GRATIS· L1BERTÆRT SOCIALISTISK FORLAG NR. 3

A n d r e a s F r ,i t z n e r ;, -' " o

Stormen pa Børsen · j .

" .

• I,

Stormen på Børsen Fra Andreas Fritzners erindringer, som han inCtta lte på bånd d. 22. oktober 1963 for Arbejderbevægelsens Bib­liotek og Arkiv i København. Tidligere trykt i Carl Heinrich Petersens bog "Danske . Revolutionære bind 2" udgivet på Borgens Forlag 1973.

;{

Udgivet Februar 1998 Kommune A - Libertært Socialistisk Forlag

clo Info-Cafe RAM A Kayerødsgade 1 O st.th. . 9000' Aalborg

Tlf: 98-127111

NO FUCKING COPYRIGHT! .......... ,

, "'""111' ~ 1

Et slags forord Gennem de sidste måneder har man, først i Frankrig og siden i Tyskland, for første gang i lang tid oplevet at de arbejdsløse organiserer sig og kæmper for forbedringer. I Tyskland blokerede de arbejdsløse arbejdsformidlingerne og i Frankrig blev Børsen angrebet. For præcist 80 år siden oplevede man en lignende bevægelse i Danmark, som bia. organiserede en storm på Børsen (ll. februar 1918). l den anledning har vi valgt at udgive Andreas Fritzners øjenvidne skildring af begivenhederne. Andreas Fritzner (1887-1969) var skibssmed og meget andet. Han var aktiv revolutionær i for­skellige bevægelser allerede fra 1904. Han begyndte sin politiske aktivitet som ungsocialist i SUF og blev snart anarkist og syndikalist, var medstifter afFagoppositionens Sammenslutning. Fritzner var indehaver af en endnu ikke slået Danmarks-rekord som den, der oftest har været fængslet afpolitiske grunde. Straffet for antimilitaristisk propaganda med 14 plus 80 dage i 1907, skaffede lunten til bomben mod skruebrækkerskibet "Amalthea" og sad 2 måneder i fængsel i Malmo i 1908 for det. Mange straffe som militærnægter i 1916-17 og sad 14 måneder i fængsel 1918-20 for at have talt på Grønttorvet den 13 . november 1918. Som arresteret i Amalthea-sagen blev han spurgt, om der havde været tegn på sindsyge i familien, hvortil han svarede : "Jo,jeg havde en søster, der forlovede sig med en politibetjent!". Fra 1930 var Fritzner medlem af DKP, men blev ekskluderet af Aksel Larsen i 1939 for antimilitaristisk indstilling. Hans sidste politiske handling var at protestere mod Sovjets overfald på Tjekoslovakiet den 21. august 1968.

Om "Kommune A - LSF" Initiativet til forlaget er taget af enkelt personer fra REBEL - Revolutionære Unge Socialister, der har ønsket at skabe en diskussion og derved en udvikling af den anarkistiske tendens. Ideen er ikke at skabe en ny fraktion eller organisation, men blot at samle anti-autoritære socialister i og uden for REBEL i et fælles forum som kan bringe anarkismen til bage på banen som et seriøst politisk alternativ til både den kapitalistiske verdensorden og autoritære socialistiske ideer af alle afskygninger. Vi vi l skabe en fælles forståelse og derved et springbræt til fremtidig handling.

SOCIALISTISK INFO-CAFE Base for Aalborgs anti-autoritære miljø - her f inder du miljøgruppen Modgift, REBEL-Aalborg og hver fredag er der kvinde-cafe.

RAMA er åben alle hverdage mellem 14 og 17 Cafe-møde hver onsdag kl. 16

RAMA, Kayerødsgade 10, 9000 Aalborg, tlf: 98·127111

ANDREAS FRITZNER

Stormen på Børsen I slutningen af l. verdenskrig herskede der en kolossal arbejdsløshed her i Danmark, og samtidig havde vi en skarp rationering af madvarer samt brændsels- og boligmangel osv., hvad der særlig hårdt ramte de folk, der i forvejen var arbejdsløse. De meget små understøttelser tillod dem ikke at købe erstatningsvarer i stedet for de rationerede varer, de havde ikke råd til at købe det erstatningsbrændsel i form af tørv og træ osv., som de mere velhavende og dem, der nogenlunde havde arbejde, bedre var i stand til at skaffe sig. For de arbejdsløse var særlig dårligt stillet under l. verdenskrig. Der var ikke noget, der hed hjælpe-kasse dengang i København (det kom der først i 1921 ved en særlig lov derom), og når den kortvarige under­støttelse fra arbejdsløshedskasserne var opbrugt, var der kun Københavns Understøttelsesforening, en slags godgørende institution, som man skulle søge om at få hjælp fra. Det havde mere karakter afvelgørendehed end ret til understøttelse. På initiativ afFS (Fagoppositionens Sammenslutning red.) organiserede de arbejdsløse sig i vinteren 1917-18 og søgte gennem demonstrationer at skabe lydhør­hed for deres krav, og især en stor demonstration til rigsdagen i 1918 bevirkede, at de arbejdsløse blev bedre stillede, idet de fik større og lovmæssige under­støttelser. Undertiden støttede en del af de arbejdende sagen ved at nedlægge arbejdet på demonstrationsdage og deltage i demonstrationerne, og det viste sig også i

Andreas Fritzner 1887-1969

denne sag, at den direkte aktion, som vi syndikalister var talsmænd for, havde ført til et resultat. Trods det var de arbejdsløses kår stadig beskedne, og der var fortsat stor utilfredshed mellem de arbejdsløse, der vidste, at overklassen havde særdeles gyldne dage dengang. Danmark var jo neutral under l. verdenskrig, kunne handle til alle sider og tjene penge i både den ene og den anden krigsførende lejr, hvad "smarte" forretningsfolk uden blufærdighed benyttede sig af. Dan­ske fødevarer blev således i stor udstrækning sende til Tyskland med regeringens samtykke og til dels som en slags betaling for de tyske kul, vi efterhånden fik herop. I den revolutionære agita­tion under l. verdenskrig spillede det en stor rolle, at de danske arbejderes levefod skulle ned­sættes, mod at vi fik tyske kul her til landet, og visse socialdemokratiske lederes transaktioner i denne forbindelse måtte ligeledes stå for skud. Det var en hel stor historie for sig, som man må­ske skulle komme ind på, men der for mange dunkle punkter i affæren til, at jeg vil tage den op til nærmere beskrivelse her. Men i hvert fald tjente skibsredere, børsjobbere, aktionærer og gullaschbaroner osv. styrtende med penge, mens arbejderklassens forarmedes. Aktierne steg dag for dag, der var eksempler på, at dampskibsaktier på fa måneder kom op i en kurs på 12-, 13- ja 1400. Det var så eventyrlige summer, der blev tjent på Børsen, at overklassen væltede sig i vellevned, i penge og i magt, hvad der selvfølgelig i høj grad ophidsede de arbejdsløse, der selv måtte spænde livremmen ind i uhyggelig grad. På de arbejdsløses møder rundt omkring i byen blev der mange gange talt om, at de arbejdsløse

burde gå til direkte aktioner for at skaffe opmærksomhed om deres problemer og for vise, at de ikke ville finde sig i at være en pariakaste. Efter et arbejdsløshedsmøde på Enghavevej var de arbejdsløse draget ned gelmem Istedgade og havde plyndret nogle levnedsmiddelbutikker der. Dengang kunne den slags demonstrationer og aktioner måske nemmere finde sted end nu. Når jeg senere fortæller om stormen på Børsen og Grønttorvssagen vil det fremgå endnu tydeligere. Politiet var jo ikke belavet på hurtig og massiv udrykning, havde ikke dette store udryknings­apparat, biler, radiofoni osv., som de nu har, så de var jo lidt længere om at komme til stede, hvor der skete noget, og det bevirkede, at den slags ting som levnedsmiddelplyndringer kJllme finde sted. - Men i hvert fald var der mange, som på møderne i vinteren 1917-18 talte for, at de ar­bejdsløse måtte prøve at ruske op i samfundets samvittighed på en eller anden måde, og vi be­sluttede så, os der havde talt så meget om den direkte aktions gavnlighed, at vi ville stonne Bør­sen. Ideen herom udgik fra redaktør Christian Christensen, maskinarbejder Lauritz Hansen og tølnrer Alfred Morgensen, men den praktiske udførelse heraf blev overdraget til andre kammera­ter. Børsen var jo på det tidspunkt samlingssted for hele den klike, der tjente tykt på krigen: børshajer, skibsredere, aktieindehavere, vekselerere osv., og vi besluttede derfor, at vi en dag efter et møde ville stonne Børsen, jage alle børsherreme ud derfra og hænge et skilt op på døren, hvorpå der stod: "Spillebulen er lukket af de arbejdsløsel" Jeg havde den dag to møder, et på Jagtvejen og et i Rømersgade, og på dem blev det besluttet at gå i samlet demonstration ind gel11lnen byen. Vi havde JlI1der hånden udspredt det rygte, at det gjaldt en plyndring afKødbyen. Vi var klar over, at der blandt de arbejdsløse var en del stikkere, og at der var civilklædte politifolk på vore møder, og derfor havde vi netop udspredt det rygte for at vildlede politiet. Efter de før nævnte plyndripger kunne det lyde nogenlLmde troligt, og politiet troede i alt fald på den historie. Jeg havde talt på mødet på Jaf,>tvejen, og demonstrationen derfra gik ind ad Nørrebrogade, til den nåede Farimagsgade, hvor vi forenede os med dem, der havde haft møde i Rømersgade. Begge steder havde der været ti.Ildt hus, og det var derfor en mægtig demonstration, der nu smnlet bevægede sig mod Købmagergade og Børsen. Vi var klar over, at når de arbejdsløse nærmede sig Børsen, så kunne den børsbetjent, der stod ved indgangen, ganske roligt smække døren i for næsen af demonstranterne og derved forpurre hele foretagendet. Vi var derfor en lille fortrop på fire, der var gået i forvejen for at forhindre det. På en måde var vi dog kun tre, for den fjerde var min kone (Emma Fritzner red.), og lum skJille selvfølgelig ikke være med til det, selvom hun fulgtes med og ind ad Købmagergade. Det var fastelavnsmandag den ll. februar 1918 den dag, og vi stoppede op ved en forretning, der hed Kina- og Japan-huset, og som lå på hjørnet af Landemærket og Købmagergade, hvor vi købte tre fastelavnskøller, som vi stoppede i inderlo11ill1en. Vi skulle rigtigt ud at slå katten af tønden den dag, og vi gik altså i forvejen et stykke foran demonstrationstoget ind til Børsen. Vi vidste ikke, at der var en lille standsning i demonstrationen ved et improviseret møde på Kul­torvet, så vi stod ved børsrampen og ventede på den. Men endelig så vi dem kOl11lne på Højbro Plads. En politikæde søgte at spærre dem vejen, men den var ikke ret stærk og gjorde ikke noget alvorligt forsøg på at standse de arbejdsløse, så demonstrationen fortsatte ned langs slottet, og nu gik det stærkt. Da de nåede Frederik den Syvendes statue, gik vi tre i fortroppen op ad rampen, og da vi nåede foden af den, trængte vi tre ind i børssalen, trak vore knipler og begyndte at slå løs på børsherrene. Jeg har tit tænkt på, at den betjent i døren må havde faet et helt chok, da han så os. Han kUlme jo ganske roligt havde lukket døren og drejet nøglen om, så havde vi tre jo været indespærrede blandt flere hlmdrede børsherrer, og vi kunne være blevet klemt ligesom et vist dyr mellem to negle. Men intet af det skete, og min kollega Poul Gissema1ll1, som sammen med Jørgen Morten-

sen fra ungsocialisterne og jeg selv udgjorde den liUe fortrop , råbte med sin bekendte kraftige stemme, da vi trak kniplerne frem: "Kan I så komme ud, alle I slyngler, tyveknægte og banditter!" Vi slog så løs på børsfolkene, og snart myldrede demonstranterne ind ad døren, og så var hele Børsen hurtigt ryddet for dens daglige gæster. En del af slaget husker jeg intet om - i kampens hede er den bekendte klap nok gået ned - men jeg kan da huske, at jeg på et tidspunkt var med til at rydde et lille sidelokale for spekulanter og børsfimktionærer, og dajeg kom ud i den store børssal igen, var den fuldstændig øde og tom. Jeg var lidt forbavset, men politiet var imidlertid arriveret og havde besat indgangene ti Børsen med en politikordon både ved bagdøren og fordøren. Jeg gik imidlertid ud af hoveddøren, og mærk­værdigt nok fik jeg lov til uantastet at gå igennem politikordonen og ned på gaden, hvor der stadigvæk var slagsmål mellem politi og demonstranter, som forsvarede sig med murbrokker fra en dynge ved det nyopførte Christiansborg. Der blev foretaget en del anholdelser efter stormen på Børsen, både af demonstranter og formo­dede bagmænd, men skønt Gissemann og jeg dog både havde været talsmænd og hovedmænd for demonstranterne og for selve stormen, så slap vi med en bøde på 500 kr. - for gadeuorden! Vi havde dog ingen gadeuorden lavet, men nok en vis "uorden" inde på Børsen! Når man husker, hvordan domstolene ellers i disse år slog ned på os med straffe af større eller mindre længde, både forbedringshusstraffe, vand-og-brød-straffe osv., så var en sådan bøde jo en latterlig lille straf Andre demonstranter fik langt hårdere straffe, feks. fik fem, der havde spillet en langt mindre rolle, fra 120 dage til 2 års fængsel. Denne sidste straffik en maskinarbejder Aage Jacob­sen, formentlig fordi han havde holdt en brandtale ved det improviserede møde på Kultorvet. Blandt de arresterede var også redaktør Chr. Christensen, der sad 5 uger i varetægtsarrest, skønt han havde opholdt sig på "Solidaritet" (Syndikalisternes blad) og langt fra Børsen hele den dag. GissematID ogjeg meldte os til afsoning afbøden, hvad der skulle vare en måned, men da FS havde kongres i påsken 1918, samlede kammeraterne der ind og løskøbte os, inder den måned var gået. Jeg vil tilføje to oplysninger i forbindelse med stormen på Børsen: l) Kun lederne for toget vidste, at målet var Børsen; parolen til demonstranterne i øvrigt var: følg manden med den røde klud! 2) Skiltet med påskriften: "Spillebulen er lukket af de arbejdsløse!" blev ikke sat op. Tømrer Alfred Mogensen havde både det samt søm og brædder med og ville spigre døren til Børsen til og sætte skiltet derpå, så snart Børsen var ryddet, men politiet nåede frem kort forinden og for­purrede planen. Denne stonn på Børsen blev meget omtalt, det var jo noget ganske uhørt, at de arbejdsløse sådan kunne rydde en børs, og de forskellige blade, især de såkaldt frisindede Politiken og Ekstra Bla­det og til en vis grad Social-Demokraten vidste ikke rigtigt, hvordan de skulle behat1dle hele denne sag. Der var i en del af befolkningen og i særdeleshed i arbejderklassen selvfølgelig en forståelse af, at de arbejdsløse kunne lade sig drive til sådanne handlinger, og selvom men kan sige, at en sådan aktion i og for sig ikke giver nogen direkte resultater, så kat1 man dog aldrig frakende den slags episoder en vis indvirkning på de styrende s og ledendes opfattelse i samfimdt::t. Jeg har mange gange erfaret, at selvom en eller anden aktion, feks. en strejke, er tabt lige i øjeblikket, så har den slags aktioner sine virkninger. Tit bliver en arbejdsgiver mere medgørlig efter en tabt strejke, selvom arbejderne bliver dømt for den, for hat1 ved nu hvad der kan ske hatn. Derfor har den slags aktioner en vis betydning, og jeg tror også, at de forbedringer der fandt sted for de arbejdsløse i de år, var en følge af de arbejdsløses demonstrationer og aktioner dengang.

MERE REBEL REBEL-Københa vn Griffenfeldsgade 41 2200 København N. tlf: 35-378658

t

REBEL';'Esbjerg FinlandsgaCle 65 1. th. 6700 Esbjerg tlfi: 75-1 20102

,

REBEL-Svendborg Møllergade 108 5700 Svendborg tlf: 62219344

,

o

REBEL-Arhus GI. Munkegade 7

• o

8000 Arhus C. tlf: 86-1~7182

REBEL-Horsens elo Bogcafeen Smedegade 17 8700 Horsens

REBEL-Aalborg Info-Cafe·RAMA

Kayerødsgade 10 st.th. 9QOO Aalborg tlf: 98-127111

R'EBEL på nettet: -http://www.rebel.dk/

Køb de ·2 ·første!

••••••••• OG NR. 2

Den anden pjece Indeholder et Interview med den amerl· kanske forfaHer, samfunds­kritiker og anarkist Noam

, Chomsky, hvor han fortæller om sit syr) på anarkisme, .

NR. 1 •••••••••••••••

Den første pjece Indeholder en grundlæggende Introduktion til anarkismen, skrevet af svenske anarkister + et barns guide til anarki. ,Pris: 10 kr •

• = Sf.'"

marxisme og hans håb for fremtiden. Pris: 10 kr. .

BESTIL! GIRO: 1-888-8037 KOn'ln'lune A - LSF

clo Info-Cafe RAMA Kayerødagilde 1 '0, st.th.

9000 Aalborg

J