1

Sammen skaber vi et trygt hjem og en sund arbejdsplads

Østervang Tidende maj 2020

2

Side 2 Indholdsfortegnelse

Side 3 Velkommen og farvel til, månedens sang

Side 4 Officielle datoer i måneden

Side 5 Lidt om månedens helligdage

Side 6 Lidt om Skudår og Valentinsdag

Side 7 Lidt om Von Scholten og de dansk

Side 8 Lidt om Von Scholten og de dansk

Side 9 Livets gang på Østervang

Side 10 Livets gang på Østervang

Side 11 Fejring af Dronning Margrethe

Side 12 Fejring af Dronning Margrethe

Side 13 Korsang i gårdhaven

Side 14 Find 5 fejl

Side 15 Den muntre side

Side 16 beboerudvalget

Side 17

Side 18

Side 19

Side 20

Side 21

Side 22

Side 23 Åbningstider cafe, frisør, fodpleje m.m.

Side 24 aktivitetskalender

Østervang Tidende indholdsfortegnelse

Forside:

Lars Gran med sin harmonika i vores dejlige gård-

have i anledning af Dronning Margrethes 80 års

fødselsdag

Diverse informationer

Østervang Tidende udgives hver måned i 160 eksemplarer. Bladet kan købes i caféen pris: kr. 10,- Redaktionen består af: Borghild Nielsen afd. 3 (korrekturlæser) Lone Helvig Christensen afd. 2 Ida Olsen afd. 3 Mette Schantz afd. leder (ansvars havende redaktør) Østervang Tidende trykkes: Østervang Godthåbsvej 83 2000 Frederiksberg C Tlf. 28 98 35 32 Indlæg: Redaktionen modtager meget gerne materiale/indlæg til bladet. Det kan være gode historier, erindringer, et lille eventyr m.m. Alle indlæg til Østervang Tidende skal afleveres til Mette Schantz senest den 20. i måneden for-ud for det kommende blad. (Indsenderen skal være kendt af redaktionen). Indlæg kan sendes til : mesc02@frederiksberg.dk Østervang tidende udkommer også i net-udgave på: www.frederiksberg.dk/oestervang under ”aktiviteter”

3

Farvel til:

Anni Elisabeth Sønder afd. 7

Klaus Aabrandt afd. 4

Leif Møller afd. 3

Velkommen til:

Gunhild Elise Schmidt afd. 7

Karen Elise Ravn afd. 8 kaldes Lise

Hanne Hakli afd. 8

Gert Vogh afd. 7

Østervang Tidende velkommen til farvel til

Månedens salme/sang

Kom, maj, du søde milde! Tekst: C. A. Overbeck Melodi: W. A. Mozart, 1791

Kom, maj, du søde, milde! Gør skoven atter grøn, og lad ved bæk og kilde violen blomstre skøn. Hvor ville jeg dog gerne, at jeg igen den så! Ak, kære maj, hvor gerne igen i marken gå. Om vintren kan man have vel mangt et tidsfordriv. Man kan i sneen trave, å ja, et lystigt liv. Har leg af mange arter, især ved juletid, vel også kanefarter på landet hid og did. Men når sig lærker svinge mod sky med lifligt slag, på engen om at springe det er en anden sag! Men nu min kæphest rolig i krogen hist må stå, thi uden for vor bolig man kan for søl ej gå.

Du derfor smukt dig skynde, kom, kære maj, o kom, at snart vi kan begynde på marken vor springom. Men frem for alt du mange violer tage med, og nattergalesange og kukkeren tag med!

4

Østervang Tidende månedens mærkedage

Prins Henrik søn af prins

Joakim og prinsesse Mari

fylder 11 år den 4. maj

Kronprins Frederik fylder

52 år den 26. maj

Danmarks befrielse den 4. maj

Om aftenen den 4. maj 1945 kunne den danske radiospeaker Johannes G. Sørensen via BBC's dansksprogede nyhedsudsendelse meddele den danske befolkning, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig. Fem års tysk be-sættelse var slut. Meddelelsen kom midt i den normale nyhedsudsendelse kl. ca. 20.35, hvor Johannes G. Sørensen blev afbrudt i nyhedsop-læsningen og fik overbragt beske-den. Efter en kort pause vendte han til-bage til mikrofonen og viderebragte budskabet. Befrielsesbudskabet ud-løste glæde og begejstring over hele landet. Folk strømmede ud på ga-derne og fejrede befrielsen, rev mørklægningsgardinerne ned og tændte lys i vinduerne, selvom kapi-tulationen egentlig først trådte i kraft den 5. maj klokken 8 om mor-genen. Befrielsesbudskabet optræ-der også lidt misvisende under be-tegnelsen Frihedsbudskabet.

5

Østervang Tidende månedens mærkedage

Storebededag den 8. maj

Kristi himmelfartsdag den 21. maj

Pinse 31. maj og 1. juni

Bededag, som også kaldes store bededag, falder altid fredag før 4. søndag efter påske. I dag forbin-der mange dagen med varme hveder og konfirma-tioner, men dagen var oprindeligt tiltænkt bøn og faste.

Store bededag har ikke sin oprindelse i de bibelske fortællinger som de fleste andre helligdage. Dagen, som er en særlig dansk helligdag, blev nemlig ind-ført i 1686 af biskop over Sjælland, Hans Bagger, og han kaldte dagen Ekstraordinær Almindelig Bede-dag.

Bededagen blev indvarslet allerede aftenen før, når kirkeklokkerne ringede som et signal til, at kroer og

forretninger skulle lukke. Alle skulle faste, indtil gudstjenesterne var afsluttede, og i øvrigt afholde sig fra arbejde. Vi spiser varme hveder, fordi bagerne ikke måtte arbejde store bededag og derfor bagte hvedeknop-per, som smager særlig godt, når de bliver ristet dagen efter.

Kristi himmelfartsdag, også kendt som ”Festo Ascencio” eller ”Ascencio Domini”, er en kristen helligdag og fejres til minde om Kristi Himmelfart 40 dage efter hans opstandelse.

Det er på denne dag, at Kristi steg til himmels og herefter blev ophøjet til Guds højre hånd. Jesus tog sine disciple med ud af Jerusalem og tog, ifølge Biblen, afsked med dem og forsvandt herefter i skyerne. Inden da havde Jesus velsignet disciplene på Oliebjerget i Jerusalem, der siges at være stedet hvorfra Jesus steg til himmels fra. På toppen af Oliebjerget ligger Himmelfartskapellet og det hæv-des, at man i klippen kan se Jesu fodaftryk.

Pinsen er den tredje af de store kristne højtider og umiddelbart den, der er vanskeligst at forstå. For hvad betyder Helligånden, og hvad betyder det, at den kommer til verden? Så er et barn i en krybbe julenat og en tom grav påskemorgen lettere at for-holde sig til.

Helligånden er først og fremmest udtryk for Guds nærvær. Selvom Jesus ikke længere er på jorden, er Gud gennem Helligånden stadig helt tæt på menne-sker. Helligånden er Guds kraft og det, som giver liv

til kirken og de kristne, - ja som gør, at den kan ån-de. Helligånden er også den talsmand, som Jesus lovede sine disciple, og som betød, at de kunne for-tælle om Jesus og hans opstandelse for alle menne-sker i Jerusalem og efterhånden i hele verden.

6

Østervang Tidende en bemærkelsesværdig dansk person

Om ophævelsen af slaveriet på De dansk vestindiske øer

Midt i 1600-tallet begyndte dansk-norske skibe at sejle på Vestindien, og i 1665-66 blev der gjort et forgæves forsøg på at kolonisere den ubeboede ø, Sankt Thomas. I 1671 dannedes et vestindisk kom-pagni (fra 1674 det Vestindisk-Guineiske Kompag-ni), og i 1672 gjorde man under ledelse af Jørgen Iversen Dyppel (1638-1683) som guvernør et nyt, vellykket forsøg på at kolonisere øen. Efter en van-skelig start kom produktionen af sukker efterhån-den i gang, og i 1718 tog man trods engelske pro-tester den noget mindre naboø, Sankt Jan, i besid-delse. I 1733 købte man det lidt fjernere beliggen-de Sankt Croix af franskmændene. Med sine 218 km2 betød erhvervelsen af Sankt Croix næsten en tredobling af arealet af de dansk-norske besiddel-ser i Vestindien.

Handel og økonomisk udvikling indtil 1848

De tre øer udviklede sig meget forskelligt. Jorden på den vulkanske og kuperede Sankt Thomas blev hurtigt udpint af dyrkningen af sukkerrør. I stedet klarede øen sig pga. den fremragende naturhavn, omkring hvilken byen Charlotte Amalie voksede op. Sankt Jan blev opdyrket med tobak, bomuld og sukker; men øen var for lille til at få økonomisk betydning. Størsteparten af den danske sukkerpro-duktion kom derfor til at foregå på den relativt fla-de Sankt Croix, som fra begyndelsen blev systema-tisk udstykket i ensartede plantagegrunde. Øen rummede desuden de to byer Christianssted på den nordøstlige kyst og Frederikssted i den vestli-ge ende af øen.

Efter 1815 fik sukkerproduktionen på Sankt Croix sværere ved at klare sig; dels på grund af udpining af jorden, dels på grund af øget konkurrence. Bed-re gik det på Sankt Thomas, hvor Charlotte Amalie forblev en af Caribiens vigtigste havne. Byen havde i 1830’erne mere end 10.000 indbyggere og var nu den næststørste i kongeriget Danmark.

Befolkning

Det var imidlertid begrænset, hvor ’danske’ De Vestindiske Øer var. På Sankt Thomas var der – især i den tidlige periode – et betydeligt hollandsk befolkningselement, og på Sankt Croix dominere-de briter blandt plantageejerne. Den største be-folkningsgruppe var imidlertid slaverne, som be-stod af to grupper: busalerne, de nytilkomne fra Afrika, og kreolerne, der var født på øerne. I 1755 var der 14.977 slaver og 1.841 frie indbyggere (hvide og frigivne slaver) på øerne.

7

Østervang Tidende En bemærkelsesværdig dansk person

Om ophævelsen af slaveriet på De dansk vestindiske øer

Slavernes vilkår

De fleste slavers hverdag bestod af hårdt arbejde i sukkerrørsmarkerne, mens andre gjorde tjeneste som håndværkere eller tjenestefolk. Slaverne var i praksis en del af ejerens rørlige formue og havde ingen rettigheder. Slaverne havde få muligheder for at undslippe slavetilværelsen. Det lykkedes for enkelte at købe sig til frihed. Andre flygtede ud i vildnisset eller til nærliggende øer. En tredje mu-lighed var egentlige slaveoprør. I 1733 gjorde sla-verne på Sankt Jan oprør og overtog kontrollen med øen. Det tog otte måneder og krævede hjælp fra en fransk styrke at nedkæmpe oprøret. I 1759 afsløredes tillige planer om et oprør på St. Croix.

Slavernes frigivelse, 1848

Det mest kendte slaveoprør kom dog i 1848. Selv om Danmark-Norge som den første stat i 1792 (men først med virkning fra 1803) forbød den transatlantiske handel med slaver, blev selve sla-veriet opretholdt; også efter briternes ophævelse heraf i 1833. Presset for slavernes frigivelse vok-sede imidlertid, og i 1847 bestemtes det, at alle børn af slaver fra 1859 skulle fødes frie. Dette hjalp imidlertid ikke.

Men i juli 1848 undlod generalguvernør Peter von Scholten (1784-1854) at bekæmpe et begyndende slaveoprør ved Frederikssted på Sankt Croix. I ste-det erklærede han uden forudgående konsultati-on med København slaverne for frie.

Han blev anklaget for forræderi og frataget sin pension, men blev senere frikendt i Højesteret. Han forlod Danmark og døde 1854 som en knæk-ket mand. Senere har han fået et lidt anden sta-tus, end han fik i sin samtid. Han er ofte den, der bliver tilskrevet æren for, at slaverne blev frigivet i 1848.

På billedet til højre, ses et fotografi af Peter von Scholtens grav, det eneste mausoleum på Assi-stens Kirkegård i København.

Afhændelsen

I perioden efter 1848 blev De Vestindiske Øer efterhånden et dræn for den danske statskasse, og fra 1860’er-ne var der overvejelser om at afhænde dem. Dan-mark og USA nåede til enighed om betingelserne for et salg først i 1916, hvilket blandt andet inde-bar, at USA anerkendte Danmarks krav på Grøn-land. Prisen var knap 100 millioner kroner (25 mil-lioner dollar), og salgsaftalen med USA blev un-derskrevet den 4. august 1916. Der opstod poli-tisk uro om forløbet, der til dels var foregået ved hemmelige forhandlinger. Salget blev derfor gen-stand for den første danske folkeafstemning den 14. december 1916, der resulterede i et flertal for at sælge øerne til USA. Befolkningen på øerne blev ikke spurgt, men det er sandsynligt, at også de ønskede at bryde forbindelsen til en koloni-magt, der ikke formåede at sikre ordentlige leve-vilkår og indtægtsmuligheder. Øerne blev den 31. marts 1917 overdraget til USA og fik derefter nav-net United States Virgin Islands.

8

Østervang Tidende

En anderledes tid

Aller sidst på året i 2019 blev der i Kina konstate-ret et udbrud af den virus som vi nu alle kender som Covid 19. Den spredte sig meget hurtigt ud over hele ver-den og er årsagen til, at vi her i Danmark og i mange lande verden over, har lukket os om os selv, for bedst muligt at undgå at alt for mange på en gang bliver smittet da sygdommen kan ud-vikle sig meget alvorlig. Vores hverdag her på Østervang er for os alle i denne tid en hel del forandret. Vi følger sund-hedsmyndighedernes retningslinjer i forhold til besøg ude fra, afstand til hinanden, ikke at for-samle os mere end 10 personer og ikke mindst have fokus på vores håndhygiejne. Da vi alle er underlagt de samme restriktioner er der ned i mindste detalje. En beboer har fortalt at hun her i alt det triste har oplevet opmærksom-hed på en anden måde. Corona har ændret vores hverdag også på TV programmerne. Nu synger vi sammen, men mere eller mindre hver for sig. DR 1 har hver morgen kl. 9.05 en lille udsendelse hvor Philip Faber der er dirigent for DR`s pigekor, spiller og synger for, på nogle af alle vores mange kendte sange/salmer og viser som vi så ude i vo-res stuer kan synge med på og det er der mange her i huset der gør. Også hver fredag, er der for tiden en udsendelse på DR 1 Kl. 20.00 der hedder ”Syng sammen hver for sig”. En hel time med fællessang som også her i huset bliver set og sunget med på. I denne tid er mange ældre men også nye salmer og sange kommet frem og en af de nyere er af digtet af Simon Grotrian der i 2006 sprang ud som salmedigter.

Grotrian er helt unik blandt salmedigterne med et særpræget og eksplosivt nyskabende sprog. Hvor de gamle salmer imidlertid kan være svære at forstå på grund af århundreders sproglig af-stand, så er Grotrians salmer bevidst uudgrunde-lige, ”fordi vi aldrig kan komme omkring Gud med vores sprog”, som Grotrian selv har udtrykt det. ”Det ikke at ville udgrunde alting er en måde at være barn på,” har han sagt og derved kommer hans sprogbrug til i sig selv at rumme en væsent-lig, teologisk og poetisk pointe. Grotrian maler billeder med ord der holder sal-men i en fast struktur. Grotrians tekst kommer omkring mange forskellige motiver: nåde, faste-tid, bøn, Guds rige og ikke mindst håb. Man bli-ver aldrig helt færdig med hans ord. Salmen som er nederst på siden, er ikke så kendt endnu, men det bliver den sikkert nå r den til næste å r kom-mer med i den ny udgåve åf Højskole sångbo-gen som for øvrigt hår få et en kæmpe renæs-sånce og pt. den mest solgte bog i Dånmårk. På billedet ses Edith og Susanne fra afd. 5 som en morgen i april sang med på dagens 2 morgensan-ge.

Guds nåde er en vintergæk

Guds nåde er en vintergæk den er din fostergave og er du ved at dø af skræk så plant den i din have med fastetidens bøn bliver jorden atter grøn i angst og overflod besejres du af mod og ene er vi flere.

Guds rige er en ammesø der spejler himlens fugle Guds rige er en englekø om denne skøre kugle og flere end du selv har grædt i dette skælv så sluk din nattesorg i hytte og i borg lad håbene massere.

Guds øje er en tordensol der skinner for at gavne Guds øje er en samlepol for døbefontens navne med smertens briller ser du englene der ler så tænd dit morgensmil og glem den skarpe pil der mangler noget mere.

Guds kærlighed er skænket dig på begge hemisfærer den ryddede en alfarvej barn Jesus er din lærer og dér, hvor foden gled bliver kærligheden ved så bær stafetten hen imod en fremmed ven lad hænderne passere.

9

Østervang Tidende Livets gang på Østervang

På billedet ovenfor, er Gre-

the og Meta en tur på vej

ned af gangen i afd. 6. Me-

ta dirigerer hvor hun gerne

vil have Grethe og hun skal

køre hen.

På billedet til venstre sid-

der Ejnar med sin hustru

Inga. De har fundet et godt

hjørne ude i gårdhaven

hvor de kan være sammen

og nyde en solskinstime.

Hverdagen skal passes og træning og aktiviteter og samvær er i højsædet. Her er Sol-

vejg og Christina sammen med Lis. Lis har i en periode været bundet til sin kørestol

men er nu ved hjælp at god træning kommet på højkant i igen. OBS billederne er taget

før 11. marts!!!!!

Hverdagsbegivenheder

10

Østervang Tidende Livets gang på Østervang

Nu er vi gået ind i den 2.den forårsmåned og alle

vegne blomstrer det og blomster og stauder spi-

rer frem.

Gartnerne har også været i gang og selv om der

er længe til jul har vi fået plantet et stort flot

grantræ i gårdhaven. Det vil lyse op i vintermå-

nederne når der til den tid kommer lys på.

Det er et rigtig pænt træ som flere allerede har

talt om og siddet og kikket på i det helt vidunder-

lige vejr det har været i april.

11

Østervang Tidende livets gang på Østervang

Margrethes 80 års fødselsdag

Dronning Margrethe fyldte 80 år den 16. april og det blev fejret landet over efter alle kunstens regler også her på Østervang. Som vi så dronningen i TV om formiddagen kom Edith også til syne med morgenhår den dag. Edith havde været i bad og fået sat papillotter i håret, så hun senere på dagen kunne tage sig pænt ud når Monarken skulle fej-

res! Der var fælles sang med Lars Grand som var kom-met med sin harmonika og sang for ude fra græs-planen i gårdhaven. Mange kom ned og sad med passende afstand og sang med på uddelte sangbla-de andre havde taget plads ved vinduerne i spise-stuerne og kikkede med der fra.

Rundt om i husets afdelinger var der dækket flotte borde i dannebrogsfarver. Frederiksberg bagerlaug havde slået sig sammen og alle kom-munens plejehjem fik i dagens anledning leveret flotte fløde-kager. På billedet til højre ses Ruth Arleth med en stor me-dalje. De øvrige på billederne er Ruth Søby, Margit Jensen Edith Su-sanne og Lars Grand.

12

Østervang Tidende Livets gang på Østervang

I forbindelse med Dronningens 80 års fødselsdag

Lars Gran

Mere fødselsdag. Vejret var lidt blæsende den

eftermiddag, men solen stod højt på himlen og alle

var i festligt humør.

På billederne ses Claus, Anni, Edith, Susanne, karo-

line og Lars Grand.

13

Østervang Tidende Opslag

Den 21. april var der et (pige)kor i haven. De øvede og sang, og flere beboere kom med og lyttede og så på. Det var faktisk meget rørende. Koret kan ikke øve inde, som de plejer, på grund af Coronaen. Derfor var Østervang blevet kontaktet og spurgt om de måtte komme og øve hos os, og det må de me-get gerne. De har været her 2 gange ind til videre. Det foregår som nævnt uden for og man kan gå ned og lytte med passende afstand som forskrifterne er, eller man kan slå vinduet op i sin stue, eller gå ud i dagligstue eller spisestue og lytte med derfra.

Korsang i gårdhaven

14

Østervang Tidende find 5 fejl

15

Østervang Tidende den muntre side

Resultatet af find 5 fejl

Ikke før nu forstår jeg, hvorfor det kan væ-

re så interessant, hvem der går forbi vores

vindue….

Mygge mor til mygge barn: nååh hvordan gik din første flyve tur Mygge barn: super godt der var endda nogle der klappede

Tre drenge sad på en bænk og snakkede. Så sagde den ene: ''Min mor fylder 34 på søn-dag''. ''Min mor fylder 37 på søndag'', sagde den anden. Den tredje kiggede åndssvagt på de andre, og sagde: ''Min far siger, at min mor fylder hele bagsædet''

Hvad er mågers ynglings tv program? Go’ mågen Danmark.

16

Østervang Tidende beboerudvalget

Fløj Personalerepræsentant

Øst 1-2-3-4 Sonda Marouane (3)

Vest 5-6-7-8

Derudover deltager følgende ved møderne: Forstander Margit Jensen Demenskoordinator Mette Schantz Sekretær Pia Johansen (Referent),

RAMMER FOR BEBOERUDVALGSMØDE VED PLEJEBOLIGERNE ØSTERVANG2017.

Formål Det er beboerudvalgets hovedformål: - At være toneangivende for at holde fokus på vores vision ”sammen skaber vi et trygt hjem og en sund arbejdsplads” - At være kontaktled mellem afdelingens beboere og ledelsen. - At arbejde med omsorg og respekt i forhold til rammerne på Østervang. - At fremme beboernes medindflydelse på relevante områder, herunder hverdagsliv, kost og aktivi-teter. Organisationen Beboerudvalget formidler beboernes ønsker og forslag samt klager til ledelsen og samarbejder med medarbejderne ved løsning af evt. problemer i dagligdagen. Beboerudvalget samarbejder med ledelse og medarbejdere vedr. arrangementer som f. eks. Fester og ture ud af huset.. Medlemskab Medlemskredsen udgøres af beboer repræsentanter fra de respektive afdelinger på Østervang, samt ledelsen og medarbejder. Beboerudvalget Beboerudvalget består af 8 medlemmer der vælges et medlem pr. afdeling samt en suppleant pr. af-deling.. Der indstilles 2 medarbejderrepræsentanter, 1 fra hver fløj, som menig medlem i beboerudvalget uden stemmeret. Udover Beboerudvalgets medlemmer og medarbejderrepræsentanter deltager en afdelingsleder og forstanderen ved møderne. Andre ledere eller medarbejdere kan deltage ad hoc. Referent ved møderne er forstanderens sekretær. Beboerudvalget konstituerer sig med en formand valgt blandt beboerne. Dagsorden udarbejdes og udsendes af formand og forstander 8 dage før mødet Valg til beboerudvalget foregår en gang årligt i februar måned.

Afdeling Beboerudvalgsrepræsentant Suppleant

1 Frederik Løbger (115) Inge Christensen (114)

2 Lone Christensen (208) Ana Sophie (207)

3 Borghild Nielsen ( 308) Ester Rolskov (315)

4 Birgit Denhardt (407)

5 Anni Fischer Olsen (136) Anne-Margrethe Kretzschmar (137)

6 Viola Østergaard (226) Anna Nordberg Sørensen (220)

7 + 8 Else Olesen (321) Leo Andersen (326)

17

Østervang Tidende div. opslag

Frisørens åbningstider: mandag kl. 9.00 til 15.00 tirsdag lukket onsdag kl. 9.00 til 15.00 torsdag og fredag kl. 9.00 til 13.00 Fastnet: 3821 35 23 Mobil: 38 16 49 95

Fodterapeutens åbningstider: mandag lukket tirsdag, onsdag og torsdag kl. 9.30 til 16.00 fredag lukket Fastnet: 3821 35 24 Mobil: 2586 1963

Caféens åb- ningstider: mandag til fredag kl. 11.00 til 19.00 lørdag og søndag og helligdage kl. 11.00

Måltider i afdelingen

Som pårørende er du til en hver tid velkom-men til at spise med i afdelingen. Af hensyn til bestilling skal du skal blot huske at meddele det i afdelingen inden kl. 12, 3 dage i forvejen. Omkr. helligdage har vi lang frist på bestilling af maden spørg afd. min. 14 dage før. Prisen er; Morgenmad kr. 25,- pr. måltid frokost kr. 30,- pr. måltid aftensmad kr. 70,- pr. måltid

Ergoterapeut Eva-Maria Syvertsen kan kontaktes vedr. Solsikkens aktiviteter eller

ved ønske om individuel ergoterapeutisk vur-dering:

man- dag til fredag kl. 9.15 – 10.00 eller kl. 13.00 – 13.30

18

kalender for maj

dato tid sted deltagere

Fred. 1. Arbejdernes kampdag

Lørd. 2.

Sønd. 3.

Mand. 4. Hyggeaften i afdelingerne med lys og kage til aften-kaffen i anledning af 75 året for befrielsen

Tirsd. 5. Danmarks befrielse

Al sang i gårdhaven

Kl. 13,30

Gårdhaven

alle Onsd. 6.

Torsd. 7.

Fred. 8. Store Bededag

Lørd. 9.

Sønd. 10.

Mand. 11.

Tirsd. 12.

Onsd. 13.

Torsd. 14.

Fred. 15.

Lørd. 16.

Søn. 17.

Mand 18.

Tirsd. 19.

Onsd 20.

Torsd. 21. Kristi himmelfartsdag

Fred. 22.

Lørd. 23.

Sønd. 24.

Mand. 25.

Tirsd. 26.

Onsd. 27.

Torsd. 28.

Fred. 29.

lørd 30.

søn 31 Pinsedag

mand 1. 2. pinsedag

Der er fortsat ikke større fællesarrangementer, Gudstjenester eller fredagscafeer