Sundhedsteknologi 2020 – Engineering Life Care

2

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

3

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Flere hundrede ingeniører har igennem hele 2011 medvirket til at belyse de muligheder og barrierer som Danmark har. Ingeniørforenin-gens sundhedsvision for år 2020 et bud på, hvor vi kan nå hen, hvis vi handler nu. Fremtiden er lige om hjørnet, og den er faktisk realiserbar.

For bare få år siden var begreberne velfærdstek-nologi og sundhedsteknologi endnu ikke opfun-det. I dag er teknologiske løsninger et vigtigt element i velfærdssamfundet, og kan medvirke til bedre vilkår for både mennesker og national-økonomi.

Teknologierne kan give besparelser på lang sigt. Men man kommer ikke udenom, at hvis vækst-potentialet – også på eksportsiden - skal udnyt-tes, så kræver det en satsning, som giver plads til både udvikling, eksperimenter og kvalitets-forbedringer.

Vi har enestående muligheder i Danmark for at udvikle velfærds- og sundhedsteknologi. Danskerne er overordentlig positive overfor at afprøve og ibrugtage ny teknologi, og som fun-dament har vi et sundhedssystem, der rummer mange gode elementer.

Men velfærdssamfundet som vi kender det, vil komme under pres, såfremt der ikke investe-res i udviklingen af nye teknologier, og vi ikke udnytter vores position.

Hvis Danmark nogensinde skal ud over rampen og forene teknologisk innovation og sundheds-ydelser, skal vi bygge bro mellem faggrænser og ikke tro, at læring alene sker indenfor det eksi-sterende sundhedsvæsens egne mure.

Med denne rapport vil vi gerne vise, hvad inge-niørfagligheden kan bringe i spil af nye løs-ninger og hvordan vi kan påvirke tænkningen af vores sundhedssystem. Hvis vi puljer vores viden og kompetencer på tværs af fagområder kommer vi længst.

Dette er en fantastisk mulighed for udvikling af vores samfund, som vi ikke bør forpasse.

Tak til alle jer der har bidraget – både medlemmer og andre fagfolk.

Frida Frost Formand

Sundhedsteknologi 2020Danmark vil om bare 10-15 år stå med en stor udfordring med mangel på arbejdskraft til at tage sig af vores ældregeneration, og samtidig vil sundhedssektoren komme under massivt pres. Teknologien udvikler sig eksponentielt i disse år, og Ingeniørfor-eningen har derfor sat fokus på mulighederne for en ny tænkning på sundhedsområdet.

4

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

5

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Indhold

Sundhedsteknologi 2020 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Fremtidens udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Vision 2020 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

En sundhedsteknologisk vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

De nye sygehusbyggerier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Sundhedsteknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Velfærdsteknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Eksport og vækst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Mennesket som midtpunkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Tak til . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

6

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

7

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Antallet af kronikere er stort, og det forventes at stige, i takt med at danskernes gennemsnitsalder stiger. Samtidig bidrager også især udviklingen i antallet af overvægtige til en række livsstilssyg-domme. De store kronikergrupper udgøres især af personer med KOL, hjertekarsygdomme, kræft, astma og allergiske lidelser, muskel-skeletlidelser, osteoporose/knogleskørhed eller diabetes.

Tre af de store kronikerområder, hvor der er stort potentiale i monitorering af patienternes helbred i hjemmet, er KOL, hjertekarsygdomme og diabetes. I dag skønnes det, at 200.000 danskere lider af KOL. Patienter med diagnosen KOL repræsenterer op til 23.000 akutte indlæggelser årligt, og det er den hyp-pigste indlæggelsesårsag på medicinske afdelinger.

Et studie fra Syddansk Universitet udarbejdet for Hjerteforeningen viser, at 420.000 levede med en hjertekarsygdom i 2009. Tallet forventes at stige til 480.500 i 2020. Hvert år indlægges 54.000 med hjer-tekarsygdomme på landets sygehuse.

Sundhedsvæsenet står over for betydelige udfor-dringer. Udgifterne presses i vejret af stadigt flere ældre, og ændringer i den måde, vi lever på, med-fører at flere har livsstilsygdomme. Presset på udgifterne kommer også som følge af stadigt flere og dyrere behandlingsmuligheder. Endelig kan der i befolkningen være stadigt stigende forventninger til kvaliteten af sundhedsydelserne.

Allerede nu ved vi, hvor mange ældre der vil være i de nærmeste årtier og dermed også, hvor mange der er i de aldersgrupper, som trækker mest på sundhedsudgifterne. Derudover vil middelleveti-den stige, og der vil ske en forskydning mellem de forskellige aldersgrupper. I dag er 11 pct. af befolk-ningen fyldt 70 år, men allerede i 2020 er den andel steget til 15 pct., og i 2040 er 19 pct. af befolkningen over 70 år. De ældste aldersgrupper, dem der er 80 år eller ældre, stiger fra at udgøre 4 pct. i 2011 til 8 pct. i 2040. Dermed er det sikkert, at alene den demografiske udvikling vil skabe et stigende pres på sundhedsudgifterne.

Fremtidens udfordringer

Figur 1: Andel af befolkningen over 70 år i 2011-2040

70-79 årige

7 pct.

4 pct.

10 pct.

5 pct.

11 pct.

8 pct.

80 år eller ældre

z 2011

z 2020

z 2040

8

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Endelig er cirka 250.000 diagnosticeret med type 2 diabetes og yderligere 25.000 med type 1 diabetes.

Videncenter for kroniske sygdomme og rehabili-tering har opgjort, at knap 1,7 mio. danskere lider af en eller flere kroniske sygdomme. Prognoser fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at der i 2020 vil være cirka 2 mio. kronikere i Danmark. Udgifterne til indlæggelser, medicinsk behandling og anden pleje vejer tungt i sundheds-udgifterne. Samtidig er disse kroniske lidelser ofte forbundet med forringet livskvalitet og store omkostninger i form af tabt arbejdsfortjeneste. Videncenteret for kroniske sygdomme og rehabili-tering vurderer, at de offentlige udgifter til borgere med kroniske lidelser udgør godt 145 mia. kr. årligt. Det svarer til ca. 80 pct. af de samlede udgifter til sundhedsvæsnet.

De Økonomiske Råd har fremskrevet de fremtidige udgifter i tre forskellige scenarier. Der er taget højde for ændringerne i befolkningens alderssammen-

sætning i stigende levetid. Som det fremgår af figur 2, vil udgifterne være steget med 60 pct. i 2050, hvis udviklingen fortsætter, som den har gjort de sene-ste 15 år. Selv med et forsigtigt skøn for udgiftsvæk-sten (scenarie 2) vil udgifterne være godt 40 pct. over, hvad de er i dag. Fremskrivningerne under-streger, at selv med meget konservative skøn for udviklingen vil sundhedsudgifterne stige markant.

Ingeniørforeningen er af den opfattelse, at vi skal skabe et samfund, hvor vi gør brug af alle de mange ressourcer, Danmark har som borgere og som samfund. Vi er et teknologisk kompetent folke-færd, og vi har tradition for høj kvalitet i offentlige ydelser.

Hvor det er muligt, skal vi gøre, hvad vi kan for at understøtte, at danskerne kan klare sig selv i dag-ligdagen. Det giver øget livskvalitet og værdighed og henviser ikke danskerne til passiv pleje, blot fordi de har handicaps, er tynget af alderen eller er i behandling for en kronisk sygdom.

Figur 2: Udvikling i sundhedsudgifter (De Økonomiske Råd) Index: 2008 = 100

2020 2030 2040 2050

116113110

160

142

127

146

135

124

z Scenarie 1: Historisk trend (0,6 pct. årlig vækst i de ikke demografiske

sundhedsudgifter svarende til væksten de seneste 15 år)

z Scenarie 2: Forsigtigt skøn (0,3 pct. årlig vækst i de

ikke-demografiske sundhedsudgifter)

z Scenarie 3: 0-vækst i de

ikke-demografiske udgifter

133

126

119

9

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Danskerne skal have de bedste teknologiske muligheder for at klare sig selv. Ingeniør-foreningens ambition er derfor, at vi allerede starter fremtidssikringen af sundheds- og pleje-sektoren nu.

Borgerne skal sikres den uafhængighed, som velfærdsteknologierne tilbyder. Det gælder både som forebyggelse, og som kompensation for fysiske eller kognitive handicaps i dagligdagen. Kombineret med telemedicinske løsninger, som skaber nye sammenhænge på tværs af sekto-rer, vil det medføre, at den enkelte opnår en langt højere frihedsgrad, hvor monitorering og behandling af fx egen kronisk sygdom er en helt naturlig del af hverdagen.

Sundhedsteknologierne, der skal gøre det muligt for vores sundhedspersonale at behandle mere effektivt og mindre indgribende, har et enormt potentiale. En fokuseret implementering af disse teknologier vil medføre et langt smidi-gere sundhedsvæsen med optimerede arbejds-gange og en forkortelse af den tid, patienten er indlagt.

En hjørnesten i udviklingen af fremtidens sund-hedsvæsen er etablering og optimering af de nødvendige it-platforme og logistiksystemer, der skal sikre udnyttelsen af både de menneske-lige og de teknologiske ressourcer.

Endelig er det essentielt, at vi får skabt byg-ningsmæssige rammer i de nye sygehusbyg-gerier, som giver os mulighed for at få fuldt udbytte af nuværende og fremtidige teknologi-ske løsninger. En stor del af sundhedsvæsenets fremtid afhænger af den teknologiske indret-ning af sygehusene, og kræver derfor ekstra stor bevågenhed.

Ingeniørforeningen håber og tror på, at vores vision og ambition om et sundhedsvæsen i ver-densklasse i 2020 kan samle aktørerne, så vi i fællesskab kan imødekomme udfordringerne.

Vision 2020

10

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

En sundhedsteknologisk vision

11

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Ambulance

Hospitalsudstyr

Mobiltelefon

Computer

Prøver

Medicin

Røntgenbilleder

Statistik

Dataflow

Samarbejde/dialog

Telemedicin

Alarm

Datascanning

Logistiksystem

Netværksforbindelse

Nanoteknologi

RFID-tag

Patientjournal

Hospital

Hjem

Plejepersonale

Læge

12

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

13

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Skal Danmark udvikle – eller som minimum fastholde – et sundhedsvæsen i verdensklasse, anbefaler Ingeniørforeningen, at følgende anbe-falinger er realiseret inden 2020:

· Der bør hurtigst muligt laves et tillæg til byg-ningsreglementet om sygehusbyggeri, så der stilles relevante mindstekrav til sygehusbyg-gerierne.

· Fra national side skal der sikres ét eller flere fleksible modulære testbyggerier, der kan demonstrere potentialet ift. hurtige ombygnin-ger, gode arbejdsgange, økonomisk rentabilitet m.m.

· Sygehusbyggerierne bør allerede i 2012 falde ind under reglerne for statsligt byggeri, således at bygherre skal tage stilling til brug af partne-ring som metode.

· I fælleskab med regionerne skal der fokuseres på totaløkonomien i sygehusprojekterne. Rege-ringen skal give regionerne tilladelse til højere udgifter til selve byggeriet, hvis det kommer igen i driften.

· Der skal udvikles effektive it-systemer til at sikre optimal kontakt mellem borgeren og de forskellige dele af sundhedssektoren og mellem de forskellige enheder i sundhedssektoren.

· Staten, regionerne og kommunerne skal gøre op med kassetænkning og sikre organisato-risk innovation på tværs af sundhedssektoren, så det ikke bliver økonomiske sværdslag, der bremser en ellers både menneskelig og økono-misk fordelagtig udvikling.

· Staten, regionerne og kommunerne skal enes om en fælles it- og kommunikationsplatform. Platformen skal forstås som en it-hub, dvs. en standardiseret og interoperativ platform, hvor diverse forskellige programmer og systemer kan kobles på, også selv om der er tale om divergerende indhold. Altså en fælles platform for kommunikation mellem aktørerne.

· Stat, regioner og kommuner bør etablere 5 vel-færdsteknologiske one-stop-shops. Steder hvor kommunalt ansatte og borgere kan modtage uvildig og fagligt kvalificeret information om mulighederne for at blive støttet bedst muligt i hverdagslivet.

· Virksomheder skal tilbydes grundig indsigt i deres fremtidige eksportmarked, så de allerede tidligt i fasen kan sikre sig, at de lever op til de krav, de forskellige lande stiller til teknologiske løsninger, prisstruktur m.m.

· Staten skal sikre de rette rammevilkår for udvikling og salg af velfærds- og sundhedstek-nologi i Danmark. Det indebærer blandt andet en national plan med fokus på strategisk forsk-ning på området.

· Danmark bør etablere et nordisk samarbejde og derudover deltage målrettet i en fælles europæ-isk indsats for at samle og samarbejde omkring forskning og udvikling af metoder til at imøde-komme den demografiske udfordring

Anbefalinger

14

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

15

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Vi er i gang med at bygge nye sygehuse i Dan-mark for første gang i mange år, men spørgsmå-let er, om det er fremtidens sygehuse, vi er ved at bygge. Ingeniørforeningen mener, at tekno-logi har fået for lidt plads i debatten om de nye sygehuse, på trods af at sygehuse er højtekno-logiske produktionsvirksomheder og højtekno-logiske arbejdspladser – og at byggeriet derfor skal skabe optimale rammer omkring disse.

Det er af afgørende betydning, at vores syge-huse bliver fremtidssikret. Det betyder, at de skal være forberedt på fremtidens teknologi; også den vi endnu ikke kan forestille os.

Vi skal derfor alle gøre os klart, at det ikke er muligt at bygge fremtidens sygehus og så tro, at vi derefter er færdige. Det vil være en løbende proces, som fortsætter og fortsætter, men vi kan som minimum give sygehusene det bedste udgangspunkt – både de projekter der er i gang nu og fremtidens projekter. Det vil spare os mange penge og ombygninger på sigt.

Ingeniørforeningens budskab er klart: Vi tør godt tale teknologiens sag og give ingeniø-rernes bud på nogle tiltag, der kan sikre, at vi bygger klogt og fremtidssikret fra starten, så vi ender med løsninger, som vækker international opmærksomhed.

Udfordringer

· Regionerne er i gang med at bygge sygehuse over en så kort periode, at det er begrænset, hvad der kan ske af læring og kompetenceop-bygning på tværs af byggerierne.

· De krav, der stilles til byggeri generelt, er ikke tilpasset sygehusbyggeri. Rådgivere falder til-bage på gældende minimumskrav, med min-dre der stilles specifikke lovkrav om andet.

· På alle sygehuse er der behov for løbende at bygge om og bygge til. Vi har behov for mest mulig fleksibilitet i de bygninger, der ska-bes, så de løbende fleksibelt kan tilpasses nye behov og teknologier.

· Sygehusbyggerier er komplicerede processer at styre. Der skal være plads til ændringer og tilpasninger i byggeprocessen, uden at det for-dyrer projektet eller går ud over kvaliteten.

· Der tænkes ikke i totaløkonomi. Den største udgift ligger ikke i byggeri, men i drift af et sygehus.

· Der skal tidligere i projekteringen være større fokus på den sundhedsproduktion og de arbejdsgange, der fungerer inde i sygehusene.

· Vi skal sikre, at patienter kan komme til de nye sygehuse – også med helikopter. Facilite-ter og lovgivning skal tilpasses.

· Gamle tankegange og vaner skal ikke overle-veres til nye bygninger. Nye bygninger giver mulighed for at gentænke organisation og ledelse.

De nye sygehusbyggerier

16

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Muligheder

Stil de rigtige krav til bygningerne – bygningsreglementet dækker ikke!

Politikerne burde, inden de igangsatte en inve-stering på 40 mia. kr., have foretaget en vurde-ring af, om lovgivningsgrundlaget var i orden. Det er Ingeniørforeningens forventning, at når budgetterne bliver stramme, vil der blive henvist til lovgivningens mindstekrav, som Ingeniørfor-eningen mener, ikke er dækkende.

Det eksisterende Bygningsreglement 2010 (BR10), der gælder for alt byggeri, er ikke tilstrækkeligt som fundament for sygehusbyggerier. Bygger regionerne efter BR10, får vi ikke de sygehuse, vi alle drømmer om. Der gælder nogle særlige for-hold for sygehuse, som man skal tage hensyn til, når man planlægger og bygger. Vi mangler der-for et tillæg til bygningsreglementet, hvis vi vil sikre, at vi får de løsninger, vi allerede nu ved, at vi har behov for.

På næste side er der nogle eksempler på, hvor BR10 er misvisende eller ikke dækkende for de specifikke forhold, der gør sig gældende i syge-husbyggeri.

Dette er ikke en fuld gennemgang af de huller, der er i det eksisterende bygningsreglement. Det er nogle af de nedslagspunkter, der viser, at der er behov for en kritisk gennemgang af de krav, vi stiller til fremtidens sygehusbyggeri. Det eksiste-rende lovgrundlag er ikke tilstrækkeligt.

Ingeniørforeningen anbefaler, at regeringen revi-derer bygningsreglementet med henblik på at lave et tillæg om sygehusbyggeri, så der stilles relevante mindstekrav til sygehusbyggerierne.

Fremtidssikring er fleksibilitet

Vi skal være forberedt på fremtidens teknologi og behandlingsforløb – især den teknologi, vi endnu ikke kan forestille os, og de behandlings-forløb, der endnu ikke er beskrevet.

En af de oplagte måder at fremtidssikre på er ved at efterspørge byggeri med størst mulig fleksibilitet.

Her tænkes ikke på muligheden for at lave enkeltsengsstuer om til flersengsstuer eller omvendt. Vi fremtidssikrer kun et sygehus ved at gøre det muligt at omdanne sengestuer til operationsstuer eller telemedicinske call-centre – eller omvendt. Omfattende ændringer skal altså være mulige – ikke kun i forhold til brug men også på installationer og store bygningsæn-dringer. Fleksibilitet er en grundlæggende nød-vendighed i sygehusbyggerier.

En ekstrem grad af fleksibilitet tilbydes i fleksi-belt modulbyggede hospitaler. Her er princip-pet, at man kan skifte moduler i hospitalet, som man skifter skuffer i en kommode.

”Hvad nu, hvis vi laver hospitalet om til en kommode, så man kan skifte operationsstuer ud som skuffer?”

Ole Klinkby, Sales Development Manager, NNE Pharmaplan

17

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Tabel 1: Udfordringer og muligheder i BR10 ift. sygehusbyggeri

Udfordringer Muligheder

Energiforbrug og klimaskærm – sygehusbyggeri bør kunne få dispensation fra de nuværende krav til klimaskærmens isolerings-evne. Udfordringen på et sygehus er ikke at holde varmen inde, men i høj grad at køle bygningen og lukke overskydende varme ud på en hensigtsmæssig måde. Den overskydende varme skyldes de mange tekniske installationer og den store mængde apparatur, som er i brug døgnet rundt.

Energiforbrug og klimaskærm – De nuværende krav til klima-skærm skal sættes ud af kraft i udbud på sygehuse, svarende til at bygherre ikke overholder BR10 s krav til klimaskærmens isole-ringsevne. Der skal i stedet stilles krav om at fokusere på totaløko-nomi og brug af vedvarende energi.

Brandsikring – Ved brand på et hospital er målet ikke at få patien-ter evakueret ud af hospitalet. Mange patienter vil omkomme, hvis de flyttes uden tilstrækkeligt opsyn. Og i takt med at sygehuse bliver større vil det ikke være muligt at bringe patienter ud af bygningen hurtigt nok.

Brandsikring – Grundstrukturen på et hospital skal skabe størst mulig sikkerhed for patienter og personale. Uanset om der er meget personale på arbejde eller ej. Det kan ske gennem krav til etablering af ”sikre zoner”, som er særskilte og ekstra brandsik-rede etager, som patienter i første omgang kan evakueres til, mens slukningsarbejdet pågår. Princippet bruges i andre lande.

Lydforhold – Gode lydforhold i hospitaler er af afgørende betydning for de ansattes arbejdsmiljø, for patienters velbefindende og for pårø-rendes oplevelse af stedet. I nogle tilfælde kan lydforholdene i form af taleforståelighed endda have kritisk betydning, fx ved operationer. Derudover ved man, at der løbende vil være om- og tilbygninger på hospitaler. Mellem 10 og 20 pct. af bygningsmassen på et hospital er under konstant ombygning. På mange hospitaler giver disse store og meget forstyrrende lydgener for personale og patienter.

Lydforhold – Specifikke krav til det akustiske indeklima på hospi-taler for at sikre at tale kan forstås.Krav til lydisolering der bl.a. sikrer, at fintfølende apparatur kan fungere samtidig med at slagboremaskiner mm. er i brug.

Lys – Der er i de senere år tilvejebragt meget ny viden om lysets betydning for velvære og helbredelse. Det er derfor vigtigt at tænke brugen af dagslys og kunstlys ind fra start af, så man både tilgodeser den betydning lys har for patien-ternes helbredelse og nødvendigheden af lys for, at personalet kan udføre de nødvendige opgaver. Det inkluderer bl.a. behovet for, at der skal være helt mørkt, når patienterne skal sove, samtidig med, at personalet kan overvåge patienterne.

Lys – Der er en forældet standard omkring lys i bygningsreglementet (DS 703: Retningslinier for kunstig belysning i sygehuse). Der burde i stedet henvises til den reviderede europæiske standard DS/EN 12464-1:2011. Denne standard stiller bl.a. også krav til belysningsniveau og –kvalitet i gangarealer. Indretning af gangarealer må forventes at få større betydning fremover, i bestræbelserne på at få et større flow af patienter gennem sygehuset, dvs. kortere liggetid. Krav til belys-ningsniveau og -kvalitet har også betydning for personalet og deres døgnrytme ved arbejde på skæve arbejdstider, især om natten. Det påvirker også de pårørendes oplevelse af hospitalet.

Ombygninger – hospitaler er ikke konstante konstruktioner. Mel-lem 10 og 20 pct. af bygningsmassen på et hospital er under kon-stant ombygning. Der skal være fornøden friplads til fremtidige tekniske installatio-ner (ledninger, rørføring, etc). Når der skal bygges om på et hospi-tal skal operationer kunne foregå samtidig med, at nye materialer, byggeaffald, teknologi med mere, flyttes ind og ud af sygehuset.

Ombygninger – Der skal stilles krav om, at ombygninger kan ske på en måde, så materialer og byggeaffald kan transporteres ud og ind af bygningen med mindst mulig gene for driften.

Vedligehold – Vedligehold er et problem i offentlige byggerier. Når økonomien strammer til, er det vedligehold der bliver skåret på. Det betyder forfald og til slut nedrivning af bygninger, der kunne have klaret flere år med bedre vedligehold.

Vedligehold – Der skal stilles krav om, at der vælges materialer, der kræver lidt vedligeholdelse og har en rimelig levetid.

Fokus på overvægtige patienter – en af fremtidens udfordringer bliver antallet af overvægtige patienter.

Fokus på overvægtige patienter – Det påvirker også I BR10’s vejled-ningstekst i kap. 3 skal der være flere eksempler på løsninger for byg-geriprojekteret der henvender sig til pleje af overvægtige patienter.

18

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Fordelene i at bygge i fleksible moduler er, at det giver · Produktion under kontrollerede forhold

og hurtig byggetid på grunden.

· Byggeri med færre fejl og mangler ved ibrug-tagning.

· Genbrug af designløsninger og elementer i flere byggerier.

· Mulighed for hurtige og fleksible ombygnin-ger, uden at driften forstyrres.

· Miljøvenlig genbrug af bygningsdele ved renovering/ombygning.

Endnu mangler vi at se et test-sygehusbyggeri i fuldfleksible moduler for at kunne dokumentere potentialet over for både patienterne, personalet og driften. Derudover mangler vi flere leverandø-rer af konceptet.

”Kan vi på en eller anden troværdig måde beskrive, at hvis vi kaster os over modulært byggeri, vil det skabe sikkerhed – det være sig patientsikkerhed, men også logistik- og byggeprocessikkerhed forbundet i en øko-nomi, der hænger sammen, samt at vi får nogle nye spil-lere på banen og nogle flere brancher, der sikrer en sund bredde – så kan vi sætte en ny, afgørende dagsorden”

Kasper Jacoby, Koncern Projektdirektør, Region Hovedstaden

Byggeprocessen – samarbejde fremmer udvikling og innovation

Alle har en interesse i, at vi får mest muligt sygehusbyggeri for pengene. Bedst kvalitet, fær-rest konflikter og et budget, der holder. Byggeri af sygehuse er en kompliceret affære. Måden, de udbydes og planlægges på, er afgørende for, hvilke resultater vi ender med.

”Et hospitalsbyggeri er kompliceret og kræver stor viden fra mange fagdiscipliner. Og det er vigtigt, at de kommer i spil på det rigtige tidspunkt. Den nødvendige viden går fra den overordnede planlæg-ning til den tekniske planlægning af bygninger vedr. såvel design og udførelse som den senere drift. Der er behov for et effektivt og fremadrettet samarbejde, som også må trække på nye samarbejdsformer. I dette bil-lede er der behov for en tidlig viden fra projekterende, udførende og leverandører. Erfaringer fra arbejdet med partnering bør inddrages og udnyttes.”

Ib Steen Olsen, ekstern lektor, DTU Management

Krav og forudsætninger for byggeriet kommer til at ændre sig mange gange undervejs bare for at følge med den teknologiske udvikling. Bygherrer og rådgivere skal derfor sørge for at inddrage mest mulig viden og kompetence så tidligt som muligt og skabe den fornødne flek-sibilitet. Der skal være plads til ændringer og tilpasninger, uden at det fordyrer projektet eller går ud over kvaliteten. Bygherre skal satse på, at tillidsbaserede samarbejdsformer – partnering – introduceres så tidligt som muligt i sygehus-

19

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

byggerierne1. Vi ser det som helt naturligt, at dette værktøj til moderne og dynamisk ledelse af pro-jekterne bruges.

Baseret på 30-40 år gamle erfaringer fra tilsva-rende store sygehusbyggerier og erfaringer fra renoverings- og ombygningsopgaver har der været tradition for et forløb med udbud af total-rådgivning og efterfølgende opsplitning i stor- og fagentrepriser. Det er også på denne måde, der pt. er udbudt på Skejby Sygehus og Odense Uni-versitetshospital, ligesom det ligger i kortene, at de øvrige sygehusbyggerier udbydes på samme måde. Det betyder imidlertid, at der er en risiko for, at projekterne ikke kan realiseres for det afsatte beløb, da den nødvendige viden fra fx leve-randører og entreprenører ikke inddrages tidligt nok i forløbet. Tillidsbaseret samarbejde skal bru-ges som metode tidligt i processen for at sikre, at

1. Hvis sygehusbyggerierne falder ind under reglerne for statsligt

byggeri skal bygherre aktivt tage stilling til partnering som metode

projekterne bliver gjort bygbare og for at spare tid, samt for at sikre et fælles totaløkonomisk ansvar blandt de involverede aktører for de foreslåede løsninger.

”Erfaringene våre så langt er meget positive. Vi skaper felles kultur og trivsel, utvikler produksjons-løsninger og skaper eierskap og omforente løsninger med brukerne … Samhandlingsmodellen vi benytter hvor entreprenør kontraheres tidlig, gir muligheter for å koordinere entreprenørkompetansen og syke-huskompetansen på en effektiv måte. Sykehusbygg er særdeles kompliserte bygg, hvor det er fornuftig å samordne relevant kompetanse tidlig i prosessen.”

Bjørn Remen, Direktør, Helsebygg Midt-Norge

Tabel 2: Erfaringer fra udbygning og ombygning af St. Olavs Hospital i Norge

Budget: 13 mia. NOK

Brug af traditionel modelByggefase 1 (2002-2006)

Brug af partnering modelByggefase 2 (2006-2013)

Kendetegn· Mange delte entrepriser· Forskellige aftaler mellem arkitekt og rådgiver for hvert center

Kendetegn· Specifikation – grundlag for samarbejde· Gennemføringsmodel for samarbejde

Konklusion· Gik over budget· Mange grænseflader· Mange konflikter· Mistrivsel på arbejdspladsen· Høj skadestatistik

Konklusion· Gik langt under budget· Større mulighed for nytænkning· Flere energirigtige løsninger

20

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Tænk totaløkonomi

Det vil naturligvis altid være et oplagt spørgs-mål, om 6 mia. kr. er mange penge for et nyt sygehus, eller om 13 mia. kr. er for lidt. Til sam-menligning har Rigshospitalet en nettodriftsud-gift på 4 mia. kr. om året og Skejby Sygehus en drift på 2,1 mia. kr. årligt. Når udgifter til byggeri af sygehuse ses uafhængigt af den drift, bygge-riet skal muliggøre, bliver det svært at tage stil-ling til, hvad der er hensigtsmæssigt, og hvad der ikke er.

Mens en øget udgift til byggeriet af et sygehus er en engangsforseelse, vil en årlig besparelse på driftsbudgettet gavne syghusets økonomi år efter år. Et primært mål for de nye sygehusbyggerier skal være at skabe de bedste og mest omkost-ningseffektive rammer omkring den daglige drift.

I Sverige har Stockholms Läns Landsting med sygehusprojektet Nya Karolinska udbudt både opførelse og drift i én pakke for netop at sikre, at der tænkes bæredygtigt og langsigtet2.

I tilbagemeldingerne fra Ingeniørforeningens eksperter på området sygehuse og sundhedstek-nologi har ønsket om at sikre et fokus på total-økonomi fyldt meget. Én siger: ”Der skal tænkes i totaløkonomiske løsninger og ikke kun anskaf-felsesøkonomi. Det kan blive dyrere på den lange bane ikke at investere ”rigtigt” og langsigtet.3”

2. Præsentation ved Adrian Sprague B.Sc; C.Eng; MICE Director

of Design Management Skanska UK – Building, Konference 11.

november 2010 hos Rambøll Management

3. Sygehuse og sundhedsteknologi – eksperternes vurdering (IDA

analyse april 2011)

Ingeniørforeningen mener, at regeringen skal gøre det lovpligtigt for alle offentlige bygher-rer at tænke i totaløkonomi. Og det skal være muligt for regionerne at investere mere i anlæg og teknologi, hvis det tjener sig ind på driften.

Balanceret fokus på arkitektur og teknologi

I et sygehusbyggeri er både den ydre udform-ning og de indre rammer for teknologi og arbejdsgange vigtige. Ved at udbyde byggeri-erne som arkitektkonkurrencer er det tidlige fokus på den ydre fremtoning. De tegninger og modeller, som beslutningstagere tager stilling ud fra, ændrer karakter, når de bliver konfron-teret med de arbejdsgange og teknologier, der skal fungere inde i bygningerne. For der skal allerede tidligt i processen være et mere ligeligt fokus mellem det ydre og det indre – mellem arkitektur og teknik.

”Den traditionelle måde at udbyde arkitektkonkur-rencer på kan gøres bedre. Som det er i dag, laver arkitekterne en masse arbejde under tilbuds- og kon-kurrencefasen, som bliver justeret eller ændret, når vi kommer i kontakt med personalet og brugerne”

Jesper Bo Jensen, Arkitekt MAA Arkitema

Bygherrer skal undgå, at de på et for tidligt tids-punkt låser sygehusprojekter fast i et hensyn til den yderste beklædning – klimaskærmen og opdeling i enkelte funktioner. Det er vigtigt, at der brydes med den byggeproces, der starter med arkitektkonkurrencer, så vi kan undgå, at

21

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

for mange penge spildes på tilpasning af projek-ter, der alligevel forandrer sig fundamentalt, når de møder virkeligheden. Et tidligt fokus på den sundhedsproduktion, der skal foregå i bygnin-gerne, og de personer, der skal have deres gang der, er et helt centralt indsatsområde.

Det vil give · Sygehuse, der bliver billigere i drift, fordi

bygningerne fra starten er tænkt i forhold til de arbejdsgange og den drift, der skal foregå.

· Bedre grundlag at træffe beslutninger på, fordi de forslag, der præsenteres, også er bygbare og brugbare for personale, patienter og pårørende.

De nye sygehuse skal selvfølgelig være flotte og give borgerne en god oplevelse. Det mål kan man også nå, selv om man starter processen et andet sted, med en anden faglighed eller et andet perspektiv.

”Det interessante er ikke, hvad der bygges, men hvordan logistikflows inde i hospitalet kommer til at fungere”

Jess Vorre, Konsulent, Teknologisk Institut

Sikring af hurtig adgang til de nye syge-huse – helikoptere en del af løsningen

Med den nye sygehusstruktur centraliserer vi behandlingen og lukker små hospitaler. Patien-ter skal dog stadig kunne komme hurtigt på hospital – også når det betyder transport på tværs af landet. Helikoptere er en del af løs-ningen. Lige nu har vi ikke helikoptere og lan-dingspladser, der gør det muligt at flyve i al slags vejr samt dag og nat.

Vi skal etablere en overordnet planlægning for den fremtidige anvendelse af akutlægehelikop-terne, således at der sker en tilpasset planlæg-ning og udvikling af helikopterflyvepladser ved hospitaler og særlige pladser til omladning af patienter mellem redningskørertøjer og helikop-tere.

I forbindelse med planlægningen af de kom-mende hospitaler planlægges for de flestes ved-kommende anlæg af helikopterlandingspladser. Indtil disse hospitaler går i drift, er der behov for en sikkerhedsmæssig opgradering af et antal eksisterende pladser ved de centrale traumecen-tre. Ellers vil borgerne opleve svigt i mulighe-den for hurtig behandling.

Der er også behov for at revidere Miljøstyrel-sens vejledning om flystøj. Som det er lige nu, er det en hindring for, at patienter kan komme til hospitaler om natten. De samfundsmæssige interesser i, at patienter kan komme til hospi-taler døgnet rundt også i bynære områder, bør vægte højere end hensynet til nattero4.

4. Input fra IDAs fagtekniske selskab FLY

22

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Nye bygninger – nye vaner – nye tankegange

Vi står over for den største investering i syge-husvæsenet i mange år, og det er vigtigt, at vi får mest muligt ud af den investering. Det sker dog kun, hvis der bliver afsat ressourcer til at ændre vaner og tankegange.

Effektivitet og blik for den knappe ressource på det enkelte sygehus skal være i fokus for de respektive hospitalsledelser. Hvadenten det dre-jer sig om nyindkøbt dyr teknologi eller mangel på personale, er det vigtigt, at planlægning og drift bliver optimeret.

Uden investeringer i ledelses- og organisati-onsudvikling ender vi med gamle rutiner i nye rammer, og den åbenlyse mulighed for at fri-gøre medarbejderressourcer i driften bliver for-bigået.

Der kan skabes nye vaner og nye tankegange, der passer til de nye byggerier. Motivation, energi og innovationspotentialet skal sættes fri, så mennesker – både personale, patienter og pårørende – bliver midtpunkt i dagligdagens komplekse praksis.

Vi skal eksperimentere med nye ledelsespara-digmer og innovationsprocesser. Vi skal have mennesket som midtpunkt og fokusere på fremtidige behov, før arkitekter og ingeniører fryser deres tegninger. Vi skal sikre, at fremti-dens arbejdsprocesser samskabes ud fra fore-stillingen om det meningsfulde og motiverende arbejdsliv.

Vi er ganske gode til teknologisk udvikling og arbejder målbevidst med den brugernære inno-vation. Ledelse og innovation kan vi blive meget bedre til. Mens der er afsat 40 mia. kr. til nye sygehuse, er der kun i størrelsesordenen 50 mio. kr. til ledelsesudvikling.

Ingeniørforeningen efterlyser derfor viljen til at prioritere og sørge for, at de nye rammer udnyt-tes ledelsesmæssigt og organisatorisk – nye rammer, nye vaner og nye tankegange.

23

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Anbefalinger til regeringen

· Der bør hurtigst muligt laves et tillæg til bygningsreglementet om sygehusbyggeri, så der stilles relevante mindstekrav til syge-husbyggerierne.

· Fra national side skal der sikres ét eller flere fleksible modulære testbyggerier, der kan demonstrere potentialet ift. hurtige ombyg-ninger, gode arbejdsgange, økonomisk ren-tabilitet m.m.

· Sygehusbyggerierne bør allerede i 2012 falde ind under reglerne for statsligt byggeri, såle-des at bygherre skal tage stilling til brug af partnering som metode.

· I fælleskab med regionerne skal der fokuse-res på totaløkonomien i sygehusprojekterne. Regeringen skal give regionerne tilladelse til højere udgifter til selve byggeriet, hvis det kommer igen i driften.

· Regeringen skal senest i 2012 etablere en overordnet planlægning for den fremtidige anvendelse af akutlægehelikopterne, så der kan ske en planlægning og udvikling af helikopterlandingspladser ved hospitaler. Ingeniørforeningen anbefaler, at Miljøstyrel-sen reviderer vejledningen om flystøj.

· Forskyd byggerierne så meget som muligt, så der opnås læring fra byggerierne og mulig-hed for at integrere den i nye byggerier.

Anbefalinger til bygherre (regionerne)

· Allerede i udbudsfasen skal der stilles krav til, at sygehusprojekter kan demonstrere stor fleksibilitet i bygningsmasse. Profilen for sundhedsproduktionen skal kunne ændres hurtigt og uden store driftsforstyrrelser med tilhørende økonomiske beregninger.

· Bygherre skal opfordre til, at partnering bli-ver brugt som metode tidligt i processen – det giver bedre byggeri for de samme penge.

· I udbudsfasen skal bygherren stille krav om, at projektforslag inddrager et realistisk fokus på produktionsflows og arbejdspro-cesser.

· Fleksibilitet skal være et krav, et tildelings-kriterium for kontrakter på de store syge-husbyggerier. Man skal kunne demonstrere i projektet, hvad det betyder, hvis man ændrer funktioner: hvor store er omkostnin-gerne ved at ændre, hvor lang tid tager det, og hvor mange andre områder påvirkes?

24

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

25

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Det er Ingeniørforeningens forventning, at fremtidens patienter oplever et sygdomsforløb præget af en langt højere grad af ”udlægning”. Udlægning handler om, at vi skal forlade hospi-talet, så snart det er forsvarligt, for derefter at fortsætte behandlingen hjemmefra under ansvar af sundhedsprofessionelle og i kontakt med hospitalet. Det forudsætter to ting: At vi kan holde kontakten til hospitalet på en sikker, forsvarlig og tryg måde, og at det rigtige samar-bejde mellem hospital, egen læge, hjemmeple-jen, pårørende og andre involverede fungerer fuldt ud. IDA mener bl.a., at telemedicin spil-ler en afgørende rolle i den sammenhæng. Det samme gør et langt bedre samarbejde på tværs af sektorer, organisationer og it-systemer.

De mange forskellige it-systemer til under-søgelse, journalisering og behandlingsforløb i sundhedssektoren er en udfordring. Alene i Region Hovedstaden er over 500 systemer i drift dagligt5. Det kan der være gode historiske grunde til, men det giver problemer, så længe de ikke taler sammen. Informationer om patien-ter opsamlet i én del af sundhedssektoren kan ikke deles med relevante aktører i andre dele af sundhedssektoren.

5. sundhedsit.net/index.php%3Fid=1930.html

Dette medfører øget tidsforbrug til overflødig administration for både borgere og sundheds-personale, øgede udgifter til gentagne prøver og undersøgelser og i værste fald fejlmedicinering eller fejlbehandling. Et vigtigt emne er derfor en fælles IKT-platform, der skal sikre interoperabi-liteten i de systemer, der investeres i eller som allerede findes.

”I Danmark har vi tusindvis af forskellige it-systemer: for et par år siden havde vi 1.200 forskellige inden for sundhedsvæsenet”

Casper Marcussen, MedCom

IDA mener, at vi bør udnytte mulighederne for at benytte sundhedsteknologier på sygehuse, når de gavner behandlingen, driften eller sik-kerheden. I ”Teknologisk Fremsyn” har vi bedt IDAs eksperter om at pege på teknologier med stort potentiale. En del af dem, skal også frem-hæves her.

Sundhedsteknologi

Definition af Sundhedsteknologi

”Teknologier hjælper mennesket som patient. Eksempelvis teknologier, der er en del af hospi-talsbehandlingen, og hvor patienterne er under løbende lægelig kontrol via medicotekniske eller telemedicinske løsninger. Hvis den samme løsning er initieret og drevet af lokale myndigheder eller borgeren selv, vil løsningen betragtes som velfærdsteknologisk.”

26

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Udfordringer

· For at sikre, at ”udlægning” bliver trygt for borgeren, kræves en sikker, stabil og let etableret forbindelse mellem borgeren og sygehuset, praktiserende læge og plejeper-sonale ved udlægning.

· Manglende kommunikation mellem de enkelte it-systemer og mellem enhederne, fx hospitaler og praktiserende læger, giver et manglende informationsflow og er en barri-ere for effektiv og sikker behandling.

· Forskningsmæssigt kan det være en barri-ere, når relevante data ikke er tilgængelige.

· Manglende idé og erfaringsudveksling mel-lem sundhedspersonale, forskere, virksom-heder og borgere begrænser innovation og erhvervsmuligheder.

Muligheder

Etablering af en fælles IKT-platformIDA mener, at der bliver bestilt for mange spe-cialløsninger, og der tænkes for lidt i at tilpasse ”hyldevarer” og gøre dem tilgængelige for tilpas-ninger. Risikoen er, at specialløsninger bliver for dyre og svære at vedligeholde. Brede løsninger dækker omvendt flere behov, men kan til gengæld være et problem rent konkurrencemæssigt, hvis de forhindrer åbne standarder og lukker af for, at snitflader kan tilpasses og bygges videre på.

Et andet vigtigt problem er, at man ikke i tilstræk-keligt omfang sikrer, at data er tilgængelige på tværs af sektoren. Ved at fokusere på en IKT-plat-form, der kan sammenknytte forskellige syste-mer med forskelligt indhold, sikres det, at data er tilgængelige på tværs af systemerne. Hvis det baseres på internationale standarder, vil man have en bred vifte af virksomheder, der kan bakke op omkring og levere nye produkter til systemet.

Rent teknologisk bør man arbejde med forskellige tilgange til data baseret på ”rollebeskrivelser”. Man kan sondre mellem at lægge data ind, ændre data, se data og slette data. Dette er vigtigt for at sikre, at andre end borgeren selv kun har adgang til de helt relevante oplysninger. Og det skal sikres, at det er de ”rigtige” data, der lægges ind, ligesom der bør sikres en høj grad af sporbarhed.

Der efterlyses en national handlingsplan for sundheds-it, der omfatter både stat, kommuner og regioner6. En sådan handlingsplan bør omfatte

6. 92 pct. af IDAs eksperter peger på, at der bør være en national

handlingsplan for sundheds it, der omfatter både stat, kommuner

og regioner. IDA analyse af sygehuset og sundhedsteknologi

IDA analyse 2011 Sygehuse og sundhedsteknologi

➜➜ 82 pct. peger på manglende koordina-

tion af projekter

➜➜ 86 pct. peger på manglende helhedstænk-

ning (fra borger i eget hjem og tilbage igen)

➜➜ 60 pct. peger på manglende standarder

er meget stort eller et stort problem

➜➜ 64 pct. vurderer, at der fra nationalt

hold er tilstrækkeligt med forudsætninger

for udvikling af fælles it infrastruktur

27

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

udarbejdelse af standarder for sikkerhed, kontekst-data og kliniske data samt systematisk opfølgning og indsamling af viden og dokumentation for virk-ninger og kvalitet7. Ligeledes bør der være et krav om interoperabilitet, dvs. mulighed for samkøring, der sikrer, at de forskellige sundhedsteknologi-ske produkter, der udvikles, kan kommunikere og kombineres på den mest hensigtsmæssige måde. Forudsigelighed i form af kravsspecifika-tioner, standarder og interoperabilitet er blandt de grundlæggende krav, der skal sikre, at danske virksomheder bedst muligt kan matche de ønsker, aftagerne inden for sundhedssektoren kommer frem til. Af hensyn til eksportmulighederne mener

7. Udkast til national strategi for telemedicin i Danmark2012-2015, s.11

IDA, at disse skal være baseret på internationale frem for rent danske standarder.

Screening af folkesygdomme En sidegevinst ved etablering af en national plat-form til udveksling af data, fx uddrag af elektro-niske patientjournaler, vil betyde, at klinikere alle steder i landet har adgang til en national database af oplysninger om befolkningens sundhedstil-stand. Dette vil fx i højere grad gøre det muligt at udvikle nye algoritmer til screening af diverse folkesygdomme og dermed blive en vigtig forsk-ningskilde.8

Telemedicin Der er store menneskelige og sandsynligvis også økonomiske fordele ved telemedicin, som vi mener skal udnyttes. En del af løsningen i den kommu-nale sektor er substitution af fysiske plejeydelser med distanceydelser. På sygehusområdet er der store patientgrupper, især kronikere, der kan behandles i eget hjem ved hjælp af tele-/datanet og kommunikationsudstyr. Forudsætningen er dog ofte en større økonomisk engangsinvestering for kommunerne og regionerne.

Et andet eksempel er telemedicinsk sårbehandling, der kan udbredes nationalt inden for de næste 3-5 år. Udfordringen her ligger i organiseringen – her-under fordelingen af udgifterne til henholdsvis primær- og sekundærsektoren. En anden udfor-dring ligger i at gøre patienterne klar til og fortro-lig med denne behandlingsform. Det forudsætter størst mulig brugervenlighed i de benyttede tekno-logier.

8. Rambøll Management ”Business Case for

hjemmemonitorering”, maj 2009

IDA analyse 2011 it eksperters holdning til it

➜➜ 87 pct. Man bør satse på et stort natio-

nalt system

➜➜ 66 pct. Man bør hægte de eksisterende

systemer sammen

➜➜ 14 pct. Man bør satse på forskellige

løsninger specialsyet til regionale behov

➜➜ 56 pct. Man bør vælge de bedste af de

nuværende regionale systemer og bygge

et nationalt system på det fundament

➜➜ 36 pct. Man bør starte forfra med et

helt nyt nationalt system

➜➜ 25 pct. Man bør købe et system i udlandet

28

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Udbredelse af telemedicin kræver, at en række udfordringer løses. Borgerens/patientens bred-båndsadgang skal fx kunne imødekomme en række særlige krav – herunder at der skal være tale om en beskyttet internet adgang, at hjemmemonitorering kræver en høj grad af sikkerhed for oppetid, at der er garanteret frem-kommelighed, uforvanskede data og beskyttelse mod fjendtlig aktivitet på nettet. Det skal med andre ord fungere lige så sikkert, som var bor-geren stadig på sygehuset.

Det skal være muligt at benytte forskellige infrastrukturer og udbydere, dels for at få den mest hensigtsmæssige netadgang på borgerens/patientens adresse, dels for at hente de bedste priser for opkobling.

Det skal være muligt hurtigt, dvs. på få timer, at opgradere borgerens internetadgang på myn-dighedernes regning, evt. oprette en interne-tadgang. Selv om man må formode, at tiden vil mindske denne udfordring, er det pt. 40 pct.

af borgerne over 60 år, der ikke har oprettet en bredbåndsadgang9.

Fjerndiagnosticering Nært beslægtet med telemedicin er fjerndiag-nosticering. Disse teknologier er allerede del-vist under udbredelse og har været kendt i forskellige udgaver i søfarten og i Grønland. Det vurderes af IDAs eksperter at have et stort potentiale, bl.a. i at gøre billederne mere natur-tro, så bedømmelsesmuligheden bliver bedre. Teknologien gør det muligt, at man ved hjælp af kommunikation af video, billeder, lyd og måle-resultater kan inddrage eksperter i diagnostik og behandling dér, hvor patienten befinder sig, selv om eksperten ikke er fysisk til stede. IDA mener, at fjerndiagnosticering vil spare bety-delige transportudgifter for patienter og det

9. Danmarks Statistik

Figur 3: Cost-benefit af hjemmemonitorering for kronikere

Diabetiske sår Diabetes

22 mio. kr.

53 mio. kr.

121 mio. kr.

99 mio. kr.98 mio. kr.

16 mio. kr.

47 mio. kr.

38 mio. kr.

KOL Andre kronikere

z Cost

z Benefit

29

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

offentlige, særligt i udkantsområder10. Regio-nerne bør derfor sikre, at it og andre faciliteter understøtter denne udvikling.

Minituarisering af medicinsk udstyr ved anvendelse af nanoteknologi Blandt andre teknologier med potentiale er minituarisering. Teknologien går ud på at afle-vere medicin og korte genregulerende mole-kyler ved hjælp af ”molekylære transportører” og nanopartikler et specifikt sted i kroppen. Fordelen er, at en kontrolleret frigivelse af det aktive stof reducerer risikoen for bivirkninger. Teknologien er også kendt som drug delivery og har potentiale bl.a. ved behandling af kræft og HIV. Udvikling kræver forskning og medicinsk afprøvning i storskala, ligesom det er vigtigt at kortlægge risici ved nanopartiklers bevægelser og mulige kort- eller langsigtede skadevirknin-ger på celler og væv i kroppen11. IDA mener, at regeringen skal følge området nøje og løbende vurdere mulighederne.

Elektroniske logistiksystemer både til varer, personale og patientbooking I dag bruger klinikere arbejdstid på vagtplan-lægning, koordinering og kommunikation for at få planlægningen på plads. Det kan næppe være hensigtsmæssigt at sundhedsfagligt per-sonale bruger tid på administration i stedet for egentlig fagligt indhold. Anbefalingen er der-for at udvikle et logistiksystem, der kan skabe større sammenhæng i ressourceplanlægningen

10. IDAs Teknologiske Fremsyn,

Sundhedsteknologi 2020, december 2011

11. IDAs Teknologiske Fremsyn,

Sundhedsteknologi 2020, december 2011

af varer, personale, lokaler og øvrige ressourcer og dermed erstatte papir, telefoner og fax med it systemer, der vel at mærke kan kobles sammen til, så det er muligt at foretage en samlet res-sourceplanlægning.

RFID tags på udstyr og patienter Radio Frequency IDentification bruges til at identificere fysiske objekter ved hjælp af en tag (lille chip) der kan læses af en RFID-læser. Det foregår trådløst med mellem ca. 1 og 100 meters afstand alt efter type. RFID tags kan anvendes til at holde styr på medicin, udstyr, patienter og personale, og de kan øge patientsikkerhed, effektivisere arbejdsgange og spare massevis af indtastninger i EPJ-systemerne, fordi data per automatik overføres til fx de elektroniske patientjournaler.

Robotter til blodtageprøvning Hvert år tages der 11 mio. blodprøver i Dan-mark. Antallet af blodprøver kan forventes at fortsætte med at stige, ligesom hurtigere responstid bliver mere og mere afgørende i fremtidens behandling. Hvis det kan lade sig gøre at automatisere den proces, vil der være et stort effektiviseringspotentiale, og det vil være muligt at nedbryde en flaskehals i mange behandlinger. Samtidig er blodprøvetagning blevet et samlebåndsarbejde. Det er ensartet og gentaget arbejde, som giver ortopædiske skader hos bioanalytikere, som får ondt i håndled og albuer.

Der udvikles i dag på robotassisteret blodprøve-tagning bl.a. i Danmark. Indtil videre er robot-tens anvendelse begrænset til at udpege det optimale sted at stikke ved hjælp af kamera-sensorer, der kan se selv meget

30

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

svage blodårer, men tanken er, at blodprøve-robotten selv skal kunne tage prøven.

Eksperterne vurderer, at der er betydelige (måske velbegrundede) psykologiske barrierer for at implementere denne teknologi. Mange mennesker er nervøse ved at blive stukket, og det vil kræve et tillidsvækkende design og en lille fejlpct., før teknologien vil blive accepte-ret.

Autonome transportrobotter IDAs eksperter vurderer, at der er et stort potentiale i automatisering af transporten på sygehusene. De understreger også, at det er vigtigt at skelne mellem, hvad det er, der skal transporteres. Affald og senge kan fint transporteres med robotter, og det samme kan mad, linned, sterilgods. Medicin og blodprø-ver kan også transporteres med robotter, hvad der allerede er forsøg med på Svendborg Syge-hus.

Der udvikles allerede i dag transportrobot-ter, der kan navigere i dynamiske miljøer. De gør sig dermed fri for eksisterende transport-robotters behov for præinstallerede navi-gationspunkter – fx magneter i gulvet eller sensorer i loftet, som kræver en større instal-lation, før robotterne kan tages i brug. I stedet navigerer de efter bygningernes eksisterende rammer – fx vægge, søjler eller døråbninger. Samtidig kan de også navigere uden om bevæ-gelige forhindringer. Det betyder, at robotten autonomt – via en indbygget sensor – løbende registrerer forhindringer og efterfølgende kører uden om.

Robotbaserede teleoperationer Allerede i dag foretages en lang række operatio-ner assisteret af robotter. De udføres som mini-mal invasiv kirurgi, hvor der opereres gennem små åbninger i stedet for en stor som ved tradi-tionel kirurgi. Et tyndt kamera føres ind gennem en af de små åbninger. Kameraets 3D-synsfelt er forstørret 10 gange, så kirurgen har et godt syns-felt. Den robotassisterede kirurgi er mere præcis og fleksibel end traditionel kikkertteknik, hvilket indebærer, at kirurgen kan lave mere kompliceret kirurgi men på en skånsom måde for patienten. Det giver en række fordele i form af større præci-sion, lavere risiko for infektion, mindre skade på omkringliggende væv og mindre blodtab.

Der forskes også i kombination af 3D billedtekno-logi og robotkirurgi, hvor den præcise anatomi i operationsområdet scannes. Oplysningerne fra scanningen gør det muligt for kirurgen at foretage det ønskede indgreb uden selv at skulle holde og løbende positionere operationsværktøjet under indgrebet.

3D print af erstatningsorganer Det er i dag muligt at printe i 3D, og også i sund-hedsområdet er man begyndt at anvende tek-nologien til at printe reservedele til kroppen. Allerede nu kan man printe nye tænder, og tand-proteserne bliver langt mere præcise end med gipsafstøbninger. Ligeledes vil man også snart kunne printe knogledele.

Der forskes flere steder i verden i at kunne printe med levende celler og få dem til at organisere sig selv og danne menneskeligt væv og blodårer. På længere sigt håber man at kunne printe vitale organer som fx et hjerte. Det er dog ikke lige om hjørnet.

31

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Idéudveksling Der findes flere forsøg på at etablere organisa-tioner, der kan koble konkrete ønsker og behov fra borgere, patienter, pårørende og personale med forskere, udviklere og forretningsfolk. Et godt eksempel er Idéklinikken tilknyttet Aal-borg Sygehus og Aarhus Universitetshospital12. For at imødekomme de udfordringer virksom-heder mødes med, kan konceptet passende omfatte følgende formål:

· Borgere, personale og andre brugere skal kunne komme med problemer, der skal løses.

· Forskere og opfindere skal kunne byde ind på at udvikle løsninger.

· Hjælp til idéudvikling, markedsundersøgel-ser, patentmuligheder m.m. skal tilbydes.

· Forskere og udviklere skal møde potentielle samarbejdspartnere og få tilført specialist-kompetence.

· Kvalificeret hjælp til juridiske problemstil-linger, fundraising, mulige investorer og forhandling af samarbejdsaftaler skal stilles til rådighed.

· Rådgivning om krav og udfordringer ved eksport af produktet (fx krav om nationale tests i eksportlandet).

· Virksomheder, der eksporterer til samme

12. ideklinikken.dk

land skal kobles sammen for at udnytte den danske erfaring med fremmede markeder mest muligt.

· Der skal ydes rådgivning om mulighederne for offentlig-private partnerskaber.

· Den bureaukratiske byrde ved at søge fx EU-udbud, skal mindskes gennem øget råd-givning.

Udfordringen er, at der på den ene side skal være lokal forankring nok til at samle borgeres og brugeres ideer op, og at et vist lokalt kend-skab må forudsættes at være nødvendigt, hvis vi skal have de mindre virksomheder med. På den anden side er professionel ekspertise afgø-rende. De rigtige rådgivere skal være tilgænge-lige, hvis det skal give mening.

Vi har stadig brug for masser af ideer til, hvordan man kan tackle udfordringerne. Når man får sådanne ideer som studerende eller medarbejder, kan det være, man har brug for hjælp til at få den ført ud i livet og implementeret i organisationen. Idéklinikken har derudover det formål at kommercialisere de ideer, der kommer frem, og være brobygger for erhvervslivet.

Kasper Esben Kannik, Idéklinikken, Aalborg Sygehus

32

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Anbefalinger

· Kommunerne og regionerne skal enes om en fælles it- og kommunikationsplatform. Platformen skal forstås som en it-hub, dvs. en standardiseret og interoperativ plat-form, hvor diverse forskellige programmer og systemer kan kobles på, også selv om der er tale om divergerende indhold. Altså en fælles platform for kommunikation mellem aktørerne. En mulighed er brug af clouds, der er sikret til anvendelse af per-sonfølsomme data.

· Regeringen bør sikre, at telemedicin, i det omfang det giver bedre behandling, igang-sættes i stor skala.

· Regionerne bør sikre, at der satses mere på genbrug af eksisterende, brugbare it-syste-mer frem for at udvikle nye systemer.

· Regionerne bør sammen oprette eller koor-dinere viden og erfaring i allerede eksi-sterende idé- og innovationscentre i tæt fysisk forbindelse med sygehusene. Disse bør kobles nationalt for at få det største udbytte.

33

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Velfærdsteknologi

Vi skal sikre, at alle borgere kan leve et så almindeligt liv som muligt. Velfærdsteknologi kan bruges til empowerment af den enkelte borger. Velfærdsteknologiske løsninger kan hjælpe en udvikling på vej, hvor funktions-nedsættelser og lettere kognitive udfordringer ikke bliver stopklodser for en borgers ønske om et uafhængigt og aktivt hverdagsliv.

Det offentlige skaber gennem de tilbud, der gives om pleje og behandling, en tilstand af ”tillært hjælpeløshed” hos unge handicap-pede, ældre og sikkert også mange andre grupper.

Det mener vi i Ingeniørforeningen, at der skal gøres op med ved at yde (teknologisk under-støttet) hjælp til selvhjælp. En sådan indsats vil frigive ressourcer til, at det kommunale plejepersonale kan yde pleje til dem, der har behovet13.

Der vil frem mod 2020 ske en stor udvikling inden for velfærdsteknologiske produkter og løsninger. Ingeniørforeningen mener, at vi som samfund skal sørge for at påvirke udvik-lingen, så vi får de produkter og løsninger til rådighed, som vi har brug for.

13. Se også Økonomisk evaluering af projektet Længst Muligt i Eget

Hjem fra Fredericia Kommune 2010.

Definition af Velfærdsteknologi

Velfærdsteknologi er en fællesbetegnelse for teknologier og intelligente kommunikationsløs-ninger til velfærdsfremmende formål, der benyttes af borgere med særlige behov. Velfærds-teknologi kan anvendes i forbindelse med ydelser som pleje, omsorg, praktisk hjælp til daglige gøremål, hjælpemidler, boligindretning, behandling, genoptræning, vedligeholdelse, specialun-dervisning og beskæftigelse.

Velfærdsteknologi er ikke afgrænset til en bestemt sektor, men rækker ind i alle sektorer, her-under sundhedssektoren, socialsektoren, undervisnings- og uddannelsessektoren samt arbejds-markedssektoren. Velfærdsteknologi kan gøre borgerne mere trygge og sikre, mere selvhjulpne og bedre i stand til at tage hånd om genoptræning, krop og psyke.

34

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Udfordringer

Udfordringer for borgeren · Frygt for ikke at få hjælp og pleje, der er til-

passet individuelle behov, hvis den personlige pleje bliver erstattet af teknologi-ske løsninger.

· Frygt for ensomhed og isolation, hvis face to face besøg afløses af teknologiske løsninger, fordi der sættes lighedstegn mel-lem plejeydelser og social kontakt.

Samfundsmæssige udfordringer · Vi fokuserer på at bevare et velfærdssam-

fund, hvor vi kan levere pleje til dem, der har et behov – ikke på at forebygge at plejebehovet opstår eller bliver større.

· Vi laver kortvarige projekter med ildsjæle ved roret. Det er først, når velfærdsteknologi bliver en del af driften, at vi for alvor finder ud af, hvad der virker og ikke virker.

· Vi får alt for lidt udbytte af teknologien, fordi de velfærdsteknologiske løsninger ikke er tilpasset individuelle behov eller tænkt ordentligt ind i arbejdsgange og organisation af plejeydelser. Desuden er de dyre i både indkøb og drift.

Teknologinære udfordringer · Manglende overblik over mulige tek-

nologiske løsninger både hos borgere, pårørende, visitatorer i kommunerne, plejepersonale, m.fl.

· Tilgangen til teknologi som en one fits all-løsning medfører risiko for, at der ikke tages hensyn til den enkeltes behov.

· For mange stand-alone løsninger og for lidt sammenhæng mellem teknologierne.

· Kommunerne tør ikke investere i teknolo-giske løsninger, før de tror på, at teknolo-gierne passer ind og passer sammen, kan fungere i den samlede driftsorganisation og er økonomisk rentable.

MulighederForebyg og genoptrænVi skal gøre det let for borgerne at tage ansvar for sig selv. Vi skal forebygge, at plejebehovet opstår. Funktionsnedsættelser og kognitive udfordringer er en hyppig årsag til, at pleje-behov opstår, både hos yngre handicappede og ældre medborgere. Mens handicappede typisk har funktionsnedsættelser gennem hele livet, kommer de ofte hos ældre dels som en konsekvens af alder og dels af fald. Kognitive udfordringer kommer typisk med alderen og forværres af social isolation.

Fald er den hyppigste ulykke blandt ældre men-nesker. Det har store konsekvenser for både helbred, mobilitet og social kontakt for den enkelte og er dyrt i et samfundsøkonomisk per-spektiv. Ældre, som har oplevet at falde, bliver ofte bange for at falde igen. Frygten påvirker og begrænser hverdagslivet.

Fald blandt ældre koster ca. 2 pct. af sundheds-udgifterne fordelt med 60 pct. i sygehussektoren og 40 pct. i kommunerne.

35

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Omregnet til danske forhold betyder det i alt 2 mia. kr./år14

Velfærdsteknologiske løsninger kan mindske konsekvenserne af nogle funktionsnedsættelser og lette:

· Den enkeltes hverdagsliv, da teknologier kan gøre borgerne i stand til selv at klare flere hverdagsting.

· Plejepersonalet, da teknologier kan frigøre ressourcer til dem, der virkelig har behovet.

· En presset økonomi, da forebyggelse er bil-ligere end genoptræning, og behandling og fuld genoptræning er billigere end borgere med varige plejebehov.

Fald som eksempel Umiddelbart er fald et godt eksempel på, hvilke muligheder vi har for, at velfærdsteknologi kan være med til at støtte en offentlig indsats, der

· Forebygger at plejebehov opstår

· Minimere behov for pleje på trods af funkti-onsnedsættelser

· Genoptræner til et niveau, hvor den enkelte borger igen kan klare sig selv i hverdagen

14. Præsentation ved Hanne Skov, faldkonsulent 1. marts 2010 og

publikation fra Sund By Netværket ”8 anbefalinger til forebyggelse

af ældres faldulykker – den gode kommunale model 2010”.

Fakta om fald

➜➜ 33 pct. af mennesker over 65 år falder

en gang om året

➜➜ 50 pct. af mennesker over 80 år falder

en gang om året

➜➜ 250.000 – 300.000 ældre falder om

året i Danmark

➜➜ 45.000 kommer på skadestuen om

året pga. fald

➜➜ 10-20 pct. kommer alvorligt

til skade

➜➜ 95 pct. af hoftenære brud

skyldes fald

➜➜ Ca.1.350 dør hvert år som

følgerne efter fald

➜➜ Et hoftebrud koster ca. 202.000 kr

36

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Det er let og billigt at forebygge fald. Der er mange muligheder, som skal udnyttes. Fald er her brugt som et eksempel til illustration.

Vi skal sikre, at vi på alle områder har et tids-svarende overblik over, hvad der forårsager behovet for pleje og skabe ydelser og teknolo-giske løsninger, der modsvarer disse.

Mere fokus på kognitiv

stimulering og støtte. Fx

Sociale communities, Robotsælen

Paro, Apps og spil målrettet

forskellige brugergrupper

Gøre funktionstab kortvarige

ved fuld genoptræning til et

niveau, hvor den enkelte er

tryk i hverdagen.

Individuelt tilpassede

øvelser og programmer, fx

Virtuelt reality øvelser,

genoptræningsrobotter,

exoskeletons, social fællesskaber

Nye fald analyseres

så der kan sættes ind med

den rette behandling og

forebyggelse

Forebyggelsen kunne bl.a. bestå af

Tjek af 75-åriges bolig, Virtuelle

teknologier til vedligeholdelse af

fysisk styrke, Individuelt tilpas

sede tilbud om velfærdsteknologi-

Genskabe trygheden fx ved hjælp af

Tryghedsalarmer

Faldsensorer lagt i gulvet

Virtuelle venner

Skype/videokontakt med venner

Afhjælpe ensomhed

fx ved hjælp af

Skype/videokontakt

med venner, Virtuelle venner

Minimer skaden, fx ved hjælp af

Underkjoler/lange

underbukser med airbags,

stødabsorberende gulv,

faldsensorer i gulvet

Manglende

forebyggelse og

inaktiv livsstil

Utryghed, social

isolation og tilbage-

trækning

Mangelfuld

genoptræning

Fald

Ensomhed o

g

inakti

vitet

FunktionstabNye fald

Kognitive svigt

Figur 1: Forbyggelse af fald

37

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Velfærdsteknologier med potentiale

På det velfærdsteknologiske område findes der efterhånden mange teknologiske muligheder og stadigt flere kommer til. Inden for tre områder vurderer Ingeniørforeningen, at der er et særligt potentiale.

Teknologier, som generelt understøtter forebyggelse Alt, der kan forbygge sygdom, er klart at fore-trække og bør prioriteres. Der er et stort poten-tiale i at udvikle kommunikation, monitorering, spil og konkurrence, som kan medvirke til at holde borgerne sunde ved hjælp af forebyggelse.

Ved at supplere fysisk aktivitet med et interaktivt multimedieelement kan brugeren blive yderligere motiveret til at gennemføre træning eller øvelser, der har en form af leg eller underholdning.

Med wii-teknologien har man fundet en sjov måde at aktivere mennesker på. Fra at spillene startede med at være ren leg har de udviklet sig til også at blive redskaber til motion, forebyg-gelse og genoptræning. Ældre får både balance og behændighed, når de bowler, spiller tennis eller golf. Med udviklingen af apps til mobil-telefoner og tablets er der dannet en ny platform for mobil læring. Også den eksplosive stigning i brug af sociale medier har åbnet muligheder for forskellige former for fællesskaber, hvor brugerne deler data og motiverer hinanden til at nå for-skellige mål for fysisk aktivitet.

En udbygning af ideen kan være, at data fra de interaktive spil eller øvelser sendes til læge, hvis det er en del af et aftalt forebyggelses-/behand-lingsforløb. Det kan være i forbindelse med

genoptræning, vægttab, kroniske lidelser m.m. Dermed flyder teknologien sammen med tele-monitorering, hvor kronisk syge løbende monito-reres i eget hjem, hvorefter data transmitteres til lægen. For fremtidige generationer vil dette være en naturlig del af hverdagen.

Robotbaserede teknologier til hjemmehjælp Der findes i dag allerede en lang række velafprø-vede teknologier, der hjælper ældre såvel som yngre med de huslige opgaver i hjemmet. Det gælder også apparater, som vi i dag ikke forbin-der med velfærdsteknologi, og som i sin tid heller ikke er udviklet som sådan. Det gælder fx opva-skemaskiner, støvsugere eller vaskemaskiner. Næste ”generation”, hvor der allerede er udviklet en lang række produkter, er fx robotstøvsugere, gulvvaskerobotter eller robotter, der hjælper med bad eller toiletbesøg. Eksperterne peger især på bruger- og designmæssige udfordringer i forhold til udviklingen af robotbaserede teknologier til hjemmehjælp.

Borgeren skal være i fokus: Der er en række tek-niske og designmæssige udfordringer i udvik-lingen af de robotbaserede teknologier, men det primære er, at borgerens livskvalitet er i fokus, når man anvender velfærdsteknologier. Erfarin-ger fra blandt andet Japan viser, at man i dag kan udvikle robotter, der kan løse rigtig mange opga-ver. Udfordringen består i at finde ud af, hvilke opgaver man vil acceptere at få hjælp til af en robot uden tab af værdighed. Man skal endvidere være opmærksom på, om borgerens kognitive evner rækker til at betjene løsningen, og at bor-geren ikke ender med at blive isoleret i boligen, udstyret med diverse teknologier

38

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

GenoptræningsrobotterDer udvikles allerede i dag en række robot-dragter og muskelskeletter, som er beregnet til genoptræning af personer, der har været ramt af hjerneblødninger, personer, der er skadede efter trafikuheld, eller som har kroniske sygdomme som fx sklerose og spastisk lammelse.

Det ydre skelet i robotten hjælper patienten med at finde ud af, hvordan han skal aktivere muskulaturen for at få fat i den rigtige gang-bevægelse. Robotterne kan aflæse kroppens og hjernens impulser og få en arm eller et ben til at bevæge sig hos patienter med dårlig funktion. Aflæsningen sker ved hjælp af små biosignaler på hudens overflade, og en batteridrevet motor kan derefter understøtte og forstærke brugerens egen bevægelse. Kommunerne bruger hvert år mio. af kroner og tusindvis af mandskabstimer på pleje og genoptræning af borgere med funk-tionsnedsættelser,

Udviklingen af genoptræningsrobotterne skal kombineres med en øget grundforskning i neuroplasticitet, da der stadig er meget lidt viden på neuronniveau om, hvad der sker i hjer-nen under genoptræning.

Samtidig er den psykologiske faktor og person-lige kontakt vigtig for genoptræningspatienter, som i forvejen er sårbare efter deres sygdom, og robotten derfor er en del af genoptræningen.

Succesrig implementering

Skræddersyet teknologi til individuelle behovVi skal gøre det muligt for borgere i højere grad at passe sig selv. Teknologi skal være med til at

gøre borgere selvhjulpne og frigive økonomiske ressourcer. Skal det lykkes, er det afgørende, at vi satser på en meget målrettet matchning af teknologi og behov. Borgere skal opleve, at tek-nologien dækker de konkrete behov, de har.

Vi skal tage konsekvensen af, at borgeres for-måen og behov er forskellige, og sørge for, at de løsninger, vi tilbyder, har fornødne tilpasnings-muligheder. Især dem der er eller går fysisk tæt på borgeren. Succesfulde projekter med bl.a. vasketoiletter og spiserobotter viser, at når borgerne oplever, at velfærdsteknologier mat-cher deres behov og formåen, kommer der de ønskede effekter i form af kvalitetsløft, arbejds-kraftbesparelse og økonomisk gevinst for sam-fundet. Denne sammenhæng bliver tydeligere, jo tættere teknologierne kommer på borgerne.

”Erfaringen er, at jo mere kropsnær og personlig en teknologi er, jo vigtigere er en kompetent og skarp visi-tation med faglig støtte i implementeringen. Man skal derfor påregne 80 pct. af økonomien til tilrettelæggelse, undervisning og processtøtte og 20 pct. til ingeniører og hardware. Hvis ikke dette sker, høstes den fulde økonomiske gevinst ikke. En udfordring er her, med en stram kommunal økonomi, ikke at spare på visitation og implementering, fordi det afskærer kommunen fra at høste den fulde gevinst af teknologien.”

Lone Gaedt, Center for Robotteknologi

39

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Det offentlige skal derfor tilbyde individuelt tilpassede løsninger og ydelser. Det stiller store krav til kommunerne. De skal efterspørge tek-nologiske løsninger med individuelle tilpas-ningsmuligheder. Og det stiller store krav til leverandørerne.

Ingeniørforeningen er vi ikke i tvivl om, at kom-munerne kan sikre større succesrate i udbredel-sen af velfærdsteknologi ved at sørge for:

· Teknologiske løsninger med mange indivi-duelle tilpasningsmuligheder.

· Ordentlig og faglig støttet matchning mel-lem behov og teknologi.

· Let tilgængelig og uvildig information om mulighederne – både velfærdsteknologi og forbrugsgoder.

· Gratis og uvildig vejledning i brugen af vel-færdsteknologier og forbrugsgoder.

· Krav om, at der tænkes holistisk i de tilbud, der gives, så borgerne får så få og brugbare teknologier ind i deres hjem som muligt.

Sammenhænge på tværs af velfærdsteknologierI dag tilbydes der for mange teknologiske stand-alone løsninger, og der er ikke den fornødne sammenhæng mellem forskellige teknologier ift. systemkrav m.m. Der skal stilles krav om, at velfærdsteknologier skal kunne fungere som økosystemer af løsninger, der kan implemen-teres. Det skal sikres gennem krav til standar-

der, åbne snitflader m.m., så alle løsninger kan kobles på og administreres ud fra en samlet it-løsning – uanset om det er i et privat hjem, en plejebolig eller et plejehjem. Ideelt set skal alt kunne kontrolleres og styres fra en tablet eller iPad.

Én indgang til velfærdsteknologi skaber overblikIngeniørforeningen mener, at det er på høje tid, vi udnytter de muligheder, der er, og som vi i udpluk har skitseret ovenfor og i visionskatalo-get ”Velfærdsteknologi – visioner for fremtiden” og indretter samfundet efter det. Vi skal gå fra projekter til drift.

En forudsætning for at få flere teknologier i drift er, at der er viden om mulighederne. Der er i dag ingen steder, hvor borgere kan henvende sig, hvis de gerne vil vide, hvilke velfærds-teknologiske muligheder og forbrugsgoder, der kunne hjælpe dem i deres dagligdag. Det samme sørgelige scenarie gælder for kommu-nalt ansatte, der heller ikke har et sted, hvor de kan få opdateret viden om nye velfærdsteknolo-gier og de nyeste erfaringer.

Skal der ske fremskridt, bør borgere og kommu-ner have én indgang til information om løsnin-ger og serviceydelser samt vejledning i, hvordan de skal bruges.

Der sker allerede i dag et skred, hvor velfærds-teknologier går fra at være kommunalt støttede hjælpemidler til at blive forbrugsgoder. Den udvikling vil forsætte. Flere og flere af de ting, vi i dag omtaler som velfærdsteknologier, og som er kommunalt støttede, vil blive forbrugs-goder, som vi selv som borgere køber på linje

40

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

med opvaskemaskiner. Der skal tages højde for den udvikling og laves let tilgængelige ind-gange til uvildig viden om produkter og mulig-heder samt vejledning i brug for både borgere og kommuner.

Ingeniørforeningen anbefaler derfor, at der skabes 5 velfærdsteknologiske one-stop-shops. Steder hvor kommunalt ansatte og borgere kan modtage uvildig og faglig kvalificeret information om mulighederne for at blive støttet teknologisk i hverdagslivet og faglig og kompetent instruktion i brug af velfærdsteknologi. Rådgivningen skal være gratis, baseret på forskning og erfaringer fra projekter og international viden. Servicen skal være fagligt kompetent og uvildig og henvise til, hvor produkterne kan købes inkl. pris.

Anbefalinger

Plejeydelser skal omorganiseres. Vi skal tage udgangspunkt i, at borgerne helst vil have hjælp til selvhjælp. Overordnet er det Ingeniørforenin-gens budskab, at det kan betale sig at fokusere på forebyggelse og hverdagsrehabilitering. Kon-kret anbefaler Ingeniørforeningen, at

· Kommunerne gør velfærdsteknologiske og smart home løsninger til noget, borgere har ret til at vælge i stedet for anden form for hjælp/pleje fra det offentlige.

· Borgere med funktionsnedsættelser og bor-gere, som midlertidigt oplever funktionstab, skal have ret til at vælge den teknologi og de muligheder for genoptræning, der gør dem i stand til at klare sig selv i hverdagen.

· Kommunerne skal bruge det forebyggende 75 års besøg til at få vurderet den ældres faldrisici og faldsanere boligen.

· Kommunerne skal stille krav til leverandø-rer om, at velfærdsteknologiske løsninger skal hænge sammen og kunne tilpasses individuelle behov og kompetencer.

· Kommunerne skal stille relevante krav til standarder, åbne snitflader m.m., så vel-færdsteknologiske løsninger kan kobles på og administreres ud fra én samlet it-løsning – uanset om det er i et privat hjem, en pleje-bolig eller et plejehjem.

· Der bør etableres 5 velfærdsteknologiske one-stop-shops. Steder hvor kommunalt ansatte og borgere kan modtage uvildig og fagligt kvalificeret information om de tekno-logiske muligheder for at blive støttet bedst muligt i hverdagslivet.

41

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Eksport og vækst

Danmark har i årtier været et af de absolut rigeste lande i verden. Men denne position er ingen selv-følge. Vi lever i en verden i hastig forandring, og Danmarks gunstige position er under kraftigt pres.

Med et hjemmemarked på blot fem mio. men-nesker er det af afgørende betydning for Dan-mark, at vi er i stand til at producere varer og services, som udlandet er villige til at betale for. Danmark har indtil nu kunnet leve af at pro-ducere varer med et design, en funktionalitet, kvalitet eller et videnindhold, som omverdenen har været villig til at betale en høj pris for. De seneste års udvikling tegner dog et billede af et Danmark, der ikke har formået at fastholde et uddannelses- og innovationsniveau og en erhvervsstruktur, der er internationalt konkur-rencedygtig.

Udfordringer

· Faldende eksportandel: Danmarks eksport af lægemidler, hjælpemidler og automati-sering og tele kunne have været 15 mia. kr. større, hvis Danmark havde samme mar-kedsandel som i år 2000.

· Manglende politisk sammenhæng og koordinering i indsatsen for at sikre bedst mulige forhold for at fremme eksportmulig-hederne.

· Mangel på risikovillig finansiering til nye virksomheder.

· Forskelle i regulering og prisstruktur mel-lem Danmark og andre lande, og krav om at produkter skal gennemgå nationale test, er både omkostningstunge og tidskrævende.

· EU-udbud er for ressourcekrævende for små- og mellemstore virksomheder.

· For lidt offentlig-privat innovations- samarbejde.

Muligheder

Med den demografiske udvikling samt det sti-gende pres, der er på sundhedsudgifterne, er der et hastigt voksende marked for teknologi til social- og sundhedssektoren i hele Europa. Ikke bare de næste 10 år men de næste mange år for-ventes en voksende efterspørgsel efter sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger. Også uden for Europa er der et stort vækstpotentiale. Med den øgede velstand i eksempelvis Kina vil der blive investeret massivt i sundhed. I Kina vil man opgradere 80 pct. af landets over 16.000 hospita-ler samt etablere 2.000 nye lokale sundhedscentre inden 2020.

Danmark har en af verdens største og mest vel-fungerende velfærdssektorer. Vi skal udnytte de kompetencer, vi har opbygget, og muligheder, vi har i Danmark15.

· Historisk investering. Byggeriet af nye syge-huse for 40 mia. kr. er det største byggepro-jekt i Danmarkshistorien og en historisk chance for at skabe nytænkning og innova-tion i sundhedsvæsenet.

15. Listen over muligheder kommer fra Mandag Morgen:

Sund vækst 2020, 29. november 2010

42

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Uanset størrelsen på vores erhvervsandele og eks-portpotentiale kigger verden mod Danmark og forventer, at vi kan noget. Vi har et potentiale, vi har en mulighed – men det kommer ikke af sig selv. Der skal strategisk vilje og politisk satsning til.

Udgangspunktet for Ingeniørforeningens an-befalinger på dette område er, at et godt hjem-memarked er forudsætningen for, at danske virksomheder kan gøre sig gældende på eksport-markederne. Udfordringen er med andre ord at skabe det bedst mulige grundlag for samarbejde på tværs af brugere, udviklere og købere, opsam-ling af viden og ideer til gensidig udnyttelse, vej-ledning til at komme hurtigst og mest effektivt gennem krav og systemer og vejen til at finde den kortest mulige vej fra den gode idé til den glade bruger.

”For det er jo tit sådan, at virksomheder, der skal ud i udlandet eller skal have springbræt, de bliver tit spurgt om, jamen bliver det brugt derhjemme. Så hvis de kun har været med til at udvikle ting i forsk-ningsverdenen eller i et laboratorium, så er det svæ-rere at få et springbræt, end hvis man har en god case derhjemme fra og kan sige, at det er faktisk rullet ud i hele Danmark eller på nogle sygehuse.”

Dorte M. Stigaard, Direktør for regional udvikling, Region Nordjylland

Samtidig er der et behov for, at danske virk-somheder får et endnu bedre kendskab til de eksportmarkeder, de gerne vil satse på. Det er både i forhold til landets sundhedsstruk-

· Danske virksomheder har været traditionelt stærke på eksportmarkederne for hjælpe-midler, medicoteknisk udstyr, lægemidler og andre sundhedsrelaterede velfærdstek-nologier.

· Danmarks store offentlige sygehusvæsen giver virksomheder gode muligheder for at udvikle sundhedsteknologier.

· Danmark er et af de mest produktive lande vedr. videnskabelige artikler på basis af kli-niske studier.

· Sammenlignet med USA er DK og EU hur-tige til at godkende brugen af nye produkter.

· Danskerne er klar. Ni ud af ti danskere fin-der nye teknologier spændende og ønsker at afprøve en bred vifte af hjælpemidler.

Sundheds- og velfærdsteknologiI Danmark har vi en tradition for velfærdsydel-ser af høj kvalitet. Vi har også muligheden for, at erhvervslivet kan løfte opgaven i samspil med den offentlige sektor og videninstitutionerne. Hvis Dan-mark skal udnytte det momentum, der er i disse år, kræver det en kraftig opprioritering af sektoren. Danmark har tidligere være bedre med på marke-det for sundhedsrelaterede velfærdsløsninger, men siden år 2000 har vi desværre mistet markedsan-dele på det vigtige europæiske marked. Siden år 2000 er EU-landenes import af sundhedsrelaterede velfærdsløsninger næsten fordoblet fra 180 mia. kr. til over 350 mia. kr. Men andelen af danske produk-ter er faldet fra 1,82 pct. til 1,46 pct.. Især lægemid-lerne er under pres, men også automatisering og tele har tabt store andele.

43

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

tur, men også i forhold til det stigende antal særregler og forandrede og komplekse struk-turer for refusion, der er en følge af et stigende økonomisk pres på sundhedssektorerne i det meste af verden. Dette kendskab kan fx styrkes ved netværk af virksomheder af forskellig art, men med samme eksportmarked. Lige så vig-tigt er det at sikre, at det produkt, man udvik-ler, ikke alene kan bruges i Danmark, men er tænkt som eksportmulighed.

Vi skal være endnu bedre til at bruge de muligheder, vi har for et innovativt offentlig-privat samarbejde. Vi skal ikke kun tænke på pris på den korte bane, men i højere grad se på, hvad prisen vil være i hele produktets livscyk-lus. Og det offentlige skal være endnu bedre til at bruge fx funktionsudbud eller prækom-mercielle udbud, da det er med til at tænke nyt og innovativt. Samtidig kan flere af de store offentlige indkøb med fordel deles op i min-dre, så de små virksomheder har større chance for at byde på opgaven.

Derudover mener IDA, at der skal skabes et bredt nationalt samarbejde på tværs af regio-ner og kommuner. Et samarbejde, der bl.a. skal munde ud i ensartede standarder og kravsspecifikationer til it-systemer og produk-ter, så serieproduktioner og interoperabilitet er en mulighed. For innovation af produkter gælder det, at der må skabes en business case, før virksomheder for alvor har interesse i og kan skabe finansiering til at udvikle nye pro-dukter. For it er det afgørende, at systemerne kan udbredes til andre dele af sundhedssek-toren.

”Hver kommune har deres version af fremtidens ple-jebolig, og hvert projekt kommer forskelligt ud. Pres-salit lever af serieproduktion og af at finde en stor fællesnævner. Det er godt nok svært. For endnu min-dre virksomheder, der må det være næsten umuligt at få en bredt dækkende leveringsplatform.”

Michael Bruun, Pressalit

National plan

88 pct. af IDAs eksperter mener, at der er

behov for en samlet national satsning på

sundheds- og velfærdsteknologi, så det er

rentabelt for firmaer at begynde på udviklin-

gen af løsninger, der med tiden kan eksporte-

res til udlandet.

Det indebærer en national plan med fokus på fx:

➜➜ Strategisk forskning i velfærds- og

sundhedsteknologi.

➜➜ Regional/lokal indgang til sundheds-

væsenet, så virksomheder og ildsjæle

blandt sundhedspersonale mødes.

➜➜ Eksportstøtte i form af midler og net-

værksfacilitering.

➜➜ Bedre kompetencer i det offentlige til

at bruge hele paletten af muligheder for

offentlig-privat samarbejde.

➜➜ Bedre adgang til risikovillig kapital.

44

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

De nye sygehusbyggerierIDA mener, at det er vigtigt, at vi udnytter det erhvervs- og eksportpotentiale, der er i syge-husbyggerierne, bedst muligt. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at vi bygger så mange sygehuse på så kort tid. Vi har muligheden for at udnytte sygehusbyggerierne til at skabe erhvervssuccesser – det har vi ikke råd til at gå glip af.

Hvis vi skal nå at lære af vores fejl og udvikle nye spændende løsninger, skal vi stoppe det nuværende regionale kapløb og bygge forskudt i tid og få en viden, vi kan eksportere.

Køb teknologiIDA mener, at der er for mange specialløsninger i det danske sundhedsvæsen, og der tænkes for lidt i at tilpasse ”hyldevarer” og gøre dem tilgæn-gelige for tilpasninger. Mange specialløsninger bliver for fritstående og dermed dyrere og svæ-rere at vedligeholde. Store løsninger dækker flere behov, men lukker ofte af for konkurrence i for-hold til at gøre snitflader åbne og offentlige, så de kan tilpasses og bygges videre på.

Danmark er et lille land. Vi bør derfor også kigge til udlandet og i langt højere grad købe eksisterende teknologi i stedet for at udvikle den selv. Danmark skal i stedet udvikle nye løs-ninger på problemer, der endnu ikke er fundet en optimal løsning på.

StandardiseringFælles standardarder i EU og i det internatio-nale samfund er afgørende for, at eksporten kan foregå forholdsvis gnidningsfrit. Som inden for andre områder er standardisering inden for velfærds- og sundhedsteknologi en af de byggesten, der øger mulighederne for at skabe integration, uafhængighed og konkurrence og derved muliggør bedre og billigere løsninger.

Ved udvikling af projekter skal der tænkes i, at der skal være nogen, der kan finansiere det i drift, og at det skal have de mest basale god-kendelser ift. at have et eksportpotentiale. Som udgangspunkt bør løsninger baseres på interna-tionale standarder, og Danmark bør arbejde på at være med til at påvirke disse standarder.

45

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Anbefalinger

Anbefalingerne er delt op i to grupper: sund-heds- og velfærdsteknologi og sygehuse. De adskiller sig væsentligt fra hinanden, da den ene gruppe handler om teknologiske løsninger og den anden byggeriet af de nye supersygehuse.

Sundheds- og velfærdsteknologi · Staten og regionerne bør hjælpe til med at

skabe et netværk, hvor virksomheder kan sætte sig grundigt ind i deres fremtidige eksportmarkeder, så de allerede tidligt i fasen kan sikre sig, at de lever op til de krav, de forskellige lande stiller til teknologiske løsninger, prisstruktur m.m.

· Staten skal sikre de rette rammevilkår for udvikling og salg af velfærds- og sundheds-teknologi i Danmark.

· Danmark bør satse på at påvirke de interna-tionale standarder mest muligt.

· Danmark bør deltage målrettet og helhjertet i en fælles europæisk indsats for at samle og samarbejde omkring forskning og udvikling af metoder til at imødekomme den demo-grafiske udfordring.

SygehuseDanske virksomheder skal have mulighed for at få del i hospitalsprojekter rundt om i verden. Det kræver, at der satses målrettet på at brande Danmark ud fra vores styrke-positioner. Vi mener, at man bør satse på at udvikle erhvervs- og eksportpotentialet i forhold til:

· De danske byggerier skal kunne bruges til at vise, hvordan man bygger sygehuse, så vi optimerer logistikflows og arbejdsprocesser, og kombinere det med vores stolte tradition inden for dansk design og arkitektur. Hvis denne tilgang udvikles og forfines gennem flere sygehusbyggerier, vil der være grundlag for at skabe en dansk erhvervs- og eksport-niche.

· Danmark bør eksperimentere med fleksi-belt modulbyggeri for at få den nødven-dige erfaring og for at få nogle showcases, der kan omsætte en god idé til en dansk erhvervsmulighed. Eksempelvis kunne man forestille sig, at der forsøgsvis udpeges et projekt indstillet af regionerne.

· Der skal etableres danske konsortier, der kan byde ind med systemløsninger på uden-landske projekter. Samarbejde mellem flere virksomheder kan etablere kritisk masse, konkurrencekraft og trække mindre virk-somheder med ud på eksportmarkederne.

46

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

47

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Mennesket som midtpunkt

Der er ingen tvivl om, at sundhedsvæsenet fremover vil møde et stigende krav fra borge-ren om, at denne skal være midtpunkt for alle sundhedsvæsenets aktører. Det kræver en rol-leændring, hvor det ikke længere er den hvide kittel eller sundhedssystemet som sådan, der er udgangspunktet, men derimod sundhedsvæse-net og dets aktører, der drejer om patienten.

Som patienter, borgere, familiemedlemmer og i arbejdssammenhæng møder vi alle facetter af sundhedssystemet. Nogle gange dem alle i løbet af ganske kort tid, hvis vores egen eller et fami-liemedlems sygdom er kompliceret eller lang-varig, i andre situationer er det bare et enkelt besøg hos den praktiserende læge, det handler om. Uanset hvilket tilfælde sætter begge disse kontakter til sundhedssystemet nogle spor.

Samtidig vil vi, på grund af de demografi-ske udfordringer, stå over for en økonomisk stramning af sundhedssektoren. Det skyldes dels den demografiske udvikling, men dels også stigende krav til sundhedsydelser. Sund-hedsteknologien har medført store landvin-dinger i diagnosticering og behandling, men på samme tid er efterspørgslen efter sund-hedsydelser og forventningerne vokset. Det vil kræve en prioritering og effektiv udnyt-telse af kostbart udstyr, personalets tid, og et langt større fokus på forebyggelse end hidtil. Det kræver også en høj grad af brobygning mellem klinikere, økonomer og ingeniører samt mellem kommuner, regioner og staten – en brobygning, der i høj grad kan skabes ved brug af de rigtige teknologier, men hvor også ledelse er en central faktor.

Figur 2: Mennesket i centrum i et integreret sundhedssystem

Hospital Pleje

Praktiserende Læge

Forebyggelse

48

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

En af de klassiske udfordringer er kassetænk-ning. Der er rigtig mange fordele ved, at det lykkes for hospitalerne at holde borgerne væk fra sengestuerne og lade dem komme sig i eget hjem. Der er også endnu flere fordele ved, at kronikere udstyres med de rigtige teknologier, der gør dem i stand til at klare sig på arbejds-markedet eller i det mindste leve et så normalt liv som muligt, så længe som muligt. Denne ændring flytter samtidig rundt på udgifterne og er derfor en udfordring for den økonomi-ske styring, vi har af sundhedssektoren i dag. Denne udfordring må overvindes, så den ikke bliver en hindring for det, der er vores mål, nemlig at sætte mennesket som midtpunkt og sikre den bedst mulige behandling.

Udfordringer

· Det er ikke defineret, hvem der ejer den enkeltes sundhedsdata, ligesom det ikke er en selvfølge, at patienten uden videre har adgang til egne data.

· Der mangler effektive teknologiske og it-mæssige muligheder for at sikre god kontakt mellem borgeren og sundheds- institutionerne.

· Kassetænkning er en forhindring for innovation og ændring af behandlings-mønsteret.

· Der mangler effektive økonomiske incita-menter til, at de ansvarlige myndigheder og institutioner i sundhedssektoren udnyt-ter de muligheder, der er i fx telemedicin og andre teknologier til at fremme selvhjul-penhed og selvstændighed.

Muligheder

Der er en politisk tendens til, at den enkelte borger selv skal tage mere ansvar. Vi må nok også forvente, at borgeren fremover stiller større krav til sund-hedssystemet med en langt mindre autoritetstro holdning end hidtil. Hvis det fremtidige sundheds-væsen skal leve op til det krav, må værdiggrundla-get ses efter i sømmene. Tryghed, selvstændighed – autonomi – ansvar, respekt, selvrespekt og tillid til sundhedssystemet og de benyttede teknologier må være de kerneværdier, der skal ligge til grund for fremtidens sundhedssektor.

Borgeren bør være i centrum for sundhedssekto-ren. Og skal føle sig som sådan. Det er derfor nød-vendigt at sikre, at den enkelte borger oplever en sammenhængende og koordineret behandling fra sundhedsvæsenet og fx følger sine egne oplysnin-ger hele vejen igennem systemet og til enhver tid forhindrer, at følsomme oplysninger gives videre, hvis borgeren ikke er tryg herved.

Det teknologikompetente menneskeIngeniørforeningen mener, at forudsætningerne for at indføre flere teknologiske løsninger er til stede. Danskerne er generelt positive overfor at tage nye teknologier til sig.

Der er heller ingen tvivl om, at en stor del af verdens patientgrupper i langt højere grad end tidligere er begyndt at tage hånd om deres egen sygdom og søge kontrol både over udviklin-gen i sygdomsforløbet og over mulige behand-lingsformer og bivirkninger. Hjemmesider som myphr.com og patientslikeme.com er eksempler på hjemmesider, der både fungerer som infor-mationskanaler og tilbyder konkrete hjælpe-midler til patienter, der

49

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Dette understøttes af øvrige analyser fra bl.a. KMD16 og Ældresagen17.

aktivt går ind og tager ansvar for sig selv og deres sygdom. Man skal heller ikke undervur-dere, at disse hjemmesider – ligesom patientfor-eningerne – har en vigtig social, understøttende rolle og for nogle måske ligefrem kan være iden-titetsgivende.

Det sammenhængende sundhedssystem og de følsomme dataBedre organisering, effektiv udveksling og let adgang til data rummer et enormt potentiale for

16. Digitalisering af ældreplejen, Potentialer og holdninger, KMD

Analyse, januar 2011

17. aeldresagen.dk/Presseogpolitik/holdninger_og_politik/

teknologikonference/Documents/Bjarne.Hastrup.pdf

at sikre bedre behandling, færre undersøgel-ser, mindre risiko for fejlmedicinering, bedre forskning og dermed også en langt bedre viden om danskernes sundhed. De oplysninger, der er relevante at dele og give videre, er imidlertid også oplysninger om vores privatliv af den mest følsomme slags.

”Respekten for den menneskelige integritet betyder, at alle mennesker har krav på en fysisk og mental pri-vat zone. Oplysninger om sundhedsmæssige forhold hører til i denne private zone og må derfor behand-les med varsomhed. Vid adgang til data kan… true andre grundlæggende værdier og hensyn. Princip-per som integritet og autonomi udgør i dag nogle af de centrale værdimæssige udgangspunkter for såvel samfundets som sundhedssektorens måde at fungere på…. Hvis patienten oplever, at oplysninger givet til en sundhedsperson dukker op i en for patienten uventet og uforståelig sammenhæng, kan dette have store konsekvenser for sundhedssektorens virke.18”

Etisk Råd, Februar 2011

Udgangspunktet for borgernes møde med sund-hedssektoren er, at de oplysninger, borgerne giver videre, behandles med fortrolighed. Netop tavshedspligten er grundlæggende for den til-lid, vi som borgere nødvendigvis må have for at møde op til undersøgelser og behandling. Et fuldt udrullet og fuldt koordineret it-system

18. etiskraad.dk/Hoeringssvar/2011/24-02-2011-udvidet-adgang-

til-offentlige-registre-m-v.aspx

IDA analyse 2008 Danskernes holdning til velfærds-teknologi og fremtidens ældrepleje

viser, at det ikke er manglende vilje eller evne til

at bruge teknologi, der er den største barriere.

➜➜ 71 pct. ser at de nye teknologiske løs-

ninger og intelligente hjælpemidler som et

initiativ skal prioriteres

➜➜ 91 pct. finder, at nye teknologier er

spændende, og at de ønsker at afprøve en

bred vifte af hjælpemidler

➜➜ Kun 6 pct. føler sig overvejende

utrygge ved ny teknologi

50

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

til udveksling af sundhedsinformationer om den enkelte borger vil give effektiv behandling og mindske risikoen for fejl. Det skal dog sikres, at bor-gerne selv har fuld kontrol over data. Hvis borgerne ikke føler sig trygge ved, hvem der har adgang til deres oplysninger, risikerer vi, at de tilbageholder informationer, der kunne hjælpe borgerne selv, men også fjerne grundlaget for, at fx statistisk materiale kan bruges i sygdomsforebyggelse.

Man skal gøre sig klart, at ved it-understøttelse af sundhedsdata ændres tilgængeligheden drastisk. I et system med papirjournaler vil det være et tilfælde, at en sundhedsfaglig person får adgang til disse følsomme oplysninger, og selvom man direkte opsøger informationer, vil det være tids-krævende at gennemgå store mængder af skriftligt materiale. Med it-baserede journaler vil det være enkelt at gennemsøge store mængder data og der-med få adgang til enkeltpersoners privatliv, uden at det kan spores, med mindre der er taget forbe-hold for sådanne situationer.

Det er derfor afgørende, at der skabes sikre syste-mer, hvor det præcist er defineret, hvem der må have adgang til hvilke oplysninger og under hvilke omstændigheder. Det skal uden problemer kunne spores, hvem der har haft adgang til hvilke infor-mationer hvornår, og det skal sikres, at uvedkom-mende ikke kan ændre i systemet, så diagnose og behandling bliver forfejlet. Samtidig er det nød-vendigt at sikre, at den enkelte borger kan følge sine egne oplysninger hele vejen igennem systemet og til enhver tid forhindre, at oplysninger gives videre, hvis borgeren ikke er tryg ved det.

Omvendt er det heller ikke til nogen hjælp, hvis de korrekte og sikrede data ikke er tilgængelige, når borgeren har brug for hjælp, eller hvis fx lægen skal

vente for lang tid på dem. Der er altså en udfor-dring i at skabe en balance mellem sikkerhed og brugeranvendelighed. Når læger siger, at de bruger for meget tid på at logge på systemerne, og logge af igen19 er det uhensigtsmæssigt. Single log-on er en del af løsningen. Udfordringen er dog ikke bare at logge på og logge af, men at samme person kan skifte mellem forskellige roller – ret-tigheder skal således gives til, at samme person kan have flere roller.

Fortrolighed, integritet og tilgængelighed er med andre ord tre parametre, der bør være helt fremme i front, når vi taler om datasikkerhed.

En mere konkret udfordring er, at vi i Danmark ikke entydigt har taget stilling til, hvem der ejer data. Om det er borgeren, der ”lægger krop til”, de sundhedsfaglige medarbejdere, der finder dem og lagrer dem, eller om det skal ses som evt. forskeres materiale. Dette spørgsmål er en af forudsætnin-gerne for at gøre dem tilgængelige.

Monitorering i hjemmet – et etisk dilemma Når vi taler teknologi i borgernes hjem, overvåg-ning og monitorering, kommer vi heller ikke uden om at diskutere de etiske aspekter. Vi skal tage stilling til, hvordan vi vil håndtere de nye mulig-heder. Vi skal også overveje det aspekt, at når bor-gere er blevet selvhjulpne med teknologi, så kan man ikke tillade sig at fjerne teknologierne igen.

En stor del af den tilgængelige velfærdsteknologi indebærer monitorering af brugeren. Grænsen

19. dagensmedicin.dk/nyheder/lager-ser-ingen-gevinst-ved-

sundheds-it/

51

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

mellem sikkerhedsfremmende monitorering og regulær overvågning kan være diffus, men pro-blemet kan afgrænses ved at definere, hvornår en krænkelse finder sted: Den enkelte brugers auto-nomi krænkes, hvis man udefra dikterer, hvornår en bruger er, eller ikke er, overvåget. Det er – som udgangspunkt – kun brugeren selv, der kan vur-dere, hvornår vedkommende oplever en person-krænkelse, da dette er en individuel og personlig vurdering. Alder eller sygdom kan kræve vur-dering fra myndigheders og pårørendes side af, hvorvidt monitorering er krænkende.

Monitorerings-/overvågningsspørgsmålet kan være et ømtåleligt emne, men samtidig kan det være med til at skabe tryghed og sikre hurtig hjælp, hvis der er behov for det. Det kræver et tillidvækkende system og grundig oplysning til både borgere og deres pårørende om, hvad moni-toreringen medfører.

Telemedicin – med et etisk kodeksEt konkret eksempel på, hvor man bør have absolut styr på etikken er telemedicin. Ikke bare for borgeren, men også for plejepersonalet. Her handler det ikke bare om datasikkerhed, men også om, hvordan det at benytte teknologi føles for brugerne, dvs. borgeren, plejepersonalet og evt. også pårørende. Ingeniørforeningen anbe-faler derfor, at der udvikles et etisk regelsæt for telemedicin, der kan garantere, at udveksling af data kan ske forsvarligt og dermed også kan sikre den tryghed, der er nødvendig, for at borgeren vil benytte sig af de teknologiske muligheder og de gevinster, de vil give og samtidig bevare et professionelt engagement og ansvarsfølelse hos plejepersonalet. Et sådant etisk regelsæt kunne indeholde følgende krav:

Etisk regelsæt

➜➜ Det er et ufravigeligt krav, at borgerne

skal kunne være trygge ved, at deres pri-

vate oplysninger kun bruges med største

diskretion.

➜➜ Data ejes af borgeren. Borgeren skal let

have adgang til egne data, og selvrappor-

terede data skal indgå i mødet med sund-

hedssektoren.

➜➜ Der skal etableres nødprocedurer, hvis

teknologien ikke virker eller bryder sammen.

➜➜ Teknologien skal afhjælpe brugeren i

handlinger, brugeren ønsker udført. Tek-

nologien må ikke tingslig- eller umyndig-

gøre brugeren.

➜➜ Teknologien skal være anvendelig for

en bruger, der ikke nødvendigvis anvender

it og lignende kompliceret teknologi ofte –

anvendelsen skal være intuitiv og selvfor-

klarende.

➜➜ Teknologien skal aflaste – ikke

erstatte – plejepersonalet.

➜➜ Teknologien skal være anvendelig for

en plejer, som ikke nødvendigvis er almin-

delig bruger af it og lignende kompliceret

teknologi – anvendelsen skal være intuitiv

og selvforklarende.

➜➜ Der følges jævnligt op på nye indsatser

med målinger af brugertilfredshed og patien-

tens oplevelse af kvaliteten af produktet.

52

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Økonomisk incitamentsstrukturEn del af den kassetænkning, der er udfor-dringen i udviklingen af nye og bedre sund-hedssystemer, kan afhjælpes ved at sikre en incitamentsstruktur, der betyder, at flere regioner og hospitaler går sammen om at udvikle projek-ter.

En anden forbedring ville være, at overenskom-sterne med de praktiserende læger sikrer, at det er en økonomisk fordel at deltage i nye initiativer som fx email-konsultationer. Man kunne også forestille sig, at der skabes et økonomisk incita-ment for, at de enkelte afdelinger på hospitalerne benytter mulighederne for udlægning, når det er en fordel for patienten. Besparelsen ved at få folk ud af hospitalerne medfører samtidig en øget byrde for kommunerne, der må tage over med plejebistand etc., hvilket der selvfølgelig må kom-penseres for.

En ændring kræver enten en accept af, at drifts-besparelserne ikke nødvendigvis tilfalder den samme kasse, som har bidraget til investeringer, eller at der er lavet en ny incitamentsstruktur til innovative investeringer, så de, der bidrager til forbedringer, også sikres fordele af dem.

Anbefalinger

· Regeringen skal sikre en revision af person-dataloven og it-systemer, hvor det er præcist defineret, hvem der må have adgang til hvilke oplysninger, under hvilke omstændigheder, og hvor det uden problemer kan spores, hvem der har haft adgang til hvilke informationer hvornår. Det skal også sikres, at uvedkom-mende ikke kan ændre data i systemet.

· Regeringen bør afklare, hvem der har ejerska-bet til den enkeltes sundhedsdata.

· Sundhedssektoren bør investere i effektive it-systemer for at sikre optimal kontakt mellem borgeren og de forskellige dele af sundheds-sektoren og mellem de forskellige enheder i sundhedssektoren.

· Staten, kommuner og regioner bør gå sammen om at oprette et etisk kodeks for telemedicin, der tager højde for nogle af de problematikker, der kan være med til at underminere tilliden og lysten til at bruge de teknologier, som tele-medicinen tilbyder.

· Staten og regionerne skal gøre op med kasse-tænkning og sikre organisatorisk innovation på tværs af sundhedssektoren, så det ikke bliver økonomiske sværdslag, der bremser en ellers både menneskelig og økonomisk fordel-agtig udvikling.

· Staten og regionerne skal sikre social og ledelsesmæssig innovation på tværs af sund-hedssektoren og skabe fremtidens både men-neskelige, teknologisk og økonomisk effektive sundhedssystem.

53

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

54

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

55

Su

nd

he

dS

te

kn

ol

og

i 20

20

Tak tilBag Ingeniørforeningens rapport Sundhedsteknologi 2020 er mange gode kræfter

Sundhedsteknologi 2020 – Engineering Life Care bygger videre på den dagorden IDA var med til at sætte i 2008 om velfærdsteknologi. I 2011 ud-videde IDA området og tog sundhedsteknologi og byggeriet af de nye supersygehuse med. Det samlede arbejde er baseret på en række tema- og arbejdsgrupper, som udspringer fra IDAs fag-tekniske selskaber og førende danske eksperter på specifikke områder. For at sikre koordination har en gruppe af tovholdere sammen med IDAs administration samlet trådende og udarbejdet den samlede rapport. Tak til Dorthe Kjær Pedersen (Cand.techn.al., Ph.D., SDU), Gorm Simonsen (Project Manager - Public Service Innovation, Region Nordjylland), Jan Kir-kegaard, Jimmy Bak (Seniorforsker, DTU Foto-nik) og Tom Chr. Thomsen (Ingeniør B.Sc.E.E., Teknologisk Institut, Århus),

Rapporten bygger på bidrag og faglige input fra mere end hundrede fagfolk. Tak for det!

Det overordnede ansvar har ligget i styregrup-pen for projektet ”Sundhedsteknologi 2020 – Engineering Life Care” bestående af: Bir-git Kjærside Storm, Jørgen Christian Clausen, Susanne R. Damgaard, Toke Folke Christensen, Torben Kann og undertegnede.

Jeg vil gerne takke alle for deres uvurderlige ind-sats og bidrag. Uden jer ville der ikke være blevet en vision 2020 for sundhedsteknologi i Danmark. Trine S. Tindborg Formand for projekt ”Sundhedsteknologi 2020 – Engineering Life Care”

En særlig tak skal lyde til

Anders Keller (chefkonsulent, Hvidovre Hospital), Ole Klinkby (Sales Development Manager, NNE Pharmaplan), Anders Sparre (afdelingschef, dansk it), Anne Cecilie Lysbo (Afdelingschef, MT Højgaard A/S), Bjørn Remen (Direktør, Helsebygg Midt-Norge), Erland Winterberg (Projektledare välfärds-teknologi, Nordens Välfärdscenter), Ernst Jan De Place Hansen (Seniorforsker, SBI - Byggeri og Sundhed), Hans Jørgen Brodersen (Kon-sulent, hjbconsult), Henriette Hall-Andersen (Centerchef, Teknologisk institut, arbejdsliv), Ib Steen Olsen (Ekstern lektor, DTU Manage-ment), Inger Kirk Jordansen (Konsulent, Hjælpemiddelinstituttet), Jari Friis Jørgensen (CEO, Symmetric Consulting), Jess Vorre (Konsulent, Teknologisk Institut), John Pau-lin (Associate Professor, itU), Jørn Guldberg (it sikkerhedsspecialist, Danske Bank), Kas-per Jacoby (Koncern Projektdirektør, Region Hovedstaden), Klavs Bjerre (Kontorchef, Region Midtjylland), Kresten Givskov (Head of Project Management, Siemens A/S), Lone Gaedt (seniorkonsulent, Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi), Malene Møller (Udviklingschef, NCC), Mogens Høgsted (Rådgiver, Vive Consult), Ole Hald (Ingeniør, Trafikstyrelsen), Palle Banke (Teknologisk Institut, Arbejdsliv), Anders Bach Vesterga-ard (DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut), Poul Kohsel (Amanuensis, Copen-hagen University College of Engineering), Sten Bonke (Sektionsleder, Planlægning og Ledelse af Byggeri, DTU Management), Søren Skibstrup og Torben Mogensen (Vice-direktør, dr. med. Hvidovre Hospital).

Design: CROIX Designstudio · Tryk: IDAs Printcenter

Udgivet af Ingeniørforeningen, IDA · Januar 2012541 -730

Svanemærket tryksag

Sundhedsteknologi 2020 – Engineering Life Care

På ida.dk/sundhed2020 kan du læse mere om Sundhedsteknologi 2020.

Du kan bl.a. finde

Teknologisk Fremsyn

Bilagsrapporter

Baggrundsmateriale

Supplerende materiale

Læs mere på ida.dk/sundhed2020