MC-S000 December 2009

MedCom15 årStatusrapport MedCom 6

MC-S217 December 2009

samarbejde

internet

service

dialog

effektivitet

strategi

sikkerheditVANS

15år

edbudvikling

patientensundhedkommunikation

borgeren

information

digitalisering

fremtidensammenhæng

MedCom 15 år

StandardiseringDet begyndte i ægtepionerånd med en ideom, at elektronisk kom-munikation havde potentiale til at blive etgodt værktøj for sund-hedsvæsenet. Faste for-mularer som recepter,henvisninger og denslags burde kunne om-sættes til standardise-rede elektroniskeblanketter og sendes direkte fra edb-systemtil edb-system.

Læs mere side 4 –5

KonsolideringPilotprojekter blev tilpermanente ordninger.Udbredelsen tog fart ogMedCom-standarderneer for længst blevet endel af hverdagen,måske ikke alle steder isundhedssektoren, mennæsten.

Læs mere side 6 –7

InternationaltDet internationale sam-arbejde har stort setaltid været en særligdel af udviklingsindsat-sen inden for sundheds-it. Standardisering,infrastruktur og tele- medicin har væretnogle af de vigtige fokuspunkter, og EU har spillet – og spiller –en vigtig rolle.

Læs mere side 18 –21

sundhed.dkSundheds-it er gennemårene blevet et megetvidt begreb. En vigtigsamarbejdspartner forMedCom er sundhed.dk– web-portalen, der erindgangsdøren til sund-hedsvæsenet for bor-gerne og også en vigtigkommunikationsfladefor fagpersoner.

Læs mere side 12 –13

SDNDer opstod efterhåndenbehov for at supplereden VANS-baseredemeddelelseskommuni-kation med et nyt nettil telemedicin og andreformer for billede ogdialogagtig kommuni-kation. Tanken opstodom at basere et nyt nationalt net på inter-netteknologi, og denidé blev ført ud i livet.

Læs mere side 16 –17

2

MedCom

MedCom er et samarbejdemellem myndigheder, organi-

sationer og private firmaer med til-knytning til den danske sundheds-sektor. Samarbejdet blev etableretsom et midlertidigt sundheds-it projekt i 1994, men er siden gjortpermanent med økonomiaftalen fra 1999 mellem de daværendeamter og regeringen.

MedCom’s formål: MedCom skal bidrage til udvikling, afprøvning,udbredelse og kvalitetssikring afelektronisk kommunikation og information i sundhedssektorenmed henblik på at understøtte detgode patientforløb.

Parterne bag MedCom er i dag Mini-steriet for Sundhed og Forebyggelse,Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner,KL, Indenrigs- og Socialministerietog Danmarks Apotekerforening.

Foto: Helle Moos

Forord / Indhold

Sundheds-it er et helt afgøren-de værktøj i bestræbelserne

på at ruste det danske sundheds-væsen til at løfte fremtidens ud-fordringer. Digitalisering skalanvendes målrettet og effektivt ibestræbelserne på at opnå etsundhedsvæsen, der leverer be-handling og service på et højt niveau. Det handler om at under-støtte en bedre kommunikationmed borgerne, og det handlerom et sammenhængende sund-hedsvæsen, der er karakteriseretved en velfungerende organise-ring af arbejdsgange og rutiner.

Og Danmark er langt fremmepå dette område, ikke mindst ikraft af den indsats, som Med-Com har leveret gennem de sene-ste 15 år, for eksempel med hen-syn til standardisering, implemen-

tering og udbredelse af elektroni-ske meddelelser mellem allesundhedsvæsenets parter. I dag erdenne del af kommunikationenblevet rutine i almen praksis, ikommunerne, på sygehusene,apotekerne, laboratorierne etc.

Gennem årene er der yderlige-re sket tiltag i retning af i endnuhøjere grad at udnytte den ny-este informationsteknologi til atstyrke sammenhængskraften in-ternt i sundhedsvæsenet og overfor borgerne. Med sundhedsdata-nettet, systemudvikling og stan-dardisering er der sket – og skerder hele tiden – en udvikling ogoptimering af sundhedsvæsenetsinformationsteknologiske maskin-rum. Samtidig viser konkreteværktøjer som telemedicin etenormt potentiale som middel til

både at effektivisere sundheds-væsenet og til at smidiggøre ogeffektivisere serviceydelserneover for borgerne. Og i forhold tilborgerne sker der en hastig ud-vikling af adgangen til oplysnin-ger om sig selv og sundheds-væsenet i almindelighed på sund-hed.dk.

I et tilbageblik er udviklingengennem de seneste år ganske im-ponerende – ikke mindst i kraft afde aktuelle MedCom-projekter ogderes forløbere. Og så peger defremad. Mod udbredelse af degode løsninger – f.eks. at Med-Com-standarderne tages i brug ifuldt omfang i alle kommuner, regioner og lægepraksis, og at telemedicin implementeres i fuldmålestok på egnede områder, såsundhedspersonalet kan brugetid og kræfter effektivt til gavnfor patienterne.

Jakob Axel NielsenMinister for sundhed og forebyggelse

E-journalE-journaler en af demange nye funktioner.Her handler det om atgive såvel fagpersonersom borgere direkte adgang til patientjour-nalen via sundhed.dk.

Læs mere side 8 –9

KommunerneKommunalreformen ogdannelsen af nye ogstørre kommuner ogfem regioner som afløser for amterne gavhelt nye samarbejds-relationer inden forsundhedssektoren. Nukom kommunerne foralvor ind i billedet.

Læs mere side 10 –11

TelemedicinTelemedicin omfatterudbygningen af sund-heds-it med billeder oglyd. Her er adgangen tilat inddrage borgerendirekte i sin egen be-handling og metodentil at yde specialist-bistand uanset geogra-fiske afstande. De førsteskridt blev taget længefør 2008, men nu har denye informationstekno-logiske muligheder foralvor fået deres natio-nale gennembrud.

Læs mere side 22 –23

Digital SundhedMange blomster erblomstret gennemårene inden for sund-heds-it. Organisationerer opstået med ud-gangspunkt i de kon-krete opgaver, og Med-Com er bare en af dem.SDSD, Digital Sundhed,har til opgave at samletrådene og at udstikkepejlemærker for frem-tiden.

Læs mere side 14–15

IndholdForord 2Artikler 4Projekter 24Værktøjskasse 37Statistik 42Navne 50

3

Digitalisering-et kerne-element i udviklingen af sundhedssektoren

„Her på afdelingenreducerede vi arbejdsgangenefra 18 til kun 5 ved at gå over tilren elektroniskkommunikation.

4

MedCom 15 år

Niels Jørgen Christensen

Anders Kristian Jørgensen

Tilbage i 1994 satte en gruppe af professionelleedb-kyndige og teknologi-interesserede

læger og sundhedsfolk sig sammen for at udvikleelektroniske kommunikationsstandarder. En afdeltagerne i gruppen var Niels Jørgen Christen-sen, der i dag er it-projektleder i Region Midt-jylland.

– Vi var seks selvbestaltede nørder med masseraf pionerånd og gå-på-mod, som sagde, at sådannogle standarder kunne vi da godt udvikle. Vi varforskellige og uenighederne var store, men vi nå-ede altid frem til en beslutning, som alle kunnebakke op om, husker han.

De elektroniske standardformularer – EDI-FACT’er – blev udviklet ved at tage udgangspunkti de internationale standarder og ved at under-søge det faktiske behov blandt læger og sund-hedspersonale, som skulle bruge formularerne.Den tekniske udfordring bestod i at overføre enpapirformular til et elektronisk system.

– En computer kan jo ikke tage stilling til, omnoget er mere relevant end andet, eller om endatoangivelse er udtryk for en oprettelsesdatoeller en udskrivningsdato, forklarer Anders Kri-stian Jørgensen, der dengang arbejdede for DanNet og stod for at få systemerne til at fungere ipraksis.

– Vi skulle så sørge for, at systemet kunne sor-tere alle de data på en meningsfuld måde. Og deEDIFACT’er som standardiseringsgruppen udvik-lede i ‘96 er i sin grundstamme de samme, somdem der bruges i sundhedssystemet i dag.

Selvbestaltede nørder og it-pionerer

Med

Co

m15

år

5

Standardisering, udbredelse, konsolidering

Før MedCom-standarderne blev im-plementeret i stor skala på landets

sygehuse, kommuner og almene praksis,blev de ’pilot-testet’ i det virkelige liv påudvalgte sygehusafdelinger og læge-praksis rundt omkring i landet. Det da-værende Vejle Amt samarbejdede medMedCom om afprøvningen af flere stan-darder på bl.a. røntgen- og patologiskafdeling, flere kliniske afdelinger og hosen række praktiserende læger.

– Det var en positiv og spændendeproces, selvom det var en udfordring atfå organiseringen af projekterne god-kendt og bevilget internt, siger ToveCharlotte Nielsen, som fra 1997 til 2007fungerede som koordinator for standar-diseringsprojekterne i amtet.

– Når MedCom var klar til at igang-sætte et nyt projekt inden for deres 2-årige projektperioder, kunne der godtgå et halvt år, før projektet blev god-kendt i vores organisation og midlernefundet. Og så var vi jo allerede lidt bag-ud, husker hun.

– Men det vigtigste var, at ledelsentrods alt bakkede op om projekterne ogkunne se gevinsten på længere sigt vedat få udviklet nogle elektroniske stan-darder til hele sundhedssektoren.

Tove Charlotte NielsenFinn Mathiesen Røntgenafdelingen, Vejle Sygehus

Vigtigt, at ledelsen er fremsynet

Effektiviteten i top og fejl- procenten i bund

Vi er næsten 100% digitale her på afdelingen, og dethar i den grad forandret vores hverdag, fortæller

overlæge Finn Mathiesen, Røntgenafdelingen på VejleSygehus, der er en del af Sygehus Lillebælt.

– Før i tiden – og det er faktisk ikke så længe siden –stod vi jo med papirjournalerne i hånden, mens vi kig-gede på røntgenbilleder på lyskassen og indtalte notateri diktafonen, som sekretæren så skulle skrive ind. Det varda ikke utænkeligt, at papirer kunne blive væk eller bliveforbyttet. Den situation forekommer ikke i dag, hvor alledokumenter, notater og billeder ligger i patientens elektroniske journal. Her på afdelingen reducerede vi arbejdsgangene fra 18 til kun 5 ved at gå over til renelektronisk kommunikation. Altså har vi øget effektivite-ten betydeligt, samtidig med at vi har lukket sikkerheds-kæden og dermed øget patientsikkerheden.

I realiteten har digitaliseringen frigivet så mange res-sourcer i afdelingen, at den i dag kan tilbyde drop-in-undersøgelser, hvor patienten kan komme til med detsamme. En anden fordel er, at geografien ikke længereer en hindring for samarbejde.

– Alle kan se samtlige oplysninger overalt inden for sygehuset og snart også i regionen, men planen er oplagtat gøre det nationalt. Jeg håber, at den enkelte bruger ifremtiden vil kunne tilpasse systemet efter sit behov, ogat alle vil være i stand til at læse de samme formater. Jegsynes, det er vigtigt at understrege, at det er de fællesstandarder, der er afgørende i kommunikationen – ikkeom journalsystemerne på afdelingerne er ens, pointererFinn Mathiesen.

Foto

: Co

lou

rbo

x

6

MedCom 15 år

Godt gået - menmåske skal vi lige

trække vejret!

7

Standardisering, udbredelse, konsolidering

Vi er nået rigtig, rigtiglangt, og vel også længe-

re end nogen turde drømmeom, da vi begyndte med stan-dardiseringsprojekterne for 15år siden, fastslår Jens Parker,praktiserende læge og aktivtengageret i MedCom-arbejdetlige fra pionerårene.

– I dag er der ikke en ene-ste overenskomst mellem for-skellige sundhedsfaglige ydereog Danske Regioner, der ikkenævner, at man skal anvendeMedCom-standarderne. Det erflot, synes jeg, ikke mindst nårman tager i betragtning, atdet er lykkedes på trods af, atder er så mange lægesystemer,som tilfældet er. Prøv at se,hvor svært det er at etableretværgående kommunikation irelation til sygehussystemer-ne! Det sætter resultaterne fraalmen praksis i relief.

Når Jens Parker i sin tid in-volverede sig i MedCom-pro-jekterne skete det ud fra entro på, at kommunikationenkunne tilrettelægges bådesmartere og hurtigere ved atbruge den nye informations-teknologi som arbejdsredskab.Ud fra den overbevisning harhan gennem årene deltagetaktivt i projektarbejdet ogogså som en slags ambassadørfor de nye muligheder over forkollegerne. I dag er han obser-vatør for Lægeforeningen iMedCom’s styregruppe, oghan sidder i projektgruppenvedrørende Fælles MedicinKort.

Må ikke drukne i succes

– Succesen er hjemme, menjeg synes også, vi skal være op-mærksomme på risikoen for atdrukne i vores egen succes,

pointerer han. – I den første lange periode

har vi i almen praksis sagt ja tilmulighederne, fordi vi kunnese de åbenlyse fordele ved denelektroniske kommunikation.Som hovedregel er det modta-gere af kommunikationen, derhar fået de største fordele.

Mange af de nyere tiltaghandler imidlertid om, at viskal levere information, somandre har fordele af at mod-tage, men som kræver meretid af os. Der er flere eksem-pler på tiltag, hvor de prakti-serende læger oplever, at detfaktisk var nemmere, da manbrugte papir. Den slags ersvært at sælge, om end vi selv-følgelig har forståelse for, atdet ikke kun er os der skalhave fordele ved kommunika-tionen.

Begrænsede ressourcer

– Et andet aspekt, der trækkeri samme retning, er, at leve-randørerne af lægesystemer-ne skal udvikle og implemen-tere de mange nye løsninger.Der er begrænsede ressourcer,og de har kun ét sted at senderegningerne hen, men hvemhar lyst til at betale for løsnin-ger, der kræver mere tid og arbejde? På den led må manforstå, at de praktiserendelæger og deres leverandørerhar andre vilkår at arbejdeunder end sygehusene, kom-munerne og mange af deandre aktører. Der skal væreen fornuftig forretningsmodel,det glemmer man ofte.

Så – selv om mulighederneer fristende, kan det værenødvendigt lige at trække vej-ret, inden vi kaster os ud i altfor mange nye store projekter.

Jens ParkerPraktiserende læge

Foto

: Co

lou

rbo

x

8

MedCom 15 år

Leif VestergaardPedersen

Vera IbsenPeter Behrendt Lau

Med e-journal føler jeg mig bedre forberedt,når jeg møder lægenNår man, som Benjamin

Fuglsang Breum fraTjele, har været gennem etlængere sygdomsforløb medhospitalsindlæggelser og etutal af undersøgelser hos for-skellige speciallæger, er deten stor hjælp også selv atkunne følge med i forløbetvia e-journalen. I 2004 blevBenjamin opereret i maven,og sygdomsforløbet har nustrakt sig over 3½ år.

– Jeg har især brugt e-jour-nal til at holde mig opdateretom prøvesvar. På den mådehar jeg kunnet forberede migbedre til de møder, jeg harhaft med lægerne, siger hanog tilføjer, at adgang til jour-nalerne vil stille større krav tillægernes evne til at kommu-nikere med patienterne.

– Jeg tror, det er rigtigsundt for alle, at vi som pati-enter får bedre mulighed forat involvere os i vores egetbehandlingsforløb. Men jegtror også, at det vil være enudfordring for de læger, derhar været vant til, at patien-ter bare lyttede og ikke stil-lede så mange spørgsmål.

Når det gælder selve syste-met e-journal, er han glad forde oplysninger, som systemetgiver ham adgang til, menhan mener dog, at der endnuer plads til forbedringer afbrugervenlighed og design.

Foto

: Lar

s H

olm

9

E-journal

Borgerne var begejstredeover muligheden for at

få indsigt i deres egne jour-naldata, især fordi det gavdem bedre mulighed for atmøde velforberedte til be-handlinger og konsultationer,fortæller Peter Behrendt Lau,Rambøll Management Con-sulting, som var projektlederunder evalueringen af e-jour-nal i 2008.

– Hospitalspersonalet varogså positive. Deres primæreønske var blot, at systemethurtigst muligt skulle udbre-des til hele landet.

– De praktiserende lægervar mere forbeholdne, pri-mært fordi det at indføre nyeit-systemer ofte er en udfor-dring for små praksis, og fordinogle læger havde en ople-velse af, at oplysningerne i e-journal ikke altid var op-daterede fra sygehusets side.

God start for e-journal, men plads tilforbedringer

Det blev hurtigt klart for os, atvi måtte udvikle en ny stan-

dard, som kunne trække de øn-skede oplysninger ud fra de for-skellige eksisterende systemer ogpræsentere dem på en overskue-lig og brugervenlig måde, fortæl-ler Vera Ibsen, der ved projekte-journals begyndelse var kontor-chef i Vejle Amt.

– En af de store udfordringervar at designe og udvikle en bru-gergrænseflade, som skulle til-godese forskellige målgruppermed forskellige behov. Det varikke helt enkelt.

Da den første standard var ud-viklet, fik MedCom ansvaret forat sætte systemet i drift og pro-fessionalisere vedligeholdelsen og opdateringen af det. Om detsamarbejde siger Vera Ibsen:

– MedCom har ressourcerneog kompetencerne til at drifte ogopdatere systemer i den størrel-sesorden, og samarbejdet forlø-ber ganske harmonisk.

Hun vurderer, at e-journal erat betragte som en forløber for etmere avanceret system, som ogsåer beskrevet i organisationen Digital Sundheds strategi for etNationalt Patient Indeks (NPI). Idette indeks vil alle oplysninger –journaler, laboratoriesvar og bil-leddata – fra alle sektorer i sund-hedssystemet være tilgængelige.

Et unikt, skræddersyetformat

Behovet for at udveksle jour-naloplysninger inden for

sundhedsvæsenet var åbenbart,og der var forskellige løsnings-modeller i spil, mindes sundheds-direktør Leif Vestergaard Peder-sen, Region Midtjylland.

– I Vejle og Viborg Amterhavde vi en god løsning. Efter-hånden bredte den sig til heleVestdanmark, og MedCom facili-terede en del af processerne i denforbindelse. Det gjorde de godt,og de viste deres flair for at ud-vikle nemme løsninger på kom-plekse opgaver. Alt kan i princip-pet lade sig gøre, når det handlerom it. Nogle gange bliver løsnin-ger bare så komplekse, at it-opgaven i sig selv sluger flere ressourcer, end den frigør.

– Så kan man selvfølgeligspørge sig selv, om vi med e-jour-nalen kun fik en midlertidig løs-ning. Det gjorde vi, men alle it-løsninger er vel midlertidige!

– Det kan sagtens være, at e-journalerne skal videreudvikles.Umiddelbart er der måske pladstil forbedringer med hensyn tilpatienternes indsigt. Min hold-ning er blot, at patienterne selv-følgelig gerne må kigge med,men at e-journalen primært er etarbejdsredskab for fagpersoner.

– Med hensyn til fagpersoner,så skal den praktiserende lægemeget gerne have nemmere ad-gang til e-Journalerne. Det erdesuden vigtigt og afgørende, athospitalerne får lige så nem ad-gang til den praktiserende lægesjournaler. Det skal gå begge veje.

Hvorfor gøre det sværere, end det er

Hvad er e-journal?

Journalen henter data fra deeksisterende elektroniskepatientjournaler på landetssygehuse og hospitaler. Der eradgang for klinikere på syge-husene og for alle praksis-læger. Borgerne i det meste aflandet har også adgang til e-journal via Digital Signatur på sundhed.dk.

10

MedCom 15 år

Da julen måtte vige for strukturreformen

Vivienne OttosenPeter Simonsen

Julen 2006 bliver sent glemt afmedarbejderne hos landets

største it-virksomhed, KMD. Detvar nemlig den 1. januar 2007, atden nye strukturreform medkommunesammenlægninger ognedlæggelse af amter skulletræde i kraft. Servicekonsulent iKMD, Marianne Knudsen, vardengang ansvarlig for at få snit-fladerne mellem kommunernesomsorgssystemer og systemetKMD Sygehusophold til at fun-gere. Selvom det var en hektiskperiode, husker hun det i dagsom en god oplevelse:

– Det var helt fantastisk at op-leve, hvordan et godt samarbejdekan give ’flow’ til et projekt. Allearbejdede hårdt på, at vi skullehave systemet til at fungere, ogbåde leverandørerne af omsorgs-systemer og MedCom var virkeliggode medspillere i hele proces-sen, siger Marianne Knudsen.

Projektet skred planmæssigtfrem, og det lykkedes hende atfejre en forholdsvis rolig jul medfamilien. Efter årsskiftet kom såen tre måneder lang overgangs-periode, hvor kommunikationenmellem sygehuse og kommunerforegik som i ’gamle dage’, dvs.via telefon eller fax. I den periodeblev det nye KMD Sygehusopholdimplementeret i kommunerne, ogifølge Marianne Knudsen sketedet forholdsvis problemfrit. Ogsådet tilskriver hun god forbere-delse og et godt teamwork.

Et uundværligtarbejds-redskab

I kraft af strukturreformen har kommunerne fået en

lagt mere central rolle påsundhedsområdet end tidli-gere. Det gælder ikke mindst i relation til genoptræning,forebyggelse, sundheds-fremme og indsatsen for kro-nisk syge. Det er derfor bådenaturligt og nødvendigt, atkommunerne er dybt invol-veret i bestræbelserne på atsikre kommunikationen medde øvrige parter i sundheds-væsenet; en kommunikation,der fungerer smidigt, sikkert,effektivt og fejlfrit. Her ersundheds-it et uundværligtarbejdsredskab, både i formaf meddelelser om indlæggel-ser, udskrivninger, genoptræ-ningsplaner osv. og medhensyn til udvekslingen af informationer mellem hjem-meplejen og almen praksis.Også nye informations-teknologiske tiltag, som foreksempel telemedicin får storbetydning. Som vi ser det, kansundheds-it både understøttevelfungerende arbejdsgangeog i høj grad også øge kvali-teten af den service, vi kanyde over for borgerne.

Peter Kjærsgaard PetersenChef for Kontor for Social- ogSundhedspolitik i Kommuner-nes Landsforening

11

Strukturreformen

Sundhedsaftalerer ’født’ med it-understøttelse

Region Syddanmark er den re-gion, som er nået længst med

at implementere strategien forsundheds-it på tværs af kommu-ner, hospitaler og almen praksis.Og det er der ifølge afdelingscheffor kommunesamarbejde, Peter Simonsen, en række grunde til:

– For det første har vi fra be-gyndelsen sikret os, at vores stra-tegi blev understøttet og priorite-ret politisk i samtlige kommunerog i regionen. Det har gjort, at alleparter har været villige til at priori-tere og investere de nødvendigeressourcer i projektet. For detandet har vi helt fra starten tænktit-understøttelse ind som en inte-greret del af sundhedsaftalernemellem kommunerne og regionen.Og for det tredje har vi væretmeget bevidste om, at det at im-plementere nye it-systemer og -standarder på tværs af alle sekto-rer i sundhedsvæsenet og det kom-munale system er en kæmpemæs-sig organisatorisk opgave, somkræver en særlig enhed, der tagersig af koordinering, uddannelse,teknisk support og formidling.Derfor oprettede vi et it-sekretari-at finansieret af region og kommu-ner i fællesskab til at agere ’tov-holder’, forklarer Peter Simonsen.

Det overordnede mål med dentværsektorielle sundheds-it-strate-gi er, at der skal skabes elektronisksammenhæng vedrørende den en-kelte borger/patient, således at derkan udveksles sundhedsoplysnin-ger fra journaler på sygehuse, ialmen praksis, hos den kommunalehjemmepleje og genoptrænings-enhed – dvs. alle de instanser, sompatienten er i berøring med underet behandlingsforløb og gennemhele livet.

Tre kommuner – ét fælles system

Ved kommunesammenlæg-ningen i 2007 blev den da-

værende Svendborg Kommunelagt sammen med Gudme ogEgebjerg kommuner. På om-sorgs området havde de tre for-skellige systemer. Svendborghavde en fuldt it-baseret løs-ning, Egebjerg delvist, mensGudme endnu kommunikeredevia papirblanketter og formula-rer. Da Svendborg var længstfremme på området, blev dethurtigt vedtaget, at den bedsteløsning ville være, at alle frem-over benyttede samme om-sorgssystem, som der var godeerfaringer med i Svendborg. I projektledelsen for sammen-lægningen sad bl.a. Vivienne Ottosen og hun husker ikke pro-cessen som særlig frustrerendeeller problematisk.

– Vi havde et helt år til atplanlægge sammenlægningen,og fordi vi gik i gang med detsamme og havde afsat de nød-vendige ressourcer, var vi faktiskrigtig godt med i forhold til tids-planen, husker hun. Men prespå, det var der, indrømmer hun:

– Vi havde ekstra mandskabtil at sidde og taste oplysningerfra Egebjerg og Gudme ind ivores systemer, og vores admini-strative personale måtte ogsåtage nogle weekender i brug.Men vi nåede det – både denrent tekniske del og også at fåuddannet alle de nye brugere afsystemet inden sammenlægnin-gen trådte i kraft den 1. januar2007.

Foto: Nils Lund Pedersen

12

MedCom 15 år

Da vi begyndte, var situatio-nen stort set den, at vi ople-

vede det som der kun var os to –sundhed.dk og MedCom – ogingen andre. Selvfølgelig skulle visamarbejde, for det var synligt forenhver, at vi supplerede hinan-den. sundhed.dk med brugerfla-den ud mod hele sundhedsvæse-net og alle borgerne; MedComsom tovholderen på standardise-ringsarbejdet og sundhedsdata-nettet.

– Dengang var der tale om tosmå organisationer, og der var velen slags ’fri leg’ over samarbej-det.

Der var pionerånd, og de to-tre personer, der var involveretfra hver side, kendte hinanden.De kunne altid tale sig til rette ogtil en vis grad improvisere sigfrem.

Der var kun os to– Siden da er der sket fantas-

tisk meget. Det hele er blevetlangt mere komplekst med flereaktive aktører på digitaliserings-området. Vores to organisationerer vokset, og det er opgaverne bestemt også.

Samarbejdet har udviklet sigtilsvarende og er blevet mere for-maliseret og forpligtende oghavde også brug for en professio-nalisering. Den udvikling skal heltgivet fortsætte, så det kommer iendnu fastere rammer med velde-finerede modeller og rutiner forsamarbejdet. Målet er for mig atse, at opgavedelingen skal væreså velafgrænset og samarbejdetmellem de to organisationer såvelkørende, at omverdenen meget gerne må opleve det somom, at MedCom og sundhed.dker én organisation, men med helt

forskellige opgavesæt.

Store opgaver er løst

– Der er mange gode eksemplerpå, at vores to søsterorganisatio-ner har løst endda meget storeopgaver undervejs. Drift, support,vedligeholdelse og udbredelse afe-journalen er et godt eksempelher fra MedCom 6-perioden. Selv-følgelig har der været diskussio-ner indbyrdes, men det har ogsåværet udviklende, og jeg mener,at vi har fundet frem til rimeligtveldefinerede grænseflader forarbejdsdelingen og kompeten-cerne os imellem.

– Udbredelsen af e-journalentil 600.000 borgere i Region Hovedstaden i efteråret 2008 varnoget af et svendestykke i densammenhæng. Det var en kæmpe

Foto: Nils Lund Pedersen

13

sundhed.dk

„Omverdenen må meget gerne opleve det som om, at MedCom og sundhed.dk er én organisation, men med helt forskellige opgavesæt.

udfordring, og projektet forud-satte et virkelig tæt samarbejdemed leverandørerne og MedCom.Og det lykkedes!

– Her i 2009 har sundhed.dkværet igennem en proces, derogså omfattede genetablering afjournalsystemet. Efterfølgendehar vi udvidet med Region Midt-jylland og Region Syddanmark.De forløb har fortalt mig, at sam-arbejdet bliver bedre og bedre,og sådan skal det være! Hvis viser, hvad fremtiden har at bydepå, så er der endnu flere storeprojekter på programmet, og vifår brug for en endnu større gradaf professionalisering. Men detfinder vi også ud af!

Morten Elbæk Petersen

Med hele vejen

Nogle af de allerførste spæde forsøg medelektronisk kommunikation af meddel-elser inden for sundhedsvæsenet drejedesig om forsendelse af recepter mellemalmen praksis og apoteker. Der er sketmeget siden da – heldigvis, og apoteker-ne er naturligvis dybt involveret både iden daglige udnyttelse af de digitaleværktøjer og i udviklingsarbejdet. Almenpraksis, hjemmepleje, sygehuse, apotekerm.fl. har en fælles interesse i at udnyttede muligheder, der ligger i digitaliserin-gen. Det skaber basis for effektivisering,for minimering af fejl og for en bedreservice over for vores kunder. Kommuni-kationen skal udbygges, så den rækkerud over de standardiserede meddelelser –og det bliver den også. Det er korrespon-dancemeddelelserne et godt eksempelpå. Næste mål er et elektronisk dose-ringskort som en del af det fælles medi-cinkort til brug for en mere sikker ogeffektiv formidling af oplysninger om dosisdispensering, hvor vi også forventerat MedCom kan spille en vigtig rolle.

Niels Kristensen Formand for Apotekerforeningen

14

MedCom 15 år

Godt klaret - hertil!

15

Digital Sundhed

MedCom har sin store del afæren for, at Danmark med

hensyn til sundheds-it er så langtfremme, som tilfældet er – ingentvivl om det, fastslår Otto Larsen,direktør for Digital Sundhed, dermed organisationens egne ord”danner rammen om digitalise-ringen af det danske sundheds-væsen.”

– Det er godt klaret af Med-Com, og godt at det er gjort påen måde, hvor aktørerne indenfor sundhedsvæsenet har et bety-deligt ejerskab til løsningerne.Det er netop det, der er den væ-sentligste forklaring på, at det erlykkedes at opnå en så stor ud-bredelse og konsolidering af løs-ningerne, som tilfældet er.

Forskellige udgangspunkter

– Alligevel er det klart, at voresorganisation, Digital Sundhed,står for en anden linje end Med-Coms i udviklingen inden forsundheds-it. Det er kun naturligt,for de to organisationer er skabtpå et forskelligt grundlag.

– I 1994, da MedCom opstod,sagde man: ”Her er et problem.Hvordan løser vi det?” Man snak-kede med brugerne, udvikledenogle standarder og fik dem ogsåefterhånden godt udbredt. Denproces er der meget positivt atsige om.

– Den knap så positive vinkeler, at det tog relativt lang tid, atder ind imellem blev brugt res-sourcer på projekter, der ikke lyk-kedes, og at det ikke altid var denlangsigtede og mest helhedsori-enterede løsning, man gik efter.

– Digital Sundhed opstod fortre år siden ud fra ønsket om atskabe en bedre sammenhæng iudviklingen inden for sundheds-it. Strukturreformen med de femregioner og de færre og størrekommuner trækker i samme ret-ning, og sundhedsloven har givetministeren nogle stærkere hånd-tag til at styre udvikling i en mereentydig retning.

Behov for at tænke nyt

– På trods af de centraliserings-tendenser, som det er udtryk for,er det min vurdering, at hele om-rådet stadig i for høj grad er præ-get af knopskydning. En masseaktører er på banen, og organisa-tioner er opstået, der lever dereseget liv og har deres egne mål-sætninger. Konsekvensen er envis usikkerhed om de fælles stra-tegier, kompetencer og beføjel-ser. I det farvand opererer Med-Com, Digital Sundhed og mangeorganisationer, og spørgsmålet erom det ikke er tiden at tænkenyt. Opgaverne skal stadig løses,men det kan måske gøres enklereog mere effektivt.

– Deri lægger jeg bestemtikke, at der skal bruges færre res-sourcer på udvikling af sundheds-it. Tværtimod tror jeg, at der eren tendens til at undervurdereden opgave, der ligger i at ud-vikle en national it-arkitektur.Problemet hænger til dels sam-men med, at der ikke nødvendig-vis er direkte rationaliserings-gevinster at hente. Sundheds-itøger kvalitet, produktivitet ogsikkerhed, men vi kan ikke argu-mentere med, at vi sparer penge.Og så måske alligevel hvis manvender problemstillingen om ogtænker på alternativet. Hvordanville vi magte at løse sundheds-opgaverne i fremtiden uden defælles it-løsninger. Det ville kostedyrt, ikke bare i penge, men ab-solut også i kvalitet og sikkerhed.Reelt er det en umulig tanke.

Otto Larsen

16

MedCom 15 år

”Jeg vil gerne bestille en dix,

en sundheds-dix”

Vigtigt at nogen styrer vognen

Jan Kold, som til daglig er IT-chef i Region Hovedstaden, forudser tekniske udfordringer, hvis driften af alle netværksforbindelser til det fælles knudepunkt i fremtiden skal være en del af det centrale Sund-

hedsdatanet. – Alt efter hvor langt driftsansvaret skal gå for Sundhedsdatanettet, bliver der nogle kritiske ansvarssnit-

flader til aktørernes driftsorganisationer, som kan udløse meget store problemer, hvis de ikke virker. Men atansvaret bliver placeret ét sted, er helt naturligt, og jeg ser ikke noget principielt problem i, at det er en cen-tral organisation som MedCom, der har driftsansvaret for et sådan netværk, siger Jan Kold.

– Og så ville vi jo ikke opbyggede nye forbindelser for sjov. Dervar brug for at knytte de regio-nale net sammen og for de facili-teter, der ligger i internettekno-logien. Alternativet ville værekaos. Tænk hvis alle de regionalenet med hver måske 10 forskel-lige services skulle forbindes par-vis. Det ville være ganske uover-skueligt.

– Det forklarede vi et hav afgange på massevis af møder. Vibad også skeptikerne fortælle os,hvilke krav de ville stille til detnye net, for at de skulle være pa-rate til at afgive noget af deressuverænitet.

– På baggrund af alle de input,vi fik, byggede vi en pilot. Den erselvfølgelig blevet opgraderet påalle måder siden, men faktisk harden været i kontinuerlig driftsiden dag 1. Og jeg tror bestemt,alle vil være enige i, at den så-kaldte sundheds-dix har levet optil forventningerne. Ingen harfået deres skepsis bekræftet –tværtimod.

Meget er nået,og potentialeter stadig stort

Regionerne anser it som enafgørende forudsætning

for at ruste sundhedsvæsenettil fremtidens udfordringer,som blandt andet vil være karakteriseret ved, at der erflere ældre og kronikere ogfærre hænder. Regionerne erda også aktivt involveret i udviklingen af sundheds-it,blandt andet i samarbejdemed MedCom. Meget er op-nået gennem de sidste 15 år,og samtidig er det klart, atpotentialet er betydeligt foryderligere at styrke både effektivitet og kvalitet vedhjælp af it. Mulighederne stårnærmest i kø for at blive reali-seret også i forhold til direktekommunikation mellem sund-hedsvæsenet og patienterne.Det bærer sundhedsaftalernemellem regionerne og kom-munerne da også vidne om,og set fra regionernes side erder al mulig grund til at arbej-de målrettet videre på disseområder.

17

Internetbaseret sundhedsdatanet

Det kan ikke lade sig gøre, lødsvaret, da Lars Hulbæk fra

MedCom for 8–9 år siden ringedetil Martin Bech, divisionsdirektør iUni-C for at bestille en sundheds-dix. ”En dix har man kun en af.”

– Ikke desto mindre er sund-heds-dix’en i dag en realitet, menhvis det skal være helt rigtigt, såer det lidt af en tilsnigelse, forkla-rer Martin Bech.

– Det, vi har, er et centraltknudepunkt for sundhedsdata-nettet og ikke en egentlig dix – et internet exchange point, menhvad? Noget skal barnet jo hed-de.

For Martin Bech blev opring-ningen fra Lars Hulbæk optaktentil en omfattende og meget anderledes proces med opbygnin-gen af det internetbaseredesundhedsdatanet.

– Jeg havde da arbejdet medkommunikation i dele af sund-hedssektoren før da, men nu komjeg helt ind i maven på systemet,fortæller han.

– Sagen er, at når folk kommertil os for at få en opgave løst, harde stort set altid løsningen defi-neret på forhånd. Det handler såom at føre den ud i livet. Sådanvar det ikke her! Udgangspunktetvar jo, at der var et antal regio-nale net, som mange menneskerhavde brugt tid og kræfter på atopbygge. En af deres vigtigstemålsætninger havde hele tidenværet at skabe sikkerhed, atholde fremmede ude. Nu kom viså populært sagt med en plan omat lukke fremmede ind. Selvfølge-lig ikke hvem som helst, men alli-gevel. Det affødte naturligt noken del skepsis. Heldigvis kunne viargumentere for, at sikkerhedenville være intakt, og at netværketoven i købet ville kunne leveredokumentation for alle trans-aktioner.

„Der var brug for at knyttede regionale net sammenog for de faciliteter, der ligger i internet-teknologien

Bent HansenFormand for Danske Regioner

Martin Bech

18

MedCom 15 år

Næste generationvil være klar

Foto

: Yilm

az P

ola

t / F

yen

s St

ifts

tid

end

e

19

International

Der er da lidt fagre nye verden over det, når bor-

gerne skal bruge elektroniskudstyr i hjemmet, og de blivernok lidt forskrækkede, når vipræsenterer dem for mulig-hederne, fortæller hjemme-sygeplejerske Helle Holm.

– Ulempen ligger netop i, at mange i målgruppen påover 65 år er uvante med atbruge den nye teknik. Det pro-blem vil helt sikkert ændre sig,som tiden går. Næste genera-tion vil være klar. De vil sim-pelthen forvente at have denslags teknik til rådighed.

Aktive borgere

Helle Holm er ansat i Lange-lands Kommune, og hun erprojektansvarlig for kommu-nens andel i det internationaleDreaming-projekt, der går udpå at høste erfaringer med informationsteknologi i sund-hedens tjeneste.

– Projektet omfatter borge-re, der er over 65 år, som erforholdsvis velfungerende, ogsom er omfattet af hjemme-plejen, forklarer hun.

– De har kroniske sygdom-me som diabetes, KOL og dår-ligt hjerte, og de får udstyr ideres hjem, så de selv kan måle

blodsukker, blodtryk eller lun-gekapacitet. Måleresultaternebliver kommunikeret direkte tilos, og hvis det ser galt ud, mod-tager vi en alarm. Borgeren kanogså kontakte os direkte, og vikan snakke sammen på en minivideokonference ved hjælpaf et web-cam og deres tv.

– For mig at se er der man-ge fordele for borgerne. De bli-ver aktivt involveret i deresegen behandling, og måske gårde mindre til deres læge, fordide får mere kontrol med deressygdom. De får en øget tryghedog er hele tiden i så god kon-trol, at de formentlig vil fåfærre indlæggelser. Samtidig erde ikke så bundne af at skullevære hjemme, når vi kommer.

Seks lande i projektet

Pilotprojektet gennemføressamtidigt i seks lande – Sverige,Italien, Spanien, Tyskland, Est-land og Danmark. I LangelandsKommune skal 44 borgere del-tage. Halvdelen får udstyret ideres hjem. De andre får entraditionel behandling. Gen-nem spørgeskemaundersøgel-ser og interviews skal effektenundersøges og erfaringer ind-samles.

Den energi, den internationaleanerkendelse giver i samarbejds-

situationen, er et stærkt rygstød til atfortsætte innovationsarbejdet her-hjemme og overvinde en eventuelmodstand. H.C. Andersen effekten –at være mere kendt i udlandet endhjemme i hønsegården – overbeviseren om, at man skal holde fast og fort-sætte sit arbejde.

Peder Jest Direktør, OUH

MedCom 15 år

Lille organisation - stor indflydelseKevin Dean, direktør for Con-

nected Health’s Internet Business Solution Group i den in-ternationale IT-koncern Cisco Sy-stems Limited, ser en række storeudfordringer for det europæiskesundhedssystem i de kommendeår, hvor andelen af ældre borgerestiger. Det lægger et voldsomtpres på ressourcerne, og det erderfor utrolig vigtigt at få øgetproduktiviteten i sundhedssekto-ren. Bedre og mere effektiv it-kommunikation og teknologiskehjælpemidler kan være med til atfrigive ressourcer til de opgaver,som kræver menneskehænder.

Samtidig er det meget vigtigt,at der ikke sker en ’hjerneflugt’af eksperter fra især Øst- mod Vesteuropa. Det kan udviklingenaf telemedicin være med til at af-værge, da eksperter nu kan blivefagligt udfordret – og honoreret– uanset hvor de befinder sig geografisk.

Godt eksempel

Kevin Dean har siden årtusind-skiftet samarbejdet med MedComi flere forskellige sammenhænge.Han er imponeret over, at en sålille organisation har haft – ogstadig har – så stor en indflydelsepå udviklingen af it-sundheds-kommunikation på internationaltplan.

– Jeg bruger ofte MedComsom eksempel, når jeg vil illustre-re, hvordan man ved en megetpraktisk, metodisk tilgang kan fåteknik og kommunikation til atgå op i en højere enhed, siger

han og fortsætter:– En af medcom’s store styrker

er, at organisationen er baseretpå netværkstankegangen, og der-for har de efterhånden skabt siget kæmpe netværk af internatio-nale specialister inden for både itog det lægevidenskabelige felt.De formår at samle de bedste folktil hvert projekt, og de skaber relationer til videre udvikling.

Der skal handles hurtigt

MedCom er dybt involveret i atudvikle løsninger, der kan imøde-komme fremtidens udfordringertil det europæiske sundheds-system, og Kevin Dean mener, atMedCom er meget beskeden iforhold til det stykke arbejde ogden indflydelse, som organisatio-nen rent faktisk har.

Dér, hvor han ser udfordrin-gerne for MedCom i fremtiden, er i forbindelse med udviklings-hastigheden: Tiden kræver, ogteknologien muliggør, at derhandles hurtigere i fremtiden,end man hidtil har været vant til.

Kevin Dean

20

International

Sundheds-it kræver organisationsændringer

At investere i bedre it-tekno-logi på sundhedsområdet

er en klog og på længere sigt enressourcebesparende prioritering,som alle regeringer i EU burdevære interesserede i at foretage,mener Ilias Iakovidis, chefdelege-ret for afdelingen for sundheds-iti EU kommissionen.

– Dét, man som ledelse ellernational regering skal være fuld-stændig klar over, er, at teknolo-gien ikke er løsningen i sig selvog ikke kan stå alene. Investerin-gerne skal følges op af en om-fattende omorganisering af ar-bejdsprocesser og -funktioner.Man er nødt til at sikre sig, atbrugerne forstår teknologien ogkan se perspektivet i at lære denye systemer at kende. Ellers bliver den nye teknologi kun tilfrustration og besvær.

Intet mandat på sundhed

– Men ville det ikke være mesthensigtsmæssigt hvis alle sund-heds-it-systemer i EU baseredesig på de samme standarder?

– Jo bestemt, men EU har ikkemandat på sundhedsområdet tilat stille krav eller komme med

påbud til de enkelte medlemslan-des systemer, og derfor bliver ud-viklingen på sundheds-it områdeti EU både langsommere og mereusystematisk, end man ser det påf.eks. miljøområdet, hvor EU harmandat til at stille krav til de en-kelte lande.

MedCom er et glimrende eksempel

Ilias Iakovidis har været med læn-gere end de fleste. Siden 1993 harhan arbejdet med sundheds-it iEU, hvor han dengang var med tilat formulere og undersøge prin-cipperne for at udvikle fællesstandarder for elektronisk sund-hedskommunikation i EU – etprojekt, der førte til dannelsen afMedCom. MedCom har en særligplads i hans hjerte med hensyn tildet fremsyn, som projektet den-gang var udtryk for.

– For mig er der slet ingen tvivlom, at MedCom er eksemplet på,hvordan man udvikler og orga-niserer et funktionsdygtigt it-system inden for sundheds-it.MedCom’s arbejdsmetoder byg-ger på ’trial & error’-princippet,hvor man tester og justerer i enfortløbende proces. Man er ikkeså bange for at begå fejl, og fo-kuserer på at få brugerne involve-ret så tidligt i processen som mu-ligt. Vi står foran den næste bøl-ge, hvor landvindingerne i tekno-logi og kommunikation skal tagesi anvendelse inden for sundhed,til glæde for alle EU’s borgere.Jeg håber danskerne vil være ligeså fremsynede denne gang, somdengang med MedCom.

Ilias Iakovidis

21

22

MedCom 15 år

Rigshospitalet tog de første skridt

Det var et ret enkelt system,men det virkede, forklarer

Ole Bergsten, teknisk chef forMedicoteknik, om Rigshospita-lets første tiltag med telemedicintilbage i 1995–96. Han husker,hvordan premieren var omgær-det af stor opmærksomhed – ogsåfra pressens side.

– Vi arbejdede på en ISDN2-for-bindelse og brugte udelukkendestandardsystemer. Det virkede finttil ekkokardiografi og røntgenbille-der, hvor vi simpelthen satte et vi-deokamera på en overheadprojek-tor. Vi fik da også overbevist læ-gerne om, at billedkvaliteten var iorden. De var ellers noget skeptiske.

Årsagen til, at Rigshospitalet togde første skridt ind i den telemedicin-ske verden var et vist pres fra Færø-erne. Da det kom til stykket, havdede alligevel ikke behovet, men i ste-det kom der en forbindelse i stand tilGrønland – også med ekkokardiografi og røntgen. Ekko-kardiografien kører uændret den dag i dag, mens teknikkennaturligvis er helt anderledes på røntgenområdet.

Fra projekter til hverdag

– I dag har vi rutinemæssig kommunikation af ekkokardio-grafi mellem alle regionens sygehuse, og for eksempel er videokonferencer også blevet hverdag, fortæller Ole Berg-sten.

– Jeg har faktisk ikke været i tvivl om mulighederne, menudviklingsmæssigt har det nok været et problem med demange uafhængige projekter på området. De er sat i gang,uden at man har gjort sig de nødvendige organisatoriskeovervejelser. I dag starter vi med at få organisationen påplads, inden vi tager fat på telemedicinske projekter.

– Samtidig har vi fået erfaring for, at introduktionen tilde nye arbejdsredskaber betyder virkelig meget. For eksem-pel havde vi MedCom-medarbejdere til at stå for en under-visningsseance, inden vi gik i gang med et nyt telemedicinsksamarbejde med Bornholm. Det gav en rigtig god start, ogdet viste, hvor vigtigt det er at gøre det nemt for brugerne.

Når lægerne på Kardiologisk Afdeling påRoskilde Sygehus skal tage stilling til, om

en patient er egnet til operation af f.eks. en nyhjerteklap, tager de gerne hjertekirurger fraandre hospitaler med på råd. Det foregår på enugentlig telekonference, hvor læger og kirur-ger fra forskellige af landets sygehuse deltager.På telekonferencen har alle deltagerne mulig-hed for at se billeder og ultralyds-optagelser af f.eks. patienters kranspulsårer, og ud fra billederne drøfter man, hvorvidt en operationer aktuel.

– Telekonferencerne har sparet os for rigtig

Telemedicibedre og h

23

Telemedicin

meget tid, siger afdelingslæge KlausKlausen.

– Nu skal vi ikke længere plan-lægge at mødes fysisk, og vi har mu-lighed for at give og modtage fagligsparring hurtigt og ukompliceret.

Når det gælder det tekniske set-up af systemerne for telemedicin,mener Klaus Klausen dog, at der stadig er en del, der kan forbedres.

– Systemerne er nogle steder me-get nørdede, forstået på den måde,at man skal have en del teknisk for-

ståelse for at få systemerne til atvirke optimalt. Selve brugerfladenkunne med fordel være langt mereintuitiv og visuelt funderet. Og så erdet selvfølgelig en forudsætning, atforbindelsen virker.

– Vi kunne godt ønske os et merestabilt og fejlsikret system, og dersker da også løbende tekniske for-bedringer. Alt taget i betragtning ertelemedicin virkelig en stor gevinstfor både patienter og sundhedsfag-ligt personale.

n gør os hurtigere

Strategi for telemedicin

ABT-fonden – ABT står for Anvendt Borgernær Tek-

nologi – har som formål at in-vestere i innovationsprojekter ihele den offentlige sektor. Heltoverordnet skal der være taleom projekter, der øger effektivi-tet og produktivitet uden atgive køb på kvaliteten af denoffentlige service og omsorg.

Projekter med telemedicinligger i den forbindelse lige tilhøjrebenet. De kan bidrage til,at specialistfunktioner rækkerlængere, og at kvaliteten øges.Samtidig vurderer vi, at sund-hedssektoren er moden til atudnytte de nye former for infor-mationsteknologiske værktøjer.

Udfordringen for os liggerførst og fremmest i at vælge derigtige projekter at støtte. Inve-steringerne skal stå mål med effekten, og projekterne skalpege den rigtige vej set ud fraet samfundsmæssigt perspektiv.Det handler med andre ord omat tage stilling til, hvilke strate-giske indsatsområder inden fortelemedicin, vi skal satse på.Dernæst skal vi fastlægge noglebetingelser, som projekterneskal leve op til. Den øvelse hjæl-per MedCom os med, og de ar-bejder jo hurtigt, så allerede tilforåret regner vi med at væreklædt på til have beslutnings-grundlaget på plads.

Vi ser store muligheder i tele-medicin. Børneskoene er trådt.Nu skal strategien gøre sit til, at kræfterne samles om denindsats, der giver den bedste effekt.

Ulrich Schmidt-Hansen Sekretariatschef i ABT-Fonden

Klaus Klausen

Foto

: Th

ierr

y W

iele

man

MedCom’s standarder er i dag udbredt i stor skala til sund-hedssektoren. Der er dog fortsat regioner og kommuner, derikke anvender alle relevante kommunikationsløsninger. Foreksempel er flere MedCom-standarder ikke fuldt ud imple-menteret.

Samtidig er der udviklet nye løsninger på nationalt plan medhensyn til Fælles Medicin Kort, FMK, og Telemedicin. Det erløsninger, der skal implementeres på landsplan inden for denærmeste år.

MedCom 7 vil derfor først og fremmest have karakter af etoverordnet udbredelsesprojekt med to hovedindsatsområder:

� National implementering af centrale MedCom-standarder,der endnu ikke er taget i brug af alle regioner og kommu-ner, herunder især:– Kommunekommunikation med sygehus og læge.– Benyttelse af FMK hos lægepraksis.– Udbredelse af e-journal til borgere, sygehuse og

lægepraksis.– Udvikling og national implementering af pakke-

henvisning.– Laboratoriemedicin kommunikation.

� National implementering af teletolkning og telemedicinsksårvurdering som en del af Digital Sundheds Telemedicin-program.

Seks projektlinjer i MedCom 7

Konkret betyder det, at MedCom 7 omfatter national imple-mentering inden for seks projektlinjer:

Praksis og laboratorieområdet. Udbredelse af laboratorieme-dicin, af PLOXML formatet, af EDI/XML Partnerskabsoplysnin-ger samt udvikling og udbredelse af pakkehenvisninger.Læs mere side 25–27

Kommuneprojekter. Udbredelse af kommunikation på områ-derne hjemmepleje, genoptræning, LÆ-blanket samt henvis-ningsområdet.Læs mere side 28–29

FMK i primærsektoren. Udbredelse af FMK i lægepraksis.Læs mere side 30

E-journal. Udbredelse af e-journal borgeradgang samt udbredelse af e-journal til praksislæger og sygehuse.Læs mere side 32

Telemedicin. Udbredelse af teletolkning og implementering aftelemedicinsk sårvurdering.Læs mere side 33

Internationale projekter. Deltagelse i EU-projekter primærtinden for området for standarder, telemedicin og velfærds-teknologi.Læs mere side 34–35

MedCom 7-projekterne ligger alle i direkte forlængelse af aktiviteterne i MedCom 6. Projektbeskrivelserne på de følgende sider indeholder såvel en beskrivelse af den hidtidige udvikling af projekterne i MedCom 6 samt forvent-ningerne til MedCom 7.

Projekter

24

Med

Co

m7,2010

-2011

Henvisninger fra læge og speciallægepraksis til syge-husbehandling udvikler sigstøt, og andelen er nu på ca.50%. Med ’Kræftpakkerne’er der behov for en revisionaf den elektroniske henvis-ning, så den i fremtiden af-spejler de enkelte specialersbehov for aktuel informa-tion.

Næste skridtDer udvikles en dynamisk

REFHOST: Et succesfuldt Med-Com 6 projekt, der muliggør,at alle læger kan sende allehenvisninger elektronisk tilspeciallæger, fysioterapeuterog psykologer.

Udbredelsen skete i et samar-bejde mellem Danske Regio-ner, de fem regioners praksis-enheder og datakonsulenter-

Udbredelse af pakkehenvisninger

REFHOST –henvisningshotellet

henvisning i MedCom 7 samtigangsættes løsninger, dergiver mulighed for at med-sende bilag til henvisninger.Desuden genoptages Med-Com’s lister over EDI-mod-tagere på sygehusene.

En henvisningshotelløsningmed REFPARC, hvor alle hen-visninger kan udfyldes dia-logbaseret som i WebReq,forventes etableret.

ne, Multimed leverandøren,Foreningen af PraktiserendeSpeciallæger, Danske Fysio-terapeuter og Dansk Psyko-log Forening. MedCom varprojektleder på implemente-ringsprojektet.

Indførelse af digital medar-bejdersignatur hos alle var enudfordring, som lykkedes iløbet af blot to måneder.

Næste skridtProjektet sluttes i 2009. Dentekniske løsning åbner numulighed for deltagelse afandre specialer som fodtera-pi og kommunale forebyg-gelsestilbud.

25

Konsolidering og udbredelse

REFHOST henvisninger til

September Spec. Fysio- Psyko- Fod-2009 Læger terapi loger terapi

Syddanmark 19575 6614 616 400Midtjylland 19266 7533 449 0Nordjylland 8333 3871 374 0Sjælland 18100 5481 563 0Hovedstaden 65200 11276 1408 0

Total 130484 34775 3410 400

900008000070000600005000040000300002000010000

001 02 03 04 05 06 07 08 09

Henvisninger til sygehuse pr. måned 2001–2009.

Apotekersystemerne har tidligere udviklet modul tilkorrepondancemeddelse tilkommunikation med lægerog kommuner om suppleren-de information til medicin-bestilling mv.

Modulet har ikke været an-vendt ret meget, men meden bevilling fra Apotekerfon-den til Medcom er der igang-sat et projekt: Udrulning afkorrespondancemeddelse,

hvor en farmaceut har besøgtde enkelte apoteker og kon-taktet alle landets kommunerfor at få sat gang i brugen.

Farmaceuten startede 1. feb-ruar 2009 – grafen på side 47viser effekten!

I 2010 forventes derfor langtstørre udbredelse af meddel-elsen, der nu er både kendtog taget i brug af apoteker-ne.

Korrespondance-meddelelse Apoteker

Konsolidering og udbredelse

Konsoliderings- og udbredelsesprojekterne i MedCom 6 perioden har fokuseret på at få ’gamle’ projekter udbredt i en sådan grad, at det kun er disse elektroniske kommunika-tionsstrømme, der anvendes fremover. Desuden er enkelte nye mindre projekter igangsat som et supplement til de eksisterende.

HenvisningshotelletREFHOST

Nu også til

fysioterapeuter

og psykologer

En brugervejledning til praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter og psykologer

MC-S215 / JANUAR 2009

26

Projekter

Laboratoriemedicinske projekter, herunder understøttelse af sundhed.dk

Projekterne er sammenhængende og indgår som delelementer ien samlet fuldelektronisk kommunikation internt mellem labora-torierne og mellem laboratorierne og brugerne. Projekternes fælles overskrift er Laboratoriemedicin.

Emnerne er dels laboratoriesvar og rekvisitioner mellem labora-torier, dels understøttelse af laboratoriefunktioner som kan vises via sundhed.dk. I alt 13 delprojekter har været igangsat i 2008–2009. Projektet er ikke fuldt udbredt i MedCom 6 periodenpå grund af tidskrævende opgaver med implementering af nyelaboratoriesystemer. Status på projekterne er nu:

Webreq udbredelse

93% af alle laboratorieprøverfra lægepraksis kan nu rekvi-reres elektronisk. Mere end3000 praksis implementeredesystemet på fire år, hvilket måsiges at være en succes.

Næste skridt: De sidste klinisk immunologi-ske laboratorier skal med iWebreq, og brugen af Web-Quality, som er en ny funk-tion, vil være en del af kva-litetssikringen af laboratorie-undersøgelser i lægepraksis.

Elektronisk sendeseddel: Nystandard – REQ01 – R0131K

Trekantsproblematikken erudviklet og implementeret iflere laboratoriesystemer. Deresterende systemer har væretforsinkede. Forventet imple-mentering i 2010.

Næste skridt:I 2010 og 2011 forventes allelaboratorier at anskaffe sen-deseddelmodulet og dermedskifte fra papirfølgesedler tilelektroniske sendesedler.MedCom vil bistå med test og

certificering samt ved op-startsmøder og opfølgninggennem statistik og work-shops for brugere.

Rekvisitionshotellet

Rekvisitioner fra speciallægerog sygehusambulatorier kangemmes på rekvisitionshotel-let. Herefter kan patienten gåtil egen læge eller et laborato-rium for at få prøverne taget.Resultatet er korrekt prøve-tagning og en rekvisition, derkan bruges uafhængigt af,hvilket laboratorium lægenbruger.

Mange speciallæger og en-kelte ambulatorier er nu på’hotellet’. MedCom har udvik-let en webservice løsning tildirekte og automatisk ad-gang. Den er klar på Web-Req.Endnu har ingen laboratorie-systemer nået at udvikle det.

Næste skridt:Laboratorierne skal indgå af-taler om levering af modulet.Herefter kan ambulatorier be-stille prøver, og det enkelte laboratorium hente rekvisitio-ner automatisk via web-ser-vice, når patienten møder op.Udbredelse forventes i slutnin-gen af 2010 og i 2011.

Svar mellem laboratorier

Alle laboratorier sender prø-ver videre til analyse hosandre laboratorier. Svarene ernormalt på papir, men en stordel sendes nu elektronisk.

Resultater23 laboratorier sender svar til ialt 35 laboratorier. Når allesender til alle, vil der være ca.40 laboratorier, der afsendersvar og ca. 60 laboratorier, derkan modtage svar. I septembermåned 2009 blev der sendt17.622 svar. Det svarer til cirka25% af alle svar. Alle labora-toriesystemer kan endnu ikkemodtage svar. Moduler er un-der udvikling.

FremtidenMed implementeringen afsendesedler i delprojekt 2 vilen naturlig følge blive, at allesvar sendes elektronisk. Med-Com bistår laboratoriernemed opstartsmøde, test ogcertificering samt afholdelseaf workshops for brugerne.

5. Producent og producent-kode: Lovgivningens krav omat man skal kunne se, hvilketlaboratorium der har foreta-get analysen, opfyldes nu afalle betydende lægesystemer.Mange laboratorier opfylderogså disse krav ved at med-sende producent- og produ-

Delprojekt 1

Delprojekt 3

Delprojekt 5, 6 og 7

Delprojekt 2Delprojekt 4

systemer har udviklet funktio-naliteten. Flere laboratorier erimidlertid ophørt med at pub-licere i sundhed.dk, da manskal vedligeholde dem både iregionale systemer og i sund-hed.dk.

I MedCom 7 baseres løsningenpå regionale databaser, der efterfølgende kan eksporterestil sundhed.dk eller alternativtmed direkte link til den regio-nale database.

8. Fælles nationalt nummer-system til alle laboratorier baseret på unikke 12 cifre ogtildelt fra en central server ernu beskrevet og behandlet pået nationalt laboratoriesemi-

27

Konsolidering og udbredelse

centkoden. De resterende for-ventes at komme med i 2010.

6. Kortnavne til IUPAC eller,nu NPU koder, er udarbejdetog sendt i høring hos de klini-ske laboratorieselskaber. De vilvære godkendt inden åretsudgang og publiceret påSundhedsstyrelsens Labtermhjemmeside.

Projektet har været forsinkethos MedCom. Det forventes,at alle laboratorier og sund-hed.dk vil anvende kortnavnei løbet af de kommende år.

7. Laboratorievejledningersvisning på sundhed.dk ved an-vendelse af producentkoden(delprojekt 5) er oplagt, menprojektet har ikke fået det øn-skede gennembrud. Alle læge-

Delprojekt 8 til 13

nar. Endelig fastlæggelse vilske i december 2009. Webser-vice til tildeling af numre ogetablering af nummerserver erudarbejdet ved årets udgang.

I 2010 og 2011 vil systemernegradvist kunne overgå til den-ne nummerserie, og fra 2012forventes alle laboratorier atbruge denne løsning, der sik-rer, at samtlige prøver vil haveet unikt nationalt nummer, såforbytninger og omnummere-ringer forhindres. Nummersy-stemet vil have en holdbarhedpå mere end 100 år og kan anvendes i næsten alle eksiste-rende analysemaskiner.

9. WebQuality til kvalitetssik-ring af de analyser, som lægerselv foretager. Løsningen erfærdigudviklet, så det er nemt

og effektivt for lægepraksis atbruge det. Det tages i brugved årsskiftet 2009 / 2010 påudvalgte laboratorier. Planener, at laboratorier, der ønskerdenne service, vil kunne an-vende den umiddelbart. Med-Com bistår med indførelsebl.a. ved opstartsmøder på la-boratoriet og ved workshops.

10. Bedre visning af labsvar påsundhed.dk. MedCom’s sund-hedsfaglige laboratoriegruppeudarbejdede i 2007 et forslagtil forbedret visning af svarenemålrettet brugerne. Med bag-grund heri er der udviklet etvisningsmodul til alle typer laboratoriesvar. Modulet erfærdigudviklet, men ibrugtag-ning er forsinket på grund afafklaringer vedr. teknisk løs-ning til præsentation på detnye sundhed.dk. Systemet for-ventes i drift april 2010.

11. Glasmodtagelse er indførtpå et par sygehuse i 2009. Efter tilpasning af laboratorie-systemer og indførelse af ændrede arbejdsgange vil detgradvist blive taget i brug påflere laboratorier i de kom-mende år.

13. Mikrobiologibanken eretableret og vil være i fulddrift i januar 2010. Visning afmikrobiologisvar på sund-hed.dk vil ikke være muligt,før det nye visningsmodul(delprojekt 10) er klar.

Næste skridtIgangsættes i løbet af foråret2010, så snart ny visningsløs-ning er klar på sundhed.dk.

Projekter

Henvisning til forebyggelse

Tre pilotkommuner og deres leverandører deltager i pilot-implementering af elektroniskkommunikation mellem prak-tiserende læge og sundheds-center. Da der anvendes

28

KL og MedCom samarbejder om et pilotprojekt for lægevisiteretelektronisk henvisning til kommunale forebyggelsestilbud. Deeksisterende MedCom-standarder for sygehushenvisning samtepikrise skal anvendes. Derfor indsamles piloterfaringer i brugenaf kommunernes forebyggelsestilbud, som er tilgængelige påsundhed.dk eller regionale portaler. Hensigten er også at afklare,om fraser for sundhedsfagligt indhold kan anvendes i forhold tilkommunale forebyggelsestilbud.

Kommunikation mellem hjemmepleje, praktiserende læge, apotek og sygehus

91 kommuner er koblet påsundhedsdatanettet med ad-gang til simpel advis og/ellersundhedsfaglig kommunika-tion via korrespondancemed-delelsen og receptfornyelsem.m. Udbredelse af meddel-elser ses i tabellen her påsiden; nogle kommuner er ipilot andre er i drift.

Hjemmepleje-sygehuse-understøttelse af sundheds-aftaler år 2010–2011

Standarderne mellem hjem-mepleje og sygehus er i løbetaf 2009 opdateret svarende tiludviklingen i sundheds-aftalerne:

KL finansier i årene 2009–2012 to projektkonsulenter,som arbejder med udbredelseog support.

Fremover MedCom’s dokumentation påde nye versioner af hjemme-pleje-sygehus standardernegøres færdig i løbet af efter-året 2009 og stilles til rådig-

Status

Status

I 2008–2009 har der været fokus på at få hjemmeplejen til at an-vende korrespondancemeddelelsen i samarbejdet med apotekerog praktiserende læger. Mange kommuner er aktive på disse om-råder. 75% af de kommunale hjemmeplejeenheder arbejder medelektronisk kommunikation til praktiserende læger. Til apote-kerne er det 56%. Elektronisk kommunikation med sygehuseneer begyndt, men større udbredelse vil først ske med de nye ver-sioner af hjemmepleje-sygehus standarderne, som er opdateret iløbet af 2008–2009.

eksisterende MedCom-stan-darder har projektet fokus påat udbrede kendskabet tilstandarderne og at gøre tilbu-dene om forebyggelse synligefor de praktiserende læger.Bookingsvar skal evt. imple-menteres for at understøtteden praktiserende læges funk-

tion som tovholder. Henvis-ning til kommunale forebyg-gelsestilbud kan også anven-des af hospitalerne.

FremoverHvad angår henvisning til forebyggelse, er det langsig-tede mål at gøre hele arbejds-gangen elektronisk.

hed for regioner og kommu-ner i MedCom. Der gennem-føres pilotprojekt for regionerog kommuner, som ønsker atdeltage.

Udbredelse af korrespondan-ce vil fortsætte i kommunika-tionen mellem hjemmepleje,apoteker og praktiserendelæger.1. Indlæggelsesrapport er

ændret. Funktionsevne kanbeskrives i skema i indlæggel-sesrapporten. Endvidere oply-ses hvilke ydelser den enkelteborger får.2. Varsling om færdigbehand-ling ændres til en plejeforløbs-plan. Indhold og felter harsammenhæng til indlæggel-ses- og udskrivningsrapport.3. Melding om færdigbehand-ling er en ny administrativ ser-vicemeddelelse. Meddelelsenskal sendes af sted automatiskved færdigregistrering i syge-hussystemet.4. Udskrivningsrapport erændret. Funktionsevne kanbeskrives i skema. Praktiske aftaler i.f.t. udskrivelse kannoteres.

Meddelelsestype Antal kommuner

Korrespondance 81Det varierer fra kommune til kommune om korrespondancen anvendes til praktiserende læge, sygehus, apotek

Korrespondance med lægepraksis 73

Korrespondance til apotek 55

Varsling om færdigbehandling 16Nogle kommuner modtager varsling via korrespondance, de 16 anvender MedCom’s standard for varsling

Advis 91Ikke alle kommuner sender indlæggelsessvar

Receptfornyelse 32Rambøll Care kommuner anvender EDIFACT standard, CSC VITAE kommuner kan anvende receptfornyelse via PEM

Samlede antal kommuner på sundhedsdatanettet 91

Trin 1: BorgersamtaleTrin 2: Læge søger efter tilbudTrin 3: Læge finder beskrivelse og visitationskriterier og evt. fraserTrin 4: Læge udfylder elektronisk henvisning.

Sendes og modtages elektroniskTrin 5: Tilbagemelding til lægen (booking og epikrise)

1.Læge-konsultation

3.Tilbud4.Meddelelse

5.Kommu-nalt tilbud

2.sundhed.dk/regional side

kommunikation af LÆ-blan-ketter er fuldt integreret i trelægesystemer, og flere er igang med implementerin-gen.

I takt med at løsningen ud-bredes af lægesystemleve-randørerne vil der være be-hov for en indsats i forholdtil at sørge for, at den elek-troniske blanketkommunika-tion bliver taget i brug ialmen praksis. Derudover erder behov for udarbejdelse,test og kvalitetssikring af nyeblanketter.

Status

Fremover

Kommuneprojekter

DGOP –genoptræningsplaner

Samtlige regioner kan afsen-de genoptræningsplaner iDGOP format elektronisk –flere er i drift med udvalgtesygehuse. Samtidig arbejderalle regioner med organisa-torisk udbredelse på alle sy-gehuse. Det tekniske setup erfortsat kompliceret, DGOP erteknisk forankret i dynamiskblanket format (DDB 0.99),men i praksis anvendes kunxml-delen som en traditionelMedCom meddelelse. Flerekommunale parter kan mod-tage i DGOP-format, men deter stadig tilladt at modtage ikorrespondanceformat. Depraktiserende læger kan kunmodtage i korrespondance-format.

Region HovedstadenHar udarbejdet en implemen-teringspakke – fagligt og tek-nisk. Alle hospitaler skal værei gang inden udgangen af2009. Da arbejdsgangene erforskellige fra afdeling til af-deling, bliver den organisato-riske implementering omfat-tende. Flere kommuner mod-tager elektronisk genoptræ-ningsplaner (Hillerød,Helsingør, Herlev, Gribskov,København).

Region SyddanmarkFra primo 2010 er det planen,at alle sygehuse og kommu-ner kører DGOP format. I dagmodtager alle kommunerelektronisk genoptrænings-planer i korrespondancefor-mat. Regionen har et samar-bejde med Region Midtjyl-land om at sende på tværs afregionsgrænsen. Regionen erogså i gang med projektet”Den gode elektroniske gen-optræningsplan” med fokus

29

Sygehus og kommune samarbejder om træningsforløb, og kommunikationen understøttes elektronisk ved hjælp afkommunikationsstandard for genoptræningsplaner.

LÆ-projektet

Projektet omfatter de såkaldte LÆ-blanketter, der formidlesmellem kommunen og almen praksis, typisk i forbindelse medbehandling af sager om førtidspension, sygedagpenge m.m.

MedCom har samarbejdetmed lægesystemleverandø-rerne, udvalgte kommunerog Kommuneinformation A/Som at udvikle og pilotafprø-ve elektronisk kommunika-tion af LÆ-blanketter.Kommunikationen sker viaMedCom’s standard for DenDynamiske Blanket.

Der er fastlagt standarder forseks typer blanketter. Kom-mune-informations software-løsning NetForvaltningSundhed giver kommunalesagsbehandlere adgang tilelektronisk kommunikationaf LÆ-blanketterne. Netfor-valtning Sundhed anvendespå nuværende tidspunkt i 19kommuner og udbredelsentil almen praksis er i gang.Muligheden for elektronisk

� Sygehusene skal i løbet afMedCom 7 projektperio-den også kunne modtageDGOP elektronisk.

� Flere kommunale leveran-dører implementer DGOPformat.

� Der er ønske om at kunnevideresende DGOP til pri-vatpraktiserende fysio-terapeuter i konverteretkorrespondanceformat.

� Teknisk format for DGOPskal evalueres.

Status

Fremover

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

0

Jan

uar

Feb

ruar

Mar

ts

Ap

ril

Maj

Jun

i

Juli

Au

gu

st

Sep

tem

ber

Okt

ob

er

� Antal sager sendt elektronisk fra kommunerne januar til oktober 2009.

� Antal sager modtaget og besvaret elektronisk i lægepraksisjuli til oktober 2009.

på det faglige indhold iDGOP’en.

Region MidtjyllandPlanen er, at alle sygehuseskal kunne afsende i DGOP-format inden udgangen af2009. Kommunerne deltagersuccessivt. 6 kommuner mod-tager elektronisk i dag.(Århus, Silkeborg, Herning,Viborg, Skive og Favrskov).

Region Sjælland Har ikke deltaget i MedComDGOP pilotprojekt, men regionen har alligevel pilot-implementeret DGOP stan-darden. Regionen er i gangmed at teste med flere pilot-kommuner (Kalundborg ogOdsherred kommuner).

Region NordjyllandSygehusene afsender i DGOPformat. En organisatorisk ud-bredelse er i gang. 4 kommu-ner modtager aktuelt i elek-tronisk form. (Ålborg, Brøn-derslev, Rebild og Jammer-bugt kommuner).

Projekter

30

Fælles Medicin Kort,FMK

For at få adgang til FMK-ser-veren skal lægepraksis haveen højhastigheds internetfor-bindelse, en digital signaturog være tilsluttet MedCom’ssundhedsdatanet – SDN.

I kraft af SOSI-komponentenskal lægen og sundhedsper-sonalet kun logge sig på éngang om dagen med digitalsignatur. Ved tekniske proble-mer vil lægen kunne arbejde isit eget systems medicinkort –helt som i dag.

Sygehusene har medicine-ringssystemer, som laver til-svarende dataoverførsler viasundhedsdatanettet til FMK-serveren. Oplysningerne op-dateres ved indlæggelse ogved udskrivning.

I løbet af de kommende år vilkommunernes hjemmepleje-systemer også blive koblet på.

Tidsplan

MedCom har indgået aftalemed alle lægesystemer medmere end 10 installationer omudvikling af FMK-løsningen.

� XMO/Æskulap, Medwin ogWin-PLC er med i et udvik-lingsprojekt – bølge 1 – hvorFMK-modulet udvikles sam-men med udvalgte lægeprak-sis og er klar december 2009. Fra maj 2010 vil de resterende lægesystemer – bølge 2 – ogsåhave udviklet deres FMK-løs-ning. Alle læger vil herefterkunne tage systemet i brug.Det forventes, at MedCom bistår regionerne med denneudrulning i lægepraksis.� Sygehusene forventes attage FMK i brug i løbet af2010 og 2011. � Kommunernes EOJ syste-mer vil udvikle FMK-funktio-naliteten i 2011.

FMK er en videreudvikling af den service, der har været til rådig-hed gennem Receptserveren, hvor almen praksis kan se, hvilkenreceptpligtig medicin, der er udleveret fra apoteket til patienten ide sidste to år.

FMK giver et samlet overblik over en patients fulde og aktuellemedicinering. Medicinkortet er et virtuelt kort, der ligger på enserver hos Lægemiddelstyrelsen. Alle parter, dvs. læger i bådeprimær- og sekundærsektoren, klinikere, hjemmeplejere og pati-enterne selv, får adgang til et opdateret medicinkort. Kortet af-skaffer manuelle overleveringer af medicinlister, der alligevelofte er mangelfulde og ikke opdaterede.

Den praktiserende læge får opdateret oplysninger fra FMK-serve-ren automatisk ind i sin egen version af patientens medicinkort,når patienten aktiveres eller er sat på tidsbestillingsskemaet.Alle medicinordinationer, hvor der er sket ændringer, bliver markeret. Når konsultationen afsluttes hos lægen, vil de medicin-data, som lægen har ændret, for eksempel i form af nyt præpa-rat, automatisk blive overført til FMK-serveren. Tilsvarende vilske under sygehusbehandling, hos lægevagten og i hjemme-plejen når patientens medicin justeres.

Teknikken er baseret på SOA, ServiceOrienteretArkitektur, hvordet enkelte lægesystem har forbindelse med FMK-serveren viaSundhedsdatanettet, SDN.

Krav for at få adgang Hvem er med, hvornår

Digital Sundhed har ansva-ret for at sikre program-mets gennemførelse i sam-arbejde med de involveredeparter og bidragsydere.

De danske regioner har an-svaret for, at Fælles Medi-cinkort implementeres isåvel primær- som sekun-dærsektoren.

Lægemiddelstyrelsen er an-svarlig for drift og vedlige-holdelse af den centrale delaf Fælles Medicinkort.

MedCom er ansvarlig forkontakten til – og udviklin-gen af – lægesystemerne iDanmark, som skal inte-grere med Fælles MedicinKort.

FMK udvikles i samarbejde mellem:

FMK-Medicinkort� Er en repræsentation af

borgerens nuværendemedicinering.

� I medicinprofilen vilhver borger få sit egetmedicinkort.

� Medicinkortet inde-holder relevant medici-nering.

Effektuering� Det, lægen giver patien-

ten, overføres direkte tilmedicinkortet via egetlægesystem.

� Apotekets udlevering tilpatienten, via recept-serveren.

Lægemiddelordination� Lægens ordination på

medicinkortet. � Registrering af beslut-

ning om medicinering.

Receptordination� Ordre til apoteket om

udlevering af medicinud fra en lægemiddel-ordination.

� Svarer til en recept meden enkelt ordinations-linje.

� Sendes via recept-serveren til apoteketsom i dag.

Nye ord

Lægesystemer:

� Profdoc XMO/Æskulap� Win PLC� MedWin� Novax� MyClinic� Emar� Ganglion� Multimed-Web� PC-praxis-Web� Docbase� Ganglion� Profdoc Darwin� MedWin lægevagt

Sygehussystemer

� Columna/Århus EPJ� Logica-Cosmic� Acure-EPM 3.0� Acure Harmoni/EMS � IBM-IPJ� CSC-Opus Medicin� Theriak � Logica Viborg EPJ

Disse læge- og sygehussystemer er med i FMK:

2. Bivirkningsindberetning

1. Børnedatabasen

Desuden har Ministeriet forSundhed og Forebyggelsebedt MedCom om at igang-sætte integration mellem lægesystemerne og dødsår-sagsregistret hos Sundheds-styrelsen. Det var imidlertidteknisk vanskeligt at udvikledenne løsning nu, og den erudgået af projektet.

Den Gode Webservice (DGWS)

MedCom-standard for onlineudveksling af data i sundheds-sektoren. Specificerer ”kuver-ten” for dataudvekslingen,herunder sikkerhedsniveauved brug af OCES-certifikater.Anbefales af Digital Sundhedsom element i den fremtidigetekniske infrastruktur i sund-hedsvæsenet.

I MedCom 7 perioden forven-tes Bivirkningsindberetningenog Børnedatabaseindberetnin-gen udbredt til alle lægeprak-sis parallelt med ibrugtagningaf FMK.

Lægesystemerne, der deltageri FMK-projektet, deltager ogsåi SIP.

� MedCom godkendt/approved

� Klar 30.11� Klar 08.12� Klar 14.12� Kan det ikke/ej godkendt� Klar 26.11� 2010� URL� Ej rel

31

FMK / SIP

SIP: Standardiseret Indberetning fra Primærsektoren

I takt med internettets udbredelse har flere centrale myndig-heder i de senere år etableret en række internetbaserede ind-beretningsløsninger målrettet lægepraksis. Fælles for disse løs-ninger er, at de er etableret uden at være koordineret med oguden integration til lægesystemerne. Konsekvensen er, at depraktiserende læger skal arbejde med indberetninger i flere for-skellige it-systemer uden mulighed for automatisk genbrug afdata fra eget journalsystem og uden mulighed for at opbevarekopier af de foretagne indberetninger som en del af den samlededokumentation i eget journalsystem.

Teknisk Løsning

Næste skridt

Standarden for Den GodeWebservice – DGWS er fraMedCom’s side lanceret somden nye standard for integre-ret dataudveksling mellem it-systemerne, herunder elek-troniske indberetninger. Tidener derfor moden til en begyn-dende standardisering af depraktiserende lægers indbe-retninger til centrale myndig-heder. Aktuelt er der to kon-krete projekter i MedCom regisom indgår i SIP-projektet:

Kommunernes Landsforening

har bedt MedCom sikre inte-gration mellem lægesystemer-ne, kommunale børnejourna-ler og en børnedatabase hosSundhedsstyrelsen.

Højde og vægt fra børneun-dersøgelserne opsamles auto-matisk fra lægesystemetsbørnekort og sendes vha.DGWS til Sundhedsstyrelsensindberetningssystem. SDN,sundhedsdatanettet, anvendesogså her. De indsamlede datasammenholdes med tilsva-rende data der indsamles frakommunale børnejournalsy-stemer. De fleste lægesyste-mer har lavet løsningen, men

der udestår en enkelt afkla-ring omkring virksomheds-certifikatets anvendelse.

Alle kommunale børne-jour-nalsystemer har udviklet mo-dulet og implementeret det ien del kommuner.

Lægemiddelstyrelsen har bedtMedCom sikre integreret bi-virkningsindberetning mellemlægesystemerne og database iLægemiddelstyrelsen.

Der udvikles et integreretmodul, hvor lægen direktekan udpege de præparater,der ønskes indberettet bivirk-ning for. Data fanges automa-tisk og kommentarer kan ind-skrives. Den udfyldte indbe-retning sendes herefter vha.DGWS direkte til Lægemiddel-styrelsen via SDN, sundheds-datanettet. De første live-ind-beretninger er nu foretagetfra lægesystemet: Docbase.

3. Dødsattest

FMK og SIP Lægesystemer Børnejournal-systemer

Status 26. november 2009

Kald til Bivirkningsdatabasen

Version

RegistrerDrugSideEffect (lægemiddel)RegistrerDrugSideEffect (vaccine)

Kald til Børnedatabasen:

CreateChildMeasurementReportModifyChildMeasurementReportDeleteChildMeasurementReportSetExclusivelyBreastFeedingPeriodEndReportSetExposedToPassiveSmokingReport

Pro

fdo

c X

MO

/Æsk

ula

p

No

vax

Win

PC-P

raxi

s-W

eb

Win

PLC

Med

Win

Mu

ltim

ed-W

eb

Emar

Win

Do

cbas

e

Gan

glio

n

Pro

fdo

c D

arw

in

MyC

linic

Ålb

org

Ko

mm

un

e

DSI

SU

ND

No

vax

Læg

e/N

ova

x Su

nd

hed

TM S

un

d

1.0.

1

1.0.

1

1.0.

1

UR

L

1.0.

1

1.0

1.0.

1

1.0.

1

UR

L

1.0.

1

Der er basis for en relativt hur-tig udbredelse på sygehusene.På praksisområdet søger Med-Com at få udbredt en genvejs-løsning fra alle praksis-system-leverandører. Der er i øjeblik-ket dialog med vagtlæger ogspeciallæger om etablering afadgang. Udbredelse blandtborgerne er også højt priorite-ret, og en informationsindsatsmed pjecer og medieomtaleplanlægges koordineret i sam-arbejde med de fem regioner.

Pt. arbejdes med forskelligetiltag, blandt andet i form af

Projekter

32

E-journal

Ved udgangen af 2009 er derjournaldata for ca. 80% af dendanske befolkning i e-journaldatabasen.

På sygehusene er der adgangtil disse data og her udbredesder – i øjeblikket – en genvejs-løsning fra de etablerede sygehussystemer. Det betyder,at en kliniker, som har adgangtil en patients data i det lokalesygehussystem, kan tilgå datafra andre sygehuse i landet.Der er ligeledes adgang til alledisse data for praksislæger,som har en digital medarbej-dersignatur.

Borgerne har adgang til dejournaldata, som leveres frasygehusene i Region Hoved-staden, Region Sjælland og sygehusene i de tidligere Vi-borg, Århus, Vejle og Sønder-jyllands amter. Fra 1. februar2010 får også borgerne i dettidligere Nordjyllands Amt ad-gang, og Fyn følger efter, nårEPJ-systemet Cosmic på OUHhar leveret journaldata primo2010.

Sikkerheden i anvendelsen erpå et højt niveau, og uautori-serede opslag i systemet vilpatienten selv kunne identifi-cere i sundhed.dk’s MinLog,hvor alle opslag fra almenpraksis og sygehussystemer registreres.

en forbedret præsentation afdata. Disse forbedringer for-ventes gennemført i foråret2010. Der arbejdes også på atetablere en overbygning til e-journal, hvor borgere kan fåforklaring på svære kliniskebegreber. Desuden er der be-stræbelser på at etablere etlink fra diagnosekoder til Læ-gehåndbogen på sundhed.dk.

E-journal indgår som data-kilde i det kommende Natio-nale Patient Indeks, hvor derskabes overblik over data frae-journal, landspatientregiste-ret, elektronisk medicinprofilsamt laboratoriedata.

E-journal projektet skaber adgang til elektroniske journaldata fradanske sygehuse til sundhedsprofessionelle på sygehuse og ialmen praksis samt til borgere, som har været indlagt på syge-husene. Målet er at give adgang til relevante informationer ompatientens tidligere behandlinger, undersøgelsesresultater ogcave-oplysninger (allergier, medicinintolerancer mm.). For borger-nes vedkommende er målet, at en indsigt i egne patientjournalerkan øge bevidstheden om egen sygdom samt motivere til aktivinvolvering og bedre egenomsorg. Det er samtidig et mål atskabe en teknisk løsning, så klinikere kun kan tilgå journaldata,hvis der er en relation mellem behandler og patient. Det er ogsået mål at kunne vise borgeren alle klinikeres adgang til borge-rens journaldata.

Status FremtidenDer har været gennemført enstørre evaluering af e-journa-lens anvendelse på sygehuse, ipraksis og blandt borgerne.Den viste i korte træk, at syge-husbrugerne er meget tilfred-se, ligesom praksisbrugernesynes godt om løsningen, selvom det tager for lang tid atlogge ind. Borgerne var megettilfredse. Borgere, der benyttere-journal, betragter sig som”den velforberedte patient”.Ca. 50 klinikere på Sygehus Lillebælt har i en miniundersø-gelse efterfølgende givet godeeksempler på værdien i anven-delsen af e-journal, og an-delen af læger som benyttere-journal er her stigende.

E-journal udtrækker journaldata fra elektroniske patient-journaler og patientadministrative systemer på sygehuseneog gør disse data tilgængelige for klinikere på sygehuse, ipraksis og blandt borgere.

På E-Sundhedsobservatoriets årskonference i oktober 2009blev e-journalens store borgerudbredelse kåret som åretsnæstvigtigste begivenhed inden for e-sundhed.

Faktaboks

Ho

ved

st.

Sjæ

llan

d

Mid

tjyl

l.

Syd

dan

m.

Vib

org

No

rdjy

ll.

Dataleverandør Borger Praksis Sygehuse

Alle Alle Region Amt regioner regioner

Hovedstaden Bornholm 1/10 2008Frederiksborg 1/10 2008 H:S 1/10 2008København 1/10 2008

Sjælland RoskildeStorstrømVestsjælland

Syddanmark FynRibeSønderjylland 1/9 2009Vejle 1/9 2009

Midtjylland RingkøbingÅrhus 1/9 2009Viborg 1/9 2009

Nordjylland Nordjylland

� Fuld adgang � Snart adgang � Ingen adgang

E-journal / Telemedicin

Telemedicin

33

Ved at give adgang til sprog-tolke via videokonferenceud-styr i stedet for tolkens fysiskefremmøde til en patientkon-sultation, gives nye mulig-heder for at tilrettelæggesprogtolkning bedre i sund-hedsvæsenet, herunder atsikre en bedre udnyttelse aftolkeressourcer.

Formålet med projektet er atsikre national udbredelse afteletolkning pr. videokonfe-rence i hele sundhedssekto-ren. Dermed bliver video-konferencer opfattet som et almindeligt værktøj i den kliniske dagligdag, der øgertilgængeligheden af tolke-bistand og mindsker tidsfor-bruget i forbindelse med plan-lægning af tolkesamtalensamt ventetiden ved forsinkel-ser.

Som led i projektet med tele-tolkning er det hensigten atetablere en national infra-struktur til videokonferencer,der kan genanvendes i andrekliniske sammenhænge, foreksempel tilsyn, tværfagligekonferencer, udskrivnings-konferencer mellem sekundærog primær sundhedssektor,undervisning mm.

Ved at etablere mulighed forudveksling af digitale billederaf diabetiske fodsår via mobil-telefon fra hjemmesygeplejer-sker i patientens eget hjem tilsårspecialister på sygehusene,kan der frigøres arbejdskraftpå hospitaler og i hjemme-plejen og dertil øge kvaliteteni sårbehandlingen.

Løsningen sikrer en hurtigereog bedre koordineret behand-ling, hvorved flere patienterkan undgå komplikationer ogindlæggelse. Løsningen er

arbejdskraftbesparende, dapersonaleressourcer på syge-husene frigøres, og ressource-udnyttelsen i primærsektorenforbedres. Løsningen demon-streres i første omgang i Region Syddanmark, RegionSjælland og otte kommuner.Afprøvningen koordineresmed et lignende projekt iÅrhus Kommune. Den lang-sigtede strategi er nationaludbredelse.

Spydspidsprojektet er finan-sieret af ABT-fonden.

Udbredelsesplan for teletolkning

Når spydspidsafdelinger har implemen-teret teletolkning, vil det være den enkelte region, der planlægger den regionale udbredelse.

Udbredelsesplanen for sygehusenes an-vendelse af teletolkning er som følger:

December 2010: 25% af sygehus-afdelinger med patientkontakt

December 2011: 75% af sygehus-afdelinger med patientkontakt

December 2012: 90% af sygehus-afdelinger med patientkontakt

Projektet følger nedenstående hovedtidsplan:

Januar–marts 2010: Projektopstart

April–september 2010: Teknisk implemente-ring

Oktober–november 2010: Organisatorisk implementering

December–januar 2011: Drift

Februar–marts 2011: Evaluering

Efter spydspidsprojektet er det planen atigangsætte national udbredelse.

Tidsplan for telesårvurdering

Teletolkning Telesårvurdering

Bestyrelsen for Digital Sundhed vedtog i april 2008 at iværksætteet program for øget anvendelse af telemedicin, hjemmemonito-rering og egenomsorg i forbindelse med udmøntningen af dennationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Denpraktiske udførelse af programmet er uddelegeret til MedCom.

Telemedicinprogrammet har til formål at: � sikre national implementering og udbredelse af modne tele-

medicinske løsninger � modne telemedicinske koncepter til efterfølgende national

udbredelse � vurdere nationale telemedicinske koncepter i forhold til deres

gevinstpotentialer og tilpasning til den danske infrastruktur � opsamle og dele viden om nationale og internationale tele-

medicinske koncepter i relation til aktuelle sundhedspolitiskeog kliniske udfordringer i Danmark, herunder at drive enrække erfaringsfora

Implementeringsprojektet erfinansieret af ABT-fonden ogdækker perioden 2009 –2012.

Projektet, her og nu

Alle fem regioner deltager ak-tivt i projektet gennem sam-arbejdsaftaler med MedCom,og igangsætter afprøvningen ispydspidsafdelinger ultimo2009. Hertil kommer afprøv-ning af teletolkning i op til 10kommuner og 10 lægepraksis,hvor konceptet endnu ikkehar været afprøvet.

34

Projekter

MedCom’s internationale projekter

Internationale telemedicinske projekter

MedCom har en international projektlinje, hvis hovedfokus liggerpå telemedicin, velfærdsteknologi, infrastruktur for benyttelse aftelemedicinske ydelser og standardisering af elektronisk kommu-nikation i sundhedssektoren. Projekterne er kendetegnet ved, atde opfylder et konkret sundhedsmæssigt eller socialt behov ogsamtidig kommer med en løsning herpå. Ofte kan resultaternefra de internationale projekter overføres til nationale projekter,der således bygger videre på eksisterende erfaringer.

Aktiviteterne i afdelingen spænder vidt: Projektledelse og pro-jektdeltagelse i europæiske projekter, ekspertbistand til bådedanske og udenlandske partnere, udarbejdelse af nye projekt-ansøgninger osv.

MedCom er repræsenteret i flere samarbejder i europæisk og internationalt regi. Disse aktiviteter og medvirken i specifikkeprojekter har resulteret i omfattende ekspertise og deltagelse i et succesfuldt netværk inden for international sundheds-it.

Den internationale afdeling iMedCom har medvirket i enrække projekter, hvor teleme-dicinske løsninger er afprøvetog udbredt.

Telemedicin omhandler de situationer, hvor en sundheds-ydelse kan leveres digitaltover korte eller lange afstan-de ved hjælp af informations-og kommunikations-teknolo-gi, herunder til understøttelseaf diagnosticering, behand-ling, forebyggelse, forskningog uddannelse. Hjemmemoni-torering dækker over de løs-ninger, hvor den telemedicin-ske ydelse leveres til patien-tens eget hjem.

Gennem sin erfaring og medengagement har det interna-tionale team medvirket til atopbygge en omfattende por-tefølje af telemedicinske løs-ninger.

Flere af de telemedicinske løs-ninger, der var en del af disseprojekter, er i dag udbredt ogkører i drift, bl.a. inden foroperationsforberedelse fraHealth Optimum projektetsamt patientkufferten til kroniske patienter fra BetterBreathing.

Af nye projekter kan nævnes:

Sund Vækst projektet, hvorder udvikles en række tele-medicinske og velfærdstekno-logiske løsninger og hjælpe-midler heriblandt Patient-kufferten til KOL patienter ogrobotteknologiske genoptræ-ningsfliser til apopleksipatien-ter.

Seneste afsluttede projekteromfatter bl.a.:

Health Optimum projektet,som fokuserede på sundheds-ydelser og klinisk samarbejdeover afstand ved hjælp af digitale billeder/systemer ogvideokonferenceudstyr.

Better Breathing projektet,hvor en patientkuffert til pati-enter med rygerlunger (KOL)muliggjorde en tidligere ud-skrivelse fra sygehuset. Medpatientkufferten kunne detsundhedsfaglige personalemonitorere patientens tilstandog gennemføre konsultatio-ner over kortere eller længereafstande.

R-Bay projektet hvor radiolo-giske opgaver og ekspertvidenudbydes på tværs af europæ-iske landegrænser.

Foto

: Nie

ls N

yho

lm

35

Internationale projekter

Velfærdsteknologi er bruger-orienteret teknologi for isærældre og/eller personer medkroniske sygdomme eller han-dicap. Teknologien gør detmuligt at levere velfærdsydel-ser på en ny måde, der bådekan øge trygheden og sikredaglige gøremål og mobilitet.Hjælpemidlerne kan være sen-sorer, faldalarmer eller robot-teknologier som robotstøv-sugere m.m. På den måde kanvelfærdsteknologi samtidig bidrage til en mere effektivoffentlig eller privat service-produktion.

Formålet med velfærdstekno-logi er, at den kolde teknologikan give flere ressourcer til devarme hænder i socialsekto-ren. Teknologierne vil dels bi-drage til at forbedre arbejds-forholdene og frigøre tid formedarbejdere i servicefagene,dels forbedre kvaliteten af offentlige velfærdsydelser si-deløbende med en forbedretsamfundsøkonomi på områ-det.

MedCom International er alle-rede involveret i diverse vel-færdsteknologiske projekter.Disse inkluderer DREAMING

De internationale projekterskal fortsat gennemføres i tætsamarbejde med regioner ellerkommuner, og de skal derforligge tæt op af de lokale og/eller nationale tiltag, der fore-går i den øvrige del af Med-Com.

Fra 2010 vil der være 12 inter-nationale projekter i Med-Com. Mange af dem har statusaf pilotprojekter, hvor manmed EU-midler kan afprøve

Internationale velfærdsteknologiske projekter

Fremtiden

projektet, der omfatter hjem-memonitorering til ældre medkroniske lidelser i LangelandKommune samt PERSONA pro-jektet, der tester avanceredevelfærdsteknologiske services iOdense Kommune.

Udfordringer

Telemedicin og velfærdstek-nologi er mere end en tekno-logisk løsning og indebærerderfor visse udfordringer. Bar-riererne inkluderer organisa-toriske udfordringer bl.a. pågrund af nye kliniske proces-ser i leverancen af nye be-handlingsmuligheder.

Desuden er kulturen, især i internationale projekter, enfaktor, der skal medregnes itelemedicinske og velfærds-teknologiske løsninger, idetuddannelse, nationalitet, sociale netværk etc. påvirkertilgangen til ny teknologi.Dertil kommer de juridiskeaspekter, hvor patienternesrettigheder, ansvar samt li-censgivning er nøgleord.

De mange udfordringer og medfølgende nye aspekter aftelemedicin forsøges bl.a. løst i EU-projektet Metho- Telemed, hvor MedCom indgår som partner.

MethoTeleMed projektet samler videnskompetencer fra international akademisk ekspertise, europæiske netværk og WHO for at udvikle en vejledning for metodologier tilundersøgelse af telemedicinske løsninger i Europa. Hoved-formålet med projektet er at foreslå metodologier til un-dersøgelse af telemedicinske løsninger til brug for akade-miske forsøg og politiske beslutninger. Metoden udarbejdeti MethoTeleMed skal bl.a. afprøves i det kommende EU projekt RENEWING HEALTH.

Telemedicinske evalueringsmuligheder

nye teknologiske løsninger,der spænder vidt – over tele-medicin og standardisering tilvelfærdsteknologi. Projek-terne vil være målrettet nogleaf de konkrete udfordringersom sundheds- og socialsekto-ren står overfor i de kom-mende år, og forhåbentlig kande internationale projektervære med til at løse disse.

Velfærdsteknologi vil blandtandet være et område, som deinternationale projekter iMedCom i fremtiden vil foku-sere på.

Foto

: Gei

r H

auku

rsso

n

36

Teknik, tal, navne

Værktøjskasse

KommunikationsstandarderGodkendte standarderTest og certificeringSundhedsdatanettet, SDNVideoknudepunkt

Statistik

MedCom – Det danske SundhedsdatanetMedCom-projekter – udbredelse i procentAntal meddelelser, september 2009Laboratorierekvisitioner og henvisninger pr. månedYdere med EDI, september 2009Korrespondance, apotekerLægesystemer, alle lægerKorrespondancemeddelelser, alle-til-alle, september 2009Udvikling på kommuneområdetSundhedsdatanettets knudepunktE-journal

Navne

StyregruppenPrimærgruppenInfrastrukturgruppenMedCom

Bagsiden

Totale antal meddelelser pr. måned

Teknik,tal,n

avne

37

Værktøjskasse

Værktøjskasse

MedCom leverer en række forskellige ydelser til sundhedsekto-ren. Ud over projekttilrettelægning og -ledelse drejer det sig om:

� Kommunikationsstandarder� Test og certificering� Sundhedsdatanettet, SDN� Videoknudepunkt

Kommunikationsstandarder

MedCom har siden1994 udarbejdet en lang række standarder tildataudveksling mellem sundhedssektorens parter. I dag findesmere end 60 forskellige standarder, der for hovedpartens ved-kommende er baseret på internationale UN-EDIFACT standarder.Efter at de er tilpasset danske forhold findes de i såvel en OIO-XML udgave som en EDIFACT udgave. Alle følger de nationaleOIO standardiseringsregler.

Alle nye standarder bygger på OIO -XML. Fremover vil der ikkeblive udviklet EDIFACT versioner.

Til understøttelse af den nationale strategi baseret på SOA, Ser-vice Orienteret Arkitektur, er der udviklet en række webservicestandarder, som alle understøtter DGWS, Den Gode Web Service,og DDB, Den Dynamiske Blanket.

Vedligeholdelse og videreudvikling af DGWS og DDB varetages afSDSD, Digital Sundhed.

De gode EDI- og XML-breve

De gode EDI-breve indeholder en detaljeret beskrivelse af MedCom’s EDIFACT-standarder, der har gennemgået en kvalitets-sikring og faglig gennemgang med henblik på at forbedre EDI-kommunikationen i sundhedssektoren. Alle standarderne under-går i 2009 og 2010 en modernisering og opdatering, så alle rettel-ser og gode ideer gennem de sidste 10 år er indarbejdet.

Under den enkelte meddelelsestype findes hele dokumentatio-nen, der er nødvendig ved udvikling og implementering af de pågældende meddelelser, samt henvisning til en række test-eksempler.

For at understøtte it-leverandørernes og regionale supportperso-ners arbejde med implementering og vedligeholdelse af standar-der og konvertering mellem XML og EDIFACT har MedComudviklet et webbaseret test- og konverteringsværktøj. Det nås på www.medcom.dk eller direkte på adressenhttp://web.healthtelematics.dk/xmledi

En XML- standard

De gode XML-breve indeholder en XML- oversættelse af EDI-dokumentationen i henhold til regelsættet for datastandardise-ring i den offentlige sektor, OIO, Offentlig Information Online.

PLO-XML formatet

Til udveksling af journaler mellem lægesystemer anvendes PLOformatet. Lægesystemleverandørerne har indgået aftale om fæl-les brug af dette. En ny version baseret på OIO-XML er under ud-vikling af MedCom og forventes klar i 2010.

38

Værktøjskasse

Brevtype EDIFACT XML

Udskrivningsepikrise DIS01 XDIS01Ambulantepikrise DIS02 XDIS02Skadestueepikrise DIS03 XDIS03Billeddiagnostisk epikrise DIS05 XDIS05Lægevagtsepikrise DIS06 XDIS06Speciallægeepikrise DIS07 XDIS07Bookingsvar DIS13 XDIS13Fysioterapiepikrise DIS08 XDIS08Korrespondancebrev DIS91 XDIS91

Sygehushenvisning REF01 XREF01Billeddiagnostisk henvisning REF02 XREF02Speciallægehenvisning REF06 XREF06

Laboratoriesvar RPT01 XRPT01Patologisvar RPT04 XRPT04Cervixcytologisvar RPT03 XRPT03Mikrobiologisvar RPT02 XRPT02

Laboratorierekvisition REQ01 XREQ01Patologirekvisition REQ03 XREQ03

KKA analyserepertoire DAO01 XDAO01

Lægeafregning RUC01Speciallægeafregning RUC02Tandlægeafregning RUC03Fysioterapiafregning RUC04Apoteksafregning RUC05Kiropraktorafregning RUC06Laboratorieafregning RUC07Lægevagtsafregning RUC08Danmarksafregning RUC09Psykologafregning RUC10Fodterapeutafregning RUC11

Indlæggelsesadvis DIS20 XDIS20Indlæggelsessvar DIS14 XDIS14Udskrivningsadvis DIS17 XDIS17Indlæggelsesrapport DIS16 XDIS16Udskrivningsrapport DIS18 XDIS18Melding om færdigbehandling DIS19 XDIS19Plejeforløbsplan DIS21 XDIS21Hjemmeplejestatus DIS95

Fødselsanmeldelse DIS32

Godkendte standarder

Brevtype EDIFACT XML

Triggermeddelelse PID01Personstamdatameddelelse PID02Patientstamdatameddelelse PID03 Cavemeddelelse PID04Vedvarende helbredsforhold PID05

Recept PRE01 XPRE01System-receptfornyelse PRE60 XPRE60

Negativ VANS-kvittering CTL01 XCTL01Negativ kvittering CTL02 XCTL02Positiv kvittering CTL03 XCTL03

Fysioterapihenvisning REF07 XREF07

Fodterapihenvisning REF08

Binær dokumenttransport BIN01 XBIN01

Psykologhenvisning REF10 XREF10Psykologepikrise DIS10 XDIS10

Administrativ korrespondance DIS90 XDIS90

Den dynamiske blanket

Anmodning om statusattest LÆ121Statusattest LÆ125Anmodning om generel helbredsattest LÆ141Generel helbredsattest LÆ145Anmodning om specifik helbredsattest LÆ131Specifik helbredsattest LÆ135Anmodning om attest vedr. mulighed for at

varetage et arbejde LÆ251Attest vedr. mulighed for at varetage et arbejde LÆ255Anmodning om attest vedr. kronisk sygdom LÆ221Attest vedr. kronisk sygdom LÆ225Anmodning om attest vedr. sygdom i

forbindelse med graviditet LÆ231Attest vedr. sygdom i forbindelse med graviditet LÆ235

Genoptræningsplan DGOP XDGOP

WebServices

Det gode CPR-opslagDen gode bivirkningsindberetningDen gode børnedatabaseindberetningKKA opslag, sundhed.dkDen gode Patobank webserviceDet gode rekvisitionshotel

39

Værktøjskasse

� Test � Bistand til udredning af tvivlsspørgsmål � Hjælp til leverandører og brugere med løsning af

EDI/XML kommunikationsproblemer � Information og vejledning til nye leverandører og nye

teknikere� EDI/XML kurser� Vedligeholdelse af tabeller

Kontakt med test og support sker på: test@medcom.dk ellerpå telefon 6543 2030 alle hverdage.

MedCom tilbyder

Aftestningen og godkendelsen understøttes af:

� Online testværktøj til alle MedCom’s EDIFACT’er og XML- standarder.

� Online adgang til test- og dokumentationsværktøjer iform af SDSD validator til webservice-løsninger.

� Relevante testeksempler til hver enkelt standard.� Testprotokoller, der afspejler de tests, som et system skal

gennemgå for at få MedCom godkendelse.� Oversigter over hvilke systemer og deres versioner, der

er godkendte til aktuelle meddelelser.� Support/hotline fra MedCom på alle hverdage.

Et typisk testforløb for at opnå godkendelse af en MedCom standard ser således ud:

1. Syntaks-tjek i MedCom tjekker, tjek selv. Overholder det anbefalingerne/virker det?

2. Semantisk tjek, skærmdump, eksempler.Testeksempler indlæses/ dannes.Er al indholdet med?Vises det i rette kontekst?Hentes data korrekt?

3. Brugergrænsefladen, on-site.Er den logisk?Hentes data korrekt, testprotokol gennemgås?Gode råd, vejledning i udformning.

4. Live test, on site.Produktionsdata håndteres.Testprotokol gennemgås på disse.

5. Publicering af godkendt system på MedCom’s hjemmeside.

Aftestning og godkendelse

Test og certificering

EDI/XML-test, hotline- og supportcenter

Ved kommunikation af MedCom meddelelser og webservices erdet afgørende, at såvel afsender som modtager benytter Med-Com’s standarder, og at syntaksen og indholdet er nøjagtig ens. Imodsat fald opstår der fejl eller misfortolkning ved modtagelsenaf meddelelsen.

For at sikre denne ensartethed har det tidligere været nødven-digt at afprøve standarderne i lokale pilotprojekter, leverandørfor leverandør – og derefter gradvist at tilpasse systemerne.

Denne proces har været særdeles tids- og ressourcekrævende foralle parter. Med indførelsen af De gode EDI-breve, De gode XML-breve og De gode Webservices er dokumentationen af standar-derne forsøgt gjort så præcis, at det i det væsentlige bør væremuligt at gennemføre den nødvendige ensretning af afsender-og modtagersystemer ved aftestning inden idriftsætning.

MedCom tilbyder test og certificering af alle systemer, der skalkommunikere i sundhedssektoren, samt hjælp til implementeringaf MedCom standarderne og support til løsning af EDI/XML kom-munikationsproblemer.

Godkendte systemer

Systemer, der er godkendt af MedCom, publiceres på www.medcom.dk under menupunktet ’MedCom – godkendte systemer’.

Sundhedsdatanettets knudepunkt

Apoteksnet

Lægepraksis Speciallæge-praksis

Kiropraktor-praksis

NIP

E-journal(CSC)

Blanketserver(KI)

Lægemiddel-styrelsen

Sundheds-styrelsen

sundhed.dk

Router

DNS

RegionNordjylland

RegionMidtjylland

RegionSyddanmark

RegionSjælland

RegionHovedstaden

VDX

Lægesystem Privat-hospital KPLL

Udenlandskesamarbejds-

partnere

KMD

Kommuner

Kommuner

Internet(Krypteret

VPN)

Router

Faste forbindelser

40

Værktøjskasse

Sundhedsdatanettet, SDN

Sundhedsdatanettet, SDN, står til rådighed for hele sundhedssek-toren med nye muligheder for sundhedskommunikation. MedSDN er det for eksempel muligt at etablere webservice-kommuni-kation, foretage opslag i eksterne databaser, udveksle billeder ogafvikle videokonferencer. Hertil kommer, at den fælles offentligesundhedsportal sundhed.dk benytter SDN som forbindelseskanaltil grundsystemerne i sundhedssektoren.

På den måde supplerer SDN det VANS-baserede Sundhedsdata-net, der giver mulighed for EDIFACT-kommunikation af tekstmed-delelser.

Filosofien bag SDN er, at sundhedssektorens parter skal have opfyldt alle deres kommunikationsbehov via en og samme net-værksforbindelse. Nettet er på den måde det elektroniske sam-lingspunkt for kommunikationen i sundhedsvæsenet, uanset ombrugerne hører hjemme i den offentlige eller private sektor.

SDN består af et centralt knudepunkt, som al trafik mellem aktø-rerne går igennem. Knudepunktet er døgnovervåget og redun-dant. For at blive tilsluttet SDN skal brugeren etablere enkrypteret VPN-forbindelse, Virtuel Private Network, gennem in-ternettet eller en fast forbindelse fra sit eget sikrede net til SDN’sknudepunkt.

En overgang fra meddelelsesbaseret til online kommunikation isundhedssektoren vil i sagens natur stille store og stadigt sti-gende krav til kapacitet, stabilitet, hastighed og mulighed forcentral overvågning af det samlede sundhedsdatanet. Det vil der-for være nødvendigt med en væsentlig opgradering af det nuvæ-rende sundhedsdatanet.

Den praktiske mulighed for dette håndteres i en ny kontrakt omdrift og videreudvikling af SDN, der løber i perioden 2010–2015,med mulighed for forlængelse i op til yderligere 2 år. Kontraktentager højde for:

� videreførelse af SDN’s knudepunkt (basisydelse)� centralt ansvar for SDN forbindelser til knudepunktet (option)� prioritering af SDN trafik/quality of service (option)

41

Værktøjskasse

Videoknudepunkt

MedCom har i november 2009 etableret et nationalt knudepunktfor videokonferencer i sundhedssektoren, VDX. Løsningen tagerudgangspunkt i de standardprodukter, der allerede findes på om-rådet.

VDX etableres for i størst muligt omfang at kunne genbruge alle-rede etablerede lokale videokommunikationsløsninger, uanset påhvilken platform de er etableret. VDX skal primært understøttevideostandarderne H.323 og SIP, med mulighed for at udvide tilandre videokonferenceprotokoller. VDX skal koordinere anven-delsen af et fælles adresserings- og nummereringssystem (URI,ENUM, GDS) og stille en fælles adressebog til rådighed via H.350.

VDX skal også indeholde mulighed for, at flere end to kan delta-

ge i en videokonference samtidig, MCU. VDX vil primært kommu-nikere med lokale videokonference gateways via Sundhedsdata-nettet, SDN, via IP, men vil også indeholde gateway-funktionalitettil internet generelt, med mulighed for at udvide til 3G mobilnetog ISDN, hvis det efterspørges. På brugersiden vil der kunne an-vendes standard videokonferenceudstyr, som understøtter stan-dard videokonferenceprotokoller, f.eks. H.323 eller SIP.

Brugerne vil således være frit stillet til at indkøbe videokonferen-ceudstyr, blot de almindelige standarder er overholdt. Dette giverogså den bedste udnyttelse af allerede indkøbt videokonferen-ceudstyr.

Typemæssigt forventes videokonferenceudstyr fra f.eks. Tand-berg, Polycom, Cisco eller LifeSize, spændende fra softwarebase-rede webcam løsninger, over dedikerede hardwarebaseredeløsninger, til omfattende telepresence løsninger. Kvalitetsmæssigtunderstøttes videostrømme til og med HD-kvalitet.

42

Statistik

1.500.000

1.400.000

1.300.000

1.200.000

1.100.000

1.000.000

900.000

800.000

700.000

600.000

500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

År 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10

MedCom –Det danske Sundhedsdatanet

Antal meddelelser pr. måned

Udskrivning

Recepter

Labsvar

Lab. rekvisitioner

Henvisninger

Afregning

43

Statistik

MedCom-projekter –udbredelse i procent

Reg

ion

No

rdjy

llan

d

Reg

ion

Mid

tjyl

lan

d

Reg

ion

Syd

dan

mar

k

Reg

ion

Sjæ

llan

d

Reg

ion

Ho

ved

stad

en

KPL

L

SSI

Un

ilab

s

“Hønsestrik”pr. 31. oktober 2009

Udbredelse > 50%Projekt påbegyndtIkke startet

EDI-almen-læger % 100 100 99 100 100EDI-heltids-speciallæger % 85 95 95 96 97

Udskrivningsepikrise 100 100 100 100 100Ambulantepikrise 100 100 99 100 80Skadestueepikrise 100 100 90 100 100Billeddiagnostisk epikrise 100 100 100 100 100Lægevagtsepikrise 100 100 99 100 100Speciallægeepikrise 85 95 95 96 97Fysioterapiepikrise 55 55 55 55 55Bookingsvar 90 75 100 80 15

Indlæggelseshenvisning 75 80 95 60 40Billeddiagnostisk henvisning 90 85 99 90 40Speciallægehenvisning 100 100 100 100 100Fysioterapihenvisning 95 95 95 95Psykologhenvisning 50 50 50 50

Klinisk kemisvar 100 100 99 100 100 100 100 100Patologisvar 100 100 99 100 100Klinisk mikrobiologisvar 100 100 99 100 100 75Klinisk immunologisvar 0 100 90 100 60

Klinisk kemirekvirering 75 90 98 98 98 98Patologirekvirering 75 90 100 100 98Klinisk mikrobiologirekvirering 75 90 100 100 98 20

Lægeafregning 100 100 100 100 100Speciallægeafregning 100 100 100 100 100Apoteksafregning 95 95 95 95 95Tandlægeafregning 100 100 100 100 100Lægevagtsafregning 100 100 100 100 100Fysioterapiafregning 100 100 100 100 100

SSI-afregning 100 100 100 100 100 100Unilabs-afregning 100 100 100 100 100 100KPLL-afregning 100 100 100

25 Lægerecept 100 90 90 90 7517 Lægevagtsrecept 100 100 100 100 100

Pos. kvitt. sygehushenv.Pos. kvitt. røntgenhenv.

44

Statistik

Antal meddelelser,september 2009

Antal elektroniske meddelelser i procent af mulige (Det totale antal: 5.042.346)

% Nr. Region

99,22 1 Syddanmark 98 98 99 95 99 97 10098,53 2 Midtjylland 97 72 99 95 90 94 6597,54 3 Nordjylland 98 83 99 90 99 100 6592,79 4 Sjælland 94 70 99 98 99 84 7073,80 5 Hovedstaden 75 43 99 98 99 63 8199,00 A KPLL – – 99 98 100 – –56,46 B SSI – – 59 10 100 – –77,39 C Unilabs – – 80 0 100 – –

Total 92 73 99 96 96 88 76

Ud

skri

v-n

ing

Hen

-vi

snin

g

Lab

svar

Lab

rekv

.

Prak

t. læ

ge

afre

gn

ing

Rec

ept

Ko

m-

mu

ner

Antal meddelelser afsendt af almen læger

% Nr. Region

99,22 1 Syddanmark 1039 11635 95170 21493 14370 26468 14884 1197 5240 32747198,53 2 Midtjylland 2397 6743 87068 18661 12612 20918 8679 1560 5079 31746097,54 3 Nordjylland 1449 6087 31500 7181 3916 10482 6706 837 3150 17048692,79 4 Sjælland 1399 3005 57023 7829 6928 10853 8494 1230 3286 19151373,80 5 Hovedstaden 2669 6564 37267 32269 19976 15653 5267 2852 7928 27331599,00 A KPLL – – 73662 – – – – 4 – –56,46 B SSI – – 6430 0 – – – 16 – –77,39 C Unilabs – – 0 – – – – 16 – –

Total 8953 34034 388120 87433 57802 84374 44030 7712 24683 1280245

Læg

ebre

v

Ko

rres

po

n-

dan

ce

KK

A r

ekv.

Mik

rob

iol.

rekv

.

Pato

log

ire

kv.

Hen

v. t

ilsy

geh

us

Hen

v. t

il rø

ntg

en

Afr

egn

ing

BIN

- d

oku

men

t

Rec

epte

r

Antal meddelelser afsendt fra sygehuse

% Nr. Region

99,22 1 Syddanmark 31087 136856 18476 36354 210509 38431 21443 19185 5135 52433 2751 4345 4645998,53 2 Midtjylland 31924 95938 16203 24045 210582 21951 12028 472 7804 17813 326 2 3104894,81 3 Nordjylland 10643 42502 5651 11908 140551 10844 5383 980 133 16895 0 0 2180790,74 4 Sjælland 17193 55099 9698 13313 96382 8766 7410 167 10553 15835 231 0 2596679,49 5 Hovedstaden 55806 43979 29579 8794 72279 40761 20744 211 20789 4229 1516 1 6429199,00 A KPLL – – – – 153988 – – 0 – – – –56,46 B SSI – – – – 9931 20526 – – – – – –60,00 C Unilabs – – – – 7159 – – – – – – –

Total 146653 374374 79607 94414 901381 141279 67008 21015 44414 107205 4824 4348 189571

Ud

skri

vn.

epik

rise

Am

bu

lan

tep

ikri

se

Skad

estu

e-ep

ikri

se

Bill

edd

iag

n.

epik

rise

Bio

kem

i-sv

ar

Mik

rob

iol.

svar

Pato

log

isva

r

Ko

rres

po

nd

.af

sen

dt

Rec

epte

r

Bo

oki

ng

svar

Vid

eres

end

teh

env.

Vid

eres

end

teh

env.

rø

ntg

.

Til

kom

mu

ner

45

Statistik

Meddelelser til/fra: Lægevagt Apoteker Tandlæger

% Nr. Region

99,22 1 Syddanmark 84705 2097 102 10818 1085 403 5016 10820 17098,53 2 Midtjylland 46830 184 158 9785 1264 52 9041 3691 16097,54 3 Nordjylland 24162 3 726 5549 556 132 3181 4491 8092,79 4 Sjælland 32475 364 15 7783 877 76 4572 1061 11973,80 5 Hovedstaden 57946 250 0 16480 1702 133 9232 2862 136799,00 A KPLL – – – – – –56,46 B SSI – – – – – –77,39 C Unilabs – – – – – –

Total 246118 2998 1001 50415 5484 796 31042 22925 1896

Epik

rise

Hen

visn

.ti

l syg

ehu

s

Hen

v.rø

ntg

en

Rec

epte

r

Afr

egn

ing

Ko

rres

po

n-

dan

ce

Do

sis-

dis

pen

s.

Ko

mm

un

erre

cep

t-fo

rny

Afr

egn

ing

Antal meddelelser,september 2009

Hen

v. f

raR

EFH

OST

Ep

ikri

ser

Ko

rres

po

n-

dan

ce

KK

A r

ekv.

Mik

rob

io.

rekv

.

Pato

log

ire

kv.

Hen

v. t

il sy

geh

us

Hen

v. t

ilrø

ntg

en

Afr

egn

ing

BIN

- d

oku

men

t

Rec

epte

r

Meddelelser til/fra: Fysioterapeuter Kiropraktorer Psykologer Kommuner

% Nr. Region

99,22 1 Syddanmark 1789 6614 284 191 237 0 20 26 217 616 33 217 574398,53 2 Midtjylland 2439 7533 348 74 93 0 14 36 190 449 37 325 301097,54 3 Nordjylland 1130 3871 121 48 20 0 0 4 102 374 7 122 338992,79 4 Sjælland 854 5481 156 98 72 0 19 12 195 563 23 238 293873,80 5 Hovedstaden 1710 11276 271 60 121 0 0 353 290 1408 582 429 1233899,00 A KPLL – – – – – –56,46 B SSI – – – – – –77,39 C Unilabs – – – – – –

Total 7922 34755 1180 471 534 0 53 431 994 3410 682 1331 27418

Epik

rise

Hen

visn

.m

od

tag

et

Afr

egn

ing

Ko

rres

po

n-

dan

ce

Ko

rres

po

n-

dan

ce

Epik

rise

Rø

ntg

en-

hen

visn

.

Afr

egn

ing

Epik

rise

Hen

visn

.m

od

tag

et

Afr

egn

ing

Ko

rres

po

n-

dan

ce

Til

syg

ehu

se

Antal meddelelser afsendt af speciallæger

% Nr. Region

99,22 1 Syddanmark 19575 29816 11915 438 3616 1987 159 107 503198,53 2 Midtjylland 19266 23560 1754 47 2440 597 167 78 758097,54 3 Nordjylland 8333 10152 605 1274 453 53 1 239692,79 4 Sjælland 18110 20808 1399 98 1429 776 133 22 520773,80 5 Hovedstaden 65200 63705 2173 88 4393 1434 527 24 1449999,00 A KPLL – – – – – – – – –56,46 B SSI – – – – – – – –77,39 C Unilabs – – – – – – – – –

Total 130484 148041 17846 671 13152 5247 1039 232 34713

Antal pr. måned

46

Statistik

Laboratorierekvisitioner pr. måned

Henvisninger pr. måned

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden

600.000

550.000

500.000

450.000

400.000

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

0

Ydere med EDI, september 2009

� Procent af almen læger� Procent af heltids-speciallæger

� Procent af deltids-speciallæger� Procent af fysioterapeuter

� Procent af kiropraktorer� Procent af psykologer

Laboratorierekvisitioner pr. månedog henvisninger pr. måned

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Korrespondancemeddelelse DIS91

Ap

ote

k

Fysi

ote

rap

eut

Ko

mm

un

e

Prak

tise

ren

de

læg

e

Prak

tise

ren

de

spec

iallæ

ge

Psyk

olo

g

Syg

ehu

s

Ho

ved

tota

l

Mo

dta

ger

47

Statistik

5.500

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

� 1. MedWin 653� 2. Æskulap 615� 3. Novax 489� 4. PLC 210� 5. Emar 207� 6. Darwin 205� 7. Ganglion 151� 8. PC-Praksis 140� 9. MediCare 109

� 10. Docbase 103� 11. MultiMed 94� 12. MyClinic 46�� 13. Øvrige ialt 19

Dan-Med-soft 2Patina 7

� Medol 1Formatex 1Andre 8

Lægesystemer,alle læger

Korrespondance,apoteker

Korrespondancemeddelelser, alle-til-alle, september 2009

Korrespondancemeddelelser, alle-til-alle, september 2009

Afsender

Andet 3 3842 820 72 4737Apotek 18 545 226 4 793Fysioterapeut 71 337 59 4 471Kiropraktor 2 512 7 13 534Kommune 4653 48 78 12650 7 13746 31182Praktiserende læge 63 84 16324 14114 1258 8 2038 33889Praktiserende speciallæge 668 79 11860 3794 94 1323 17818Privathospital 24 269 19 104 416Psykolog 1285 44 1 1330Sygehuse 12406 8211 79 312 21008

Total 4734 802 29530 53306 6091 102 17613 112178

Mdr.År

3 5 7 9 11 1 3 5 7 9 112008 2009

Meddelelser pr. måned til apoteker

Meddelelser pr. månedfra apoteker

1

2

6

7

8

910

11 12 13

5

3

4

48

Statistik

Udvikling på kommuneområdet

Hjemmepleje-lægepraksis kommunikation 2007–2009.Antal meddelelser pr. år.

� Korrespondance til lægepraksis� Korrespondance fra lægepraksis� Receptfornyelse

Hjemmepleje-sygehus kommunikation 2007–2009.Antal meddelelser pr. år.

� Korrespondance fra sygehus� Korrespondance til sygehus� Indlæggelsesrapport

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

0

2007 2008 2009

100.000

90.000

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

0

2007 2008 2009

200.000

180.000

160.000

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

0

2007 2008 2009

Hjemmepleje-apotek kommunikation 2007–2009.Antal meddelelser pr. år.

� Korrespondance fra apotek� Korrespondance til apotek

Antal patienterAntal opslag � Sygehusopslag pr. kvartal� Borgeropslag pr. kvartal

Antal journaler i databasenUnikke personer i databasen

49

Statistik

Mia.12

11

10

09

08

07

06

05

04

03

02

01

6.000.000

5.500.000

5.000.000

4.500.000

4.000.000

3.500.000

3.000.000

2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

0

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

051 2 3 4

061 2 3 4

071 2 3 4

081 2 3 4

091 2 3

Sundhedsdatanettets knudepunkt

E-journal

Trafik gennem Sundhedsdatanettets knudepunkt (SDN)i mia. kbytes pr. kvartal 2006 –2009.

Oversigt over tilsluttede parter kan ses på: www.medcom.dk/wm110045

Detailstatistikker over anvendelsen af SDN kan ses på:www.medcom.dk/wm110451

KvartalÅr

KvartalÅr

1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 32006 2007 2008 2009

1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 32005 2006 2007 2008 2009

50

Navne

Titel Navn Organisation

Afdelingschef Vagn Nielsen Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseKontorchef Mogens Køllner Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseDirektør Otto Larsen Digital SundhedKontorchef Peter Kjærsgaard Pedersen Kommunernes LandsforeningUdviklingschef Sven-Åge Westphalen Styrelsen for Social ServiceChefkonsulent Maria Antonsen FinansministerietKontorchef Lisbeth Nielsen Danske Regionerit-direktør Jan Kold Region HovedstadenAdm. sygehusdirektør, OUH Jane Kraglund Region SyddanmarkKontorchef Mogens Engsig-Karup Region Midtjyllandit-udviklingschef Henrik Bruun Danmarks ApotekerforeningDirektør Morten Elbæk Petersen sundhed.dkLæge Jens Parker LægehusetDirektør Henrik Bjerregaard Jensen MedCom

it-konsulent Karin Hedegaard Region NordjyllandInformationsmedarbejder Claus Bendtsen Region NordjyllandVicedirektør Ole Filip Hansen Region MidtjyllandKonsulent Thomas Koldkur Bitsch Region MidtjyllandVicekontorchef Tove Lehrmann Region SyddanmarkProduct Manager Morten Hansen Region Syddanmarkit-konsulent Lene Paulin Thomsen Region Syddanmarkit-specialkonsulent Jens Henning Rasmussen Region SjællandSpecialkonsulent Peter Jan Pedersen Region HovedstadenSpecialkonsulent Annette Lyneborg Nielsen Region HovedstadenSpecialkonsulent Mette Harbo Region HovedstadenEDB-gruppeleder Kirsten Skovrup Aalborg KommuneSpecialkonsulent Hanne Linnemann Århus KommuneKonsulent Dorthe Juul Andersen Odense Kommuneit-medarbejder Søren Skafte Jensen Lolland KommuneProjektleder Merete Halkjær Københavns KommuneOverlæge og fagchef Steen Hoffmann Statens Serum InstitutEdb-chef Niels Hornum KPLLSektionsleder Karin Rokvist UnilabsKontorchef Jørgen Nørskov Nielsen Region MidtjyllandDelivery Manager Jeppe Højholt Nielsen CSC Scandihealth A/SBusiness Development Manager Ole Lauridsen Systematic Software Engineering A/SSystemplanlægger Michael Johansen Logica Danmark A/STeamchef Anne-Mette Oudrup CSC Scandihealth A/SDirektør Freddy Christensen ProfdocTeknisk chefkonsulent Niels Heikel Vinther KMDKey Account Manager Tine Guldbæk PROGRATOR | gatetradeKonsulent Charlotte Meyer Henius Kommunernes LandsforeningLæge Jens Parker LægehusetSpeciallæge i anæstesiologi Jens Nørreslet Vejle Anæstesi- og Smerteklinikit-udviklingschef Henrik Bruun Danmarks ApotekerforeningProjektmedarbejder Jens Rastrup Andersen sundhed.dkFuldmægtig Martin Bagger Brandt Danske RegionerProjektchef Ivan Lund Pedersen Digital SundhedSekretær Benthe Dahl SundhedsstyrelsenProjektleder Lene Asholm SundhedsstyrelsenAkademisk medarbejder Claus Bo Jørgensen LægemiddelstyrelsenDatakonsulent Anfinn Leivsson Hansen Region SjællandDirektør Henrik Bjerregaard Jensen MedComSouschef Ib Johansen MedComChefkonsulent Lars Hulbæk MedComChefkonsulent Christina E. Wanscher MedComKonsulenter Jens Rahbek Nørgaard MedCom

Dorthe Skou Lassen MedComRikke Viggers MedComKarin Demkjær MedCom

Sekretær Iben Søgaard MedComProjektmedarbejder Gitte Henriksen MedCom

Sty

re-

gru

pp

en

Pri

mæ

rgru

pp

en

51

Navne

Titel Navn Organisation

Netværksadministrator Jan Mørkholt Pedersen Region NordjyllandDriftschef Erling Wad Sørensen Region Midtjylland – RM-itNetværksspecialist Peter Vej Nørgaard Region Midtjyllandit-konsulent John Berthelsen Region SyddanmarkSystemkonsulent Jan Stokkebro Hansen Region Hovedstadenit-arkitekt Anders Skovbo Christensen Region Hovedstadenit-specialkonsulent Søren Bonde-Andersen Københavns Kommuneit-arkitekt Esben Poulsen Graven Digital SundhedKonsulent Charlotte Meyer Henius Kommunernes LandsforeningKonsulent Martin Thor Hansen Danske Regionerit-udviklingschef Henrik Bruun Danmarks Apotekerforeningit-driftsansvarlig Steen Hernig LægemiddelstyrelsenDriftskoordinator Jakob Uffelmann sundhed.dk

Steen K. Christensen KMD A/SService Delivery Manager Bente Jensen KMD A/SKey Account Manager Tine Guldbæk PROGRATOR | gatetradeMarkedschef Claus Roost-Ørsnæs EG Data Inform MedwinDirektør Freddy Christensen ProfdocDirektør Erik Jacobsen Datagruppen Vejle MultiMed ApSTechnical Architect Lars Haugaard CSC Scandihealth A/SDivisionsdirektør Martin Bech UNI-CChefkonsulent Ib Lucht UNI-CChefkonsulent Lars Hulbæk MedComKonsulent Peder Illum MedComSekretær Iben Søgaard MedCom

Direktør Henrik Bjerregaard JensenSouschef Ib JohansenChefkonsulent Lars HulbækKonsulenter Jens Rahbek Nørgaard

Peder IllumKarin DemkjærDorthe Skou LassenRikke ViggersKate KuskAnne DanborgSusanne NoesgaardLone HøibergStina Lou SørensenJane ClemensenJacob Glasdam

Projektmedarbejder Gitte HenriksenKonsulenter Margit Rasmussen

Lone Staun PoulsenØkonomimedarbejder Anita FolleraasSekretærer Iben Søgaard

Pia Reinhardt JuelStudentermedhjælper Sille Annette LarsenChefkonsulent Christina E. WanscherKonsulenter Janne Rasmussen

Signe DyrehaugeNiels Rossing

Projektsekretær Mie MatthiesenProjektassistent Jennie SøderbergStudentermedhjælper Casper MarcussenKonsulent Charlotte BeckStudentermedhjælper Mette Atipei CraggsHusassistenter Alis Jørgensen

Diana Lund Andersen

Infr

ast

ruktu

rgru

pp

en

Med

Co

m

5.500.000

5.000.000

4.500.000

4.000.000

3.500.000

3.000.000

2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

År

Statusrapport MedCom 6

93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

MedComRugårdsvej 15, 2.sal5000 Odense CTelefon 6543 2030Fax 6543 2050www.medcom.dk

Søjlerne viser det totale antal meddelelser pr. måned.

Udgivet af MedCom december 2009 Redaktion: Susanne Noesgaard Journalistisk arbejde, redigering, tilrettelægning: arkitekst kommunikationGrafisk tilrettelægning: Christen Tofte Grafisk Tegnestue Tryk: one2one A/S Oplag: 2000 ISBN-nr. 9788791600111