnelse, der anvendes for imiteret onyxfremstillet af glas.På det internationale marked er al kinesisk mat onyx lavet af dette ma-teriale.Det er en meget flot perle, der til forveksling ligner mat Blackstone,men den bliver ikke grå ved udtørring.

Side 106 af 126


Navn Koral

Alternativt navn Bambus koral, Skum koral (Sponge Coral)


Kemisk formel CaCO3

Farve Hvid, rosa, rød, orangegul, blå, sort




Præparering Neutral, farve, voks, blegning

Koraller bliver tit forvekslet med at være klipper eller planter, men erfaktisk sammensat af bittesmå dyr kaldet koralpolypper.

Med koral mener man disse små dyr og de kalkskeletter de efterlader,når de dør.

Svampekoral (Corallium rubrum) er et naturligt organisk stof, der an-ses for at være et relativt nyt produkt til anvendelse i smykker.Svampekoral er ikke en truet art men er opdrættet og ikke fjernes fraKoralrev.

Røde koraler er farvet og poleret. Koraler er et blødt materiale, og er

derfor ikke egnet til smykker, der udsættes for slid.

Side 107 af 126


Navn Kvarts

Alternativt navn

Agat Ametyst Aventurin BjergkrystalCitrin Chrysopras Heliotrop Jaspis Karneol KatteøjeMosagat Onyx Rosenkvarts RutilkvartsRøgkvarts Sardonyx Tigerøje


Kemisk formel SiO2

Farve

• Farveløs: Bjergkrystal• Violet: Ametyst• Gul, Gylden: Citrin• Lemon: Lemonkvarts• Brun, Grå: Røgkvarts• Pink: Rosenkvarts• Grøn: Praseolit• Blue, grøn: Aventurin Kvarts• Rød: Rubinkvarts• Mælket: Mælke kvarts

Hårdhed 7

Massefylde 2,6


Præparering

• Blegning: Lysning af Tigerøje• Oliering: Øgning af klarhed• Farvning: Alle farver• Varme: Cracked Agat• Bestråling: Lys og mørk pink

Kvarts er, efter mineralet feldspat, det mest almindelige mineral påJordens overflade. Det findes i stort set alle geologiske miljøer og ibåde sedimentære, metamorfe og magmatiske bjergarter.Ren kvarts er farveløs, men tilstedeværelsen af små mængder af andregrundstoffer, som f.eks. titan, nikkel og jern, kan farve mineralet.Mange kvartsvarieteter bruges som smykkesten, men dette er kun ermeget lille område indenfor anvendelsen af kvarts. På grund af detsstore hårdhed, dets høje indhold af silicium, er det meget brugt i indu-strien til alt fra glas, slibemiddel og cement.

Side 108 af 126


Navn Kvarts Lemon

Alternativt navn Lemonkvarts


Kemisk formel SiO2

Farve Lemon

Hårdhed 7

Massefylde 2,6



Lemonkvarts er den lemon gule varietet af kvarts. Den er mere lemon ifarven end en Citrin, der har toner af orange i sig. Såvel Citrin somAmetyst hører til Kvarts familien.

Nogle kalder fejlagtigt Prasiolit for Lemonkvarts - Prasiolit har engrøn tone, og bliver også kaldt Grøn Ametyst.

Navn Kvarts Rosen

Alternativt navn Rosenkvarts


Kemisk formel SiO2

Farve Rosa

Hårdhed 7

Massefylde 2,6



Kvarts med en tydelig lyserød eller rosa farve kaldes Rosenkvarts,men farven varierer meget afhængigt af materialets egenskaber og op-rindelse. Den klassiske forklaring af farven henviser til indeslutningeraf andre mineraler, enten uidentificerede fosfater eller mineralet Rutil.Man ved, at noget Rosenkvarts falmer, andet synes at bevare farven.Farven i stabil Rosenkvarts skyldes Rutil i meget fine nåle og det me-ste Rosenkvarts har faktisk stabil farve. Det gælder det meste massiveRosenkvarts fra Brasilien, Madagaskar, Namibia og Sydafrika.

Side 109 af 126


Navn Kvarts Rubin

Alternativt navn Rubinkvarts


Kemisk formel SiO2

Farve Rødlige farver

Hårdhed 7

Massefylde 2,6



Som navnet siger, er det en rød sten.

Rubinkvarts er faktisk en året sten, der findes i mange farver, så sommauve, hvid, sort og brun.

Den farvefulde kvarts forekommer naturligt og bliver minet direkte påjordens overflade.

Navn Kvarts Rutil

Alternativt navn Rutilkvarts


Kemisk formel SiO2

Farve Klar, grå

Hårdhed 7

Massefylde 2,6



Kvarts er udover at være én af jordskorpens hovedkomponenter og enbetragtelig bestanddel i mange bjergarter også et uhyre almindeligtanvendt mineral i smykkeindustrien. Rutil, TiO2, - den krystalliske form af naturligt titanium dioxid - er etret almindeligt forekommende mineral i kvarts. Det er ét af tre poly-morfer (dvs. mineraler med samme kemiske sammensætning, men for-skellige strukturer); de to andre er anatas og brookit. Rutil optræder som fine nåle og kan antage farverne guld, sølv, brun,rød og sort. Af og til ser man nålene stikke helt ud af kvartsen; man si-ger, at de er dannet protogenetisk dvs. før mineralet (her kvartsen),som efterfølgende er vokset over rutilen. De fleste faste indeslutningerer – i modsætning til gas og væskeindeslutninger protogenetiske, somdet ses f.eks. ved Rutil eller Turmalin, der rager ud af kvartsen.

Side 110 af 126


Navn Lava

Alternativt navn

Mineral Information Glas og mineraler, Silikat

Kemisk formel SiO2

Farve Sort, grå

Hårdhed 7

Massefylde 2,6


Præparering Neutral, bleget, farvet

Lava er smeltet stenmasse på jordoverfladen (hedder magma idybden). Lava bruges også om det størknede materiale.Lava flyder ud af vulkanen under udbrud og størkner, når den afkøles.Lava kan strømme adskillige kilometer fra selve vulkanudbruddet.Hvis overfladen størkner og der stadig er bevægelse i lavaen, kan over-fladen minde om 'kakaoskind'. Det kaldes for reblava eller helluhraun

på islandsk. Hvis det størknende lava forstyrres meget, kan det flyden-de og faste lava rekombineres i et kaotisk materiale, kaldet bloklava el-ler apalhraun på islandsk. Hvis lava kommer frem under vandet, skerder en lynkøling af overfladen og der dannes pudelava.Lava til smykkefremstilling er ofte voksbehandlet, ellers kaldes det rålava.

Navn Lapis Lazuli

Alternativt navn Lapislazuli


Kemisk formel Na8[Al6Si6O24]S2

Farve Blå nuancer





Denne blå bjergart var oldtidens mest skattede ædelsten.Den anvendes som smykkesten og til farvestoffet ultramarin.Når der i bibelen eller i skrifter fra oldtiden skrives om Safir, menesder Lapis Lazuli.De smukkeste eksemplarer findes i Afghanistan.Derudover findes Lapis Lazuli i Chile, Kina og Sibirien.Man har fundet lyseblå lapis Lazuli i Grønland, og borgmesteren iSukkertoppen (Manitsoq) har stene som pynt i sin borgmesterkæde.

Side 111 af 126


Navn Larvikit

Alternativt navn


Kemisk formel Na[AlSi3O8]Ca[Al2Si2O8]

Farve Gråblå

Hårdhed 4,5




En gråblå bjergart med grove korn. Består næsten udelukkende af tomineraler, nemlig feldspat (de grå- og blålige korn) og pyroxen (demørke korn).

Larvikit er dannet ved størkning af magma dybt nede.Fjelde af Larvikit findes kun ved Oslo-fjorden, omkring byen Larvik.

Navn Lepidolit

Alternativt navn Lilalite (1700 tallet)


Kemisk formel K(Li,Al)3(Si,Al)4O10(F,OH)2

Farve Lilla-grå til rosa

Hårdhed 2,5




Det er et sjældent mineral, der er en meget vigtig kilde til fremskaf-felse af litium, verdens letteste metal..Lepidolit har et lagdelt litium-aluminium-silikat lag.Findes i Rusland, USA, Brasilien, Zimbabwe, Madagaskar, Finland,Italien og Australien.

Side 112 af 126


Navn Malakit

Alternativt navn


Kemisk formel Cu2CO3(OH)2

Farve Grøn


Massefylde 4,05



Malakit er det mest almindelige af de sekundære kobbermineraler oger altid bleggrønt til mørkegrønt i farven.Malakit dannes ved forvitring af andre kobbermineraler, og findes der-for i oxidationszonen af kobbermalmsforekomster.Malakit bruges både til udvinding af kobber og især smukt båndet ma-lakit anvendes som smykkesten.I dag kommer det malakit, der anvendes til smykker, fra Congo.

Navn Marmor

Alternativt navn


Kemisk formel

Farve

Hårdhed

Massefylde

Refraktivt Index

Præparering Neutral , farvet

Marmor er en særligt hård, metamorf kalkstensart.Den består primært af kalk og aflejringer fra dyr og planter, som sidenhen er blevet komprimeret under stort tryk og varme.Matrix er en marmorart fra Brasilien.

Side 113 af 126


Navn Månesten

Alternativt navn Moonstone, Feldspat


Kemisk formel K[AlSi3O8]

Farve Farveløs, gullig, rødlig, brunlig, blålig





Månesten har et blåligt eller hvidligt skær, som bevæger sig hen overstenen, når den drejes i lyset. Fænomenet kaldes adularescens, Måne-sten kan bestå af den kaliumrige alkalifeldspat adular, men hyppigst erde opbygget af vekslende, tynde plader af kalifeldspat og albit.Lysvirkningen skyldes reflekser på disse grænseflader.Månesten fra Sri Lanka er oftest næsten farveløse, mens månesten fraIndien kan være grønne, gullige eller brune.Der findes også månesten i andre lande, f.eks. Grønland, Danmark(Bornholm), Norge og Østrig.

Navn Obsidian

Alternativt navn


Kemisk formel

Farve Sort





Obsidian er skabt ved, at vulkansk lava er kommet i kontakt med vand.Lava flyder ofte ud i en sø eller et ocean, og bliver derved hurtigt afkø-let. Denne proces skaber en glasagtig struktur i stenen.Jern og Magnesium giver stenen en mørk grøn til sort farve. Obsidianfindes i mange varianter, der kan indeholde små luftbobler, der er pla-ceret langs lag, der blev dannet da lavaen endnu var flydende. Dissebobler kan give interessante effekter, så som gyldent skin (Rainbow

Obsidian), eller snowflake effekt.Snowflake er obsidian med hvide snefnug af krystalliserede mineraler.Snefnuggene består for det meste af minerallerne Cristobalit og Forste-rit, men kan principielt indeholde de fleste mineraler, man finder i ba-salter.

Side 114 af 126


Navn Onyx

Alternativt navn Onyks


Kemisk formel SiO2

Farve Farvet sort




Præparering Farvet

Onyx er ligesom Agat opbygget af vekslende tynde lag af Kalcedon,men lagene i onyx er mere eller mindre planparallelle. Onyx i snævre-re forstand veksler mellem sorte og hvide lag.Sort Onyx er ofte farvet for at fjerne eventuelle små hvide striber.

Navn Opal

Alternativt navn


Kemisk formel SiO2 - nH2O

FarveFarveløs, lys gul, lys rød, grå eller sort.Kan reflektere alle regnbuens farver.




Præparering Neutral, olie, voks, plastic

Opal blev dannet mange millioner år siden, da en kombination af silicaog vandet flød ind i revner og mellemrum i jorden.

Det hærdede gradvis for at blive opal.

Opals indeholder vand, hvilket gør dem meget følsomme over for var-me.

Side 115 af 126


Navn Prase

Alternativt navn Prasem


Kemisk formel SiO2

Farve Grøn

Hårdhed 7




Prase er en sjælden grøn kvarts type, der kun findes i Afrika

Navn Perle - Ferskvand

Alternativt navn Ferskvandsperle, Biwa

Mineral Information Calcium karbonat

Kemisk formel

Farve Hvid, creme, lyserød

Hårdhed 3

Massefylde 2,71


Præparering Neutral, farvet, bleget, bestrålet

Kulturprocessen med ferskvandsperler finder sted over en periode påfra seks måneder til tre år eller mere. Det bløddyr der producerer ferskvandsperler (både natur-og kulturper-ler) er muslinger, der lever i floder og vandløb. I modsætning til, hvad der er standard procedure for dyrkning afsaltvandsperler, anvendes perler sjældent til kernen. I stedet er langt størstedelen af ferskvandsperler kun "væv kerneholdi-ge". Dette betyder, at kun muskelvæv anvendes, og at de fleste af dederaf følgende perler er sammensat af Nacre.

Side 116 af 126


Navn Perle - Saltvand

Alternativt navn Saltvandsperle, Akoya, Tahiti, South Sea

Mineral Information Calcium karbonat

Kemisk formel

Farve Hvid, creme, lyserød, grålig, sort

Hårdhed 3

Massefylde 2,71


Præparering Neutral, farvet, bleget, bestrålet

Østers, enten indsamlet i naturen, eller som det er mere almindeligt idag, er opdrættet i kontrollerede faciliteter, bliver åbnet i et laboratoriefor at få indsat kernen af perlemor. Højkvalificerede "kirurger" udførerindsættelsen af perlen i muskelvævet på dyret, idet man fremmer over-levelse ved at minimere interne skader. I modsætning til ferskvandbløddyr, der accepterer snesevis af implanteringer, kan de flestesaltvandsarter kun acceptere en eller to. Dette forklarer delvist pris-forskellen.

Navn Pyrit

Alternativt navn


Kemisk formel FeS2

Farve Messinggul, sølvfarvet


Massefylde 5,02



Pyrit er et mineral der hører til sulfiderne. Det kaldes også svovlkis el-ler narreguld.Det er en sammensætning af Jern og Svovl og findes over hele jorden.Oftest forekommer det som korn i andre bjergarter, men det forekom-mer også som store, kubiske krystaller. Pyrit hører til de "hårdere" mi-neraler. Farven er messinggul eller sølvfarvet.Pyrits glans er metallisk. Stregfarven er grønbrun. Stenen er svageremagnetisk efter opvarmning.

Side 117 af 126


Navn Rhodocrosit

Alternativt navn Inka Rose


Kemisk formel MnCO3

Farve Rosa, rød, orange-brun, rosa-violet





Navnet kommer efter det græske rhóndon, der betyder rose, og chro-

sis, der betyder farve. Rhodocrosit er altså en rosenfarver sten Rhodo-

crosit eller Inka Rose, som den også kaldes, findes kun i Argentina.

Navn Rhodonit

Alternativt navn


Kemisk formel CaMn4[Si5O15]

Farve Orange, rosa, rød





Rhodonit er en mangan silikat, som dannes ved metamorfose, opvarm-ning af eksisterende bjergarter under tryk.

Rhodonit er som regel rosa men kan være mørkerødt. Massiv Rhodonitgennemskæres ofte af sorte partier eller linier, som giver en flot kon-trast.I vore dage kommer det meste Rhodonit til smykker fra New SouthWales i Australien.

Side 118 af 126


Navn Rhyolit

Alternativt navn Liparit, Regnskovs Jaspis


Kemisk formel 70% SiO2

Farve Hvid, grå, grønlig, rødlig eller brunlig


Massefylde

Refraktivt Index


Rhyolit er meget rig på kvarts og svarer i sin kemiske og mineralogi-ske sammensætning til Granit. Desuden indeholder Rhyolit også Biotitog Hornblende.Det forældede navn for Rhyolit er Kvarts Porfyr. Rhyolit bliver un-dertiden også kaldet Liparit.Rhyolit er som regel forholdsvis lyse sten. Grå, lys grøn eller røde nu-ancer dominerer. Betydeligt mængder af denne sten findes næsten altidi nærheden af eller inde i store centralvulkaner, for eksempel omkringTorfajökull i Island.

Navn Sardonyx

Alternativt navn


Kemisk formel SiO2

Farve sort/hvid/brune bånd

Hårdhed 7

Massefylde 2,61



Sardonyx er sammensat af Sard og Onyx.Sarden er en brun Karneol og Onyx en sort/hvid sten.Sardonyx er derfor en sten med sort/hvid/brune bånd.

Den hvide farve kan til tider være lyseblå, og den brune være over iden røde farve.

Side 119 af 126


Navn Seraphinit

Alternativt navn


Kemisk formel H8 Mg5 Al2 Si3 O18

Farve Grøn



Refraktivt Index


Seraphinit er en Clionchlore af chlorit familien.Den er utrolig flot med sit sølv-hvide skinnende mønster på en hav-grøn bund.Den kommer fra minerne "Korshunovskaia", som er beliggende ikkelangt fra Baikal-søen i det østlige Sibirien.

Navn Sesame Sort/Rød

Alternativt navn


Kemisk formel SiO2

Farve sort/hvid/brune bånd


Massefylde 2,6

Refraktivt Index


En mørk grå Kvarts-diorite fra Prækambrium perioden. Kvarts Dioriteer en medium til mørk grå, medium til groft kornet klippesten. Den be-står hovedsageligt af feldspat, noget kvarts, og en mængde mørke mi-neraler (ca. en tredjedel). De mørke krystaller er normalt Hornblende og Biotit, med en smulePyroxene.

Side 120 af 126


Navn Shell - Musling

Alternativt navn Muslingeskal

Mineral Information

Kemisk formel

Farve Hvid

Hårdhed

Massefylde

Refraktivt Index

Præparering Bleget, farvet

De hvide Shell perler bliver udskåret, formet og poleret fra skallen afen stor musling med tyk skal.Dette ikke at forveksle med Southsea Shell perler, der bliver skabtved, at man mange gange dypper en lille perle i pulveriseret perlemoropløst i et bindemiddel.

Navn Sodalit

Alternativt navn


Kemisk formel (Na4Al3(SiO4)3Cl)

Farve Blå, violet





Sodalit hvis navn skyldes natriumindholdet, findes i forskellige farver,men kun den blå anvendes som smykkesten.Sodalit ligner Lazurit meget, og begge indgår i Lapis Lazuli.Sodalit kan have hvide bånd af calcit og kan bruges til udskæringer.Sodalit forekommer ofte som store masser i magmabjergarter. Den fin-des især i Brasilien, Canada, Italien, Namibia og USA.

Side 121 af 126


Navn Staurolit

Alternativt navn


Kemisk formel Fe2Al9Si4O22(OH)2

Farve Brunlig





Staurolit er kendt for sine dobbelte krystaller i form af et kryds. Detsnavn stammer fra græsk og betyder Kors.Den var tidligere de kristnes symbol på korset og for held.

Navn Sugilit

Alternativt navn Royal Azel, Luvulite


Kemisk formel KNa2(Fe,Mn,Al)2Li3Si12O30

Farve Gullig, brunlig, Lys lavendel, dyb violet





Sugilit varierer i farve fra dyb violet til lys lavendel og endda til tiderogså som blåviolette. Den polerede sten er for det meste opak med ennæsten voksagtig glans.Den blev opdaget i 1944 i Japan af professor Kenici Sugi, hvorfra Su-gilit har fået sit navn.Den har også været også kendt som "Royal Azel" og "Luvulite."Den har haft en fænomenal vækst i popularitet og kan med held anven-des i smykkedesign sammen med Turkis, malakit og koral.

Forekomster: Australien, Italien, Japan, Canada, Sydafrika, Tajikistan

Side 122 af 126


Navn Sunstone

Alternativt navn Aventurin Feldspat og Heliolit


Kemisk formel

Farve Rødlig-orange, grøn, blå





En varietet af feldspat, ligesom Labradorit, men med en orange/brunbaggrundsfarve, og indeholder små hæmatit krystaller som får den tilat funkle.Andre navne er: Aventurin Feldspat og Heliolit.

Forekomster: Canada, Indien, Rusland, Sverige, Sri Lanka, USA

Navn Tigerøje

Alternativt navn Okseøje, Falkeøje


Kemisk formel SiO2

Farve Gyldengul, brunlig

Hårdhed 7



Præparering Neutral, varmebehandlet

Tigerøje er en flot og spændende smykkesten. Det er en fibrøs Kvarts,der som oftest er gyldenbrun, men kan også være blå, teglrød, blå oggylden og sjældent grønlig.Tigerøje findes kun få steder i Verden og det meste kommer fra Syd-afrika. Tigerøje har altid været dyrere end de gennemsnitlige smykke-sten. Det skyldes, at senen er efterspurgt, men også at den forekommersporadisk i små forekomster.Gylden Tigerøje: Den traditionelle Tigerøje med gylden farve, spæn-dende fra grålig med svagt grønlig tone over gullig, varm gylden tilbrun.Blå Tigerøje: Forkislet blå asbest. Meget flot, mættet, mørkeblå farve.Rød Tigerøje: Hvis gylden Tigerøje varmes til ca. 400 grader omdan-nes jern oxiderne til rødbrun Hæmatit og Tigerøje får en teglrød farve,men bevarer katteøje-effekten.

Side 123 af 126


Navn Tektit

Alternativt navn

Mineral Information Har ikke dannet krystaller

Kemisk formel

Farve Sort, grå, brunlig


Massefylde 2,5

Refraktivt Index


Tektit ørering

Tektit (fra græsk tektos, smeltet) er naturlige glasklumper op til et parcentimeter i størrelse.De fleste forskere hævder, at de blev dannet som følge af store meteo-ritnedslag på Jordens overflade.Teorien er, at en meteorit ved nedslag har smeltet materiale fra jordensoverflade og sendt det op til flere hundrede kilometer op i luften, hvil-ket betyder, at den skal have rejst gennem rummet (hvilket forklarerdens tørhed). Det Smeltede materiale afkøles og størkner til glas. Tek-tit er typisk sorte eller olivengrønne, og deres form varierer fra afrun-det til uregelmæssig. Tektit er fra 0,7 til 35 millioner år gamle.

Forekomster: Moldavien regionen Østeuropa; Thailand Sydøst Asien;Australien og Georgia, USA.

Side 124 af 126


Navn Turkis

Alternativt navn

Mineral Information Fosfat

Kemisk formel CuAl6[(OH)2/PO4]4.4H2O

Farve Blå, blågrøn, grøn

Hårdhed 5 – 6



Præparering Neutral, Farvet, stabiliseret, rekombineret

Turkis er et relativt sjældent mineral, der også anvendes som smykke-sten, omend meget Turkis i smykker i bedste fald er en meget fejlagtigbetegnelse. Turkis er især kendt som smykkesten fra Mellemøsten ogdet sydlige USA.De klassiske, antikke forekomster ligger ved Wadi Maghara i Sinai ogved Nishabour og Baghu i Iran.Rekombineret Turkis er Turkis, der har været knust for at fjerne unø-dig sidesten og som derefter er stabiliseret og klistret sammen igen.Der er altså et Turkis-farvet produkt, som indeholder Turkis, men somikke forekommer sådan i Naturen.

Navn Topas

Alternativt navn Madeira-topas, Kvartstopas eller Guldtopas.


Kemisk formel Al2SiO4(F,OH)2

Farve Farveløs, blå, violet, grøn, gul, brunlig, rød

Hårdhed 8



Præparering Neutral, varmebehandlet, bestråling

Gennemskinnelig til gennemsigtig sten med glasagtig glans, der somregel er gul, men også kan være rødbrun, lyserød, bleggrøn eller farve-løs.Farven kan ændres ved opvarmning. Farveløse Topaser kan bestrålesfor at opnå den eftertragtede blå farve.Findes blandt andet i Brasilien, Ceylon, Ural, Utah og Rusland.Topasen har høj værdi. Derfor forhandles andre sten ofte med tilnavnettopas.Opvarmet ametyst sælges f.eks. under betegnelser som Madeira-topas,Kvartstopas eller Guldtopas.

Side 125 af 126


Navn Unakit

Alternativt navn Epidot


Kemisk formel SiO2+Ca2(Fe,Al)Al2

Farve Rød, rødorange, grøn, hvid, grå med sorte årer, grønlig, hvidlig, grålig

Hårdhed 6 – 7




Unakit er en bjergart, teknisk set en granit. Det er en mosgrøn stenmed teglrøde aftegninger som består af rød feltspat og grøn Epidot. Unakit dannes dybt i Jorden ved høje tryk og temperaturer og rummerikke fritvoksende krystaller. Det gør den meget velegnet som smykkesten, da den er meget kom-pakt.Unakit kaldes også Epidot

Side 126 af 126

Documents

Stenguide - Gemmologi - nettedesign.dk · Stenguide - Gemmologi Organiske smykkesten En organisk smykkesten er en, der er fremstillet af levende organismer, nuværende eller tidligere