Lokal nærvarme i 4 landsbyer i Svendborg Kommune · Side 3 af 21 1 Indledning Nærværende rapport er udarbejdet af PlanEnergi på vegne af Svendborg Kommune. Den er udført i forbindelse

Lokal nærvarme i 4 landsbyer

i Svendborg Kommune

Ballen, Ellerup, Grasten og Åbyskov

Den 23. marts 2017

NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK–9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK–8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45 8613 6306 SJÆLLAND A.C. Meyers Vænge 15 DK-2450 København SV Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A, 1. sal DK-2450 København SV Tel: +45 25 17 04 00 www.planenergi.dk [email protected] CVR: 7403 8212

http://www.planenergi.dk/

mailto:[email protected]

Side 2 af 21

Rekvirent: Svendborg Kommune, Natur og Klima, Svendborgvej 135, 5762 Vester Skerninge Kontaktperson: Charlotte Vesterlund McAinsh Klima- og Energikoordinator Tlf: 6223 3427 Mail: [email protected] Rapport udarbejdet af PlanEnergi, Midtjylland Jakob Worm Tlf.:2972 6845 e-mail: [email protected] Kvalitetssikret af Max Guddat Tlf.:2386 2482 e-mail: [email protected] Projekt ref. 8156

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ................................................................ 2

1 Indledning ....................................................................... 3

1.1 Fordele og ulemper ved nærvarme ................................ 3

1.2 Hvordan fremtidssikres nærvarmen ............................... 4

2 Konklusion ....................................................................... 4

3 Metode ............................................................................ 5

3.1 Investeringer ................................................................... 6

3.2 Afgifter ............................................................................ 6

3.3 Selskabsøkonomi: Brændels- og energipriser ................ 6

3.4 Selskabsøkonomi: Energibesparelser ............................. 6

3.5 Selskabsøkonomi: Afskrivning/kapitalomkostninger ..... 7

3.6 Forbrugerøkonomi .......................................................... 7

3.7 Beregningsscenarier........................................................ 8

4 Områdeafgrænsning ........................................................ 8

5 Varmebehov og energiforhold ........................................ 10

6 Anlægsbudget ................................................................ 11

7 Driftsbudget .................................................................. 12

8 Forbruger økonomi ........................................................ 13

9 Samfundsmæssige virkninger ......................................... 14

10 Alternativ med vindmølle ............................................... 15

11 Følsomhedsberegninger ................................................. 15

12 Bilag .............................................................................. 17

12.1 Beregning vedrørende vindmølle og varmepumpe ...... 17

12.2 Beregning vedrørende samfundsøkonomi ................... 20 Kort i denne rapport; Copyright, Kort & Matrikelstyrelsen. Kort indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Side 3 af 21

1 Indledning Nærværende rapport er udarbejdet af PlanEnergi på vegne af Svendborg Kommune.

Den er udført i forbindelse med varmeplansarbejdet i Svendborg Kommune. Formålet med rapporten er at undersøge potentialet ved etablering af små lokale fjernvarme-forsyninger (nærvarme) i landsbyer. Der er udarbejdet tilsvarende rapporter for de eksisterende varmeværker i kommunen.

Ideen med nærvarme i landsbyer går ud på, at etablere lokal fjernvarme i landsbyer, hvor der ikke er naturgas eller fjernvarme i dag. I tilfælde hvor landsbyen ligger tæt på en større by med fjernvarme, kan det overvejes at få varmen fra denne by, men hvis der er for langt, vil det være mere rentabelt at etable-re en lokal varmecentral i byen. Det nyeste eksempel på et lokalt fjernvarmeprojekt på Fyn er Føns Nær-varme i Middelfart Kommune. Her er 45 husstande tilsluttet det fælles net og varmen produceres af to fliskedler, som er placeret i en ombygget kostald i byen.

I forbindelse med varmeplanlægningen i Svendborg Kommune er der vurderet på, om nærvarme kunne være relevant i følgende fire landsbyer: Ballen, Ellerup, Grasten og Åbyskov. I alle fire byer er der regnet med en varmecentral med et flisfyr. Desuden er der vurderet på en mulig varmeforsyning fra en nærlig-gende vindmølle.

1.1 Fordele og ulemper ved nærvarme

For forbrugerne er den vigtigste fordel ved nærvarme at det skal være billigere end den oliefyring, som mange i byerne har i dag. Hvis borgeren fyrer med træ, er det nok sværere at slå på det økonomiske argument alene. Men der kan være andre fordele ved ikke at skulle fyre selv.

En anden vigtig fordel er, at nærvarme er nemt og driftssikkert. Man skal ikke tænke på at bestille brændsel eller at fyre. Der er stort set ingen vedligehold på en nærvarmeinstallation, og nærvarmevær-ket sørger for, at der er varme i rørene.

Ved nærvarme får man en ny varmeforsyning, som kan holde i mange år og man skal ikke spekulere over renovering af et ældre fyr. Og man skal ikke sætte penge til side til køb af nyt fyr.

Med hensyn til oliefyr og olietanke, så er der løbende kommet stramninger til anvendelsen af olietanke, hvilket man heller ikke behøver at bekymre sig om med nærvarme.

Miljømæssigt er det en fordel i forhold til CO2-udledningen, når man skifter fossil olie eller naturgas ud med et CO2-neutralt biobrændsel (træ eller halm). Desuden vil den lokale luftforurening fra dårlige træ-fyr og brændeovne blive mindsket markant.

Et nærvarmeprojekt med god økonomi kan også være med til at udvikle en landsby, da der bliver et argument mere for at få tilflyttere til byen.

Projektet kan måske også skabe et fælles ”ejerskab”, og gøre den lokale løsning af den nationale energi-udfordring til en fælles lokal opgave, der kan skabe stolthed og engagement.

Eneste binding er, at når man først har meldt sig på nærvarme, melder man sig i praksis ikke ud igen. Men med de rigtige varmepriser er der nok heller ingen grund til det. Som forbrugere og medejere af nærvarmenettet står man sammen med de øvrige i byen bag projektet. Hvis det er en anden part, der ejer nærvarmeselskabet, er man som forbruger måske ikke medejer, men det lokale engagement er vigtigt i alle tilfælde.

Side 4 af 21

1.2 Hvordan fremtidssikres nærvarmen

Den basale nærvarme

For at sikre skiftet væk fra olie (og naturgas), og over til brug af vedvarende energi, er det vigtigt, at de første løsninger er driftssikre og attraktive for forbrugerne. Det er de basale forhold, der skal være i or-den. Ledningsnettet med varmerør skal etableres, så det dækker de områder af byen, som er fornuftige for hele værket at have med. Husinstallationerne skal sikre en god afkøling af nærvarmevandet, og hvis man kan forudse eventuelle problemer med rørinstallationerne i enkelte huse, bør de rettes fra starten. På selve værket skal der benyttes kendt teknologi. Man kan altid gøre det mere avanceret på et senere tidspunkt.

Nyopførte huse kan også være relevante mht. nærvarme. Selv om der stilles strenge krav til energifor-brug i nye huse kan det stadig være fornuftigt at vælge nærvarme frem for f.eks. jordvarme.

Det er en generel fordel for værket, hvis der projekteres med forholdsvis lave temperaturer i lednings-nettet og et passende højt tryk, således at rørdimensionerne ikke bliver for store. Begge disse forhold er med til at minimere varmetabet fra rørene.

Fremtidens energiforsyning

Der er politiske målsætninger om, at fremtidens varme skal dækkes af vedvarende energikilder. Sol og vind er de umiddelbart reneste kilder, men har begrænsninger i forhold til, hvornår de er til rådighed. Halm og træ kan gemmes fra den ene årstid til den anden, og kan dermed give et nærvarmeværk en fleksibilitet til at spille sammen med for eksempel solvarmen. Det kan i fremtiden vise sig, at der er be-grænsede mængder af halm og træ, da der vil blive rift om biomasse til at lave både varme, el og trans-portbrændsler. Solvarme er en af fremtidens teknologier til fjernvarme. En række byer og fjernvarme-værker har i dag gode erfaringer med solvarme, og der er enkelte projekter i gang med en årsdækning på helt op til 50 %. I de tilfælde skal man have store lagre for at kunne gemme varmen fra sommer til hen på vinteren. Marstal Fjernvarme er i gang med et sådant projekt.

Markedspriserne på flis og halm er relativt lave i dag og det er under de givne forudsætninger normalt ikke umiddelbart rentabelt med solvarme på mindre nærvarmeværker i dag. Der er dog den fordel ved solvarme, at halm- eller træfyret kan stå helt stille om sommeren, hvor solen står for hele varmeforsy-ningen. Desuden er anlægsprisen for solvarme faldende, så indenfor få år kan det blive relevant.

Fremtidens energisystem vil i høj grad også have fokus på fleksibilitet. En markant udbygning med vind-møller vil betyde en meget større mængde el på tidspunkter, hvor et normalt elforbrug ikke kan nå at anvende den producerede el. Derfor har nogle varmeværker etableret elpatroner for at kunne udnytte denne overskuds-el og der er også stor interesse for varmpumper.

2 Konklusion Åbyskov er den største af de 4 byer og de første beregninger viser, at det er her, en fælles nærvarme-løsning vil give en fornuftig besparelse for forbrugere med oliefyr.

Side 5 af 21

Tabel 1: Forbrugerøkonomi for Åbyskov

Den øverste halvdel af tabellen viser nuværende årlige udgifter ved nuværende forskellige typer op-varmning. Nederste halvdel af tabellen viser de gennemsnitlige omkostninger ved at skifte opvarmning. Nærvarme er især interessant hvis man har oliefyr.

Også for forbrugere med elvarme er nærvarme relevant. I elopvarmede huse skal der dog investeres i et vandbåret fordelingssystem (gulvvarme /radiatorer), men det giver en fornuftig økonomi for forbruge-ren.

Se nærmere om forbrugerøkonomien i afsnit 8.

Der kan være mulighed for at etablere en billigere varmeforsyning, hvis for eksempel der er en land-mand i byen der vil forsyne byen med varme fra sit eget halmfyr eller biogasanlæg. Det er dog ikke un-dersøgt nærmere i dette projekt.

En anden ide er at udnytte en ældre vindmølle til levering af el til en varmepumpe i byen. Det afhænger helt af de lokale forhold, men skønnes, under de rigtige forhold, at kunne give en billigere varme end flisfyring. Dette er behandlet i afsnit 10.

Ud af de fire byer er Åbyskov den mest oplagte at arbejde videre med. Der er fornuftig økonomi for bå-de forbrugerne og samfundet ved etablering af nærvarme i Åbyskov.

3 Metode Beregningerne i denne rapport bygger på centrale skøn, dvs. at priser, virkningsgrader m.m. er vurderet så realistisk som muligt ud fra de aktuelle priser. Dette er i modsætning til f.eks. Worst Case, som bygger på konservative værdier. Ulempen ved Worst Case-metoden er, at man risikerer at indbygge så meget sikkerhed i beregningerne, at det får et rentabelt projekt til at fremstå urentabelt.

Brugen af centrale skøn medfører, at det reelle projekt kan vise sig at være både bedre og ringere end beregningerne. For at minimere risikoen mod dårlige projekter, laves følsomhedsberegninger på rele-vante parametre.

For områderne har Svendborg Kommune bidraget med BBR-data for de enkelte ejendomme. På kortni-veau er der sket en udvælgelse således at de ejendomme, der ligger langt fra et muligt fjernvarmenet, er sorteret fra. Se afgrænsningerne senere i rapporten. For de mulige ejendomme er der beregnet et var-mebehov ud fra et gennemsnitsforbrug på 18 MWh/år. Erfaringsmæssigt er denne metode udmærket for almindelige boliger. Men der kan være usikkerhed vedrørende institutioner, erhverv og andre større forbrugere. Der er ikke indhentet data fra varmeatlas tilgængelig for alle de 4 byer på dette niveau i undersøgelsen, men det skal gøres hvis der bliver en næste fase. I forbindelse med at forbrugerne til-melder sig projektet bør deres nuværende energiforbrug til opvarmning omregnes til fjernvarme.

Nuværende

omkostninger til

opvarmning

Nuværende

nyere oliefyr

Nuværende

ældre oliefyr

Nuværende

varmepumpe

Nuværende

træpillefyr

Nuværende

elopvarmning

Køb af energi 18.000 21.400 9.500 11.900 28.400 kr./år

Faste udgifter 1.400 1.400 1.900 2.000 - kr./år

Årlig udgift incl. moms 19.400 22.800 11.400 13.900 28.400 kr./år

Gennemsnitlige

omkostninger ved skift

til ny opvarmning

Ny nærvarme

i ÅbyskovNyt oliefyr

Nyt

jordvarme-

anlæg

Nyt

træpillefyr

Ny nærvarme

+

centralvarme

Køb af energi 13.000 17.500 8.100 9.900 13.000 kr./år

Faste udgifter 5.700 6.800 16.700 10.600 15.300 kr./år

Årlig udgift incl. moms 18.700 24.300 24.800 20.500 28.300 kr./år

Side 6 af 21

Til beregning af scenarierne er det mulige fjernvarmenet opmålt og der er regnet på energiomsætning og driftsøkonomien for varmeproduktionen. Der er regnet på selskabsøkonomi for driftsselskabet, såvel som forbrugerøkonomiske omkostninger og de samfundsøkonomiske konsekvenser.

De økonomiske data i rapporten er ekskl. moms. når det drejer sig om selskabs- og samfundsøkonomi, men inkl. moms når det vedrører forbrugerøkonomi.

3.1 Investeringer Følgende priser er forudsat ved investeringer i anlæg. Priserne er baseret på lignende projekter og erfa-ringsværdier i PlanEnergi-regi, der opdateres løbende.

Distributionssystem: 1.500 kr./m1

Stikledning: 1.000 kr./m

Stikindføring: 9.000 kr./stik

Husinstallation: 20.000 kr./stik

Fliskedeler I container, 550+145 kW2: 1.772.000 kr./stk.3 Omkostninger til projektering & tilsyn, samt uforudsete estimeres i henhold til projekters/teknologiers kompleksitet, samt tages hensyn til opstartsomkostninger ved mindre projekter.

3.2 Afgifter Der er anvendt nyeste afgiftssatser pr. januar 2017. Ændringerne fra forudsætningerne ultimo 2016 er minimale.

3.3 Selskabsøkonomi: Brændels- og energipriser Følgende omkostninger forudsat for træflis:

Træ-/skovflis (ca. 40% vandindhold): 180 kr./MWhindfyret4

3.4 Selskabsøkonomi: Energibesparelser I princippet kan salg af energibesparelser indgår som en indtægter til Værket/reduktion i investeringen og estimeres i henhold til standardværdikataloget. Samtidig skal der også indregnes en årlig forpligtigel-se til at finde energibesparelser I de kommende år. Energibesparelserne er værdisat til 400 kr./MWh, både ved salget ved etableringen og ved de årlige forpligtigelser. I praksis kan man vælge kun at sælge en del af besparelserne, så man gemmer nogle til de første års forpligtigelser. Energibesparelsesforplig-telserne er beregnet svarende til 3 % af varmeproduktionen ab værk, hvilket er en typisk værdi under de nuværende forudsætninger.

1 for distributionssystemer DN32-65.

2 Pris inkl. omkostning til ny varmecentral, brændselslager. Prisen er vurderet inkl. de nødvendige tilladelser for

biomassekedler. 3 Jf. Energinet.dk’s teknologikatalog

4 1.500 kr/ton

Side 7 af 21

3.5 Selskabsøkonomi: Afskrivning/kapitalomkostninger Samtlige projekter forudsættes finansieret via aftalelån i KommuneKredit over anlæggenes forventede tekniske levetid, dog maks. 25 år. Kapitalomkostninger indgår i de selskabsøkonomiske vurderinger som gennemsnitlig ydelse i faste priser under følgende forudsætninger. Der er indhentet oplysninger (pr. 24. januar 2017) ang. finansierings betingelserne for lån der afdrages over hhv. 15 og 25 år som fastforren-tet aftalelån. Ved afskrivning over 25 år (primært ledninger):

Løbetid: 25 år

Kurs: 100,0

Antal terminer pr. år: 4

Nominel rente: 1,68 % p.a.

Engangsgarantiprovision: 0,00 %

Løbende garantiprovision5: 1,00 % p.a. Ved 15 år:

Løbetid: 15 år

Kurs: 100,0

Antal terminer pr. år: 4

Nominel rente: 0,72 % p.a.

Engangsgarantiprovision: 0,00 %

Løbende garantiprovision: 1,00 % p.a.

3.6 Forbrugerøkonomi I forbrugerøkonomien er følgende energipriser anvendt (alle priser i denne oversigt inkl. afgifter og moms, virkningsgrader angivet af nedre brændværdi):

Elvarme/varmepumper: o El-betaling: 1,57 kr./MWhel

6 o SCOP7, jordvarme, nyt anlæg: 3,5 o SCOP, jordvarme, eksisterende anlæg: 3,0 o Drift og vedligehold, varmepumpe: 1.875 kr./år

Træpiller: o Træpillepris: 2.250 kr./ton o Drift og vedligehold: 2.000 kr./år o Årsvirkningsgrad, eksisterende: 75% o Årsvirkningsgrad, ny kedel: 90%

Olie: o Oliepris: 9,50 kr./l o Årsvirkningsgrad, eksisterende kedel: 80 %/95%8 o Årsvirkningsrad, ny kedel: 98 %

5 Oplyst af Svendborg Kommune.

6 Reduktion i el-afgift er forudsat, dvs. at al el-forbrug til varmepumpen ligger over de 4.000 kWh/år

7 Seasonal Coefficient of Performance, udtryk for forhold mellem varmeproduktion pr. elforbrug, målt over et helt

år. 8 For hhv. ældre, konventionel kedel og første generations kondenserende kedel.

Side 8 af 21

3.7 Beregningsscenarier

I byerne forudsættes der at en eventuel varmeforsyning til nærvarme bliver fliskedler I contai-nere. Dette er den umiddelbart billigste og enkleste løsning. Kedlerne kan også placeres I en eksisterende landbrugsbygning. Som et alternativ til den flisfyrede opvarmning regnes for Bal-len på en løsning med en vindmølle og en varmepumpe.

4 Områdeafgrænsning For at vurdere om en landsby er egnet til nærvarme må man værke det område, hvor husene ligge tæt-test. Nedenfor er et eksempel med Åbyskov.

Figur 1: Afgrænsning af den del af Åbyskov, som i første omgang forventes at være mest velegnet til nærvarme.

Det er sandsynligt at der kan være fornuft i at tage nogle af de nærmeste naboer til området med ind i projektet, men det afhænger af hvor stort varmebehov der er i de pågældende ejendomme samt af-standen. I beregningen for Åbyskov vil den maksimale afstand for en ekstra hus være ca. 60 m inden varmeprisen vil stige. Dette gælder for et standard hus. Hvis huset bruger mere varme end standarden (18 MWh/år) eller hvis der er flere huse vil man kunne tillade en større afstand.

Ud fra afgrænsninger er der tegnet et muligt fjernvarmenet ind og afstandene er målt op.

Figur 2: Udkast til ledningsnet i Ballen tv. markeret med røde streger, hvor et ledningsnet i gaderne kan blive ca. 1,1 km.

Side 9 af 21

Figur 3: Udkast til ledningsnet i Ellerup hvor ledningsnet bliver ca. 1,4 km markeret med røde streger.

Figur 4: Ledningsnettet for Grasten bliver ca. 1,2 km.

Figur 5: I Åbyskov bliver ledningsnet ca. 2,3 km.

Side 10 af 21

5 Varmebehov og energiforhold

Tabel 2: Varmebehov og energidata for de fire landsbyer.

Som det ses, er der mange oliefyr i de 4 byer. Det er skønnet at 85% af dem vil tilslutte sig et nærvarme-projekt. For ejendomme med andre opvarmningsformer vil tilslutningen naturligt være noget lavere.

Tabel 3: Ledningsnet og energiberegning.

I skemaet er der angivet beregninger på ledningsnet og varmetab. Desuden er angivet grundlast effek-ten. Det er behovet om sommeren til varmt brugsvand og varmetab i nettet. Samt det maksimale ef-fektbehovet på en kold vinterdag.

Varmebehov Antal Tilslutning Antal Varmesalg

Olie 18 MWh/hus 35 85% 30 540 MWh/år

Fast brændsel 18 - - 50% - - MWh/år

Elvarme 18 - 5 50% 3 54 MWh/år

Varmepumpe 18 - - 25% - - MWh/år

Netto varmebehov - - 40 0% 33 594 MWh/år






Netto varmebehov - - 38 32 576 MWh/år






Netto varmebehov - - 42 0% 33 594 MWh/år


Olie 18 MWh/hus 91 85% 77 1.386 MWh/år

Fast brændsel 18 - 8 50% 4 72 MWh/år


Varmepumpe 18 - 17 25% 4 77 MWh/år

Netto varmebehov 121 0% 88 1.580 MWh/år

Nærvarme i Åbyskov

Nærvarme i Grasten

Nærvarme i Ellerup

Nærvarme i Ballen

Nærvarme

i Ballen

Nærvarme

i Ellerup

Nærvarme

i Grasten

Nærvarme

i Åbyskov

Antal ejendomme tilsluttet 33 32 33 88 stk.

Længde af gadeledningsnet 1.070 1.360 1.220 2.316 m gadenet

Tilsluttede stik 25 m på grund/stik 825 800 825 2.200 m stik

Varmetab, stik 8,0 W/m 58 56 58 154 MWh/år

Varmetab, net 10,0 W/m 94 119 107 203 MWh/år

Brutto varmebehov 746 751 759 1.937 MWh/år

Varmetab i alt 152 175 165 357 MWh/år

Varmetab i alt i % 20% 23% 22% 18%

Grundlast effekt 27 30 29 68 kW

Spidslast effekt 212 209 213 558 kW

Forbrug af træflis 3,5 MWh/ton 251 253 255 651 ton/år

Side 11 af 21

6 Anlægsbudget

Tabel 4: Eksempel på budget for varmecentralen i Åbyskov

I dette budget er der regnet med en meget enkelt varmecentral med to kedler i hver sin container. Den lille kedel vil kunne dække grundlasten om sommeren og en del af mellemlasten om for- og efteråret. Den store kedel vil kunne dække vinterbehovet. På de koldeste dage vil der være behov for begge ked-ler. Fordelen ved to kedler er at der er den ene i reserve, hvis den anden skal serviceres. Desuden vil de give en optimal forbrænding ved de forskellige effekt behov der er hen over året.

For de tre mindre byer Ballen, Ellerup og Grasten er der regnet med én kedel i en container.

Det er forudsat at installationerne i husene købes hjem samlet og at de installeres på nærvarmeværkets regning. Ved opstart af helt nye områder er det en fordel at forbrugerne kan tilmelde sig billigst muligt. I de lokale løsninger er der regnet med 2.500 kr. ved tilmelding til nærvarmen.

Tabel 5: Samlede investeringer og kapitalomkostninger til lån.

Varmecentral Nærvarme i

Åbyskov

Kedel, KSM-Multistoker 550XXL 520.000

Container, KSM-Con-28, kedelrum + 50m3 flislager 625.000

Kedel, KSM-Multistoker 145XL 180.000

Container, KSM-Con-24, kedelrum + 35m3 flislager 493.000

Fjernvarmepumper 50.000

Vandbehandling 40.000

VVS- og el-tilslutning 100.000

Grund, 1.000 m2 25.000

Byggeplads, rør og anlæg 150.000

Diverse 25.000

Varmecentral i alt 2.208.000

Investeringer Alternativ nr. 1

Enheds-

udgift

Nærvarme i

Åbyskov

Varmecentral, bygning mv 2.208.000 kr.

Fjernvarmenet 1.500 kr/m 3.474.000 kr.

Stikledninger 1.000 kr/m 2.200.000 kr.

Stikindføring 9.000 kr/stik 792.000 kr.

Husinstallationer 20.000 kr/stik 1.760.000 kr.

Uforudsigelige udgifter 5% 411.000 kr.

Projektering og tilsyn 4% 345.000 kr.

Værdi af energibesparelse 400 kr/MWh -357.000 kr.

I alt 1,0 10.833.000 kr.

Kapitalomkostninger

Afskriv-

ning, år Rente:

Nærvarme i

Åbyskov

Varmecentral, bygning mv 15 1,72% 168.000 kr./år

Fjernvarmeledninger 25 2,68% 192.000 kr./år

Stikledning 25 2,68% 122.000 kr./år

Stikindføring 25 2,68% 44.000 kr./år

Husinstallationer 25 2,68% 98.000 kr./år

Uforudsigelige udgifter 25 2,68% 23.000 kr./år

Projektering og tilsyn 25 2,68% 19.000 kr./år

Værdi af energibesparelse 15 1,72% -27.000 kr./år

Kapitalomkostninger i alt 1,0 639.000 kr./år

Side 12 af 21

Der er regnet med forskellige afskrivningsperioder, som er sat i forhold til den forventede levetid af den pågældende type af anlæg. I beregningerne er der således i princippet tale om 2 lån med forskellige løbetider til de forskellige afskrivninger. Til investeringen optages der typisk lån i KommuneKredit. Der er regnet med en rente på 1,68% p.a. ved lån med 25 års løbetid og 0,72 % p.a. ved lån med 15 års løbe-tid. Dertil er lagt 1% i garantiprovision til Svendborg Kommune. Garantiprovisionen udregnes af den aktuelle restgæld på lånene. Kapitalomkostningerne (KO) er udregnet som en traditionel ydelse på et annuitetslån. Denne er sammenholdt med de faktiske udgifter til renter, afdrag og garantiprovision. Der vil i årene fremover være små likviditets svingninger og det udlignes af det indskud på 3.000 kr. som indbetales af forbrugerne. Det kan betragtes som et andelsindskud og dermed egenkapitalen i selskabet. Beløbet er ikke medtaget i indtægterne og gemmes som en buffer.

7 Driftsbudget

Tabel 6: Driftsbudget for nærvarme med flisfyring i de 4 fire byer

Ved budgettering af driftsudgifterne er der valgt er relativt skrabet niveau. Det indebærer at bestyrelsen lægger en del frivillige timer i at passe anlægget mv. Det er sådan man gør i Føns Nærvarme, og som man normalt gør i andre foreningsaktiviteter i lokalområderne.

Nærvarme i

Ballen

Nærvarme i

Ellerup

Nærvarme i

Grasten

Nærvarme i

Åbyskov

Produktions- og driftsomkostninger

Træflis 180 kr/MWh 158.000 159.000 161.000 410.000 kr./år

Drift og vedligehold, flisanlæg 15 kr/MWh 11.000 11.000 11.000 29.000 kr./år

Bemanding, flisanlæg 30 kr/MWh 22.000 23.000 23.000 58.000 kr./år

Forbrug, el, vand, kemikalier 28 kr/MWh BVB 21.000 21.000 21.000 54.000 kr./år

Bemanding, net og husinst. 30 kr/MWh NVB 18.000 17.000 18.000 47.000 kr./år

Energispareforpligtigelse 400 kr/MWh BVB 12.000 7.000 7.000 19.000 kr./år

Administration 20 kr/MWh NVB 12.000 12.000 12.000 32.000 kr./år

Kapitalomkostninger 246.000 285.000 292.000 639.000 kr./år

Årlige omkostninger i alt 488.000 535.000 545.000 1.288.000 kr./år

Indtægter - - - -

Faste afgifter 3.000 kr./hus 99.000 96.000 99.000 264.000 kr./år

Arealafgifter 10 kr/m2 ved 43.000 42.000 43.000 114.000 kr./år

Salg af varme 347.000 397.000 403.000 910.000 kr./år

Indtægter i alt 489.000 535.000 545.000 1.288.000 kr./år

Varmepris til forbrugerne 584 689 679 576 kr. /MWh

Varmeproduktionsomkostning: 257 257 257 257 kr/MWh

Side 13 af 21

8 Forbruger økonomi

Tabel 7: Forbrugerøkonomi for nærvarme i de 4 fire byer.

Tabel 8: Forbrugerøkonomi ved forskellige typer af opvarmningsformer.

I tabel 8 vises økonomien for de nuværende forbrugere ved at tilslutte sig nærvarme i Åbyskov, hvis det bliver aktuelt. Nærvarmeløsningen er særlig relevant for forbrugere med oliefyr, der står over for at

100% årsvirkningsgrad 100% årsvirkningsgrad

Køb af energi 18 MWh á kr 810 14.700 18 MWh á kr 860 15.600 kr./år

Fastafgift 1 á kr 3.800 3.800 1 á kr 3.800 3.800 kr./år

Arealafgift 130 m2 á kr 13 1.600 130 m2 á kr 13 1.600 kr./år

Lån til investering 2.500 10 4% 300 2.500 10 4% 300 kr./år

Årlig udgift incl. moms 20.400 21.300 kr./år


Køb af energi 18 MWh á kr 850 15.400 18 MWh á kr 720 13.000 kr./år

Fastafgift 1 á kr 3.800 3.800 1 á kr 3.800 3.800 kr./år

Arealafgift 130 m2 á kr 13 1.600 130 m2 á kr 13 1.600 kr./år

Lån til investering 2.500 10 4% 300 2.500 10 4% 300 kr./år


Nærvarme i

Grasten

Nærvarme i

Åbyskov

Nærvarme i

Ballen

Nærvarme i

Ellerup


Køb af energi 18 MWh á kr 720 13.000 1.847 l olie á kr. 9,50 17.500 kr./år

Fastafgift 1 á kr 3.800 3.800 kr./år

Arealafgift 130 m2 á kr 13 1.600 1.800 kr./år

Lån til investering 2.500 10 4% 300 50.000 10 4% 5.000 kr./år



Køb af energi 2.250 l olie á kr. 9,50 21.400 1.895 l olie á kr. 9,50 18.000 kr./år

Drift og vedligehold 1.400 1.400 kr./år



Køb af energi 5.269 kg piller a kr.2,25 11.900 4.391 kg piller a kr.2,25 9.900 kr./år


Lån til investering 70.000 10 4% 8.600 kr./år



Køb af energi 18.100 kWh á kr 1,57 28.400 18 MWh á kr 720 13.000 kr./år

Fastafgift+ effektbidrag 5.400 kr./år

Tilslutning / Investering 80.000 10 4% 9.900 kr./år



Køb af energi 6.033 kWh á kr 1,57 9.500 5.143 kWh á kr 1,57 8.100 kr./år


Tilslutning / Investering 120.000 10 4% 14.800 kr./år


Nuværende

elopvarmning

Ny nærvarme +

centralvarme

Nuværende

varmepumpe

Nyt jordvarme-

anlæg

Ny nærvarme i

Åbyskov Nyt oliefyr

Nuværende ældre

oliefyr

Nuværende nyere

oliefyr

Nuværende

træpillefyr Nyt træpillefyr

Side 14 af 21

skulle investere i en ny varmekilde. Disse forbrugere vil både få en lavere varmeudgift. Som alternativ er regnet på et nyt træpillefyr eller nyt jordvarmeanlæg. Men også her er der bedre forbrugerøkonomi i nærvarmen.

Nærvarme kan i nogle situationer også være interessant for forbrugere med elvarme. Skift fra elop-varmning vil indebære en merinvestering til vandbåren varmesystem i huset. Ved beregningerne af de årlige udgifter er investeringerne (i dette eksempel: 77.000 kr.+ 3.000 kr. til tilslutning) regnet som et lån med en løbetid på 10 år og en rente på 4%. Denne type ombygninger er meget individuelle, så de på-gældende husejere bør sammen med en fagmand vurdere på mulighed for placering af radiatorer og rør, samt priser og finansieringsforhold.

Olieprisen svinger ligesom andre energipriser. Der er regnet med 9,5 kr/l og det er en umiddelbart rime-lig markedspris indenfor de sidste par år. Nedenfor er vist en prisstatistik fra OK, som viser hvordan olie-prisen svinger. Olien har således både været dyrere og billigere indenfor de sidste år og det er svært at forudse hvordan prisen vil udvikle sig fremover.

Figur 6: Udviklingen i olieprisen for basis fyrringsolie fra januar 2010 til januar 2017 Incl. moms men excl energi-spareafgift. Kilde: http://www.ok.dk/privat/priser/prisudvikling

9 Samfundsmæssige virkninger Miljømæssigt er nærvarme en fordel, særligt da omstillingen vil resultere i en reduktion af CO2-udledningen. Desuden kan det lokale miljø skånes for røg fra de individuelle fyringsanlæg.

Beskæftigelsesmæssigt er betydningen også markant i anlægsfasen. Der skal investeres flere mio.kr i etablering af fjernvarmeledninger mv. Det skønnes at kunne give en del lokal beskæftigelse. VVS arbej-derne i de individuelle ejendomme er også betydelige og vil medføre lokal beskæftigelse, særligt i an-lægsfasen.

Ved denne type fjernvarmeprojekt kræver lovgivningen at samfundsøkonomien gennemregnes for pro-jektet hvis kedeleffekter er større end 250 kW. I denne rapport er det kun projektet i Åbyskov der kom-mer over grænsen på 250 kW.

Hvis og når ideerne til et muligt projekt i Åbyskov er konkretiseret, skal der udarbejdes et egentligt Pro-jektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven, som skal behandles i Svendborg Kommune. I Projektfor-slaget skal der beregnes og redegøres for konsekvenserne for miljø og samfundsøkonomi, ligesom for-brugerøkonomien vil blive belyst nærmere.

Der er beregnet samfundsøkonomi de 4 scenarier med flis som brændsel.

Tabel 9: Samfundsøkonomi for nærvarme i Åbyskov. Se bilaget.

Nærvarme i

Åbyskov

Samfundsøkonomisk overskud: 0,4 mio.Kr.

Intern rente 4,3%

http://www.ok.dk/privat/priser/prisudvikling

Side 15 af 21

Det ses, at der er positiv samfundsøkonomi i et nærvarmeprojekt i Åbyskov. Projekterne i Ballen, Ellerup og Grasten er så små, at de ikke er omfattet af kravet om godkendelse ifølge Varmeforsyningsloven. De behøver således ikke at vise en positiv samfundsøkonomi, men kan etablere et projet under 250 kW hvis borgerne i byerne finder det fornuftigt.

Den Interne rente er et udtryk for robustheden i beregningen af samfundsøkonomien. Den skal være over 4% for at samfundsøkonomien er positiv.

10 Alternativ med vindmølle Ved både Ballen og Ellerup står der vindmøller indenfor ca. 1,5 km. Der er tale om møller der er op imod 20 år gamle. For møller på den alder bortfalder produktionstilskuddet på 25 øre/kWh el. Det betyder at indtægten fra solgt el svarer til prisen på spotmarkedet. Denne ligger i dag typisk omkring 20 øre/kWh og er på grund af den store andel af vind-el typisk lavest i de timer, hvor der er mest produktion på vindmøllerne.

Hvis et lokalt varmeværk overtager en sådan mølle, og trækker et kabel direkte fra møllen og til en var-mepumpe, vil vindmøllens el kunne bruges direkte til varmeproduktion uden at der skal svares elafgif-ter. Ideen kan være fornuftig, hvis de lokale forhold passer til situationen. Dels må der ikke være for langt fra vindmøllen til byen og dels skal der være en varmekilde til varmepumpen. I det her tilfælde er der regnet med den mest almindelige og frit tilgængelige varmekilde; udeluften. Andre muligheder kun-ne være overskudsvarme fra en virksomhed, grundvand, en sø eller jordvarme. Svendborg kommunes grundvands medarbejdere har vurderet området, og mener, at en grundvandsboring sandsynligvis kan tillades ved Ballen, men sandsynligvis ikke ved Ellerup.

Der er udført en skitsemæssig beregning hvor man lander på en lidt lavere produktionspris for varmen, som hvis den var produceret på en varmcentral med flis.

Budget for etablering af en sådan varmeforsyning skønnes at løbe op i omkring 3 mio.kr. Med afdrag på lån samt drift og vedligehold af vindmølle, varmepumpe løber de årlige udgifter op i ca. 120.000 kr. Det svarer til en varmeproduktionspris på 213 kr/MWh hvilket er lidt billigere end varme fra flisfyring (257 kr/MWh).

En vindmølle på for eksempel 500 kW vil producere ca. 1/3 mere el end der er brug for til opvarmning af landsbyen. Det er derfor forudsat at den overskydende el sælges, og at den indtægt balancerer med driftsudgifter og afdrag på køb af vindmøllen til den nedskrevne værdi.

I beregningseksemplet er der afsat 500.000 kr. til vindmølle og kabel. Det er et sjus, da de nærmere lo-kale forhold ikke er undersøgt.

11 Følsomhedsberegninger Til de beregnede analyser, som er præsenteret ovenfor, er udarbejdet en række følsomhedsberegnin-ger. Med udgangspunkt i Åbyskov er der opstillet følgende beregninger:

Tabel 10: Følsomhedsberegninger vedr. Åbyskov.

VarmeprisForbruger

årsudgift

Samfunds-

økonomisk

rente

kr/MWh excl.

moms

kr/år incl.

moms

Grundberegning 576 18.700 4,2%

A. 75 % tilslutning fra nuværende olieforbrugere ( i stedet for 85%) 608 19.500 4,1%

B. 10% mindre varmeforbrug (16,2 MWh/hus i stedet for 18 MWh) 598 19.300 3,7%

C. 10% større anlægsinvestering 616 19.600 3,4%

Side 16 af 21

I alternativ A. er der tale om at tilslutningen er faldet fra 88 ejendomme til 79 stk. Med andre ord, så ser projektet ok ud med omkring 80 ejendomme der tilslutter sig, men man bør stile efter de 88 ejendomme og gerne flere.

I alternativ B. vurderes det hvad det vil betyde hvis de 88 tilsluttede ejendomme køber mindre varme end forudsat. Det løber også rundt, men der vil være en række faste udgifter, som skal dækkes af det samme varmesalg. For at imødegå den situation, kan man sætte andelen af de faste afgifte op, så de balancere med de faste udgifter som selskabet har. Dette princip følger man i Skårup Fjernvarme.

I alternativ C. ses det at denne situation er den alvorligste af de 3 følsomhedsberegninger. For-brugerprisen bliver lidt for høj, og den samfundsøkonomiske renter falder til under 4%. Situati-onen kan dog til en vis grad imødegås inden projektet sættes i gang. Anlægsudgifterne vil man, for langt de fleste poster, have fast tilbud på, inden man går i gang. Der kan opstå ekstra udgif-ter omkring ledningsarbejderne og husinstallationerne. Man kan dog forsøge at flytte risikoen for uforudsete omkostninger over på entreprenøren, eller man kan sætte tilstrækkeligt af i budgettet til dette. Der er allerede afsat 5% til uforudsigelige udgifter i anlægsbudgettet.

Side 17 af 21

12 Bilag 12.1 Beregning vedrørende vindmølle og varmepumpe

Investering i varmeforsyning Nærvarme i Ballen

Vindmølle og kabel 500.000 kr.

Varmepumpe l/v 150 kWvarme 520.000 kr.

Akkumuleringstank 20 m3 20.000 kr.

Fjernvarmepumper 50.000 kr.

Vandbehandling 40.000 kr.

VVS- og el-tilslutning 100.000 kr.

El montage 50.000 kr.

Diverse 30.000 kr.

Bygning 50 m2 á 3.000 150.000 kr.

Byggeplads, rør og anlæg 150.000 kr.

Grund, 1.000 m2 30.000 kr.

Investeringer i alt: 1.640.000 kr.

Kapitalomkostninger

Afskriv-

ning, år Rente:

Vindmølle og kabel 15 1,72% 38.000 kr./år

Varmepumpe l/v 15 1,72% 40.000 kr./år

Akkumuleringstank 15 1,72% 2.000 kr./år

Fjernvarmepumper 15 1,72% 4.000 kr./år

Vandbehandling 15 1,72% 3.000 kr./år

VVS- og el-tilslutning 15 1,72% 8.000 kr./år

El montage 15 1,72% 4.000 kr./år

Diverse 15 1,72% 2.000 kr./år

Bygning 25 2,68% 8.000 kr./år

Byggeplads, rør og anlæg 15 1,72% 11.000 kr./år

Grund, 1.000 m2 25 2,68% 1.000 kr./år

Kapitalomkostninger vindmølle og varmepumpe 121.000 kr./år

Kapitalomkostninger flisværk -84.000 kr./år

Ekstra KO ved vind/varmepumpe 37.000 kr./år

energyPro driftsresultat 123.000 kr./år

Omkostninger 160.000 kr./år

Varmeproduktionsomkostning, vind/VP 215 kr/MWh

Side 18 af 21

Side 19 af 21

Side 20 af 21

12.2 Beregning vedrørende samfundsøkonomi

Skabelon udarbejdet af: PlanEnergi, den 30. november 2016 / Niels From

Projekt udarbejdet af: PlanEnergi, den 19. marts 2017 / Jakob Worm

Grundlag: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet

Energistyrelsen, april 2016, samt tillægsblade, juni 2013, og variable el-priser, sept. 2016.

Værk: Nærvarme i Åbyskov

Projekt: Basis CO2-priser

Uden for KS, middelskøn

Samfundsøkonomisk overskud: 351.809 2016-søkr. KS = kvotesystemet

Intern rente 4,28% p.a.

Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype

Varme ab værk MWh/år 0 1.937

Brændsel 1 MWh/år 2.278 Træflis, Kedel

Brændsel 2 MWh/år 0 Naturgas, 0

Brændsel 3 MWh/år 1.563 Gasolie, 0

Brændsel 4 MWh/år 72 Træpiller (konsum), 0

El-produktion MWh/år 0 0

El-forbrug MWh/år 71 0

Korrektionsfaktorer for variable el-priser:

Prisniveau 2017-kr. 100% 100%

Kalkulationsrente 4,00% 100% 100%

Økonomi Reference Projekt

Drift og vedligehold 2017-kr./år 167.938 248.108

Afgifter minus tilskud 2017-kr./år 413.444 0

Reference Projekt

Investering Investering Gennem-

År 2017-kr. 2017-kr. førelsesgrad

2015 - - -

2016 0%

2017 246.701 11.572.580 100%

2018 246.701 100%

2019 246.701 100%

2020 246.701 100%

2021 246.701 100%

2022 246.701 100%

2023 246.701 100%

2024 246.701 100%

2025 246.701 100%

2026 246.701 100%

2027 246.701 100%

2028 246.701 100%

2029 246.701 100%

2030 246.701 100%

2031 246.701 100%

2032 246.701 100%

2033 246.701 100%

2034 246.701 100%

2035 246.701 100%

2036 246.701 100%

2037 -2.837.000 100%

2038 0%

Side 21 af 21

Beregning af samfundsøkonomisk underskud PlanEnergi, den 19. marts 2017 / Jakob Worm

ÅrInvesteringer +

D&VBrændsler

El-forbrug

minus el-

produktion

Invest. + D&V +

brændsler + el

Invest. + D&V +

brændsler + elForvridningstab

CO2-

omkostninger

SO2-, NOX- og

PM2,5-

omkostninger

I altI alt,

nutidsværdi

- 2017-kr. 2017-kr. 2017-kr. 2017-kr. 2016-søkr. 2016-søkr. 2016-søkr. 2016-søkr. 2016-søkr. 2016-søkr.

2016 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

2017 11.406.048 -275.958 -33.531 11.096.560 12.982.975 96.746 -238.023 356 12.842.054 11.873.200

2018 -166.531 -289.081 -34.032 -489.644 -572.884 96.746 -238.030 374 -713.793 -634.560

2019 -166.531 -294.114 -35.564 -496.209 -580.564 96.746 -238.036 397 -721.457 -616.705

2020 -166.531 -316.968 -37.008 -520.507 -608.994 96.746 -238.026 415 -749.859 -616.329

2021 -166.531 -345.097 -40.471 -552.099 -645.956 96.746 -238.044 420 -786.834 -621.846

2022 -166.531 -362.935 -42.344 -571.811 -669.019 96.746 -238.042 422 -809.894 -615.453

2023 -166.531 -379.745 -43.673 -589.949 -690.240 96.746 -238.041 420 -831.116 -607.288

2024 -166.531 -395.722 -44.260 -606.513 -709.621 96.746 -238.029 425 -850.479 -597.535

2025 -166.531 -410.823 -45.297 -622.651 -728.502 96.746 -238.021 425 -869.352 -587.303

2026 -166.531 -425.458 -46.982 -638.971 -747.597 96.746 -238.021 425 -888.447 -577.118

2027 -166.531 -439.265 -48.667 -654.463 -765.721 96.746 -238.021 425 -906.572 -566.242

2028 -166.531 -452.179 -50.352 -669.062 -782.802 96.746 -238.021 425 -923.652 -554.722

2029 -166.531 -463.124 -52.036 -681.692 -797.580 96.746 -238.021 425 -938.430 -541.920

2030 -166.531 -472.826 -53.721 -693.078 -810.902 96.746 -238.021 425 -951.752 -528.474

2031 -166.531 -480.920 -55.406 -702.858 -822.343 96.746 -238.021 425 -963.194 -514.257

2032 -166.531 -487.316 -57.091 -710.938 -831.798 96.746 -238.021 425 -972.648 -499.331

2033 -166.531 -493.080 -58.776 -718.386 -840.512 96.746 -238.021 425 -981.362 -484.428

2034 -166.531 -498.285 -60.460 -725.277 -848.574 96.746 -238.021 425 -989.424 -469.623

2035 -166.531 -502.980 -62.145 -731.656 -856.038 96.746 -238.021 425 -996.888 -454.967

2036 -166.531 -502.980 -62.145 -731.656 -856.038 96.746 -238.021 425 -996.888 -437.468

2037 -2.756.830 -502.980 -62.145 -3.321.955 -3.886.687 96.746 -238.021 425 -4.027.537 -1.699.441

2038 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Nutidsværdi 7.360.076 -5.407.290 -629.338 1.323.448 1.548.435 1.305.062 -3.210.887 5.582 -351.809 -351.809

Samfundsøkonomiske meromkostninger

Projekt minus reference

Faktorpriser Beregningspriser

Documents

Lokal nærvarme i 4 landsbyer i Svendborg Kommune · Side 3 af 21 1 Indledning Nærværende rapport er udarbejdet af PlanEnergi på vegne af Svendborg Kommune. Den er udført i forbindelse