STRATEGISK TILPASNING LANDSBYEN DE 7 SOGNE...Forsøgsprojektet vil bidrage med nye metoder i byfornyelsen, der kan samle landsbyer i en net-værkstankegang, engagere borgere i prioriteringen

1LANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018

Indledning

UDKAST

LANDSBYEN DE 7 SOGNE

BY FORN Y ELSESPROGR AM

MORSØ KOMMUNE

2015-2018

STR ATEGISK TILPASNING

UDKAST

UDKAST

Strategisk tilpasningLANDSBYEN DE 7 SOGNEByfornyelsesprogram 2015-2018

Morsø Kommune og Dansk Bygningsarv, 2015

UDKAST

1 2

3 4

5 6

INDLEDNING XX

POTENTIALER XX

PROJEKTER XX

STRATEGISK TILPASNING XX

TIDSPLAN OG ORGANISERING XX

UDFORDRINGER OG STRATEGIER XX

7 8BUDGET XX PERSPEKTIVERING XX

UDKAST

1INDLEDNING


Indledning

UDKAST

Morsø Kommune har udfordringer med fastholdelse af

beboere i landsbyerne og har valgt en aktiv indsats for

fortsat at have attraktive landsbyer. Det sydvestlige Mors

har gennem en længere periode oplevet en affolkning

af området. Borgere har erkendt, at det var nødvendigt

at samarbejde i stedet for at konkurrere og har dannet

netværkslandsbyen ”Landsbyen de 7 Sogne.”

Dette byfornyelsesprogram er udarbejdet som del af et

forsøgsprojektet under Udlændinge, Integrations og Bo-

ligministertiet. Forsøget omhandler områdefornyelser,

der afprøver nye metoder til at planlægge og gennemfø-

re strategisk tilpasning under temaet ”Mindre byer, der

skrumper.”

Projektet gennemføres i samarbejde med Dansk Byg-

ningsarv, frem til byfornyelsesprogrammet er vedtaget

af Kommunalbestyrelsen i januar 2016.

Med en nyfortolkning af byfornyelsesprogrammet ønsker

kommunen strategisk at tilpasse og omstille det fysiske

miljø i et område på det sydvestlige Mors, kaldet Lands-

byen De 7 Sogne. Fokus er på at sikre en positiv fremtid

i området ved at styrke fællesskaber og identiteter i

landsbyerne.

Forsøgsprojektet skal samtidig udvikle og afprøve værk-

tøjer og samarbejdsmodeller for strategisk tilpasning.

Det kræver svære prioriteringer af funktioner, bygninger

og steder i Landsbyen de 7 Sogne. Derfor spiller det

lokale klyngesamarbejde mellem områdets landsbyer en

afgørende rolle i projektet.

Forsøgsprojektet omhandler nye løsninger på håndterin-

gen af konsekvenser ved fraflytning fra landdistrikterne

med udgangspunkt i det lokale, velfungerende klyn-

gesamarbejde og et strategisk tilpasningsprincip, der

skaber grundlaget for en positiv fremtid med styrkede

mødesteder og forbedrede fysiske miljøer i Landsbyen

de 7 sogne.

Til projektet blev tildelt en samlet udgiftsramme på

2.400.000 kr. Udgiftsrammen fordeles med 1.080.000

kr. til forsøgsudgifter til områdefornyelse med 100 %

refusion, samt 1.320.000 kr. i udgiftsramme til bygnings-

fornyelse i det udpegede område efter de almindelige

regler. Det vil sige kommunal medfinansiering til byg-

ningsfornyelse på i alt 800.000 kr. Projektets samlede

budget udgør 3.280.000 kr.

Projektet blev igangsat i 2015 og afsluttes i 2018.

Indledning

Strategisk tilpasning i Landsbyen de 7 Sogne på

Mors omhandler:

nUdvikling af en række værktøjer til strategisk

tilpasning ud fra en anerkendende tilgang og i

samarbejde med borgerne

nAfprøvning af de udviklede værktøjer i en kon-

kret proces i Landsbyen de 7 sogne

nRealisering og gennemførelse af de fysiske

aktiviteter, der er udpeget i byfornyelsespro-

grammet.


Indledning

UDKAST

Forsøgsprojektets formål

Projektets formål er at udvikle værktøjer til at hånd-

tere de ufravigelige konsekvenser ved befolkningens

flytning fra land til by. Kommunerne i de danske

landdistrikter står overfor en nødvendig omstilling,

der indebærer, at noget må afvikles for at andet kan

udvikles.

Projektet skal udvikle og afprøve værktøjer til dialog,

prioritering og beslutning om strategisk, fysisk

tilpasning af landsbyer i samarbejde med lokale

borgere. Forsøget undersøger, om det er muligt at

gennemføre en proces, hvor en strategisk tilpasning

diskuteres, prioriteres og besluttes i samarbejde

med lokale borgere, så den kan bidrage til at styrke

en lokal identitet, samtidig med at bebyggelse og

offentligt service prioriteres og tilpasses.

Projektet vil afprøve processen for den strategiske

tilpasning i et område med syv landsbyer på det

sydvestlige Mors, der har indgået et samarbejde om

at arbejde for netværkslandsbyen. De lokale borgere

skal være med til at udpege potentialer og udfordrin-

ger, udpege og prioritere mål for indsatsen og efter-

følgende aktivt bruge de nye rum efter tilpasningen i

landsbyernes fremadrettede identitetsudvikling.

Projektet skal udvikle og afprøve værktøjer til dialog,

prioritering og beslutning om strategisk, fysisk

tilpasning af landsbyer i samarbejde med lokale

borgere. Det handler om at skabe betingelserne for

en positiv fremtid for borgerne i området, som gør

det attraktivt at blive boende.Forsøget undersøger,

om det er muligt at gennemføre en proces, hvor

en strategisk tilpasning diskuteres, prioriteres og

besluttes i samarbejde med lokale borgere, så den

kan bidrage til at styrke en lokal identitet, samtidig

med at bebyggelse og offentligt service prioriteres

og tilpasses.

Forsøgsprojektet vil bidrage med nye metoder i

byfornyelsen, der kan samle landsbyer i en net-

værkstankegang, engagere borgere i prioriteringen

af tilpasningen og forankre resultatet lokalt, så der

skabes ejerskab til landsbyens udvikling efter ned-

rivning. Værktøjerne skal klæde kommunen på til at

gennemføre denne proces med borgerne.

Formål


Indledning

UDKAST

Tilgang

Strategisk tilpasning skaber en positiv fremtid

Som nævnt i indledningen er en del af udfordringen

ift. strategisk tilpasning, at alle lokalsamfund har en

indbygget modvilje mod at begrænse sig selv, da

det opleves som et tab af værdi. Ofte bliver begrebet

set som noget negativt, fordi det bliver set som det

modsatte af ’vækst’.

Men strategisk tilpasning er ikke det samme som

tilbagegang eller tab af værdi eller ressourcer.

Det handler netop om nye løsninger på det tab af

ressourcer man oplever i landdistrikterne. Disse nye

løsninger kræver nye måder at tænke på, som går ud

over den traditionelle væksttankegang.

Tilpasning handler netop om at skabe en positiv

fremtid. Tilpasning af, og prioritering i, det fysiske

miljø har til formål at fokusere ind på et områdes

stedbundne kvaliteter og styrke disse for at sikre

lokalsamfundet for fremtiden. Det handler om at

skabe en robust struktur, der kan modstå fremtidi-

ge chok, men som er fleksibel nok til at indoptage

fremtidig udvikling. Det handler om at fastholde de

eksisterende borgere. Det handler om at sikre livs-

kvaliteten i området.

Udgangspunktet i dette byfornyelsesprogram, er at

den positive fremtid skabes ved at styrke bæredyg-

tige mødesteder, for at understøtte fællesskabet

og sammenhængskraften i Landsbyen de 7 Sogne.

Det sker konkret gennem skærpelse af landsbyer-

nes identiteter, prioritering af mødesteder og i det

fysiske miljø.


Indledning

UDKAST

Tilpasning er fysisk og mental forandring

Et centralt bagvedliggende greb, er et dobbelt syn

på forandring. Ideen er her, at forandring har to ni-

veau-er, nemlig et fysisk og et mentalt niveau. De to

niveauer er sideløbende processer, der påvirker hin-

anden. Traditionelt set beskæftiger et byfornyelses-

program sig hovedsageligt med en fysisk forandring

af et om-råde. Den fysiske forandring er det håndgri-

belige aftryk, som indsatsen sætter på byen. Det er

den foran-dring, som borgerne kan se.

Den mentale forandring handler om borgernes

forhold til den fysiske forandring – og de bagvedlig-

gende samfundstendenser, som byfornyelsespro-

grammet er udtryk for. Med den mentale forandring

sættes fokus på den modningsproces, som enhver

fysisk forandring afstedkommer. Hvor et traditionelt

byfornyelsesprogram er et kommunalt projekt, hvor

lokalsamfundet i større eller mindre grad er inddra-

get, er dette byfornyelsesprogram en videreførelse

af samarbejdet mellem styregruppen i Landsbyen

de 7 Sogne og Morsø Kommune. Det er således en

videreførelse af klyngesamarbejdet mellem lands-

byerne i Landsbyen de 7 Sogne. Modningsprocessen

er dog i dette projekt bredere end et traditionelt

program, fordi den forandring programmet medfører

også omhandler prioritering af funktioner og steder

mellem landsbyerne.

.

Fysik og mental forandring er to sideløbende processer, der påvirker hinanden.


Indledning

UDKAST

Konkret er dette dobbelte fokus på forandring kom-

met til udtryk i byfornyelsesprogrammet i en række

metoder og værktøjer:

nAnalyse af området. Formålet var at definere

en ’brændende platform’, der med udgangs-

punkt i målbare, objektive data formidlede

nødvendigheden af en fysisk forandring og

tilpasning af området. Det skete gennem en

kortlægning af områdets styrker og svaghe-

der. Analyserne omhandlede fysiske by- og

landskabsværdier (stedbundne potentialer,

”fyrtårne”, mødesteder mv.), rammebetin-

gelser (socio-økonomisk og demografisk

data, kommunale planer og strategier) og

byer-nes identiteter

nDiskussion af indsatsens mål: Dette værktøj

fokuserede på at engagere aktørerne ved

at diskute-re og fastsætte målsætninger

for indsatsen i projektområdet med både

det politiske niveau i kommune og de lokale

borgerforeninger. Gennem møder og walk ’n’

talks blev indsatsens mål diskuteret med en

lang række aktører. Samtidig bidrog værktø-

jet til modningsprocessen i området.

nUdvikling og prioritering af scenarier: Gen-

nem en workshop-række i landsbyerne en-

gageredes borgere, politikere og administra-

tion i at udvikle og prioritere scenarier for

den strategiske tilpasning af området. Den

overordnede struktur var en vekselvirkning

mellem møder med klyngesam-arbejdets

styregruppe, og større, mere åbne works-

hops. Både møder og walk ’n’ talks (omtalt

ovenfor), samt workshops med inspirations-

oplæg og prioriterings- og udviklingsøvelser

indgik i processen.

nOrganisering af indsatsen: Formålet med

dette værktøj er at sikre en inddragende og

forpligtende organisation mellem kommu-

ne, foreninger og borgere ift. de projekter

og indsatser, der er identi-ficeret gennem

analyser og procesforløbet (præsenteres i

næste afsnit). En organisering med lo-ka-

le borgere og klyngesamarbejdet sikrer

ejerskab til forandringen – og er dermed en

del af modningsprocessen. Den konkrete

organisation til de enkelte projekter aftales

når de går i gang. Se tidsplan samt proces

for dialog.


Indledning

UDKAST

Klyngesamarbejdet i Landsbyen de 7 Sogne, her-under især processen omkring helhedsplanen samt processen omkring dette byfornyelsesprogram indstiller borgerne på en ny måde at tænke lands-byer på. Hvor man tidligere havde alle funktioner og fornødenheder inden for samme by, handler det nu om at fastholde bolig, job, handel og rekreative muligheder inden for det samme område. At dele funktioner og fokusere aktiviteten.

Samarbejdet indtil starten af byfornyelsesprogram-met har yderligere resulteret i en indledende priori-tering i området - de første skridt i den strategiske tilpasning. I den forudgående helhedsplan er en

række udviklingsprojekter blevet udpeget. Samtidig er en del huse allerede blevet revet ned i området via den kommunale indsats i Bedre Boliger.

Klyngesamarbejdet har således medført en mod-ningsproces blandt borgerne – en mental forandring af borgernes syn på sig selv, deres lokalsamfund og hvordan den positive fremtid skabes. Modnings-processen var i gang før dette projekt startede, og fortsætter undervejs i byfornyelsesprogrammet.

Klyngelandsby

Figuren viser forskellen på den traditionelle forståelse af en landsby, hvor alle funktioner er

samlet, og en netværksforståelse, hvor funktionerne er spredt i hele området – fordi ingen by

er stor nok til at indeholde det hele.


Indledning

UDKAST

Byfornyelsesprogrammets greb på tilpasning

Klyngesamarbejder mellem landsbyer er genstand for en del opmærksomhed i landdistriktsforsk-ning og –udvikling som grundlag for udviklings- og tilpasningsstrategier for landsbyer og landdistrikter. Rapporten ”Landsbyklynger som Udviklingsstrategi – Muligheder og Barrierer”, udarbejdet af forskere på SDU for Realdania og DGI, udpeger mødesteder som helt centrale i udviklingen af velfungerende lands-byklynger. Det er her en fælles identitet kan opstå og det er her fællesskab og den positive fremtid tager sit udgangspunkt.

Ligesom rapporten, er hypotesen i dette byforny-elsesprogram, at samlingen af aktiviteter på færre mødesteder kan sikre en kritisk masse, der styrker de sociale relationer på tværs af landsbyerne. Der skal derfor prioriteres og tilpasses i antallet og det fysisk udtryk af mødesteder for at sikre den kritiske masse.

Indtil nu har klyngesarbejdet dog ikke fået greb om den konkrete nedskalering og tilpasning af området. Projekterne i helhedsplanen handler om udvikling af især turismepotentialet, og nedrivningen, foretaget af kommunen via Bedre Boliger, er sket ad hoc.

Grebet på tilpasning i dette byfornyelsesprogram er at formulere en række temaer og projekter, der kan strukturere indsatsen i området. Det er gen-nem disse temaer og projekter, at man strategisk skal prioritere, hvor aktiviteten bør finde sted. Det betyder en tilpasning af antallet af funktioner og mødesteder, som samler og fortætter aktiviteten i netværkslandsbyen.


Indledning

UDKAST

Kommunen mangler værkstøjer

Morsø Kommune arbejder efter en appreciative

inquiry tilgang, en anerkendende tilgang, hvor

der sættes fokus på det, der er værd at arbejde

videre med og gerne i samarbejde med borgerne.

I forbindelse med de områdefornyelsesprojekter,

kommunen har gennemført, har kommunen samlet

en værktøjskasse, hvor forskellige værktøjer bruges i

samarbejdet.

Det er en tilgang, hvor der i de fleste tilfælde er tale

om udviklingsplaner og tilførsel af eller omdannelse

til nye funktioner. Den positive dagsorden, hvor

der er tale om udvikling, er let for planlæggere at

håndtere – det er det de er uddannet til. Det er

indlejret i planloven og planlægningsfaget at arbejde

ud fra et vækst-paradigme. Morsø Kommune har en

værktøjskasse med gode procesværktøjer til den

situation, der blandt andet indeholder workshops,

café-møder, vandreture, studieturer, ekspertpanel,

konkurrencer og meget mere.

Til strategisk tilpasning er værktøjskassen dog

meget begrænset. Der mangler værktøjer til at få

talt med borgerne om tilpasning frem for vækst, der

mangler også værktøjer i planlægningen generelt

til at håndtere den negative udvikling. Hvordan får

man en god dialog om strategisk tilpasning, uden at

det hele kommer til at handle om, hvorfor og hvem

eller hvad, der er skyld i situationen? Og hvordan

ser en realistisk og operationel plan for strategisk

tilpasning egentlig ud?

Projektet om strategisk tilpasning vil kunne bidrage

til at få afprøvet nogle metoder og processer, der kan

bidrage til at styrke planlæggerens værktøjskasse.

Samtidig vil projektet danne grundlag for en

udvikling af det at planlægge i områder med negativ

vækst. Projektet skal desuden også balancere

mellem strategisk tilpasning og fastholdelse af de

potentialer Landsbyen de 7 sogne har, så man ikke

nødvendigvis tager alle overlevelsesmuligheder

fra landsbyen, men skaber et mere funderet

udgangspunkt for den fremtidige situation.


Indledning

UDKAST

Processen til byfornyelsesprogrammet

Morsø Kommune og Dansk Bygningsarv er partne-

re i projekt ”Strategisk tilpasning i Landsbyen de 7

Sogne” og har arbejdet sammen omkring udvikling

af projektet, herunder byfornyelsesprogrammet.

Projektets første måneder blev anvendt til analyse

og kortlægning af områdets potentiale og udfor-

dringer. Til brug for dette arbejde blev anvendt

statistikmateriale og blandt andet analysearbejde

udarbejdet af Morsø Kommune til brug for Service-

plan 2020, som er en strategi for økonomisk tilpas-

ning af kommunen frem mod 2020. Herudover blev

inddraget materiale fra udarbejdelse af helhedspla-

nen ”Landsbyen de 7 Sogne” udviklet via Realdania

projektet ”Stedet Tæller”.

Efterfølgende blev borgerne involveret i første

omgang via arrangement, hvor det handlede om

interview af borgerne om input om livet og udfordrin-

gerne i de respektive landsbyer og udviklingsmulig-

heder fremover og udpegning af problemstillinger,

som kræver fysiske tiltag.

Herudover blev borgerne indbudt til deltagelse i

en workshop, hvor borgene sammen med repræ-

sentanter fra kommunalbestyrelsen udnævnte og

prioriterede omdannelsesprojekter og temaer for

tilpasninger.

Samtidig har der løbende været dialog med med-

lemmerne af Styregruppen for Landsbyen de 7 sog-

ne, hvor der har været en god og konstruktiv dialog

omkring de fremtidige udfordringer, som landsbyer-

ne står overfor fremover.

Byfornyelsesprogrammet for ”Landsbyen de 7

Sogne” er nu udarbejdet sammen med en række

værktøjer til hvordan kommuner kan arbejde med

strategisk tilpasning af landsbyer, som har indgået

fællesskaber med klynger eller netværk af landsbyer

i et større eller mindre geografisk område.


Indledning

UDKAST

Oversigtskort over Mors

Markeringen viser projektområdet med de syv landsbyer

UDKAST

2UDFORDRINGER OG STRATEGIER


Udfordringer og strategier

UDKAST

Udfordringsbilledet Mors 2020

Økonomien i Morsø Kommune har i de senere år

været under stigende pres – hovedsageligt på grund

af de demografiske udfordringer.

Kommunalbestyrelsen har derfor dels rettet fokus

på potentialer for udvikling og vækst – bl.a. via en

offensiv erhvervsservice, turist- & eventudvikling,

markedsføring – og dels fokuseret løbende

serviceeffektiviseringer og strukturelle ændringer.

På trods af denne vedholdende dobbeltfokusering

på såvel en udviklingsdagsorden som en

effektiviseringsdagsorden, vil Morsø Kommune

imødese en stigende udfordring i at skabe

økonomisk bæredygtighed på grund af det markante

befolkningstab frem mod 2020.

Befolkningstallet i Morsø Kommune falder med

ca. 1200 borgere frem til 2020, svarende til et

befolkningstab på mere end 7 %, og med særlig

vægt i aldersgrupperne 0-20 år og 34-53 år.

På grund af dette markante behov for strukturel

tilpasning, vedtog Kommunalbestyrelsen i efteråret

2013, at direktionen skulle udarbejde et oplæg til

”Serviceplan Morsø 2020”, der skulle sigte langt i

løsningselementerne for at undgå tilbagevendende

småjusteringer uden markant løsningseffekt i

forhold til udfordringernes størrelse.

Med Serviceplan 2020-arbejdet igangsatte den

forrige Kommunalbestyrelse således et strategisk

politisk arbejde, som den nye Kommunalbestyrelse

har påtaget sig det fulde ansvar for at sikre, at

Mors forbliver et godt sted at bo, arbejde, drive

virksomhed og besøge.

Udfordringer og strategier i kommunen



UDKAST

Serviceplan 2020

Serviceplan 2020 er et meget solidt analyse- og

løsningsbidrag til brug for Kommunalbestyrelsens

strategiske budgetfokus på kommunens

udfordringer m.h.p. at Kommunalbestyrelsen kan

træffe kvalificerede beslutninger om de nødvendige

tilpasnings- og udviklingsinitiativer – allerede i

forbindelse med budgetlægningen for 2015.

Serviceplan 2020 blev vedtaget af

Kommunalbestyrelsen i februar 2014. Henover

foråret 2014 blev afholdt en række velbesøgte

borgermøder, hvorefter de politiske drøftelser af

løsningsmuligheder igangsættes i juni 2014.

Borgermøderne gav Kommunalbestyrelsen

inspiration til det videre arbejde med

såvel tilpasningsdagsordenen som

udviklingsdagsordenen for at imødegå

2020-udfordringer og dermed sikre at Morsø

Kommune forbliver en selvstændig kommune –

og ikke mindst på en for borgere og erhvervsliv

meningsfuld måde, set i relation til at kommunen

også forbliver faglig og servicemæssig bæredygtig.

Befolkningssammensætning

Faldet i befolkningstallet betyder også, at befolkningssammensætningen ændrer sig markant. Fx

falder gruppen af de 0-20-årige med 740 personer, og arbejdsstyrken med de 34-53-årige falder

med 950 personer. De +65-årige stiger derimod med 600 personer.



UDKAST

Resultatet af borgermøde-runden og de politiske

beslutninger herefter om det videre arbejde med

Serviceplan 2020 blev:

Kommunalbestyrelsen vil arbejde videre med 2

strategiske dagsordener:

nEn tilpasningsdagsorden via Serviceplan

2020 for at imødegå de økonomiske udfor-

dringer.

nEn udviklingsdagsorden via Planstrategi

2020 for at skabe udvikling og vækst.

Herudover gav borgermøderne anledning til

at Kommunalbestyrelsen fastlagde følgende

fokusområder i denne valgperiode:

nTidlig og tværgående velfærdsindsats.

nOrganisering af interessen for frivilligt arbej-

de og borgerinddragelse.

nFokus på det primære forældreansvar for

det gode børne- & familieliv.

Af Serviceplan 2020 fremgår, at de 3 største

2020-udfordringer frem mod 2020 vil Morsø

Kommune stå overfor 3 overordnede udfordringer

befolkningsmæssigt.

Befolkningssammensætningen ændrer sig markant:

nBefolkningsgruppen 0-20 årige falder med

740 personer

nArbejdsstyrken - 34-53-årige - falder med

950 personer

nSeniorgruppen - +65-årige - stiger med 600

personer

Denne udvikling får stor betydning for tilpasning af

servicestrukturen på de store velfærdsområder.

En række af de foreslåede tilpasninger i Serviceplan

2020 er allerede igangsat og det har bl.a.

betydet for Mors og for Landsbyen de 7 Sogne

en række nye afviklingstiltag, som nedlukning

af Næssundfærgen, tilpasning af den kollektive

trafik samt ændringer i serviceniveau for en række

områder og strukturtilpasning af skole mv.. Den

brændende platform er derfor ikke en ny fortælling

for borgerne i forbindelse med igangsættelse af

dette forsøgsprojekt.

Serviceplan 2020 med beskrivelse af processen

findes på kommunens hjemmeside: http://www.

morsoe.dk/Om-kommunen/Serviceplan2020.aspx



UDKAST

Bymosaikken i Morsø Kommune

Projektet tager afsæt i Morsø Kommunes bymosaik,

en tilgang, hvor hver by er vurderet ud fra nogle

parametre, som afgør om der er potentiale inden

for fire kategorier - bosætning, erhverv, turisme og

detailhandel.

De landsbyer, som tilsammen udgør Landsbyen

de 7 sogne, har hver potentialer i to eller færre

kategorier. De nordlige landsbyer i Landsbyen de 7

sogne er ikke udpeget med et potentiale indenfor

nogen af de fire kategorier, men er karakteriset

ved at være en landsby placeret i landskabet.

Redsted har bosætningspotentiale, Karby har

bosætnings- og turismepotentiale og Hvidbjerg har

bosætnings- og erhvervspotentiale. Projektet tager

afsæt i bymosaikken med det fokus, at der stadig

er andre potentialer i Landsbyen de 7 sogne, f.eks.

landskabet og naturen, som ikke er blevet afvejet i

bymosaikkens tilgang.

Bedre Boliger

Morsø Kommune har over de sidste fire år arbejdet

ihærdigt for at forbedre boligstandarden og fjerne de

dårligste boliger. Det er også en indsats, der har æn-

dret det indtryk, man får af Landsbyen de 7 sogne.

Over de sidste år er fjernet 52 ejendomme i Lands-

byen de 7 sogne. Indsatsen mod dårlige boliger har i

Morsø Kommune været praktiseret som det ”muliges

kunst”, hvilket betyder, at man har fjernet de ejen-

domme, det var muligt af indgå private aftaler med

eller opkøbe på tvangsauktioner.

Det betyder også, at indsatsen ikke har været efter

en overordnet strategi, men har været, hvor det

kunne lade sig gøre. Ikke desto mindre har indsatsen

været meget vellykket, da de involverede embeds-

mænd har været gode til at se muligheder og tale

med nærområdet om overdragelse af og faciliteter

på de tomme grunde. Indsatsen mod tomme og dår-

lige boliger vil forsat være nødvendig i takt med det

faldende befolkningstal og at ejere af ”usælgelige”

ejendomme fraflytter området eller dør.



UDKAST

95 KM 10 KM 15 KM 20 KM 25 KM

BDETByer med et særligt potentiale både i forholdtil bosætning, detailhandel, erhverv og turisme.

BDEByer med et særligt potentiale både i forholdtil bosætning, detailhandel og erhverv.

BEByer med et særligt potentiale i forholdtil bosætning og erhverv.

BTByer med et særligt potentiale i forholdtil bosætning og turisme.

BByer med et særligt potentiale i forholdtil bosætning.

EByer med et særligt potentiale i forholdtil erhverv.

TByer med et særligt potentiale i forholdtil turisme.

LByer med landsbyens gængse potentiale

SØNDER DRÅBY

SEJERSLEV EJERSLEV

HESSELBJERG

NYKØBING

LØDDERUP

VODSTRUP

TØDSØERSLEV

FLADE

ØRDING

VILS

FREDSØ

FRØSLEV

MOLLERUP

ELSØ

ERSLEV INDUSTRI

SØNDERBY

SILLERSLEV

BJERGBY

ØSTER JØLBY

ØSTER ASSELS

REDSTED

TISSINGHUSE

SUNDBY

SOLBJERG

DRAGSTRUP

OVTRUP

HVIDBJERG

KARBY

RAKKEBY

TÆBRING

BYMOSAIK

Bomosaikken på Mors

Bymosaikken fremstår på baggrund af en udpegning af fire generelle udviklingspotentialer, der

kan tilskrives en væsentlig betydning i forhold til den aktuelle byudvikling: bosætningspotentiale,

detailhandelspotentiale, erhvervspotentiale og turismepotentiale

UDKAST

3POTENTIALER


Potentialer

UDKAST

Den forudgående helhedsplan

I de senere år har man på det sydvestlige Mors

erkendt, at det var nødvendigt at samarbejde i

stedet for at konkurrere, hvis man vil modvirke

affolkningstendensen som beskrevet ovenfor. Idéen

om netværkslandsbyen blev født. Den indebærer,

at hver landsby ikke skal have alle faciliteter, men i

stedet opbygge forskellige identiteter, der kan støtte

hinanden og bygger på stedbundne potentialer.

Landsbyen de 7 sogne er et samarbejde mellem fire

borgerforeninger, der dækker et område med syv

mindre landsbyer på Sydvestmors. Landsbyen de

7 sogne er et samarbejde mellem Karby, Redsted,

TORF (Tæbring, Outrup, Rakkeby og Fjallerslev) og

Hvidbjerg beboerforeninger.

Samarbejdet har til formål at skabe en

netværkslandsby i området, som gennem fordeling

af aktiviteter og faciliteter og gensidig støtte

arbejder for at fastholde liv og udvikling i området.

Denne erkendelse blev sat særligt på spidsen i

forbindelse med beslutning om lukning af den

sidste kommunale skole i området i 2012. Det fik

de lokale til i protest at skabe en friskole, en skole

der samtidig fusionerede med den eksisterende

friskole i området, og man samlede hovedparten af

de frivillige og ildsjælenes kræfter på at skabe en ny

god skole for området.

Tilgangen til samarbejdet Landsbyen de 7 sogne har

været at få skabt ejerskab blandt de lokale beboere

gennem inddragelse og medansvar. Formålet med

processen har været at skabe konsensus omkring

den overordnede tanke - at konkurrence om de

samme faciliteter og aktiviteter ikke er vejen frem i

en net-værkslandsby - hver enkel landsby har en rolle

at spille i den store sammenhæng, men ikke indenfor

samme felt.

Netværkslandsbyen kalder på en ny tilgang til

planlægning i områder med affolkning. Som et led i

udviklingen af de forskellige landsbyers identitet, er

det nødvendigt at tilpasse dele af landsbyerne, så

omfanget af bebyggelsen og indbyggere tilpasses,

og der gøres plads til andre kvaliteter til glæde for de

resterende indbyggere.

Potentialer i området


Potentialer

UDKAST

Landsbyen de 7 Sogne fik i 2014 tildelt midler til

realisering af projekter i området gennem Realdania-

kampagnen ”Stedet Tæller” fordi dergives et bud

på, hvordan flere selvstændige landsbyer skaber

nye mødesteder, oplevelser og sammenhængskraft

gennem samarbejde og konsolidering.

Organisatorisk har Landsbyen de 7 Sogne en

styregruppe på i alt 11 medlemmer bestående af to -

tre medlemmer fra hver af de fire borgerforeninger i

området samt en formand og en projektkoordinator.

Det hidtidige arbejde i Landsbyen de 7 sogne

har været præget af, at der netop har været sat

et stort fokus på udviklingsprojekter med en

væksttankegang i forhold øge turismepotentialet

og skabe mere liv og flere aktiviteter for borgerne i

området. Dette projekts fokusområder, som handler

om nedskalering og tilpasning i området, har været

en udfordring for alle deltagere i projektet, herunder

både borgere og kommune.

Landsbyen de 7 sogne har som mål:

nAt fastholde liv og udvikling i området

nAt fastholde og tiltrække beboere i området

gennem de faciliteter og det fællesskab, der

er i området

nAt fastholde og tiltrække erhverv i området

nAt indsamle ideer og drømme om hvad vi vil

have i området af faciliteter og aktiviteter -

og deres eventuelle lokalisering

nAt skabe overblik over hvilke ressourcer og

faciliteter, der er eller skal skabes for at reali-

sere projektet

nMålet om dannelsen af Landsbyen de 7 sog-

ne søges nået gennem direkte involvering af

beboerne i området, og den egentlige udvik-

ling af konceptet ”Landsbyen de 7 sogne”


Potentialer

UDKAST

Fælleskabet

Landsbyen de 7 sogne er helt igennem et fæl-

lesskab, der er drevet af beboerne og de mange

ildsjæle, der brænder meget klart for hele området.

Uden de ildsjæle ville det ikke kunne lade sig gøre at

samle området i Landsbyen de 7 sogne – så ville den

enkelte landsby og det enkelte sogn muligvis stadig

fokusere på egne faciliteter og aktiviteter.

Ildsjælene i Landsbyen de 7 sogne er med til at ska-

be troen på, at i fællesskabet kan området fortsat

have tilbud, der gør det attraktivt for tilflytning. Gen-

nem små projekter skabes der synlige vidnesbyrd på

styrken i området, men måske langt vigtigere skabes

der et socialt fællesskab, der danner grundlag for

lokalt ejerskab og tilhørsforhold.

Fællesskaber er også skabt med baggrund i megen

modgang med skolelukninger, besparelser i offentlig

service og mangel på lokale arbejdspladser. Bebo-

erne i området har i en længere periode kæmpet

mod denne generelle udvikling, og det har også gjort

fællesskabet stærkt.

Landskabet

Landskabet på Sydvestmors er især præget af om-

rådets storbakkede terræn gennemskåret af mindre

ådale, intensivt dyrkede marker afgrænset af diger

og hegn, spredtliggende gårde og mindre kirkelands-

byer. Landsbyerne Tæbring, Rakkeby, Karby og

Hvidbjerg har overvejende en karakteristisk rand-

beliggenhed på overgangen mellem morænen og ky-

sten/strandenge eller ådale/overdrev. Redsted ligger

indplaceret i bunden af en ådal som en vejklyngeby.

Outrup og Fjallerslev ligger placeret inde i landet på

det højere liggende landskab.


Potentialer

UDKAST

Kulturmiljøer

I Landsbyen de 7 sogne findes fire områder, der er

udpeget som værdifulde kulturmiljøer:

nTæbring

Området er som hovedtræk stærkt præget af de

særlige, landskabelige forhold, som den dybe,

markerede ådal har skabt i det bakkede land.

Bebyggelsen har underordnet sig dette land-

skabstræk, hvilket understreges ved bebyggel-

sens placering, karakteristisk delt på bakken og i

ådalen. Området har flere interessante elemen-

ter. I hele området findes mange unikke levn fra

vikingeti-den, hvilket har international forsk-

ningsinteresse. Desuden er der flere interessante

bebyggelser i området. Kirken på kystbrinken,

præstegården, den gamle købmandsgård med

udskibning fra stranden, vandmøllen og det

middelalderlige voldsted, der dog næsten er helt

oppløjet, bortset fra den uanseelige, fredede rest

af borgpladsen. Bebyggelserne i landsbyen frem-

står som helhed harmoniske og velholdte.

nKarby

Karbys landskab er karakteristisk ved spæn-

dingsforholdet mellem den flade forstrands

tagrørs-sump og morænebakkeformationen,

hvorfra byprofilen og det åbne landskab kan

betragtes. Karbys overordnede bebyggelses-

mønster langs den nord-/sydgående landevej

vidner om den tid, hvor byen var et lokalt han-

delscenter med butikker og andelsmejeri. Flere

steder i byen kan man se spor på bygningerne

efter de butikker, som prægede byen, da den var

et handelscenter.

nNæssund

Næssund færgeleje er en sluttet helhed, der mod

øst og nord afgrænses terrænmæssigt af mor-

ænebakkens skrænter, mod vest af sundet, og

mod syd lukker den store færgegård effektivt af.

De få huse, der ligger ved Næssund, danner sam-

men med færgelejet et homogent og afsluttet

miljø, og de smukt proportionerede Hack Kamp-

mann-huse er en berigelse for stedet.

nThissing Huse

Området Thissing Huse med dæmningen, der

skaber forbindelse til Sydmors, aktiviteterne

om-kring den gamle skibsbro, den storslåede og

smukke natur med de vide engarealer og store

vandområder udgør et attraktivt miljø med stor

landskabsværdi. Bygningerne i Thissing Huse

overskygges af det vældige korn- og foderstofla-

ger med købmandsgård, der ligger markant ud til

Glomstrup Vigs store vandflade. Men i forhold til

småhusbebyggelsen i Thissing Huse virker også

tømmergården dominerende med sine lange,

røde, træbeklædte længer. Bebyggelsen i This-

sing Huse er koncentreret omkring vejforløbet,

som derved markeres i forløbet ned til dæmnin-

gen.


Potentialer

UDKAST

Infrastruktur i Landsbyen de 7 sogne

Der er to gennemgående landeveje i området,

Næssundvej og Vestmorsvej, derudover er området

præget af små veje, der oprindeligt har forbundet

gårdene i et fintmasket net.

Stier og ruter:

nKystruten

Rundt om hele Mors blev der i 2009 etableret

en kystrute, som strækker sig ca. 150 km. rundt

om øen samtidig med, at der er udpeget min-

dre rundture, som kan bruges som hverdagens

rekreati-ve ruter. Kystruten følger kysten, hvor det

er muligt, men få steder skærer den ind i landet.

Kyst-ruten er etableret på frivillig basis og går

både over offentlig og privat ejendom.

nSolruten

Solruten er en afmærket cykelrute, der følger de

mindst trafikerede veje så tæt på kysten som

muligt. Flere steder er solruten sammenfaldende

med den nationale Margueritrute, der viser det

smukkeste af Mors frem.

Havne:

nNæssund

Færgen ved Næssund var et vigtigt forbindelses-

led mellem Mors og Thy. I forbindelse med bud-

getlægning for 2015 har Kommunalbestyrelserne

i Thisted og Morsø Kommune valgt at nedlægge

færgen ved Næssund, så fra august 2015 vil der

ikke længere være forbindelse mellem Mors og

Thy over Næssund. Områdets vandsportsaktivi-

teter, som blandt andet vandskiklubben, har også

sit udgangspunkt fra færgelejet.

nThissing Huse Havn

Thissing Huse Havn er inden for de sidste to år

blevet renoveret og udvidet, så der nu er plads

til ca. 30 både. På de tilknyttede landarealer er

der etableret en række understøttende facilite-

ter som f.eks. madpakkepavillon, grillpladser og

toilet.


Potentialer

UDKAST

Helhedsplan for Landsbyen de 7 Sogne

Helhedsplanen for Landsbyen de 7 sogne består af en række grundlæggende elementer, der udgør

hovedgrebet. Herudover består helhedsplanen af en række delprojekter/delområder, der kan udvikles nu og

henover de næste mange år alt efter fi nansieringsmuligheder.


Potentialer

UDKAST

I området findes en lang række attraktioner, der har

en stærk lokal tiltrækning. Det er attraktioner,

der knytter sig til arbejds- og fritidslivet, naturen og

landskabet. Koncentrationen af hverdagsattraktio-

ner og -aktiviteter er størst i Hvidbjerg, der rummer

attraktioner i form af skole, daginstitutioner, idræts-

hal, møde- og foreningslokaler.

I Karby skabes der med Karby Kuber projektet et

stærkt lokalt mødested som i særlig

grad knyttes op på Sydvestmors Friskole og de man-

ge foreninger i Landsbyen de 7 sogne. Karby

Kuber vil i fremtiden fokusere på naturformidling og

friluftsliv som identitetsgivende profil.

Herudover er der en hel del mindre lokale mødeste-

der, som primært henvender sig til indbyggerne i den

lokale landsby. Her kan nævnes i:

• Redsted: Sognegården, ’Hulen’, købmanden

• Tæbring: Refugium, åen, strandengen

Som det største gennemgående landskabelige ele-

ment ses fjordlandskabet. Her har mange deres

helt eget yndlingssted, der forbindes med gode

oplevelser eller en særlig stemning. I fjordlandskabet

findes også en række punkter, hvor der er nogle helt

særlige oplevelser, der skiller sig ud fra det samlede

fjordlandskab f.eks. Årbjerg Torn, Nees, Agerø eller

Thissing Huse Havn.

De regionale attraktioner, er de attraktioner, der har

en tiltrækningskraft, som rækker ud over afgræns-

ningen af Landsbyen de 7 sogne. Altså noget som

vil kunne tiltrække beboere fra både det øvrige Mors,

men også turister og fritidsfolk, der besøger øen. De

regionale attraktioner er på den måde højdepunkter-

ne i området, der giver det bedste indblik i karakteren

og livet i området.

Koncentrationen af regionale attraktioner vil med

etableringen af et frilufts- og naturformidlingscenter

(Karby Kuber) i Karby gl. friskole være meget knyttet

De stedbundne potentialer


Potentialer

UDKAST

til det område, og være en særlig magnet for gæster,

der kommer for at opleve frilufts- og naturlivet.

De øvrige punkter, der har regional attraktionsværdi,

knytter sig særligt til nogle natur- og landskabeli-

ge oplevelser. Her kan nævnes Thissing Vig, Agerø

Fuglereservat, Mågerodde og Nees. Derudover har

Morsø Festivalen i Outrup i en begrænset periode

også en regional og national attraktionsværdi.

Helhedsplanens hovedgreb lægger stor vægt på, at

de regionale perspektiver kan indgå som en natur-

lig del af hverdagslivet - og måske blive løftestang

for området i form af nye funktioner og aktiviteter.

Arbejdet med Helhedsplanen har haft sine helt store

udfordringer i forhold til at skalere og prioritere de

mange mødesteder i Landsbyen de 7 sogne. Hvilke

skal forblive mindre lokale mødesteder og hvilke har

et større potentiale set i forhold til hele sogneland-

skabet og det regionale / nationale perspektiv og

potentiale?

Ser man på sammenfaldet mellem regionale / natio-

nale og lokale potentialer er der flere, som er over-

lappende og som herved besidder potentiale på flere

niveauer. Som hovedgreb er der taget udgangspunkt

i disse overlap og udpeget dem som Landsbyen de 7

sognes fyrtårne. Hovedgrebet har ligeledes til formål

at styrke relationen og den fysiske forbindelse til

landskabet samt forbinde de sociale mødesteder.

Til Realdania Kampagnen ’Stedet tæller’ er udvalgt

to fyrtårne til ansøgning om etablering. Det første

delprojekt ’Vandplatformen’ knytter sig til den fore-

stående fritlægning af Ejstrup Bæk og

Naturformidlingscenteret Karby Kuber. Det andet

delprojekt ’Kærstien’ forbinder fjorden, Karby Kuber,

vandplatformen og Sydvestmors Friskole. Forbindel-

sen etableres som en varieret sti, der løber gennem

by, ådal og strandeng.


Potentialer

UDKAST

Stedbundne potentialer

I området fi ndes en række attraktioner, der har en stærk lokal tiltrækning. Det er attraktioner,

der knytter sig til arbejds- og fritidslivet, naturen og landskabet.

UDKAST

4STRATEGISK TILPASNING


Strategisk tilpasning

UDKAST

Temaer til strategisk tilpasning

Processen har identificeret fem temaer, der er nøg-

len til en helhedsorienteret og strategisk tilpasning

for Landsbyen de 7 Sogne. Det første tema handler

om planlægningen i området, mens de fire øvrige

temaer er fysiske og bygningsnære i deres tema:

nLandsbyernes købmænd

nLandsbyernes mødesteder

nAlmene ældreboliger

nLandskab i stedet for boliger

nPlanlægning og infrastruktur



UDKAST

Inspiration fra nærområdet: Kulturkøbmand

nSom noget ganske særligt er de to nær-

liggende landsbyer Sillerslev og Ørding

gået sammen om at sikre liv og udvikling i

lokalområdet. Historisk har der altid været

en købmandsgård i begge landsbyer, men

nu har man lokalt besluttet sig for at samle

butiksdriften i Ørding for dermed at skabe

ram-merne for en kreativ kulturkøbmand i

Sillerslevs gamle købmandsgård. Nu sættes

bygningen i stand af de frivillige kræfter og

indrettes med bl.a. galleri, hobbycafé og

udsalg af hjemmegjorte ting.

LANDSBYERNES KØBMÆND

nBygningerne er privat ejet, og de ligger ofte

meget centralt i landsbyerne med tilhørende

parkeringspladser

nKøbmanden er af helt central betydning for

landsbyfællesskabet. Det er hos købmanden

man møder sine naboer, drøfter stort og

småt, stedet hvor ideer opstår og købman-

den er ofte omdrejningspunktet for fester,

højtider og centrale begivenheder i byen.

Men først og fremmest er det af stor betyd-

ning, at man kan købe dagligvarer i butikken

nNår landsbyens købmand lukker, påvirker

det også huspriserne i området. En opgørel-

se fra Dansk Ejendomsmæglerforening fra

2014 viser, at der ofte er tale om et prisfald

på over 10 procent, når købmanden lukker

nForuden at give mulighed for at handle lokalt

fungerer den ofte som et samlingssted for

byens borgere. Mange steder kan man også

ordne post- og bankforretninger samt købe

apoteksvarer i den lokale købmand. For de

ældre, der ikke længere har eller kan køre bil,

er det helt afgørende at have mulighed for

selv at kunne gå ned og handle ind

nDet kan blive en ond cirkel, hvis butikkerne

lukker, fordi folk flytter fra landzonerne, og

folk flytter, fordi butikkerne lukker. Købman-

den er desuden vigtig, fordi butikken giver

arbejdspladser i lokalområdet

Redsted

Købmand



UDKAST

LANDSBYERNES MØDESTEDER

nIdeen om at lave forsamlingshuse i de små

landsbyer opstod i kølvandet på ideen om at

lave højskoler. De er et mødested for sam-

menkomster i en højskoleånd. Det er i bund

og grund den danske udgave af en demo-

kratisk arena. Og stedet hvor vi har skabt

vores samfundsmodel. I mere end 125 år har

forsamlingshusene været landsbysamfun-

denes dagligstue. De gamle huse har dannet

en naturlig ramme om utallige aktiviteter og

det folkelige fællesskab.

nMange steder har forsamlingshuset mistet

sin betydning som mødested, andre steder

er de erstattet af andre mødesteder. Vigtigt

det at bevare og udbygge mødestederne så

de er tidssvarende og attraktive i en moder-

ne forstand.

nForsamlingshusbestyrelserne har ikke pen-

ge til store og nødvendige investeringer, så

som nyt tag, nye vinduer, indendørs renove-

ring, effektivt varmeanlæg, gode sanitære

forhold, nyt køkken osv. Bestyrelserne gør

ellers, hvad de kan for at holde forsamlings-

husene i gang, og mange frivillige timer

bliver lagt i den daglige drift og vedligehol-

delse.

nLandsbyens mødesteder er under foran-

dring: Landsbyens uformelle mødesteder

ligger ikke længere på hovedgaden eller i for-

samlingshuset, men foran købmanden eller

sportshallen. Det er også de steder, hvor der

bliver investeret.

Tæbring

Forsamlingshus



UDKAST

ALMENE ÆLDREBOLIGER

nAlmene ældreboliger er den næststørste

gruppe af almene boliger. I hele landet er der

ca. 48.000 almene ældreboliger, herunder

plejeboliger.

nVed plejeboliger forstås almene ældrebo-

liger, hvortil er knyttet omsorgs- og ser-

vicefunktioner med tilhørende personale

til betjening af beboernes særlige behov.

Forskellen mellem en ældre-bolig og en ple-

jebolig vedrører således ikke selve boligen,

men alene de tilknyttede servicefunkti-oner.

nÆldreboliger på landet står tomme, fordi æl-

dre typisk hverken kan købe ind eller komme

med bussen – og kommunerne hænger på

huslejen.

nMange kommuner betaler dyrt i husleje for

ældreboliger, som står tomme i flere år, fordi

ingen har lyst til at bo der.

nKommunen kan enten omdanne boligerne

til noget almennyttigt byggeri, som børne-

familier kunne få glæde af, eller de kan købe

restværdien af boligen fri. Men det er meget

dyrt på kort sigt

nDet er ikke hensigtsmæssigt at bygge om,

hvis boligerne ligger dårligt. En flot bolig på

landet hjælper intet, når ældre har behov for

at bo bynært.

Redsted

Almene ældreboliger



UDKAST

LANDSKAB I STEDET FOR BOLIGER

nLandskabet, og naturen omkring dem, er

landsbyernes største potentiale. Landska-

bet fremstår enkelt og åbent, og detpræges

af lange kig og visuelle sammenhænge på

tværs af området. Landskabet rummer visu-

elt store landskabelige oplevelser, som især

knytter sig til kystforlandet.

nLandsbyerne Tæbring, Rakkeby, Karby og

Hvidbjerg har overvejende en karakteristisk

randbeliggenhed på overgangen mellem

morænen og kysten/strandenge eller

ådale/overdrev. Redsted ligger indplaceret i

bunden af en ådal som en vejklyngeby. Alle

byerne har stor nærhed til naturen, men

adgangen og forbindelserne til naturen er

begrænsede.

nBaggrunden for nedrivning af private boliger

er, at landdistrikterne i disse år oplever en

uheldig udvikling, hvor landsbyer og land-

distrikter mister beboere i forhold til de

større bysamfund. Det kan der være mange

grunde til, men en af dem er ganske sikkert,

at ejendomme på en landsbygade, eller ved

landevejen kan ødelægge miljøet, hvor der

ellers er et attraktivt landskab.

nMorsø Kommune har gennem de sidste år

haft en meget aktiv tilgang til at fjerne ned-

slidte bygninger. Der er fjernet 52 bygninger

i Landsbyen de 7 Sogne. Indtil nu har der

ikke været et overordnet styringsprincip for

denne nedrivningstilgang.

nNedrivningsindsats i dette projekt bygger

videre på denne tilgang, men antager et

mere strategisk udgangspunkt: De boliger,

der fjernes, fjernes fordi de ligger i vejen for

et andet stedbundet potentiale; landskabet

omkring landsbyerne.

Hvidbjerg

Privat og forfaldent hus



UDKAST

PLANLÆGNING OG INFRASTRUKTUR

nI kommuneplanen 2013-2025 er Hvidbjerg

planlagt som byområde, mens Karby, Red-

sted, Tæbring og Rakkeby er planlagt som

landsbyer i landområde. Der er udarbejdet

lokalplaner i de samme byer.

nI flere af landsbyerne ejer kommunen flere

grunde, der er planlagt til udstykning.

nRummelighed til byudvikling i landsbyerne

er for stort – mens der er behov for arealer

til byudvikling i Nykøbing i stedet. Arealer

til byudvikling i landsbyerne anvendes nu

fortrinsvist til landbrugsmæssig udnyttelse

eller henlægger som grønne arealer, som

kræver vedligeholdelse af kommunen.

nLandsbyernes offentlige grønne områder

så som parkanlæg, beplantning ved torve

og pladser, idrætsanlæg er en økonomisk

udfordring og der arbejdes med forskellige

løsningsmodeller for serviceniveaet for drif-

ten af disse områder.

nHavneområdet ved Næssund har nu mistet

funktionen som færgehavn, idet Næssund-

færgen blev nedlagt i 2014. Arealer eller

anlæg i det åbne land eller i landsbyerne,

som er tømt for funktioner og derfor ligger

tomme og øde hen bør forandres og forskøn-

nes.

Tæbring

Markeringen viser udstykkede byggegrunde,

der henligger som grønne arealer



UDKAST

HVIDBJERG - DEN BYMÆSSIGE KARAKTER

Hvidbjerg er en vejkantsby med 278 beboere

(2015). I Hvidbjerg Sogn bor der samlet 483,

der har deres daglige færden og naturlige

tilknytning til Hvidbjerg. Hvidbjerg har den mest

bymæssige karakter i projektområdet, og der

prioriteres derfor projekter, der kan styrke den

bymæssige karakter langs Næssundvej og styr-

ker bylivet og -funktioner generelt.

nLandsbyens købmand: Styrkelse af købman-

den er et fyrtårnsprojekt i området. Der blev

nedrevet et forsamlingshus øst for købman-

den i 2013, som nu er en stor grusgrund til

parkering. Det anbefales at lave et samlet

projekt for Købmanden og Fælledparken.

nLandsbyens mødesteder: Byens nye møde-

steder er skolen/idrætshallen og købman-

den, mens selskabslokalerne har mistet

deres betydning som forsamlingshus.

nAlmene ældreboliger: Er beliggende ved et

velfungerende plejecenter, og det anbefales

at styrke dette ved at nedrive andre steder.

nLandskab i stedet for boliger: En stiforbin-

delse mellem Karby og Hvidbjerg (Kærstien)

er også et fyrtårnsprojekt. Det anbefales at

undersøge muligheden for at nedrive private

boliger for at føre denne natursti ind fra nord.

Der udpeges en naturzone (rød markering)

nord for Næssundvej, hvor nedrivning af

boliger kan styrke dette.

Hvidbjerg Plejecenter og ældreboligerHvidbjerg Købmandsgård

Hvidbjerg Selskabslokaler

Hvidbjerg Skole, Kultur- og Fritidscenter

Naturzone



UDKAST

REDSTED - DET GODE HVERDAGSLIV

Redsted er en vejklyngeby på 247 indbyggere

(2015). I Redsted Sogn bor der samlet 540.

Redsted er en boligby med enkelte erhvervsvirk-

somheder, og der prioriteres derfor projekter,

der styrker det gode hverdagsliv.

nLandsbyens købmand: Købmanden ligger ud

til vejen i landsbyens østlige del. Både byg-

ning og butik er nedslidt, men den fungerer

som byens daglige og ufornmelle mødested.

nLandsbyens mødesteder: Byens traditionelle

mødested er Sognegården, der er indrettet i

en fløj af den tidligere skole til større arran-

gementer. Købmanden fungerer som byens

daglige mødested.

nAlmene ældreboliger: Er beliggende umid-

delbart øst for købmanden ud mod det åbne

land, og er ikke integreret i bymidten.

nLandskab i stedet for boliger: Landsbyen

er en klyngeby på bunden af en ådal, der er

omgivet af landsbrugsland på alle sider. Hele

byen udpeges derfor som naturzone (rød

markering), hvor nedrivning af boliger kan

styrke dette.

Sognegården

Købmand

Ældreboliger

Naturzone



UDKAST

KARBY - BEDRE ADGANG TIL NATUREN

Karby er en vejkantsby med 257 indbyggere

(2015). I Karby Sogn bor der samlet 472. Karby

har naturen som den identitetsskabende karak-

ter, både med fjordlandskabet mod vest og åda-

lene mod øst. Der prioriteres derfor projekter,

der skaber bedre adgang og udsyn til naturen.

nLandsbyens købmand: Lukkede i 2013 og

er nu udlejet til privat lager. Købmandsbyg-

ningen ligger helt centralt umiddelbart op ad

kirken og kirkegårdens mur.

nLandsbyens mødesteder: Byens nye mø-

dested er Karby Kuber, som indrettes i den

tidligere skole, mens selskabslokalerne har

mistet deres betydning som forsamlings-

hus.

nLandskab i stedet for boliger: Karbys land-

skab er karakteristisk ved spændingsforhol-

det mellem den flade forstrand og placerin-

gen på bakkeformationen, hvorfra byprofilen

og det åbne landskab kan betragtes. Dette

opleves dog kun i mindre grad i bygaderne,

selvom landskabet mod fjorden har store

oplevelseskvaliteter. Der udepeges to natur-

zoner, dels langs Næssundvej, og dels langs

Ørndrupvej mod nord. Særligt i områderne

ved Karby Kuber, åens nedløb til fjorden og

krydset ved Ørndrupvej og Næssundvej er

der mulighed for at skabe visuelle og fysiske

forbindelser til fjordlandskabet.

Karby Kuber

Tidligere købmand

Karby Selskabslokaler

Naturzone langs Næssundsvej

Naturzone langs Ørndrupvej

med særlige fokuspunkter



UDKAST

TÆBRING - LANDSKABET IND I BYEN

Tæbring er en mindre landsby i det åbne land.

I Tæbring Sogn bor der samlet 214.Tæbring

beliggenhed i det åbne landbrugsland giver den

dens karakter, og der prioriteres derfor projek-

ter, der styrker landskabets tilstedeværelse i

landsbyen.

nLandsbyens købmand: Blev revet ned i

efteråret 2015, og efterlader en hjørnegrund

centralt i byen.

nLandsbyens mødesteder: Forsamlingshu-

set ligger i byens sydlige del, og er aktivt til

private fester og møder.

nAlmene ældreboliger: Er beliggende helt

centralt i byen, men grænser alligevel op til

åbne områder mod nord.

nLandskab i stedet for boliger: Landsbyen lig-

ger i et kuperet og særdeles oplevelsesrigt

landskab, der giver fine kig til fjordlandska-

bet i landsbyens kanter. Ved nedrivning kan

der arbejdes med at styrke disse kvaliteter

ved at ligge i det åbne land. Hele byen udpe-

ges derfor som naturzone (rød markering),

hvor nedrivning af boliger kan styrke dette.

Nedrevet købmand

Forsamlingshus

Ældreboliger

Naturzone



UDKAST

GL. TÆBRING, FJALLERSLEV, RAKKEBY,

OVTRUP - LANDSKABET IND I BYEN

I Rakkeby Sogn bor der samlet 166, mens der

i Ovtrup Sogn bor 223. For de fire bebyggel-

ser gælder det, at de ligger i det åbne land i et

landskab, der har gode oplevelsesmuligheder

og udgør den største kvalitet, og der prioriteres

derfor projekter, der kan bringe landskabet ind

i byen.

nLandskab i stedet for boliger: Når der skal

fjernes bygninger, skal det derfor være for at

styrke landskabets kvaliteter i landsbyen. De

fire byggelser udpeges som naturzone (rød

markering), hvor nedrivning af boliger kan

styrke dette.

Gl. Tæbring Fjallerslev

Ovtrup Rakkeby



UDKAST

Landsbyernes købmænd

Der er følgende købmænd i området – og de har

denne status:

nHvidbjerg: Hvidbjerg købmandsgård (Næssundvej 358) – aktiv, bæredygtig

nRedsted: Min købmand (Gl. Møllevej 43) – aktiv, mindre bæredygtig

nKarby: Nedlagt købmand (Næssundvej 470) – nedlagt, bygning står stadig

nTæbring: Nedlagt købmand (Morsingvej 2) – bygning nedrevet

Landsbyernes mødesteder

Der er følgende forsamlingshuse i området – og

øvrige mødesteder i området

nHvidbjerg: - Hvidbjerg selskabslokaler (Næssundvej 361) - Hvidbjerg Skole, Kultur- og Fritidscenter og Kernehuset (Næssundvej 235) er samlet set byens nye mødested.

nRedsted: Sognegården (Vindbakken 6-10)

nKarby: - Karby Selskabslokaler (Næssundvej 431)

- Fyrtårnsprojektet Karby Kuber i Karby tidl. sko-le er byens nye mødested.

n Tæbring:

Forsamlingshus TORF (Råghøj 43)

Almene ældreboliger

Der er følgende ældreboliger i området – og de har

denne status:

nHvidbjerg: 24 plejeboliger på Hvidbjerg Plejecenter (Næs-sundvej 348 B,C,D), samt 6 ældreboliger i Morsø Ældreboligselskab (Næssundvej 346 A-G) – ak-tive ældre- og plejeboliger, god udlejning

nRedsted: 6 boliger (Gl. Møllevej) – aktive ældreboliger, dårlig udlejning

nKarby: Ingen ældreboliger (Der er 15 almene lejeboliger på Grønvænget 2-30, Karby, som er rækkehuse i et plan og alle udlejet)

nTæbring: 6 boliger (TOR Skolevej), samt 2 boliger (Fjord-blik 14 A-B) – TOR Skolevej nedlagt som afdeling og tomme, Fjordblik er aktive ældreboliger og udlejet

Landskab i stedet for boliger

nDer er 2.114 indbyggere (maj 2015) i Landsbyen de 7 Sogne.

nI hele Morsø Kommune er der 1.090 tomme boli-ger (aug. 2015), hvilket svarer til 9,8% af bolig-massen i kommunen. Det vurderes, at en tilsva-rende procentdel gør sig gældende i Landsbyen de 7 Sogne

nServiceplan 2020 viste, at den absolut største udfordring for Morsø Kommune er den demogra-fiske udvikling. I løbet af de kommende 8-10 år forventes Mors at miste ca. 10 % af sit befolk-ningsgrundlag. 19.998 borgere forventes at være bosat på Mors i 2020 mod 21.189 i dag.

Oversigt over bygninger under temaer

UDKAST

5PROJEKTER


Projekter

UDKAST

Projekter i byfornyelsen

Projekter

Der er i det kommende afsnit udviklet og beskrevet

en række projekter, der skal arbejdes videre med i

byfornyelsesperioden i 2016-2018.

Der er tre forskellige typer af projekter, der har hver

deres formål:

n Prioriterede projekter De to prioriterede projekter er kendetegnet ved at være udvalgt gennem processen af borgere og kommune til at realiseres inden for områ-defornyelsens rammer. Det er projekter, der gennem et særligt fokus kan løfte området på baggrund af den strategiske tilpasning, der sker i de øvrige projekter.

n Tilpasningsprojekter Tilpasningsprojekterne er kendetegnet ved at tage udgangspunkt i et konkret behov for at tilpasse bygningsmassen så der bliver færre

bygninger, men er udvalgt efter en vurdering af hvordan nedrivningen støtter den lokale karak-ter eller specifikke lokale formål. Det er altså projekter med et element af nedrivning - og ofte opkøb - og et stort fokus på hvilke potentialer efterbehandlingen støtter.

n Projektidéer Projektidéerne tager udgangspunkt i konkrete behov og idéer af både bygningsmæssig, plan-lægningsmæssig og infrastrukturel karakter, der ikke er udviklet til tilpasnings- eller priori-terede projekter. Det er projektidéer hvor der skal indledes en dialog i byfornyelsesperioden i 2016-2018, men hvor løsningen ikke er beskrevet endnu. Der er ikke afsat midler til disse projek-tidéer, og dialogen skal derfor også handle om, hvordan projekterne vil kunne udføres, organise-res og finansieres.


Projekter

UDKAST

Prioriterede projekter

PROJEKT:

MIN KØBMAND, GL. MØLLEVEJ 43, REDSTED

TEMA: LANDSBYERNES KØBMÆND

nKøbmanden er byens daglige mødested,

men bygning fra 1943 og butik er nedslidt.

Købmanden betegnes som en ’andelskøb-

mand’, da lokale borgere har støttet butik-

kens drift gennem køb af anparter.

nDer er allerede udtrykt lokale ønsker om at

udvide købmanden med café og lignende.

Bygningen har en fremtid som kulturkøb-

mand, hvis byens ildsjæle går sammen om

at støtte den.

nI projektets realiseringsperiode i 2016-2018

skal der indledes en dialog med borgerfor-

ening og borgere om både lokalsamfundets

behov og potentialet for større turisme. Hvis

der er et positivt behov, skal der arbejdes på

at ombygge og istandsætte købmandsbu-

tikken for at udvikle potentialet for at skabe

mere omsætning. Områdets ved købman-

den skal ses i sammenhæng med ældreboli-

gerne ved siden af..

nSe proces for renovering på side 54

PROJEKT:

TÆBRING BYPARK

TEMA: LANDSKABET I STEDET FOR BOLIGER

nFlere boliger samt den tidligere købmands-

butik i Tæbring er nedrevet i efteråret 2015.

nSammen med borgerforeningen skal det

undersøges i projektets realiseringsperiode

i 2016-2018 , hvordan der kan konkret kan

arbejdes med at få landskabet ind i byen og

forbedre adgangen fra landsbyen og ud i

landskabet.

nBorgerne i Tæbring ønsker sig et udendørs

samlingssted for alle byens borgere og

et samlingssted, som kan være med til at

opretholde identiteten i byen og give mulig-

hed for leg og aktiviteter for både børn og

voksne. Det skal undersøges, hvorvidt der

vil være mulighed for skabe et stiforløb med

udgangspunkt i byparken.

nSe proces for anlæg på side 54


Projekter

UDKAST

PROJEKT:

SOGNEGÅRDEN, VINDBAKKEN 6-10, REDSTED

TEMA: LANDSBYERNES MØDESTEDER

nSognegården er en tidligere skole, der rum-

mer forsamlingssal, gymnastiksal og bør-

nehave. Bygningen fungerer ikke som byens

daglige mødested, men forsamlingssalen

bruges og lejes ud til større selskaber.

nDet er tidligere kortlagt, hvad en delvis ned-

rivning vil koste:

nScenarie 1: Uændret situation: Der mangler

kr. 65.000 til bygningsvedligeholdelse, idet

det skønnes, at der ved en minimal vedli-

geholdelse bør være et budget på ca. kr.

225.000 - mod de kr. 160.000, der til rådig-

hed i dag. Der er desuden ikke afsat budget

til vedligeholdelse af udearealerne omkring

bygningerne og det nordlige grønne område

efter børnehavens nedlæggelse.

nScenarie 2: Nedrivning af børnehave: Den

tidligere børnehave rives ned og der opbyg-

ges en mur, således at mellemgangen til

gymnastiksalen bevares.

Nedrivning af børnehavedelen samt opbyg-

ning af mur til mellemgangen skønnes til ca.

kr. 300.000. Det skønnes, at de efterfølgen-

de driftsudgifter kan reduceres med ca. kr.

40.000.

nScenarie 3: Nedrivning af børnehave og

gymnastiksal: Bygningerne til og med

mellemgangen til selve sognegården rives

ned. Der skal etableres en ydermur samt

nye bade- og toiletfaciliteter samt varmesy-

stem. Nedrivning af børnehavedelen samt

gymnastiksalen og nordfløjen til og med

mellemgangen til Sognegården skønnes til

ca. kr. 1.000.000. Det skønnes, at de efter-

følgende driftsudgifter kan reduceres med

ca. kr. 70.000.

nScenarie 4: Fuld nedrivning: Skønnes til kr.

1.175.000 – ved en pris på 800/kr. m2 (1.470

m2). Morsø Kommune sparer en udgift på kr.

225.000 pr. år, mens foreningen bag Red-

sted Sognegård bliver fritaget for en udgift

på kr. 51.000 pr. år.


skal der arbejdes på at afklare, om forenin-

gen bag Sognegården har mulighed for at

drive forsamlingssalen på et større budget

– i dette tilfælde skal scenarie 3 realiseres,

ellers realiseres den fulde nedrivning.

n I alle scenarier skal brugerne af Sognegår-

den arbejde på at få en sundere driftsøkono-

mi, og i den sammenhæng afdække, hvilke

nye aktører de kan at få ind som brugere.

nSe proces for dialog og nedrivning på side

54

Tilpasningsprojekter


Projekter

UDKAST

PROJEKT:

KARBY SELSKABSLOKALER,

NÆSSUNDVEJ 431


nKarby Selskabslokaler er ikke i brug mere,

da fyrtårnsprojektet Karby Kuber i Karby tidl.

skole er byens nye mødested. Bygningen er

privat ejet, og har være til salg i længere tid.

nBygningen er fra 1937, men har i 1966 fået

en større tilbygning, der slører bygningens

oprindelige udseende. Hvis tilbygningen blev

revet ned, kunne det oprindelige byhus gå

tilbage til beboelse. Ejendommen ligger på

en markant plads ved ankomst til Karby fra

øst.


skal der indledes en dialog med ejeren om

denne ønsker at beholde bygningen. Hvis

ejer ønsker at beholde, kan projektet hjælpe

med nedrivning af tilbygningen, så det

oprindelige byhus går tilbage til bolig og der

skabes et bedre byrum omkring gadekæ-

ret. Eller hvis ejer ønsker at afhænde hele

bygningen, hvor efter begge bygninger rives

ned.


54

PROJEKT:

HVIDBJERG SELSKABSLOKALER,

NÆSSUNDVEJ 361


nHvidbjerg selskabslokaler fungerer ikke som

mødested mere, da Hvidbjerg Skole, Kultur-

og Fritidscenter og Kernehuset, Næssundvej

235, samlet set er byens nye mødested.

nBygningen er fra 1938, men ombygget i 1990,

og bygningen har en vigtig placering over for

købmanden, hvor den bymæssige kvalitet

skal styrkes. Bygningen danner sammen

med købmanden, og slagterbygningerne et

lille erhvervsmæssigt centrum i Hvidbjerg,

og bygningen må derfor gerne rumme er-

hvervsmæssige aktiviteter.


skal ejeren tilbydes at ansøge om støtte til

renovering og ombygning, så de erhvervs-

mæssige aktiviteter på stedet styrkes, og

udearealerne indgår i helhed omkring pro-

jektet omkring Markedspladsen.

nSe proces for renovering på side 54


Projekter

UDKAST

PROJEKT:

NEDLAGT KØBMAND,

NÆSSUNDVEJ 470, KARBY


nKøbmanden i Karby lukkede i 2013. Byg-

ningen er siden blevet solgt til en privat, der

benytter bygningen som lager.

nBygningen er placeret helt op ad muren

omkring kirkegården omkring Karby Kirke,

der er vigtig i bymidten i Karby. Købmands-

bygningen har ingen bevaringsværdier. Hvis

bygningen fjernes, dannes der en ny plads

øst for kirken, og der skabes nyt blik til kirken

vest ankomst fra øst.


skal der arbejdes på at opkøbe og nedrive

bygningen, samt at anlægge et nyt plads-

eller parkeringsareal, der kan støtte kirkens

betydning i byen og understrege byens

identitet ved naturoplevelser.

nSe proces for dialog, nedrivning og anlæg på

side 54

PROJEKT:

ÆLDREBOLIGER, TOR SKOLEVEJ 62, TÆBRING

TEMA: ALMENE ÆLDREBOLIGER

nBygningen med de seks ældreboliger er

opført i 1979, og hver bolig er på 62 m2.

nDe seks ældreboliger på TOR Skolevej er

allerede nedlagt som en almen afdeling og

står nu tomme, Dette skyldes manglende

efterspørgsel, og det vurderes heller ikke at

bygningen egner sig til salg eller midlertidig

genhusning. De to boliger ved siden af på

Fjordblik er aktive ældreboli-ger og er pt.

udlejet, og indgår derfor ikke i projektet.


skal der arbejdes på at nedrive bygningen,

samt at anlægge et nyt grønt areal, der

kan støtte byens landskabelige identitet.

Efterbehandlingen af grunden skal tænkes

sammen med det nuværende projekt på

Morsingvej 2-4, hvor købmanden tidligere lå,

og sammen med eventuelle andre nedriv-

ninger i byen for at styrke den landskabelige

karakter.

nSe proces for dialog, nedrivning og anlæg på

side 54


Projekter

UDKAST

PROJEKT:

LANDSKAB I HVIDBJERG

TEMA: LANDSKAB I STEDET FOR BOLIGER

nKærstien er et eksisterende fyrtårnsprojekt

i helhedsplanen for Landsbyen de 7 Sogne.,

der skal forbinde Hvidbjerg og Karby. Det

anbefales, at stien videreføres direkte ind til

Markedspladsen i projekt 5, og der arbejdes

med at nedrive private huse for at støtte

dette.

nHvis stien føres langs Næssundvej indtil

ådalen, kan der nedrives huse på nordsiden

af Næssundvej (nr. 368, 370-380) for at

skabe en grøn stiforbindelse langs vejen.

nHvis stien føres gennem markskel ind i

Hvidbjerg nordfra, kan der nedrives huse

for at føre stien direkte til markedspladsen,

enten på vejene Krogshaven, La Courvej eller

Nørvej.


skal der arbejdes for at afklare Kærsti-

ens fortsættelse og at opkøbe og nedrive

bygninger, der kan støtte stiens føring og

betydning for byen.

nSe proces for dialog, opkøb og nedrivning på

side 54

PROJEKT:

LANDSKAB I KARBY


nDet er kendetegnende for Karby, at den som

by ligger langs to veje – én langs fjorden,

og en ankomstvej ind i landet. For at styrke

karakter af naturoplevelsen, og hvordan man

ankommer til den, skal der ved ændringer i

byens boligmasse arbejdes med at skabe

nye adgangsveje og ud-sigter til fjorden og

åen.


udpeges i Karby naturzoner, der skal marke-

re områder, hvor det vurderes som muligt at

skabe nye adgangsveje og udsigter. Hvis der

kommer en privat henvendelse, bliver sat et

hus til salg, kommer en tvangsauktion, eller

på andre måder opstår en anledning, skal

det prioriteres at opkøbe og nedrive byg-

ninger i disse zoner.


54


Projekter

UDKAST

PROJEKT:

LANDSKAB I TÆBRING, OVTRUP, FJALLERSLEV

OG RAKKEBY


nDet er kendetegnende for landsbyerne i

TORF, at de ligger i et åbent landbrugsland-

skab. For at styrke denne karakter skal der

ved ændringer i landsbyernes boligmasse

arbejdes med at skabe nye grønne træk.


udpeges naturzoner i landsbyerne, der skal

markere mulige nye landskabstræk. Hvis der





ninger i disse zoner.


54

PROJEKT:

LANDSKAB I REDSTED


nDet er kendetegnende for Redsted at den

er en klyngeby på bunden af en ådal, der er

omgivet af landsbrugsland på alle sider. Når

der fjernes bygninger i byen, skal det priori-

teres at lade landskabet komme tættere på,

så marker og enge bliver en visuel kvalitet i

byen.


udpeges en naturzone i landsbyen, der skal

markere mulige nye landskabstræk. Hvis der





ninger i denne zoner.


54


Projekter

UDKAST

PROJEKT 4:

FORSAMLINGSHUS TORF, RÅGHØJ 43

nForsamlingshuset i Tæbring består af en op-

rindelig bygning fra 1896, og en tilbygning fra

1957. Det vurderes at bygningen imidlertid er

utidssvarende i sin indretning.

nForsamlingshuset er i brug, og fungerer

både fysisk og mentalt som samlingspunk-

tet for landsbyerne Tæbring, Outrup, Rakke-

by og Fjallerslev.


skal der indledes en dialog med borgerfor-

eningen og borgere i området, og hvis det

vurderes at der stadig er basis for en bære-

dygtig drift, skal der arbejdes på at istand-

sæt-te forsamlingshuset til nutidig standard

og bearbejde udearealerne, så de understøt-

ter Tæbrings landskabelige karakter.

nSe proces for dialog og anlæg på side 54

PROJEKT:

ÆLDREBOLIGER, GL. MØLLEVEJ 41, REDSTED

TEMA: ALMENE ÆLDREBOLIGER

nÆldreboligerne på Gl. Møllevej er seks fritlig-

gende boliger på hver 58 m2 bygget i 1988.

Det vurderes samlet set, at denne boligstør-

relse og placering ikke vil være attraktiv for

seniorer i fremtiden.


skal der arbejdes på at afklare, hvad den

økonomiske konsekvens vil være for Morsø

Kommune ved et salg af ældreboligerne til

en privat køber. Der er ikke andre almene

lejeboliger i byen, og ældreboligerne i Hvid-

bjerg søger folk af andre årsager end husle-

jen, så nye private lejeboliger vil ikke være i

konkurrence med andre almene boliger. Det

skal dog vurderes, hvor store omkostninger

der er for kommunen ved at ophæve og fra-

sælge afdelingen.

nProjektet skal ses i sammenhæng med pro-

jekt 6: Hvis købmanden udvikles som mø-

dested, giver dette mulighed for at udvikle

ældreboligerne til private lejeboliger. Ejeren

vil have mulighed for at ansøge byfornyelsen

om støtte til renovering.

Projektidéer


Projekter

UDKAST

PROJEKT:

HVIDBJERG KØBMANDSGÅRD SPAR,

NÆSSUNDVEJ 358, HVIDBJERG


nHvidbjerg købmand er omdrejningspunktet

for et eksisterende fyrtårnsprojekt kaldet

Markedspladsen i helhedsplanen for Lands-

byen de 7 Sogne.

nFor at styrke købmandens bæredygtig-

hed som den centrale købmand i området

forbedres ankomst, parkeringsforhold og

byrum omkring købmanden. Projektet om-

handler også grunden på Næssundvej 356,

hvor forsamlingshuset tidligere er revet ned.


skal der arbejdes på at skabe et samlet

projekt for Markedspladsen, der skal omfatte

parkering, busstoppesteder, benzintank,

adgang til grønt areal i Fælledparken, an-

komst til slagter og forplads foran tidl. sel-

skabslokaler, så projektet kobles til projekt 2.

nProjektet støttes ikke i dette projekt, da der

inden længe forventes at blive bevilliget

områdefornyelse til Hvidbjerg.

nSe proces for dialog på side 54


Projekter

UDKAST

Planlægning og infrastruktur

PLANLÆGNING

nArealer til byudvikling i landsbyerne anven-

des nu fortrinsvist til landbrugsmæssig ud-

nyttelse eller henlægger som grønne arealer,

som kræver vedligeholdelse af kommunen.


skal det undersøges, hvorvidt der vil være

mulighed for afhændelse af arealer til enten

tilstødende naboer, landbrugserhvervet eller

henligge som naturområder i tilknytning til

landsbyerne.

GRØNNE AREALER

nLandsbyernes offentlige grønne områder

så som parkanlæg, beplantning ved torve

og pladser, idrætsanlæg er en økonomisk

udfordring og der arbejdes med forskellige

løsningsmodeller for serviceniveaet for drif-

ten af disse områder. Morsø Kommune har

udviklet forskellige løsningmodeller til i sam-

arbejde med landsbyernes borgerforeninger

at varetage driften af grønne områder.


skal der udvikles forskellige løsningsmodel-

ler for hvordan driften af de grønne områder

kan håndteres ved hjælp fra borgerforenin-

ger og borgerne i landsbyerne.

INFRASTRUKTUR

nFærgeoverfarten ved Næssund blev nedlagt

i 2014, som en del af den økonomiske tilpas-

ningsstrategi. Området ved havneanlægget

henligger i dag forladt og øde og signalerer

tab af værdi og identitet.


skal det undersøges, hvorvidt der er mulig-

hed for at søge finansiering til udvikling af

potentialet som støttepunkt for aktiv ferie-

og fritidsaktiviteter ved vandet ved bedre

muligheder for lystsejlads samt pladser for

autocampere.


Projekter

UDKAST

Proces for dialog

nAlle projekter igangsættes med en dialogfase. Hele byfornyelsesprogrammet præsenteres for alle borgere i området ved projektets start. Længden af dialogen i hvert projekt afhænger af projektets kompleksitet og behov for dialog

I følgende tilfælde er processen som beskrevet:

nInformation til hele byen/området: Der indkaldes til borgermøder i samarbejde med borgerfor-eningen, der både orienterer om formålet med projektet og åbner for dialog med de berørte borgere.

nPrivate ejere: Der tages personlig kontakt til de private ejere ved at ringe til vedkommende, og derpå arrangere et møde på stedet. Ved mødet besigtiges bygningen, og der åbnes for dialog om projektets formål og ejerens situation. Mødet afsluttes med aftale om opfølgning

nKommunen er ejer: Når kommunen ejer, indkal-der projektlederen til møde mellem de relevante dele af forvaltningen, typisk Kommunale ejen-domme, Team Byplan m.fl., for at afklare forud-sætningerne for salg, nedrivning eller renovering af kommunens bygninger. Eventuelle beslutnin-ger meddeles de pågældende borgerforeninger.

Proces for opkøb

Proces for istandsættelse

Proces for nedrivning

Proces for anlæg

AFSNIT IKKE OPDATERET

Processer

UDKAST

6TIDSPLAN

OG ORGANISERING


Tidsplan og organisering

UDKAST

TidsplanDe udpegede projekter igangsættes forskudt, så forskellige processer kan være i gang i forskellige processer samtidigt. Det betyder, at mens der på enkelte projekter startes en dialog tidligt i 2016, vil andre projekter afvente og først blive igangsat i 2017 og realiseret i 2018.

Projektaktiviteter månedJa Fe Ma Ap Ma Ju Ju Au Se Ok No De Ja Fe Ma Ap Ma Ju Ju Au Se Ok No De Ja Fe Ma Ap Ma Ju Ju Au Se Ok No De


Projekt: Min købmand, Redsted

Projekt: Tæbring Bypark


Projekt: Sognegården

Projekt: Hvidbjerg selskabslokaler

Projekt: Karby Selskabslokaler, Næssundvej

Projekt: Nedlagt købmand, Næssundvej 470

Projekt: Ældreboliger, TOR Skolevej 62

Projekt: Landskab i Hvidbjerg

Projekt: Landskab i Karby

Projekt: Landskab i Redsted

Projekt: Landskab i TORF

Projektidéer

Projekt 4: Forsamlingshus TORF, Råghøj 43

Projekt 5: Hvidbjerg købmandsgård

Projekt 8: Ældreboliger, Gl. Møllevej 41

Dialog

Opkøb

Istandsættelse

Nedrivning

Anlæg

2016 2017 2018


Tidsplan og organisering

UDKAST

Organisering

Projektgruppe

Team Byplan Morsø Kommune

Andre kommunale forvaltninger

Morsø Kommune

Kommunal-bestyrelsen

Morsø Kommune

Styregruppe Borgerforeninger

Karby, Hvidbjrg, Redsted, TORF

Arbejds-grupper Ejere Borgere

Projektet udføres af Morsø Kommune i samarbejde med styregruppen for områdets fire borgerforenin-ger.

Projektet gennemføres som områdefornyelse i samarbejde med projektområdets borgerforeninger og borgere således, at man strategisk skal prioritere, hvor aktiviteten bør finde sted.

UDKAST

7BUDGET


Budget

UDKAST

Projektets samlede budget er 3.280.000 kr. Heraf er 530.000 kr. reserveret til eksetern konsulent og projektledelse.

Områdefornyelse: Heraf kan op til 550.000 kr. an-vendes til aktiviteter som etablering og forbedring af torve, pladser, grønne arealer, opholdsarealer, etablering af kultur- og aktivitetshuse, kulturelle og sportslige aktiviteter.

Bygningsfornyelse: Yderligere kan op til 2.200.000 kr. anvendes til nedrivning af nedslidte boliger, istandsættelse af nedslidte boliger og forsamlings-huse, samt oprydning af skrot og affald.

Budget

Område-fornyelse

Projektaktiviteter månedOpkøb Nedrivning Istandsættelse Anlæg I alt kr.


Projekt: Min købmand, Redsted 400.000 400.000

Projekt: Tæbring Bypark 150.000 150.000


Projekt: Sognegården 600.000 600.000

Projekt: Hvidbjerg selskabslokaler 50.000 50.000

Projekt: Karby Selskabslokaler, Næssundvej 200.000 75.000 275.000

Projekt: Nedlagt købmand, Næssundvej 470 150.000 75.000 225.000

Projekt: Ældreboliger, TOR Skolevej 62 75.000 75.000

Projekt: Landskab i Hvidbjerg 75.000 75.000 150.000

Projekt: Landskab i Karby 200.000 150.000 350.000

Projekt: Landskab i Redsted 125.000 75.000 200.000

Projekt: Landskab i TORF 200.000 75.000 275.000

950.000 1.200.000 50.000 550.000 2.750.000

Bygningsfornyelse

UDKAST

8PERSPEKTIVERING


Perspektivering

UDKAST

Perspektivering

Byfornyelsesprogrammet er starten

Byfornyelsesprogrammet er det konkrete produkt i

forsøgsprojektets første fase. Det er i programmet,

at de temaer, der strukturer de konkrete nedrivninger

og projekter i området, er formuleret. Via program-

mets greb på strategisk tilpasning bliver der priorite-

ret hårdt i området over de næste tre år.

Formuleringen af disse temaer og projekter kunne

ikke være sket uden det helt særlige fællesskab,

som netværkssamarbejdet i Landsbyen de 7 Sogne

er et udtryk for. På samme måde, er realiseringen af

programmet også afhængig af dette fælleskab.

Styregruppen i Landsbyen de 7 Sogne og områdets

borgere involveres i projekterne gennem oriente-

ring og projektudvikling, jf. proces for dialog. I visse

projekter vil borgerne yderligere blive involveret i

en organisering omkring realiseringen af projektet.

Det gælder især projekter, som helt eller delvist kan

realiseres ved frivilligt arbejde og lokale kræfter.

Borgerne har ved flere tidligere lejligheder vist, at

de har evnerne og viljen til at gennemføre sådanne

projekter.

Involveringen i projekterne i byfornyelsesprogram-

met er en videreudvikling af klyngesamarbejdet i

Landsbyen de 7 Sogne. Ud over den fysiske foran-

dring, som byfornyelsesprogrammet medfører, vide-

reudvikles nemlig også den mentale forandring, som

har stået på i området siden klyngesamarbejdets

start, og som vil fortsætte både under og efter dette

byfornyelsesprogram og forsøgsprojektet.


Perspektivering

UDKAST

Hvad kan andre kommuner lære?

To særlige forudsætninger skal tages in mente

af andre kommuner, som vil foretage strategisk

tilpasning via et byfornyelsesprogram.

For det første urbaniseringen. Dette projekt er bare

et lille nedslag i globale megatrends og kan ikke i

sig selv vende udviklingen. Det kan skabe en mere

positiv fremtid og et bedre hverdagsliv i området

med bedre og smukkere mødesteder samt styrkede

sociale fællesskaber. Strategisk tilpasning kan dog

ikke garantere øget bosætning eller bedre kommunal

service. Det handler om at prioritere og bruge de

begrænsede midler mere intelligent – tilpasse sig

– end at skabe egentlig vækst i den traditionelle

forstand.

En mere lokal forudsætning er det særlige

klyngesamarbejde i Landsbyen de 7 Sogne. Uden

det store forarbejde på både den fysiske og mentale

forandring, som dette fællesskab har betydet, ville

det ikke være muligt at prioritere så konkret, som

det sker i dette byfornyelsesprogram. Samarbejdet i

Landsbyen de 7 Sogne – og relationen til kommunen,

er derfor en forudsætning for den strategiske

tilpasning i dette byfornyelsesprogram, såvel som i

forsøgsprojektet.

Andre kommuner kan lære en række ting af dette

projekt:

nFacilitér og understøt klyngesamarbejder. Samarbejder, der tænker i at dele ressourcer, både økonomiske, kulturelle og menneskelige, på tværs af større lokalområder er et vigtigt udgangspunkt for en effektiv og balanceret strategisk tilpasning. Både top-down og bottom-up samarbejder bør understøttes, så de kan bidrage til dette

nModningsprocessen er forudsætningen for en reel prioritering i området. Borgerne skal være med på, at den positive fremtid godt kan skabes vha. prioriteringer i området.

nDen mentale forandring er langvarig proces, der kræver mange små iterationer. Alle former for projekter, der støtter op om denne proces, skal prioriteres af kommunen. I Landsbyen de 7 Sogne var både skolelukning, dannelse af klyngesamarbejdet, arbejdet med helhedsplanen og dette byfornyelsesprogram delelementer i den proces.


Perspektivering

UDKAST

nAt foretage strategisk tilpasning via et byfornyelsesprogram kan være udfordrende. I dette projekt kom en række temaer og projekter op, som det ikke var muligt at håndtere i programmet. F.eks. var et turismeudviklingsprojekt det mest populære ved en afstemning blandt borgerne i forbindelse med en workshop. Dette til trods for at workshoppen handlede om tilpasning. Tilsvarende havde borgerne svært ved at udpege konkrete bygninger til nedrivning fordi de i princippet kunne komme til at pege på deres nabo.

nKonkrete projekter er gode ankerpunkter/konkrete nedslag, som har bragt modningsprocessen videre. Det gælder både de realiserede og urealiserede.

nDet er vigtigt at lave gode processer omkring udviklingen af projektideer, da det er her lokalbefolkningen får ejerskab til både de konkrete projekter og den overordnede forandring.

nDet er vigtigt at tage tilpasningstemaet alvorligt. Processen forud for forsøgsprojektet skabte

mental forandring på flere områder. Dog havde klyngesamarbejdet ikke taget helt nok fat om den svære prioritering af bygningsmasse og mødesteder. Det betød, at processen omkring byfornyelsesprogrammet også måtte indeholde elementer, der adresserede disse svære spørgsmål med borgere og styregruppe

nKonkret har nogle bygninger og steder så stor identitetsmæssig betydning, at man ikke uden videre kan rive dem ned. Et byfornyelsesprogram er en god anledning til at forsætte modningsprocessen om sådanne bygninger, men jo længere denne modningsproces er på forhånd, jo mere konkret og effektiv bliver den strategiske tilpasning.

nEt godt netværk internt i kommunen til relevante medarbejdere og overblik og oversigter over politikker, strategier og kommunale engagementer (f.eks. kommunale ejendomme) i området, giver det bedste grundlag for arbejdet

nDen mentale forandring var i gang før forsøgsprojektet og byfornyelsesprogrammet, og vil fortsætte både under og efter disse projekter er slut.

Documents

STRATEGISK TILPASNING LANDSBYEN DE 7 SOGNE...Forsøgsprojektet vil bidrage med nye metoder i byfornyelsen, der kan samle landsbyer i en net-værkstankegang, engagere borgere i prioriteringen