Studieordning 2012 - i.ucl.dk · Studieordning 2012 – Læreruddannelsen – University College Lillebælt side 4 d) kan forholde sig til skolens dannelsesopgave over for eleven

Studieordning 2012 – Læreruddannelsen – University College Lillebælt side 1

Studieordning 2012 Læreruddannelsen – University College Lillebælt

Læreruddannelsens lovgrundlag ................................................................................................. 3 Overordnede mål for læringsudbytte ...................................................................................... 3

Læreruddannelsen på University College Lillebælt ................................................................... 5

Profiler .................................................................................................................................... 5 Værdigrundlag ........................................................................................................................ 5

Læreruddannelsens struktur og indhold ..................................................................................... 5

Uddannelsens omfang og varighed ........................................................................................ 5 Uddannelsens struktur og fagenes omfang ............................................................................. 6 Undervisnings- og vejledningstimetal .................................................................................... 6 Modulisering ........................................................................................................................... 7

Praktik ..................................................................................................................................... 7

De pædagogiske fag ............................................................................................................... 8 Det pædagogiske element ................................................................................................... 9

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab ............................................................ 9

Linjefag ................................................................................................................................... 9 Linjefagsudbuddet på læreruddannelsen på UCL .............................................................. 9

Valg af linjefag ..................................................................................................................... 10 Valg af linjefag, herunder valg af aldersspecialiseringer ................................................. 10 Adgangskrav og optagelse på linjefag .............................................................................. 10

Individuel kompetencevurdering ved optagelse på linjefag ............................................. 11

Professionsbachelorprojektet - samarbejde mellem fag og praktik .......................................... 11 Professionsbachelorprojektet og professionsprojekter ..................................................... 12 Professionsprojekter ......................................................................................................... 12

Progression i forhold til undersøgelses- og formidlingskompetence ............................... 12 Læringsmål for undersøgelseskompetence i professionsprojektet ................................... 12 Læringsmål for formidlingskompetence i professionsprojektet ....................................... 13

Undervisning og læring ............................................................................................................ 14 Portfolio ................................................................................................................................ 14

Studieprodukter .................................................................................................................... 14 Evaluering og dokumentation ............................................................................................... 14 Studie- og undervisningsformer ........................................................................................... 15

Semesterplaner...................................................................................................................... 15 Deltagelses- og mødepligt ........................................................................................................ 16

Mødepligt ......................................................................................................................... 16 Øvrig mødepligt ................................................................................................................ 16

Deltagelsespligt ................................................................................................................ 16 Manglende overholdelse af deltagelses- og mødepligt......................................................... 17

Andre bestemmelser ................................................................................................................. 17 Medbestemmelse .................................................................................................................. 17

Særlige obligatoriske studieelementer i folkeskolens timeløse fag ...................................... 17 Frivillig undervisning ........................................................................................................... 18

Skal-kurser ........................................................................................................................ 18


Kan-kurser ........................................................................................................................ 18 Forskningsresultater og innovation ...................................................................................... 18

Generelle bestemmelser ............................................................................................................ 20 Adgangsbegrænsning ........................................................................................................... 20 Meritoverførsel ..................................................................................................................... 20 It og medier ........................................................................................................................... 20 Lærings- og kommunikationsplatforme ............................................................................... 20

Præsentationsværktøjer, programmer og digitale læremidler............................................... 21 Internationalisering ................................................................................................................... 21

Undervisningens indhold ...................................................................................................... 21 Studieophold ......................................................................................................................... 22 Udenlandske studerende ....................................................................................................... 22

Studievejledning ....................................................................................................................... 22 Studenterrådgivning ............................................................................................................. 23

Tværprofessionelt element ....................................................................................................... 23 Prøver ....................................................................................................................................... 23

Regelgrundlag ....................................................................................................................... 23 Interne prøver ....................................................................................................................... 24

Intern eller ekstern prøve: almen didaktik, psykologi og pædagogik .............................. 24

Prøveterminer ................................................................................................................... 24 Bekræftelse af tilmelding til fag og prøver samt framelding fra prøver ........................... 24 Genindstilling til prøver ................................................................................................... 25 Sygeeksamen .................................................................................................................... 25

Afleveringsfrister for skriftlige opgaver i forbindelse med en mundtlig prøve ............... 26 Prøveformer ...................................................................................................................... 26

Særlige prøvevilkår, jf. Prøvebekendtgørelsen § 18......................................................... 27 Sameksamen ..................................................................................................................... 27 Professionsbachelorprojektet ............................................................................................ 27

Eksaminations- og bedømmelsestider .............................................................................. 27

Afholdelse af prøver ......................................................................................................... 28 Afløsning .......................................................................................................................... 28 Klager ............................................................................................................................... 28

Lydoptagelser af egen mundtlig prøve ............................................................................. 28 Anvendelse af it ved skriftlige prøver .............................................................................. 29

Dispensation fra studieordningen ......................................................................................... 30

Overgangsregler og ikrafttræden .......................................................................................... 30


Læreruddannelsens lovgrundlag

Studieordningens juridiske grundlag er:

Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Lov nr. 579 af

09/06/2006

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK

nr. 562 af 01/06/2011(i det følgende benævnt BEK)

Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK nr. 1016 af

24/08/2010 (i det følgende benævnt Prøvebekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr. 262 af 20/03/2007.

Overordnede mål for læringsudbytte

Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 10 angiver de overordnede mål for læringsudbytte:

Viden

En professionsbachelor som lærer i folkeskolen har:

a) viden om folkeskolens og lærerprofessionens praksis, historie og udvikling samt aktuelle

samfundsmæssige udfordringer,

b) viden om og kan reflektere over de valgte linjefags teorier, metoder og praksis,

c) viden om de valgte linjefags og fællesfagenes historie,

d) viden om, forståelse for og kan reflektere over dokumentation og evaluering af undervis-

nings- og læringspraksis,

e) viden om, hvordan didaktisk teori omsættes til konkret praksis,

f) viden om, forståelse af og kan reflektere over anvendelse af it og medier i en pædagogisk og

didaktisk sammenhæng,

g) viden om relevant forskningsteori og forskningsmetode inden for det didaktiske og pæda-

gogiske område og inden for de fag, der indgår i uddannelsen,

h) viden om anvendelse af videnskabelige arbejdsformer og metoder,

i) viden om børn og unges udvikling og læring, forudsætninger og betingelser, herunder viden

om elevers særlige behov,

j) viden om og forståelse af skolen som organisation, herunder viden om skoleledelse og klas-

seledelse,

k) viden om forskellige menneske- og samfundssyn og deres betydning for pædagogisk praksis

i skolen og

l) forståelse for skolens fag i et internationalt perspektiv.

Færdigheder

En professionsbachelor som folkeskolelærer kan:

a) skabe rammer for og lede læringsprocesser i større og mindre grupper,

b) planlægge, begrunde, gennemføre og evaluere undervisning,

c) skabe inkluderende fællesskaber og tilrettelægge undervisning med udgangspunkt i den

enkelte elevs særlige behov,


d) kan forholde sig til skolens dannelsesopgave over for eleven som individ og borger natio-

nalt og globalt,

e) sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og bestemmelser for folkeskolens fagrække,

f) skabe rammer for elevers mundtlige og skriftsproglige udvikling, herunder læseudvikling,

g) varetage forældresamarbejde og kommunikere mundtligt og skriftligt med forældre og det

omgivende samfund,

h) anvende informations- og kommunikationsteknologi i en pædagogisk og didaktisk kontekst,

i) observere, analysere og vurdere egen og andres undervisning,

j) analysere, forstå og anvende resultater af test og andre former for evaluering,

k) medvirke aktivt til faglig og fagdidaktisk udvikling,

l) anvende fællesfagenes og de valgte linjefags metoder, redskaber og forskningsresultater og

omsætte teoretisk viden til konkret didaktisk praksis rettet mod børn og unge og

m) undersøge, afgrænse, beskrive, analysere, reflektere over og vurdere problemstillinger og

udviklingsmuligheder, der vedrører lærerens opgaver og skolens virksomhed med anvendelse

af relevant teoretisk og praktisk indsigt.

Kompetencer

En professionsbachelor som folkeskolelærer har kompetence til at:

a) udvikle sin faglige, didaktiske og pædagogiske praksis alene og i samarbejde med andre,

b) udvikle et digitalt læringsmiljø alene og i samarbejde med andre,

c) indgå selvstændigt i professionelle relationer til såvel børn som voksne, herunder at kunne

identificere og løse konflikter,

d) identificere professionsetiske dilemmaer og argumentere professionelt for egen stillingta-

gen,

e) samarbejde med kolleger, forældre og med andre aktører og professioner om lærerfaglige

temaer og problemstillinger,

f) indgå i sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsprojekter inden for det

lærerfaglige område,

g) håndtere komplekse situationer og udfordringer i en social og kulturel mangfoldig folke-

skole,

h) selvstændigt opsøge, afgrænse og tilegne sig ny viden inden for linjefagenes faglige, pæda-

gogiske og didaktiske område og

i) medvirke til udvikling af skolens og lærerprofessionens alsidige og demokratiske virksom-

hed.


Læreruddannelsen på University College Lillebælt

Læreruddannelsen på University College Lillebælt, UCL, udbydes af Læreruddannelsen i

Jelling og Læreruddannelsen på Fyn.

Profiler

De to udbudssteder har valgt at tilrettelægge uddannelsen med særlige profiler for at sikre en

sammenhæng i de studerendes arbejde med uddannelsens forskellige fag og for at kunne etab-

lere en konkret kobling til lærerfagets praksis og til relevant forskning.

Profilerne giver sig blandt andet til udtryk i uddannelsesstedernes tilrettelæggelse af uddan-

nelsen. For nærmere information om tilrettelæggelsen henvises til særlige studieordningstil-

læg for de enkelte afdelinger på www.ucl.dk – læreruddannelsen.

Udbudsstederne samarbejder tæt om udbud af linjefag, således at det vil være praktisk muligt

for den studerende, at vælge mellem alle bekendtgørelsesfastlagte linjefag, dog vil der for

nogle fags vedkommende være tale om, at undervisningens placering kun udbydes på én af

afdelingerne, eller at undervisningen gennemføres som en blanding mellem undervisning med

tilstedeværelse og it-støttet undervisning.

Værdigrundlag

Studie- og arbejdsmiljøet skal være præget af dialog og samarbejde og bygge på fælles værdi-

er som åbenhed, hjælpsomhed, engagement, respekt, anerkendelse og ansvarlighed.

Læreruddannelsens struktur og indhold

Uddannelsens omfang og varighed

Læreruddannelsen varer 4 år svarende til 240 ECTS-point.

En fuldtidsstuderendes arbejde i et år svarer til 60 ETCS-point.

http://www.ucl.dk/


Uddannelsens struktur og fagenes omfang

1. årgang

2. årgang 3. årgang 4. årgang

Et

af

fagen

e:

Dansk fælles-

del

Dansk aldersspeciali-

seret

Linjefag nr. 2 første

del (af 1,2 årsv.)

Eller

Linjefag nr. 2 (0,6

årsv.)

Linjefag nr. 2 anden

del (af 1,2 årsv.)

Eller

Linjefag nr. 3 (0,6

årsv.)

Matematik

fællesdel

Matematik aldersspe-

cialiseret

Naturfag med

natur/teknik

Fysik/Kemi eller Geo-

grafi eller Biologi

Linjefag nr. 3 første

del (af 1,2 årsv.)

Eller

Linjefag nr. 3 (0,6

årsv.)

Linjefag nr. 3 anden

del (af 1,2 årsv.)

Eller

Linjefag nr. 4 (0,6

årsv.)

Engelsk

(Læreruddan-

nelsen på Fyn)

Engelsk

(Læreruddan-

nelsen på Fyn)

Kristendomskundskab/

livsoplysning/med-

borgerskab

Psykologi Pædagogik Almen didaktik

Bacheloropgaven

Praktik 5 uger Praktik 5 uger Praktik 7 uger Praktik 7 uger

Det konkrete linjefagsudbud på henholdsvis Læreruddannelsen på Fyn og Læreruddannelsen i

Jelling på de enkelte årgange fremgår af information på udbudsstedet og på www.ucl.dk.

Undervisnings- og vejledningstimetal

Læreruddannelsen på UCL følger Undervisningsministeriets vejledende timetal for undervis-

ning og vejledning, jf. BEK § 4. I det følgende er en lektion på 45 minutter.

De pædagogiske fag på 33 ECTS-point: 220 lektioner fordelt ligeligt til de 3 fag

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab på 17 ECTS-point: 112 lektioner

De obligatoriske linjefag på 72 ECTS-point: 480 lektioner

Øvrige linjefag på 72 ECTS-point: 480 lektioner

Linjefag på 36 ECTS-point: 240 lektioner.

Ovenstående timetal gælder for holdstørrelser mellem 20 og 36 studerende.

Lektionstimetallet for de enkelte fag reduceres med 5 %, hvis holdstørrelsen ved studieårets

start er mindre end 20, og timetallet reduceres yderligere med 5 %, hvis holdstørrelsen er un-

der 15.

For praktik (36 ECTS-point) gælder

Praktikundervisningstimer: 8 lektioner


Praktikvejledningstimer: 19 lektioner

Praktiktimer: 297 lektioner.

Vejledningstimetal (en lektion er på 45 minutter)

De pædagogiske fag på 33 ECTS-point: 2 lektioner pr. studerende til hvert af de 3 fag

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab på 17 ECTS-point: 2,5 lektioner

pr. studerende

De obligatoriske linjefag på 72 ECTS-point: 12 lektioner pr. studerende

Øvrige linjefag på 72 ECTS-point: 12 lektioner pr. studerende

Linjefag på 36 ECTS-point: 6 lektioner pr. studerende

Bachelorprojektet på 10 ECTS-point: 8 lektioner pr. studerende fordelt på 2 vejledere

– en vejleder fra linjefaget og en vejleder fra det pædagogiske fagområde.

Det kan aftales på et hold eller for en gruppe af studerende, at dele af vejledningsressourcen

samles, således at der kan gennemføres fælles vejledning.

Modulisering

Fagene i læreruddannelsen ved UCL er opdelt i moduler. Et modul består af et mål, et ind-

hold, en beskrivelse af studie- og undervisningsformer samt modulets omfang angivet i

ECTS-point.

Modulisering gør det klart for de studerende hvilke faglige mål og hvilket fagligt indhold, der

skiftevis er i fokus. På den måde fremmer moduliseringen de studerendes overblik over fagets

indhold.

Praktik

Faget praktik indeholder både teoretiske og praktiske elementer.

I praktikken er fokus praktisk lærervirksomhed. Her afprøver og udvikler den studerende teo-

rier og metoder fra læreruddannelsens øvrige fag samt deltager i andre læreropgaver.

Praktikken finder sted i folkeskolen og om muligt også i andre skoleformer. Den studerende

skal have praktik i alle sine valgte linjefag. I uddannelsen er der praktikmodul på hvert studie-

år. Der er mødepligt til samtlige praktikmoduler.

Ved et praktikmodul forstås forberedelse, gennemførelse og evaluering af et praktikforløb.

I samarbejdet om hvert enkelt modul deltager praktiklærere, studerende og undervisere fra

uddannelsesstedet.


Målbeskrivelserne for de enkelte praktikmoduler er pejlemærker for de studerendes kompe-

tenceudvikling og for bedømmelsen.

Hvert praktikmodul afsluttes med bedømmelsen Bestået/Ikke-bestået. Både praktiklærer(e) og

undervisere fra læreruddannelsen deltager i bedømmelsen. En studerende, hvis praktik på en

årgang er bedømt Ikke-bestået, kan én gang gå et praktikmodul om på samme eller, hvis den

studerende ønsker det, på et andet praktiksted. I henhold til BEK § 54, stk. 2 er det muligt at

søge om tilladelse til at gå et praktikmodul om mere end én gang, når der foreligger ganske

særlige grunde. Herved forstås dokumenterede helbredsmæssige eller sociale årsager, der kan

vurderes at have haft udslaggivende betydning for bedømmelsen. Ansøgningen om en sådan

tilladelse indgives til uddannelseschefen på uddannelsesstedet. Uddannelseschefen træffer

afgørelse.

I et samarbejde mellem uddannelsesstedets undervisere og praktiklærerne støttes og udfordres

den studerende til at opnå større og større selvstændighed i forhold til den mangesidige opga-

ve, lærervirksomhed er.

De pædagogiske fag

De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde med undervisning, opdragelse og

læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk

virksomhed.

Psykologis særlige fokus er viden, begreber og teorier om børns og unges læring, udvikling

og sociale samspil.

Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse, uddannel-

se, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng.

Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om mål og indhold, planlægning,

gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen.

Psykologi, pædagogik og almen didaktik bidrager med fagenes særlige perspektiver og kom-

petenceområder til at belyse følgende fire temaer:

Skole-hjemsamarbejde

Elever med anden etnisk baggrund end dansk

Klasserumsledelse

Specialpædagogiske problemstillinger.

De pædagogiske fags placering i uddannelsesforløbet fremgår af oversigten over uddannel-

sens struktur.


Det pædagogiske element

Hvert af linjefagene dansk (aldersspecialiseret), matematik (aldersspecialiseret) og naturfag

m. natur/teknik kombineret med biologi, fysik/kemi eller geografi eller det obligatoriske linje-

fag engelsk indeholder inden for det enkelte fags ECTS-point som supplement til fagets fag-

didaktik et integreret element bestående af pædagogiske fagområder.

Disse integrerede pædagogiske elementer svarer i omfang til 6 ECTS-point i fællesforløbene i

dansk og matematik og i naturfag m. natur/teknik, og 6 ECTS-point i specialiseringsforløbene

i dansk og matematik eller i biologi, fysik/kemi eller geografi og 6 ECTS-point i både første

og anden del af det obligatoriske linjefag engelsk.

De nærmere retningslinjer for det integrerede pædagogiske element på de enkelte uddannel-

sessteder fremgår af lokale dokumenter.

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab

Faget kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er et alment lærerkvalificerende

fag. Der arbejdes i faget med dannelses- og værdispørgsmål af fundamental betydning for

lærervirksomhed i folkeskolen. Faget bidrager til indsigt i værdigrundlaget for kultur og sam-

fund, til indsigt i skolens fælles værdigrundlag og til udvikling af personlige værdier som

fundament for lærervirksomhed. Faget fokuserer på spørgsmål af basal betydning for pæda-

gogisk virksomhed i et demokratisk samfund kendetegnet ved kulturel og religiøs mangfol-

dighed.

Linjefag

Linjefagene har i læreruddannelsen et fagligt og et fagdidaktisk indhold.

I et samspil med de pædagogiske fag og praktikken kvalificerer de studerende sig i linjefage-

ne til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolens

fag under de skiftende vilkår, hvorunder lærerprofessionen udøves.

I linjefagsundervisningen lægges der vægt på at skabe sammenhæng mellem de faglige og de

fagdidaktiske aspekter i det enkelte linjefag og mellem linjefaget og uddannelsens øvrige de-

le. (BEK § 25). Disse sammenhænge styrkes specielt gennem det pædagogiske element, der er

integreret i de obligatoriske linjefag, og gennem den progression, som er forankret i praktik-

ken.

Der er praktik i alle linjefag.

Linjefagsudbuddet på læreruddannelsen på UCL

1. Linjefag eller linjefagskombinationer på hver 72 ECTS-point, hvoraf et er obligato-


risk:

Dansk fællesforløb med aldersspecialisering rettet mod begynder- og mellemtrin eller

mod mellem- og sluttrin

Matematik fællesforløb med aldersspecialisering rettet mod begynder- og mellemtrin

eller mod mellem- og sluttrin

Naturfag m. natur/teknik i kombination med biologi, fysik/kemi eller geografi

Engelsk (Forsøgsordning på Læreruddannelsen på Fyn)

2. Ikke obligatorisk linjefag på 72 ECTS-point:

Engelsk

3. Linjefag på hver 36 ECTS-point:

Billedkunst, biologi, dansk som andetsprog, fysik/kemi, geografi, hjemkundskab, kri-

stendomskundskab/religion, materiel design, musik, naturfag m. natur/teknik, sam-

fundsfag, specialpædagogik og tysk.

Desuden udbydes historie og idræt som linjefag på hver 36 ECTS i henhold til for-

søgsordning.

Den enkelte studerendes linjefag skal tilsammen udgøre 144 ECTS-point.

Første linjefag skal vælges blandt de obligatoriske fag eller fagkombinationer på hver 72

ECTS-point under pkt. 1 ovenfor.

Det konkrete linjefagsudbud på henholdsvis Læreruddannelsen på Fyn og Læreruddannelsen i

Jelling på de enkelte årgange fremgår af information på det enkelte udbudssted og på

www.ucl.dk.

Valg af linjefag

Valg af linjefag, herunder valg af aldersspecialiseringer

Den studerende skal vælge sit første obligatoriske linjefag eller obligatoriske linjefagskombi-

nation i forbindelse med optagelsen.

Valg af aldersspecialiseringer i dansk og matematik, valg af biologi eller fysik/kemi eller

geografi i kombination med naturfag m. natur/teknik samt valg af øvrige linjefag skal ske in-

den udgangen af 1. semester.

Forud for disse valg tilbydes der generel vejledning og orientering om de enkelte linjefag i

henhold til BEK § 38.

Adgangskrav og optagelse på linjefag

Det er normalt en forudsætning for optagelse på linjefag, at den studerende opfylder de betin-

http://www.ucl.dk/


gelser, der stilles vedrørende fag, niveauer og opnåede karakterer i ungdomsuddannelserne, jf.

BEK § 39, stk. 1, 2 og 3 og bilag nr. 5.

Ved linjefag med begrænset optag optages de studerende, der opfylder adgangskravene til det

pågældende linjefag, efter deres karakterer i faget i den adgangsgivende eksamen. Dette krite-

rium suppleres med en konkret og individuel vurdering af den enkelte studerendes kvalifikati-

oner i de tilfælde, hvor flere kvalificerede studerende har samme karakter i faget i den ad-

gangsgivende eksamen.

Eventuelle begrænsninger i antal studiepladser i de enkelte fag fremgår af information på det

enkelte udbudssted.

Individuel kompetencevurdering ved optagelse på linjefag

Hvis den studerende ikke opfylder adgangskravene til optagelse på linjefag, kan der gives

adgang efter en individuel kompetencevurdering, hvis det vurderes, at den studerende har

kvalifikationer, der kan sidestilles med opfyldelse af adgangskravene, jf. BEK § 39, stk. 4.

Adgang til linjefaget musik forudsætter dokumentation for erfaring med musikudøvelse, jf.

BEK § 39, stk. 3. Den individuelle kompetencevurdering er en konkret og individuel vurde-

ring af den studerendes kvalifikationer.

Der henvises til studiekontoret på den enkelte afdeling for yderligere information om princip-

per og procedurer for individuel kompetencevurdering.

Professionsbachelorprojektet - samarbejde mellem fag og

praktik

Uddannelsen tilrettelægges således, at den studerende støttes i at nå målene for læringsudbytte

som beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsens bilag 10. Målene udtrykker, at den professio-

nelle lærer har kompetencer til at fungere i og udvikle en kompleks praksis.

Samarbejde mellem uddannelsens forskellige fag og praktikken er centralt. Progressionen er

forankret i faget praktik, men alle uddannelsens fag indgår i forpligtende samspil, således at

den studerende støttes bedst muligt i udvikling af lærerfaglig professionskompetence jf. oven-

stående bilag 10.

På 1. og 2. årgang sikres samarbejdet mellem praktikken og de obligatoriske linjefag gennem

det pædagogiske elements fokus på praktikken. Det pædagogiske element tilrettelægges i fæl-

lesskab af underviserne i linjefaget og i de pædagogiske fag.

På uddannelsens 3. og 4. studieår sikres samarbejdet mellem pædagogiske fag, linjefag og

praktikken gennem fagenes forpligtigelse til at medvirke ved forberedelse og efterbehandling

af praktikken.


Professionsbachelorprojektet og professionsprojekter

Uddannelsen afsluttes med udarbejdelse af et professionsbachelorprojekt, der giver adgang til

graden professionsbachelor (BEK. § 10, bilag 6 samt uddannelsens mål for læringsudbytte

BEK. bilag 10).

I professionsbachelorprojektet dokumenterer den studerende opnåelse af de samlede lærerfag-

lige kompetencer beskrevet i bilag 10.

Professionsbachelorprojektet forberedes gennem alle år i uddannelsen, dels i studiet af de en-

kelte fag, dels ved udarbejdelse af professionsprojekt på 1., 2. og 3. årgang.

Professionsprojekter

Arbejdet med professionsprojekter på 1., 2. og 3. årgang skal forberede den studerende på det

afsluttende professionsbachelorprojekt. Professionsprojekterne udarbejdes i tilknytning til

praktik, linjefag og det pædagogiske fagområde.

Et professionsprojekt dokumenterer den studerendes progression i forhold til opnåelse af

undersøgelses- og formidlingskompetencer. Se uddybende læringsmål for de enkelte årgange

nedenfor.

Praktikken er et centralt element i hvert års professionsprojekt. Gennem arbejdet med profes-

sionsprojekterne tilegner de studerende sig kompetencer til at sammentænke uddannelsens

forskellige fag i forhold til undervisning og udvikling af skolen.

Professionsprojekterne indgår som en del af grundlaget for institutionens indstilling til prak-

tikbedømmelsen (BEK § 53). Der henvises desuden til de enkelte uddannelsessteders vejled-

ning om praktik.

Mere konkret information om professionsprojekterne, herunder omfang og tidsfrister fremgår

af vejledninger fra det enkelte udbudssted.

Progression i forhold til undersøgelses- og formidlingskompetence

Progressionen i arbejdet med professionsprojekterne skal understøtte udviklingen af den stu-

derendes undersøgelses- og formidlingskompetence frem mod de kompetencemål, der er be-

skrevet i bekendtgørelsens bilag 6 om professionsbachelorprojektet.

Følgende læringsmål gælder for professionsprojekterne:

Læringsmål for undersøgelseskompetence i professionsprojektet

Mål efter 1. årgang - efter endt forløb:


- har den studerende viden om forskellige metoder til observation af undervisning

- kan den studerende observere undervisning systematisk samt bearbejde og analysere

data fra observationer i forhold til elever og læreres handlinger i undervisningen

.


- har den studerende viden om kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder

- kan den studerende indsamle empiri om undervisning gennem anvendelse af observa-

tion, kvantitative eller kvalitative metoder samt bearbejde og analysere de indsamlede

data i forhold til elevernes læring

- har den studerende viden om, hvordan der arbejdes systematisk med udvikling af un-

dervisning i skolen.


- har den studerende viden om dataindsamling gennem forskellige former for evaluering

og kvalitetssikring af skolens undervisning

- kan den studerende arbejde systematisk med at udvikle egen undervisning

- kan den studerende gennemføre en mindre undersøgelse i skolens praksis med be-

grundet valg af undersøgelsesmetode med udgangspunkt i enten en problemstilling fra

skolens udviklingsarbejde eller en selvvalgt problemstilling

Læringsmål for formidlingskompetence i professionsprojektet


- har den studerende fået viden om skriftlig professionsrelevant formidling

- kan den studerende formidle resultater af sit projekt i en skriftlig opgave (indledning,

problemformulering, teoretisk redegørelse, empiriredegørelse, analyse og vurdering

samt konklusion)

- kan den studerende formidle mundtligt samt give konstruktiv kritik på andres projek-

ter


- kan den studerende formidle resultater af sit projekt i en begrundet valgt professions-

relevant genre samt mundtligt med henblik på at indgå i en faglig dialog om projektets

forudsætninger, undersøgelse og perspektiver.

-


- kan den studerende mundtligt og skriftligt formidle lærerarbejdets særlige faglige, pæ-

dagogiske og relationelle kompleksiteter nuanceret og kritisk.


Undervisning og læring

Portfolio

Den enkelte studerende er ansvarlig for at produktioner, der er udarbejdet i studiet, opbevares

i en portfolio. Gennem portfolioen dokumenterer den studerende egen læring i fag, projekter i

og på tværs af fag, praktik og praksistilknytningforløb. Portfolioen placeres i Mit arkiv i den

studerendes Fronterrum. Ikke elektroniske produkter opbevares på anden vis og dokumenteres

ved foto eller film i portfolioen.

Portfolioen er et væsentligt element i den studerendes dokumentation for opfyldelse af delta-

gelsespligten jf. Uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 5 samt nedenfor i afsnittet om Delta-

gelses – og mødepligt. Det fremgår af underviserens semesterplan, hvilke produkter og ele-

menter i portfolioen, der indgår i dokumentation af deltagelse.

Portfolioen skal danne grundlag for udarbejdelse af opgaver til eksamen i fagene.

Mere konkret information om portfolio fremgår af vejledninger fra det enkelte udbudssted.

Studieprodukter

I forbindelse med planlægningen af undervisningen drøfter holdets undervisere og de stude-

rende relevante studieprodukter, der kan medvirke til, at den studerende kan tilrettelægge et

relevant og meningsfuldt studie i tilknytning til undervisningen.

Underviseren træffer i forlængelse af drøftelserne på holdet beslutning om studieprodukter.

Studieprodukterne beskrives i holdets semesterplan med konkrete angivelser af mål, indhold

og krav, herunder aftaler om omfang og evt. kobling til andre fag i uddannelsen.

Studieprodukter kan have flere former fx: skriftlige produktioner, andre konkrete fremstillin-

ger eller produkter, et mundtligt oplæg eller deltagelse i særlige delelementer af et studiefor-

løb. Et studieprodukt kan også have karakter af en aftalt vejledning, hvor den studerende og

underviser reflekterer den studerendes portfolio.

Studieprodukterne understøtter de studerendes selvstændige studie af faget. Arbejdet med

studieproduktet har til formål at fremme de studerendes læring og fordybelse i faget og danner

udgangspunkt for vejledning.

Studieprodukter udgør sammen med evt. mødepligt grundlag for de studerendes dokumentati-

on af deres deltagelse i studiet(Jf. BEK §§ 42 og 43). Se uddybende om deltagelsespligt i af-

snittet Deltagelses- og mødepligt på s. 16

Evaluering og dokumentation

Den studerendes portfolio, herunder de på holdet aftalte studieprodukter indgår i evaluerings-


grundlaget både for de studerendes evaluering af egen læring og for undervisernes løbende

evaluering af den studerendes indsats og udbytte af studiet.

Studie- og undervisningsformer

Undervisningen består af flerholdsundervisning (herunder forelæsninger), holdundervisning

og vejledning.

I undervisningen indgår oplæg fra underviserne og de studerende samt drøftelser i plenum og

på gruppebasis. I tilknytning til undervisningen arbejder de studerende med relevante opga-

ver, praktiske øvelser og/eller diverse materielle produkter såvel i tilknytning til undervis-

ningslektionerne som i den del af studiet, der er selvstudie.

Arbejdet med professionsprojekterne kobler undervisningen i linjefag, pædagogiske fag og

praktikken sammen med henblik på at opøve kompetencer til arbejdet med uddannelsens af-

sluttende professionsbachelorprojekt.

Den individuelle vejledning foregår i tilknytning til

den studerendes portfolio, udarbejdelse af studieprodukter og respons herpå

udarbejdelsen af og respons på de årlige professionsprojekter

andre studie- og prøverelaterede opgaver eller produkter.

En mere detaljeret beskrivelse af studie- og undervisningsformer fremgår af fagbeskrivelser-

ne.

Semesterplaner

Semesterplanerne er det centrale omdrejningspunkt for undervisningen og for formuleringen

af krav til de studerendes arbejde. Heri konkretiseres undervisningen og udmøntning af stu-

dieordningens bestemmelser i samarbejde mellem holdets undervisere og de studerende. En

semesterplan skal indeholde:

angivelse af den studerendes studieindsats og studieaktiviteter (institutionsbaseret -

selvstuderet)

litteraturliste

aftale om studieprodukter og deltagelsespligt

aftale om evt. andre produkter til portfolio

en undervisningsplan med angivelse af tid, sted og indhold for undervisning og vej-

ledning

en oversigt, der tydeligt angiver ressourcer til anvendelse i faget.

En overordnet semesterplan, der angiver undervisningens placering i semestret, skal foreligge

senest tre uger efter semesterstart. Den overordnede semesterplan kan udfyldes løbende med

ovennævnte detaljer, dog skal en detaljeret plan som minimum række 3 uger frem.

Semesterplanen skal til enhver tid være tilgængelig i holdets rum i Fronter. Semesterplanen

og ændringer heri tilgår uddannelseschefen.


Deltagelses- og mødepligt

Uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 5, om den studerendes deltagelses- og mødepligt i ud-

dannelsen, udmøntes på følgende måde:

Mødepligt

På uddannelsens 1. studieår er der mødepligt til undervisning og vejledning.

Mødepligten til undervisning omfatter den del af uddannelsen, hvor der er en underviser til

stede i forbindelse med en planlagt undervisnings- eller studieaktivitet.

Mødepligten til vejledning indebærer, at den studerende har pligt til at deltage i en planlagt

vejledning i forbindelse med selvstændige studieaktiviteter.

Den studerendes fremmøde registreres i en elektronisk protokol, der føres af underviseren.

Protokollen føres i direkte tilknytning til undervisning og vejledning. Protokollen skal være

tilgængelig således, at den studerende til hver en tid kan få en opdateret oversigt over sit

fremmøde.

Studieadministrationen udarbejder løbende en status over fremmødet.

De nærmere regler om meddelelse af sygdom eller anmodning om fri udmeldes på det enkelte

uddannelsessted.

Øvrig mødepligt

Der er mødepligt til praktik, til frivillige kurser og til sikkerhedskurser i fag, hvor dette ind-

går. Se uddybende i studieordningens afsnit om praktik og om de enkelte fag.

Deltagelsespligt

Den studerende har pligt til at deltage aktivt i uddannelsen. Den studerendes portfolio er vig-

tig i forbindelse med dokumentation af deltagelse.

I alle fag udarbejder underviseren efter drøftelse med de studerende en semesterplan. Det skal

fremgå af denne, hvordan den studerende tilgodeser bestemmelsen om pligt til at deltage i

uddannelsen i det enkelte fag.

Det præciseres, om produkter, der knytter sig til deltagelsespligten skal udarbejdes individuelt

eller i grupper.

Professionsprojekterne på 1., 2. og 3. årgang er også omfattet af deltagelsespligt.

Holdets undervisere følger den studerendes deltagelse i undervisningen, jævnfør ovenstående,

og meddeler studieadministrationen løbende for hvert studieår hvilke studerende, der ikke har

overholdt deltagelsespligten.


Manglende overholdelse af deltagelses- og mødepligt

Opfyldelse af deltagelsespligten er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen i de

enkelte fag og i praktikken.

Studerende, der registreres med et manglende fremmøde henholdsvis manglende deltagelse,

anmodes skriftligt om at angive årsagen til det manglende fremmøde henholdsvis manglende

deltagelse. Den studerende kan inddrage sin portfolio som dokumentation for deltagelse.

Studierektor eller en af ham bemyndiget person afgør herefter, om et manglende fremmøde

eller en manglende deltagelse kan kompenseres ved supplerende studier, herunder også om

det manglende fremmøde eller den manglende deltagelse er af en sådan art og af et sådant

omfang, at det samtidig giver anledning til en skriftlig advarsel.

Såfremt en studerende sidder en skriftlig advarsel overhørig, afgør studierektor eller en af

ham bemyndiget person efter en fornyet høring af den studerende, hvorvidt den studerende

kan indstille sig til prøve i det fag, hvor mødepligten henholdsvis deltagelsespligten ikke er

opfyldt.

En studerende, der gennem længere tid trods flere advarsler ikke lever op til ovenstående, kan

bortvises fra uddannelsen af studierektor.

Andre bestemmelser

Medbestemmelse

Læreruddannelserne på UCL sikrer de studerendes medindflydelse på og medansvar for ud-

dannelsens organisation, undervisningens indhold og tilrettelæggelse ved

at de studerendes repræsentanter deltager i arbejdet i råd og udvalg, som det fremgår

af det enkelte uddannelsessteds organisationsplan

at indhold og studie- og arbejdsformer er til stadig drøftelse mellem underviser(e) og

studerende

at der anvendes evalueringsformer, der sikrer, at de studerende til stadighed får mulig-

hed for at reflektere over og foretage justering af egen læring.

Særlige obligatoriske studieelementer i folkeskolens timeløse fag

I løbet af uddannelsen skal de studerende arbejde med folkeskolens timeløse fag (obligatori-

ske emner), jf. BEK § 13, stk. 2).

I forbindelse hermed vil der være følgende obligatoriske studieelementer i forløbet:


Færdselslære inklusive førstehjælp

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.

Identitet, mål samt CKF for disse obligatoriske studieelementer fremgår af BEK, bilag 7, der

indgår i Studieordning 2013 for fag, kurser m.m.

Konkrete tilbud om disse uddannelseselementer i UCL fremgår af stud.ucl.dk

Frivillig undervisning

Uddannelsesstedet udbyder en række kurser, som er frivillige for de studerende.

(BEK, kap. 7).

Skal-kurser

Der tilbydes såkaldte ”skal-kurser”, hvilket vil sige kurser, som uddannelsesstedet skal

oprette:

a. Kursus inden for det praktisk-musiske. Kursets omfang, indhold og specifikke tids-

mæssige placering er angivet i ved opslag i stud.ucl.dk.

b. Kursus i skrivning og retorik (for studerende, som ikke vælger linjefaget dansk). Kur-

set er placeret på 1. eller 2. årgang. Kursets omfang, indhold og specifikke tidsmæssi-

ge placering er angivet i ved opslag i stud.ucl.dk.

Skal-kurserne er beskrevet i BEK, bilag 7-9.

Kan-kurser

Desuden tilbydes ”kan-kurser”, hvilket er kurser, som uddannelsesstedet kan oprette, og som

sigter mod lærernes arbejdsområde.

Eksempler på sådanne kurser er voksenpædagogisk kursus, svømmelæreruddannelse, kor-

sang, sammenspil, filosofi og dramatik.

Det enkelte uddannelsessted fastlægger regler om oprettelse, indhold og omfang af kan-

kurserne.

Der henvises til stud.ucl.dk for de enkelte læreruddannelsessteder.

Der udstedes kursusbevis til de studerende, som har opfyldt deltagelsespligten, som den er

defineret i studieordningen for de enkelte kurser.

Forskningsresultater og innovation

Der henvises til BEK § 67.6 samt University College Lillebælts strategi for området, som er


beskrevet i Udviklingskontrakt for professionshøjskolen Lillebælt, se www.ucl.dk

http://www.ucl.dk/


Generelle bestemmelser

Adgangsbegrænsning

Eventuelle adgangsbegrænsninger på optagelse til linjefag ud over de i BEK nævnte fremgår

af stud.ucl.dk.

Meritoverførsel

Ved dokumentation for kvalifikationer, som svarer til dele af læreruddannelsen, og som er

erhvervet inden studiets start eller i forbindelse med internationale uddannelsesprogrammer

under studiet, kan studierektor godkende, at en studerende fritages for tilsvarende dele af læ-

reruddannelsen. Ansøgning om merit skal ske så tidligt som muligt og inden det semester,

hvor faget afsluttes.

Studerende, der fritages for linjefaget fysik/kemi og/eller linjefaget naturfag m. natur/teknik,

skal følge undervisningen i praktisk/eksperimentelt arbejde, herunder laboratorieindretning,

brandbekæmpelse og grundlæggende førstehjælp, jf. BEK, bilag 2, pkt. 2.1.3.1f, samt i labo-

ratoriesikkerhed, jf. pkt. 2.2.3.6

Studerende, der fritages for linjefaget idræt, skal følge undervisningen i at skabe sikkerhed i

undervisningen, herunder kendskab til forebyggelse af idrætsskader og til førstehjælp ved

idrætsskader, jf. BEK, bilag 3, pkt. 3.3.2f.

Studerende, der fritages for linjefaget materiel design, skal følge undervisningen i maskinsik-

kerhed i skolens faglokaler, jf. BEK, bilag 4, pkt. 8.3w.

Dele af uddannelsen gennemført ved én uddannelsesinstitution ækvivalerer de tilsvarende

uddannelseselementer gennemført ved en anden uddannelsesinstitution, jf. BEK § 59.

Der henvises i øvrigt til BEK § 60 og til Undervisningsministeriets oversigt over, hvad der er

meritgivende til meritlæreruddannelsen, der ved UCL også finder anvendelse ved den ordinæ-

re læreruddannelse.

It og medier

I læreruddannelsen på UCL styrker den studerende sine digitale kompetencer såvel til brug i

studiet som rettet mod professionen. Derfor integreres it og medier funktionelt på et højt ni-

veau i alle studie- og kommunikationsmæssige sammenhænge. It- og medieområdet udvikles

og reflekteres løbende i de enkelte fag.

Lærings- og kommunikationsplatforme

Den studerende er ansvarlig for at tilegne sig færdigheder i at bruge stud.ucl.dk, Fronter og

Outlook som lærings- og kommunikationsplatforme. Det indebærer, at den studerende


holder sig orienteret om informationer fra uddannelsesstedet

bruger materiale, der er distribueret via læringsplatformene

anvender interne og eksterne databaser, som er relevante i studiet

deltager i netbaseret kommunikation og virtuelle kollaborative og vidensskabende læ-

reprocesser på Fronter i de faglige rum, der er relevante.

Præsentationsværktøjer, programmer og digitale læremidler

I løbet af uddannelsen skal den studerende

tilegne sig grundlæggende indsigter og færdigheder til reflekteret at vælge og bruge

digitale præsentationsværktøjer og -programmer, der er relevante i forhold til studiet

og professionen

opnå færdigheder i at vurdere digitale læremidler

i sine fag producere et fagligt og didaktisk reflekteret læremiddel, der i væsentlig grad

integrerer it og medier.

Internationalisering

Læreruddannelserne på UCL styrker den internationale dimension ved at studerende, ledelse,

undervisere og teknisk/administrativt personale udvikler og opretholder et internationalt miljø

og at undervisnings-/studieophold ved udenlandske partnerinstitutioner bliver en integreret

del af læreruddannelsens samlede kompetenceudvikling. Undervisere medvirker ved under-

visningsvirksomhed på partnerinstitutioner og deltagelse i internationale arbejdsgrupper og

faglige konferencer.

Læreruddannelsen samarbejder med et alsidigt udvalg af faste partnerinstitutioner gennem

udnyttelse af internationale programmer som f.eks. Comenius og NORDPLUS.

Undervisningens indhold

På uddannelsen arbejdes med internationale og interkulturelle emner i alle uddannelsens fag,

jf. BEK § 13, stk. 1, 2, og det internationale element indgår i studieordningsbeskrivelserne for

de enkelte fag, herunder praktik.

Undervisningen kvalificeres ved brug af gæsteundervisere fra vores internationale netværk

som en integreret del af rammeplanerne.

Læreruddannelsen tilbyder studieforløb/kurser på engelsk med udenlandske gæstelærere. Stu-

dieforløbene/kurserne lægger speciel vægt på internationalisering, komparativ pædagogik og

interkulturel kompetence og tilbydes egne og udenlandske studerende.

Studerende har mulighed for at indgå i internationale udviklingsprojekter.


Studieophold

Der etableres strukturelle rammer, så alle studerende får mulighed for et studieophold ved en

udenlandsk læreruddannelsesinstitution, jf. BEK § 37, stk. 2, og der arbejdes videre med at

kvalificere undervisnings-/studieophold ved udenlandske partnerinstitutioner.

Før studieopholdet indgås en aftale mellem den studerende, den udenlandske partnerskabsin-

stitution om studieopholdets indhold og dokumentationskravet. Ligeledes aftales hvilke fag-

elementer / produkter opholdet meriterer.

Tilrettelæggelsen sikrer at studerende har mulighed for en praktikperiode ved en udenlandsk

skole, jf. BEK § 8.

Udenlandske studerende

De udenlandske studerende tilknyttes særlige hold eller tilknyttes relevante hold på lærerud-

dannelsen. De udenlandske studerende tilbydes derudover kurser på engelsk med udenlandske

gæstelærere som undervisere. Disse kurser lægger speciel vægt på internationalisering, kom-

parativ pædagogik og interkulturel kompetence.

Studievejledning

Det er studievejledningens opgave at vejlede og rådgive studerende og derudover at varetage

en række studieadministrative opgaver.

I vejledningstilbuddet til den studerende indgår orientering om

den studerendes muligheder for valg af linjefag

den studerendes muligheder for faglig supplering for adgang til linjefag

den studerendes muligheder for sammensætning af linjefag i relation til beskæftigelsen

i folkeskolen

den studerendes muligheder for at få støtte til studiet økonomisk, psykologisk og stu-

dieteknisk

meriteringsmuligheder, evt. orlov og skift af uddannelsesinstitution

efter- og videreuddannelsesmuligheder.

Studievejlederen

giver tilbud om individuelle, personlige samtaler, der kan foregå telefonisk, ved

fremmøde eller via mail

tilrettelægger – evt. i samarbejde med ledelsen – internt og eksternt rettede informati-

onsmøder, hvor der orienteres om læreruddannelsen samt videreuddannelses- og karri-

eremuligheder

varetager brobygningsarrangementer

holder kontakt til områdets Studievalg, Studentervejledning og Studenterrådgivning


vedligeholder og udvikler informationsmaterialer vedrørende læreruddannelsen

kan inddrages i forbindelse med den studerendes evt. problemer med at opfylde delta-

gelses- og mødepligten, jf. BEK § 42.

Kontakt til studievejledningen foregår ved henvendelse på studiekontoret på det enkelte ud-

dannelsessted.

Studenterrådgivning

Studenterrådgivningen er et tilbud om rådgivning fra studerende til studerende. Studenterråd-

givningen samarbejder med studievejlederen om at rådgive studerende om studiemæssige

forhold.

Den enkelte studerende har med studenterrådgivningen som samtalepartner mulighed for at

drøfte og diskutere generelle studiemæssige forhold, der måtte rejse sig i løbet af studiet.

Tværprofessionelt element

I henhold til BEK § 20 skal der i uddannelsen indgå et tværprofessionelt element for at sikre,

at den studerende med udgangspunkt i sin lærerfaglige identitet opnår indsigt i andre relevan-

te uddannelser og forståelse for berøringsfladerne mellem og grænserne for egen og andres

profession ved løsningen af konkrete arbejdsopgaver.

Uddannelseselementet gennemføres på 2. studieår som et fælles forløb på tværs af grundud-

dannelserne i UCL. På læreruddannelsen i Jelling gennemføres tillige et forløb på 3. og 4.

årgang. Der er deltagelsespligt i forbindelse med det tværprofessionelle element.

Prøver

Regelgrundlag

Eksamen i læreruddannelsen gennemføres i overensstemmelse med Bekendtgørelse om ud-

dannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen af 01/06/2011 (BEK). Prøver er

beskrevet i kap. 6.

Læreruddannelsen er desuden omfattet af Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervs-

rettede uddannelser BEK nr. 1016 af 24/08/2010 (Prøvebekendtgørelsen). Endvidere gælder

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse af 20/03/2007 (”Karakterbekendtgø-

relsen”).


Interne prøver

I henhold til BEK § 45 afholdes der interne prøver ved afslutning af fællesforløbene i dansk

og matematik og ved afslutning af førstedelen af linjefaget engelsk.

De interne prøver ved afslutningen af fællesforløbene i linjefagene dansk, matematik og en-

gelsk er på UCL individuelle og skriftlige.

Ved interne prøver efter fællesforløbene i linjefagene gives bedømmelsen Bestået eller Ikke-

bestået.

Intern eller ekstern prøve: almen didaktik, psykologi og pædagogik

De pædagogiske fag almen didaktik, psykologi og pædagogik afsluttes efter bekendtgørelsen

med en intern eller ekstern prøve, jf. BEK § 46.

Ved bedømmelsen af begge former for prøver gives karakter efter 7-trinsskalaen, jf. BEK §

51.

Afgørelse om intern eller ekstern prøve træffes ved lodtrækning. Studierektor gennemfører

lodtrækningen forud for optag af en årgang således, at det afgøres om prøven i det enkelte fag

er intern eller ekstern. Lodtrækningen gennemføres i overværelse af formænd for lærerrådene

i Jelling og på Fyn.

Prøveterminer

Prøver gennemføres i maj – juni måned. Den konkrete eksamensplan offentliggøres på det

enkelte uddannelsessted i forårssemestret.

Omprøver afholdes i august.

Af hensyn til gennemførelse af eksamen kan alle ugens dage bringes i anvendelse.

Prøver for enkelte studerende kan afholdes uden for den normale prøvetermin.

Bekræftelse af tilmelding til fag og prøver samt framelding fra prøver

Den studerende skal bekræfte sin tilmelding til fagene i det pågældende studieår senest 15. sep-

tember. Bekræftelsen foregår ved aflevering af blanketten hertil til studiekontoret senest 15. sep-

tember. Den studerende på 1. årgang er dog automatisk tilmeldt fagene og prøverne på 1. årgang.

Når en studerende har bekræftet sin tilmelding til et fag, er den studerende automatisk tilmeldt

prøven i det pågældende fag i den ordinære prøvetermin.(Prøvebekendtgørelsen § 5 stk. 1).

Inden udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende for at kunne gå videre i

studiet deltage i prøverne, som ifølge studieordningen er placeret ved afslutningen af 2. seme-

ster.


Fristen for rettidig framelding fra prøver, der finder sted i december, er 1. november. Fristen

for rettidig framelding fra prøver, der finder sted i maj eller juni, er 1. marts. Fristen for retti-

dig framelding fra prøver i august er 1. august. Hvis framelding ikke sker rettidigt, har den

studerende brugt 1 af de 3 prøveforsøg.

Studierektor kan dispensere fra frameldingsfristerne, når der foreligger usædvanlige forhold (jf.

Prøvebekendtgørelsen § 5, stk. 3), og reglen gælder ikke, hvis den studerende forhindres i at del-

tage i prøven pga. sygdom og i forbindelse med sygemeldingen/frameldingen til studiekontoret

fremsender lægeerklæring som dokumentation for sygdommen (jf. Prøvebekendtgørelsen § 5, stk.

2). Udgifterne til lægeattest afholdes af den studerende.

Genindstilling til prøver

Den studerende er i henhold til Prøvebekendtgørelsen automatisk genindstillet til prøve i et

fag 2 gange, hvis vedkommende ikke har gennemført eller bestået en prøve. Hvis en stude-

rende ikke har gennemført eller bestået prøven, er den studerende automatisk genindstillet til

prøven i den førstkommende prøvetermin (august og maj-juni), hvor der afholdes prøve i det

pågældende fag. Læreruddannelsen på UCL afholder reeksamen i samtlige fag i prøvetermi-

nerne august og maj-juni. Hvis den studerende ikke framelder sig reeksamen rettidigt har den

studerende brugt et prøveforsøg.

Ved genindstilling til prøver i august skal den studerende senest 1. august aflevere de godkendte

produkter, der ifølge de enkelte fags prøvebestemmelser danner grundlag for lodtrækningen til

mundtlige prøver. Ved mundtlige prøver med lodtrækning skal der foretages en ny lodtrækning

ved genindstilling. Lodtrækningen skal ved prøver i august finde sted senest 1. august. Tidspunk-

terne for prøverne i august – herunder tidspunkter for udarbejdelse af opgaver efter lodtrækning i

forbindelse med mundtlige prøver - fastlægges i reeksamensplanen. Den studerende skal være

opmærksom på, at sådanne opgaver kan kræves udarbejdet primo august. Ved genindstilling i

maj–juni gælder de ordinære tidsfrister.

Den studerende kan højst indstille sig 3 gange til en prøve. Dispensation til yderligere prøve-

indstillinger kan kun gives, hvis studierektor finder det begrundet i usædvanlige forhold.

Manglende studieegnethed er ikke usædvanlige forhold, jf. Prøvebekendtgørelsen § 6, stk. 4.

Prøver, som ifølge studieordningen er placeret ved afslutningen af 2. semester, skal være be-

stået inden udgangen af 4. semester efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte ud-

dannelsen.

Sygeeksamen

Der afholdes sygeeksamen for studerende, der ikke har været i stand til at deltage i en planlagt

prøve på grund af sygdom eller graviditet.

Sygdom/graviditet skal dokumenteres ved lægeattest, som skal være afleveret på studie-

kontoret inden prøvens påbegyndelse eller umiddelbart derefter. I så fald annulleres den på-

gældende prøveindstilling. Udgifterne til lægeattest afholdes af den studerende.


Sygeeksamen afholdes normalt i august, men kan afholdes tidligere i samme prøvetermin,

hvis det er praktisk muligt, jf. Prøvebekendtgørelsen § 7, stk. 1.

Afleveringsfrister for skriftlige opgaver i forbindelse med en mundtlig prøve

Tidsfrist for aflevering af bacheloropgaven fremgår af lokale udmeldinger i Jelling og

på Fyn.

Tidsfrist for aflevering af skriftlige opgaver i forbindelse med mundtlige prøver frem-

går af lokale udmeldinger i Jelling og på Fyn. Den studerende og underviser kan aftale

vejledning frem til afleveringstidspunktet.

Hvor de skriftlige opgavers omfang er angivet i antal sider, gælder:

1 side svarer til 2.600 tegn med mellemrum.

Prøveformer

Centralt stillede skriftlige prøver følger Uddannelsesministeriets bestemmelser og procedurer.

Til bedømmelse ved den skriftlige prøve må den studerende udelukkende aflevere resultater,

der er produceret under prøven. Tekster mv. produceret under forberedelsestiden eller i løbet

af uddannelsen af den studerende selv eller i samarbejde med andre skal angives som kilde-

materiale.

Nærmere bestemmelser vedr. de interne skriftlige prøver i linjefagene dansk, matematik og

engelsk er fastlagt i studieordningerne for de pågældende fag.

Mundtlige prøver følger bestemmelser fastlagt i studieordningen for de enkelte fag inden for

følgende rammer:

Skriftlige opgaver, der danner udgangspunkt for mundtlige prøver, men ikke indgår i bedøm-

melsen, må højst have et omfang på 5 sider à 2.600 tegn med mellemrum eksl. forside, ind-

holdsfortegnelse og litteraturliste, eller et samlet omfang på højst 13.000 tegn med mellem-

rum. En opgave, der går ud over det anførte sidetal, kan afvises.

Omfanget af skriftlige opgaver, der danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, og som

indgår i bedømmelsen, fremgår af prøvebestemmelserne for de pågældende fag. En opgave,

der går ud over det anførte sidetal, kan afvises.

På opgaver, der danner udgangspunkt for mundtlige prøver, skal det totale antal tegn med

anføres mellemrum på forsiden.

Det fremgår af studieordningens prøvebestemmelser i de enkelte fag, hvordan de temaer, der

danner baggrund for prøven, og den studerendes behandling af dem kan danne udgangspunkt

for en prøve, hvor eksaminator og censor kan inddrage alle det pågældende fags kompeten-

cemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, jf. BEK § 49, stk. 1.


Efter uddannelsesstedets nærmere bestemmelser udarbejder det enkelte holds underviser(e) en

oversigt over anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale til brug for eksaminanderne

og til orientering for censor. Oversigten er samtidig en dokumentation i forhold til uddannel-

sesstedets kvalitetssikring af uddannelsen. Oversigten afleveres til studiekontoret senest d. 15.

april og medsendes til censor.

Særlige prøvevilkår, jf. Prøvebekendtgørelsen § 18

Eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eksaminander med tilsvarende

vanskeligheder samt eksaminander med et andet modersmål end dansk tilbydes prøve på sær-

lige prøvevilkår, når seminariet vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne eksa-

minander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker

en ændring af prøvens niveau. Eksaminander, der ønsker at benytte dette tilbud om særlige

prøvevilkår og mener sig berettiget hertil, skal senest 1. april/senest 1. november i eksamens-

semestret indsende en skriftlig ansøgning herom til studiekontoret. Ansøgningen skal inde-

holde begrundelsen for ansøgningen, oplysning om, hvordan eksaminanden kan dokumentere

behovet for særlige prøvevilkår samt oplysning om, hvilke særlige prøvevilkår, der ansøges

om.

Sameksamen

I henhold til BEK § 49, stk. 4 kan sameksamen mellem to fag afholdes på grundlag af et inte-

greret studieforløb, idet bedømmelsen foretages for hvert fag for sig. Da tilrettelæggelsen af

læreruddannelsen på UCL ikke inkluderer integrerede studieforløb, er der ikke sameksamen.

Professionsbachelorprojektet

Vedr. prøven i professionsbachelorprojektet henvises til prøvebestemmelserne i studieordnin-

gen for professionsbachelorprojektet.

Eksaminander, der kan dokumentere en relevant, specifik funktionsnedsættelse i forbindelse

med formulerings- og staveevne, kan søge dispensation fra kravet om, at der også skal lægges

vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne. Studerende, der kan dokumentere en

sådan funktionsnedsættelse og ønsker at benytte muligheden for dispensation, skal indsende

en skriftlig begrundet ansøgning herom vedlagt gyldig dokumentation til studiekontoret senest

1. april.

Eksaminations- og bedømmelsestider

Eksterne skriftlige prøver: Varigheden fastsættes af Undervisningsministeriet, jf. BEK § 48,

stk. 2.

Mundtlige og praktiske prøver:

Linjefag, eksterne prøver: 45 minutter.

Prøven i professionsbachelorprojektet: 45 minutter.

Fællesfag: 30 minutter.


Den angivne tid pr. eksaminand omfatter også tid til bedømmelse. I enkelte linjefag kan der

indgå en praktisk prøve.

Afholdelse af prøver

Studierektor forestår prøvernes afholdelse i overensstemmelse med reglerne i de relevante

bekendtgørelser og tilsvarende overordnede bestemmelser.

Studierektor sørger for, at de studerende forud for hver prøvetermin får mulighed for at gøre

sig bekendt med uddannelsesstedets bestemmelser for prøvernes afholdelse.

I god tid før prøven orienterer underviserne de studerende om fagets prøvebestemmelser og

hvilke mål og krav, der er væsentlige for prøverne i de enkelte fag. I god tid før prøven giver

institutionen de studerende en generel orientering om vilkår for og afvikling af prøverne. Det

er de studerendes eget ansvar at gøre sig bekendt med ovennævnte bestemmelser.

Afløsning

I henhold til fagbeskrivelserne kan der i de enkelte fag udarbejdes afløsningsopgaver (skriftli-

ge eller praktiske) for dele af fagets indhold. Endvidere kan dele af et fag efter nærmere be-

stemmelser i fagets studieordning afløses ved obligatorisk deltagelse i bestemte laboratorie-

øvelser eller kursusforløb. Afløsning kræver godkendelse af underviserne i de respektive fag.

Hvis indhold og arbejdsformer i øvrigt begrunder det, kan elementer/emner i fagene afløses

ved deltagelse i undervisningen. Ansøgning herom stiles i hvert enkelt tilfælde til studierek-

tor.

Afløsning kan højst omfatte 15 % af et fag og skal være godkendt af underviseren senest 1.

maj.

Klager

Klagereglerne vedr. prøver fremgår af Prøvebekendtgørelsen kap. 10 og 11, § 43-55. Stude-

rende, der ønsker at klage i forbindelse med en prøve, henvender sig til studierektor, der råd-

giver om det videre forløb af klagesagen. Vælger den studerende at klage, skal klagen, der

skal være skriftlig og begrundet, indgives til studierektor umiddelbart og senest 2 uger efter,

at resultatet af den pågældende prøve er bekendtgjort på sædvanlig måde.

Klagereglerne vedrørende praktikbedømmelse fremgår af BEK § 64, stk. 2.

Lydoptagelser af egen mundtlig prøve

Af Prøvebekendtgørelsen fremgår, at den studerende har ret til at ”foretage lydoptagelse af sin

egen mundtlige prøve”.


Denne lydoptagelse er til privat brug og må af hensyn til de øvrige deltagere i prøven ikke

offentliggøres. Den studerende foretager lydoptagelsen på eget udstyr og er selv ansvarlig for,

at udstyret fungerer, og at optagelsen kan foregå på en måde, så den ikke virker forstyrrende

på prøveforløbet og ikke forhindrer, at prøven kan starte rettidigt.

Hvis der skal foretages lydoptagelse, orienterer den studerende studieadministrationen senest

en uge før, prøven afholdes. Studieadministrationen orienterer eksaminator og censor om, at

der vil blive foretaget lydoptagelse.

Foretager den studerende en lydoptagelse, sørger eksaminator for, at der også foretages lydop-

tagelse af prøven af uddannelsesstedet. Ansvaret for denne lydoptagelse og udstyrets funktion

påhviler institutionen. Efter eksaminationen får den studerende udleveret en kopi af uddannel-

sesstedets lydoptagelse. Uddannelsesstedets kopi af lydoptagelsen opbevares af studieadmini-

strationen.

Når der foretages lydoptagelse, skal eksaminator ved starten af prøven nævne, hvilken prøve

der er tale om og datoen for optagelsen.

Anvendelse af it ved skriftlige prøver

Anvendelse af it ved skriftlige prøver er tilladt, og det er efter Undervisningsministeriets be-

stemmelse i nogle fag nødvendigt at bruge it for at få adgang til forberedelsesmaterialet til

prøven og for at besvare opgaverne under selve prøveforløbet.

Den studerende medbringer egen pc og printer til den skriftlige prøve, herunder usb stik, kab-

ler og printerblæk. Desuden medbringes høretelefoner, når forberedelsesmaterialet udleveres

på cd.

Alle programmer, opslagsværker, data mv. er tilladt på maskinerne, medmindre eventuelle

restriktioner er meddelt ved opslag fra uddannelsesstedet med et varsel på mindst én uge in-

den den skriftlige prøve. Den studerende er selv ansvarlig for at have installeret de program-

mer, der er nødvendige for at kunne benytte forberedelsesmaterialet og prøvematerialet, samt

afprøve dem.

Den studerende skal kontrollere de tekniske specifikationer vedrørende dette materiale på

undervisningsministeriets hjemmeside.

Den studerende er selv ansvarlig for at opsætte udstyr og afprøve dette. Det skal være afsluttet

senest et kvarter før prøvens påbegyndelse.

Uddannelsesstedet påtager sig ikke ansvar i forsikringsspørgsmål angående tyveri, hærværk

og anden skade på de studerendes it udstyr.

Uddannelsesstedet påtager sig intet ansvar for tekniske fejl, strømsvigt o.l. I tilfælde af afbrud

i den skriftlige prøve som følge heraf kan der normalt ikke ske forlængelse af prøvetiden, og


den studerende må være indstillet på at fortsætte besvarelsen ved at skrive i hånden.

Det er under prøvens afvikling ikke tilladt at kommunikere elektronisk i og uden for prøvelo-

kalet. Det er desuden ikke tilladt at koble computeren på internettet under prøven, medmindre

tilladelse hertil udtrykkeligt fremgår af prøvematerialet. Overtrædelser heraf behandles efter

bestemmelserne i henhold til Prøvebekendtgørelsen, § 19.

Den studerendes navn, studienummer, fag og uddannelsessted skal påføres hvert ark i den

skriftlige besvarelse, der desuden skal være forsynet med sidenummer og samlet sidetal.

Det er den studerendes eget ansvar under afviklingen af prøven at foretage de nødvendige

sikkerhedsmæssige lagringer af tekst, data mv., samt printe besvarelsen på egen medbragte

printer inden prøvens afslutning. Den studerende bestemmer selv hvornår og hvor ofte, der

skal printes ud undervejs i prøveforløbet. It-udstyret må først pakkes sammen og tages ud af

prøvelokalet efter prøvens afslutning.

Dispensation fra studieordningen

Når ganske særlige grunde taler herfor, kan studierektor dispensere fra studieordningsregler,

der alene er fastsat af institutionen.

Overgangsregler og ikrafttræden

Studieordning 2011 træder i kraft pr. 1.08.2011 for studerende, der er påbegyndt uddannelsen

1.08.2007 eller senere.

Documents

Studieordning 2012 - i.ucl.dk · Studieordning 2012 – Læreruddannelsen – University College Lillebælt side 4 d) kan forholde sig til skolens dannelsesopgave over for eleven