Embed Size (px)
DESCRIPTION
På Hellebjerg Efterskole har man i 2009-11 gennemført et projekt med titlen ”Sundhed på Hellebjerg Idrætsefterskole – et poltikudviklingsforløb i samarbejde med UC Syddanmark”. Projektet har fået støtte af Efterskoleforeningens forsøgs- og udviklingsmidler. Efterskolens rapport fra forsøget består af en samlet rapport og en række bilag inkl. power points.
Citation preview
1
Sundhed på Hellebjerg Idrætsefterskole
et poltikudviklingsforløb i samarbejde med UC Syddanmark
Projektperiode 2009 – 2011
2
Indholdsfortegnelse: Indledning side 3
Beskrivelse af Hellebjerg side 3
Sundhedspolitisk ramme side 4
Hellebjergs flowchart side 11
Beskrivelse af forløbet med UC Syddanmark side 12
Undervisningsmiljøundersøgelse 2010 side 12
Selvevalueringen 2010 – 2011 side 12
Hvad vil vi i den kommende tid på Hellebjerg, når vi taler sundhed? Side 13
Konklusioner og anbefalinger side 14
Bilag side 16
3
Indledning Hvorfor starte et forløb op omkring udvikling af en sundhedspolitik? Hvorfor gøre det på en idrætsefterskole – her er eleverne vel sunde? Ja, hvad er sundhed egentlig for en størrelse?
Spørgsmålene er og var mange. Nogle svar har vi fået, andre mangler, og der er stadig en masse udfordringer på Hellebjerg Idrætsefterskole, når vi taler sundhed.
Lad os starte med at gå tilbage til ultimo 2008/primo 2009. Jævnligt gik snakken på skolen omkring elevernes indtag af usunde fødevarer som fx toast, pizza og cola. Det var ikke umiddelbart til at se på eleverne, idet overvægt generelt ikke er et problem blandt skolens elever. Men vi syntes ikke, at det harmonerede med at være en idrætsefterskole, da vi samtidig føler, vi har en forpligtelse til at udfordre eleverne på deres sundhedsopfattelse og være et betydende element i udviklingen af den personlige sundhedsopfattelse.
Vi kom hurtigt i dialog med Børge Koch, leder af Videncenter for Sundhedsfremme (VS) på UC Syd (nu UC Syddanmark), og vi fandt hurtigt ud af, at vi her havde en partner, der kunne guide os gennem forløbet. Dette medførte, at vi ansøgte om midler fra Efterskoleforeningens pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter. Til vores store glæde har vi af to omgange fået bevilget økonomiske midler, således at projektet har kørt i perioden 2009 – 2011.
Med udgangspunkt i samtalerne med VS og en inddragelse af Faghæfte 21 (Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab) fik vi sat et forløb i gang, hvor et væsentligt mål var at få formuleret en sundhedspolitik for Hellebjerg Idrætsefterskole. Helt bevidst valgte vi sammen med VS, at projektet skulle tage udgangspunkt i de mange sundhedsmæssige tiltag, vi allerede havde iværksat. Dette kombineret med en opkvalificering/kompetenceudvikling af medarbejderstaben har så ført frem til selve sundhedspolitikken. Som det vil fremgå, handler denne ikke udelukkende om cola og pizza…
Indledningsvis vil gerne rette en stor tak til Videncenter for Sundhedsfremme og i meget høj grad til specialkonsulent Anette Schulz, der på inspirerende vis har været centrets ”styrmand” i projektforløbet.
Beskrivelse af Hellebjerg Hellebjerg Idrætsefterskole er beliggende i Juelsminde og er landets ældste idrætsefterskole fra 1958. At vi hedder Hellebjerg Idrætsefterskole er forholdsvis nyt, da vi i perioden fra 1958 til marts 2011 har heddet Hellebjerg Idrætsungdomsskole. Derfor vil man også undervejs i rapporten støde på begge navne.
Hellebjerg Idrætsefterskole har 33 ansatte, som fordeler sig på fem i køkkenet, to rengøringsassistenter, tre pedeller, to i administrationen og 21 lærere (inkl. ledelsen, der består af en forstander og tre afdelingsledere).
Skolen har 172 elever, der går i 9. eller 10. klasse. Ud over obligatoriske boglige fag og valgfag har alle elever også en ud af fire linjeidrætter. Linjeidrætterne er fodbold, håndbold, badminton og golf, hvoraf de
4
to førstnævnte linjer er de to største med tilsammen ca. 75 % af eleverne. I forbindelse linjeidrætten har eleverne også faget ”teori-fysisk træning” (”te-fyt” i daglig tale). I et ugeforløb er eleverne således samlet i 4 moduler à 1½ time på deres idrætslinje.
Eleverne rekrutteres fra hele landet, dog primært fra det tidligere Vejle Amt samt det midt- og vestjyske område. Skolen har været og er begunstiget med en stor søgning og dermed fyldte elevhold. Elevgruppen kan beskrives som typisk ”tilvalgselever”, dvs. elever, der positivt tilvælger Hellebjerg, og som er idrætsvante. Der er tale om elever, hvoraf en del er særdeles dygtige idrætsudøvere, og der er desuden en stor gruppe, der kan betegnes som breddeidrætsudøvere. Fælles for langt størstedelen er, at de må betegnes som særdeles velfungerende. Der er samtidig en overvægt af elever fra socialgruppe 1 – 3.
Sundhedspolitisk ramme Dette afsnit skal forstås som Hellebjerg Idrætsefterskoles sundhedspolitik. For at skabe et overblik har vi benyttet os af nedenstående model.
Modellen er en videreudvikling af modellen på side 79 i: Sørensen, K. & Koch, B.:” Den sundhedsfremmende skole”. Haderslev: KOSMOS, 2009.
Beskrivelse af modellens elementer:
o Værdier, som repræsenterer det, der er vigtigt for os, og som er drivende for vores pædagogiske arbejde på Hellebjerg.
o Sundhed, som repræsenterer Hellebjergs profil både internt og eksternt. Inkl. det holistiske sundhedsbegreb (se model fra ”Sundhedspædagogik i børnehaven” s. 8), vores erkendelse af, at der findes forsk. sundhedspåvirkende faktorer (se model fra ”Sundhedspædagogik i
5
børnehaven”, s. 9) samt brug af ”social kapital-hypotesen” som en erkendelse af, at der findes sociale uligheder og dermed forskellige vilkår set i relation til sundhed (se ”Sundhedspædagogik i børnehaven” s. 9 – 18)
o Rammer og organisering, som repræsenterer de fysiske rammer, og den måde hvorpå vi organiserer vores pædagogiske praksis.
o Temaer og aktiviteter, som for det første repræsenterer temaer i relation til vores sundhedsprofil, og for det andet repræsenterer konkrete aktiviteter.
o Mål (inkl. visioner), som repræsenterer de slutresultater, vi arbejder hen imod. o Pædagogiske principper, som repræsenterer vores handlingsforeskrivende grundtanker.
Vi vil starte med at henvise til ”Mission – vision og værdigrundlag” for Hellebjerg Idrætsefterskole (bilag 19). Det skal her kort nævnes, at skolen sideløbende med sundhedsprojektet har været igennem et større visionsprojekt, der har ført frem til nævnte grundlag. Fra dette grundlag vil vi gerne fremhæve:
Hellebjergs mission
Vi udvikler hele mennesker
Hellebjergs vision
Vi skal være kendte for at fremme o sundhed set i et bredt perspektiv o etiske og menneskelige kvaliteter med udgangspunkt i vores grundholdning
Ovennævnte skal her ses som et styringsredskab i forbindelse med udviklingen af vores sundhedspolitik samt som et slags ”drive” i hele processen.
I det følgende vil det konkrete indhold i modellen for den sundhedspolitiske ramme blive uddybet:
Værdier
Værdierne i vores sundhedspolitik tager naturligt udgangspunkt i skolens værdigrundlag (bilag 19):
Hellebjerg Idrætsefterskole er en nutidig og åben kristen efterskole, der arbejder på Den danske Folkekirkes grundlag og har følgende værdier:
fællesskab og demokrati ansvarlighed dannelse og læring idrætslig udfoldelse
hvor skolen arbejder for elevernes udvikling og uddannelse således, at der sigtes mod det hele menneske.
6
Fællesskab og demokrati betyder for os, at det er en naturlig del af hverdagen at inddrage eleverne, her i sundhedstemaer. Eksempelvis kan her nævnes årets selvevaluering, hvor eleverne kommer til orde, og hvor deres anbefalinger og erfaringer er med til at præge skolens valg af kommende fokusområder. Eleverne har også en vis indflydelse på sammensætning af madplaner, idet de i årets løb har mulighed for at indgive ønsker til denne. Fællesskabet kommer specielt frem i familiegrupperne (se nedenfor vedr. ansvarlighed), men naturligvis også i større og mindre fælles sammenhænge. Fællesskabet er også af afgørende betydning for dannelsen af elevernes sundhedsopfattelse (se senere omkring ”social kapital-hypotesen”)
Ansvarlighed betyder på Hellebjerg Idrætsefterskole for det første, at vi respekterer gældende regler og retningslinjer på skolen (formel ansvarlighed). Ansvarlighed betyder for det andet, at vi fordrer social forpligtelse forstået således, at vi tager vare på hinandens velbefindende i hverdagen (uformel ansvarlighed), idet vores trivsel i høj grad hænger sammen med det psykosociale miljø, vi befinder os i og er en del af.
Dannelse og læring er også i sundhedssammenhæng et centralt omdrejningspunkt. Det forpligtende fællesskab hænger for os nøje sammen med ansvarlighed. Man har pligt (!) til at tage sig af hinanden - og af sig selv – og i rummet og samspillet med hinanden, finder læring naturligt sted. Det er et dannelsesprojekt i sig selv, at der er noget, der hedder pligt og ansvar for sig selv og for hinanden!
Idrætslig udfoldelse er på Hellebjerg bl.a. symboliseret i vores logo (trekanten med den omskrevne cirkel), der symboliserer ånd, sjæl og legeme. For os er legeme – her lig idrætslig udfoldelse – en afgørende grundpille og værdi.
Sundhed
Som det fremgår af vores visionsgrundlag (beskrevet tidligere) er det vigtigt for os at fremstå som en skole, der ser sundhed i et bredt perspektiv. Vi vil være kendte for at interessere os for elevernes sundhed ud fra den holistiske sundhedsopfattelse
7
”Sundhedspædagogik i børnehaven”, Anette Schulz og Ulla Pedersen, Dafolo 2010, side 8
”Det holistiske sundhedsbegreb indeholder følgende personlige aspekter: det fysiske og kropslige, fx om vi er i god fysisk form det psykiske, fx om vi har et højt selvværd det sociale, fx om vi er en del af et fællesskab det emotionelle, fx om vi er glade eller kede af det, eller om vi kan afstemme vores følelser i forhold til den aktuelle situation det seksuelle, fx om vi har et tilfredsstillende sexliv, eller om vores seksuelle præferencer anerkendes det spirituelle, fx om vi har specifikke religiøse overbevisninger, eller om vores tro anerkendes af det omgivende samfund”
”Sundhedspædagogik i børnehaven”, Anette Schulz og Ulla Pedersen, Dafolo 2010, side 7
Som det fremgår af modellen indeholder det holistiske sundhedsbegreb også samfundsmæssige aspekter, de livsbetingelser, vi er underlagt samt miljømæssige aspekter, hvor de forskellige elementer påvirker hinanden gensidigt. (”Sundhedspædagogik i børnehaven”, Anette Schulz og Ulla Pedersen, Dafolo 2010, side 8)
Vores sundhedsopfattelse tager ligeledes udgangspunkt i en erkendelse af, at det 100 % frie sundhedsvalg,forstået på den måde, at individets sundhed er selvvalgt (eller i hvert fald i høj grad) ikke findes, da vi ikke tror, at samfundets muligheder er lige åbne for alle. Dette skal naturligvis på ingen måde forstås således, at det enkelte individ fratages personligt ansvar i forhold til fx valg af livsstil.
Vi tror altså mere på det ufrie sundhedsvalg, forstået på den måde, at individets sundhedsvalg er præget af og underlagt forskellige forudsætninger som fx levevilkår (”Sundhedspædagogik i børnehaven”, Anette Schulz og Ulla Pedersen, Dafolo 2010, side 10)
”Sundhedspædagogik i børnehaven”, Anette Schulz og Ulla Pedersen, Dafolo 2010, side 9
8
Når talen således falder på begrebet ”sociale ulighedshypoteser” vil vi i forbindelse med vores sundhedspolitik og forvaltningen af denne primært beskæftige os med ”social kapital-hypotesen”.
”Social kapital-hypotesen vedrører det forhold, at menneskets sundhed påvirkes af de fællesskaber, som mennesket indgår i. Et fællesskab kan være både fremmende og hæmmende for menneskets sundhed afhængig af fællesskabets karakter.
Et fællesskab består af sociale relationer mellem mennesker, og som betegnelsen social kapital antyder, kan disse relationer forstås som en ressource på lige fod med økonomisk kapital – fællesskabet har altså en værdi for mennesket. Det betyder, at de ressourcer, som opnås gennem deltagelse i fællesskaber – den sociale kapital – kan bruge stil at fremme vores sundhed…” (”Sundhedspædagogik i børnehaven”, Anette Schulz og Ulla Pedersen, Dafolo 2010, side 16)
Vores påstand/hypotese er, at efterskolens fællesskab, undervisningsplaner etc. i høj grad kan være medvirkende til, at sociale forskelle udlignes. Som det også fremgår af selvevalueringen (bilag 16) er det ”på godt og ondt” i fællesskaberne at elevernes sundhedsopfattelser og sundhedsvaner dannes og udvikles. Her ligger der for alle i efterskolen såvel store muligheder som store udfordringer…
Rammer og organisering
Her tænkes der, som tidligere anført, på de fysiske rammer, og den måde hvorpå vi organiserer vores pædagogiske praksis.
I bilag 2 er der kort fortalt om vores familieordning. Her fremgår det bl.a., at alle elever bor på dobbeltværelser, samt at familiegrupperne består 8, 10 eller 12 elever og en familielærer tilknyttet. Langt de fleste af grupperne er på 8 elever.
Det udfyldte flowchart (bilag 20) beskriver i stikordsform rammerne for den pædagogiske praksis. Dette er i feltet ”Implementering”, hvor der fx omkring fokusområdet ”Kost og sundhed” står, at det er fast fokuspunkt i uge 41 (Idrætsemneugen) – se desuden næste afsnit i rapporten ”Flowchart”.
Temaer og aktiviteter
I lighed med ”Rammer og organisering” er ”Temaer og aktiviteter” beskrevet igennem vores flowchart (bilag 20). Her i felterne ”Fokusområde” og ”Implementering”.
9
Visioner & mål
I forbindelse med vores sundhedspolitik er den overordnede vision:
Vi skal udvikle en skole, hvor sundhed ud fra vores sundhedsbegreb er implicit i undervisningen, kosten, samværet med hinanden samt de fysiske omgivelser
De overordnede politiske mål er:
At eleverne erhverver viden om og indsigt i sundhedsmæssige forhold og problemstillinger med henblik på at sætte dem i stand til at danne deres egen sundhedsopfattelse. At eleverne udvikler visioner om, hvorledes de kan fremme egen og andres sundhed. At eleverne udvikler handlekompetence med henblik på at sætte dem i stand til at træffe sundhedsfremmende beslutninger i harmoni med deres sundhedsopfattelse og handle i overensstemmelse hermed.
Politikmidler og pædagogiske principper
I forbindelse med de pædagogiske principper henviser vi til værdierne, som er beskrevet på side 5 og 6 i denne rapport. Disse værdier, bl.a. omhandlende fællesskab og demokrati, dannelse og læring og ansvarlighed er naturligvis bærende i den pædagogiske praksis og udgangspunkt for de konkrete pædagogiske aktiviteter. Her henviser vi også til vores flowchart (bilag 20), hvor der er et felt, der benævnes ”Beslutninger”. Med beslutninger tænkes her på politikmidlerne: regulerende, informative og incitamentskabende. Disse beslutninger skal baseres på en såkaldt gyldig programteori. På de følgende sider følger som illustration eksempler på politikmidlerne, hvor der inden for hvert politikmiddel vises to programteorier. Den første/øverste programteori illustrerer antagelsen om, at en specifik indsats medfører en positiv effekt på sundheden, hvor den anden/nederste programteori illustrerer, at der eksisterer en række forhold, der influerer på effektgraden (de nævnte eksempler er ikke absolut gældende for Hellebjerg, men er vist for forståelsens skyld):
10
11
Undervisningsmateriale af Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme
Ovenstående betyder altså, at vi i vores pædagogiske praksis, som det fremgår af flowchartet (bilag 20), benytter os af forskellige politikmidler, som vi her tillader os at oversætte til pædagogiske principper. Der er altså tilfælde, fx i forbindelse med rygning, alkohol og euforiserende stoffer, at vi er regulerende, og der er tilfælde som fx ”Kost og sundhed” i uge 41, hvor vi er informative og incitamentskabende.
Flowchart
Der er efterhånden blevet henvist en hel del gange til bilag 20: flowchartet i denne rapport. Vi blev i forløbet med Anette Schulz og VS introduceret for dette arbejdsredskab. Det har i vores arbejde og i tilvejebringelsen af denne rapport været et uvurderligt redskab. Det har været med til at skabe et overblik over vores praksis på området, og det har samtidig vist os, at vi har haft og har gang i betydelig flere sundhedstiltag, end vi anede var tilfældet.
Selvom dette afsnit ikke er beregnet på anbefalinger, vil vi alligevel benytte lejligheden til at varmt at anbefale flowchartet som en måde at danne overblik, forståelse for og udvikling af diverse tiltag.
12
Beskrivelse af forløbet med UC Syddanmark
I indledningen berører vi kort opstarten med UC Syddanmark og Videncenter for Sundhedsfremme (VS). i det følgende vil vi henvise til bilag 17: Projektbeskrivelse 1 Hellebjerg, maj 2009 samt bilag 18: Sundhedsprojekt på Hellebjerg Idrætsefterskole – oversigt over forløbet.
Nævnte bilag omhandler for bilag 17´s vedkommende baggrunden for projektet, formål, mål, projektdesign, teoretisk fundament og tidsplanen for udviklingsarbejdet. Dette bilag er at regne for projektets grundlæggende oplæg.
Bilag 18 omhandler den mere praktiske del af forløbet, hvor man kan se en plan over kompetenceudvikling af medarbejderne samt foredrag, undervisning etc. i forhold til eleverne.
Undervisningsmiljøundersøgelse 2010
Vi har medtaget hovedkonklusionerne fra undervisningsmiljøundersøgelsen i 2010 (bilag 13), fordi vi opfatter den som en art forløber for dette skoleårs selvevaluering (bilag 15 og 16). Ligeledes er den også med til at illustrere, at sundhed på Hellebjerg ikke ”bare” er kosten, men også de fysiske rammer som fx klasseværelser, hvordan man taler til hinanden etc.
Elevernes svar i undersøgelsen viser, at de generelt er tilfredse med forholdene på skolen, men at der også er plads til forbedringer. Visse ting er der allerede taget aktion på, fx er rygning ikke længere tilladt på skolen, og der er strammet op på tjek i forbindelse med både morgenmad og aftensmad, som er med til at sikre, at endnu flere elever indtager disse måltider på skolen.
Selvevalueringen 2010 – 2011
Selvevalueringen 2010 – 2011(bilag 15 og 16) er et særdeles vigtigt redskab, når vi taler om udvikling af vores sundhedsprofil.
Vi vil gerne fremhæve de første to afsnit fra sammenfatningen af elevbesvarelserne:
Der er enighed om, at skolen med dens fokus på sundhed, har påvirket eleverne. I første omgang med en øget viden og bevidsthed – og i et vist omfang har det også betydet en ændring af elevernes handlinger.
Dog er det en generel opfattelse, at kammeraternes påvirkning i situationen er afgørende for den enkeltes valg, når der er basis for at vælge en sund eller mindre sund løsning
Disse to afsnit fortæller meget godt om, hvor vi på mange måder er i dag. Eleverne er altså blevet ”klogere”, og det har også til en vis grad smittet af på deres handlinger, men stadig er mange af deres valg
13
præget af kammeraternes valg. Ligeledes fremgår det også af konklusionen, at forældrenes servicering med diverse lækkerier/”smovs” har stor indflydelse på, hvad de spiser og drikker…
Konklusionerne og anbefalingerne fra denne selvevaluering har og får stor betydning for kommende tiltag og fokusering på sundhedsområdet. Dette vil fremgå af de kommende afsnit.
Hvad vil vi fremover på Hellebjerg, når vi taler om sundhed?
Som en konsekvens af selvevalueringen (bilag 16) har vi besluttet følgende fokusområder for 2011 – 2012:
Dialog med forældrene i forhold til ”selv-catering” og deres rolle i den forbindelse. Rammen vil blive forældredagene i efteråret og info via forældrebreve og hjemmesiden. Elevernes personlige hygiejne og den kollektive hygiejne på specielt boområderne. Rammen bliver familiegrupperne med familielæreren som et centralt omdrejningspunkt samt valgfaget ”Sundhedens time”. Hellebjergs mad- & måltidspolitik. Rammen bliver evaluering med deltagelse af køkkenleder, afdelingsleder, lærer og elever.
En del af vores vision på idrætsområdet er også en styrkelse af det fysiske set up. Dette naturligvis set i relation til at udvikle eleverne på deres linjeidrætter, men også set i relation til vores holistiske sundhedsbegreb, hvor det at være i god fysisk form indgår som et naturligt parameter. Derfor har vi lavet en aftale med en ekstern leverandør om et testprogram over tre dage i det kommende skoleår. Testprogrammet kan ses på bilag 21.
En del af vores sundhedsforpligtelse er også i forhold til skadesforebyggelse samt diagnosticering og genoptræning, når skaden er sket. Til det kommende skoleår har eleverne fået tilsendt en pjece (bilag 22), som er udarbejdet af fysioterapeutstuderende fra UC Syddanmarks Esbjerg-afdeling. Formålet med pjecen er at medvirke til, at kommende elever møder i god fysisk form inden skoleårets start. Der er altså her tale om en skadesforebyggende indsats.
Med i vores aktuelle overvejelser er også at indgå i et tættere samarbejde med en fysioterapeut. Vi tænker her på en samarbejdsaftale med den fysioterapeut, som vi har en medarbejderaftale med (personalet på skolen har som en del af vores personalepolitik mulighed for, på skolens regning, at benytte en fysioterapeut, som vi har lavet en aftale med) eller muligvis på en direkte ansættelse på skolen – enten en deltidsbeskæftigelse udelukkende som fysioterapeut eller også i en stilling, hvor andre opgaver varetages.
Som det fremgår af vores flowchart (bilag 20), så har vi – synes vi da selv - gang i mange spændende sundhedsrelaterede tiltag. Det er alle tiltag, vi også fortsat vil benytte os af, men naturligvis vil de forskellige elementer, qua de nye tiltag som er nævnt ovenfor, blive prioriteret med forskellig vægt.
Her og nu lægger det overordnede ansvar for implementeringen af sundhedspolitikken på ledelsen. Det vil den til en vis grad fortsat gøre, men det er også tanken, at en af vores lærere skal have en funktion som sundhedskoordinator og i den forbindelse være den udfarende kraft i dagligdagen.
14
Konklusioner og anbefalinger
Vi her nu gennem to år arbejdet intensivt med udviklingen af vores sundhedsprofil på Hellebjerg Idrætsefterskole. Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at vi også fremadrettet ønsker at fremstå som en skole med en klar sundhedsfremmende profil.
Arbejdet har været spændende og krævende, og selvom vi nu har været gennem et forløb med Videncenter for Sundhedsfremme, så er vi jo stadig i starten af en proces – nye udfordringer venter
Blandt de udfordringer, der venter, vil vi gerne fremhæve følgende:
”At vende tilbage til den brede medarbejdergruppe”. Som det fremgår af forløbsbeskrivelsen (bilag 18) så har de forskellige medarbejdergrupper (hhv. køkkenpersonale og pædagogisk personale) været igennem kompetenceudviklingsforløb. Det har været givende forløb, men også krævende forløb, når vi tænker på de mange andre opgaver og projekter, der er på en efterskole, der gerne vil udvikle sig. Derfor valgte vi hurtigt at etablere en gruppe med nøglepersoner med hhv. to ledelsesrepræsentanter og to – tre lærere, der arbejdede videre med projektet. Dette ud fra en vurdering af, at den brede medarbejdergruppe ikke havde ressourcer til fortsat at indgå intensivt i forløbet. Vi er glade for, at vi valgte denne løsning, da vi dermed fik en arbejdsgruppe, der havde gejst, energi og som fik den fornødne tid til at arbejde videre med projektet. Men, ja der kommer et ”men”… Vi skal naturligvis have de øvrige tilbage på sporet. Dette skal vi fordi alle erfaringer viser, at et ejerskab til – i dette tilfælde en sundhedspolitik og sundhedsprofil – gør, at implementeringen bliver bedre. Dette er altså en udfordring, vi må og skal tage fat på i det kommende skoleår. Rammen vil bl.a. blive medarbejderaftener og direkte involvering i forbindelse med konkrete aktiviteter. Her tænker vi i høj grad på årets fokusområder, som fx de fysiske tests (involverer lærerne i linjeidræt og teori-fysisk træning), hygiejnen (involverer familielærerne) og evalueringen af mad- & måltidspolitikken, der også involverer køkkenet.
Udviklingen af handlekompetencer. Et stort ord og begreb, men også vigtigt. Hvordan griber vi det an? Hvordan følger vi op på, at eleverne også reelt øger deres handlekompetence, så det også har en virkning, efter de har forladt Hellebjerg? Væsentlige udfordringer/opgaver, som vi forløbende må udvikle os i forhold til. Skal vi være ”store i slaget”, så er det jo ikke nok for os – og specielt ikke for eleverne – hvis sundhed kun er noget, de forholder sig til, mens de er hos os. Det skal de gøre livet igennem…
Processen gennem de to år har gjort det ”lysende klart” for os, at sundhed er meget andet end pizza, toast og cola versus mere lødige føde- og drikkevarer. Sundhed er, som det fremgår af den holistiske sundhedsopfattelse, meget andet og ikke ens for alle. En sundhedsopfattelse er i høj grad en personlig opfattelse, men vi skal også her passe på ikke at blive for ”politisk korrekte”, for naturligvis er der noget der er hhv. mere rigtigt og forkert end andet. Det er ikke sundhedsfremmende at ryge, det er sundhedsfremmende at mobbe andre, og det er ikke sundhedsfremmende i forhold til fx dine tænder at drikke for meget cola…
15
Information og oplysning er godt, og at der er nogle incitamenter (fx vores nye fysiske træningslokale), der medvirker til øget sundhed – ja det er godt. Men det kan ikke stå alene, så naturligvis må der også reguleringer til. Vi nedlagde sodavandsautomaten, og vi er blevet røgfrie. Vi har også strammet op med hensyn til deltagelsen i alle måltiderne osv.
Sundhed er altså ikke en entydig størrelse. Opfattelserne er mange, og måden hvorpå bedre sundhed opnås (kan det for øvrigt overhovedet måles…?) er også særdeles kompleks.
Slutteligt vil vi endnu en gang gerne sige tak til Videncenter for Sundhedsfremme på UC Syddanmark og Anette Schulz for et godt samarbejde.
Hellebjerg idrætsefterskole stiller sig naturligvis gerne til rådighed i forhold til vores projekt. Spørgsmål og henvendelser besvares gerne og sig endelig til, hvis I vil høre mere, end der kan svares pr. mail eller telefon.
Arbejdsgruppen i forhold til dette projekt har været og er:
Bettina Wilstrup Hartvigsen (lærer), Ulla Husted Skov (lærer), Bente Christiansen (afdelingsleder) og Finn Kristensen (afdelingsleder).
Henvendelser kan rettes til:
Finn Kristensen
Afdelingsleder
Hellebjerg Idrætsungdomsskole
Jens Engbergs Allé 4, 7130 Juelsminde
75 69 39 66 (skolen) – 40 24 57 66 (mobil) – [email protected]
16
Bilag
Der er vedhæftet 22 bilag til denne rapport. Bilagene har der flere gange undervejs i rapporten været henvisninger til, og som det fremgår af disse, er indholdet primært beskrivelser af praktiske tiltag på Hellebjerg Idrætsefterskole. Forhåbentlig til inspiration rundt omkring på skolerne.
Bilagsoversigt
Bilag 1 Mad- & måltidspolitik
Bilag 2 Familieordningen
Bilag 3 Resurseperson
Bilag 4 Uge 41 (delt i 4 forskellige underbilag)
Bilag 5 Sundhedens time – et valgfag
Bilag 6 Søvnprojektet
Bilag 7 Kostdagbog (delt i 3 forskellige underbilag)
Bilag 8 Hellebjerg i top 10 – kost og læring
Bilag 9 Teori og fysisk træning
Bilag 10 Ryge- og solarievaner – undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse
Bilag 11 Fællestimer – en oversigt
Bilag 12 Omsorgsplan
Bilag 13 Undervisningsmiljøundersøgelse 2010
Bilag 14 Præsentation af projektet til Hellebjergs repræsentantskab
Bilag 15 Selvevaluering 2010 – 2011 – tekst til eleverne
Bilag 16 selvevaluering 2010 – 2011 – konklusion
Bilag 17 Projektbeskrivelse 1 Hellebjerg maj 2009
Bilag 18 Sundhedsprojekt på Hellebjerg Idrætsefterskole – oversigt over forløbet
Bilag 19 Mission – vision og værdigrundlag for Hellebjerg Idrætsefterskole
Bilag 20 Flowchart med bilag
Bilag 21 Fysiske testprogram for eleverne
Bilag 22 Kom i form - pjece
MåltidspolitikFormålet med en mad- og måltidspolitik på skolen, er at sætte gang i en debat, der fører frem til konkrete tiltag og handlinger mod det fælles mål: "sundere børn og unge". Dette nås naturligvis ikke alene ved at fokusere på mad- og spisevaner, men da området er en del af det positive og hele sundhedsbegreb, vil disse faktorer blive naturlige elementer i arbejdet.
Hellebjerg i forhold til de 8 kostråd
Køkkenet tager hensyn til sygdom og allergi – dog er det vigtigt med en forældrekontakt.
Yderligere information:
Ved køb af færdige produkter, er vi meget opmærksomme på nøglehulsmærket.
Salater:
Der bruges også – bulgur, frugter, perlebyg, hvedekærner, forskellige bønner mm.
Mælk og dressinger:
Der serveres minimælk, og dressinger laves på fedtfattige produkter f.eks. kvark o,5%.
Brød:
I brødet bruges forskellige grove meltyper og mel med højt fiberindhold f. eks. hvid hvede.
Der er mødepligt til de 3 hovedmåltider
Mellemmåltiderne (formiddagsmad, eftermiddagskaffe og aftenkaffe) er et tilbud.
Morgenmad
Der er altid havregryn, cornflakes, rosiner, brød, ost, marmelade, mælk, kaffe og te – på skift forefindes havregrød, All Brain, yoghurt, A38, ymer, tykmælk og müsli.I weekenden kan der være juice, rundstykker og kakao
Formiddagsmad
Bliver serveret på rullebord, det kan f.eks. være gulerødder eller brød og pålæg.
Middagsmad
Bliver serveret som Buffet. Altid frisk frugt til dessert.
Eftermiddagskaffe
Brød eller boller. Til familiemødet og i weekenden kan der serveres kage.
Aftensmad
Der er altid en form for fisk, der er æg, leverpostej, forskellige slags pålæg, ost, salatbord og lun ret.
Aftenkaffe
Som eftermiddagskaffe
Hvis I får serveret mad, I ikke har prøvet før, skylder
I jer selv, og dem der har lavet det, at smage.God appetit og velbekomme.
FamilielærerordningenPiger og drenge bor adskilte på skolen. Du kommer til at bo på 2-sengsværelser, der er fordelt på 6 forskellige bo-afsnit. Bo-afsnittene er igen opdelt i 18 familiegrupper, hvor der er tilknyttet en familielærer. En familiegruppe består af 8, 10 eller 12elever. Til hvert bo-afsnit/familiegruppe er der et lille opholdsrum med te-køkken.
Familielæreren har den daglige kontakt til sin gruppe og forsøger at sikre, at alle har det godt, og at det sociale og praktiskefungerer omkring eleven.
Familielæreren følger op på oprydning og rengøring på værelset og sikrer, at værelsets praktiske opgaver bliver løst tilfredsstillende. Det vil primært være familielæreren, der har kontakten til forældrene i begyndelsen af skoleåret.
12. Resurseperson (omsorg)Det er resursepersonens opgave:- at holde sig a jour med litteratur og kurser- årligt at foretage eventuelle justeringer af omsorgsplanen- at sikre, at alle ansatte har omsorgsplanen inden skolestart - at opdatere materialekassen med undervisningsmaterialer og faglitteratur- at være behjælpelig med kontakt til støttepersoner udefra (Kræftens Bekæmpelse,
sorggruppe, præst… ) - at være støtteperson for forstanderen, familielæreren og øvrige lærere i sorgarbejdet med
eleven
Kost & sundhedIdrætsemneuge oktober 2009
Kostens sammensætningModul 1
Køreplan
Holdet placeres parvis i en god position for projektorskærmen Gennemgang af forløbet ”Kost & sundhed” i emneugen.Overskrifter omtales. Mulighed for spørgsmål.
Arbejde med diaspræsentation cirka efter denne plan vejledende):
dias 1-4 Introduktion og indledningdias 5-10 ”Kulhydrater” dias 11 OPGAVE-dias (*) dias 12-17 ”Proteiner” dias 18 OPGAVE-dias (*) dias 19-24 ”Fedt” dias 25 OPGAVE-dias (*) dias 26-28 ”Vitaminer og mineraler”dias 30-32 ”Væske”
Introduktion til dagbogsføring
(*) Giv eleverne 2 minutter til at udveksle/løse opgaven
Kostkompasset og de 8 kostrådMin egen kostpyramide mm.Modul 2
Køreplan
Gennegå:
Dias 1-52 Kostkompasset og de 8 kostråd
Udlevere en blank model af kostpyramiden + de udklippede små billeder af madvarer.
Bed dem om at placere madvarerne i et felt: jeg spiser det meget – store feltjeg spiser det knap så meget –
midterste felt jeg spiser det lidt – det lille felt
Vis dem dias 53 - madpyramiden, så de kan sammenligne. Snakke om at de usunde varer ikke findes i madpyramiden.
Sende rundt i klassen: plancherne med ”vidste du at” og ”hold øje med sukkeret”.
Dias 54-55 Energifordelingen i din mad
Dias 56-57 Y-tallerkenen
Test og min egen kostberegningModul 3
Med udgangspunkt i elevernes kost- og motionsdagbog for ugen arbejder allepå:
Bevaegdignu.com ogAltomkost.dk
Der er test og kostberegningsprogrammer som eleverne sidder og arbejder med.
Evaluering af kost- og sundhedsmodulerne.
Sund
livs
stil
– De
t sun
de v
alg
H
elle
bjer
g Id
ræts
ungd
omss
kole
uge
41
2009
KOST
DAGB
OG
NAV
N__
____
____
____
____
_
H
old_
____
____
____
____
____
__
Husk
båd
e at
skriv
e m
ad o
g væ
ske
ind
i ske
mae
t og
gern
e ca
. hvo
r meg
et h
ver g
ang.
Man
dag
Tirs
dag
Ons
dag
Tors
dag
Fr
edag
Mor
genm
ad
Mel
lem
mål
tid
Frok
ost
Mel
lem
mål
tid
Afte
nsm
ad
Mel
lem
mål
tid
Sund
livs
stil
– De
t sun
de v
alg
H
elle
bjer
g Id
ræts
ungd
omss
kole
uge
41
2009
KOST
DAGB
OG
NAV
N__
____
____
____
____
_
H
old_
____
____
____
____
____
__
Husk
båd
e at
skriv
e m
ad o
g væ
ske
ind
i ske
mae
t og
gern
e ca
. hvo
r meg
et h
ver g
ang.
Du
er h
vad
du s
pise
rK
oste
ns s
amm
ensæ
tnin
g
Kro
ppen
bes
tår a
f…
•Va
nd•
Org
anis
k m
ater
iale
- k
ropp
ens
celle
r (en
mas
se k
emi)
- m
ater
iale
r på
vej g
enne
m
syst
emet
HU
SK:
Alt
hvad
kro
ppen
bes
tår a
f, sk
al in
d ge
nnem
mun
den!
Kro
ppen
ska
l fun
gere
Vi v
il se
næ
rmer
e på
kro
ppen
s br
ænd
stof
fer
Det
kræ
ver…
•Br
ænd
stof
•By
ggem
ater
iale
•Ilt
•H
jælp
esto
ffer
+ go
de y
dre
vilk
år
Kro
ppen
s br
ænd
stof
fer
Vita
min
er &
min
eral
er
Kul
hydr
ater
Pro
tein
er
Fedt
Kul
hydr
ater
Kro
ppen
s gr
undb
rænd
stof
.
Afh
æng
ig a
f sto
ffets
form
, kal
des
kulh
ydra
ter o
gså
for:
sacc
harid
er, s
ukke
r, gl
ukos
e,
glyk
ogen
, …
Alle
pla
ntem
ater
iale
r er e
n fo
rm fo
r su
kker
stof
fer o
g ha
r den
kem
iske
gr
undf
orm
C6H
12O
6
Forb
rænd
ing
•Vi
spi
ser b
rænd
stof
fet k
ulhy
drat
er•
Bræ
ndst
offe
t om
dann
es v
ed h
jælp
ilt
, van
d, fe
dtst
offe
r, en
zym
er o
g ho
rmon
er ti
l sim
ple
sukk
erm
olek
yler
, de
r tra
nspo
rtere
s m
ed b
lode
t til
mus
kler
ne•
Mus
kler
ne o
g or
gane
rne
anve
nder
su
kker
mol
ekyl
erne
til a
t lav
e en
ergi
bl
.a. t
il be
væge
lse
C6H
12O
6+
O2
ener
gi +
CO
2+
H2O
Den
fysi
olog
iske
bræ
ndvæ
rdi e
r 17k
J/g
Det
, der
bes
tem
mer
vor
es e
nerg
iniv
eau
og e
vne
til a
t ku
nne
præ
ster
e, e
r bl.a
. suk
kerp
roce
nten
i bl
odet
.
Blo
dsuk
kere
t ska
l væ
re s
å st
abil
som
mul
igt!
lavt
blo
dsuk
ker
træth
edhø
jt bl
odsu
kker
hyp
erak
tiv
Kul
hydr
ater
og
blod
sukk
eret
Blo
dsuk
kere
t bes
tem
mes
af:
-
Kro
ppen
s in
sulin
prod
uktio
n (o
mda
nner
suk
kers
toffe
r)
- Vo
res
indt
ag a
f kul
hydr
ater
2 sl
ags
kulh
ydra
ter
Hur
tige
kulh
ydra
ter
Lang
som
me
kulh
ydra
ter
De
lang
som
me
kulh
ydra
ter
•O
ptag
es la
ngso
mt
•La
gres
god
t i k
ropp
en•
Bræ
nder
lang
som
t ud
•H
olde
r læ
nge
Såd
an b
liver
blo
dsuk
kere
t:
Find
es i
stor
e m
æng
der i
…–
Brød
–R
is–
Karto
fler
–Pa
sta
–Fr
ugt
–G
rønt
sage
r
Og
jo g
rove
re, d
es b
edre
br
ænd
stof
– fo
rdi k
ostfi
bre
skab
er e
n be
dre
opta
gels
e af
kul
hydr
ater
De
hurti
ge k
ulhy
drat
er
•O
ptag
es h
urtig
t•
Lagr
es d
årlig
t i k
ropp
en•
Bræ
nder
hur
tigt u
d•
Hol
der k
ort t
id
Såd
an b
liver
blo
dsuk
kere
t:
Find
es i
stor
e m
æng
der i
…–
Slik
og
kage
r–
Hvi
dt b
rød
–Sø
de d
rikke
vare
r
Og
jo s
øder
e, d
es
dårli
gere
bræ
ndst
of!
OP
GA
VE
Hvi
lke
kulh
ydra
ter h
ar d
u sp
ist i
dag
?
Fortæ
l det
til d
in n
abo.
Pro
tein
er e
r…
Pro
tein
er b
estå
r af
fors
kellig
eam
inos
yrer
.
Am
inos
yrer
opt
ræde
r i
man
ge fo
rske
llige
form
er
og h
ar fo
rske
llige
funk
tione
r i v
ores
kro
p.G
ener
el s
trukt
ur a
f en
amin
osyr
e
Pro
tein
erne
s op
gave
r
1) K
ropp
ens
byg
gest
en
2) B
rænd
stof
til k
ropp
ens
ener
gipr
oduk
tion
3)
”Sty
re- o
g hj
ælp
esto
ffer”
i kr
oppe
ns
funk
tione
r og
udvi
klin
g
Pro
tein
som
kro
ppen
s by
gges
ten
Alt
hvad
kro
ppen
bes
tår a
f er b
ygge
t af a
min
osyr
er, d
er
er p
rote
inst
offe
rnes
gru
ndfo
rm.
Hvi
s kr
oppe
n m
angl
er p
rote
inst
offe
r, ne
dbry
des
den
– vi
”vis
ner”.
”Pro
tein
er e
r sto
re m
olek
yler
(mak
rom
olek
yler
) der
er e
ssen
tielle
ko
mpo
nent
er a
f alle
leve
nde
orga
nism
er. D
e de
ltage
r i a
lle c
ellu
lære
pr
oces
ser o
g fu
nger
er s
om b
iolo
gisk
e by
gges
ten
og s
om e
nzym
er(k
atal
ysat
orer
) for
de
kem
iske
reak
tione
r der
fore
går i
alle
leve
nde
orga
nism
er.”
(wik
iped
ia)
Pro
tein
som
bræ
ndst
of
Pro
tein
er e
r nød
vend
ige
som
næ
rings
stof
.
Fung
erer
isæ
r som
nød
-bræ
ndst
of.
Når
kul
hydr
atre
serv
erne
er b
rugt
, tæ
rer k
ropp
en
på p
rote
inst
offe
rne
(bl.a
. i m
uskl
erne
).
Den
fysi
olog
iske
bræ
ndvæ
rdi e
r 17k
J/g
Pro
tein
i kr
oppe
ns fu
nktio
ner
Pro
tein
er e
r bas
is fo
r kro
ppen
s da
nnel
se a
f…•e
nzym
er•a
ntis
toffe
r•h
orm
oner
•kat
alys
ator
er•…
og e
vnen
til s
ygdo
msb
ekæ
mpe
lse
(imm
unfo
rsva
ret)
Hvi
s et
pro
tein
er "
besk
adig
et" e
ller i
kke
finde
s el
ler k
an d
anne
s i
krop
pen
går d
et u
d ov
er d
en e
nkel
te o
rgan
ism
es fu
nktio
n.
Pro
tein
erFl
ere
af a
min
osyr
erne
kan
kro
ppen
ik
ke d
anne
sel
v, m
en d
a de
er
nødv
endi
ge fo
r dan
nels
en a
f liv
snød
vend
ige
prot
eine
r, sk
al d
e til
føre
s m
ed m
aden
.
Vi f
år n
orm
alt r
igel
ige
mæ
ngde
r pr
otei
nsto
ffer g
enne
m fø
den.
Veg
etar
er o
g pe
rson
er d
er v
il ta
be
sig
ved
at u
ndgå
kød
, er i
stø
rst f
are
for p
rote
inm
ange
l.(m
gl. e
nerg
i, då
rligt
imm
unfo
rsva
r, sv
age
krop
sfun
ktio
ner m
.m.)
Find
es i
stor
e m
æng
der i
…–
kød
–fis
k–
fjerk
ræ–
mej
erip
rodu
kter
–æ
g–
ærte
r–
bønn
er–
linse
r–
Nød
der
OP
GA
VE
Hvi
lke
prot
einh
oldi
ge
føde
vare
r har
du
spis
t i d
ag?
Fortæ
l det
til d
in n
abo.
Fedt
Hva
d er
fedt
?–
Fedt
stof
fer b
estå
r af g
lyce
rolo
g en
fedt
syre
–Fe
dt e
r en
grup
pe a
f kro
ppen
s by
gges
ten
–Fe
dt e
r et n
ærin
gsm
idde
l = b
rænd
stof
til k
ropp
en
Man
kan
abs
olut
ikke
und
være
fedt
. Man
ska
l bar
e ik
ke h
ave
for m
eget
, og
man
ska
l ogs
å he
lst h
ave
den
rigtig
e sa
mm
ensæ
tnin
g.
Den
fysi
olog
iske
bræ
ndvæ
rdi e
r 37k
J/g
De
fors
kelli
ge fe
dtst
offe
r
1)Tr
ansf
edts
yrer
Den
rigt
ig s
lem
me
2)M
ætte
t fed
t
D
en s
lem
me
3)U
mæ
ttet f
edt
D
et g
ode
4)O
meg
a-3-
fedt
syre
rD
et s
uper
gode
Tran
sfed
t
Tran
sfed
tsyr
er e
r i o
verv
ejen
de
grad
kun
stig
t fre
mst
illede
fe
dtst
offe
r i fa
st fo
rm.
Et h
øjt i
ndho
ld a
f tra
nsfe
dtsy
rer i
ko
sten
med
føre
r en
stæ
rkt ø
get
risik
o fo
r hje
rte-k
ar-s
ygdo
mm
e.
Find
es m
est i
:•f
ærd
igre
tter
•kag
epro
dukt
er•m
arga
riner
•frit
urem
ad
Tran
sfed
t anv
ende
s fo
r at g
ive
det
færd
ige
prod
ukt e
n fa
st fo
rm.
Den
rigtig
sl
emm
e
Mæ
ttet f
edt
En
kost
med
et s
tort
indh
old
af m
ætte
de fe
dtsy
rer,
øger
ris
ikoe
n fo
r hje
rte-k
ar-
sygd
omm
e.
Bør
indt
ages
i be
græ
nsed
e m
æng
der.
Find
es m
est i
an
imal
sk fe
dt
(=fe
dt fr
a dy
r)so
m…
• kød
•s
mør
•ost
•mæ
lk
Bem
ærk
:Jo
fler
e m
ætte
de
fedt
syre
r, de
r er i
et f
edts
tof,
jo m
ere
fast
er f
edts
toffe
t.
Den
slem
me
Um
ætte
t fed
tE
n ko
st m
ed e
t høj
t ind
hold
af
umæ
ttede
fedt
syre
r med
føre
r en
ned
sat r
isik
o fo
r hje
rte-k
ar-
sygd
omm
e og
åre
fork
alkn
ing.
Det
fra
denn
e gr
uppe
de
gode
fe
dtst
offe
rne
skal
find
es.
Find
es h
oved
sage
ligt
i pla
nteo
lier s
om…
•rap
solie
•oliv
enol
ie•a
ndre
pla
nteo
lier
•nød
der
Bem
ærk
:D
isse
fedt
stof
fer
er ty
pisk
flyd
ende
ved
st
uete
mpe
ratu
r.
Det g
ode
Om
ega-
3-fe
dtsy
rer
Hel
t afg
øren
de fe
dsto
ffer
for k
rops
funk
tione
r, so
m…
- l
edfu
nktio
ner
- v
itam
inud
nytte
lse
En
kost
ænd
ring,
hvo
r man
in
dtag
er s
tørr
e m
æng
der
Om
ega-
3-fe
dtsy
rer
med
føre
r en
neds
at ri
siko
fo
r dan
nels
en a
f bl
odpr
oppe
r.
Find
es m
est i
…-f
ede
fisk
(
laks
, ørr
ed, m
akre
l, si
ld)
-fis
keol
ier
(t
orsk
elev
ertra
n)-i
vis
se p
lant
eolie
r
(ra
psol
ie, s
oyao
lie)
Det s
uper
gode
OP
GA
VE
Hvi
lke
fedt
stof
fer h
ar d
u sp
ist i
da
g?
Fortæ
l det
til d
in n
abo.
Vita
min
er &
min
eral
er
Vita
min
erog
min
eral
erer
nød
vend
ige
for,
at k
ropp
en k
an fu
nger
e.
De
har a
lle fo
rske
llige
ege
nska
ber o
g vi
rkni
nger
, og
derfo
r kan
de
ikke
ers
tatte
hin
ande
n.
Vita
min
erog
min
eral
ervi
rker
som
hjæ
lpes
toffe
r i k
ropp
ens
livsv
igtig
e fu
nktio
ner (
stof
skift
et, v
ævs
dann
else
, im
mun
fors
vare
ts
opby
gnin
g m
.m.)
Man
gel p
å vi
tam
iner
og
min
eral
er e
r ofte
stæ
rkt
sygd
omsf
rem
kald
ende
.
Vita
min
er
Vita
min
er e
r kem
iske
fo
rbin
dels
er, s
om k
ropp
en
(med
und
tage
lse
af D
-vita
min
) ikk
e se
lv k
an d
anne
. Der
for s
kal
vita
min
erne
tilfø
res
med
m
aden
.
De
13 v
itam
iner
, som
er
nødv
endi
ge fo
r m
enne
sker
:A C D E K B
-vita
min
er(th
iam
in, r
ibof
lavi
n,
vita
min
B6,
vita
min
B12
, nia
cin,
fo
lat,
pant
othe
nsyr
e og
bio
tin)
Vita
min
man
gels
sky
ldes
ens
idig
og
man
gelfu
ld k
ost o
g ud
løse
r m
ange
lsyg
dom
me.
Min
eral
er
Min
eral
er e
r gru
ndst
offe
r, so
m
krop
pen
skal
hav
e til
ført
med
mad
en.
Min
eral
erne
er g
rund
toffe
r, de
r…
•hjæ
lper
vita
min
erne
med
at f
unge
re•e
r en
slag
s by
gges
ten
i kro
ppen
(k
nogl
er, t
ænd
er, j
ern
i blo
det)
•virk
er s
om re
gula
tori
kro
ppen
s ba
lanc
er (n
erve
r, væ
ske
m.m
.)
De
10 v
igtig
ste
min
eral
er, s
om e
r nø
dven
dige
for
men
nesk
er:
kalk
jod
jern
mag
nesi
umfo
sfor
ko
bber
kaliu
mkr
omna
trium
sele
nzi
nk
Min
eral
man
gel s
kyld
es e
nsid
ig o
g m
ange
lfuld
kos
t og
udlø
ser
man
gels
ygdo
mm
e.
OP
GA
VE
Mon
din
kos
t er v
arie
ret o
g så
go
d, a
t du
får d
e nø
dven
dige
vi
tam
iner
og
min
eral
er?
Fortæ
l det
til d
in n
abo.
Væ
ske
Ca.
65%
af k
ropp
en b
estå
r af v
and.
Væ
ske
er n
ødve
ndig
for a
t kro
ppen
kan
fu
nger
e.
Det
dag
lige
væsk
etab
er p
å ca
. 2-2
,5lit
er v
ia
udån
ding
, sve
d og
toile
tbes
øg.
Dag
ens
mål
tider
inde
hold
er c
a. 7
00-1
000
ml
væsk
e.Ti
lbag
e er
der
1-2
lite
r, so
m m
an s
kal h
ave
genn
em d
et, m
an d
rikke
r.
Eks
tra s
vend
ende
akt
ivite
ter k
ræve
r eks
tra
væsk
eind
tag.
En
pers
on p
å 70
kg
bes
tår a
f 45
liter
van
d.
En
pers
on d
er
sved
er i
en ti
me
tabe
r 1-1
½lit
er
væsk
e.
Væ
skem
ange
l
Væ
skem
ange
l kan
giv
e…•
hove
dpin
e•
neds
at k
once
ntra
tions
evne
•sv
imm
elhe
d•
dårli
gere
præ
stat
ione
r
Hvi
s m
an s
vede
r på
grun
d af
var
me
elle
r fys
isk
aktiv
itet,
har d
iaré
elle
r kas
ter o
p, h
ar m
an b
rug
for
mer
e væ
ske
end
norm
alt.
Drik
van
d
Drik
så
meg
et v
and
som
mul
igt.
Vand
slu
kker
tørs
ten
effe
ktiv
t og
inde
hold
er ik
ke s
ukke
r, al
koho
l elle
r fe
dt.
Dan
sk d
rikke
vand
hør
er ti
l det
be
dste
i ve
rden
.
Drik
keva
nd fr
a ha
nen
er b
illigt
, ren
t og
bid
rage
r med
min
eral
er s
om
kalc
ium
og
mag
nesi
um.
Kro
ppen
opt
ager
kun
då
rligt
væ
ske
fra
diss
e dr
ikke
vare
r:ka
ffeth
eca
cao
øl alko
hol
soda
vand
søde
saf
ter
Dis
se e
r des
ider
et
vand
driv
ende
: ka
ffeth
eca
cao
øl alko
hol
t.
KIL
DER
:ne
tdok
tor.d
kw
ikip
edia
alt o
m k
ost
dive
rse
publ
ikat
ione
r og
artik
ler
Sør
en M
eldg
aard
And
erse
n
Hel
lebj
erg
Idræ
tsun
gdom
ssko
leok
tobe
r 200
9
Kost
ko
mp
ass
et
- veje
n t
il e
n s
un
d b
ala
nce
0.1
1.1
Hvo
r m
eg
et
er
6 o
m d
ag
en
?
1.2
Bru
g f
lere
grø
nsa
ger
i kø
dre
tter
1.4
Sp
is g
rove g
røn
sag
er
1.5
Dan
skern
e s
pis
er
for
lid
t fr
ug
t o
g
grø
nt
1.6
Gra
m/d
ag
Kild
e: D
TU F
ødev
arei
nstit
utte
t,
Dan
sker
nes
kost
vane
r 19
95-2
006
2.1
2.2
Sp
is b
åd
e m
ag
re o
g f
ed
e f
isk
Hvo
r m
eg
et
fisk
på e
n u
ge?
- so
m v
arm
t m
ålt
id
2.3
Hvo
r m
eg
et
fisk
på e
n u
ge?
- so
m k
old
t o
g v
arm
t m
ålt
id
2.4
Dan
skern
e s
pis
er
for
lid
t fi
sk
Gra
m/u
ge
2.5
K
ilde:
DTU
Fød
evar
eins
titut
tet,
D
ansk
erne
s ko
stva
ner
1995
-200
6
3.1
Hvo
r m
eg
et
skal
du
sp
ise o
m d
ag
en
(1
0 M
J)
3.2
Ru
gb
rød
in
deh
old
er
flest
ko
stfi
bre
3.3
Tilb
ere
d h
els
t kart
ofl
ern
e u
den
bru
g
af
fed
tsto
f
3.4
Så m
eg
et
fed
t få
r d
u p
r. 1
00
gra
m
3.4
Dan
skern
e f
år
ikke k
ost
fib
re n
ok
Gra
m/1
0 M
J
3.5
30
23
05101520253035
Anb
efal
et 3
0g p
r 10
MJ
Vok
sne
Kild
e: D
TU F
ødev
arei
nstit
utte
t,
Dan
sker
nes
kost
vane
r 19
95-2
006
4.1
Dri
k i
kke s
od
avan
d,
og
sp
is i
kke s
lik o
g k
ag
e h
ver
dag
4.2
Så m
eg
et
sukker
er
der
i sl
ik,
sod
avan
d o
g k
ag
e
4.2
Ug
en
tlig
t rå
deru
m t
il t
om
me k
alo
rier
for
bø
rn 1
1-1
5 å
r
4.5
Ug
en
tlig
t rå
deru
m t
il t
om
me k
alo
rier
for
kvin
der
4.6
Ug
en
tlig
t rå
deru
m t
il t
om
me k
alo
rier
for
mæ
nd
4.7
Dan
skern
e s
pis
er
for
sød
t
4.8
10
12
9
02468101214
Anb
efal
et m
aks.
10E
%B
ørn
Vok
sne
E%
Kild
e: D
TU F
ødev
arei
nstit
utte
t,
Dan
sker
nes
kost
vane
r 19
95-2
006
5.1
Væ
lg d
et
sun
de f
ed
t
5.2
Un
dla
d e
ller
skra
b f
ed
tsto
f p
å b
rød
et
5.3
Så m
eg
et
fed
t b
liver
det
til
på e
n u
ge
5.3
Væ
lg d
e m
ag
re m
ælk
ep
rod
ukte
r
5.4
Så m
eg
et
fed
t er
der
i ½
lit
er
5.4
Sp
ar
på f
ed
tet
5.5
Væ
lg d
et
mag
re k
ød
5.6
Dan
skern
e s
pis
er
for
fed
t
5.7
30
34
35
27282930313233343536
Anb
efal
et m
aks.
30
E%
Bør
nV
oksn
e
E%
Kild
e: D
TU F
ødev
arei
nstit
utte
t,
Dan
sker
nes
kost
vane
r 19
95-2
006
6.1
3 e
kse
mp
ler
på s
un
d m
org
en
mad
6.2
Et
ekse
mp
el
på e
n s
un
d m
ad
pakke
6.3
3 e
kse
mp
ler
på s
un
de
mellem
målt
ider
6.4
Et
sun
dt
og
et
usu
nd
t m
ellem
målt
id
6.5
Så m
eg
et
fed
t o
g s
ukker
får
du
6.5
Ekse
mp
ler
på f
ast
foo
d
6.7
Så m
eg
et
fed
t er
der
i fa
stfo
od
6.7
7.1
Hvo
r m
eg
et
er
1,5
lit
er
væ
ske
om
dag
en
?
7.2
Pas
på d
e e
nerg
irig
e d
rikke
390 k
J
290 k
J
840 k
J
275 k
J
530 k
J
200 k
J
0 k
J
7.3
Pas
på d
e s
ukkerh
old
ige d
rikke
7.4
Så m
eg
et
sukker
er
der
i ½
lit
er
7.4
8.1
Få b
evæ
gels
e i
nd
i h
verd
ag
en
-
vo
ksn
e m
ind
st 3
0 m
inu
tter
om
dag
en
8.2
Bø
rn –
min
dst
60
min
utt
er
hver
dag
8.3
Få s
ved
på p
an
den
et
par
gan
ge o
m
ug
en
8.4
Akti
vit
et
og
en
erg
ifo
rbru
g
8.5
Fo
rbru
g a
f en
erg
i ved
p
ass
iv k
on
tra a
kti
v liv
sst
il
8.6
Mad
pyr
amid
en
Ener
gif
ord
elin
gen
i d
in k
ost
Ener
gif
ord
elin
gen
i d
in k
ost
•Fo
r bør
n og
vok
sne
bør s
ukke
r høj
st b
idra
ge m
ed 1
0 %
af
den
sam
lede
ene
rgi.
•En
ergi
ford
elin
gen
behø
ver i
kke
at p
asse
for h
vert
mål
tid,
men
ove
r nog
le d
age.
•N
år e
nerg
iford
elin
gen
angi
ves
for e
n rå
vare
er d
et
mis
vise
nde
i for
hold
til f
orst
åels
en a
f sun
d ko
st.
•En
ergi
ford
elin
gen
skal
om
mul
igt r
egne
s ud
ove
r en
uge.
•
Ener
gifo
rdel
inge
n fo
r en
dag
elle
r et m
åltid
bør
kun
br
uges
som
pej
lem
ærk
e.
Y-t
alle
rken
model
SUNDHEDENS TIME
- kost og sundhed
I dette fag zoomer vi ind på, hvad sundhed er, og vi vil komme omkring mange forskellige ting - ikke mindst hvorfor sundhed og hvordan sundhed. I løbet af året tager vi sundhedstemperaturen på Hellebjerg.
Det er dig, der er den nysgerrige!!!
Timerne vil være bygget op af en blanding informationer, diskussioner og debatter ud fra materiale fra nettet og undervisningsmateriale og praktisk arbejde i køkkenet.
Valgfaget dækker en time om ugen og vil blive lagt i blokke igennem hele skoleåret.
PS: Det er IKKE hjemkundskab/madlavning
Søvn projekt
I forbindelse med foredraget Søvn og læring prøvede vi efterfølgende et lille eksperiment, for at se om der var/kunne bevises en sammenhæng.
Første prøve er lavet en tilfældig morgen kl. 8.00
Derefter aftales det med de implicerede elever, at de skal have minimum 8 timers søvn i 4 dage.
Følgende morgen kl. 8.00 gentages prøven
Navn Prøve 1
antal point Prøve 2
antal point
Elev nr. 1 35 36 2 38 38 3 39 43 4 33 37 5 37 40 6 36 39 7 33 36 8 29 34 9 28 26 10 35 39 11 10 12 12 34 38 13 30 36 14 20 21 15 37 40 16 31 39 17 28 32 18 21 28 19 6 18 20 24 24 21 13 13 22 38 38 23 22 24 24 35 40
Det ser ud til at de scorer flere point efter fire dage med minimum 8 timers søvn.
Et enkelt eksperiment kan ikke gøre det, men alligevel - tankevækkende.
Evaluering og opsamling
1. Har kosten indflydelse på dit energiniveau? Begrund/uddyb
2. Er der sammenhæng mellem søvn og træningsintensitet? Uddyb
3. De dage du er ”lidt træt” er det det samme antal dage hver uge.?
4. Er der sammenhæng mellem kost og træningsintensitet?
5. Har din kost været anderledes pga. kostdagbogen?
6. Hvordan har du det med, at du skal skrive/udfylde dagbogen?
7. Kan du bruge sådan en dagbog?
Afleveres sammen med dagbogen – Husk navn
Spør
gesk
emau
nder
søge
lse
•Hv
or m
eget
soda
vand
drik
ker I
om
uge
n?
051015202530354045
dren
gepi
ger
sam
let
liter
liter
Spør
gesk
emau
nder
søge
lse
•Hv
or m
eget
slik
spise
r I o
m d
agen
?
0
200
400
600
800
1000
1200
1400
dren
gepi
ger
sam
let
stk
stk
Spør
gesk
emau
nder
søge
lse
•Hv
or m
ange
pen
ge b
ruge
I om
uge
n på
slik
mm
.?
0102030405060708090100
dren
gepi
ger
sam
let
Peng
e om
uge
n på
slik
: 25
-50k
r
Peng
e om
uge
n på
slik
: 50
-100
kr
Peng
e om
uge
n på
slik
: 10
0-20
0kr
Spør
gesk
emau
nder
søge
lse
•Hv
or m
ange
toas
t spi
ser I
om
uge
n?
020406080100
120
140
160
180
200
dren
gepi
ger
sam
let
stk
stk
Spør
gesk
emau
nder
søge
lse
•Hv
or m
ange
pizz
aslic
e sp
iser I
om
uge
n?
050100
150
200
250
300
350
400
450
dren
gepi
ger
sam
let
Pizz
aslic
e om
uge
n: st
k
Spør
gesk
emau
nder
søge
lse
•Hv
or m
ange
kik
s spi
ser I
om
dag
en?
020406080100
120
140
160
180
dren
gepi
ger
sam
let
Kiks
om
dag
en: s
tk
Spør
gesk
emau
nder
søge
lse
•Hv
or m
eget
søvn
får I
om
nat
ten?
010203040506070
dren
gepi
ger
sam
let
Søvn
: 5-6
tim
er:
Søvn
: 6-7
tim
er
Søvn
: 8+:
Spør
gesk
emau
nder
søge
lse
•Er
du
træ
t i ti
mer
ne?
05101520253035404550
dren
gepi
ger
sam
let
Træ
t i ti
mer
ne: O
fte
Træ
t i ti
mer
ne: I
mel
lem
Træ
t i ti
mer
ne: S
jæld
et
Spør
gesk
emau
nder
søge
lse
•Er
du
ukon
cent
rere
t i ti
mer
ne?
010203040506070
dren
gepi
ger
sam
let
Uko
ncen
trer
et: O
fte
Uko
ncen
trer
et: I
mel
lem
Uko
ncen
trer
et: S
jæld
ent
Spør
gesk
emau
nder
søge
lse
•Hv
ad h
ar d
u i d
it kø
lesk
ab?
0510152025303540
dren
ge
pige
r
Spør
gesk
emau
nder
søge
lse
•Hv
or su
nd sy
nes d
u, d
u er
?
0510152025
12
34
56
78
910
Skal
aen
dren
ge
pige
r
sam
let
Hvad
kan
I så
gør
e an
derle
des?
•Gø
r en
lille
smul
e ve
d m
orge
nmad
en:
•Vi
gtig
at s
pise
mor
genm
ad
•Væ
lg su
kker
fra–
ers
tat m
ed ro
siner
elle
r fr
ugts
tykk
er (f
or d
en sø
de sm
ag)
•Ha
vreg
ryn
og h
avre
grød
er m
orge
nmad
ens
form
el 1
.
Hvad
kan
I så
gør
e an
derle
des?
Tag
nogl
e an
dre
valg
til j
eres
m
elle
mm
åltid
er!
•Kø
kken
et st
iller
rugb
rød
frem
til
de tr
e m
elle
mm
åltid
er
- snu
p en
rugb
rød
(evt
. med
sylte
tøj)f
ør d
u ta
ger f
rans
kbrø
d el
ler e
n bo
lle.
•Kø
kken
et st
iller
frug
t fre
m fo
ran
spise
sale
n.
- g
å fo
rbi o
g ta
g et
styk
ke.
Hvad
kan
I så
gør
e an
derle
des?
•Væ
lg so
dava
nd m
m. f
ra
•Væ
lg sl
ik m
m. f
ra
•Væ
lg k
iks m
m. f
ra
•Væ
lg p
izza
mm
. fra
•Fy
ld d
it kø
lesk
ab m
ed su
nde
mad
vare
r i st
edet
fo
r.
Hvad
kan
I så
gør
e an
derle
des?
Hjæ
lp h
inan
den
med
at
skæ
re ti
ngen
e ud
og
anre
t det
læ
kker
t og
lige
til a
t spi
se i
en
mun
dful
d.Fo
rske
lligt
pål
æg
til ru
gbrø
det.
Nød
der,
man
dler
og
kern
er.
Hvad
kan
I så
gør
e an
derle
des?
Dr
ik m
asse
r af v
and.
Giv
evt
. van
det s
mag
med
citr
on/li
me/
appe
lsin.
Dr
ik m
ælk
til m
orge
n.
Lave
en
smoo
thie
til e
n hy
ggel
ig st
und
Proj
ekt –
H
elle
bjer
g i t
op ti
•
Den
seje
(for
de
seje
) Du
skal
i de
n næ
ste
perio
de v
ælg
e fø
lgen
de ti
ng fr
a i d
in k
ost:
Soda
vand
/saf
teva
nd/ju
ice/
icet
ea/c
acao
mæ
lk
Slik
/cho
kola
de
Kiks
/müs
libar
mm
.
is
toas
t
su
kker
til m
orge
nmad
en/s
ukke
rmad
der t
il m
elle
mm
åltid
er
(Det
der
bliv
er se
rver
et ti
l mål
tider
ne p
å HB
er o
k –
undt
agen
suk
ker t
il m
orge
n, e
n lil
le sm
ule
i te/
kaffe
er o
k)
Proj
ekt –
He
llebj
erg
i top
ti
•De
n ha
rdco
re (f
or d
e en
dnu
seje
re)
Du sk
al i
den
næst
e pe
riode
væ
lge
følg
ende
ting
fra
i din
kos
t:
Alt d
et fr
a ”D
en se
je”
+ pi
zza/
keba
brul
ler/
ande
t fas
tfood
nac
hos
m
ikro
ovns
færd
igm
aden
Proj
ekt –
He
llebj
erg
i top
ti•
Tids
pers
pekt
iv
Vi st
arte
r tor
sdag
den
4. m
arts
om
mor
gene
n.
Vi sl
utte
r tor
sdag
den
25.
mar
ts o
m a
ftene
n
W
eeke
nder
ne e
r sel
vføl
gelig
med
, så
jeg/
I ska
l kun
ne
st
ole
på h
inan
den.
•Af
kryd
snin
gssy
stem
Je
g hæ
nger
list
er o
p –
I skr
iver
jere
s nav
n på
– o
g hv
er m
orge
n
kryd
ser I
af,
om I
har k
lare
t jer
igen
nem
dag
en fø
r (je
g hå
ber p
å
man
ge k
ryds
er)
Skul
le m
an fa
lde
i – sk
al I
stre
ge je
res e
get n
avn
ud.
Proj
ekt –
He
llebj
erg
i top
ti
Proj
ekt –
He
llebj
erg
i top
ti
•Hv
orda
n er
det
så g
ået?
•Hv
or m
ange
star
tede
med
at v
ære
med
?
Proj
ekt –
He
llebj
erg
i top
ti
•Hv
or m
ange
kla
rede
det
?
Proj
ekt –
He
llebj
erg
i top
ti
•Fø
ler d
u, a
t du
er b
leve
t mer
e be
vids
t om
, hv
ad d
u sp
iser o
g dr
ikke
r?
Proj
ekt –
He
llebj
erg
i top
ti
Proj
ekt –
He
llebj
erg
i top
ti
Teori/fysisk træningI teoridelen får du bl.a. kendskab til kroppens opbygning, træningens indflydelse på organismen, forskellige træningsformer, trænings- og foreningslære, forskellige aktuelle emner (f.eks. doping, ernæring, fair-play og elite/bredde), idrætsskader og forebyggelse.I den fysiske del afprøves dele af teorien i praksis, bl.a. distancetræning, intervaltræning, muskeludholdenhedstræning, muskelstyrketræning og forskellige former for tests.Her er der en god mulighed for at forbedre/vedligeholde din fysik.
UN
DE
RSØ
GE
LSE
Skol
eåre
t 2
010/
2011
BA
GG
RU
ND
FOR
UN
DE
RSØ
GE
LSE
N
Ryg
ning
Vid
en o
m e
fters
kole
elev
ers
ryge
vane
r i 2
004/
2005
.
Form
ål:
Inds
igt i
, hv
orle
des
rygn
ing
begr
æns
es p
å ef
ters
kole
r.
Sola
rieb
rug
Det
er
meg
et a
lmin
delig
t at
gå i
sola
rium
bla
ndt u
nge.
Form
ål:
Inds
igt i
ef
ters
kole
elev
ers
brug
af
sola
rium
.
PR
OC
ED
UR
E
1. s
pørg
eske
mau
nder
søge
lse
– se
ptem
ber
2010
2.
spø
rges
kem
aund
ersø
gels
e –
maj
201
1
ID-k
oder
= L
ære
ren
udfy
lder
ID-k
oder
ne, s
å de
to
spør
gesk
emae
r ka
n sa
mm
enlig
nes.
AN
ON
YM
ITE
T
Du
er 1
00 %
ano
nym
ford
i: D
in læ
rer
angi
ver
en ID
-kod
e i s
tede
t fo
r di
t na
vn.
Når
spø
rges
kem
aet
er b
esva
ret,
lukk
er d
u hæ
ftet
og
putt
er d
et i
en k
asse
. K
asse
n lu
kkes
af l
ære
ren
men
s du
ser
det
og
send
es
dire
kte
til K
ræfte
ns B
ekæ
mpe
lse.
= H
verk
en d
ine
venn
er, f
amili
e el
ler
efte
rsko
le få
r at
vi
de, o
m d
u ha
r rø
get
elle
r br
ugt
sola
rium
.
Der
for
har
det
ING
EN k
onse
kven
ser
for
dig,
hvad
du
svar
er.
NÅ
RD
UU
DFY
LDE
RSP
ØR
GE
SKE
MA
ET
Brug
kug
lepe
n.
Læs
spør
gsm
ålet
og
alle
sva
rmul
ighe
der,
inde
n du
sva
rer.
Mar
kér
tyde
ligt
det
svar
, der
pas
ser
beds
t til
dig
ved
at
sætt
e et
KRY
DS.
Du
kan
altid
spø
rge
lære
ren
elle
r an
dre
om h
jælp
, hvi
s du
ikke
fo
rstå
r sp
ørgs
mål
ene.
Hvi
s du
lave
r en
fejl
elle
r sk
ifter
men
ing,
fyld
er d
u he
le
boks
en u
d og
mar
kere
r en
and
en b
oks.
Når
du
er fæ
rdig
med
at
udfy
lde
spør
gesk
emae
t, læ
gger
du
det
ned
i kas
sen.
Fællestimer 2010 – 2011.
9. september: Fysioterapeut Flemming Schmidt – om idrætsskader
6. oktober: Gå – ud – gruppen, om homoseksuelle
3. november: Kys det nu det satans liv. v/betjent Esben Christensen og tidligere kriminel Thomas Bertelsen.
1.december: sangaften – vi synger julen ind på Hellebjerg
25. januar: Seksualitet bog sikker sex (Sex og samfund)
14. marts: Piraternes kyst – på rejse med kamera og Kalashnikov, om Somalias pirater v/Rasmus Krath
23. marts: ”Alle har et liv, der er værd at leve” v/ Anders Kofoed Pedersen – om unges selvopfattelse.
August 2010 – AL og UK.
Medarbejdere / Medarbejderhåndbog
6.3 Omsorgsplan
Omsorgsplan
Omsorgsplan for Hellebjerg
Denne plan skal opfattes som et ”beredskab”, der kan bruges, hvis det, ”der ikke må ske, sker.”
1. Alvorlig sygdom, skilsmisse, kaossituationer o.l.2. Hvis en elev mister en nærtstående.3. Hvis skolen mister en elev.4. Hvis skolen mister en medarbejder.
For at tage del i kræves ikke et overmenneske – kun et medmenneske. Det er vigtigst at turde møde mennesker i sorg og at kunne lytte. Alligevel er det legalt ikke at kunne, bare man sikrer sig at en anden tager over.
Psykisk førstehjælpPsykisk førstehjælp er den støtte som alle mennesker kan yde deres medmennesker i en kritisk livssituation. Hjælpen består i – gennem tilstedeværelse og samtale – at skabe tryghed og håb. Det er relationer til andre mennesker som bringer os gennem kriser, og ikke bestemte teknikker eller håndgreb.
At vise omsorg er at:- give sig til kende- etablere kontakt- have skærpet opmærksomhed - vise hensyn- forberede kammerater på situationen- turde blive berørt - fastholde og vende tilbage
søge hjælp
Det overordnede ansvar for at handle har:
Forstanderen og/eller familielæreren/én af teamets lærere.Den personen, der først får kendskab kontakter forstanderen, som herefter tager den fornødne videre kontakt.
Forældre og elever informeres om omsorgsplanen i informationshæftet om Hellebjerg. Signaler, som bør give anledning til bekymring:
- social tilbagetrækning- undgår kontakt til omgivelserne - øget sårbarhed- tristhed
- frygt og angst- ændring i adfærd og væremåde - koncentrationsvanskeligheder - kraftige selvbebrejdelser- ændring i livssyn og værdier - ændring i skolepræstationer
1. Alvorlig sygdom, skilsmisse, kaossituationer o. l.
Kræver handling med det samme af familielæreren evt. i samarbejde med én af teamets lærere:
Informer forstanderen! Kontakt til eleven og dennes familie vedrørende:
- information af øvrige personale og elever - modtagelse af eleven- hvilken rolle skolen skal/vil påtage sig - hvem skal støtte op om eleven og hvordan
2. Hvis en elev mister en nærtstående (forældre og søskende)
Kræver handling med det samme af forstanderen og familielæreren evt. i samarbejde med én af teamets lærere:
Informer forstanderen, som informerer det øvrige personale.Kontakt eleven og dennes familie og orientér om:
- at skolen informerer de øvrige elever- at familielæreren vil være tilstede, når eleven ankommer til skolen- at der er mulighed for yderligere støtte fra lærere og evt. elever og i så fald hvordan - evt. deltagelse i begravelsen/bisættelsen- mulighed for opfølgning på basisholdet gennem samtaler med elever og hele holdet - evt. anvendelse af sorgmateriale
3. Hvis skolen mister en elev
Kræver handling med det samme af forstanderen i samarbejde med familielæreren og én af teamets lærere samt evt. ressourcepersonen.
Forstanderen kontakter elevens familie samt familielæreren.Forstanderen informerer alle medarbejdere og elever i fællessalen, hvor der holdes en lille mindehøjtidelighed. Der flages på halv på dødsdagen og begravelsesdagen.
Eleverne samles basisholdsvis med de af teamets lærere, der kan være tilstede. Mulighed for fælles bearbejdelse af sorgen.Ritual: evt. tænde levende lys, læse digte, høre musik, læse tekster fra Biblen om opstandelse… Opfølgning på basisholdet gennem samtaler og evt. brug af sorgmaterialet
Blomsterhilsen til afdødes forældre. (gennem kontoret)Bestilling af blomster / krans til begravelsen.Deltagelse i begravelsen/bisættelsen.
Hvis dødsfaldet sker i en ferie kontakter den medarbejder, der først får kendskab hertil forstanderen. Denne kontakter elevens familie og alle medarbejderne. Forstanderen og familielæreren aftaler indbyrdes blomsterhilsen til afdødes forældre, bestilling af blomster / krans til begravelsen samt deltagelse i begravelsen. Elever underrettes første dag efter ferien, og der afholdes en lille mindehøjtidelighed efterfulgt af forløbet på basisholdene.
4. Hvis skolen mister en medarbejder
Kræver handling med det samme af forstanderen:
Forstanderen tager kontakt til afdødes familie. Forstanderen orienterer alle skolens medarbejdere og elever. Alle medarbejdere og elever samles i fællessalen til en lille mindehøjtidelighed..Der flages på halv på dødsdagen og begravelsesdagen.Skolens medarbejdere samles til en kort mindestund. Deltagelse i begravelsen, blomster, evt. krans aftales.Giv plads til sorgbearbejdelse sammen med eleverne – aftales i teamet.
Hvis dødsfaldet sker i en ferie, kontakter den medarbejder, der først får kendskab hertil forstanderen. Denne er ansvarlig for:
- at underrette alle øvrige medarbejdere - at aflægge besøg hos afdødes familie - at der bliver sendt blomsterhilsen til afdødes familie - for bestilling af blomster/krans til begravelsen - for deltagelse i begravelsen
Sammenfatning af Undervisningsmiljøundersøgelse foretaget på Hellebjerg Idrætsungdomsskole foråret 2010.
Undersøgelsen bestod af 118 spørgsmål. Ud af 156 elever fik vi 32 svar. Enkelte elever har svaret sammen, så vi regner med, at mellem 35 og 40 elever har deltaget aktivt i undersøgelsen.
Undersøgelsen er lavet af skolens samarbejdsudvalg.
Hovedoverskrifter med efterfølgende hovedkonklusion: Generel tilfredshed
Eleverne er glade og trygge ved at opholdet på Hellebjerg, både mht. kammerater og lærerne.
KammeraterneUd fra undersøgelsen har alle har venner på skolen, en eller flere og er en del af kammeratskabet. Man behandler hinanden pænt, dog mener nogle, at der for det meste tales grimt til hinanden.
MobningGenerelt udtaler eleverne, at der ikke mobbes. Dog nævner et par stykker, at de har været udsat for mobning fra kammerater og lærere.
LærerneEleverne oplever, at lærerne viser interesse for dem, og at de kan få hjælp, hvis de ønsker det.
Timerne og undervisningenEleverne er generelt til freds med undervisningen, keder sig lidt, men lærer noget. Men en stor del synes ikke, at der er den fornødne ro i timerne.
Stress Eleverne føler generelt ikke stressede over lektier eller idrætsaktiviteterne.
RammerDe fleste elever synes, at skolens klasselokaler er i orden: Klasse 1, 3 og 4 i orden, mens klasse 5,6, 7 og 8 betegnes som nogenlunde i orden af knaphalvdelen. Adgangen til internettet samt udprintning er ikke i orden.Skolens idrætsfaciliteter betegnes som helt i orden. Dog ikke skolens kondirum. (under ombygning. red.). Skolens øvrige fællesområder (spisesal, gangarealer, pejsestuen, m.m.) betegnes som gode steder at være.Vedligeholdelsen af skolen er god.En del oplever af og til skarpt dagslys, larm og støj i fællesrummene (klasselokaler, spisesal, mm.).
Sikkerhed Næsten alle ved, hvad der skal ske, hvis en brand udbryder. Eleverne oplever en del mindre skader, ofte i forbindelse med idræt.
Kost og rygningEn lille del spiser ikke morgenmad i spisesalen, mens en tredjedel ikke spiser aftensmad.
En stor del mener ikke, at vi gør nok for at advare mod rygning.Helbred og velbefindende
Eleverne betegner deres eget helbred som godt.
Sluttelig kan nævnes, at på spørgsmålet om, hvad der passer bedst på Hellebjerg, mener langt størstedelen, at den er spændende, indbydende og hyggelig.
Sun
dhed
spro
jekt
2009
- 20
11
Hel
lebj
erg
Idræ
tsun
gdom
ssko
le
Hva
d ha
r vi g
jort
indt
il nu
•V
i er e
n id
ræts
efte
rsko
le m
ed m
ere
end
10 o
blig
ator
iske
idræ
tstim
er o
m u
gen
•Fa
get t
e/fy
t (te
ori o
g fy
sisk
træ
ning
) har
alti
d væ
ret e
n de
l af i
dræ
tsun
derv
isni
ngen
•B
esøg
af f
ysio
tera
peut
en
af d
e fø
rste
uge
r i s
kole
året
•B
esøg
af s
undh
edsp
leje
rske
fra
kom
mun
en•
Sko
len
har e
n ko
stpo
litik
•B
egre
bet m
obni
ng•
Fore
drag
med
sex
og
sund
hed
•S
kole
n ha
r en
resu
rsep
erso
n (s
kils
mis
se –
sor
g)
•Fa
mili
elæ
rero
rdni
ngen
Fysi
sk, p
syki
sk o
g so
cial
t vel
være
Gør
e el
ever
ne b
evid
ste
om, h
vorf
or v
i gør
som
vi g
ør
•Id
ræts
emne
uge
i okt
ober
•Fa
get ”
Sun
dhed
ens
time”
•Sk
olen
s ko
stpo
litik
•Id
ræts
timer
ne•
Te/fy
t tim
erne
(te
ori o
g fy
sisk
træ
ning
)
Foku
s:•
Elev
erne
s ”H
ygge
spis
ning
” på
boaf
snitt
ene
Sam
arbe
jde
med
UC
-Sy
ddan
mar
k
Forå
r 200
9 ko
ntak
tes
UC
-Syd
danm
ark
•Pr
ojek
tdes
ign
•B
udge
t•
Tids
plan
Form
ålP
roje
ktet
s fo
rmål
er,
at H
elle
bjer
g Id
ræts
ungd
omss
kole
båd
e in
dadt
il og
uda
dtil
frem
står
som
en
sund
heds
frem
men
de
setti
ng
Mål
•D
en å
rlige
idræ
ts- o
g su
ndhe
dsug
e s
kabe
r et p
ositi
vt o
g dy
nam
isk
afsæ
t
•At
fage
t ”Su
ndhe
dens
tim
e” b
liver
en
succ
es
•At
sko
lens
med
arbe
jder
e er
hver
ver
sig
vide
n og
inds
igt
Det
hel
e hv
iler p
å de
t bre
de o
g po
sitiv
e su
ndhe
dsbe
greb
Ops
tarte
n ef
terå
r 200
9W
orks
hop
på H
elle
bjer
g –
unde
rvis
ere
fra
UC
-Syd
danm
ark
160
elev
er i
gang
i Fæ
lless
alen
•O
plys
ning
•
Foku
s på
mel
lem
mål
tider
Elev
er p
å lø
betu
r
Rut
ens
læng
de v
ar a
fhæ
ngig
af p
erso
nens
væ
gt o
g in
dtag
else
af m
ad o
g dr
ikke
i pa
usen
Idræ
tsem
neug
en (u
ge 4
1)
•K
ost o
g su
ndhe
d in
dgår
som
et e
lem
ent i
uge
n•
Linj
eidr
æt
•G
ymna
stik
•Sk
oler
nes
mot
ions
løb
Fage
t ”S
undh
eden
s tim
e”
Fag
besk
rivel
se:
SUN
DH
EDEN
S TI
ME
I det
te fa
g zo
omer
vi i
nd p
å, h
vad
sund
hed
er, o
g vi
vil
kom
me
omkr
ing
man
ge
fors
kelli
ge ti
ng -
ikke
min
dst h
vorfo
r sun
dhed
og
hvor
dan
sund
hed.
I lø
bet a
f åre
t ta
ger v
i sun
dhed
stem
pera
ture
n på
Hel
lebj
erg.
Det
er d
ig, d
er e
r den
nys
gerr
ige!
!!
Tim
erne
vil
være
byg
get o
p af
en
blan
ding
info
rmat
ione
r, di
skus
sion
er o
g de
batte
r ud
fra m
ater
iale
fra
nette
t og
unde
rvis
ning
smat
eria
le o
g pr
aktis
k ar
bejd
e i k
økke
net.
V
algf
aget
dæ
kker
en
time
om u
gen
og v
il bl
ive
lagt
i bl
okke
igen
nem
hel
e sk
oleå
ret.
Pers
onal
et
Und
ervi
sere
fra
UC
-Syd
danm
ark
•Ap
ril 2
010
fælle
s ko
mpe
tenc
eudv
iklin
g (p
æd.
per
sona
le)
•Ap
ril 2
010
kom
pete
nceu
dvik
ling
af fa
glig
t per
sona
le (k
økke
n , r
engø
ring)
•M
aj 2
010
kom
pete
nceu
dvik
ling
af ”
ildsj
æle
” –
de p
erso
ner d
er e
r tov
hold
ere
•D
eref
ter p
raks
isud
vikl
ing
Pra
ksis
udvi
klin
gm
ed e
leve
r
I efte
råre
t 201
0 og
forå
r 201
1 vi
l der
væ
re tr
e fo
redr
ag fo
r ele
vern
e
•S
amm
enhæ
ng m
elle
m id
ræt ,
udv
iklin
g og
lærin
g •
Sam
men
hæng
mel
lem
søv
n, u
dvik
ling
og læ
ring
•S
amm
enhæ
ng m
elle
m m
ad, u
dvik
ling
og læ
ring
Efte
r de
tre fo
redr
ag v
il de
r væ
re p
røve
hand
linge
r med
ele
vern
e
Ele
vern
e sk
al b
live
klog
ere
på d
iver
se h
andl
emul
ighe
der o
g m
ulig
e ko
nsek
vens
er –
ogs
å på
sig
t
Køk
ken
Pjec
en ”
Kos
ten
på H
elle
bjer
g”
har e
ksis
tere
t i m
ange
år
foræ
ldre
og
elev
er k
unne
her
se,
hvi
lke
tank
er
køkk
enet
har
, om
krin
g de
n m
ad d
er s
erve
res.
Nu
hedd
er d
et M
ad o
g m
åltid
spol
itik
og d
enne
er t
ilgæ
ngel
ig p
å H
elle
bjer
gs h
jem
mes
ide
KO
STEN
PÅ
HEL
LEB
JER
GId
ræts
ungd
omss
kole
Idræ
t og
kost
hør
er s
amm
en !!
!
Mad
og
mål
tidsp
oliti
k
Form
ålet
med
en
mad
- og
mål
tidsp
oliti
k på
sko
len,
er a
t sæ
tte g
ang
i en
deba
t, de
r før
er fr
em ti
l kon
kret
e til
tag
og h
andl
inge
rmod
det
fæ
llesm
ål: "
sund
ere
børn
og
unge
". D
ette
nås
nat
urlig
vis
ikke
ale
ne v
ed a
t fok
user
e på
mad
- og
spis
evan
er, m
en d
a om
råde
t er e
n de
l af
det p
ositi
ve o
g he
le s
undh
edsb
egre
b, v
il di
sse
fakt
orer
bliv
e na
turli
ge e
lem
ente
r i a
rbej
det.
Hel
lebj
erg
i for
hold
til d
e 8
kost
råd
1 Spis
frug
t og
grøn
t 6 o
m
dage
n
Til m
idda
g:bl
ande
de s
alat
erko
gte
grøn
tsag
er
Grø
nt i
de s
amm
enko
gte
Ret
ter
Til a
ften:
sal
atba
r
Vi ti
lstr
æbe
r at b
ruge
sæ
sone
ns
grøn
t
Alti
d fr
ugt t
il m
åltid
erne
2 Spis
fisk
og
fiske
pålæ
g fle
re
gang
e om
uge
n
Mid
dag:
fisk
ca.
en
gang
om
ug
en
Alti
d en
form
for f
iske
pålæ
g til
af
ten
3 Spis
kar
tofle
r, ris
elle
r pas
ta o
g fu
ldko
rnsb
rød
hver
dag
Der
bru
ges
ofte
fuld
korn
spas
ta
Der
bru
ges
for d
et m
este
gro
ve ri
s
Brø
det e
r alti
d m
ed g
rove
mel
type
r
Der
tænk
es a
ltid
på fi
berin
dhol
det i
m
elet
4 Spar
på
sukk
er is
ær f
ra s
odav
and,
sl
ik o
g ka
ger
Der
ser
vere
s ku
n ka
ge ti
l
fam
iliem
ødet
og
i wee
kend
en
Enke
lte g
ange
ser
vere
s de
r sa
fteva
nd
5 Spar
på
fedt
et, i
sær f
ra
mej
erip
rodu
kter
og
kød
Der
tænk
es p
å fe
dtpr
ocen
t i k
ød
og p
ålæ
g
Der
tænk
es p
å de
god
e fe
dtty
per/s
yrer
Der
ser
vere
s ku
n m
ælk
til
mor
genm
ad
Dre
ssin
ger e
r med
lavt
fe
dtin
dhol
d
Ost
i m
adla
vnin
gen,
der
tils
træ
bes
17%
6 Spis
var
iere
t og
beva
r nor
mal
vægt
en
Elev
erne
præ
sent
eres
for
Y-ta
llerk
enen
7 Sluk
tørs
ten
i van
d
Der
ser
vere
sva
nd ti
l alle
mål
tider
8 Vær f
ysis
k ak
tiv m
inds
t 30
min
utte
r om
dag
en
På s
kole
n er
der
min
dst 1
0 id
ræts
lekt
ione
r om
uge
n
Køk
kene
t tag
er h
ensy
n til
syg
dom
og
alle
rgi –
dog
er d
et v
igtig
t med
en
foræ
ldre
kont
akt.
•Yd
erlig
ere
info
rmat
ion:
Ved
køb
af f
ærd
ige
prod
ukte
r, er
vi m
eget
opm
ærk
som
me
på n
øgle
huls
mæ
rket
.•
Sala
ter:
D
er b
ruge
s og
så –
bulg
ur, f
rugt
er, p
erle
byg,
hve
dekæ
rner
, for
skel
lige
bønn
er m
m.
•M
ælk
og
dres
sing
er:
Der
ser
vere
s m
inim
ælk
, og
dres
sing
er la
ves
på fe
dtfa
ttige
pro
dukt
er f.
eks.
kva
rk o
,5%
.•
Brø
d:I b
røde
t bru
ges
fors
kelli
ge g
rove
mel
type
r og
mel
med
høj
t fib
erin
dhol
d f.
eks.
hvi
d hv
ede.
Der
er m
ødep
ligt t
il de
3 h
oved
mål
tider
. M
elle
mm
åltid
erne
(for
mid
dags
mad
, efte
rmid
dags
kaffe
og
afte
nkaf
fe) e
r et t
ilbud
.
Mor
genm
adD
er e
r alti
d ha
vreg
ryn,
cor
nfla
kes,
rosi
ner,
brød
, ost
, mar
mel
ade,
mæ
lk, k
affe
og
te –
på
skift
fore
finde
s ha
vreg
rød,
All
Bra
in, y
oghu
rt, A
38, y
mer
, tyk
mæ
lk o
g m
üsli.
I wee
kend
en k
an d
er v
ære
juic
e, ru
ndst
ykke
r og
kaka
o.
Form
idda
gsm
adB
liver
ser
vere
t på
rulle
bord
, det
kan
f.ek
s. v
ære
gul
erød
der e
ller b
rød
og p
ålæ
g.
Mid
dags
mad
Bliv
er s
erve
ret s
om B
uffe
t. A
ltid
frisk
frug
t til
dess
ert.
Efte
rmid
dags
kaffe
Brø
d el
ler b
olle
r. Ti
l fam
iliem
ødet
og
i wee
kend
en k
an d
er s
erve
res
kage
.
Afte
nsm
adD
er e
r alti
d en
form
for f
isk,
der
er æ
g, le
verp
oste
j, fo
rske
llige
sla
gs p
ålæ
g, o
st, s
alat
bord
og
lun
ret.
Afte
nkaf
feS
om e
fterm
idda
gska
ffe
Hvi
s I f
år s
erve
ret m
ad, I
ikke
har
prø
vet f
ør, s
kyld
erI j
er s
elv,
og
dem
der
har
lave
t det
, at s
mag
e.G
od a
ppet
it og
vel
beko
mm
e.
Ren
gørin
g
•R
engø
ringe
n på
Hel
lebj
erg
vare
tage
s af
Ann
alis
e og
Len
a•
Udo
ver e
gne
opga
ver h
ar d
e op
syn
med
ele
vern
es re
ngør
ing.
•
Mød
er e
leve
n ik
ke ti
l en
opga
ve e
r det
Fam
ilielæ
rere
ns a
nsva
r at f
ølge
op
på d
et.
Ren
gørin
gsm
idle
r
•D
e se
nere
år e
r vi g
ået o
ver t
il m
idle
r ude
n pa
rfum
e, o
g m
idle
r der
er s
vane
mæ
rket
•D
er e
r ogs
å kr
av o
m h
vilk
e m
idle
r ele
vern
e m
å br
uge.
(stikord til den mundtlige orientering til eleverne)
HELLEBJERG Idrætsefterskole
Selvevaluering 2010-11 ”Sundhed i efterskolehverdagen”
Forløb af evaluering med eleverne/familiedrøftelser: 1) De deltagende familiegrupper orienteres om forløbets indhold og form –
herunder gives vejledning i bl.a.: brug af støtteord, processen, tovholdernes opgaver, en fælles opgave, betydningen af ”et billede af”, ja/nej er ikke svar,…
2) DRØFT – Fase 1 (¾ time): Gruppen vælger 2 tovholdere (se senere). Derefter ”fri drøftelse” af de 3 delspørgsmål. Herunder kan eleverne lade sig inspirere af støtteordene. Del-spørgsmål 1 er kun afklarende snak om sundhedsbegrebet, og skal ikke fylde for meget i forløbet. Det bruges ca. 20 minutter på hver af de to andre delspørgsmål. Der tages ingen notater i denne fase!
3) – Pause –
4) BESKRIV – Fase 2 (¾ time): Her udleveres skriveredskaber. Gruppen forsøger i fællesskab på skrift at give et billede af, hvordan de er blevet påvirket med ny viden om sundhed, og hvordan det har påvirket deres handlinger. Det er tanken, at der formuleres en række sætninger, der giver et billede af emnet – ikke at der laves et optællingsskema. Det skriftlige billede afleveres af tovholderne – Skriv tovholdernavne på afleveringen (giver mulighed for at spørge, hvis tvivl om forståelse m.m.).
Hellebjerg den 16. marts 2011
Kære
Du og din familiegruppe indkaldes hermed til at deltage i skolens selvevaluering. Selvevalueringen har flere faser, hvor I kommer til at bidrage til den første del. I denne første del deltager KØ´s og JN´s familiegrupper.
Hvad er en selvevaluering?: Alle efterskoler i landet skal hvert andet år lave en selvevaluering over et emne, der har en vigtig betydning for skolens liv. Hellebjergs bestyrelse har i år valgt emnet ”Sundhed i efterskolehverdagen”.
Forløbet afvikles tirsdag den 22. marts kl. 9.45 til 11.45. Vi mødes i Fællessalen.
De nødvendige hjælpemidler udleveres. I fritages for deltagelse i de timer, I ellers skulle have haft. Jeres lærere er orienterede, men det kan være en god ide, at minde dem om jeres fravær.
Hovedspørgsmålet, der skal bearbejdes, er: Hvordan oplever du/I, at sundhed er en del af dit/jeres liv på Hellebjerg?
Vi har forberedt forløbet, men det kan kun blive en succes med jeres bidrag. I forløbet forkæles I lidt. Vi forventer så til gengæld, at I gør jeres bedste for at gøre processen vellykket.
På gensyn på tirsdag.
Mange venlige hilsner Jakob Nielsen & Søren Andersen
(Forløbsbeskrivelse/ OH-transp.)
Gi´ et billede
1) Samling og orientering om opgaven v/ JN+SA (15 min.)
2) FASE I Gruppearbejde 1 med fokus på at DRØFTE & FORTÆLLE = at få snakket om hinandens oplevelser (viden & handling) (45 min.)
Pause (15 min.)
3) FASE ll Gruppearbejde 2 med fokus på at BESKRIVE= beskrive de ting, der er blevet drøftet Giv et skriftligt billede af, … (45 min.)
Tovholderes opgaver - sikre at alle kommer til orde (Bidrager alle i processen?) - holde kursen (Gør vi det, vi skal?) - være skribenter (i Fase 2) OBS: Kun én skriver ad gangen. Det er et
fællesprojekt! - Vigtigt: at der tales konkret, så man kan forestille sig (et billede af)
FORLØBSBESKRIVELSE til arbejdet i familiegrupperne (udleveres)
FASE I DRØFTE og FORTÆLLE (opgave: at lytte og fortælle) (5 min.) A. Vælg to tovholdere B. Kort drøftelse med afklaring af sundhedsbegrebet. Hvordan forstår vi det?
1. Hvordan, hvor og hvem påvirker min/vores viden om sundhed på Hellebjerg? (20 min.) Fortæl hinanden, hvordan I hver især oplever sundheden udlevet på Hellebjerg. Og spørg gerne hinanden om, hvordan I hver især oplever og udlever det i daglligdagen. Fortæl gerne hinanden om oplevelser og spørg hinanden, om hvordan de andre oplever det. Måske I oplever det forskelligt.
2. Hvordan har påvirkningerne skabt ændringer i mine/vores handlinger? (20 min.) Fortæl hinanden, hvordan I selv handler – og om ting I gør anderledes nu, måske fordi I går på Hellebjerg og er blevet påvirket.
VIGTIGT at I hjælper hinanden med at holde snakken i gang i denne fase – Sundhedsemnet er uudtømmeligt!
FASE ll BESKRIVELSER (opgave: bidrage til formuleringen af det skriftlige billede) I fællesskab, men under ledelse af tovholderne, nedskriver gruppen ”et billede af”, der dækker følgende:
1.Hvordan, hvor og hvem påvirker min/vores viden om sundhed på Hellebjerg?
2.Hvordan har påvirkningerne skabt ændringer i mine/vores handlinger?
Efter forløbet afleveres beskrivelserne (”billedet”) og jeres bidrag er klaret.
Og vi siger tak for hjælpen!
Jakob og Søren
Støtteord(Kan udskrives på hver sit ark og ligge på gulvet til fælles skue under forløbet)
Spørgsmål 1 (en farve): i undervisningen, i familiegruppen, mellem kammerater, forældre, foredrag, fritid, lærersnak, spisesal/køkken, andet, rengøring/familiegruppe, andet…
Spørgsmål 2 (en anden farve): kost (mad og drikke), bevægelse, søvn og hvile, personlig hygiejne, indeklima (Hvad der er/spredes i lokalet), rygning, euforiserende stoffer, kammeratskab, selvopfattelse, seksualitet, …
HELLEBJERG Idrætsefterskole Selvevaluering 2010-11/sammenfatning og konklusion
”Sundhed i efterskolehverdagen”
SUNDHEDSBILLEDER
Nedenstående sammenfatning og konklusion er udarbejdet med basis i fem sundhedsbilleder, som udvalgte familiegrupper har udarbejdet efter et oplæg. Denne proces med tilhørende spørgsmål er beskrevet på bilag 14.
SAMMENFATNING af elevbesvarelser Der er enighed om, at skolen med dens fokus på sundhed, har påvirket eleverne. I første omgang med en øget viden og bevidsthed – og i et vist omfang har det også betydet en ændring af elevernes handlinger.
Dog er det en generel opfattelse, at kammeraternes påvirkning i situationen er afgørende for den enkeltes valg, når der er basis for at vælge en sund eller mindre sund løsning.
På kostområdet får hovedmåltiderne både sundhedsris og -ros med på vejen. Der er en klar bevidsthed om, at mellemmåltider og ”smovs” trækker nedad i sundhedsregnskabet. Det er på ”selv-catering”-området, det er sværest at bevare sundhedsfokuset.
Desuden nævner flere, at forældrene, med det der sendes med hjemmefra, har direkte indflydelse på mellemmåltiderne – Det bliver oftest ”smovs”.
Idrætsemneugen med sundhedstema, sundhedsforedragene og faget ”Kost og sundhed” fremhæves som hjørnesten i skolens arbejde med udbredelse af viden og bevidstgørelse. (Note: Det er bemærkelsesværdigt, at trods støtteord, der kunne lede tanken i retning af familielærerens rolle omkring sundhed, hygiejne m.m., nævnes det slet ikke i elevernes besvarelser).
Der er en ret udbredt opfattelse af, at trods viden og bevidsthed, kan der være langt til at det også får konsekvenser for elevernes valg – især på kostområdet og med hensyn til hygiejne. På kostområdet er der dog en tendens til en større grad af implementering blandt pigerne end blandt drengene.
Kombinationen af oplysning/undervisning samt skolens rammer og regler menes at fremme en sundere livsstil blandt eleverne. Specielt fremhæves forhold som: slukke elektronik kl. 22.30, fast sengetid, obligatorisk morgenmad, rygeforbud. Der er dog blandede udtalelser om tilstrækkelig søvnmængde.
KONKLUSION - ud fra elevernes vurderinger
- At Hellebjerg har haft fokus på sundhed har haft en positiv effekt – både på elevernes vidensniveau og deres handlinger. Dog med blandet succes på handlingsområdet.
- Elevernes påvirkning af hinanden har stor indflydelse på den praktiske handling, eleven foretager sig
- Skolens rammer og regler støtter eleverne i en sundere livsstil - Forældrenes bevidsthed og handlinger (fx mht. hvad der leveres og kører ind på skolen)
har væsentlig indflydelse på arten af mellemmåltider og indtag af drikkevarer
Mulige FOKUSOMRÅDER
- vigtigt fortsat at arbejde aktivt med skolens sundhedspolitik – både i praksis og på det pædagogiske plan
- forbedre forholdene omkring eleverne ”selv-catering” - orientere forældrene om, hvordan de kan støtte eleverne sundhedsniveau og
Hellebjergs sundhedslinje bl.a. gennem det, der sendes med til skolen - elevernes hygiejne (bl.a. håndvask, værelseshygiejne og rengøring) - søvnomfang og -vilkår
ANBEFALINGER/IDEER FRA ELEVERNE
- bevægelse i hultimen (fællestime onsdage kl. 12.30) med frisk luft - håndsprit foran Spisesalen - højere frugtstandard (variation, kvalitet, mængde) - fællesskabsaktiviteter om aftenen (også andet end sport, fx: bål)
jn+sa/21. juni 2011
Sundhedsprojekt på Hellebjerg Idrætsefterskole
1
Indholdsfortegnelse
BAGGRUND...................................................................................................................................................... 2
FORMÅL............................................................................................................................................................ 2
MÅL ................................................................................................................................................................... 2
PROJEKTDESIGN ............................................................................................................................................ 3
Del 1 ................................................................................................................................................................................... 3
Del 2 ................................................................................................................................................................................... 4
Skitsering af det samlede udviklingsforløb......................................................................................................................... 5
TEORETISK FUNDAMENT .............................................................................................................................. 5
EVALUERING OG DOKUMENTATION .......................................FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
BUDGET........................................................................................FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
BILAG 1:TIDSPLAN FOR UDVIKLINGSARBEJDET...................................................................................... 7
Sundhedsprojekt på Hellebjerg Idrætsefterskole
2
Baggrund
Hellebjerg Idrætsefterskole huser 156 elever og er kendetegnet ved et udpræget fokus på fysisk
aktivitet. Skolen søger tillige at integrere øvrige sundhedsfremmende elementer i elevernes
hverdag, herunder bl.a. sund mad.
Skolen har netop lanceret et nyt valgfag – ”Kost og Sundhed” – 32 elever er tilmeldt. Dette antal
indikerer, at skolens elever er interesseret i at fastholde eller fremme egen sundhed.
Imidlertid viser det sig vanskeligt for eleverne, efter endt skoledag, at efterleve ønsket om en sund
livsstil.
Hellebjerg Idrætsefterskole ønsker på baggrund af ovenstående at iværksætte et udviklingsprojekt
med fokus på følgende fire elementer:
1. Forberedelse og kvalificering af ungdomsskolens årlige sundhedsuge (Den 28. september
– 2. oktober 2009).
2. Støtte til udvikling af ungdomsskolens nye valgfag i sundhed.
3. Et fælles sundhedspædagogisk udgangspunkt for arbejdet med sundhedsfremmende
undervisning og tiltag på ungdomsskolen.
4. En fælles sundhedspolitik for elever og ansatte på ungdomsskolen.
Formål
Projektets formål er, at Hellebjerg Idrætsefterskole både indadtil og udadtil fremstår som en sundhedsfremmende setting.
MålMålene for udviklingsprojektet er:
At skolens årlige sundhedsuge skaber et positivt og dynamisk afsæt for udviklingsarbejdet.
At valgfaget ”Kost og Sundhed” bliver en succes, og at faget således bliver en fast del af
skolens fremtidige undervisningsprogram.
At skolens lærere erhverver viden og indsigt i forhold til følgende genstandsfelter:
o Det brede og positive sundhedsbegreb.
o Udvikling af handlekompetence som mål for sundhedsfremmende undervisning og
tiltag.
o Inddragelse, deltagelse og medejerskab som centrale pædagogiske
omdrejningspunkter.
Sundhedsprojekt på Hellebjerg Idrætsefterskole
3
o Faglige synsvinkler i det sundhedsfremmende arbejde (Faghæfte 21; Sundheds-
og seksualoplysning og familiekundskab).
o Et læringsteoretisk udgangspunkt for praksis.
o Social kapital som grobund for koordinering af handlinger.
o Kommunikationsstrategier.
o Handleplanlægning.
o Sundhedspolitisk udvikling; med udgangspunkt i ungdomsskolens eksisterende
sundhedspolitik.
o Evaluering
o Implementerings- og forankringsprocesser.
At skolens lærere bliver i stand til at omsætte erhvervet viden til konkret praksis.
At skolens lærere udvikler et fælles sundhedspædagogiskeudgangspunkt for praksis.
At skolens elever erhverver viden og indsigt i forhold til udvalgte sundhedsfremmende
tematikker.
At skolens elever udvikler visioner og handleberedskab i forhold til udvalgte
sundhedsfremmende tematikker.
At der i projektperioden udviklet en fælles sundhedspolitik for elever og ansatte.
At sundhedspolitikken integreres i skolens daglige praksis
Projektdesign
Udviklingsprojektet gennemføres som todelt. Del 1 vedrører forberedelse og kvalificering af
ungdomsskolens årlige sundhedsuge samt støtte til udvikling af skolens nye valgfag. Del 2
vedrører opkvalificering af skolens ansatte, udvikling, gennemførsel og evaluering af
sundhedsfremmende tiltag på skolen, udvikling af en fælles sundhedspolitik for elever og ansatte
på skolen samt implementering af denne.
Del 1Udviklingsarbejdets første del gennemføres i 2009.
Inden sommerferien 2009 afholdes et udviklingsmøde mellem skolens ansatte og Videncenter for
Sundhedsfremme (VS). Mødets formål er at afstemme forventninger til det kommende projekt samt
skabe mulighed for idégenerering; både i relation til skolens sundhedsuge og i relation til
kompetenceudviklingsforløbet i 2010.
Sundhedsprojekt på Hellebjerg Idrætsefterskole
4
Umiddelbart efter sommerferien 2009 afholdes endnu et møde med skolens ansatte. VS
præsenterer her et forslag til gennemførsel af en workshop som afsæt til den kommende
sundhedsuge.
Derudover giver VS individuel sparring til den/de lærere, som skal varetage gennemførsel af
skolens nye valgfag ”Kost og Sundhed”.
Der lægges op til, at der indledningsvist foretages en baselineundersøgelse i relation til lærere og
elevers sundhedsforståelse.
Del 2Udviklingsarbejdets anden del gennemføres i 2010-2011.
Der gennemføres et kompetenceudviklingsforløb for skolens lærere. Dette forløb afvikles i tre
faser:
Fase 1 vedrører pædagogiske, læringsteoretiske og didaktiske forudsætninger for det
sundhedsfremmende arbejde.
Fase 2 vedrører sundhedspolitisk udvikling.
Fase 3 vedrørerevaluering samt implementerings- og forankringsprocesser.
Mellem hver fase indlægges en implementeringsperiode, hvor skolens lærere skal omsætte
erhvervet viden til konkret praksis.
Mellem fase 1 og 2 udvikler og gennemføres sundhedsfremmende tiltag målrettet skolens elever.
Mellem fase 2 og 3 udvikles skolens sundhedspolitik.
Efter fase 3 arbejdes med at implementering og forankring; både i relation til skolen nye
sundhedspolitik og i relation til gennemførte sundhedsfremmende tiltag.
Der lægges op til, at lærere og elevers sundhedsforståelse afslutningsvist undersøges.
Gennem hele projektforløbet tilbydes konsulentbistand.
Sundhedsprojekt på Hellebjerg Idrætsefterskole
5
Skitsering af det samlede udviklingsforløb
Nedenstående model redegør for udviklingsarbejdets dynamik og progression:
Afholdelse af workshopKvalificering af valgfaget ”Kost og Sundhed”
Kompetence- og praksisudvikling
Fælles sundhedspolitik
Implementering og forankring
Hellebjerg Idrætsefterskole som sundhedsfremmende setting
Bedre sundhed for skolens elever
Teoretisk fundament
Udviklingsforløbet er bygget op omkring en specifik sundhedsforståelse, hvor sundhed forstås som
fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom. Endvidere vedrører sundhed ikke
blot livsstilsfaktorer men også levevilkårsfaktorer.
Ligeledes er forløbet bygget op omkring en specifik forståelse af, hvorledes sundhed fremmes.
Denne forståelse indeholder et demokratisk perspektiv, et handlingsorienteret perspektiv og et
sociokulturelt perspektiv. Det demokratiske perspektiv handler bl.a. om, at aktiv inddragelse
fremmer deltagernes engagement og lyst samt fremmer et fælles forståelsesgrundlag. Det
handlingsorienterede perspektiv handler om, at deltagerne via aktiv udvikling, gennemførsel og
evaluering af sundhedsfremmende tiltag – altså aktiv handling – udvikler handlekompetence i
relation til at fremme egen og andres sundhed. Handlekompetence er en sammensat kompetence
og kan defineres som evnen til at forstå eget liv og de historiske, materielle og kulturelle vilkår som
betinger det, tillid til egne og fællesskabets muligheder samt villighed til, alene og sammen med
andre, at gribe forandrende ind i livsvilkår og forudsætninger.
Sundhedsprojekt på Hellebjerg Idrætsefterskole
6
Det sociokulturelle perspektiv handler om, at sundhed i højere grad skal ses som et socialt,
historisk og kulturelt fænomen frem for et individuelt fænomen. Dette betyder i et
udviklingsorienteret øjemed, at læring og udvikling først sker i en social kontekst og dernæst på et
individuelt plan. Individets holdninger og handlinger er formet af den sociale historie, som individet
er en del af, og sociale strukturer er i individet indlejret som mentale strukturer; også derfor giver
det ingen mening at opfatte individets livsstil som et produkt af bevidste og rationelle overvejelser
omkring fordele og ulemper ved en given handling. Alene viden om en række forhold f.eks. viden
om, at den rigtige kostsammensætning og fysisk aktivitet medfører vægttab, kan således ikke
forventes at føre til adfærdsændring i en sundhedsfremmende retning.
Sund
heds
proj
ekt p
å H
elle
bjer
g Id
ræts
efte
rsko
le
7
Bila
g 1:
Tids
plan
for u
dvik
lings
arbe
jdet
Juni
200
9A
ugus
t200
9S
epte
mbe
r 20
09Fe
brua
r 201
0M
arts
– a
ugus
t 20
10S
epte
mbe
r 20
10O
ktob
er –
ja
nuar
201
1 Fe
brua
r 201
1M
arts
201
1 –
Udv
iklin
gsm
øde
Udv
iklin
gsm
øde
Wor
ksho
p
”Kos
t og
Sun
dhed
”
Sun
dhed
suge
Kom
pete
nceu
dvik
ling
Impl
emen
terin
g
Pol
itikp
ræse
ntat
ion
Kon
sule
ntbi
stan
d
12.0
5.09
/Spe
cial
kons
ulen
t Ane
tte S
chul
z, V
iden
cent
er fo
r Sun
dhed
sfre
mm
e, U
C S
yd
Sundhedsprojekt på Hellebjerg Idrætsefterskole 2009 - 2011
I forbindelse med udvikling af en sundhedsfremmende kultur på Hellebjerg Idrætsefterskole gennemføres
i 2010 et kompetenceudviklingsforløb for skolens ansatte samt udvalgte nøglepersoner.
Nedenstående model viser det samlede projektforløb:
Kompetenceudvikling af skolens ansatte
KonsulentbistandImplementeringsperiode
Implementering af sundhedspolitik
Udvikling af sundhedspolitik
Samlet oversigt over forløbet
Dato Nøglepersoner Elever Lærerne Køkken- personale
Intern planlægning
200923.02 Kontakt UC-
SyddanmarkKort oplæg
12.05 Projektoplægfremsendes
02.09 Møde med UC- SyddanmarkFastlæggelseaf projektet
22.09 UC-SyddanmarkOpstart til
uge 41201015.04 Kursus21.04 Kursus06.05 Kursus07.05 Kursus14.06 Kursus xx02.09 Møde med UC-
Syddanmark22.09 Kursus28.09 UC-Syddanmark
Opstart tiluge 41
04.10 Kursus07.10 X27.10 Foredrag om
søvn og læring08.12 Foredrag om
idræt og læring201109.02 Møde med UC-
Syddanmark09.03 Foredrag om
kost og læring10.06 X14.06 X20.06 X28.06 X
I foråret 2010 gennemføres et kompetenceudviklingsforløb for skolens ansatte.
Der afvikles en fælles kursusdag for samtlige ansatte. Målet med denne dag er, for det første at skabe et
fælles sundhedsmæssigt forståelsesfundament, og for det andet at skabe et fælles afsæt for
praksisudvikling.
Endvidere gennemføres et kompetenceforløb for nøglepersonerne på skolen. Målet med disse kursusdage
er, at klæde nøglepersonerne på til at kunne støtte skolens øvrige ansatte i udvikling og implementering
af sundhedsfremmende tiltag.
Personale
Kursusdagenes indhold:
Fælles kursusdag:
Det brede og positive sundhedsbegreb.
Udvikling af handlekompetence som mål for sundhedsfremmende undervisning og tiltag.
Inddragelse, deltagelse og medejerskab som centrale pædagogiske omdrejningspunkter.
Faghæfte 21.
o 4 faglige synsvinkler.
Kursusdag 1 for køkkenpersonale:
Mad og måltider.
Bevægelse.
Trivsel.
Sundhed og læring.
Handleplanlægning.
Kursusdag 1 for pædagogisk personale:
Livsstil, livskvalitet og social position.
Et læringsteoretisk udgangspunkt for praksis.
Social kapital som grobund for koordinering af handlinger.
Kursusdag 2 pædagogisk personale:
Kommunikationsstrategier.
Samarbejdsstrategier og forandringsprocesser.
Evaluering som forudsætning for udvikling.
Handleplanlægning.
Nøglepersoner:
Den 4. oktober 2010 gennemføres et 2-timers forløb med fokus på elevdeltagelse samt udvikling af
elevernes handlekompetence. Endvidere præsenteres metoden Story/Dialogue, som en måde hvorpå der
kan gennemføres projektevaluering og identificeres input til den kommende sundhedspolitik samtidig
med, at elevernes udvikling af handlekompetence er i fokus.
Elever
Praksistiltag vedrører følgende temaer:
Sammenhæng mellem idræt, udvikling og læring.
Sammenhæng mellem søvn, udvikling og læring.
Sammenhæng mellem mad, udvikling og læring.
Overordnet gennemføres praksistiltagene som følger:
Praksistiltagene beskrives på følgende bilag:
Sammenhæng mellem idræt, udvikling og læring Bilag 7Sammenhæng mellem søvn, udvikling og læring Bilag 6 Sammenhæng mellem mad, udvikling og læring Bilag 8
Jens Engbergs Allé 47130 Juelsminde tlf. 75 69 39 66
Mission, vision og værdigrundlag
Hellebjergs mission
Vi udvikler hele mennesker
Hellebjergs vision - Vi skal vælges af elever og forældre, fordi vi
o har et højt fagligt niveau og forbereder eleverne til det videre uddannelsessystem o er en moderne, dynamisk, innovativ og attraktiv efterskole og idrætsskole med gode
faciliteter
- Vi skal være kendte for at fremme o sundhed set i et bredt perspektiv o etiske og menneskelige kvaliteter med udgangspunkt i vores grundholdning
- Vi skal tiltrække de bedste medarbejdere
- Vi skal være blandt de foretrukne samarbejdspartnere, når det handler om o idrætsudvikling o ungdomspædagogik
Hellebjergs værdigrundlag Hellebjerg Idrætsefterskole er en nutidig og åben kristen efterskole, der arbejder på Den danske Folkekirkes grundlag og har følgende værdier:
fællesskab og demokrati ansvarlighed dannelse og læring faglig dygtiggørelse idrætslig og kreativ udfoldelse
hvor skolen arbejder for elevernes udvikling og uddannelse, således at der sigtes mod det hele menneske.
9. marts 2011
Foku
som
råd
eM
ålg
rup
pe
Bes
lutn
ing
erIm
ple
men
teri
ng
Res
ult
atm
ålB
ilag
Kos
ten
Soc
ial t
rivs
el
Soc
ial t
rivs
el,
spec
ielt i
forh
old
til u
dsat
te
Kos
t og
sun
dhed
Sun
dhed
i br
ed
fors
tand
Søv
n
Idræ
t og
læring
Kos
t og
læring
Træ
ning
slæ
re e
tc.
Sun
dhed
, tr
ivse
l etc
. i
al a
lmin
delig
hed
Elev
erne
Elev
erne
Elev
erne
Elev
erne
Elev
erne
Elev
erne
Elev
erne
Elev
erne
Elev
erne
Elev
erne
Køk
kenp
erso
nale
t og
af
d.le
der
(BC)
har
selv
arb
ejde
t m
ed o
g fo
rmul
eret
pol
itikk
en
Inci
tata
men
tska
bend
e
Info
rmat
iv -
in
cita
men
tska
bend
e
Reg
uler
ende
–
info
rmat
iv –
in
cita
men
tska
bend
e
Reg
uler
ende
–
info
rmat
iv –
in
cita
men
tska
bend
e
Reg
uler
ende
–
info
rmat
iv –
in
cita
men
tska
bend
eReg
uler
ende
–
info
rmat
iv –
in
cita
men
tska
bend
eReg
uler
ende
–
info
rmat
iv –
in
cita
men
tska
bend
e
Info
rmat
iv -
in
cita
men
tska
bend
e
Mad
- og
mål
tidsp
oliti
k er
fo
rmul
eret
Kos
ten
er e
n ko
nsek
vens
af
polit
ikke
n
Fam
ilieg
rupp
e -
Res
urse
pers
on -
inkl
. m
ulig
hed
for
sorg
grup
per
Fast
fok
uspu
nkt
i uge
41
(Idr
æts
emne
ugen
)
Val
gfag
-
Min
dre
pilo
tpro
jekt
i til
fæld
ig
valg
t gr
uppe
Min
dre
pilo
tpro
jekt
i til
fæld
ig
valg
t gr
uppe
Min
dre
pilo
tpro
jekt
i til
fæld
ig
valg
t gr
uppe
Fage
t ”t
eori –
fys
isk
træ
ning
” (o
blig
ator
isk)
Bes
øg a
f su
ndhe
dspl
ejer
ske
i 9.
Kla
sse.
Tilb
ud fra
ko
mm
unen
, so
m v
i altid
tag
er
imod
.
Sun
d ko
st –
kos
t i f
orho
ld t
il un
ge m
enne
sker
– k
ost
i fo
rhol
d til
idræ
t –
bevi
dstg
ørel
se o
mkr
ing
kost
Go´
soc
ial t
rivs
el –
hur
tig
igan
gsæ
tnin
g m
ed lø
snin
ger,
hv
is d
er o
pstå
r be
hov
Løsn
inge
r i f
orho
ld t
il ud
satt
e el
ever
(og
så e
leve
r, d
er e
r ud
satt
e i e
n ko
rter
e pe
riod
e)
Vid
en o
g øg
et b
evid
stgø
rels
e i
rela
tion
til h
andl
emul
ighe
der
Vid
en o
g øg
et b
evid
stgø
rels
e i
rela
tion
til h
andl
emul
ighe
der
Vid
en o
g øg
et b
evid
stgø
rels
e i
rela
tion
til h
andl
emul
ighe
der
Vid
en o
g øg
et b
evid
stgø
rels
e i
rela
tion
til h
andl
emul
ighe
der
Vid
en o
g øg
et b
evid
stgø
rels
e i
rela
tion
til h
andl
emul
ighe
der
Vid
en o
g øg
et b
evid
stgø
rels
e i
rela
tion
til h
andl
emul
ighe
der
Bila
g 1
Bila
g 2
Bila
g 3
Bila
g 4
Bila
g 5
Bila
g 6
Bila
g 7
Bila
g 8
Bila
g 9
Eufo
rise
rend
e st
offe
r og
alk
ohol
Ryg
e- o
g so
lari
evan
er
Sek
sual
itet
Om
sorg
Idræ
tssk
ader
Elev
erne
Elev
erne
Elev
erne
Elev
erne
Elev
erne
Reg
uler
ende
-
info
rmat
iv
Info
rmat
iv
Info
rmat
iv
Info
rmat
iv -
in
cita
men
tska
bend
e
Forb
ud m
od d
ette
på
skol
en –
fælle
saft
ener
om
krin
g em
net
– an
den
unde
rvis
ning
(?)
Opl
æg
og u
dfyl
dnin
g af
sp
ørge
skem
a –
opfø
lgni
ng
efte
r ½
år.
Ryg
ekon
sule
nt p
å st
edet
.
Fælle
saft
ener
om
krin
g em
net
– in
dhol
d i f
aget
hv
erda
gsps
ykol
ogi
Om
sorg
spla
n, fx
i rel
atio
n til
sorg
Fælle
saft
en m
ed fys
iote
rape
ut
– br
ug a
f id
ræts
læge
i H
orse
ns –
en
del a
f fa
get
”teo
ri –
fysi
sk t
ræni
ng”
Vid
en o
g øg
et b
evid
stgø
rels
e i
rela
tion
til h
andl
emul
ighe
der
Vid
en o
g be
vids
tgør
else
mht
. ha
ndle
mul
ighe
der
– ne
dsat
sk
ades
frek
vens
Bila
g 10
Bila
g 11
Bila
g 12
Bila
g 11
1
Et t
ilbud
om
fys
isk
test
ning
og
vejle
dnin
g af
ef
ters
kole
elev
er
2
Ét e
fters
kole
år s
vare
til s
yv tr
æni
ngså
r.
•D
ette
er e
t tilb
ud o
m fy
sisk
test
ning
og
vejle
dnin
g og
af
efte
rsko
leel
ever
.•
Vi t
ilbyd
er a
t tes
te e
leve
rne
på fø
lgen
de p
aram
etre
:•
højd
e, v
ægt
og
krop
sam
men
sætn
ing
•m
uske
l sty
rke,
mus
kel h
urtig
hed
og k
ondi
tion.
•Te
sten
e fø
lges
op
af e
n sk
riftli
g in
divi
duel
og
fælle
s m
undt
lig ti
lbag
emel
ding
til e
leve
rne
og læ
rer i
form
af
en
fysi
sk p
rofil
. Her
frem
går d
et p
å hv
ilke
områ
der d
en e
nkel
te e
lev
har s
tørs
t udv
iklin
gs-
pote
ntia
le
3
Form
ål te
st
•Te
st/s
cree
ning
ska
l giv
e m
ålba
re r
esul
tate
r og
væ
rdif
uld
vide
n fo
r læ
rern
e i f
orho
ld t
il af
dækn
inge
n af
den
enk
elte
ele
vs u
dvik
lings
pote
ntia
le o
g i f
orho
ld
til e
valu
erin
g, t
ilret
telæ
ggel
se o
g op
tim
erin
g af
den
fy
sisk
e tr
æni
ng i
skol
eåre
t.
•D
erud
over
er
ambi
tion
en a
t sk
abe
en b
evid
sthe
d ho
s el
ever
ne o
m f
ysis
k tr
æni
ng s
om b
egre
b og
I f
orho
ld
til d
e ar
bejd
skra
v, d
er s
tille
s ti
l den
enk
elte
s id
ræts
gren
, sam
t m
otiv
erer
til
fysi
sk t
ræni
ng b
åde
unde
r ef
ters
kole
oph
olde
t og
eft
erfø
lgen
de.
4
Fors
lag
til p
rogr
am te
st d
ag:
•Pr
æse
ntat
ion
af d
agen
s pr
ogra
m.
•M
ålin
ger:
væ
gt, h
øjde
og
fedt
proc
ente
r •
Fysi
sk t
est:
–
eksp
losi
vite
t (h
oppe
test
) –
hurt
ighe
d (3
0 m
eter
spr
int
test
elle
r ag
ility
bane
) –
styr
ke (b
ruta
l mav
e)
–ko
ndit
ion
(bip
- el
ler
3000
m. t
est)
–
andr
e te
st a
fhæ
ngig
af
skol
ens
linje
•
Test
en v
are
ca. 4
tim
er/7
5 el
ever
6 t
imer
/120
el
ever
5
Kro
psm
ålin
ger
•D
e fy
siol
ogis
ke k
rav
er fo
rske
llig
fra
idræ
tsgr
en ti
l id
ræts
gren
. Kra
vene
til e
n op
timal
kro
psvæ
gt o
g kr
opss
amm
ensæ
tnin
g er
idræ
tssp
ecifi
kke,
og
både
væ
gt
og k
rops
sam
men
sætn
ing
har o
fte st
or b
etyd
ning
for
præ
stat
ions
evne
n. A
llige
vel e
r der
stor
e fy
siol
ogis
ke
varia
tione
r mel
lem
atle
ter i
nden
for d
e en
kelte
id
ræts
gren
e. E
n af
års
ager
ne e
r arv
elig
e fa
ktor
er. M
en
uans
et a
tlete
ns g
enet
iske
bag
grun
d er
det
mul
igt a
t æ
ndre
kro
pssa
mm
ensæ
tnin
g og
der
igen
nem
den
fysi
ske
præ
stat
ions
evne
. Det
kan
ske
ved
hjæ
lp a
f båd
e m
ålre
ttet t
ræni
ng o
g ve
d at
foku
sere
på
kost
ens
sam
men
sætn
ing.
6
Kro
psm
ålin
ger
•H
udfo
ld m
åles
med
tang
. (an
erke
ndte
m
etod
er)
•Sa
mm
enhæ
ng m
elle
m h
udfo
lder
og
fedt
proc
ent.
•M
åles
på
fire
punk
ter:
- Und
er sk
ulde
rbla
d
- O
ver h
ofte
ben
- Bic
eps
- Tric
eps
7
Hop
pete
st
•D
en e
kspl
osiv
e st
yrke
/pow
er I
bene
ne.
•M
arke
r før
st st
åend
e hø
jde.
•H
op st
åend
e el
ler m
ed ti
lløb.
•Fo
rske
llen
mel
lem
ståe
nde
og sl
uthø
jde
•2-
3 fo
rsøg
– b
edst
e tæ
ller.
8
30 m
test
•Fi
nde
din
mus
kel h
urtig
hed.
•30
met
er lø
b fa
st st
art.
•El
ler i
dræ
tspe
cifik
agi
lity
bane
.
9
3000
m. t
est/
bipt
est
•El
ever
ne lø
ber 3
000
m. s
å hu
rtigt
som
mul
igt.
•Fi
nde
din
teor
etis
k m
aksi
mal
e ilt
opta
gels
e =
max
VO
2 =
udtry
k fo
r evn
e til
at t
rans
porte
re
din
egen
kro
p.
10
Eva
luer
ing/
Mak
sim
al il
topt
agel
seD
en m
aksi
mal
e ilt
opta
gels
e er
et u
dtry
k fo
r hvo
r man
ge
liter
ilt k
ropp
en k
an o
ptag
e pr
. min
ut. J
o m
ere
ilt m
an
kan
opta
ge d
esto
mer
e ar
bejd
e ka
n m
an u
dfør
e ov
er
læng
ere
tid.
Den
mak
sim
ale
iltop
tage
lse
er d
erve
d et
udt
ryk
for,
hvor
st
or e
n "a
erob
mot
or" m
an e
r uds
tyre
t med
. K
an v
arie
re fr
a 2
l/min
for u
træne
de o
p til
ove
r 7 l/
min
for
topa
tlete
r .
11
Tilb
agem
eldi
ng/fy
sisk
pro
fil
Hve
r ele
v få
r en
tilba
gem
eldi
ng i
form
af e
n sp
ejl p
å de
n
fysi
ske
prof
il m
ed st
yrke
og
svag
hede
r i fo
rhol
d til
en
genn
emsn
itlig
ald
ersv
aren
de e
fters
kole
elev
Kro
pssa
mm
ensæ
tnin
g (f
edtp
roce
nt/fe
dtfr
i mas
se),
iltop
tage
lse
(mak
sim
al/O
2/m
in/k
g) o
g ko
ndita
l, st
yrke
, Sp
rint
Et e
ksem
pel
12
Forn
avn
Jim
Efte
rnav
nLa
rsen
Pe
rson
data
FP p
oint
sA
lder
2425
Test
dat
o7.
10.1
010
.01.
1110
.01.
11S
pilp
ositi
onFo
rsva
rFo
rsva
rH
vile
mål
inge
r
V
ægt
kg90
,589
,52,
4Fe
dtpr
ocen
t %
7,5
7,4
10,0
Fedt
fri m
asse
Kg
83,7
82,9
10,0
BM
I25
254,
9Ae
robe
test
Yo Y
o (IE
TL2)
mK
ondi
tal f
ra Y
o Yo
m
l/min
/kg
3000
m
min
10,9
511
,40
7,2
Kon
dita
l fra
300
0 m
ml/m
in/k
g62
596,
6Fi
tnes
s ta
l m
l/min
/kg^
0,73
210
200
7,7
Anae
robe
test
CM
Jcm
4546
9,4
CM
J +
arm
træk
cm57
5510
,0Fu
nktio
nelt
hop
cm83
819,
2M
ax h
oppe
højd
em
3,29
3,28
10,0
Effe
kt a
f arm
træk
%12
712
0E
ffekt
af t
illøb
og
arm
træk
%18
417
6H
urtig
hed
0
- 5 m
s
1,05
0,83
19,
30
- 30
m
s4,
093,
984
7,7
Toph
astig
hed
km/t
32,1
431
,25
3,8
Styr
ke
B
ug
gent
agel
ser
26S
quat
5 R
Mkg
130
130
10,0
Død
man
ds lø
ft kg
100
13
Kon
takt
oply
snin
ger:
Bria
n B
oe
Mas
ter i
Fitn
ess o
g Tr
æni
ngEf
ters
kole
lære
rbr
ianb
@m
ail.d
k+4
5 22
176
179
Leon
Tho
re H
enrik
sen
Mas
ter i
Fitn
ess o
g Tr
æni
ngFo
lkes
kole
lære
rFy
sisk
træne
r I su
perli
gakl
ubbe
n SI
F og
hån
dbol
dlig
aklu
bben
Silk
ebor
g-V
oel K
FUM
leon
_hen
rikse
n@ho
tmai
l.com
+45
31 1
41 1
78
Kom i form før dit ophold og vær´selv med l at undgå skader
Hellebjerg Idrætse erskole, Jens Engbergs Allé 4, 7130 Juelsminde
Telefon: 75 69 39 66
Side 2 INTRODUKTION
GOD FORNØJELSE!
VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG PÅ SKOLEN.
Som elev på Hellebjerg medfølger en ak v sund hverdag med meget fysisk udfoldelsepå din valgte idrætslinje samt valgfag, gymnas k og atle k.
Fra skolens side, har vi lært af erfaringer, at nogle elever ikke er fysisk klar l den øgedemængde idræt og sport, som opholdet medfører.
Som elev har du en stor mængde ak vitet på dit skema dagligt, mellem 10 14 meridræt ugentlig, og det vil derfor være en fordel gennem træning, at opbygge en godgrundform inden opholdet.
En god grundform er baseret på styrketræning, stabilitet og kondi on. Kroppen bliverstærk når den belastes og svag når den ikke bruges. Det tager lang d at opbygge engrundform.
Kondi onen og muskelstyrken opbygges i løbet af nogle måneder, men det tagerlængere d for ledbånd, sener og knogler.
Derfor er forebyggelse en vig g del af træningen, for at undgå overbelastning afkroppen og skader. Jo bedre fysisk form du er i, jo mere træning kan din krop holde log jo mere fysisk, psykisk og socialt overskud vil du have i dagligdagen.
Med denne pjece ønsker vi at forberede DIG l dit ophold på Hellebjerg og mindske dinskadesrisiko.
Det giver en fed fornemmelse i maven at væreen del af Hellebjerg…!
Side 3 SÅDAN FOREBYGGER DU SKADER
• Start langsomt opDine muskler og sener bliver stærkere ved træning, men det tager tid. Som en tommelfingerregel tager det 3-4 uger at opbygge muskelvæv, 6-12 uger at opbygge knoglerne, mens det kan tage fra 2-3 måneder til et år inden ledbånd og sener er blevet tilstrækkeligt stærke.
• Moderat og regelmæssigtLad være med at lægge for hårdt ud, du risikerer at få så mange smerter at du tvinges til at stoppe igen. 2-3 gange regelmæssig motion om ugen er en god begyndelse. Hold træningsmængden nogenlunde konstant de første 2-3 måneder. Er du vant til at dyrke meget motion kan din krop klare mere. Prøv dig frem og lyt til kroppens signaler.
• Glem ikke pauserHvis du har trænet hårdt eller lige er begyndt på en ny form for motion, har din krop brug for pauser på mindst én dag.
• Kombiner flere slags motionCykling, gåture, svømning påvirker kroppen på forskellige måder. Variationen i bevægelser mindsker risikoen for overbelastning.
• Kend din smerte
Lidt ømhed i kroppen og lidt smerter fra leddene er naturligt i
starten. Men smerterne skal være aftaget i løbet af et par timer, og
ledsmerter må ikke øges efter du har motioneret. I så fald er du
godt i gang med at overbelaste dine led. Varer smerterne ved, kan
dit væv være skadet – opsøg i så fald en læge eller fysioterapeut.
Salomon, I, 2010, God mo on – uden skader, Krop og Fysik.
Side 4 FAKTA OM IDRÆTSSKADER
I Danmark kommer der ere og ere l skade når de dyrker idræt. For hur g opstart aftræningen med for høj intensitet, kan overbelaste kroppen og skader kan opstå.
Mange behandler selv skader uden at have den korrekte viden om, hvordan man skalbehandle den. Skaderne kommer derfor o e igen, da de ikke behandles op malt oggenoptræningen ikke udføres hensigtsmæssigt.
Ophelings derne kan variere a ængigt af skadestypen og personen, der pådrager sigskaden. Jo bedre trænings lstand du er i inden en skade, jo kortere er helings den ogden e erfølgende genoptræningsperiode. Alder, kost og søvn spiller også en rolle her.Det er væsentligt, at ophelings den overholdes og genoptræning udføres ved, attræningsmængden øges gradvist, så kroppen bliver vant l belastningen igen. Iskadespausen kan du med fordel træne alle andre raske steder på kroppen, så formenikke helt forsvinder. Herved bliver det le ere at komme lbage igen.
VÆVSTYPE OPHELING OPTRÆNING
Muskelvæv Ca. 2 uger + ca. 4 uger
Knoglevæv Ca. 6 uger + ca. 12 uger
Sener/ledbånd Ca. 6 uger + ca. 24 uger
Inden for idræt kan der opstå 2 slags skader:
Aku e skader opstår pludseligt med kra ig smerte og nedsat funk on. Ved en akutskade er det vig g straks at stoppe al ak vitet, så du kan begrænse skadens omfang.Behandlingen foregår e er RICEM princippet:Ro den skadede del holdes I ro og ak viteten bør stoppes.Is der lægges en ispose på området.Compression et elas kbind lægges omkring isen og den skadede del.Eleva on den skadede del holdes over hjertehøjde.Mobilisering man må begynde at bevæge den skadede del, når hævelse og smerteer fortaget. Hvis man mærker smerte, stoppes ak viteten!De e princip bør beny es så længe der er hævelse, eller hvis smerten forværres.
Overbelastningsskader opstår langsomt over længere d som en reak on på, atkroppen har været forkert belastet og ikke ha nok d l at genopbygge sig igen. Deførste tegn på en overbelastningsskade er smerte og ømhed samt evt. hævelse e erak viteten. Behandlingen går på hvile/pause fra ak viteten, at ly e l kroppen ogtag advarslerne alvorligt.
Side 5 FAKTA OM IDRÆTSSKADER
Figuren nedenfor viser symptomer og hvilke ltag der skal igangsæ es nårskaderisikoen er øget.
Symptomer Tiltag
Let smerte e er træning og evt. i starten aftræningen
A ængigt af smerten nedsæ es træningen gerne med20 30 %. Ømheden skal være helt væk i ca. 1 uge, førtræningsmængden øges igen
Smerte i starten af træningen, nogle mere er træning og smerte næste morgen
Gå træningsplanen igennem. Nedsæt træningen medminimum 50 %. Undgå konkurrencer. Opsøg behandler.
Smerter under træning og smerte e er træning samt dagen e er
Fuldstændig hvile i en kortere periode fra den typemo on, der provokerer generne. Alterna v træning,der ikke medfører ømhed, kan beny es. Opsøg behandler
Træning vanskelig pga. smerter. Markantsmerte ved dagligdags ak viteter.
Total træningspause og a oldelse fra de dagligdagsak viteter, der provokerer generne, ind l man er blevet lset af en læge eller fysioterapeut.
(Neergaard C. og Andersen B. et al, 2008, Sportsskader – forebyggelse, behandling og genoptræning, Munksgaard Danmark, s.36)
En skade kan betyde, at du må holde en pause og i værste fald må ophøre med din sport.Derfor er forebyggelse vig gt. Er uheldet ude er det afgørende, at din skade behandlesrig gt, så du forhåbentligt kan vende lbage l din idræt uden varige mén. Hvis du ikkely er l kroppens signaler ved smerter og fortsæ er ak viteten vha. smertes llende medicin, kan du risikere, at lave slidskader på kroppen der vil begrænse dine udfoldelsesmuligheder resten af livet.
Træningsforslag l inden e erskoleopholdet
Øvelserne kan med god e ekt laves 2 3 gange ugentligt og kan suppleres med kondionstræning ved løb, cykel, svømning et par gange i ugen. For at bedre kondi onen skaldu minimum være i gang 20 minu er. Intensiteten skal være l snakkegrænsen, dvs. forpustet men så du stadig kan føre en samtale i korte sætninger.
Inden øvelserne udføres, er det vig gt med en opvarmning af de muskelgrupper der bruges e erfølgende. Du starter på det niveau, som passer l dig i øvelserne og dere er kandu øge eller sænke i trinene.
Side 6 ØVELSER
STYRKETRÆNING
Man træner de store ydre muskler i kroppen. Øvelserne udføres med 3 x 10gentagelser. E er øvelserne må der være ømhed men ingen smerter lstede. I denedenfor beskrevne øvelser skal du nde det niveau der passer l dig. I løbet af ferienvil dit niveau øges og øvelserne skal s ge et trin, for at få det op male udby e af denbedrende trænings lstand.
Armstrækning 3 x 10 gentagelser
Hvil på hænder og fødder/knæ med udstrakt og lige overkrop. Hænderne placeres medmere end skulderbreddes afstand. Sænk overkroppen ned mod gulvet og pres op igen,uden at knække sammen i ho en. Denne øvelse træner brystmuskulatur, forreste del afskulderen og bagsiden af overarmen.
Trin 1 Trin 2 Trin 3
Rygbøjning 3 x 10 gentagelser
Lig på maven. Klem balderne sammen og saml skulderbladene, og lø overkroppen opfra gulvet og hold s llingen i 3 sekunder. Sænk overkroppen og hvil lsvarende 3sekunder. Gentag here er. Gør det sværere ved at holde i ere sekunder eller strækevt. armene frem og lø overkroppen. Denne øvelse træner speci kt den langerygstrækker og derudover musklerne mellem skulderbladene, der er med l at holderyggen i en god rank holdning.
Trin 1 – hold 3-5 sek. Trin 2 – hold 5-10 sek. Trin 3 – hold 10-15 sek.
Side 7 ØVELSER
Mavebøjning 3 x 10 gentagelser
Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i gulvet. Lø hovedet og overkroppen, således at kun lænden er i kontakt med underlaget. Denne øvelse træner de lige mavemuskler.
Trin 1 Trin 2 Trin 3
Squat 3 x 10 gentagelser
Stå med ryggen mod en væg (evt. m bold). Fødderne placeres i skulderbreddes afstandog tæerne peger lige frem. Bøj ned l ca. 90 grader i knæene og pres op igen. Hold ryggen ret og blikket skråt opad under hele øvelsen. Denne øvelse træner forside og bagside af låret samt baldemuskulaturen.
Trin 1 – uden vægt Trin 2 – med vægt i armene (1 kg) Trin 3 – med vægt (3 kg)
Side 8 ØVELSER
STABILITETSTRÆNINGMan træner de indre muskler og ledbånd omkring leddene i kroppen, så kroppen kanmodstå belastninger hvis man kommer i yders llinger.
Planken 3 x X antal sekunder
Lig på maven med tåspidserne og underarmene mod gulvet. Lø bækkenet op fragulvet ved at spænde i ryg og mave. Stabiliser kroppen i denne s lling og hold s llingen.Hvil lsvarende og gentag.
Trin 1 – 10 sekunder Trin 2 – 15 sekunder Trin 3 - sekunder
Lunges 3 x 10 gentagelser
Stå med ho ebreddes afstand. Tag et stort skridt fremover med det ene ben og sænkkroppen lige ned ved at bøje i knæene. Brems bevægelsen lige før 90 graders vinkel idet forreste knæ (knæet skal pege frem over foden) og pres lbage l du står oprejstmed let bøjede knæ. Under hele øvelsen skal der være styring under øvelsen. Gentagmed det andet ben forrest. Det er vig gt at have en god lige holdning under heleøvelsen. Denne øvelse træner forsiden af låret og hele bagsiden af benene samtbalderne.
Trin 1 – normal skridt Trin 2 – lidt større skridt Trin 3 – med vægt og et langt skridt
Side 9 ØVELSER
Både kondi ons , styrke og stabilitetstræning er vig ge elementer i mange sportsgreneog bør derfor trænes. De e vil gøre dig l en bedre idrætsudøver. Når du styrketræner,er det vig gt, at træne begge sider af kroppe ens, så du herved undgår svage punkterder øger chancen for skader.
Side 10 YDERLIGERE OPLYSNINGER
Hvis du har spørgsmål, ret henvendelse l skolen
Telefon: 75693966
Telefon d fra 8.30—9.30 og 10.00—15.00.
Email: [email protected]
Pjecen er udarbejdet af:
Me e Bønnelykke, Sandra Lange Nielsen og Lars Chr. Termansen
Med alt den Idræt vi dyr-ker på Hellebjerg, skaber vi et stort sammenhold og venskaber for livet….!
