13
1 Sejlklubben Sundet | Svaneknoppen 2, 2100 København Ø | 3929 6128 Nr. 4 Maj 2012 Der blev ”pruttet” om priserne samtidig med at der blev hygget i gode venners lag ved den årlige Bådjumble lørdag d. 21. april. Indhold Forside 1 Aktivitetsudvalget Pinsetur til Humlebæk 2 Bådjumble 3 De Strandede Hvaler Osram-bygningen 5 Hvalerne i italien 6 Bestyrelsen 9 Nye medlemmer 9 Sejlerskolen 10 Gilleleje Cup 2012 11 Sundmail Kassen 12 Annoncesalg 12 Huskesedlen 13 SUNDMAIL

Sundmail nummer 4 - Maj 2012

Embed Size (px)

DESCRIPTION

sundmail sejlklubben sundet

Citation preview

Page 1: Sundmail nummer 4 - Maj 2012

1

Sejlklubben Sundet | Svaneknoppen 2, 2100 København Ø | 3929 6128

Nr. 4 – Maj 2012

Der blev ”pruttet” om priserne samtidig med at der blev hygget i gode venners lag ved den årlige Bådjumble lørdag d. 21. april.

Indhold

Forside 1

Aktivitetsudvalget

Pinsetur til Humlebæk 2

Bådjumble 3

De Strandede Hvaler

Osram-bygningen 5

Hvalerne i italien 6

Bestyrelsen 9

Nye medlemmer 9

Sejlerskolen 10

Gilleleje Cup 2012 11

Sundmail Kassen 12

Annoncesalg 12

Huskesedlen 13

SUNDMAIL

Page 2: Sundmail nummer 4 - Maj 2012

2

PINSETUREN 2012. Lørdag 26. maj løber Pinseturen af stabelen. De mange med langtidshukommelsen i orden vil huske at turen startede med at vi sejlede til Bäckviken om lørdagen, men det er vel 15 – 20 år siden, hyggede og grillede på havnen om aftenen. Søndag morgen var der så væddeløb mod Humlebæk. Det er vel nok kun for de rigtig friske det forløber sådan, men fakta er at der er fælles morgenbord i Humlebæk havn under træerne kl.10. I medbringer selv de blødkogte æg, syltetøj, kaffe eller the. Aktiv-udvalget sørger for friskbagt morgenbrød og en hjertestarter. Søndag eftermiddag afholdes så det store sportsstævne (rundbold) med efterfølgende forfriskninger til alle. Ved aftensmad tid tændes så alle grillerne, der dækkes op med forskellige kulinariske opfindelser, tænk på alle de madlavningsudsendelser i tv. Glas på stilk til diverse årgangsvine i treliters dunke, og enkelte steder dukker der vel en Cognac op til kaffen. Rygere henvises til den læ ende af middagsbordet. Mandag, efter fælles oprydning, er det hjemtur mod Svanemøllehavnen. John Olsen har ofte haft den glæde at indsamle havnepenge, og måske gør han det igen, så når han kommer (høflig som han er), tag vel imod ham og betal. God tur. Aktivisterne

Page 3: Sundmail nummer 4 - Maj 2012

3

BÅDJUMBLE Lørdag d. 21. april blev der afholdt Maritimt bådjumble ude på knoppen ved servicebygningen. Erik Kleist, som er hovedarrangør, og Aktivitetsudvalget havde sørget for morgenmad, kaffe, øl og vand og der blev tændt op i grillen så sulten kunne blive klaret med grillpølser. Der blev handlet på kryds og tværs og alle var fuldt ud tilfredse med deres køb og salg. En helt igennem hyggelig dag, trods en lille regnbyge.

Page 4: Sundmail nummer 4 - Maj 2012

4

Page 5: Sundmail nummer 4 - Maj 2012

5

” De strandede hvaler ”

Hvalerne slutter sæsonen Sejlklubbens kor "De Strandede Hvaler" gav afslutningskoncert i OSRAM-bygningen i Valhalsgade på Nørrebro om eftermiddagen, 2. Påskedag. Det var lidt af en begivenhed og der var udsolgt. De sidste fandt plads i vinduesnicherne. En god klubkammerat bebrejdede mig inden koncerten, at priserne var sat op fra 20 kr., som vi tog i 2011, til 25 kr. i år. Samme mand kom efterfølgende hen til mig og fortalte at vi absolut havde været "den ekstra femmer" værd. Større anerkendelse kan ingen høste, så tak for det.

Et view ud over det forventningsfulde publikum. Dirigent Mikkel Gomard. OSRAM-bygningen var i sin tid fabrik for elektriske pærer og er på mange måder et interessant bygningsværk, der har fået en renæssance som medborgerhus, men akustikken er ikke noget at skrive hjem om for en korsanger. Det glade publikum lagde ører til følgende: Forelsket i København / Mads Doss / Ave Verum Corpus / Perfidia/Kärleksvals / My Lord What a Morning / Who´s Sorry Now / pause / Skibet Skal Sejle i Nat /Har du Visor / Barn Jesus / Österland / Java Jive/ En sommervise / I dit Korte Liv. Det tog omkring halvanden time at afvikle programmet og i den obligatoriske pause – for sådan én har man, når man er til koncert, fortalte dirigent Mikkel Gomard – kunne man købe øl og vand. Der var en rigtig god stemning og mange verbale ”roser” til koret samt en buket blomster til dirigenten.

Det godt syngende kor. Overrækkelse og en stor tak til Mikkel. Koret sluttede imidlertid ikke sæsonen helt, for der var lagt op til en forlænget weekend i en lille norditaliensk bjergby med navnet Ceriana. Det er herfra at en del pesto-produkter med navnet "CRESPI" kommer fra. Her skal koret bl.a. synge i den lokale kirke, sandsynligvis bliver det "Ave Verum Corpus" samt "Barn Jesus"og den smukke svenske "Österland", der kommer til at fylde

Page 6: Sundmail nummer 4 - Maj 2012

6

kirkerummet. Der venter de italienske kirkegængere en god oplevelse. Koret optræder i Italien inkognito under navnet: De Syngende Hvaler". Da Rie og Gitte – de to foregangskvinder ud i Italien – skulle præsentere koret for vore italienske værter, var det nødvendigt at skifte navnet fra ”De Strandede..” til ”De Syngende Hvaler”. Det første gav simpelthen ingen mening for italienerne. Det er vel egentlig OK, for der er andre store kunstnere, der har skiftet navn på vej mod stjernerne (Det er så her, at skæppen bryder ud i lys lue). Noget helt andet – og som godt kan give anledning til lidt eftertanke – er, at her, i de italienske bjerge, går der søde husmødre, ”mammas”, rundt med et indre billede af grindedrab og blodrødt vand i miles omkreds og et deraf følgende dårligt indtryk af Danmark – uagtet det er færinger – som en nation, der slår venlige dyr ihjel mere eller mindre for fornøjelsens skyld. Vi har gjort hvad vi kunne for at rette op på – hvad vi mener er – misforståelsen, men vi kan nok alligevel ikke fjerne det blodige billede. Det synes jeg bare lige skulle med til historien fra Ceriana. Med respekt: 92. Det er tænkeligt at koret vil deltage i Sct. Hans festen på bådpladsen og synge for på "Midsommervisen". Med Hvalerne i Italien. Hele klubkoret – De Syngende Hvaler - på nær en enkelt, drog af sted til Italien torsdag d. 12. april 2012. Turen var kommet i stand på baggrund af to af korets kvindelige deltagere - to alt´er – der har et hus i byen Ceriana. Byen, der ligger 12 km. nord for San Remo, har en stærk sangtradition og pludselig var vi blevet en del af en festivaluge. Med korleder Mikkel i spidsen drog den rejselystne flåde i to forskellige fly til Nice og herfra gik det i flere lejebiler først mod øst og derpå mod nord ad snørklede bjergveje. Til trods for adskillige GPS´ere – en af bilerne havde tre om bord – kom ingen frem uden at have fået meddelelsen ”Beregner ny rute”, men det er nu også et smukt landskab så det gør ikke så meget. Vel ankommet og installeret fandt alle sammen på Gittes og Ries tagterrasse. Efter velkomstdrinks var der sangøvelse til glæde for naboerne, indtil vi alle kl. 20 drog over kirkepladsen og via smalle passager kom til Dario og Esmeraldas trattoria, hvor der på 1. sal var dækket op til alle 29 deltagere. Der var bla. Hvalernes yndlingsret Vino ad libitum, både hvide og røde samt grappa. Hertil kommer at maden – dagens italienske retter - var velsmagende og rigelige. Programmet for den kommende weekend var stramt og tillod ikke megen skejen ud, så torsdag aften blev gækken slået løs i koret. Både med sange og anekdoter blev det en meget morsom aften som cementerede hvalernes venskab. Det blev sent inden de sidste hvaler strandede på køjerne. Fredag d. 13. drog flertallet af hvalerne, under kyndig vejledning af vore to næsten indfødte alt´er, på bytur. Der blev travet op og ned ad mange trapper og gennem snørklede kringelkroge i en by bygget på bjergsider. Mangen en hval måtte pruste og blæse indtil flere gange, men rundt kom vi. Formiddagen sluttede med sangøvelser i en lille kirke/kapel, men det var så koldt indenfor, at vi rykkede ud på kirkepladsen i solen og sang i vilden sky.

Page 7: Sundmail nummer 4 - Maj 2012

7

Frokosten blev indtaget på byens torv – 10 x 30 meter – hvor hovedparten af restaurations livet er koncentreret og hvor byens is-sted også ligger. Dette is-sted har foruden en stribe hjemmelavede is-sorter også ”bevilling”. Ret fantastisk. Eftermiddagen var til egen disposition. Nogle kørte til kunstudstillinger, nogle gik på bjerget, men en del blev tilbage på torvet, der lå badet i solskin og nød livet et par timer. Flere nåede en time på øjet inden der atter blev kaldt til ”skafning” som igen var hos Dario og Esmeralda. Esmeralda er en dejlig mørklødet pige, der ser ud som hendes navn (måske) antyder og med et stort smil er hun en pige man kun kan holde af. Fredag aften stod på intens øvning under Mikkels kyndige ledelse og senere fælles øvning og lytten til de pragtfulde ”Mamme Canterine” i medborgerhuset (nok mere beskrivende som ”medborgerpaladset”) hvor vi på 2. etage fandt en stor sal med tribune og tilhørerpladser. Der blev sunget igennem og øvet kraftigt på en italiensk fællessang, som Rie til os danskere havde skrevet i italiensk lydskrift. Det skulle blive et hit, der gik rent ind. Da vi forlod ”medborgerpaladset” kunne vi på det lille torv høre at der var syngende mandsstemmer og det tiltrak os hvaler. Pludselig var vi involveret i italiensk selvsving med masser af overtoner samt servering af brød og oste. Lidt efter lidt samledes de fleste hvaler sig her på BAR RINO og da Mikkel også dukkede op, var der dansk modspil med ”Forelsket i København”. Indehaveren fór op på balkonen og optog det hele via sin PC og efter sigende skulle vi ligge et sted i cyberspace, måske på Bar Rinos hjemmeside. Hverken øjne eller ganer var tørre den nat/morgen.

Lørdag d. 14. april 2012 kom alt for hurtigt til de fleste. Medborgerpaladset – som i det lokale miljø omtales som Fondazione Rubini – var igen rammen for formiddagens træning og stemmeøvelser inden vi kl. 11.30 skulle køre til en by endnu længere oppe i bjergene – Baiardo – for at spise frokost.

Skyerne lå lavt og regnen trommede da vi kom frem til byen. GPS er ikke nødvendigt. Der er kun én vej – og sikken en vej. Selve byen ligger utroligt smuk. Jeg så den senere i solskin, men her i skydækket og med 105 % fugtighed var det restaurationen Rolande, der var opmærksomhedens centrum – og det fortjente den 105 %. Maden kom bare ind i en lind strøm. Det var velsmagende ud over enhver beskrivelse, men selv hærdede hvaler må på et tidspunkt sige stop. Som chauffør på et

Page 8: Sundmail nummer 4 - Maj 2012

8

at de motordrevne køretøjer kan jeg tilføje at også mineralvandet var hjemmelavet og velsmagende og der blev drukket rigtig meget. ”De (næsten) sprækkede hvaler” måtte en tur på rygfinnen efter hjemkomsten, for nu stod aftenens hårde program for døren: Først middag hos Dario og Esmeralda – med beskeden afsætning - og så opvarmning til den store koncert i ”paladset” Fondazione Rubini . Det foregik således at Hvalerne gav et par sange (samme program som i Osram-bygningen 2. påskedag) hvorefter ”Mamme Canterine” med et par kvindelige bassister – var fremme. Det hele blev afsluttet med fællessangen ”La Funtanèla” (kan oversættes til ”Sovesangen”) om den unge mand der møder en ung pige… etc. Hvert vers har 4 linier. Den første liije blev sunget af ”Mamme-pigerne” hvorefter vi alle kom ind. På dette sted brød hele salen ud i jubel og klapsalver, så man i den grad blev revet med på scenen. Det hele blev afsluttet med stående applaus og hele hvalkoret - der var iklædt sort for neden og hvidt foroven, som en omvendt kaskelot - måtte frem og bukke flere gange. Det var mere end fantastisk. Det skal simpelthen opleves. Efterfølgende koncerten var der buffet med vin, kager og lidt pizza-slices, alt hjemmelavet af ”Mamme Canterines” medlemmer, men bekostet af os Hvaler. Alle tilhørerne var overstrømmende med verbale roser til os. Desværre var flertallet – hvis ikke alle – hvaler overfodrede i en sådan grad at vi i hvert fald ikke kan bebrejdes at vi spiste alt for næsen af italienerne. Det blev kun til enkelte smagsprøver men det var – som al anden mad vi har fået og fik på turen – fantastisk velsmagende. Efter sådan en oplevelse kan man ikke bare gå lige hjem, så vi måtte naturligvis rundt om Bar Rino og synge af og lige få skyllet ganen, bare for en sikkerheds skyld. Det blev igen en aften med mange viser, vitser og anekdoter. For mange var dette også sidste aften i Ceriana og vi kom langt hen på søndagen før de sidste ramte køjen. Nogle mødte vist nok ”Tornerose” på vej hjem.

Søndag d. 15. april skulle være kirkens dag. Vi mødte tidligt op. Lydprøven var vanskelig men Mikkel fandt hurtigt frem til det rigtige sted i rummet og den korrekte samling af stemmerne. Her var der kun tre numre: ”Østerland”, som er en svensk vise samt julesamlen ”Barn Jesus” med tekst af H.C. Andersen og endelig ”Ave Verum Corpus” af Mozart. Alle havde set frem til at skulle synge i det store kirkerum og vi blev bestemt ikke skuffet. Kirken var kold så alle beholdt overtøjet på under hele gudstjenesten. ”Barn Jesus” blev afsunget under selve messen og da der er flere gange ”halleluja´er” i teksten gik det fint ind hos katolikkerne. Da den egentlige messe var afsluttet kom så finalen: ”Ave Verum Corpus” og det var noget der rykkede. Igen et rungende bifald fra alle kirkegængere og en samling begejstrede hvaler, der bukkede. Tryk på linket og få oplevelsen: http://www.youtube.com/watch?v=uz_YaW-hKzc Solen skinnede uden for da vi alle samledes til det store gruppebillede sammen med de fleste fra ”Mamme Canterine” og vi gav således også lige et vers fra ”sovesangen” inden vi alle skiltes og mere eller mindre drog hver til sit. Nogle tog hjem, men en del blev et par ekstra dage i Italien. For de, der blev, ventede endnu en sangoplevelse. Vi var med ved indvielsen af et lille haveanlæg. Til denne indvielse havde de tilbageblevne hvaler indstuderet en italiensk tekst til ”Den gamle Gartner” og endnu en succes blev halet i land. Borgmesteren var begejstret. Det har været en fantastisk oplevelse og alle hvaler står sammen om en stor hyldest til Gitte og Rie og så naturligvis også til vores pragtfulde korleder: Mikkel Gomard. Medlem nr. 92, denne gang i rollen som hval-tenor.

Page 9: Sundmail nummer 4 - Maj 2012

9

Bestyrelsesmøder bliver afholdt følgende datoer i 2012: D. 8. maj. 2012. D. 12. juni. 2012. D. 14. aug. 2012. D. 11. sept. 2012. D. 9. okt. 2012. D. 30. okt. 2012 og D. 27. nov. 2012. Tirsdag d. 29. maj afholdes der medlemsmøde. Nærmere information kommer senere fra Bestyrelsen.

Klubhusudvalget har klaret diverse små reparationer såsom defekte brandmeldere og lysfølere på toiletterne som ikke fungerede. Kloakkerne som heller ikke fungerede er nu også ordnet. Der er blevet indkøbt en Spækhugger til sejlerskolen. (se mere under Sejlerskolen s. 9)

Velkommen til nye

medlemmer

Martin Boye Nielsen

Mathilde Larsen Thomas Augustinus

Emilie Banke Jens Jacob Haugaard

Espen Henrichsen Martin Holbøll Mads Poulsen

Jakob Holm Rasmussen Kasper Luxhøi

Thea-LouiseSchober

Page 10: Sundmail nummer 4 - Maj 2012

10

NYT FRA SKOLEN

Fællesskue Siden sidst har vi afholdt det årlige fællesskue for alle elever, lærere og læreraspiranter (føl). Hvis du var forhindret i at deltage, bedes du selv kontakte din lærer pr. telefon, inden første sejldag. Telefonnumrene kan findes på lister i skoledepotet og på kontorgangen. Datoer for årets arrangementer i Sejlerskolen kan findes på www.sundet.dk under Sejlerskolen. Når dette læses skulle alle bådene være søsat, og skolesejladsen i gang. Vi har købt en Spækhugger! Klubben/sejlerskolen har nu købt en Spækhugger. Den skal lige sejles hjem fra Århus, men det tager nogle rutinesejlere sig af. I forbindelse med købet af Spækhugger nr. 2, er Drabant 24, Black & White, sat til salg. Her kan man få sig en billig sejlklar båd, men man skal være klar til at lave noget arbejde på den. Den nye Spækhugger er til kapsejladsskole og rutinesejlads, men den skal også indgå som almindelig skolebåd, i det omfang det er nødvendigt. Ole M. Brandt

Her er den gode gamle Spækhugger, My Lady. Snart får den selskab af den nye.

Page 11: Sundmail nummer 4 - Maj 2012

11

Lige som sidste år organiserer Gilleleje Sejlklub (GSK) igen en langdistance kapsejlads. Med sejlerhilsen Frank Husmark, formand for kapsejladsudvalget i GSK

https://sites.google.com/site/gillelejesejlklub/Kapsejlads/gilleleje-cup/gilleleje-cup-2012-1

Page 12: Sundmail nummer 4 - Maj 2012

12

Sundmailen udkommer i den førstkommende uge i følgende måneder;

Februar, Marts, April, Maj, Juni, August, September, Oktober, November og December.

Deadlines for indsendelse af annoncer er d. 20. i måneden og sendes til

[email protected]

PRISER

1/1 side kr. 1200 for 2 på hinanden efterfølgende numre.

1/2 side kr. 800 for 2 på hinanden efterfølgende numre.

1/3 side kr. 400 for 2 på hinanden efterfølgende numre.

10 % ved samlet bestilling på et 1⁄2 år på hinanden efterfølgende 6 numre. 20 % ved samlet bestilling på 1 år på hinanden efterfølgende 10 numre.

Priserne er betinget af elektronisk reproklart materiale.

”SUNDMAIL KASSEN”

MEDLEMMERNES

KØB – SALG – BYTTE

Kære alle Sundet medlemmer. Som noget nyt i vores elektroniske Sundmail bliver det nu muligt, helt gratis, som medlem at indrykke en lille annonce hvis man ønsker at købe, sælge eller bytte maritime ting eller andre effekter. Send en mail til [email protected] med en tekst, evt. som vedhæftet fil med et billede af genstanden. Husk tlf. nummer, mailadresse eller andet så en evt. køber kan henvende sig til sælgeren. Kun annoncer der er indsendt senest d. 25. kommer med i det næstkommende blad. Redaktionen har intet ansvar for køb, salg, og bytte mellem køber og sælger og ligeledes sørger redaktionen heller ikke for kommunikationen mellem disse. Redaktionen kræver dog et medlemsnummer fra annoncøren, idet det kun er klubbens medlemmer der kan indrykke annoncer. Annoncerne vil blive indsat i ”SUNDMAIL KASSEN” og blive vist på Sundmailens sidste sider lige efter HUSKESEDLEN. Med venlig hilsen Redaktionen

Page 13: Sundmail nummer 4 - Maj 2012

13

Maj

Søndag……..26. Pinsetur til Humlebæk Tirsdag ……..29. Medlemsmøde Juni Lør/søn…….2-3. 24 timers sejlads Lørdag………23. Sankt Hans Picnic

Ved torsdagsarrangementer – husk at bestille mad i baren senest om onsdagen

Indlæg til Sundmail sendes som e-mail til [email protected]

Næste nummer af Sundmailen udkommer i juni. Deadline 25. maj 2012.

Husk også klubbens hjemmeside

www.sundet.dk

Hvor klokkeslet ikke er angivet – se opslagstavlen i klubben eller kontakt aktivitetsudvalget.

Når du har ændringer i din adresse, tlf.nummer eller mail adresse, skal dette meddeles skriftligt til klubben, lettest via vor hjemmeside www.sundet.dk under medl.oplysninger.

Har du bådplads i Svanemøllehavnen, så husk venligst også

at meddele ny adresse og evt. nyt telefonnummer direkte til havnekontoret.

Sejlklubben Sundet Svaneknoppen 2 2100 Ø www.sundet.dk Telefoner Café Sundet: 3929 3035 Kontor: 3929 6128 Bådpladsen: 3929 6354 Fax: 3929 6651 Træffetider i klubben Regnskabsudvalget: Mandag kl.18-19 Sekretær og formand: Tirsdag kl. 18-19 Pladsudvalget Servicebygningen: Torsdag kl. 18-19 Skoleudvalget: Onsdag kl. 18-19.30 Båd udlånet: Onsdag kl. 18-19.30 Ungdomsarbejdet KØS Sejlsport: Erik Müller www.kos-sejlsport.dk

Bestyrelsen Formand: Torben Johannesen e-mail: [email protected] Næstformand: Torben Slumstrup e-mail: [email protected] Sekretær og aktivitetsudvalg: Leif Mathiesen e-mail: [email protected] Regnskabsfører: Ole Plett Pladsformand: Jørn Drasbeck Skolechef: Ole Brandt Skoleudvalg: Klaus Bahl Andersen e-mail: [email protected] Bestyrelsesmedlemmer: Martin Sadolin Morten Thanning Vendelø Fini Lund Jesper Hasseltoft

Klubmester: Torben Johannesen Rep. Svanemøllekredsen: Morten Thanning Vendelø Udvalgsformænd Sejlads for fysisk handicappede: Ole Plett email: [email protected] Kapsejladschef: Jan Wennick Bådudlån: Samme tid som skoleudvalg 3929 6128 Svanemøllehavnen Havnefoged: John Vestergaard Hansen 3920 2221 e-mail: [email protected] web: www.smhavn.dk Sundets bestyrelses repræsentanter: Flemming Steensen Martin Sadolin Kommunikationsudvalget Redaktion: Karina Olsson Fritz Johansen e-mail: [email protected] Webmaster: Lars Nielsen e-mail: [email protected]