Zachariae

1

Stress, stresshåndtering og trivsel Hvad siger forskningen?

© 2016

Bobby Zachariae Professor, dr.med. Aarhus Universitetshospital

Leder af forskningsenhed med fokus på psykologiske og sociale forholds betydning for helbred

Forskning i sammenhænge mellem krop og psyke

Stress, søvn, smerte, immunsystemet Udvikler, afprøver psykologiske behandlinger Formidling

Zachariae 2

At skabe en fælles forståelse af

Stress

Konsekvenser af stress

Stress-fremmende og beskyttende forhold

Zachariae 3

Hvad er stress – definitioner og måling

Konsekvenser – psykiske og fysiske

Hvad fremmer stress – hvad beskytter mod

stress?

Stress eller trivsel i organisationen?

Zachariae 4

Zachariae 5

STRESSORER krav

udfordringer

trusler

Indflydelse og kontrol

Livsindstilling

Sociale relationer

Anerkendelse

Følelsesmæssig

kompetence

Meningsfuldhed

Evne til deaktivering

Zachariae

2

To sider af samme mønt

Zachariae 7 Zachariae 8

Hvad er stress?

Zachariae 10

Livet har altid været stressende. Evolutionen har rustet os til at reagere psykologisk og fysiologisk på stressorer, f.eks. vilde dyr og fjender: ”kamp-flugt-reaktion”

Vores livsbetingelser - herunder de ”stressorer” vi udsættes for - har ændret sig radikalt . Nogle af vores nedarvede stress-håndteringsmønstre er måske ikke længere optimale.

Zachariae 11

Men er måske blevet mere stressende?

NB. Forskellige mål: ikke sammenlignelige

Statens Institut for Folkesundhed

250.000 – 300.000 danskere lider af stress i alvorlig grad

450.000 har stress-symptomer dagligt

Ca. hver fjerde sygemelding (ca. 35.000 sygemeldte per dag) skyldes stress

WHO: Stress en af de væsentlige årsager til helbredsproblemer (2020)

Zachariae 12

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Statens Institut for Folkesundhed, World Health Organisation

Mulige forklaringer: ”Jo mere vi taler om stress, jo flere føler sig

stressede” (Selvsuggestions-hypotesen)

The whimp factor: ”Nation af flæbere, tabere der udnytter velfærdsstaten” (Thyssen & Dahl)

Befolkningen er blevet bedre til at identificere stress

Andre psykosociale problemer tilskrives stress i højere grad end tidligere (labeling)

Befolkningen (eller dele af den) ER mere stressede

Zachariae 14

Zachariae

3

Bobby Zachariae

Fra fysisk nedslidning til psykisk stress

Fra ydre-styret til indre-styret

Fra fællesskab til individualisering Krav om kreativitet, fleksibilitet og omstillingsparathed Global konkurrence ”Du kan hvad du vil” Frihed under ansvar Kommunikationsteknologi Sammensmeltning af arbejde og fritid Øget transporttid

Klassisk Nyklassisk Moderne

Arbejdstype Industriarbejde Omsorgsarbejde Vidensarbejde

Stressorer Ensformighed

Højt tempo

Lav indflydelse

Høj belastning

Følelsesmæssige krav

Konflikter

Grænseløshed

Uendelige krav

Uforudsigelighed

Zachariae 16

Bason et al. 2003

Stress er resultatet af oplevede krav og udfordringer, som vi føler os tvunget til at håndtere, som kræver anstrengelse, og

Hvor de interne og eksterne ressourcer vi har til rådighed opleves som utilstrækkelige til at håndtere disse krav

Kort fortalt: Ubalance mellem krav og ressourcer!

Zachariae 17 Zachariae 18

Stress er mere end at ”have travlt”

Højt spændingsniveau

Lavt spændingsniveau

Positiv affekt

Negativ affekt

Engagement

Afslapning Kedsomhed

Stress

AKUT STRESS, er resultatet af kortvarige trusler, udfordringer og andre ydre omstændigheder, som kræver en anstrengelse og tilpasning af os, hvor vi enten er i stand til at fjerne påvirkningen – eller fjerne os selv fra den.

KRONISK STRESS, er resultatet af vedvarende, påvirkninger, vi ikke har været i stand til at fjerne, eller fjerne os fra

Zachariae 19 Zachariae 20

Lidt om ….

Zachariae

4

Vores organisme er et komplekst selvregulerende system, der forsøger at tilpasse sig den aktuelle situation!

Biologisk, psykisk og adfærdsmæssigt

Sygdom opstår, når selvreguleringen ikke virker optimalt

Selvreguleringen kan forstyrres af alvorlig stress, fysiske belastninger, infektioner osv.

Nogle mennesker er mere sårbare, f.eks. af arvelige årsager

Zachariae

Hjerne

Immun system

Hormon system

Omgivelser (miljø)

Feedback

Feedback

Feedback

Biologiske påvirkninger

Adfærd

Fysiske påvirkninger

Sociale påvirkninger

Allostase (tilpasningsprocesser)

Organismens tilpasnings-processer mhp. at opretholde intern dynamisk stabilitet (HOMØODYNAMIK) under forandringer

Omkostningerne for organismen stiger, hvis de allostatiske mediatorer (fx stresshormoner, m.v.) frigøres for ofte eller for ineffektivt

Omkostningerne omtales som ALLOSTATISK BELASTNING

Zachariae 22

McEwen, N Engl J Med. 1998

Zachariae 23

Sympatiske nervesystem

Parasympatiske nervesystem

HPA-aksen

Immunsystem Inflammation

Stofskifte

Hjerte-karsystem

Lipid-system

Adrenalin, noradrenalin

HRV, LF, HF

Kortisol, DHEA-S

CRP, IL-6, TNF-a etc.

Glukose, insulin, prostaglandiner, etc.

Puls, blodtryk

Kolesterol HDL, LDL

Allostase stress

Hypotalamus

CRH

Zachariae 24

Kortisol

Binyrer

Hippocampus

Læring, hukommelse

stressor

Amygdala Hippocampus Hypothalamus Hypofyse

Amygdala

Emotionel processering

Hypofyse

ACTH

Ne

ga

tiv fee

db

ack

GR−

GR−

GR−

Zachariae 25

Lav allostatisk belastning Høj allostatisk belastning

Homøostase Homøostase

Stress: resultatet af organismens forsøg på at opretholde

den indre balance under vedvarende belastninger

Zachariae 26

Alarm

Modstand

Dysregulering Normalt funktions niveau

Mobili- sering

(Allostase)

Stress som allostatisk belastning

AKUT KRONISK

Allostatisk belastning (omkostningerne ved at opretholde ligevægten)

Zachariae

5

Zachariae 27

Lineære

eller

Non-lineære sammenhænge

Små mængder fysisk og psykisk stress kan være helbredsfremmende i levende organismer (Calabrese, 2001),

f.eks.

Små mængder stråling er fundet forbundet med højere levealder (Vaiserman et al. 2010)

Mild stress antages at stimulere vedligeholdelse og reparationssystemer (f.eks. DNA-repair enzymer) (Rattan, 2010)

Eksperimentel faste øger levealder i forsøgsdyr (Calabrese, 1998)

Zachariae 28

Zachariae 29

Di Castelnuovo et al. 2006: Meta-analyse af 34 undersøgelser

Zachariae 30

—

He

lbre

dst

ilsta

nd

+

Stress-påvirkning

Ringere helbred

Bedre helbred

Lav Høj

Optimale stressniveau

Zachariae 31

STRESS

Oplevet stress

STRESS-REAKTIONER

Fysiske, psykiske og adfærdsmæssige

stress-symptomer

Objektive stress-reaktioner, f.eks. Stress-hormoner

STRESSORER

Større negative livsbegivenheder

De daglige stressorer: Udfordrende livs og arbejdsbetingelser

Zachariae

6

Zachariae 34 Zachariae 35

Eksempel: effekten af Utøya-angrebet, 22 juli, 2011, sammenlignet med samme periode fra de tre foregående år

Zachariae 36 Zachariae 37

Følelser og tanker indenfor den sidste måned (Bemærk: Spørgsmål 4, 5, 7 og 8 er formuleret

positivt)

1

Hvor ofte indenfor den sidste måned har du været oprevet over noget som skete uventet?

2

Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt, at du var ude af stand til at kontrollere vigtige

aspekter ved din livssituation?

3

Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt dig nervøs og “stresset”?

4

Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt dig sikker på dine evner til at klare dine personlige

problemer?

5

Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt, at tingene udviklede sig som du ønskede det?

6

Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt, at du ikke kunne nå de ting, du skulle?

7

Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt, at du havde kontrol over ting, som irriterer dig?

8

Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt, at du havde “check” på det hele?

9

Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt vrede over hændelser, som du ikke havde nogen

indflydelse på?

10

Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt, at vanskelighederne hobede sig sådan op, at du

ikke kunne klare dem?

Subjektiv stress Cohen et al. 1988; Dansk konsensus-version (2015), Eskildsen, Dalgaard, Nielsen, Andersen, Zachariae, Olsen, Jørgensen, Christiansen.

Zachariae 38

Følelser og tanker indenfor den sidste måned (Bemærk: Spørgsmål 4, 5, 7 og 8 er formuleret

positivt)

1

Hvor ofte indenfor den sidste måned har du været oprevet over noget som skete uventet?

2

Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt, at du var ude af stand til at kontrollere vigtige

aspekter ved din livssituation?

3

Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt dig nervøs og “stresset”?

4

Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt dig sikker på dine evner til at klare dine personlige

problemer?

5

Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt, at tingene udviklede sig som du ønskede det?

6

Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt, at du ikke kunne nå de ting, du skulle?

7

Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt, at du havde kontrol over ting, som irriterer dig?

8

Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt, at du havde “check” på det hele?

9

Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt vrede over hændelser, som du ikke havde nogen

indflydelse på?

10

Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt, at vanskelighederne hobede sig sådan op, at du

ikke kunne klare dem?

Subjektiv stress Cohen et al. 1988; Dansk konsensus-version (2015), Eskildsen, Dalgaard, Nielsen, Andersen, Zachariae, Olsen, Jørgensen, Christiansen.

Zachariae 39

Stress-symptomer

Zachariae

7

Døgnvariation i kortisoludskillelse er en mulig stress-markør Nødvendigt med flere

målinger Individuel variation blandt

stressede. Kan skyldes andet end

stress Begrænset sammenhæng

(25%) med subjektivt stress Det er snarere

gluko-kortikoid-receptor følsomhed som har betydning for effekter (f.eks. infektion)

Zachariae 40

20-30 års forskning finder statistiske sammenhænge mellem forskellig stressmål og sygdomsrisiko

Sammenhængene er langt fra éntydige

To spørgsmål i stress-forskningen:

Er der en sammenhæng?

Hvad forklarer den individuelle variation?

Zachariae 43

Stress-scores

Sygd

om

FORTOLKNING

Min oplevelse af mine arbejds- og livsomstændigheder og de interne og

eksterne ressourcer jeg har til rådighed

STRESSORER

Potentielt udfordrende arbejds- og livsomstændigheder

STRESS INGEN STRESS

MESTRING

Mine tankemæssige, følelsesmæssige og adfærdsmæssige

reaktioner på stress

SUNDHEDSADFÆRD

F.eks. fysisk aktivitet, søvn,

kost, rygning, alkohol

FYSIOLOGISKE

REAKTIONER

F.eks. hormon-, immun- og

hjerte-karsystem

PSYKISK HELBRED

F.eks. depression

FYKISK HELBRED

F.eks. Hjerte-sygdom

Bag

gru

nd

sfaktore

r: f.eks. Kø

n, ald

er, kultu

rel bag

gru

nd

, arvelige

forh

old

, perso

nlig

hed

stræk, m

.v.

STRESS-PROCESSEN

Zachariae, 2013

Zachariae 45

Zachariae 47

•Psykisk udbrændthed (belastningsdepression) ++

•Ulykker, selvmord +

•Hjerte-karsygdomme ++

•Kognitive forringelser +(+)

•Kroniske smertetilstande +

•Infektionssygdomme ++

•Inflammation/autoimmune lidelser +(+)

•Forringet fertilitet +

•Biologisk aldring (oxidativ stress, telomerforkortelse) (+)

•Kræftsygdomme (+)

++ God dokumentation + Nogen dokumentation (meget tyder på…) (+) Delvis dokumentation (noget kunne tyde på …)

Zachariae

PSYKE HELBRED

stress Centralnervesystem Hormonsystem Immunsystem

Hjerte-karsystem

Infektioner Autoimmune

sygdomme Hjerte-kar-sygdom

me Kræftsygdomme?

Zachariae

8

Zachariae 49

STRESS HELBRED Immunsystem Hormonsystem

Hjerte-karsystem

ADFÆRD

Zachariae 50

Manuel indstilling Dorsolaterale præfrontale cortex Ventromediale præfrontale cortex

Automatisk indstilling

Vores hurtige automatiske

indstilling foretrækker chokoladekagen - men

den langsomme ”fornuftige” manuelle

indstilling hæmmer den automatiske reaktion

og tvinger os til at vælge den sunde

frugtsalat – med mindre den belastes af andre

opgaver og udfordringer

Shiv et al. 2005

Zachariae

Stress

Negative livsbegiven-h

eder

Søvnproblemer

Livsstil

Uhensigts-mæssige tanker om

søvn

Arbejds-relateret

belastning

Depression

Fysiske helbreds-problemer

Immunfunktion inflammation

stofskifte

0 5

10 15 20 25 30 35 40 45

3 timer 4 timer 5 timer 6 timer 7 timer 8 timer 9 timer ≥10 timer

Fo

rhø

jet r

isik

o f

or

at

dø

(%)

Søvnlængde

Kvinder

Mænd

Undersøgelse af sammenhæng mellem søvnlængde og risiko for at dø i perioden mellem 1982 og 1988 blandt 1,1 mio amerikanere. Grafen viser ændring i risiko for at dø for hver time man sover kortere eller længere end 7 timer. I resultaterne er der taget højde for alder, uddannelse, ægteskabelig status, job, helbredstilstand, medicinforbrug, BMI, kost, fysisk aktivitet og rygning (Kripke et al. 2002). (se også Cappuccio et al. 2010: meta-analyse af 16 studier)

Atrofi efter langvarig stress, først og fremmest i hippocampus, som har betydning for indlæring og hukommelse

Zachariae 53

Langvarig udsættelse for kortisol medfører forstyrrelse af nervecellernes kommunikation, dræber nerveceller og bevirker, at der dannes færre ny nerveceller end under normale omstændigheder.

PTSD forbundet med reduceret Corpus Callosum volumen.

Man antager, at skaderne er reversible i starten, men vil blive permanente, hvis det høje stressniveau fortsætter i længere tid.

Videbech & Petersen, 2001; Bremner, 2006; Magri et al. 2006; Daulatzai, 2014; Saar-Ashkenazi et al. 2014

AKTIVERING / INFLAMMATION Pro-inflammatoriske cytokiner

Akut fase proteriner

Hjerte-kar-sygdomme

Auto-immune sygdomme

Inflammatoriske sygdomme

Kræftsygdomme

Sygdomsadfærd/depression

IMMUNOSUPPRESSION Ændret leukocyt-distribution

T-celle-respons, memory T-celler

Infektionssygdomme:

- Virus-infektioner

-Bakterierelle infektioner

Kræftsygdomme

STRESS

Sympatiske nervesystem, CRH (Corticotropin Releasing Hormone),

HPA (Hypothalamic-Pituitary-Adrenal Axis)

Modererende faktorer: alder, kost, BMI,

fysisk aktivitet, søvn, m.m.

Zachariae

9

Zachariae 55 Zachariae

Study name Stress type URI measure Statistics for each study Correlation and 95% CI

Lower Upper Correlation limit limit

Meyer & Haggerty, 1962 Chronic Biological 0,530 0,372 0,658

Totman et al. 1977 Experimental Combined 0,258 -0,031 0,508

Totman et al. 1980 Major Combined 0,204 -0,073 0,452

Graham et al. 1986 Major Combined 0,250 0,071 0,414

Linville, 1987 Major Self-report 0,250 0,062 0,421

Stone et al. 1987 Minor Self-report 0,240 -0,132 0,552

Evans et al. 1988 Minor Self-report 0,000 -0,360 0,360

Chapar et al. 1988 Major Self-report 0,290 0,010 0,528

Clover et al. 1989 Major Biological 0,000 -0,125 0,125

Evans & Edgarton, 1991 Minor Self-report 0,130 -0,071 0,321

Kiecolt-Glaser et al. 1991 Natural Self-report -0,010 -0,177 0,157

Cohen et al. 1991 Index Combined 0,295 0,147 0,429

Stone et al. 1992 **** Combined Clinical 0,195 -0,315 0,618

Stone et al. 1993 Minor Self-report -0,040 -0,259 0,183

Lyons & Chamberlain, 1994 Minor Self-report 0,270 0,111 0,415

Lee et al. 1995 Perceived Self-report 0,000 -0,320 0,320

Sheffield et al. 1996 Major Self-report 0,290 0,006 0,530

Evans et al. 1996 Major Self-report 0,380 0,054 0,633

Cobb & Steptoe, 1996 **** Combined Clinical 0,390 0,216 0,540

Cohen et al. 1998 Major Biological 0,144 0,026 0,258

Cobb & Steptoe, 1998 Minor Clinical 0,340 0,099 0,544

Deinzer & Schüller, 1998 Perceived Self-report -0,080 -0,316 0,165

Cohen et al. 1999 Perceived Clinical 0,330 0,071 0,547

Takkouche et al. 2001**** Combined Self-report 0,255 0,166 0,340

Lutgendorf et al. 2001 Natural Self-report 0,460 0,192 0,664

Cohen & Hamrich 2002 combined **** Major Clinical 0,230 0,049 0,396

Smolderen et al. 2007 Perceived Self-report 0,070 0,043 0,096

0,209 0,146 0,270

-1,00 -0,50 0,00 0,50 1,00

Favours A Favours B

Stress and infection

Meta AnalysisPedersen, Zachariae, Bovbjerg, 2010

Zachariae 56 Zachariae

Study name Stresstype Statistics for each study Correlation and 95% CI

Lower Upper Correlation limit limit Z-Value p-Value

Burns 2003 Perceived stress 0,337 0,009 0,600 2,011 0,044

Kiecolt-Glaser 1996 Kronisk -0,304 -0,524 -0,045 -2,292 0,022

Moynihan 2004 Perceived stress -0,190 -0,484 0,143 -1,122 0,262

Vedhara 2002 Kronisk -0,023 -0,234 0,190 -0,209 0,834

Vedhara 1999 Kronisk -0,312 -0,505 -0,089 -2,704 0,007

Krnic 2007 Kronisk 0,059 -0,287 0,391 0,324 0,746

Glaser 1998 Kronisk -0,256 -0,428 -0,066 -2,627 0,009

Miller 2004 Perceived stress -0,262 -0,452 -0,049 -2,396 0,017

Phillips 2006 Life events -0,283 -0,431 -0,121 -3,359 0,001

Phillips 2005 Life events -0,387 -0,588 -0,140 -2,998 0,003

Locke 1979 Life events 0,000 -0,176 0,176 0,000 1,000

Larson 2002 Life events -0,294 -0,482 -0,080 -2,664 0,008

Segerstrom 2007 Kronisk -0,227 -0,491 0,075 -1,479 0,139

-0,191 -0,253 -0,128 -5,832 0,000

-1,00 -0,50 0,00 0,50 1,00

Favours A Favours B

Meta Analysis

Stress reduces effect of influenza vaccination

Pedersen, Zachariae, Bovbjerg, 2009

Psykologisk stress kan fremme inflammation og oxidativ stress

Stressreduktion (afspænding, meditation) forbundet med reduktion af processer forbundet med oxidativ stress

Zachariae

Halliwell, 2007; Singh et al. 1995; Cole, 2007; Jacobs et al. 2011; Davidson et al.

2014; Dahlgaard & Zachariae, 2014

Telomerlængde et mål for biologisk aldring. Telomerforkortelse fremmes af kemiske, fysiske og psykologiske (stress) belastninger.

Stressreduktion (afspænding, meditation) kan bremse telomerforkortelsesprocessen

Blackburn, 1978; Blasco et al. 2010; Eisenberg, 2011; Epel, 2004; Antoni et al. 2012; Dahlgaard & Zachariae, 2014

Følelsesmæssig udmattelse Tab af følelsesmæssige ressourcer manglende engagement i personlige relationer vedvarende træthed

Depersonalisering Kynisme Følelseskulde Negative holdninger overfor andre

Nedsat præstationsevne Negativt selvbillede Slår ikke til i fht egne krav/forventninger Hjælpeløshed/håbløshed

Zachariae 58

Maslach, 1982; 2001

At arbejde med mennesker / i en hjælperrolle

Krav om at være empatisk/omsorgsfuld

Når der er stor risiko for ”fiasko”

Manglende mulighed for at kontrollere eller

forudsige resultater af tiltag/handlinger

Negative, urimelige reaktioner fra klienter / kunder

Rolleusikkerhed, uklare grænser mht. ansvar

Uklare forventninger

Manglende feedback fra kolleger og ledelse

Mestringsstrategi: vende problemerne indad

Personlighed: pligtopfyldende

Zachariae 59

En undersøgelse med 8838 ansatte viste, at udbrændthed er forbundet med øget risiko for at udvikle hjerte-karsygdom

De 20% af deltagerne med de højeste burnout-scores havde 79% større risiko for at senere at udvikle hjerte-karsygdom, når der var taget højde for helbreds- og risikofaktorer ved første måling. (Toker et al. 2012)

Zachariae 60

Zachariae

10

Jobkrav - arbejdspres

Kontrol – indflydelse – autonomi

Anerkendelse - belønning

Fællesskab – social støtte

Retfærdighed

Værdier - værdikongruens

Zachariae 63

Leiter et al. 1999

Zachariae 64

Zachariae 65

KRAV

TAB

ÆNDRING

Velbefindende

Høj livskvalitet

Stressorer Modificerende faktorer Eksempler:

Konsekvens

Udbrændthed

Stress

mistrivsel

? Oplevet kontrol

Self-efficacy

Livsindstilling

Udtrykke følelser

Sociale relationer

Meningsfuldhed

Zachariae 66

Zachariae 67

Visintainer et al. 1982, Shavit et al. 1985, Laudenslager et al. 1988,

Ikke-kontrollerbar stress har vist sig at medføre hæmmet immunforsvar og øget tumor-vækst Kontrollerbar stress er forbundet med aktiveret immunforsvar og hæmmet tumorvækst

Zachariae 68

LAVE HØJE

KRAV

IND

FLY

DE

LSE

ST

OR

LI

LLE

Lav belastning

Lav belastning

Lav belastning

Høj belastning

Høj belastning (Høje krav – lav indflydelse) forbundet med 2.2 gange højere dødelighed som følge af hjerte-karsygdom Kivimaki M, Leino-Arjas P, Luukkonen R, Riihimaki H, Vahtera J, Kirjonen J. Work stress and risk of cardiovascular mortality: prospective cohort study of industrial employees. BMJ 2002; 325(7369):857.

Zachariae

11

Et mål for forventning om fremtidig mestrings-evne

”Min tro på mine evner til at organisere og udføre de handlinger, som er nødvendige for at opnå et bestemt resultat”

(Bandura, 1977;1997)

Self-efficacy er domæne-

specifikt

Self-efficacy (forventning)

Mastery: erfaringer med egne handlinger

Vikarierende (andres) erfaringer

Imaginær erfaring (visualisering, mental træning)

Konstruktiv feedback

•Indsats •Vedholden-

hed

Adfærd

•Mål •Bekymring

Tanker

RESULTAT

Zachariae

Stress og overlevelse efter kræftbehandling

Zachariae

Kræft-relateret self-efficacy

Zachariae 73

Nielsen BK, Pedersen AF, Vaeth M, Jensen AB, Zachariae R. Perceived

stress and survival in cancer: a prospective study (Abstract, ICBM

2008).

Zachariae 74

Zachariae

12

Zachariae 75

Mænd Kvinder

House, 1988

Social støtte

”Hvor ofte får du den sociale og følelsesmæssige støtte, du har brug for?” (HR: 0.94)

Social integration

8 spm: Kontakter med venner og familie, gruppe-, sociale-, og religiøse aktiviteter (HR: 0.83)

Justeret for hinanden, helbred i 2001, og sociodemografiske variable

Zachariae 76

30574 amerikanere 2001 - 2006

Barger, 2013

En undersøgelse af 261.070 kræftpatienter viste en generel positiv effekt af at være gift for overlevelsen, sammenlignet med skilte og enlige (Lai et al. 1999)

Sammenhængen var generelt stærkere for mænd end for kvinder, hvilket også er fundet for andre sygdomme.

Selvom der er kontrolleret for alder, behandling og tumor, kender man ikke mekanismen bag en sådan effekt.

Kvinder er mere tilbøjelige til at opfordre deres mandlige partner til at ændre livsstil – end omvendt

Mænd, der har en kvindelig partner, der fastholder/ støtter, har større chance for at fastholde rygestop, end mænd, hvis kvindelige partner ikke blander sig.

Zachariae 78 Franks et al. 2002; Park et al. 2004

Kvinder foretrækker at tale med veninder om følelsesmæssige problemer, mens mænd foretrækker deres kvindelige partner

Både mænd og kvinder foretrækker at tale om følelser med kvinder

Zachariae 79 Thayer & Johnsen, 2000; Kunkel & Burleson, 1999; Burleson, 2003

Meta-analyse (104 undersøgelser, > 600.000.000 undersøgelsesdeltagere) Alle: 30% øget dødelighed Mænd: 37% øget dødelighed Kvinder: 22% øget dødelighed Effekten aftager med alder

Zachariae 80 Sbarra et al. 2011; Shor et al. 2012

Meta-analyse (32 undersøgelser, > 6.500.000 undersøgelsesdeltagere) Alle: 23% øget dødelighed

Mekanismerne omdiskuterede

Zachariae

13

Øget sygelighed og dysreguleret immunfunktion hos personer, der tager sig af en pårørende med Alzheimers sygdom

F.eks. Svækket respons på influenza vaccination

Effekten modvirket af oplevet social støtte

Zachariae 81

Social støtte – en stress-buffer!

Hvem kan du dybest set regne med vil lytte til dig, når du har brug for det?

Hvem kan du dybest set regne med vil hjælpe dig i en krisesituation, selvom det vil være besværligt for dem?

Hvem føler du dybest set er til at stole på, når du har brug for hjælp?

Sammen med hvem, kan du fuldstændig være dig selv? Hvem føler du virkelig værdsætter dig som den person du er,

på godt og ondt? Hvem kan du dybest set regne med vil støtte og trøste dig, når

du er oprevet over noget? Hvem kan dybest set du regne med, uanset hvad du har gjort? Hvem kan du stole på vil være fuldstændig ærlige overfor dig,

når det gælder?

Zachariae 82

Zachariae 83

Cohen et al. 2000 Stressende begivenhed

Vurdering af krav og ressourcer

Stress Ikke stress

Negative kognitive og emotionelle reaktioner

Fysiologiske eller adfærdsmæssige

reaktioner

HELBRED

Oplevet tilgængelighed

af sociale ressourcer

Oplevet tilgængelighed

af sociale ressourcer

At yde støtte til partner, der udsættes for smertefulde stimuli aktiverer belønnings-relaterede områder i hjernen

Oxytocin er et hormon som influerer på social adfærd. Udløses bl.a. ved berøring.

Inagaki & Eisenberger, 2012

Maroun & Wagner 2015

Balance i sociale relationer og SOCIAL KAPITAL

Zachariae 85

Ligevægt (over tid) i sociale relationer som ægteskab og venskab er forbundet med bedre livskvalitet (Fyrand, 2010)

Manglende reciprocitet i væsentlige relationer i en undersøgelse 6944 personer forbundet med ringere fysisk og psykisk helbred, når der justeres for andre forhold (Chandola, 2007)

Manglende oplevet reciprocitet i arbejds-relationer (effort-reward imbalance) har betydning for helbred (Siegrist, 2005)

Zachariae 86

Zachariae

14

Zachariae 87

LAV HØJ INDSATS

BE

LØ

NN

ING

ST

OR

LI

LLE

Lav belastning

Lav belastning

Lav belastning

Høj belastning

Lav indsats-belønning balance forbundet med 2.4 gange højere dødelighed som følge af hjerte-karsygdom Kivimaki M, Leino-Arjas P, Luukkonen R, Riihimaki H, Vahtera J, Kirjonen J. Work stress and risk of cardiovascular mortality: prospective cohort study of industrial employees. BMJ 2002; 325(7369):857.

Zachariae 89

▪ Manglende evne til at identificere og beskrive følelser er forbundet med nedsat trivsel og ringere helbred i forbindelse med stress

▪ Vanskeligheder med at skelne følelser fra fysiske fornemmelser

▪ At kunne udtrykke følelser har betydning for vores evne til at håndtere stress og bede om støtte

Zachariae 91

Kennedy-Moore & Watson, 1999; Lepore, 2001; Pennebaker et al. 1986 - 2001

▪ En række undersøgelser viser at det at skrive om følelser i forbindelse med traumatiske begivenheder er forbundet med bedre trivsel og færre fysiske symptomer (f.eks. Lungefunktion hos astmapatienter)

▪ Manglende villighed i omgivelserne til at lytte til problemer i forbindelse med belastende livsomstændigheder er forbundet med øget depression

Zachariae 92 Pennebaker et al. 1986 – 2001; Zachariae & Johansen, 2011

Evne til at identificere følelser

Hvilke følelser oplever jeg?

Evne til at fortolke og forstå følelser

Hvorfor har jeg disse følelser?

Evne til at udtrykke følelser

Evne til at sætte ord på følelser og udtrykke dem på en passende måde overfor andre

Åbenhed i omgivelserne

Villighed i omgivelserne til at lytte, forstå og tale om vores følelser

Zachariae 93

Zachariae-Jensen-Johansen, 2011

Zachariae 94

Følelsesmæssige reaktioner er dynamiske

Maladaptiv respons 1

Maladaptiv respons 2

Maladaptiv respons 3

Homøodynamisk respons

Str

ess

/dis

tre

ss

Stressor Efter Temoshok, 2000

Zachariae

15

Zachariae 96

Antonovsky (1987):

Life as managable

Comprehensible

Meaningful

Zachariae 97

Mennesker søger mening og sammenhæng i deres situation – og deres evne til at skabe mening har betydning for deres evne til at håndtere livets udfordringer

Konstruktion af historier er en naturlig menneskelig proces, som hjælper os med forstå vores oplevelser og os selv.

Struktur og mening gør de følelsesmæssige reaktioner mere håndterbare

Negative følelser hænger delvis sammen med mangel på struktur og sammenhæng

Organisationen/gruppen: Den positive historie ”om os” fremmer meningsfuldhed og beskytter mod stress

Zachariae 98

Gergen & Gergen, 1987; 1988; Zachariae, 2008

Meningsfuldhed er forbundet med orientering mod det ”der rækker udover – er større end – os selv”.

Eksempel: Hjælpsomhed, altruisme, frivillig arbejde er forbundet med større livstilfredshed og bedre helbred

Zachariae

Cunningham, 1988; Williams & Shiaw, 1999; Paliavin, 2003; Lyubormirsky et al. 2004

”For it is in giving that we receive”

St. Francis of Assisi

Zachariae 100 Zachariae

Zachariae

16

Som en del af livsstilen

Passende balance mellem aktivering og deaktivering i dagligdagen

Pauser, andre aktiviteter forbundet med glæde og velvære

Sociale aktiviteter

Fysisk aktivitet (f.eks. yoga , gå ture, grave have)

Træning af afspændingsteknikker

Progressiv muskelafspænding

Visualisering

Meditation (f.eks. Mindfulness meditation)

Hypnose

Zachariae 102

Inaktivitet er ikke nødvendigvis afslappende

Afspænding kræver – i starten – en aktiv indsats

Kan blive en naturlig, indlært reaktion efter træning

Zachariae

STRESSORER krav udfordringer trusler

Oplevet kontrol

Livsindstilling

Sociale relationer

Udtrykke følelser

Meningsfuldhed

Deaktivering

Zachariae 105

Zachariae Ryan & Deci, 2002

Autonomi forbundethed Kompetence

• Behov for selv-regulering

• Kontrol over ydre og indre kræfter

• Frivillighed og ejerskab til egen adfærd

• Overensstem-melse med ”vores selv”

• Behov viden og færdigheder

• der gør os i stand til at kontrollere vores liv og vores adfærd effektivt

• Behov for autonomi og kompetence i forbundethed og interaktion med andre

• Nære, følelses-mæssige relationer til andre

Zachariae

Autonomi Medarbejdere har behov for at opleve genuin frivillighed og personligt ejerskab, når de træffer et indre personligt valg i forbindelse med deres arbejdsrelaterede mål

Grundlæggende menneskelige behov, der skal imødekommes i relationen mellem organisation, leder og medarbejdere

Kompetence Medarbejdere har behov for at forstå, hvordan de kan opnå deres arbejdsrelaterede mål og føle, at de kan gennemføre den nødvendige adfærd

Forbundethed Medarbejdere har behov for at føle sig respekterede og at lederen og andre centrale personer føler omsorg for dem

Zachariae

17

Zachariae 108

Autonomi

Kompetence

Forbundethed

Ejerskab

Motivation

Engagement

Præstation

Vedholdenhed

Kreativitet

En række undersøgelse viser følgende sammenhænge

Deci, 1987; Ryan & Deci, 2006

SOCIAL KAPITAL Forudsigelighed, gennemsigtighed

Oplevet indflydelse

Reciprocitet

Retfærdighed

Gensidig tillid, respekt og åbenhed

Omsorgsfuldhed og hjælpsomhed

Anerkendelse

Meningsfuldhed

Fællesskab og samarbejde

Zachariae 109

Fremmes i organisationen ved Synlig og anerkendende ledelse

God kommunikation

Klare forventninger og præcis feedback

Lyttende, rummelig og omsorgsfuld kultur

Åbenhed omkring følelser

Positive interne værdier og normer, der efterleves

Klare visioner, mål og værdier (mission)

Den positive fælles fortælling om ”os som organisation”

Zachariae 110 Zachariae 111

Zachariae 112 Zachariae 113

Anerkendelse

Kontrol

Kontrol

Meningsfuldhed

Meningsfuldhed

Meningsfuldhed

Meningsfuldhed

Social støtte

Social støtte

Zachariae

18

Zachariae 115 Zachariae 134

Viden og begreber

Individuelle checklister og øvelser

Gruppe-øvelser

Stress-samtalen

CD: Visualiseringsøvelser

http://rosinante-co.dk/forfattere/bobby-zachariae

Zachariae

Teksthæfte:

•Undersøg dit søvnmønster

•Undersøg dine sovevaner og livsstil

•Ændring af sovevaner og livsstil

2 CD-er med øvelser:

1. Udforskning og ændring af tanker

omkring din søvn

2. Træning af afspænding

3. Lægge dagens problemer og

morgendagens udfordringer til side

4. Indsovning

http://rosinante-co.dk/forfattere/bobby-zachariae

http://rosinante-co.dk/forfattere/bobby-zachariae

Zachariae

Stress-reduktion

Afspændings- og visualiseringsøvelser

Kortlæg, hvad der dræner og giver energi

Prioriter tid, fokus og energi på aktiviteter, der er vigtige og som giver glæde og energi

Zachariae

Zachariae

19

Optimer livsstilsfaktorer af betydning for helbred og livskvalitet

Sørg for en god søvnkvalitet

Tilstræb et minimum af fysisk aktivitet

Sørg for en afbalanceret kost

Undgå overdreven brug af stimulanser

Zachariae

Optimer dine ”måder at tænke på”

”Count your blessings”

Fokuser på det, der kan ændres

Accepter det, der ikke kan ændres

Give slip

Sige fra

Zachariae

Arbejd på at forbedre og vedligeholde relationer til andre

Kortlæg dit netværk

Brug ressourcer i dit netværk, når tingene er vanskelige

▪ Praktisk, følelsesmæssigt

Undersøg hvad du selv kan bidrage med

Arbejd på at ændre/reducere belastende relationer

Zachariae

Følelsesmæssig mestring

Vær opmærksom på og reflekter over dine følelsesmæssige reaktioner

Kommunikér dem til andre, så de får lyst til og har mulighed for at forstå (de er ikke tankelæsere)

At udtrykke følelser (også i skrift) hjælper med at håndtere dem

Husk: Det er OK at være bange, vred og ked af det – det afgørende er ikke ”hvordan vi har det”, men hvordan ”vi tager det” – dvs. håndterer det.

Husk: Man skal ikke altid udtrykke følelser – der kan være situationer, hvor det er mere hensigtsmæssigt at lægge dem til side

Zachariae

Meningsfuldhed

Evnen til at finde mening og sammenhæng – selv når tingene er vanskelige – er forbundet med bedre trivsel

Husk: meningsfuldhed er forbundet med fokus på det, der ”rækker ud over os selv” – de større sammenhænge!

Zachariae