Kanalbyen ved Lillebælt - Udviklingsplan for FredericiaC

Kanalbyen ved lillebltUdviklingsplan for FredericiaC

Kanalbyen ved lillebltUdviklingsplan for FredericiaC

FredericiaCDecember 2012

FredericiaC bygger p visionen mod til at ville

1. Forord 9

2. Resum 10 3. I hjertet af Trekantomrdet med direkte adgang til Lilleblt 17

3.1 Fra industri til moderne bydel 17

4. Visionen 214.1 Visionspunkter 21

5. Helhedsgrebet 255.1 Kanalby som regional attraktor 255.2 Midlertidige aktiviteter og medejerskab som katalysatorer for byudviklingen 275.3 By(del)en for alle 27

6. Den Fysiske Plan 296.1 Renssancebyen 296.2 Den maritime by 296.3 Karolinelunden 306.4 Den blandede by 316.5 Forskelligartede bykvarterer 326.6 Bebyggelse - skala, bygningstyper

og arkitektur 416.7 Byrum 476.8 Trafiksystemet 53

7. Strategier 637.1 Strategi for by og livskvalitet 637.2 Strategi for aktiv deltagelse i

byudviklingen 647.3 Strategi for medejerskaber 65

7.4 Strategiske drivere/katalysatorer for byudviklingen 67

7.5 Strategi for midlertidige aktiviteter 68

8. Bredygtighed 718.1 Social bredygtighed 718.2 Sundhedsmssig bredygtighed 728.3 konomisk bredygtighed 738.4 Milj- og energimssig bredygtighed 73

9. Etape- og tidsplan 79

FredericiaC - Udviklingsplan 7

indholdKolofon:

Kanalbyen ved LillebltUdviklingsplan for FredericiaCEr udarbejdet af FredericiaC P/S i samarbejde med flgende rdgivere:

KCAP Architects&Planners i samarbejde med Vandkunsten A/S

Specialrdgivere:Finansiering og konomi: FaktonTeknisk rdgivning og planlgning: Rambll A/SBystrategiske processer: ArupEnergi: Esbensen A/S Jordforurening og geologi: Grontmij A/SDetailhandel: ICP A/S, Institut for Center-PlanlgningBredygtighed: Marianne RamlauLayout, grafik og visualiseringer: KCAP Architects&Planners (www.kcap.eu) og Vandkunsten A/S

Idoplg: Adept aps m.fl.

Illustrationer: KCAP Architects&Planners og Vandkunsten A/S

Fotos:Fotoco, FredericiaC og Fredericia Kommune

Publikationen kan downloades og kopieres fra www.FredericiaC.dk

Kontaktpersoner:Projektdirektr, Jens Christensen, Tlf. 30 57 82 77, Email: [email protected], Helle Neigaard, Tlf. 30 57 88 64, Email: [email protected]

Forsidebillede: Illustration, der viser, hvordan den nye by kan komme til at se ud.

Bagsidebillede:Udsigt over Lilleblt fra FredericiaC.


1. FORORd

FredericiaC er et markant og ambitist byudviklings-projekt mellem Fredericias historiske bymidte og by-ens centrale havnefront ud til Lilleblt. Det ca. 20 ha store omrde vil blive udviklet og udbygget over de nste 20-25 r. Fuldt udbygget vil omrdet kunne rumme ca. 1.000 boliger og ca. 2.800 arbejdsplad-ser.

Bestyrelsen for FredericiaC igangsatte i september 2011 udarbejdelsen af denne udviklingsplan. Udvik-lingsplanen er blevet til gennem en bearbejdning af forslag fra en forudgende konkurrenceproces gen-nemfrt i tt samspil med og respekt for Fredericia by samt i dialog og drftelse med byens borgere og interessenter.

Udviklingsplanen er styringsredskabet til indfrielsen af de unikke potentialer, som FredericiaC har for at blive en enestende, spndende og levende ny by-del. Med Lilleblt lige uden for dren har omrdet direkte adgang til vandet og er tt p den eksiste-rende by med god adgang til regionens infrastruk-tur. Bydelen vil ligeledes kunne tilbyde smukke og rekreative byrum, attraktive boliger, arbejdspladser og indkbsmiljer samt kulturliv. Endelig skal Frede-riciaC udvikles ud fra hje mlstninger om bre-dygtighed og hndtere blandt andet klimaudfordrin-ger uden at give kb p kvaliteten. Udviklingsplanen rummer en fysisk plan og strategier, der har fokus p, hvordan byudviklingen kan blive understttet og aktiveret af mulige katalysatorer.

Udviklingsplanen tager afst i den vision Frederi-cia Kommune og Realdania By har lagt til grund for partnerskabet FredericiaC.

Den fysiske plan binder den nye bydel sammen og forbinder den med den historiske fstningsby. Pla-nen beskftiger sig med den konkrete bebyggel-se, byrum med kanaler, grnne og bl strukturer og infrastruktur. Denne del af udviklingsplanen udgr grundlaget for myndighedernes arbejde med plan-lgningen i form af kommuneplantillg og lokal-plan.

Den strategiske del af udviklingsplanen beskriver en rkke strategier og aktiviteter, der kan blive kataly-satorer for den fremtidige udvikling af FredericiaC. De skal vre med til at sikre realisering af mlet om at skabe en radikal, positiv og synlig transfor-mation af Fredericia samt understtte igangst-ning af grundsalget og udviklingen af FredericiaC Trekantomrdets nye, attraktive lokaliseringsmu-ligheder. Udviklingsplanen skaber rammerne for etapevis salg af byggegrunde samt bygge- og an-lgsaktiviteterne efter tilvejebringelse af det nd-vendige plangrundlag og myndighedsbehandling.

For at kunne optage eventuelle ndringer, der vil ske undervejs i perioden, er planen desuden langsig-tet og skal derfor ogs vre rummelig, fleksibel og robust. Udviklingsplanen tjener samtidig det forml, at kommunikere projektets intentioner til omverde-nen, herunder ikke mindst til potentielle investorer. Det er vores hb, at planen vil vre med til at fast-holde og udvikle den positive interesse for Frederi-ciaC projektet, som vi hidtil har oplevet.

Med FredericiaC har Trekantomrdet fet en ny di-mension i konkurrencen med hovedstaden.

Forslaget til udviklingsplan har i perioden fra august til ultimo oktober 2012 vret prsenteret for byens borgere og interessenter ved informationsmder med dialog om planen. Der er modtaget 18 skriftlige indlg med kommentarer og ideer til planen, som bestyrelsen har vurderet. Der har vret bred opbak-ning til planens hovedgreb, herunder forslaget om at etablere kanaler og fastholdelse af sigtelinjer i ga-derne til Lilleblt.

Der er indkommet gode ideer og kommentarer, her-under om vigtigheden af sammenhng med den eksisterende by, bebyggelsens hjdeforhold med fortsat udsigt til Lilleblt fra voldkronen, opmrk-somhed om trafik- og miljforhold, hensyntagen til naboer i detailplanlgning og ved byggeri, mulig-hed for anlb af krydstogtskibe mm. Bestyrelsen har vurderet, at forslag og bemrkninger ikke giver an-ledning til egentlige ndringer af teksten i planen, men skal inddrages i det videre arbejde med de en-kelte etaper og realisering af byggeriet.

Den vedtagne udviklingsplan er en ramme for byud-viklingen, der vil blive realiseret i dialog med investo-rer, interessenter og brugere over de nste 20-25 r. Det m derfor forventes, at planen bliver justeret og ndret undervejs som udviklingen skrider frem og med myndighedernes godkendelse.

Carsten Koch Bestyrelsesformand

ca. 20 hektarca. 265.000 m2 bygningsarealca. 1.000 boliger ca. 2.800 arbejdspladser 1

Karolinelunden

Kastellet

Lilleblt

Lilleblt

Sdr. Voldgade-

kvarteret

Havn

Bymidten

Volden

Gl. Havn

Omrdet idagFredericiaC - Udviklingsplan10

2. Resume

FredericiaCs attraktive beliggenhed mellem den hi-storiske fstningsby og den fantastiske udsigt til Lil-leblt gr omrdet til et unikt areal for moderne by-udvikling. Dette understttes af Fredericias centrale placering i hjertet af Trekantomrdet, der er t af de vigtigste vkstcentre i Danmark.

Udviklingsplanen beskriver, hvordan udviklingen af FredericiaC over de kommende 20 til 25 r tnkes gennemfrt og er baseret p resultatet af en inter-national parallelkonkurrence afholdt i 2011.

Visionen for FredericiaC er at skabe en attraktiv og moderne bydel, der bner Fredericia mod Lilleblt og samtidig respekterer Fredericias unikke historie.

Visionen er konkretiseret i fem underliggende visi-onspunkter for udviklingen af omrdet:

Historien, den moderne bybygning og arkitektur mdes og skaber nytnkning.

By- og livskvalitet og udviklingsmuligheder gr hnd i hnd.

Byens borgere og aktrer deltager aktivt i by-udviklingen.

Fredericia bliver katalysator for Trekantomr-dets udvikling i konkurrence med hovedstads-omrdet.

Bredygtighed, bde mht. konomi, milj, so-cialt- og sundhedsmssigt, indgr i planlg-ning og lsninger.

Udviklingsplanen omstter med sit helhedsgreb de fem visionspunkter til en sammenhngende fysisk struktur for bydelen, der binder den nye bydel sam-men med den unikke fstningsby Fredericia - bde ved at viderefre den eksisterende gridstruktur, re-spektere byens skala og nyfortolke dens arkitektur og ved at koble bydelen til byens og den regionale infrastruktur.

Det fysiske hovedgreb bestr i etablering af kanaler, som bner omrdet mod Lilleblt og bringer van-det helt ind i byen, som det var tnkt i den histo-riske byplan fra 1677, hvilket i sig selv vil gre Fre-dericiaC til en regional attraktion. Derudover bestr udviklingsplanens hovedgreb af en rkke strategier, der skal understtte gennemfrelse og realisering af udviklingsplanen og de visioner, der ligger til grund for denne. 2

Hvad er FredericiaC?

FredericiaC P/S er et partnerselskab mellem Fredericia

Kommune og Realdania By, der har til forml at udvikle

den nye bydel af samme navn.

Fredericia Kommune ejer 25 procent og Realdania By ejer

75 procent af selskabet.

Selskabet har en bestyrelse med fem medlemmer:

Bestyrelsesformand: Direktr Carsten Koch

Borgmester Thomas Banke, Fredericia Kommune

2. viceborgmester Uffe Steiner Jensen, Fredericia

Kommune

Direktr Mette Lis Andersen, Realdania By

Projektdirektr Ole Bach, Realdania By

FredericiaC - Udviklingsplan12 FredericiaC - Udviklingsplan 13

Nrhed og adgang til vandet giver mulighed for

forskellige aktiviteter

Fiskeri er populrt langs kajen mod Lilleblt

og vil fortsat vre muligt i den nye bydel

Kajakpolo i Gl. Havn er populrt bde for

deltagere og tilskuere

Byens lige gader fres videre ned i den nye bydel, s udsigten mod vandet fra gaderne bevares

den fysiske plan

danner rammen om en moderne, urban og va-rieret bydel, som bliver en naturlig udvidelse af den eksisterende by, der respekterer byens hi-storie, bl.a. ved at viderefre sigtelinjerne til den enestende udsigt til Lilleblt,

udlgger tre kanaler og gader i en retlinet kar-restruktur i omrdet st for Gl. Havn,

rummer et detailhandelsomrde langs stsi-den af Gl. Havn med forbindelse til J.B. Nielsens Plads og den eksisterende detailhandel i bymid-ten,

udbygger omrdet vest for Gl. Havn med bebyg-gelse der i skala og udformning passer til bymil-jet og det maritime med moler, beddingsan-lg og det omliggende havneomrde,

arbejder med en variation af byrum, som inspi-rerer til aktivitet og rekreation og et attraktivt, dynamisk og mangfoldigt byliv,

har brede, offentligt tilgngelige havneprome-nader og et grnt bnd igennem omrdet st for Gl. Havn kaldet Karolinelunden,

giver plads til offentlige og kulturelle forml som eksempelvis en skole, et musikteater, et mi-litrt besgscenter mv.,

opererer med trafiklsninger i tre niveauer, der prioriterer fodgngere og cyklister, anviser veje og parkering for biler og giver mulighed for transport af varer og kollektiv trafikbetjening.

den strategiske plan

Realiseringen af den fysiske udbygning understt-tes gennem strategier for by- og livskvalitet, aktiv deltagelse i byudviklingen, medejerskaber, katalysa-torer og midlertidige aktiviteter.

Strategien for by- og livskvalitet lgger vgt p, at byrum udformes, s de stimulerer til bevgelse og sociale relationer. En passende bebyggelsestt-hed og en blanding af boligformer, detailhandel, kulturtilbud m.v. skal understtte skabelsen af et attraktiv og dynamisk byliv, mens lysten til ophold i byrummene stimuleres gennem et hensigtsmssigt mikroklima og behagelig belysning. Svel eksiste-rende som nye midlertidige aktiviteter integreres i omrdet igennem hele byudviklingen. Et kvalitets-program vil udgre et af de vrktjer, der bliver ta-get i anvendelse for at fastholde og styre kvaliteten.

Med strategien for aktiv deltagelse i byudviklingen vil FredericiaC arbejde for at skabe rum og mulig-hed for aktiv deltagelse i byudviklingen for alle. Det glder bde de kommende beboere, som mtte nske en bolig uden forpligtelser til socialt engage-ment eller de beboere, som nsker at engagere sig og eksperimentere med nye boligformer og aktivi-teter i den nye bydel. Og det glder virksomheder, der har lyst til at placere sig i omrdet, som kan f mulighed for at deltage tidligt i planlgningen om bygninger og udnytte rammer for virksomhedsnet-vrk og faciliteter i omrdet.

Legebro mellem tro - en legeplads, der forener

forskellige kulturer


2. En blanding af boligformer, detailhandel, kulturtil-bud mv. skal bidrage til at skabe en mangfoldig by-del med plads til alle. Samtidig skal bydelen invite-re til leg og bevgelse og derved bidrage til at ge sundheden.

3. Udviklingen af FredericiaC skal naturligvis ogs hnge sammen konomisk, og samtidig skal pro-jektet leve op til et ufravigeligt krav om hj kvalitet.

etapeplan

Udviklingsplanen er bde robust og fleksibel og kan justeres undervejs i forhold til de ndringer, der sker i omgivelser og vilkr over den 20-25 r lange udvik-lingsperiode.

bredygtighed

Udviklingsplanen bygger p et grundlggende prin-cip om, at udviklingen af FredericiaC skal vre b-redygtig i bredeste forstand, dvs. bde i forhold til milj, energi og klima, sundhed og sociale forhold samt konomisk. Og ambitionen er at stte nye standarder for byudviklingen i Danmark inden for alle disse tre hovedomrder:

1. FredericiaC vil arbejde for en CO2-neutral bydel, og derfor vil der blive stillet krav om lavenergibyg-geri og forsyning med alternative energikilder, som f.eks. overskudsvarme og solceller.

der kan blive skabt nye former for energiflles-skaber for de fremtidige beboere og virksomheder i omrdet med henblik p produktion og udnyttelse af den energi, der produceres i omrdet.Strategien for katalysatorer indeholder undersgel-se af mulige strategiske projekter, der har potentiale til at blive katalysatorer for udvikling af FredericiaC.

For jeblikket arbejdes med fire strategiske projek-ter:

Madstrategi Militrt oplevelsescenter Musicalakademi/teater Miniakademier

Strategien for medejerskaber beror p et nske om at afprve og tilbyde borgere og virksomheder at deltage i drift og udvikling af bydelen og dens aktiviteter gennem forskellige former for medejer-skaber. Der arbejdes med et varieret boligtilbud med bde ejerboliger, andelsboliger og private og almene udlejningsboliger.

Virksomheder tilbydes nye former for samarbejde med beboere og samvirke om flles faciliteter, f.eks. mdelokaler, kantine og restauranter. Frede-riciaC vil arbejde for at udvikle et foreningskoncept for grundejere og bydelens beboere og virksomhe-der, der kan udvikle de traditionelle opgaver som grundejerforening med bredere aktiviteter som kultur, sport mv.Desuden vil FredericiaC undersge, i hvilket omfang

Borgerne har lbende vret inddraget

i udviklingen af planen

Grow Your City med dyrkning af grntsager

er blevet meget populrt

I store trk tnkes omrdet udviklet fra det natur-lige forbindelsespunkt til den eksisterende bymidte omkring Gl. Havn. Det sker i etaper, der kan pbe-gyndes fra vest mod st, hvor de frste etaper kan ligge i omrdet vest for Gl. Havn eller langs Olden-borggade st for Gl. Havn.

Den centrale del af omrdet st for Gl. Havn udvikles fra nordvest mod sydst ud mod Skanseodden. Men alt efter de konkrete nsker og behov rummer pla-nen ogs en fleksibilitet, der gr det muligt enten at starte udviklingen i omrdet langs Oldenborggade eller langs med Gl. Havn i den stlige del af omrdet.

Strategien for midlertidige aktiviteter bygger videre p de indsatser, der allerede er gjort i omrdet for at tiltrkke liv og interesse fra byens borgere og andre. Arealerne er indrettet, s de er tilgngelige for alle, og dele af omrdet er forsynet med aktiviteter plan-lagt og udfrt med interessegrupper, f.eks. en ska-terbane.

Der arbejdes inden for fire indsatsfelter:

Livsstil og mad Sport og bevgelse Kultur og performance Innovation og entreprenrskab

Tall ships kan fortsat vre en del

af aktiviteterne i omrdet

Omrdet er direkte forbundet med voldanlgget, der omkranser midtbyen


Fredericia iTrekantomrdet

Odense 30 min 40 min

rhus 1 time 1 time

Aalborg 2 t. 30 min 2 timer

Esbjerg 1 t. 10 min 60 min

Flensburg 1 t. 30 min 1 t. 10 min

Kiel 3 t. 30 min 2 timer

Hamburg 3 t. 30 min 2 t. 40 min

Malm 2 t. 30 min 2 t. 40 min

3. i hjeRtet aF tReKantOmRdet med diReKte adgang til lilleblt

Oprindeligt var det hensigten at udgrave kanaler i en del af byen. De blev, uvist hvorfor, aldrig realiseret, men planerne fra 1677 har givet inspiration til udvik-lingsplanen for FredericiaC.

Bebyggelsen i byen er opfrt i karreer og er karak-teristisk med byhuse med smalle facader i op til tre etager, eller hjere bygninger, der indrammer hjr-ner og pladser.

Efterhnden som industrialiseringen skred frem, skd store tanke og industribygninger sig op mellem byen og vandet, da man havde brug for skibsanlb til transport af rvarer og produkter. Set fra vandet har det indtil for nylig vret de store industrianlg, der definerede byens skyline.

3.1. Fra industri til moderne bydel

Det samlede FredericiaC-omrde udgr ca. 20 ha og er beliggende mellem den historiske bymidte mod nord, hvor omrdet knytter naturligt an til den eksi-sterende by, og Lilleblt mod syd. Tidligere har Fre-dericias historiske, grnne voldanlg get gennem FredericiaC-omrdet, men har efterhnden mttet vige pladsen for udvidelse af havnen og industri.

I FredericiaC-omrdet st for Gl. Havn l den tidlige-re gdningsvirksomhed Kemira, mens omrdet vest for Gl. Havn tidligere husede Fredericia Skibsvrft. I dag afgrnses omrdet af Shell-terminalen og Ka-stellet mod st og Rahbekfisk mod vest, der ligger mellem FredericiaC og den aktive erhvervshavn.

Fredericia er hjertet i Trekantomrdet, der - sam-men med hovedstaden - er Danmarks vsentligste vkstomrde og Vestdanmarks strste trafikknude-punkt. I Fredericia findes dybvandshavn, jernbane-knudepunkt for bde gods- og persontransport og motorvejskryds. Der er hurtig adgang til Billund Luft-havn med forbindelse til over 40 europiske desti-nationer. Kbenhavn og Hamborg ligger inden for to til tre timers kreafstand.

Fredericia har en unik adgang til vand og natur. Byen har en lang kystlinje mod Lilleblt med stor nrhed til skov og landskabsparker. Midtbyen har vand, bde mod st, hvor den lange badestrand sterstrand lig-ger, og mod syd, hvor havnen og arealerne for Fre-dericiaC ligger. Til de andre sider er bymidten omgi-vet af et grnt voldanlg, der p n gang har stor, rekreativ og historisk vrdi for byen.

Byen er grundlagt som fstningsby efter nord-europiske principper. Karakteristisk er bymidtens grundplan med den enkle gridstruktur; lige gader og rummelige pladser omkranset af det halvcirkel-formede bastionre forsvarsvrk. Byen, der ogs var asylby med vidtstrakte konomiske og religise privilegier, har en ganske sregen historie. Den af-spejles blandt andet i monumenter, statuer og i tra-ditioner. Strkt str de rlige 6. Juli Dagene, hvor danskernes sejr over slesvig-holstenerne i Slaget ved Fredericia den 6. juli 1849 markeres.

Fra voldkronen er der udsigt over hele byen, og str man i byens lige gader, kan man for enden af ga-derne se enten ud over vandet eller den hje, grnne vold for enden af gaden.3

Kbenhavn 1 t. 45 min 2 t. 10 min

Billund airport 45 min 1t. 15 min

PInfoskilt

Oplyst lberute 1, 3 km

Infoskilt

Oldenborggade

Kemirakaj

Prin

sess

egad

e

Kong

ensg

ade

Kbm

ager

gade

Kastelsvej

BusstopBusstop

Opbevaring

Madpakkehus

Scene

Skrnt

Blstedet

Robiniehaven

Blomsterbjerget

Infoskilt

LberuterFredericiaC/Volden

Udkigstrn

Volleyballbane

Grill

GrillSkaterbane

Parkour

Fodboldbane

Blhytte

Blhytte

Legebro mellem tro

Strandparken

Havnecaf

Lystbde

Grow your city

Grow your cityOpen air biograf

Petanque

Trdok

Slbested

Pier

Fiskeomrde

Fiskeomrde

Sandareal

De orange haller

FiskehandelRestaurant

Udekkken

Tenna 2

Kajakpolo

Vandpyt

Snder Voldgade

Fiskeomrde

Vejle

Fredericia

VEJLE

BILLUND

VEJENMIDDELFARTKOLDING

FREDERICIA

15-20 MIN.40-50MIN.

VEJLE

BILLUND

VEJENMIDDELFARTkommune

kommune

kommune

kommune

kommune

kommune

KOLDING

FREDERICIA

6.000indb.

26.000 indb.

105.000 indb.

50.000 indb.

43.000indb.

49.000indb.40.000indb.

9.000 indb.

89.000 indb.38.000indb.

15.000 indb.56.000

indb.

Detailhandelprincip for butiksfordeling og cirkulation

ankerbutikker

ankerbutikker

Oldenborggade

ankerbutikker

ankerbutikker

boder

primre bevgelser

eventuelle butikker i eksisterende

butiksfacader / mod strde + pladser

sekundre

kultur

FredericiaC - Udviklingsplan18

Vejle

Fredericia

VEJLE

BILLUND

VEJENMIDDELFARTKOLDING

FREDERICIA

15-20 MIN.40-50MIN.

VEJLE 1650 MIO. KR.

575 MIO. KR.2325 MIO. KR.

275 MIO. KR.

UDSALGSVAREOMSTNING 2007

BILLUND

VEJENMIDDELFARTkommune

kommune

kommune

kommune

kommune

kommune

KOLDING

FREDERICIA

6.000indb.

26.000 indb.

105.000 indb.

50.000 indb.

43.000indb.

49.000indb.40.000indb.

9.000 indb.

89.000 indb.38.000indb.

15.000 indb.56.000

indb.

Detailhandelprincip for butiksfordeling og cirkulation

ankerbutikker

ankerbutikker

Oldenborggade

ankerbutikker

ankerbutikker

boder

primre bevgelser

eventuelle butikker i eksisterende

butiksfacader / mod strde + pladser

sekundre

kultur

nu en destination i byen, som benyttes af lokale og besgende udefra. Omrdet vil fortsat kunne anven-des til midlertidige aktiviteter igennem hele udvik-lingsperioden.

Tilsvarende er omrdet syd for Snder Voldgade ble-vet midlertidigt indrettet med et sandareal omkring t af de to beddingsanlg i det rustikke og maritime omrde, der ogs rummer en lang mole, som indby-der til lystfiskeri, samt en indhegnet trdok. P nord-siden af Snder Voldgade ligger en hal, der lbende bruges til forskellige aktiviteter.

I 2012 er mindre arealer bde nord og syd for Sn-der Voldgade anvendt til den midlertidige aktivitet Grow Your City, der giver foreninger og borgere i byen mulighed for bl.a. at dyrke deres egne afgr-der, ssom grntsager og krydderurter. Der kan ogs eksperimenteres med dyrkning af planter, trer og buske, som, hvis der er grundlag for det, kan inspi-rere til brugen af de permanente grnne arealer i by-delen.

Da Kemira lukkede i 2004, besluttede Fredericia Kommune at udvikle en ny bydel i omrdet. I dag er alle de tidligere industribygninger i omrdet st for Gl. Havn revet ned - undtaget en enkelt kontorbyg-ning/mandskabsbygning i den nordvestlige del af omrdet. Da Fredericia Skibsvrft flyttede til Lind-vrftet ved rsskiftet 2010/2011, blev de fleste in-dustrielle bygninger i omrdet vest for Gl. Havn ogs revet ned. Nogle f bygninger eksisterer dog fortsat p nord- og sydsiden af Snder Voldgade.

Efter nedrivningen af de industrielle bygninger har FredericiaC bnet omrdet for offentligheden, s det igen giver byens borgere og besgende direkte adgang til Lilleblt og den storslede udsigt til Lil-lebltsbroen og Strib Fyr. Mens grundlaget for den kommende bydel er blevet til, er der samtidig skabt liv og aktivitet i omrdet.

Omrdet st for Gl. Havn er indrettet midlertidigt som et stort, grnt aktivitetsomrde med boldbaner, lberute, haver, sand og meget andet. Anlgget er

Byplan over Fredericia fra 1677, hvor visionen om en

kanalby kan ses

Indbyggertal i byer og kommuner i TrekantomrdetI 2010 stod det midlertidige landskabsanlg st for Gl. Havn frdigt (teg-

net af SLA Arkitekter). I 2011 var det midlertidige landskabsanlg vest for

Gl. Havn frdigt (tegnet af Vandkunsten)r Gammel Havn frdigt (tegnet af

Vandkunsten)

Grow Your City-omrdet bestr af mobile plantekas-ser og hjbede, som kan flyttes til andre dele af om-rdet, hvis byudviklingen tilsiger det.

De midlertidige aktiviteter og faciliteter i Frederi-ciaC-omrdet er et greb i omdannelsen af omrdet fra industri til moderne bydel, som ikke alene gr omrdet attraktivt for byens borgere mens byudvik-lingen planlgges og gennemfres, men som ogs er vrdiskabende for de investorer, som gr i gang med at realisere det permanente byggeri med afst i udviklingsplanen og projektets visioner.

FredericiaC i Trekantomrdet

"grow your City giver borgere mulighed for at

dyrke afgrder p FredericiaC"


4. visiOnen

FredericiaCs overordnede forml er at skabe en at-traktiv bydel, der bner Fredericia mod Lilleblt, hvor den nye moderne bydel respekterer Fredericias unikke historie.

Udviklingen af FredericiaC bygger p visionen mod til at ville, og de grundlggende vrdier for byud-viklingen er dialog, respekt, forandring og liv.

Med denne udviklingsplan nsker FredericiaC at lgge fundamentet for at realisere visionerne sam-men med borgere, erhvervsliv, kulturliv, organisatio-ner og andre interesserede.

4.1. visionspunkter

FredericiaCs overordnede vision for udviklingen af omrdet er udmntet i fem visionspunkter, som er:

at historien, den moderne bybygning og arkitek-tur mdes og skaber nytnkning,

at by- og livskvalitet gr hnd i hnd med udvik-lingsmuligheder,

at byens borgere og aktrer deltager aktivt i by-udviklingen,

at Fredericia bliver katalysator for Trekantomr-dets udvikling i konkurrence med hovedstads-omrdet,

at bredygtighed, bde mht. konomi, milj, socialt- og sundhedsmssigt, indgr i planlg-ning og lsninger.

4.1.1.Historien, den moderne bybygning og arkitektur mdes og skaber nytnk-ning

Fredericias unikke byhistorie indgr og er anvendt som et aktiv i udviklingsplanen. Voldanlgget, den retlinede renssance bystruktur, karrerne og dati-dens byhuse har sammen dannet udgangspunktet for helhedsgrebet og inspireret til lsningerne.

Udviklingsplanen er udarbejdet i et samarbejde mel-lem internationale og danske eksperter i byudvikling og anviser, hvordan nyt og gammelt kan mdes og forme rammerne om fremtidens bymidte i Frederi-cia.

Den nye bydel udgr sammen med den eksisterende by en helhed. Den historiske bys karakteristiske ar-kitektur og skala er anvendt og fortolket i den nye bydel. Samtidig er der tilfjet elementer og arkitek-tur, der er tidsvarende og fremsynet. De kommende brugere tilbydes kvalitet og oplevelser, der passer til samtiden

4"udviklingen af

FredericiaC bygger p visionen mod til at ville"


4.1.3.Byens borgere deltager aktivt i by-udviklingen

Udviklingen af FredericiaC har, siden overtagelsen af arealerne, vret tilrettelagt i en proces, hvor byens borgere, de handlende, erhvervslivet og andre akt-rer har vret inviteret til dialog om bydelens frem-tid. Ogs i konkurrenceprocessen har mange lokale krfter medvirket aktivt til at skabe grundlaget for denne udviklingsplan og dermed for den videre pro-ces, hvor planlgning og byggeri de kommende r tager form.

Ogs fremover vil der blive mulighed for dialog og for at flge med i udviklingen, nr konkrete bygge-rier, byrum mv. skal igangsttes.

FredericiaC vil lbende arbejde med at finde de rette former for borger- og interessentdialog og invitere alle interesserede til at medvirke til at kvalificere ud-viklingen af omrdet og er opmrksomme p, at ud-viklingen af den nye bydel kan pvirke isr naboer til projektomrdet. FredericiaC vil gerne lytte og vre imdekommende, men er samtidig opmrksom p, at der kan vre meget forskellige synspunkter og meninger, som skal afvejes i beslutningsprocesserne.

4.1.2.By- og livskvalitet gr hnd i hnd med udviklingsmuligheder

Byudviklingen skal medvirke til og understtte den udvikling og vkst i Fredericia og Trekantomrdet, der er forudstningen for moderne velfrd.

Udviklingsplanen er udformet med fokus p at skabe gode rammer og vilkr for by- og livskvalitet.

Trafik, milj, arkitektur, byliv, fritidsaktiviteter, ude-ophold og handelsliv er struktureret, s de spiller godt sammen og skaber muligheder for en mangfol-dig bydel, hvor det moderne liv kan leves.

FredericiaC har allerede bnet omrdet for byen, og i samarbejde med byens borgere og interessenter, tilfrt aktivitetsmuligheder, s alle kan komme ned og bruge omrdet. Den proces vil fortstte sidel-bende med, at byudviklingen tager form, s omrdet i alle stadier bliver en levende bydel. Formlet er at skabe liv samtidig med bydelen udvikler sig og bli-ver opfrt. I alle stadier af projektets udvikling mod en ny bydel, skal det vre et omrde i en dynamisk bevgelse.

Mange interesserede har deltaget i arbejdet

med udviklingsplanen

Gode rammer og vilkr for by og livskvalitet for alle

4.1.4.Fredericia bliver katalysator for Tre-kantomrdets udvikling

Udviklingen af FredericiaC er en del af den samlede udvikling i Trekantomrdet. Trekantomrdets byer har en flles vision om at vre en national konkur-rent til udviklingen i Kbenhavn og Hovedstadsom-rdet; en vision, der forpligter og stter overlig-geren hjt ogs for byudviklingen i FredericiaC. Udviklingsplanen beskftiger sig derfor ogs med, hvordan FredericiaC kan bidrage aktivt. Ved at skabe en bydel, der har en unik og srlig karakter i Frede-ricia og adskiller sig fra de vrige byer i Trekantom-rdet, rummer udviklingsplanen et potentiale for, at omrdet kan blive katalysator for virkeliggrelsen af visionen for Trekantomrdet.

Udviklingsplanen for FredericiaC skiller sig ud, bde i forhold til Kbenhavn og Hovedstadsomrdet og i forhold til de vrige byer i Trekantomrdet. Med markante kanaler, grnne byrum og et bynrt han-delsliv i maritime omgivelser fr bde Fredericia og Trekantomrdet med FredericiaC et supplement og en ny mulighed for at tiltrkke og tilbyde nye byn-re boliger og attraktive miljer for virksomheder mv.

4.1.5.Bredygtighed, bde mht. ko-nomi, milj, social- og sundhedsmssigt, indgr i planlgning og lsninger

Byudviklingen af FredericiaC skal vre moderne, nu-tidig og fremtidssikret og tage ansvar for den hel-hed, den er en del af. Bde p det nre niveau, hvor brugere og beboeres trivsel og sundhed tilgodeses, men ogs p samfundsmssigt niveau, hvor integra-tion af hensyn til milj og energiforsyning rkker ind i fremtiden.

Udviklingsplanen rummer derfor bredygtige ls-ninger i forhold til de aktuelle klima- og energiud-fordringer. Samtidig opfordrer og inviterer de mange grnne og bl byrum, forbindelser til voldanlg-get, havnepromenaden, det grnne strg, de min-dre pladser og ikke mindst vandmiljet i Gl. Havn, kanalerne og Lilleblt til levemnstre, hvor motion og bevgelse er let at komme til og bidrager til at skabe et godt socialt milj. Samtidig skal en mang-foldighed i beboersammenstningen og udbuddet af arbejdspladser, kultur mv. fremmes, s bydelen er tiltrkkende for forskellige grupper af beboere, arbejdstagere og besgende. Det skal understtte ambitionen om at gre FredericiaC til bydelen for alle.

Udviklingen af FredericiaC skal naturligvis ogs hnge sammen konomisk og samtidig leve op til et ufravigeligt krav om kvalitet.

8 FREDERICIAC PROCESVRKTJ OG KONOMINOTAT

udfrelse. Det m endvidere forventes, at der inden for de kommende r udvikles nye koncepter, som p markedsmssige vilkr og med udgangspunkt i den eksisterende infrastruktur sikrer bredygtigheden i det byggede milj.

2.3 BREDYGTIG UDVIKLING I ET DANSK BYUDVIKLINGSPERSPEKTIV

I Danmark har vi over de sidste 50 r set en udvikling, hvor andelen af byboere er steget fra 70 % til 90 %, samtidig med at byernes areal er tredoblet. Denne udvikling har bde positive og negative sider: Byernes udbud, valgmuligheder, mangfoldighed og byens liv gr byerne attraktive, men samtidig opstr en rkke sociale problemer i klvandet p byens liv. Derudover giver funktionsopdelingen og byens organisering an-ledning til et stort ressourceforbrug og en rkke milj- og sundhedsproblemer, ikke mindst med baggrund i byens transportbehov.

Fortolkningen og konkretiseringen af bredygtighed i forbindelse med byudvikling og byomdannelse vari-erer bl.a. med hensyn til det fokus p milj, konomi og sociale aspekter, der lgges til grund. Tidligere har bredygtighed nsten udelukkende vret opfattet som et sprgsml om milj, men igennem de senere r er der kommet strre fokus p byens problemer og ikke mindst sammenhngen og balancen mellem miljet, den sociale og sundhedsmssige tilstand og konomiens rolle.

Figur 1: De tre bredygtighedsdimensioner overlapper hinanden.

2.3.1 ANVENDELSE AF BREDYGTIGHED I BYOMDANNELSES- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER

I den vestlige del af verden har miljhensyn gennem de sidste 10-20 r generelt fet en stadig mere accep-teret rolle i udviklings- og planlgningsprojekter, samtidig med at tiltagende livsstilssygdomme og sociale problemstillinger har get opmrksomheden p den sociale og sundhedsmssige dimension i bredyg-tighedsbegrebet. I denne sammenhng er mulighederne for at pvirke disse udfordringer positivt, gen-nem de rammer og vilkr, der skabes for menneskers liv og udfoldelse, kommet stadig mere i fokus. Der er i dag en stigende opmrksomhed p og erkendelse af, at sociale- og sundhedsmssige forhold kan pvirkes gennem byernes planlgning og strukturering af det fysiske og bygningsmssige milj.

Det er dog klart, at den konomiske dimension i bredygtigheden spiller en afgrende rolle for de fakti-ske muligheder for at omdanne og udvikle byer og byomrder, der lever op til ambitise mlstninger for

SOCIAL OG SUNDHED Byliv Fysiske rammer Mangfoldighed Sundhed

MILJ Energi Transport Vand Affald

KONOMI Anlgskonomi Driftskonomi Samfundskonomi

BEDRE OG MERE ATTRAKTIVE BYER

De tre parametre for bredygtighed

"udviklingsplanen er udformet med fokus p at skabe gode rammer

og vilkr for by- og livskvalitet"

"byudviklingen af FredericiaC skal vre moderne, nutidig og

fremtidssikret"

new blocks structure

new open spaces structure

new canals


5. helhedsgRebet

Udviklingsplanen omstter med sit helhedsgreb de fem visionspunkter til en sammenhngende fysisk struktur og rummer strategier for hvert af de fem vi-sionspunkter. Bydelen bindes sammen med det unik-ke historiske Fredericia - bde ved at gennemfre den eksisterende gridstruktur, respektere byens ska-la, nyfortolke dens arkitektur og ved at koble byde-len op p byens og den regionale infrastruktur. Stra-tegierne har til forml at understtte gennemfrelse og realisering af udviklingsplanen og de visioner, der ligger til grund for FredericiaC.

5.1. Kanalby som regional attraktor

st for Gl. Havn bliver det historiske Fredericia bragt ind i den nye bydel gennem en ny karrestruktur, der respekterer den historiske bys sigtelinjer og ved at etablere kanaler inspireret af den historiske plan fra 1677. Forbindelsen til voldanlgget genetableres med anlggelse af et stort gennemgende grnt bnd gennem omrdet.

I omrdet omkring Snder Voldgade bevares spore-ne fra den aktive havneperiode i form af beddinger og trdok, der kan blive omdannet og anvendt til nye forml, og ved at lade havnefronten bebygge med strre byggerier, der passer til de omkringliggende havneomrder.

Det fysiske helhedsgreb, med kanaler og grnne strukturer ud til Lilleblt og den karakteristiske ud-sigt til Lillebltsbroen, vil i sig selv vre en regional attraktion, der vil kunne tiltrkke interesserede - ikke bare fra Fredericia, men hele Trekantomrdet. I by-delen bliver arealer reserveret til andre strre attrak-torer med appel til besgende udefra. Det kan vise

Den eksisterende bys struktur fres videre ned i den nye bydel. Der tilfjes kanaler og et grnt bnd som skaber en

rekreativ forbindelse gennem den nye bydel mellem Kastellet og volden mod vest

Ny karre struktur

Nye gader og byrum

Nye kanaler

Den nordlige kanal. Der bliver adgang til

vandet og omrdet omkring kanalerne

varieres med forskellige mder at bygge p, li-

gesom omrdet kan bruges til forskellige

aktiviteter.


En del af planens helhedsgreb er, at de dele af Fre-dericiaC-omrdet, hvor der ikke bygges, fortsat skal vre bent for byens borgere og interessenter, s der igennem hele udviklingsperioden vil vre akti-viteter i omrdet med fiskeri, skatere, boldspil mv.

Det er helt afgrende for FredericiaC, at de midler-tidige aktiviteter bliver udviklet og antager nye for-mer i kraft af de interesser byens aktive, samt nye beboere og virksomheder, har. I 2012 startede der aktiviteter p arealerne omkring Snder Voldgade. Aktive fredericianere str for dyrkning, kkkenhaver og grnne planter med en invitation til borgere og interessegrupper om deltagelse. Den aktive dialog med interessenter vil fortstte. Nr de frste byg-gerier planlgges og tager form, vil det vre muligt at flge disse bde gennem information fra Frederi-ciaC og gennem de hringer, Fredericia Kommune gennemfrer som en del af processerne omkring lo-kalplanerne, der skal ligge til grund for byggerierne.

5.3. bydelen for alle

FredericiaC vil arbejde for at skabe en mangfoldig bydel med plads til alle; familier, unge, ldre med forskellige behov og nsker skal kunne etablere sig i bydelen og bidrage til byens mangfoldige liv sam-men med de virksomheder, butikker, kiosker, restau-ranter og cafeer mv., der vlger at etablere sig i om-rdet.

FredericiaC er byen, hvor der er plads og rum til liv og engagement, der kan skabe muligheder for nye samarbejder mellem virksomheder og nye bolig- og livsformer.

sig at blive et militrt oplevelsescenter, der refererer til byens historie som fstningsby og det fantastiske voldanlg; et musikteater, der bygger videre p den store succes Fredericia Teater har med udviklingen af musicals sammen med Musicalakademiet eller no-get helt tredje. Hvad det er muligt at virkeliggre af-gres i takt med idudviklingen og de konomiske muligheder, som fremtiden mtte rumme.

5.2. midlertidige aktiviteter og medejerskab som katalysatorer for byudviklingen

Byggeriet vil ske over en lang rrkke, i takt med private investorer engagerer sig i opfrelse af bolig-byggeri, virksomheder, detailhandel mv.

FredericiaC etablerer infrastruktur, som f.eks. veje, anlg af kanaler og grnne uderum. FredericiaC har allerede investeret massivt i at bne omrdet for by-ens borgere, bl.a. ved at etablere et stort, grnt akti-vitetsomrde st for Gl. Havn.

Gl. Havn ny havnepromenade med cafeer, restauranter og

butikker, udvidet lystbdehavn til gstesejlere,

aktivitetsmuligheder langs kajen og mulighed for et nyt teater

kombineret med musicalakademi for enden af havnen

"FredericiaC er byen, hvor der er plads og

rum til liv og engagement"

Udviklingsplanen og de formelle planer:

Udviklingsplanens fysiske hovedgreb danner udgangs-

punkt for de kommunale plandokumenter i et kommune-

plantillg og efterflgende lokalplaner.

Fredericia Kommunes kommuneplantillg og vrige plan-

dokumenter fremlgges i offentlig hring. I takt med de

konkrete byggerier, udarbejdes der lokalplaner.

De nord-sydgende gader bliver forlngetFredericiaC - Udviklingsplan 29

6. den FysisKe Plan

6.1. Renssancebyen

I den fysiske plan for FredericiaC-omrdet har det hj prioritet, at byen fr kontakt med vandet.

Planen tager udgangspunkt i den klassiske rens-sanceby, og de nord-sydgende gader bliver for-lnget ned i omrdet. Kontakten fra byen til havne-fronten samt den enestende udsigt til Lilleblt er bevaret gennem de sigtelinjer, de nye gader danner sammen med byens eksisterende gadenet, der m-des omkring Oldenborggade.

Samtidig er det en gadestruktur, der forbinder den nye bydel med den eksisterende by p en naturlig mde i overensstemmelse med den historiske by-plan, og man vil opleve den nye bydel udvikle sig i forlngelse af den eksisterende bys struktur.

6.2. den maritime by

Kajerne mod Gl. Havn, Lilleblt og vrftsomrdets moler og beddingsanlg giver omrdet en maritim karakter, som forstrkes med udgravning af nye ka-naler i omrdet. Kanalerne tilfrer omrdet den kva-litet, at man flere steder i bydelen kan opholde sig tt ved vandet og bruge det til forskellige aktivite-ter, der inddrager vandet.

Det giver en kvalitet til omrdet, der er unik for Fre-dericia og er attraktiv for borgerne, besgende, kommende beboere og medarbejdere, der lever og arbejder i byen.6

Sigtelinjer fra byens gader fres videre i den nye bydel

0m 100m50m

800


6.3. Karolinelunden

Den del af voldanlgget, som historisk har ligget mellem byen og Lilleblt, og som forsvandt i forbin-delse med den industrielle udvikling nyfortolkes i et centralt og sammenbindende grnt natur- og park-bnd. Omrdet er navngivet Karolinelunden opkaldt efter en historisk bypark i netop dette omrde for mere end 100 r siden. Det binder FredericiaC sam-men med resten af byen og styrker omrdets historie i en nyfortolkning.

Det grnne bnd forbinder voldanlgget fra Kastel-let til Gl. Havn og herfra via en stiforbindelse mod vest i det gamle jernbanetrac til volden nordvest for omrdet, som en reference til den grnne forbindel-se, det historiske forsvarsvrk mod vandet tidligere var en del af.

6.4. den blandede by

En blanding af bolig, detailhandel, cafeer/restauran-ter, institutioner, kultur og erhverv med en relativt hj tthed har til hensigt at sikre et attraktivt, dy-namisk og mangfoldigt byliv i den nye bydel p alle tidspunkter af dgnet, ugen og ret. Ambitionen om et attraktivt byliv skal styrkes ved, at byrummene gi-ver mulighed for forskellige typer ophold og aktivitet p forskellige tidspunkter af ret.

Mlet er en bebyggelsesprocent p ca. 130 for hele

omrdet. Heraf skal:

Ca. 50% af bebyggelsen skal vre til boligforml

Ca. 40% af bebyggelsen skal vre til

erhvervsforml

(heraf 15.000 m2 som detailhandel)

Ca. 10% skal vre til kultur/offentlige forml.

Det samlede etageareal af de i alt ca. 20 ha bliver

ca. 265.000 m2.

De to kort viser, hvordan funktionerne blandes i omrdet og i de enkelte bygninger

og karreer. Dette kort viser funktionerne i bygningers stueetager

Den nye bypark kommer til at ligge hvor det historiske fstningsanlg tidligere l. Dette kort viser funktioner i bygningers verste etager

ErhvervBoligDetailhandelCafeer/restauranterInstitutioner & kulturParkering

Bde st og vest for Gl. Havn vil forskellige boligty-per og -former i hj grad blive blandet med forskel-lige typer af erhverv, som kan bo side om side med boliger. Detailhandel og kultur/offentlige forml er placeret p centrale positioner i bydelen. Da de har et strre opland, som rkker ud over selve bydelen til byen og regionen, krver det god trafikal adgang og synlighed.

Kastellet

Bornholms

Bastion

Frs Bastion

Pinnebergs Bastion

Delmenhorsts Bastion

Oldenborgs Bastion

Holstens Bastion

Slesvigs Bastion

Prinsessens Bastion

Prins Georgs Bastion

Dronningens Bastion

Kongens Bastion

Danmarks Bastion

Norges Bastion

Prins Christians Bastion

leisure spaces 1 shipyard2 boat rental3 ...45etc

1 military exploratorium2 school3 mini academy4 ...5etc

cafes/restaurants

culture

7

2

1

2

34

5

6

Kortet viser hvordan funktioner kan blandes i omrdet

Specielle funktioner

1. Mini akademi

2. Teater, hotel

3. Skole

4. Mini akademi

5. Militr eksperimentarium

6. Blandede funktioner og parkering

7. Parkering

Cafer / restauranter


6.5. Forskelligartede bykvarterer

Omrdet bestr af en rkke bykvarterer med hver deres identitet, der skabes af deres placering i den samlede plan og de funktioner, de indeholder.

Flles for dem alle er at de enten har den fantastiske udsigt over Lilleblt eller nrheden til vandet enten ved Gl. Havn eller ved kanalerne.

Bebyggelsen i omrdet vil vre inspireret af byens eksisterende bebyggelsesstruktur og respektere de historiske sigtelinjer. Den maleriske lille skala i det hi-storiske Fredericia og den robuste, store skala, som ses i havnemiljet, p havnefronten og i voldanlg-get, er referencer for opfrelse af bygninger i den nye bydel.

Der bliver skabt mulighed for mange fortolkninger og variationer af karreerne, der kan tilfje karakter og nye oplevelser, nr man bevger sig rundt i by-delen.

I planlgningen af omrdet er der taget hensyn til forhold som dagslysindfald i bygninger, passiv sol-varme og mikroklima.

For at skabe en hj grad af variation vil omrdets bygninger f sine egne karakteristika som individu-elle bygninger, der samtidig indgr som en del af en strre helhed i gaden, kvarteret, bydelen og byen. Formsproget skal derfor passe til hver bygnings-funktion.

Omrdets opdeling i forskellige kvarterer med hver deres identitet

Karolinelundkvarteret

Oldenborggadekvarteret

Snder Voldgadekvarteret

Gl. Havn

Lillebltskajen

P nje udvalgte steder, hvor der f.eks. er meget sol og adgang til vandet, bliver der i bygningernes stue-etager placeret aktive funktioner, der kan bidrage til at skabe byliv i gader og byrum. Det kan vre bu-tikker, erhverv med kundebesg, cafeer og lign.

6.5.1.Oldenborggadekvarteret

Oldenborggade er p en gang en af hovedadgange-ne til byen og gaden, hvor renssancebyen og Fre-dericiaC kobles sammen. Bebyggelsen mod gaden skal medvirke til at skabe et markeret gadeforlb, der understreger den vigtige adgangsforbindelse, gaden er til byen og omrdet.

Det er her byens eksisterende gadenet forlnges ned i den nye bydel, s sigtelinjerne, der strkker sig fra volden, forlnges ned gennem omrdet.

Bygningstyperne langs Oldenborggade vil best af karreer med facader i gadelinjen, der viderefrer den karrestruktur, der er i den vrige by. Bygninger-ne vil, mod kanalen, have delvist bne grde mod syd, hvorfra der er udsigt til det stemningsfulde by-rum ved kanalen, og sollyset kan komme ind i grde-ne. Mod Oldenborggade er der overvejende placeret erhverv af hensyn til god trafikal tilgngelighed og parkering. Oldenborggade nrmest Kongensgade kan anlgges med en trrkke i den sydlige side af gaden, cykelsti og bygninger

med en aktiv stueetage ud mod fortovet

"byens gadenet forlnges ned i den

nye bydel"

Render will be changed


6.5.2.Gl. Havn

Den mest intense del af bydelen er placeret umiddel-bart st for Gl. Havn og er planlagt som et sammen-hngende, attraktivt detailhandelsomrde i direkte forlngelse af byens nuvrende detailhandelsstrg. Omrdet kobler sig til byen omkring Oldenborggade, hvor den eksisterende by og den nye bydels detail-handelsomrde mdes og tilsammen skaber et nyt, sammenhngende dynamisk detailhandelsomrde.

Her bliver nem og hurtig adgang fra hele byen og nrhed til det overordnede vejnet via Oldenborg-gade. I stueetagen vil en blanding af udvalgsvare-butikker og dagligvarebutikker, cafeer, restauranter og kultur - og eventuelt ogs et fdevaremarked - skabe et unikt levende handelsstrg, der adskiller sig fra strre centre og fastholder handelen i bymidten. Sammenlagt kan der etableres ca. 15.000 m2 detail-handel i omrdet. Detailhandel i bygningernes stue-etage kombineres med boliger i etagerne ovenp, s det bliver et blandet byomrde, hvor der er liv og aktivitet hele dagen, ogs efter butikkernes lukketid. Parkering ligger under bebyggelsen, og opholdsare-aler placeres i karrernes grde.

P spidsen af Gl. Havn ud til Lilleblt bliver der skabt mulighed for at placere et markant og strre byg-geri, der kan udgre et pejlemrke p havnefron-ten. Bygningen vil eksempelvis kunne indeholde en kombination af teater, hotel og boliger f.eks. frem- Det nye detailhandelsomrde kobles sammen med byens

eksisterende detailhandelsomrde

tidens Musicalakademi eller andre spndende tilbud til byen. I s fald vil man i dagtimerne have mulighed for at bruge teaterets faciliteter til trning, og sam-tidig ville musicalakademiets aktiviteter i og omkring bygningen give liv til omrdet.

Havnefronten ud mod Lilleblt er betydningsfuld med den fantastiske udsigt over Lilleblt. Havne-promenaden vil tiltrkke mennesker ret rundt, og der lgges vgt p, at omrdet er tilgngeligt for alle. Her kan bygninger opfres i en strre skala, der kan medvirke til at skabe en synlig kant mod vandets store element. Samtidig vil byggeriet medvirke til at bremse vinden og skabe behagelige opholdszoner p havnepromenaden. Bygninger kan indeholde en kombination af erhverv, boliger, restauranter og ca-feer.

Gl. Havn udvikles fortsat som et populrt anlbssted for lystsejlere, hvor der i sommerhalvret er levende stemning med de mange sejlere og folk fra byen, der vil ned og nyde havnemiljet. Der er mulighed for at udbygge havnen med plads til flere sejlbde og p sigt at forbedre forholdene ved at bygge moler ved indsejlingen, der mindsker blgerne ved blst.

Detailhandelsomrdet krydser den nordlige kanal.

Et blandet byomrde med butikker i stueetagen og

boliger og erhverv i etagerne over

Den nord-sydgende kanal krydses af en bro, der forbinder Karolinelunden

med detailhandelsomrdet. En lille plads mellem palazzobygningerne ligger

ud til kanalen og giver mulighed for at man kan komme i kontakt med vandet.


6.5.3.Karolinelund-kvarteret

Karolinelund-kvarteret bliver et attraktivt boligom-rde, placeret direkte ud til kanaler omkring Karo-linelunden - det brede natur-, park- og landskabs-omrde, der skaber forbindelse til voldanlgget og sterstrand.

Op til det grnne bnd kan der placeres en skole el-ler andre offentlige institutioner, der giver en nr og tryg sammenhng til boligerne, samtidig med at brn kan benytte omrdet til leg og aktivitet. Skolen/den offentlige institution kan uden for bningstid an-vendes til andre aktiviteter, der bidrager til bylivet.

Karreerne er bne, s der er direkte adgang og for-bindelse fra gader og sm bydelspladser, der kan indpasses p hjrnerne af karreerne. Der er adgang til at g ind i og gennem karreerne, s der opstr genveje og oplevelser i bydelen. Bylivet blander sig p tvrs af gader, pladser og grdrum og tilfrer spndende oplevelsesvariationer mellem offentlige byrum til mere halvprivate byrum.

Langs nogle strkninger af kanalerne kan der pla-ceres bygninger, som har direkte adgang til vandet.

Bygninger og kanaler spiller sammen om spnden-de og varierede mder at bygge p ved vandet.

Bebyggelsen varierer i bygningshjder, der medvir-ker til at skabe variation i byen og byens rum. Nogle er markeret af hjere bygninger, og andre er intime med lavere bygningshjder.

Det grnne bnd vil vre et sted, hvor fritidsaktivite-ter, uorganiseret idrt, sociale aktiviteter og bylivet i FredericiaC kan udfolde sig.

En del af omrdet kan bruges til dyrkning af f.eks. krydderurter og grntsager til selvforsyning for be-boere, restauranter og butikker.

Gang- og cykelstier gennem det grnne bnd fun-gerer som en tryg og sikker genvej og styrker mu-ligheden for at lade bilen st og bevge sig rundt i omrdet ved egen kraft.

For at undg blinde veje op til det grnne bnd, kan biler passere tre steder i et indskrnket krespor, der kun giver mulighed for meget lav hastighed med vigepligt for frdsel p tvrs.

"bygninger og kanaler spiller sammen

om spndende og varierede mder at

bygge p ved vandet"


Et kig fra molen ind mod Snder Voldgade

kvarteret. I trdokken kan anlgges en delvist

nedsnket have man kan g ned i eller hen

over via broer. Der kan sttes bde i vandet fra

slbestedet til venstre for molen

Udsigt mod Lilleblt set fra Snder Voldgade

6.5.4.Lillebltskajen

Den stlige del af omrdet mod Skanseodden ud-mrker sig ved, at der er udsigt til vand fra stort set alle bygninger, som enten ligger ud til Lilleblt eller en kanal. Omrdet er fortrinsvis udlagt til erhvervs-byggeri, mens boliger er trukket 300 meter tilbage fra Skanseodden, for at sikre optimale udsigts- og trivselsforhold for bydelens beboere.

Cafeer og restauranter kan vre med til at skabe ak-tivitet i omrdet udenfor kontortid, og der er skabt mulighed for at placere en attraktor som f.eks. et militrt aktivitets- og oplevelsescenter i kanten af omrdet ud til Kongensgade og Kastellet.

Sdan et center kan tiltrkke besgende til omrdet fra et strre opland og skabe et mde- og dialogsted for de danskere, der er berrte af de danske militre aktioner i verden.

Mod st ved Skanseodden og Shells havneterminal gives der mulighed for opfrelse af en grn vold eller lignende, der kan danne en afgrnsning af omrdet.

6.5.5.Snder Voldgade kvarteret

Omrdet omkring Snder Voldgade vest for Gl. Havn har en srlig rustik, havnekarakter med mole og beddinger, der tydeligt viser omrdets historie som tidligere vrftsomrde, og medvirker til at skabe et

stemningsfuldt milj langs kajer og moler med hav-udsigt mod Lilleblt.

Nye bygninger opfres i en skala og udformning, der passer til den r, industrielle karakter, omrdet har. Mod havnefronten kan der placeres strre byg-ninger, som udnytter nrheden til havnen og rum-mer en blanding af boliger og erhverv. I omrdet, der grnser op til erhvervshavnen mod vest, er der for-trinsvis placeret erhverv.


Nord for Snder Voldgade er der primrt planlagt boliger. Bygningerne vil her flette sig sammen med den eksisterende bys skala og arkitektur omkring det stemningsfulde milj med byhusene ved Sundegade og Vendersgade.

6.6. bebyggelse - skala, bygnings-typer og arkitektur

Bebyggelsen i omrdet vil afspejle den bygnings-masse, der ses i Fredericia i dag. Fra den maleriske lille skala i det historiske Fredericia til den robuste, store skala, som ses i havnemiljet, havnefronten, voldene og den industrielle fortid. Samtidig videre-fres de historiske sigtelinjer i den nye bydel.

Med dette afst vil et brende princip for byggeriet i den nye bydel vre benhed og variation, bde ift. skala, bygningstyper og arkitektur. Dette har til for-ml at skabe spndende og varierede byrum, som gr fra det mere bne til det mere intime, og som indbyder til et aktivt og varieret byliv.

Hvor den nye bydel mder den historiske by, vil byg-geriet vre tidstypisk og moderne arkitektur, der i skala er tilpasset de eksisterende byhuse. Der place-res strre bygninger, svarende til den strre og mere robuste havneskala i omrdet syd for Snder Vold-gade.

Ved udvalgte kanaler kan der opfres bygninger, som enten har direkte adgang til vandet, eller som delvist rkker ud over vandet. Bygninger og kanaler spiller sammen om spndende og varierede mder at bygge ved vandet.

Der bliver skabt mulighed for mange fortolkninger og variationer af karreerne, der kan tilfje karakter og nye oplevelser, nr man bevger sig rundt i by-delen.

Karreerne i den centrale del af omrdet st for Gl. Havn er bne karreer, hvor der er direkte adgang og forbindelse fra gader og pladser. Der er adgang til at g ind i og gennem karreerne, der opstr genveje og oplevelser i bydelen. Bylivet blander sig p tvrs af gader, pladser og grdrum og tilfrer spnden-de oplevelsesvariationer mellem offentlige byrum til mere halvprivate byrum.

En del af omrdets parkeringspladser ligger i karre-ernes grde, og der bliver etableret opholdsarealer oven p parkeringen. Parkeringslsninger er indpas-set i grdmiljets landskab, s det medvirker til at skabe variation og falder naturligt ind i grdmiljet.

Ved formgivning af bygninger og facader skal der vre fokus p, at de enkelte bygninger bliver en del af den helhed, der udgr den samlede byoplevelse.

Facader bliver varieret, s de enkelte bygninger fr hver sine karakteristika som individuelle bygninger, der samtidig er en del af en strre helhed i gaden, kvarteret, bydelen, byen - og formsproget skal passe til hver bygningsfunktion.

Sundegade set ned mod Vendersgade, hvor de

tidligere industrihaller til hjre er erstattet af byhuse.

Byen er karakteristisk med gadernes stigning op mod

volden og forskellige hushjder

"Facaderne bliver varierede, s de enkelte bygninger fr hver sin

karakteristika"

Typologies: Palazzo

Typologies: Retail

Open Block structure, (parking) typologies, courtyards


Stueetager har specielt fokus, da det er den del af bygningen, man oplever fra gader og byrum. Faca-derne, som starter ved gadeniveau, og adgangsdre placeret mod gaden, udformes s der bliver variatio-ner i gadefacaderne og liv i gaderne.

Stueetagerne indeholder i s hj grad som muligt aktive funktioner, der kan bidrage til at skabe mil-j i gader og byrum. Det kan vre butikker, erhverv med kundebesg, cafeer og lign.

Forhold som dagslysindfald i bygninger og passiv solvarme samt mikroklima er taget med i overvejel-serne ved planlgning af bygninger, gade og gr-drum.

Bydelen kommer til at best af mange forskellige typer bebyggelser - her vises hvordan de forskellige karreer kan

komme til at se ud

A. ben karre hvor man kan g fra gaden gennem grdrummet B. U-formet karre hvor grdrummet er hvet

C. Karre med butikker i stueetagen og blandet boliger og

erhverv i verste etager. Der er opholdsareal i det hvede

grdrum

D. Palazzobygning hvor der er direkte adgang til

kanalen fra bygningens stueetage

Den bne karre princip. Figurerne viser hvordan karreerne kan varieres p mange mder med blanding af funktioner

i bygningerne, mulighed for at g gennem karreerne, indretning af grdrum, placering af solceller og taghaver etc.

Blanding af funktioner i karreen og bygningerne Adgang til bygninger fra gaden Adgang til og placering af parkering

Offentlig adgang fra gaderne gennem karreens

grdrum

Opholdsarealer i karreens grdrum, p taghaver og

altaner

Fordeling af anvendelsen af tage til solceller og

taghaver

Logo map with indication of typologies

AD

Bebyggelsestypologiernes placering i omrdet

(E er sammenbyggede byhuse)

B

BC

C

E

SNIT BB

SNIT AA

SNIT CC

Snit i den nye bydel (strkker sig over begge siderne) - fra vest mod st (set mod nord). Snittet gr gennem bebyggelsen langs Snder Voldgade, gennem Gothersgade, Gl. Havn og det nye detail-

handelsomrde p stsiden af Gl. Havn. I baggrunden kan ses eksisterende bebyggelse p J.B. Nielsens Plads og i den vrige bymidte nord for FredericiaC

Snit i den nye bydel - fra syd mod nord (set mod vest). Snittet gr gennem den nye bebyggelsen syd og nord for Snder Voldgade og den eksisterende bebyggelse p sydsiden af

Oldenborgade Snit i den nye bydel - fra syd mod nord (set mod vest). Snittet gr gennem det nye detailhandelsomrde langs Gl. Havn, den nordligste af de nye kanaler, den nye bebyggelse p sydsiden af Oldenborg-

gade og eksisterende bebyggelse p nordsiden af Oldenborggade. I baggrunden kan ses den eksisterende bebyggelse langs vestsiden af GothersgadeFredericiaC - Udviklingsplan44 FredericiaC - Udviklingsplan 45

Snder Voldgade


6.7. byrum

Bydelen er planlagt med henblik p at skabe rige muligheder for udfoldelse og ophold s meget af ret som muligt. Ved indretning af byrum skabes der gode solhjrner samt l for vind, som gr miljet behageligt ogs p de kligere rstider.

Alle fr mulighed for at komme tt p vandet og bruge det til vandaktiviteter.

Omrdet skal vre tilgngeligt for alle, stimulere til bevgelse og aktivitet og skabe muligheder for det uplanlagte mde p tvrs af aldersgrupper og so-cialgrupper.

6.7.1.Promenader langs vandet

Havnepromenaderne langs kajen ud mod Lilleblt og Gl. Havn er offentlige byrum med adgang for alle og samtidig de mest udadvendte byrum med butik-ker, cafeer, restauranter med udsigt til Gl. Havn og Lilleblt - en oplevelse, der er attraktiv for hele byen og regionen.

Mod st er havnepromenaden mod Lilleblt forbun-det med Kastellet og sterstrand, s der bliver direk-te adgang til det sammenhngende grnne omrde omkring byen.

6.7.2.Karolinelunden

Karolinelunden giver bde mulighed for rekreation og aktivitet som et attraktivt, grnt ndehul for

Princip for hvordan den overordnede grnne struktur i bymidten forbindes gennem den nye bydel

Grn struktur der forbinder voldanlgget

Promenade langs vandet

Ny grn struktur

Karolinelunden lber som et grnt bnd tvrs gennem bydelen.

Parken kan bruges til havedyrkning, sportsaktiviteter og rekreation.

En stiforbindelse lber i hele parkens lngde


brugere og beboere i omrdet, men ogs som et rekreativt omrde og en del af forbindelsen med voldanlgget for resten af byen.

Bndet vil have en bymssig karakter i den vestlige del, hvor det mdes med detailhandelsomrdet om-kring Gl. Havn, hvorfra det bevger sig til en grn, naturprget karakter mod st, hvor det forbindes med Kastellet og sterstrand.

En offentlig institution, f.eks. en skole eller brneha-ve, kan placeres i kanten af det grnne bnd, og vil vre med til at skabe liv i omrdet.

6.7.3.Gl. Havn

Havnen udvikles fortsat som et populrt anlbssted for lystsejlere, hvor der i sommerhalvret er levende stemning med de mange sejlere og folk fra byen, der vil ned og nyde havnemiljet.

Der er mulighed for at udbygge med flere pladser til flere sejlbde i havnen og p sigt at forbedre forholdene ved at bygge moler ved indsejlingen, der mindsker blgerne ved blst.

6.7.4.Kanaler

Der anlgges tre nye kanaler med forskellige dimen-sioner og funktioner. Kanalerne er udformet med va-rierende bredde og med mulighed for bdpladser

primrt p skyggesiderne. Det giver mulighed for, at man p solsiderne kan indrette promenaderne ud til kanalerne med attraktive opholdssteder.

Langs kanalerne, hvor vandet er mere roligt og uden de blger og den strm, der kan vre ved havneka-jerne mod Lilleblt, kan man fra sm pladser og ad trapper komme helt ned til vandet. Her skabes der mulighed for ophold og aktivitet, f.eks. med sm op-holdssteder udformet som tmmerflder p vandet, som alle kan bruge til at komme i vandet med kajak-ker, bde mv.

6.7.5.Pladser

Pladser i de forskellige bykvarterer fr forbindelse fra bde gader og grdrum, hvor der bliver skabt ufor-melle mdesteder i lokalomrderne med forskellige opholds- og aktivitetsmuligheder. Byrummene kan udformes i samarbejde med brugere i omrdet, s der skabes variationer samt lokalt ejerskab.

6.7.6.Grdrum og taghaver

Grdrummene i karreerne vil bde rumme intime opholdsrum, mdesteder samt forskellige aktiviteter og vre bne i form af forbindelse fra grden ud i gaden og omvendt.

Kortet viser omrdets forskellige byrum og gadeforbindelser

Lokal kkkenhave

Kanalplads Sportsplads

Genbrugsstation

Legeplads Skovplads

Lokale pladser - eksempler p forskellige aktiviteteter p pladserne

Grnne omrder

Fodgngerzoner

Pladser ved vandet

Promenader langs vandet

Adgang til kanaler

Private og semi-private grde

Marina (Strre bde)

Marina (Mindre bde)

Trafikgader

Lokalgader med blandet trafik (shared space)


Grdrummene fr p den mde en mere fleksibel struktur og kan p en gang fungere som et rekreativt areal for karreen og samtidig vre en genvej mellem gaderne. Fra gaden kan man komme tt p bylivet, som det udfolder sig bl.a. i de grnne grdmiljer.

Langs boliger i stueplan er der sm havearealer, som kan bruges af den enkelte beboer. De steder hvor der opfres nfamilie-byhuse, vil der vre mulighed for private haver.

P tagene kan der indrettes haver og terrasser som mere halvprivate opholdsomrde med gode solfor-hold og udsigt over Lilleblt, kanaler og bydel.

Grdrum og taghaver giver mulighed for lokal dyrk-ning af krydderurter, grntsager og frugt til selvfor-syning for beboere, restauranter og butikker.

Der vil blive plantet mindre trer i gaderne, der skaber l for vinden og et grnt og behageligt op-holdsmilj. Trerne placeres s sigtelinjerne i de nord-sydgende gader bevares. Et levende gade-milj sikres ved at udforme facader i bygningernes stueplan med f.eks. indgangsdre fra gadeniveau og bnke ved drene, hvor man kan stte sig, nr vej-ret er til det.

Gadeparkering er minimeret til det absolut ndven-dige, mens der vil vre cykelparkering centralt i for-hold til indgange til bygninger for at stimulere til gang og cykling i bydelen.

Drivhuse(p taget)

Drivhuse(p taget)

Private haver

Privatehaver

Privatehaver

Cafe/kiosk

Cykelparkering

Cykelparkering

Kkkenhaver

Plan over et grdrum og hvordan det kan bruges med mindre have til de enkelte huse og

fllesarealer til dyrkning samt taghaver

Grdrum i karreer kan indrettes til havedyrkning, sport og rekreation.

P P P

P P

P

P

P

P

PP

P

P

P

P

Overordnet gadenet

Hovedgade

Lokalgader med blandet trafik

Lokalgader (shared space)

Parkeringssgering/cityring

Parkeringsanlg

P P P

P P

P

P

P

P

PP

P

P

P

P


6.8. trafiksystemet

Trafiksystemet skal understtte Fredericias regiona-le placering i hjertet af Trekantomrdet med et jern-baneknudepunkt for bde gods- og persontransport og krydset mellem de nord-syd- og st-vestgende motorveje. FredericiaC kobles sammen med den re-gionale infrastruktur med gode bus- og cykelforbin-delser til Fredericia Banegrd og optimale adgangs-forhold til motorvejssystemet.

Trafikstrukturen i den nye bydel er baseret p, og forbindes med, det eksisterende nord-sydgende gadenet. Princippet er en integreret lsning, hvor de forskellige trafiktyper er blandet, og der er tnkt i lsninger, der opmuntrer til, at man gr, cykler eller bruger offentlig transport, hvilket har effekt i forhold til bredygtighed, sundhed og milj.

Da det for mange er en ndvendighed at have egen bil, integreres derfor ogs effektive parkeringsls-ninger i omrdet.

Parkeringspladserne, i alt ca. 2530, fordeles efter

fire principper, nemlig i:

Karreernes grde (ca. 880 pladser)

To p-kldre (ca. 850)

To p-huse/anlg (ca. 660)

Gaderne (ca. 140)

Fordeling af gader med biltrafik og adgang til parkeringsanlg i den nye bydel og den vrige bymidte

En lokal gade hvor alle trafikformer blan-

der sig med hinanden. En zone nrmest

bygningerne er forbeholdt gende og kan

ogs indrettes med opholdszoner

Ggader, kajpromenader og torve

Cykelstier

Lokalgader (shared space)

Gader til biltrafik


Fordeling af de forskellige gadetyper i den nye bydel og deres sammenhng med den vrige bymidte

Snit, der viser hovedgaden

Snit, der viser lokalgader (shared space) med blandet trafik

Snit, der viser kajpromenader

6.8.1.Bilbetjening

Gadenettet skal understtte en sikker afvikling af den biltrafik, som foregr tt p boliger, arbejds-pladser, detailhandel, kultur og offentlige institutio-ner. Gadenettet er udformet i en enkel og logisk ga-destruktur, som bestr af tre gadetyper:

Den gennemgende hovedgade (Sljfen) Lokalgader med blandet trafik (Shared spaces) Kajpromenader og grnne omrder

Hovedgaden (Sljfen)

Hovedgaden er en trafikal sljfe i omrdet, som p tvrs af Oldenborggade kobles til de nord-sydgen-de gader i den eksisterende by.

Gadens forml er at fre trafikken fra den eksisteren-de by rundt i den nye bydel p en effektiv og sikker mde. Hovedgaden er opdelt i forskellige arealer til biler, cyklister og fodgngere. Hastigheden vil vre maksimalt 40 km i timen.

Kryds og sving bliver designet til, at store lastbiler (sttevognstog) kan anvende gaden, da detailhan-delsomrdet har sin primre adgang for varetrans-port herfra.

Hovedgaden bliver designet, s det vil vre muligt at busbetjene omrdet. De centralt placerede parkeringskldre og huse har ogs den primre ad-gang fra hovedgaden.

Lokalgader med blandet trafik

Lokalgader med blandet trafik udgr resten af gade-nettet og giver primrt adgang til boliger. Ideen er, at gadearealerne udformes, s de understtter et va-rieret byliv. I modstning til p hovedgaden bruger alle transportformer hele vejprofilen/gaderummet. Dog er arealet nrmest bygningerne reserveret til fodgngere for at give sikkerhed og komfort til bl.a. blinde, svagtseende og ldre mennesker.

Gadeprofilen bestr af en krebane for biler i begge krselsretninger. Biler, der krer i modsatte retnin-ger, kan passere hinanden p dele af gaden, indrettet s passage er muligt.

En bil og en cykel kan passere hinanden i en vogn-bane. Dele af lokalgaden bliver udpeget som fleks-zoner, som kan bruges til bil - og cykelparkering; be-plantning med trer og planter; og til ophold eller legeplads-lignende arrangementer.

Lokalgaden skiltes som "ggade med krsel tilladt" eller "lege-opholdsomrde med en hastighedsbe-grnsning p 15 km i timen.

Gaderne giver mulighed for krsel med lastbiler. Der vil vre adgang til parkeringsfaciliteter i de enkelte karreer samt korttidsparkering i flekszonerne.

Kajpromenader og grnne omrder

Kajpromenaderne og de grnne omrder er forbe-holdt gende og cykler. Det vil dog vre muligt for udrykningskretjer at f adgang, hvor det er nd-vendigt.

Small Street

flex-zo

ne2.5 m

Two-w

aytra

c

3.5m

safespace

2 m

safespace

2 m

0.5 m

0.5 m

10 m

Shared space: Quay

flex-zo

ne2.5 m

Two-w

aytra

c3.5m

safespace

2 m

safespace

2 m

0.5 m

10 m

Kbmagergade south of Oldenborggade

Pavem

ent1.5 m

Parking

/Pavem

ent2.5 m

Bycycle

2 m

Car lane

1.5 m

Car lane

1.5 m

Bycycle

2 m

Pavem

ent1.5 m

15 m

720

290

430

130

23020

80

70 60

20 30

20 10

1050

3010

10

20 10

10

30

100


Parkering

Bilparkeringen er baseret p et grundlggende princip om at begrnse parkeringen i gadeplan. Par-keringen i omrdet skal vre let tilgngelig og til-strkkelig samtidig med, at bykvaliteten er hj. Bil-parkeringen er sgt optimeret i en effektiv og enkel trafikbetjening, og parkeringen er placeret med pas-sende gafstande, s bylivet kan udfolde sig.

Der vil blive etableret parkering direkte i forbindelse med detailhandel under terrn mens boliger en-ten vil have kort afstand til parkering under karre-ernes grde, i parkeringskldre eller i nrliggende parkeringshuse. Virksomheder tilbydes parkering i parkeringskldre eller i nrliggende parkeringshu-se. Parkering placeres dermed s tt p indkbsmu-lighederne, boligen eller arbejdspladsen som muligt, men uden at g p kompromis med bykvaliteten og muligheden for et spndende og varieret byliv.

Antallet af parkeringspladser er minimeret gennem dobbeltudnyttelse over dgnet, s pladser f.eks. kan deles mellem brug til erhverv i dagtimerne og brug til bolig om aftenen, natten og i weekenden.

Udbygningen af parkeringen foretages lbende, s parkeringspladser i karreer og i kldre etableres samtidig med bebyggelsen, mens strre parkerings-huse etableres i takt med det aktuelle behov.

Parkeringsklder

Parkeringshus

Under karreernes grde

Parkering p gaden (140)

Placering af parkeringsanlg i omrdet

Karolinelunden danner en grn forbindelse op til Kastellet ved Kongensgade

SNIT EE

SNIT EEKongensgadeSNIT DD


Snit i den nye bydel (strkker sig over begge siderne) fra syd mod nord (set mod vest). Snittet gr gennem bebyggelsen omkring Karolinelunden, den nordligste kanal og den nye bebyggelse p

sydsiden af Oldenborggade samt den eksisterende bebyggelse p nordsiden af Oldenborggade

Snit i den nye bydel fra syd mod nord (set mod vest) gennem den sydligste kanal og bygningerne ved kanalen Snit i den nye bydel fra st mod vest (set mod syd) gennem Kongensgade ved Musicalakademiet og den nye bebyggelse p vestsiden af Kongensgade


Ggaden i Fredericia midtby bliver forbundet med

detailhandelsomrdet i FredericiaC

b b

b

b

b

b

b

b

b

b

b

b

line 1

line 3

new route line 1

bus stop

b

line 1

line 3

new route line 1

bus stopb

line 1

line 3

new route line 1

bus stop

Linje 3

Linje 1

Busstoppested

Kollektiv trafik i bymidten

bicycle lane

pedestrian area

shared space street

Cykelsti Mulig ny cykelforbindelseFodgngerzonerCyklister p lokalgade

Fodgngerzoner og cykelforbindelser

6.8.2.Kollektiv trafik

Gode busforbindelser fra FredericiaC skaber hurtig adgang til Fredericia Station, hvor der er togafgan-ge mod Kbenhavn, rhus og Esbjerg og Hamburg samt andre regionale togforbindelser.

De vigtigste buslinjer har flere stoppesteder langs Oldenborggade. Den maksimale gafstand fra pro-jektomrdet til det nrmeste stoppested vil vre ca. mellem 60 og 200 m.

En ekstra buslinje eller en omlgning af eksisteren-de buslinjer vil kunne fres gennem omrdet og der-med forbedre forbindelsen til stationen. En buslin-je gennem omrdet kan kre rundt i hovedgadens vejsljfe med stop ved detailhandelsomrdet, et eventuelt teater og et eventuelt militrt oplevelses-center.

6.8.3.Cykelbetjening

Cykelstinettet skal understtte og animere til, at fle-re personer cykler. Cykelstinettet er udformet med direkte cykelforbindelser med hj sikkerhed, frem-kommelighed og komfort med direkte tilknytning til det eksisterende cykelstinet. Cykelstinettet bestr af et hierarki af stier:

Cykelstier langs hovedgaden (sljfen) og Olden-borggade,

Cykel i lokalgaderne med blandet trafik, som gi-

ver adgang til de enkelte boliger, arbejdspladser og andre funktioner,

Grnne separate cykelruter gennem Karoline-lunden til Gl. Havn med tilknytning til resten af byen og togstationen.

Cyklen skal vre et naturligt valg til transport, og derfor er det vigtigt at sikre, at der er tilstrkkelig cykelparkering til rdighed med den rigtige place-ring i nrheden af stedet, hvor cykelturen begynder eller ender. Der anlgges cykelparkeringspladser i overensstemmelse med kommunens normer.

6.8.4.Fodgngere Uanset om hovedparten af en rejse foregr med bil, bus eller cykel, er man altid fodgnger p en del af rejsen. FredericiaC skal i hj grad vre fodgn-gernes bydel. Derfor er der valgt lsninger, som vil understtte, at der kommer flere fodgngere, som kan skabe mere byliv:

Enkelte og direkte (korte og trygge) forbin-delser med oplevelser og opholdsmuligheder undervejs (ved vandet, langs promenaderne, i det grnne, p pladserne og i grdrummene),

Optimal solorientering og l for vind, Tilgngelighed for alle - ogs krestolsbrugere,

blinde, brn og ldre mv.

"Cykelstinettet er udformet med direkte cykelforbindelser med

hj sikkerhed, fremkommelighed og

komfort"


7. stRategieR

Helhedsgrebet og den fysiske plan udgr i sig selv et strkt og brende afst for udviklingen af om-rdet. FredericiaC er i en rkke henseender optaget af lbende at udvikle og gennemfre strategier, der kan understtte og virkeliggre de fem visionspunk-ter. FredericiaC arbejder med flgende elementer i den strategiske vrktjskasse.

7.1. strategi for bykvalitet og byliv

FredericiaCs vision er at skabe en velfungerende bydel, hvor bykvalitet og byliv er i fokus bde forud for og i selve realiseringen af de enkelte byg-gerier. Bydelens arkitektoniske kvalitet med kanaler og viderefrelse af byens gridstruktur er sikret gennem helhedsgrebet og gennem fastholdelse af krav til byggeriet i salgs- og udfrelsesfasen. Et kvalitetsprogram vil udgre et af de vrktjer, der bliver taget i anvendelse for at fastholde og styre kvaliteten.

I takt med at byggeriet tager form, bliver de per-manente rammer for bylivet skabt. FredericiaC vil i realiseringsfaserne have fokus p:

At udforme de forskellige byrum, pladser, gader, grde, havne og kanalpromenader med henblik p aktiviteter, ophold og byliv, der stimulerer sundhed og bevgelse samt sociale relationer.

At sikre liv gennem passende bebyggelsestt-hed og ved at blande detailhandel, cafeer/re-stauranter, erhverv, offentlige institutioner, boli-ger - s vidt muligt bde i de enkelte kvarterer i bykvarterer og i de enkelte bygninger.

At sikre ophold, anvendelsesmuligheder og tryghed gennem hensigtsmssigt mikroklima og belysning.

At eksisterende og nye midlertidige aktiviteter i omrdet integreres i byudviklingen, hvis der er grundlag for det.

Deltagelse i byudviklingen i form af en LEGO Workshop oktober 2009

"i takt med at byggeriet tager form,

bliver de permanente rammer for

bylivet skabt"


7.3. strategi for medejerskaber

FredericiaC nsker at afprve og tilbyde borgere og virksomheder at deltage i drift og udvikling af byde-len og dens aktiviteter gennem medejerskab i for-skellige former. Formlet er at skabe rum for et ak-tivt og positivt engagement i bydelen og bne for kvalitative bidrag til bydelens liv.

7.3.1.Medejerskaber for beboere

Det er visionen for FredericiaC, at bydelen skal vre for alle. FredericiaC vil derfor arbejde for at skabe

et varieret boligtilbud med familieboliger samt bo-liger for singler, unge og ldre i forskellige ejerfor-mer, som f.eks. ejerboliger, andelsboliger, private og almene udlejningsboliger, som alle tilsigtes blandet i bydelen.

Et aktivt byliv stimuleres gennem samarbejde om flles opgaver og aktiviteter, som karreer og andre byggerier stter rammen om. Det kan dreje sig om detailplanlgningen af grdrum og fllesarealer, brug af tagarealer mv. samt de fllesaktiviteter, som kan foreg.

7.3.2.Medejerskaber for virksomheder

FredericiaC tilbyder nye former for samarbejde mel-lem virksomheder indbyrdes samt mellem virksom-heder og beboere i bydelen.

Inden for detailhandel er det kendt og naturligt, at de handlende gr sammen i en forening i relation til grundejere, udlejere og med hensyn til markedsf-ring mv. Derudover kan attraktive faciliteter og sam-arbejder mellem virksomheder tnkes opbygget p delomrder, f.eks. om flles kantine eller sameje/samarbejde med restauranter i omrdet.

Grow Your City har skabt positiv opmrksomhed i

hele regionen

Musicalakademiet er en strk katalysator for Fredericia

7.2. strategi for aktiv deltagelse i byudviklingen.

FredericiaC vil arbejde for, at skabe rum og mulighed for aktiv deltagelse i byudviklingen bde mlrettet i forhold til de midlertidige aktiviteter samt i den per-manente by. Her skal vre plads til alle. Bde dem, der nsker en bolig uden forpligtelser til socialt en-gagement og aktiviteter med andre, og dem der har mod p og lyst til at engagere sig og eksperimentere med boligformer og aktiviteter i den nye bydel.

Det samme glder for de virksomheder, der har lyst til at placere sig i omrdet, og som vil kunne trives side om side med boliger. Det vre sig innovative erhverv med udvikling og eksport af viden for je, kreative erhverv i forbindelse med kultur og design, service- og kontorerhverv mv.

FredericiaC vil arbejde for at fremme gode rammer for virksomhedernes behov for faciliteter, en vel-fungerende infrastruktur, kommunikationskapacitet, mdelokaler, kantine og restaurationsfaciliteter. Fre-dericiaC kan tilbyde stor fleksibilitet for virksomhe-der. Der vil vre mulighed for:

At opfre fleksible bygninger, der kan indrettes til bde erhverv og boliger.

At deltage tidligt i planlgningen og udform-ningen af byggeriet.

At skabe virksomhedsmiljer, hvor forskelli-ge virksomheder udnytter hinandens nrhed, kompetencer, skaber netvrk mv.

Virksomheder, specielt de innovative virksomheder, der nsker det, skal kunne arbejde i klynger eller net-vrk og dermed kunne inspirere hinanden. Investo-rer til detailhandel bliver inviteret til at deltage i den konkrete projektudvikling af detailhandelen langs Gl.

Havn. Omrdets beliggenhed langs havnen bner srlige perspektiver for at udvikle et srligt hav-nenrt handelsmilj, der skabes i dialog med inte-resserede kbere. FredericiaC vil arbejde p at sik-re samarbejde og synergi mellem det eksisterende handelsliv og det kommende gerne gennem et for-maliseret samarbejde.

Desuden vil FredericiaC have en mlrettet strategi for midlertidige aktiviteter. Siden FredericiaC over-tog arealerne, er de mlrettet gjort tilgngelige og taget i brug til midlertidige aktiviteter for borgerne og besgende. Den strategi fortsttes sidelbende med, at der slges arealer og bygges i etaper. In-tentionen er at skabe udvikling, dynamik, ejerskab og vrdi gennem det liv, der opstr som en del af bydelens udvikling.

Skaterrampen en populr midlertidig aktivitet p FredericiaC omrdet Tilplantning i Grow Your City ved opstarten I forret 2012

FredericiaC - Udviklingsplan 67Plan over FredericiaC omrdet, og hvordan det kan

bruges til madstrategien

7.3.3.FredericiaC (grundejer)foreningen

FredericiaC tilbyder et foreningskoncept for grund-ejere og bydelens beboere og virksomheder. For-eningens opgaver kan vre traditionelle som f.eks. vedligehold af fllesarealer, de grnne omrder og kanalerne mv. Men de kan ogs udvikles til at vareta-ge andre opgaver i omrdet udvikling af kulturelle og sportslige aktiviteter, udvikling og implemente-ring af initiativer om bredygtighed mv.

7.3.4.Medejerskab til energi

FredericiaC har ambitise ml med hensyn til op-frelse af lavenergihuse med vedvarende energi og CO2-neutralitet. FredericiaC undersger, i hvilket omfang der kan blive skabt nye former for energi-fllesskaber for de fremtidige beboere og virksom-heder i omrdet, s f.eks. den overskydende ener-giproduktion i bebyggelsen i partnerskaber med energiselskaberne, kan indg i samspil med det v-rige net.

7.4. strategiske drivere/katalysato-rer for byudviklingen

FredericiaC undersger forskellige strategiske pro-jekter, der kan blive mulige katalysatorer for udvik-ling af FredericiaC. For jeblikket undersges fl-gende fire strategiske projekter:

Madstrategi Militrt oplevelsescenter Musicalakademi/teater Miniakademier

7.4.1.Madstrategi

FredericiaC undersger muligheden for at gre madstrategi til en vsentlig katalysator for byudvik-lingen i FredericiaC.

Gennem de senere r har den nordiske madkultur fet strkt fokus i Danmark. Restaurant Noma er k-ret som verdens bedste restaurant, som er en suc-cesfuld virksomhed baseret p konceptet om nor-disk mad og sunde fdevarer, rstiderne distribuerer kologiske fdevarer til dren, og en lang rkke an-dre aktrer p omrdet har en bde forretnings-mssig og ideologisk succes med feltet.

FredericiaC vil afprve, i hvilket omfang, der er grundlag for at udvikle en ny madkultur og et forret-ningskoncept, hvor lokalt producerede grntsager og fisk mv. udgr fundamentet for en jysk pendant til madkulturen i Hovedstadsomrdet. Trekantomr-dets svar p Noma m.fl.

Fredericia har med sine varierede restauranter, som f.eks. Ti Trin Ned, Oven Vande, de etniske restauran-ter m.fl. samt mange lokale producenter og industri-el madproduktion, et godt udgangspunkt for at kun-ne understtte den lokale fdevareproduktion.

Fiskeri langs kajen mod Lilleblt er allerede en at-traktion, ikke bare lokalt, men ogs for turister. Des-uden rykkede restauranten Oven Vande ind i bygnin-gen p Snder Voldgade i 2011 og har siden bnet en fiskeforretning. FredericiaC vil skabe muligheder i den fysiske plan for lokal dyrkning af mad i flleshaver, i kkkenha-ver, i grdrum, p vgge, p tage eller i de offentlige

byrum og parker.

I 2012 gennemfres forsgsprojektet Grow Your City som led i bestrbelserne p at skabe midler-tidige aktiviteter p arealerne. Projektet er udviklet i samarbejde med en lokal initiativgruppe besten-de af interesserede borgere, gartnerier, planteskoler mv., der sammen med FredericiaC str for indretning og drift af arealer omkring Snder Voldgade vest for Gl. Havn, der i frste omgang lgger grund til pro-jektet.

Visionen for "Grow Your City" er at inspirere til en ny mde at anvende byen p, hvor bredygtighed, kologi, selvforsyning og borgerinddragelse er vig-tige overskrifter. "Grow Your City" kan inspirere gen-nem lokal forankring og globalt udsyn.

Forsgsprojektet evalueres ved udgang af ret og kan give inspiration til den kommende byudvikling.

7.4.2.Militrt oplevelses- og aktivitets-center

FredericiaC undersger muligheden for med tiden at etablere et militrt oplevelsescenter, som skaber sammenhng mellem Fredericias historie som mili-tr fstningsby og de seneste rs danske militr-deltagelse i Afghanistan, i Irak og p Balkan, som har skabt behov for et sted, hvor prrende, venner og soldater kan mdes, undervises, dele oplevelser og erfaringer om det at vre et land i krig med dets konsekvenser.I udlandet findes tilsvarende succesfulde centre med et militr tema.

Fiskerensestation

Fiskeudstninger i kanalen

Kkkenhaver

Flles haver

'Grow your city'

Drivhuse


rde, som ville kunne f kendskab til Fredericia og den nye bydel. Teateret ville kunne placeres i forln-gelse af detailhandelsomrdet, som ville kunne give udenbys besgende mulighed for at begynde deres ophold i byen med at g p restaurant, i butikker el-ler lignende, og afslutte det med en hotelovernat-ning.

7.4.4.Miniakademier

FredericiaC undersger muligheden for, at et eller flere miniakademier kan blive etableret i Fredericia som supplement til de nuvrende uddannelsesinsti-tutioner.

Miniakademier bygger p ideen om videnscentre, der ligger i krydsfeltet mellem uddannelse, udvikling og vidensspredning. Det overvejes, om der vil kunne etableres et Inno-vationsakademi (inspireret af Fredericia Kommunes

Denne attraktion kunne, udover at tiltrkke lokale besgende, ogs i hj grad f mange regionale og nationale besgende, som hermed ogs vil kunne brande Fredericia og den nye bydel. Ideen om en s-dan attraktion skal videreudvikles, og finansieringen skal afklares.

7.4.3.Teater/musicalakademi

FredericiaC undersger, om der med tiden kan blive skabt nye rammer for Fredericia Teater og Musicalakademi, hvilket vil synliggre og sttte Fredericia som Danmarks bedste musical by. Teateret har senest haft held med at tiltrkke kri-tikerroste, internationale opstninger, hvilket hn-ger sammen med den ttte kontakt til Musicalaka-demiet

Documents

Kanalbyen ved Lillebælt - Udviklingsplan for FredericiaC