Sundhedsteknologi 3. - 6. semester fileStudieordning for Sundhedsteknologi, 3. - 6. semester Forord I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (Universitetsloven) fastsættes

Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Sundhedsteknologi 3. - 6. semester

Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

2007

Studieordning for Sundhedsteknologi, 3. - 6. semester

Forord I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (Universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi er en tre-årig uddannelse, der giver adgang til en række kandidatuddannelser ved Studienævn for Sundhed og

Teknologi: Medicinske Systemer, Biomekanik, Medicinsk Informatik og Drug & Tissue Technology. Uddannelsen fokuserer på den tekniske side af grænsefladen mellem lægevidenskab og teknologi inden for sundhedssektoren med inddragelse

af kroppen som fysiologisk system.

2


Indholdsfortegnelse

Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 41.1 Bekendtgørelsesgrundlag 41.2 Fakultetstilhørsforhold 41.3 Studienævnstilhørsforhold 4 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 52.1 Optagelse 52.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 52.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS 52.4 Uddannelsens kompetenceprofil 5 Kapitel 3: Uddannelsens indhold 73.1 Projektenheden på 3. semester 83.2 Projektenheden på 4. semester 93.3 Projektenheden på 5. semester 103.4 Projektenheden på 6. semester 113.5 SE-kurser 123.6 PE-kurser 26 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision 41 Kapitel 5: Andre regler 425.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang 425.2 Merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse 42 ved et universitet i Danmark eller udlandet 5.3 Regler for hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter 42 at være påbegyndt denne 5.4 Eksamensregler 425.5 Dispensation 42

3


Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv.

1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i sundhedsteknologi er tilrettelagt i henhold til videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Rammestudieordningen ved Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Bacheloruddannelsens 1. og 2. semester hører under studienævnet for Basisåret. Bacheloruddannelsens 3. – 6. semester hører under Studienævnet for Sundhed og Teknologi.

4


Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil

2.1 Optagelse Optagelse på 3.-6. semester på bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi forudsætter gennemførelse af Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Basisår indenfor faggruppen Sundhedsteknologi. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen BSc i Teknisk Videnskab inden for Sundhedsteknologi. Den engelsksprogede betegnelse er: Bachelor of Science (BSc) in Biomedical Engineering and Informatics. 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS-point. 2.4 Uddannelsens kompetenceprofil og kompetencemål 1. Kompetence profil En Bachelor i Sundhedsteknologi vil have kompetencer der er

erhvervet gennem et uddannelsesforløb der er foregået i et forskningsmiljø. En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

Undervisningen afholdes i størst mulige omfang og på alle niveauer af aktive forskere. Endvidere er alt projektarbejde forankret i forskningsmiljøerne på Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi. 2. Kompetencemål 2.1. Intellektuelle

kompetencer En bachelor i Sundhedsteknologi skal kunne:

• Beskrive, formulere og formidle problemstillinger og resultater i en videnskabelig sammenhæng

• Foretage analyser ved brug af videnskabelig metode • Strukturere egen læring.

5


Den studerendes kompetence til at beskrive, formulere og formidle problemstillinger og resultater i en videnskabelig sammenhæng læres væsentligst på Basisåret og i projektarbejdet på 3.-6. semester. At foretage analyser ved brug af videnskabelig metode læres især på Basisåret og i projektarbejdet på 5. og 6. semester. Kompetencen til at strukturere egen læring er i fokus på Basisåret og videreudbygges i samspillet mellem kurser og projektarbejder på 3.-6. semester. 2.2. Faglige kompetencer En bachelor i Sundhedsteknologi skal kunne:

• Vurdere og anvende metoder inden for fagområdet • Demonstrere indsigt i centrale discipliner, teorier og

begreber indenfor området. Faglig viden og indsigt i centrale discipliner og teorier er bygget op omkring følgende emner. a. Grundlæggende ingeniør discipliner: Matematik, naturvidenskab og ingeniørvidenskab

(med fokus på anvendt fysik, elektronik og informationsteknologi). b. Life science: anatomi, fysiologi, biokemi og patologi med henblik på anvendelse inden

for disciplinen Sundhedsteknologi. Vurdering og anvendelse af metoder inden for Sundhedsteknologi baseres på analyse og design af sundhedsteknologiske systemer med fokus på integration af den grundlæggende ingeniørvidenskab og Life science. Her indgår kompetencer til at - måle og fortolke signaler og data fra levende organismer, - fortolke kliniske og sundheds-relevante problemer på en måde der muliggør målinger,

eksperimenter, modellering og design. - vurdere potentielle samfundsmæssige og etiske implikationer af videnskabelig forskning

i Sundhedsteknologi. 2.3. Praksiskompetencer En bachelor i Sundhedsteknologi skal kunne:

• Analysere praktiske problemstillinger i en erhvervsmæssig/professionel sammenhæng

• Træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger. Projektarbejdet tager generelt udgangspunkt i praktiske problemstillinger og styrker kompetencer som skriftlig og mundtlig kommunikation, projektplanlægning og projektledelse. Endvidere undervises i emner som standarder og regler samt virksomhedsopstart og innovation.

6


Kapitel 3: Uddannelsens indhold

Undervisningen på de enkelte semestre er fordelt som vist i skemaet nedenfor. ECTS fordelingen er opdelt i projektenheder (= projektarbejde + projektenhedskurser) og studieenhedskurser. Et studieforløb består af 30 ECTS-point pr. semester. Derudover kan man frivilligt vælge at øge sin studiemæssige belastning ved at følge andre kurser udbudt på Aalborg Universitet. Semester Projekt

(ECTS-point) PE-kurser (ECTS-point)

SE-kurser (ECTS-point)

S3 16 5 9 S4 16 8 6 S5 17 8 5 S6 18 2 10

Studerende, der har fulgt de første tre semestre i Sundhedsteknologi, har ret til at sammensætte et uddannelsesforløb på 5. semester indenfor semesterets formål, hvor projektarbejdet erstattes af andre studieaktiviteter. Dette kan f.eks. gøres gennem kurser, studiekredse, selvstudier, ekskursioner, studierejser eller laboratorieforsøg, der efterfølgende dokumenteres gennem f.eks. udarbejdelse af artikler, miniprojekter eller kursuseksaminer.

7


3.1 Projektenheden på 3. semester Tema Opsamling og præsentation af biologiske signaler (Recording and presentation of Biological Signals) Omfang og type 21 ECTS projektenhed Placering 3. semester Deltagerforudsætninger Gennemført Basisår Formål Efter projektenheden skal den studerende kunne løse instrumenteringsopgaver relateret til måling af elektrofysiologiske variabler under hensynstagen til patientsikkerhed. Begrundelse Viden om instrumentering er en af de vigtigste forudsætninger for ingeniørvidenskab. Medicinsk instrumentering skal derudover tage særligt hensyn til sikkerhed. Mål Efter projektenheden skal den studerende:

• have viden om medicinsk terminologi, anatomi og fysiologi. • kunne forstå biologiske signalers oprindelse og viden om deres karakteristika. • kunne anvende grundlæggende design af medikotekniske målesystemer baseret på

analoge kredsløbselementer. • have viden om analog-digital kovertering og forståelse af elementære digitale

regneteknikker til basal signalbehandling og -præsentation på en computer. • kunne anvende målemetoder og måleudstyr, der bruges ved kontrol af og dokumentation

for opbygning af elektriske kredsløb til medikoteknisk instrumentering. Indhold Arbejdet er projektorganiseret med udgangspunkt i et konkret sundhedsteknologisk instrumenteringsproblem, der analyseres og løses vha. sundhedsteknologi bestående af en kombination af enkle analoge kredsløb med inddragelse af grænsefladen mellem krop og teknik og med elementær signalbehandling på en computer. Den analoge del vil typisk omfatte forstærkning, filtrering, galvanisk adskillelse og kontakt med kroppen. Oprindelsen af det pågældende fysiologiske signal(er) analyseres. Anvendelsen af systemet vurderes. De enkelte delproblemer analyseres med henblik på valg mellem relevante løsninger med hensyn til funktionalitet, effektivitet og ressourcer. Løsninger af de enkelte delproblemer dimensioneres ved hjælp af analyse, beregninger og simuleringer. Der vælges en løsning, som realiseres i laboratoriet og dokumenteres. Både sikkerhed og brugeraspekter i medicinsk sammenhæng inddrages i løsningen. Projektenhedens organisering Projektenheden består af et studenterstyret problemorienteret projektarbejde understøttet af 5 ECTS PE-kurser, fordelt på to kurser. Prøveform Individuel mundtlig prøve med intern censur Eksaminationen består af besvarelse af flere for projektenheden relevante spørgsmål med udgangspunkt i projektrapporten. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til Rammestudieordningen. Bedømmelse Bedømmelse sker efter 7-trinsskalaen Vurderingskriterier Er angivet i Rammestudieordningen

8


3.2 Projektenheden på 4. semester Tema Behandling af biologiske signaler (Processing of biological signals) Omfang 24 ECTS projektenhed Placering Projektenheden er placeret på 4. semester Deltagerforudsætninger Gennemført 3. semester Formål I denne projektenhed studeres metoder til opsamling, behandling og præsentation af de signaler, der opsamles fra kroppen med henblik på diagnosticering, behandling eller rehabilitering. Begrundelse Med udgangspunkt i den opnåede viden og forståelse på 3. semester arbejdes der fortsat med metoder til opsamling og præsentation af signaler fra kroppen, men nu med fokus på signalbehandling og datakommunikation. Mål Efter projektenheden skal den studerende: - kunne analysere udvalgte medikotekniske problemer som grænseflader og delsystemer, herunder inddrage såvel patient som bruger - kunne anvende metoder til konstruktion af sammensatte systemer til løsning af praktiske medikotekniske problemstillinger - kunne anvende metoder til specifikation, konstruktion, realisation, test og dokumentation af programmel og af maskinel til mikrodatamater - forstå grundlæggende begreber for datamaters arkitektur - forstå programmelsystemers struktur og funktion, herunder operativsystemer og udviklingsprogrammel - forstå simpel datakommunikation Indhold Arbejdet er organiseret i projekter og tager udgangspunkt i en konkret sundhedsteknologisk problemstilling. Der opstilles krav til en løsning af problemstillingen og et system til dataopsamling og databehandling bygges op med udgangspunkt i en konkret mikrodatamat. Der laves analyser af de delsystemer, der indgår i løsningen med udgangspunkt i krav til maskinel og programmel, og grænseflader mellem delsystemerne defineres. Der udvikles software til både mikrodatamat og PC samt til overførsel af data mellem kilde, system og bruger. Patientsikkerhed, dataintegritet og brugeraspekter inddrages i løsningen. Projektenhedens organisering Projektenheden understøttes af 8 ECTS PE-kurser, fordelt på fire kurser, samt et studenterstyret problemorienteret projektarbejde. Prøveform Individuel mundtlig prøve med intern censur. Eksaminationen tager udgangspunkt i et eller flere for rapporten og projektenheden relevante spørgsmål. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til Rammestudieordningen. Bedømmelse Bedømmelse sker efter 7-trinsskalaen Vurderingskriterier Er angivet i Rammestudieordningen

9


3.3 Projektenheden på 5. semester Tema Teknologianalyse i sygehus kontekst (Analysis of Health Technology in hospital settings) Omfang og type 25 ECTS projektenhed Placering 5. semester Deltagerforudsætninger Gennemført 4. semester Formål Projektenhedens formål er at give de studerende indsigt i og forståelse for vilkår for og konsekvenser af anvendelse af teknologi i bred forstand på konkrete sygehusafdelinger Begrundelse Kvaliteten af teknologi i sundhedssektoren afgøres i vid ustrækning af hvilken indsigt ingeniørerne har i den kontekst, hvori teknologien skal anvendes. På dette semester får de studerende gennem praktik, projektvejledning af klinikere og kurser der relaterer til klinisk praksis indsigt i, hvordan hverdagen på konkrete sygehusafdelinger forløber og hvordan forskellige teknologier og informationssystemer anvendes i praksis. Mål Efter projektenheden skal den studerende: - forstå sundhedsteknologiske systemer og klinisk arbejde på hospitalsafdelingerne - have viden om arbejdsgange og organisationsstrukturer på konkrete hospitals afdelinger - forstå kommunikations-processer i relation til patientforløb - have viden om etiske, organisatoriske og hygiejniske forhold på et moderne hospital - kunne anvende metoder til data- og informationsindsamling - forstå de videnskabelige implikationer af problemstillingens kompleksitet - kunne lave en analyse af en konkret sundhedsteknologi Indhold Der arrangeres praktik på to hospitalsafdelinger (kliniske eller serviceafdelinger) i løbet af semesteret. Praktikerfaringer indgår indirekte i projektarbejdet. Projektarbejdet tager udgangspunkt i en problemstilling i én af de to afdelinger. Der udarbejdes en analyse af en konkret sundhedsteknologisk eller klinisk problemstilling, hvis løsning indeholder teknologi. Analysen dækker primært kliniske og organisatoriske rammer for løsning og/eller konsekvenser af løsning og bygger på data indsamlet af de studerende i projektperioden. I analysen inddrages relevant fysiologi eller patofysiologi i form af medicinske eller kirurgiske tilstande samt patient og brugerproblematikker. Aalborg Sygehus afholder introduktionskursus, samt kurser i førstehjælp og hospitalshygiejne og etik, som de studerende deltager i inden de starter i praktik på afdelingerne. Kurser i biostatistik, videnskabsteori, medicinsk informatik og paraklinik understøtter projektarbejdet. Projektenhedens organisering Projektenheden består af et studenterstyret problemorienteret projektarbejde understøttet af 8 ECTS PE-kurser, fordelt på 6 kurser. Prøveform Individuel mundtlig prøve med ekstern censur Eksaminationen består af besvarelse af flere for projektenheden relevante spørgsmål med udgangspunkt i projektrapporten. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til Rammestudieordningen. Bedømmelse Bedømmelse sker efter 7-trinsskalaen Vurderingskriterier Er angivet i Rammestudieordningen

10


3.4 Projektenheden på 6. semester (Bachelor projekt) Tema Design af sundhedsteknologiske systemer (Design of biomedical systems) Omfang 20 ECTS Placering Projektenheden er placeret på 6. Semester Deltagerforudsætninger Gennemført 5. semester Formål Efter projektenheden skal den studerende kunne analysere og designe sundhedsteknologiske systemer med inddragelse af videnskabelige metoder og resultater. Begrundelse Bachelorprojektet er afslutningen på bacheloruddannelsen og den studerende skal kunne demonstrere evner, som er relevante for arbejdsmarkedet og for en videre videnskabelig uddannelse. Mål Efter projektenheden skal den studerende have/kunne:

• foretage en syntese af sundhedsteknologiske systemer vha. objektorienterede metoder til analyse, design og implementering af primært SW-baserede løsninger på konkrete sundhedsteknologiske problemstillinger med særlig opmærksomhed på de biologiske og brugermæssige grænseflader.

• anvende anerkendte metoder til modellering af biologiske systemer. • viden om reguleringer og standardiseringer inden for det sundhedsteknologiske område. • viden om forhold ved etablering af virksomhed indenfor det sundhedsteknologiske område.

Indhold Der tages udgangspunkt i konkrete medicinsk-tekniske problemstillinger, typisk med afsæt i en allerede etableret kravspecifikation. Analyse, design og implementering af løsning eller

delløsning med anvendelse af objektorienterede værktøjer. Eksisterende regulativer og standarder indenfor det konkrete område inddrages.

I forbindelse med projektenheden afholdes der kurser i UML, Java, fysiologisk modellering samt standarder og regler for sundhedsteknologisk udstyr.

Projektenhedens organisering Projektenheden understøttes af 2 ECTS PE-kurser, fordelt på to kurser, samt et studenterstyret problemorienteret projektarbejde. Prøveform Intern individuel mundtlig prøve med ekstern censur. Eksaminationen tager udgangspunkt i et eller flere for rapporten og projektenheden relevante spørgsmål. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til Rammestudieordningen. Bedømmelse Bedømmelse sker efter 7-trinsskalaen Vurderingskriterier Er angivet i Rammestudieordningen

11


3.5 SE-kurser - 3. semester Titel/title S3-1 Basal Anatomi og Fysiologi (Basic anatomy and physiology) Omfang og type 3 ECTS - SE-kursus Placering Kurset er placeret på 3. semester Deltagerforudsætninger Biologi svarende til Human Biologi fra 2. semester (Basisåret) Formål Generel viden om udvalgte human organsystemers anatomi (struktur) samt en forståelse af disse systemers fysiologi (funktion), Begrundelse Mål Indhold

– Bevægeapparatets struktur og funktion herunder bindevæv, skeletsystemet, muskelsystemet og det somatiske nervesystem.

– Centralnervesystemets opbygning – Sanse-motorisk integration herunder reflekser samt hjernens højere ordens funktioner

herunder hjernens associationscentre, og neurofysiologiske mekanismer for hukommelse og indlæring

– Det autonome nervesystems struktur og funktion – De specielle sansers struktur og funktion: duftesans, lugtesans, synssans, høresans og

balancesans – Kredsløbssystemets struktur og funktion – herunder hjertets pumpefunktion og

regulering af blodtryk og blodflow – Fordøjelsessystemets struktur og funktion – herunder fordøjelsen af protein, kulhydrat

og fedt – Hormonsystemets struktur og funktion – herunder hormonernes opbygning, transport

og cellulære virkningsmåder – Immunsystemets struktur og funktion – herunder specifikt of non-specifikt imunforsvar

samt disses cellulære mekanismer. Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller Kurset/projektenheden gennemføres – afhængig af deltagernes sproglige forudsætninger – på enten dansk eller engelsk Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet Bedømmelse Der opnås bedømmelsen "bestået" eller "ikke bestået". Vurderingskriterier Er angivet i Rammestudieordningen

12


Titel/Title (ESN) E3-1 Matematik 3 (Mathematics 3) Omfang og type 3 ECTS SE Placering Kurset er placeret på 3. Semester Elektronik og Elektroteknik Kurset er placeret på 3. Semester Datateknik Forudsætninger Matematik og kredsløbsteori svarende til det fra den Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige basisuddannelse. Formål At give den studerende viden og forståelse for generelle matematiske teorier og metoder på anvendelsesniveau ved analyse af lineære systemer, samt at give forståelse for kompleks funktionsteori og vektoranalyse. Begrundelse Kompleks funktionsteori, rækketeori, Fouriertransformation samt vektoranalyse er alle emneområder der spiller centrale roller inden for ingeniørvidenskaben. Mange af de teknikker og metoder der anvendes inden for de forskellige specialeområder har deres baggrund i de i kurset introducerede teorier og principper. Kendskab til og forståelse for disse er således essentielt for det videre studie uanset specialevalg Mål Den studerende skal ved den afsluttende prøve kunne:

• Udvise forståelse for berørte begreber, teorier og metoder inden for kompleks funktionsteori, rækketeori, Fouriertransformation samt vektoranalyse.

• Anvende berørte begreber, teorier og metoder til analyse af lineære systemer. Indhold Kompleks funktionsteori

Analytiske funktioner. Cauchy - Riemann’s ligninger. Eksempler på specielle komplekse funktioner. Kompleks integration: kurveintegraler, Gauchy’s integralsætning, Cauchy’s integralformel.

Rækketeori og Fouriertransformation Talrækker, konvergenskriterier. Funktionsrækker, TaylorrækkerFourierrækker. Fouriertransformation.

Vektoranalyse Vektordifferentialregning: gradient, divergens, rotation. Vektorintegralregning: Kurve- og fladeintegraler, Green’s sætning Gauss’ sætning (divergenssætningen), Stoke’s sætning, potentialfunktion.

Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet Bedømmelse Der gives individuel bedømmelse - bestået/ikke bestået Vurderingskriterier Er angivet i rammestudieordningen

13


Titel/Title (ESN) Kredsløbsteori (Circuit Theory) Omfang og type 3 ECTS SE Placering Kurset er placeret på 3. Semester Datateknik Forudsætninger Matematik svarende til det fra den Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige basisuddannelsen. Formål At give den studerende forståelse for sammenhængen mellem strøm og spænding for de mest almindelige elektriske komponenter, for opstilling af ligninger for elektriske kredsløb baseret på disse sammenhænge, samt for løsning af kredsløbs-differentiallininger ved hjælp af Laplace-transformation for derigennem at beskrive tidslig opførsel af basale elektriske kredsløb Begrundelse Det teoretiske forståelse for basale elektriske kredsløb er nødvendig for at kunne designe og implementere elektronik. Kurset giver den studerende forudsætningerne for at beregne virkemåde af elektronik inden det fysisk fremstilles. Kurset giver desuden den studerende forudsætningerne for at løse vilkårlige lineære diffentialligninger. Der finder bred anvendelse ved beskrivelse af og beregning på både elektriske, elektromekaniske og termiske systemer. Mål Den studerende skal ved den afsluttende prøve udvise forståelse for

• berørte begreber, teorier og metoder for de enkelte komponenter, • love og regler for opstilling af kredsløbsligninger, samt • løsning af linære differentialligninger ved hjælp af Laplace-transformation

Indhold Komponentforståelse

Idelle og virkelig kilder Modstand, kondensator og spole Operationsforstærker

Love og regler Kirchhoffs strøm- og spændingslove Norton og Thevenin Knudepunktsmetoden

Laplace Frekvensanalyse af 1. ordens-systemer Impedans (billedkredsløb) Overføringsfunktioner Poler og nulpunkter Bodeplot

Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet Bedømmelse Der gives individuel bedømmelse - bestået/ikke bestået Vurderingskriterier Er angivet i rammestudieordningen

14


SE-kurser - 4. semester Titel/title Biomekanik (Biomechanics) Omfang og type 2 ECTS - SE-kursus Placering Kurset er placeret på 4. semester Deltagerforudsætninger Matematik på basis og på 3. semester Formål At give de studerende mulighed til at anvende basal Newtonsk fysik, strukturmekanik samt materialers mekaniske egenskaber på biologiske systemers mekaniske fysik, ved løsning af praktiske biomekaniske problemstillinger samt for at anvende disse emner i praksis i forbindelse med sundhedsteknologisk instrumentering. Begrundelse Adskillige medicinske og sundhedsteknologiske problemstillinger involverer mekanik og materiale lære. Det er afgørende at ingeniør indenfor feltet kan identificere og behandle disse problemstillinger. Mål Det er kursets formål at de studerende kan identificere og behandle problemstillinger der kræver anvendelse af basal mekanik og materialefysik i det sundhedsteknologiske fagområde. Indhold

- Newtonsk mekanik – statik - Newtonsk mekanik – dynamik - Materialefysik - deformerbare legemer - Materialeegenskaber

Eksempler og opgaver fokuseres på eksempler vedr. praktisk relevante sundhedsteknologiske problemstillinger indenfor bevægelsesanalyse, vævsmekanik, strukturmekanik og biosensorer (strain gauges, sensorer til kraftmåling etc.). Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet Bedømmelse Der opnås bedømmelsen "bestået" eller "ikke bestået". Vurderingskriterier Er angivet i Rammestudieordningen

15


Titel/title Elektromagnetisme (Electromagnetism) Omfang og type 2 ECTS SE-kursus Placering Kurset er placeret på 4. semester Deltagerforudsætninger Matematik 3 Formål At opnå en grundlæggende forståelse af elektriske og magnetiske fenomener. Begrundelse Elektricitet og magnetisme er grundlaget for utallige naturfenomener og teknologiske udviklinger. Sundhedsteknologi er ingen undtagelse: mange processer i kroppen beskrives mha. quasistatiske elektriske felter og mange teknikker, fra MRI og moderne magnetisk styrede katetere til trådløs kommunikation og optiske teknikker, er baseret på elektromagnetisme. Mål At opnå en grundlæggende forståelse af lovene bag elektromagnetiske fenomener og deres teknologisk anvendelse Indhold Electrisk ladning og elektriske felter Gauss' lov for det elektriske felt Electrisk potential Capacitans og dielektriske materialer Strøm og modstand Magnetfeltet og bevægende ladning Magnetfeltets kilder, Gauss’ lov for magnetfeltet Faradays lov, induktion Induktans og selvinduktion Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet Bedømmelse Der opnås bedømmelsen "bestået" eller "ikke bestået". Vurderingskriterier Er angivet i Rammestudieordningen

16


Titel/title Signalbehandling og matematik II (Signal Processing and Mathmatics II) Omfang og type 2 ECTS SE-kursus Placering Kurset er placeret på 4. semester Deltagerforudsætninger Formål Begrundelse Mål Indhold

Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet Bedømmelse Der opnås bedømmelsen "bestået" eller "ikke bestået". Vurderingskriterier Er angivet i Rammestudieordningen

17


SE-kurser - 5. semester Titel/title Intern medicin og kirurgi (Internal medicine and surgery) Omfang og type 3 ECTS - SE-kursus Placering Kurset er placeret på 5. semester Deltagerforudsætninger S4 - Anatomi og Fysiologi Formål Begrundelse Mål At opnå viden om intern medicinsk teori og klinik som den praktiseres på et hospital. At opnå viden om kirurgisk teori og praktik som den praktiseres på et hospital. Indhold Flg. emner dækkes såvel teoretisk som klinisk: Journalskrivning, hjertesygdomme, endokrinologi, hæmatologi, hypertension, lungemedicin, diabetes, urinvejsinfektioner, anæmi, gastroenterologi og kirurgi, urologi, ortopædi, kirurgi, thoraxkirurgi, mm. Undervisningens organisering • Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. • Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af

deltagernes roller Kurset gennemføres – afhængig af deltagernes sproglige forudsætninger – på enten dansk eller engelsk Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet Bedømmelse Der opnås bedømmelsen "bestået" eller "ikke bestået" Vurderingskriterier Er angivet i Rammestudieordningen

18


Titel/title Billeddannende fysik (Imaging) Omfang og type 2 ECTS - SE-kursus Placering Kurset er placeret på 5. semester Deltagerforudsætninger Gennemført 4. semester Formål Begrundelse Mål viden om basal nuklear fysik med fokus på sundhedsteknologi som anvendelsesområde forstå basal optik og akustik Indhold - Nuklear Fysik - MRI - Nuclear Spin - MRI/NMR - Nuclear decay - Almindelige isotoper i nuklear medicin Bølge mekanik (Optik og akustik) - Bølger - Lyd - Lys - Refraktion, Absorption, Transmission, Reflektion - Linser - Koherens - Laser - Fiber optik Undervisningens organisering • Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. • Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af

deltagernes roller Kurset gennemføres – afhængig af deltagernes sproglige forudsætninger – på enten dansk eller engelsk Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet Bedømmelse Der opnås bedømmelsen "bestået" eller "ikke bestået" Vurderingskriterier Er angivet i Rammestudieordningen

19


6. semester – SE-kurser Titel/title Menneske – maskine interaction (Man-Machine Interaction ) Omfang og type 1 ECTS SE-kursus Placering 6. semester Deltagerforudsætninger Formål At give grundlæggende forståelse af menneske – maskine interaktion Begrundelse Mål Indhold Humane performance ingeniør videnskab - design og analyse Humane faktorer - Anthropometry - Biomekaniken - Perception - Kognitiv psykologi Arbejdsplads design og produktion processer Input/output devices - cost/benefit analyse Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller Kurset/projektenheden gennemføres – afhængig af deltagernes sproglige forudsætninger – på enten dansk eller engelsk Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet Bedømmelse Der opnås bedømmelsen "bestået" eller "ikke bestået". Vurderingskriterier Er angivet i rammestudieordningen

20


Titel/title Stokastiske Processer (Stocastic Processes) Omfang og type 2 ECTS SE-kursus Placering 6. semester Deltagerforudsætninger Formål - At opnå viden om stokastiske processer i almindelighed. At få forståelse af stokastiske processer og deres anvendelse som model for virkelige signaler. - At kunne anvende simple beskrivelser for stationære stokastiske processer i tids og frekvensdomæne. - At blive fortrolig med fortolkning af de simple beskrivelser, hvilket søges opnået bla. vha. simuleringer i for eksempel MATLAB. Begrundelse Mål Indhold - Stokastiske vektorer, middelværdivektor og kovariansmatrix. - Definition af stokastiske processer. - Fuldstændig beskrivelse, simpel 2. Ordens beskrivelse dvs. middelværdifunktion og autokovariansfunktion. - Specielle stokastiske processer, Markov, Gaussisk og Poisson. - Stationaritet, ergodicitet og spektre. Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller Kurset/projektenheden gennemføres – afhængig af deltagernes sproglige forudsætninger – på enten dansk eller engelsk Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet Bedømmelse Der opnås bedømmelsen "bestået" eller "ikke bestået". Vurderingskriterier Er angivet i rammestudieordningen

21


Titel/title Fysiologisk modellering (Physiological and Biomechanical Modelling) Omfang og type 1 ECTS SE-kursus Placering 6. semester Deltagerforudsætninger Formål At give de studerende mulighed for at anvende basal modellering af fysiologiske processer og strukturer. Begrundelse Mål Indhold Modeller og virkelighed Modellers simulering og kontrol Forward og inverse modeller Compartment modeller Identificerbarhed Parameter estimering Validering Linear og nonlinear modeller parametriske, nonparametriske (Volterra-Wiener) og modulare metoder Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller Kurset/projektenheden gennemføres – afhængig af deltagernes sproglige forudsætninger – på enten dansk eller engelsk Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet ndividuel prøve under kursets forløb Bedømmelse Der opnås bedømmelsen "bestået" eller "ikke bestået". Vurderingskriterier Er angivet i rammestudieordningen

22


Titel/title Objektorienteret analyse, design og programmering med JAVA (Object-oriented Analysis, Design and Programming in JAVA) Omfang og type 3 ECTS SE-kursus Placering Kurset er placeret på 6.semester Deltagerforudsætninger Formål Med udgangspunkt i en valgt objektorienteret metode at indlære dokumentation, analyse og design for større programmelsystemer. At lære at programmere objektorienteret med sproget JAVA og få erfaring med implementering af større objektorienterede programmelsystemer. Begrundelse Mål Indhold Kurset er delt op i to moduler:

1. Objektorienteret analyse og design - Begrebsdannelse og problemforståelse; objekter og klasser, mm. - UML - Case-drevet udvikling vs. Domæne-drevet udvikling - Objektorienteret analyse (OOA) af systemer - Modeldannelse og håndtering af krav - Objektorienteret design (OOD), principper for design - Arkitekturer, struktur og strategi for implementation - Præsentation af forskellige udviklingsværktøjer. - Til sikring af indlæring bruges et case studie hvor den studerende skal

anvende de lærte metoder til analyse, design og implementering af et mindre system.

2. Objektorienteret programmering med JAVA - Objekter og klasser, objektkommunikation herunder arv, aggregering og

associering. - Udviklingsmiljø og værktøj. - Sproglige faciliteter - Datastrukturer, polymorfi - Klassehierarki, packages og import til understøttelse af designaktivitet. - Fejlhåndtering, applets, grafik, files og streams, persistens. - Tråde og synkronisering, client server programmering, databasetilgang.

Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller Kurset/projektenheden gennemføres – afhængig af deltagernes sproglige forudsætninger – på enten dansk eller engelsk Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet Bedømmelse Der opnås bedømmelsen "bestået" eller "ikke bestået". Vurderingskriterier Er angivet i rammestudieordningen

23


Titel/title Kroppens energibalance (Homeostasis) Omfang og type 2 ECTS SE-kursus Placering 6. semester Deltagerforudsætninger Formål Begrundelse Mål Indhold Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller Kurset/projektenheden gennemføres – afhængig af deltagernes sproglige forudsætninger – på enten dansk eller engelsk Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet Bedømmelse Der opnås bedømmelsen "bestået" eller "ikke bestået". Vurderingskriterier Er angivet i rammestudieordningen

24


Titel/title Videnskabsteori og metode (Theory of Science) Omfang og type 1 ECTS SE-kursus Placering 6. semester Deltagerforudsætninger Formål Begrundelse Mål Indhold Undervisningens organisering Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller Kurset/projektenheden gennemføres – afhængig af deltagernes sproglige forudsætninger – på enten dansk eller engelsk Prøveform Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende retningslinier fra studienævnet ndividuel prøve under kursets forløb Bedømmelse Der opnås bedømmelsen "bestået" eller "ikke bestået". Vurderingskriterier Er angivet i rammestudieordningen

25


3.6 PE-kurser Beskrivelsen af PE-kurserne er vejledende, idet kurserne har til formål at understøtte de aktuelle projektarbejder. 3. semester Titel/title Numerisk matematik og programmeringsmetoder (Numerical mathematics and algorithms) Omfang og type 1 ECTS - PE-kursus Placering 3. semester Deltagerforudsætninger Matematik 1 og Matematik 2 (basis) Formål At kunne anvende numerisk matematiske metoder. Begrundelse Basal numerisk matematik er grundlæggende for arbejdet med matematiske modeller og med signaler. Mål Den studerende skal kunne anvende basale numeriske matematiske metoder til analyse og præsentation af signaler, og til at kunne løse diverse matematiske problemer numerisk. Indhold Numerisk

• differentiering, • integration, • interpolering, • nulpunktsberegninger, • matrix inverse og egenværdier • fejl og fejlkilder

Undervisningens organisering • Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. • Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af

deltagernes roller Kurset gennemføres – afhængig af deltagernes sproglige forudsætninger – på enten dansk eller engelsk Prøveform PE-kurser evalueres indirekte ved projektarbejdets afsluttende prøve Bedømmelse Projektenheden bedømmes efter 7-trinsskalaen Vurderingskriterier Er angivet i Rammestudieordningen

26


Titel/title S3-2 Medikoteknisk instrumentering og måleteknikker (Biomedical instrumentation and measurement techniques) Omfang og type 4 ECTS - PE-kursus Placering 3. semester Deltagerforudsætninger Kredsløbsteori, senest samtidig Formål At bidrage til at studerende kan anvende basale aktive elektronikkomponenter; operationsforstærkere, transistorer og dioder til design af analoge kredsløb. At bidrage til at studerende kan anvende basale teknikker og værktøjer til dokumentation og test af medikotekniskesystemers virkemåde. Begrundelse Kurset/projektenheden berører temaer, som er grundlæggende for gennemførsel af semestrets projekt enhed. Mål De studerende skal kunne beskrive de grundlæggende prinipper i: • Operationsforstærkere og deres anvendelse i typiske mediko-tekniske kredsløb • Sensorer og aktuatorer og deres anvendelse i mediko-teknisk applikationer • El-sikkerhed ved humane målinger • Implementering, test og dokumentation af typiske mediko-tekniske kredsløb. Indhold 1.Forståelse af Operationsforstærkere og deres anvendelse

• Transistormodeller • Diodemodeller • Inverterende, non-inverterende kobling • Differensforstærker, Instrumenteringsforstærker • Summationsforstærker, U/I-konverter, I/U-konverter • Integrator, Differentiator, Komparator • Offset strøm og spænding • Intern støj, ekstern støj, CMRR • Aktive filtre

2. Fysisk forståelse af basale diodemodeller 3. Forståelse af mediko-tekniske kredsløb

• Front-end sikkerheds kredsløb • Galvanisk adskillelse • Driven-right-leg system • Isoleret strømforsyning

4. Forståelse af mediko-tekniske sensorer og aktuatorer • Elektroder • Tryk- og flowsensorer • Temperatursensorer

5. Kendskab til måletekniske metoder • Praktisk implementering af elektriske kredsløb • Målemetoder til test af elektriske kredsløb • Måleapparater – voltmeter, oscilloskop, funktionsgenerator og strømforsyninger • Usikkerhed og fejlkilder • Dokumentation af målemetoder • Støj og forholdsregler imod støj

27


• Implementering af basale operationsforstærker kredsløb • Simulering af kredsløb

6. Kendskab til El-sikkerhed ved humane målinger Undervisningens organisering • Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. • Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af


28


4. semester Titel/title Programmering af algoritmer og processer (Programming Algorithms and Processes) Omfang og type 2 ECTS - PE-kursus Placering Kurset er placeret på 4. semester Deltagerforudsætninger ST3 Formål At kunne udvikle og anvende algoritmer til behandling af biologisk data. Begrundelse På dette semester er der er nu fokus på digital signalbehandling og datakommunikation. Forståelse af algoritmer og processer er derfor vitalt for at kunne lave software, hvad enten denne skal eksekveres på en PC eller på et mikrodatamatsystem. Mål Efter projektenheden skal den studerende: − forstå opbygning af basale algoritmer, datastrukturer og processer − kunne anvende algoritmer til løsning af et medikoteknisk problem Indhold Datastrukturer Algoritme design Søgning, opdatering og sortering i dynamiske datastrukturer Kompression/dekompression Benchmarking Undervisningens organisering • Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. • Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af


29


Titel/title Mikrodatamatsystemer (Basic Computer Science) Omfang og type 2 ECTS PE-kursus Placering Kurset er placeret på 4. semester Deltagerforudsætninger ST3 Formål At kunne opbygge et mikrodatamatsystem til opsamling og behandling af biologiske signaler. Begrundelse Med udgangspunkt i den opnåede viden og forståelse af analog hardware på 3. semester, arbejdes der fortsat med metoder til opsamling og præsentation af signaler fra kroppen, men nu med fokus på digital signalbehandling og datakommunikation. Mål Efter projektenheden skal den studerende: − kunne anvende et mikrodatamatsystem til løsning af et medikoteknisk problem − kunne anvende metoder til specifikation, konstruktion, realisation, test og dokumentation af

hardware og software til mikrodatamatsystemer − forstå grundlæggende begreber for datamaters arkitektur − forstå struktur og afvikling af software på mikrodatamater − forstå simpel datakommunikation Indhold Computer arkitektur CPU arkitektur Basale digital-logiske komponenter I/O-håndtering Polling og interrupt-mekanismer A/D og D/A konvertering Seriel kommunikation Undervisningens organisering • Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. • Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af


30


Titel/title Signalbehandling og matematik I (Signal Processing and Mathmatics I) Omfang og type 2 ECTS PE-kursus Placering Kurset er placeret på 4. semester Deltagerforudsætninger Formål Begrundelse Mål Indhold



31


Titel/title Fysiologiske systemer (Physiological Systems) Omfang og type 2 ECTS PE-kursus Placering Kurset er placeret på 4. semester Deltagerforudsætninger Formål Begrundelse Mål Indhold Undervisningens organisering • Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. • Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af


32


5. semester Titel/title Hospitalsintroduktion (Hospital introduction) Omfang og type 1 ECTS - PE-kursus Placering Kurset er placeret på 5. semester Deltagerforudsætninger Ingen Formål

• At give den studerende viden om hospitalsorganisation • At give forståelse af den etik, der skal udvises i forbindelse med ophold/arbejde i

patientnærhed på et hospital • At give forståelse for den hospitalshygiejne der er nødvendig at opretholde for at kunne

opholde sig i hospitalsmiljø Begrundelse Mål Indhold Hospitalsorganisation

hospitaler specialer afdelinger informationsflow

Sundhedssektorens organisation lovgivning, stat, regioner og kommuner styrelser

etik hospitalshygiejne mikrobiologi sikkerhed



33


Titel/title Genoplivningskursus (Resuscitation) Omfang og type 1 ECTS - PE-kursus Placering Kurset er placeret på 5. semester Deltagerforudsætninger Ingen Formål Begrundelse Mål Indhold Undervisningens organisering • Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. • Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af


34


Titel/title Informationssystemer på sygehuse (Hospital information systems) Omfang og type 1 ECTS - PE-kursus Placering Kurset er placeret på 5. semester Deltagerforudsætninger Ingen Formål At introducere medicinsk informatik med udgangspunkt i de informationssystemer som anvendes i hospitalssektoren. Begrundelse Mål Indhold Patientadministrative systemer Elektroniske patientjournaler Billeddiagnostiske informationssystemer Telemedicinske systemer Beslutningsstøttesystemer Undervisningens organisering • Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. • Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af


35


Titel/title Paraklinik (Para Clinic) Omfang og type 2 ECTS - PE-kursus Placering Kurset er placeret på 5. semester Deltagerforudsætninger Ingen Formål Begrundelse Mål

Indhold Undervisningens organisering • Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. • Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af


36


Titel/title Biostatistik I (Biostatistics I) Omfang og type 2 ECTS - PE-kursus Placering Kurset er placeret på 5. semester Deltagerforudsætninger Formål De studerende skal gennem kurset opnå statistikkundskaber på et niveau, hvor forståelsen af andres analyser er tilstrækkelig til en kritisk vurdering. Desuden skal de studerende opnå en vis praktisk kunnen i forbindelse med udregning af sikkerhedsintervaller. Begrundelse Mål

• At kunne vælge den rette visualisering af data • At kunne identificere studie design med henblik på valg eller vurdering af statistisk analyse • At kunne forstå rapportering af prevalenser og risikovurderinger i sundhedsvidenskabelig

litteratur • At kritisk kunne vurdere valg af statistisk metode i forbindelse med test af populations-

forskelle Indhold

• Deskriptive metoder (tabulering, diagramering) • Studie design (observationelle studier prospektive og retrospektive, eksperimentelle

studier) • Prevalens, risiko differens, relativ risiko og oddsratio • Statistisk test for forskelle mellem populationer



37


Titel/title Videnskabsteori og metode (Theory of Science) Omfang og type 1 ECTS - PE-kursus Placering Kurset er placeret på 5. semester Deltagerforudsætninger Ingen Formål . Begrundelse Mål Indhold Undervisningens organisering • Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. • Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af


38


6. semester Titel/title Regulatoriske krav til medicinsk udstyr (Regulatory Requirements for Medical Devices) Omfang og type 1 ECTS - PE-kursus Placering 6. semester Deltagerforudsætninger Ingen Formål At give viden om eksisterende regulativer indenfor området mhb. på sikkerhed, produktansvar mm. At give forståelse af principperne for sikkerhedsgodkendelse nationalt og internationalt. At give forståelse af principperne for standardisering og viden om de internationale organisationer indenfor området: ISO, CEN, IEEE, m.fl. Begrundelse Mål Indhold Sikkerhedskrav og godkendelsesprincipper indenfor det sundhedsteknologiske område CE, IEC, specielt IEC60-601 om elektromedicinsk udstyr FDA Standardiseringsorganer indenfor det sundhedsteknologiske område, DS, CEN, ISO, IEEE Undervisningens organisering • Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. • Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af


39


Titel/title Entrepreneurship og innovation (Entrepreneurship and Innovation) Omfang og type 1 ECTS - PE-kursus Placering 6. semester Deltagerforudsætninger Ingen Formål At give viden om principper for beskyttelse af ideer og produkter (intellectual properties). At give viden om udarbejdelse af forretningsplaner At give viden om principper og muligheder for erhvervelse af udviklingsstøtte fra kuvøseinstitutioner, venture firmaer etc. Begrundelse Mål Indhold Idebeskyttelse Registreringer, patenteringer Udarbejdelse af forretningsplan/business plan Kapitaletablering Undervisningens organisering • Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. • Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af


40


Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Studieordningen er vedtaget af S-studienævnet og er godkendt af dekanen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter og træder i kraft pr. 1. september 2007. Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2005, skal senest afslutte deres sektoruddannelse ved sommereksamen 2008, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. I henhold til Rammestudieordningen og kvalitetshåndbogen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden.

41


Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Ovenstående gælder, medmindre anført i forbindelse med den enkelte prøve. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk), kan resumeet skrives på dansk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 5.2 Merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studerende fra andre sektorer og uddannelsesinstitutioner kan få adgang efter studienævnets vurdering af den enkelte ansøgning (meritering). 5.3 Regler for hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne Bacheloruddannelsen skal være afsluttet senest 5 år ekskl. orlov efter, den er påbegyndt. 5.4 Eksamensregler Eksamensreglerne, der fremgår af Aalborg Universitets fælles eksamensordning er fastsat i henhold til Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (BEK nr. 867 af 19/08/2004). 5.5 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

42

Documents

Sundhedsteknologi 3. - 6. semester fileStudieordning for Sundhedsteknologi, 3. - 6. semester Forord I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (Universitetsloven) fastsættes